Aktuel skatteret 2014

Transkript

1 Aktuel skatteret 2014 skatteretlige temaer nye retsregler (love og bekendtgørelser) nye afgørelser m.v. Udarbejdet i 2014 ajourført 23/ Tax Partner, lektor Ole Aagesen Revitax A/S CBS Handelshøjskolen i København / Mobil E- [email protected] E- [email protected]

2 Aktuel skatteret Indhold 1 Aktuelle skatteretlige temaer Erhvervsmæssig/ikke erhvervsmæssig virksomhed Indkomstopgørelsen i ikke-erhvervsmæssig virksomhed Underskud Afskrivninger Renteudgifter Salg af aktiver Arbejdsmarkedsbidrag Nyere praksis Ægtefællebeskatning selvstændigt erhvervsdrivende Ægtefællesuccession generelt Ægtefællesuccession virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen Ægtefællesuccession passive virksomheder Virksomhedsskatteordningen Lov nr. 992 af 16/ (L 200 af 11/6 2014) Løbende ydelser Lovgrundlaget Fortolkning Nyere praksis Rente- og valutaswaps Lovgrundlaget Nyere praksis Ulovlige aktionærlån Lovgrundlaget Nyere praksis Sidste nyt Skifte af uskiftet bo i længstlevende ægtefælles levende live Dobbelt bundgrænse ved skattepligtsmåling Indkomstopgørelse og skatteberegning længstlevende Indkomstopgørelse og skatteberegning boet Underskud ved imødekommelse fra og med den 1/ Skatteproces Frist- og forældelsesreglerne Lovgrundlaget Fortolkning... 59

3 Aktuel skatteret Nyere praksis (ikke udtømmende) Oversigt over lovforslag og ændringslove i folketingsåret Gennemgang af udvalgte lovforslag og ændringslove folketingsåret Bekendtgørelser 2014 Skatteministeriet Oversigt over bekendtgørelser Gennemgang af udvalgte bekendtgørelser Afgørelser m.v Domme, kendelser og afgørelser med SKM reference Lovhenvisningsregister

4 Aktuel skatteret Aktuelle skatteretlige temaer 1.1 Erhvervsmæssig/ikke erhvervsmæssig virksomhed Sondringen mellem begrebet hobbyvirksomhed og ikke-erhvervsmæssig virksomhed Hobbyvirksomhed omfatter aktiviteter af økonomisk betydning, der er båret af personlige interesser og ikke-erhvervsmæssig økonomisk aktivitet, og foreligger, når der ikke er rimelige udsigter til at opnå en rentabel drift. En virksomhed kan næppe kvalificeres som en hobbyvirksomhed, hvis intet tyder på, at det er private interesser, der er baggrunden herfor. Der har udviklet sig en særlig praksis for så vidt angår deltidslandbrug og stutterivirksomheder. Se herom Ole Bjørn i SR-Skat 1999, nr. 6, side Indkomstopgørelsen i ikke-erhvervsmæssig virksomhed De to hovedteorier: 1. En henvisning til SL 4, hvorefter kun nettoindtægten kan beskattes 2. En henvisning til SL 6, litra a, idet udgifterne i princippet er omfattet af driftsomkostningsprincippet Skatteretsrådet har i februar måned 2001 udgivet redegørelsen Indkomstopgørelsen i ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Redegørelsen koncentrerer sig om følgende delspørgsmål: 1. Fradrag for driftsomkostninger 2. Omkostninger ved slid på driftsmidler (afskrivninger) 3. Fremførsel af underskud 4. Modregning i senere års overskud 5. Genvundne afskrivninger ved salg af aktiver 6. Arbejdsmarkedsbidrag Indkomstopgørelsen ved ikke-erhvervsmæssig virksomhed Princippet om, at den skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler for personer, som er skattepligtige her til landet, fraviges ved indkomstopgørelsen i en ikke-erhvervsmæssig virksomhed. En ikke-erhvervsmæssig virksomhed er typisk kendetegnet ved en bivirksomhed, som drives i fritiden ved siden af personens hovederhverv.

5 Aktuel skatteret Indtægter For ikke-erhvervsmæssig virksomhed er indtægter skattepligtig indkomst, jf. SL 4. Uddrag af lov nr. 149 af 10. april 1922 med senere ændringer om indkomst til Staten (Statsskatteloven) 4. Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks. a. af agerbrug, skovbrug, industri, handel, håndværk, fabriksdrift, søfart, fiskeri eller hvilken som helst anden næring eller virksomhed, så og alt, hvad der er oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af hvilken som helst art; b. af bortforpagtning, bortfæstning eller udleje af rørligt og urørligt gods, såvel som af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods. Lejeværdien af bolig i den skattepligtiges egen ejendom beregnes som indtægt for ham, hvad enten han har gjort brug af sin beboelsesret eller ej; værdien ansættes til det beløb, som ved udleje kunne opnås i leje af vedkommende ejendom eller lejlighed, dog at den, når særlige forhold måtte gøre denne målestok mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt; c. af et embede eller en bestilling såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, emolumenter, kontorholdsgodtgørelse (med hensyn til kontorudgifter jf. 6 b.), samt pension, ventepenge, gaver (jf. dog herved bestemmelsen i 5 b.), understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige; d. af tiender; e. af rente eller udbytte af alle slags obligationer, aktier og andre inden- eller udenlandske pengeeffekter, så og af udestående fordringer og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med eller uden pant, mod eller uden forskrivning... f. af lotterispil samt andet spil og væddemål. Udgifter Der er praksis for, at udgifter, der er afholdt med henblik på at erhverve indtægter ved ikke-erhvervsmæssig virksomhed, fradrages i disse indtægter efter et nettoindkomstprincip. Fradragsretten er således kildebegrænset. Hjemlen til at kunne fradrage de kildeartsbestemte udgifter kan være en indfortolkning af nettoprincippet direkte i SL 4. Landsskatteretten har i kendelsen i TfS (LSR) anvendt nettoprincippet som hjemmel for den kildebegrænsede fradragsret. Kendelsen omhandler en musiker, der var ansat som lønmodtager i et symfoniorkester. Musikeren havde udover lønindkomsten fra symfoniorkesteret haft indtægter fra en musikskole samt fra enkeltstående arrangementer. Honorarerne fra arrangementerne anså Landsskatteretten ikke for tjent ved selvstændig erhvervsvirksomhed, men i stedet som indtægt ved ikke-erhvervsmæssig aktivitet.

6 Aktuel skatteret Ved opgørelsen af indkomsten fra arrangementerne kunne musikeren fradrage de dermed forbundne og kildeartsbestemte udgifter i det omfang, at de var dokumenteret og kunne indeholdes i indtægten, jf. SL 4, og dermed også med virkning for opgørelsen af den personlige indkomst, jf. PSL 3, stk. 1, sammenholdt med 1. Indtægterne fra musikskolen anså Landsskatteretten for lønindkomst. Nettoindkomsten (og kun denne) skal medregnes som personlig indkomst. Det vil sige, at udgifterne ved indkomstens erhvervelse fragår i den personlige indkomst, hvilket synes at stride mod principperne i PSL. Ifølge PSL 3, stk. 1, nr. 1, er fradrag for udgifter i den personlige indkomst betinget af, at udgiften relaterer til "selvstændig erhvervsvirksomhed". Det kan derfor overvejes, om fradragshjemmel skal søges i SL 6, litra a. Uddrag af lov nr. 149 af 10. april 1922 med senere ændringer om indkomst til Staten (Statsskatteloven) 6. Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage: a. Driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger; b. Fra embedsindtægter de udgifter til kontorhold m.v., som embedets bestridelse har medført; c. Pensioner og andre byrder, der påhviler et embede.... d.... e. Renter af prioriteter og anden gæld, samt hvad der er anvendt til blot vedligeholdelse eller forsikring af de af den skattepligtiges ejendele, hvis udbytte beregnes som indkomst. Derimod kan ikke fradrages, hvad der af den skattepligtige er anvendt til afdrag på hans gæld, hvilket også gælder om fideikommisbesidderes afdrag på fideikommissets gæld. En sådan antagelse kan begrundes med, at udgifterne har den krævede og tætte sammenhæng med erhvervelse af indkomst. Fortolkningen forekommer imidlertid uforenelig med nettoprincippet, men bygger i stedet på den traditionelle opfattelse af indkomstbegrebet i SL, hvorefter opgørelsen af den skattepligtige indkomst fremkommer ved forskellen mellem de skattepligtige indtægter og de fradragsberettigede udgifter. Hvis det antages, at SL 6, litra a, er fradragshjemmel, synes et eventuelt underskud i virksomheden at være fradragsberettiget og kunne fremføres. Praksis anerkender imidlertid ikke fradrag for et eventuelt underskud, men anser dette som en realiseret privatudgift. Underskud kan heller ikke fremføres kildeartsbegrænset.

7 Aktuel skatteret Det kan endelig overvejes, om driftsudgifterne skal fratrækkes som et ligningsmæssigt fradrag for lønmodtagere i den skattepligtige indkomst efter reglerne i LL 9. Efter LL 9, stk. 1 begrænses lønmodtageres fradrag for udgifter i forbindelse med indtægtsgivende arbejde, således at der kun opnås fradrag, i det omfang den enkelte lønmodtagers samlede udgifter i årets løb overstiger et grundbeløb på kr. (2014). Dette har dog ikke støtte i praksis, der ikke reducerer omkostningerne efter denne regel. Sammenfatning Der ses ikke at være direkte hjemmel i skattelovgivningen, så baggrunden for at acceptere fradrag i bruttoindtægten ved ikke-erhvervsmæssige virksomheder må formentlig henføres til en almindelige billighedsbetragtninger Underskud Underskud kan, ifølge praksis, ikke fratrækkes ved årets samlede indkomstopgørelse for den skattepligtige. Praksis viser også, at underskud heller ikke kan fremføres til modregning i senere års overskud fra ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Sammenfatning Underskud kan ikke fratrækkes i anden indkomst eller fremføres til senere indkomstår til fradrag inden for kilden. Modifikation Der findes dog i praksis en særlig modifikation, hvis der kan konstateres en direkte sammenhæng mellem udgifter, der kan indeholdes i årets underskud, og indtægter erhvervet i senere år. Disse udgifter vil formentlig kunne fremføres til modregning i de sammenhængende indtægter. Der er måske mere tale om adgangen til at aktivere udgifter, som direkte kan henføres til indtægter, der er indtjent i en senere periode, og dermed ikke en egentlig underskudsfremførsel. Modifikationen kan udledes ved fortolkning af en konkret kendelse fra Landsskatteretten, nærmere bestemt TfS (LSR). Kendelsen vedrører en hundekennel, som Landsskatteretten fandt, udgjorde en ikkeerhvervsmæssig virksomhed. I årene havde klageren ejet to avlstæver. Hundene fik første gang fået hvalpe i slutningen af 1984, hvilket gav klageren en indtægt for salg af 14 hvalpe på kr. i 1985.

8 Aktuel skatteret Klageren fik medhold i sin påstand om, at indtægten skulle reduceres med de udgifter, som klageren havde haft til at frembringe overskuddet uanset, at udgifterne var afholdt i et tidligere år Afskrivninger "Afskrivningsmetoden" for slid på de aktiver, som har været anvendt til at erhverve indkomst i ikke-erhvervsmæssig virksomhed, er ikke direkte lovreguleret. Det er dog den almindelige antagelse, at skattemæssige afskrivninger kan foretages efter principperne i AL i form af fradrag for en skønnet udgift for det konkrete slid på aktiverne det pågældende år, hvis virksomheden er overskudsgivende. Det er dog bemærkelsesværdigt, at ligningsmyndigheden ofte skønner udgiften for det konkrete slid til et beløb svarende til overskuddet, så indkomsten bliver nulstillet. Hjemlen for fradragsretten for skattemæssige "afskrivninger" kan være nettoprincippet i SL 4. Det kan endvidere overvejes, om hjemlen er afskrivningsloven efter en udvidende fortolkning af loven. Fortolkningen synes umiddelbart problematisk, da loven klart opstiller som en forudsætning for anvendelse af loven, at aktiverne benyttes erhvervsmæssigt, jf. bl.a. AL 1. Det kan endelig overvejes, om hjemlen hertil kan være SL 6, litra a. Bestemmelsen hjemler adgang for fradrag for driftsomkostninger, herunder ordinære afskrivninger, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det skal her haves in mente, at lægges det til grund, at hjemlen til fradrag for udgifter i ikke-erhvervsmæssig virksomhed skal søges i et nettoprincip indfortolket i statsskattelovens 4, vil det være uforeneligt samtidig at anerkende statsskattelovens 6 som hjemmel for afskrivningsretten. Som det fremgår af ovennævnte beskrivelse af praksis, indrømmes ikkeerhvervsmæssige virksomheder en skattemæssig stilling, der som udgangspunkt svarer til den, der gælder efter personskatteloven for erhvervsmæssig virksomhed. De ikke-erhvervsmæssige virksomheder indrømmes fradrag i den personlige indkomst, dog kun ned til 0 kr.

9 Aktuel skatteret Renteudgifter Renteudgifter, som knytter sig til ikke-erhvervsmæssig virksomhed, kan fratrækkes efter samme regler, som gælder for andre private renteudgifter. Disse er fradragsberettigede, jf. SL 6, litra e. Fradraget foretages i kapitalindkomsten, jf. PSL 4, stk. 1, nr Salg af aktiver I ikke-erhvervsmæssig virksomhed er fortjeneste og tab ved salg af aktiver uvedkommende for indkomstopgørelsen, da der er tale om salg af et aktiv fra en ikke-erhvervsmæssig virksomhed, jf. SL 5, litra a. Uddrag af lov nr. 149 af 10. april 1922 med senere ændringer om indkomst til Staten (Statsskatteloven) 5. Til indkomsten henregnes ikke: a) formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. Ved salg af fast ejendom samt aktier og lignende offentlige værdipapirer, der er indkøbt efter 1. januar 1922, anses spekulationshensigt at have foreligget, når salget sker inden 2 år efter erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være tilfældet; b) gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver, samt formueforøgelse, som hidrører fra arv og forskud på falden arv eller fra indgåelse af ægteskab, udbetaling af livsforsikringer, brandforsikringer og deslige; c) de indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån; d) (Ophævet ved lov nr af 12/ ). e).. Den under a og b omhandlede formueforøgelse, ligesom også den formueformindskelse, der fremkommer ved formuegenstandes synken i værdi, kommer derfor kun i betragtning, for så vidt som formuens udbytte derved er blevet forøget eller formindsket, og da kun med beløbet af den således fremkomne udbytteforøgelse eller udbytteformindskelse. I praksis er der ikke taget stilling til, om det samme gælder, hvis der i forbindelse med ikke-erhvervsmæssig virksomhed er foretaget skattemæssige afskrivninger efter principperne i afskrivningsloven i form af fradrag for en skønnet udgift for det konkrete slid på aktiverne. Det kan næppe udelukkes, at de "afskrivninger", ligningsmyndigheden har godkendt, har været så store, at den ikke-erhvervsmæssige virksomhed opnår fortjeneste ved salget.

10 Aktuel skatteret Arbejdsmarkedsbidrag Personer med ikke-erhvervsmæssig virksomhed betaler ifølge praksis ikke arbejdsmarkedsbidrag af indkomst, der stammer fra ikke-erhvervsmæssig virksomhed, da ikkeerhvervsmæssig virksomhed ikke er omfattet af arbejdsmarkedsbidragsloven. Arbejdsmarkedsbidragsloven sondrer mellem Lønmodtagerbidrag m.v. i ansættelsesforhold og uden for ansættelsesforhold i 2 og med undtagelser hertil i 3 samt selvstændigt erhvervsdrivende i 4-6. Fra praksis kan nævnes en kendelse (LSR i Afgørelsesdatabasen), hvor SKAT anså en operasanger for honorarmodtager, bl.a. med den konsekvens, at der skulle betales arbejdsmarkedsbidrag af bruttoindtægten, og hvor Landsskatteretten nåede frem til, at operasangeren ikke skulle behandles som selvstændigt erhvervsdrivende. Sammenfatning af hjemmelsproblemet Som det fremgår af gennemgangen af principperne ovenfor, er der en lang række uafklarede hjemmelsproblemer i relation til opgørelsen af ikke-erhvervsmæssig virksomheds skattemæssige indkomst. Skatteretsrådets gennemgang af praksis konkluderer desuden, at det gennemgående spørgsmål er behandlingen af virksomhedens underskud. Derimod synes der ikke at være forskel på den måde, hvorpå praksis behandler indkomstopgørelsen i de forskellige erhverv. Har administrativ praksis eller domstolene først statueret ikke-erhvervsmæssig virksomhed, er den skattemæssige behandling ensartet. Skatteretsrådet anfører derfor i notatet, at man kan vælge den fornødne retsafklaring enten ved at fastslå, at praksis udgør tilstrækkelig hjemmel for retstilstanden, eller vælge retsafklaring ved et lovgivningsinitiativ. Skatteretsrådet bemærker, at et lovgivningsinitiativ, foruden en lovfæstelse af den kildeartsbegrænsede fradragsret indtil 0 kr., bør omfatte en lovhjemmel til at foretage afskrivninger på aktiver i virksomheden og ved salg af aktiver, hvorpå der er afskrevet, bør genvundne afskrivninger beskattes. Desuden bør det overvejes at indføre avancebeskatning. Endelig bør det overvejes, hvorvidt der ved ændring af arbejdsmarkedsfondsloven skal gennemføres betaling af arbejdsmarkedsbidrag af indkomst, der stammer fra ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Afrunding Skatteministeriet finder det væsentligt, at der på dette område er tale om en praksis, som er kendt og accepteret af såvel de lignende myndigheder, domstole som borgere. Der er tale om en begunstigende retstilling i forhold den eksisterende retstilling for

11 Aktuel skatteret lønmodtagere, der alene indrømmes ligningsmæssige fradrag i den skattepligtige indkomst. I lyset af den senere tids debat om, hvorvidt der lovgives for specifikt og for detaljeret, er dette et emne, hvor Skatteministeriet på baggrund af den faste mangeårige praksis kan blive anklaget for at bruge lovmaskinen unødigt. Såfremt Skatteministeriet skulle lovfæste praksis, ville der blive tale om et særdeles omfattende og kompliceret regelsæt. Omvendt er der tydeligvis tale om et "grå-zoneområde", som Skatteministeriet finder væsentligt at kulegrave yderligere. I denne forbindelse vil det være naturligt i overvejelserne at inddrage hele den gruppe af skattepligtige, som lignes på den ovenfor skitserede måde. Det vil sige, dels den traditionelle hobbyvirksomhed, hvor det er personlige interesser, der er den primære årsag til aktiviteten, dels virksomheden, hvor det ikke er personlige hensyn, der ligger til grund for driften, men hvor virksomheden omvendt ikke har den fornødne udsigt til at opnå rentabel drift, og endelig honorarmodtageren, som modtager vederlag for personligt arbejde, der dog ikke udføres i et ansættelsesforhold (solister, foredragsholdere, forfattere, konsulenter m.m.). Kilde Artikel i SKKAT og redegørelse fra Skatteretsrådet, februar Kan læses på dette link: Nyere praksis SKM ØLR TfS 2014.xxx Anket til Højesteret Virksomhedsindkomst sygedagpenge ikke erhvervsmæssig virksomhed Lovhenvisning: Dommen angår, om de af sagsøgeren modtagne sygedagpenge skal henføres til sagsøgerens indkomst ved hobbyvirksomhed, eller om der er tale om indkomst omfattet af privatøkonomien. Efter SKM ØLR blev hidtidig administrativ praksis ændret ved TSS-Cirkulære , således at sygedagpenge udbetalt til selvstændige erhvervsdrivende blev anset for ikke at være virksomhedsindkomst. Den hidtidige praksis måtte anses at omfatte såvel selvstændige som ikke-selvstændige erhvervsdrivende. Sagsøgeren gjorde overordnet gældende, at sygedagpenge er virksomhedsindkomst, og at praksisændringen skulle have været gennemført ved lov. Landsretten fandt, at sygedagpenge ikke skal henregnes til virksomhedsindkomsten, og at praksisændringen derfor ikke kun kunne gennemføres ved lov. Landsretten fandt endvidere, at det efter SKM ØLR var sagligt begrundet at ændre praksis, og at praksisændringen var blevet behørigt varslet. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

12 Aktuel skatteret SKM LSR TfS Fradrag ved underskud af landbrugsvirksomhed og stutteri Lovhenvisning: SL 6 (stutteri og landbrug) Drift af landbrugsejendom med bortforpagtning af jordtilliggende og drift af stutteri anset som to selvstændige virksomheder. Stutteriet ikke anset som erhvervsmæssigt drevet. SKM ØLR TfS Erhvervsmæssig virksomhed fradrag for underskud rejsebureauvirksomhed Lovhenvisning: SL 6, litra a (underskud rejsebureauvirksomhed), SL 4 (ikke erhvervsmæssig virksomhed rejsebureauvirksomhed) Appellanten, A, havde siden 1998 drevet rejsebureauvirksomheden H1. I årene 1998 til 2012 havde virksomheden haft en omsætning på i alt godt 24,6 mio. kr. og et samlet underskud på godt 1,6 mio. kr. Virksomheden havde underskud i alle de omhandlede år med undtagelse af 2002 og 2003, hvor der var et overskud på henholdsvis ,- kr. og ,- kr. SKAT anerkendte ikke det selvangivne underskud for 2007 med ,- kr. Som begrundelse anførte SKAT, at virksomheden ikke var erhvervsmæssig. Landsretten anførte, at rejsebureauvirksomheden blev etableret i 1998 som en enkeltmandsvirksomhed, og at virksomheden, bortset fra 2002 og 2003, havde været drevet med årlige driftsunderskud, som løbende blev finansieret af As ægtefælle. Virksomhedens samlede underskud udgjorde i perioden godt ,- kr. og i hele perioden godt 1,6 mio. kr. Personaleomkostningerne i perioden afholdt med i alt godt 1,5 mio. kr. udgjorde i det væsentlige løn til As søn. På den baggrund fandt landsretten, at rejsebureauvirksomheden ikke opfyldte rentabilitetskravet, idet virksomheden ikke blev drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, hverken i forhold til As arbejdsindsats eller i forhold til den investerede kapital. Landsretten anså herefter ikke rejsebureauvirksomheden for erhvervsmæssig i indkomståret At A havde de fornødne faglige forudsætninger for at drive rejsebureauvirksomheden og gjorde det på en seriøs måde kunne under de anførte omstændigheder ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindelse af Skatteministeriet. Tidligere SKM BR TfS Anket til landsretten.

13 Aktuel skatteret Ægtefællebeskatning selvstændigt erhvervsdrivende Udgangspunktet for ægtefællebeskatning er KSL 4, hvoraf det fremgår, at ægtefæller beskattes her af deres indkomst. Herudover fremgår det af KSL 24 A, at ægtefællers indkomst fordeles ud fra ægteskabslovgivningen (Retsvirkningsloven Lov nr. 56 af 18/3 1925, jf. lovbekendtgørelse nr af 12/ om ægteskabets retsvirkninger), hvilket betyder, at ægteskabslovgivningens regler om særråden og særhæften for egne indtægter og egen formue finder anvendelse. Udgangspunktet for fordelingen af indtægter og udgifter mellem ægtefæller er således, hvem der har et retligt krav på at oppebære indkomsten og hvem har en retlig forpligtelse til at afholde udgiften. Den særlige regulering, for så vidt angår selvstændig erhvervsvirksomhed, er bestemmelserne i KSL 25 A. Overdragelse af formueaktiver og formuepassiver mellem ægtefæller er reguleret i KSL 26 A og i KSL 26 B. Disse regler finder ikke anvendelse, jf. KSL 27, hvis den ene ægtefælle ikke er fuldt skattepligtig til Danmark eller er hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland Ægtefællesuccession generelt Lovgrundlaget Kildeskattelovens 24 A, 25 A, 26 A, stk. 1-3 og stk. 8, 26 B samt 27 Uddrag af lov nr. 100 af 31. marts 1967 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr af 7. december 2010 med senere ændringer. 24 A. Ved opgørelsen af en ægtefælles skattepligtige indkomst og kapitalindkomst medregnes kapitalindkomst, jf. personskattelovens 4, hos den af ægtefællerne, der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over kapitalgodet eller, for så vidt angår kapitaludgifter, hæfter for betalingen. Kan det ikke afgøres, hvem af ægtefællerne et kapitalindkomstskattepligtigt beløb vedrører, medregner hver ægtefælle halvdelen. Kapitalindkomst vedrørende erhvervsvirksomhed, der drives af en af ægtefællerne eller af begge i forening, behandles efter 25 A. Ændret ved: Lov nr af 27/ (virkning fra og med indkomståret 1997). Indsat ved: Lov nr. 194 af 9/ (virkning fra og med indkomståret 1987). 25 A. Indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst, jf. personskattelovens 2-4, samt ved opgørelsen af den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomst som nævnt i 1. pkt. hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden, jf. dog stk. 8.

14 Aktuel skatteret Ændret ved: Lov nr. 521 af 12/ (virkning fra og med indkomståret 2011). Lov nr. 976 af 17/ (virkning fra og med indkomståret 1998). Lov nr af 27/ (virkning fra og med indkomståret 1997). Indsat ved: Lov nr. 194 af 9/ (virkning fra og med indkomståret 1987). Stk. 2. Kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens 7, der overføres til den skattepligtige, medregnes dog ved opgørelsen af skattepligtig indkomst og kapitalindkomst hos den af ægtefællerne, der har rådighed over virksomheden som nævnt i 24 A, jf. dog stk. 8. Ændret ved: Lov nr. 976 af 17/ (virkning fra og med indkomståret 1998). Lov nr af 22/ (virkning fra og med indkomståret 1993). Lov nr. 198 af 29/ (virkning fra og med den 1/7 1989). Indsat ved: Lov nr. 194 af 9/ (virkning fra og med indkomståret 1987). Stk. 3. Hvis ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udgang, begge har deltaget i væsentligt omfang i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, kan ægtefællerne anmode om, at indtil 50 pct., dog højst et grundbeløb på kr. (2010-niveau), af virksomhedens overskud opgjort efter stk. 4 overføres til den ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden, som skattepligtig indkomst, personlig indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst hos denne, jf. dog stk. 7 og 8. Det overførte beløb må dog ikke stå i åbenbart misforhold til den medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens 20. Ændret ved: Lov nr. 521 af 12/ (virkning fra og med indkomståret 2011). Lov nr. 521 af 12/ (virkning fra og med indkomståret 2010). Lov nr af 24/ (virkning fra og med indkomståret 2008). Lov nr. 976 af 17/ (virkning fra og med indkomståret 1998). Indsat ved: Lov nr. 194 af 9/ (virkning fra og med indkomståret 1987). Stk. 4. Ved beregningen af den del af overskuddet, der efter stk. 3 overføres til den anden ægtefælle, opgøres virksomhedens overskud efter reglerne for opgørelsen af skattepligtig almindelig indkomst med tillæg af renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og med fradrag af rente- og udbytteindtægter, samt kursgevinster på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af dette overskud. Ændret ved: Lov nr. 218 af 10/ (virkning fra og med indkomståret 1991). Indsat ved: Lov nr. 194 af 9/ (virkning fra og med indkomståret 1987). Stk. 5. Den skattepligtige indkomst, den personlige indkomst og den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst efter stk. 1 nedsættes med det beløb, der overføres til den medarbejdende ægtefælle efter stk. 3. Ændret ved: Lov nr. 521 af 12/ (virkning fra og med indkomståret 2011). Indsat ved: Lov nr. 194 af 9/ (virkning fra og med indkomståret 1987). Stk. 6. Er samlivet mellem ægtefællerne ophørt i løbet af indkomståret, gælder stk. 1-5 ikke. Er samlivet ophørt af anden grund end en ægtefælles død, medregnes den i stk. 1 nævnte indkomst fra virksomheden indtil samlivets ophør dog ved indkomstopgørelsen for den ægtefælle, der i overvejende grad har drevet virksomheden. Ændret ved: Lov nr af 27/ (virkning fra og med den 1/1 1997). Indsat ved: Lov nr. 194 af 9/ (virkning fra og med indkomståret 1987). Stk. 7. En lønaftale mellem ægtefæller, der begge deltager i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, kan tillægges skattemæssig virkning, hvis pligterne efter denne lov og lov om arbejdsmarkedsbidrag til at indeholde og indbetale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt beløb, som skal indeholdes efter reglerne i 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, overholdes. I de indkomstår, hvor en lønaftale finder anvendelse i hele året eller en del af året, kan stk. 3 og 8 ikke anvendes. Lønaftalen kan først tillægges skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor aftalen træder i kraft. Lønnen til den ægtefælle, der ikke i

15 Aktuel skatteret overvejende grad driver virksomheden, må ikke stå i åbenbart misforhold til ægtefællens arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Den ægtefælle, der efter stk. 1 skal medregne indkomst vedrørende erhvervsvirksomheden, betragtes som arbejdsgiver med de pligter, der følger af skattelovgivningens almindelige regler. Den anden ægtefælle betragtes som lønmodtager. Ændret ved: Lov nr. 521 af 12/ (virkning fra og med indkomståret 2011). Lov nr af 19/ (virkning fra og med den 1/1 2009). Lov nr. 404 af 8/ (virkning fra og med den 1/1 2008). Lov nr. 424 af 26/ (virkning fra og med indkomståret 1999). Lov nr. 976 af 17/ (virkning fra og med indkomståret 1998). Indsat ved: Lov nr. 198 af 29/ (virkning fra og med den 1/7 1989). Stk. 8. Deltager begge ægtefæller i væsentligt og ligeligt omfang i driften af den enes eller begges erhvervsvirksomhed, og hæfter ægtefællerne i samme omfang for virksomhedens forpligtelser, kan ægtefællerne efter anmodning fordele virksomhedens resultat mellem sig, i det omfang fordelingen sagligt kan begrundes i virksomhedens drift. Ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst, kapitalindkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst fordeles virksomhedens aktiver og passiver mellem ægtefællerne efter samme forhold, som virksomhedens resultat fordeles mellem ægtefællerne. Ændret ved: Lov nr. 521 af 12/ (virkning fra og med indkomståret 2011). Lov nr. 958 af 20/ (virkning fra og med indkomståret 1999). Indsat ved: Lov nr. 976 af 17/ (virkning fra og med indkomståret 1998). Stk. 9. Ægtefæller kan omgøre deres beslutning om at anvende reglerne i stk. 3 og 8, hvis tilkendegivelse herom sker fra begge ægtefæller til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Ændret ved: Lov nr. 428 af 6/ (virkning fra og med den 1/ ). Indsat ved: Lov nr. 976 af 17/ (virkning fra og med indkomståret 1998). 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med ham samlevende ægtefælle. I det indkomstår, hvori en af ægtefællerne dør, foretages skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af ægtefællernes erhvervsvirksomhed, hos den, som skal medregne indkomst fra virksomheden til sin skattepligtige indkomst. Ændret ved: Lov nr af 27/ (virkning fra den 1/ med særlig overgangsbestemmelser). Lov nr. 227 af 26/ (virkning fra og med indkomståret 1983). Indsat ved: Lov nr. 123 af 29/ Stk. 2. Overdrager eller overfører en ægtefælle aktiver til den med ham samlevende ægtefælle til anvendelse i dennes erhvervsvirksomhed, skal fortjenester eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af den førstnævnte ægtefælles skattepligtige indkomst. Efter overdragelsen eller overførelsen behandles aktiverne med hensyn til skattemæssige afskrivninger samt til beskatning af fortjenester og fradrag af tab ved afståelse, som om de var anskaffet af den sidstnævnte ægtefælle til de tidspunkter og de beløb, hvortil de i sin tid er anskaffet, og eventuelle afskrivninger, som tidligere er foretaget, anses for foretaget af den pågældende. Foranstående regler gælder ikke ved overdragelse af varer hørende til en af den overdragende ægtefælle drevet erhvervsvirksomhed. Ændret ved: Lov nr. 227 af 26/ (virkning fra og med indkomståret 1983). Indsat ved: Lov nr. 123 af 29/ Stk. 3. Uanset reglerne i stk. 2 finder reglerne i afskrivningslovens 4 tilsvarende anvendelse, når der ved overdragelsen eller overførelsen af aktiver til ægtefællen sker overgang fra én benyttelsesform til en anden. Ændret ved: Lov nr. 434 af 26/ (virkning fra og med indkomståret 1999).

16 Aktuel skatteret Indsat ved: Lov nr. 123 af 29/ Stk. 8. En ægtefælle kan overdrage sine indskud på etableringskonto og iværksætterkonto til den anden ægtefælle, som herefter indtræder i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til disse indskud. Indsat ved: Lov nr af 19/ (virkning fra og med indkomståret 2009) B. Overdrager en ægtefælle andre aktiver end de i 26 A nævnte eller passiver til sin samlevende ægtefælle, skal fortjeneste eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst. Aktiverne og passiverne anses for anskaffet henholdsvis påtaget af erhververen på samme tidspunkter, for samme beløb og med samme formål som de oprindelige anskaffelser m.m. Ændret ved: Lov nr. 724 af 27/ (virkning fra og med den 27/1 2010). Indsat ved: Lov nr. 227 af 26/ (virkning fra og med indkomståret 1983). 27. Reglerne i 26 A og 26 B gælder ikke for overdragelse af aktiver og passiver mellem ægtefæller, der efter reglerne i 4 anses for samlevende, hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Endvidere gælder reglerne om indtræden i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelse som led i en bodeling i forbindelse med separation og skilsmisse ikke ved overdragelse af aktiver og passiver, hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Indsat ved: Lov nr. 724 af 25/ (virkning fra og med den 1/7 2010). Fortolkning Indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst, hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomsten hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden. Ved overdragelse af virksomhed mellem ægtefæller, som er samlevende i skattemæssig henseende, finder successionsbestemmelserne i KSL 26 A, stk. 2, 26 B og 27 anvendelse. KSL 26 A, stk. 2 omfatter overførsel af aktiver, der anvendes i en erhvervsvirksomhed, mens 26 B omfatter alle andre aktiver og passiver. Efter afsnit C.C.6.7 i Den juridiske vejledning omfatter successionen de aktiver i virksomheden, hvor fortjenesten ellers ville være beskattet ved virksomhedsafståelse.

17 Aktuel skatteret Der er nævnt følgende eksempler på en virksomheds aktiver, hvor der er adgang til succession: 1. Afskrivningsberettigede bygninger 2. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler 3. Landbrugets husdyrbesætninger 4. Fast ejendom, når overdrageren driver næring med køb og salg 5. Fast ejendom, hvor mere end halvdelen af ejendommen indgår i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed 6. Aktier og obligationer, når overdrageren driver næring med køb og salg 7. Luftfartøjer 8. Skibe 9. Varelager, herunder landbrugets beholdninger Nedskrivning på husdyrbesætninger, jf. husdyrbesætningslovens 2, stk. 4 og forskelsbeløb, jf. husdyrbesætningslovens 8, stk. 2 forholder bestemmelsen sig ikke til. Successionsgrundlaget antages at være den nedskrevne værdi, jf. TfS (SKM), hvor Skatteministeriet har taget stilling til den samme problemstilling vedrørende familiesuccession. Forskelsbeløbet anses for omfattet af successionen, da beskatning af aktiverne skal behandles som om de var anskaffet af den sidstnævnte ægtefælle til de tidspunkter og de beløb, hvortil de i sin tid er anskaffet af ægtefællen. Efter ordlyden i KSL 26 A, stk. 2, 2. punktum sker der succession i skattemæssige afskrivninger og i beskatningen af fortjenester og fradrag af tab ved afståelse, idet aktiverne behandles som om de var anskaffet af den sidstnævnte ægtefælle til de tidspunkter og de beløb, hvortil de i sin tid er anskaffet, og eventuelle afskrivninger, som tidligere er foretaget, anses for foretaget af den pågældende. Efter sin ordlyd omfatter successionen ikke indtægter og udgifter med direkte tilknytning til indkomstopgørelsen (succession i statsskatteloven, herunder succession for så vidt angår ejertiden ved sondringen mellem vedligeholdelse og forbedring på aktiverne). Efter bestemmelsen i KSL 26 A, stk. 2, 3. punktum omfatter successionen ikke overdragelse af varer hørende til en af den overdragende ægtefælle drevet erhvervsvirksomhed. KSL 26 A omhandler aktiver, og der er ikke noget krav om at overdragelsen skal omfatte en virksomhed eller en andel heraf, som er et krav ved familie- og medarbejdersuccession efter KSL 33 C. KSL 26 B omhandler succession i andre aktiver end de i 26 A nævnte, dvs. ikke driftsmæssige aktiver, fx aktier og anparter. Se herom TfS (HD) og TfS (HD), hvorefter det ved separation/skilsmisse må anses for uomtvistet, at overførsel af aktiver sker med fuldstændig succession i skattemæssig henseende.

18 Aktuel skatteret Ved lov nr. 724 af 25/ om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love (Harmonisering af beskatningen af fordringer i danske kroner og fremmed valuta og nedsættelse af beskatningen af kapitalindkomst m.v.) er successionsbestemmelsen i KSL 26 B udvidet, hvorefter bestemmelsen tillige omfatter succession i passiver, fra og med den 1/ KSL 27 udelukker succession Ved lov nr. 724 af 25/ om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love (Harmonisering af beskatningen af fordringer i danske kroner og fremmed valuta og nedsættelse af beskatningen af kapitalindkomst m.v.) er undtagelsesbestemmelserne i ABL 41, 1. punktum, KGL 37, stk. 10 og AL 40, stk. 8 ophævet og erstattet af en fællesbestemmelse i KSL 27, hvorefter ægtefællesuccession ikke kan anvendes, når ægtefællerne på overdragelsestidspunktet ikke er samlevende ægtefælle, jf. KSL 4, eller hvis den ene ægtefælle er skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Endvidere gælder reglerne om indtræden i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelse som led i en bodeling i forbindelse med separation og skilsmisse ikke hvis en af ægtefælle skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Når den obligatoriske succession er udelukket, betyder det, at en overdragelse sidestilles med salg og at fortjeneste eller tab skal opgøres og beskattes på sædvanlig måde (efter afståelsesprincippet) Ægtefællesuccession virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen Lovgrundlaget Kildeskattelovens 26 A, stk. 4-7 Uddrag af lov nr. 100 af 31. marts 1967 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr af 7. december 2010 med senere ændringer. 26 A.... Stk. 4. Overdrages en virksomhed fra en ægtefælle til den anden ægtefælle, og anvender overdrageren ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, kan den ægtefælle som virksomheden overdrages til, indtræde i overdragerens virksomhedsordning, herunder overtage indestående på konto for opsparet overskud, indskudskontoen samt mellemregningskontoen, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, såfremt overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb. Indsat ved: Lov nr. 458 af 9/ (virkning fra og med 1/1 2004).

19 Aktuel skatteret Stk. 5. Såfremt overdragelsen vedrører en del af en virksomhed eller en af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens 2, stk.3, kan ægtefællen overtage den del af indestående på konto for opsparet overskud, indskudskontoen og mellemregningskontoen, der svarer til den pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed. Denne del beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret. Den forholdsmæssige del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen beregnes efter forholdet mellem værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen i den nævnte virksomhed og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen. Ved beregningen af den forholdsmæssige del ses bort fra finansielle aktiver. Foreligger der flere konti for opsparet overskud, medregnes en forholdsmæssig del af hver af kontiene. Indsat ved: Lov nr. 458 af 9/ (virkning fra og med 1/1 2004). Stk. 6. Overtagelse efter stk.4 og 5 forudsætter, at modtageren opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit I. Det er endvidere en betingelse for overtagelse efter stk. 5, at overdragerens eventuelle negative indskudskonto er udlignet inden overtagelsen. Såfremt den erhvervende ægtefælle ønsker at indtræde i overdragerens stilling med hensyn til beskatning efter virksomhedsordningen, skal beslutning herom senest meddeles i forbindelse med indgivelse af overdragerens selvangivelse Ændret ved: Lov nr. 992 af 16/ (virkning fra og med den 3/9 2014). Indsat ved: Lov nr. 458 af 9/ (virkning fra og med 1/1 2004). Stk. 7. Overdrages en virksomhed, en del af en virksomhed eller en af flere virksomheder fra en ægtefælle til den anden ægtefælle og anvender overdrageren kapitalafkastordningen på indkomst fra virksomheden, kan den erhvervende ægtefælle indtræde i kapitalafkastordningen efter reglerne i 33 C, stk.6. Stk.6, 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse." Indsat ved: Lov nr. 458 af 9/ (virkning fra og med 1/1 2004). Ægtefællesuccession i virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen er indsat i KSL ved lov nr. 458 af 9/ (L 126 i folketingssamlingen 2003/04) om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove og lov om planlægning samt ophævelse af ejerlejlighedsavancebeskatningsloven og frigørelsesafgiftsloven (Forenklinger m.v.). Uddrag af bemærkningerne til lovforslaget Almindelige bemærkninger Succession for ægtefællen i virksomhedsskatteordningen Lovforslaget har til formål at udvide ægtefællers muligheder for at succedere i virksomhedsordningen. Nærværende lovforslag imødekommer hermed et forslag fra erhvervslivet om at udvide ægtefællers muligheder for succession i virksomhedsordningen. Ligningsrådet har i en konkret afgørelse fundet, at en skatteyder, der drev en virksomhed under virksomhedsordningen, ikke kunne overdrage virksomheden til sin ægtefælle, således at ægtefællen succederede i ordningen, dvs. i kapitalindestående, kapitalafkastgrundlag, indskudskonto, opsparet overskud og hensættelse til senere hævning (afgørelsen er

20 Aktuel skatteret offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2001,638). Forespørgeren ønskede, at ægtefællen ud over at overtage driften også skulle erhverve selve virksomheden. Efter kildeskatteloven 25 A skal indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved opgørelsen af indkomsten hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Det er således muligt for ægtefællen at succedere i ordningen, hvis blot det alene er driften, der vandrer mellem ægtefællerne, jf. kildeskattelovens 25 A, stk.1. Desuden kan overdragelse af aktiverne ske med succession, jf. kildeskattelovens 26 A og B. Efter bestemmelsen i virksomhedsskattelovens 15 ophører virksomhedsordningen derimod, hvis virksomhedens ejerforhold ændres. I afgørelsen fra Ligningsrådet blev der lagt vægt på, at såfremt både drift og ejerskab overgår til ægtefællen, vil denne ikke kunne succedere i virksomhedsordningen, da der er tale om en virksomhedsoverdragelse. Virksomhedsordningen blev derfor i det foreliggende tilfælde anset for ophørt, jf. virksomhedsskattelovens 15, stk.1, med den konsekvens, at indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat blev medregnet til den personlige indkomst i det pågældende indkomstår. Virksomhedsordningen indeholder en række særlige regler om beregning af den selvstændige erhvervsdrivendes indkomst. Virksomhedsordningen har blandt andet som formål, at der gives den skattepligtige mulighed for skattemæssig udjævning af indkomster fra gode år til mindre gode år. Herved undgås utilsigtede virkninger af den progressive beskatning. Erhvervsdrivende, der vælger at blive beskattet under virksomhedsordningen, kan opspare det overskud, der ikke hæves i virksomheden. Det opsparede overskud beskattes hermed alene med en foreløbig virksomhedsskat. Virkningen af at anvende virksomhedsordningen er, at det opsparede overskud først endeligt beskattes som personlig indkomst i det år, hvor det hæves af den erhvervsdrivende fra konto for opsparet overskud. En ægtefælle kan imidlertid ønske at overføre driften af virksomheden til den anden ægtefælle. Indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, skal medregnes ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Det følger af kildeskattelovens 25 A, stk.1. Dog skal kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens 7, der overføres til den skattepligtige, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og kapitalindkomst hos den af ægtefællerne, der har rådighed over virksomheden, jf. kildeskattelovens 25 A, stk.2, der henviser til lovens 24 A. Det følger af denne bestemmelse, at det afgørende i denne henseende er, hvem af ægtefællerne der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over kapitalgodet, eller for så vidt angår kapitaludgifter, hæfter for betalingen. Når en ægtefælle overtager driften af en virksomhed, som den anden ægtefælle tidligere har drevet under virksomhedsordningen, vil ægtefællen, der nu driver virksomheden, ud

21 Aktuel skatteret over indkomst som nævnt i kildeskattelovens 25 A, stk.1, også være rette skattesubjekt for så vidt angår opsparet overskud under virksomhedsordningen inklusiv overskud fra årene før, vedkommende overtog driften. Begrundelsen for dette er, at anvendelsen af de generelle bestemmelser i kildeskattelovens 25 A ikke medfører, at man kan anse virksomhedsordningen for ophørt. Virksomhedsordningen kan kun anses for ophørt, hvis den skattepligtige ønsker det, hvis virksomhedens ejerforhold ændres, eller hvis virksomhedsejerens skattepligt til landet ophører. På samme måde som i virksomhedsordningen kan en ægtefælle overtage driften af en virksomhed som hidtil har været drevet -; eller i overvejende grad har været drevet -; af den ene ægtefælle uden, at kapitalafkastordningen anses for ophørt. Den ægtefælle, der overtager driften, succederer hermed i kapitalafkastordningen. Overdragelse af aktiverne i en erhvervsvirksomhed kan ske med succession, jf. kildeskattelovens 26 A og B. Det er med disse regler fundet rimeligt, at afskrivningerne foretages på de aktiver, der anvendes i den pågældende virksomhed, uanset om aktiverne tilhører den anden ægtefælle. Ved overdragelse med succession forstås, at overdragelsen ske uden skattemæssige konsekvenser. Overdragelse af aktiver fra den ene ægtefælle til den anden ægtefælles erhvervsvirksomhed udløser hermed ikke beskatning af fortjeneste eller giver adgang til fradrag for tab. Den ægtefælle, der erhverver aktiverne succederer således i den overdragende ægtefælles skattemæssige stilling. Det vil sige, at afskrivninger fortsættes på det hidtidige grundlag. Dog succederes, der ikke i virksomhedsordningen efter denne bestemmelse. I visse tilfælde ønsker ægtefællerne foruden at overføre driften af virksomheden eller enkelte aktiver, der anvendes i virksomheden, også at overføre selve virksomheden til den anden ægtefælle. I disse tilfælde må den skattepligtiges virksomhedsordning anses for ophørt, og ægtefællen etablerer herved en ny virksomhedsordning. Efter reglen i virksomhedsskatteloven 15, stk.1, skal den skattepligtige, der ophører med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, der har været drevet under virksomhedsordningen, medregne indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den dertil svarende virksomhedsskat til den personlige indkomst i ophørsåret. Derimod vil en ægtefælle kunne overføre selve virksomheden til ejerens børn og børnebørn samt søskende og deres børn og børnebørn samt til visse medarbejdere og tidligere medarbejdere med succession i virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen, jf. kildeskattelovens 33 C, stk.5 og 6. Det foreslås at sikre, at der uden beskatning kan ske overdragelse af en virksomhed mellem ægtefæller ved at give mulighed for succession i virksomhedsordningen, når en personligt ejet virksomhed overdrages mellem ægtefæller. En tilsvarende mulighed foreslås indført for indestående på konjunkturudligningskontoen i kapitalafkastordningen.

22 Aktuel skatteret Der er tale om en udvidelse af de successionsadgange, der i dag findes i henholdsvis kildeskattelovens 26 A, hvorefter ægtefællen kan overdrage aktiver med succession og kildeskattelovens 33 C, hvorefter der er mulighed for, at ejerens børn og børnebørn samt søskende og deres børn og børnebørn samt visse medarbejdere og tidligere medarbejdere kan succedere i konto for konjunkturudligningsordningen i kapitalafkastordningen ved overdragelse i levende live. Når der overdrages med succession, betyder det, at overdrageren ikke beskattes af sin fortjeneste ved overdragelsen. I stedet indtræder (succederer) erhververen i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til konto for opsparet overskud. Erhververen overtager i princippet en udskudt skat svarende til den skattebesparelse, som overdrageren opnår. Til 8.. Til nr. 2 Det forslås, at i tilfælde hvor en skattepligtig, der anvender virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen på indkomst fra virksomheden, overdrager virksomheden til sin ægtefælle med succession, kan den erhvervende ægtefælle indtræde i virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Der er hermed tale om en lempelse af adgangen til at succedere i virksomhedsordningen ved overdragelse af en virksomhed fra den ene ægtefælle til den anden. De foreslåede regler i kildeskattelovens 26 A omhandler skattemæssig succession i levende live. Når der overdrages med succession, betyder det, at overdrageren ikke beskattes af sin fortjeneste ved overdragelsen. I stedet indtræder (succederer) erhververen i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til anskaffelsessum, anskaffelsestidspunkt og anskaffelseshensigt. Erhververen overtager i princippet en udskudt skat svarende til den skattebesparelse, som overdrageren opnår. I virksomhedsordningen opgøres på konto for opsparet overskud efter gældende regler det overskud, der spares op i virksomheden. Beløbet, der indgår på konto for opsparet overskud, er det beløb, der er tilbage, efter der er betalt en foreløbig virksomhedsskat på 30 pct. Opsparede beløb skal således ikke medregnes ved den skattepligtiges indkomstopgørelse for indtjeningsåret. Beløb på konto for opsparet overskud, som senere overføres fra virksomhedsøkonomien til privatøkonomien, medregnes til den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af den foreløbige virksomhedsskat, der svarer hertil. Den virksomhedsskat, som foreløbigt er betalt, fradrages herefter ved beregningen af den endelige skat for det indkomstår, hvor beløbet overføres fra konto for opsparet overskud, jf. virksomhedsskattelovens 10, stk.3. Den endelige beskatning af overskuddet sker derfor først i det indkomstår, hvor beløbet overføres fra virksomheden til den skattepligtige.

23 Aktuel skatteret Når den ægtefælle, der erhverver virksomheden, succederer i virksomhedsordningen, betyder det, at ægtefællen overtager indestående på konto for opsparede overskud, indskudskontoen og mellemregningskontoen ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen. Det er en betingelse, at overdragelsen finder sted dagen efter udløbet af sidste indkomstår. Den ægtefælle, der overtager virksomheden, indtræder således blandt andet i den overdragende ægtefælles skattemæssige stilling med hensyn til indeståendet på konto for opsparede overskud, foreløbig betalt virksomhedsskat og den udskudte skat. Til gengæld vil den foreløbigt betalte virksomhedsskat blive endelig ved overdragelsen for den ægtefælle, der overdrager virksomheden. Dette er under forudsætning af, at også driften af virksomheden overtages af den ægtefælle der erhverver virksomheden, idet det efter kildeskattelovens 25 A, stk.1, er den ægtefælle, der driver virksomheden, der skal medregne indkomsten fra erhvervsvirksomheden. Det er hermed den ægtefælle, der driver virksomheden, der beskattes efter virksomhedsordningen og derfor skal beskattes ved hævninger på konto for opsparet overskud. Hermed kan den forslåede successionsadgang alene udnyttes, hvor både driften og selve virksomheden overdrages fra den ene ægtefælle til den anden ægtefælle. Når den ægtefælle, der har succederet i indestående på konto for opsparet overskud, senere hæver indeståendet på kontoen, medregnes det hævede beløb med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den personlige indkomst for den ægtefælle, der har overtaget virksomheden. Ved skatteberegningen fradrages den virksomhedsskat, der svarer til hævningen, i den erhvervende ægtefælles slutskat med tillæg af en eventuel overført restskat. På tilsvarende vis succederer den erhvervende ægtefælle også i indskudskonto og mellemregningskonto. Hermed vil den erhvervende ægtefælle blive anset for at have indskudt indestående på indskudskontoen på det tidspunkt og til den værdi som den overdragne ægtefælle har anvendt og for at have foretaget overførsler til og fra mellemregningskontoen. Når den erhvervende ægtefælle succederer i alle tre konti sikres det, at den erhvervende ægtefælle stilles på samme måde, som hvis virksomheden overdrages successivt over en længere periode. Eksempelvis hvor ejerskabet overdrages i et år uden at driften overføres og driften først i et senere år overdrages. Hvor en del af virksomheden eller en af flere virksomheder overdrages, overtager ægtefællen alene den del af konto for opsparet overskud, indeståendet på indskudskontoen og mellemregningskontoen, der vedrører den overdragne del af virksomheden eller den overdragne virksomhed. Denne del opgøres efter samme fordelingsnøgle og på samme måde som i kildeskattelovens 33 C, stk.5, som den del af kapitalafkastgrundlaget, der vedrører den overdragne del af virksomheden eller den overdragne virksomhed i forhold til overdragerens samlede kapitalafkastgrundlag. Værdien af kapitalafkastgrundlagene opgøres ultimo indkomståret forud for overdragelsen. Den forholdsmæssige del af kapitelafkastgrundlaget beregnes efter forholdet mellem

24 Aktuel skatteret værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen i den nævnte virksomhed og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen. Det er en betingelse for overtagelse af virksomhedsordningen, at den erhvervende ægtefælle selv opfylder betingelserne for at være omfattet af virksomhedsskattelovens afsnit I. Kapitalafkastordningen giver efter de gældende regler erhvervsdrivende, der anvender konjunkturudligningsordningen, mulighed for - i lighed med erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen - at udjævne den skattemæssige virkning af svingende indkomster, men uden regnskabsmæssigt at skulle adskille økonomien i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi. Efter ordningen kan der foretages henlæggelser til konjunkturudligning, som kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i henlæggelsesåret mod betaling af en foreløbig konjunkturudligningsskat på 30 pct. Der foreslås parallelle regler med virksomhedsordningen for konjunkturudligningsordningen i kapitalafkastordningen. Det medfører, at den ægtefælle, der erhverver en virksomhed, en del af en virksomhed eller en af flere virksomheder, som er drevet i kapitalafkastordningen i indkomståret forud for overdragelsen, kan overtage indestående på konto for konjunkturudligning. Konto for konjunkturudligning kan overtages med den størrelse, kontoen har ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen. Når den ægtefælle, der har succederet i indeståendet på konjunkturudligningskontoen, senere hæver indskud på konjunkturudligningskontoen, skal bruttobeløbet, dvs. såvel beløbet, der fragår kontoen, som det beløb, der tidligere er betalt i konjunkturudligningsskat, medregnes til den erhvervende ægtefælles personlige indkomst. Ved skatteberegningen fradrages den konjunkturudligningsskat, der svarer til hævningen, i den erhvervende ægtefælles slutskat med tillæg af en eventuel overført restskat. Den endelige beskatning sker derfor først i det indkomstår, hvor beløbet overføres fra virksomheden til den skattepligtige. Når konto for konjunkturudligning overtages af den anden ægtefælle, betyder det, at den overdragende ægtefælle ikke, som det ellers følger af virksomhedsskattelovens 22 b, skal indtægtsføre de foretagne hensættelser. Den ægtefælle, der overtager virksomheden, indtræder således i stedet for i den overdragende ægtefælles skattemæssige stilling med hensyn til indestående på den bundne konjunkturudligningskonto i et pengeinstitut, foreløbig betalt konjunkturudligningsskat, tidspunktet for henlæggelse og den udskudte skat. Det er en betingelse for overtagelse af konjunkturudligningskontoen, at den erhvervende ægtefælle selv opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit II. Det er frivilligt at anvende såvel virksomhedsordningen som kapitalafkastordningen. Ønsker en skattepligtig at benytte sig af enten virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen og indtræde i henholdsvis konto for opsparet overskud, indskudskonto og mellemregningskonto eller konto for konjunkturudligning, skal dette meddelelse i forbindelse med indgivelsen af overdragerens selvangivelsen for det indkomstår, hvori overdragelsen finder sted.

25 Aktuel skatteret Udvalgte afgørelser I et ikke offentliggjort bindende svar ( ) bekræfter SKAT, at H ved erhvervelse pr. 1/ af den ideelle andel på halvdelen af den af M tilhørende udlejningsejendom, der indgår i Ms virksomhedsordning, kan succedere/indtræde i Ms virksomhedsordning, herunder konto for opsparet overskud, indskudskonto og mellemregningskonto, ligesom det bekræftes, at overdragelsen ikke udløser ejendomsavancebeskatning SKM SR TfS Succession ægtefælle aktier Lovhenvisning: KSL 26 B; ABL 26, stk. 2, ABL 26, stk. 6 Skatterådet bekræfter, at en overdragelse af aktier fra spørger til dennes ægtefælle vil være omfattet af KSL 26 B, at de overdragne aktier ikke vil påvirke den skattemæssige anskaffelsessum, jf. gennemsnitsmetoden, ved spørgers senere salg af andre aktier i samme selskab, og at de overdragne aktier herefter ikke vil påvirke opgørelsen af spørgers avance ved dennes senere salg af aktier i samme selskab. SKM SR TfS Succession - ægtefæller/søskende - fast ejendom Lovhenvisning: KSL 33 C; SFL 21, stk. 4, nr. 1 Skatterådet fandt, at A kan sælge ejendommene X og jord beliggende Z til hendes bror B med succession efter reglerne i KSL 33 C således, at der ikke skal ske beskatning af ejendomsavance mv. hos hverken C eller A. C har hidtil ejet og drevet ejendommene X og jord beliggende Z. I forbindelse med kommende generationsskifte vil C overdrage begge ejendomme til A ved ægtepagt. A vil herefter sælge begge ejendomme til hendes bror B. SKM SR TfS Fast ejendom - kursgevinst - maksimeret salgssum Lovhenvisning: EBL 8, stk. 1 I forbindelse med ægtefælleskifte solgte M sin andel af den fælles ejede og hidtil benyttede ejendom til H. Købesummen maksimeredes, og skulle først endeligt beregnes og betales ved ejendommens eventuelle videresalg. Beløbet skulle ikke forrentes. Salget til H udløste ikke beskatning for M, hverken af en ejendomsavance, en manglende renteindtægt, en kursgevinst eller en gave.

26 Aktuel skatteret SKM LR TfS Succession virksomhedsordningen Lovhenvisning: KSL 25 A og 26 A; VSL 15, stk. 1 Ligningsrådet fandt ikke, at en skatteyder, der drev en virksomhed under virksomhedsordningen, kunne overdrage virksomheden til sin ægtefælle, således at hun succederede i ordningen, dvs. i kapitalindestående, kapitalafkastgrundlag, indskudskonto, opsparet overskud og hensættelse til senere hævning. Da der var tale om overdragelse af en virksomhed, skulle virksomhedsordningen anses for ophørt, jf. VSL 15, stk. 1. Ved lov nr. 458 af 9/ er der i KSL 26 A, stk. 4-7 indsat hjemmel til at overdrage virksomhedsordningen/kapitalafkastordningen mellem ægtefæller med succession med virkning fra og med den 1/ TfS (HD) Skatteyderen havde ved separation fået udlagt 20 roeandele, nominelt 800 kr. i Sukkerfabrikken Nykøbing F Lmt. til en værdi af kr. pr. andel. Skatteyderens tidligere ægtefælle havde anskaffet andele for en anskaffelsessum på kr. Sukkerfabrikken Nykøbing F Lmt solgte i 1989 sukkervirksomheden til Danisco A/S og overgik til beskatning fra selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 4, til beskatning efter lovens 1, stk. 1, nr. 2. Skatteyderen solgte i 1990 roeandelene til Sukkerfabrikken Nykøbing F Lmt. for kr., og skatteyderen søgte og fik dispensation fra ligningslovens 16 B, stk. 1, jf. stk. 6. På forespørgsel fra skatteyderens advokat oplyste told- og skatteregionen, at skatteyderens anskaffelsessum var kr. pr. andel, men annullerede derefter svaret og meddelte, at anskaffelsessummen for andele var ægtefællens anskaffelsessum kr., og med udgangspunkt i denne anskaffelsessum beskattede skattemyndighederne skatteyderen af en fortjeneste på kr. efter aktieavancebeskatningsloven. Højesteret, modsat landsretten, bemærkede, at udlæg af boslod som følge af opløsning af formuefælleskab ved skifte mellem ægtefæller ikke anses som en skatteretlig afståelse, og at udlægsmodtageren indtræder i den tidligere ægtefælles anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt. Beskatning ved afhændelse af de i sagen omhandlede anparter var såvel på udlægstidspunktet som afhændelsestidspunktet reguleret i aktieavancebeskatningsloven. Det forhold, at der efter udlægstidspunktet var sket ændringer i lovens regler, kunne ikke medføre, at appelindstævnte ikke var indtrådt i sin tidligere ægtefælles skattemæssige retsstilling, hvorefter anskaffelsessummen på kr. kunne lægges til grund (tidligere TfS ). TfS (HD) Skatteyderen havde i forbindelse med skilsmisse fået udlagt en aktiepost på 24 pct. i et selskab, hvori ægtefællen før skilsmissen havde ejet hele anpartskapitalen. Hun og den tidligere ægtefælle solgte herefter deres aktieposter på hhv. 24 pct. og 76 pct. Skattemyndighederne fandt, at hun ved udlægningen af aktieposten havde succederet i mandens skatteretlige stilling som hovedanpartshaver, og at fortjenesten herefter var skattepligtig for hende som særlig indkomst. Landsretten bemærkede, at udlægningen af anpar

27 Aktuel skatteret ten af aktier ikke var en afståelse, men en formuebevægelse, der var indkomstbeskatningen uvedkommende, og at skatteyderen som følge heraf måtte anses indtrådt i den tidligere ægtefælles skattemæssige stilling. Højesteret stadfæstede landsrettens dom, og skattemyndighedernes afgørelse blev herefter fastholdt med dissens 3:2. (Tidl. VLD i TfS ) Ægtefællesuccession passive virksomheder Regelsættet i KSL 25 A, stk. 1 og stk. 8, hvorefter resultatet af ægtefællers virksomheder beskattes hos den ægtefælle, som driver virksomheden, gælder også for så vidt angår passive virksomheder. Det anføres herom i afsnit C.C i Den juridiske vejledning : Anvendelse af KSL 25 A, stk. 1 og 8 gælder i alle tilfælde, hvor der drives erhvervsmæssig virksomhed, herunder også såkaldt passiv virksomhed, som fx solcelleanlæg og udlejningsejendomme - både efter personskatteloven og virksomhedsskatteloven.

28 Aktuel skatteret Virksomhedsskatteordningen Lov nr. 992 af 16/ (L 200 af 11/6 2014) LFnr. Fremsat Indhold Lovnr. Dato / Lov om ændring af virksomhedsskatteloven og kildeskatteloven Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud af privat gæld m.v / Virksomhedsskatteloven 2 Kildeskatteloven 3 Ikrafttræden og virkning 4 Kommuneskatteloven Lov nr. 992 af 16. september 2014 om ændring af virksomhedsskatteloven og kildeskatteloven Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud af privat gæld m.v. 1. I virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 18. september 2013, som ændret ved 9 i lov nr. 792 af 28. juni 2013, foretages følgende ændringer: 1. Efter 9 indsættes:» 9 a. En gang årligt opgøres en rentekorrektionssats. Ved opgørelsen af satsen finder 9, pkt., anvendelse. Den herved opgjorte sats oprundes derefter til nærmeste hele procentsats. Satsen kan ikke være mindre end 0 pct.«2. I 10 indsættes som stk. 6-9:»Stk. 6. Stilles aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, anses det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse for overført til den skattepligtige, jf. dog stk Opgørelsen af beløbet sker på det tidspunkt, hvor der stilles sikkerhed. Stk. 7. Stk. 6 finder ikke anvendelse, hvis sikkerhedsstillelsen er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Stk. 8. Stk. 6 finder ikke anvendelse for gæld med pant i ejendomme omfattet af 1, stk. 3, 2. og 3. pkt., i det omfang gælden ikke overstiger ejendomsværdien med tillæg af udgifter til forbedringer, som er foretaget efter fastsættelsen af ejendomsværdien, eller den kontante anskaffelsessum for den del af ejendommen, der tjener til bolig for den skattepligtige. Vurderingen efter 1. pkt. foretages på det tidspunkt, hvor der gives pant i ejendommen. Stk. 9. Stk. 6 finder ikke anvendelse for sikkerhedsstillelse, der etableres fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017, i det omfang sikkerhedsstillelsen afløser en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014, og beløbsmæssigt ikke overstiger denne. Den beløbsmæssige værdi af en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014, opgøres pr. 10. juni 2014 som det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse.«3. I 11, stk. 1, 2. og 3. pkt., ændres»afkastsatsen efter 9«til:»rentekorrektionssatsen efter 9 a«. 4. I 11, stk. 2, 2. pkt., ændres»kapitalafkastsatsen efter 9«til:»rentekorrektionssatsen efter 9 a«. 5. I 11, stk. 2, 3. pkt., ændres»afkastsatsen«til:»rentekorrektionssatsen«. 6. I 11 indsættes som stk. 4:»Stk. 4. Er betingelserne i stk. 1, 1. pkt., opfyldte, kan der ikke foretages foreløbig beskatning efter 10, stk. 2.«

29 Aktuel skatteret I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 7. december 2010, som ændret senest ved 3 i lov nr. 274 af 26. marts 2014, foretages følgende ændringer: 1. I 26 A, stk. 6, indsættes efter 1. pkt.:»det er endvidere en betingelse for overtagelse efter stk. 5, at overdragerens eventuelle negative indskudskonto er udlignet inden overtagelsen.«2. I 26 A, stk. 7, 2. pkt., ændres»2. pkt.«til:»3. pkt.«3. Loven træder i kraft den 15. september Stk. 2. 1, nr. 1 og 3-5, har virkning fra og med indkomståret For skattepligtige, som den 11. juni 2014 har påbegyndt indkomståret 2015, har 1, nr. 1 og 3-5, dog først virkning fra og med indkomståret Stk. 3. 1, nr. 2, har virkning for sikkerhedsstillelse, der foretages fra og med den 11. juni Stk. 4. 1, nr. 6, har virkning for indkomst erhvervet fra og med den 11. juni 2014, jf. dog stk. 6. Stk. 5. Står aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, den 1. januar 2018, kan der, så længe aktiverne står til sikkerhed, ikke foretages foreløbig beskatning efter virksomhedsskattelovens 10, stk. 2, for indkomst erhvervet fra og med den 1. januar pkt. finder ikke anvendelse for sikkerhedsstillelse omfattet af virksomhedsskattelovens 10, stk. 6, som indsat ved denne lovs 1, nr. 2. Hvis et eller flere af aktiverne, jf. 1. pkt., var stillet til sikkerhed den 10. juni 2014, overføres et beløb svarende til eventuelt virksomhedsoverskud i perioden fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017, der er beskattet foreløbigt efter virksomhedsskattelovens 10, stk. 2, til den skattepligtige med virkning fra den 1. januar Virksomhedsskattelovens 10, stk. 7 og 8, som indsat ved denne lovs 1, nr. 2, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 6. Stk. 5 og 8 og 1, nr. 6, finder ikke anvendelse, hvis den numeriske værdi af en negativ saldo på indskudskontoen såvel primo som ultimo indkomståret begge med tillæg af en eventuel sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014 ikke overstiger kr. Uanset 1. pkt. finder 1, nr. 6, dog anvendelse fra og med det indkomstår, hvor en saldo på indskudskontoen bliver negativ eller en negativ saldo forøges. Ved opgørelsen af bagatelgrænsen efter 1. pkt. finder virksomhedsskattelovens 10, stk. 7 og 8, som indsat ved denne lovs 1, nr. 2, tilsvarende anvendelse. Sikkerhedsstillelse, jf. 1. pkt., opgøres som det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse pr. 10. juni Uanset 1. pkt. finder 1, nr. 6, dog anvendelse, hvis en negativ saldo på indskudskontoen forøges som følge af stk. 8. Stk. 7. Ved en opdeling af indkomstårets indkomst i flere perioder, jf. stk. 4 og 5, skal udgifter vedrørende indkomståret, der ikke kan henføres til et bestemt tidspunkt, fordeles forholdsmæssigt på perioderne. Den skattepligtige kan dog vælge at fordele virksomhedens skattepligtige overskud forholdsmæssigt på perioderne. Stk. 8. Skattepligtige, der anvender reglerne i afsnit I i virksomhedsskatteloven, kan omgøre valg af selvangivne oplysninger for indkomståret 2013 vedrørende overførsel af finansielle aktiver og passiver og indskud, jf. virksomhedsskattelovens 2, stk. 5, 2. pkt., og beløb, der er bogført på mellemregningskontoen, jf. virksomhedsskattelovens 4 a, stk. 1. Skattepligtige kan kun omgøre valg, jf. 1. pkt., hvis de omfattes af denne lovs 1, nr. 6, eller de har stillet aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, den 10. juni pkt. finder ikke anvendelse for skattepligtige, der omfattes af stk. 6. Omgørelse efter 1. pkt. kan meddeles til og med den 31. marts Stk. 9. 2, nr. 1, har virkning for selvangivelsesvalg, jf. kildeskattelovens 26 A, stk. 6, som ændret ved denne lovs 2, nr. 1, der meddeles fra og med den 3. september Stk. 10. Skattepligtige, der anvender reglerne i afsnit I i virksomhedsskatteloven, har mulighed for ekstraordinær nulstilling af indskudskontoen på tidspunktet, hvor virksomhedsordningen første gang anvendes, jf. virksomhedsskattelovens 3, stk. 2. Ekstraordinær nulstilling efter 1. pkt. påvirker ikke reguleringer på indskudskontoen efter det tidspunkt,

30 Aktuel skatteret hvor virksomhedsordningen første gang anvendes. Ved ekstraordinær nulstilling af indskudskontoen skal betingelserne i virksomhedsskattelovens 3, stk. 5, være opfyldt. Det er endvidere en betingelse for ekstraordinær nulstilling af indskudskontoen, at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Ansøgning om tilladelse efter 4. pkt. skal være indgivet til told- og skatteforvaltningen senest den 31. marts Opnår den skattepligtige tilladelse til ekstraordinær nulstilling af indskudskontoen, har nulstillingen, med tillæg og fradrag for reguleringer efter det tidspunkt, hvor virksomhedsordningen første gang anvendes, virkning fra begyndelsen af indkomståret Ved opgørelsen af en kommunes slutskat og kirkeskat for indkomstårene 2014 og 2015 efter 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2014 og 2015, der følger af denne lovs 1. Stk. 2. Den beregnede korrektion af kommunens slutskat og kirkeskat efter stk. 1 fastsættes af økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2014, der foreligger pr. 1. maj 2016, og de oplysninger vedrørende indkomståret 2015, der foreligger pr. 1. maj 2017.

31 Aktuel skatteret Løbende ydelser Lovgrundlaget Uddrag af Lov nr. 517 af 19/ om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 405 af 22/ med senere ændringer 12B. Udgør en løbende ydelse helt eller delvist vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse af et eller flere aktiver, gælder reglerne i stk. 2-11, såfremt aftalen er indgået den 1. juli 1999 eller senere. Der er tale om en løbende ydelse, når der hersker usikkerhed om enten ydelsens varighed eller ydelsens årlige størrelse, når ydelsen løber ud over aftaleåret. Er beskatningen af den løbende ydelse reguleret i anden lovgivning, er det dog de deri fastsatte bestemmelser, der finder anvendelse. Stk.2. Parterne skal til brug for opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage en kapitalisering af den løbende ydelse. Kapitaliseringen skal foretages i forbindelse med indgåelsen af den gensidigt bebyrdende aftale. Den af parterne foretagne kapitalisering er undergivet told- og skatteforvaltningens prøvelse. Det skal endvidere fremgå af parternes aftale, hvilke aktiver der vederlægges med en løbende ydelse. Parterne skal senest samtidig med udløbet af fristen for selvangivelse for det indkomstår, hvori aftalen indgås, indgive meddelelse til told- og skatteforvaltningen om den indgåede aftale, herunder oplyse om kapitaliseringen og den efter 4. pkt., foretagne fordeling. Stk.3. Parterne, der har indgået aftale om den løbende ydelse, skal hver især føre en saldo, hvor den kapitaliserede værdi i aftaleåret, som opgjort efter stk. 2, anvendes som indgangsværdi. For hvert indkomstår reduceres saldoen med de i det pågældende indkomstår betalte ydelsers nominelle værdi. Den således nedskrevne saldo videreføres til det efterfølgende år. Saldoen føres til og med det indkomstår, hvori den løbende ydelse endeligt ophører, eller hvori saldoen bliver negativ. Parterne skal senest samtidig med udløbet af fristen for selvangivelse for det enkelte indkomstår oplyse saldoen til told- og skatteforvaltningen. Stk.4. Så længe saldoen er positiv, beskattes de betalte ydelser ikke hos modtageren. I det indkomstår, hvor saldoen bliver negativ, skal modtageren medregne det negative beløb til den skattepligtige indkomst for dette indkomstår. I efterfølgende indkomstår medregnes de i det pågældende indkomstår betalte ydelser til den skattepligtige indkomst. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, kan et beløb svarende til saldoen fradrages ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er ophørt. Der kan dog ikke foretages fradrag for den del af saldoen, som svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, hvor avancen ved den efter stk. 1, foretagne overdragelse af et sådant aktiv ikke er skattepligtig, eller til et beløb, der svarer til grundlaget for et ikke betalt henstandsbeløb efter afskrivningslovens 40, stk. 7. Stk.5. Så længe saldoen er positiv, kan yderen ikke foretage fradrag for de betalte ydelser. I det indkomstår, hvori saldoen bliver negativ, kan yderen fradrage det negative beløb i den skattepligtige indkomst. I efterfølgende indkomstår kan de i det pågældende indkomstår betalte ydelser fradrages i den skattepligtige indkomst. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, skal et beløb svarende til saldoen medregnes ved opgørelsen af yderens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er ophørt. Beløbet skal dog ikke medregnes i det omfang, det svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen hverken kan afskrive, fradrage eller lade indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet, eller til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, der er overdraget med skattemæssig succession efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens 34, 35 og 35 A eller kildeskattelovens 33 C. I det omfang beløbet er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen ikke kan afskrive eller fradrage, men som vil kunne indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet, og yderen ikke har afstået aktivet på tidspunktet for den løbende ydelses ophør, medregnes beløbet ikke efter 4. pkt., men nedsætter i stedet anskaffelsessummen for aktivet til det faktisk betalte beløb. Stk.6. Afstår modtageren retten til den løbende ydelse, beskattes modtageren efter 2. og 3. pkt. Modtagerens saldo reduceres med det kontantomregnede vederlag for retten til den løbende ydelse, og stk. 4 finder tilsvarende anvendelse. Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., medregnes vederlaget til modtagerens skattepligtige indkomst. Sker afståelsen af retten til den løbende ydelse ved gave, arv eller arveforskud, sættes vederlaget til rettens handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Stk.7. Sker den i stk. 6 nævnte afståelse af den løbende ydelse til yderen, fragår den kontantomregnede værdi af det af yderen betalte vederlag på dennes saldo, og stk. 5 finder tilsvarende anvendelse. Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., fradrages vederlaget i yderens skattepligtige indkomst. Sker

32 Aktuel skatteret afståelsen af retten til den løbende ydelse ved gave, arv eller arveforskud, sættes vederlaget til rettens handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Stk.8. Sker den i stk. 6 nævnte afståelse af den løbende ydelse til tredjemand, skal denne samt senere erhververe medregne ydelserne i den skattepligtige indkomst i de indkomstår, hvori ydelserne betales. Stk.9. Overdrager yderen forpligtelsen til at betale de løbende ydelser, fragår det af yderen herfor betalte vederlag på yderens saldo, og stk. 5, finder tilsvarende anvendelse. Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., fradrages vederlaget i yderens skattepligtige indkomst. Den, der påtager sig forpligtelsen, skal føre saldo efter reglen i stk. 3, idet det vederlag, yderen betaler, dog anvendes som indgangsværdi. Stk. 5, pkt., og stk. 7 finder tilsvarende anvendelse, dog således, at henvisningen til stk. 5 i stk. 7 i disse tilfælde alene gælder stk. 5, pkt. Stk.10. Reglerne i stk. 2-9 kan kun anvendes for en løbende ydelse, hvis mindst den ene af de parter, der indgår aftalen om denne ydelse, på tidspunktet for aftalens indgåelse er omfattet af kildeskattelovens 1, eller 2, stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens 1 eller 2, stk. 1, litra a. Hvis den anden part efterfølgende bliver omfattet af kildeskattelovens 1 eller selskabsskattelovens 1, anvendes reglerne i stk Den kapitaliserede værdi ved aftalens indgåelse nedsættes med de løbende ydelser, der er betalt i perioden mellem dette tidspunkt og tidspunktet for indtræden af skattepligten. Stk.11. Stk finder ikke anvendelse, hvis yderen er forpligtet til at udrede de løbende ydelser til selvejende institutioner, stiftelser, fonde mv., som er stiftet af yderen selv eller yderens ægtefælle, disses forældre eller livsarvinger. Det samme gælder, hvis de i 1. pkt. nævnte personer har en indflydelse, der er egnet til at påvirke de beslutninger, institutionen m.v. træffer. Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger Fortolkning En løbende ydelse kan være en kontantydelse eller en naturalieydelse. En løbende ydelse kan indgå i finansieringen af en overdragelse både ved en beskattet overdragelse og ved ovedragelse med succession. Uddrag af bilagne til lovforslaget L 194 af 5/ Folketingssamlingen 2001/02, 2. samling, til lov nr. 394 af 12/ om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre skattelove. (Succession for nære medarbejdere, aktier i selskaber af finansiel karakter - generationsskifte). Bilag 25: Medarbejdersuccession goodwill og driftsmidler Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl Skatteudvalget (2. samling) (L bilag 25) (Offentligt) Til Folketingets Skatteudvalg L forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre skattelove. (Succession for nære medarbejdere, aktier i selskaber af finansiel karakter - generationsskifte) Hermed fremsendes i 70 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 4 af 29. april (L bilag 10) Svend Erik Hovmand/Flemming Petersen

33 Aktuel skatteret Spørgsmål 4: Vil ministeren tilsende udvalget forskellige beregningseksempler, der illustrerer lovforslagets effekt for den sælgende virksomhedsejer, den købende part og for skattevæsenet ved overdragelse af en velkonsolideret virksomhed med succession henholdsvis uden succession. Svar: Efter forslaget sker der en udvidelse af den personkreds, der kan anvende successionsreglerne fra alene at omfatte nærtstående familiemedlemmer til også at omfatte nære medarbejdere. I beregningseksemplerne er virkningen af overdragelse med succession til nære medarbejdere belyst. Når en virksomhed overdrages med succession, indtræder køber i sælgers skattemæssige stilling, og der sker ikke umiddelbart beskatning af genvundne afskrivninger eller af avancer på virksomhedens aktiver. Beskatningen af avancer på bygninger udskydes til købers afståelse af virksomheden. Er der tale om en virksomhed drevet som selskab, udskydes beskatningen af aktieavancen til købers efterfølgende salg af aktierne. Den beskatning af genvundne afskrivninger på driftsmidler, bygninger og goodwill, der ikke udløses hos sælger, modvirkes af det reducerede afskrivningsgrundlag hos køber som følge af successionen. Udskydelsen af beskatningen indebærer således en likviditets- og rentefordel for køber og sælger, mens stat og kommuner har et modsvarende likviditetsog rentetab på de udskudte skatter. Størrelsen af den udskudte skat afhænger af en række faktorer. Det kan f. eks. være aktivernes art, den faktiske værdiforringelse i forhold til de skattemæssige afskrivninger og sælgers ejertid. Effekten vil derfor variere meget fra virksomhed til virksomhed. Det er ikke muligt, jfr. besvarelsen af spørgsmål 9, at afgøre med sikkerhed, hvem fordelen ved den skattefri succession tilfalder. I nogle tilfælde kan det være sælger, som fordelen helt eller delvist tilfalder, og i andre tilfælde kan det helt eller delvist være køber. Da successionskredsen er forholdsvist begrænset, jf. at lovforslaget skønnes at omfatte 200 virksomhedsoverdragelser årligt, vil fastsættelsen af prisen for virksomheden være resultatet af forhandlinger mellem sælger og køber og parternes forhandlingsstyrke. Til illustration er der nedenfor vist to (forenklede) eksempler på virkningen af succession når 1) købesummen for virksomheden alene er betaling for goodwill og 2) købesummen for virksomheden alene er betaling for driftsmidler. I eksemplerne er som beregningsmæssig forudsætning antaget, at fordelen ved succession deles ligeligt mellem køber og sælger. Det er forudsat, at marginalskatten for både køber og sælger er 62,5 pct., og der er anvendt en diskonteringsrente på 5,3 pct. ved beregning af nutidsværdier svarende til en før-skat rente på 8 pct.

34 Aktuel skatteret Eksempel 1. Her forudsættes det, at markedsværdien af goodwill udgør 2,5 mill. kr. Med salg af virksomheden uden succession beskattes sælger af hele salgsprovenuet. På den anden side kan køber afskrive goodwillen over 7 år og herved reducere sin skattebetaling. Forskellen mellem sælgers skattebetaling, som i eksemplet er kr. og nutidsværdien af skattebesparelsen ved købers afskrivningerne på kr. - eller kr. - skyldes rentevirkningen af, at skatten af de genvundne afskrivninger skal betales ved overdragelsen, når der overdrages uden succession, mens de øgede afskrivninger først fremkommer successivt over 7 år. Når der overdrages med succession, undgås skattebetalingen på de kr., således at køber og sælger under ét får en rentefordel på de nævnte kr. Fordeles beløbet ligeligt mellem parterne, bliver købers pris efter skat kr. lavere, og sælgers provenu efter skat stiger med kr. Overdragelsesprisen bliver på kr. jf. oversigten. Eksempel på virksomhedsoverdragelse. Goodwill Uden succession Med succession Sælger Køber Sælger Køber Kr. Kr. Kr. Kr. Overdragelsespris Fortjeneste Skat (62,5 pct.) Sælgers provenu efter skat Afskrivninger Skatteværdi (62,5 pct.) Nutidsværdi af afskrivninger Købers pris efter skat Fordel ved succession

35 Aktuel skatteret Eksempel 2. Her forudsættes det, at købesummen på 2.5 mill. kr. er betaling for driftsmidler. Det forudsættes endvidere, at driftsmiddelsaldoen udgør kr., således at der er genvundne afskrivninger på kr. Med salg af virksomheden uden succession beskattes sælger af 90 pct. af de genvundne afskrivninger på i alt kr. På den anden side kan køber afskrive på de kr. Forskellen mellem sælgers skattebetaling, som i eksemplet er kr., og nutidsværdien af købers skattebesparelse ved forøgede afskrivningerne på kr. -eller kr.- skyldes rentevirkningen af, at skatten af de genvundne afskrivninger skal betales ved overdragelsen, når der overdrages uden succession, mens de øgede afskrivninger først fremkommer over en årrække. Hertil kommer virkningen af reglen, om at sælger kun beskattes af 90 pct. af sin fortjeneste. Når der overdrages med succession, undgås skattebetalingen på de kr., således at køber og sælger under ét får en rentefordel på kr. Fordeles denne fordel ligeligt mellem parterne, bliver købers pris efter skat kr. lavere, og sælgers provenu efter skat stiger med kr. Overdragelsesprisen bliver på kr. jf. oversigten. Eksempel på virksomhedsoverdragelse. Driftsmidler Uden succession Med succession Sælger Køber Sælger Køber Kr. Kr. Kr. Kr. Overdragelsespris Fortjeneste Skat (62,5 pct.) Sælgers provenu efter skat Afskrivninger Skatteværdi (62,5 pct.) Nutidsværdi af afskrivninger heraf vedr. gammel saldo 1) heraf vedr. ny saldo 2) Købers pris efter skat Fordel ved succession ) Omfatter saldoen overtaget fra sælger. 2) Omfatter forøgelsen af afskrivningssaldoen som følge af beskatningen af genvundne afskrivninger hos sælger. Eksemplerne viser, at der er stor forskel på virkningen af succession i de enkelte tilfælde. I begge eksempler er prisen for virksomheden uden succession kr., men successionsadgangen afspejler sig i en forskellig pris for virksomheden på grund af forskellene i størrelsen af skatteudskydelsen. Rente- og likviditetsfordelen er også forskellige. Rentefordelen er på kr. i et eksemplet med goodwill og på kr., når det d rejer sig om overdragelse af driftsmidler.

36 Aktuel skatteret Bilag 19: Medarbejdersuccession løbende ydelser Spørgsmål 10: Ministeren bedes bekræfte, at der samtidig med overdragelse af personlig ejet virksomhed ved skattefri succession til medarbejdere kan ske brug af reglerne i LL 12 B om overdragelse mod betaling ved løbende ydelse. Svar: Det kan bekræftes. I forbindelse med overdragelse af et eller flere aktiver, herunder også en hel eller delvis virksomhedsoverdragelse, kan parterne efter reglerne i ligningslovens 12 B vælge at indgå en gensidigt bebyrdende aftale om, at en del af købesummen betales med en løbende ydelse. Der er efter bestemmelsen tale om en løbende ydelse, når der hersker usikkerhed om enten ydelsens varighed eller ydelsens årlige størrelse, dvs. ydelserne ikke m& aring; være led i afviklingen af et nærmere fastsat tilgodehavende. Der er ikke med forslaget om succession til nære medarbejdere foreslået ændringer af ligningslovens regler om løbende ydelser. Det vil sige, at i det tilfælde, hvor en erhvervsvirksomhed efter forslaget overdrages til en nær medarbejder med succession, kan sælger og køber aftale, at en del af købesummen betales ved en løbende ydelse, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Efter gældende regler er det allerede i dag muligt, hvor en erhvervsvirksomhed overdrages til et familiemedlem med succession, for sælger og køber at aftale, at en del af købesummen betales ved en løbende ydelse, der, når betingelserne er opfyldt, omfattes af ligningslovens 12 B Nyere praksis SKM SR TfS Koncernintern overdragelse af goodwill og knowhow løbende ydelse Lovhenvisning: LL 2, LL 12 B, LL 27 A; AL 40 Skatterådet bekræfter, at aftale om overdragelse af goodwill og knowhow fra A A/S til dets udenlandske moderselskab er omfattet af ligningslovens 12 B. Det bemærkes dog, at SKAT endnu ikke har vurderet, om overdragelsen er sket på armslængdevilkår. En eventuel ændring af aftalens priser og vilkår til armslængdevilkår kan medføre, at overdragelsen helt eller delvis ikke kan omfattes af ligningslovens 12 B, f.eks. ved at værdiansættelse og vilkår ændres, så der ikke er tale om en løbende ydelse, men ydelsen har karakter af et engangsvederlag.

37 Aktuel skatteret SKM SR TfS Grusgravning beskatning som afståelse af ejendom eller leje Lovhenvisning: LL 12 B, SL 4 (grus) Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en lejeaftale om ret til udvinding af grus på det lejede areal ikke vil blive omfattet af ligningsloven 12 B. Skatterådet anså aftalen for at være en aftale om salg af grus, når lejen beregnes og reguleres ud fra den opgravede mængde grus. Skatterådet kunne bekræfte, at lejen vil være skattepligtig efter statsskatteloven 4, hvis lejen fastsættes til et fast årligt beløb uafhængig af den opgravede mængde grus. Skatterådet kunne bekræfte, at det er uden betydning om det er ejeren af arealet, eller den, der graver grusen, der opnår tilladelse til at udvinde grusen. SKM SR TfS Aktieoverdragelse - ikke løbende ydelser Lovhenvisning: ABL 1; LL 12 B Skatterådet bekræfter, at aktieselskabet A vil være skattefrit efter aktieavancebeskatningsloven og ikke omfattet af ligningslovens 12 B ved det påtænkte salg af aktierne i datterselskab B, hvis der indgås aktieoverdragelsesaftale ud fra principperne i en vedlagt rammeaftale. SKM LSR TfS Beskatning af objektiv fastsat lejeværdi - livsvarig friboligret - anmodning om genoptagelse Lovhenvisning: SFL 26, stk. 2 (dagældende); SL 4, litra b; LL 12 B En ejer af en fast ejendom skulle beskattes af en objektiv lejeværdi i forbindelse med ydelse af en friboligret til ejerens moder. SKM LSR TfS Virksomhedsordning kapitalisering løbende ydelser Lovhenvisning: LL 12 B; VSL 15, stk. 3 Klageren, som anvendte virksomhedsordningen, agtede at afhænde sin virksomhed, på vilkår at købesummen blev berigtiget i form af en opsat livsbetinget ydelse, som skulle udbetales så længe klageren eller hans hustru var i live. Værdiansættelsen af den løbende ydelse skulle ske efter bekendtgørelse nr. 996 af 8. november Den løbende ydelse indgik under virksomhedsordningen. Kapitalværdien af den løbende ydelse indgik som kapitalafkastgrundlag i virksomhedsordningen. Kapitalværdien betragtedes ikke som et finansielt aktiv.

38 Aktuel skatteret Rente- og valutaswaps Lovgrundlaget Uddrag af lov nr. 439 af 10. juni 1997, jf. lovbekendtgørelse nr af 18. september 2013 med senere ændringer om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven) Kapitel 6 Finansielle kontrakter 29. Skattepligtige omfattet af 2, eller 12 skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i kapitel 7. Stk. 2. Terminskontrakter omfatter ikke aftaler, hvor afviklingstidspunktet ligger senere end aftaletidspunktet, når afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig. Stk. 3. Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. 1. pkt. og for fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme område. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område anvendes ikke på 1) aftaler vedrørende fast ejendom, medmindre aftalens løbetid kan overskride 12 måneder, og aftalens parter er personer som nævnt i boafgiftslovens 22, 2) tegningsretter til aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven, 3) kurssikring ved optagelse, refinansiering, rentetilpasning eller indfrielse af lån med sikkerhed som nævnt i 22, stk. 1, 5. pkt., ydet af et selskab eller af en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering 4) konverteringsretter knyttet til obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer, 5) aftaler om køb og salg af aktier, 6) valutakontrakter i forbindelse med køb og salg af værdipapirer, når valutakontraktens løbetid svarer til sædvanlig afviklingstid for handel med de værdipapirer, som valutakontrakten vedrører, 7) sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed, samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og 8) aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af en virksomhed. Stk. 2. Stk. 1, nr. 3, gælder ikke for realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter m.v., hvis kontrakten er et led i det pågældende instituts næringsvirksomhed ved finansiering. Stk. 3. Det er en betingelse i stk. 1, nr. 3, 5, 6 og 8, at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering. Det er endvidere for hver af parterne en betingelse, at kontrakten eller

39 Aktuel skatteret aftalen ikke afstås. Reglerne i 1. og 2. pkt. gælder ikke for køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens 28. For så vidt angår kurssikring ved rentetilpasning, omfatter stk. 1, nr. 3, uanset 1. og 2. pkt., kontrakter og aftaler vedrørende lån med sikkerhed som nævnt i 22, stk. 1, 5. pkt., ydet af et selskab eller af en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering, der i forbindelse med overdragelse af fast ejendom overtages af en anden debitor, opsiges på vilkår som nævnt i 22, stk. 3, pkt., eller opsiges i tilfælde som nævnt i 22, stk. 4. Stk. 4. Uanset reglerne i stk. 1, nr. 5, 6 og 7, finder 29 dog anvendelse, hvis der er indgået modgående kontrakter eller forretninger. Er der indgået modgående kontrakter eller forretninger i forhold til køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens 28, finder 29 dog kun anvendelse for de modgående kontrakter eller forretninger, der ikke er omfattet af ligningslovens 28. Som modgående kontrakter eller forretninger betragtes også modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af den skattepligtiges ægtefælle eller af et koncernforbundet selskab, jf. 4, stk. 2, og modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af et selskab m.v., hvori den skattepligtige er hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens 4, eller omvendt. Stk. 5. Uanset reglerne i stk. 1, nr. 7, finder 29 dog anvendelse for skattepligtige, der udøver næring ved køb og salg af fordringer og finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering. Stk. 6. Kontrakter, der efter stk. 1-5 ikke omfattes af 29, behandles efter skattelovgivningens almindelige regler. 32. Skattepligtige omfattet af 12 kan fradrage tab på kontrakter, i det omfang det angives i stk Uanset 1. pkt. kan tab fradrages, hvis kontrakten indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier og den skattepligtige er omfattet af aktieavancebeskatningslovens 17 eller kontrakten har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. 2. pkt. gælder ikke tab på aftaler vedrørende fast ejendom, jf. stk. 5. Stk.2. Tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan fradrages i indkomstårets gevinst på kontrakter. Yderligere tab kan fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, dog ikke et tidligere indkomstår end Tab, der ikke kan fradrages efter 1. eller 2. pkt., kan overføres til fradrag i en eventuel ægtefælles nettogevinster i indkomståret på kontrakter. Det er dog en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens 4. Stk.3. Tab på kontrakter, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages i nettogevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvis kontrakten udelukkende indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier eller er baseret på et aktieindeks. Det er endvidere en betingelse for fradrag efter 1. pkt., at enten kontrakten, de underliggende aktier eller de aktier, der indgår i det indeks, kontrakten er baseret på, er optaget til handel på et reguleret marked. Tab, der ikke kan fradrages efter 1. og 2. pkt., kan overføres til fradrag i en eventuel ægtefælles nettogevinster i indkomståret på aktier optaget til handel på et reguleret marked. Det er dog en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens 4. Tab i det pågældende indkomstår efter aktieavancebeskatningslovens 13 A medregnes før tab efter pkt. Stk.4. Tab, der ikke er fradraget efter stk. 2 eller 3, kan fradrages i de følgende indkomstårs nettogevinster på kontrakter og derefter i nettogevinster på aktier efter reglerne i stk. 2, pkt., og stk. 3. Tab kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst på finansielle kontrakter i et tidligere indkomstår. Stk.5. Stk. 2 og 4 finder anvendelse på aftaler vedrørende fast ejendom, men tabene kan alene fradrages i gevinster på aftaler vedrørende fast ejendom. Yderligere tab, der ikke er fradraget, fradrages i sælgerens afståelsessum henholdsvis tillægges køberens anskaffelsessum på den faste ejendom, som aftalen vedrører. Tab kan ikke fremføres, hvis det er fradraget henholdsvis tillagt efter 2. pkt.

