Udlændinge Styrelsen. Nøgletal på udlændingeområdet

Transkript

1 Udlændinge Styrelsen Nøgletal på udlændingeområdet 2002

2 Nøgletal på udlændingeområdet 2002 Ansvarshavende redaktør: Direktør Grethe Løgstrup Udgivet af Udlændingestyrelsen Informationsenheden Ryesgade København Ø Telefon: /06 Fax: Oplag: Redaktionen afsluttet: Ultimo marts 2003 ISSN: Publikationen findes på Udlændingestyrelsens hjemmeside: Layout og tryk: Kailow Graphic Alle illustrationer på omslaget er udført af fotograf Kirsten Bille. Hvad er Udlændingestyrelsen? Udlændingestyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, i denne publikation benævnt Integrationsministeriet. Udlændingestyrelsen administrerer udlændingeloven dvs. behandler ansøgninger om asyl, familiesammenføring, arbejdstilladelser og visum mv. Herudover beskæftiger Udlændingestyrelsen sig med en lang række andre mere generelle opgaver på udlændingeområdet, herunder opgaven med at sørge for indkvartering af asylansøgere. For yderligere oplysninger om Udlændingestyrelsen henvises til styrelsens Beretning 2002, som er tilgængelig på Udlændingestyrelsens hjemmeside På styrelsens hjemmeside kan du også finde oplysninger om udlændinges muligheder for at opholde sig i Danmark.

3 2002 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Sammenfatning Introduktion til tallene Asylområdet Introduktion til den danske asylprocedure Asylansøgertallene i Danmark Afgørelser i asylsager samt anerkendelsesprocenten i spontane asylsager Visitering til kommuner...18 Asylansøgere registreret udrejst/udsendt af Danmark...19 Sagsbehandlingstider i spontane asylsager Uledsagede mindreårige asylansøgere Indkvartering og udgifter i præasylfasen...24 Opholdsområdet (indvandring mv.) Introduktion til indvandring og ophold i Danmark Familiesammenføringstallene Det øvrige opholdsområde (arbejde, uddannelse mv.)...33 EF/EØS-området...34 Visumtallene...35 Bilag Detaljerede tabeller med nationalitetsfordelinger og tidsserier for asyl- og opholdsområdet samt oversigter over repatriering, naturalisation, indvandrere og efterkommere og udenlandske statsborgere i Danmark. Uddrag af udlændingelovens Innercover 1

4 Nøgletal på udlændingeområdet Nøgletal på udlændingeområdet I denne publikation præsenteres en række nøgletal for 2002 på udlændingeområdet. Hovedvægten er lagt på overordnede tal og i mindre grad på nationalitetsopdelinger. Redaktionen af nærværende publikation er afsluttet ultimo marts For en let tilgængelig oversigt og løbende opdatering af de væsentligste tal på dette område henvises til Udlændingestyrelsens hjemmeside Der henvises endvidere til Udlændingestyrelsens Beretning Sammenfatning: Antallet af personer, der har søgt om asyl i Danmark, udgjorde personer i 2002 mod i Der er således sket en halvering af antallet af asylansøgere i 2002 i forhold til året før. De største asylansøgernationaliteter i 2002 var personer fra Afghanistan, Forbundsrepublikken Jugoslavien og Irak. Udlændingestyrelsen traf i 2002 afgørelse vedrørende i alt spontane asylansøgere, som havde indgivet asylansøgning i 2002 eller tidligere. Heraf blev der meddelt tilladelser, svarende til en anerkendelsesprocent i 1. instans på 28 pct. mod 53 pct. i Antallet af meddelte opholdstilladelser i asylsager mv. (flygtningestatus og andet grundlag) faldt fra i 2001 til i Godt 30 pct. af de asylansøgere, der fik opholdstilladelse i 2002, fik konventionsstatus. Flest opholdstilladelser i asylsager mv. blev i 2002 givet til personer fra Afghanistan og Irak. Antallet af personer, der har søgt om familiesammenføring i Danmark (fratrukket børn født her i landet), faldt fra i 2001 til i De største ansøgernationaliteter var i 2002 ligesom i 2001 personer fra Afghanistan, Irak, Somalia, Thailand og Tyrkiet. Antallet af tilladelser til familiesammenføring faldt fra i 2001 til i Den største familiesammenføringsnationalitet udgjordes i 2002 ligesom i 2001 af personer fra Irak. Betragtes tilladelserne til ægtefællesammenføring mv. isoleret, er der tale om et fald i 2002 fra i 2001 til i 2002, svarende til et fald på ca. 25 pct. Der opereres i denne publikation med et justeret familiesammenføringstal for 2001 og 2002, hvorfra er trukket tilladelser til børn født her i landet. Det justerede i alt-tal for familiesammenføringer udgjorde personer i I 2002 faldt dette til personer. Antallet af opholdstilladelser med henblik på arbejde faldt fra personer i 2001 til i Størstedelen af tilladelserne i 2002 blev givet til praktikanter og specialister mv./jobkort-ordning. Antallet af opholdstilladelser med henblik på uddannelse steg med ca. 45% fra personer i 2001 til i Antallet af meddelte EF/EØS-opholdsbeviser udgjorde i 2002 mod i Antallet af visumafgørelser truffet af Udlændingestyrelsen faldt fra afgørelser i 2001 til i Ligesom i 2001 blev der i 2002 meddelt tilladelse i ca. 60 pct. af alle sagerne. Herudover udstedtes på danske repræsentationer i udlandet ca visa i

5 2002 Overblik over alle meddelte opholdstilladelser * Kategori Asyl mv. (A) Flygtningestatus heraf konventionsstatus heraf b-status 3 - heraf de facto-status Andet grundlag heraf humanitær oph.till heraf ganske særlige grunde Familiesammenføring (B) Andre opholdstill. (C) heraf arbejde heraf uddannelse EF/EØS-opholdsbeviser (D) I alt (A+B+C+D) * Der henvises til bilag 18 for bemærkninger til tabellen. Antal personer, som har søgt om asyl i Danmark Anerkendelsesprocent i Udlændingestyrelsen Antal personer 100% 80% I spontane asylsager % Antal personer Overblik over alle meddelte opholdstilladelser % 20% 0% Overblik over alle meddelte opholdstilladelser 2002 EF/EØSopholdsbeviser 16% I alt personer Asyl mv. 11% Asyl mv. Andre opholdstilladelser Familiesammenføring EF/EØS-opholdsbeviser Andre opholdstilladelser 41% Familiesammenføring 32% 3

6 Nøgletal på udlændingeområdet Introduktion til tallene i denne publikation Kildegrundlaget for Udlændingestyrelsens tal: Hovedparten af Udlændingestyrelsens statistikker udarbejdes på baggrund af Udlændingeregistret. Disse oplysninger udarbejdes for de flestes vedkommende på månedsplan. Herudover benytter styrelsen statistiske oplysninger, som modtages løbende fra en række danske og udenlandske samarbejdspartnere. Udlændingeregistret (UR): Udlændingeregistret (eller UR i daglig omtale) indeholder oplysninger om udenlandske statsborgere, der har eller har haft en sag under behandling efter udlændingelovens bestemmelser mv. Udlændingeregistret tjener som arbejdsregister for Udlændingestyrelsen samt politiet, Integrationsministeriet, Flygtningenævnet, statsamterne og Københavns Overpræsidium. Udlændingeregistret er primært et elektronisk sags- og journaliseringssystem, som blev fuldt ud operationelt i 1994, dog er visum ikke omfattet. Udlændingeregistret er ikke designet som et egentligt statistiksystem. Det betyder i praksis, at mulighederne for at lave statistik på baggrund af Udlændingeregistret kan være besværligt, enten af tekniske årsager, eller fordi udarbejdelsen af den ønskede statistiske opgørelse vil kræve et betydeligt ressourceforbrug. Visumtal er hentet fra styrelsens Fælles Visum System (FVS), som blev taget i brug i Anvendelse af Udlændingestyrelsens tal: Udlændingestyrelsens statistikker er opgjort på personer og ikke sager. Statistikkerne er som udgangspunkt opbygget efter bestemmelser i udlændingeloven mv. Eksempelvis er opholdstilladelses- og afslagstal opgjort på baggrund af udlændingemyndighedernes afgørelser efter udlændingeloven mv. Statistikkerne kan derfor først og fremmest betragtes som administrative sagsstatistikker, som angiver, hvor mange afgørelser der er truffet i asylsager, familiesammenføringssager osv. Det betyder selvsagt, at oplysninger i Udlændingeregistret er begrænset til de oplysninger, som opdateres i registret. Det er vigtigt at bemærke, at antallet af opholdstilladelser ikke direkte kan anvendes som udtryk for indvandringen til Danmark. Det skyldes i hovedtræk følgende faktorer: 1) Over tid kan personer figurere flere steder i opgørelserne (dobbelttælling). Eksempelvis har nogle personer, der søger om asyl i Danmark, i forvejen en familiesammenføringstilladelse. I 2002 havde ca. 38 pct. af de personer, der meddeltes asyl, et andet opholdsgrundlag i forvejen 2) Der kan være tilfælde, hvor en opholdstilladelse ikke benyttes, fordi den pågældende udlænding aldrig indrejser i landet 3) Der kan i nogle sager være en tidsforskydning mellem tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelsen og tidspunktet for indrejsen og dermed indvandringen til Danmark 4) Statsborgere fra de øvrige nordiske lande kan uden tilladelse indrejse og opholde sig her i landet. For et helhedsbillede af den samlede indvandring til Danmark henvises til Danmarks Statistik. For en nærmere belysning af de lov- og nationalitetsbaserede afgrænsninger, som anvendes i udlændingestatistikken, henvises til Integrationsministeriets årlige publikation Årbog om udlændinge i Danmark. Betydningen af ændringen af udlændingeloven i sommeren 2002 for opgørelsen af tallene: Folketinget vedtog den 31. maj 2002 en række ændringer af udlændingeloven, som for de flestes vedkommende trådte i kraft den 1. juli Alle udlændinge, som indgiver deres ansøgning den 1. juli 2002 og fremefter, er omfattet af de nye regler. Ansøgninger, som er indgivet før den 1. juli 2002, bliver som hovedregel behandlet efter de gamle regler. 4

7 2002 Ændringerne i udlændingeloven har betydning for udlændinges muligheder for at få asyl i Danmark, blive familiesammenført eller arbejde her i landet. Der er relevante steder gjort rede for hovedændringerne. Antallet af sager afgjort efter de nye bestemmelser var imidlertid endnu ved udgangen af 2002 for begrænset til at kunne udgøre et grundlag for en statistisk opgørelse. Der er derfor alene enkelte steder i publikationen medtaget særskilte opgørelser over de nye sager. Udlændingestyrelsen forventer at kunne offentliggøre en række nye statistikker på udlændingeområdet i løbet af foråret Statistikkerne vil blive offentliggjort på Udlændingestyrelsens hjemmeside, jf. nedenfor, og vil i stor udstrækning vedrøre afgørelser, der er truffet efter de nye regler. Metodiske bemærkninger vedrørende opgørelsen af tallene: Udlændingestyrelsens tal er baseret på kalendertal. Et typisk eksempel kan være en statistik, som viser, hvor mange afgørelser der er truffet på et område i en given periode fx afgørelser om asyl i I en lang række sammenhænge vil det imidlertid være relevant at følge en bestemt gruppe af ansøgere gennem hele eller dele af et sagsbehandlingsforløb (forløbsstatistik). Styrelsen har derfor arbejdet på udvikling af en forløbsstatistik. Det første resultat af dette arbejde er offentliggjort i publikationen Ny type statistik på asylområdet: Forløbsanalyser i spontane asylsager, feb Se styrelsens hjemmeside. Der henvises i øvrigt til den engelske udgave af nærværende publikation, hvor der er medtaget en række forløbsstatistikker. Oplysninger på hjemmesider: En væsentlig kilde til information på udlændingeområdet er Udlændingestyrelsens hjemmeside ( som også indeholder henvisninger til andre relevante hjemmesider, herunder: Integrationsministeriet: og Danmarks Statistik: De statistiske oplysninger på Udlændingestyrelsens hjemmeside er i begyndelsen af 2003 blevet væsentligt revideret, så de fremstår i en ny og udbygget version. Fremover vil en række tal for fx asylansøgere og ansøgere om familiesammenføring blive lagt ud på hjemmesiden hver måned, så det bliver nemmere at følge med i den seneste udvikling. Herudover planlægger Udlændingestyrelsen at offentliggøre en række temaartikler om udviklingen på udlændingeområdet. 5

