Bilag 1. KU s egenkapital definition, sammensætning og størrelse Sagsbehandler: Koncern-økonomi

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 80, den 27. oktober 2015 Pkt. 5b. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 19. OKTOBER 2015 Vedr.: Bilag 1. KU s egenkapital definition, sammensætning og størrelse Sagsbehandler: Koncern-økonomi Københavns Universitets (KU) egenkapital har løbende været drøftet på og uden for universitetet siden KU blev selvejende institution 1. januar Dette notat giver en kort og simpel fremstilling af KU s egenkapital. Notatets formål er at fortælle KU s eksterne og interne interessenter hvad egenkapitalen er, hvordan den er sammensat, og hvad der er et passende niveau for universitetets egenkapital. Notatet giver en overordnet forståelsesramme for egenkapitalen. Det er hensigten, at forståelsesrammen danner grundlag for KU s ledelsesmæssige drøftelse og beslutning om (i) (ii) hvordan egenkapitalen planlægges anvendt på kort og lang sigt (disponering), og hvordan der kan etableres en effektiv opsparingsmodel mellem det centrale niveau og det decentrale niveau (intern fordeling). Spørgsmålet om egenkapitalens disponering og den interne fordelingsmodel bliver ikke behandlet i dette notat. Indhold Resumé af de vigtigste pointer... 2 Baggrund: Hvorfor er der fokus på KU s egenkapital?... 3 Definition: Hvad er en egenkapital?... 3 Sammensætning: Hvad bestå egenkapitalen af?... 4 Størrelse: Hvad er en passende egenkapital?... 6 Bilag A. Bestyrelsens behandling af KU s egenkapital ( )... 9 Bilag B. Forklaring på udvikling i KU s egenkapital KONCERN-ØKONOMI NØRREGADE 10 DK-1017 KØBENHAVN K DIR MOB tvi@adm.ku.dk REF: TVI

2 Resumé af de vigtigste pointer Til brug for kommunikation til KU s mange eksterne og interne interessenter definerer notatet KU s egenkapital, sammensætning og størrelse. Egenkapitalens størrelse skal absorbere de økonomiske risici som KU udsættes for og understøtte langsigtet planlægning af forskning og uddannelse. KU s egenkapital defineres i overensstemmelse med Finansministeriets budgetvejledning og Årsregnskabsloven, som forskellen mellem - De ejendele som en virksomhed ejer (aktiver), og - Den gæld som en virksomhed skylder (fremmedkapital) En egenkapital udtrykker, hvor solid virksomheden er, og hvad virksomheden skylder sine ejere. Egenkapitalen er del af balancen og kan både være penge i banken (likvider) og bygninger eller laboratorieudstyr (anlæg). Egenkapitalen er sammensat af to lag: - Teknisk kapital er regnskabstekniske poster, som følger af lovkrav til kapitalen eller af at en virksomhed udviser sin ejer-andel af bestemte aktiver (fx anlæg og likvider) - Fleksibel kapital er regnskabsposter, som følger af de løbende overskud/underskud i resultatopgørelsen. Størrelsen af egenkapitalen skal både balancere et eksternt hensyn til ikke at opspare unødig kapital (bevilligede penge skal bruges) og et internt hensyn. Det interne driftsøkonomiske hensyn handler om at undgå, at risici og store udsving i indtægter, udgifter og investeringer mellem enkelte år påvirker KU s løbende forskning og uddannelse. De væsentligste risici som KU s økonomi er udsat for er: - ændringer i aktivitetsafhængige uddannelsestilskud - ændringer i konkurrenceudsatte forskningsmidler - ændringer i politiske prioriteringer - ændringer i KU s økonomiske rammevilkår (fx selveje) KU s bestyrelse besluttede i 2009, at KU s samlede egenkapital som et langsigtet mål skulle udgøre 7,5 procent af universitetets omsætning. KU s ledelse anbefaler, at det langsigtede mål for egenkapitalen defineres til at den fleksible kapital skal udgøre 7,5 procent af omsætningen (dvs. ca. 620 mio.kr. af en omsætning på mio.kr. i 2014). Det skyldes, at den tekniske kapital er bundet og illikvid og derfor ikke kan anvendes som styringsmekanisme. Heroverfor er den fleksible kapital fuldt/delvist likvid, og kan bruges til at absorbere risici og foretage langsigtet planlægning. Den samlede egenkapital kan således godt være større end 7,5 procent af universitetets omsætning. Samtidig kan den fleksible kapital i enkelte år godt ligge over eller under det langsigtede mål. SIDE 2 AF 14

