Grønt regnskab 2010 for. Novo Nordisk A/S i Gentofte

Transkript

1 Grønt regnskab 2010 for Novo Nordisk A/S i Gentofte Maj 2011

2 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger...3 Introduktion...3 Novo Nordisk i Gentofte...3 Miljøforhold generelt...3 Ledelsens redegørelse...4 Oplysninger om miljøforhold...6 Vand- og energiforbrug...6 Forbrug af råvarer og emballage...7 Giftige og/eller miljøfarlige stoffer...8 Spildevand...8 Affald...9 Urea-affald...11 Udledninger til luft...11 Ekstern støj...13 Udslip...13 Vilkårsoverskridelser...14 Naboklager...14 Tilsynsmyndighedens udtalelse...15 Kommentarer til bilag...16 Bilag 1A: Miljødata for Novo Nordisk i Gentofte.17 Bilag 1B: Miljødata 2010 fordelt på geografiske områder..18 Bilag 2: PRTR data 2010 for Novo Nordisk i Gentofte..19 Virksomhed: Novo Nordisk A/S Hagedornsvej 1 & Brogårdsvej Gentofte Tlf.: CVR-nr.: P-nr.: & Kontaktperson: Johnny Henriksen Miljøafdelingen Vandtårnsvej 83A 2860 Søborg Tlf.: [email protected] Holdingselskab: Novo A/S Krogshøjvej Bagsværd Tlf.: CVR-nr.: Side 2 af 19

3 Basisoplysninger Introduktion Novo Nordisk i Gentofte fordeler sig på flere geografisk adskilte områder. Produktion og forsøgsanlæg er placeret på Hagedornsvej 1 og Brogårdsvej 66. Desuden har vi forskningslaboratorier, bl.a. det anerkendte Hagedorn Research Institute, og diabeteshospitalet Steno Diabetes Center på Niels Steensensvej. Hertil kommer Lagergårdsvej og Sauntesvej, hvor der er administration, lagre og laboratorier. Ved udgangen af 2010 havde Novo Nordisk knapt medarbejdere i Gentofte. Det grønne regnskab omfatter primært beskrivelse af miljøforhold og udviklinger på de to fabriksområder, Hagedornsvej 1 og Brogårdsvej 66, og den del af Product Supply, der hedder Biopharm. Miljødata i bilag 1 og 2 omfatter dog alle Nordisks aktiviteter i Gentofte. Novo Nordisk i Gentofte Novo Nordisks hovedaktivitet i Gentofte er omfattet af listepunkt D104 og J102 i bilag 1 til Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed: D104: Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller lægemidler. (i) (s) J102: Virksomheder, der er omfattet af pligten til at indhente godkendelser af produktion med anvendelse af genetisk modificerede organismer i medfør af lov om miljø og genteknologi. Novo Nordisk i Gentofte fremstiller tre typer lægemidler: Blødermedicin som f.eks. NovoSeven, humant væksthormon (Norditropin ) og glucagon (GlucaGen ). Produktionsområdet er organisatorisk opdelt i Biopharm API, der omfatter gæring og oprensning, Biopharm Finished Products, der omfatter formulering og påfyldning, samt Biopharm Tablets & Packaging, der pakker farmaceutiske færdigvarer. Hertil kommer CMC API Production og Biopharm Manufacturing Development, der omfatter pilotanlæg. NovoSeven, som anvendes til behandling af bløderpatienter, formuleres, fyldes på glas, frysetørres og pakkes på Hagedornsvej. Det aktive stof, faktor FVIIa, produceres ved hjælp af genmodificerede pattedyrsceller på Novo Nordisks fabrik i Kalundborg. Humant væksthormon med produktnavnet Norditropin, anvendes til mennesker, der ikke selv er i stand til at danne tilstrækkelig væksthormon. Produktionen af væksthormon foregår på Hagedornsvej og omfatter gæring ved hjælp af en genmodificeret mikroorganisme efterfulgt af en række oprensningstrin, der afsluttes med formulering, påfyldning og pakning af det oprensede lægemiddel. GlucaGen anvendes til behandling af diabetikere i forbindelse med insulinchok. Det aktive lægemiddel, glucagon, gæres og grovrenses på Novo Nordisks fabrik i Kalundborg, mens resten af produktionsprocessen finrensning, formulering, påfyldning og pakning - foregår i Gentofte. På Hagedornsvej ligger produktionsanlæg til gæring og oprensning af humant væksthormon. Her findes også anlæg til formulering, påfyldning og pakning af NovoSeven, Norditropin og GlucaGen. Derudover er der laboratorier og forsøgsanlæg, der bruges til udvikling af nye oprensningsprocesser for proteiner og peptider. Hertil kommer forsyningsanlæg, anlæg til pasteurisering og ph-neutralisering af spildevand, vedligeholdelsesværksteder og kontorer. På Brogårdsvej oprenses glucagon, og der er et mindre forsøgsanlæg samt laboratorier. Miljøforhold generelt Vand og energi er miljømæssigt set de vigtigste ressourcer. I vores produktions- og forsøgsanlæg bruges desuden forskellige råmaterialer til gæring og oprensning, herunder glukose (sukkerstof), filtermaterialer, Side 3 af 19