8 Nøgletal på udlændingeområdet 6

9 2002 ASYLOMRÅDET 7

10 Nøgletal på udlændingeområdet Introduktion til den danske asylprocedure Flygtningestatus: Udgangspunktet i enhver asylsag er at vurdere, om en asylansøger har været ude for eller kan risikere at blive udsat for en konkret, individuel forfølgelse, der er omfattet af Flygtningekonventionens eller udlændingelovens regler. Denne vurdering sker dels på baggrund af oplysninger fra asylansøgeren, dels ud fra Udlændingestyrelsens oplysninger om det land, som ansøgeren kommer fra. Oplysninger fra asylansøgeren fremkommer dels i et asyl-ansøgningsskema, som ansøgeren udfylder på sit eget sprog, dels ud fra en samtale, som Udlændingestyrelsen efterfølgende afholder med ansøgeren om årsagen til, at han eller hun har søgt om asyl. Alle afgørelser træffes på baggrund af en vurdering af de konkrete omstændigheder i den enkelte sag. Såfremt Udlændingestyrelsen vurderer, at betingelserne for at give asyl ikke er opfyldt, gives afslag på asyl. Alle afslag ledsages af en individuel og konkret begrundelse. Der opereres med to forskellige procedurer for behandlingen af asylsager: normalprocedure og åbenbart grundløs-procedure (herunder åbenbart grundløs-hasteproceduren). I begge procedurer er det Udlændingestyrelsen, der træffer afgørelse som den første myndighed. Hvis der gives afslag på asyl i normalprocedure, bliver asylsagen automatisk sendt til Flygtningenævnet, der er den overordnede myndighed på asylområdet med henblik på en ankesagsbehandling. Flygtningenævnets afgørelser er endelige, hvilket indebærer, at nævnets afgørelser ikke kan indbringes for andre myndigheder eller domstolene. Flygtningenævnet er et domstolslignende organ ledet af en formand, der er dommer. Nævnet træffer sine afgørelser ved stemmeflerhed, og der gives ved alle afgørelser, som går ansøgeren imod, en begrundelse. Åbenbart grundløs-proceduren anvendes i sager, hvor grundlaget for at opnå asyl åbenlyst ikke anses for at være til stede. I sådanne sager kan Udlændingestyrelsen give afslag uden klageadgang til Flygtningenævnet. Det er dog en betingelse, at Dansk Flygtningehjælp er enig i Udlændingestyrelsens vurdering. Hvis flygtningehjælpen ikke er enig (den såkaldte vetoret), indbringes sagen normalt for nævnet. Andet grundlag: Hvis der ikke gives asyl, er der mulighed for at opnå opholdstilladelse på andet grundlag. Det drejer sig blandt andet om humanitær opholdstilladelse og opholdstilladelse af andre ganske særlige grunde (som fx kan gives til uledsagede mindreårige asylansøgere og til visse asylansøgere på grund af udsendelseshindringer). Hvem kan blive anerkendt som flygtninge i Danmark? Konventionsflygtninge: Asylansøgeren opfylder de betingelser, der er opstillet i FN s Flygtningekonvention for, hvornår en person er flygtning. Beskyttelsesstatus (B-status): Asylansøgere der ikke opfylder betingelserne i FN s Flygtningekonvention, kan meddeles beskyttelsesstatus, hvis de ved en tilbagevenden til deres hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Kvoteflygtninge: Et vist antal flygtninge, der årligt tilbydes genbosætning i Danmark efter aftale med UNHCR. Ændringer på asylområdet som følge af lov nr. 365 af 6. juni 2002: Afskaffelse af de facto bestemmelsen: Efter de tidligere regler kunne der gives asyl til asylansøgere, som ikke opfyldte betingelserne i FN s Flygtningekonvention, men som af andre lignende eller i øvrigt tungtvejende grunde havde en velbegrundet frygt for forfølgelse eller tilsvarende overgreb. Bestemmelsen er afskaffet og erstattet med den ovennævnte beskyttelsesstatus. Afskaffelse af adgang til at søge asyl fra udlandet: Efter de tidligere regler kunne der indgives ansøgning om asyl via en dansk repræsentation i udlandet. Denne adgang er blevet afskaffet. De nye regler gælder for alle ansøgninger indgivet efter den 1. juli

11 2002 Oversigt over den typiske sagsgang i spontane asylsager Ankomst 1. Udlændingestyrelsen vurderer, om Danmark eller et andet EUland er ansvarlig for asylansøgningens behandling efter Dublinkonventionen. Hvis asylansøgeren er kommet til Danmark fra et ikke-eu-land, undersøger Udlændingestyrelsen om asylansøgeren kan afvises til dette land. Afvisning kan kun ske til sikre lande. Indrejse og indkvartering 2. Asylansøgere, der ikke afvises, registreres af Udlændingestyrelsen som asylansøgere og overføres til modtagecenter Sandholm, som drives af Dansk Røde Kors. Asylansøgere kan også indkvarteres privat. 3. Udlændingestyrelsen viser asylansøgeren en video om asylproceduren. Samtidig får asylansøgeren udleveret en vejledning om asylproceduren og om asylansøgeres rettigheder og pligter i Danmark. Efter at have set asylvideoen udfylder asylansøgeren et skema, som danner grundlag for den senere asylsamtale. Dublin-konventionen A. Hvis asylansøgeren er indrejst fra et EU-land, retter Udlændingestyrelsen henvendelse til det relevante EU-land med anmodning om overtagelse eller tilbagetagelse af asylansøgeren. B. Asylansøgeren overføres til dette land, hvis landet accepterer det. C. Asylansøgeren kan klage over en afgørelse efter Dublinkonventionen til Integrationsministeriet, men asylansøgeren har ikke krav på at blive i Danmark, mens ministeriet behandler klagen. eller Afvisning A. Udlændingestyrelsens beslutning om afvisning bliver meddelt asylansøgeren. B. Asylansøgeren kan klage over afvisningen til Integrationsministeriet, men asylansøgeren har ikke krav på at blive i Danmark, mens klagen behandles. C. Asylansøgeren udsendes hurtigst muligt. Åbenbart grundløs procedure Asylsamtale 4. Udlændingestyrelsen interviewer asylansøgeren på baggrund af oplysningerne i det udfyldte skema. Herefter afgøres det, om sagen skal fortsætte i normal procedure eller i åbenbart grundløs procedure. A. Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at ansøgningen er udsigtsløs eller grundløs, sendes sagen til Dansk Flygtningehjælp. B. Er Dansk Flygtningehjælp enig i styrelsens vurdering, får asylansøgeren afslag uden mulighed for at klage og skal udrejse straks. Er Dansk Flygtningehjælp uenig, kan et afslag indbringes sagen normalt for Flygtningenævnet, jf. pkt. 6b-9. C. Asylansøgere har altid mulighed for at søge om opholdstilladelse af humanitære grunde, jf. pkt. 10. Normal procedure 5. Udlændingestyrelsen vurderer, om sagen kan afgøres på det foreliggende grundlag, eller om der skal indhentes flere oplysninger. Der meddeles enten tilladelse eller afslag med klage-adgang til Flygtningenævnet. Opholdstilladelse 6a. Hvis asylansøgeren får asyl, beslutter Udlændingestyrelsen samtidig, i hvilken kommune han eller hun skal bo. Kommunen står herefter for integrationen af flygtningen og er ansvarlig for fx at tilbyde flygtningen et introduktionsprogram. Afslag 6b. Hvis asylansøgeren får afslag, sendes sagen automatisk til Flygtningenævnet. 7. Asylansøgeren får beskikket en advokat. 8. Møde i Flygtningenævnet. Sagen forelægges som udgangspunkt mundtligt for nævnet. 9. Flygtningenævnet kan fastholde afgørelsen om afslag, og asylansøgere skal således udrejse straks. Nævnet kan også ændre den og meddele asyl. Humanitær opholdstilladelse 10. Asylansøgeren kan søge om opholdstilladelse af humanitære grunde. Integrationsministeriet behandler sådanne ansøgninger. 9

12 Nøgletal på udlændingeområdet Asylansøgninger Antal personer, som har søgt om asyl i Danmark Bruttoansøgertallet Afghanistan Bosnien-Hercegovina Forbundsrep. Jugoslavien Irak Rusland Somalia Øvrige I alt Heraf personer uden opholdsgrundlag, som har søgt om asyl i Danmark Indrejsetallet Afghanistan Bosnien-Hercegovina Forbundsrep. Jugoslavien Irak Rusland Somalia Øvrige I alt Antal registrerede spontane asylansøgere Registreringstallet Afghanistan Bosnien-Hercegovina Forbundsrep. Jugoslavien Irak Rusland Somalia Øvrige I alt Asylansøgninger indgivet på en dansk repræsentation i udlandet * Ambassadeansøgninger Afghanistan Bosnien-Hercegovina Forbundsrep. Jugoslavien Irak Rusland Somalia Øvrige I alt * Det bemærkes, at det ikke ud fra Udlændingeregistret er muligt at lave opgørelser over ansøgningssteder. Endvidere bemærkes, at styrelsen ikke registrerer ansøgninger, der afvises på danske repræsentationer i udlandet, under henvisning til manglende oplysninger om ansøgerens tilknytning til Danmark. Muligheden for at søge om asyl på en dansk repræsentation i udlandet blev afskaffet pr. 1. juli Note: Der henvises til "Nøgletal på udlændingeområdet 2001" for en forklaring til tallene og deres indbyrdes sammenhæng. Ved udgangen af 2002 var der personer, som afventede stillingtagen til, om deres asylansøgning skulle realitetsbehandles Danmark. Ved indgangen til 2002 var tallet personer. Vedrørende bruttoansøgertallet og indrejsetallet bemærkes, at disse tal først kan opgøres ud fra Udlændingeregistret med virkning fra og med 1. januar

13 2002 Antal personer, som har søgt om asyl i Danmark 2002 fordelt på køn og alder Bruttoansøgertallet heraf pers. uden oph.-grundlag (Indrejsetallet) Kvinder Mænd I alt Kvinder Mænd I alt Gns. Gns. Gns. Gns. Gns. Gns. Nationalitet Antal alder Antal alder Antal alder Antal alder Antal alder Antal alder Afghanistan Bosnien-Herc Forb. Jugoslavien Irak Iran Rusland Somalia Statsløse palæst Tyrkiet Øvrige I alt Indrejsetallet 2002 fordelt på køn I alt personer Mænd 69% Kvinder 31% Bruttoansøgertallet 2002 fordelt på køn og alder Forb. Jugoslavien Indrejsetallet 2002 fordelt på gns. alder og udvalgte nationaliteter Bosnien-Herc. Somalia Afghanistan Rusland I alt Tyrkiet Statsløse palæst. Irak Iran Gns. alder (år) Spontane asylansøgere med forudgående opholdsgrundlag 2002 fordelt på køn og alder Over 49 år år Antal personer Over 49 år år Antal personer år år år år år år år år år år år år år år 5-9 år 5-9 år Under 5 år Under 5 år Kvinder Mænd Kvinder med oph.gr. Mænd med oph.gr. 11

14 Nøgletal på udlændingeområdet Indrejsetallet fordelt på ansøgningssteder 2002 Danmark Øvrige steder: 7,9 pct. Helsingør: 0,2 pct. Den Centrale Politiafdeling i Sandholm: 44,2 pct. København: - Hovedbanegården: 8,1 pct. - Kastrup Lufthavn: 8,5 pct. - I øvrigt: 4,7 pct. Tønder: 0,2 pct. Gråsten: 15,4 pct. Nakskov: 10,0 pct. Nykøbing F: 0,8 pct. Indrejsetallet fordelt på ansøgningssteder 2002 Procentvis ændring i indrejsetallet fra 2001 til 2002 fordelt på ansøgningssteder Nakskov Gråsten DCP Sandholm Øvrige politikredse Kastrup Lufthavn Kbh. i øvrigt Kbh. Hovedbaneg. Helsingør Nakskov Gråsten DCP Sandholm Øvrige politikredse Kastrup Lufthavn Kbh. i øvrigt Kbh. Hovedbaneg. Helsingør Procent Tønder Antal personer Tønder -100% -75% -50% -25% 0% 25% Kilde: Rigspolitiet. 12

15 2002 Dansk fremsættelse af anmodning om overtagelse/tilbagetagelse i medfør af Dublin-konventionen * Perioden 1. sep dec. i pågældende år I alt % heraf accepteret tilbagetaget/overtaget % heraf nægtet tilbagetaget/overtaget % heraf verserende sager pr. 31. dec i pågældende år % Anden EU-stats fremsættelse af anmodning om overtagelse/tilbagetagelse i medfør af Dublin-konventionen * Perioden 1. sep dec. i pågældende år I alt % heraf accepteret tilbagetaget/overtaget % heraf nægtet tilbagetaget/overtaget % heraf verserende sager pr. 31. dec. i pågældende år % * Omfatter ikke den dansk-svenske aftale om returnering af asylansøgere og den dansk-tyske aftale om tilbagesendelse af asylansøgere samt Dublin-konventionens artikel 12 (ansøgning om asyl på grænselinien). Note: Antallet af afvisninger til sikre tredjelande udgjorde i personer mod 7 personer i 2001 (udlændingelovens 48a, stk. 2). Eksempler på sikre tredjelande er: Norge, Polen, Schweiz og USA. Kort om Dublin-konventionen: Når en udlænding søger om asyl i Danmark, iværksætter politiet en undersøgelse vedrørende den pågældendes nationalitet, identitet og rejserute. Undersøgelsen skal vise, om der er grundlag for - inden registrering som asylansøger - at afvise den pågældende til et sikkert tredjeland/overføre eller tilbageføre den pågældende til et andet EU-medlemsland efter Dublin-konventionen. Formålet med Dublin-konventionen er at sikre, at en asylansøgning behandles i ét og kun ét EU-land. Konventionen betyder i praksis, at der - såfremt der er en formodning om, at en asylansøger er indrejst fra et andet EUland - rettes forespørgsel til andre relevante medlemslande for at finde ud af, om asylansøgeren i Danmark er kendt dér, eller af andre grunde skal overføres eller tilbageføres til det pågældende land. Den praktiske fremgangsmåde består i, at politiet ved hjælp af blandt andet udveksling af fingeraftryk undersøger, om den pågældende asylansøger er kendt i andre EU-medlemslande. Når denne undersøgelse er tilendebragt, tager Udlændingestyrelsen stilling til, hvorvidt der skal fremsættes anmodning om tilbagetagelse eller overtagelse over for det relevante EU-medlemsland. Dublin-konventionen trådte i kraft i Danmark den 1. september Accepteret tilbagetaget/overtaget fra Danmark I alt: asylansøgere pr. 31. december 2002 Accepteret tilbagetaget/overtaget til Danmark I alt: asylansøgere pr. 31. december 2002 Til Tyskland 74% Til Sverige 4% Til øvrige EU-lande 22% Fra Tyskland 31% Fra øvrige EU-lande 22% Fra Sverige 47% 13

