Vindmøller ved Katrineholms Piber

Transkript

1 Vindmøller ved Katrineholms Piber Tillæg nr. 8 til Kommuneplan for Fuglebjerg Kommune Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) og miljøvurdering af planforslag (MV) April 2009

2 2 VINDMØLLER VED KATRINEHOLMS PIBER Tillæg nr. 8 til Kommuneplan for Fuglebjerg Kommune. Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) og miljøvurdering af planforslag (MV). April 2009 Udarbejdet for: Næstved Kommune Rådmandshaven Næstved Udarbejdet af: PlanConsult ApS Rosenørnsgade 6, Randers og Arkitektfirma Mogens B. Leth Magnoliavej Thisted Bygherre: Wind 1 A/S Holgersgade Nykøbing Mors Forsidefoto: Projektforslaget set fra Slagelsevej vest for Fuglebjerg. INDHOLD KOMMUNEPLANTILLÆG ALMINDELIG ORIENTERING... 4 RETNINGSLINJER... 5 REDEGØRELSE (IKKE-TEKNISK RESUME)... 6 VVM-REDEGØRELSE OG MV-RAPPORT 1. BAGGRUND FOR VVM OG MV INDLEDNING Forslag og alternativer Hovedproblemer Redegørelsens opbygning Lovgivning og planlægning Sammenfattende tabel PROJEKTBESKRIVELSE Anlægget Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Sikkerhedsforhold Demontering af vindmøller PÅVIRKNING AF LANDSKABET Landskabet Kulturlandskabet Visuel påvirkning Visualiseringer Samlet vurdering af landskabelige forhold FORHOLD TIL NABOER Afstand og visuelle forhold Støj Skyggekast Samlet vurdering af naboforhold PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT Luftforurening Geologi og jordbund Naturbeskyttelse Ejendomsforhold Ressourcer og affald Lufttrafik Radiokæder Befolkning og sundhed Øvrige miljømæssige forhold Samlet vurdering af miljømæssige forhold ANDRE FORHOLD alternativet Manglende viden Overvågning REFERENCER... 66

3 Vindmøller ved Katrineholms Piber Tillæg nr. 8 til Kommuneplan for Fuglebjerg Kommune 3

4 4 ALMINDELIG ORIENTERING BYRÅDETS ENDELIGE VEDTAGELSE Næstved Byråd har på sit møde den 20. april 2009 vedtaget Tillæg nr. 8 til den gældende Kommuneplan for Fuglebjerg Kommune. BAGGRUND OG FORMÅL MED KOMMUNEPLANTIL- LÆGGET Formålet med dette kommuneplantillæg er at give mulighed for opstilling af fire nye, større vindmøller til erstatning for de tre eksisterende vindmøller på 600 kw ved Katrineholms Piber ca. 4 km vest for Fuglebjerg. Der vil endvidere skulle nedtages et antal ældre møller, som er omfattet af statens saneringsordning for vindmøller med effekter på indtil 450 kw, heriblandt 4 møller, som er placeret umiddelbart mod syd mellem Ting Jellinge og Sønder Jellinge. Det ansøgte projektforslag omfatter nye vindmøller, som hver især har en effekt på kw og en totalhøjde på 126,5 m. Forslaget til kommuneplantillæg har været offentliggjort i perioden fra den 21. september 2008 til og med den 18. november 2008, og der har desuden været afholdt offentligt borgermøde den 23. oktober De indkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer i kommuneplantillæggets retningslinjer. Bemærkninger fra Næstved Museum vedrørende beskrivelsen i den tilhørende VVM-redegørelse af Museumslovens bestemmelser, er indarbejdet i den endeligt vedtagne lokalplan, og herudover gav det offentlige borgermøde anledning til at præcisere, at støjen fra vindmøllerne hovedsageligt stammer fra møllevingernes bevægelse igennem luften. KOMMUNEPLANTILLÆGGETS OPBYGNING Kommuneplantillægget består af 2 dele: Første del omfatter de bindende retningslinjer for etablering af vindmølleanlægget og rammer for lokalplanlægningen. Som redegørelse herfor er indsat det ikke-tekniske resumé af en kombineret VVM-redegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet) og MV-rapport (MiljøVurdering). Anden del indeholder den kombinerede VVM-redegørelse for vindmølleanlægget og MV-rapport for kommuneplantillægget og den tilhørende lokalplan. HVOR KAN KOMMUNEPLANTILLÆGGET SES? Kommuneplantillægget er offentliggjort den 12. maj 2009 ved annoncering i lokale ugeaviser, og kommuneplantillægget er fremlagt til gennemsyn på Rådhuset, Bibliotekerne og BorgerServiceafdelingerne inden for de normale åbningstider. Kommuneplantillægget kan også ses på kommunens hjemmeside > delområde 5. KLAGEVEJLEDNING I henhold til planlovens 58, stk1, nummer 4, kan kun retlige spørgsmål påklages. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder dens lovlige tilvejebringelse. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed. klage indgives til naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K. Klagen skal være modtaget af Naturklagenævnet inden 9. juni Hvis du vil indbringe spørgsmål om planens lovlighed for domstolene, skal dette ske inden 12. november 2009.

5 RETNINGSLINJER Der fastlægges følgende retningslinjer for anvendelsen af vindmølleområdet ved Katrineholms Piber. Retningslinjerne udgør desuden rammerne for lokalplanlægning i forbindelse med detailplanlægningen af et vindmølleanlæg i området. 1. Retningslinjerne og rammerne for lokalplanlægning i vindmølleområdet ved Katrineholms Piber erstatter de rammer for lokalplanlægning for vindmøller, der er angivet i Kommuneplan for Fuglebjerg Kommune. Retningslinjerne for vindmølleområdet er samtidigt en tilføjelse til Regionplan for Vestsjællands Amt. 2. Der kan inden for området, som er vist på kort A, opstilles 3-4 vindmøller med en totalhøjde på m. 3. Rotordiameteren må maksimalt være 17 % større end navhøjden Området skal forblive i landzone. 5. I forbindelse med opstillingen af nye møller i området skal et antal eksisterende møller nedtages i overensstemmelse med VVM-tilladelsen for projektet. Kort A. Vindmølleområdet ved Katrineholms Piber. Mål 1:

6 REDEGØRELSE Ikke-teknisk resumé af VVM og MV INDLEDNING Dette afsnit er et resumé af den samlede VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for vindmølleprojektet og MV-rapport (MiljøVurdering) for de udarbejdede forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, som skal muliggøre opstillingen af større vindmøller ved Katrineholms Piber. PROJEKTET Projektforslag Projektet omfatter 4 vindmøller, som placeres på en ret linje med en indbyrdes afstand på 294 m. Møllerne har en 6 rotordiameter på 93 m og en navhøjde på 80 m, hvilket svarer til en totalhøjde på 126,5 m over terræn. Møllernes samlede produktion pr. år vil svare til ca husstandes årlige elforbrug. Vejadgang til møllerne foregår fra Slagelsevej ad eksisterende og nye, private grusveje med en bredde på 5 m. Ved hver mølle etableres en arbejds- og vendeplads på ca. 20 x 40 m. Vindmølleområdet forventes tilsluttet en eksisterende transformatorstation ved Lynge-Eskilstrup. Anlæg og drift I anlægsperioden vil der være en øget trafik- og støjbelastning i området svarende til hvad der forekommer ved en mindre byggeplads. Dagligt tilsyn og kontrol med møllernes drift foregår med fjernovervågningssystemer, og der regnes typisk med 2 årlige serviceeftersyn pr. mølle samt et meget begrænset antal ekstraordinære servicebesøg. Sikkerhedsforhold Der er generelt stor afstand til boliger, overordnede veje, højspændingsledninger mv., og vindmøllerne vurderes ikke at udgøre nogen væsentlig sikkerhedsmæssig risiko. Demontering af møller Ved indstilling af driften af vindmøllerne fjernes de anvendte materialer til genbrug eller deponering. Det er i dag muligt at genanvende ca. 80 % af vindmøllernes materialer. PÅVIRKNING AF LANDSKAB Landskab og bebyggelse mv. Katrineholms Piber er en tidligere mose, og det lavtliggende, flade område udgør i dag store, åbne landbrugsarealer. Det omkringliggende landskab består af jævne bakker med terrænhøjder på mellem 30 og 50 m. Umiddelbart mod nordøst ligger Katrineholm Skov, og længere mod nord og øst er der store sammenhængende skove, som strækker sig fra Slagelse til Tystrup-Bavelse søerne nord for Fuglebjerg. De nærmeste landsbyer er Ting Jellinge mod syd og Gimlinge mod nordvest, og herudover er der mindre samlinger af gårde og huse ved Saksenborg Huse, Lystager Torp, Ting Jellinge Enghave og Gimlinge Enghave. I området mod nord ligger desuden de 3 hovedgårde Katrineholm, Gyldenholm og Skovsgård. De nærmeste overordnede veje er Slagelsevej mod øst og Skælskørvej mod syd. Eksisterende møller De 3 eksisterende møller ved Katrineholms Piber nedtages tillige med 4 møller, som er placeret 1½ km mod syd mellem Ting Jellinge og Sønder Jellinge samt en mølle, som er placeret 5 km mod vest ved Flakkebjerg. Herudover nedtages 5 møller i den østlige del af Næstved Kommune. Ved en realisering af projektet vil de nærmeste møller være 6 møller, som er placeret 1½ km mod sydvest i vindmølleområdet mellem Gimlinge og Dalmose. Disse møller forventes at blive stående år endnu. Der vil være 3½ km eller mere til øvrige vindmøller i det omkringliggende landskab. Påvirkning af landskabelige interesser De nye møller vil i kraft af deres størrelse påvirke landskabet mere end de eksisterende møller ved Katrineholms Piber. Dette skal dog sammenholdes med de landskabelige forbedringer, der opnås ved nedtagning af ældre møller, som er spredt over et større område. Lokalt opnås landskabelige forbedringer ved nedtagningen af bl.a. de 4 møller mod syd mellem Ting Jellinge og Sønder Jellinge. I fjernzonen (8,5-16 km) vil vindmøllerne fortrinsvis være synlige fra højtliggende områder, og på grund af afstanden vurderes de ikke at påvirke oplevelsen af landskabet i væsentlig grad. Fra områderne mod nord og øst vil de udstrakte skovområder mellem Slagelse og Tystrup-Bavelse søerne ofte spærre for udsynet i retning mod møllerne. I mellemzonen (4-8,5 km) vil møllernes rotorer ofte kunne være synlige fra højere beliggende og åbne områder, mens bebyggelse, beplantning og terrænforhold i andre tilfælde vil begrænse synligheden af møllerne. Det vil være vanskeligt at opfatte vindmøllernes reelle størrelse i forhold til øvrige landskabselementer, og de synes skalamæssigt at være i harmoni med landskabet. I nærzonen (0-4 km) vil den visuelle påvirkning være størst, idet man vil kunne bedømme afstanden og fornemme møllernes dominerende størrelse i forhold til øvrige landskabselementer. På tættere hold vil vindmøllerne kunne være fuldt synlige. Vindmøllerne er placeret udenfor det Større Uforstyrrede Landskab, som er udpeget i forbindelse med Tystrup-Bavelse søerne og de store skovområder. De nye vindmøller synes kun i mindre væsentlig grad at bidrage til at forøge den tekniske prægning af dette landskab. Vindmøllerne ved Katrineholms Piber og de 6 møller mellem Gimlinge og Dalmose synes generelt af fremtræde som to selvstændige anlæg. Fra sydvest kan de to møllegrupper dog i visse tilfælde opleves som et samlet anlæg med et uklart opstillingsmønster. Påvirkning af kulturhistoriske interesser Opstillingen af de nye vindmøller vil ikke berøre beskyttede diger eller fortidsminder. Hvis der påtræffes fortidsminder i

7 forbindelse med jordarbejderne, vil arbejdet blive standset, til der er foretaget en nærmere undersøgelse. Vindmøllerne vurderes ikke at have væsentlig betydning for interesserne ved hovedgården Skovsgård og landsbyen Krummerup, der begge er udpeget som Kulturmiljøer. Vindmøllerne opstilles udenfor de afgrænsede beskyttelsesområder omkring landsbykirkerne i Ting Jelling, Gimlinge, Haldagerlille og Krummerup. Møllerne vil kun punktvis eller over kortere vejstrækninger kunne forstyrre oplevelsen af kirkerne, og de vurderes samlet set ikke at give anledning til uacceptable visuelle gener. FORHOLD TIL NABOER Afstandsforhold Vindmøllerne overholder lovgivningens afstandskrav i forhold til nabobeboelser på 4 gange møllernes totalhøjde, hvilket i det aktuelle tilfælde svarer til 506 m. Der er 573 m til den nærmeste nabobeboelse. Visuel påvirkning Fra de nærmeste naboer vil der være mere eller mindre frit udsyn til vindmøllerne, som generelt vil være ude af skala med landskabet og virke dominerende. I forhold til de eksisterende møller vil placeringen længere mod vest begrænse de nye møllers dominans i forhold til Slagelsevej, mens naboerne mod vest vil opleve en større visuel påvirkning. Støjpåvirkning Støjbelastningen ved naboerne vil generelt blive forøget i forhold til påvirkningen fra de eksisterende møller ved Katrineholms Piber, men de foretagne beregninger viser, at støjgrænserne kan overholdes. Den højeste støjbelastning er beregnet ved Saksenborg Huse på Slagelsevej, hvor der er beregnet et samlet støjbidrag på indtil 43,0 db(a) / 41,3 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 8 meter i sekundet og 6 meter i sekundet. Når møllerne er sat i drift vil der kunne foretages støjmålinger, og dersom støjkravene ikke er overholdt skal støjen fra møllerne dæmpes. Lavfrekvent støj På baggrund af de seneste forskningsresultater vurderes der ikke at være problemer med lavfrekvent støj fra de nye vindmøller ved Katrineholms Piber. Skyggekast De nye, større vindmøller vil give anledning til mere skyggekast ved naboerne, men de foretagne beregninger viser, at møllerne kan overholde den vejledende grænseværdi på gennemsnitligt 10 timers skyggekast pr. år. Det største gennemsnitlige skyggekast pr. år er beregnet ved én af naboerne mellem Katrineholms Piber og vindmølleområdet ved Gimlinge/Dalmose, hvor der er beregnet et samlet skyggekast på 9 timer og 39 minutter. Hvis der skulle vise sig at være uacceptable gener ved nabobeboelser, vil der kunne installeres en lyssensor og et softwareprogram, der standser én eller flere af møllerne i de mest kritiske perioder. ØVRIG PÅVIRKNING AF MILJØET Luftforurening Vindmøllerne vil kunne spare miljøet for udledning af bl.a ton kuldioxid. Geologi og jordbund Katrineholms Piber er et Lavbundsareal, og møllerne, som har en levetid på op til 30 år, vil blive placeret, så det er muligt at genetablere den naturlige vandstand i området. Der er dog ikke aktuelle planer om naturgenopretning. Opstillingen af vindmøllerne berører ikke råstofinteresser, og der vurderes ikke at være konflikter med drikkevandsinteresser. Risikoen for jord- eller grundvandsforurening vurderes som ubetydelig. Naturbeskyttelse Der er godt 7 km til de nærmeste Internationale Naturbeskyttelsesområder, og på grund af afstanden vurderes vindmøllerne ikke at få betydning for beskyttelsesinteresserne i disse områder. Visse plante- og dyrearter er omfattet af beskyttelse uanset om de forekommer indenfor eller udenfor de Internationale Naturbeskyttelsesområder. Heraf vurderes visse padder og flagermusearter at kunne forekomme ved Katrineholms Piber, men møllerne vurderes ikke at påvirke de pågældende arter væsentligt. Fuglene i området vil særlig blive forstyrret i anlægsfasen, og når møllerne nedtages igen. Disse forstyrrelser vurderes dog ikke at have nogen langtidseffekt. I driftsfasen vil møllerne have en forstyrrelseszone, hvor fuglenes brug af området vil være reduceret. Området er allerede påvirket af de 3 eksisterende møller ved Katrineholms Piber, og på de andre lokaliteter, hvor der nedtages møller i forbindelse med projektet, vil forstyrrelsen af fuglelivet blive reduceret. Samlet set vurderes de planlagte møller ikke at få væsentlig betydning for fuglelivet i området. Der foreligger ikke oplysninger om trækruter, der passerer vindmølleområdet. Fugles mulighed for at trække over Sjælland vurderes ikke at blive påvirket, og kollisionsrisikoen for trækkende fugle vurderes at være lille. Forstyrrelsen af andre dyr end fugle vil være størst i anlægsfasen og ved nedtagning af møllerne, men der vil ikke være langtidseffekter. Vindmøllernes drift vurderes ikke at have væsentlig betydning for større pattedyr eller for mindre dyr som gnavere og padder mv. Opstillingen af vindmøllerne berører ikke arealer med beskyttede naturtyper, og de nye vejanlæg vil ikke udgøre nogen væsentlig hindring for dyrenes spredningsmuligheder. Dyrelivets og floraens spredningsmuligheder langs Pibergrøft og Piberå vurderes ikke at blive påvirket. Ejendomsforhold Vindmøllerne opstilles på en privat landbrugsejendom, og ved ophør af mølledriften vil de anvendte arealer kunne tilbageføres til almindelig landbrugsdrift. Ressourcer og affald Energiforbruget til fremstilling, opstilling, nedtagning og 7

8 8 bortskaffelse af vindmøller er minimalt sammenholdt med møllernes forventede produktion. De anvendte materialer til veje og fundamenter kan genanvendes, når anlægget fjernes. Affald bortskaffes i henhold til gældende lovgivning. Lufttrafik Vindmøllerne skal afmærkes af hensyn til lufttrafikken efter de almindeligt gældende regler for vindmøller med en totalhøjde på mellem 100 og 150 m. Afmærkningen omfatter faste, røde lys, som placeres på nacellen (møllehuset). Lysene vil svare til baglygterne på en bil, og de vil være afskærmet så lyspåvirkningen under navhøjde begrænses. Afmærkningen vurderes ikke at medføre betydende visuelle gener i forhold til naboer og landskab. Øvrige tekniske anlæg Der er ingen radiokæder i nærheden, som kan blive forstyrret af møllerne, og der er ingen gasledninger i området. Møllerne vurderes endvidere ikke at udgøre en fare for trafiksikkerheden på de omkringliggende overordnede veje. Vibrationer I anlægsfasen vil der kunne forekomme vibrationer i forbindelse med ramning af funderingspæle, og ligeledes vil der forekomme rystelser ved nedbrydning af fundamenterne, når møllerne skal fjernes igen. Med de aktuelle afstande til nabobebyggelser vurderes der ikke at være risiko for skadelige effekter. Befolkning og sundhed Vindmøllerne vil overholde lovgivningens gældende krav med hensyn til afstand og påvirkning af nabobeboelser. Møllerne medvirker til at begrænse udledningen af forurenende stoffer til luften, hvilket bidrager til en forbedring af menneskers sundhed. Socioøkonomi Det kan ikke udelukkes, at der kan ske mindre fald i naboejendommenes vurdering og salgspris. Tilsvarende kan man forestille sig mindre stigninger i ejendomsværdien for naboejendomme til de ældre vindmøller, som nedtages i det omkringliggende landskab. Anlægs- og servicearbejder udføres overvejende af specialuddannet mandskab tilknyttet vindmølleproducenten, og der vil næppe være væsentlige effekter i forhold til det lokale erhvervsliv. ALTERNATIVER Bygherren og Næstved Kommune har vurderet, at det aktuelle projektforslag med 4 møller er mest optimalt i forhold til overordnede betragtninger vedrørende etableringsomkostninger, miljøhensyn og sikring af samlede landskabelige forbedringer ved nedtagning af flest muligt eksisterende møller. Placeringen af de 4 nye møller er tilpasset, så møllerne vil kunne overholde lovgivningens afstandskrav og regler for påvirkning med støj og skyggekast. Alternativer med færre eller mindre møller vil give en dårligere udnyttelse af vindressourcerne i vindmølleområdet og en dårligere projektøkonomi, hvorved der ikke vil kunne nedtages så mange eksisterende møller. Der er ikke fremkommet forslag om alternativer i debatfasen. 0-alternativ I henhold til lovgivningen skal der redegøres for hvilke miljøkonsekvenser, der vil være ved ikke at gennemføre projektet. Dette betegnes 0-alternativet. 0-alternativet indebærer, at de i alt 13 eksisterende vindmøller, som indgår i saneringsprojektet, bliver stående indtil de er nedslidte om skønsmæssigt år. Deres årlige produktion svarer til ca husstandes elforbrug, og møllerne sparer miljøet for udledning af bl.a ton kuldioxid. Dette er 30 % af projektforslagets 4 nye møller. De ældre møller er spredt ud over landskabet, hvor de ofte lokalt har fremtrædende placeringer og visuelt bidrager med forstyrrelser i forhold til naboer og landskab pga. deres antal og hurtigt roterende vinger. Naboer vil fortsat blive påvirket af støj, da de ældre møller er relativt mere støjende i forhold til deres størrelse end nye møller, hvorimod møllerne ikke formodes at give anledning til væsentlige skyggegener. For så vidt angår området ved Katrineholms Piber, hvor der er relativt stor afstand til naboer, er der beregnet et støjbidrag på indtil 38,1 db(a) ved en vindhastighed på 8 meter i sekundet, samt et årligt skyggekast på 2 timer og 53 minutter. I forhold til naturbeskyttelsesinteresser vil man ikke opnå en lille forbedring i forhold til især fuglelivet på lokaliteter udenfor vindmølleområdet ved Katrineholms Piber, hvor de eksisterende, ældre møller har en lille forstyrrelseseffekt. OVERVÅGNING Det vurderes, at støjen fra vindmøllerne er den eneste væsentlige miljøpåvirkning, som vil kræve overvågning efter reglerne om miljøvurdering, dersom kommuneplantillægget og lokalplanen vedtages, og de nye vindmøller opstilles. Overvågningen vil blive udført efter de almindeligt gældende tilsynsregler i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller.

