Nedbrydning af barrierer for brug af alternative isoleringsmaterialer.
|
|
|
- Nora Gregersen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nedbrydning af barrierer for brug af alternative isoleringsmaterialer. April 2002 Udarbejdet med støtte fra Energistyrelsens udviklingsprogram for miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering af: Landsforeningen Økologisk Byggeri, Faggruppen Alternativ Isolering.
2 Indholdsfortegnelse: Afsnit vedrørende side 1 Indledning 2 2. Organisering af projektet Barrierer og aktiviteter Resume og resultater 4 5. Aktiviteter og resultater specifikt Deltagelse i DS/S Deltagelse i By og Byg projekter Deltagelse i DTU/DS projekt Deltagelse i DBI projekter m.v Samarbejde med forsikringsbranchen Samspil med BVQI/VIK Samspil med TIB afd. 27 København Samspil med TIB forbundet Andre aktiviteter Konklusion Fortsættelse af arbejdet. 12 Bilag 1: Medlemsfortegnelse for LØB Faggruppe Alternativ Isolering 1
3 1. Indledning Dette projekt omfatter aktiviteter, som sigter mod at nedbryde barrierer for anvendelse af alternative isoleringsmaterialer. Projektet er gennemført af Landsforeningen Økologisk Byggeri, LØB, Faggruppen Alternativ Isolering. Projektet har fået tilskud fra Energistyrelsens program for miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering, med projektnummer 75664/ , og er gennemført sideløbende med og koordineret med et projekt, som har fået støtte fra Den grønne jobpulje, J.nr. G LØB, Faggruppen Alternativ Isolering takker hermed Energistyrelsen og Den grønne jobpulje for de ydede tilskud, uden hvilke det ikke havde været muligt at gennemføre de to projekter. Alternative isoleringsmaterialer omfatter i rapporten produkter af cellulosefibre, hørfibre, hampefibre, fåreuld, EPS, Perlite og Cemskum. De fleste af materialerne markedsføres i Danmark, og firmaer, som producerer og/eller forhandler disse er repræsenterede i LØB, Faggruppen Alternativ Isolering. Formålet med de to projekter har ligeledes været at skabe grundlag for øget anvendelse af alternative isoleringsmaterialer, og herigennem at skabe nye arbejdspladser. Effekten af de to projekter er vanskelig at skille ad, derfor omhandler denne rapport i et vidst omfang dem begge, ligesom der er refereret til andre projekter, som har været af betydning for projektets resultater. 2. Organisering af projektet Projektet har været fulgt af en styregruppe bestående af formanden for LØB samt af medlemmerne i LØB, Faggruppen Alternativ Isolering. En medlemsliste for LØB, Faggruppen Alternativ Isolering fremgår af rapportens bilag 1. Byggetekniker Hans Dollerup (HD) har været knyttet til styregruppen som faglig sekretær, og samtidig har HD på halv tid varetaget de tekniske opgaver, hvortil der er ydet tilskud fra Den Grønne Jobpulje. Tilskuddet herfra har desuden kunnet dække udgifterne til sekretær Marianne Munch-Hansen (MMH) i 18 timer pr. uge i 2 år. Desuden har ingeniør Kurt Stokbæk (KS) været tilknyttet projektet som teknisk konsulent. KS har varetaget hovedparten af de aktiviteter, hvortil der er ydet tilskud fra Energistyrelsen. KS har løbende samarbejde med og fået støtte fra faggruppens medlemmer samt samarbejdet med og fået støtte fra en række institutioner og organisationer især fra TIB, DS, By og Byg (SBI) samt DTU. Disse institutioner og organisationer bringes hermed en tak for støtten og for godt samarbejde. Projektets aktiviteter er gennemført i den toårige periode fra december 1999 til december 2001, i overensstemmelse med den oprindelige tidsplan. I ansøgningen er disse 2 år betegnet som en opstart periode, idet det ikke blev vurderet som muligt på forhånd at fastsætte det nøjagtige ressource- og tidsforbrug. 2
4 3. Barrierer og aktiviteter Projektets formål har været at nedbryde barriere baseret på såvel tryghedsrelaterede traditioner som tekniske og lovgivningsmæssige forhold. Ved projektets start var der kendte og potentielle barrierer relateret til anvendelsen af alternative isoleringsmaterialer i følgende omfang: - uacceptabelt høje λ-værdier i henhold til DS 418 og VIK kontrollen, - mulighed for krav om fugttekniske tillæg til λ-værdier i DS mulighed for uacceptable krav i DS 418 om tillæg ved beregning af U-værdier for konstruktioner med alternative isoleringmaterialer, - mulighed for krav i DS 418 om sætningstillæg og densitet for alternative løsfyldsprodukter - usikkerhed hos myndigheder og institutioner på grund af mangelfuld dokumentation for alternative løsfyldsprodukters varmetekniske, brandtekniske og fugttekniske egenskaber, - modstand mod at foreskrive og anvende alternative isoleringsmaterialer på grund af traditioner og på grund af mangelfuld viden, - betænkeligheder ved at forsikre bygninger isoleret med alternative produkter - særlige brandtekniske begrænsninger i bygningsreglementerne for anvendelsen af alternative isoleringsmaterialer. - betænkeligheder ved at anvende dampbremser i stedet for dampspærrer. KS s aktiviteter i projektet har koncentreret sig om den tekniske del vedrørende nedbrydning af disse barrierer. Aktiviteterne er primært gennemført ved deltagelse i koordinerende møder, inklusive forberedende og opfølgende aktiviteter. Herunder er der udarbejdet en række konkrete forslag og kommentarer, ligesom forslag og resultater løbende er informeret til og drøftet med LØB Faggruppen Alternativ Isolering. De koordinerende møder med direkte eller indirekte relation til projektets tekniske del har haft følgende omfang: 9 møder i Dansk Standard (DS) faggruppe S-181 (S-181) 10 møder i en undergruppe til S-181 (λ-gruppen) 5 møder hos By og Byg/Statens Byggeforsknings Institut (SBI) 8 møder hos Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) 9 møder hos Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 1 møde med Pension og Forsikring (Skafor) 1 årsmøde i Varmeisoleringskontrollen (BVQI/VIK) 7 møder i LØB Faggruppen Alternativ Isolering (LØB) 2 møder i Byggestyrelsen. 3 møder med Træ-Industri-Byg forbundet (TIB forbundet) 5 møder i TIB afd. 27 København (TIB) Desuden har KS deltaget i 2 EFP temadage, 2 DS temadage og et DBI gå hjem møde. Forkortelser anført i parenteser vil blive anvendt i den følgende del af rapporten. Endvidere har KS gennemført undervisningsaktiviteter, udarbejdet vejledningsmateriale og været behjælpelig ved udarbejdelsen af TV udsendelser og artikler, om alternative isoleringsmaterialer. 3