16 Nøgletal på udlændingeområdet Indrejsegrundlag Indrejsegrundlag for registrerede spontane asylansøgere 2002 * A) Uden opholdsgrundlag B) Med opholdsgrundlag med oph. till. efter kosovo- Nationalitet med visum visumfri uden fornødent pas/visum med oph. till. efter udl. 9 nødloven født i Danmark (A+B) pct. Afghanistan % Bosnien-Herc % Forb. Jugoslavien % Irak % Iran % Rusland % Somalia % Statsløse palæst % Tyrkiet % Øvrige % I alt % I alt % I alt Heraf uden opholdsgrundlag i * I asylstatistikken kan spontane asylansøgere opdeles i personer henholdsvis med og uden opholdsgrundlag (se boks nedenfor). Kort om indrejsegrundlag for registrerede spontane asylansøgere: Asylansøgertallet dækker både over personer med og uden forudgående opholdsgrundlag i Danmark. En asylansøgers indrejsegrundlag kan således inddeles i to hovedkategorier: - Med opholdsgrundlag dækker over personer, der - inden registrering som asylansøgere - er meddelt opholdstilladelse på et andet grundlag i Danmark, fx familiesammenføring mv. efter udlændingelovens 9. Herudover dækker denne kategori udlændinge, der er født i Danmark af herboende flygtninge samt spontane asylansøgere med midlertidig opholdstilladelse efter den dagældende Kosovonødlov. - Uden opholdsgrundlag dækker over personer, der ikke allerede havde en opholdstilladelse, da de fik registreret en ansøgning om asyl. Heri indgår personer med gyldigt visum, på visumfrit ophold eller på andet kortvarigt besøgsophold i Danmark. Fra og med 2002 er det muligt at opdele kategorien "med visum" på hhv. dansk nationalt begrænset visum, dansk Schengen-visum eller Schengen-visum udstedt af et andet Schengen-land. Indrejsegrundlag: Udv. nationaliteter 2002 Indrejsegrundlag % Bosn.-Herc. Iran Antal personer 80% Somalia 60% Forb. Jug. 40% Irak 20% Afghanistan 0% Med opholdsgrundlag Uden opholdsgrundlag Med opholdsgrundlag Uden opholdsgrundlag 14

17 2002 Afgørelser vedrørende registrerede spontane asylansøgere 2002 * Myndighed Udlændingestyrelsen (1. instans) Flygtningenævnet (2. instans) Nationalitet K-status B-status De-facto Afslag K-status B-status De-facto Afslag Afghanistan Armenien Bosnien-Hercegovina Forb. Jugoslavien Irak Iran Rusland Somalia Statsløse palæst Øvrige I alt I alt * Omfatter også afgørelser i åbenbart grundløs-proceduren (ÅG). Antallet af afslag i Udlændingestyrelsen udgjorde henholdsvis og personer i 2001 og Heraf var sager vedrørende henholdsvis og personer ÅG-sager uden klageadgang. Af disse var henholdsvis 328 og 98 personer i ÅG-hasteprocedure. Vetoprocenten i åbenbart grundløse-sager er medtaget i bilag 3. Kort om afgørelser vedrørende spontane asylansøgere: Den danske asylprocedure går ud på at vurdere, hvorvidt en asylansøger opfylder betingelserne for at få asyl. Hovedspørgsmålet i enhver asylsag er at afklare, hvorvidt en asylansøger vil risikere forfølgelse, hvis vedkommende vender tilbage til sit hjemland. Såfremt udlændingemyndighederne ikke mener, der er risiko for forfølgelse, får den pågældende afslag på asyl. Alle afgørelser om asyl træffes efter en konkret og individuel vurdering af de foreliggende oplysninger i den enkelte sag. Når der gives afslag på asyl i normalproceduren, videresender Udlændingestyrelsen automatisk sagen til Flygtningenævnet. Flygtningenævnet er en domstolslignende klageinstans, der træffer den endelige afgørelse i asylsagen. Udlændingestyrelsen kan bestemme, at afgørelsen ikke skal kunne påklages til Flygtningenævnet, hvis ansøgningen anses for åbenbart grundløs. Det er dog en forudsætning, at Dansk Flygtningehjælp tilslutter sig Udlændingestyrelsens vurdering af, at ansøgningen er åbenbart grundløs. Det bemærkes, at afslag, som meddeles af Udlændingestyrelsen i et givet år, ikke altid vil blive afgjort af Flygtningenævnet det samme år. Afgørelser i spontane asylsager i Udlændingestyrelsen: Udvalgte nationaliteter Afghanistan Somalia Irak Rusland Tilladelser Afslag Antal personer Forb. Jug. Statsløse pal. Iran Bosn.-Herc. Øvrige 15

18 Nøgletal på udlændingeområdet Anerkendelsesprocenten i spontane asylsager i Udlændingestyrelsen * Udvalgte nationaliteter Afghanistan 62% 61% 70% 89% 97% 45% Bosnien-Hercegovina 23% 14% 10% 5% 1% 1% Forb. Jugoslavien 1% 62% 90% 8% 14% 6% Irak 97% 87% 90% 95% 88% 26% Rusland 10% 5% 11% 4% 15% 55% Somalia 91% 92% 91% 96% 98% 92% Øvrige 39% 28% 19% 16% 12% 18% Alle nationaliteter ** 54% 58% 59% 49% 53% 28% * Opgørelsen er baseret på afgørelser vedrørende registrerede spontane asylansøgere. I opgørelsen indgår ikke opholdstilladelser meddelt på andet grundlag end asyl, fx humanitær opholdstilladelse. ** Omfatter anerkendelsesprocenten for alle nationaliteter, dvs. udtrykker den samlede anerkendelsesprocent i spontane asylsager i styrelsen. For en forklaring på faldet i anerkendelsesprocenten for 2002 henvises til Udlændingestyrelsens "Beretning 2002". Kort om anerkendelsesprocenten for spontane asylsager i Udlændingestyrelsen: Anerkendelsesprocenten i Udlændingestyrelsen angiver, hvor stor en andel af det samlede antal afgørelser om asyl i spontane asylsager, som Udlændingestyrelsen har truffet i perioden, der var tilladelser (konventionsstatus, de factostatus og b-status). En række forbehold bør dog tages over for specifik brug af dette mål: - En ændring af den samlede anerkendelsesprocent over en årrække afspejler oftest ændringer i, hvilke indrejsenationaliteter der har været i asylsystemet i de pågældende perioder, eller ændringer i praksis eller lovgivning. Indrejser fx flere spontane asylansøgere fra lande, hvis statsborgere oftere har behov for international beskyttelse, vil anerkendelsesprocenten stige. - Anerkendelsesprocenten opgøres udelukkende på basis af de afgørelser, som styrelsen træffer i perioden. --- Personer, som får afslag i Udlændingestyrelsen, kan efterfølgende meddeles asyl af Flygtningenævnet. Dette forhold tager anerkendelsesprocenten i spontane asylsager i Udlændingestyrelsen selvsagt ikke højde for. Omgørelsesprocenten i Flygtningenævnet angiver, hvor stor en andel af nævnets samlede antal afgørelser om asyl, der er en omgørelse af Udlændingestyrelsens afslag, dvs. en tilladelse. Man finder ikke den samlede anerkendelsesprocent ved at lægge anerkendelsesprocenten i Udlændingestyrelsen og omgørelsesprocenten i Flygtningenævnet for et givet år sammen. Det skyldes, at tidspunktet for en sags afgørelse i anden instans vil være forskudt i forhold til afgørelsen i første instans - dvs. afgørelserne kan finde sted i to forskellige år. Det skyldes endvidere, at der efter åbenbart grundløs-proceduren gives afslag på asyl uden klageadgang til Flygtningenævnet. Endelig skyldes det, at en person, der i et givet år får afslag på asyl først i Udlændingestyrelsen og dernæst i Flygtningenævnet, tæller med i begge opgørelser. Anerkendelsesprocent i Udlændingestyrelsen % 80% 60% 40% 20% 0% I spontane asylsager Omgørelsesprocenten i spontane asylsager: Omgørelsesprocenten i spontane asylsager i Flygtningenævnet har i de senere år udgjort ca pct. Omgørelser af asylsager finder blandt andet sted på grund af: 1) ændret praksis, 2) ændrede forhold i hjemlandet og 3) ændret vurdering af, hvilke oplysninger fra ansøgeren der kan lægges til grund. 16

19 2002 Opholdstilladelser meddelt i asylsager mv * Nationalitet 2002 heraf i Kategori I alt Afghanistan Forb. Jug. Irak Somalia I alt Flygtningestatus (A) Konventionsstatus B-status De facto-status Ans. indgivet inden 1. juli 2002 fra udlandet Kvoteflygtninge Andet grundlag (B) Humanitær opholdstilladelse Ganske særlige grunde heraf udsendelseshindrede Midl. opholdstilladelse til bosniere/kosovarer I alt (A+B) * Denne tabel vedrører alle instanser. Der henvises til bilag 4 for yderligere oplysninger. Note: Opmærksomheden henledes på, at opgørelserne i denne publikation vedrører udlændingemyndighedernes afgørelser efter udlændingeloven mv. Opgørelserne angiver således, hvor mange afgørelser der er truffet i asylsager, familiesammenføringssager mv. Det kan over tid betyde, at visse personer kan figurere flere steder i opgørelserne. Eksempelvis har nogle af de personer, der søger om asyl i Danmark, i forvejen en familiesammenføringstilladelse. Af de personer, der i 2002 meddeltes flygtningestatus, havde personer (38 pct.) et andet opholdsgrundlag i forvejen Opholdstilladelser i asylsager mv.: Alle nationaliteter Opholdstilladelser i asylsager mv.: Udvalgte nationaliteter Antal personer Antal personer Afghanistan Irak Somalia Opholdstilladelsestype i asylsager mv.: Udvalgte kategorier % 80% 60% 40% 20% 0% K-status De facto Øvrige Opholdstilladelsestype i asylsager mv.: Udvalgte nationaliteter 2002 I alt Afghanistan Forb. Jug. Irak Somalia 0% 20% 40% 60% 80% 100% K-status De facto Øvrige 17

20 Nøgletal på udlændingeområdet Afgørelser vedrørende visitering af flygtninge på amtsplan mv * Kommuneforening Personer Andel Kommuneforening Personer Andel København og Frederiksberg 30 1,1% Roskilde Amt 124 4,6% Bornholms Amt 10 0,4% Storstrøms Amt 161 6,0% Frederiksborg Amt 199 7,4% Sønderjyllands Amt 213 7,9% Fyns Amt 253 9,4% Vejle Amt 212 7,9% Københavns Amt 201 7,5% Vestsjællands Amt 172 6,4% Nordjyllands Amt ,9% Viborg Amt 165 6,2% Ribe Amt 149 5,6% Århus Amt ,7% Ringkøbing Amt 158 5,9% Danmark i alt % * Udlændingestyrelsen udmeldte den 27. februar 2001 landstal for 2002 på Den 28. august 2002 ændrede Udlændingestyrelsen landstallet for 2002 til Der var ikke blandt kommuneforeningerne enighed om en ændret amtslig fordeling af flygtningene. Denne fordeling blev derfor fastsat af Udlændingestyrelsen ved brev af 9. september 2002 til kommuneforeningerne. Kort om visitering af flygtninge til kommunerne: Efter integrationsloven er det Udlændingestyrelsen, som med udgangspunkt i de aftalte eller fastsatte kvoter afgør, i hvilken kommune de udlændinge, der får meddelt opholdstilladelse (flygtningestatus og opholdstilladelse på andet grundlag i asylsager, jf. bilag 4), skal tage bopæl (visitering). Udlændingestyrelsen skal ved afgørelsen blandt andet lægge vægt på: - Den enkelte flygtnings personlige forhold (navnlig sproglig og kulturel baggrund, uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer, familiemæssig tilknytning samt eventuelle særlige behov og ønsker) - Forholdene i kommunen (beliggenhed og størrelse, arbejdsmarkeds- og uddannelsesforhold, befolkningssammensætning samt behandlings- og institutionstilbud) Det er herefter den enkelte kommune, som har ansvaret for integrationsindsatsen, herunder selve boligplaceringen i forhold til de flygtninge mv., som visiteres til kommunen. 15% Afgørelser vedrørende visitering af flygtninge på amtsplan mv % Andel 9% 6% 3% 0% Nordjyllands Amt Århus Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Vejle Amt Københavns Amt Frederiksborg Amt Vestsjællands Amt Viborg Amt Storstrøms Amt Ringkøbing Amt Ribe Amt Roskilde Amt Kbh. og Fr.berg komm. Bornholms Amt 18

21 2002 Asylansøgere registreret udrejst/udsendt af Danmark * Inden Efter Efter Efter I alt Inden Efter Efter Efter I alt afgørelse afslag i afslag på øvrige afgørelse afslag i afslag på øvrige US eller hum. afslag US eller hum. afslag Nationalitet FN ** oph.till. FN ** oph.till. Forb. Jugoslavien Bosnien-Herc Irak Afghanistan Iran Rusland Pakistan Indien Mongoliet Tyrkiet Makedonien Algeriet Øvrige I alt * Denne statistik angiver antallet af asylansøgere, som er registreret udrejst eller udsendt af Danmark af Rigspolitiet. Statistikken føres på baggrund af de pågældende udlændinges nationalitet - og ikke på baggrund af udsendelsesdestinationen. Langt hovedparten af de afviste asylansøgere udsendes dog til statsborgerskabslandet. Statistikken kan opdeles efter, hvilket tidspunkt i asylsagens forløb de pågældende er registret udrejst/udsendt (som i tabellen) - dvs. hvorvidt de pågældende er udrejst inden asylsagens afgørelse, efter et afslag på asyl meddelt af enten Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet, efter et afslag på opholdstilladelse meddelt af Integrationsministeriet. Statistikken kan også opdeles efter, om de pågældende udlændinge er udsendt under ledsagelse af polititjenestemænd, påset udrejst, skønnet udrejst eller udrejst selv (som i figuren nedenfor). Rigspolitiet udarbejder endvidere en oversigt over personer i aktuel udsendelsesposition - dvs. en oversigt over udlændinge, som ikke længere har ret til at opholde sig i landet, men som endnu ikke er udrejst (senest opgjort pr. 8. november 2002 til personer). Denne oversigt indeholder ikke kun afviste asylansøgere, men blandt andet også andre udlændinge der er udvist ved dom eller er administrativt udvist. Sidstnævnte oversigt udarbejdes hvert kvartal på baggrund af en manuel optælling af sager foretaget af Rigspolitiet (i modsætning til de øvrige statistikker, som er baseret på oplysninger fra Udlændingeregistret). For yderligere oplysninger om udsendelsestallene - og om udsendelse af afviste asylansøgere - henvises til "Redegørelse fra Arbejdsgruppen vedrørende udsendelse af afviste asylansøgere og udlændinge, der er udvist ved dom", oktober ** US=Udlændingestyrelsen og FN=Flygtningenævnet. Udrejste/udsendte asylansøgere opdelt på udrejsemåde 2002 Personer i aktuel udsendelsesposition (opgjort på kvartalsplan) 100% 80% Antal personer 60% 40% Udrejste/udsendte asylansøgere opdelt på 20% udrejsemåde % Forb. Jug. Bosn.-Herc. Ledsaget udrejst Påset udrejst Irak Afghanistan Iran Rusland Pakistan Skønnet udrejst Selv udrejst Indien Mongoliet Tyrkiet Makedonien Algeriet Alle nationaliteter jan-2001 mar-2001 maj-2001 jul-2001 sep-2001 nov-2001 jan-2002 mar-2002 maj-2002 jul-2002 sep-2002 nov-2002 Kilde: Rigspolitiet. 19

