Grønt regnskab 2009 for. Novo Nordisk A/S i Kalundborg

Transkript

1 Grønt regnskab 2009 for Novo Nordisk A/S i Kalundborg Maj 2010

2 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger...3 Introduktion...3 Novo Nordisk i Kalundborg...3 Miljøforhold generelt...3 Ledelsens redegørelse...4 Oplysninger om miljøforhold...6 Vand- og energiforbrug...6 Forbrug af råvarer og emballage...8 Giftige og/eller miljøfarlige stoffer...9 Spildevand...10 Affald...11 Biprodukter NovoGro og gærfløde...13 Udledninger til luft...13 Ekstern støj...15 Udslip...15 Vilkårsoverskridelser...16 Naboklager...16 Tilsynsmyndighedens udtalelse...17 Kommentarer til bilag...18 Bilag 1: Miljødata for Novo Nordisk i Kalundborg.. 19 Bilag 2: PRTR data 2009 for Novo Nordisk i Kalundborg 20 Bilag 3: Supplerende oplysninger 21 Virksomhed: Novo Nordisk A/S Hallas Allé 4400 Kalundborg Tlf.: CVR-nr.: P-nr.: Kontaktperson: Johnny Henriksen Miljøafdelingen Sandtoften Gentofte Tlf.: [email protected] Holdingselskab: Novo A/S Krogshøjvej Bagsværd Tlf.: CVR-nr.: af 28

3 Basisoplysninger Introduktion Novo Nordisk i Kalundborg ligger i et industriområde i udkanten af Kalundborg by. Fabriksarealet, der omfatter Novo Nordisk og Novozymes, dækker i alt m 2, hvoraf m 2 er under tag. Heraf udgør Novo Nordisk ca. 60 %, mens Novozymes udgør den resterende del. Begge virksomheder er aktieselskaber under holdingselskabet Novo A/S. Fabriksområdets nærmeste omgivelser er tæt, lav boligbebyggelse, områder til erhvervsformål og landbrug samt et grønt område, som ikke må bebygges. Områderne ved Hovvej / Holbækvej er planlagt til nye områder med erhverv. Novo Nordisk i Kalundborg Med ca medarbejdere er Novo Nordisk en stor arbejdsplads i Kalundborg, og lokalområdet er en vigtig interessent. Derfor har Novo Nordisk en ledelsesrepræsentant i Kalundborg Egnens Erhvervsråd. Novo Nordisk deltager også i Den Industrielle Symbiose og har på den måde tæt samarbejde med områdets øvrige store virksomheder samt Kalundborg Kommune. Produktionen er opdelt i tre direktørområder: Diabetes API (Diabetes Active Pharmaceutical Ingredients), der omfatter bygningerne AE, AF, BD, DD, GC, HA, HB, HC og JC, producerer insulinkrystaller og andre lægemidler til behandling af diabetes. Produktionen omfatter gæring ved hjælp af genetisk modificerede gærceller efterfulgt af en række grov- og finrensningsprocesser. Diabetes API producerer også glucagon til behandling af insulinchok. Diabetes API udgør langt størstedelen af Novo Nordisks aktiviteter i Kalundborg. DFP site DK (Diabetes Finished Products Site Danmark), insulinfærdigvareproduktionen, der omfatter bygningerne DF og EF, viderebehandler insulinkrystallerne til det færdige produkt, dvs. formulerer, påfylder, inspicerer, monterer, pakker og afsender insulinprodukter. Faktor VII (bygning ED), der fremstiller det aktive stof i bløderpræparatet NovoSeven. Produktionen er baseret på dyrkning med genetisk modificerede pattedyrsceller, efterfulgt af en række oprensningsprocesser. Det oprensede produkt (Faktor VII) sendes til færdigbehandling og pakning på Novo Nordisk s fabrik i Gentofte. I tilknytning til produktionsområderne findes endvidere laboratorier, kvalitetskontrol, vedligehold, kantiner og administration. Når forkortelserne ovenfor anvendes i dette grønne regnskab, dækker de udelukkende de aktiviteter, hvert organisatorisk område har i Kalundborg. Miljøforhold generelt Novo Nordisk i Kalundborg anvender store mængder vand og energi i produktionen. Derudover anvendes en række råvarer og hjælpestoffer, hvoraf de mængdemæssigt vigtigste er sukker- og proteinholdige landbrugsprodukter samt ethanol (sprit). I gæringsprocessen anvendes genetisk modificerede mikroorganismer, der ikke er skadelige for mennesker eller natur. De væsentligste miljøpåvirkninger fra Novo Nordisks produktion omfatter spildevand, der renses i Novozymes' rensningsanlæg på fabriksområdet inden afledning til kommunens rensningsanlæg og affald, der håndteres og bortskaffes efter Kalundborg Kommunes regler, samt luftemissioner af ethanol fra oprensningsfabrikker og røggasser fra ekstern energiproduktion. I fabrikkerne arbejdes efter certificerede ledelsessystemer, herunder ISO 9001 for kvalitetsledelse, ISO for miljøledelse samt OHSAS for arbejdsmiljøledelse, der fastlægger procedurer for håndtering 3 af 28

4 af alle væsentlige kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøforhold. Derudover har Diabetes API, der står for langt størstedelen af Novo Nordisk s energiforbrug i Kalundborg, også indført certificeret energiledelse efter DS Novo Nordisk i Kalundborg er omfattet af en samlet miljøgodkendelse samt en række delgodkendelser. Desuden har en del af fabrikkerne en genteknologisk godkendelse. Alle produktionsanlæg er godkendt efter Miljøbeskyttelsesloven, og genetisk modificerede mikroorganismer er godkendt efter Lov om miljø og genteknologi. Myndighederne, som godkender og/eller kontrollerer miljøforhold, er Kalundborg Kommune (spildevand til offentlig kloak og affaldsbortskaffelse), Miljøstyrelsen (genetisk modificerede organismer i produktionsanlæg), Arbejdstilsynet (genetisk modificerede organismer i laboratorier og forsøgsanlæg) samt Miljøcenter Roskilde (øvrige miljøforhold). For nærmere oplysninger om miljøgodkendelser m.v. henvises til bilag 3. Der er i 2009 foretaget flere ændringer i fabrikkerne med betydning for udviklingen i miljøforholdene. De vigtigste ændringer omfatter procesoptimeringer i forbindelse med fremstillingen af insulin, herunder implementering af en mere effektiv produktionsorganisme i IM2 (bygning BD, AE og DD). Endvidere har flere af insulinrensningsfabrikkerne og Faktor VII fabrikken været lukket ned i perioder på grund af ombygninger. Disse optimeringer og nedlukninger har medført relativt store fald i ressourceforbrug og forureningsemissioner (bortset fra affald). Ledelsens redegørelse Novo Nordisk s miljøpolitik I Novo Nordisk vil vi konstant forbedre vores indsats for miljøet. Dette betyder, at vi vil: fremme miljøforståelse og integrere miljøhensyn i vores forretningsprocesser udvikle og anvende bæredygtige processer og produkter reducere vores forbrug af ressourcer og bestræbe os på at forebygge forurening overvåge og evaluere vores miljømæssige indsats i hele forsyningskæden indgå i dialog og partnerskaber med interessenter og rapportere om vores indsats overholde miljølovgivningen og relevante krav Novo Nordisk i Kalundborg arbejder målrettet på at efterleve Novo Nordisks miljøpolitik med den overordnede målsætning at sikre en bæredygtig udvikling. For at sikre dette er der indført miljø- og arbejdsmiljøledelse efter ISO og OHSAS standarderne i alle fabrikker. Desuden har Diabetes API indført energiledelse efter DS 2403 standarden. Novo Nordisk er efter ISO standarden bl.a. forpligtet til at forebygge forurening og sikre løbende forbedringer på alle væsentlige miljøområder. Dette arbejdes der målrettet på, ved at der hvert år fastsættes mål på miljøområder, hvor det giver anledning til en væsentlig miljøpåvirkning, og hvor dette kan forbedres. Arbejdet med miljøforbedringer foregår dels som løbende procesoptimeringer i fabrikkerne, der i stigende grad sker som integreret del af områdets clean aktiviteter og dels som specifikke miljøtiltag/-projekter. * clean er et Novo Nordisk koncept, der bygger på LEAN-filosofien, hvor c står for "current". Med clean, der kort fortalt går ud på at eliminere alle former for spild, arbejdes løbende med effektivitetsforbedringer i fabrikkerne, hvilket ofte resulterer i forbedringsprojekter, der også har positiv indflydelse på miljøet. Endvidere foretages via Novo Nordisks centrale indkøbsfunktion, Strategic Sourcing løbende miljøvurdering af leverandører for at sikre, at disse lever op til myndighedskrav og Novo Nordisks minimumskrav på miljøområdet. Omfanget af miljøvurderingen afhænger af, om en leverandør risikoklassificeres som lav, mellem eller høj, hvilket igen afhænger af leverandørens geografiske placering, dennes miljømæssige standard, samt hvor kritisk leverancen er for Novo Nordisk. Alle nye/eksisterende leverandører informeres om Novo Nordisks miljømæssige minimumskrav, der indarbejdes i kontrakten. Informationer om leverandørers miljø- 4 af 28