3 Baggrund: Hvorfor er der fokus på KU s egenkapital? KU fik som statsfinansieret selvejende institution 1 pr. 1. januar 2005 en egenkapital. Egenkapitalen på KU (og andre statsfinansierede selvejende institutioner) har siden løbende været drøftet indenfor følgende temaer: 2 - Definition: Hvad er egenkapital? - Sammensætning: Hvad består egenkapitalen af? - Begrundelse: Hvorfor er der en egenkapital? - Størrelse: Hvad er en passende egenkapital? - Anvendelse/disponering: Hvad kan egenkapitalen bruges til i den løbende styring? - Fordeling: Hvordan er egenkapitalen fordelt til forskellige organisatoriske enheder? Når egenkapitalen har været til drøftelse skyldes det formentligt to forhold: - Eksternt har omverdenen (regering, folketing, ministerier, rigsrevision og samfund) forventninger og krav til hvordan KU som statsfinansieret institution anvender tilskud, og hvordan egenkapitalen bliver anvendt - Internt har universitetets ansvarlige ledelse (bestyrelse, rektorat, ansvarlige ledere) behov for, at KU som selvejende institution kan anvende egenkapitalen som et driftsøkonomisk styringsredskab Med andre ord: Som statsfinansieret selvejende institution vil KU s løbende økonomiske dispositioner altid være genstand for både ekstern og intern interesse. Der er derfor behov for at etablere en forståelsesramme for egenkapitalen, som kan kommunikeres til eksterne og interne interessenter. Definition: Hvad er en egenkapital? KU's egenkapital defineres i overensstemmelse med Finansministeriets budgetvejledning og afviger ikke fra den normale definition af egenkapitalen i private virksomheder, som et regnskabsmæssigt udtryk for hvor solid en virksomhed er. Både Finansministeriets Budgetvejledning 3 og Årsregnskabsloven 4 definerer egenkapitalen, som forskellen mellem - De ejendele som en virksomhed ejer (aktiver: fx udstyr, bygning, likvid beholdning), og SIDE 3 AF 14 1 Finansministeriets budgetvejledning definerer en statsfinansieret selvejende institution: En statsfinansieret selvejende institution er organisatorisk placeret uden for det ministerielle hierarki, og en bestyrelse er ansvarlig for institutionens samlede virke. En statsfinansieret selvejende institutions forhold er reguleret ved lov. Loven fastlægger tillige institutionens status som selvejende institution. Staten hæfter ikke for institutionens dispositioner, og institutionens formue er adskilt fra staten. (Finansministeriet (2013), Budgetvejledning 2014, side 74). 2 Se fx drøftelser på KU s bestyrelsesmøder siden 2009, se bilag A. 3 Egenkapitalen er tilknyttet den virksomhedsbærende hovedkonto, jf. punkt Bevillingsbegrebet, og indgår som en del af balancen i virksomhedens regnskab. Egenkapitalen består af forskellen mellem aktiverne og forpligtelserne og sikrer dermed, at aktiver er lig passiver for balancen som helhed. (Finansministeriet (2013), Budgetvejledning 2014, side 56). 4 Balancen består af indregnede aktiver, indregnede forpligtelser, herunder hensatte forpligtelser, og egenkapitalen, der udgør forskellen mellem disse aktiver og forpligtelser. Ved passiver forstås summen af egenkapital og indregnede forpligtelser. (Årsregnskabsloven, 25).

4 - Den gæld som en virksomhed skylder (fremmedkapital: fx lang- og kortsigtede gældsforpligtelser) En egenkapital optræder altid som en del af virksomhedens balance. Egenkapitalen er et passiv. Et passiv er enten hvad virksomheden skylder parter uden for virksomheden (fremmedkapital), eller hvad virksomheden populært sagt skylder til sine ejere (egenkapital). Modsat vil virksomhedens ejendele optræde som aktiver, dvs. i form af anlæg til produktion (fx materielle anlægsaktiver) og mere let omsættelige aktiver (fx likvider i banken). Se enkel illustration af balancen, jf. figur nedenfor. Figur. Illustration af balancen, herunder af egenkapitalen SIDE 4 AF 14 Det er vigtigt, at egenkapitalen altid ses som en integreret del af virksomhedens balance. Det giver derfor kun regnskabsmæssig mening at drøfte egenkapitalen i en sammenhæng med virksomhedens ejendele, og hvad virksomheden i øvrigt skylder. Omvendt kan man heller ikke sætte lighedstegn ved, at egenkapital kun er penge i banken (omsætningsaktiv, likviditet) eller den er bygninger eller laboratorieudstyr (anlægsaktiv). Egenkapitalen kan være begge dele. For så vidt angår KU s bygninger og udstyr (laboratorieudstyr) er egenkapitalen bundet i fysiske anlæg, som er illikvide. Der er derfor begrænset mulighed for at bruge egenkapitalen til andet forbrug (med mindre anlæg sælges, så KU får penge i hånden). Tilsvarende er en stor del af KU s likviditet heller ikke til fri disposition, da det er penge som er forudbetalt til KU. Yderligere vil en stor del af KU s penge i banken og anlægsudstyr slet ikke være del af egenkapitalen. Pengene er givet som donationer fra fonde til bestemte forskningsformål. Disse donationer optræder som skyldigt arbejde under fremmedkapitalen (dvs. penge som KU skylder 3. part). Man kan sige, at KU har lånt penge fra 3. part til at udføre forskningsaktiviteter til bestemte formål. Omvendt kan KU heller ikke bruge disse penge (likvider) til andet forbrug, som afviger fra det formål de er givet til. Sammensætning: Hvad bestå egenkapitalen af? Egenkapitalen er ikke et enkelt begreb. Faktisk består den af forskellige dele eller lag. Dens sammensætning vil afspejle forskellige regnskabspraksis, men også forskellige forventninger og krav til forskellige sektorer og virksomhedstyper. Fx vil der ofte være forskel mellem offentligt selvejende institutioner, private produktionsvirksomheder og finansielle virksomheder.