5 4. Resumé og resultater Sammen med projektets andre LØB aktiviteter, med andre LØB projekter og med andre projekter gennemført udenfor LØB ( i stor udstrækning med medvirken fra LØB), har disse delaktiviteter givet følgende resultater: - øget kendskabet til og accept af LØB og især af LØB Faggruppen Alternativ Isolering, såvel i almindelighed som især hos relevante myndigheder og institutioner, - øget kendskabet til isoleringsprodukter, der markedsføres af LØB Faggruppens medlemmer, - som følgevirkning heraf øget anvendelsen af isoleringsprodukter, der markedsføres af LØB Faggruppens medlemmer, - sikret at udgave 6 af DS 418 varmetabsreglerne indeholder færrest mulige barrierer for LØB Faggruppens medlemmer. Blandt andet indeholder udgave 6 bestemmelser om, at λ- værdier vil kunne fastsættes efter ens regler for alle isoleringsmaterialer, ligesom det er accepteret, at organiske isoleringsmaterialer ikke skal have tillæg til λ-værdier på grund af fugtforhold. Herigennem er en væsentlig barriere for alternative produkter fjernet, - en væsentlig forøgelse af dokumentationen af alternative isoleringsmaterialers varmetekniske, brandtekniske og fugttekniske egenskaber, - udvikling og verificering af en (endnu ikke færdig men lovende) metode til fastlæggelse af sætninger i løsfyldsmaterialer, - grundlaget for en kongresbeslutning i TIB-forbundet om at gennemføre en 4-årig kampagne med det formål at øge anvendelsen af alternative isoleringsmaterialer og reducere anvendelsen af isoleringsmaterialer af mineraluld mest muligt, - udarbejdelse af en pjece som et led i TIB-forbundets kampagne, - medvirket i og deltaget i forarbejdet til en udsendelsesrække i TV 2, - bidraget med informationer til en artikelserie i dagbladet Jyllands Posten, - løbende opdatering af den faglige kompetence hos LØB Faggruppens medlemmer, - accept af anvendeligheden af dampbremser, - forsikringsselskaber forsikrer konstruktioner med alternativ isolering på almindelige betingelser. Aktiviteter og resultater er nærmere beskrevet i de følgende afsnit. 5. Aktiviteter og resultater specifikt Aktiviteter gennemført af KS har haft følgende specifikke omfang, indhold og resultater: 5.1. Deltagelse i DS/S-181 Dansk Standard DS 418 beregning af bygningers varmetab har hidtil indeholdt en betydelig barriere for alternative isoleringsmaterialer, idet sådanne materialers praktiske λ-værdier ikke har været fastlagt i standarden. Producenterne har derfor forsøgt at anvende værdier baseret på andre muligheder. De valgte muligheder har imidlertid mødt modstand fra Dansk Standards faggruppe for termisk isolering S-181, som har henvist til, at λ-værdier kunne fastsættes af VIK. I praksis har det dog vist sig, at værdier fastsat af VIK blev fastsat så høje, at de blev betragtet som urimeligt urealistiske, for eksempel sammenlignet med lignende værdier fastsat officielt i Sverige og Tyskland, hvorved de blot ville repræsentere en anden handelsmæssig barriere. 4
6 VIK metoden er desuden behæftet med gebyrer. VIK muligheden er derfor ikke anvendt i større udstrækning for alternative isoleringsmaterialer. DS har på grundlag af diskussionerne omkring de nævnte barrierer igangsat et arbejde med at indføje regler i DS 418 for fastsættelse af λ-værdier for løsfyldsprodukter. Arbejdet er udført i S-181, hvor KS har deltaget i årene 2000 og 2001 som repræsentant for LØB Faggruppen. Der har i denne periode været fremsat og drøftet en række forslag til sådanne regler, herunder flere forslag fra LØB, som indeholdt fleksible regler for fastsættelse af λ værdier, blandt andet baseret på omfanget af dokumentation og kontrol. LØB forslagene blev imidlertid ikke accepteret i S-181. I stedet for blev der udgivet et tillæg 2 til DS 418. Dette tillæg fjernede ikke den nævnte barriere, nærmere tværtimod, idet tillæg på λ, densitet og sætning tilsammen gav særdeles dårlige betingelser for markedsføringen af alternative isoleringsmaterialer. Efterfølgende kommentarer samt et møde med deltagelse af repræsentanter fra blandt andet Byggestyrelsen og Energistyrelsen resulterede i en anmodning fra Byggestyrelsen til Dansk Standard om at revidere DS 418 radikalt, således at der blev taget hensyn til de nye fælleseuropæiske CEN standarder, som er under udarbejdelse, og hvoraf de første er trådt i kraft i foråret Desuden blev DS anmodet om, at den reviderede udgave kom til at indeholde regler, som stillede CE-mærkede produkter og ikke-ce-mærkede produkter lige med hensyn til fastsættelse af λ-værdier og for beregning af U-værdier. Anmodningen fra Byggestyrelsen medførte, at det i S-181 blev aftalt at nedsætte en undergruppe, som skulle udarbejde forslag til revideret udgave af DS 418. KS deltog i denne undergruppe, som LØB faggruppens repræsentant. Dette har resulteret i, at S-181 har accepteret et forslag fra undergruppen til DS 418 udgave 6. Forslaget indeholder ensartede regler for isoleringsmaterialer uanset om disse er CE-mærkede eller ikke, såvel med hensyn til fastsættelse af λ-værdier som for beregning af U-værdier. De fleste traditionelle isoleringsmaterialer kan CE-mærkes fra foråret 2002 medens hovedparten af alternative isoleringsmaterialer tidligst forventes at kunne CE-mærkes i løbet af De ensartede regler må således betragtes som en stor fordel for de alternative isoleringsmaterialer, især da et eksempel beregnet efter de nye regler for et celluloseprodukt viser, at produktets λ design vil ligge på et niveau svarende til mineraluldsprodukter, det vil sige væsentlig lavere (bedre) end λ p fastsat efter de hidtidige regler. Desuden fremgår det af forslaget til DS 418 udgave 6, at deklarerede værdier ikke skal korrigeres for fugtforhold i almindeligt forekommende klimaskærmskonstruktioner bortset fra anvendelse mod jord. Dette gælder også organiske isoleringsprodukter af for eksempel cellulosefibre. På dette område er der altså også elimineret en barriere, idet fugttillæg hidtil har været anvendt i VIK s vurderinger, og fugtaspektet har generelt været anvendt som et af argumenterne for at fastholde generelle tillæg på et relativt højt niveau. Forslaget til DS 418 udgave 6 indeholder desuden regler for fastsættelse af U tillæg, også på dette område uafhængige af et eventuelt CE-mærke. Sådanne tillæg har ikke været indeholdt i den hidtidige udgave af DS 418. U tillæg er 0 for alle typer af løsfyld, og for ruller/formstykker af for eksempel hør og hamp er de fuldstændig identiske med tillæggene for tilsvarende produkter af mineraluld. 5
