Grønt regnskab 2008 for. Novo Nordisk A/S i Hillerød

Transkript

1 Grønt regnskab 2008 for Novo Nordisk A/S i Hillerød Maj 2009

2 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 3 Introduktion... 3 Novo Nordisk i Hillerød... 3 Miljøforhold generelt... 3 Ledelsens redegørelse... 4 Oplysninger om miljøforhold... 5 Vand- og energiforbrug... 5 Forbrug af råvarer og emballage... 7 Giftige og/eller miljøfarlige stoffer... 8 Spildevand... 9 Affald... 9 Udledninger til luft Ekstern støj Udslip Vilkårsoverskridelser Naboklager Tilsynsmyndighedens udtalelse Kommentarer til bilag Bilag 1: Miljødata for Novo Nordisk i Hillerød 15 Bilag 2: PRTR data 2008 for Novo Nordisk i Hillerød.16 Bilag 3: Supplerende oplysninger.17 Virksomhed: Novo Nordisk A/S Brennum Park 3400 Hillerød Tlf.: CVR-nr.: P-nr.: Kontaktperson: Johnny Henriksen Miljøafdelingen Sandtoften Gentofte Tlf.: [email protected] Holdingselskab: Novo A/S Krogshøjvej Bagsværd Tlf.: CVR-nr.: af 23

3 Basisoplysninger Introduktion Novo Nordisk s fabriksområde i Hillerød ligger i et erhvervsområde i den sydvestlige del af Hillerød. Der er gjort en stor indsats for at indpasse fabrikkerne i landskabet til det omgivende rekreative område Brennum Park, som er åbent for offentligheden, og Novo Nordisk har været med til at anlægge en sø ved Favrholm og beplante området. Mod øst grænser Novo Nordisk s ejendom op til boligområdet Kighusbakken, mens der på de andre tre sider er minimum 250 m til den nærmeste bolig. Novo Nordisk i Hillerød Novo Nordisk i Hillerød har aktiviteter inden for forskning & udvikling og produktion af injektionspenne og lægemidler til behandling af diabetes og blødersygdomme (hæmofili). Forskning og udvikling hører under R&D, mens vores produktionsområder hører under Product Supply. På fabriksområdet har vi også lagre for råmaterialer og produkter samt kedelanlæg og administration. Novo Nordisk beskæftiger ca medarbejdere i Hillerød. Vi har aktiviteter inden for fire hovedområder: Bygning 25K, produktions- og forsøgsanlæg til fremstilling af lægemiddelstoffer til behandling af blødersygdomme. Fremstillingsprocesserne er baseret på dyrkning af genetisk modificerede pattedyrsceller, der producerer et protein, som er det aktive lægemiddel. Endvidere er der i bygning 25K to udviklingsafdelinger under CMC API Production, der hører under R&D. DMS (Device Manufacturing & Sourcing), bygning 24A og 24K. I bygning 24A støbes og samles plastemner til engangs-injektionspenne, som NovoLet og FlexPen. I bygning 24K samler og pakker vi flergangspennen: NovoPen, der fremstilles af indkøbte komponenter. DFP (Diabetes Finished Products), også kaldet insulinfærdigvareproduktion, bygning 25A. Her formuleres og påfyldes insulin i karpuler og Penfill. Fyldte karpuler monteres i engangspennene NovoLet og FlexPen, hvorefter de færdige produkter pakkes. Selve insulinen produceres på vores fabrik i Kalundborg. Device R&D (Device Research and Development), bygning 20H m.fl. Forskning og udvikling af Novo Nordisk s doseringssystemer og pakkematerialer til lægemidler. Når forkortelserne ovenfor anvendes i dette grønne regnskab, dækker de udelukkende de aktiviteter, hvert organisatorisk område har i det geografiske område Hillerød. Miljøforhold generelt Ud over vand og energi bruger fabrikkerne råmaterialer og hjælpestoffer til fremstilling af produkterne. Størstedelen af materialeforbruget udgøres af forskellige typer plastmaterialer og glas til fremstilling af injektionspenne samt emballage i form af papir og pap. Miljøpåvirkningerne fra produktionen er generelt begrænsede: De vigtigste er luftemissioner af CO 2 og NO x fra intern og ekstern energiproduktion samt affald, hvoraf plast og papir/pap til genbrug udgør hovedparten. Vores fabrikker arbejder efter certificerede ledelsessystemer, herunder ISO 9001 for kvalitetsledelse og ISO for miljøledelse samt OHSAS for arbejdsmiljøledelse, der fastlægger procedurer for håndtering af alle væsentlige kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøforhold. Fabriksområdets aktiviteter er endvidere reguleret af flere miljø- og genteknologiske godkendelser samt en spildevandstilladelse, der fastsætter grænser for vores belastning af det omgivende miljø. De myndigheder, der godkender og/eller kontrollerer vores miljøforhold, er Hillerød Kommune (spildevand og regnvand til offentlig kloak samt affaldsbortskaffelse), Miljøstyrelsen (genetisk modificerede organismer i produktionsanlæg), Arbejdstilsynet (genetisk modificerede orga- 3 af 23

