Elforsyningsloven. Lovsamling 2015

Transkript

1 Elforsyningsloven Lovsamling 2015

2

3 Elforsyningsloven Lovsamling 2015

4 2 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

5 Indhold Forord....5 Kapitel 1 Elforsyningsloven....7 Lovbekendtgørelse om elforsyning som ændret ved L nr. 345 og L nr Kapitel 2 Afregning af forbruger Bekendtgørelse om regler for anmeldelse af priser og betingelser m.v. for elforsyning...77 Bekendtgørelse om forbrugerbeskyttelse i medfør af lov om elforsyning...81 Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet...87 Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller...93 Bekendtgørelse om elhandelsvirksomheders fakturering af omkostninger over for elforbrugere...99 Bekendtgørelse om elforsyningsvirksomhedernes offentliggørelse af priser, tariffer, rabatter og vilkår Kapitel 3 Elselskabets pris Bekendtgørelse om program for intern overvågning for net- og transmissionsvirksomheder og Energinet.dk i henhold til lov om elforsyning Bekendtgørelse om kommuners indberetninger og erklæringer efter elforsyningslovens 37 og 37 a og varmeforsyningslovens 23 l og 23 m Bekendtgørelse om undtagelse af anlæg og sideordnede aktiviteter fra elforsyningsloven Vejledning til årsberetning om intern overvågning på elområdet Statusrapport for Elreguleringsudvalgets arbejde Anmeldelsesfrister EY Elforsyningsloven Lovsamling

6 Kapitel 4 Vejledninger, retningslinjer m.v Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning Bekendtgørelse om netvirksomheders, regionale transmissionsvirksomheders og Energinet.dk s metoder for fastsættelse af tariffer m.v Vejledning til ansøgning om godkendelse af nødvendige nyinvesteringer for hvilke der er truffet bindende økonomiske dispositioner inden den 8. oktober Vejledning til ansøgning om godkendelse af nødvendige nyinvesteringer for hvilke der ikke er truffet bindende økonomiske dispositioner inden den 8. oktober Vejledning til indberetning af reguleringsregnskab Energitilsynets vejledning vedrørende de forsyningspligtige elaktiviteter Vejledning til indberetning af netkomponenter og ansøgning om godkendelse af ekstraordinære omkostninger til brug for benchmarking af økonomisk effektivitet Retningslinjer for indberetning af afviklingsplaner for differencer Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

7 Forord EY s branchegruppe for Energi & Forsyning er stolte af at kunne udgive denne lovsamling for elsektoren. Efter sammenlægningen af EY og KPMG Danmark står vi nu i EY som et stærkere og mere kundeorienteret revisions- og rådgivningsfirma. Sammenlægningen giver os mulighed for at have specialister på en række nye områder. Vores kunder i elsektoren vil fortsat blive betjent af de dygtige revisorer og rådgivere, de kender fra den daglige kontakt med os. Elsektoren står over for en række opgaver af stor samfundsmæssig betydning, hvor den grønne omstilling medfører spændende udfordringer og en række økonomiske vilkår er under forandring. Den stadig stigende andel af el produceret af vindmøller stiller krav til elsystemet. Lagring af vindmøllestrøm er en måde at håndtere problemstillingen på, men også elnetselskabernes brug af ny teknologi kan være med til at optimere de samfundsmæssige gevinster ved vindmøllerne. Elreguleringsudvalgets rapport kom 1. december 2014 efter 2 års arbejde. For elnetselskaberne er der positive såvel som negative elementer. Udvalgets forslag medfører primært ændringer på Reguleringen af indtægterne, hvor der anbefales 5-årige indtægtsrammer fastlagt på baggrund af selskabernes omkostningsstruktur. Det vil i givet fald medføre, at det ikke bliver selskabets pris i 2004, der er afgørende for selskabets indtægtsmuligheder. Mulighed for selskaberne til at beholde en stor del af effektiviseringsgevinsterne de kan opnå inden for de 5-årige reguleringsperioder. Overvejelser om der bør foretages yderligere adskillelse af monopolselskaberne fra koncernernes kommercielle aktiviteter. Primært på forholdene navn og logo. Udvalgets anbefalinger vil have store konsekvenser for de økonomiske rammer i elnetselskaberne. Det er nu væsentligt, at der politisk skabes en hurtig proces til vedtagelse af de nye rammer for branchen. I modsat fald risikeres der at opstå et tomrum, hvor investeringer i, og udvikling af branchen, stopper til de nye regler er kendte. Implementeringen af engrosmodellen er desværre igen blevet udskudt, så datoen nu hedder 1. april De udsættelser der har været, medfører en øget arbejdsmængde for selskaberne, idet implementeringsplaner m.v. skal justeres igen. At elnetselskaberne ikke skal fakturere kunderne, men stadig afregne energiafgifterne kan risikere at medføre tab i elnetselskaberne, som de ikke kan påvirke. Der bør etableres ordninger til håndtering heraf, så små selskaber sikres mod større tab, der kan true selskabets økonomiske stilling. Vi håber, at denne lovsamling kan være med at give elvirksomheder et godt overblik over regler og vejledninger, og at lovsamlingen kan fungere som et praktisk opslagsværk i det daglige arbejde. EY Elforsyningsloven Lovsamling

8 Lovsamlingen er opdateret pr. 8. december 2014 med de seneste love, bekendtgørelser, vejledninger m.v. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller kommentarer. EY Energi & Forsyning 8. december 2014 Navn Lokation Telefon Jakob Nyborg Aarhus Søren Peter Nielsen Aarhus Michael N.C. Nielsen København Claus Dalager Aarhus Thomas Riis Aarhus Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

9 Kapitel 1 Elforsyningsloven Gengivet efter aftale med Karnov Group Denmark A/S LBK nr 1329 af 25/11/2013 1) 65) 66) Lovbekendtgørelse om elforsyning som ændret ved L nr. 345 og L nr. 633 Fremtidige lovændringer: L nr. 466, L nr. 575, L nr. 576, L nr. 903 og L nr. 633 Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Lovens formål er at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning sikre forbrugerne adgang til billig elektricitet og fortsat give forbrugerne indflydelse på forvaltningen af elsektorens værdier. Stk. 2. Loven skal i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål særligt fremme en bæredygtig energianvendelse, herunder ved energibesparelser og anvendelse af kraftvarme, vedvarende og miljøvenlige energikilder, samt sikre en effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer og skabe konkurrence på markeder for produktion og handel med elektricitet. 2. Loven finder anvendelse på produktion, transport, handel og levering af elektricitet. Stk. 2. Loven gælder på land- og søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Stk. 3. Loven omfatter ikke virksomhed, der er reguleret efter lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov). Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan bestemme, at mindre anlæg eller mindre omfattende aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser. Klima-, energi- og bygningsministeren kan endvidere bestemme, at adgangen til dispensation fra kravet om, at kommunal elproduktion ved solcelleanlæg skal udøves i selskaber med begrænset ansvar, begrænses eller stoppes, herunder at denne administration varetages af Energinet.dk. EY Elforsyningsloven Lovsamling

10 2 a. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren orienterer et af Folketinget nedsat udvalg om væsentlige forhold vedrørende landets elforsyning gennem udarbejdelse af en årlig redegørelse. 4. En kommune kan varetage netvirksomhed med færre end tilsluttede forbrugere og produktion af elektricitet ved afbrænding af affald. En kommune kan deltage i selskaber med begrænset ansvar, som varetager virksomhed, som er omfattet af 2, stk. 1. En kommune kan deltage i elhandelsvirksomheder, som handler med CO2-kvoter og CDM- og JI-kreditter, når det udelukkende sker med henblik på annullering i det danske kvoteregister, jf. lov om CO2-kvoter, og i direkte forbindelse med salg af elektricitet. Stk. 2. En kommune kan deltage i anden virksomhed, som har nær tilknytning til en virksomhed omfattet af 2, stk. 1, som kommunen varetager eller deltager i. Tilsvarende gælder for Energinet.dk. Stk. 3. Virksomhed omfattet af stk. 2 skal udøves på kommercielle vilkår i selskaber med begrænset ansvar. Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler vedrørende virksomhed omfattet af stk. 2, herunder om de aktiviteter, der kan udøves, og om regnskabs- og forretningsmæssige forhold. Stk. 5. De bestemmelser i loven, som gælder for netvirksomheder og elproduktionsvirksomheder, gælder kun for de af en kommunes opgaver, der er en del af netvirksomhed eller elproduktionsvirksomhed efter stk. 1, 1. pkt. 5. I denne lov forstås ved følgende: 1) Aftagenummer: Et nummer, der entydigt identificerer et målepunkt, som er omfattet af netvirksomhedens pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet, jf. 20, stk. 1, nr ) 2) Andre indtægter for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder: Indtægter, som opnås ved netvirksomheders eller regionale transmissionsvirksomheders salg til andre af ydelser i tilknytning til den bevillingspligtige aktivitet, og som ikke er omfattet af den bevillingspligtige aktivitet, så længe de dermed forbundne omkostninger bæres af den bevillingspligtige aktivitet som nødvendige omkostninger. Andre indtægter skal desuden opfylde definitionen for indtægter for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder, jf. nr ) 3) Decentralt kraftvarmeanlæg: Kraftvarmeanlæg, som ikke er beliggende på centrale kraftværkspladser, jf. 10, stk. 6. 4) Direkte elforsyningsnet: Elforsyningsnet, som er beregnet til levering af elektricitet fra en elproduktionsvirksomhed til en anden elproduktionsvirksomhed eller bestemte forbrugere, og som helt eller delvis erstatter benyttelsen af det kollektive elforsyningsnet. 5) Distributionsnet: Kollektivt elforsyningsnet, som har til formål at levere elektricitet til en ubestemt kreds af forbrugere, samt net, som ejes af en kollektiv elforsyningsvirksomhed, og som har til formål at forbinde en forbruger direkte med transmissionsnettet. 6) Elhandelsvirksomhed: Virksomhed, der sælger elektricitet. 66) 7) Elværksejet anlæg: Anlæg ejet af virksomhed, som var berettiget til at indregne henlæggelser efter 9 i den hidtil gældende elforsyningslov. 8 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

11 8) Forbrugssted: Punkt, hvorfra der aftages elektricitet til ét samlet matrikelnummer eller til sammenhængende bygninger fordelt på flere matrikelnumre med kun én forbruger af elektricitet. 9) Husholdningsforbruger: En elforbruger, der køber elektricitet til eget eller hovedsagelig til eget husholdningsforbrug. 66) 10) Indtægter for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder: Alle de indtægter, som netvirksomheden eller den regionale transmissionsvirksomhed oppebærer ved den bevillingspligtige aktivitet, og som i henhold til årsregnskabsloven kan indregnes i den årsrapport, virksomheden er forpligtet til at aflægge efter reglerne i årsregnskabsloven. 11) Kollektiv elforsyningsvirksomhed: Offentlig eller privatejet elforsyningsvirksomhed med bevilling samt elforsyningsvirksomhed, der varetages af Energinet.dk eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk, som på offentligt regulerede vilkår har til formål at udføre aktiviteter som net-, transmissions-, eller systemansvarlig virksomhed. 12) Kollektivt elforsyningsnet: Transmissions- og distributionsnet, som på offentligt regulerede vilkår har til formål at transportere elektricitet for en ubestemt kreds af elleverandører og elforbrugere. 13) MW: Måleenhed for elektrisk effekt. 14) Netområde: Et nærmere afgrænset område, hvortil der i medfør af 19, stk. 2, er givet bevilling til at drive netvirksomhed. 66) 15) Netvirksomhed: Virksomhed med bevilling, der driver distributionsnet. 16) Sammenhængende elforsyningssystem: Kollektive elforsyningsnet med tilhørende anlæg i et større område, som er indbyrdes forbundet med henblik på fælles drift. 17) Systemansvarlig virksomhed: Virksomhed, der har det overordnede ansvar for at opretholde forsyningssikkerhed og en effektiv udnyttelse af et sammenhængende elforsyningssystem. 18) Transit: Transport af elektricitet med henblik på at opfylde aftaler om elhandel, hvor ingen af aftaleparterne aftager eller producerer den pågældende elektricitet her i landet. 19) Transmissionsnet: Kollektivt elforsyningsnet, som har til formål at transportere elektricitet fra produktionssteder til et overordnet center i distributionsnettet eller at forbinde det med andre sammenhængende elforsyningsnet. 20) Transmissionsvirksomhed: Virksomhed med bevilling eller elforsyningsvirksomhed, som varetages af Energinet.dk eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk, der driver transmissionsnet. 21) VE-elektricitet: Elektricitet, der fremstilles ved anvendelse af vedvarende energikilder omfattet af lov om fremme af vedvarende energi. 22) Vertikalt integreret virksomhed: Virksomhed eller gruppe af virksomheder, som den eller de samme fysiske eller juridiske personer har ret til direkte eller indirekte at øve kontrol over, og som mindst driver enten transmissions- eller netvirksomhed og mindst enten elproduktions- eller elhandelsvirksomhed. Kapitel 2 Elforbrugernes stilling 6. 66) Levering af elektricitet til en elforbruger forudsætter en aftale herom mellem elforbrugeren og en elhandelsvirksomhed. En elforbruger kan frit vælge elhandelsvirksomhed og elprodukt. Ved skift af elhandelsvirksomhed må elforbrugeren ikke opkræves gebyr. EY Elforsyningsloven Lovsamling

12 6 a. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter regler med henblik på at forpligte elhandelsvirksomheder, netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder til at sikre en række grundlæggende forbrugerrettigheder i forbindelse med aftaler mellem forbrugere og disse virksomheder. Stk. 2. Regler efter stk. 1 kan bl.a. omfatte bestemmelser om følgende: 1) Krav om forbrugerens ret til en kontrakt, krav til indholdet af kontrakten, underretning om kontraktens betingelser, varsling af pris- og vilkårsændringer samt gebyrforhøjelser, forbrugerens adgang til opsigelse af kontrakten, betalingsmetoder, betaling for leverandørskift samt opsigelse og afbrydelse, bl.a. i forbindelse med misligholdelse fra forbrugerens side. 2) Klagebehandling, herunder regler om adgang til at påklage tvister mellem en forbruger og en leverandør om forhold, som fastsættes i medfør af nr. 1. Stk. 3. Ved fastsættelsen af regler efter stk. 1 og 2 kan det bestemmes, at disse kun skal gælde for visse typer af aftaleforhold, herunder for aftaler med ikkeerhvervsdrivende forbrugere, og at reglerne ikke skal kunne fraviges ved aftale. 6 b. Træder i kraft: c. Træder i kraft: d. Træder i kraft: Alle elforbrugere her i landet skal, medmindre andet følger af 8 a, 8 b, 9 og 9 a, betale en forholdsmæssig andel af de kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger ved at gennemføre følgende offentlige forpligtelser: 1) Energinet.dk s omkostninger til indbetalinger og ydelser efter bestemmelserne i 18, 21, 35 a, 35 b, 36, 37, 37 a, 38-43, 43 a og og 52, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi. 2) Energinet.dk s omkostninger til ydelser efter bestemmelserne i 9 b, 27 a, stk. 1, nr. 2, 28 a, 29, 30, 58, 58 a og 58 b og 59 a, stk. 1 og 2, i denne lov. 66) 3) Omkostninger, som Energinet.dk efter klima-, energi- og bygningsministerens bestemmelse afholder til dækning af etablering af elproduktionsanlæg på havet, jf. 26, stk. 6, i lov om fremme af vedvarende energi. 4) Netvirksomhedernes omkostninger til de ydelser, som disse efter bestemmelserne i 22, stk. 5, og 67 i denne lov og 30 i lov om fremme af vedvarende energi er pålagt. 5) Transmissionsvirksomhedernes omkostninger til dækning af de opgaver, som disse er pålagt ifølge 67 i denne lov og 30 i lov om fremme af vedvarende energi. Stk. 2. De kollektive elforsyningsvirksomheders øvrige omkostninger i medfør af denne lov og lov om fremme af vedvarende energi påhviler de brugere, der modtager virksomhedens ydelser, og opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer. Stk. 3. De kollektive elforsyningsvirksomheders administrationsomkostninger vedrørende indbetalinger og betaling af ydelser som nævnt i stk. 1 opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer. Stk. 4. For Energinet.dk opgøres omkostningerne, som er nævnt i stk. 2 og 3, for hele landet og opkræves hos de brugere, der modtager Energinet.dk s ydelser. Stk. 5. De kollektive elforsyningsvirksomheder afholder hver for sig omkostningerne til de offentlige forpligtelser, som påhviler dem, og som er nævnt i stk. 1. Energinet.dk opgør omkostningerne og fordelingen af disse på elforbrugerne. På grundlag heraf opkræver netvirksomhederne 4) beløb fra elforbrugerne til dækning af omkostningerne og indbetaler de opkrævede midler til Energinet.dk, som dækker de kollektive elforsyningsvirksomheders afholdte omkostninger til de offentlige forpligtelser. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af de nævnte opgaver 10 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

13 og om samarbejde herom mellem de kollektive elforsyningsvirksomheder og elhandelsvirksomhederne. 66) 8 a. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at elforbrugere, der helt eller delvis selv producerer den elektricitet, de selv forbruger, under nærmere angivne betingelser kun skal betale pristillæg m.v. som nævnt i 58, 58 a og 58 b i denne lov og 35 a, 35 b, 36, 37, 37 a, 38-43, 43 a og i lov om fremme af vedvarende energi i forhold til det elforbrug, som aftages gennem det kollektive elforsyningsnet. Ministeren kan herunder fastsætte, at reglerne kun gælder for anlæg, som var i drift den 12. april Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at lejere, der ikke selv producerer elektricitet, under nærmere angivne betingelser i samme omfang som efter 1. pkt. kan fritages for betaling af pristillæg m.v. for den elektricitet, som de forbruger, når elektriciteten er produceret på elproduktionsanlæg, som anvender vedvarende energikilder omfattet af lov om fremme af vedvarende energi, og som er etableret i tilknytning til forbrugsstedet. Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, hvorledes elforbruget og elproduktionen skal måles og opgøres. Udgifterne til målingen afholdes af elproducenten. 8 b. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at elforbrugerne ikke skal betale beløb til dækning af omkostninger ved gennemførelse af de offentlige forpligtelser som nævnt i 8, stk. 1, der modsvarer den del af deres elforbrug, som de selv producerer på nærmere angivne elproduktionsanlæg med en begrænset eleffekt eller elproduktion. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at lejere, der ikke selv producerer elektricitet, kan fritages for den i 8, stk. 1, nævnte betalingsforpligtelse for den elektricitet, som de forbruger, når elektriciteten er produceret på nærmere angivne elproduktionsanlæg med en begrænset eleffekt eller elproduktion, som anvender vedvarende energikilder omfattet af lov om fremme af vedvarende energi, og som er etableret i tilknytning til forbrugsstedet. Ministeren kan fastsætte regler om betingelser for undtagelse fra betalingsforpligtelsen, herunder om grænser for størrelser af produktionsanlæg og produktioner ) Netvirksomhedernes og Energinet.dk s omkostninger til ydelser efter bestemmelserne i 35 a, 35 b, 36, 37, 37 a, 38-43, 43 a og og 52, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, opkræves hos elforbrugerne efter følgende principper: 1) For et årligt elforbrug på 100 GWh eller derunder pr. forbrugssted opkræves en forholdsmæssig andel af netvirksomhedernes og Energinet.dk s samlede omkostninger til de nævnte ydelser i overensstemmelse med de i 8, stk. 1, nævnte principper, herunder en forholdsmæssig andel af de udgifter til ydelserne, der ikke kan dækkes som følge af bestemmelsen i nr. 2. 2) For det elforbrug, der overstiger 100 GWh pr. forbrugssted, opkræves ikke beløb til dækning af netvirksomhedernes og Energinet.dk s omkostninger til de nævnte ydelser. 9 a. En virksomhed, som producerer fjernvarme på et kraftvarmeværk eller på et fjernvarmeværk, som den 1. oktober 2005 var indrettet til kraftvarmeproduktion, betaler ikke beløb til dækning af omkostninger til offentlige forpligtelser efter 8, stk. 1, for det elforbrug, som medgår til at producere fjernvarme til forbrugere ved hjælp af elektricitet. En virksomhed, som producerer fjernvarme, betaler ikke beløb til dækning af omkostninger til offentlige forpligtelser efter 8, stk. 1, for det elforbrug, som medgår til at producere fjernvarme til forbrugere ved hjælp af elektricitet, og for hvilket der sker tilbagebetaling af elafgift efter elpatronordningen i lov om afgift af elektricitet. Stk. 2. En elforbruger, der producerer varme på et kraftvarmeværk med henblik på at dække sit eget varmeforbrug, betaler ikke beløb til dækning af omkostninger til offentlige forpligtelser efter 8, EY Elforsyningsloven Lovsamling

14 stk. 1, for det elforbrug, som medgår til at producere varme i det varmeproducerende anlæg ved hjælp af elektricitet. Stk. 3. Omkostninger til offentlige forpligtelser, som ikke dækkes som følge af ovenstående bestemmelser, opkræves med en forholdsmæssig andel hos de øvrige forbrugere efter de i 8, stk. 1, nævnte principper. Stk. 4. Fritagelse for betaling af beløb som nævnt i stk. 1 og 2 kan betinges af, at et kraftvarmeproduktionsanlæg opfylder nærmere angivne krav til elproduktionens andel af energiproduktionen. Stk. 5. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om afgrænsning af virksomheder og produktioner, som omfattes af ovenstående bestemmelser, samt om måling og dokumentation af elforbrug. Kompensation for CO 2-afgift 9 b. Elproducenter, der ikke er omfattet af lov om CO2-kvoter, har ret til en kompensation for CO2-afgift. Kompensationen svarer til CO2-afgiften efter satserne hvert år fra den 1. januar 2010 af elproducentens forbrug af brændsler til produktion af elektricitet i et basisår, som er det år af 2005, 2006 eller 2007, hvor det nævnte forbrug var højest. For værker sat i drift i løbet af 2007 beregnes kompensationen for hele året. Der ydes ikke kompensation for CO2-afgift af energiforbrug i værker sat i drift efter den 31. december Stk. 2. Kompensationen fastsættes af Energinet.dk og udbetales månedligt med en tolvtedel til de i stk. 1 nævnte elproducenter. Kompensationen opgøres for hvert værk på grundlag af foreliggende oplysninger om afgiftsbetaling og energiforbrug for værket. Kompensationen bortfalder ved ophør af elproduktion på værket. Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om modtagelse af kompensation, om udbetaling og beregning af kompensation og om dokumentation for, at betingelserne for kompensation er opfyldt. Stk , stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse på kompensation efter ovennævnte bestemmelse. Kapitel 3 Elproduktion 10. Elproduktion fra anlæg med en kapacitet på over 25 MW kan kun udøves af virksomheder, der har opnået bevilling fra klima-, energi- og bygningsministeren. Klima-, energi- og bygningsministeren kan dog i særlige tilfælde give tilladelse til, at et elproduktionsanlæg med en kapacitet på over 25 MW midlertidigt drives uden bevilling. Stk. 2. Bevilling efter stk. 1 gives for mindst 20 år. Stk. 3. Der kan kun gives bevilling til en ansøger, som kan dokumentere, at denne har den fornødne tekniske og finansielle kapacitet. Stk. 4. For elproduktionsvirksomheder, som ved lovens ikrafttræden har bevilling til elproduktion, kan bevilling efter stk. 1 gives på vilkår af, at den pågældende virksomhed opfylder de pålæg vedrørende miljøvenlige elproduktionsanlæg, som virksomheden har fået i medfør af 13 i den hidtil gældende elforsyningslov. 12 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

15 Stk. 5. Klima-, energi- og bygningsministeren kan dispensere fra vilkår i bevillinger som nævnt i stk. 4, hvis dette skønnes nødvendigt for elproduktionsvirksomhedens mulighed for fortsat økonomisk forsvarlig drift. Stk. 6. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke kraftværkspladser der betegnes som centrale kraftværkspladser, jf. 5. Stk. 7. Klima-, energi- og bygningsministeren kan godkende, at en virksomhed, som har modtaget pålæg som nævnt i stk. 4, helt eller delvis overdrager pligter og rettigheder efter pålægget til en anden bevillingspligtig elproduktionsvirksomhed. Forpligtelser ifølge pålægget indføjes som et vilkår i bevillingen for den modtagende virksomhed. 11. Etablering af nye elproduktionsanlæg samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og bygningsministeren. Stk. 2. Meddelelse af tilladelse er betinget af, at ansøgeren dokumenterer opfyldelsen af nærmere angivne offentliggjorte betingelser vedrørende det ansøgte anlægs energieffektivitet, brændselsanvendelse og miljøforhold i øvrigt. Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter regler om betingelserne og procedurer for meddelelse af tilladelse, herunder at nærmere angivne tilladelser kan gøres tidsbegrænsede. Stk. 4. Nukleare produktionsanlæg kan ikke etableres i medfør af denne lov. 12. Der kan i en tilladelse efter 11 eller i en bevilling efter 10 fastsættes vilkår om, at ejeren 1) forpligter sig til at ændre produktionsomfanget efter Energinet.dk s bestemmelse, når denne finder det nødvendigt for at opretholde en effektiv udnyttelse af nettet, forsyningssikkerheden eller kvaliteten i det sammenhængende forsyningsnet, 2) stiller sikkerhed for nedtagning af anlæg, 3) påtager sig, for så vidt angår kraftvarmeanlæg, en forsyningspligt for fjernvarme i et nærmere fastlagt forsyningsområde og 4) forpligter sig til at underrette Energinet.dk mindst et år i forvejen, såfremt det besluttes, at et anlæg skal lukkes eller tages ud af drift, så det ikke er til rådighed i en længere periode. 12 a. Elproduktion ved afbrænding af affald på anlæg på centrale kraftværkspladser, jf. regler fastsat i medfør af 10, stk. 6, må kun finde sted efter tilladelse fra klima-, energi- og bygningsministeren. Der kan ikke gives tilladelse til afbrænding af blandet dagrenovation. Stk. 2. Elproduktion ved forbrænding af kød- og benmel og lignende produkter må kun finde sted efter tilladelse fra klima-, energi- og bygningsministeren. Bestemmelsen finder ikke anvendelse for elektricitet produceret på anlæg, som producerer elektricitet udelukkende ved forbrænding af affald. Stk. 3. En tilladelse efter stk. 1 og 2 kan tidsbegrænses og betinges af vilkår, herunder om dokumentation for overholdelsen af tilladelsen. Stk. 4. Elproduktion som nævnt i stk. 1 og 2 er ikke omfattet af 27 c, stk. 5, og modtager ikke pristillæg efter kapitel 9. Tilslutning af kraft- og kraftvarmeværker 12 b. Ejere af kraft- og kraftvarmeværker, som ikke er omfattet af 67, eller som opføres på centrale kraftværkspladser, jf. 10, stk. 6, betaler alle omkostningerne, der er forbundet med at tilslutte anlægget til nærmeste transmissionsnet over 100 kv. Ejeren kan dog aftale med net- eller transmissionsvirksomheden i området, at anlægget tilsluttes på lavere spændingsniveau, hvis ejeren betaler alle EY Elforsyningsloven Lovsamling

16 omkostninger ved at tilslutte anlægget til det eksisterende kollektive elforsyningsnet og til at transportere elektriciteten til nærmeste transmissionsnet over 100 kv. På Bornholm betaler ejeren udgifterne til tilslutning til nærmeste 60 kv-net og til en eventuel forstærkning og udbygning af 60 kv-nettet, som er nødvendiggjort af tilslutningen. Stk. 2. Omkostninger til nødvendig forstærkning og udbygning af transmissionsnet over 100 kv afholdes af transmissionsvirksomheden. 13. (Ophævet). 14. (Ophævet). 15. (Ophævet). 16. (Ophævet). 17. (Ophævet). 17 a. (Ophævet). 17 b. (Ophævet). 18. (Ophævet). Kapitel 4 Elforsyningsnet Det kollektive elforsyningsnet - Transmissions- og netbevillinger 19. Transmissionsvirksomhed og netvirksomhed kan kun udøves efter bevilling, der kan gives til virksomheder, som opfylder kravene i kapitel 7 og 8. Transmissionsvirksomhed varetaget af Energinet.dk eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk udføres dog uden bevilling. Stk. 2. Bevilling, der gives for mindst 20 år, meddeles af klima-, energi- og bygningsministeren for et nærmere afgrænset område. Ejermæssig adskillelse m.v. 19 a. Transmissionsvirksomheder skal efter reglerne i stk. 2-8 være ejermæssigt adskilt fra produktions- og handelsaktiviteter, jf. dog 19 b og 19 c. Stk. 2. Den, der direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre, udøver kontrol over en elproduktions-, elhandels-, gasproduktions- eller gasforsyningsvirksomhed, må ikke samtidig direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre, udøve kontrol eller rettigheder over en transmissionsvirksomhed. 14 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

17 Stk. 3. Den, der direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre, udøver kontrol over en transmissionsvirksomhed, må ikke samtidig direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre, udøve kontrol eller rettigheder over en elproduktions-, elhandels-, gasproduktions- eller gasforsyningsvirksomhed. Stk. 4. Den, der har ret til at udpege medlemmer af tilsynsrådet, bestyrelsen eller direktionen for en transmissionsvirksomhed eller andre organer, som repræsenterer transmissionsvirksomheden juridisk, må ikke samtidig direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre, udøve kontrol eller rettigheder over en elproduktions- eller elhandelsvirksomhed. Stk. 5. Et medlem af tilsynsrådet, bestyrelsen eller direktionen for en transmissionsvirksomhed må ikke være medlem af tilsynsrådet, bestyrelsen eller direktionen for en elproduktions- eller elhandelsvirksomhed. Det samme gælder for andre organer, som måtte repræsentere virksomhederne, som er nævnt i 1. pkt., juridisk. Stk. 6. Elproduktions- og elhandelsvirksomhed, som er nævnt i stk. 2 og 3, omfatter ikke elforbrugere, der varetager elproduktion eller elhandel enten direkte eller via en virksomhed, som de udøver kontrol over enten individuelt eller i fællesskab, forudsat at elforbrugerne inklusive deres andele af den elektricitet, der produceres i kontrollerede virksomheder, ud fra et årligt gennemsnit er nettoforbrugere af elektricitet, og forudsat at den økonomiske værdi af den elektricitet, som de sælger til tredjemand, er ubetydelig i forhold til deres andre forretninger. Stk. 7. Virksomheder, der varetager elproduktions- eller elhandelsvirksomhed, må ikke direkte eller indirekte overtage kontrollen med eller udøve rettigheder over ejermæssigt adskilte transmissionsvirksomheder. Stk. 8. Ved gennemførelse af tiltag, der skal sikre ejermæssig adskillelse, må transmissionsvirksomheder, der den 3. september 2009 var eller senere har været vertikalt integreret, ikke overføre kommercielt følsomme oplysninger og personale til elproduktions- eller elhandelsvirksomheder. 19 b. Transmissionsvirksomheder, der ejer transmissionsnet på mellem 100 kv og 200 kv, og som den 3. september 2009 var vertikalt integrerede, kan i stedet for at opfylde kravene om ejermæssig adskillelse i 19 a overdrage ansvaret for drift, vedligeholdelse og udbygning af deres net til Energinet.dk, som herefter varetager opgaven som uafhængig systemoperatør, jf. stk. 3. Ved overdragelse af ansvaret for drift, vedligeholdelse og udbygning af net i henhold til 1. pkt. overdrages ligeledes de med ansvaret forbundne forpligtelser efter 20, stk. 1, til Energinet.dk. Stk. 2. En transmissionsvirksomhed, der har overdraget ansvaret for varetagelsen af opgaver til Energinet.dk efter stk. 1, får af Energitilsynet reduceret sin indtægtsramme med et beløb svarende til de derved sparede omkostninger til drift og vedligeholdelse opgjort som et pristalsreguleret gennemsnit af omkostningerne i virksomhedens seneste tre regnskabsår inden overdragelsen. Transmissionsvirksomheden skal fortsat finansiere eller sikre finansiering af reinvesteringer og nødvendige nyinvesteringer. Ved re- og nyinvesteringer justeres virksomhedens indtægtsramme i henhold til 70. Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter nærmere regler om transmissionsvirksomhedernes og Energinet.dk s forpligtelser, når Energinet.dk varetager opgaven som uafhængig systemoperatør. Stk. 4. Såfremt en transmissionsvirksomhed har overdraget opgaver til Energinet.dk efter stk. 1, må transmissionsvirksomheden og dennes tilknyttede og associerede virksomheder samt virksomheder, der kontrolleres af samme virksomhedsdeltagere, ikke anvende fælles tjenester bortset fra rent administrative eller it-tekniske funktioner. EY Elforsyningsloven Lovsamling

18 19 c. I forhold til transmissionsnet på mellem 100 kv og 200 kv, som den 3. september 2009 var ejet af en vertikalt integreret virksomhed, finder 19 a ikke anvendelse, hvis 1) Energitilsynet har certificeret transmissionsnettets operatør efter 19 d, stk. 1, nr. 3, under henvisning til, at der den 3. september 2009 var indført ordninger, der sikrer operatørens uafhængighed mere effektivt end bestemmelserne i kapitel V i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles regler for det indre marked for elektricitet, og 2) Europa-Kommissionen har truffet afgørelse om godkendelse af Energitilsynets certificering. 19 d. Efter forudgående ansøgning certificerer Energitilsynet 1) transmissionsvirksomheder, hvis de opfylder kravene om ejermæssig adskillelse, jf. 19 a, 2) Energinet.dk, hvis Energinet.dk opfylder kravene som uafhængig systemoperatør, jf. 19 b og regler udstedt i medfør heraf, eller 3) transmissionsnettets operatør, hvis kravene i 19 c er opfyldt. Stk. 2. Energitilsynet fører tilsyn med, at kravene i 19 a-19 c og regler udstedt i medfør heraf til enhver tid er opfyldt. Stk. 3. Virksomheder, der er certificeret efter stk. 1, skal underrette Energitilsynet om enhver planlagt transaktion, der har betydning for overholdelse af kravene i 19 a-19 c og regler udstedt i medfør heraf. Stk. 4. Energitilsynet er forpligtet til at indlede en ny certificeringsprocedure, hvis Energitilsynet 1) modtager underretning om eller i øvrigt er bekendt med planlagte transaktioner som nævnt i stk. 3, 2) har formodning om, at kravene i 19 a-19 c og regler udstedt i medfør heraf ikke længere er opfyldt, eller modtager en anmodning fra Europa-Kommissionen herom. Stk. 5. Energitilsynet træffer afgørelse om certificering senest 4 måneder efter modtagelse af en ansøgning eller en underretning eller efter datoen for Europa-Kommissionens anmodning. Ved udløbet af denne periode anses certificeringen for udstedt, hvis Energitilsynet ikke har truffet udtrykkelig afgørelse herom. Energitilsynets udtrykkelige eller stiltiende afgørelse får dog først virkning, efter at proceduren i stk. 6 er afsluttet. Stk. 6. Energitilsynet tilsender straks Europa-Kommissionen underretning om den udtrykkelige eller stiltiende afgørelse om certificering sammen med alle relevante oplysninger om afgørelsen. Europa-Kommissionen handler herefter i overensstemmelse med proceduren i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling. Stk. 7. Stk. 1-6 finder ikke anvendelse på transmissionsvirksomheder, der kontrolleres af en eller flere fysiske eller juridiske personer fra et eller flere lande uden for EU. Stk. 8. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om certificering, tilsyn og underretning som nævnt i stk Ministeren kan endvidere fastsætte regler for virksomheder omfattet af stk Transmissions- og netvirksomheder skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af elektricitet med tilhørende ydelser, herunder 1) vedligeholde, om- og udbygge forsyningsnettet i forsyningsområdet i fornødent omfang, 2) tilslutte leverandører og købere af elektricitet til det kollektive elforsyningsnet, 3) stille fornøden transportkapacitet til rådighed og give adgang til transport af elektricitet i elforsyningsnettet og 4) måle levering og aftag af elektricitet i nettet. 16 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

19 Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte regler om udskiftning eller opgradering af eksisterende elmålere til fjernaflæste målere. Stk. 3. Opfylder en transmissions- eller netvirksomhed ikke de i stk. 1 nævnte forpligtelser, kan klima-, energi- og bygningsministeren pålægge Energinet.dk at drage omsorg herfor, herunder at udføre nødvendige anlægsarbejder vedrørende det kollektive elforsyningsnet. Stk. 4. Energinet.dk kan mod behørig legitimation til brug for udførelsen af nødvendige anlægsarbejder i henhold til stk. 3 få adgang til en transmissions- eller netvirksomheds ejendom. Stk. 5. Politiet yder bistand ved udøvelsen af beføjelser efter stk a. Transmissionsvirksomheder, der ikke er ejermæssigt adskilt i henhold til 19 a, og netvirksomheder skal opstille et program for intern overvågning, som beskriver virksomhedernes tiltag for at forhindre diskriminerende adfærd. Virksomhederne skal sikre overholdelsen af programmet for intern overvågning samt sikre, at det kontrolleres på passende måde. En årsberetning med en beskrivelse af programmet samt kontrollen af dette skal offentliggøres og anmeldes til Energitilsynet. Stk. 2. Virksomhederne nævnt i stk. 1 skal udpege en overvågningsansvarlig, som er uafhængig. Den uafhængige overvågningsansvarlige må ikke have nogen stilling, noget ansvar, nogen interesser eller noget forretningsforhold i eller med eventuelle tilknyttede og associerede virksomheder samt i eller med virksomheder, der kontrolleres af samme virksomhedsdeltagere, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Stk. 2 er ikke til hinder for, at to eller flere netvirksomheder eller distributionsselskaber omfattet af lov om naturgasforsyning udpeger den samme overvågningsansvarlige. Stk. 4. Den overvågningsansvarlige skal til varetagelse af sin opgave have adgang til alle nødvendige oplysninger hos virksomheden og eventuelle tilknyttede og associerede virksomheder samt virksomheder, der kontrolleres af samme virksomhedsdeltagere. Stk. 5. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold, herunder om, hvad programmet for intern overvågning skal indeholde, og hvordan det skal kontrolleres. 20 b. Netvirksomheder skal sikre, at der i deres kommunikationsarbejde og identitetsstrategier ikke skabes uklarhed om netvirksomhedens særskilte identitet. 20 c. Træder i kraft: Etablering af nye transmissionsnet beregnet for spændinger på over 100 kv og væsentlige ændringer i tilsvarende bestående net kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energiog bygningsministeren. Dette gælder ikke for virksomhed varetaget af Energinet.dk eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk. Meddelelse af tilladelse er betinget af, at ansøgeren kan dokumentere, at der er tilstrækkeligt behov for udbygningen, herunder at udbygningen sker med sigte på øget forsyningssikkerhed, beredskabsmæssige hensyn, skabelse af velfungerende konkurrencemarkeder og indpasning af vedvarende energi, eller hvis det ansøgte projekt er nødvendigt til opfyldelse af et pålæg i medfør af 21, stk. 2. Hvis et projekt har regional betydning på tværs af landegrænser, skal dette indgå i behovsvurderingen. Tilladelsen kan betinges af overholdelse af vilkår vedrørende den nærmere etablering og drift af nettet, herunder sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg. Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan pålægge bevillingshavere efter 19, stk. 1, at kabellægge elforsyningsnet i forbindelse med etablering af nye transmissionsnet beregnet for spændinger på 400 kv eller ved væsentlige ændringer i tilsvarende bestående net. Ved meddelelse af et EY Elforsyningsloven Lovsamling

20 sådant pålæg vil bevillingshavernes meromkostninger til kabellægning skulle dækkes efter de i medfør af lov om Energinet.dk fastsatte regler. Stk. 3. Bevillingshaveren skal mod en rimelig betaling stille transmissionsnettet til rådighed for Energinet.dk, i det omfang Energinet.dk finder det fornødent til varetagelse af de opgaver, som denne er pålagt. Stk. 4. Bevillingshaveren skal dog stille transmissionsnettet vederlagsfrit til rådighed for Energinet.dk til brug for Energinet.dk s efterkommelse af et påbud efter 20, stk. 3. Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 omfatter ikke transmissionsnet på over 100 kv på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, der ikke har tilslutning til det danske elforsyningsnet. Stk. 6. De af stk. 1 omfattede transmissionsnet, der etableres på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, skal tillige have tilladelse efter 22 a. 21 a. (Ophævet) ) En netvirksomhed skal 66) 1) opretholde den tekniske kvalitet i nettet, 2) måle den elektricitet, der transporteres igennem virksomhedens net, 3) varetage opgaver vedrørende betaling for offentlige forpligtelser ifølge 8 og regler fastsat i medfør af denne bestemmelse, 66) 4) varetage opgaver vedrørende miljøvenlig elproduktion ifølge bestemmelserne i kapitel 9 og lov om fremme af vedvarende energi og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser, 5) udføre informationsaktiviteter for at skabe størst mulig gennemsigtighed om markedsforholdene for alle forbrugergrupper, 6) sikre, at forbrugerne oplyses om mulighed for elbesparelser, give den enkelte elforbruger årlige informationer om dennes elforbrug, kortlægge det samlede elforbrug i forsyningsområdet og offentliggøre data fra kortlægningen eller på begæring stille sådanne data til rådighed, 7) sikre realisering af dokumenterbare energibesparelser i overensstemmelse med regler fastsat efter stk. 4, 8) give rådgivning og information om elsikkerhedsmæssige spørgsmål til forbrugerne, elinstallatører og andre elfagfolk samt bistå Sikkerhedsstyrelsen med gennemførelse af tilsyn og undersøgelse af stærkstrømsanlæg, 9) anvende gennemsigtige, ikkediskriminerende, markedsbaserede metoder ved anskaffelsen af den energi, den anvender til at udføre sit hverv, 10) informere forbrugerne om deres rettigheder i relation til forsyningspligt og 11) i forbindelse med planlægning af udbygning af nettet overveje, om foranstaltninger til energieffektivitet gennem efterspørgselsstyring eller decentraliseret produktion kan erstatte behovet for at udvide kapaciteten. Stk. 2. Netvirksomheden skal samarbejde med Energinet.dk ved udførelsen af de i stk. 1 nævnte opgaver. Stk. 3. Netvirksomheden skal forsyne brugere af nettet med de nødvendige oplysninger om måling af elektricitet, der transporteres gennem virksomhedens net. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om måling af elektricitet og formidling af forbrugsdata i slutforbruget. 11) Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1-3, herunder 12) regler om virksomhedernes opgaver og mål for de energibesparelser, som virksomhederne samlet eller enkeltvis skal sikre bliver opnået, regler om dokumentation, indberetning og verifikation samt regler om afholdelse af nærmere angivne fællesomkostninger. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at visse energibesparelsesaktiviteter, jf. stk. 1, nr. 7, skal ske efter udbud, og regler for udbuddets afholdelse samt for virksomhedernes finansiering af de udbudte opgaver. 66) 18 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

21 Stk. 5. Klima-, energi- og bygningsministeren kan beslutte, at netvirksomheder i samarbejde skal iværksætte forskning og udvikling med henblik på effektiv energianvendelse. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om udarbejdelse af planer for aktiviteterne og om godkendelse af disse. Stk. 6. Netvirksomheder skal i samarbejde med transmissionsvirksomheder udarbejde årlige oversigter og prognoser til brug for markedets aktuelle og potentielle aktører og til belysning af opfyldelsen af offentlige forpligtelser. 66) Stk. 7. Realiseringen af energibesparelser efter bestemmelsen i stk. 1, nr. 7, skal ske gennem virksomheder, som er selskabsmæssigt adskilte fra netvirksomheden. Stk. 8. Indtægter og omkostninger forbundet med energibesparelser efter bestemmelsen i stk. 1, nr. 7, skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra netvirksomhedens øvrige driftsmæssige indtægter og omkostninger. Indtægterne skal dække omkostningerne til energispareindsatsen i regnskabsåret. For meget henholdsvis for lidt opkrævede beløb reguleres via midlertidige prisændringer i det følgende regnskabsår. 66) Elforsyningsnet på søterritoriet m.v. 22 a. Etablering af nye elforsyningsnet på alle spændingsniveauer på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer i bestående net kan kun ske efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og bygningsministeren. Der kræves tillige tilladelse efter 21 til transmissionsnet på over 100 kv. Stk. 2. Tilladelsen kan betinges af vilkår, herunder krav til placering, indretning og sikkerhedsstillelse for fjernelse af anlæg samt tekniske, miljø- og sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med etablering og drift. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke for interne ledningsanlæg som nævnt i 25, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi og elforsyningsnet som nævnt i 4 a i lov om Energinet.dk. 22 b. Anlægsprojekter efter 22 a, der i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke udpegede internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, skal vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. Vurderingen sker efter de regler, der er nævnt i 27 i lov om fremme af vedvarende energi for vurdering af projekter. Tilladelse til sådanne projekter gives efter de betingelser og retningslinjer, som er angivet i 27, stk. 2-6, i lov om fremme af vedvarende energi. Stk i lov om fremme af vedvarende energi finder tilsvarende anvendelse på forhold omfattet af elforsyningsloven. Direkte elforsyningsnet 23. Direkte elforsyningsnet kan kun anlægges efter tilladelse fra klima-, energi- og bygningsministeren. Stk. 2. Tilladelsen kan kun gives, hvis ansøgeren forinden har fået afslag på en anmodning om transport af elektricitet gennem det kollektive elforsyningsnet og spørgsmålet ikke har kunnet løses ved forelæggelse for Energitilsynet. Stk. 3. Tilladelsen kan betinges af overholdelse af vilkår som nævnt i 21, stk , stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. EY Elforsyningsloven Lovsamling

22 Adgang til det kollektive elforsyningsnet 24. Enhver har ret til at anvende det kollektive elforsyningsnet til transport af elektricitet imod betaling. Stk. 2. Kollektive elforsyningsvirksomheder må ikke forskelsbehandle brugere af systemet eller kategorier af brugere eller begunstige tilknyttede eller associerede virksomheder eller virksomheder, der kontrolleres af samme virksomhedsdeltagere. Stk. 3. Med henblik på at sikre den fulde udnyttelse af kapaciteten i det kollektive elforsyningsnet kan klima-, energi- og bygningsministeren fastsætte regler om adgangen til at indgå aftaler om reservation af netkapacitet. Klima-, energi- og bygningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at eksisterende aftaler om reservation af netkapacitet skal administreres på en måde, som sikrer den fulde udnyttelse af kapaciteten i det kollektive elforsyningsnet. 25. (Ophævet). 26. For at kunne blive tilsluttet det kollektive elforsyningsnet skal anlæg og installationer opfylde fastsatte tekniske krav og standarder. Stk. 2. For at få adgang til tilslutning til og benyttelse af det kollektive elforsyningsnet skal brugerne opfylde de krav, som er fastsat herfor, jf. stk. 3. Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold, herunder bestemme, at visse tekniske standarder og krav for adgang til og benyttelse af det kollektive elforsyningsnet skal fastsættes af Energinet.dk. Fællesbestemmelser om elforsyningsnet 26 a. Bestemmelserne i 19 a-19 c, 20, 21, stk. 2-4, 23, stk. 2 og 3, og 24 finder ikke anvendelse på forhold, som omfattes af artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling. Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om behandling af anmodninger om midlertidig undtagelse efter artikel 17 i den i stk. 1 nævnte forordning. Kapitel 5 Systemansvarlig virksomhed 27. (Ophævet). 27 a. Energinet.dk er ansvarlig for forsyningssikkerheden og skal for at opfylde denne forpligtelse 1) opretholde den tekniske kvalitet og balance inden for det sammenhængende elforsyningssystem og 2) sikre tilstedeværelsen af en tilstrækkelig produktionskapacitet i det sammenhængende elforsyningssystem. Stk. 2. Energinet.dk kan til varetagelsen af sine forpligtelser i stk. 1 indhente nødvendige oplysninger hos brugerne af nettet. 20 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

23 27 b. Transmissionsanlæg stillet til Energinet.dk s rådighed og elproduktionsanlæg med en kapacitet på mere end 25 MW kan ikke tages ud af drift i længere tid uden godkendelse fra Energinet.dk. Med henblik på opretholdelsen af forsyningssikkerheden kan Energinet.dk mod rimelig betaling kræve godkendte driftsstop udskudt eller fremrykket. Stk. 2. Af hensyn til varetagelsen af forsyningssikkerheden, jf. 27 a, stk. 1, skal produktionsvirksomheder efter anvisning fra Energinet.dk meddele, hvilke anlæg med en kapacitet på mere end 25 MW produktionsvirksomheden i en periode på op til 4 uger forventer at holde i driftsklar stand i periodens driftsdøgn. Produktionsvirksomheder skal senest dagen før driftsdøgnet underrette Energinet.dk om, hvilke produktionsanlæg med en kapacitet på mere end 25 MW der forventes sat i drift i driftsdøgnet. Stk. 3. Såfremt Energinet.dk vurderer, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at forsyningssikkerheden kan opretholdes med de anlæg, som forventes holdt driftsklare ifølge stk. 2, kan Energinet. dk kræve, at yderligere elproduktionsanlæg holdes driftsklare, således at anlæggene kan producere elektricitet med et varsel fastsat af Energinet.dk. Meromkostninger, der knytter sig til at holde et anlæg driftsklart, betales af Energinet.dk. 27 c. Energinet.dk offentliggør for det følgende driftsdøgn oplysninger om overføringskapaciteten i det transmissionsnet, der er stillet til rådighed for Energinet.dk. Stk. 2. Brugere af det kollektive elforsyningsnet skal efter regler fastsat af Energinet.dk og på baggrund af den i stk. 1 nævnte offentliggørelse anmelde planer for elproduktion, elforbrug og elhandel for det følgende driftsdøgn til Energinet.dk. Elproduktion, som er omfattet af 59 a, stk. 1, eller 52, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, er undtaget fra anmeldelsespligten. Stk. 3. Energinet.dk skal inden starten af det følgende driftsdøgn godkende planer for forventet elproduktion, elforbrug og elhandel, som er anmeldt til virksomheden efter stk. 2. Godkendelsen kan betinges af, at der sker omlægninger i planerne, såfremt det er nødvendigt af hensyn til forsyningssikkerheden. Stk. 4. Energinet.dk kan efter godkendelsen af planerne påbyde elproduktionsvirksomheder at ændre produktionsomfang eller igangsætte produktion, såfremt det er nødvendigt af hensyn til forsyningssikkerheden. Stk. 5. Elproduktion fra decentrale kraftvarmeproduktionsanlæg og elproduktionsanlæg, der producerer VE-elektricitet eller anvender affald som brændsel, har prioriteret adgang til elforsyningsnettet. Ved omlægninger som nævnt i stk. 3 og 4 kan Energinet.dk alene reducere eller afbryde prioriteret elproduktion, hvis en reduktion af elproduktion fra andre anlæg ikke er tilstrækkelig til at opretholde den tekniske kvalitet og balance inden for det sammenhængende elforsyningssystem. Stk. 6. Såfremt Energinet.dk forlanger omlægninger som nævnt i stk. 3-5, yder Energinet.dk betaling herfor. Energinet.dk yder dog ikke betaling, hvis Energinet.dk forlanger omlægninger i forhold til anmeldte planer for elproduktion, elforbrug og elhandel som nævnt i stk. 3, inden planerne er godkendt, og omlægningerne er nødvendige 1) for ikke at overskride den offentliggjorte overføringskapacitet som nævnt i stk.1 eller 2) for at bringe balance i de enkelte brugeres planlagte elproduktion, elforbrug eller elhandel. Stk. 7. Ved overhængende risiko for netsammenbrud samt under netsammenbrud og genopbygning af nettet kan Energinet.dk uden betaling kræve de nødvendige omlægninger af produktion, handel og forbrug. Stk. 8. Såfremt en brugers faktiske elproduktion, elforbrug eller elhandel i et driftsdøgn ikke svarer til det, som er godkendt efter stk. 3, kan Energinet.dk kræve, at der ydes rimelig betaling for de ubalancer, det påfører systemet. Energinet.dk afholder dog omkostninger for ubalancer som nævnt i 1. pkt. for elproduktion fra en vindmølle omfattet af 39 og 41 i lov om fremme af vedvarende energi, EY Elforsyningsloven Lovsamling

24 et VE-elproduktionsanlæg omfattet af 43 a, stk. 2 og 7, 44, stk. 2 og 5, 45, stk. 3, og 47 i lov om fremme af vedvarende energi og et decentralt kraftvarmeanlæg eller et elproducerende affaldsforbrændingsanlæg omfattet af 58 a i denne lov. Stk. 9. Omlægninger som nævnt i stk. 3-5 skal ske efter objektive kriterier, som fastsættes af Energinet.dk på grundlag af samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn. Energinet.dk fastsætter endvidere objektive kriterier for beregning af betalingen for reduktion eller afbrydelse efter stk. 5. Stk. 10. De regler og kriterier, som Energinet.dk fastsætter i medfør af stk. 2 og 9, skal være tilgængelige for brugere og potentielle brugere af det kollektive elforsyningsnet. Stk. 11. Energinet.dk skal efter høring af relevante parter anmelde regler og kriterier, som Energinet.dk fastsætter i medfør af stk. 2 og 9, til Energitilsynet. Energitilsynet kan give pålæg om ændring af reglerne og kriterierne, jf. 77. Stk. 12. Elproduktion fra havvindmølleparker som nævnt i 34 i lov om fremme af vedvarende energi er undtaget fra ovenstående bestemmelser. 27 d. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i 27 a, 27 b og 27 c nævnte forhold. Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at Energinet.dk skal iværksætte nærmere angivne foranstaltninger, hvis disse foranstaltninger anses for nødvendige for at opretholde en tilstrækkelig forsyningssikkerhed. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at foranstaltningerne skal iværksættes efter udbud eller anden gennemsigtig og ikkediskriminerende procedure. Stk. 3. Energinet.dk s iværksættelse af foranstaltninger efter stk. 2 skal godkendes af klima-, energi- og bygningsministeren. 27 e. Energinet.dk s omkostninger til opretholdelse af den i 27 a, stk. 1, nr. 2, nævnte produktionskapacitet i perioden 1. januar 2000 til og med den 31. december 2003 indregnes i virksomhedernes priser med lige store årlige beløb i 10 år i perioden mellem 1. januar 2000 og 31. december f. (Ophævet). 27 g. (Ophævet). 27 h. (Ophævet). 27 i. (Ophævet). 28. Energinet.dk skal i samarbejde med de øvrige kollektive elforsyningsvirksomheder sikre, at de offentlige forpligtelser, jf. 8, opfyldes. Stk. 2. Energinet.dk skal udføre følgende opgaver: 1) Sikre, at der udføres sådanne forsknings- og udviklingsaktiviteter, som er nødvendige for en fremtidig miljøvenlig og energieffektiv transmission og distribution af elektricitet. 2) Udarbejde årlige oversigter og prognoser til brug for markedets aktuelle og potentielle aktører og til belysning af opfyldelsen af offentlige forpligtelser. 3) Samarbejde med systemansvarlige virksomheder i andre lande om etablering af gensidige, ligeværdige principper for elforsyning samt om nettariffer, netadgang og transit, markedsspørgsmål mv., samkøring af transmissionsforbindelser, herunder håndtering af balance- og kapacitetsproblemer samt indgå nødvendige fælles systemdriftaftaler, som sikrer udnyttelsen af de fordele, som sammenkoblede systemer giver. 22 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

25 4) Varetage opgaver vedrørende miljøvenlig elproduktion ifølge bestemmelserne i kapitel 9 og lov om fremme af vedvarende energi og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser. 5) Samarbejde med netvirksomhederne om at sikre netadgang og adgang til transit. 6) Sikre brugerne lige adgang til informationer om adgangen til køb og salg af elektricitet. 14) 66) 7) Etablere og varetage driften af en datahub til håndtering af måledata m.v. 8) Udarbejde en plan for det fremtidige behov for transmissionskapacitet i det sammenhængende elforsyningssystem og transmissionsforbindelser til andre net. 66) 9) I samarbejde med transmissionsvirksomhederne sikre nødvendig om- og nybygning af transmissionsnet i overensstemmelse med transmissionsnetplanlægningen, jf. nr ) 10) Fremsende en årlig miljøberetning til klima-, energi- og bygningsministeren, som redegør for udviklingen i de væsentligste miljøforhold for el- og kraftvarmeproduktion inden for det samlede elforsyningssystem. 11) Udarbejde forskrifter for netvirksomhedernes målinger. 12) Udarbejde forskrifter, som er nødvendige for elmarkedets funktion, herunder forskrifter om aktørernes pligter og rettigheder. 13) Varetage opgaver vedrørende betaling for offentlige forpligtelser ifølge 8, 8 a, 8 b, 9 og 9 a og kompensation for CO2-afgift ifølge 9 b og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser. 14) Sikre, efter pålæg fra klima-, energi- og bygningsministeren, midlertidig videreførelse af den bevillingspligtige aktivitet i tilfælde af, at en bevilling inddrages i medfør af 54, stk. 1 eller 4, jf. 54, stk. 6 og 8. 15) Anvende gennemsigtige, ikkediskriminerende, markedsbaserede metoder ved anskaffelse af den energi, den anvender til at udføre sit hverv. Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet og udførelsen af de opgaver, som påhviler Energinet.dk i medfør af ovenstående bestemmelser. 28 a. 66) Energinet.dk skal dække en forsyningspligtig virksomheds nødvendige meromkostninger i forbindelse med levering af elektricitet til elforbrugere, som er tilsluttet et isoleret kollektivt elforsyningsnet, i forhold til den pris, den forsyningspligtige virksomhed kan opkræve efter 71 a eller 72 inden tillæg af et eventuelt balancerings- og administrationsbidrag efter 71 a, stk. 2, eller 72, stk. 2. Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren skal fastsætte regler eller træffe afgørelse om afgrænsning af de isolerede kollektive elforsyningsnet, som omfattes af stk. 1. Stk. 3. Energinet.dk kan, såfremt det vurderes at være økonomisk mere rentabelt end at dække de i stk. 1 nævnte omkostninger, indgå aftale med den pågældende netvirksomhed om, at Energinet. dk afholder etableringsomkostningerne til at netforbinde det isolerede kollektive elforsyningsnet med det sammenhængende elforsyningssystem. 28 b. Energinet.dk skal som systemansvarlig virksomhed opstille et program for intern overvågning, som beskriver Energinet.dk s tiltag for at forhindre diskriminerende adfærd. Energinet.dk skal sikre overholdelsen af programmet for intern overvågning og sikre, at det kontrolleres på passende måde. En årsberetning med en beskrivelse af programmet samt kontrollen af dette skal offentliggøres og anmeldes til Energitilsynet. Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af de i stk. 1 nævnte forhold, herunder om, hvad programmet for intern overvågning skal indeholde, og hvordan det skal kontrolleres. 28 c. Energinet.dk eller denne virksomheds helejede datterselskaber kan som led i samarbejdet med andre landes systemansvarlige virksomheder efter klima-, energi- og bygningsministerens god- EY Elforsyningsloven Lovsamling

26 kendelse indtræde som medejer af selskaber med begrænset ansvar, der udfører grænseoverskridende systemansvarsopgaver som nævnt i 28, stk. 2, nr. 3, og opgaver vedrørende sammenkobling af elmarkeder. Stk. 2. Ændringer i Energinet.dk s medejerskab til selskaber omfattet af stk. 1, som øger virksomhedens økonomiske forpligtelser eller risici, skal godkendes af ministeren. 29. Energinet.dk skal sikre, at der udføres sådanne forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter, som er nødvendige for udnyttelse af miljøvenlige elproduktionsteknologier, herunder udvikling af et miljøvenligt og sikkert elsystem. Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om de i stk. 1 nævnte projekter, herunder regler om, at en plan herfor skal godkendes, før udgifterne hertil kan pålægges forbrugerne, jf. 8, stk. 1, nr Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at Energinet.dk skal drage omsorg for, at der opretholdes lagre af brændsel til el- og kraftvarmeproduktion af hensyn til forsyningssikkerheden, herunder regler om, at elproduktionsvirksomheder skal bistå ved indkøb og anbringelse mv. af lagrene. 31. Energinet.dk skal ved udførelsen af sine opgaver bidrage til at sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for konkurrence på markeder for produktion og handel med elektricitet, jf. 1, stk. 2. Stk. 2. Energinet.dk kan stille vilkår for brugernes adgang til at benytte virksomhedens ydelser. Disse vilkår skal være objektive, ikkediskriminerende og offentligt tilgængelige og kan vedrøre 1) økonomiske forhold, herunder krav om sikkerhedsstillelse for udgifter eller risiko for udgifter, som Energinet.dk påtager sig på brugerens vegne, eller som er forbundne med brugen af Energinet. dk s ydelser, 2) krav til indrapportering og formidling af data og andre informationer af relevans for Energinet. dk s arbejde og 3) forhold, som bidrager til at sikre bedst mulig konkurrence for produktion og handel med elektricitet. Stk. 3. Energinet.dk kan træffe afgørelse om, at brugere, som groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkår som nævnt i stk. 2, helt eller delvis udelukkes fra at gøre brug af Energinet.dk s ydelser, indtil vilkåret opfyldes. Dette gælder dog ikke, når tilsidesættelsen angår vilkår som nævnt i stk. 2, der vedrører virksomhedens bevillingspligtige aktivitet. I disse tilfælde skal Energinet.dk orientere klimaenergi- og bygningsministeren om forholdet. 66) Stk. 4. Afgørelser truffet af Energinet.dk efter denne bestemmelse kan indbringes for Energitilsynet, jf. dog stk. 5. Stk. 5. Afgørelser truffet af Energinet.dk efter stk. 3, der medfører afregistrering af en virksomhed som bruger af datahubben, kan af den virksomhed, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for Energinet.dk, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt virksomheden. Afgørelsen skal indeholde oplysninger herom. Energinet.dk anlægger sag mod den pågældende virksomhed efter retsplejelovens regler om borgerlige sager. Domstolsprøvelsen har ikke opsættende virkning. 32. Til løsning af den i 31, stk. 1, nævnte opgave kan Energinet.dk indgå aftaler om op- og nedregulering med henblik på at imødegå effekten af kapacitetsrestriktioner i det kollektive elforsyningsnet. 24 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

27 Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de aftaler, som Energinet.dk kan indgå efter bestemmelsen i stk. 1. Kapitel 6 Forsyningspligtig virksomhed 33. Forsyningspligtig virksomhed kan kun udøves efter bevilling, der kan gives til virksomheder, som opfylder kravene i kapitel 8. Stk. 2. Bevilling meddeles af klima-, energi- og bygningsministeren for et nærmere afgrænset område og en periode på op til 5 år. 34. En virksomhed med forsyningspligt skal i bevillingsområdet mod betaling levere elektricitet til forbrugere, som ikke gør brug af muligheden for valg af anden leverandør eller andet produkt, eller hvis leveringsaftale om et andet produkt eller med en anden leverandør er ophørt. Stk. 2. En virksomhed, der leverer elektricitet til en forbruger i medfør af stk. 1, skal oplyse forbrugeren om, fra hvilken virksomhed forbrugeren modtager sine elleverancer og under hvilke betingelser, samt oplyse forbrugeren om, at denne har ret til at opsige og genindtræde i leveringen fra den forsyningspligtige virksomhed inden for rimelige frister og til priser fastsat i overensstemmelse med 71 a eller a. Bevilling til forsyningspligtig virksomhed tildeles efter afholdelse af udbud til den, der tilbyder at levere elektricitet i bevillingsperioden til forbrugere i bevillingsområdet til den laveste pris opgjort som angivet i 71 a, stk. 1 og 2, og som opfylder kravene i 33, stk. 1. Udbuddet afholdes af klima-, energi- og bygningsministeren, som også fastsætter udbudsvilkår, herunder den udbudte bevillings løbetid. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for udbuddets gennemførelse. Stk. 2. Modtages ingen bud, eller findes det eller de indkomne bud at være urimelige i forhold til markedet generelt, afholder klima-, energi- og bygningsministeren et nyt udbud. Klima-, energi- og bygningsministeren kan i så fald forlænge den hidtidige bevilling, indtil en ny bevilling kan udstedes efter gennemførelsen af nyt udbud. Bevillingen forlænges på tilsvarende vis, hvis udbuddet bliver annulleret af andre grunde, herunder efter imødekommelse af en klage over udbuddet, eller hvis en klage over udbuddet tillægges opsættende virkning. Stk. 3. En elhandelsvirksomhed, hvis eksisterende bevilling til forsyningspligtig virksomhed udløber efter gennemførelse af et udbud, skal ved individuel kommunikation underrette de berørte forbrugere om, at bevillingen udløber. Såfremt elhandelsvirksomheden vælger fortsat at opretholde et kundeforhold til sine hidtidige forsyningspligtkunder ved bevillingens udløb, skal virksomheden i sin underretning tilbyde forbrugeren fortsat levering af et elprodukt, jf. stk. 4, samtidig med at forbrugeren oplyses om muligheden for at vælge et andet elprodukt eller en anden leverandør. Underretningen skal ske, inden bevillingen udløber, men efter at udbuddet har været afholdt. Underretningen skal endvidere indeholde oplysninger om, hvem der har vundet udbuddet om forsyningspligtig virksomhed, den vindende pris, forbrugernes valgmuligheder og mulighederne for at orientere sig om produkter og leverandører på Elpristavlen. 66) Stk. 4. Det i underretningen tilbudte elprodukt skal være et standardprodukt, der kan opsiges med et varsel på højst 1 måned til udgangen af en måned. Forbrugere, der ikke vælger at skifte til et andet produkt eller en anden leverandør, vil blive forsynet fra deres hidtidige leverandør på de i underretningen angivne vilkår fra tidspunktet for bevillingens udløb. 66) EY Elforsyningsloven Lovsamling

28 Kapitel 7 Overdragelse, forbrugerindflydelse, udskillelse af aktiviteter m.v. 35. Transmissionsnet på mellem 100 kv og 200 kv samt udlandsforbindelser på under 100 kv, der er stillet til rådighed for Energinet.dk, og ejerandele i transmissionsvirksomheder, der ejer sådanne net (transmissionsandele), kan udelukkende afstås til staten. Ejere, der ønsker at foretage afståelser omfattet af denne bestemmelse, giver særskilt skriftlig underretning herom til Energinet.dk. Stk. 2. En virksomhed, der ejer transmissionsandele (ejervirksomheden), har pligt til at afstå samtlige sine transmissionsandele til staten ved ejerskifte i ejervirksomheden. Ved ejerskifte efter denne bestemmelse forstås, 1) at 50 pct. af ejerandelene i ejervirksomheden eller i en virksomhed, der direkte eller indirekte besidder ejerandele i ejervirksomheden, har skiftet ejer, 2) at ejere af ejerandele i ejervirksomheden eller i en virksomhed, der direkte eller indirekte ejer andele i ejervirksomheden, enten ved erhvervelsen eller senere alene eller i forening med andre har opnået bestemmende indflydelse i ejervirksomheden eller i en virksomhed, der direkte eller indirekte ejer andele i ejervirksomheden, eller 3) at ejere af ejerandele i ejervirksomheden eller i en virksomhed, der direkte eller indirekte ejer andele i ejervirksomheden, har mistet bestemmende indflydelse i ejervirksomheden eller i en virksomhed, der direkte eller indirekte ejer andele i ejervirksomheden. Stk. 3. Til ejerskifte efter stk. 2 medregnes ikke ejerskifte til ejerandele i forbrugerejede virksomheder, når overtagelse af ejerskabet er en vedtægtsmæssig betingelse for overtagelse af brugen af virksomhedens installation hos den nye forbruger. Såfremt en forbrugerejet virksomhed som omfattet af 1. pkt. ændrer sine vedtægtsmæssige bestemmelser, således at ejerskabet til andelene i virksomheden gøres uafhængigt af brugen af virksomhedens installationer, skal dette anses for et ejerskifte efter stk. 2, uanset om der måtte være indtrådt en situation omfattet af stk. 2, og uanset indholdet af stk. 5. Stk. 4. Såfremt en enkelt ejer har bestemmende indflydelse (den kontrollerende ejer) i en virksomhed (den kontrollerede virksomhed), der direkte eller indirekte besidder transmissionsandele, finder stk. 2 ikke anvendelse på dispositioner vedrørende ejerandele i virksomheder, som direkte eller indirekte besidder de øvrige ejerandele i den kontrollerede virksomhed. Stk. 5. Selskabsmæssige omstruktureringer er ikke omfattet af stk. 1 og 2, når de ejere, der direkte eller indirekte har ejerandele i de virksomheder, der berøres af en selskabsmæssig omstrukturering, ikke opnår andet vederlag i forbindelse hermed end direkte eller indirekte ejerandele i samme forhold i den virksomhed eller de virksomheder, der består efter den selskabsmæssige omstrukturering. Ved fusioner af forbrugerejede andelsselskaber kan der dog ydes vederlag i form af en periode med nedsatte tariffer, såfremt det fortsættende selskab er et forbrugerejet andelsselskab med samtlige andelshavere i de fusionerende selskaber som nye andelshavere. En selskabsmæssig omstrukturering, som indebærer, at en ejer opnår bestemmende indflydelse i en virksomhed, der består efter omstruktureringen, er kun omfattet af 1. pkt., såfremt den pågældende ejer på tidspunktet for omstruktureringen besad bestemmende indflydelse i en virksomhed, som indgik i omstruktureringen, og som den 19. april 2006 direkte eller indirekte besad transmissionsandele. Såfremt der efter gennemførelsen af en selskabsmæssig omstrukturering som nævnt i 1. pkt. sker afståelse af direkte eller indirekte ejerandele i virksomheder, der består efter den selskabsmæssige omstrukturering, og som direkte eller indirekte besidder transmissionsandele, udgør det ejerskifte af transmissionsandele efter bestemmelsen i stk. 2, såfremt afståelse af en tilsvarende andel af den pågældende ejers ejerandele inden gennemførelsen af den selskabsmæssige omstrukturering ville have medført, at der var indtrådt ejerskifte efter stk Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