22 Nøgletal på udlændingeområdet Gennemsnitlige sagsbehandlingstider i spontane asylsager i udlændingesystemet * Sagsbehandlingstiden fra asylansøgningens modtagelse til asylsagen endeligt afsluttes med en tilladelse eller en udrejse i den pågældende periode (niveau 1) ** Endeligt afsluttede asylsager Gennemsnitligt tidsforbrug i dage pr. person Tilladelser ** Udrejst *** heraf normalprocedure heraf ÅG-procedure heraf ÅGH-procedure I alt * Opgørelsen af de gennemsnitlige sagsbehandlingstider i spontane asylsager vedrører sager, hvor ansøgningen er registreret efter 1. januar 1998 (dvs. fra tidspunktet, hvor bruttoansøgertallet foreligger). Det bemærkes, at opgørelserne er baseret på vægtede gennemsnit. Opmærksomheden henledes på, at der er relativ stor spredning i talgrundlaget. ** Asylansøgere, der har fået en asyltilladelse (konventionsstatus, de facto-status og b-status) eller humanitær opholdstilladelse i den forløbne periode. Asylansøgere, der har fået tilladelse på andet grundlag, er ikke medtaget. *** Asylansøgere, der enten er udrejst selv, påset, ledsaget eller skønnet udrejst i den forløbne periode af Rigspolitiet. Note: Opgørelsen af sagsbehandlingstiden har ikke tidligere inkluderet den indledende asylfase (hvor der tages stilling til, om asylsagen skal realitetsbehandles i Danmark, eller om asylansøgeren kan tilbagesendes til et sikkert tredjeland eller overføres til et andet EUmedlemsland). Fra og med 2002 er dette ændret, således at den indledende asylfase tillige medregnes. Denne ændring er foretaget ud fra et ønske om at få et mere dækkende billede af sagsbehandlingstiden i spontane asylsager for hele udlændingesystemet. Med udgangspunkt i det nye opgørelsesgrundlag er sagsbehandlingstiden for henholdsvis 2000 og 2001 beregnet på grundlag af udtræk fra Udlændingeregistret. Idet opgørelsesgrundlaget alene vedrører sager, hvor ansøgningen er registret efter den 1. januar 1998, kan der navnlig for 2000 være visse sager, som ikke vil blive medtalt (da ansøgningen er indgivet før 1. januar 1998), hvilket selvsagt påvirker sagsbehandlingstiden i nedadgående retning. Kort om opgørelsen af sagsbehandlingstider i spontane asylsager: Opgørelser over sagsbehandlingstiden i spontane asylsager udtrykker det gennemsnitlige tidsforbrug i dage pr. person. Det vil typisk være relevant at opgøre sagsbehandlingstiden på følgende to måder: - Den samlede sagsbehandlingstid i udlændingesystemet (det såkaldte niveau 1-tal). En sådan opgørelse viser, hvor længe de sager, som blev endeligt afsluttet i eksempelvis 2002, gennemsnitligt har været undervejs fra modtagelse af asylsagen, og indtil den pågældende enten meddeles opholdstilladelse i en asylsag eller udrejser af landet. - Sagsbehandlingstiden hos de enkelte udlændingemyndigheder (det såkalte niveau 2-tal se næste side). For Udlændingestyrelsens vedkommende vil en sådan sagsbehandlingstid vise, hvor længe de sager, som Udlændingestyrelsen afgjorde i eksempelvis 2002, gennemsnitligt har været i Udlændingestyrelsen, fra styrelsen modtog sagen, og indtil styrelsen traf afgørelse i sagen (tilladelse eller afslag). Den tid, der, forinden sagen modtages i styrelsen, eller efter sagen afgøres i styrelsen, er anvendt på sagsbehandlingen hos andre myndigheder fx politiet og Flygtningenævnet er således ikke medregnet. Generelt er det vigtigt at bemærke, at sagsbehandlingstiden opgøres som en brutto-tid. Det betyder, at sagsbehandlingstiden omfatter både den tid, de involverede myndigheder selv sagsbehandler på sagen, og den tid, der går med at indhente baggrundsoplysninger, foretage ægthedsvurderinger af dokumenter mv. Niveau 1-tallene og niveau 2-tallene vedrører forskellige personer, hvilket betyder, at sagsbehandlingstiderne ikke umiddelbart kan trækkes fra hinanden. Det skyldes, at niveau 2-tallet ikke er en delmængde af niveau 1-tallet: De sager, som fx afgøres af Udlændingestyrelsen med et afslag i normalproceduren i 2002, vil blive behandlet i Flygtningenævnet og eventuelt Integrationsministeriet på et senere tidspunkt. Disse sager vil optræde i Udlændingestyrelsens sagsbehandlingstid for 2002 (niveau 2), men formentlig først i sagsbehandlingstiden for det samlede udlændingesystem (dvs. niveau 1-tallene) på et senere tidspunkt, når sagen er endeligt afsluttet. 20

23 2002 Gennemsnitlige sagsbehandlingstider i spontane asylsager i Udlændingestyrelsen * Sagsbehandlingstiden i Udlændingestyrelsen for sager afgjort i styrelsen (fra modtagelse i styrelsen til afgørelse i styrelsen) (niveau 2) ** Udlændingestyrelsen Gennemsnitligt tidsforbrug i dage pr. person Tilladelser *** Afslag heraf normalprocedure heraf ÅG-procedure heraf ÅGH-procedure I alt * Opgørelsen af de gennemsnitlige sagsbehandlingstider i spontane asylsager vedrører sager, hvor ansøgningen er registreret efter 1. januar 1998 (dvs. fra tidspunktet, hvor bruttoansøgertallet foreligger). Det bemærkes, at opgørelserne er baseret på vægtede gennemsnit. Opmærksomheden henledes på, at der er relativ stor spredning i talgrundlaget. Eksempelvis blev ca. 20 % af de asylsager, som afsluttedes i Udlændingestyrelsen i 2002, ekspederet på under 3 måneder. ** Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i spontane asylsager i Udlændingestyrelsen viser, hvor længe de sager, som styrelsen afgjorde i eksempelvis 2002, gennemsnitligt havde været i styrelsen, fra styrelsen modtog sagen, og indtil styrelsen traf afgørelse i sagen (tilladelse eller afslag). Den tid, der, inden sagen modtages i styrelsen, og efter sagen er afgjort i styrelsen, er gået med sagsbehandling hos andre myndigheder fx politiet og Flygtningenævnet er således ikke medregnet. Se boksen "Kort om opgørelsen af sagsbehandlingstider i spontane asylsager" på forrige side for en nærmere introduktion til de forskellige opgørelsesmetoder. Det er imidlertid vigtigt at understrege at man ikke direkte kan sammenligne opgørelser over sagsbehandlingstider for henholdsvis Udlændingestyrelsen og det samlede udlændingesystem (se forrige side). *** Omfatter asyltilladelser (konventionsstatus, de facto-status og b-status). Asylansøgere, der har fået tilladelse på et andet grundlag i Udlændingestyrelsen, er ikke medtaget (fx visse uledsagede mindreårige asylansøgere). Note: Tidsrummet i den indledende asylfase, hvor der endnu ikke er taget stilling til, om asylsagen skal realitetsbehandles i Danmark, er ikke medregnet i ovenstående opgørelse af sagsbehandlingstiderne. For en forklaring til udviklingen i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i spontane asylsager i styrelsen henvises til Udlændingestyrelsens "Årsrapport 2002". Fordelingen af den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Udlændingestyrelsen i 2002 for spontane asylsager - alle afgørelser Fordelingen af den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Udlændingestyrelsen i 2002 for spontane asylsager - tilladelser > 1 år 16% < 3 mdr. 20% > 1 år 11% < 3 mdr. 29% 9-12 mdr. 16% 6-9 mdr. 22% 3-6 mdr. 26% 9-12 mdr. 15% 6-9 mdr. 20% 3-6 mdr. 25% 21

24 Nøgletal på udlændingeområdet Uledsagede mindreårige asylansøgere Antal uledsagede mindreårige asylansøgere (bruttoansøgertallet) Nationalitet Afghanistan Algeriet Burundi Folkerepub. Kina Forbundsrepub. Jugoslavien Guinea Hviderusland Irak Iran Rusland Somalia Sri Lanka Statsløse palæstinensere Tyrkiet Øvrige I alt Afgørelser vedrørende uledsagede mindreårige asylansøgere: Tilladelse: Når en uledsaget mindreårig asylansøger registreres som spontan asylansøger her i landet, vurderer Udlændingestyrelsen, om ansøgeren har den fornødne modenhed for at gennemgå asylsagsproceduren. I modsat fald meddeles der uden videre opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1 (tidligere 9, stk. 2, nr. 4). I 2000, 2001 og 2002 fik henholdsvis 16, 33 og 34 uledsagede mindreårige asylansøgere opholdstilladelse efter denne bestemmelse. Antallet af uledsagede mindreårige asylansøgere, som blev anset for tilstrækkeligt modne, og som fik asyl (konventionsstatus, de facto-status eller b-status) i styrelsen eller nævnet, udgjorde henholdsvis 70, 69 og 47 personer i 2000, 2001 og Afslag på asyl: I de tilfælde, hvor en uledsaget mindreårig får endeligt afslag på asyl, tager Udlændingestyrelsen automatisk stilling til, om den pågældende kan få opholdstilladelse af ganske særlige grunde. Hvis Udlændingestyrelsen giver afslag på opholdstilladelse af ganske særlige grunde, kan afgørelsen påklages til Integrationsministeriet. Nedenfor er angivet, hvor mange personer der har fået opholdstilladelse henholdsvis afslag på opholdstilladelse af ganske særlige grunde (udlændingelovens 9 c, stk. 1, tidligere 9, stk. 2, nr. 4): - Tilladelse i Udlændingestyrelsen/Integrationsministeriet i forlængelse af et endeligt afslag på asyl: 5 i 2000, 8 i 2001 og 26 i Afslag i Udlændingestyrelsen i forlængelse af et endeligt afslag på asyl: 23 i 2000, 23 i 2001 og 44 i Afslag i Integrationsministeriet (stadfæstelse af styrelsens afgørelse): 19 i 2000, 22 i 2001 og 47 i Note: Der er ikke en direkte sammenhæng mellem antallet af asylansøgninger i en periode og antallet af trufne afgørelser i samme periode, idet samtlige asylansøgere i denne periode ikke nødvendigvis får deres ansøgning afgjort inden for perioden. 22

25 2002 Uledsagede mindreårige asylansøgere fordelt på køn og alder Antal uledsagede mindreårige asylansøgere (bruttoansøgertallet) År Alder Køn Antal Procent Antal Procent Antal Procent Drenge 11 5% 22 9% 6 4% 0-11 år Piger 4 2% 15 6% 2 2% I alt 15 7% 37 15% 8 6% Drenge 22 10% 13 5% 8 6% år Piger 4 2% 11 5% 6 4% I alt 26 12% 24 10% 14 10% Drenge % % % år Piger 14 6% 34 14% 14 10% I alt % % % I alt % % % Kort om uledsagede mindreårige asylansøgere I Danmark defineres en uledsaget mindreårig asylansøger, som et barn under 18 år, der indrejser uden ledsagelse af forældre eller andre myndige personer, der kan anses for at være trådt i forældrenes sted herunder andre familiemedlemmer. Det kan også være et barn, som indrejser med forældre eller en anden voksen person, men hvor den voksne person enten efterlader barnet i Danmark eller dør under opholdet. Et uledsaget barn kan have forældre eller anden nær familie i hjemlandet eller i tredjelande, men kan også være forældreløs. Målsætning for sagsbehandlingstid i sager om uledsagede mindreårige Alle myndigheder, som er involveret i sager om uledsagede mindreårige asylansøgere, forsøger i videst muligt omfang at behandle disse sager forlods af hensyn til barnets særligt sårbare situation. Det er således Udlændingestyrelsens målsætning, at sagen skal færdigbehandles inden for 3 måneder, fra ansøgningen er registreret hos styrelsen. Denne målsætning kan ikke altid overholdes, idet det kan være nødvendigt at iværksætte yderligere konkrete eller generelle undersøgelser, ligesom det også kan tage længere tid at træffe en afgørelse om, i hvilken kommune den mindreårige skal bo, hvis den pågældende får opholdstilladelse i Danmark. Uledsagede mindreårige asylansøgere 2002 fordelt på køn Uledsagede mindreårige asylansøgere 2002 fordelt på alder Drenge 84% I alt 137 personer I alt 137 personer år 84% Piger 16% år 10% 0-11 år 6% 23