4 ethanol, urinstof, uorganiske salte, baser og syrer. I vores gæringsprocesser anvendes genetisk modificerede mikroorganismer (GMO), der er modificeret i forhold til deres oprindelige form, så de kan producere det peptid eller protein, der er det aktive stof i lægemidlet. De anvendte mikroorganismer er ikke skadelige for mennesker eller natur. Spildevand, der indeholder disse mikroorganismer, varmebehandles for at slå organismerne ihjel, inden det udledes til offentlig kloak. Vores fabrikker arbejder efter certificerede ledelsessystemer, herunder ISO 9001 for kvalitetsledelse og ISO for miljøledelse, samt OHSAS for arbejdsmiljøledelse, der fastlægger procedurer for håndtering af alle væsentlige kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøforhold. Endvidere er forsøgsanlæg i CMC API Production certificeret efter ISO Ledelsessystemerne for miljø og arbejdsmiljø er certificeret og bliver auditeret af Bureau Veritas Certification (BVC). Alle produktions- og forsøgsanlæg i Gentofte er godkendt og reguleret af en spildevandstilladelse og miljøgodkendelser i h.t. Lov om Miljøbeskyttelse, der fastsætter grænser for vores belastning af det omgivende miljø. Endvidere er anvendelsen af genetisk modificerede organismer godkendt og reguleret efter Lov om miljø og genteknologi (produktionsanlæg) eller Arbejdsministeriets bekendtgørelse om genteknologi og arbejdsmiljø (forsøgsanlæg). Myndighederne, som godkender og kontrollerer vores miljøforhold, er Gentofte Kommune (spildevand til offentlig kloak og affaldsbortskaffelse incl. forurenet jord), Miljøstyrelsen (genetisk modificerede organismer i produktionsanlæg), Arbejdstilsynet (genetisk modificerede organismer i laboratorier og forsøgsanlæg) og Miljøstyrelsen Roskilde (øvrige miljøforhold). Der er ikke sket væsentlige ændringer af miljømæssig betydning i Ledelsens redegørelse Novo Nordisks miljøpolitik (revideret i 2011) I Novo Nordisk vil vi reducere vores brug af ressourcer og miljøpåvirkningen fra vores aktiviteter. Det betyder, at vi vil: forbedre vores indsats løbende integrere miljømæssige vurderinger i alle beslutninger i hele værdikæden fremme mere bæredygtige processer og produkter indgå i dialog og partnerskaber med interessenter overholde love, relevante krav og standarder samt FN s Global Compact Novo Nordisk i Gentofte arbejder målrettet på at efterleve Novo Nordisks miljøpolitik med den overordnede målsætning at sikre en bæredygtig udvikling. For at sikre dette har vi indført miljøledelse efter ISO standarden i alle vores fabrikker (Product Supply) og forsøgsanlæg i CMC API Production på Hagedornsvej og Brogårdsvej. Endvidere har vi indført arbejdsmiljøledelse efter OHSAS i vores fabrikker. Vi er efter ISO standarden bl.a. forpligtet til at forebygge forurening og sikre løbende forbedringer på alle væsentlige miljøområder. Dette arbejder vi målrettet på ved hvert år at fastsætte mål på miljøområder, hvor vi giver anledning til en væsentlig miljøpåvirkning, og hvor vi kan gøre det bedre. Arbejdet med miljøforbedringer foregår dels som løbende procesoptimeringer i vores fabrikker og forsøgsanlæg, der i stigende grad sker som integreret del af vores clean aktiviteter, og dels som specifikke miljøtiltag/-projekter. clean er et Novo Nordisk koncept, der bygger på LEAN-filosofien, hvor c står for "current". Med clean, der kort fortalt går ud på at eliminere alle former for spild, arbejder vi løbende med effektivitetsforbedringer i vores fabrikker, hvilket ofte resulterer i forbedringsprojekter, der også har positiv indflydelse på miljøet. Side 4 af 19

5 Organisering af miljøarbejdet Vi har etableret en miljøorganisation med miljøkoordinatorer for vores miljøcertificerede afdelinger i Gentofte, der støttes af miljøansvarlige i de enkelte afdelinger. Hertil kommer den centrale miljøafdeling, der bistår med rådgivning og myndighedskontakt. Alle medarbejdere trænes i miljøforhold og -procedurer, der er vigtige for deres arbejde, således at de er klar over, hvordan de skal leve op til Novo Nordisks miljøpolitik, herunder på hvilken måde deres arbejde påvirker miljøet, og hvad de kan gøre for at begrænse miljøpåvirkningen. Det vurderes på grundlag af interne audits og eksterne audits udført af det certificerende organ, Bureau Veritas Certification (BVC), at vores fabrikker og forsøgsanlæg har et velfungerende miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem, der lever op til kravene i ISO og OHSAS standarderne, herunder overholdelse af myndighedskrav, forebyggelse af forurening og sikre løbende miljø- og arbejdsmiljømæssige forbedringer. Dette bekræftes af BVC s audits i 2010, der har omfattet Biopharm API (ledelsen og glucagonfinrensningen på Brogårdsvej), Biopharm Finished Products (to produktionsanlæg og to laboratorier) samt Biopharm T&P (pakkerier), hvor der kun blev fundet enkelte mindre afvigelser. Miljømål og resultater for 2010 For at sikre ledelsens opbakning og medarbejdernes engagement er de vigtigste miljømål lagt ind i Novo Nordisks Balanced Scorecard, hvor der følges op på målene hver måned. På miljøområdet har Product Supply i 2010 haft fokus på og sat mål for vand- og energiforbrug, CO 2 - udledning fra energiproduktion som led i virksomhedens klimastrategi, affaldsmængde og tab af kølemidler. Der er for hele Product Supply fastsat følgende miljømål og opnået følgende resultater for 2010: Parameter Enhed Mål for 2010 Resultat Energiforbrug GJ Klimastrategi / CO 2 -udledning Ton Vandforbrug m Affaldsmængde Ton Kølemiddeltab (CO 2 ækvivalenter) Ton Product Supply har således som helhed nået de fastsatte miljømål for 2010, hvilket jo skyldes miljøindsatsen i de enkelte områder. Novo Nordisk i Gentofte har i 2010 opnået flere gode resultater på miljøområdet, der understøtter Product Supplys miljømål. Her skal nævnes: o Der er gennemført vandbesparende projekter med en samlet årlig effekt på ca m 3 o Der er gennemført energibesparende projekter med en samlet årlig effekt på GJ og 129 tons CO 2 o Udledningen af CO 2 er samlet set faldet med 67% fra tons i 2009 til tons i 2010, hvilket hovedsageligt skyldes aftalen med DONG Energy og i mindre grad energibesparende projekter o Den samlede affaldsmængde er faldet med 10% fra fra 720 tons i 2009 til 651 tons i o Tab af kølemidler med drivhuseffektpotentiale er faldet med 66% fra 868 tons i 2009 til 299 tons i 2010, opgjort som CO 2 -ækvivalenter, som følge af vores bestræbelser på at reducere disse tab. Resultaterne af vores miljøarbejde i 2010 er nærmere beskrevet på de følgende sider. Side 5 af 19