29 Stk. 6. Udnyttelse af forkøbsrettigheder, køberettigheder og tegningsrettigheder stiftet før den 21. april 2004 er ikke omfattet af stk. 1 og 2. Stk. 7. En selskabsmæssig omstrukturering, som indebærer, at en ejervirksomhed efter den selskabsmæssige omstrukturering i stedet bliver indirekte ejer af de pågældende transmissionsandele, er ikke omfattet af stk. 5, 1. pkt., medmindre klima-, energi- og bygningsministeren giver tilladelse hertil. Stk. 8. En kommunes overdragelse af en virksomhed, som direkte eller indirekte besidder transmissionsandele, til forbrugere, hvis ejerskab bliver knyttet til brugen af virksomhedens installationer, jf. stk. 3, 1. pkt., er omfattet af undtagelsen i stk. 5, 1. pkt., såfremt kommunen ikke opnår vederlag i forbindelse med overdragelsen. Stk. 9. En virksomhed, der direkte eller indirekte besidder transmissionsandele, skal straks give underretning til klima-, energi- og bygningsministeren, når 50 pct. af ejerandelene i virksomheden har skiftet ejer, eller hvis virksomheden bliver bekendt med, at en af virksomhedens ejere alene eller i forening med andre ejere opnår eller mister bestemmende indflydelse i virksomheden. En ejer, der alene eller i forening med andre opnår eller mister bestemmende indflydelse i virksomheden, skal straks give underretning til klima-, energi- og bygningsministeren. Dette gælder dog ikke, såfremt transaktionen i medfør af stk. 3-6 eller 8 er undtaget fra stk. 2. Underretning skal ske ved særskilt skriftlig meddelelse, som indeholder en udtrykkelig henvisning til den begivenhed, som efter stk. 2 har udløst pligt til afståelse af transmissionsandele. Stk. 10. Klima-, energi- og bygningsministeren træffer afgørelse om pligt til afståelse efter stk. 2. Statens købepligt efter stk. 1 og 2 opfyldes af Energinet.dk uden ugrundet ophold, efter at klima-, energi- og bygningsministeren har truffet afgørelse om afståelsespligt, eller Energinet.dk har modtaget underretning om, at der ønskes afståelse. Såfremt overtagelsen forudsætter udskillelse af transmissionsnet efter stk. 11, vil købepligten dog først kunne opfyldes uden ugrundet ophold fra det tidspunkt, hvor udskillelse er sket. Stk. 11. Inden statens overtagelse af transmissionsandele efter stk. 1 og 2 skal virksomheder, der både ejer transmissionsnet omfattet af stk. 1 og andre net, udskille de af stk. 1 omfattede transmissionsnet i et selvstændigt aktieselskab. Udskillelsen skal ske snarest muligt og senest 12 måneder efter, at Energinet.dk har modtaget underretning efter stk. 1, eller klima-, energi- og bygningsministeren har truffet afgørelse om pligt til afståelse efter stk. 2. Stk. 12. I mangel af enighed fastsættes pris- og betalingsvilkår for overtagelse af ejerskab til transmissionsnet efter stk. 1 og 2 af Taksationskommissionen efter reglerne i kapitel 4 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Søgsmål til prøvelse af kendelser om pris- og betalingsvilkår truffet af Taksationskommissionen skal være anlagt inden 6 måneder efter, at kendelsen er meddelt den pågældende. Stk. 13. Klima-, energi- og bygningsministeren kan hos virksomheder, sælgere af ejerandele og ejere omfattet af stk. 1, 2 og 9 forlange alle oplysninger, som ministeren anser for nødvendige for udøvelse af tilsyn med, at de nævnte bestemmelser er overholdt. Stk. 14. Transmissionsvirksomheder, som driver transmissionsnet omfattet af stk. 1, skal drives i aktieselskabsform. 35 a. Klima-, energi- og bygningsministeren kan indgå aftale om statens overtagelse af transmissionsnet på 200 kv eller derover, netforbindelser til udlandet og systemansvarlige virksomheder. Stk. 2. Netvirksomheder kan vælge at overdrage ejerandele til staten i henhold til en aftale efter stk. 1 uanset vedtægtsbestemmelser om uoverdragelighed. Overdragelse af ejerandele i henhold til en aftale efter stk. 1 behandles skattemæssigt efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, idet ejerandele, der overdrages uanset vedtægtsbestemmelser om uoverdragelighed, i sin helhed anses for EY Elforsyningsloven Lovsamling

30 erhvervet ved andelshaverens indtræden i transmissionsvirksomheden og for afstået på tidspunktet for overdragelsen til staten. 36. (Ophævet). 37. Kommuner registrerer modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der er eller i perioden efter den 20. februar 2003 har været omfattet af 2, stk. 1, eller virksomheder, der direkte eller indirekte ejer eller i perioden efter den 20. februar 2003 har ejet andele i sådanne virksomheder. Stk. 2. Selskabsmæssige omstruktureringer er ikke omfattet af stk. 1, når de ejere, der direkte eller indirekte har ejerandele i de virksomheder, der berøres af den selskabsmæssige omstrukturering, ikke opnår andet vederlag i forbindelse hermed end direkte eller indirekte ejerandele i samme indbyrdes forhold i den virksomhed eller de virksomheder, der består efter den selskabsmæssige omstrukturering. Dette er dog betinget af, at virksomheden eller virksomhederne er omfattet af stk. 1 eller, hvis det er en spaltning, 2, stk. 1-3, i lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger. Hvis en spaltning fører til, at en eller flere virksomheder alene bliver omfattet af 2, stk. 1-3, i lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger, er det yderligere en betingelse, at der i de udspaltede virksomheder ikke er anvendt eller medfulgt midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om varmeforsyning, lov om fjernkøling eller lov om naturgasforsyning. 65) Kommunen afgiver i forbindelse med spaltninger omfattet af 3. pkt. en erklæring til Energitilsynet i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af 37 b om, at der ikke i de udspaltede virksomheder er anvendt eller medfulgt midler i strid med 3. pkt. 37 a, stk. 6, pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Registreringen skal omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til rådighed for kommunen (rådighedsdatoen), og beløbets størrelse. Stk. 4. Ved afståelse af ejerandele omfattet af stk. 1 til en fond eller anden selvejende institution anses afståelsestidspunktet for rådighedsdato efter stk. 3, og der skal efter stk. 1 registreres et vederlag, som mindst svarer til markedsværdien af de pågældende ejerandele. Stk. 5. Kommuner indberetter senest den 1. februar hvert år til Energitilsynet de registreringer, som kommunen har foretaget efter stk. 1, 3 og 4 i det foregående kalenderår, eller afgiver erklæring om, at der ikke er foretaget sådanne registreringer. Stk. 6. Indberetningen skal angive det samlede beløb, der er blevet til rådighed i det foregående kalenderår (rådighedsbeløbet), og skal ledsages af dokumentation for størrelsen af de registrerede uddelinger og vederlag og for de registrerede rådighedsdatoer. Endvidere skal indberetningen angive en beregnet forrentning af rådighedsbeløbet fra de enkelte rådighedsdatoer og frem til den 1. november i indberetningsåret, hvor der efter stk. 10 sker reduktion i kommunens statstilskud efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar i indberetningsåret. Finder tilsynet, at den ledsagende dokumentation er utilstrækkelig, kan tilsynet forlange yderligere dokumentation. Stk. 7. Ved indberetningen efter stk. 5 kan kommunale ejere af aktieselskaber, der var børsnoterede den 20. februar 2003, i det samlede rådighedsbeløb inkl. beregnet forrentning fradrage et beløb svarende til det gennemsnitlige modtagne udbytte fra selskaber omfattet af stk. 1 i årene Fradraget kan dog ikke overstige det samlede modtagne udbytte i det kalenderår, som indberetningen vedrører. Stk. 8. Kommuner kan ved indberetning efter stk. 5 af vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1 fratrække beløb, som i medfør af 37 a, stk. 1 eller 6, har ført eller sam- 28 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

31 tidig fører til reduktion i kommunens statstilskud i henhold til stk. 10. Kommuner kan endvidere ved indberetning efter stk. 5 fratrække 1) et nettoprovenu og en indskudskapital, som Energitilsynet har godkendt eller fastsat i medfør af 35, stk. 5, jf. stk. 1 eller stk. 9, 2. pkt., i lov om naturgasforsyning, og som for nettoprovenuets vedkommende har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til 35, stk. 6-8, i lov om naturgasforsyning, og 2) beløb, som i medfør af 2, stk. 3, eller 7 i lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til 6 i lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger. Stk. 9. Energitilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt det indberettede rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, den beregnede forrentning og eventuelle fradrag efter stk. 7 og 8 kan godkendes. Kan Energitilsynet ikke godkende disse, fastsætter tilsynet rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af eventuelle fradrag. Stk. 10. Energitilsynet giver senest den 1. maj hvert år Økonomi- og Indenrigsministeriet meddelelse om de efter stk. 9 godkendte rådighedsbeløb inkl. beregnet forrentning og med eventuelle fradrag. Økonomi- og Indenrigsministeriet reducerer herefter kommunens statstilskud efter bestemmelserne i 15, stk. 1-4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Hvis beløbet efter 2. pkt. overstiger det modregnede beløb i det første modregningsår, beregner Økonomi- og Indenrigsministeriet en forrentning af restbeløbet fra den 1. november i indberetningsåret til den 1. juli i året efter indberetningsåret. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar i indberetningsåret. Stk. 11. Kommunekemi A/S anses ikke for at være en virksomhed omfattet af stk a. Kommuner må ikke uden tilladelse fra klima-, energi- og bygningsministeren bevare ejerandele i virksomheder omfattet af 37, stk. 1, såfremt der i de pågældende virksomheder eller i virksomheder, som de direkte eller indirekte ejer andele i, påbegyndes væsentlige nye aktiviteter. Klima-, energi- og bygningsministeren kan stille vilkår for meddelelse af tilladelse, herunder om afståelse af ejerandele eller aktiviteter i en eller flere af de pågældende virksomheder eller om, at midler anvendt til sådanne nye aktiviteter skal betragtes som uddelinger efter 37, stk. 1. Afståelse efter 2. pkt. skal, medmindre særlige hensyn tilsiger andet, ske snarest. Dersom tilladelse ikke opnås, skal kommunen snarest afhænde samtlige ejerandele i de pågældende virksomheder. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, i det omfang der påbegyndes nye aktiviteter omfattet af denne lov, lov om varmeforsyning, lov om fjernkøling eller lov om naturgasforsyning eller nye aktiviteter omfattet af 2, stk. 1 eller 3, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse. 65) Stk. 3. I virksomheder omfattet af stk. 1 må der ikke anvendes midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om varmeforsyning, lov om fjernkøling eller lov om naturgasforsyning, til aktiviteter omfattet af 2, stk. 1 eller 3, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse. 65) Stk. 4. Aktiviteter omfattet af 2, stk. 1 eller 3, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse, som udøves i virksomheder omfattet af stk. 1, skal være selskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om varmeforsyning eller lov om naturgasforsyning. Virksomheder, der producerer elektricitet ved afbrænding af affald, kan dog udøve aktiviteter forbundet med affaldshåndtering omfattet af lov om miljøbeskyttelse uden selskabsmæssig adskillelse. Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4 og 3, stk. 1, i lov om fjernkøling er ikke til hinder for, at servicefunktioner for aktiviteter omfattet af stk. 2 varetages i et selvstændigt selskab. 65) EY Elforsyningsloven Lovsamling

32 Stk. 6. Kommuner godtgør senest den 1. februar hvert år over for Energitilsynet ved erklæring afgivet i overensstemmelse med reglerne fastsat i medfør af 37 b, at der ikke i det foregående kalenderår er anvendt midler i strid med stk. 3. Finder Energitilsynet, at en kommune må anses for at have anvendt midler i strid med stk. 3, betragtes de pågældende midler som uddelinger efter 37, stk. 1. Energitilsynet fastsætter rådighedsdatoen, beløbets størrelse og en beregnet forrentning i henhold til 37, stk. 6. Kan en kommune ikke afgive erklæring i overensstemmelse med reglerne fastsat i medfør af 37 b, giver Energitilsynet klima-, energi- og bygningsministeren meddelelse herom. Klima-, energi- og bygningsministeren træffer herefter afgørelse om hel eller delvis afståelse af aktiviteter eller ejerandele i virksomheder omfattet stk. 1. Stk. 7. Klima-, energi- og bygningsministeren kan bestemme eller fastsætte regler om, at andre aktiviteter skal være omfattet af stk b. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter regler om indberetning efter 37, stk. 5, og om dokumentation og regnskabsføring for forhold omfattet af 37, stk. 2 og 5, og 37 a, stk. 3-6, herunder om, at der skal indhentes erklæringer fra kommunens revisor eller en statsautoriseret revisor. Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan endvidere fastsætte regler om påbegyndelse af væsentlige nye aktiviteter som nævnt i 37 a, stk. 1, herunder om, at der skal indhentes erklæringer fra kommunens revisor eller en statsautoriseret revisor. 38. (Ophævet). 39. Kollektive elforsyningsvirksomheder skal skriftligt underrette Energitilsynet om enhver hel eller delvis afståelse af sine ejerandele i elproduktionsvirksomheder eller andre kollektive elforsyningsvirksomheder. Endvidere skal kollektive elforsyningsvirksomheder underrette Energitilsynet om, hvilke virksomheder der besidder ejerandele i virksomheden, i det omfang virksomheden er bekendt med dette. Forbrugerrepræsentation 40. Mindst to medlemmer af en netvirksomheds bestyrelse skal enten direkte eller via et repræsentantskab vælges af forbrugerne i netvirksomhedens forsyningsområde. 41. Netvirksomheder, der er ejet af forbrugere eller kommuner, kan i stedet for den i 40 nævnte indflydelse lade forbrugerne eller en eller flere kommunale bestyrelser i virksomhedens forsyningsområde enten direkte eller via et repræsentantskab vælge flertallet af netvirksomhedens bestyrelse i kraft af disses udøvelse af deres ejerbeføjelser på netvirksomhedens generalforsamling. Flertallet kan også vælges af forbrugere og en eller flere kommunale bestyrelser i forening. Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte indflydelse anses for opfyldt, hvis flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i en netvirksomhed, som drives som selvejende institution, er udpeget af forbrugere eller kommunalbestyrelser i forsyningsområdet eller disse i forening. Det samme gælder for kommunal netvirksomhed, jf. 4, stk. 1, 1. pkt. Stk. 3. Den i stk. 1 og 2 nævnte indflydelse anses for opfyldt, hvis forbrugere eller kommuner ejer netvirksomheden gennem en eller flere juridiske personer, såfremt bestyrelsen i den øverste juridiske person vælges på den i stk. 1 eller 2 nævnte måde og denne bestyrelse direkte eller indirekte vælger netvirksomhedens bestyrelse. 30 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

33 42. Forbrugerrepræsentanter efter 40 skal vælges første gang senest 6 måneder efter, at netvirksomheden ikke opfylder det i 41 nævnte indflydelseskrav. Stk. 2. Netvirksomheden skal drage omsorg for, at der vælges forbrugerrepræsentanter efter (Ophævet). 44. En netvirksomheds vedtægter skal indeholde nærmere bestemmelser, der sikrer gennemførelsen af Stk. 2. Valg af forbrugerrepræsentanter efter 40 og 41 skal ske på en måde, der giver enhver tilsluttet forbruger lige indflydelse uanset forbrug. Forbrugerrepræsentanterne skal have samme rettigheder og pligter som de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Stk. 3. En netvirksomhed kan i stedet for de i stk. 2, 1. pkt., nævnte valgregler anvende valgregler, som i rimeligt omfang afspejler antallet af forbrugere og det faktiske energiforbrug, jf. 23 k, stk. 2, i lov om varmeforsyning, når 1) netvirksomheden er koncernforbundet med en virksomhed, der ejer et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, 2) netvirksomheden opfylder kravet om forbrugerindflydelse på den i 41, stk. 3, nævnte måde og 3) virksomheden, der ejer et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, opfylder kravet om forbrugerindflydelse på den i 23 h, stk. 3, i lov om varmeforsyning nævnte måde. Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan, hvis særlige hensyn tilsiger det, dispensere fra de i stk. 2 nævnte krav om lige indflydelse for alle forbrugere uanset forbrug. Habilitetskrav 45. Direktører, vicedirektører, underdirektører og ledende medarbejdere i en net- eller transmissionsvirksomhed må ikke direkte eller indirekte deltage i driften eller ledelsen af en koncernforbundet elproduktions- eller elhandelsvirksomhed eller en koncernforbundet virksomhed, der direkte eller indirekte ejer disse, medmindre der er tale om en kollektiv elforsyningsvirksomhed. Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer i en net- eller transmissionsvirksomhed må ikke direkte eller indirekte deltage i driften eller ledelsen af en koncernforbundet elproduktions- eller elhandelsvirksomhed. Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke for netvirksomheder, som alene eller sammen med andre netvirksomheder inden for samme koncern har mindre end tilsluttede forbrugere. Ministeren kan dog fastsætte regler om ændring af denne grænse. Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler med henblik på at sikre, at ledelsen i en net-, transmissions- eller systemansvarlig virksomhed kan handle uafhængigt af erhvervsmæssige interesser. Aftalevilkår 46. Aftaler, som kollektive elforsyningsvirksomheder indgår med andre virksomheder, herunder koncernforbundne selskaber, skal indgås på markedsmæssige vilkår. Stk. 2. De af stk. 1 omfattede aftaler skal foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet. Kollektive elforsyningsvirksomheder skal udarbejde skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat. Dokumentationen skal kunne danne grundlag for en vurdering af prisernes og vilkårenes markeds- EY Elforsyningsloven Lovsamling

34 mæssighed. Dokumentationen forelægges Energitilsynet efter anmodning. Hvis markedsmæssigheden af en aftale ikke findes godtgjort, kan Energitilsynet skønsmæssigt fastsætte den markedsmæssige pris. Den skønsmæssigt fastsatte pris vil blive lagt til grund for den økonomiske regulering af den kollektive elforsyningsvirksomhed. Udskillelse af aktiviteter 47. Bevilling til netvirksomhed og transmissionsvirksomhed kan med de i stk. 2 nævnte undtagelser ikke gives til samme virksomhed, og bevillingshaveren kan i virksomheden alene drive de aktiviteter, som ligger inden for bevillingen. Stk. 2. Bevilling til netvirksomhed og bevilling til transmissionsvirksomhed kan dog gives til samme virksomhed, hvis klima-, energi- og bygningsministeren vurderer, at dette kan ske, uden at det er til hinder for en forsvarlig varetagelse af de bevillingspligtige aktiviteter. Stk. 3. I det i stk. 2 nævnte tilfælde skal der i virksomheden være regnskabsmæssig adskillelse mellem de to bevillingspligtige aktiviteter. Stk. 4. Andre aktiviteter, som ligger uden for bevillingen, herunder produktion eller handel med elektricitet, skal udøves i selvstændige selskaber med begrænset ansvar. Stk. 5. Stk. 4 gælder ikke for kommuner, der varetager virksomhed i henhold til 4, stk. 1, 1. pkt. Stk. 6. Klima-, energi- og bygningsministeren kan for netvirksomheder, der har færre end tilsluttede forbrugere, fastsætte regler om, at mindre omfattende aktiviteter, som ligger uden for bevillingen til netvirksomhed, er undtaget fra det i stk. 4 nævnte krav om, at aktiviteterne skal udøves i selvstændige selskaber med begrænset ansvar. Aktiviteterne skal i så fald holdes regnskabsmæssigt adskilt fra netvirksomhedens øvrige aktiviteter. 48. Virksomheder, som producerer elektricitet ved forbrænding af affald, må ikke i samme virksomhed udøve anden elproduktionsvirksomhed eller elhandelsvirksomhed. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for virksomheder, som producerer elektricitet med tilladelse efter 12 a. 49. Midler, som en virksomhed opkræver for andre ifølge bestemmelserne i denne lov, skal holdes adskilt fra virksomhedens formue. Kapitel 8 Generelle bestemmelser om bevillinger m.v. 50. Bevillinger til kollektive elforsyningsvirksomheder samt forsyningspligtige virksomheder kan kun meddeles til ansøgere, der skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet. 66) Stk. 2. I bevillinger kan der ud over de vilkår, der kan fastsættes i medfør af kapitel 3-6, i særlige tilfælde af hensyn til opfyldelse af lovens formål fastsættes sådanne vilkår, som er begrundet i den pågældende virksomheds særlige forhold. Endvidere kan der fastsættes vilkår, som er nødvendige af hensyn til overholdelsen af EU-regler eller EU-henstillinger på området. Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan i bevillingen stille vilkår om, at ministeren med 1 års varsel kan bestemme, at elproduktionsvirksomheder af hensyn til forsyningssikkerheden skal opretholde en nærmere fastsat mindste produktionskapacitet. 32 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

35 Stk. 4. Ministeren kan i bevillingen stille vilkår om, at ministeren med 1 års varsel kan bestemme, at eltransmissionsvirksomheder af hensyn til forsyningssikkerheden skal opretholde en nærmere fastsat transmissionskapacitet. 51. Klima-, energi- og bygningsministeren fører tilsyn med overholdelsen af vilkårene i bevillingerne samt med den virksomhed, som Energinet.dk og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk udøver i medfør af lov om elforsyning. For så vidt angår ministerens tilsyn med Energinet.dk s og denne virksomheds helejede datterselskabers administrative opgaver vedrørende miljøvenlig elektricitet, jf. 28, stk. 2, nr. 4, indgår også den klagesagsbehandling, som er forbundet med Energinet.dk s og denne virksomheds helejede datterselskabers afgørelser efter regler fastsat i medfør af denne lov og lov om fremme af vedvarende energi. Stk. 2. Bevillingshaverne samt Energinet.dk og denne virksomheds helejede datterselskaber, jf. 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk skal efter regler fastsat af klima-, energi- og bygningsministeren betale de udgifter, som er forbundet med tilsynet, herunder klagesagsbehandlingen. Stk. 3. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal efter regler fastsat af klima-, energi- og bygningsministeren betale de udgifter, som er forbundet med ministerens behandling og vurdering af de kollektive elforsyningsvirksomheders planlægnings-, udviklings- og forskningsopgaver samt opgaver vedrørende energibesparelser, herunder de i 22, stk. 1, nr. 6 og 7, og stk. 5, 28, stk. 2, nr. 2 og 8, og 29 nævnte aktiviteter samt de planlægningsopgaver, der er omfattet af 4, stk. 2, i lov om Energinet.dk. 66) Stk. 4. Bevillingshavere til net-, transmissions- og produktionsvirksomhed skal eje de anlæg, som anvendes til gennemførelsen af de bevillingspligtige aktiviteter. Stk. 5. Klima-, energi- og bygningsministeren kan i særlige tilfælde give dispensation fra bestemmelsen i stk a. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved 1) behandling af ansøgning om bevilling, herunder de bevillinger, der er nævnt i 10, stk. 1, og 19, stk. 1, 66) 2) behandling af ansøgning om tilladelse, herunder de tilladelser, der er nævnt i 11, stk. 1, 12 a, stk. 1, 21, stk. 1, 22 a, stk. 1, 23, stk. 1, og 37 a, stk. 1, 3) behandling af godkendelse af udbygning af transmissionsnet efter 4, stk. 3, i lov om Energinet. dk og 4) tilsyn med overholdelse af vilkår i tilladelser og godkendelser. 52. Efter 5 år og med et forudgående varsel på 1 år kan der fastsættes nye vilkår i en bevilling. 53. Bevillinger efter denne lov er undtaget fra retsforfølgning og kan hverken direkte eller indirekte overdrages til andre, medmindre klima-, energi- og bygningsministeren tillader overdragelsen og godkender vilkårene herfor. Stk. 2. De kollektive elforsyningsvirksomheders vedtægter må ikke stride mod bestemmelserne i denne lov eller regler udstedt i medfør heraf. 54. En bevilling kan inddrages, hvis 1) bestemmelser, vilkår eller påbud efter denne lov eller lov om fremme af vedvarende energi eller regler udstedt i medfør af disse love gentagne gange overtrædes, EY Elforsyningsloven Lovsamling

36 2) der i et afgivet bud eller i en ansøgning om bevilling eller i en ansøgning om tilladelse i tilknytning til bevillingen er givet urigtige eller vildledende oplysninger, 66) 3) indehaveren af bevillingen eller tilladelsen tages under rekonstruktionsbehandling, indgiver konkursbegæring eller erklæres konkurs eller 4) en netvirksomhed groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkår stillet af Energinet.dk i medfør af 31, stk. 2, der vedrører virksomhedens bevillingspligtige aktivitet. 16) 66) Stk. 2. Hvis en overtrædelse som nævnt i stk. 1 kan afhjælpes, kan klima-, energi- og bygningsministeren meddele indehaveren, at denne inden for en fastsat frist skal overholde sine forpligtelser efter bevillingen eller tilladelsen. Stk. 3. Beslutning efter stk. 1, nr. 1, 2 og 4, træffes af retten og efter stk. 1, nr. 3, af klima-, energiog bygningsministeren. 66) Stk. 4. Hvis en overtrædelse af bestemmelser, vilkår eller påbud efter denne lov eller lov om fremme af vedvarende energi eller regler udstedt i medfør af disse love eller en netvirksomheds grove eller gentagne tilsidesættelse af vilkår stillet af Energinet.dk i medfør af 31, stk. 2, der berører virksomhedens bevillingspligtige aktivitet, indebærer tilsidesættelse af væsentlige hensyn til forsyningssikkerheden, kan klima-, energi- og bygningsministeren midlertidigt inddrage bevillingen. Klima-, energiog bygningsministeren skal i forbindelse med afgørelsen vejlede den pågældende om prøvelsesadgangen, jf. stk ) Stk. 5. Den, hvis bevilling er midlertidigt inddraget efter stk. 4, kan forlange inddragelsen prøvet af retten. Stk. 6. Inddrages en bevilling fra en net- eller transmissionsvirksomhed i medfør af stk. 1 eller 4, kan klima-, energi- og bygningsministeren pålægge Energinet.dk at videreføre den bevillingspligtige aktivitet midlertidigt. Energinet.dk s nødvendige omkostninger hertil fordeles på brugerne af den overtagne aktivitet. Stk. 7. Den, hvis bevilling inddrages efter stk. 1 eller 4, eller konkursboet skal efter klima-, energiog bygningsministerens bestemmelse bistå Energinet.dk eller en ny bevillingshaver med overtagelsen af driften samt stille anlæg, kundekartotek m.v. til rådighed for den overtagende virksomhed på rimelige vilkår. Klima-, energi- og bygningsministeren bestemmer, på hvilke vilkår anlæg, kundekartotek m.v. skal stilles til rådighed. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Stk. 8. Inddrages en bevilling fra en forsyningspligtig virksomhed i medfør af stk. 1 eller 4, kan klima-, energi- og bygningsministeren pålægge Energinet.dk at videreføre den bevillingspligtige aktivitet midlertidigt. Tages en forsyningspligtig virksomhed under rekonstruktionsbehandling, eller erklæres den konkurs, uden at der sker inddragelse af bevillingen, kan klima-, energi- og bygningsministeren pålægge Energinet.dk at videreføre den bevillingspligtige aktivitet midlertidigt, såfremt rekonstruktøren eller kurator enten ikke ønsker at videreføre den forsyningspligtige virksomhed eller ikke viderefører den forsyningspligtige virksomhed på tilfredsstillende måde for forbrugerne. Rekonstruktøren eller kurator skal meddele Energinet.dk og klima-, energi- og bygningsministeren hurtigst muligt og senest en uge efter rekonstruktionsbehandlingens indledning henholdsvis konkursdekretets afsigelse, om den forsyningspligtige virksomhed skal videreføres eller ikke. Bestemmelsen i stk. 7 finder tilsvarende anvendelse i de her nævnte situationer. Energinet.dk s fastsættelse og udmeldelse af priser for forsyningspligtig el i områder, hvor den tidligere bevillingshaver har opnået bevilling uden udbud efter 34 a, sker efter principperne i 72, stk. 1-4, 6 og 7, med de nødvendige modifikationer. I områder, hvor den tidligere bevillingshaver har opnået bevilling ved udbud efter 34 a, fastsætter og offentliggør Energinet.dk priser for forsyningspligtig el efter principperne i 71 a, stk. 1-3, ved anvendelse af det tillæg, som den tidligere bevillingshaver har tilbudt ved udbuddet, med de nødvendige modifikationer. 66) Stk. 9. Klima-, energi- og bygningsministeren kan udbyde en bevilling, der er inddraget i medfør af stk. 1 eller Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

37 Kapitel 9 Miljøvenlig elproduktion 55. (Ophævet). 56. (Ophævet). 56 a. (Ophævet). 56 b. (Ophævet). 56 c. (Ophævet). 56 d. (Ophævet). 56 e. (Ophævet). 56 f. (Ophævet). 57. (Ophævet). 57 a. (Ophævet). 57 b. (Ophævet). 57 c. (Ophævet). 57 d. (Ophævet). 57 e. (Ophævet). 57 f. (Ophævet). Pristillæg m.v. 58. Der fastsættes efter nr. 1 og 2 pristillæg for følgende former for elektricitet: 1) Elektricitet produceret som nævnt i stk. 2-7 på decentrale kraftvarmeanlæg og elproduktionsanlæg med affald som brændsel, som har modtaget afregningspris fastsat efter bekendtgørelse nr. 786 af 21. august 2000 om elafregningspriser for decentrale elproducenter (treledstariffen). Bestemmelsen finder ikke anvendelse på elektricitet, hvortil der ydes pristillæg efter 58 a. Endvidere finder bestemmelsen ikke anvendelse på elektricitet produceret alene ved anvendelse af en eller flere vedvarende energikilder på elproduktionsanlæg, som har været omfattet af 57 som affattet ved 1, nr. 12, i lov nr. 495 af 9. juni ) Elektricitet produceret som nævnt i stk. 8 på decentrale kraftvarmeanlæg med naturgas, biogas eller begge disse energikilder som brændsel, som har fået elproduktionstilskud efter 2 b i lov om tilskud til elproduktion, jf. lovbekendtgørelse nr af 30. november EY Elforsyningsloven Lovsamling

38 Stk. 2. Ydelsen af pristillægget som nævnt i 58, stk. 1, nr. 1, er betinget af, at den pågældende elproduktionsenhed første gang er tilsluttet til elforsyningsnettet senest den 21. april 2004, eller at der senest på samme dato foreligger et projekt for etablering af elproduktionsenheden, som opfylder nærmere fastsatte kriterier for gennemførlighed. Med elproduktionsenhed menes en eller flere tekniske enheder, som varetager kraftvarmeforsyning eller affaldsforbrænding på den samme lokalitet. Stk. 3. Pristillægget ydes i 20 år fra nettilslutningen som nævnt i stk. 2, dog mindst i 15 år regnet fra den 1. januar Stk. 4. Pristillægget fastsættes og udbetales månedligt med udgangspunkt i en tolvtedel af grundbeløbet som nævnt i stk. 6. Når den gennemsnitlige månedlige markedspris som nævnt i 59, stk. 2, nr. 2, er 11,0 øre pr. kwh eller derunder, indekseres grundbeløbet med faktoren 1,4. Pristillægget reduceres lineært ved en markedspris over 11,0 øre pr. kwh, således at det bortfalder, når markedsprisen er 34,0 øre pr. kwh. Stk. 5. Markedspriserne på 11,0 og 34,0 øre pr. kwh og faktoren 1,4 indeksreguleres den 1. januar hvert år fra 2005 til og med 2009 på grundlag af forholdene i de foregående 12 måneder i forhold til Stk. 6. Grundbeløbet fastsættes som den højeste udbetalte støtte, jf. stk. 7, i et af årene Hvis der kun har været elproduktion i et af disse år, fastsættes grundbeløbet på grundlag af elproduktionen i en anden periode efter nærmere fastsatte kriterier. Grundbeløbet fastsættes på grundlag af en beregnet forventet elproduktion i en periode, hvis en støtteberettiget elproduktionsenhed nettilsluttes første gang efter den 31. december 2003, eller hvis der senest den 21. april 2004 foreligger et projekt som nævnt i stk. 2 for en udvidelse af produktionskapaciteten i et bestående anlæg. Stk. 7. Den udbetalte støtte fastsættes som summen af de i nr. 1 og 2 nævnte værdier i de i stk. 6 nævnte perioder: 1) Forskellen beregnet efter nærmere angivne kriterier mellem den gennemsnitlige afregning af elproduktionen i perioden efter treledstariffen og den betaling, som ville være ydet ved den gennemsnitlige markedspris i samme periode. 2) Et beløb på 1,0 øre pr. kwh for elproduktionen i samme periode. Stk. 8. Der ydes endvidere et pristillæg som grundbeløb til decentrale kraftvarmeanlæg som nævnt i stk. 1, nr. 2, som har fået elproduktionstilskud efter den hidtidige 2 b i lov om elproduktion. Grundbeløbet fastsættes til det højeste udbetale elproduktionstilskud i 2005, 2006 eller Grundbeløbet udbetales månedligt med en tolvtedel. Stk. 9. Udbetaling af pristillæg som nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, er betinget af, at produktionsanlægget er driftsklart og til rådighed for driften af det sammenhængende elforsyningssystem. Stk. 10. Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter forelæggelse for det i 3 nævnte udvalg fastsætte regler om, at pristillæg efter stk. 1 og 2, skal nedsættes eller bortfalde. Stk. 11. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om afgrænsning af projekter, der opfylder de i stk. 2 nævnte betingelser, om definitionen af en produktionsenhed i stk. 2 og om beregningsmetoder. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvorledes betingelserne i stk. 9 skal opfyldes. 58 a. I stedet for pristillæg efter 58 ydes der pristillæg efter nedenstående bestemmelser til elektricitet produceret på decentrale kraftvarmeanlæg og elproduktionsanlæg med affald som brændsel, som opfylder betingelserne for at få pristillæg efter 58. Stk. 2. Pristillægget fastsættes således, at dette og den efter 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen er lig med afregning efter treledstariffen, jf. stk. 5. Pristillægget ydes til anlæg med en effekt over 5 MW og til og med 10 MW i 2 år fra det tidspunkt, hvor pristillægget efter 58 kan ydes. Pristillægget ydes endvidere til anlæg med en effekt til og med 5 MW. 36 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

39 Stk. 3. Betalingen for elektriciteten efter treledstariffen indeksreguleres kvartalsvis på samme måde som nævnt i 58, stk. 5. Stk. 4. Elproducenten kan anmode om at overgå til pristillæg efter 58. Ved overgang til pristillæg efter 58 fradrages den periode, hvori der er modtaget pristillæg efter ovenstående bestemmelser, fra den periode, hvori der kan modtages pristillæg efter 58. Stk. 5. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om beregningsmetoder for pristillægget efter stk. 2 og 3 og om frister m.v. for fravalg af pristillæg. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om beregning af treledstariffen lig med kriterier i bekendtgørelse nr. 786 af 21. august 2000 om elafregningspriser for decentrale elproducenter. 58 b. Der ydes pristillæg til elektricitet fra andre kraftvarmeanlæg end de i 58 og 58 a nævnte, som er bestemt til at levere fjernvarme, og som har modtaget støtte efter kapitel 7 i bekendtgørelse nr. 231 af 21. april 1998 om adgang til elforsyningsnettet. Stk. 2. Pristillægget ydes i 15 år regnet fra den 1. januar 2004 og fastsættes efter nærmere angivne kriterier som summen af de i nr. 1 og 2 nævnte værdier: 1) Forskellen mellem gennemsnittet af de nødvendige omkostninger og den gennemsnitlige indtægt ved elproduktion i et af årene Pristillægget udbetales månedligt med en tolvtedel og indekseres i forhold til den gennemsnitlige månedlige markedspris som nævnt i 59, stk. 2, nr. 2, således at pristillægget bortfalder, når indtægten ved elproduktion overstiger de nødvendige omkostninger. 2) Et beløb på 1,0 øre pr. kwh for balanceringsomkostninger til leveret elektricitet. Stk. 3. Beløbet i stk. 2, nr. 1, reguleres den 1. januar hvert år fra 2005 til og med 2009 som nævnt i 58, stk. 5. Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter forelæggelse for det i 3 nævnte udvalg fastsætte regler om, at tillægget skal nedsættes eller bortfalde. Stk. 5. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om beregningsmetoder for pristillægget. Generelle bestemmelser om fastsættelse af pristillæg, afsætning af miljøvenlig elproduktion m.v. 58 c. Træder i kraft: Ikke fastsat. 59. Netvirksomhederne indberetter på timebasis til Energinet.dk mængden af den elektricitet, der er produceret på anlæg omfattet af 58, 58 a og 58 b. Energinet.dk fastsætter retningslinjer for opgørelse og indberetning af elproduktionen. Stk. 2. Energinet.dk fastsætter markedsprisen for elektricitet på anlæggene nævnt i stk. 1 som følger: 1) Markedsprisen for elektricitet produceret på anlæg omfattet af 58 a fastsættes på timebasis som spotprisen, jf. stk. 3, for elektricitet i det pågældende område. 2) Markedsprisen for elektricitet fra anlæg omfattet af 58 og 58 b fastsættes på månedsbasis som et gennemsnit af spotprisen, jf. stk. 3, i det pågældende område. Stk. 3. Med spotpris på elektricitet menes den timepris pr. kwh, som den nordiske elbørs, Nordpool, angiver på spotmarkedet for pågældende område. Stk. 4. Betaling for elektricitet produceret på anlæg omfattet af 58 a i 1 time kan ikke overstige de samlede beløb for pristillæg og markedspris, som er fastsat i denne bestemmelse. Hvis markeds- EY Elforsyningsloven Lovsamling

40 prisen i 1 time overstiger det samlede beløb, modregner Energinet.dk det overstigende beløb ved førstkommende udbetalinger af markedspris og pristillæg. 59 a. Energinet.dk skal sælge elproduktion fra decentrale kraftvarmeanlæg eller elproducerende affaldsforbrændingsanlæg omfattet af 58 a på Nordpool og udbetale salgssummen til anlægsejeren. Energinet.dk skal endvidere afholde de i 27 c, stk. 8, 2. pkt., nævnte omkostninger vedrørende ubalancer for elproduktionen. Stk. 2. Elproducenter omfattet af stk. 1 pålægges ikke omkostninger ved indfødning af elektricitet i elforsyningsnettet, som ikke påhviler vedkommende efter de hidtil gældende bestemmelser om aftagepligt. Stk. 3. Når pristillæg til elektricitet som nævnt i stk. 1 ophører, skal elproducenten meddele Energinet.dk, at producenten har indgået aftale om salg og balancering af elproduktionen. Meddelelsen skal gives med mindst 1 måneds varsel til den første dag i den måned, hvor pristillægget ophører. Stk. 4. Indtægter og omkostninger ved de i stk. 1 nævnte opgaver skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra Energinet.dk s øvrige opgaver, dog ikke opgaver i henhold til 52, stk. 1 og 4, i lov om fremme af vedvarende energi. 60. (Ophævet). 61. (Ophævet). 62. (Ophævet). 63. (Ophævet). Oprindelsesgaranti og miljømærkning 63 a. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter regler om udstedelse, overførelse og annullering af oprindelsesgarantier for elektricitet, herunder om, 1) hvilke oplysninger oprindelsesgarantien skal indeholde, og 2) betingelser for udstedelse af oprindelsesgaranti. Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter regler om, at forbrugerne skal modtage oplysninger om anvendelsen af energikilder i den leverede elektricitet i det sidste år. Ministeren fastsætter herunder regler om, 1) at forbrugeren skal modtage en årlig opgørelse over sammensætningen af energikilderne, og 2) at forbrugeren skal have adgang til oplysninger om miljøpåvirkninger af energikilder ved henvisning til eksisterende, offentligt tilgængelige elektroniske eller andre kilder af nærmere angivet indhold. Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at oplysninger som nævnt i stk. 2 skal meddeles af leverandøren af elektricitet for den enkelte levering eller på anden måde ved levering fra en elbørs eller import fra en virksomhed uden for Den Europæiske Union og EØS-landene. Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter regler om dokumentation af oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2. Herudover fastsætter ministeren regler om tilsyn og kontrol med oprindelsesgarantier som nævnt i stk. 1 og rigtigheden af oplysninger som nævnt i stk Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

41 Stk. 5. Klima-, energi- og bygningsministeren kan bemyndige en virksomhed eller en sagkyndig institution eller organisation til at udøve nærmere angivne funktioner vedrørende tilsyn og kontrol som nævnt i stk. 4. Stk. 6. Når det påvises, at foreskrevne oplysninger som nævnt i stk. 1 eller 2 er urigtige eller vildledende, kan klima-, energi- og bygningsministeren påbyde den, der har udarbejdet oplysningerne, at berigtige forholdene. Stk. 7. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at den, der anmoder om oprindelsesgaranti efter stk. 1 eller meddeler oplysninger som nævnt i stk. 2, skal afholde nødvendige omkostninger ved udstedelse, overførelse og annullering af oprindelsesgarantier og ved kontrol og tilsyn med rigtigheden af oplysningerne. Fravalg af pristillæg 64. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om betingelser og tidsfrister for elproducenters fravalg af pristillæg og andre ydelser efter 58, 58 a og 58 b og 59 a, stk. 1. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at elproducenter skal betale nødvendige omkostninger forbundet med fravalg af de nævnte pristillæg m.v. Udbetaling af pristillæg m.v. 65. Udbetaling af pristillæg for elektricitet omfattet af 58 a og beregning af pristillæg for elektricitet fra produktionsenheder omfattet af 58 og elproduktionsanlæg omfattet af 58 b og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser sker på grundlag af måling af elektricitet, der afregnes som leveret til det kollektive elforsyningsnet. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, hvorledes pristillæg efter 58 beregnes til egenproducenter af elektricitet som nævnt i 8 a, stk. 1. Stk. 2. Udbetaling af pristillæg efter bestemmelserne i 58, 58 a og 58 b og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser kan tilbageholdes, hvis elproducenten uanset anmodning ikke inden for en fastsat frist meddeler fyldestgørende oplysninger til brug for en afgørelse om udbetaling af pristillægget eller tilsyn og kontrol med udbetalingen. Stk. 3. Udbetalingen genoptages, når elproducenten har meddelt nærmere angivne oplysninger om det pågældende forhold. Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om betingelser og frister for tilbageholdelse og genoptagelse af pristillæg. 65 a. Energinet.dk udbetaler beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg til elektricitet, hvortil der ydes pristillæg efter bestemmelserne i 58, 58 a og 58 b og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser, og opkræver beløb til dækning af for meget udbetalt pristillæg. Stk. 2. Ejerskab til et elproduktionsanlæg, hvortil der ydes pristillæg som nævnt i stk. 1, og ændringer i ejerskabet skal anmeldes til Energinet.dk. Stk. 3. Energinet.dk kan med frigørende virkning udbetale pristillæg og beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg til den, der er anmeldt som ejer af elproduktionsanlægget i den periode, som udbetalingen vedrører, medmindre ejeren har anmeldt, at udbetaling skal ske til en anden. Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om anmeldelse og udbetaling efter stk EY Elforsyningsloven Lovsamling

42 66. (Ophævet). Tilslutning m.v. af miljøvenlige el- og kraftvarmeproduktionsanlæg 67. Ved tilslutning til elforsyningsnettet af decentrale kraftvarmeanlæg og elproduktionsanlæg, der anvender affald eller producerer VE-elektricitet skal ejeren af anlægget alene afholde den udgift, der ville være forbundet med at lade sig tilslutte kv-nettet, uanset om netvirksomheden ud fra objektive kriterier vælger et andet tilslutningspunkt. Hvis valg af andet tilslutningspunkt berører transmissionsnettet, skal netvirksomheden indgå aftale med transmissionsvirksomheden herom. Øvrige omkostninger, herunder til netforstærkning og netudbygning, afholdes af netvirksomheden, hvis omkostningerne vedrører distributionsnettet, eller af transmissionsvirksomheden, hvis omkostningerne vedrører transmissionsnettet. Stk. 2. Ejere af anlæg som nævnt i stk. 1, der ønsker at levere elektricitet på et højere spændingsniveau end kv, skal selv afholde den udgift, der er forbundet med at lade sig tilslutte et net med det tilsvarende højere spændingsniveau. Øvrige omkostninger, herunder til netforstærkning og netudbygning, afholdes af netvirksomheden, hvis omkostningerne vedrører distributionsnettet, eller af transmissionsvirksomheden, hvis omkostningerne vedrører transmissionsnettet. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for vindmøller. Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder endvidere ikke for elproduktionsanlæg, som etableres med henblik på at kunne imødegå ubalancer i det kollektive elforsyningsnet. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke anlæg der omfattes af bestemmelserne i 1. pkt., og om dokumentation for det projekterede anlægs tekniske og driftsmæssige forhold. 68. (Ophævet). Administrative bestemmelser 68 a. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at kollektive elforsyningsvirksomheder træffer afgørelse i forhold omfattet af 58, 58 a, 58 b, 59, 59 a, 63 a, 64, 65, 65 a og 67 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser. Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, at kollektive elforsyningsvirksomheder udfører administrative opgaver i medfør af disse bestemmelser. Stk. 2. Afgørelser, som er truffet af kollektive elforsyningsvirksomheder i medfør af regler fastsat efter stk. 1, kan påklages til klima-, energi- og bygningsministeren, medmindre andet følger af regler fastsat i medfør af 78, stk. 7 og 8, eller 90, stk. 1, nr Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

43 Kapitel 10 Priser og betingelser for kollektive elforsyningsvirksomheder og registrerede elhandelsvirksomheder Priser og betingelser for kollektive elforsyningsvirksomheder 66) 69. Priserne for ydelser fra de kollektive elforsyningsvirksomheder fastsættes under hensyntagen til virksomhedernes nødvendige omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapital og under hensyntagen til de andre indtægter, som opnås ved driften af den bevillingspligtige virksomhed. Ved nødvendige omkostninger forstås omkostninger, som virksomheden afholder ud fra driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift, herunder også omkostninger til dækning eller imødegåelse af tab på debitorer. Ved fastsættelsen af priser tages desuden hensyn til udgifter, som afholdes som følge af, at virksomhederne hæfter for gældsforpligtelser stiftet inden den 1. januar 2000 eller udgifter som følge af, at en netvirksomhed stiller sikkerhed til fordel for en elproduktionsvirksomhed, som helt eller delvis ejes af netvirksomheden, når sikkerhedsstillelsen kun omfatter gældsforpligtelser, som elproduktionsvirksomheden påtager sig med henblik på restfinansiering af anlægsarbejder påbegyndt inden den 29. april Priserne for ydelser fra en kollektiv elforsyningsvirksomhed må ikke stige som følge af det vederlag, der erlægges ved overdragelse af virksomheder. Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om beregning af driftsmæssige afskrivninger og om opgørelsen af virksomhedernes nødvendige kapital samt regler om, på hvilke betingelser der i priserne kan ske indregning af forrentning af kapital efter stk. 1. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, hvordan der ved fastsættelsen af priserne efter stk. 1 skal tages hensyn til andre indtægter, som virksomhederne opnår ved driften af den bevillingspligtige aktivitet. Klima-, energi- og bygningsministeren kan endvidere fastsætte regler om regnskabsmæssig adskillelse mellem forskellige aktiviteter samt regler om kollektive elforsyningsvirksomheders regnskabsføring og budgettering, herunder at kollektive elforsyningsvirksomheder skal udarbejde, lade revidere og offentliggøre årsrapporter i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven. 70. Priser for netvirksomhedernes og de regionale transmissionsvirksomheders ydelser fastsættes i overensstemmelse med de i stk. 2 nævnte indtægtsrammer. Rammerne fastsættes med henblik på dækning af de i 69 nævnte omkostninger ved en effektiv drift af virksomheden. De i 69 nævnte omkostninger omfatter også omkostninger knyttet til den bevillingspligtige aktivitet, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder end den bevillingshavende net- eller transmissionsvirksomhed, ligesom indtægtsrammerne omfatter de tilhørende indtægter. Net- og transmissionsvirksomheder, der kan dokumentere, at sådanne indtægter i 2004 blev indtægtsført i andre virksomheder og dermed ikke indgik i opgørelsen af indtægtsrammen, kan få deres indtægtsramme justeret fremadrettet med et beløb svarende til gennemsnittet af de pågældende indtægter i Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter regler om indtægtsrammer for alle berørte virksomheder for et nærmere angivet antal år. Som led i denne regulering sikres det, at tarifferne i faste priser regnet som et gennemsnit ikke stiger i forhold til tarifferne pr. 1. januar 2004, idet kapital, der finansierer nødvendige nyinvesteringer, dog fortsat skal kunne forrentes og afskrives. Indtægtsrammen vil blive hævet med et beløb svarende til forrentning og afskrivning af den kapital, der finansierer nyinvesteringen, opgjort efter reglerne i årsregnskabsloven, eventuelt med modregning EY Elforsyningsloven Lovsamling

44 af tilslutningsbidrag. Såfremt den nødvendige nyinvestering erstatter et eksisterende anlæg, vil indtægtsrammen blive forhøjet med et beløb, der dækker forrentning, afskrivning samt drift og vedligeholdelse af nyinvesteringen. Virksomheden kan vælge, at beregningen sker som en varig eller en midlertidig forhøjelse af indtægtsrammen. Såfremt forhøjelsen beregnes som en annuitet, vil forhøjelsen være varig. Såfremt forhøjelsen sker, således at den afspejler et serielån, bortfalder forhøjelsen ved udløbet af den forventede levetid, og ved fremtidige investeringer i anlægget vil der ske en fornyet beregning af indtægtsrammen. Uanset om forhøjelsen sker, så den afspejler en annuitet eller et serielån, indregnes endvidere omkostninger til nedtagning af det erstattede anlæg og efterlevelse af myndighedskrav i forbindelse hermed. Ved beregningen af forhøjelsen skal der ske modregning af et beløb, der dækker kassationsværdien af det erstattede anlæg. Der skal endvidere ske modregning af et beløb, der dækker de omkostninger, som netvirksomheden eller den regionale transmissionsvirksomhed ville have haft til drift, vedligeholdelse og fornyelse af det erstattede anlæg, såfremt det erstattede anlæg fortsat skulle have været drevet med uændret funktionalitet. Over- og underdækning for perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2003 påvirker ikke det i 2. pkt. nævnte loft. Afvikling af denne underdækning skal være afsluttet senest ved udgangen af Stk. 3. Nødvendige nyinvesteringer omfatter investeringer i nye anlæg, der indgår som en integreret del af virksomhedens net med tilhørende tekniske anlæg, der tilfører det samlede anlæg nødvendig og væsentligt øget kapacitet og ydeevne. Endvidere omfatter nødvendige nyinvesteringer væsentlige ændringer i den overordnede netstruktur, der er nødvendige for at sikre forsyningssikkerheden, kabellægning af luftledninger, der gennemføres af hensyn til forsyningssikkerheden, og kabellægning af luftledninger, der er godkendt i henhold til 21, stk. 1. Det er en forudsætning for ændring af indtægtsrammen, jf. stk. 2, at anlægget er idriftsat efter den 1. januar 2005, eller at netvirksomheden eller den regionale transmissionsvirksomhed har erhvervet anlægget efter denne dato. Stk. 4. Såfremt en virksomheds forrentning af den nødvendige kapital, der udgøres af dens netaktiver med et tillæg på 2 pct., overstiger den lange byggeobligationsrente plus 1 procentpoint, betragtes overskridelsen som merforrentning. Ved beregningen af forrentningen indgår ikke omkostninger og indtægter, som hidrører fra varetagelsen af energispareaktiviteter, jf. 22. Merforrentningen opgøres som et beløb. Virksomhedens indtægtsramme nedsættes varigt med dette beløb. Indtægtsrammen reduceres med 33 pct. af beløbet i det regnskabsår, der følger aflæggelsen af den årsrapport, hvor merforrentningen konstateres. Indtægtsrammen reduceres året efter med de resterende 67 pct. af beløbet. Nedsættelsen korrigeres for allerede pålagte, men ikke fuldt ud gennemførte nedsættelser som følge af nedbringelse af merforrentning fra tidligere år. Stk. 5. Ændrede omkostninger til nettab som følge af ændringer i elpriserne på mere end det mindste beløb af henholdsvis 3 pct. og kr., regnet i forhold til omkostningerne til nettab i 2004 tillagt en pristalsregulering, indgår i beregningen af indtægtsrammen. Stk. 6. Anlæg ændret af hensyn til tredjemand og betalt af denne indgår ikke i virksomhedens indtægtsramme eller afskrivningsgrundlag. Stk. 7. Ved pålæg fra myndigheder eller Energinet.dk, der indebærer en væsentlig fremskyndelse af vedligeholdelsesarbejder, udskiftninger eller tekniske tilpasninger af eksisterende anlæg, kan Energitilsynet forhøje virksomhedens indtægtsramme med et beløb, der kompenserer for eventuelle afholdte meromkostninger ved fremskyndelsen. Energitilsynet kan endvidere forhøje indtægtsrammen med et beløb, der kompenserer for væsentlige meromkostninger som følge af pålæg fra myndigheder, som ligger ud over forpligtelsen til at drive nettene, jf. 20, stk. 1, og som ikke er omfattet af 70, stk. 3. Energitilsynet kan forud for sin afgørelse indhente udtalelse fra Energistyrelsen om, hvorvidt der er tale om forpligtelser, der går ud over den generelle forpligtelse i henhold til 20, stk. 1. Stk. 8. Ved en netvirksomheds eller regional transmissionsvirksomheds salg af anlæg til Energinet.dk udgår anlægget af virksomhedens indtægtsramme. Ved en netvirksomheds eller regional trans- 42 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

45 missionsvirksomheds overtagelse af anlæg fra en virksomhed, der ikke er underlagt indtægtsrammereguleringen, kan Energitilsynet forhøje netvirksomhedens eller den regionale transmissionsvirksomheds indtægtsramme efter reglerne om nødvendige nyinvesteringer. Stk. 9. Inden for de i stk. 2 nævnte rammer fastsætter Energitilsynet årligt en indtægtsramme for hver af de berørte virksomheder under hensyntagen til den enkelte virksomheds effektiviseringspotentiale. Såfremt en netvirksomhed eller regional transmissionsvirksomhed ikke overholder fristen for indsendelse af de nødvendige oplysninger eller afgiver mangelfulde eller fejlagtige oplysninger til brug for Energitilsynets fastlæggelse af indtægtsrammen og opgørelse af effektiviteten, kan Energitilsynet foreløbigt fastsætte indtægtsrammen og effektiviteten. Energitilsynet kan for virksomhedens regning anvende uafhængig ekstern bistand til løsning af denne opgave. Den foreløbige værdifastsættelse bortfalder, når de nødvendige oplysninger er fremsendt og dokumenteret. En eventuel efterfølgende justering af indtægtsrammen som følge af de indsendte oplysninger vil ske for det næstfølgende regnskabsår. Stk. 10. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at der ved opgørelsen af effektiviseringspotentialet skal tages hensyn til kvaliteten af den transport af elektricitet med tilhørende ydelser, som virksomheden skal gennemføre som bevillingshaver, jf. 20, stk. 1. Stk. 11. Netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder skal opbevare regnskabsmaterialet for regnskabsåret Stk. 12. Energitilsynet kan give dispensation fra de af tilsynet fastsatte rammer, såfremt det er nødvendigt, for at virksomheden kan gennemføre forpligtelser, som er pålagt i bevillingen, i loven eller i bestemmelser fastsat i medfør af loven. Dispensationen kan gives som en varig forhøjelse af indtægtsrammen for en virksomhed, der kan dokumentere, at den aktuelt ikke inden for indtægtsrammen kan dække sine omkostninger og afskrivninger ved en effektiv drift, fordi dens indtægtsramme er lav som følge af særlig lave indtægter i Dispensationen kan endvidere gives som en midlertidig forhøjelse af indtægtsrammen for en virksomhed, der aktuelt ikke kan varetage sine forpligtelser som følge af pludseligt opståede hændelser, idet der ved beregning af forhøjelsen tages hensyn til mulig lånefinansiering. Stk. 13. Kommuner må ikke yde tilskud til kommunal netvirksomhed, som efter bestemmelsen i 4, stk. 1, ikke drives i selskaber med begrænset ansvar. 70 a. For transmissionsvirksomhed varetaget af Energinet.dk eller virksomhedens helejede datterselskaber i medfør af 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk fastsættes priserne efter Energinet.dk og denne virksomheds helejede datterselskaber kan i priserne for de aktiviteter, der varetages i medfør af 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk, indregne nødvendige omkostninger, herunder til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger, herunder også omkostninger til dækning af tab på debitorer, og afskrivninger, samt nødvendig forrentning af virksomhedens kapital. 69 finder ikke anvendelse, bortset fra stk. 1, sidste pkt. Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af de omkostninger, som kan anses for nødvendige efter stk. 1, samt om fastsættelsen af den nødvendige forrentning og om forrentningsgrundlaget efter stk a. 66) For elhandelsvirksomheder, der har opnået bevilling til forsyningspligtig virksomhed ved udbud efter 34 a, fastsættes prisen for elektricitet leveret fra virksomheden i dens egenskab af forsyningspligtig virksomhed til ikketimemålte erhvervsdrivende forbrugere og ikkeerhvervsdrivende forbrugere kvartalsvis. Prisen sammensættes af det ved udbuddet tilbudte tillæg, som dækker balance- EY Elforsyningsloven Lovsamling

46 rings- og administrationsbidrag samt profilomkostninger, og en af Energitilsynet kvartalsvis beregnet grundlastpris. Grundlastprisen er prisen på de relevante prissikringskontrakter for det pågældende kvartal. Energitilsynet udmelder grundlastprisen senest 7 hverdage inden kvartalsskiftet. Stk. 2. For elhandelsvirksomheder, der har opnået bevilling til forsyningspligtig virksomhed ved udbud efter 34 a, fastsættes prisen for elektricitet leveret fra virksomheden i dens egenskab af forsyningspligtig virksomhed til timemålte erhvervsdrivende forbrugere, hvis leveringsaftale om et andet produkt eller med en anden elleverandør er ophørt, til en pris, der svarer til timeprisen på elspot i det prisområde, hvor forbrugeren aftager sin elektricitet, tillagt det ved udbuddet tilbudte tillæg, som dækker balancerings- og administrationsbidrag. Stk. 3. Priser, der er fastsat i henhold til stk. 1 og 2, offentliggøres af virksomheden og anmeldes til Energitilsynet efter regler fastsat af Energitilsynet. Stk. 4. Energitilsynet påser, at virksomhedens priser efter stk. 1 og 2 i bindingsperioden ikke overstiger virksomhedens tilbud. Hvis Energitilsynet finder, at priserne er for høje, giver tilsynet pålæg om omgående ændring af priserne. Klage over Energitilsynets afgørelser herom har ikke opsættende virkning. Stk. 5. Ved fusion mellem to eller flere virksomheder med bevilling til forsyningspligtig virksomhed, hvoraf mindst én virksomhed har opnået bevillingen ved udbud efter 34 a, fastholdes den prisregulering, som efter stk. 1 og 2 var gældende på fusionstidspunktet i det eller de hidtidige bevillingsområder. Ved spaltning af en virksomhed med bevilling til forsyningspligtig virksomhed, der har opnået bevillingen ved udbud efter 34 a, fastholdes den prisregulering, som efter stk. 1 og 2 var gældende i det hidtidige bevillingsområde på spaltningstidspunktet ) For virksomheder, der har opnået bevilling til forsyningspligtig virksomhed uden udbud efter 34 a, gælder, at prisen for elektricitet leveret fra virksomheden i dens egenskab af forsyningspligtig virksomhed til ikketimemålte erhvervsdrivende forbrugere og ikkeerhvervsdrivende forbrugere udmeldes kvartalsvis senest 10 hverdage før et kvartalsskifte af den forsyningspligtige virksomhed. Prisen skal modsvare markedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter og leveringsvilkår. Stk. 2. For virksomheder, der har opnået bevilling til forsyningspligtig virksomhed uden udbud efter 34 a, gælder, at prisen for elektricitet leveret fra virksomheden i dens egenskab af forsyningspligtig virksomhed til timemålte erhvervsdrivende forbrugere, hvis leveringsaftale om et andet produkt eller med en anden elleverandør er ophørt, fastsættes til en pris, der svarer til timeprisen på elspot i det prisområde, hvor forbrugeren aftager sin elektricitet, tillagt et balancerings- og administrationsbidrag. Stk. 3. Ikkeerhvervsdrivende timemålte forbrugere skal tilbydes tilsvarende leverancer som nævnt i stk. 2. Stk. 4. Der kan fra forbrugere, som forsynes uden forudgående varsel, og hvis forbrug samlet udgør en større andel af virksomhedens leverance i dens egenskab af forsyningspligtig virksomhed, opkræves et engangsbeløb til uforudsete balanceringsomkostninger. Stk. 5. Hvis der er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed fra en forbruger, kan en forsyningspligtig virksomhed kræve sikkerhed for betaling af fremtidigt forbrug i henhold til regler fastsat af klima-, energi- og bygningsministeren. Såfremt forbrugeren ikke stiller den fornødne sikkerhed, kan den forsyningspligtige virksomhed tage skridt til afbrydelse af elektricitetsforsyningen. Afbrydelse af elektricitetsforsyningen til en forbruger kan ikke ske som middel til at inddrive skyldig betaling for allerede afholdt forbrug. Stk. 6. Energitilsynet fastsætter det maksimale balancerings- og administrationsbidrag, som en virksomhed med forsyningspligt kan opkræve i medfør af stk. 2 og Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

47 Stk. 7. De i stk. 1 nævnte priser anmeldes til Energitilsynet efter regler fastsat af Energitilsynet. Energitilsynet offentliggør senest 7 hverdage efter anmeldelsesfristens udløb en oversigt over de i stk. 1 nævnte priser. Stk. 8. Energitilsynet kontrollerer de i stk. 1-4 nævnte priser. Hvis Energitilsynet finder, at priserne er i strid med stk. 1-4, giver tilsynet pålæg om omgående ændring af priserne. Klage over Energitilsynets afgørelser herom har ikke opsættende virkning. 72 a. (Ophævet). 66) 72 b. (Ophævet). 66) 72 c. (Ophævet). 66) 72 d. (Ophævet). 66) 72 e. Træder i kraft: f. Træder i kraft: De kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse af deres ydelser efter skal ske efter rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til. 21) Prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning er kun tilladt i særlige tilfælde. 66) Stk. 2. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal offentliggøre tariffer og betingelser for brug af elnettet. 73 a. Priser og betingelser for anvendelse af transmissions- og distributionsnet fastsættes af de kollektive elforsyningsvirksomheder efter offentliggjorte metoder, som er godkendt af Energitilsynet. Stk. 2. Energitilsynet kan godkende metoder for begrænsede købergrupper og for et begrænset tidsrum som led i kollektive elforsyningsvirksomheders metodeudvikling. Energitilsynet kan sætte vilkår for godkendelsen af sådanne metoder. Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om indholdet af de metoder, der anvendes til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår, herunder tariffer. 73 b. Energibranchens organisationer kan udarbejde standardiserede vejledninger om fastsættelse af tariffer og betingelser m.v. for net- og transmissionsvirksomhedernes ydelser. Energitilsynet fører tilsyn med sådanne standardiserede vejledninger efter regler fastsat af tilsynet. 74. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal til Energitilsynet anmelde størrelsen af den kapital, som ifølge virksomheden skal danne grundlag for indregning af forrentning i priserne efter 69, stk. 1. EY Elforsyningsloven Lovsamling

48 Fællesskabsbestemmelser om priser og betingelser for netadgang m.v. 74 a. Bestemmelserne i 69-71, 73 a og 74 finder ikke anvendelse på forhold, som omfattes af artikel 16, stk. 6, og artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling. Produktionspriser 75. Priser og leveringsbetingelser for elproduktionsvirksomheders salg af elektricitet fastsættes ved aftale. Stk. 2. Ejere af kraftvarmeproduktionsanlæg må ved fastsættelsen af priser og leveringsbetingelser for fjernvarme, jf. 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, ikke udnytte deres stilling til at fordele deres omkostninger på en måde, der må anses for urimelig for fjernvarmeforbrugerne. Stk. 3. Virksomheder, som producerer elektricitet ved forbrænding af affald, skal økonomisk hvile i sig selv bortset fra virksomheder, som producerer elektricitet med tilladelse efter 12 a. Ejere af affaldsforbrændingsanlæg må ved fastsættelsen af priser og betingelser for affaldsbehandling og for levering af fjernvarme ikke udnytte deres stilling til at fordele deres omkostninger på en måde, der anses for urimelig for brugerne af affaldsbehandlingsanlægget eller for fjernvarmeforbrugerne. Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om fordelingen efter stk. 2 og 3. Tilsyn med priser, fastsættelse af regler 76. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal til Energitilsynet anmelde 1) de metoder, der anvendes til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår for adgang til transmissions- og distributionsnet, herunder tariffer, jf. 73 a, 2) priser, tariffer og betingelser for ydelser, der omfattes af bevillingerne, samt grundlaget for fastsættelsen af disse, herunder leveringsaftaler efter Energitilsynets nærmere bestemmelse, 3) dokumentation for udskillelse af kommercielle aktiviteter, 4) dokumentation for regnskabsmæssig adskillelse af aktiviteter, 5) kapitalopgørelser udarbejdet efter reglerne i 69, stk. 2, og 74, 6) regnskaber, budgetter og andre oplysninger efter Energitilsynets nærmere bestemmelse til brug ved fastsættelsen af og tilsynet med de i 70 nævnte indtægtsrammer og 7) aftaler om transit, herunder forhandlede priser og betingelser. Stk. 2. Virksomheder med forsyningspligt skal, for så vidt angår deres forsyningspligtydelser, til Energitilsynet anmelde salgspriser, gebyrer og vilkår samt grundlaget herfor. 66) Stk. 3. For virksomhed, der varetages af Energinet.dk eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk, skal der, for så vidt angår systemansvarsog transmissionsydelser, til Energitilsynet anmeldes priser, tariffer og betingelser for ydelser samt grundlaget for fastsættelsen af disse, herunder leveringsaftaler, efter Energitilsynets nærmere bestemmelse. Stk. 4. Energitilsynet kan endvidere pålægge ejere af kraftvarmeproduktionsanlæg at anmelde salgspriser for fjernvarme samt grundlaget for prisfastsættelsen. Stk. 5. Energitilsynet kan fastsætte regler om anmeldelser efter stk ) 46 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

49 77. Hvis Energitilsynet finder, at priser og leveringsbetingelser må anses for at være i strid med bestemmelserne i denne lov, kan tilsynet give pålæg om ændring af priser og betingelser. Stk. 2. Hvis et urimeligt forhold i forbindelse med forhandlinger om netadgang ikke kan bringes til ophør ved pålæg efter stk. 1, kan Energitilsynet udstede pålæg om at indgå en aftale om forholdet på sædvanligt gældende vilkår for tilsvarende aftaler. Stk. 3. Finder Energitilsynet, at priser, betingelser eller aftaler må anses for at give en miljømæssig eller samfundsøkonomisk uhensigtsmæssig anvendelse af energi, kan tilsynet efter forhandling med parterne give påbud om ændring heraf. Stk. 4. Energitilsynet kan træffe bestemmelse om, at en kollektiv elforsyningsvirksomhed skal ændre forbrugerpriserne, hvis virksomheden har foretaget en disposition, der ikke kan anses for rimelig for forbrugerne. Energitilsynet kan herunder bestemme, at virksomheden i nærmere angivet omfang skal anvende et overskud til ændring af priserne. Stk. 5. Hvis en kollektiv elforsyningsvirksomhed ikke rettidigt fremsender de nødvendige oplysninger til brug for sagsbehandlingen som krævet af Energitilsynet i medfør af 84, stk. 1, kan Energitilsynet træffe afgørelse, jf. stk. 1-4, på det foreliggende grundlag. Energitilsynet kan ændre afgørelsen, såfremt den kollektive elforsyningsvirksomhed fremlægger de krævede oplysninger. Ved en afgørelse efter 2. pkt. kan der for perioden, fra afgørelsen efter 1. pkt. er truffet til tidspunktet for den nye afgørelse, alene ske efterregulering af priser og betingelser, hvis efterreguleringen er til gunst for tredjemand. Kapitel 11 Energitilsynet 78. Til varetagelse af tilsyns- og klagefunktion på energiområdet nedsætter klima-, energi- og bygningsministeren et Energitilsyn. Energitilsynet behandler ikke klager vedrørende civilretlige tvister. Stk. 2. Energitilsynet deltager i det europæiske agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder. Stk. 3. Energitilsynet er ikke undergivet instruktionsbeføjelse fra nogen. Stk. 4. Energitilsynet betjenes af et sekretariat, som kun er undergivet instruktionsbeføjelse fra Energitilsynet. Sekretariatet skal samarbejde med andre myndigheder, herunder konkurrencemyndighederne, med henblik på en effektiv opgaveløsning. Sekretariatet kan samarbejde med andre myndigheder om løsning af administrative og andre opgaver, der ikke berører tilsynets tilsyns- og klagefunktioner. Stk. 5. Chefen for Energitilsynets sekretariat udpeges af klima-, energi- og bygningsministeren. Chefen for sekretariatet refererer til Energitilsynets formand. Stk. 6. Ansatte i Energitilsynets sekretariat er underlagt de samme uafhængigheds- og upartiskhedskrav som Energitilsynets medlemmer, jf. 79, stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i 1. pkt. nævnte forhold. Stk. 7. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter nærmere regler for, hvilke opgaver Energitilsynet skal varetage, herunder overvågningsopgaver for at sikre velfungerende konkurrencebaserede elmarkeder og opgaver vedrørende samarbejdet med andre landes energireguleringsmyndigheder, herunder på regionalt plan og EU-plan, og regler om Energitilsynets opgaver efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling. Stk. 8. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at tilsynet skal varetage opgaver, som er henlagt til ministeren. EY Elforsyningsloven Lovsamling

50 Stk. 9. Energitilsynet fastsætter sin egen forretningsorden. Energitilsynet kan i sin forretningsorden fastsætte regler om offentliggørelse af sine afgørelser, der ikke er omfattet af bestemmelser om offentliggørelse af afgørelser i denne lov eller lov om naturgasforsyning. Klima-, energi- og bygningsministeren godkender tilsynets forretningsorden. Stk. 10. Energitilsynets formand kan efter nærmere aftale med tilsynet træffe afgørelse på tilsynets vegne. Stk. 11. Udgifterne, som er forbundet med Energitilsynets etablering og drift, betales af de virksomheder, som tilsynet fører tilsyn med efter denne lov, jf. dog stk. 12. Stk. 12. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om betaling efter stk. 11, herunder at der skal betales et gebyr for indbringelse af klage for Energitilsynet. Stk. 13. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter regler om Energitilsynets behandling af klager og om, hvorvidt klager over Energitilsynets afgørelser kan tillægges opsættende virkning. Klima-, energi- og bygningsministeren kan endvidere fastsætte regler om frister for klage til Energitilsynet. 78 a. Energitilsynet kan til energireguleringsmyndigheder i lande omfattet af det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, til det europæiske agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder og til Europa-Kommissionen videregive oplysninger, som er omfattet af Energitilsynets tavshedspligt efter forvaltningsloven, i det omfang det er nødvendigt for varetagelsen af Energitilsynets, den modtagende energireguleringsmyndigheds, agenturets eller Europa-Kommissionens opgaver. Stk. 2. Ved videregivelse af oplysninger til myndigheder, agenturet og Europa-Kommissionen i medfør af stk. 1 skal Energitilsynet betinge videregivelsen af, at oplysningerne 1) er omfattet af en tavshedspligt hos modtageren, som svarer til den, Energitilsynet er undergivet efter forvaltningsloven, og 2) kun kan videregives af modtageren med udtrykkeligt samtykke fra Energitilsynet, til det formål, som samtykket omfatter, og til personer, der er omfattet af en tavshedspligt, som svarer til den, Energitilsynet er undergivet efter forvaltningsloven. 78 b. Energitilsynet offentliggør sine afgørelser truffet i henhold til regler i denne lov eller regler udstedt i henhold til loven på tilsynets hjemmeside. Offentliggørelsen kan omfatte navnet på den virksomhed, som er adressat for afgørelsen, når dette skønnes at være af almen interesse for offentligheden. Offentliggørelse af virksomhedens navn kan dog ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden. Stk. 2. Offentliggørelse efter stk. 1 må ikke indeholde fortrolige oplysninger, herunder oplysninger om kundeforhold. 78 c. Energitilsynet kan offentliggøre sine afgørelser i sager om overtrædelse af regler i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne og sine beslutninger om at pålægge tvangsbøder efter 86, stk. 1, 2. pkt., på sin hjemmeside. Offentliggørelsen kan omfatte navnet på den juridiske eller fysiske person, som er adressat for en afgørelse eller beslutning, når dette skønnes at være af interesse for markedsdeltagerne, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Energitilsynet kan offentliggøre beslutninger om at overgive sager om overtrædelse af regler i den i stk. 1 nævnte forordning til politimæssig efterforskning på sin hjemmeside. Hvis beslutningen er truffet i forhold til en juridisk person, kan offentliggørelsen omfatte navnet på den juridiske person, når dette skønnes at være af interesse for markedsdeltagerne, jf. dog stk. 3. Offentliggørelse undlades, hvis efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse. 48 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