4 nismer i laboratorier og forsøgsanlæg) og Miljøcenter Roskilde (øvrige miljøforhold). For nærmere oplysninger om miljøgodkendelser m.v. henvises til bilag 3. Der er ikke sket væsentlige ændringer af miljømæssig betydning i Ledelsens redegørelse Novo Nordisk s miljøpolitik I Novo Nordisk vil vi konstant forbedre vores indsats for miljøet. Dette betyder, at vi vil: fremme miljøforståelse og integrere miljøhensyn i vores forretningsprocesser udvikle og anvende bæredygtige processer og produkter reducere vores forbrug af ressourcer og bestræbe os på at forebygge forurening overvåge og evaluere vores miljømæssige indsats i hele forsyningskæden indgå i dialog og partnerskaber med interessenter og rapportere om vores indsats overholde miljølovgivningen og relevante krav Novo Nordisk i Hillerød arbejder målrettet på at efterleve Novo Nordisk s miljøpolitik med den overordnede målsætning at sikre en bæredygtig udvikling. For at sikre dette har vi indført miljøledelse efter ISO standarden i alle vores fabrikker og forsøgsanlæg. Endvidere har vi indført arbejdsmiljøledelse efter OHSAS i vores fabrikker (certificeret i 2008). Vi er efter ISO standarden bl.a. forpligtet til at forebygge forurening og sikre løbende forbedringer på alle væsentlige miljøområder. Dette arbejder vi målrettet på ved hvert år at fastsætte mål på miljøområder, hvor vi giver anledning til en væsentlig miljøpåvirkning, og hvor vi kan gøre det bedre. Arbejdet med miljøforbedringer foregår dels som løbende procesoptimeringer i vores fabrikker og forsøgsanlæg, der i stigende grad sker som integreret del af vores clean aktiviteter, og dels som specifikke miljøtiltag/-projekter. clean er et Novo Nordisk koncept, der bygger på LEAN-filosofien, hvor c står for "current". Med clean, der kort fortalt går ud på at eliminere alle former for spild, arbejder vi løbende med effektivitetsforbedringer i vores fabrikker, hvilket ofte resulterer i forbedringsprojekter, der også har positiv indflydelse på miljøet. Som led i vores miljøledelsessystem foretager vi via Novo Nordisk s centrale indkøbsfunktion, Strategic Sourcing - miljøvurdering af vores leverandører for at sikre, at disse lever op til myndighedskrav og Novo Nordisk s minimumskrav på miljøområdet. Omfanget af miljøvurderingen afhænger af om en leverandør risikoklassificeres som lav, mellem eller høj, hvilket igen afhænger af leverandørens geografiske placering, dennes miljømæssige standard samt hvor kritisk leverancen er for Novo Nordisk. Alle nye/eksisterende leverandører informeres om Novo Nordisk s miljømæssige minimumskrav, der indarbejdes i en eventuel kontrakt. Informationer om leverandørers miljøforhold indsamles via spørgeskemaer evt. suppleret med en miljøaudit af leverandøren, hvis dette er nødvendigt. For at sikre ledelsens opbakning og medarbejdernes engagement er de vigtigste miljømål lagt ind i Novo Nordisk s Balanced Scorecard, hvor der følges op på målene mindst hvert kvartal. Dette gælder f.eks. mål for reduktion af vand- og energiforbrug, Novo Nordisk s klimastrategi, der skal sikre at virksomheden har reduceret CO 2 udledningen med 10% i 2014 i forhold til 2004, affaldsreduktion samt minimering af antallet af vilkårsoverskridelser og udslip. For at kunne gøre dette i praksis har vi etableret en miljøorganisation med miljøkoordinatorer for vores produktionsområder, der støttes af miljøansvarlige i de enkelte afdelinger. Hertil kommer den centrale miljøafdeling, der bistår med rådgivning og myndighedskontakt. Alle medarbejdere trænes i miljøforhold og - procedurer, der er vigtige for deres arbejde, således at de er klar over, hvordan de skal leve op til Novo Nordisk s miljøpolitik, herunder på hvilken måde deres arbejde påvirker miljøet, og hvad de kan gøre for at begrænse miljøpåvirkningen. 4 af 23

5 Vi lægger vægt på at sikre et godt arbejdsmiljø for vores medarbejdere samtidig med, at vi målrettet arbejder på at mindske belastningen af det eksterne miljø. For at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for såvel vores medarbejdere og eksterne håndværker, der arbejder på vores områder - har vi formuleret en arbejdsmiljøpolitik, etableret en arbejdsmiljøorganisation med et Arbejdsmiljøråd og arbejdsmiljørepræsentanter fra de enkelte områder. Endvidere har vi i 2008 indført arbejdsmiljøledelse efter OHSAS i alle vores fabrikker. Dette indebærer bl.a., at den enkelte arbejdsplads skal indrettes og arbejdet udføres på en måde, der sikrer et sundt og sikkert arbejdsmiljø - såvel fysisk, kemisk og psykisk. Desuden udarbejdes løbende arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) for alle anvendte kemiske stoffer og produkter, og det tilstræbes, at der så vidt muligt anvendes de mindst farlige stoffer og produkter. Udviklingen i arbejdsmiljøet følges løbende via årlige arbejdspladsvurderinger (APV) i de enkelte afdelinger. Miljø- og arbejdsmiljøtræning af medarbejdere har i 2008 haft fokus på miljø- og arbejdsmiljøvurdering af ændringer for at sikre, at miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser af ændringer vurderes inden ændringerne påbegyndes og, at der om nødvendigt træffes forholdsregler for at begrænse disse konsekvenser. Bureau Veritas Certification (BVC), der er vores certificeringsorgan for ISO 14001, har i 2008 gennemført recertificeringsaudit af vores fabrikker for insulinfærdigvarer, bygning 25A, og blødermedicin, bygning 25K. I begge tilfælde var vurderingen, at vi har et velimplementeret miljøledelsessystem, hvor der er fokus på og sat mål for de væsentlige miljøforhold, og hvor der arbejdes struktureret og systematisk med forebyggelse af forurening og løbende forbedringer. Det er også tydeligt, at arbejdsmiljøledelsessystemet efter OHSAS 18001, der er implementeret i Product Supply i 2008, er kommet godt fra start, og der arbejdes målrettet på at leve op til standardens krav. På miljøområdet har vi i 2008 generelt haft fokus på og sat mål for vandbesparelser, energi- og CO 2 - reducerende tiltag som led i virksomhedens klimastrategi, bedre affaldssortering samt reduktion af antallet af udslip. Vi har i 2008 opnået gode resultater på miljøområdet, hvoraf skal nævnes: at vores tre produktionsområder har gennemført en række energibesparende projekter, der har givet en samlet årlig besparelse på ca GJ svarende til en skønnet årlig CO 2 reduktion på ca tons. at vi ikke har modtaget klager over gener fra vores aktiviteter i Desværre er det gået den forkerte vej med hensyn til vilkårsoverskridelser og udslip i Antallet af vilkårsoverskridelser er steget fra to i 2007 til seks i 2008, alle vedrørende ph i spildevand. Endvidere er antallet af udslip i samme periode steget fra to til ni. Dette er naturligvis ikke tilfredsstillende, og vi vil i 2009 gøre en målrettet indsats for at reducere antallet af disse utilsigtede hændelser. Resultaterne af vores miljøarbejde i 2008 er nærmere beskrevet på de følgende sider. Oplysninger om miljøforhold Vand- og energiforbrug Vores største ressourceforbrug er knyttet til forbrug af vand og energi. Vandforbruget er steget med 11% fra m 3 i 2007 til m 3 i 2008 som følge af udviklingen i produktionen. Energiforbruget er i samme periode kun steget med 0,7% til GJ, hvilket især skyldes, at der i 2008 er gennemført flere e- nergibesparende projekter. Udviklingen i vand- og energiforbruget fra 2004 til 2008 fremgår af nedenstående figurer: 5 af 23