7 Den eneste barriere for alternative isoleringsmaterialer i forslaget til DS 418 udgave 6 er reglerne for alternative løsfyldsprodukter, der stadigvæk omfatter relativt høje tabulerede værdier for densitet og sætningstillæg. Årsagen hertil er, at flertallet i S-181 ikke finder tilstrækkelig dokumentation for bedre værdier, og det har ikke været muligt at fremskaffe sådanne, idet der ikke findes en accepteret prøvningsmetode. En sådan metode er under udvikling hos By og Byg (se nedenfor). Desuden er der stillet forslag om andre metoder i det igangværende arbejde i CEN med at udarbejde en produktstandard for cellulose løsfyldsmaterialer. Indtil disse metoder foreligger i godkendt form, kan producenter eventuelt anvende en regel i DS 418 om at værdier kan fraviges såfremt dette dokumenteres som teknisk forsvarligt. Betingelserne for at reglerne i DS 418 udgave 6 kan anvendes for ikke-ce mærkede produkter er, at disse følger de samme regler som for CE-mærkede produkter. Dette gælder for eksempel regler for attestering af overensstemmelse, beregning af λ declared og kontrol af produktegenskaber inklusive reglerne for ekstern overvågning og for produktionskontrol. Dette medfører en række nye omkostninger for producenterne af alternative isoleringsmaterialer. Sådanne omkostninger betragtes dog som rimelige i forhold til fordelene ved de fjernede barrierer. DS 418, 6. udgave forventes udsendt med ikrafttræden i løbet af maj måned 2002 og med en overgangsperiode frem til 1. marts Dette falder sammen med den tidsramme hvori de første isoleringsprodukter skal CE mærkes i henhold til harmoniserede CEN-produktstandarder. Arbejdet med at udarbejde DS 418, 6. udgave har været uventet tidskrævende for alle deltagende parter. For projektet vedrørende nedbrydning af barrierer for alternative isoleringsmaterialer har ca. 1/3 af møderne og skønsmæssigt 1/3 af tidsforbruget vedrørt denne delaktivitet. Men dette må anses for at være acceptabelt i betragtning af, at der altså via DS 418 udgave 6, bliver elimineret barrierer vedrørende generelle og fugtrelaterede tillæg til λ-værdier for alternative isoleringsmaterialer. Det er desuden sikret at U tillæg ikke medfører nye barrierer. Og generelt set vil værdier for alternative isoleringsmaterialer kunne fastsættes efter samme regler og på samme betingelser som for traditionelle isoleringsmaterialer. Det er tvivlsomt om dette havde været tilfældet uden deltagelse af en repræsentant for LØB Faggruppen Alternativ Isolering i DS S-181 arbejdet og uden den ovenfor nævnte indgriben fra Byggestyrelsen Deltagelse i By og Byg projekter. Samspillet med By og Byg (SBI), med relation til barrierer for alternative isoleringsmaterialer, er gennemført af flere producenter/leverandører af alternative isoleringsmaterialer samt af HD & KS. Disse har deltaget i en følgegruppe til et projekt med titlen sætningsfri indblæsning af cellulosebaseret løsfyldsisolering i vægge, og har herunder kommenteret projektoplæg og rapportering, hvilket vurderes til at have påvirket projektets indhold og resultat. Projektet gennemføres med tilskud fra Energistyrelsen under projekt numrene 99/0033 og 00/0060 omfattende henholdsvis projektets fase 1 og 2. KS har været knyttet til fase 2 som særlig fagkyndig. 6
8 Fase 1, der omfatter den teoretiske udvikling af en model og udvikling/afprøvning af måleudstyr, er afsluttet med et særdeles lovende resultat. Teorien bag metoden baseres på anerkendte beregningsmodeller for tømning af siloer. Metoden kræver kendskab til følgende forhold: - produktdata - målte/beregnede trykfordelingsforhold ned gennem isoleringens højde - i hvilken udstrækning sætninger er reversible - friktionskoefficieter mellem isoleringsproduktet og forskellige beklædninger. Under projektet er det aftalt, at metoden udvides til også at omfatte sætning af løsfyldsprodukter udblæst på lofter. Dette er blevet indarbejdet i fase 1 og ser ikke ud til at give metodeproblemer. Fase 2, der forventes afsluttet i foråret 2002, omfatter verificering af modellen med målinger såvel i laboratorium som i felten, og desuden vil eventuelle konsekvenser af fugtforhold blive belyst. Såfremt metoden, som forventet, viser sig at være anvendelig relateret til praktiske forhold, vil resultatet af projektet givetvis kunne anvendes til at eliminere den ovenfor nævnte sidste barriere i forslaget til DS 418 udgave 6, vedrørende tabulerede værdier for densitet og sætning af løsfyldsprodukter Deltagelse i DTU/DS projekt. Samspillet med DTU/DS, med relation til barrierer for alternative isoleringsmaterialer, er gennemført af KS ved deltagelse i en følgegruppe til et projekt med titlen fugtteknisk grundlag for fastsættelse af designværdier, KS har herunder kommenteret projektoplæg og rapportering, og herigennem påvirket projektets indhold og resultat. Projektet der er gennemført med tilskud fra Energistyrelsen under projekt nummer 00/0022 er afsluttet. Baggrunden for projektet var, at der i CEN standarden EN ISO stilles krav om, at λ declared skal indeholde eventuelle korrektioner for konstruktionsafhængige fugtforhold i isoleringsmaterialet. Kravet har altså relation til forslaget til DS 418 udgave 6. Projektets sigte var derfor at fastlægge om og i givet fald i hvilken udstrækning sådanne fugtkorrektioner ville være nødvendige. Projektet blev gennemført ved at udføre beregninger med fugtberegningsprogrammet MATCH. Som grundlag for beregningerne blev der anvendt danske data for udeklima og indeklima, samt produktdata fra Energistyrelsens projekt nr / Der blev anvendt beregningsformler i henhold til EN ISO og korrektionskoefficienter i henhold til DS/EN Der blev udført beregninger på konstruktioner fortrinsvis hentet fra DBI s eksempelsamling (Energistyrelsens projekt 99/0017) suppleret med få andre relevante konstruktioner. Resultatet af beregningerne viste, at der kun var tale om uvæsentlige korrektioner. Af uforklarlige grunde var disse fordelt næsten ligeligt på positive og negative korrektioner. Eneste undtagelser herfra var kælderydervægge, for hvilke der blev beregnet signifikante positive korrektioner. 7