6 Oplysninger om miljøforhold Vand- og energiforbrug Vores største ressourceforbrug er knyttet til forbrug af vand og energi, der er næsten uændret fra 2009 til Vandforbruget er faldet med 1% fra m 3 i 2009 til m 3 i Energiforbruget er i samme periode steget med 2% fra GJ til GJ. Udviklingen i vand- og energiforbruget fra 2006 til 2010 fremgår af nedenstående figurer: Vandforbrug m3 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0, År Energiforbrug GJ Energi (total) Ekstern produktion Intern produktion År Vand- og energibesparende projekter Der er i 2010 gennemført flere vand- og energibesparende projekter. De vigtigste er omtalt i det følgende. Vandbesparende tiltag: Fyldeafdelingen i bygning HAC har i 2010 gennemført et clean projekt, hvor vask af tanke efter påfyldning af produktet Glucagon er optimeret. Det har medført mindre forbrug af både vand, energi og kemikalier. To anlæg til produktion af ren-damp i bygning HAD blev sammenlagt i Dette betyder, at næsten al ren-damp nu produceres på ionbyttet vand i stedet for som hidtil på WFI-vand (Water for Injection), der er en mere vandkrævende proces. Sammenlægningen har medført en årlig vandbesparelse ca m 3. Side 6 af 19

7 Energibesparende tiltag: Der er i 2010 gennemført syv energibesparende projekter med en samlet årlig effekt på GJ og 129 tons CO 2. Den relativt beskedne reduktion i CO 2 skal ses i lyset af, at al elektricitet i 2010 er baseret på vindenergi, der ikke medfører udledning af CO 2. Elbesparende projekter i 2010 har derfor ikke haft effekt på CO 2 -udledningen (se afsnittet: Udledninger til luft ). Pasteuriseringsanlægget på Hagedornsvej er i 2010 blevet optimeret med nye pumper og styring, hvilket har medført årlig besparelse på ca kwh (700 GJ). To anlæg til produktion af ren-damp i bygning HAD blev sammenlagt i Dette betyder at næsten al rendamp nu produceres på ionbyttet vand i stedet for som hidtil på WFI-vand (Water for Injection), der er en mere energikrævende proces. Sammenlægningen har medført en årlig besparelse på ca kwh (1.075 GJ). Nogle gamle R22-kølemaskiner på Niels Steensensvej blev nedlagt i 2010 og de forbrugende afdelinger blev tilsluttet nye ammoniakkølemaskiner på Brogårdsvej, som havde overskydende kølekapacitet. Projektet medførte et lille merforbrug af el til pumper på Brogårdsvej, men det har reduceret det samlede energiforbrug til køling med ca kwh/år (640 GJ/år), da de nye kølemaskiner på Brogårdsvej er mere effektive end de gamle på Niels Steensensvej. Desuden er mængden af kølemidlet R22 (HCFC22) blevet reduceret. Endvidere er der i bygning HAC på Hagedornsvej renoveret og optimeret ventilationsanlæg, udskiftet kølemaskiner til kantinens frost og kølerum samt opsat el-spareskinner ved 61 arbejdspladser. Forbrug af råvarer og emballage Forbruget af råvarer og emballage er samlet set faldet med 8% fra 765 tons i 2009 til 703 tons i Dette dækker over, at forbruget af råvarer i perioden er faldet med 23% fra 546 tons til 418 tons, mens forbruget af emballage er steget med 30% fra 219 tons til 285 tons. Sammensætningen af råvare- og emballageforbruget for 2010 er vist i nedenstående figurer: Råvaresammensætning % 11% 6% Device materialer og komponenter Næringsstoffer 13% Uorganiske kemiske forbindelser 47% 14% Organiske opløsningsmidler Andre organiske forbindelser Andre hjælpestoffer Side 7 af 19