5 Forenklet kan egenkapitalen deles op i to lag: Teknisk kapital og Fleksibel kapital - Den tekniske kapital kan defineres som regnskabstekniske poster, som følger af lovkrav til kapitalen eller som følge af at en virksomhed udviser sin ejer-andel af bestemte aktiver (fx anlægsaktiver og likvider) - Den fleksible kapital kan defineres som regnskabsposter, som følger af de løbende driftsresultater (overskud/underskud i resultatopgørelsen) påvirker egenkapitalen. 5 Figur. Oversigt over teknisk kapital og fleksibel kapital SIDE 5 AF 14 På KU vil den tekniske kapital omfatte den egenkapital, som KU havde som selvejende institution 1. januar Desuden er den tekniske kapital påvirket af værdireguleringer ved donationer til bygninger (fx i form af gældsbreve). 7 Kapitalen kan dog ikke bruges. Den er reguleret og reserveret, og den vil være illikvid. Den tekniske kapital kan gøres likvid i forbindelse med konkurs af KU, hvor aktiver bliver realiseret, eller i forbindelse med at KU sælger bygninger eller anlægsaktiver og får penge i hånden. På KU vil den fleksible egenkapital omfatte akkumuleringen af løbende over-/underskud fra KU s resultatopgørelse (forskellen mellem indtægter, 5 Finansministeriets budgetvejledninger definerer egenkapitalen i tre lag: Egenkapitalen omfatter følgende poster: reguleret egenkapital, reserveret egenkapital og overført overskud. Den regulerede egenkapital er den kapital, som staten har skudt ind i institutionen. Modposten på balancen til den regulerede egenkapital er en statsforskrivning. Værdien af den regulerede egenkapital og dermed også statsforskrivningen svarer til udsvingsgrænsen for institutionernes akkumulerede underskud jf. punkt Behandling af over- og underskud. Reserveret egenkapital skal anvendes som modpost til ikke-operationelle statslige aktiver, f.eks. nationalejendom, fredede arealer, infrastruktur eller lignende, såfremt disse er medtaget i virksomhedens balance. Disse områder er dog kendetegnet ved at være undtaget fra de omkostningsbaserede budget- og regnskabsprincipper, hvorfor de sædvanligvis vil være opført i en selvstændig balance. Overført overskud er virksomhedens akkumulerede overskud efter der er foretaget bortfald og reservation i forbindelse med bevillingsafregningen, jf. punkt Behandling af over- og underskud. For de fleste virksomheder vil egenkapitalen bestå af reguleret egenkapital og overført overskud. Hvis det overførte overskud bliver negativt, trækker virksomheden således på den regulerede egenkapital. (Finansministeriet (2013), Budgetvejledning 2014, side 56). 6 Reguleret egenkapital, jf. Finansministeriet (2013), Budgetvejledning 2014, side Reserveret kapital, jf. Finansministeriet (2013), Budgetvejledning 2014, side 56.