5 forhold indsamles via spørgeskemaer evt. suppleret med en miljøaudit af leverandøren, hvis dette findes nødvendigt. For at sikre ledelsesopbakning og medarbejderengagement er de vigtigste miljømål lagt ind i Novo Nordisks Balanced Scorecard, hvor der følges op på målene hver måned. Dette gælder f.eks. målene for reduktion af vand- og energiforbrug, Novo Nordisks klimastrategi, der skal sikre, at virksomheden har reduceret CO 2 udledningen med 10% i 2014 i forhold til 2004, minimering af tab af kølemidler med drivhuseffekt og affaldsreduktion. For at efterleve dette i praksis er der etableret en miljøorganisation med miljøkoordinatorer for de tre direktørområder, der understøttes af miljøkoordinatorer for de enkelte funktionsområder samt miljøansvarlige i de enkelte afdelinger. Hertil kommer den centrale miljøafdeling, der bistår med rådgivning og myndighedskontakt. Alle medarbejdere trænes i miljøforhold og -procedurer, der er vigtige for deres arbejde, så de er informeret om, hvordan de skal leve op til Novo Nordisks miljøpolitik, herunder på hvilken måde deres arbejde påvirker miljøet, og hvad de kan gøre for at begrænse miljøpåvirkningen. Novo Nordisk i Kalundborg lægger vægt på at sikre et godt arbejdsmiljø for medarbejderne samtidig med, at der målrettet arbejdes på at mindske belastningen af det eksterne miljø. For at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for både virksomhedens medarbejdere og for eksterne håndværkere, der arbejder på området, er der formuleret en arbejdsmiljøpolitik, etableret en arbejdsmiljøorganisation med et Arbejdsmiljøråd og arbejdsmiljørepræsentanter fra de enkelte områder. Endvidere er der indført arbejdsmiljøledelse efter OHSAS i alle fabrikker. Dette indebærer bl.a., at den enkelte arbejdsplads skal indrettes, og arbejdet udføres, på en måde, der sikrer et sundt og sikkert arbejdsmiljø - såvel fysisk, kemisk som psykisk. Desuden udarbejdes løbende arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) for alle anvendte kemiske stoffer og produkter, og det tilstræbes, at der så vidt muligt anvendes de mindst farlige stoffer og produkter. Udviklingen i arbejdsmiljøet følges løbende via årlige arbejdspladsvurderinger (APV) i de enkelte afdelinger. Miljø- og arbejdsmiljøtræning af medarbejdere har i 2009 haft fokus på miljø- og arbejdsmiljøvurdering af ændringer for at sikre, at miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser af ændringer vurderes inden ændringerne påbegyndes, og at der om nødvendigt træffes forholdsregler for at begrænse disse konsekvenser. Endvidere er afdelingernes miljøansvarlige (AMA) i flere områder blevet trænet i årsagsanalyse for at skærpe deres evne til at finde de rigtige årsager til afvigelser. Det vurderes, på grundlag af interne audits og eksterne audits udført af det certificerende organ, Bureau Veritas Certification (BVC), at virksomhedens fabrikker har et velfungerende miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem, der lever op til kravene i ISO og OHSAS standarderne, herunder overholdelse af myndighedskrav, forebyggelse af forurening og sikre løbende miljø- og arbejdsmiljømæssige forbedringer. Dette bekræftes af BVC s audits i 2009, der har omfattet Diabetes API og Diabetes Finished Products. BVC konkluderer bl.a., at der arbejdes struktureret og systematisk med miljø- og arbejdsmiljøarbejdet på et højt niveau på alle niveauer i organisationen, og at der er god opfølgning på mål. Ledere, medarbejdere, miljø- og arbejdsmiljørepræsentanter og koordinatorer er dygtige og kompetente, ligesom engagement og motivation er i top. Endvidere demonstreres løbende miljø- og arbejdsmiljøforbedringer indenfor væsentlige miljø- og arbejdsmiljøforhold. På miljøområdet har der i 2009 været fokus på og sat mål for vandbesparelser, energi- og CO 2 -reducerende tiltag som led i virksomhedens klimastrategi, bedre sortering og reduktion af affald samt reduktion af tab af kølemidler med drivhuseffekt. Der er generelt opnået gode resultater på miljøområdet i Her skal kort fremhæves: Det samlede vand- og energiforbrug er faldet med henholdsvis 32% og 28% i forhold til Dette skyldes procesoptimeringer i forbindelse med fremstillingen af insulin, nedsat produktion i flere af insulinrensningsfabrikkerne og Faktor VII-fabrikken samt en række vand- og energibesparende projekter, der er gennemført i 2008/ af 28

6 Der er i 2009 gennemført vand- og energibesparende tiltag svarende til i alt m 3 vand og GJ. Den samlede udledning af CO 2 er faldet med 30% i forhold til 2008 som følge af faldet i energiforbrug og den øgede andel vindenergi fra Horns Rev 2 i henhold til aftale med DONG Energy. Der er i 2009 gennemført energibesparende projekter med en CO 2 reduktion på ca tons. 68% af virksomhedens affald blev i 2009 sendt til genanvendelse, hvilket hovedsageligt skyldes to dominerende affaldsfraktioner, ethanolaffald og kirtelmasse, der udgør ca. 80% af genanvendeligt affald. Der har ikke været vilkårsoverskridelser i Endelig skal nævnes, at der desværre har været seks udslip, der dog ikke har haft væsentlig miljømæssig betydning. Resultaterne af miljøarbejdet i 2009 er nærmere beskrevet på de følgende sider. Oplysninger om miljøforhold Vand- og energiforbrug Vandforbruget er faldet med 32% fra m 3 i 2008 til m 3 i Tilsvarende er energiforbruget i samme periode faldet med 28% fra GJ til GJ. Det faldende forbrug skyldes procesoptimeringer i forbindelse med fremstillingen af insulin, nedsat produktion i flere af insulinrensningsfabrikkerne i Diabetes API og Faktor VII-fabrikken samt en række vand- og energibesparende projekter, der er gennemført i 2008/2009. Udviklingen i vand- og energiforbruget fra 2005 til 2009 fremgår af nedenstående figurer: Vandforbrug m År Vand (total) Drikkevand Industrielt vand (Tissø) Damp 6 af 28

7 Energiforbrug GJ År Ekstern produktion (total) Elektricitet Damp Fjernvarme Vand- og energibesparende projekter Der er i 2009 gennemført en række vand- og energibesparende projekter i Kalundborg. De vigtigste er omtalt i det følgende. Vandbesparende tiltag: Der er i 2009 gennemført vandbesparende tiltag svarende til i alt ca m 3. Diabetes API: PP (bygning HA, HB, HC og GC): Målet for vandforbrug i 2009 var m 3, og det faktiske forbrug blev m 3. I starten af 2009 blev årsagen til et større vandforbrug i en af fabrikkerne klarlagt. Årsagen var en bundventil på et vandanlæg, der stod åben på grund af fejl i tilbagemelderen, og rettelsen af denne fejl har givet en besparelse på ca m 3 /år. Derudover er der arbejdet med hurtigere skyl på vandanlæg, hvilket har givet en besparelse på ca m 3 /år. Endelig er der via procesoptimeringer opnået en besparelse på ca m 3 /år. IM1 (bygning JC): Vandforbruget pr. produceret enhed er faldet med omkring 30%, hvilket bl.a. skyldes et ændret produktions set-up. Dertil kommer, at en væsentlig del af produktionen stammer fra frigivelse af produkt fra lagre, der således ikke har medført vand- og energiforbrug i Endvidere har der været fokus på vandbesparende tiltag, herunder optimering af rengøringen af produktionsfaciliteter, hvilket har haft positiv effekt på både vand- og energiforbruget. Endelig er operationsafviklingen af opsamlingstanke ændret med hensyn til styring af doseringen af renset vand, hvilket har givet en årlig besparelse på 360 m 3. IM2 (bygning BD, AE og DD): Vandforbruget i IM2 er faldet med ca m 3 fra 2008 til 2009 som følge af procesoptimeringer, herunder implementering af en mere effektiv produktionsorganisme i IM2, samt lavere produktion i 2009 grundet frigivelse af produkt fra lagre. DFP, SDK (bygning EF, DF og EE): Målet for vandforbrug i 2009 for hele DFP i Danmark (SDK) var m 3, og det faktiske forbrug blev m 3. Årsagen til, at målet ikke blev nået var, at der i starten af 2009 var problemer med kontaminering af WFI-vand i bygning EF. Det betød en stigning i vandforbruget til saniteringer fra 500 liter til liter pr. vask. Energibesparende tiltag: Der er i 2009 gennemført energibesparende tiltag med en effekt på i alt GJ svarende til tons CO 2. 7 af 28