9 Det er disse resultater, der er baggrunden for, at der i DS 418 udgave 6 ikke stilles krav om fugttekniske tillæg, bortset fra anvendelse mod jord. Projektets resultater har altså kunnet anvendes som dokumentation for at eliminere hidtidige direkte og indirekte barrierer for blandt andet alternative isoleringsmaterialer Deltagelse i DBI projekter m.v.. Samspillet med DBI, med relation til barrierer for alternative isoleringsmaterialer, er gennemført af KS, HD og flere producenter/leverandører af alternative isoleringsmaterialer. Disse har deltaget i følgegrupper og i adhoc møder samt fremsat kommentarer for eksempel i forbindelse med DBI projekterne: - Eksempelsamling, bygningsdele med celluloseuld og høruld (Energistyrelsens projekt 75664/ ), - Alternative isoleringsmaterialer i SBI test (Energistyrelsens projekt 75664/ ), - Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer (Energistyrelsens projekter 75664/ og 75664/ ), samt i forbindelse med ArkiGram projektet Alternativ isolering - en håndbog (Energistyrelsens projekt 75664/ ) der bygger på DBI s eksempelsamling, og KS projektet organiske isoleringsmaterialer, brandmodstandsevne (Energistyrelsens projekt 75664/ ). Disse projekter er alle afsluttede bortset fra Alternative isoleringsmaterialer i SBI test. Baggrunden for projekterne var en næsten total mangel på dokumentation for alternative isoleringsmaterialers brandtekniske egenskaber, hvilket skabte grundlag for barriereskabende myter, usikkerhed og påstande. Resultaterne af projekterne har haft stor betydning for en realistisk vurdering og en korrekt anvendelse af de alternative isoleringsprodukter med hensyn til brandtekniske egenskaber, dette gælder især DBI s eksempelsamling Samarbejde med forsikringsbranchen Over en periode har der været problemer med at få forsikringsselskaber til at forsikre bygninger isoleret med alternative isoleringsmaterialer på sædvanlige vilkår. I enkelte tilfælde er det afvist at forsikre bygninger uanset, at disse overholder alle krav i bygningsreglementet. Desuden har der vist sig forskellig praksis herfor ikke blot mellem selskaberne, men også indenfor de enkelte selskaber. Dette har medført problemer med at få foreskrevet og anvendt alternative isoleringsmaterialer. LØB har derfor rettet henvendelse til Skafor med anmodning om at drøfte mulighederne for at udarbejde fælles og ensartede regler for vurdering af forsikring af bygninger isoleret med alternative isoleringsprodukter. Sådanne drøftelser fandt sted ved et møde hos Skafor med deltagelse af en Skafor-gruppe og LØB Faggruppen Alternativ Isolering, HD samt KS, herunder gav begge parter udtryk for deres synspunkter. Mødet resulterede i at Skafor ville overveje situationen. Efterfølgende meddelte Skafor, at man ikke havde mulighed for at opstille fælles bindende retningslinier. Dette var naturligvis skuffende for LØB Faggruppens medlemmer. Men det har i senere sager vist sig, at de enkelte forsikringsselskaber ikke mere har betænkeligheder ved at forsikre bygninger isoleret med alternative isoleringsmaterialer blot bygningsreglementets krav overholdes. 8
10 Hvorvidt denne positive holdning fra forsikringsselskabernes side skyldes mødet hos Skafor eller skyldes udviklingen/indsatsen i almindelighed er vanskelig at vurdere. Men det kan konstateres at yderligere en barriere for anvendelsen af alternative isoleringsmaterialer ser ud til at være elimineret Samspil med BVQI/VIK VIK har som antydet ovenfor repræsenteret en væsentlig barriere for de alternative isoleringsmaterialer, dels ved at ansætte uacceptabelt høje værdier for λ p, dels på grund af relativt høje gebyrer. Dette har der været ført drøftelser og korrespondance om mellem LØB og VIK, uden at der viste sig væsentlige bevægelse i VIK s holdninger. Disse aktiviteter blev stillet i bero da Byggestyrelsen anmodede DS om at revidere DS 418 til at afspejle de nye CEN-standarder. Dette ville nemlig betyde, at muligheden for at udstede VIK kontrollerede værdier for λ p falde bort, idet ordningen ville være i strid med Byggevaredirektivet. En af konsekvenserne heraf var, at VIK s aktiviteter blev overtaget af Bureau Veritas Quality Insurance BVQI, med det primære sigte at afvikle VIK ordningen og i givet fald erstatte den med en frivillig CEN kontrolordning betegnet KEYMARK. KEYMARK ordningen får ikke ret til at udstede λ- værdier, men vil alene være en kontrolordning til ekstra sikring af at isoleringsprodukter lever op til deklarerede egenskaber. Der foreligger færdigt udarbejdede retningslinier for ordningen, men der er for øjeblikket tvivl om, hvorvidt EU Kommissionen vil acceptere ordningen, idet den ikke må være i strid med en række betingelser, som skal sikre at den ikke forveksles med CE-mærket. KEYMARK ordningen bliver væsentlig tungere at administrere og vanskeligere at opfylde end VIK ordningen og derfor betydelig dyrere. Det er derfor tvivlsomt om producenterne af alternative isoleringsmaterialer vil tilslutte sig ordningen. Under alle omstændigheder må VIK barrieren anses for elimineret, nærmest af sig selv, som en følgevirkning af de nye regler i DS 418 udgave Samspil med TIB afd. 27 København Samarbejdet mellem TIB afd. 27 København og LØB startede så tidligt som i 1995, hvor der på initiativ af TIB afd. 27 blev etableret en et utraditionelt arbejde i Arbejdsgruppen for alternative isoleringsmaterialer med deltagere fra TIB, BAT kartellet, tekniker organisationer og producenter. I gruppen deltog blandt andet HD som repræsentant for Teknisk Landsforbund og KS som isolerings teknisk ekspert. Gruppens hovedformål var at udarbejde en mappe med informationer om alternativ isolering, med hovedvægten på at informere om produkternes tekniske anvendelsesmuligheder, samt at foretage en miljøteknisk sammenligning med mineraluld. Det var en ufravigelig betingelse at alternative produkter skulle være fuldt deklarerede for at komme med i mappen. Mappen blev udgivet i maj 1996, og var det første samlede vejledningsmateriale om alternative isoleringsmaterialer. Mappen skabte debat og opmærksomhed, og det blev derfor aftalt at fortsætte arbejdsgruppen med 2 årlige møder, hvor hovedpunkterne skulle være gensidig orientering og koordinering af aktiviteter af fælles interesse. Efter dannelsen af LØB Arbejdsgruppen Alternativ Isolering i midten af 1999 har HD og KS været bindeleddet mellem de 2 grupper. Allerede under udarbejdelsen af mappen og under det efterfølgende samarbejde blev hovedparten af barriererne for de alternative isoleringsmaterialer lokaliseret, og disse er 9