26 Nøgletal på udlændingeområdet Nøgletal vedrørende indkvartering af asylansøgere mv * Kategori (2002-priser, ekskl. moms) Samlet forbrug (mill kr.) 554,1 526,9 628,2 940, , ,5 Årligt gennemsnitsbelæg (personer) Enhedspris pr. helårsperson (kr.) heraf drift af bygninger og anlæg heraf kontante enkeltydelser heraf indkvartering af asylansøgere i øvrigt Antal centre (ultimo året) * Tallene for 2002 er hentet fra Udlændingestyrelsens "Årsrapport 2002". Det bemærkes, at tallene er ekskl. fordrevne fra Kosovo med midlertidig opholdstilladelse. Kort om indkvartering af asylansøgere mv.: Udlændingestyrelsen sørger i samarbejde med Dansk Røde Kors, Beredskabsstyrelsen og Hanstholm Kommune for indkvartering mv. af asylansøgere, indtil de pågældende enten får opholdstilladelse eller udrejser af landet. Asylansøgere må ikke tage lønnet arbejde, mens deres sag behandles. Alle asylansøgere har mulighed for at deltage i aktiviteter på frivillig basis. Endvidere er der visse pligtmæssige aktiviteter. Asylansøgere indkvarteres først på et modtagecenter, hvor deres sag registreres, og den indledende sagsbehandling iværksættes. Under opholdet på modtagecentret foretages endvidere en indledende sundhedsundersøgelse. Herefter indkvarteres de fleste asylansøgere på et opholdscenter, indtil der er truffet endelig afgørelse i deres sag. Nedenfor følger en illustration af fordelingen af udgifterne til en gennemsnitsasylansøger i præasylfasen i 2002: Centerdrift og indkvartering (31%) - Drift af centersystemet - Bygningsvedligeholdelse - Beredskab, modtagelse og indkvartering Personrelaterede udgifter (40%) - Sociale udgifter - Sundhedsudgifter - Undervisning Kontante enkeltydelser (22%) - Kostpenge - Tøjpenge - Lommepenge Herudover anvendes ca. 4 % til ledelse, administration samt ca. 3 % til øvrige udgifter og hjælpefunktioner. Udgiften til en gennemsnitsasylansøger i præasylfasen 2002 Enhedspris i kr. pr. helårsperson Kost-, tøj- og lommepenge 22% Ledelse og administration 4% Centerdrift og indkvartering 31% Øvrige udgifter 3% Personrelaterede udgifter 40% Undervisning 13% Sundhed 13% Andet 14% 24

27 2002 OPHOLDSOMRÅDET (INDVANDRING MV.) 25

28 Nøgletal på udlændingeområdet Introduktion til indvandring og ophold i Danmark Udlændingeloven giver visse muligheder for, at udlændinge kan rejse ind i Danmark og opholde sig her i kortere eller længere tid. Gennemgangen nedenfor omfatter ikke asylreglerne (se under asylområdet). Nordiske statsborgere kan uden tilladelse indrejse og opholde sig i Danmark. EU/EØS-statsborgere vil kunne få udstedt et særligt EF/EØS-opholdsbevis, hvis de har lønnet beskæftigelse de driver selvstændig erhvervsvirksomhed de udfører eller modtager tjenesteydelser i Danmark de er omfattet af opholdsdirektiverne om opholdsret for studerende, lønmodtagere og pensionister eller tilhører restgruppen af selvforsørgende personer Nære familiemedlemmer til de ovennævnte grupper vil kunne blive familiesammenført. Ifølge udlændingeloven skal andre udlændinge som udgangspunkt have visum for at kunne rejse ind og opholde sig i Danmark. Visum kan gives for højst 3 måneder. Danmark har fritaget statsborgere i en række lande for visumkravet. Det gælder medlemsstater i EU og EØS samt de 10 lande, der forventes at blive nye medlemmer af EU i Derudover vedrører det bl.a. lande som USA, Canada og Australien. Statsborgere fra disse lande kan rejse ind i Danmark uden visum og opholde sig her i op til 3 måneder. Hvis de ønsker at opholde sig i Danmark ud over 3 måneder, skal de søge om opholdstilladelse. EF/EØS-statsborgere, der er arbejdssøgende, har dog ret til at opholde sig i Danmark i op til 6 måneder. Udlændinge, der har familie i Danmark, kan under visse betingelser få opholdstilladelse i Danmark. Det gælder navnlig ægtefæller (over 24 år) og mindreårige børn. Betingelserne er nærmere beskrevet på Udlændingestyrelsens hjemmeside: Andre udlændinge, der har et særligt ærinde i landet, kan under visse betingelser få tidsbegrænset opholdstilladelse i Danmark: af væsentlige beskæftigelses- eller erhvervsmæssige hensyn. af ganske særlige grunde, for eksempel fordi de ønsker at deltage i undervisning på en videregående uddannelse eller deltage i forskning, eller fordi de ønsker at være au pair, praktikant, udvekslingsstuderende eller deltage i et højskoleophold. Ændringer på familiesammenføringsområdet som følge af lov nr. 365 af 6. juni Forældre over 60 år kan ikke længere blive familiesammenført med herboende børn. - Ægtefæller skal nu være over 24 år for at blive familiesammenført i DK (24-års reglen). - Forsørgelses og tilknytningskravet kan nu også stilles over for ægtepar, hvis den person, der bor i Danmark, er dansk/nordisk statsborger eller flygtning. - Den person, der bor i Danmark, skal stille kr. som sikkerhed. - For at forhindre tvangsægteskaber gælder det for alle, uanset alder, at der ikke må være tvivl om, at ægteskabet skal være indgået frivilligt. - Den person, som bor i Danmark, må ikke have modtaget visse former for offentlig hjælp i en periode på 1 år inden tidspunktet for indgivelse af ansøgningen og frem til meddelelsen af opholdstilladelser. De nye regler gælder for alle ansøgninger indgivet efter den 1. juli

29 2002 Oversigt over den typiske sagsgang i familiesammenføringssager 1. Ansøgning indgives Ansøgning skal normalt indgives ved en dansk ambassade eller et dansk konsulat i udlandet. 2. Behandling af ansøgningen i Udlændingestyrelsen Ansøgning modtages i Udlændingestyrelsen. Alt efter omstændighederne i den enkelte sag foretages et eller flere af de sagsskridt, der er nævnt i boksene til højre, inden Udlændingestyrelsen træffer afgørelse i sagen på baggrund af alle de foreliggende oplysninger. Fx vurderer Udlændingestyrelsen, om der skal stilles boligkrav. Hvis det er tilfældet, beder Udlændingestyrelsen kommunen, hvor den herboende bor, om en udtalelse om denne persons boligforhold. 3. Tilladelse Hvis betingelserne for familiesammenføring er opfyldt, giver Udlændingestyrelsen en tilladelse. 3. Afslag Hvis betingelserne for familiesammenføring ikke er opfyldt, giver Udlændingestyrelsen afslag på ansøgningen. 4. Klage over afslaget Ansøgeren kan klage over styrelsens afslag til Integrationsministeriet. Personen i Danmark Et reference- og oplysningsskema sendes til personen i Danmark for blandt andet at få hans eller hendes bekræftelse af ønsket om familiesammenføring samt en række relevante oplysninger til brug for sagsbehandlingen. Ambassaden eller generalkonsulatet Styrelsen kan have behov for at indhente yderligere oplysninger eller dokumenter fra eller om ansøgeren. Det sker gennem den ambassade eller det generalkonsulat, hvor ansøgningen er indgivet. Styrelsen kan fx anmode om en vurdering af, om et dokument er ægte. Styrelsen kan også iværksætte nærmere undersøgelser vedrørende familieforholdet eller ansøgerens alder. Kommunen Vurderer Udlændingestyrelsen, fx at der skal stilles boligkrav, kan styrelsen anmode kommunen om en udtalelse om den herboende persons forsørgelsesevne eller boligforhold. Ansøgeren Hvis Udlændingestyrelsen modtager oplysninger, der ikke er til fordel for ansøgeren, orienterer styrelsen normalt ansøgeren herom, og han eller hun har så mulighed for at kommentere oplysningerne. Andre myndigheder Hvis Udlændingestyrelsen skønner det nødvendigt, kan styrelsen indhente en udtalelse fra blandt andet Civilretsdirektoratet (fx gyldighed af vielsesattest) eller Udenrigsministeriet (fx om personen i Danmark har mulighed for at bosætte sig i ansøgerens hjemland). 5. Tilladelse Hvis Integrationsministeriet er uenig i styrelsens afslag, får ansøgeren en tilladelse (omgørelse), eller sagen sendes tilbage til Udlændingestyrelsen til fornyet sagsbehandling. 5. Afslag Hvis Integrationsministeriet er enig i styrelsens afslag, får ansøgeren på ny et afslag (stadfæstelse). 27

30 Nøgletal på udlændingeområdet Antal personer, som har søgt om familiesammenføring i Danmark på halvårsplan (fratrukket børn født af udlændinge her i landet) Periode I alt 1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår Afghanistan Forb. Jugoslavien Irak Iran Kina Pakistan Rusland Somalia Statsløse palæstinensere Thailand Tyrkiet USA Øvrige I alt Note: Der henvises til bilag 7 for en forklaring til tallene. I figurerne nedenfor er der - som i tabellen ovenfor - fratrukket børn født af udlændinge her i landet Familiesammenføringsansøgninger i Danmark Antal personer Familiesammenføringsansøgninger i Danmark: Udv. nationaliteter jan-01 jan-01 mar-01 Antal personer mar-01 maj-01 jul-01 sep-01 Afghanistan maj-01 jul-01 sep-01 nov-01 jan-02 mar-02 maj-02 jul-02 sep-02 nov-02 nov-01 jan-02 mar-02 maj-02 jul-02 Irak sep-02 nov-02 Thailand Somalia Afghanistan Tyrkiet 0 Familiesammenføringsansøgninger i Danmark pr. halvår 2002 Irak Antal personer 600 Tyrkiet 900 Antal personer Pakistan halvår halvår 2002 Familiesammenføringsansøgninger i Danmark: Udv. nationaliteter jan-01 mar-01 maj-01 jul-01 sep-01 nov-01 jan-02 mar-02 maj-02 jul-02 sep-02 nov

31 2002 Aldersgruppe Familiesammenføringsansøgninger 2002 fordelt på køn og alder Alle ansøgere Heraf voksne ansøgere (18 år og derover) Voksne ansøgere under 24 år (18-23 år) Andel voksne under 24 år Gns. alder voksne Køn I alt Kvinder Mænd I alt [A] Kvinder Mænd I alt [B] I alt [B/A] I alt [A] Afghanistan % 32,4 Forb. Jug % 29,7 Irak % 31,9 Iran % 40,2 Marokko % 29,9 Pakistan % 28,7 Rusland % 33,9 Somalia % 32,3 Statsløse pal % 30,2 Thailand % 31,1 Tyrkiet % 26,7 USA % 35,7 Øvrige % I alt % 31,5 Noter: - Børn, der er født af udlændinge her i landet, er ikke medtaget i denne tabel. Tallene er baseret på et særtræk fra Udlændingeregistret. - Opgørelsen af kategorien "voksne personer" er foretaget på baggrund af en teknisk afgrænsning af personlige løbenumre i Udlændingeregistret. Voksne ansøgere fordelt på køn og aldersgruppe 2002 I alt personer Kvinder (under 24 år) 18% Mænd (under 24 år) 8% - Det bemærkes, at det ikke er muligt ud fra Udlændingeregistret at udtrække oplysninger om den herboende references alder ved tidspunktet for ansøgningen (eller ved afgørelsen) om familiesammenføring. Kvinder (24 år eller derover) 49% Mænd (24 år eller derover) 25% Andelen af voksne ansøgere under 24 år i 1. og 2. halvår af udvalgte nationaliteter Andelen af voksne ansøgere under 24 år i 1. og 2. halvår af udvalgte nationaliteter Tyrkiet Pakistan St. palæst. Afghanistan Irak Øvrige Forb. Jug. Thailand Marokko Andel Rusland Andel Alle nation. Iran 1. halvår halvår 2002 Somalia USA 1. halvår halvår % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 29

32 Nøgletal på udlændingeområdet Familiesammenføringstilladelser 2002 * Justeret i alt-tal ** heraf til herboende flygtning i % 25% 75% 68% 35% 1% 42% * Tallene omfatter alene opholdstilladelser meddelt på baggrund af førstegangsansøgninger. Der henvises til bilag 8 og 10 for en nærmere forklaring til tallene. ** Alle børn af udlændinge med opholdstilladelse her i landet - også børn født i landet - skal have en særskilt opholdstilladelse. Som supplement til opgørelsen over antallet af familiesammenføringstilladelser udarbejdes derfor et justeret i alt-tal, hvorfra er trukket børn født af udlændinge her i landet. Familiesammenføringstilladelser Ægtefællesammenføring mv. opdelt på herboende referencer Antal personer Antal personer Ægtefæller/faste samlevere Børn født i DK Mindreårige børn Forældre Nationalitet på ægtefællesammenførte mv. til herboende dansk/nordisk statsborgere 2002 I alt personer Øvrige 60% Tyrkiet 13% Thailand 10% Pakistan 5% Statsløse pal. 3% USA 5% Rusland 4% Dansk eller nordisk statsborger Flygtning Indvandrer Nationalitet på ægtefællesammenførte mv. til herboende flygtninge 2002 Nationalitet 2002 heraf i I alt Afghanistan Irak Somalia Tyrkiet I alt Kategori Ægtefæller og faste samlevere heraf til herboende flygtning heraf til herboende indvandrer heraf til herboende dansk eller nordisk statsborger Mindreårige børn heraf børn født i udlandet til herboende flygtninge heraf børn født i udlandet til andre heraf børn født i Danmark Forældre heraf til herboende flygtning heraf til herboende indvandrer 0 heraf til herboende dansk eller nordisk statsborger I alt Bosnien- Herc. 3% Afghanistan 19% Øvrige 17% Somalia 22% I alt personer Irak 39% 30