51 Stk. 3. Offentliggørelse af en juridisk eller fysisk persons navn efter stk. 1 eller 2 kan ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for den juridiske eller fysiske person. Stk. 4. Offentliggørelse efter stk. 1 og 2 må ikke indeholde fortrolige oplysninger, herunder oplysninger om kundeforhold. 79. Energitilsynet består af en formand og 6 andre medlemmer, som udpeges af klima-, energi- og bygningsministeren. Medlemmerne skal repræsentere juridisk, økonomisk, teknisk og miljø-, erhvervsog forbrugermæssig sagkundskab. Stk. 2. Energitilsynets medlemmer skal være uafhængige af energisektorens parter. De må ikke søge eller modtage instrukser fra nogen under udførelsen af deres opgaver og skal udføre deres hverv med upartiskhed. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i 1. og 2. pkt. nævnte forhold. Stk. 3. Tilsynsmedlemmer og 2 faste suppleanter beskikkes for en fast periode på 5 år, der kan forlænges én gang. Hvis et medlem eller en suppleant afgår inden udløbet af beskikkelsesperioden, foretages nybeskikkelse kun for den resterende del af perioden. Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan afsætte et udpeget medlem eller en udpeget suppleant, hvis medlemmet eller suppleanten ikke længere opfylder uafhængighedskravet eller har overtrådt kravet om upartiskhed, jf. stk. 2. Derudover kan ministeren efter indstilling fra formanden for Energitilsynet afskedige et medlem eller en suppleant, som groft har tilsidesat sine pligter efter tilsynets forretningsorden. 79 a. Energitilsynet efterkommer bindende juridiske afgørelser fra Europa-Kommissionen og fra det europæiske agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder. 80. Energitilsynet kan behandle og afgøre sager på eget initiativ eller på grundlag af en anmeldelse eller en klage ) Energitilsynet kan til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation til brug for tilsynet efter loven eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne få adgang til en virksomheds eller en markedsdeltagers lokaler og på stedet gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver nødvendig oplysning, herunder virksomhedens eller markedsdeltagerens regnskaber, øvrige regnskabsmaterialer, forretningsbøger og andre forretningspapirer, uanset om disse oplysninger opbevares elektronisk. Stk. 2. Politiet yder bistand ved udøvelsen af beføjelser efter stk ) Energitilsynet aflægger årligt beretning om sin virksomhed og varetagelsen af sine opgaver til klima-, energi- og bygningsministeren, Europa-Kommissionen og det europæiske agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder. Stk. 2. Energitilsynet opretter et offentligt tilgængeligt register over anmeldte tariffer, betingelser, tekniske krav og standarder og offentliggør et repræsentativt udsnit af disse mindst 1 gang årligt. Registret skal endvidere indeholde oplysninger om de kollektive elforsyningsvirksomheders ejerandele i elproduktionsvirksomheder og andre kollektive elforsyningsvirksomheder samt om, hvem der besidder ejerandele i kollektive elforsyningsvirksomheder. Stk. 3. Anmeldelser er offentligt tilgængelige. Energitilsynet kan dog beslutte, at en anmeldelse ikke offentliggøres, hvis væsentlige hensyn taler herimod. EY Elforsyningsloven Lovsamling

52 Stk. 4. Energitilsynet udarbejder og offentliggør periodiske analyser af de kollektive elforsyningsvirksomheders indtægts- og omkostningsforhold og vurderinger af disse virksomheders udførelse af deres opgaver. Stk. 5. Energitilsynet overvåger graden af gennemsigtighed af engrospriser og udarbejder periodiske analyser til dette formål. Stk. 6. Energitilsynet tager fornødne skridt til i øvrigt at sikre gennemsigtighed omkring priser, tariffer, rabatter og vilkår. Energitilsynet fastsætter regler om, hvorledes sådanne forhold skal offentliggøres af virksomhederne, herunder også af elhandelsvirksomhederne, og regler om fakturering og specificering af omkostninger over for modtagere af klima- og energiydelser. Stk. 7. Energitilsynet kan træffe beslutning om, at en uvildig sagkyndig skal gennemgå regnskaber, kontrakter m.m. i en virksomhed mv. med henblik på at udarbejde en sagkyndig rapport til brug for tilsynet. 82 a. 66) Til brug for sin overvågning af forbrugerpriserne kan Energitilsynet pålægge elhandelsvirksomhederne at markere bestemte produkter på Elpristavlen. 82 b. Træder i kraft: c. Træder i kraft: ) Energitilsynet gør klima-, energi- og bygningsministeren opmærksom på forhold, som tilsynet mener, kan have betydning for løsningen af opgaverne med bl.a udstedelse, ændring og kontrol med bevillinger. Stk. 2. Energitilsynet gør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opmærksom på forhold, som tilsynet mener, kan være i strid med konkurrencelovgivningen. Kapitel 12 Oplysningspligt, kontrol, fortrolighed, beredskab 84. Klima-, energi- og bygningsministeren, Energitilsynet og Energiklagenævnet kan i forbindelse med behandling af en klage, udøvelse af tilsyn eller overvågning af markedet indhente oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af disse opgaver, hos bevillingspligtige virksomheder, Energinet. dk, andre elproduktionsvirksomheder og elhandelsvirksomheder samt disses koncernforbundne virksomheder, berørte forbrugere og andre købere af elektricitet. Stk. 2. Energitilsynet kan til sikring af overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne indhente nødvendige oplysninger hos enhver relevant fysisk og juridisk person. Stk. 3. Energitilsynet kan til sikring af overholdelsen af den i stk. 2 nævnte forordning indhente nødvendige oplysninger, herunder i elektronisk form, hos offentlige myndigheder. Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan til sikring af prisgennemsigtighed og forsyningssikkerhed og til opfølgning af energi- og miljøpolitiske målsætninger, herunder til udarbejdelse af det nødvendige datagrundlag i forbindelse hermed, pålægge kollektive elforsyningsvirksomheder, elproduktionsvirksomheder og elhandelsvirksomheder at udarbejde og udlevere nærmere angivne oplysninger vedrørende virksomhedernes produktions- og driftsmæssige forhold samt om de i virksomheden købte og solgte ydelser. Det samme gælder oplysninger til brug for udarbejdelse af national og 50 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

53 international energistatistik. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om oplysningspligtens omfang og opfyldelse. Stk. 5. Kollektive elforsyningsvirksomheder, elhandelsvirksomheder og elproducenter skal efter anmodning meddele Energinet.dk de oplysninger, der er nødvendige til varetagelsen af Energinet.dk s opgaver. Stk. 6. Kollektive elforsyningsvirksomheder skal efter anmodning meddele andre virksomheder tilstrækkelige oplysninger til at sikre, at net- og transmissionsvirksomhed kan foregå på en måde, der er forenelig med en sikker og effektiv drift af det sammenkoblede system. Stk. 7. Kollektive elforsyningsvirksomheder skal give brugerne af det sammenkoblede system de oplysninger, der er nødvendige for at få effektiv adgang til og sikre effektiv udnyttelse af systemet. Stk. 8. Virksomheder skal bevare fortroligheden af kommercielt følsomme oplysninger, som modtages i henhold til stk. 5 og 6. Stk. 9. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om virksomhedernes pligt til at videregive oplysninger i henhold til stk Stk. 10. Klager over virksomheder vedrørende virksomhedernes oplysningspligt efter stk. 5-7 og regler udstedt i henhold til loven kan indbringes for Energitilsynet. 84 a. Kollektive elforsyningsvirksomheder skal iagttage fortrolighed om kommercielt følsomme oplysninger, som de modtager i forbindelse med udøvelsen af deres virksomhed, og skal forhindre, at oplysninger om egne aktiviteter, som kan være forretningsmæssigt fordelagtige, bliver videregivet på en diskriminerende måde. Stk. 2. Energinet.dk må ikke i forbindelse med eget køb og salg af elektricitet eller i forbindelse med tilknyttede eller associerede virksomheders køb og salg af elektricitet misbruge oplysninger, som Energinet.dk har fået fra tredjepart i forbindelse med tildeling af eller forhandling om adgang til systemet. Det samme gælder i forbindelse med køb og salg af elektricitet i virksomheder, der henhører under klima-, energi- og bygningsministeren. Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 er kollektive elforsyningsvirksomheder forpligtet til at videregive oplysninger til klima-, energi- og bygningsministeren, Energitilsynet og Energiklagenævnet i overensstemmelse med gældende regler herom. Stk. 4. Klager over kollektive elforsyningsvirksomheder vedrørende forhold omhandlet i stk. 1 og 2 kan indbringes for Energitilsynet. 84 b. Træder i kraft: Ikke fastsat. 85. Elproduktionsvirksomheder og virksomheder, der driver handel med elektricitet, skal udarbejde årsrapporter i henhold til årsregnskabsloven. Årsrapporterne skal være offentligt tilgængelige. Stk. 2. Virksomhederne skal føre konsoliderede regnskaber for ikkeelektricitetsrelaterede aktiviteter, som de ville skulle gøre, såfremt de pågældende aktiviteter blev udført af særskilte selskaber. Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om virksomhedernes regnskabsføring efter stk. 1 og a. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af tilsyn og kontrol med opkrævning og udbetaling af beløb til dækning af nødvendige omkostninger ved at gennemføre de offentlige forpligtelser, der påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder som nævnt i 8, stk. 1. Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om dokumentation for forhold, der er omfattet af stk. 1. Ministeren kan herunder fastsætte, at EY Elforsyningsloven Lovsamling

54 1) en elproducent, som modtager pristillæg, skal meddele oplysninger om el- og varmeproduktion, produktionsanlæg, driftsmæssige forhold og brændselsanvendelse, 2) oplysninger som nævnt i nr. 1 skal indberettes til et register, som ministeren eller Energinet.dk har oprettet, 3) elproduktion skal måles eller beregnes på nærmere angivet måde, 4) nærmere angivne oplysninger skal verificeres af en uafhængig virksomhed eller ved akkrediteret certificering og 5) omkostninger til opfyldelse af kravene i nr. 1-4 påhviler elproducenten. Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at kontrollen og tilsynet efter stk. 1 skal udøves af netvirksomheder eller af Energinet.dk. Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at Energinet.dk skal fastsætte retningslinjer for udøvelse af kontrollen og tilsynet. Retningslinjerne skal godkendes af ministeren. 85 b. Virksomheder, som er bevillingspligtige efter 10 og 19 samt elforsyningsvirksomhed, der varetages af Energinet.dk eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk, skal foretage nødvendig planlægning og træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre elforsyningen i beredskabssituationer og andre ekstraordinære situationer. Stk. 2. Energinet.dk skal varetage de overordnede, koordinerende planlægningsmæssige og operative opgaver vedrørende det i stk. 1 nævnte beredskab. Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om varetagelse af de i stk. 1 og 2 nævnte opgaver. Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om udførelse af tilsyn med det beredskabsarbejde, der udføres efter stk. 1 og 2, herunder om virksomhedernes fremsendelse af materiale som grundlag for tilsynet, om tilsynets beføjelser i forhold til virksomhederne og om klageadgang. I reglerne kan det fastsættes, at tilsyn med beredskabsarbejde efter stk. 1 skal udføres af Energinet.dk. Kapitel 12 a Påbud 85 c. Klima-, energi- og bygningsministeren og Energitilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven, mod regler eller afgørelser i henhold til loven eller mod Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling, bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist. Stk. 2. Energitilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod en juridisk bindende afgørelse truffet af det europæiske agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder eller strider mod Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne eller mod retsakter, der er vedtaget på grundlag heraf, bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist. 85 d. (Ophævet). 52 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

55 Kapitel 13 Sanktionsbestemmelser 86. Undlader nogen rettidigt at efterkomme et påbud meddelt af Energitilsynet efter 85 c, stk. 1, om at give oplysninger i henhold til 22, stk. 3, eller at efterkomme et påbud meddelt af Energitilsynet i medfør af 71 a, stk. 4, 72, stk. 8, eller 77, kan Energitilsynet som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder. 23) 66) Det samme gælder, hvis nogen undlader rettidigt at efterkomme et påbud meddelt af Energitilsynet efter 85 c, stk. 2, om at opfylde de pligter, der påhviler vedkommende efter artikel 3, stk. 4, litra b, 2. pkt., artikel 8, stk. 1, 1. og 2. pkt., eller stk. 5, 1. pkt., eller artikel 9, stk. 1 eller 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1227/2011/EU af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne. Stk. 2. Der er udpantningsret for de i stk. 1 nævnte bøder. 87. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) driver produktions-, net- og transmissionsvirksomhed samt forsyningspligtig virksomhed efter 10, 19 og 33 uden bevilling, 66) 2) etablerer og driver net eller anlæg efter 11, 12 a, 21, 22 a og 23 uden tilladelse, 3) tilsidesætter vilkår for en bevilling eller tilladelse efter de i nr. 1 og 2 nævnte bestemmelser, 4) undlader at foretage underretning som angivet i 19 d, stk. 3, og 35, 5) undlader at afgive erklæring, foretage registrering, indberetning eller afhændelse som angivet i 37 og 37 a, 6) anvender midler i strid med 37 a, stk. 3, 7) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold, 8) undlader at afgive oplysninger som omhandlet i kapitel 12, 9) meddeler klima-, energi- og bygningsministeren, Energitilsynet eller Energiklagenævnet urigtige eller vildledende oplysninger eller efter anmodning undlader at afgive oplysninger, 10) overtræder 19 a, stk. 8, 84, stk. 7, eller 84 a eller 11) overtræder vilkår for en godkendelse efter 98, stk. 2. Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling. 87 a. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder artikel 3, stk. 4, litra b, 2. pkt., artikel 4, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., eller stk. 3, 1. og 2. pkt., artikel 8, stk. 5, 1. pkt., artikel 9, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 5, eller artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1227/2011/EU af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne. Stk. 2. På samme måde straffes markedsdeltagere, der overtræder forordningens artikel 8, stk. 1, 1. og 2. pkt. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Stk. 4. Forældelsesfristen for strafansvaret i henhold til stk. 1 og 2 er 5 år. 87 b. Overtrædelse af artikel 3, stk. 1, eller artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1227/2011/EU af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. EY Elforsyningsloven Lovsamling

56 Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 88. I regler, som udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes bødestraf for overtrædelse af bestemmelserne i eller vilkår og påbud udstedt i henhold til reglerne. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Kapitel 14 Klager, Energiklagenævn m.m. 89. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og bygningsministeren eller af Energitilsynet efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven. Med de indskrænkninger, der følger af Europa-Kommissionens beføjelser, behandler Energiklagenævnet klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og bygningsministeren eller Energitilsynet efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling. Energiklagenævnet behandler ligeledes klager over afgørelser truffet af Energitilsynet efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne. Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministerens og Energitilsynets afgørelser efter loven eller regler udstedt i henhold til loven kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end det i stk. 1 nævnte Energiklagenævn. Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger. Stk. 3. Energitilsynets afgørelser om certificering, jf. 19 d, kan ikke indbringes for Energiklagenævnet. Dette gælder dog ikke afgørelser, som Energitilsynet træffer i en certificeringsprocedure indledt efter 19 d, stk. 4, og hvor Energitilsynet afslår certificeringen. Stk. 4. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Stk. 5. Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der behandles efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven. Stk. 6. Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter loven eller de regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. 89 a. (Ophævet). 90. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om 1) adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven eller regler udstedt i henhold til loven træffes af klima-, energi- og bygningsministeren eller af Energitilsynet, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, samt at afgørelser truffet af en kollektiv elforsyningsvirksomhed som nævnt i 68 a, stk. 2, eller en institution under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet eller anden myndighed, som ministeren i henhold til 92 har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne indbringes for klima-, energi- og bygningsministeren, og 2) betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet. 91. Ved afgørelser efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven erstattes repræsentanter i Energiklagenævnet, som er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og Landbrugsraadet, af 2 med- 54 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

57 lemmer med særlig økonomisk eller teknisk sagkundskab inden for elforsyning, som udpeges af klima-, energi- og bygningsministeren. 91 a. Udgifterne, som er forbundet med etablering og drift af et privat ankenævn på energiområdet, der er godkendt i medfør af kapitel 2 i lov om forbrugerklager, betales af virksomheder omfattet af el-, naturgas- og varmeforsyningslovene. Ankenævnet sekretariatsbetjenes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om betaling og opkrævning. 92. Klima-, energi- og bygningsministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet institution eller anden myndighed til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Kapitel 14 a Forskellige bestemmelser 92 a. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende. Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås. 92 b. (Ophævet). 92 c. (Ophævet). 92 d. (Ophævet). 92 e. (Ophævet). 92 f. (Ophævet). 92 g. (Ophævet). 92 h. (Ophævet). 92 i. (Ophævet). 92 j. (Ophævet). 92 k. (Ophævet). EY Elforsyningsloven Lovsamling

58 Kapitel 15 Ikrafttrædelses-, ophævelses- og overgangsbestemmelser 93. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af klima-, energi- og bygningsministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven. 24) 94. Klima-, energi- og bygningsministeren kan ophæve elforsyningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 1. juli Ministeren kan fastsætte, at dele af loven ophæves før andre dele af loven. 95. (Ophævet). 96. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at regler, der er fastsat i henhold til de i 94 og 95 nævnte love forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat i henhold til denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler. 97. En virksomhed, som ved lovens ikrafttræden lovligt udøvede virksomhed og som efter denne lov er bevillingspligtig, har ret til at få bevilling til sin virksomhed, når 1) virksomheden erklærer at ville opfylde de forpligtelser, som pålægges denne efter bestemmelserne i loven og i bevillingen, 2) virksomhedens vedtægter ikke strider imod bestemmelser i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven og kan godkendes af klima-, energi- og bygningsministeren og 3) virksomheden opfylder de i denne lov stillede krav for at kunne meddeles bevilling. 98. Godkendelser til etablering og ændringer af produktionsanlæg, transmissionsnet og bevillinger til elproduktion og transmission, som er givet efter bestemmelserne i den hidtil gældende elforsyningslov, opretholdes i overensstemmelse med deres indhold og varighed. Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter ansøgning ændre betingelser i godkendelser nævnt i stk. 1. Godkendelsen kan tidsbegrænses. Ved ændring af betingelser om brændselsanvendelse kan ministeren stille vilkår om, at brændselsændringen er betinget af, at ansøgeren inden for en frist anvender en mængde biomasse fastsat af ministeren på samme værk eller et andet værk, og vilkår om, hvorledes overholdelsen heraf skal dokumenteres. Stk. 3. En bevillingspligtig virksomhed kan, når den inden en af klima-, energi- og bygningsministeren fastsat frist indgiver fornøden ansøgning om bevilling, midlertidigt fortsætte sin virksomhed uden bevilling, indtil klima-, energi- og bygningsministeren har afgjort ansøgningen, forudsat at den ansøgende virksomhed overholder lovens bestemmelser for virksomheden. Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter det tidspunkt, fra hvilket bevillingskravet for net- og forsyningspligtvirksomheder er gældende. 99. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte overgangsbestemmelser, hvorved den hidtil gældende retsstilling i en overgangsperiode opretholdes med de ændringer, som denne lov nødvendiggør, for så vidt angår virksomheder omfattet af 98, stk. 2 og (Ophævet) Virksomheder, som driver elproduktionsvirksomhed omfattet af den hidtil gældende elforsyningslov, skal ved lovens ikrafttræden og efter klima-, energi- og bygningsministerens nærmere bestemmelse udarbejde en opgørelse over ikke anvendte henlæggelser foretaget efter den hidtil gældende 56 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

59 elforsyningslov, over- og underdækning for perioden før nærværende lovs ikrafttræden samt øvrige forhold. Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte opgørelse vil skulle danne grundlag for virksomhedernes økonomiske åbningsbalance i forbindelse med overgangen til prisfastsættelse efter 75. Stk. 3. Virksomheder omfattet af stk. 1, som ved lovens ikrafttræden udøver virksomhed ved forbrænding af affald, skal efter retningslinjer fastsat af klima-, energi- og bygningsministeren udarbejde en særskilt opgørelse over affaldsforbrændingsanlæggets økonomiske forhold. Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte opgørelse skal danne grundlag for den økonomiske åbningsbalance i forbindelse med udskillelsen af affaldsforbrændingsaktiviteten i en selvstændig virksomhed i henhold til 48. Opgørelsen og åbningsbalancen sendes til klima-, energi- og bygningsministeren inden en af ministeren fastsat frist. Stk. 5. Klima-, energi- og bygningsministeren kan godkende, at ejeren ved opgørelsen af den økonomiske åbningsbalance for affaldsforbrændingsvirksomheder efter stk. 3 fastsætter, at det påhviler affaldsforbrændingsanlægget at betale et beløb svarende til den nødvendige fremmedkapital, som er en følge af, at aktiverne forøges, fordi tidligere foretagne henlæggelser over elprisen trækkes ud af opgørelsen til den virksomhed, som udskiller affaldsforbrændingsanlægget. Stk. 6. Klima-, energi- og bygningsministeren træffer afgørelse om, hvorvidt de af virksomhederne fremsendte opgørelser efter stk. 1 og 3 kan godkendes. Klima-, energi- og bygningsministeren træffer på denne baggrund afgørelse om, hvilke forpligtelser der skal påhvile elproduktionsvirksomhederne efter overgangen til prisfastsættelse efter Såfremt denne lov indebærer, at en virksomhed omfattet af den tidligere gældende elforsyningslov vil skulle opdeles i flere selvstændige juridiske enheder, skal opdelingen gennemføres således, at der til hver enhed henføres de aktiver og passiver, der naturligt er knyttet til den aktivitet, der vil skulle udøves af den pågældende enhed. I relation til virksomhedens passiver har den stedfundne opdeling ikke virkning i forhold til virksomhedens kreditorer. Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren påser overholdelsen af bestemmelsen i stk. 1 i forbindelse med fastlæggelsen af virksomhedernes åbningsbalancer i henhold til Sager, som er under behandling af Energistyrelsen, Elprisudvalget eller Konkurrenceankenævnet, overføres ved denne lovs ikrafttræden eller fra et af klima-, energi- og bygningsministeren fastsat senere tidspunkt til den myndighed, som efter denne lov skulle behandle sagen, såfremt sagen var indbragt efter denne lovs ikrafttræden (Udeladt) De kommunalt ansatte tjenestemænd, der gør tjeneste i en kommunal virksomhed omfattet af denne lov på tidspunktet for kommunens etablering af de i medfør af denne lov nødvendiggjorte selskaber til fortsættelse af den nævnte virksomhed, er forpligtet til at gøre tjeneste i et eller flere af disse selskaber med bevarelse af deres ansættelsesforhold til kommunen. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte selskaber tilbyder de i stk. 1 nævnte tjenestemænd overgang til ansættelse i pågældende selskaber. Stk. 3. Til de tjenestemænd, som ikke ønsker at overgå til ansættelse efter stk. 2, udbetaler kommunen løn mv. og afholder udgifter til pension i overensstemmelse med herom fastsatte regler. Stk. 4. En tjenestemand, som i henhold til stk. 3 vælger at opretholde den kommunale ansættelse, og som i henhold til stk. 1 forpligtes til at gøre tjeneste i det ved denne lov nødvendiggjorte selskab, har ikke som følge heraf krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension. Tjenestemanden har EY Elforsyningsloven Lovsamling

60 pligt til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af etableringen af de ved denne lov nødvendiggjorte selskaber. Stk. 5. Selskaberne refunderer fra overtagelsen af driften kommunen de lønninger mv., der udbetales i henhold til stk. 3, og indbetaler efter nærmere aftale med kommunen løbende pensionsbidrag til kommunen for den pensionsalder, tjenestemanden optjener fra overtagelsen. Stk. 6. De kommunalt ansatte tjenestemænd, der udlånes til et eller flere af de i stk. 1 nævnte selskaber, er berettiget til at deltage på lige fod med medarbejderne i pågældende selskab ved valg af medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen for selskabet og er på tilsvarende måde valgbare til denne, såfremt der efter selskabslovens almindelige regler er adgang til valg af medarbejderrepræsentanter i pågældende selskab Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte overgangsregler Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. L indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 2. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af klima-, energi- og bygningsministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven. 25) L indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: 14. Loven træder i kraft den 15. september 2000, jf. dog stk Stk. 2. Lovens regler om adgang til at påklage afgørelser gælder for sager, der er afgjort i første instans efter lovens ikrafttræden. Reglerne om klage over afslag på anmodning om aktindsigt efter 4, stk. 5, i lov om aktindsigt i miljøoplysninger som ændret ved lovens 1, nr. 10, gælder ligeledes for afslag, der meddeles efter lovens ikrafttræden. Stk. 3. 2, stk. 3, i lov om adgang til aktindsigt i miljøoplysninger som affattet ved denne lovs 1, nr. 4, har ikke virkning i forhold til materiale, der er indhentet før lovens ikrafttræden, såfremt den, der har indleveret materialet, ikke var eller kunne gøres forpligtet til at levere materialet og den pågældende ikke har meddelt, at han eller hun accepterer udleveringen. Stk. 4. 2, stk. 4, i lov om adgang til aktindsigt i miljøoplysninger som affattet ved denne lovs 1, nr. 4, har ikke virkning for oplysninger om emissioner, som er kommet i myndighedernes besiddelse før lovens ikrafttræden. 58 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

61 L indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 2. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af klima- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven. 26) L indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 3. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af klima- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven. 27) L indeholder flg. ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: 3. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af klima- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven. 28) Stk. 2. Bestemmelsen i 8, stk. 6, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs 1, nr. 1, og 59 a, stk. 1 og 3, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs 1, nr. 8, har virkning fra den 1. januar Stk. 3. Bestemmelsen i 8, stk. 7, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs 1, nr. 2, har virkning fra den 1. januar L indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: 6. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af klima- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven. 29) Stk e som indsat ved denne lovs 1, nr. 5, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 30) L indeholder flg. ikrafttrædelsesbestemmelse: 3. Loven træder i kraft den 1. januar EY Elforsyningsloven Lovsamling

62 L indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: 5. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 31) Stk. 2. 1, nr. 5, 6 og 8, og 3 og 4 har virkning for uddelinger, der bindende er besluttet, og for vederlag ved afståelse erhvervet ved bindende aftale indgået den 20. februar 2003 eller senere. Stk. 3. Bindende dispositioner foretaget inden den 20. februar 2003 behandles efter de hidtil gældende bestemmelser i elforsyningslovens 37, varmeforsyningslovens 23 e og 10, stk. 6 og 7, og 17, stk. 6, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, medmindre kommunen eller amtskommunen senest ved indberetningen til Energitilsynet anmoder om, at dispositionerne omfattes af bestemmelserne i 1, nr. 5, 6 og 8, og 3 og 4 i denne lov. Stk. 4. Den første indberetning efter elforsyningslovens 37, stk. 4, som affattet ved denne lovs 1, nr. 5, og varmeforsyningslovens 23 e, stk. 4, som affattet ved denne lovs 3, nr. 4, foretages senest den 1. februar 2004 dækkende perioden fra den 20. februar 2003 til den 31. december L indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: 9. Loven træder i kraft den 1. januar Sikkerhedsstyrelsen indtræder ved lovens ikrafttræden i samtlige Danmarks Gasmateriel Prøvnings og Elektricitetsrådets rettigheder og forpligtelser. Stk. 2. Sager, som ved denne lovs ikrafttræden er modtaget til behandling i Danmarks Gasmateriel Prøvning, Elektricitetsrådet, Forbrugerstyrelsen, Erhvervs- og Boligstyrelsen eller Beredskabsstyrelsen efter henholdsvis lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel, lov om autorisation af elinstallatører m.v., lov om produktsikkerhed, 10 og 11 i lov om erhvervsfremme og lov om fyrværkeri færdigbehandles af Sikkerhedsstyrelsen efter de hidtil gældende regler. Det samme gælder sager, som er modtaget til behandling efter 12 i lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vandog afløbsledninger i det nævn, som er nedsat efter 13 i samme lov. Stk. 3. Sager, som ved denne lovs ikrafttræden er modtaget til behandling i Økonomi- og Erhvervsministeriet efter de love, som er nævnt i stk. 2, eller i det nævn, som er nedsat i henhold til 13 i lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, og som behandles efter samme lovs 8, stk. 4 og 5, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. Stk. 4. Afgørelser, der er truffet, samt regler, der er fastsat efter love, som i medfør af denne lov overføres til Sikkerhedsstyrelsen, bevarer deres gyldighed, indtil der i medfør af loven eller regler udstedt med hjemmel i loven træffes nye afgørelser. L , som angår 27 b, stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 3. Loven træder i kraft den 1. januar Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

63 L indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser, som vedrører elforsyningsloven: 4. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af klima- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven. 32) Stk. 2. Regler, der er fastsat i henhold til elforsyningslovens hidtidige 63 a, stk. 4 og 5, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat efter denne lov. Stk. 3. Virksomheder, der den 21. april 2004 ikke opfyldte kravene i elforsyningslovens 36 og 38 og 97, stk. 2 og 3, stilles frem til ikrafttrædelsen af denne lovs 1, nr. 37, 38 og 81, om ophævelse af elforsyningslovens 36 og 38 og 97, stk. 2 og 3, som om de opfylder kravene i de nævnte bestemmelser. Stk. 4. Efterregulering af de forsyningspligtige virksomheders priser for perioden fra 2002 indtil ikrafttrædelsen af denne lovs prisregulering af forsyningspligtige virksomheder sker efter de hidtil gældende regler. Efterreguleringen sker i den enkelte virksomheds priser, jf. elforsyningslovens 72, stk. 1, henholdsvis indkalkuleres i Energitilsynets fastsættelse af den enkelte virksomheds balancerings- og administrationsbidrag, jf. elforsyningslovens 72, stk. 2 og 3. Denne efterregulering afsluttes senest i Elhandelskontrakter samt eventuelt tilknyttede kontrakter, der er indgået og indgås i henhold til hidtil gældende regler, og som rækker ud over ikrafttrædelsen af lovens ændrede prisregulering, vil, når de anmeldes til Energitilsynet senest 30 dage efter vedtagelse af denne lov, kunne indgå i den enkelte virksomheds priser, jf. elforsyningslovens 72, stk. 1. Elhandelskontrakter og eventuelt tilknyttede kontrakter indgået efter denne lovs vedtagelse og indtil ikrafttrædelsen af denne lovs prisregulering af forsyningspligtige virksomheder skal dog anmeldes straks ved indgåelse af kontrakten. Stk. 5. Klima- og energiministeren kan fastsætte særlige overgangsregler om ændring af net- og transmissionsvirksomheders indtægtsrammer fra den 1. januar 2004 og frem til det tidspunkt, hvorfra regler om indtægtsrammer i medfør af elforsyningslovens 69, 70 og 74 får virkning. Stk. 6. Sager for Energiklagenævnet eller Energitilsynet om opgørelse af net- og transmissionsvirksomhedernes kapitalforhold vedrørende perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2003 efter elforsyningslovens hidtidige 74, stk. 2, og om godkendelse af åbningsbalancer efter elforsyningslovens hidtidige 100, stk. 3, bortfalder. Stk. 7. Sager for Energiklagenævnet eller Energitilsynet om opgørelse af net- og transmissionsvirksomhedernes aktiver og omkostninger færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. Stk. 8. Net- og transmissionsvirksomhedernes fremtidige indtægter skal respektere loftet fastsat i elforsyningslovens 70, stk. 2, som affattet ved 1, nr. 55, i denne lov. Dette loft påvirkes ikke af virksomhedernes økonomiske forhold i perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2003, herunder om virksomhedernes indtægter har været større eller mindre end deres foreløbige indtægtsrammer for samme periode. Stk. 9. Klima- og energiministeren kan fastsætte særlige overgangsregler i forbindelse med oprettelsen af et privat ankenævn på energiforsyningsområdet. EY Elforsyningsloven Lovsamling

64 L indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: 3. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af klima- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven. 33) Stk. 2. Pristillæg til vindmøller som nævnt i elforsyningslovens 56 b, stk. 1, som affattet ved denne lovs 1, nr. 12, der er tilsluttet i egen forbrugsinstallation fra den 1. januar 2003 indtil tidspunktet for ikrafttrædelsen af 56 b, ydes med virkning fra tidspunktet for nettilslutningen. L indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 25. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikraftræden. 34) L indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 4. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 35) Stk. 2. Lovens 1 har virkning for udbetaling af statstilskud i henhold til 10 og 17 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner fra og med tilskudsåret Stk. 3. Lovens 2 og 3 finder anvendelse for indberetninger fra og med Stk. 4. Fristen for foretagelse af indberetning i henhold til 37, stk. 4, i elforsyningsloven og 23 e, stk. 4, i varmeforsyningsloven er for 2004 fastsat til 4 uger efter denne lovs ikrafttræden. L indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 28. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med den 1. januar 2006, jf. dog stk ) L indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 11. Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af 10. (290 b) 37) Fritagelsen for afgiftsbetalingen, jf. elforsyningslovens 9 a, stk. 1, som indsat ved 10, nr. 2, gælder i 4 år fra ikrafttrædelsestidspunktet. 62 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

65 L indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 9. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af klima-, energi- og bygningsministeren, jf. dog stk. 2. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven. 38) Stk. 2. og 3. Stk. 4. 1, nr. 26, og 2, nr. 13, har virkning fra den 19. april Stk. 5. Elforsyningslovens 37 a, stk. 1, som affattet ved 1, nr. 28, og varmeforsyningslovens 23 m, stk. 1, som affattet ved 3, nr. 11, har virkning fra den 12. juni Stk. 6. L indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 11. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af 13 og ) Stk. 3 og 4. L indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse (af relevans for elforsyningsloven): 9. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 40) Stk. 2. 3, nr. 6 og 7, (om 37, stk. 6 og stk. 10) - - -, har virkning fra den 1. januar L indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse af relevans for elforsyningsloven: 4. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af klima- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven. 41) Stk. 2. Elforsyningslovens 51, stk. 3, 51 a, nr. 3, og 68, stk. 2, som ændret henholdsvis affattet ved 1, nr. 11, 12 og 15, har virkning fra den 1. januar Stk. 3. Elforsyningslovens 51 a, nr. 1, 2, 4 og 5, som affattet ved 1, nr. 12, har virkning fra den 1. januar Stk. 4. (Naturgas). Stk. 5. (Naturgas). Stk. 6. Elforsyningslovens 37, stk. 8, nr. 1, som affattet ved 1, nr. 8, har virkning fra den 12. juni 2003, når der er tale om nettoprovenu og indskudskapital, som Energitilsynet har godkendt eller fastsat i medfør af 35, stk. 5, jf. stk. 1, i lov om naturgasforsyning. EY Elforsyningsloven Lovsamling

66 L Loven træder i kraft den 1. juli L indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli Stk. 2. 1, nr. 1, har virkning fra den 12. marts (ændringen af lovens 4) Stk. 3. Kommuner kan deltage i anden virksomhed, som har tilknytning til virksomhed efter lov om elforsyning, som er påbegyndt inden den 12. marts 2008 i henhold til 4, stk. 2, i lov om elforsyning, og som ikke er omfattet af 1, nr. 1. Stk. 4. Kommuner kan deltage i CDM- og JI-projekter efter 21 a i lov om CO2-kvoter, som er påbegyndt inden den 1. januar Stk. 5. Kommuner skal senest den 31. december 2008 oplyse klima- og energiministeren om, hvilken anden virksomhed, som har tilknytning til virksomhed efter lov om elforsyning, kommunen den 12. marts 2008 deltog i med hjemmel i 4, stk. 2, i lov om elforsyning. Stk (Naturgas). Stk. 7. Ansøgninger om tilladelse til forundersøgelser vedrørende anlæg omfattet af den hidtil gældende elforsyningslovs 14, stk. 2, som er modtaget inden den 1. juli 2008, behandles efter de hidtil gældende regler. Stk. 8. Ansøgninger om tilladelse til forundersøgelser uden for udbud vedrørende andre anlæg end de i stk. 7 nævnte, som er modtaget inden den 1. juli 2008, behandles efter elforsyningslovens 13 som affattet ved 1, nr. 2, såfremt ansøgningen måtte opfylde betingelserne for at blive fremmet. Såfremt der inden den 1. juli 2008 måtte foreligge flere ansøgninger for samme opstillingsområde, behandles disse efter de hidtil gældende regler. L indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 2. Loven træder i kraft den 1. juli L indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 2. Klima- og energiministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden og kan herunder fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter. 42) Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte, at dele af loven får virkning på forskellige tidspunkter, herunder tidspunkter forud for ikrafttrædelsen. 64 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

67 L indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse vedr. elforsyningsloven, som affattet ved L : 43) 10. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 2-4 og 6. Stk Stk. 6. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen og virkningen af 7 og 8. 44) Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af disse bestemmelser træder i kraft eller får virkning på forskellige tidspunkter, og at dele af bestemmelserne får virkning på tidspunkter forud for ikrafttrædelsen. 45) Stk. 7. L indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelses og overgangsbestemmelser: 74. Loven træder i kraft den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttræden af og kapitlerne 3-6 og 12 fastsættes af klima- og energiministeren. Ministeren kan beslutte, at bestemmelser eller dele heraf træder i kraft på forskellige tidspunkter. 46) Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte, at dele af loven får virkning på forskellige tidspunkter, herunder tidspunkter forud for ikrafttrædelsen Klima- og energiministeren kan fastsætte overgangsregler. Stk. 2. Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende regler i lov om elforsyning, som videreføres i lov om fremme af vedvarende energi, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat efter denne lov. L indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 9. Loven træder i kraft den 1. januar EY Elforsyningsloven Lovsamling

68 L indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: 3. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 47) Stk. 2. Lovens 1 har virkning fra den 8. oktober Stk. 3. Netvirksomheders og regionale transmissionsvirksomheders andre indtægter, jf. 5, nr. 1, i lov om elforsyning som indsat ved 1, nr. 1, der er bortfaldet inden den 8. oktober 2008, anses i reguleringsmæssig henseende som bortfaldet fra og med den 8. oktober Stk. 4. Ændringer i de regnskabsmæssige skøn eller den regnskabspraksis, som ligger til grund for indtægtsrammerne, jf. 70, stk. 2, i lov om elforsyning som affattet ved 1, nr. 4, foretaget inden den 8. oktober 2008 kræver ikke en tilsvarende ændring for sammenligningsåret Stk. 5. Bindende økonomiske dispositioner vedrørende nødvendige nyinvesteringer eller myndighedspålæg, som virksomhederne kan dokumentere er foretaget inden den 8. oktober 2008, behandles i reguleringsmæssig henseende efter de på dispositionstidspunktet gældende regler. L indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 16. Loven træder i kraft den 1. januar 2010, jf. dog stk. 2. Stk. 2. L indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 2. Loven træder i kraft den 1. juli 2009 og har virkning for uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele, som kommuner modtager fra og med den 1. juni L indeholder bla. følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 25. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan fastsætte, at loven eller dele heraf træder i kraft på forskellige tidspunkter. Ministeren kan herunder fastsætte regler, der fraviger de af lovens bestemmelser, som forudsætter tilpasninger af Erhvervsstyrelsens it-system, for så vidt angår registrering og offentliggørelse, indtil de nødvendige tilpasninger af it-systemet er afsluttet. 48) Stk Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

69 L indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: 15. Loven træder i kraft den 1. januar 2010, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Klima- og energiministeren bestemmer tidspunktet for ikrafttrædelsen og virkningen af lovens 14 om ændring af lov om elforsyning. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af disse bestemmelser træder i kraft eller får virkning på forskellige tidspunkter, herunder virkning på tidspunkter forud for ikrafttrædelsen. 49) L indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 8. Loven træder i kraft den 16. juni 2010, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af 8, 8 b, 9, stk. 1, nr. 1, 9 a, stk. 1-4, 29, stk. 2, og 85 a, stk. 1, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs 1, nr. 2, 4, 5 og 14, 50) 26, stk. 6, 30, stk. 1, nr. 4, og 49, stk. 5, i lov om fremme af vedvarende energi som affattet ved denne lovs 6, nr. 4, 5 og 9. Stk , stk. 9, og 70, stk. 4, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs 1, nr. 9 og 22, har virkning fra den 1. januar Stk. 5. L indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 55. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. 51) Stk L indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 12. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af loven. Ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter, jf. dog stk. 2-4, 6 og 7. 52) Stk EY Elforsyningsloven Lovsamling

70 L indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: 7. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3. 53) Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af 84 b, stk. 2, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs 1, nr. 30, 54) og 45 b, stk. 2, i lov om naturgasforsyning som affattet ved denne lovs 2, nr. 26. Stk. 3. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af 9 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs 1, nr. 3, og af lovens 6. 55) Stk c, stk. 8, i lov om elforsyning som ændret ved denne lovs 1, nr. 10, og 52, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi som ændret ved denne lovs 5, nr. 4, har virkning fra den 1. juli Stk. 5. Kravene i 19 a-19 c i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs 1, nr. 4, skal være opfyldt, og den tilhørende certificering, jf. 19 d i lov om elforsyning som ligeledes affattet ved denne lovs 1, nr. 4, skal være afsluttet inden den 3. marts 2012, jf. dog stk. 6. Stk. 6. Kravene i 19 a, stk. 2-4, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs 1, nr. 4, skal først være opfyldt, og den tilhørende certificering, jf. 19 d i lov om elforsyning som ligeledes affattet ved denne lovs 1, nr. 4, skal først være afsluttet inden den 3. marts 2013, såfremt transmissionsvirksomheden ikke er vertikalt integreret den 3. marts Stk. 7. Stk. 8. En virksomhed, der den 3. marts 2011 besidder transmissionsbevilling til net på mellem 50 kv og 60 kv, kan anmode klima-, energi- og bygningsministeren om i stedet at få netbevilling til de pågældende net med henblik på sammenlægning med distributionsnet på lavere spændingsniveau. Stk i lov om elforsyning finder ikke anvendelse på netbevilling til net på mellem 50 kv og 60 kv, som gives i medfør af stk. 8, indtil sammenlægningen med distributionsnet på lavere spændingsniveau har fundet sted. Stk. 10. Ved udpegningen af de medlemmer, der skal have sæde i Energitilsynet fra den 1. januar 2012, udpeges formand, 2 medlemmer og 1 suppleant for 5 år, medens de øvrige medlemmer og 1 suppleant udpeges for 3 år. Efter 3 år udpeges 4 medlemmer og 1 suppleant for 5 år. L indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 10. Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af bestemmelserne i 1, nr. 7 og 15, 3, nr. 2, 5, nr. 2, og 6-9 og 11. Ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter. 56) Stk Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

71 L indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: 4. Loven træder i kraft den 1. juli 2012, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Lovens 1, nr. 2, 4, 5, 7-16, 23-26, 31, 36 og 37, finder anvendelse fra den 1. oktober Stk. 3. En aftale mellem en elhandelsvirksomhed og en forbruger om levering af elektricitet, der er indgået inden den 1. april 2014, og som rækker ud over den 1. april 2014, skal suppleres med en aftale om betaling for transport af elektriciteten og de dertil knyttede omkostninger samt elafgifter m.v., der skal have virkning fra og med den 1. april Fastsættelsen af betalingen for transporten af elektriciteten og de dertil knyttede omkostninger og vilkår kan påklages til Energitilsynet. 57) L indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 5. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden 59). Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter. Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte, at dele af loven får virkning på forskellige tidspunkter, herunder tidspunkter efter vedtagelsen, men forud for ikrafttrædelsen. 64) Stk. 3. L indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 4. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk ) Stk. 2. EY Elforsyningsloven Lovsamling

72 L indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: 3. Loven træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Virksomheder med bevilling til forsyningspligtig virksomhed efter lov om elforsyning, der er udstedt inden lovens ikrafttræden, kan ansøge klima-, energi- og bygningsministeren om, at bevillingen bringes i udbud efter 34 a, stk. 1, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs 1, nr. 6, uanset bevillingens udløbsdato. Stk. 3. Et naturgasselskab med forsyningspligt, hvis bevilling har været i udbud i medfør af 27, stk. 1, i lov om naturgasforsyning som affattet ved denne lovs 2, nr. 4, fremsender senest 3 måneder fra bevillingens ophør slutafregning til de forbrugere, der aftog naturgas fra selskabet ved lovens ikrafttræden. Slutafregningen skal indeholde eventuel efterregulering som følge af den gældende bagudrettede regulering af forsyningspligtpriserne. Efterfølgende regulering af slutafregningen som følge af myndigheds- eller domstolsafgørelser stiles til de forbrugere, der modtog slutafregningen, uden administrationsomkostninger for forbrugerne. I forhold til forbrugere, der ikke fortsat er kunder hos den hidtil forsyningspligtige naturgasleverandør, vil leverandøren kunne træffe aftale med distributionsselskabet om at varetage udsendelse af regulering af slutafregningen mod dækning af omkostninger for udsendelsen. Stk. 4. Et selskab, der ved lovens ikrafttræden har bevilling til forsyningspligtig virksomhed efter lov om naturgasforsyning, er indtil bevillingens udløb forpligtet til at sikre regnskabsmæssig adskillelse mellem den forsyningspligtige aktivitet og andre aktiviteter, der udøves i samme selskab. Stk. 5. Verserende sager om tildeling af bevilling til forsyningspligtig virksomhed efter lov om elforsyning, der den 1. januar 2013 ikke er færdigbehandlet af klima-, energi- og bygningsministeren, færdigbehandles af klima-, energi- og bygningsministeren efter reglerne i denne lov. Stk. 6. Verserende klagesager over tildeling af bevilling til forsyningspligtig virksomhed efter lov om elforsyning, der den 1. januar 2013 ikke er færdigbehandlet af Energiklagenævnet, færdigbehandles af Energiklagenævnet efter de hidtil gældende regler i lov om elforsyning. Stk. 7. Såfremt Energiklagenævnet ved behandling af en klage omfattet af stk. 6 afgør, at sagen skal hjemvises til klima-, energi- og bygningsministeren til fornyet behandling, behandler klima-, energiog bygningsministeren sagen efter reglerne i denne lov. L indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: 6. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk ) Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af 1, 2 og 5. 62) Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af 1, 2 og 5 træder i kraft på forskellige tidspunkter. Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte, at dele af 1 og 2 får virkning på forskellige tidspunkter, dog tidligst den 20. november Klima-, energi- og bygningsministeren kan dog efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte, at dele af 1, nr. 3, får virkning på forskellige tidspunkter, dog tidligst den 8. juni Stk Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

73 Noter 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 141, side 28, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 55, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, som ændret ved Rådets direktiv 2013/18/ EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 230, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/89/EF af 18. januar 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 33, side 22, og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side ) I perioden indtil den 1. oktober 2014 har netvirksomhederne ansvaret for opkrævningen, jf. 5, stk. 1 og 2, i lov nr. 575 af 18. juni 2012, som er indsat ved 4, nr. 2, i lov nr. 641 af 12. juni ) I perioden indtil den 1. oktober 2014 skal en netvirksomhed ud over de i 22, stk. 1, nævnte opgaver også 1) varetage opgaver vedrørende betaling for offentlige forpligtelser ifølge 8 i lov om elforsyning og regler fastsat i medfør af denne bestemmelse, 2) udføre informationsaktiviteter for at skabe størst mulig gennemsigtighed om markedsforholdene for alle forbrugergrupper, 3) sikre, at forbrugerne oplyses om mulighed for elbesparelser, og give den enkelte elforbruger årlige informationer om dennes elforbrug og 4) informere forbrugerne om deres rettigheder i relation til forsyningspligt, jf. 5, stk. 1 og 3, i lov nr. 575 af 18. juni 2012, som er indsat ved 4, nr. 2, i lov nr. 641 af 12. juni Netvirksomheden skal endvidere samarbejde med Energinet.dk ved udførelsen af opgaverne, jf. 5, stk. 4, i lov nr. 575 af 18. juni ) I perioden indtil den 1. oktober 2014 skal netvirksomheden forsyne brugere af nettet med de nødvendige oplysninger om måling af elektricitet, der transporteres gennem virksomhedens net, jf. 5, stk. 1 og 5, 1. pkt., i lov nr. 575 af 18. juni 2012, som er indsat ved 4, nr. 2, i lov nr. 641 af 12. juni ) I perioden indtil den 1. oktober 2014 kan klima-, energi- og bygningsministeren fastsætte regler om måling af elektricitet og formidling af forbrugsdata i slutforbruget, jf. 5, stk. 1 og 5, 2. pkt., i lov nr. 575 af 18. juni 2012, som er indsat ved 4, nr. 2, i lov nr. 641 af 12. juni ) I perioden indtil den 1. oktober 2014 skal Energinet.dk etablere og varetage driften af en datahub til håndtering af måledata m.v., jf. 5, stk. 1 og 7, i lov nr. 575 af 18. juni 2012, som er indsat ved 4, nr. 2, i lov nr. 641 af 12. juni ) 54, stk. 1, nr. 4, blev indsat ved 1, nr. 25, i lov nr. 575 af 18. juni Bestemmelsen er trådt i kraft den 1. juli 2012, jf. 4, stk. 1, i lov nr. 575 af 18. juni 2012, men finder først anvendelse fra den 1. oktober 2014, jf. 4, stk. 2, i lov nr. 575 af 18. juni ) 73, stk. 1, 2. pkt., blev indsat ved 1, nr. 37, i lov nr. 575 af 18. juni Bestemmelserne er trådt i kraft den 1. juli 2012, jf. 4, stk. 1, i lov nr. 575 af 18. juni 2012, men finder først anvendelse fra den 1. oktober 2014, jf. 4, stk. 2, i lov nr. 575 af 18. juni ) I perioden indtil den 1. oktober 2014 har Energitilsynet også mulighed for at udstede tvangsbøder efter 5, stk. 1 og 9, i lov nr. 575 af 18. juni 2012, som er indsat ved 4, nr. 2, i lov nr. 641 af 12. juni EY Elforsyningsloven Lovsamling

74 24) Lovens kapitel 1, 6, 7 og 9, kapitel 3-8, samt kapitel er sat i kraft den 30. december 1999, jf. bekendtgørelse nr af 29. december Resten af loven er sat i kraft den 1. november 2000, jf. bekendtgørelse nr. 948 af 19. oktober ) 1, nr. 2 og 8-12, i lov nr af 29. december 1999 er sat i kraft den 30. december 1999, jf. bekendtgørelse nr af 29. december , nr. 1 og 7, i lov nr af 29. december 1999 er sat i kraft den 1. november 2000, jf. bekendtgørelse nr. 948 af 19. oktober ) 1, nr. 2, i lov nr. 448 af 31. maj 2000 er sat i kraft den 15. juli 2000, jf. bekendtgørelse nr. 628 af 23. juni Resten af loven er sat i kraft den 1. november 2000, jf. bekendtgørelse nr. 948 af 19. oktober ) Lov nr af 20. december 2000 er sat i kraft den 1. januar 2001, jf. bekendtgørelse nr af 20. december ) 1, nr. 12, i lov nr. 478 af 7. juni 2001 er sat i kraft den 16. juni 2001, jf. bekendtgørelse nr. 527 af 6. juni Resten af loven er sat i kraft den 1. august 2001, jf. bekendtgørelse nr. 663 af 29. juni ) 1, nr. 1-4 og 6-11, i lov nr. 316 af 22. maj 2002 er sat i kraft den 1. juli 2002, jf. bekendtgørelse nr. 454 af 14. juni ) Lov nr. 316 af 22. maj 2002 er bekendtgjort den 23. maj 2002 i Lovtidende A. 1, nr. 5, er trådt i kraft den 24. maj ) Lov nr. 452 af 10. juni 2003 er bekendtgjort den 11. juni 2003 i Lovtidende A og trådt i kraft den 12. juni ) 1, nr. 1, 2, 4-6, 8, og 26-29, 28 b i lov om elforsyning som affattet ved 1, nr. 30, 1, nr. 31, 36, 44, 47-51, 60, 61, 63, 67, 70-77, 79, 80 og 83, og 4, stk. 2-5 og 12, i lov nr. 494 af 9. juni 2004 er sat i kraft den 1. juli 2004, jf. bekendtgørelse nr. 615 af 18. juni , nr. 68 og 69, og 4, stk. 9, i lov nr. 494 af 9. juni 2004 er sat i kraft den 1. oktober 2004 og 1, nr. 66, i lov nr. 494 af 9. juni 2004 er sat i kraft den 1. november 2004, jf. bekendtgørelse nr. 913 af 30. august , nr. 64, i lov nr. 494 af 9. juni 2004 er sat i kraft den 1. januar 2005, jf. bekendtgørelse nr af 23. november 2004 og 1, nr. 3, 7, 9 og 25, 28 a i lov om elforsyning som affattet ved 1, nr. 30, 1, nr , 37-43, 45, 46, 52-59, 62, 65, 78, 81, 82 og 84, og 4, stk. 6-8, i lov nr. 494 af 9. juni 2004 er sat i kraft den 1. januar 2005, jf. bekendtgørelse nr af 23. december ) 1, nr. 2, 3 og 9, i lov nr. 495 af 9. juni 2004 er sat i kraft den 1. juli 2004, jf. bekendtgørelse nr. 616 af 18. juni d, stk. 1 og 4-8, i lov om elforsyning som affattet ved lovens 1, nr. 12, i lov nr. 495 af 9. juni 2004 er sat i kraft den 15. december 2004, jf. bekendtgørelse nr af 23. november , nr. 1, 4-8, 10 og 11, c, 56 d, stk. 2 og 3, og a i lov om elforsyning som affattet ved lovens 1, nr. 12, og 1, nr , i lov nr. 495 af 9. juni 2004 er sat i kraft den 1. januar 2005, jf. bekendtgørelse nr af 23. november ) Lov nr af 20. december 2004 er sat i kraft den 1. januar 2005, jf. bekendtgørelse nr af 23. december ) Lov nr. 293 af 27. april 2005 er bekendtgjort den 29. april 2005 i Lovtidende A og trådt i kraft den 30. april ) Lov nr af 21. december 2005 er bekendtgjort den 22. december 2005 i Lovtidende A og trådt i kraft den 23. december ) 10, nr. 1, og 10, nr. 2, i lov nr af 21. december 2005, som ændret ved 1, nr. 6, i lov nr. 520 af 7. juni 2006, er sat i kraft den 1. januar 2008, jf. bekendtgørelse nr af 7. december ) 1, nr. 1-4, 7-53 og 55-59, i lov nr. 520 af 7. juni 2006 er sat i kraft den 15. juni 2006, jf. bekendtgørelse nr. 531 af 8. juni , nr. 5, i lov nr. 520 af 7. juni 2006 er sat i kraft den 1. oktober 72 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

75 2007, jf. bekendtgørelse nr af 19. september , nr. 6, i lov nr. 520 af 7. juni 2006 er sat i kraft den 1. januar 2008, jf. bekendtgørelse nr af 7. december ) 13 i lov nr. 534 af 6. juni 2007 er sat i kraft den 1. november 2010, jf. bekendtgørelse nr af 14. oktober ) Lov nr. 548 af 6. juni 2007 er bekendtgjort den 7. juni 2007 og trådt i kraft den 8. juni ) 1 i lov nr. 549 af 6. juni 2007 er sat i kraft den 22. juni 2007, jf. bekendtgørelse nr. 636 af 19. juni ) 57 e og 57 f, stk. 2 og 6, i lov om elforsyning som affattet ved 1, nr. 10, i lov nr. 505 af 17. juni 2008 er sat i kraft den 10. november 2008, jf. bekendtgørelse nr af 4. november , nr. 2, i lov nr. 505 af 17. juni 2008 er sat i kraft den 22. december 2008, jf. bekendtgørelse nr af 13. december , nr. 3, 5, 7, 8, 9, 12, 16, 17, 18 og 19, i lov nr. 505 af 17. juni 2008 er sat i kraft den 1. april 2009, jf. bekendtgørelse nr. 240 af 27. marts , stk. 1, 2 og 4-6, som affattet ved 1, nr. 6, i lov nr. 505 af 17. juni 2008 er ligeledes sat i kraft den 1. april 2009, jf. bekendtgørelse nr. 240 af 27. marts , nr. 1 og 4, 56, stk. 3, i lov om elforsyning som affattet ved 1, nr. 6, 57, 57 a-57 d og 57 f, stk. 1 og 3-5, i lov om elforsyning som affattet ved 1, nr. 10, 1, nr. 11 og 13-15, i lov nr. 505 af 17. juni 2008 er ikke sat i kraft. Der henvises i stedet til lov nr af 27. december 2008 om fremme af vedvarende energi. 43) Lov nr. 528 af 17. juni 2008 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love, indeholdt før nyaffattelsen ved 11, nr. 6, i lov nr af 21. december 2009, følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 10. Stk. 1. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 2, 3 og 4. Stk. 2. (Udelades). Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens 7 og 8 om ændringerne af elproduktionsloven og elforsyningsloven. Stk (Udelades). 44) 8, nr. 3, i lov nr. 528 af 17. juni 2008, som angår 58, stk. 1, i lov om elforsyning er efterfølgende ophævet, jf. 11, nr. 5, i lov nr af 21. december ) 9 b i lov om elforsyning, som er indsat ved 8, nr. 2, i lov nr. 528 af 17. juni 2008 og ændret ved 78, nr. 8, i lov nr af 27. december 2008, er sat i kraft den 1. januar 2010, jf. bekendtgørelse nr af 21. december , nr. 4-8, i lov nr. 528 af 17. juni 2008 er sat i kraft den 1. juli 2013, jf. bekendtgørelse nr. 795 af 24. juni , nr. 1, i lov nr. 528 af 17. juni 2008 er ikke sat i kraft. Der henvises i stedet til 78, nr. 8, i lov nr af 27. december 2008, jf. bekendtgørelse nr af 21. december ) 8 i lov om elforsyning som affattet ved 78, nr. 3, i lov nr af 27. december 2008 er sat i kraft ved 3 bekendtgørelser. Dele af bestemmelsen er således sat i kraft henholdsvis den 1. januar 2009, jf. bekendtgørelse nr af 27. december 2008, den 1. juni 2009, jf. bekendtgørelse nr. 413 af 17. maj 2009 og den 1. januar 2010, jf. bekendtgørelse nr af 21. december , nr. 1, 2, 4-7, 9-29 og 31-46, i lov nr af 27. december 2008 er sat i kraft den 1. juni 2009, jf. bekendtgørelse nr. 413 af 17. maj , nr. 8, i lov nr af 27. december 2008 er sat i kraft den 1. januar 2010, jf. bekendtgørelse nr af 21. december , nr. 30, i lov nr af 27. december 2008 er ophævet ved 13 i lov nr af 21. december ) Lov nr. 386 af 20. maj 2009 er bekendtgjort den 26. maj 2009 i Lovtidende A og trådt i kraft den 27. maj ) 16 i lov nr. 516 af 12. juni 2009 er sat i kraft den 1. marts 2010, jf. bekendtgørelse nr. 186 af 24. februar ) 58, stk. 1, nr. 1, i lov om elforsyning som affattet ved 14, nr. 1, i lov nr af 21. december 2009 er sat i kraft den 1. januar 2010, jf. bekendtgørelse nr af 21. december , stk. 1, nr. 2, i lov om elforsyning som affattet ved 14, nr. 1, i lov nr af 21. december 2009 er sat i kraft den 1. juli 2013, jf. bekendtgørelse nr. 794 af 24. juni EY Elforsyningsloven Lovsamling

76 50) 1, nr. 2, 4, 5 og 14, i lov nr. 622 af 11. juni 2010 er sat i kraft den 1. januar 2011, jf. bekendtgørelse nr af 16. november ) 49 i lov nr. 718 af 25. juni 2010 er sat i kraft den 1. april 2011, jf. bekendtgørelse nr. 208 af 15. marts ) 7, nr. 2 og 3, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 er sat i kraft den 1. november 2011, jf. bekendtgørelse nr. 998 af 25. oktober , nr. 1, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 er ophævet ved 6 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, som ligeledes er sat i kraft den 1. november 2011, jf. bekendtgørelse nr. 998 af 25. oktober ) Lov nr. 466 af 18. maj 2011 er bekendtgjort den 19. maj 2011 i Lovtidende A og trådt i kraft den 20. maj ) 84 b, stk. 2, i lov om elforsyning er ikke sat i kraft. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af 84 b, stk. 2, jf. 7, stk. 2, i lov nr. 466 af 18. maj ) 1, nr. 3, i lov nr. 466 af 18. maj 2011 er ophævet ved 9, nr. 1, i lov nr. 625 af 14. juni 2011, som er sat i kraft den 1. november 2011, jf. bekendtgørelse nr. 998 af 25. oktober ) 6, nr. 1, i lov nr. 625 af 14. juni 2011 er sat i kraft den 1. november 2011, jf. bekendtgørelse nr. 998 af 25. oktober ) 4, stk. 3, i lov nr. 575 af 18. juni 2012 er ændret ved lov nr. 641 af 12. juni 2013, jf. 4, nr. 1, som har følgende ordlyd:»1. I 4, stk. 3, ændres tre steder»1. april 2014«til:»1. oktober 2014«. 58) 5 er indsat ved 4, nr. 2, i lov nr. 641 af 12. juni ) 2, nr. 1, 3 og 4, i lov nr. 576 af 18. juni 2012 er efterfølgende ophævet, jf. 5, nr. 1, i lov nr. 641 af 12. juni , nr. 1, i lov nr. 641 af 12. juni 2013 er sat i kraft den 13. november 2013, jf. bekendtgørelse nr af 7. november , nr. 5, i lov nr. 576 af 18. juni 2012 er ligeledes efterfølgende ophævet, jf. 12 i lov nr. 903 af 4. juli i lov nr. 903 af 4. juli 2013 er trådt i kraft den 1. august 2013, jf. lovens 13, stk ) Lov nr. 577 af 18. juni 2012 er bekendtgjort den 19. juni 2012 i Lovtidende A og trådt i kraft den 20. juni ) Lov nr af 23. december 2012 er bekendtgjort den 28. december 2012i Lovtidende A og trådt i kraft den 29. december Herved er 3, som ændrer lov om afgift af elektricitet, og 4, som ændrer ligningsloven, trådt i kraft. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af 2, som ændrer i lov om elforsyning, jf. 6, stk. 2, i lov nr af 23. december ) 2 i lov nr af 23. december 2012 er sat i kraft den 1. december 2013, jf. bekendtgørelse nr af 22. november ) Lov nr. 901 af 4. juli 2013 er sat i kraft den 1. august 2013, jf. bekendtgørelse nr. 970 af 23. juli ) Lov nr. 345 af 8. april 2014 om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om varmeforsyning, lov om kommunal fjernkøling og forskellige andre love (Implementering af EU s energieffektivitetsdirektiv m.v.), hvis 3 nyaffatter fodnoten til lovens titel, ændrer i 37, stk. 2, 3. pkt., og 37 a, stk. 2-3 og 5, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: 7. Stk. 1. Loven træder i kraft den 5. juni 2014, jf. dog stk. 2. Stk ) Lov nr. 633 af 16. juni 2014 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk (Ophævelse af forsyningspligten, indførelse af leveringspligt, udskydelse af engrosmodellen, naturgasselskabers anvendelse af økonomiske kompensationer, Energinet.dk s fusion med datterselskaber m.v.), hvis 1 nyaffatter fodnoten til lovens titel, indsætter 5, nr. 1 som nyt nummer, ændrer i 5, nr. 2 og 6, nyaffatter 5, nr. 9, indsætter 5, stk. 14, nyaffatter 74 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

77 6, indsætter 6 b, 6 c, 6 d og 7, ændrer i 8, stk. 1, nr. 2, nyaffatter 8, stk. 5, 3. pkt., ændrer i 9, indsætter 20 c, nyaffatter 22, stk. 1 og 3, ændrer i 22, stk. 4 og 7-8, ændrer i 28, stk. 2, nr. 7, ophæver 28, stk. 2, nr. 8, ændrer i 28, stk. 2, nr. 9, indsætter 28, stk. 2, nr. 12, indsætter 28, stk. 2, nr. 7-16, ophæver 28 a, indsætter 31, stk. 3, pkt., ændrer 34a, stk. 3, 4. pkt. og stk. 4, ophæver 34 a, stk. 5, ophæver kapitel 6, ændrer 50, stk. 1, ændrer 51, stk. 3, nyaffatter 51, stk. 3 og 51 a, nr. 1, ændrer i 54, stk. 1, nr. 2, og stk. 3-4, nyaffatter 54, stk. 1, nr. 4, ophæver 54, stk. 8, nyaffatter overskriften før 69, ophæver 71 a- 73, indsætter 72 a-f og 73, ophæver 72 a-d, 73, stk. 1, 3. pkt. og 76, stk. 2, ændrer 76, stk. 5, indsætter 82 a, ophæver 81-83, indsætter 81, 82, 82 a-c, og 83, og ændrer i 86, stk. 1, 1. pkt. og 87, stk. 1, nr. 1, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: 5. Stk. 1. Loven træder i kraft den 30. juni 2014, jf. dog stk Stk. 2. 1, nr. 12, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 3. 1, nr. 31, træder i kraft den 1. oktober Stk. 4. 1, nr. 2-7, og 6 b-6 d i lov om elforsyning som indsat ved denne lovs 1, nr. 8, og 1, nr. 9, 11, 13, 15, 17, 19, 21, 26, 27, 32, 33, 35-37, 41, 43, 44, 47, 48 og 50-52, træder i kraft den 1. oktober EY Elforsyningsloven Lovsamling

78 76 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

79 Kapitel 2 Afregning af forbruger BEK nr 823 af 27/06/2014 Bekendtgørelse om regler for anmeldelse af priser og betingelser m.v. for elforsyning 1) I medfør af 71 a, stk. 3, ( 72, stk. 7), 76, stk. 5, og 88, stk. 1, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr af 25. november 2013, fastsættes: Bekendtgørelsens anvendelsesområde 1. Anmeldelsespligt efter denne bekendtgørelse påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder, som defineret i lovens 5, nr. 10, samt virksomheder med forsyningspligtbevilling, jf. lovens 5, nr. 8. Kollektive elforsyningsvirksomheders anmeldelsespligt 2. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal anmelde 1) metoder til beregning eller fastsættelse af betingelser og vilkår for adgang til transmissions- og distributionsnet, herunder tariffer, med henblik på Energitilsynets godkendelse af metoderne, jf. bek. nr af 20. september 2010, jf. lovens 76, stk. 1, nr.1 2) priser, tariffer og betingelser for ydelser, der omfattes af bevillingerne, samt grundlaget for fastsættelsen af disse, herunder leveringsaftaler, inden 30 dage efter disses fastsættelse eller vedtagelse dog senest samtidig med, at priserne, tarifferne og betingelserne træder i kraft, jf. nr. 1, jf. lovens 76, stk. 1, nr. 2 3) dokumentation for udskillelse af kommercielle aktiviteter, jf. lovens 76, stk. 1, nr. 3 4) dokumentation for regnskabsmæssig adskillelse af aktiviteter, jf. lovens 76, stk. 1, nr. 4, såfremt virksomheden udfører andre aktiviteter end bevillingspligtige aktiviteter 5) kapitalopgørelser udarbejdet efter reglerne i lovens 69, stk. 2, og 74, som skal danne grundlag for indregning af forrentning i priserne, hvert år senest 1. november, jf. lovens 76, stk. 1, nr. 5 6) aftaler om transit, herunder forhandlede priser og betingelser, jf. lovens 76, stk. 1, nr. 7, senest 7 dage efter, at aftalen er indgået, og 7) årsberetningen for et kalenderår med beskrivelse af det interne overvågningsprogram mod diskriminerende adfærd samt kontrollen af dette, jf. lovens 20 a, stk. 1, og 28 b, stk. 1, senest EY Elforsyningsloven Lovsamling

80 1. juni i det følgende kalenderår. Inden for samme frist skal der ske offentliggørelse af årsberetningen. Stk. 2. Energitilsynets godkendelse af metoderne, jf. 2, stk. 1, nr. 1, er en forudsætning for virksomhedernes anvendelse af betingelser og vilkår for deres ydelser, herunder tariffer. Stk. 3. Energitilsynet kan udarbejde nærmere vejledning til anmeldelse af grundlaget for priser, tariffer og ydelser, der omfattes af bevillingerne, jf. stk. 1, nr. 2. Netvirksomheder 3. Til brug for fastsættelse af de i lovens 70 nævnte indtægtsrammer skal netvirksomheder for et reguleringsår senest den 10. december året før anmelde sin forventede leverede mængde elektricitet for det kommende reguleringsår, jf. bekendtgørelse nr. 335 af 15. april 2011 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning. Stk. 2. Netvirksomheder anmelder hvert år senest 31. maj i året efter reguleringsåret årsrapport for de bevillingspligtige aktiviteter til Energitilsynet med tilhørende redegørelse for de forhold, der er opregnet i 29, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 335 af 15. april 2011 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning. Virksomheder med forsyningspligtbevilling 4. Virksomheder, der har opnået bevilling til forsyningspligtig virksomhed ved udbud efter lovens 34 a, skal for så vidt angår deres forsyningspligtydelser senest 5 hverdage før et kvartalsskifte anmelde salgspriser, jf. lovens 71 a, stk. 1, samt et balancerings- og administrationsbidrag, jf. lovens 71 a, stk. 2. Stk. 2. Virksomheder, der har opnået bevilling til forsyningspligtig virksomhed uden udbud efter lovens 34 a, skal for så vidt angår deres forsyningspligtydelser senest 10 hverdage før et kvartalsskifte anmelde salgspriser, herunder eventuelt abonnement, jf. lovens 72, stk. 1, samt et balancerings- og administrationsbidrag, herunder eventuelt abonnement, jf. lovens 72, stk. 2. Stk. 3. Som grundlag for anmeldelse af de forsyningspligtige salgspriser, gebyrer og vilkår i henhold til stk. 2, anmeldes for så vidt angår ikke-timemålte forbrugere, jf. lovens 76, stk. 2, senest 10 hverdage før et kvartalsskifte afsætningsprognose for det kommende kvartal, virksomhedens timeforbrugsprofil for forrige kvartal samt ex ante profilomkostning for forrige kvartal, herunder realiseret afsætning for forrige kvartal, realiseret profilomkostning for forrige kvartal samt differencen for profilopgørelsen for forrige kvartal. Stk. 4. Energitilsynet kan udarbejde nærmere vejledning til anmeldelse af grundlaget for anmeldelse af salgspriser, gebyrer og vilkår m.v. Energinet.dk 5. Energinet.dk og denne virksomheds helejede datterselskaber skal for så vidt angår systemansvars- og transmissionsydelser anmelde priser, tariffer og betingelser for ydelser samt grundlaget for fastsættelsen af disse, herunder leveringsaftaler, senest 30 dage efter disses vedtagelse, dog senest samtidig med, at priserne, tarifferne og betingelserne træder i kraft, jf. lovens 76, stk Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

81 Stk. 2. Energinet.dk anmelder hvert år senest 1. juni årsrapport og øvrige regnskaber for det foregående regnskabsår, samt årsrapporter fra helejede datterselskaber. Stk. 3. Energinet.dk anmelder hvert år inden 1. juni investerings- og finansieringsplaner. Ved ændringer anmeldes revideret plan inden 30 dage efter vedtagelse. Stk. 4. Ved anmeldelse af årsrapport og regnskaber samt investerings- og finansieringsplaner redegør Energinet.dk samtidig for konstaterede differencer mellem realiserede indtægter og nødvendige omkostninger og forrentning for det pågældende regnskabsår. Endvidere redegøres for den planlagte afvikling af konstaterede differencer. Stk. 5. Energinet.dk anmelder hvert andet år 10-årige netudviklingsplaner til Energitilsynet, jf. 7, stk. 4, i bekendtgørelse nr af 11. november Stk. 6. Energitilsynet kan udarbejde nærmere vejledning til anmeldelse af grundlaget for priser, tariffer og ydelser, jf. stk Den systemansvarlige virksomhed skal senest 1. november året før - efter høring af relevante parter anmelde de regler og kriterier, som virksomheden fastsætter i medfør af lovens 27 c, stk. 2 og 9, for et kommende år til Energitilsynet med henblik på Energitilsynets godkendelse af regler og kriterier. Offentlighed 7. Anmeldelser er offentligt tilgængelige. Stk. 2. Energitilsynet kan beslutte, at en anmeldelse ikke offentliggøres, hvis væsentlige hensyn taler herimod. Sanktionsbestemmelser 8. Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) undlader at foretage anmeldelse efter denne bekendtgørelse eller 2) undlader rettidigt at anmelde som nævnt i 2, 3, 4, 5 og 6. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kap. 5. Ikrafttræden 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 930 af 17. august 2011 om regler for anmeldelse af priser og betingelser for levering af elektricitet samt betingelser og vilkår for anvendelse af transmissions- og distributionsnet, herunder tariffer. Energitilsynet, den 27. juni 2014 Uffe Bundgaard-Jørgensen / Finn Dehlbæk EY Elforsyningsloven Lovsamling