9 Vindmøller ved Katrineholms Piber Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) og miljøvurdering af planforslag (MV) 9

10 10 1. BAGGRUND FOR VVM OG MV Saneringsplanlægning for vindmøller Folketinget vedtog i foråret 2004 en saneringsordning for vindmøller, som gennem økonomiske incitamenter har til hensigt at erstatte landbaserede møller med en effekt på 450 kw og derunder med et færre antal større møller. Formålet med ordningen er at sikre en fortsat udbygning med vindmøller på land, således at andelen af vedvarende energi øges. Samtidigt skal hensynet til landskabet sikres gennem en sanering af områder med mange ældre møller og/eller uheldigt placerede vindmøller. Kort 1.1. Vindressourcer i landskabet omkring vindmølleområdet ved Katrineholms Piber. Kortet viser vindens energiindhold i W/m² i en højde på 70 m over terræn. Ud fra et vindteknisk synspunkt vurderes området at være egnet til opstilling af store vindmøller. Det er kun i kystområder, at vindens energiindhold er væsentligt højere [14]. Med udgangspunkt i den statslige saneringsordning iværksatte Vestsjællands Amt i vinteren 2005 en saneringsplanlægning for vindmøller. For at undgå opstilling af nye vindmøller i områder, som hidtil har været upåvirkede eller relativt upåvirkede af vindmøller, og for at koncentrere møllerne i amtet på færre lokaliteter, undersøgte Vestsjællands Amt en række mulige vindmølleområder til brug for især saneringsprojekter, hvor flere ældre møller erstattes af et færre antal nye og større møller. Vestsjællands Amts arbejde udmundede i forslag til regionplantillæg nr. 8, som skulle have været offentliggjort af Miljøcenter Roskilde efter kommunalreformens ikrafttræden i I forslaget udpeges en række områder til opstilling af store vindmøller, og der fastsættes retningslinjer for vindmølleområdernes udnyttelse. Der gives bl.a. mulighed for opstilling af større vindmøller ved Katrineholms Piber ca. 4 km vest for Fuglebjerg i den vestlige del af den nuværende Næstved Kommune. Projekt for nye vindmøller På baggrund af den af Vestsjællands Amt påbegyndte planlægning for sanering af ældre møller samt et konkret indkommet projektforslag, har Næstved Kommune besluttet at igangsætte planlægningsprocessen for et vindmølleprojekt ved Katrineholms Piber. Dette sker for at fremme både nationale, det tidligere Vestsjælland Amts, og lokale ønsker til vindmøllesanering kombineret med en udbygning af vindmøllekapaciteten. Næstved Kommune har udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for vindmølleprojektet ved Katrineholms Piber samt et forslag til lokalplan. Nærværende redegørelse indeholder en beskrivelse af projektet ved Katrineholms Piber og mulige alternativer, herunder 0-alternativ (dvs. at projektet ikke gennemføres), samt en vurdering af virkningerne på miljøet (VVM). VVMredegørelsen er udformet så den tillige opfylder kravene til en miljøvurdering af planforslagene (MV). VVM-proces og Miljøvurdering I afsnit 2.4 er der redegjort nærmere for lovgivningens krav til procedurer og til redegørelsernes indhold, herunder de særskilte krav der er gældende for miljøvurderingen af planforslagene. Det fremgår heraf, at der er krav om høring af andre myndigheder i forbindelse med fastlæggelse af miljøvurderingens omfang, og der er redegjort for de udtalelser, som er indkommet fra Statens Luftfartsvæsen og Slagelse Kommune, der har været hørt som berørte myndigheder. I forbindelse med miljøvurderingen skal der desuden redegøres for påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning af de væsentlige miljøpåvirkninger af planen. Dette er beskrevet i afsnit 7.3, hvoraf det fremgår, at det er vurderet, at støjen fra vindmøllerne er den eneste væsentlige miljøpåvirkning, som kræver overvågning. Ved den endelige vedtagelse af planforslagene er der herudover krav om udarbejdelse af en sammenfattende redegørelse for hvordan miljøhensyn er integreret i planerne, og hvorledes miljørapporten og udtalelser fra offentlighedsfasen er taget i betragtning. Den sammenfattende redegørelse skal desuden redegøre for, hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af rimelige alternativer, der også har været behandlet, samt hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planerne. Den kombinerede VVM-redegørelse og MV-rapport ledsages af et ikke-teknisk resumé, hvori miljøvurderingernes væsentligste pointer er gengivet. Det ikke-tekniske resumé er indsat som redegørelse for forslaget til kommuneplantillæg for vindmølleområdet.

11 2. INDLEDNING 2.1. Forslag og alternativer Projektforslaget omfatter 4 vindmøller, som placeres ca. 4 km vest for Fuglebjerg ved Katrineholms Piber i et landskabsområde, der allerede i dag er påvirket af tekniske anlæg, idet der står 3 stk. ca. 67 m høje møller i vindmølleområdet ved Katrineholms Piber. Disse møller forudsættes nedtaget ved opstillingen af de nye møller. De planlagte nye vindmøller har en navhøjde på 80 m og en rotordiameter på 93 m, hvilket giver en totalhøjde til øverste vingespids på 126,5 m over terræn. Vindmøllerne har hver især en effekt på 2,3 MW. Projektforslaget er justeret i forhold til det oprindeligt Kort 2.1. Projektforslagets placering. Mål 1: indsendte projektforslag, der tog udgangspunkt i en lidt mindre vindmølletype på 1,8 MW med en rotordiameter på 90 m og en totalhøjde på 125 m over terræn. Justeringen er primært foretaget for at sikre større frihed med hensyn til det endelige valg af mølletype og fabrikat. Der er ikke foretaget en særskilt vurdering af miljøpåvirkningerne fra de lidt mindre møller, da disse ikke vil afvige væsentligt fra påvirkningerne fra møllerne på 2,3 MW og således vil kunne rummes indenfor de anførte vurderinger. Med henblik på at begrænse gener i forhold til omgivelserne mest muligt, er der i forbindelse med udarbejdelsen af VVM-redegørelsen og MV-rapporten foretaget mindre justeringer af møllernes konkrete placering og indbyrdes afstand under hensyntagen til afstande til nabobeboelser og påvirkning med støj- og skygge samt landskabelige forhold. I forbindelse med udarbejdelsen af forslag til regionplantillæg nr. 8, som ikke er endeligt vedtaget, er der udover området ved Katrineholms Piber indkommet forslag til andre mulige vindmølleområder til opstilling af store vindmøller i det tidligere Vestsjællands Amt. Udfra samlede overvejelser om blandt andet landskabelige, miljø- og planmæssige hensyn udvalgte Vestsjællands Amt en bruttoliste over ønskelige lokaliteter til opstilling af store vindmøller i forbindelse med saneringsprojekter. Disse områder indgår i udpegningen af vindmølleområder i forslaget til regionplantillæg nr. 8. De udpegede vindmølleområder betragtes ikke som alternativer i VVM-sammenhæng. Med hensyn til retningslinjer for vindmølleområdet ved Katrineholms Piber, anførte Vestsjællands Amt i forslaget til regionplantillæg nr. 8, at der kunne opstilles 3 møller med en totalhøjde på 130 m eller alternativt 5 møller med en totalhøjde på 120 m. Den mindste tilladte totalhøjde for opstilling af vindmøller i området skulle være 120 m. Ud fra et samlet skøn har bygherren vurderet, at det aktuelle projektforslag med 4 møller på 126,5 m vil være mest rentabelt i forhold til etableringsomkostninger, forventet produktion og ønsket om at kunne nedtage flest muligt ældre vindmøller af hensyn til de samlede landskabelige forbedringer. Et alternativ med 5 nye møller vil samlet set medføre øgede etableringsomkostninger, og under hensyntagen til miljøkravene vil det i praksis være nødvendigt at benytte en mindre effektiv mølletype med en totalhøjde på under 120 m. Dette vil indebære væsentlige begrænsninger i forhold til saneringsmulighederne, da det ikke vil være rentabelt at nedtage så mange ældre vindmøller i forbindelse med projektet. Tilsvarende begrænsninger i forhold til saneringsmulighederne vil gøre sig gældende ved en opstilling af kun 3 nye møller, medmindre der opstilles mere effektive møller med en totalhøjde på over 130 m. Projektforslagets 4 nye møller vil kunne overholde lovgivningens afstandskrav og grænseværdier for påvirkning med støj og skyggekast, og alternativer med færre eller mindre møller vil give en dårligere udnyttelse af vindmølleområdet og en dårligere projektøkonomi, hvorved der vil blive nedtaget færre eksisterende møller. Med baggrund i ovenstående overvejelser og under hensyntagen til miljøpåvirkninger af omgivelserne og ønsket om at sikre den størst mulig saneringseffekt af hensyn til de samlede landskabelige forbedringer, har bygherren og Næstved Kommune på forhånd fravalgt at undersøge alternativer med 3 eller 5 vindmøller nærmere. Der er ikke fremkommet forslag om alternativer i forbindelse med debatfasen for vindmølleprojektet. Sanering I forbindelse med projektforslaget vil der i alt kunne nedtages 13 vindmøller. Udover de 3 eksisterende vindmøller på 600 kw, som i dag er placeret ved Katrineholms Piber, drejer det sig om 10 møller, som er omfattet af statens saneringsordning for møller på indtil 450 kw. 5 af disse møller er placeret i området omkring Katrineholms Piber, heraf én mod vest i Slagelse Kommune og 4 mod syd i Næstved Kommune. De øvrige 5 møller er placeret i den østlige del af Næstved Kommune. Efter en gennemførelse af saneringsprojektet vil der være 6 eksisterende vindmøller indenfor en radius af 2½ km fra de nye vindmøller. Det drejer sig om en række med 6 vindmøller à 600 kw, som er placeret i Slagelse Kommune i området mellem Gimlinge, Dalmose og Ting Jellinge. Den nærmeste af disse møller, som kan forventes at blive stående år endnu, er placeret ca. 1½ km sydvest for møllerne ved Katrineholms Piber. Der vil være 3½-4 km til de nærmeste øvrige vindmøller i det omkringliggende landskab. 11

12 12 Produktion En afgørende faktor for en vindmølles produktion er rotorens størrelse. Jo større areal, der bestryges af vingerne, desto mere energi kan der hentes ud af vinden. De 4 vindmøller i projektforslaget har hver et bestrøget areal på ca m² svarende til i alt ca m². Til sammenligning har de 3 eksisterende møller i vindmølleområdet et bestrøget areal på tilsammen ca m². De nye vindmøller vil desuden kunne drage fordel af de højere vindhastigheder, som hersker i større højder over terræn. Projektforslagets samlede produktion pr. år er beregnet til ca MWh, svarende til ca husstandes årlige elforbrug [15] Hovedproblemer De 4 vindmøller, der planlægges opstillet ved Katrineholms Piber, placeres i et område med relativ stor afstand til de nærmeste nabobebyggelser, hvilket muliggør opstilling af store vindmøller, og begrænser gener ved naboer i form af støj og skygge. I kraft af møllernes højde og rotordiameter kan der sikres en optimal udnyttelse af områdets vindenergi. Placeringen rejser følgende hovedproblemer, som særligt beskrives og vurderes i redegørelsen: Støj- og skyggepåvirkning: 4 vindmøller à 126,5 m vil bl.a. give skyggekast over et stort område. Landskabelig påvirkning: Der vil være stor forskel mellem vindmøllernes skala og de øvrige landskabselementer. De store møller vil kunne være synlige over meget stor afstand. Påvirkning af natur: Der skal tages hensyn til beskyttede naturarealer mv. Påvirkning af kulturarv: Der skal tages hensyn til kulturhistoriske bygninger i landskabet og arkæologiske interesser. Påvirkning af luftfartssikkerhed: Møller med totalhøjder på over 100 m kan udgøre en fare for lufttrafikken og kan kræves afmærket Redegørelsens opbygning Redegørelsen med vurderinger af virkningerne på miljøet er inddelt i 7 afsnit, hvoraf det første er et forord med en kortfattet beskrivelse af baggrunden for udarbejdelsen af VVM-redegørelsen og miljøvurderingen. 2. Indledning omfatter en overordnet præsentation af projektet og en redegørelse for de lov- og planlægningsmæssige forudsætninger. 3. Projektbeskrivelse omfatter en nærmere teknisk beskrivelse af projektforslaget. 4. Påvirkning af landskabet omfatter en redegørelse og vurdering af påvirkningen af kulturlandskabet og den visuelle påvirkning illustreret med visualiseringer. 5. Forhold til naboer omfatter en redegørelse for nabobeboelser med afstandsforhold, visuel påvirkning, støj og skyggekast. 6. Påvirkning af miljøet i øvrigt omfatter en redegørelse for øvrige miljøpåvirkninger i form af sparet emission til luften, flora, fugle og fauna i øvrigt, grundvand, lufttrafik og radiokæder mv. 7. Andre forhold omfatter en redegørelse for 0-alternativet, dvs. de miljømæssige konsekvenser af ikke at opføre de nye vindmøller. Endvidere omtales manglende viden på området og overvågningsprogrammet til kontrol af kommuneplantillæggets og lokalplanens miljøkonsekvenser. Anvendte metoder omtales i tilknytning til beskrivelsen af de enkelte miljøkonsekvenser, ligesom eventuelle afhjælpende foranstaltninger behandles direkte i de enkelte afsnit. Det ikke-teknisk resumé er indsat som redegørelse for forslaget til kommuneplantillæg Lovgivning og planlægning PLANLOVEN Vurdering af virkninger på miljøet Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning [40] fastsætter, at der som forudsætning for opstilling af nye vindmøller med en totalhøjde på over 80 m og/eller opstilling af grupper af vindmøller med flere end 3 møller, skal udarbejdes forslag til kommuneplanretningslinjer med en redegørelse, der indeholder en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet. Formålet med VVM-redegørelsen er at belyse, hvilke planlægnings-, natur- og miljømæssige konsekvenser anlægget vil få for omgivelserne, samt hvilke alternativer der er og disses konsekvenser. Herved tilvejebringes det bedst mulige grundlag for at træffe beslutning om det planlagte anlægs udformning og placering, og offentlighedsfaserne sikrer, at offentligheden på et tidligt tidspunkt får indsigt i projektet samt mulighed for at påvirke den endelige beslutning. Det fremgår af bekendtgørelsen, at VVM-redegørelsen skal indeholde oplysninger om anlæggets fysiske udformning og karakteristika, arealanvendelsesbehov under anlæg og drift samt en beskrivelse af anvendte materialer og et skøn over forventede reststoffer og emissioner i forbindelse med driften. Bygherrens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal oplyses tillige med en oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt, og øvrige væsentlige alternativer og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt, herunder 0-alternativet, dvs. konsekvenserne af at projektet ikke gennemføres. De vigtigste grunde til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal ligeledes oplyses. De omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af anlægget, og de betydelige påvirkninger af omgivelserne skal beskrives, herunder navnlig virkninger på befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af

13 transport, materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang samt socioøkonomiske forhold. Påvirkningen skal beskrives i forhold til kortsigtede og langsigtede virkninger som følge af påvirkning af overflade- og grundvandssystemer, luftforurening, støjbelastning, anvendelse af naturlige råstoffer, emission af forurenende stoffer, andre genepåvirkninger og bortskaffelse af affald samt en beskrivelse af anvendte metoder til beregning af virkningerne på miljøet. De foranstaltninger, der tænkes anvendt for at undgå eller nedbringe skadelige virkninger, skal beskrives, og endelig skal redegørelsen indeholde et ikke-teknisk resumé og en oversigt over eventuelle mangler ved oplysninger eller vurderinger. Vindmøllecirkulæret Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller [37] fastsætter bl.a., at amtsrådet i regionplanen kan udpege et eller flere områder specifikt til vindmøller. Vindmølleplanlægningen er efter 1. januar 2007 overtaget af kommunerne. Indtil regionplanernes bestemmelser for vindmølleplanlægningen er afløst af nye kommuneplaner med tilsvarende bestemmelser, skal de statslige miljøcentre varetage interesserne i forhold til regionplanernes bestemmelser i forbindelse med vedtagelsen af kommuneplantillæg, der udlægger områder til opstilling af vindmøller. Vindmøllerne må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde, og omfanget af gener for nabobeboelser skal særligt belyses ved planlægning for én eller flere vindmøller nærmere nabobeboelse end 500 m. Ved planlægning for en eller flere vindmøller mindre end 2,5 km fra en eksisterende vindmølle eller et andet vindmølleområde, skal redegørelsen for planforslaget særligt belyse den landskabelige påvirkning af anlæggene under ét. LOV OM MILJØVURDERING AF PLANER OG PROGRAM- MER Lov om miljøvurdering af planer og programmer [41] kræver, at den ansvarlige myndighed for planer, der udarbejdes i medfør af anden lovgivning, udarbejder en miljø rapport for navngivne anlæg i loven, herunder blandt andet vindmølleanlæg. Andre myndigheder, hvis myndighedsområde berøres, skal høres i forbindelse med fastlæggelsen af miljøvurderingens indhold. Statens Luftfartsvæsen er en berørt myndighed, da møllerne har en totalhøjde på over 100 m og vil kunne kræves afmærket. Slagelse Kommune er ligeledes berørt myndighed, da vindmølleområdet ved Katrineholms Piber grænser umiddelbart op til kommunen, hvor der er udlagt et vindmølleområde ca. 1½ km fra de planlagte vindmøller. Miljørapporten skal redegøre for kommuneplantillægget og lokalplanens påvirkning af en lang række miljø- og planforhold, der emnemæssigt overlapper meget med den VVM-redegørelse, der skal udarbejdes for vindmølleanlægget i medfør af planloven. Herudover skal miljørapporten indeholde oplysninger om de miljøbeskyttelsesmål, der måtte være relevante for planerne, den sandsynlige væsentlige indvirkning på den biologiske mangfoldighed, menneskers sundhed samt kirker og deres omgivelser. Endelig skal miljørapporten indeholde de påtænkte foranstaltninger vedrørende et overvågningsprogram for planernes væsentlige miljøpåvirkninger. For at undgå unødigt dobbeltarbejde har Næstved Kommune valgt at udarbejde en samlet rapport, der opfylder kravene til både miljørapporten for kommuneplantillægget og lokalplanen samt VVM-redegørelsen for vindmølleanlægget. I forbindelse med den endelige vedtagelse af planerne, vil kommunen skulle udarbejde en sammenfattende redegørelse for, 1) hvordan miljøhensyn er integreret i planerne eller programmet, og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, 2) hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet, 3) hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen eller programmet. PLANLÆGNING Regionplan Vestsjællands Amt har i Regionplan [58] angivet retningslinjer for etableringen af vindmølleanlæg i det tidligere amt. Katrineholms Piber er ifølge regionplanen ikke et område, hvor der kan opstilles nye møller. Regionplanen er som følge af kommunalreformen gjort til et landsplandirektiv og kan kun fraviges med Miljøcenter Roskildes tilladelse. Amtet besluttede i februar 2005, at regionplanens retningslinjer for vindmøller ikke var tidssvarende. Der var modtaget flere ansøgninger om opstilling af møller, som ikke kunne lade sig gøre inden for rammerne af regionplanen, dels var der begrænsede muligheder for at udnytte statens tidsbegrænsede udskiftningsordning for vindmøller inden for rammerne af regionplanen, og dels var der behov for at udvide vindmøllernes produktionskapacitet for at leve op til den nationale anbefaling om, at 15 % af elforbruget skal komme fra vedvarende energi. Amtet udarbejde derfor forslag til regionplantillæg nr. 8 i forståelse med Miljøministeriet, men på grund af kommunalreformen er regionplantillægget ikke blevet endeligt vedtaget. Ifølge regionplantillægget er blandt andet Katrineholms Piber udlagt som et vindmølleområde, hvor der kan opstilles 3 vindmøller med en totalhøjde på maks. 130 m eller alternativt 5 vindmøller på 120 m. Den mindste tilladte totalhøjde i området er 120 m. Tillægget fastlægger i lighed med regionplanen, at der ved planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller skal tages omfattende hensyn til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Ved udskiftning af vindmøller skal der tages samme hensyn til omgivelserne som ved nyanlæg. Vindmøllerne skal opstilles således, at kravene om maksimalt lydniveau overholdes, jf. bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Med hensyn til opstillingsmønster er det et krav, at møllerne opstilles på en ret linje med samme indbyrdes afstand, 13

14 14 som maksimalt må være 5 gange navhøjden, og således at deres nav flugter på en ret linje i tre dimensioner. Ved opstilling af vindmøller i et vindmølleområde, der er nærmere end 2,5 km fra andre vindmølleområder, skal det tilstræbes, at opstillingen sker med parallelle opstillingsretninger og med møller i samme størrelse som i naboområderne. Bestemmelserne for møllernes udseende fastlægger, at møllerne skal have en 3-bladet rotor, som skal dreje med uret set fra vindretningen. Møllehatten må ikke være dominerende i forhold til den øvrige konstruktion, og rotordiameter og navhøjde skal være ens. Dog kan der tillades en afvigelse på op til +/- 10 %. Vindmøllerne skal opstilles på rørtårne, og mølletårn og vinger skal holdes i ensfarvede grå nuancer og udføres med ikke-reflekterende overflader. Møllerne må som udgangspunkt ikke opstilles på arealer, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens og museumslovens bestemmelser for beskyttede naturtyper (moser, heder, enge, overdrev mv.) og diger, samt indenfor beskyttelseslinjerne om fortidsminder, skove, strande, søer, åer og kirker. Vindmøller i nærheden af internationale naturbeskyttelsesområder skal vurderes under hensyn til de interesser, der skal varetages her. Som noget væsentligt nyt fastlagde forslaget til regionplantillæg nr. 8, at ethvert projekt for opstilling af nye møller som udgangspunkt skal indeholde nedtagning af gamle møller. Afstandskravet fastsættes til mindst 4 gange totalhøjden til fremmed beboelse (andre boliger end mølleejerens egen), fra samlede bebyggelser samt fra skoler, institutioner mv., der ikke betjenes af møllen. Minimumsafstanden til fremmed beboelse er i alle tilfælde 300 m, og for vindmøller med en totalhøjde på 80 m og derover kan VVM-redegørelsen vise, at der bør holdes en større afstand f.eks. pga. skygge- eller støjgener. Møller med en højde over 100 m skal afmærkes med fast rødt lys på nacellen (toppen af tårnet). Lysintensiteten skal være lav, maks. ca. 10 candela (1 candela svarer til lyset fra et stearinlys på en meters afstand) og må ikke lyse nedad. Forslaget til regionplantillæg fastlagde desuden, at vindmøller maksimalt må give anledning til 10 skyggetimer pr. år (reel / gennemsnitlig skyggetid) på naboers udendørs opholdsarealer og beboelse. Ved overskridelse af denne værdi, skal møller standses i det relevante tidsrum. Regionplantillæg nr. 8 lagde blandt andet op til at ophæve de generelle bestemmelser i Regionplan om, at vindmøllerne skal opstilles i grupper med 3 møller, og at totalhøjden ikke kan overstige 80 m. Desuden ophævedes regionplanens generelle afstandskrav på normalt 10 gange navhøjden til fremmed beboelse. Næstved Kommune har valgt at udarbejde et kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for at muliggøre en etablering af et vindmølleprojekt ved Katrineholms Piber. Kommuneplantillægget følger op på de intentioner, der lå bag forslaget til regionplantillæg nr. 8, som imidlertid ikke er blevet endeligt vedtaget. Kommuneplantillæggets bestemmelser for vindmølleområdet er samtidigt en tilføjelse til bestemmelserne i Regionplan for Vestsjællands Amt. Lokal Agenda 21 strategi Næstved Kommune har ikke udarbejdet en ny Lokal Agenda 21 strategi for den nye kommune efter kommunalreformen. Det er derfor fortsat strategien for den tidligere Fuglebjerg Kommune [23], der angiver den planlagte målsætning for en bæredygtig udvikling for området ved vindmølleprojektet. Der angives i strategien ikke målsætninger, der har direkte betydning for udformningen af det konkrete vindmølleprojekt. Kommuneplan Det planlagte vindmølleprojekt ved Katrineholms Piber ligger inden for et af de 7 vindmølleområder, der er udlagt i Kommuneplan for den tidligere Fuglebjerg Kommune [16]. Vindmølleområdet ved Katrineholms Piber er i dag fuldt udnyttet af 3 møller. Vindmølleprojektet ligger udenfor kommenplanens rammer, og udenfor rammerne af Regionplan for Vestsjællands Amt, og der skal derfor udarbejdes et nyt kommuneplantillæg for at gennemføre projektet samt for at fastlægge retningslinjer for etableringen af det VVMpligtige anlæg. Lokalplan Det planlagte vindmølleprojektet forudsætter, at der udarbejdes en lokalplan for vindmølleområdet, der fastsætter nye bestemmer for etablering af vindmøller i området. MILJØBESKYTTELSESMÅL På nationalt plan er det i Danmarks nationale strategi for en bæredygtig udvikling Fælles fremtid udvikling i balance fra 2002 [47] og i Klimastrategien fra 2003 [48] regeringens målsætning at opfylde Danmarks forpligtigelser under Kyoto-protokollen, hvor Danmark skal begrænse de samlede udledninger af drivhusgasser med 21 % i i forhold til 1990-niveau. Regeringens Energistrategi 2025 [50] følger op på dette ved at fastsætte en målsætning om, at andelen af vedvarende energi skal udgøre mindst 30 % af det samlede energiforbrug i Danmark i 2025 samtidig med, at anvendelsen af fossile brændsler reduceres med mindst 15 %. Derudover har regeringen i 2004 sammen med Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne indgået en aftale om en skrotningsordning for landvindmøller [49]. Herefter ydes et ekstra pristillæg til strøm fra nye landbaserede vindmøller, forudsat ejeren har et skrotningsbevis for en vindmølle med en installeret effekt på 450 kw eller derunder, som er nedtaget inden for perioden 15. december 2004 til 15. december I 2008 har regeringen sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance indgået en aftale om energipolitikken i årene [51]. Heri indgår en målsætning om, at vedvarende energi skal dække 20 % af energiforbruget i For at opfylde denne målsætning vil der blive taget initiativ til en række lovændringer, som bl.a. skal øge støtten til nye vindmøller på land, herunder møller under skrotningsordningen, ved at hæve afregningsprisen. Det konstateres i aftalen om energipolitikken, at skrotningsordningen ikke hidtil har medført den forventede udskiftning af vindmøller. Skrotningsbeviser optjent frem til udgangen af 2009 skal derfor kunne anvendes frem til udgangen af Parterne bag aftalen er ligeledes enige