8 Emballagesammensætning % 25% 54% 20% Glas Papir og pap Plast Gummi m.v. Giftige og/eller miljøfarlige stoffer Kun 0,2% af det samlede forbrug af råvarer og hjælpestoffer i produktionen i Gentofte er klassificeret som giftige og/eller miljøfarlige. Gruppen af giftige og/eller miljøfarlige stoffer er udvalgt efter følgende kriterier: Stoffer/produkter, der er mærket med T (giftig) eller Tx (meget giftig) Stoffer/produkter, der er mærket med N (miljøfarlig) Stoffer, der står på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer Stoffer, der er klassificeret som A-stof og uønsket i spildevand. Opgørelsen omfatter ikke produkter, der indeholder stoffer med ovennævnte fareklassificeringer i så lave koncentrationer, at produktet efter gældende klassificeringsregler ikke selv er klassificeret efter de listede kriterier. Spildevand Spildevand fra Novo Nordisk i Gentofte udledes til det offentlige kloaksystem og behandles på rensningsanlægget Lynetten inden det rensede spildevand ledes ud i Øresund. Den udledte spildevandsmængde er steget med 2% fra m 3 i 2009 til m 3 i Udledningen af COD og fosfor (P) er i samme periode steget med henholdsvis 23% og 21%, mens udledningen af kvælstof (N) er faldet med 2% i forhold til Udledningen af de tre stofgrupper i perioden fremgår af nedenstående figur: Side 8 af 19

9 Udledning af COD, N og P Tons År COD Kvælstof Fosfor Spildevandsprojekter På fabriksområderne gennemføres der løbende inspektion og renovering af kloaksystemerne i henhold til gældende handlingsplan for at sikre, at større brud og lækager opdages og repareres. Ved TV-inspektion af kloakledninger på Hagedornsvej i 2009 blev der fundet renoveringskrævende skader på 11 strækninger, hvoraf 7 strækninger var planlagt renoveret i 2010 og 4 strækninger planlagt renoveret i perioden Der er i 2010 kun udført renovering af en enkelt strækning, mens de resterende 6 strækninger er udskudt til renovering i perioden Ingen af de renoveringskrævende skader kan betegnes som akutte skader. Affald Vi håndterer og bortskaffer affald i overensstemmelse med Gentofte Kommunes affaldsregulativer. Det indebærer bl.a., at affaldet skal sorteres med henblik på størst mulig genanvendelse. Ikke-farligt affald, der ikke kan genanvendes, sendes til forbrænding på I/S Vestforbrænding eller til deponering på godkendt deponi. Farligt affald som kemikalieaffald sendes som hovedregel til kontrolleret destruktion hos Kommunekemi i Nyborg. Novo Nordisk har i 2006 vedtaget en affaldsstrategi, der omfatter alle virksomhedens fabriksområder over hele verden. Affaldsstrategien omfatter perioden og har som hovedmål at reducere affaldsmængde og farlighed samt miljøpåvirkning ved bortskaffelse af affald. Flere initiativer er iværksat på Novo Nordisk i Gentofte med henblik på at identificere forbedringsmuligheder på affaldsområdet, herunder bedre sortering af affaldet. Arbejdet med reduktion af affaldsmængder foregår for en stor dels vedkommende som en integreret del af de igangværende clean aktiviteter, hvor der er fokus på at reducere spild af ressourcer. Udviklingen i mængden af affald i perioden 2006 til 2010 fremgår af nedenstående figur. Side 9 af 19

10 Affaldsmængder Tons Affald, total Farligt affald Ikke-farligt affald År Den samlede affaldsmængde er faldet med 10% fra 720 tons i 2009 til 651 tons i Mængden af farligt affald er faldet med 9% fra 223 til 203 tons, mens mængden af ikke-farligt affald er faldet med 10% fra 497 til 447 tons. Mængden glasaffald til genanvendelse er steget med 26% fra 2009 til 2010, bl.a. fordi prøveflasker af glas ikke længere kan genbruges på grund af risiko for krydskontaminering. Mængden medicinaffald på Hagedornsvej er steget fra ca. 30 tons i 2009 til 40 tons i 2010, og det skyldes primært flere kassationer fra produktionen i fyldeafdelingerne. Affald fordelt på bortskaffelsesform i 2010 er vist på nedenstående figur, der dog ikke viser bortskaffelsesformer, der udgør mindre end 1%: Bortskaffelse af affald % 39% 18% 13% 4% Farligt affald, specialbehandling Farligt affald, genanvendelse Ikke-farligt affald, deponering Ikke-farligt affald, forbrænding Ikke-farligt affald, genanvendelse Den procentvise udvikling i andelen af farligt affald og affald til genanvendelse fremgår af nedenstående tabel. Side 10 af 19