82 Officielle noter 1) Bekendtgørelsen indeholder regler, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF, EU-tidende 2009, nr. L 211, side Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

83 BEK nr 196 af 27/02/2013 Bekendtgørelse om forbrugerbeskyttelse i medfør af lov om elforsyning 1) I medfør af 6 a i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 21. marts 2012, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til 92: Anvendelsesområde 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på forbrugeraftaler om salg af elektricitet, som en elhandelsvirksomhed indgår som led i sit erhverv, når den anden part (forbrugeren) hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Bekendtgørelsen finder tillige anvendelse på den netbenyttelsesaftale, der gælder mellem en forbruger og en netvirksomhed. Stk. 2. Denne bekendtgørelse finder ikke anvendelse, i det omfang anden lovgivning måtte give forbrugeren en bedre retsstilling. Elhandelsvirksomheder 2. Forbrugere og elhandelsvirksomheder skal i forbindelse med etablering af et kundeforhold indgå kontrakt om salg af elektricitet. Kontrakten skal som minimum angive følgende: 1) Virksomhedens navn, adresse, hjemmeside, adresse, telefon- og cvr-nummer. 2) Hvilke ydelser der leveres, elektricitetens kvalitetsniveau og til hvilken adresse. 3) Tidspunkt for leverancens start fra den pågældende virksomhed. 4) De typer vedligeholdelsesservice, der eventuelt tilbydes. 5) Prisen og prisens sammensætning på tidspunktet for kontraktens indgåelse samt særlige vilkår vedrørende prisens udvikling over tid, herunder tidsbestemte rabatter. 6) Hvordan information om gældende tariffer, gebyrer og andre priser kan indhentes. 7) Kontraktens løbetid og for så vidt angår tidsbegrænsede kontrakter eventuelle betingelser for fornyelse af kontrakten. 8) Betingelserne for afslutning af kontrakten, en eventuel ret til opsigelse og hvorvidt det er muligt at opsige kontrakten uden omkostninger. Såfremt opsigelse medfører omkostninger, jf. dog 15, skal beløbet oplyses. 9) Hvilket varsel forbrugeren skal give virksomheden, hvis forbrugeren agter at flytte fra adressen, hvor ydelserne leveres, og forbrugeren ønsker at opsige kontrakten. 10) Hvorvidt kunden kan fortsætte aftaleforholdet på en ændret leveringsadresse. 11) Frist for virksomhedens udsendelse af slutafregning ved aftaleforholdets ophør eller ved kundens flytning til en anden adresse uden at kundeforholdet ophører. 12) Oplysning om over for hvem erstatning og andre mangelsbeføjelser kan gøres gældende, hvis kontrakten ikke overholdes, herunder ved unøjagtig og forsinket fakturering. 13) Oplysning om klageadgang og om fremgangsmåden ved klage, herunder oplysning om fysisk adresse og adresse, hvor forbrugeren kan henvende sig med eventuelle klager. EY Elforsyningsloven Lovsamling

84 Stk. 2. Betingelserne i kontrakten skal være rimelige, gennemsigtige og klart forståelige. Der skal gives oplysning om betingelserne forud for kontraktens indgåelse. Dette gælder også, hvis kontrakten indgås via mellemmænd eller ved fjernsalg. Stk. 3. Inden en elhandelsvirksomhed har indgået et kundeforhold med en forbruger, må elhandelsvirksomheden kun indhente oplysninger om forbrugeren i datahubben, hvis forbrugeren giver sit udtrykkelige samtykke hertil. Stk. 4. Elhandelsvirksomheden skal oplyse forbrugeren om hvilke typer af oplysninger om forbrugeren, elhandelsvirksomheden indsamler, behandler og eventuelt udveksler som led i det løbende kundeforhold, samt med hvilke modtagere oplysningerne eventuelt udveksles. 3. Kontrakten, jf. 2, stk. 1, mellem elhandelsvirksomhed og forbruger udfærdiges skriftligt eller elektronisk og er først gyldig ved forbrugerens underskrift, ved bekræftelse med NemID eller anden sikker elektronisk godkendelse. Stk. 2. En elhandelsvirksomhed, hvis eksisterende bevilling til at drive forsyningspligtig virksomhed udløber efter gennemførelse af et udbud, skal udarbejde en kontrakt, jf. 2, stk. 1, til forbrugere, der ikke vælger at skifte til et andet produkt eller en anden leverandør, jf. 34 a, stk. 4 i lov om elforsyning. En sådan kontrakt er gyldig uden forbrugerens godkendelse, jf. 3, stk. 1. Stk. 3. Levering af elektricitet til en forbruger, der modtager elektricitet på grundlag af elhandelsvirksomhedens forsyningspligt, jf. 34 i lov om elforsyning, kræver ikke forbrugerens godkendelse efter stk. 1. Den forsyningspligtige virksomhed skal dog altid fremsende kontrakten skriftligt til forbrugeren senest 10 arbejdsdage efter, den forsyningspligtige virksomhed har fået meddelelse om, at den har overtaget leveringen, jf. dog 4, stk For elhandelsvirksomheder, der har opnået bevilling til forsyningspligtig virksomhed inden 1. marts 2013, er der ikke krav om indgåelse af en kontrakt, jf. 2, stk. 1, til en forbruger, der modtager elektricitet på grundlag af elhandelsvirksomhedens forsyningspligt, jf. 34 i lov om elforsyning. Undtagelsen gælder alene aftaleforhold indgået inden den 1. maj Stk. 2. Forbrugeren har dog efter anmodning ret til at modtage en kontrakt i skriftlig eller elektronisk form. 5. Hvis elhandelsvirksomheden agter at foretage væsentlige ændringer i kontraktbetingelserne til ugunst for forbrugeren, skal den berørte forbruger have et forudgående varsel på mindst 3 måneder ved anvendelse af , faktura, adresseret kundeblad eller lignende individuel kommunikation, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Ved væsentlige ændringer forstås ændringer i eksisterende priser eller gebyrer, som forhøjer det berørte priselement med 10 pct. eller mere, ændringer i leveringsbetingelser og kontraktbetingelser, nye gebyrer og vilkår samt ændringer af enhedspris i aftaler om fast pris og ændringer af prisberegningsgrundlaget i aftaler om variabel pris. Stk. 3. Forbrugeren har ret til at hæve kontrakten med virkning fra ændringens ikrafttræden, hvis forbrugeren ikke accepterer de nye betingelser. Elhandelsvirksomheden skal i forbindelse med underretningen efter stk. 1 orientere forbrugeren om dennes ret til at hæve kontrakten. Stk. 4. En elhandelsvirksomhed, hvis bevilling udløber efter gennemførelse af et udbud, skal ved individuel kommunikation underrette de berørte forbrugere i henhold til reglerne i 34 a, stk. 3 og 4, i lov om elforsyning. Underretningen skal ske inden bevillingens udløb, men efter at udbuddet har været afholdt. 82 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

85 6. Ved prisnedsættelser og andre ændringer til gunst for forbrugeren er der ikke krav om varsel. Endvidere kan ændringer i skatter, afgifter og lignende gennemføres uden varsel. 7. Elhandelsvirksomheden skal mindst én gang årligt på en gennemsigtig og forståelig måde give forbrugeren individuel meddelelse om udviklingen i priser og gebyrer, der berører forbrugeren. Netvirksomheder 8. Der er ikke krav om indgåelse af kontrakt mellem en netvirksomhed og en forbruger, der anvender det kollektive elforsyningsnet, jf. elforsyningslovens 24, stk. 1. Stk. 2. Forbrugeren har dog efter anmodning ret til en kontrakt med netvirksomheden i overensstemmelse med 2, stk. 1, nr. 1-5, nr. 7-8 og Stk. 3. Uanset om der indgås kontrakt i medfør af stk. 2, skal netvirksomheden overholde kravene i bekendtgørelsens 2, og 9-17, herunder fremsende de i 2, stk. 1, nr. 1-6, 8-9 og 11-13, nævnte oplysninger. 9. Netvirksomheden skal til hver enkelt forbruger fremsende en kopi af en tjekliste med elforbrugernes rettigheder, når en sådan er udarbejdet af Europa-Kommissionen efter art. 3, stk. 16, 1. pkt., i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles regler for det indre marked for elektricitet. Stk. 2. Europa-Kommissionens tjekliste efter stk. 1, vil fremgå af Energistyrelsens hjemmeside, og skal tillige fremgå af netvirksomhedens hjemmeside. 10. Hvis netvirksomheden agter at foretage væsentlige ændringer i tariffer, vilkår eller gebyrer til ugunst for forbrugeren, skal den berørte forbruger have et forudgående varsel på mindst 3 måneder ved anvendelse af , faktura, adresseret kundeblad eller lignende individuel kommunikation. Stk. 2. Ved væsentlige ændringer forstås ændringer i eksisterende tariffer eller gebyrer, som forhøjer det berørte priselement med 10 pct. eller mere, ændringer i leveringsbetingelser og kontraktbetingelser, nye gebyrer og vilkår samt ændringer af enhedspris i aftaler om fast tarif og ændringer af prisberegningsgrundlaget i aftaler om variabel tarif. 11. Ved tarifnedsættelser og andre ændringer til gunst for forbrugeren er der ikke krav om varsel. Endvidere kan ændringer i skatter, afgifter og lignende gennemføres uden varsel. 12. Netvirksomheden skal mindst én gang årligt på en gennemsigtig og forståelig måde give forbrugeren individuel meddelelse om udviklingen i priser og gebyrer, der berører forbrugeren. Betalingsmetode, leverandørskift, flytning, klage og tilsyn 13. Elhandels- og netvirksomheden skal tilbyde forbrugeren et bredt udvalg af betalingsmetoder, som ikke må indebære urimelig forskelsbehandling af kunderne. Enhver forskel i vilkår og betingelser som følge af den valgte betalingsmetode, skal afspejle elhandels- og netvirksomhedens omkostninger ved forskellige betalingssystemer. Stk. 2. Forudbetaling skal være rimelig og afspejle det forventede elektricitetsforbrug. Stk. 3. Betalingen for elektricitet fra en elhandelsvirksomhed, der har opnået bevilling efter den 1. januar 2013, leveret i virksomhedens egenskab af forsyningspligtig virksomhed, sker aconto hver EY Elforsyningsloven Lovsamling

86 tredje måned i 4 lige store rater. Acontobetalingerne fastlægges ud fra forventet forbrug. Opgørelse og afregning af det faktiske forbrug sker mindst 1 gang om året. Betalingsfristen er tidligst den 5. dag i den 2. måned i hver 3-måneders periode. Længere betalingsfrist kan ydes, men ikke kortere. Stk. 4. De generelle vilkår og betingelser for betaling skal være rimelige og gennemsigtige. De skal anføres i et klart og forståeligt sprog og må ikke indeholde ikkekontraktmæssige hindringer for udøvelsen af forbrugerens rettigheder såsom krav om overdreven dokumentation. 14. Forbrugeren aftaler skift af elhandelsvirksomhed med den fremtidige elhandelsvirksomhed. Stk. 2. Forbrugeren melder til- og fraflytning samt andre adresseændringer til sin elhandelsvirksomhed. Stk. 3. Elhandelsvirksomheden meddeler forbrugerens skift af leverandør og den ønskede skiftedato eller flytning til ny adresse og dato for flytningen til Energinet.dk. Stk. 4. Energinet.dk skal effektuere en forbrugers skift af elhandelsvirksomhed inden for 10 arbejdsdage fra modtagelsen af anmodning om leverandørskift, med mindre forbrugeren ønsker en senere dato, jf. stk. 3. Stk. 5. Forbrugeren skal modtage en slutafregning fra elhandelsvirksomheden senest 6 uger efter, at skift af elhandelsvirksomhed har fundet sted, eller flytning er meddelt til elhandelsvirksomheden. 15. Elhandelsvirksomheden skal efter anmodning fra Energinet.dk fremlægge dokumentation for aftalens indgåelse. Stk. 2. Energinet.dk fastlægger proceduren for anmeldelse og verifikation af aftaler. Energinet. dk s verifikation sker gennem stikprøvekontrol eller, efter Energinet.dk s vurdering, på anden måde. 16. Forbrugeren må ikke opkræves gebyr ved skift af elhandelsvirksomhed, jf. 6 i lov om elforsyning. 17. En forbruger har ret til klagebehandling af god standard hos sin elhandels- eller netvirksomhed. Behandlingen af en klage skal ske hurtigst muligt. Stk. 2. En virksomheds afgørelse af en civilretlig klage efter stk. 1, kan påklages til Ankenævnet på Energiområdet. 18. Forbrugeren kan gøre Energitilsynet opmærksom på elhandels- eller netvirksomheds eller Energinet.dk s manglende overholdelse af bekendtgørelsen. Stk. 2. Energitilsynet behandler ikke klager vedrørende civilretlige tvister, jf. 78, stk. 1, 2. pkt. lov om elforsyning. 84 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

87 Ikrafttræden 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 161 af 23. februar 2011 om forbrugerbeskyttelse i medfør af lov om elforsyning. Energistyrelsen, den 27. februar 2013 Ib Larsen / Thomas Bastholm Bille Officielle noter 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 55. EY Elforsyningsloven Lovsamling

88 86 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

89 BEK nr 1032 af 26/08/2013 Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet I medfør af 8 a og 8 b, 28, stk. 3, 85 a, 88, stk. 1, 90 og efter bemyndigelse i henhold til 92 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 21. marts 2012, som ændret ved lov nr. 901 af 4. juli 2013, fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner 1. Ved nettoafregning efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse fritages en egenproducent helt eller delvis for at betale beløb til dækning af offentlige forpligtelser i forhold til egetforbruget af elektricitet. 2. I denne bekendtgørelse forstås ved følgende: 1) Egenproducent: Elforbruger, som producerer elektricitet eller varme og elektricitet med henblik på helt eller delvis at dække eget energiforbrug. 2) Egetforbrug af elektricitet: Den andel af elforbruget, som egenproducenten selv producerer. 3) Elproduktionsanlæg: Teknisk enhed til elproduktion. 4) Nominel eleffekt: Anlæggets installerede eleffekt svarende til den eleffekt, som anlægget højst kan producere og levere. 5) Offentlige forpligtelser: Opgaver, som de kollektive elforsyningsvirksomheder er pålagt, og hvor de nødvendige omkostninger herved skal dækkes forholdsmæssigt af elforbrugerne som nævnt i elforsyningslovens 8, stk. 1, herunder omkostninger til pristillæg til miljøvenlig elektricitet som nævnt i nr. 6. 6) Pristillæg til miljøvenlig elektricitet: De kollektive elforsyningsvirksomheders ydelse af pristillæg til miljøvenlig elektricitet ifølge 58, 58 a og 58 b i lov om elforsyning og i lov om fremme af vedvarende energi. 7) Vedvarende energikilder: Energikilder omfattet af 2, stk. 2 eller 3, i lov om fremme af vedvarende energi. Kapitel 2 Betingelser for nettoafregning for egetforbrug af elektricitet 3. Egenproducenter af elektricitet fra elproduktionsanlæg, som har en nominel eleffekt som nævnt i stk. 2, kan efter anmodning til Energinet.dk få nettoafregning, som opgøres på timebasis, hvorved producenten fritages for at betale beløb til dækning af pristillæg til miljøvenlig elektricitet i forhold til egetforbruget af elektricitet. Stk. 2. Nettoafregning efter stk. 1 gælder for anlæg med en nominel eleffekt over 1) 50 kw for solcelleanlæg, EY Elforsyningsloven Lovsamling

90 2) 25 kw for vindmøller og 3) 11 kw for kraftvarmeanlæg og elproduktionsanlæg, som ikke er nævnt i nr. 1 eller 2. Stk. 3. Nettoafregning efter stk. 1 er betinget af, at elproduktionsanlægget er 1) tilsluttet til det kollektive elforsyningsnet og 2) 100 pct. ejet af forbrugeren, jf. dog stk. 5. Stk. 4. Nettoafregning for elektricitet produceret på et solcelleanlæg eller en vindmølle er tillige betinget af, at elproduktionsanlægget er tilsluttet i egen forbrugsinstallation eller er beliggende på forbrugsstedet. For elektricitet produceret på kraftvarmeanlæg eller elproduktionsanlæg, som ikke er solcelleanlæg eller vindmøller, er nettoafregning betinget af, at elproduktionsanlægget er beliggende på forbrugsstedet, jf. dog stk. 6. Stk. 5. Hvis et kraftvarmeanlæg beliggende på forbrugsstedet ikke er 100 pct. ejet af elforbrugeren, gives der nettoafregning på betingelse af, 1) at anlægget er nettilsluttet senest den 12. april 2000, og 2) at elforbrugeren senest på denne dato har indgået en leasingaftale eller anden finansiel aftale om rådighed over anlægget og fortsat har en sådan aftale. Stk. 6. Hvis et kraftvarmeanlæg leverer varme til flere erhvervsvirksomheder gennem direkte varmeforsyningsnet, gives der nettoafregning uanset anlæggets beliggenhed på betingelse af, 1) at anlægget er nettilsluttet senest den 12. april 2000, og 2) at anlægget ejes af en eller flere af de pågældende erhvervsvirksomheder. 4. Egenproducenter af elektricitet fra elproduktionsanlæg, som har en nominel eleffekt som nævnt i stk. 2, kan efter anmodning til Energinet.dk få nettoafregning, hvorved producenten fritages for at betale beløb til dækning af de offentlige forpligtelser som helhed i forhold til egetforbruget af elektricitet. Hvis egenproducenten anmoder Energinet.dk herom, opgøres nettoafregningen på timebasis. Stk. 2. Nettoafregning efter stk. 1 gælder for anlæg med en nominel eleffekt, som højst udgør 1) 50 kw for solcelleanlæg, 2) 25 kw for vindmøller og 3) 11 kw for kraftvarmeanlæg og elproduktions anlæg, som ikke er nævnt i nr. 1 eller 2. Stk. 3. Nettoafregning efter stk. 1 er betinget af, at pågældende elproduktionsanlæg opfylder betingelserne for nettoafregning i 3, stk Endvidere skal kraftvarmeanlæg og elproduktionsanlæg være tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Stk. 4. Energinet.dk træffer afgørelse om nettoafregning efter stk. 1 på grundlag af oplysninger om elproduktionsanlæg i det register, som er nævnt i 6, og underretter egenproducenten herom. Egenproducenter, som finder, at deres anlæg opfylder betingelserne for nettoafregning, kan endvidere anmode Energinet.dk om at træffe afgørelse herom. 5. For lejere, der ikke er egenproducenter af elektricitet, finder 3, stk. 1-4, og 4 om nettoafregning tilsvarende anvendelse for egetforbrug af elektricitet, der er produceret på et anlæg, som alene anvender vedvarende energikilder, hvis 1) anlægget er 100 pct. ejet af udlejeren af ejendommen, 2) udlejeren af ejendommen har stillet anlægget til rådighed for lejeren med henblik på nettoafregning, og 3) lejeren afregner sit elforbrug direkte med netvirksomheden på timebasis. Stk. 2. De bestemmelser i kapitel 1 og 3-5, der gælder for egenproducenter af elektricitet, finder tilsvarende anvendelse for lejere, der er omfattet af stk Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

91 6. Nettoafregning efter 3-5 er endvidere betinget af, at elproduktionsanlægget er anmeldt til det register, som er nævnt i 85 a, stk. 2, nr. 2, i lov om elforsyning (Stamdataregistret). Kapitel 3 Afgørelse om nettoafregning 7. Energinet.dk træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at opnå nettoafregning efter 3-6 er opfyldt, og om nettoafregningens størrelse. Stk. 2. Egenproducenten skal indgive anmodning om nettoafregning for eksisterende anlæg til Energinet.dk inden den første dag i måneden med et forudgående varsel på mindst en måned. For nye anlæg indgives anmodningen samtidig med anmodning om nettilslutning. Stk. 3. Egenproducenten skal indgive meddelelse om, at nettoafregningen skal ophøre, til Energinet.dk inden den første dag i måneden forud for ophøret. Stk. 4. Egenproducenten kan kun én gang i hvert kalenderår indgive anmodning om nettoafregning efter 3 og 4 eller meddelelse om ophør af nettoafregning. Anmodning om modtagelse og meddelelse om ophør er bindende for resten af kalenderåret. Stk. 5. Hvis betingelserne for nettoafregning ikke er opfyldt på grund af indtrufne forhold, ophører nettoafregningen fra den dato, hvor forholdet anses for indtruffet. Kapitel 4 Opgørelse og måling af elproduktion og forbrug, oplysningspligt m.v. 8. Energinet.dk opgør nettoafregning på grundlag af målt produktion af elektricitet og målt levering af elektricitet til og fra elforsyningsnettet, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Når flere forbrugere er tilsluttet til et elproduktionsanlæg som nævnt i 3, stk. 6, opgøres nettoafregningen for de pågældende elforbrugere under ét. Stk. 3. Hvis der i samme forbrugsinstallation er tilsluttet flere anlæg, som anvender forskellige vedvarende energikilder og ikke hver er forsynet med produktionsmåler, opgøres elproduktionen for de enkelte anlæg forholdsmæssigt på grundlag af anlæggenes størrelse og den gennemsnitlige elproduktion for nærmere angivne anlæg, jf. retningslinjer fastsat i henhold til 11, stk Målinger, der er nødvendige for nettoafregning, skal udføres af netvirksomheden ved hjælp af netvirksomhedens egne målere i overensstemmelse med måleforskrifter fra Energinet.dk som nævnt i bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v. Stk. 2. Nødvendige udgifter til målinger som nævnt i stk.1, herunder til opsætning af målere og udførelsen af målinger samt administrationen forbundet hermed, skal afholdes af egenproducenten. 10. En egenproducent skal underrette Energinet.dk om alle forhold af betydning for berettigelsen til at få nettoafregning og opgørelsen af afregningen, jf Underretningen skal ske, så snart pågældende forhold er indtruffet, eller fra det tidspunkt, hvor elproducenten er blevet bekendt med, at forholdet vil indtræffe. 11. Energinet.dk fastsætter retningslinjer for anmodning om nettoafregning, beregning af nettoafregning, opgørelse af egenproducentens køb og salg af elektricitet på elmarkedet, udførelse af målin- EY Elforsyningsloven Lovsamling

92 ger til brug for nettoafregning og størrelsen af den gennemsnitlige elproduktion for nærmere angivne anlæg. Retningslinjerne godkendes af Energistyrelsen. Stk. 2. Retningslinjerne og Energinet.dk s formular til brug for anmodning om nettoafregning og ophør af nettoafregning med ledsagende vejledning offentliggøres på hjemmesiden dk. Kapitel 5 Klageadgang og straffebestemmelser 12. Energinet.dk s afgørelser om, hvorvidt betingelserne for nettoafregning er opfyldt og om nettoafregningens størrelse, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Stk. 2. Klage efter stk. 1 skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Stk. 3. Øvrige afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. 13. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, som afgiver urigtige oplysninger om forhold, hvorom vedkommende er forpligtet til at give oplysninger ifølge 10, eller undlader at afgive sådanne oplysninger. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Kapitel 6 Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2013, jf. dog stk. 2. Stk , stk. 1, nr. 3, har virkning fra den 20. november Stk. 3. Bekendtgørelse nr af 16. november 2012 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet ophæves. 15. Egenproducenter af elektricitet fra elproduktionsanlæg, som er nettilsluttet inden den 20. november 2012, kan dog fortsat efter 5 i bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet få nettoafregning på årsbasis frem til og med den 19. november 2032, hvorved elproducenten alt efter anlæggets nominelle effekt enten fritages for at betale beløb til dækning af de offentlige forpligtelser som helhed i forhold til egetforbruget af elektricitet eller fritages for at betale beløb til dækning af pristillæg til miljøvenlig elektricitet i forhold til egetforbruget af elektricitet, jf. henholdsvis 4, stk. 2, og 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet. Dette er betinget af, at elproducenten opfylder betingelserne i 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet. Stk. 2. Stk. 1 gælder også for en lejer af en bolig eller en ikkeerhvervsmæssigt benyttet bebyggelse, når elproduktionsanlægget er tilsluttet lejerens forbrugsinstallation og lejerens elforbrug afregnes individuelt, jf. 5, stk. 2, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet, som ændret ved bekendtgørelse nr af 15. december Dette er betinget af, at den pågældende opfylder betingelserne i 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 804 af Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

93 juni 2010 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet, som ændret ved bekendtgørelse nr af 15. december Endvidere kan en ejer af et elproduktionsanlæg ved anmodning til Energinet.dk få nettoafregning på årsbasis efter 5 i bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet frem til og med den 19. november 2032 på betingelse af 1) at ejeren opfylder betingelserne efter 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet, 2) at ejeren har indgået bindende aftale om køb af elproduktionsanlægget senest den 19. november 2012, jf. stk. 2, 3) at netvirksomheden senest den 20. december 2012 har modtaget anmeldelse af anlægget med henblik på registrering i Stamdataregisteret, og 4) at anlægget er nettilsluttet senest den 31. december Stk. 2. Ved ejerens anmodning til Energinet.dk om nettoafregning skal ejeren ved købsfaktura eller lignende fremvise skriftlig dokumentation for, at elproduktionsanlægget er købt senest den 19. november Stk. 3. En lejer af en bolig eller en ikkeerhvervsmæssigt benyttet bebyggelse kan indtræde i ejerens ret til nettoafregning på årsbasis efter stk. 1, hvis anlægget er tilsluttet lejerens forbrugsinstallation, og lejerens elforbrug afregnes individuelt, jf. 5, stk. 2, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet, som ændret ved bekendtgørelse nr af 15. december Stk. 4. Energinet.dk træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for årsbaseret nettoafregning efter stk. 1 eller 3 er opfyldt. Stk. 5. Afgørelser efter stk. 4 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet, jf. 12. Energistyrelsen, den 26. august 2013 Ib Larsen / Flemming G. Nielsen EY Elforsyningsloven Lovsamling

94 92 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

95 BEK nr 1445 af 13/12/2013 Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller I medfør af 45, stk. 5, 47, stk. 4, 48, stk. 4, 50, stk. 2 og 5, 50 a, stk. 6 og 7, 53, stk. 1, 57, 61, 68, stk. 1, nr. 1, og 73 i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr af 25. november 2013, og 85 a i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr af 25. november 2013, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til 70 i lov om fremme af vedvarende energi og 92 i lov om elforsyning: Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner 1. Denne bekendtgørelse vedrører pristillæg efter 43 a og i lov om fremme af vedvarende energi til elektricitet produceret ved andre vedvarende energikilder end vindkraft, herunder biogas, biomasse, vandkraft, bølgekraft og solceller. 2. I denne bekendtgørelse forstås ved følgende: 1) Blandet anlæg: Elproduktionsanlæg, som er indrettet til anvendelse af en eller flere vedvarende energikilder sammen med andre brændsler. 2) Elproduktionsanlæg: Teknisk enhed til elproduktion med egen produktionsmåler. 3) Idriftsættelse med anvendelse af vedvarende energikilder: Det tidspunkt, hvor et elproduktionsanlæg, som alene anvender en eller flere vedvarende energikilder, bliver nettilsluttet, eller hvor anvendelsen af vedvarende energikilder påbegyndes i et blandet anlæg. Kapitel 2 Pristillæg til elektricitet fremstillet ved biogas eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse 3. Energinet.dk træffer afgørelse om pristillæg til elektricitet produceret ved anvendelse af biogas eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse, jf. 43 a i lov om fremme af vedvarende energi. Stk. 2. Energinet.dk træffer en gang årligt afgørelse om ydelse af pristillæg efter stk. 1. Afgørelsen har virkning for det pågældende kalenderår. For anlæg, som ikke udelukkende anvender gasser omfattet af lovens 43 a, stk. 1, træffes afgørelse på grundlag af andelen af brændværdi fra biogas eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse i det foregående kalenderår, beregnet med en decimal af en procent. Stk. 3. Hvis Energinet.dk finder grundlag herfor, kan virksomheden efter ansøgning fra anlægsejeren ændre sin afgørelse om ydelse af pristillæg med virkning for pågældende kalenderår. Stk. 4. Hvis betingelserne for udbetaling af pristillæg ikke er opfyldt, berigtiger Energinet.dk forholdet. Hvis der fortsat ydes pristillæg i det følgende år, modregnes det for meget udbetalte i udbetalinger af pristillæg i dette år. EY Elforsyningsloven Lovsamling

96 Stk. 5. Tildeling af pristillæg efter lovens 43 a sker i overensstemmelse med Europa-Kommissionens afgørelse af 14. november 2013 i sag nr. SA (2012/N). 4. Pristillæg til elektricitet produceret ved anvendelse af biogas eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse, som nævnt i 43 a i lov om fremme af vedvarende energi, er betinget af, at tilskudsmodtageren er anmeldt til det register, som er nævnt i 85 a, stk. 2, nr. 2, i lov om elforsyning (Stamdataregistret). 5. Tilskudsmodtagere skal mindst én gang årligt til Energinet.dk indberette oplysninger om type og vægt af den biomasse, som er anvendt til produktion af den anvendte biogas i det forløbne år. Oplysningerne vil danne grundlag for at fastslå, om kriterier for bæredygtighed er opfyldt ved fremstilling, behandling og anvendelse mv. af biogassen er opfyldt, når regler herom er fastsat i medfør af 50, stk. 5, i lov om fremme af vedvarende energi. Stk. 2. Indberetning efter stk. 2 skal ske første gang den 1. januar 2015 og indeholde oplysninger for Kapitel 3 Pristillæg til elektricitet fremstillet ved stirlingmotorer og andre særlige elproduktionsanlæg med biomasse som energikilde 6. Energinet.dk træffer afgørelse om pristillæg, som nævnt i nr. 1 og 2, til elektricitet produceret ved stirlingmotorer og andre særlige elproduktionsanlæg med biomasse som energikilde, jf. 44, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi: 1) Der gives pristillæg efter lovens 44, stk. 2, til hele elproduktionen, når brændværdien af biomasse på årsbasis overstiger 94 pct. af den samlede brændværdi i de tilførte brændsler i anlægget. 2) Der gives pristillæg efter lovens 44, stk. 3, til andelen af elektricitet fremstillet ved biomasse, når brændværdien af biomasse på årsbasis er 94 pct. eller derunder af den samlede brændværdi i de tilførte brændsler i elproduktionsanlægget. Stk. 2. Energinet.dk træffer en gang årligt afgørelse om ydelse af pristillæg efter stk. 1. Afgørelsen har virkning for det pågældende kalenderår og træffes på grundlag af andelen af brændværdi fra biomasse i det foregående kalenderår, beregnet med en decimal af en procent. Stk. 3. Hvis Energinet.dk finder grundlag herfor, kan virksomheden efter ansøgning fra anlægsejeren ændre sin afgørelse om ydelse af pristillæg med virkning for pågældende kalenderår. Stk. 4. Hvis en beregning som nævnt i stk. 1 viser, at betingelserne for udbetaling af pristillæg ikke er opfyldt, berigtiger Energinet.dk forholdet. Hvis der fortsat ydes pristillæg i det følgende år, modregnes det for meget udbetalte i udbetalinger af pristillæg i dette år. Kapitel 4 Pristillæg til VE- elektricitet fra elproduktionsanlæg som nævnt i 47 og 48 i lov om fremme af vedvarende energi 7. Energinet.dk træffer afgørelse om pristillæg efter 47, stk. 3, nr. 1, eller 48, stk. 3, nr. 1, i lov om fremme af vedvarende energi til elektricitet produceret på anlæg, som første gang er idriftsat med anvendelse af vedvarende energikilder den 22. april 2004 eller senere, og som er nævnt i stk. 2 og Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

97 Stk. 2. Pristillæg gives til elektricitet fra 1) bølgekraftanlæg og andre lignende anlæg til udnyttelse af strømme i havet, 2) solenergianlæg og 3) brændselsceller, der anvender vedvarende energi, bortset fra anlæg, som anvender biogas m.v. eller biomasse som nævnt i lovens 43 a og Pristillæg er betinget af, at pågældende anlæg har en el- og varmevirkningsgrad på mindst 70 pct. af den tilførte energi eller mindst 20 pct. af den tilførte energi, hvis anlægget kun er elproducerende. Stk. 3. Pristillæg gives endvidere til elektricitet produceret på andre anlæg end de i stk. 2 nævnte, bortset fra anlæg, som anvender biogas m.v. eller biomasse som nævnt i lovens 43 a og eller vandkraft i vandløb, på betingelse af, at anlægget 1) anvender teknologier eller energikilder, som vurderes at have væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet og 2) vurderes at være egnet til at levere elektricitet ved regelmæssig drift i en rimelig periode. 8. Pristillæg til elektricitet, som fremstilles ved vandkraft, jf. 47 og 48 i lov om vedvarende energi, kan højst udgøre kr årligt. Ændring af pristillæg efter ændring af anlæg omfattet af 47 og 48 i lov om fremme af vedvarende energi 9. Energinet.dk træffer afgørelse som nævnt i nr. 1 eller 2 om ændring af pristillæg til elektricitet fra et elproduktionsanlæg som nævnt i 47, stk. 2, eller 48, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende energi: 1) Hvis den installerede eleffekt i et anlæg, som alene anvender vedvarende energikilder, forøges den 1. februar 2007 eller senere med mindst 50 pct. på grund af udskiftninger eller væsentlige ombygninger af anlægget, gives der pristillæg til elektriciteten som nævnt i lovens 47, stk. 3. 2) Hvis kapaciteten til at anvende vedvarende energikilder i et blandet anlæg forøges den 1. februar 2007 eller senere med mindst 50 pct. på grund af udskiftninger eller væsentlige ombygninger af anlægget, gives der pristillæg til VE-elektriciteten som nævnt i lovens 48, stk. 3. Stk. 2. Pristillæg som nævnt i lovens 47, stk. 3, eller 48, stk. 3, har virkning fra idriftsættelsen af anlægsændringen. Stk. 3. Elproducenten skal indgive anmeldelse om anlægsændringer som nævnt i stk. 1 til Energinet.dk senest den sidste dag i måneden forud for idriftsættelsen af det ændrede anlæg. Anmeldelse skal indgives på skema som nævnt i 10, stk Afgørelse som nævnt i 9, stk. 1, nr. 1, træffes på grundlag af oplysninger i stamdataregisteret for elproduktionsanlæg. Hvis elproducenten anmoder herom, eller Energinet.dk vurderer, at denne eleffekt ikke er korrekt, fastsættes effekten dog på grundlag af den maksimale målte elproduktion i en time. Stk. 2. Afgørelse af, om kapaciteten til at anvende vedvarende energikilder er forøget som nævnt i 9, stk. 1, nr. 2, træffes på grundlag af en vurdering af, hvorvidt anvendelsen af disse energikilder på årsbasis kan forøges med mindst 50 pct. i forhold til det seneste år før ændringen. Stk. 3. Ved afgørelser som nævnt i stk. 1 og 2 fastsættes produktionskapaciteten med et interval på 0,1 MW. EY Elforsyningsloven Lovsamling

98 Stk. 4. Energinet.dk udarbejder anmeldelsesskema for ændringer som nævnt i 9, stk. 3, med ledsagende vejledning i udfyldelsen. Skema og vejledning offentliggøres på hjemmesiden Kapitel 5 Fravalg og genoptagelse af pristillæg 11. En elproducent kan ved anmeldelse til Energinet.dk fravælge modtagelsen af pristillæg efter 43 a og i lov om fremme af vedvarende energi. Stk. 2. Elproducenten kan ved anmeldelse til Energinet.dk genoptage modtagelsen af de nævnte pristillæg, dog tidligst 3 måneder efter den dato, hvor fravalget har virkning. Stk. 3. Fravalg og genoptagelse har virkning fra den første dag i en måned og med forudgående varsel på mindst en måned. Anmeldelse skal indgives på skema som nævnt i stk. 6. Stk. 4. Den periode, hvor pristillæg er fravalgt, medregnes i de fastsatte perioder for modtagelse af pristillæg i medfør af 47 og 48 i lov om fremme af vedvarende energi. Stk. 5. Nødvendige administrative omkostninger ved fravalg og genoptagelse, som afholdes af den pågældende net- eller transmissionsvirksomhed og Energinet.dk, betales af elproducenten på grundlag af opgørelse over disse omkostninger. Stk. 6. Energinet.dk udarbejder anmeldelsesskema for fravalg og genoptagelse som nævnt i stk. 3 med ledsagende vejledning i udfyldelsen. Skema og vejledning offentliggøres på hjemmesiden www. energinet.dk. Tilvalg af pristillæg 12. En elproducent kan ved anmodning til Energinet.dk tilvælge modtagelsen af pristillæg efter 57 i lov om elforsyning, jf. 45, stk. 3, i lov om fremme af vedvarende energi. Stk. 2. Tilvalg har virkning fra den første dag i en måned med forudgående varsel på mindst en måned. Anmeldelse skal indgives på skema som nævnt i stk. 3. Stk. 3. Energinet.dk udarbejder anmodningsskema for tilvalg som nævnt i stk. 2 med ledsagende vejledning i udfyldelsen. Skema og vejledning offentliggøres på hjemmesiden Kapitel 6 Underretning og måling 13. Pristillæg efter 43 a eller i lov om fremme af vedvarende energi er betinget af, at tilskudsmodtageren underretter Energinet.dk om alle forhold af betydning for berettigelsen til at modtage pristillæg og fastsættelsen af størrelsen og varigheden af pristillæg. Underretningen skal ske, så snart pågældende forhold er indtruffet, eller fra det tidspunkt, hvor tilskudsmodtageren er blevet bekendt med, at forholdet vil indtræffe. 14. Producenter af biogas skal indberette de måledata til Energinet.dk, som er nødvendige for at foretage korrekt beregning af tilskud efter 43 a i lov om fremme af vedvarende energi. Stk. 2. Omkostninger ved indberetning og måling afholdes af tilskudsmodtageren, medmindre tilskudsmodtageren og biogasproducenten aftaler andet. 96 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

99 Afslag på udbetaling af pristillæg ved manglende eller mangelfuld indberetning 15. Energinet.dk kan afslå at udbetale pristillæg efter 43 a i lov om fremme af vedvarende energi, hvis producenter af biogas ikke indberetter de nødvendige måledata til korrekt beregning heraf, jf. 14. Stk. 2. Udbetalingen genoptages, når de nødvendige måledata er modtaget og verificeret hos Energinet.dk. Kapitel 7 Afgørelser og klageadgang 16. Energinet.dk træffer afgørelse om 1) berettigelse til at modtage pristillæg efter 43 a og i lov om fremme af vedvarende energi og betingelser fastsat i denne bekendtgørelse, 2) fravalg og genoptagelse af pristillæg efter 11 og tilvalg af pristillæg efter 12, og 3) størrelse og varighed af pristillæg til elproduktion efter de i nr. 1 nævnte bestemmelser. Stk. 2. Energinet.dks afgørelser som nævnt i stk. 1, nr. 1, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet, jf. dog 17. Stk. 3. Energinet.dks afgørelser som nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3, kan påklages til Energitilsynet. 17. Energinet.dks afgørelser af klager over forhold som nævnt i 7, stk. 3, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed end Energistyrelsen. 18. Energitilsynets afgørelser af klager over forhold som nævnt i 16, stk. 3, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet. 19. Klage som nævnt i 16, stk. 2 og 3, og 17 og 18 indgives skriftligt senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Kapitel 8 Straffebestemmelser 20. Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, som afgiver urigtige oplysninger om forhold, hvorom vedkommende er forpligtet til at give oplysninger efter 3-15 i denne bekendtgørelse, eller undlader at afgive sådanne oplysninger. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. EY Elforsyningsloven Lovsamling

100 Kapitel 9 Ikrafttrædelse m.v. 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. december Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 732 af 9. juli 2009 om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller ophæves. Energistyrelsen, den 13. december 2013 Ib Larsen / Flemming G. Nielsen 98 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

101 BEK nr 821 af 27/06/2014 Bekendtgørelse om elhandelsvirksomheders fakturering af omkostninger over for elforbrugere 1) I medfør af 82, stk. 6, og 88, stk. 1, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr af 25. november 2013, fastsættes: Formål, anvendelse og definitioner 1. Denne bekendtgørelse har til formål at sikre gennemsigtighed omkring priser, tariffer, rabatter og vilkår samt sammenlignelige informationer ved faktureringen. Bekendtgørelsen fastsætter regler om elhandelsvirksomheders fakturering og specificering af omkostninger over for elforbrugere. Stk. 2. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på elhandelsvirksomheders fakturering over for elforbrugere. Stk. 3. Ved elhandelsvirksomheder forstås i denne bekendtgørelse virksomheder, der sælger elektricitet, herunder virksomheder med bevilling til forsyningspligtig virksomhed jf. elforsyningslovens 5, stk. 1, nr. 5. Hvilke oplysninger skal elregningen (periodeopgørelsen) indeholde 2. Elregningen skal som minimum indeholde følgende oplysninger: 1) Den samlede betaling og forbruget (kwh) for perioden. 2) Elprisen i øre/kwh og pristypen (fastpris/variabel pris eller andet). 3) Abonnement for transport- og energiydelser for perioden i kr. 4) Den samlede pris i øre/kwh dækkende betalingen for leveret el, net- og systemydelser, offentlige forpligtelser, jf. elforsyningslovens 8, elafgifter samt indeholdt moms heraf i fakturaperioden. 5) A conto indbetalingerne i den periode, som periodeopgørelsen afslutter, samt sidste rettidige indbetalingsdato. 6) Installationsadresser (forbrugssteder), aftagenumre eller målerpunkt ID samt adgangskode til tast-selv-service eller internetservice, hvis tjenesteydelser af denne art tilbydes. 7) Kontraktsperiodens udløb samt angivelse af hvilket produkt forbrugeren flyttes over på ved udgangen af aftaleperiode. 8) Eventuelle gebyrer, der skyldes den pågældende forbrugeres forhold med specificering af gebyrtype samt størrelse. Stk. 2. Elhandelsvirksomheden skal endvidere oplyse elforbrugeren om muligheden for vederlagsfrit at modtage en specificeret perioderegning, jf. 4. EY Elforsyningsloven Lovsamling

102 A conto fakturering 3. Såfremt elhandelsvirksomheden benytter a conto fakturering skal a conto regningen som minimum indeholde følgende oplysninger: 1) Den samlede betaling og det forventede forbrug i a conto perioden samt sidste rettidige indbetalingsdato. 2) Elprisen i øre/kwh og pristypen (fastpris/variabel pris eller andet). 3) Abonnement for transport- og energiydelser for perioden i kr. 4) Den samlede pris for leveret el i øre/kwh som fastsat i 2, stk. 1, nr. 4. 5) Installationsadresser (forbrugssteder), aftagenumre eller målerpunkt ID samt adgangskode til tast-selv-service eller internetservice, hvis tjenesteydelser af denne art tilbydes. 6) Kontraktsperiodens udløb samt angivelse af hvilket produkt forbrugeren flyttes over på ved udgangen af aftaleperiode. 7) Eventuelle gebyrer, der skyldes den pågældende forbrugers forhold med specificering af gebyrtype samt størrelse. Stk. 2. Elhandelsvirksomheden skal oplyse elforbrugeren om muligheden for vederlagsfrit at modtage en specificeret a conto regning. Specificering af elregningen (periodeopgørelsen) og a conto regningen 4. Elhandelsvirksomheden skal på elforbrugerens anmodning fremsende en specificeret periodeog a conto regning. Stk. 2. Denne skal som minimum indeholde følgende: 1) Forbruget (kwh), forventet forbrug (kwh) ved a conto regning. 2) Den samlede pris dækkende betalingen for leveret el, net- og systemydelser, afgifter, offentlige forpligtelser, abonnement og moms i fakturaperioden. 3) Elprisen i øre/kwh samt pristype (fast pris/variabel pris eller andet). 4) Kontraktsperiodens udløb samt angivelse af hvilket produkt forbrugeren flyttes over på ved udgangen af aftaleperiode. 5) Abonnement for transport- og energiydelser for perioden i kr. 6) Net- og systembetalinger til netselskaber i øre/kwh, herunder bindende prisnedsættelser. 7) De samlede opkrævede afgifter i øre/kwh, (elafgiften). 8) Offentlige forpligtelser med den gennemsnitlige pris for perioden i øre/kwh. 9) Gebyrer, der skyldes den pågældende forbrugers forhold med specificering af gebyrtypen samt størrelsen heraf, hvis disse aktuelt skal betales. 10) Fakturaperioden, dato for faktureringen, sidste rettidige indbetalingsdag. 11) Installationsadresser (forbrugssteder) og aftagenumre eller målerpunkt ID. 12) Målernummer, målerstand eller estimeret målervisning for fakturaperiodens start og slut, samt forbrug i perioden ifølge måler eller beregning, samt dato for aflæsning eller forbrugsberegning. 13) A contobetalinger i den periode, som periodeopgørelsen afslutter samt kommende periode, hvis elselskabet opkræver næste a conto via periodeopgørelsen. 14) Kundenummer, regningsnummer, samt adgangskode til tast-selv-service eller internetservice, hvis tjenesteydelser af denne art tilbydes. 15) Elselskabets CVR-nr. Stk. 3. Elhandelsvirksomheden må ikke opkræve kunden et gebyr for den specificerede periodeog a conto regning. 100 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

103 Sanktionsbestemmelser 5. Energitilsynet kan meddele påbud om efterkommelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelses Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) undlader at efterkomme påbud udstedt med hjemmel i denne bekendtgørelses 5, eller 2) undlader at efterkomme de i denne bekendtgørelse angivne krav til fakturaoplysninger. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttræden 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 486 af 29. maj 2007 om elselskabers fakturering og specificering af omkostninger over for modtagere af transport- og energiydelser. Energitilsynet, den 27. juni 2014 Uffe Bundgaard-Jørgensen / Finn Dehlbæk Officielle noter 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EU af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF. EY Elforsyningsloven Lovsamling

104 BEK nr 770 af 08/08/2005 Bekendtgørelse om elforsyningsvirksomhedernes offentliggørelse af priser, tariffer, rabatter og vilkår 1) I medfør af 82, stk. 5, 85 c og 88, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 286 af 20. april 2005, fastsættes: Bekendtgørelsens formål og anvendelsesområde 1. Denne bekendtgørelse har til formål at fastsætte rammer for, hvordan elforsyningsvirksomhederne skal offentliggøre deres priser og vilkår. Ved priser forstås i denne bekendtgørelse standardpriser, tariffer, forsyningspligtpriser, og standardrabatter. Ved vilkår forstås i denne bekendtgørelse standardvilkår og standardbetingelser for adgang til og brug af elleverancer. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse på elforsyningsvirksomheder. Ved elforsyningsvirksomheder forstås i denne bekendtgørelse kollektive elforsyningsvirksomheder, forsyningspligtige virksomheder og elhandelsvirksomheder, jf. elforsyningslovens 5, stk. 1, nr. 4, 7 og 8. Hvilke oplysninger skal offentliggøres? 2. Elforsyningsvirksomhederne skal offentliggøre oplysninger om gældende priser og vilkår for benyttelse af deres transport- og energiydelser. Stk. 2. Energitilsynet kan, efter høring af repræsentanter for forbruger-, erhvervs- og brancheinteresser, udarbejde vejledende retningslinier for elforsyningsvirksomhedernes oplysning af priser, herunder retningslinier for hvilke forbrugsmængder offentliggørelsen skal omfatte. Hvor skal oplysningerne offentliggøres? 3. Elforsyningsvirksomhederne skal som minimum offentliggøre priser og vilkår, jf. 2, stk. 1, og stk. 2, på egne hjemmesider på en tydelig, sammenlignelig og tilgængelig måde. Stk. 2. Elforsyningsvirksomheder, som ikke har en hjemmeside, kan offentliggøre deres priser og vilkår på anden måde. Energitilsynet skal forinden underrettes om, på hvilken måde offentliggørelsen da finder sted. Stk. 3. Elforsyningsvirksomhederne skal indrapportere priser, jf. 2, stk. 1, og stk. 2, til den eller de af Energitilsynet udpegede forbrugerportaler. Stk. 4. De offentliggjorte oplysninger skal være de gældende priser og vilkår. Enhver pris- og vilkårsændring skal straks og senest ved ikrafttræden være offentliggjort efter stk. 1, og for så vidt angår prisændringer skal disse tillige senest på samme tidspunkt være indrapporteret efter stk Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

105 Sanktionsbestemmelser 4. Energitilsynet kan meddele påbud om efterkommelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelses 2, stk. 1, og Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) undlader at efterkomme påbud udstedt med hjemmel i denne bekendtgørelses 4, eller 2) undlader at foretage offentliggørelse eller foretager offentliggørelse i strid med 2, stk. 1 og 3. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttrædelsesbestemmelse 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september Energitilsynet, den 8. august 2005 Uffe Bundgaard-Jørgensen Officielle noter 1) Bekendtgørelsen indeholder regler, der gennemfører dele af artikel 3, stk. 5, artikel 23, stk. 1, litra h og Bilag A, litra c, i EuropaParlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 96/92/EF, (EF-Tidende 2003 nr. L 176, side 37-56). EY Elforsyningsloven Lovsamling

106 104 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

107 Kapitel 3 Elselskabets pris BEK nr 980 af 06/10/2011 Bekendtgørelse om program for intern overvågning for net- og transmissionsvirksomheder og Energinet.dk i henhold til lov om elforsyning I medfør af 20 a, stk. 5, 28 b, stk. 2, 78, stk. 7 og 88 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 516 af 20. maj 2010, som ændret ved lov nr. 466 af 18. maj 2011, fastsættes: Program for intern overvågning 1. Netvirksomheder, transmissionsvirksomheder, der ikke er ejermæssigt adskilt i henhold til 19 a i lov om elforsyning, og Energinet.dk skal opstille et program for intern overvågning, som har til formål at forhindre diskriminerende adfærd. Stk. 2. Programmet skal beskrive virksomhedens tiltag for at forhindre diskriminerende adfærd, herunder beskrive de specifikke forpligtelser, som virksomhedens ansatte, rådgivere og øvrige personer, som udfører opgaver for virksomheden, er underlagt for at opfylde det i stk. 1 nævnte formål. 2. Programmet skal som minimum beskrive følgende tiltag, som skal være egnede til at forhindre diskriminerende adfærd: 1) De tiltag, som skal sikre, at forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som virksomheden modtager under udøvelsen af sin virksomhed, behandles fortroligt, jf. 84, stk. 7, og 84 a, stk. 1, i lov om elforsyning, og såfremt sådanne oplysninger kan videregives, at dette sker på en ikkediskriminerende måde. Programmet skal herunder beskrive, hvilke oplysninger, der er fortrolige, samt hvilke procedurer, der gælder for virksomhedens modtagelse og behandling af fortrolige oplysninger. 2) De tiltag, som skal forhindre, at oplysninger om virksomhedens egne aktiviteter, som kan være forretningsmæssigt fordelagtige, bliver videregivet på en diskriminerende måde, jf. 84 a, stk. 1, i lov om elforsyning. 3) De tiltag, som skal sikre, at adgangen til virksomhedens net sker på ikkediskriminerende vilkår, og at vedligeholdelse og udbygning af nettet samt tilslutning til nettet gennemføres på en ikkediskriminerende måde i forhold til nettets brugere. 4) De tiltag, som skal sikre, at virksomheden i sin kundekontakt ikke favoriserer bestemte selskaber. EY Elforsyningsloven Lovsamling

108 5) De tiltag, som skal sikre, at netvirksomheden i sit kommunikationsarbejde og sine identitetsstrategier ikke skaber uklarhed om netvirksomhedens særskilte identitet, jf. 20 b i lov om elforsyning, herunder sikre retlig og faktisk råderet over sin hjemmeside og oplysninger, som netvirksomheden lader andre uden for netvirksomheden anvende. 6) De tiltag, som skal sikre overholdelse af kravet om selskabsmæssig udskillelse af aktiviteter, jf. 47, stk. 4, i lov om elforsyning, samt 2, stk. 4, i lov om Energinet.dk. 7) De tiltag, som skal sikre overholdelse af kravet om regnskabsmæssig adskillelse, jf. 47, stk. 3, og 76, stk. 1, nr. 4, i lov om elforsyning, 12 i lov om Energinet.dk samt regler herom udstedt i medfør af lov om elforsyning og lov om Energinet.dk. 8) De tiltag, som skal sikre, at kravene om habilitet, jf. 45 i lov om elforsyning overholdes. 9) De tiltag, som skal sikre overholdelse af kravet om, at aftaler, som virksomheden indgår med andre virksomheder, skal indgås på markedsbestemte vilkår samt foreligge skriftligt på aftaletidspunktet, jf. 46 i lov om elforsyning. Stk. 2. Programmet skal beskrive, hvordan virksomheden gennemfører en passende kontrol af programmet, herunder hvordan den overvågningsansvarliges uafhængighed sikres, jf. 20 a, stk. 2 og 3, i lov om elforsyning. Stk. 3. Energitilsynet kan kræve, at programmet skal indeholde beskrivelse af tiltag ud over de i stk. 1 nævnte, i det omfang dette er påkrævet for at forhindre diskriminerende adfærd i den pågældende virksomhed. 3. Virksomheden skal sikre, at programmet gennemføres, herunder at der gennemføres en passende kontrol af programmet. Stk. 2. Den overvågningsansvarlige kan klage til Energitilsynet over manglende adgang til alle nødvendige oplysninger hos virksomheden og eventuelle tilknyttede og associerede virksomheder samt virksomheder, der kontrolleres af samme virksomhedsdeltagere, jf. 20 a, stk. 4, i lov om elforsyning. 4. Det forhold, at en virksomhed har udarbejdet og gennemført et program for intern overvågning i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse, fritager ikke virksomheden for andre forpligtelser, som virksomheden er pålagt efter lov om elforsyning, efter regler eller afgørelser i henhold til lov om elforsyning eller efter anden lovgivning eller efter regler eller afgørelser i henhold til anden lovgivning. Årsberetning 5. Virksomheden skal offentliggøre en årsberetning for hvert kalenderår med en redegørelse for programmets gennemførelse i det forløbne år for hvert af punkterne i programmet, herunder en beskrivelse af ændringer i det interne overvågningsprogram og den foretagne kontrol. Årsberetningen skal endvidere redegøre for den udpegede overvågningsansvarliges uafhængighed. Stk. 2. Årsberetningen skal dateres og underskrives af virksomhedens direktør og den uafhængige overvågningsansvarlige. Stk. 3. Årsberetningen for et kalenderår skal offentliggøres og anmeldes til Energitilsynet senest den 1. juni i det følgende kalenderår. 106 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

109 Tilsyn 6. Energitilsynet fører tilsyn med, at programmet er i overensstemmelse med 1 og 2, og at årsberetning udformes, offentliggøres og anmeldes efter reglerne i 5. Stk. 2. I forbindelse med anmeldelsen af årsberetningerne, jf. 5, fører Energitilsynet endvidere tilsyn med, at programmet er gennemført, og at der er foretaget den i programmet beskrevne kontrol af programmet, jf Energitilsynet fører tilsyn med den overvågningsansvarliges uafhængighed, jf. 20 a, stk. 2 og 3, i lov om elforsyning. Klage 8. Klager over manglende overholdelse af bekendtgørelsen indgives til Energitilsynet. Straf 9. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder 5 om offentliggørelse og anmeldelse af årsberetning til Energitilsynet. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5. Ikrafttrædelse 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. oktober Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 635 af 27. juni 2005 om program for intern overvågning for netvirksomheder, transmissionsvirksomheder og den systemansvarlige virksomhed i henhold til elforsyningsloven. Energistyrelsen, den 6. oktober 2011 Ib Larsen EY Elforsyningsloven Lovsamling

110 108 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

111 BEK nr 1297 af 15/12/2008 Bekendtgørelse om kommuners indberetninger og erklæringer efter elforsyningslovens 37 og 37 a og varmeforsyningslovens 23 l og 23 m I medfør af 37 b i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr af 8. november 2006, som ændret ved lov nr. 520 af 7. juni 2006, lov nr. 548 af 6. juni 2007, lov nr. 549 af 6. juni 2007, lov nr. 465 af 17. juni 2008 og lov nr. 503 af 17. juni 2008, og 23 n i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 17. maj 2005, som ændret ved lov nr. 520 af 7. juni 2006, lov nr. 548 af 6. juni 2007, lov nr. 549 af 6. juni 2007, lov nr. 465 af 17. juni 2008 og lov nr. 503 af 17. juni 2008, fastsættes efter bemyndigelse: Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Denne bekendtgørelse fastsætter regler for kommunernes indberetninger, erklæringer, dokumentation, regnskabsføring og revision i henhold til elforsyningslovens 37 og 37 a og varmeforsyningslovens 23 l og 23 m. Kapitel 2 Definitioner 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Afståelse: Enhver form for afhændelse, ombytning eller opgivelse af ejerandele af en virksomhed, herunder likvidation af virksomheden. 2) Indberetningsår: Året, hvor kommuner afgiver indberetning og revisorer afgiver erklæring om forhold i det foregående kalenderår. 3) Koncernstruktur: Elforsyningsvirksomhed, jf. elforsyningslovens 2, stk. 1, sammen med samtlige de hermed helt eller delvist ejermæssigt, direkte eller indirekte, forbundne virksomheder. 4) Rentenetting: Finansielt instrument, hvor debet- og kreditbalancer på de deltagende konti slås sammen med henblik på en fælles renteberegning, jf. dog 10, stk. 5. 5) Varmefremføringsanlæg: Anlæg til distribution, dvs. levering afopvarmet vand eller damp til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, samt anlæg til transmission, eksempelvis salg af varme fra et varmeproduktionsanlæg, herunder også affaldsforbrændingsanlæg, til en varmeleverandør. Varmefremføringsanlæg inden for den matrikel, som varmeproduktionsanlægget ligger på, betragtes som en del af varmeproduktionsanlægget, med mindre der er indgået kontrakt med transmissions- eller distributionsvirksomheden, om at leveringspunktet ligger inden for matriklen. EY Elforsyningsloven Lovsamling

112 Kapitel 3 Indberetninger og erklæringer 3. Kommuner, der ejer eller har ejet andele i virksomheder omtalt i stk. 2, skal hvert år senest den 1. februar foretage en indberetning til Energitilsynet vedrørende registreringspligtige uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i sådanne virksomheder i det foregående kalenderår eller afgive erklæring om, at kommunen ikke har modtaget sådanne uddelinger eller vederlag. Stk. 2. Kommunernes registreringspligt omfatter uddelinger fra eller vederlag ved afståelse af ejerandele i helt eller delvis kommunalt ejede virksomheder, jf. Bilag, herunder virksomheder, der indgår som en del af den kommunale forvaltning, som i perioden efter den 20. februar ) er eller har været omfattet af elforsyningslovens 2, stk. 1, 2) ejer eller har ejet varmefremføringsanlæg, 3) direkte eller indirekte ejer eller har ejet andele i de i nr. 1) og 2) nævnte virksomheder, eller 4) helt eller delvist ejes, direkte eller indirekte, af de i nr. 1) til 3) nævnte virksomheder, og dermed indgår i en koncernstruktur. Stk. 3. Registreringspligtige uddelinger fra eller vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfatter enhver form for økonomisk værdi, der tilflyder kommunen, herunder kontante beløb, udbytte, udlodning ved kapitalnedsættelse, kapitalandele, aktier, fysiske aktiver, andre økonomiske fordele, fordringer, konvertible obligationer m.v. samt serviceydelser, støtte til kommunale aktiviteter eller til anden kommunal interessevaretagelse. Registreringspligten omfatter tillige uddelinger til kommunens øvrige virksomhed samt til fonde og ikke kommunalt ejede virksomheder. Registreringspligten omfatter kommunens forholdsmæssige andel af uddelinger fra delvist kommunalt ejede virksomheder. Stk. 4. Ved afståelse af ejerandele til en fond eller anden selvejende institution registreres et vederlag, der mindst svarer til markedsværdien af de pågældende ejerandele. Stk. 5. Nedbringelse af en kommunal elforsynings- eller varmefremføringsvirksomheds gæld til kommunen medfører ikke registreringspligt. Der skal ligeledes ikke ske registrering, hvis et moderselskab sælger et datterselskab, så længe vederlaget fra salget forbliver i moderselskabet eller i koncernforbundne varme-, fjernkølings- eller naturgasvirksomheder. 4. Kommuner skal hvert år senest den 1. februar afgive en erklæring til Energitilsynet om, hvorvidt der i det foregående kalenderår i virksomheder omfattet af stk. 2, har været anvendt midler, der stammer fra aktiviteter omfattet af lov om elforsyning, lov om varmeforsyning, lov om kommunal fjernkøling eller lov om naturgasforsyning til aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning, eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse. Stk. 2. Kommunernes pligt til at afgive erklæring, jf. stk. 1, omfatter virksomheder, som kommunen har ejet helt eller delvis i det foregående kalenderår, og som er omfattet af elforsyningslovens 2, stk. 1, eller som ejer varmefremføringsanlæg, eller som direkte eller indirekte ejer andele i de nævnte virksomheder. Erklæringspligten indtræder, såfremt de pågældende virksomheder tillige varetager aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse. Erklæringspligten indtræder endvidere, såfremt de pågældende virksomheder indgår i en koncernstruktur, der tillige varetager aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse, jf. Bilag. 110 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

113 5. Indberetninger og erklæringer efter 3-4 fremsendes i elektronisk form på et skema udarbejdet af Energitilsynet, jf. stk. 3. Det udfyldte skema fremsendes med en digital signatur, som udarbejdes i henhold til OCES-standarden (Offentlige Certifikater til Elektronisk Service). Der fremsendes ét skema pr. kommune. Stk. 2. Den i 12, stk. 1, nævnte revisorerklæring fremsendes ligeledes i elektronisk form, forsynet med digital signatur i henhold til OCES-standarden, på en standarderklæring udarbejdet af Energitilsynet, jf. stk. 3. Stk. 3. Skema til de kommunale indberetninger og erklæringer samt revisorernes standarderklæring udarbejdes af Energitilsynet i henhold til denne bekendtgørelse. Kapitel 4 Regnskabsføring 6. Kommunen skal tilrettelægge sit bogholderi således, at modtagne uddelinger og vederlag ved afståelse i henhold til 3, stk. 3 og 4, registreres på særskilte konti i bogholderiet. Stk. 2. Registreringen skal omfatte alle modtagne uddelinger og vederlag ved afståelse, medmindre der er tale om en selskabsmæssig omstrukturering omfattet af elforsyningslovens 37, stk. 2, eller varmeforsyningslovens 23 l, stk. 2. I det omfang uddelinger og vederlag ikke består af kontante beløb, skal der som grundlag for registreringen foreligge dokumentation for værdiansættelsen. Værdiansættelsen skal ske til markedsværdien. Stk. 3. Som grundlag for registreringen skal foreligge dokumentation for rådighedsdatoen samt beløbets størrelse. Stk. 4. Rådighedsdatoen er den dato, hvor uddelingen eller vederlaget ved afståelse er til kommunens rådighed, og hvor kommunen har mulighed for at disponere over beløbet. Beløbet regnes eksempelvis for at være til kommunens rådighed, når det indgår på en kommunal konto, jf. dog 7, stk. 2. Ved uddelinger, som ikke registreres i det kommunale regnskab, til kommunens øvrige virksomhed samt til fonde og ikke kommunalt ejede virksomheder, anses uddelingstidspunktet for rådighedsdatoen. Ved afståelse til fonde anses afståelsestidspunktet for rådighedsdatoen. Stk. 5. Som grundlag for registreringen skal der i tilfælde af afståelse af ejerandele til en fond eller anden selvejende institution foreligge dokumentation for ansættelse af et vederlag, som mindst svarer til markedsværdien af de pågældende ejerandele på afståelsestidspunktet samt dokumentation for afståelsestidspunktet. Stk. 6. Som grundlag for registreringen skal der foreligge dokumentation for eventuelle fradrag efter elforsyningslovens 37, stk. 7 og 8, eller varmeforsyningslovens 23 l, stk. 7 og 8. Stk. 7. Som grundlag for registreringen skal der foreligge et organisationsdiagram, som omfatter alle virksomheder omfattet af 3, stk. 2, herunder delvist ejede virksomheder, med angivelse af ejerandele pr. 31. december i det kalenderår, indberetningen eller erklæringen vedrører. Hvis der er sket selskabsmæssige omstruktureringer, som har ført til ændringer i kommunens ejerskab til de omfattede virksomheder, skal der tillige foreligge en kort redegørelse for omstruktureringerne, herunder oplysning om, hvorvidt de anses for at ligge inden for elforsyningslovens 37, stk. 2 eller varmeforsyningslovens 23 l, stk. 2. Organisationsdiagrammet skal endvidere omfatte helt eller delvist kommunalt ejede virksomheder, der varetager aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse. Stk. 8. Dokumentationen i henhold til stk. 2-7 skal foreligge i kommunen og på begæring indsendes til Energitilsynet. EY Elforsyningsloven Lovsamling

114 7. Bogføring og regnskabsaflæggelse for virksomheder omfattet af 3, stk. 2, som drives som en del af kommunen, skal foretages særskilt for den enkelte virksomhed. Stk. 2. Indbetalinger vedrørende de virksomheder, der er nævnt i stk. 1, kan, hvor der er etableret en kommunal opkrævningsfunktion, indgå på kommunens bankkonto uden registrering i henhold til 3, stk. 1, såfremt følgende krav opfyldes: 1) Ved hver måneds udgang opgøres og udlignes den mellemregning, som er opstået som følge af stk. 2, således at der sker overførsel af modtagne beløb, som tilhører virksomheder omfattet af 3, stk. 2, til særskilte bankkonti tilhørende disse virksomheder, medmindre det er åbenbart, at virksomhederne omfattet af 3, stk. 2, ikke ved månedens udgang har foretaget udlån af midler til kommunen. 2) Omkostninger relateret til virksomhederne, og som afholdes af den fælles kommunale økonomiforvaltning fra kommunens bankkonto, kan fragå ved opgørelsen af mellemregningen, inden denne udlignes. 3) Den opgjorte mellemregning skal for perioden og indtil indfrielse i den efterfølgende måned forrentes med en rentesats svarende til den markedsrente, som kommunen måtte betale for et tilsvarende lån. 8. Såfremt en kommune udfører servicefunktioner for virksomheder omfattet af 3, stk. 2, eller 4, stk. 2 på en sådan måde, at servicevirksomheden ikke er omfattet af 3, stk. 2, eller 4, stk. 2, skal de aftagende virksomheder serviceres på markedsbestemte vilkår, og en eventuel opkrævningsfunktion tilrettelægges, således at der ikke sker udlodning til kommunen uden registrering. For at kunne godtgøre dette skal servicevirksomheden opfylde kravene i 11, nr Kommuner skal, jf. 4, stk. 1, ved erklæring godtgøre, at der ikke er anvendt midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af elforsyningsloven, varmeforsyningsloven, lov om kommunal fjernkøling eller naturgasforsyningsloven til aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller til aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse. Som grundlag for erklæringen skal kommunen sikre: 1) at de virksomheder, der er omfattet af 4, stk. 2, organiseres som anført i elforsyningslovens 37 a, stk. 4 og 5, eller varmeforsyningslovens 23 m, stk. 4 og 5, og 2) at bogholderiet i virksomhederne tilrettelægges som anført i 8 og I virksomheder, der er omfattet af 4, stk. 2, skal midler, der stammer fra aktiviteter omfattet af elforsyningsloven, varmeforsyningsloven, lov om kommunal fjernkøling eller naturgasforsyningsloven, kunne dokumenteres bogføringsmæssigt adskilt fra midler, der stammer fra andre aktiviteter, jf. dog stk. 3. Ved midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af elforsyningsloven, varmeforsyningsloven, lov om kommunal fjernkøling eller naturgasforsyningsloven, forstås enhver form for midler, uanset hvor de måtte ligge i koncernen, herunder også i delvist ejede virksomheder. Stk. 2. Ved afbrænding af affald kan midler, der stammer fra aktiviteter omfattet af elforsyningsloven eller varmeforsyningsloven, dog dokumenteres bogføringsmæssigt adskilt fra midler, der stammer fra aktiviteter forbundet med affaldshåndtering, såfremt der anvendes en indtægts- og omkostningsfordeling i overensstemmelse med Energitilsynets praksis. Stk. 3. Stk. 1, 1. pkt., gælder ikke for serviceaktiviteter omfattet af 11. Midler, der anvendes til serviceaktiviteter, skal holdes bogføringsmæssigt adskilt fra eventuelle andre midler i virksomheden. 112 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

115 Stk. 4. Der skal i kommunen foreligge en regnskabsmæssig opgørelse af midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af elforsyningsloven, varmeforsyningsloven eller naturgasforsyningsloven. Opgørelsen skal have skæringsdato senest pr. 15. juni Stk. 5. Kravet om bogføringsmæssig adskillelse er ikke til hinder for, at adskilte likvide bankkonti kan indgå i en aftale med virksomhedernes bankforbindelse omkring rentenetting, såfremt denne aftale ikke forringer rentevilkårene for midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af elforsyningsloven, varmeforsyningsloven eller naturgasforsyningsloven, og såfremt ordningen ikke indebærer nogen form for fælles hæftelse over for banken. Stk. 6. Kommunen skal sikre, at dokumentationen for forhold omfattet af stk. 1-5 skal foreligge i samtlige virksomheder omfattet af 4, stk. 2, og på begæring indsendes til Energitilsynet. 11. En fælles servicevirksomhed, som i henhold til elforsyningslovens 37 a, stk. 5, eller varmeforsyningslovens 23 m, stk. 5, er selskabsmæssigt adskilt fra virksomheder, som udøver aktiviteter omfattet af elforsyningsloven, varmeforsyningsloven, lov om kommunal fjernkøling eller naturgasforsyningsloven eller aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse, skal opfylde følgende regnskabsmæssige krav: 1) Serviceydelser skal løbende faktureres til de virksomheder, som forbruger den pågældende service. 2) Faktureringen skal baseres på markedsbestemte vilkår, således at der ikke anvendes midler, der stammer fra aktiviteter omfattet af elforsyningsloven, varmeforsyningsloven, lov om kommunal fjernkøling eller naturgasforsyningsloven, til aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller til aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse. Ved markedsbestemte vilkår forstås også en omkostningsdeling efter de enkelte aktiviteters faktiske forholdsmæssige forbrug. Ved fakturering baseret på deling af faktiske omkostninger, skal disse opgøres efter driftsøkonomiske principper svarende til bestemmelserne i årsregnskabsloven. De fordelte omkostninger kan således indeholde afholdte direkte driftsomkostninger, driftsøkonomiske afskrivninger og betalte renter. Servicevirksomheden skal dokumentere størrelsen og grundlaget for den enkelte fakturering, herunder at den fakturerede pris svarer til markedsprisen eller de faktiske omkostninger, dog maksimalt markedsprisen. 3) Fordelingen på de enkelte aktiviteter skal dokumenteres eller sandsynliggøres ved anvendelse af entydige fordelingsnøgler og forbrugsindikatorer, som f.eks. tidsregistreringer, antal transaktioner inden for det pågældende område, antal ansatte m.v. 4) Der skal udarbejdes en skriftlig serviceaftale mellem den aftagende virksomhed og servicevirksomheden indeholdende en beskrivelse af arten og omfanget af de serviceydelser, der varetages af servicevirksomheden samt en beskrivelse af beregningsgrundlaget, størrelsen og betalingen for serviceydelserne. Servicevirksomheden kan periodevis opkræve acon tovederlag for den ydede service baseret på et budget, der er aftalt mellem partnerne over de forventede serviceydelser for det enkelte år. Hvor serviceydelserne er baseret på deling af faktiske udgifter, skal det acontovederlag, der er afregnet i årets løb, efter regnskabsårets udløb reguleres i forhold til de faktiske udgifter. Hvis forudsætningerne for de budgetterede fordelingsnøgler er ændret i årets løb, skal der ved opgørelsen af de faktiske udgifter tages hensyn hertil. 5) Såfremt den fælles servicevirksomhed også varetager opkrævningsfunktioner for de aftagende virksomheder, skal opkrævningsfunktionerne tilrettelægges på en sådan måde, at indbetalinger umiddelbart tilgår de aftagende virksomheder, som de vedrører. EY Elforsyningsloven Lovsamling