33 2002 Afslag på ansøgning om familiesammenføring 2002 * Nationalitet 2002 heraf i I alt Afghanistan Irak Somalia Tyrkiet I alt Kategori Ægtefæller og faste samlevere heraf til herboende flygtning heraf til herboende indvandrer heraf til herboende dansk eller nordisk statsborger Mindreårige børn heraf børn født i udlandet til herboende flygtninge heraf børn født i udlandet til andre Forældre heraf til herboende flygtning heraf til herboende indvandrer heraf til herboende dansk eller nordisk statsborger I alt heraf til herboende flygtning i % 28% 79% 85% 68% 3% 30% * Tallene omfatter alene afslag meddelt på baggrund af førstegangsansøgninger. Der henvises til bilag 8 for en nærmere forklaring til tallene. Kort om afslag på familiesammenføring: Ved behandling af en ansøgning om familiesammenføring påser Udlændingestyrelsen først, om udlændingelovens krav er opfyldt, herunder blandt andet at ægteskabet skal være gyldigt, at ægtefællerne skal samleve på fælles bopæl, og at mindreårige børn skal bo hos forældremyndighedens indehaver. Er disse betingelser ikke opfyldt, gives som udgangspunkt afslag. Der gives endvidere som udgangspunkt afslag, hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at der er tale om et pro forma- eller tvangsægteskab, eller at tilknytningskravet ikke er opfyldt. Herudover tager Udlændingestyrelsen stilling til, om der skal stilles forsørgelseskrav og/eller boligkrav. Såfremt der stilles forsørgelseskrav og/eller boligkrav, og den herboende ikke er i stand til at forsørge ansøgeren eller ikke råder over egen bolig af rimelig størrelse, gives afslag. I forbindelse med ændringerne af udlændingeloven i sommeren 2002 skete der blandt andet en skærpelse af visse af de eksisterende betingelser for familiesammenføring, ligesom der blev indført nye betingelser for at blive familiesammenført. Alle afslag på familiesammenføring kan påklages til Integrationsministeriet Afslag på ansøgning om familiesammenføring Antal personer Afslag på ansøgning om familiesammenføring - udv. nationaliteter 2002 I alt personer Tyrkiet 19% Ægtefæller og faste samlevere Mindreårige børn Forældre Øvrige 51% Pakistan 5% Afghanistan 8% Somalia 9% Irak 8% 31

34 Nøgletal på udlændingeområdet Afslag på ægtefællesammenføring fordelt efter begrundelse i Udlændingestyrelsen 2002 * Kategori Antal personer Andel af samlede antal afslag Tilknytningskravet % Boligkravet % 24-års reglen 193 9% Forsørgelseskravet 86 4% Tvangsægteskab 17 1% I alt % Øvrige afslag på ægtefællesammenføring i styrelsen % Alle afslag på ægtefællesammenføring i styrelsen % * Omfatter alene afslag meddelt af Udlændingestyrelsen. Omfatter både afgørelser på baggrund af ansøgninger indgivet før og efter den 1. juli 2002 (lov nr. 365). Det gælder dog ikke for så vidt angår 24-års reglen, som kun vedrører afgørelser på baggrund af ansøgninger indgivet efter den 1. juli For en beskrivelse af de nye regler for familiesammenføring henvises til "Introduktion til indvandring og ophold i Danmark" i denne publikation. Det er vigtigt at bemærke, at antallet af sager afgjort efter de nye bestemmelser ved udgangen af 2002 endnu udgør et for spinkelt grundlag til at kunne evaluere lov nr Afslag på ægtefællesammenføring mv. pga. 24-års reglen eller pga. manglende opfyldelse af tilknytningskrav, boligkrav eller forsørgelseskrav 2002 fordelt på herboende referencer Dansk eller nordisk statsborger 2% Tilknytningskravet Flygtning 18% Boligkravet Flygtning 6% Indvandrer 14% I alt 427 personer Indvandrer 80% Dansk eller nordisk statsborger 80% I alt 235 personer Dansk eller nordisk statsborger 57% 24-års reglen Flygtning 15% Dansk eller nordisk statsborger 5% Forsørgelseskravet Flygtning 1% I alt 193 personer Indvandrer 28% I alt 86 personer Indvandrer 94% 32

35 2002 Opholdstilladelser med henblik på arbejde og uddannelse mv Nationalitet 2002 udvalgte nationaliteter Kategori I alt Kina Litauen Polen USA I alt Beskæftigelsesmæssige-/erhvervshensyn heraf praktikanter * heraf specialister mv./jobkort-ordning ** Ganske særlige grunde heraf uddannelse heraf au pair heraf praktikanter *** I alt Note: Der henvises til bilag 9 for en forklaring til tallene. * Omfatter tilladelser meddelt på baggrund af ansøgninger indgivet før den 1. juli 2002, jf. noten nedenfor. ** Ved specialister mv. forstås blandt andet ingeniører, læger og IT-specialister. Ud af det samlede antal opholdstilladelser til specialister mv./efter jobkort-ordningen (se boksen nedenfor) i 2002 på 805 var 185 tilladelser efter jobkort-ordningen. Jobkort-ordningen blev indført i forbindelse med lov nr. 365 (dvs. de 185 tilladelser vedrører alene ansøgninger indgivet efter den 1. juli 2002). *** Omfatter tilladelser meddelt på baggrund af ansøgninger indgivet efter den 1. juli 2002 (lov nr. 365). Praktikanter er hidtil meddelt en opholdstilladelse på erhvervsområdet, men efter de nye bestemmelser (lov nr. 365) vil opholdstilladelser til praktikanter blive meddelt af ganske særlige grunde. Baggrunden herfor er, at praktikophold i lighed med fx au pair-ophold primært har et uddannelsesmæssigt formål og ikke i første omgang er begrundet i beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn. Kort om jobkort-ordningen: Der er den 1. juli 2002 indført en særlig ordning inden for de beskæftigelsesområder, hvor der er mangel på særlig kvalificeret arbejdskraft som fx IT-branchen og de naturvidenskabelige og teknologiske områder; den såkaldte jobkort-ordning. Det betyder, at udlændinge, som har fået arbejde inden for et af de pågældende beskæftigelsesområder, umiddelbart vil kunne få opholds- og arbejdstilladelse. Udlændingestyrelsen vil i disse sager ikke anmode en brancheorganisation om en udtalelse, men umiddelbart meddele tilladelse under forudsætning af, at ansøgeren er i besiddelse af et konkret jobtilbud, og at løn- og ansættelsesforhold er almindelige efter danske forhold. I ukomplicerede sager må sagsbehandlingstiden ikke overstige 30 dage. For at smidiggøre og effektivisere sagsbehandlingen er der lavet en oversigt over de beskæftigelsesområder, hvor der er mangel på særlig kvalificeret arbejdskraft (positivlisten). Positivlisten - der løbende bliver revideret - indeholder for tiden overordnet fem typer stillinger: IT-specialister, ingeniører, videnarbejdere inden for naturvidenskab og teknologi, læger og sygeplejersker. Positivlisten kan blandt andet findes på Udlændingestyrelsens hjemmeside. Opholdstilladelser til praktikanter, specialister mv./jobkort-ordning og uddannelse - udvalgte nationaliteter Praktikanter (alle ansøgere) Antal personer Specialister mv./jobkort-ordning Antal personer Uddannelse Antal personer Ukraine Litauen Letland Polen Rumænien Kina Ungarn Estland USA Indien Polen Kina Rusland Australien Canada Japan Kina USA Polen Litauen Canada Australien Japan Rusland 33

36 Nøgletal på udlændingeområdet Afgørelser vedrørende EF/EØS-opholdsbeviser 2002 * Nationalitet 2002 heraf i Kategori I alt Tyskland UK Spanien I alt Tilladelse heraf til personer med lønnet beskæftigelse i Danmark heraf til studerende optaget på anerkendt uddannelse i Danmark heraf til familiemedlemmer, der er EF/EØS-statsborgere ** heraf til familiemedlemmer, der ikke er EF/EØS-statsborgere *** Afslag I alt heraf tilladelser i % 98,9% 98,7% 98,5% 99,9% 99,0% * Afgørelser på baggrund af førstegangsansøgninger. ** Familiemedlemmer til en EF/EØS-statsborger, der også selv er EF/EØS-statsborgere. *** Familiemedlemmer til en EF/EØS-statsborger, der ikke selv er EF/EØS-statsborgere. Kort om EF/EØS-opholdsbeviser: Ifølge EF-reglerne har en EF- eller EØS-statsborger under visse betingelser ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område. En EF- eller EØS-statsborger kan indrejse og opholde sig i Danmark i indtil 3 måneder fra indrejsen eller, hvis den pågældende er arbejdssøgende, i indtil 6 måneder fra indrejsen. EF- eller EØS-statsborgere skal ved indrejsen være i besiddelse af rejselegitimation, som fx pas eller identitetskort, der er anerkendt som rejselegitimation. Nordiske statsborgere kan uden nogen tidsbegrænsning opholde sig her i landet uden tilladelse. Hvis en udlænding efter EF/EØS-reglerne har ret til at opholde sig i Danmark, kan vedkommende indgive ansøgning om at få et EF/EØS-opholdsbevis. Statsamterne behandler alle EF/EØS-sager i 1. instans med Udlændingestyrelsen som ankeinstans. En EF/EØS-statsborger har tillige mulighed for at søge om opholdstilladelse efter reglerne i udlændingeloven. Disse ansøgninger behandles af Udlændingestyrelsen i 1. instans med klageadgang til Integrationsministeriet. Afgørelser vedrørende EF/EØS-opholdsbeviser Vidste du at: Antal personer Flest opholdsbeviser inden for EF/EØS-området gives til lønnet beskæftigelse og til studerende. Hovedparten gives til personer fra Storbritannien og Tyskland. En del studerende kommer dog også fra Spanien, Italien, Frankrig og Holland Statsborgere fra de nordiske lande kan imidlertid indrejse og opholde sig frit i Danmark uden særskilt tilladelse Tilladelse Afslag 34

37 2002 Visumafgørelser i sager forelagt Udlændingestyrelsen * Afgørelser ** Tilladelse Afslag I alt * Fra og med 1998 er tallene baseret på elektroniske oplysninger i Det Interne Visumregister (IVR), hvilket i 2001 er erstattet af det Fælles Visum System (FVS). I relation til visumtilladelsestallet bemærkes, at tallet efter Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde den 25. marts 2001 omfatter Schengen-visa og nødvisa udstedt af Udlændingestyrelsen, men ikke dansk nationalt begrænset visum (VLTV). Der blev i 2002 udstedt VLTV til 81 personer. Udlændingestyrelsen skønner, at der herudover udstedes ca visa på danske repræsentationer i udlandet uden forelæggelse for Udlændingestyrelsen. Således blev der fx i 2002 truffet afgørelser vedrørende ca. 93. personer i visumsager (ca visa udstedt på danske repræsentationer i udlandet samt ca afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen). Heraf udstedtes visa til ca personer, svarende til en tilladelsesprocent på ca. 90 pct. ** Baggrunden for nedgangen i antallet af sager forelagt Udlændingestyrelsen i 2002 er blandt andet, at politiet i foråret 2002 fik bemyndigelse til at give nødvisa til sømænd på grænsen. Disse sager registreres ikke i FVS. Omgørelsesprocenten i visumsager i anden instans: Integrationsministeriets afgørelser i klagesager vedrørende visum vedrørte 769 personer i Heraf fik 43 personer omgjort deres sager. Omgørelsesprocenten i visumsager i anden instans udgjorde således omkring 6 pct., hvilket stort set svarer til omgørelsesprocenten i de senere år. Set i forhold til det samlede antal afgjorte visumsager på årsplan - sager vedrørende ca personer i kan det konstateres, at alene en meget lille andel - under en halv promille - bliver omgjort. Kort om visum: Statsborgere fra en del af verdens lande kan indrejse i Danmark og opholde sig i landet i op til tre måneder uden visum, når de er i besiddelse af gyldigt pas og har de fornødne midler til at dække udgifterne ved opholdet her i landet og til hjemrejsen. Statsborgere, der ikke er fritaget for indrejsevisum, skal herudover forinden indrejsen have udstedt et visum. Et visum udstedes som udgangspunkt med gyldighed for hele Schengen-området i op til tre måneder. Kan et visum ikke udstedes med gyldighed for hele Schengen-området, kan der i særlige tilfælde udstedes et visum alene med gyldighed for den enkelte stat - fx Danmark (ovennævnte VLTV). Ansøgning om visum skal ske gennem en repræsentation i udlandet, og de fleste visumsager er enkle og afgøres således rutinemæssigt på stedet. Visse sager vedrørende besøg, samt mere komplicerede sager, forelægges Udlændingestyrelsen til afgørelse. Det er kun de visumansøgninger, der forelægges Udlændingestyrelsen, som indgår i opgørelsen ovenfor. Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på visum kan påklages til Integrationsministeriet Visumafgørelser i sager forelagt Udlændingestyrelsen Fordeling af udstedte visa i sager forelagt Udlændingestyrelsen 2002 I alt: personer Andre 43% Iran 15% Tilladelse Afslag Kina 8% Pakistan 9% Rusland 12% Tyrkiet 13% 35