8 Diabetes API PP (bygning HA, HB, HC og GC): Målet for energiforbrug i 2009 var GJ, og det faktiske forbrug blev GJ. Årsagen til det mindre forbrug er dels mindre dampforbrug på kolonner, dels at fabrikkernes varmegenvindingssystem har bidraget til reduktion af energiforbruget. Procesoptimeringer har medført en årlig besparelse på GJ svarende til 133 ton CO 2. Endvidere er der gennemført flere energisparetiltag, hvoraf skal nævnes etablering af bevægelsesfølere på belysning på tekniklofter og sænkning af temperaturen på vandanlæg med to grader, hvilket har givet en samlet årlig besparelse på 720 GJ svarende til 78 tons CO 2. IM1 (bygning JC): Energiforbruget pr. produceret enhed er faldet med omkring 20% af samme årsager, som nævnt under vandforbrug. Derudover er gennemført en række energispareprojekter, som tilsammen har givet en årlig besparelse på GJ svarende til 190 ton CO 2. Her skal nævnes: Driften af isvandspumperne er ændret fra at køre konstant til kun at køre, når der er behov for køling. Damp til ethanol-kolonner er reduceret ved at separere ethanol-fri waste fra og i stedet lede dette til kloak. Der er etableret bevægelsesfølere, ganglys og inaktiveret lysarmaturer i udvalgte arealer i bygning JC. Damp og el til anlæg for renset vand er mindsket ved at nedsætte saniteringsfrekvensen. IM2 (bygning BD, AE og DD): Energiforbruget i IM2 er faldet med ca GJ fra 2008 til 2009, som følge af procesoptimeringer, herunder implementering af en mere effektiv produktionsorganisme i IM2, samt lavere produktion i 2009, grundet frigivelse af produkt fra lagre. Derudover er der gennemført en række energiprojekter, som tilsammen har givet en årlig besparelse på GJ svarende til tons CO 2. De tre projekter, som har givet de største besparelser, omfatter: Ventiler til dræning af dampsiv i gæringsfabrikken, der er etableret for at sikre sterile forhold i produktionen, er udskiftet med en anden type. Ombygning og driftsoptimering af flere ventilationsanlæg i finrensningsfabrikken. Stop af stand-by damp på destillationskolonnen i grovrensningsfabrikken. DFP, SDK (bygning EF, DF og EE): Der er i 2009 gennemført flere energispareprojekter i DFP Kalundborg, hvoraf skal nævnes optimering af ventilation og lysforhold i bygning EF og udnyttelse af overskudsvarme fra trykluftanlæg i bygning DF med en samlet årlig besparelse på GJ svarende til ca. 330 tons CO 2. Distribution af damp fra Asnæsværket Forbrug af råvarer og emballage Forbruget af råvarer og emballage er samlet set faldet med 43% fra tons i 2008 til tons i Forbruget af råvarer er ligeledes faldet med 43% fra tons til tons mens forbruget af emballage er faldet med 38% fra tons til tons. Faldet i råvare- og emballageforbrug skyldes hovedsageligt procesoptimeringer i forbindelse med fremstillingen af insulin og nedsat produktion i flere af insulinrensningsfabrikkerne i Diabetes API og Faktor VII-fabrikken. 8 af 28

9 Sammensætningen af råvare- og emballageforbruget for 2009 er vist i nedenstående figurer: Råvaresammensætning % 42% 7% 1% 39% Næringsstoffer Uorganiske kemiske forbindelser Organiske opløsningsmidler Andre organiske forbindelser Andre hjælpestoffer Emballagesammensætning % 3% Glas 39% Papir og pap 47% Plast Gummi m.v. Giftige og/eller miljøfarlige stoffer 2,1 % af det samlede forbrug af råvarer og hjælpestoffer i produktioner i Kalundborg er klassificeret som giftige og/eller miljøfarlige, hvilket er lidt mindre end i 2008, hvor andelen var 3,3%. Forbruget af giftige/miljøfarlige stoffer domineres af flydende ammoniak, der udgør 59% af forbruget. Ammoniak anvendes som kvælstofkilde i gæringsprocesser og som kølemiddel i køleanlæg. Endvidere udgør to processpecifikke organiske stoffer, der anvendes i insulinfinrensningen, ca. 39% af forbruget af denne stofgruppe, mens de resterende ca. 2% fordeler sig på 14 forskellige stoffer. Gruppen af giftige og/eller miljøfarlige stoffer er udvalgt efter følgende kriterier: Stoffer/produkter, der er mærket med T (giftig) eller Tx (meget giftig) Stoffer/produkter, der er mærket med N (miljøfarlig) Stoffer, der står på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer Stoffer, der er klassificeret som A-stof og uønsket i spildevand. Opgørelsen omfatter ikke produkter, der indeholder stoffer med ovennævnte fareklassificeringer i så lave koncentrationer, at produktet efter gældende klassificeringsregler ikke selv er klassificeret efter de listede kriterier. 9 af 28

10 Spildevand Spildevand fra Novo Nordisk i Kalundborg behandles i Novozymes biologiske rensningsanlæg, der ligger på det fælles fabriksområde, inden udledning til kommunens rensningsanlæg, hvor spildevandet behandles yderligere, inden det dobbeltrensede spildevand ledes ud i Jammerland Bugt. Novozymes rensningsanlæg i Kalundborg Den udledte spildevandsmængde er faldet med 27% fra m 3 i 2008 til m 3 i 2009, som følge af tilsvarende fald i vandforbruget. Udledningen af COD og kvælstof (N) er faldet med henholdsvis 41% og 26% i forhold til 2008, mens udledningen af fosfor (P) er steget med 50%, hvilket dog skal ses i sammenhæng med, at der er tale om en meget lille fosforudledning. Udledningen af de tre stofgrupper i perioden fremgår af nedenstående figur: Udledning af COD, N og P Tons År COD Kvælstof Fosfor Spildevandsprojekter På fabriksområdet gennemføres der løbende inspektion og renovering af kloaksystemet i henhold til gældende handlingsplan for at sikre, at større brud og lækager opdages og repareres. Inspektionsfrekvensen er tilpasset efter spildevandets sammensætning og kloaksystemets tilstand. Renovering af processpildevandskloakker ved finrensningsfabrikken DD er påbegyndt i 2008 og vil fortsætte de kommende år i henhold til vedligeholdelsesplan herfor. 10 af 28

11 Proceskloakker ved bygning ED blev rutinemæssigt TV-inspiceret i foråret 2009 og visse dele af kloaksystemet blev fundet defekt, dvs. med brud/revner på grund af mange års brug. Den defekte del af kloaksystemet blev renoveret i forbindelse med fabrikkens sommerlukning i Der blev udført analyser af jordprøver og regnvand for at sikre, at regnvandsbassinet ved Hovvejen ikke forurenes. Analyserne viste, at regnvandet var påvirket af spildevand, hvorfor dette blev overpumpet til kloaksystemet for processpildevand, indtil prøverne kunne godkendes. Myndighederne er orienteret om sagen og har accepteret redegørelsen. Affald Håndtering og bortskaffelse af affald sker i overensstemmelse med Kalundborg Kommunes affaldsregulativer. Det indebærer bl.a., at affaldet skal sorteres med henblik på størst mulig genanvendelse. Ikkegenanvendeligt affald sendes til forbrænding bl.a. på Slagelse Forbrænding eller til deponering på Noverens losseplads i Audebo. Farligt affald, som kemikalieaffald, sendes som hovedregel til kontrolleret destruktion hos Kommunekemi i Nyborg, idet ethanolaffald dog sendes til andre godkendte modtageanlæg med henblik på nyttiggørelse. Novo Nordisk har i 2006 vedtaget en affaldsstrategi, der omfatter alle virksomhedens fabriksområder over hele verden. Affaldsstrategien omfatter perioden og har som hovedmål at reducere affaldsmængde og farlighed samt miljøpåvirkning ved bortskaffelse af affald. En række initiativer er iværksat hos Novo Nordisk i Kalundborg med henblik på at identificere forbedringsmuligheder på affaldsområdet, f.eks. bedre sortering af affald. Arbejdet med reduktion af affaldsmængder foregår for en stor dels vedkommende som en integreret del af de igangværende clean aktiviteter, hvor der er fokus på at reducere spild af ressourcer. Udviklingen i mængden af affald i perioden 2005 til 2009 fremgår af nedenstående figur. Affaldsmængder Tons År Affald, total Farligt affald Ikke-farligt affald Mængden af affald er samlet set steget med 11% fra tons i 2008 til tons i Stigningen skyldes udviklingen i farligt affald, der er steget med 36% fra tons til tons. Mængden af ikkefarligt affald er i samme periode faldet med 9% fra tons til tons. Affald fordelt på bortskaffelsesform i 2009 er vist på nedenstående figur: 11 af 28