6 løn og drift). 8 Da en del af det overførte overskud kan være konverteret til forskellige ejendele, kan man sige, at den fleksible kapital enten kan være fuldt fleksibel (likvider i banken indenfor 0-1 år) eller delvist fleksibel (likvider i banken indenfor 1-3 år). Den fleksible kapital er påvirket af over-/underskud i de foregående år og i de kommende år. Fx fakulteternes opsparing til indflytning i nye bygninger (fx Mærsk bygning, KUA-3, Niels Bohr Bygningen) og planlagt strategisk nedsparing i form af forsknings- og udviklingsprojekter (F16 og U16). Figur. Illustration af udvikling i KU s egenkapital SIDE 6 AF 14 Størrelse: Hvad er en passende egenkapital? Spørgsmålet om størrelsen af KU s egenkapital har løbende været drøftet, og svaret afhænger af perspektivet på KU s økonomi, Helt enkelt kan man sige, at egenkapitalens størrelse i omverdenens øjne har et øvre maksimalt niveau (loft), mens den i KU s øjne har et nedre minimumsniveau (gulv). Omverdenen (fx regering, folketing, ministerier, rigsrevision og samfund) ser først og fremmest KU som statsfinansieret institution, som får tilskud på finansloven og derfor skal anvende disse tilskud til at bedrive forskning og gennemføre uddannelse. Det primære hensyn er, at KU ikke skal akkumulere kapital, men i stedet sætte pengene i spil inden for KU s formål. Rigsrevisionens undersøgelse af universiteternes egenkapital i 2013 er et godt eksempel på omverdenens legitime interesse i KU s økonomi. For den ansvarlige ledelse på KU (fx bestyrelse, rektor, direktion m.fl.) er det vigtigt, at KU som selvejende institution har en egenkapital, som kan bruges som et driftsøkonomisk styringsredskab. Redskabet skal bl.a. bruges til løbende styring af forskning og uddannelse i en situation, hvor tilskud på finanslov, aktivitetsafhængige uddannelsestilskud eller konkurrenceudsatte 8 Overført overskud, jf. Finansministeriet (2013), Budgetvejledning 2014, side Bilag B redegør for udviklingen i KU s samlede egenkapital i perioden

7 forskningsmidler svinger fra år til år, eller hvor der er risiko herfor. Egenkapitalen skal samtidig give mulighed for at foretage langsigtede økonomiske dispositioner, fx i form af strategisk begrundet op-/nedsparing. Både Rigsrevisionen, Statsrevisorerne, Finansministeriet og Uddannelsesministeriet tilkendegav i 2013, at universiteternes behov for egenkapital er forskelligt. Hvert universitet bør fastsætte et mål for egenkapitalens størrelse i lyset af usikkerheder om indtægter, udgifter og investeringsbehov. 10 For at forene det eksterne og det interne perspektiv kan følgende kriterier være styrende for størrelsen af KU s egenkapital: 1. At der ikke opspares unødig kapital, men kun kapital som understøtter løbende investering og drift af kerneaktiviteterne 2. At udsving i indtægter, udgifter og investeringer i det enkelte år og på tværs af regnskabsår kan håndteres uden stop-go -styring 3. At egenkapital er et regnskabsteknisk begreb, som ikke nødvendigvis giver mulighed for at forbruge hele kapitalen. KU s bestyrelse tilsluttede sig tilbage i 2009 PwC s anbefaling om, at det langsigtede mål for egenkapitalens størrelse var 7,5 procent af omsætningen. KU s ledelse anbefaler, at det langsigtede mål for egenkapitalen defineres til at den fleksible kapital skal udgøre 7,5 procent af omsætningen (dvs. ca. 620 mio.kr. af en omsætning på mio.kr. i 2014). Det skyldes, at den tekniske kapital ikke er en styringsmekanisme, da den er bundet og illikvid. Den samlede egenkapital ( teknisk og fleksibel kapital) kan således godt være større end 7,5 procent af universitetets omsætning. Med et langsigtet mål om 7,5 procent af KU s omsætning i fleksibel kapital vil KU inden for fire år kunne absorbere en indtægtsnedgang på fx ca. 540 mio.kr., og omkostningsstigning på fx ca. 80 mio.kr. Dette er baseret på en risikomodel for KU s samlede indtægter, omkostninger og investeringer, jf. nedenstående figur. Modellen antager, at alle risici indtræffer på samme tid SIDE 7 AF Rigsrevisionen: Det er Rigsrevisionens vurdering, at universiteternes begrundelser for at have egenkapital til at modstå udsving og for at kunne investere er relevante. Derfor må egenkapitalens størrelse også fastlægges med udgangspunkt i det enkelte universitets behov. De enkelte universiteter bør fastsætte mål for egenkapitalens størrelse ud fra en beregning af usikkerheden ved indtægterne og ud fra deres behov for investeringer, ligesom det enkelte universitet bør revurdere målet for egenkapital, hvis der sker væsentlige ændringer i indtægtsgrundlag eller investeringsbehov. (side 28, Statsrevisorerne: Statsrevisorerne konstaterer, at universiteternes behov for egenkapital er forskelligt, og finder derfor, at hvert universitet bør fastsætte et mål for egenkapitalens størrelse. Dette mål bør være kædet sammen med budgettets usikkerhed via analyser af indtægter, udgifter og behovet for investeringer. ( Finansministeriet: Som det fremgår af beretningen har Finansministeriet ikke planer om at opstille generelle krav eller regler til størrelsen af egenkapitalen ( Uddannelsesministeriet: Jeg (red. Uddannelsesministeren) skal fremhæve, at Uddannelsesministeriet, som det fremgår af beretningen, har tilkendegivet overfor universiteterne, at: (-) Uddannelsesministeriet forventer, at universiteterne anvender deres bevillinger til kerneaktiviteterne, så vidt muligt inden for finansåret. (-) Hvis universitetets økonomi i øvrigt er stabil, anser ministeriet det ikke for positivt at spare op i større omfang. (-) Uddannelsesministeriet forventer, at en øget opsparing forudsætter, at universiteterne har formuleret et særligt investeringsbehov, som er beskrevet i en investeringsplan. [ ] Uddannelsesministeriet tilslutter sig anbefalingen om, at universiteterne bør fastsætte individiuelle mål for egenkapitalens størrelse.