40 Aktuel skatteret Nyere praksis SKM LSR TfS 2014.xxx Tab på valutaswap anset som kildeartsbegrænset Lovhenvisning: KGL 6 (dagældende), KGL 8 C-G (dagældende), KGL 32; LL 8 D (dagældende) Tab på valutaswap anset som kildeartsbegrænset. Klageren, der drev et mindre landbrug, kunne derfor ikke udnytte tabet til fradrag i anden indkomst. SKM LSR TfS 2014.xxx Indbragt for domstolene Genoptagelse af sag omkring, hvorvidt valutaswap kunne anses som erhvervsmæssig Lovhenvisning: Art. 63 Traktat TUF; KGL 23, KGL 32; SFL 35 En anmodning om genoptagelse af en landsskatteretsafgørelse SKM LSR vedrørende en swapaftale indgået af en landmand blev ikke imødekommet, da det fortsat ikke var godtgjort, at aftalen vedrørte hans erhvervsmæssige virksomhed. SKM LSR TfS Indbragt for domstolene Valutaswap ikke anset som erhvervsmæssig Lovhenvisning: KGL 8 G (dagældende), KGL 12, KGL 32 En landmand, der havde indgået en valutaswap, var ikke berettiget til at fradrage tab herpå, i anden indkomst idet dispositionerne ikke kunne anses for erhvervsmæssig. Tabet måtte anses for kildeartsbegrænset. Se SKM LSR TfS 2014.xxx. En anmodning om genoptagelse blev ikke imødekommet, da det fortsat ikke var godtgjort, at aftalen vedrørte erhvervsmæssig virksomhed. SKM LSR TfS Fradrag for tab på valutaswap Lovhenvisning: KGL 32, stk. 1, KGL 32, stk. 2; LL 8 D, SL 4, litra f Et tab på valutaswap var ikke fradragsberettiget, idet aftalen om valutaswap ikke fandtes at være indgået med henblik på direkte risikoafdækning.

41 Aktuel skatteret SKM LSR TfS Indbragt for domstolene Fradrag for tab på valutaterminskontrakter Lovhenvisning: KGL 8, KGL 32 Der blev ikke godkendt fradrag for tab på terminskontrakter, der ikke blev anset for indgået med det formål at afdække en reel, underliggende risiko i forbindelse med en faktisk betalingsforpligtelse i relation til et erhvervsmæssigt lån i schweizerfranc.

42 Aktuel skatteret Ulovlige aktionærlån Lovgrundlaget Hjemmel til beskatning af aktionærlån er indført i ligningslovens 16 E ved lov nr. 926 af 18/ (LF 199 A i Folketingssamlingen 2012/13), med virkning fra og med den 14/ Samtidig er der foretaget korresponderende ændringer i ligningslovens 2, stk. 5 og i kursgevinstlovens 21 og 24. Uddrag af lov nr. 517 af 19. december 1942, jf. lovbekendtgørelse nr. 405 af 22. april 2013 med senere ændringer om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven) 2... Stk.5. Ved ændringer i ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, kan den skattepligtige undgå yderligere følgeændringer (sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår. Det er en forudsætning for anvendelsen af 1. pkt., at den påtagne forpligtelse også opfylder de i stk. 1 anførte betingelser. 1. pkt. gælder ikke, i det omfang den påtagne forpligtelse er omfattet af 16 E. Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske og juridiske personer og faste driftssteder finder 1. pkt. kun anvendelse, såfremt den pågældende udenlandske skattemyndighed foretager en beskatning, der er i overensstemmelse med de priser og vilkår, der er lagt til grund ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til stk E. Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven 206, stk og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed. Stk. 2. Ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst. Uddrag af lov nr. 439 af 10. juni 1997, jf. lovbekendtgørelse nr af 18. september 2013 med senere ændringer om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven) Stk. 2. Gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion af gæld til selskaber m.v., hvori den skattepligtige eller dennes nærtstående som nævnt i aktieavancebeskatningslovens 4, stk. 2, direkte eller indirekte ejer eller på noget tidspunkt siden påtagelsen af gælden har ejet aktier, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på gevinst på gæld, hvor gælden tidligere har været til et selskab omfattet af 1. pkt., og hvor debitor var insolvent ved overdragelsen fra selskabet. 1. og 2. pkt. gælder ikke, hvor det långivende

43 Aktuel skatteret selskab er et pengeinstitut og personen direkte og indirekte højst ejer eller har ejet 5 pct. af aktiekapitalen. 1. og 2. pkt. gælder ikke, i det omfang den påtagne forpligtelse er omfattet af ligningslovens 16 E. 24. Gevinst på gæld som følge af tvangsakkord i en rekonstruktion eller aftale om en samlet ordning mellem en debitor og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld (frivillig akkord) medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den skattefri gevinst opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen og fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer. Stk.2. Stk. 1, 1. pkt., gælder tilsvarende for gevinst på gæld som følge af gældssanering. Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på gæld, der er omfattet af 21, stk Nyere praksis Bindende svar om beskatning med hjemmel i LL 16 E SKM-nr. Emne Svar Bemærkning SKM SR Sælgerpantebrev Beskatning SKM SR Gældsbrev Ingen beskatning Debitor ikke en fysisk person SKM SR Lån Beskatning *) Debitor K/S eller I/S SKM SR Andel af tilgodehavende Beskatning SKM SR Lån til VSO Beskatning SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR For stort beløb hævet som udbytte Salg af ejendom til HOA Lån til udspaltede selskaber, tilhørende børn Lån til drift af fast ejendom Beskatning Ingen beskatning Ingen beskatning Beskatning SKM SR Lån fra ApS til K/S Beskatning Debitor K/S Ikke en fejlekspedition eller en sædvanlig forretningsmæssig disposition Ingen sælgerfinansiering Refusionsopgørelse beskattes heller ikke Debitor ikke en fysisk person *) dog ikke beskatning ved lån som opstår ved videresalg på sædvanlige kreditvilkår. Et egentligt lån og ikke udlån i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

44 Aktuel skatteret Sidste nyt SKAT har den 13/ sendt udkast til styresignal i høring. Styresignalet omfatter kun den skatteretlige behandling af aktionærlån Eksempler Situation 1 Brug af firmakreditkort I nogle selskaber har den ansatte hovedaktionær ret til på lige fod med de øvrige funktionærer i selskabet at købe private varer på et firmakreditkort. De private indkøb afregnes ved nærmest følgende lønkørsel via løntræk, således at lånet til køb af de private varer tilbagebetales ved, at selskabet modregner lånet i nettolønnen inden udbetaling. Selskabets lån til den ansatte hovedaktionærs private indkøb må anses for egentlige lån, dvs. lån, der ikke ydes som led i en disposition om f.eks. køb af varer fra selskabet. Egentlige lån m.m. er imidlertid kun undtaget fra beskatning efter 16 E, hvis de er sædvanlige lån ydet fra pengeinstitutter eller lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven 206, stk. 2. Se SKM SR, SKM SR, SKM SR, SKM SR og SKM SR. Det skyldes, at egentlige lån ikke er omfattet af undtagelsen i 16 E, 2. pkt., 1. led, om lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, da lånet er den eneste disposition. I modsat fald ville undtagelsen i 16 E, 2. pkt., 2. led, om sædvanlige lån fra pengeinstitutter være overflødig, fordi disse lån allerede ville være omfattet af 1. led. Det følger også af bemærkningerne til LL 16 E, hvoraf det fremgår, at bestemmelsen ikke finder anvendelse på lån m.v., der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Det vil f.eks. være lån, der opstår som led i aktionærens almindelige samhandel med selskabet på sædvanlige kreditvilkår. Endvidere blev skatteministeren i forbindelse med lovforslagets behandling spurgt, om begrebet sædvanlige lån fra pengeinstitutter allerede er dækket af undtagelsen om sædvanlige forretningsmæssige dispositioner. Skatteministeren svarede, at sædvanlige lån fra pengeinstitutter er undtaget fra beskatningen af aktionærlån, selvom lånet ikke er ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig (hoved)disposition. Skatteministeren oplyste supplerende, at han ikke fandt grundlag for at undtage alle lån fra selskaber, der har som hoved- eller biformål at foretage udlån og finansiering. Hvis selskabet ikke er et pengeinstitut og heller ikke ønsker at yde lån til selvfinansiering, er lån til den ansatte HOA derfor omfattet af LL 16 E og dermed skattepligtige for den ansatte hovedaktionær som løn eller udbytte, medmindre lånet ikke anses for et egentligt lån, men i stedet anses for lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. En sædvanlig forretningsmæssig disposition er kendetegnet ved, at selskabet løbende foretager dispositioner af denne karakter med uafhængige parter. Hvis der er tale om en

45 Aktuel skatteret enkeltstående disposition, som selskabet ikke tidligere har gennemført med uafhængige parter, må der foretages en konkret vurdering af, om selskabet ville foretage tilsvarende transaktioner med uafhængige parter - f.eks. i en situation, hvor et selskab sælger en fast ejendom til selskabets hovedaktionær og i den forbindelse yder lån via et sælgerpantebrev, se nærmere herom i Den juridiske vejledning, afsnit C.B Lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition vil f.eks. være lån, der opstår som led i aktionærens almindelige samhandel med selskabet på sædvanlige kreditvilkår, jf. bemærkningerne til ligningslovens 16 E. En ansat hovedaktionærs lån til køb af private varer ydes ikke som led i en disposition. Der foreligger således ikke en disposition, som lånet knytter sig til. Den ansatte HOAs lån til private indkøb er derfor omfattet af ligningslovens 16 E og dermed skattepligtige. Situation 2 Hævning af tilgodehavende Hvis en HOA har et tilgodehavende hos sit selskab, som til fulde kan dække alle hovedaktionærens efterfølgende hævninger, er hovedaktionærens efterfølgende private hævninger ikke nødvendigvis omfattet af LL 16 E. Hvis hovedaktionærens tilgodehavende hos selskabet er på anfordringsvilkår, vil hovedaktionærens løbende nedbringelse af tilgodehavendet via hovedaktionærens hævninger i selskabet ikke medføre, at der opstår skattepligtige aktionærlån, hvis hævningerne bogføres som nedskrivninger af anfordringstilgodehavendet med den sædvanlige bogføringsfrekvens for selskabet. Hvis hævningerne ikke bogføres som nedskrivninger af anfordringstilgodehavendet med den sædvanlige bogføringsfrekvens for selskabet, er der opstået et særskilt mellemværende, som er omfattet af LL 16 E og dermed skattepligtigt. Hvis de faktiske pengestrømme mellem selskabet og hovedaktionæren viser, at hovedaktionæren på et tidspunkt har hævet mere end sit tilgodehavende hos selskabet, er den herved opståede gæld til selskabet omfattet af LL 16 E og dermed skattepligtig uanset om hævningerne er bogført som nedskrivninger af anfordringstilgodehavendet med den sædvanlige bogføringsfrekvens for selskabet. Hvis hovedaktionæren ikke har et tilgodehavende hos selskabet, men i stedet ønsker, at hans private hævninger i selskabet skal afregnes via selskabets mellemregning med et andet selskab, hvor hovedaktionæren har et tilgodehavende, er hovedaktionærens hævninger i selskabet, som han ikke har et tilgodehavende hos, omfattet af LL 16 E. Hvis et driftsselskab lægger ud for en hovedaktionærs private udgifter, er hævningerne således omfattet af LL 16 E uanset om hævningerne umiddelbart efter driftsselskabets betaling afregnes via mellemregning med et holdingselskab, hvor hovedaktionæren har et tilstrækkeligt stort tilgodehavende.

46 Aktuel skatteret Situation 3 Hævning af tilgodehavende, men hovedaktionæren har et gammelt aktionærlån hos selskabet En hovedaktionær kan have optaget et eller flere aktionærlån i selskabet før den 14. august Grunden til etableringen af disse gamle aktionærlån kan variere, og låneaftalerne kan derfor være forskellige i relation til sikkerhed, afdragsprofil, rentesats mv. De gamle aktionærlån er ikke omfattet af LL 16 E, da LL 16 E kun gælder lån, der er ydet den 14. august 2012 eller senere. Hovedaktionæren kan ved siden af de gamle aktionærlån fra selskabet have et eller flere tilgodehavender hos selskabet, som også hver især kan være forskellige i relation til sikkerhed, afdragsprofil, rentesats mv. Hvis mellemværenderne mellem hovedaktionæren og selskabet må anses for selvstændige låneforhold, vil der kun ske modregning, hvis betingelserne herfor er opfyldte, herunder bl.a. at der er indtrådt frigørelsestid og afgivet modregningserklæring. Når hovedaktionæren på et senere tidspunkt hæver penge i selskabet, må hævningen som udgangspunkt anses for en skattefri tilbagebetaling af hovedaktionærens tilgodehavende hos selskabet forudsat at ekstraordinær indfrielse af lånet kan ske ifølge lånevilkårene, jf. nærmere ovenfor om løbende nedbringelse og afregning af et anfordringstilgodehavende i afsnittet "Situation 2: Hævning af tilgodehavende". Hvis selskabet alene undlader at afgive modregningserklæring som følge af hovedaktionærens bestemmende indflydelse, må hævningen dog betragtes som løn eller udbytte. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis der på hævningstidspunktet ikke er udsigt til, at hovedaktionæren vil kunne betale sit gamle aktionærlån tilbage. Situation 4 Rentetilskrivning til et gammelt aktionærlån Aktionærlån ydet før den 14. august 2012 er ikke omfattet af LL 16 E. Hovedaktionæren blev derfor ikke beskattet af aktionærlån ydet før den 14. august 2012, hvis han var solvent, da han fik udbetalt lånet. SKAT påså dog, at der i skattemæssig henseende blev pålagt lånet en rentesats svarende til markedsrenten. Rentetilskrivninger foretaget fra og med den 14. august 2012 til et gammelt aktionærlån skal som udgangspunkt ikke anses for lån, der er ydet efter ikrafttrædelsen af LL 16 E, jf. bilag 16 til lovforslag nr. 199 fremsat 14. august 2012 om LL 16 E (L199). Det gælder dog ikke, hvis det tilskrevne rentebeløb må anses for et nyt, skattepligtigt lån. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis der indgås aftale om ændring af vilkårene for betaling af beløbet. Se Den juridiske vejledning, afsnit C.B om ændring af lånevilkår, der medfører afståelse. Hvis hovedaktionæren har et gammelt aktionærlån, og der allerede inden den 14. august 2012 er indgået en aftale mellem hovedaktionæren og selskabet om, at renter skal tilskri

47 Aktuel skatteret ves lånet, vil rentetilskrivninger fra og med den 14. august 2012 ikke blive betragtet som nye, skattepligtige aktionærlån. Hvis hovedaktionæren har et gammelt aktionærlån, og der ikke inden den 14. august 2012 er indgået en aftale mellem hovedaktionæren og selskabet om, at renter skal tilskrives lånet, vil rentetilskrivninger fra og med den 14. august 2012 blive betragtet som nye, skattepligtige aktionærlån. Situation 5 Mulighed for betalingskorrektion Når en ikke-ansat HOA køber et aktiv til underpris af sit selskab, og SKAT efterfølgende korrigerer prisen i medfør af LL 2, stk. 1 beskattes hovedaktionæren af underprisen som udbytte. Hovedaktionæren kan imidlertid have interesse i efterfølgende at betale det manglende beløb til selskabet for herved at undgå at blive udbyttebeskattet af underprisen. Hovedaktionærens mulighed for at påtage sig en betalingsforpligtelse for det manglende beløb og herved undgå udbyttebeskatningen (den sekundære justering) fremgår af LL 2, stk. 5, 1. pkt.: "Ved ændringer i ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, kan den skattepligtige undgå yderligere følgeændringer (sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår." Denne mulighed begrænses imidlertid af ligningslovens 2, stk. 5, 3. pkt. om, at 1. pkt. ikke gælder, i det omfang den påtagne betalingsforpligtelse er omfattet af 16 E. Hovedaktionæren kan derfor ikke undgå udbyttebeskatningen af den del af underprisen, der ligger uden for den normale skønsusikkerhed. Det fremgår således af bilag 2 til L199, at den del af en påtaget betalingsforpligtelse, der ligger udenfor sædvanlig skønsusikkerhed skal beskattes efter LL 16 E, fordi denne del af over- eller underprisen ikke kan anses for en betaling, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Det fremgår også modsætningsvis af bemærkningerne til LL 2, stk. 5 om, at der ikke foreligger et aktionærlån, der skal beskattes efter LL 16 E, hvis betalingsforpligtelsen er påtaget i forbindelse med samhandel mellem hovedaktionæren og selskabet inden for selskabets sædvanlige forretningsområde. Her skal betalingsforpligtelsen stadig skattemæssigt anerkendes som lån, hvis underprisen ligger inden for den normale skønsusikkerhed, og betalingsforpligtelsen er indgået på sædvanlige markedsvilkår. Den del af underprisen, der ligger indenfor sædvanlig skønsusikkerhed, skal derimod ikke beskattes efter LL 16 E. Hovedaktionæren kan derfor påtage sig en betalingsforpligtelse for denne del af udbyttebeskatningen, der herefter bortfalder, hvis den påtagne betalingsforpligtelse er på armslængdevilkår, dvs. at den har en reel økonomisk værdi og betales inden rimelig tid. Der skal således ske en opdeling af underprisen i den del, der ligger indenfor normal skønsusikkerhed og den del, der ligger udenfor normal skønsusikkerhed.

48 Aktuel skatteret LL 2, stk. 5, 3. pkt. og LL 16 E har således begrænset hovedaktionærens mulighed for at undgå udbyttebeskatningen ved at påtage sig en betalingsforpligtelse. I en situation, hvor et selskab som følge af HOAs bestemmende indflydelse udlejer en ejendom til HOAs børn, anses HOA for at have rådighed over ejendommen. HOA skal derfor medregne værdien af rådigheden over ejendommen til den skattepligtige indkomst efter LL 16, stk. 9. Lejeforholdet er omfattet af LL 2, stk. 1, idet lejeforholdet må anses for indgået mellem HOA og selskabet. I SKM LSR kunne hovedaktionæren i denne situation undgå udbyttebeskatning af forskellen mellem markedslejen og den faktisk betalte husleje ved at foretage betalingskorrektion efter LL 2 svarende til markedslejen fratrukket den faktisk betalte husleje, jf. SKM LSR. Denne mulighed eksisterer nu kun i begrænset omfang. Hvis hovedaktionærens børn har betalt mindre end markedslejen, kan hovedaktionæren kun undgå udbyttebeskatningen af den del af den for lidt betalte leje, som ligger indenfor den normale skønsusikkerhed ved at påtage sig en betalingsforpligtelse herfor. Hovedaktionæren kan derimod ikke undgå udbyttebeskatningen af den del af den for lidt betalte leje, som ligger udenfor den normale skønsusikkerhed ved at påtage sig en betalingsforpligtelse herfor, da denne betalingsforpligtelse vil være omfattet af LL 16 E. Hvis børnene f.eks. har betalt kr. i leje, og markedslejen er kr., kunne hovedaktionæren således før LL 2, stk. 5, 3. pkt. og LL 16 E påtage sig en betalingsforpligtelse for de manglende kr. og herved undgå udbyttebeskatning af kr. Som følge af LL 2, stk. 5, 3. pkt. og LL 16 E kræver dette nu, at skønsusikkerheden er mindst kr. Hvis skønsusikkerheden er mindre, f.eks kr., kan HOA kun påtage sig en betalingsforpligtelse for kr. og herved undgå udbyttebeskatning af de kr. Situation 6 Tilbagebetaling af lånet og udlodning af midler Hvis en ansat HOA låner et beløb i selskabet, som skattemæssigt anses for omfattet af LL 16 E, beskattes lånet som løn eller udbytte hos den ansatte hovedaktionær på lånetidspunktet. Hvis lånet selskabsretligt anses for et ulovligt aktionærlån, består der imidlertid fortsat selskabsretligt et lån, der skal betales tilbage til selskabet. Det fremgår imidlertid af bemærkningerne til LL 16 E, at: Selv om der civilretligt fortsat kan være tale om et ulovligt aktionærlån, der skal tilbagebetales, vil en tilbagebetaling af det ulovlige lån ikke føre til en genoptagelse af beskatningen af lånet hos aktionæren. Dette svarer til, at det ikke er muligt at ophæve beskatningen ved tilbagebetaling af løn eller udbytte.

49 Aktuel skatteret Det gælder uanset om den ansatte HOA optager flere lån og efterfølgende foretager tilbagebetalinger i løbet af året, således at nettobeløbet sammenlagt for året er en indbetaling. Når den ansatte HOA har tilbagebetalt lånet og efterfølgende på korrekt vis hæver det samme beløb som løn eller udbytte, vil der ske beskatning af det samme beløb én gang til. Det samme er tilfældet, hvis den ansatte HOA mangler likvider og derfor har behov for på korrekt vis at hæve løn eller udbytte fra selskabet til brug for betaling af skatten og tilbagebetaling af lånet med renter. Det fremgår dog af bemærkningerne til LL 16 E om aktionærlån, at: Hvis et lån er omfattet af den foreslåede bestemmelse i LL 16 E, vil det i alle skattemæssige relationer blive lagt til grund, at der hverken hos långiver eller låntager foreligger et lån. Udover at lånebeløbet beskattes som en hævning, betyder det, at låntager ikke vil kunne fradrage sine eventuelle renteudgifter på lånet, ligesom eventuelle renteindtægter vil blive beskattet som et skattepligtigt tilskud hos selskabet. Hvis fordringen selskabsretligt udloddes til den ansatte hovedaktionær, er der således ikke skatteretligt udloddet en fordring. Den ansatte hovedaktionær er derfor ikke skattepligtig af en selskabsretlig udlodning af fordringen. Hvis den ansatte HOA selskabsretligt udlodder fordringen til sig selv, bliver han derfor kun beskattet af lånebeløbet én gang. Det er dog en betingelse, at der selskabsretligt kan ske udlodning af fordringen og at selskabet iagttager de almindelige bestemmelser om udlodning af andre aktiver end likvider. Den skattemæssige betydning af aktionærlån omfattet af LL 16 E Selskab betaler privat regning på kr. Skattepligtigt beløb på kr., der beskattes som løn eller udbytte. Selskabet skal indeholde og afregne skat. Selskabet får et regreskrav mod HOA på skatten, som ikke er et nyt lån Hvis den ansatte HOA ikke indbetaler skatten til selskabet inden udløbet af selskabets selvangivelsesfrist for det pågældende indkomstår, så anses skatten for at være et nyt skattepligtigt aktionærlån A-indkomst og B-indkomst Et lån, der anses for løn (vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold), er som udgangspunkt A-indkomst B-indkomst omfatter løn, der udbetales i form af naturalier og personalegoder og som ikke positivt er defineret som A-indkomst efter KSL 43, stk. 1 og indkomst, som er AM

50 Aktuel skatteret bidragspligtig efter KSL 49 A (fx fri motorcykel til rådighed) samt selskab med hjemting i udlandet som yder lån til en dansk aktionær Tidspunkt for fradragsret Selskabet kan/skal tage fradrag for lønudgift i den måned, hvor det beløb, der beskattes, er udbetalt, når beløbet er indberettet og beskattet som løn Løn eller udbytte Hvis HOA er ansat i selskabet, og der er plads til yderligere løn, er der som udgangspunkt valgfrihed mellem beskatning som løn eller som udbytte Indeholdelse og indberetning af kildeskat Indeholdelse og indberetning af aktionærlån følger de regulere regler og frister for indeholdelse og indberetning Den omstændighed, at ydelse af et lån behandles som en hævning i selskabet uden tilbagebetalingspligt, medfører endvidere, at de gældende regler om indeholdelse af A-skat eller udbytteskat i beløbet og reglerne om indberetning til SKAT om udbetaling og vedtagelse af løn og udbytte m.v. finder anvendelse. Hvis SKAT først efter udløbet af indkomståret, hvor et aktionærlån er udbetalt, afdækker eller får oplyst, at der er udbetalt aktionærlån uden samtidig indeholdelse og indberetning, skal selskabet foretage indeholdelse af kildeskat af aktionærlånet og indberetning af aktionærlånet som indkomst i følgende situationer: Situation 1 SKAT afdækker eller bliver oplyst om et aktionærlån så betids, at selskabets indberetning af indkomst og betaling af kildeskat sker inden udløbet af selskabets selvangivelsesfrist for indkomståret, hvor aktionærlånet er udbetalt. Selskabet skal foretage indberetning af aktionærlånet som indkomstgrundlag i form af løn eller udbytte samt indbetale kildeskatten heraf, hvilket herefter får virkning i forhold til indkomståret, hvor aktionærlånet er udbetalt. Ved beskatning som udbytte skal selskabet indeholde udbytteskat med procentsatsen, der er fastsat i KSL 65, stk. 1. Ved beskatning som løn skal selskabet indeholde AM-bidrag med procentsatsen, der er fastsat i AMBL 1, 2. pkt. Når det gælder A-skat, er forskudssystemet ikke indrettet til at anvende historiske trækprocenter. Selskabets indeholdelse af A-skat ved beskatning af aktionærlån som løn vil derfor skulle ske efter aktionærens forskudsregistrering (trækprocent) for det efterfølgende indkomstår, hvor SKAT har afdækket eller bliver oplyst om aktionærlånet, og ikke for indkomståret, hvor aktionærlånet er udbetalt. Beregning af aktionærens slutskat på

51 Aktuel skatteret årsopgørelsen vil dog ske efter reglerne for skatteberegning for indkomståret, hvor aktionærlånet er udbetalt. Selskabet skal uden ugrundet ophold i forhold til tidspunktet, hvor det foreligger oplyst enten fra SKAT til selskabet eller fra selskabet til SKAT, at der er udbetalt et aktionærlån uden samtidig indberetning og indeholdelse, indgive en efterangivelse af indkomstgrundlaget i form af udbytte eller løn til SKAT og skal indbetale kildeskatten heraf i form af enten udbytteskat eller A-skat og AM-bidrag til SKAT. Betaling af kildeskat af udbytte eller løn vil skulle ske under hensyn til SKATs påkrav om betaling inden for 14 dage. Betaling af renter af skattekravet vil først blive aktuelt, hvis selskabet ikke betaler den efteropkrævede skat inden for SKATs 14-dages-betalingspåkrav efter opkrævningslovens 5, stk. 1. Ved beskatning af aktionærlån som løn forudsættes selskabet selv at sørge for at selvangive fradrag for den korresponderende lønudgift for udbetalingsåret. Situation 2 SKAT afdækker eller bliver oplyst om et aktionærlån efter udløbet af selskabets selvangivelsesfrist for udbetalingsåret, men selskabets indberetning af indkomst og betaling af kildeskat sker senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udbetalingsåret. Systemet eindkomst er indrettet under hensyn til, at det store flertal af skatteydere er lønmodtagere, der er omfattet af bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. Herefter udgør den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb SKATs frist for at varsle en ændring af skatteyderens indkomstansættelse for dette indkomstår. Selskabet skal foretage indberetning af aktionærlånet som indkomstgrundlag i form af løn eller udbytte samt indbetale kildeskatten heraf, hvilket herefter får virkning i forhold til indkomståret, hvor aktionærlånet er udbetalt. Ved beskatning som udbytte skal selskabet indeholde udbytteskat med procentsatsen, der er fastsat i KSL 65, stk. 1. Ved beskatning som løn skal selskabet indeholde AM-bidrag med procentsatsen, der er fastsat i AMBL 1, 2. pkt. Når det gælder A-skat, er forskudssystemet ikke indrettet til at anvende historiske trækprocenter. Selskabets indeholdelse af A-skat ved beskatning af aktionærlån som løn vil derfor skulle ske efter aktionærens forskudsregistrering (trækprocent) for det efterfølgende indkomstår, hvor SKAT har afdækket eller bliver oplyst om aktionærlånet, og ikke for indkomståret, hvor aktionærlånet er udbetalt. Beregning af aktionærens slutskat på årsopgørelsen vil dog ske efter reglerne for skatteberegning for indkomståret, hvor aktionærlånet er udbetalt. Selskabet skal indgive en efterangivelse af indkomstgrundlaget i form af udbytte eller løn til SKAT og skal indbetale kildeskatten heraf i form af enten udbytteskat eller A-skat og AM-bidrag til SKAT.

52 Aktuel skatteret Betaling af kildeskat af udbytte eller løn vil skulle ske under hensyn til SKATs påkrav om betaling inden for 14 dage. Betaling af renter af skattekravet vil først blive aktuelt, hvis selskabet ikke betaler den efteropkrævede skat inden for SKATs 14-dages-betalingspåkrav efter opkrævningslovens 5, stk. 1. Ved beskatning af aktionærlån som løn får selskabet fradrag for den korresponderende lønudgift ved genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret, hvor aktionærlånet er udbetalt. Situation 3 SKAT får ikke afdækket eller bliver oplyst om et aktionærlån så betids, at selskabets indberetning af indkomst og betaling af kildeskat sker inden den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af udbetalingsåret, skal selskabet ikke foretage indeholdelse af kildeskat af aktionærlånet og indberetning af aktionærlånet som indkomst. Beskatning af et aktionærlån som løn eller udbytte efter LL 16 E vil alene blive gennemført som en personlig beskatning af aktionæren. Forrentning vil ske efter kildeskattelovens regler for procenttillæg og renter af restskat, der opstår som følge af ændringer af aktionærens personlige skatteansættelse. Ved beskatning af aktionærlån som løn får selskabet fradrag for den korresponderende lønudgift ved genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret, hvor aktionærlånet er udbetalt.

53 Aktuel skatteret Skifte af uskiftet bo i længstlevende ægtefælles levende live Dobbelt bundgrænse ved skattepligtsmåling Hvis et uskiftet bo skiftes i længstlevende ægtefælles levende live gælder der en ny praksis, jf. styresignalet SKM SKAT, hvorefter der reelt er tale om dobbelt bundgrænse i aktiver og i nettoformue ved skattepligtsmåling på kr. (2 x kr.), når skæringsdagen placeres i En længstlevende ægtefælle i uskiftet bo kan af forskellige årsager, frivilligt eller pligtmæssigt (fx hvis pågældende ønsker at indgå nyt ægteskab), begære skifte af det uskiftede bo. Det følger af arvelovens 23, at alt hvad ægtefællen ejer, formodes at høre til det uskiftede bo. I dødsboskifteloven er situationen reguleret af bestemmelsen i 78. Hvis længstlevende ægtefælle kan dokumentere, at visse nærmere afgrænsede dele af formuen, fx livsforsikringer, pensioner mv., som den længstlevende ægtefælle har modtaget som følge af sin ægtefælles død, og som ikke er forbrugt på tidspunktet for skifte af det uskiftede bo og som ikke indgår i det uskiftede bo, er der bortseelsesret for så vidt angår målingen om skattepligt, jf. SkM SR. Skatteretligt anvendes bestemmelserne i DBSL kapitel 12, 71-75, som i det væsentlige følger de almindelige regler for skiftede dødsboer. Der er i disse situationer ingen mellemperiode, og datoen for skiftebegæringens imødekommelse (imødekommelsesdagen) sidestilles med dødsdagen i de mange bestemmelser, hvor dødsdagen ellers er tillagt betydning. Boet er skattefritaget, hvis de almindelige betingelser for skattefritagelse i DBSL 6 er opfyldt, ellers er boet skattepligtigt (ikke skattefritaget). I to bindende svar, som er offentliggjort i november måned 2013, SKM SR (TfS ) og SKM SR (TfS ), har Skatterådet bekræftet, at det er de respektive ægtefællers boslodder og ikke det samlede fællesbo som anvendes ved måling af skattepligt, når der skiftes et uskiftet bo i en længstlevende ægtefælles levende live Indkomstopgørelse og skatteberegning længstlevende Den længstlevende ægtefælle beskattes af boets indtægter (og har fradrag for) boets udgifter i boperioden (til og med skæringsdagen eller til og med en eventuel acontoudlægsdag), jf. DBSL 73, 1. punktum.

54 Aktuel skatteret Dette gælder dog ikke fortjeneste eller tab, som opstår ved udlodning til andre end den længstlevende ægtefælle selv, som henføres til boet, uanset om boet er skattefritaget eller ikke skattefritaget. Slutskatten beregnes efter de almindelige regler for enlige i personskatteloven, hvilket blandt andet betyder, at der anvendes et personfradrag (og til og med indkomståret 2009 et bundfradrag i beregningsgrundlaget for mellemskatten) Indkomstopgørelse og skatteberegning boet Boet er som tidligere nævnt skattefritaget, hvis de almindelige betingelser for skattefritagelse i DBSL 6 er opfyldt, ellers er boet skattepligtigt (ikke skattefritaget). Fortjeneste eller tab ved udlodning til andre arvinger eller legatarer henføres til boets indkomstopgørelse. Hvis udlodning til andre arvinger eller legatarer omfatter en erhvervsvirksomhed (eller en del af en erhvervsvirksomhed) og hvis den længstlevende ægtefælle har anvendt virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen, gælder samme regler, som hvor en sådan udlodning sker fra et ordinært dødsbo. Enten skal opsparet overskud i virksomhedsordningen eller opsparet overskud i kapitalafkastordningen ved udløbet af året forud for imødekommelsesåret medregnes af længstlevende ægtefælle som personlig indkomst i imødekommelsesåret med et bundfradrag på: Periode Beløb Hjemmel Indkomståret kr. DBSL 74, stk. 2, jf. DBSL 10, stk. 1 ( kr. (2010-niveau)) Indkomståret kr. DBSL 74, stk. 2, jf. DBSL 10, stk. 1 ( kr. (2010-niveau)) eller også skal disse beløb overtages af den pågældende arving eller legatar med succession. Mulighederne for, at en arving eller en legatar kan overtage en erhvervsvirksomhed eller et skatterelevant aktiv med succession, er de samme som gælder ved ordinært skifte. Boets indkomst beskattes med 50 %, og i den beregnede skat gives et bofradrag på: Periode Beløb Hjemmel Indkomståret kr. DBSL 72, stk. 4 ( kr. (2010-niveau)) Indkomståret kr. DBSL 72, stk. 4 ( kr. (2010-niveau)) uanset boperiodens længde Underskud ved imødekommelse fra og med den 1/ Ved lov nr. 521 af 17/ om ændring af dødsboskatteloven og forskellige andre love (Forhøjelse af grænser for skattefritagelse, ændringer som følge af arveloven og nye aktieavancebeskatningsregler m.v.) er underskudsreglerne i DBSL 75 afskaffet og erstattet

55 Aktuel skatteret af regler, der svarer til, hvad der gælder, når et dødsbo skiftes umiddelbart ved dødsfaldet, og afdøde efterlader sig en ægtefælle. DBSL 75 er derfor nyaffattet. Efter det nye stk. 1, der handler om underskud i bobeskatningsindkomsten, skal underskud ikke kunne overføres til den længstlevende ægtefælles skattepligtige indkomst, men i stedet umiddelbart kunne udbetales efter reglerne om carry back i DBSL 31. Efter det nye stk. 2, der handler om den længstlevende ægtefælles underskud i skattepligtig indkomst, skal underskuddet ikke kunne overføres til boet. Den længstlevende ægtefælle er henvist til at fremføre underskuddet efter personskattelovens regler, hvilket kan ske ubegrænset.

56 Aktuel skatteret Skatteproces 2.1 Frist- og forældelsesreglerne Lovgrundlaget Hjemmel til ansættelsesændringer fremgår af skatteforvaltningsloven (lov nr. 426 af 6. juni 2005, jf. lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011 med senere ændringer). De formueretlige forældelsesregler fremgår af forældelsesloven (lov nr. 522 af 6. juni 2007, jf. lovbekendtgørelse nr af 28. august 2013 med senere ændringer). Uddrag af skatteforvaltningsloven.. Afsnit II Regler for sagsbehandling Kapitel 9 Frister m.v. vedrørende indkomst- og ejendomsværdiskat Ordinær ansættelse 26. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt. Stk.2. En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Stk.3. En ansættelse, der beror på en ændret bedømmelse af et afskrivningsgrundlag for et indkomstår, der ligger uden for fristerne efter denne paragraf, kan foretages eller ændres efter stk. 1, medmindre ansættelsen beror på et skøn. Stk.4. En ansættelse kan ikke foretages eller ændres efter stk. 1, i det omfang ansættelsen beror på en ændret bedømmelse af et fremførselsberettiget underskud eller tab, der er selvangivet i et indkomstår, der ligger uden for fristerne efter denne bestemmelse. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse vedrørende opgørelserne efter selskabsskattelovens 13, stk Stk.5. Fristerne efter stk. 1 og 2 udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af 3 B i skattekontrolloven eller 13 i tonnageskatteloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner. Stk.6. Er den skattepligtiges indkomstår ikke sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristerne fra udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for. Stk.7. Vedrører en ansættelse efter stk. 1 eller 2 opgørelsen af en balancepost, kan opgørelsen primo indkomståret alene foretages eller ændres, såfremt ansættelsen for det foregående indkomstår ændres tilsvarende vedrørende opgørelsen ultimo for dette indkomstår. Stk.8. Fristerne i stk. 1 og 2 udløber først i det 6. år efter indkomstårets udløb for skattepligtige, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens 36, stk. 6, 2. pkt., eller fusionsskattelovens 15 a, stk. 1, 5. pkt., eller 15 c, stk. 1, 5. pkt., for så vidt angår overdragelse af aktier, aktiver og passiver som led i en aktieombytning, spaltning eller tilførsel af aktiver. Stk.9. Bestemmelsen omfatter ikke gaveafgift.

57 Aktuel skatteret Ekstraordinær ansættelse 27. Uanset fristerne i 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis: 1) Der er indtrådt en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen. 2) Ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår. Tilsvarende gælder, hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse for det samme eller et andet indkomstår vedrørende den skattepligtiges ægtefælle, med hvilken den skattepligtige var samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens 4, eller vedrørende et selskab, hvormed den skattepligtige var sambeskattet. 3) En ansættelse af overdragelsessummen for et aktiv, jf. ligningslovens 12 B, ejendomsavancebeskatningslovens 4, stk. 6, eller afskrivningslovens 45, stk. 3, vedrørende en anden skattepligtig er ændret. 4) En udenlandsk skattemyndighed har truffet en afgørelse, der har betydning for beskatningen af den skattepligtige. Det er en betingelse, at den danske skattemyndighed anerkender afgørelsen. 5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. 6) Skatterådet udnytter sin kompetence efter 2, stk. 3, til at ændre en skatteankenævnsafgørelse. Det er dog en betingelse, at den skattepligtige senest 3 måneder efter skatteankenævnets afgørelse er underrettet om, at afgørelsen er udtaget til ændring. 7) Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en afgørelse fra skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn eller Landsskatteretten eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den skattepligtige fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i den første sag, der resulterede i en underkendelse af praksis, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 3 år forud for underkendelsen af praksis. 8) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder. Stk.2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af toldog skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor. Stk.3. Et forhold i en ansættelse af indkomsteller ejendomsværdiskat kan, hvis den skattepligtige ikke udtaler sig imod ansættelsen, ændres af told- og skatteforvaltningen af de grunde, der er nævnt i stk. 1, selv om skatteankeforvaltningen, skatteankenævnet, Skatterådet eller Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse om forholdet. Stk.4. Vedrører en ansættelse efter stk. 1 opgørelsen af en balancepost, kan opgørelsen primo indkomståret kun foretages eller ændres, hvis ansættelsen for det foregående indkomstår ændres tilsvarende vedrørende opgørelsen ultimo for dette indkomstår. Stk.5. Bestemmelsen omfatter ikke gaveafgift.

58 Aktuel skatteret Uddrag af forældelsesloven Kapitel 1 Lovens område 1. Fordringer på penge eller andre ydelser forældes efter reglerne i denne lov, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov. Kapitel 2 Forældelsesfristernes begyndelsestidspunkt 2. Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Stk.2. Er der indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb. Stk.3. For fordringer, som opstår ved misligholdelse af kontrakt, regnes forældelsesfristen fra tidspunktet for misligholdelsen. Stk.4. For fordringer på erstatning eller godtgørelse for skade forvoldt uden for kontraktforhold regnes forældelsesfristen fra tidspunktet for skadens indtræden. Stk.5. Selv om fordringshaveren på grund af skyldnerens misligholdelse eller i medfør af en særlig opsigelsesadgang kunne kræve opfyldelse før et aftalt forfaldstidspunkt, regnes forældelsesfristen fra det aftalte forfaldstidspunkt, hvis fordringshaveren ikke udnytter denne mulighed. Udnytter fordringshaveren muligheden, regnes forældelsesfristen fra det tidspunkt, til hvilket opfyldelse herefter kan kræves. 2 a. For fordringer, som støttes på skriftlig aftale om indskud i et selskab, regnes forældelsesfristen tidligst fra det tidspunkt, hvor selskabet beslutter at indkalde indskuddet. Uanset 1. pkt. regnes forældelsesfristen dog senest fra 10 år efter begyndelsestidspunktet i henhold til 2. Kapitel 3 De almindelige forældelsesfrister 3. Forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Stk.2. Var fordringshaveren ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen i stk. 1 først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil. Stk.3. Forældelse indtræder senest 1) 30 år efter den skadevoldende handlings ophør for fordringer på erstatning eller godtgørelse i anledning af personskade, jf. dog stk. 4, og for fordringer på erstatning for skade forvoldt ved forurening af luft, vand, jord eller undergrund eller ved forstyrrelser ved støj, rystelser el.lign., 2) 10 år efter den skadevoldende handlings ophør for fordringer på erstatning for skade forvoldt uden for kontraktforhold, som ikke er omfattet af nr. 1, 3) 10 år efter begyndelsestidspunktet i henhold til 2 a for fordringer, som støttes på skriftlig aftale om indskud i et selskab, og 4) 10 år efter begyndelsestidspunktet i henhold til 2 for andre fordringer. Stk.4. Stk. 3, nr. 1, finder ikke anvendelse på fordringer på erstatning eller godtgørelse i anledning af en erhvervssygdom, jf. 7 i lov om arbejdsskadesikring.

59 Aktuel skatteret Fortolkning Både SKATs og borgernes tilbagesøgningskrav som udgangspunkt er omfattet af forældelseslovens 3 års frist, der løber fra kravets forfaldstidspunkt, dog tidligst fra sidste rettidige betalingsdag, jf. forældelseslovens 3, jf. 2, stk. 1 og 2. I særlige positivt hjemlede tilfælde gælder en 10 års frist. Den 10-årige forældelsesfrist kræver positiv hjemmel. Der gælder 10-årig forældelse, hvis der efterfølgende etableres såkaldt særligt retsgrundlag, dvs. når fordringens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Den 10-årige frist løber lige som 3 års fristen fra forfaldstidspunktet, henholdsvis sidste rettidige betalingsdag. 10 års fristen har særlig betydning i forbindelse med reglerne om ekstraordinære ansættelsesændringer i SFL 27 og 32, idet anvendelsen af disse fristregler efter SFL 34 a, stk. 4, er betinget af, at det afledede skatte- eller tilbagesøgningskrav ikke er forældet efter 10 års fristen, der i øvrigt er definitiv og derfor ikke kan være suspenderet Nyere praksis (ikke udtømmende) Skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 8 LSR (Afgørelsesdatabasen) Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2008 med hjemmel i skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 8. Bestemmelsen kan anvendes når der foreligger særlige omstændigheder. En åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse pga. negativt privatforbrug skulle gå om og begrundelsen var, at 6 måneders fristen regnes fra det tidspunkt, hvor der et opnået et konkret kendskab til de nødvendige oplysninger Se artiklen Skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 8 anvendelig på en skønsmæssig ansættelse af advokat og partner Jan Steen Hansen, Bruun & Hjejle i TfS 2014-US , hvor der tillige henvises til andre afgørelser fra Afgørelsesdatabasen, som omhandler genoptagelse...

60 Aktuel skatteret SKM LSR TfS 2014.xxx Genoptagelse af skatteansættelse Lovhenvisning: SFL 20, SFL 26, SFL 27; Forvaltningsloven 22, Forvaltningsloven 24 Da skatteansættelsen var baseret på et klart urigtigt grundlag, og det derfor ville være åbenbart urimeligt at opretholde ansættelsen, ansås der at foreligge sådanne særlige omstændigheder, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 8, var opfyldt. SKM BR TfS 2014.xxx Kreditkort ekstraordinær ansættelse varslingsfrist følgeændringer for ægtefælle Lovhenvisning: SFL 27, stk. 1, nr. 2, SFL 27, stk. 1, nr. 5, SFL 27, stk. 2 Sagerne vedrørte dels spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af sagsøgernes skatteansættelser var opfyldt i forbindelse med brug i Danmark af et udenlandsk kreditkort udstedt af den ene sagsøgers (mandens) amerikanske arbejdsgiver, dels spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgerne, der var ægtefæller, var skattepligtige af øvrige lejeindtægter som følge af udlejning af lokaler i deres private ejendom. Det var i forbindelse med brugen af kreditkortene ubestridt, at der var udeholdt skattepligtige indtægter, og at manden havde handlet groft uagtsomt. For så vidt angår fristspørgsmålet henviste retten til, at der frem til den 12. marts 2008 var fremkommet nye oplysninger til belysning af skatteforholdene for manden. Retten udtalte herefter i overensstemmelse med Landsskatterettens kendelse, at fristen i skatteforvaltningslovens 27, stk. 2, tidligst måtte anses for at løbe fra den 17. september 2007, hvor manden under et møde hos SKAT meddelte, at han ikke kunne få de af SKAT udbedte oplysninger om brug af kreditkortene i ind- og udland fra sin tidligere arbejdsgiver. Manden oplyste under SKATs sagsbehandling, at en del af kreditkorthævningerne udgjorde leje betalt af den amerikanske arbejdsgiver i forbindelse med, at arbejdsgiveren havde haft kontorplads stillet til rådighed i ægtefællernes private ejendom. Derudover oplyste manden, at der var tillige var modtaget ikke-selvangivne lejeindtægter fra anden side. SKAT forhøjede som følge heraf den af manden selvangivne lejeindkomst med halvdelen af de ikke-selvangivne lejeindtægter. Den anden halvdel blev henført til hustruen, der ligeledes fik forhøjet sin skatteansættelse, idet ægtefællerne ejede ejendommen i lige sameje. Retten fandt - under hensyntagen til de til SKAT afgivne oplysninger - at ægtefællerne var skattepligtige af de ikke-selvangivne lejeindtægter. Forhøjelsen af hustruens indkomst kunne derudover ske med hjemmel i skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 2, idet den ændring som SKAT havde foretaget vedrørende hustruens overskud ved udlejningen, måtte anses for en direkte følge af forhøjelsen af mandens indkomst vedrørende samme forhold.

61 Aktuel skatteret SKM BR TfS 2014.xxx Anket til landsretten Ekstraordinær genoptagelse særlige omstændigheder Lovhenvisning: SFL 27, stk. 1, nr. 8 Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til at få genoptaget sine skatteansættelser for indkomstårene ekstraordinært i medfør af skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 8. Skatteansættelserne for årene 2000 og 2001 var udarbejdet på grundlag af de af sagsøgeren selvangivne oplysninger. For årene havde SKAT ansat sagsøgerens indkomst skønsmæssigt. Sagsøgeren støttede genoptagelsesanmodningen på efterfølgende udarbejdede selvangivelser og regnskaber. Retten fandt, at sagsøgeren ikke herved var fremkommet med nye oplysninger. Endvidere havde sagsøgeren ikke dokumenteret, at SKAT havde begået fejl ved de skønsmæssige forhøjelser, eller at de selvangivelser, han havde indgivet for 2000 og 2001, var behæftet med væsentlige fejl. Der forelå derfor ikke særlige omstændigheder, som kunne begrunde, at der kunne gives tilladelse til ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 8. Heller ikke den omstændighed, at SKAT havde undladt at foretage privatforbrugsberegninger ved de skønsmæssige forhøjelser, kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse. Skatteministeriet blev derfor frifundet. SKM BR TfS Ekstraordinær skatteansættelse reaktionsfrist grov uagtsomhed udenlandsk ejendom Money Transfer Lovhenvisning: SFL 27, stk. 1, nr. 5, SFL 27, stk. 2, EBL 8, stk. 1, EBL 8, stk. 2 SKAT fik gennem indberetninger til Projekt Money Transfer i 2010 kendskab til, at sagsøgeren havde modtaget en ubeskattet avance fra England i forbindelse med salg af en lejlighed i London i Sagsøgeren havde ikke ved en generel forespørgsel til SKAT i 2007 om beskatning af en sådan (hypotetisk) avance uden oplysninger om det konkrete salg - eller i øvrigt - foretaget en selvangivelse af indkomsten. Retten fandt, at sagsøgeren havde handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at selvangive indkomsten, og at betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse i skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt. Betingelserne for at kunne afstå lejligheden skattefrit under sommerhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens 8, stk. 2, var ikke opfyldt, og sagsøgeren var skattepligtig af avancen. Reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens 27, stk. 2, begyndte ikke at løbe fra tidspunktet for indberetningen fra udlandet til SKATs money transferdatabase ultimo 2010, men først ved udløbet af en høringsfrist i september 2011, og SKATs forslag til afgørelse var herefter rettidigt. Afgørelsen led heller ikke af begrundelsesmangler.

62 Aktuel skatteret SKM BR TfS Anket til landsretten Skat ekstraordinær genoptagelse særlige omstændigheder reaktionsfrist skattepligt til Danmark Lovhenvisning: SFL 27, stk. 1, nr. 8, SFL 27, stk. 2 Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren havde krav på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2005, jf. skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 8, jf. stk. 2. Skattemyndighederne havde forhøjet sagsøgerens kapitalindkomst med ca. 3 mio. kr. for Størrelsen af kapitalindkomsten var ubestridt, men det var sagsøgerens opfattelse, at hans fulde skattepligt til Danmark var ophørt i Han anmodede om ekstraordinær genoptagelse med henvisning til, at hans skattepligt til Danmark var ophørt, og at han ikke havde modtaget SKATs breve (herunder agterskrivelse og afgørelse), hvorfor han ikke vidste, at SKAT anså ham for fuldt skattepligtig. Retten fandt ikke, at det var tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at SKATs breve ikke var kommet frem til sagsøgeren. Det var desuden ubestridt, at ét af SKATs breve var kommet frem til sagsøgeren. Brevet var dateret 13. maj 2008, og det fremgik heraf, at SKAT anså sagsøgeren for fuldt skattepligtig til Danmark. Retten fandt derfor, at sagsøgerens genoptagelsesanmodning af 30. april 2010 var fremsat for sent, jf. skatteforvaltningslovens 27, stk. 2, og Skatteministeriet blev frifundet. Retten tog ikke stilling til, om sagsøgerens skattepligt til Danmark rent faktisk var ophørt i 2005, eller til om der forelå særlige omstændigheder", der kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 8. SKM BR TfS Ekstraordinær genoptagelse særlige omstændigheder reaktionsfrist glemt fradrag Lovhenvisning: SSL 35, stk. 1, nr. 8 (dagældende), SSL 35, stk. 2; SFL 27, stk. 1, nr. 8, SFL 27, stk. 2 Byretten fandt, at det var med rette, at skattemyndighederne havde truffet afgørelse om ikke at imødekomme A s anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 1993 angående en renteudgift på kr ,-, jf. den dagældende skattestyrelseslovs 35, stk. 1, nr. 8, og 35, stk. 2 (nu skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 8, og 27, stk. 2). Retten lagde til grund, at skatteansættelsen for indkomståret 1993 måtte anses for afsluttet i 1994, og at de almindelige klagefrister løb herfra. Da A havde glemt at medtage det omtvistede rentefradrag i selvangivelsen for 1993, var anmodningen om ekstraordinær genoptagelse i medfør af den dagældende skattestyrelseslovs 35, stk. 1, nr. 8, ikke begrundet i nye faktiske forhold. Retten fandt heller ikke, at fristen i den dagældende skattestyrelseslovs 35, stk. 2, var overholdt. Endelig fandt retten ikke grundlag for, at en udtalelse fra skattemyndighederne havde skabt en berettiget forventning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 1993.

63 Aktuel skatteret SKM VLR TfS Ekstraordinær genoptagelse særlige omstændigheder reaktionsfrist glemt fradrag Lovhenvisning: SFL 27, stk. 1, nr. 8, SFL 27, stk. 2 Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt appellanten var berettiget til at opnå ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2006 i medfør af skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 8. Appellanten støttede sin anmodning om ekstraordinær genoptagelse på, at skatteansættelsen ikke medregnede fradrag for dobbelt husførelse som følge af en udstationering i Sverige, og at appellantens tidligere arbejdsgiver havde indberettet forkerte indkomstoplysninger til skattemyndighederne. Landsretten nægtede genoptagelse, da appellanten havde været bekendt med de forhold, der begrundede anmodningen, i 2 år og 8 måneder inden fremsendelse af genoptagelsesbegæringen. Der forelå dermed ikke særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 8. Heller ikke 6 måneders-fristen i skatteforvaltningslovens 27, stk. 2, var overholdt. Tidligere SKM BR TfS Anket til landsretten.

64 Aktuel skatteret Oversigt over lovforslag og ændringslove i folketingsåret LFnr. Fremsat Indhold Lovnr. Dato 4 2/ Lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love Skattefri omstrukturering med deltagelse af selskaber hjemmehørende i EØS-lande, skattefri sammenlægning af vandforsyninger og nedslag i ejendomsværdiskatten m.v / Fusionsskatteloven 2 Selskabsskatteloven 3 Virksomhedsomdannelsesloven 4 Ejendomsværdiskatteloven 5 Ligningsloven 6 Lov nr. 600 af 12/ Ikrafttræden og virkning 47 30/ Lov om ændring af ligningsloven, momsloven, lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder, selskabsskatteloven og forskellige andre love. Gennemførelse af EU-direktiv nr. 2013/43/EU, supplerende regler om administration af EUforordning nr. 608/2013, præcisering af regler om virksomheders fradrag for udgifter til bestikkelse, justering af den subjektive skattepligt for erhvervsdrivende foreninger m.v., værnsregel imod unaturlig lageropbygning af tobaksvarer, lovteknisk justering af udligningsafgiften for varebiler, m.v. 1 Ligningsloven 2 Momsloven 3 Lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndigheders indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder 4 Konkursloven 5 Opkrævningsloven 6 Selskabsskatteloven 7 Tinglysningsafgiftsloven 8 Lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. 9 Lov nr. 947 af 20/ Lov nr af 28/ Lov nr. 924 af 18/ Ikrafttræden og virkning /

65 Aktuel skatteret LFnr. Fremsat Indhold Lovnr. Dato 48 31/ Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og kildeskatteloven Effektivisering af inddrivelsen af forsyningsvirksomheders krav gennem adgang til skyldners personnummer og henstand med indregnet restskat m.v / Lov nr af 19/ om inddrivelse af gæld til det offentlige 2 Kildeskatteloven 3 Ikrafttræden og virkning 60 6/ Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven, kildeskatteloven og arbejdsmarkedsbidragsloven Forrentning af negativ institutskat, etablering af en godkendelsesordning for ikkefradragsberettigede pensionsindbetalinger og tilbagebetaling m.v. af ikke-fradragsberettigede indbetalinger til ratepension i indbetalingsåret m.v. 1 Pensionsafkastbeskatningsloven 2 Pensionsbeskatningsloven 3 Kildeskatteloven 4 Arbejdsmarkedsbidragsloven 5 Ikrafttræden og virkning 67 13/ Lov om ændring af skattekontrolloven og forskellige andre love Indberetning og automatisk udveksling af skatterelevante oplysninger om finansielle konti samt ophævelse af bagatelgrænser for ind- og udbetalinger m.v. 1 Skattekontrolloven 2 Chokoladeafgiftsloven 3 Kuldioxidafgiftsloven 4 Lov nr. 56 af 29/ Lov om afgift af naturgas og bygas 6 Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. 7 Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. 8 Opkrævningsloven 9 Lov om afgift af bekæmpelsesmidler 10 Spiritusafgiftsloven 11 Svovlafgiftsloven 12 Tobaksafgiftsloven 13 Toldloven 14 Lov om afgift af ledningsført vand 15 Øl- og vinafgiftsloven 16 Ikrafttræden og virkning 79 20/ Lov om ændring af kulbrinteskatteloven, lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding og lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat Harmonisering af beskatningen af kulbrinteindvinding m.v. 1 Kulbrinteskatteloven 2 Kulbrinteopkrævningsloven 3 Lov om etablering og benyttelse af rørledning til transport af råolie og kondensat 4 Ikrafttræden og virkning / / /

66 Aktuel skatteret LFnr. Fremsat Indhold Lovnr. Dato 80 20/ Lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme og tinglysningsafgiftsloven Vurderingerne i og tinglysningsafgift af handelsprisen / Vurderingsloven 2 Tinglysningsafgiftsloven 3 Ikrafttræden og virkning 81 20/ Lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, kildeskatteloven, ligningsloven og aktieavancebeskatningsloven Indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatningen i forbindelse med kontante udligningssummer 1 Fusionsskatteloven 2 Selskabsskatteloven 3 Kildeskatteloven 4 Ligningsloven 5 Aktieavancebeskatningsloven 6 Ikrafttræden og virkning 91 4/ Lov om ændring af selskabsskatteloven Henstand med exitskat ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land 1 Selskabsskatteloven 2 Ikrafttræden og virkning 95 5/ Lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven Tilpasning af procenttillæg og reduceret markedsrente til ny referencerente m.v. 1 Kildeskatteloven 2 Selskabsskatteloven 3 Ikrafttræden og virkning / Lov om ændring af ligningsloven, momsloven og forskellige andre love Fremrykning af skatte- og afgiftslempelser og forhøjelse af beskæftigelsesfradrag m.v. 1 Ligningsloven 2 Momsloven 3 Elafgiftsloven 4 Naturgas- og bygasloven 5 Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. 6 Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. 7 Lov nr. 789 af 28/ Lov nr. 791 af 28/ Lov nr. 792 af 28/ Lov nr. 903 af 4/ Ikrafttræden og virkning 12 Særlig bestemmelse for Aarhus og Vallensbæk kommune / Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven Selskabers m.v. registrering af fremførselsberettigede underskud, oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier og investeringsbeviser m.v., selvangivelse af kildeartsbegrænsede tab m.v. 1 Aktieavancebeskatningsloven 2 Selskabsskatteloven 3 Skattekontrolloven 4 Ikrafttræden og virkning / / / / /5 2014

67 Aktuel skatteret LFnr. Fremsat Indhold Lovnr. Dato / Lov om ændring af momsloven og forskellige andre love. Ændring af leveringsstedet for elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester solgt til private, one stop shop-ordning, udvidelse af definitionen af investeringsgoder, ophævelse af ordningen for udenlandsk indregistrerede turistbusser m.v / / Af Finn Sørensen (EL), Johanne Schmidt- Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL) 1 Momsloven 2 Lov nr. 416 af 26/ Bekæmpelsesmiddelafgiftsloven 4 Chokoladeafgiftsloven 5 Emballageafgiftsloven 6 Lov om afgift af hermetisk forseglede nikkelcadmiumakkumulatorer 7 Kvælstofafgiftsloven 8 Lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler 9 Lov nr. 469 af 9/ Lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater 11 Ikrafttræden og virkning Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag Ophævelse af optjeningsprincippet for børne- og ungeydelse og børnetilskud og indførelse af bopælskrav også for børn omfattet af Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger Forkastet 27/ / Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love. Afgiftsnedsættelse for elektricitet fra land til visse erhvervsskibe i havne, mulighed for kraft-varmeværker for at opgøre afgifter på timebasis, ændring af afgiftsregler for biogas m.v. af hensyn til energibeskatningsdirektivet, forsøgsordning med udvidet benyttelse af afgiftsfri institutionsbusser m.v. i frikommuner og forlængelse af forhøjet befordringsfradrag for pendlere i yderkommuner 1 Elektricitetsafgiftsloven 2 Naturgas- og bygasloven 3 Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. 4 Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. 5 Kuldioxidafgiftsloven 6 Kvælstofoxidafgiftsloven 7 Lov om frikommuner m.v. 8 Ligningsloven 9 Ikrafttræden og virkning 555 2/6 2014

68 Aktuel skatteret LFnr. Fremsat Indhold Lovnr. Dato / Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven og kildeskatteloven Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud af privat gæld m.v / Virksomhedsskatteloven 2 Kildeskatteloven 3 Ikrafttræden og virkning 4 Kommuneskatteloven

69 Aktuel skatteret Gennemgang af udvalgte lovforslag og ændringslove folketingsåret LFnr. Fremsat Indhold Lovnr. Dato 4 2/ Lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love Skattefri omstrukturering med deltagelse af selskaber hjemmehørende i EØS-lande, skattefri sammenlægning af vandforsyninger og nedslag i ejendomsværdiskatten m.v / Resumé 1 Fusionsskatteloven 2 Selskabsskatteloven 3 Virksomhedsomdannelsesloven 4 Ejendomsværdiskatteloven 5 Ligningsloven 6 Lov nr. 600 af 12/ Ikrafttræden og virkning Lovforslaget består af flere elementer, bl.a.: Selskaber i EØS-lande, der ikke samtidig er medlemmer af EU, får samme adgang til at deltage i skattefri fusioner, spaltninger og tilførsler af aktiver som selskaber i EU-lande. Det foreslås også, at der indføres adgang til skattefri virksomhedsomdannelse til selskaber i sådanne EØS-lande. Ejendomsværdiskatteloven ændres således, at nedslagsreglerne for folkepensionister også kommer til at gælde for personer med bopæl uden for Danmark. De nævnte ændringer gennemføres for at bringe de eksisterende regler i overensstemmelse med EU-retten. Desuden indføres der med lovforslaget adgang til at foretage skattefri sammenlægninger af skattepligtige og skattefri vandforsyninger, og Energinet.dk gives mulighed for skattefrit at tilføre aktiver ved overdragelse af virksomhed til et datterselskab, der er omfattet af fuld selskabsskattepligt til Danmark. Indhold i punktform 1) Udvidelse af anvendelsesområdet for skattefri fusion, spaltning og tilførsel af aktiver, hvorefter selskaber i EØS-lande, der ikke samtidig er medlemmer af EU, får samme adgang til at deltage i som selskaber i EU-lande 2) Indførelse af adgang til skattefri virksomhedsomdannelse til selskaber i EØS-lande 3) Ændring af EVS, så nedslagsreglerne for folkepensionister også kommer til at gælde for personer med bopæl uden for Danmark 4) Indførelse af adgang til skattefri sammenlægninger af skattepligtige og skattefrie vandforsyninger

70 Aktuel skatteret ) Indførelse af mulighed for at Energinet.dk skattefrit kan tilføre aktiver ved overdragelse af virksomhed til et datterselskab, der er omfattet af fuld selskabsskattepligt til Danmark Lovforslagets behandling Fremsat den 2/ behandlet i Folketinget den 10/ Henvist til Skatteudvalget Betænkning afgivet den 21/ behandlet i Folketinget den 26/ behandlet i Folketinget den 28/

71 Aktuel skatteret LFnr. Fremsat Indhold Lovnr. Dato 47 30/ Lov om ændring af ligningsloven, momsloven, lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder, selskabsskatteloven og forskellige andre love. Gennemførelse af EU-direktiv nr. 2013/43/EU, supplerende regler om administration af EUforordning nr. 608/2013, præcisering af regler om virksomheders fradrag for udgifter til bestikkelse, justering af den subjektive skattepligt for erhvervsdrivende foreninger m.v., værnsregel imod unaturlig lageropbygning af tobaksvarer, lovteknisk justering af udligningsafgiften for varebiler, m.v / Resumé 1 Ligningsloven 2 Momsloven 3 Lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndigheders indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder 4 Konkursloven 5 Opkrævningsloven 6 Selskabsskatteloven 7 Tinglysningsafgiftsloven 8 Lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. 9 Lov nr. 947 af 20/ Lov nr af 28/ Lov nr. 924 af 18/ Ikrafttræden og virkning Lovforslaget indeholder bl.a. følgende: En præcisering, således at virksomheder, der er skattepligtige her i landet, under ingen omstændigheder vil kunne fradrage udgifter til bestikkelse. Udvidet brug af ordningen for omvendt betalingspligt på forskellige former for elektronik med henblik på at hindre momskarusselsvig. Tilretning af bestemmelser i varemærkeforfalskningsloven, der skal styrke og præcisere reglerne om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. En justering af reglerne vedrørende subjektiv skattepligt for visse erhvervsdrivende selskaber og foreninger m.v. En værnsregel mod unaturlig lageropbygning af tobaksvarer i perioden, inden tobaksafgiften stiger den 1. januar 2014.

72 Aktuel skatteret Indhold i punktform 1. Ændring/præcisering af bestemmelsen i LL 8 D, hvorefter bestikkelse ikke kan fradrages heller ikke, hvor bestikkelsen er foregået i et land, hvor bestikkelse er lovlig 2. Omvendt betalingspligt for moms ved handel med mobiltelefoner og bærbare computere mv. for at undgå momskarruselsvig 3. Ændrede regler (EU-forordning) for indgriben over for varemærkeforfalskede og piratkopierede varer gående ud på tidlig obligatorisk indgriben og indførelse af en særlig og forenklet procedure for småforsendelser, som kan tilintetgøres, hvis der foreligger en generel anmodning herom 4. Korrektion af henvisningsfejl i bestemmelsen om afgiftsfri tinglysning for så vidt angår underpant i et ejerpantebrev i tinglysningsafgiftslovens 8, stk. 1, nr Konsekvensændringer i konkursloven og opkrævningsloven som følge af ophævelse af mineralvandsafgiftsloven 6. Justering af den subjektive skattepligt efter SEL 1, stk. 1, nr. 2 for erhvervsdrivende foreninger mv., omfattet af 3 i lov om erhvervsdrivende virksomheder, hvorefter kun SMBA er omfattes af den fulde skattepligt efter selskabsskattelovens almindelige regler og alene beskatning af erhvervsmæssig indkomst 7. Ændringer i tobaksafgiftsloven, så der ikke sker væsentlige lageropbygninger hos grossister og detailhandlere ved afgiftsforhøjelse pr. 1/ Fejlrettelse af udligningsafgiftssatsen for varebiler, så den korrekte reguleringssats på 1,8 % for årene 2014 og 2015 indsættes i loven Lovforslagets behandling Fremsat den 31/ behandlet i Folketinget den 14/ Henvist til Skatteudvalget Betænkning afgivet den 12/ behandlet i Folketinget den 17/ behandlet i Folketinget den 20/

73 Aktuel skatteret LFnr. Fremsat Indhold Lovnr. Dato 48 31/ Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og kildeskatteloven Effektivisering af inddrivelsen af forsyningsvirksomheders krav gennem adgang til skyldners personnummer og henstand med indregnet restskat m.v / Lov nr af 19/ om inddrivelse af gæld til det offentlige 2 Kildeskatteloven 3 Ikrafttræden og virkning Resumé Med lovforslaget får kommunalt ejede forsyningsvirksomheder mulighed for at få oplyst en skyldners personnummer fra Det Centrale Personregister, så forsyningsvirksomheden kan medsende skyldnerens personnummer, når fordringen sendes til inddrivelse hos SKAT. Det vil effektivisere inddrivelsen af forsyningsvirksomheders krav mod skyldnere. Med lovforslaget bliver der også skabt hjemmel til, at skatteydere med lav indkomst kan få henstand med betaling af restskat, hvis det vurderes, at skatteyderens rådighedsbeløb ikke vil være tilstrækkeligt, såfremt restskatten indregnes. Det sikrer, at personer med lav indkomst ikke får reduceret et i forvejen lavt rådighedsbeløb, når restskatten indregnes. Restskatten vil således skulle betales på et senere tidspunkt. Det er foreslået, at ændringsloven skal træde i kraft den 1. januar Indhold i punktform 1) Implementering af hjemmel til, at kommunalt ejende forsyningsvirksomheder kan få udleveret en skyldners cpr-nummer til brug ved overdragelse af fordringer til inddrivelse hos SKAT 2) Implementering af hjemmel i KSL 89, stk. 2, som går ud på, at personer med lavt rådighedsbeløb og personer på kontanthjælp, kan få henstand med indregnet restskat Lovforslagets behandling Fremsat den 31/ behandlet i Folketinget den 7/ Henvist til Skatteudvalget Betænkning afgivet den 5/ behandlet i Folketinget den 10/ behandlet i Folketinget den 13/

74 Aktuel skatteret LFnr. Fremsat Indhold Lovnr. Dato 60 6/ Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven, kildeskatteloven og arbejdsmarkedsbidragsloven Forrentning af negativ institutskat, etablering af en godkendelsesordning for ikkefradragsberettigede pensionsindbetalinger og tilbagebetaling m.v. af ikke-fradragsberettigede indbetalinger til ratepension i indbetalingsåret m.v / Pensionsafkastbeskatningsloven 2 Pensionsbeskatningsloven 3 Kildeskatteloven 4 Arbejdsmarkedsbidragsloven 5 Ikrafttræden og virkning Resumé Lovforslaget har til formål at understøtte pensionsopsparernes mulighed for at skifte gennemsnitsrenteprodukter ud med markedsrenteprodukter m.v. Forslaget går ud på at give pensionsinstitutterne mulighed for at få forrentet den uudnyttede negative skat, der skyldes udlodning af omtegningsbonus til pensionsopsparerne. Lovforslaget går endvidere ud på at give pensionsopsparere mulighed for allerede i forbindelse med indbetalingen til en pensionsordning at få en afgørelse af SKAT om, at indbetalingerne ikke har været fradrags- eller bortseelsesberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Med ordningen minimeres de besværligheder for både pensionsopsparerne og SKAT, der kan opstå, hvis den manglende fradrags- eller bortseelsesret først skal dokumenteres på udbetalingstidspunktet. Endelig foreslås det at indføre mulighed for, at indbetalinger til ratepension og ophørende alderspension, der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for, enten kan udbetales til pensionsopspareren eller overføres til en fradragsberettiget pensionsordning allerede i det år, hvor indbetalingen er sket.

75 Aktuel skatteret Indhold i punktform 1) Forrentning af negativ skat ved omtegning af gennemsnitsrenteprodukter til markedsrenteprodukter 2) Præcisering af bestemmelsen om pensionskassers fradrag for udbetaling af pensionstillæg, der både består af formueafkast for indeværende og tidligere indkomstår, således at der ikke er tvivl om, at pensionskassen også har fradrag i institutskatten, hvis den fx udbetaler pensionstillæg, der er opbygget af tidligere indkomstårs formueafkast 3) Berigtigelse af lovgivningsfejl, således at der, også fra og med indkomståret 2014, er hjemmel til at forrente ændring af skatteindbetalinger ved ophævelse af pensionsordninger i utide, endeligt ophør ved fraflytning og endelig opgørelse ved ophør af institutionsskattepligt fra penge- og pensionsinstitutter på linje med renteberegning ved andre ansættelsesændringer 4) Etablering af godkendelsesordning hos SKAT, som går ud på, at pensionsopsparere kan få en afgørelse fra SKAT om, at nærmere angivne indbetalinger til en pensionsordning ikke er fradrags- eller bortseelsesberettiget ved indkomstopgørelsen 5) Indførelse af mulighed for, at indbetalinger til en ratepensionsordning eller ophørende alderspension, der ikke er fradrags- eller bortseelsesret for, kan tilbagebetales eller overføres til en anden fradragsberettiget ordning uden betaling af afgift i det år, hvor indbetaling er sket 6) Ændring for så vidt angår tjenestemandspensioner, hvorefter sådanne pensioner ikke længere skal opfylde et krav om lige store ydelser 7) Ændring af PABL, så det udtrykkeligt fremgår af loven, at tilbagebetaling af et ikkefradragsberettiget eller bortseelsesberettiget kan ske efter, at en kapitalpension er blevet overført eller konverteret til aldersforsikring eller aldersopsparing Lovforslagets behandling Fremsat den 6/ behandlet i Folketinget den 14/ Henvist til Skatteudvalget Betænkning afgivet den 5/ behandlet i Folketinget den 10/ behandlet i Folketinget den 13/

76 Aktuel skatteret LFnr. Fremsat Indhold Lovnr. Dato 67 13/ Lov om ændring af skattekontrolloven og forskellige andre love Indberetning og automatisk udveksling af skatterelevante oplysninger om finansielle konti samt ophævelse af bagatelgrænser for ind- og udbetalinger m.v / Resumé 1 Skattekontrolloven 2 Chokoladeafgiftsloven 3 Kuldioxidafgiftsloven 4 Lov nr. 56 af 29/ Lov om afgift af naturgas og bygas 6 Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. 7 Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. 8 Opkrævningsloven 9 Lov om afgift af bekæmpelsesmidler 10 Spiritusafgiftsloven 11 Svovlafgiftsloven 12 Tobaksafgiftsloven 13 Toldloven 14 Lov om afgift af ledningsført vand 15 Øl- og vinafgiftsloven 16 Ikrafttræden og virkning Formålet med lovforslaget er at skabe hjemmel til at indføre de indberetningspligter og pligter til at gennemføre procedurer til identifikation af indberetningspligtige konti, som følger af aftale af 15. november 2012 mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater til forbedring af efterrettelighed vedrørende international beskatning. Efter lovforslaget bemyndiges skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om indberetningspligter og pligter til at gennemføre procedurer til identifikation af indberetningspligtige konti. Bemyndigelsesbestemmelsen sikrer også mulighed for at opfylde et EU-direktiv om udveksling af tilsvarende oplysninger mellem EU-landene og tilsvarende aftaler, som Danmark måtte indgå med andre partnere, og at indføre lignende indberetninger vedrørende danske konti. Desuden indeholder lovforslaget som en følge af implementeringen af én skattekonto ophævelse af en række bagatelgrænser for ind- og udbetalinger. Indhold i punktform 1) Opfølgning på aftale mellem Danmark og USA om øget efterrettelighed vedrørende international beskatning (FATCA-aftalen) 2) Ophævelse af bagatelgrænser for ind- og udbetalinger i forbindelse med afregningen. Lovforslagets behandling Fremsat den 13/ behandlet i Folketinget den 26/ Henvist til Skatteudvalget

77 Aktuel skatteret Betænkning afgivet den 12/ behandlet i Folkeringet den 17/ behandlet i Folketinget den 20/

78 Aktuel skatteret LFnr. Fremsat Indhold Lovnr. Dato 79 20/ Lov om ændring af kulbrinteskatteloven, lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding og lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat Harmonisering af beskatningen af kulbrinteindvinding m.v / Resumé 1 Kulbrinteskatteloven 2 Kulbrinteopkrævningsloven 3 Lov om etablering og benyttelse af rørledning til transport af råolie og kondensat 4 Ikrafttræden og virkning Lovforslaget implementerer aftale af 17/ mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Enhedslisten og Dansk Folkeparti om harmonisering af beskatningen i Nordsøen. Efter lovforslaget harmoniseres beskatningen af kulbrinteindvinding i Nordsøen således, at de selskaber, der i dag beskattes efter de gamle regler i kulbrinteskatteloven, fra den 1. januar 2014 vil blive beskattet efter de samme regler, som i dag gælder for eneretsbevillingen og for tilladelser til indvindingsvirksomhed meddelt den 1. januar 2004 eller senere. Lovforslaget indeholder desuden en overgangsordning, som betyder, at selskaberne får en rimelig overgang til de nye regler. Efter lovforslaget nedsættes kulbrinteskattesatsen fra 70 pct. til 52 pct. Kulbrintefradraget nedsættes til 5 pct. i 6 år i stedet for 25 pct. i 10 år. Feltafgrænsningen ophæves, så selskaberne kan modregne underskud fra et felt i indkomst fra et andet felt. Produktions-, dispensations- og rørledningsafgifterne ophæves. Skatteværdien af fjernelsesomkostninger kan udbetales til den skattepligtige, hvis der ved endeligt ophør af kulbrinteskattepligtig virksomhed resterer et uudnyttet underskud (carry back). Det udbetalte beløb kan dog ikke overstige den akkumulerede kulbrintebeskatning minus beløb, der tidligere er udbetalt under samme ordning. Harmoniseringen af beskatningen skønnes at indebære et varigt merprovenu på i alt 0,4 mia. kr. efter adfærd og korrektion for statens andel i DONG og Nordsøfonden. Det svarer i akkumuleret merprovenu til ca. 28½ mia. kr.

79 Aktuel skatteret Indhold i punktform 1) Kulbrinteskattesatsen nedsættes fra 70 % til 52 % med virkning fra og med indkomståret ) Kulbrintefradraget nedsættes til 5 % i 6 år (30 %) i stedet for 25 % i 10 år (250 %) af anskaffelsessummen for aktiver og aktiverede efterforskningsudgifter 3) Feltbaseret indkomstopgørelse ophæves, så selskaberne kan modregne underskud fra et felt i indkomst fra et andet felt 4) Produktions-, dispensations- og rørledningsafgifterne ophæves 5) Indførelse af carry back ordning, hvorefter skatteværdien af uudnyttede underskud og fjernelsesomkostninger kan udbetales, hvis der ved endeligt ophør af kulbrinteskattepligtig virksomhed resterer uudnyttet underskud og fjernelsesomkostninger. Carry back kan ikke overstige den akkumulerede kulbrintebeskatning minus beløb, der tidligere er udbetalt under samme ordning Lovforslagets behandling Fremsat den 20/ behandlet i Folketinget den 26/ Henvist til skatteudvalget Betænkning afgivet den 12/ behandlet i Folketinget den 17/ Tillægsbetænkning den 18/ behandlet i Folketinget den 20/

80 Aktuel skatteret LFnr. Fremsat Indhold Lovnr. Dato 80 20/ Lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme og tinglysningsafgiftsloven Vurderingerne i og tinglysningsafgift af handelsprisen / Resumé 1 Vurderingsloven 2 Tinglysningsafgiftsloven 3 Ikrafttræden og virkning Regeringen vil skabe et nyt ejendomsvurderingssystem fra Det vil ske med udgangspunkt i de anbefalinger, som et udvalg af uafhængige eksperter skal fremlægge. Regeringens udspil indeholder en række andre initiativer, som skal ses i sammenhæng hermed. Regeringen fremlægger med dette forslag den lovgivning, som det er nødvendigt at gennemføre inden årsskiftet. Regeringen foreslår, at ejendomsvurderingerne i 2013 og 2014 foretages på den måde, at vurderingerne fra 2011 og 2012 videreføres uændret, idet 2013-vurderingerne dog nedsættes med 2,5 pct. i forhold til vurderingerne i En nedsættelse på 2,5 pct. vil opfange mange af de tilfælde, hvor 2011-vurderingen har været for høj. Hertil kommer, at vurderingerne skønsmæssigt ville være steget med et par procent i gennemsnit siden 2011, hvilket heller ikke medtages i den forlængede vurdering. Samlet set vil 2013-vurderingen i gennemsnit kunne ligge op imod 5 pct. under vurderingen i reale termer. Ejendomme, som opstår ved udstykning, eller som ændres ved opførelse af eller udvidelse af bygninger, ændring af grundareal eller på anden måde, vurderes i 2013 eller 2014, således at alle ejendomme vil være vurderet. Erhvervsejendomme m.v. skal efter forslaget vurderes i 2015 samtidig med ejerboliger. Vurderingerne foretages med anvendelse af et nyt vurderingssystem etableret med udgangspunkt i ekspertudvalgets anbefalinger. Der kan efter forslaget klages over de nævnte vurderinger inden for samme tidsrum, hvor der vil kunne klages over 2015-vurderingen, dvs. fra ca. 1. marts til 1. juli I forlængelse heraf suspenderes muligheden for at få foretaget vurderinger uden for de almindelige vurderingsterminer. Videre foreslår regeringen, at SKAT frem til 1. juli 2015 skal kunne nedsætte vurderinger i forbindelse med korrektion af fejl. Dette gælder såvel de fejl, som SKAT selv måtte konstatere, som de fejl, som SKAT bliver gjort opmærksom på. Endelig foreslår regeringen, at tinglysningsafgift ved bolighandel som hovedregel altid skal betales af handelsprisen, uanset om den ligger over eller under vurderingen. Regeringen har til hensigt i efteråret 2014 at fremsætte lovforslag om de resterende dele af udspillet.

81 Aktuel skatteret Lovforslaget er sendt i høring forud for fremsættelsen, idet høringsfristen dog udløber, efter at lovforslaget er fremsat. Indhold i punktform 1. Vurderingerne i 2013 og 2014 foretages ved en videreførelse af vurderingerne fra henholdsvis 2011 og Vurderingerne fra 2011 af ejerboliger reduceres med 2,5 % 2. Vurdering af nye og ændrede ejendomme i 2013 og 2014 (ejerboliger såvel som erhvervsejendomme m.v.). Vurderingerne af ejerboliger reduceres med 2,5 % 3. Erhvervsejendomme m.v. vurderes i 2015 samtidig med vurderingen af ejerboliger. Vurderingerne vil skulle foretages med anvendelse af et nyt vurderingssystem etableret med udgangspunkt i ekspertudvalgets anbefalinger 4. Klage over ovennævnte vurderinger kan ske i det tidsrum, hvor klage over vurderingen er mulig. I forlængelse heraf suspenderes muligheden for at få foretaget en vurdering uden for de almindelige vurderingsterminer frem til den 1/ Ændring af afgiftsgrundlaget i tinglysningsafgiftsloven, hvorefter der for ejerboliger skal betales tinglysningsafgift af ejerskiftesummen 6. Indførelse af værnsregel i tinglysningsafgiftsloven, hvorefter afgiftsgrundlaget mindst udgør 85 % af den seneste ejendomsværdi ved overdragelse mellem interesseforbundne parter Loven træder i kraft den 1/ og ændringen om tinglysningsafgift har virkning for ejerskifter, der anmeldes til tinglysning fra og med den 1/ Lovforslagets behandling Fremsat den 20/ behandlet i Folketinget den 6/ Henvist til Skatteudvalget Betænkning afgivet den 12/ behandlet i Folketinget den 17/ behandlet i Folketinget den 20/

82 Aktuel skatteret LFnr. Fremsat Indhold Lovnr. Dato 81 20/ Lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, kildeskatteloven, ligningsloven og aktieavancebeskatningsloven Indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatningen i forbindelse med kontante udligningssummer / Resumé 1 Fusionsskatteloven 2 Selskabsskatteloven 3 Kildeskatteloven 4 Ligningsloven 5 Aktieavancebeskatningsloven 6 Ikrafttræden og virkning Lovforslaget går ud på at sikre, at skattepligtige udbytter ikke konverteres til skattefrie kontante udligningssummer. Kontante udligningssummer omfatter ethvert vederlag, som ikke er aktier i det modtagende henholdsvis erhvervende selskab. Forslaget om, at anse kontante udligningssummer for udbytter, har karakter af en værnsregel, som skal forhindre utilsigtede provenutab. Loven har virkning fra fremsættelsesdagen. Det tidlige virkningstidspunkt skal forhindre spekulation, der kunne modvirke formålet med lovforslaget i tidsrummet fra forslagets fremsættelse til dets ikrafttræden. Lovforslaget har derfor heller ikke været i høring forud for fremsættelsen. Indhold i punktform 1. Indsættelse af værnsregler som skal forhindre omgåelse af udbyttebeskatningen på aktionærniveau ved skattefrie omstruktureringer, hvorefter alle kontante udligningssummer, der modtages i forbindelse med skattefri fusion, spaltning og aktieombytning, beskattes som udbytte, forudsat at aktionæren efter omstruktureringen ejer aktier i et af de indskydende eller modtagende selskaber eller selskaber, som er koncernforbundne med de nævnte selskaber, hvorefter aktionærer, der opretholder ejerskabet til selskaberne, bliver udbyttebeskattet af den kontante udligningssum på samme måde, som hvis den kontante udligningssum var udloddet som sædvanligt udbytte 2. Indsættelse af værnsregler som skal sikre beskatningen af udbytter fuldt ud på aktionærniveau ved skattepligtige omstruktureringer, som betyder, at en kontant udligningssum anses for udbytte, forudsat at der indgår tomme selskaber Loven træder i kraft den 1/ og har virkning for afståelse af aktier, der foretages fra og med den 20/ og for omstrukturering, der vedtages fra og med den 20/

83 Aktuel skatteret Lovforslagets behandling Fremsat den 20/ behandlet i Folketinget den 23/ Henvist til Skatteudvalget Betænkning afgivet den 27/ behandlet i Folketinget den 18/ Ændringsforslag til 3. behandlingen den 20/ behandlet i Folketinget den 25/3 2014

84 Aktuel skatteret LFnr. Fremsat Indhold Lovnr. Dato 91 4/ Lov om ændring af selskabsskatteloven Henstand med exitskat ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land / Selskabsskatteloven 2 Ikrafttræden og virkning Resumé Lovforslaget er en opfølgning på en afgørelse fra EU-Domstolen af 18. juli 2013 om de danske regler vedrørende beskatning af selskaber mv., der overfører aktiver eller passiver til andre EU/EØS-lande, dvs. exitbeskatning. EU-Domstolen fandt, at de danske exitskatteregler for selskaber ikke fuldt ud er i overensstemmelse med EU-retten, fordi exitskatten kræves betalt med det samme, og der således ikke er mulighed for at vælge henstand med betaling af skatten. Formålet med forslaget er bringe de danske exitskatteregler i overensstemmelse med EUretten. Lovforslaget indebærer en justering af reglerne om beskatning ved et selskabs overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land. Der etableres med forslaget en henstandsordning (afdragsordning), der gør det muligt at udskyde betalingen af exitskatten mod forrentning. Henstandsbeløbet afdrages i takt med, at der oppebæres afkast (indtægter, gevinster, udbytter) af de overførte aktiver, som ville være blevet beskattet i Danmark, hvis aktiverne var forblevet her i landet. Dog skal det årlige afdrag mindst udgøre et beløb svarende til 1/7 af den opgjorte exitskat. Henstandsperioden er således maksimalt 7 år. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts Indhold i punktform 1) Udbygning reglerne om exitbeskatning af selskaber m.v. ved overførsel af aktiver og passiver til udlandet med en henstandsordning 2) Udgangspunktet er fortsat, at exitskatten skal betales umiddelbart i forbindelse med overførslen 3) Selskaber m.v., som er skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem af EU/EØS, kan dog vælge at anvende den nye henstandsordning, hvor der er tale om overførsel af aktiver og passiver til hovedkontoret eller til et af selskabets m.v. faste driftssteder beliggende i et land, der er medlem af EU/EØS 4) Valget træffes ved at give meddelelse herom til SKAT 5) Etablering af en henstandssaldo med afdragsprofil over maksimalt 7 år. Henstandssaldoen forfalder i takt med realisation af indtægter og gevinster, som ville være beskattet i Danmark, hvis aktivet/passivet var forblevet i Danmark

85 Aktuel skatteret Se artiklen Exitskat og henstandssaldoen er der fradrag for renter? Om ministersvar og lovfortolkning i TfS af lektor ph.d. Anders Nørgaard Laursen, Juridisk Institut, Aarhus Universitet. Lovforslagets behandling Fremsat den 4/ behandlet i Folketinget den 19/ Henvist til Skatteudvalget Betænkning afgivet den 21/ behandlet i Folketinget den 30/ behandlet i Folketinget den 6/2 1014

86 Aktuel skatteret LFnr. Fremsat Indhold Lovnr. Dato 95 5/ Lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven Tilpasning af procenttillæg og reduceret markedsrente til ny referencerente m.v / Kildeskatteloven 2 Selskabsskatteloven 3 Ikrafttræden og virkning Resumé Med lov nr af 21. december 2012 (Udvidelse af årsopgørelsesordningen, indberetning af udbytter m.v.) blev referencerenten i opkrævningslovens 7, stk. 2, ændret med virkning fra og med den 1. januar I forbindelse med ændringen blev der ved en fejl ikke taget højde for de konsekvenser, den nye referencerente ville have for restskattetillæg, procentgodtgørelse for overskydende skat, personers frivillige betaling af dag-til-dag-rente af yderligere forskudsskat samt tillæg til selskabers betaling af frivillig acontoskat. Derfor er renteniveauet for disse procenttillæg blevet fastsat omkring 3 pct.-point for højt. Forslaget har til formål at neutralisere effekten af den nye referencerente ved at tilpasse procenttillæggene for afregning af indkomstskatter, så renteniveauet bliver afpasset med renteniveauet for den tidligere referencerente. Det foreslås, at loven får virkning fra den 1. januar Indhold i punktform 1) Justering af dag-til-dag renten i KSL 59 (frivillig indbetaling af restskat fra 1/1 til 1/7) 2) Justering af procenttillægget i KSL 61 (restskat, som ikke er frivilligt indbetalt) 3) Justering af procenttillægget i KSL 62 (overskydende skat) 4) Justering af procenttillægget i SEL 29 A (frivillig aconto skat) 5) Justering af renten i SEL 29 B (restskat/overskydende skat) Lovforslagets behandling Fremsat den 5/ behandlet i Folketinget den 11/ Henvist til Skatteudvalget Betænkning afgivet den 12/ behandlet i Folketinget den 17/ behandlet i Folketinget den 19/

87 Aktuel skatteret LFnr. Fremsat Indhold Lovnr. Dato / Lov om ændring af ligningsloven, momsloven og forskellige andre love Fremrykning af skatte- og afgiftslempelser og forhøjelse af beskæftigelsesfradrag m.v / Ligningsloven 2 Momsloven 3 Elafgiftsloven 4 Naturgas- og bygasloven 5 Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. 6 Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. 7 Lov nr. 789 af 28/ Lov nr. 791 af 28/ Lov nr. 792 af 28/ Lov nr. 903 af 4/ Ikrafttræden og virkning 12 Særlig bestemmelse for Aarhus og Vallensbæk kommune Resumé Forslaget er en del af aftale af 26/ om finansloven for 2014 mellem Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Det Konservative Folkeparti. Efter forslaget fremrykkes tidligere aftalte skatte- og afgiftslempelser. Fra Aftaler om Vækstplan DK fremrykkes til 2014 afskaffelsen af den vægtbaserede emballageafgift, forhøjelsen af skattekreditten for forsknings- og udviklingsaktiviteter i virksomhederne, længere momskredittider for små virksomheder, nedsættelsen af energiafgifterne på brændsler til proces til EU s minimumsafgifter og fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring. Fra Aftale om en skattereform fra 2012 fremrykkes forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget i perioden 2014 til 2017, og det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere fremrykkes, så det får fuld virkning fra Indhold i punktform 1) Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget i perioden , så det i 2014 forhøjes til 7,65% stigende til 8,75% i 2017 og forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag til kr. i 2014 (2014-niveau) stigende til kr. i 2017 (2014-niveau) 2) Forhøjelse af det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, så det i 2014 udgør 5,4%, maksimalt kr. i 2014 (2014-niveau) og dermed får fuld skattemæssig effekt fra og med ) Afskaffelse af den vægtbaserede emballageafgift fra og med den 1/ ) Forhøjelse af grænsen for skattekreditter vedrørende forsknings- og udviklingsaktiviteter fremrykkes, så lempelserne (skatteværdien af underskud op til 25 mio. kr.) får virkning fra og med 2014 i stedet 2015

88 Aktuel skatteret ) Lempelse af momskredittid for små virksomheder, hvorefter grænsen for halvårlig momsafregning (5 mio. kr.) fremrykkes til momsperioder, der påbegyndes den 1/ ) Lempelse af virksomheders afgift på brændsler til procesformål (4,50 kr. pr. GJ) fremrykkes til den 1/ ) Fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadesforsikring fremrykkes, så lempelserne får virkning fra og med indkomståret 2014 i stedet for fra og med indkomståret 2015 Lovforslagets behandling Fremsat den 20/ behandlet i Folketinget den 14/ Henvist til skatteudvalget Betænkning afgivet den 21/ behandlet i Folketinget den 23/ behandlet i Folketinget den 28/1 2014

89 Aktuel skatteret LFnr. Fremsat Indhold Lovnr. Dato / Æov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven Selskabers m.v. registrering af fremførselsberettigede underskud, oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier og investeringsbeviser m.v., selvangivelse af kildeartsbegrænsede tab m.v / Aktieavancebeskatningsloven 2 Selskabsskatteloven 3 Skattekontrolloven 4 Ikrafttræden og virkning Resumé Loven implementerer den del af Finanslovsaftalen for 2012 mellem den tidligere regering (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Enhedslisten, der omhandler indførelsen af et underskudsregister. Lovforslagets overordnede formål er at sikre, at selskaber m.v. en gang for alle indberetter underskud til SKATs underskudsregister. Underskudsregisteret skal overtage beregningen og fordelingen af underskud. Med underskudsregisteret vil underskudsfremførsel og -fordeling ske automatisk. Dermed vil selskaberne over tid opleve en administrativ lettelse. Derudover indeholder lovforslaget elementer om oplysnings- og selvangivelsespligter, der ligeledes har til formål at sikre korrekt beskatning ved at danne grundlag for, at SKAT modtager de oplysninger, der er nødvendige for skatteansættelsen. Baggrunden for lovforslaget er dels beslutningen om oprettelsen af et underskudsregister for selskaber, dels at en række af SKATs indsatsprojekter har afdækket uhensigtsmæssigheder vedrørende graden af informationer, som SKAT har til rådighed for at kunne foretage en korrekt skatteansættelse. Herudover indeholder forslaget en udvidelse af en værnsregel mod dobbeltfradrag for tab på koncerninterne fordringer. Indhold i punktform 1) Selskaber m.v. skal en gang for alle digitalt indberette fremførselsberettigede underskud og gennemførte skattefri omstruktureringer af betydning for underskudsanvendelsen til SKATs underskudsregister 2) Skattemæssigt fradrag for tab på visse aktier og investeringsbeviser m.v. gøres betinget af, at den skattepligtige har oplyst om erhvervelsen af disse 3) Anvendelse af retten til at kunne anvende et kildeartsbegrænset tab gøres betinget af, at skatteyderen har selvangivet det pågældende kildeartsbegrænsedetab for tabsåret 4) En ny værnsregel i selskabsskatteloven, der skal forhindre, at finansielle virksomheder opnår et dobbelt skattemæssigt fradrag, når de midlertidigt overtager selskaber, som de har en nødlidende fordring mod

90 Aktuel skatteret Lovforslagets behandling Fremsat den 26/ behandlet i Folketinget den 14/ Henvist til skatteudvalget Betænkning afgivet den 14/ behandlet i Folketinget den 20/ behandlet i Folketinget den 27/5 2014

91 Aktuel skatteret LFnr. Fremsat Indhold Lovnr. Dato / Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love. Afgiftsnedsættelse for elektricitet fra land til visse erhvervsskibe i havne, mulighed for kraft-varmeværker for at opgøre afgifter på timebasis, ændring af afgiftsregler for biogas m.v. af hensyn til energibeskatningsdirektivet, forsøgsordning med udvidet benyttelse af afgiftsfri institutionsbusser m.v. i frikommuner og forlængelse af forhøjet befordringsfradrag for pendlere i yderkommuner 555 2/ Elektricitetsafgiftsloven 2 Naturgas- og bygasloven 3 Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. 4 Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. 5 Kuldioxidafgiftsloven 6 Kvælstofoxidafgiftsloven 7 Lov om frikommuner m.v. 8 Ligningsloven 9 Ikrafttræden og virkning Resumé Med lovforslaget foreslås: En lempelse i elafgiften, så krydstogtskibe og andre større erhvervsmæssige skibe i havne kan forbruge elektricitet direkte fra land (landstrøm), som er pålagt reduceret elafgift på 0,4 øre pr. kwh. Skibenes forbrug af landstrøm giver miljømæssige fordele. Lempelsen skal tillades af EU efter energibeskatningsdirektivet. At biogas, som i dag ikke er pålagt energiafgift, pålægges EU's minimumsafgifter på gas. Afgiften udgør 1,3 kr. pr. GJ for biogas til proces og 2,5 kr. pr. GJ for biogas til rumvarme m.v. Afgiften pålægges af hensyn til overholdelse af energibeskatningsdirektivet. Mulighed for at anvende timebaseret opgørelse ved fordeling af afgiftspligtige brændsler mellem elproduktion og varmeproduktion for kraft-varme-værker. Dette er i overensstemmelse med Energiaftale Indførelse af en objektiv regel til udvidet brug af registreringsafgiftsfri plejehjemsbusser i en forsøgsordning til erstatning for den gældende bemyndigelse i lov om frikommuner. At pendlere, der er bosat i visse yderkommuner, og som pendler over 120 km dagligt mellem deres sædvanlige bopæl og arbejdsplads, kan anvende det forhøjede befordringsfradrag frem til og med 2018 eller i mindst 7 år fra det tidspunkt før udgangen af indkomståret 2018, hvor de bliver omfattet af ordningen. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2014.