12 Bortskaffelse af affald % 6% 2% 7% 17% 30% Farligt affald, specialbehandling Farligt affald, forbrænding Farligt affald, genanvendelse Ikke-farligt affald, deponering Ikke-farligt affald, forbrænding Ikke-farligt affald, genanvendelse Den procentvise udvikling i andelen af farligt affald og affald til genanvendelse fremgår af nedenstående tabel Affald, total (tons) Farligt affald, % af total Farligt affald, genanvendelse i % Ikke-farligt affald, genanvendelse i % Genanvendelse i % af total affald Det ses, at andelen af farligt affald er steget fra 44% i 2008 til 54% i 2009, hvilket dels skyldes, at der i 2008 var en mindre mængde ethanolaffald som følge af, at en af insulinrensningfabrikkerne har været lukket i 3 måneder i 2008, og dels at der i 2009 har været problemer med ethanolkvaliteten, hvilket har begrænset mulighederne for regenerering, og dermed øget mængden af ethanolaffald. Endvidere ses, at genanvendelse af affald i samme periode samlet set er faldet fra 71% til 68%, hvilket dog stadig er væsentligt mere end i Plads med affaldscontainere Affaldsprojekter: Der er med udgangspunkt i virksomhedens affaldsstrategi gennemført flere aktiviteter i 2009 med det formål at mindske mængden af affald og forbedre affaldssorteringen med henblik på at øge genanvendelsen. 12 af 28

13 Diabetes API: PP: Målet for 2009 var max tons affald, og den faktiske mængde blev tons, hvoraf hovedparten er ethanolaffald. Mængden af ethanolaffald er begyndt at falde sidst på året, efter at mængden af bleed off er halveret (første fraktion, der frasepareres i f.m. regenering af ethanol) på en destillationskolonne. Dette arbejde fortsætter i IM1: I 2009 blev gennemført tre affaldsprojekter med det formål dels at øge viden om produktion, mængde og -sammensætning af affald i fabrikken, dels at optimere selve håndteringen af affaldet fra kilde til opsamling med henblik på at øge kvaliteten af affaldet, som sendes til genanvendelse/behandling. IM2: Affaldsmængden fra IM2 er reduceret væsentligt fra 2008 til 2009, hovedsageligt som følge af procesoptimeringer og nedsat produktion i insulinrensningsfabrikkerne. Mængden af farligt affald er faldet med ca. 23 tons, hvilket især knytter sig til et fald i mængden af ethanol- og solventaffald, som er direkte produktionsafhængig. Mængden af ikke-farligt affald er faldet med ca. 273 tons og skyldes især et fald i kieselguhraffald, der også er direkte produktionsafhængig. Forsøg har endvidere vist, at kieselguhren kan bortskaffes til genanvendelse, i stedet for som hidtil til deponi. Denne ændring vil blive implementeret i Biprodukter NovoGro og gærfløde Fra Novo Nordisk s produktion i Kalundborg dannes to spildstrømme, der betragtes som biprodukter. Det drejer sig om biomasse dels fra gæringsprocesser og dels fra spildevandsrensning. Biomassen fra gæringsprocesserne fremkommer ved oprensning af gæringsvæske, hvor gærcellerne frasepareres. Herved fremkommer biproduktet gærslam, der omdannes til gærfløde ved en varmeinaktivering, efterfulgt af en syrning med mælkesyrebakterier. Gærfløden bruges fortrinsvis som tilsætning til grisefoder, men anvendes også i mindre omfang til fremstilling af biogas. Biomassen fra spildevandsrensning dannes ved rensning af spildevandet i Novozymes' biologiske rensningsanlæg. Overskydende biomasse fra den biologiske rensningsproces frasepareres, hvorefter biomassen varme- og/eller kalkbehandles for at inaktivere mikroorganismer og produktrester. Efter afvanding fremkommer gødningsproduktet NovoGro 30, der anvendes som gødning på landbrugsjord. En delmængde af denne NovoGro 30 tilskrives Novo Nordisk, svarende til Novo Nordisks belastning af rensningsanlægget. Mængden af gærfløde er faldet med 63% fra tons i 2008 til tons i 2009, primært som følge af procesoptimeringer og mindre produktion i gærings- og oprensningsfabrikkerne. Novo Nordisks andel af NovoGro 30 er i samme periode faldet med 35% fra tons til tons, hvilket hovedsageligt skyldes det tidligere nævnte fald i spildevandsmængden. Udledninger til luft De væsentligste udledninger til atmosfæren omfatter ethanol fra Novo Nordisks rensningsfabrikker og røggasser i form af CO 2, SO 2 og NO x fra ekstern produktion af energi. Hertil kommer mindre udledninger af kølemidler fra køleanlæg på grund af sivninger og lækager. Udledning af støv fra fabrikkerne er minimal, da luftafkast fra støvende processer er forsynet med effektive støvfiltre. Endelig skal nævnes, at der fra gæringsprocesser udledes mindre mængder af stoffer, der lejlighedsvis kan medføre lugtgener. Udledninger fra energiproduktion og klimastrategi Novo Nordisk har i 2006 vedtaget en klimastrategi og tilsluttet sig Verdensnaturfondens Climate Savers program. Virksomheden har i den forbindelse forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 10% i 2014 i forhold til Dette mål skal nås ved dels energibesparende projekter og dels ved at skifte til vedvarende energikilder, såsom biomasse og vindenergi. I den forbindelse har Novo Nordisk i 2007 indgået et partnerskab med DONG Energy om udbygning af vindenergi i Danmark og hjælp til at identificere mulighe- 13 af 28

14 der for energibesparelser på Novo Nordisks danske fabrikker. Arbejdet med energiscreeninger og identificering af energibesparelser blev påbegyndt i 2006 og vil fortsætte i de kommende år i samarbejde med DONG Energy. Sammensætning af energikilder til energiforsyning af Novo Nordisk i Kalundborg, der har dannet grundlag for beregning af energirelaterede emissioner i 2009, fremgår af nedenstående figur. Fordelingen af energikilder til eksternt produceret energi er baseret på et 3-års gennemsnit af DONG Energy s miljødeklaration for samt Kalundborg-områdets andel af vindenergi fra Horns Rev 2 iht. aftale med DONG Energy. Se endvidere afsnittet Kommentarer til bilag for nærmere forklaring. Som det fremgår af figuren, udgjorde vindenergi på det grundlag 6,9% af den samlede energiforsyning i 2009, hvilket er 2,4% mere end i Denne stigning skyldes hovedsageligt Novo Nordisks aftale med DONG Energy om vindenergi fra Horns Rev 2. 45,3% 13,1% Energikilder ,8% 2,4% 8,2% 1,6% 2,7% 4,5% 2,4% El, kul El, olie El, naturgas El, affald El, biomasse El, vind i h.t. deklaration El, vind fra Horns Rev 2 Damp, fossile brændsler m.v. Fjernvarme, fossile brændsler m.v. Udledningen af CO 2 er faldet med 30% fra tons i 2008 til tons i 2009, som følge af et tilsvarende fald i energiforbruget, den øgede andel vindenergi og energibesparende tiltag. For de andre røggasser SO 2 og NO x er der i samme periode sket et fald på henholdsvis 36% og 40% af samme grund som anført for CO 2 samt forbedret røggasrensning på kraftværkerne. Den samlede udledning af CO 2 i perioden fremgår af nedenstående figur. CO2 udledning Tons År 14 af 28