6 Vandforbrug m3 95,0 90,0 85,0 80,0 75, År Energiforbrug GJ Energi (total) Ekstern produktion Intern produktion År Energibesparende projekter Der er i 2008 gennemført en række energibesparende projekter i vores fabrikker. Her skal følgende nævnes: DFP, bygning 25A og 29B: Der er i bygning 25A og 29B gennemført energibesparende projekter med en samlet årlig besparelse på ca GJ svarende til en CO 2 reduktion på ca. 300 tons. Det drejer sig om følgende projekter: Ventilationsanlæggets filtersystem er ændret, idet der er installeret en ny type filterpose, der har et lavere trykfald over filteret end de hidtil anvendte filterposer, hvilket har reduceret energiforbruget til drift af filtersystemet. Trykluftanlæg er ændret med indsætning af ventiler, hvilket gør det muligt at lukke for trykluft til den enkelte produktionslinie, når den er ude af drift. Køleanlæg er forsynet med en optimeringsenhed, der sikrer en bedre styring af anlægget således, at der ikke produceres mere køling end nødvendigt. Forsyning af varmt vand til den sydlige del af bygning 25A er ændret, idet den hidtidige varmtvandsforsyning fra kedelanlægget i bygning 29B er erstattet af en lokal gaskedel til opvarmning af brugsvand. Herved undgås varmetab fra den lange forsyningsledning fra kedelanlægget i 29B. Damprør fra kedelanlæg er isoleret for at undgå varmetab. Belysningen er optimeret, idet der i alle lokaler er installeret lysfølere således, at lyset kun tændes, når der er personer i lokalet. 6 af 23

7 DMS, bygning 24A: Der er i bygning 24A gennemført energibesparende projekter med en samlet årlig besparelse på GJ svarende til en årlig CO 2 reduktion på ca. 430 tons. Projekterne omfatter: Renovering og driftsoptimering af trykluftanlæg, der forsyner tre produktionsafdelinger med trykluft. Rørsystemet fra anlægget til de tre afdelinger er udskiftet, hvilket har reduceret antallet af lækager og dermed tab af trykluft. Rørsystemet er ligeledes blevet delt op i tre sektioner, således at der kan lukkes for trykluft til de enkelte afdelinger i forbindelse med nedlukning i weekender og andre perioder med produktionsstop. Ændret styring af ventilationsanlæg, der tidligere kørte kontinuerligt året rundt. Ændringen betyder, at ventilationsanlæg i produktionsområder nu stoppes manuelt ved nedlukning af produktionen op til weekender, ferier og andre perioder med produktionsstop. I kontorområderne styres ventilationsanlæggene centralt, så der kun er ventileret inden for normal arbejdstid, dvs. kl Optimering af indeklima i FlexPen produktionen. Udsugning af rumluft fra produktionshallen er ændret således, at udsugningsstedet er flyttet fra ca. to meter over gulvet til loftet, hvor også indblæsning af frisk luft foregår. Dette har betydet en bedre udnyttelse af afkølet indblæsningsluft (hvilket jo især har betydning om sommeren). Bygning 25K: Der er i bygning 25K (afdeling 050) gennemført energibesparende projekter med en samlet årlig besparelse på GJ svarende til en årlig CO 2 reduktion på ca. 580 tons. Det drejer sig om følgende projekter: Isolering af ventiler, flanger m.v. i kedelcentralen. Dette har reduceret varmetabet og dermed mindsket behovet for varmeproduktion. Ændring i styring af køleloops på forsyning af WFI-vand. Fire styk lokale brinepumper er fjernet, idet det viste sig, at det centrale pumpetryk er tilstrækkeligt stort til at drive kølevæsken igennem kølevekslere i processen. Fjernelsen af de fire pumper har givet en årlig el-besparelse på ca GJ. Styring af kølekompressorer er ændret fra styring efter en fast ude-temperatur til styring efter aktuelle ude-temperatur og fugtindhold i luften. Herved er driften af kølekompressorerne i højere grad blevet afpasset efter det aktuelle kølebehov. Optimering af styringen på køle/varme ventilationsanlæg 520x, hvilket har reduceret elforbruget til drift af ventilationsanlægget. Ur-/behovsstyring på ventilationsanlæg 530x, der omfatter kantine/køkken, administrationsbygning, omklædningsrum, kontorer, fryserum, klimaskærm, affaldsrum og kølerum. Driften af ventilationsanlægget er ændret således, at anlægget nu er stoppet om natten. Ventilation af utility-rummet er justeret således, at den tilladelige rumtemperatur er ændret fra 22 C til 26 C og indblæsningstemperaturen er sænket fra 19 C til 15 C. El-besparelsen er opgjort til ca GJ. Forbrug af råvarer og emballage Forbruget af råvarer og emballage er samlet set faldet med 2% fra tons i 2007 til tons i Forbruget af råvarer udgjorde tons i 2008, hvilket er et fald på 4% i forhold til 2007, hvor forbruget var tons. For emballage er der i samme periode sket en mindre stigning, idet forbruget er steget med 2% fra tons til tons. Det skal i den forbindelse bemærkes, at råvareforbruget for 2007 er rettet i forhold til det grønne regnskab for 2007 på grund af fejl i råvaredata for bygning 25K. Sammensætningen af råvare- og emballageforbruget for 2008 er vist i nedenstående figurer: 7 af 23

8 Råvaresammensætning % 3% Device materialer og komponenter Uorganiske kemiske forbindelser 88% Andre hjælpestoffer Emballagesammensætning % 3% 55% 19% Glas Papir og pap Gummi Træ Giftige og/eller miljøfarlige stoffer Ca. 0,07% af produktionens samlede forbrug af råvarer og hjælpestoffer i 2008 er klassificeret som giftige og/eller miljøfarlige. Forbruget af giftige/miljø-farlige stoffer domineres af m-cresol, phenol og Triton X-100, der udgør 79% af forbruget af disse stoffer. M-cresol og phenol anvendes som konserveringsmidler i vores insulinprodukter. Triton X-100 anvendes i forbindelse med fremstilling af stoffer til behandling af blødersygdomme i bygning 25K. Fordelingen på de nævnte faregrupper fremgår af nedenstående figur: Giftige og miljøfarlige stoffer ,070% 0,060% 0,050% 0,040% 0,030% 0,020% 0,010% 0,000% 0,07% 0,04% 0,02% 0,02% T N LOUS / A-stof Total Gruppen af giftige og/eller miljøfarlige stoffer er udvalgt efter følgende kriterier: T = Stoffer/produkter, der er mærket med T (giftig) eller Tx (meget giftig) N = Stoffer/produkter, der er mærket med N (miljøfarlig) LOUS = Stoffer, der står på listen over uønskede stoffer 8 af 23