15 om at tage forskellige initiativer til at fremme planlægningen i kommunerne, så der inden udgangen af 2008 er vedtaget lokalplaner for mindst 350 MW. På regionalt plan er det i Regionplan 2005 for det tidligere Vestsjællands Amt målsætningen, at mindst 10 % af elforbruget skal dækkes med vindkraft blandt andet ved en udskiftning af forældede vindmøller, hvor der ikke herved tilsidesættes landskabelige eller kulturhistoriske hensyn. Der skal sikres en god landskabelig indpasning af nye møller i forhold til eksisterende møller, og friholdelse af større uforstyrrede landskaber og områder med store naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige og rekreative værdier. Amtet havde intentioner om at øge målsætningen for vindkrafts andel af elforbruget til mindst 15 %. Kommuneplantillægget og lokalplanen følger op på og bidrager til opfyldelsen af disse målsætninger. HØRING AF BERØRTE MYNDIGHEDER Der er jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer [41] foretaget høring af nedenstående berørte myndigheder, som er fremkommet med de oplistede bemærkninger til MV-rapportens indhold. Statens Luftfartsvæsen [55] Vindmøllerne skal markeres med lavintensivt fast rødt lys på min. 10 candela. Lysmarkeringen skal være aktiveret hele døgnet, og de lavintensive lys skal opfylde de gældende specifikationer. Lysmarkeringen skal placeres på generatorhuset (nacellen) og lyset skal altid, uanset møllevingernes placering, være synligt 360 grader i vandret plan. Dette kan kun opnås ved opsætning af 2 lamper på møllen. For at opnå den bedst mulige synlighed i forhold til det bagvedliggende mørkere landskab henstilles det, at vindmøllens bemaling er så lys som muligt og helst hvid. Opførelsen af vindmøllerne må ikke påbegyndes, før det endelige projekt er anmeldt til Statens Luftfartsvæsen, og der er udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes, at frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. Slagelse Kommune [53] Vindmølleområdet ved Katrineholms Piber grænser umiddelbart op til Slagelse Kommune, hvor der er udlagt et vindmølleområde ved Hashøj Biogas mellem Dalmose og Gimlinge. Kommunen er enig med Næstved Kommune i, at der ikke kan opføres store vindmøller i begge områder. Det er kommunens vurdering, at der er fordele og ulemper ved begge områder, men samlet vurderes Katrineholms Piber at være den mest fornuftige placering for store vindmøller. Dette skyldes, at der generelt er ret langt til naboer, så det er muligt at opstille flere møller samlet, og disse kan opsættes i et hensigtsmæssigt opstillingsmønster i forhold til landskabet. Herved vil færre mennesker generelt blive generet af møllerne, samtidigt med at området landskabeligt vil gøre møllerne mere arkitektonisk ære. Slagelse Kommune har ikke taget stilling til, om det eksisterende vindmølleområde til møller op til 80 m skal kunne videreføres. Endvidere oplyses, at Slagelse Kommune, såfremt det bliver nødvendigt, har flere uhensigtsmæssigt placerede møller med en ydelse under 450 kw, som kan indgå i en skrotningsordning Sammenfattende tabel Hoveddata og de væsentligste miljømæssige konsekvenser er sammenfattet i tabel

16 16 PROJEKTFORSLAG 0-ALTERNATIV PROJEKT DATA Antal møller 4 stk. 13 stk. Rotordiameter 93 m m Navhøjde 80 m m Totalhøjde 126,5 m m Effekt pr. mølle 2,3 MW kw Forventet samlet produktion pr. år ca MWh ca MWh SPARET EMISSION PR. ÅR Kuldioxid ton ton Svovldioxid 3 ton 1 ton Kvælstofilter 29 ton 9 ton PÅVIRKNING AF NABOER Støj (ved den beboelse som påvirkes mest) 43,0 db(a) ved 8 m/s *) 38,1 db(a) ved 8 m/s **) Skygge (ved den beboelse som påvirkes mest) 9:39 timer pr. år *) 2:53 timer pr. år **) PÅVIRKNING AF LANDSKAB Visuel påvirkning Ét samlet anlæg, som er synlig på stor afstand. Dominerende på nær hold. Møllerne er placeret udenfor kystnærhedszonen. Mange anlæg spredt i landskabet. De enkelte anlæg mindre synlige på stor afstand. Én mølle er placeret indenfor kystnærhedszonen. Møllens udseende Rolig fremtræden pga. langsom rotation og et enkelt opstillingsprincip. Urolig fremtræden pga. hurtig rotation. PÅVIRKNING AF NATUR International naturbeskyttelse Nye møller har ikke betydning for internationale naturbeskyttelsesområder. Eksisterende møller har ikke betydning for internationale naturbeskyttelsesområder. 3-områder Ingen møller eller veje inden for 3-områder. Ingen møller i 3-områder. Bygge- og beskyttelseslinjer Ingen møller indenfor beskyttelseslinjer omkring skove, søer og åer. Ingen møller indenfor beskyttelseslinjer omkring skove, søer og åer. Tabel 2.1. Sammendrag af VVM-redegørelsen og MV-rapporten. Hoveddata og de væsentligste miljømæssige konsekvenser ved opstilling af vindmøller ved Katrineholms Piber og vedtagelsen af kommuneplantillæg og lokalplan for projektet. *) Inkl. bidrag fra de 6 eksisterende møller i vindmølleområdet mod sydvest mellem Gimlinge og Dalmose i Slagelse Kommune. **) Kun beregnet for vindmølleområdet ved Katrineholms Piber.

17 3. PROJEKTBESKRIVELSE 3.1. Anlægget PROJEKTFORSLAG Vindmøllerne Projektet omfatter 4 vindmøller, som placeres på en ret linje med en indbyrdes afstand på ca. 294 m. Møllerne har en rotordiameter på 93 m og en navhøjde på 80 m, hvilket svarer til en totalhøjde på 126,5 m over terræn. Vindmøllerne har hver især en installeret effekt på 2,3 MW, svarende til en samlet installeret effekt på 9,2 MW. Vindmøllernes rotor har tre vinger, som består af letvægtsmaterialer. Vingerne er pitch-regulerede, så vinklen på vingerne altid er optimal i forhold til vindhastigheden, og aktiv krøjning sikrer, at nacellen (møllehuset) er rigtigt orienteret i forhold til vindretningen. Rotoren kører med en variabel omdrejningshastighed på 6-16 o/min, hvilket optimerer den årlige produktion og reducerer slitage og lydniveau. Vindmøllerne har et konisk ståltårn, hvorfra der er adgang til nacellen, som omsluttes af en lydisolerende skærm af stål. beliggende arealer med indtil ½ m vand. Det er således forudsat at fundamentet for den lavest placerede mølle mod nord anlægges, så møllen omtrent hæves i niveau med de øvrige 3 møller. Der anlægges tilkørselsveje samt arbejds- og vendepladser i tilknytning til hver vindmølle. Tilslutning til offentlig vej sker fra Slagelsevej via den eksisterende markvej, som i dag giver adgang til de eksisterende vindmøller. De nærmere vilkår for tilslutning til offentlig vej sker med tilladelse fra vejmyndighederne og efter retningslinjerne i vejloven. I alt ca. 1,3 km af den eksisterende private vej udvides og forstærkes i nødvendigt omfang. Herudover anlægges i alt ca. 1,1 km nye, permanente tilkørselsveje som stikveje til de enkelte møller. De nye veje placeres under hensyntagen til driften af markerne samt med henblik på at store køretøjer, herunder kraner og lastvogne, skal kunne komme hen til møllerne. Veje anlægges i form af markveje med en bredde på 5 m, og belægningen udføres med ca. 25 cm grus eller et andet godkendt vejmateriale. I tilfælde af blød bund eller lignende etableres foranstaltninger til sikring af vejene. Ved hvert fundament afsættes en arbejds- og vendeplads på ca. 20 x 40 m, hvorfra indtil 3 kraner kan operere samtidigt, og hvor større vindmølledele kan opbevares forud for opsætningen. Arbejdsarealerne etableres med en belægning svarende til adgangsvejene Aktiviteter i anlægsfasen OPSTILLING AF VINDMØLLER Leveringstiden på ny vindmøller mv. kan være på op til 1-1½ år, og forberedelsen af nettilslutningen varer ca. 1 år. Selve anlægsfasen forventes at strække sig over i alt 3-4 måneder, før alle anlægsaktiviteter i området er tilendebragt, og de 4 vindmøller er rejst og tilkoblet elnettet. Anlægsarbejderne forventes at blive udført på hverdage i tidsrummet fra kl. 7:00 til 17:00. Transport af møllekomponenter og øvrige materialeleverancer til og fra anlægsområdet vil foregå ad ruter, som aftales med vejmyndighederne. Området omkring møllerne vil blive påvirket af øget trafik- og støjbelastning i anlægsperioden i et omfang svarende til, hvad der forekommer ved en mindre byggeplads. Gener herfra vurderes at være acceptable. Anlægsarbejderne vil omfatte følgende aktiviteter: Kort 3.1. Projektforslagets placering af møller, vendepladser og veje. Mål 1: Hele vindmøllen har en lys grå farve, og vingerne er antirefleksbehandlede, så de fremstår med en mat overflade svarende til et glanstal på ca. 30. Fundamenter, veje og vendepladser Fundamenternes størrelse afhænger af de geotekniske forhold. Et traditionelt pladefundament er på ca. 17 x 17 m og 2 m dybt. Det består af i alt ca. 400 m³ armeret beton. Fundamenterne vil blive projekteret så det indenfor vindmøllernes levetid, som er på optil 30 år, på sigt vil være muligt at genetablere den naturlige vandstand i området, hvilket forventes at medføre oversvømmelse af de lavest Ved behov for midlertidige, supplerende kørsels- eller arbejdsarealer udlægges grus eller køreplader. Nettilslutning Ved hver vindmølle etableres en kabelbrønd, hvorfra den enkelte mølle kan tilkobles elnettet. Transformatoren vil være placeret i mølletårnet, men herudover skal der evt. etableres et koblingshus i forbindelse med vindmølleområdet, som tilsluttes en transformerstation efter gældende lovgivning. Koblingshuset, som har et grundareal på ca. 2 x 3 m, vil blive placeret i umiddelbar nærhed af den nordligste eller sydligste af møllerne.

18 18 Adgangsveje og vendepladser Adgangsveje og vendepladser etableres inden anlægsarbejderne for selve vindmøllerne påbegyndes. Arbejdet vil strække sig over ca. 1-2 uger. Fundamenter Fundamenter til vindmøllerne etableres ca. 1 måned før vindmøllerne rejses. Det vil evt. være nødvendigt at foretage ramning af pæle. Det skønnes, at der til støbning af et enkelt fundament skal bruges ca. 30 læs beton. Hertil kommer bl.a. armeringsjern og en fundamentsektion i stål. Arbejdet vil strække sig over 2-3 uger. Nettilslutning Kabeludbygningen sker i jordlagte kabler, og efter gældende lovgivning er elselskabet ansvarlig for kabellægningen mellem transformerstation og vindmølleområdet. Vindmølleområdet forventes tilsluttet en eksisterende 50 kv transformerstation, som er placeret ved Lynge-Eskilstrup Kort 3.2. Eksisterende vindmøller i området vest for Næstved, hvor 1 mølle nedtages i forbindelse med saneringsprojektet. Denne mølle er placeret indenfor kystnærhedszonen. Mål 1: vest for Tystrup Sø, hvilket indebærer, at der skal nedgraves ca km kabel. SEAS-NVE fastlægger kabelføringen i forbindelse med detailprojekteringen, hvor elselskabet træffer de nødvendige aftaler med de berørte lodsejere. Kabelarbejderne forventes ikke at medføre væsentlige gener for miljøet. Anlægsperioden i forbindelse med kabelarbejderne forventes at strække sig over 2-3 måneder, og arbejdet vil i store dele af perioden foregå uden for selve opstillingsområdet for vindmøllerne. Vindmøller Til transport af tårn, nacelle, nav og vinger anvendes specialkøretøjer, og til montage af møllen anvendes en stor kran samt en til to mindre kraner. Under optimale forhold vil der kunne rejses en vindmølle pr. arbejdsdag, men afhængigt af vejrliget kan det dreje sig om op til 1 uge pr. mølle. Hertil kommer yderligere ca. 2 uger til indkøring af vindmøllen i automatisk drift. Kort 3.3. Eksisterende vindmøller i området nordvest for Næstved, hvor 2 møller nedtages i forbindelse med saneringsprojektet. Mål 1: SANERING AF EKSISTERENDE MØLLER Inden de 4 nye vindmøller ved Katrineholms Piber sættes i drift skal de eksisterende gamle møller, som indgår i saneringsprojektet, være taget ud af drift. Perioden for demontering af de ældre møller forventes at strække sig over ca. 2-3 måneder. Projektforslag Ved en realisering af projektforslaget nedtages i alt 13 vindmøller, hvoraf de 12 er placeret i Næstved Kommune, mens én mølle er placeret i Slagelse Kommune. De 3 eksisterende vindmøller ved Katrineholms Piber har hver især en effekt på 600 kw, mens de øvrige 10 møller, som indgår i saneringsprojektet, har effekter på mellem 150 og 400 kw. Den samlede installerede effekt for de 13 vindmøller udgør kw. Placeringen af vindmøller, som nedtages i forbindelse med saneringsprojektet fremgår af kort 3.2, 3.3, 3.4 og 4.1. Kort 3.4. Eksisterende vindmøller i området øst for Næstved, hvor 2 møller nedtages i forbindelse med saneringsprojektet. Mål 1:

19 3.3. Aktiviteter i driftsfasen Driftsansvar Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har ansvaret for anlæggets drift og sikkerhed, herunder støjmålinger, som skal dokumentere, at de gældende støjkrav overholdes. Aktiviteter Daglig tilsyn og kontrol med vindmølleanlægget foregår via fjernovervågningssystemer. Der regnes typisk med 2 årlige serviceeftersyn pr. vindmølle, og herudover må der forventes et meget begrænset antal ekstraordinære servicebesøg. Det vurderes, at aktiviteterne i driftsfasen samlet set er så få, at de kun i meget begrænset omfang vil påvirke miljøet Sikkerhedsforhold Der er generelt stor afstand til boliger, overordnede veje, højspændingsledninger mv. Vindmøllerne ved Katrineholms Piber vurderes derfor ikke at udgøre nogen væsentlig sikkerhedsmæssig risiko. Havari Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøller typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning inden de opstilles. Typegodkendelsen skal bl.a. sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Møllerne standser automatisk, hvis der opstår uregelmæssigheder, og ved meget voldsomme vindforhold. Møllerne er endvidere forsynet med mere end et system, der aktiverer bremserne. Blandt de seneste eksempler på havarier i Danmark er to vindmøller, som i februar 2008 havarerede i kraftig blæst. I det ene tilfælde knækkede en vinge af, som følge af manglende tilspænding af bolte, og ramte jorden ca. 60 m fra møllen. I det andet tilfælde løb en mølle løbsk under et serviceeftersyn i forbindelse med en fejl ved bremsefunktionen. Vingerne kollapsede og ramte tårnet, hvorved møllehatten og den øverste halvdel af tårnet styrtede til jorden, og større stykker af vingerne landede m borte, mens mindre stykker skønnedes at være fløjet op til 500 m. I redegørelsen for den foreløbige undersøgelse af havarierne anbefales, at krav til løbende vedligeholdelse tydeligere fremgår af type- og projektgodkendelserne, og at det sikres, at alle vindmøller får den nødvendige service og vedligeholdelse på en kvalitetsmæssig forsvarlig måde [52]. Service og vedligeholdelse af de nye vindmøller ved Katrineholms Piber vil blive udført i overensstemmelse med de til enhver tid gældende retningslinjer, hvorved risikoen for havari minimeres. Nedfald af is Om vinteren kan der under særlige omstændigheder dannes islag på vingerne, når møllerne står stille. Isen vil almindeligvis blive rystet af, når møllerne starter. Møllerne er placeret ca. 500 m fra bebyggelser og der er ca. 430 m fra den nordligste af møllerne til Slagelsevej, som er den nærmeste offentligt befærdede vej. Der vurderes på denne baggrund ikke at være væsentlig risiko for, at mennesker eller dyr bliver ramt af nedfaldende is Demontering af vindmøller De planlagte vindmøller har en forventet levetid på op til 30 år. Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllerne på afviklingstidspunktet forpligtiget til at foretage en fuldstændig fjernelse af vindmølleanlægget ned til minimum en meter under terræn eller i et omfang som modsvarer de krav, som måtte gælde på afviklingstidspunktet. Perioden for demonteringen skønnes at strække sig over 2-3 måneder, og det vurderes, at aktiviteternes påvirkning af miljøet i karakter og omfang vil svare til påvirkningerne i anlægsfasen. Vindmøller Ved demontering af henholdsvis rotor, nacelle og tårn vil der blive anvendt kraner og transportkøretøjer mv. af tilsvarende type som i forbindelse med opstillingen. Demonteringen vurderes ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. Materialerne bortskaffes til genbrug eller deponering i henhold til affaldsregulativerne. Det er i dag muligt at genanvende ca. 80 % af materialerne, idet det bl.a. ikke er muligt at genanvende kompositmaterialer fra vinger og kabine. På afviklingstidspunktet kan det imidlertid forventes, at en større andel af materialerne vil kunne genanvendes, idet der forskes i at opnå 100 % genanvendelse. Fundamenter Fundamenter fjernes ved mekanisk nedbrydning eller ved sprængning, hvorved der vil forekomme mindre rystelser. Med en afstand på over 500 m til den nærmeste bygning, vurderes rystelserne ikke at være kritiske. Betonen knuses og armeringen separeres, hvorefter materialerne bortskaffes i henhold til affaldsregulativerne eller genanvendes. Kabler Nedgravede kabler og øvrige elinstallationer opgraves og bortskaffes til genbrug hos godkendt modtager. Adgangsveje og vendepladser Etablerede adgangsveje og vendepladser fjernes ved opgravning. De anvendte materialer kan evt. genbruges i forbindelse med andre anlægsprojekter. Retablering De anvendte arealer kan retableres med henblik på at indgå i normal landbrugsdrift. 19

20 4. PÅVIRKNING AF LANDSKABET Landskabet TERRÆN Det sydvestsjællandske landskab består af moræneflader, som er formet af gletschere og smeltevand under den sidste istids afslutning. Storebæltsgletscheren er trængt frem fra syd og har udglattet moræneaflejringerne, og foran isranden er der dannet randmoræner og dødisområder med bakker og afløbsløse lavninger [31]. Landskabet omkring Katrineholms Piber, hvor vindmøllerne opstilles, fremstår som jævne moræneplateauer med terrænhøjder på mellem 30 og 50 m adskilt af fladbundede smeltevandsdale, som i landskabet mod syd og vest gennemstrømmes af henholdsvis Bjerge Å og Lindeså, der begge løber mod vest via Vårby Å til Musholm Bugt [18]. Katrineholms Piber er et lavtliggende, fladt areal, som tidligere udgjorde Pibermose, der ligesom de tilstødende Gimlinge Tørvemose og Maglemose mod vest og sydvest er blevet afvandet og bragt under kultur [57]. Området afvandes af Piberå og Pibergrøft til Saltø Å, som løber mod sydøst til Karrebæksminde Fjord. Mod nord hæver landskabet sig til terrænhøjder på op til knap 100 m i et større bakket område øst for Slagelse. Nord og øst for Fuglebjerg er terrænet ligeledes kuperet med bakker på op til knap 60 m. Nordøst for disse bakker ligger Tystrup-Bavelse søerne i en dyb tunneldal, der i sin tid er dannet af en smeltevandsstrøm under isen [31]. Mod sydøst ligger Menstrup Bjerg, som med en terrænhøjde på godt 40 m hæver sig markant over det omkring- Kort 4.1. Området omkring Katrineholms Piber med eksisterende og nye vindmøller i den vestlige del af Næstved Kommune og i den østlige del af Slagelse Kommune. Mål 1:

21 liggende lavtliggende, småbakkede landskab vest for Karrebæksminde. I landskabet mod sydvest er der mindre randmoræner bestående af aflange bakker med højder på indtil knap 50 m i et strøg fra Korsør i sydøstlig retning til området omkring Sønder Bjerge. BEBYGGELSE OG VEJE MV. Katrineholms Piber ligger 4 km vest for Fuglebjerg mellem Næstved og Slagelse i et landområde med mindre bysamfund. Der er ca. 19 km til Næstved mod sydøst og godt 10 km til Slagelse mod nordvest. Herudover er de nærmeste byområder Sørbymagle knap 5 km mod nord samt Dalmose og Flakkebjerg henholdsvis 3 og 4 km mod sydvest. Bebyggelsen i landzonen omkring Katrineholms Piber består af mindre landsbyer og samlinger af gårde og huse, samt enkelte fritliggende gårde og huse spredt i landskabet. Landsbyerne ligger oftest på bakketoppe eller skråninger med en indbyrdes afstand på et par km. Den nærmeste landsby er Ting Jellinge godt 1 km mod syd. Gimlinge ligger ca. 1½ km mod nordvest og Haldagerlille knap 3 km mod nordøst. Mod øst og sydøst ligger landsbyerne Haldagermagle, Krummerup og Bendslev ca. 2½ km fra vindmøllerne. Indenfor en radius af knap 1 km ligger de mindre bebyggelser Saksenborg Huse mod nordøst, Lystager Torp mod sydøst, Ting Jellinge Enghave mod sydvest og Gimlinge Enghave mod vest. Nord for Katrineholms Piber indenfor en afstand af indtil 3 km ligger de 3 hovedgårde Katrineholm, Gyldenholm og Skovsgård. Der er ingen sommerhusbebyggelser, campingpladser eller tilsvarende rekreative anlæg i nærheden af vindmølleområdet. De nærmeste hovedfærdselsårer i området er Slagelsevej (rute 22) mellem Næstved og Slagelse, som passerer godt 400 m nordøst for de planlagte vindmøller, samt Skælskørvej (rute 157) mellem Skælskør og Sorø, som passerer ca. 750 m mod sydøst. Herudover er der et vidtforgrenet net af biveje, som forbinder de omkringliggende mindre byer, landsbyer og bebyggelser i det åbne land. Ca. 650 m fra den nordligste af de nye møller, ligger Katrinevej, som fra Slagelsevej ved Saksenborg Huse fører mod vest til Gimlinge. De nærmeste veje mod vest og sydvest er de blinde veje Pibervej og Enghavevej ca m fra vindmøllerne ved henholdsvis Gimlinge Enghave og Ting Jellinge Enghave. Persontrafikken på jernbanen mellem Næstved og Slagelse med station i bl.a. Dalmose ca. 3,5 km sydvest for Katrineholms Piber ophørte i 1971 [18]. VINDMØLLER I landskabet omkring Katrineholms Piber er der i dag opstillet en del vindmøller, som er placeret enkeltvis eller samlet i rækker med op til 6 vindmøller. De 3 eksisterende møller i vindmølleområdet ved Katrineholms Piber, som hver især har en installeret effekt på 600 kw og en totalhøjde på ca. 67 m, nedtages i forbindelse med opstillingen af de nye møller. I det omkringliggende landskab nedtages 5 vindmøller, som er omfattet af statens saneringsordning for møller på indtil 450 kw. Det drejer sig om 4 møller à 400 kw med en totalhøjde på ca. 52 m, som er placeret ca. 1½ km mod syd mellem Ting Jellinge og Sønder Jellinge, og en mølle på 225 kw med en totalhøjde på ca. 44 m, som er placeret godt 5 km mod vest ved Flakkebjerg i Slagelse Kommune. Herudover nedtages som tidligere omtalt 5 møller, som er placeret i den østlige del af Næstved Kommune. Efter en realisering af projektforslaget og en nedtagning af de vindmøller, som indgår i projektet, vil de nærmeste vindmøller omkring Katrineholms Piber være en række med 6 møller à 600 kw med en totalhøjde på ca. 67 m, som er placeret ca. 1½ km mod sydvest i Slagelse Kommune i vindmølleområdet mellem Gimlinge, Dalmose og Ting Jellinge. Disse møller forventes at blive stående år endnu. Herudover vil den nærmeste vindmølle være en 41 m høj mølle på 200 kw ved Vollerup knap 3½ km mod nordvest. Ved Kirkerup ca. 4½ km mod nord står en 42 m høj mølle på 180 kw, og ca. 4 km mod nordøst ved Haldager Mark står 4 møller à 150 kw med en højde på ca. 45 m, samt to små møller på henholdsvis 11 og 22 kw med en højde på ca. 25 m. Mod sydøst er der to møller på henholdsvis 225 og 660 kw med en højde på 45 og 64 m mellem Fuglebjerg og Flemstofte 4-4½ km fra møllerne ved Katrineholms Piber, og ca. 4 km mod syd står en 38 m høj mølle på 99 kw og tre 54 m høje møller på 500 kw henholdsvis øst og vest for Hårslev. BEVOKSNING Katrineholms Piber og de tilstødende arealer fremstår som store, åbne landbrugsarealer med kun enkelte levende hegn langs markskellene og mindre beplantninger i forbindelse med vandløb, vandhuller mv. Det øvrige omkringliggende landskab består overvejende af mindre landbrugsarealer, hvor levende hegn og småskove i forbindelse med vandhuller og vandløb sammen med beplantninger i forbindelse med bebyggelserne giver et afvekslende landskab. Godt 500 m nordøst for de planlagte vindmøller afgrænses landskabet af Katrineholm Skov og den tilstødende Stubbeskov ved Skovsgård længere mod nord. I det kuperede terræn nord og vest herfor i en afstand af godt 5 km fra Katrineholms Piber er der store, sammenhængende skovområder, som strækker sig fra Slagelse til området øst for Fuglebjerg. Det drejer sig bl.a. om Charlottedal Skov, Falkensten Skov, Lorup Skov og Kastrup Storskov, som alle ligger i tilknytning til områdets hovedgårde. Mod syd udgør Fyrendal Skov knap 6 km fra Katrineholms Piber det nærmeste større skovområde, og spredt i landskabet mod vest er der enkelte store skove, som dog ikke danner større sammenhængende skovområder Kulturlandskabet ARKÆOLOGISKE INTERESSER Der er ingen beskyttede fortidsminder i nærheden af de nye vindmøller ved Katrineholms Piber. Det nærmeste fortidsminde, som er omfattet af en beskyttelseslinje på 100 m jf. naturbeskyttelsesloven, er en langdysse i den nordlige 21

22 22 Krummerup Kirke ligger i den nordvestlige udkant af landsbyen, der er placeret på en mindre forhøjning i det ellers rimelig flade terræn. Kirken markerer sig særligt i landskadel af Katrineholm Skov godt 1 km nordøst for den nordligste af de nye møller. Jævnfør Kulturarvsstyrelsens hjemmeside Fund og Fortidsminder [32] er der herudover registreret enkelte arkæologiske fund i det omgivende terræn. Den nærmeste lokalitet ligger ved Katrineholm ca. 1 km nord for den nordligste af de nye møller, hvor der er registreret et fragment af en vildtbanesten, og herudover er der registreret møntfund ved henholdsvis Ting Jellinge Kirke og Gimlinge Kirke. Opstillingen af vindmøllerne vil således ikke berøre kendte arkæologiske interesser. BESKYTTEDE DIGER Der er ikke beskyttede diger i området, hvor møllerne opstilles. De nærmeste diger, som er omfattet af museumslovens beskyttelse, er placeret i forbindelse med Katrineholm Skov øst for Slagelsevej, som vist på kort 4.2. Kort 4.2. Projektforslagets placering i forhold til beskyttede diger (orange). Nye veje og vendepladser er angivet med pink. Mål 1: BYGNINGSKULTUR MV. Kirker Landsbykirkerne er almindeligvis opført i middelalderen og udgør ofte markante elementer i kulturlandskabet. Kirkerne er omfattet af en byggelinje på 300 m jf. naturbeskyttelsesloven, som skal hindre, at der opføres bebyggelse over 8,5 m, som kan virke skæmmende på kirken. Herudover er der i regionplanen udpeget større beskyttelsesområder (Kirkeomgivelser) for at sikre kirkernes betydning for oplevelsen af landskabet. De nærmeste kirker i forhold til de nye vindmøller ved Katrineholms Piber er beliggende i landsbyerne Ting Jellinge og Gimlinge henholdsvis ca. 1,2 km mod syd og ca. 2 km mod nordvest, mens der er ca. 3 km til kirkerne i Haldagerlille og Krummerup mod henholdsvis nordøst og sydøst. Ting Jellinge Kirke ligger midt i landsbyen umiddelbart nord for den trafikerede Skælskørvej. Kirken er hvidkalket og har et karakteristisk tårn, men pga. tårnets ringe højde formår kirken ikke at markere sig i landskabet på større afstand. Tårnet er kun en anelse højere end den omkringliggende bebyggelse, og beplantning i forbindelse med den omkringliggende landsbybebyggelse skjuler ofte kirken [28]. Gimlinge Kirke ligger i den nordlige udkant af landsbyen. Den hvidkalkede kirkes tårn hæver sig over den øvrige landsbybebyggelse, og markerer sig i det omkringliggende landskab. Landsbyen ligger på en bakke, men den fremtrædende terrænmæssige og landskabelige placering sløres dog i flere tilfælde af store træer omkring kirken og i den øvrige del af landsbyen [28]. Haldagerlille Kirke ligger i den vestlige del af landsbyen, og den markerer sig særlig i landskabet mod syd og sydvest, hvor den hvidkalkede kirke fremhæves af beplantningen i landsbyen, som danner en mørk baggrund. Særlig fra nord, men også fra øst begrænses kirkens synlighed af beplantningen, men kirkens tårn ses dog mellem træerne fra visse vejstrækninger [28]. bet mod nord, hvorfra der er frit udsyn til kirken, hvis hvide farve står i kontrast til baggrunden af træer. Beplantningen i landsbyen skjuler i større eller mindre grad kirken, når man færdes i det øvrige omkringliggende landskab, men fra visse vejstrækninger markerer kirkens tårn sig over beplantningen [28]. Landsbyer Mange landsbyer kan føre deres historie tilbage til middelalderen, og de har i mange tilfælde bevaret deres landbrugsmæssige præg trods bl.a. udflytning af gårde under landboreformerne. Landsbyernes grønninger, gadekær og gadestruktur er ofte velbevarede, og i nogle tilfælde vidner hegnsstrukturen om tidligere tiders brugs-, ejendoms- og administrationsforhold. I regionplanen er der udpeget en række værdifulde Kulturmiljøer i det åbne land, heriblandt landsbyer, som har særlig kulturhistorisk interesse [58, 59]. Landsbyen Krummerup sydøst for de nye vindmøller ved Katrineholms Piber er i regionplanen afgrænset som Illustration 4.1. Ting Jellinge Kirke set fra vest.

23 Illustration 4.2. Gimlinge Kirke set fra syd. Illustration 4.4. Landsbyen Krummerup set fra nord med kirken og en af landsbyens gårde. Illustration 4.3. Haldagerlille Kirke set fra nordøst. Kulturmiljø. Bebyggelsen består af enkelte gårde i en ujævn ring omkring landsbyens kirke og gadekær, mens især den østlige del af landsbyen består af huse og villaer, der er opført efter udflyttede gårde. Landsbyens toftestruktur anes i de åbne områder mellem og bag gårdene [29]. Hovedgårde Hovedgårdene sætter ofte deres særlige præg på landskabet med vidtstrakte, bebyggelsestomme marker, stengærder, alléer og skove. Katrineholms Piber, hvor vindmøllerne opstilles, hører under hovedgården Katrineholm, der ligger ved Slagelsevej ca. 1 km nord for den nordligste af de nye møller. Den lille hovedgård blev opført i 1802 på en parcel af Gyldenholm, der ligger ca. 1,5 km længere mod nord. Gyldenholm blev oprettet i 1774, hvor det store krongods under det tidligere Antvorskov Kloster blev opdelt i flere mindre hovedgårde. Gyldenholms historicistiske hovedbygning fra 1864 er fredet. Skovsgård, der ligger godt 1 km øst for Gyldenholm, hørte en tid under Gyldenholm, men blev frasolgt i 1804 [18, 29]. Hovedgården Skovsgård er i regionplanen udpeget som Kulturmiljø. Den lille hovedgård omtales allerede i tallet, men det nuværende bygningskompleks stammer overvejende fra første halvdel af 1800-tallet. På en banke mod nord ligger en fredet hollandsk mølle fra ca. 1820, som p.t. mangler vingerne. I den tilhørende bageribygning fra 1870 erne er der indrettet et bagerimuseum. Ved Snogebækken mod vest fører en stensat bro trafikken over åen [29] Visuel påvirkning AFSTANDSZONER Vindmøller med en totalhøjde på 126,5 m vil kunne være synlige over store afstande. På baggrund af erfaringer med den visuelle virkning af andre store møller, er området omkring møllerne opdelt i følgende afstandszoner: Fjernzonen (8,5-16 km): Vindmøllernes synlighed er helt 23

24 24 afhængig af vejrforholdene og sigtbarheden. I fjernzonen opleves ingen detaljer i møllernes udformning, og de er underlagt andre mere dominerende landskabselementer og påvirker således ikke landskabsoplevelsen i væsentlig grad. Ved god sigtbarhed vil møllerne kunne være synlige på større afstand end 16 km, men den store afstand og det lille antal møller betyder, at landskabsbilledet ikke påvirkes. Mellemzonen (4-8,5 km): Vindmøllernes synlighed vil i væsentlig grad afhænge af sigtbarheden. Møllernes overordnede udformning vil kunne opfattes, og vingernes rotation fanger opmærksomheden. Møllerne vil udgøre fremtrædende elementer i landskabet, men afstanden til møllerne og dermed deres størrelse kan være vanskelig at vurdere, og der vil være en skalamæssig balance med de øvrige landskabselementer. Nærzonen (0-4 km): Detaljer ved vindmøllernes udformning og farve vil kunne opfattes, og vingernes rotation øger synligheden. Vindmøllernes store dimensioner i forhold til de øvrige landskabselementer vil være tydelig, og møllerne kan dominere landskabsbilledet. Afstandszonerne er vist på kort 4.3. SYNLIGHED Vindmøllernes synlighed i landskabet afhænger af betragterens placering i terrænet og ikke mindst i forhold til beplantning og bebyggelse. På tæt hold vil de nye vindmøller ofte være fuldt synlige, men på større afstand vil bebyggelse, skove, levende hegn og anden beplantning i stigende grad begrænse synligheden, så man kun ser en mindre del af vindmøllerne. Når man færdes i det omgivende terræn vil der typisk være en vekslen mellem strækninger med begrænset udsyn, hvor vindmøllerne ikke er synlige, og mere åbne og højtliggende strækninger, hvor vindmøllerne er synlige i større eller mindre grad. På stor afstand vil vindmøllerne fortrinsvis være synlige fra højtliggende områder og udsigtspunkter, hvorfra der er udsyn over åbne og lavere beliggende landskaber i retning mod de nye møller, som f.eks. fra Menstrup Bjerg og området syd for Slagelse ved Hashøj og Slots Bjergby. De store, sammenhængende skovområder, som strækker sig fra Slagelse til Tystrup-Bavelse søerne og området øst for Fuglebjerg, vil ofte begrænse vindmøllernes synlighed fra landskaberne beliggende i fjernzonen og dele af mellemzonen mod nord, nordøst og øst. Møllevingerne vil dog kunne være synlige henover skovbeplantningerne fra højdedrag i forbindelse med mere åbne områder. SKALA Vindmøllerne vil skalamæssigt adskille sig fra de omgivende landskabselementer, og særligt på tættere hold vil der kunne opleves et misforhold mellem møllerne og landskabet. På større afstande, hvor der er frit udsyn til møllerne, vil der almindeligvis være en bedre overensstemmelse mellem oplevelsen af møllernes skala og landskabet. Store vindmøller vurderes som mindst problematiske i forhold til landskabet, hvis de opstilles i flade, jævnt kuperede eller storbakkede landskaber med store arealenheder og landskabsrum, som kan give møllerne et skalamæssigt modspil. Det jævnt kuperede morænelandskab omkring Katrineholms Piber har generelt karakter af storskalalandskab og fra moræneplateauerne er der vide udsigter over landskabet, som opdeles i større landskabsrum af levende hegn, småskove og beplantninger i forbindelse med bebyggelserne, der fortrinsvis er samlet i mindre landsbyer og samlinger af gårde og huse. Fra de lavere beliggende områder mellem moræneplateauerne reduceres udsynet og oplevelsen af landskabets skala, men der er dog ofte større ubebyggede arealer, da bebyggelsen fortrinsvis er placeret på moræneplateauerne. De forholdsvis store markenheder og den sparsomme bebyggelse og beplantning bevirker at landskabet nogle steder i lokalområdet til en vis grad har karakter af herregårdslandskab. Det lavtliggende opstillingsområde ved Katrineholms Piber og de umiddelbart tilstødende arealer udgør et større, fladt landskab med udsyn over store, åbne landbrugsarealer, og landskabets store skala understreges af den større sammenhængende skovbeplantning med Katrineholm Skov, som afgrænser landskabsrummet mod nordøst. SÅRBARHED Møllernes visuelle dominans vil kunne være særlig kritisk i forhold til oplevelsen af værdifulde landskabelige og kulturhistoriske elementer, hvilket bl.a. er søgt belyst gennem visualiseringerne. Særlige landskabelige beskyttelsesinteresser Møllerne placeres udenfor Kystnærhedszonen, der er omfattet af særlige landskabelige beskyttelsesinteresser, og udenfor det Større Uforstyrrede Landskab, som i regionplanen er udpeget i forbindelse med Tystrup-Bavelse søerne nordøst for vindmøllerne. Det Større Uforstyrrede Landskab, som mod sydvest afgrænses af Slagelsevej, omfatter bl.a. landskabelige Beskyttelsesområder i tilknytning til de store skovområder mellem Slagelse og Tystrup-Bavelse søerne nord for Fuglebjerg. Indenfor den del af det udpegede område, som ligger umiddelbart nord for Fuglebjerg findes flere eksisterende vindmøller og et tracé af højspændingsmaster, som giver denne del af det Større Uforstyrrede Landskab en teknisk prægning. Møllerne opstilles i den sydvestlige udkant af et område, som i regionplanen har status som Landskabsområde, mens de tilstødende arealer mod vest, syd og sydøst har status som Jordbrugsområde. Disse områdetyper er ikke omfattet af særlige landskabelige beskyttelsesinteresser, men der skal dog tages hensyn til værdifulde naturområder, bevaringsværdige landskaber og kulturhistoriske værdier. Særlige kulturhistoriske beskyttelsesinteresser Ved opførelse af bygninger, tekniske anlæg mv. i synlig kontakt med de Kulturmiljøer, der er udpeget i regionplanen, skal der vises særlige hensyn overfor områdets oplevelsesog fortælleværdi. De nærmeste Kulturmiljøer i forhold til vindmøllerne ved Katrineholms Piber omfatter hovedgården Skovsgård mod nordøst og landsbyen Krummerup mod sydøst. Det anføres i udpegningsgrundlaget for Kulturmiljøet ved Skovsgård, at hovedgårdens bygningskompleks, herunder den gamle hollandske mølle med tilhørende bageri, udgør en meget fin helhed med stor kulturhistorisk fortælleværdi [29]. Det anføres i udpegningsgrundlaget for Kulturmiljøet ved Krummerup, at landsbyen er sårbar overfor manglende

25 vedligeholdelse eller indgreb i forhold til den eksisterende bebyggelse, herunder udfyldende byggeri på de åbne områder og store haver i landsbyen [29]. Vindmølleprojektet ved Katrineholms Piber vil ikke påvirke bevaringsværdier i de pågældende Kulturmiljøer, og med en afstand på næsten 3 km vurderes de to Kulturmiljøers oplevelses- og fortælleværdier ikke at være sårbare overfor vindmøllernes visuelle påvirkning. Udsynet over landskabet i retning mod Katrineholms Piber begrænses endvidere af bebyggelse og beplantning i forbindelse med de to kulturmiljøer. I nærområdet ved Skovsgård er der desuden Lundeskov og en øst-vestgående allé med høje træer, som afskærmer udsynet i retning mod møllerne. Vindmøllerne ved Katrineholms Piber placeres udenfor de beskyttelsesområder (Kirkeomgivelser), som i regionplanen er afgrænset omkring landsbykirkerne i Ting Jellinge, Gimlinge, Haldagerlille og Krummerup. Disse områder er af særlig betydning for oplevelsen af kirkerne i landskabet. Kirkerne kan dog også være synlige i større eller mindre omfang udenfor de afgrænsede områder. Vindmøller vil særligt kunne forstyrre oplevelsen af kirkerne i landskabet fra betragtningsvinkler på tættere hold, hvor der er mere eller mindre frit udsyn til kirkerne, og hvor møllerne enten er placeret mellem betragtningspunktet og kirken eller umiddelbart bagved kirken. Dette vil især være forstyrrende, hvis det forekommer over længere og mere befærdede vejstrækninger. Da vindmølleområdet ligger udenfor de afgrænsede Kirkeomgivelser omkring Ting Jellinge, Gimlinge, Haldagerlille og Krummerup, vil møllerne kun være placeret foran kirkerne på vejstrækninger, hvorfra de pågældende kirker i begrænset omfang markerer sig i landskabet eller helt er skjult pga. bebyggelse, beplantning eller terrænmæssige forhold. Der vurderes på denne baggrund ikke at være risiko for væsentlige visuelle gener i forhold til oplevelsen af kirkerne i landskabet. synlige. Udsynet fra kirkerne vurderes ikke at blive væsentligt påvirket af vindmøllerne. Fra de to nærmeste kirker, som er beliggende i henholdsvis Ting Jellinge og Gimlinge, begrænses udsynet i retning mod vindmøllerne af omkringliggende bebyggelse og markant beplantning i de pågældende landsbyer. Fra kirkerne i Haldagerlille og Krummerup er der mere frit udsyn over landskabet i retning mod vindmøllerne, men pga. afstanden vurderes udsynet fra disse kirker ikke at være væsentligt sårbart overfor vindmøllernes visuelle påvirkning. De nye vindmøller vil være mere dominerende end de eksisterende møller i vindmølleområdet ved Katrineholms Piber, men samlet set vurderes der ikke at være risiko for uacceptable visuelle gener i forhold til oplevelsen af de nærmest omkringliggende landsbykirker i Ting Jellinge, Gimlinge, Haldagerlille og Krummerup. De øvrige kirker i det omkringliggende landskab vurderes ikke at være væsentligt sårbare overfor visuelle påvirkninger fra de planlagte vindmøller på grund af de større afstande. Der er ingen markante forhistoriske mindesmærker i form af storstensgrave eller gravhøje i umiddelbar nærhed af vindmøllerne. UDSEENDE Vindmøllernes udformning svarer til øvrige moderne møller, der har en rotor med tre vinger og et konisk rørtårn. Forholdet mellem højden på møllens tårn (navhøjden) og rotorens diameter anses almindeligvis for at være mest harmonisk, når forholdet er ca. 1:1. Små vindmøller har dog oftest en noget større navhøjde end rotordiameter, og for store vindmøller vil en lidt mindre navhøjde end rotordiameter almindeligvis kunne accepteres. I rapporten Store vindmøller i det åbne land [1] anbefales for vindmøller på m et forhold mellem navhøjde og rotordiameter i intervallet mellem 1:1,1 og 1:1,2. På afstand vil den nederste del af vindmøllerne næsten altid være skjult af bebyggelse og bevoksning, og ofte vil kun dele af rotoren være synlig. Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter har derfor især betydning for oplevelsen af vindmøllerne på nærmere hold, hvor der er mere eller mindre frit udsyn til møllerne. Hvis møllerne er lavt placeret i terrænet, så de almindeligvis ses bag en bakke, kan det være en fordel med større navhøjde, så rotoren visuelt går fri af bakken, og omvendt kan en mindre navhøjde i nogle tilfælde få møllerne til at se mere harmoniske ud, hvis de er placeret højt i forhold til det omgivende terræn. Projektforslagets møller placeres på en ret linje med en ensartet indbyrdes afstand på 294 m, hvilket svarer til godt 3,5 gange navhøjden. Dette er i overensstemmelse med regionplanens retningslinjer, såvel som med de generelle anbefalinger på 3-4 gange rotordiameter (dvs. ca m) [1]. Som udgangspunkt har navhøjdernes indbyrdes forhold ikke væsentlig betydning, hverken for opfattelsen af terræn eller for opfattelsen af opstillingsmønsteret, og ved indbyrdes forskelle på mindre end 5 m i navhøjden mellem nabomøller er der ingen æstetiske argumenter for at lave særlige tilpasninger af navhøjderne [1]. Navhøjderne på vindmøllerne ved Katrineholms Piber vil tilnærmelsesvis flugte, idet niveauforskellene mellem de enkelte møller vil være mindre end 1 m. Møllernes lyse grå farve står i kontrast til landskabet, men den lyse farve reducerer almindeligvis vindmøllernes visuelle virkning, når de ses med himlen som baggrund. Synligheden vil være størst, når der er en markant kontrast mellem vindmøllen og baggrunden. I medlys vil møllerne kunne fremtræde næsten hvide og meget tydelige mod en mørk himmel, mens de i modlys fremstår mere eller mindre grå og vil være tydeligst, når de ses i silhuet mod en lys himmel. 25 I kraft af vejenes placering i området vil vindmøllerne desuden kun på kortere vejstrækninger være placeret umiddelbart bag de pågældende kirker, og fra disse vejstrækninger synes kirkerne almindeligvis ikke at fremtræde markante i landskabet, for så vidt de i det hele taget er For de aktuelle vindmøller i projektforslaget er forholdet mellem navhøjde og rotordiameter ca. 1:1,16, hvilket er indenfor det anbefalede interval. Dette er dog ikke indenfor den tilladte afvigelse på +/- 10 % jf. regionplanens retningslinjer. Moderne vindmøllers rotor har en væsentlig langsommere omdrejningshastighed end tidligere tiders små møller, hvor bevægelsen kan virke meget dominerende. Dette bevirker, at de nye vindmøllers visuelle fremtoning i forhold til landskabet vil være mere rolig, og det vil i højere grad være