15 CO 2 reducerende projekter Der er i 2009 gennemført flere energispareprojekter, der har betydning for CO 2 udledningen. Effekten af disse projekter, der er omtalt i afsnittet Vand- og energiforbrug, er opgjort til en årlig CO 2 reduktion på ca tons. Andre luftformige udledninger Udledningen af ethanol til atmosfæren er faldet med 18% fra 55 tons i 2008 til 45 tons i 2009, som følge af mindre produktion i Diabetes API s oprensningsfabrikker. Alle anlæg, der anvender store mængder ethanol, er udstyret med genvindingsanlæg, der sikrer, at brugt ethanol renses og genbruges i størst muligt omfang. Det skønnes, at mere end 95% af den brugte ethanol genbruges i fabrikkerne. Endelig skal nævnes tab af kølemidler til atmosfæren, der omfatter kølemidler med drivhuseffektpotentiale, der fra 2009 opgøres som tons CO 2 -ækvivalenter, samt ozonlagsnedbrydende stoffer og ammoniak, der opgøres i kg. Udledning af kølemidler med drivhuseffektpotentiale udgjorde i tons CO 2 - ækvivalenter. Endvidere er der udledt 62 kg ozonlagsnedbrydende kølemiddel (R22) og kg ammoniak, heraf 129 kg fra køleanlæg. Novo Nordisk i Kalundborg har i flere år haft fokus på tab af kølemidler, og der arbejdes løbende på at forebygge tab ved forbedret overvågning og vedligeholdelse af køleanlæggene. Der er udarbejdet en plan for afvikling af køleanlæg med kølemidlet R22, der vil blive erstattet af køleanlæg med ammoniak eller andre godkendte kølemidler. Ekstern støj Novo Nordisk i Kalundborg har krav om at skulle overholde bestemte støjgrænser i otte udvalgte receptorpunkter omkring fabriksområdet for at sikre, at virksomheden ikke er til gene for naboer. Ekstern støj stammer hovedsageligt fra ventilationsanlæg og køletårne. Overholdelsen af dette krav skal dokumenteres ved at samtlige støjkilder kontrolmåles løbende over en 10- årig periode, og måleresultaterne indarbejdes i et fælles støjkildekatalog for Novo Nordisk og Novozymes. Der er i 2009 udført målinger og beregninger af ekstern støj fra bygning AY samt fra de nye kølemaskiner, der er etableret som en del af bygning CY. Resultatet af støjmålinger og beregninger i 2009, der er sammenfattet i bilag 3, viser at støjgrænserne i de otte referencepunkter er overholdt. Udslip Ledelsen i Novo Nordisk, Product Supply har siden 2005 haft fokus på udslip i almindelighed og på tab af kølemidler i særdeleshed, da disse tidligere udgjorde langt den største del af antallet af udslip fra Novo Nordisk. Dette har bl.a. resulteret i en mere systematisk og forbedret registrering af kølemiddeltab. Endvidere er overvågning og vedligeholdelse af køleanlæg forbedret med det formål at minimere tabet af kølemidler. Tab af kølemidler har hidtil indgået i statistikken over udslip, men praksis er nu ændret som led i klimastrategien, således at tab af kølemidler fra 2009 opgøres som tab af kølemidler med drivhuseffektpotentiale (CO 2 -ækvivalenter), samt tab af ozonlagsnedbrydende kølemidler og ammoniak. Se i øvrigt afsnittet Andre luftformige udledninger. I 2009 har der været seks udslip, heraf to ammoniakudslip til luft, to udslip af ethanol/vand-blandinger til jord og to udslip vedrørende spildevand, der er nærmere beskrevet i det følgende. Der er ved de to ammoniakudslip mistet ca kg ammoniak fra ammoniakfordampere og lagertank på grund af utætte ventiler og en utæt flange. Den tabte mængde ammoniak indgår i tallet for luftemission af ammoniak i bilag af 28

16 Ca. 500 liter ethanol er løbet ud på jord fra destillationskolonne via ånderør i forbindelse med opstart af kolonnen. Så meget af den forurenede jord, som muligt, er fjernet, og det vurderes, at restforureningen ikke udgør nogen miljømæssig risiko, da ethanol er biologisk let nedbrydeligt. Ca. 5 m 3 spildstrøm bestående af ethanol, eddikesyre og vand er løbet ud på jord og i drænsystem fra nedgravet lagertank på grund af defekt niveau-alarm. En stor del er løbet i drænsystemet og samlet op, mens resten, der er sivet ned i jorden, ikke har kunnet fjernes. Det vurderes, at restforureningen ikke udgør en miljømæssig risiko, da indholdsstofferne er biologisk let nedbrydelige. TV-inspektion af kloaksystemet i 2009 viste, at flere kloakstrenge var i dårlig stand, og at der derfor er risiko for udslip af processpildevand til jord. De defekte kloakstrenge er blevet renoveret i forbindelse med sommerferielukningen i Drænvand blev midlertidigt omdirigeret til kloaksystemet for processpildevand for at undgå, at forurenet drænvand blev ledt til kommunens regnvandsbassin ved Hovvej. Det er i forbindelse med omlægning af vejafløb til kloaksystem for processpildevand konstateret, at afløb fra aflæsningsplads for gærekstrakt ved en fejl er ført til regnvandskloak. Dette skyldes en konstruktionsfejl, der går ca. otte år tilbage. Afløbet bruges til afledning af vand fra skylning af tank og slanger efter hver aflæsning. Det skønnes, at der på den måde er afledt ca. 3 m 3 skyllevand til regnvandssystemet pr. år i de seneste 8 år. På grund af den lille spildevandsmængde vurderes miljøpåvirkningen at være minimal. Fejlen er blevet rettet medio Der er i alle tilfælde oprettet en afvigelse i miljøledelsessystemet, hvor der er fulgt op med årsagsanalyse samt korrigerende og forebyggende handlinger for så vidt muligt at mindske miljøpåvirkningen og risikoen for gentagelse. Miljømyndighederne er informeret om alle udslip. Vilkårsoverskridelser Der har ikke været vilkårsoverskridelser i Naboklager Der er i 2009 modtaget én klage over generende lugt fra Novo Nordisk s aktiviteter. Miljømyndighederne er orienteret om klagen. 16 af 28

17 Tilsynsmyndighedens udtalelse Miljøcenter Roskilde har modtaget grønt regnskab for Novo Nordisk A/S i Kalundborg for regnskabsåret Udtalelse Oplysningerne i grønt regnskab 2009 er i overensstemmelse med vores oplysninger om virksomheden. Vi har ikke oplysninger om andre væsentlige forhold, som efter vores opfattelse burde have været medtaget i det grønne regnskab. Klager Det skal i øvrigt bemærkes, at Miljøcenter Roskilde ikke har modtaget væsentlige klager over Novo Nordisk A/S i det pågældende regnskabsår. Grundlag for udtalelse Udtalelsen forholder sig til følgende oplysninger i det grønne regnskab, dog har Miljøcenteret ikke vurderet forhold vedrørende deponering af stoffer på jord, bortskaffelse af affald og udledning af spildevand til offentlig kloak, da kommunen fører tilsyn med disse forhold: Basisoplysninger Det eller de listepunkter virksomheden er miljøgodkendt under Oplysning om de væsentligste af virksomhedens miljøgodkendelser, herunder oplysninger om recipient for direkte udledning af spildevand samt om tilslutningstilladelser til offentlige spildevandsanlæg Dato for seneste revision af virksomhedens miljøgodkendelse(r) Den korte, kvalitative beskrivelse af de væsentligste ressource- og miljømæssige forhold, der kendetegner virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter Ledelsens redegørelse En redegørelse for, hvad virksomheden i regnskabsåret har gjort for at afhjælpe skete vilkårsovertrædelser og for at forebygge eventuelle gentagelser Oplysninger om miljøforhold Oplysninger om virksomhedens væsentlige forbrug af energi, vand og råvarer Oplysninger om væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer, som indgår i produktionsprocesserne udledes af virksomheden til luft, vand og jord indgår i virksomhedens produkter indgår i virksomhedens affald Oplysninger om virksomhedens affaldsproduktion og -håndtering, herunder oplysninger om den samlede affaldsmængde hvilke mængder der heraf går til genanvendelse, forbrænding og deponering opdeling af affaldsmængden på væsentlige fraktioner virksomhedens indsats til sortering af affaldet Oplysninger om støj-, støv- og lugtforhold Oplysninger om evt. miljøforhold i 7, stk. 1, der ikke er relevante for virksomheden Resumé af egenkontrol Resumé af resultaterne af virksomhedens egenkontrol, der på en oversigtlig form viser, hvordan virksomhedens måleresultater forholder sig til godkendelsens vilkår. Vagn Larsen, Miljøcenter Roskilde 17 af 28