116 6) Aktiver og passiver skal regnskabsmæssigt henføres til den forsyningsart, som de er naturligt knyttet til. Aktiver til fælles anvendelse kan anskaffes af servicevirksomheden. 7) Anskaffelse af fælles anlægsaktiver m.v. kan finansieres ved forholdsmæssig ydelse af lån eller kapitalindskud fra de virksomheder, som deltager i anvendelsen af de fælles aktiver. Lån til servicevirksomheden skal forrentes med en rentesats svarende til markedsrenten for tilsvarende lån. Ved forholdsmæssig finansiering skal denne fordeling svare til de enkelte enheders forventede forholdsmæssige brug af aktivet. Kapitel 5 Revision 12. Kommunen fremsender senest den 1. september i indberetningsåret en af kommunens revisor afgivet erklæring om rigtigheden og fuldstændigheden af kommunens indberetning og erklæring efter 3, stk. 1, og 4, stk. 1, jf. reglerne i 12, stk. 3, og 13 og 14. Stk. 2. Såfremt de omfattede virksomheder, jf. 3, stk. 2 og 4, stk. 2, revideres af en anden end kommunens revisor, skal kommunen for hver af de pågældende virksomheder indhente en tilsvarende erklæring fra virksomhedens statsautoriserede revisor. Denne eller disse erklæringer fra statsautoriseret revisor skal foreligge i kommunen og på begæring indsendes til Energitilsynet. Stk. 3. Omfanget af revisors arbejde afhænger af kommunens og virksomhedernes administrative struktur og forretningsgange, herunder procedurer og den interne kontrol i forbindelse med transaktioner mellem parterne, samt procedurer og intern kontrol til sikring af adskillelse af midler og vedrørende en eventuel fælles servicevirksomhed. Som led i arbejdet undersøger og vurderer revisor de eksisterende forretningsgange og den interne kontrol vedrørende registrering af uddelinger og vederlag ved afståelse samt for øvrige transaktioner mellem kommunen og virksomhederne. Arbejdet udføres som udgangspunkt ved stikprøvevise undersøgelser. Stk. 4. Kommunen og de virksomheder, som kommunen ejer helt eller delvist, skal give revisor de oplysninger, som må anses af betydning for revisors arbejde og give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, revisor finder nødvendige. Kommunen skal endvidere sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv. 13. Kommunen sikrer, at revisor i forbindelse med afgivelsen af sin erklæring vedrørende kommunens indberetning og erklæring efter 3, stk. 1, særligt påser, 1) at kommunens indberetning og regnskabsføring er udarbejdet i overensstemmelse med 3 og 5-11, herunder at der foreligger behørig dokumentation for rådighedsdatoer, eventuelle markedsværdiansættelser og fradrag, 2) at transaktioner mellem kommunen eller en helt eller delvist kommunalt ejet virksomhed, som ikke er omfattet af 3, stk. 2 og 4, stk. 2, og virksomheder som er omfattet af 3, stk. 4 og 4, stk. 2, sker på markedsbestemte vilkår, således at der ikke sker udlodning til kommunen uden registrering, 3) at transaktioner mellem en helt eller delvist kommunalt ejet servicevirksomhed, som ikke er omfattet af 3, stk. 4 og 4, stk. 2, og virksomheder som er omfattet af elforsyningslovens 3, stk. 2 og 4, stk. 2, sker på markedsbestemte vilkår, og at en eventuel opkrævningsfunktion tilrettelægges, således at der ikke sker udlodning til kommunen uden registrering, jf. 8, 4) at mellemregningen er opgjort i overensstemmelse med 7, stk. 2, og 5) at selskabsmæssige omstruktureringer, som ikke har ført til registreringer af vederlag, er omfattet af elforsyningslovens 37, stk. 2, eller varmeforsyningslovens 23 l, stk Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

117 14. Kommunen sikrer, at revisor i forbindelse med afgivelsen af sin erklæring vedrørende kommunens erklæring efter 4, stk. 1, gennemgår virksomhedernes bogholderi og regnskabsmateriale med henblik på at påse, at midlerne i det foregående regnskabsår ikke er anvendt i strid med elforsyningslovens 37 a, stk. 3, eller varmeforsyningslovens 23 m, stk. 3, og at midlerne har været adskilt i overensstemmelse med 7-9, samt at elforsyningslovens 37 a, stk. 4 og 5, eller varmeforsyningslovens 23 m, stk. 4 og 5, overholdes. Revisor skal i den forbindelse særligt påse, 1) at midler, der stammer fra aktiviteter omfattet af elforsyningsloven, varmeforsyningsloven, lov om kommunal fjernkøling eller naturgasforsyningsloven er bogføringsmæssigt adskilt og opgjort særskilt i alle omfattede virksomheder, herunder holdingselskaber, i overensstemmelse med 10, 2) at der ikke er foretaget overførsler af midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af elforsyningsloven, varmeforsyningsloven, lov om kommunal fjernkøling eller naturgasforsyningsloven til aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse gennem holdingselskaber, 3) at der ikke er ydet lån, stillet sikkerhed m.v., herunder etableret cash pool-ordninger, som indebærer en anvendelse af midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af elforsyningsloven, varmeforsyningsloven, lov om kommunal fjernkøling eller naturgasforsyningsloven til aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse, 4) at transaktioner mellem virksomheder, hvori indgår midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af elforsyningsloven, varmeforsyningsloven, lov om kommunal fjernkøling eller naturgasforsyningsloven, og virksomheder, som udøver aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevand anlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse, sker på markedsbestemte vilkår, således at transaktionen ikke indebærer en anvendelse af midler i strid med elforsyningslovens 37 a, stk. 3, eller varmeforsyningslovens 23 m, stk. 3, og 5) at afregningen for serviceydelser og fælles anskaffelse af aktiver samt varetagelse af opkrævningsfunktioner foretages i overensstemmelse med 11, således at der ikke herved indirekte sker en anvendelse af midler i strid med elforsyningslovens 37 a, stk. 3, eller varmeforsyningslovens 23 m, stk. 3. Stk. 2. Hvis revisor ikke uden forbehold kan afgive den af Energitilsynet udarbejdede standarderklæring, skal revisor nærmere redegøre herfor på standarderklæringen, og kommunen skal indsende revisors redegørelse til Energitilsynet senest den 1. september i indberetningsåret. Kapitel 6 Opbevaring af dokumentation 15. Dokumentation for forhold omfattet af bekendtgørelsen skal opbevares i 5 år, medmindre længere opbevaring er krævet efter anden lovgivning. Dog skal den i 10, stk. 4, nævnte opgørelse opbevares i kommunen indtil videre. Kapitel 7 Ikrafttræden m.v. 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar EY Elforsyningsloven Lovsamling

118 Stk. 2. Bekendtgørelsen skal anvendes første gang på kommunernes indberetning, erklæring og godtgørelse efter 3, stk. 1, og 4, stk. 1, for perioden 1. januar december 2008, som senest skal ske 1. februar 2009, og for revisorerklæringen, som senest skal afgives den 1. september Stk. 3. Bekendtgørelse nr af 21. december 2006 om kommuners indberetning og afgivelse af erklæring efter elforsyningslovens 37 og 37 a og varmeforsyningslovens 23 l og 23 m, herunder regler om regnskabsføring og revision ophæves. Energistyrelsen, den 15. december 2008 Ib Larsen 116 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

119 Bilag Virksomheder omfattet af kommunernes indberetningspligt efter 3, stk. 1, og erklæringspligt efter 4, stk. 1 Kommunernes indberetningspligt omfatter registreringspligtige uddelinger fra eller vederlag ved afståelse af virksomheder, fra helt eller delvis kommunalt ejede virksomheder, herunder virksomheder, der indgår som en del af den kommunale forvaltning, som i perioden efter den 20. februar ) er eller har været omfattet af elforsyningslovens 2, stk. 1, dvs. virksomheder, der beskæftiger sig med produktion, transport, handel og levering af elektricitet, 2) ejer eller har ejet varmefremføringsanlæg, 3) direkte eller indirekte ejer eller har ejet andele i de i nr. 1) og 2) nævnte virksomheder, eller 4) helt eller delvist ejes, direkte eller indirekte, af de i nr. 1) til 3) nævnte virksomheder og dermed indgår i en koncernstruktur. Der er ingen krav i loven til, hvorledes de berørte virksomheder skal organiseres. Der kan være tale om meget varierede organisationsstrukturer. Bilaget giver eksempler på typiske organisationsstrukturer og omfanget af registrerings- og indberetningspligten i tilknytning til disse. Der kan være selskabsmæssige konstruktioner, som ikke er illustreret med de viste eksempler. For de viste eksempler er det endvidere angivet, i hvilket omfang virksomhederne er omfattet af kravet om kommunale erklæringer, jf. 4, stk. 1. EY Elforsyningsloven Lovsamling

120 Eksempel 1. Elforsyningsvirksomheden som en del af en kommunal koncernstruktur Kommunen har organiseret sine forsyningsaktiviteter i en koncern bestående af datterselskaber under et holdingselskab (moderselskab), som kommunen helt eller delvist ejer. Ikke-kommunale virksomheder Kommune x % Andre kommunale virksomheder Holding A/S x100 % Elnet A/S Vand A/S Service A/S x % x % Elhandel A/S x % A/S Vejlys A/S Efter 3, stk. 1, skal kommunen indberette modtagne uddelinger fra ethvert selskab i koncernstrukturen. Indberetningspligten består, jf. 3, stk. 2, uanset hvilket af de viste selskaber uddelingen hidrører fra, fordi de indgår i en koncernstruktur, hvori der også indgår virksomheder, der er eller i perioden efter den 20. februar 2003 har været omfattet af elforsyningslovens 2, stk. 1, eller der ejer eller i den nævnte periode har ejet anlæg til fremføring af varmt vand. Indberetningspligten omfatter således også tilknyttet virksomhed, der organisatorisk ligger inden for koncernstrukturen. På figuren er tilknyttet virksomhed eksemplificeret med Vejlys A/S. Indberetningspligten omfatter således også uddelinger fra selskaber, som kommunen kun ejer en andel i, f.eks. en elhandelsvirksomhed, som ejes i fællesskab med andre netvirksomheder. Ligeledes består registreringspligten i forhold til uddelinger fra selskaber i koncernen, der har aktiviteter, der ikke er omfattet af el- eller varmeforsyningslovene, eksempelvis vandforsyning, gasforsyning, affaldshåndtering m.v. 118 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

121 Efter 3, stk. 2, omfatter indberetningspligten endvidere uddelinger til andre virksomheder, der er helt eller delvis kommunalt ejede, som ikke er omfattet af koncernstrukturen. På figuren er disse andre virksomheder illustreret ved kassen»andre kommunale virksomheder«. Endelig skal der ske indberetning af uddelinger til fonde og virksomheder helt uden for den kommunale ejerstruktur. På figuren er disse andre virksomheder illustreret ved kassen»ikke-kommunale virksomheder«. Registreringspligten omfatter eksempelvis uddelinger til erhvervsudviklingsfonde eller sponsormidler til lokale foreninger. Transaktioner mellem selskaber internt i koncernstrukturen, dvs. virksomhederne omfattet af den stiplede linje, udløser ikke i sig selv pligt til registrering og indberetning, men udløser pligt til at afgive erklæringer efter 4, stk. 1, og dermed registreringspligt, såfremt der er overført midler, som angivet i 4, stk. 1, se nedenfor. Indberetningspligten efter 3, stk. 1, gælder ligeledes for vederlag ved afståelse af ejerandele i en virksomhed inden for koncernstrukturen, såfremt kommunen modtager vederlaget. Så længe et vederlag fra salg af et datterselskab forbliver i moderselskabet eller i koncernforbundne varmefremførings-, fjernkølings- eller naturgasvirksomheder, skal der ikke ske registrering og indberetning. Såfremt kommunen ikke i det foregående kalenderår har modtaget sådanne uddelinger eller vederlag, afgiver kommunen erklæring herom i henhold til 3, stk. 1. Efter 4, stk. 1, skal kommunen afgive erklæring om, at der ikke inden for koncernstrukturen, der er vist med den stiplede linje, hverken direkte eller indirekte, er overført midler, der stammer fra aktiviteter omfattet af el-, varme- og naturgasforsyningslovene eller lov om kommunal fjernkøling til aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning, eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse. Ved erklæringen godtgør kommunen endvidere, at der ikke inden for de enkelte virksomheder, er overført midler, der stammer fra aktiviteter omfattet af el-, varme- og naturgasforsyningslovene eller lov om kommunal fjernkøling til aktiviteter forbundet med vandforsyning, spildevandsanlæg eller affaldshåndtering. Et eksempel herpå er vist i eksempel 4. EY Elforsyningsloven Lovsamling

122 Eksempel 2. Elforsynings- eller varmefremføringsvirksomhed i kommunen Kommunen driver sin elforsynings- eller varmefremføringsvirksomhed som en del af den kommunale forvaltning. Kommune Andre kommunale virksomheder Elforsyning Varmefremføring Vejbelysning Vandforsyning Service Ikkekommunale virksomheder I eksempel 2 er kommunen i henhold til 3, stk. 1 forpligtet til at indberette økonomiske overførsler fra elforsyningen til kommunen, og tilsvarende fra varmefremføringsvirksomheden til kommunen. Ved»kommunen«forstås alle dele af den kommunale forvaltning, herunder de andre forsyningsenheder og en eventuel serviceenhed. Det betyder, at en kommune, der driver sin elforsyningsvirksomhed eller varmefremføringsvirksomhed som en del af den kommunale forvaltning, også er forpligtet til at registrere og indberette en overførsel af midler fra f.eks. elforsyningen til varmeforsyningen eller omvendt. Tilsvarende gælder for overførsel af midler fra elforsyningen til en eventuel vejbelysningsvirksomhed, der drives som en del af den kommunale forvaltning. Der er således forskel på, om forsyningsaktiviteter udøves i kommunen selv eller i en kommunalt ejet koncernstruktur, som illustreret ved eksempel 1, hvor transaktioner mellem selskaberne internt i koncernstrukturen ikke i sig selv udløser registreringspligt. Økonomiske overførsler fra elforsyningen eller varmeforsyningen til helt eller delvis kommunalt ejede virksomheder (»Andre kommunale virksomheder«), f.eks. et fælleskommunalt affaldsselskab, eller til ikke kommunalt ejede virksomheder (»Ikke-kommunale virksomheder«) er ligesom i eksempel 1 omfattet af indberetningspligten, jf. 3, stk. 1. Kommunen skal ikke afgive erklæring efter 4, stk. 1, idet alle overførsler af midler fra elforsyningen eller varmefremføringsvirksomheden er omfattet af indberetningspligten efter 3, stk Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

123 Eksempel 2 a. Elforsyningsvirksomheden i kommunen ejer andele i anden virksomhed Såfremt den kommunale elforsynings- eller varmefremføringsenhed direkte eller indirekte ejer andele i andre virksomheder, vil disse andre virksomheder også være omfattet af registrerings- og indberetningspligten. Kommune Elforsyning Varmefremføring Vandforsyning Service Elhandel A/S Vejlys A/S Dette er illustreret ved eksempel 2 a, hvor elforsyningsenheden og dennes helt eller delvist ejede virksomheder Elhandel A/S og Vejlys A/S tilsammen udgør en koncernstruktur, der er omfattet af 3, stk. 2. Se beskrivelsen under eksempel 1. Såfremt der internt i en sådan koncernstruktur skulle indgå aktiviteter vedrørende vandforsyning, spildevandsbehandling eller affaldshåndtering, skal der afgives erklæring efter 4, stk. 1. EY Elforsyningsloven Lovsamling

124 Eksempel 3. Enkeltvirksomheder ejet af kommunen Kommunen har organiseret sine forsyningsaktiviteter i selvstændige selskaber ejet direkte af kommunen. Disse selskaber ejer ikke andele i andre selskaber. Kommune Elforsyning A/S Varmefremføring A/S Vejlys A/S Vandforsyning A/S Service A/S I dette tilfælde gælder indberetningspligten efter 3, stk. 1, alene elforsyningsvirksomheden og varmefremføringsvirksomheden. Alle økonomiske overførsler fra elforsyningen eller varmefremføringsvirksomheden til kommunen eller til andre helt eller delvis kommunalt ejede virksomheder er omfattet af registreringspligten. Det samme gælder overførsler til fonde og ikke kommunalt ejede virksomheder, jf.»ikke-kommunale virksomheder«i eksempel 1. Kommunen skal ikke afgive erklæring efter 4, stk. 1, idet alle overførsler af midler fra elforsyningen eller varmefremføringsvirksomheden allerede er omfattet af indberetningspligten efter 3, stk Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

125 Eksempel 4. Kommunalt ejet affaldskraftvarmeanlæg Kommunen ejer helt eller delvis et affaldsbaseret kraftvarmeanlæg. Indberetningspligten efter 3, stk. 1, omhandler hele kraftvarmeanlægget. Kommune x % Affaldsfyret kraftvarme A/S Affald / El og varme Kommunen afgiver endvidere altid erklæring efter 4, stk. 1, om, at der hverken direkte eller indirekte er overført midler, der stammer fra aktiviteter omfattet af el- og varmedelen til affaldsaktiviteterne. Denne erklæring skal afgives, uanset om det affaldsfyrede kraftvarmeanlæg ejes direkte, som vist på figuren, eller det indgår i en koncernstruktur, som vist med den stiplede linje i eksempel 1. Tidligere ejede virksomheder Kommunens indberetningspligt efter 3, stk. 1, omfatter uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der i perioden efter den 20. februar 2003 har været omfattet af elforsyningsloven eller i samme periode udøvet varmefremføringsvirksomhed. Indberetningspligten omfatter også virksomheder, der direkte eller indirekte i perioden efter den 20. februar 2003 har ejet andele i virksomheder, som er omfattet af elforsyningsloven eller varmefremføringsvirksomheder. Kommunens registrerings- og indberetningspligt vedrørende kommunale eller fælleskommunale virksomheder bortfalder ikke, når kommunen afhænder andele i sådanne virksomheder. Herved sikres det, at der også sker en registrering og indberetning af uddelinger og afståelsessummer i de tilfælde, hvor forsyningsaktiviteter afstås eller afvikles, men hvor kommunen først på et senere tidspunkt oppebærer de realiserede værdier. Kommunerne skal alene afgive erklæring efter 4, stk. 1, for virksomheder, som kommunen har ejet helt eller delvist i det foregående kalenderår. EY Elforsyningsloven Lovsamling

126 BEK nr 358 af 20/05/2003 Bekendtgørelse om undtagelse af anlæg og sideordnede aktiviteter fra elforsyningsloven I medfør af 2, stk. 4, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 151 af 10. marts 2003, fastsættes: 1. Kommuner kan drive kraftvarmeanlæg med en eleffekt på 25 megawatt eller derunder, som er godkendt i henhold til lov om varmeforsyning, uden opfyldelse af selskabskravet i elforsyningslovens 4, stk Kollektive elforsyningsvirksomheder kan uanset bestemmelsen i elforsyningslovens 47, stk. 4, drive virksomhed med elproduktion eller anden tilknyttet virksomhed, såfremt de samlede indtægter herfra udgør mindre end 5 % af omsætningen i den kollektive elforsyningsvirksomhed. Stk. 2. Virksomhed efter stk. 1 skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra den kollektive elforsyningsvirksomheds øvrige aktiviteter. 3. Følgende aktiviteter udført af personale ansat i en netvirksomhed er undtaget fra elforsyningslovens 47: 1) Aflæsning af varmemålere for varmekunder i netvirksomhedens forsyningsområde. 2) Udarbejdelse af datagrundlag for varmeafregning i netvirksomhedens forsyningsområde. 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni Stk. 2. Følgende regler ophæves: 1) 3, stk. 2, og 4 i bekendtgørelse nr af 29. december 1999 om ikrafttræden af lov om elforsyning, lov om ændring af lov om elforsyning og lov om ændring af lov om varmeforsyning. 2) Bekendtgørelse nr. 186 af 20. marts 2000 om kollektive elforsyningsvirksomheders sideordnede aktiviteter m.v. Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 20. maj 2003 Bendt Bendtsen 124 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

127 Vejledning til årsberetning om intern overvågning på elområdet Årsberetningen om intern overvågning skal ifølge bekendtgørelse nr. 635 af 27. juni 2005 indeholde en beskrivelse af programmet, en beskrivelse af programmets gennemførelse og en beskrivelse af den foretagne kontrol af programmet. Årsberetningen skal offentliggøres og anmeldes til Energitilsynet senest den 1. juni i det følgende kalenderår. Det overordnede formål med årsberetning om intern overvågning er at dokumentere, at netselskabet overholder de tiltag og procedurer, der er beskrevet i netselskabets interne overvågningsprogram (IO-program). Energitilsynet har til opgave at føre tilsyn med de årsberetninger om intern overvågning, som netselskaberne indsender hvert år senest den 1. juni. På grundlag af de hidtidige erfaringer med selskabernes årsberetninger om intern overvågning finder Energitilsynet det hensigtsmæssigt at udsende en vejledning herom. Sigtet er at gøre det nemmere for netselskaberne at udarbejde årsberetningen. Hvis vejledningen følges systematisk vil netselskabet få beskrevet netselskabets gennemførelse og kontrol af IO-programmet, og endvidere få fokus på ændringerne gennem året og hvad kontrollen har vist. I nedenstående gennemgang er det taget udgangspunkt i de ni punkter, der fremgår af IO-bekendtgørelsen, og vejledningen følger derfor for overskuelighedens skyld nummereringen i denne. Yderligere er der indført et punkt 0, som følger af IO-bekendtgørelsens 5. For hvert af punkterne er der indledningsvis en kort gennemgang af nogle af de punkter, som Energitilsynets sekretariat har erfaring for, at netselskaberne ikke omtaler i årsberetningen, eller som der vurderes at være væsentlige i gennemgangen af årsberetningen. Sætningerne i nedenstående bokse er krav, der generelt skal beskrives i netselskabets udarbejdelse af årsberetningen. For de fleste af boksene er der en tilhørende forklaring med enten krav eller eksempler. Kravene skal så vidt muligt beskrives i årsberetningen. Der vil dog være stor forskel på det enkelte netselskab, hvorfor nogle krav ikke vil være relevante at beskrive. Eksemplerne skal i høj grad betragtes som en forklaring på hvad der er underforstået for det enkelte punkt. 0. Gennemførsel og kontrol af IO-program Af IO-bekendtgørelsen fremgår det, at årsberetningen skal indeholde en beskrivelse af IO-programmets gennemførelse, herunder den foretagne kontrol. Det er i denne forbindelse ikke tilstrækkeligt, at netselskabet orienterer om, at selskabet har foretaget en sådan kontrol. Kontrollen skal dokumenteres og udfaldet beskrives. EY Elforsyningsloven Lovsamling

128 Generel gennemgang af information og ændringer for netselskabet. Her beskrives: Foretagne ændringer i IO-programmet siden sidste årsberetning Hvem der er IO-ansvarlig medarbejder, hvilken stilling har vedkommende Hvor mange medarbejdere der er i netselskabet. Det skal dokumenteres, at IO-programmet er gennemført. Netselskabet skal sikre, at IO-programmet er implementeret i selskabet bl.a. ved at: Fremlægge dokumentation for afholdte interne IO-møder, kurser mm. i form af dato, mødereferat eller lign. Medarbejdererklæringer, herunder: Angive hvor mange medarbejdere i koncernen der har underskrevet, fordelt på afdelinger Angive hvor mange nye medarbejdere der har underskrevet Angive hvor mange rokerede medarbejdere der har underskrevet. Det skal dokumenteres, at der er gennemført en passende kontrol af IO-programmet. Netselskabet skal sikre dokumentation for, at der er gennemført en passende kontrol af IO-programmet f.eks. ved: Gennemgang af intern audit i form af dato, mødereferat eller lign. Gennemgang af ekstern audit i form af dato, mødereferat eller lign. Tilbagemelding fra revisor Tilbagemelding fra intern kontrolgruppe for intern overvågning. Såfremt det ved én eller flere af ovenstående former for dokumentation har vist sig tilfælde af diskriminerende adfærd, skal den/de pågældende situation/situationer beskrives. Endvidere skal der redegøres for hvilke tiltag eller ændringer der er foretaget i forbindelse hermed. 1. Forretningsmæssigt følsomme oplysninger Energitilsynets sekretariat bemærker, at det er væsentligt at beskrive, hvilke af netselskabets funktioner der er outsourcet, dvs. hvorvidt et andet koncerninternt eller koncerneksternt selskab udfører en opgave for netselskabet. Endvidere finder sekretariatet, at det er vigtigt at udførelsen af netselskabets instrukser for både modtagelse og behandling samt videregivelse beskrives. Generel gennemgang af information og ændringer inden for punktet Forretningsmæssigt følsomme oplysninger. Her beskrives: Foretagne ændringer i IO-programmet siden sidste årsberetning Foretagne ændringer af it-system, der understøtter håndteringen af Forretningsmæssigt følsomme oplysninger, herunder f.eks. ændring af password procedure, firewall eller lign. Arbejdsfunktioner der er outsourcet Hvis der er modtaget klager i forbindelse med behandling af følsomme oplysninger. 126 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

129 Det skal beskrives hvordan instruks om modtagelse og behandling af forretningsmæssigt følsomme oplysninger er gennemført. Netselskabet skal beskrive hvordan instruksen i IO-programmet om fortrolig modtagelse og behandling af følsomme oplysninger er gennemført. Samtidig ønskes ændringer i instruksen i forhold til sidste årsberetning beskrevet. Yderligere skal ændringer i forbindelse med it-mæssig adskillelse i forhold til fortrolig modtagelse og behandling af følsomme oplysninger beskrives. Det skal beskrives hvordan instruks om videregivelse af forretningsmæssigt følsomme oplysninger er gennemført. Netselskabet skal beskrive hvordan instruksen i IO-programmet om videregivelse af følsomme oplysninger er gennemført. Samtidig ønskes ændringer i instruksen i forhold til sidste årsberetning beskrevet. Yderligere skal ændringer i forbindelse med it-mæssig adskillelse i forhold til videregivelse af følsomme oplysninger beskrives. 2. Forretningsmæssigt fordelagtige oplysninger Energitilsynets sekretariat har erfaring for, at selskaberne i deres årsberetninger udelader punktet Forretningsmæssigt fordelagtige oplysninger. Generel gennemgang af information og ændringer inden for punktet Forretningsmæssigt fordelagtige oplysninger om selskabets egne aktiviteter. Her beskrives: Foretagne ændringer i IO-programmet siden sidste årsberetning Foretagne ændringer af it-system, der understøtter håndteringen af forretningsmæssigt fordelagtige oplysninger Arbejdsfunktioner der er outsourcet Hvis der er modtaget klager i forbindelse med behandling af fordelagtige oplysninger. Det skal beskrives hvordan instruks om videregivelse af forretningsmæssigt fordelagtige oplysninger er gennemført. Netselskabet skal beskrive, hvordan instruksen i IO-programmet om videregivelse af fordelagtige oplysninger er gennemført. Samtidig ønskes ændringer i instruksen i forhold til sidste årsberetning beskrevet. Yderligere skal ændringer i forbindelse med it-mæssig adskillelse i forhold til videregivelse af fordelagtige oplysninger beskrives. 3. Adgang til distributionsnettet Energitilsynets sekretariat har hæftet sig ved, at redegørelse om punktet Adgang til distributionsnettet i en del årsberetninger kan være mangelfuld. EY Elforsyningsloven Lovsamling

130 Generel gennemgang af information og ændringer inden for punktet Adgang til distributionsnettet. Her beskrives: Foretagne ændringer i IO-programmet siden sidste årsberetning Arbejdsfunktioner der er outsourcet Indkomne klager i relation til adgang til distributionsnettet Evt. antallet af større nedbrud på nettet. Det skal beskrives hvordan proceduren for netadgang på ikke-diskriminerende vilkår er fulgt. Netselskabet skal beskrive, hvordan proceduren i IO-programmet om at netadgang sker på ikke-diskriminerende vilkår er fulgt. Er det f.eks. sikret, at netselskabet giver el-leverandørerne netadgang på ikke-diskriminerende vilkår? Er der endvidere ændringer i IO-programmets tiltag om netadgang i forhold til sidste årsberetning? Det skal beskrives hvordan proceduren for vedligeholdelse af nettet på en ikke-diskriminerende måde er fulgt. Netselskabet skal beskrive, hvordan proceduren i IO-programmet om at vedligeholdelse af nettet sker på en ikke-diskriminerende måde er fulgt. Er det f.eks. sikret, at der ikke sker diskriminering af brugeren i forhold til dennes geografiske beliggenhed, som f.eks. ved nedprioritering med baggrund i usaglige hensyn. Er der endvidere ændringer i IO-programmets tiltag om vedligeholdelse i forhold til sidste årsberetning? Det skal beskrives hvordan udbygning af nettet på en ikke-diskriminerende måde er fulgt. Netselskabet skal beskrive, hvordan proceduren i IO-programmet om at udbygning af nettet sker på en ikke-diskriminerende måde er fulgt. Er det f.eks. sikret, at brugeren ved udbygning af nettet bliver tilsluttet inden for en rimelig frist, og at eksisterende brugere får transporteret den mængde elektricitet, som de behøver. Er der endvidere ændringer i IO-programmets tiltag om udbygning i forhold til sidste årsberetning? Det skal beskrives hvordan tilslutning til nettet på en ikke-diskriminerende måde er fulgt. Netselskabet skal beskrive, hvordan proceduren i IO-programmet om at tilslutning til nettet sker på en ikke-diskriminerende måde er fulgt. Er det f.eks. sikret, at den enkelte bruger ikke bliver diskrimineret i forhold til prisen på tilslutning eller hastigheden hvormed brugeren bliver tilsluttet nettet. Er der endvidere ændringer i IO-programmets tiltag om tilslutning i forhold til sidste årsberetning? 4. Kundekontakt Sekretariatet har i forbindelse med punktet Kundekontakt erfaring med, at netselskaberne undlader at beskrive hvordan det efterleves, at undgå favorisering af bestemte selskaber m.v. i kundekontakten. 128 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

131 Generel gennemgang af information og ændringer inden for punktet Kundekontakt. Her beskrives: Foretagne ændringer i IO-programmet siden sidste årsberetning Foretagne væsentlige ændringer af hjemmesiden siden sidste årsberetning Foretagne væsentlige ændringer af skriftligt materiale, der udsendes, herunder f.eks. regninger og brevskabelon Liste over brochurer mm. for netselskabet Det skal beskrives hvordan instruksen om at undgå favorisering i kundekontakten er gennemført. Netselskabet skal beskrive, hvordan instruksen i IO-programmet for at undgå favorisering i kundekontakten er gennemført. Endvidere beskrives i hvilket omfang medarbejderne i kundeservice har modtaget undervisning eller lign. om intern overvågning. Dette er væsentligt også ved tilfælde hvor der er fælles kundeservice i koncernen eller hvor kundeservice-delen er outsourcet til et koncerneksternt selskab. 5. Selskabsmæssig udskillelse I forbindelse med punktet Selskabsmæssig udskillelse er det væsentligt at dokumentere, at de sideordnede aktiviteter overholder 5%-kravet. Endvidere har sekretariatet erfaring for, at flere selskaber mangler en klar adskillelse mellem punkterne Selskabsmæssig udskillelse og Regnskabsmæssig adskillelse. Generel gennemgang af informationer og ændringer inden for punktet Selskabsmæssig udskillelse. Her beskrives: Foretagne ændringer i IO-programmet siden sidste årsberetning Hvilke sideordnede aktiviteter der er i selskabet. Det skal dokumenteres, at 5%-kravet om selskabsmæssig udskillelse overholdes. Overholdelse af 5%-kravet kan dokumenteres ved f.eks. at angive hvor stor en procentdel den samlede indtægt for hver af de sideordnede aktiviteter udgør af omsætningen i netselskabet. 6. Regnskabsmæssig adskillelse Sekretariatet konstaterer, at det er væsentligt at netselskaberne beskriver fordelingsnøglerne for koncernenhederne, som har fælles indtægter eller omkostninger med netselskabet. Generel gennemgang af informationer og ændringer inden for punktet Regnskabsmæssig adskillelse. Her beskrives: Foretagne ændringer i IO-programmet siden sidste årsberetning Hvorvidt selskabet har modtaget to bevillinger til hhv. net- og transmissionsselskab. Ændringer for overholdelse af regnskabsmæssig adskillelse beskrives. EY Elforsyningsloven Lovsamling

132 Dette er kun relevant såfremt der er givet bevilling til både netselskab og transmissionsselskab. I tilfælde af dette skal netselskabet beskrive hvorvidt der er sket væsentlige ændringer i kontoplanen siden sidste årsberetning. Ændringer for generel regnskabsmæssig adskillelse i koncernforbundne selskaber beskrives. Netselskabet skal beskrive, hvorvidt der har været væsentlige ændringer af selskabets fordelingsnøgler siden sidste årsberetning. Ved fordelingsnøgler forstås den anvendte omkostningsfordeling mellem netselskab og koncernens øvrige selskaber i forbindelse med afregning for fællesfunktioner. 7. Habilitet Energitilsynets sekretariat bemærker, at kun selskaber med over tilsluttede forbrugere skal opfylde habilitetskravet. Generel gennemgang af informationer og ændringer inden for punktet Habilitet. Her beskrives: Foretagne ændringer i IO-programmet siden sidste årsberetning Hvor mange tilsluttede forbrugere netselskabet har Hvor mange tilsluttede forbrugere netselskabet har inkl. evt. selskabsmæssig forbunden koncern. Det skal dokumenteres, at kravene om habilitet overholdes. For at dokumentere, at habilitetskravet overholdes skal et organisationsdiagram for den samlede koncern vedlægges. Der skal endvidere være en liste med: Navne på direktører, vicedirektører, underdirektører og ledende medarbejdere i: Netselskab Koncernforbundet elproduktionsselskab Koncernforbundet elhandelsselskab Koncernforbundet selskab Navne på bestyrelsesmedlemmer i: Netselskab Koncernforbundet elproduktionsselskab Koncernforbundet elhandelsselskab Koncernforbundet selskab Af listerne skal det fremgå, at der ikke er noget overlap mellem: Direktører, vicedirektører, underdirektører og ledende medarbejdere i en net-, transmissions- eller systemansvarlig virksomhed og driften eller ledelsen af et koncernforbundet selskab eller et koncernforbundet selskab, der direkte eller indirekte ejer disse. Bestyrelsesmedlemmer i net- transmissions- eller systemansvarlig virksomhed og driften eller ledelsen af koncernforbundet elproduktions- eller elhandelsselskab. 8. Indgåelse af aftaler Energitilsynets sekretariat bemærker, at det er vigtigt at netselskaberne beskriver vilkårene for indgåelse af koncerninterne aftaler. 130 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

133 Generel gennemgang af informationer og ændringer inden for punktet Indgåelse af aftaler. Her beskrives: Foretagne ændringer i IO-programmet siden sidste årsberetning Om der er indgået nye koncerninterne aftaler for netselskabet for det indeværende år Liste over koncerninterne aftaler for netselskabet. Det skal dokumenteres, at netselskabets aftaler med andre selskaber fortsat er indgået på markedsbestemte vilkår. Dokumentationen kan f.eks. bestå af en beskrivelse af hvor mange koncerninterne aftaler, der har været i udbud, eller hvorvidt priserne på markedet har været testet. Endvidere kan det beskrives om der foreligger underskrift eller lign. fra uvildig person på at selskabets aftaler er gennemgået inden underskrift for hvorvidt aftalerne overholder de markedsbestemte vilkår. Det skal dokumenteres, at aftaler der indgås på markedsbestemte vilkår foreligger skriftligt på aftaletidspunktet. At aftalerne foreligger skriftligt på aftaletidspunktet kan dokumenteres ved en erklæring herom. 9. Prisfastsættelse Sekretariatet har erfaring med at netselskaberne udelader at beskrive, hvorvidt det enkelte selskab gør brug af Dansk Energi Nets udarbejdede tarifberegningsmodel. Generel gennemgang af informationer og ændringer inden for punktet Prisfastsættelse. Her angives: Foretagne ændringer i IO-programmet siden sidste årsberetning Det skal dokumenteres, at prisfastsættelsen af selskabets ydelser til kunderne sker efter ikke-diskriminerende kriterier. Det beskrives hvorvidt netselskabet benytter Dansk Energi Nets udarbejdede tarifberegningsmodel. Såfremt netselskabet ikke følger den udarbejde tarifberegningsmodel, dokumenteres hvordan der sikres ikke-diskriminerende adfærd. EY Elforsyningsloven Lovsamling

134 Tjekliste for årsberetning om intern overvågning - opsummering af relevante spørgsmål I nedenstående er alle boksene i vejledningen samlet i et stort skema. Skemaet skaber et overblik over de handlingspunkter, der kræves indeholdt i IO-programmet. 0. Gennemførsel og kontrol af IO-program A) Generel gennemgang af information og ændringer for selskabet. B) Det skal dokumenteres, at IO-programmet er gennemført. C) Det skal dokumenteres, at der er gennemført en passende kontrol af IO-programmet. 1. Forretningsmæssigt følsomme oplysninger A) Generel gennemgang af information og ændringer inden for punktet Forretningsmæssigt følsomme oplysninger. B) Det skal beskrives hvordan instruks om modtagelse og behandling af forretningsmæssigt følsomme oplysninger er gennemført. C) Det skal beskrives hvordan instruks om videregivelse af forretningsmæssigt følsomme oplysninger er gennemført. 2. Forretningsmæssigt fordelagtige oplysninger A) Generel gennemgang af informationer og ændringer inden for punktet Forretningsmæssigt fordelagtige oplysninger om selskabets egne aktiviteter. B) Det skal beskrives hvordan instruks om videregivelse af forretningsmæssigt fordelagtige oplysninger er gennemført. 3. Adgang til distributionsnettet A) Generel gennemgang af informationer og ændringer inden for punktet Adgang til distributionsnettet. B) Det skal beskrives hvordan proceduren for netadgang på ikke-diskriminerende vilkår er fulgt. C) Det skal beskrives hvordan proceduren for vedligeholdelse af nettet på en ikke-diskriminerende måde er fulgt. D) Det skal beskrives hvordan proceduren for udbygning af nettet på en ikke-diskriminerende måde er fulgt. E) Det skal beskrives hvordan proceduren for tilslutning til nettet på en ikke-diskriminerende måde er fulgt. 4. Kundekontakt A) Generel gennemgang af informationer og ændringer inden for punktet Kundekontakt. B) Det skal beskrives hvordan instruksen om favorisering i kundekontakten er gennemført. 5. Selskabsmæssig udskillelse A) Generel gennemgang af informationer og ændringer inden for punktet Selskabsmæssig udskillelse. B) Det skal dokumenteres at 5%-kravet om selskabsmæssig udskillelse overholdes. 6. Regnskabsmæssig adskillelse A) Generel gennemgang af informationer og ændringer inden for punktet Regnskabsmæssig adskillelse. B) Ændringer for overholdelse af regnskabsmæssig adskillelse beskrives. C) Ændringer for generel regnskabsmæssig adskillelse i koncernforbundne selskaber beskrives. 7. Habilitet 132 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

135 A) Generel gennemgang af informationer og ændringer inden for punktet Habilitet. B) Det skal dokumenteres, at kravene om habilitet overholdes. 8. Indgåelse af aftaler A) Generel gennemgang af informationer og ændringer inden for punktet Indgåelse af aftaler. B) Det skal dokumenteres, at netselskabets aftaler med andre selskaber fortsat er indgået på markedsbestemte vilkår. C) Det skal dokumenteres, at aftaler der indgås på markedsbestemte vilkår foreligger skriftligt på aftaletidspunktet. 9. Prisfastsættelse A) Generel gennemgang af informationer og ændringer inden for punktet Prisfastsættelse. B) Det skal dokumenteres, at prisfastsættelsen af selskabets ydelser til kunderne sker efter ikke-diskriminerende kriterier. EY Elforsyningsloven Lovsamling

136 Statusrapport for Elreguleringsudvalgets arbejde Statusrapport for Elreguleringsudvalgets arbejde September Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

137 Indholdsfortegnelse 1. Udvalgets arbejde og opgaver Nedsættelse af reguleringsudvalget Sekretariat for udvalget Tilrettelæggelse af udvalgets arbejde Udviklingstrends og fremtidsscenarier for elsektoren frem til Arbejdsprogram for udvalget Afholdelse af workshops Virksomhedsbesøg og møder med interessenter Udvalgets afsluttede opgaver Udvalgets forslag til elementer til det brev, som på ministerens vegne skal sendes til forsyningspligtkunder i forbindelse med udbud af forsyningspligtbevillingen Forslag om den fremtidige forsyningspligt Indfrielse af målsætningerne for liberaliseringen af elsektoren Præsentation af centrale igangværende analyser Netselskabernes opgaver og rollefordeling på elmarkedet Netselskabernes økonomiske regulering Energinet.dk Regulering af store elproduktionsanlæg Bilag EY Elforsyningsloven Lovsamling

138 1. Udvalgets arbejde og opgaver 1.1. Nedsættelse af reguleringsudvalget Der blev den 22. marts 2012 indgået aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om konkrete energipolitiske initiativer for den danske energipolitik i perioden Det blev i energiaftalen fastsat, at: Der gennemføres et dybdegående eftersyn af reguleringen af den danske elforsyningssektor med henblik på at sikre incitamenter til grøn omstilling, omkostningseffektivitet, konkurrence og forbrugerbeskyttelse. Reguleringseftersynet afsluttes i Der afsættes i alt 13 mio. kr. i hertil. Til udarbejdelsen af det dybdegående eftersyn er der udarbejdet et kommissorium for arbejdet, og heri indgår det, at der nedsættes et udvalg til at gennemføre arbejdet. Kommissoriet er godkendt af forligskredsen bag energiaftalen d. 12. juni Det fremgår af kommissoriet, at udvalget undervejs i processen skal aflægge en statusrapport. Formålet med nærværende rapport er at give denne status for udvalgets arbejde. I forlængelse af kommissoriet har klima, energi-, og bygningsministeren udpeget udvalgets medlemmer. Udvalget består af en uafhængig formand og næstformand, 4 sagkyndige, som tilsammen har særlig juridisk, økonomisk og teknisk ekspertise af relevans for området, samt 10 interesserepræsentanter udpeget af ministeren efter indstilling fra branchens interessenter. Følgende organisationer er i henhold til kommissoriet indstillingsberettigede til udvalget: Dansk Energi Foreningen for Slutbrugere af Energi DI Dansk Erhverv Landbrug & Fødevarer Danmarks Vindmølleforening Forbrugerrådet Kommunernes Landsforening OVE, Det økologiske råd, WWF, Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace (de fem organisationer indstiller i fællesskab til to pladser i udvalget) På baggrund af indstillinger og udpegning af sagkyndige har udvalget følgende konkrete sammensætning: Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

139 Udvalget for reguleringseftersynet af den danske elforsyningssektor Formand Næstformand Sagkyndig med makroøkonomisk ekspertise Sagkyndig med økonomisk ekspertise Sagkyndig med juridisk ekspertise Sagkyndig med generel viden om elsektoren Bestyrelsesformand Søren Bjerre-Nielsen Bestyrelsesformand Torkil Bentzen Direktør Birgitte Hansen, Slotsholm Direktør Uffe Bundgaard-Jørgensen Professor Martha Roggenkamp, University of Groningen Institutdirektør Kristian Stubkjær, DTU Elektro Udpeget efter indstilling fra interesseorganisationer, jf. udvalgets kommissorium Danmarks Vindmølleforening Landbrug & Fødevarer DI Professor Poul Erik Morthorst, Risø DTU Chef for plante- og energipolitik Søren Korsholm Chef for Klima- og Energi Troels Ranis Kommunernes Landsforening Fra 17. april 2013 Hanne Johnsen, Dansk Affaldsforening. Før 17. april 2013 konsulent Birthe Rytter Hansen, KL Dansk Erhverv Dansk Energi Foreningen af Slutbrugere af Energi Forbrugerrådet OVE, Det Økologiske Råd, WWF, Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace (to fælles medlemmer) Konsulent Marie Louise Thorstensen Vicedirektør Anders Stouge CEO Marianne Eriksen Chefkonsulent Martin Salamon Marianne Bender, formand OVE Søren Dyck-Madsen, energimedarbejder i Det Økologiske Råd 1.2. Sekretariat for udvalget Til at betjene udvalget er der oprettet et tværministerielt sekretariat, som er forankret i Energistyrelsen. Sekretariatet bistår med faglig sparring og udarbejdelse af faglige oplæg og koordinerer alt eksternt arbejde og input. Foruden medarbejdere fra Energistyrelsen deltager medarbejdere fra Klima, Energi- og Bygningsministeriets departement, Finansministeriet, Sekretariatet for Energitilsynet, Konkurrence- og 4 EY Elforsyningsloven Lovsamling

140 Forbrugerstyrelsen og Skatteministeriet i sekretariatet. Sekretariatet arbejder i henhold til kommissoriet under instruks fra udvalgets formandskab. Boks 1: Kommissorium af 12. juni 2012 Kommissorium for eftersyn af reguleringen af den danske elforsyningssektor Regeringen nedsætter et udvalg, der skal foretage et dybdegående eftersyn af elforsyningssektoren og reguleringen af denne for at sikre, at reguleringen fremadrettet understøtter energiaftalens målsætninger og samtidig sikrer realisering af effektiviseringsgevinster i elsektoren. Baggrund Rammevilkårene for elsektoren blev grundlæggende ændret ved elreformen i 1999, som havde baggrund i EU s direktiv om det indre elmarked. Elreformen, som blev udmøntet i en ny elforsyningslov, skulle fremme en bæredygtig energianvendelse, vedvarende og miljøvenlige energikilder, samt sikre en effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer og konkurrence på markeder for produktion og handel med elektricitet. Denne omstilling af elsektoren forudsatte desuden, at sektoren blev effektiviseret dels via en konkurrenceudsættelse af produktion og handel med el, dels via en effektiv prisregulering af monopoldelen af elsektoren. Reguleringen har nu med hyppige justeringer af lovgivningen, bl.a. i forlængelse af den såkaldte ELFOR-aftale fra 2004, virket i en 12-årig periode, og der er behov for at gøre status og vurdere, om den gældende regulering har indfriet målsætningerne. Formålet med arbejdet Som en del af energiaftalen af 22. marts 2012 blev det besluttet at igangsætte et dybdegående eftersyn af reguleringen af den danske elforsyningssektor med henblik på at sikre incitamenter til en grøn omstilling, omkostningseffektivitet, konkurrence og forbrugerbeskyttelse. Det skal analyseres, om reguleringen understøtter en effektiv konkurrence i elmarkedet, samtidig med at den nødvendige forbrugerbeskyttelse sikres. Herudover er der behov for fortsat effektivisering af elsektoren, samt incitamenter til at gennemføre energiaftalens målsætning om at sikre en grøn omstilling til et Danmark med en energiforsyning baseret på vedvarende energi. Der er navnlig behov for at undersøge og analysere, om den økonomiske regulering af netvirksomhederne og Energinet.dk giver tilstrækkelige incitamenter til effektiviseringer. Dette skal mindske erhvervslivets og forbrugernes omkostninger til elektricitet i forhold til en udvikling uden effektiviseringstiltag. Under antagelse om øget effektiviseringskrav til de monopolregulerede netvirksomheder skønnes der gennem reguleringseftersynet at kunne opnås en række besparelser på minimum 300 mio. kr. jf. energiaftalens bilag 2 om tiltag til reduktion af forbrugerbelastningen. Andre tiltag, såsom en skærpelse af reguleringen, der understøtter en effektiv konkurrence, antages også at kunne frembringe gevinster. Derudover er der behov for at undersøge, om energispareindsatsen er omkostningseffektiv og konkurrencepræget Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

141 Kommissorium fortsat: Opgaver Udvalget for eftersyn af reguleringen af elsektoren får til opgave at undersøge og analysere følgende områder: Gøre status og vurdere om den gældende regulering af elsektoren har indfriet målsætningerne for liberaliseringen af elmarkedet. Undersøge netvirksomhedernes opgaveportefølje som monopolvirksomhed. Det skal analyseres, hvorvidt netvirksomhedernes opgaveportefølje - som monopolvirksomheder - er den mest hensigtsmæssige, eller om netvirksomhederne har opgaver, som burde ligge i et kommercielt regi og vice versa for at styrke konkurrencen. Undersøge de økonomiske rammer for netvirksomhedernes opgaveportefølje. Det skal analyseres, om den økonomiske regulering af netvirksomhederne giver de rette incitamenter til omkostningseffektivitet, samtidig med at de nødvendige investeringer i nettene gennemføres, herunder investeringer i rentable Smart Grids. Samlet skal størrelsen af effektiviseringspotentialet i netvirksomhederne analyseres. Analysere om Energinet.dk har en hensigtsmæssig regulering og opgaveportefølje. Det skal desuden vurderes, om Energinet.dk har værktøjerne til at varetage disse opgaver. Derudover skal det vurderes, om der er et overlap i opgavefordelingen mellem Energitilsynet og Energinet.dk, for så vidt angår opgaver med at skabe transparens, information til slutkunder og overvågning af konkurrencen på elmarkedet. Endelig skal det analyseres, om den økonomiske regulering af Energinet.dk giver de rette incitamenter til omkostningseffektivitet. Analysere funktionaliteten og behovet for at tilpasse forsyningspligten, som blev indført ved elreformen for at sikre forbrugerne mod utilsigtede prisstigninger og/eller afbrud i forsyningen. Arbejdet hermed skal være afsluttet med en indstilling til ministeren inden udgangen af maj måned Undersøge om konkurrencen og markedsstrukturen på detailmarkedet er tilfredsstillende, og hvorvidt forbrugernes adgang til elektricitet sikres til konkurrencedygtige priser. Det skal bl.a. undersøges, om netselskaberne i tilstrækkelig grad stiller ydelser til rådighed for kommercielle aktører, der kan øge konkurrencen. Forbrugernes beskyttelse og muligheder for at agere på det liberaliserede marked undersøges, herunder om klagesystemet fungerer tilfredsstillende. Undersøge om bevillingssystemet fungerer tilfredsstillende i forhold til de store elproducenter, og om betingelserne for meddelelse af tilladelse til nye elproduktionsanlæg (ikke infrastruktur) er tidssvarende på et liberaliseret marked. Herunder om passive investorer, som fx pensionskasser, kan deltage med kapital i den grønne omstilling, uden at andre formål tilsidesættes. Analysere om den nuværende regulering af de danske kraftværker indeholder barrierer for en omkostningseffektiv omstilling til en energiforsyning baseret på vedvarende energi. Analysere om den nuværende organisering af energispareindsatsen er omkostningseffektiv og konkurrencepræget, herunder om der kan indbygges yderligere incitamenter til omkostningseffektivitet, og om energispareforpligtelserne er bedst placeret hos netselskaberne. Det forudsættes, at internationale erfaringer inddrages i analysearbejdet. Udvalgets arbejde skal ikke omfatte: Vurderinger af afgifts- og tilskudssystemet CO 2 -kvotereguleringen Forhold som reguleres af varmeforsyningsloven 6 EY Elforsyningsloven Lovsamling

142 Kommissorium fortsat: Anbefalinger Arbejdet skal munde ud i en rapport med en analyse af den nuværende regulering af elforsyningen ledsaget af konkrete anbefalinger til ændringer af lovgivningen. Konsekvenserne for samfundsøkonomien, statens finanser, konkurrencen, forbrugere, erhvervslivet, energiselskaber mv. skal indgå i rapporten. Sammensætning og afrapportering Udvalget for reguleringseftersynet sammensættes af en uafhængig formand og næstformand, der begge udpeges af klima-, energi og bygningsministeren. Ministeren udpeger også 2-3 øvrige sagkyndige med særlige kompetencer inden for fagområder af relevans for udvalgets arbejde. Herudover vil udvalget bestå af ca. 10 personer udpeget af ministeren efter indstilling fra branchens interessenter, dvs. energisektoren, forbrugerinteresser, erhvervsorganisationer og grønne organisationer. Følgende organisationer vil være indstillingsberettigede: Dansk Energi, Foreningen for Slutbrugere af Energi, DI, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Vindmølleforening, Forbrugerrådet og Kommunernes Landsforening. Endvidere vil følgende organisationer få mulighed for i fællesskab at indstille til to pladser i udvalget: OVE, Det økologiske Råd, WWF, Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace. Formanden kan beslutte at nedsætte underudvalg med ansvar for specifikke delanalyser. Udvalget betjenes af et sekretariat i Energistyrelsen. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Sekretariatet for Energitilsynet, Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Skatteministeriet deltager i sekretariatet. Sekretariatet skal bistå med faglig sparring og udarbejdelse af faglige oplæg og vil koordinere alt eksternt arbejde og input. Sekretariatet arbejder under instruks fra udvalgets formandskab. Udvalget skal afslutte sit arbejde i Udvalget skal undervejs i processen aflægge en statusrapport. 2. Tilrettelæggelse af udvalgets arbejde Udvalget blev endeligt udpeget i september 2012 og har indtil videre afholdt i alt 7 udvalgsmøder i henholdsvis oktober, november, december 2012 og februar, april, juni og september Udvalgets opstartsfase blev tilrettelagt i 2 parallelle arbejdsspor: Det første spor var et opstartsspor, som varede fra oktober 2012 og frem til foråret 2013, og havde til formål via en struktureret proces at få tilrettelagt indholdet i de forskellige analyser, som udvalget skal gennemføre i henhold til kommissoriet. I dette spor har fokus været at få skabt et fælles vidensfundament om elforsyningssektoren i Danmark og en fælles forståelse i udvalget af de udfordringer og krav, som elreguleringen fremadrettet skal kunne håndtere. Udvalget har i dette spor været igennem forskellige arbejdssessioner, hvor udvalget har drøftet de vigtigste udviklingstrends i elsektoren og på den baggrund ligeledes har drøftet fremtidsbilleder i et 2025-perspektiv, herunder implikationer heraf for en ny elregulering. Udvalgets indledende arbejde med udviklingstrends og fremtidsbilleder er beskrevet nærmere nedenfor. Som led i opstartsfasen gennemførte sekretariatet i samarbejde med en konsulent også særskilte interviews med de enkelte interesserepræsentanter i udvalget. Formålet med disse interviews var at give interessenterne mulighed for indledningsvist og ud fra en systematiseret tilgang at præsentere deres synspunkter og forventninger til udvalgsarbejdet Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

143 Opstartssporet mundede ud i fastlæggelsen af et overordnet arbejdsprogram og analysebeskrivelser for de forskellige delanalyser, som er igangsat. Arbejdsprogrammet udgør det operationelle og styringsmæssige grundlag for arbejdet med de forskellige analyser i udvalget og er nærmere beskrevet nedenfor. Det andet spor i opstartsfasen var et konkret, fagligt arbejdsspor om den fremtidige regulering af forsyningspligt. Som det fremgår af udvalgets kommissorium, har forsyningspligten været en særligt hastende opgave. Udvalget skulle således inden udgangen af maj 2013 komme med en indstilling til ministeren om den fremtidige forsyningspligtregulering. Udvalget afrapporterede sit arbejde vedrørende forsyningspligt til klima-, energi- og bygningsministeren den 30. maj 2013, og udvalgets rapport blev samme dag offentliggjort. Udvalgets anbefalinger for forsyningspligten er beskrevet nærmere i afsnit Udviklingstrends og fremtidsscenarier for elsektoren frem til 2025 Udvalgets analyser skal have fokus på den fremtid, som en ny regulering skal fungere i. Analysearbejdet har derfor som nævnt taget afsæt i væsentlige udviklingstrends og fremtidsscenarier, som udvalget har drøftet som led i opstartsprocessen for udvalgsarbejdet. Den kommende regulering skal først og fremmest tage højde for de politiske rammer og forudsætninger, som er fastlagt i energiaftalen af 22. marts 2012, og som derfor er en rammebetingelse for arbejdet. De politiske rammer må nødvendigvis analytisk holdes som faste forudsætninger i udvalgsarbejdet. I det omfang der undervejs sker ændringer i de politiske rammer, kan forudsætningerne også justeres. Derudover har udvalget drøftet en række væsentlige udviklingstrends i sektoren frem til 2025, som defineres som øvrige forudsætninger, idet de vurderes at have en forholdsvis sikker retning. Med udgangspunkt i de væsentligste udviklingstrends har udvalget ligeledes på møderne i november/december 2012 drøftet fremtidsbilleder for den danske elforsyning og har foreløbig lagt sig fast på en fremtid med et mere aktivt/fleksibelt elforbrug og en moderat øget internationalisering i forhold til markedsintegration. Der blev her skelnet mellem den situation, hvor internationale markeder benyttes og vurderinger af forsyningssikkerhed i et længere tidsperspektiv, hvor forventningen er, at der alt andet lige vil være fokus på, at den nødvendige nationale kapacitet er til stede. Med dette afsluttede udvalget arbejdet med udviklingstrends og fremtidsscenarier Arbejdsprogram for udvalget Udvalgets arbejdsprogram beskriver udvalgets arbejde frem til den endelige afrapportering i slutningen af Arbejdsprogrammet indeholder en samlet plan for de forskellige delanalyser, der skal gennemføres i henhold til kommissoriet med angivelse af, hvornår notater, delkonklusioner, udkast til anbefalinger mv. præsenteres for udvalget. Arbejdsprogrammet er udarbejdet med udgangspunkt i udvalgets drøftelser af kommissoriets arbejdsopgaver i sammenhæng med udviklingstrends og fremtidsscenarier for elsektoren fra i dag og frem til Følgende delanalyser er igangsat og dækker tilsammen hovedområderne i kommissoriet: Erfaringer med liberaliseringen af elmarkedet Netselskabernes opgaver og energispareforpligtelsen Økonomisk regulering af netselskaberne 8 EY Elforsyningsloven Lovsamling

144 Økonomisk regulering af Energinet.dk Energinet.dk s opgaveportefølje og regulering Regulering af de store elproduktionsanlæg Hertil kommer projektet om fremtidig forsyningspligtregulering, som er afsluttet. De konkrete delanalyser er forholdsvis velafgrænsede med henblik på, at problemstillingerne analyseres i dybden indenfor de enkelte hovedområder. Det udelukker imidlertid ikke, at der også skal kigges på tværs og ses på indbyrdes sammenhænge mellem de forskellige analyser og, hvor det er relevant, også samspil med andre sektorer (især varme og gas). Det vil i den forbindelse være et vigtigt hensyn at sikre, at der ved konkrete vurderinger og anbefalinger ikke sker en suboptimering, hvor løsninger på et område kan have negative sideeffekter på andre områder. I fremtidens danske elsystem med store mængder fluktuerende elproduktion er der behov for at kigge på tværs af de tre forsyningssektorer el, varme og gas samt transport og få sammentænkt systemerne med henblik på at sikre den nødvendige fleksibilitet til indpasning af vedvarende energi. Mulighederne for at aktivere fleksibelt elforbrug i større omfang skal også vurderes. Selvom varme- og naturgassektoren ikke er direkte omfattet af udvalgets arbejde, er det i nogle sammenhænge nødvendigt at overveje og beskrive samspillet på tværs af de tre sektorer, herunder konsekvenserne af ændret regulering. Det er sekretariatet, der står for at gennemføre de beskrevne analyser med inddragelse af input fra udvalget og andre relevante parter. I forbindelse med nogle af analyserne anvendes der derudover eksterne konsulenter til udvalgte delleverancer. Der er således af konsulenter udarbejdet en række baggrundsrapporter, som er brugt som input til udvalgets og sekretariatets arbejde. Det er tale om faglige rapporter med analyse, undersøgelser og afdækning af forskellige problemstillinger. Konsulentrapporterne er alene konsulenternes ansvar, og udvalget kan ikke tages til indtægt for de analyser, vurderinger og synspunkter, som indgår i disse baggrundsrapporter. Som det eksplicit fremgår af kommissoriet, gælder det for analyserne, at der skal inddrages internationale erfaringer. Fokus er her især rettet mod relevante europæiske lande, hvor det er nyttigt at indsamle erfaringer og få inspiration til en ny regulering af elforsyningssektoren. For at sikre den nødvendige inddragelse af synspunkter og erfaringer fra omverdenen organiseres i forbindelse med flere af delprojekterne endvidere faglige workshops samt virksomhedsbesøg mv., jf. afsnit 2.3 og 2.4 nedenfor Afholdelse af workshops Workshop om forsyningspligt I forbindelse med udvalgets drøftelser om mulige modeller for forsyningspligtreguleringen blev der d. 19. december 2012 afholdt en workshop for udvalget og for en række indbudte eksperter og interessenter. Formålet med workshoppen var at drøfte forskellige synspunkter og indhente input fra eksterne aktører, som har udvist særlig interesse for emnet, herunder bl.a. gasselskaberne og forskellige elhandelsselskaber. Hovedtemaer i forbindelse med workshoppen var information til forbrugeren i det nye regime for Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

145 forsyningspligt, forbrugerbeskyttelse og organisering af den fremtidige forsyningspligt samt forbrugerbeskyttelse og effektiv konkurrence i detailmarkedet. Workshop om produktionskapacitet og forsyningssikkerhed Som led i reguleringsudvalgets arbejde vedrørende store elproduktionsanlæg blev der den 29. august 2013 afholdt en workshop om produktionskapacitet og forsyningssikkerhed for reguleringsudvalget, faglige eksperter og interessenter. Økonomien i de centrale og decentrale kraftværker i Danmark er under pres bl.a. som følge af færre driftstimer, bortfald af støttebeløb til decentrale anlæg og skærpet konkurrence på fjernvarmesiden. Ejerne overvejer derfor at tage yderligere kraftværkskapacitet ud af markedet, hvilket kan udfordre forsyningssikkerheden i situationer, hvor der leveres mindre mængder energi fra vedvarende energikilder. Det rejser et grundlæggende spørgsmål om de store kraftværkers rolle i det danske elsystem og deres betydning for forsyningssikkerheden. Formålet med workshoppen var at give udvalgets medlemmer mulighed for opnå grundigere kendskab til de pågældende problemstillinger, samt give centrale interessenter mulighed for at fremføre deres viden og respektive synspunkter overfor reguleringsudvalget om udfordringer i den nuværende regulering på området. Centrale temaer på workshoppen var drøftelser af begrebet forsyningssikkerhed, instrumenter til at sikre forsyningssikkerheden samt forventninger til den fremtidige produktionskapacitet i Danmark. Workshoppen blev indledt med en ekskursion for udvalgets medlemmer til Avedøreværket. Temamøde om organisering af energispareforpligtelsen I forlængelse af udvalgets indledende drøftelser af en fremtidig organisering af energispareforpligtelsen, herunder om der skal indbygges yderligere incitamenter til omkostningseffektivitet, og om indsatsen fortsat er bedst placeret hos netselskaberne, afholdt udvalget d. 24. september 2013 et temamøde for en mindre kreds af relevante, eksterne aktører, herunder repræsentanter fra naturgas-, fjernvarme- og olieselskaberne, som også har energispareforpligtelser. Formålet med temamødet var at drøfte centrale problemstillinger med en bredere kreds af aktører og interessenter, herunder repræsentanter fra de øvrige energiformer. Temadagen var et input til udvalgets videre arbejde med konkrete konklusioner og anbefalinger på området. 2.4 Virksomhedsbesøg og møder med interessenter I forbindelse med udvalgsarbejdet er der også arrangeret virksomhedsbesøg og møder, hvor aktørerne i elmarkedet har haft mulighed for at præsentere deres virksomhed og konkrete arbejdsopgaver og udfordringer for udvalget, og hvor udvalget har haft mulighed for at stille spørgsmål og drøfte konkrete problemstillinger. På udvalgsmødet i april 2013 mødte Energinet.dk op og gav en overordnet introduktion af virksomheden og dens opgaver for udvalget. Derudover har udvalget i juni 2013 besøgt DONG Energy Eldistribution A/S, hvor udvalget både besøgte forskellige tekniske faciliteter (transformerstationer mv.) i Indre by og hovedkontoret i Virum, hvor de besøgte DONG Energy Eldistributions kundecenter og vagtcentral samt fik en generel introduktion til virksomheden. På samme vis skal udvalget i oktober 2013 besøge 3 yderligere netvirksomheder; SEAS-NVE, Energi Fyn og Langelands Elforsyning for at blive præsenteret for andre 10 EY Elforsyningsloven Lovsamling

146 netvirksomheder og deres synspunkter. Endelig har udvalget som nævnt besøgt Avedøreværket med henblik på at få en konkret indsigt i, hvordan et af de store danske kraftvarmeværker drives. Indlæg og besøg indgår som baggrundsviden for udvalgets arbejde, herunder først og fremmest delanalyserne om Energinet.dk s opgaveportefølje og regulering og økonomiske regulering og delanalyserne af netselskabernes opgaver og rollefordeling på elmarkedet og netselskabernes økonomiske regulering samt delanalysen om regulering af de store elproduktionsanlæg, jf. afsnit 2.2 om udvalgets arbejdsprogram. Formandskabet har endvidere afholdt en række bilaterale møder med forskellige interessenter, som på forskellig vis har ønsket at bibringe formandskabet deres synspunkter i forhold til udvalgets arbejde. Herigennem har formandskabet fået input fra aktører, som ikke er direkte repræsenteret i udvalget. På samme vis har sekretariatet for udvalget afholdt møder med aktører med samme sigte som ovenfor. 3. Udvalgets afsluttede opgaver Neden for præsenteres de opgaver, som udvalget allerede har afsluttet Udvalgets forslag til elementer til det brev, som på ministerens vegne skal sendes til forsyningspligtkunder i forbindelse med udbud af forsyningspligtbevillingen Med vedtagelsen af Lov om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning (L58) den 14. december 2012 skal bevillinger til forsyningspligtig virksomhed fremover tildeles efter afholdelse af udbud, hvor den der tilbyder den billigste pris vinder bevillingen. Dette ændrer grundlæggende på reglerne om forsyningspligt i Danmark. I forbindelse med udbud om bevilling til at levere det nye forsyningspligtprodukt skal der sendes et brev til de kunder, som har været på det tidligere forsyningspligtprodukt. Brevet har klima-, energi og bygningsministeren eller delegeret personale som afsender og sendes af forbrugerens hidtidige forsyningspligtselskab. Brevet skal bl.a. oplyse om pris i det vindende bud, om forbrugernes valgmuligheder i øvrigt og om, hvor forbrugeren kan finde yderligere information. Af bemærkningerne til behandlingen af L58 fremgår det, at Udvalget for reguleringseftersyn af elsektoren (Reguleringsudvalget) skal have mulighed for at fremkomme med forslag til brevets nærmere indhold. På den baggrund afleverede elreguleringsudvalget den 22. februar 2013 et forslag til klima-, energi- og bygningsministeren om, hvilke elementer der bør tages hensyn til i kommunikationen til elkunderne om de nye forhold. Elementer i brevet var bl.a. baseret på en baggrundsrapport fra Ea Energianalyse, udarbejdet til udvalget. Udvalgets forslag til ministeren fremgår af bilag Forslag om den fremtidige forsyningspligt I henhold til kommissoriet skal udvalget analysere funktionaliteten og behovet for at tilpasse forsyningspligten, som blev indført ved elreformen for at sikre forbrugerne mod utilsigtede prisstigninger og/eller afbrud i forsyningen. Arbejdet hermed skal være afsluttet med en indstilling til ministeren inden udgangen af maj måned Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

147 Reguleringsudvalget afleverede et forslag til en fremtidig regulering af forsyningspligten til klima-, energiog bygningsministeren d. 30. maj Forslaget byggede videre på nogle af de grundlæggende ændringer af forsyningspligten, som allerede var gennemført med ændringen af elforsyningsloven fra december 2012, herunder at kunder efter de gældende regler i dag i forbindelse med udbud af forsyningspligtbevillinger aktivt skal tilvælge forsyningspligtproduktet, hvis de ønsker denne type elleverance. Reguleringsudvalgets forslag var forinden blevet drøftet på fire udvalgsmøder og, som beskrevet ovenfor, på en workshop om forsyningspligtregulering, hvor eksperter og interessenter debatterede den fremtidige forsyningspligt. Reguleringsudvalgets rapport om forsyningspligt indeholder udover en detaljeret beskrivelse af forslaget tillige en beskrivelse af de rammer og bevæggrunde, der ligger bag forslaget, herunder blandt andet de lovgivningsmæssige rammer, vurderinger af konkurrencen og priserne på detailmarkedet for elektricitet samt de hensyn, som skal tages om forbrugerbeskyttelse, leveringssikkerhed og udviklingen af et effektivt konkurrencemarked. Som en del af analysen af den kommende model for forsyningspligt er der desuden inddraget erfaringer med forsyningspligten i andre europæiske lande. Udvalgets forslag: Udvalget foreslår en ny regulering af forsyningspligten, som i højere grad lægger op til, at forbrugerne selv træffer et aktivt og informeret valg af elprodukt og elleverandør og som vurderes at ville stimulere konkurrencen på detailmarkedet for el. Modellen bygger på øget konkurrence og fri prisdannelse, men samtidig indføres nogle tiltag, som understøtter forbrugernes stilling på markedet. Som led heri vurderede udvalget, at en ny og uafhængig Elpristavle med bedre muligheder for forbrugerne for at sammenligne forskellige typer af produkter, priser og leverandører er en vigtig forudsætning for at få velfungerende konkurrence på detailmarkedet for el. I udvalgets forslag fra maj 2013 anbefales, at den nye forsyningspligt træder i kraft samtidig med engrosmodellen, som er planlagt til ikrafttræden 1. oktober Dette forudsætter, at de nødvendige lovændringer og øvrige justeringer af underliggende regelgrundlag er vedtaget inden dette tidspunkt. Se boks 2 for forslagets hovedelementer. 12 EY Elforsyningsloven Lovsamling