9 A-stof = Stoffer, der er klassificeret som A-stof og uønsket i spildevand. Bemærk, at summen af stoffer i de tre fareklassifikationer overstiger totalen, hvilket skyldes, at et af stofferne (Triton X-100) er klassificeret som både N og LOUS/A-stof. Opgørelsen omfatter ikke produkter, der indeholder stoffer med ovennævnte fareklassificeringer i så lave koncentrationer, at produktet efter gældende klassificeringsregler ikke selv er klassificeret efter de listede kriterier. Spildevand Spildevand fra Novo Nordisk i Hillerød udledes til det offentlige kloaksystem og behandles på Hillerød Kommunes Rensningsanlæg inden det rensede spildevand ledes ud i Pøle Å og derfra videre til Arresø og Roskilde Fjord. Den udledte spildevandsmængde er steget med 20% fra m 3 i 2007 til m 3 i Udledningen af fosfor (P) er ligeledes steget med 20%, mens udledningen af COD og kvælstof (N) er faldet med henholdsvis 5% og 22% i forhold til Udledningen af de tre stofgrupper i perioden fremgår af nedenstående figur: Udledning af COD, N og P Tons COD Kvælstof Fosfor År Vedligeholdelse af kloaksystem Der er i 2007 udarbejdet en plan for TV-inspektion og vedligeholdelse af kloaksystemet i Hillerød, der til dette formål er inddelt i syv delområder. TV-inspektion er påbegyndt i 2007 og vil blive gentaget mindst hvert 5. år, afhængigt af den observerede tilstand og behovet for reparation og renovering. Service Center Hillerød har i 2008 gennemført TV-inspektioner af kloakledninger ved bygningerne 25A og 29B, der hører under DFP. Der blev ikke fundet lækager/brud af væsentlig betydning. Affald Vi håndterer og bortskaffer affald i overensstemmelse med Hillerød Kommunes affaldsregulativer. Det indebærer bl.a., at affaldet skal sorteres med henblik på størst mulig genanvendelse. Ikke-farligt affald, der ikke kan genanvendes, sendes til forbrænding på I/S Vestforbrænding eller til deponering på et godkendt deponi. Farligt affald som kemikalieaffald sendes som hovedregel til kontrolleret destruktion hos Kommunekemi i Nyborg. Desuden opsamles en spildevandsfraktion med indhold af Triton X-100 og EDTA, der er uønsket i spildevand. Denne fraktion bortskaffes via Kommunekemi, selvom affaldet ikke skal klassificeres som farligt affald. 9 af 23

10 Novo Nordisk har i 2006 vedtaget en affaldsstrategi, der omfatter alle virksomhedens fabriksområder over hele verden. Affaldsstrategien omfatter perioden og har som hovedmål at reducere: affaldsmængde og -farlighed miljøpåvirkning ved bortskaffelse af affald Flere initiativer er iværksat på Novo Nordisk i Hillerød med henblik på at identificere forbedringsmuligheder på affaldsområdet, herunder bedre sortering af affaldet. Arbejdet med reduktion af affaldsmængder foregår for en stor dels vedkommende som en integreret del af de igangværende clean aktiviteter, hvor der er fokus på at nedbringe spild af ressourcer. For at kunne understøtte vores affaldsstrategi er affald nu opgjort for de to hovedgrupper: Farligt affald og Ikke-farligt affald, der hver især er underinddelt efter bortskaffelsesmetode. Opsamling og registrering af affald er i et vist omfang baseret på fælles affaldscontainere, og fordelingen af fælles affaldsmængder på de enkelte produktionsområder, der er baseret på fordelingsnøgler, er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Udviklingen i mængden af affald i perioden 2004 til 2008 fremgår af nedenstående figur. Affaldsmængder Tons År Affald, total Farligt affald Ikke-farligt affald Som det fremgår af figuren, er der i de seneste tre år sket et markant fald i den samlede affaldsmængde, der er faldet fra tons i 2005 til tons i 2007, svarende til et fald på 32%. Faldet skyldes hovedsageligt, at der i 2005 blev opsamlet en stor mængde spildevand fra bygning 25K indeholdende Triton X-100, der er uønsket i spildevand. Størrelsen af denne affaldsfraktion, der har været aftagende siden 2005, afhænger af hvilke processer, der køres i fabrikken. Affaldsmængden er imidlertid steget med 62% fra 1353 tons i 2007 til 2194 tons i 2008, hvilket hovedsageligt skyldes en kraftig stigning i mængden af Triton X-100/EDTA-holdigt spildevand, der er steget med 163% fra 447 tons til 1176 tons som følge af øget aktivitet og forskellige typer kampagner i bygning 25K. Affald fordelt på bortskaffelsesform i 2008 er vist på nedenstående figur: 10 af 23

11 Bortskaffelse af affald % 6% 8% 54% Farligt affald, specialbehandling Ikke-farligt affald, specialbehandling Ikke-farligt affald, forbrænding Ikke-farligt affald, genanvendelse Som det fremgår af nedenstående tabel er andelen af farligt affald faldet fra 12% i 2007 til 8% i 2008, hvilket skyldes stigningen i mængden af Triton X-100/EDTA-holdigt affald, der er klassificeret som ikke-farligt affald. Af samme grund er andelen af affald til genanvendelse i samme periode faldet fra 45% til 32% Affald, total i tons Farligt affald, % af total Farligt affald, genanvendelse i % Ikke-farligt affald, genanvendelse i % Genanvendelse i % af total affald Affaldsprojekt Spildevandsfraktion med indhold af Triton X-100 og EDTA, der er uønsket i spildevand, opsamles og bortskaffes via Kommunekemi, selv om affaldet ikke skal klassificeres som farligt affald. Dette er en dyr løsning, både økonomisk og miljømæssigt, da det drejer sig om relativt store mængder, hvoraf størstedelen er vand. Vi har derfor iværksat et projekt med det formål at reducere mængden af Triton X-100/EDTA-holdigt spildevand, der skal køres til behandling på Kommunekemi. Projektet forventes afsluttet i Udledninger til luft De væsentligste udledninger til atmosfæren omfatter røggasser i form af CO 2, SO 2 og NO x fra intern og ekstern produktion af energi. Hertil kommer ubetydelige udledninger af organiske opløsningsmidler og kølemidler. Udledning af støv fra vores fabrikker er minimal, da luftafkast fra støvende processer er forsynet med effektive støvfiltre. Vores fabrikker giver normalt ikke anledning til lugtgener. Udledninger fra energiproduktion og klimastrategi Novo Nordisk har i 2006 vedtaget en klimastrategi og tilsluttet sig Verdensnaturfondens Climate Savers program. Virksomheden har i den forbindelse forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 10% i 2014 i forhold til Dette mål skal nås ved dels energibesparende projekter og dels ved at skifte til vedvarende energikilder såsom biomasse og vindenergi. I den forbindelse har Novo Nordisk i 2007 indgået et partnerskab med DONG Energy om udbygning af vindenergi i Danmark og hjælp til at identificere muligheder for energibesparelser på vores danske fabrikker. Arbejdet med energiscreeninger og identificering af energibesparelser startede i 2006 og vil fortsætte i de kommende år i samarbejde med DONG Energy. Hovedparten af de energirelaterede røggas-udledninger stammer fra ekstern energiproduktion, dvs. kraftværker. I 2008 udgjorde ekstern energiproduktions andel af de samlede røggas-udledninger 72% for CO 2, 100% for SO 2 og 82% for NO x. Udledning af røggasser fra intern energiproduktion stammer fra gasfyrede kedelanlæg. 11 af 23