11 Affald total (tons) Farligt affald, % af total Farligt affald, genanvendelse i % Ikke-farligt affald, genanvendelse i % Genanvendelse i % af total affald Som det ses, er andelen af farligt affald uændret 31% fra 2009 til Andelen af affald til genanvendelse er i samme periode steget fra 33 til 42% for farligt affald og fra 36 til 38% for ikke-farligt affald. Samlet set er andelen af affald til genanvendelse steget fra 35 til 39%. Denne udvikling skyldes især en stigning i mængden af ethanolaffald fra Brogårdsvej 66, der er sendt til biogasanlæg, samt faldet i den samlede affaldsmængde fra Novo Nordisk i Gentofte. Affaldsprojekter Opmærkningen af affaldscontainere på containerpladsen på Hagedornsvej er forbedret, hvilket har mindsket risikoen for fejlsortering af affald. Urea-affald Fra vores oprensning af glucagon på Brogårdsvej og væksthormon på Hagedornsvej fremkommer en flydende spildstrøm med højt indhold af urinstof og kvælstof, kaldet urea-affald. Denne spildstrøm opsamles og anvendes som gødning på landbrugsjord eller som kvælstofkilde i rensningsanlæg. Mængden af urea-affald er faldet med 39% fra 626 tons i 2009 til 383 tons i Mængden af kvælstof i urea-affaldet er tilsvarende faldet med 37% fra 98 tons til 61,7 tons. Faldet skyldes en mindre væksthormonproduktion, der tegner sig for ca. 95% af den samlede mængde urea-affald. Der er i 2010 foretaget en gennemgang af spildstrømme i væksthormonproduktionen med henblik på reduktion af bl.a. urea-affald. Der blev kun fundet enkelte reduktionsmuligheder, som vurderes ikke at have nogen væsentlig effekt. Størstedelen af urea-affaldet er procesaffald, der er afhængig af produceret mængde. Udledninger til luft De væsentligste udledninger til atmosfæren omfatter røggasser i form af CO 2, SO 2 og NO x fra intern og ekstern produktion af energi. Hertil kommer mindre udledninger af organiske opløsningsmidler samt udslip af kølemidler. Udledning af støv fra vores fabrikker er minimal, da luftafkast fra de mest støvende processer er forsynet med effektive støvfiltre. Vores fabrikker giver ikke anledning til lugtgener. Udledninger fra energiproduktion og klimastrategi Novo Nordisk har i 2006 vedtaget en klimastrategi og tilsluttet sig Verdensnaturfondens Climate Savers program. Virksomheden har i den forbindelse forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 10% i 2014 i forhold til Dette mål skal nås ved dels energibesparende projekter og dels ved at skifte til vedvarende energikilder såsom biomasse og vindenergi. I den forbindelse har Novo Nordisk i 2007 indgået et partnerskab med DONG Energy om udbygning af vindenergi i Danmark og hjælp til at identificere muligheder for energibesparelser på vores danske fabrikker. Arbejdet med energiscreeninger og identificering af energibesparelser startede i 2006 og vil fortsætte i de kommende år i samarbejde med DONG Energy. Sammensætning af energikilder til energiforsyning af Novo Nordisk i Gentofte, der har dannet grundlag for beregning af energirelaterede emissioner i 2010, fremgår af nedenstående figur. Som følge af partnerskabet med DONG Energy er al elforsyning i 2010 til Novo Nordisk A/S i Danmark baseret på vindenergi fra Horns Rev 2, svarende til 42% af det samlede energiforbrug i Gentofte. De energirelaterede røggas-udledninger Side 11 af 19

12 stammer hovedsageligt fra fjernvarme og vores egne gasfyrede kedelanlæg. Se endvidere afsnittet Kommentarer til bilag for nærmere forklaring om beregning af energirelaterede emissioner. Energikilder % 42% El, Vindenergi Fjernvarme, fossile brændsler m.v. 21% Egen energiproduktion, naturgas Udledningen af CO 2 er samlet set faldet med 67% fra tons i 2009 til tons i 2010, hvilket hovedsageligt skyldes aftalen med DONG Energy og i mindre grad energibesparende projekter. I samme periode er udledningen af SO 2 faldet med 92% fra 6,3 tons til 0,5 tons, og NO x er faldet med 73% fra 19,7 tons til 5,4 tons af samme grund som anført for CO 2 samt forbedret røggasrensning på kraftværkerne. Der er i 2010 gennemført energibesparende projekter i Gentofte svarende til en årlig reduktion af CO 2 udledningen på 129 tons. Den samlede udledning af CO 2 i perioden fremgår af nedenstående figur. CO2 udledning Tons År Andre luftformige udledninger Luftformig udledning af organiske opløsningsmidler omfatter primært ethanol, der hovedsageligt stammer fra desinfektion i sterilområder og oprensning af glucagon. Udledningen af ethanol er steget med 37% fra 1,9 tons i 2009 til 2,6 tons i Stigningen skyldes hovedsageligt, at opgørelsen er baseret på indkøbte mængder og ikke forbrug, hvilket kan give anledning til relativt store udsving fra år til år. Endelig skal nævnes tab af kølemidler til atmosfæren, der omfatter kølemidler med drivhuseffektpotentiale, der fra 2009 opgøres som tons CO 2 -ækvivalenter, samt ozonlagsnedbrydende stoffer og ammoniak, der op- Side 12 af 19