148 Boks 2: Udvalgets forslag vedr. fremtidig forsyningspligt 1 Alle elhandelsselskaber får pligt til mod betaling at levere el til husholdningskunder, der anmoder om det Alle elhandelsselskaber på det danske marked får pligt til mod betaling at levere el til husholdningskunder, der anmoder om det. Det sikrer en lovreguleret adgang til elforsyning, som er en basal livsfornødenhed i et moderne samfund. Hermed opfyldes også eldirektivets krav om, at alle husholdningskunder og evt. også små virksomheder har ret til at få leveret el på rimelige vilkår. Det vil ikke længere være muligt for et elhandelsselskab at skubbe forbrugere, som de ikke ønsker at have som kunder, over til et forsyningspligtselskab. Men der kan fortsat stilles krav om forudbetaling mv. for at sikre betaling for elleverancer. Ophævelse af bestemmelser om bevillinger til særlige forsyningspligtige virksomheder Begrebet forsyningspligtig virksomhed afskaffes som en konsekvens af ovenstående. Herved afskaffes også bevillingssystemet og opdelingen i geografisk afgrænsede forsyningsområder og handelsselskaber forventes i højere grad end i dag at markedsføre sig på tværs af forsyningsgrænserne. De hensyn og opgaver, som forsyningspligtige virksomheder hidtil har varetaget, reguleres via nærmere fastsatte regler og gælder alle elhandelsselskaber. Som konsekvens heraf skal der ikke længere afholdes udbudsrunder om tildeling af forsyningspligtbevillinger. Fri prisdannelse på detailmarkedet for elektricitet Prisreguleringen på detailmarkedet for el ophæves, så priserne fastsættes på markedsvilkår. Det vil understøtte aktive forbrugere og skarpere konkurrence mellem elleverandørerne, som orienterer sig mod prissignalet. Der vil ikke længere være et særligt, statsligt reguleret forsyningspligtprodukt omfattet af en prisregulering administreret af Energitilsynet. Forbedret Elpristavle Uden regulerede elpriser er det ekstra vigtigt, at forbrugerne har gode muligheder for at overskue markedet og sammenligne forskellige tilbud. En velfungerende Elpristavle er derfor et vigtigt redskab til at fremme et mere effektivt marked. Der etableres en ny, uafhængig prisportal for el- og gaspriser, som erstatter den nuværende Elpristavle hos Dansk Energi og Gasprisguiden hos Energinet.dk. Ansvaret for at etablere og finansiere den nye prisportal bør placeres hos en aktør, der har tilstrækkelige ressourcer til at udvikle Elpristavlen og har kendskab til elmarkedet. Aktøren skal være objektiv og have den fornødne troværdighed og styrke til at sikre pålidelig information. Det anbefales videre, at der bibeholdes en følgegruppe med centrale aktører som i dag. Konkret anbefales, at Elpristavlen placeres hos Energitilsynet. Jævnlige prisundersøgelser Som led i afviklingen af prisreguleringen gennemføres i en overgangsperiode på 5 år årligt prisundersøgelser, hvor elpriserne og vilkår gennemgås for forskellige kundekategorier. Undersøgelsen offentliggøres, og der udsendes pressemateriale med undersøgelsens hovedkonklusioner, herunder om hvilke selskaber der er billigst og dyrest inden for forskellige kundekategorier. Prisundersøgelserne gennemføres af de myndigheder, der fører tilsyn med konkurrencen på detailmarkedet for el. Informationskampagner Den fri prisdannelse i markedet bør følges op med informationskampagner af forskellig art, som oplyser og vejleder forbrugerne om, hvad ophævelsen af forsyningspligtproduktet betyder i praksis, og hvilke valgmuligheder den enkelte forbruger har. Energinet.dk har tidligere gennemført sådanne kampagner. Senest har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gennemført en oplysningsindsats. Forbrugerrådet bidrager også på kontinuerlig basis med oplysning til medlemmer og fremkommer løbende med information og vejledning om elmarkedet. 1 Jf. side 5-6 i Forslag til en fremtidig regulering af forsyningspligten, Udvalg for el-reguleringseftersynet, 30. maj Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

149 Boks 2 fortsat: Mulighed for at købe el til timevariable priser Det foreslås også, at loven ændres, så husholdningsforbrugere får mulighed for at købe el på timevariable priser. Husholdningsforbrugere har i dag ikke mulighed for at købe el, der varierer i forhold til den aktuelle pris i markedet, som på spotmarkedet for el. Den såkaldte skabelonafregning begrænser elhandelsselskabernes muligheder for gennem innovation og produktdifferentiering at tilbyde elforbrugerne nye produkter, der er skræddersyet til den enkelte forbrugers behov. Dermed kan timeafregning også øge forbrugernes incitament til at forholde sig aktivt til el som produkt. Ordning der sikrer, at ingen forbrugere efterlades uden leverandør ved konkurser Forbrugerne må ikke stå uden elleverance, hvis deres leverandør går konkurs eller lign. eller mister tilladelsen til at operere på det danske marked. Der etableres derfor en fordelingsordning, hvor forbrugere i disse tilfælde fordeles ligeligt til de øvrige elhandelsselskaber ved hjælp af DataHubben. Elhandelsselskaberne får mulighed for én gang årligt at tilmelde sig fordelingsordningen, som administreres af Energinet.dk via DataHubben. Der gælder nærmere regler om forbrugernes stilling ved overførsel til et andet elhandelsselskab, herunder en kort bindingsperiode på 1 måned og gennemsigtighed om, hvilken type produkt og øvrige vilkår, forbrugerne overføres til. Klar ansvarsfordeling i forbindelse med flytninger og lukning af forbrugssteder Der udarbejdes klare forskrifter for håndtering af situationer, hvor forbrugere ikke er tilmeldt en leverandør. Nye forbrugssteder åbnes kun, hvis der er valgt en leverandør, og ved flytning får forbrugere leverandøren med til den nye adresse. Hvis der ved fraflytning ikke tilmeldes en ny forbruger på en adresse, kan den hidtidige leverandør på adressen lukke forbrugsstedet via netselskabet, hvorefter DataHub lægger oplysning herom ud på hjemmesiden. Der fastsættes omkostningsægte og offentliggjorte gebyrer for åbning og lukning af forbrugssteder. Klarere og ens regler for håndtering af dårlige betalere og undersøgelse vedrørende kunder med sociale problemer Der fastsættes regler i en bekendtgørelse for elhandelsselskabers håndtering af forbrugere, der ikke betaler deres elregning. Med udgangspunkt i den nuværende lukkeprocedure for forsyningspligtige virksomheder fastsættes procedurer vedr. forudbetaling, varslingsregler, lukkeprocedurer mv. For socialt udsatte kunder vil det ligesom i dag være et anliggende for de sociale myndigheder, dvs. kommunen, evt. at sørge for sikkerhedsstillelse, betaling af regning mv. Forbrugeren er ansvarlig for at træffe aftale med kommunen om sikkerhedsstillelse og evt. overtagelse af ansvaret for betaling af regningen. Hvis et elselskab er bekendt med, at der er børn i en husstand, skal det ligesom i dag overvejes at underrette de sociale myndigheder inden afbrydelse af forsyningen. Det bør undersøges, om der er behov for en vejledning for dialogen mellem netvirksomheden og den relevante kommune, når elselskaberne iagttager forhold, som bør håndteres af disse myndigheder. I oplægget fra udvalget til den fremtidige forsyningspligt indgår der endvidere en række analyser, som vurderer forslaget konsekvenser i forhold til prisudviklingen, konkurrence på detailmarkedet samt forbrugerens stilling på et ændret marked. Det er vurderingen, at forslaget samlet set vil føre til større omkostningseffektivitet, øget konkurrence på detailmarkedet for el samt medvirke til grøn omstilling og bedre forbrugerbeskyttelse. Udvalgets samlede forslag fremgår af bilag EY Elforsyningsloven Lovsamling

150 4. Indfrielse af målsætningerne for liberaliseringen af elsektoren Det indgår i kommissoriet, at udvalget skal gøre status og vurdere om den gældende regulering af elsektoren har indfriet målsætningerne for liberaliseringen af elmarkedet. Udvalget har drøftet emnet på udvalgsmøder i juni og september Udvalgets drøftelser har taget udgangspunkt i følgende temaer: Konkurrence. Forbrugerbeskyttelse. Effektivisering og strukturudvikling Prisudvikling Forsyningssikkerhed (herunder kvalitet). Udvikling af kraftvarme, miljøvenlig elproduktion, vedvarende energi mv. Disse elementer udgjorde hovedpunkterne i den politiske aftale af 3. marts 1999 ( elreformaftalen ), og det er derfor et naturligt udgangspunkt for en vurdering af, i hvilket omfang målsætningerne er indfriet. 5. Præsentation af centrale igangværende analyser Nedenfor præsenteres de igangværende analyser, som er igangsat på baggrund af kommissoriet og udvalgets arbejdsprogram Netselskabernes opgaver og rollefordeling på elmarkedet Det fremgår af kommissoriet, at reguleringseftersynet i forhold til netselskabernes opgaver skal undersøge netselskabernes opgaveportefølje, herunder hvorvidt netselskabernes opgaveportefølje som monopolvirksomhed er den mest hensigtsmæssige eller om netselskaberne har opgaver, som burde ligge i kommercielt regi og vice versa for at styrke konkurrencen. Endvidere skal det undersøges om netselskaberne i tilstrækkelig grad stiller ydelser til rådighed for kommercielle aktører, der kan øge konkurrencen, og endelig skal det analyseres om den nuværende organisering af netselskabernes energispareindsats er omkostningseffektiv og konkurrencepræget, herunder om der skal kan indbygges yderligere incitamenter til omkostningseffektivitet, og om indsatsen er bedst placeret hos netselskaberne. I relation til netselskabernes opgaver og rollefordelingen på elmarkedet gennemføres en kortlægning af netselskabernes og handelsselskabernes opgaver og rollefordeling. Kortlægningen er baseret på de opgaver, der er fastlagt i gældende lovgivning, herunder EU-lovgivning samt relevante underliggende bekendtgørelser og forskrifter og tager udgangspunkt i de vilkår, der vil gælde, når engrosmodellen er implementeret den 1. oktober På den baggrund analyseres det, om netselskaberne i dag har opgaver, som med fordel kan ligge i kommercielt regi eller omvendt, herunder bl.a. håndteringen af måleropgaven og energispareforpligtelsen. Analysen baseres på de overordnede hensyn om at sikre omkostningseffektivitet, forbrugerhensyn, konkurrence og grøn omstilling Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

151 Det undersøges ligeledes, om den nuværende regulering, ud over den økonomiske, af netselskaberne og handelsselskaberne, herunder bevillingssystemet for netselskaberne, er tidssvarende. Som led heri undersøges også, om forbrugernes stilling og klagemuligheder på elmarkedet fungerer tilfredsstillende. For så vidt angår netselskabernes samspil med de kommercielle aktører, undersøges det, om netselskaberne som monopolvirksomheder i tilstrækkelig grad stiller ydelser til rådighed på ikkediskriminerende vilkår, der understøtter konkurrencen på elmarkedet, udviklingen af innovative handelsprodukter og Smart Grid. I den forbindelse vurderes det, om der er tilstrækkelig adskillelse i de koncernforbundne selskaber, herunder fordele og ulemper ved yderligere unbundlingkrav. Mht. organiseringen af energispareforpligtelsen er der på baggrund af en analyse af den nuværende organisering udarbejdet en gennemgang af fordele og ulemper ved forskellige modeller for den fremtidige organisering. Analysen indeholder en beskrivelse og vurdering af de forskellige rammer, som har betydning for den fremtidige organisering, bl.a. EU s energieffektivitetsdirektiv, politiske bindinger samt EU's udbudsdirektiv for forsyningsselskaber. Analysen blev drøftet første gang på udvalgsmødet i september og i forlængelse heraf er der arrangeret et temamøde om emnet for udvalget og en mindre kreds af relevante, eksterne aktører i september 2013 som bidrag til det videre arbejde med de konkrete konklusioner og anbefalinger på området. Endelig er der udarbejdet en overordnet beskrivelse af netselskabernes opgaver og rollefordeling på elmarkedet i udvalgte europæiske lande: Norge, Finland, Sverige, Tyskland, Holland og Storbritannien i forhold til Danmark. Undersøgelsen vil indgå i ovennævnte analyser og er gennemført af konsulenthuset Deloitte Netselskabernes økonomiske regulering Det indgår i kommissoriet for udvalget, at udvalget skal undersøge de økonomiske rammer for netvirksomhedernes opgaveportefølje. Udvalget skal analysere om den økonomiske regulering giver de rette incitamenter til omkostningseffektivitet, samtidig med at de nødvendige nyinvesteringer i nettene gennemføres, herunder investeringer i rentable Smart Grids. Som en del af dette forudsættes i kommissoriet, at der i forbindelse med ændret økonomisk regulering af netvirksomhederne kan høstes effektiviseringsgevinster. Det indgår således i kommissoriet for arbejdet, at Under antagelse om øget effektiviseringskrav til de monopolregulerede netvirksomheder skønnes der gennem reguleringseftersynet at kunne opnås en række besparelser på minimum 300 mio. kr., jf. energiaftalens bilag 2 om tiltag til reduktion af forbrugerbelastningen. Derudover skal netvirksomhederne og Energinet.dk i fællesskab opnå besparelser på yderligere mio. kr. i perioden , som led i solcelleaftalens billiggørelsesinitiativer, jf. aftale om strategi for solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi (VE)-anlæg af 15. november Disse yderligere effektiviseringskrav via reguleringseftersynet er kommet til efterfølgende og ligger udenfor udvalgets oprindelige kommissorium. Der er gennemført en kortlægning af netvirksomhedernes økonomiske regulering, historikken bag denne og udviklingen i netvirksomhedernes økonomi. I forbindelse med kortlægningen blev der desuden identificeret både umiddelbare uhensigtsmæssigheder og emner til videre analyse. Disse emner blev behandlet på udvalgsmødet i juni EY Elforsyningsloven Lovsamling

152 Herudover er der igangsat en nærmere analyse af uhensigtsmæssigheder ved reguleringen og principper for god regulering, samt en undersøgelse af reguleringsregimer i udvalgte europæiske lande (Norge, Finland, Sverige, Tyskland, Holland og Storbritannien) i forhold til Danmark. Sidstnævnte undersøgelse foretages af Deloitte. De igangsatte analyser og undersøgelser skal danne grundlag for vurderingen af den økonomiske regulering som beskrevet i kommissoriet og anbefalinger til udformningen af en fremtidig regulering. Udover ovenstående fremgår det af kommissoriet for udvalget, at udvalget skal analysere størrelsen af effektiviseringspotentialet i netvirksomhederne. Energitilsynet foretager årligt en benchmarking af netvirksomhedernes økonomiske effektivitet, og denne benchmarking indeholder en implicit fastsættelse af effektiviseringspotentialet. Netvirksomhederne har jævnligt udfordret, hvorvidt Energitilsynets model er tilstrækkelig. Set i lyset af ovenstående kritik og opgavens kompleksitet er der på baggrund af et udbud af opgaven igangsat et konsulentprojekt om vurdering af effektiviseringspotentialet i de danske netselskaber. I beskrivelsen af opgaven fremgår det bl.a., at analysen skal inddrage udenlandske erfaringer, give anbefalinger til indhentning af effektiviseringspotentialet og konsekvenserne herved. I udbuddet blev Copenhagen Economics tildelt opgaven med at udarbejde rapporten. Copenhagen Economics har den 6. september 2013 præsenteret udvalgets medlemmer for de metodemæssige overvejelser i analysen og de foreløbige resultater. Den endelige rapport præsenteres for udvalgets medlemmer senere i Energinet.dk I henhold til kommissoriet skal udvalget: Analysere om Energinet.dk har en hensigtsmæssig regulering og opgaveportefølje. Det skal desuden vurderes, om Energinet.dk har værktøjerne til at varetage disse opgaver. Derudover skal det vurderes, om der er et overlap i opgavefordelingen mellem Energitilsynet og Energinet.dk, for så vidt angår opgaver med at skabe transparens, information til slutkunder og overvågning af konkurrencen på elmarkedet. Endelig skal det analyseres, om den økonomiske regulering af Energinet.dk giver de rette incitamenter til omkostningseffektivitet. Der er gennemført en kortlægning af den danske TSO Energinet.dk og virksomhedens opgaver og regulering. Kortlægningen omfatter en generel beskrivelse af Energinet.dk s historie, de lovgivningsmæssige rammer og opgaver samt udviklingen i disse. Tillige udredes Energinet.dk organisering og økonomiske regulering. Kortlægningen viser, at Energinet.dk s kerneopgaver som udgangspunkt ikke har ændret sig væsentlig siden oprettelsen af Energinet.dk i 2005, og heller ikke i forhold til de opgaver de tidligere systemansvarlige virksomheder var pålagt efter elreformen i Imidlertid har de nationale energipolitiske mål og de internationale rammevilkår for elsektoren ændret sig siden elreformen, og siden Energinet.dk blev etableret i Det betyder samlet set, at rammerne for Energinet.dk s opgavevaretagelse på nogle punkter har ændret sig og er blevet mere komplekse. Det gælder fx spørgsmålet om markedsregler, hvor udviklingen i stigende grad sker i EU-processer via de såkaldte network codes i et samarbejde mellem forskellige EU-organer samt nationale TSO er og regulatorer. Rammerne for Energinet.dk s opgavevaretagelse vedrørende forsyningssikkerhed og indpasning af fluktuerende vedvarende energi er også blevet mere komplekse Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

153 På baggrund af den indledende kortlægning af Energinet.dk s nuværende opgaver og regulering skal udvalget efterfølgende drøfte centrale spørgsmål i forhold til de fremtidige rammer for Energinet.dk Regulering af store elproduktionsanlæg Efter kommissoriet skal udvalget: Undersøge om bevillingssystemet fungerer tilfredsstillende i forhold til de store elproducenter, og om betingelserne for meddelelse af tilladelse til nye elproduktionsanlæg (ikke infrastruktur) er tidssvarende på et liberaliseret marked. Herunder om passive investorer, som fx. pensionskasser, kan deltage med kapital i den grønne omstilling, uden at andre formål tilsidesættes. Udvalget skal desuden: Analysere om den nuværende regulering af de danske kraftværker indeholder barrierer for en omkostningseffektiv omstilling til en energiforsyning baseret på vedvarende energi. Udvalget havde en første drøftelse af spørgsmålet om regulering af de store elproduktionsanlæg (defineret som anlæg over 25 MW) på mødet i juni Her blev udvalget introduceret til begrebet forsyningssikkerhed og til de redskaber, der bidrager til en stabil el-leverance, herunder en status for den produktionskapacitet, der er til rådighed på centrale og decentrale værker. På workshop om produktionskapacitet og forsyningssikkerhed den 29. august 2013 fik udvalget et dybere indblik i de udfordringer, der berører store elproduktionsanlæg. Den information vil indgå i udvalgets videre overvejelser om den fremtidige regulering af de store elproduktionsanlæg. Ved drøftelsen på mødet i juni 2013 blev der sat fokus på følgende problemstillinger: Er de gældende krav i lovgivningen vedrørende de store elproduktionsanlæg fortsat hensigtsmæssige eller nødvendige for at sikre en høj forsyningssikkerhed og en miljømæssige acceptabel elproduktionssektor? Kan kravene justeres eller forenkles, uden at forsyningssikkerheden eller andre centrale hensyn herved trues? Bør der i elforsyningsloven opstilles kriterier for fastlæggelsen af den ønskede forsyningssikkerhed? Er det fortsat hensigtsmæssigt, at nogle kraftværker (over 25 MW) reguleres efter elforsyningsloven, mens kraftvarmeværker under denne grænse reguleres efter varmeforsyningsloven? Er der i loven behov for nye bestemmelser, der styrker forsyningssikkerheden, herunder hjemmel til at indføre kapacitetsmekanismer, hvis det besluttes at indføre en form herfor? Bør kravet om, at en bevillingshaver skal eje anlæg opgives fsva. elproduktionsanlæg baseret på vedvarende energi, jf. også forslag fra regeringens vækstteam? På baggrund af udvalgets første drøftelse blev det besluttet at arbejde videre med en række forslag vedrørende justering af bevillingspligten. 18 EY Elforsyningsloven Lovsamling

154 6. Bilag Afgivet af Elreguleringsudvalget: 1. "Udvalgets forslag til elementer til det brev, som på ministerens vegne skal sendes til forsyningspligtkunder efter udbud af en forsyningspligtbevilling", Elreguleringsudvalget, februar "Forslag til en fremtidig regulering af forsyningspligten" og bilag, Elreguleringsudvalget, maj Baggrundsrapporter fra konsulenter: 1. "Fremtidens elpristavle", Ea Energianalyse, marts "Elementer og udfordringer ved udformningen af brevet", Ea Energianalyse, januar Netselskabernes opgaver og regulering på elmarkedet i udvalgte europæiske lande, Deloitte, september Bilagene kan findes på Energistyrelsens hjemmeside på: Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

155 Anmeldelsesfrister Anmeldelsesfrister Netselskaber, forsyningspligtige virskomheder og kommuner er forpligtet til at anmelde en række oplysninger til brug for tilsynet med branchen. Nogle oplysninger skal afgives med faste mellemrum, fx én gang årligt eller én gang i kvartalet, mens andre oplysninger skal afgives løbende, når der sker ændringer i eksisterende oplysninger. I skemaerne nedenfor findes oversigter over anmeldelsesfristerne. Netselskaber Anmeldelsesfrist Oplysninger Lovgrundlag 31. marts Data for kvalitet i levering (benchmarking) 31. maj Årsrapport for de bevillingspligtige aktiviteter 1. juni Årsberetning med beskrivelse af detinterne overvågningsprogram 1. juni Netkomponenter (benchmarking) 10. december Forventet mængde leveret elektricitet for følgende kalenderår Vejledning til kvalitet i levering - 4. udgave bekendtgørelse nr. 930/2011 bekendtgørelse nr. 930/2011. orientering om benchmarking for 2012 bekendtgørelse nr. 930/2011 Inden 30 dage efter fastsættelse/vedtagelse dog senest ved ikrafttrædelse Senest 7 dage efter aftaleindgåelse Priser, tariffer og betingelser for ydelser, f.eks. leveringsbetingelser Aftaler om transit, herunder forhandlede priser og betingelser, bekendtgørelse nr. 930/2011. bekendtgørelse nr. 930/2011 Forsyningspligtselskaber Anmeldelsesfrist Anmeldelse Lovgrundlag Senest 10 hverdage før et kvartalsskifte Salgspriser, herunder abonnement samt balancerings- og administrationsbdrag, herunder evt. abonnement bekendtgørelse nr. 930/2011 EY Elforsyningsloven Lovsamling

156 Kommuner Anmeldelsesfrist Anmeldelse Lovgrundlag Senest 1. februar Senest 1. september Indberetning og erklæring om værdier fra kommunernes energivirksomheder, Revisorerklæring vedr. indberetning og erklæring om værdier fra kommunernes energivirksomheder bekendtgørelse nr. 1297/2008, 3, stk. 1 og 4, stk. 1 bekendtgørelse nr. 1297/2008, 12, stk. 1 Udskrevet d Direkte link : Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

157 EY Elforsyningsloven Lovsamling

158 Kapitel 4 Vejledninger, retningslinjer m.v. BEK nr 335 af 15/04/2011 Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning I medfør af 69, stk. 2, 70, stk. 2 og 10, 78, stk. 3 og 88 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 516 af 20. maj 2010, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til 92: Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på bevillingspligtige netvirksomheder, herunder netvirksomheder som drives som led i den kommunale forvaltning, samt regionale transmissionsvirksomheder. Kapitel 2 Definitioner 2. I denne bekendtgørelse forstås ved følgende: 1) Andre indtægter, som virksomheden opnår ved driften af den bevillingspligtige aktivitet: Indtægter, jf. nr. 10, som opnås ved netvirksomhedens eller den regionale transmissionsvirksomheds salg til andre virksomheder m.v., herunder koncernforbundne virksomheder, af ydelser i tilknytning til den bevillingspligtige aktivitet, og som ikke er omfattet af den bevillingspligtige aktivitet, så længe de dermed forbundne omkostninger bæres af den bevillingspligtige aktivitet som nødvendige omkostninger, jf. nr. 4. 2) Differencer: Afvigelser opgjort pr. 31. december i et reguleringsår mellem en virksomheds driftsmæssige indtægter, jf. nr. 3, og dens indtægtsramme. For høje indtægter i forhold til indtægtsrammen udgør differencer i forbrugernes favør. For lave indtægter i forhold til indtægtsrammen udgør differencer i virksomhedens favør. 3) Driftsmæssige indtægter: Indtægter, jf. nr. 10, fra henholdsvis bevillingspligtige aktiviteter og andre indtægter, som virksomheden opnår ved driften af den bevillingspligtige aktivitet, jf. nr. 1. De driftsmæssige indtægter anses i reguleringsmæssig henseende for ligeligt fordelt over året. 156 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

159 Indtægter knyttet til virksomhedens energispareindsats omfattet af kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 677 af 21. juni 2010 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen af de driftsmæssige indtægter. 4) Driftsomkostninger: Virksomhedens omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, demontering af eksisterende anlæg, som ikke indgår i beregningen af nødvendige nyinvesteringer, jf. 15, stk. 5, driftsomkostninger pålagt af offentlige myndigheder eller Energinet.dk, nettab samt afvikling af de i 69, stk. 1, i lov om elforsyning nævnte gældsforpligtelser og udgifter til sikkerhedsstillelse. Omkostningerne anses i reguleringsmæssig henseende for ligeligt fordelt over året. Omkostninger knyttet til virksomhedens energispareindsats omfattet af kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 677 af 21. juni 2010 om energispareydelser i netog distributionsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen af driftsomkostningerne. 5) Forrentning: Virksomhedens resultat før finansielle poster og skat, dvs. årets driftsmæssige indtægter minus årets driftsomkostninger, afskrivninger og opkrævet underdækning, jf. nr. 24, og korrigeret for differencer, jf. nr. 2, i henhold til reglerne i 24, stk. 2. 6) Forrentningsprocent: Forrentningen sat i forhold til den nødvendige kapital, jf. nr. 18, opgjort ultimo reguleringsåret. 7) Fundamentale fejl: Urigtigheder i en virksomheds årsrapport fra tidligere regnskabsår, der er så omfattende, at den pågældende årsrapport ikke giver et retvisende billede, jf. årsregnskabslovens 52, stk. 2. 8) Gennemsnitlig indtægt: Driftsmæssige indtægter pr. kwh leveret elektricitet i reguleringsåret. 9) Idriftsættelse: Et anlæg anses for idriftsat fra det tidspunkt, hvor anlægget er spændingssat. Såfremt der herefter har været et dokumenteret behov for supplerende tests eller tilpasninger af anlægget, kan tidspunktet i reguleringsmæssig henseende udskydes i op til 2 uger. 10) Indtægt: Indtægter som efter årsregnskabslovens regler vil kunne indregnes i virksomhedens årsrapport. 11) Indtægtsramme: Økonomisk ramme for hver enkelt virksomhed i et reguleringsår. 12) Lang byggeobligationsrente: Den af Realkreditrådet udmeldte lange obligationsrente (DKK), tidligere byggerente. 13) Leveret elektricitet: Antal kwh leveret til slutbruger eller anden aftager. 14) Merforrentning: Forrentning af den nødvendige kapital, som overstiger den lange byggeobligationsrente, jf. nr. 12, plus 1 procentpoint. 15) Netaktiver: Anlægsaktiver i form af kollektive elforsyningsnet samt grunde og bygninger til brug for strømførende anlæg. 16) Netaktivitet: Den bevillingspligtige aktivitet, som en netvirksomhed eller regional transmissionsvirksomhed udfører i henhold til lov om elforsyning eller regler udstedt i medfør heraf. 17) Netvirksomhed: Virksomhed med bevilling, der driver eldistributionsnet. 18) Nødvendig kapital: Den samlede værdi af virksomhedens netaktiver, som opgjort og afskrevet efter 23, og dens omsætningskapital, der er fastsat til 2 pct. af værdien af de nedskrevne netaktiver. 19) Nødvendige nyinvesteringer: Anlæg som er idriftsat, jf. nr. 9, efter den 1. januar 2005, og som omfatter: a) Nye anlæg, som tilfører det samlede anlæg nødvendig øget kapacitet og ydeevne, dvs. investeringer i helt nye forsyningsområder, eksempelvis i forbindelse med større byudviklingsprojekter, eller tilslutning af konkrete meget store nye forbrugere eller produk tionsenheder. b) Væsentlige ændringer i den overordnede netstruktur, der er nødvendige for at sikre forsyningssikkerheden, jf. de planer for det fremtidige behov for transmissionskapacitet, som Energinet.dk udarbejder i medfør af 28, stk. 2, nr. 7, i lov om elforsyning. EY Elforsyningsloven Lovsamling

160 c) Kabellægning af luftledninger, der gennemføres af hensyn til forsyningssikkerheden. d) Kabellægning af luftledninger, der er godkendt i henhold til 21, stk. 1, i lov om elforsyning. e) Udskiftning og ændring af tilknyttede anlæg, i det omfang udskiftningen eller ændringen er nødvendig for anvendelsen af det nye kabelnet. 20) Regional transmissionsvirksomhed: Virksomhed, der med bevilling driver eltransmissionsnet. 21) Reguleringsprisen: Den gennemsnitlige indtægt pr. kwh leveret elektricitet, der udmeldes af Energitilsynet til virksomheden. 22) Reguleringsår: Kalenderår. 23) Rådighedsbeløb: Årsbaseret beløb, der udmeldes af Energitilsynet til en regional transmissionsvirksomhed, som virksomheden kan oppebære for at stille sit net til rådighed for Energinet.dk. 24) Underdækning: Den i virksomhedens årsrapport for 2003 opgjorte, akkumulerede underdækning for perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2003, jf. 57 i bekendtgørelse nr. 944 af 29. oktober 2001 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet på 150 kv og derunder. 25) Årlig reguleringspris: Simpelt gennemsnit af en virksomheds daglige reguleringspriser i et reguleringsår. Den årlige reguleringspris afspejler såvel årets pristalsregulering, jf. 7, som evt. ændringer i årets løb i medfør af 12 og ) Årligt rådighedsbeløb: Simpelt gennemsnit af en virksomheds daglige rådighedsbeløb i et reguleringsår. Det årlige rådighedsbeløb afspejler såvel årets pristalsregulering, jf. 7, som evt. ændringer i årets løb i medfør af 12 og 13. Kapitel 3 Beregning af indtægtsrammer, reguleringspriser og rådighedsbeløb 3. Til netvirksomheder udmelder Energitilsynet hvert år ultimo december en indtægtsramme for hver enkelt virksomhed for det følgende reguleringsår. Indtægtsrammen beregnes på baggrund af virksomhedens reguleringspris pr. den 1. januar i reguleringsåret og virksomhedens forventede mængde leveret elektricitet (kwh) for det følgende reguleringsår. Indtægtsrammen udgør det maksimale beløb, som virksomheden i reguleringsåret kan oppebære i form af driftsmæssige indtægter ved uændret aktivitetsniveau i forhold til det forventede, jf. stk. 4, og ved uændret reguleringspris i forhold til reguleringsprisen pr. den 1. januar i reguleringsåret. Afvikling af eventuelle differencer, jf. 29, stk. 3, påvirker ikke indtægtsrammen. Stk. 2. Grundlaget for beregningen af reguleringsprisen er virksomhedens driftsmæssige indtægter i 2004, jf. bekendtgørelse nr af 23. december 2004, divideret med den leverede mængde elektricitet i Stk. 3. Reguleringsprisen ændres efterfølgende i medfør af 7, 12 og 13, 24, stk. 5, og 27. Stk. 4. Virksomheden anmelder sin forventede leverede mængde elektricitet for et reguleringsår til Energitilsynet senest den 10. december året før. 4. Til regionale transmissionsvirksomheder udmelder Energitilsynet hvert år ultimo december to separate indtægtsrammer for hver enkelt virksomhed for det følgende reguleringsår. Der udmeldes en mængdebaseret indtægtsramme for indtægter fra elektricitet leveret til virksomhedens aftagere og en rådighedsafhængig indtægtsramme for indtægter, som virksomheden modtager fra Energinet. dk for at stille transmissionsnettet til rådighed. Stk. 2. Til regionale transmissionsvirksomheder, der ikke stiller net til rådighed for Energinet.dk, udmelder Energitilsynet alene en mængdebaseret indtægtsramme. 158 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

161 5. Den mængdebaserede indtægtsramme til en regional transmissionsvirksomhed beregnes og administreres i medfør af Den rådighedsafhængige indtægtsramme til en regional transmissionsvirksomhed svarer til virksomhedens rådighedsbeløb pr. den 1. januar i reguleringsåret. Indtægtsrammen udgør det maksimale beløb, som virksomheden i et reguleringsår kan oppebære i form af driftsmæssige indtægter ved uændret rådighedsbeløb, i forhold til rådighedsbeløbet pr. den 1. januar i reguleringsåret. Stk. 2. Grundlaget for beregningen af rådighedsbeløbet er virksomhedens indtægter fra den systemansvarlige virksomhed for at stille net til rådighed i Stk. 3. Rådighedsbeløbet ændres efterfølgende i medfør af 7, 12 og 13, 24, stk. 5, og Reguleringspriser og rådighedsbeløb reguleres ved anvendelse af et sammenvejet indeks med 50 pct. lønandel og 50 pct. materialeandel. Lønindekset er Danmarks Statistiks lønindeks for ansatte i industrien (ILON2). Materialeindekset er Danmarks Statistiks prisindeks for indenlandsk vareforsyning (PRIS10). Energitilsynet udmelder kvartårligt det sammenvejede indeks. Ved beregningen af en virksomheds årlige reguleringspris, jf. 2, nr. 25, henholdsvis en virksomheds årlige rådighedsbeløb, jr. 2, nr. 26, anses ændringer i det sammenvejede indeks at have virkning fra den første dag i det næstfølgende kvartal. Stk. 2. Såfremt Danmarks Statistik justerer indhold og dækningsområde for de anvendte indeks, vil Energitilsynet udmelde, hvorledes reguleringspriser og rådighedsbeløb herefter pristalsreguleres med henblik på at sikre, at pristalsreguleringen i videst muligt omfang fortsætter på et tilsvarende grundlag. 8. Efter udgangen af et reguleringsår udmelder Energitilsynet bagudrettet for det forgangne reguleringsår en årlig reguleringspris, jf. 2, nr. 25, til hver virksomhed og til regionale transmissionsvirksomheder tillige et årligt rådighedsbeløb, jf. 2, nr. 26. Disse priser og beløb kan senere ændres, jf. 12 og Hvis en juridisk person har bevilling til både netvirksomhed og transmissionsvirksomhed, beregnes der indtægtsrammer for hver af de to virksomheder. 10. Hvis to eller flere virksomheder fusionerer, og bevillingsområderne sammenlægges til ét bevillingsområde, fremsender den fortsættende eller nye virksomhed et budget til Energitilsynet til brug for Energitilsynets beregning af en ny indtægtsramme og en ny reguleringspris og et nyt rådighedsbeløb. Den nye indtægtsramme kan ikke overstige summen af de hidtidige indtægtsrammer ved uændret aktivitet. 11. Hvis en virksomhed spaltes i flere selvstændige virksomheder, fremsender de pågældende virksomheder hver især et budget til Energitilsynet til brug for Energitilsynets beregning af nye indtægtsrammer og nye reguleringspriser og rådighedsbeløb. Summen af de nye indtægtsrammer kan ikke overstige den hidtidige indtægtsramme ved uændret aktivitet. EY Elforsyningsloven Lovsamling

162 Kapitel 4 Forhøjelse eller sænkning af reguleringspriser og rådighedsbeløb 12. Energitilsynet kan forhøje reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet for en virksomhed som følge af: 1) Afskrivning og forrentning af nødvendige nyinvesteringer, jf ) Væsentligt øgede omkostninger som følge af krav pålagt af myndigheder eller Energinet.dk, jf. 16, stk ) Væsentligt øgede omkostninger til nettab som følge af stigende elpriser, jf ) Manglende økonomisk evne til at afholde nødvendige omkostninger, jf ) Overtagelse af anlæg fra en virksomhed, der ikke er underlagt indtægtsrammereguleringen, jf. 20, stk. 1. 6) Korrektion af fejl, jf. 21. Stk. 2. Forhøjelse af reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet sker efter ansøgning. Stk. 3. Energitilsynet kan i medfør af 76, stk. 5, i lov om elforsyning, fastsætte nærmere regler om ansøgning og dokumentation med henblik på at sikre en hensigtsmæssig og effektiv administration af afgørelser efter stk. 1. Stk. 4. Ved væsentlig i stk. 1, nr. 2 og 3, forstås en forøgelse af omkostninger, for hvert omkostningselement for sig, på det mindste beløb af henholdsvis 3 pct. eller kr., regnet i forhold til omkostningen i 2004 tillagt en pristalsregulering. 13. Energitilsynet sænker reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet for en virksomhed som følge af: 1) Bortfald eller reduktion af krav fra myndigheder eller Energinet.dk, som medfører en væsentlig reduktion af virksomhedens omkostninger, jf. 16, stk. 5. 2) Væsentligt reducerede omkostninger til nettab som følge af faldende elpriser, jf ) Bortfald af andre indtægter, som opnås ved driften af den bevillingspligtige aktivitet, jf. 2, nr. 1, og 18. 4) Salg af anlæg til Energinet.dk, jf. 20, stk. 2. 5) Korrektion af fejl, jf ) Pålæg med henblik på nedbringelse af merforrentning, jf ) Effektiviseringspålæg, jf. 27. Stk. 2. Ved væsentlig i stk. 1, nr. 1 og 2, forstås en reduktion af omkostninger, for hvert omkostningselement for sig, på det mindste beløb af henholdsvis 3 pct. eller kr., regnet i forhold til omkostningen i 2004 tillagt en pristalsregulering. Stk. 3. Virksomheden anmelder de i stk. 1, nr. 1-4, nævnte forhold til Energitilsynet senest ved regnskabsaflæggelsen, jf. 29. Stk. 4. Sænkningen af reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet har virkning fra det tidspunkt, hvor de i stk. 1, nr. 1-7, nævnte forhold indtræffer, eller datoen fremgår af et pålæg. 14. Såfremt et transmissionsnet anvendes til levering af elektricitet til virksomhedens aftagere og samtidig stilles til rådighed for den systemansvarlige virksomhed, fordeles ændringer i medfør af 12 og 13 på virksomhedens reguleringspris og rådighedsbeløb i forhold til størrelsen af virksomhedens mængdebaserede og rådighedsafhængige indtægtsramme. 15. Energitilsynet kan efter ansøgning forhøje reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet for en virksomhed for at sikre mulighed for forrentning og afskrivning af den kapital, der finansierer nødvendige nyinvesteringer, jf. 2, nr. 19, under hensyn til forventede fremtidige omkostninger til drift af anlæg- 160 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

163 get og forventede fremtidige indtægter som følge af anlægget. Forhøjelsen af reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet sker fra idriftsættelsestidspunktet for nyinvesteringen. Stk. 2. Kapitalen opgøres efter reglerne i årsregnskabsloven, dog indregnes ikke evt. fremtidige omkostninger til nedtagning af anlægget og evt. fremtidig retablering samt eventuel kassationsværdi. I kapitalen indgår dokumenterede sædvanlige byggerenter. Virksomheden kan ved opgørelsen af kapitalen vælge, om eventuelle tilslutningsbidrag skal modregnes i værdien. Stk. 3. Kapitalen forrentes med den på idriftsættelsestidspunktet gældende lange byggeobligationsrente, jf. 2, nr. 12, plus 1 pct. point. Stk. 4. Virksomheden vælger for hver nyinvestering, om forhøjelsen af indtægtsrammen skal ske som en annuitet, hvor forhøjelsen af reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet vil være varig, eller efter principperne om serielån, hvorved forhøjelsen vil løbe over anlæggets levetid, jf. stk. 6. Stk. 5. Såfremt den nødvendige nyinvestering erstatter et eksisterende anlæg, vil værdien af nyinvesteringen blive forhøjet med omkostninger til nedtagning af det eksisterende anlæg, herunder myndighedspålagte omkostninger i forbindelse hermed. Der skal ske modregning af kassationsværdien af det erstattede anlæg. Ved beregningen af forhøjelsen af reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet vil der endvidere ske modregning af sparede omkostninger til fortsat drift, vedligeholdelse og fornyelse af eksisterende anlæg ud fra standardiserede værdier. Stk. 6. Til brug for beregningerne fastsætter Energitilsynet standardlevetider for luftledningsanlæg, kabelanlæg, transformerstationer m.v. samt anlægskategorier f.eks. i henhold til spændingsniveauer. Stk. 7. For de fastsatte anlægskategorier fastsætter Energitilsynet til brug for beregningerne endvidere gennemsnitlige omkostninger til drift, vedligeholdelse og fornyelse af luftledningsanlæg og andre anlæg, der udskiftes som led i kabellægning af luftledninger. For kabelanlæg og andre nødvendige nyinvesteringer fastsætter Energitilsynet alene forventede gennemsnitlige omkostninger til drift og vedligeholdelse. Stk. 8. Energitilsynet gennemgår hvert tredje år standardlevetider, gennemsnitlige omkostninger og anlægskategorier, jf. stk. 6 og 7, med henblik på eventuel justering på basis af indhøstede erfaringer og den teknologiske udvikling. Stk. 9. Såfremt en virksomhed kan dokumentere, at et konkret anlæg falder uden for de aktuelt fastsatte anlægskategorier, kan virksomhedens egne dokumenterede omkostninger anvendes i beregninger efter denne paragraf efter godkendelse af Energitilsynet. 16. Energitilsynet kan efter ansøgning forhøje reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet midlertidigt for en virksomhed for at kompensere for dokumenterede meromkostninger, som er en følge af pålæg fra myndigheder eller Energinet.dk om en væsentlig tidsmæssig fremskyndelse af vedligeholdelsesarbejder, udskiftninger eller tekniske tilpasninger af de anlæg, som virksomheden er pligtig til at drive i henhold til sin bevilling, jf. 20, stk. 1, i lov om elforsyning, inden for indtægtsrammen. Forhøjelsen af reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet sker i det eller de år, hvor meromkostningen forekommer. Stk. 2. Energitilsynet kan endvidere efter ansøgning forhøje reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet for en virksomhed for at kompensere for dokumenterede meromkostninger, som er en følge af pålæg fra myndigheder eller Energinet.dk, som ligger ud over forpligtelsen i henhold til 20, stk. 1, i lov om elforsyning, og som ikke er omfattet af definitionen af nødvendige nyinvesteringer, jf. 2, nr. 19. Såfremt myndighedskravet medfører øgede driftsomkostninger, sker forhøjelsen i det eller de år, hvor meromkostningen forekommer. Såfremt myndighedskravet omfatter investeringsomkostninger, sker forhøjelsen efter reglerne for nødvendige nyinvesteringer, jf. 15. EY Elforsyningsloven Lovsamling

164 Stk. 3. Energitilsynet kan midlertidigt forhøje reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet for en virksomhed med et beløb svarende til nye myndighedspålagte meromkostninger til energibesparende aktiviteter omfattet af kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 677 af 21. juni 2010 om energispareydelser i netog distributionsvirksomheder. Forhøjelsen vil gælde for den periode, der fremgår af pålægget. Stk. 4. Indtægter til energibesparende aktiviteter omfattet af kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 677 af 21. juni 2010 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder fastsættes i henhold til 19 denne bekendtgørelse med henblik på at dække omkostningerne til energispareindsatsen i regnskabsåret. For meget henholdsvis for lidt opkrævede beløb reguleres via midlertidige tarifændringer i det følgende regnskabsår. Omkostninger og indtægter knyttet til energibesparende aktiviteter holdes regnskabsmæssigt adskilt fra virksomhedens øvrige driftsomkostninger og driftsmæssige indtægter. Stk. 5. Energitilsynet sænker reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet for en virksomhed, såfremt der sker bortfald af krav fra myndigheder eller Energinet.dk, som medfører en væsentlig reduktion af virksomhedens omkostninger. Stk. 6. Energitilsynet kan forud for sin afgørelse i henhold til stk. 1 og 3 indhente udtalelse fra Energistyrelsen om, hvorvidt et givet myndighedspålæg omfatter forpligtelser, der går ud over den generelle forpligtelse i henhold til 20, stk. 1, i lov om elforsyning, herunder om dele af myndighedspålægget ligger uden for denne forpligtelse. 17. Virksomheden opgør årligt sit fysiske nettab og omkostningerne forbundet med nettabet. Stk. 2. Såfremt omkostningerne til et nettab, der fysisk svarer til nettabet i 2004, i et regnskabsår adskiller sig med et beløb, der overstiger det mindste beløb af henholdsvis 3 pct. og kr., regnet i forhold til omkostningerne til nettab i 2004 tillagt en pristalsregulering, jf. 7, justeres virksomhedens indtægtsramme med dette beløb via en justering af reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet. Stk. 3. Justeringen af indtægtsrammen har virkning for det år, som opgørelsen vedrører. Stk. 4. Mængdemæssige ændringer i nettabet, regnet i forhold til 2004, medfører ikke ændringer af indtægtsrammen. Stk. 5. Opgørelsen af det fysiske nettab skal ske efter samme metoder i opgørelsesåret og i sammenligningsåret, der er Opgørelsesmetoden kan ændres over tid, forudsat der sker samme ændring i sammenligningsåret. 18. Virksomheden opgør årligt andre indtægter, som virksomheden har opnået ved driften af den bevillingspligtige aktivitet, jf. 2, nr. 1. Stk. 2. Såfremt andre indtægter bortfalder, og de dermed forbundne omkostninger ikke længere bæres af den bevillingspligtige aktivitet som nødvendige omkostninger, reduceres virksomhedens indtægtsramme tilsvarende via en justering af reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet. Indtægtsrammen berøres ikke, såfremt den bevillingspligtige aktivitet fortsat bærer omkostningerne som nødvendige omkostninger. Stk. 3. Reduktionen af indtægtsrammen har virkning fra det tidspunkt, hvor de andre indtægter og de dermed forbundne nødvendige omkostninger er bortfaldet, dog tidligst fra den 8. oktober Energitilsynet kan efter ansøgning forhøje reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet for en virksomhed, såfremt virksomheden kan dokumentere, at den ikke på kort sigt (2-3 år) kan dække nødvendige omkostninger til drift og afskrivning af de tekniske anlæg, fordi den har en lav indtægtsramme som følge af særligt lave indtægter i Forhøjelsen vil være varig med virkning pr. den 1. januar i det år, hvor ansøgningen fremsendes. 162 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

165 Stk. 2. Ved beregningen af forhøjelsen tages hensyn til virksomhedens effektivitet, jf. benchmarkingen i medfør af 26, idet forhøjelsen ikke kan kompensere for ineffektiv drift. Stk. 3. Energitilsynet kan endvidere efter ansøgning forhøje reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet for en virksomhed, såfremt virksomheden kan dokumentere, at den som følge af pludseligt opståede eksternt betingede forhold ikke kan gennemføre aktuelle aktiviteter, der er nødvendige for, at virksomheden kan løse bevillingspligtige opgaver. Forhøjelsen vil være midlertidig med virkning fra det tidspunkt, hvor finansieringsbehovet opstod. Stk. 4. Ved beregningen af forhøjelsen tages hensyn til mulighederne for og behovet for lånefinansiering. 20. Energitilsynet kan forhøje reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet for en virksomhed, der erhverver et for virksomheden nødvendigt anlæg fra en virksomhed, der ikke er underlagt indtægtsrammereguleringen. Forhøjelsen sker efter reglerne for nødvendige nyinvesteringer, jf. 15, med virkning fra tidspunktet for erhvervelsen. Det er en forudsætning for forhøjelsen, at erhvervelsen er sket efter den 1. januar Stk. 2. Energitilsynet sænker reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet for en virksomhed, der afhænder et anlæg til Energinet.dk. Virksomheden indsender nødvendig dokumentation til brug for Energitilsynets afgørelse. 21. Netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder kan fremsende korrektioner til oplysningerne i virksomhedernes årsrapporter, såfremt disse har betydning for opgørelsen af reguleringsprisen, rådighedsbeløbet eller forrentningsprocenten, herunder som følge af pålæg fra Energitilsynet, jf. stk. 5. Stk. 2. Virksomhederne kan indsende korrektioner til oplysningerne i årsrapporten frem til den 31. august i indsendelsesåret. Stk. 3. Virksomhederne kan efter den 31. august i indsendelsesåret alene fremsende væsentlige korrektioner i forhold til de afgivne oplysninger i en årsrapport. Sådanne væsentlige korrektioner vil indgå i beregningen af reguleringspris, rådighedsbeløb eller forrentningsprocent i det følgende reguleringsår. Stk. 4. En korrektion, jf. stk. 3, er væsentlig, hvis denne vil medføre: 1) en ændring af den udmeldte reguleringspris eller det udmeldte rådighedsbeløb på 10 pct. i det reguleringsår, korrektionen vedrører, 2) en ændring af den opgjorte forrentningsprocent på mindst 1 procentpoint i det reguleringsår, korrektionen vedrører. Stk. 5. Energitilsynet pålægger virksomhederne at korrigere konstaterede fejlagtige oplysninger eller at berigtige ulovlige forhold. Stk. 6. Korrektioner i henhold til Energitilsynets eller Energiklagenævnets afgørelser jf. stk. 3 og 5, har virkning for beregning af reguleringsprisen, rådighedsbeløbet eller forrentningsprocenten fra og med det reguleringsår, korrektionen vedrører. Eventuelle justeringer af virksomhedernes priser som følge af sådanne afgørelser sker fra afgørelsestidspunktet. EY Elforsyningsloven Lovsamling

166 Kapitel 5 Anlægsinvesteringer i regning for tredjemand 22. Såfremt en netvirksomhed eller regional transmissionsvirksomhed træffer aftale med tredjemand om ændringer af netaktiver, jf. 2, nr. 15, som gennemføres af hensyn til denne tredjemand, og som betales af denne tredjemand, skal aftalen være skriftlig. Stk. 2. Anlægsinvesteringer, der betales af tredjemand, holdes regnskabsmæssigt adskilt fra virksomhedens øvrige aktiviteter. Stk. 3. Indtægter som netvirksomheden eller den regionale transmissionsvirksomhed oppebærer fra tredjemand til dækning af omkostninger fra anlægsinvesteringer, og som alene dækker medgåede omkostninger, indgår ikke i beregningen af differencer, jf. 29, stk. 3, ligesom de ikke indgår i beregningen af virksomhedens forrentning, jf. 2, nr. 5. Stk. 4. Anlæg betalt af tredjemand anses som straksafskrevet. Såfremt et sådant anlæg erstatter et eksisterende anlæg, som samtidig skrottes, kan virksomheden vælge, at det nye anlæg indgår i beregningen af virksomhedens forrentningsprocent. I dette tilfælde indgår det nye anlæg i beregningsmæssig henseende i virksomhedens afskrivningsgrundlag med en værdi, svarende til det skrottede anlægs restværdi, og med en afskrivningsperiode svarende til det, der ville have været det skrottede anlægs resterende afskrivningsperiode. Virksomheden meddeler sin beslutning til Energitilsynet og redegør endvidere herfor i sin årsrapport, jf. 29, stk. 1, nr. 8. Stk. 5. Såfremt der er tale om delvis omkostningsdækning fra tredjemand, skal dette fremgå af aftalen, jf. stk. 1. Der skal endvidere være regnskabsmæssig adskillelse mellem de dele af anlægget, der betales af tredjemand, og resten af anlægget. Kapitel 6 Værdiopgørelse og afskrivning 23. Afskrivning på aktiver, som er idriftsat forud for den 1. januar 2005, opgøres på grundlag af aktivets værdi ultimo 2004, opgjort efter 15 og 16 i bekendtgørelse nr. 899 af 30. august 2004 om indtægtsrammer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder. Afskrivningen foretages med lige store årlige beløb over den restlevetid, som aktivet havde ultimo Stk. 2. Anskaffelser efter den 31. december 2004 aktiveres eller udgiftsføres efter reglerne i årsregnskabsloven. Aktiver med en anskaffelsespris under den skattemæssige bundgrænse kan udgiftsføres i anskaffelsesåret. Stk. 3. Afskrivninger på aktiver nævnt i stk. 2 beregnes på grundlag af de bogførte anskaffelsespriser inkl. byggerenter. Såfremt et aktiv er overtaget fra en anden netvirksomhed eller regional transmissionsvirksomhed, kan værdien dog maksimalt fastsættes til den værdi, hvortil det er optaget i den overdragende virksomheds regnskab. Stk. 4. Afskrivninger i medfør af stk. 3 beregnes som lige store årlige beløb over den standardlevetid, der er angivet i bilag 1. Stk. 5. Netaktiver, der skrottes, udgår af afskrivningsgrundlaget. Stk. 6. Afholdte udgifter, der tilfører et aktiv nye eller forbedrede egenskaber eller på anden måde forøger det pågældende aktivs nytteværdi eller forlænger aktivets levetid, klassificeres som forbedringsudgifter og tillægges det pågældende aktivs anskaffelsesværdi. Forbedringsudgifterne afskrives med lige store årlige beløb over aktivets restlevetid efter forbedringen. 164 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

167 Kapitel 7 Forrentning og afvikling af underdækning 24. En virksomhed opnår forrentning gennem overskud af netvirksomhed eller regional transmissionsvirksomhed, herunder som følge af opnåede andre indtægter, jf. 2, nr. 1. Stk. 2. Ved beregningen af virksomhedens forrentning, jf. 2, nr. 5, korrigeres de driftsmæssige indtægter for differencer i forbrugernes favør. Stk. 3. Ved beregningen af virksomhedens forrentning kan virksomheden vælge at korrigere de driftsmæssige indtægter for differencer i virksomhedens favør eller for dele af sådanne differencer. Såfremt differencen ønskes opkrævet efter reglerne i 29, stk. 3 og 6, skal beløbet indgå i beregning af virksomhedens forrentning i optjeningsåret. Såfremt virksomheden vælger ikke at korrigere de driftsmæssige indtægter for differencer i virksomhedens favør eller dele heraf, anses beløbet for en midlertidig prisreduktion, der behandles efter reglerne i 29, stk. 6. Beløb, der ikke ønskes opkrævet, indgår ikke i beregningen af virksomhedens forrentning. Stk. 4. Såfremt en virksomhed i et reguleringsår opnår en merforrentning, jf. 2, nr. 14, opgøres denne merforrentning som et beløb. Stk. 5. Energitilsynet nedsætter virksomhedens indtægtsramme varigt med det i stk. 4 nævnte beløb. Nedsættelsen sker med 33 pct. af beløbet i reguleringsåret efter, at merforrentningen er konstateret i virksomhedens årsrapport, og de resterende 67 pct. af beløbet i det derpå følgende reguleringsår. Stk. 6. Energitilsynet påser, at nedsættelsen korrigeres for allerede pålagte, men ikke fuldt ud gennemførte nedsættelser af indtægtsrammen som følge af nedbringelse af merforrentning fra tidligere år. Stk. 7. Nedsættelsen af indtægtsrammen berøres ikke af eventuelle nedsættelser som følge af pålagte effektiviseringskrav, jf Forudsat at reguleringsprisen henholdsvis rådighedsbeløbet ikke overskrides, kan virksomheden afvikle sin underdækning, jf. 2, nr. 24. Afviklingen skal være afsluttet senest ved udgangen af Kapitel 8 Benchmarking og effektiviseringskrav 26. Energitilsynet benchmarker én gang årligt virksomhederne på deres økonomiske effektivitet og kvalitet i leveringen. Stk. 2. Benchmarkingen baseres på oplysninger fra virksomhederne, der indsendes til Energitilsynet, efter regler fastsat af Energitilsynet. Stk. 3. Såfremt en virksomhed indsender mangelfulde eller fejlbehæftede oplysninger, eller indsender oplysningerne efter den fastsatte tidsfrist, kan Energitilsynet fastsætte foreløbige værdier. Energitilsynet kan, for virksomhedens regning, anvende ekstern bistand til værdifastsættelsen. De foreløbige værdier erstattes af virksomhedens egne tal, når disse er fremsendt til Energitilsynet med behørig dokumentation. Stk. 4. Grundlaget for benchmarkingen tages fra og med regnskabsåret 2007 op til revision mindst hvert fjerde år med henblik på eventuelle justeringer og inddragelse af nye vurderingskriterier. Stk. 5. Resultaterne af benchmarkingen samt den anvendte metode for benchmarkingen offentliggøres af Energitilsynet. EY Elforsyningsloven Lovsamling

168 Stk. 6. Omkostninger til energibesparende aktiviteter, jf. 16, stk. 3, indgår ikke i benchmarkingen. 27. Fra og med reguleringsåret 2008 udmelder Energitilsynet årligt individuelle effektiviseringskrav baseret på benchmarking af virksomhederne, jf. 26, stk. 1. Stk. 2. Effektiviseringskrav, der fremkommer ved benchmarkingen af den økonomiske effektivitet, gennemføres som en procentvis varig reduktion af den enkelte virksomheds reguleringspris eller rådighedsbeløb. Effektiviseringskrav, der fremkommer ved benchmarkingen af kvalitet i leveringen, gennemføres som en procentvis 1-årig reduktion af den enkelte virksomheds reguleringspris eller rådighedsbeløb. Stk. 3. Såfremt en virksomheds for sent indsendte oplysninger, jf. 26, stk. 3, ville have givet anledning til en ændring af udmeldte effektiviseringskrav, vil justeringen finde sted i forbindelse med Energitilsynets fastsættelse af virksomhedens indtægtsramme for det næstfølgende reguleringsår. For sent indsendte oplysninger giver ikke anledning til genberegning af benchmarkingen. Kapitel 9 Regnskabsaflæggelse 28. Virksomheden skal aflægge årsrapport for de bevillingspligtige aktiviteter til Energitilsynet. Årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med principperne i årsregnskabsloven. Herudover skal årsrapporten indeholde dokumentation som nævnt i 29 efter Energitilsynets nærmere anvisninger. Det i årsrapporten indeholdte regnskab samt den nævnte dokumentation revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor, der herunder skal påse, at virksomheden har oplyst alle forhold, der efter kapitel 4 kan påvirke reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet. Stk. 2. Årsrapporten fremsendes til Energitilsynet senest den 31. maj i året efter reguleringsåret. Stk. 3. Årsrapporten gøres offentligt tilgængelig af Energitilsynet. 29. Ved regnskabsaflæggelsen redegør den enkelte virksomhed for: 1) Eventuel afvikling af underdækning, jf. 2, nr. 24, og 25. 2) Differencer samt afviklingen heraf, jf. stk. 3 og 6. 3) Opnået forrentning og forrentningsprocent, jf ) Ændrede forhold, som bevirker at reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet skulle have været hævet, jf ) Ændrede forhold, som bevirker at reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet skulle have været sænket, jf ) Ændringer af regnskabsmæssige skøn eller regnskabsprincipper i forhold til senest udmeldte regnskabsmæssig praksis eller regnskabsprincipper, såfremt disse påvirker opgørelsen af virksomhedens driftsmæssige indtægter, jf. 2, nr. 3, driftsomkostninger, jf. 2, nr. 4, eller afskrivninger, jf. 23, herunder korrektioner for fundamentale fejl, jf. 2, nr. 7. 7) Omkostninger og indtægter knyttet til energibesparende aktiviteter i regnskabsåret, jf. 16, stk. 3 og 4, herunder afvikling af for meget henholdsvis for lidt opkrævede beløb til sådanne aktiviteter fra tidligere regnskabsår. 8) Arbejder udført i regning for tredje mand, jf. 22. Stk. 2. Såfremt der den 8. oktober 2008 eller derefter foretages ændringer i regnskabsmæssige skøn eller regnskabsprincipper, skal der ske tilsvarende ændringer i sammenligningsåret, der er Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

169 Stk. 3. Såfremt der er en difference, jf. 2, nr. 2, eller der er ændrede forhold, som bevirker, at reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet skulle have været ændret, jf. stk. 1, nr. 4 og 5, vedlægges årsrapporten et forslag til justering af virksomhedens priser, således at den opståede difference er korrigeret senest ved udgangen af det reguleringsår, der følger efter tidspunktet for regnskabsaflæggelsen. Ved opgørelsen af differencer i et reguleringsår indgår ikke beløb, der hidrører fra afviklingen af differencer fra tidligere reguleringsår. Stk. 4. Differencer i forbrugernes favør forrentes fra den 1. juli i det reguleringsår, hvor differencen er opstået, med en procentsats fastsat i henhold til 5, stk. 1, i renteloven. Såfremt en efterfølgende myndighedsafgørelse medfører en ny difference i forbrugernes favør forrentes denne fra afgørelsestidspunktet. Stk. 5. Energitilsynet godkender virksomhedernes afvikling af differencer i forbrugernes favør, inkl. forrentningen heraf, jf. stk. 4. Stk. 6. Såfremt der er en difference, jf. stk. 3, i virksomhedens favør, vedlægges årsrapporten et forslag til justering af virksomhedens priser med henblik på afvikling af differencen eller dele heraf. Ønsker en virksomhed ikke at justere sine priser som følge af differencen, anses virksomhedens prisfastsættelse som en midlertidig prisreduktion. Virksomheden redegør for denne midlertidige prisreduktion i sin årsrapport. Reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet ændres ikke ved midlertidige prisreduktioner. Midlertidige prisreduktioner kan ikke efterfølgende begrunde en overskridelse af reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet. Stk. 7. Energitilsynet udmelder retningslinjer for virksomhedernes udarbejdelse af forslag til justerings af virksomhedernes priser, jf. stk. 3. Stk. 8. Energitilsynet kan udmelde en revisionsinstruks. 30. Kommuner, der udfører netvirksomhed som en del af den kommunale forvaltning, skal holde disse aktiviteter regnskabsmæssigt adskilt fra den øvrige forvaltning. Stk. 2. En kommunes samtlige direkte eller indirekte omkostninger og indtægter i forbindelse med driften af en netvirksomhed skal opføres i den del af kommunens regnskab, der vedrører netvirksomheden. 31. Netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder, herunder kommuner der varetager netvirksomhed som en del af den kommunale forvaltning, skal opbevare regnskabsmaterialet for denne virksomhed for regnskabsåret 2004, herunder bilagsmateriale der dokumenterer afskrivningerne i Stk. 2. Ved omstrukturering, herunder f.eks. fusioner og salg af virksomheder, skal det sikres, at regnskabsmaterialet fortsat bevares. Stk. 3. Energitilsynet kan udmelde retningslinjer for opbevarelsen af regnskabsmaterialet for Stk. 4. Energitilsynet kan til brug for sin administration fastsætte skønnede værdier, såfremt virksomheden ikke fremlægger det nødvendige regnskabsmateriale for Kapitel 10 Straf 32. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader 1) rettidigt at anmelde forventet leveret mængde elektricitet for et reguleringsår, jf. 3, EY Elforsyningsloven Lovsamling

170 2) at udarbejde eller lade revidere årsrapport, jf. 28, 3) at holde aktiviteter regnskabsmæssigt adskilt, jf. 30, eller 4) at opbevare regnskabsmateriale for regnskabsåret 2004, jf. 31. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5. Kapitel 11 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 33. Bekendtgørelsen træder i kraft den 27. april 2011 med virkning fra den 1. januar Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr af 24. november 2010 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven. Stk. 3. Bindende økonomiske dispositioner vedrørende nødvendige nyinvesteringer eller myndighedspålæg, som virksomhederne kan dokumentere, er foretaget inden den 8. oktober 2008, behandles i reguleringsmæssig henseende efter de på dispositionstidspunktet gældende regler. Stk. 4. Årsrapport for reguleringsårene udarbejdes efter reglerne i bekendtgørelse nr af 24. november Virkningerne af oplysninger i årsrapporter for reguleringsårene , herunder eksempelvis vedrørende merforrentning og nettab, bestemmes ligeledes efter reglerne i den nævnte bekendtgørelse. Stk. 5. Sager for Energitilsynet eller Energiklagenævnet om opgørelse af netvirksomheders og transmissionsvirksomheders aktivværdier og driftsomkostninger for perioden færdigbehandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 944 af 29. oktober 2001 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet på 150 kv og derunder og bekendtgørelse nr af 15. december 2000 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet over 150 kv. Stk. 6. Virksomhedens regnskabsaflæggelse for 2004 sker efter reglerne i bekendtgørelse nr. 899 af 30. august 2004 om indtægtsrammer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder. Stk. 7. Sager vedrørende regnskabsåret 2004 for Energitilsynet eller Energiklagenævnet efter bekendtgørelse nr. 899 af 30. august 2004 om indtægtsrammer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder behandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 899 af 30. august 2004 om indtægtsrammer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder. Stk. 8. Sager vedrørende perioden 1. januar 2005 til 7. oktober 2008 for Energitilsynet eller Energiklagenævnet efter bekendtgørelse nr af 23. december 2004 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven behandles efter reglerne i bekendtgørelse nr af 23. december 2004 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven. Stk. 9. Ved opgørelsen af forrentningen, jf. 2, nr. 5, for reguleringsårene 2008 og 2009 kan virksomheder justere de driftsmæssige indtægter for eventuelle differencer, jf. 29, stk. 3. Differencer i forbrugernes favør tilbageføres til forbrugerne ved en midlertidig prisreduktion inden udgangen af Ikke tilbagebetalte differencer forrentes fra den 1. januar Virksomheden redegør overfor Energitilsynet for afviklingen af differencer for reguleringsåret 2008 senest i januar 2010, og for afviklingen af differencer for reguleringsåret 2009 i årsrapporterne for 2009 og Energistyrelsen, den 15. april 2011 Ib Larsen 168 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

171 Bilag 1 Standardlevetider Standardlevetider til brug ved opgørelse af afskrivninger på aktiver, som anvendes til netaktiviteter eller transmissionsaktiviteter, og som idriftsættes efter 31. december 2004, jf. 23, stk. 4: Domicilbygninger Tekniske bygninger Transmissions- og distributionsnet Transformerstationer Andre tekniske anlæg end transmissions- og distributionsnet og transformerstationer Edb-udstyr Edb-software Øvrigt driftsmateriel og inventar 100 år 40 år år år 10 år 3 år 0 3 år 5 10 år EY Elforsyningsloven Lovsamling

172 170 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

173 BEK nr 1085 af 20/09/2010 Bekendtgørelse om netvirksomheders, regionale transmissionsvirksomheders og Energinet.dk s metoder for fastsættelse af tariffer m.v. I medfør af 73 a, stk. 2, og 88, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 516 af 20. maj 2010, fastsættes: Kapitel 1 Godkendelse og offentliggørelse af metoder 1. Netvirksomheder, regionale transmissionsvirksomheder og Energinet.dk skal anmelde de metoder, der anvendes til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår for deres ydelser, herunder tariffer, til Energitilsynets godkendelse. Stk. 2. Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for virksomhedernes anvendelse af betingelser og vilkår for deres ydelser, herunder tariffer. Stk. 3. Godkendte metoder offentliggøres af virksomhederne med angivelse af datoen for tilsynets godkendelse. Stk. 4. Virksomhederne skal søge godkendelse af efterfølgende ændringer i metoderne, herunder ændringer som følge af pålagte myndighedskrav. Kapitel 2 Indhold af netvirksomheders og regionale transmissionsvirksomheders metoder 2. Netvirksomheders og regionale transmissionsvirksomheders metoder for prisfastsættelse skal indeholde en entydig opdeling af forbrugerne i køberkategorier. Stk. 2. Metoderne skal beskrive, hvorledes omkostninger, der direkte kan henføres til de enkelte køberkategorier, fordeles på disse. Det skal fremgå hvilke omkostninger, der omfattes af denne fordeling. Det skal endvidere fremgå, hvorledes omkostninger fordeles på køberkategorier, hvis de knytter sig til anlæg, der vedrører flere køberkategorier, eksempelvis visse transformerstationer. Stk. 3. Metoderne skal indeholde en beskrivelse af de fordelingsnøgler, som anvendes til allokering af omkostninger, der ikke direkte kan henføres til enkelte køberkategorier, eksempelvis administrationsomkostninger og energispareomkostninger. Det skal fremgå, hvilke omkostninger der er omfattet af de enkelte fordelingsnøgler. Stk. 4. Metoderne skal beskrive fordelingen af driftsmæssige indtægter på investeringsbidrag, fast afgift/abonnementsbetaling og forbrugsafhængig tarif, herunder om der anvendes samme fordelingsprincip for alle køberkategorier. Stk. 5. Metoderne skal beskrive principper for tidsdifferentiering og de enkelte køberkategoriers mulighed og vilkår for at opnå tidsdifferentierede tariffer, herunder timebetaling. EY Elforsyningsloven Lovsamling

174 3. Netvirksomheders og regionale transmissionsvirksomheders metoder for fastlæggelse af øvrige vilkår vedrørende leveringen for de enkelte køberkategorier, herunder gebyrbetaling, skal godkendes. Metoderne skal omfatte fastlæggelse af: 1) betalingskadencer og betalingsvilkår, herunder vilkår ved for sen eller manglende betaling eller misligholdelse, 2) vilkår ved flytning og leverandørskift, 3) vilkår for tilslutning til nettet, 4) vilkår ved sammenlægning af forbrugssteder, eksempelvis ved sammenlægning af lejligheder, eller ved opdeling af forbrugssteder og 5) vilkår i forbindelse med afbrydelser i nettet. 4. Netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder kan i deres anmeldelse basere sig på standardiserede metoder, der er entydigt fastlagt i branchevejledninger og lignende, idet virksomhederne i deres anmeldelse af metoden efter 1 specifikt redegør for afvigelser fra standarden. Kapitel 3 Indhold af Energinet.dk s metoder 5. Metoder indeholdt i forskrifter udstedt af Energinet.dk i medfør af elforsyningslovens 26, stk. 3, 27 c, stk. 11, 28, stk. 2, nr. 11 og 31, stk. 2 og 3, skal godkendes og offentliggøres efter 1, såfremt de vedrører 1) markedsadgang, 2) tilvejebringelse af balanceringsydelser eller 3) adgang til grænseoverskridende infrastruktur. Kapitel 4 Straffebestemmelser 6. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) fastsætter priser og betingelser uden godkendte metoder efter 1, 2) undlader at anmelde metoder efter 1, stk. 1 og 4, og 7, stk. 2, eller 3) undlader at foretage offentliggørelse jf. 1, stk. 3 og 7, stk. 3. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 172 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

175 Kapitel 5 Ikrafttrædelsesbestemmelser 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 23. september Stk. 2. Netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder skal senest den 1. januar 2011 anmelde deres metoder til Energitilsynets godkendelse efter denne bekendtgørelse. Stk. 3. De anmeldte metoder offentliggøres af virksomhederne med angivelse af anmeldelsesdatoen. Energistyrelsen, den 20. september 2010 Ib Larsen EY Elforsyningsloven Lovsamling

176 Vejledning til ansøgning om godkendelse af nødvendige nyinvesteringer for hvilke der er truffet bindende økonomiske dispositioner inden den 8. oktober 2008 Vejledning til ansøgning om godkendelse af nødvendige nyinvesteringer Vedr. investeringer for hvilke der er truffet bindende økonomiske dispositioner inden den 8. oktober Version Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

177 INTRODUKTION AFGRÆNSNING AF NØDVENDIGE NYINVESTERINGER PROCEDURE FOR FORHØJELSE AF REGULERINGSPRIS REGNEARKETS FØRSTE FANE (FORSIDE) REGNEARKETS FANE 2 (GRUNDDELE) REGNEARKETS TREDJE FANE (TIL FINANSIERING) REGNEARKETS FJERDE FANE (OK STIGNING I REGPRIS) EY Elforsyningsloven Lovsamling