8 (det værste scenarium), og at der ikke sker ledelsesmæssige korrektioner i perioden. KU kan på den måde sikre, at der stort set uændret kan gives en BA/KA-uddannelse til en årgang af studerende, som allerede er indskrevet. Samtidig vil KU samlet set kunne understøtte forskningsmiljøer, som oplever nedgang i konkurrencebaserede indtægter, men hvor VIP-personale allerede er ansat på KU. Hvis den fleksible kapital bringes i 0 eller negativt beløb vil det være nødvendigt at genopbygge den igen til 7,5 procent ved at øge de årlige overskud. Figur. Risikomodel for KU s samlede indtægter Risikomodel (mio.kr.) Usikkerhed Risiko pr. år Niveau 2014 År 1 År 2 År 3 År 4 Samlet risiko (År 1-4) Uddannelsestilskud (aktivitetsafhængig) Høj (>2%) -2,5% Forskningstilskud (fast) Lav (<1%) -0,5% Basistilskud (fast) Lav (<1%) -0,5% Eksterne midler (konkurrenceudsat) Høj (>2%) -2,5% Andre indtægter, inkl. renter (aktivitetsafhængig) Høj (>2%) -2,0% Indtægter (sum) Løn - VIP Lav (<1%) 0,3% Løn - TAP-FU Lav (<1%) 0,3% Løn - TAP-AS Lav (<1%) 0,3% Bygningsdrift Lav (<1%) 0,3% Øvrig drift Lav (<1%) 0,3% Afskrivninger Lav (<1%) 0,0% Omkostninger (sum) Risikovurdering (indtægter-omkostninger) Risiko/omsætning Langsigtet mål 7,5% 620 Samlet risiko løbende 4 år -7,5% Målet om en fleksibel egenkapital, som en procent af omsætningen, er en enkel måde at fastlægge et passende niveau for den fleksible kapital. Målet bør ikke ses som en automatisk mekanisme, men som et ledelsesmæssigt pejlemærke for at træffe beslutninger, der rettidigt kan sikre op-/nedsparing afhængigt af risici i KU s økonomi og investeringsbehov. Se illustration af målet om fleksibel kapital på 7,5% af omsætningen i figuren nedenfor. I takt med at KU s indtægter vokser, er det driftsøkonomisk fornuftigt at øge den fleksible kapital, fordi KU samtidig vil øge sin økonomiske risiko og binde flere penge i løn, drift og bygninger (dvs. flere forpligtelser). I en situation hvor KU s indtægter reduceres vil det omvendt være økonomisk hensigtsmæssigt at frigive fleksibel kapital, da KU har færre forpligtelser. Figur. Illustration af fleksibel kapital over for mål om 7,5 % af omsætning SIDE 8 AF 14

9 Bilag A. Bestyrelsens behandling af KU s egenkapital ( ) Bestyrelsen har flere gange drøftet spørgsmålet om KU s egenkapital. Drøftelserne er sket ved godkendelse af budgettet i december og ved underskrivelse af KU s årsrapport i april. Bestyrelsen har desuden behandlet egenkapitalen som særlige dagsordenspunkter på enkelte bestyrelsesmøder juni 2009 To-delt egenkapital og egenkapitalens niveau. 12 KU's bestyrelse drøftede spørgsmålet om egenkapitalens størrelse på baggrund af revisionsfirmaets PricewaterhouseCoopers (PWC) rapport til Videnskabsministeriet om "Vurdering af universiteternes egenkapital og likviditet" (februar 2009). PWC s rapport beskrev en todelt egenkapitalmodel bestående af basiskapital og udsvingskapital. PWC anbefalede, at egenkapitalen skulle udgøre 15% af omsætningen fordelt med 7,5% i hhv. basiskapital og udsvingskapital. Bestyrelsen konkluderede - at det daværende niveau for KU s egenkapital var fornuftigt (ca. 450 mio.kr. (ekskl. statsforskrivning) svarende til knap 7 procent af omsætningen i 2009). - at egenkapitalen er en foranstaltning, der giver den nødvendige fleksibilitet, således at der i helt særlige tilfælde kan foretages engangsinvesteringer i projekter som eksempelvis IT-projektet. Brug af egenkapitalen skal dog som hovedregel følges af en plan for, hvordan den genoprettes. - at det var relevant med en yderligere drøftelse af incitament-strukturen for opsparing på fakulteterne samt niveauet for risikostyring på KU (drøftedes i efteråret 2009). 15. september 2009 principper for central/decentral økonomistyring af egenkapital. 13 KU s bestyrelse fortsatte drøftelserne fra bestyrelsesmødet 19. juni og havde særligt fokus på principper for økonomistyring af egenkapital og viderebeløbet, herunder særligt samspillet mellem centralt KU niveau og decentralt niveau (fakulteter/institutter). Bestyrelsen konkluderede - at der var behov for model, der klargør, hvilke midler der er bundne, og hvilke der er fleksible, således at der gives incitamenter og mulighed for fakulteterne til at spare op og planlægge langsigtet samtidig med at sikres en fornuftig egenkapital, SIDE 9 AF Materiale og referater fra bestyrelsesmøderne findes på 12 Kilde: juni 2009, punkt 4. Drøftelse af rapporten "Vurdering af universiteternes egenkapital og likviditet". 13 Kilde: september 2009, punkt 4. Økonomi c. Drøftelse af principperne for økonomistyring vedrørende egenkapital og videreførelsesbeløb.