18 Kommentarer til bilag Bilag 1 Bilag 1 omfatter en sammenfatning af miljødata for 2005 til 2009 vedrørende Novo Nordisk s væsentlige miljøforhold i Kalundborg. Bemærkninger til de rapporterede miljødata: Energirelaterede emissioner (CO 2, SO 2 og NO x ) er opgjort ved at multiplicere energiforbruget med den tilhørende emissionsfaktor, der er beregnet som vægtet gennemsnit af de tre foregående år; det vil for 2009 sige Emissionsfaktorerne for ekstern energiproduktion er baseret på DONG Energy s miljødeklaration. Beregningsmetoden er indført i 2007 i forbindelse med Novo Nordisks klimastrategi for at dæmpe årtil-år variationer i emissionsfaktorer for eksternt produceret energi. For 2009 er der endvidere indregnet Kalundborg-områdets andel af vindenergien fra Horns Rev 2 iht. til aftale mellem Novo Nordisk og DONG Energy. Miljøeffektpotentialer er opgjort på følgende måde: Drivhuseffekt: Opgjort i CO 2 -ækvivalenter og beregnet som udledning af CO 2 fra energiproduktion plus bidrag fra luftemission af organiske opløsningsmidler og kølemidler multipliceret med GWP-faktoren (20 år) for det aktuelle stof. Reference: UMIP. Ozonlagsnedbrydning: Opgjort i CFC 11 -ækvivalenter og beregnet som tab af ozonlagsnedbrydende kølemidler multipliceret med ODP-faktoren (20 år) for det aktuelle stof. Reference: UMIP. Forsuring: Opgjort i SO 2 -ækvivalenter og beregnet som summen af SO 2 - og NO x - udledning fra energiproduktion, hvor NO x - udledningen er multipliceret med 0,7. Reference: UMIP. Eutrofiering: Opgjort i NO 3 -ækvivalenter og beregnet som spildevandsudledning af N-Total og P-Total plus udledning af NO x fra energiproduktion multipliceret med følgende faktorer: N-Total: 4,43, P-Total: 32,03 og NO x : 1,35. Reference: UMIP. Opgørelsesmetoden (Målt, Beregnet, Anslået) er anvendt i overensstemmelse med Miljøstyrelsens notat fra december 2006 om, hvordan begreberne målt (M), beregnet (B) og anslået (A) skal forstås. Bilag 2 Bilag 2 sammenfatter data, som virksomheden er forpligtet til at rapportere iht. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 132 af 7. februar 2007 om et register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (PRTR) i det omfang, det er relevant. Af bilaget fremgår, at Novo Nordisk i Kalundborg overskrider tærskelværdien for rapportering til Miljøstyrelsen og EU for følgende parametre: Udledning til luft: HFC og HCFC Udledning til spildevand: TOC Affald: Farligt affald og andet affald. Bilag 3 Bilag 3 sammenfatter oplysninger om virksomhedens egenkontrolmålinger udført i 2009 til brug for vilkårsdokumentation, branchebetegnelse og listepunkt samt en oversigt over de væsentligste miljø- og genteknologiske godkendelser m.v. 18 af 28

19 Bilag 1: Miljødata for Novo Nordisk i Kalundborg Miljødata Metode Enhed Vand Vand (total) a M m Drikkevand M m Industrielt vand (Tissø) M m Damp M m Energi Ekstern produktion (total) a M GJ Elektricitet M GJ Damp M GJ Fjernvarme M GJ Materialer Materialer (total) a M tons Råmaterialer M tons Emballagemateriale M tons Spildevand Volumen M m Suspenderet stof M tons COD M tons Kvælstof M tons Fosfor M tons 6,2 3,1 2,4 2,2 3,3 NovoGro + NovoGro30 Volumen M m3 44,6 44,4 50,9 41,4 27,0 Tørstof M tons 14,4 14,6 16,3 13,7 8,7 Kvælstof M tons Fosfor M tons Gærfløde Volumen M m Tørstof M tons 20,5 23,4 23,4 17,2 6,4 Kvælstof M tons Fosfor M tons Affald Affald (total) M tons Farligt affald (total) M tons Specialbehandling (primært kommunekemi) M tons Forbrænding (ethanol) M tons Genanvendelse M tons Organiske opløsningsmidler (spritaffald) M tons Andet (elektronikaffald m.v.) b M tons Ikke-farligt affald (total) M tons Deponering M tons Specialbehandling (forurenet jord) M tons Forbrænding M tons Genanvendelse M tons Bygningsaffald M tons Glas M tons Kirtelmasse M tons Madaffald M tons Metal M tons Papir og pap M tons Plast M tons Træ M tons Luftemission Organiske opløsningsmidler (ethanol) M tons Tab af kølemidler m. drivhuseffekt B tons CO2-ækv Ozonlagsnedbrydende stoffer (HCFC22) M kg Ammoniak (fra køleanlæg og oplag) M kg Kuldioxid (CO 2 ) B tons Svovldioxid (SO 2 ) B tons Nitrogenoxider (NO x ) B tons Miljøeffektpotentialer Drivhuseffekt B tons CO2-ækv Ozonlagsnedbrydning B kg CFC11-ækv. 7,0 5,8 86 3,6 8,7 Forsuring B tons SO2-ækv Eutrofiering B tons NO3-ækv Overholdelse af miljøkrav og klager Vilkårsoverskridelse af grænseværdier M Grænseværdier med gentagne vilkårsoverskridelser M Utilsigtede udslip c M Klager over gener M Bemærkninger: a) 2008-tal for vand-, energi- og materialeforbrug er ændret i f.t. det grønne regnskab for 2008 på grund af fejl i opgørelsen b) Elektronikaffald er registreret under farligt affald til genanvendelse. Dette har medført ændrede tal for farligt affald til specialbehandling og genanvendelse for 2005 til 2008 i f.t. det grønne regnskab for c) Udslip er fra 2009 eksklusiv tab af kølemidler, der er opgjort under "Luftemission" 19 af 28

20 Bilag 2: PRTR data 2009 for Novo Nordisk i Kalundborg PRTR data for udledning til luft og rensningsanlæg for spildevand Beregnings/ analyse metode 2009 Kg/år Parametre Tærskel-værdi Recipient Kg/år CO Luft B ETS NOx Luft B OTH VOC Luft M PER HFC 100 Luft M OTH 201 HCFC 1 Luft M OTH 62 CFC 1 Luft M OTH 0 N-total Rensningsanlæg for spildevand M PER P-total Rensningsanlæg for spildevand M PER TOC = COD/3 Rensningsanlæg for spildevand M PER Klorid som Cl Rensningsanlæg for spildevand M ALT PRTR data for affald Parametre Tærskel-værdi Recipient Tons/år Farligt affald Andet affald Opgørelsesmetode Opgørelsesmetode Beregnings/ analyse metode 2009 Tons/år 2 Nyttiggørelse (R) M OTH Anden bortskaffelse (D) M OTH Nyttiggørelse (R) M OTH Anden bortskaffelse (D) M OTH af 28

21 Bilag 3: Supplerende oplysninger Dette bilag indeholder supplerende oplysninger om: Resumé af egenkontrolmålinger udført i 2009 til brug for vilkårsdokumentation Branchebetegnelse og listepunkt Oversigt over gældende miljø- og genteknologiske godkendelser Indholdsfortegnelse Relationer til VVM-vurderingen Støjmålinger Lugtmålinger Målinger af organiske opløsningsmidler Målinger af GMO er i spildevand, affald og gærfløde Feltprogram for GMO er Test af HEPA-filtre Forbrug af additiver til Kølevand Oversigt over miljø- og genteknologiske godkendelser inkl. oplysning om branchebetegnelse og listepunkt 21 af 28