178 Introduktion Denne vejledning vedrører nødvendige nyinvesteringer for hvilke, der er truffet bindende økonomiske dispositioner inde 8. oktober Et selskab, som har gennemført bindende økonomiske dispositioner inden 8. oktober 2008, skal i forbindelse med ansøgning om godkendelse af den nødvendige nyinvestering dokumentere overfor sekretariatet, at selskabet har gennemført bindende økonomiske dispositioner inden 8. oktober 2008, jf. Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgas til 3, stk. 5. Denne vejledning tager udgangspunkt i Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven af 23. december 2004 (BEK nr af 23/12/2004). 1. Afgrænsning af nødvendige nyinvesteringer Energitilsynet kan efter anmodning hæve reguleringsprisen for at sikre rum til forrentning og afskrivning af nødvendige nyinvesteringer. Bekendtgørelse nr af 23. december 2004 (indtægtsrammebekendtgørelsen) sondrer mellem ordinære investeringer (reinvesteringer) og nødvendige nyinvesteringer. Ordinære investeringer kan ikke give anledning til forhøjelse af reguleringsprisen. Nødvendige nyinvesteringer omfatter (indtægtsrammebekendtgørelsens 2, nr. 13): a) Kabellægning, der sker af hensyn til forsyningssikkerheden eller ud fra andre væsentlige samfundsmæssige hensyn. b) Andre netinvesteringer, der gennemføres i samarbejde med den systemansvarlige virksomhed, jf. elforsyningslovens 28, stk. 2, nr. 8. c) Nyinvesteringer, dvs. investeringer i helt nye forsyningsområder og væsentlige forstærkninger af nettet, der er begrundet i forsyning af nye og/eller større forbrugere eller i aftag af elektricitet fra nye og/eller større produktionssteder. Ad a) Kabellægning vil som udgangspunkt være omfattet af begrebet nødvendige nyinvesteringer, med mindre der er tale om kabellægning, der strider mod væsentlige samfundsmæssige hensyn. Kabellægning af hensyn til eksempelvis sikkerhedsmæssige forhold generelt eller landskabelige forhold vil være omfattet af begrebet "væsentlige samfundsmæssige hensyn". I forbindelse med en kabellægning kan det besluttes, at udskifte den transformerstation, hvortil kablet tilsluttes. Udskiftningen af transformerstationen er som udgangspunkt ikke en nødvendig nyinvestering i bekendtgørelsens forstand, men en reinvestering, der ikke i sig selv kan udløse en forhøjelse af reguleringsprisen. Ændringer eller etablering af transformerstationer, der er en forudsætning for anvendelsen af det nye kabelnet, vil dog kunne anses som en del af kabellægningen. Ad b) Virksomheden skal dokumentere, at investeringerne bygger på en fælles forståelse med den systemansvarlige virksomhed på baggrund af bestemmelserne i elforsyningslovens 28, stk. 2, nr. 8. For investeringer i transmissionsnet over 100 kv gælder tillige, at de kræver ministerens godkendelse, jf. 21, stk. 1, i elforsyningsloven Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

179 Ad c) Ikke alle nyinvesteringer er omfattet af bekendtgørelsens bestemmelse. Nyinvesteringer i helt nye forsyningsområder er omfattet, men ikke investeringer til brug for tilslutning af enkelte mindre aftagere inden for eksisterende forsyningsområder. Væsentlige forstærkninger af nettet vil være omfattet, såfremt disse er begrundet i forsyning af nye forbrugere, eller et væsentligt øget aftag fra eksisterende større forbrugere. Endelig er væsentlige forstærkninger af nettet omfattet, såfremt de er begrundet i aftag af elektricitet fra helt nye og/eller større produktionssteder. Forstærkninger af nettet kan efter denne bestemmelse omfatte transformerstationer, som indgår i forstærkningen. Forstærkninger af nettet, der ikke er begrundet i servicering af konkrete nye eller større forbrugere eller produktionssteder, må betragtes som reinvesteringer. De er dermed ikke omfattet af bekendtgørelsens bestemmelser om nødvendige nyinvesteringer, der kan udløse en forhøjelse af reguleringsprisen. En stigning i reguleringsprisen ved nødvendige nyinvesteringer skal være begrundet i, at selskabet kun ved en prisstigning fuldt ud vil kunne afskrive investeringen og forrente den med en forrentning svarende til den lange byggerente plus 1 procentpoint. I forbindelse med ansøgning om godkendelse af en nødvendig nyinvestering skal et netselskab redegøre for, at hele anlægssummen udelukkende vedrører typer af anlægsinvesteringer beskrevet i pkt. a) til e) ovenfor. Netselskabet skal i sin beskrivelse af investeringen redegøre for, hvorfor investeringen kan betragtes som en nødvendig nyinvestering i henhold til pkt. a) til e) ovenfor. Herudover skal selskabet også angive følgende: En konkret idriftsættelsesdato eller delinvesteringernes særskilte idriftsættelsesdatoer og anlægssummer, såfremt investeringen er idriftsat løbende over året. En beskrivelse af eventuelt tilknyttede projekter med en redegørelse for samarbejde med en tredjepart eller et koncernforbundet selskab. Der skal også redegøres for, om der samtidigt med investeringen er foretaget reinvesteringer i selskabets øvrige net. Der skal redegøres for disse forhold i et særskilt dokument, der vedhæftes i en mail til sekretariatet sammen med det udfyldte Excel-ark. Til dette formål har sekretariatet udarbejdet en vejledende ansøgningsform, der kan findes på Energitilsynets webside. 1 1 Den vejledende ansøgningsform findes her: 4 EY Elforsyningsloven Lovsamling

180 2. Procedure for forhøjelse af reguleringspris Forhøjelse af reguleringsprisen sker efter ansøgning til Energitilsynet. Med henblik på at sikre en smidig administration af reglerne, som giver virksomheden et oplyst grundlag at træffe sin investeringsbeslutning på, bør virksomhederne følge den nedenfor beskrevne procedure: - En virksomhed, der påtænker en nyinvestering, kan eventuelt anmode Energitilsynet om en forhåndstilkendegivelse af, om investeringen falder inden for bekendtgørelsens definition af nødvendige nyinvesteringer. - Såfremt der er tale om en nødvendig nyinvestering i bekendtgørelsens forstand, fremsender virksomheden, når investeringen er gennemført, dokumentation for omkostningerne ved investeringen og en beregning af eventuelle forventede fremtidige indtægter som følge af forsyning til nye forbrugere (eller væsentligt større aftag fra eksisterende forbrugere) samt besparelser og driftsomkostninger som følge af investeringen. Med udgangspunkt i dette materiale beregner virksomheden behovet for en forøgelse af reguleringsprisen, således at virksomheden vil kunne opnå den fulde forrentning og afskrivning af investeringen fra idriftsættelsestidspunktet. Dokumentationen og beregningerne foretages ved at indsætte oplysninger i et regneark, der skal rekvireres fra Energitilsynet. Regnearket sendes til Energitilsynets sekretariat. - Energitilsynets sekretariat vurderer den fremsendte dokumentation i regnearket. Såfremt dokumentationen og beregningen kan godkendes, hæver Energitilsynet virksomhedens reguleringspris fra idriftsættelsestidspunktet for investeringen. - Ved længerevarende projekter (f.eks. omfattende kabellægning eller omfattende udbygninger), kan virksomheden aftale en periodisk anmeldelse, således at de ovenfor nævnte beregninger kan foretages for grupper af investeringer. Energitilsynet kan dog pålægge virksomheden efterfølgende at dokumentere, af de forventede indtægter og besparelser ved investeringen er realistiske i forhold til de faktisk opnåede. Herudover er der ikke krav om, at virksomheden efterfølgende skal honorere særlige dokumentationskrav for gennemførte nyinvesteringer, der har medført en forøgelse af reguleringsprisen. Såfremt der med investeringen opnås indtægter eller besparelser i et omfang, der i sig selv sikrer den fulde forrentning og afskrivning af investeringen, vil investeringen ikke kunne medføre en forhøjelse af reguleringsprisen. I dette tilfælde gennemfører virksomheden sin investering uden inddragelse af Energitilsynet. Til brug for ansøgning skal virksomheden rekvirere et ansøgningsskema (herefter benævnt "regneark") fra Energitilsynet Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

181 3. Regnearkets første fane (forside) På regnearkets første side skal virksomheden angive: - Virksomhedens navn - CVR-nummer - Adresse - Oplysninger om virksomhedens kontaktperson (navn, telefon og mail) - Dato for ansøgning Energitilsynet har inden fremsendelse af regnearket til virksomheden indføje følgende oplysninger på regnearkets første fane: - Tilladte forrentningssats - Forventede udvikling i prisindeks (jf. indtægtsrammebekendtgørelsens 7) - Virksomhedens tilladte reguleringspris ved idriftsættelsen af den nødvendige nyinvestering 4. Regnearkets fane 2 (grunddele) I skema A række 5 angiver virksomheden den eventuelt forventede årlige stigning i leveret energi som følge af den gennemførte nødvendige nyinvestering. Oplysningen bruges til at beregne fremtidige merindtægter til virksomheden. Den årlige merindtægt beregnes i regnearket ud fra oplysninger om aktuelle reguleringspris og forventede stigning i levering af energi. De årlige merindtægter beregnes for en periode på 40 år. Ved beregningen af de fremtidige løbende indtægter korrigeres for den forventede inflation. Den beregnede merindtægt medgår beregningsteknisk til finansiering af den nødvendige nyinvestering, og reducerer dermed den tilladte stigning i reguleringsprisen. Ved beregning af fremtidige merindtægter skal eventuelle tilslutningsbidrag ikke medregnes. I skema A række 6.1 og 6.2 angiver virksomheden henholdsvis idriftsættelsesmåned og -år. Reguleringsprisen forhøjes på tidspunkt for idriftsættelse. I skema A række 7 angiver virksomheden antal leverede kilowatt-timer til slutbrugere eller andre aftagere i seneste opgjorte kalenderår. Oplysningerne bruges til beregning af tilladte forhøjelse i reguleringspris pr. leveret kilowatt-time (øre pr. kwh angivet med 3 decimaler). I skema B søjle 1 angiver virksomheden eventuelle demonteringsomkostninger. Oplysninger gives i hele kroner og angives ud for type af anlæg, der er demonteret. Omkostninger til demontering betragtes som en del af den samlede nødvendige nyinvestering. I skema B søjle 2 angiver virksomheden anlægsudgifter. Oplysninger gives i hele kroner og angives ud for type af anlæg, der er etableret. I skema B søjle 3 angives eventuelle fysiske antal demonterede anlæg. Oplysninger gives i antal styk eller antal kilometer ud for type af anlæg, der er demonteret. 6 EY Elforsyningsloven Lovsamling

182 Oplysningerne bruges til estimering af sparede årlige driftsomkostninger. Estimationen baseres på de gennemsnitlige driftsomkostning pr. enhed, der anvendes ved benchmarking med Energitilsynets "netvolumenmodel". Gennemsnitlige driftsomkostninger pr. enhed fremgår af skema B's forspalte (eksempelvis angives de gennemsnitlige årlige driftsomkostninger til drift af 1 km 0,4 kv luftledning til kr. i investeringsåret). De beregnede sparede driftsomkostninger medgår beregningsteknisk til finansiering af den nødvendige nyinvestering, og reducerer dermed den tilladte stigning i reguleringsprisen. I skema B søjle 4 angives fysiske antal nye idriftsatte anlæg. Oplysninger gives i antal styk eller antal kilometer ud for type af anlæg, der er idriftsat. Oplysningerne bruges til estimering af nye årlige driftsomkostninger. Estimationen baseres på de gennemsnitlige driftsomkostning pr. enhed, der anvendes ved benchmarking med Energitilsynets "netvolumenmodel". Gennemsnitlige driftsomkostninger pr. enhed fremgår af skema B's forspalte (eksempelvis angives de gennemsnitlige årlige driftsomkostninger til drift af 1 km 0,4 kv kabel til kr.). De beregnede nye driftsomkostninger medgår beregningsteknisk som en del af investeringsomkostningen, og øger dermed den tilladte stigning i reguleringsprisen. 5. Regnearkets tredje fane (Til finansiering) I denne del af regnearket beregnes automatisk nutidsværdien af: - sparede driftsomkostninger (ved demonteringer) - nye indtægter (ved investeringer der er begrundet i øget levering af energi) - ny driftsomkostninger Det samlede beløb til finansiering af nyinvestering via reguleringsprisen opgøres som: Demonteringsomkostning + Anlægsudgift + Nutidsværdi af nye driftsomkostninger - Nutidsværdi af sparede driftsomkostninger - Nutidsværdi af nye driftsindtægter = Nutidsværdi til finansiering via reguleringspris (reguleringsmæssige anlægsværdi af den nødvendige nyinvestering) 6. Regnearkets fjerde fane (ok stigning i regpris) I regnearkets sidste fane beregnes automatisk den tilladte stigning i reguleringsprisen for det første år. Den tilladte forøgelse beregnes i ører pr. kilowatt-timer med 3 decimaler. Energitilsynet vil i følgende år reducere reguleringsprisen, fordi forrentningsgrundlaget årligt reduceres som følge af afskrivning af den reguleringsmæssige anlægsværdi af den nødvendige nyinvestering. Reduktionen vil svare til: Tilladte forrentningssats * Årlig afskrivning på den reguleringsmæssige værdi af den nødvendige nyinvestering. Denne reduktion i kroner omsættes til øre pr. kilowatt-time ved division med selskabets antal leverede kilowatt-timer til slutbrugere eller andre aftagere Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

183 Ved denne årlige reduktion af reguleringsprisen som følge af faldende forrentningsgrundlag, anvendes: - samme forrentningssats, som ved beregning af den tilladte stigning for det første år. - samme tal for leverede kilowatt-timer, som ved beregning af den tilladte stigning for det første år Energitilsynets sekretariat vurderer den fremsendte dokumentation i regnearket. Såfremt dokumentationen og beregningen kan godkendes, hæver Energitilsynet virksomhedens reguleringspris fra idriftsættelsestidspunktet for investeringen. 8 EY Elforsyningsloven Lovsamling

184 Vejledning til ansøgning om godkendelse af nødvendige nyinvesteringer for hvilke der ikke er truffet bindende økonomiske dispositioner inden den 8. oktober 2008 Vejledning til ansøgning om godkendelse af nødvendige nyinvesteringer Vedr. investeringer for hvilke der ikke er truffet bindende økonomiske dispositioner inden den 8. oktober Version Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

185 INTRODUKTION FORSKELLIGE TYPER AF NØDVENDIGE NYINVESTERINGER OMKOSTNINGER TIL ANLÆGSINVESTERINGEN KASSATIONSVÆRDI SPAREDE OMKOSTNINGER TIL FORNYELSE EXCEL-REGNEARKET MED DEN ØKONOMISKE MODEL FOR NØDVENDIGE NYINVESTERINGER DEN NYE INVESTERING (EXCEL-MODELLEN) KASSATIONSVÆRDIEN AF DET ERSTATTEDE ANLÆG (EXCEL-MODELLEN) SPAREDE OMKOSTNINGER TIL DRIFT (EXCEL-MODELLEN) SPAREDE OMKOSTNINGER TIL FORNYELSE (EXCEL-MODELLEN) OPSUMMERING EY Elforsyningsloven Lovsamling

186 Introduktion Sekretariatet for Energitilsynet har udarbejdet en økonomisk model til at regulere netselskabernes økonomi i forbindelse med nødvendige nyinvesteringer. Denne vejledning vedrører nødvendige nyinvesteringer for hvilke, der ikke er truffet bindende økonomiske dispositioner inden 8. oktober Nødvendige nyinvesteringer for hvilke, der er truffet bindende økonomiske dispositioner inden 8. oktober 2008 skal behandles efter den på dispositionstidspunktet gældende lovgivning. 1 Et selskab, som har gennemført bindende økonomiske dispositioner inden 8. oktober 2008, skal i forbindelse med ansøgning om godkendelse af den nødvendige nyinvestering dokumentere overfor sekretariatet, at selskabet har gennemført bindende økonomiske dispositioner inden 8. oktober 2008, jf. Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgas til 3, stk. 5. Denne vejledning tager udgangspunkt i Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning af 15.april 2011 (BEK nr. 335 af 15/04/2011). Netselskabet kan først ansøge om at få godkendt en anlægsinvestering som en nødvendig nyinvestering, når investeringen er idriftsat. For at anskueliggøre proceduren for ansøgning om godkendelse af nødvendige nyinvesteringer har sekretariatet udarbejdet denne vejledning. Formålet hermed er primært at give netselskaberne indblik i, hvilke oplysninger sekretariatet vil anmode netselskaberne om i forbindelse med en ansøgning om godkendelse af en nødvendig nyinvestering. En ansøgning om godkendelse af en anlægsinvestering som en nødvendig nyinvestering skal indeholde følgende punkter: 1. En beskrivelse af den nødvendige nyinvestering, jf. afsnit 1 nedenfor. 2. En redegørelse for de omkostninger, som indgår i den nødvendige nyinvesterings anlægssum, jf. afsnit 2 nedenfor. 3. En redegørelse for kassationsværdien af et erstattet anlæg, jf. afsnit 3 nedenfor. 4. En redegørelse for tidligere afholdte omkostninger til fornyelse af et erstattet anlæg, jf. afsnit 4 nedenfor. 5. Et udfyldt Excel-ark indeholdende den økonomiske model for nødvendige nyinvesteringer, jf. afsnit 5 nedenfor. 1 Vejledning og model til ansøgning om godkendelse af nødvendige nyinvesteringer, for hvilke der er foretaget bindende økonomiske dispositioner inden 8. oktober 2008 kan Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

187 1. Forskellige typer af nødvendige nyinvesteringer Nødvendige nyinvesteringer, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens 2, nr. 19, er anlæg, som er idriftsat efter den 1. januar 2005 og omfatter: a) Nye anlæg, som tilfører det samlede anlæg nødvendig øget kapacitet og ydeevne, dvs. investeringer i helt nye forsyningsområder, eksempelvis i forbindelse med større byudviklingsprojekter, eller tilslutning af konkrete meget store nye forbrugere eller produktionsenheder. b) Væsentlige ændringer i den overordnede netstruktur, der er nødvendige for at sikre forsyningssikkerheden, jf. de planer for det fremtidige behov for transmissionskapacitet, som Energinet.dk udarbejder i medfør af 28, stk. 2, nr. 7, i lov om elforsyning. c) Kabellægning af luftledninger, der gennemføres af hensyn til forsyningssikkerheden. d) Kabellægning af luftledninger, der er godkendt i henhold til 21, stk. 1, i lov om elforsyning. e) Udskiftning og ændring af tilknyttede anlæg, i det omfang udskiftningen eller ændringen er nødvendig for anvendelsen af det nye kabelnet. Pkt. a) vedrører primært tilslutningen af nye større forsyningsområder, herunder industrivirksomheder og et større antal nye forbrugere. Pkt. b) vedrører primært væsentlige forstærkninger af nettet, som er pålagt af Energinet.dk. Pkt. c) e) vedrører primært kabellægning af luftledninger. I forbindelse med ansøgning om godkendelse af en nødvendig nyinvestering skal et netselskab redegøre for, at hele anlægssummen udelukkende vedrører typer af anlægsinvesteringer beskrevet i pkt. a) til e) ovenfor. Netselskabet skal i sin beskrivelse af investeringen redegøre for, hvorfor investeringen kan betragtes som en nødvendig nyinvestering i henhold til pkt. a) til e) ovenfor. Herudover skal selskabet også angive følgende: - En konkret idriftsættelsesdato eller delinvesteringernes særskilte idriftsættelsesdatoer og anlægssummer, såfremt investeringen er idriftsat løbende over året. - En beskrivelse af eventuelt tilknyttede projekter med en redegørelse for samarbejde med en tredjepart eller et koncernforbundet selskab. - Der skal også redegøres for, om der samtidigt med investeringen er foretaget reinvesteringer i selskabets øvrige net. Der skal redegøres for disse forhold i et særskilt dokument, der vedhæftes i en mail til sekretariatet sammen med det udfyldte Excel-ark. Til dette formål har sekretariatet udarbejdet en vejledende ansøgningsform, der kan findes på Energitilsynets webside. 2 2 Den vejledende ansøgningsform findes 4 EY Elforsyningsloven Lovsamling

188 2. Omkostninger til anlægsinvesteringen Netselskabet skal redegøre for, hvilke typer af omkostninger, der er afholdt i forbindelse med den nødvendige nyinvestering. Dvs. materialeomkostninger, lønomkostninger mv. Såfremt netselskabet har afholdt omkostninger til byggerenter i forbindelse med gennemførslen af den nødvendige nyinvestering, kan netselskabet ansøge om at få inkluderet byggerenterne i det beløb, som netselskabet vil få forøget sin indtægtsramme med som følge af idriftsættelsen af den nødvendige nyinvestering. Netselskabet skal i så fald fremlægge dokumentation for, at netselskabet har afholdt omkostninger til byggerenter, og at omkostninger til byggerenter er afholdt på markedsmæssige vilkår, jf. elforsyningsloven, 46, jf. lovbekendtgørelse nr. 516 af 20. maj 2010 med senere ændringer. 3. Kassationsværdi I forbindelse med en nødvendig nyinvestering er der en række forhold, der kan påvirke forøgelsen af netselskabets indtægtsramme. Ifølge bemærkningerne til Elforsyningsloven skal alle forhøjelser og reduktioner i forbindelse med en nødvendig nyinvestering være opgjort på idriftsættelsestidspunktet for den nødvendige nyinvestering. Såfremt en nødvendig nyinvestering erstatter et eksisterende anlæg, skal netselskabet således indhente et skriftligt tilbud på kassationsværdien af det erstattede anlæg. Netselskabet skal indsende det skriftlige tilbud til Sekretariatet for Energitilsynet i forbindelse med ansøgning om godkendelse af en nødvendig nyinvestering. Sekretariatet vil vurdere det skriftlige tilbud og efterfølgende korrigere forhøjelsen af et netselskabs indtægtsramme ved en nødvendig nyinvestering. Såfremt netselskabet ikke kan indhente et skriftligt tilbud på kassationsværdien af det erstattede anlæg, skal netselskabet dels redegøre for, hvorfor det ikke kan lade sig gøre at indhente et skriftligt tilbud i forbindelse med idriftsættelsen af den nødvendige nyinvestering, dels foretage et skøn for kassationsværdien af det erstattede anlæg. Netselskabet skal overfor sekretariatet redegøre for, hvilken metode selskabet har anvendt til at skønne kassationsværdien af det erstattede anlæg. Herunder skal netselskabet redegøre for, hvorfor den valgte metode kan anses for at afspejle en markedsmæssig værdifastsættelse af det erstattede anlæg. Sekretariatet kræver ikke, at netselskabet rent faktisk sælger det erstattede anlæg. Det er således kun værdien i kr. af det erstattede anlæg, som netselskabet skal oplyse i forbindelse med ansøgning om godkendelse af en nødvendig nyinvestering. Netselskabet skal indtaste kassationsværdien af det erstattede anlæg i Excel-modellen. Se eksempel herpå i afsnit 5.2 nedenfor. 4. Sparede omkostninger til fornyelse Sekretariatet for Energitilsynet fratrækker eventuelle sparede omkostninger til fornyelse af eksisterende luftledningsanlæg fra den årlige indtægtsrammeforhøjelse. Sekretariatet har defineret omkostninger til fornyelse som værende investeringer, der forlænger et luftledningsanlægs levetid. Dette kunne fx være regalvanisering af stålmaster mv. Sekretariatet har med inddragelse af branchen beregnet gennemsnitlige årlige omkostninger til fornyelse for de netaktiver, som indgår i netselskabernes eksisterende luftledningsanlæg 3. I forbindelse med ansøgning om godkendelse af en nødvendig 3 Opdatering af den økonomiske model for nødvendige nyinvesteringer Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

189 nyinvestering skal netselskabet derfor indberette, hvilke netaktiver i et eksisterende luftledningsanlæg, der bliver erstattet af en kabellægning. Netselskabet skal indberette disse oplysninger i det faneblad i Excel-modellen, hvor netselskaberne også skal indberette antallet af netaktiver, der indgår i den nødvendige nyinvestering. Se eksempel herpå i afsnit 5 nedenfor. De levetidsforlængende investeringer forfalder som udgangspunkt årligt, da netselskaberne således løbende gennemfører levetidsforlængende investeringer for dermed at kunne drive deres elforsyningsnet videre med uændret funktionalitet. Netselskaber kan dog have gennemført særligt omfattende levetidsforlængende investeringer i eksisterende luftledningsanlæg, således at det eksisterende luftledningsanlæg ville kunne være drevet videre med uændret funktionalitet i en årrække uden behov for levetidsforlængende investeringer. Såfremt et netselskab har gennemført særligt omfattende levetidsforlængende investeringer i et luftledningsanlæg relativt få år før selskabet gennemfører en kabellægning af luftledningsanlægget, ville selskabet således kunne forventes at have drevet luftledningsnettet videre med uændret funktionalitet i en årrække uden at gennemføre yderligere levetidsforlængende investeringer. Sekretariatet vil ud fra en konkret vurdering tage stilling til, hvornår den første levetidsforlængende investering skulle have været forfaldet. Den kan dog maksimalt udsættes ti år. Levetidsforlængende investeringer er dermed investeringer, der forlænger et eksisterende anlægs tekniske levetid. En levetidsforlængende investering vil dog ikke forlænge den periode, det eksisterende anlæg bliver afskrevet over. Såfremt netselskabet vil ansøge om, at de levetidsforlængende investeringer udsættes, skal netselskabet således redegøre for, hvilke komponenter netselskabet har fornyet, samt hvorledes netselskabet har fornyet de givne komponenter. Netselskabet skal angive, hvilke typer af levetidsforlængende investeringer, netselskabet har gennemført. Dette kunne fx være regalvanisering af stålmaster mv. I forbindelse med en sådan ansøgning skal netselskabet overfor sekretariatet kunne redegøre for hvordan og hvornår, netselskabet har gennemført egentlige levetidsforlængende investeringer i det erstattede luftledningsanlæg. Sammen med denne redegørelse skal netselskabet anmelde, hvor store omkostninger netselskabet har afholdt til at gennemføre fornyelse af de enkelte netkomponenter. 5. Excel-regnearket med den økonomiske model for nødvendige nyinvesteringer Den relevante version af Excel-modellen for nødvendige nyinvesteringer afhænger af investeringens idriftsættelsesår og kan downloades fra Energitilsynets webside. 4 I det følgende gives eksempler på, hvorledes modellen skal udfyldes. Afgørelsen kan findes på: 4 De forskellige versioner af modellen kan findes her 6 EY Elforsyningsloven Lovsamling

190 5.1 Den nye investering (Excel-modellen) Excelarkets andet faneblad, som har navnet Grunddele, indeholder en liste med de forskellige typer af netaktiver, som kan indgå i en nødvendig nyinvestering, fx kabler, felter mv. Netselskaberne skal i forbindelse med en ansøgning om en nødvendig nyinvestering indtaste antallet af de komponenter, der indgår i netselskabets nødvendige nyinvestering samt anlægssummen for den nødvendige nyinvestering. Som bilag til denne vejledning kan findes en oversigt over hvilke anlægskategorier, der hører under hvilket komponent i fanen, Grunddele. Hvis det idriftsatte anlæg består af kabler, indtastes de idriftsatte kabelstrækninger i km med mindst ét decimal. Eksempel En nødvendig nyinvestering består af en kabellægning af Y km luftledning. Den nødvendige nyinvestering består dermed af Y km 0,4 kv-jordkabel 5, og har en anlægsudgift på X kr. Netselskabet skal indtaste disse oplysninger i Excel-regnearket under fanebladet Grunddele, jf. det indsatte skærmbillede nedenfor. 5 For at gøre eksemplet simpelt, er det antaget at de Y km luftledning bliver erstattet af præcist det samme antal km jordkabel, hvilket ofte ikke er tilfældet Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

191 5.2 Kassationsværdien af det erstattede anlæg (Excel-modellen) Såfremt der er tale om en nødvendig nyinvestering, der erstatter et eksisterende anlæg, skal netselskabet i forbindelsen med ansøgningen om en nødvendig nyinvestering indtaste antallet af komponenter, der bliver erstattet samt omkostninger til demontering. Hvis det erstattede anlæg består af kabler, indtastes det erstattede anlægs kabelstrækning i km med mindst et decimal. Derudover skal netselskabet, som nævnt i afsnit 3 ovenfor, indhente et skriftligt tilbud på kassationsværdien af det erstattende anlæg. Eksempel fortsat De Y km luftledning har en kassationsværdi på Z kr. Derudover har netselskabet omkostninger på V kr. ved at demontere det eksisterende luftledningsanlæg. Ved ansøgning om godkendelse af en nødvendig nyinvestering skal netselskabet således indtaste flg. i fanebladet Grunddele i Excel-modellen: 1. Antallet af komponenter der bliver erstattet (Y i eksemplet) 2. Demonteringsomkostningerne for det erstattede anlæg (V i eksemplet) 3. Kassationsværdien af det erstattede anlæg (Z i eksemplet) Dette er illustreret i det indsatte skærmbillede nedenfor. Det er således nødvendigt, at netselskabet korrekt udskiller kassationsværdien af de enkelte demonterede anlæg fra disses demonteringsomkostninger og de idriftsatte anlægs anlægsudgifter. 8 EY Elforsyningsloven Lovsamling

192 5.3 Sparede omkostninger til drift (Excel-modellen) Såfremt der er tale om en nødvendig nyinvestering, der erstatter et eksisterende anlæg, skal der ved beregning af forhøjelsen af indtægtsrammen ske en modregning af de sparede omkostninger til fortsat drift af det nedtagne anlæg. De sparede driftsomkostninger skal modregnes i hele den nye investerings levetid. Derfor skal levetiden for det nye anlæg (det erstattende anlæg) indtastes i fanebladet Grunddele i Excel-modellen ud for det anlæg, der erstattes. Eksempel fortsat De Y km 0,4 kv-kabel har en levetid på 40 år. Komponenternes levetid er fastlagt af Sekretariatet for Energitilsynet med inddragelse af branchen og fremgår af den hvide kolonne (kolonne L) i skærmbilledet nedenfor. Netselskabet skal derfor indtaste denne levetid udfor de Y km 0,4 kvluftledning. Se skærmbilledet nedenfor Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

193 5.4 Sparede omkostninger til fornyelse (Excel-modellen) Excel-modellen for den nødvendige nyinvestering antager som udgangspunkt, at den første levetidsforlængende investering forfalder samme år som idriftsættelsen af den nødvendige nyinvestering. Såfremt et netselskab har gennemført omfattende levetidsforlængende investeringer i det luftledningsanlæg, som bliver erstattet af et kabelanlæg, kan Sekretariatet for Energitilsynet ud fra en konkret vurdering godkende, at den første levetidsforlængende investering først forfalder op til maksimalt 10 år efter idriftsættelsen af den nødvendige nyinvestering. Eksempel fortsat Netselskabet har gennemført omfattende levetidsforlængende investeringer i de med kabellægningen erstattede Y km luftledning. Netselskabet har overfor sekretariatet redegjort for, hvilke typer af levetidsforlængende investeringer der er gennemført i det nu erstattede luftledningsanlæg. Sekretariatet har på den baggrund vurderet, at det nu erstattede luftledningsanlæg ville kunne være drevet videre med uændret funktionalitet i fem år uden levetidsforlængende investeringer. Sekretariatet vil i dette konkrete tilfælde derfor indtaste i modellen, at de levetidsforlængende investeringer kan udskydes fem år for de Y km erstattede luftledninger, jf. det indsatte skærmbillede nedenfor. Fradraget af den forhøjelse af indtægtsrammen som netselskabet modtager ved den nødvendige nyinvestering bliver dermed mindre, hvis den første levetidsforlængende investering først forfalder efter 5 år i stedet for umiddelbart efter idriftsættelsen af den nødvendige nyinvestering. 10 EY Elforsyningsloven Lovsamling

194 Opsummering En ansøgning om godkendelse af en anlægsinvestering som en nødvendig nyinvestering skal indeholde følgende punkter: 1. En beskrivelse af den nødvendige nyinvestering, jf. afsnit 1 ovenfor. 2. En redegørelse for de omkostninger, som indgår i den nødvendige nyinvesterings anlægssum, jf. afsnit 2 ovenfor. 3. En redegørelse for kassationsværdien af et erstattet anlæg, jf. afsnit 3 ovenfor. 4. En redegørelse for tidligere afholdte omkostninger til fornyelse af et erstattet anlæg, jf. afsnit 4 ovenfor. 5. Et udfyldt Excel-ark indeholdende den økonomiske model for nødvendige nyinvesteringer, jf. 5 ovenfor Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

195 Bilag: Aktivklassifikation i forhold til Energitilsynets anlægskategori Ud for visse komponenter i fanen, Grunddele, er der angivet en række anlægskategorier, benævnt Energitilsynets anlægskategori (kolonne C). I tabellen nedenfor udspecificeres disse anlægskategorier (kolonne C), så det tydeliggøres hvilke kategorier, der indgår under de forskellige komponenter i fanen, Grunddele. 12 EY Elforsyningsloven Lovsamling

196 Komponentbeskrivelse Energitilsynets anlægskategori Anlægskategori (i NNI-model) Transmissionsnet 132/150 kv kabel City 14 1 By 15 1 Land 16 1 Sø Transmissionsnet 132/150 kv luftledning, 1 system 18 2 Transmissionsnet 132/150 kv luftledning, 2 systemer 19 3 Transformerstation 400 kv/ kv Pr kv felt, udendørs åben 21 6 Pr kv felt, indendørs gasisoleret 22 5 Transformer ekskl. felt Transformerstation kv/ kv Pr kv felt, udendørs åben 29 6 Pr kv felt, indendørs åben 30 4 Pr kv felt, indendørs gasisoleret 31 5 Pr kv felt, udendørs åben 32 9 Pr kv felt, indendørs åben 33 7 Pr kv felt, indendørs gasisoleret 34 8 Pr. 30 kv felt, indendørs åben Pr. 30 kv felt, indendørs gasisoleret Transformer ekskl. felt, 100 MVA Transformer ekskl. felt, 125 MVA Transformer ekskl. felt, 160 MVA Transformerstation kv/ kv City Pr kv felt, indendørs åben 43 4 Pr kv felt, indendørs gasisoleret 44 5 Pr kv felt, indendørs åben 1ell 2skin/1 trans 46 7 Pr kv felt, indendørs gasisoleret 47 8 Pr. 30 kv felt, indendørs åben Pr. 30 kv felt, indendørs gasisoleret Pr kv felt, indendørs åben/kapslet (anføres i række ) 50 Pr. 10 kv felt, indendørs åben/kapslet (anføres i række ) 51 Transformer ekskl. felt (anføres i række ) 52 By Pr kv felt, udendørs åben 54 6 Pr kv felt, indendørs gasisoleret 55 5 Pr kv felt, udendørs åben 56 9 Pr kv felt, indendørs åben 57 7 Pr kv felt, indendørs gasisoleret 58 8 Pr. 30 kv felt, indendørs åben Pr. 30 kv felt, indendørs gasisoleret Pr kv felt, indendørs åben/kapslet (anføres i række ) 61 Pr. 10 kv felt, indendørs åben/kapslet (anføres i række ) 62 Transformer ekskl. felt (anføres i række ) Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

197 Land Pr kv felt, udendørs åben 65 6 Pr kv felt, indendørs gasisoleret 66 5 Pr kv felt, udendørs åben 67 9 Pr kv felt, indendørs åben 68 7 Pr kv felt, indendørs gasisoleret 69 8 Pr. 30 kv felt, indendørs åben Pr. 30 kv felt, indendørs gasisoleret Pr kv felt, indendørs åben/kapslet (anføres i række ) 72 Pr. 10 kv felt, indendørs åben/kapslet (anføres i række ) 73 Transformer ekskl. felt (anføres i række ) 74 Distributionsnet kv jordkabel City By Land Distributionsnet 30Kv jordkabel * City Distributionsnet kv jordkabel City By Land Distributionsnet 0,4 kv jordkabel pr. system eksklusiv kabelskabe City By Land Distributionsnet kv luftledning pr. system Distributionsnet kv luftledning pr. system Distributionsnet 0.4 kv luftledning pr. system City By Land Netstationer /0.4 kv (ekslusiv 1 transformer) Muret bystationer (egen bygning) City By/Land Muret bystation (rum til rådighed) City By/Land Netstationer /0.4 kv (eksklusiv 2 transformere) Muret bystationer (egen bygning) City By/Land Muret bystation (rum til rådighed) City By/Land Store kiosker > 630 kva City *By Land Små kiosker 630 kva City *By Land Mastestationer/tårne Satelitstationer EY Elforsyningsloven Lovsamling

198 Målere > 63 A Målere > 63 A - fjernaflæsning 120a 31 Målere > 63 A - ikke fjernaflæsning 120b 32 Målere < 63 A Målere < 63 A - fjernaflæsning 121a 31 Målere < 63 A - ikke fjernaflæsning 121b 32 Specificerede poster 50 Pr kv felt, indendørs åben/kapslet 50a Pr kv felt, indendørs åben/kapslet, høj belastning b Pr kv felt, indendørs åben/kapslet, middel belastning c Pr kv felt, indendørs åben/kapslet, lav belastning Pr. 10 kv felt, indendørs åben/kapslet 51a Pr. 10 kv felt, indendørs åben/kapslet, høj belastning b Pr. 10 kv felt, indendørs åben/kapslet, middel belastning c Pr. 10 kv felt, indendørs åben/kapslet, lav belastning Transformer ekskl. felt 52a Transformer ekskl. felt - 20 MVA og derover b Transformer ekskl. felt - 16 MVA og derunder Pr kv felt, indendørs åben/kapslet 61a Pr kv felt, indendørs åben/kapslet, høj belastning b Pr kv felt, indendørs åben/kapslet, middel belastning c Pr kv felt, indendørs åben/kapslet, lav belastning Pr. 10 kv felt, indendørs åben/kapslet 62a Pr. 10 kv felt, indendørs åben/kapslet, høj belastning b Pr. 10 kv felt, indendørs åben/kapslet, middel belastning c Pr. 10 kv felt, indendørs åben/kapslet, lav belastning Transformer ekskl. felt 63a Transformer ekskl. felt - 20 MVA og derover b Transformer ekskl. felt - 16 MVA og derunder Pr kv felt, indendørs åben/kapslet 72a Pr kv felt, indendørs åben/kapslet, høj belastning b Pr kv felt, indendørs åben/kapslet, middel belastning c Pr kv felt, indendørs åben/kapslet, lav belastning Pr. 10 kv felt, indendørs åben/kapslet 73a Pr. 10 kv felt, indendørs åben/kapslet, høj belastning b Pr. 10 kv felt, indendørs åben/kapslet, middel belastning c Pr. 10 kv felt, indendørs åben/kapslet, lav belastning Transformer ekskl. felt 74a Transformer ekskl. felt - 20 MVA og derover b Transformer ekskl. felt - 16 MVA og derunder kV, søkabel Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

199 Vejledning til indberetning af reguleringsregnskab 2013 April 2014 Vejledning til indberetning af reguleringsregnskab 2013 Denne vejledning er udstedt med hjemmel i 28, stk. 1 i indtægtsrammebekendtgørelse 335 fra den 15. april 2011 (herefter indtægtsrammebekendtgørelse 335/2011), hvor det blandt andet fremgår, at Virksomheden skal aflægge årsrapport for de bevillingspligtige aktiviteter til Energitilsynet. Årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med principperne i årsregnskabsloven. Herudover skal årsrapporten indeholde dokumentation som nævnt i 29 efter Energitilsynets nærmere anvisninger [ ]. I henhold til 29 i indtægtsrammebekendtgørelse 335/2011 skal den enkelte virksomhed redegøre for: 1) eventuel afvikling af underdækning, 2) differencer og afviklingen heraf, 3) opnået forrentning og forrentningssats, 4) ændrede forhold, som bevirker, at reguleringsprisen skulle have været hævet ( 12 i indtægtsrammebekendtgørelsen), 5)ændrede forhold, som bevirker, at reguleringsprisen skulle have været sænket ( 13 i indtægtsrammebekendtgørelsen), 6) ændringer af regnskabsmæssige skøn eller regnskabsmæssige principper, som virker opgørelsen af virksomhedens driftsmæssige indtægter, 7) omkostninger og indtægter knyttet til energibesparende aktiviteter i regnskabsåret og 8) arbejder udført i regning af tredjemand. Virksomhederne skal indberette disse oplysninger i det udsendte indberetningsskema. Generel vejledning Reguleringsregnskabet skal sendes særskilt, og ikke sammen med indberetning af netkomponenter til benchmarkingen eller evt. dispensationsansøgninger. Indberetningen skal indsendes senest 31. maj 2014 Bemærk: Sekretariatet for Energitilsynet har ikke godkendt eller taget PwC s vejledning Reguleringsregnskab: Vejledning om udarbejdelse af reguleringsregnskab for net- og transmissionsvirksomheder til efterretning. Det er til hver tid den påtegnende revisors ansvar at reguleringsregnskabet er udarbejdet i henhold til gældende lovgivning. Bemærk: Sideordnet virksomhed Indtægter og omkostninger som følge af sideordnede aktiviteter, der er integreret i netvirksomheden og som ikke er aktiviteter tilknyttet den bevillingspligtige aktivitet, indgår ikke i reguleringsregnskabet. Bemærk: Andre indtægter og omkostninger relateret hertil Ifølge indtægtsrammebekendtgørelse 335/2011 2, stk. 1, nr. 1 defineres andre indtægter således: Andre indtægter, som virksomheden opnår ved driften af den bevillingspligtige aktivitet: Indtægter, jf. nr. 10, som opnås ved netvirksomhedens eller den regionale transmissionsvirksomheds salg til andre virksomheder m.v., herunder koncernforbundne virksomheder, af ydelser i tilknytning til den bevillingspligtige aktivitet, og som ikke er omfattet af den bevillingspligtige aktivitet, så længe de dermed forbundne omkostninger bæres af den bevillingspligtige aktivitet som nødvendige omkostninger, jf. nr. 4. Andre indtægter indgår i de driftsmæssige indtægter, men skal også, jf. punkt 1.2 i indberetningen også angives særskilt. Omkostninger hertil posteres under driftsomkostninger. Bemærk: Indtægtsrammebekendtgørelsens krav til årsrapporten Sekretariatet for Energitilsynet lægger til grund, at revisor i forbindelse med revisionen af årsrapporten har påset, at virksomheden har oplyst alle forhold, der efter kapitel 4 i indtægtsrammebekendtgørelse 335/2011 kan påvirke reguleringsprisen. EY Elforsyningsloven Lovsamling

200 Vejledning til de enkelte poster i indberetningsskemaet 1. Indtægter, omkostninger og leveret mængde 1.1 Driftsmæssige indtægter i 2013 Definitionen af driftsmæssige indtægter fremgår af indtægtsrammebekendtgørelse 335/2011 2, stk. 1, nr. 3. Driftsindtægter, der vedrører netvirksomhedens EGET net. Indtægterne skal være: Nettarif (eget net) + Abonnement (eget net) + Tilslutningsafgifter + Indtægter knyttet til den bevillingspligtige aktivitet, uanset om aktiviteten bogføres og indgår regnskabsmæssigt i en anden virksomhed, f.eks. gebyrindtægter jf. 70, stk. 1 i bekendtgørelse af lov om elforsyning nr af den 25. november Andre driftsmæssige indtægter (se nedenfor) Driftsindtægter må ikke posteres som en balancepost. Beløb, der opkræves til Energinet.dk og overliggende netvirksomheder for netydelser, skal ikke indgå i driftsmæssige indtægter. I de driftsmæssige indtægter indgår således ikke betalinger til overliggende net og betalinger for PSO-ydelser. Dog bemærkes, at PSO-omkostninger vedrørende nettab er indeholdt i virksomhedens nettarif og indgår derfor. Indtægter til dækning af energispareaktivitet skal ikke medtages her, da disse skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra driften af nettet. Se afsnit 4 nedenfor. 1.2 Heraf andre indtægter, som virksomheden opnår ved driften af den bevillingspligtige aktivitet Dette er indtægter, som virksomheden opnår ved andre aktiviteter end den bevillingspligtige. Beløbet er en delmængde af de driftsmæssige indtægter. Det forudsættes, at aktiviteten efter gældende love kan drives i netvirksomheden, samt at indtægterne kommer fra salg af ydelser i tilknytning til den bevillingspligtige aktivitet. Desuden skal omkostningerne ved aktiviteten være betalt som led i omkostningerne ved at drive netvirksomheden, jf. indtægtsrammebekendtgørelse 335/2011 2, stk. 1, nr. 1. Bemærk: Virksomheden skal udfylde særskilte felter vedrørende andre driftsmæssige indtægter. 1.3 Viderefakturering til overliggende net- og systemansvar Viderefakturering til overliggende net- og systemydelser. Beløb, som netvirksomheden opkræver for Energinet.dk i 2013 i transmissionsnettarif, systemtarif og PSO-tarif samt øvrige beløb, der eventuelt opkræves til andre overliggende net. 1.4 Driftsomkostninger i 2013 Definitionen af driftsomkostningerne fremgår af indtægtsrammebekendtgørelse 335/2011 2, stk. 1, nr. 4. Det fremgår heraf, at driftsomkostninger: virksomhedens omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, demontering af eksisterende anlæg, som ikke indgår i beregningen af nødvendige nyinvesteringer, jf. 15, stk. 5, driftsomkostninger pålagt af offentlige myndigheder eller Energinet.dk, nettab samt afvikling af de i 69, stk. 1 i lov om elforsyning nævnte gældsforpligtelser og udgifter til sikkerhedsstillelse. Omkostningerne anses i reguleringsmæssig henseende for ligeligt fordelt over året. Omkostninger knyttet til virksomhedens energispareindsats omfattet af kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 677 af 21. juni 2010 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder indgår Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

201 ikke i opgørelsen af driftsomkostninger. Afskrivninger skal ikke indgå, men skal oplyses særskilt i reguleringsregnskabet under posten Årets afskrivninger, jf. nedenstående. Omkostninger vedrørende overliggende net (herunder Energinet.dk) skal ikke medregnes i posten driftsomkostninger, idet disse omkostninger indgår i posten viderefakturering til overliggende net og systemansvar. Omkostninger til energispareaktivitet skal ikke medtages her, da disse skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra driften af nettet. Se afsnit 4 nedenfor. Omkostninger knyttet til den bevillingspligtige aktivitet, uanset om aktiviteten bogføres og indgår regnskabsmæssigt i en anden virksomhed, f.eks. gebyromkostninger, skal indgå i driftsomkostningerne, jf. 70, stk. 1 bekendtgørelse af lov om elforsyning nr af den 25. november Faktureret leveret mængde elektricitet i 2013 Ved indberetningen af reguleringsregnskabet for 2012, bad Sekretariatet for Energitilsynet virksomhederne om at indberette både den fakturerede leverede mængde el og den faktiske leverede mængde el, da der på daværende tidspunkt udestod en afklaring af hvilken leveret mængde el, som kan lægges til grund ved beregningen af indtægtsrammen. Siden da, har sekretariatet udsendt en vejledende udtalelse vedr. ændring af leveret mængde 1. Den mængde, som lægges til grund ved beregningen af indtægtsrammen er den leverede mængde, som ved sekretariatets anmodning kan dokumenteres. For at sikre et korrekt grundlag ved opgørelse af indtægtsrammen for 2013 (og en samtidig korrektion af 2004 reguleringsprisen) vil sekretariatet bede virksomhederne om, at oplyse både den fakturerede leverede mængde el og den faktiske leverede mængde el for 2013, såfremt disse er forskellige fra hinanden. Se afsnit 9 Øvrige oplysninger vedr. korrektion af 2004 reguleringsprisen. 1.6 Faktisk leveret mængde elektricitet i 2013 Såfremt den fakturerede leverede mængde kwh adskiller sig fra den faktiske leverede mængde kwh hos forbrugerne, anføres den faktiske leverede mængde kwh her. 1.7 Budgetteret leveret mængde elektricitet for 2014 Se ovenover i punkt 1.5 for vejledning om opgørelse af leveret mængde. Netvirksomheden kan i forbindelse med indsendelse af budget i 2013 have oplyst budgetteret leveret mængde for Netvirksomheden har her mulighed for at opdatere budgettallet. 2. Netaktiver 2.1 Værdi af netaktiver pr. 1. januar 2013 Ud fra principperne for værdifastsættelsen af åbningsbalancen beregnes værdien af netaktiver pr. 1. januar Netaktiver er anlægsaktiver i form af kollektive elforsyningsnet samt grunde og bygninger til brug for strømførende anlæg. PSO-finansierede aktiver indgår ikke i posten. Sekretariatet for Energitilsynet bemærker, at det alene er netaktiver i drift, der skal indberettes. 1 Vejledende udtalelse vedr. ændring af leveret mængde elektricitet som grundlag for opgørelse af indtægtsrammen, af 5. juli Den vejledende udtalelse kan findes her: 3 EY Elforsyningsloven Lovsamling

202 Vedr. punkt 2.2, 2.3 og 2.4: I posterne 2.2 til 2.4 ønskes en opdeling af virksomhedens samlede investeringer i 2013 på reinvesteringer, nødvendige nyinvesteringer og almindelige nyinvesteringer. Nødvendige nyinvesteringer skal godkendes af Sekretariatet for Energitilsynet, såfremt investeringen skal give anledning til en indtægtsrammeforhøjelse, jf. 12 og 15 i indtægtsrammebekendtgørelse 335/2011. Såfremt opdelingen nedenfor er foretaget skønsmæssigt, bedes der redegjort for de benyttede principper i ledelseserklæringen. Virksomheden bedes indrette registreringerne således, at en sådan opdeling fremover kan oplyses præcist. 2.2 Årets nødvendige nyinvesteringer Se ovenfor. 2.3 Årets nyinvesteringer Se ovenfor. 2.4 Årets reinvesteringer Se ovenfor. 2.5 Årets afskrivninger Af 23 i indtægtsrammebekendtgørelse 335/2011 fremgår: Afskrivning på aktiver, som er idriftsat forud for den 1. januar 2005, opgøres på grundlag af aktivets værdi ultimo 2004, opgjort efter 15 og 16 i bekendtgørelse nr. 899 af 30. august 2004 om indtægtsrammer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder. Afskrivningen foretages med lige store årlige beløb over den restlevetid, som aktivet havde ultimo Stk. 2. Anskaffelser efter den 31. december 2004 aktiveres eller udgiftsføres efter reglerne i årsregnskabsloven. Aktiver med en anskaffelsespris under den skattemæssige bundgrænse kan udgiftsføres i anskaffelsesåret. Stk. 3. Afskrivninger på aktiver nævnt i stk. 2 beregnes på grundlag af de bogførte anskaffelsespriser inkl. byggerenter. Såfremt et aktiv er overtaget fra en anden netvirksomhed eller regional transmissionsvirksomhed, kan værdien dog maksimalt fastsættes til den værdi, hvortil det er optaget i den overdragende virksomheds regnskab. Stk. 4. Afskrivninger i medfør af stk. 3 beregnes som lige store årlige beløb over den standardlevetid, der er angivet i bilag 1. Stk. 5. Netaktiver, der skrottes, udgår af afskrivningsgrundlaget. Stk. 6. Afholdte udgifter, der tilfører et aktiv nye eller forbedrede egenskaber eller på anden måde forøger det pågældende aktivs nytteværdi eller forlænger aktivets levetid, klassificeres som forbedringsudgifter og tillægges det pågældende aktivs anskaffelsesværdi. Forbedringsudgifterne afskrives med lige store årlige beløb over aktivets restlevetid efter forbedringen. 2.6 Værdi af netaktiver pr. 31. december 2013 Værdi af netaktiver ultimo Netaktiver er anlægsaktiver i form af kollektive elforsyningsnet samt grunde og bygninger til brug for strømførende anlæg. Værdien af aktiverne ultimo 2013 er lig værdien primo året med de ændringer, som følger af afskrivninger og idriftsættelse af nye aktiver i Pensionsforpligtelser Disse poster er kun relevant for enkelte kommunale eller tidligere kommunale virksomheder. Pensionsaktivet vedrører tjenestemandspensioner optjent før 1. januar Såfremt virksomheden har pensionsforpligtigelser bedes oplyst årets afskrivninger på disse aktiver. 3.1 Pensionsforpligtelser pr. 1. januar 2013 Se ovenfor Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

203 3.2 Årets afskrivninger på pensionsforpligtelser Se ovenfor. 3.3 Pensionsforpligtelser pr. 31. december 2013 Se ovenfor. 4. Energispareaktivitet Denne post omfatter oplysninger vedrørende virksomhedens energispareaktivitet. Se desuden særskilte retningslinjer for indberetning af energisparedata til Energitilsynet Omkostninger og indtægter til energispareaktivitet skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra resten af driften. 4.1 Realiserede energibesparelse Det antal kwh som virksomheden har realiseret i reguleringsåret. Energibesparelsen kan være større eller mindre end virksomhedens pålagte energisparemål, og er altså summen af alle de energibesparelser virksomheden har realiseret i reguleringsåret, og som f.eks. ved en overopfyldelse (virksomheden har opnået flere energibesparelser end dets energisparemål) kan videreføres til det følgende reguleringsår. 4.2 Omkostninger til opfyldelse af årets energisparemål De omkostninger, virksomheden har haft, som relaterer sig til opfyldelse af reguleringsårets energisparemål. Her skal der altså kun anføres de omkostninger som virksomheden har haft til opfyldelse af energisparemålet og ikke omkostninger til en evt. overopfyldelse af energisparemålet. Dette er også kaldet de periodiserede omkostninger, da disse alene vedrører energibesparelser i reguleringsåret. En evt. overopfyldelse af energisparemålet, videreføres (periodiseres) til det følgende år, og påvirker dermed næste periode. 4.3 Omkostninger til den realiserede energibesparelse De omkostninger, virksomheden har haft, som relaterer sig til den faktiske opnåede energibesparelse i reguleringsåret, jf. 4.1 ovenfor. Det er altså alle de omkostninger virksomheden har haft til alle de energibesparelser virksomheden har realiseret i reguleringsåret, også omkostninger til en evt. overopfyldelse af energisparemålet. Det er vigtigt at den realiserede energibesparelse, kwh (punkt 4.1) og de anførte omkostninger til den realiserede energibesparelse (punkt 4.3) stemmer overens, da virksomheden benchmarkes på disse. Omkostninger til den realiserede energibesparelse skal desuden opdeles i administrationsomkostninger samt Øvrige omkostninger Heraf administrationsomkostninger Det beløb af omkostninger til realiserede energibesparelser som kan henføres til administration Heraf øvrige omkostninger Omkostninger til den realiserede energibesparelser (punkt 4.3) minus administrationsomkostninger (punkt 4.3.1). 4.4 Indtægter opkrævet i forbindelse med energibesparelser Det beløb, virksomheden over reguleringsåret har opkrævet i relation til energibesparelser. Beløbet skal opgøres ved samme metode hvert år. 5. Nettab Sekretariatet for Energitilsynet skal beregne ændringen af virksomhedernes indtægtsrammer ved 5 EY Elforsyningsloven Lovsamling

204 væsentligt ændrede omkostninger til nettab set i forhold til basisåret 2004, jf. 17, stk. 2. i indtægtsrammebekendtgørelse 335/2011. Det fremgår af 17, stk. 2 i indtægtsrammebekendtgørelse 335/2011, at såfremt omkostninger til nettab, der fysisk svarer til nettabet i 2004, i et regnskabsår adskiller sig med et beløb, der overstiger det mindste beløb af henholdsvis 3 pct. og kroner, regnet i forhold til omkostningerne til nettab i 2004 tillagt pristalsregulering, jf. 7, justeres virksomhedens indtægtsramme med dette beløb via en justering af reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet. Nettabet er den mængde kwh, der er leveret ind i nettet minus den mængde kwh, der er leveret hos forbrugerne. Sekretariatet for Energitilsynet anmoder derfor virksomheden om at indberette virksomhedens omkostninger til nettab i hhv. reguleringsårene 2004 og Såfremt virksomheden ønsker forhøjelse af indtægtsrammen på grund af stigende omkostninger til nettab i henhold til 12, stk.1, nr. 3 i indtægtsrammebekendtgørelse 335/2011, skal virksomheden notere dette i felt 5.4. Reduktioner af indtægtsrammen som følge af faldende omkostninger til nettab vil ske automatisk. 5.1 Beregnet nettab Det fysiske nettab (kwh), som virksomheden har haft i 2004 og Gennemsnitlig årlig elpris Den elpris (øre/kwh) virksomheden i gennemsnit har betalt for nettab i årets priser for 2004 og Nettabsomkostning Nettabsomkostningen i kr., der udregnes automatisk som nettabet multipliceret med den gennemsnitlige årlige elpris. Feltet skal dermed ikke udfyldes. 5.4 Ønsker selskabet en evt. forhøjelse af indtægtsrammen som følge af stigende omkostninger til nettab Besvares med ja eller nej. 6. Andre driftsmæssige indtægter Ifølge indtægtsrammebekendtgørelsen skal netvirksomhederne opgøre andre driftsmæssige indtægter, som virksomheden har opnået ved driften af den bevillingspligtige aktivitet, jf. 2, stk. 1, nr. 1 i indtægtsrammebekendtgørelse 335/2011. Såfremt der sker bortfald af andre driftsmæssige indtægter samtidigt med, at de tilhørende omkostninger ikke er ophørt, kan det medføre en reduktion af indtægtsrammen, jf. 18, stk. 2 indtægtsrammebekendtgørelse 335/2011. Se i øvrigt punkt 1.1 og 1.2 ovenfor. 7. Afvikling af difference Se desuden særskilte retningslinjer for indberetning af afviklingsplaner for differencer. 7.1 Årets difference 2013 Den difference, som virksomheden har opgjort for Differencer i virksomhedens favør skrives i positive tal og differencer i forbrugernes favør skrives i negative tal Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

205 7.2 Difference i selskabets favør Posterne herunder udfyldes, såfremt virksomheden har en difference i eget favør. Bemærk, at alle beløb skal angives som positive Årets opståede difference Dette felt udfyldes automatisk efter, at virksomheden har angivet andelen af den opståede difference i virksomheden favør, som virksomheden ønsker skal være hhv. en midlertidig tarifnedsættelser og/eller beholdt difference. Beholdt difference skal afvikles i et eller begge af de to efterfølgende år. Feltet skal dermed ikke udfyldes. Bemærk, at størrelserne af årets midlertidige tarifnedsættelse (felt 7.2.2) og beholdt difference (felt 7.2.3) skal summe til årets opståede difference Midlertidig tarifnedsættelse Størrelsen af en eventuel midlertidig tarifnedsættelse. Det vil sige den andel af årets opståede difference, som virksomheden ikke ønsker at opkræve Beholdt difference Størrelsen på den del af årets opståede difference, som virksomheden ønsker at opkræve i efterfølgende år Afvikling af difference opstået i 2013 Virksomheden skal her anføre det beløb af den opståede difference i 2013 som virksomheden ønsker at afvikle i årene 2014 og Se desuden retningslinjer for afvikling af differencer. 7.3 Difference i forbrugernes favør Posterne herunder udfyldes såfremt virksomheden har difference i forbrugernes favør i reguleringsåret eller en gæld til forbrugerne fra tidligere år. Bemærk, at alle beløb skal angives som positive Overført difference (primo) Den akkumulerede difference i forbrugernes favør, som virksomheden har ultimo Strafrenter af overført difference (1. halvår) Strafrenter, som påløber den overførte difference i 1. halvår 2013, jf. 29, stk. 4 i indtægtsrammebekendtgørelse 355/2011. Feltet skal dermed ikke udfyldes Årets opståede difference Den difference, der er opstået i året Årets afviklede difference Den difference, der er afviklet i 2013 samt størrelsen af differencer, som afvikles i henholdsvis 2014 og Samlet difference (medio) Den samlede difference efter en eventuel afvikling eller opståen af differencer i året. Bemærk, at dette beløb ikke skal indeholde strafrenter, da disse først påløber ultimo året. Feltet skal dermed ikke udfyldes Strafrenter af difference (2. halvår) Strafrenter, som i 2. halvår påløber den samlede difference efter en eventuel afvikling eller opståen af differencer i året, jf. 29, stk. 4 i indtægtsrammebekendtgørelse 355/2011. Feltet skal dermed ikke udfyldes Samlet difference inkl. strafrenter (ultimo) Den samlede difference ultimo året inkl. årets påløbne strafrenter. Feltet skal dermed ikke udfyldes. 7 EY Elforsyningsloven Lovsamling

206 8. Bemærkninger til reguleringsregnskabet Virksomheden kan her anføre eventuelle bemærkninger til indberetningen. 9. Øvrige oplysninger Sekretariatet beder virksomheden om at indberette forhold vedr. den leverede mængde el i 2004, såfremt opgørelsesmetoden er forskellig fra 2012, således at sekretariatet kan foretage tilsvarende ændringer i sammenligningsåret for indtægtsrammen, der er 2004, jf. 29, stk. 1, nr. 6 og stk. 2 i indtægtsrammebekendtgørelse 335/ Såfremt virksomheden ikke er i stand til, at indsende data vedr. den faktiske leverede mængde el (i modsætning til den fakturerede leverede mængde el) i 2004, bedes virksomheden give et kvalificeret skøn herfor, samt begrunde dette. Opgørelsen vedhæftes indberetningen. Revisionspåtegning Reguleringsregnskabet skal revisorpåtegnes der er et udkast til revisionspåtegning på Virksomheden bør tage udgangspunkt i denne standardrevisionspåtegning. Ledelsespåtegning Virksomheden kan finde et udkast til ledelsespåtegning på Virksomheden bør tage udgangspunkt i denne standardledelsespåtegning. Indberetningen registreres først hos Energitilsynet, når virksomhedens ledelse og revisor har påtegnet regnskabet. 2 Vejledende udtalelse vedr. ændring af leveret mængde elektricitet som grundlag for opgørelse af indtægtsrammen, af 5. juli Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

207 Energitilsynets vejledning vedrørende de forsyningspligtige elaktiviteter Vejledningen er gældende fra 1. juli 2005 og indtil videre alt afhængigt af den fortsatte dialog mellem branchen og Energitilsynet, samt af detailmarkedets udvikling. 1. Formål Formålet med denne vejledning er at informere kunder og virksomheder dels om elforsyningslovens (EfL) bestemmelser om forsyningspligtige elaktiviteter, og dels om Energitilsynets udgangspunkt for priskontrollen med de forsyningspligtige elaktiviteter. Denne priskontrol omfatter to forsyningspligtprodukter. En fast slutbrugerpris på et kvartalsprisprodukt og et spotprisprodukt til hhv. ikke-timemålte og timemålte kunder. Begrebet kunder anvendes i denne vejledning som fællesbetegnelse for såvel timemålte som ikke-timemålte kunder. En sondring som er væsentlig ifølge elforsyningsloven. 2. Kunderettigheder og leverandørskifte Alle elkunder i Danmark kan frit vælge elleverandør. Kunden har tilmed en forsyningsret til levering af el fra den elleverandør, der i det pågældende forsyningsområde har bevilling til forsyningspligt, jf. EfL 6. Energitilsynet fører tilsyn med sådanne forsyningspligtige elleverancer 1), hvilket sikrer elkunden, der modtager forsyningspligtige elleverancer, el til priser, der afspejler markedsvilkår, og leveringsvilkår, der er gennemsigtige, objektive, rimelige og ikkediskriminerende, jf. hhv. EfL 72 samt 6, stk. 4 og 82, stk. 5. I øvrigt henvises til bekendtgørelse nr. 380 af 25. maj 2005 om forbrugerbeskyttelse i medfør af lov om elforsyning, som træder i kraft 1. november Opsigelse og genindtræden af/i forsyningspligtleverancen Det er Energitilsynets udgangspunkt, at kunder skal kunne opsige og udtræde af deres elleveringsaftale med deres forsyningspligtige elleverandør med et varsel på løbende måned plus én. Omvendt skal kunden med øjeblikkelig virkning kunne genindtræde i leveringen fra elleverandøren med bevilling til forsyningspligt. Kunder uden anden elleverandør genindtræder automatisk i leveringen fra virksomheden med forsyningspligtbevilling, jf. EfL 34, stk. 1. Det skal klart og utvetydigt fremgå af den forsyningspligtige elleverandørs regning til kunden, hvem der er kundens elleverandør/aftalepart. Det fremgår af EfL 84, stk. 6, at netvirksomheder i et bevilingsområde hurtigst muligt skal meddele virksomheden med forsyningspligtbevilling, såfremt en kunde står uden elleverandør. Derved kan virksomheden med forsyningspligtbevilling tage højde for dette merforbrug i virksomhedens elindkøbsplanlægning/balancehåndtering. Det er derfor Energitilsynets opfattelse, at der skal foreligge EY Elforsyningsloven Lovsamling

208 meget vægtige argumenter, såfremt virksomheden med forsyningspligtbevilling opkræver kunden et engangsbeløb 2) til uforudsete balanceringsomkostninger, jf. EfL 72, stk. 4, idet elleverandøren kun i særlige tilfælde kan antages at have uforudsete balanceringsomkostninger, når netvirksomheden overholder sin oplysningspligt i henhold til EfL 84, stk. 6. Manglende overholdelse af netvirksomhedens oplysningspligt straffes i udgangspunktet med bøde efter EfL 87, stk. 1, nr. 7. Endelig fremgår det af EfL 72, stk. 4, at kundens samlede forbrug skal udgøre en større andel af virksomhedens leverance i dens egenskab af forsyningspligtig virksomhed førend at kunden kan afkræves et sådan engangsbeløb. 4. (Net)virksomhedernes oplysningsforpligtelse EfL 22, stk. 1, nr. 10 pålægger netvirksomheden, at informere kunder om deres rettigheder i relation til forsyningspligt. Det er Energitilsynets vurdering, jf. også EfL 82, stk. 5, at denne oplysningsforpligtelse som minimum omfatter information til kunden om: 1) navn, adresse og telefonnummer til den forsyningspligtige elleverandør. 2) at forsyningspligtprisen fastsættes på kvartalsbasis, og at en sammenligning med andre elpriser alene bør foretages med tilsvarende kvartalsprodukter på samme tidspunkt(er), som prisen for det forsyningspligtige elprodukt fastsættes. 3) at kunden kan udtræde og genindtræde i den forsyningspligtige elleverance på virksomhedens angivne frister og vilkår. 4) de givne priser og betalingsvilkår for den forsyningspligtige elleverance. 5) at Energitilsynet fører kontrol med forsyningspligtpriserne. Disse oplysninger (1-5) bør fremgå af netvirksomhedens hjemmeside, samt af netvirksomhedens kundebreve/-magasiner og regninger til kunderne. En lignende oplysningsforpligtigelse påhviler leverandøren af den forsyningspligtige elleverance, jf. EfL 34, stk. 2 og 82, stk. 5. Kundens evt. manglende betaling Virksomheder med forsyningspligt er ikke forpligtede til at levere el til kunder, der ikke betaler herfor, jf. EfL 6, stk. 2. Kun såfremt en virksomhed kan sandsynliggøre en kundes manglende betalingsevne eller villighed, kan virksomheden nægte at levere elektricitet til kunden i det omfang, at kunden ikke forudbetaler eller på anden betryggende vis stiller sikkerhed for betalingen for den fremtidige elleverance. 6. Adskillelse mellem de forsyningspligtige aktiviteter og bevillingshaverens øvrige aktiviteter Fra den 1. januar 2005 er det ikke længere et lovkrav, at de forsyningspligtige aktiviteter udføres i et selvstændigt juridisk selskab. Det fremgår dog af lovforarbejderne til EfL 33, stk. 1 og 49, at det forudsættes, at de midler, som bevillingshaveren opkræver for ikke-forsyningspligtige aktiviteter i følge bestemmelserne i elforsyningsloven, skal holdes adskilt fra bevillingshaverens øvrige formue. Adskillelsen skal ske på en sådan måde, at de nævnte midler ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning fra virksomhedens kreditorer, jf. EfL Bevilling til forsyningspligtige aktiviteter Bevilling til forsyningspligtige aktiviteter kan kun meddeles ansøgere, der af Energistyrelsen skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet, jf. EfL 50. Giver en virksomhed med forsyningspligtbevilling meddelelse om betalingsstandsning m.v. kan økonomi- og erhvervsministeren inddrage bevillingen og herefter udbyde bevillingen, jf. EfL 54, stk. 1, nr. 3 og stk Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

209 Bevilling til forsyningspligtige aktiviteter kan hverken direkte eller indirekte overdrages til andre, med mindre økonomi- og erhvervsministeren tillader overdragelsen og godkender vilkårene herfor, jf. EfL 53, stk Energitilsynets kontrol med forsyningspligtpriserne Virksomheder med forsyningspligtbevilling skal i henhold til EfL 72, stk. 6, anmelde en fast kvartalsvis forsyningspligtpris til Energitilsynet. Energitilsynet offentliggør disse priser på Energitilsynets hjemmeside. Energitilsynet skal i henhold til EfL 72, stk. 7 fremadrettet kontrollere virksomhedernes priser for de forsyningspligtige elprodukter. Der findes to forskellige forsyningspligtprodukter. Et elprodukt til ikke-timemålte kunder, som skal tilbydes en fast slutbrugerpris på kvartalsbasis, der modsvarer markedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter (EfL 72, stk. 1). Og et andet elprodukt til timemålte kunder, hvis leveringsaftale med en anden elleverandør er ophørt, som skal tilbydes til en pris, der svarer til timeprisen på elspot i det prisområde, hvor kunden aftager sin elektricitet, tillagt et balancerings- og administrationsbidrag (EfL 72, stk. 2) Energitilsynets overordnede priskontrolprincip Det er Energitilsynets overordnede og primære priskontrolprincip, at virksomhedernes forsyningspligtpriser som udgangspunkt ikke bør være højere end virksomhedernes priser for andre kommercielle elprodukter3) til tilsvarende forbrugssegmenter såvel indenfor som udenfor virksomhedens bevillingsområde. I modsat fald er det Energitilsynets opfattelse, at dette kan være udtryk for, at virksomheden misbruger sin lokale markedsposition (dvs. sit initiale kundekartotek karakteriseret ved kunder med formodet lav mobilitet4). Sådanne tilfælde/observationer kan Energitilsynet lade indgå i sin vurdering af niveauet for forsyningspligtpriserne, jf. EfL Energitilsynets kontrol med kvartalsproduktet (EfL 72, stk. 1) Baggrund for modelvalg Det fremgår af EfL 72, stk. 1, at forsyningspligtprisen til ikke-timemålte kunder skal modsvare markedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter og leveringsvilkår. Der sigtes hermed til de prissikringskontrakter, som der er mulighed for at opnå for den pågældende periode. Til brug for Energitilsynets identifikation af markedets prisniveau tager Energitilsynet udgangspunkt i de til Energitilsynet anmeldte forsyningspligtpriser. Da virksomhederne selv bestemmer, hvornår de kvartalsvise forsyningspligtpriser anmeldes til Energitilsynet, dog senest den 10. sidste hverdag inden et kvartalsskifte, betyder det, at det grundlag, hvorpå en given virksomhed foretager sin prisfastsættelse, kan være forskelligt fra virksomhed til virksomhed, fordi børsprisen for el ikke er konstant over tid. En fast kvartalspris prissat på ét tidspunkt kan derfor umiddelbart ikke sammenlignes med en fast kvartalspris prissat på et helt andet tidspunkt. Dette begrænser naturligvis Energitilsynets mulighed for at sammenligne priserne mellem virksomhederne. EY Elforsyningsloven Lovsamling