10 - at der i budgetlægningen tilstræbes solidaritet mellem fakulteterne, således at nogle fakulteter sparer op, mens andre kan spare ned - at det var relevant at kommunikere tydeligt til KU om nye styringsprincipper i forhold til brug af egenkapital og strategisk planlægning 14. juni 2010 Godkendelse af KU s opsparingsmodel. 14 KU s bestyrelse drøftede og godkendte en ny opsparingsmodel på KU. Indenfor det langsigtede mål om en egenkapital på 7,5 procent af KU s samlede omsætning opdelte opsparingsmodel egenkapitalen i tre dele: - KU s centrale opsparing uden for fakulteterne - Fakulteternes obligatoriske opsparing, som fastsættes til 5 procent af omsætningen på fakulteternes ordinære virksomhed - Fakulteternes frivillige opsparing på lang sigt vil fakulteterne råde over hele den frivillige opsparing Opsparingsmodellen var baseret på et grundigt arbejde med fakulteterne og modellen nød støtte fra samtlige medlemmer af KU s Ledelsesteam (LT) Modellen blev indført ved at alle fakulteter i udgangspunktet opnåede niveauet for den obligatoriske opsparing ved at overføre central egenkapital til fakulteterne. Det forudsatte at der skulle ske en konsolidering af den centrale opsparing uden for fakulteterne med 15 mio.kr. om året. Bestyrelsen drøftede fordele og ulemper ved den anbefalede model. Det blev drøftet at en trelags-model var problematisk med to former for bunden opsparing, og at der i stedet burde være en to-lagsmodel. Der var dog også støtte til at der var bred opbakning i LT til den foreslåedes model, at alle fakulteter startede i en positiv udgangssituation og at modellen ville give de ønskede incitamenter til opsparing. Bestyrelsen godkendte modellen, og at den skulle evalueres efter 2 år. 19. april Egenkapitalens niveau. 15 Ved bestyrelsens godkendelse af KU s årsrapport april 2012 var egenkapitalens niveau genstand for drøftelse. Ved udgangen af 2011 udgjorde KU s egenkapital 12,9% af den samlede omsætning. Universitetsdirektøren fremlagde, at det var KU s vurdering, at egenkapitalen i en normal budgetsituation bør ligge på minimum 6,5 % af omsætningen + værdireguleringer. Når KU i de sidste par år havde valgt at spare op og øge størrelsen af egenkapitalen, så hang det sammen med, at de økonomiske fremtidsudsigter for KU var usikre i årene efter Dette skyldtes at globaliseringsforliget udløb i 2012 (kaldet skrænten ), at KU var blevet pålagt besparelser på administration i 2012 og frem som følge af det politiske forlig vedr. Aftale om genopretning af dansk økonomi fra 2010, og endelig skyldes det, at der endnu ikke var udsigt til et langsigtet politisk økonomisk forlig, som ville kunne skabe ro om KU s og de øvrige danske universiteters finanslovstilskud. SIDE 10 AF Kilde: juni 2010, Punkt 6. Godkendelse af KU's opsparingsmodel (egenkapital) 15 Kilde: April 2012, Punkt 5. Årsrapport 2011

11 KU s årsrapport 2011 beskrev de nærmere forhold omkring disponering af KU s egenkapital. Blandt andet fremgik det, at KU s egenkapital på 1,0 mia.kr. i politiske øjne og i klassisk tilskudsøkonomisk betragtning kunne forekomme høj. Mens den i driftsøkonomisk betragtning udtrykte en beskeden økonomisk soliditet. Årsrapporten redegjorde for den forventede disponering af egenkapitalen som følge af fakultetsfusioner, nye satsninger inden for Strategi 2016 og planlagte indflytninger i nye universitetsbyggerier (KUA-3, Mærskbygningen og Niels Bohr Science Park). Endvidere havde en del af egenkapitalen karakter af bundne reservationer i form af gældsbreve på donerede ejendomme. Egenkapitalens størrelse var desuden et spørgsmål om risikoen for udsving og ændringer i KU s tilskudsindtægter. Generelt er det KU's vurdering, at et egenkapitalminimum i en normal budgetsituation bør ligge på 6,5 procent af den samlede omsætning plus diverse