11 efterfølgende drøftet løbende i de to grupper. Herunder er der aftalt fælles aktiviteter med sigte på at eliminere barriererne. TIB afd. 27 har været særdeles positiv og hjælpsom i dette arbejde, ikke blot med forslag og kontakter, men også med konkret hjælp. For eksempel har TIB via deres kontakter arrangeret foretræde for skiftende Boligministre, hvor de brandtekniske barrierer i Bygningsreglementerne er blevet forelagt og drøftet. Disse barrierer er endnu ikke fjernet, men der er dog gennemført visse lempelser. Lempelserne er imidlertid så begrænsede, at de reelt ikke påvirker effekten af barriererne for alternativ isolering. Vi har det håb, at LØB/TIB aktiviteterne, sammen med resultaterne af især DBI projekter vedrørende alternativ isolering, vil bevirke yderligere lempelser eller fjernelse af barriererne ved udarbejdelsen af nye Bygningsreglementer. Dette arbejde er angiveligt i gang, blandt andet af hensyn til tilpasningen til de harmoniserede CEN standarder, men Ministeriet er meget lukket vedrørende sine planer. Desuden støttes vort håb af, at Ministeriet ved flere lejligheder har givet udtryk for, at kommende Bygningsreglementer i stor udstrækning vil blive udarbejdet med funktionskrav, hvor den nuværende barriere for alternativ isolering er et udpræget deskriptivt materialekrav. Udviklingen vedrørende de nye Bygningsreglementer vil blive fulgt nøje, og LØB/TIB vil benytte enhver mulighed for at få elimineret den brandtekniske barriere for alternativ isolering. 5.8 Samspil med TIB forbundet Samspillet mellem LØB og TIB afd. 27 København har medført at TIB forbundet er blevet mere og mere opmærksom på det hensigtsmæssige i et samspil med LØB Faggruppen Alternativ Isolering. Dette samspil er blandt andet kommet til udtryk ved at forbundet har fået trykt og udsendt flere tusinde eksemplarer af DBI s eksempelsamling, bygningsdele med celluloseuld og høruld. Desuden har forbundet bekostet og udsendt flere tusinde eksemplarer af en Vejledning for byggeteknikere, som er udarbejdet af KS. Og endelig har forbundet fået trykt og udsendt flere tusinde eksemplarer af Alternativ isolering - en håndbog med bygge tekniske eksempler og detaljer udarbejdet af firmaet ArkiGram (Energistyrelsens projekt 75664/ ). Disse og mange andre aktiviteter er de første dele af en 4-årig kampagne, der gennemføres med basis i en kongres beslutning i TIB-forbundet, der som mål har at øge anvendelsen af alternative isoleringsmaterialer og tilsvarende reducere anvendelsen af isoleringsmaterialer af mineraluld mest muligt. Aktiviteterne har med sikkerhed medvirket kraftigt til at udbrede viden om, og derigennem øge accepten af, alternative isoleringsmaterialer og desuden øget disses korrekte anvendelse. LØB Faggruppens medlemmer forventer stor effekt af TIB forbundets kampagne med hensyn til nedbrydning at generelle barrierer for alternativ isolering, især med hensyn til barrierer som skyldes traditionel tænkning, ubegrundede betænkeligheder baseret på mangelfuld viden og fejlagtige eller fordrejede informationer fra konkurrenter. 10
12 5.9 Andre aktiviteter Som et led i nedbrydningen af generelle barrierer for alternative isoleringsmaterialer har MMH, HD & KS desuden gennemført følgende aktiviteter: - ydet telefonisk støtte vedrørende forespørgsler, opgaver og projekter om alternative isoleringsmaterialer. Herunder projekter udført af studerende blandt andet på RUC. - holdt indlæg ved diverse temadage og kurser, blandt andet for TIB medlemmer, også på temadage arrangeret af Grønne Guider - udarbejdet forslag til og ekspederet diverse korrespondance for LØB Faggruppen - ydet teknisk støtte til medlemmerne af LØB Faggruppen - virket som censor for 2 hovedopgaver om alternative isoleringsmaterialer udført af elever ved Byggeteknisk Højskole København. 6. Konklusion. Projektets tekniske del er gennemført efter intentionerne og planerne i ansøgningen til Energistyrelsen. Som det fremgår af ovenstående blandt andet ved deltagelse i andre projekter og i et samspil med en lang række institutioner og organisationer. Den opnåede effekt i form af nedbrydning af barriererne for alternative isoleringsmaterialer er derfor resultatet af et integreret samspil med disse institutioner og organisationer og af en høj grad af koordinering mellem LØB Faggruppen Alternativ Isolering og institutioner og organisationer. Af konkrete resultater med at nedbryde barrierer for alternative isoleringsmaterialer er der opnået følgende: - uacceptabelt høje λ-værdier bliver afløst af hensigtsmæssige regler, som er ens for alle isoleringsprodukter, og som uden tvivl vil give væsentlig lavere værdier for alternative isoleringsmaterialer - risikoen for fugttekniske tillæg til λ-værdier for alternative isoleringsmaterialer er elimineret - reglerne for konstruktionsafhængige tillæg ved beregning af U-værdier indeholder ikke barrierer for alternative isoleringsmaterialer - tabulerede særregler vedrørende sætningstillæg og densitet for alternative løsfyldsprodukter forventes i nær fremtid at kunne afløses af dokumenterede bedre værdier - manglende dokumentation for alternative løsfyldsprodukters varmetekniske, brandtekniske og fugttekniske egenskaber er i stort omfang dokumenterede, - barrierer på grund af traditioner og manglende viden er under kraftig afvikling, via omfattende informationsaktiviteter, - bygninger isoleret med alternative isoleringsmaterialer bliver som hovedregel forsikret på almindelige vilkår - konstruktioner med alternative isoleringsmaterialer kan udføres med dampbremse. Derimod er det ikke lykkedes at eliminere den brandtekniske barriere i Bygningsreglementerne. Der er dog håb om, at denne bliver lempet eller fjernet ved en kommende revision af reglementerne, som er nødvendig af hensyn til de harmoniserede EU/CEN standarder. 11