12 Sammensætning af energikilder til energiforsyning af Novo Nordisk i Hillerød, der er baseret på nøgletal for , fremgår af nedenstående figur. I perioden blev 11% af energiforbruget dækket af vindenergi, biomasse og affald, der regnes for at være CO 2 neutrale (affald dog kun delvist). Perioden , er den periode, der har dannet grundlag for fastlæggelse af emissionsfaktorerne for beregning af energirelaterede udledninger i Se endvidere afsnittet Kommentarer til bilag for nærmere forklaring. Fordeling af energikilder El, kul 26% El, olie El, naturgas 51% 3% 10% 2% 3% 5% El, affald El, biomasse El, vindenergi Intern energiproduktion, naturgas Udledningen af CO 2 er fra 2007 til 2008 samlet set steget med 1% til tons. For de andre røggasser SO 2 og NO x er der i samme periode sket et fald på henholdsvis 9% og 12% som følge af forbedret røggasrensning på kraftværkerne. Den samlede udledning af CO 2 i perioden fremgår af nedenstående figur. CO2 udledning Tons År Andre luftformige udledninger Luftformig udledning af organiske opløsningsmidler omfatter primært ethanol og stammer fra desinfektion i sterilområder i vores insulinfærdigvarefabrik. Udledningen af ethanol er steget fra 0,7 tons i 2007 til 0,8 tons i 2008, en stigning på 14%. Endelig skal nævnes, at udledning af ozonlagsnedbrydende kølemidler som følge af utætheder i vores køleanlæg, hovedsageligt HCFC 22, er steget fra 2 kg i 2007 til 5 kg i 2008, hvilket dog stadig er meget lavt i forhold til tidligere, hvor tabet var større end 100 kg pr. år. Det lave tab af kølemidler skyldes forbedret drift og vedligeholdelse af køleanlæg. 12 af 23

13 Ekstern støj Ekstern støj fra Novo Nordisk i Hillerød stammer hovedsageligt fra ventilationsanlæg og køletårne. Der er i den overordnede miljøgodkendelse af Novo Nordisk i Hillerød fastsat krav til virksomhedens maksimale støjbidrag i 6 referencepunkter. Til dokumentation af overholdelsen af støjkravene skal der årligt gennemføres en støjkortlægning, der sikrer, at alle virksomhedens eksisterende og nye støjkilder måles inden for en 5-årig periode. Måleresultaterne indarbejdes i et støjkildekatalog. Der er i 2008 gennemført støjmålinger og -beregninger på og omkring bygning 24K, der viser, at vi overholder støjkravene i alle 6 referencepunkter. Se endvidere bilag 3. Udslip Ledelsen i Product Supply har siden 2005 haft ekstra fokus på udslip i almindelighed og på udslip af kølemidler i særdeleshed, da disse tegner sig for langt den største del af udslippene fra Novo Nordisk. Dette har bl.a. resulteret i en mere systematisk og forbedret registrering af kølemiddeludslip. Vi registrerer som led i vores miljøledelsessystem tab af kølemidler fra køleanlæg som udslip, hvis tabet overstiger 10% af anlæggets fyldning på det tidspunkt, hvor tabet konstateres. Der er i 2008 registreret 9 udslip, heraf 4 kølemiddeludslip til atmosfæren og 5 udslip til kloak. Dette er en stigning fra 2007, hvor der kun blev registreret 2 udslip. De 4 udslip af kølemidler har samlet medført et tab af 15 kg HCFC 22, 1,5 kg R405a og 20 kg ammoniak. Udslippene skyldes hovedsageligt skyldes utætte ventiler, der efterfølgende er blevet udskiftet eller repareret. De 5 udslip til kloak omfatter følgende udslip fra bygning 25K: To udslip af i alt 300 liter bufferopløsning med ca. 2 liter Triton X-100 på grund af personlige betjeningsfejl. Driftspersonalet er blevet instrueret i korrekt håndtering af Triton X-100-holdige bufferopløsninger. Et udslip af liter spildevand med Triton X-100 på grund af slange, der sprang af i f.m. overpumpning fra mellemtank til opsamlingstank. Et udslip af ca. 250 liter vandig kølemiddelblanding med 35% propylenglycol i f.m. anlægsstop, der medførte temperaturstigning og volumenudvidelse af kølemidlet, hvilket bevirkede at en sikkerhedsventil åbnede sig således, at kølemiddel løb ud på gulvet og i kloakken. Udslip af 5 m 3 alkalisk kedelvand p.g.a. manglende overholdelse af ny procedure om, at der maksimalt må udledes 2 m 3 kedelvand pr. dag. Personalet, der har med vedligeholdelse af kedelanlæg at gøre, er efterfølgende blevet trænet i proceduren. Alle udslip til kloak er blevet stoppet så snart, de blev opdaget, og det vurderes, at ingen af udslippene har haft væsentlig miljømæssig påvirkning, idet spildevand afledes til og behandles på det kommunale rensningsanlæg. Der er i alle tilfælde oprettet en afvigelse i vores miljøledelsessystem. Endvidere er der foretaget en årsagsanalyse for at finde årsagen til udslippet samt iværksat korrigerende og forebyggende handlinger for så vidt muligt at mindske miljøpåvirkningen og risikoen for gentagelse. Miljømyndighederne er informeret om alle udslip. Vilkårsoverskridelser Vi har i 2008 haft 6 vilkårsoverskridelser af grænseværdier for ph i spildevand. Undersøgelser har vist, at vilkårsoverskridelserne hovedsageligt skyldes udledning af basisk kedelvand fra kedelanlæg i bygning 25K og 29B, der har ph på ca. 12, og hovedsageligt forekommer ved sammenfaldende udledninger fra flere kedelanlæg. 13 af 23

14 Vi har derfor i løbet af andet halvår 2008 indført en procedure om, at der maksimalt må udledes 2 m 3 kedelvand pr. døgn fra Novo Nordisk s anlæg i Hillerød til det offentlige kloaksystem. Indførelsen af denne procedure har reduceret antallet af overskridelser af ph-vilkåret væsentligt, idet problemerne med overskridelser af ph-vilkår har været aftagende siden september Der er således ikke målt ph-overskridelser i oktober og november og kun en mindre overskridelse i december. Der er i alle tilfælde oprettet en afvigelse i vores miljøledelsessystem. Endvidere er vilkårsoverskridelserne indberettet til Hillerød kommune. Naboklager Vi har ikke modtaget klager over gener fra Novo Nordisk s aktiviteter i Hillerød i af 23

