Lyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen

Transkript

1 Lyskvalitet og energiforbrug Vibeke Clausen

2 uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os

3 Problem: vi har begrænsede energi-resourcer kunstlys bruger energi hele året dagslys er gratis, men - sollys giver overtemperaturer om sommeren - vinduer betyder varmetab om vinteren Hvordan får vi det mindste samlede energiforbrug?

4

5 Udfordringen: Vi ønsker smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

6 BR95 - Bygningsreglement 1995 kunstlys afsnit 12.8 stk. 1-5

7 DS udgave Godkendt juni 2005

8 DS Kvaliteter for den gode belysning Tilstrækkeligt lys på arbejdsemner og i rum God fordeling af lyse og mørke flader i lokalet Ingen generende blænding God kontrastgengivelse af detaljer God farvegengivelse og passende lysfarve Ingen generende støj, flimmer og varme fra belysning Lys og rum passer sammen Lavt effektbehov og energiforbrug

9 Belysningsstyrke Belysningsstyrken (lux) - mængden af lys på arbejdsplads og i rum - måles med et luxmeter

10 Belysningsstyrke Bør afpasses efter typen af arbejde Mest lys på arbejdsemner mindre i rummet Mest lys ved små detaljer, mørke arbejdsember eller ved langvarigt arbejde

11 Belysningsstyrken - kunstlys Vurderes belysningen på arbejdsemnet, i arbejdsområdet og i omgivelserne som passende, for høj eller for lav? Er der passende, for lille eller for stor forskel i belysning af lokalet og en evt. tilstødende gang eller et nabolokale? Opfylder de målte belysningsstyrker på arbejdsemnet, i arbejdsområdet og i omgivelserne DS 700 s krav?

12 DS Belysningsstyrker på kontorer

13 DS Belysningsstyrker i rummet

14

15 Luminans - et udtryk, for hvor lyse eller mørke flader er

16 Luminansfordeling Arbejdsemnet bør være lysere end arbejdsfeltet, som igen bør være lysere end omgivelserne Der bør anvendes matte, ikke helt lyse eller mørke overflader

17 DS Grænser for luminansfordeling

18 Luminanser Er der en passende balance mellem lyse og mørke flader i rummet? Er arbejdsemnet lysere end arbejdsområdet, som igen er lysere end omgivelserne? Er der for stor forskel i lyshed mellem betydende flader indenfor synsfeltet?

19 DS Luminansfordeling Luminansspring bør begrænses til 1:3 mellem betydende flader indenfor synsfelt, arbejdsfelt og de nærmere omgivelser 1:15 mellem mindre flader og skygger 1:25 mellem tilstødende lokaler

20 Blænding - hvor meget lyset generer eller skærer i øjnene

21 Synsnedsættende blænding opleves oftest fra vinduer skal undgås

22 DS Synsnedsættende blænding Også den faste arbejdsbelysning kan give synsnedsættende blænding Dette bør undgås

23 Ubehagsblænding Opleves oftest fra loftsbelysningen. Udtrykkes ved Blændingstallet B, som kan beregnes Ubehagsblændingen kan også vurderes subjektivt ved at tage en kasket-skygge på

24 Blænding - kunstlys Er der ubehagsblænding fra loftslyset i lokalet som helhed? Er der ubehagsblænding på arbejdspladsen? Overholder belysningen blændingsgrænsen i DS700?

25 DS Ubehagsblænding Ubehagsblænding reduceres ved lyse lokaler velafskærmede armaturer ingen armaturer skråt over arbejdspladsen Klager over for meget lys skyldes oftest ubehagsblænding!!!!

26 DS Maksimale blændingstal

27 Kontrastdannelse i arbejdsemnerne - lyset skal hjælpe med til at detaljer i arbejdsemnet let kan ses

28 DS700 - Kontrastdannelse Arbejdsemnerne kan f.eks. kræve brug af rettet lys spejling af store ensartet lysende flader diffust lys gennemlysning silhuetvirkning lys med speciel god farvegengivelse eller lysfarve

29 Forkert og rigtig belysning

30 Forkert og rigtig belysning

31 Belysning af tekst

32 Skyggedannelse En blanding af rettet og diffust lys er ofte det bedste

33 Gengivelse af ansigter Mest rettet lys Mest diffust lys

34 Lysets farveegenskaber

35 Lysfarve angives ved lyskildens farvetemperatur i K

36 Farvegengivelse Angives ved et farvegengivelsesindeks, R a -indeks (0-100). R a >80, hvor der er mennesker i længere tid

37 DS Farvegengivelse

38 Flimmer og stroboskopeffekt Lyspulsationer kan give: ubehag stroboskopeffekt - som skal undgås med maskiner Undgås typisk med elektronisk forkobling ved lysrør og sparepærer eller ved anvendelse af glødelys

39 DS 700 Standarden er gældende for normaltsynede personer OBS! Uhensigtsmæssige belysningsforhold ødelægger ikke synet - men man får dårlige billeder, ondt i nakken og måske hovedpine

40 Dagslys

41 Kapitel stk. 6 Arbejdsrum skal forsynes med vinduer, der er anbragt, så personer i rummet kan se ud på omgivelserne. Kapitel stk. 7 Kommunalbestyrelsen kan tillade, at kravet om dagslysadgang fraviges, når opfyldelsen vil betyde en afgørende ulempe for virksomhedens drift, f.eks. hvor produktionens art ikke tillader dagslys.

42 Kapitel stk. 5 Arbejdsrum skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er vel belyste. Vinduer skal udføres, placeres og eventuelt afskærmes, så solindfald gennem dem ikke medfører overophedning i arbejdsrummene. Dagslyset kan i almindelighed anses for at være tilstrækkeligt, når vinduesarealet ved sidelys svarer til 10 pct. af gulvarealet eller ved ovenlys mindst 7 pct. af gulvarealet, eller når der er en dagslysfaktor på 2 pct. ved arbejdspladserne.

43 Dagslysfaktoren DF DF = E inde /E ude (fra dagslyset alene) Forudsætning: Jævnt overskyet himmel uden sol

44

45 Demo kan downloades fra

46

47 Varighedskurve for dagslys Oplyser hvor stor procentdel af arbejdstiden, der er over en vis belysningsstyrke fra dagslys alene (kunstlys kan slukkes) Besparelse 60%, hvis Arbejdstiden er fra 8-16 Dagslysfaktoren DF = 2% Belysningskravet E = 200 lux svarende til E ud = lux

48 Tak for opmærksomheden