13 Projektets formål anses derfor for opnået indenfor realistiske muligheder i den planlagte 2-årige opstart periode for projektets tidsmæssige afgrænsning. 7. Fortsættelse af arbejdet LØB Faggruppen Alternativ Isolering vil forsætte det påbegyndte arbejde med at nedbryde de resterende og eventuelle nye barrierer for anvendelsen af alternative isoleringsmaterialer. Dette vil blandt andet ske ved et fortsat samarbejde med de kontakter, der under projektet er etableret med enkeltpersoner, institutioner og organisationer. 12
14 Projekt: Bedbrydning af barrierer for brug af alternativ isolering Medlemsfortegnelse for L.Ø.B. Faggruppen Alternativ Isolering Bilag 1 Borry Henriksen Aps. Att. Borry Henriksen Kystvejen Strøby Tlf Fax: [email protected] HBC A/S Att. Niels Bachs Kalundborgvej Holbæk Tlf Fax: [email protected] Nordisk Perlite A/S Att. Direktør Niels Knudsen Hammersholt Erhvervspark Hillerød Tlf Fax: [email protected] Sekretær Hans Dollerup Nørregade Skanderborg Tlf / [email protected] Cemsystems I/S Att. Adm. Dir. Niels-V. Lund Præstegaardsvænget 30 B 5210 Odense NV Tlf Fax: [email protected] Dansk Naturisolering Att. Klaus Falsing Maltrupvænge 10 Sakskøbing Tlf [email protected] Konsulent Ingeniør HD Kurt Stokbæk Bonderupvej Vallensbæk Strand Tlf./fax: EPS Arbejdsgruppen Att. Bjørn Møller Laursen C/o Thermisol Denmark A/S Lundagervej Hedensted Tlf / Fax: [email protected] MiljøIsolering Att. Claus Skov Brødeskovvej Hillerød Tlf Fax: [email protected] L.Ø.B.-Sekretariatet Udstillingen Hindsgavl Allé Middelfart Tlf Fax: [email protected]
U-værditabel for alternative isoleringsmaterialer
U-værditabel for alternative isoleringsmaterialer Udarbejdet med støtte fra Energistyrelsens udviklingsprogram for miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering af: Landsforeningen Økologisk Byggeri, Faggruppen
Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20
MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...
Valg af isoleringsmaterialer
Produktguide Produktguide: Valg af isoleringsmaterialer NOVEMBER 2011 - REVIDERET juni 2012 Valg af isoleringsmaterialer Når du skal vælge isoleringsmateriale til et projekt, er der en række vigtige faktorer
SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere
10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at
Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele
MK 6.00/009 8. udgave Januar 2014 Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund
Frede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer
Frede Christensen Ejnar Danø Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer Dansk Brandteknisk Institut September 2000 Forord Nærværende rapport omhandler projektet "Brandmodstandsbidrag for
Styrelsen kan ikke nå rundt til samtlige salgssteder, men der vil blive udvalgt 20-30 besøgssteder, som får et uanmeldt kontrolbesøg.
9. december 2010 Erhvervs- og Byggestyrelsen kontrollerer CE-mærkning af vinduer og yderdøre Erhvervs- og Byggestyrelsens markedsovervågning af byggevarer har til formål at sikre, at de produkter, der
Brandteknisk Vurdering
Dato : 2014-06-30 Version: : 2 Projektnummer : RE30071 Projektansvarlig : HOL/AND Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 PRODUKTSPECIFIKATION 3 3 VURDERING 3 4 ANVENDELSESMULIGHEDER I DANMARK 3 5 ØVRIGE
CE mærkning af murværkskonsoller i henhold til DS/EN 845-1: 2003 + A1:2008
VTO - Vils Tegloverliggere A/S Næssundvej 171 7980 Vils Att.: Thomas Jensen 2012.06.13 [emnenr]/[ordrenr] ehk/[init] CE mærkning af murværkskonsoller i henhold til DS/EN 845-1: 2003 + A1:2008 Murværkskonsoller,
BYGNINGSFYSIK FAKTA OG FORSKNING I HYGROSKOPISKE ISOLERINGSMATERIALER ERNST JAN DE PLACE HANSEN, SENIORFORSKER FOR RUUT PEUHKURI, FORSKNINGSCHEF
BYGNINGSFYSIK FAKTA OG FORSKNING I HYGROSKOPISKE ISOLERINGSMATERIALER ERNST JAN DE PLACE HANSEN, SENIORFORSKER FOR RUUT PEUHKURI, FORSKNINGSCHEF Agenda Hvad er alternative isoleringsmaterialer? Hygroskopiske
Som altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig:
Vor ref.: Bæredygtighedsarkitekt Klaus Kellermann, Bæredygtig isolering Det er ikke ligegyldigt, hvilken isolering man vælger til sin bygning, set ud fra et bæredygtighedsperspektiv. I takt med at bygningsreglementets
Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer
Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Brian Vestergård Jensen, DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / BR 08 Historik Bygningsreglement 1995 Tillæg 1-15, heraf Tillæg 8 og 14 (nye
Nye regler for CE mærkning af byggevarer, herunder vinduer og yderdøre.
Side 1 Nye regler for CE mærkning af byggevarer, herunder vinduer og yderdøre. vil med denne skrivelse forsøge at udtrække essensen af den nye byggevareforordning, og hvad det reelt betyder for producenter
Frede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem
Frede Christensen Ejnar Danø Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Juli 2001 Forord Nærværende rapport omhandler projektet
Temadag om Vandinstallationer med indbygget fremtid 22. maj DS Certificering A/S. Godkendelser og certificering
Temadag om Vandinstallationer med indbygget fremtid 22. maj 2007 DS Certificering A/S Godkendelser og certificering Program Godkendelser og certificering CE-mærkning Godkendelser, VA og MK Certificering
ANVISNING OM ANVENDELSE AF ALTERNATIV ISOLERING
ANVISNING OM ANVENDELSE AF ALTERNATIV ISOLERING ERNST JAN DE PLACE HANSEN STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT By og Byg Anvisning 207 Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer Udgivet 2003 af Statens
BYGGESAGSBEHANDLING PÅ KYSTVEJEN
Horten Advokat Henriette Soja Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 167649 BYGGESAGSBEHANDLING PÅ KYSTVEJEN 1. OPDRAG Stevns Kommune har bedt Horten om at vurdere,
VEDTÆGTER FOR. Godkendelsesordningen. TOR Godkendt. 30. juni 2015
VEDTÆGTER FOR Godkendelsesordningen TOR Godkendt 30. juni 2015 1. Foreningens navn og hjemsted Godkendelsesordningens navn er TOR Godkendt. Godkendelsesordningen har hjemsted i Rudersdal Kommune og er
Roskilde Kommunes byggesagsgebyrer gentagelsesvirkning.
Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune lovligt kan ændre takster for byggesagsgebyrer og at der ikke kan kræves nedslag for flere ens byggerier Roskilde Kommunes byggesagsgebyrer gentagelsesvirkning.
Medlemsmøde d. 14.oktober Velkommen til Medlemsmøde i. om Teknisk bytte
Medlemsmøde d. 14.oktober 2010. Velkommen til Medlemsmøde i om Teknisk bytte 1 Medlemsmøde i Passiv brandsikring Teknisk bytte Vi sætter fokus på funktionsbaseret brandsikring: Hvad kan der handles om
DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton
DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005 1. UDGAVE Betonvarer Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-håndbog 134.4.1 Betonvarer Del 4.1 Belægningssten, fliser og kantsten af beton Betonvarer Del 4.1: Belægningssten,
Hvilke brandkrav er der til isoleringsmaterialer - og hvor må de bruges?
Træinformation, Temadag om brandsikkert byggeri, december 2015 I Danmark anvendes flere og flere typer af isolering. Nogle isoleringstyper kan brande, andre kan ikke brande. Nogle kan bidrage til bygningsdeles
K E N D E L S E. Klager har desuden klaget over indklagedes salær på kr. inkl. moms i sagen.
København, den 19. februar 2013 Sagsnr. 2011 2893/HCH/JML 6. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede. Sagens tema: Klager har klaget over, at indklagede
Denne produktoversigt udgives af VarmeIsoleringsForeningen, VIF.
Denne produktoversigt udgives af VarmeIsoleringsForeningen, VIF. Siden d. 1. marts 2003 har det været et krav fra bygningslovgivningen, at alle varmeisoleringsmaterialer der kan CE-mærkes, skal være det.
26. september Sagsnr Bilag 1 - Fastsættelse af servicemål. Dokumentnr Sagsbehandler Pernille Klemens Orth
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 26. september 2017 Bilag 1 - Fastsættelse af servicemål Lokalplanprocessen ser således ud: Sagsnr. 2017-0196393 Dokumentnr. 2017-0196393-3
Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.
25. januar 2013 Side 1 Energistyrelsen informerer om brandventilation Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.
CE mærkning. Få svar på de vigtigste spørgsmål om CE mærkning
CE mærkning af Byggevarer Få svar på de vigtigste spørgsmål om CE mærkning > > Hvad kan du læse om? > > Hvad er CE mærkning? > > Hvilke byggevarer skal CE mærkes? > > Produkter med CE mærke > > Hvor skal
Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner
MK 6.00/017 8. udgave Januar 2014 Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax
Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20
MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014 Tagdækninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger... 3
EC7 skrevet af geoteknikere for geoteknikere?
EC7 skrevet af geoteknikere for geoteknikere? Indlæg ved Carsten S. Sørensen # 1 Status EC7: Indledende afsnit baseret på 1984-normen. NKO's fortjeneste, at vi har en så fin og gennemarbejdet Eurocode
Bekendtgørelse om markedsføring, salg og markedskontrol af byggevarer 1)
BEK nr 1075 af 10/11/2008 Udskriftsdato: 8. juli 2019 Ministerium: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Erhvervs- og Byggestyrelsen, j.nr. 08/02645 Senere
En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø
Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen
VEDTÆGTER FOR. Godkendelsesordningen. TOR Godkendt. 22. april 2014
VEDTÆGTER FOR Godkendelsesordningen TOR Godkendt 22. april 2014 1. Foreningens navn og hjemsted Godkendelsesordningens navn er TOR Godkendt. Godkendelsesordningen har hjemsted i Rudersdal Kommune og er
Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer Manuskript udarbejdet i
Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer Manuskript udarbejdet i 2001-2003 Arbejdsmiljøinstituttet Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut DELTA Akustik & Vibration By og Byg Udviklingsprogrammet
Brandmodstandsevne & Brandbeskyttelse
Brandmodstandsevne & Brandbeskyttelse Lovgivning Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 1.2 Dokumentation af byggevares og bygningsdeles brandmæssige egenskaber Beregning Brandprøvning efter gældende
MK 6.00/ udgave Januar 2014 Gulvbelægninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S
MK 6.00/001 8. udgave Januar 2014 Gulvbelægninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...
Hvilke brandtekniske begreber er det nødvendigt at kende - og hvad betyder de?
Træinformation, Temadag om brandsikkert byggeri, december 2015 Hvilke brandtekniske begreber er det nødvendigt at kende - og hvad betyder de? Hvilke brandtekniske begreber er det nødvendigt at kende -
RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1
Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE
TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD
TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD CO2-udslip under produktion Brug af dampspærre Isoleringsevne/lambdaværdi Lydisolerende egenskaber Borsaltes påvirkning af murbindere Brandhæmmende egenskaber Papiruld er
K E N D E L S E. Der kunne bydes på en eller flere fagentrepriser. Tildelingskriteriet var laveste pris.
Neqerooruteqartitsisarnermut Maalaaruteqartarfik Klagenævnet for Udbud (Thomas Trier Hansen) K E N D E L S E 10 boliger i Tasiilaq Sagens faktiske omstændigheder Ved udbudsskrivelse af 15. november 2011
Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå
Danske Vandløb Att. Knud Erik Bang Pr. e-mail: [email protected] 16. november 2015 Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå Som aftalt skal jeg i det følgende kommentere Silkeborg Kommunes
Evaluering af fremskudt visitation. Samarbejdsaftale mellem Hjørring Kommune og Brønderslev Psykiatriske Sygehus. Evaluering af
Evaluering af Samarbejdsaftale om Fremskudt visitation til borgere med svære sindslidelser fra Hjørring Kommune indlagt på Brønderslev Psykiatriske Sygehus 1 1. Indledning...2 2. Evaluering...3 2.1. Kronologisk
50% på varmeregningen OP TIL. Din autoriserede Papiruldsisolatør:
10 gode grunde til at ISOLERE MED PAPIRULD SPAR OP TIL 50% på varmeregningen Din autoriserede Papiruldsisolatør: Hvad er Papiruld? Isoleringsmaterialet Papiruld er et granulat, der kan anvendes til nybyggeri
Denne produktoversigt udgives af VarmeIsoleringsForeningen, VIF.
Denne produktoversigt udgives af VarmeIsoleringsForeningen, VIF. Siden d. 1. marts 2003 har det været et krav fra bygningslovgivningen, at alle varmeisoleringsmaterialer, der kan CE-mærkes, skal være det.
Referat Anerkendelsesordningen for statikere Anerkendelsesudvalget Tirsdag 3. februar 2015, kl. 13.00-17.30 Ingeniørhuset, København
Referat Anerkendelsesordningen for statikere Anerkendelsesudvalget Tirsdag 3. februar 2015, kl. 13.00-17.30 Ingeniørhuset, København Anerkendelsesudvalget: Henrik Mørup (formand), Niels-Jørgen Aagaard
Produktionsskoleforeningen Bestyrelsesmøde den 21. juni 2010 Nr. 4/2010
Mødedeltagere: Lennart Damsbo-Andersen, Gert Møller, Jens Kronborg, Martin Taarup, Oluf Brandt, André Gremaud og Verner Ljung. Afbud: Anne Knudsen, Fritze Tillisch og Stig Samson Naur Referat 1. Godkendelse
NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA
NOTAT Forenklet model for tilskud til BPA Indledning Kommunerne har administrative byrder ved sagsbehandling i sager vedr. borgerstyret personlig assistance (BPA). Tilsvarende oplever borgerne, der modtager
Ikke aktindsigt i s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21.
2016-15 Ikke aktindsigt i e-mails i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden 21. marts 2016 En tidligere regionsrådsformand havde givet Statsforvaltningen,
Mærkernes betydning for installatøren (og alle andre)
Mærkernes betydning for installatøren (og alle andre) Manden på podiet Birger T. Christiansen VVS-konsulent Bygningsingeniør, speciale vvs Medlem af diverse udvalg og netværk, herunder hos Dansk Standard,
Vejledning til ansøgere om permanent virke som anerkendt statiker Bilag 3C til Håndbog for anerkendelsesudvalget
Ingeniørforeningen i Danmark Anerkendelsesordning for Statikere Vejledning til ansøgere om permanent virke som anerkendt statiker Bilag 3C til Håndbog for anerkendelsesudvalget Indledning Denne vejledning
Tillæg 3 til Bygningsreglement for småhuse 1998
1 Tillæg 3 til Bygningsreglement for småhuse 1998 Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 3 til Bygningsreglement for småhuse 1998 3 I Bygningsreglement for småhuse, der trådte i kraft den 15. september 1998,
Nye håndbøger fra DBI
Nye håndbøger fra DBI Torsdag d. 3. november 2011 Brian V. Jensen [email protected] Tlf. 61201663 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / 2011 / Passiv Brandsikring Ny håndbog om småhuse Behov,
ETA-Danmark Sikkerhedsbranchen DBI 24 oktober 2013
ETA-Danmark Sikkerhedsbranchen DBI 24 oktober 2013 ETA-Danmark A/S er et datterselskab af Dansk Standard ETA-Danmark A/S er akkrediteret af som Teknisk vurderingsorgan i henhold til Byggevareforordningen
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget
Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening
Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening CVR-nr. 55 09 94 13 Revisionsprotokollat af 21. februar 2014 (side 40-43) vedrørende årsregnskabet for 2013 Indholdsfortegnelse Side 1. Revision af årsregnskabet
I dette notat beskrives kort behovet for regelændringer på alarmområdet, som udspringer af IP-telefonianalysen.
Notat TF2005-18 Teleforum Eventuelle regelændringer vedrørende alarmforhold på baggrund af IPtelefonianalysen og fastsættelse af regler på baggrund af rapport om stedbestemmelse af alarmopkald fra mobiltelefoner
Grundforløbsprojektoplæg
Grundforløbsprojektoplæg Oplæg til afsluttende eksamensopgave, på Teknisk designer grundforløb. I forbindelse med grundforløbet på Teknisk designer uddannelsen skal der gennemføres et eksamensforløb på
Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995
1 Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 3 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995, med tillæg 1, der trådte i kraft den
VA-Bekendtgørelsen. Leon Buhl Teknologisk Institut
VA-Bekendtgørelsen Leon Buhl Teknologisk Institut Godkendelser BR10 2012 BR 10 kap. 8.4.1 Generelt Stk. 6 Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes vandinstallationer, skal for så vidt
Produktoversigt 2012
Produktoversigt 2012 Denne produktoversigt udgives af, VIF. Siden d. 1. marts 2003 har det været et krav fra bygningslovgivningen, at alle varmeisoleringsmaterialer der kan CE-mærkes, skal være det. Oversigten
Vejledning. Klasse 2 beklædninger af sammenpløjede profilbrædder. Træbranchens Oplysningsråd
Vejledning Klasse 2 beklædninger af sammenpløjede profilbrædder Det er producentens og leverandørens ansvar at sikre, at byggevarer og bygningsdele, der bringes på markedet, kan anvendes således, at gældende
SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet
SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men
Høringsnotat - L48 vedr. Øfeldt Centret
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 L 48 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMBWI Sags nr.: 1113573 Dok. Nr.: 743286 Dato: 6. december 2011
Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk
Læs disse sider og stem Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Gældende bestemmelser vedrørende: Navn, formål og tilhørsforhold Medlemskab Forening Gigtforeningens kommentarer i nedenstående er tilføjet
Varme- og køleanlæg i bygninger
Dansk standard DS 469 2. udgave 2013-02-06 Varme- og køleanlæg i bygninger Heating and cooling systems in buildings DS 469 København DS projekt: M253996 ICS: 91.140.10 Første del af denne publikations
DIREKTORATET FOR BYGGKVALITET
DIREKTORATET FOR BYGGKVALITET Produkttilsyn byggevarer 2012 11. oktober 2012 [Skriv tekst] Indhold Side Forord 3 Udtagning 4 Mærkning 6 Prøvning 6 Dokumentation 7 Sammenfatning 7 Bilag 1. Mærkning af udtaget
Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer
Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme
Bestræbelser på ændring af lokalplaner 5 03 og 5 04 i Stevns kommune
Bestræbelser på ændring af lokalplaner 5 03 og 5 04 i Stevns kommune Kronologisk overblik Situationen 1.6. 2014 11. august 2009 Plan og Teknikudvalget meddeler dispensation til byggeri på Kystvejen 112.