15 Tilsynsmyndighedens udtalelse Miljøcenter Roskilde har modtaget grønt regnskab for Novo Nordisk A/S i Hillerød for regnskabsåret Udtalelse Oplysningerne i grønt regnskab 2008 er i overensstemmelse med vores oplysninger om virksomheden. Vi har ikke oplysninger om andre væsentlige forhold, som efter vores opfattelse burde have været medtaget i det grønne regnskab. Klager Det skal i øvrigt bemærkes, at Miljøcenter Roskilde ikke har modtaget klager over virksomheden i regnskabsåret. Grundlag for udtalelse Udtalelsen forholder sig til følgende oplysninger i det grønne regnskab: Basisoplysninger Det eller de listepunkter virksomheden er miljøgodkendt under Oplysning om de væsentligste af virksomhedens miljøgodkendelser, herunder oplysninger om recipient for direkte udledning af spildevand samt om tilslutningstilladelser til offentlige spildevandsanlæg Dato for seneste revision af virksomhedens miljøgodkendelse(r) Den korte, kvalitative beskrivelse af de væsentligste ressource- og miljømæssige forhold, der kendetegner virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter Ledelsens redegørelse En redegørelse for, hvad virksomheden i regnskabsåret har gjort for at afhjælpe skete vilkårsovertrædelserne og for at forebygge eventuelle gentagelser Oplysninger om miljøforhold Oplysninger om virksomhedens væsentlige forbrug af energi, vand og råvarer Oplysninger om væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer, som indgår i produktionsprocesserne) udledes af virksomheden til luft, vand og jord indgår i virksomhedens produkter indgår i virksomhedens affald Oplysninger om virksomhedens affaldsproduktion og -håndtering, herunder oplysninger om den samlede affaldsmængde hvilke mængder der heraf går til genanvendelse, forbrænding og deponering opdeling af affaldsmængden på væsentlige fraktioner virksomhedens indsats til sortering af affaldet Oplysninger om støj-, støv- og lugtforhold Oplysninger om evt. miljøforhold i 7, stk. 1, der ikke er relevante for virksomheden Resumé af egenkontrol Resumé af resultaterne af virksomhedens egenkontrol, der på en oversigtlig form viser, hvordan virksomhedens måleresultater forholder sig til godkendelsens vilkår Dana Østergaard, Miljøcenter Roskilde 15 af 23

16 Kommentarer til bilag Bilag 1 Bilag 1 omfatter en sammenfatning af miljødata for 2004 til 2008 vedrørende Novo Nordisk s væsentlige miljøforhold i Hillerød. Bemærkninger til de rapporterede miljødata: Affaldsmængder er opgjort for de to hovedgrupper: Farligt affald og Ikke-farligt affald, der hver især er underinddelt efter bortskaffelsesmetode: deponering, specialbehandling, forbrænding og genanvendelse. Energirelaterede emissioner (CO 2, SO 2 og NO x ) er opgjort ved at multiplicere energiforbruget med den tilhørende emissionsfaktor, der er beregnet som vægtet gennemsnit af de tre foregående år; det vil for 2008 sige Beregningsmetoden er indført i 2007 i forbindelse med Novo Nordisk s klimastrategi for at dæmpe år-til-år variationer i emissionsfaktorer for eksternt produceret energi. Miljøeffektpotentialer er opgjort på følgende måde: Drivhuseffekt: Opgjort i CO 2 -ækvivalenter, og beregnet som udledning af CO 2 fra energiproduktion plus bidrag fra luftemission af organiske opløsningsmidler og kølemidler multipliceret med GWP-faktoren (20 år) for det aktuelle stof. Reference: UMIP. Ozonlagsnedbrydning: Opgjort i CFC 11 -ækvivalenter, og beregnet som tab af ozonlagsnedbrydende kølemidler multipliceret med ODP-faktoren (20 år) for det aktuelle stof. Reference: UMIP. Forsuring: Opgjort i SO 2 -ækvivalenter, og beregnet som summen af SO 2 - og NO x - udledning fra energiproduktion, hvor NO x - udledningen er multipliceret med 0,7. Reference: UMIP. Eutrofiering: Opgjort i NO 3 -ækvivalenter, og beregnet som spildevandsudledning af N-Total og P-Total plus udledning af NO x fra energiproduktion multipliceret med følgende faktorer: N-Total: 4,43, P-Total: 32,03 og NO x : 1,35. Reference: UMIP. Opgørelsesmetoden (Målt, Beregnet, Anslået) er anvendt i overensstemmelse med Miljøstyrelsens notat fra december 2006 om, hvordan begreberne målt (M), beregnet (B) og anslået (A) skal forstås. Bilag 2 Bilag 2 sammenfatter data, som vi er forpligtet til at rapportere i h.t. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 132 af 7. februar 2007 om et register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (PRTR) i det omfang, det er relevant. Af bilaget fremgår, at Novo Nordisk i Hillerød overskrider tærskelværdien for rapportering til Miljøstyrelsen og EU for følgende parametre: Udledning til luft: HCFC Affald. Bilag 3 Bilag 3 sammenfatter oplysninger om virksomhedens egenkontrolmålinger udført i 2008 til brug for vilkårsdokumentation, branchebetegnelse og listepunkt samt en oversigt over de væsentligste miljø- og genteknologiske godkendelser m.v. 16 af 23