22 Relationer til VVM-Vurderingen I nedenstående skema sammenholdes mængden af spildevand samt forbruget af vand, energi og råvarer i 2009 med det forbrug, der indgik i VVM-vurderingen fra 2001/2002 for året Realiseret i 2009 Grundlag for VVM Forbrug i % af det VVMvurderede Grundvand Tissøvand Energi Spildevand Råvarer m 3 m 3 GJ m 3 tons filterplader 47 % 18 % 27 % 51 % 19 % Produktionen ligger således med god margin inden for de vurderede og godkendte rammer. Støjmålinger og støjbidrag fra Novo Nordisks aktiviteter i Kalundborg Novo Nordisk i Kalundborg har krav om at overholde bestemte støjgrænser i otte udvalgte receptorpunkter. Overholdelsen af dette krav skal dokumenteres ved, at samtlige støjkilder kontrolmåles løbende over en 10- årig periode, og de nye måleresultater indarbejdes i Novo Nordisks og Novozymes fælles støjkildekatalog. I 2009 har Novo Nordisk fået kontrolmålt støjen fra bygning AY samt fra de nye kølemaskiner, der er etableret som en del af bygning CY. På baggrund af disse målinger er Novo Nordisk bidrag til støjniveauet i de otte receptorpunkter ultimo 2009 beregnet, og resultaterne fremgår af nedenstående tabel, der også indeholder de støjbidrag, der blev beregnet ultimo 2007 og ultimo Punkt Adresse Grænseværdi om natten Beregnet støjbidrag ultimo 2007 Beregnet støjbidrag ultimo 2008 Beregnet støjbidrag ultimo 2009 Enhed db(a) db(a) db(a) db(a) A Slagelsevej ,5 44,5 43,9 43,9 B Knuds Allé 12 42,0 36,1 35,9 36,1 C H/F Rynkevang 43,1 39,4 39,4 40,2 D Nord for bygning 42,0 41,4 41,5 41,3 JC E Rendsborggård 42,0 37,7 37,1 37,5 F Rynkevang 42,0 41,0 40,3 40,5 G H/F Stejlhøj 43,4 40,1 39,9 40,1 K Valmuevej 42,0 38,0 38,0 38,4 Alle virksomheden støjbidrag ligger under de tilsvarende grænseværdier. Der ses en mindre stigning (0,2 0,4 db(a)) i flere af receptorpunkterne, mens der i position C ses en stigning på 0,8 db(a). Denne stigning kan henføres til støjbidraget fra den nye kølemaskine, der blev etableret i 2007 som del af bygning CY. 22 af 28

23 Lugtmålinger og lugtbidrag i omgivelserne Novo Nordisk i Kalundborg har krav om årlige målinger af lugten i den luft, der afkastes fra gæringsskorstenen, bygning BD, gærflødelageret, bygning KF og gæringsskorstene, bygning JC. Der er desuden krav om, at der skal udføres spredningsmetrologiske beregninger af den samlede virksomheds lugtbidrag i omgivelserne, idet der er krav om, at den samlede virksomheds bidrag højest må udgøre 10 lugtenheder pr m 3 i omgivelserne. Nedenstående er en oversigt over de udførte målinger og beregninger. Bygning BD Bygning Målemetode Antal prøver Målte emissionskoncentrationer LE/m 3 Bygning BD Gæring Bygning KF Gærflødelager Bygning JC Gæring Stikprøve i Tedlarpose analyseret af lugtpanel Stikprøve i Tedlarpose analyseret af lugtpanel Stikprøve i Tedlarpose analyseret af lugtpanel På baggrund af ovenstående måleresultater samt ældre måledata fra øvrige kilder er der udført en OMLberegning af virksomhedens samlede lugtbidrag. Beregningen viser, at virksomheden maksimalt bidrager med 8 LE/m 3 uden for virksomhedens skel. Virksomheden overholder således vilkårsværdien på maksimalt 10 LE/m 3 uden for virksomhedens skel. Målinger af emissionen af organiske opløsningsmidler Der er ikke krav om regelmæssigt tilbagevendende målinger af emissionen af organiske opløsningsmidler fra Novo Nordisks enkelte fabrikker, men der er krav om førstegangskontrol af emissionen fra nye fabrikker. Sådanne målinger skal suppleres med en OML-beregning til dokumentation af, at den samlede virksomhed fortsat overholder vilkårsværdien på max 5 mg/m 3 ethanol i omgivelserne uden for virksomhedens skel. I 2009 er der udført målinger af emissionen af organiske opløsningsmidler fra bygning HA, der er en af bygningerne i PP. Nedenstående skema er et sammendrag af måleresultaterne, idet disse er rapporteret mere detaljeret til Miljøcenter Roskilde med brev dateret 19. november På måletidspunktet i september 2009 og resten af året var der kun produktion i nogle få gæringstanke, og derfor har der kun været lugtudsendelse via ét af de tre rør, virksomheden plejer at måle i, og derfor er antallet af prøver reduceret fra 9 til 3. 2 Da der blev målt meget høje lugtkoncentrationer i dette afkast i 2008 er der i 2009 udtaget 6 prøver i stedet for de sædvanlige af 28

24 Bygning HA Antal målinger Målemetode Gennemsnits emissionskoncentrationer mg/m 3 4 Kontinuerte målinger over 24 timer med Multigasmonitor, type 1302 fra Brüel og Kjær Antal vilkårsoverskridelser 1,3 3,8 0 På baggrund af ovenstående måleresultater samt ældre data fra øvrige kilder på fabriksområdet er der udført en OML-beregning. Beregningen viser, at virksomhedens maksimale bidrag til ethanolkoncentrationen i omgivelserne uden for virksomhedens skel udgør 0,07 mg/m 3, hvilket er meget mindre end vilkårsværdien på 5 mg/m 3. Målinger af GMO i spildevand, affald og gærfløde GMO i spildevand I de genteknologiske godkendelser er der stillet krav om, at der skal udtages prøver af spildevand i udløbet fra Novozymes rensningsanlæg. Der er i 2009 udtaget 26 prøver jævnt fordelt over året. Der blev ikke påvist produktionsorganismer i nogen af prøverne. Kravet om max 1000 GMO/ml spildevand er således overholdt. GMO i affald til deponering I de genteknologiske godkendelser er der krav om, at der skal udtages prøver af affald, der deponeres på losseplads, og som kan indeholde levende GMO er. Materialet må højest indeholde levende GMO/gram. Dette vilkår er kun relevant for Insulin grovrensningsfabrikken, bygning AE, hvor der i 2009 rutinemæssigt er udtaget 11 prøver jævnt fordelt over året. Alle prøver overholdt grænseværdien på max levende GMO er/gram. GMO er i gærfløde I de genteknologiske godkendelser af Insulin grovrensningsfabrikken, bygning AE og Insulin Bulk Plant, bygning JC er der stillet krav om, at gærfløde, der ikke ledes til Novozymes rensningsanlæg, skal inaktiveres, så der ikke kan påvises levende GMO er i gærfløden. I bygning AE er der i 2009 rutinemæssigt udtaget 28 prøver af det varmebehandlede gærslam på tilfældigt valgte dage. Der blev ikke påvist levende GMO er i prøverne. I bygning JC blev der rutinemæssigt udtaget 10 prøver af varmebehandlet gærslam. Der blev ikke påvist levende GMO er i prøverne. Feltprogram for GMO er I virksomhedens genteknologiske godkendelser er der stillet krav om, at virksomheden hvert tredje år skal udføre en feltundersøgelse, der viser, om de anvendte genetisk modificerede produktionsorganismer overlever, vokser, spredes og etablerer sig i omgivelserne ved fabrikken og i Jammerland bugt. Et sådant feltprogram blev udført første gang i Der blev ikke påvist levende produktionsorganismer i nogen af de mange prøver, der blev udtaget. 24 af 28

25 Efterfølgende blev det aftalt med Vestsjællands amt, at virksomheden, i stedet for at udføre et stort, samlet feltprogram hvert tredje år, fremover udfører en tredjedel af programmet hvert år. Derfor er der i 2009 udtaget seks jordprøver fra Novo-gruppens areal i Kalundborg. Der blev ikke påvist levende GMO er i prøven. Test af HEPA-filtre Der er stillet krav om effektiv rensning (HEPA-filtrering) af luft, der afkastet til det frie fra visse håndteringer af lægemidler og GMO er. I den samlede miljøgodkendelse af Novo Nordisk aktiviteter i Kalundborg er der stillet krav om regelmæssige tests af disse HEPA-filtre. I nedenstående skema findes en oversigt over HEPA-filtre, og test af disse i Bygning/afdeling Antal filtre på afkast Antal filtre testet i 2009 Bygning EF afd *) 1 0 Bygning DD Insulinfinrensning Bygning HC 3 2 ** ) 0 Insulinfinrensning Bygning HB 2 1***) 0 Insulinfinrensning Bygning GC 2 1***) 0 Insulinfinrensnings Bygning HA Ny Insulinfinrensning Bygning JC Insulin Bulk Plant Bygning ED 3 3 1****) Faktor VII Antal filtre faldet i test og udskiftet *) Der er nedlagt et filter, som følge af ombygning i præparationsafsnittet i **) Nyt filter installeret november Det er besluttet kun at teste filteret, hvis filternuchen skal tages i brug igen. Der har ikke været produktion på filternutchen siden februar ***) Nyt filter monteret 2008 på nyt afkast fra filternutch. Filter er kun testet inden montering. Test in situ kan ikke udføres, da det er nødvendigt at gennemføre en ombygning, før sådanne tests kan gennemføres. Der er gennemført én ombygning, som viste sig utilstrækkelig. Der vil blive gennemført endnu en ombygning i 2010, så in situ test kan gennemføres. ****) Alle tre filtre er udskiftet i 2009, de to er skiftet rutinemæssigt, mens det tredje er skiftet, fordi det faldt i test. 25 af 28