værdireguleringer, i alt svarende til ca. 660 mio. kr. Med de disponeringer/bindinger, der er på KU s egenkapital som følge af de fremtidige udfordringer, KU står overfor, er egenkapitalen således disponeret i meget vidt omfang. Som det fremgår, vil en afklaring af indtægtsgrundlaget for 2013, 2014 og herefter evt. kunne frigøre midler til øgede offensive satsninger. (KU Årsrapport 2011, side 17) På spørgsmål fra bestyrelsen redegjorde KU s institutionsrevisor PwC for at KU s egenkapital størrelse ikke var usædvanlig, jf. PwC s rapport i Bestyrelsen godkendte årsrapporten. 4. december 2012 budgetsikker med finanslov 2013 og brug af egenkapital. 16 Ved bestyrelsens godkendelse af budget 2013 blev spørgsmålet om træk på KU s egenkapital drøftet. Med finanslov 2013 blev der skabt budgetsikkerhed for universiteterne, idet der politisk blev givet tilsagn om at fastholde finansieringsniveauet i perioden Baseret på denne budgetsikkerhed blev der med budget 2013 indarbejdet en plan om at bruge af egenkapitalen til at igangsætte VIP-ansættelser på 200 mio.kr. Budget 2013 udviste således et planlagt underskud på 217,8 mio. kr. Det betød et træk på KU s centrale egenkapital på 110 mio. kr. og et træk på fakulteternes frie egenkapital på godt 108 mio. kr. Bestyrelsen ønskede fuld opmærksomhed på den langsigtede risiko ved et budgetteret underskud på 230 mio. kr. for budget 2013, uagtet de kommende års budgetstabilitet og nuværende størrelse på KU s egenkapital. Desuden blev det drøftet, at statsrevisorerne i juni 2012 havde bedt Rigsrevisionen klarlægge, hvad et universitet kan forvente af egenkapital, inkl. sikkerhed for indtægts- og udgiftsstrømme/fluktuerende strømme. Rigsrevisionen ville komme med en redegørelse august 2013, hvorefter der sigtes mod en ny, todelt egenkapitalmodel for KU. SIDE 11 AF Kilde: 4. december 2012, Punkt 4. Godkendelse af budget 2013

12 Universitetsdirektøren redegjorde for, at man på KU har søgt at lave en model, hvori bygningsdonationer (for 550 mio.kr.) vil være indregnet fra 2014 eller Det er samtidig KU s ønske, at en eventuel donation vedr. byggeriet af Statens Naturhistoriske Museum også vil kunne sættes ind i den ny egenkapitalmodel, når der er godkendt et aktstykke på sagen. Bestyrelsen godkendte budget marts 2013 Rigsrevisionens undersøgelse og to-delt egenkapitalmodel. 17 Bestyrelsen fik en orientering om den igangsatte Rigsrevisionsundersøgelse af universiteternes stigende egenkapital. KU fremsendte i november 2012 universitetets synspunkter vedr. ønsker til en egenkapitalmodel til Rigsrevisionen. Rigsrevisionen deltager i bestyrelsesmøde 25. april 2013, hvor der er mulighed for dialog med Rigsrevisionen om undersøgelsen af egenkapitalen og mulige modeller. Bestyrelsen drøftede den todelte egenkapitalmodel og de forskellige dynamikker og incitamentsstrukturer, der kunne herske centralt og decentralt i forhold til institutionel opsparing. Rektor understregede, at opsparingen ikke sker mekanisk, men altid bør knyttes til et konkret formål, hvilket sikres af en løbende ledelsesmæssig styring og opmærksomhed hvad prognosekørsel hver 3. måned på både institut- og overordnet niveau sikrer samtidig med at ledelsen stedse bør motivere og forklare opsparingen på decentralt niveau. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. 25. april 2013 Rigsrevisionens egenkapital undersøgelse. 