13 gøres i kg. Tab af kølemidler med drivhuseffektpotentiale er faldet med 66% fra 868 tons i 2009 til 299 tons i 2010, opgjort som CO 2 -ækvivalenter. Endvidere er der i 2010 tabt 13,5 kg ozonlagsnedbrydende kølemiddel (R22) og 60 kg ammoniak, hvilket er henholdsvis et fald på 89% og en stigning på 50% i forhold til Vi har i flere år haft fokus på tab af kølemidler, og der arbejdes løbende på at forebygge tab ved forbedret overvågning og vedligeholdelse af køleanlæggene. Der er udarbejdet en plan for afvikling af køleanlæg med kølemidlet R22, der vil blive erstattet af køleanlæg med ammoniak eller andre godkendte kølemidler. Ultimo 2010 er der 12 R22-anlæg tilbage i Gentofte med en samlet fyldning på 240 kg R22, heraf 220 kg i Product Supply, der vil blive udfaset i de kommende år. Ekstern støj Novo Nordisk i Gentofte er underlagt støjkrav i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj fra virksomheder. Ekstern støj, der hovedsageligt stammer fra ventilationsanlæg, køleanlæg og trafik, ligger på et tilfredsstillende niveau, der ikke er generende for vores naboer. NNE Pharmaplan har i 2010 lavet en orienterende støjkortlægning på Hagedornsvej, der har omfattet de vigtigste stationære og mobile (trafik) støjkilder. Kortlægningen har omfattet lydmålinger af 96 støjkilder og støjbelastningen er beregnet i tre referencepunkter, der repræsenterer de nærmeste områder omkring virksomheden. Lydmålinger og beregninger er udført efter retningslinierne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993: Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Beregningerne viser, at støjgrænserne i h.t. Miljøstyrelsens vejledning er overholdt i alle tre referencepunkter på alle tidspunkter af døgnet. Dag (LAeq, 8h) Aften (LAeq, 1h) Nat (LAeq, ½h) Referencepunkt Støjniveau db(a) Grænseværdi db(a) Støjniveau db(a) Grænseværdi db(a) Støjniveau db(a) Grænseværdi db(a) R1 43,6-46, ,4-41, ,8-38,4 40 R2 43,3-47, ,8-42, ,1-39,7 40 R3 42, , ,9 60 Udslip Ledelsen i Product Supply har siden 2005 haft fokus på udslip i almindelighed og på tab af kølemidler i særdeleshed, da disse tidligere udgjorde langt den største del af udslippene fra Novo Nordisk. Dette har bl.a. resulteret i en mere systematisk og forbedret registrering af kølemiddeltab. Endvidere er overvågning og vedligeholdelse af køleanlæg forbedret med det formål at minimere tabet af kølemidler. Tab af kølemidler har hidtil indgået i statistikken over udslip, men vi har nu - som led i vores klimastrategi - ændret praksis, således at tab af kølemidler fra 2009 opgøres som tab af kølemidler med drivhuseffektpotentiale (CO 2 -ækvivalenter), samt tab af ozonlagsnedbrydende kølemidler og ammoniak. Se i øvrigt afsnittet Andre luftformige udledninger. Vi har i 2010 haft to udslip til offentlig kloak, heraf et på Hagedornsvej og et på Brogårdsvej. På Hagedornsvej er der i forbindelse med vedligehold af hovedpumpen, som pumper processpildevand til et neutraliseringsanlæg, sket overløb af uneutraliseret spildevand til offentlig kloak over en periode på 3 dage. Da vedligeholdet var planlagt og foregik mens, der ikke var produktion, drejer det sig om en relativt lille mængde spildevand, og det vurderes derfor, at der ikke er sket væsentlig skade på kloaksystemet. Vedligehold af denne art varsles normalt til Gentofte kommune, men ved en fejl skete det ikke i det pågældende Side 13 af 19

14 tilfælde. Efterfølgende er der indkøbt en reservepumpe, så varigheden af evt. overløb fremover kan begrænses mest muligt. På Brogårdsvej har der været et udslip af liter Kieselguhr-holdigt vaskevand til offentlig kloak på grund af overfyldning af opsamlingstank som følge af fejlbetjening af ventil. Udslippet er uden miljømæssig betydning dels på grund af den ringe mængde, og dels fordi indholdsstofferne er miljømæssigt uproblematiske. Der er i begge tilfælde oprettet en afvigelse i vores miljøledelsessystem, hvor der fulgt op med årsagsanalyse samt korrigerende og forebyggende handlinger for så vidt muligt at mindske miljøpåvirkningen og risikoen for gentagelse. Gentofte kommune, der er tilsynsmyndighed på spildevandsområdet, er informeret om de to udslip. Vilkårsoverskridelser Vi har i 2010 haft seks mindre vilkårsoverskridelser, der alle vedrørte ph i spildevand fra Hagedornsvej. Alle ph-overskridelser har været basiske, kortvarige og kun berørt 1-2 promille af det udledte spildevand i måleperioderne. Det vurderes derfor, at vilkårsoverskridelserne ikke har haft væsentlig miljømæssig betydning. Der er i alle tilfælde oprettet en afvigelse i vores miljøledelsessystem, hvor der er fulgt op med årsagsanalyse samt korrigerende og forebyggende handlinger for så vidt muligt at mindske risikoen for gentagelse. Tilsynsmyndigheden, Gentofte kommune, er informeret om vilkårsoverskridelserne. Naboklager Vi har ikke modtaget klager over gener fra Novo Nordisks aktiviteter i Gentofte i Side 14 af 19

15 Tilsynsmyndighedens udtalelse Udtalelse til grønt regnskab for regnskabsåret 2010 for Novo Nordisk A/S, Gentofte. Tilsynsmyndigheden Miljøstyrelsen Roskilde har modtaget et grønt regnskab fra virksomheden Novo Nordisk A/S i Gentofte. Jævnfør 17 i bekendtgørelsen om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger har tilsynsmyndigheden pligt til at udarbejde en kvalitetsvurdering af det grønne regnskabs miljødata. Miljøstyrelsen Roskilde har vurderet kvaliteten af miljødata på grundlag af Miljøstyrelsen Roskildes kendskab til virksomheden, herunder oplysninger modtaget ved godkendelses- og tilsynsarbejde, der bl.a. omfatter Novo Nordisk A/S egenkontrol og/eller miljøledelsesarbejde. Miljøstyrelsen Roskilde har ikke foretaget en egentlig revision af datagrundlaget, men vurderet, at de fremsendte miljødata er fuldstændige og konsistente, og afspejler virksomhedens miljøforhold. Susanne Andreasen Miljøstyrelsen Roskilde Side 15 af 19