92 Aktuel skatteret Lovforslagets behandling Fremsat den 26/ behandlet i Folketinget den 10/ Henvist til skatteudvalget Betænkning afgivet den 7/ behandlet i Folketinget den 20/ behandlet i Folketinget den 27/5 2014

93 Aktuel skatteret LFnr. Fremsat Indhold Lovnr. Dato / Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven og kildeskatteloven Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud af privat gæld m.v / Virksomhedsskatteloven 2 Kildeskatteloven 3 Ikrafttræden og virkning 4 Kommuneskatteloven Resumé Lovforslaget ændrer virksomhedsskatteordningens regler, så det sikres, at selvstændigt erhvervsdrivende ikke kan udnytte virksomhedsskatteordningen utilsigtet. Med lovforslaget sikres det, at selvstændige ikke kan anvende lavt beskattede midler til at finansiere privatforbrug og afdrage på privat gæld, uden at midlerne beskattes som personlig indkomst. Der ændres ikke på virksomhedsskatteordningens grundlæggende struktur og indhold. Lovforslaget indeholder følgende elementer: Selvstændige kan fremover kun spare op i virksomhedsordningen, hvis indskudskontoen er nul eller positiv. Hvis aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, fremover stilles til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, anses et tilsvarende beløb for hævet af den selvstændige. Rentekorrektionen forhøjes effektivt med 3 pct.-point med henblik på at eliminere den skattemæssige besparelse, som selvstændige kan opnå ved at placere private renteudgifter i virksomhedsordningen. For selvstændige, der ved lovforslagets fremsættelse anvender virksomhedsordningen, og som allerede har stillet virksomhedens aktiver til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen, eller har en negativ indskudskonto, suspenderes muligheden for at spare op i ordningen. Det gælder dog kun, hvis summen af den nominelle værdi af den negative indskudskonto og en evt. sikkerhedsstillelse overstiger kr. De i lovforslaget foreslåede begrænsninger i opsparingsmuligheden og forhøjelsen af rentekorrektionssatsen skønnes at indebære et umiddelbart merprovenu på ca. 0,8 mia. kr. i 2014, ca. 0,9 mia.kr. i 2015 og ca. 0,8 mia. kr. fra og med Den varige umiddelbare provenuvirkning skønnes at udgøre ca. 0,65 mia. kr. og ca. 0,5 mia. kr. efter tilbageløb. Lovforslaget er sendt i høring samtidig med fremsættelsen med høringsfrist den 9. juli Høringssvarene vil blive fremsendt til Folketingets Skatteudvalg inden 1. behandling af lovforslaget og vil blive lagt på Folketingets hjemmeside. For hurtigst muligt at give selvstændige klarhed omkring de nye regler, og da dele af lovforslaget skal have virkning allerede fra og med lovforslagets fremsættelse af hensyn til indgrebets effektivitet og hindring af hamstring, forventes lovforslaget vedtaget i indeværende Folketingsår.

94 Aktuel skatteret Indhold i punktform 1) Ny rentekorrektionssats, som er 3 % højere end årets kapitalafkastsats 2) Værnsregel, hvorefter der kun kan spares op i virksomhedsøkonomien, hvis indskudskontoen er positiv eller nul 3) Værnsregel, hvorefter sikkerhedsstillelse med aktiver i virksomhedsordningen for lån som placeres direkte i privatøkonomien, skal anses for indkomst og hævning i virksomhedsøkonomien, med følgende undtagelser: Sikkerhedsstillelse, som anses for et led i en sædvanglig forretningsmæssig disposition Sikkerhedsstillelse pr. 10/6 2014, som erstattes af en andel sikkerhedsstillelse, der foretages i perioden fra den 11/ til og med den 31/ Gæld, som kan rummes i ejerboligværdien/stuehusværdien 3) Bagatelgrænse på kr., som måles på negativ indskudskonto primo og negativ indskudskonto ultimo med tillæg af det mindste beløb af sikkerhedsstillelse for privat gæld i virksomhedsordningen og gældens kursværdi pr. 10/ ) Værnsregel, hvorefter ægtefællesuccession er udelukket ved negativ indskudskonto 5) Særlig overgangsordning, hvorefter sikkerhedsstillelse kan afvikles i perioden fra 11/ til og med 31/ ) To delårsopgørelse for indkomståret 2014 (den første med skæring til og med den 10/ og den anden med begyndelsestidspunkt den 11/6 2014), som skal bringes i anvendelse, hvis negativ 7) Mulighed for ekstraordinær genoptagelse af selvangivelsesdispositionerne for indkomståret 2013, som skal ske senest den 31/3 2015, med henblik på 8) Mulighed for ekstraordinær nulstilling af indskudskonto med virkning fra begyndelsen af indkomståret 2014 ved ansøgning om tilladelse inden den 31/3 2015

95 Aktuel skatteret Fortolkningsbidrag REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1148 af 4/ Ændringsforslag til L 200 om virksomhedsordningen Vores nye skatteminister fremsatte i går ændringsforslag til L 200 om virksomhedsordningen, men det har ikke hjulpet, at der er kommet en ny minister på posten. Lovforslaget forventes vedtaget den 9. september, så man kan formentlig godt indrette sig på, at der ikke vil ske nævneværdige ændringer inden da. Ændringsforslag til L 200 i forbindelse med 2. behandling af lovforslaget Det fremsatte ændringsforslag er følgende: 1. Udskiftning af sikkerhedsstillelse foretaget inden den 11. juni Hævning ved sikkerhedsstillelse (foretaget den 11. juni 2014 eller senere) for privat gæld udgør det mindste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsen. 3. Mulighed for sikkerhedsstillelse, hvis det sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. 4. Sikkerhedsstillelse i virksomhedens aktiver for gæld i den private del af en blandet ejendom er tilladt, så længe gælden ikke overstiger værdien af privatboligen. 5. Bagatelgrænsen forhøjes fra kr. til kr. 6. Mulighed for afvikling af eksisterende sikkerhedsstillelse senest den 31. december To muligheder for opgørelse af delårsresultat for Krav om udligning af negativ indskudskonto ved overdragelse af virksomhed til ægtefælle. 9. Omgørelse af dispositioner foretaget i 2013 Ad 1 Udskiftning af sikkerhedsstillelse, der er foretaget inden den 11. juni Hovedreglen i de foreslåede regler er, at udskiftning af en sikkerhedsstillelse med en anden sikkerhedsstillelse anses for at udgøre en ny sikkerhedsstillelse, der udløser beskatning. Eksempelvis indebærer det, at der vil ske beskatning i en situation, hvor den skattepligtige tilbagekalder en sikkerhedsstillelse for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, for så at stille en tilsvarende sikkerhed for den samme gæld umiddelbart efter. Der foreslås indsat en overgangsbestemmelse, der giver mulighed for, at den selvstændigt erhvervsdrivende kan stille aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed

96 Aktuel skatteret for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017, uden at der anses for at være overført til beløb fra virksomhedsordningen. Det er dog en forudsætning, at sikkerhedsstillelsen fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017 ikke overstiger værdien af den sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni Den foreslåede overgangsbestemmelse skal medvirke til at smidiggøre afviklingen af eksisterende sikkerhedsstillelser og give mulighed for, at den selvstændigt erhvervsdrivende eksempelvis kan skifte pengeinstitut med henblik på at opnå forbedrede vilkår. Overgangsbestemmelse indebærer, at værdien af en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014, fastfryses, og at den selvstændigt erhvervsdrivende frit kan stille virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat eller anden gæld inden for denne beløbsmæssige værdi, uden at det er forbundet med skattemæssige konsekvenser. Ad 2 Hævningen udgør det mindste beløb af hhv. gæld og sikkerhedsstillelse Det foreslås, at hvis den selvstændigt erhvervsdrivende stiller virksomhedens aktiver til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, så skal den skattepligtige anses for at have overført et beløb svarende til den laveste værdi af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse. Gældens størrelse fastlægges som gældens kursværdi, og sikkerhedsstillelsens størrelse fastlægges som aktivernes handelsværdi. Fastlæggelsen af gældens eller sikkerhedsstillelsens størrelse sker på det tidspunkt, hvor aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, stilles til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, se dog nedenfor om kassekreditter. Sker der efterfølgende udsving i værdien af en sikkerhedsstillelse, eksempelvis stigning i værdien af et aktiv, er hovedreglen, at det ikke skattemæssige konsekvenser, dog gælder der særlige regler for virksomhedspant mv. Kassekredit I forhold til kreditter med en trækningsret, eksempelvis en kassekredit, anses gældens størrelse for at være det beløb, der faktisk er trukket på kassekreditten. Den selvstændigt erhvervsdrivende bliver derfor ikke beskattet af selve trækningsretten. Oprettelse af en kassekredit med en trækningsret på 1 mio. kr. med sikkerhed i virksomhedens aktiver har dermed ingen skattemæssige konsekvenser. Beskatningen finder først sted på det tidspunkt, hvor personen faktisk begynder at trække på kassekreditten, og beskatningen sker, på baggrund af det største samlede træk der er sket på kassekreditten. Dette indebærer eksempelvis, at personen beskattes af 0,4 mio. kr., hvis dette er det største samlede træk, der er sket på kassekreditten, uanset at der løbende er indsat penge på kassekreditten, som er hævet igen. Der mangler nogle nærmere forklaringer om tidsrum mv., hvilket er blevet påpeget overfor Skatteministeriet.

97 Aktuel skatteret Virksomhedspant I forhold til sikkerhedsstillelser, der er karakteriseret ved at være flydende, eksempelvis virksomhedspant, vil det være forbundet med yderligere sikkerhedsstillelse, hvis virksomheden tilføres værdier i form af yderligere aktiver, og sikkerhedens værdi derved forøges. I en sådan situation anses den selvstændigt erhvervsdrivende for at have overført et yderligere beløb til privatøkonomien svarende til den værdi, som sikkerhedsstillelsen er forøget med. Der vil dog kun anses for at være overført et yderligere beløb, hvis sikkerhedsstillelsens størrelse var lavere end gældens størrelse på det tidspunkt, hvor sikkerheden blev stillet. Det overførte beløb er maksimeret til gældens størrelse. Ad 3 Sikkerhedsstillelse som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition Der foreslås indsat en undtagelsesbestemmelse, der giver mulighed for, at den selvstændigt erhvervsdrivende kan stille aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, hvis det sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. For at der kan være tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition, skal dispositionen (sikkerhedsstillelsen) tjene et forretningsmæssigt formål for virksomheden under virksomhedsordningen. Ved vurderingen kan der blandt andet lægges vægt på, om det er den løbende samhandel mellem virksomheden under virksomhedsordningen og låntager, som afstedkommer behovet for sikkerhedsstillelse. Eksempelvis kan der være tale om, at en leverandør grundet manglende likviditet ikke kan udføre en ordre, medmindre der stilles sikkerhed over for leverandørens pengeinstitut, så leverandøren får adgang til den nødvendige kapital til at udføre ordren. Der vil altid være tale om en konkret vurdering, om en sikkerhedsstillelse vil kunne anses for at være en sædvanlig forretningsmæssig disposition, som tjener et forretningsmæssigt formål for virksomheden under virksomhedsordningen. Ad 4 Sikkerhedsstillelse ved ejerbolig i blandet ejendom Der foreslås indsat en undtagelsesbestemmelse, der giver mulighed for, at den selvstændigt erhvervsdrivende kan stille aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for privat gæld svarende til værdien af den del af en blandet benyttet ejendom, der tjener til bolig for ejeren. Den private gæld, der kan stilles sikkerhed for, må ikke overstige ejerboligens ejendomsværdi, eventuelt med tillæg af forbedringer der er foretaget efter den seneste vurdering. Alternativt kan den kontante anskaffelsessum for ejerboligen anvendes. Ad 5 Forhøjelse af bagatelgrænsen fra kr. til kr. Bagatelgrænsen, hvorefter det er muligt at foretage opsparing af overskud, hvis den numeriske værdi af en negativ saldo på indskudskontoen såvel primo som ultimo i indkomståret begge med tillæg af sikkerhedsstillelse, der er sket før den 11. juni 2014, forhøjes fra kr. til kr.

98 Aktuel skatteret Ad 6 Afvikling af eksisterende sikkerhedsstillelse senest den 31. december 2017 Hvis en sikkerhedsstillelse, som er foretaget før den 11. juni 2014, fuldt ud afvikles senest den 31. december 2017, vil det fortsat i 2014 og fremover være muligt at foretage opsparing af årets overskud. Viser det sig, at sikkerhedsstillelsen ikke fuldt ud er afviklet senest den 31. december 2017, vil et opsparet overskud foretaget i perioden 11. juni december 2017 fuldt ud blive beskattet i indkomståret Ad 7 Opgørelse af delårsresultat for 2014 Ved opsparing af overskud for indkomståret 2014, hvor opsparing ikke er muligt fra og med den 11. juni 2014, kan der efter det oprindelige lovforslag foretages en delårsopgørelse (opgørelse af indkomsten til og med den 10. juni 2014). I stedet for den korrekte opgørelse af indkomsten kan man vælge en forholdsmæssig opgørelse. Ad 8 Udligning af negativ indskudskonto ved overdragelse til ægtefælle Det foreslås, at overdragelse af en del af en virksomhed eller overdragelse af en af flere virksomheder efter reglerne i kildeskattelovens 26 A, stk. 5 om succession bliver betinget af, at en eventuel negativ indskudskonto hos den overdragende ægtefælle er udlignet før overdragelsen. Den foreslåede værnsregel har virkning for selvangivelser, der indgives den 3. september 2014 eller senere. Ad 9 Omgørelse af dispositioner foretaget i 2013 Der foreslås indført en bestemmelse, som giver den selvstændigt erhvervsdrivende mulighed for at omgøre valg af visse dispositioner i relation til virksomhedsordningen for indkomståret Muligheden gælder kun for personer, der har: En negativ saldo på indskudskontoen primo eller ultimo indkomståret 2014, eller har stillet sikkerhed i virksomhedens aktiver for gæld uden for virksomhedsordningen den 11. juni Muligheden for omgørelse gælder dog ikke, hvis man er omfattet af bagatelgrænsen på kr. De selvangivne dispositioner, der kan omgøres er: Overførsel af finansielle aktiver og passiver og indskud, Beløb, der er bogført på mellemregningskontoen, kan indskydes på indskudskontoen. Omgørelse af valg af skal meddeles SKAT senest den 31. december 2014.

99 Aktuel skatteret REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1149 af 9/ L 200 om værnsregler i virksomhedsordningen er vedtaget Folketinget har i dag vedtaget L 200, hvor hovedoverskriften er, at der ikke kan foretages opsparing af overskud i virksomhedsordningen, hvis indskudskontoen er negativ, eller aktiver i virksomhedsordningen stilles til sikkerhed for privat gæld. Negativ indskudskonto En negativ indskudskonto primo eller ultimo betyder, at der ikke kan foretages opsparing af årets overskud, jf. dog nedenfor om Bagatelgrænsen. Ændringen gælder fra og med den 11. juni Er indskudskontoen negativ den 31. december 2014 (kalenderårsregnskab), kan der således kun foretages opsparing af et eventuelt overskud for perioden 1. januar 10. juni. Det betyder, at der skal opgøres et delårsresultat. Delårsresultatet kan opgøres efter en af følgende to metoder: 1. En forholdsmæssig fordeling af det samlede resultatet for En faktisk opgørelse af indkomsten fordelt på de to perioder. Udgifter, der ikke kan henføres til en bestemt periode, fordeles forholdsmæssigt. Om man vælger metode 1 eller 2, vil derfor alt andet lige afhænge af, om man sælger påskepynt eller juletræer. Sikkerhedsstillelse i virksomhedens aktiver Hovedreglen er, at hvis der stilles aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, anses det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedens størrelse for overført til den selvstændigt erhvervsdrivende. Opgørelsen af beløbet sker på det tidspunkt, hvor der stilles sikkerhed. Dog gælder der særlige regler for virksomhedspant og en kassekredit. Virksomhedspant I forhold til sikkerhedsstillelser, der er karakteriseret ved at være flydende, eksempelvis virksomhedspant, vil det være forbundet med yderligere sikkerhedsstillelse, hvis virksomheden tilføres værdier i form af yderligere aktiver, og sikkerhedens værdi derved forøges. I en sådan situation anses den selvstændigt erhvervsdrivende for at have overført et yderligere beløb til privatøkonomien svarende til den værdi, som sikkerhedsstillelsen er forøget med. Der vil dog kun anses for at være overført et yderligere beløb, hvis sikkerheds

100 Aktuel skatteret stillelsens størrelse var lavere end gældens størrelse på det tidspunkt, hvor sikkerheden blev stillet. Det overførte beløb er maksimeret til gældens størrelse. Kassekredit I forhold til kreditter med en trækningsret, eksempelvis en kassekredit, anses gældens størrelse for at være det beløb, der faktisk er trukket på kassekreditten. Den selvstændigt erhvervsdrivende bliver derfor ikke beskattet af selve trækningsretten. Oprettelse af en kassekredit med en trækningsret på 1 mio. kr. med fuld sikkerhed i virksomhedens aktiver har dermed ingen skattemæssige konsekvenser. Beskatningen finder først sted på det tidspunkt, hvor personen faktisk begynder at trække på kassekreditten. Hvis kreditten er oprettet i eksempelvis juli 2014, og det største trukne beløb udgør kr. i september 2014, skal personen beskattes af kr., selv om der måske kun er trukket kr. den 31. december Udgør det største træk på kreditten i kr., skal personen beskattes af yderligere kr. i Hovedreglen om beskatning ved sikkerhedsstillelse for privat gæld i virksomhedens aktiver gælder for sikkerhedsstillelse, der etableres fra og med den 11. juni Der gælder følgende undtagelser til hovedreglen: 1. Sikkerhedsstillelse, der sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition 2. Sikkerhedsstillelse for gæld i den private del af en blandet ejendom, så længe gælden ikke overstiger værdien af privatboligen. Undtagelsesbestemmelsen om en sædvanlig forretningsmæssig disposition En undtagelsesbestemmelse giver mulighed for, at den selvstændigt erhvervsdrivende kan stille aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, hvis det sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. For at der kan være tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition, skal dispositionen (sikkerhedsstillelsen) tjene et forretningsmæssigt formål for virksomheden under virksomhedsordningen. Eksempelvis kan der være tale om, at en leverandør grundet manglende likviditet ikke kan udføre en ordre, medmindre der stilles sikkerhed over for leverandørens pengeinstitut, så leverandøren får adgang til den nødvendige kapital til at udføre ordren. Undtagelsesbestemmelsen om ejerbolig i blandet ejendom En undtagelsesbestemmelse giver mulighed for, at den selvstændigt erhvervsdrivende kan stille aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for privat gæld svarende til værdien af den del af en blandet benyttet ejendom, der tjener til bolig for ejeren. Den private gæld, der kan stilles sikkerhed for, må ikke overstige ejerboligens ejendomsværdi, eventuelt med tillæg af forbedringer der er foretaget efter den seneste vurdering. Alternativt kan den kontante anskaffelsessum for ejerboligen anvendes.

101 Aktuel skatteret Udligning af negativ indskudskonto ved overdragelse til ægtefælle Det skal ikke være muligt at omgå reglerne om manglende opsparing ved negativ indskudskonto. Der er derfor indsat en værnsregel, der omhandler overdragelse af en ideel andel af en virksomhed eller én af flere virksomheder fra en ægtefælle til den anden. Der kan ikke ske overdragelse af en forholdsmæssig andel af en negativ indskudskonto. Derfor er der stillet krav om udligning inden overdragelsen. Værnsreglen om udligning af negativ indskudskonto gælder for selvangivelser, der indgives den 3. september 2014 eller senere. Omgørelse af dispositioner foretaget i 2013 Den selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at omgøre valg af visse dispositioner i relation til virksomhedsordningen for indkomståret Muligheden gælder kun for personer, der har: En negativ saldo på indskudskontoen primo eller ultimo indkomståret 2014 En eksisterende sikkerhedsstillelse (stillet sikkerhed i virksomhedens aktiver for gæld uden for virksomhedsordningen) den 10. juni Muligheden for omgørelse gælder dog ikke, hvis man er omfattet af bagatelgrænsen på kr. De selvangivne dispositioner der kan omgøres er: Overførsel af finansielle aktiver og passiver og indskud Beløb der er bogført på mellemregningskontoen, kan indskydes på indskudskontoen. Omgørelse af valg skal meddeles SKAT senest den 31. marts Overgangsregel sikkerhedsstillelse etableret senest den 10. juni 2014 Hvis en sikkerhedsstillelse, som er etableret før den 11. juni 2014, fuldt ud er afviklet senest den 31. december 2017, vil det fortsat i være muligt at foretage opsparing af årets overskud. Viser det sig, at sikkerhedsstillelsen ikke fuldt ud er afviklet senest den 31. december 2017, vil et opsparet overskud foretaget i perioden 11. juni december 2017 blive beskattet i indkomståret En eksisterende sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014 kan i perioden frem til og med den 31. december 2017 udskiftes mv. uden skattemæssige konsekvenser, forudsat at den beløbsmæssigt ikke overstiger værdien pr. 10. juni Værdien opgøres som det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse.

102 Aktuel skatteret Bagatelgrænse Hovedreglen er, at der ikke kan foretages opsparing af virksomhedsoverskud, hvis indskudskontoen er negativ enten primo eller ultimo indkomståret. Der er dog fastsat en bagatelgrænse på kr., og hvis indskudskontoen maksimalt udgør denne negative værdi såvel primo som ultimo indkomståret, kan der alligevel foretages opsparing af virksomhedens overskud. Har den selvstændigt erhvervsdrivende en eksisterende sikkerhedsstillelse (virksomhedens aktiver er stillet til sikkerhed for privat gæld) den 11, juni 2014, opgøres bagatelgrænsen som den numeriske værdi af den negative indskudskonto og det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse. Ekstraordinær nulstilling af indskudskonto Ved indtræden i virksomhedsordningen skal der opgøres en indskudskonto. Opgøres denne til et negativt beløb, kan der ske nulstilling, hvis det kan dokumenteres, at der kun er indskudt erhvervsmæssig gæld mv. Måtte man være i den situation, at der ikke er sket nulstilling af indskudskontoen, selv om dette var muligt, kan det nås endnu! En sådan ekstraordinær nulstilling har virkning fra og med primo Er man indtrådt i virksomhedsordningen eksempelvis den 1. januar 2000 med en negativ indskudskonto på 1 mio. kr., kan der nu ske ekstraordinær nulstilling, hvis man kan fremlægge den fornødne dokumentation. Efterfølgende dispositioner i de mellemliggende 13 år påvirker indskudskontoen på normal vis. Anmodning om ekstraordinær nulstilling af indskudskontoen skal indsendes til SKAT senest den 31. marts Forhøjelse af rentekorrektionssatsen Rentekorrektionssatsen og kapitalafkastsatsen er fra og med indkomståret 2015 ikke længere identiske. Rentekorrektionssatsen er 3 procentpoint højere end kapitalafkastsatsen. Er indkomståret 2015 påbegyndt inden den 11. juni 2014, gælder forhøjelsen dog først fra og med indkomståret Del omdannelser Såfremt man foretager eller har foretaget en del omdannelser efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, skal man være opmærksom på, at folketinget ikke har lavet en særordning på dette område. Dette betyder, at en negativ indskudskonto efter en del omdannelsen vil gøre, at personen ikke længere har mulighed for at spare op i virksomheden.

103 Aktuel skatteret Lovforslagets behandling Fremsat den 11/ behandlet i Folketinget den 14/ Henvist til skatteudvalget Betænkning afgivet den 8/ behandlet i Folketinget den 9/ behandlet i Folketinget den 9/9 2014

104 Aktuel skatteret Bekendtgørelser 2014 Skatteministeriet 4.1 Oversigt over bekendtgørelser 2014 Nr. Dato Indhold 1 2/ Bekendtgørelse om afgørelse af visse klager i Skatteankestyrelsen. Bekendtgørelsen træder i kraft den 5/ og har virkning for klager og anmodninger om genoptagelse, som indgives efter bekendtgørelsens ikrafttræden, eller som er indgivet tidligere, og hvorom Landskatteretten før denne dato endnu ikke har truffet afgørelse. For klager og anmodninger om genoptagelse, der er indgivet før bekendtgørelsens ikrafttræden, finder bekendtgørelsen dog kun anvendelse, hvis klage eller anmodning om genoptagelse var omfattet af de typer af sager, der var omfattet af Landsskatterettens bekendtgørelse nr af 14/ om afgørelse af visse klager i Landsskatteretten uden medvirken af ordinære retsmedlemmer / Bekendtgørelse om godkendelse mv. efter ligningslovens 8 A og 12, stk. 3 af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner og religiøse samfund mv. her i landet eller i et andet EU/EØS-land. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1/ og ophæver samtidig bekendtgørelse nr. 837 af 6/ Godkendelser, der er udstedt i henhold til ligningslovens 8 A og 12, stk. 3, inden ikrafttræden af denne bekendtgørelse, tilbagekaldes med virkning fra og med den 1. januar 2015, hvis de godkendte foreninger m.v. ikke inden den 1. oktober 2014 indsender dokumentation til told- og skatteforvaltningen for, at de betingelser i 1, nr. 2 og 3, 2, nr. 2 og 6, stk. 2, der gælder for de enkelte godkendte foreninger m.v. er opfyldt / Bekendtgørelse om frist for klage over omvurdering pr. 1. oktober 2013 af erhvervsejendomme m.v. Bekendtgørelsen omhandler erhvervsejendomme, som skal vurderes i lige år, og som i medfør af vurderingslovens 3 er omvurderet pr. 1/ Fristen for modtagelse af klage over den nævnte omvurdering er den 1/ Bekendtgørelsen træder i kraft den 1/ / Bekendtgørelse om ikrafttræden af 3, nr. 5-10, i lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven (Beskatning af aktionærlån, fortryk og låsning af udvalgte indberetningspligter, bedre forskudsproces m.v.). Bekendtgørelsen træder i kraft den 1/ / Bekendtgørelse om forskellige rentesatser på studiegældsområdet for andet halvår af Bekendtgørelsen træder i kraft den 1/ og ophæver samtidig bekendtgørelse nr af 5/ om forskellige rentesatser på studiegældsområdet for første halvår af / Bekendtgørelse om begrænsning i adgangen for visse skattepligtige til at ændre oplysninger om indkomster og fradrag i selvangivelsen og årsopgørelsen. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1/ og har virkning fra indkomståret 2014 og samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 533 af 22/ om begrænsning i adgangen for visse skattepligtige til at ændre oplysninger om indkomster og fradrag i selvangivelsen og årsopgørelsen / Bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til USA. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1/ / Bekendtgørelse om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1/ med forskellige virkningstidspunkter og ophæver samtidig bekendtgørelse nr. 827 af 26/ om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

105 Aktuel skatteret Nr. Dato Indhold / Bekendtgørelse om oplysninger om udgifter til sagkyndig bistand m.v. ved godtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1/ og virkning for ansøgninger, som indgives til SKAT efter den 1/ og samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 958 af 10. oktober 2005 om oplysninger om udgifter til sagkyndig bistand m.v. ved godtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel / Bekendtgørelse om sambeskatning af selskaber m.v. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1/ og ophæver samtidig bekendtgørelse nr. 996 af 26/ om sambeskatning af selskaber m.v / Bekendtgørelse om oplysningspligter efter fusionsskatteloven Bekendtgørelsen træder i kraft den 1/ og har virkning for skattefri omstruktureringer vedtaget den 1/ og senere / Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for / Bekendtgørelse om registrering af underskud m.v. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1/ / Bekendtgørelse om dokumentation for energiindholdet i gas, som er fremstillet på basis af biomasse, hvoraf der skal betales afgift efter lov om afgift af naturgas og bygas m.v. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1/ / Bekendtgørelse om dokumentation for energiindholdet i gas, som er fremstillet på basis af biomasse, hvoraf der skal betales afgift efter lov om afgift af kvælstofoxider Bekendtgørelsen træder i kraft den 1/

106 Aktuel skatteret Gennemgang af udvalgte bekendtgørelser 2014 Nr. Dato Indhold / Bekendtgørelse om registrering af underskud m.v. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1/ I medfør af 35, stk. 4, i selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 14. november 2012, som ændret ved lov nr. 528 af 28. maj 2014, fastsættes: 1. Skattepligtige selskaber m.v., som fra indkomståret 2014 i henhold til selskabsskattelovens 35, stk. 1 og 2, ønsker resterende fremførselsberettigede underskud anvendt ved indkomstopgørelsen, skal i perioden fra og med den 1. oktober 2014 til og med den 1. august 2015 til SKAT indberette de oplysninger, som følger af stk. 2 og 3. Stk. 2. Indberetningen skal indeholde en specifikation af restunderskuddet for indkomstårene for hvert selskab fordelt på indkomstår og/eller delperiode. Stk. 3. For skattefrie omstruktureringer, der er vedtaget indtil indberetningstidspunktet, og som har betydning for anvendelsen af de indberettede underskud, skal indberetningen indeholde følgende specifikationer: 1) Hvilken type skattefri omstrukturering, der er gennemført, 2) den skattemæssige virkningsdato for den skattefri omstrukturering, 3) hvilke selskaber m.v., der er henholdsvis indskydende og modtagende, 4) restunderskud, som enten er opgjort i kr. eller angivet i procent, der er overført fra det indskydende selskab til det modtagende selskab, og 5) hvilke sambeskattede datterselskaber, der overgår fra det eller de indskydende selskaber til det eller de modtagende selskaber i forbindelse med den skattefri omstrukturering. Stk. 4. Administrationsselskabet skal indberette restunderskud for de selskaber m.v., som var omfattet af sambeskatningskredsen pr. 1. oktober Oplysningerne efter 1 skal indberettes digitalt ved brug af TastSelv Selskabsskat. 3. SKAT kan, hvis der foreligger særlige omstændigheder, se bort fra en overskridelse af fristen for indberetningen, jf Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober Skatteministeriet, den 26. september 2014 Benny Engelbrecht / Lise Bo Nielsen

107 Aktuel skatteret Afgørelser m.v. 5.1 Domme, kendelser og afgørelser med SKM reference Omfatter afgørelser m.v. offentliggjort på SKAT s hjemmeside fra 1/1 til 31/ med henvisninger til Tidsskrift for Skatter og Afgifter. SKM VLR TfS Straffesag momssvig nægtelse af registrering virksomhedsdrift sagsbehandlingstid Lovhenvisning: ML 81 SKM SR TfS Arbejdsgivers betaling for medarbejders operation Lovhenvisning: LL 16, LL 30; SL 6 (øjenoperation ansat) Skatterådet kunne ikke bekræfte, at arbejdsgiver kan betale for den ansattes øjenoperation uden skattemæssige konsekvenser for den ansatte. Skatterådet kunne bekræfte, at arbejdsgiver har skattemæssigt fradrag for udgiften til øjenoperationen, hvis udgiften betales af arbejdsgiver. SKM SR TfS Køb og salg af fast ejendom helårsbolig anvendt som sommerbolig administrativ praksis arv Lovhenvisning: EBL 8 Skatterådet bekræftede, at en fortjeneste ved salg af en andel af en helårsejendom kunne ske skattefrit efter administrativ praksis for salg af en helårsbolig anvendt som sommerbolig. Spørger havde erhvervet ejendommen ved arv. SKM LSR TfS Lønindeholdelse klage over gebyr spørgsmål om Landsskatterettens kompetence Lovhenvisning: Inddrivelsesloven 17, stk. 1, 1. punktum, Inddrivelsesloven 18, stk. 1, 1. punktum

108 Aktuel skatteret SKM SR TfS Elafgifter fordeling og opgørelse af elforbrug på campingplads med Put & Take lystfiskeri Lovhenvisning: Elafgiftsloven 1, Elafgiftsloven 6, stk. 2, Elafgiftsloven 11, stk. 1; CO2afgiftsloven 1, stk. 1, CO2afgiftsloven 2, stk. 2, CO2afgiftsloven 9, stk. 1 SKM SR TfS Nedsat elvarmesats i en elopvarmet helårsbolig med installeret solcelleanlæg Lovhenvisning: Elafgiftsloven 6, stk. 1 SKM SR TfS Nedsat elvarmesats i en elopvarmet helårsbolig med installeret solcelleanlæg under årlig nettoafregning Lovhenvisning: Elafgiftsloven 6, stk. 1 Skatterådet bekræfter, at elforbrug, som produceres på en elopvarmet helårsboligs eget solcelleanlæg medregnes i de kwh, som fremgår af elafgiftslovens 6, stk. 1, om nedsat elvarmesats for forbrug, der overstiger kwh pr. år, forudsat at solcelleanlægget er omfattet af årsnettoafregning. SKM SR TfS Likvidationsudlodning salg af datterselskabs- eller koncernselskabsaktier udbytte eller aktieavance Lovhenvisning: LL 16 A. stk. 3, nr. 1, litra d) A A/S og B A/S er begge selskaber under likvidation, og begge ejes 100 af samme I/S i likvidation. Indtil sommeren 2012 var B A/S ejet 100 pct. af A A/S, men i sommeren 2012 blev B A/S overdraget til samme I/S, som ejede A A/S. Skatterådet bekræfter, at likvidationsprovenu fra de to A/S'er, som tilfalder interessenter i I/S'et, som anses for at eje skattefrie porteføljeaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens 4 C, ikke er omfattet af ligningslovens 16 A, stk. 3, nr. 1, litra d), og derfor skal likvidationsudlodningen fra de to selskaber beskattes som aktieavance. Der blev lagt vægt på, at B A/S på overdragelsestidspunktet udgjorde mindre end 50 pct. af aktiverne i A A/S.

109 Aktuel skatteret SKM SR TfS Personalegoder fri telefon fri computer ipad/tablets fri datakommunikationsforbindelse Lovhenvisning: LL 16, stk. 12, LL 16, stk. 13 Skatterådet kan bekræfte, at en arbejdsgiverbetalt ipad/tablet, der er stillet til rådighed på baggrund af et arbejdsmæssigt behov i skattemæssig henseende kan anses skattefri, uanset at ipad/tablet'en også kan anvendes til telefoni og gå på internettet. Skatterådet bekræfter videre, at skattefriheden også gælder når internetadgangen etableres i form af arbejdsgiverbetalt SIM-kort, arbejdsgiverbetalt mobilt bredbånd, arbejdsgiverbetalt ADSL eller medarbejdernes egne forbindelser. Skatterådet finder dog, at såfremt der er tale om arbejdsgiverbetalt SIM-kort, der tillige kan anvendes til privat telefoni i medarbejdernes egne mobiltelefoner, vil SIM-kortet skulle beskattes som fri telefon. Dette gælder imidlertid ikke, såfremt medarbejderne underskriver en tro- og loveerklæring på, at SIM-kortet alene anvendes til erhvervsmæssige opkald, bortset fra enkeltstående private opkald, og at arbejdsgiveren fører kontrol hermed. Skatterådet bekræfter videre, at arbejdsgiverbetalt datakommunikationsforbindelse ikke beskattes, når der er i en konkret situation er adgang til samme funktioner og dokumenter som på arbejdspladsen. Skatterådet finder dog, at såfremt medarbejderne alene vil kunne anvende deres tablets med allerede downloadet materiale og derudover kun har adgang til deres arbejdsmail og kalender, gælder skattefriheden ikke. Skatterådet kan derudover bekræfte, at en arbejdsgiverbetalt tablet, der alene anvendes på arbejdspladsen, til møder ude i byen og på tjenesterejser og ikke tages med hjem ikke er skattepligtig. SKM SR TfS Kvalifikation af belgisk SCS (société en commandite simple) hybride selskaber creditlempelse danske kommanditisters fradragskonto Lovhenvisning: SEL 1, stk. 1, nr. 2; LL 33 Skatterådet bekræfter, at et belgisk "partnership limited by garantee" (SCS) er transparent i skattemæssig forstand. Skatterådet bekræfter desuden, at Danmark i forhold til de danske investorer, som investerer igennem et kommanditselskab, vil indrømme creditlempelse for den i Belgien betalte selskabsskat, men kan ikke bekræfte, at Danmark vil indrømme creditlempelse for de i Belgien indeholdte kildeskatter. Endelig bekræfter Skatterådet, at fradragskontoen for de danske kommanditister kan opgøres som beskrevet, samt at der ikke vil ske begrænsninger i fradragskontoen for de danske kommanditister, såfremt det belgiske SCS stiftes med en stamkapital som beskrevet.

110 Aktuel skatteret SKM SR TfS Binære optioner kursgevinstlovens 29, stk. 1 finansiel kontrakt Lovhenvisning: KGL 29, stk. 1, KGL 32, KGL 33 Skatterådet bekræfter, at gevinst/tab på binære optioner er omfattet af kursgevinstlovens 29, stk. 1. Tab er omfattet af tabsbegrænsningsreglen i kursgevinstlovens 32 og gevinst/tab skal opgøres efter lagerprincippet i kursgevinstlovens 33. Spørger driver ikke næring. Gevinst /tab skal indgå i kapitalindkomsten. SKM LSR TfS Beskatning af kautionspræmier Lovhenvisning: Forvaltningsloven 7, KGL 13, KGL 14, KGL 17, KGL 20; SFL 29; SL 4 (kautionspræmie), SL 6 (kautionspræmie) En klager havde mod kautionspræmier kautioneret for selskaber, som klageren selv havde drevet og direkte eller indirekte været medejer af. Det kunne ikke anses, at han havde drevet næring med finansiel virksomhed i personligt regi. Kautionspræmierne var skattepligtige på tidspunktet, hvor der var erhvervet ret til indtægterne. Tab på kautionspræmierne var ikke fradragsberettigede efter kursgevinstlovens 17. SKM SR TfS Kvalifikation af russisk ejendomsfond, territorialprincippet og skattefri udbytte Lovhenvisning: SEL 8, stk. 2; SFL 24, stk. 2 Skatterådet bekræfter, at den russiske fond, C, efter dansk ret betragtes som en skattemæssig transparent enhed på baggrund af en samlet konkret vurdering. Der lægges vægt på, at de månedlige nettoresultater udbetales direkte til unitholderne uden formelle godkendelsesprocesser, samt strukturen omkring C, som er uden selvstændige vedtægter og et selvstændigt ledelsesorgan. Endvidere bekræfter Skatterådet, at den russiske fond, C, ikke er skattepligtig til Danmark af indkomst fra udenlandske faste ejendomme samt ejendomsavance, og skal derfor ikke medtages ved opgørelsen af den danske skattepligtige indkomst i henhold til selskabsskattelovens 8, stk. 2. Skatterådet kan ikke bekræfte, at det cypriotiske selskab, A Limited, ikke vil være begrænset skattepligtig af fremtidige udbytteudlodninger fra det danske selskab, B ApS, efter selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra C. Skatterådet afviser spørgsmål 3 i medfør af skatteforvaltningslovens 24, stk. 2, idet der er tale om en disposition vedrørende udbytteudlodning, der ikke er transaktionsbestemt, men derimod kendetegnet ved at fremtidige forhold, hvor det ikke for nuværende er muligt at fastlægge, hvem der kan disponere, og hvem slutmodtageren er.

111 Aktuel skatteret SKM SR TfS Anpartshaverlån administrationsselskabs lån til kommanditselskaber Lovhenvisning: LL 2, LL 16 E Skatterådet kan ikke bekræfte, at lån der ydes fra A ApS til kommanditselskaberne samt til A I/S til brug for driften af kommanditselskaberne/interessentskabet ikke er skattepligtige for A og B i henhold til ligningslovens 16 E, stk.1. Skatterådet kan heller ikke bekræfte, at lån der på samme måde på et senere tidspunkt måtte ydes til brug for etablering og/eller drift af nye kommanditselskaber, hvori A og B helt eller delvist vil eje kommanditanparter, tilsvarende ikke vil være skattepligtige for A og B i henhold til ligningslovens 16 E, stk.1. De lån, der opstår ved, at A ApS videresælger varer på sædvanlige kreditvilkår til kommanditselskaberne, vil dog ikke være skattepligtige efter LL 16 E. SKM SR TfS Anpartshaverlån selskabs lån til kommanditselskab Lovhenvisning: LL 2, LL 16 E Skatterådet kan ikke bekræfte, at det af A helejede anpartsselskab A ApS kan erhverve en andel af et tilgodehavende hos B K/S uden at forholdet vil blive anset for omfattet af Ligningslovens 16 E. SKM SR TfS Anpartshaverlån selskabs lån til virksomhedsskatteordning Lovhenvisning: LL 2, LL 16 E Skatterådet afviser at svare på, om det vil blive betragtet som et ulovligt anpartshaverlån, såfremt A ApS låner kr til B s virksomhedsskatteordning til delvis finansiering af erhvervsejendommen, hvor driftsselskabet C ApS skal være lejer. Skatterådet kan bekræfte, at lånet vil medføre beskatning hos A og/eller B. SKM SR TfS Aktionærlån hævning af et beløb større end det på generalforsamlingen vedtagne udbytte Lovhenvisning: LL 2, LL 16 E Skatterådet fandt ikke, at eneaktionærens hævning af et beløb større end det på generalforsamlingen vedtagne udbytte var en ren fejlekspedition. Skatterådet fandt heller ikke, at beløbet kunne anses for et lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Beløbet var derfor omfattet af ligningslovens 16 E og dermed skattepligtigt.

112 Aktuel skatteret SKM SR TfS Selskabs flytning af hjemsted ikke indeholdelse af kildeskat eller begrænset skattepligt af "likvidationsprovenu" Lovhenvisning: SEL 1, SEL 2, stk. 1, litra c; LL 16 A, stk. 2, LL 16 A, stk. 3, nr. 1, litra b) A A/S er ejet med 59,0625 % af A Ltd., Cypern. Derudover er der en række mindre aktionærer i selskabet. A A/S er under omdannelse til et SE-selskab. A SE påtænker at flytte sin ledelse og sit hjemsted fra Danmark til Malta. Aktionæroverenskomsten i A A/S fastsætter, at visse beslutninger kræver flertalsafgørelser med mindst 75 % af aktiekapitalen. Skatterådet bekræfter, at A SE's danske skattepligt ophører på tidspunktet for flytningen af ledelsen og selskabets hjemsted fra Danmark til Malta. Skatterådet bekræfter også, at A SE skattemæssigt vil blive anset for at være likvideret, hvis A SE's skattepligt til Danmark ophører. Herudover bekræfter Skatterådet, at aktionæroverenskomsten for A A/S ikke anses for at give aktionærerne en samlet bestemmende indflydelse i A A/S. Skatterådet bekræfter endvidere, at A SE ikke skal indeholde skat af likvidationsprovenu ved selskabets likvidation. Endelig bekræfter Skatterådet, at A Limited, Cypern, eller andre af aktionærerne over A Ltd., og de øvrige aktionærer i A SE ikke er begrænset skattepligtige til Danmark af likvidationsprovenuet fra A SE. SKM SR TfS Udbetalinger fra aldersforsikring Lovhenvisning: PBL 25, PBL 25 A, PBL 28, PBL 29 A, PBL 41 A, PBL 46, PABL 4 a Skatterådet kunne bekræfte, at et medlem af pensionskassen, der efter 1. januar 2013 opretter en aldersforsikring, ved efterfølgende udbetaling på grund af opnået efterlønsalder, varig invaliditet eller død, kan få udbetalt forsikringssummen tillagt en forholdsmæssig andel af egenkapitalen i pensionskassen uden PBL-afgift. Endvidere bekræftede Skatterådet, at ved en ophævelse i utide kan medlemmet få udbetalt forsikringen tillagt en forholdsmæssig andel af egenkapitalen i pensionskassen med 20 % afgift. Skatterådet bekræftede også, at et medlem af pensionskassen, der efter 1. januar 2013 konverterer en kapitalpension eller en supplerende engangsydelse til en aldersforsikring, ved efterfølgende udbetaling på grund af opnået efterlønsalder, varig invaliditet eller død, kan få udbetalt forsikringssummen tillagt en forholdsmæssig andel af egenkapitalen i pensionskassen uden afgift forudsat at pensionskassen på konverteringstidspunktet svarer en konverteringsafgift af kollektivt bonuspotentiale, de kollektive særlige bonushensættelser og akkumulerede værdireguleringer. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at udbetalinger fra egenkapitalen i en tværgående pensionskasse direkte til medlemmerne uden om depoterne, fragår i det individuelle beskatningsgrundlag efter pensionsafkastbeskatningslovens 4a, stk. 2.

113 Aktuel skatteret SKM SR TfS Ejendomsvurdering ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2006 den omberegnede grundværdi ansat for højt Lovhenvisning: SFL 33, stk. 3, VUR 33, stk. 18 SKM SR TfS Ejendomsvurdering ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingerne pr. 1. oktober 2004 og 1. oktober 2006 den dækningsafgiftspligtige forskelsværdi bortfalder Lovhenvisning: SFL 33, stk. 3, VUR 33, stk. 2 SKM SR TfS Ejendomsvurdering ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2003 den omberegnede grundværdi ansat for højt Lovhenvisning: SFL 33, stk. 3, VUR 33, stk. 18 SKM SR TfS Ejendomsvurdering ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingerne pr. 1. oktober 2005 og 1. oktober 2006 som følge af forkert vurderingsgrundlag med konsekvens for den omberegnede grundværdi Lovhenvisning: SFL 33, stk. 3, VUR 6, VUR 9, VUR 10, VUR 13 SKM SR TfS Ejendomsvurdering ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingerne pr. 1. oktober 2005 og pr. 1. oktober 2006 ejendomsværdien ansat for højt Lovhenvisning: SFL 33, stk. 3, VUR 6, VUR 9

114 Aktuel skatteret SKM SR TfS Ejendomsvurdering ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2007 ejendomsværdien samt de omberegnede ejendomsværdier i og 2002niveau er ansat for højt Lovhenvisning: SFL 33, stk. 3, VUR 6, VUR 9, VUR 10, VUR 33, stk. 12 SKM SR TfS Ejendomsvurdering ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingerne pr. 1. oktober 2003 pr. 1. oktober 2005 ejendomsværdien og grundværdien er ansat for højt Lovhenvisning: SFL 33, stk. 3, VUR 6, VUR 9, VUR 10, VUR 13 SKM SR TfS Ejendomsvurdering ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingerne pr. 1. oktober 2004 ejendomsværdien og grundværdien er ansat for højt Lovhenvisning: SFL 33, stk. 3, SFL 33, stk. 4; VUR 6, VUR 9, VUR 13 SKM SR TfS Kvalifikation af LLC registreret i Delaware USA Lovhenvisning: SEL 1, stk. 1, nr. 2, SEL 1, stk. 1, nr. 6 Skatterådet bekræfter, at det i Delaware, USA, registreret LLC efter danske skatteregler er en skattemæssig transparent enhed. SKM BR TfS Anket til landsretten Maskeret udlodning private udgifter ansættelsesfrist begrundelse Lovhenvisning: LL 16 A, stk. 1 Sagsøgeren var i de omtvistede indkomstår eneanpartshaver i en tømrer- og snedkervirksomhed. SKAT blev ved en kontrol i virksomheden opmærksom på, at selskabet havde afholdt en række af sagsøgerens private udgifter. For så vidt angik indkomståret 2005 bestred sagsøgeren ikke, at han med rette var blevet udlodningsbeskattet med kr ,- svarende til hans selskabs afholdelse af udgifter til vinduer til hans private bopæl. Derimod gjorde han gældende, at ansættelsen var foretaget for sent, og at den var ugyldig som følge af manglende begrundelse.

115 Aktuel skatteret Retten fandt ikke, at forholdet var omfattet af den forlængede ligningsfrist i ligningslovens 26, stk. 5. Derimod fandt retten, at sagsøgeren havde handlet groft uagtsomt, og at betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse i skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 5 dermed var opfyldt. Til trods for, at der ikke var henvist til denne bestemmelse i SKATs afgørelse, fandt retten, at SKATs begrundelse i sagsfremstillingen angav de relevante lovbestemmelser og de hovedhensyn, der havde ført til sagens afgørelse. SKATs afgørelse led dermed ikke af begrundelsesmangler. For så vidt angik indkomstårene 2006 og 2008 fastslog retten, at sagsøgeren med rette var blevet udlodningsbeskattet af manglende fakturering af svendearbejde på hans private bopæl og manglende fakturering af arkitekt- og arbejdsudgifter vedrørende hans ægtefælles sommerhus. Se Styresignalet i SKM SKAT TfS om beskrivelsen af dommen i Den juridiske Vejledning. SKM SR TfS Bil med hvide nummerplader udelukkende privat benyttet solcellevirksomhed virksomhedsordningen Lovhenvisning: AL 11; VSL 1, stk. 3; LL 16, stk. 4; SL 6 (biludgifter) Skatterådet kan ikke bekræfte, at en bil på hvide plader kan indgå i en solcellevirksomhed, der anvender virksomhedsskatteordningen, idet bilen udelukkende anses for privat anvendt. SKM SR TfS Halskar scanning skattepligt Lovhenvisning: LL 16 Skatterådet kunne ikke bekræfte, at A A/S kan tilbyde alle sine medarbejdere en skattefri halskar scanning. Skatterådet lægger vægt på, at halskar scanning har til formål at fastslå hvorvidt den pågældende medarbejder lider af behandlingskrævende forkalkning af halspulsårene. Dette indebærer, at der er tale om en egentlig diagnosticering af en sygdom og ikke om en undersøgelse af overordnet og generel karakter, der kan betragtes som sundhedstjek. SKM SR TfS Svenske kapitalforsikringer lagerprincip lempelse Lovhenvisning: PBL 4, stk. 2, PBL 53 A; PABL 3, PABL 4, PABL 5; LL 33; DBO Norden Skatterådet bekræfter, at selskabets investeringer i svenske kapitalforsikringer kan beskattes efter lagermetoden, men bemærker dog, at beskatningen skal ske efter pensions

116 Aktuel skatteret beskatningslovens 53 A, hvorefter der er valgfrihed mellem to metoder. Enten skal der vælges beskatning af afkastet efter pensionsafkastbeskatningslovens 3-5, eller der skal vælges beskatning på baggrund af tilvæksten i kapitalforsikringernes værdi fra primo til ultimo. Valget af opgørelsesmetode er bindende for de efterfølgende år. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der ved selskabets skatteberegning kan opnås lempelse for betalt 'Avkastningsskatt' i Sverige, der er en årlig flad skat på ca. 0,5 % af kapitalforsikringernes værdi. SKM SR TfS Skattepligt ved ejerlejlighedsforenings opsætning af solcelleanlæg Lovhenvisning: SEL 1, stk. 1, nr. 6; LL 8 P Spørger, der er en ejerlejlighedsforening, påtænker at opsætte et solcelleanlæg, der delvis kan dække elforbruget på foreningens fællesarealer. Skatterådet kan bekræfte, at det ikke er ejerlejlighedsforeningen, der bliver skattepligtig af eventuel salg af el til elnettet. Skatterådet kan derfor bekræfte, at det er de enkelte ejere af ejerlejlighederne, der bliver skattepligtige af eventuelle indtægter ved salg af el, og at disse kan vælge beskatning efter ligningsloven 8 P. SKM SR TfS Påtænkt selskab anset for et investeringsselskab, omfattet af ABL 19 udbytte anset for omfattet af artikel 10 i DBO mellem Danmark og Tyskland Lovhenvisning: ABL 19, stk. 1, ABL 19, stk. 2, ABL 19, stk. 3, ABL 19, stk. 4, ABL 19, stk. 5; DBO Danmark Tyskland, artikel 4, DBO Danmark Tyskland, artikel 10 Et påtænkt selskab blev anset for et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens 19, stk. 2, nr. 2. Udbytte fra investeringsselskabet blev anset for udbytte, omfattet af artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland. SKM SR TfS Rejsereglerne fradrag for småfornødenheder arbejde på mobil borerig Lovhenvisning: LL 9 A Skatterådet bekræfter at spørger kan foretage fradrag for småfornødenheder efter rejsereglerne ved arbejde om bord på en mobil borerig der ikke er fast forankret i undergrunden jf. LL 9 A, stk. 7 og at fradragsmuligheden, hvor standardsatsen for kost anvendes, ikke ophører efter 12 måneder jf. LL 9 A, stk. 5, 3. pkt.

117 Aktuel skatteret SKM HR TfS Spiritussalg i Danmark svenske momsregistrerede virksomheder ledsagedokumenter til spiritusvarer Lovhenvisning: Cirkulationsdirektivet artikel 7, stk. 3 (dagældende), Cirkulationsdirektivet artikel 7, stk. 5 (dagældende); Spiritusafgiftsloven 20, stk. 4, Spiritusafgiftsloven 20, stk. 5 SKM SR TfS Afgift af overskudsvarme Lovhenvisning: Gasafgiftsloven 10, stk. 9 SKM SR TfS Skattepligt tilflytning Lovhenvisning: KSL 1, stk. 1, nr. 1, KSL 7, stk. 1 Skatterådet kan bekræfte, at spørger bliver omfattet af fuld skattepligt til Danmark som følge af, at spørger anskaffer en bolig og tager fast arbejde i Danmark. Skatterådet kan ligeledes bekræfte, at spørgers ægtefælle bliver omfattet af fuld skattepligt til Danmark, når ægtefællen har bolig til rådighed og udfører arbejde i Danmark SKM SR TfS Fast driftssted virksomhed udøvet gennem kontorlokaler Lovhenvisning: SEL 2, stk. 1, litra a; KSL 2, stk. 1, nr. 1, KSL 9, nr. 2; DBO Norden, artikel 5, DBO Norden, artikel 15 Skatterådet finder, at A AB (spørger) har fast driftssted i Danmark, jf. selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra a og DBO Norden, artikel 5. Spørger har rådighed over kontorlokaler. Som følge af kontorlokalernes anvendelse, anses disse for at udgøre et fast forretningssted gennem hvilket, spørger anses for at udøve sin forretningsvirksomhed. Skatterådet finder endvidere, at det svenske monteringspersonale, som arbejder på danske byggeprojekter for spørger er begrænset skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens 2, stk. 1, nr.1 og stk. 9, nr. 2, da spørger har fast driftssted i Danmark. Danmark har ret til at beskatte det svenske monteringspersonales lønindkomst for arbejde udført i Danmark for det faste driftssted, jf. artikel 15.

118 Aktuel skatteret SKM SR TfS Arbejdsudleje tandkirurgiydelser integreret i spørgers tandlægevirksomhed Lovhenvisning: KSL 2, stk. 1, nr. 3 Skatterådet finder, at der foreligger arbejdsudleje ved A Kliniks (spørger) køb af tandkirurgiydelser hos den udenlandske tandlægepraksis, Klinik F. Kirurgiydelserne udføres af personen E, der formelt er ansat hos Klinik F. Som sagen er oplyst, er det Skatterådets opfattelse, at Klinik F leverer ydelser, der indgår som en del af spørgers kerneydelser med at udbyde og udføre tandkirurgiydelser for sine patienter. For at spørger kan opfylde sine patientaftaler, der indebærer tandkirurgi, benytter spørger bl.a. arbejdsydelser leveret af E fra Klinik F. Spørger udøver på denne måde reelt sin virksomhed inden for tandkirurgi via arbejdskraft fra bl.a. Klinik F. Skatterådet henser endvidere til, at det er spørger, der står med ansvaret for eventuelle fejlbehandlinger. Derved udgør Klinik F's levering af arbejdskraft til tandkirurgi en integreret del af spørgers virksomhed. Endvidere finder Skatterådet, at tandkirurgi ikke er udskilt fra spørgers ydelser og dermed ikke outsourcet. Dette begrundes med, at spørger leverer ydelser inden for bl.a. tandkirurgi, at spørger løbende skaffer kunderne, at arbejdet udføres i spørgers lokaler, at spørger udsender opkrævning og modtager betaling fra sine kunder og at spørger hæfter i tilfælde af fejlbehandlinger. SKM BR TfS Moms skrotning af biler Lovhenvisning: ML 4, stk. 1 SKM SR TfS Arbejdsudleje outsourcing af el-installationsopgaver Lovhenvisning: KSL 2, stk. 1, nr. 3 Skatterådet kan ikke bekræfte, at der ikke er tale om arbejdsudleje omfattet af KSL 2, stk. 1, nr. 3, når spørger udfører el-montage for et dansk el-installatørfirma. Dette er begrundet i, at spørgers ansatte udfører arbejde, der anses for integreret i det danske elinstallatørfirma. Arbejdet er en del af det danske el-installatørfirmas forretningsområde, og det danske firma forestår selv projektering, materialelogistik, kvalitetssikring og efterfølgende service og vedligeholdelse af installationerne. Det skal endvidere bemærkes, at Skatterådet ikke finder, at der i den konkrete sag er sket outsourcing på mere permanent basis i relation til arbejdsudlejereglerne, da opgaverne lægges ud til andre virksomheder, herunder til spørgers virksomhed, fra projekt til projekt i det omfang det danske firma ikke selv ønsker at udføre opgaverne. Der foreligger heller ikke outsourcing på mere permanent basis hvis det danske firma vælger at udlægge al elmontage-arbejde på licitationsprojekter til spørgers virksomhed, da Skatterådet ikke an

119 Aktuel skatteret ser opgaven for tilstrækkeligt udskilt af den danske virksomhed, og da spørgers leverance består i al væsentlighed af levering af arbejdskraft. Som følge af de foreliggende oplysninger om spørgers drifts- og ledelsesforhold bemærker Skatterådet i den konkrete sag, at arbejdsudlejereglerne ikke finder anvendelse, hvis spørger har fast driftssted eller ledelsens sæde i Danmark. SKM VLR TfS Affalds- og råstofafgiftsloven Lovhenvisning: Affald- og råstofafgiftsloven 9, stk. 1, Affald- og råstofafgiftsloven 11, stk. 1 SKM VLR TfS Smøre- og hydraulikolieafgift opkrævet i strid med EU-retten tilbagesøgningsret overvæltning erstatningskrav Lovhenvisning: Mineralolieafgiftsloven 1 (dagældende) SKM SR TfS Sundhedstjek udvidelse af spørgeskemaet med nye emner Lovhenvisning: LL 16, stk. 3 Skatterådet kunne bekræfte, at medarbejdere ikke bliver beskattet af den nye variant A af arbejdsgiverbetalt sundhedstjek, idet Skatterådet er af den opfattelse, at udvidelse af spørgeskemaet med de nye emner eller vejledning vedrørende bevægeapparats- og stressrelaterede problemer ikke indebærer, at sundhedstjekket får karakter af en egentlig helbredsundersøgelse. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at medarbejdere ikke bliver beskattet af den nye variant B af arbejdsgiverbetalt sundhedstjek, da de foreslående ændringer ikke indebærer, at undersøgelsen ændrer sin karakter af sundhedstjek. SKM SKAT TfS Fritagelse for beskatning af dødsboer, hvor der er en længstlevende ægtefælle, hvor der skiftes efterfølgende i den længstlevendes levende live eller ved den længstlevende ægtefælles død beløbsgrænse boslod genoptagelse styresignal Lovhenvisning: DBSL 6, stk. 1 Beløbsgrænse for skattefritagelse ved skifte af uskiftet bo i længstlevende ægtefælles levende live eller ved dennes død.

120 Aktuel skatteret Anmodning om genoptagelse skal fremsættes inden 6 måneder fra tidspunktet for offentliggørelsen af styresignalet på SKATs hjemmeside [dvs. inden den 17/7 2014]. En genoptagelse forudsætter, at boet er søgt genoptaget i skifteretten, og at skifteretten har imødekommet ansøgningen. SKM LSR TfS Hvorvidt et beløb betalt som erstatning for mistet ret til præmiefritagelse er skattepligtig Lovhenvisning: PBL 2, PBL 8, PBL 18, PBL 19, PBL 20 Ved erstatning for mistet forsikringsdækning, er erstatning for mistet ret til præmiefritagelse for en del anset skattefri. SKM LSR TfS Fradrag af renteudgifter vedrørende ejendom ejet i sameje Lovhenvisning: Gældsbrevsloven 2; SL 6, litra e; KSL 24 A Der kunne for klageren kun godkendes fradrag for halvdelen af renteudgifterne vedrørende en fast ejendom, som klageren ejede i sameje med sin tidligere ægtefælle. SKM SKAT TfS Praksisændring investeringsforeninger omfattet af momsfritagelsen i momslovens 13, stk. 1, nr. 11, litra f styresignal Lovhenvisning: ML 13, stk. 1, nr. 11, litra f Ophævet SKM SKAT TfS SKM SR TfS Salg af fast ejendom ikke momspligtig Lovhenvisning: ML 3, stk. 1, ML 13, stk. 1, nr. 9 Skatterådet kan bekræfte, at salgssummen ikke skal tillægges moms ved salg af ejendommen XX til spørgers datter indenfor de næste 5 år fra det bindende svar.

121 Aktuel skatteret SKM SKAT TfS Skattefri aktieombytning af aktier i Trifork A/S med aktier i Trifork Holding AG Lovhenvisning: ABL 36 SKAT har givet tilladelse til skattefri aktieombytning af aktier i Trifork A/S med aktier i Trifork Holding AG, som har hjemsted i Schweiz. Selskabet stiftes i forbindelse med ombytningen. Tilladelsen er generel og kan benyttes af alle aktionærer, der er fuldt skattepligtige til Danmark. Der var ikke grundlag for at frafalde det sædvanlige 3 års anmeldelsesvilkår, idet der er aktionærer, som får reel indflydelse og under alle omstændigheder tilstrækkelig indflydelse i det modtagende selskab til, at anmeldelsesvilkåret ikke kan frafaldes. SKM LSR TfS Ejendomsavancebeskatning overdragelse af en anpart af en blandet benyttet ejendom Lovhenvisning: EBL 8, stk. 3, EBL 8, stk. 9; Ejerlejlighedsloven 1, Ejerlejlighedsloven 4; Tinglysningsloven 10 Ved overdragelse af en andel af en blandet benyttet ejendom skulle en forholdsmæssig del af den fortjeneste, der kunne henføres til den erhvervsmæssigt benyttede del af ejendommen, beskattes efter EBL 9. SKM LSR TfS Fiksering af yderligere renter på koncerninterne placeringer via cash pool ordninger Lovhenvisning: LL 2, SKL 3 B, SKL 5 SKATs fiksering af yderligere renteindtægter på koncerninterne placeringer ved cash poolordninger, blev tiltrådt med en mindre korrektion. SKM LSR TfS Beskatning af maskeret udlodning fra selskab Lovhenvisning: LL 16 A, stk. 1, LL 16 A, stk. 2; PSL 4 a, stk. 1, nr. 1 Et ulovligt aktionærlån blev anset for maskeret udbytte. SKM SR TfS Momsgrundlaget ved diskretionær porteføljepleje Lovhenvisning: ML 13, stk. 1, nr. 11, litra e), ML 27, stk. 1

122 Aktuel skatteret SKM SR TfS Momsfritagelse ved overdragelse af udlån Lovhenvisning: ML 13, stk. 1, nr. 11, litra c) SKM BR TfS Ejendomsvurdering - grundværdi - beskaffenhed jordbund - opgørelse af sagsomkostninger Lovhenvisning: VUR 13 SKM ØLR TfS Konkurs selvstændig konkursbehandling af interessentskab konkursværneting særlige omstændigheder Lovhenvisning: Konkursloven 3 I sagen havde SKAT indgivet konkursbegæring mod et interessentskab alene. Interessentskabet bestod af to fysiske personer, som begge var registreret som udrejst af Danmark. Interessenterne havde til folkeregistreret alene angivet en postboksadresse i USA, og skattemyndighederne var ikke bekendt med interessenternes faktiske bopæl. Interessenterne havde således ikke konkursværneting i Danmark i medfør af konkurslovens 3, og der blev derfor alene indgivet konkursbegæring mod interessentskabet. Der havde under sagen været kontakt med mindst en af interessenterne via . Interessenterne undlod imidlertid at besvare flere opfordringer til at oplyse om deres bopælsmæssige og økonomiske forhold. Sø- og Handelsrettens skifteafdeling afviste SKATs konkursbegæring, idet skifteretten bemærkede, at interessentskabet ikke kunne tages under konkursbehandling, da interessenterne ikke allerede var eller senest samtidigt med behandlingen af konkursbegæringen over interessentskabet blev taget under konkursbehandling. Østre Landsret ophævede skifterettens kendelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Landsretten fandt, at der konkret forelå sådanne særlige omstændigheder, at udgangspunktet om, at der ikke kan afsiges konkursdekret over et interessentskab, medmindre samtlige interessenter er under konkursbehandling, måtte fraviges. SKM LSR TfS Afskrivning som driftsmidler eller som bygninger Lovhenvisning: SFL 26, stk. 3 Et selskabs pavillonmoduler kunne afskrives som driftsmidler.

123 Aktuel skatteret SKM BR TfS Anket til landsretten SKM ØLR TfS 2014.xxx Husbåd udlejning arbejdstidskrav Lovhenvisning: PSL 4, stk. 1, nr. 12 Spørgsmålet i sagen var, hvorvidt sagsøgerens udlejning af 3 husbåde til ferieboliger var omfattet af personskattelovens 4, stk. 1, nr. 12 (nugældende nr. 11), som omhandler "indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe uanset antal ejere, når den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang". Konsekvensen heraf vil være, at indkomsten anses for kapitalindkomst, og at underskud ved udlejning af husbådene alene kan fremføres til modregning i positiv skattepligtig indkomst i senere år fra samme virksomhed. Sagsøgeren gjorde gældende, at indkomsten fra udlejning af de 3 husbåde ikke var omfattet af bestemmelsen. Sagsøgeren gjorde herved for det første gældende, at husbådene ikke skulle anses for "skibe", men derimod fast ejendom. Sagsøgeren henviste herved til, at EU-domstolen i en dom afsagt den 15. november 2012 (C-532/11) fastslog, at udlejning af en husbåd beliggende i Tyskland udgjorde udlejning af fast ejendom i momsmæssig henseende, jf. herved SKATs styresignal (SKM SKAT). Retten fandt, at der ikke ved EU-domstolens dom var fremkommet et sådant klart og entydigt fortolkningsbidrag, som i relation til den rent skattemæssige behandling kunne føre til en ændret kvalifikation af husbåde som "fast ejendom" og ikke som "skibe". Retten fandt ikke, at der var et tilstrækkeligt klart grundlag for en anden fortolkning af bestemmelsen, hvorefter udlejning af husbåde - som i alle andre henseender har status som et "skib" - skal beskattes på linje med udlejning af fast ejendom. Sagsøgeren gjorde for det andet gældende, at der ved bedømmelsen af, om han deltog i virksomhedens drift i væsentligt omfang, skulle anlægges en samlet bedømmelse af hans aktiviteter med udlejning af fast ejendom, herunder sommerhuse. Ministeriet gjorde heroverfor gældende, at der skulle foretages en isoleret bedømmelse af, om arbejdstidskravet i personskattelovens 4, stk. 1, nr. 12, var opfyldt i relation til netop virksomheden med udlejning af husbåde. Det var ubestridt, at arbejdstidskravet ikke var opfyldt, hvis man så udlejningen af de 3 husbåde isoleret. Retten gav ministeriet medhold, idet retten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at han havde opfyldt det gældende "krav om personlig deltagelse i den almindelige drift af husbådene i væsentligt omfang". Ministeriet blev på den baggrund frifundet.

124 Aktuel skatteret SKM LSR TfS Skattemæssig behandling af indbetalt Capital Advances i relation til avanceopgørelse ved salg af aktier Lovhenvisning: ABL 8, ABL 24, ABL 26 Sagen angik opgørelse af anskaffelsessum og afståelsessum for et selskab, som i 2008 havde solgt sin aktiepost (95,69 %) i et udenlandsk datterselskab i relation til de dagældende beskatningsregler om selskabers aktieafståelse efter mindre end 3 års ejertid. Indbetalinger af "Capital Advances" til datterselskabet, der var anvendt til aktieerhvervelser i forbindelse med to kapitalforhøjelser, kunne indgå som anskaffelsessum for aktierne. Selskabets indbetalinger af "Capital Advances" til datterselskabet, som angik perioden mellem overdragelsesaftalen og overtagelsestidspunktet, kunne ikke fragå ved opgørelsen af afståelsessummen. SKM LSR TfS Ekstraordinær genoptagelse vedrørende beskatning af udnyttelse af optioner Lovhenvisning: SFL 26, SFL 27; SSL 35, stk. 1, nr. 8, LL 16, LL 28 Ekstraordinær genoptagelse vedrørende beskatningen af klagerens udnyttelse af optioner for 1998 blev afslået, bl.a. fordi skattemyndighederne ikke ved den hidtidige praksis havde handlet ansvarspådragende ved skatteansættelsen af klageren ved udnyttelse af optionerne. SKM BR TfS Registreringsafgift hæftelse parallelimport luksusbil Lovhenvisning: Registreringsafgiftsloven 19, stk. 2 (dagældende) SKM BR TfS Registreringsafgift varevogn konstruktion anvendelse udelukkende godstransport mulighed for personbefordring Lovhenvisning: Registreringsafgiftsloven 5, stk. 1, Registreringsafgiftsloven 5, stk. 12 SKM HR TfS Ejendomsvurdering nedslag i grundværdi ekstrafundering boligejendom forlig Lovhenvisning: VUR 6, VUR 13, stk. 1

125 Aktuel skatteret SKM SR TfS Leveringssted ved salg af e-bøger Lovhenvisning: ML 16, stk. 4 SKM ØLR TfS Udlæg erstatningssum fremtidig erhvervelse Lovhenvisning: Retsplejeloven 508 SKM BR TfS Syn og skøn begæring afvist udtalelse om bruttoavancer og driftsudgifter Lovhenvisning: Retsplejeloven 343; SFL 47, stk. 1 A drev virksomhed i et engelsk selskab (Ltd.), der var indregistreret på øen Jersey. SKAT anså, indtil selskabet i 2009 blev opløst, A for at have modtaget løn fra selskabet svarende til de af selskabets indtægter, der blev indsat på A s private bankkonto i Danmark. Efter selskabet blev opløst, anså SKAT indsætningerne på A s private bankkonto som omsætning fra uregistreret virksomhed. SKAT har ikke givet A fradrag for påståede og udokumenterede driftsomkostninger. A har derfor ønsket afholdt syn og skøn for at kunne sandsynliggøre størrelsen af de driftsomkostninger, der i 2008 og 2009 har været forbundet med at drive virksomhed med arbejdsudleje. Under sagsbehandlingen har SKAT bedt A om at indsende dokumentation for afholdte driftsomkostninger i selskabet. A har oplyst, at han af forskellige årsager ikke kan eller ikke ønsker at fremskaffe dokumentation for driftsomkostningerne. SKAT har påstået anmodningen om syn og skøn afvist, idet A på en mere hensigtsmæssig måde end ved syn og skøn kan fremskaffe bevis for og dokumentere størrelsen af afholdte driftsomkostninger i 2008 og 2009, herunder betalinger til ansatte og underentreprenører. Retten lagde ved sin afgørelse om afvisning af syn og skøn til grund, at det påhviler A at dokumentere selskabets driftsudgifter. A har ikke nærmere oplyst, hvad han har foretaget sig med henblik på at få materialet udleveret fra selskabets engelske revisor, og hvad der hindrer, at materialet udleveres fra revisor eller tilvejebringes på anden vis. Retten fandt på denne baggrund, at der ikke var et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tillade bevisoptagelse i form af syn og skøn.

126 Aktuel skatteret SKM ØLR TfS Maskeret udlodning avance ved salg af ejendomme Lovhenvisning: LL 16 A, stk. 1 Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt appellanterne med rette var blevet beskattet af 18 hævninger i deres selskab som maskeret udlodning. Selskabet havde adresse på hovedanpartshavernes private bopæl, som anpartshaverne i perioden renoverede for ca. 3,8 mio. kr. I samme periode blev der (parallelt) foretaget renovering af en række ejendomme ejet af selskabet. Ingen af de to anpartshavere havde angivet skattepligtig indkomst af betydning i de to indkomstår. Endvidere var fakturaerne i sagen udstedt mellem interesseforbundne parter, og i flere tilfælde manglede der oplysninger om, hvilket arbejde der var udført, hvor det var udført og for hvem, ligesom beløb, der var opkrævet af selskabet, i flere tilfælde er overført til private konti for indehaverne af disse selskaber. På den baggrund fandt landsretten at bevisbyrden for, at der ikke var tale om maskeret udlodning til appellanterne er skærpet. Med henvisning til de af byretten anførte grunde, fandt landsretten ikke, at denne bevisbyrde var løftet, hvorfor landsrettens stadfæstede byrettens frifindelse af Skatteministeriet. SKM SR TfS Påklaget til landsskatteretten Virksomhedsoverdragelse med succession Lovhenvisning: KSL 33 C, KSL 33 D; VSL 5 Spørger påtænker helt eller delvis, at overdrage sin virksomhed med køb og salg af fast ejendom til sine børn med succession. Skatterådet kan bekræfte, at en passivpost efter kildeskatteloven 33D i forbindelse med overdragelse af virksomhed efter kildeskatteloven 33C ikke anses for hævning i virksomhedsskatteordningen. Tilsvarende vil et nedslag efter kildeskatteloven 33C heller ikke anses for en hævning i virksomhedsskatteordningen. Skatterådet kan ikke bekræfte, at sælgerfinansiering i forbindelse med overdragelsen ikke skal anses for hævning i virksomhedsskatteordningen. Dette gælder uanset vilkårene og uanset om gældsposten sikres ved udstedelse af et pantebrev, da udlån i forbindelse med overdragelse af virksomheden i den aktuelle situation, ikke kan anses for at være en del af den erhvervsmæssige virksomhed. SKM ØLR TfS Straffesag momssvig sorte lønninger indeholdelse af A-skat m.v. Lovhenvisning: Straffeloven 89, Straffeloven 289; ML 81; KSL 74 T havde angivet sit momstilsvar for lavt med kr. og undladt at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat af et beløb på kr.

127 Aktuel skatteret Byretten fandt T skyldig i forsætlig momssvig og overtrædelse af kildeskatteloven. Straffen blev fastsat til fængsel i 1 år, heraf 6 mdr. ubetinget samt en tillægsbøde på kr. Byretten lagde vægt på at T tidligere havde drevet selvstændig virksomhed, er handelsuddannet og vidste, at han skulle afregne moms og indeholde A-skat, samt på at T bevidst afregnede sine medarbejdere "sort" samt afgav urigtige oplysninger med det formål at kunne fortsætte sin virksomhed og den løbende unddragelse. Ubetinget fængselsstraf fandtes påkrævet uanset det lange sagsforløb. For landsretten forklarede T at han forsøgte at komme ud af 18 års misbrug, levede af kontanthjælp og boede hjemme hos sin 66-årige mor. Landsretten stadfæstede byretsdommen. SKM SR TfS Moms ejerskab af byggegrunde passiv investering Lovhenvisning: ML 3, stk. 1; ML 13, stk. 1, nr. 8, ML 13, stk. 1, nr. 9, ML 13, stk. 1, nr.11, ML 37, stk. 1 SKM ØLR TfS Straffesag skatte- og momssvig skrot og brugte biler uregistreret virksomhed forsøg Lovhenvisning: Straffeloven 21, Straffeloven 50, Straffeloven 89, Straffeloven 289; ML 81; SKL 16 SKM VLR TfS Skønsmæssig ansættelse hjemvisning Lovhenvisning: SL 4 (negativt privatforbrug); SKL 5, stk. 3, SKL 3, stk. 4 Som følge af negativt privatforbrug var appellantens indkomst for indkomstårene 2006 og 2007 blevet forhøjet med kr ,- henholdsvis kr ,-. Byretten hjemviste sagen, idet der i privatforbrugsopgørelserne skulle medtages yderligere skattefrie indtægter. For landsretten påstod appellanten sin indkomst nedsat med de resterende beløb. Landsretten fandt det - for så vidt angår den resterende del af forhøjelserne - ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelser var åbenbart urimelige eller foretaget på et forkert grundlag. Skatteministeriet blev derfor frifundet. Tidligere SKM BR TfS Anket til landsretten.

128 Aktuel skatteret SKM SR TfS Pensionsprodukt livsvarig alderspension livrente ægtefællepension garanterede ydelser Lovhenvisning: PBL 2, PBL 4, PBL 5, PBL 18 Skatterådet anså en pensionsordning, der bestod af en opsat livsvarig livrente med tilknyttet supplerende kollektiv ydelse (garanteret ydelse), samt en kollektiv tegnet ægtefællepension med ophørende risiko og ophørende udbetaling for at opfylde betingelserne i pensionsbeskatningslovens 2, stk. 1, nr. 4, litra a og d, samt 4-5. Indbetalingerne til pensionsordningsordningen med løbende udbetalinger var fuldt fradragsberettiget efter pensionsbeskatningslovens 18. Skatterådet fandt, at det ikke havde indflydelse på fradragsretten, hvis udbetalingerne først begyndte ved forsikringstagerens fyldte 75. år, eller hvis pensionsordningen først blev oprettet efter forsikringstagerens fyldte 75. år SKM HR TfS Ejendomsavance ekspropriationsvilje bindende svar bindende virkning Lovhenvisning: EBL 11, 2. punktum; SFL 25 En kommune tilbød i 2003 at købe As landbrugsejendom, som lå i et område, der i en kommuneplan fra 2001 var udpeget til boligudbygning. Efter langvarige forhandlinger med kommunen valgte A i 2006 at sælge ejendommen til en privat køber. Højesteret fandt, at det ikke på salgstidspunktet var påregneligt, at der ville være sket ekspropriation af ejendommen, såfremt der ikke var sket et frivilligt salg. Avancen var derfor ikke skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens 11, 2. pkt. Et bindende ligningssvar kunne heller ikke medføre skattefrihed, da svaret vedrørte de skattemæssige konsekvenser af et salg i henhold til kommunens oprindelige købstilbud fra 2004, og svaret var derfor ikke bindende i forhold til det faktisk gennemførte salg til den private køber. Højesteret stadfæstede derfor landsrettens frifindelse af Skatteministeriet. Tidligere SKM VLR TfS Anket til Højesteret. SKM SR TfS Nedbrydelig bærepose emballageafgiftslovens 2 a og 2 b Lovhenvisning: Emballageafgiftsloven 2 a, Emballageafgiftsloven 2 b

129 Aktuel skatteret SKM BR TfS Anket til landsretten Ejendomsvurdering byggeretsprincip grundværdi Lovhenvisning: VUR 6, VUR 13, stk. 1 SKM BR TfS Anket til landsretten Ejendomsvurdering fradrag for kloak, vand og varme Lovhenvisning: VUR 17 (dagældende), VUR 18 (dagældende) SKM SR TfS Momspligt kulturelle ydelser fradragsret fakturering Lovhenvisning: ML 13, stk. 1, nr. 6, ML 37, ML 38, ML 52a SKM BR TfS Retspleje henvisning til landsret sager af principiel karakter betalingskorrektion Lovhenvisning: Retsplejeloven 226, stk. 1 Klagen vedrører, om sagen er af principiel interesse og derfor skal behandles ved landsretten. Sagen omhandler hjemmel til betalingskorrektion efter ligningslovens 2. A og B er anset at være skattepligtig som maskeret udlodning for det tab, H1 ApS har lidt ved salg af en ejendom til de 2 hovedanpartshavere. Sagen blev henvist til Østre Landsret. SKM VLR TfS Straffesag registreringsafgift købspris angivet for lavt sammenhæng til tidligere straffe ikke ligeartet kriminalitet Lovhenvisning: Registreringsafgiftsloven 27, Straffeloven 56, Straffeloven 61

130 Aktuel skatteret SKM VLR TfS Retspleje henvisning til landsret første instans principiel Lovhenvisning: Retsplejeloven 226, stk. 1 SKM BR TfS Anket til landsretten Skattefri befordringsgodtgørelse hovedanpartshaver dokumentation og kontrol efterfølgende opgørelse bevisbyrde Lovhenvisning: LL 9, stk. 4 (dagældende), LL 9 B Sagen drejede sig om, hvorvidt betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse i indkomstårene var opfyldt for en skatteyder, som var hovedanpartshaver i det udbetalende selskab. Sagsøgeren forklarede, at han udfyldte ugesedler om sin kørsel i virksomheden, som blev afleveret til virksomhedens bogholderi, hvor man foretog en kontrol af oplysningerne. Virksomheden opbevarede ikke ugesedlerne sammen med bogføringsmaterialet, og ugesedlerne blev kasseret årligt. Under sagen fremlagde sagsøgeren en opgørelse fra sagsøgerens side af sin erhvervskørsel. Der var mellem parterne enighed om, at opgørelsen var udarbejdet efterfølgende af sagsøgeren til brug for skattesagen. Sagsøgeren forklarede, at bilaget var udarbejdet ud fra fakturaer og hans hukommelse om kørslens omfang samt hans erfaring med, hvor meget kørsel sådanne arbejdsopgaver normalt ville indebære. Sagsøgeren fremlagde desuden en erklæring fra revisor om, at der på grundlag af selskabets fakturaer for indkomstårene var udført en stikprøvevis kontrol og dermed en undersøgelse af den af ledelsen udarbejdede opgørelse over udbetalt kørselsgodtgørelse, og at det var revisors opfattelse, at den udarbejdede opgørelse over udbetalt kørselsgodtgørelse for de pågældende år var i overensstemmelse med selskabets fakturaer og dermed selskabets udførte arbejde for de pågældende indkomstår Under hovedforhandlingen frafaldt sagsøgeren revisor som vidne, fordi den pågældende ikke mødte. Retten fandt på den baggrund, at sagsøgeren hverken havde bevist, at der var ført den fornødne kontrol med kørselsgodtgørelserne, eller omfanget af kørslen og frifandt derfor Skatteministeriet. SKM SR TfS Godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven Lovhenvisning: SL 4 (godtgørelse uberettiget afsked), SL 5 (godtgørelse uberettiget afsked) Skatterådet finder, at tidligere arbejdsgiver har udsat omhandlede ansatte for en krænkelse af betydelig grovhed ved at udøve direkte forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingslovens 2, stk. 1. De udgifter til betaling af godtgørelser, jf. forskelsbehandlingslovens 7, som arbejdsgiver herved har pådraget sig, kan efter Skatterådets opfattel

131 Aktuel skatteret se ikke anses for et udslag af en normal driftsrisiko og er derfor ikke fradragsberettigede som driftsudgifter, jf. statsskattelovens 6, stk. 1, litra a. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt de modtagne godtgørelser er skattepligtige for de tidligere ansatte, lægger Skatterådet tilsvarende vægt på, at begrundelsen for udbetalingen af godtgørelserne er at kompensere for den retsstridige krænkelse, som de tidligere ansatte har lidt ved at blive forskelsbehandlet efter den nævnte bestemmelse i forskelsbehandlingsloven. Skatterådet finder derfor, at de udbetalte godtgørelser til de tidligere ansatte er skattefri, jf. statsskattelovens 5, stk. 1, litra a. Praksisændring i SKM SR TfS Påklaget til Skatteankestyrelsen SKM SR TfS Godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven Lovhenvisning: SL 4 (godtgørelse uberettiget afsked), SL 5 (godtgørelse uberettiget afsked) Skatterådet finder, at tidligere arbejdsgiver har udsat omhandlede ansatte for en krænkelse af betydelig grovhed ved at udøve direkte forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingslovens 2, stk. 1. De udgifter til betaling af godtgørelser, jf. forskelsbehandlingslovens 7, som arbejdsgiver herved har pådraget sig, kan efter Skatterådets opfattelse ikke anses for et udslag af en normal driftsrisiko og er derfor ikke fradragsberettigede som driftsudgifter, jf. statsskattelovens 6, stk. 1, litra a. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt de modtagne godtgørelser er skattepligtige for de tidligere ansatte, lægger Skatterådet tilsvarende vægt på, at begrundelsen for udbetalingen af godtgørelserne er at kompensere for den retsstridige krænkelse, som de tidligere ansatte har lidt ved at blive forskelsbehandlet efter den nævnte bestemmelse i forskelsbehandlingsloven. Skatterådet finder derfor, at de udbetalte godtgørelser til de tidligere ansatte er skattefri, jf. statsskattelovens 5, stk. 1, litra a. Praksisændring i SKM SR TfS 2014.xxx Påklaget til Skatteankestyrelsen SKM HR TfS Låneomkostninger advokat- og revisorudgifter rette omkostningsbærer kapitalfond bevisbyrde Lovhenvisning: KGK 26, stk. 4 (dagældende); LL 8 J, stk. 1 (dagældende) Højesteret afviser fradragsret for rådgiverudgifter i forbindelse med et kapitalfondsopkøb. Kapitalfondsopkøbet var foretaget gennem to danske selskaber, hvoraf det ene var stiftet til brug for opkøbet. De to selskaber havde afholdt udgifter til et antal advokater og revisorer. Herudover havde selskaberne betalt kapitalfondsforvalteren for dennes bistand i forbindelse med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af investeringsprojektet. Selskaberne gjorde gældende, at udgifterne kunne tillægges anskaffelsessummen for et antal lån, der var optaget i forbindelse med opkøbet, jf. kursgevinstlovens 26, stk. 3 (dengang

132 Aktuel skatteret stk. 4). Subsidiært gjorde selskaberne gældende, at advokat- og revisoromkostningerne var fradragsberettigede i henhold til den dagældende bestemmelse i ligningslovens 8 J. Højesteret fandt, at hvis rådgiverudgifterne angår bistand, som knytter sig direkte til den indgåede aftale om det lån, der optages, og til gennemførelsen af låneoptagelsen, så kan udgifterne tillægges lånets hovedstol. Sådan bistand kan alt afhængig af lånets karakter og størrelse f.eks. omfatte forhandling om og affattelse af låneaftalen, afgivelse af udtalelser om aftalens gyldighed og bindende virkning for låntager (legal opinions), samt bistand ved berigtigelse af sikkerhedsstillelse. Derimod kan udgifter til rådgivere for bistand ved den overordnede strukturering og tilrettelæggelse af lånefinansieringen, herunder afsøgning af lånemarkedet, ikke tillægges lånets anskaffelsessum efter kursgevinstlovens 26, stk. 3. Højesteret fastslog, at det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at de omkostninger til egne rådgivere, der ønskes medregnet i anskaffelsessummen, angår bistand af en sådan art, at de kan medregnes. Det er også skatteyderens bevisbyrde, når det gælder opdelingen af rådgiveromkostninger på bistand, der kan medregnes, og bistand, der ikke kan, i tilfælde hvor omkostningen omfatter begge elementer. Højesteret fastslog, at udgifterne i den konkrete sag havde karakter af honorar for den overordnede strukturering og tilrettelæggelse af investeringsprojektet uden den fornødne direkte tilknytning til lånet. Udgifterne kunne derfor ikke tillægges lånets hovedstol efter kursgevinstlovens 26, stk. 3. Det samme gælder egne rådgiveres bistand vedrørende oplysning om, dokumentation for og almen rådgivning om låntagers virksomhed, herunder due diligenceundersøgelser selv om bistanden ydes med henblik på kreditvurdering. Det er i denne forbindelse uden betydning, om långiveren i låneaftalen har betinget lånets udbetaling af, at låntageren fremlægger sådant materiale. Videre afviste Højesteret, at der var fradragsret for advokat- og revisordelen af udgifterne efter den dagældende lovbestemmelse i ligningslovens 8 J. Højesteret fandt, at det var kapitalfonden/kapitalfondsforvalteren, der havde etableret/udvidet sin virksomhed, og ikke de to danske selskaber. Højesteret stadfæstede herved Østre Landsrets kendelse i SKM ØLR. Ved denne kendelse havde landsretten fundet, at selskaberne var berettiget til fradrag for udgifterne til långivernes rådgivere, hvilke udgifter de lånende selskaber efter låneaftalerne skulle betale. Skatteministeriet havde ikke anket dette spørgsmål til Højesteret. Tidligere SKM ØLR TfS Anket til Højesteret. SKM ØLR TfS Anket til Højesteret Fraflytningsbeskatning aktier EU-retten dobbeltbeskatningsoverenskomst Lovhenvisning: ABL 13 a (dagældende) Sagen drejede sig om, hvorvidt beskatning af urealiserede aktieavancer var i strid med EU-retten, herunder om betydningen af den efterfølgende ændring af aktieavancebeskatningsloven ved lov nr. 906 af 12. september 2008, og om beskatningen var i strid med dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien.

133 Aktuel skatteret Landsretten fandt på baggrund af ordlyden af den omhandlede bestemmelse i dobbeltbeskatningsoverenskomsten samt kommentarer til OECD Modeloverenskomsten, at det ikke kunne anses for at være i strid med dobbeltbeskatningsoverenskomsten, at sagsøgeren var blevet beskattet af en urealiseret avance på aktier som sket. Det bemærkedes i den forbindelse, at faktisk dobbeltbeskatning ikke ville finde sted, idet skatten først skulle betales, når aktierne blev afstået, og idet der efter aktieavancebeskatningsloven 13 a, stk. 8, i den danske skat kunne fradrages den skat, der var betalt i det land, hvori skatteyderen var hjemmehørende på tidspunktet for den faktiske afståelse. Skatteministeriet blev herefter frifundet. SKM BR TfS Anket til landsretten SKM VLR- TfS 2014.xxx Omkostningsgodtgørelse godtgørelsesberettigede udgifter salæraftale Lovhenvisning: SFL 52, stk. 1 Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for udbetaling af omkostningsgodtgørelse til en skatteyder var opfyldt. Skatteyderen i sagen havde indgået en aftale med et konsulentfirma om sagkyndig bistand til behandling af en klagesag om nedslag i grundværdien for skatteyderens ejendom. Det var et vilkår i aftalen, at konsulentfirmaets salær skulle beregnes ud fra et "no cure - no pay" princip. Konsulentfirmaet havde et samarbejde med et advokatfirma, som normalt overtog sagerne, når de blev indbragt for Landsskatteretten, hvilket også skete i den konkrete sag. Det var aftalt, at skatteyder ikke som følge af rådgiverskiftet ville komme til at betale mere end fastsat i den oprindelige salæraftale med konsulentfirmaet. Retten fandt, at det var tvivlsomt, om advokatfirmaet under nogen omstændigheder kunne rette et honorarkrav mod skatteyderen, og at advokatfirmaets bistand i realiteten var ydet til konsulentfirmaet for dennes regning. Skatteyderen var derfor ikke berettiget til omkostningsgodtgørelse, jf. skatteforvaltningslovens 52, stk. 1, og retten tog Skatteministeriets påstand om tilbagebetaling af den udbetalte omkostningsgodtgørelse til følge. SKM BR TfS Fradrag for moms køb fakturaers realitet ædelmetaller Lovhenvisning: ML 37, stk. 1, ML 37, stk. 2 SKM BR TfS Anket til landsretten Ejendomsvurdering ekstraordinær genoptagelse Lovhenvisning: SFL 33, stk. 3 (dagældende), SFL 33, stk. 2 (dagældende)

134 Aktuel skatteret SKM SR TfS Ejendomsvurdering ekstraordinær genoptagelse omberegnet ejendomsværdi Lovhenvisning: VUR 33, stk. 12, VUR 33, stk. 13; SFL 33, stk. 3, SFL 33, stk. 4 SKM BR TfS Anket til landsretten Ejendomsvurdering fradrag i grundværdi intern sti kloak- og vandforsyningsanlæg Lovhenvisning: VUR 17 (dagældende), VUR 18 (dagældende), VUR 21 (dagældende), VUR 13, stk. 1 SKM SR TfS Skattefrit salg af formuegode bolværkstræ Lovhenvisning: SL 5 (bolværkstræ); EBL 1 Et selskab, der havde erhvervet et havneareal, ønskede bekræftet, at et parti bolværkstræ kunne afstås skattefrit. Skatterådet bekræftede, at salget af bolværkstræet ville være en skattefri som afståelse af et formuegode, jf. statsskattelovens 5. SKM SR TfS Ejendomsvurdering ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2007 den omberegnede grundværdi ansat for højt Lovhenvisning: SFL 33, stk. 3; VUR 33, stk. 16 SKM SR TfS Ejendomsvurdering ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingerne pr. 1. oktober 2006, 1. oktober 2007 og 1. oktober 2008 grundværdien samt de omberegnede ejendomsværdier ansat for højt. Lovhenvisning: SFL 33, stk. 3; VUR 6, VUR 9, VUR 13, VUR 16, VUR 33, stk. 8, VUR 33, stk. 12, VUR 33, stk. 13, VUR 33, stk. 14, VUR 33, stk. 15

135 Aktuel skatteret SKM BR TfS Ejendomsvurdering hovedanlæg intern kloakforsyning Lovhenvisning: VUR 17 (dagældende), VUR 18 (dagældende), VUR 21 (dagældende) SKM HR TfS Korrektion afgiftsgrundlag fradragsberettiget købsmoms større kompleks af anpartsprojekter Lovhenvisning: ML 15, stk. 1 (dagældende), ML 7, stk. 1 (dagældende) Tidligere SKM VLR TfS Anket til Højesteret. SKM SR TfS Ejendomsvurdering ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2007, grundværdien samt den omberegnede grundværdi ansat for højt Lovhenvisning: SFL 33, stk. 3, SFL 33, stk. 4; VUR 33, stk. 16 SKM BR TfS Konkurs omstødelse forringelse af betalingsevne Lovhenvisning: Konkursloven 67 SKM VLR TfS Straffesag råstofafgift salg af grus manglende registrering Lovhenvisning: Affalds- og råstofafgiftsloven 33 SKM SR TfS Bindende svar om opgørelse af genbeskatningssaldo ved international sambeskatning Lovhenvisning: SEL 12, SEL 31, SEL 31 A; LL 33 H Et administrationsselskab for en international sambeskatning skulle forøge sin genbeskatningssaldo på det land, hvori et underskudsgivende datterselskab var skattemæssigt

136 Aktuel skatteret hjemmehørende, hvis det skattemæssige underskud var udnyttet af et overskudsgivende udenlandsk datterselskab hjemmehørende i et andet land end det underskudsgivende datterselskab. SKM LSR TfS Indbragt for domstolene SKM ØLR TfS Opgørelse af tonnagebeskattet indkomst Lovhenvisning: Tonnageskatteloven 6, Tonnageskatteloven 7, Tonnageskatteloven 9-15 Et selskab drev rederivirksomhed med både ejede og lejede skibe. Alle skibene og indkomsten i forbindelse med rederivirksomhed var omfattet af tonnageordningen. På grund af størrelsen af bruttotonnagen fra lejede skibe skulle indtægt fra den overskydende del af den lejede tonnage beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler. Dette medførte ikke, at der var skibe, der udelukkende blev beskattet efter henholdsvis tonnageskattelovens og den almindelige skattelovgivnings regler. Derimod skulle en forholdsmæssig andel af årets samlede bruttoindtjening beskattes efter de almindelige skatteregler, samtidig med at der for hvert enkelt skib skulle opgøres en skattepligtig tonnageindkomst efter tonnageskatteloven 15, stk. 1. SKM BR TfS Anket til landsretten Ejendomsavance afståelsessum mageskifte Lovhenvisning: EBL 1, EBL 4, EBL 6 A Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvilken afståelsessum der skulle lægges til grund ved opgørelsen af et kommanditselskabs skattepligtige fortjeneste ved afståelse af en ejendom. Afståelsessummen for ejendommen var mellem parterne aftalt til kr ,-, og denne blev berigtiget ved et mageskifte. Retten udtalte, at det måtte lægges til grund, at overdragelsen af ejendommen mellem parterne var sket mellem uafhængige parter. Retten udtalte desuden, at sagsøgeren i forbindelse med selvangivelsen for 2009 endvidere havde opgjort ejendomsavancen på grundlag af en kontant afståelsessum på kr ,-, og at afståelsessummen først var blevet anfægtet af sagsøgeren efter, at det var blevet afklaret, at der ikke kunne ske genanbringelse af avancen efter ejendomsavancebeskatningslovens 6 A. Retten fandt, at under disse omstændigheder og henset til, at der ikke forelå oplysninger om, at indholdet af overdragelsesaftalen var blevet bestridt civilretligt mellem parterne eller af skattemyndighederne, måtte den aftalte afståelsessum derfor lægges til grund ved beregningen af den skattepligtige ejendomsavance. Skatteministeriet blev herefter frifundet.