26 26 møllens tilstedeværelse i sig selv, der kan virke dominerende Visualiseringer METODE Fotos er optaget i oktober Der er benyttet et normalobjektiv med en billedvinkel på 53 grader. For at visualiseringerne skal være sammenlignelige er alle fotos gengivet i samme størrelse. En betragtningsafstand på ca. 36 cm svarer bedst til den oplevelse man vil have, hvis man står på stedet. Koordinater for fotostandpunkter er fastlagt ved hjælp af GPS og Kort- og Matrikelstyrelsens digitale kort. Fotoretningen er fastlagt ved hjælp af kort og kendte kontrolpunkter i landskabet. I mangel af tilstrækkeligt sikre kontrolpunkter er fotoretningen tillige i enkelte tilfælde kontrolleret med kompas. Fotos er optaget med digitalkamera, og visualiseringerne er foretaget digitalt med programmet WindPRO 2.6 (Visual). Programmet Adobe Photoshop er anvendt ved redigering af baggrundsbilledet i forbindelse med bortretouchering af vindmøller, som nedtages. Fotos er ikke optaget under helt optimale vejr- og belysningsforhold. Særligt i fjernzonen kan de eksisterende landskabselementer være vanskeligt synlige pga. skyer eller dis i horisonten. Hertil kommer, at det menneskelige øje i virkeligheden opfatter flere detaljer end der kan gengives på et trykt foto. Dette bevirker eksempelvis at eksisterende vindmøller, som i virkeligheden kan anes trods eventuel dis i horisonten i flere tilfælde ikke fremgår af det trykte foto. De nye møller har en lys grå farve, men i visualiseringerne fra fjernzonen og i flere andre tilfælde er de gengivet væsentlig mørkere eller helt hvide og mere klart for at tydeliggøre dem, da de ellers ikke ville fremgå af billedet. Det skal bemærkes, at dette medfører, at den visuelle påvirkning af de nye vindmøller fremhæves i forhold til påvirkningen af de eksisterende vindmøller og øvrige landskabselementer, som kun vanskeligt eller slet ikke kan ses på det ubearbejdede foto af situationen i dag, selvom de i virkeligheden er synlige. Visualiseringer vil altid være behæftet med en vis usikkerhed, men de vurderes dog at give et tilstrækkelig korrekt indtryk af hvorledes vindmøllerne vil kunne opleves i landskabet. Det ubearbejdede foto er gengivet sammen med visualiseringen af projektforslaget, så man har mulighed for at sammenligne med de eksisterende forhold i dag. Dette gælder dog ikke visualiseringerne fra fjernzonen. VALG AF VISUALISERINGSPUNKTER Visualiseringerne er foretaget fra punkter i landskabet, hvor mange mennesker normalt færdes, eller hvor det af andre årsager skønnes vigtigt at belyse den landskabelige påvirkning. Fotostandpunkternes placering er vist på kort 4.3 og 5.1. Fjernzone (8,5-16 km) 1 Menstrup Bjerg fra højtbeliggende punkt øst for Menstrup. 2 Slots Bjergby fra kirkegården som udgør et højtliggende udsigtspunkt. Mellemzone (4-8,5 km) 3 Sørbymagle fra Slagelsevej, hvor der færdes mange mennesker. 4 Fårdrup fra udkanten af højtbeliggende bebyggelse. 5 Flakkebjerg fra udkanten af bebyggelse (samspil med eksisterende vindmølleområde). 6 Høve fra udkanten af bebyggelse (samspil med eksisterende vindmølleområde). 7 Sønder Bjerge fra højtbeliggende område øst for bebyggelsen (samspil med eksisterende vindmølleområde). 8 Fuglebjerglund fra Lundevej i højtbeliggende område nord for Fuglebjerg (større uforstyrret landskab / højspændingsledninger). 9 Haldager Mark fra Rugkrogvej øst for Haldagerlille (større uforstyrret landskab / eksisterende møller). Nærzone (0-4 km) 10 Haldagerlille fra Skælskørvej nord for bebyggelsen, hvor der færdes mange mennesker (større uforstyrret landskab / kirkeomgivelser). 11 Gyldenholm fra Slagelsevej, hvor der færdes mange mennesker (hovedgårdslandskab). 12 Katrineholm fra Slagelsevej, hvor der færdes mange mennesker og hvor man passerer tæt forbi vindmøllerne. 13 Gimlinge fra udkanten af højtbeliggende bebyggelse. 14 Bjærup fra vejen øst for bebyggelsen (kirkeomgivelser). 15 Vemmeløse fra vejen nord for Dalmose (samspil med eksisterende vindmølleområde). 16 Ting Jellinge fra Skælskørvej øst for bebyggelsen, hvor der færdes mange mennesker. 17 Sønder Jellinge fra vejen vest fra bebyggelsen (kirkeomgivelser). 18 Hyllested fra vejen nord for bebyggelsen (samspil med eksisterende vindmølleområde). 19 Haldagermagle fra højtbeliggende strækning af Slagelsevej vest for Fuglebjerg, hvor der færdes mange mennesker (samspil med eksisterende vindmølleområde). 20 Gimlinge Enghave fra de nærmeste naboer mod vest. *) 21 Saksenborg Huse fra de nærmeste naboer ved Slagelsevej mod nordøst. *) *) Behandles særskilt i afsnit 5.1.

27 FJERNZONE 1 Menstrup Bjerg 2 Slots Bjergby MELLEMZONE 3 Sørbymagle 4 Fårdrup 5 Flakkebjerg 6 Høve 7 Sønder Bjerge 8 Fuglebjerglund NÆRZONE 10 Haldagerlille Gyldenholm 12 Katrineholm 13 Gimlinge 14 Bjærup 15 Vemmeløse 16 Ting Jellinge 17 Sønder Jellinge 18 Hyllested 19 Haldagermagle Kort 4.3. Kort med afstandszoner og fotostandpunkter. Mål 1:

28 FJERNZONE Storebæltsbroens pyloner Eksisterende møller (Tornemark) Eksisterende møller (Menstrup) Nye møller 28 Fotostandpunkt 1. Visualisering af projektforslaget set fra Menstrup Bjerg. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er ca. 13 km. Landskabet er præget af vindmøller, og udover de markerede møller anes eksisterende møller i området nord for Sandeved i billedets yderste højre side. Bag den højre af de to møller ved Menstrup anes møllerne i området omkring Hårslev og ved Gimlinge/Dalmose. Fotostandpunkt 2. Visualisering af projektforslaget set fra Slots Bjergby. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er ca. 10 km. Udsigten er påvirket af vindmøller syd for Slots Bjergby, hvoraf to er synlige på billedet. Herudover kan øvrige eksisterende vindmøller i landskabet anes ved god sigtbarhed. Nye møller Eksisterende møller (Slots Bjergby)

29 MELLEMZONE Eksisterende møller (Katrineholms Piber) Eksisterende mølle (Ting Jellinge/Sønder Jellinge) Eksisterende møller (Gimlinge/Dalmose og Vollerup) Fotostandpunkt 3. Eksisterende forhold set fra Slagelsevej ved Sørbymagle. Der er knap 2 km til møllen ved Vollerup i billedets højre side, hvor rotoren på enkelte af møllerne ved Gimlinge/Dalmose ligeledes er synlige. Rotorerne på møllerne ved Katrineholms Piber er delvist synlige i billedets venstre side, og midt i billedet anes rotoren på en af møllerne ved Ting Jellinge/Sønder Jellinge. Fotostandpunkt 3. Visualisering af projektforslaget set fra Sørbymagle. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er ca. 4,9 km. Møllernes rotorer vil kunne være fuldt synlig, men fra det aktuelle standpunkt er møllerne delvist skjult af beplantning. De nye vindmøller fremtræder tydeligt adskilte fra de eksisterende møller i vindmølleområdet ved Gimlinge/Dalmose. 29

30 MELLEMZONE Eksisterende mølle (Flakkebjerg) 30 Fotostandpunkt 4. Eksisterende forhold set fra Seerdrupvej nord for Fårdrup. Afstanden til den eksisterende mølle ved Flakkebjerg, som ses midt i billedet er ca. 2,8 km. Til venstre herfor skimtes vingerne på møllerne ved Gimlinge/Dalmose og til højre skimtes rotoren på en af møllerne ved Ting Jellinge/Sønder Jellinge. De eksisterende møller ved Katrineholms Piber er stort set skjult bag beplantningen i venstre side af billedet. Fotostandpunkt 4. Visualisering af projektforslaget set fra Fårdrup. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er ca. 7,8 km. Fra det aktuelle standpunkt er én af de nye møller skjult bag beplantningen, men de tre øvrige møllers rotorer er synlige. Udsynet over landskabet i retning mod Flakkebjerg midt i billedet er en smule mindre påvirket af vindmøller. Flakkebjerg Kirke

31 Eksisterende møller (Katrineholms Piber) Eksisterende møller (Gimlinge/Dalmose) MELLEMZONE Eksisterende mølle (Ting Jellinge/Sønder Jellinge) Fotostandpunkt 5. Eksisterende forhold set fra Flakkebjergvej syd for Flakkebjerg. Afstanden til møllerne i vindmølleområdet mellem Gimlinge og Dalmose er 2,3-3,3 km. Vingerne på møllerne ved Katrineholms Piber kan skimtes over beplantningen i billedets venstre side, og i højre side af billedet kan man skimte vingerne på én af møllerne ved Ting Jellinge/Sønder Jellinge. Fotostandpunkt 5. Visualisering af projektforslaget set fra Flakkebjerg. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er ca. 4,7 km. De nye møller og de eksisterende møller ved Gimlinge/Dalmose fremtræder visuelt med ensartede størrelser. Man opfatter dog, at der er tale om to møllerækker, og når man færdes ad Flakkebjergvej, der er placeret vinkelret på synsretningen, vil de tydeligere opleves som adskilte anlæg. 31

32 MELLEMZONE Eksisterende møller (Gimlinge/Dalmose) Eksisterende møller (Katrineholms Piber) SAG-silo (Dalmose) Eksisterende møller (Ting Jellinge/Sønder Jellinge) Eksisterende mølle (Fuglebjerg) 32 Fotostandpunkt 6. Eksisterende forhold set fra Høvevej nord for Høve. Landskabet præges af vindmøller og tekniske anlæg omkring Dalmose. Afstanden til de 6 møller ved Gimlinge/Dalmose er ca. 4 km. Vingerne på de to sydligste af møllerne ved Katrineholms Piber er synlige til højre herfor. I højre side af billedet ses rotorerne på møllerne ved Ting Jellinge/Sønder Jellinge samt vingerne på en mølle syd for Fuglebjerg. Fotostandpunkt 6. Visualisering af projektforslaget set fra Høve. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er godt 5,6 km. Møllerne i vindmølleområderne ved Gimlinge/Dalmose og Katrineholms Piber fremtræder visuelt med ensartede størrelser og opfattes som et samlet vindmølleanlæg med et uklart opstillingsmønster. Landskabet i retning mod Ting Jellinge og Sønder Jellinge er mindre påvirket af vindmøller. Nye møller

33 Eksisterende møller (Gimlinge/Dalmose) Eksisterende møller (Katrineholms Piber) MELLEMZONE Eksisterende møller (Ting Jellinge/Sønder Jellinge) Fotostandpunkt 7. Eksisterende forhold set fra Aadalsvej øst for Sønder Bjerge. Landskabet er præget af de tre eksisterende vindmølleanlæg. Rotoren på møllerne ved Gimlinge/Dalmose og Ting Jellinge/Sønder Jellinge er synlige, mens kun mindre dele af rotorerne på møllerne ved Katrineholms Piber er synlige. Fotostandpunkt 7. Visualisering af projektforslaget set fra Sønder Bjerge. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er ca. 5,7 km. Møllerne ved Katrineholm Piber vil fremtræde mere markante med synlige rotorer. Man opfatter tydeligt at der er tale om to selvstændige vindmølleanlæg. Udsynet over landskabet i retning mod Hyllested vil være uforstyrret af vindmøller. 33 Hyllested Kirke

34 MELLEMZONE Eksisterende møller (Katrineholms Piber) 34 Fotostandpunkt 8. Eksisterende forhold set fra Lundevej ved Fuglebjerglund nord for Fuglebjerg. Tracéet af højspændingsmaster giver landskabet en teknisk prægning. Ved god sigt kan vingerne på de eksisterende møller ved Katrineholms Piber ses over beplantningen. Fotostandpunkt 8. Visualisering af projektforslaget set fra Fuglebjerglund. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er godt 5,4 km. Møllernes rotorer er synlige og bidrager til at øge oplevelsen af et teknisk landskab, men møllerne er skalamæssigt underordnet højspændingsmasterne.

35 Eksisterende møller (Katrineholms Piber) MELLEMZONE Fotostandpunkt 9. Eksisterende forhold set fra Rugkrogvej ved Haldager Mark øst for Haldagerlille. De eksisterende møller ved Haldager Mark til venstre i billedet dominerer landskabet. Dele af rotorerne på de eksisterende møller ved Katrineholms Piber er synlige ved god sigtbarhed, og de præger kun landskabet i mindre grad. Fotostandpunkt 9. Visualisering af projektforslaget set fra Haldager Mark. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er ca. 4,2 km. De nye møller fremtræder mere markante med fuldt synlige rotorer. De to vindmøllegrupper fremtræder klart adskilte som selvstændige anlæg, og der synes at være en vis harmoni ved, at der er samme antal møller i begge vindmøllegrupper. 35

36 NÆRZONE Haldagerlille Kirke Eksisterende mølle (Katrineholms Piber) 36 Fotostandpunkt 10. Eksisterende forhold set fra Skælskørvej nord for Haldagerlille. Rotorerne på møllerne ved Katrineholms Piber er delvist synlige. Haldagerlille Kirkes tårn skimtes mellem beplantningen i venstre side af billedet. Fotostandpunkt 10. Visualisering af projektforslaget set fra Skælskørvej nord for Haldagerlille. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er ca. 3,8 km. De nye møllers rotorer er fuldt synlige over Katrineholm Skov, og øger den tekniske prægning af landskabet.

37 NÆRZONE Fotostandpunkt 11. Eksisterende forhold set fra Slagelsevej syd for Gyldenholm. Rotorerne på møllerne ved Katrineholms Piber er delvis synlige henover beplantningen omkring hovedgården Katrineholm til venstre i billedet. I billedets højre side ses rotorerne på de to østligste af møllerne i vindmølleområdet ved Gimlinge/ Dalmose. Fotostandpunkt 11. Visualisering af projektforslaget set fra Gyldenholm. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er godt 2,1 km. De nye møller er markante, og kun den nederste del af tårnet er skjult af beplantning. De nye møller fremtræder tydeligt som et selvstændigt anlæg i forhold til møllerne i vindmølleområdet ved Gimlinge/Dalmose. 37

38 NÆRZONE 38 Fotostandpunkt 12. Eksisterende forhold set fra Slagelsevej syd for Katrineholm. Afstanden til de eksisterende møller ved Katrineholms Piber er mellem ca. 350 og m. Møllerne ved Ting Jellinge/Sønder Jellinge ses mellem de to nærmeste af møllerne ved Katrineholms Piber. Der er frit udsyn i retning mod Ting Jellinge midt i billedet, hvor kirken er skjult af beplantningen omkring landsbyen. Fotostandpunkt 12. Visualisering af projektforslaget set fra Katrineholm. Afstanden til de nye møller er mellem ca. 500 og m. Møllerne dominerer udsynet over landskabet, men på grund af den øgede afstand fremtræder de tre fjerneste møller visuelt ikke væsentligt mere dominerende end de tre eksisterende møller.

39 NÆRZONE Fotostandpunkt 13. Eksisterende forhold set fra udkanten af Gimlinge, som ligger højt placeret i terrænet med mere eller mindre frit udsyn til de tre eksisterende møller ved Katrineholms Piber. To vindmøller i landskabet ved Fuglebjerg og Arløse kan skimtes midt i billedet og til højre i billedet anes en mølle ved Sandved. Fotostandpunkt 13. Visualisering af projektforslaget set fra Gimlinge. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er godt 1,6 km. Møllerne fremtræder markante og dominerer oplevelsen af landskabet. 39

40 NÆRZONE Eksisterende mølle (Katrineholms Piber) Gimlinge Kirke 40 Fotostandpunkt 14. Eksisterende forhold set fra Mindevej øst for Bjærup. Rotoren på den nordligste af møller ved Katrineholms Piber er synlig, mens de to øvrige møller er skjult af beplantningen omkring Gimlinge midt i billedet. Toppen af Gimlinge Kirkes tårn kan skimtes over de store træer, der omgiver kirken. Fotostandpunkt 14. Visualisering af projektforslaget set fra Bjærup. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er ca. 3,6 km. Møllernes rotorer markere sig tydeligt over beplantningen omkring Gimlinge, og oplevelsen af kirken vil kunne påvirkes en del selvom kirken ikke i dag fremtræder markant i landskabet.

41 NÆRZONE Fotostandpunkt 15. Eksisterende forhold set fra udkanten af Vemmeløse nord for Dalmose. Afstanden til de 6 møller i vindmølleområdet ved Gimlinge/Dalmose er mellem 550 og m, og disse møller dominerer udsigten. Der er ligeledes frit udsyn til de to af møllerne i vindmølleområdet ved Katrineholms Piber, mens kun vingerne er synlige på den nordligste mølle. Der er tydeligt tale om to selvstændigt anlæg. Fotostandpunkt 15. Visualisering af projektforslaget set fra Vemmeløse. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er ca. 2,9 km. Perspektivet i den nærmeste møllerække ved Gimlinge/Dalmose bevirker, at man opfatter, at der er tale om to møllerækker, men den fjerneste af de eksisterende møller og de nye møller fremtræder ensartede i størrelse, så man ikke opfatter, at der er tale om to selvstændige anlæg. 41

42 NÆRZONE Eksisterende mølle (Katrineholms Piber) Eksisterende mølle (Haldager Mark) 42 Fotostandpunkt 16. Eksisterende forhold set fra set fra Skælskørvej vest for Ting Jellinge. I forgrunden er bebyggelsen ved Ting Jellinge Enghave delvist skjult af terræn og beplantning, mens der er mere elle mindre frit udsyn til vindmøllerne ved Katrineholms Piber. Til højre i billedet skimtes dele af rotorerne på de eksisterende møller ved Haldager Mark. Fotostandpunkt 16. Visualisering af projektforslaget set fra Ting Jellinge. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er ca. 1,6 km. Møllerne fremtræder markante og dominerer udsigten over landskabet.

43 NÆRZONE Eksisterende mølle (Katrineholms Piber) Fotostandpunkt 17. Eksisterende forhold set fra vejen nordvest for Sønder Jellinge. Der er punktvis udsyn mellem træerne til Ting Jellinge Kirke, hvis tårn kun hæver sig en anelse over landsbyens øvrige bebyggelse, og derfor ikke rigtigt formår at markere sig i landskabet. Vingerne på de to sydligste af møllerne ved Katrineholms Piber ses over beplantningen omkring landsbyen, mens den nordligste mølle er skjult bag træerne. Fotostandpunkt 17. Visualisering af projektforslaget set fra Sønder Jellinge. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er ca. 2,1 km. Møllernes rotorer markerer sig over beplantningen omkring Ting Jellinge og dominerer udsigten i retning mod landsbyen. Møllernes størrelse understreges desuden af, at man ser landsbyen i forgrunden. 43

44 NÆRZONE Eksisterende møller (Gimlinge/Dalmose) 44 Fotostandpunkt 18. Eksisterende forhold set fra Jellingevej i området nordøst for Hyllested. Panorama sammensat af to billeder, der viser den samlede landskabelige påvirkning af vindmølleområderne Gimlinge/ Dalmose, Katrineholms Piber og Ting Jellinge/Sønder Jellinge. Afstanden til møllerne i de tre områder er henholdsvis ca. 2,5 km, 3,0 km og 1,5 km. Møllerne ved Katrineholms Piber præger landskabet mindst.

45 NÆRZONE Eksisterende møller (Katrineholms Piber) Eksisterende møller (Ting Jellinge/Sønder Jellinge) Fotostandpunkt 18. Visualisering af projektforslaget set fra Hyllested. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er ca. 3,1 km. Møllerne ved Gimlinge/Dalmose og Katrineholms Piber udgør tydeligt to selvstændige anlæg. De nye møller fremtræder mere markante, men samlet set synes landskabet mindre påvirket af vindmøller, da udsynet i retning mod Sønder Jellinge er uforstyrret. 45

46 NÆRZONE Eksisterende mølle (Gimlinge/Dalmose) Eksisterende møller (Katrineholms Piber) 46 Fotostandpunkt 19. Eksisterende forhold set fra Slagelsevej ved Haldagermagle vest for Fuglebjerg. Fra bakken er der vidt udsyn over landskabet. Til venstre for møllerne ved Gimlinge/Dalmose skimtes to møller ved Frankerup, og midt i billedet anes møllen ved Flakkebjerg samt Storebæltsbroens pyloner. I højre side af billedet skimtes Gimlinge Kirkes tårn til venstre for den nordligste af møllerne ved Katrineholms Piber. Fotostandpunkt 19. Visualisering af projektforslaget set fra Slagelsevej ved Haldagemagle vest for Fuglebjerg. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er ca. 2,9 km. Møllerne markerer sig tydeligt som et selvstændigt anlæg i forhold til møllerne i vindmølleområdet ved Gimlinge/Dalmose.

47 4.5. Samlet vurdering af landskabelige forhold Landskab generelt Vindmølleanlægget vil generelt have en rolig og harmonisk fremtræden i landskabet i kraft af det enkle og overskuelige opstillingsprincip. Forholdet mellem møllernes navhøjde og rotordiameter vurderes ligeledes at fremtræde harmonisk på tættere hold, hvor der er frit udsyn til møllerne, og på større afstande vurderes det at være en fordel, at møllernes rotorer visuelt formår at kommer fri af bevoksning og landskab. De nye vindmøller vil fremtræde mere markante end de eksisterende møller i vindmølleområdet ved Katrineholms Piber i kraft af deres størrelse. Det øgede antal møller i vindmølleområdet (4 i stedet for 3) vil ligeledes i nogen grad bidrage til at forstærke den landskabelige påvirkning. Dette skal dog sammenholdes med de landskabelige forbedringer, der lokalt opnås flere steder i det omkringliggende landskab i forbindelse med nedtagningen af et større antal ældre vindmøller, som er spredt over et større område. I nærområdet sker der synlige forbedringer ved fjernelsen af 4 vindmøller godt 1½ km mod syd i området mellem Ting Jellinge og Sønder Jellinge (fotostandpunkt 6, 7 og 18). I fjernzonen vil de nye vindmøller almindeligvis kun være synlige fra højtbeliggende områder, hvorfra der er udsyn over landskabet. I klart vejr med god sigtbarhed vil møllerne markere sig i landskabet, men på grund af afstanden vurderes de ikke at påvirke oplevelsen af landskabet i væsentlig grad. Fra markante udsigtspunkter som eksempelvis Menstrup Bjerg (fotostandpunkt 1) og området omkring Slots Bjergby syd for Slagelse (fotostandpunkt 2) vil møllernes rotorer være synlige over horisonten, mens kun mindre dele af rotorerne vil være synlige fra mindre markante udsigtspunkter. I fjernzonen mod nord og øst vil de udstrakte skovområder, som strækker sig fra Slagelse til Tystrup-Bavelse søerne og området øst for Fuglebjerg, ofte spærre for udsynet i retning mod vindmølleområdet ved Katrineholms Piber. I mellemzonen vil vindmøllernes rotorer ofte kunne være fuldt synlige fra højere beliggende og åbne dele af landskabet, men særligt på større afstand begrænses udsynet til møllerne af bebyggelse, beplantning og terrænforhold, så kun mindre dele af møllevingerne er synlige. Vindmøllerne synes skalamæssigt at være i harmoni med landskabet, da det er vanskeligt at bedømme afstanden til møllerne og opfatte deres reelle størrelse i forhold til de øvrige landskabselementer. I nærzonen vil den visuelle påvirkning være størst, idet man her bedre vil kunne bedømme afstanden og fornemme vindmøllernes dominerende størrelse i forhold til de øvrige landskabselementer. Vindmøllerne får dog et skalamæssigt modspil i nærområdets forholdsvis store markenheder og de langstrakte, overordnede vejanlæg i forbindelse med Slagelsevej og Skælskørvej samt det langstrakte skovområde øst for Slagelsevej i forbindelse med Katrineholm Skov. På tættere hold vil vindmøllerne kunne være fuldt synlige, men på lidt større afstand vil bebyggelse, bevoksning og terræn som oftest skjule den nederste del af mølletårnet, så kun rotoren er helt eller delvis synlig. Alle steder vil oplevelsen af landskabet være præget eller helt domineret af møllerne, hvis man kigger i deres retning. Forhold til Større Uforstyrret Landskab Store dele af mellemzonen mod nord og øst indgår i det Større Uforstyrrede Landskab, som i regionplanen er udpeget i forbindelse med sølandskabet omkring Tystrup- Bavelse søerne og de store skovområder, der strækker sig fra Slagelse til området øst for Fuglebjerg. Fra de dele af området, der ligger i det åbne land sydvest for skovene, er der udsyn i retning mod Katrineholms Piber. Nord for Fuglebjerg er disse områder i nogen grad visuelt påvirket af eksisterende tekniske anlæg i form af vindmøller og højspændingsmaster, som er placeret indenfor det udpegede Større Uforstyrrede Landskab. De nye vindmøller ved Katrineholms Piber, der er beliggende udenfor det Større Uforstyrrede Landskab, vil derfor kun i mindre væsentlig grad bidrage til at forøge den tekniske prægning af landskabet (fotostandpunkt 8 og 9). I nærzonen indgår Katrineholm Skov ligeledes i det Større Uforstyrrede Landskab, og fra landskabet nordøst herfor vil møllernes rotorer være synlige henover skoven på større afstand, mens skoven vil skjule en større del af møllerne på tættere hold. (fotostandpunkt 10) Samspil med eksisterende vindmøller Vindmølleområdet ved Katrineholms Piber er placeret ca. 1½ km fra det eksisterende vindmølleområde mod sydvest mellem Gimlinge og Dalmose i Slagelse Kommune, hvor der er opstillet en række med 6 vindmøller med en totalhøjde på ca. 67 m. Denne møllerække afviger fra de øvrige vindmølleanlæg i det omkringliggende landskab ved sit mølleantal såvel som rækkens orientering øst-vest. Møllerækkerne i de omkringliggende vindmølleområder består af 3 eller 4 møller, der ligesom møllerne i vindmølleområdet ved Katrineholms Piber overvejende er orienteret nord-syd, hvilket er mere optimalt i forhold til de fremherskende vindretninger fra vest og sydvest. De to vindmølleanlæg synes generelt at fremtræde klart adskilte som to selvstændige anlæg, når de opleves fra forskellige afstande og verdenshjørner i det omkringliggende landskab. Dog opstår der en visuel konflikt i sammenspillet mellem de to vindmøllegrupper, når de ses fra landskabet i sydvestlig retning, hvor de eksisterende møller ved Gimlinge / Dalmose ses umiddelbart foran vindmøllerne ved Katrineholms Piber. Fra mellemzonen i området omkring Høve sydvest for Dalmose fremtræder møllerne i de to grupper visuelt med ensartede størrelser, så de opleves som dele af et samlet vindmølleanlæg uden et klart opfatteligt opstillingsmønster, idet møllerne i de to møllerækker vanskeligt kan skelnes fra hinanden (fotostandpunkt 6). Fra samme retning, men på tættere hold, dvs. i nærzonen i området omkring Vemmeløse umiddelbart nord for Dalmose, bevirker den forskellige orientering af møllerækkerne, at man kan opfatte, at der er tale om to rækker af møller, men de fremstår ikke tydeligt som to adskilte anlæg (fotostandpunkt 15). Tilsvarende gør sig i nogen grad gældende i mellemzonen, hvor de to møllerækker ses umiddelbart ved siden af hinanden, som f.eks. lige syd for Flakkebjerg (fotostandpunkt 5). Her vil man dog bedre kunne opleve møllerne som selvstændige anlæg, når man bevæger sig gennem landskabet. 47

48 Den visuelle konflikt i samspillet mellem de to vindmøllegrupper, der er begrænset til et mindre landområde sydvest for møllerne, skal sammenholdes med de landskabelige forbedringer, der samtidigt opnås lokalt ved, at der i forbindelse med opstillingen af de nye møller ved Katrineholms Piber bl.a. nedtages 4 eksisterende møller, som ligeledes er placeret ca. 1½ km fra vindmølleområdet ved Katrineholms Piber. Det drejer sig om de 4 vindmøller med en totalhøjde på 52 m i området mod syd mellem Ting Jellinge og Sønder Jellinge (fotostandpunkt 6, 7 og 18). Der er ingen beskyttede diger indenfor opstillingsområdet ved Katrineholms Piber, og opstillingen af vindmøllerne vil ikke berøre beskyttede fortidsminder eller kendte arkæologiske interesser. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der vil kunne påtræffes spor af fortidsminder i forbindelse med jordarbejderne. Såfremt dette sker skal arbejdet standses indtil Næstved Museum har foretaget en vurdering af de arkæologiske interesser. 48 Det visuelle samspil med de 6 eksisterende vindmøller mod sydvest vil ophøre om år, da der ikke forventes at blive opstillet nye møller i vindmølleområdet ved Gimlinge / Dalmose. Der synes generelt ikke at være visuelle konflikter i forhold til øvrige vindmøller, da der er stor afstand til de øvrige vindmølleområder i det omkringliggende landskab. Kulturhistorie og arkæologi Vindmøllerne ved Katrineholms Piber er placeret i stor afstand fra hovedgården Skovsgård og landsbyen Krummerup, som udgør de nærmeste beskyttede Kulturmiljøer. Vindmøllernes visuelle påvirkning vurderes ikke at have væsentlig betydning for de to Kulturmiljøers oplevelses- og fortælleværdier. Vindmølleområdet er endvidere beliggende udenfor de større beskyttelsesområder (Kirkeomgivelser), der er afgrænset omkring de nærmeste landsbykirker, som er placeret i henholdsvis Ting Jellinge, Gimlinge, Haldagerlille og Krummerup. I kraft af vejenes placering i området vil vindmøllerne kun punktvis eller over kortere vejstrækninger være placeret foran eller bag kirkerne, hvor de særligt vil kunne forstyrre oplevelsen af kirkerne i landskabet. Imidlertid bevirker anden bebyggelse, beplantning eller terrænmæssige forhold ofte, at kirkerne kun i begrænset omfang eller slet ikke markerer sig i landskabet i forhold til de pågældende vejstrækninger. De nye vindmøller vil pga. deres størrelse være mere dominerende end de eksisterende møller i vindmølleområdet ved Katrineholms Piber, men samlet set vurderes møllerne ikke at give anledning til uacceptable visuelle gener i forhold til oplevelsen af kirkerne i landskabet.

49 5. FORHOLD TIL NABOER 5.1. Afstand og visuelle forhold PROJEKTFORSLAG Afstandsforhold Vindmøllecirkulæret angiver, at vindmøller ikke må opstilles nærmere nabobeboelser end 4 gange totalhøjden for møllerne. For de aktuelle vindmøller svarer dette til et afstandskrav på 506 m, og dette krav er opfyldt i forhold til alle nabobeboelser. Der er 573 m til den nærmeste nabobeboelse, som er beliggende mod nordøst på Slagelsevej ved Saksenborg Huse. Mod sydøst er der ca. 700 m til den nærmeste af nabobeboelserne på Skælskørvej. De nærmeste nabobeboelser ved Ting Jellinge Enghave mod sydvest, Gimlinge Enghave mod vest og Katrinevej mod nordvest ligger alle ca. 800 m fra vindmøllerne og der er ca. 850 m til de nærmeste naboer ved Lystager Torp mod øst. Visuel påvirkning Fra de nærmeste nabobeboelser vil der ofte være mere eller mindre frit udsyn til vindmøllerne, idet kun den nederste del af mølletårnet i nogle tilfælde vil være dækket af beplantning på de mellemliggende arealer. Vindmøllerne vil generelt være ude af skala med landskabet og virke dominerende. Da de nye vindmøller placeres knap 300 m længere mod vest end de eksisterende vindmøller, vil landskabet særligt bliver mere præget af vindmøller set fra nabobeboelserne mod vest, hvorimod den øgede afstand i forhold til Slagelsevej bidrager til at begrænser de nye møllers dominans set fra øst. Set i forhold til de eksisterende 3 møller vil det øgede antal møller i sig selv bidrage til at forøge den visuelle påvirkning. I forhold til naboerne mod nord og syd vil vindmøllerne være placeret indenfor en mere begrænset del af synsvinklen. De roterende vinger vil således visuelt kunne overlappe hinanden, hvilket vil give et uroligt indtryk. Set fra naboerne mod øst og vest vil vindmøllerne visuelt brede sig over en større synsvinkel, men de vil til gengæld have en mere rolig fremtræden i landskabet. NABOBEBOELSER 20 Gimlinge Enghave 21 Saksenborg Huse Kort 5.1. Fotostandpunkter i forhold til projektforslagets vindmøller. Mål 1:

50 NABOER 50 Fotostandpunkt 20. Eksisterende forhold set fra de nærmeste naboer ved Gimlinge Enghave mod vest. Afstanden til de eksisterende møller er mellem og m.

51 NABOER Fotostandpunkt 20. Visualisering af projektforslaget set fra Gimlinge Enghave. Afstanden til de nye møller er mellem 925 og m. Møllerne fremtræder dominerende og præger udsigten over landskabet. 51

52 NABOER 52 Fotostandpunkt 21. Eksisterende forhold set fra nærmeste nabo ved Saksenborg Huse mod nordøst. Afstanden til de 3 eksisterende møller ved Katrineholms Piber er mellem 425 og m. Fotostandpunkt 21. Visualisering af projektforslaget set fra Saksenborg Huse. Afstanden til de 3 sydligste af de nye møller, som ses på billedet, er mellem 825 og m. Disse møller forekommer visuelt ikke mere dominerende end de 3 eksisterende møller. Afstanden til den nordligste af møllerne, som er placeret umiddelbart uden for billedfeltet, er ca. 570 m, og denne mølle vil fremtræde noget mere dominerende.

53 5.2. Støj GENERELT Støjpåvirkning Støjen fra vindmøller er sammensat af svingninger ved forskellige frekvenser og stammer primært fra møllernes bevægelige dele: rotor (møllevingerne), gear og generator. Udover de vindmølletekniske forhold og afstanden til møllerne afhænger det konkrete støjniveau endvidere af de klimatiske forhold (vindretning, vindhastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtighed). Oplevelsen af vindmøllernes støj påvirkes af niveauet for den generelle baggrundsstøj. Vindmøllers støjemission øges med stigende vindhastigheder, men baggrundsstøjen fra vinden forøges tilsvarende og vil overdøve støjen fra vindmøllerne ved højere vindhastigheder. Erfaringsmæssigt er vindmøllestøjen mest markant i forhold til baggrundsstøjen ved en vindstyrke på 8 m/s, mens en vindstyrke på 6 m/s er hyppigst forekommende. Lovgivning Vindmøller, som opstilles i Danmark efter den 1. januar 2007, er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om støj fra vindmøller [39]. 53 Bekendtgørelsen fastlægger, at støjbelastningen fra vindmøller skal beregnes ved vindhastigheder på 8 m/s og 6 m/s, hvor der er fastsat grænseværdier på henholdsvis 44 db(a) og 42 db(a) i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra nabobeboelse i det åbne land. I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til støjfølsom arealanvendelse (bolig-, institutions-, sommerhus-, kolonihaveformål eller rekreative områder) er der fastsat grænseværdier på henholdsvis 39 db(a) og 37 db(a). De samlede bebyggelser Ting Jellinge, Gimlinge og Dalmose er omfattet af disse grænseværdier. Kort 5.2. Beregning af samlet støjbidrag fra vindmøller ved en vindhastighed på 8 m/s. Mål 1:

54 54 Foranstaltninger Når vindmøllerne er sat i drift eller forholdene i øvrigt taler for det, vil myndighederne kunne kræve, at ejeren af møllerne får udført støjmålinger. Hvis støjmålingerne viser, at vindmøllerne ikke overholder de gældende lovkrav, skal driften af møllerne indstilles indtil de er blevet støjdæmpet. Det er muligt at foretage indgreb på én eller flere møller for at reducere kildestøjen, hvilket dog vil indebære en mindre reduktion i møllernes produktion. Forudsætninger Beregningen af støjpåvirkningen fra vindmøllerne er udført med programmet WindPRO 2.6 (Decibel) efter retningslinjerne i den nye støjbekendtgørelse. Det er forudsat, at de nye vindmøller i projektforslaget hver især har en kildestøj på 106,5 db(a) / 104,8 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 8 m/s og 6 m/s. Støjbidraget fra de 6 eksisterende møller i vindmølleområdet mellem Gimlinge, Dalmose og Ting Jellinge indgår i beregningen af den samlede støjpåvirkning. For disse møller er der forudsat en kildestøj på 98,7 db(a) / 96,7 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 8 m/s og 6 m/s. Det skal bemærkes, at disse mølle i sig selv er omfattet af den tidligere støjbekendtgørelse, hvor der udelukkende er fastsat støjgrænser ved en vindhastighed på 8 m/s. Der foreligger ikke støjdata for disse møller ved en vindhastighed på 6 m/s, og den anvendte kildestøj er baseret på generelle erfaringstal fra tilsvarende møller. Kort 5.2 viser en beregning af støjlinjer ved en vindhastighed på 8 m/s og placeringen af referencepunkter ved nabobeboelserne omkring Katrineholms Piber. Det beregnede samlede støjbidrag i db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 8 m/s og 6 m/s er vist i tabel 5.1 for de angivne referencepunkter. PROJEKTFORSLAG Støjbelastningen ved naboerne vil generelt blive forøget i forhold til påvirkningen fra de eksisterende møller, men det fremgår af støjberegningerne, at kravene i den nye bekendtgørelse kan overholdes. Det højeste samlede støjbidrag på 43,0 db(a) / 41,3 db(a) er beregnet på Slagelsevej ved Saksenborg Huse nordøst for møllerne. Ved de nabobeboelser, som ligger midt mellem de nye møller ved Katrineholms Piber og de eksisterende møller mod vest, er der beregnet et samlet støjbidrag på indtil 42,2 db(a) / 40,4 db(a). Ved Gimlinge Enghave mod vest er der ligeledes beregnet et støjbidrag på indtil 42,2 db(a) / 40,4 db(a), og støjbidraget ved nabobeboelserne mod syd og sydøst ved Ting Jellinge Enghave, Skælskørvej og Lystager Torp er beregnet til indtil 41,4 db(a) / 39,7 db(a). I Dalmose mere end 3 km sydvest for vindmøllerne ved Katrineholms Piber er der udlagt områder til boligformål og anden støjfølsom anvendelse i byzone. Landsbyerne Ting Jellinge og Gimlinge, der ligger henholdsvis ca. 1,1 og 1,5 km fra de nye møller, er afgrænsede i kommuneplanerne, men de er planlagt til at forblive i landzonen, og der er ikke planlagt egentlig byvækst. På grund af afstanden vil det samlede støjbidrag fra vindmøllerne være væsentligt under grænseværdierne for områder udlagt til støjfølsom anvendelse. INFRALYD OG LAVFREKVENT LYD I de senere år er der kommet større fokus på generne fra lavfrekvent støj og infralyd. Lavfrekvent støj er dybe toner i frekvensområdet Hz, mens infralyd er betegnelsen for lyd i frekvensområdet under 20 Hz. Det menneskelige øre er almindeligvis ikke ret følsomt overfor dybe lyde, men lyden er hørbar, hvis niveauet er højt nok, og den vil da ofte være generende. Miljøstyrelsen anbefaler en grænseværdi for lavfrekvent støj i beboelsesrum på 25 db(a) i dagtimerne og 20 db(a) om aftenen og natten [42]. Energistyrelsen har iværksat forskningsprojektet Lavfrekvent Støj fra Store Vindmøller med deltagelse af DELTA, Aalborg Universitet, DONG Energy og RISØ. Formålet med projektet er at give fabrikanter og myndigheder et bedre grundlag for at sikre, at støjgrænser ikke overskrides, samt at vurdere om disse støjgrænser bør justeres med specielt fokus på lavfrekvent støj [9]. Første del af projektet, som omfatter undersøgelse af objektive begreber som støjgenerering, støjmålinger og resultater, hørbarhed og maskering af lavfrekvent støj, blev afsluttet i april Undersøgelserne har omfattet store prototypemøller, hvor støjen i flere tilfælde indeholder toner i det lavfrekvente område. Hørbare toner opfattes imidlertid som uacceptable, og i konklusionerne er det forudsat at vindmølleproducenterne reducerer tonerne inden de færdigudviklede møller komme på markedet. Resultatet af de foretagne undersøgelser fremgår af den sammenfattende rapport [10], hvor det bl.a. konkluderes, at vindmøllerne ikke udstråler hørbar infralyd, og at det lavfrekvente støjniveau indendørs ved naboer til store vindmøller ikke forventes at stige i forhold til støjniveauet ved naboer til mindre møller, når minimumsafstanden på 4 gange vindmøllens totalhøjde er overholdt. På dette grundlag vurderes de nye vindmøller ved Katrineholms Piber ikke at give anledning til problemer med lavfrekvent støj eller infralyd Skyggekast GENERELT Skyggepåvirkning Gener ved skyggekast fra vindmøller opstår, når møllevingerne passerer mellem solen og en given skyggemodtager, hvorved der kastes rytmisk tilbagevendende, roterende skygger. Genernes omfang afhænger af de meteorologiske og topografiske forhold samt møllernes størrelse, antal og placering i forhold til nabobeboelserne. Hvorvidt skyggekastet opfattes som generende afhænger bl.a. af årstiden og tidspunktet på dagen. Skyggekast ved udendørs opholdsarealer er således mest kritisk i sommermånederne, mens eksempelvis skyggekast meget tidligt om morgenen i mange tilfælde kan være uden betydning. Lovgivning Der er ikke fastsat danske normer for, hvor store gener fra skyggekast en vindmølle må påføre nabobeboelser og udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til beboelsen. I vejledningen til vindmøllecirkulæret [38] anbefales, at naboer ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som gennemsnitlig skyggetid.

55 Næstved Kommune overvejer at indføre den vejledende grænse for skyggekast som en bindende retningslinje i Kommuneplan Forudsætninger Beregningen af skyggepåvirkningen fra vindmøllerne er udført med programmet WindPRO 2.6 (Shadow) efter retningslinjerne i vejledningen til vindmøllecirkulæret. Der er således foretaget en beregning af det sandsynlige gennemsnitlige skyggekast under hensyntagen til statistiske meteorologiske forhold for så vidt angår antallet af solskinstimer og den fremherskende vindretning og vindstyrke. Beregningsmodellen forudsætter, at møllerne ikke giver anledning til skygger, når solen er mindre end 3 grader over horisonten, og der tages ikke højde for at bebyggelse, bevoksning mv. evt. blokerer for vindmøllernes skyggekast. Ved beregningen er referencepunkterne ved de nærmeste naboer defineret som et vindue med et areal på 1 x 1 m, der er placeret 1 m over terræn. Kort 5.3 viser en beregning af skyggelinjer og placeringen af referencepunkter ved nabobeboelserne omkring Katrineholms Piber. Skyggekast fra de 6 eksisterende møller i vindmølleområdet mellem Gimlinge, Dalmose og Ting Jellinge indgår i beregningen. Det beregnede samlede skyggekast i timer og minutter er vist i tabel 5.1 for de angivne referencepunkter. 55 Foranstaltninger Hvis skyggekastet mod forventning skulle vise sig at blive uacceptabelt højt, vil der kunne installeres en lyssensor og et softwareprogram som sikrer, at møllerne standses i de mest kritiske perioder, hvor der opstår skyggegener ved specifikke nabobeboelser. Herved reduceres påvirkningen af disse beboelser. PROJEKTFORSLAG Det fremgår af beregningen, at den vejledende grænseværdi for skyggekast er overholdt ved alle nabobeboelser. Kort 5.3. Beregning af samlet skyggekast fra vindmøller med angivelse af udregnet, gennemsnitligt antal skyggetimer pr. år. Mål 1:

56 56 Det største samlede skyggekast er beregnet ved én af nabobeboelserne i området mellem de nye vindmøller ved Katrineholms Piber og de 6 eksisterende vindmøller mod vest i området mellem Gimlinge, Dalmose og Ting Jellinge. Ved denne nabo er der beregnet et gennemsnitligt samlet skyggekast på 9 timer og 39 minutter pr. år. Skyggekastet fra møllerne ved Katrineholms Piber vil kunne forekomme tidligt om morgenen i perioder af sommerhalvåret, mens skyggekastet fra de eksisterende møller mod vest forekommer sidst på eftermiddagen i marts og september/oktober. Ved Gimlinge Enghave mod vest er der beregnet et samlet skyggekast på indtil 8 timer og 42 minutter. Skyggekastet vil her hovedsageligt stammer fra de nye vindmøller ved Katrineholms Piber, og det vil kunne forekomme tidligt om morgenen i perioder fordelt over det meste af året. Mod øst og sydøst ved henholdsvis Slagelsevej og Lystager Torp / Skælskørvej er der beregnet et samlet skyggekast på indtil 7 timer og 36 minutter, som udelukkende vil stamme fra møllerne ved Katrineholms Piber. Skyggekastet ved Slagelsevej vil kunne forekomme sidst på eftermiddagen i vinterhalvåret, og ved Lystager Torp sidst på eftermiddagen i forårs- og efterårsmånederne samt om aftenen i sommermånederne. Ved Skælskørvej mod sydøst vil skyggekastet kunne forekomme om aftenen i sommermånederne. Der vil ikke forekomme skyggekast ved nabobeboelserne mod syd, og mod nord ved Katrinevej og Saksenborg Huse er der beregnet skyggekast på mindre end 3 timer, som vil kunne forekomme i vinterhalvåret om henholdsvis formiddagen og eftermiddagen Samlet vurdering af naboforhold Afstandskrav Vindmøllerne overholder vindmøllecirkulærets afstandskrav til nabobeboelser på minimum 4 gange møllens totalhøjde, hvilket i det aktuelle tilfælde svarer til 506 m. I den gældende regionplan er der fastsat et afstandskrav Tabel 5.1. Beregnet støjbidrag og beregnet gennemsnitligt skyggekast pr. år ved udvalgte nabobeboelser omkring Katrineholms Piber. på normalt 10 gange navhøjden, hvilket med de aktuelle møller vil svare til et afstandskrav på 800 m. Der vil være i alt 9 beboelser indenfor denne radius, heraf 5 mod syd ved Skælskørvej og den østligste del af Ting Jellinge Enghave, samt 3 mod nord ved Saksenborg Huse og én mod øst ved Slagelsevej. Grænseværdierne for støjbelastning og skyggekast vil være overholdt med god margin i forhold til de pågældende nabobeboelser, og set fra beboelserne mod nord og syd vil de nye vindmøller være placeret indenfor en begrænset del af synsfeltet, hvorved vindmøllernes påvirkning af den samlede landskabsoplevelse begrænses. Regionplanens afstandskrav vil ikke være gældende for vindmølleområdet ved Katrineholms Piber, og Næstved Kommune forventer i Kommuneplan 2009 at lade kravet udgå, så lovbestemte afstandskrav og konkrete miljøvurderinger bliver afgørende. Visuel påvirkning Der vil være mere eller mindre frit udsyn til vindmøllerne fra de omkringliggende nabobebyggelser, og vindmøllerne vil generelt være visuelt dominerende i kraft af deres nærhed og skala i forhold til de øvrige landskabselementer. De nye vindmøller vil særligt i forhold til naboerne mod vest fremtræde mere dominerende end de nuværende møller. Støjpåvirkning Vindmøllerne overholder de gældende grænseværdier for støjbelastning af udendørs opholdsarealer i forbindelse med nabobeboelser og anden støjfølsom anvendelse. Der vurderes på baggrund af støjberegningerne ikke at være behov for afhjælpende foranstaltninger. Skyggekast Vindmøllerne overholder den vejledende grænseværdi for NABOEJENDOM STØJ (8 M/S) STØJ (6 M/S) SKYGGE (PR. ÅR) A Slagelsevej 43,0 db(a) 41,3 db(a) 2:35 timer B Slagelsevej 42,8 db(a) 41,1 db(a) 6:43 timer C Lystager Torp Vej 41,0 db(a) 39,3 db(a) 6:57 timer D Lystager Torp Vej 41,0 db(a) 39,3 db(a) 6:38 timer E Skælskørvej 41,2 db(a) 39,5 db(a) 7:36 timer F Skælskørvej 41,4 db(a) 39,7 db(a) 0:00 timer H Skælskørvej 40,7 db(a) 39,0 db(a) 0:00 timer G Enghavevej 40,3 db(a) 38,6 db(a) 0:00 timer I Enghavevej 40,1 db(a) 38,3 db(a) 0:00 timer J Enghavevej 41,7 db(a) 40,0 db(a) 9:39 timer K Enghavevej 42,2 db(a) 40,4 db(a) 8:24 timer L Pibervejen 42,2 db(a) 40,4 db(a) 8:42 timer M Pibervejen 42,1 db(a) 40,4 db(a) 7:11 timer N Pibervejen 42,1 db(a) 40,4 db(a) 6:48 timer O Pibervejen 42,1 db(a) 40,4 db(a) 6:30 timer P Katrinevej 40,3 db(a) 38,6 db(a) 2:31 timer

57 skyggepåvirkning af nabobeboelser og udendørs opholdsarealer. På baggrund af beregningerne af det gennemsnitlige årlige skyggekast vurderes der ikke at være behov for afhjælpende foranstaltninger. 57

58 58 6. PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT 6.1. Luftforurening Driften af vindmøllerne vil ikke i sig selv give anledning til luftforurening. Når den ikke-forurenende produktion af elektricitet erstatter konventionelt produceret elektricitet spares miljøet for udledninger. Ser man på tallene for elektricitet produceret på et almindeligt kulfyret kraftværk, vil de planlagte vindmøller i projektforslaget hvert år spare miljøet for udledning af nedenstående mængder: Kuldioxid ton (780 g / 1 kwh) Svovldioxid 3 ton (0,13 g / 1 kwh) Kvælstofilter 29 ton (1,17 g / 1 kwh) Tabel 6.1 Årlig reduktion af udledninger, når vindmølleproduceret elektricitet erstatter elektricitet produceret af et kulfyret kraftværk [7]. FRIGIVELSE AF DAMPE, STØV MV. Vindmøllernes vinger afgiver ikke styrendampe efter hærdning. I vindmøllernes levetid vil vind og vejr erodere overfladerne på møllen, men det vurderes, at den mængde støv, der herved afgives, er ubetydelig Geologi og jordbund Området vest for Fuglebjerg, hvor vindmøllerne ønskes opstillet, fremstår som en yngre moræneflade, hvor de øverste jordlag overvejende består af humusjord [8]. Området er reelt Lavbundsareal, hvilket vil komme til at fremgå af Kommuneplan 2009 for Næstved Kommune. Lavbundsarealer omfatter bl.a. afvandede eller drænede enge og moser, hvor der naturligt vil kunne opstå værdifulde naturområder ved ophør af landbrugsdriften eller gennem et naturgenopretningsprojekt. Disse arealer skal så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg, der kan forringe muligheden for at genskabe værdifulde naturområder. Der er ikke aktuelle planer om at udpege området ved Katrineholms Piber som Potentielt Vådområde, og der foreligger ingen konkrete planer om naturgenopretning. Fundamenterne på de planlagte vindmøller, som har en forventet levetid på op til 30 år, vil blive projekteret så det på sigt vil være muligt at genetablere den naturlige vandstand i området, hvilket forventes at medføre oversvømmelse af de lavest beliggende arealer med indtil ½ m vand. RÅSTOFINTERESSER Opstillingen af vindmøllerne berører ikke udlagte graveområder eller råstofinteresseområder, jf. regionplanen. GRUNDVANDSINTERESSER Området ved Katrineholms Piber ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser. De nærmeste vandforsyningsboringer er beliggende ved henholdsvis Lystager Torp, Ting Jellinge Enghave og Gimlinge Enghave mere end 800 m fra de planlagte vindmøller. RISIKO FOR JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING Udslip af olie fra nyere vindmøllers gearkasser sker meget sjældent, og overskudsfedt fra hovedlejer såvel som overskydende hydraulikvæsker opsamles i bakker. Skulle uheldet være ude vil hovedparten af de forurenende stoffer afsættes på møllens nacelle og tårn, og kun en meget lille del vil nå jorden. På denne baggrund vurderes risikoen for jord- og grundvandsforurening i driftsfasen som følge af lækager fra møllernes gear, smøre- og hydrauliksystemer som ubetydelig. Risikoen for udslip af f.eks. diesel eller hydrauliske olier fra lastbiler, gravemaskiner og kraner, der anvendes ved opstilling og nedtagning af vindmøllerne er meget lille. Da udslip typisk vil ske under arbejdet, vil det være muligt at iværksætte hurtige afværgeforanstaltninger i form af f.eks. afgravning eller oppumpning Naturbeskyttelse INTERNATIONALE NATURBESKYTTELSESINTERESSER Det planlagte vindmølleanlæg ligger godt 7 km sydvest for det nærmeste Natura 2000-område, som er EF-habitatområde nr. 194 ved Tystrup Sø. Området er udpeget af hensyn til en lang række vådområder og skovhabitater samt stor vandsalamander, pigsmerling, bæklampret, tykskallet malermusling og sump-vindelsnegl. EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 93 er det nærmeste fuglebeskyttelsesområde og omfatter nærmest det planlagte vindmølleanlæg samme areal som EF-habitatområde nr Fuglebeskyttelsesområdet er udpeget af hensyn til isfugl, sædgås, kongeørn, troldand, engsnarre og havørn. Pga. afstanden til Natura 2000-områderne vurderes mølleanlægget ikke at få betydning for disse områder. SÆRLIGT BESKYTTEDE ARTER Arter på habitatdirektivets bilag IV må ikke udsættes for forsætlig indfangning, drab, forsætlig forstyrrelse, forsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg, beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder uanset om de forekommer uden for eller inden for de Internationale Naturbeskyttelsesområder. På baggrund af oplysninger om forekomsten af bilag IV-arter fra Skov- og Naturstyrelsen [27], Nordisk Herpetologisk Forening [20] og DMU [46] vurderes det, at der potentielt kan forekomme stor vandsalamander, spidssnudet frø og springfrø i lokalområdet omkring det planlagte vindmølleanlæg. Dertil kommer vandflagermus, sydflagermus, langøret flagermus, dværgflagermus, troldflagermus og brunflagermus. Stor vandsalamander lever en stor del af året i fortrinsvis skove og haver og yngler især i rene vandhuller på under 100 m 2 [26]. Bevaringsstatus for stor vandsalamander vurderes som generelt usikker [46].

59 Spidssnudet frø yngler oftest i solbeskinnede og lavvandede vandhuller [46] og opholder sig på land om sommeren i fugtige moser og enge [24]. Bevaringsstatus i det primære udbredelsesområde Jylland og det nordlige Sjælland er gunstig, mens den er ugunstig i den øvrige del af landet. Samlet vurderes bevaringsstatus som usikker [46]. Springfrø yngler især i velmarkerede og ret dybe vandhuller og opholder sig uden for yngletiden ofte langt væk fra ynglevandhullet (op til m eller mere), og gerne i lysåbne arealer i løvskov. De kan dog også forekomme på bl.a. græsmarker, i skovbryn og i haver [25]. Bevaringsstatus for springfrø vurderes som gunstig [46]. Det planlagte vindmølleanlæg beslaglægger alene mindre, dyrkede arealer. Vindmølleanlægget vurderes på baggrund af den eksisterende viden ikke at få betydning for padder på habitatdirektivets bilag IV, hverken i anlægsfasen, driftsfasen eller ved den senere afvikling af vindmølleanlægget. Brunflagermus er den eneste flagermus, der normalt vil forekomme i de planlagte møllers rotorhøjde. Brunflagermus jager ofte højt over mark, skov eller sø i op til 100 meters højde. Derudover er den en migrerende art, men dens træfhold er ukendte [46]. Den er relativ almindelig i Danmark, og dens bevaringsstatus er overvejende gunstig [46]. Flagermus har større risiko for kollision med vindmøller under migration, end når de jager i lokalområdet [21]. Data fra Europa tyder på, at risikoen for kollision med møller generelt aftager jo længere møllerne står fra skove [19]. Det planlagte vindmølleanlæg, sammenholdt med de møller som fjernes i forbindelse med projektet, vurderes på den baggrund ikke væsentligt at påvirke forekomsten af brunflagermus eller forekomsten af andre flagermusarter. FUGLEFOREKOMSTER NÆR DE NYE VINDMØLLER Der foreligger ikke publiceret data om fugleforekomster i området omkring de planlagte møller. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har angivet nogle fuglelokaliteter i oplandet til møllerne, hvoraf den nærmeste er Bjærup Mose ca. 4 km mod nordvest [22]. Danmarks Miljøundersøgelser har lavet fugletællinger i EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 93, der ligger over 7 km nordøst for de planlagte møller, hvor der forekommer blandt andet skovsædgås, grågås, canadagås, troldand og blishøne i stort antal i vinterhalvåret [45]. Der ligger ikke store vådområder umiddelbart omkring vindmøllerne. Det kan forventes, at der omkring møllerne vil forekomme fuglearter, der er almindelige for det åbne land. FORSTYRRELSE AF FUGLE Danmarks Miljøundersøgelser har i 1995 lavet et litteraturstudie, der sammenstiller den eksisterende viden om vindmøllers indvirkning på fugle [2]. Ifølge litteraturstudiet afhænger vindmøllers forstyrrende effekt på fuglene i nærområdet både af møllernes størrelse, fugleart, årstid, habitattype og lokalitet. Vindmøller kan i visse tilfælde derudover virke som en barriere på fuglenes trækruter. Observationer af fugles reaktioner på vindmøller tyder på, at vadefugle er mere følsomme over for forstyrrelser end andefugle, mens ynglende fugle, herunder også vadefugle, tyder på at være endnu mindre påvirkede af tilstedeværelsen af vindmøller [2, 30]. Landlevende ynglefugle er typisk ikke så følsomme overfor forstyrrelser som vandfuglene [30]. Det er ved sammenstilling af resultaterne fra en lang række undersøgelser påvist, at vindmøllers tårnhøjde ikke har signifikant betydning for fugles reaktion på vindmøller, selvom der er en tendens til større påvirkninger fra større møller, jf. tabel 7 i [30]. Vibe, hjejle og stor regnspove er påvist at reagere på en 90 m høj vindmølle ud til afstande af ca m [44]. Viben ynglede ikke nærmere end 150 m fra en 90 m høj vindmølle, og generelt manglede fugle helt inden for 100 m fra møllen [44]. Kortnæbet gås holder sig på ca. 100 meters afstand af vindmøller på linje og 200 m fra møller i grupper [36]. Sangsvaner er påvist at udnytte arealer til fødesøgning indtil 17 m fra 100 m høje møller i en vindmøllepark [6]. Der ses således at være artsvariation på vindmøllers forstyrrende effekt på fugle. Til vurdering af 127 m høje møllers forstyrrende effekt ved Overgaard Gods har Danmarks Miljøundersøgelser tidligere regnet med forstyrrelseszoner omkring vindmøller på under 400 m for ænder og gæs og 800 m for hjejler [4]. Tilsvarende er der for 120 m høje vindmøller ved Nakskov anvendt en forstyrrelseszonen på 400 m [43]. Forstyrrelse af fugle nær planlagte møller Selve vindmølleanlægget vil virke mest forstyrrende på fuglene i lokalområdet i anlægsfasen og senere i afviklingsfasen. Her vil der udover vindmøllernes egen forstyrrende effekt også være forstyrrelser fra aktiviteter med entreprenørmaskiner m.m. Dette vurderes dog ikke at have nogen langtidseffekt på fuglenes anvendelse af området, idet disse forstyrrelser kun har begrænset varighed. I forbindelse med driften må det forventes, at vindmøllerne i en forstyrrelseszone ud til en given radius vil hæmme fuglenes brug af området til blandt andet ynglepladser, fødesøgning og rasteophold. Forstyrrelseszonens størrelse vil dog variere med møllernes størrelse, lokaliteten, habitattypen og mellem forskellige fuglearter. Til vurdering af de planlagte vindmøllers forstyrrende effekt er der her anvendt en afstand på 400 m, der vurderes at være et konservativt gennemsnitsestimat. Inden for forstyrrelseszonen forventes vindmøllernes påvirkning af fuglene at være betragtelige med de største effekter inden for ca. 200 m fra møllerne, men der vil dog være forskel på hvor kraftigt de enkelte arter påvirkes. I forstyrrelseszonen vil fuglenes fødesøgning og ynglemuligheder blive reduceret. Inden for forstyrrelseszonen ligger ca m af Piberå og Pibergrøft, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Ellers består forstyrrelseszonen af landbrugsarealer med få læhegnsstrækninger. Forstyrrelser fra vindmøllerne vil primært stamme fra anlæg og drift af møllerne samt en senere afvikling af anlægget. Den forstyrrende effekt af service og vedligeholdelse af vindmøllerne forventes i denne sammenhæng at være uden betydning. Det skyldes, at vindmøllerne normalt kun serviceres 2-3 gange om året, og at forstyrrelser i denne forbindelse er minimale. Erfaringer fra møller på Overgaard Gods viser dog, at møllerne kan have en væsentlig mindre forstyrrelseszone end de 400 m, der er antaget her [6]. Det er her vist, at sangsvaner kan fouragere på marker indtil 17 m fra 100 m høje vindmøller og det også ind imellem møller i vindmølleparken. 59

60 60 Der foreligger ikke oplysninger om fugleforekomsterne i forstyrrelseszonen. Det forventes, at fugles benyttelse af forstyrrelseszonen til både at yngle og søge føde vil blive reduceret. Forstyrrelseszonen omkring de planlagte møller omfatter stort set hele forstyrrelseszonen omkring tre eksisterende møller med en totalhøjde på ca. 67 m som står umiddelbart vest for Piberå. Disse tre møller fjernes i forbindelse med projektet. Derudover vil der blive fjernet et antal ældre møller på andre lokaliteter. Overlappet mellem forstyrrelseszonen omkring de eksisterende vindmøller som fjernes og det planlagte vindmølleanlæg er med til at begrænse den samlede forstyrrende effekt af det planlagte anlæg sammenlignet med en placering på en anden lokalitet. Det vurderes på den baggrund samlet, at den planlagte ændring af vindmølleanlægget ikke vil have væsentlig betydning for fuglelivet. Barrierevirkning Der foreligger ikke oplysninger om lokale trækruter, der passerer umiddelbart igennem den planlagte vindmøllelokalitet. Blandt andet den sydlige del af Sjælland indgår i et overordnet overvintringsområde for sædgås, kanadagås, havlit og troldand [5]. Der er en afstand på ca. 294 m mellem de planlagte møller, og når rotorerne vender på langs af anlægget, vil der være ca. 201 m mellem rotorerne. Det er i flere undersøgelser påvist, at vindmøller kan udgøre en barriere for trækkende fugle [30, 60]. Undersøgelser tyder på, at fugle er i stand til at passere vindmøller på linje, når der er m mellem møllerne [2]. Sammenholdt med det antal møller, der tages ned i forbindelse med det planlagte vindmølleanlæg, samt det forhold, at der hidtil har stået 3 møller med en totalhøjde på ca. 67 m på lokaliteten, vurderes fugles muligheder for at trække over Sjælland ikke at blive væsentlig påvirket. Kollisionsrisiko Danmarks Miljøundersøgelser har tidligere sammenstillet den eksisterende viden om fugles risiko for kollision med vindmøller [2]. Hovedkonklusionen herfra er, at fugle i meget begrænset omfang kolliderer med vindmøller, og man har ikke kunnet dokumentere nogen sammenhæng mellem vindmøllers størrelse og fugles risiko for kollision, så længe totalhøjden er under 150 m. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at rotoren på store møller har en lavere omdrejningshastighed og derfor lettere opfattes af fuglene, så de dermed undgår kollision. Risikoen for fugles kollision med vindmøller er potentielt størst om natten. Undersøgelser fra Holland har vist, at de nat-trækkende dykænder troldand og taffeland generelt har en flyvehøjde om natten på op til 75 m over land og op til 50 m over vand [12, 60]. Vadefugle angives generelt at have en flyvehøjde om dagen på op til 75 m og om natten på op til 100 m [60]. Troldænder og taffelænder er påvist at passere vindmøller primært ved at flyve uden om dem, men fuglene kan også finde på at passere imellem møllerne eller flyve over dem [60]. Det er tidligere påvist, at ederfugle er i stand til at flyve udenom kendte vindmøller ved Tunø Knob [17]. Trækkende vandfugle er påvist at undvige større vindmølleparker på havet ved primært at flyve uden om [11]. I de lyse timer af døgnet, og når der er god sigt, vurderes det således ikke være noget problem for fuglene at flyve udenom vindmøllerne. Kollisionsrisikoen for trækkende fugle i området omkring de planlagte vindmøller vurderes at være af begrænset omfang. Det skyldes at nat-trækkende landfugle typisk flyver i op til flere hundrede meters højde [3] og normalt ikke er i samme højde som rotorerne, mens dagtrækkende fugle vil kunne se møllerne. I Danmark er det på Overgaard Gods tidligere vurderet, at sangsvaner i 90% af tilfældene fløj i en højde mellem 5 og 30 m, når de trak mellem natrastepladser på havet og fourageringspladser på land [33]. Vadefugle, ænder og gæs trækker typisk over vand eller langs kysten i højder under m baseret på undersøgelser ved både Grenaa [34] og Rønland på Harboøre Tange [35]. Rotoren på de planlagte møller er placeret i en højde på ca. 33,5-126,5 m og har et areal hver på ca m 2 og er placeret uden sammenhæng med kysten. Dertil kommer at der i godt 10 år har stået møller på lokaliteten, hvilket lokalt forekommende fugle vil være bekendt med. På denne baggrund vurderes fuglenes risiko for kollision med de planlagte vindmøller at blive lille. PÅVIRKNING AF ANDEN FAUNA Det er meget sparsomt, hvad der findes af litteratur om vindmøllers påvirkning af andre landlevende dyr end fugle. Det er dog kendt fra andre mekaniske forstyrrelseskilder, at større pattedyr kan vænne sig til forstyrrelserne fra disse. Det sker især, når forstyrrelsen ikke er en direkte forfølgelse af det enkelte dyr, og når forstyrrelsen i øvrigt er forudsigelig. Da der har stået møller på lokaliteten i godt 10 år formodes anden fauna end fugle generelt at udvise en vis tilvænning til møller som forstyrrelseskilde. Vindmølleprojektet forventes derfor ikke at være af væsentlig betydning for de større pattedyr i området. Da vindmølleanlægget kun beslaglægger et meget lille dyrket landbrugsareal, vurderes det ligeledes ikke at få betydning for mindre dyr som gnavere, padder og lignende, som måtte findes i området. De nyetablerede vejanlæg forventes ikke at udgøre nogen væsentlig hindring for disse dyrs Kort Projektforslag med naturbeskyttelseslovens 3 arealer med sø (blå), mose (grøn) og vandløb (lyseblå), samt naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjer med skovbyggelinje (grøn) og åbeskyttelseslinje (blå). Nye veje og vendepladser er angivet med pink. Mål 1:

61 spredningsmuligheder i området. Det skyldes vejanlæggenes små dimensioner, samt at trafikken vil blive særdeles begrænset. spredningsmuligheder i de Økologiske Forbindelser langs Pibergrøft og Piberå. Ifølge Bestemmelser om luftfartshindringer [54] skal hindringer med en højde fra 100 m og indtil 150 m afmærkes, hvis luftfartsvæsenet finder det påkrævet. Forstyrrelseseffekterne forventes at være størst i etableringsfasen og afviklingsfasen, men selv her forventes den samlede påvirkning at blive lille pga. periodernes begrænsede udstrækning. Effekten af eksisterende møller, der tages ned i forbindelse med projektet, vil derudover reducere vindmølleprojektets samlede påvirkning. Økologiske Forbindelser I regionplanen er der udpeget Økologiske Forbindelser, som sammen med Beskyttelsesområder skal forbedre spredningsmulighederne for vilde dyr og planter, for at sikre deres overlevelse. Spredningsmulighederne i og mellem de Internationale Naturbeskyttelsesområder ønskes i særlig grad fremmet af hensyn til de dyr og planter, som indgår i områdernes udpegningsgrundlag. Piberå og Pibergrøft er begge udpeget som Økologiske Forbindelser, og den sydligste vindmølle står nord for den Økologiske Forbindelse omkring Pibergrøft, der ligger ca. 175 m mod syd. Vindmøllerne vurderes pga. den forudsigelige forstyrrelse de udgør og faunaens tilvænning ikke at få væsentlig betydning for Pibergrøfts funktion som spredningskorridor. PÅVIRKNING AF LANDHABITATER Vindmølleanlægget vil beslaglægge nogle landbrugsarealer til veje, vendepladser og fundamenter. Vindmølleanlægget inklusiv nye vejanlæg berører ikke naturarealer, herunder søer og vandløb, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Effekten af de eksisterende møller, der tages ned i forbindelse med projektet og adgangsveje, der kan sløjfes, vil derudover reducere vindmølleprojektets samlede påvirkning af landhabitater, og der vil i den forbindelse også blive tilbageført nogle arealer til landbrugsdrift, alternativt til mindre biotoper/naturarealer. Vindmølleanlægget vurderes på den baggrund ikke at få væsentlig betydning for de omkringliggende landhabitater. Vindmøllerne vurderes at være uden betydning for floraens 6.4. Ejendomsforhold Projektforslagets 4 vindmøller opstilles alle på matr.nr. 1k, Katrineholm Hgd., Krummerup, der udgør en privat landbrugsejendom. Ved ophør af vindmølledriften tilbageføres de anvendte arealer til almindelig landbrugsdrift, idet møller og øvrige anlæg fjernes Ressourcer og affald Der er tidligere foretaget livscyklusanalyser af vindmøllers energibalance [13]. Analyserne konkluderer, at det tager 3-4 måneder for en moderne vindmølle, at producere den energimængde, der anvendes til fremstilling, opstilling, vedligeholdelse, nedtagning og bortskaffelse af møllen. Ressourceforbruget er således minimalt sammenholdt med møllernes forventede energiproduktion. Det vurderes at forbruget af ressourcer ud over selve vindmøllen er uvæsentligt. Ressourceforbruget til opstilling af vindmøllerne består primært af sand og grus til veje og fundamenter samt cement og armeringsjern. En betydelig del af materialerne vil kunne genanvendes efter afvikling af anlægget. Ved anlægsfasens afslutning vil alt overskydende materiale og udstyr, der ikke er nødvendigt for driften af vindmølleanlægget, blive fjernet. Affald bortskaffes i henhold til gældende lovgivning Lufttrafik Luftfartsloven [56] fastsætter, at projekter til anlæg, der ønskes opført i en højde af 100 m eller mere over terræn, skal anmeldes til Statens Luftfartsvæsen, og at opførelsen af anlægget ikke må påbegyndes, før der er udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. Efter de hidtidige generelle krav skulle vindmøller med højder indenfor det nævnte interval afmærkes med blinkende lys med en intensitet på candela (1 candela = 1 stearinlys set på 1 meters afstand). I dag er kravene imidlertid ændret, så der som hovedregel kun stilles krav om, at hver vindmølle markeres med et lavintensivt fast rødt lys på mindst 10 candela, som skal være aktiveret hele døgnet. Lyset skal placeres på nacellen, så det altid er synligt 360 grader i et vandret plan, hvilket kun opnås ved opsætning af to lamper. Der vil være en vandret afskærmning, så lyspåvirkningen under navhøjden reduceres. I praksis vil der blive monteret en lyskilde på 30 candela for at sikre, at lyskilden altid kan opfylde minimumskravet. På afstande op til 1½ km vil dette opleves som en klar rød lampe, svarende til baglygterne på en bil, mens der ikke vil være nogen væsentlig synlighed på større afstande [1]. Ifølge Statens Luftfartsvæsens kort fra 2007 over flyvepladser i Danmark ligger den nærmeste flyveplads ved Korsør ca. 15 km vest for de planlagte møller. Herudover ligger der ifølge Regionplan 2005 en mindre flyveplads syd for landsbyen Halkevad ca. 6 km vest for de planlagte møller. Denne flyveplads er beregnet til ultralette fly. For begge de omtalte flyveplader gælder, at der er tale om private flyvepladser, hvor der ikke stilles krav til anlæg i indflyvningsområdet efter luftfartsloven. De planlagte vindmøller vurderes pga. afstanden til flyvepladserne og orienteringen af landingsbanerne ikke at få betydning for driften af flyvepladserne i oplandet. Statens Luftfartsvæsen har efter høring med Forsvaret oplyst, at vindmøllerne skal afmærkes med lavintensivt fast rødt lys på minimum 10 candela [55]. Lysafmærkningen skal udformes i overensstemmelse med de generelle bestemmelser, som ovenfor beskrevet, og afmærkningen vurderes på denne baggrund ikke at medføre væsentlige visuelle gener i forhold til naboer og landskab. For at opnå bedst mulig synlighed anbefaler luftfartsvæsenet herudover, at vindmøllernes bemaling er så lys som 61

62 62 muligt og helst hvid. Opførelsen af vindmøllerne må ikke påbegyndes, før det endelige projekt er anmeldt til Statens Luftfartsvæsen, og der er udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes, at frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed Radiokæder Der er ingen overordnede radiokædeforbindelser i vindmølleområdet. Godt 1,2 km nordøst for vindmølleanlægget passerer et radiokædetracé, der forbinder Slagelse med Fuglebjerg. Med denne afstand vurderes de planlagte møller ikke at få betydning for radiokommunikationen i området Befolkning og sundhed Vindmølleanlægget vil overholde lovgivningens gældende afstandskrav til boliger og regler for påvirkning af nabobeboelser med støj og skyggekast. Vindmølleanlægget vurderes derfor ikke at få direkte betydning for befolkningens sundhed i nærområdet. Vindmølleanlægget bidrager til en reduktion af udledningen af forurenende stoffer til luften ved at reducere behovet for f.eks. afbrænding af fossilt brændstof. Vindmølleanlægget vurderes derfor at bidrage til en forbedring af menneskers sundhed på især et mere overordnet nationalt plan Øvrige miljømæssige forhold TRAFIKSIKKERHED I redegørelsen til regionplanen anbefales en afstand på mindst 4 gange vindmøllens totalhøjde i forhold til overordnede veje, samt at vindmøllerne ikke placeres i vejens sigtelinje, da det kan fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen. Den nordligste af vindmøllerne placeres ca. 430 m fra Slagelsevej, hvilket er lidt mindre end den anbefalede afstand, men møllerne placeres ikke indenfor vejens sigtelinje, og møllerne vurderes derfor ikke at udgøre en fare for trafiksikkerheden. VIBRATIONER Der er ingen kendte problemer med hensyn til vibrationer fra vindmøller i forbindelse med driften. I anlægsfasen vil der kunne forekomme støjmæssige gener i en kortere periode i forbindelse med en eventuel ramning af pæle til fundamenter, men med de aktuelle afstande til nabobebyggelser vurderes der ikke at være risiko for skadelige effekter som følge af vibrationer. Tilsvarende forventes rystelserne i forbindelse med nedbrydningen af fundamenterne, når vindmøllerne skal fjernes igen, ikke at give anledning til problemer. GASLEDNINGER Der findes ingen gasledninger i nærheden af de planlagte vindmøller. KLIMA Vindmøllerne vil have en betydelig positiv klimaeffekt som følge af vindmølleanlæggets bidrag til at reducere luftforureningen. SOCIOØKONOMISKE EFFEKTER Vindmøllerne vurderes ikke at give anledning til miljømæssige påvirkninger, som vil have en stor socioøkonomisk effekt. Da der i forvejen står vindmøller ved Katrineholms Piber vurderes de socioøkonomiske effekter ikke at blive væsentlig ændret som følge af det planlagte anlæg. Det kan dog ikke udelukkes, at nogle af naboejendommene vil få et mindre fald i vurdering og salgspris som følge af de nye møllers miljøpåvirkninger. Til gengæld kan man forestille sig en mindre stigning i ejendomsværdien for naboejendomme til de ældre vindmøller i det omkringliggende landskab, som nedtages i forbindelse med projektet. Den socioøkonomiske effekt i forhold til ejendomspriserne er vanskelig at kvantificere på forhånd og kræver en specifik vurdering af de samlede miljømæssige konsekvenser for hver enkelt ejendom. Der vil næppe være nogen væsentlig socioøkonomisk effekt i forhold til det lokale erhvervsliv, da hovedparten af anlægs- og servicearbejder udføres af specialuddannet mandskab tilknyttet vindmølleproducenten Samlet vurdering af miljømæssige forhold Luftforurening Vindmøllerne vil ikke i sig selv give anledning til luftforurening. Dersom vindmøllernes el-produktion erstatter elektricitet produceret på eksempelvis et kulfyret kraftværk, vil der ske en betydelig reduktion af udledningerne. Geologi og jordbund Området er reelt lavbundsareal. Der er ikke planlagt naturgenopretning, men vindmøllerne, som har en forventet levetid på op til 30 år, vil blive projekteret så den naturlige vandstand i området evt. kan genetableres. Grundvandsinteresser Der vurderes ikke at være konflikter med drikkevandsinteresserne i området. Fugle og anden fauna Projektforslaget vil ikke have væsentlig betydning for fugleforekomster omkring Katrineholms Piber. Der fjernes i forbindelse med vindmølleprojektet et antal ældre møller, der er placeret på andre lokaliteter. Dette vil medføre reducerede forstyrrelser af fuglelivet på disse lokaliteter. De planlagte møller vurderes primært at have lokal betydning for fuglelivet. Anden fauna vurderes ikke at blive væsentlig påvirket af det planlagte anlæg. Flora Der vil ikke ske nogen væsentlig påvirkning af floraen omkring vindmølleanlægget, herunder naturtyper der er omfattet af 3 i naturbeskyttelsesloven. Ressourcer og affald Ressourceforbruget er minimalt sammenholdt med møllernes forventede energiproduktion, og de anvendte materialer vil i vid udstrækning kunne genanvendes ved afvikling af anlægget. Affald bortskaffes i henhold til gældende lovgivning.

63 Lufttrafik Vindmøllerne skal afmærkes med lavintensivt fast rødt lys i overensstemmelse med de generelt gældende krav for vindmøller med en totalhøjde på mellem 100 og 150 m. Lysafmærkningen vurderes ikke at medføre betydende gener for landskabet eller de omkringliggende naboer. Øvrige miljøforhold Der vurderes ikke at være væsentlige øvrige miljømæssige problemer i forbindelse med vindmølleanlægget. 63

64 64 7. ANDRE FORHOLD alternativ PROJEKT Ved 0-alternativet vil alle de eksisterende vindmøller blive stående indtil de er nedslidte om skønsmæssigt år. De 13 møller, som er planlagt nedtaget i forbindelse med saneringsprojektet, vil fortsat have en samlet årlig produktion på ca MWh svarende til ca husstandes årlige elforbrug [15]. Denne produktion bidrager til at spare miljøet for følgende udledninger: Kuldioxid (780 g / 1 kwh) Svovldioxid (0,13 g / 1 kwh) Kvælstofilter (1,17 g / 1 kwh) LANDSKAB I forbindelse med 0-alternativet vil de tre eksisterende vindmøller ved Katrineholms Piber blive stående, og herudover vil der ikke kunne nedtages i alt 10 vindmøller på lokaliteter udenfor vindmølleområdet. Ved bevaring af de eksisterende vindmøller, vil der fortsat være mange vindmøller spredt ud over landskabet, som lokalt har fremtrædende placeringer i landskabet og bidrager med visuelle forstyrrelser i kraft af deres antal og hurtigt roterende vinger. Én af disse møller er placeret indenfor Kystnærhedszonen. NABOFORHOLD ton Naboerne til de nuværende vindmøller vil fortsat blive 1 ton 9 ton Tabel 7.1 Årlig reduktion af udledninger, når vindmølleproduceret elektricitet erstatter elektricitet produceret af et kulfyret kraftværk [7]. påvirket af især støj fra de ældre møller, som er relativt mere støjende i forhold til deres størrelse end nyere møller, hvorimod møllerne i kraft af deres begrænsede højde ikke formodes, at give anledning til væsentlige skyggegener. En enkelt af møllerne er dog placeret blot 50 m fra nærmeste beboelse, og et par af møllerne er placeret forholdsvis tæt på byområder. For så vidt angår området ved Katrineholms Piber, hvor der er relativt stor afstand fra de nuværende, mindre vindmølle til de omkringliggende nabobeboelser, indebærer 0-alternativet, at naboerne kun i mindre omfang påvirkes af støj og skyggekast. Beregnet efter den tidligere støjbekendtgørelse, som gælder for vindmøller opstillet før 1. januar 2007, er det højeste støjbidrag på 38,1 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s beregnet ved den nærmeste nabobeboelse ved Slagelsevej øst for møllerne. Med hensyn til skyggekast er det højeste årlige skyggekast på 2 timer og 53 minutter ligeledes beregnet ved denne beboelse. NATURBESKYTTELSE 0-alternativet indebærer, at der i de omkringliggende landskaber ikke vil kunne reetableres en række landarealer, som ikke længere vil være påvirket af vindmøller. Det vurderes, at de i alt 13 ældre møller har en lille forstyrrelseseffekt for især fugles mulighed for at udnytte landskabet omkring møllerne. Dette skyldes, at møllerne står enkeltvis eller i mindre grupper på op til 4 møller, og at ingen af møllerne er over ca. 52 m høje, når der ses bort fra de 3 møller ved Katrineholms Piber på 67 m. De ældre møller vurderes samlet ikke at udgøre nogen væsentlig kollisionsrisiko. Der forekommer ikke væsentlig påvirkning af floraen omkring de eksisterende vindmølleanlæg. Ingen af de 13 møller, der bliver stående i 0-alternativet, er placeret på arealer, der er omfattet af beskyttelsen mod tilstandsændringer i naturbeskyttelseslovens 3. Da adgangsveje til møllerne heller ikke ændres af 0-alternativet, sker der ikke nogen ændringer i de berørte habitater. Det vurderes, at en række ubetydelige små randbiotoper omkring de eksisterende anlæg i 0-alternativet, som er af begrænset værdi for især floraen, vil blive bevaret i 0-alternativet, primært pga. bevarede adgangsveje over dyrkede marker. Landbrugsdriften på de arealer, der er berørt af de gamle vindmølleanlæg, vil fortsætte som hidtil, uden de mindre forbedringer i forhold til markdriften, som en fjernelse af møllerne ville medføre. SAMLET VURDERING AF 0-ALTERNATIV 0-alternativet vil medføre, at der ikke opnås en forøgelse af den miljøvenlige elproduktion. Ligeledes opnås ikke de samlede forbedringer i forhold til påvirkning af landskab og naboer, som man vil kunne opnå ved opstilling af én samlet gruppe af store vindmøller frem for de nuværende mange små møller, der er spredt over et større område. 0-alternativet indebærer, at der ikke opnås den lille forbedring for især fuglelivet, der ellers kunne opnås ved en nedtagning af ældre vindmøller på lokaliteter udenfor vindmølleområdet ved Katrineholms Piber. Til gengæld bevares en række små ubetydelige randbiotoper af be- Kort 7.1. Placering af de 3 eksisterende møller ved Katrineholms Piber. Mål 1:

65 grænset værdi for især floraen. Der vil endvidere ikke kunne opnås mindre forbedringer i forhold til markdrift omkring de ældre møller Manglende viden FORSTYRRELSER AF FUGLE Der mangler opdateret viden om store moderne vindmøllers indvirkning på fuglelivet. Det formodes på baggrund af nye observationer, at store moderne vindmøller er mindre forstyrrende for fuglelivet end hidtil antaget. Der er i VVMredegørelsen konservativt taget udgangspunkt i forstyrrelseszoner, der i hvert fald ikke forventes at underdrive møllernes reelle effekt. FORSTYRRELSER AF FLAGERMUS Der mangler viden om den lokale forekomst af bl.a. brunflagermus, som er den mest sandsynlige art, der vil kunne blive forstyrret af vindmøllerne. FORSTYRRELSER AF HUSDYR Der foreligger ikke dokumenteret viden om, at f.eks. påvirkning med skyggekast og reflekser/lysblink fra vindmøller medfører reduceret mælkeproduktion hos køer eller tilvækst hos svin. Før der er fremskaffet ny viden om dette emne, vil det ikke være muligt at foretage en konkret vurdering af vindmøllernes betydning for husdyrproduktionen. INFRALYD OG LAVFREKVENT LYD I forbindelse med den afsluttede første del af det igangværende forskningsprojekt Lavfrekvent Støj fra Store Vindmøller blev der på baggrund af målinger ved en nabo til de undersøgte prototypevindmøller konstateret en sammenhæng mellem den registrerede gene hos naboen og forekomsten af en lavfrekvent tone i støjen fra en af vindmøllerne [10]. I konklusionerne er det forudsat at vindmølleproducenterne reducerer hørbare toner inden de færdigudviklede møller kommer på markedet, hvilket skulle eliminere gener pga. lavfrekvent støj. Genevirkninger af lavfrekvent vindmøllestøj vil dog skulle undersøges nærmere i anden del af forskningsprojektet, hvorefter der skal tages stilling til eventuelle konsekvenser og behov for yderligere afklaringer. REFLEKSIONER AF SOLLYS I MØLLEVINGER Refleksion af sollys i møllevinger er et fænomen, som under særlige omstændigheder kan være et problem for naboer til vindmøller. Selv om man i dag anvender en overfladebehandling med lavt glanstal, kan refleksioner alligevel forekomme. Der mangler generelle retningslinjer og redskaber til at kunne vurdere påvirkningerne ved refleksion af sollys i møllevinger. EFFEKT PÅ LOKAL- OG MIKROKLIMA Vindmøllers mulige effekt på lokal- og mikroklima som følge af f.eks. øget turbulens eller opvarmning kendes ikke. Man er dog ikke bekendt med, at der skulle være betydende påvirkninger. SOCIOØKONOMI Der mangler konkrete retningslinjer for vurderingen af vindmøllers samlede miljømæssige effekters betydning for huspriserne i nærområdet, herunder generelle redskaber, der ud fra objektive kriterier gør det muligt at tage højde for de faktiske forhold omkring de enkelte ejendomme Overvågning Væsentlige påvirkninger af den fremtidige miljøtilstand som følge af kommuneplantillægget og lokalplanen vil blive overvåget. Det vurderes på baggrund af VVM-redegørelsen og MV-rapporten, at påvirkningen af omgivelserne med støj er den eneste væsentlige miljøpåvirkning, der kræver overvågning efter reglerne om miljøvurdering. Overvågningen af støjen fra vindmølleanlægget vil blive udført efter de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Dette indebærer, at Byrådet kan stille krav om, at der foretages støjmålinger, når møllerne sættes i drift og op til 1 gang årligt i forbindelse med almindeligt tilsyn eller i forbindelse med behandling af naboklager over støj, når Byrådet anser dette for at være nødvendigt. 65

66 66 8. REFERENCER [1] Birk Nielsen (2007): Store vindmøller i det åbne land - en vurdering af de landskabelige konsekvenser. Rapport udarbejdet for Miljøministeriets udvalg om placering af vindmøller på land. [2] Clausager, I. & Nøhr, H. (1995): Vindmøllers indvirkning på fugle. Status over viden. Danmarks Miljøundersøgelser. 51 sider - Faglig rapport fra DMU, nr [3] Clausager, I. & Rasmussen, L.M. (2001): Vurdering af konsekvenser for fugle livet ved udskiftning af 13 vindmøller à 55 kw med 3 vindmøller à 660 kw på Fanø. Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Kystzoneøkologi. [4] Clausen, P. & Bøgebjerg, E. (2006): Vurdering af effekten af en udvidelse af vindmølleparken ved Overgaard på forekomsten af rastende og ynglende fugle i EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15. Danmarks Miljøundersøgelser. 42 sider Rekvireret rapport fra DMU. [5] Clausen, P., Madsen, J., Jepsen, P.U., Søgaard B. (1997): Reservatnetværk for vandfugle. TEMA-rapport nr. 12/1997. Danmarks Miljøundersøgelser, Miljø- og Energiministeriet. [6] Clausen, P & Therkildsen, O. R. (2005): Vurdering af effekten af komposteringsanlæg og udvidet svineproduktion ved Overgaard Gods på forekomsten af fugle i EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15. Danmarks Mijøundersøgelser. Notat fra DMU. [7] Danmarks Vindmølleforening (2007): Vindmøller og drivhuseffekten (Fakta om vindenergi, M2) [8] Dansk Jordbrugsforskning: DJF-geodata (www. djfgeodata.dk) [9] DELTA (2008): Ingen grund til frygt for mere lavfrekvent støj fra store vindmøller. Pressemeddelelse d. 9/ [10] DELTA (2008): Low Frequency Noise from Large Wind Turbines. Summary and Conclusions on Measurements and Methods. Project Report, 30. April [11] Desholm, M. & Kahlert, J. (2005): Avian collision risk at an offshore wind farm. Biology Letters, vol. 1, side [12] Dirksen, S., Spaans, A.L., Winden, J.v.d. & Bergh, L.M.J.v.d. (1998): Nachtelijke vliegpatronen en vlieghoogtes van duikeenden in het Ijsselmeergebied. Limosa vol. 71, no. 2, side [13] Elsam Engineering (2004): Livscyklusvurdering af hav- og landplacerede vindmølleparker. [14] Energi- og Miljødata / RISØ (1999): Vindressourcekort for Danmark. [15] Energistyrelsen (2007): Energistatistik [16] Fuglebjerg Kommune (2002): Kommuneplan [17] Guillemette, M., Larsen, J.K. & Clausager I. (1998): Impact assessment of an off-shore wind park on sea ducks. National Environmental Research Institute, Denmark. 61 sider. NERI Technical Report No [18] Gyldendal (2004): Den Store Danske Encyklopædi. [19] Workshop.asp [20] [21] html [22] [23] aspx?path={f125201d-c274-4eb1-8d3c F6B54}&print=1 [24] Spidssnudet_froe.htm [25] Springfroe.htm [26] Stor_vandsalamander.htm [27] [28] [29] [30] Hötker, H., Thomsen, K.M., Köster, H. (2004): Auswirkungen regenerativer Energiegewinnung auf die biologische Vielfalt am Beispiel der Vögel und der Fledermäuse Fakten, Wissenslücken, Anforderungen an die Forschung, ornithologische Kriterien zum Ausbau von regenerativen Energiegewinnungsformen. Rapport fra Michael-Otto-Institut im NABU til Bundesamt für Naturschutz. 80 sider. [31] Johannesen, E. (1998): Danmark nu. Bornholm, Sjælland, Lolland-Falster og Møn. [32] Kulturarvsstyrelsen: Det Kulturhistoriske Centralregister ( [33] Larsen, J. K. & Clausen, P. (1998): Effekten på sangsvane ved etablering af en vindmøllepark ved Overgaard gods. Danmarks Miljøundersøgelser. 51 sider. - Faglig rapport fra DMU, nr [34] Larsen, J. K. & Laubek B. (2000): VVM - Grenaa Havn Vindenergi. Fugle på Kalkgrunden, teknisk delrapport til VVM-redegørelse. CarlBro a/s. [35] Larsen, J. K. & Laubek B. (2001): VVM vindmøller Rønland, basisbeskrivelse af fuglelivet. CarlBro a/s. [36] Larsen, J. K. & Madsen, J. (2000): Effects of windturbine and other physical elements on field utilization by pink footed geese (Anser brachyrhynchus): A landscape perspective.

67 [37] Miljø- og Energiministeriet: Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller (CIR nr. 100 af 10/06/1999). [38] Miljø- og Energiministeriet: Vejledning om planlægning og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller (VEJ nr. 39 af 07/03/2001). [39] Miljøministeriet: Bekendtgørelse om støj fra vindmøller (BEK nr af 14/12/2006). [40] Miljøministeriet: Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (BEK nr af 06/12/2006). [41] Miljøministeriet: Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LOV nr. 316 af 05/05/2004). [42] Miljøstyrelsen (1997): Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø (Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9). [43] Ornis Consult A/S (2001): Vurdering af effekten på miljøet af en vindmøllepark ved Savnsø Vig. [44] Pedersen, M.B. & Poulsen, E. (1991): En 90 m/2 MW vindmølles indvirkning på fuglelivet. Danske Vildtundersøgelser, hæfte 47. Danmarks Miljøundersøgelser. [45] Petersen, I.K., Pihl, S., Hounisen, J.P., Holm, T.E., Clausen, P., Therkildsen, O. & Christensen, T.K. 2006: Landsdækkende optællinger af vandfugle, januar og februar Danmarks Miljøundersøgelser. 76 s. Faglig rapport fra DMU nr dk/pub/fr606.pdf [46] Pihl, S., Ejrnæs, R., Søgaard, B., Aude, E., Nielsen, K.E., Dahl, K. & Laursen, J.S. (2000): Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet. Indledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus. - Danmarks Miljøundersøgelser. 219 s. Faglig rapport fra DMU, nr [47] Regeringen (2002): Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling, Fælles fremtid udvikling i balance. Regeringen, juni [48] Regeringen (2003): Klimastrategi. [49] Regeringen (2004): Skrotningsordning for landvindmøller. Se: [50] Regeringen (2007): En visionær dansk energipolitik Udgivet af Transport- og Energiministeriet. [51] Regeringen (2008): Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om den danske energipolitik i årene [52] Risø DTU (2008): Foreløbig undersøgelse af to møllehavarier på Vestasmøller den 22. og 23. februar Se: [53] Slagelse Kommune (2007): Vindmøller ved kommunegrænsen Slagelse / Næstved. Brev af 5/ Sagsid.: [54] Statens Luftfartsvæsen: Bestemmelser om luftfartshindringer (BEK nr af 09/04/1992). [55] Statens Luftfartsvæsen (2007): Luftfartsafmærkning af vindmølleprojekter. Brev af 19/ fra Flyvepladskontoret. Ref og [56] Transport- og Energiministeriet: Bekendtgørelse af Lov om Luftfart (LBK nr. 731 af 21/06/2007). [57] Trap, J. P. (1954): Danmark, Sorø Amt, Bind III,3. [58] Vestsjællands Amt (2005): Regionplan [59] Vestsjællands Museumsråd (1983): Et kulturhistorisk bidrag til fredningsplanlægningen. [60] Winden, J.v.d., Dirksen S. & Spaans, A.L. (1999): Nocturnal collision risks of local wintering birds with wind turbines in wetlands. Bremer Beiträge für Naturkunde und Naturschutz. Vol. 2, side

68