18 Ved Rigsrevisionens afrapportering af den løbende revision på bestyrelsesmødet blev spørgsmålet om egenkapitalen drøftet. Rigsrevisionen orienterede om baggrunden for den forestående undersøgelse af universiteternes egenkapital, der blev iværksat på foranledning af statsrevisorerne i juni Rapporten ville komme i høring på universiteterne i maj 2013 og blive behandlet juni 2013 af statsrevisorerne. Bestyrelsen takkede for orienteringen om egenkapitalundersøgelsen og understregede områdets kompleksitet og et ønske om risikospredning i kraft af hhv. centrale og decentrale hensættelser, der giver KU økonomisk fleksibilitet og mulighed for langsigtet planlægning muligheder, som en todelt egenkapitalmodel vil kunne understøtte. Bestyrelsen tog Rigsrevisionens erklæring og revisionsberetning til efterretning. SIDE 12 AF Kilde: marts, Punkt 5. Orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af universiteternes egenkapital 18 Kilde: april 2013, Punkt Rigsrevisionens erklæring og revisionsberetning

13 Bilag B. Forklaring på udvikling i KU s egenkapital Figur. Udvikling i KU s samlede egenkapital SIDE 13 AF 14 Tabel. Udvikling i teknisk egenkapital og fleksibel egenkapital Mio.kr Samlet egenkapital Teknisk kapital Indskudskapital (egenkapital i åbningsbalance 1. janua 226 Regulering af indskudskapital 17 Reserveret egenkapital, gældsbreve % obligatorisk opsparing (statslig beslutning) Statsforskrivning (statslig beslutning) Fleksibel kapital Overført resultat (årets resultat) Regulering af Overført resultat Specifik regulering Forklaring på udvikling: 2005: Københavns Universitet aflægger første samlede omkostningsregnskab som statslig selvejende institution. Indskudskapitalen udgør 226 mio. kr. Hertil foretages en række reguleringer i Årsrapport 2005 for i alt: - 28,7 mio. kr. vedr. ændring til refusionsopgørelse ,0 mio. kr. vedr. tilgodehavende energiafgifter, tidligere år - -36,6 mio. kr. vedr. ændret regnskabspraksis Retsmedicinske ydelser - -6,0 mio. kr. vedr. ændret regnskabspraksis for egenudviklet IT - 1,3 mio. kr. vedr. opskrivning af ejendomme 2007: KU overtager CHIP (Centre for Health & Infectious Disease Research) og egenkapitalen reguleres op med 9,9 mio. kr. Samme 9,9 mio. kr. indregnes også i årets resultat, hvilket korrigeres i efterfølgende årsrapport for 2008.

14 En længere række driftsmæssige korrektioner til 2006 regnskabet ændrer 2006 resultatet fra 101,4 mio. kr. til 129,7 mio. kr. Dette rettes med tilbagevirkende effekt i sammenligningstal. Der er en ikke forklaret korrektion mellem ultimo egenkapital 2006 og primo egenkapital 2007 på præcis ,- kr. Dette har muligvis ikke været skønnet relevant at forklare i årsrapport KU modtager en statsforskrivning på 290 mio. kr. Statsforskrivningen er teknisk kapital, dvs. et finansielt aktiv med modpost under teknisk egenkapital og er en garanti fra Staten til kreditorer i tilfælde af KU s konkurs. Statsforskrivningen er midlertidig og udløber i : CHIP indregning korrigeres med -9,9 mio. kr. KU pålægges at foretage den såkaldte 1 % obligatorisk opsparing efter cirkulære om obligatorisk opsparing. Årsresultatet korrigeres negativt med 42,2 mio. kr., der placeres som bundet teknisk egenkapital. 2009: Den obligatoriske 1 % opsparing forøges med yderligere 14,2 mio. til i alt 56,6 mio. kr. 2011: Den obligatoriske 1 % opsparing bortfalder og de i alt 56,6 mio. kr. reguleres fra teknisk til fleksibel egenkapital. Statsforskrivningen bortfalder ultimo KU optager tre gældsbreve for modtagne donationer, der overdrages til BYGST vedr.: - Rolighedsvej 23, Skov-Land 43,0 mio. kr. - Lundbeck auditoriet, Bio-center 23,5 mio. kr. - Proteincenteret på Panum 20,0 mio. kr. Gældsbrevene på i alt 86,5 mio. kr. optages som finansielt aktiv med modpost i teknisk egenkapital. Som del af det overførte resultat for 2011 indgår en avance på 59,8 mio.kr. ved mageskifte af ejendomme med Bygningsstyrelsen (note 2 i årsrapport2011). 2013: IVA (Det Informationsvidenskabelige Akademi) indfusioneres under HUM med 11,7 mio. i egenkapital. 2015: KU modtager efter samme model som gældsbrevene fra 2011 donationer fra MÆRSK på i alt 603,3 mio. kr. Disse er indregnet som teknisk egenkapital i september SIDE 14 AF 14