137 Aktuel skatteret SKM BR TfS Ejendomsvurdering grundværdi fradrag for forbedringer kloakforsyning Lovhenvisning: VUR 17 (dagældende), VUR 18 (dagældende) SKM SR TfS Skattefri virksomhedsomdannelse Lovhenvisning: VOL 1; SFL 24, stk. 2 Skatterådet bekræfter, at der i henhold til virksomhedsomdannelseslovens 1 kan ske en skattefri virksomhedsomdannelse af den personligt ejede virksomhed, idet betingelserne, om en bestående erhvervsvirksomhed, som er drevet med en vis intensitet og professionelt tilsnit, er opfyldt. X ønsker herefter bekræftet, at der efterfølgende kan ske en skattefri anpartsombytning, jf. aktieavancebeskatningslovens 36, stk. 2 og 6, efterfulgt af en skattefri spaltning af det nye holdingselskab, jf. fusionsskattelovens 15 a, således at der herved opstår to holdingselskaber. Derefter vil X overdrage de to holdingselskaber med skattemæssig succession til sine to børn, jf. aktieavancebeskatningslovens 34, stk. 1, nr. 3. Skatterådet afviser spørgsmål 2, idet der efter skatteforvaltningslovens 24, stk. 2, ikke kan gives bindende svar på spørgsmålet. Hertil henses, at hverken B ApS og holdingselskaberne endnu ikke er oprettet, hvorfor der ikke kan ske en konsolidering og vurdering af, om betingelserne i aktieavancebeskatningslovens 34, stk. 1, nr. 3, jf. 34, stk. 6, 4. pkt., er opfyldt. SKM SR TfS Anpartshaverlån salg af ejendom til hovedanpartshaver Lovhenvisning: LL 2, LL 16 E Skatterådet kan ikke bekræfte, at A ApS i 2013 kan overdrage en ejendom til A til en samlet kontantpris svarende til den senest offentliggjorte ejendomsvurdering på kr. 3,3 mio. med den virkning at SKAT anerkender dette som et udtryk for ejendommens markedspris. Ejendommens handelsværdi pr. 1. september 2013 er kr. Ved handelsværdiens fordeling udgør grundværdien kr. og bygningsværdien udgør kr. Skatterådet kan bekræfte, at der ikke vil ske beskatning efter ligningslovens 16 E, hvis overdragelsen finansieres ved at A overtager selskabets gæld til 3. mand og ved kontant betaling pr. overtagelsesdatoen, selv om denne ligger senere end underskriftsdatoen. Skatterådet kan også bekræfte, at en evt. refusionsopgørelse i selskabets favør ikke vil blive anset for et aktionærlån omfattet af ligningslovens 16 E.

138 Aktuel skatteret SKM SR TfS Fond kulturinstitution almennyttig Lovhenvisning: LL 8 S; FBL 4, stk. 1, FBL 4, stk. 2, FBL 4, stk. 3, FBL 4, stk. 4 Skatterådet bekræfter, at A Fond opfylder betingelserne for at kunne betragtes som en kulturinstitution efter ligningslovens 8 S, idet fondens formål ifølge vedtægterne falder under ordningen, som omfatter kulturinstitutioner. Skatterådet bekræfter endvidere, at A Fond anses for at have et almennyttigt formål efter fondsbeskatningslovens 4, stk. 1 og stk. 4. Hertil lægger SKAT vægt på, at fondens almennyttige formål fremgår af vedtægterne, idet fonden har til formål at støtte og afholde almennyttige og kulturelle aktiviteter, der foregår i X Kommune, og såfremt fonden opløses, skal et eventuelt overskud udloddes i overensstemmelse med fondens almennyttige formål. SKM LSR TfS Fastsættelse af nedslag i grundværdien for ekstrafundering Lovhenvisning: VUR 6, VUR 13 SKM SR TfS Værdipapir nedskrivning til 0 af gælden og periodisering af renter Lovhenvisning: KGL 1, KGL 29, stk. 3; LL 5 Skatterådet bekræftede, at gevinst og tab på værdipapirer, hvor hovedstolen kan nedskrives til 0 i visse situationer, ikke var omfattet af kursgevinstlovens 29, stk. 3, og derfor skal behandles efter kursgevinstlovens almindelige regler for gevinst og tab på fordringer. Skatterådet fandt vedrørende den skattemæssige behandling af ikke forfaldne renter frem til nedskrivningen til 0 (renter der bliver beskattet efter ligningslovens 5, stk. 5), at der også skal ske en beskatning af disse renter i det år, hvor der sker en nedskrivning. Køberne af værdipapirerne vil have et pengekrav på betaling af renterne, der ikke er forfaldne og endnu ikke betalte. Dette pengekrav er omfattet af kursgevinstlovens regler om fradrag på fordringer. SKM ØLR TfS Straffesag moms- og skattesvig udeholdt omsætning tagrensning ægtefælle registreret Lovhenvisning: ML 81; SKL 13; Straffeloven 89 T var tiltalt for som daglig leder af et tagrensefirma at have selvangivet den skattepligtige indkomst for lavt med i alt kr. og angivet momsen for lavt med kr., hvor

139 Aktuel skatteret ved han havde unddraget for kr. i alt. Ved ransagning havde man fundet 90 rense/malebilag i en lade som var holdt udenfor selvangivelse, momsregnskab o.s.v. T forklarede at konen blev registreret i stedet for ham fordi han var gået ned med en stor momsgæld. Det var T, der lavede fakturaerne. Når betaling gik ind, blev de overgivet til bogholderen. Han havde intet arbejde udført uden at der blev lavet regninger. Alt blev sendt til revisor. Bilagene fra laden var taget fra hans tilbudsmappe, eller var en huskeliste til sig selv. De ting, der var noteret heri havde ikke noget med betaling at gøre. Byretten fandt T skyldig i forsætlig overtrædelse af momslovens 82, stk. 3, jfr. stk. 1, nr. 1 og skattekontrollovens 13, stk. 1. Straffen blev fastsat til en bøde på kr. Byretten lagde til grund at T alene havde haft ansvaret for den daglige ledelse og drift af selskabet. Male- og rensebilagene blev fundet i en lade adskilt fra andet materiale og samtlige bilag var forsynet med initialer der angiver, at arbejdet er udført. Retten fandt det godtgjort at der også var betalt herfor og at bilagene var udtryk for arbejde, der ikke indgik i selvangivelserne og ej heller var momsberigtiget. Landsretten stadfæstede byretsdommen, men nedsatte bøden på kr. da det ikke kunne afvises, at der var ydet gratis arbejde til enkelte kunder og at indtægten for enkelte kunder var mindre som følge af, at der alene var sket tagrensning og ikke maling. SKM LSR TfS Fradrag ved underskud af landbrugsvirksomhed og stutteri Lovhenvisning: SL 6 (stutteri og landbrug) Drift af landbrugsejendom med bortforpagtning af jordtilliggende og drift af stutteri anset som to selvstændige virksomheder. Stutteriet ikke anset som erhvervsmæssigt drevet. SKM LSR TfS Genanbringelse af ejendomsavance ved salg af en ubebygget grund Lovhenvisning: EBL 6 A Genanbringelsesreglen i ejendomsavancebeskatningsloven 6 A stk. 2, nr. 2, 2. pkt. kunne ikke bringes i anvendelse i et tilfælde, hvor der var sket ansættelsesændring, men hvor en selvangivet avance ikke var begæret genanbragt inden for fristen. Reglen tog sigte på situationer, hvor der ikke var selvangivet en avance, men hvor der først efterfølgende opstod en avance som følge af en ansættelsesændring.

140 Aktuel skatteret SKM SR TfS Certificeringsvirksomhed fra andet EU fast driftssted (skat) fast forretningssted (moms) omvendt betalingspligt Lovhenvisning: SEL 2, stk. 1, litra a; ML 16, stk. 1, ML 18, ML 46, stk. 1, nr. 3, ML 47, stk. 1, ML 47, stk. 2 SKM SKAT TfS Bøder for tilsidesættelser af pålæg om logbog for overtrædelser i 2014 Lovhenvisning: KSL 74, KSL 74 A Her kan du se bødestørrelsen for tilsidesættelser af pålæg om logbog for overtrædelser i SKM BR TfS Ejendomsavance investeringsprojekt udbyderhonorar anskaffelsessum Lovhenvisning: EBL 4; SL 4 (udbyderhonorarer), SL 5 (udbyderhonorarer) Ved opgørelsen af den skattepligtige avance på en ejendom, som have været omfattet af et ejendomsinvesteringsprojekt, kunne investors udgift til udbyderhonorar hverken tillægges anskaffelsessummen eller fradrages ved opgørelsen af afståelsessummen. En indsigelse om, at der var tale om "brugte anparter" kunne ikke føre til et andet resultat. Der var i øvrigt ikke ført tilstrækkeligt bevis for, at en erstatningssum var trådt i stedet for skattefrie indtægter - og ikke skattepligtige indtægter. Derfor blev erstatningen bedømt som skattepligtig indkomst. SKM SR TfS Momsgrundlaget ved salg af leasingbiler Lovhenvisning: ML 30, stk. 1 SKM SR TfS Elafgift proces- eller komfortkøling af lokale i bageri Lovhenvisning: Elafgiftsloven 11, stk. 1, Elafgiftsloven 11, stk. 3

141 Aktuel skatteret SKM SR TfS Indkøbsforeninger skattepligtsstatus fusion udlån Lovhenvisning: SEL 1, stk. 1, nr. 3; FUL 2, FUL 11, FUL 12, stk. 1 En overførsel af kapitalkontoen i et amba, A, til medlemmernes individuelle driftsfondskonti ville ikke have konsekvenser for opretholdelsen af A's status som skattepligtig efter selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 3. En opskrivning af A's ejendom til markedsværdi med efterfølgende overførsel til medlemmernes individuelle driftsfondskonti ville ikke have skattemæssige konsekvenser for A i forhold til opretholdelsen af A's status som skattepligtig efter selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 3. Dispositionerne ville ikke medføre beskatning for medlemmerne af A som følge af en stigning i indeståendet på deres individuelle driftsfondskonti. For medlemmerne af A og et andet amba, B, ville der være tale om skattefri ombytning (succession) til andelsbeviser i et tredje amba, C, når fusionen gennemførtes som en skattefri omvendt lodret fusion, og SKAT ville undlade at kræve nyudstedelse af andelsbeviser. C kunne opretholde status som skattepligtig efter selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 3, hvis overskydende likviditet udlåntes til visse medlemmer til brug for bestemte investeringer. C kunne ikke opretholde skattemæssig status som skattepligtig efter selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 3, hvis overskydende likviditet anvendtes til investeringer i facadeskilte mm m.h.p. udlejning til medlemmerne. SKM BR TfS Ekstraordinær genoptagelse reaktionsfrist Lovhenvisning: SFL 27, stk. 1, nr. 5, SFL 27, stk. 2, SFL 26 Sagen udspringer af projekt "Money Transfer". I den forbindelse modtog SKAT oplysninger om en række provenuer ved salg af udenlandske aktier og obligationer, som sagsøgeren ikke havde selvangivet. Sagsøgeren var almindelig lønmodtager og havde i en årrække arbejdet som chefsekretær i et dansk medicinalfirma i Asien, hvor hun også var bosat. Da sagsøgeren solgte de udenlandske aktier og obligationer og overførte provenuerne til sine danske bankkonti, var sagsøgeren dog bosat og fuldt skattepligtig til Danmark. Retten fandt, at skattemyndighederne var berettiget til at genoptage sagsøgerens skatteansættelse, jf. skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 5, da sagsøgeren under de konkrete omstændigheder havde handlet groft uagtsomt ved ikke at oplyse SKAT om sine skattepligtige aktieavancer og kursgevinster. Det forhold, at sagsøgeren havde anvendt revisor og havde haft nogle voldsomme depressioner i perioden, hvor aktierne og obligationerne blev solgt, ændrede ikke herpå. Retten var derudover enig med Skatteministeriet i, at fristen i skatteforvaltningslovens 27, stk. 2, var overholdt, da SKAT tidligst havde erhvervet et tilstrækkeligt grundlag for at varsle en korrekt afgørelse på det tidspunkt, hvor sagsøgeren havde frist til at fremsende relevant dokumentation til SKAT. I relation til projekt "Money Transfer" bemærkede retten, at fristen i skatteforvaltningslovens 27, stk. 2, ikke skulle regnes allerede fra det

142 Aktuel skatteret tidspunkt, hvor SKAT modtog rådata fra Nordea om sagsøgerens transaktioner mellem danske og udenlandske banker. SKM BR TfS Anket til landsretten Ejendomsvurdering grundværdi fradrag for forbedringer Lovhenvisning: VUR 17 (dagældende), VUR 18 (dagældende) SKM SR TfS Chokoladeafgift af tyggetobaksprodukt (tyggegummi) Lovhenvisning:Chokoladeafgiftsloven 1, stk. 1, nr. 5 SKM BR TfS Anket til landsretten Brugtmomsordningen motorkøretøjer skønsmæssig forhøjelse Lovhenvisning: ML 71; Opkrævningsloven 5, stk. 2 SKM LSR TfS Registreringsafgiftspligt for motorkøretøj med falsk stelnummer Lovhenvisning: Registreringsafgiftsloven 1, Registreringsafgiftsloven 2, Registreringsafgiftsloven 7, Registreringsafgiftsloven 20 SKM LSR TfS Betaling af vægtafgift for motorkøretøj Lovhenvisning: Vægtafgiftsloven 4, stk. 1 (dagældende), Vægtafgiftsloven 2, stk. 1, Vægtafgiftsloven 2a, stk. 1, Vægtafgiftsloven 8, stk. 1, Vægtafgiftsloven 8, stk. 2, Vægtafgiftsloven 9, stk. 2

143 Aktuel skatteret SKM SR TfS Hæftelse for importmoms anvendelse af momslovens udlægsregler Lovhenvisning: ML 27, stk. 3, nr. 3 SKM SR TfS Livsforsikringer ejerskifte arvinger begunstigede overgangsregel Lovhenvisning: PBL 50, PBL 53 A Skatterådet fandt, at nogle udenlandske livsforsikringer, der var tegnet inden d. 18. februar 1992, fortsat var omfattet af den dagældende PBL 50, hvis ejeren foretog en ændring af forsikringerne, der alene gik ud på at indsætte en anden person, end den person, der oprindeligt var indsat i forsikringsaftalen, og som forsikringen skulle tilfalde ved den længstlevende af ejeren eller dennes ægtefælles død. Ændringen blev anset for at være af testamentarisk karakter, da den alene angik, hvem der skulle arve forsikringerne, og ejerskiftet var en følge af den tidligere ejers død. Skatterådet fandt desuden, at forsikringerne fortsat var omfattet af dagældende PBL 50, hvis ejeren indsatte eller tilbagekaldte begunstigede i forsikringernes løbetid. SKM SR TfS Skattefri aktieombytning og skattefri spaltning uden tilladelse Lovhenvisning: ABL 36, stk. 2, ABL 36, stk. 6, FUL 15 s, stk. 1, FUL 15, stk. 2, FUL 5, stk. 1, FUL 5, stk. 3 To anpartshavere ejede hver 50 % af C ApS. Samtidig ejede de hver 15 % af B A/S. C ApS ejede de resterende 70 % af B A/S. Anpartshaverne ønskede at ombytte deres aktier i B A/S med nyudstedte anparter i C ApS. Ombytningen ønskedes gennemført som en kapitalforhøjelse, hvor anpartshaverne indskød deres respektive 15 % af aktierne i B A/S mod at få yderligere nominelt kr. anparter i C ApS. Den ønskede aktieombytning uden tilladelse opfyldt betingelserne for at være skattefri, jf. aktieavancebeskatningslovens 36. En efterfølgende spaltning uden tilladelse opfyldt også betingelserne for at være skattefri, jf. fusionsskattelovens 15 a. SKM SR TfS Udlån fra virksomhedsskatteordningen anset for erhvervsmæssig Lovhenvisning: VSL 5 Spørger driver virksomhed i et I/S, hvor der bl.a. udlejes maskiner til et, også delvis af spørger via et holdingselskab, ejet ApS, som driver planteavl. Fra 2014 vil ApS'et blive op

144 Aktuel skatteret løst og planteavlen vil foregå i I/S'et. Afgrøderne sælges til det delvis af spørger, via holdingselskabet, ejede A ApS. Skatterådet kan bekræfte, at spørger fra sin virksomhed under virksomhedsordningen kan foretage udlån til A ApS, uden om hæverækkefølgen i virksomhedsskattelovens 5, når lånet skal anvendes til produktionen i A ApS. SKM BR TfS Skønsmæssig ansættelse rette indkomstmodtager indsætning på bankkonti virksomhedsordningen Lovhenvisning: VSL 2, VSL 4a; SL 4 (rette indkomstmodtager); SKL 1, SKL 3; KGL 21 A havde ultimo 2006 foretaget en ekstraordinær nedskrivning af kreditorer med ,75 kr. Byretten anså ikke A s forklaring om, at nedskrivningen var udtryk for private lån, der fejlagtig var medtaget i virksomhedsordningen, for dokumenteret. Retten var derfor enig med Skatteministeriet i, at nedskrivningen måtte være udtryk for en skattepligtig gældseftergivelse. A s indkomst for 2006 var endvidere blevet forhøjet med ,- kr. Beløbet vedrørte nogle indsætninger på hans bankkonti. Byretten fandt det ikke godtgjort, at beløbene vedrørte indkomst i nogle selskaber, hvortil A havde videreformidlet pengene. Endelig fik A ikke medhold i, at han for indkomståret 2006 kunne anvende virksomhedsskatteordningen. Retten henviste herved til, at hans regnskab led af sådanne mangler, at det gav et misvisende billede af virksomhedens økonomiske forhold. Skatteministeriet blev således i det hele frifundet. SKM BR TfS Anket til landsretten Ejendomsavance flere boliger landbrugsejendom Lovhenvisning: EBL 9, stk. 1; EBL 1 Sagen angik, om fortjenesten ved sagsøgerens salg i 2006 af en ejendom var skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens 9, stk. 1. Sagsøgeren gjorde i første række gældende, at ejendommen på afståelsestidspunktet kun indeholdt to selvstændige boliger, jf. den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2006, og i anden række, at der var tale om afståelse af en landbrugsejendom, jf. ejendommens matrikelnotering som landbrugsejendom. Skatteministeriet gjorde heroverfor gældende, at ejendommen på afståelsestidspunktet indeholdt fire selvstændige boliger i ejendomsavancebeskatningslovens forstand, og at der ikke var tale om en landbrugsejendom. Retten lagde til grund, at der på overdragelsestidspunktet var i hvert fald tre selvstændige boliger i ejendomsavancebeskatningslovens forstand, og fandt efter et samlet skøn over oplysningerne om ejendommens anvendelse og indtægterne herfra ikke, at ejendommen kunne karakteriseres som en landbrugsejendom.

145 Aktuel skatteret Retten fandt på den baggrund ikke grundlag for at nå til en anden skatteretlig vurdering end Landsskatteretten og tog Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge. SKM SR TfS Moms almennyttig forening salg af kurser og terapiydelser Lovhenvisning: ML 13, stk. 1, nr. 21 SKM SR TfS Læge selvstændig erhvervsdrivende lønmodtager Lovhenvisning: SL 4 (honorarer læge) Det kan ikke bekræftes, at et honorar for lægelige ydelser skal anses for at være erhvervet af et nystiftet selskab, dvs. uden at spørger bliver anset for at være personlig indkomstskattepligtig af disse honorarer. SKM BR TfS Skønsmæssig ansættelse negativt privatforbrug spillegevinst Lovhenvisning: SL 4 (negativt privatforbrug); SKL 1, SKL 6 B Skattemyndighederne havde forhøjet sagsøgerens skattepligtige indkomst skønsmæssigt, da skattemyndighederne ikke fandt det godtgjort, at sagsøgeren havde oppebåret et nettooverskud ved spil på Oddset i indkomståret Sagsøgeren gjorde gældende, at han i indkomståret 2008 havde ernæret sig ved spillegevinster. Til dokumentation herfor, fremlagde han i alt 51 præmieboner vedrørende nettogevinster for i alt kr. samt dokumentation for, at gevinster på i alt kr. var blevet indbetalt til hans konto. Retten fandt, at der påhvilede sagsøgeren en skærpet bevisbyrde for, at gevinsterne tilkom ham, og at han havde et nettooverskud ved spil. Retten anførte herefter, at de fremlagte præmieboner var uden værdi og var en kvittering på, at gevinsten var udbetalt, uden at det var muligt at se til hvem, præmien var udbetalt. Retten lagde endvidere vægt på, at der ikke var fremlagt en opgørelse over tabsgivende spil. Efter en samlet vurdering af bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer, fandt retten det ikke godtgjort, at sagsøgeren i indkomståret 2008 havde et nettooverskud ved spil. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

146 Aktuel skatteret SKM SR TfS Arbejdsudleje kursusophold Lovhenvisning: KSL 2, stk. 1, nr. 3 Skatterådet kan bekræfte, at der ikke er tale om arbejdsudleje efter kildeskattelovens 2, stk. 1, nr. 3, i forholdet mellem spørger og udenlandske medarbejdere under deres ophold i Danmark i ca. 4 uger, i forbindelse med et kursusforløb og herefter et praktikophold. SKM ØLR TfS Retspleje henvisning til landsret sag af principiel karakter tonnagebeskatning Lovhenvisning: Retsplejeloven 226, stk. 1 Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt den overskydende bruttotonnage, jf. tonnageskattelovens 7, der ikke er omfattet at tonnageordningens anvendelsesområde alligevel skal indgå i beregningsgrundlaget for tonnagebeskatningen, jf. tonnagebeskatningslovens 15. Sagsøger og sagsøgte var enige om, at sagen var principiel og burde henvises til Østre Landsret. Byretten fandt, at sagen vedrørte principiel lovfortolkning, men udtalte, at sagens problemstilling var relativ enkel og at det ikke findes godtgjort, at afgørelsen vil have vidtrækkende konsekvenser for den danske rederibranche, da de omstridte regler har været gældende i over 10 år, uden at der er truffet retlig afgørelse om det pågældende spørgsmål. På den baggrund fandt byretten ikke, at der var tilstrækkelig grund til at henvise sagen til behandling ved landsretten. Spørgsmålet om henvisning blev påkæret til Østre Landsret, der i overensstemmelse med parternes samstemmende anmodning bestemte, at sagen skulle henvises til Østre Landsret. Tidligere SKM LSR TfS Indbragt for domstolene SKM BR TfS Genoptagelse skatteankenævn Lovhenvisning: SFL 37, SFL 27, stk. 2 Retten fandt ikke, at betingelserne for genoptagelse for Skatteankenævnet var opfyldt. Retten lagde i den forbindelse vægt på, at sagsøgeren ikke havde fremlagt nye oplysninger af betydning for sagen. Der forelå heller ikke ganske særlige omstændigheder, der talte for genoptagelse.

147 Aktuel skatteret SKM BR TfS Anket til landsretten Aktieavance kapitalnedsættelse dispensation Lovhenvisning: LL 16 A Forsikringsselskabs tab i forbindelse med kapitalnedsættelse skal skattemæssigt ikke behandles efter aktieavancebeskatningsloven men ligningslovens 16 A. Der var endvidere ikke tale om et usagligt skøn eller i strid med lovgrundlaget, når SKAT ikke havde meddelt dispensation efter den dagældende ligningslovs 16 A, stk. 2, til at blive beskattet efter aktieavancebeskatningsloven. SKM BR TfS Anket til landsretten Ejendomsvurdering grundværdi interne anlæg fradrag for forbedringer Lovhenvisning: VUR 17 (dagældende), VUR 18 (dagældende) SKM VLR TfS Straffesag momssvig fiktive købefakturaer eksport ud af EU uberettiget momsrefusion flere selskaber stråmænd Lovhenvisning: Straffeloven 289; ML 81; Straffeloven 89, Straffeloven 266 SKM BR TfS Anket til landsretten Maskeret udlodning hævninger mellemregningskonto Lovhenvisning: LL 16 A, stk. 1 Sagen omhandlede, hvorvidt en eneanpartshaver, skulle udlodsbeskattes af midler, som han havde hævet kontant på selskabets konto og oprindelig bogført som hans gæld til selskabet. De hævede beløb, i alt ca. 2,6 mio. kr. for 2006 og ca. 2 mio. kr. for 2007, blev senere omposteret til og selvangivet som selskabets udgifter til fremmed arbejde. Skattemyndighederne nægtede at godkende disse beløb som selskabets driftsomkostninger, og som en konsekvens heraf blev eneanpartshaveren beskattet heraf som maskeret udlodning. Eneanpartshaveren gjorde principialt gældende, at der var tale om dokumenterede driftsudgifter til fremmed arbejde, og til støtte herfor havde han fremlagt en række fakturaer fra et asiatisk selskab ejet af hans far, der angiveligt havde formidlet udenlandsk arbejdskraft til selskabet i form af filippinske løsarbejdere. Subsidiært gjorde eneanpartshaveren gældende, at det måtte anses for sandsynliggjort, at størstedelen af de hævede midler var anvendt til betaling af udgifter til fremmed arbejde, idet det ikke havde været

148 Aktuel skatteret muligt for ham selv at udføre selskabets opgaver, og at der således skulle indrømmes et skønsmæssigt fradrag for driftsomkostninger. Byretten lagde indledningsvist til grund, at eneanpartshaveren havde hævet de omhandlede midler og bogført disse som private udgifter, og at skattemyndighederne havde nægtet selskabet fradragsret herfor, hvilken afgørelse ikke blev indbragt for domstolene af selskabet. Byretten fastslog, at det var eneanpartshaverens bevisbyrde, at de hævede midler ikke var tilgået ham, og at denne bevisbyrde var skærpet, fordi der var et interessesammenfald mellem hans selskab og det asiatiske selskab, der var ejet af hans far, og da den angivne kontante betalingsmåde var usædvanlig. Retten fandt ikke, at fakturaerne fra det asiatiske selskab stemte overens med de kontante hævninger, eller at eneanpartshaveren havde godtgjort, hvordan den kontante betaling havde fundet sted. Herudover lagde retten vægt på, at det asiatiske selskab ikke løbende havde faktureret udgifterne til fremmed arbejde, men derimod blot havde sendt fakturaerne én gang årligt, at fakturaerne var udaterede, ikke indeholdt betalingsoplysninger og var anført i danske kroner, at selskabet ikke havde foretaget nogen betalinger til Asien, og at der i selskabets regnskab ikke var medtaget nogen gæld til det asiatiske selskab. Eftersom eneanpartshaveren ej heller havde fremlagt oplysninger til brug for identifikation af den angivne arbejdskraft, frifandt byretten Skatteministeriet. SKM SR TfS Moms opkrævning af betalingskort- og kreditkortgebyrer Lovhenvisning: ML 4, stk. 1, ML 13, stk. 1, nr. 11, litra c), ML 27 SKM HR TfS 2014.xxx Arbejdsmarkedsbidrag før 2008 socialt bidrag eller indkomstskat Lovhenvisning: AMBL 7, stk. 1 (dagældende), AMBL 7, stk. 3 (dagældende) Spørgsmålet var, om arbejdsmarkedsbidraget i 2007 var omfattet af skattebegrebet i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og et udland med den virkning, at Danmark var afskåret fra at opkræve bidraget. Højesteret fastslog, at lovgiver klart havde forudsat, at arbejdsmarkedsbidraget indtil 2008 var et socialt bidrag og ikke en skat. Da der samtidig efter den lovgivning, der var gældende i 2007 om arbejdsmarkedsbidrag, var en direkte forbindelse mellem arbejdsmarkedsbidraget og de nærmere opregnede sociale ydelser, som bidragene skulle være med til at finansiere, var arbejdsmarkedsbidraget ikke omfattet af skattebegrebet i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med et udland. Højesterets dom er en stadfæstelse af landsrettens dom i SKM ØLR. Tidligere SKM ØLR TfS Anket til Højesteret.

149 Aktuel skatteret SKM SR TfS Momsfradrag konkursbo afvikling af momspligtig virksomhed Lovhenvisning: ML 37, stk. 1 SKM SKAT TfS Moms af kredit- og betalingskortgebyrer m.v. Lovhenvisning: ML 27, stk. 1, ML 27, stk. 2, nr. 2 SKM LSR TfS 2014.xxx Ansættelse af ejendomsavance og genvundne afskrivninger ved salg af kommanditandele Lovhenvisning: AL 45; EBL 4; SFL 29 Landsskatteretten tog stilling til opgørelsen af ejendomsavance og genvundne afskrivninger ved salg af andele i et ejendomsprojekt. SKM LSR TfS Fradrag for renteudgifter driftsomkostninger tab ved tyveri og forsvundne midler Lovhenvisning: Forvaltningsloven 22; Konkursloven 144; Konkursskatteloven 2, Konkursskatteloven 3, Konkursskatteloven 4, Konkursskatteloven 5; SFL 26, stk. 1; SL 6, litra e Der kunne ikke godkendes fradrag for renteudgifter, visse driftsudgifter, tab ved tyveri samt forsvundne midler, idet der ikke forelå fornøden dokumentation. En formalitetsindsigelse om manglende begrundelse blev ikke taget til følge. SKM LSR TfS Beregning af forfaldsbeløb på henstandssaldo ved udlodning af udbytte Lovhenvisning: ABL 38, ABL 39 A; Lov nr. 906 af 12. september ; LL 16 A, LL 33; PSL 8 a Beregning af forfaldsbeløb på henstandssaldoen for en fraflyttet person i henhold til aktieavancebeskatningsloven 39 A, stk. 5, var ikke i strid med art. 10, stk. 2, litra c, i dobbeltbeskatningsaftalen med Polen.

150 Aktuel skatteret SKM LSR TfS Genanbringelse af ejendomsavance Lovhenvisning: EBL 6 A, EBL 8; Forretningsorden for Landsskatteretten 17, stk. 2 Betingelser i Ejendomsavancebeskatningsloven 6A, stk. 2, 2. pkt., ansås opfyldt i et tilfælde, hvor ansættelsesændringen var sket på begæring af den skattepligtige. SKM HR TfS Forsendelsesrisiko betydning for SKATs brevudsendelser Lovhenvisning: A og B, der stod på venteliste hos H1 og H2, fik i december 2010 tilsendt en giroopkrævning med oplysning om sletning fra ventelisten, hvis de ikke betalte et ajourføringsgebyr på 100 kr. Giroopkrævningen med korrekt adressering kom imidlertid ikke frem til A og B. Som følge af manglende betaling blev de herefter slettet fra ventelisten. Højesteret udtalte bl.a., at der i 3, stk. 3, i den dagældende bekendtgørelse om udlejning af almene boliger mv., ikke var taget stilling til forsendelsesrisikoen. Giroopkrævningen indeholdt en meddelelse, der dels var et påbud om betaling, dels var en orientering om retsvirkningen ved manglende betaling. Højesteret fastslog, at forsendelsesrisikoen for en sådan meddelelse - der ikke har karakter af en pligtmæssig reklamation som omhandlet i aftalelovens 40 - efter almindelige regler påhvilede afsenderen. A og B fik herved medhold, og de havde derfor ikke mistet deres medlemsanciennitet. Landsretten var nået til samme resultat. SKM SR TfS 2014.xxx Ejendomsvurdering ekstraordinær genoptagelse omberegnet ejendomsværdi Lovhenvisning: VUR 33, stk. 12, VUR 33, stk. 13; SFL 33, stk. 3 SKM SR TfS 2014.xxx Porteføljeforvaltning forhandlinger i forbindelse med værdipapirer fritagelse for moms Lovhenvisning: ML 13, stk. 1, nr. 11, litra e

151 Aktuel skatteret SKM SR TfS Udlodning af likvidationsprovenu bestemmende indflydelse salg af datterselskabsaktier Lovhenvisning: ABL 2; LL 2, LL 16 A, LL 16 H Skatterådet bekræfter, at et selskabs udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endelig opløses, beskattes efter aktieavancebeskatningsloven, idet ingen af ejerne har bestemmende indflydelse i selskabet. Skatterådet bekræfter endvidere, at en eventuel maskeret udlodning til ejerne - hvis aktier i et datterselskab overdrages til en pris, der er lavere end markedsprisen - efter en samlet konkret vurdering, også kan anses som likvidationsudlodning, der beskattes efter aktieavancebeskatningsloven. SKM SR TfS Koncernintern overdragelse af goodwill og knowhow løbende ydelse Lovhenvisning: LL 2, LL 12 B, LL 27 A; AL 40 Skatterådet bekræfter, at aftale om overdragelse af goodwill og knowhow fra A A/S til dets udenlandske moderselskab er omfattet af ligningslovens 12 B. Det bemærkes dog, at SKAT endnu ikke har vurderet, om overdragelsen er sket på armslængdevilkår. En eventuel ændring af aftalens priser og vilkår til armslængdevilkår kan medføre, at overdragelsen helt eller delvis ikke kan omfattes af ligningslovens 12 B, f.eks. ved at værdiansættelse og vilkår ændres, så der ikke er tale om en løbende ydelse, men ydelsen har karakter af et engangsvederlag. SKM SR TfS Ejendomsvurdering, ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingerne pr. 1. januar 2002, 1. oktober 2004 og 1. oktober 2005 grundværdien samt de omberegnede grundværdi ansat for højt Lovhenvisning: SFL 33, stk. 3; VUR 6, VUR 13, VUR 33, stk. 13, VUR 33, stk. 18 SKM SR TfS Ejendomsvurdering, ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingerne pr. 1. januar 2001, 1. januar 2002, 1. oktober 2003, 1. oktober 2005 og 1. oktober 2007 grundværdien samt ejendomsværdien ansat for højt Lovhenvisning: SFL 33, stk. 3; VUR 6, VUR 9, VUR 10, VUR 13

152 Aktuel skatteret SKM SR TfS Skattefri spaltning uden tilladelse forholdet mellem aktiver og forpligtelser Lovhenvisning: FUL 15 a, stk. 2, 3. punktum Skatterådet bekræftede, at forholdet mellem aktiver og forpligtelser, der overførtes til de modtagende selskaber i en skattefri spaltning, svarede til forholdet mellem aktiver og forpligtelser i det indskydende selskab, jf. fusionsskattelovens 15 a, stk. 2, 3. pkt. SKM LSR TfS Bindende svar om skattepligt i Danmark i forbindelse med deltagelse i bestyrelsesmøder Lovhenvisning: KSL 1, stk. 1, nr. 1, KSL 7, stk. 1 Skattepligt for en person, der var fraflyttet til Kina, ville ikke genindtræde, hvis han som COO/ansvarlig deltog i møde i Danmark af en dags varighed. SKM LSR TfS 2014.xxx Aktieavancebeskatning eller kursgevinstbeskatning ved efterfølgende ændring af købesum for aktier Lovhenvisning: KGL 1, KGL 2 H1 ApS, som ejede 71,25 pct. af kapitalen i H2 A/S, solgte i pct. af sine aktier i H2 A/S til H3 A/S. I én og samme overdragelsesaftale i 2006 solgte H1 ApS og de øvrige aktionærer i H2 A/S deres aktier i H2 A/S til G1 A/S. Købesummen blev berigtiget ved udstedelse af aktier i køberselskabet, kontant betaling og ved udstedelse af gældsbreve. I overdragelsesaftalerne var der indeholdt bestemmelser om efterfølgende regulering af købesummen. Købesummen for salget af aktier i 2005 blev efterfølgende hhv. sat op og derefter ned, og købesummen ved salget i 2006 blev efterfølgende nedsat. Landsskatteretten fandt, at ændringen af købesummen såvel ved salget i 2005 som ved salget i 2006 skulle anses som nedsættelse af købesummen for aktierne i H2 A/S og ikke som tab på fordringer på H3 A/S og G1 A/S og stadfæstede derfor SKATs afgørelse. SKM ØLR TfS Registreringsafgift fritagelse statsinstitution Lovhenvisning: Registreringsafgiftsloven 2, stk. 1, nr. 2

153 Aktuel skatteret SKM SR TfS Arbejdsudleje støbningsydelser udskilt til udenlandsk selvstændig erhvervsvirksomhed Lovhenvisning: KSL 2, stk. 1, nr. 3 Skatterådet bekræfter, at A GmbH & Co. KG's (spørger) arbejde for B ApS ikke skal anses for at være omfattet af arbejdsudlejereglerne. Spørgers støbninger af cementslidlag for B ApS vedrører en af B ApS' kerneydelser. Skatterådet anser imidlertid B ApS for reelt at have udskilt støbninger af cementslidlag fra sin virksomhed til spørger som selvstændig erhvervsvirksomhed. Skatterådet vurderer i den forbindelse, at der reelt er tale om, at spørger bærer ansvaret for det udførte arbejde samt den økonomiske risiko, at spørger forestår alle processer i forbindelse med støbningsarbejdet, at spørger medbringer eget maskinel, materialer og egne ansatte og at spørgers vederlag omfatter betaling for maskinel og materialer. Ud fra samme begrundelse bekræfter Skatterådet, at spørgers arbejde for to andre navngivne danske kunder ikke skal anses for at være omfattet af arbejdsudlejereglerne. Skatterådet afviser at svare på spørgsmål om tilbagebetaling af indeholdt arbejdsudlejeskat. SKAT afgiver en vejledende udtalelse herom. SKM SR TfS Udlodningsværdi fra dødsbo salgspris til hovedaktionærselskab pensioner mv, arvelovens 13 og boets skattefrihed Lovhenvisning: Boafgiftslovens 12; LL 2; EBL 4; DBSL 72,stk. 2, DBSL 72, stk. 6 Skatterådet afviser at give bindende svar på spørgsmålet om udlægsværdien fra dødsbo til arvinger. Skatterådet bekræfter, at en ejendom udlagt fra dødsboet kan sælges af arvingerne til et anpartsselskab for 3 mio. kr., at livsforsikringer, pensioner mv., som den efterlevende ægtefælle modtog som følge af sin mands død, og som ikke er forbrugt på tidspunktet for skifte af det uskiftede bo, forudsat beløbene ikke indgår i det uskiftede bo, heller ikke indgår ved afgørelsen af, om boet er skattefritaget efter dødsboskattelovens regler, jf. lovens 72, stk. 2, jf. 6 og at den længstlevende ægtefælles boslod ikke indgår ved afgørelsen af om boet er skattefritaget. SKM LSR TfS 2014.xxx Spørgsmål om videresalgsavance ved salg af anparter kan sidestilles med betaling til projektudbyder Lovhenvisning: AL 21, stk. 1, AL 21, stk. 2; EBL 1, EBL 4, EBL 5 Videresalgsavance i forbindelse med salg af anparter var at sidestille med betaling til projektudbyderen, og var dermed ikke godkendt tillagt den skattemæssige anskaffelsessum ved opgørelse af ejendomsavance og genvundne afskrivninger ved salg af ejendommen i 2009.

154 Aktuel skatteret SKM SKAT TfS Liste over anerkendte flyselskaber Lovhenvisning: ML 34, stk. 1, nr. 10, ML 34, stk. 1, nr. 11, ML 34, stk. 1, nr. 12, ML 34, stk. 1, nr. 13, ML 34, stk. 3 SKM LSR TfS 2014.xxx Selskabs elforbrug til køling i produktionen anset som godtgørelsesberettiget Lovhenvisning: Elafgiftsloven 11 SKM SR TfS Splitleasingordning elbiler og ladestationer Lovhenvisning: LL 16, stk. 4 Skatterådet bekræftede, at den foreslående splitleasingordning vedrørende elbiler indebærer, at medarbejderen ikke vil blive beskattet af fri bil efter ligningslovens 16, stk. 4, da ordningen er indrettet således, at arbejdsgiver ikke kommer til at betale for medarbejderens private kørsel i bilen. Skatterådet lagde vægt på, at det er muligt at opgøre den nøjagtige strømmængde, der bruges til at oplade bilerne. Dette gælder også de tilfælde, hvor arbejdsgiveren har mere end én bil. Skatterådet lagde dernæst til grund, at ordningen sikrer, at det med stor præcision er muligt at fordele udgifterne mellem parterne. Skatterådet forudsatte dog, at den ladestation, der installeres på medarbejders hjemmeadresse udelukkende anvendes til opladning af den leasede bil. SKM SR TfS Udlodning til udenlandsk selskab likvidationsprovenu beneficial owner Lovhenvisning: LL 16 A, stk. 2, LL 16 A, stk. 3; KSL 65, stk. 1; SEL 2, stk. 1, litra c Skatterådet bekræfter, at A Holding ApS i forbindelse med udlodning af likvidationsprovenu/datterselskabsaktier i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, ikke skal indeholde skat, jf. kildeskattelovens 65, idet B S.A. ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af den modtagne udlodning, jf. selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra c. Likvidationsprovenuet skal behandles efter reglerne i ligningslovens 16 A, stk. 3, nr. 1.

155 Aktuel skatteret SKM SR TfS Udlodning til udenlandsk selskab likvidationsprovenu beneficial owner Lovhenvisning: LL 16 A, stk. 2, LL 16 A, stk. 3; KSL 65, stk. 1; SEL 2, stk. 1, litra c Skatterådet bekræfter, at A Holdings ApS i forbindelse med udlodning af likvidationsprovenu/datterselskabsaktier i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, ikke skal indeholde skat, jf. kildeskattelovens 65, idet B S.L. og C S.L. ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af den modtagne udlodning, jf. selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra c. Likvidationsprovenuet skal behandles efter reglerne i ligningslovens 16 A, stk. 3, nr. 1. SKM SR TfS Arbejdsudleje udskilt arbejdsopgave Lovhenvisning: KSL 2, stk. 1, nr. 1, KSL 2, stk. 1, nr. 3, KSL 2, stk. 9, nr. 2, 1. punktum; SEL 2, stk. 1, litra a Skatterådet kan bekræfte, at det arbejde spørger udfører med montering af lofter i bygning af nyt hus for en dansk virksomhed kan anses for entreprise. Der henses bl.a. til, at der er tale om en selvstændig udenlandsk virksomhed, der for egen regning og risiko udfører det omhandlede arbejde uden direkte eller indirekte indflydelse fra den danske virksomhed, at loftsmonteringsopgaven anses tilstrækkeligt klart udskilt fra den danske virksomheds eventuelle andre underleverandører på det pågældende byggeri, at den udenlandske virksomhed selv forestår indkøb af nødvendigt materiel og selv medbringer egne ansattes såvel til selve montørarbejdet som til ledelsen heraf. Det pågældende arbejde for en dansk virksomhed anses dermed for entreprise og således ikke omfattet af reglerne om arbejdsudleje i kildeskattelovens 2, stk. 1, nr. 3. SKM SKAT TfS Kantinemoms opgørelse af kostprisen Lovhenvisning: ML 4, stk. 1, ML 29 SKAT præciserer, at alle udgifter, der medgår og kan henføres til fremstilling af varen, skal indgå ved beregningen af kostprisen. Udgifter til rengøring i forbindelse med madlavningen skal således medregnes til kostprisen for kantinemad. SKM SR TfS Fast driftssted Lovhenvisning: SEL 2, stk. 1, litra a Skatterådet kan ikke bekræfte, at A UK Limited ikke får fast driftssted i Danmark i forbindelse med arbejdet på totalrådgivningsopgaven.

156 Aktuel skatteret Skatterådet finder, at A UK Limited er omfattet af begrænset skattepligt i henhold til SEL 2, stk. 1, litra a, idet det er konsortiedeltagerne, der har vundet Totalrådgivningsopgaven og hæfter solidarisk overfor bygherren, B. Konsortiedeltagernes, herunder A UK Limiteds, aktivitet i Danmark i henhold til Totalrådgivningsopgaven skal vurderes efter Modeloverenskomstens artikel 5, stk. 3. De fire konsortiedeltagere, herunder A UK Limited, er ifølge Totalrådgivningsaftalen de faktisk forpligtede overfor bygherren, B, idet konsortiedeltagerne hæfter solidarisk for opgavens udførelse. A UK Limiteds arbejde i relation til Totalrådgivningsaftalen medfører en betydningsfuld tilstedeværelse i Danmark. Det skyldes den tidsmæssige udstrækning for A UK Limited, indholdet af Totalrådgivningsaftalen og karakteren af A UK Limiteds opgaver. Endelig foregår opgaven jævnligt i Danmark. C ApS er stiftet af konsortiet, idet selskabet skal fungere som et gennemfaktureringsselskab, der hverken skal oppebære overskud eller underskud, og selskabet skal likvideres, når arbejdet i forbindelse med Totalrådgivningsaftalen er afsluttet. SKM SR TfS Arbejdsudleje støbningsydelser udskilt til udenlandsk selvstændig erhvervsvirksomhed Lovhenvisning: KSL 2, stk. 1, nr. 3 Skatterådet bekræfter, at arbejde udført for A ApS (spørger) af en udenlandsk underleverandør ikke anses som skattemæssig arbejdsudleje efter kildeskattelovens 2, stk. 1, nr. 3. Underleverandørens, herunder B GmbH & Co KG's, støbninger af cementslidlag for spørger vedrører en af spørgers kerneydelser. Skatterådet anser imidlertid spørger for reelt at have udskilt støbninger af cementslidlag fra sin virksomhed til den pågældende underleverandør som selvstændig erhvervsvirksomhed. Skatterådet vurderer i den forbindelse, at der reelt er tale om, at underleverandøren bærer ansvaret for det udførte arbejde samt den økonomiske risiko, at underleverandøren forestår alle processer i forbindelse med støbningsarbejdet, at underleverandøren medbringer eget maskinel, materialer og egne ansatte og at vederlag omfatter betaling for maskinel og materialer. SKM SR TfS Beskatning af ejendomsaktieselskab ejet af pensionskasser SEL 3 A Lovhenvisning: SEL 3 A, SEL 5, stk. 1, SEL 5, stk. 9, SEL 5 D; PABL 15, stk. 3, 8. punktum Skatterådet kunne ikke bekræfte, at 90-procents reglen i selskabsskattelovens 3 A, stk. 1, kunne opgøres for ejendomsaktieselskabet A A/S med udløb på dato for iværksættelse af en likvidation, uden at proklama- og opløsningsperioden og dens aktiver skulle indgå og derved tillægges tilbagevirkende kraft. Skatterådet bekræftede, at A A/S kunne udtræde af beskatning efter selskabsskattelovens 3 A, hvis enten aktierne i selskabet solgtes til en ikke-pal-skattepligtig køber, eller 90-procentsreglen i selskabsskattelovens 3 A ikke

157 Aktuel skatteret længere blev opfyldt - og, at overgangen til almindelig selskabsbeskatning kunne ske uden, at der udløstes ophørsbeskatning af A A/S, eller af de 3 aktieejende pensionskasser. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at A A/S ville kunne anvende handelsværdier svarende til aktuelle handels-/dagsværdier for beholdningen af ejerlejligheder efter principperne i selskabsskattelovens 5 D. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at A A/S ville kunne anvende handelsværdier ved udtræden af PAL-beskatning som indgangsværdier efter PAL 15, stk. 3, 8. pkt., om lagerbeskatning ved ophør/ overgang. Skatterådet bekræftede, at en eller flere af de resterende lejligheder kunne sælges uden, at bestemmelsen i selskabsskattelovens 3 A, stk. 8, om udløsning af skatteforpligtelse kunne anvendes. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de resterende lejligheder kunne sælges ud af A A/S efterfulgt af en solvent likvidation uden, at der udløstes ophørsbeskatning og uden, at der skete overgang til almindelig selskabsbeskatning forinden likvidationens afslutning. SKM SR TfS Vandkoncern Lovhenvisning: SEL 31, SEL 31 C; FUL 15a, FUL 15b SKAT mente at et selskab ikke var sambeskattet med et selskab, selvom det havde over 50 pct. i ejerskab. Skatterådet var ikke enig og bekræftede spørger i dette. Herudover bekræftede SKAT og Skatterådet, at hæftelsen for eventuelle skattekrav mv. overgår til de nystiftede driftsselskaber i den nye rensekoncern. SKM SR TfS MBA kontantlønnedgang Lovhenvisning: LL 16, stk. 1, LL 31 Skatterådet kan bekræfte, at spørgers dækning af studieafgift til MBA-studium i udlandet vil være skattefri for medarbejderen, når medarbejderen accepterer en lavere fast kontantløn i kalenderår 2013 (juni til og med december 2013), inden studiestart i januar 2014 SKM BR TfS 2014.xxx Anket til landsretten Ejendomsavance udbyderhonorar særskilt honorering lighedsgrundsætning Lovhenvisning: EBL 4 Sagen angik opgørelsen af den skattepligtige avance, som sagsøgeren opnåede ved overdragelse af sine anparter i et ejendomsinvesteringsselskab. Med henvisning til fordelingen af salgssummen i overdragelsesaftalen fandt retten ikke, at en udgift til et udbyderhonorar udgjorde et aktiv, som blev særskilt honoreret ved overdragelsen. Retten tiltrådte endvidere, at der ikke var tale om et tilbagesalg af anparterne til udbyderen. Endelig fastslog retten, at lighedsgrundsætningen ikke førte til, at sagsøgeren skulle

158 Aktuel skatteret have medhold i sagen allerede af den grund, at omstændighederne omkring de øvrige investorers salg af anparter adskilte sig fra sagsøgerens salg. SKM SR TfS 2014.xxx Myndigheds salg af fast ejendom anvendt til offentligretlig virksomhed var momsfri Lovhenvisning: ML 3, stk. 1, ML 3, stk. 2, ML 4, stk. 1, ML 13, stk. 1, nr. 9 SKM SR TfS Fritvalgsordning Lovhenvisning: KSL 46, stk. 1, KSL 46, stk. 2 Skatterådet finder ikke, at der lokalt kan aftales en indbetaling på 3 % af den ferieberettigede løn på medarbejderens Fritvalgs Lønkonto, med den virkning at der først sker beskatning af dette beløb på udbetalingstidspunktet jf. kildeskattebekendtgørelsens 20, stk. 5 SKM SR TfS Ingen momsfradrag indkøb af synsprøveinstrumenter Lovhenvisning: ML 38, stk. 1 SKM BR TfS 2014.xxx Anket til landsretten Ejendomsvurdering grundværdi fradrag for forbedringer hovedanlæg kloakforsyning Lovhenvisning: VUR 17 (dagældende), VUR 18 (dagældende) SKM SKAT TfS Ophævelse af styresignal SKM SKAT Lovhenvisning: Persondataloven SKAT, vil ændre praksis i forbindelse med henvendelser, hvor anmelder ønsker at være anonym, og ophæver i den forbindelse SKM SKAT.

159 Aktuel skatteret SKM ØLR TfS Fri bil rådighed stilstandsforsikring administrerende direktør skærpet bevisbyrde Lovhenvisning: LL 16, stk. 4 As selskab stillede to biler til hans rådighed for privat benyttelse. Han gjorde gældende, at han ikke skulle beskattes af den skattepligtige værdi af bilerne for de måneder, hvori disse var låst inde i selskabets garage og omfattet af stilstandsforsikring i F1-Forsikring. Byretten bemærkede, at selskabet stillede bilerne til rådighed for As private benyttelse, og at anden anvendelse ikke var godtgjort. Han var ultimativ ejer af en væsentlig del af indskudskapitalen i arbejdsgiverselskabet, og den samlede indskudskapital i selskabet var ultimativt ejet af ham og hans to brødre. A var administrerende direktør i selskabet. Byretten anførte, at A og selskabet i den situation måtte anses for interesseforbundne, hvorfor der påhvilede ham en skærpet bevisbyrde for, at den private råden over bilerne havde været effektivt afskåret i nogle af månederne i de omhandlede indkomstår. Efter bevisførelsen lagde byretten til grund, at bilernes nummerplader ikke på noget tidspunkt havde været afmonteret. Efter As forklaring lagde byretten endvidere til grund, at rådighedsberøvelsen havde bestået i, at bilnøgler og garagenøgler blev opbevaret af personer, der var undergivet hans instruktionsbeføjelser. En sådan rådighedsberøvelse kunne ikke anses for effektiv. Byretten anførte videre, at rådighedsberøvelsen også havde bestået i, at bilerne i de måneder, hvor værdi af fri bil ikke var indberettet af selskabet, var omfattet af stilstandsforsikring. Det fremgik imidlertid, at der i perioden juni-august 2007 var indberettet værdi af fri bil, uanset at den pågældende bil i perioden var omfattet af selskabets stilstandsforsikring. Allerede derfor kunne stilstandsforsikring ikke anses for effektiv rådighedsberøvelse. På dette grundlag gav byretten Skatteministeriet medhold i frifindelsespåstanden. Landsretten tilføjede, at begge biler efter deres karakter var velegnede til privat kørsel og ikke fandtes at være anskaffet primært i arbejdsgiverselskabets interesse, ligesom landsretten fremhævede, at det var ubestridt, at der ikke var ført kørselsregnskab eller fortegnelse over de datoer, hvor bilerne faktisk blev benyttet privat. Under disse omstændigheder måtte det påhvile A at godtgøre, at bilerne ikke var til hans rådighed til privat benyttelse i vinterhalvåret. For landsretten var det også uafklaret, om og i givet fald i hvilket omfang bilernes nummerplader havde været afmonterede i de perioder, hvor der alene var tegnet stilstandsforsikring for bilerne, og de nærmere vilkår for stilstandsforsikringerne og bilerne og iagttagelserne heraf var heller ikke oplyst for landsretten, uanset Skatteministeriets opfordringer herom. Landsretten fandt derfor, at der også efter bevisførelsen for landsretten måtte lægges til grund, at den rådighedsberøvelse, der for A var iværksat i forhold til hans benyttelse af bilerne, var afhængig af at han administrerede sin instruktionsbeføjelse i overensstemmelse hermed og ikke foranledigede de øvrige - primært familierelaterede - medlemmer

160 Aktuel skatteret af direktionen i arbejdsgiverselskabet til at ændre eller bortse fra den vedtagne men ikke skriftligt udfærdigede beslutning om bilernes brug. Endelig bemærkede landsretten, at direktionens beslutning om stilstandsforsikring og kørsel med bilerne alene i sommerhalvåret fremstod begrundet i As individuelle ønsker og ikke i hensyn til arbejdsgiverselskabets drift. Herefter, i øvrigt af de grunde, som byretten havde anført, stadfæstede landsretten byrettens frifindelse af Skatteministeriet. Tidligere SKM BR TfS Anket til landsretten. SKM ØLR TfS Ordinær genoptagelse befordringsgodtgørelse arbejdsgivers kontrol hovedanpartshaver og ægtefælle Lovhenvisning: SFL 26, stk. 2; LL 9, stk. 5 (dagældende) Sagen vedrørte dels, hvorvidt betingelserne for ordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens 26, stk. 2, af sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2005 var opfyldt og dels, hvorvidt sagsøgeren var skattepligtig af den fra G1 ApS modtagne kørselsgodtgørelse på kr ,- i indkomståret Henset til at det af sagen og de fremlagte køresedler for perioden fremgik, at disse ikke opfyldte betingelserne i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, idet de ikke indeholdt kørslens formål og mål og henset til den konstaterede uoverensstemmelse mellem den beregnede kørsel og kørselsregnskabet, og til at skatteyderen ikke nærmere havde dokumenteret de påståede privat betalte benzinregninger, havde byretten fundet, at G1 ApS [ikke.red.skat] havde kunnet føre tilstrækkelig kontrol med skatteyderens kørselsregnskab, som selskabet skulle i henhold til den nævnte bekendtgørelses 2, stk. 1 og som fastslået i Højesterets dom af 21. marts 2007 (SKM HR). Skatteyderen havde derfor ikke godtgjort, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse i medfør af ligningslovens 9 B var opfyldt. Byretten fandt endvidere ikke, at skatteyderen ved sin forklaring og ved fremlæggelsen af den af ham udarbejdede opgørelse af hans og hans kones indkomst m.v. for året 2005 og de fremlagte lønsedler havde godtgjort, at SKAT ved sin ansættelse havde foretaget dobbeltbeskatning af hans befordringsgodtgørelse. Retten lagde herved vægt på, at de fremlagte lønsedler ikke forelå på tidspunktet for SKATs kontrolbesøg hos G1 ApS og at det på de fremlagte lønsedler fremgik, at hans nettoløn var overført til hans private konto, hvilket blevet støttet af de fremlagte bankkontoudtog, på trods af skatteyderens påstand om det modsatte, jf. genoptagelsesanmodningen af 9. marts Retten fandt herefter, at skatteyderen ikke havde godtgjort eller sandsynliggjort, at han var fremkommet med sådanne nye oplysninger, der kunne begrunde en ændring af hans skatteansættelse og dermed genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens 26, stk. 2. Efter bevisførelsen for landsretten tiltrådte landsretten, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at betingelserne for ordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2005 efter

161 Aktuel skatteret skatteforvaltningslovens 26, stk. 2 var opfyldt, idet der ikke af skatteyderne var tilvejebragt nye oplysninger af en sådan karakter, at der på baggrund af de fremlagte oplysninger var anledning til at ændre skatteansættelserne eller revurdere dem. Landsretten fandt således ikke grundlag for at fastslå, at appellanterne havde godtgjort, at skatteansættelserne for de pågældende indkomstår var materiel forkert. Herefter og af de af byretten i øvrigt anførte grunde tiltrådte landsretten, at appellanterne var skattepligtige af befordringsgodtgørelserne for indkomståret 2007, idet de ikke havde godtgjort, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse var opfyldt. Som følge heraf stadfæstede landsretten i det hele byrettens dom. Tidligere SKM BR TfS Anket til landsretten. SKM SR TfS Momsgrundlaget meromkostninger til løn m.m. virksomhedsoverdragelsesloven Lovhenvisning: ML 27, stk. 1 SKM SKAT TfS Investeringsforeninger omfattet af momsfritagelsen i momslovens 13, stk. 1, nr. 11, litra f tilbagekaldelse af styresignal Lovhenvisning: ML 13, stk. 1, nr. 11, litra f Ophæver SKM SKAT TfS SKM SR TfS Godtgørelse for ophavsretskrænkelse efter ophavsretslovens bestemmelser Lovhenvisning: SL 4 (ophavsretskrænkelse), SL 5 (ophavsretskrænkelse) Skatterådet bekræfter, at godtgørelse for ophavsretskrænkelse vedrørende ikkeøkonomisk skade, der er ydet med hjemmel i ophavsretslovens 83, stk. 3, ikke er skattepligtig for modtageren af godtgørelsen. SKM SR TfS Skat ved sammenlægning af foreninger Lovhenvisning: SEL 1, stk. 1, nr. 2, SEL 1, stk. 1, nr. 2e, SEL 1, stk. 1, nr. 6, SEL 1, stk. 4 Skatterådet kan bekræfte, at foreningerne A og B er skattepligtige efter selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 6. Skatterådet kan også bekræfte, at C, der i dag er skattepligtig efter

162 Aktuel skatteret selskabsskatteloven 1, stk. 1, nr. 2e efter udspaltning af el-virksomheden vil være skattepligtig efter selskabsskatteloven 1, stk.1, nr. 6. De 3 foreninger ønskes herefter at aktiviteterne samles i en forening, og Skatterådet kan i den forbindelse bekræfte, at A ikke bliver skattepligtig af et tilskud i form af aktierne i B Net A/S ydet af B og et tilskud i form af aktierne i C Net A/S ydet af C. SKM SR TfS 2014.xxx Godtgørelse af elafgift af elektricitet anvendt til drift af serverfaciliteter Lovhenvisning: Elafgiftsloven 11, stk. 1, Elafgiftsloven 11, stk. 2 SKM BR TfS 2014.xxx Registreringsafgift begrebet "eldrevet motorkøretøj" Lovhenvisning: Registreringsafgiftsloven 2, stk. 1, nr. 13 (dagældende) Udeholdt. SKM BR TfS 2014.xxx Anket til landsretten Skønsmæssig ansættelse negativt privatforbrug ugyldighed gaver Lovhenvisning: SL 4 (skønsmæssige forhøjelser); SKL 1, SKL 6 B; BAL 22, stk. 1; Forvaltningsloven 24; SFL 45 Sagen omhandlede, dels hvorvidt SKATs afgørelser var ugyldige, dels hvorvidt SKATs skønsmæssige forhøjelser af skatteyderens skattepligtige indkomst for på baggrund af negative privatforbrug samt modtagelsen af gaver kunne tilsidesættes. Vedrørende ugyldighedsspørgsmålet gjorde skatteyderen gældende, at SKATs afgørelser ikke var begrundede, og at SKAT havde foretaget et ulovligt skøn under regel. Byretten fandt, at SKAT havde begrundet samtlige afgørelser, og endvidere fandt retten ikke, at det forhold, at SKAT ikke havde taget stilling til samtlige af skatteyderens anbringender kunne medføre afgørelsernes ugyldighed. Skatteyderen havde en række indsigelser mod privatforbrugsberegningerne, men da disse indsigelser ikke var underbygget af objektive kendsgerninger, fandt byretten det ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af skatteyderens indkomst på baggrund af negative privatforbrug hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimelig. For så vidt angår gaveproblematikken gjorde skatteyderen gældende, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af gavens værdi hvilede på et forkert grundlag, og at hun ikke var skattepligtig, men derimod afgiftspligtig af gaven, da hun var samlevende med sin kæreste i de sidste 2 år før gavens modtagelse, jf. boafgiftslovens 22, stk. 1, litra d. Heroverfor gjorde Skatteministeriet gældende, at den skønsmæssige værdiansæt

163 Aktuel skatteret telse af gaven ikke kunne tilsidesættes, og at boafgiftslovens 22, stk. 1, litra d, ikke fandt anvendelse, da kæresten ikke havde været registreret på adressen, og da der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af udgangspunktet om folkeregisterattesters afgørende betydning for dokumentation af samliv. Byretten fandt, at skatteyderen havde en skærpet bevisbyrde for, at hun var samlevende med sin kæreste, eftersom kæresten over for Folkeregisteret havde nægtet at have bopæl hos hende og efterfølgende blev tvangstilmeldt på adressen. Henset til en række vidneforklaringer samt flere fremlagte dokumenter, fandt retten det efter en samlet vurdering bevist med fornøden sikkerhed, at skatteyderen var samlevende med sin kæreste i de sidste 2 år før gavens modtagelse. På den baggrund omkvalificerede retten gaven fra skattepligtig til gaveafgiftspligtig. For så vidt angår gavens værdi fandt retten det ikke godtgjort, at SKATs skønsmæssige ansættelse hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimelig. SKM BR TfS Fri bolig eneanpartshaver direktør Lovhenvisning: LL 16, stk. 9, LL 16 A, stk. 9 (dagældende) Sagen omhandlede, hvorvidt en skatteyder, der var eneanpartshaver og direktør, skulle beskattes af værdien af fri helårsbolig for indkomstårene 2008 (9 måneder) og 2009 (12 måneder), jf. dagældende ligningslovs 16 A, stk. 9, jf. 16, stk. 9. Henset til de fremkomne oplysninger om ejendommens faktiske benyttelse, skatteyderens adgang til og mulighed for at benytte ejendommen, den begrænsede lejeindtægt for ejendommen, samt de løbende afholdte forbrugsudgifter, fandt byretten, at ejendommen havde stået til rådighed for skatteyderen, der var eneanpartshaver og direktør i selskabet. Byretten foretog ikke ændringer i beregningsgrundlaget for værdiansættelsen af den fri bolig og frifandt således Skatteministeriet. SKM ØLR TfS Driftsomkostninger holdingselskab administrationshonorar og bonus til direktør sagsomkostninger Lovhenvisning: SL 6, litra a (administrationshonorarer og direktørbonus); Retsplejeloven 312 Sagen vedrørte spørgsmålet, om et holdingselskab kunne fradrage henholdsvis administrationshonorarer, moms af dette og bonus til direktøren med i alt kr og kr i hhv. indkomstårene 2006 og For indkomståret 2007 vedrørte sagen tillige en forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst med kr som følge af, at SKAT havde tilbageført bonus tillagt indkomsten i dette år. Landsskatteretten havde bl.a. givet selskabet medhold i, at administrationshonorar og bonus til direktør var fradragsberettigede udgifter.

164 Aktuel skatteret Skatteministeriet indbragte Landsskatterettens kendelse vedrørende dette spørgsmål for domstolene. Selskabet erklærede sig enig med Skatteministeriet i, at sagen var af principiel betydning og sagen blev som følge heraf henvist til landsretten. Skatteministeriet gjorde til støtte for synspunktet om manglende fradragsret gældende, at holdingselskabets udgifter til administration og bonus knyttede sig til selskabernes kapitalinteresser, og at udgifterne dermed ikke var afholdt med henblik på at erhverve, sikre eller vedligeholde selskabets skattepligtige indkomst, og at Landsskatterettens vurdering derfor var i strid med såvel ordlyden og rækkevidden af statsskattelovens 6, stk. 1, litra a, jf. SKM HR. Skatteministeriet gjorde endvidere gældende, at holdingselskabet ikke kunne anses for rette udgiftsbærer i relation til de afholdte udgifter. Under sagens forberedelse tog selskabet bekræftende til genmæle over for Skatteministeriets påstand, og ministeriet blev tillagt sagsomkostninger. Selskabets synspunkt om, at ministeriet ikke skulle tillægges sagsomkostninger, da sagen var principiel og anlagt af en offentlig myndighed, blev således ikke taget til følge. SKM SR TfS Afskrivning m.v. på aktiver ejet af tredjemand Lovhenvisning: SL 6, litra a; AL 5, AL 5 C SKAT kunne - med en nærmere begrundelse - bekræfte, at X kommunale kloakselskab skattemæssigt kan aktivere og afskrive investeringsomkostninger efter statsskattelovens 6, litra a - som defineret i bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand 15, stk. 2 - til kommunens projekter på A-vej og B- Allé. SKAT kunne tillige bekræfte, at X kommunale kloakselskab skattemæssigt kan fradrage årlige omkostninger til drift og vedligeholdelse efter statsskattelovens 6, litra a - som defineret i bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand 15, stk. 3 - til kommunens projekter på A-vej og B- Allé. SKM VLR TfS Ejendomsavance næring privat bolig ejertid 9 mdr. ejendomsselskaber Lovhenvisning: SL 4 (ejendomsnæring) Appellanten, A, solgte i indkomståret 2008 en beboelsesejendom i Spørgsmålet var, om fortjenesten ved dette salg skulle næringsbeskattes. Landsretten henviste til, at As avance ved salget af to ejendomme, som han havde købt og solgt inden beboelsesejendommen i...12, blev selvangivet som personlig indkomst og ikke efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. På den baggrund og på baggrund af den forklaring, som As tidligere advokat havde afgivet for byretten, fandt landsretten det godtgjort, at A i 2003 påbegyndte næringsvirksomhed med de to ejendomme i per

165 Aktuel skatteret sonligt regi, og at denne virksomhed alene blev flyttet over selskabsregi for at begrænse hans personlige hæftelse i forbindelse ejendomshandlerne. Landsretten bemærkede, at det ikke kunne tillægges betydning, at ejendomshandlerne i personligt regi vedrørte mindre udlejningsejendomme, medens ejendomshandlerne i As selskaber så godt som udelukkende vedrørte ejendomme af en ganske anden karakter og af en meget højere værdi. Landsretten tiltrådte, at A ikke havde ført det meget sikre bevis, der herefter måtte kræves for at anse erhvervelsen af beboelsesejendommen alene for sket i anlægsøjemed og ikke tillige af hensyn til muligheden for at opnå fortjeneste ved salg på et senere tidspunkt. Landsretten stadfæstede herefter byrettens (SKM BR) frifindelse af Skatteministeriet. Tidligere SKM BR TfS Anket til landsretten. SKM SR TfS Arbejdsudleje outsourcing af el-installationsopgaver Lovhenvisning: KSL 2, stk. 1, nr. 3 Skatterådet kan bekræfte, at vederlag til en it-konsulent fra udlandet ikke skal beskattes efter reglerne om arbejdsudleje i kildeskattelovens 2, stk. 1, nr. 3. Spørger har købt et nyt it-system fra en udenlandsk producent via en dansk distributør. It-konsulenten skal undervise og lede workshop med henblik på kompetenceopbygning i det nyindkøbte itsystem hos spørger. Det er skatterådets opfattelse, at der ikke er tale om arbejdsudleje, da konsulentens ydelser ikke anses for at udgøre en integreret del af spørgers virksomhed. Dette er begrundet i, at konsulenten udfører opgaver, der indgår som en del af et køb af et nyt IT-system fra en selvstændig kontraktspart. Det er ikke en del af spørgers virksomhed at sælge IT-systemer. SKM SR TfS Maltesisk SICAV PLC ABL 19 Lovhenvisning: ABL 19 Skatterådet bekræfter, at et maltesisk selskab kan anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens 19, således at investorerne skal lagerbeskattes. SKM BR TfS Anket til landsretten Registreringsafgift parallelimport luksusbiler Lovhenvisning: Registreringsafgiftsloven 19, stk. 2 (dagældende)

166 Aktuel skatteret SKM HR TfS Henstand i forbindelse med klage skatter og afgifter konkurs 154 mio. kr. Lovhenvisning: SFL 51 Højesteret fandt, at appellanten, A, ikke havde krav på henstand med betaling af skatter og afgifter på i alt ca. 154 mio.kr. i forbindelse med klage over skatte- og afgiftsansættelser. Højesteret udtalte, at en skatteyder, der klager over en skatteansættelse, som udgangspunkt skal meddeles henstand med betalingen under klagesagens behandling. Det gælder dog ikke, hvis det skønnes, at der er nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, hvis der ydes henstand. Det forhold, at der ikke er en aktuel inddrivelsesmulighed, er ikke i sig selv til hinder for, at der kan gives afslag på henstand. I As tilfælde nåede Højesteret efter en samlet bedømmelse til, at henstanden ville indebære en nærliggende fare for, at skatte- og afgiftskravet ikke ville kunne inddrives. Højesteret lagde bl.a. vægt på, at A - efter at være blevet erklæret personlig konkurs - i mere end et år havde drevet uregistreret virksomhed uden løbende afregning af skat og moms. Endvidere lagde Højesteret vægt på, at As indkomst- og formueforhold var forbundet med stor usikkerhed, og at en del af skatte- og afgiftskravet vedrørte forhold, som der var begrundet mistanke om var forbundet med skattesvig af særlig grov karakter. Tidligere SKM ØLR TfS Anket til Højesteret. SKM BR TfS Anket til landsretten Ejendomsvurdering grundværdi fradrag for forbedringer hovedanlæg varmeforsyning Lovhenvisning: VUR 17 (dagældende), VUR 18 (dagældende) SKM SR TfS Åbenbar ulovlig skatteankenævnsafgørelse dispensation efter ejendomsavancebeskatningslovens 8, stk. 7 Lovhenvisning: SFL 2, stk. 3, SFL 5, stk. 1, SFL 11, stk. 1; EBL 1, EBL 8, stk. 6, EBL 8, stk. 7 Skatteankenævn X gav A fuldt medhold i, at der ikke skal ske beskatning ved salget af en grund i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens 1. Nævnet mente i modsætning til SKAT, at grunden kunne omfattes af det særlige regelsæt for beskadiget ejendomme, og at der kunne gives dispensation, da salget af ejendommen skete efter udløb af 1 års fristen. Skatterådet fandt, at Skatteankenævnets afgørelse af 21. oktober 2013 er åbenbar ulovlig, da Skatteankenævnet ikke har kompetence til at give A dispensation efter ejendomsavancebeskatningslovens 8, stk. 7.

167 Aktuel skatteret Skatterådet vil i modsætning til Skatteankenævnet have kompetence til at behandle spørgsmålet om dispensation. Skatterådet opretholdt derfor A's dispensation som rette myndighed, da 1 års fristen ikke var overskredet af spekulationsmæssige årsager, men derimod alene af personlige årsager. SKM BR TfS Anket til landsretten Brugtmomsordningen grænsehandelsarrangement byttebiler afgiftsgrundlaget Lovhenvisning: ML 14, stk. 1, nr. 2, ML 27, stk. 1, ML 27, stk. 5, ML 69, ML 71; SFL 32, stk. 1, nr. 3 SKM ØLR TfS Skønsmæssig ansættelse af momstilsvar Lovhenvisning: Opkrævningsloven 5, stk. 2 Tidligere SKM BR TfS Anket til landsretten. SKM LSR TfS Operasangers mulighed for fradrag Lovhenvisning: LL 9; SL 6, litra a (operasanger) En operasangers udgifter til stemmetræning / sangundervisning, rejseudgifter samt udgifter til transport og ophold blev godkendt som fradragsberettiget. SKM LSR TfS Salg af udstyr omfattet af reglerne om reguleringsforpligtelse for investeringsgoder Lovhenvisning: ML 43, ML 44 SKM SR TfS Ekspropriation frivillig aftale Lovhenvisning: EBL 11, 2. punktum Skatterådet kunne bekræfte, at avance opstået ved frivillig afståelse af nogle nærmere angivne parceller, samt visse erstatningsbeløb ydet i forbindelse hermed efter en konkret bedømmelse vil være skattefri efter bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens 11, stk. 1, 2. pkt. Der var ved afgørelsen lagt vægt på, at kommunalbestyrelsen tidligere

168 Aktuel skatteret havde tilkendegivet at være indstillet på at udnytte ekspropriationsadgangen til at få virkeliggjort lokalplanen i forbindelse med en påtænkt afhændelse til en anden køber. Skatterådet tog ikke stilling til, hvilke andele af de aftalte erstatnings- og kompensationsbeløb, der faldt ind under ejendomsavancebeskatningslovens anvendelsesområde SKM SR TfS Grænseoverskridende fusion vederlag fusionsdato Lovhenvisning: FUL 2, FUL 15, stk. 4 Skatterådet bekræfter, at fusionsdatoen i den grænseoverskridende fusion er 1. januar 2014 samt, at kravet om at ombytningsforholdet skal svare til handelsværdien kan fraviges, da det ikke medfører utilsigtede skattemæssige fordele. SKM SR TfS Partnerselskab transparent fast driftssted Lovhenvisning: SEL 2, SEL 2 C Skatterådet bekræfter, at et polsk ejet partnerselskab skal anses for transparent i skattemæssig henseende, og ikke skal omkvalificeres til et selvstændigt skattesubjekt efter reglerne i selskabsskattelovens 2 C. Skatterådet bekræfter endvidere, at den polske ejer af partnerselskabet ikke har fast driftssted i Danmark. SKM LSR TfS Overførsel af renteudgifter til ægtefælle beskattet efter kildeskatteloven 48E Lovhenvisning: KSL 48 E, KSL 48 F; PSL 10, PSL 13 Der var ikke mulighed for at overføre underskud til modregning i ægtefællens indkomst i den periode, hvor denne blev beskattet efter kildeskatteloven 48E-F. SKM BR TfS Skattekontrol oplysninger fra tredjemand grundlag for skøn retssikkerhed Lovhenvisning: SKL 8 D Efter at SKAT forgæves havde rettet henvendelse til skatteyderen selv med anmodning om kontooplysninger m.v., havde man tilvejebragt de pågældende oplysninger ved anmodning herom direkte til banken og skatteyderens forretningsforbindelse. Dette var lovligt, idet der var tale om oplysninger af væsentlig betydning for skatteligningen, jf. skattekontrollovens 8 D. Og da oplysningerne ikke var tilvejebragt med henblik på en straffesag, var tilvejebringelsen af oplysningerne fra tredjemand ikke i strid med reglerne i retssikkerhedslovens 10

169 Aktuel skatteret SKM xxx TfS Straffesag indførsel af guldsmykker manglende angivelse lufthavn Lovhenvisning: Toldloven 73 SKM LSR TfS Indbragt for domstolene Valutaswap ikke anset som erhvervsmæssig Lovhenvisning: KGL 8 G (dagældende), KGL 12, KGL 32 En landmand, der havde indgået en valutaswap, var ikke berettiget til at fradrage tab herpå, i anden indkomst idet dispositionerne ikke kunne anses for erhvervsmæssig. Tabet måtte anses for kildeartsbegrænset. Se SKM LSR TfS 2014.xxx. En anmodning om genoptagelse blev ikke imødekommet, da det fortsat ikke var godtgjort, at aftalen vedrørte erhvervsmæssig virksomhed. SKM LSR TfS Bindende svar om fradrag for tab på fordringer Lovhenvisning: KGL 14 En lønmodtager / direktør havde fået udbetalt beløb fra Lønmodtagernes Garantifond, der kun dækkede en del af løntilgodehavendet. Klageren var berettiget til tabsfradrag efter kursgevinstlovens 14, hvis han samtidigt selvangav lønindkomst fra samme periode, som tabet vedrørte, men tabsfradraget ville medføre et provenumæssigt tab for klageren SKM LSR TfS Momsfritagelse for behandlinger mod barnløshed bindende svar Lovhenvisning: Kunstig befrugtningsloven 1, stk. 1, ML 4, ML 13, stk. 1, nr. 1 SKM ØLR TfS Proces moms skønsmæssig ansættelse ekstraordinær genoptagelse fristregel Lovhenvisning: SFL 32, stk. 1, nr. 3, SFL 32, stk. 2

170 Aktuel skatteret SKM LSR TfS Tilbagebetaling af tidligere udbetalt omkostningsgodtgørelse Lovhenvisning: Forældelsesloven 2, Forældelsesloven 3, Forældelsesloven 21, stk. 2, Forældelsesloven 21, stk. 3 I en sag om omkostningsgodtgørelse rettede SKAT henvendelse til Responsumudvalget med anmodning om vurdering af et udfaktureret honorar. Et krav på tilbagebetaling, som følge af udvalgets udtalelse, kunne tidligst anses som forældet 1 år efter tidspunktet for Responsumudvalgets udtalelse. SKM LSR TfS Udlevering af oplysninger i henhold til skattekontrollovens 6 stk. 1 Lovhenvisning: LL 2; SKL 6, SKL 5, SKL 9 Et pålæg fra SKAT til et selskab om udlevering af oplysninger om regnskaber m.v. for udenlandske selskabers og en udenlandsk virksomhed blev ophævet. Skattekontrolloven hjemlede ikke ret til at pålægge et pligtsubjekt om at udlevere andet materiale end selskabets egne dokumenter. SKM ØLR TfS Konkurs nægtelse fremme af begæring fordring betryggende sikkerhed Lovhenvisning: Konkursloven 20, stk. 1 SKM BR TfS Inddrivelse størrelse af gæld hjemvisning Lovhenvisning: Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige 10, Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige 13 SKM LSR TfS Beskatning og fradrag af indtægter og udgifter i forbindelse med kunstnerisk virksomhed Lovhenvisning: SL 4 (kunstnerisk virksomhed), SL 5 (kunstnerisk virksomhed) En kunstner, hvis virksomhed skattemæssigt var anset som hobbyvirksomhed, kunne ikke sælge egenfrembragte værker - uanset fremstillingsår - som private aktiver. Projektstøtte var skattepligtig i tilsagnsåret, og klageren kunne ikke aktivere/passivere udgifter/projektstøtte. Indtægter ved foredragsvirksomhed anset som en del af hobbyvirk

171 Aktuel skatteret somheden, mens kunstnerlegaters tilknytning til virksomheden vil være afhængig af, at de ydes til konkrete arbejder. SKM ØLR TfS Religiøst samfund godkendelse fradragsret gavegiver og bidragyder Lovhenvisning: LL 8 A, LL 12 Sagen handlede om, hvorvidt sagsøgeren, H1, er omfattet af ligningslovens 8 A og 12, stk. 3, hvorefter der kan foretages fradrag for ydelser, der gives til religiøse samfund m.v. Hverken loven eller den i medfør af loven udstedte bekendtgørelse indeholdt krav om medlemsantal som betingelse for godkendelse. Det rådgivende Udvalg vedr. Trossamfund har imidlertid udarbejdet vejledende retningslinjer for godkendelse af trossamfund og menigheder i kirkelig sammenhæng, og heraf fremgår det, at en menighed kan godkendes, når den har 50 medlemmer. Med henvisning hertil havde SKAT truffet afgørelse om, at H1 ikke kunne godkendes efter ligningslovens 8 A og 12, stk. 3, da menigheden alene havde 20 medlemmer. Landsretten udtalte, at formålet med bestemmelserne i ligningsloven om fradragsret for gaver tilsiger, at gavemodtageren er en organisation af en vis størrelse og med en fast struktur, og ikke blot en uformel kreds af enkeltpersoner. Landsretten fandt, at det er sagligt og lovligt, at SKAT ved vurderingen af, om en ansøger kan godkendes, kan inddrage og lægge vægt på de retningslinjer udarbejdet af Det rådgivende Udvalg vedr. Trossamfund. På den baggrund blev Skatteministeriet frifundet. Tidligere SKM LSR TfS Indbragt for domstolene. SKM SR TfS Moms leveringssted fast forretningssted betalingspligt køb af leasingydelser Lovhenvisning: ML 4, stk. 1, ML 16, stk. 1, ML 46, stk. 1, nr. 3 SKM SR TfS Ejendomsvurdering ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2005 den omberegnede grundværdi er foretaget uhjemlet Lovhenvisning: SFL 33, stk. 3; VUR 33, stk. 16, VUR 33, stk. 17, VUR 33, stk.18

172 Aktuel skatteret SKM SR TfS Afgiftsfrihed for HFC-afgift for hermetisk lukkede varmepumper Lovhenvisning: HFC-afgiftslovens bilag 1, nr. 10 SKM SKAT TfS Momsfradrag delvis fradragsret pengeinstitutternes adgang til at modregne renteudgifter i renteindtægter ved opgørelsen af omsætningen Lovhenvisning: ML 38, stk. 1 SKM SR TfS Arbejdsudleje ydelser med kunststofbelægning anset for udskilt Lovhenvisning: KSL 2, stk. 1, nr. 3 Skatterådet bekræfter, at entrepriseforholdet mellem A A/S (spørger) og B GmbH (GmbH) ikke anses som skattemæssig arbejdsudleje efter kildeskattelovens 2, stk. 1, nr. 3. GmbH's lægning af kunststofbelægninger anses for at have tilknytning til spørgers forretningsområde. Skatterådet anser imidlertid spørger for reelt at have udskilt arbejdet med kunststofbelægninger fra sin virksomhed til GmbH som selvstændig erhvervsvirksomhed. Skatterådet lægger ved denne vurdering til grund, at GmbH bærer ansvaret samt den økonomiske risiko for det udførte arbejde, at GmbH forestår alle processer, at GmbH medbringer eget specialværktøj, materialer og egne ansatte og at GmbH's vederlag i væsentlig grad også omfatter betaling for materialer og brug af specialværktøj. SKM SR TfS Bitcoins ikke erhvervsmæssig begrundet anset for særkilt virksomhed Lovhenvisning: SKL 3 C; SL 4 (bitcoins), SL 5 (bitcoins), SL 6 (bitcoins); KGL 1 Skatterådet kan ikke bekræfte, at gevinst og tab på Bitcoins skal indgå i virksomhedens indkomstopgørelse, men at anvendelsen af Bitcoins anses for vedrørende spørgers privatsfære. Se artiklen Brug af Bitcoins som betalingsmiddel i skattemæssigt lys af advokatfuldmægtig Louise Lindekilde Engberg, Advokatfirmaet Dahl, i TfS

173 Aktuel skatteret SKM ØLR TfS Anket til Højesteret Sambeskatning underskud fusion udenlandsk selskab likvidation Lovhenvisning: LL 15 (dagældende); SEL 31 (dagældende) Sagen drejer sig om, hvorvidt et uudnyttet underskud hidrørende fra det amerikanske selskab H5 LLC, i forbindelse med selskabets fusion med dets umiddelbare moderselskab H4 Corp. er bortfaldet som følge af sagsøgerens overgang til national sambeskatning pr. 1. januar Landsrettens flertal fandt, at retten til at fremføre underskuddet hos sagsøgeren bortfaldt, da H4 Corp. udtrådte af sambeskatningen. Landsrettens flertal lagde herved bl.a. vægt på, at H5 LLCs aktiviteter blev videreført af H4 Corp., hvis ultimative moderselskab er sagsøgeren, og at efterfølgende overskud hos H4 Corp., efter selskabets udtræden af sambeskatningen, ikke længere beskattes hos sagsøgeren. SKM ØLR TfS Straffesag skattesvig af særlig grov karakter malerier og vin maskeret udlodning forfalskede kvitteringer dokumentfalsk skyldnersvig Lovhenvisning: Straffeloven 289; SKL 13; AMBL 18 (dagældende); Straffeloven 3, Straffeloven 171, Straffeloven 283, Straffeloven 286 T var tiltalt for 16 forhold, herunder skattesvig af særlig grov karakter. Han havde blandt andet undladt at selvangive udlodninger fra sit selskab vedrørende salg af malerier, honorarindtægter, udtagning af selskabets vin til private formål samt udlodning i forbindelse med kreditering af hans mellemregningskonto med koncernen. Endvidere havde han forfalsket fakturaer vedrørende malerier og vin samt holdt 4 malerier skjult under konkursbehandlingen af selskabet, ligesom selskabets biler blev overført i hustruens navn. T havde derved unddraget for kr. i skat og kr. i AM-bidrag. T forklarede at det var korrekt at honorarerne ikke var blevet beskattet, men han skrev straks til SKAT, da revisor gjorde ham opmærksom herpå. Han havde haft tillid til at revisoren fik det med. Han havde underskrevet selvangivelsen og havde ingen forklaring til hvorfor der var angivet kr. i rubrikken lønindkomst m.v. Med hensyn til malerierne bestred han ikke at kvitteringerne var falske, men det var ikke ham der havde lavet dem. T fik ikke malerierne vurderet, men betalte den pris, der blev forlangt. De malerier, der havde hængt hos T privat havde han straks afleveret til kuratorerne, men havde ikke fået kvittering for aflevering. Byretten fandt T skyldig i forsætlig skattesvig m.m. med undtagelse af det ene forhold vedrørende mellemregningskontoen hvor T frifandtes. T idømtes fængsel i 3 år og 6 mdr. samt tillægsbøde på kr. I skærpende retning lagdes vægt på de unddragne beløbs størrelse. Landsretten stadfæstede byretsdommen.

174 Aktuel skatteret SKM ØLR TfS Skattefri spaltning frasalg skatteudnyttelse forretningsmæssig begrundelse Lovhenvisning: FUL 15 a På baggrund af H1 koncernens aftale af 25. juni 2006 om på verdensplan at sælge...x aktiviteten til G1, besluttede H1 ApS den 1. december 2006 at foretage en grenspaltning af...x aktiviteten for efterfølgende at overføre denne del af H1 ApS til et nystiftet selskab med henblik på frasalg af dette selskab til et udenlandsk selskab i G1-koncernen. H1 ApS ønsker at gennemføre denne grenspaltning som skattefri omstrukturering. Landsretten fandt ved en samlet bedømmelse af den konkrete transaktion, at Skatteministeriet har godtgjort, at hovedformålet eller et af hovedformålene med grenspaltning af H1 har været at undgå avancebeskatning ved et direkte frasalg af aktiviteterne. Landsretten fandt endvidere, at afslag på anmodning om skattefri grenspaltning ikke er i strid med SKATs administrative praksis. Skatteministeriet blev herefter frifundet. SKM SR TfS Fuld skattepligt ikke genindtrådt ikke fast driftssted i Danmark Lovhenvisning: KSL 1, stk. 1, nr. 1, KSL 7, stk. 1; SEL 2, stk. 1, litra a Skatterådet bekræfter, at personen A (spørger) ikke vil blive fuldt skattepligtig til Danmark, hvis han ca. 2 gange 2 måneder om året lejer en sommerbolig i Danmark i forbindelse med arbejde udført i Danmark for sit spanske kapitalselskab. Det er Skatterådets opfattelse, at spørger ikke kan anses for at have rådighed over bolig i Danmark og dermed ikke kan anses for at have erhvervet bopæl i Danmark. Herefter kan spørgers erhvervsmæssige ophold i Danmark ikke medføre genindtræden af fuld dansk skattepligt, jf. kildeskattelovens 7, stk. 1 og 1, stk. 1, nr. 1. Skatterådet bekræfter endvidere, at den af spørger drevne virksomhed ikke anses for at have fast driftssted i Danmark. Skatterådet finder, efter en samlet konkret vurdering, at betingelserne for at statuere fast driftssted i Danmark, ikke er opfyldt. Det bindende svar er af hensyn til tavshedspligten offentliggjort i en forkortet og redigeret form. SKM SKAT TfS Den momsmæssige behandling ved danske havnes fakturering af skibsafgifter styresignal Lovhenvisning: ML 16, stk. 1, ML 34, stk. 1, nr. 8

175 Aktuel skatteret SKM ØLR TfS Maskeret udlodning driftsudgifter fradrag dokumentation formalitetsindsigelser Lovhenvisning: SL 6, litra a (rette omkostningsbærer); LL 16 A, stk. 1 Eneanpartshaveren A ejede anparterne i et moderselskab H1 ApS. H1 ApS havde tidligere være ejer af det efterfølgende ved konkurs opløste datterselskab H1.2 ApS. H1 ApS var derudover ejer af datterselskabet H1.1x ApS. H1.2 ApS og H1 ApS var sambeskattet i indkomståret 2000, mens H1.1x ApS og H1 ApS var sambeskattet i indkomståret Sagen drejede sig i første række om, hvorvidt en række udgifter afholdt af H1 ApS, H1.2 ApS og H1.1x ApS var fradragsberettigede driftsudgifter for selskaberne, herunder i relation til opgørelserne af sambeskatningsindkomsterne i indkomstårene 2000 og I anden række drejede sagen sig om, hvorvidt de af selskaberne H1 ApS, H1.2 ApS og H1.1x ApS afholdte udgifter skulle anses for maskeret udlodning til eneanpartshaveren A. En del af selskabernes originale bogføringsbilag var bortkommet hos SKAT. Skatteministeriet fik fuldt medhold i relation til manglende fradragsret for udgifter afholdt af H1 ApS og H1.2 ApS, idet landsretten dog kun på nogle af disse punkter fandt anledning til at statuere udlodningsbeskatning overfor A. I relation til H1 ApS's sambeskatningsindkomst med H1.2 ApS i indkomståret 2000 bemærkede landsretten, at SKAT efter princippet i selskabsskattelovens 33 var berettiget til at træffe afgørelse om forhøjelse af H1.2 ApS's sambeskatningsindkomst med H1 ApS, uanset at H1.2 ApS var opløst ved konkurs på tidspunktet for afgørelsen. Landsretten bemærkede videre, at afgørelsen som sket kunne gøres gældende overfor H1 ApS, uanset at afgørelsen kun var stilet til kurator i H1.2 ApS's tidligere konkursbo. Skatteministeriet fik kun delvist medhold i relation til manglende fradragsret for udgifter afholdt af H1.1x ApS, idet landsretten samtidig ikke fandt anledning til at statuere udlodningsbeskatning af A på baggrund af de af H1.1x ApS afholdte udgifter. Tidligere SKM BR TfS Anket til landsretten. SKM SR TfS Ejendomsvurdering ekstraordinær genoptagelse omberegnet grundværdi Lovhenvisning: VUR 33, stk. 18; SFL 33, stk. 3 SKM SR TfS Ejendomsvurdering ekstraordinær genoptagelse omberegnet grundværdi Lovhenvisning: VUR 33, stk. 18; SFL 33, stk. 3

176 Aktuel skatteret SKM BR TfS Ejendomsvurdering grundværdi fradrag for forbedringer eksternt vejanlæg Lovhenvisning: VUR 17 (dagældende), VUR 18 (dagældende) SKM HR TfS Ejendomsavance investeringsprojekt udbyderhonorar opgørelse anskaffelsessum - brugte anparter Lovhenvisning: AL 17; EBL 4 Spørgsmålet i sagen var, om honoraret til en udbyder af et investeringsprojekt skulle indgå i anskaffelsessummen for en ejendom ved opgørelsen af avancen i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens 4. Højesteret fastslog, at honoraret ikke kunne henføres til berigtigelsen og gennemførelsen af selve ejendomskøbet og derfor ikke skulle medregnes ved opgørelsen af anskaffelsessummen efter ejendomsavancebeskatningsloven. Investoren var heller ikke omfattet af skattemyndighedernes dagældende praksis vedrørende "brugte anparter". Landsretten og byretten var nået til samme resultat. Tidligere SKM ØLR TfS Anket til Højesteret. SKM SR TfS Skadesforsikringsafgift agent ikke afgiftspligtig pålæg af avance på forsikringspræmie ikke omfattet af afgift Lovhenvisning: Skadesforsikringsafgiftsloven 1, stk. 1, Skadesforsikringsafgiftsloven 3, stk. 1, Skadesforsikringsafgiftsloven 5, Skadesforsikringsafgiftsloven 6, stk. 1 SKM SR TfS Pensionsordninger opgørelse af beskatningsgrundlaget på tilsagnsordninger i en dansk filial Lovhenvisning: PABL 4, PABL 4a Skatterådet kan bekræfte, at LIV DK ved opgørelsen af PAL-beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens 4 eller 4a, for de individuelle depoter efter eksternaliseringen, ved beregningen af afkast og depotværdier, kan anvende Solvens IIprincipperne og herunder månedsvist benytte Finanstilsynets opdaterede og offentliggjorte rentediskonteringskurve.