17 Bilag 1: Miljødata for Novo Nordisk i Hillerød Miljødata Metode Enhed Vand Drikkevand M m3 82,6 87,7 85,7 82,4 91,3 Energi Energi (total) M GJ Ekstern produktion (elektricitet) M GJ 87,4 90,3 91,8 90,8 87,5 Intern produktion M GJ 90,9 91,2 85,7 83,8 88,5 Gasolie M GJ 1,5 0,4 0,2 0,2 0,1 Naturgas M GJ 89,4 90,8 85,6 83,6 88,4 Materialer Materialer (total) * M tons Råmaterialer * M tons Emballagemateriale M tons Spildevand Volumen M m3 71,7 70,3 72,4 64,4 77,6 Suspenderet stof M tons 8,9 7,8 18 9,9 10 BOD5 M tons 6,5 7, COD M tons Kvælstof M tons 8,4 6, ,5 Fosfor M tons 0,4 0,4 0,6 0,5 0,6 Affald Affald (total) M tons Farligt affald (total) M tons Specialbehandling (primært Kommunekemi) M tons Genanvendelse M tons 2,6 2,1 0,2 0 0 Ikke-farligt affald (total) M tons Deponering M tons 0,4 0,2 3,4 0,6 0,8 Specialbehandling M tons Spildevandsfraktion M tons Forurenet jord M tons Forbrænding M tons Genanvendelse M tons Bygningsaffald M tons Glas M tons 6,2 17 5,4 5,6 16 Haveaffald M tons Madaffald M tons Metal M tons Papir og pap M tons Plast M tons Træ M tons Luftemission Organiske opløsningsmidler (ethanol) M tons 1,0 1,1 1,1 0,7 0,8 Ozonlagsnedbrydende stoffer (CFC & HCFC) ** B kg Kuldioxid (CO 2 ) B tons 18,8 18,8 18,0 17,8 17,9 Kuldioxid (CO 2) fra ekstern produktion B tons 13,6 13,6 13,1 13,0 12,9 Kuldioxid (CO 2 ) fra intern produktion B tons 5,2 5,2 4,9 4,8 5,0 Svovldioxid (SO 2 ) B tons 8,7 8,7 8,1 7,5 6,8 Svovldioxid (SO 2) fra ekstern produktion B tons 8,7 8,7 8,1 7,5 6,8 Svovldioxid (SO 2) fra intern produktion B tons Nitrogenoxider (NO x ) B tons 27,5 27,6 26,3 23,7 20,9 Nitrogenoxider (NO x) fra ekstern produktion B tons 22,9 23,0 22,2 19,9 17,2 Nitrogenoxider (NO x ) fra intern produktion A tons 4,6 4,6 4,1 3,8 3,7 Miljøeffektpotentialer Drivhuseffekt B tons CO2-ækv. 19,5 19,0 18,4 17,8 17,9 Ozonlagsnedbrydning B kg CFC11-ækv. 25,5 4,8 8,6 0,2 0,7 Forsuring B tons SO2-ækv. 28,0 28,0 26,0 24,0 21,4 Eutrofiering B tons NO3-ækv. 88,0 79,0 103,0 97,0 85,1 Overholdelse af miljøkrav og klager Vilkårsoverskridelse af grænseværdier M Grænseværdier med gentagne vilkårsoverskridelser M Utilsigtede udslip M Klager over gener M * Materialeforbruget for 2007 er rettet i f.t. det grønne regnskab for 2007 p.g.a. fejl i råvaredata for bygning 25K. Råvareforbruget er ændret fra tons til tons og det totale materialeforbrug er ændret fra tons til tons. ** 2004-tal: 13 kg skyldes tab af CFC mens resten skyldes tab af HCFC. 17 af 23

18 Bilag 2: PRTR data 2008 for Novo Nordisk i Hillerød PRTR data for udledning til luft og rensningsanlæg for spildevand Beregnings/ analyse metode 2008 Kg/år Parametre Tærskel-værdi Recipient Kg/år CO Luft B ETS NOx Luft B OTH VOC Luft M PER 827 HFC 100 Luft B OTH 2 HCFC 1 Luft B OTH 5 CFC 1 Luft B OTH 0 N-total Rensningsanlæg for spildevand M PER P-total Rensningsanlæg for spildevand M PER 633 TOC = COD/3 Rensningsanlæg for spildevand M PER PRTR data for affald Parametre Tærskel-værdi Recipient Tons/år Farligt affald Andet affald Opgørelsesmetode Opgørelsesmetode Beregnings/ analyse metode 2008 Tons/år 2 Nyttiggørelse (R) M OTH 0 Anden bortskaffelse (D) M OTH Nyttiggørelse (R) M OTH 701 Anden bortskaffelse (D) M OTH af 23

19 Bilag 3: Supplerende oplysninger Dette bilag indeholder supplerende oplysninger om: Resumé af egenkontrolmålinger udført i 2008 til brug for vilkårsdokumentation Branchebetegnelse og listepunkt Oversigt over gældende miljø- og genteknologiske godkendelser m.v. 19 af 23

20 Vilkårsdokumentation Vi udfører løbende egenkontrolmålinger på vores forsøgs- og produktionsanlæg for at dokumentere overholdelsen af udledningsvilkår i miljø- og genteknologiske godkendelser samt spildevandstilladelsen. Resultater af egenkontrolmålinger udført i 2008 er sammenfattet i det følgende. Støjmålinger og støjbidrag Der er i miljøgodkendelsen af Novo Nordisk i Hillerød stillet krav om, at vi skal overholde nogle nærmere angivne støjvilkår, og at vi én gang årligt skal dokumentere, at disse vilkår overholdes. Dokumentationen skal baseres på støjmålinger og beregninger som del af et 5-årigt kontrolprogram, der årligt skal omfatte 1/5 af de eksisterende uændrede støjkilder samt alle ændrede og nye støjkilder siden seneste dokumentation. Vi har i 2008 fået udført støjmålinger på området omkring bygning 24K samt ved ændrede/nye støjkilder på hele det geografiske område. Støjmålinger og -beregninger er udført af NNE Pharmaplan i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993: Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Resultaterne af de udførte målinger og -beregninger er udførligt beskrevet i rapporten Novo Nordisk A/S Hillerød, Opdatering af støjkortlægning 2008, Miljømåling Ekstern støj. Resultaterne af de udførte støjmålinger og beregninger i 2008 er sammenfattet i nedenstående skema: Referencepunkt Støjbelastning, Lr i db(a) Grænseværdi i db(a) Døgnperiode Døgnperiode Dag Aften Nat Dag Aften Nat R1 - Trollesmindevænget 13 35,8 30,2 33, R2 - Roskildevej ,8 31,1 32, R3 Roskildevej ,8 32,2 34, R4 Lille Kanikkegård 21,3 17,4 18, R5 Kjeldshøj 23,5 19,1 19, R6 Kikhusbakken 8 40,3 37,2 35, Det vurderes, at støjen fra virksomheden ikke indeholder tydeligt hørbare impulser eller toner. Af tabellen fremgår, at de beregnede støjbidrag i de 6 referencepunkter er mindre end de tilsvarende grænseværdier, når der tages højde for måleusikkerheden, der er 2-3 db(a). Støjvilkårene er således overholdt. Spildevandsmålinger Hillerød kommune har i spildevandstilladelsen til Novo Nordisk i Hillerød stillet en række krav til udledning af spildvand. Som led i vores egenkontrol har vi i 2008 udført målinger af udledt spildevand fra Novo Nordisk i Hillerød. Prøveudtagning og kontinuerte målinger af flow, ph og temperatur samt udarbejdelse af målerapporter er udført NNE Pharmaplan, der er akkrediteret til udtagning af spildevandsprøver. Analyser af udtagne prøver er udført af et akkrediteret analyselaboratorium efter godkendte DS/EN/ISO-metoder. Alle prøver er udtaget flowproportionalt i målebrønd umiddelbart inden udledning til det offentlige kloaksystem ved Peder Oxe s Allé. Resultaterne af de udførte målinger i 2008 er sammenfattet i nedenstående tabel: 20 af 23