26 Forbrug af additiver til behandling af køletårnsvand For at spare på grundvandet anvender Novo Nordisk i Kalundborg overfladevand fra Tissø til køling. Da overfladevand indeholder mange mikroorganismer og meget organisk materiale, er det nødvendigt at anvende biocider, for at begrænse væksten i kølesystemerne, og Novo Nordisk har derfor tilladelse til at anvende en række nærmere beskrevne additiver til behandling af kølevandet. Nedenstående skema indeholder en oversigt over forbruget af additiver i Stof Type Mængde (kg) Tilladt forbrug (kg) Microtreat 2050 = Nalco Biocid Nalco Biocid 75 Lazoon Biocid Enviroplus 1010 Biocid Nalco 2510 Biocid Enviroplus 3400/Performax Korrosionsinhibitor Trasar 3DT230 Korrosionsinhibitor * Trasar 3DT233 Korrosionsinhibitor Trasar 3DT199 Korrosionsinhibitor CL 957 Skumdæmper/biodispergering Nalco Skumdæmper/biodispergering * EnviroPlus 8100 Biodispergering Biosperce 48L Biocid til vanskelig vækst * Totalt forbrug * Mængden omfatter også produkter, som ikke har været anvendt i 2009 Som det fremgår af tabellen, ligger forbruget i 2009 pænt under de godkendte mængder, for så vidt angår 12 af de 13 anvendte stoffer. For det sidste stof, der hovedsageligt anvendes i de store køletårne ved gæringsfabrikken i bygning BD, har forbruget været 40 % større end den godkendte mængde. Dette skyldes bl.a. fejl i styretavlen, hvilket har bevirket overdosering. Disse fejl er rettet, og det forventes, at forbruget fremover ligger inden for den godkendte mængde. 26 af 28

27 Oversigt over godkendelser meddelt i medfør af miljøbeskyttelsesloven og lov om miljø og genteknologi til Novo Nordisk i Kalundborg Novo Nordisks hovedaktivitet i Kalundborg er omfattet af punkt D104 i bilag 1 til Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed. Listepunktet omfatter D104: Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller lægemidler (i) (s) Nedenstående skema indeholder en oversigt over de enkelte fabrikkers miljøgodkendelser med angivelse af dato og godkendende myndighed. Bygning Bygning AF Aktivitet Ekstraktion af Trypsin fra Dato og beskrivelse af godkendelsen/ fritagelsen/ vilkårsændringen m.m. Miljøgodkendelser Bugspytkirtler 15. november 2004 revideret miljøgodkendelse af Trypsinproduktionen (VA) Bygning AE Grovrensning af Insulin m.m. fremstillet ved gæring Spildevandstilladelser Mail af 5. maj 2004, hvori Ka-kommune acceptere at modtage processpildevand direkte fra bygning AF. Miljøgodkendelser 20. august 2001 Samlet miljøgodkendelse af AE, AE3, KF, destillationskolonner og tanklager (VA) Genteknologiske godkendelser 26. juni 2003 S & N godkender bygning AE til produktion af Insulin og Insulinanaloger 10. juni 2003 S & N accepterer anmeldelsen af stammer til produktion af Glucagon og GLP-1 Bygning AY Driftslaboratorium Miljøgodkendelse Bygning BD Gæring af Insulin m.fl. v. hjælp af genetisk modificerede gærceller Bygning DF Bygning DE + CE Bygning DD Pakkeri for farmaceutiske færdigvarer Lager for råvarer og færdigvarer Lager for kemikalieaffald Finrensning af insulin 17. juli 2001 samlet miljøgodkendelse (VA) Miljøgodkendelser 1.februar 2001 samlet miljøgodkendelse (VA) Genteknologiske godkendelser 20. februar 2001 Genteknologisk godkendelse til at producere Insulin og Insulinanaloger ved hjælp af genetisk modificeret S. cereviciae (S & N) 4. marts 2001 Accept af at anmeldt produktion af Glucagon ved hjælp af genetisk modificeret S. cereviciae må finde sted i bygning BD (S & N) 10. oktober 2001 Accept af at anmeldt produktion af GLP-1 ved hjælp af genetisk modificeret S. cerevisiae må finde sted i bygning BD (S&N) Miljøgodkendelser 5. april 2001 Samlet miljøgodkendelse af pakkeriet (VA) Miljøgodkendelse 15. august 2003 VA meddeler, at de tidligere godkendelser for lagrene bortfalder og erstattes af områdets samlede miljøgodkendelse. Miljøgodkendelse 4. september 1996 samlet miljøgodkendelse (VA) Genteknologiske godkendelser 23. maj Genteknologisk godkendelse til at oprense Insulin og Insulinanaloger ud fra et halvfabrikat, der indeholder genetisk modificeret S. cereviciae (S & N) 27 af 28

28 Bygning Aktivitet Dato og beskrivelse af godkendelsen/ fritagelsen/ vilkårsændringen m.m. Bygning EE Kølelager Miljøgodkendelse 29. november 1989 Amtet meddeler miljøgodkendelse af lageret (VA) Bygning EF Insulinpåfyldning Miljøgodkendelse 2. april 2003 Ny samlet miljøgodkendelse af hele bygning EF (VA) 31. juli 2007 MCR accepterer, at laboratorierne nyindrettes Bygning ED Faktor VIIa produktion til DAPI Miljøgodkendelse 5. april 1988 Oprindelig miljøgodkendelse, efterfølgende revideret pr. 24. oktober 1988 (VA) 17. september 2008 MCR accepterer indretning af labo- PIAfabrikker = Bygning HA, HB, HC, GC (og GB) Bygning JC = IBP Novo Nordisk i Ka Finrensning af insulinanaloger og Glucagonlignende peptider Insulin Bulk Plant Samlet miljøgodkendelse for fabriksområdet VA = Vestsjællands Amt KK = Kalundborg kommune S & N = Skov og Naturstyrelsen MCR = Miljøcenter Roskilde ratorier uden særskilt godkendelse Genteknologiske godkendelser 26. september 2002 Godkendelse til produktion af Faktor VII ved hjælp af genetisk modificerede pattedyrceller (S & N) Miljøgodkendelse 22. august 2006 samlet miljøgodkendelse af PIAfabrikkerne (bygning HA, HB, HC, GC og GB) (VA) Genteknologiske godkendelser 6. juli 2006 Skov og Naturstyrelsen meddeler en samlet genteknologisk godkendelse til fire PIA-fabrikker (HA, HB, HC og GC), der må fremstille Insulin og Insulinanaloger ud fra halvfabrikata med indhold af genteknologisk modificeret S. cerevisiae.(s & N) 12. september 2006 Accept af anmeldt produktion af GLP-1 (S & N) Miljøgodkendelse 16. juli 2001 samlet miljømæssig godkendelse (VA) Genteknologiske godkendelser 1. marts 2002 Genteknologisk godkendelse til at producere Insulin og Insulinanaloger ved hjælp af genetisk modificeret S. cerevisiae (S & N) 18. marts 2002 Accept af anmeldt produktion af Insulin og Insulinanaloger med S. cerevisiae (S & N) Miljøgodkendelser 3. maj 2002 samlet miljøgodkendelse af Novo Nordisks aktiviteter på grunden i Kalundborg (VA) Spildevandstilladelse Novo Nordisk leder spildevand til Novozymes rensningsanlæg, og har derfor ingen egen spildevandstilladelse Fritagelse for afleveringspligten 29. august 2006 fritagelse for afleveringspligten for en lang række affaldsfraktioner fra Novo Nordisk i Kalundborg 28 af 28