177 Aktuel skatteret Den danske filial - LIV DK - skal som filial i Danmark efter det oplyste opfylde danske og franske myndighedskrav. LIV opgør pensionsforpligtelserne i LIV DK i overensstemmelse med de kommende internationale Solvens II-principper, konkret beregnet på baggrund af Finanstilsynets opdaterede og offentliggjorte rentediskonteringskurve. At LIV i relation til pensionsforpligtelserne i LIV DK, i visse situationer, skal anvende de franske regnskabsregler (GAAP-regler) ved den samlede regnskabsrapportering i Frankrig, kan ikke begrunde en tvungen anvendelse af de franske GAAP-regler ved opgørelsen af PALbeskatningsgrundlaget. SKM SR TfS Konvertering af kapitalpension til aldersforsikring Lovhenvisning: PBL 25, PBL 38 Skatterådet kan ikke bekræfte, at der ved overførsel af spørgers kapitalpensionsmidler i livsforsikringsselskabet A til alderspension-/forsikring er afgiftsfrihed af en forholdsmæssig andel af den Kollektive KundeKonto i A. I henhold til pensionsbeskatningslovens 25, stk. 3, pkt., skal der ved overførsel eller konvertering af en kapitalpension til en aldersforsikring m.v. bl.a. betales afgift af en forholdsmæssig andel af de ufordelte midler knyttet til ordningen, og ufordelte kollektive særlige bonushensættelser, jf. lov om finansiel virksomhed, indgår i lovtekstens definition af de ufordelte midler. Det fremgår af A s regulativer, årsrapporter, henvendelser til Folketingets Skatteudvalg m.v., at den pensionshensættelse selskabet har navngivet "Kollektiv KundeKonto", er ufordelte kollektive særlige bonushensættelser. Finanstilsynet har til sagen udtalt, at A s Kollektive KundeKonto er ufordelte kollektive særlige bonushensættelser, jf. lov om finansiel virksomhed. A s Kollektive KundeKonto er således direkte omfattet af ordlyden af pensionsbeskatningslovens 25, stk. 3, 1.-2 pkt., hvorfor selskabet ved overførsel eller konvertering af spørgers kapitalpension til en aldersforsikring, skal betale afgift af en forholdsmæssig andel af selskabets Kollektive KundeKonto. SKM SR TfS Arbejdsudleje gulvbelægningsydelser ikke knyttet til en funktion i et salgsselskab Lovhenvisning: KSL 2, stk. 1, nr. 3 Skatterådet bekræfter, at kontrakter, som A ApS (spørger) indgår med D GmbH (GmbH), ikke er omfattet af reglerne om arbejdsudleje i kildeskatteloven 2, stk. 1, nr. 3. Spørger påtænker at indgå en samarbejdsaftale med GmbH, hvorefter GmbH skal udføre al gulvbelægningsarbejde for spørger. Som følge af ejer- og ledelsesforholdene for de to virksomheder vurderer Skatterådet hvilke funktioner, der er knyttet til de to virksomheder og finder efter omstændighederne, at spørger udelukkende udfører salgsarbejde. Vilkårene for samarbejdet mellem spørger og GmbH afspejler forhold, der kendetegner selvstændig erhvervsvirksomhed. Under forudsætning af, at transaktionerne mellem virksomhederne i øvrigt sker på forretningsmæssige-/ armslængde vilkår, finder Skatterådet, at kun arbejdsydelser, der naturligt vedrører funktioner i en salgsvirksomhed, kan anses for at ud

178 Aktuel skatteret gøre en integreret del af spørgers virksomhed. Herefter anses GmbH's gulvbelægningsydelser ikke for at udgøre en integreret del af spørgers virksomhed. SKM SR TfS Uddelinger af henlæggelser efter overgang til beskatning efter fondsbeskatningsloven Lovhenvisning: FBL 4, FBL 22 A vil gennemføre en skattepligtig overdragelse af aktiviteterne fra A til et nystiftet aktieselskab. Hermed vil As skattepligt overgå fra selskabsskatteloven til fondsbeskatningsloven. A har i henhold til reglerne i selskabsskatteloven foretaget hensættelser uden tidsbegrænsning til almennyttige formål, og med As overgang til beskatning efter reglerne i fondsbeskatningsloven, vil disse tidligere henlæggelser blive omfattet af en overgangsregel og skal benyttes indenfor fem år. Nærværende anmodning om bindende svar indeholder de skattemæssige konsekvenser om anvendelsen af de tidligere henlæggelser foretaget efter selskabsskatteloven. SKM SR TfS Tab på fordring på løn arbejdsgiver konkurs Lovhenvisning: KGL 14; KSL 46 Skatterådet bekræfter, at tab på løn m.v., som følge af arbejdsgiverens konkurs, kan fradages i henhold til kursgevinstlovens 14. Lønindtægten skal indtægtsføres som personlig indkomst. Det bekræftes desuden, at skatteyderen i stedet kan vælge at følge den praksis, som var gældende før vedtagelsen af den nye kursgevinstlovs 14, hvorefter der blev givet fradrag i den personlige indkomst, for den del af lønnen, som lønmodtageren ikke fik dækning for i arbejdsgiverens konkursbo. SKM LSR TfS Rykkergebyr og gebyr for fremsendelse af lønindeholdelse Lovhenvisning: Inddrivelsesloven 17 SKM LSR TfS Dækningsrækkefølge i forbindelse med omposteringer af lønindeholdte beløb Lovhenvisning: KSL 73; Inddrivelsesloven 4

179 Aktuel skatteret SKM SR TfS Lønsumsafgift rådighedsløn tjenestemænd Lovhenvisning: Lønsumsafgiftsloven 4, stk. 1 Skatterådet bekræfter, at der ikke skal betales lønsumsafgift af rådighedsløn til tjenestemænd. Det gælder uanset om medarbejderen i rådighedsperioden ansættes i en anden virksomhed. Skatterådet kan ikke bekræfte, at der ikke skal betales lønsumsafgift af løn til fritstillede medarbejdere. Det gælder uanset om medarbejderen i fritstillingsperioden ansættes i en anden virksomhed. SKM SR TfS Skattefri fusion med selskab indregistreret på Bahamas og omfattet af SEL 1, stk. 1, nr. 2 Lovhenvisning: FUSL 1, FUSL 2, FUSL 5, FUSL 8, stk. 1, FUSL 9, stk. 1, FUSL 11; SEL 1, stk. 1, nr. 2; SFL 21, stk. 1 Skatterådet bekræftede, at en nærmere beskrevet fusion mellem et selskab indregistreret på Bahamas og tre anpartsselskaber kunne anses for gennemført skattefrit efter reglerne i fusionsskatteloven og uden at udløse en skattepligtig aktieavance i Danmark for de indskydende selskaber. Skatterådet bekræftede, at fusionen kunne ske uden at udløse beskatning i Danmark af den personlige aktionær i det ultimative moderselskab, der deltog i fusionen. Skatterådet bekræftede, at en fusion, hvor det ene af selskaberne ikke deltog, kunne anses for at være gennemført skattefrit efter reglerne i fusionsskatteloven. Skatterådet afviste at besvare et spørgsmål om, hvad der - hvis der svaredes "nej" til de to første spørgsmål - konkret ville være til hinder for, at spørgsmålene kunne besvares med "ja", samt om der ved en anderledes fremgangsmåde end den påtænkte kunne opnås en skattefri fusion i Danmark, hvor selskabet indregistreret på Bahamas indgik som et indskydende selskab, og et dansk selskab som det modtagende selskab. SKM SR TfS Moms "gammel ejendom" optionsaftale Lovhenvisning: ML 13, stk. 1, nr. 9, ML 13, stk. 1, nr. 11 SKM SR TfS Afvisning bindende svar Lovhenvisning: SFL 21, SFL 24 Skatterådet afviser at besvare de stillede spørgsmål. Spørger ønsker en række alternative muligheder besvaret, så en besvarelse vil være at ligestille med rådgivning. Skatterådet

180 Aktuel skatteret finder derfor, at de stillede spørgsmål ikke falder indenfor rammerne af bindende svar instituttet. SKM ØLR TfS Straffesag skatte- og momssvig udeholdt omsætning rengøringsvirksomhed Lovhenvisning: Straffeloven 289; SKL 13; ML 81; Straffeloven 89; AMBL 18 (dagældende) T var tiltalt for moms- og skattesvig for Han havde et personligt drevet rengøringsfirma. Firmaet var momsregistreret i en del af perioden. Firmaet havde en omsætning på over 2 mio. kr., men han havde kun selvangivet et overskud på kr. og havde angivet momsen for lavt. SKAT havde skønnet firmaets lønudgifter og driftsomkostninger i øvrigt. Han havde derved unddraget for kr. i skat, kr. i moms og kr. i arbejdsmarkedsbidrag. T forklarede at han havde overladt det regnskabsmæssige m.m. til en revisor. Han havde hver anden eller tredje måned afleveret bilagene til ham. Alt var afleveret til revisoren som han stolede på. Byretten fandt T skyldig i forsætlig skatte- og momssvig. Unddragelsernes samlede omfang blev dog skønsmæssigt reduceret til 1 mio. kr. T's forklaring fandtes utroværdig. T idømtes ubetinget fængsel i 8 måneder samt en tillægsbøde på 1 mio. kr. Landsretten stadfæstede byretsdommen. SKM SR TfS Afskrivning på telekommunikationsudstyr kommanditisters skattepligt Lovhenvisning: AL 5 C, AL 14; SEL 8, stk. 2, SEL 31 A Skatterådet bekræfter, at kommanditister i et dansk kommanditselskab kan afskrive på deres andel af telekommunikationsudstyr i Vietnam, som ejes via et transparent vietnamesisk partnership. For kommanditister, der er selskaber, bemærkes det dog, at disse kan være afskåret fra at afskrive som følge af selskabsskattelovens 8, stk. 2, om indtægter og udgifter vedrørende et fast driftssted eller en fast ejendom beliggende i en fremmed stat, medmindre de vælger international sambeskatning, jf. selskabsskattelovens 31 A. Teletårnene er omfattet af afskrivningslovens 5 C, stk. 2, som anlæg til telekommunikation. Dette gælder dog ikke de skure, der som bygninger er omfattet af afskrivningslovens 14.

181 Aktuel skatteret SKM SR TfS Arbejdsgiverbetalt app Lovhenvisning: LL 16 stk. 3 Skatterådet fandt ikke, at arbejdsgiverbetalt adgang for medarbejdere til et online baseret motionsfællesskab, er generelt skattefrit eller omfattet af bundgrænsen for goder stillet til rådighed hovedsalig af erhvervsmæssige grunde, men medarbejderne skal kun beskattes af godet, hvis det sammen med andre mindre personalegoder overstiger et beløb på kr. i Det har ingen betydning om alle medarbejder tilbydes godet. Stilles godet til rådig af en personaleforening er det skattefrit for de ansatte, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt. SKM ØLR TfS Straffesag skatte- og momssvig uregistreret virksomhed fakturaer med moms tømrer Lovhenvisning: ML 81; SKL 13; AMBL 18 (dagældende) T var tiltalt for moms- og skattesvig. Han havde en tømrervirksomhed ved siden af sit job som brandmand. Virksomheden var uregistreret og han havde udstedt fakturaer i virksomheden med deklareret moms. Han havde ikke selvangivet overskud af virksomheden. Han havde derved unddraget for kr. i moms, kr. i skat og kr. i arbejdsmarkedsbidrag. T forklarede at han godt vidste, at virksomheden skulle registreres, men fik det ikke gjort p.g.a. alvorlige ægteskabelige problemer. Hans kollegaer havde fortalt ham, at han kunne vente med at registrere virksomheden og efterangive beløb, men ikke hvor lang tid han kunne vente med at registrere virksomheden. Han havde indsat sin fødselsdato samt de første tal i sit cpr.nr. som virksomhedens CVR-nr. på fakturaerne. Han havde kontaktet SKAT efter at hans kollega havde fortalt om et kontrolbesøg, hvor der blev fundet en af T's fakturaer. Byretten fandt T skyldig i forsætlig skatte- og momssvig samt overtrædelse af dagældende arbejdsmarkedsbidragslov. T havde haft fuldt kendskab til de faktiske omstændigheder, der stod på over en længere periode, og har måttet indse, at statskassen herved blev unddraget moms, skat og arbejdsmarkedsbidrag. T idømtes 40 dages ubetinget fængsel samt en tillægsbøde på kr. Landsretten stadfæstede byretsdommen.

182 Aktuel skatteret SKM ØLR TfS Straffesag momssvig uregistreret virksomhed andre straffelovsovertrædelser Lovhenvisning: ML 81; Straffeloven 289, Straffeloven 285, Straffeloven 278, Straffeloven 280 T var tiltalt for momssvig, mandatsvig og underslæb. Han havde drevet uregistreret ejendomsmæglervirksomhed og uberettiget tilegnet sig penge i diverse jagtkonsortier. Han havde derved unddraget for kr. i moms. T forklarede at selskabet ikke var hans. Det tilhørte hans samlever og hun drev virksomheden. Han formidler salg og kontakt til kunder samt markedsfører virksomheden. De havde ikke nået at lave regnskab. De troede at indtægter og udgifter matchede hinanden meget godt. De skrev moms på fakturaerne, men afregnede ikke overfor SKAT, fordi de troede det ville gå i nul. Var enig i SKATs opgørelse af indtægter, men ikke udgifterne. T havde tidligere drevet mange andre virksomheder. T påstod forældelse. Byretten fandt T skyldig i forsætlig momssvig, mandatsvig og underslæb. Der blev blandt andet henset til at momstilsvaret var opgjort på baggrund af de af revisor udfærdigede årsrapporter, udarbejdet på baggrund af ransagningsmateriale som T havde skrevet under. T idømtes 1 ½ års ubetinget fængsel. Retten fandt uanset lang sagsbehandlingstid hos politi og anklagemyndighed ikke grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget. Sagen var ikke forældet. Landsretten stadfæstede byretsdommen, med den ændring, under henvisning til den lange tid der var gået siden forholdene blev begået samt T s alder, at 1 år og 3 mdr. blev gjort betinget. SKM ØLR TfS Skønsmæssig ansættelse rette indkomstmodtager indsætninger på bankkonto skat og moms Lovhenvisning: SL 4 (udeholdt omsætning); SKL 1, SKL 3; ML 55 Appellanten, som drev bogførings- og revisionsvirksomhed, var forhøjet med en række beløb, der i 2005 og 2006 var indsat på hans bankkonti, som udeholdt omsætning. Landsretten fandt på baggrund af en række konkrete omstændigheder, at appellanten havde godtgjort, at der ikke var erhvervet ret til beløbene, som var indsat i 2005 med fradrag af et skønsmæssigt beløb på kr ,-. For så vidt angik beløbene for 2006 fandt landsretten med undtagelse af et beløb på kr ,- ikke, at appellanten ved bevisførelsen, herunder de afgivne vidneforklaringer, som ikke var tilstrækkelig understøttet af objektive kendsgerninger, havde godtgjort, at de resterende beløb ikke udgjorde skattepligtig indkomst i virksomheden og dertil knyttet pligtig momsbetaling. Landsretten ændrede dermed byrettens dom delvist.

183 Aktuel skatteret SKM ØLR TfS 2014.xxx Straffesag direktør og hovedanpartshaver momssvig A-skat m.v. uregistreret virksomhed rengøringsopgaver Lovhenvisning: Straffeloven 289; ML 81; KSL 74; AMBL 18 (dagældende) T var tiltalt for momssvig og svig m.h.t. A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag. Han havde derved unddraget for kr. i moms, kr. i A-skat og kr. i arbejdsmarkedsbidrag. T var direktør i et konkursramt rengøringsanpartsselskab og havde enerådighed over firmaets konti, samt var eneejer af anparterne. Selskabet var ikke momsregistreret, men udstedte fakturaer med moms for mere end 3 mio. kr. incl. moms og momsbeløbene blev ikke afregnet til SKAT. T forklarede at han kun midlertidigt var direktør for selskabet, fordi en anden midlertidigt var forhindret samt at selskabet benyttede sig af "underentreprenører" hvis fakturaer T aldrig havde set. Byretten fandt T skyldig i forsætlig momssvig og skattesvig med hensyn til kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag. T s forklaring tilsidesattes. Retten fandt det bevist at selskabet benyttede sig af almindelig arbejdskraft til at udføre rengøringsopgaverne. Straffen fastsattes til 1 års fængsel med tillægsbøde kr. samt betaling af erstatning til SKAT kr. med tillæg af procesrente. Landsretten stadfæstede byretsdommen, med den ændring, at forvandlingsstraffen fastsattes til fængsel i 60 dage. SKM SR TfS Forudbetaling leveringstidspunkt momspligtens indtræden Lovhenvisning: ML 4, stk. 1, ML 23, stk. 3 SKM ØLR TfS Straffesag momssvig fiktive købsfakturaer kædesvig rettighedsfrakendelse Lovhenvisning: ML 81; Straffeloven 289 SKM BR TfS Anket til landsretten Afvist Erstatningsansvar inddragelse nummerplader firmabil forældelse Lovhenvisning: Forældelsesloven 3 SKAT havde handlet ansvarspådragende i forbindelse med inddragelsen af nummerpladerne på en af sagsøgeren leaset personbil. Sagsøgerens erstatningskrav blev dog ikke taget til følge, da sagsøgeren ikke havde godtgjort, at han havde lidt et tab, der oversteg

184 Aktuel skatteret den skønsmæssigt fastsatte erstatning, som han allerede var blevet tildelt. Et større tab kunne heller ikke anses som en adækvat følge af inddragelsen. SKM VLR TfS Brugtmomsordningen biler køb fra forsikringsselskaber Lovhenvisning: ML 13, stk. 1 nr. 10, ML 69, stk. 1, nr. 3 SKM ØLR TfS Uregistreret murervirksomhed engelske selskaber skønsmæssig ansættelse lønmodtager / selvstændig erhvervsdrivende ekstraordinær ansættelse Lovhenvisning: SKL 1, SKL 3; ML 55; SFL 27, stk. 1, nr. 5, SFL 27, stk. 2, SFL 32, stk. 1, nr. 3, SFL 32, stk. 2 Appellanten havde i en årrække sammen med en anden person drevet murervirksomhed i selskabsregi. Selskabet gik konkurs, men umiddelbart herefter blev der oprettet to engelske selskaber og danske filialer af disse selskaber. Den ene af disse filialers konto blev i vidt omfang anvendt til at oppebære midler fra murervirksomheden, der blev udført efter konkursen. SKAT fandt, at murervirksomheden efter konkursen reelt var blevet videreført i en interessentskabslignende form med appellanten som medinteressent. Appellanten gjorde også for landsretten gældende, at hans tilknytning til virksomheden var beskeden, og at han kun i mindre omfang havde udført lønarbejde for virksomheden. Landsretten lagde - ligesom byretten - til grund, at appellanten havde deltaget i driften af den uregistrerede virksomhed som en form for interessent. Landsretten fandt videre, at appellanten ikke havde ført det fornødne bevis for, at han alene skulle anses som ejer af en mindre del af virksomheden end de skønnede 50 %, som SKAT havde lagt til grund. Landsretten fandt endelig, at betingelserne for at foretage ekstraordinær ansættelse var til stede, og at ansættelsesfristerne var overholdt. På dette grundlag blev byrettens dom stadfæstet. Tidligere SKM BR TfS Anket til landsretten. SKM SR TfS Pengetankreglen leasede aktiver Lovhenvisning: ABL 34, stk. 1, ABL 34, stk. 6 Et holdingselskab havde erhvervet samtlige aktier i et andet selskab, der drev virksomhed med udlejning af en bestemt type driftsmidler. En betydelig del af udlejningsdriftsmidlerne var finansielt leasede driftsmidler, der var ejet af en ekstern leasinggiver.

185 Aktuel skatteret Skatterådet kunne bekræfte, at lejeindtægterne og værdien af udlejningsdriftsmidlerne ikke var omfattet af "pengetanksreglen" i aktieavancebeskatningslovens 34, stk. 6. Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at de finansielt leasede driftsmidler på samme måde som købte udlejningsdriftsmidler kun indgik i de samlede aktiver ved beregningen af, om holdingselskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende overstiger 50 % af de samlede aktiver. Skatterådet udtalte, at det er handelsværdien af de enkelte aktiver, der skal indgå i den opgørelse, der skal lægges til grund for beregningen af den finansielle brøk efter aktieavancebeskatningslovens 34, stk. 6. Om handelsværdien af goodwill kan beregnes med udgangspunkt i en eventuel merpris i forhold til den regnskabsmæssige egenkapital i det selskab, der opkøbes, afhænger af, om egenkapitalen kan anses for opgjort på baggrund af de bogførte aktivers og passivers handelsværdier, og om der er andre ikke bogførte formuedele. En eventuel underpris, der opstår ved, at handelsværdierne af aktiverne i det selskab, der opkøbes, er lavere end de bogførte værdier, er ikke af betydning for opgørelserne i henhold til aktieavancebeskatningslovens 34. SKM BR TfS Anket til landsretten Registreringsafgift personbil tyske nummerplader tilknytning til Danmark Lovhenvisning: Registreringsloven 1, stk. 1 SKM HR TfS Ejendomsskat grundskyld landbrugsejendom grundskatteloft Lovhenvisning: Ejendomsbeskatningsloven 1, stk. 2 Tidligere SKM ØLR TfS Anket til Højesteret. SKM HR TfS Fradragsbegrænsning forsikringsselskaber Lovhenvisning: SEL 13, stk. 11 (dagældende) H1.1s adgang til at fradrage forsikringsudbetalinger mv. i sin skattepligtige indkomst var begrænset af selskabets skattefri udbytter og aktie- og ejendomsavancer. Ved opgørelsen af fradragsbegrænsningen skulle H1.1 medregne ikke-sambeskattede datterselskabers skattefri udbytter og avancer. Højesteret fastslog, at H1.1 ikke havde ret til at medregne datterselskabernes tab på aktier og ejendomme ved opgørelsen af fradragsbegrænsningen. Datterselskabernes tab kunne således ikke øge H1.1s skattefradrag.

186 Aktuel skatteret Landsretten var nået til samme resultat. Tidligere SKM ØLR TfS Anket til Højesteret. SKM ØLR TfS Anket til Højesteret SKM HR TfS 2014.xxx Straffesag registreringsafgift autocamper del af camperudstyr fjernet Lovhenvisning: Registreringsafgiftsloven 27 SKM ØLR TfS Straffesag skatte- og momssvig stråmand for virksomhed narkogæld Lovhenvisning: ML 81; Straffeloven 3, Straffeloven 20, Straffeloven 89, Straffeloven 289, Straffeloven 290; KSL 74; AMBL 18 (dagældende) T var tiltalt for momssvig, skattesvig af særlig grov karakter, hæleri m.m. T havde derved unddraget for kr. i moms, kr. i A-skat samt kr. i arbejdsmarkedsbidrag. T forklarede, at han blev presset til at oprette en virksomhed og en erhvervskonto, af to, som han havde en narkogæld til. Han betragtede sig som en "vaskemaskine". Han havde ikke kendskab til virksomheden og arrangementet, og hans eneste rolle var at hente pengene og overlevere dem. T var dengang stofmisbruger. Byretten frifandt T under hensyn til T's begrænsede kendskab til virksomheden og arrangementet. Bevisbyrden for forsæt kunne ikke løftes. Landsretten stadfæstede byretsdommen, men dømte for hæleri. Straffen blev fastsat til 1 års fængsel, heraf 8 mdr. betinget. SKM ØLR TfS Straffesag momssvig skyldnersvig salg leasede maskiner salg maskiner indeholdende udlæg Lovhenvisning: ML 81; Straffeloven 283, Straffeloven 289, Straffeloven 278

187 Aktuel skatteret SKM SR TfS Online kasino datterselskab på Malta ledelsens sæde fast driftssted udbytte Lovhenvisning: SEL 1, stk. 6, SEL 2, stk. 1, litra a, SEL 8, SEL 13, stk. 1, nr. 2; ABL 4 A, ABL 4 B; LL 16 A Skatterådet bekræfter, at et datterselskab på Malta ikke vil være fuldt skattepligtigt til Danmark, idet datterselskabet har ledelsens sæde på Malta, men bemærker dog, at dette er under forudsætning af, at serviceaftale eller andre aftaler, der indgås mellem det danske moderselskab og det maltesiske datterselskab ikke medfører, at daglig ledelse reelt udføres i Danmark. Skatterådet bekræfter, at datterselskabet ikke vil have fast driftssted i Danmark. Skatterådet bekræfter, at udbytte fra det maltesiske datterselskab er skattefrit. Derimod kan Skatterådet ikke bekræfte, at refunderet selskabsskat (skattegodtgørelse) fra Malta er skattefrit. SKM BR TfS Anket til landsretten Salgsmoms skønsmæssig fastsættelse indsætninger på bankkonti transitkonto Lovhenvisning: ML 55; Opkrævningsloven 5, stk. 2 SKM VLR TfS Moms golfanlæg aktier spilleret momspligtig leverance Lovhenvisning: ML 13, stk. 1, nr. 11, litra e SKM BR TfS Anket til landsretten Moms grænsehandelskoncept administrativ praksis berettigede forventninger passivitet Lovhenvisning: ML 14, stk. 1, nr. 2, ML 46, stk. 1

188 Aktuel skatteret SKM BR TfS Rådighedsbeskatning helårshus hovedanpartshaver afgivne erklæringer Lovhenvisning: LL 16, stk. 9, LL 16 A, stk. 5 Sagen drejede sig om, hvorvidt et helårshus tilhørende et dansk anpartsselskab havde stået til rådighed for den ene af selskabets hovedanpartshavere (sagsøgeren) i indkomstårene Sagsøgeren havde i en årrække været tilmeldt folkeregistret med selskabets domicilejendom som bolig. I forbindelse med skattesagen havde sagsøgeren endvidere oplyst, at han konkret beboede to værelser, og havde adgang til bad og toilet. Sagsøgeren gjorde senere gældende, at tilmeldingen på adressen alene var sket proforma med henblik på at omgå den bopælspligt, som knyttede sig til ejendommen. Til støtte herfor gjorde han gældende, at ejendommen var indrettet udelukkende med henblik på erhvervsmæssig benyttelse, og han ikke havde haft mulighed for at råde privat over ejendommen. Retten fandt det efter de samstemmende forklaringer bevist, at sagsøgeren ikke faktisk havde benyttet ejendommen privat. Sagsøgeren havde imidlertid ikke godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse, hvorefter han blev anset for at have haft rådighed over en del af ejendommen, som skønsmæssigt var blevet opgjort til 35 m2. Retten lagde herved vægt på, at sagsøgeren i brevet til SKAT selv havde oplyst, at han benyttede en del af ejendommen privat, at brevet var afgivet til brug for SKATs vurdering af forhold vedrørende hans personbeskatning, og at brevet konkret og utvetydigt fastslog eksistensen og omfanget af en privat råden. Skatteministeriets frifindelsespåstand blev derfor taget til følge. SKM HR TfS Fri bil gulpladebil ejet af selskab benyttet i personlig virksomhed privatbenyttelsesafgift hæftelse Lovhenvisning: LL 16, stk. 4; ML 41, stk. 3; KSL 69, stk. 1; Opkrævningsloven 5 A var eneanpartshaver og direktør i H1 ApS, som drev virksomhed med bl.a. salg af rådgivning og konsulenttjenester, brugte kedler og kedelanlæg, serviceydelser, komponenter og reservedele. H1 ApS havde leaset en varevogn på gule nummerplader, som A mod betaling til H1 ApS havde benyttet i den landbrugsvirksomhed, som han drev i personligt regi. Hovedspørgsmålet i sagen var, om bilen af selskabet dermed måtte anses for at have været stillet til rådighed for A's private benyttelse, jf. ligningslovens 16, stk. 4. Højesterets flertal lagde til grund, at H1 ApS, som ikke i øvrigt beskæftigede sig med udlejning af biler, alene havde ladet A benytte bilen til brug for sin personligt drevne landbrugsvirksomhed på grund af hans stilling i selskabet. Flertallet fastslog herefter, at denne

189 Aktuel skatteret brug af bilen var anpartsselskabets virksomhed uvedkommende, og at bilen dermed af H1 ApS var stillet til rådighed for A's private benyttelse, jf. ligningslovens 16, stk. 4, 1. pkt. Skattemyndighederne havde derfor været berettiget til bl.a. at forhøje A's skattepligtige indkomst og til at forhøje anpartsselskabets momstilsvar. Landsretten var nået til det samme resultat. Tidligere SKM VLR TfS Anket til Højesteret. SKM LSR TfS Bindende svar vedrørende ikke godkendt fradrag for kurstab Lovhenvisning: KGL 20, KGL 21, KGL 22, KGL 23 Ikke hjemmel til fradrag for klagerens tab ved indfrielse af inkonvertibelt flexlån ved køb af obligationer til kurs over pari. SKM LSR TfS Der skulle ikke bortses fra handel med ubebygget landejendom, hvor der skete hurtigt tilbagesalg Lovhenvisning: EBL 1 Køb af et landbrugsareal med henblik på erhvervelse af en mælkekvote med senere tilbagesalg til den oprindelige ejer, blev anset for reelle handler med deraf følgende konsekvenser i relation til ejendomsavancebeskatning. Sælger var således skattepligtig af avance opstået i forbindelse med handlen. SKM LSR TfS Indbragt for domstolene Fradragsberettigede finansieringsomkostninger som indirekte omkostninger jf. ligningslovens 33 F Lovhenvisning: LL 33 F Ved afgørelsen tog Landsskatteretten stilling til en hotelkoncerns fordeling af fradragsberettigede finansieringsudgifter i forbindelse med beregningen af lempelse for udenlandsk skat efter ligningslovens 33 F. SKM SKAT TfS Liste over anerkendte flyselskaber Lovhenvisning: ML 34, stk. 1, nr. 10, ML 34, stk. 1, nr. 11, ML 34, stk. 1, nr. 12, ML 34, stk. 1, nr.13, ML 34, stk. 3

190 Aktuel skatteret SKM ØLR TfS Forelæggelse præjudicielle spørgsmål EU-domstolen toldkodeksens artikel 203 og 204 Lovhenvisning: Toldkodeksen artikel 203, Toldkodeksen artikel 204 Tidligere SKM ØLR TfS Forelagt EU-domstolen. SKM SR TfS Lån ydet til selskaber ikke aktionærlån Lovhenvisning: LL 2, LL 16 E Skatterådet bekræfter, at lån fra A A/S til de udspaltede selskaber ejet af A s børn ikke vil være omfattet af ligningslovens 16 E, idet bestemmelsen kun omfatter lån, der ydes til fysiske personer. SKM LSR TfS Dansk holdingselskab fritaget for CFC-beskatning Lovhenvisning: SEL 32, stk. 2 Dansk holdingselskab fritaget for CFC-beskatning af indkomst fra datterselskab i Luxembourg, der drev sædvanlig investeringsforvaltningsvirksomhed. Den væsentligste del af datterselskabets indkomst kom fra kunder i Luxembourg, og der var ikke grundlag for at anse kundernes investorer for selskabets kunder. SR's afgørelse blev ændret. Tidligere SKM SR TfS Indbragt for landsskatteretten. SKM SR TfS Beskatning fri sommerbolig hovedaktionærer formodningsreglen Lovhenvisning: LL 16, stk. 1, LL 16, stk. 5, LL 16 A; ABL 4, stk. 1, ABL 4, stk. 2 Selskabet X A/S påtænker at erhverve ejendommen F. Ejendommen, der er beliggende i et sommerhusområde, er et fredet areal på x ha, hvor der er opført et sommerhus på ca. 50 m2. Naturstyrelsen har givet selskabet tilsagn om, at selskabets tilladelse til erhvervelse af sommerhuset vil blive givet på vilkår af, dels at sommerhuset ikke udlejes eller udlånes til feriebenyttelse og dels at selskabets ejere ikke selv benytter det til ferieformål. Efter tilladelsen må sommerhuset gerne benyttes i forbindelse med pasning og vedligehold af ejendommen, men ikke ren feriebenyttelse.

191 Aktuel skatteret Skatterådet kan ikke bekræfte, at hovedaktionærerne ikke vil blive beskattet af værdi af fri bolig til rådighed, da de ikke vil kunne siges at være afskåret rådigheden over sommerhuset ved det angivne vilkår. SKM SR TfS Advokatvirksomhed hverv som fast værge ikke selvstændig økonomisk virksomhed i momslovens forstand Lovhenvisning: ML 3 stk. 1, ML 4 Skatterådet bekræfter, at Spørgerens arbejde som værge ikke er omfattet af momsloven. Arbejdet som værge udføres på ansættelseslignende vilkår, og det kan derfor ikke anses for selvstændig virksomhed i momslovens forstand. Vederlaget for arbejdet falder herefter uden for momslovens anvendelsesområde og skal ikke pålægges moms. Skatterådet bekræfter endvidere, at vederlaget falder uden for lønsumsafgiftslovens anvendelsesområde. SKM SR TfS Advokatvirksomhed hverv som fast værge selvstændig erhvervsvirksomhed i skattemæssig forstand ikke selvstændig økonomisk virksomhed i momsmæssig forstand Lovhenvisning: SL 4 (værgevederlag advokat); VSL 1, stk. 1; ML 3 stk. 1, ML 4 Skatterådet bekræfter, at værgevederlag er indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed for Spørger, når Spørger i sin advokatvirksomhed modtager disse værgevederlag, og at han kan anvende virksomhedsordningen på denne indkomst, jf. virksomhedsskattelovens 1, stk. 1. Derimod kan Skatterådet ikke bekræfte, at de værgeydelser, som Spørger leverer, er således integreret i Spørgers advokatvirksomhed, at de er leveret som led i selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens 3, stk. 1, og dermed er momspligtige for virksomheden. SKM ØLR TfS Straffesag momssvig handel med vin og delikatesser direktør og hovedanpartshaver strafudmåling Lovhenvisning: Straffeloven 289; ML 81, Straffeloven 50

192 Aktuel skatteret SKM SR TfS Universitet statsinstitution efter selskabsskatteloven 3 Lovhenvisning: SEL 3 Skatterådet kan bekræfte, at Spørger, som er et universitet, er omfattet af selskabsskatteloven 3, stk. 1, nr. 1 og dermed fuldstændig og ubetinget skattefritaget. SKM SR TfS Digelag selvstændig juridisk enhed rette debitor Lovhenvisning: SEL 1, stk. 1, nr. 6, SEL 6, stk. 1, litra a Digelaget er oprettet som en forening, og dermed en selvstændig juridisk person. Digelaget har optaget et lån til at finansiere etablering af diget. Skatterådet kan ikke bekræfte, at medlemmerne af digelaget hver kan fratrække en forholdsmæssig del af de renter, digelaget betaler på lånet. SKM VLR TfS Straffesag skattesvig lønmodtager bonusudbetalinger Lovhenvisning: Straffeloven 289, SKL 13, SKL 16; AMBL 18 (dagældende) T var tiltalt for at have selvangivet løn og bonus for lavt i sine selvangivelser for årene T var ansat i Singapore, hvor hovedkontoret ligger, men arbejdede i den omhandlede periode i afdelingen i Danmark. T forklarede, at hans løn bestod af en fast månedsløn og en bonus. Der blev udbetalt bonus 1-2 gange om året, og udbetalt bonus skulle nogen gange returneres. T gjorde gældende, at straffelovens 289 ikke fandt anvendelse, idet der ikke var tale om en fortsat forbrydelse, hvorfor den del af tiltalen der vedrørte årene 2005 og 2006 var forældet. Byretten fandt, at der var tale om en kontinuerlig og konsekvent udeholdelse af indtægter fra samme indkomstkilde, hvorfor forholdene måtte betragtes som en fortsat forbrydelse. Da den samlede sum af de unddragne skatter og arbejdsmarkedsbidrag udgjorde mere end kr. fandt retten at forholdene kunne henføres under straffelovens 289. T var B-skattepligtig, og han vidste at de udbetalte bonusbeløb var skattepligtige, ligesom den faste løn. T forskudsregistrerede sig alene med den faste løn og det blev anset for bevist, at T kun selvangav den faste løn. T forklarede, at den overvejende del af bonusbeløbene blev indsat på en separat konto og han kun 2-3 gange havde refunderet større beløb. Retten fandt det således forholdsvist simpelt hvert år at beregne de bonusbeløb, der skulle selvangives som skattepligtige. Efter det anførte fandt retten det bevist, at T havde forsæt til grov skatteunddragelse og straffen blev fastsat til 3 måneders fængsel og en tillægsbøde på kr.

193 Aktuel skatteret Landsretten stadfæstede dommen. SKM SR TfS Fusion af foreninger der ejer elselskaber Lovhenvisning: SEL 1, stk. 1, nr. 6, SEL 1, stk. 4, SEL 4, SEL 16 A De 4 spørgere er alle skattepligtige efter selskabsskatteloven 1, stk. 1, nr. 6 og ejer elselskaber. Spørgerne vil stifte et nyt fælles andelsselskab (forening), hvor de indskyder alle deres aktiviteter og derefter bliver andelshavere i en periode på 2 år. Efter udløbet af de 2 år ophører Spørgerne, og andelshaverne/forbrugerne i Spørgerne vil blive andelshavere i det ny fælles selskab. Skatterådet kan bekræfte, at det nystiftede andelsselskab ikke vil blive skattepligtigt af værdien af de tilførte aktiver og passiver. Skatterådet kan også bekræfte, at Spørgerne ikke vil blive skattepligtige af de påtænkte transaktioner, bortset fra avancebeskatning af de skatterelevante aktiver. Skatterådet kan bekræfte, at transaktionerne ikke vil udløse beskatning hos de nuværende andelshavere/forbrugere i Spørgerne. SKM LSR TfS Fastsættelse af nedslag i grundværdien for ekstrafundering Lovhenvisning: VUR 6, VUR 13, VUR 17, VUR 18 SKM LSR TfS Selskab registreret på et kontorhotels mulighed for momsregistrering Lovhenvisning: ML 37, ML 45, ML 47 SKM SR TfS Dødsbo værdiansættelse og indkomstopgørelse Lovhenvisning: SFL 21; DBSL 4, DBSL 21 Skatterådet afviser at besvare spørgsmål 1, da SKAT ikke har kompetencen til at træffe afgørelse vedrørende boafgift og værdiansættelse i forbindelse hermed. Skatterådet kan bekræfte, at gaver ydet af boet ikke vil skulle medtages, hverken direkte eller indirekte i boets indkomst, herunder boets aktieindkomst.

194 Aktuel skatteret SKM LSR TfS Fradrag for advokat- og revisorudgifter afholdt i forbindelse med køb af virksomhed Lovhenvisning: LL 8 J (dagældende); KGL 26 Sagen angik fradrag for advokat- og revisiorudgifter samt finansieringsudgifter afholdt i forbindelse med køb af virksomhed. Landsskatteretten nedsatte SKATs forhøjelse til kr. for så vidt angik et af de påklagede forhold. SKM SR TfS Ejendomsvurdering ekstraordinær genoptagelse omberegnede ejerboligværdier Lovhenvisning: SFL 33, stk. 3; VUR 33, stk. 15 SKM SR TfS Anpartshaverlån investerings- og udlånsvirksomhed Lovhenvisning: LL 2, LL 16 E Skatterådet kan ikke bekræfte, at A vil kunne optage et lån på kr i A ApS til en rente på den til enhver tid gældende diskonto + 4 % til brug i den erhvervsmæssige del af ejendomsdriften uden at blive beskattet af låneprovenuet. SKM BR TfS Anket til landsretten Tab på fordring værdi af tilgodehavende forrentning af hovedaktionærfordring Lovhenvisning: LL 2, LL 5 Sagen vedrørte beskatning af manglende forrentning af sagsøgerens mellemværende med sit selskab, samt spørgsmålet, om sagsøgeren havde adgang til fradrag for tidligere medregnede renteindtægter. Retten fastslog, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at en uafhængig tredjemand i en tilsvarende situation ville have afstået fra at beregne renter af et tilsvarende tilgodehavende hos selskabet. Retten fandt derfor, at det var forretningsmæssigt begrundet, at selskabet skulle betale renter af mellemværendet med sagsøgeren. Retten fandt endvidere, at der ikke var konstateret tab i forbindelse med retsskridt i det omtvistede indkomstår, og at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at kravet mod selskabet var uerholdeligt, hvor sagsøgeren ikke kunne få fradrag for tidligere medregnede renteindtægter.

195 Aktuel skatteret SKM VLR TfS Tilgodehavende løn transport i fordring mod tredjemand beskatningsbeløb beskatningstidspunkt selskab ejet af samlever Lovhenvisning: SL 4 (overdraget fordring) Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt skatteyderens indkomst for indkomståret 2006 skulle forhøjes med løn på kr ,-. Skatteyderen havde i februar 2006 et tilgodehavende på løn på kr mod sin arbejdsgiver, som var et selskab. Hun indgik den 5. februar 2006 aftale med selskabet om, at hendes krav på løn bortfaldt mod, at hun fik overdraget selskabets krav mod SUstyrelsen. Selskabet havde rejst krav mod SU-styrelsen på ca. kr ,-, men kravet var på dette tidspunkt omtvistet. SU-styrelsen udbetalte i 2006, 2007 og 2010 i alt ca. kr ,- til fuld og endelig afgørelse af parternes mellemværende. Skatteyderen gjorde gældende, at hun ikke skulle beskattes af det fulde lønkrav, men kun af den del hun havde fået betalt svarende til kursværdien den 5. februar 2006 af fordringen mod SUstyrelsen. Byretten lagde til grund, at skatteyderen og selskabet ved indgåelse af aftalen i februar 2006 selv anslog, at kravet mod SU-styrelsen havde en værdi på ca. kr ,-. Retten fandt derfor, at skatteyderen ved modtagelse af transport på fordringen modtog betaling af sit tilgodehavende hos selskabet, og at forhøjelsen af hendes indkomst i 2006 med kr ,- derfor var berettiget. Landsretten tiltrådte byrettens begrundelse og stadfæstede derfor dommen. Tidligere SKM BR TfS Anket til landsretten. SKM BR TfS Anket til landsretten Rette indkomstmodtager læge lønmodtager selskabsindkomst fri logi Lovhenvisning: SL 4 (rette indkomstmodtager); LL 16, stk. 1, LL 16, stk. 3 Sagsøgerne i sagerne var begge overlæger med speciale i x-kirurgi og hjemmehørende i Sverige. Sagerne drejede sig om, hvorvidt sagsøgerne var personligt skattepligtige af vederlag for arbejde som læger på et privathospital, eller om vederlaget kunne henføres til deres selskaber. Endvidere rejste sagerne et spørgsmål om, hvorvidt sagsøgerne var skattepligtige af fri logi m.v., idet privathospitalet stillede en bolig til rådighed for sagsøgerne i forbindelse med deres arbejde på hospitalet, samt den skattepligtige værdi af denne bolig. Efter en samlet vurdering fandt retten, at vederlaget fra privathospitalet skulle bedømmes som lønindkomst. Med hensyn til beskatning af fri bolig m.v. fandt flertallet af dommerne, at sagsøgerne ikke havde ført tilstrækkelig bevis for, at de hele tiden var på vagt, når de opholdt sig i lejlighederne. Sagsøgerne var derfor skattepligtige af fri logi. Retten hjemviste den beløbsmæssige opgørelse af værdien af fri bolig m.v. til skattemyndighederne, da lejlighederne også blev benyttet af andre ansatte, og da sagsøgerne alene benyttede lejlighederne i de perioder, hvor de var på arbejde på privathospitalet.

196 Aktuel skatteret SKM HR TfS Registreringsafgift eksportgodtgørelse værdiansættelse autocamper Lovhenvisning: Registreringsafgiftsloven 5 a, stk. 2, Registreringsafgiftsloven 7b, stk. 1 (dagældende), Registreringsafgiftsloven 7b, skt. 2, nr. 4 Tidligere SKM VLR TfS Anket til Højesteret. SKM BR TfS Ejendomsvurdering grundværdi fradrag for forbedringer kloak-, vand- og elforsyning hovedanlæg Lovhenvisning: VUR 17 (dagældende), VUR 18 (dagældende) SKM SR TfS xxx Dispensation for CFC-beskatning Lovhenvisning: SEL 32, stk.2 Skatterådet gav tilladelse til fritagelse for CFC-beskatning. SKM SKAT TfS Kraftvarme - efterfølgende ændring (omvalg) af metode til fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling (V-formel og E-formel) Lovhenvisning: Mineralolieafgiftsloven 9, stk. 2; Gasafgiftsloven 8, stk. 2; Kulafgiftsloven 7, stk. 1; SFL 30, SFL 31, SFL 32 SKM SKAT TfS Genoptagelse af skatteansættelser herunder suspension af frister for indkomståret 2010 og fremover som følge af fejl og mangler i værdipapirsystemet Lovhenvisning: ABL (styresignal); SFL 26, stk. 1, SFL 26, stk. 2 SKAT foretager nu genopretning af visse skatteansættelser vedrørende gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser for fysiske personer. SKAT suspenderer visse genoptagelsesfrister, når en ændring af skatteansættelsen samlet set vil være til fordel for skatteyderen. Opfølgning i SKM SKAT TfS

197 Aktuel skatteret SKM SR TfS Kooperationsbeskattet indkøbsforening køb via datterselskab Lovhenvisning: SEL 1, stk. 1, nr. 3, SEL 15 Spørger er kooperationsbeskattet, som en indkøbsforening. Skatterådet kan bekræfte, at Spørger kan opretholde kooperationsbeskatningen, uanset indkøb fremover vil ske fra et 100 % ejet datterselskab SKM SR TfS Personalegoder fri bolig religiøs forening personalegoder fri bolig religiøs forening Lovhenvisning: SL 4 (helårsbolig til rådighed), LL 16, stk. 7 Skatterådet kan ikke bekræfte, at omhandlede helårsboliger stillet til rådighed af arbejdsgiver er tjenesteboliger omfattet af ligningslovens 16, stk. 7. Der kan derfor ikke ske en 30 % nedsættelse af den skattemæssige værdi. Skatterådet kan derimod bekræfte, at i de tilfælde, der er stillet en helårsbolig til rådighed, og der er en pligt til at fraflytte boligen ved ansættelsens ophør, kan der ske en 10 % nedsættelse efter ligningslovens 16, stk. 8. SKM BR TfS Anket til landsretten Ejendomsvurdering grundværdi fradrag for forbedringer kloakanlæg stianlæg Lovhenvisning: VUR 17 (dagældende) SKM ØLR TfS Frigørelsesafgift henstand overgangsregel Lovhenvisning: Lov nr. 458 af 9. juni , stk. 6 SKM BR TfS Spil hjemmeside formidling blokering Lovhenvisning: Spilleloven 2, stk. 1, Spilleloven 3, Spilleloven 65

198 Aktuel skatteret SKM VLR TfS Ejendomsavance sommerhus ny påstand i Landsretten afvisning gave - eller avancebeskatning Lovhenvisning: Retsplejeloven 383, Retsplejeloven 384 Hovedspørgsmålet i byretten var, om appellanternes avance fra salget af to sommerhuse var omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens 8, stk. 2. Elleve dage før hovedforhandlingen i landsretten nedlagde appellanterne en ny hjemvisningspåstand om, at en del af de af byretten stadfæstede ejendomsavancer reelt udgjorde gaver, og at de derfor skulle gavebeskattes i stedet for avancebeskattes. Skatteministeriet var enig i synspunktet om gavebeskatning og nedlagde derfor fem dage før hovedforhandlingen nye påstande om gavebeskatning i stedet for avancebeskatning. Appellanterne påstod herefter Skatteministeriets nye påstand om gavebeskatning afvist efter reglerne om nova i retsplejelovens 383 og 384. Subsidiært påstod appellanterne, at de rejste krav på gaveafgift var forældet. Appellanterne frafaldt samtidigt påstandene om skattefritagelse i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens 8, stk. 2. Landsretten fandt ikke grundlag for at tillade Skatteministeriets nye påstande om betaling af gaveafgift i medfør af retsplejelovens 383, stk. 2, og navnlig retsplejelovens 384. Landsretten nedsatte derfor de skattepligtige ejendomsavancer med de af Skatteministeriet anerkendte beløb. Tidligere SKM BR TfS SKM BR TfS Anket til landsretten. SKM ØLR TfS Arbejdsmarkedsbidrag indeholdelsespligt udstationering til Norge social sikring E 101 erklæring Lovhenvisning: AMBL 7 (dagældende), AMBL 11 (dagældende) Sagen drejede sig om, hvorvidt et selskab havde pligt til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag i forhold til to ansatte, der var udsendt til arbejde i Norge. Landsretten fastslog, at selskabet ikke var fritaget for at indeholde arbejdsmarkedsbidrag i forhold til de to arbejdere, jf. dagældende lov om arbejdsmarkedsfonde, 7, stk. 3. Landsretten lagde i den forbindelse vægt på, at Den Sociale Sikringsstyrelse havde attesteret, at de to arbejdstagere var omfattet af dansk lovgivning om social sikring, mens de udførte arbejde i Norge. Landsretten lagde videre vægt på, at selskabet ikke havde påklaget Den Sociale Sikringsstyrelses attester, og at selskabet heller ikke for landsretten havde fremlagt dokumentation for betaling af arbejdsmarkedsbidrag til Norge. Byretten var nået til samme resultat. Tidligere SKM BR TfS Anket til landsretten.

199 Aktuel skatteret SKM BR TfS Betalingsstandsning tilsynets erstatningsansvar manglende betaling af A-skat Lovhenvisning: Konkursloven 15 (dagældende); Dansk rets almindelige erstatningsregel SKM BR TfS Anket til landsretten Ejendomsvurdering grundværdi fradrag for forbedringer kloak- og regnvandsledninger Lovhenvisning: VUR 17 (dagældende) SKM BR TfS Anket til landsretten Rentefradrag betalingsaftale faktisk betaling tidsubestemt henstand Lovhenvisning: LL 5, stk. 1, LL 5, stk. 8 Sagsøgeren påstod sig berettiget til rentefradrag i 5 indkomstår. Af et frivilligt forlig med sagsøgerens bank fremgik det, at sagsøgerens gæld skulle forrentes med 12 % p.a. Banken havde dog rent faktisk ikke tilskrevet eller afkrævet renter i henhold til forliget. Retten fandt, at banken ved forligets indgåelse og forud for renternes forfaldstid havde givet tidsubestemt henstand med rentebetalingen, hvorfor forfaldstiden var udskudt. Da renterne ikke var forfaldne i de pågældende indkomstår, var sagsøgeren ikke berettiget til fradrag, jf. LL 5, stk. 1. Det forhold, at banken havde taget forbehold for rentekrav, kunne ikke ændre herpå. Skatteministeriet blev herefter frifundet. SKM LSR TfS Lempelse efter exemptionsmetoden Lovhenvisning: DBO Norden En skatteyder med bopæl i Danmark og arbejde i Sverige var omfattet af social sikring i Tyskland. Klageren var herefter ikke berettiget til exemptionslempelse efter reglerne i lov nr. 428 af 28. april 2010, idet disse regler forudsætter, at skatteyderen omfattes af social sikring i et nordisk land.

200 Aktuel skatteret SKM SR TfS Trust reelle udbyttemodtagere Lovhenvisning: SEL 2, stk. 1, litra c Sagen handler om, hvorvidt beneficianterne, to søstre (O og P), hjemmehørende i USA kan betragtes som værende de reelle udbyttemodtagere ved udbytteudlodninger fra Selskabet hjemmehørende i Danmark til Trusten. Stifterne (forældrene) har oprettet Trusten på Bermuda (A og B Family Trust), hvori er indskudt 49 pct. af anparterne i Selskabet (C ApS) hjemmehørende i Danmark. De resterende 51 pct. af anpartskapitalen i selskabet er ejet af et schweizisk selskab, hvis ultimative ejer er stifternes søn, M. Beneficianterne har fået udlagt trustkapitalen som en gave fra stifterne (forældrene), hvorfor Trusten skal vurderes i forhold til de to søstre og ikke stifterne. Trusten på Bermuda har to beneficianter, stifternes to døtre, som begge er hjemmehørende i USA, en uafhængig trustee eller trustees og en protektor. Protektor for Trusten er broderen, som kan afsætte trustee eller trustees samt vælge en ny trustee eller trustees. Dette skal godkendes af beneficianterne. Endvidere skal beneficianterne selv udpege en ny protektor, såfremt broderen selv træder af som protektor, eller hvis han ikke længere kan varetage opgaven. Beneficianterne skal også godkende eventuelle ændringer af vedtægten for Trusten. SKAT finder efter en samlet konkret vurdering, at Trusten skattemæssigt er transparent, og at de to søstre er ejere af Trustens midler. Skatterådet bekræfter, at de to søstre anses for at være de reelle udbyttemodtagere ved en udbytteudlodning fra Selskabet til Trusten, og derfor finder dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, artikel 10, nr. 2, litra b, anvendelse, således at Danmark ved en sådan udlodning kan indeholde 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet. SKM SKAT TfS Afgift af skadesforsikringer praksis vedrørende afgiftsfritagelse for kreditforsikringer styresignal Lovhenvisning: Skadesforsikringsafgiftsloven 4, nr. 4 SKM SR TfS Ejendomsvurdering ekstraordinær genoptagelse omberegnede ejendomsværdier Lovhenvisning: SFL 33, stk. 3; VUR 33, stk. 13, VUR 33, stk. 15

201 Aktuel skatteret SKM SR TfS Momspligt af konverteringsret på fast ejendom Lovhenvisning: ML 3, stk. 1, ML 4, ML 13, stk. 1, nr. 9, ML 13, stk. 1, nr. 11, litra e Spørger har ændret et erhvervsareal til boligareal og har derved opnået en konverteringsret, som er solgt til tredjemand. Skatterådet bekræfter, at selskabet ikke skal betale moms ved salg af en konverteringsret, der giver ret til ændring af et boligareal til erhvervsareal, når konverteringsretten er opstået som følge af selskabets ændring af et momsfrit erhvervslejemål/areal til boligareal. Skatterådet bekræfter, at selskabet heller ikke skal betale moms ved salg af en konteringsret, når konverteringsretten er opstået som følge af selskabets ændring af et momspligtigt erhvervslejemål/areal til boligareal. Det forudsættes ved svaret, at den ejendom, som danner grundlag for konverteringsretten, ikke er en ny bygning eller byggegrund SKM SR TfS Ejendomsvurdering ekstraordinær genoptagelse grundværdi omberegnet grundværdi Lovhenvisning: SFL 33, stk. 3; VUR 6, VUR 13, VUR 16, VUR 33 stk. 18 SKM SR TfS Ejendomsvurdering ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2008 ejendomsværdien omberegnede ejendomsværdier i og 2002niveau Lovhenvisning: SFL 33, stk. 3; VUR 6, VUR 9, VUR 10, VUR 33, stk. 13 SKM SR TfS Fast driftssted og byggearbejder Lovhenvisning: SEL 2, stk. 1, litra a Det er oplyst, at spørger år xxxx har indgået flere entrepriseaftaler med forskellige danske byggevirksomheder, og at spørgeren i den forbindelse beskæftiger et antal medarbejdere i Danmark. Spørgeren er registreret med en postadresse hos B ApS, og hvorefter B ApS varetager spørgerens skattemæssige forpligtelser. Spørgeren har ikke nogen ansatte i disse lokaler, og alle medarbejdere er udstationeret fra det tyske selskab til Danmark. Skatterådet kan ikke bekræfte, at når der ske registrering af en filial af spørgers selskab i Danmark, medfører det i sig selv fast driftssted. Efter hovedreglen skal der være et for

202 Aktuel skatteret retningssted, der er fast, og hvorfra der udøves en erhvervsmæssig aktivitet. Spørgeren kan derfor ikke alene ved registrering af en filial efter selskabslovens 345, anses for at etablere fast driftssted i Danmark, jf. selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra a, og artikel 5 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland. I henhold til selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra a, 6. pkt., vil spørgeren imidlertid blive anset for skattepligtig af et fast driftssted fra første dag i forbindelse med de enkelte bygge-, anlægs- og monteringsarbejder i Danmark. Danmark kan imidlertid kun udnytte den interne hjemmel, hvis der foreligger et fast driftssted i henhold til artikel 5 i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Skatterådet kan bekræfte, at spørgeren anses for at etablere fast driftssted efter selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra a, hvis selskabet indretter et kontor i Danmark, hvorfra alle byggeaktiviteter styres og samordnes. SKM BR TfS Affaldsafgift gipspapir deponering registreringspligt Lovhenvisning: Affalds- og råstofafgiftsloven 9, Affalds- og råstofafgiftsloven 11, Affalds- og råstofafgiftsloven 12 SKM SR TfS Momsfritaget salg af byggeprojekt, også ved mindre ændringer af byggeriet Lovhenvisning: ML 13, stk. 1, nr. 9 SKM SR TfS Momsfritagelse for formueforvaltningsydelser låneformidlingsydelser beregningsmetoden for lønsumsafgift Lovhenvisning: ML 4, stk. 1, ML 13, stk. 1, nr. 11, litra a-f, Lønsumsafgiftsloven 4, stk. 2, nr. 1 SKM BR TfS Anket til landsretten Genoptagelse - ekstraordinær særlige omstændigheder ordinær kulbrinteskat klagevejledning Lovhenvisning: SFL 26, stk. 2, SFL 27, stk. 1, nr. 7, Kulbrinteskatteloven 21 Sagen vedrørte spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse (for indkomståret 2005) henholdsvis ordinær genoptagelse (indkomståret 2006) af SKATs afgørelse om indehol

203 Aktuel skatteret delsespligt og opkrævning af kulbrinteskat af honorar udbetalt til udenlandske dykkere, der af det sagsøgende tyske selskab var udlejet til at udføre arbejde for et selskab, der havde kontrakt med et dansk olieselskab. Retten fandt det ikke godtgjort, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der kunne ske ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 8. Retten fandt det endvidere ikke godtgjort, at der var fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne begrunde en ændring af SKATs afgørelse for Retten bemærkede i den forbindelse, at det af kulbrinteskattelovens 21 følger, at personer, der ikke er omfattet af kildeskattelovens 1, og som arbejder for en arbejdsgiver uden hjemting i Danmark, skal svare en endelig skat til den danske stat med 30 % af indtægter, der er omfattet af kulbrinteskatten, og at der ved skatteberegningen ikke indrømmes fradrag. SKM ØLR TfS Skønsmæssig ansættelse negativt privatforbrug begrundelse officialprincippet Lovhenvisning: SKL 5, stk. 3, SKL 3, stk. 4; Forvaltningsloven 24 Skattemyndighederne havde tilsidesat skatteyderens regnskabsgrundlag for indkomstårene og fastsat hans indkomst skønsmæssigt. Det regnskabsmateriale, som skatteyderen havde indleveret til SKAT, var ubestridt tilsidesætteligt. Skatteyderen fik imidlertid under sagens behandling for Landsskatteretten udarbejdet nye regnskaber for de omhandlede indkomstår. Skatteyderen gjorde gældende, at de privatforbrugsopgørelser, som forhøjelserne baserede sig på, var ufyldestgørende, navnlig fordi de indeholdt forkerte tal om hans gæld. Indkomsten skulle ifølge skatteyderen i stedet fastsættes i overensstemmelse med de nye regnskaber, som var blevet indleveret for Landsskatteretten. I anden række gjorde skatteyderen gældende, at SKATs afgørelse led af en række formalitetsmangler, der medførte, at afgørelsen var ugyldig. Landsretten fandt, at SKAT havde været berettiget til at fastsætte skatteyderens indkomst skønsmæssigt. Landsretten fandt videre, at der ikke var blevet ført et tilstrækkeligt bevis for, at skatteyderen gennem øget gældssætning var blevet tilført likviditet til privatforbrug. Landsretten henviste i den forbindelse bl.a. til, at der fortsat herskede betydelig uklarhed om grundlaget for bogføringen af varedebitorer. På denne baggrund fastslog landsretten, at skatteyderen ikke havde ført det nødvendige bevis for, at de foretagne skønsmæssige skatteansættelser var åbenbart urimelige eller hvilede på et forkert grundlag. Endelig fandt landsretten, at SKAT ikke havde begået sagsbehandlingsfejl, der kunne medføre, at afgørelsen skulle tilsidesættes. Tidligere SKM BR TfS Anket til landsretten.

204 Aktuel skatteret SKM SR TfS Skattepligt fraflytning hjemsted lempelse Lovhenvisning: KSL 1, stk. 1, nr. 1 Skatterådet bekræfter, at spørger er fuldt skattepligtig til Danmark efter sin fraflytning, da boligen ikke er solgt og hustruen opretholder det fælles hjem i Danmark. Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørger bliver skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz, da han har personlige og økonomiske interesser i Danmark. Endelig kan Skatterådet bekræfte, at spørger vil kunne opnå lempelse efter exemptionsmetoden af sin lønindkomst efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15 og 23. Se SKM SKAT TfS om SKATs præcisering af lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz artikel 15 og 23, hvorefter der ikke kan opnås exemptionslempelse, men creditlempelse af løn optjent i Schweitz med hjemmel i artikel 23, stk. 1 i dobbeltbeskatningsaftalen. SKM SR TfS Ejendomsvurdering ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingerne pr. 1. januar 2001, 1. januar 2002, 1. oktober 2003, 1. oktober 2005 og 1. oktober 2007 ejendomsværdien og grundværdien Lovhenvisning: SFL 33, stk. 3, VUR 6, VUR 9, VUR 10, VUR 13, VUR 16 B SKM SR TfS Ejendomsvurdering ekstraordinær genoptagelse fradrag for forbedringer Lovhenvisning: SFL 33, stk. 3, SFL 33, stk. 4; VUR 17, VUR 18 SKM SR TfS Momsfritaget forvaltning af investeringsselskab Lovhenvisning: ML 13, stk. 1, nr. 11, litra g

205 Aktuel skatteret SKM SKAT TfS Skibsreparationer mv. momsfritagelse underleverandører ændring af praksis styresignal Lovhenvisning: ML 34, stk. 1, nr. 7 SKM BR TfS Indeholdelsespligt A-skat m.v. polske håndværkere tjenesteforhold entreprisekontrakter eller arbejdsudleje hæftelse Lovhenvisning: KSL 2, stk. 1, nr. 3, KSL 43, stk. 1, KSL 43, stk. 2, litra h, KSL 46, stk. 1, KSL 48 B, KSL 69, stk. 1 Sagen vedrørte spørgsmålet, om sagsøgeren var arbejdsgiver for nogle polske håndværkere og dermed indeholdspligtig af A-skat og AM-bidrag eller, om det arbejde, som de polske håndværkere havde udført i stedet, var sket som led i en entrepriseaftale. Retten gav efter en samlet, konkret vurdering skattemyndighederne medhold i, at sagsøgeren måtte anses som arbejdsgiver for de polske håndværkere. Retten lagde bl.a. vægt på, at sagsøgeren havde instruktionsbeføjelse over håndværkerne, at sagsøgeren førte tilsyn og kontrol med deres arbejde, at håndværkerne i overvejende grad alene havde sagsøgeren som hvervgiver, at sagsøgerne afholdte udgifterne til samtlige byggematerialer og i hvert fald stillede værktøj og køretøjer til rådighed for håndværkerne, samt at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at der reelt var et entrepriseforhold. Da sagsøgeren endvidere ikke havde løftet bevisbyrden for, at selskabet ikke havde handlet forsømmeligt, fandt retten, at selskabet var ansvarlig for betaling af ikke betalt A-skat og AM-bidrag Endelig fandt retten ikke, at reglerne om arbejdsudleje fandt anvendelse. SKM VLR TfS Ekstraordinær genoptagelse særlige omstændigheder reaktionsfrist glemt fradrag Lovhenvisning: SFL 27, stk. 1, nr. 8, SFL 27, stk. 2 Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt appellanten var berettiget til at opnå ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2006 i medfør af skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 8. Appellanten støttede sin anmodning om ekstraordinær genoptagelse på, at skatteansættelsen ikke medregnede fradrag for dobbelt husførelse som følge af en udstationering i Sverige, og at appellantens tidligere arbejdsgiver havde indberettet forkerte indkomstoplysninger til skattemyndighederne. Landsretten nægtede genoptagelse, da appellanten havde været bekendt med de forhold, der begrundede anmodningen, i 2 år og 8 måneder inden fremsendelse af genopta

206 Aktuel skatteret gelsesbegæringen. Der forelå dermed ikke særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 8. Heller ikke 6 måneders-fristen i skatteforvaltningslovens 27, stk. 2, var overholdt. Tidligere SKM BR TfS Anket til landsretten. SKM SR TfS Udlodning til udenlandsk selskab likvidationsprovenu beneficial owner Lovhenvisning: SEL 2, stk. 1, litra c; LL 16 A, stk. 3, nr. 1 Skatterådet bekræfter, at et schweizisk selskab ikke er begrænset skattepligtig efter selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra c, af likvidationsprovenu fra et dansk selskab, som udloddes samme år som selskabet ophører, idet likvidationsprovenuet ikke er omfattet af ligningslovens 16 A, stk. 3, nr. 1. SKM BR TfS Anket til landsretten Momskompensation beregningsgrundlag basisår Lovhenvisning: Momskompensationsbekendtgørelsen 1, stk.5 (dagældende) SKM VLR TfS Valutaudlændingekonto og værdipapirdepot reelle ejer ekstraordinær genoptagelse reaktionsfrist Lovhenvisning: SL 4 (reel ejer); SFL 27, stk. 2 Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren i skattemæssig henseende var reel ejer af indeståender på en bankkonto og et værdipapirdepot, der formelt havde en anden registreret ejer bosiddende i Schweiz. Henset til, at sagsøgeren havde fuldmagt til at råde over indeståenderne i alle henseender, til at denne råderet faktisk var udnyttet i form af hævninger, investeringer og modtagelse af post vedrørende engagementerne og til, at kun sagsøgeren - og ikke den formelt registrerede ejer - havde disponeret over midlerne, påhvilede det sagsøgeren at godtgøre, at han ikke var reel ejer af indeståenderne. Denne bevisbyrde var ikke løftet, og sagsøgeren var derfor skattepligtig af renteindtægter, udbytter m.m. knyttet til engagementerne. Reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens 27, stk. 2, i forbindelse med den ekstraordinære skatteansættelse begyndte først at løbe fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne havde tilstrækkelige oplysninger til at kunne varsle en korrekt ansættelse. Dette gjaldt uanset, at skattemyndighederne var over et år om at indhente yderligere materiale i sagen.

207 Aktuel skatteret Tidligere SKM BR TfS Anket til landsretten. SKM ØLR TfS Syn og skøn fremlæggelse af bilag for skønsmand Lovhenvisning: SFL 47 Sagen drejer sig om fastsættelse af markedsværdien af en ejendom, solgt af eneaktionæren til sit selskab. Der var ikke enighed om, hvorvidt to kortfattede mails fra henholdsvis en ejendomsmægler og en kreditforening kunne fremlægges og omtales for skønsmanden. De to mails var sendt til rekvirenten og indgår i klagesagen. De to mails indeholder ingen faktuelle oplysninger om ejendommen, men alene en udtalelse om værdien af ejendommen. Byretten gav skønsindstævnte medhold i, at de to mails ikke skulle fremlægges eller omtales for skønsmanden, fordi disse "sagkyndige erklæringer" ud fra deres indhold var helt uden betydning for besvarelsen af skønstemaet. Østre Landsret gav derimod skønsrekvirenten medhold og ændrede byrettens afgørelse, således at det blev tilladt at fremlægge og omtale de to mails. Østre Landsret fandt, at det ikke på forhånd kunne antages, at bilagene (de to mails) var uden betydning for skønsmandens besvarelse, eller at de kunne påvirke besvarelsen på utilbørlig måde. SKM SR TfS Skattefri ombytning af aktier succession Lovhenvisning: ABL 36 Skatterådet bekræfter, at når en fysisk person ved ombytning af aktier efter aktieavancebeskatningslovens 36 alene vederlægges i aktier, sker der fuld succession. Skatterådet bekræfter desuden, at når en fysisk person ved ombytning af aktier efter aktieavancebeskatningslovens 36 alene vederlægges i aktier, anses vederlaget ikke som udbytte, jf. ligningslovens 16 B, stk. 1. SKM VLR TfS Syn og skøn valg af skønsmand krav til kvalifikationer Lovhenvisning: SFL 47 Sagen drejer sig om, hvorvidt rekvirentens hundekennel kan anses for at være erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende i indkomstårene 2009, 2010 og Parterne var blevet enige om, at Københavns Universitet skulle komme med forslag til en skønsmand, men var ikke enige om formuleringen af henvendelsen til universitetet.

208 Aktuel skatteret Skønsrekvirenten stillede subsidiært forslag om, at der alternativt til at stille et specifikt krav i henvendelsen til universitetet, skulle indhentes forslag til en medskønsmand fra Dansk Kennel Klub. SKAT var ikke enig i, at der skulle rettes henvendelse til Dansk Kennel Klub, fordi det af konkrete omstændigheder i sagen efter SKATs opfattelse ville være i strid med uvildighedskriteriet at få en medskønsmand foreslået af Dansk Kennel Klub. Skønsrekvirenten ønskede i henvendelsen til universitetet at stille krav om, at skønsmanden skulle have kendskab til opdræt af hunde, herunder have den fornødne indsigt i de lovmæssige krav, der stilles til erhvervsmæssig drift af hundekennel. SKAT protesterede mod, at der i henvendelsen skulle stilles særlige og specifikke krav til kvalifikationerne hos skønsmanden. At stille særlige og specifikke krav i henvendelsen var overflødigt, når henvendelsen var vedlagt begæringen til retten, sagsfremstillingen og syns- og skønstemaet. Det måtte kunne lægges til grund, at universitetet evner at foreslå en kvalificeret skønsmand alene ud fra de udførlige, detaljerede og faktuelle oplysninger, der var givet i begæringen til retten, i sagsfremstillingen og i syns- og skønstemaet. Byretten fandt efter karakteren af de stillede spørgsmål og henset til, hvilket formål besvarelsen skulle opfylde, ikke holdepunkter for at tilsidesætte skønsrekvirentens ønsker/krav til skønsmandens kvalifikationer. Byretten bestemte, at det kunne tillades skønsrekvirenten at rette henvendelse til Københavns Universitet og anmode dem om at foreslå en skønsmand, som skal have kendskab til opdræt af hunde, herunder have indsigt i de lovmæssige krav, der stilles til erhvervsmæssig drift af hundekennel. Østre Landsret stadfæstede byrettens kendelse af de grunde, som byretten har anført. SKM SR TfS 2014.xxx Skattepligt tilflytning sommerhus Lovhenvisning: KSL 1, stk. 1, nr. 1, KSL 7, stk. 1 Skatterådet kan bekræfte, at spørgers deltagelse i bestyrelsesarbejde ca gange årligt i et dansk selskab, ikke vil medføre fuld skattepligt til Danmark, uagtet at han har rådighed over et sommerhus i Danmark. Spørger har ikke rådighed over en helårsbolig i Danmark. SKM SKAT TfS Genoptagelse af registreringsafgiftsbetaling for universiteter omfattet af universitetsloven styresignal Lovhenvisning: Registreringsafgiftsloven 2, stk. 1, nr. 2

209 Aktuel skatteret SKM SR TfS 2014.xxx Arbejdsudleje montagevirksomhed Lovhenvisning: KSL 2, stk. 1, nr. 3 Skatterådet kan bekræfte, at arbejde der udføres af en udenlandsk virksomhed uden for Danmark ikke bliver omfattet af reglerne om arbejdsudleje, jf. kildeskattelovens 2, stk. 1, nr. 3, selvom arbejdet udføres for en dansk virksomhed. Skatterådet afviser spørgers øvrige spørgsmål pga. manglende indsendelse af oplysninger. SKM SR TfS 2014.xxx Arbejdsudleje - arbejde udført for dansk filial af ansatte fra udenlandsk moderselskab Lovhenvisning: KSL 2, stk. 1, nr. 1, KSL 2, stk. 1, nr. 3 Skatterådet kan bekræfte, at servicekontrakt indgået mellem spørgers virksomhed i udlandet og en dansk kunde ikke anses for arbejdsudleje efter kildeskattelovens 2, stk. 1, nr. 3, da arbejdet udføres i udlandet. Skatterådet kan bekræfte, at indledende research og salgsopsøgende arbejde i Danmark, udført af en af spørgers ansatte fra udlandet, ikke anses som arbejdsudleje efter kildeskattelovens 2, stk. 1, litra a. Dette begrundes i, at spørger har en dansk filial, der udfør et fast driftssted. Spørger anses derfor for begrænset skattepligtig efter selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra a. Den begrænsede skattepligt for det udenlandske selskabs aktiviteter i Danmark omfatter indkomster, der vedrører filialen. Hvis en ansat fra udlandet udfører salgsopsøgende arbejde i Danmark, og dette vedrører filialens aktiviteter, bliver den ansatte skattepligtig efter kildeskattelovens 2, stk. 1, nr. 1. Beskatning efter kildeskattelovens 2, stk. 1, nr. 1, udelukker begrænset skattepligt efter arbejdsudlejereglerne i kildeskattelovens 2, stk. 1, nr. 3. SKM SR TfS Arbejdsudleje leje af konsulenter Lovhenvisning: KSL 2, stk. 1, nr. 3 Skatterådet kan ikke bekræfte, at en konsulentaftale om leje af kommunikationsmedarbejdere mellem spørger og et udenlandsk firma ikke er omfattet af reglerne om arbejdsudleje, jf. kildeskattelovens 2, stk. 1, nr. 3, for så vidt angår den del af arbejdet, der udføres i Danmark. Skatterådet har lagt vægt på, at arbejdet udføres i spørgers danske virksomhed, at konsulenterne indgår i det danske team af kommunikationsmedarbejdere, og konsulenterne udfører arbejdet under instruktionsbeføjelse af spørgers leder af kommunikationsafdelingen. Spørger er anset for at være den reelle arbejdsgiver for de udenlandske kommunikationsmedarbejdere. Såfremt konsulenterne udfører arbejde i Tyskland er dette ikke omfattet af arbejdsudlejereglerne.

210 Aktuel skatteret SKM LSR TfS Bindende svar om hvorvidt bundfradrag kan benyttes ved opgørelse af fortjeneste ved salg af bygningsparcel Lovhenvisning: EBL 1, EBL 6, stk. 2, EBL 5 A Klager havde samtidig med salget af en bygningsparcel foretaget frasalg af den resterende del af ejendommen, hvor avancen var opgjort efter EBL 5 A. Han var derfor ikke berettiget til bundfradrag efter 6, stk. 1 ved afståelsen af bygningsparcellen SKM LSR TfS Gaveafgiftsgrundlaget i forbindelse med overdragelse af anparter Lovhenvisning: BAL 27, stk. 1 Ved ansættelsen af gaveafgiftspligtig værdi af anparter i et nystiftet selskab kunne formueskattekursen ikke anvendes, bl.a. fordi der var et åbenbart misforhold mellem markedsprisen og overdragelsesprisen for de omhandlende anparter. Se artikel af advokat (H) Michael Seerup, partner Bech-Bruun i TfS , som omhandler en kommentar til Rasmus Smith Nielsens artikel i TfS Se artikel af fuldmægtig Rasmus Smith Nielsen, Skatteankestyrelsen i TfS Når Skatteministeren ved skatteretlig værdiansættelse af gaver i visse tilfælde fortsat selv er lovgivende magt og næsten har overladt lovfortolkeren på Herrens mark. Se artikel af advokat (H) Michael Seerup, partner Bech-Bruun i TfS om afgørelsens rigtighed og præmisser. SKM LSR TfS Omkostningsgodtgørelse søgt om godtgørelse for 100 % Lovhenvisning: SFL 40, SFL 52, SFL 53, SFL 54, SFL 55 Udfaldet af en efterfølgende sag om omgørelse var uden betydning for medholdsvurderingen i en klagesag vedrørende spørgsmålet om genoptagelse. Sag om omgørelse kunne være ført sideløbende med genoptagelsessagen. Manglende vejledning derover kan ikke føre til et andet resultat.

211 Aktuel skatteret SKM HR TfS Selskab begrænset skattepligt aktietab anlægsaktier Lovhenvisning: ABL 4, stk. 4 (dagældende), ABL 4, stk. 6 (dagældende); SEL 2, stk. 1, litra a (dagældende); DBO Danmark Tyskland, artikel 7, DBO Danmark Tyskland, artikel 13 I 2003 fusionerede to tyske banker og dannede H1 Bank AG. I den forbindelse ophørte den ene banks danske filial, og dens aktiver blev overdraget til en ny dansk filial, som blev etableret som led i fusionen, H1.1 Bank AG. Blandt disse aktiver var en større aktiepost. Overdragelsen af disse aktier, der var såkaldte "anlægsaktier", skete med et tab i forhold til den oprindelige anskaffelsessum på ca. 128 mio. kr. Spørgsmålet i denne sag var, om banken kunne fratrække dette tab i den skattepligtige indkomst. De danske skattemyndigheder ville ikke acceptere det. Der var under sagen enighed om, at udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark - som den danske filial i denne sag - efter de dagældende danske regler uanset ejertid ikke var skattepligtige af fortjeneste og tab på anlægsaktier. For selskaber hjemmehørende i Danmark gjaldt det samme kun, hvis salg fandt sted efter 3 års ejertid. I den foreliggende sag skete overdragelsen efter ca. 5 års ejertid. Højesteret fastslog, at der ikke var tale om en EU-stridig forskelsbehandling af banken, da et selskab hjemmehørende i Danmark heller ikke ville have opnået fradragsret for tab på anlægsaktier ved salg efter mere end 3 års ejertid. Heller ikke Danmarks folkeretlige forpligtelser efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Tyskland kunne føre til, at der skulle gives banken tabsfradrag. Skatteministeriet blev herefter frifundet. SKM SR TfS Arbejdsudleje facadearbejde udskilt fra dansk virksomhed Lovhenvisning: KSL 2, stk. 1, nr. 3 Skatterådet kan bekræfte, at der ikke er tale om arbejdsudleje, jf. kildeskattelovens 2, stk. 1, nr. 3, når en udenlandsk virksomhed udfører facadearbejde for spørgers danske virksomhed, da opgaven anses for at være tilstrækkeligt udskilt fra spørgers danske virksomhed til den udenlandske virksomhed, som selvstændig kontraktspart. Skatterådet finder efter en konkret vurdering, at der reelt er tale om, at arbejdet udføres for en udenlandsk arbejdsgiver, og ikke for spørgers danske virksomhed.

212 Aktuel skatteret SKM SR TfS Genbeskatning underskud eksemptionmetoden skibsvirksomhed Lovhenvisning: SL 4 (genbeskatning af underskud); LL 33 D Skatterådet kan ikke bekræfte, at der ikke skal ske genbeskatning af fratrukne underskud af skibsvirksomhed i Tyskland, når overskud lempes efter eksemptionsmetoden, jf. ligningslovens 33 D. SKM LSR TfS Hvorvidt speciallæges indtægter fra et privathospital kan anses for erhvervet ved selvstændig erhvervsvirksomhed Lovhenvisning: En speciallæges indtægter fra et privathospital kunne ikke anses for erhvervet ved selvstændig erhvervsvirksomhed, men måtte anses som lønindkomst SKM SR TfS Arbejdsudleje entreprenør Lovhenvisning: KSL 2, stk. 1, nr. 1, KSL 2, stk. 1, nr. 3, KSL 2, stk. 9 Skatterådet kan bekræfte, at der ikke er tale om arbejdsudleje i henhold til kildeskattelovens 2, stk. 1, nr. 3, ved løn som udbetales fra en udenlandsk hvervtager som udenlandsk underentreprenør, til dennes ansatte, for arbejde udført i Danmark, når hvervtageren udfører bygge- og anlægsopgaver i Danmark for spørger. SKM SR TfS Arbejdsudleje entreprenør Lovhenvisning: KSL 2, stk. 1, nr. 3, KSL 2, stk. 9, nr. 2 Skatterådet kan bekræfte, at spørgers medarbejdere ikke er skattepligtige efter kildeskattelovens 2, stk. 1, nr. 3 i forbindelse med spørgers indgåelse af en entrepriseaftale med en dansk byggevirksomhed. SKM SKAT TfS Fastsættelse af grundlaget for ejendomsværdiskat for ejendomme beliggende i udlandet for indkomståret 2013 Lovhenvisning: EVS (ejendomsværdiskat udenlandske ejendomme 2013)

213 Aktuel skatteret SKM SR TfS Påklaget til Skatteankestyrelsen Godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven Lovhenvisning: SL 4 (godtgørelse forskelsbehandling); SL 5 (godtgørelse forskelsbehandling) Skatterådet kan tilslutte sig SKATs opfattelse, hvorefter forholdene i den foreliggende sag kan sidestilles med de forhold, der forelå i Skatterådets afgørelser i SKM SR og SKM SR. Skatterådet har imidlertid nu revurderet spørgsmålet om den skattemæssige behandling af godtgørelse efter forskelsbehandlingslovens 7 således, at den omhandlede godtgørelse skattemæssigt skal behandles som en godtgørelse i forbindelse med fratræden af stilling, der er skattepligtig i medfør af ligningslovens 7 U, jf. bl.a. bemærkningerne til lovforslag L 88, lov nr. 955 af 20. december 1999 samt i øvrigt SKATs indstilling og begrundelse i SKM SR og SKM SR. Det er derfor også Skatterådets opfattelse, at afgørelserne i SKM SR og SKM SR ikke kan anses for udtryk for den korrekte retstilstand i forhold til den skattemæssige behandling af tilsvarende godtgørelser efter forskelsbehandlingslovens 7. SKM SR TfS Godtgørelse efter ligebehandlingsloven, og arbejdsgivers fradragsret for godtgørelsen Lovhenvisning: SL 4 (godtgørelse forskelsbehandling), SL 5 (godtgørelse forskelsbehandling); LL 7 U Skatterådet kan bekræfte, at en godtgørelse fra tidligere arbejdsgiver som følge af uberettiget afskedigelse på grund af arbejdstagerens oplysning om graviditet, barsel, eller adoption, jf. ligebehandlingslovens 16, jf. 9, skattemæssigt skal behandles som en fratrædelsesgodtgørelse og dermed beskattes i medfør af ligningslovens 7 U. Skatterådet bekræfter samtidig, at spørgeren har ret til at fratrække den omhandlede godtgørelse som en driftsomkostning efter statsskattelovens 6, stk. 1, litra a, da det under de konkrete omstændigheder må anses for et udslag af en sædvanlig og naturlig driftsrisiko, at arbejdsgiveren pådrager sig en forpligtelse til at betale godtgørelsen for at have overtrådt ligebehandlingsloven. SKM BR TfS Anket til landsretten Registreringsafgift udenlandsk indregistreret køretøj Lovhenvisning: Registreringsbekendtgørelsen 7, stk. 1, Registreringsbekendtgørelsen 7, stk. 4

214 Aktuel skatteret SKM BR TfS Erstatning uddannelsesgode krænkelse Lovhenvisning: LL 7 U; SL 5, litra a (erstatning) Sagen handlede om, hvorvidt beløb udbetalt i henhold til erhvervsuddannelseslovens 65, stk. 1, var skattepligtigt efter ligningslovens 7 U, eller om beløbet er skattefrit efter statsskattelovens 5, litra a. Sagsøgeren var tilkendt erstatning for tab af uddannelsesgode med kr ,-, da det ved dom var slået fast, at sagsøgeren med rette havde ophævet sin uddannelsesaftale, fordi han havde været udsat for... udøvet af en anden ansat. Retten fandt, at det tilkendte beløb ikke kunne betragtes som en erstatning for arbejdsgiverens misligholdelse, der er omfattet af ligningslovens 7 U, men derimod som en erstatning givet som følge af en retsstridig krænkelse af sagsøgerens ære eller person, jf. principperne i erstatningsansvarslovens 26, og beløbet var derfor skattefrit efter statsskattelovens 5, litra a. SKM BR TfS Proces klagebehandling Landsskatteretten gældserkendelse afgørelse Lovhenvisning: SFL 11, stk. 1 (dagældende), SFL 42, stk. 1 (dagældende) Sagen angik, hvorvidt Landsskatteretten med rette havde afvist at behandle sagsøgerens klage af 17. januar 2013 over SKATs brev af 11. januar 2013 med en erklæring om gældserkendelse, og Skatteankenævnets afgørelse af 12. april Retten udtalte, at det følger af skatteforvaltningslovens 11, stk. 1, at Landsskatteretten afgør klager over afgørelser fra told- og skatteforvaltningen, fra Skatterådet, fra skatteankenævnene, vurderingsankenævnene og motorankenævnene. Retten lagde til grund, at SKATs brev af 11. januar 2013 ikke indeholdt en afgørelse, men en opfordring til at underskrive gældserkendelsen for at afbryde forældelse og for at undgå en udlægsforretning med deraf følgende omkostninger, og fandt derfor, at Landsskatteretten med rette havde afvist den del af klagen. Retten udtalte desuden, at det følger af skatteforvaltningslovens 42, stk. 1, at klager over de afgørelser, der kan påklages efter skatteforvaltningslovens 11, stk. 1, skal være modtaget i Landsskatteretten senest 3 måneder efter modtagelse af den afgørelse, der ønskes påklaget. Retten lagde til grund, at klagefristen i forhold til Skatteankenævnets kendelse af 12. april 2005 således for længst var overskredet, og at A ikke havde godtgjort, at der havde foreligget særlige omstændigheder, og fandt derfor, at Landsskatteretten også for så vidt angår denne del af klagen med rette havde afvist at tage den under realitetsbehandling. Retten tog på den baggrund Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

215 Aktuel skatteret SKM BR TfS Anket til landsretten Ejendomsvurdering grundværdi fradrag for forbedringer kloakforsyning hovedanlæg Lovhenvisning: VUR 17 (dagældende) SKM SR TfS Ferieboliger der indgår i hoteldrift skattemæssig behandling Lovhenvisning: EBL 8; EVS 11; LL 15 O, LL 16; PBL 11 A, stk. 1, nr. 1, PBL 11 A, stk. 1, nr. 2, PBL 12, stk. 1, nr. 1; VSL 1 Skatterådet kunne vedrørende nogle nærmere beskrevne ferieboliger, der indgik i hoteldrift, bekræfte, at pensionsmidler kunne anvendes til at investere i et unoteret selskab, der ejede en af ferieboligerne, under forudsætning af, at de øvrige betingelser i puljebekendtgørelsen er opfyldt, og at aktionæren betalte markedsleje ved eventuel privat benyttelse af boligen. Skatterådet kunne bekræfte, at en person, der købte en af de beskrevne ferieboliger, ville kunne anvende bestemmelsen i Ligningslovens 15 O, ved opgørelsen af det skattemæssige resultat. Skatterådet kunne dog ikke bekræfte, at der ved anvendelse af den regnskabsmæssige metode efter Ligningslovens 15 O, stk. 2, alene skulle betales ejendomsværdiskat for de uger ejeren anvendte ferieboligen, ligesom det ikke kunne bekræftes, at der kunne foretages fradrag for omkostninger der vedrørte perioder hvor boligen ikke var udlejet, men på den anden side ikke blev anvendt af ejeren. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en af de beskrevne ferieboliger ville kunne afstås skattefrit, idet disse ikke kunne anses for sommerhusejendomme omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens 8, stk. 2. Skatterådet kunne bekræfte, at virksomhedsordningen kunne anvendes ved personers opgørelse af det skattemæssige resultat, hvis ejeren var fuldstændigt afskåret fra at have rådighed over ferieboligen. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at aktionæren i et selskab, der investerede i en af ferieboligerne alene vil blive beskattet i de perioder der er booket for privat anvendelse. Hvis selskabet fraskriver sig benyttelsesretten, vil aktionæren dog ikke blive beskattet. SKM SR TfS Arbejdsgiversammenslutnings modtagelse af bonus fra forsikringsordning Lovhenvisning: FBL 1, FBL 8; SL 4 (bonus) Skatterådet bekræftede, at en arbejdsgiversammenslutning ikke beskattedes af en bonus fra en tidligere forsikringsordning i C, der blev modtaget på vegne af medlemmerne, når bonussen skulle overføres til en ny forsikringsordning i B. Skatterådet bekræftede videre,

216 Aktuel skatteret at der ikke udløstes beskatning af bonussen hos medlemmerne, hvis bonussen blev overført til den nye forsikringsordning hos B. SKM HR TfS Ejendomsprojekt anskaffelsessum afskrivningsgrundlag honorar til projektudbyder Lovhenvisning: AL 17, stk. 1; EBL 4, stk. 1 Et kommanditselskab købte i juni 2007 en ejendom for ca. 246 mio. kr. Ejendommen blev i oktober - december 2007 videreoverdraget til en række investorer ved salg af andelene i kommanditselskabet for ca. 288 mio. kr. Sagen angik, om forskelsbeløbet på ca. 42 mio. kr. helt eller delvist kunne indgå ved opgørelsen af investorernes afskrivningsgrundlag og grundlaget for beskatning efter ejendomsavancebeskatningsloven. Højesteret udtalte med henvisning til tidligere højesteretspraksis, at der ved opgørelsen af anskaffelsessummen efter afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven - udover købesummen - alene kan medregnes udgifter, som kan henføres til berigtigelsen og gennemførelsen af selve ejendomskøbet. Udgifter til f.eks. den overordnede strukturering og tilrettelæggelse af et investeringsprojekt kan ikke medregnes. Højesteret fastslog, at investorerne ikke havde godtgjort, at der i forskelsbeløbet på ca. 42 mio. kr. indgik udgifter til berigtigelse og gennemførelse af selve ejendomskøbet. Der var desuden ikke grundlag for at antage, at der for en del af forskelsbeløbets vedkommende var tale om, at udbyderen havde afholdt udgifter, som havde ført til en højere værdi af den faste ejendom. Ingen del af forskelsbeløbet kunne derfor indgå i anskaffelsessummen. Landsretten var nået til samme resultat. Tidligere SKM ØLR TfS Anket til Højesteret. Tidligere SKM ØLR TfS (syn og skøn). Tidligere SKM SR TfS Indbragt for domstolene. SKM BR TfS Maskeret udlodning nytteværdi bog Lovhenvisning: LL 16 A, stk. 1 Sagsøgerens selskab havde erhvervet "NG-bogen", og sagsøgeren var blevet beskattet af en skønsmæssig ansat nytteværdi af denne bog. Retten fandt ikke, at der forelægger et gode med en økonomisk værdi, der kan være genstand for beskatning. Der blev blandt andet lagt vægt på bogens skrøbelige karakter, og at den udelukkende var blevet opbevaret i et pengeskab.

217 Aktuel skatteret SKM BR TfS Anket til landsretten Ejendomsvurdering grundværdi fradrag for forbedringer kloak- og vandforsyning hovedanlæg Lovhenvisning: VUR 17 (dagældende) SKM SR TfS Succession ved bodeling og skattefri spaltning uden tilladelse Lovhenvisning: SL 5, litra b (bodeling); KSL 26 B, KSL 27; FUL 15 a, stk. 1, FUL 15 a, stk. 2 Skatterådet bekræftede, at de anparter, som hustruen Y overtog ved aftale om delingen af parternes fællesbo, er overtaget med succession efter statsskattelovens 5 b og kildeskattelovens 26 B. Skatterådet bekræftede også, at en påtænkt spaltning af A ApS, der gennemførtes uden tilladelse fra SKAT, opfyldt betingelserne for at kunne gennemføres efter det objektive spor. SKM BR TfS Anket til landsretten Ejendomsvurdering grundværdi fradrag for forbedringer regn- og spildevandsledninger hovedanlæg Lovhenvisning: VUR 17 (dagældende) SKM LSR TfS Indbragt for domstolene Grundværdiansættelse og godkendelse af nedslag for ekstrafundering Lovhenvisning: VUR 6, VUR 13, VUR 17, VUR 18; SFL 33 SKM LSR TfS Indbragt for domstolene Tilbagebetaling af moms vedrørende udgifter afholdt i forbindelse med bespisning af kursister Lovhenvisning: ML 37, ML 42; SFL 31, SFL 32; 6. momsdirektiv artikel 17

218 Aktuel skatteret SKM SKAT TfS Den momsmæssige behandling af tilskud til skolefrugt styresignal Lovhenvisning: ML 27, stk. 1 SKM BR TfS Ejendomsvurdering grundværdi fradrag for forbedringer kloakanlæg hovedanlæg Lovhenvisning: VUR 17 (dagældende) SKM LSR TfS 2014.xxx Indbragt for domstolene Forskellige udskæringer af fisk er ved udstedelse af Bindende Tariferingsoplysninger henført under toldtarifkode KN Lovhenvisning: Den internationale konvention om harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem art. 3, stk. 1, litra a og art. 6, stk. 1 SKM LSR TfS Korrektion af kapitalafkastet i virksomhedsordningen Lovhenvisning: SFL 26, SFL 27 Landsskatteretten pålagde SKAT at genoptage ansættelsen for indkomståret 2008 med henblik på en ændring af kapitalafkast og personlig indkomst. SKM BR TfS Anket til landsretten Moms omvendt betalingspligt guld Lovhenvisning: ML 46, stk. 1, nr. 4 SKM BR TfS Moms fradrag manglende dokumentation Lovhenvisning: ML 37, stk. 1, ML 37, stk. 2, nr. 1

219 Aktuel skatteret SKM BR TfS Ejendomsvurdering grundværdi fradrag for forbedringer kloakforsyning hovedanlæg Lovhenvisning: VUR 17 (dagældende), VUR 18 (dagældende) SKM SR TfS Indbragt for landsskatteretten Momsfradrag indkøb af porteføljeforvaltningsydelser fællesregistrering Lovhenvisning: ML 37 stk. 1, ML 38 SKM BR TfS Anket til landsretten Ejendomsvurdering grundværdi fradrag for forbedringer kloakforsyningsledninger hjemvisning Lovhenvisning: VUR 17 (dagældende) SKM BR TfS Anket til landsretten Fri bil rådighed hovedaktionær maskeret udlodning private formål bevisbyrde Lovhenvisning: LL 16, stk. 1, LL 16, stk. 4, LL 16 A, stk. 1 Sagsøgeren var direktør og hovedanpartshaver i et selskab, der ejede en firmabil på hvide plader, som efter arbejdstids ophør var parkeret på selskabets og skatteyderens fælles adresse. Selskabet havde ikke ført kørebog. Sagsøgeren gjorde gældende, at bilen ikke havde stået til privat benyttelse. Sagsøgeren henviste bl.a. til, at der var fremlagt fraskrivelseserklæringer vedrørende bilen, at sagsøgeren og dennes ægtefælle rådede over andre biler samt at bilen i den overvejende del af ejertiden havde været på værksted grundet en fejl i bilens informationsenhed. Sagen angik desuden hvorvidt en række udgifter afholdt af selskabet for i alt kr. med rette var blevet anset for maskeret udlodning. Retten fandt, at det påhvilede sagsøgeren at afkræfte formodningen om, at bilen havde stået til rådighed for hende og hendes familie til privatkørsel. Retten lagde vægt på, at der i en oversigt over tankninger, som var udarbejdet af sagsøgerens revisor som dokumentation for bilens faktiske benyttelse, var en række uoverensstemmelser mellem oversigten og det i øvrigt oplyste om bilens anvendelse og ophold på værksted. Der forelå på denne baggrund en sådan usikkerhed omkring bilens benyttelse, at sagsøgeren - uanset oplysninger om problemerne med bilens informationssystem - ikke havde afkræftet formodningen om, at bilen havde stået til rådighed for privat benyttelse.

220 Aktuel skatteret Med hensyn til de af selskabet afholdte udgifter, fandtes sagsøgeren ikke at have dokumenteret, at udgifterne havde en sådan konkret og direkte tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse, at de kunne anses for erhvervsmæssige. Retten lagde vægt på, at det efter anskaffelsernes karakter var en nærliggende mulighed, at udgifterne var afholdt for at opfylde private formål. Skatteministeriet blev derfor frifundet. SKM BR TfS Anket til landsretten Skønsmæssig ansættelse negativt privatforbrug spilgevinster ægtefæller Lovhenvisning: SL 4 (negativt privatforbrug) SKAT havde skønsmæssigt forhøjet to ægtefællers skattepligtige indkomster på baggrund af en privatforbrugsberegning, som udviste et negativt privatforbrug. Den samlede forhøjelse for husstanden var fordelt med 50 pct. til hver af ægtefællerne. Det var i sagen ubestridt, at SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens indkomst. Sagsøgerne gjorde gældende, at forhøjelserne imidlertid hvilede på et forkert grundlag og henviste navnlig til, at der i privatforbrugsberegningen manglede at blive medtaget indtægter fra spilgevinster. Sagsøgerne havde til støtte herfor fremlagt et større antal gevinstkvitteringer vedrørende spillet Oddset. Retten fandt, at sagsøgerne ikke havde løftet bevisbyrden for, at de havde haft et nettooverskud ved spil, som kunne finansiere deres privatforbrug. Retten henviste til, at de fremlagte gevinstkvitteringer ikke er ihændehaverbeviser og ikke dokumenterer, at gevinsterne var tilgået sagsøgerne, samt at der var tale om mange mindre gevinster, og at der ikke var fremlagt et regnskab med en redegørelse for, at sagsøgerne havde haft et nettooverskud ved spil. Retten fandt endvidere ikke, at sagsøgerne havde dokumenteret deres øvrige indsigelser mod enkelte poster i privatforbrugsberegningen. Endelig fandt retten ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs fordeling af den samlede forhøjelse for ægteparret med 50 pct. til hver af ægtefællerne. Retten henviste til, at sagsøgerne var ægtefæller og begge var selvstændig erhvervsdrivende, samt at der var lavet privatforbrugsberegninger for dem både hver for sig og samlet. Privatforbrugsberegningen for ægtefællerne hver for sig udviste ligesom den samlede beregning for ægteparret et negativt eller uantageligt lavt privatforbrug. Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet. SKM ØLR TfS Maskeret udlodning værdiansættelse bil salg til hovedanpartshaver Lovhenvisning: LL 2, LL 16 A, stk. 1 Sagen angik spørgsmålet om, hvilken værdi en Audi, som indstævnte i indkomståret 2008 købte af sit selskab, H1.1 ApS, skulle ansættes til.

221 Aktuel skatteret Bilen blev erhvervet af H1.1 ApS den 24. juni 2008 for kr ,-. Indstævnte købte den 19. december 2008 bilen af selskabet for kr ,-. Forud for salget havde indstævnte indhentet vurderinger hos to Audi-forhandlere, der vurderede værdien til kr ,-. Skattemyndighederne fastsatte bilens handelsværdi pr. 19. december 2008 skønsmæssigt til kr ,- og forhøjede indstævnte med differencen på kr ,- som maskeret udlodning, jf. ligningslovens 16 A, stk. 1. Den 30. marts 2011 solgte indstævnte bilen til en Audi forhandler for kr ,-. Under ankesagen blev der udmeldt syn og skøn, og skønsmanden vurderede, at bilen pr. 19. december 2008 kunne sælges til en forhandler for kr ,-, og at forhandleren ville sætte udsalgsprisen til kr ,-. Indstævnte gjorde under sagen gældende, at bilen pr. 19. december 2008 havde en værdi på kr ,-. På baggrund af oplysningerne om H1.1 ApS' købspris for bilen ca. 6 måneder forud for overdragelsen til indstævnte, skønserklæringen, oplysningerne om salgsprisen på en lignende Audi, handlet i december 2008 og indstævntes egen videresalgspris ca. 2½ år efter købet, fandt landsretten, at indstævnte ikke havde godtgjort, at den af skattemyndighederne skønnede handelspris på kr ,- var udøvet på et fejlagtigt grundlag eller havde ført til et åbenbart urimeligt resultat. De af indstævnte indhentede vurderinger af bilens værdi i december 2008 kunne ikke føre til et andet resultat. Landsretten udtalte endvidere, at den omhandlede bil var kostbar, og at den ved selskabets erhvervelse blev specialindrettet efter hovedanpartshaverens ønske, hvorefter den ca. 6 måneder senere blev overdraget til hovedanpartshaveren personligt. Der var ikke påvist en fast administrativ praksis vedrørende sådanne handler, hvorefter markedsværdien var den værdi, der kunne opnås ved et frit salg til en forhandler, og det forhold, at der generelt måtte gælde en sådan administrativ praksis, kunne ikke føre til, at indstævntes påstand skulle tages til følge. Landsretten omgjorde derfor Byrettens dom og frifandt Skatteministeriet. Tidligere SKM BR TfS Anket til landsretten. SKM BR TfS Anket til landsretten Ejendomsvurdering grundværdi fradrag for forbedringer tilslutningsudgifter vand og kloak Lovhenvisning: VUR 17 (dagældende), VUR 18 (dagældende)

222 Aktuel skatteret SKM ØLR TfS Beskatning løn posteret mellemregningskonto ikke udbetalt direktør og bestyrelsesformand bevisbyrde Lovhenvisning: SL 4; KSL 46 Skattemyndighederne havde forhøjet skatteyderens indkomst med kr ,- på baggrund af posteringer af løn til skatteyderen i bogføringen tilhørende en filial af et engelsk selskab. Skatteyderen var bestyrelsesmedlem i det engelske hovedselskab og leder af filialen. Skatteyderen havde oprindeligt ikke indsendt selvangivelse, men skattemyndighederne havde dengang skønsmæssigt fastsat hans indkomst til kr ,-. Skattemyndighederne var blevet orienteret om lønposteringerne af politiet, som havde beslaglagt bogføringsmateriale fra filialen og fået oplyst af filialens tidligere økonomidirektør, at skatteyderen havde modtaget løn fra filialen. Skatteyderen bestred, at han havde fået løn og gjorde bl.a. gældende, at lønposteringerne skyldtes uregelmæssigheder begået af filialens tidligere økonomidirektør. Skatteyderen henviste i den forbindelse til, at det fremgik af aftaler mellem ham, det engelske hovedselskab og tredjemand, at han ikke var berettiget til løn i de første to år. Landsretten stadfæstede byrettens dom, hvorved Skatteministeriet blev frifundet. Landsretten henviste til de af byretten anførte grunde og havde desuden nogle supplerende bemærkninger, bl.a. at skatteyderen ikke havde ønsket at opfylde en af Skatteministeriets opfordringer. Tidligere SKM SKM BR) TfS Anket til landsretten. SKM SR TfS Godtgørelse elafgift wellness Lovhenvisning: Elafgiftsloven 11, stk.1, Elafgiftsloven 11, stk. 2, Elafgiftsloven 11, stk. 3, Elafgiftslovens 11, stk. 15 SKM LSR TfS Afslag på omkostningsgodtgørelse idet bistanden ikke kunne anses som ydet af en sagkyndig Lovhenvisning: Omkostningsdækningsloven 1; SFL 52, SFL 54, SFL 55 Ansøgning om omkostningsgodtgørelse med rette afslået, idet bistanden i sagen ikke var omfattet af begrebet "sagkyndig bistand" i skatteforvaltningslovens 54, stk. 1, nr. 1.

223 Aktuel skatteret SKM BR TfS Fuld skattepligt fradrag for rejseomkostninger Lovhenvisning: KSL 1, stk. 1, nr. 1; LL 9 A Vedrørende indkomståret 2008 var sagsøgeren ved Landsskatterettens kendelse nægtet fradrag for rejseomkostninger (kost og logi), da han ikke havde dokumenteret at have været på rejse til et midlertidigt arbejdssted eller at have afholdt udgifter forbundet med sådanne rejser. Vedrørende indkomståret 2009 var sagsøgeren anset som fuldt skattepligtig til Danmark. Landsskatteretten havde bl.a. lagt vægt på, at sagsøgeren via sin ægtefælles ejendom havde haft en bolig til rådighed i Danmark. Selvom sagsøgeren var opfordret hertil, var han ikke under sagens behandling ved byretten fremkommet med yderligere oplysninger eller beviser i forhold til det grundlag, hvorpå Landsskatteretten havde truffet afgørelse. Sagsøgeren havde end ikke givet møde i retten og afgivet forklaring. Med henvisning til Landsskatterettens resultat og begrundelse blev Skatteministeriet frifundet. SKM BR TfS Anket til landsretten Henstand udskydelse af forfaldstidspunkt afbrydelse af forældelse Lovhenvisning: SFL 51 SKM LSR TfS 2014.xxx Kantineordning og teambuilding arrangement anset som værende personalegoder Lovhenvisning: LL 16; SKL 7 A En kantineordning for personale samt et teambuilding arrangement bestående i en skirejse måtte anses som personalegoder, der skulle have været indberettet. SKM LSR TfS 2014.xxx Tilbagebetaling af indgående afgift i forbindelse med bespisning af ansatte ved overarbejde Lovhenvisning: ML 37, ML 42; SFL 31 (dagældende), SFL 32 (dagældende) Overarbejde på et skibsværft kunne ikke karakteriseres som konkret uvarslet, og der var derfor ikke adgang til tilbagebetaling af indgående afgift ved bespisning af ansatte i forbindelse med overarbejdet.

224 Aktuel skatteret SKM LSR TfS Korrektion af kapitalafkastet og gælden i virksomhedsordningen Lovhenvisning: SFL 26, SFL 27, SFL 30 Styresignalet SKM SKAT gav ikke adgang til omvalg af placering af gæld i virksomhedsordningen, og SKAT havde ikke foretaget en ansættelse, der har betydning for valget. Den forkert opkrævede kapitalafkastsats havde ikke været af betydning for klagerens placering af yderligere gæld i virksomhedsordningen og betingelserne for omvalg efter Skatteforvaltningslovens 30 var ikke opfyldt. SKM ØLR TfS Skønsmæssig ansættelse byggevirksomhed tilsidesættelse af regnskabsgrundlag skønsudøvelsen arbejde på mors ejendom Lovhenvisning: SKL 5, stk. 3, SKL 3, stk. 4; SFL 48 Appellanten havde i perioden udført renoveringsarbejde på sin mors ejendom. SKAT tilsidesatte appellantens regnskab for indkomståret 2003 og havde fastsat virksomhedsresultatet skønsmæssigt med kr ,-. Skønnet var af SKAT udøvet med udgangspunkt i en række kontante indsætninger på appellantens private bankkonto og en række varekøbsbilag, som SKAT vurderede ikke vedrørte appellantens arbejde på hans mors ejendom. SKATs afgørelse blev stadfæst af Skatteankenævnet. Landsskatteretten fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige forhøjelse men anførte en anden begrundelse. Som grundlag for skønnet tog Landsskatteretten i stedet udgangspunkt i oplysninger fra Grundejernes Investeringsfond om, at der i indkomståret 2003 var færdigmeldt arbejder for ca. kr. 4,7 mio., samt i en række andre varekøbsbilag end dem, som SKAT havde henvist til som grundlag for den skønsmæssige forhøjelse. For Landsretten frafaldt appellanten synspunktet om, at arbejderne udført på ejendommen havde karakter af en entreprise Appellanten gjorde dog fortsat gældende, at rettens vurdering måtte tage udgangspunkt i SKATs og Skatteankenævnets afgørelser, der var den oprindelige baggrund for den skønsmæssige forhøjelse. Desuden bestred appellanten, at hans regnskabsgrundlag var tilsidesætteligt, ligesom at SKATs skøn efter hans opfattelse var åbenbart urimeligt og hvilede på et forkert grundlag. Af de grunde, der var anført af byretten, og som også støttes af det, som appellantens revisor havde anført i en redegørelse, tiltrådte landsretten, at appellantens regnskab for 2003 var tilsidesætteligt, og at skattemyndighederne derfor havde været berettiget til at fastsætte appellantens indkomst skønsmæssigt. Da heller ikke det, som var fremført for landsretten kunne føre til et andet resultat, tiltrådte landsretten ligeliges, at appellanten ikke havde godtgjort, at det udøvede skøn hvilede på et forkert grundlag eller førte til et åbenbart urimeligt resultat. (Stadfæstelse af SKM BR). Tidligere SKM BR TfS Anket til landsretten.

225 Aktuel skatteret SKM SR TfS Ejendomsvurdering ekstraordinær genoptagelse grundværdien 1. oktober 2006 og 1. oktober 2008 Lovhenvisning: SFL 33, stk. 3 SKM BR TfS Anket til landsretten Virksomhedsordningen overførsel til privat aftalt fordeling ved køb skønsmæssig værdi ved overførsel Lovhenvisning: VSL 3, stk. 4; EBL 4, stk. 5; AL 45 Sagen vedrørte, om der var grundlag for at tilsidesætte SKATs fastsættelse af overførselsværdien af en hovedbygning til en landbrugsejendom på kr ,- i forbindelse med, at sagsøgeren havde overført hovedbygningen fra virksomhedsordningen til privatøkonomien i SKATs fastsættelse af overførselsværdien var sket med udgangspunkt i den aftalte fordeling af købesummen, som blev aftalt i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens 4, stk. 5, og afskrivningslovens 45 i forbindelse med, at sagsøgeren havde erhvervet ejendommen i Der var enighed om, at hovedbygningen kunne udtages til handelsværdien, hvis handelsværdien var lavere end værdien, som blev opgjort ved opgørelse af indskudskontoen. Der blev under sagens forberedelse afholdt syn og skøn over handelsværdien af hovedbygningen. Skønsmanden vurderede handelsprisen af hovedbygningen til at være kr ,- i foråret Retten fandt, at den aftalte fordeling af købesummen i forbindelse med erhvervelsen afspejlede den værdi, som en køber er villig til at betale for beboelse tilknyttet en landbrugsejendom. I relation til fastsættelse af handelsværdien ved udtagelse af en ejendom fra virksomhedsordningen fandt retten, at handelsværdien tilsvarende skulle fastsættes efter den sum, som køber var villig til at betale for hovedbygningen i tilknytning til en landbrugsejendom i drift. Skønsmanden havde ikke i sin vurdering taget højde for, at hovedbygningen indgik i en igangværende landbrugsvirksomhed, ligesom retten fandt, at skønsmandens vurdering var forbundet med usikkerhed, da skønsmanden uden parternes tilslutning havde indhentet oplysninger fra en mægler, der tidligere havde foretaget en vurdering for sagsøgeren. Selvom hovedbygningen efter forklaringerne var i dårligere stand end det fremgik af udbudsmaterialet, fandt retten, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at ejendommen kunne udtages til en lavere værdi end anvendt af SKAT. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

226 Aktuel skatteret SKM SKAT TfS SKATs præcisering af lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz artikel 15 og 23 Lovhenvisning: DBO Danmark og Schweiz, artikel 15, DBO Danmark og Schweiz, artikel 23 Skatterådet har på baggrund af indstilling fra SKAT, afgivet et forkert svar i spørgsmål 3, i et bindende svar offentliggjort den 8. maj 2014 som SKM SR. Skatterådet har svaret, at der kan opnås exemptionlempelse vedrørende løn optjent i Schweiz. Det korrekte svar er, at der kan opnås creditlempelse efter artikel 23, stk. 1, litra a, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz. SKM BR TfS Anket til landsretten Ejendomsvurdering grundværdi fradrag for forbedringer værdi af ubebygget grund Lovhenvisning: VUR 17 (dagældende), VUR 18 (dagældende) SKM SR TfS Ejendomsvurdering ekstraordinær genoptagelse grundværdi Lovhenvisning: SFL 33, stk. 3; VUR 6, VUR 9, VUR 13 SKM SR TfS Ejendomsvurdering ekstraordinær genoptagelse fradrag for forbedringer Lovhenvisning: SFL 33, stk. 3; VUR 17, VUR 18 SKM SR TfS Afvisning af anmodning om bindende svar Lovhenvisning: SFL 23, SFL 24 Skatterådet afviser at besvare de stillede spørgsmål. Spørger ønsker en række alternative muligheder besvaret, så en besvarelse vil være at ligestille med rådgivning. Skatterådet finder derfor, at de stillede spørgsmål ikke falder indenfor rammerne af bindende svar instituttet.

227 Aktuel skatteret SKM BR TfS Anket til landsretten Ejendomsvurdering grundværdi fradrag for forbedringer fjernvarmeledninger Lovhenvisning: VUR 17 (dagældende), VUR 18 (dagældende) SKM VLR TfS Omkostningsgodtgørelse godtgørelsesberettigede udgifter salæraftale Lovhenvisning: SFL 52, stk. 1 Sagen vedrørte, om betingelserne for udbetaling af omkostningsgodtgørelse til en skatteyder var opfyldt i en sag, der var ført ved Landsskatteretten. Skatteyderen i sagen havde indgået en aftale med et konsulentfirma om sagkyndig bistand til behandling af en klagesag om nedslag i grundværdien for skatteyderens ejendom. Det var et vilkår i aftalen, at konsulentfirmaets salær skulle beregnes ud fra et "no cure - no pay" princip, således at konsulentfirmaet oppebar en procentdel af en opnået ejendomsskattebesparelse. Konsulentfirmaet havde et samarbejde med et advokatfirma, som normalt overtog sagerne, når de blev indbragt for Landsskatteretten, hvilket også skete i den konkrete sag. Det var i sagen spørgsmålet, om skatteyderen var berettiget til omkostningsgodtgørelse for de salærnotaer, der var udstedt af advokatfirmaet. Vestre Landsret lagde vægt på, at aftalegrundlaget mellem konsulentfirmaet og skatteyderen indebar, at skatteyderen som følge af rådgiverskiftet aldrig ville komme til at betale mere end fastsat i den oprindelige salæraftale med konsulentfirmaet, og at inddragelsen af advokatfirmaet skete på foranledning af konsulentfirmaet. På den baggrund fandt landsretten, at betingelserne i skatteforvaltningslovens 52, stk. 1, om at der skal være tale om udgifter, som skatteyderen ifølge regning skal betale eller har betalt ikke var opfyldt. Skatteyderen var derfor ikke berettiget til omkostningsgodtgørelse, og landsretten stadfæstede derfor byrettens dom. Tidligere SKM BR TfS Anket til landsretten. SKM BR TfS 2014.xxx Ekstraordinær genoptagelse særlige omstændigheder reaktionsfrist glemt fradrag Lovhenvisning: SSL 35, stk. 1, nr. 8 (dagældende), SSL 35, stk. 2; SFL 27, stk. 1, nr. 8, SFL 27, stk. 2 Byretten fandt, at det var med rette, at skattemyndighederne havde truffet afgørelse om ikke at imødekomme A s anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 1993 angående en renteudgift på kr ,-, jf. den dagældende skattestyrelseslovs 35, stk. 1, nr. 8, og 35, stk. 2 (nu skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 8, og 27, stk. 2). Retten lagde til grund, at skatteansættelsen for indkomståret 1993 måtte anses for afsluttet i 1994, og at de almindelige klagefrister løb herfra. Da A havde glemt at medtage det omtvistede rentefradrag i selvangivelsen for 1993, var anmodningen om ekstraordinær

228 Aktuel skatteret genoptagelse i medfør af den dagældende skattestyrelseslovs 35, stk. 1, nr. 8, ikke begrundet i nye faktiske forhold. Retten fandt heller ikke, at fristen i den dagældende skattestyrelseslovs 35, stk. 2, var overholdt. Endelig fandt retten ikke grundlag for, at en udtalelse fra skattemyndighederne havde skabt en berettiget forventning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret SKM SR TfS Arbejdsudleje udskilt arbejdsopgave til underleverandør Lovhenvisning: KSL 2, stk. 1, nr. 3 Skatterådet bekræfter, at rørarbejde udført for spørger af en udenlandsk underleverandør ikke anses som arbejdsudleje efter kildeskattelovens 2, stk. 1, nr. 3. Underleverandøren udfører arbejde, der vedrører spørgers kerneydelser. Skatterådet anser imidlertid spørger for reelt at have udskilt røropgaven fra sin virksomhed til den pågældende udenlandske underleverandør som selvstændig erhvervsvirksomhed. Skatterådet har lagt til grund, at underleverandøren bærer ansvaret for det udførte arbejde samt den økonomiske risiko, at underleverandøren forestår alle processer i forbindelse med opgaven, og at underleverandøren medbringer eget maskinel, materialer og egne ansatte, som ledes af underleverandøren selv. Det er Skatterådets opfattelse, at underleverandøren i den konkrete sag er de ansattes reelle arbejdsgiver. SKM BR TfS Anket til landsretten Punktafgifter øl- og mineralvandsafgift emballageafgift erhvervelsesmoms Lovhenvisning: Mineralvandsafgiftsloven 10 a, stk. 1 (dagældende); Øl- og vinafgiftsloven 4, Emballageafgiftsloven 1, stk, 1, nr. 2, litra a, Emballageafgiftsloven 1, stk, 1, nr. 2, litra b; ML 4, ML 11, stk. 1, nr. 1; Opkrævningsloven 5, stk. 2 SKM BR TfS Anket til landsretten Ejendomsvurdering grundværdi fradrag for forbedringer kloakforsyning intern Lovhenvisning: VUR 17 (dagældende), VUR 18 (dagældende)

229 Aktuel skatteret SKM SR TfS Kommune skattepligt af solcelleanlæg Lovhenvisning: SEL 3, stk. 1, nr. 5, SEL 3, stk. 7; SL 4 (solcelleanlæg kommune) Skatterådet kan bekræfte, at såvel kommunale institutioner som selvejende institutioner omfattet af selskabsskatteloven 3, stk. 1, nr. 5 kun er skattepligtige af salg til nettet af el fra solcelleanlæg. Skatterådet kan desuden bekræfte, at kommunen kan opgøre resultatet fra flere solcelleanlæg samlet. SKM BR TfS Straffesag skattesvig fri bil hovedanpartshaver medvirkenansvar rådgiver Lovhenvisning: SKL 13; AMBL 18 (dagældende); Straffeloven 23 T1 var tiltalt for i indkomståret 2007 groft uagtsomt at have angivet sin indkomst for lavt med kr. idet værdi af fri bil ikke var medtaget. Endvidere var T1 s rådgiver, revisionsvirksomheden T2 tiltalt for, på grund af en regnskabsmæssig fejl begået af en eller flere medarbejdere, groft uagtsomt medvirkede til, at oplysningerne i T1 s selvangivelse var urigtig. T1 forklarede at han var direktør for og hovedaktionær i selskabet H1 A/S, hvor økonomifunktionen var outsourcet til T2, som også udarbejdede hans personlige formue- og skattemæssige opgørelser og udfyldte hans selvangivelser. T1 bestred, at hans uagtsomhed kunne betragtes som grov, idet han netop havde antaget sagkyndig bistand for at sikre sig mod fejl. Han gennemgik den af T2 udarbejdede formueog skattemæssige opgørelse med en repræsentant for T2 og konstaterede i den forbindelse, at indtægtsforholdene, med sædvanlige variationer, modsvarede tidligere års, ligesom han specielt sikrede sig, at værdien af fri bil var omtalt Revisor i T2 forklarede, at T2 hvert forår modtager et velordnet chartek fra T1 til brug ved udfærdigelsen af den personlige formue- og skatteopgørelse men grundet ændrede forhold i de bagvedliggende leasingaftaler kom værdi af fri bil ikke med i den skattepligtige indkomst. Byretten fandt under de foreliggende omstændigheder ikke, at den udviste uagtsomhed kunne betragtes om grov og T1 blev frifundet. De fejl, som ansatte i T2 havde begået, fandtes derimod tilsammen at være udtryk for en sådan tilsidesættelse af de krav, der må stilles til agtpågivenhed i forbindelse med udarbejdelse af selvangivelse for en kunde med betydelige og forskelligartede aktiviteter, at de måtte anses for udslag af grov uagtsomhed. Da fejlene fik den konsekvens, at det offentlige umiddelbart blev unddraget skat, fandtes forholdet at kunne henføres til skattekontrollovens 13, stk. 2, jf. stk. 1 og den tidligere gældende arbejdsmarkedsfondslov 18, stk. 1, litra a, sammenholdt med straffelovens 23. Byretten fastsatte bøden til revisionsvirksomheden T2 til kr.

230 Aktuel skatteret SKM BR TfS Straffesag medvirkenansvar rådgiver Lovhenvisning: SKL 13 T var tiltalt for, som led i sin virksomhed som statsautoriseret revisor, for 2 klienter, et ægtepar, af grov uagtsomhed at have opgjort og angivet deres indkomster for 2007 for lavt med kr. for hver, hvorved der blev unddraget skatter med henholdsvis kr. og kr. T forklarede, at klienterne havde købt en ejerlejlighed i 2007 med henblik på udlejning og der skulle laves et lille virksomhedsregnskab og et skatteregnskab. Ægteparret havde betydelige indkomster og der var også en meget stor aktiebeholdning. T downloadede deres skattemappe, som han støttede sig til, han søgte ikke oplysninger fra banker eller realkreditinstitutter. T laver et virksomhedsregnskab, og han finder ud af hvilke renteudgifter der skal henføres til virksomheden. Ved en fejl bliver automatisk indberettede private renter ikke fjernet. Der var ikke lavet revision af regnskabet, hvilket er typisk i disse sager. Det vil sige, at der ikke laves afstemningsarbejde og der indhentes ikke eksterne bekræftelser T har drevet revisionsvirksomhed i 22 år og har aldrig fået en bøde fra SKAT eller været anklaget, og han har aldrig haft sag ved revisornævnet. Byretten fandt at det kunne lægges til grund, at der var mange poster i navnlig den ene klients selvangivelse, herunder aktieposter på væsentlige beløb, mange aktiesalg, skibsanparter, flere ejendomsprojekter samt ejendomme. Efter de foreliggende oplysninger, herunder omfanget af tiltaltes revisionsopgave sammenholdt med karakteren af den begåede fejl, fandt retten at T måtte anses for at have handlet simpelt uagtsomt i forbindelse med den skete opgørelse og selvangivelse af renter. T blev derfor frifundet. SKM SR TfS Begrænset skattepligt polsk håndværker anset som lønmodtager Lovhenvisning: KSL 2, stk. 1, nr. 1, KSL 2, stk. 9, nr. 2 Skatterådet kan ikke bekræfte, at en polsk håndværker (hvervtager), der lejlighedsvis udfører arbejdsopgaver i Danmark for malerfirmaet A Service (spørger), kan anses som selvstændig erhvervsdrivende her i landet. Skatterådet finder, at hvervtager skal anses for at være lønmodtager i et tjenesteforhold i forhold til spørgers virksomhed. Skatterådet finder, at arbejdsforhold og - betingelser på afgørende punkter afviger fra de forhold, der kendetegner drift af selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. Skatterådet lægger ved den vurdering vægt på, at hvervtager direkte udfører de arbejdsopgaver, der er aftalt mellem spørger og slutkunden, at hvervtagers arbejde indgår som en løbende og integreret del af spørgers virksomhed, at selve arbejdet udføres under instruktion af spørgers

231 Aktuel skatteret mester, at arbejdet tidsmæssigt udføres efter aftale mellem spørger og dennes slutkunde, at spørger leverer de nødvendige arbejdsmaterialer mv. og at spørger forestår aflønningen af hvervtager på timebasis. SKM BR TfS Ejendomsvurdering grundværdi fradrag for forbedringer hovedanlæg stikledninger Lovhenvisning: VUR 17 (dagældende), VUR 18 (dagældende) SKM BR TfS Anket til landsretten Ejendomsvurdering grundværdi fradrag for forbedringer hovedanlæg stikledninger Lovhenvisning: VUR 17 (dagældende), VUR 18 (dagældende) SKM ØLR TfS Gaveafgift samlever køb af bil Lovhenvisning: BAL 22 litra d, BAL 23, stk. 1 For landsretten vedrørte sagen spørgsmålet, om skatteyderen var skattepligtig af en delvis betaling af en bil, som var tilgået hende, men som hun ikke havde betalt for. Skatteyderen havde fremlagt kopi af en check på det omhandlede beløb, som hendes samlever havde udstedt til sælgeren af bilen. For landsretten fremsatte skatteyderen et nyt anbringende om, at bilen var en lejlighedsgave til hende fra samleveren. Efter bevisførelsen fandt landsretten det tilstrækkelig godtgjort, at beløbet var en gave fra samleveren til skatteyderen. Landsretten fandt ikke, at der var tale om en lejlighedsgave, men derimod at der skulle svares gaveafgift efter boafgiftslovens regler. SKM VLR TfS Indeholdelsespligt A-skat polske håndværkere tjenesteforhold eller entrepriseaftale momspligt hæftelse Lovhenvisning: KSL 43, stk. 1, KSL 46, stk. 1, KSL 69, stk. 1, ML 4, stk. 1, Opkrævningsloven 5, stk. 2 Appellanten drev i årene en enkeltmandsvirksomhed, der udførte renovering af ejendomme ved brug af polske håndværkere.

232 Aktuel skatteret Sagen vedrørte, om appellanten var indeholdelsespligtig for betaling af A- skat og AMbidrag, og om han hæftede herfor. Appellanten gjorde principalt gældende, at de polske håndværkere ikke indgik i et ansættelsesforhold til ham, men at de derimod var ansat i en polsk virksomhed, der indgik underentrepriseaftaler med hans virksomhed. Subsidiært gjorde han gældende, at forholdet mellem hans virksomhed og de polske håndværkere skulle behandles efter reglerne om arbejdsudleje. Landsretten fandt efter en samlet vurdering, at de polske håndværkere måtte anses for lønmodtagere ansat hos appellanten. Landsretten fandt endvidere, at appellanten havde udvist forsømmelighed, da han var bekendt med de omstændigheder, der begrundede indeholdelsespligten, og at han derfor hæftede for de manglende indbetalinger af A-skat og AM-bidrag, jf. kildeskattelovens 69, stk. 1. Da de polske håndværkere blev anset for at være ansat hos appellanten, var der ikke grundlag for at anse forholdet for arbejdsudleje. Byrettens dom blev derfor stadfæstet. SKM SR TfS Et amerikansk S-corp. s salg af et dansk selskab vil være skattefri Lovhenvisning: SEL 1, stk. 1, nr. 1, SEL 1, stk 1, nr. 2, SEL 2 A Skatterådet bekræfter, at A Corporations salg af samtlige anparter i B ApS kan ske skattefrit. Efter Skatterådets tidligere bindende svar af 23. oktober 2012, SKM SR, fandt Skatterådet, at A Corporation ikke kunne anses for at være et "selskab" i dobbeltbeskatningslovens forstand. A Corporation er skattemæssigt transparent efter amerikansk ret, og indkomsten fra A Corporation skal således anses for oppebåret af Person X, som er hjemmehørende i USA. Spørgers repræsentant har i forbindelse den nye anmodning om bindende svar oplyst, at B ApS' "income does fall under the "check the box" classification". A Corporation og Person X er ikke skattepligtige i Danmark af gevinst ved salg af anparter, jf. selskabsskattelovens 1 og kildeskattelovens 1, modsætningsvist, hvorfor gevinst ved salg af anparter i B ApS ikke beskattes. Skatterådet bemærker i den forbindelse, at bestemmelsen i selskabsskattelovens 2 A, ikke finder anvendelse. SKM VLR TfS Straffesag skatte- og momsunddragelse reel ejer af selskab urigtige angivelser fri båd Lovhenvisning: ML 81; SKL 16 T var tiltalt for som direktør, daglig leder og reel ejer af selskabet H1 ApS ved grov uagtsomhed at have angivet momstilsvaret for lavt for perioden 1. januar 2006 til 31. december 2006 med kr. T var tillige tiltalt for, ved grov uagtsomhed, ikke at have reageret på en for lav skatteansættelse for 2005 og 2006, idet værdi af fri båd ikke var medregnet med kr. pr. år hvorved den samlede skatteunddragelse blev opgjort til kr.

233 Aktuel skatteret T forklarede, at han havde tastet momsangivelserne forkert, momsafstemningerne i bogholderiet var rigtige og derfor opdagede han ikke fejlen. Vedrørende skatteværdien af fri båd forklarede T, at han havde solgt sin private båd over i selskabet og båden var ikke købt i selskabet til eget brug. Han havde ikke forestillet sig at en jolle til en værdi af omkring kr. var omfattet af begrebet "lystbåd". Byretten udtalte indledningsvist, at hvis en overtrædelse ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, kan SKAT ved sigtelse afbryde forældelse efter straffelovens 94, stk. 5. T fandtes skyldig i anklageskriftet og bøden blev fastsat til kr. Landsretten fandt vedrørende værdi af fri båd at T havde gjort gældende at han befandt sig i en uegentlig retsvildfarelse og at det efter indtrykket af billederne af båden ikke var T nærliggende at betegne den som lystbåd. Landsretten fandt det herefter ikke bevist, at T havde handlet groft uagtsomt ved ikke at reagere på de for lave skatteansættelser. Landsretten fandt, vedrørende momsunddragelsen, at T burde have sammenholdt tallene som han indberettede med de tal, der fremgik af bogføringsmaterialet hvorfor landsretten stadfæstede byrettens afgørelse af skyldspørgsmålet vedrørende dette forhold. En takstbøde vedrørende dette forhold udgør kr. men efter en samlet vurdering af den tid, herunder at der var forløbet ca. 2½ år fra SKATs afgørelse og indtil T fik tilsendt et bødeforlæg fra SKAT blev bøden nedsat til kr. SKM SR TfS Påklaget til landsskatteretten Ejendomsavance Lovhenvisning: AL 21, AL 56; EBL 8, stk. 1, EBL 9; KSL 26 A, KSL 26 B, KSL 33 C Skatterådet kunne ikke bekræfte, at salget af en landbrugsejendom på 11 Ha kunne henføres til ejendomsavancebeskatningslovens 8, stk. 1 og dermed var et skattefrit salg. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at spørger ikke skulle beskattes af genvundne afskrivninger ved salg af ejendommen. SKM ØLR TfS Straffesag momssvig efterangivelser konkurs revisorforbehold Lovhenvisning: Straffeloven 289; ML 81

234 Aktuel skatteret SKM BR TfS Afskrivninger afståelse suspensiv betingelse ugyldighed Lovhenvisning: AL 5, stk. 2; Forvaltningsloven 23 Sagen angik om et datterselskab, som indgik i sambeskatning med sagsøgeren, som var administrationsselskab for sambeskatningen, havde solgt et tysk vindmølleprojekt inden udgangen af 2008 med den virkning, at afskrivninger på vindmølleprojektet var udelukket, og at selskabet skulle beskattes af avancen ved salget i Der var indgået en aftale om salg af vindmølleprojektet den 19. december 2008 med forbehold for eventuelle indsigelser fra køberselskabets bestyrelse. Sagsøgeren gjorde under sagen gældende, at aftalen var suspensivt betinget. Derudover havde sagsøgeren under retssagen rejst en formalitetsindsigelse over for SKATs afgørelse, idet sagsøgeren anførte, at afgørelsen var rettet til det forkerte skattesubjekt og derfor var ugyldig. Retten fandt, at den omstændighed, at afgørelsen alene var sendt til administrationsselskabet i sambeskatningen ikke indebar, at afgørelsen var ugyldig. Retten lagde vægt på, at datterselskabet og administrationsselskabet havde samme adresse, og at datterselskabet havde haft mulighed for at varetage sine interesser under sagen. Med hensyn til datterselskabets mulighed for at afskrive på det tyske vindmølleprojekt, fandt retten på baggrund af en vidneforklaring fra et bestyrelsesmedlem i køberselskabets bestyrelse, at der havde bestået en reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen om salg af vindmølleprojektet blev gennemført eller ej indtil januar Sagsøgeren fik derfor medhold i sin subsidiære påstand om hjemvisning af sagen med henblik på fastsættelse af størrelsen af de skattemæssige afskrivninger. SKM VLR TfS Straffesag indeholdt A-skat m.v. ikke arbejdsgiverregistreret momsunddragelse diverse straffelovsovertrædelser Lovhenvisning: Opkrævningsloven 17, ML 81, Straffeloven 279, Straffeloven 235 T var tiltalt for som indehaver af en personligt ejet virksomhed, som uregistreret arbejdsgiver, med forsæt til unddragelse at have indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag på uden at angive denne til SKAT samt for momsunddragelse på kr. T var endvidere tiltalt for flere straffelovsovertrædelser. T forklarede, at han ikke betalte den tilbageholdte skat og moms idet der ikke var penge i virksomheden til betaling. Byretten fandt det ikke ubetænkeligt at anse det godtgjort, at T havde forsæt til at unddrage det offentlige skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms med de i anklageskriftet anførte beløb. T blev fundet delvis skyldig i de rejste forhold vedr. straffelovsovertrædelserne. Straffen blev fastsat til 1 års delvis betinget fængsel og en tillægsbøde på kr.

235 Aktuel skatteret Anklager berigtigede anklageskriftet, således at tillægsbøden blev nedsat til kr. Landsretten tilsidesatte T's forklaring om, at han havde en forventning og intention om senere at betale de skyldige beløb. Landsretten tiltrådte byrettens sanktion men nedsatte tillægsbøden til kr. som konsekvens af berigtigelsen af anklageskriftet. Landsretten fandt det undtagelsesvis forsvarligt at fængselsstraffen blev gjort betinget navnlig henset til den tid, der var gået siden forholdene var begået. Med de anførte ændringer stadfæstede landsretten dommen. SKM SKAT TfS Tinglysningsafgift beregning af afgift ved visse ejerskifter tilbagebetaling styresignal Lovhenvisning: Tinglysningsafgiftsloven 4, stk. 2, Tinglysningsafgiftsloven 4, stk. 8, Tinglysningsafgiftsloven 4, stk. 9, Tinglysningsafgiftsloven 4, stk. 10; Lov nr af 26. december 2013 SKM ØLR TfS Straffesag skattesvig udstedelse af fakturaer personlig regi transport af biler til Danmark Lovhenvisning: SKL 16 T var tiltalt for med forsæt til skatteunddragelse ikke at have oplyst, at skatteansættelsen for 2004 var for lav med kr. T havde derved unddraget kr. i skat. T havde udstedt 16 fakturaer vedrørende transport af biler fra Tyskland til Danmark, syn og klargøring samt aflevering til kunder i Danmark. T havde tidligere erkendt at have udstedt de pågældende fakturaer, men fragik forklaringen i byretten og påstod de pågældende fakturaer var udstedt af en anden, der nu var afgået ved døden. Byretten fandt T skyldig i forsætlig skattesvig. T idømtes 3 måneders fængsel samt en tillægsbøde på kr. Fængselsstraffen blev gjort betinget under hensyntagen til at sagen havde været længe undervejs samt at T var syg. Landsretten stadfæstede byretsdommen. SKM SKAT TfS EU-domstolens dom i sag C-464/12, ATP PensionService A/S - Forældelse og adgang til at anmode om genoptagelse Lovhenvisning: ML 13, stk. 1, nr. 11; SFL 32, SFL 34 a

236 Aktuel skatteret Supplerende meddelelse i SKM SKAT TfS og i SKM SKAT TfS SKM SR TfS Arbejdsudleje støbningsydelser udskilt, eventuelt til datterselskab Lovhenvisning: KSL 2, stk. 1, nr. 3 Skatterådet bekræfter, at der ikke foreligger arbejdsudleje allerede, når B GbR (hvervtager) udfører første underentreprise med etablering af betonslidlag for A A/S (spørger). Spørger leverer gulvbelægninger til erhvervslivet og påtager sig ofte underentreprisen med etablering af betonslidlag. Spørger påtænker at indgå en rammeaftale med hvervtager. Skatterådet finder, at hvervtagers støbninger af betonslidlag har tilknytning til spørgers forretningsområde. Som følge af vilkår og omstændigheder ved levering af støbningsydelserne finder Skatterådet, at støbningsarbejdet er udskilt til hvervtager som selvstændig erhvervsvirksomhed. Endvidere bekræfter Skatterådet, at der ikke foreligger arbejdsudleje, hvis spørger etablerer et 100 % ejet tysk datterselskab og permanent outsourcer alle støbningsopgaver til datterselskabet. Datterselskabet anses for at udføre arbejdet som selvstændig udenlandsk erhvervsvirksomhed. Det forudsættes, at transaktionerne mellem spørger og datterselskabet sker på forretningsmæssige-/armslængde vilkår. Endelig bekræfter Skatterådet, at der ikke foreligger arbejdsudleje, hvis datterselskabet udlægger støbningsopgaven til forskellige udenlandske underentreprenører. Datterselskabet vil i dette tilfælde udelukkende foretage formidling af støbningsentrepriserne til tyske underentreprenører, og disse ydelser er under visse forudsætninger ikke integrerede i spørgers virksomhed. SKM HR TfS Aktietab realitetsgrundsætning kapitalforhøjelse Lovhenvisning: ABL 2, stk. 2 (dagældende), ABL 6 (dagældende) Højesteret har tilsidesat et skattearrangement, hvor formålet med arrangementet var at skabe konstruerede tab, der kunne fratrækkes skattemæssigt. De pågældende to moderselskaber ønskede at få tabsfradrag på aktier efter den dagældende 3 års regel, hvorefter fortjeneste på aktier, der var ejet i mindre end 3 år, var skattepligtige og tab fradragsberettigede. De to moderselskaber lod derfor hver to datterselskaber indgå modsatrettede valutaterminskontrakter med det ene formål at konstruere et tab i det ene af de to selskaber. I det selskab, som led tab på valutaterminskontrakten, betalte det ene af moderselskaberne banken for tabet og lod senere aktiekapitalen i datterselskabet forhøje ved et kapitalindskud. Herved skabtes et større tab ved, at de to moderselskaber solgte aktierne i de to tabslidende selskaber. Højesteret tilsidesatte arrangementet. Højesteret henviste til, at dispositionernes eneste formål og eneste virkning var at skabe et fradragsberettiget tab. Ud fra en helhedsvurdering kunne tabet ikke anses for et reelt tab.

237 Aktuel skatteret Se TfS Kapitalforhøjelse realitet og formalitet? artikel af Ann Rask Vang, cand. jur. ph.d.-scholar, Aarhus University og Thomas Booker, cand. jur. ph.d.-scholar, Aarhus University Tidligere SKM ØLR TfS Anket til Højesteret. SKM SR TfS Ejendomsavance Lovhenvisning: EBL 1, EBL 11; Ekspropriationsprocesloven 2, Ekspropriationsprocesloven 16; Miljøbeskyttelsesloven 24, Miljøbeskyttelsesloven 26 a, Miljøbeskyttelsesloven 61, Miljøbeskyttelsesloven 63; Vandforsyningsloven 37 Skatterådet kunne ikke bekræfte, at fortjeneste ved modtagelse af en erstatning for påbud efter miljøbeskyttelseslovens 24 var skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens 11 SKM SR TfS Åbenbart ulovlig motorankenævnsafgørelse beregning af eksportgodtgørelse Lovhenvisning: SFL 2, stk. 3; Registreringsafgiftsloven 7b, stk. 3 SKM SR TfS 2014.xxx Ejendomsavance Lovhenvisning: EBL 11 Skatterådet kunne ikke bekræfte, at salget af en ejendom foretages på ekspropriationslignende vilkår, og at fortjenesten som følge heraf ville være omfattet af skattefriheden i ejendomsavancebeskatningslovens 11. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at spørger kunne sælge 6,1674 ha jord skattefrit på ekspropriationslignende vilkår efter ejendomsavancebeskatningsloven 11. SKM ØLR TfS Fri bil direktør og hovedanpartshaver parkeret ved bopæl og virksomhed kørselsregnskab Lovhenvisning: LL 16 A, stk. 9 (dagældende), LL 16, stk. 4 Sagen vedrørte, hvorvidt appellanten for indkomstårene 2007 og 2008 var skattepligtig af værdien af fri bil efter ligningslovens 16, stk. 4.

238 Aktuel skatteret Appellanten var hovedanpartshaver i et anpartsselskab, der var ejer af et aktieselskab, som havde adresse på appellantens bopæl. Appellanten var desuden direktør i aktieselskabet. Aktieselskabet købte i juli 2007 en Mercedes. Bilen stod, når den ikke var i brug, parkeret i en garage på virksomhedens adresse, som også var appellantens bopæl. Landsretten lagde vægt på, at bilen var indregistreret på hvide plader og havde været parkeret ved appellantens private bopæl. Landsretten lagde også vægt på, at kørselsregnskabet var udarbejdet flere år efter, og at samtlige underliggende kørselssedler efter det oplyste var smidt ud. Der var heller ikke trods bemærkning fra selskabets revisor i regnskaber for 2007 og 2008 udarbejdet en fraskrivelseserklæring. Under disse omstændigheder, og efter det af byretten anførte vedrørende ejerforhold, havde appellanten ikke sandsynliggjort, at bilen ikke var stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel. Tidligere SKM BR TfS Anket til landsretten. SKM HR TfS Registreringsafgift import brugte køretøjer omberegning Lovhenvisning: Registreringsafgiftsloven 4, stk. 2, Registreringsafgiftsloven 4, stk. 7; TEUF traktaten artikel 110 Tidligere SKM ØLR TfS Anket til Højesteret. SKM VLR TfS Registreringsafgift moms EU-handel biler eksportgodtgørelse Lovhenvisning: Registreringsafgiftsloven 7b, stk. 1, Registreringsafgiftsloven 7c; ML 34, stk. 1, nr. 1 SKM SR TfS Skattepligt og fradrag for selskab, der ønsker at støtte sociale formål Lovhenvisning: SL 4 (gavekort), SL 6, litra a; LL 8; SFL 24; SEL 1, SEL 8, SEL 31 D Spørger påtænker at stifte et selskab, hvis formål skal være at skaffe midler til socialt arbejde, bl.a. skoleprojekter i udlandet. Skatterådet kan ikke bekræfte at det nystiftede selskab ikke vil være skattepligtigt af modtagne gavekort fra spørger eller bidrag/gaver fra andre. Skatterådet kan ikke bekræfte, at det nystiftede selskab vil have fradrag, som en driftsudgift, for de beløb, der anvendes til støtte til de sociale formål.

239 Aktuel skatteret Skatterådet afviser, at besvare et spørgsmål om spørger vil have fradrag for udgiften til de gavekort, der gives til det nystiftede selskab, som en reklameudgift, da der på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkelige oplysninger om størrelsen af udgiften til gavekort og reklamens værdi for spørger, og spørgsmålet derfor ikke kan besvares med den fornødne sikkerhed. SKM BR TfS Anket til landsretten Ejendomsvurdering grundværdi fradrag for forbedringer hovedanlæg Lovhenvisning: VUR 17 (dagældende), VUR 18 (dagældende) SKM BR TfS Anket til landsretten Momstilsvar skønsmæssig ansættelse ekstraordinær genoptagelse Lovhenvisning: ML 4, stk. 1; Opkrævningsloven 32, stk. 2; SFL 32, stk. 1, nr. 3 SKM BR TfS Anket til landsretten Registreringsafgift registreringspligt tysk indregistreret køretøj formulering af påstand Lovhenvisning: Registreringsbekendtgørelsen 10, Registreringsbekendtgørelsen 25; SFL 48; Rådets direktiv 1983/182 artikel 7; OECDs modeloverenskomst artikel 4 SKM SR TfS Golfbaner brug af vand fra egen boring, regnvand og drænvand Lovhenvisning: Vandafgiftsloven 4, stk. 2 SKM ØLR TfS Ejendomsvurdering grundværdi fradrag for forbedringer stianlæg vejanlæg kloakforsyning Lovhenvisning: VUR 17 (dagældende), VUR 18 (dagældende)

240 Aktuel skatteret SKM SR TfS Terrænregulering på nedlukket deponeringsenhed ren og lettere forurenet jord Lovhenvisning: Affaldsafgiftsloven 9, stk. 1, Affaldsafgiftsloven 11, stk. 1 SKM SR TfS Momspligt ved en sale and lease back transaktion vedrørende biografudstyr Lovhenvisning: ML 4, ML 13, stk. 1, nr. 11, litra a, ML 14 SKM LSR TfS Ikke godkendt anvendelse af virksomhedsordningen Lovhenvisning: VSL 1, VSL 15b Klager ansås i 2009 ikke længere at opfylde betingelserne for at anvende virksomhedsskatteordningen. Ultimo 2008 henstod der kr. på konto for opsparet overskud inkl. foreløbig virksomhedsskat. Det var herefter berettiget at henregne indeståendet, med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat, til klagerens personlige indkomst, for indkomståret SKM SR TfS Moms kædetransaktion to transporter Lovhenvisning: ML 11, stk. 1, ML 11, stk. 2; ML 14, stk. 1, ML 22, stk. 1; ML 34, stk. 1, nr. 1, ML 34, stk. 1, nr. 5 SKM SKAT TfS 2014.xxx Ophævelse af praksis om flytning af kapital-, rate- og aldersopsparing i pengeinstitutter styresignal Lovhenvisning: PBL Med virkning fra d. 1. juli 2014 kan overførsler og flytninger mellem pengeinstitutter af kapital-, rate- og aldersopsparinger i pengeinstitutter alene ske efter reglerne i pensionsbeskatningslovens 41 og 41 A. Den hidtidige særlige praksis om, at kapital-, rate- og aldersopsparinger uanset reglerne i 41 og 41 A altid kan flyttes til et andet pengeinstitut eller en anden kapitalpensions

241 Aktuel skatteret fond, når pensionsopspareren (kontohaveren) flytter hele sin opsparing i pensionsøjemed, rateopsparing eller aldersopsparing fra et pengeinstitut m.fl. til et andet pengeinstitut m.fl. ophæves. Ved ophævelsen af den hidtidige praksis bortfalder kravet om oversendelse af fysiske aftaledokumenter ved flytning af kapital-, rate- og aldersopsparinger mellem pengeinstitutter m.fl. og institutterne m.fl. kan anvende digitale løsninger ved overførsler. Den hidtigige praksis om flytninger mellem pengeinstitutter m.fl. af kapital-, rate- og aldersopsparinger, der er beskrevet i Den juridiske vejledning , afsnit C.A , kan anvendes ved flytning af ordninger, hvor flytningen er gennemført senest den 30. juni Den hidtidige praksis ophæves dog ikke for eksisterende opsparinger i pensionsøjemed, der er oprettet inden d. 1. januar 1958 og omfattet af overgangsreglen i pensionsbeskatningslovens 13. SKM SANST TfS Anmodning om forrentning af tilbagebetaling af energiafgifter Lovhenvisning: SSL 35 C; ML 38, Rentecirkulæret punkt 7 og 8 SKM VLR TfS Straffesag manglende salgsregistreringssystem 2. gangstilfælde Lovhenvisning: Momsbekendtgørelsen 100 (dagældende) SKM SANST TfS Fritagelse for betaling af renter få dage i forbindelse med påske Lovhenvisning: Opkrævningsloven 7, Opkrævningsloven 8 SKM SR TfS Ejendomsvurdering Ekstraordinær genoptagelse Omberegnet grundværdi Lovhenvisning: VUR 33, stk. 17, VUR 33, stk. 18; SFL 33, stk. 3

242 Aktuel skatteret SKM SR TfS Ejendomsvurdering Ekstraordinær genoptagelse Grundværdi Omberegnet grundværdi Lovhenvisning: VUR 3, VUR 6, VUR 9, VUR 13, VUR 33, stk. 17, VUR 33, stk. 18; SFL 33, stk. 3 SKM SR TfS 2014.xxx Ejendomsvurdering Ekstraordinær genoptagelse Grundværdi Omberegnet grundværdi Lovhenvisning: VUR 3, VUR 6, VUR 9, VUR 13, VUR 33, stk. 17, VUR 33, stk. 18; SFL 33, stk. 3 SKM SKAT TfS 2014.xxx Arbejdsudleje præcisering af reglerne styresignal Lovhenvisning: KSL 2, stk. 1, nr. 3 SKAT præciserer i dette styresignal praksis inden for reglerne om arbejdsudleje. Herefter vil det i højere grad blive anerkendt, at virksomheder kan bruge underleverandører, herunder inden for samme branche, uden at de ansatte skal beskattes efter reglerne om arbejdsudleje. Styresignalet slår fast, at arbejdsudlejereglerne gælder inden for alle brancher, og at de danske regler om arbejdsudleje følger OECD's Modeloverenskomst. Afgørelsen af, om der foreligger arbejdsudleje afgøres ud fra skatteretlige principper, herunder under hensyn til hvem der reelt skal anses for arbejdsgiver for de tjenesteydelser, der udføres for en dansk virksomhed. Arbejdsudlejereglerne omfatter også virksomheder, der indgår i en koncern, men beskatning finder ikke sted i en række situationer, fx når ansatte i et udenlandsk selskab deltager i koncerninterne møder og lignende i Danmark. SKM BR TfS Moms fradrag tilskudsfinansierede projekter Lovhenvisning: ML 37, stk. 1 SKM BR TfS Moms skønsmæssig ansættelse brugtmoms Lovhenvisning: Opkrævningsloven 5, stk. 2; ML 70, stk. 4

243 Aktuel skatteret SKM SR TfS Momsmæssig behandling af porteføljeforvaltning og porteføljerådgivning Lovhenvisning: ML 13, stk. 1, nr. 11, litra e SKM SR TfS Fradrag for byggeomkostninger og pålægsmoms af ansattes arbejde Lovhenvisning: ML 7, ML 39 SKM SR TfS 2014.xxx Afvisning kunne ikke besvares med fornøden sikkerhed Lovhenvisning: SFL 24, stk. 2 Skatterådet afviste at besvare anmodningen om bindende svar, idet anmodningen ikke kunne besvares med fornøden sikkerhed, jf. skatteforvaltningslovens 24, stk. 2. SKM BR TfS 2014.xxx Anket til landsretten Skat ekstraordinær genoptagelse særlige omstændigheder reaktionsfrist skattepligt til Danmark Lovhenvisning: SFL 27, stk. 1, nr. 8, SFL 27, stk. 2 Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren havde krav på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2005, jf. skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 8, jf. stk. 2. Skattemyndighederne havde forhøjet sagsøgerens kapitalindkomst med ca. 3 mio. kr. for Størrelsen af kapitalindkomsten var ubestridt, men det var sagsøgerens opfattelse, at hans fulde skattepligt til Danmark var ophørt i Han anmodede om ekstraordinær genoptagelse med henvisning til, at hans skattepligt til Danmark var ophørt, og at han ikke havde modtaget SKATs breve (herunder agterskrivelse og afgørelse), hvorfor han ikke vidste, at SKAT anså ham for fuldt skattepligtig. Retten fandt ikke, at det var tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at SKATs breve ikke var kommet frem til sagsøgeren. Det var desuden ubestridt, at ét af SKATs breve var kommet frem til sagsøgeren. Brevet var dateret 13. maj 2008, og det fremgik heraf, at SKAT anså sagsøgeren for fuldt skattepligtig til Danmark. Retten fandt derfor, at sagsøgerens genoptagelsesanmodning af 30. april 2010 var fremsat for sent, jf. skatteforvaltningslovens 27, stk. 2, og Skatteministeriet blev frifundet. Retten tog ikke stilling til, om sagsøgerens skattepligt til Danmark rent

244 Aktuel skatteret faktisk var ophørt i 2005, eller til om der forelå særlige omstændigheder", der kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 8. SKM SR TfS 2014.xxx Grundværdi benyttelseskode grønt område privatejet Lovhenvisning: VUR 6, VUR 13; SFL 33 stk 3 (dagældende) SKM SR TfS Momsfritagelse af ledsagerydelser Lovhenvisning: ML 13, stk. 1, nr. 2 SKM SR TfS Ejendomsvurdering dækningsafgift Lovhenvisning: VUR 6, VUR 33, stk. 3 SKM SR TfS Ejendomsvurdering dækningsafgift Lovhenvisning: VUR 6, VUR 33, stk. 3 SKM SR TfS Ejendomsvurdering dækningsafgiftspligtig forskelsværdi vægtning af arealer Lovhenvisning: Lov om kommunal ejendomsskat 23 A, stk. 1, VUR 33, stk. 3 SKM BR TfS 2014.xxx Særskilt lønindeholdelse beskeden levefod ny påstand ugyldighed erstatning Lovhenvisning: Inddrivelsesloven 4 a; Inddrivelsesbekendtgørelsen 9; SFL 48

245 Aktuel skatteret SKM VLR TfS Rette indkomstmodtager ekstraordinær genoptagelse Lovhenvisning: SL 4 (rette indkomstmodtager) Sagen handlede i første række om, hvorvidt appellanten eller to selskaber (G11 og G11.1), som appellanten var revisor for, var rette indkomstmodtager af en række indtægter hidrørende fra tre forskellige selskaber. Appellanten havde ingen ejerandel i anparterne i selskabet. Han havde dog en fordring på ca. kr. 1,6 millioner på selskabet, som han havde købt for kr. 1,- af et selskab hjemmehørende i de Arabiske Emirater. Sagen handlede derfor alternativt om, hvorvidt appellanten ved at have modtaget indtægterne som afdrag på den nævnte fordring havde opnået skattepligtige kursgevinster. Endelig handlede sagen om, hvorvidt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 5 og stk. 2 af skatteansættelsen for indkomståret 2003 var opfyldt for så vidt angik et af honorarerne. Byretten fandt det ikke bevist, at appellanten havde udført det til grund for indtægterne liggende arbejde og således var rette indkomstmodtager af indtægterne. Retten fandt dog samtidigt ikke, at det var bevist, at appellantens fordring mod selskabet opfyldte betingelserne for skattefrihed i henhold til kursgevinstloven. De modtagne beløb, som blev kvalificeret som afdrag på fordringen, var således skattepligtige kursgevinster. Retten fandt, at betingelserne for at foretage ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen var opfyldt. Retten tillagde det i den forbindelse betydning, at appellanten var revisor. Landsretten ændrede byrettens afgørelse, idet Landsretten fandt det godtgjort af Skatteministeriet, at appellanten var rette indkomstmodtager af de i sagen omhandlede indtægter. Landsretten lagde i den forbindelse blandt andet også vægt på, at direktøren for G11 og G11.1 havde forklaret, at det var appellanten, der havde udført det til grund for indtægterne liggende arbejde. Landsretten lagde desuden blandt andet vægt på, at appellanten trods sin egenskab af revisor for G11 og G11.1 ikke kunne fremkomme med en forklaring på, hvilket arbejde der var udført i forhold til de tre indtægter. Landsretten fandt desuden, at betingelserne for at foretage ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen var opfyldt. Tidligere SKM BR TfS Anket til landsretten. SKM SANST TfS Eftergivelse af offentlig gæld Lovhenvisning: Inddrivelsesloven 13; Opkrævningsloven 15

246 Aktuel skatteret SKM SR TfS 2014.xxx Momsfritaget porteføljeforvaltning Lovhenvisning: ML 4, ML 13, stk.1, nr. 11, litra e SKM LSR TfS 2014.xxx Indbragt for domstolene Genoptagelse af sag omkring, hvorvidt valutaswap kunne anses som erhvervsmæssig Lovhenvisning: Art. 63 Traktat TUF; KGL 23, KGL 32; SFL 35 En anmodning om genoptagelse af en landsskatteretsafgørelse SKM LSR vedrørende en swapaftale indgået af en landmand blev ikke imødekommet, da det fortsat ikke var godtgjort, at aftalen vedrørte hans erhvervsmæssige virksomhed. SKM SR TfS 2014.xxx Ejendomsvurdering ekstraordinær genoptagelse grundværdi Lovhenvisning: SFL 33, stk. 3; VUR 6, VUR 13 SKM BR TfS Ekstraordinær skatteansættelse reaktionsfrist grov uagtsomhed udenlandsk ejendom Money Transfer Lovhenvisning: SFL 27, stk. 1, nr. 5, SFL 27, stk. 2, EBL 8, stk. 1, EBL 8, stk. 2 SKAT fik gennem indberetninger til Projekt Money Transfer i 2010 kendskab til, at sagsøgeren havde modtaget en ubeskattet avance fra England i forbindelse med salg af en lejlighed i London i Sagsøgeren havde ikke ved en generel forespørgsel til SKAT i 2007 om beskatning af en sådan (hypotetisk) avance uden oplysninger om det konkrete salg - eller i øvrigt - foretaget en selvangivelse af indkomsten. Retten fandt, at sagsøgeren havde handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at selvangive indkomsten, og at betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse i skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt. Betingelserne for at kunne afstå lejligheden skattefrit under sommerhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens 8, stk. 2, var ikke opfyldt, og sagsøgeren var skattepligtig af avancen. Reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens 27, stk. 2, begyndte ikke at løbe fra tidspunktet for indberetningen fra udlandet til SKATs money transferdatabase ultimo 2010, men først ved udløbet af en høringsfrist i september 2011, og SKATs forslag til afgørelse var herefter rettidigt. Afgørelsen led heller ikke af begrundelsesmangler.

247 Aktuel skatteret SKM SR TfS 2014.xxx Ejendomsvurdering ekstraordinær genoptagelse grundværdi Lovhenvisning: SFL 33, stk. 3; VUR 6, VUR 13 SKM SR TfS 2014.xxx Ejendomsvurdering ekstraordinær genoptagelse grundværdi Lovhenvisning: SFL 33, stk. 3; VUR 6, VUR 13 SKM SR TfS 2014.xxx Ændret kvalifikation af varegæld skattefri af gevinst på gæld ved indfrielse og konvertering underskudsreduktion Lovhenvisning: KGL 3, KGL 4, KGL 5, KGL 6, KGL 8; SEL 12 A, SEL 12 B, SEL 12 C Skatterådet kan bekræfte, at et datterselskabs varegæld til et moderselskab har skiftet karakter til pengelån, og at moderselskabets kapitalindskud til indfrielse heraf - eller ved gældskonvertering - hverken er skattepligtigt eller underskudsreducerende for datterselskabet. SKM SR TfS 2014.xxx Ejendomsvurdering ekstraordinær genoptagelse grundværdi Lovhenvisning: SFL 33, stk. 3; VUR 6, VUR 13 SKM LSR TfS 2014.xxx Hvorvidt erstatning for påbud ifm. dambrug er skattepligtig? bindende svar Lovhenvisning: EBL 11; SL 4 (erstatning dambrug); Vandløbsloven 51 Erstatning til en dambrugsejer udbetalt efter vandløbslovens 51 kunne ikke anses som en ekspropriationserstatning. Erstatningen var skattepligtig.

248 Aktuel skatteret SKM LSR TfS 2014.xxx Afslag på selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens 30 med henblik på ændring af fordeling af prioritetsgæld i virksomhedsordningen mellem erhverv og privat Lovhenvisning: SFL 30 Anmodning om selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens 30 med henblik på at ændre på fordelingen af prioritetsgæld i virksomhedsskatteordningen mellem erhverv og privat blev ikke imødekommet. Der var ikke foretaget en ændring af klagerens skatteansættelse vedrørende prioritetsgælden, men alene korrigeret vedrørende opgørelsen af ejendomsavancen ved salg af 2 ejendomme. SKM SR TfS 2014.xxx Chokoladeafgift af glasur Lovhenvisning: Chokoladeafgiftsloven 1, stk. 1, nr. 4 SKM LSR TfS 2014.xxx Afgørelse om forældelse anset for ugyldig som følge af manglende udarbejdelse af sagsfremstilling Lovhenvisning: SFL 19 En afgørelse vedrørende forældelse af restskat m.v., som var truffet af SKAT, var ugyldig som følge af manglende udarbejdelse og fremsendelse af sagsfremstilling. SKM SANST TfS 2014.xxx Aktindsigt i oplysninger om omkostningsgodtgørelse Lovhenvisning: Offentlighedsloven 4, Offentlighedsloven 14; SFL 17 En anmodning om aktindsigt i oplysninger om salær og omkostningsgodtgørelse til advokater var med rette afslået under henvisning til SKATs tavshedspligt. SKM SANST TfS 2014.xxx Ikke imødekommet anmodning om kvartalsafregning af moms Lovhenvisning: ML 57

249 Aktuel skatteret SKM SR TfS 2014.xxx Erstatning for mistet seniornedslag anset for skattefri Lovhenvisning: SL 4 (erstatning seniornedslag), SL 5 (erstatning seniornedslag), SL 6 (erstatning seniornedslag) Skatterådet bekræftede, at en erstatning for et mistet seniornedslag og tilkendte sagsomkostninger er skattefri. SKM SANST TfS 2014.xxx Afgørelse om acontoudbetaling af omkostningsgodtgørelse Lovhenvisning: SFL 52, SFL 54, SFL 55 Der var adgang til omkostningsgodtgørelse for udgift til sagkyndig bistand for bistand ydet i en periode, hvor klagesagen var berostillet. SKM LSR TfS 2014.xxx Tab på valutaswap anset som kildeartsbegrænset Lovhenvisning: KGL 6 (dagældende), KGL 8 C-G (dagældende), KGL 32; LL 8 D (dagældende) Tab på valutaswap anset som kildeartsbegrænset. Klageren, der drev et mindre landbrug, kunne derfor ikke udnytte tabet til fradrag i anden indkomst. SKM SKAT TfS 2014.xxx Arbejdsudleje præcisering af reglerne styresignal Lovhenvisning: KSL 2, stk. 1, nr. 3 SKAT præciserer i dette styresignal praksis inden for reglerne om arbejdsudleje. Herefter vil det i højere grad blive anerkendt, at virksomheder kan bruge underleverandører, herunder inden for samme branche, uden at de ansatte skal beskattes efter reglerne om arbejdsudleje. Styresignalet slår fast, at arbejdsudlejereglerne gælder inden for alle brancher, og at de danske regler om arbejdsudleje følger OECD's Modeloverenskomst. Afgørelsen af, om der foreligger arbejdsudleje afgøres ud fra skatteretlige principper, herunder under hensyn til hvem der reelt skal anses for arbejdsgiver for de tjenesteydelser, der udføres for en dansk virksomhed. Arbejdsudlejereglerne omfatter også virksomheder, der indgår i en koncern, men beskatning finder ikke sted i en række situationer, fx når ansatte i et udenlandsk selskab deltager i koncerninterne møder og lignende i Danmark.

250 Aktuel skatteret SKM SR TfS 2014.xxx Debitorskifte af konvertible gældsbreve Lovhenvisning: LL 16 B Skatterådet bekræftede, at et debitorskifte af konvertible gældsbreve ikke medførte en skattepligtig avance, og at debitorskiftet ikke skulle anses for udbytte efter ligningslovens 16 B SKM SR TfS 2014.xxx Afgiftslempelse for fjernvarme el-patronordningen Lovhenvisning: Gasafgiftsloven 8, stk. 4, Gasafgiftsloven 5; CO2-afgiftsloven 7, stk. 6, CO2-afgiftsloven 7, stk. 7 SKM SR TfS 2014.xxx VE-anlæg Lovhenvisning: LL 8 P Skatterådet bekræfter, at turbiner, som nærmere beskrevet under sagens faktiske omstændigheder, er omfattet af begrebet vedvarende energianlæg (VE-anlæg) i ligningslovens 8P. SKM SR TfS 2014.xxx Godtgørelse efter erhvervsuddannelseslovens 65, stk. 1, for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale samt arbejdsgivers fradragsret for godtgørelsen Lovhenvisning: SL 4 (ophævelse af uddannelsesaftale), SL 6 (ophævelse af uddannelsesaftale); LL 7 U Skatterådet kan bekræfte, at en godtgørelse fra tidligere arbejdsgiver som følge af uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale i henhold til erhvervsuddannelseslovens 65, stk. 1, skattemæssigt skal behandles som en fratrædelsesgodtgørelse og dermed beskattes i medfør af ligningslovens 7 U. Skatterådet bekræfter samtidig, at spørgeren har ret til at fratrække den omhandlede godtgørelse som en driftsomkostning efter statsskattelovens 6, stk. 1, litra a, da det under de konkrete omstændigheder må anses for et udslag af en sædvanlig og naturlig driftsrisiko, at arbejdsgiveren pådrager sig en forpligtelse til at betale godtgørelsen for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale.

251 Aktuel skatteret SKM DEP TfS Kommentar fra Skatteministeriet til Landsskatterettens kendelse af 1. oktober 2013, LSR j.nr Lovhenvisning: ML 14, nr. 3, ML 14, nr. 2, 1. pkt. modsætningsvis, ML 27, stk. 3, nr. 3; SFL 49 SKM SR TfS 2014.xxx Konvertering af betingede aktieoptioner til betingede bonustildelingsretter Lovhenvisning: SL 4 (aktieoptioner); LL 7H, LL 16 Skatterådet bekræfter, at konvertering af henholdsvis betingede aktietildelingsretter og betingede aktieoptioner til betingede bonustildelingsretter, ikke medfører afståelsesbeskatning. De betingede bonustildelingsretter vil være underlagt samme betingelser for retserhvervelse, som de konverterede aktietildelingsretter og aktieoptioner, bortset fra, at indfrielse ikke længere kan ske mod levering af aktier, men alene kontant. Aktieoptionerne vil dog ikke kunne beskattes efter reglerne i LL 7H, når der sker opfyldelse af optionerne ved kontantafregning og ikke ved levering af aktier. SKM SR TfS 2014.xxx Beskatningstidspunkt for bonusaktier Lovhenvisning: SL 4 (bonusaktier); LL 16 Skatterådet bekræfter, at Bonusaktier skal beskattes på tildelingstidspunktet, når tildeling er betinget af, at medarbejderen fortsat er ansat i Selskabet og fortsat ejer de købte Investeringsaktier. Som følge af, at Investeringsaktierne erhverves på forskellige tidspunkter i løbet af året, er vestingperioden på mellem 2 år og 1 måned (for beløb opsparet i juni og september) og op til 2 år og 4 måneder (for beløb opsparet i januar og oktober). SKM SR TfS 2014.xxx Elafgift vandkraft egetforbrug Lovhenvisning: Elafgiftsloven 2, stk. 1 litra c SKM SR TfS 2014.xxx Afgiftsfritaget pose uden hank Lovhenvisning: Emballageafgiftsloven 2 a

252 Aktuel skatteret SKM SR TfS 2014.xxx Ændringer af udnyttelsesvilkår for tegningsretter Lovhenvisning: LL 28 Skatterådet bekræfter, at ændringer af udnyttelsesvilkår for tegningsretter ikke medrører, at tegningsretterne anses for afstået. De påtænkte ændringer vurderes at ligge indenfor tegningsretsprogrammernes bestemmelse herom. Det er uden betydning, om ændringerne foretages i forhold til de nuværende tegningsretter, eller om ændringerne foretages i forhold til nye tegningsretter, erhvervet ved skattefri aktieombytning, hvor de eksisterende tegningsretter ombyttes med tegningsretter i nyt holdingselskab. SKM SKAT TfS Styresignaler, SKAT-meddelelser og høringsportalen for styresignaler styresignal Lovhenvisning: Præcisering af anvendelsen af styresignaler og andre juridiske informationstyper. Ophæver SKM SKAT TfS SKM SKAT TfS Styresignal om fortolkning af SKM BR om forlænget ansættelsesfrist Lovhenvisning: SFL 26, stk. 5 Formålet med styresignalet er at gøre opmærksom på, at referatet af dommen i Den Juridisk Vejledning, afsnit A.A , om den forlængede ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens 26, stk. 5 ikke er dækkende for SKATs opfattelse af dommen, der i øvrigt må anses for ikke at være i overensstemmelse med 2 tidligere højesteretsdomme. Dommen er under ankebehandling, men beskrivelsen i Juridisk Vejledning vil indtil videre blive ændret i overensstemmelse med indholdet af dette styresignal. SKM SR TfS Trust arv transparent Lovhenvisning: Udbetalinger fra en af afdøde A oprettet trust i USA til afdødes enke B anses for arv, da den oprettede trust ifølge vedtægterne er "revocable" og dermed transparent. Trustformuen er ikke definitivt og effektivt udskilt fra stifterens fomuesfære, hvorfor udbetaling af trustformuen til stifterens enke må anses som arv, der ikke medfører indkomstskattemæssige konsekvenser. SKAT bemærker, at efter at B arver trustformuen, anses trusten tillige for at være transparent i forhold til hende, idet hun har råderet over trusten i form af, at hun efter 36 måneder til enhver tid kan afsætte trustee og indsætte en ny. Derfor skal hun beskattes af det løbende afkast fra trusten.

253 Aktuel skatteret SKM SR TfS Arbejdsudleje montage af ankerkonsoller entreprise Lovhenvisning: KSL 2, stk. 1, nr. 1, KSL 2, stk. 1, nr.3, KSL 2, stk. 9 Skatterådet kan bekræfte, at der ikke er tale om arbejdsudleje i kontraktforholdet mellem spørger og hvervgiver når spørger skal udføre levering og montage af ankerkonsoller i forbindelse forstærkning-, funderings-, og borearbejde hos hvervgiver i Danmark. SKM SR TfS Trust arv transparent Lovhenvisning: Stifteren af The X Will Trust har ved testamente besluttet at oprette Trusten ved sin død. Vurderingen af Trustens skattemæssige kvalifikation efter dansk ret skal foretages i forhold til sønnen, idet sønnen som begunstiget anses for at råde over Trustens midler. Hertil lægges der vægt på, at der ikke er en uafhængig bestyrelse/administration af Trusten, idet trustee på foranledning af sønnen vil opløse Trusten. På denne baggrund anses The X Will Trust skattemæssigt for at være transparent, hvorfor sønnen skal beskattes af det løbende afkast i Trusten. Sønnen arver trustkapitalen direkte ved stifterens død, og da boet er skiftet i UK, hvor stifteren var hjemmehørende, og der ikke indgår aktiver i boet i form af fast ejendom i Danmark eller virksomhed med fast driftssted i Danmark, skal der ikke betales boafgift til Danmark i forbindelse med arveerhvervelsen. Skatterådet bekræfter, at den del af trustens midler, som stammer fra arven, kan udbetales til sønnen, hans hustru og børnene eventuelt med gaveafgift på 15 pct., uden at der derudover forfalder danske skatter og afgifter, når The X Will Trust opløses. Skatterådet bekræfter, at den del af trustens midler, som stammer fra afkast af arven, og under forudsætning af at sønnen er beskattet af afkastet, kan udbetales til sønnen, hans hustru og børnene, eventuelt med en gaveafgift på 15 pct., uden at der derudover forfalder danske skatter og afgifter, når The X Will Trust opløses. SKM SR TfS 2014.xxx Kommanditanparter afståelse skattepligt afvisning Lovhenvisning: SFL 21, SFL 24; SEL 8, stk. 2; DBO Danmark og Storbritannien Skatterådet afviste at svare på, om en planlagt overdragelse af anparter i et kommanditselskab til komplementaren, et anpartsselskab, som kommanditisterne ejede, kunne tillægges skatteretlig virkning. Spørgsmålet kunne ikke besvares med tilstrækkelig sikkerhed, og det var ikke tilstrækkeligt klart, hvilken disposition spørgsmålet angik.

254 Aktuel skatteret Rådet bekræftede, at hvis anpartsselskabet blev ejer af kommanditselskabets udlejningsejendom i England, ville selskabet ikke være skattepligtigt til Danmark af indkomsten vedrørende ejendommen som følge af selskabsskattelovens 8, stk. 2, om indtægter og udgifter vedrørende et fast driftssted eller en fast ejendom beliggende i en fremmed stat, medmindre selskabet valgte international sambeskatning, jf. selskabsskattelovens 31 A. Rådet kunne ikke bekræfte, at der ved opgørelse af ejendomsavance efter ejendomsavancebeskatningsloven og genvundne afskrivninger efter afskrivningsloven skulle tages udgangspunkt i ejendommens markedsværdi, idet der i stedet skal tages udgangspunkt i det vederlag, der modtages. Endelig afviste rådet at svare på et spørgsmål om opgørelse af kursavance efter kursgevinstloven. SKM SKAT TfS Tidsregistrering ved finansielle virksomheders opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlaget Styresignal Lovhenvisning: Lønsumsafgiftsloven 4, stk. 4 SKM SR TfS 2014.xxx Moms ved salg af byggegrunde virksomhedsoverdragelse nedrivning af bygninger Lovhenvisning: ML 8, stk. 1, 3. punktum, Momsloven 13, stk. 1, nr. 9, litra b SKM SR TfS Skattepligt tilflytning bestyrelsesarbejde Lovhenvisning: KSL 1, KSL 7 Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger alene ville være begrænset skattepligtig her til landet i tre forskellige situationer. Begrundelsen herfor var, at spørgeren, som havde bolig til rådighed her i landet, hvor hans hustru og børn boede, siden 5. juli 2012 i sin egenskab af bestyrelsesformand havde deltaget i bestyrelsesmøder her i landet i et omfang svarende til 6 bestyrelsesmøder årligt, i alt 12 møder. Den fulde skattepligt var således indtrådt for spørger den 5. juli 2012 som følge af bestyrelsesarbejdet.

255 Aktuel skatteret SKM SR TfS 2014.xxx Havn skattefrihed opretholdt ved opsætning af lille solcelleanlæg til eget brug Lovhenvisning: SEL 1, stk. 1, nr. 2, litra e, SEL 3, stk. 1, nr. 4 Havnen spurgte om de skattemæssige konsekvenser af opsætning af et solcelleanlæg på havnens toiletbygning. Skatterådet kunne bekræfte, at under forudsætning af, at anlægget ikke blev koblet til elnettet og udelukkende producerede strøm til dækning af havnens eget forbrug, ville havnen ud fra en formålsfortolkning af selskabsskatteloven 1, stk. 1, nr. 2e i forhold til selskabsskatteloven 3, stk. 1, nr. 4, ikke miste sin skattefritagelse efter selskabsskatteloven 3, stk. 1, nr. 4. Hvis anlægget derimod blev tilsluttet elnettet ville skattefriheden ikke kunne opretholdes. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at skattefritagelse efter selskabsskatteloven 3, stk. 1, nr. 4 kunne opretholdes, hvis solcelleanlægget blev ejet af et datterselskab ejet af havnen og anlægget blev udlejet til havnen. Anlægget skulle være drevet af datterselskabet, hvis skattefritagelsen for havnen skulle opretholdes. SKM SR TfS 2014.xxx Erhvervsdrivende fonds udgifter til etablering og vedligeholdelse af rekreativt anlæg anset for uddeling Lovhenvisning: FBL 4, stk. 1 Spørger påtænker at stifte en erhvervsdrivende fond. Fonden skal etablere et rekreativt anlæg. Skatterådet kan bekræfte, at udgifter afholdt af den erhvervsdrivende fond, til etablering og vedligeholdelse, forbedring og udbygning af det rekreative anlæg samt lønudgifter i tilknytning hertil vil kunne anerkendes som almennyttige uddelinger, jf. fondsbeskatningslovens 4, stk. 1 SKM SKAT TfS Genoptagelse emballageafgift for UN-godkendt materiale Styresignal Lovhenvisning: Emballageafgiftsloven 2, stk. 8; Lov nr. 789 af 28. juni 2013; Lov nr. 93 af 29. januar 2014 SKM SKAT TfS Liste over anerkendte flyselskaber Lovhenvisning: ML 34, stk. 1, nr. 10, ML 34, stk. 1, nr. 11, ML 34, stk. 1, nr. 12, ML 34, stk. 1, nr. 13, ML 34, stk. 3

256 Aktuel skatteret SKM SKAT TfS Genoptagelse af ansættelser efter styresignalet SKM SKAT Lovhenvisning: VSL 9 I styresignalet gennemgås de retningslinjer for genoptagelse af ansættelser efter SKM SKAT, der kan udledes af en række landsskatteretskendelser. SKM SKAT omhandler genoptagelse af ansættelser som følge af, at kapitalafkastsatsen har været fastsat for højt. SKM SR TfS Trust transparent Lovhenvisning: Skatterådet kan ikke bekræfte, at "Trust for benefit of A" kan anses for at være et selvstændigt skattesubjekt, idet kapitalen ikke anses for definitivt og effektivt udskilt fra spørgers formuesfære. Skatterådet lægger vægt på, at spørgers bror, B, er co-trustee, at spørger kan få sin bror til at stoppe med at være co-trustee, at der under sagens forløb er fremkommet nye oplysninger, for at opnå den ønskede skattemæssige kvalifikation af trusten, og at der ikke er en uafhængig bestyrelse/administration af trusten. På baggrund heraf anser Skatterådet "Trust for benefit of A" for skattemæssigt transparent, hvorfor spørger skal beskattes af hele afkastet fra trusten. SKM HR TfS Fri bil hovedanpartshaver og direktør bevisbyrde forlænget ligningsfrist Lovhenvisning: LL 16; SFL 26, stk. 5; SKL 3 B Sagen vedrørte en skatteyder, der var eneanpartshaver såvel som direktør i et selskab, som drev investeringsvirksomhed. Selskabet købte i august 2006 en personbil af mærket Porsche. Bilen blev solgt i Skatteyderens og selskabets adresse var ikke sammenfaldende i den periode, selskabet ejede bilen. Det påhvilede derfor som udgangspunkt Skatteministeriet at løfte bevisbyrden for, at selskabet stillede bilen til rådighed for skatteyderens private brug. Da bilen hverken var egnet til brug for en håndværksmæssig servicering af selskabets ejendomme eller til at blive benyttet i vinterperioder, opfyldte den ikke selskabets erhvervsmæssige behov. På den baggrund vendte Højesteret bevisbyrden om. Højesteret fandt ikke, at skatteyderen havde sandsynliggjort, at bilen ikke var stillet til rådighed for privat kørsel.

257 Aktuel skatteret Spørgsmålet var herefter, om dette forhold var omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens 26, stk. 5. Sagen vedrørte en situation, hvor hovedanpartshaveren var ansat som lønmodtager i selskabet. Højesteret fandt, at skatteyderen som eneanpartshaver og direktør i selskabet udøvede en bestemmende indflydelse herover, og at det var en kontrolleret transaktion omfattet af skattekontrollovens 3 B, stk. 1, at selskabet stillede bilen til rådighed for ham. Den forlængende frist i skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, fandt derfor anvendelse, og den ændrede skatteansættelse var således rettidig. Højesteret fastslog dermed, at det er uden betydning for ligningsfristspørgsmålet, om skatteyderen havde fået stillet bilen til rådighed i sin egenskab af lønmodtager i selskabet eller som dettes ejer. Tidligere SKM VLR TfS Anket til Højesteret. SKM SR TfS 2014.xxx Fusion af varmeværker Lovhenvisning: FUSL 1, FUSL 14; SEL 5, SEL 5 D; SL 4 (fusion vandværker) Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en påtænkt fusion med A a.m.b.a. som det modtagende selskab og B a.m.b.a. som det indskydende selskab kunne gennemføres skattefrit. Skatterådet kunne videre ikke bekræfte, at B a.m.b.a. s aktiver ved en skattepligtig fusion kunne fastsættes til en samlet værdi mindst svarende til den pr. fusionsdagen aflagte årsrapport inkl. ejerandel for aktiver i regi af det fælles I/S, idet dette ikke umiddelbart svarede til handelsværdien. Skatterådet svarede derudover benægtende til, at den aktuelle egenkapital hos B a.m.b.a. tkr. xxxx ville kunne udbetales/godskrives skattefrit til andelshaverne via indeværende års forbrugsregnskab, når beløbet fordeltes i forhold til varmeforbruget for 2013/2014 alternativt efter et gennemsnit over de senest afsluttede 3 år. Skatterådet bekræftede derimod, at fusionen kunne gennemføres som skattefri såvel for selskaberne som for andelshavere iht. FUL 14, såfremt det lagdes til grund, at B a.m.b.a. forinden havde taget et nyanskaffet anlæg til elproduktion med nettilslutning i brug, hvorved der ville være indtrådt skattepligt iht. selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 2 e), SKM SR TfS 2014.xxx Friholdelsesaftale bøder erstatninger mv. journalist Lovhenvisning: SL 4 (bøder erstatninger journalist) Skatterådet bekræfter, at det har skattemæssige konsekvenser for en journalist, hvis det massemedie journalisten arbejder for som ansat eller freelancer, i forbindelse med en straffesag-/erstatningssag anlagt mod journalisten, betaler bøder mv. der påhviler journalisten personligt og undlader at effektuere det regreskrav massemediet har.

258 Aktuel skatteret SKM SKAT TfS Styresignal om genoptagelse som følge af Højesterets domme af 4. april 2013 (SKM HR og SKM HR) om underskudsudligningsbetalinger Lovhenvisning: SL 4 (udligningsbetalinger koncern), SL 6, litra a (udligningsbetalinger koncern); SEL 31 A, SEL 31 B, SEL 31 C, SEL 31 D To højesteretsdomme fastslog, at visse tyske underskudsudligningsbetalinger var skattefrie. Sambeskatningsindkomsten for de danske (koncern)moderselskaber blev derfor nedsat med et beløb svarende til underskudsudligningsbetalinger fra en tysk underkoncerns moderselskab til tyske datterselskaber, da betalingerne var skattefrie. Sagerne omhandlede tilskudsbeskatninger foretaget pga. betalinger mellem tyske moderselskaber og tyske datterselskaber. Betalingerne til datterselskaberne var en integreret del af en af de interne tyske sambeskatningsmodeller, det såkaldte "Organschaft". De tyske datterselskaber indgik også i en dansk sambeskatning, og SKAT havde ment, at det efter danske regler var et skattepligtigt tilskud for datterselskaberne, der ikke var fradragsberettiget for det tyske moderselskab. Derved opstod en ekstra skat efter de daværende danske regler. SKM BR TfS 2014.xxx Erstatning skattepligtig kompensation etablering af gasrørledning Lovhenvisning: SL 4 (erstatning gasrørsledning), SL 5 (erstatning gasrørsledning) Sagen drejede sig om den skattemæssige behandling af en kompensation, der var udbetalt til fiskere i forbindelse med nedlægning af en gasrørsledning i...1. Byretten (3 dommere) fandt, at kompensationen var skattepligtig efter statsskattelovens 4. Byretten henviste i den forbindelse navnlig til den aftale, der var indgået mellem udbetaleren af kompensationsbeløbet, G1 AG og G2/G3 på vegne af fiskerne. Heraf fremgik, at der var tale om en engangskompensation, der skulle fordeles mellem de berørte fiskere med henblik på, at disse fik mulighed for hel eller delvis finansiering af nyt fiskeudstyr. Den omstændighed, at de udbetalte beløb også skulle dække andre ikke nærmere beskrevne eller opgjorte skader, kunne ikke begrunde indkomstskattefrihed for hele eller dele af beløbet. Fiskeren havde påberåbt sig statsskattelovens 5 til støtte for synspunktet om skattefrihed. Han gjorde gældende, at gasrørledningen havde beskadiget havbunden, som var fiskernes indkomstgrundlag. Byretten afviste, at bestemmelsen kunne finde anvendelse, idet havet og havbunden ikke ejes af fiskerne.

259 Aktuel skatteret SKM SR TfS 2014.xxx Arbejdsgiver erstatning kritisk sygdom skattefri Lovhenvisning: PBL 53 A En medarbejder kunne ikke få udbetalt erstatningen ved kritisk sygdom fra en overenskomstbaserede, obligatoriske arbejdsmarkedspensionsordning med tilknyttet dækning ved kritisk sygdom, fordi arbejdsgiveren ved en fejl ikke rettidigt havde fået tilmeldt medarbejderen og indbetalt for den pågældende til den obligatoriske ordning. Skatterådet bekræfter, at en erstatning på kr. fra arbejdsgiveren til medarbejderen, der træder i stedet for den forsikringsudbetaling ved kritisk sygdom, medarbejderen ville have fået fra den obligatoriske ordning, hvis arbejdsgiveren havde tilmeldt ham rettidigt, er skattefri for medarbejderen. SKM BR TfS 2014.xxx Anket til landsretten Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - anskaffelsespris for grund Lovhenvisning: VUR 17 (dagældende), VUR 18 (dagældende) SKM BR TfS 2014.xxx Anket til landsretten - Afvist Inddrivelse tysk momskrav retsgrundlag i Danmark Lovhenvisning: Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige 1, stk. 2, Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige 2, stk. 2; DBO Danmark Tyskland, artikel 33 SKM SR TfS Fast driftssted i Danmark afvisning af registreringsmæssige spørgsmål Lovhenvisning: SEL 2, stk. 1, litra a; Lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m. 10 a; SFL 21, stk. 3; ML 14, ML 47 Skatterådet bekræftede, at den danske filial af A er selskabsskattepligtig efter selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra a. Det var oplyst, at selskabets medarbejder i Danmark ikke udførte arbejde for selskabet på sin private adresse eller i et lejet lagerlokale, og under denne udtrykkelige forudsætning kunne det svenske selskabs virksomhed derfor ikke siges at blive udført på disse adresser. Medarbejderen modtog ved besøg hos kunderne ordrer og sendte dem til godkendelse hos det svenske selskab. Skatterådet fandt, at salget ved anvendelse af standardaftaler og på baggrund af standardpriser blev afsluttet ved ordreafgivelsen uanset, at medarbejderens ordreoptagelser skulle godkendes af det svenske selskab. Skatterådet fandt derfor, at selskabs medarbejder i Danmark havde og sæd

260 Aktuel skatteret vanligvis udøvede en fuldmagt til at indgå aftaler i A's navn. Selskabet ville derfor have et fast drifssted i Danmark og være skattepligtigt efter selskabsskattelovens 2,stk. 1, litra a. Skatterådet afviste at besvare et spørgsmål om, hvorvidt den danske filial kunne blive registreret efter 10 a i lov om sukker og chokoladeafgift, da der var tale om et spørgsmål om registrering (bevillingsforhold). Skatterådet afviste også at besvare et spørgsmål om, hvorvidt A skulle momsregistreres i Danmark, jf. momslovens 14 og 47, da der var tale om et spørgsmål om registrering (bevillingsforhold). SKM SR TfS Tilladelse til anmodning om CFC-fritagelse ændring af tidligere afgørelse Lovhenvisning: SEL 32, stk. 2 Skatterådet gav et dansk holdingselskab fritagelse for CFC-beskatning af indkomst fra datterselskab i Luxembourg, der drev sædvanlig investeringsforvaltningsvirksomhed. Den væsentligste del af datterselskabets indkomst kom fra kunder i Luxembourg, og der var ikke grundlag for at anse kundernes investorer for selskabets kunder. Skatterådet giver tilladelsen på baggrund af Landsskatterettens kendelse SKM LSR, hvor Landsskatteretten ikke tiltræder, at betingelsen i selskabsskattelovens 32, stk. 2, om at den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende, er opfyldt. Sagen blev henvist til fornyet behandling hos Skatterådet. SKM BR TfS 2014.xxx Straffesag direkte rådgiveransvar skatteunddragelse statsautoriseret revisor Lovhenvisning: SKL 13 T havde, som revisor for klienten PD, i PD s selvangivelser for årene , selvangivet indkomst efter reglerne i virksomhedsskatteordningen til trods for, at PD afstod sin virksomhed i 2007, hvorved der senest i 2008 skulle ske beskatning af opsparet overskud på kr. T forklarede, at PD i 2007 solgte halvparten af en udlejningsejendom til sin søn. Dette medførte et tilgodehavende hos sønnen på godt 2,1 mio. kr., hvorfor der blev udstedt et gældsbrev til PD. T gjorde gældende, at gældsbrevet berettigede PD til fortsat at benytte virksomhedsskatteordningen. Byretten fandt, at da T er statsautoriseret revisor må han derfor antages at kende skattereglerne. Allerede som følge heraf fandtes T at have handlet groft uagtsomt. Straffen blev fastsat til en bøde på kr. Der var ved fastlæggelse af bødens størrelse lagt vægt på, at der blev givet urigtige og vildledende oplysninger til SKAT i flere på hinanden følgende indkomstår og på størrelsen

261 Aktuel skatteret af det beløb, der kunne være unddraget i skat. Som en formildende omstændighed blev anført at T ikke selv opnåede en økonomisk gevinst herved, og at statskassen ikke kunne antages at have lidt et tab. SKM ØLR TfS 2014.xxx Merløn hævninger i selskab hovedanpartshaver Lovhenvisning: SL 4 (hævning i selskab HOA) Sagen vedrørte spørgsmålet, om appellanten havde løftet bevisbyrden for, at hun ikke skulle beskattes af kr. i indkomståret 2001 og kr. i indkomståret 2002 svarende til de beløb, hun havde hævet i sit selskab i samme periode. Appellanten påstod, at hævningerne udgjorde tilbagebetaling af lån i form af løbende, kontante indsætninger på selskabets konto, subsidiært at hævningerne måtte anses som ulovlige, ikkeskattepligtige anpartshaverlån. Østre Landsret fandt ikke, at appellanten havde godtgjort, at indbetalingerne på selskabets konto hidrørte fra allerede beskattede midler, og at hævningerne ikke var skattepligtige. Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom. Tidligere SKM BR TfS Anket til landsretten. SKM SR TfS Løn til offentligt ansat erhvervs-ph.d.'er under udlandsophold ikke lempelsesberettiget Lovhenvisning: LL 33 A Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en erhvervs-ph.d.'er, der er ansat hos spørgeren og som i vinteren 2013/14 opholdt sig 6 måneder i New Zealand som led i sin ph.duddannelse, kunne få skattefritagelse efter ligningslovens 33 A. Medarbejderen blev oprindeligt ansat i det private selskab A A/S, men overgik til offentlig ansættelse i forbindelse med en fusion mellem selskabet og spørgeren, som er en selvstændig offentlig virksomhed. Medarbejderen er efter fusionen omfattet af statens overenskomst med C, som ikke indeholder en bestemmelse om, at lønnen under udlandsophold skal fastsættes under hensyn til lempelse efter ligningslovens 33 A, stk. 1. Spørgeren havde gjort gældende, at ligningslovens 33 A, stk. 1, alligevel skulle finde anvendelse, fordi 1) lønnen blev aftalt, mens medarbejderen var ansat i en privat virksomhed eller 2) virksomhedsoverdragelsesloven giver mulighed for at forhandle løn- og ansættelsesvilkår, eller 3) overenskomsten mellem staten og C kan fraviges ved en lokal aftale mellem spørgeren og C, herunder vedrørende lønfastsættelsen. Skatterådet bemærkede, at da medarbejderen under udlandsopholdet ikke var dækket af en kollektiv aftale, som opfylder betingelserne i ligningslovens 33 A, stk. 2, kunne skatten af medarbejderens løn ikke nedsættes efter 33 A, stk. 1.

262 Aktuel skatteret SKM ØLR TfS 2014.xxx Kommanditist ejendomsavance udbyderhonorar berettigede forventninger bevisbyrde Lovhenvisning: EBL 4 Sagen angik, hvilke udgifter der kunne medregnes i den skattepligtige ejendomsavance efter salg af to ejendomme, der var indgået i hvert sit ejendomsinvesteringsprojekt. Landsretten fandt ikke, at to ikke nærmere specificerede beløb kunne medtages ved opgørelsen af de skattemæssige anskaffelsessummer eller fradrages ved opgørelsen af de skattemæssige afståelsessummer. Landsretten fastslog endvidere, at det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, dels at udgifter, der ønskes medregnet, kan henføres til berigtigelsen og gennemførelsen af selve ejendomskøbet, dels at omkostningerne skulle kunne opdeles på bistand der kan medregnes, og bistand der ikke kan. Den bevisbyrde havde skatteyderen ikke løftet. Tidligere SKM BR TfS Anket til landsretten. SKM BR TfS 2014.xxx Anket til landsretten Elafgift godtgørelse udenrigspersonbefordring Lovhenvisning: Elafgiftsloven 11, stk. 1, Elafgiftsloven 11, stk. 16 (dagældende); Vandafgiftsloven 9, stk. 1, Vandafgiftsloven 9, stk. 3 (dagældende); ML 45, stk. 3 (dagældende) SKM BR TfS 2014.xxx Anket til landsretten Moms flyselskab udenrigstrafik skoleflyvning momsfrie leverancer Lovhenvisning: ML 34, stk. 1, nr. 10, ML 34, stk. 1, nr. 11, ML 34, stk. 1, nr. 12, ML 34, stk. 2 (dagældende) SKM ØLR TfS 2014.xxx Fri bil rådighed stilstandsforsikring hovedaktionær og direktør skærpet bevisbyrde Lovhenvisning: LL 16, stk. 4 A's selskab stillede tre biler, en Audi A6, en Audi A4 Cabriolet og en Audi S6, til rådighed for ham. Byretten anførte, at det påhvilede A at bevise, at bilerne ikke var stillet til rådighed for ham og ikke blev anvendt til privat kørsel i de perioder, hvor de blev vinteropbevaret i selskabets garage. Han var hovedaktionær i selskabet og tillige direktør og medlem af be

263 Aktuel skatteret styrelsen. I den situation påhvilede der ham en skærpet bevisbyrde for, at han effektivt havde været afskåret fra at råde over bilerne i de omstridte perioder. Henset til bilernes karakter og værdi og til det alene var A, der benyttede bilerne, anførte byretten, at det måtte antages, at anskaffelsen af bilerne ikke eller kun i begrænset omfang var erhvervsmæssigt begrundet i selskabets forhold. Videre anførte byretten, at der ikke forelå nogen skriftlig aftale mellem A og selskabet om, at bilerne ikke måtte benyttes til privat kørsel i de omstridte perioder. Byretten henviste til A's forklaring om, at rådighedsberøvelsen havde bestået i, at nøglen til selskabets garage lå i en bankboks, som han dog havde uhindret adgang til. Nummerpladerne blev ikke afmonteret, og bilerne ikke afregistreret i den periode, hvor de blev vinteropbevaret. Byretten anførte, at A således på et hvilket som helst tidspunkt kunne anvende bilerne privat. Den omstændighed, at bilerne var omfattet af stilstandsforsikring, der medførte, at forsikringsselskabet ikke var forpligtet til at dække skader under kørsel, fandt byretten ikke kunne sidestilles med en effektiv rådighedsberøvelse, der afskar A fra at råde over bilerne. På den baggrund gav byretten Skatteministeriet medhold i frifindelsespåstanden. Landsretten stadfæstede byrettens dom i henhold til grundene. Tidligere SKM BR TfS Anket til landsretten. SKM ØLR TfS 2014.xxx Skønsmæssig ansættelse skat og moms tilsidesættelse af regnskabsmateriale grundlag for skøn indsætninger på bankkonto Lovhenvisning: SKL 5, stk. 3, SKL 3, stk. 4; Opkrævningsloven 5, stk. 2 Sagen vedrørte alene spørgsmålet, om der var grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige forhøjelser af appellantens skatte- og momsansættelse for 2008 og Forhøjelserne var foretaget på baggrund af SKATs gennemgang af selskabets driftskonto for indkomstårene, hvorved SKAT kunne konstatere, at der på virksomhedens konto var indsat et større antal afrundede, kontante beløb. De indsatte beløb svarede til de foretagne forhøjelser. Da hverken appellantens forklaring eller erklæringer fra tidligere kunder og revisor var bestyrket ved objektive kendsgerninger, tiltrådte landsretten, at appellanten ikke havde godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse var åbenbart urimelig eller hvilede på et forkert grundlag. Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom. Tidligere SKM BR TfS Anket til landsretten.

264 Aktuel skatteret SKM ØLR TfS 2014.xxx Ejendomsvurdering ekstraordinær genoptagelse grundlag for forelæggelse for Skatteråd Lovhenvisning: SFL 33, stk. 3 (dagældende) Tidligere SKM BR TfS Anket til landsretten. SKM BR TfS 2014.xxx Proces anke fristoverskridelse afvisning Lovhenvisning: SFL 48, stk. 3 Landsskatteretten traf kendelse den 16. oktober Den 16. januar samme dag som søgsmålsfristen udløb - sendte skatteyderen en til retten, der indeholdt en kopi af stævningen. Den originale stævning blev imidlertid først sendt med almindelig post den 21. januar 2014, og retten modtog først stævningen den 22. januar Retten lagde til grund, at søgsmålsfristen i skatteforvaltningslovens 48, stk. 3, var overskredet, da den originale stævning ikke blev ekspederet, så den kunne forventes modtaget i retten den første hverdag efter fristens udløb. Sagen blev derfor afvist. SKM VLR TfS 2014.xxx Registreringsafgift udenlandsk firmabil afgiftsfritagelse tilbagekaldelse af tilladelse Lovhenvisning: Registreringsafgiftsloven 1, stk. 4, Registreringsafgiftsloven 1, stk. 5 Tidligere SKM BR TfS Anket til landsretten. Tidligere SKM LSR TfS Indbragt for domstolene. SKM BR TfS 2014.xxx Registreringsafgift autocamper løst campingudstyr Lovhenvisning: Registreringsafgiftsloven 5a, stk. 1, nr. 1 (dagældende), Registreringsafgiftsloven 5a, stk. 3

265 Aktuel skatteret SKM BR TfS Ekstraordinær genoptagelse grov uagtsomhed skønsmæssig ansættelse indsættelser på bankkonti money transfer Lovhenvisning: SFL 27, stk. 1, nr. 5; SL 4 (money transfer); SKL 1, SKL 4 Sagen drejede sig om, hvorvidt en række beløb, som over en årrække var tilgået skatteyderens konti, og hvoraf flere var overført fra udlandet, med rette var henregnet til den skattepligtige indkomst. Skatteyderen havde i et enkelt indkomstår haft et negativt privatforbrug, og for de øvrige indkomstår var der ikke selvangivet nogen indtægt. Skatteyderen gjorde bl.a. gældende, at han havde levet af opsparede midler, og at skattemyndighedernes forhøjelse, som var baseret på de faktiske indsætninger, ville føre til et usædvanligt højt privatforbrug. Da skatteyderens bankindestående havde været stigende i perioden, fandt retten det ikke dokumenteret, at skatteyderen havde levet af opsparede midler. Skatteyderens redegørelser for indsættelserne og hævningerne, som han havde været forpligtet til at afgive, var ikke understøttet ved objektive kendsgerninger, og skattemyndighederne havde derfor været berettigede til at forhøje den skattepligtige indkomst. Om de enkelte indsætninger bemærkede retten, at det ikke var dokumenteret, at disse hidrørte fra spillegevinster, nogle for en ven hævede rejsechecks eller privatlån. Nogle i sagen fremlagte skriftlige erklæringer og oplysninger om udenlandske valutarestriktioner dokumenterede ikke, at beløb overført til og fra udlandet ikke udgjorde skattepligtig indkomst for skatteyderen, men at de derimod tilkom skatteyderens udenlandske bekendte. Retten lagde herved bl.a. vægt på, at transaktionerne forekom usædvanlige, at det ikke ved indsættelserne fremgik, hvem der havde indsat beløbene, eller hvad de vedrørte og at der ikke var beløbsmæssig overensstemmelse mellem indsættelser og hævninger. Retten fandt endvidere, at skatteyderen i hvert fald havde handlet groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet indsættelserne på sin konto, hvorfor SKATs krav ikke var forældet for nogen af indkomstårene, jf. skatteforvaltningslovens 27. SKM ØLR TfS 2014.xxx Moms fiktive leasingaktiver tilbagesøgning af salgsmoms Lovhenvisning: ML 46, stk. 6, ML 52 a, stk. 7 SKM BR TfS 2014.xxx Anket til landsretten Skønsmæssig ansættelse negativt privatforbrug spillegevinster optagelse af lån Lovhenvisning: SKL 1, SKL 6 B; SL 4 (negativt privatforbrug) Skatteyderen og dennes ægtefælle havde i indkomstårene haft et negativt privatforbrug, og det kunne derfor lægges til grund, at skatteyderen havde haft indtægter ud over det selvangivne. Skatteyderens forklaring om, at han havde finansieret sit privat

266 Aktuel skatteret forbrug ved spillegevinster og gennem optagelse af privatlån, var ikke godtgjort eller sandsynliggjort. Herefter, og da der ikke var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af den skattepligtige indkomst, blev Skatteministeriet frifundet. SKM BR TfS 2014.xxx Anket til landsretten Ejendomsvurdering grundværdi beskaffenhed jordbund nedslag for ekstrafundering Lovhenvisning: VUR 13 SKM BR TfS 2014.xxx Anket til landsretten Ejendomsvurdering grundværdi fradrag for forbedringer nedslag for ekstrafundering hovedanlæg Lovhenvisning: VUR 13, VUR 17 (dagældende) SKM BR TfS 2014.xxx Maskeret udlodning reelt ejerskab af anparter erhvervsmæssige udgifter Lovhenvisning: LL 16 A, stk. 1; SL 6, litra a (manglende dokumentation) Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt skatteyderen med rette var blevet beskattet af maskeret udbytte, jf. ligningslovens 16A, stk. 1, herunder spørgsmålet om, hvorvidt skatteyderen kunne anses for at være hovedanpartshaver i selskabet. Skatteyderen var registreret som direktør i selskabet i det omhandlede indkomstår, men gjorde gældende, at han ikke kunne anses for at være den reelle hovedanpartshaver, idet det - ifølge skatteyderen - var hans søn, der havde købt anparterne i selskabet og foretaget registreringerne uden hans viden. Retten fandt, at skatteyderen både reelt og formelt var hovedanpartshaver i selskabet. Retten lagde bl.a. vægt på, at betalingen for anpartsselskabet var sket fra skatteyderens konto, og at skatteyderen efterfølgende havde underskrevet et overdragelsesdokument, hvoraf det bl.a. fremgik, at skatteyderens søn havde handlet i henhold til fuldmagt fra skatteyderen. Retten fandt endvidere, at den i sagen omhandlede betaling var sket mellem nærtstående selskaber, og at der ikke forelå dokumentation for, at betalingen var en fradragsberettiget udgift. Betalingen skulle derfor anses for at være maskeret udlodning til skatteyderen, jf. ligningslovens 16A, stk. 1, da det i medfør af skatteyderens bestemmende indflydelse, måtte lægges til grund, at udlodningen havde passeret hans økonomi.

267 Aktuel skatteret SKM BR TfS 2014.xxx Anket til landsretten PVC-afgift grillbetræk anset for presenning Lovhenvisning: PVC-afgiftsloven 1, stk. 1 SKM BR TfS 2014.xxx Skønsmæssig ansættelse skat og moms erhvervsmæssig virksomhed indsætninger på bankkonto Lovhenvisning: SKL 5, stk. 3, SKL 3, stk. 4; Opkrævningsloven 5, stk. 2 Skatteyderen havde i en årrække deltaget i halvårlige stumpemarkeder, hvorfra han solgte og købte motorcykelreservedele fra en fast stand. Derudover solgte han også reservedele fra sin bopæl, hvorfor han bl.a. også annoncerede med salg af reservedele i medlemsblade for motorcykelentusiaster. Sagen angik i første række, om skatteyderen derved drev erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af motorcykelreservedele og i givet fald, om skattemyndighedernes skøn var udøvet på et forkert grundlag. Skatteministeriet fik medhold i, at skatteyderen havde drevet erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af motorcykelreservedele, og at skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af skatteyderens skatte- og afgiftspligtige indkomst. Skattemyndighedernes skøn var i hovedsagen baseret på de konstaterede indsættelser på skatteyderens bankkonti. Efter en samlet vurdering af bevisførelsen, herunder de afgivne vidneforklaringer, fandt retten det godtgjort, at skattemyndighedernes skøn var foretaget på et ufuldstændigt og til dels fejlagtigt grundlag, og at disse forhold samlet set vedrørte væsentlige beløb. Retten hjemviste derfor - i overensstemmelse med skatteyderens subsidiære påstand - sagen til fornyet behandling. SKM BR TfS 2014.xxx Anket til landsretten Skønsmæssig ansættelse negativt privatforbrug dokumentation for lån Lovhenvisning: SKL 1, SKL 3; SL 4 (negativt privatforbrug) Skatteyderen, der i indkomståret 2007 erhvervede en kiosk, var blevet ansat skønsmæssigt som følge af, at hans beregnede privatforbrug var negativt. Skatteyderen gjorde imidlertid gældende, at han i forbindelse med købet af kiosken havde lånt i alt kr ,- af en ven. Lånet var bestridt som udokumenteret af skattemyndighederne. Retten bemærkede, at lånebeløbene ikke var medtaget i årsregnskabet for 2007, og at oplysningen om låneforholdet først var fremkommet, efter at SKAT rettede henvendelse

268 Aktuel skatteret til skatteyderen som følge af det beregnede negative privatforbrug for indkomståret Da oplysningerne om de i sagen omhandlede lån ikke var bestyrket ved objektive kendsgerninger, fandt retten således ikke, at skatteyderen havde godtgjort, at der var tilgået ham lån som påstået i indkomståret Skattemyndighederne var derfor berettigede til at ansætte skatteyderens indkomst skønsmæssigt. Retten fandt herefter ikke, at skatteyderen havde godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse var åbenbart urimelig eller var baseret på et forkert grundlag. Skatteministeriet blev herefter frifundet. SKM BR TfS 2014.xxx Anket til landsretten Skønsmæssig ansættelse lavt privatforbrug udeholdte indtægter ugyldighed Lovhenvisning: SKL 1, SKL 3; SL 4 (udeholdte indtægter) Skattemyndighederne havde efter en ransagning af skatteyderens klinik forhøjet hans skattepligtige omsætning skønsmæssigt. Skønnet blev udøvet på grundlag af to aftalekalendere, hvoraf den ene ("den store aftalekalender") indeholdt langt flere patientaftaler end den anden ("den lille aftalekalender"). Det var skattemyndighedernes opfattelse, at den store aftalekalender, når den blev sammenholdt med skatteyderens patientjournaler, udgjorde det reelle antal klienter/omsætning. Det var ubestridt, at skattemyndighederne var berettiget til at fastsætte omsætningen skønsmæssigt. Sagen angik derfor kun spørgsmålet, om skattemyndighedernes skøn var fastsat for højt, og om myndighedernes brug af skatteyderens patientjournaler kunne føre til, at afgørelsen om forhøjelse var ugyldig. Skatteministeriet fik medhold i, at skattemyndighedernes skøn ikke var udøvet på et forkert grundlag eller havde ført til et åbenbart urimeligt resultat. Endelig fandt retten ikke, at skattemyndighedernes brug af skatteyderens patientjournaler var sket i strid med persondataloven eller anden lovgivning om beskyttelse af personfølsomme oplysninger. SKM BR TfS 2014.xxx Anket til landsretten Ekstraordinær genoptagelse grov uagtsomhed reaktionsfrist aktieavancebeskatning maskeret udbytte beskatning af warrants Lovhenvisning: ABL 2 (dagældende); LL 2, LL 16, LL 16 A; SFL 27, stk. 1, nr. 5, SFL 27, stk. 2 Sagsøger H1 A/S blev beskattet af den reelle avance ved overdragelse til underpris af et ApS fra A/S et til eneaktionærens ægtefælle og børn. Sagsøger H1 A/S havde ikke godtgjort, at overdragelsesaftalen blev indgået, før aftaledokumenterne blev underskrevet. Sagsøger A (eneaktionæren) blev beskattet af maskeret udbytte. Sagsøger A blev endvidere beskattet af værdien af warrants tildelt fra et tredje selskab, hvori han var bestyrelsesmedlem. Der var ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes brug af Black- Scholes modellen til værdiansættelse af de omhandlede warrants.

269 Aktuel skatteret Sagsøger H1 A/S havde handlet mindst groft uagtsomt ved at antedatere overdragelsesaftalerne. Sagsøger A havde handlet mindst groft uagtsom ved ikke at selvangive hverken det maskerede udbytte eller de tildelte warrants. Den lille fristregel i SFL 27, stk. 2, 1. pkt., var ikke tilsidesat. Skatteministeriet blev herefter frifundet. SKM VLR TfS 2014.xxx Konkurs omstødelse afdragsordning Lovhenvisning: Konkursloven 74 SKM ØLR TfS 2014.xxx Ejendomsvurdering grundværdi fradrag for forbedringer rettidig anmodning om genoptagelse Lovhenvisning: SFL 33, stk. 2 (dagældende); VUR 17 (dagældende) SKM BR TfS 2014.xxx Omkostningsgodtgørelse konkursbo Lovhenvisning: SFL 52, stk. 5 (dagældende); Konkursloven 36 SKM BR TfS 2014.xxx Ejendomsvurdering grundværdi fradrag for forbedringer hovedanlæg Lovhenvisning: VUR 17 (dagældende) SKM BR TfS 2014.xxx Ejendomsvurdering grundværdi fradrag for forbedringer hjemvisning sandsynliggjort omkostning Lovhenvisning: VUR 17 (dagældende), VUR 18 (dagældende)

270 Aktuel skatteret SKM SR TfS 2014.xxx Elbil ekstraudstyr beskatningsgrundlag fri bil Lovhenvisning: LL 16, stk. 4; Registreringsafgiftsloven 2, stk. 1, nr. 14, Registreringsafgiftsloven 8, stk. 1, Registreringsafgiftsloven 8, stk. 2, Registreringsafgiftsloven 8, stk. 3 SKM SR TfS 2014.xxx Fragt af privat campingvogn i firmabil på gule plader anset som privat kørsel Lovhenvisning: ML 37, stk. 1, ML 41, ML 29a; LL 16, stk. 4 Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørgers medarbejdere (montører), der har firmabil på gule plader, kan fragte deres private campingvogn til brug for overnatning ud på en campingplads nær et arbejdsstedsted uden, at det vil blive betragtet som privat kørsel. Skatterådet bekræfter, at spørgers medarbejdere, der ønsker at fragte deres private campingvogn ud til et overnatningssted nær arbejdsstedet, skal købe dagsbevis til privat kørsel i firmabilen på gule plader. Såfremt arbejdsgiveren betaler dagsafgiften, er der tale om et skattepligtigt gode, og medarbejderen skal i så fald beskattes af værdien heraf. SKM BR TfS 2014.xxx Moms fradrag fakturakrav Lovhenvisning: ML 37, stk. 1 SKM BR TfS 2014.xxx Modregning overskydende skat Lovhenvisning: Inddrivelsesloven 9 SKM BR TfS 2014.xxx Øl-, vin-og spiritusafgift indkøb i Tyskland eget forbrug Lovhenvisning: Øl- og vinafgiftsloven 1, stk. 1, Øl- og vinafgiftsloven 3, stk. 1, Øl- vinafgiftsloven 4, stk. 1, Øl- og vinafgiftsloven 11, stk. 2; Spiritusafgiftsloven 1, stk. 1, Spiritusafgiftsloven 2 a, stk. 1, Spiritusafgiftsloven 15, stk. 3

271 Aktuel skatteret SKM BR TfS 2014.xxx Anket til landsretten Ejendomsvurdering grundværdi fradrag for forbedringer hovedanlæg Lovhenvisning: VUR 17 (dagældende), VUR 18 (dagældende) SKM SR TfS 2014.xxx Momsfritagelse af fertilitetsbehandling Lovhenvisning: ML 13, stk. 1, nr. 1 SKM SR TfS 2014.xxx Momsreguleringsforpligtelse ved tilbagelevering af lejede lokaler Lovhenvisning: ML 43, stk. 3, nr. 4 SKM BR TfS 2014.xxx Udlægsforretning kontant betaling konkurs fristdag omstødelse Lovhenvisning: Konkursloven 71, Konkursloven 72, Konkursloven 74 SKM BR TfS 2014.xxx Anket til landsretten Lønsumsafgift passiv kapitalanbringelse administrativ praksis Lovhenvisning: Lønsumsafgiftsloven 1, stk. 1 SKM BR TfS 2014.xxx Anket til landsretten Skattepligtig indkomst medarbejderudlæg Lovhenvisning: SL 4 (medarbejdertillæg) Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren havde modtaget ikke-selvangivet løn fra sin tidligere arbejdsgiver, eller hvorvidt de overførte beløb udgjorde refusion af udgifter afholdt på vegne af arbejdsgiveren.

272 Aktuel skatteret Retten fandt det ikke bevist eller sandsynliggjort, at de beløb - ud over de af SKAT allerede godkendte beløb - som sagsøgeren havde modtaget fra arbejdsgiveren, udgjorde dækning af afholdte udgifter på vegne af arbejdsgiveren. Skatteministeriet blev derfor frifundet. SKM BR TfS 2014.xxx Ejendomsvurdering grundværdi fradrag for forbedringer hjemvisning realitetsbehandling Lovhenvisning: VUR 17 (dagældende); Forvaltningsloven 22, Forvaltningsloven 23, Forvaltningsloven 24 SKM SR TfS 2014.xxx Salg af fast ejendom var momspligtigt Lovhenvisning: ML 3, stk. 1, ML 3, stk. 2, ML 4, ML 13, stk. 1, nr. 9, litra b SKM SR TfS Ophør af fuld skattepligt Lovhenvisning: KSL 1, stk. 1, nr. 1, KSL 2, stk. 1, nr. 2 Skatterådet bekræfter, at spørgers fulde skattepligt kan ophøre ved fraflytning til udlandet, da spørger afhænder sin helårsbolig i Danmark og etablerer sig i udlandet. Det har i den konkrete sag ikke betydning for spørgers ophør af skattepligt, hvis ægtefællen og/eller børnene forbliver i Danmark efter spørgers fraflytning, idet spørger efter de foreliggende oplysninger hverken selv eller via ægtefælle og/eller børn har rådighed over helårsbolig efter fraflytningen, og da ægtefællen alene påtænker at opholde sig midlertidigt i Danmark efter spørgers fraflytning. Da spørger ikke har rådighed over helårsbolig i Danmark efter fraflytningen bliver denne alene begrænset skattepligtig ved eventuel udførelse af arbejde i Danmark. SKM SR TfS 2014.xxx Handlingfee ved salg af nye køretøjer til leasingselskab Lovhenvisning: Registreringsafgiftsloven 8

273 Aktuel skatteret SKM SR TfS International sambeskatning genbeskatning overgangsregler skyggesambeskatning salg af aktier Lovhenvisning: Overgangsregel i 15, stk. 8 i lov nr. 426 af 6. juni 2005; LL 33 E Skatterådet bekræfter, at M ApS' salg af aktier i det tyske D GmbH til de personlige aktionærer bag M ApS alene udløser begrænset genbeskatning efter de særlige overgangsregler. Skatterådet bekræfter desuden, at et senere aktivitetssalg fra G GmbH til en uafhængig køber ikke har skattemæssige konsekvenser i relation til genbeskatningen SKM BR TfS 2014.xxx Skønsmæssig ansættelse køreskolevirksomhed maskeret udbytte Lovhenvisning: LL 16 A; SKL 5, stk. 3, SKL 3, stk. 4; Opkrævningsloven 5, stk. 2 Sagen drejer sig om SKATs forhøjelse af skatteyderens aktieindkomst, personlige indkomst og momstilsvar for indkomstårene 2007 og 2008, i hvilke år skatteyderen havde drevet køreskolevirksomhed i enkeltmandsform og ejet anparter i en anden køreskole (BS 1-130/2013). Det var i sagen ubestridt, at virksomhedens regnskaber led af sådanne mangler, at SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse. SKATs skøn var udøvet på baggrund af kontroloplysninger fra politiet om, hvilke elever skatteyderen i de pågældende indkomstår havde tilmeldt til teoretisk og/eller praktisk køreprøve i det online køreprøvebookingsystem, sammenholdt med virksomhedens bogføring. SKAT havde således udarbejdet en liste for hvert indkomstår over de elever, som skatteyderen havde udskrevet faktura til og suppleret denne liste med oplysningerne vedrørende tilmelding til prøve via køreprøvebookingsystemet. Listerne viste, at der var et stort antal elever, som skatteyderen havde tilmeldt til teoretisk og/eller praktisk prøve, men som enten slet ikke var blevet faktureret eller kun var blevet faktureret delvist, og SKAT havde derfor foretaget et skøn over den udeholdte omsætning med udgangspunkt i listerne. SKATs afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten, som efter en konkret vurdering havde nedsat skønnet betydeligt. Landsskatteretten havde dog beregnet nedsættelserne forkert, hvorfor den beregnede nedsættelse for begge indkomstår ikke var helt så stor, som Landsskatteretten ellers havde haft til hensigt. Under retssagen gjorde skatteyderen gældende, at retten skulle tage stilling til hver enkelt elev, og at Skatteministeriet for hver enkelt elev havde bevisbyrden for, at der havde været udeholdte indtægter fra den pågældende. Retten gav imidlertid Skatteministeriet medhold i, at skatteyderen havde bevisbyrden for, at Landsskatterettens skønsmæssige ansættelser var åbenbart urimelige eller hvilede på et forkert grundlag. Retten fandt, at skatteyderen igennem den konkrete gennemgang for retten af de opgørelser over køreskoleelever, der havde dannet grundlag for Landsskatterettens afgørelse, havde sandsynliggjort, at denne opgørelse er behæftet med en vis usikkerhed, idet der i den beregnede omsætning for 2007 således kunne være medtaget indtægter, der rettelig burde være henført til Retten bemærkede dog, at det ikke var dokumenteret, hvornår omsætning fra de omhandlede elever rettelig burde have været indtægtsført. Retten fremhæve

274 Aktuel skatteret de endvidere, at det var påvist og erkendt af Skatteministeriet, at der for begge år var foretaget mindre regnefejl. Uanset dette fandt retten ikke, at skatteyderen havde godtgjort sådanne fejl, at Landsskatterettens skøn over den udeholdte omsætnings størrelse efter en samlet vurdering var åbenbart urimeligt eller hvilede på forkert grundlag. Retten lagde vægt på, at skønnet var foretaget på grundlag af skatteyderens egne registreringer i køreskolebookingsystemet sammenholdt med virksomhedens mangelfulde regnskaber. Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet. SKM BR TfS 2014.xxx Skønsmæssig ansættelse køreskolevirksomhed Lovhenvisning: SKL 5, stk. 3, SKL 3, stk. 4; Opkrævningsloven 5, stk. 2 Sagen drejede sig om SKATs forhøjelse af en køreskolevirksomheds skattepligtige indkomst og momstilsvar for indkomstårene 2007 og Det var i sagen ubestridt, at virksomhedens regnskaber led af sådanne mangler, at SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse. SKATs skøn var udøvet på baggrund af kontroloplysninger fra politiet om, hvilke elever køreskolens kørelærere i de pågældende indkomstår havde tilmeldt til teoretisk og/eller praktisk køreprøve i det online køreprøvebookingsystem, sammenholdt med selskabets bogføring. SKAT havde således udarbejdet en liste for hvert indkomstår over de elever, som selskabet enten havde betalt køreteknisk anlæg for, jf. bilag til bogføringen, og/eller havde udskrevet faktura til og suppleret denne liste med oplysningerne vedrørende tilmelding til prøve via køreprøvebookingsystemet. Listerne viste, at der var et stort antal elever, som selskabets kørelærere havde tilmeldt til teoretisk og/eller praktisk prøve, men som enten slet ikke var blevet faktureret eller kun var blevet faktureret delvist, og SKAT havde derfor foretaget et skøn over den udeholdte omsætning med udgangspunkt i listerne. SKATs afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten, som efter en konkret vurdering havde nedsat skønnet betydeligt. Under retssagen gjorde køreskolen gældende, at retten skulle tage stilling til hver enkelt elev, og at Skatteministeriet for hver enkelt elev havde bevisbyrden for, at der havde været udeholdte indtægter fra den pågældende. Retten gav imidlertid Skatteministeriet medhold i, at køreskolen havde bevisbyrden for, at Landsskatterettens skønsmæssige ansættelser var åbenbart urimelige eller hvilede på et forkert grundlag. Uanset at køreskolen igennem en konkret gennemgang af opgørelsen over elever, havde sandsynliggjort, at opgørelsen var behæftet med en vis usikkerhed, fandt retten ikke, at køreskolen havde godtgjort sådanne fejl, at Landsskatterettens skøn efter en samlet vurdering var åbenbart urimeligt eller hvilede på forkert grundlag. Retten lagde vægt på, at skønnet var foretaget på grundlag af køreskolens egne registreringer i køreskolebookingsystemet sammenholdt med selskabets mangelfulde regnskaber. Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

275 Aktuel skatteret SKM BR TfS 2014.xxx Lønsumsafgift rejsebureau hoteludlejning Lovhenvisning: Lønsumsafgiftsloven 1, stk.2, nr. 6 (dagældende) SKM BR TfS 2014.xxx Anket til landsretten Ejendomsvurdering grundværdi fradrag for forbedringer støjhegn Lovhenvisning: VUR 17 (dagældende) SKM SR TfS 2014.xxx Trust transparent Lovhenvisning: Skatterådet kan ikke bekræfte, at "Trust for benefit of A" kan anses for at være et selvstændigt skattesubjekt, idet kapitalen ikke anses for definitivt og effektivt udskilt fra spørgers formuesfære. Skatterådet lægger vægt på, at spørgers bror, B, er co-trustee, at spørger kan få sin bror til at stoppe med at være co-trustee, at der under sagens forløb er fremkommet nye oplysninger, for at opnå den ønskede skattemæssige kvalifikation af trusten, og at der ikke er en uafhængig bestyrelse/administration af trusten. På baggrund heraf anser Skatterådet "Trust for benefit of A" for skattemæssigt transparent, hvorfor spørger skal beskattes af hele afkastet fra trusten. SKM SR TfS Grenspaltning af tysk selskab Lovhenvisning: FUL 15 b, stk. 4, FUL 15 b, stk. 6, FUL 15 a, stk. 3, FUL 15 c, stk. 2; TEUF art. 63; Fusionsskattedirektivet (direktiv 2009/133/EF) art. 2. litra j) Et tysk selskab, A, foretog en transaktion, der efter tyske regler opfyldte kravene til en grenspaltning. SKAT indstillede til Skatterådet, at de danske aktionærer i A ikke kunne anvende successionsreglerne efter fusionsskattelovens 15 b, stk. 4, pkt., da spaltningen ikke opfyldte kravene til en spaltning efter fusionsskattelovens regler. Skatterådet var principielt enigt med SKAT i, at det er danske skatteregler, der skal lægges til grund ved vurderingen af skattemæssige konsekvenser af grænseoverskridende transaktioner for personer omfattet af dansk skattepligt. I denne helt specielle situation, hvor et børsnoteret selskab i et andet EU-land (her: Tyskland) foretog en omstrukturering, som var i overensstemmelse med den interne tyske implementering af EU's fusionsskattedirektiv og hvor de danske aktionærer ikke havde

276 Aktuel skatteret mulighed for selvstændigt at bedømme, om spaltningen var gennemført, så den fulgte de specifikke danske krav, fandt Skatterådet dog, at danske minoritetsaktionærer ikke skulle udbyttebeskattes, men skulle kunne anvende successionsreglerne i fusionsskattelovens 15 b, stk. 4, pkt. SKM SR TfS 2014.xxx Skattemæssig behandling af ejendomsoverdragelser med hjemmel i Planlovens 47 A Lovhenvisning: EBL 11 Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en kommunes overtagelse af fast ejendom i medfør af Planlovens 47 a, kunne anses for omfattet af skattefritagelsen i ejendomsavancebeskatningslovens 11. SKM BR TfS Anket til landsretten Ekstraordinær genoptagelse grov uagtsomhed bestyrelseshonorar beskattet i udlandet Lovhenvisning: SFL 27, stk. 1, nr. 5 Sagen drejede sig om, hvorvidt SKAT havde været berettiget til at genoptage skatteyderens skatteansættelse for ekstraordinært i medfør af skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 5. Skatteyderen havde ikke selvangivet bestyrelseshonorar for perioden , som han havde oppebåret i anledning af bestyrelsesarbejde i Schweiz. Beløbene var beskattet i Schweiz. Skatteyderen var økonomidirektør i en større virksomhed. Retten fandt, at det måtte tilregnes skatteyderen som i hvert fald groft uagtsomt, at hans skatteansættelse blev foretaget på et ufuldstændigt grundlag. Retten lagde i den forbindelse vægt på skatteyderens uddannelse og stilling samt på, at der var tale om ikke ubetydelige beløb modtaget over en længere årrække. Retten fandt endvidere, at skatteyderen burde have søgt spørgsmålet om beskatning afklaret evt. ved henvendelse til en person med indsigt i danske skatteregler. SKM BR TfS 2014.xxx Registreringsafgift parallelimport luksusbil hæftelse Lovhenvisning: Registreringsafgiftsloven 1, Registreringsafgiftsloven 19, stk. 2 (dagældende)

277 Aktuel skatteret SKM BR TfS 2014.xxx Fikseret lejeindtægt samlet husstand værelsesreglen Lovhenvisning: SL 4, litra b; LL 15 P Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren og hendes søn og barnebarn udgjorde én samlet husstand, eller om sønnen og barnebarnet fik stillet en separat bolig til rådighed med den virkning, at sagsøgeren skulle beskattes af en fikseret lejeindtægt heraf. Sagsøgerens ejendom var registreret som et enfamilieshus, men indeholdt to separate bygninger, hvori der var indrettet to separate og fuldt udstyrede boliger. Sagsøgerens (voksne) søn og barnebarn boede i den ene bolig, mens sagsøgeren og hendes anden (voksne) søn boede i den anden bolig. Sagsøgeren fik ikke medhold i, at familiemedlemmerne skattemæssigt skulle betragtes som én samlet husstand, og retten opretholdt SKATs beskatning af sagsøgeren af en fikseret lejeindtægt for den vederlagsfri rådighedsstillelse af den separate bolig for familiemedlemmerne. Sagsøgeren fik heller ikke medhold i, at hun kunne anvende værelsesreglen og bundfradraget i ligningslovens 15 P i en situation som den foreliggende, hvor ejendommen indeholder to boliger. SKM BR TfS Anket til landsretten Tynd kapitalisering værdiansættelse datterselskab skønsmæssig ansættelse Lovhenvisning: SEL 11 Spørgsmålet i sagen var, hvorvidt to koncernforbundne selskabers fradrag for renteudgifter og kurstab skulle begrænses efter reglerne om tynd kapitalisering i selskabsskattelovens 11. Sagens hovedspørgsmål var, hvorvidt værdien af et tysk datterselskab pr. den 31. december 2006 skulle indgå som et aktiv med en værdi på kr ,- baseret på den købesum, der ifølge sagsøgerne var allokeret til det tyske selskab i forbindelse med en samlet transaktion på godt USD 810 mio. mellem to koncerner ultimo SKAT havde ikke fundet, at denne allokering kunne lægges til grund, men at værdien af det tyske selskab skulle indgå ved opgørelsen med en værdi på ca. kr. 912 mio. svarende til den bogførte værdi i det sagsøgende selskab, som ejede det tyske selskab. Retten udtalte, at for at beløbet på kr ,- kunne lægges til grund, kræves det, at der er dokumentation for, at beløbet er resultatet af en forhandling på almindelige markedsmæssige vilkår. Efter indholdet af de fremlagte dokumenter og den øvrige bevisførelse, herunder forklaringen afgivet af sagsøgernes revisor, fandt retten, at det ikke var dokumenteret, at den foretagne allokering byggede på en reel forhandling mellem parter, der havde modsatrettede interesser i forbindelse med allokeringen. Bl.a. den omstændighed, at allokeringen var lagt til grund i det sagsøgende selskabs regnskaber, kunne ikke føre til et andet resultat. Da det således ikke var dokumenteret, at den foretagne allokering var udtryk for en forhandling på almindelige markedsmæssige vilkår, kunne allokeringen ikke lægges til grund, og SKAT havde herefter været berettiget til at foretage et skøn.

278 Aktuel skatteret Retten fandt ikke, at sagsøgerne havde løftet bevisbyrden for, at det udøvede skøn, der var baseret på den bogførte egenkapital, kunne tilsidesættes. En beløbsmæssig mindre del af sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt et bogført skatteaktiv (fremførselsbart underskud) i et af de sagsøgende selskaber skulle medregnes som et aktiv. Retten fandt ikke, at selskabet havde løftet bevisbyrden herfor. Skatteministeriet havde på to beløbsmæssigt mindre punkter taget bekræftende til genmæle under skriftvekslingen. I øvrigt blev ministeriet frifundet. SKM SR TfS Moms levering mod vederlag Lovhenvisning: ML 4 stk.1, ML 46, stk. 1, nr. 3 SKM BR TfS Maskeret udlodning jagtleje Lovhenvisning: LL 16 A, stk. 1, LL 16 A, stk. 2 Sagen angik, hvorvidt skatteyderen skulle beskattes som maskeret udlodning af en udgift på kr ,-, som et selskab, hvori skatteyderen var hovedanpartshaver, ifølge skatteyderen havde afholdt til køb af en jagtlejeret i Sydafrika. Skatteyderen havde til støtte for sin påstand gjort gældende, at udgiften måtte betegnes som en driftsomkostning efter statsskattelovens 6, litra a, hvorfor der ikke var grundlag for at anse udgiften som en privat udgift afholdt i skatteyderens interesse. Heri fik skatteyderen ikke medhold. Byretten fandt således ikke, at det ved de anførte bilag, skatteyderens partsforklaring og skatteyderens fars vidneforklaring i fornødent omfang var godtgjort, at skatteyderens selskab havde betalt kr ,- til køb af en jagtlejeret. Endvidere fandt retten ikke, at det var sandsynliggjort, at selskabet, der drev en mindre entreprenørvirksomhed, havde afholdt udgiften for at påbegynde erhvervsvirksomhed i form af jagtudlejning i Sydafrika. Af disse grunde fandt retten, at udgiften måtte anses for en privat udgift afholdt i skatteyderens interesse, som derfor skulle beskattes som maskeret udlodning efter ligningslovens 16A, stk. 1 og 2. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

279 Aktuel skatteret SKM SKAT TfS Retningslinjer for behandling af indsigelser over SKATs behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser Lovhenvisning: SFL 14, stk. 3, SFL 17, SFL 64 På baggrund af ændringen af sekretariatsbetjeningen af ankenævnene pr. 1. januar 2014 justeres retningslinjerne for behandling af indsigelser over SKATs behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser. SKM SR TfS 2014.xxx Moms salg af ejerlejlighed på projektstadiet Lovhenvisning: ML 13, stk. 1, nr. 9 SKM SKAT TfS Anonyme anmeldelser præcisering af retnings-linjerne Lovhenvisning: Forvaltningsloven; Persondataloven SKAT præciserer retningslinjerne i forbindelse med henvendelser, hvor anmelder ønsker at være anonym. SKM HR TfS Ejendomsvurdering grundværdi fradrag for forbedringer drænanlæg Lovhenvisning: VUR 17 (dagældende) Tidligere SKM VLR TfS Anket til Højesteret. SKM SR TfS 2014.xxx Rentefradrag kassekreditlignende Lovhenvisning: LL 5, stk.1, LL 5, stk. 8 Skatterådet bekræfter, at kunder, der optager en nedsparingskredit, kan foretage fradrag for de i indkomståret tilskrevne renter, forudsat at de tilskrevne renter kan rummes inden for det aftalte kreditmaksimum. Det gælder uanset om kunden efter aftalen har hele nedsparingskreditten til fri disposition, eller om nedsparingskreditten efter aftalen udbetales i rater eller udbetales i rater kombineret med en engangsudbetaling ved kredittens etablering.

280 Aktuel skatteret Ved en nedsparingskredit aftales et kreditmaksimum ved aftalens indgåelse. De tilskrevne renter forhøjer ikke den maksimale trækningsret, men mindsker i stedet den disponible trækningsret. Kontoen må derfor anses for et betalingsmiddel på tilsvarende vis som en kassekredit. SKM ØLR TfS 2014.xxx Anket til Højesteret Kurstab gæld omkostninger kapitalfondsopkøb Lovhenvisning: KGL 26, stk. 4 (dagældende) Sagen drejede sig om skattemæssigt fradrag på tab på lån efter kursgevinstlovens 26, stk. 4, herunder navnlig om og i hvilket omfang omkostninger til investeringsbanker og til egne rådgivere kunne medregnes ved opgørelsen af gældens værdi ved påtagelsen. Der var tale om udstedelse af virksomhedsobligationer i forbindelse med et kapitalfondsopkøb. Sagen var indbragt for domstolene af Skatteministeriet. Landsretten fastslog, at afgørende for fradragsretten efter kursgevinstlovens 26, stk. 4, er, om de ydelser, som omkostningerne vedrører, kan henføres til selve gældens etablering. Landsretten lagde til grund, at omkostningerne til investeringsbankerne vedrørte såvel ydelser, der kunne medregnes ved opgørelsen af gældens værdi efter kursgevinstlovens 26, stk. 4, såvel som ydelser, der ikke kunne medregnes. Sagsøgte havde imidlertid ikke godtgjort, hvilken del af omkostningerne der kunne medregnes. Landsretten havde heller ikke i øvrigt mulighed for at fastslå eller skønne over, hvor stor en del af udgiften, der havde en sådan direkte forbindelse med den indgåede låneaftale, at den kunne medregnes i anskaffelsessummen. For så vidt angik et antal øvrige udgiftsposter havde sagsøgte ikke godtgjort, at der var tale om bistand, som knyttede sig direkte til den indgåede låneaftale. Landsretten gav således skatteministeriet medhold i alle påstande. SKM SR TfS 2014.xxx CFC-beskatning rentefradragsbegrænsning underskudsbegrænsning Lovhenvisning: SEL 11, SEL 11 B, SEL 11 C, SEL 12, SEL 12 D, SEL 31, SEL 32 Skatterådet bekræfter, at hverken selskabsskattelovens 11, 11 B eller 11 C finder anvendelse i relation til opgørelsen af indkomst i udenlandske CFC-selskaber. Skatterådet kan ikke bekræfte, at selskabsskattelovens 12 D ikke skal finde anvendelse i relation til opgørelsen af indkomst i udenlandske CFC-selskaber. Skatterådet kan ikke bekræfte, at der ikke kan ske underskudsbegrænsning i selskaberne Datter udland 2 og Datter udland 3, jf. reglerne i selskabsskattelovens 12 D. Skatterådet kan ikke bekræfte, at selskabsskattelovens 12 ikke skal finde anvendelse i relation til opgørelsen af indkomst i udenlandske CFC-selskaber.

281 Aktuel skatteret Skatterådet bekræfter, at efter selskabsskattelovens 12 skal grænsen for underskud fra tidligere år på 7,5 mio. kr. og reduktionen af 60 % af den skattepligtige indkomst, baseres på den skattepligtige indkomst samlet for det/de udenlandske CFC-selskaber samt den danske sambeskatningskreds. Skatterådet bekræfter, at det efter selskabsskattelovens 32, stk. 9 ikke er et krav, at et udenlandsk CFC-selskabs eget underskud fra tidligere år rent faktisk er blevet brugt til at nedbringe dets indkomst efter udenlandske regler. SKM BR TfS 2014.xxx Indeholdelsespligt A-skat m.v. hæftelse forsømmelighed chaufførarbejde Lovhenvisning: KSL 69, stk. 2; AMBL 15, stk. 2 (dagældende) SKM SKAT TfS Kapitalafkastsatsen for 2014 Lovhenvisning: VSL 9 Kapitalafkastsatsen for 2014 er 2 pct. SKM SR TfS 2014.xxx Renteswap kurstab sikkerhed i fast ejendom Lovhenvisning: SEL 11 B Skatterådet kan ikke bekræfte, at fradragsbeskårne urealiserede kurstab på en renteswap kan fremføres ud over tre år, jf. undtagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens 11 B, stk. 10, 2. pkt., idet det ikke er tilstrækkeligt, at der udstedes et mindre pantebrev med sikkerhed i ejendom samt et pantsætningsforbud. SKM BR TfS 2014.xxx Anket til landsretten Udeholdt omsætning skønsmæssig ansættelse momstilsvar ikke indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag rengøringsvirksomhed Lovhenvisning: KSL 46, KSL 69; AMBL 11 (dagældende), AMBL 15; Opkrævningsloven 5, stk. 2 Sagen vedrører en rengøringsvirksomhed, som ubestridt havde en stor udeholdt omsætning. SKAT foretog en skønsmæssig forhøjelse af omsætningen og opkrævede moms beregnet heraf. SKAT skønnede, at hele den udeholdte omsætning var benyttet til omkostninger fordelt med 90 % til løn og 10 % til øvrige driftsomkostninger. SKAT beregnede endvidere A-skat og AM-bidrag, hvilket sagsøgeren var personligt ansvarlig for, jf. KSL 69, stk. 1.

282 Aktuel skatteret Sagsøgeren gjorde gældende, at hans virksomhed ikke havde haft ansatte, men derimod benyttet sig af underleverandører. Hans fradrag for købsmoms ville derfor udligne det opgjorte momstilsvar. Da han ikke havde haft ansatte, skulle han desuden ikke indeholde A-skat og AM-bidrag. Det var udokumenteret, at sagsøgeren havde benyttet sig af underleverandører. Retten lagde derfor - bl.a. henset til at virksomheden foretog mange løbende pengeoverførsler til navngivne personer - til grund, at virksomheden havde haft ansatte. Det var ikke godtgjort, at SKATs skønsmæssige forhøjelse af omsætningen hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimelig. Skatteministeriet blev derfor frifundet. SKM SR TfS 2014.xxx Moms salg af prøvehuse Lovhenvisning: ML 13, stk. 1, nr. 9, ML 13, stk. 2 SKM BR TfS 2014.xxx Registreringsafgift udenlandsk indregistreret køretøj dobbeltdomicil Lovhenvisning: Registreringsafgiftsloven 1 SKM BR TfS 2014.xxx Virksomhedsskatteordningen erhvervsmæssig virksomhed skovbrug bindende svar Lovhenvisning: VSL 1, stk. 1 Sagen vedrørte, om anvendelsen af en skov- og plantageejendom var erhvervsmæssig, således at skatteyderen kunne anvende virksomhedsskatteordningen. Det var ubestridt, at bedømmelsen skulle ske på grundlag af den særlige ligningspraksis vedrørende deltidslandbrug. Retten fandt ikke, at driften af ejendommen havde eller i fremtiden ville have udsigt til at opnå et sådant omfang, at der var tale om erhvervsmæssig virksomhed. Retten lagde herved bl.a. vægt på, at der ikke var fremlagt uvildige udtalelser om den fremtidige prognose for ejendommens udvikling og drift i økonomisk henseende, samt at ejendommen ifølge skatteyderens egne oplysninger i perioden med fradrag af et offentligt tilskud i 2004 på kr ,- kun havde genereret et nettoresultat på i alt kr ,-, hvoraf sagsøgerens andel udgjorde 1/3, dvs. gennemsnitligt godt kr ,- på årsbasis. Skatteministeriet blev herefter frifundet.

283 Aktuel skatteret SKM HR TfS Told importmoms tilbagebetaling forsendelsesprocedure Lovhenvisning: ML 12, stk. 1, ML 12, stk. 2; Toldkodeksen artikel 215, stk. 1, (dagældende), Toldkodeksen artikel 236 (dagældende), Toldkodeksen artikel 239 (dagældende) Tidligere SKM ØLR TfS Anket til Højesteret. SKM ØLR TfS 2014.xxx Straffesag momssvig for lidt angivet salgsmoms uregistreret virksomhed ansvarssubjekt Lovhenvisning: ML 81; Opkrævningsloven 17 SKM ØLR TfS 2014.xxx Anket til Højesteret Virksomhedsindkomst sygedagpenge ikke erhvervsmæssig virksomhed Lovhenvisning: Dommen angår, om de af sagsøgeren modtagne sygedagpenge skal henføres til sagsøgerens indkomst ved hobbyvirksomhed, eller om der er tale om indkomst omfattet af privatøkonomien. Efter SKM ØLR blev hidtidig administrativ praksis ændret ved TSS-Cirkulære , således at sygedagpenge udbetalt til selvstændige erhvervsdrivende blev anset for ikke at være virksomhedsindkomst. Den hidtidige praksis måtte anses at omfatte såvel selvstændige som ikke-selvstændige erhvervsdrivende. Sagsøgeren gjorde overordnet gældende, at sygedagpenge er virksomhedsindkomst, og at praksisændringen skulle have været gennemført ved lov. Landsretten fandt, at sygedagpenge ikke skal henregnes til virksomhedsindkomsten, og at praksisændringen derfor ikke kun kunne gennemføres ved lov. Landsretten fandt endvidere, at det efter SKM ØLR var sagligt begrundet at ændre praksis, og at praksisændringen var blevet behørigt varslet. Skatteministeriet blev derfor frifundet. SKM SR TfS 2014.xxx Ejendomsvurdering ekstraordinær genoptagelse-grund Lovhenvisning: SFL 33, stk. 2, SFL 33, stk. 3; VUR 13

284 Aktuel skatteret SKM SR TfS 2014.xxx Ejendomsvurdering-ekstraordinær genoptagelse fællesareal Lovhenvisning: SFL 33, stk. 2, SFL 33, stk. 3; VUR 13, VUR 33, stk. 18 SKM SR TfS 2014.xxx Ejendomsvurdering-ekstraordinær genoptagelse grundværdi Lovhenvisning: SFL 33, stk. 2, SFL 33, stk. 3; VUR 13, VUR 33, stk. 18 SKM SR TfS 2014.xxx Ejendomsvurdering-ekstraordinær genoptagelse omberegnet grundværdi Lovhenvisning: SFL 33, stk. 2, SFL 33, stk. 3; VUR 13 SKM SR TfS 2014.xxx Ejendomsværdi tillæg for værdi af byggearbejde dækningsafgiftspligtig forskelsværdi Lovhenvisning: VUR 6 SKM SR TfS 2014.xxx Ejendomsværdi grundværdi sommerhusgrunde Lovhenvisning: VUR 6, VUR 9, VUR 13 SKM SR TfS 2014.xxx Ejendomsvurdering ekstraordinær genoptagelse omberegnet grundværdi Lovhenvisning: SFL 33, stk. 2, SFL 33, stk. 3; VUR 6, VUR 13

285 Aktuel skatteret SKM SR TfS 2014.xxx Nedsættelse af grundværdi bebyggelsesprocent uoverensstemmelse mellem kommuneplanramme og lokalplan Lovhenvisning: VUR 13 SKM SR TfS 2014.xxx Ejendomsvurdering grundværdi byggeretter lokalplanbestemmelser ekstraordinær genoptagelse Lovhenvisning: VUR 13 SKM BR TfS 2014.xxx Anket til landsretten Ejendomsavance parcelhusreglen ejendom med to matrikler to- eller trefamilieshus beboelse i ejerperiode Lovhenvisning: EBL 8, stk. 1 Sagen vedrørte spørgsmålet, om et dødsbo kunne afstå to ejendomme skattefrit i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens 8, stk. 1. Problemstilling var forskellig for de to ejendomme. For så vidt angik den ene ejendom, var spørgsmålet om adressen...1, der bestod af to selvstændige matrikler, bestod af en eller to ejendomme. Det var i sagen ubestridt, at fortjenesten ved salg af den ene matrikel var skattefri. Spørgsmålet var alene, om et ubebygget grundstykke, som lå i forlængelse heraf, var en del af denne ejendom og dermed, om begge matrikler kunne afstås skattefrit. De to matrikler var ikke samnoteret. Retten fastslog, at det som udgangspunkt er det tingsretlige ejendomsbegreb, der er afgørende for anvendelsen af ejendomsavancebeskatningsloven, og at der ved en samlet fast ejendom forstås ét matrikelnummer eller flere matrikelnumre, der ifølge noteringen skal holdes samlet. Den omstændighed, at der hvilede en servitut på de to matrikler, hvorefter ingen af disse måtte afhændes særskilt uden samtykke fra kommunalbestyrelsen, og at kommunen ikke var indstillet på at give en sådan tilladelse, medførte ikke, at de to matrikler skulle anses for at udgøre en samlet ejendom. Det forhold, at de to matrikler i relation til ejendomsvurderingen var samvurderet og tildelt det samme ejendomsnummer, kunne ikke føre til et andet resultat. Fortjenesten ved salget af den ubebyggede matrikel var derfor skattepligtig. For så vidt angik den anden ejendom vedrørte spørgsmålet, om denne kunne afstås skattefrit, idet boet gjorde gældende, at ejendommen havde tjent til bolig for afdøde i en periode på knap syv måneder. I denne periode havde afdøde med sikkerhed opholdt sig andre steder i mere end to end halv måned. De øvrige tre beboer i ejendommens hoved

286 Aktuel skatteret bygning, herunder afdødes datter og barnebarn, flyttede ikke ud, da afdøde flyttede ind, ligesom afdødes indbo kun i meget begrænset omfang blev flyttet. Hertil kom, at en formidlingsaftale om salg af afdødes oprindelige bolig først blev indgået måneder efter, at afdøde var fraflyttet ejendommen. Retten fandt derfor ikke, at boet havde løftet bevisbyrden for, at afdødes kortvarige ophold på ejendommen havde haft karakter af reel beboelse med henblik på varigt ophold og ikke alene har været et midlertidigt ophold. Fortjenesten ved afståelsen af denne ejendom var derfor heller ikke skattefri, og Skatteministeriet blev frifundet. Som følge heraf tog retten ikke stilling til et af Skatteministeriets synspunkt om, at ejendommen bestod af tre selvstændige boliger, og at der derfor ikke var tale om et "en- eller tofamilieshus", hvorfor avancen også af den grund var skattepligtig. SKM HR TfS Mineralolieafgift hæftelse for afgiftstilsvar Lovhenvisning: Mineralolieafgiftsloven 28, stk. 2 (dagældende); Kuldioxidafgiftsloven 18 (dagældende) Tidligere SKM ØLR TfS Anket til Højesteret. SKM SR TfS 2014.xxx Elafgift solceller på en campingplads Lovhenvisning: Elafgiftsloven 2, stk. 1, litra c SKM SR TfS 2014.xxx Ejendomsværdi Lovhenvisning: VUR 6, VUR 9 SKM SR TfS 2014.xxx Ejendomsvurdering grundværdi Lovhenvisning: VUR 6, VUR 9

287 Aktuel skatteret SKM VLR TfS 2014.xxx Straffesag skatteunddragelse lønmodtager TastSelv urigtige oplysninger rejsefradrag Lovhenvisning: SKL 13 T var tiltalt for, med forsæt til skattesvig, for årene 2008 og 2009 uberettiget enten selv at have afgivet, eller at have tilskyndet andre til at afgive urigtige oplysninger til brug for skatteansættelsen, idet der via Tast Selv urigtigt blev selvangivet fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter. På baggrund af T s forklaring om, at han blot gav revisoren oplysning om adgang til Tast- Selv Service, hvorved han kunne få penge tilbage i skat, at han ikke havde givet revisoren oplysninger om på hvilket tal- eller beregningsmæssige grundlag, der kunne foretages fradrag, samt at revisoren skulle have et honorar på 10 % af det beløb, som blev tilbagebetalt, fandt byretten det ubetænkeligt at anse det for bevist at T havde forsæt til at unddrage det offentlige de i tiltalen anførte skattebeløb. Landsretten fandt ikke grundlag for at anfægte den skatteretlige vurdering, der ligger til grund for tiltalen. SKAT sendte som opfølgning på T s personlige henvendelse om fradrag for kost og logi den 14. januar 2008 et brev til T, hvori man anførte at T ikke var berettiget til et sådant fradrag og at fradragene for 2006 og 2007 var uberettigede. Selv om det var ubestridt, at T s kundskaber i dansk er meget mangelfulde, har det stået klart for T, at brevet fra SKAT vedrørte hans henvendelse om kost og logi. T undlod imidlertid efter sin egen forklaring at sætte sig ind i indholdet, og han oplyste ikke om brevet til den person, der på tiltaltes vegne foretog indtastning af fradragene og dermed afgav urigtige oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelse. T søgte heller ikke afklaret, hvad der var grundlaget for tilbagebetalingerne. T havde derved forholdt sig accepterende til den mulighed, at brevet fra SKAT fra 14. januar 2008 kunne fastslå, at fradragene var uberettigede. Landsretten tiltrådte derfor at T var skyldig i forsætlig skattesvig. Landsretten stadfæstede dommen. SKM BR TfS 2014.xxx Anket til landsretten Anken hævet Registreringsafgift udenlandsk firmabil registreringspligt bopæl Lovhenvisning: Registreringsafgiftsloven 1, stk. 1, Registreringsafgiftsloven 1, stk. 4,Registreringsafgiftsloven 1, stk. 5

288 Aktuel skatteret SKM ØLR TfS 2014.xxx Husbåd udlejning arbejdstidskrav Lovhenvisning: PSL 4, stk. 1, nr. 12 (dagældende) Spørgsmålet i sagen var, hvorvidt appellantens udlejning af 3 husbåde til ferieboliger var omfattet af personskattelovens 4, stk. 1, nr. 12 (nugældende nr. 11), som omhandler "indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe uanset antal ejere, når den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang". Konsekvensen heraf ville være den, at indkomsten henregnes til appellantens kapitalindkomst, og at underskud ved udlejning af husbådene alene kan fremføres til modregning i positiv skattepligtig indkomst i senere år fra samme virksomhed med udlejning af husbåde. Appellanten gjorde herved for det første gældende, at husbådene ikke skulle anses for "skibe", men fast ejendom. Han henviste herved til, at EU-domstolen i en dom afsagt den 15. november 2012 (C-532/11) fastslog, at udlejning af en husbåd beliggende i Tyskland udgjorde udlejning af fast ejendom i momsmæssig henseende, jf. herved SKATs styresignal (SKM SKAT). Landsretten fandt, at de omhandlede husbåde, der kan flyde, bevæge sig gennem vandet og har en vis størrelse, må anses som "skibe". Landsretten udtalte herved, at EU- Domstolens dom, der vedrører en EU-retlig regulering af et momsretligt spørgsmål, ikke kan føre til et andet resultat. Appellanten gjorde for det andet gældende, at der ved bedømmelsen af, om han deltog i virksomhedens drift i væsentligt omfang, skulle anlægges en samlet bedømmelse af hans aktiviteter med udlejning af fast ejendom, herunder sommerhuse i området. Ministeriet gjorde heroverfor gældende, at der skulle foretages en isoleret bedømmelse af, om arbejdstidskravet var opfyldt i relation til netop virksomheden med udlejning af husbåde. Det var ubestridt, at arbejdstidskravet ikke var opfyldt, hvis man så udlejningen af de 3 husbåde isoleret. Landsretten fandt, at bestemmelsen i den dagældende personskattelovs 4, stk. 1, nr. 12 (nu nr. 11) og bestemmelsens forarbejder fra 1993 førte til, at indkomst fra appellantens virksomhed med udlejning af husbåde ikke kunne ses i sammenhæng med hans virksomhed med udlejning af fast ejendom, men skulle henregnes til kapitalindkomst. Landsretten udtalte, at dette også understøttedes af forarbejderne til den ændring af personskattelovens 4, som skete ved lov nr. 425 af 6. juni Landsretten fandt ikke grundlag for at afvise Skatteministeriets anbringende om, at appellanten ikke havde godtgjort, at udlejning af de tre husbåde havde været erhvervsmæssig i skatteretlig forstand, hvorfor underskud ikke kunne fradrages i appellantens personlige indkomst. Landsretten fandt imidlertid ikke anledning til at tage stilling til dette anbringende, jf. landsrettens begrundelse ovenfor. På den baggrund stadfæstede landsretten dommen. Tidligere SKM BR TfS Anket til landsretten.

289 Aktuel skatteret SKM ØLR TfS Anket til Højesteret Skattepligt tilflytning ophold erhvervsmæssigt arbejde sommerhus bevisbyrde Lovhenvisning: KSL 1, KSL 7, stk. 1 Sagen vedrørte en skatteyder, hvis fulde skattepligt til Danmark ophørte den 1. februar Spørgsmålet i sagen var, om skatteyderens skattepligt til Danmark genindtrådte den 5. juli 2006, hvor han erhvervede et sommerhus i Danmark og dermed, om han i indkomstårene var fuldt skattepligtig til Danmark. Ifølge skatteyderen havde han i perioden haft bopæl i Storbritannien. Landsretten fastslog, at skatteyderens danske sommerhus var egnet som helårsbolig. Landsretten lagde i den forbindelse vægt på sommerhusets opførelsesår, stand og størrelse sammenholdt med det forhold, at skatteyderens sommerhus ikke havde været udlejet, og at det var opvarmet om vinteren. Skatteyderen varetog en række direktions- og bestyrelsesposter i flere danske selskaber, hvori han indirekte besad anparts- eller aktiemajoriteten. Samtlige hans lønindtægter hidrørte fra hans arbejde for disse danske selskaber. Han blev i juli 2007 far til tvillingedrenge. Drengenes moder, hans nuværende danske samlever, havde i perioden majseptember 2007 registret bopæl på sommerhusets adresse. Derimod havde skatteyderen hverken erhvervs- eller familiemæssig tilknytning til Storbritannien. Efter bevisførelsen lagde landsretten til grund, at skatteyderen havde haft to biler indregistreret i Danmark, som havde været benyttet i betydeligt omfang, og at der fra hans danske bankkonti var foretaget en række betalinger, som tidsmæssigt ikke var sammenfaldende med de perioder, hvor skatteyderen efter sin egen forklaring havde opholdt sig i Danmark. Trods opfordret hertil havde skatteyderen ikke redegjort for det tidsmæssige omfang af sine ophold uden for Danmark, ligesom skatteyderen ikke havde fremlagt dokumentation for eventuelle udenlandske bankkonti eller fyldestgørende oplysninger om sit mobilforbrug i perioden. Under disse omstændigheder lagde landsretten til grund, at skatteyderen havde opholdt sig i Danmark i væsentlig større omfang end forklaret af ham, og at han allerede fra erhvervelsen af sommerhuset havde benyttet dette til varetagelse af arbejde her i landet i ikke ubetydeligt omfang. Skatteyderens skattepligt til Danmark var derfor for genindtrådt den 5. juli Spørgsmålet om værdiansættelse af skatteyderens selskabs anparter blev hjemvist til Landsskatteretten. SKM SR TfS Leveringssted ved grænsehandel fjernsalg Lovhenvisning: ML 14, stk. 1, nr. 2

290 Aktuel skatteret SKM SR TfS Arbejdsudleje konsortiedeltagelse Lovhenvisning: KSL 2, stk. 1, nr. 3 Skatterådet bekræfter, at konsortieaftale indgået mellem A A/S (spørger) og B GmbH & Co. KG vedrørende projekt X i aftale 1 indebærer, at der ikke er tale om skattemæssig arbejdsudleje for B GmbH & Co. KG's ansatte. Skatterådet finder, at konsortiet som sådan ikke udgør "én virksomhed" i arbejdsudlejereglens forstand. Skatterådet lægger vægt på, at spørger er den berettigede og forpligtede i kontraktforholdet til bygherren og dermed har retten til det udførte arbejde. Skatterådet finder herefter, at B GmbH & Co. KG's ydelser er udskilt fra spørger til B GmbH & Co. KG som selvstændig erhvervsvirksomhed. Skatterådet finder derimod, at indgåelse af udkast til konsortieaftale (aftale 2) indebærer, at der er tale om skattemæssig arbejdsudleje for B GmbH & Co. KG's ansatte. Konsortiet med stiftelse af et I/S udgør ikke "én virksomhed" i arbejdsudlejereglens forstand, da spørger også her er kontraktpart med bygherren. B GmbH & Co. KG's ydelser anses ikke for at være udskilt som selvstændig erhvervsvirksomhed, da B GmbH & Co. KG's ansvar og økonomiske risiko for det udførte arbejde ikke er klart afgrænset i forhold til spørgers ydelser. Endelig bekræfter Skatterådet, at der ikke foreligger skattemæssig arbejdsudleje, når I/S'et har indgået kontrakten med bygherren og dermed har rettighederne til det udførte arbejde. Skatterådet tager i sagen forbehold for, at B GmbH & Co. KG's ansatte i øvrigt kan være begrænset skattepligtige af løn for arbejde udført i Danmark, herunder hvis B GmbH & Co. KG har fast driftssted i Danmark. SKM LSR TfS 2014.xxx Opgørelse af henstandssaldo vedr. fraflytterskat efter ABL 39 A Lovhenvisning: ABL 38, ABL 39 A; EUF art. 18, EUF art. 21 Opgørelse af henstandssaldoen vedrørende fraflytterskat efter aktieavancebeskatningsloven 39A skulle ske efter et bruttoprincip, således at aktietab ikke skulle medregnes i aktiegevinst og udlodninger ved fastsættelse af afdraget på henstandssaldoen. SKM LSR TfS 2014.xxx Anmodning om tilbagebetaling af indgående afgift ifm. udgifter til bespisning af ansatte og forretningsforbindelser ikke imødekommet Lovhenvisning: ML 37, ML 42, SFL 31, SFL 32

291 Aktuel skatteret SKM BR TfS 2014.xxx Anket til landsretten Ekstraordinær genoptagelse særlige omstændigheder Lovhenvisning: SFL 27, stk. 1, nr. 8 Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til at få genoptaget sine skatteansættelser for indkomstårene ekstraordinært i medfør af skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 8. Skatteansættelserne for årene 2000 og 2001 var udarbejdet på grundlag af de af sagsøgeren selvangivne oplysninger. For årene havde SKAT ansat sagsøgerens indkomst skønsmæssigt. Sagsøgeren støttede genoptagelsesanmodningen på efterfølgende udarbejdede selvangivelser og regnskaber. Retten fandt, at sagsøgeren ikke herved var fremkommet med nye oplysninger. Endvidere havde sagsøgeren ikke dokumenteret, at SKAT havde begået fejl ved de skønsmæssige forhøjelser, eller at de selvangivelser, han havde indgivet for 2000 og 2001, var behæftet med væsentlige fejl. Der forelå derfor ikke særlige omstændigheder, som kunne begrunde, at der kunne gives tilladelse til ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 8. Heller ikke den omstændighed, at SKAT havde undladt at foretage privatforbrugsberegninger ved de skønsmæssige forhøjelser, kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse. Skatteministeriet blev derfor frifundet. SKM LSR TfS 2014.xxx Ændring af klagerens momsgrundlag med henvisning til byttehandel, jf. ML 27, stk. 1 Lovhenvisning: ML 4, stk. 4, ML 27, stk. 1 SKM BR TfS 2014.xxx Skønsmæssig forhøjelse privatforbrug driftsomkostninger private udgifter Lovhenvisning: SL 6, litra a (vareforbrug løn til børnebørn); SKL 3; SKL 5, stk. 3; Opkrævningsloven 5, stk. 2 Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren, der drev selvstændig virksomhed med udarbejdelse af snitmønstre og modeller til danske ugeblade, var berettiget til at fradrage en række udgifter til vareforbrug samt løn og personaleomkostninger til børnebørn. Byretten fastslog, at driftsomkostningsfradrag i medfør af statsskattelovens 6, stk. 1, forudsætter, at sagsøgeren kunne påvise en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgifterne og erhvervelsen af indkomsten. Sagsøgeren havde ikke påvist den fornødne sammenhæng i forhold til de omhandlende udgifter. Sagen drejede sig herudover om, hvorvidt SKAT var berettiget til skønsmæssigt at forhøje sagsøgerens indkomst for 2007.

292 Aktuel skatteret Retten fandt, at sagsøgerens regnskab var så mangelfuldt, at der som udgangspunkt var grundlag for at tilsidesætte dette, og fastsætte sagsøgerens indkomst skønsmæssigt. Retten fandt imidlertid, at SKATs skøn over privatforbruget var udøvet på et forkert grundlag, idet det afveg markant fra det privatforbrug, der kunne konstateres i årene før og efter forhøjelsen. Grundlaget for forhøjelsen var derfor ikke til stede. SKM LSR TfS 2014.xxx Bindende svar Andelsboligforenings tilbagebetaling af for meget betalt grundskyld til medlemmerne anset for udlodning, uanset at tilbagebetalingen sker ved nedsættelse af boligafgiften Lovhenvisning: LL 16 A; SEL 1, stk.1, nr. 6; SL 4 (andelsforening tilbagebetaling af grundskyld) En andelsforenings tilbagebetaling af for meget betalt grundskyld til medlemmerne blev anset for udlodning, uanset at tilbagebetalingen skete ved nedsættelse af boligafgiften. SKM BR TfS 2014.xxx Anket til landsretten Fri bil direktør og hovedanpartshaver parkeret ved bopæl og virksomhed Lovhenvisning: SL 4 (personalegode fri bil); LL 16, stk. 4 Sagens omdrejningspunkt var, om skatteyderen skulle beskattes af fri bil af to biler i medfør af ligningslovens 16, stk. 4. Skatteyderen var både direktør og hovedanpartshaver i det selskab, som stillede bilerne til hans rådighed. Efter skatteyderens forklaring, og de øvrige oplysninger om det garageanlæg hvor bilerne var parkeret, lagde byretten til grund, at begge biler - for det meste - var parkeret lige ved siden af hans bopæl. Det påhvilede derfor efter fast praksis skatteyderen at afkræfte formodningen om, at bilerne stod til hans rådighed. Retten fandt ikke, at skatteyderen havde afkræftet denne formodning. Retten lagde blandt andet vægt på, at bilerne var på hvide plader, at det fremlagte kørselsregnskab var udarbejdet efterfølgende og fejlbehæftet, og at skatteyderen (og hans ægtefælle) ikke havde rådighed over en privat bil i væsentlige dele af beskatningsperioden. Skatteyderens oplysninger om, at hans forældres biler stod til ægteparrets private rådighed, tillagde retten ingen vægt. Skatteministeriet blev derfor frifundet. SKM SKAT TfS EU-domstolens dom i sag C-464/12 ATP PensionsService A/S Forældelse og adgang til at anmode om genoptagelse Lovhenvisning: ML 13, stk. 1, nr. 11; SFL 32, SFL 34 a

293 Aktuel skatteret Supplerende meddelelse i SKM SKAT TfS 2014.xxx. SKM BR TfS 2014.xxx Anket til landsretten Virksomhedsoverdragelse - tidspunkt - værdiansættelse - skønsmæssig forhøjelse Lovhenvisning: AL 40, stk. 6, AL 45; ML 4, stk. 1; Opkrævningsloven 5, stk. 1 Sagen vedrørte dels spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren havde opnået en skattepligtig avance ved salg af sin personligt drevne virksomhed, herunder en varemærkerettighed, dels spørgsmålet om hvornår virksomheden var overdraget. Sagsøgeren gjorde under sagen gældende, at der var indgået en endelig og bindende aftale om overdragelse af virksomheden den 29. december 2008, hvorfor beskatning skulle ske i dette indkomstår. Derudover gjorde sagsøgeren gældende, at avancen skulle opgøres i henhold til goodwillcirkulæret, idet køber og sælger var interesseforbundne på dette tidspunkt, og idet værdien af det overdragne alene udgjordes af goodwill. Hvis retten konkluderede - i overensstemmelse med Skatteministeriets anbringender - at overdragelsen var sket den 22. januar 2009, hvor parterne ikke var interesseforbundne, gjorde sagsøgeren gældende, at der ved kontantomregningen skulle ske en kursfastsættelse af den gældsforpligtelse, som udgjorde berigtigelsen af købesummen. Retten bemærkede, at aftalen af 29. december 2008 ikke indeholdt en udtømmende opregning af, hvilke rettigheder der overdragedes, at aftalen ikke indeholdt en overtagelsesdato, og at købesummen ifølge aftalen udgjordes af udviklingsomkostningerne uden en nærmere opgørelse heraf og uden oplysninger om berigtigelsesmåden. Aftalen af 22. januar 2009 indeholdt derimod en fastlæggelse af købesummen til kr ,-, og det fremgik af aftalen, at den erstattede alle tidligere aftaler. Under hensyntagen bl.a. hertil kunne aftalen af 22. januar 2009 ikke alene betegnes som en opfølgende eller udfyldende aftale, og overdragelsen var som følge heraf foretaget i indkomståret Overdragelsen fandt dermed sted på et tidspunkt, hvor parterne var uafhængige. SKAT havde ikke anfægtet opgørelsen af overdragelsessummen, og da sælgeren skulle indfri den overtagne gæld til kurs 100, svarede den kontantomregnede værdi til købesummen. Skatteministeriet blev derfor frifundet for så vidt angår dette punkt. Derudover vedrørte sagen spørgsmålet om, hvorvidt SKATs skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens indkomst og momstilsvar for indkomståret 2010 på baggrund af sagsøgerens modtagelse af to beløb kunne tilsidesættes. Retten fandt efter en konkret bevisvurdering, at beløbene ikke blev anvendt til køb af aktiver, som senere blev solgt med skattepligtig avance til følge. Sagsøgerens indkomst og momstilsvar for indkomståret 2010 blev som følge heraf nedsat.

294 Aktuel skatteret SKM ØLR TfS 2014.xxx Straffesag skattesvig løn selskab på Gilbratar Lovhenvisning: Straffeloven 289; SKL 15 T var tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter. T havde for indkomståret 2008 undladt at selvangive et honorar på kr. for arbejde udført i Danmark. Et selskab hjemmehørende på Gibraltar og som var ejet og ledet af T, havde udstedt en faktura til T's selskab i Danmark vedrørende T's arbejde udført i Danmark, og det tilgik T's personlige formue som et aktiv. T havde derved unddraget for ,80 kr. i skat. Byretten fandt T skyldig i forsætlig skattesvig af særlig grov karakter. Det fandtes bevist, at T personligt i 2008 modtog aflønningen for arbejde udført i Danmark. T kunne ikke sammenhængende redegøre for sine bopæl- og opholdssteder på det omhandlede tidspunkt og måtte anses for skattepligtig til Danmark. Det fandtes bevist, at T havde haft til hensigt, at undgå skattebetaling af beløbet i Danmark, under hensyn til at hans revisor trods forespørgsel og revisorforbehold herom ikke havde set nogen form for dokumentation for de af T påberåbte underliggende aftaler mellem T og de omhandlede selskaber eller de påståede aktivers eksistens samt til de nøje tilrettelagte omstændigheder vedrørende overførsel af aktiver. T idømtes 1 år og 3 måneders fængsel samt en tillægsbøde på kr. Fængselsstraffen blev gjort betinget p.g.a. hans personlige forhold, herunder alder og helbredsmæssige forhold. Landsretten stadfæstede byretsdommen. SKM BR TfS 2014.xxx Genanbringelse af ejendomsavance ekstraordinær genoptagelse Lovhenvisning: EBL 6 A; SFL 27, stk. 1, SFL 27, stk. 2 Ved salget af en ejendom i 2000 opgjorde sagsøgeren en avance, der i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens 6 A, blev genanbragt i en anden ejendom. Ved salget af sidstnævnte ejendom opgjorde sagsøgeren imidlertid en avance på grundlag af en genanbragt fortjeneste, der var lavere end den tidligere opgjorte. Retten fandt, at den oprindeligt opgjorte avance skulle lægges til grund ved salget af den ejendom, som avancen var genanbragt i. Der blev henvist til, at ejendomsavancebeskatningslovens 6 A alene hjemler en udskydelse af beskatningen af fortjeneste og ikke en udskydelse af tidspunktet for opgørelsen af fortjenesten. Sagsøgeren fik heller ikke medhold i, at skatteansættelsen for indkomståret 2000 kunne genoptages ekstraordinært. Der blev henvist til, at der ikke var sket noget nyt siden den oprindelige ansættelse, og at det ikke var godtgjort, at den oprindelige avanceopgørelse var forkert. Ministeriet blev derfor frifundet. Tidligere SKM LSR TfS Indbragt for domstolene.

295 Aktuel skatteret SKM SR TfS Afvisning transfer pricing transaktioner ikke tilstrækkeligt oplyst Lovhenvisning: LL 2; SKL 3 B; SFL 24 Skatterådet afviste at tage stilling til, om de fastsatte priser og vilkår var fastsat i overensstemmelse med armslængdeprincippet i ligningslovens 2, idet spørgsmålet ikke var tilstrækkeligt oplyst. SKM SR TfS 2014.xxx Kvalifikation af selskab i Dubai Lovhenvisning: SEL 1, stk. 1. nr. 2; ABL 4 B Skatterådet kan ikke bekræfte, at det i Dubai registrerede selskab, C LLC, efter danske skatteregler er skatteretligt transparent. Det forhold, at selskabsdeltagerne, UAE National Partner og B A/S har indgået ejeraftaler, hvorefter UAE National Partner alene har ret til et årligt vederlag fra B A/S, ledelsen af C LLC fuldstændigt og uigenkaldeligt er B A/S ansvar, samt hvorefter hele provenuet i tilfælde af likvidation af selskabet tilfalder B A/S, ændrer ikke på, at C LLC må sidestilles med et selvstændigt skattesubjekt. Disse forhold kan således ikke fratage enheden karakteren af at være et selvstændigt skattesubjekt set i lyset af vedtægternes indhold mht. til enhedens organisering, struktur, deltagernes retsstilling mv., og som er i overensstemmelse med lovgivningsmæssige krav. Skatterådet kan bekræfte, at aktierne i C LLC - på baggrund af de pr. 1. januar 2014 foreliggende vedtægter og aktionærernes aftalegrundlag i øvrigt - anses for at være koncernselskabsaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens 4 B. SKM SR TfS 2014.xxx Korttidsudlejning af udenlandske sportsvogne i Danmark er registreringsafgiftspligtig Lovhenvisning: Registreringsafgiftsloven 1, stk. 1, Registreringsloven 2, stk. 1 SKM SKAT TfS Omvendt betalingspligt på mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, bærbare computere mv. styresignal Lovhenvisning: ML 46

296 Aktuel skatteret SKM SR TfS 2014.xxx Moms på godtgørelse ved fraflytning af lejemål Lovhenvisning: ML 3, stk. 1, ML 4, ML 13, stk. 1, nr. 8, ML 51 SKM BR TfS 2014.xxx Skattepligt tilflyttersituation dobbeltdomicil Lovhenvisning: KSL 7, stk. 1; DBO Danmark og Luxembourg artikel 4, stk. 1 Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt A's fulde skattepligt til Danmark var genindtrådt den 1. maj 2002, jf. kildeskattelovens 7, stk. 1. Retten bemærkede, at det var ubestridt, at A fra midten af marts 2002 havde en bopæl i Danmark. Det var endvidere ubestridt, at han fra midten af december 2002 havde fast ophold i Danmark, og at han den 1. januar 2003 tiltrådte en stilling ved G1.1 A/S i På denne baggrund og efter de foreliggende oplysninger om A's anvendelse af kreditkort i Danmark og køb af flyrejser til og fra Danmark, fandt retten det godtgjort, at hans samlede ophold i Danmark i den 12-måneders periode, der fulgte efter den 1. maj 2002, oversteg 180 dage. Herefter, og da skattepligten indtræder fra opholdets første dag, var A fuldt skattepligtig til Danmark fra den 1. maj Vedrørende dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg henviste retten til artikel 4, stk. 1, hvorefter enhver person, som i henhold i lovgivningen er skattepligtig i et af landene på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert hvert kriterium, anses som hjemmehørende i Danmark eller Luxembourg. Efter det oplyste lagde retten til grund, at A opsagde familiens hidtidige bolig i Luxembourg omkring sommerferien Det var ikke under sagen dokumenteret, at A efter dette tidspunkt havde bopæl i Luxembourg. På denne baggrund, og da det ikke var godtgjort, at han på andet grundlag var hjemmehørende i Luxembourg, kunne han ikke anses for at have skattemæssigt hjemsted i Luxembourg. Retten gav derfor Skatteministeriet medhold i frifindelsespåstanden. SKM SR TfS 2014.xxx Ejendomsværdi registreringsfejl og skønsfejl Lovhenvisning: VUR 6

297 Aktuel skatteret SKM BR TfS 2014.xxx Straffesag aktieavance ikke selvangivet forskudsregistreret Lovhenvisning: SKL 16 T var tiltalt for groft uagtsomt at have undladt inden 4 uger efter 1. maj 2012 for 2011 at meddele SKAT, at indkomsten var for lav med kr. i aktieavance. T havde derved unddraget for kr. i skat. T havde på forskudsopgørelsen for 2011 selvangivet en aktieavance på kr. Årsopgørelsen havde han modtaget i marts Den 24. august 2012 blev han opfordret til at foretage endelig angivelse af salget. Først efter SKATs fornyede henvendelse den 1. november 2012 fremkom T med de nødvendige oplysninger. T s forklaring blev lydoptaget. T idømtes en bøde på kr. T havde handlet med den fornødne grove uagtsomhed i f.b.m. ikke rettidigt at have oplyst aktieavancen. T havde i forbindelse med modtagelsen af årsopgørelsen i marts 2012 pligt til at kontrollere at aktieavancen fremgik heraf. SKM SR TfS 2014.xxx Momspligt forening ydelser leveringssted Lovhenvisning: ML 4, stk. 1, ML 16, stk. 1, ML 46, stk. 1 SKM ØLR TfS 2014.xxx Salærfastsættelse udredning skattestraffesag forsvarerbistandsloven Lovhenvisning: Forsvarerbistandsloven 5; Retsplejeloven 1008, stk. 1 SKM SR TfS 2014.xxx Afgift efter emballageafgiftsloven af poser med forsegling Lovhenvisning: Emballageafgiftsloven 2 a SKM SR TfS 2014.xxx Naturgas reforming proces og fremstilling af brint Lovhenvisning: Gasafgiftsloven 8, stk. 1, nr. 1, 10, stk. 1, 10 a og 10 d; CO2-afgiftsloven 5-7; NOxafgiftsloven 3, stk. 3 og 7 og 8; Mineralolieafgiftsloven 1, stk. 2

298 Aktuel skatteret SKM SR TfS 2014.xxx Grundværdi nedsættelse vurderingsprincipper Lovhenvisning: VUR 13 SKM SR TfS 2014.xxx Udenlandske investorer deltagelse i K/S ikke fast driftssted Lovhenvisning: SEL 2, stk. 1, litra a Skatterådet bekræftede, at udenlandske investorers deltagelse i X K/S ikke i sig selv gør, at investorerne vil have fast driftssted i Danmark efter selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra a. Betingelserne for fast driftssted efter artikel 5, stk. 1 og artikel 5, stk. 5 blev ikke anset for opfyldt. Der blev lagt vægt på, at der var en ledelses- og styringsmæssig adskillelse mellem kommanditselskabet og managementselskabet uden personsammenfald. Ligeledes blev beslutningskompetencen holdt adskilt fra X Management A/S. SKM SKAT TfS EU-domstolens dom i sag C-464/12 ATP PensionsService A/S Forældelse og adgang til at anmode om genoptagelse styresignal Lovhenvisning: ML 13, stk. 1, nr. 11; SFL 32, SFL 34 a SKM BR TfS 2014.xxx Kreditkort ekstraordinær ansættelse varslingsfrist følgeændringer for ægtefælle Lovhenvisning: SFL 27, stk. 1, nr. 2, SFL 27, stk. 1, nr. 5, SFL 27, stk. 2 Sagerne vedrørte dels spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af sagsøgernes skatteansættelser var opfyldt i forbindelse med brug i Danmark af et udenlandsk kreditkort udstedt af den ene sagsøgers (mandens) amerikanske arbejdsgiver, dels spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgerne, der var ægtefæller, var skattepligtige af øvrige lejeindtægter som følge af udlejning af lokaler i deres private ejendom. Det var i forbindelse med brugen af kreditkortene ubestridt, at der var udeholdt skattepligtige indtægter, og at manden havde handlet groft uagtsomt. For så vidt angår fristspørgsmålet henviste retten til, at der frem til den 12. marts 2008 var fremkommet nye oplysninger til belysning af skatteforholdene for manden. Retten udtalte herefter i overensstemmelse med Landsskatterettens kendelse, at fristen i skatteforvaltningslovens 27, stk. 2, tidligst måtte anses for at løbe fra den 17. september 2007, hvor manden under et møde hos SKAT meddelte, at han ikke kunne få de af SKAT udbedte oplysninger om brug af kreditkortene i ind- og udland fra sin tidligere arbejdsgiver.

299 Aktuel skatteret Manden oplyste under SKATs sagsbehandling, at en del af kreditkorthævningerne udgjorde leje betalt af den amerikanske arbejdsgiver i forbindelse med, at arbejdsgiveren havde haft kontorplads stillet til rådighed i ægtefællernes private ejendom. Derudover oplyste manden, at der var tillige var modtaget ikke-selvangivne lejeindtægter fra anden side. SKAT forhøjede som følge heraf den af manden selvangivne lejeindkomst med halvdelen af de ikke-selvangivne lejeindtægter. Den anden halvdel blev henført til hustruen, der ligeledes fik forhøjet sin skatteansættelse, idet ægtefællerne ejede ejendommen i lige sameje. Retten fandt - under hensyntagen til de til SKAT afgivne oplysninger - at ægtefællerne var skattepligtige af de ikke-selvangivne lejeindtægter. Forhøjelsen af hustruens indkomst kunne derudover ske med hjemmel i skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 2, idet den ændring som SKAT havde foretaget vedrørende hustruens overskud ved udlejningen, måtte anses for en direkte følge af forhøjelsen af mandens indkomst vedrørende samme forhold. SKM BR TfS 2014.xxx Anket til landsretten Skønsmæssig ansættelse selvstændig virksomhed manglende regnskab udstedte fakturaer vagtopgaver Lovhenvisning: SKL 5, stk. 3, SKL 3, stk. 4 SKAT havde med hjemmel i skattekontrollovens 5, forhøjet skatteyderens indkomst for indkomståret 2007 med i alt kr ,-. Forhøjelsen var bl.a. sket på baggrund af en række fakturaer udstedt af skatteyderen selv. Skatteyderen havde desuden rykket for de udstedte fakturaer, samt anmeldt kravet i debitors konkursbo. Skatteyderen gjorde imidlertid gældende, at han ikke havde drevet selvstændig virksomhed, og at der ikke var realitet bag de udstedte fakturaer. Dette støttede han bl.a. på, at han efterfølgende havde udstedt kreditnotaer på de omhandlede fakturaer samt trukket anmeldelsen i konkursboet tilbage. Retten fandt på baggrund af de foreliggende omstændigheder i sagen, at skatteyderen måtte anses for at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i Retten fandt endvidere, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at SKATs skøn var åbenbart urimeligt, eller at det hvilede på et forkert grundlag. Skatteministeriet blev herefter frifundet. SKM LSR TfS 2014.xxx Bindende svar om, hvorvidt godtgørelse for uberettiget afskedigelse er skattefri Lovhenvisning: Erstatningsansvarsloven 26; LL 7 U; SL 5 (tort godtgørelse) En erstatning til en sygeplejerske for uberettiget afskedigelse, svarende til 3 måneders løn, kunne ikke anses for en skattefri erstatning for en retsstridig krænkelse (tort), men erstatningen var skattepligtig, jf. ligningslovens 7 U.

300 Aktuel skatteret SKM LSR TfS 2014.xxx Genoptagelse af skatteansættelse Lovhenvisning: SFL 20, SFL 26, SFL 27; Forvaltningsloven 22, Forvaltningsloven 24 Da skatteansættelsen var baseret på et klart urigtigt grundlag, og det derfor ville være åbenbart urimeligt at opretholde ansættelsen, ansås der at foreligge sådanne særlige omstændigheder, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 8, var opfyldt. SKM SR TfS 2014.xxx Naturgas brug i fermenteringsproces Lovhenvisning: Gasafgiftsloven 8, stk. 1, nr. 2, Gasafgiftsloven 10, stk. 1, Gasafgiftsloven 10 a; CO2- afgiftsloven 7, stk. 4; NOx-afgiftsloven 1; Elafgiftsloven 11, stk. 1, Elafgiftsloven 11 a; Mineralolieafgiftsloven 11, stk. 1, Mineralolieafgiftsloven 11 a SKM SR TfS 2014.xxx Grundværdi nedsættelse vurderingsprincipper Lovhenvisning: VUR 13 SKM SR TfS 2014.xxx Skattefri aktieombytning og spaltning uden tilladelse Lovhenvisning: FUL 9, FUL 15 a, stk. 1, FUL 15 a, 2, FUL 5; FUL 15 b, stk. 4, FUL 11, stk. 1, FUL 15 b, stk. 4, FUL 11, stk. 2; SEL 10, stk. 5 Skatterådet bekræftede, at en nærmere beskrevet ombytning af anparter i B ApS opfyldte betingelserne for en skattefri aktieombytning uden tilladelse, og at dette også var tilfældet efter vedtagelsen af L Skatterådet bekræftede, at en efterfølgende ophørsspaltning af det nystiftede holdingselskab opfyldte betingelserne for en skattefri spaltning uden tilladelse fra SKAT, og at dette også var tilfældet efter vedtagelsen af L Skatterådet bekræftede, at der kunne spaltes med en spaltningsdato svarende til dagen efter etableringen af holdingselskabet NewCo ApS, dvs. den første dag i de modtagende selskabers regnskabsår. Skatterådet bekræftede, at anskaffelsessummerne for anparterne i de modtagende selskaber svarede til en forholdsmæssig prorata fordeling af anskaffelsessummen af anparterne i det indskydende selskab, NewCo ApS. Skatterådet bekræftede, at anskaffelsestidspunkterne for anparterne i de modtagende selskaber svarede til en forholdsmæssig pro rata fordeling af anskaffelsestidspunkterne for anparterne i NewCo ApS.

301 Aktuel skatteret SKM ØLR TfS 2014.xxx Straffesag momssvig efterangivelser ikke indsendt udarbejdet af revisor Lovhenvisning: ML 81 T var tiltalt for momssvig for perioden 1. januar december T havde angivet sin virksomheds moms for lavt med i alt kr. T s revisor havde udarbejdet efterangivelser, men dem havde T ikke indsendt. T havde derved unddraget for kr. i moms. T forklarede at han havde været under et såvel personligt som økonomisk pres og havde tænkt, at han kunne betale, når han fik solgt sin ejendom. Byretten fandt T skyldig i forsætlig momssvig. Det måtte have stået T klart, at hans undladelse af at indsende efterangivelserne udsatte SKAT for en åbenbar risiko for unddragelse af moms. T idømtes en bøde på kr. Det var en nedsættelse med omkring 1/3 af normalbøden med henvisning til de personlige forhold. Landsretten stadfæstede byretsdommen. SKM SR TfS 2014.xxx Ejendomsvurdering fradrag i grundværdien for forbedringer Lovhenvisning: VUR 17 (dagældende), VUR 18 (dagældende) SKM SR TfS 2014.xxx Arbejdsløshedsforsikring dækning af låneydelse Lovhenvisning: PBL 49; LL 5 Et forsikringsselskab ønskede at tilbyde sine kunder et nyt forsikringsprodukt, som skulle sikre, at en person fortsat kunne betale ydelsen på sine lån under ufrivillig ledighed. Skatterådet kunne bekræfte, at der under hensyntagen til de oplyste forsikringsbetingelser i den såkaldte interventionserklæring nr. 1, var tale om en arbejdsløshedsforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens 49, og at låntager havde fradragsret for renteudgifter betalt via forsikringsydelserne. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der under hensyntagen til de oplyste forsikringsbetingelser i den såkaldte interventionserklæring nr. 2, var tale om en arbejdsløshedsforsikring, der ikke var omfattet af pensionsbeskatningslovens 49, men Skatterådet kunne bekræfte, at låntager ikke havde fradragsret for renteudgifter betalt via forsikringsydelserne. Skatterådet kunne bekræfte, at der ikke var tale om en arbejdsløshedsforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens 49 og at låntager ikke havde fradragsret for renteudgifter betalt via forsikringsydelserne, hvis långiver tegnede de individuelle forsikringer hos forsikringsselskabet med låntager som den forsikrede.

302 Aktuel skatteret SKM VLR TfS 2014.xxx Fogedforbud justifikationssag registreringspligtig virksomhed moms Lovhenvisning: Retsplejeloven 643 (dagældende) SKM SKAT TfS Moms Tab på fordringer over kr. uden for konkurs og akkord m.v. Styresignal Lovhenvisning: ML 27, stk. 6 SKAT har omskrevet teksten i Den juridiske vejledning , afsnit D.A , således at det nu fremgår, at det ikke er en betingelse for at foretage regulering for tab på fordringer over kr. uden for konkurs og akkord m.v. efter en konkret vurdering, at fordringen er forsøgt inddrevet af en uafhængig inkassovirksomhed. Virksomheder, der har undladt at foretage regulering af tab på fordringer over kr. uden for konkurs og akkord m.v., hvor fordringen efter en konkret vurdering skønnes at være tabt, selv om fordringen ikke er forsøgt inddrevet af en uafhængig inkassovirksomhed, kan anmode om genoptagelse af afgiftstilsvaret. SKM xxx TfS 2014.xxx Mangler SKM SKAT TfS Genoptagelse af skatteansættelser for indkomstårene som følge af fejl og mangler i værdipapirsystemet (Aktier og investeringsbeviser) styresignal Lovhenvisning: ABL, SFL 26, stk. 1, SFL 26, stk. 2, SFL 27, stk. 1, nr. 2, SFL 27, stk. 1, nr. 8 Genoptagelse af visse skatteansættelser vedrørende gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser for fysiske personer. Opfølgning på SKM SKAT TfS 2014.xxx. SKM ØLR TfS 2014.xxx Ejendomsavance parcelhusreglen beboelse i ejerperiode tilbageflytning tidligere bopæl Lovhenvisning: EBL 8, stk. 1 Sagen angik spørgsmålet, om den avance, som skatteyderen opnåede ved afståelse af ejerlejligheden beliggende...1, st. tv. i indkomståret 2005, var skattefri i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens 8, stk. 1.

303 Aktuel skatteret Skatteyderen var tilmeldt folkeregisteret på adressen i...1 i fire måneder i Både før og efter tilmeldingen i...1 var han tilmeldt på ejendommen...2. Skatteyderen gjorde gældende, at han udover perioden på 4 måneder havde boet i ejendommen i...1 både før og efter den periode, der fremgik af folkeregisteret. Til støtte herfor førte han bl.a. 5 vidner for byretten og 10 vidner for landsretten. Byretten fandt det efter en samlet vurdering af sagens faktiske omstændigheder ikke godtgjort, at skatteyderens ophold i lejligheden havde karakter af reel, permanent beboelse og ikke blot midlertidig beboelse. Den opnåede avance ved afståelse var derfor skattepligtig. Østre Landsret stadfæstede byrettens dom. Tidligere SKM BR TfS Anket til landsretten. SKM BR TfS 2014.xxx Pålæg om at føre logbog forlængelse af perioden Lovhenvisning: KSL 86 A Sagen drejede sig om, hvorvidt det var berettiget, at SKAT forlængede et pålæg til sagsøgeren om at føre logbog over de ansatte i virksomheden med et år. Byretten fandt, at det måtte lægges til grund, at der ved de genbesøg, som SKAT foretog i løbet af året efter det oprindelige pålæg var givet, blev konstateret sådanne mangler i sagsøgerens logbogsføring, at SKAT havde været berettiget til på ny at pålægge sagsøgeren at føre logbog for yderligere et år. SKM HR TfS Ejendomsinvesteringsprojekt udbyderhonorar anskaffelsessum afskrivningsgrundlag videresalg Lovhenvisning: AL 17 En projektudbyder havde i juli 2004 erhvervet en ejendom ved erhvervelsen af anparterne i et K/S. Projektudbyderen solgte ejendommen i november 2004 ved salget af kommanditanparter til investorer, heriblandt appellanten. Sagen angik, om forskellen mellem den pris, interessentskabet erhvervede ejendommen for, og den pris, interessentskabet solgte ejendommen til, kunne indgå i anskaffelsessummen ved opgørelsen af investorernes afskrivningsgrundlag, jf. afskrivningslovens 17. Forskelsbeløbet udgjorde ,- kr. Højesteret fastslog, at investorerne ved erhvervelse af anparterne havde købt sig ind i en veltilrettelagt udlejningsvirksomhed, der var struktureret og tilrettelagt af projektudbyderen. Højesteret fandt videre, at appellanten ikke havde godtgjort, at ejendommens værdi var steget med de ca. 5 mio. kr. i det forholdsvis korte tidsrum, der forløb mellem projektudviklerens erhvervelse af ejendommen i juli 2004 og investorernes køb af ejendommen i november På den baggrund blev forskelsbeløbet anset for at udgøre vederlag

304 Aktuel skatteret for den overordnede strukturering og tilrettelæggelse af investeringsprojektet, der ikke kunne indgå i afskrivningsgrundlaget. Landsretten var nået til det samme resultat. Tidligere SKM ØLR TfS Anket til Højesteret. SKM ØLR TfS 2014.xxx Straffesag falske pantmærker mineralvand kiosksag opbevaring følgesedler mv. Lovhenvisning: Miljøbeskyttelsesloven 110, stk. 3, Mineralvandsafgiftsloven 21 (dagældende) SKM VLR TfS 2014.xxx Kildeskatteloven 48 E godtgørelse ved fratræden af stilling afståelse aktieoptioner eller udbetaling kontantbonus A- eller B-indkomst Lovhenvisning: KSL 48 E, LL 28; KSL 43, stk. 2 Sagen vedrørte en ansat direktør, som blev beskattet efter reglen i kildeskattelovens 48 E (forskerordningen). Da det selskab, hvori direktøren var ansat, blev solgt, fratrådte denne sin stilling, og han fik i den forbindelse udbetalt et beløb på kr ,-. Spørgsmålet var, om dette beløb skulle anses for vederlag i penge i henhold til ansættelseskontrakten og dermed beskattes som A-indkomst efter kildeskattelovens 48 E, eller om beløbet skulle anses for vederlag for afståelse af i alt aktieoptioner, som direktøren var tildelt fra starten af sin ansættelse og frem til december I givet fald var beløbet omfattet af ligningslovens 28 og skattepligtigt som B-indkomst, hvilket udelukker beskatning efter kildeskattelovens 48 E. Der blev mellem parterne indgået en aftale, der gav direktøren ret til at vælge enten at beholde de tildelte aktieoptioner, eller at få udbetalt en kontantbonus udregnet efter en mellem parterne aftalt formel, hvori bl.a. indgik antallet af tildelte optioner. Vestre Landsret fandt, at direktøren i skattemæssig henseende havde afstået aktier. Landsretten henviste til, at direktøren efter aftale kunne vælge at beholde de tildelte optioner eller at få udbetalt en kontant bonus svarende til værdien heraf. Direktøren valgte i overensstemmelse med aftalen at få udbetalt en kontant bonus. Størrelsen af den kontante bonus blev beregnet på grundlag af de tildelte optioner i ansættelsesperioden, og direktøren gav ved udbetalingen af det udbetalte beløb på kr ,- afkald på samtlige sine optioner. Derfor tiltrådte Vestre Landsret byrettens dom om, at hele det modtagne beløb måtte anses som vederlag for afståelsen af optionerne, jf. ligningslovens 28, jf. 16, stk. 1. Tidligere SKM BR TfS Anket til landsretten.

305 Aktuel skatteret SKM LSR TfS 2014.xxx Beregning af kurs ved overdragelse af anparter skatteforbehold udnyttet Lovhenvisning: SFL 36, SFL 40, SFL 41 Ved overdragelser af anparter som gave var der af parterne taget skatteforbehold, som blev udnyttet. Et krav om yderligere gaveafgift blev herefter frafaldet. Som følge heraf havde klageren, der havde klaget til Landskatteretten over gaveafgiftsberegningen, ikke en retlig interesse i at få prøvet sagen, som derfor blev afvist. SKM ØLR TfS 2014.xxx Ejendomsvurdering grundværdi ekstrafundering skønsudøvelse Lovhenvisning: VUR 6, VUR 13, VUR 16 Tidligere SKM BR TfS Anket til landsretten. SKM SANST TfS 2014.xxx Omkostningsgodtgørelse medholdsvurdering foretages ikke ud fra skatteværdien Lovhenvisning: SFL 52, SFL 53 Ved vurdering af, om en person omfattet af skatteforvaltningslovens 53 beløbsmæssigt har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad, er det afgørende, om de påklagede forhøjelser af indkomsterne, er nedsat med mere end 50 %. Der er ikke belæg for at lægge vægt på den skatteværdi ændringerne har for den pågældende. SKM LSR TfS 2014.xxx Genoptagelse af selskabs skatteansættelse med henblik på at ændre værdiansættelsen af modtagne immaterielle aktiver nægtet Lovhenvisning: SFL 27 Landsskatteretten nægtede at genoptage et selskabs skatteansættelse med henblik på at ændre værdiansættelsen af modtagne immaterielle aktiver i et tilfælde, hvor selskabets erhvervelse umiddelbart var efterfulgt af en afståelse. Der kunne i et sådant tilfælde ikke anses at være udløst et tab, der var fradragsberettiget.

306 Aktuel skatteret SKM LSR TfS 2014.xxx Nægtet betalingskorrektion jf. ligningsloven 2, stk. 5 Lovhenvisning: LL 2, stk. 1, LL 2, stk. 2, LL 2, stk. 5 Situationen fandtes ikke for omfattet af ligningslovens 2, stk. 1 og stk. 2, og der var derfor ikke mulighed for betalingskorrektion i henhold til ligningsloven 2, stk. 5. SKM LSR TfS 2014.xxx SKAT har i sambeskatningsindkomsten for indkomståret 2006 nægtet fradrag for underskud Lovhenvisning: LL 5G; SEL 2 A, SEL 31 Den omhandlede situation, hvor filialens indkomst efter danske regler var negativ, ansås under henvisning til ordlyden af og forarbejderne til bestemmelsen i selskabsskattelovens 31, stk. 2, 2. pkt., for omfattet af bestemmelsen. Det opgjorte tab kunne ikke modregnes i andre selskabers indkomster, idet eventuelle underskud i det faste driftssted efter de amerikanske DCL-regler ville kunne modregnes i positive indkomster i det faste driftssted og således ville kunne medregnes ved beregning af selskabets indkomstopgørelse i USA. Det var uden betydning, at filialens indkomst efter amerikanske regler - som følge af forskelle i landendes beregningsmetoder - var positiv. SKM LSR TfS 2014.xxx Erhvervsmæssig virksomhed i forbindelse med udlejning af ferielejlighed Lovhenvisning: VSL 1 Klageren blev ikke anset for i skattemæssig forstand at have drevet erhvervsmæssig virksomhed med udlejning af ferielejlighed, hvorfor virksomhedsskatteordning ikke kunne anvendes. SKM SR TfS 2014.xxx Moms på salg af fast ejendom Lovhenvisning: ML 3, stk. 1, ML 4, ML 13, stk. 1, nr. 9

307 Aktuel skatteret SKM SR TfS 2014.xxx Arbejdsgivers betaling for medarbejdernes helbredsundersøgelser Lovhenvisning: LL 16 Skatterådet kunne bekræfte, at værdien af arbejdsgiverbetalte helbredsundersøgelser ikke skulle medregnes i den skattepligtige indkomst for et selskabs medarbejdere. SKM BR TfS 2014.xxx Anket til landsretten Bekæmpelsesmiddel- og kvælstofafgift skønsmæssig ansættelse stillingsfuldmagt Lovhenvisning: Opkrævningsloven 5, stk. 2 SKM SR TfS 2014.xxx Anpartshaverlån lån til kommanditselskab Lovhenvisning: LL 2, LL 16 E Skatterådet kan ikke bekræfte, at A ApS kan yde et lån til A K/S, hvori selskabets hovedanpartshaver er kommanditist, uden at det er en hævning i selskabet omfattet af ligningslovens 16 E. SKM BR TfS 2014.xxx Registreringsafgift parallelimport luksusbil hæftelse Lovhenvisning: Registreringsafgiftsloven 1, Registreringsafgiftsloven 19, stk. 2 (dagældende) SKM SR TfS 2014.xxx Ejendomsvurdering ekstraordinær genoptagelse nedsættelse skattemæssig virkning Lovhenvisning: SRL 33, stk. 3, VUR 6 SKM LSR TfS 2014.xxx Regulering af momstilsvar Lovhenvisning: ML 4, ML 15, ML 47 (dagældende); SFL 31

308 Aktuel skatteret SKM LSR TfS 2014.xxx Afslag på tilladelse til kørsel i Danmark med udenlandsk køretøj Lovhenvisning: Registreringsloven 2, Registreringsloven 5 SKM SANST TfS 2014.xxx Tilbagebetaling af tidligere udbetalt aconto omkostningsgodtgørelse Lovhenvisning: SFL 52, SFL 55, SFL 57, Omkostningsdækningsloven 2 (dagældende); SSL 33 A (dagældende) Der var ikke grundlag for at nægte omkostningsgodtgørelse af udgifter til sagkyndig bistand, der var afholdt mens en sag verserede ved domstolene, og før det blev meddelt, at kurator ikke ville indtræde i sagen. Situationen var ikke at sidestille med situationer, hvor domstolsbehandlingen aldrig kommer i gang. SKM SR TfS 2014.xxx Dødsboskat underskud særbo Lovhenvisning: DBSL 59 Skatterådet kan bekræfte en række spørgsmål om fordeling af underskud mellem særbo og en efterlevende ægtefælle. SKM SR TfS 2014.xxx Ejendomsvurdering ekstraordinær genoptagelse grundværdi Lovhenvisning: SFL 33, stk. 3; VUR 6, VUR 13 SKM SKAT TfS Fjernsalg eller ej i momslovens forstand ved salg af varer fra andre EU-lande styresignal Lovhenvisning: ML 14, stk. 1, nr. 2, ML 14, stk. 1, nr. 3 SKM SR TfS 2014.xxx Pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens 34 opgørelse efter aktivkriteriet medregning af bruttoværdien af igangværende arbejder for fremmed regning

309 Aktuel skatteret Lovhenvisning: ABL 34, stk. 6 Skatterådet bekræftede, at igangværende arbejder for fremmed regning kan indgå med sin bruttoværdi i opgørelsen efter aktivkriteriet i pengetankreglen, jf. aktieavancebeskatningslovens 34, stk. 6. SKM SR TfS 2014.xxx Salg af aktier og selskabsskattelovens 2 D Lovhenvisning: SEL 2 D; ABL 4 C; SEL 13, stk. 1, nr. 2 Spørger solgte ved aftale den x-dato 2014 sin ejerandel på 2 % i selskabet G A/S, og vederlaget herfor udgjorde efter det oplyste x kr. En måned efter spørgers salg af aktierne i G A/S fik spørger et tilbud om køb af kapitalandele i K ApS, som er en del af koncernen under kapitalfonden J Spørgsmålet var herefter, om dette købstilbud indebar, at spørgers salg af aktier i G A/S dermed omfattedes af selskabsskattelovens 2 D, således at dette tidligere salg indebar udlodningsbeskatning for spørger, i stedet for en skattefri aktieavance efter aktieavancebeskatningslovens 4 C (porteføljeaktier). Skatterådet bekræftede, at det ved salg af aktier i G A/S modtagne vederlag ikke kunne anses for udbytte, selv om spørger efterfølgende accepterede tilbuddet af y-dato 2014 om at erhverve anparter i K ApS, eller accepterede et endnu ikke kendt tilbud om at erhverve anparter i K ApS eller et andet selskab, der er koncernforbundet med K ApS. Til det af SKAT anførte i begrundelsen fremhævede Skatterådet yderligere, at Skatterådet således ud fra en konkret vurdering af samtlige momenter i sagen fandt, at det efterfølgende afgivne tilbud til spørger om køb af anparter i K ApS måtte anses for et uafhængigt købstilbud og uden sammenhæng til det foretagne salg af aktier i G A/S. Skatterådet var derfor enig i, at der i den konkrete situation ikke var grundlag for at statuere udbyttebeskatning efter selskabsskattelovens 2 D. SKM BR TfS 2014.xxx Bevisførelse afhøring af embedsmænd Lovhenvisning: Retsplejeloven 341 Sagsøgerens anmodning om afhøring af 2 embedsmænd blev ikke taget til følge. Bevisførelse skulle i stedet ske ved, at der blev indhentet skriftlige erklæringer fra de pågældende.

310 Aktuel skatteret SKM SKAT TfS 2014.xxx Fastlæggelse af retningslinjer for behandling af hjemviste sager Lovhenvisning: SFL 1 Fastlæggelse af retningslinjer, der sikrer, at en sag, der hjemvises, behandles af en anden afdeling i det pågældende forretningsområde, end den afdeling, der traf den påklagede afgørelse. Erstatter SKM SKAT TfS SKM SR TfS 2014.xxx Beskatningsret indeholdelse kildeskat renter retmæssig ejer beneficial owner Lovhenvisning: SEL 2, stk. 1, litra d; SFL 24, stk. 2, SKL 3 B, KSL 65 D, stk. 1 Skatterådet bekræfter, at dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Luxembourg finder anvendelse ved fordeling af beskatningsretten til renter, der vedrører låneaftalen indgået mellem A ApS og det koncernforbundne selskab B S.à.r.l. Skatterådet kan ikke bekræfte, at B ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af renter hidrørende fra selskabets udlån til A, hvis rentebetalingerne bliver ført videre til højere, sideordnede eller underliggende selskaber i koncernen. Skatterådet bekræfter, at B ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af modtagne renter, såfremt det lægges til grund, at rentebetalingerne ikke er bestemt og ikke bliver ført videre til højere, sideordnede eller underliggende selskaber i koncernen. SKM SR TfS 2014.xxx Frihed for beskatning ved Operation Dagsværk 2014 anerkendelse af fradrag for de til formålet udbetalte beløb Lovhenvisning: KSL Skatterådet godkender, at honoraret i forbindelse med Operation Dagsværk 2014, i lighed med tidligere år, skal behandles således, at arbejdsgivere kan undlade at foretage indeholdelse af A-skat mv. i vederlag til skoleelever, der udfører arbejde for Operation Dagsværk den 5. november Eleverne skal ikke medregne vederlaget på selvangivelsen og arbejdsgiverne kan fratrække beløbet som omkostning i driftsregnskabet.

311 Aktuel skatteret SKM BR TfS 2014.xxx Rejsereglerne midlertidigt ophold bevaret adresse standardsatser faktiske udgifter Lovhenvisning: LL 9 A Sag nr. BS 42B-2090/2012 Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren, som var indrejst fra et nordisk land og ansat i en idrætsklub for perioden 1. juli 2003 til den 30. juni 2005, i indkomståret 2005, havde ret til et skattemæssigt fradrag for rejseudgifter - enten (principalt) opgjort efter standardsatserne eller (subsidiært) opgjort på baggrund af faktisk afholdte udgifter. Det omtvistede spørgsmål var i den sammenhæng, hvor sagsøgeren i perioden havde sin sædvanlige bopæl. Nærmere om den sædvanlige bopæl i perioden var i et nordisk land eller i Danmark. Retten bemærker indledningsvist, at sagsøgeren i indkomståret 2005 var ansat af idrætsklubben på en to-årig kontrakt. Sagsøgeren forpligtede sig i kontrakten til at opretholde sin bopæl i et nordisk land. Sagsøgeren flyttede fra sin daværende kærestes adresse i et nordisk land til en møbleret lejlighed i...1, og sagsøgeren har forklaret, at hun ikke medbragte møbler til Danmark. Sagsøgeren har yderligere forklaret, at hun og kæresten forsøgte at ses hver 14. dag og sagsøgeren har ved udskrift vedrørende brug af sit betalingskort sandsynliggjort, at hun (uanset kampe og intensiv træning) var i et nordisk land ca. en gang om måneden fra sommeren 2004 til En undtagelse er alene januar Sagsøgeren blev registreret som tilflyttet et nordisk land på ny den 29. maj Videre bemærker retten, at sagsøgeren har fremlagt erklæring fra kæresten, hvoraf fremgår, at sagsøgeren havde rådighed over hans bolig, mens hun opholdt sig i Danmark. Endvidere har sagsøgeren dokumenteret, at hun, da kontrakten ophørte, på ny blev tilmeldt den adresse, som hun deler med kæresten. Under disse omstændigheder fandt retten, at sagsøgerens sædvanlige bopæl var i et nordisk land, således at hun kunne fradrage sine rejseudgifter i Danmark. Da sagsøgeren i 2005 havde opholdt sig i Danmark i mere end 12 måneder, skulle der ikke gives fradrag i henhold til standardtaksterne. Retten var således enig med Skatteministeriet i, at 12 måneders grænsen i ligningslovens dagældende 9A, stk. 5, for godtgørelse af rejseudgifter efter standardtaksterne også skulle finde anvendelse ved fradrag efter ligningslovens dagældende 9A, stk. 7. Henset til den fremlagte men ufuldstændige dokumentation for indkøb i dagligvarer forretninger i Danmark, fandt retten, at fradraget til kost og småfornødenheder, bør fastsættes skønsmæssigt. Samtidig fandt retten, at det af ministeriet påståede skønsmæssige fradrag på kr ,- var for lavt for en periode på 6 måneder, hvorfor retten indrømmede et skønsmæssigt fradrag på kr ,-, idet sagsøgeren flyttede tilbage til et nordisk land den 29. maj 2005 og ikke har dokumenteret udgifter til kost eller småfornødenheder i Danmark efter denne dato. Herefter blev Skatteministeriet tilpligtet at anerkende, at sagsøgeren i indkomståret 2005 skulle indrømmes et skønsmæssigt fradrag til kost og rejsefornødenheder på kr ,-.

312 Aktuel skatteret Sag nr. BS 42B-2091/2012 Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren, som var indrejst fra et nordisk land og ansat i en idrætsklub for perioden 1. juli 2003 til den 30. juni 2005, i indkomståret 2005, havde ret til et skattemæssigt fradrag for rejseudgifter - enten (principalt) opgjort efter standardsatserne eller (subsidiært) opgjort på baggrund af faktisk afholdte udgifter. Det omtvistede spørgsmål var i den sammenhæng, hvor sagsøgeren i perioden havde sin sædvanlige bopæl. Nærmere om den sædvanlige bopæl i perioden var i et nordisk land eller i Danmark. Retten bemærker indledningsvist, at sagsøgeren i indkomståret 2005 var ansat af idrætsklubben. Sagsøgeren boede sammen med sin kæreste i den lejlighed, som idrætsklubben havde stillet til rådighed og som idrætsklubben havde forpligtet sig til at flytte sagsøgerens ejendele fra et nordisk land til. Dernæst bemærker retten, at den lejlighed som sagsøgeren og sagsøgerens kæreste havde rådighed over i et nordisk land, inden de flyttede til Danmark, var udlånt mod betaling, således at de ifølge sagsøgerens forklaring boede hos deres respektive forældre, når de var i et nordisk land på ferie. Der forelå ikke nogen dokumentation i form af udskrift vedrørende betalingskort eller lignende for, at sagsøgeren i indkomståret 2005 rejste mellem et nordisk land og Danmark. Retten fandt herefter, at der under disse samlede omstændigheder ikke var grundlag for at fastslå, at sagsøgeren under sin ansættelse i idrætsklubben i indkomståret 2005 opretholdt sin sædvanlige bopæl i et nordisk land, og der var derfor heller ikke grundlag for et skattemæssigt fradrag for rejseudgifter til Danmark efter ligningslovens 9A, stk. 1. Skatteministeriet blev herefter frifundet. SKM SR TfS 2014.xxx Trust transparent arv Lovhenvisning: BAL 9, stk. 2 The xx Family Trust, blev stiftet af B og A den 2. november Enken A var bosat i USA fra 1971 indtil sin død den 11. november Skatterådet finder, at der efter danske regler ikke foreligger en endelig og effektiv udskillelse af trustens midler i forhold til de afdøde stiftere. Der lægges vægt på, at stifterne kan ændre og opløse trusten, mens de er i live, at der ikke er en selvstændig bestyrelse/administration, og at stifterne i levende live var trustens begunstigede. Derfor er opfattelsen, at trusten skattemæssigt anses for at være transparent, og trustens midler må efter dansk ret anses for at henhøre under længstlevendes formuesfære. Repræsentantens oplysning lægges til grund om, at trusten skal ophøre, og hele trustformuen skal udbetales til arvingerne, hvorfor det ikke er nødvendigt, at kvalificerer trusten i forhold spørgerne/arvingerne.

313 Aktuel skatteret Skatterådet bekræfter, at spørgerne arver deres del af trustkapitalen ved længstlevende As død. Da boet skiftes i USA, hvor afdøde er hjemmehørende, og der ikke indgår aktiver i boet i form af fast ejendom eller virksomhed med fast driftssted i Danmark, skal der ikke betales boafgift til Danmark i forbindelse med arveerhvervelsen. SKM SR TfS 2014.xxx Trust transparent - arv Lovhenvisning: BAL 9, stk. 2 B, bosiddende i England og far til spørger A, oprettede den 4. april 2002 "The xx Family Trust". B afgik ved døden i England den 16. juli 2013, hvorfor boet skiftes der. Skatterådet finder, at der efter danske regler ikke foreligger en definitiv og effektiv udskillelse af trustens midler i forhold til afdøde. Derfor er det opfattelsen, at trusten skattemæssigt anses for at være transparent, og trustens midler må efter dansk ret anses for at henhøre under afdødes formuesfære. Skatterådet bekræfter, at spørgers modtagelse af aktiver anses som arv og derfor afgiftsfri efter boafgiftslovens 9, stk. 2. SKM SR TfS 2014.xxx Arbejdsudleje projekteringsvirksomhed Lovhenvisning: KSL 2, stk. 1, nr. 3 Skatterådet bekræfter, at der ikke foreligger arbejdsudleje efter kildeskatte lovens 2, stk. 1, nr. 3, ved A A/S' (spørger) køb af ydelser fra B Ltd. og C GmbH (selskaberne). Det er Skatterådets opfattelse, at selskabernes deltagelse i projektering og udførelse af den konkrete delentreprise som udgangspunkt vedrører spørgers forretningsområde, da spørger står for og bærer ansvaret for aflevering af det samlede projekt til bygherren. Skatterådet lægger imidlertid til grund, at selskaberne leverer selvstændige og klart afgrænsede ydelser i forhold til spørgers ydelser i projektet, bærer ansvaret og den økonomiske risiko for egne leverede ydelser, udøver instruktion, vejledning og kontrol af egne ansatte, udøver alle processer ved levering og montage, medbringer eget værktøj, materialer og egne ansatte samt at selskabernes vederlag omfatter betaling for maskinel og materialer. Herefter finder Skatterådet, at der reelt er tale om, at selskaberne udfører arbejdet som selvstændige udenlandske erhvervsvirksomheder, og der foreligger ikke arbejdsudleje. Skatterådet tager forbehold for, om selskabernes ansatte kan være begrænset skattepligtige af løn for arbejde udført i Danmark, herunder hvis selskaberne som følge af projekternes varighed, har fast driftssted i Danmark.

314 Aktuel skatteret SKM SR TfS 2014.xxx Afgift af lystfartøjsforsikringer restaureret historisk fartøj til museumsformål Lovhenvisning: Lov om afgift af lystfartøjsforsikringer 1 SKM VLR TfS 2014.xxx Skattepligtig indkomst hævninger udenlandske kreditkort ekstraordinær genoptagelse reaktionsfrist Lovhenvisning: SL 4 (hævninger udenlandske kreditkort); SKL 5, stk. 3, SKL 3, stk. 4; SFL 27, stk. 1, nr. 5, SFL 27, stk. 2 En skatteyders hævninger på udenlandske kreditkort blev bedømt som udtryk for udeholdt skattepligtig indkomst. Indsigelser om, at hævningerne ikke var tilgået skatteyderen, men anvendt til betaling af et udenlandsk selskabs erhvervsudgifter, blev ikke taget til følge. Betingelserne for ekstraordinær ansættelse i medfør af skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt, og reaktionsfristen på 6 måneder i henhold til lovens 27, stk. 2, var overholdt, idet fristen ikke var begyndt at løbe før gennemførelsen af en politiafhøring, hvor skatteyderen kunne redegøre for sine bemærkninger til bevismaterialet. Landsretten stadfæstede byrettens frifindelse af Skatteministeriet. Tidligere SKM BR TfS Anket til landsretten. Tidligere SKM TfS Indbragt for domstolene. SKM SR TfS 2014.xxx International sambeskatning fuld genbeskatning ved afbrydelse af bindingsperioden Lovhenvisning: SEL 31 A, stk. 3, stk. 10, SEL 31 A, stk. 3, stk. 11 Skatterådet kunne ikke bekræfte, at ophør af et selskab ved likvidation ikke ansås for en afbrydelse af bindingsperioden for international sambeskatning, jf. selskabsskattelovens 31 A, stk. 3, og at der ikke skulle ske fuld genbeskatning af den opgjorte genbeskatningssaldo i selskabet, jf. selskabsskattelovens 31 A, stk. 11. SKM BR TfS 2014.xxx Fri bil rådighed stilstandsforsikring hovedaktionær og direktør skærpet bevisbyrde Lovhenvisning: SL 4 (Fri bil); LL 16, stk. 4; SFL 26, stk. 5 Sagerne vedrørte beskatning af værdien af to biler, en Aston Martin 2 og en Aston Martin 1, som et selskab havde stillet til rådighed for privat benyttelse for henholdsvis selskabets direktør og selskabets bestyrelsesformand og hovedaktionær.

315 Aktuel skatteret Skatteyderne gjorde gældende, at deres rådighed over bilerne havde været afskåret i flere nærmere angivne vinterperioder, idet bilerne i disse perioder havde været stilstandsforsikret, opbevaret i en garage på et selskabet tilhørende gods og havde afmonteret nummerpladerne, som selskabets revisor opbevarede. Byretten (tre dommere) fandt ikke, at de nævnte tiltag - hverken hver for sig eller samlet - opfyldte kravet til effektiv rådighedsberøvelse i ligningslovens 16, stk. 4. For så vidt angik selskabets direktør bemærkede retten, at det forhold, at det fremgik af hans direktørkontrakt, at han havde krav på at få stillet fri bil til rådighed skabte en formodning for, at bilen var stillet til rådighed i hele perioden. Direktøren havde ikke havde løftet bevisbyrden for, at det ikke var tilfældet, herunder at han ikke til enhver tid og efter eget ønske kunne kræve, at selskabet foranledige stilstandsforsikringen ophævet, nummerpladerne udleveret fra revisoren og herefter kunne hente bilen i garagen og benytte den privat. For så vidt angik selskabets bestyrelsesformand og hovedaktionær anførte retten, at det påhvilede ham, at bevise, at bilen ikke var stillet til rådighed for ham. Retten lagde i den forbindelse vægt på, at han og selskabet var interesseforbundne parter, at bilen var anskaffet i hans - og ikke selskabets - interesse, ligesom tiltagene til rådighedsberøvelse ikke var begrundet i selskabets forhold. Heroverfor havde hovedaktionæren ikke godtgjort, at han ikke til enhver tid og efter eget ønske kunne foranledige stilstandsforsikringen ophævet, nummerpladerne udleveret fra revisoren og derefter benytte bilen privat. Endelig fandt byretten, at det forhold, at selskabet stillede fri bil til rådighed for selskabets hovedaktionær, var omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens 26, stk. 5. På dette grundlag frifandt byretten Skatteministeriet for de af skatteyderne nedlagte påstande. SKM ØLR TfS 2014.xxx Rette indkomstmodtager konsulentindtægter midlertidigt Lovhenvisning: SL 4 (Rette indkomstmodtager - konsulentindtægter) Sagen vedrørte spørgsmålet, om appellanten eller et anpartsselskab var rette indkomstmodtager af en række honorarer fra foredrags- og konsulentvirksomhed i indkomstårene 2005 og Landsretten fastslog, at anpartsselskabets vedtægtsmæssige formål ikke var foredrags- og konsulentvirksomhed, at appellanten i de omtvistede indkomstår og frem til 2007 drev konsulentvirksomhed i personligt regi, at der var tale om interesseforbundne parter, og at det af et bestyrelsesmødereferat og en erklæring fra bestyrelsesformanden fremgik, at appellanten lod sine konsulentindtægter gå ind i selskabet for at bedre økonomien, og at der skulle tilføres selskabet min. kr. 1/2 million.

316 Aktuel skatteret På den baggrund fandt landsretten, at appellanten havde bevisbyrden for, at indtægterne var oppebåret af selskabet og ikke ham personligt. Denne bevisbyrde havde appellanten ikke løftet alene gennem sin egen forklaring og de af ham udstedte fakturaer. Tidligere SKM BR TfS Anket til landsretten. SKM SKAT TfS 2014.xxx Forældelsesfrister efter særlovgivningen Lovhenvisning: Børnetilskudsloven 18; Forældelsesloven SKM SR TfS 2014.xxx Retserhvervelsestidspunkt for deferred share units (DSU er) konvertible obligationer fraflytterbeskatning værdiansættelse Lovhenvisning: SL 4 (Defferred share units); LL 16, stk. 1, LL 16, stk. 3; ABL 1, stk. 3, ABL 38, stk. 1; KGL 29, stk. 3; SFL 34 a, stk. 4 Deferred share units (DSU'er) blev anset for retserhvervet løbende, idet der ikke var nogen usikkerhed om, at skatteyderen ville få ret til de omhandlede DSU'er. Der skulle derfor ske fraflytterbeskatning ved skatteyderens fraflytning til udlandet. DSU'erne blev anset for konvertible obligationer. Værdien på fraflytningstidspunktet skulle opgøres til markedsværdien, hvor der skulle tages hensyn til den nuværende værdi af aktierne i det omhandlede selskab og de omhandlede vilkår, herunder usikkerheden omkring udbetalingstidspunktet. Værdien kunne ikke opgøres på grundlag af en anslået værdi om 15 år. SKM SR TfS 2014.xxx Prioritetslån med fast rente på nærmere angivne vilkår blev ikke anset for kontantlån, omfattet af kursgevinstlovens 22, stk. 3 Lovhenvisning: KGL 22, stk. 3 Prioritetslån med fast rente på nærmere angivne vilkår blev ikke anset for kontantlån, omfattet af kursgevinstlovens 22, stk. 3, hvorefter fysiske personer er skattepligtige ved ekstraordinær indfrielse af kontantlån.

317 Aktuel skatteret SKM SR TfS 2014.xxx Flytning ledelsens sæde til Danmark Lovhenvisning: SEL (flytning af ledelsens sæde til DK) En koncern, der er hjemhørende i Norge, er skattepligtig som følge af ledelsens sæde i Norge ønsker at flytte ledelsen til Danmark for den del af koncernen, der ejer ejendomme i Tyskland. Det er oplyst, at samtlige ledelsesopgaver fremover vil blive udført i Danmark af en direktør, der er bosiddende i Luxembourg, og at det vil blive dokumenteret. Skatterådet bekræftede efter en konkret vurdering, at den beskrevne flytning af ledelsens sæde ville medføre, at selskaberne i skattemæssig henseende kunne anses for hjemmehørende til Danmark. SKM SR TfS 2014.xxx Arbejdsudleje betonelementmontage udskilt fra spørgers virksomhed Lovhenvisning: KSL 2, stk. 1, nr. 3 Skatterådet bekræfter, at den tyske hvervtagers medarbejdere ikke bliver omfattet af reglerne om arbejdsudleje i kildeskattelovens 2, stk. 1, nr. 3. Hvervtager skal udføre betonelementmontage i Danmark og afholder selv udgifter til kran, beton, mørtel og sikkerhedsgrej mv. Hvervtager bærer ansvaret for det udførte arbejde, den økonomiske risiko, samt forestår selv instruktion og ledelse af medarbejdere og Skatterådet anser derfor arbejdet som udskilt fra hvervgivers virksomhed. SKM SR TfS 2014.xxx Fraflyttet skatteyders afståelse af aktier til et nystiftet holdingselskab Lovhenvisning: ABL 39 A, stk. 2, ABL 39 A, stk. 3, ABL 39 A, stk. 4, ABL 39 A, stk. 5, ABL 39 A, stk. 6, ABL 39 A, stk. 7; KSL 2, stk. 1, nr. 6; LL 16 B, stk. 1 Påtænkt afståelse af aktier til et nystiftet holdingselskab ville alene medføre forfald af fraflytterskat efter aktieavancebeskatningslovens 39 A, stk. 2 og 3, men hverken beskatning efter ligningslovens 16 B, stk. 1, eller begrænset skattepligt. SKM SR TfS 2014.xxx Moms på fast ejendom udlejning og salg Lovhenvisning: ML 3, stk. 1, ML 4, ML 13, stk. 1, nr. 8, ML 13, stk. 1, nr. 9, litra b, ML 13, stk. 2

318 Aktuel skatteret SKM LSR TfS 2014.xxx Nægtet betalingskorrektion Lovhenvisning: LL 2, stk. 5 En klager, der var under konkurs, blev nægtet adgang til betalingskorrektion efter ligningsloven 2, stk. 5. SKM BR TfS 2014.xxx Anket til landsretten Rette indkomstmodtager maskeret udbytte afholdelse af selskabs udgifter registrerede indtægter Lovhenvisning: SL 4 (rette indkomstmodtager); LL 16A, stk. 1, SKL 3 Sagen vedrørte dels et spørgsmål om maskeret udbytte dels et spørgsmål om rette indkomstmodtager af nogle fakturabeløb. Sagsøgeren var blevet udbyttebeskattet af private hævninger m.m. i et selskab, som sagsøgeren var eneanpartshaver og direktør i. Spørgsmålet var, om sagsøgeren kunne anses for at have afholdt selskabets husleje på kr af personlige midler med den følge, at den maskerede udlodning skulle nedsættes med beløbet. Retten fandt, at sagsøgeren som eneanpartshaver og direktør havde bevisbyrden for, at han havde afholdt selskabets udgift til husleje, og denne bevisbyrde var ikke løftet i fraværet af skriftlig dokumentation for udgiftsafholdelsen. Skatteankenævnets afgørelse og udtalelse i en anden sag vedrørende sagsøgerens ægtefælle (som var udlejer og dermed kreditor for huslejebeløbet), hvorved ægtefællen blev beskattet af huslejebeløbet som en indtægt, kunne ikke føre til andet resultat. Retten henviste herved til, at Skatteankenævnets udtalelse ikke havde haft indflydelse på sagsøgerens bevismæssige stilling med hensyn til dokumentation, at udtalelsen ikke havde påvirket sagsøgeren til at handle på en bestemt måde, og at ægtefællen kunne have begæret sin sag genoptaget efter skatteankenævnets afgørelse vedrørende sagsøgeren. Sagen vedrørte endvidere spørgsmålet, om en række fakturaer skulle henføres til sagsøgeren personligt eller hans selskab, og dermed hvem der skulle beskattes af indtægten i medfør af fakturaerne. Retten lagde til grund, at da SKAT havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens indkomst fra personlig virksomhed, havde sagsøgeren bevisbyrden for, at fakturaerne, som den skønsmæssige ansættelse var baseret på, vedrørte selskabet og ikke hans personlige virksomhed. Retten fandt ikke, at denne bevisbyrde var løftet. Retten lagde herved bl.a. vægt på, at fakturaerne ikke fremstod som udstedt af selskabet, selvom det fulgte af anpartsselskabslovens 2, at anpartsselskaber på breve og andre forretningspapirer skal angive bl.a. navn og CVR-nr. Retten bemærkede, at det eventuelle forhold, at lønudgifterne for arbejdet bag fakturaerne måtte være betalt af selskabet, ikke kunne

319 Aktuel skatteret tillægges afgørende betydning, da der var en omfattende sammenblanding af selskabets og sagsøgerens personlige økonomi. Retten fandt ikke, at det forhold, at fakturabeløbene var blevet indbetalt på selskabets konto i stedet for til sagsøgeren personligt, kunne føre til, at sagsøgerens aktieindkomst som følge af maskeret udbytte skulle nedsættes med de til selskabet indbetalte beløb. Retten lagde herved bl.a. vægt på, at der på tidspunktet for indbetalingen af fakturabeløbene til selskabet ikke længere var nogen mellemregningskonto mellem sagsøgeren og selskabet, som indbetalingerne kunne nedbringe. Retten bemærkede, at der alene syntes at være tale om fejlindbetalinger, som stiftede et tilbagebetalingskrav fra sagsøgeren mod selskabet. SKM SANST TfS 2014.xxx Skattetillæg i forbindelse med overskridelse af selvangivelsesfrist Lovhenvisning: SKL 5 Bevisbyrden for, at selvangivelse var foretaget rettidigt, var ikke løftet. Der var derfor med rette pålagt et skattetillæg. Ved beregning af skattetillægget skulle selvangivelsesfristens udløb anses for at være mandag den 1. april 2013, idet denne dag var en helligdag (2.påskedag), og idet helligdage fandtes at skulle behandles på samme måde som søndage. SKM ØLR TfS 2014.xxx Straffesag skatteunddragelse manglende reaktion på skatteansættelse dokumentfalsk bedrageri overfor særlig udsatte Lovhenvisning: SKL 16; Straffeloven 289, Straffeloven 171, Straffeloven 172, Straffeloven 279, Straffeloven 286, Straffeloven 89 T var tiltalt for skattesvig, dokumentfalsk og bedrageri. T var tidligere gået konkurs med flere selskaber. T havde undladt at selvangive indkomst på kr. for 2003 samt kr. for T havde derved unddraget kr. i skat. T havde mødt en krigsveteran (V.2), som han havde overtalt til som partner at investere sin krigsskadeerstatning i et ejendomsprojektselskab der skulle opkøbe og indrette lejligheder specielt til handicappede. Endvidere havde han lånt penge af V.2 til køb af en Porsche selvom han hverken havde evne eller vilje til at tilbagebetale lånet. T havde overfor V.2 fremvist falske dokumenter for at få ham til at indbetale pengene til sig T havde endvidere overtalt en familie til at betale ham penge for at føre en retssag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol mod Danmark for dårlig behandling af handicappede, og havde overfor familien påstået at han var jurist. Byretten fandt T skyldig i skattesvig, dokumentfalsk og bedrageri. T idømtes en tillægsstraf af fængsel i 2 år og 6 måneder samt en tillægsbøde på kr. samt

320 Aktuel skatteret erstatningspligt til V.2 på kr. Der lagdes vægt på karakteren af de begåede forhold, herunder størrelsen af de unddragne beløb, samt det forhold, at T havde bedraget personer, som var særligt udsatte, under foregivende af at være ligesindet og med særlig kompetence til at yde bistand. T forklarede i landsretten at han ikke bemærkede, at hans indtægt var anført til 0 kr. på selvangivelsen, før hans revisor gjorde ham opmærksom på det. Han havde ikke fået løn overhovedet i selskabet, udover de anførte beløb. De indtægter der var tilgået hans konto var modsvaret af tilsvarende udgifter han havde afholdt for selskabet. Landsretten stadfæstede byrettens dom med den ændring, at tillægsstraffen nedsattes til 2 år og erstatningen til V.2 til kr. Der var ikke ført bevis for, at T havde oplyst, at han var ansat som jurist. SKM BR TfS 2014.xxx Antidumpingtold plastposer efteropkrævning forældelsesfrist Lovhenvisning: Toldloven 76, stk. 1; Toldkodeksen, artikel 221, stk. 3, Toldkodeksen, artikel 221, stk. 4; Forældelsesloven 3, stk. 2 SKM SR TfS 2014.xxx Værdipapir, der eventuelt kan blive nedskrevet, og eventuel efterfølgende indfrielse Lovhenvisning: KGL 1 stk. 1, KGL 25, stk. 1, KGL 25, stk. 2, KGL 25, stk. 3, KGL 26, stk. 2, KGL 29, stk. 3 Værdipapirer, der kunne blive nedskrevet i tilfælde af fald i udstederens egenkapital, blev anset for almindelige fordringer, omfattet af kursgevinstlovens kapitel 2-5, og ikke som strukturerede fordringer, omfattet af kursgevinstlovens 29, stk. 3. En eventuel nedskrivning af værdipapirerne og en efterfølgende indfrielse af den nedskrevne hovedstol dagen efter, blev anset for to separate afståelser. SKM BR TfS 2014.xxx Registreringsafgift mandskabsvogn privat kørsel Lovhenvisning: Registreringsafgiftsloven 2, st. 1, nr. 8 (dagældende), Registreringsafgiftsloven 2, stk. 3

321 Aktuel skatteret SKM ØLR TfS 2014.xxx DIS-indkomst pensionsindbetalinger udnyttelse af fradragsret Lovhenvisning: PBL 20, stk. 4 Sagen drejede sig om, hvorvidt pensionsudbetalinger til sagsøgeren, svarende til pensionsindbetalinger hidrørende fra DIS-indkomst, er skatte- og afgiftsfrie efter pensionsbeskatningslovens 20, stk. 4, hvorefter udbetalinger ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, hvis der ikke har været fradragsret eller bortseelsesret for indbetalingerne. Landsretten henviste til, at det af bestemmelsens forarbejder fremgår, at det alene har været meningen at kompensere for situationer, hvor der ikke har været fradragsret for pensionsindbetalinger, men ikke for situationer, hvor fradragsretten ikke har kunnet udnyttes. Efter sømandsbeskatningslovens 5 sker der en nedsættelse af den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt faldet på DIS-indkomsten. Landsretten fandt på den baggrund, at den omstændighed, at sagsøgeren ikke har kunnet udnytte sin fradragsret eller bortseelsesret for de pensionsindbetalinger, der hidrørte fra hans DISindkomst, ikke kan medføre, at de til indbetalingerne svarende pensionsudbetalinger er skatte- og afgiftsfrie efter pensionsbeskatningslovens 20, stk. 4. SKM ØLR TfS 2014.xxx Ejendomsavance aktieavance kolonihavehus lejet grund andelsbevis Lovhenvisning: EBL 8, stk. 2; ABL 1, stk. 2 Landsretten fastslog, at afståelse af et kolonihavehus og andelsbevis i en haveforening skattemæssigt skulle behandles således, at en eventuel fortjeneste ved salg af selve kolonihavehuset er fritaget for beskatning i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens 8, stk. 2, medens overdragelse af andelsbeviset skatteretligt skal behandles efter aktieavancebeskatningslovens 1, stk. 2, jf. 12. Tidligere SKM BR TfS Anket til landsretten Tidligere SKM LSR TfS Indbragt for domstolene SKM BR TfS 2014.xxx Anket til landsretten SKM VLR TfS 2014.xxx Ejendomsvurdering grundværdi fradrag for forbedringer hovedanlæg Lovhenvisning: VUR 17 (dagældende), VUR 18 (dagældende)

322 Aktuel skatteret SKM VLR TfS 2014.xxx Ejendomsvurdering grundværdi fradrag for forbedringer hovedanlæg anke afvist Lovhenvisning: VUR 17 (dagældende), VUR 18 (dagældende) Tidligere SKM BR TfS 2014.xxx Anket til landsretten. SKM BR TfS 2014.xxx Antidumpingtold plastikposer rette debitor Lovhenvisning: Rådets forordning nr. 1425/2006 art. 1, stk. 1 og 2; Toldkodeksen art. 5, stk. 2, Toldkodeksen art. 201, stk pkt. (dagældende), Toldkodeksen art. 220, stk. 2, litra B, Toldkodeksen art. 239 SKM LSR TfS 2014.xxx Tilbagebetaling af indgående afgift i forbindelse med udgifter til bespisning Lovhenvisning: ML 37, ML 42, SFL 31 (dagældende), SFL 32 (dagældende) SKM ØLR TfS 2014.xxx Straffesag momsbekendtgørelsen manglende kasseapparat fast driftssted pølsevogn Lovhenvisning: Momsbekendtgørelsen 139, stk. 1 T var tiltalt for i sin pølsevogn at have undladt at anvende kasseapparat eller udstede forenklede fakturaer, hvorfor regnskabet ikke var ført på en så klar og overskuelig måde, at det kunne danne grundlag for SKATs momskontrol. T forklarede at han noterede ned hver gang han solgte noget. Han udleverede ikke kvitteringer til kunder medmindre de bad om det. Dagsrapporterne blev samlet sammen og afleveret hver 3. måned til revisoren, der laver momsregnskab. Kunderne betalte kontant. Han havde engang haft et kasseapparat, men det duede ikke og de fleste af hans kolleger havde ikke et kasseapparat eller havde også svært ved at få det til at virke. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T idømtes en bøde på kr. T s pølsevogn måtte anses for at have et fast driftssted. Det måtte anses for muligt i T s pølsevogn at etablere et batteridrevet kasseapparat, der kan udskrive kasseboner uanset de af T beskrevne tekniske vanskeligheder. Landsretten stadfæstede byrettens dom.

323 Aktuel skatteret SKM ØLR TfS 2014.xxx Maskeret udlodning hovedaktionærs udgifter honorarindtægt Lovhenvisning: SL 4 (byggematerialer mellemregningskonto); LL 2 I overensstemmelse med byrettens dom fandt landsretten det godtgjort, at skatteyderen i 2005 og 2006 modtog byggematerialer til en værdi af godt kr ,-, der var betalt af hans mors selskab. Selskabet havde posteret udgifterne som varekøb, og skatteyderen havde ikke godtgjort, at beløbet var tilbagebetalt til selskabet. Retten fandt derfor, at beløbet skulle medregnes til skatteyderens skattepligtige indkomst i de pågældende indkomstår. Det forhold, at skatteyderen ifølge sin mellemregningskonto med selskabet havde et tilgodehavende, da selskabet afholdt udgifterne, kunne ikke føre til et andet resultat, idet udgifterne ikke var ført på mellemregningskontoen. Vedrørende køberetten anførte landsretten, at den aftalte overdragelsessum på kr. 0,- ved skatteyderens overdragelse af køberetten til ejendommen til sin mors selskab ikke uden videre kunne lægges til grund, fordi overdragelsen skete mellem interesseforbundne parter. Landsretten fandt endvidere, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at køberetten var uden værdi, idet en fremlagt skønserklæring var uklar, og idet køberetten - dog på modificerede vilkår - samme dag blev overdraget for kr ,- til en uafhængig tredjemand. Landsretten frifandt derfor Skatteministeriet, idet Landsretten tillige henviste til, at der ikke var nedlagt subsidiære påstande vedrørende en korrigeret værdiansættelse eller hjemvisning. For så vidt angik honorarindtægten tiltrådte landsretten byrettens resultat og begrundelse. Byretten havde anført, at skatteyderen ifølge bogføringen for et selskab, der var ejet af hans ægtefælle, i 2007 fik udbetalt et honorar på kr ,-. Beløbet var ført på skatteyderens mellemregningskonto med selskabet som en gæld til ham. Da skatteyderen ikke havde godtgjort, at beløbet var bogført ved en fejl, skulle det medregnes til hans skattepligtige indkomst. Landsretten frifandt derfor i det hele Skatteministeriet. Tidligere SKM BR TfS Anket til landsretten. SKM SR TfS 2014.xxx Anpartshaverlån Udlodning og tilbagebetaling af lån Lovhenvisning: LL 2, LL 16 E Skatterådet kan ikke bekræfte, at det er muligt at undgå dobbeltbeskatning af et aktionærlån ved at udlodde et beløb, hvorefter nettoprovenuet benyttes til at betale lånet tilbage.

324 Aktuel skatteret SKM SKAT TfS 2014.xxx Justering af gældende kapitaliseringsfaktorer for aktier og anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked Lovhenvisning: Cirkulære nr. 185 af 17/ om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer mv. og ved gaveafgiftsberegning SKAT har beregnet følgende kapitaliseringsfaktorer for aktier og anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. De nye kapitaliseringsfaktorer har virkning fra og med den 1. januar Indtjeningsevne: 12 % (11,5 % i 2014, 11,5 % i 2013, 10,5 % i 2012, 11,0 % i 2011 og 9,5 % i 2010) Modificerede regel: 6 % (5,75 % i 2014, 5,75 % i 2013, 5,25 % i 2012, 5,5 % i 2011 og 4,75 % i 2010) Udbytte: 114 (98 i 2014, 92 i 2013, 76 i 2012,78 i 2011 og 54 i 2010) Indre værdi: 80 (80 i 2014, 80 i 2013, 80 i 2012, 80 i 2011 og 80 i 2010) Erstatter SKM SKAT TfS SKM SR TfS 2014.xxx Værdipapirer, der eventuelt kan blive nedskrevet, hybrid kapital, renter, virksomhedsskatteordningen Lovhenvisning: ABL 1, stk. 1, ABL 1, stk. 2, ABL 1, stk.3; KGL 1, stk. 1, KGL 1, stk. 5, KGL 25, stk. 1, KGL 25, stk. 2, KGL 25, stk. 3, KGL 25, stk. 4, KGL 25, stk. 6, KGL 26, stk. 1, KGL 26, stk. 2, KGL 29, stk. 3; LL 6 B; SL 4, litra e; VSL 1, stk. 1, VSL 1, stk. 2 Værdipapirer, der i visse tilfælde kunne blive nedskrevet og som ejeren ikke havde ubetinget krav på at få indfriet, blev anset for almindelige fordringer, omfattet af kursgevinstlovens kapitel 2-5, jf. ligningslovens 6 B, og ikke som strukturerede obligationer. Fordringer, der af udstederen eventuelt kunne konverteres til kapitalandele, blev ligeledes anset for almindelige fordringer, omfattet af kursgevinstlovens kapitel 2-5. En konvertering til kapitalandele skal anses for en afståelse. En eventuel nedskrivning skal anses for en delafståelse. Renter skal skattemæssigt anses for renter. Midler i virksomhedsskatteordningen kan anvendes til investering i værdipapirerne, så længe der sker forrentning. SKM SR TfS 2014.xxx Anpartshaverlån lån til virksomhedsordningen Lovhenvisning: LL 2, LL 16 E Skatterådet kan ikke bekræfte, at A ApS likviditetsmæssige transaktioner er normale forretningsmæssige transaktioner, som ikke er omfattet af ligningslovens 16 E.

325 Aktuel skatteret SKM ØLR TfS 2014.xxx Ejendomsavance parcelhusreglen beboelse i ejerperiode to boliger udlejning tilbageflytning til tidligere bolig Lovhenvisning: EBL 8, stk. 1 Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt skatteyderens avance ved afståelsen af en ejerlejlighed i indkomståret 2006 var skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens 8, stk. 1. Skatteyderen boede med sin ægtefælle og to børn på en båd. Ifølge skatteyderen og bl.a. dennes moder, samt i henhold til registreringen i Folkeregisteret, flyttede skatteyderen i perioden fra den 8. februar 2006 til den 3. maj 2006 til en ejerlejlighed, som skatteyderen ejede, og som han siden erhvervelsen den 15. oktober 2003 havde udlejet til sin moder. Den 4. maj 2006 flyttede skatteyderen sin adresse tilbage til husbåden. Skatteyderen solgte ejerlejligheden ved købsaftale af 23. juni 2006 med overtagelse den 29. august Byretten havde ved dom af 11. marts 2013 (SKM BR) frifundet Skatteministeriet, idet byretten efter en samlet vurdering fandt, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at han i perioden fra den 8. februar til den 3. maj 2006 reelt havde haft bolig i ejerlejligheden. For landsretten var der fremlagt en række nye bilag i sagen og afgivet fire supplerende forklaringer samt to yderligere vidneforklaringer. Landsretten stadfæstede byrettens dom af de af byretten anførte grunde, og da det for landsretten anførte ikke ændrede herved, tiltrådte landsretten, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at ejerlejligheden reelt havde tjent som bolig for skatteyderen i den pågældende periode. Tidligere SKM BR TfS Anket til landsretten. SKM BR TfS 2014.xxx Registreringsafgift udenlandsk firmabil hæftelse arbejdstagerbegrebet Lovhenvisning: Registreringsafgiftsloven 1, stk. 1, Registreringsafgiftsloven 1, stk. 4, Registreringsafgiftsloven 1, stk. 5, Registreringsafgiftsloven 19, stk. 2 (dagældende) SKM LSR TfS 2014.xxx Moms ved salg / overdragelse af busser Lovhenvisning: ML 4, ML 8, ML 47, ML 49, ML 51, ML 51 A; SFL 21, SFL 24

326 Aktuel skatteret SKM BR TfS 2014.xxx Driftstab fradragsret advokat Lovhenvisning: SL 6, litra a (advokat erstatning) Sagsøger, der var advokat, var ved en landsretsdom fra 2006 blevet dømt til at betale erstatning til en række andelskøbere som følge af sin ansvarspådragende medvirken til stiftelse m.v. af en andelsboligforening. Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøger havde fradragsret for erstatningerne som et driftstab, jf. statsskattelovens 6, stk. 1, litra a. Retten bemærkede indledningsvis, at fradragsretten beroede på en vurdering af, om der var tale om en sædvanlig eller naturlig driftsomkostning, og at det i vurderingen heraf indgår, om der var udvist grov uagtsomhed, idet der i så fald som udgangspunkt ikke var fradragsret. Retten bemærkede endvidere, at begrundelsen i landsrettens dom om erstatning - og dermed landsrettens bevisvurdering - måtte lægges til grund ved vurderingen af sagsøgerens fradragsret for erstatningen, idet retten henviste til, at omfanget af sagsøgernes skattepligt var en konsekvens af sagsøgernes civilretlige forpligtelser. Retten fandt herefter, at sagsøgerens tab, som var en følge af hans medvirken som advokat og rådgiver til stiftelse af en andelsboligforening og overdragelse af andele heri, under omstændighederne ikke kunne anses som en sædvanlig eller naturlig driftsomkostning. Skatteministeriet blev derfor frifundet. SKM LSR TfS 2014.xxx Fuld skattepligt Lovhenvisning: KSL 1, KSL 7, SSL 20 H (dagældende) SKAT havde ikke godtgjort, at klagerens kortvarige ophold i Danmark ikke havde karakter af ferie eller lignende. Klagerens få koncerter mv. samt hans nødvendige vedligeholdelse af sine musikalske færdigheder under opholdet her i landet kunne ikke anses for regelmæssig varetagelse af løbende, indtægtsgivende arbejde. Klager ansås herefter ikke for omfattet af fuld skattepligt til Danmark i de omhandlede år. SKM LSR TfS 2014.xxx Opgørelse af registreringsafgift i forbindelse med overflytning af avancer fra nye til brugte biler Lovhenvisning: Registreringsafgiftsloven 8

327 Aktuel skatteret SKM BR TfS 2014.xxx Døgnplejere børn selvstændig erhvervsvirksomhed eller lønmodtagere Lovhenvisning: KSL 43, stk. 1 Spørgsmålet var, om A og BAs indkomst som døgnplejefamilie for anbragte børn i 2009 og 2010 var oppebåret som led i selvstændig erhvervsvirksomhed eller som lønmodtagerindkomst. Retten lagde til grund, at de kommunale myndigheder havde tilsyns- og kontrolbeføjelser over for A og BA, at der var fastsat faste takster for det vederlag, de modtog pr. døgn, hvor et barn var anbragt, at vederlaget blev udbetalt periodisk, at de havde ret til opsigelsesvarsel, at de var omfattet af ferielovens bestemmelser, og at vederlaget hidtil havde været udbetalt månedligt som A-indkomst, hvori der blev indeholdt A-skat. Retten fandt det endvidere ikke dokumenteret, at A og BA havde afholdt udgifter i forbindelse med plejeopgaverne, der oversteg de beløb til dækning af familiens og børnenes fornødenheder, der blev refunderet af de anbringende kommuner. Retten lagde således til grund, at A og BA havde modtaget vederlag for det udførte arbejde samt refusion af de omkostninger, der var forbundet med at være plejefamilie. Uanset at der tillige forelå omstændigheder, der kunne tale for at anse A og BA som selvstændig erhvervsdrivende, måtte de på denne baggrund og efter en samlet vurdering anses for at have været lønmodtagere i 2009 og Retten fandt derfor ikke grundlag for at genoptage A og BAs skatteansættelser for 2009 eller at anse dem for selvstændigt erhvervsdrivende i Som følge heraf tog retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge. SKM HR TfS 2014.xxx Forældelse skattekrav tillægsfrist opholdssted utilregnelig uvidenhed Lovhenvisning: Forældelsesloven 14 Spørgsmålet i sagen var, om SKAT måtte anses for at have været i utilregnelig uvidenhed om As opholdssted i USA, således at forældelsen af SKATs krav mod A måtte anses for suspenderet i medfør af forældelseslovens 14, stk. 1. Højesteret lagde til grund, at A hverken ved udrejsen af Danmark eller under sit ophold i USA registrerede sin adresse i USA i CPR-registeret, skønt han havde mulighed herfor, og at han heller ikke på anden måde oplyste SKAT om sit opholdssted udover registrering af en adresse i sin skattemappe. Højesteret lagde endvidere til grund, at SKAT under As ophold i USA foretog årlige opslag i CPR-registeret, men ikke herudover forsøgte at tilvejebringe oplysninger om hans adresse i USA. Herefter fandt Højesteret, at SKAT ved de årlige opslag i CPR må anses for at have udfoldet rimelige bestræbelser på at tilvejebringe oplysninger om As opholdssted, hvorefter forældelsen af SKATs krav var udskudt, mens han havde ophold i USA, jf. forældelseslovens 14, stk. 1. SKATs krav mod A var derfor ikke forældede, da SKAT afholdte udlægs

328 Aktuel skatteret forretning inden et år efter hans tilbagevenden til Danmark, jf. forældelseslovens 18, stk. 1 og 2. Det er ifølge Højesteret ikke en forudsætning for udskydelse af forældelsen i medfør af forældelseslovens 14, stk. 1, at SKAT tillige skulle have forsøgt at indhente oplysning om As opholdssted ved henvendelse til den amerikanske ambassade eller andre amerikanske myndigheder eller ved sporing på internettet eller gennem den elektroniske skattemappe. SKM SR TfS 2014.xxx Ejendomsavance Lovhenvisning: EBL 1, EBL 11; Jernbaneloven 2a, stk. 1, Jernbaneloven 2 d, Jernbaneloven 2 e Skatterådet kan bekræfte, at salget af en ejendom kan ske skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens 11, såfremt ejendommen opfylder overtagelsesforpligtigelsen i jernbanelovens 2 d eller forpligtigelsen til fremrykkede ekspropriation i jernbanelovens 2 e. Skatterådet kan også bekræfte, at det er uden betydning for skattefriheden, om erstatningens størrelse fastsættes ved en frivillig aftale mellem parterne eller af taksationsmyndighederne, når afståelsen sker som følge af jernbanelovens 2d eller 2e. SKM SR TfS 2014.xxx Skattemæssig behandling af erstatninger ved nedlæggelse af jernbaneoverskæringer Lovhenvisning: EBL 11 Skatterådet kunne bekræfte at den fortjeneste der var opnået ved modtagelsen af nogle nærmere beskrevne erstatningssummer i forbindelse med nedlæggelse af en jernbaneoverskæring, kunne anses for omfattet af skattefritagelsen i ejendomsavancebeskatningslovens 11. Skatterådet kunne dog ikke bekræfte, at modtagerens eventuelle anvendelse af dele af erstatningssummen til erhvervelse af ret til ny vejadgang, vil være fritaget for beskatning hos den modtagende ejendomsejer. SKM BR TfS 2014.xxx Ejendomsavance bundfradrag blandede ejendomme antal beboelseslejligheder faktiske forhold ved udlejning Lovhenvisning: EBL 1, EBL 6, stk. 2 Sagen drejede sig om, hvorvidt skatteyderen havde ret til fradrag efter reglerne om blandede ejendomme i ejendomsavancebeskatningslovens 6, stk. 2, herunder om ejendommen indeholdt mere end en eller to beboelseslejligheder. Retten fandt, at der var mere end to beboelseslejligheder på ejendommen. Retten lagde vægt på, at skatteyderen i sine skatteregnskaber havde anført lejeindtægter for tre lejligheder, at der skete udlejning til tre særskilte enheder, herunder blandt andet familier

329 Aktuel skatteret med børn, samt at det af BBR-meddelelsen fremgik, at der var tre lejligheder på ejendommen, hver med eget køkken, wc og bad. Skatteyderens forklaring om, at ejendommen reelt var blevet benyttet som én lejlighed af lejerne i fællesskab eller som en lejlighed, som lejerne hver især benyttede en del af, kunne ikke føre til et andet resultat. Skatteyderen fik derfor ikke medhold i sin påstand om fradragsret. SKM SR TfS 2014.xxx Grundværdi lokalplan myndighedsfejl Lovhenvisning: VUR 13 SKM SR TfS 2014.xxx Grundværdi lokalplan uoverensstemmelse kommuneplan og lokalplan Lovhenvisning: VUR 13 SKM SR TfS 2014.xxx Grundværdi lokalplan uoverensstemmelse kkommuneplan og lokalplan Lovhenvisning: VUR 13 SKM SR TfS 2014.xxx Ejendomsvurdering ekstraordinær genoptagelse omberegnet grundværdi Lovhenvisning: SFL 33, stk. 3 SKM HR TfS 2014.xxx Straffesag registreringsafgift autocamper del af camperudstyr fjernet Lovhenvisning: Registreringsloven 27 Tidligere SKM ØLR TfS 2014.xxx Anket til Højesteret.

330 Aktuel skatteret Lovhenvisningsregister 6 6. momsdirektiv artikel A ABL ABL (styresignal) ABL ABL 1, stk ABL 1, stk ; 324 ABL 1, stk ABL 1, stk ABL 13 a (dagældende) ABL ABL 19, stk ABL 19, stk ABL 19, stk ABL 19, stk ABL 19, stk ABL ABL 2 (dagældende) ABL 2, stk. 2 (dagældende) ABL ABL ABL 26, stk ABL 26, stk ABL 34, stk ABL 34, stk ; 309 ABL ; 207 ABL 36, stk ABL 36, stk ABL ; 290 ABL 38, stk ABL 39 A ; 290 ABL 4 A ABL 4 B ; 295 ABL 4 C ABL 4, stk ABL 4, stk ABL 4, stk. 4 (dagældende) ABL 4, stk. 6 (dagældende) ABL 6 (dagældende) ABL Affald- og råstofafgiftsloven 11, stk Affald- og råstofafgiftsloven 9, stk Affalds- og råstofafgiftsloven Affalds- og råstofafgiftsloven Affalds- og råstofafgiftsloven Affalds- og råstofafgiftsloven Affaldsafgiftsloven 11, stk Affaldsafgiftsloven 9, stk AL AL AL ; 303 AL 17, stk AL AL 21, stk AL 21, stk AL ; 151 AL ; 225 AL AL 5 C ; 180 AL 5, stk AL AMBL 11 (dagældende) ; 281 AMBL AMBL 15, stk. 2 (dagældende) AMBL 18 (dagældende) 173; 180; 181; 183; 186; 192; 229 AMBL 7 (dagældende) AMBL 7, stk. 1 (dagældende) AMBL 7, stk. 3 (dagældende) Art. 63 Traktat TUF... 40; 246 B BAL 22 litra d BAL 22, stk BAL 23, stk BAL 27, stk BAL 9, stk Boafgiftslovens C Chokoladeafgiftsloven 1, stk. 1, nr Chokoladeafgiftsloven 1, stk. 1, nr Cirkulationsdirektivet artikel 7, stk. 3 (dagældende) 117 Cirkulationsdirektivet artikel 7, stk. 5 (dagældende) 117 CO2afgiftsloven 1, stk CO2afgiftsloven 2, stk CO2-afgiftsloven 7, stk CO2-afgiftsloven 7, stk CO2-afgiftsloven 7, stk CO2afgiftsloven 9, stk D Dansk rets almindelige erstatningsregel DBO Danmark og Luxembourg artikel 4, stk DBO Danmark og Schweiz, artikel DBO Danmark og Schweiz, artikel DBO Danmark og Storbritannien DBO Danmark Tyskland, artikel DBO Danmark Tyskland, artikel DBO Danmark Tyskland, artikel DBO Danmark Tyskland, artikel DBO Danmark Tyskland, artikel DBO Norden ; 199 DBO Norden, artikel DBO Norden, artikel DBSL

331 Aktuel skatteret DBSL DBSL 6, stk DBSL 72, stk DBSL 72,stk E EBL ; 136; 144; 153; 166; 189; 210; 328 EBL ; 247; 276; 328 EBL 11, 2. punktum EBL ; 140; 149; 153; 176; 262 EBL 4, stk EBL 4, stk EBL EBL 5 A EBL 6 A ; 139; 150; 294 EBL 6, stk ; 328 EBL ; 215 EBL 8, stk ; 233; 246; 285; 302; 325 EBL 8, stk ; 246; 321 EBL 8, stk EBL 8, stk EBL 8, stk EBL 8, stk EBL EBL 9, stk Ejendomsbeskatningsloven 1, stk Ejerlejlighedsloven Ejerlejlighedsloven Elafgiftsloven Elafgiftsloven Elafgiftsloven 11 a Elafgiftsloven 11, stk ; 140; 162; 262; 300 Elafgiftsloven 11, stk. 16 (dagældende) Elafgiftsloven 11, stk ; 222 Elafgiftsloven 11, stk ; 222 Elafgiftsloven 11, stk Elafgiftsloven 2, stk. 1 litra c Elafgiftsloven 2, stk. 1, litra c Elafgiftsloven 6, stk Elafgiftsloven 6, stk Elafgiftslovens 11, stk Emballageafgiftsloven 1, stk, 1, nr. 2, litra a Emballageafgiftsloven 1, stk, 1, nr. 2, litra b Emballageafgiftsloven 2 a...128; 251; 297 Emballageafgiftsloven 2 b Emballageafgiftsloven 2, stk EUF art EUF art EVS (ejendomsværdiskat udenlandske ejendomme 2013) EVS F FBL FBL FBL FBL 4, stk ; 255 FBL 4, stk FBL 4, stk FBL 4, stk FBL Forsvarerbistandsloven Forvaltningsloven Forvaltningsloven ; 272; 300 Forvaltningsloven ; 272 Forvaltningsloven ; 162; 203; 272; 300 Forvaltningsloven Forældelsesloven Forældelsesloven Forældelsesloven 21, stk Forældelsesloven 21, stk Forældelsesloven ; 183 Forældelsesloven 3, stk FUL FUL 11, stk FUL 11, stk FUL 12, stk FUL 15 a FUL 15 a, FUL 15 a, stk ; 300 FUL 15 a, stk FUL 15 a, stk. 2, 3. punktum FUL 15 a, stk FUL 15 b, stk ; 300 FUL 15 b, stk FUL 15 c, stk FUL 15 s, stk FUL 15, stk FUL 15, stk FUL 15a FUL 15b FUL ; 168 FUL FUL 5, stk FUL 5, stk FUL Fusionsskattedirektivet (direktiv 2009/133/EF) art. 2. litra j) FUSL ; 257 FUSL FUSL FUSL FUSL FUSL 8, stk FUSL 9, stk G Gasafgiftsloven 10, stk Gasafgiftsloven 10, stk Gasafgiftsloven Gasafgiftsloven 8, stk. 1, nr Gasafgiftsloven 8, stk Gasafgiftsloven 8, stk Gasafgiftsloven 10 a Gældsbrevsloven H HFC-afgiftslovens bilag 1, nr

332 Aktuel skatteret I Inddrivelsesloven Inddrivelsesloven Inddrivelsesloven 17, stk. 1, 1. punktum Inddrivelsesloven 18, stk. 1, 1. punktum Inddrivelsesloven Inddrivelsesloven 4 a Inddrivelsesloven J Jernbaneloven 2 d Jernbaneloven 2 e Jernbaneloven 2a, stk K KGK 26, stk. 4 (dagældende) KGL ; 152; 172 KGL 1 stk KGL 1, stk KGL 1, stk KGL ; 169 KGL KGL ; 169; 178 KGL KGL KGL ; 189 KGL ; 189 KGL KGL 22, stk KGL ; 189; 246 KGL 25, stk ; 324 KGL 25, stk ; 324 KGL 25, stk ; 324 KGL 25, stk KGL 25, stk KGL KGL 26, stk KGL 26, stk ; 324 KGL 26, stk. 4 (dagældende) KGL 29, stk KGL 29, stk ; 316; 320; 324 KGL KGL ; 41; 110; 169; 246 KGL 32, stk KGL 32, stk KGL KGL KGL KGL KGL 6 (dagældende)... 40; 249 KGL ; 247 KGL 8 C-G (dagældende)... 40; 249 KGL 8 G (dagældende)... 40; 169 KGL ; 249 Konkursloven 15 (dagældende) Konkursloven 20, stk Konkursloven Konkursloven Konkursloven Konkursloven Konkursloven Konkursloven ; 271 Konkursskatteloven Konkursskatteloven Konkursskatteloven Konkursskatteloven KSL ; 289; 326 KSL 1, stk. 1, nr ; 152; 174; 204; 208; 223; 272 KSL 2, stk. 1, nr ; 155; 209; 212; 230; 253 KSL 2, stk. 1, nr KSL 2, stk. 1, nr ; 146; 153; 155; 156; 165; 172; 177; 205; 209; 211; 212; 228; 236; 242; 249; 290; 313; 317 KSL 2, stk. 1, nr KSL 2, stk ; 253 KSL 2, stk. 9, nr ; 230 KSL 2, stk. 9, nr. 2, 1. punktum KSL 24 A KSL 26 A KSL 26 B... 25; 217; 233 KSL KSL 33 C ; 233 KSL 33 D KSL 43, stk ; 231; 327 KSL 43, stk KSL 43, stk. 2, litra h KSL ; 281 KSL 46, stk ; 205; 231 KSL 46, stk KSL 48 B KSL 48 E ; 304 KSL 48 F KSL 65 D, stk KSL 65, stk ; 155 KSL KSL 69, stk ; 205; 231 KSL 69, stk KSL ; 326 KSL 7, stk ; 152; 174; 208; 289; 296 KSL KSL ; 140; 183; 186 KSL 74 A KSL 86 A KSL 9, nr Kulafgiftsloven 7, stk Kulbrinteskatteloven Kuldioxidafgiftsloven 18 (dagældende) L LL LL 12 B... 36; 37; 151 LL 15 (dagældende) LL 15 O LL 15 P LL ; 115; 124; 215; 223; 251; 256; 268; 307 LL 16 A ; 149; 151; 187; 190; 268; 273; 292 LL 16 A, stk ; 121; 126; 147; 175; 216; 219; 220; 266; 278

333 Aktuel skatteret LL 16 A, stk ; 121; 154; 155; 278 LL 16 A, stk ; 155 LL 16 A, stk. 3, nr LL 16 A, stk. 3, nr. 1, litra b) LL 16 A, stk LL 16 A, stk. 9 (dagældende) ; 237 LL 16 A. stk. 3, nr. 1, litra d) LL 16 B LL 16 E ; 137; 190; 194; 307; 323; 324 LL 16 H LL 16 stk LL 16, stk ; 190; 195; 219; 316 LL 16, stk LL 16, stk LL 16, stk ; 195; 316 LL 16, stk ; 154; 159; 188; 219; 237; 262; 270; 292; 314 LL 16, stk LL 16, stk LL 16, stk ; 188 LL ; 111; 121; 137; 151; 153; 170; 190; 194; 220; 268; 307; 323; 324 LL 2, stk LL 2, stk LL 2, stk ; 318 LL 27 A... 36; 151 LL ; 252; 304 LL LL LL ; 115; 149 LL 33 A LL 33 D LL 33 E LL 33 F LL 33 H LL ; 194; 301 LL 5, stk LL 5, stk ; 279 LL 5, stk LL 5G LL 6 B LL 7 U...213; 214; 250 LL 7H LL LL 8 A LL 8 D LL 8 D (dagældende)... 40; 249 LL 8 J (dagældende) LL 8 J, stk. 1 (dagældende) LL 8 P ; 250 LL 8 S LL 9 A...116; 223; 311 LL 9 B LL 9, stk. 4 (dagældende) LL 9, stk. 5 (dagældende) LL 9; SL 6, litra a (operasanger) LL 12 B LL 16A, stk Lov nr af 26. december Lov nr. 458 af 9. juni , stk Lov nr. 789 af 28. juni Lov nr. 93 af 29. januar Lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m. 10 a Lov om afgift af lystfartøjsforsikringer Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige 1, stk Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige 2, stk Lov om kommunal ejendomsskat 23 A, stk Lovhenvisning: SFL 33, stk Lønsumsafgiftsloven 1, stk Lønsumsafgiftsloven 1, stk.2, nr. 6 (dagældende).275 Lønsumsafgiftsloven 4, stk Lønsumsafgiftsloven 4, stk. 2, nr Lønsumsafgiftsloven 4, stk M Miljøbeskyttelsesloven 110, stk Mineralolieafgiftsloven 1 (dagældende) Mineralolieafgiftsloven 11, stk Mineralolieafgiftsloven 28, stk. 2 (dagældende) Mineralolieafgiftsloven 9, stk Mineralolieafgiftsloven 11 a Mineralvandsafgiftsloven 10 a, stk. 1 (dagældende) Mineralvandsafgiftsloven 21 (dagældende) ML 11, stk ML 11, stk. 1, nr ML 11, stk ML 12, stk ML 12, stk ML 13, stk. 1 nr ML 13, stk. 1, nr ; 271 ML 13, stk. 1, nr ; 235; 292; 298 ML 13, stk. 1, nr. 11, litra a ML 13, stk. 1, nr. 11, litra a-f ML 13, stk. 1, nr. 11, litra c) ; 148 ML 13, stk. 1, nr. 11, litra e ; 187; 201; 243 ML 13, stk. 1, nr. 11, litra e) ML 13, stk. 1, nr. 11, litra f ; 161 ML 13, stk. 1, nr. 11, litra g ML 13, stk. 1, nr ML 13, stk. 1, nr ML 13, stk. 1, nr ML 13, stk. 1, nr ; 296; 317 ML 13, stk. 1, nr ; 127; 158; 179; 201; 202; 279; 282; 306 ML 13, stk. 1, nr. 9, litra b ; 317 ML 13, stk. 1, nr ML 13, stk ; 317 ML 13, stk.1, nr. 11, litra e ML ; 259 ML 14, nr. 2, 1. pkt. modsætningsvis ML 14, nr ML 14, stk ML 14, stk. 1, nr ; 308 ML 14, stk. 1, nr ML 15, stk. 1 (dagældende)...135

334 Aktuel skatteret ML 16, stk ; 171; 174; 297 ML 16, stk ML ML 22, stk ML 23, stk ML ML 27, stk ; 149; 161; 218; 291 ML 27, stk. 2, nr ML 27, stk. 3, nr ; 251 ML 27, stk ML ML 29a ML 3 stk ML 3, stk ; 127; 158; 201; 272; 296; 306; 317 ML 3, stk ; 272 ML 30, stk ML 34, stk. 1, nr ; 240 ML 34, stk. 1, nr ; 189; 255; 262 ML 34, stk. 1, nr ; 189; 255; 262 ML 34, stk. 1, nr ; 189; 255; 262 ML 34, stk. 1, nr ; 255 ML 34, stk. 1, nr ML 34, stk. 1, nr ML 34, stk. 1, nr ML 34, stk. 1, nr ML 34, stk. 2 (dagældende) ML 34, stk ; 189; 255 ML ; 193; 217; 223; 290; 322 ML 37 stk ML 37, stk ; 133; 149; 218; 242; 270 ML 37, stk ML 37, stk. 2, nr ML ; 219; 241 ML 38, stk ; 172 ML ML ; 191; 201; 228; 240; 246; 272; 296; 306; 307; 317; 325 ML 4 stk ML 4, stk ; 148; 155; 158; 171; 183; 202; 231; 239; 297 ML 4, stk ML ML 41, stk ML ; 223; 322 ML ML 43, stk. 3, nr ML ML 45, stk. 3 (dagældende) ML ML 46, stk ML 46, stk. 1, nr ; 171; 278 ML 46, stk ML ; 259; 325 ML 47 (dagældende) ML 47, stk ML 47, stk ML ML ; 325 ML 51 A ML 52 a, stk ML 52a ML ; 184; 187 ML ML 69, stk. 1, nr ML ML 7, stk. 1 (dagældende) ML 70, stk ML ML ML 8, stk. 1, 3. punktum ML ; 126; 127; 147; 180; 181; 182; 183; 186; 191; 232; 233; 234; 283; 301 ML ML Momsbekendtgørelsen 139, stk Momskompensationsbekendtgørelsen 1, stk.5 (dagældende) Momsloven 13, stk. 1, nr. 9, litra b N NOx-afgiftsloven O OECDs modeloverenskomst artikel Offentlighedsloven Offentlighedsloven Omkostningsdækningsloven Omkostningsdækningsloven 2 (dagældende) Opkrævningsloven Opkrævningsloven ; 283 Opkrævningsloven 32, stk Opkrævningsloven Opkrævningsloven 5, stk ; 167; 187; 228; 231; 242; 263; 267; 273; 274; 281; 291; 307 Opkrævningsloven Opkrævningsloven Overgangsregel i 15, stk. 8 i lov nr. 426 af 6. juni P PABL 15, stk. 3, 8. punktum PABL PABL ; 176 PABL 4 a PABL 4a PABL PBL 11 A, stk. 1, nr PBL 11 A, stk. 1, nr PBL 12, stk. 1, nr PBL ; 128 PBL PBL ; 128 PBL PBL 20, stk PBL ; 177 PBL 25 A PBL PBL 29 A PBL

335 Aktuel skatteret PBL PBL 4, stk PBL 41 A PBL PBL PBL PBL PBL 53 A...115; 143; 259 PBL Persondataloven ; 279 PSL PSL 4 a, stk. 1, nr PSL 4, stk. 1, nr PSL 4, stk. 1, nr. 12 (dagældende) PSL 8 a PSL PVC-afgiftsloven 1, stk R Registreringsafgiftsloven ; 276; 282; 307 Registreringsafgiftsloven 1, stk ; 295; 325 Registreringsafgiftsloven 1, stk ; 287; 325 Registreringsafgiftsloven 1, stk ; 287; 325 Registreringsafgiftsloven 19, stk. 2 (dagældende) 124; 165; 276; 307; 325 Registreringsafgiftsloven Registreringsafgiftsloven 2, st. 1, nr. 8 (dagældende) Registreringsafgiftsloven 2, stk. 1, nr. 13 (dagældende) Registreringsafgiftsloven 2, stk. 1, nr Registreringsafgiftsloven 2, stk. 1, nr ; 208 Registreringsafgiftsloven 2, stk Registreringsafgiftsloven Registreringsafgiftsloven ; 186 Registreringsafgiftsloven 4, stk Registreringsafgiftsloven 4, stk Registreringsafgiftsloven 5 a, stk Registreringsafgiftsloven 5, stk Registreringsafgiftsloven 5, stk Registreringsafgiftsloven 5a, stk. 1, nr. 1 (dagældende) Registreringsafgiftsloven 5a, stk Registreringsafgiftsloven Registreringsafgiftsloven 7b, skt. 2, nr Registreringsafgiftsloven 7b, stk Registreringsafgiftsloven 7b, stk. 1 (dagældende) 196 Registreringsafgiftsloven 7b, stk Registreringsafgiftsloven 7c Registreringsafgiftsloven ; 326 Registreringsafgiftsloven 8, stk Registreringsafgiftsloven 8, stk Registreringsafgiftsloven 8, stk Registreringsbekendtgørelsen Registreringsbekendtgørelsen Registreringsloven 1, stk Registreringsloven Registreringsloven 2, stk Registreringsloven Registreringsloven Retsplejeloven 1008, stk Retsplejeloven 226, stk ; 130; 146 Retsplejeloven Retsplejeloven Retsplejeloven Retsplejeloven Retsplejeloven Retsplejeloven Retsplejeloven 643 (dagældende) Rådets direktiv 1983/182 artikel Rådets forordning nr. 1425/2006 art. 1, stk. 1 og S SEL (flytning af ledelsens sæde til DK) SEL ; 238 SEL 1, stk 1, nr SEL 1, stk. 1, nr SEL 1, stk. 1, nr ; 114; 161; 179 SEL 1, stk. 1, nr. 2, litra e SEL 1, stk. 1, nr. 2e SEL 1, stk. 1, nr ; 197 SEL 1, stk. 1, nr ; 116; 161; 192; 193 SEL 1, stk. 1. nr SEL 1, stk ; 193 SEL 1, stk SEL 1, stk.1, nr SEL 10, stk SEL ; 280 SEL 11 B ; 281 SEL 11 C SEL ; 280 SEL 12 A SEL 12 B SEL 12 C SEL 12 D SEL 13, stk. 1, nr ; 309 SEL 13, stk. 11 (dagældende) SEL SEL 16 A SEL SEL 2 A ; 306 SEL 2 C SEL 2 D SEL 2, stk. 1, litra a 117; 140; 155; 174; 187; 201; 259; 298 SEL 2, stk. 1, litra a (dagældende) SEL 2, stk. 1, litra c ; 154; 155; 200; 206 SEL 2, stk. 1, litra d SEL SEL 3 A SEL 3, stk. 1, nr SEL 3, stk. 1, nr SEL 3, stk SEL ; 157; 280; 306 SEL 31 (dagældende) SEL 31 A ; 180; 258 SEL 31 A, stk. 3, stk SEL 31 A, stk. 3, stk SEL 31 B SEL 31 C ; 258

336 Aktuel skatteret SEL 31 D ; 258 SEL SEL 32, stk ; 260 SEL 32, stk SEL SEL SEL 5 D ; 257 SEL 5, stk SEL 5, stk SEL 6, stk. 1, litra a SEL ; 238 SEL 8, stk ; 180; 253 SFL SFL 11, stk SFL 11, stk. 1 (dagældende) SFL 14, stk SFL ; 279 SFL SFL 2, stk ; 237 SFL ; 300 SFL ; 193; 253; 325 SFL 21, stk SFL 21, stk SFL SFL ; 226; 238; 253; 325 SFL 24, stk ; 137; 243; 310 SFL SFL ; 124; 141; 218; 224; 300 SFL 26, stk ; 196; 302 SFL 26, stk ; 196; 202; 302 SFL 26, stk. 2 (dagældende) SFL 26, stk SFL 26, stk ; 256; 314 SFL ; 124; 218; 224; 300; 305 SFL 27, stk SFL 27, stk. 1, nr ; 298; 302 SFL 27, stk. 1, nr ; 61; 141; 184; 246; 265; 268; 276; 298; 314 SFL 27, stk. 1, nr SFL 27, stk. 1, nr. 861; 62; 63; 205; 227; 243; 291; 302 SFL 27, stk ; 61; 62; 63; 141; 146; 184; 205; 206; 227; 243; 246; 268; 294; 298; 314 SFL ; 149 SFL ; 224; 248 SFL ; 217; 290; 307 SFL 31 (dagældende) ; 322 SFL ; 217; 235; 290; 292; 298 SFL 32 (dagældende) ; 322 SFL 32, stk. 1, nr ; 184; 239 SFL 32, stk ; 184 SFL SFL 33 stk 3 (dagældende) SFL 33, stk ; 284 SFL 33, stk. 2 (dagældende) ; 269 SFL 33, stk ; 114; 134; 135; 150; 151; 171; 175; 194; 200; 201; 204; 226; 241; 242; 246; 247; 283; 284; 307; 308; 329 SFL 33, stk. 3 (dagældende) ; 264 SFL 33, stk ; 134; 135; 204 SFL 34 a...235; 292; 298 SFL 34 a, stk SFL ; 246 SFL SFL SFL ; 305 SFL SFL 42, stk. 1 (dagældende) SFL SFL SFL 47, stk SFL ; 239; 244 SFL 48, stk SFL SFL 5, stk SFL ; 223 SFL ; 222; 249; 305; 308 SFL 52, stk ; 227 SFL 52, stk. 5 (dagældende) SFL ; 305 SFL ; 222; 249 SFL ; 222; 249; 308 SFL SFL Skadesforsikringsafgiftsloven 1, stk Skadesforsikringsafgiftsloven 4, nr Skadesforsikringsafgiftsloven Skadesforsikringsafgiftsloven 6, stk Skadesforsikringsafgiftsloven 3, stk SKL ; 145; 162; 182; 184; 265; 267; 268 SKL ; 180; 181; 192; 229; 230; 260; 287 SKL SKL ; 192; 232; 235; 297; 319 SKL ; 182; 184; 267; 268; 291; 318 SKL 3 B ; 256; 310 SKL 3 C SKL 3, stk ; 203; 224; 263; 267; 273; 274; 299; 314 SKL SKL ; 170; 319 SKL 5, stk ; 203; 224; 263; 267; 273; 274; 291; 299; 314 SKL SKL 6 B ; 162; 265 SKL 7 A SKL 8 D SKL SL 4 (aktieoptioner) SL 4 (andelsforening tilbagebetaling af grundskyld) SL 4 (bitcoins) SL 4 (bonus) SL 4 (bonusaktier) SL 4 (byggematerialer mellemregningskonto) SL 4 (bøder erstatninger journalist) SL 4 (Defferred share units) SL 4 (ejendomsnæring) SL 4 (erstatning dambrug) SL 4 (erstatning gasrørsledning) SL 4 (erstatning seniornedslag) SL 4 (Fri bil) SL 4 (fusion vandværker) SL 4 (gavekort)...238

337 Aktuel skatteret SL 4 (genbeskatning af underskud) SL 4 (godtgørelse uberettiget afsked) ; 131 SL 4 (godtgørelse forskelsbehandling) SL 4 (grus) SL 4 (helårsbolig til rådighed) SL 4 (honorarer læge) SL 4 (hævning i selskab HOA) SL 4 (hævninger udenlandske kreditkort) SL 4 (ikke erhvervsmæssig virksomhed rejsebureauvirksomhed) SL 4 (kautionspræmie) SL 4 (kunstnerisk virksomhed) SL 4 (medarbejdertillæg) SL 4 (money transfer) SL 4 (negativt privatforbrug).. 127; 145; 220; 265; 267 SL 4 (ophavsretskrænkelse) SL 4 (ophævelse af uddannelsesaftale) SL 4 (personalegode fri bil) SL 4 (reel ejer) SL 4 (Rette indkomstmodtager - konsulentindtægter) SL 4 (rette indkomstmodtager)...144; 195; 318 SL 4 (skønsmæssige forhøjelser) SL 4 (solcelleanlæg kommune) SL 4 (udbyderhonorarer) SL 4 (udeholdt omsætning) SL 4 (udeholdte indtægter) SL 4 (udligningsbetalinger koncern) SL 4 (værgevederlag advokat) SL 4, litra b SL 4, litra e SL 4, litra f SL 5 (bitcoins) SL 5 (bolværkstræ) SL 5 (erstatning gasrørsledning) SL 5 (erstatning seniornedslag) SL 5 (godtgørelse uberettiget afsked) ; 131 SL 5 (godtgørelse forskelsbehandling) SL 5 (kunstnerisk virksomhed) SL 5 (ophavsretskrænkelse) SL 5 (udbyderhonorarer) SL 5, litra a (erstatning) SL 5, litra b (bodeling) SL 6 (biludgifter) SL 6 (bitcoins) SL 6 (erstatning seniornedslag) SL 6 (kautionspræmie) SL 6 (ophævelse af uddannelsesaftale) SL 6 (stutteri og landbrug)... 12; 139 SL 6 (øjenoperation ansat) SL 6, litra a ; 238 SL 6, litra a (administrationshonorarer og direktørbonus) SL 6, litra a (advokat erstatning) SL 6, litra a (manglende dokumentation) SL 6, litra a (rette omkostningsbærer) SL 6, litra a (underskud rejsebureauvirksomhed) SL 6, litra a (vareforbrug løn til børnebørn) SL 6, litra e ; 149 SL 6, litra a (udligningsbetalinger koncern) Spilleloven 2, stk Spilleloven Spilleloven Spiritusafgiftsloven 1, stk Spiritusafgiftsloven 15, stk Spiritusafgiftsloven 2 a, stk Spiritusafgiftsloven 20, stk Spiritusafgiftsloven 20, stk SSL 20 H (dagældende) SSL 33 A (dagældende) SSL 35 C SSL 35, stk. 1, nr SSL 35, stk. 1, nr. 8 (dagældende)... 62; 227 SSL 35, stk ; 227 Straffeloven ; 319 Straffeloven Straffeloven Straffeloven Straffeloven Straffeloven Straffeloven Straffeloven ; 186 Straffeloven ; 319 Straffeloven Straffeloven ; 186 Straffeloven Straffeloven ; 319 Straffeloven ; 127; 147; 173; 180; 182; 183; 186; 191; 192; 233; 294; 319 Straffeloven Straffeloven ; 186 Straffeloven ; 191 Straffeloven Straffeloven Straffeloven ; 127; 147; 180; 186; 319 T TEUF art TEUF traktaten artikel Tinglysningsafgiftsloven 4, stk Tinglysningsafgiftsloven 4, stk Tinglysningsafgiftsloven 4, stk Tinglysningsafgiftsloven 4, stk Tinglysningsloven Toldkodeksen art. 201, stk pkt. (dagældende)..322 Toldkodeksen art. 220, stk. 2, litra B, Toldkodeksen art Toldkodeksen art. 5, stk Toldkodeksen artikel Toldkodeksen artikel Toldkodeksen artikel 215, stk. 1, (dagældende) Toldkodeksen artikel 236 (dagældende) Toldkodeksen artikel 239 (dagældende) Toldkodeksen, artikel 221, stk Toldkodeksen, artikel 221, stk Toldloven Toldloven 76, stk Tonnageskatteloven Tonnageskatteloven Tonnageskatteloven

338 Aktuel skatteret V Vandafgiftsloven 4, stk Vandafgiftsloven 9, stk Vandafgiftsloven 9, stk. 3 (dagældende) Vandløbsloven VOL VSL ; 306 VSL 1, stk ; 282; 324 VSL 1, stk VSL 1, stk VSL 15, stk VSL VSL 3, stk VSL 4a VSL ; 143 VSL ; 281 VUR ; 114; 151; 201; 204 VUR ; 114; 122; 134; 138; 151; 193; 201; 204; 217; 226; 242; 244; 246; 247; 266; 283; 284; 285; 298; 300; 305; 308; 329 VUR 13, stk ; 129; 134 VUR ; 201; 305 VUR 16 B VUR ; 204; 217; 226 VUR 17 (dagældende) ; 134; 135; 137; 142; 147; 158; 166; 176; 196; 197; 199; 215; 217; 218; 219; 221; 226; 227; 228; 231; 239; 259; 266; 269; 271; 272; 275; 279; 301; 321; 322 VUR ; 204; 217; 226 VUR 18 (dagældende) ; 134; 135; 137; 142; 147; 158; 166; 176; 196; 219; 221; 226; 227; 228; 231; 239; 259; 269; 271; 301; 321; 322 VUR 21 (dagældende) ; 135 VUR VUR 33 stk VUR 33, stk ; 134; 150 VUR 33, stk ; 150; 151; 200; 201 VUR 33, stk VUR 33, stk ; 194; 200 VUR 33, stk ; 135; 171 VUR 33, stk ; 241; 242 VUR 33, stk ; 151; 175; 241; 242; 284 VUR 33, stk VUR 33, stk VUR 33, stk VUR 33, stk VUR ; 114; 124; 129; 134; 138; 151; 193; 201; 204; 217; 226; 242; 244; 246; 247; 284; 286; 296; 305; 307; 308 VUR ; 114; 134; 151; 201; 204; 226; 242; 284; 286 Vægtafgiftsloven 2, stk Vægtafgiftsloven 2a, stk Vægtafgiftsloven 4, stk. 1 (dagældende) Vægtafgiftsloven 8, stk Vægtafgiftsloven 8, stk Vægtafgiftsloven 9, stk Ø Øl- og vinafgiftsloven 1, stk Øl- og vinafgiftsloven 11, stk Øl- og vinafgiftsloven 3, stk Øl- og vinafgiftsloven Øl- vinafgiftsloven 4, stk