16 Kommentarer til bilag Bilag 1 Bilag 1A omfatter en sammenfatning af miljødata for 2006 til 2010 vedrørende Novo Nordisks væsentlige miljøforhold på følgende adresser i Gentofte: Hagedornsvej 1, Brogårdsvej 66, Lagergårdsvej, Niels Steensensvej og Sauntesvej 13. I bilag 1B er miljødata for 2010 opdelt på de to fabriksområder Hagedornsvej og Brogårdsvej samt Øvrige. Miljødata, der indgår i grønt regnskab, er stikprøvevis kvalitetsvurderet af revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers (PwC) som led i kvalitetsvurderingen af data til Novo Nordisks årsrapport. Bemærkninger til de rapporterede miljødata: Energirelaterede emissioner (CO 2, SO 2 og NO x ) er som hovedregel opgjort ved at multiplicere energiforbruget med den tilhørende emissionsfaktor, der er beregnet som vægtet gennemsnit af de tre foregående år; det vil for 2010 sige Beregningsmetoden er indført i 2007 i forbindelse med Novo Nordisks klimastrategi for at dæmpe år-til-år variationer i emissionsfaktorer for eksternt produceret energi. Emissionsfaktorerne for ekstern energiproduktion er baseret på oplysninger fra leverandørerne. Emissionsfaktorer for elproduktion er hidtil taget fra DONG Energy s miljødeklaration (dvs. til og med 2009). Fra og med 2010 er al elforsyning til Novo Nordisk A/S i Danmark i henhold til aftale med DONG Energy i 2007 om levering af vindbaseret elektricitet fra Horns Rev 2 - baseret på vindenergi. Miljøeffektpotentialer er opgjort på følgende måde: Drivhuseffekt: Opgjort i CO 2 -ækvivalenter, og beregnet som udledning af CO 2 fra energiproduktion plus bidrag fra luftemission af organiske opløsningsmidler og kølemidler multipliceret med GWP-faktoren (20 år) for det aktuelle stof. Reference: UMIP. Ozonlagsnedbrydning: Opgjort i CFC 11 -ækvivalenter, og beregnet som tab af ozonlagsnedbrydende kølemidler multipliceret med ODP-faktoren (20 år) for det aktuelle stof. Reference: UMIP. Forsuring: Opgjort i SO 2 -ækvivalenter, og beregnet som summen af SO 2 - og NO x - udledning fra energiproduktion, hvor NO x - udledningen er multipliceret med 0,7. Reference: UMIP. Eutrofiering: Opgjort i NO 3 -ækvivalenter, og beregnet som spildevandsudledning af N-Total og P-Total plus udledning af NO x fra energiproduktion multipliceret med følgende faktorer: N-Total: 4,43, P-Total: 32,03 og NO x : 1,35. Reference: UMIP. Opgørelsesmetoden (Målt, Beregnet, Anslået) er anvendt i overensstemmelse med Miljøstyrelsens notat fra december 2006 om, hvordan begreberne målt (M), beregnet (B) og anslået (A) skal forstås. Bilag 2 Bilag 2 sammenfatter data, som vi er forpligtet til at rapportere i h.t. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger. Af bilag 2 fremgår, at Novo Nordisk i Gentofte overskrider tærskelværdien for rapportering til Miljøstyrelsen og EU for luftemission af HCFC og farligt affald. Side 16 af 19

17 Bilag 1A: Miljødata for Novo Nordisk i Gentofte Miljødata Metode Enhed Vand Drikkevand M m ,0 93,6 86,4 85,5 Energi Energi (total) M GJ Ekstern produktion M GJ Elektricitet M GJ ,0 94,2 89,4 87,0 Fjernvarme M GJ 52,6 44,6 41,9 40,9 45,3 Intern produktion (naturgas) M GJ 84,4 81,1 82,2 78,1 79,4 Materialer Materialer (total) M tons Råmaterialer M tons Emballagemateriale M tons Spildevand Volumen M m3 99,0 89,4 83,4 78,8 80,3 Suspenderet stof M tons 31,1 26,7 21,8 19,3 20,7 COD M tons 68,7 46,0 32,2 38,5 47,3 Kvælstof M tons 24,2 25,6 23,2 22,7 22,2 Fosfor M tons 2,4 1,6 1,1 1,5 1,8 Urea Volumen M m Kvælstof M tons ,0 61,7 Affald Affald (total) M tons Farligt affald (total) M tons Specialbehandling (primært Kommunekemi) M tons Genanvendelse M tons Organiske opløsningsmidler (ethanolaffald) ¹ M tons Andet (elektronikaffald m.v.) ² M tons 4,6 3,4 4,6 4,8 2,7 Ikke-farligt affald (total) M tons Deponering M tons Specialbehandling M tons Spildevandsfraktion M tons Forurenet jord M tons Forbrænding M tons Genanvendelse M tons Bygningsaffald M tons ,8 0 4,1 Glas M tons 13 7,1 4,7 5,6 6,3 Metal M tons Papir og pap M tons Plast M tons 3,4 4,6 7,3 7,1 7,6 Træ M tons 16 9,3 6,4 18,6 19,8 Luftemission Organiske opløsningsmidler B tons 3,2 5,5 3,8 1,9 2,6 Tab af kølemidler m. drivhuseffekt B tons CO2-ækv Ozonlagsnedbrydende stoffer (HCFC22) M kg ,5 Ammoniak M kg Kuldioxid (CO 2 ) B tons 20,8 19,6 19,8 17,8 5,8 Kuldioxid (CO 2 ) fra ekstern produktion B tons 16,0 15,0 15,1 13,4 1,3 Kuldioxid (CO 2 ) fra intern produktion B tons 4,8 4,6 4,7 4,4 4,5 Svovldioxid (SO 2 ) B tons 9,7 8,4 7,8 6,3 0,5 Svovldioxid (SO 2 ) fra ekstern produktion B tons 9,7 8,4 7,8 6,3 0,5 Svovldioxid (SO 2 ) fra intern produktion B tons ,02 0,02 Nitrogenoxider (NO x ) B tons 31,3 27,1 24,4 19,7 5,4 Nitrogenoxider (NO x ) fra ekstern produktion B tons 27,3 23,5 20,9 16,4 2,1 Nitrogenoxider (NO x ) fra intern produktion B tons 4,0 3,6 3,5 3,3 3,3 Miljøeffektpotentialer Drivhuseffekt B tons CO2-ækv. 21,0 19,8 20,1 18,7 6,1 Ozonlagsnedbrydning B kg CFC11-ækv. 4,4 1, ,9 Forsuring B tons SO2-ækv ,3 Eutrofiering B tons NO3-ækv Overholdelse af miljøkrav og klager Vilkårsoverskridelse af grænseværdier M Antal Grænseværdier med gentagne vilkårsoverskridelser M Antal Utilsigtede udslip ³ M Antal Klager over gener M Antal Bemærkninger: 1) Ethanolaffald er opgjort som 100% ethanol 2) Elektronikaffald er registreret under farligt affald til genanvendelse. 3) Udslip er fra 2009 eksklusiv tab af kølemidler, der er opgjort under "Luftemission" Side 17 af 19