210 Det er videre Energitilsynets opfattelse, at Vestdanmark/DK1 og Østdanmark/DK2 hører til de mindre likvide prisområder inden for Nord Pool området, og derfor også er relativt prisfølsomme prisområder. Desuden er det danske elmarked karakteriseret ved et relativt beskedent antal aktører på leverandørsiden, hvilket alt andet lige er et ringere udgangspunkt for konkurrence, og dermed for effektiv prissætning, end en situation med mange leverandører. Det er således Energitilsynets opfattelse, at det danske elmarked ikke alene kan levere et tilstrækkeligt objektivt grundlag for en effektiv priskontrol. Under behørig hensyntagen til elforsyningsloven må Energitilsynet derfor udvikle en metode til identifikation af markedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter, der er så lidt (pris)påvirkelig fra virksomhedernes side som muligt. Af den grund vil Energitilsynet ikke nødvendigvis alene lægge vægt på indenlandske markedsdata, men også udenlandske markedsdata5), til brug for sin identifikation af markedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter, ligesom virksomhedernes indkøb af el på termin søges udglattet over tid, jf. nedenfor i afsnit Energitilsynet vil således til brug for sin priskontrol identificere/approksimere markedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter. Det har ikke været tanken med EfL 72, at der skal tages hensyn til andre omkostningsforskelle, herunder til den enkelte virksomheds effektivitet. Den udviklede metode er alene et redskab til hjælp til identifikation af markedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter. Energitilsynet vil i administrationen af EfL 72, stk. 1, afhængig af markedssituationen og markedskoncentrationen, supplere dette redskab med andre redskaber og med alle de relevante oplysninger om prisniveauet, som Energitilsynet bliver opmærksom på Benchmarking af virksomhedernes forsyningspligtpriser Det er Energitilsynets vurdering, at en række virksomheder med forsyningspligtbevilling i betydeligt omfang har eller kan forventes at få samme porteføljeforvalter, hvilket kan udmønte sig i, at virksomhederne indkøber el på mere eller mindre samme vilkår. Der er således umiddelbart ikke nok uafhængige observationer/virksomheder på det danske marked til, at fx medianen af en benchmarking af virksomhedernes forsyningspligtpriser kan tages som udtryk for en fair og objektiv markedspris i et velfungerende marked. En porteføljeforvalter, der fx indkøber el til en større flerhed af virksomheder med forsyningspligtbevilling kan således, efter Energitilsynets vurdering, i afgørende omfang påvirke udfaldet af en benchmarking - ikke mindst fordi benchmarkingen tillige inddeles i hhv. Vest- og Østdanmark, hvilket yderligere begrænser antallet af uafhængige observationer/virksomheder i en benchmarking. Energitilsynet vil dog lejlighedsvist offentliggøre en sammenlignende analyse af virksomhedernes anmeldte forsyningspligtpriser for hhv. Vest- og Østdanmark på Energitilsynets hjemmeside. Formålet med en sådan offentliggørelse er, at informere kunder og virksomheder om forsyningspligtprisernes spredning og relative niveau, samt herigennem fremme kundemobiliteten og konkurrencen på markedet. 208 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

211 Kvartalsprisens delkomponenter Som nævnt i afsnit ovenfor vil Energitilsynet identificere/approksimere markedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter. Til brug herfor har Energitilsynet udviklet nedenstående markedsprismodel. Virksomhederne kan uafhængigt at denne markedsprismodel indkøbe el på andre måder end det fremgår af modelindkøbet, men virksomhedens anmeldte faste kvartalsvise forsyningspligtpris vil blive kontrolleret/målt op imod markedsprismodellens approksimation for markedsprisen. Energitilsynets markedsprisapproksimation for den faste kvartalspris indeholder i udgangspunktet - ligesom kommercielle produkter - tre delkomponenter/priselementer: (1) en grundlastpris, (2) et profiltillæg, samt (3) et spotpristillæg, hvor sidstnævnte indeholder udgifter til bl.a. balancehåndtering, porteføljeforvaltning, fakturering, administration og avance. Spotpristillægget udtrykker således alle de omkostninger (inkl. avance), der ikke har noget at gøre med selve den finansielle prissikring dvs. (1) og (2). Energitilsynet benævner summen af (2) og (3) som virksomhedens mark-up. Energitilsynet approksimerer to kvartalspriser for hhv. Vestdanmark/DK1 og Østdanmark/DK2. Det skyldes, at Vestdanmark/DK1 og Østdanmark/DK2 er inddelt i såvel to prisområder som to balanceenergiområder Fastsættelse af grundlastprisen for kvartalet Grundlastprisen (dvs. terminsprisen) i DKK/MWh for et givent kalenderkvartal fastsættes som gennemsnittet af slutpriserne for den eller de relevante terminskontrakter på Nord Pool i perioden fra første handelsdag på Nord Pool kvartalet forinden til og med den 11. handelsdag på Nord Pool før kvartalsskiftet. Dette sikrer dels virksomhederne et tidsvindue på en dag før de skal udmelde priser til Energitilsynet, jf. EfL 72, stk. 1, og dels er det Energitilsynets vurdering, at børsprisen for terminsprodukter påvirkes mindst muligt ved at sprede indkøbet af terminsel over en vis periode. Det er dog ikke Energitilsynet vurdering, at prispåvirkningen af terminspriserne på Nord Pool i opadgående retning til ulempe for kunderne dermed helt kan undgås. Energitilsynet vil tage udgangspunkt i de system- og CfD-kontrakter6) på Nord Pool, der efter Energitilsynets vurdering, bedst afspejler markedsprisen for det givne kvartal. Det være sig først og fremmest terminskontrakter for system og CfD, der afspejler en leveringsperiode svarende til det relevante kvartal. På tilsvarende vis vil Energitilsynet omregne terminskontrakternes valutadenominering i fx NOK og euro til DKK. Omregningen sker i videst muligt omfang på baggrund af 3-mdrs. terminspriser for den relevante valuta. Ved manglende handel/prisnotering m.m. af de relevante terminskontrakter vil Energitilsynet skønne prisen for den enkelte terminskontrakt vha. af iteration af omkringliggende observationer Fastsættelse af profiltillægget for kvartalet Energitilsynet lægger et profiltillæg til ovennævnte grundlastpris. Profiltillægget afspejler, at forbruget af den forsyningspligtige elleverance ikke er konstant/jævnt over døgnet, ugen og kvartalet. EY Elforsyningsloven Lovsamling

212 Profiltillægget i DKK/MWh for et givent kalenderkvartal fastsættes på baggrund af den enkelte virksomheds faktiske profiltillæg for samme kvartal året forinden. Fastsættelsen af profiltillægget er således en rullende proces, hvorved det tilstræbes, at virksomheden over tid får dækket sin faktiske profilomkostning, hvilket - alt andet lige - reducerer virksomhedens profilrisiko. Virksomheden skal derfor også den 30. sidste hverdag inden 4. kvt. hvert år via til Energitilsynet anmelde sin faktiske bruttotimeforbrugsprofil for de sidste to hele kvartaler - dvs. for 1. og 2. kvt. samme år. Desuden skal virksomheden inden udgangen af 1. kvt. i et givent år anmelde bruttotimeforbrugsprofilen for 3. og 4. kvartal året forinden til Energitilsynet (første gang dog senest den 22. august 2005). Virksomhederne skal alene anmelde bruttotimeforbrugsprofilen for den forsyningspligtige aktivitet, der vedrører den faste kvartalspris, jf. EfL 72, stk. 1. Andre elkunder, herunder kunder omfattet af EfL 72, stk. 2, må ikke være indeholdt i den til Energitilsynet fremsendte bruttotimeforbrugsprofil. Bruttotimeforbrugsprofilen skal være i Excel-format og timeinddelt. Af Excel-arket skal fremgå en 1. kolonne med time- og datoangivelse, samt en 2. kolonne med forbruget målt i MWh for den enkelte time. Ved manglende eller for sen anmeldelse af virksomhedens bruttotimeforbrugsprofil eller ved manglende opfyldelse af ovennævnte formkrav til bruttotimeforbrugsprofilen fastsætter Energitilsynet virksomhedens profiltillæg med udgangspunkt i den billigste bruttotimeforbrugsprofil, som Energitilsynet har kendskab til fra andre virksomheders anmeldelser for det relevante kvartal Fastsættelse af spotpristillægget Spotpristillægget indeholder udgifter til bl.a. balancehåndtering, porteføljeforvaltning, fakturering, administration og avance. Spotpristillægget udtrykker således alle de omkostninger (inkl. avance), der ikke relaterer sig til den finansielle prissikring. Energitilsynet fastsætter spotpristillægget fra kvartal til kvartal på baggrund af Energitilsynets løbende vurdering af spotpristillægget i markedet for tilsvarende forbrugssegmenter. I den sammenhæng vil Energitilsynet, jf. også afsnit ovenfor, indhente markedsdata fra markeder/prisportaler i såvel indland som udland Energitilsynets kontrol med spotprisproduktet (EfL 72, stk. 2) Det fremgår af EfL 72, stk. 2, at elprisen til timemålte kunder skal fastsættes til en pris, der svarer til timeprisen på elspot i det prisområde, hvor kunden aftager sin elektricitet, tillagt et balanceringsog administrationsbidrag. Videre er det under lovforberedelsen præciseret, at balancerings- og administrationsbidraget inkl. en rimelig avance fastsættes af Energitilsynet på en sådan måde, at det ikke er til hinder for konkurrencen i elmarkedet, jf. EfL 72, stk. 5. Det er Energitilsynets vurdering, at en sådan spottimeprislevering er udtryk for en simpel og gennemsigtig basisydelse set fra såvel leverandør- som kundesiden. Der er i stort omfang alene tale om en administrativ fakturerings- og balancehåndteringsydelse fra leverandørens side uden nogen større risiko. En rimelig avance skal naturligvis afspejle det forhold, at denne forsyningspligtydelse ikke er videre kompleks og risikobetonet. 210 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

213 Energitilsynet fastsætter i udgangspunktet balancerings- og omkostningsbidraget vha. markedsdata fra markeder/prisportaler i såvel indland som udland, samt vha. de oplysninger, som virksomhederne anmelder til Energitilsynet, jf. afsnit 10 nedenfor Forsyningspligtprisen til de ikke-erhvervsdrivende timemålte kunder (EfL 72, stk. 3) Ikke-erhvervsdrivende timemålte kunder skal tilbydes tilsvarende leverancer som nævnt i EfL 72, stk. 2. Det er dog op til den enkelte ikke-erhvervsdrivende timemålte kunde at beslutte, om denne vil modtage leverancer efter EfL 72, stk. 1 eller stk. 2. Denne valgmulighed skal eksplicit fremgå af virksomhedernes prisblad på virksomhedens hjemmeside m.v Forskellige forbrugssegmenter abonnementsbetaling Den del af spotpristillægget samt balancerings- og administrationsbidraget, jf. hhv. afsnit og 8.3 ovenfor, der med rimelighed kan antages, at være en fast og ikke-forbrugsafhængig omkostning kan eventuelt indkræves som en fast kvartalsvis abonnementsbetaling fra kunden. Så længe den kvartalsvise abonnementsbetaling for ikke-timemålte og timemålte kunder ikke overstiger hhv. 30 DKK/kvt. og 30 DKK/md., vil Energitilsynet som udgangspunkt ikke skride ind, idet det er Energitilsynets vurdering, at en sådan fast abonnementsbetaling med rimelighed afspejler de faste omkostninger som en standardkunde giver anledning til, jf. EfL 6, stk. 4 og 82, stk. 5 samt principperne i EfL 73. Den øvrige del af forsyningspligtprisen skal således være forbrugsafhængig (kwh-baseret). Virksomheden kan således alene opkræve en højere abonnementsbetaling, såfremt virksomheden forinden på fyldestgørende vis har dokumenteret over for Energitilsynet, at den højere betaling er begrundet i virksomhedens effektive faste omkostninger. 9. Overgangsregler vedrørende efterregulering af forsyningspligtpriser Eventuel efterregulering af virksomhedernes priser/overskud for , der sker efter de tidligere gældende regler, vil Energitilsynet kræve indregnet forholdsmæssigt i virksomhedernes forsyningspligtpriser, jf. overgangsbestemmelsen i 4, stk. 4 i lov nr Virksomhederne skal senest inden udgangen af 2006 have indregnet disse efterreguleringer fra i sine forsyningspligtpriser. Såfremt virksomheden i forbindelse med sin kvartalsvise prisanmeldelse til Energitilsynet eksplicit anfører hvilket beløb i DKK/MWh, der ønskes tilbageført til forbrugerne kan beløbet således tilbageføres til forbrugerne inden udgangen af At virksomheder med forsyningspligtbevilling evt. tilbyder forsyningspligtpriser, der er under Energitilsynets approksimation for markedsprisen, jf. EfL 72, berettiger ikke virksomheden til på et senere tidspunkt, at tage højere priser end Energitilsynets markedsprisapproksimation i henhold til EfL 72. Tab på allerede indgåede elhandelskontrakter og evt. tilknyttede (valuta)kontrakter, hvis løbetid rækker ud over den 31. december 2004, kan alene indregnes i virksomhedens forsyningspligtpriser for ikke-timemålte kunder i det omfang kontrakterne er korrekt anmeldt til Energitilsynet i henhold til overgangsbestemmelsen i 4 i lov nr Det betyder, at virksomheden på kontraktniveau skal opgøre kvartalsvist tab/gevinst i DKK i forhold til den af Energitilsynet udmeldte grundlastpris for den EY Elforsyningsloven Lovsamling

214 enkelte virksomhed og for det pågældende kvartal. Det er desuden en forudsætning for indregningen i priserne, at opgørelsen af tab/gevinst er forsynet med revisorpåtegning. 10. Virksomhedernes anmeldelse af oplysninger til Energitilsynet Det fremgår af EfL 76, stk. 2, at virksomheder med forsyningspligt, for så vidt angår deres forsyningspligtydelser, skal anmelde salgspriser, gebyrer og vilkår, samt grundlaget herfor til Energitilsynet. I henhold til EfL 76, stk. 4, kan Energitilsynet fastsætte nærmere regler om anmeldelse efter EfL 76, stk. 2. Det fremgår foruden af EfL 76, stk. 4 også af EfL 72, stk. 6, at Energitilsynet fastsætter regler for anmeldelse af priser efter EfL 72, stk. 1, ligesom Energitilsynet efter EfL 6, stk. 4 og 82, stk. 5 tager de fornødne skridt til i øvrigt at skabe gennemsigtighed omkring priser og vilkår, herunder fastsætter regler for hvordan sådanne forhold specificeres og offentliggøres af virksomhederne. Energitilsynet vil i den kommende tid udarbejde en ny anmeldelsesbekendtgørelse, der vil præcisere hvilke oplysninger m.m., virksomhederne skal anmelde til Energitilsynet i forbindelse med de forsyningspligtige elaktiviteter. Virksomhederne skal dog altid senest 10 hverdage før et kvartalsskifte indenfor normal åbningstid - dvs. senest kl til Energitilsynet have anmeldt forsyningspligtpriser (fastsat i DKK/MWh med to decimaler) i henhold til EfL 72. Det er den samlede forsyningspligtpris, som Energitilsynet kontrollerer og efterfølgende offentliggør på Energitilsynets hjemmeside. Virksomhedernes anmeldte forsyningspligtpriser, som efterfølgende viser sig til at ligge under Energitilsynets udmeldte maksimalpriser, kan ikke hæves til den af Energitilsynet udmeldte maksimalpris for det pågældende kvartal. Endelig anmodes virksomhederne om, at anmelde de i afsnit nævnte bruttotimeforbrugsprofiler til Energitilsynet på de i afsnit angivne tidspunkter Energitilsynets prisportal og offentliggørelse af virksomhedernes forsyningspligtpriser og vilkår Energitilsynet vil offentliggøre forsyningspligtpriserne samt vilkår m.m. på Energitilsynets hjemmeside senest den tredje sidste hverdag før et kvartalsskifte, jf. EfL 72, stk. 6. Det sker for at fremme gennemsigtigheden på markedet til fordel for kunderne og en øget konkurrence. Energitilsynet vil foruden de i EfL 72, stk. 1 nævnte priser og vilkår, også kunne offentliggøre priser og vilkår efter EfL 72, stk. 2-4, jf. EfL 6, stk. 4 og 82, stk. 5. Det fremgår af EfL 82, stk. 5, at Energitilsynet fastsætter regler om, hvorledes priser og vilkår skal offentliggøres af virksomhederne, samt om hvordan omkostninger skal specificeres over for kunderne. Formålet med prisportalen og en evt. udspecificering af forsyningspligtpriserne m.m. er at sikre lettilgængelig og sammenlignelig information til kunderne om priserne på markedet for forsyningspligt med henblik på at fremme kundemobiliteten og konkurrencen i markedet. 212 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

215 Virksomhederne anmodes om, straks efter Energitilsynets kontrol og offentliggørelse af forsyningspligtpriserne og vilkår, tilsvarende at offentliggøre sine forsyningspligtpriser og vilkår på virksomhedens egen hjemmeside samt løbende via anden kundekommunikation Sanktionsbestemmelser Energitilsynet finder, at overholdelse af denne vejledning og af elforsyningsloven, herunder særligt overholdelse af fyldestgørende (pris)anmeldelser til Energitilsynet, er en forudsætning for et velfungerende og gennemsigtigt marked for forsyningspligtige ydelser, samt at manglende overholdelse kan påvirke et meget stort antal kunder og dermed have væsentlige konsekvenser samlet set. På den baggrund vil energitilsynet tage de relevante sanktionsbestemmelser i EfL i anvendelse, når et forhold (fx manglende eller ikke fyldestgørende anmeldelse) begrunder det. Efter EfL 77, stk. 1, kan Energitilsynet give virksomheder med forsyningspligtbevilling pålæg om ændring af de anmeldte forsyningspligtpriser og betingelser, hvis Energitilsynet finder, at priser og leveringsbetingelser anses for at være i strid med elforsyningsloven. Manglende overholdelse af sådanne påbud vil uden varsel medføre pålæggelse af daglige eller ugentlige bøder, jf. EfL 86, stk Klageadgang Energitilsynet behandler ikke tvister mellem kunder og virksomheder, jf. EfL 78. Kundeklager henvises til det private ankenævn på energiforsyningsområdet, jf. EfL 78, stk. 5. Virksomheden med forsyningspligtbevilling kan indklage Energitilsynets afgørelser på området til Energiklagenævnet. Klage over Energitilsynets afgørelser i henhold til EfL 72, stk. 1-4 har ikke opsættende virkning, jf. EfL 72, stk. 7. Energitilsynets fastsættelse af forsyningspligtpriserne er således gældende indtil Energiklagenævnet måtte ændre fastsættelsen. 1) CfD: Contracts for Difference (prisen afspejler elprisforskellen mellem hhv. DK1 mod systemprisreferencen og DK2 mod systemprisreferencen. DK1 og DK2 er hhv. elprisen for Vest- og Østdanmark. Systemprisreferencen er den primære prisreference for elprisen på elbørsen, Nord Pool. 2) Prissat på samme tidspunkt/vilkår som de forsyningspligtige elaktiviteter. 3) Der henvises dels til almindelige bemærkninger til lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning om forsyningspligtige virksomheder pkt. d, hvor det bl.a. fremgår at også når en fuld markedsåbning er gennemført, er der behov for forsyningspligtige virksomheder, som kan sikre beskyttelse af især småforbrugere med lille mobilitet og begrænsede muligheder for at agere på det kommercielle marked, og dels til kundeanalyser foretaget af Deloitte & Touche den 28. november 2002, og analyse foretaget af PLS Rambøll offentliggjort i dagbladet Jyllandsposten den 21. oktober ) Energitilsynet vil bl.a. indhente markedsdata fra de to danske prisportaler (elbranchens portal med priser for kommercielle produkter for forbrugere under kwh/ år) og (Statens og Kommunernes Indkøbscentrals oversigt over offentlige og amtslige erhvervskunder), samt den norske prisportal, EY Elforsyningsloven Lovsamling

216 5) Købsforpligtelsen af VE-beviser efter EfL 61 og 62 er ikke omfattet af denne vejledning. 6) Engangsbeløbet opgøres i udgangspunktet som summen af kundens faktiske elforbrug time for time multipliceret med den relevante timebalanceomkostning. Kunden afregnes alene for positive (og ikke negative) timebalanceomkostninger i perioden fra den faktiske genindtræden og frem til det tidspunkt, hvor virksomheden med forsyningspligtbevilling med rimelighed burde have taget hensyn til kundens genindtræden i sin elindkøbsplanlægning. 214 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

217 Vejledning til indberetning af netkomponenter og ansøgning om godkendelse af ekstraordinære omkostninger til brug for benchmarking af økonomisk effektivitet Maj 2014 Benchmarking Vejledning til indberetning af netkomponenter og ansøgning om godkendelse af ekstraordinære omkostninger til brug for benchmarking af økonomisk effektivitet Indberetning af netkomponenter og økonomisk data til benchmarkingen skal sendes særskilt og ikke sammen med reguleringsregnskab eller evt. dispensationsansøgninger. Indberetningen skal indsendes senest 31. maj Denne vejledning er udstedt med hjemmel i 26, stk. 2 i indtægtsrammebekendtgørelse nr. 335 af 15. april 2011 (herefter indtægtsrammebekendtgørelse 335/2011), hvor det blandt andet fremgår, at Benchmarkingen baseres på oplysninger fra virksomhederne, der indsendes til Energitilsynet, efter regler fastsat af Energitilsynet. EY Elforsyningsloven Lovsamling

218 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Benchmarking og indtægtsrammebekendtgørelsen Hvad skal der indberettes Vejledning til skema med netkomponenter Vejledning til indberetning af omkostningsdata mm Driftsomkostninger Kunderelaterede omkostninger Administrationsomkostninger Omkostninger til nettab Driftsomkostninger til drift og vedligehold af fjernaflæste målere Driftsomkostninger til smart grid Årets afskrivninger Afskrivninger på fjernaflæste målere Afskrivninger på smart grid Afskrivninger på søkabler Leveret mængde elektricitet Vejledning til ansøgning om godkendelse af ekstraordinære omkostninger Kontaktpersoner Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

219 1. Indledning 1.1. Baggrund Benchmarking og indtægtsrammebekendtgørelsen Energitilsynet skal som led i administrationen af indtægtsrammereguleringen foretage benchmarking af elnetselskabernes økonomiske effektivitet og kvalitet i leveringen. Sekretariatet for Energitilsynet anvender benchmarkingen af de regionale transmissionsselskaber og netselskabernes økonomiske effektivitet til at identificere eventuelle effektiviseringspotentialer hos de enkelte selskaber. På baggrund af effektiviseringspotentialerne beregner sekretariatet et effektiviseringskrav for selskaberne. Det er centralt for Sekretariatet for Energitilsynet, at den anvendte metode til at benchmarke netselskabernes økonomiske effektivitet er retvisende og gennemsigtig. Dette indebærer bl.a., at den anvendte metode sikrer, at netselskabernes indberetninger er konsistente. Sekretariatet for Energitilsynet udfører derfor løbende en kvalitetssikring af netselskabernes indberetninger. Derudover udarbejder Sekretariatet for Energitilsynet løbende forbedringer af benchmarkingmodellen. Denne vejledning er udarbejdet til brug for netselskabernes indberetning af omkostningsog netkomponentdata m.m. til brug for benchmarkingen. Der vil løbende være henvisninger til Vejledning til indberetning af reguleringsregnskab 2013, hvor dette vil være relevant Hvad skal der indberettes Selskaberne skal indberette følgende data: Netkomponenter i ledningsnettet pr. 30. juni (medio året) det pågældende regnskabsår Omkostninger for det pågældende regnskabsår Afskrivninger for det pågældende regnskabsår Leveret mængde elektricitet for det pågældende regnskabsår Herudover kan selskaberne ansøge om godkendelse af ekstraordinære omkostninger. Der er udarbejdet skemaer til brug for indberetning af netkomponenter, omkostninger, afskrivninger og leveret mængde samt skema til ansøgning om ekstraordinære omkostninger. Indberetningerne er nærmere omtalt nedenfor i denne vejledning. Der skal foretages indberetning for hver bevilling - dvs. en indberetning for hvert reguleringsregnskab. EY Elforsyningsloven Lovsamling

220 Bemærk: Omkostninger til fjernaflæste målere Sekretariatet for Energitilsynet har endnu ikke taget endelig stilling til, hvordan omkostninger til fjernaflæste målere skal behandles i benchmarkingen for Selskaberne skal derfor i første omgang indberette deres omkostninger fordelt på hhv. drift og afskrivninger vedr. fjernaflæste målere jf. afsnit og nedenfor. Selskaberne skal ikke på nuværende tidspunkt ansøge om at få fratrukket omkostninger til fjernaflæste målere som ekstraordinære omkostninger. 218 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

221 2. Vejledning til skema med netkomponenter Benchmarkingen bliver baseret på den anvendte netvolumenmodel. Til brug herfor skal der angives hvilke netkomponenter, som selskabets ledningsnet består af pr. 30. juni (medio året) i det pågældende regnskabsår. Tællevejledningen tager sit udgangspunkt i den tekniske opbygning og opdeling af elnettet. Figur 1 viser en skematisk oversigt over distributionsnettets tekniske opdeling i stationer (hoved-/net-) og linjer (kabel- og luftledningsanlæg). Elnettet er yderligere inddelt i statistikområder. Statistikområderne anvendes bl.a. i forhold Sekretariatet for Energitilsynets benchmark af kvalitet i leveringen. Figur 1. Teknisk opbygning og opdeling af elnettet kv kv 1-25 kv Linje Hovedstation (150/60 kv) Linje Hovedstation (60/10 kv) Linje A0-kunder A1-kunder A2-kunder Netstation (10/0,4 kv) Netstation (10/0,4 kv) 1-25 kv B1-kunder B2-kunder Traditionelle statistikområder Definitioner af hoved- og netstationer Lavspænding (0,4 kv) Lavspændingsnettet 0,4 linje Stikledning Kabelskab Elmåler C-kunder Kilde: Dansk Energi, teknisk rapport RA 554, Komponentklasseinddeling og begrebsforklaring, juni Note: Opdelingsprincippet på figur 1 er kun delvist vist for stationer og linjer på kv. Det viste princip for statistikområdet kv er dog på tilsvarende vis også gældende for statistikområdet kv. EY Elforsyningsloven Lovsamling

222 Figur 2 er et forklarings- og definitionsskema. Her er givet en mere uddybende beskrivelse af de netkomponenter, som netselskaberne skal indberette til Sekretariatet for Energitilsynet. Forklarings- og definitionsskemaet er opdelt efter enkelte elementer for at lette den senere gruppering, sammentælling og indberetning af netkomponenter: Spændingsniveau/statistikområde Komponenttype Farvekode Bogstavkode Spændingsniveau/statistikområde Refererer til det spændingsniveau/statistikområde, hvor komponenten er tilsluttet/installeret, jf. figur 1. Komponenttype Refererer til den komponenttype, som komponenten er tilhørende (se evt. uddybende komponentbeskrivelse). Farvekode Refererer til den del af el-nettet hvor komponenten er installeret, jf. figur 1. Bogstavkode Refererer til den bogstavkode, hvori komponenten indgår i Sekretariatet for Energitilsynets indberetningsskema (se tabel 1). Hvert elnetselskab indberetter alene de komponenter og anlæg, som virksomheden selv ejer. Hvis et elnetselskab ejer et komponent eller et anlæg i fællesskab med et andet selskab, skal selskabet angive den andel af omkostningerne som selskabet selv dækker, eksempelvis halvdelen. Selskaberne skal påføre en note i indberetningsskemaet vedr. den valgte fordelingsnøgle. I indberetningsskemaet udfyldes antal af enheder henholdsvis antal kilometer af hver enkelt netkomponent. Det er således ikke værdien opgjort i kr. af de enkle komponenter, der skal anføres. Såfremt selskabet har væsentlige netkomponenter, der ikke umiddelbart passer ind under de anførte netkomponenter, skal netkomponenterne anføres under den anlægskategori, der passer bedst muligt. 220 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

223 Figur 2. Komponentoversigt Komponenttype Komponentforklaring kv kv kv 0,4 kv Komplet linje-, kabel-, transformer-, reaktor- eller koblingsfelt i et åbent luftisoleret eller delvist gasisoleret anlæg (her forstås felter hvor kun feltets effektafbryder anvender SF6-gas eller vakuum Felt, åben som brydemedium) inkl. kontroltavler og relæbeskyttelse, manøvre og signalkabler og andel af a i i nødvendige bygninger (relæhus, værksted, lager etc.) på kv stationen, samt andel til egenforsyning, hjælpe-, fælles- og stationsanlæg, stationskontrol m.m. delt ud pr. felt. Komplet linje-, kabel-, transformer-, reaktor- eller koblingsfelt i et fuldt SF6-isoleret anlæg (GISanlæg, hvor både anlæggets brydemedium og isolationsmedium er SF6-gas) inkl. kontroltavler og Felt, gasisoleret relæbeskyttelse, manøvre og signalkabler og andel af nødvendige bygninger (relæhus, værksted, b j j lager etc.) på stationen kv, samt andel til egenforsyning, hjælpe-, fælles- og stationsanlæg, stationskontrol m.m. delt ud pr. felt. Komplet linje-, kabel-, transformer-, reaktor- eller koblingsfelt i et åbent, delvist eller fuldt gasisoleret Felt Kabel, land anlæg inkl. kontroltavler og relæbeskyttelse, manøvre og signalkabler og andel af nødvendig bygninger (relæhus, værksted, lager etc.) på /10-20 kv stationen, samt andel til egenforsyning, hjælpeanlæg, stationskontrol m.m. delt ud pr. felt. Inkl. ende- og samlemuffer, hjælpeudstyr (olieanlæg, direkte tilkoblet kompenseringsudstyr alene c1 g1 for kabelanlæg), ekskl. linjefelter. Kabel, sø Udlagt med skib inkl. ende-/samlemuffer og hjælpeudstyr på land (olieanlæg). Ekskl. linjefelter c2 g2 m2 Kabel, land Inkl. ende- og samlemuffer, hjælpeudstyr (olieanlæg). Ekskl. linjefelter m1 p Luftledning, enkeltsystem Luftledning, dobbeltsystem Luftledning Transformer Netstation Målere, fjernaflæste Målere, ikkefjernaflæste Ophængt på stål- eller træmaster inkl. endetræksmast. Linjen kan være drevet ved d lavere spænding (50-60 kv). Ekskl. linjefelter. Ophængt på stål- eller træmaster inkl. endetræksmast. En eller flere linjer kan være e drevet ved lavere spænding (50-60 kv). Ekskl. linjefelter. Ophængte systemkilometer på stål- eller træmaster inkl. endetræksmaster og fundamenter. Ekskl. h n q linjefelter Komplet opstillet transformer på fundament inkl. olieopsamling, støjinddækning og øvrigt hjælpeudstyr, projekterings og etableringsomkostninger. Ekskl. felt, koblings- og tavleanlæg f k (koblings- og tavleanlæg henregnes under "Felter") Komplet inkl. stationshus, bygning/rum eller tårn/mastetop, kv koblings- og fordelingsanlæg, distributionstransformer (1 eller flere), lavspændingstavler, styre- og signalkabler, o måletransformere, udstyr for styring og overvågning (DSO/automation) m.m. Fjernaflæste elektroniske el-forbrugsmålere r r r r Elektromekaniske eller elektroniske el-forbrugsmålere s s s s l EY Elforsyningsloven Lovsamling

224 Tabel 1. Indberetningskategorier Type Forkortelse 132kV felt, åben a 132kV felt, gasisoleret b 132kV kabel c1 132kV søkabel c2 132kV luftledning, enkeltsystem d 132kV luftledning, dobbeltsystem e 132/50kV transformer f 50kV kabel g1 50kV søkabel g2 50kV luftledning h 50kV felt, åben i 50kV felt, gasisoleret j 50/10kV transformer k 10kV felt 1 l 10kV kabel m1 10kV søkabel m2 10kV luftledning n 10/0,4kV station o 0,4kV kabel p 0,4kV luftledning q Målere - fjernaflæsning r Målere - ikke fjernaflæsning s Note 1: I forbindelse med indberetningerne til benchmarkingen i 2012 opstod der forvirring omkring afgrænsningen af 10 kv felter i netvolumenmodellen. Sekretariatet for Energitilsynet vil gerne præcisere, at 10 kv-felter er afgrænset til at omfatte kv effektafbrydere i 60/10 stationer. 10 kv koblingsanlæg i 10/0,4-stationer skal derimod ikke indberettes eksplicit, fordi disse felter opfattes som en del af 10/0,4- stationerne, som skal indberettes særskilt. Sekretariatet for Energitilsynet bemærker, at det alene er netaktiver i drift, der skal indberettes til brug for benchmarkingen. 222 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

225 3. Vejledning til indberetning af omkostningsdata mm. Skemaet til brug for indberetning af omkostningsdata består af driftsomkostninger, kunderelaterede omkostninger, administrationsomkostninger, omkostninger til nettab, årets afskrivninger og leveret mængde Driftsomkostninger Driftsomkostninger opgøres i henhold til indtægtsrammebekendtgørelsens 2 2, stk. 1, nr. 4. inkl. demonteringsomkostninger ved nødvendige nyinvesteringer. Se også vejledning til reguleringsregnskabet punkt 1.4. Sekretariatet for Energitilsynet har i forbindelse med tidligere års benchmarking modtaget spørgsmål vedr. definitionen af driftsomkostninger. Sekretariatet for Energitilsynet vil derfor gøre selskaberne særligt opmærksomme på, at selskabets driftsomkostninger angives inklusiv: Omkostninger til gebyrhåndtering, jf. LBK nr. 279/2012, ændret ved LOV nr. 575/ Omkostninger til tab på debitorer Omkostninger indberettet i forbindelse med ansøgning om nødvendige nyinvesteringer Omkostninger indberettet i forbindelse med ansøgning om ekstraordinære omkostninger i benchmarkingen Kunderelaterede omkostninger Kunderelaterede omkostninger omfatter omkostninger ved varetagelse af al kundeservice, herunder måleraflæsning, kundeafregning og inkasso Administrationsomkostninger Administrationsomkostninger omfatter omkostninger til overordnet teknisk administration og generel administration Omkostninger til nettab Omkostninger ved nettab vedrørende net, som ikke er stillet til rådighed for systemansvaret. Nettab opgjort i kr. består af en mængde og en pris. Mængden er den el, der passerer gennem selskabets net, men ikke når frem til slutbrugerne. Mængden kan opgøres ved at sammenligne målere hos slutbrugere og målere ved transmissionsdelen med henblik på at opgøre forskellen som et nettab. 1 Selskaberne skal ikke længere indberette 1:1 omkostninger. 2 Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning, BEK 335 af 15/04/2011. EY Elforsyningsloven Lovsamling

226 Alternativt kan mængden opgøres som et estimeret tab pr. enhed, f.eks. kabel, luftledning, mv. Der er ikke en eksakt definition for estimation for prisen, der skal indgå i beregningen af nettab. Der kan tages udgangspunkt i den gennemsnitspris, som netselskabet afregner med over for handelsselskabet samt betaling til overordnet net og PSO-tarif. Omkostninger til nettab omfatter ikke selskabets eget elforbrug, gadebelysning eller lignende. Se også indberetning til reguleringsregnskabet punkt Driftsomkostninger til drift og vedligehold af fjernaflæste målere Driftsomkostninger til drift og vedligehold af fjernaflæste målere omfatter alene omkostninger til fjernaflæste målere driftsført i regnskabsåret. Omkostninger aktiveret i den samlede anlægssum, der indgår i årets afskrivninger skal således ikke anføres her. Omkostninger til fjernaflæste målere kan omfatte indkøbspris på fjernaflæst måler, monteringsomkostninger, demonteringsomkostninger i forbindelse med gammel måler, hjemtagningssystemer til fjernaflæste målere og andet IT til fjernaflæste målere Driftsomkostninger til smart grid Driftsomkostninger til smart grid omfatter årlige driftsomkostninger på investeringer i smart grid Årets afskrivninger Afskrivninger opgøres i henhold til indtægtsrammebekendtgørelsens 23, som foreskriver, at afskrivninger vedrører afskrivninger på aktiver, som er idriftsat forud for den 1. januar 2005 og opgøres på grundlag af aktivets værdi ultimo 2004, opgjort efter 15 og 16 i bekendtgørelse nr. 899 af 30. august 2004 om indtægtsrammer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder. Se også indberetning til reguleringsregnskabet punkt Afskrivninger på fjernaflæste målere Afskrivninger på fjernaflæste målere omfatter alene afskrivninger vedr. fjernaflæste målere. Afskrivninger på fjernaflæste målere omfatter alene årets afskrivninger på omkostninger, der er aktiveret i den samlede anlægssum. Afskrivninger til fjernaflæste målere kan omfatte indkøbspris på fjernaflæst måler, monteringsomkostninger, demonteringsomkostninger i forbindelse med gammel måler, hjemtagningssystemer til fjernaflæste målere og andet IT til fj ernaflæste målere. 224 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

227 Afskrivninger på smart grid Afskrivninger på smart grid omfatter årlige afskrivninger på investeringer i smart grid Afskrivninger på søkabler Afskrivninger på kv samt kv søkabler udgår af benchmarkingmodellen fra og med 2013, jf. Energitilsynets afgørelse af 17. december Driftsomkostninger til søkabler indgår fortsat i modellen. Selskaber, der har haft afskrivninger på søkabler i det pågældende regnskabsår, kan ansøge om at få disse afholdt som ekstraordinære omkostninger. Det er en forudsætning, at der medsendes dokumentation for, at anlægsinvesteringen i søkabler har været i udbud, således at omkostningerne til investeringen er afholdt på markedsmæssige vilkår. Der foretages altid en konkret vurdering af selskabernes individuelle ansøgninger Leveret mængde elektricitet Leveret mængde elektricitet for det pågældende regnskabsår opgøres som den leverede mængde i kwh som ved sekretariatets anmodning kan dokumenteres, jf. indberetning til reguleringsregnskabet punkt 1.5. Indberetningen af leveret mængde elektricitet i benchmarkingen er således enslydende med den leverede mængde elektricitet, der ligger til grund for beregningen af indtægtsrammen. EY Elforsyningsloven Lovsamling

228 4. Vejledning til ansøgning om godkendelse af ekstraordinære omkostninger Selskaberne kan ansøge om godkendelse af ekstraordinære omkostninger i forhold til reguleringsregnskabet. Sekretariatet for Energitilsynet vil i forbindelse med benchmarkingen af selskaberne korrigere for eventuelle godkendte ekstraordinære omkostninger, således at disse ikke indgår i benchmarkingen. Sekretariatet for Energitilsynet har fastsat en korrektionsgrænse for hvilke omkostninger, der kan korrigeres i benchmarkingen. Korrektionsgrænsen udgør 0,5 pct. af selskabets netvolumen dog maksimalt 2 mio. kr. Omkostninger lavere end denne grænse korrigeres ikke i benchmarkingen. Sekretariatet for Energitilsynet tillader generelt ikke, at flere omkostninger slås sammen for at nå over korrektionsgrænsen 3. Eksempler på ekstraordinære omkostninger kan være straksafskrivninger på skrottede ikke-fjernaflæste målere, omkostninger som følge af force majeure, omkostninger hvor selskabet modtager fuld refusion af 3. part, omkostninger ved afholdelse af pensionsforpligtelser, afskrivninger på søkabler, forrentning indeholdt i leasingydelse mm. Ansøgninger vedr. ekstraordinære omkostninger til smart grid skal indberettes i det særskilte tilhørende skema. Ansøgningen skal indeholde en projektbeskrivelse og dokumentation for de afholdte omkostninger f.eks. i form af konkrete regnskabsposter og godkendt budget for projektet. I skemaet angives projekt titel, smart grid kategori, beløb, evt. støtteordning samt samlede projektomkostninger og bilag. Der skal udelukkende indberettes beløb, som er afholdt af netselskabet i det pågældende regnskabsår. Dvs. alene netselskabets projektomkostninger eksklusiv eventuel modtaget støtte og anden medfinansiering. Sekretariatet for Energitilsynet vil ved hver enkelt ansøgning foretage en konkret individuel vurdering af det ansøgte beløb. 3 Undtaget herfra er dog omkostninger, hvor selskaberne modtager fuld refusion af 3. part. 226 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

229 5. Kontaktpersoner For bedst muligt at sikre, at selskaberne og evt. deres revisorer kan få svar på de spørgsmål, som måtte opstå i forbindelse med denne indberetning, er der muligt at kontakte følgende personer: Vedr. Benchmark af økonomisk effektivitet Kathrine Høg Riis Tlf.: khri@energitilsynet.dk Line Carlsen Tlf.: lic@energitilsynet.dk Vedr. Benchmark af kvalitet i leveringen Kathrine Høg Riis Tlf.: khri@energitilsynet.dk Julius Haubo Tlf.: jha@energitilsynet.dk EY Elforsyningsloven Lovsamling

230 Retningslinjer for indberetning af afviklingsplaner for differencer 25. april 2014 / MAPA, TS Deres ref. Retningslinjer for indberetning af afviklingsplaner for differencer 1. Indledning I det følgende specificerer Sekretariatet for Energitilsynet retningslinjer for, hvorledes elnetvirksomheder skal udforme planer for afvikling af differencer i forbindelse med indberetning af reguleringsregnskabet. Disse retningslinjer omfatter differencer i forhold til indtægtsrammen og ikke eventuelle differencer vedrørende en virksomheds energispareaktivitet. Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsens Vej Valby tlf mail post@energitilsynet.dk web Sekretariatet gennemgår nedenfor definitionen af differencer og reglerne for afvikling af disse. Sekretariatet bemærker, at reglerne for hvordan differencer indgår i opgørelsen af virksomhedens forretningsprocent, forrentningen af differencer i forbrugernes favør samt afvikling af differencer er ændret med bekendtgørelse 335 af 15. april 2011 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning (herefter indtægtsrammebekendtgørelsen). I retningslinjerne vil sekretariatet have fokus på de konkrete størrelser, som skal være indeholdt i afviklingsplanerne. Sekretariatet understreger, at indberetning af afviklingsplaner ikke alene er lovpligtig, men at den også kan have stor økonomisk betydning for netvirksomhederne. Som det fremgår af Energitilsynets tilkendegivelse om principper for indtægtsrammeudmeldinger (rammenotat) af 27. juni 2013, er sekretariatet i gang med en gennemgang af samtlige virksomheders reguleringspriser og indtægtsrammer tilbage til reguleringsåret Den nævnte gennemgang kan påvirke efterfølgende års reguleringspriser og indtægtsrammer, idet størrelsen af disse i et givet år påvirker størrelsen i alle efterfølgende år. Eftersom de fleste virksomheders gennemgang endnu ikke er foretaget, har Sekretariatet for Energitilsynet i foråret 2014 udsendt en orienterende udmelding vedrørende reguleringsårene 2011 og med forbehold for 1 Dog er der ikke udsendt en orienterende udmelding til de virksomheder, hvor gennemgangen for er i gang. 228 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

231 2/14 eventuelle forhold, der korrigeres ved gennemgangen af reguleringspriser og indtægtsrammer for Hensigten har været, at virksomheden med den orienterende udmelding har opnået et bedre grundlag for at opgøre og indsende afviklingsplan for differencer opstået i Lovgrundlag Med indtægtsrammebekendtgørelse 335/2011 skal Energitilsynet udmelde retningslinjer for netvirksomhedernes udarbejdelse af forslag til justering af virksomhedernes priser, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens 29, stk. 7. Som følge af denne bestemmelse har Sekretariatet for Energitilsynet udarbejdet nærværende retningslinjer for, hvordan virksomhederne skal udforme disse forslag. Konkret skal virksomhederne indsende planer for afvikling af deres differencer. Det er virksomhedernes pligt at fremsende en sådan plan i forbindelse med indberetning af reguleringsregnskabet, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens 29, stk. 3. Energistyrelsen har i høringsnotat til indtægtsrammebekendtgørelsen fremført, at planen vil være bindende i den forstand, at virksomhederne ved afvikling af differencer i eget favør ikke vil kunne opkræve mere, end hvad der fremgår af forslaget, og at forrentningen i optjeningsåret ikke ændres, såfremt virksomhederne efterfølgende vælger ikke at opkræve hele det planlagte beløb: Ad. 5. Det kan bekræftes, at virksomhedens forslag til afvikling af differencer er bindende i den forstand, at der ikke vil kunne opkræves mere, end hvad der fremgår af forslaget. Såfremt virksomheden beslutter at opkræve mindre, bør dette imidlertid være muligt, såfremt det tydeligt fremgår af virksomhedens reguleringsregnskab for det år, hvor opkrævningen er nedsat eller bortfaldet. En beslutning om at opkræve mindre end i det indsendte forslag vil ikke påvirke beregningen af forrentning i optjeningsåret. I forhold til denne beregning vil forslaget være bindende. 2.1 Differencer En difference er forskellen mellem en elnetvirksomheds indtægtsramme og dets faktiske indtægter, jf. 2, nr. 2 i indtægtsrammebekendtgørelsen: Differencer: Afvigelser opgjort pr. 31. december i et reguleringsår mellem en virksomheds driftsmæssige indtægter, jf. nr. 3, og dens indtægtsramme. For høje indtægter i forhold til indtægtsrammen udgør differencer i forbrugernes favør. For lave indtægter i forhold til indtægtsrammen udgør differencer i virksomhedens favør. En opkrævning, der overstiger indtægtsrammen, kaldes en difference i forbrugernes favør eller en gæld til forbrugerne. En opkrævning, der ligger under indtægtsrammen, kaldes en difference i virksomhedens favør eller et tilgodehavende hos forbrugerne. En difference i forbrugernes favør pålægges en rente (såkaldt strafrente) frem til den er afviklet, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens 29, stk. 4, 1. pkt.: EY Elforsyningsloven Lovsamling

232 3/14 Differencer i forbrugernes favør forrentes fra den 1. juli i det reguleringsår, hvor differencen er opstået, med en procentsats fastsat i henhold til 5, stk. 1, i renteloven. I henhold til rentelovens bestemmelser består strafrenten således af Nationalbankens udlånsrente plus 7 procentpoint. En difference i virksomhedens favør opnås der derimod ikke forrentning af. Differencer i virksomhedens favør indregnes i virksomhedens forrentning det år, differencen opstår, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens 24, stk. 3: Ved beregningen af virksomhedens forrentning kan virksomheden vælge at korrigere de driftsmæssige indtægter for differencer i virksomhedens favør eller for dele af sådanne differencer. Såfremt differencen ønskes opkrævet efter reglerne i 29, stk. 3 og 6, skal beløbet indgå i beregning af virksomhedens forrentning i optjeningsåret. Såfremt virksomheden vælger ikke at korrigere de driftsmæssige indtægter for differencer i virksomhedens favør eller dele heraf, anses beløbet for en midlertidig prisreduktion, der behandles efter reglerne i 29, stk. 6. Beløb, der ikke ønskes opkrævet, indgår ikke i beregningen af virksomhedens forrentning. Det betyder, at en virksomhed skal være meget opmærksom på at meddele Sekretariatet for Energitilsynet hvor stor en andel af differencen, den ønsker at opkræve. Såfremt en virksomhed i forbindelse med indberetning af reguleringsregnskabet ikke meddeler, at den ønsker at beholde årets opståede difference eller en andel af denne, vil Sekretariatet anse differencen som en midlertidig tarifnedsættelse. Det vil dermed ikke være muligt for virksomheden at opkræve denne på et senere tidspunkt. Midlertidige tarifnedsættelser indgår ikke ved opgørelse af årets forrentning, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens 24, stk. 3. Differencer i forbrugernes favør indregnes ikke i forrentningen i det år, differencen opstår, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens 24, stk. 2. Derimod indregnes differencerne i virksomhedens forrentning de år, gælden afvikles. 2.2 Afvikling af differencer For begge typer differencer gælder, at de skal afvikles senest i året efter regnskabsaflæggelsen, dvs. to år efter, differencen er opstået, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens 29, stk. 3, 1. pkt.: Såfremt der er en difference, jf. 2, nr. 2, eller der er ændrede forhold, som bevirker, at reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet skulle have været ændret, jf. stk. 1, nr. 4 og 5, vedlægges årsrapporten et forslag til justering af virksomhedens priser, således at den opståede difference er korrigeret senest ved udgangen af det reguleringsår, der følger efter tidspunktet for regnskabsaflæggelsen. Afviklingen skal ske efter en plan, der indsendes til Sekretariatet for Energitilsynet, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens 29, stk. 3. Sekretariatet bemærker, at virksomhedens plan for afvikling af differencer vil være bindende i den forstand, at selvom en virksomhed ganske vist ikke er forpligtet til at opkræve hele det beløb, som virksomheden i planen har fremført, at det vil opkræve som følge af en difference i virksomhedens favør, så vil en op- 230 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

233 4/14 krævning af et mindre beløb ikke have nogen betydning for opgørelsen af forrentningen i det år differencen er opstået. Differencer i virksomhedens favør indgår ikke ved opgørelse af årets difference i år, hvor de opkræves. Dette vil medføre, at der både kan afvikles og opstå differencer i virksomhedens favør i det samme år, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens 29, stk. 1 og 3: Ved regnskabsaflæggelsen redegør den enkelte virksomhed for: ( ) 2) Differencer samt afviklingen heraf, jf. stk. 3 og 6. ( ) Stk. 3. Såfremt der er en difference, jf. 2, nr. 2, eller der er ændrede forhold, som bevirker, at reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet skulle have været ændret, jf. stk. 1, nr. 4 og 5, vedlægges årsrapporten et forslag til justering af virksomhedens priser, således at den opståede differencer er korrigeret senest ved udgangen af det reguleringsår, der følger efter tidspunktet for regnskabsaflæggelsen. Ved opgørelsen af differencer i et reguleringsår indgår ikke beløb, der hidrører fra afviklingen af differencer fra tidligere reguleringsår. Der henvises bl.a. til indtægtsrammebekendtgørelsens 2, stk. 1, nr. 2, jf. nr. 3 og 10, der er definitionen af differencer: I denne bekendtgørelse forstås ved følgende: ( ) 2) Differencer: Afvigelser opgjort pr. 31. december i et reguleringsår mellem en virksomheds driftsmæssige indtægter, jf. nr. 3, og dens indtægtsramme. For høje indtægter i forhold til indtægtsrammen udgør differencer i forbrugernes favør. For lave indtægter i forhold til indtægtsrammen udgør differencer i virksomhedens favør. 3) Driftsmæssige indtægter: Indtægter, jf. nr. 10, fra henholdsvis bevillingspligtige aktiviteter og andre indtægter, som virksomheden opnår ved driften af den bevillingspligtige aktivitet, jf. nr. 1. De driftsmæssige indtægter anses i reguleringsmæssig henseende for ligeligt fordelt over året. Indtægter knyttet til virksomhedens energispareindsats omfattet af kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 677 af 21. juni 2010 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen af de driftsmæssige indtægter. ( ) 10) Indtægt: Indtægter som efter årsregnskabslovens regler vil kunne indregnes i virksomhedens årsrapport. Det fremgår af definitionen af differencer, at en difference er forskellen mellem en virksomheds driftsmæssige indtægter og indtægtsramme. Ved opgørelse af differencer i et reguleringsår indgår som nævnt ovenfor ikke beløb, der hidrører fra afviklingen af differencer fra tidligere år, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens 29, stk. 3. Definitionen af differencer, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens 2, stk. 2, skal derfor læses i sammenhæng med 29, stk. 3. I boks 1 er beregning af en netvirksomheds opståede difference i eget favør samt afvikling af denne illustreret ved et eksempel. Netvirksomheden i eksemplet har en indtægtsramme, der ligger under virksomhedens forrentningsloft. I indtægtsrammereguleringen siges virksomheden derfor at være begrænset af sin indtægtsramme. EY Elforsyningsloven Lovsamling

234 5/14 Boks 1. Opståen og afvikling af differencer (eksempel 1) Eksempel 1: Opståen og afvikling af differencer for et netvirksomhed, der er begrænset af sin indtægtsramme. I dette eksempel har sekretariatet illustreret, hvordan størrelsen af en opstået difference i en netvirksomheds favør beregnes og indgår ved beregning af forrentning i det år differencen er opstået, og hvordan den påvirker indtægtsrammen, opgørelse af de reguleringsmæssige driftsindtægter og forrentningen i det år, hvor den afvikles. I eksemplet er det antaget, at virksomheden er begrænset af sin indtægtsramme. Netvirksomheden har i eksemplet en indtægtsramme på 100. I år 1 har virksomheden en driftsindtægt på 80, og der opstår derfor en difference på 20 i virksomhedens favør: Difference = Indtægtsramme driftsindtægter Difference = Difference = 20 Dette er illustreret i figur 1. Figur 1. Opståen af difference IR på 100 År 1 Opstået difference på 20 Indtægter på 80 Ved årets reguleringsregnskabsaflæggelse redegør virksomheden for, at den ønsker at afvikle hele differencen i år 2. Da differencer indgår ved beregning af forrentning i det år, hvor de opstår, får virksomheden en forrentning på 100 i år 1. 2 Dette svarer til størrelsen af virksomhedens indtægtsramme. 2 I dette simplificerede eksempel samt i eksempel 2 er det antaget, at flere størrelser (som f.eks. driftsmæssige omkostninger) er lig med nul. Derfor er årets forrentning lig med de 232 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

235 6/14 I år 2 kan virksomheden opkræve et beløb på størrelse med sin indtægtsramme plus differencen fra år 1. Virksomheden kan derfor opkræve et beløb på 120: Tilladt indtægtsniveau = IR + difference fra år 1 Tilladt indtægtsniveau = Tilladt indtægtsniveau = 120 De første driftsindtægter, som virksomheden har i år 2, er afvikling af differencen fra år 1. Herefter kan virksomheden opkræve sin indtægtsramme på 100. Dette er illustreret i figur 2. Figur 2. Afvikling af difference fra år 1 År 2 IR + difference fra år 1 = Tilladt indtægtsniveau inkl. afvikling af difference IR på 100 Indtægter på 120 Differenceafvikling på 20 Som illustreret i figur 1 opstår differencer i henhold til indtægtsrammebekendtgørelse 335/2011 som en forskel mellem driftsindtægter og indtægtsramme. Differencer afvikles som årets første driftsindtægter som illustreret i figur 2. Da opkrævning af differencer ikke indgår ved beregning af en virksomheds indtægtsramme, er forrentningen for år 2 lig med virksomhedens indtægtsramme på 100. driftsmæssige indtægter plus en eventuel opstået difference, der ønskes opkrævet i efterfølgende år. Et netselskabs forrentning opgøres som et beløb, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens 2, stk. 1, nr. 5. EY Elforsyningsloven Lovsamling

236 7/14 Eksempel 1 illustrerer opståen og afvikling af en difference i eget favør for et virksomhed, der er begrænset af sin indtægtsramme. Tidspunktet for differenceafviklingen bliver afgørende for en virksomheds differenceafviklingsmuligheder, såfremt virksomhedens indtægtsramme ligger over virksomhedens forrentningsloft og forrentningsloftet derfor er bindende. Et eksempel på beregning af en sådan netvirksomheds opståede difference i eget favør samt afvikling af denne er illustreret i boks 2. Boks 2. Opståen og afvikling af differencer (eksempel 2) Eksempel 2: Opståen og afvikling af differencer for en netvirksomhed, der er begrænset af sit forrentningsloft. I dette eksempel har Sekretariatet igen illustreret, hvordan størrelsen af en opstået difference i en netvirksomheds favør beregnes og indgår ved beregning af forrentning i det år differencen er opstået, og hvordan den påvirker indtægtsrammen, opgørelse af de reguleringsmæssige driftsindtægter og forrentning i det år, hvor den afvikles. I eksemplet er det antaget, at virksomheden er begrænset af sit forrentningsloft. Netvirksomheden har i eksemplet en indtægtsramme på 100. I år 1 har virksomheden en driftsindtægt på 85, og der opstår derfor en difference på 15 i virksomhedens favør: Difference = Indtægtsramme driftsindtægter Difference = Difference = 15 Virksomheden ønsker at opkræve så meget som muligt af differencen på et senere tidspunkt uden at overskride årets forrentningsloft. Da virksomhedens forrentningsloft på 90 er mindre end virksomhedens indtægtsramme på 100, laver virksomheden derfor en midlertidig tarifnedsættelse på 10: Midlertidig tarifnedsættelse = Indtægtsramme forrentningsloft Midlertidig tarifnedsættelse = Midlertidig tarifnedsættelse = 10 Som følge af dette, er der i år 1 en resterende difference i virksomhedens favør på 5: Difference = Indtægtsramme driftsindtægter midlertidig tarifnedsættelse Difference = Difference = 5 Ovenstående er illustreret i figur Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

237 8/14 Figur 3. Opståen af difference IR på 100 FL på 90 År 1 Difference på 10, der afstås (midl. tarifnedsættelse) Difference på 5, der opkræves i år 2 Indtægter på 85 Ved år 1 s reguleringsregnskabsaflæggelse redegør virksomheden for, at det i år 1 ønsker en midlertidig tarifnedsættelse på 10, samt at det ønsker at afvikle differencen på 5 i år 2. Da differencer i virksomhedens favør indgår ved beregning af forrentning i det år, hvor de opstår, får virksomheden en forrentning på 90 i år 1. Dette svarer til størrelsen af virksomhedens forrentningsloft: Forrentning = Indtægtsramme midlertidig tarifnedsættelse Forrentning = Forrentning = 90 I år 2 kan virksomheden opkræve et beløb på størrelse med sin indtægtsramme plus den beholdte difference fra år 1. Virksomheden kan derfor opkræve et beløb på 105. Da virksomheden ikke ønsker merforrentning i år 2, laver den igen en midlertidig tarifnedsættelse på 10. Uden at overskride årets forrentningsloft er det mulige indtægtsniveau 95. Dette udgøres af forrentningsloftet plus differencen fra år 1: Muligt indtægtsniveau = FL + difference fra år 1 Muligt indtægtsniveau = Muligt indtægtsniveau = 95 De første driftsindtægter, som virksomheden har, er afvikling af differencen fra år 1. Herefter kan virksomheden opkræve den indtægt, der vil få virksomheden til at ramme sit forrentningsloft. Denne er 90. Ovenstående er illustreret i figur 4. EY Elforsyningsloven Lovsamling

238 9/14 Figur 4. Afvikling af difference fra år 1 IR + difference fra år 1 på 105 IR på 100 FL + difference fra år 1 på 95 FL på 90 År 2 Difference på 10, der afstås (midl. tarifnedsættelse) Indtægter på 95 Differenceafvikling på 5 Som også beskrevet i eksempel 1, afvikles differencer i henhold til indtægtsrammebekendtgørelse 335/2011 som årets første driftsindtægter. Dette fremgik af figur 4. Da det i eksemplet er antaget, at virksomheden er begrænset af sit forrentningsloft, er virksomhedens differenceafviklingsmuligheder anderledes end i eksempel 1. Dette skyldes, at virksomheder i henhold til indtægtsrammebekendtgørelse 335/2011 afvikler differencer som årets først opkrævede driftsindtægter, og derfor ikke behøver at opkræve et beløb, der er større end indtægtsrammen for at afvikle differencer. Tidligere skulle netvirksomheden således have opnået en merforrentning svarende til den midlertidige tarifnedsættelse i år 2, for at kunne opkræve differencen fra år 1. Da opkrævning af differencer i virksomhedens favør ikke indgår ved beregning af en virksomheds indtægtsramme, er forrentningen for år 2 lig med virksomhedens indtægtsramme fratrukket årets midlertidige tarifnedsættelse: Forrentning = Indtægtsramme midlertidig tarifnedsættelse Forrentning = Forrentning = 90 Da differencer afvikles som årets første driftsindtægter, kunne virksomheden have overført en difference i eget favør fra år 2 til år 3 på 5, såfremt det havde tariferet forsigtigt og derfor kun havde haft driftsmæssige indtægter på 90 i år Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

239 10/14 Det fremgår af eksempel 2, at en virksomhed, der er bundet af sit forrentningsloft, har mulighed for at afvikle en difference uden at få merforrentning. Dette skyldes, at årets første driftsindtægter er differenceafvikling. Den del af planen, der vedrører afviklingen af differencer i forbrugernes favør, skal godkendes af sekretariatet, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens 29, stk Virksomheder med differencer i forbrugernes favør Såfremt en virksomhed ved udgangen af et år har haft en difference i forbrugernes favør, skal denne senest føres tilbage til forbrugerne i året efter regnskabsaflæggelsen. Denne tilbagebetaling til forbrugerne skal dog ikke forveksles med en midlertidig tarifnedsættelse. En tilbagebetaling til forbrugerne som følge af afvikling af en difference i forbrugernes favør indgår ved beregning af årets forrentning. Virksomheden skal for det år, differencen opstår, vedlægge årsrapporten, en plan, der angiver de konkrete beløb, der føres tilbage til forbrugerne, i henholdsvis år 1 og år 2 efter, differencen er opstået. En tilbagebetaling af en difference foregår ved, at virksomheden undlader at opkræve en del af årets indtægtsramme. En tilbagebetaling til forbrugerne indgår således ved beregning af de reguleringsmæssige driftsmæssige indtægter i afviklingsåret eller afviklingsårene. Sekretariatet godkender planen og fører tilsyn med, at den følges. Det bemærkes dog, at virksomheden i forbindelse med høringen af virksomhedens indtægtsramme har mulighed for at justere (dele af) planen, såfremt virksomheden ikke har haft tilstrækkelig klarhed omkring sin indtægtsramme ved indsendelse af planen. Dette kan f.eks. skyldes, at virksomheden ikke har kendt årets nettabskompensation eller størrelsen af en reduktion af indtægtsrammen som følge af bortfald af andre driftsmæssige indtægter. Tidsrummet, hvori virksomheden kan justere differenceafviklingsplanen, er illustreret i figur 5. Figur 5. Tidslinje for justering af differenceafviklingsplanen Med en justering menes en ændring, hvor det alene er den tidligere ukendte eller usikre størrelse, som planens beløb kan ændres med. EY Elforsyningsloven Lovsamling

240 11/14 For virksomheder med en difference i forbrugerens favør skal følgende indgå i afviklingsplanen: - Et opgørelse af den opståede difference. - Angivelse af hvilke beløb, virksomheden agter at afvikle i hvilke år. Der skal heri være taget højde for de strafrenter virksomheden pådrager sig ved at have en gæld til forbrugerne. Sekretariatet vil på den baggrund vurdere, hvorvidt der er enighed om differencens størrelse og i afviklingsplanens profil og herefter eventuelt godkende afviklingsplanen. Ved vurderingen vil sekretariatet lægge vægt på, at afviklingsplanen er realistisk, og at der sker en reel afvikling af differencer. Det vil være tilladt at tage højde for forventede indtægtsrammestigninger fra anmeldte dispensationsansøgninger og dermed udskyde afviklingen af differencen, indtil sagerne er behandlet. Såfremt dispensationen ikke gives, vil virksomheden imidlertid have pådraget sig strafrenter for den mellemliggende periode. Dette betyder, at virksomheden i så fald pådrager sig strafrenter fra medio det år, hvor differencen opstår, til medio det år, hvor den afvikles. Således at differencen som følge af en godkendelse af en dispensationsansøgning (ændrede forhold) først bortfalder, når der er udmeldt en bagudrettet indtægtsramme, hvori den givne forhøjelse indgår, og de givne differencer er opgjort på et tilstrækkeligt grundlag. Denne udmelding vil kunne ske i forbindelse med afgørelsen om forhøjelse Virksomheder med differencer i eget favør En difference i virksomhedens favør kan enten opkræves et senere år eller afstås som en midlertidig tarifnedsættelse til forbrugerne. Vælger en virksomhed at afgive sin difference eller dele heraf som en midlertidig tarifnedsættelse, medgår dette beløb ikke ved beregning af virksomhedens forrentning det år differencen opstod. Virksomheden kan til gengæld ikke opkræve dette beløb senere. En midlertidig tarifnedsættelse og dennes størrelse skal klart fremgå af en virksomheds afviklingsplan. Denne plan kan ikke ændres af virksomheden efterfølgende. Vælger en virksomhed at beholde sin difference, regnes denne med i virksomhedens forrentning i det år, hvor den opstår. Dette betyder, at en virksomhed kan få merforrentning som følge af differencen (som endnu ikke er opkrævet). Hvis en virksomhed vælger at beholde sin difference, skal det klart fremgå af årsrapporten, herunder differenceafviklingen, præcist hvilket beløb, virksomheden vil opkræve i henholdsvis første og andet år efter differencens opståen. Som nævnt ovenfor har Energistyrelsen tilkendegivet, at denne 3 Tilkendegivelse om principper for indtægtsrammeudmeldinger (rammenotat) 238 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

241 12/14 udmelding er bindende i den forstand, at virksomheden ikke kan opkræve mere, end hvad der fremgår af udmeldingen. Såfremt en virksomhed har fremsendt en sådan udspecificeret plan for opkrævning af differencer, vil virksomheden i de år, hvor differencen opkræves, godt kunne opkræve differencer uden at have indtægter, der overstiger indtægtsrammen. Det skyldes, at årets første driftsindtægter er differenceafvikling som illustreret i eksempel 1 og 2 i henholdsvis boks 1 og 2. I dette tilfælde vil der ved opgørelsen af årets difference blive taget udgangspunkt i virksomhedens driftsindtægter minus de differencer, virksomheden har tilkendegivet, det vil opkræve. Som følge af dette, vil der både kunne opstå og afvikles en difference i virksomhedens favør i det samme år. I eksempel 2 i boks 2 kunne virksomheden f.eks. have fået en difference i eget favør i år 2 på 5, såfremt det i året kun havde haft driftsindtægter på 90. Opkrævningen af en difference i virksomhedens favør vil ikke indgå i beregningen af forrentningen i opkrævningsåret, da differencen vil være indregnet i forrentningen det år, den opstod. Sekretariatet bemærker, at virksomheden i forbindelse med høringen af virksomhedens indtægtsramme for optjeningsåret har mulighed for at justere planen, såfremt virksomheden ikke har haft fuld klarhed omkring sin indtægtsramme ved indsendelse af planen, jf. afsnit 3. For virksomheder med en difference i eget favør skal i planen indgå følgende: - Et opgørelse af den difference, virksomheden regner med er opstået i året. - Hvorvidt virksomheden ønsker en midlertidig tarifnedsættelse, og hvor stor denne i så fald skal være. - Om virksomheden ønsker at opkræve hele differencen eller en andel heraf. Såfremt virksomheden alene ønsker at opkræve en andel af differencen, skal det angives, hvor stor denne andel i så fald er. Størrelsen af den del af differencen, der ønskes opkrævet, og den midlertidige tarifnedsættelse skal summe til den opståede differences størrelse. - Angivelse af hvilke beløb, der ønskes opkrævet i hvert af de to år efter, differencen er opstået. Sekretariatet vil tage udgangspunkt i de indberettede afviklingsplaner ved opgørelse af differencerne i de år, virksomheden har angivet, den ønsker at opkræve dem. Dette betyder, at sekretariatet indregner disse differenceopkrævninger ved opgørelse af opkrævningsårenes indtægtsrammer, medmindre virksomheden efterfølgende har indberettet, at det alligevel ikke ønsker at opkræve hele eller dele af differencen. EY Elforsyningsloven Lovsamling

242 13/14 5. Eventuelle ændringer af differencernes størrelse I tilfælde af, at en godkendelse af en dispensationsansøgning ændrer virksomhedens differencer med tilbagevirkende kraft, f.eks. ved en forhøjelse af indtægtsrammen som følge af en nødvendig nyinvestering, er der to mulige situationer. Har virksomheden allerede en difference i forbrugernes favør, vil en eventuel forhøjelse gå ind og reducere denne post. Såfremt virksomheden herved i stedet opnår en difference i eget favør, behandles denne som beskrevet nedenfor. Virksomheden skal i forbindelse med reduktion af en difference i forbrugernes favør redegøre for, hvilken del af tilbagebetalingsplanen til forbrugerne den ønsker at tilpasse og hvordan. Justeringen af tilbagebetalingsplanen skal godkendes af sekretariatet. Omvendt kan en forhøjelse føre til en yderligere difference i virksomhedens favør, såfremt virksomheden allerede havde en difference i egen favør. Virksomheden skal da ved godkendelse af dispensationen redegøre for hvorvidt og hvor meget af denne difference, virksomheden ønsker at opkræve i hvilke år. Denne difference vil blive indregnet i virksomhedens forrentning i det år, den vedrører. Den indsendte plan for afvikling af den oprindelige difference i året, vil fortsat være gældende. 7. Opsummering af de elementer, der som minimum skal indgå i differenceafviklingsplanen for 2013 I dette afsnit har Sekretariatet for Energitilsynet opsummeret de elementer, der som minimum skal indgå i differenceafviklingsplanen, som skal indsendes sammen med reguleringsregnskabet for Sekretariatet bemærker, at nogle af beløbene vil være nul. For differencer i forbrugernes favør, skal der indberettes beløb for de lyseblå felter i tabel 1. Denne del af planen skal godkendes af sekretariatet. Tabel 1. Differencer i forbrugernes favør Overført difference (primo) - - Strafrenter af overført difference (1. halvår) Årets opståede difference - - Årets afviklede difference* Difference (medio) Strafrenter af difference (2. halvår) Samlet difference inkl. strafrenter (ultimo) - - ** * Sekretariatet bemærker, at disse beløb alene skal vedrøre differencer opstået i 2013 og tidligere. ** Sekretariatet bemærker desuden, at planen som udgangspunkt skal udformes, således at den samlede difference (ultimo) er nul. 240 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

243 14/14 For differencer i virksomhedens favør, skal der indberettes beløb for de lyseblå felter i tabel 2. Tabel 2. Differencer i virksomhedens favør Årets opståede difference* Midlertidig tarifnedsættelse - - Beholdt difference - - Afvikling af difference opstået i * Sekretariatet bemærker, at den midlertidige tarifnedsættelse og den del af årets difference, der ønskes opkrævet i senere år, skal summe til årets opståede difference. Den afgørelse, som sekretariatet træffer vedr. forhold relateret til virksomhedens indtægtsramme for 2013 vil indeholde et afsnit om differenceafviklingsplanerne. Selvom det alene er planen for afvikling af differencer i forbrugernes favør, der skal godkendes af Sekretariatet, vil inkludering af afviklingsplanen for differencer i virksomhedens favør illustrere, at denne herefter er bindende i den forstand, at virksomheden ikke kan opkræve mere, end hvad der fremgår af planen. Afviklingsplanerne vil desuden blive lagt til grund for den fremtidige regulering af virksomheden. Såfremt der er spørgsmål i forbindelse med disse retningslinjer, kan der rettes henvendelse til: Bachelorfuldmægtig Maja Paulsen, tlf , mapa@energitilsynet.dk Chefkonsulent Tine Skovlund, tlf , ts@energitilsynet.dk EY Elforsyningsloven Lovsamling

244 242 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

245 EY Elforsyningsloven Lovsamling

246 244 Elforsyningsloven Lovsamling 2015 EY

247

248 EY Assurance Tax Transactions Advisory Om EY EY er en af verdens førende organisationer inden for revision, skat, transaktioner og rådgivning. Den indsigt og de ydelser, vi leverer, hjælper med at opbygge tillid til kapitalmarkederne og den globale økonomi. Vi udvikler dygtige ledere og medarbejdere, som sammen leverer det, vi lover vores interessenter og bidrager til, at arbejdsverdenen og arbejdslivet fungerer bedre for vores medarbejdere, vores kunder og det omgivende samfund. EY henviser til den globale organisation og kan referere til et eller flere medlemsfirmaer inden for Ernst & Young Global Limited, som hver især udgør en selvstændig juridisk enhed. Ernst & Young Global Limited, som er et engelsk company limited by guarantee, yder ikke kunderådgivning. Flere oplysninger om vores organisation kan findes på ey.com Ernst & Young P/S All Rights Reserved. Dette materiale er udarbejdet alene til orientering, og oplysningerne i det tilsigter ikke at være fyldestgørende, og de træder ikke i stedet for udførlige analyser eller udøvelsen af professionelle skøn. I konkrete sager opfordres brugere til at henvende sig til EY s rådgivere. ey.com/dk B14020