38 Nøgletal på udlændingeområdet BILAG 36

39 2002 Bilag 1: Antal personer, som har søgt om asyl i Danmark 2002 (bruttoansøgertallet) Måned I alt I alt Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Nationalitet Afghanistan Albanien Algeriet Bosnien-Hercegovina Bulgarien Burundi Forb. Jugoslavien heraf Kosovo Indien Irak Iran Kina Kroatien Libanon Makedonien Mongoliet Pakistan Polen Rumænien Rwanda Slovakiet SNG heraf Armenien heraf Azerbajdjan heraf Georgien heraf Hviderusland heraf Rusland heraf Ukraine Somalia Sri Lanka Statsløse Statsløse palæst Sudan Syrien Tjekkiet Tyrkiet Vietnam Øvrige I alt Kumulativt I alt Kumulativt Kommentar: Bruttoansøgertallet angiver samtlige personer, der indgiver ansøgning om asyl i Danmark - uanset om de får deres asylsag realitetsbehandlet i Danmark, dvs. inkl. personer, der udsendes til et sikkert tredjeland, overføres/tilbageføres til et andet EU-land efter Dublin-konventionen eller frafalder/forsvinder i den indledende asylfase. Tidsforskydningen mellem ansøgningens indgivelse og Udlændingestyrelsens stillingtagen til realitetsbehandling af sagen i Danmark kan - som det er tilfældet i betyde, at registreringstallet er større end bruttoansøgertallet. 37

40 Nøgletal på udlændingeområdet Bilag 2: Antal registrerede spontane asylansøgere 2002 (registreringstallet) Måned I alt I alt Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Nationalitet Afghanistan Albanien Algeriet Bosnien-Hercegovina Bulgarien Burundi Forb. Jugoslavien heraf Kosovo Indien Irak Iran Kina Kroatien Libanon Makedonien Mongoliet Pakistan Polen Rumænien Rwanda Slovakiet SNG heraf Armenien heraf Azerbajdjan heraf Georgien heraf Hviderusland heraf Rusland heraf Ukraine Somalia Sri Lanka Statsløse Statsløse palæst Sudan Syrien Tjekkiet Tyrkiet Vietnam Øvrige I alt Kumulativt I alt Kumulativt Kommentar: Registreringstallet angiver hvor mange personer, der får realitetsbehandlet deres asylsag i Danmark, dvs. ekskl. personer, der udsendes til et sikkert tredjeland, overføres/tilbageføres til et andet EU-land efter Dublin-konventionen eller frafalder/forsvinder i den indledende asylfase. Tidsforskydningen mellem ansøgningens indgivelse og Udlændingestyrelsens stillingtagen til realitetsbehandling af sagen i Danmark kan - som det er tilfældet i betyde, at registreringstallet er større end bruttoansøgertallet. 38

41 2002 Bilag 3: Antal afgørelser vedrørende registrerede spontane asylansøgere 2002 Myndighed A) Udlændingestyrelsen (1. instans) B) Flygtningenævnet (2. instans) Nationalitet K-status B-status De-facto Afslag I alt (A) K-status B-status De-facto Afslag I alt (B) Afghanistan Albanien Algeriet Bosnien-Hercegovina Bulgarien Burundi Forb. Jugoslavien heraf Kosovo Indien Irak Iran Kina Kroatien Libanon Makedonien Mongoliet Pakistan Polen Rumænien Rwanda Slovakiet SNG heraf Armenien heraf Azerbajdjan heraf Georgien heraf Hviderusland heraf Rusland heraf Ukraine Somalia Sri Lanka Statsløse Statsløse palæst Sudan Syrien Tjekkiet Tyrkiet Vietnam Øvrige I alt I alt Kommentarer: 1) Inkl. afgørelser i åbenbart grundløs-proceduren (ÅG). Antallet af afslag i 1. instans udgjorde henholdsvis og personer i 2001 og Heraf var sager vedrørende henholdsvis og personer ÅG-sager uden klageadgang, af disse var henholdsvis 328 og 98 personer i den særlige ÅG-hasteprocedure. 2) Det er vigtigt at bemærke, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem antallet af asylansøgninger i 2002 og antallet af trufne afgørelser i 2002, idet samtlige asylansøgere i denne periode ikke nødvendigvis får deres ansøgning afgjort i I relation til Udlændingestyrelsens afslagstal gælder endvidere som udgangspunkt, at en person, der får afslag med klageadgang til Flygtningenævnet, vil tælle med i opgørelsen over såvel afslag i styrelsen som tilladelse (dvs. omgørelse af styrelsens afslag) eller afslag i nævnet. På grund af forskydningen mellem tidspunktet for afgørelse af sagen i styrelsen og dernæst i nævnet vil disse afgørelser kunne finde sted i to forskellige år. Vetoprocenten i åbenbart grundløs-sager (ÅG), dvs. de tilfælde, hvor Dansk Flygtningehjælp ikke er enig med Udlændingestyrelsen i, at asylsagen er åbenbart grundløs: 1998: 25 %; 1999: 12 %; 2000: 12 %; 2001: 18 % og 2002: 16 % 39

42 Nøgletal på udlændingeområdet Bilag 4: Antal opholdstilladelser i asylsager mv A) Flygtningestatus B) Andet grundlag I alt Afgørelsestype Registrerede spontane asylansøgere Ambas- Hum. Ganske Midl. 1. instans 2. instans Kvoteflygtningsøgning tilladelse grunde tilladelse sadean- oph. særlige oph. (A+B) Nationalitet K-status B-status De facto K-status B-status De facto * ** *** **** ***** Afghanistan Albanien Algeriet Bosnien-Hercegovina Bulgarien 0 Burundi Forb. Jugoslavien heraf Kosovo Indien Irak Iran Kina Kroatien 3 3 Libanon Makedonien 0 Mongoliet 0 Pakistan Polen 1 1 Rumænien 0 Rwanda Slovakiet 0 SNG heraf Armenien heraf Azerbajdjan heraf Georgien heraf Hviderusland heraf Rusland heraf Ukraine 1 1 Somalia Sri Lanka Statsløse Statsløse palæst Sudan Syrien Tjekkiet 0 Tyrkiet Vietnam Øvrige I alt I alt * Kvoteflygtninge inviteres til landet via aftale med UNHCR (udlændingelovens 8). Indgår i denne statistik fra det tidspunkt, hvor afgørelse om visitering til kommune er truffet. ** Konventions- eller de facto-status meddelt på grundlag af asylansøgninger indgivet på danske repræsentationer i udlandet. Denne mulighed for at søge asyl blev afskaffet for ansøgninger indgivet efter den 1. juli *** Humanitær opholdstilladelse, der kun kan gives af integrationsministeren. **** Omfatter bl.a. uledsagede mindreårige asylansøgere og opholdstilladelse til asylansøgere på grund af udsendelseshindringer (se evt. bilag 6 for tal herfor). Omfatter tilladelser meddelt af Udlændingestyrelsen og Integrationsministeriet. ***** Midlertidig opholdstilladelse til bosniere mv., og fra 3. juni 2000 midlertidig opholdstilladelse til personer fra Kosovo. Omfatter tilladelser fra Udlændingestyrelsen. 40

43 2002 Bilag 5: Antal personer, som har søgt om asyl i Danmark (bruttoansøgertallet) * Nationalitet Afghanistan Bosnien-Hercegovina Burundi Forbundsrepublikken Jugoslavien heraf Kosovo Indien Irak Iran Kroatien Libanon Pakistan Slovakiet SNG heraf Armenien heraf Azerbajdjan heraf Georgien heraf Hviderusland heraf Rusland heraf Ukraine Somalia Sri Lanka Statsløse palæstinensere Tjekkiet Tyrkiet Vietnam Øvrige I alt * Nationaliteter er udvalgt på baggrund af antallet af spontane asylansøgere (bruttoansøgertallet) i de senere år. Bruttoansøgertallet kunne først opgøres ud fra Udlændingeregistret med virkning fra og med 1. januar Bilag 6: Antal opholdstilladelser i asylsager mv * Kategori Flygtningestatus (A) Konventionsstatus B-status 3 - De facto-status Kvoteflygtninge Asylans. indgivet i udlandet ** Særlov for statsløse pal. fra Libanon Andet grundlag (B) Humanitær opholdstilladelse Ganske særlige grunde heraf udsendelseshindrede *** N/A N/A N/A N/A Opholdstilladelse til bosniere mv Opholdstilladelse til serbere mv I alt (A+B) * Der henvises til bilag 4 for en afgrænsning af denne opgørelse. ** Denne bestemmelse blev afskaffet for ansøgninger indgivet efter den 1. juli *** Med virkning fra og med 1. januar 1997 har det været muligt i Udlændingeregisteret særskilt at opgøre antallet af asylansøgere meddelt opholdstilladelse af ganske særlige grunde på grund af udsendelseshindringer. 41

44 Nøgletal på udlændingeområdet Bilag 7: Antal personer, som har søgt om familiesammenføring i Danmark 2002 (fratrukket børn født af udlændinge her i landet) Måned I alt I alt Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Nationalitet Afghanistan Bosnien-Hercegovina Brasilien Canada Egypten Filippinerne Kina Forb. Jugoslavien Ghana Indien Irak Iran Libanon Litauen Makedonien Marokko Nigeria Pakistan Polen Rumænien Rusland Somalia Sri Lanka Statsløse palæst Storbritannien Thailand Tyrkiet Tyskland Ukraine USA Vietnam Øvrige I alt Kumulativt I alt Kumulativt Kommentar: Børn, der er er født født af af udlændinge her i her landet, i landet, indgår indgår ikke i tallet, ikke idet i tallet, Udlændingestyrelsen idet Udlændingestyrelsen ikke modtager ikke en modtager egentlig ansøgning en egentlig om ansøgning om familiesammenføring i disse sager. i disse Sagerne sager. Sagerne behandles behandles af Udlændingestyrelsen af Udlændingestyrelsen på baggrund af på oplysninger baggrund i CPR-registret af oplysninger og i vil CPR-registret derfor alene fremgå og vil derfor af afgørelsestallene alene fremgå på af familiesammenføringsområdet. afgørelsestallene på familiesammenføringsområdet. Tallet vedrører førstegangsansøgninger Tallet vedrører (og ikke førstegangsansøgninger forlængelser), og kunne opgøres (og ud ikke fra forlængelser), Udlændingeregistret og kunne fra og opgøres med 1. januar ud fra Udlændingeregistret fra og med 1. januar

45 2002 Bilag 8: Antal afgørelser om familiesammenføring 2002 Førstegangsansøgninger Kategori * Tilladelser Afslag Tilladelser Afslag Tilladelser Afslag Ægteskab eller fast samlivsforhold (A) heraf til herboende flygtning heraf til herboende indvandrer heraf til herboende dansk/nordisk Mindreårige børn (B) heraf børn i udlandet til herboende flygtning heraf børn i udlandet til andre heraf børn født i Danmark Forældre over 60 år (C) heraf til herboende flygtning ** heraf til herboende indvandrer *** heraf til herboende dansk/nordisk ** I alt (A+B+C) * Opgørelsen omfatter afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen og Integrationsministeriet. Der henvises til bilag 10 for en nærmere forklaring til kategorien "børn født i Danmark". *** Denne bestemmelse blev afskaffet for ansøgninger indgivet efter den 3. juli Bilag 9: Andre afgørelser på indvandringsområdet 2002 (ikke-asyl) * Førstegangsansøgninger Ans. efter 1. juli 2002 (dvs. "ny" lov) ** Denne bestemmelse blev afskaffet for ansøgninger indgivet efter den 1. juli Ans. efter 1. juli 2002 (dvs. "ny" lov) Ans. før 1. juli 2002 (dvs. "tidligere" lov) Ans. før 1. juli 2002 (dvs. "tidligere" lov) Kategori Tilladelser Afslag Tilladelser Afslag Tilladelser Afslag Tidligere dansk indfødsret (A) Familiemæssig tilknytning o.l. (B) Adoption (C) ** Beskæftigelse/erhvervshensyn (D) *** heraf til praktikanter *** heraf til specialister/jobkortordning mv. **** Ganske særlige grunde (E) ***** heraf til uddannelse heraf til au pair heraf til praktikanter ***** I alt (A+B+C+D+E) (C kun med i i alt-tallet) * Tallene omfatter alle instanser. EF/EØS-opholdsbeviser indgår ikke i denne tabel. ** Det er ikke muligt at udskille afgørelser vedrørende adoption på ansøgninger indgivet hhv. før og efter 1. juli *** Omfatter i hovedtræk følgende kategorier: Praktikanter (ans. før 1. juli 2002), specialister mv./jobkort-ordning, musikere og artister, montører mv., undervisere, ansatte med arbejdsmarkedsrådets godkendelse, ambassadepersonale og opholdstilladelse på grund af beskæftigelse til flygtninge og familiesammenførte, som har fået inddraget eller nægtet forlænget deres opholdstilladelse (ans. efter 1. juli der er ved udgangen af 2002 endnu ikke meddelt opholdstilladelse efter denne nye bestemmelse). **** Ved specialister mv. forstås blandt andet ingeniører, læger og IT-specialister. Ud af det samlede antal opholdstilladelser til specialister mv./efter jobkort-ordningen i 2002 på 805 var 185 tilladelser efter jobkort-ordningen. Jobkort-ordningen blev indført i forbindelse med lov nr. 365 (dvs. de 185 tilladelser vedrører alene ansøgninger indgivet efter den 1. juli 2002). ***** Omfatter i hovedtræk følgende kategorier: Uddannelse, au pair, praktikanter (ans. efter 1. juli 2002), missionærer og dansk afstamning og danske mindretal. Praktikanter er hidtil meddelt en opholdstilladelse på erhvervsområdet, men efter de nye bestemmelser (lov nr. 365) vil opholdstilladelse til praktikanter blive meddelt af ganske særlige grunde. Baggrunden herfor er, at praktikophold i lighed med fx au pair-ophold primært har et uddannelsesmæssigt formål og ikke i første omgang er begrundet i beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn. Det er vigtigt at understrege, at antallet af sager afgjort efter de nye bestemmelser ved udgangen af 2002 endnu udgør et for spinkelt grundlag til at kunne evaluere lov nr I alt I alt 43