18 Bilag 1B: Miljødata 2010 fordelt på geografiske områder Miljødata Metode Enhed 2010 Total Hagedornsvej Brogårdsvej Øvrige Vand Drikkevand M m3 85,5 71,0 8,7 5,8 Energi Energi (total) M GJ ,5 27,9 Ekstern produktion M GJ ,9 11,6 Elektricitet M GJ 87,0 63,5 11,9 11,6 Fjernvarme M GJ 45,3 45,3 0,0 0,0 Intern produktion (naturgas) M GJ 79,4 44,5 18,6 16,2 Materialer Materialer (total) M tons Råmaterialer M tons Emballagemateriale M tons Spildevand Volumen M m3 80,3 66,1 8,7 5,5 Suspenderet stof M tons 20,7 17,1 2,3 1,3 COD M tons 47,3 40,5 4,7 2,1 Kvælstof M tons 22,2 18,7 1,3 2,2 Fosfor M tons 1,8 1,4 0,3 0,1 Urea Volumen M m Kvælstof M tons 61,7 58,2 3,5 0 Affald Affald (total) M tons Farligt affald (total) M tons ,6 95,5 14,3 Specialbehandling (primært Kommunekemi) M tons ,5 11,5 14,3 Genanvendelse M tons 86,2 2,1 84,0 0,0 Organiske opløsningsmidler (spritaffald) M tons 83,4 0,0 83,4 0,0 Andet (Elektronikaffald m.v.) M tons 2,7 2,1 0,6 0,0 Ikke-farligt affald (total) M tons Deponering M tons 24,1 17,9 5,1 1,1 Specialbehandling M tons Forbrænding M tons Genanvendelse M tons Bygningsaffald M tons 4,1 0,0 0,0 4,1 Glas M tons 6,3 6,0 0,0 0,4 Metal M tons 26,9 23,0 3,5 0,3 Papir og pap M tons ,7 8,2 21,5 Plast M tons 7,6 7,5 0,1 0,0 Træ M tons 19,8 19,8 0,0 0,0 Luftemission Organiske opløsningsmidler B tons 2,6 1,9 0,7 0,0 Tab af kølemidler m. drivhuseffekt B tons CO2-ækv Ozonlagsnedbrydende stoffer (HCFC22) M kg Ammoniak M kg Kuldioxid (CO 2 ) B tons 5,84 3,62 1,18 1,04 Kuldioxid (CO 2 ) fra ekstern produktion B tons 1,34 1,10 0,12 0,12 Kuldioxid (CO 2 ) fra intern produktion B tons 4,50 2,53 1,06 0,92 Svovldioxid (SO 2 ) B tons 0,48 0,39 0,05 0,04 Svovldioxid (SO 2 ) fra ekstern produktion B tons 0,45 0,37 0,04 0,04 Svovldioxid (SO 2 ) fra intern produktion B tons 0,02 0,013 0,005 0,005 Nitrogenoxider (NO x ) B tons 5,42 3,58 0,97 0,87 Nitrogenoxider (NO x ) fra ekstern produktion B tons 2,08 1,71 0,19 0,18 Nitrogenoxider (NO x ) fra intern produktion B tons 3,33 1,87 0,78 0,68 Miljøeffektpotentialer Drivhuseffekt B tons CO2-ækv. 6,1 3,9 1,2 1,0 Ozonlagsnedbrydning B kg CFC11-ækv. 1,9 1,9 0,0 0,0 Forsuring B tons SO2-ækv. 4,3 2,9 0,7 0,7 Eutrofiering B tons NO3-ækv Overholdelse af miljøkrav og klager Vilkårsoverskridelse af grænseværdier M Antal Grænseværdier med gentagne vilkårsoverskridelser M Antal Utilsigtede udslip M Antal Klager over gener M Antal Side 18 af 19

19 Bilag 2: PRTR data 2010 for Novo Nordisk i Gentofte PRTR data for udledning til luft og rensningsanlæg for spildevand Parametre Tærskel-værdi Recipient Opgørelsesmetode 2010 Kg/år Kg/år CO Luft B NOx Luft B SO Luft B 476 VOC Luft B HFC 100 Luft M 41 HCFC 1 Luft M 14 N-total Rensningsanlæg for spildevand M P-total Rensningsanlæg for spildevand M TOC = COD/3 Rensningsanlæg for spildevand M PRTR data for affald Parametre Tærskel-værdi Recipient Opgørelsesmetode 2010 Tons/år Tons/år Farligt affald 2 Nyttiggørelse (R) M 86 Anden bortskaffelse (D) M 117 Andet affald 2000 Nyttiggørelse (R) * M 169 Anden bortskaffelse (D) M 278 * excl. forbrænding Side 19 af 19