21 Parameter Grænseværdi Antal målinger Målte værdier Antal vilkårsoverskridelser Spildevandsvolumen Max m 3 /døgn Max m 3 /døgn m 3 /år * m 3 /år ph 6,5 x 9 12 ph 5,1 12,3 6 Spidsværdier til ph 4 og 10 kan accepteres for max 10 m 3 /time, dog max. for 40 m 3 /døgn. Temperatur Max. 50 o C 12 37,5 44,4 0 o C Suspenderet stof Ingen 12 9,6 39,8 - Kg/døgn BOD5 Ingen 12 5,1 75,2 - Kg/døgn COD Ingen 12 31, Kg/døgn Kvælstof (total) Max ,0 95,2 0 kg/døgn Kg/døgn Kvælstof (total) Max kg/år Kg/år Fosfor (total) Max. 5 kg/døgn 12 0,3 4,4 0 Kg/døgn Fosfor (total) Max. 548 kg/år Kg/år Nitrifikationshæmning Max. 50 % 7 < % 0 ved 200 ml/l * Samlet spildevandsvolumen fra Novo Nordisk i Hillerød. Spildevandsvolumen fordelt på udledningssteder: Krav / År Spildevand i alt (m 3 ) Roskildevej (m 3 ) Peder Oxes Allè (m 3 ) Max. udledning af 23

22 Emissionsmålinger af NO x og CO fra kedelanlæg Der er i miljøgodkendelsen af bygning 25K stillet krav om, at vi hvert andet år skal udføre emissionsmålinger af NO x og CO fra to naturgasfyrede kedelanlæg i bygning 25K til kontrol af, at vi overholder de fastsatte emissionsvilkår. De seneste målinger er udført af Force Technology i Resultaterne, der er sammenfattet i det grønne regnskab for 2007, viste, at vilkårene var overholdt med god margen. De næste målinger udføres i Test af HEPA-filtre på luftafkast Der er i miljøgodkendelserne af bygning 25A og 25K stillet krav om HEPA-filtrering af procesluft, der afkastes til atmosfæren fra lokaler, hvor der håndteres lægemidler og GMO-holdige materialer. Endvidere skal det mindst en gang årligt dokumenteres overfor miljømyndigheden, at kravet til filtrenes udskilningsgrad overholdes. Resultaterne af test af HEPA-filtre på luftafkast i 2008 er sammenfattet i nedenstående skema. Bygning Antal HEPA-filtre på luftafkast Antal filtre testet Antal filtre faldet i test og udskiftet * 25A K K (pilot plant) * Acceptkriterium: 0,05% for en aerosol i.h.t. DS/EN af 23

23 Oversigt over miljø- og genteknologiske godkendelser m.v. Branchebetegnelse og listepunkt Novo Nordisk s hovedaktivitet i Hillerød er omfattet af følgende listepunkt i bilag 1 til Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed: D 104: Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller lægemidler. (i) (s). Miljø- og genteknologiske godkendelser m.v. Alle Novo Nordisk s udviklings- og produktionsaktiviteter i Hillerød er godkendt og reguleret efter Lov om miljøbeskyttelse på nærmere angivne vilkår. Endvidere er anvendelsen af genetisk modificerede organismer godkendt og reguleret efter Lov om miljø og genteknologi eller Arbejdsministeriets bekendtgørelse om genteknologi og arbejdsmiljø. De miljø og genteknologiske godkendelser omfatter følgende bygninger og anlæg: Bygning 24A: Plastkomponenter til engangspenne til insulin (NovoLet og FlexPen ) Bygning 25A: Formulering og påfyldning af insulinpræparater samt montering af Penfill i engangspenne og pakning af det færdige produkt (NovoLet og FlexPen ) Bygning 29B: Energicentral for bygning 25A Bygning 24K: Udvikling, montage og pakning af flergangsdevices (NovoPen4 ) Bygning 25K: Gæring og oprensning af stoffer til behandling af blødersygdomme (forsøg og produktion). Novo Nordisk i Hillerød er omfattet af følgende miljø- og genteknologiske godkendelser samt tilslutningstilladelse for spildevand: 22. maj 1997: Novo Nordisk A/S - Hele virksomheden (FA). Omfatter bygning 20, 24A, 25A, 29B og 24K. 5. december 2000: Novo Nordisk A/S - Fremstilling af engangs insulinpen MS216 (FA). Omfatter bygning 24A og 25A. 19. februar 2002: Novo Nordisk A/S Udvidelse af virksomheden i Hillerød. Faktor VIIa fabrik, ny bygning 25K (FA). 19. februar 2002: Revision af vilkår 26 for miljøgodkendelsen meddelt af Frederiksborg Amt den 22. maj 1997 vedrørende Deres virksomhed i Hillerød (FA). Omfatter alle bygninger. 12. december 2002: Godkendelse af celledyrkningsfabrikken i bygning 25K og en genetisk modificeret mammal cellelinie til fremstilling af human recombinant blodfaktor VII på Novo Nordisk A/S i Hillerød (SNS). 23. december 2002: Skov- og Naturstyrelsens accept af anmeldelse af ny produktion med genetisk modificerede CHO-celler til fremstilling af koagulationsfaktor Faktor VII på Novo Nordisk A/S, Hillerød (SNS). Omfatter bygning 25K. 27. juni 2003: Miljøstyrelsen stadfæster med ændringer Frederiksborg Amts miljøgodkendelse (af 19. februar 2002) til Novo Nordisk A/S, Brennum Park, Hillerød (MST). Omfatter bygning 25K. 25. februar 2005: Tilslutningstilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens kap. 4 for Novo Nordisk A/S Hillerød" (HK). Omfatter hele det geografiske område. 18. maj 2006: Afgørelse om godkendelsespligt til etablering af pilotanlæg i bygning 25K med tilknyttede laboratoriefaciliteter i tilbygning 1A (FA). 12. april 2007: Accept af anmeldelse af ny produktion med genetisk modificerede mammal cellelinie til fremstilling af humant blodfaktor VII-analog (SNS). Omfatter bygning 25K. 23. juli 2008: Ændring af egenkontrollen for HEPA-filtret i bygning 25K hos Novo Nordisk i Hillerød (MCR). Anvendte forkortelser: FA = Frederiksborg amt HK = Hillerød kommune MCR = Miljøcenter Roskilde MST = Miljøstyrelsen SNS = Skov- og Naturstyrelsen 23 af 23