46 Nøgletal på udlændingeområdet Bilag 10: Familiesammenføringstilladelser * Kategori Ægteskab eller fast samlivsforhold (A) heraf til herboende flygtning heraf til herboende indvandrer heraf til herboende dansk/nordisk Mindreårige børn (B) heraf børn i udl. til herboende flygtning heraf børn i udlandet til andre heraf børn født i Danmark N/A Forældre over 60 år (C) heraf til herboende flygtning heraf til herboende indvandrer heraf til herboende dansk/nordisk I alt (A+B+C) Justeret i alt-tal * Der henvises til bilag 8 for en afgrænsning af denne statistik. Kommentar: På grund af en teknisk ændring af opgørelsen af familiesammenføringstallet i maj 2000 (hvorefter børn født af udlændinge her i landet - som noget nyt - medtages i statistikken) udarbejdes som supplement til det officielle tilladelsestal et justeret tal for tilladelser til familiesammenføring. Det justerede i alt-tal kan sammenlignes med tilladelsestallene for perioden op til og med For 2001 og 2002 er det muligt på baggrund af Udlændingeregistret at udskille antallet af opholdstilladelser meddelt til børn født af udlændinge her i landet. For 2000 har Udlændingestyrelsen skønsmæssigt vurderet dette tal til ca personer. Det justerede i alt-tal for 2002 på tilladelser er udregnet som følger: Det samlede antal familiesammenføringstilladelser (12.040) fratrukket antallet af opholdstilladelser meddelt til børn født af udlændinge her i landet (3.889). Det giver det justerede i alt-tal på Bilag 11: Andre opholdstilladelser på indvandringsområdet (ikke-asyl) * Kategori Tidligere dansk indfødsret (A) Familiemæssig tilknytning o.l. (B) Adoption (C) Beskæftigelse/erhvervshensyn (D) heraf til praktikanter heraf til specialister/jobkort-ordning mv heraf til musikere og artister Ganske særlige grunde (E) heraf til uddannelse heraf til au pair heraf til praktikanter 520 I alt (A+B+C+D+E) * Der henvises til bilag 9 for en nærmere afgrænsning af denne statistik. 44

47 2002 Bilag 12: Antal opholdstilladelser i asylsager mv. - udvalgte nationaliteter * Nationalitet Afghanistan Armenien Bosnien-Hercegovina Burundi Forb. Jug heraf Kosovo N/A N/A N/A Irak Iran Libanon Rusland Rwanda Somalia Sri Lanka Statsløse palæstinensere Syrien Ukraine Vietnam Øvrige I alt * Nationaliteter er udvalgt på baggrund af antallet af meddelte opholdstilladelser i asylsager mv. i de senere år. Der henvises til bilag 4 for en oversigt over afgrænsningen af denne opgørelse. Bilag 13: Antal familiesammenføringstilladelser - udvalgte nationaliteter * Nationalitet Afghanistan Bosnien-Hercegovina Forb. Jugoslavien Irak Iran Marokko Pakistan Polen Rusland Somalia Statsløse palæstinensere Thailand Tyrkiet USA Øvrige I alt Justeret i alt-tal * * Nationaliteter er udvalgt på baggrund af antallet af meddelte familiesammenføringstilladelser i de senere år. Der henvises til bilag 8 og 10 for en oversigt over afgrænsningen af denne opgørelse. Det er vigtigt at bemærke, at tallene fra og med 2000 indeholder opholdstilladelser meddelt til børn født af udlændinge her i landet. Den ændrede opgørelse af familiesammenføringstallet i 2000 betyder, at familiesammenføringstallet fra og med 2000 ikke er sammenligneligt med tidligere år. Se evt. bilag 10 for en nærmere forklaring til tallene. 45

48 Nøgletal på udlændingeområdet Bilag 14: Antal repatrieringer fra Danmark Nationalitet Afghanistan Bosnien-Hercegovina * Bosnien-Hercegovina ** Chile Forbundsrepublikken Jugoslavien Irak Iran Kosovo *** Libanon Polen Rumænien Republikken Srpska Somalia Sri Lanka Syrien Tyrkiet Uruguay Vietnam Øvrige I alt * Repatrierede bosniere mv. med flygtningestatus i Danmark. ** Hjemrejste bosniere mv. med midlertidig opholdstilladelse i Danmark efter jugoslaverloven. *** Omfatter ikke kosovo-albanere, der er repatrieret efter kosovonødloven. Kilde: Dansk Flygtningehjælp Bilag 15: Antal naturalisationer (erhvervelse af dansk statsborgerskab) Tidligere nationalitet Europa (A) heraf Jugoslavien (tidl.) heraf Tyrkiet Afrika (B) heraf Marokko heraf Somalia Nordamerika (C) heraf USA Syd/Mellemamerika (D) Asien (E) heraf Afghanistan heraf Irak heraf Iran heraf Libanon heraf Pakistan heraf Sri Lanka heraf Thailand heraf Vietnam Oceanien (F) Statsløse/andre (G) I alt (A+B+C+D+E+F+G) Kilde: Danmarks Statistik 46

49 2002 Bilag 16: Indvandrere og efterkommere i Danmark (opgjort pr. 1. januar) * Oprindelsesland Europa (A) heraf det tidligere Jug heraf Tyrkiet Afrika (B) heraf Marokko heraf Somalia Nordamerika (C) heraf USA Syd/Mellemamerika (D) Asien (E) heraf Afghanistan heraf Irak heraf Iran heraf Libanon heraf Pakistan heraf Sri Lanka heraf Thailand heraf Vietnam Oceanien (F) Statsløse/uoplyste (G) I alt (A+B+C+D+E+F+G) % af alle indbyggere 5,1% 5,3% 5,9% 6,3% 6,6% 6,8% 7,1% 7,4% 7,7% 8,0% * Asylansøgere medregnes ikke i denne statistik. Statistikken omfatter såvel udenlandske statsborgere som danske statsborgere med udenlandsk oprindelse (bl.a. udlændinge, der erhverver dansk statsborgerskab). Note: Indvandrere er defineret som personer født i udlandet, hvor begge forældre (eller den ene, hvis der ikke foreligger oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen som indvandrer. Efterkommere er defineret som personer født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene og personen er udenlandsk statsborger, opfattes den pågældende som efterkommer. Kilde: Danmarks Statistik Ikke tilmeldt CPR, men fremgår af UR Ikke ophold i Danmark Ikke tilmeldt CPR, men fremgår af UR Ophold i Danmark Ansøgninger om ophold i Danmark Udenlandske statsborgere Tilmeldt CPR Danske statsborgere Asylansøgninger fra udlandet Spontane asylansøgere Ansøgninger om familiesammenføring Ansøgninger om EF/EØS-opholdsbeviser Andre ansøgninger om ophold Asyl mv. Familiesammenføring Indvandrere EF/EØS-opholdsbeviser Andre opholdstilladelser Nordiske statsborgere Efterkommere 47

50 Nøgletal på udlændingeområdet Bilag 17: Udenlandske statsborgere i Danmark (opgjort pr. 1. januar) * Statsborgerskab Europa (A) heraf det tidligere Jug heraf Tyrkiet Afrika (B) heraf Marokko heraf Somalia Nordamerika (C) heraf USA Syd/Mellemamerika (D) Asien (E) heraf Afghanistan heraf Irak heraf Iran heraf Libanon heraf Pakistan heraf Sri Lanka heraf Thailand heraf Vietnam Oceanien (F) Statsløse/uoplyste (G) I alt (A+B+C+D+E+F+G) % af alle indbyggere 3,6% 3,8% 4,2% 4,5% 4,7% 4,8% 4,9% 4,8% 5,0% 4,9% * I statistikken over udenlandske statsborgere indgår udlændinge, der bor eller opholder sig i landet med forskelligt opholdsgrundlag (fx asyl og familiesammenføring). Asylansøgere medregnes ikke i denne statistik. Udlændinge, der erhverver dansk statsborgerskab (naturalisation), er ikke medregnet i denne statistik. Antallet af personer af udenlandsk herkomst i Danmark opgøres typisk som enten antallet af udenlandske statsborgere i Danmark (denne statistik) eller som indvandrere og efterkommere (se bilag 16). Kilde: Danmarks Statistik Bilag 18: Overblik over alle meddelte opholdstilladelser * Kategori Asyl mv. (A) Flygtningestatus heraf konventionsstatus heraf b-status 3 - heraf de facto-status Andet grundlag heraf humanitær oph.till heraf ganske særlige grunde Familiesammenføring (B) * * * Andre opholdstill. (C) heraf arbejde heraf uddannelse EF/EØS-opholdsbeviser (D) I alt (A+B+C+D) * Visumtilladelser er ikke medtaget. Tallene vedrører kun opholdstilladelser meddelt på baggrund af førstegangsansøgninger. Tallene vedrører alle instanser. Denne statistik vedrører udlændingemyndighedernes tilladelser efter udlændingeloven mv., herunder også tilladelser meddelt med henblik på tidsbegrænset ophold i landet. Det er vigtigt at bemærke, at antallet af meddelte opholdstilladelser ikke direkte kan anvendes som udtryk for indvandringen til Danmark. Fx kan visse personer over tid figurere flere steder i opgørelsen. Der henvises til boksen "Introduktion til tallene i denne publikation" for en nærmere introduktion til formidlingen og anvendelsen af tallene. For en forklaring til familiesammenføringstallene for henvises til bilag

51 Uddrag af udlændingeloven Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli Stk. 2. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. En ansøgning som nævnt i 1. pkt. anses også som en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1. Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 1 og 2 kan nægtes, hvis udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et andet land, eller hvis udlændingen har nær tilknytning til et andet land, hvor udlændingen må antages at kunne opnå beskyttelse. 8. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge eller lignende international aftale. 9. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til 1) en udlænding over 24 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person over 24 år, der a) har dansk indfødsret, b) har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, c) har opholdstilladelse efter 7 eller 8 eller d) har haft tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i mere end de sidste 3 år, 2) et ugift mindreårigt barn af en i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle, når barnet bor hos forældremyndighedens indehaver og ikke gennem fast samlivsforhold har stiftet selvstændig familie, og når den i Danmark fastboende person a) har dansk indfødsret, b) har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, c) har opholdstilladelse efter 7 eller 8 eller d) har tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med henblik på varigt ophold, 3) en mindreårig udlænding med henblik på ophold hos en anden i Danmark fastboende person end forældremyndighedens indehaver, når opholdstilladelsen gives med henblik på adoption, ophold som led i et plejeforhold eller, hvis særlige grunde taler derfor, ophold hos barnets nærmeste familie, og når den i Danmark fastboende person a) har dansk indfødsret, b) har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, c) har opholdstilladelse efter 7 eller 8 eller d) har tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med henblik på varigt ophold. Stk. 2. Opholdstilladelse til en samlever efter stk. 1, nr. 1, skal betinges af, at den herboende person påtager sig at forsørge ansøgeren. Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre ganske særlige grunde taler derimod, betinges af, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, godtgør at være i stand hertil, jf. stk. 16. Stk. 4. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre ganske særlige grunde afgørende taler derimod, betinges af, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, stiller økonomisk sikkerhed for kr. til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven til ansøgeren, jf. stk. 14. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler for, hvordan økonomisk sikkerhed efter 1. pkt. skal stilles. Det i 1. pkt. angivne beløb er fastsat i 2002-niveau og reguleres fra og med 2003 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Stk. 5. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre ganske særlige grunde afgørende taler derimod, betinges af, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, i en periode på 1 år inden tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen og frem til meddelelsen af opholdstilladelsen ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf. stk. 17. Stk. 6. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre særlige grunde taler derimod, betinges af, at den herboende person godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 18. Stk. 7. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan, medmindre ganske særlige grunde taler derimod, kun gives, såfremt ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Danmark er større end ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til et andet land. Stk. 8. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan ikke, medmindre ganske særlige grunde afgørende taler derfor, gives, såfremt det må anses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået eller samlivsforholdet er etableret efter begge parters ønske. Stk. 9. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan ikke gives, såfremt der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse eller etableringen af samlivsforholdet er at opnå opholdstilladelse. Stk. 10. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan, såfremt væsentlige hensyn taler derfor, betinges af, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, godtgør at være i stand hertil, jf. stk. 16. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan endvidere, såfremt væsentlige hensyn taler derfor, betinges af, at den herboende person godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 18. Stk. 11. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 3, skal betinges af, at den herboende person påtager sig at forsørge ansøgeren og godtgør at være i stand hertil, jf. stk. 16. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 3, når opholdstilladelsen gives med henblik på ophold hos barnets nærmeste familie, skal endvidere betinges af, at den herboende person godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. stk a. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme ansøgningen, herunder hvis udlændingen kan få ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft. Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis opholdstilladelse efter 7-9 eller 9 b-9 e nægtes forlænget efter 11, stk. 2, jf. 19, stk. 1, eller inddrages efter 19, stk. 1, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold af længere varighed eller gennem en længere periode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed og beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor. 9 b. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der uden for de i 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde befinder sig i en sådan situation, at væsentlige hensyn af humanitær karakter afgørende taler for at imødekomme ansøgningen. 9 c. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde taler derfor. Medmindre særlige grunde taler derimod, betinges opholdstilladelse efter 1. pkt. som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person af, at de i 9, stk. 2-9, nævnte betingelser er opfyldt. Bestemmelserne i 9, stk , finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter 7, hvis 1) udsendelse af udlændingen, jf. 30, ikke har været mulig i mindst 18 måneder, 2) udlændingen har medvirket ved udsendelsesbestræbelserne i sammenhængende 18 måneder og 3) udsendelse efter de foreliggende oplysninger for tiden må anses for udsigtsløs. 9 d. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, som tidligere har haft dansk indfødsret, medmindre udlændingens danske indfødsret er frakendt ved dom efter 8 A i lov om dansk indfødsret. 9 e. Der kan gives opholdstilladelse til en udlænding fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien, der har eller har haft opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven), eller som på grundlag af en ansøgning om opholdstilladelse efter 7 indgivet inden den 30. april 1999 er eller har været registreret som asylansøger efter reglerne i 48 e, stk. 1, såfremt udlændingen må antages at have behov for midlertidig beskyttelse her i landet.

52 Udlændingestyrelsen Ryesgade København Ø Danmark Telefon: Telefax: Hjemmeside: