Bekendtgørelse om ansøgning om by-pass, nyttiggørelse og dumpning af havbundssediment

Transkript

1 Bekendtgørelse om ansøgning om by-pass, nyttiggørelse og dumpning af havbundssediment I medfør af 20 b, stk. 6, 29, 34 og 44, stk. 3, i lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 27. maj 2013 med de ændringer, der følger af 1i lov nr. 178 af 24. februar 2015, 16 b, stk. 5 og 6, i lov om kystbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 267 af 11. marts 2009 med de ændringer, der følger af 2 i lov nr af 24. februar 2015, 28, 48, stk. 1 og 2, og 61, stk. 1, i lov om beskyttelse af havmiljøet jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 3. juli 2013, fastsættes: Definitioner 1. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) By-pass: Tilladelse til videreførelse ved by-pass nedstrøms på kysten af ophobet sediment som følge af et fast anlæg på søterritoriet, jf. lov om kystbeskyttelse 16 b, stk. 1, nr. 1. 2) Nyttiggørelse: Anvendelse af oprensnings- og uddybningsmateriale i medfør af lov om råstoffer 20 b, eller i medfør af lov om kystbeskyttelse 16 a, stk. 1, nr. 2. 3) Klapning: Dumpning af oprensnings- og uddybningsmateriale i medfør af lov om beskyttelse af havmiljøet 26, stk. 1. 4) Uddybning: Forøgelse af vanddybden som sker efter tilladelse jf. lov om kystbeskyttelse 16, stk. 1, nr. 4, lov om havne 2, stk. 2, eller lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S 24, stk. 2. 5) Oprensning: Vedligeholdelse af en vanddybde, der er tilladt og offentliggjort i medfør af lov om kystbeskyttelse 16 a, stk. 1, nr. 4, lov om havne jf. 2, stk. 2, eller lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S 24, stk. 2. 6) Opgravningsområde: Det område, hvorfra oprensnings- og uddybningsmateriale ønskes fjernet. 7) Placeringsområde: Det område, hvor oprensnings- og uddybningsmaterialet ønskes placeret herunder ved videreførelse ved by-pass, nyttiggørelse eller klapning. Stk. 2. Havbunden afgrænses i forhold til fast land af middelvandstandslinjen. Kapitel 1 Generelle krav til ansøgningen 2. Videreførelse ved by-pass nedstrøms på kysten af sediment, som er ophobet som følge af et fast anlæg på søterritoriet, må kun ske efter tilladelse, jf. lov om kystbeskyttelse 16 b, stk. 1, nr. 1. Tilladelse meddeles af Kystdirektoratet. Stk. 2. Nyttiggørelse af oprensnings- og uddybningsmaterialer, jf. lov om kystbeskyttelse 16 b, stk. 1, nr. 2. Stk. 3. By-pass, eller nyttiggørelse, som omfattet af lov om kystbeskyttelse 16 b, stk. 4, må kun ske efter tilladelse. Tilladelsen meddeles af Kystdirektoratet. Stk. 4. Nyttiggørelse af oprensnings- og uddybningsmaterialer på land må kun ske efter tilladelse, jf. lov om råstoffer 20 b, stk. 1. Tilladelse meddeles af Naturstyrelsen. 1

2 Stk. 5. Nyttiggørelse af oprensnings- og uddybningsmaterialer som led i bygge- anlægsprojekter, der er omfattet af lov om havne 2, må kun ske efter tilladelse, jf. råstoflovens 20 b, stk. 1. Tilladelse meddeles af Naturstyrelsen. Stk. 6. Dumpning af oprensnings- og uddybningsmaterialer må kun ske efter tilladelse, jf. lov om beskyttelse af havet 26, stk. 1. Tilladelse meddeles af Naturstyrelsen. 3. Ansøgningen om tilladelse efter denne bekendtgørelse skal indeholde oplysninger om: 1) Oprensnings- og uddybningsmaterialernes sammensætning (ler, silt, sand m.v.) 2) Mængden angivet i m 3 af det havbundsmateriale, som ønskes opgravet og anvendt. Det skal fremgå om angivelsen af mængde i m 3 er beregnet som fastmål eller lastemål. 3) Oplysninger om hvorvidt havbundsmaterialet stammer fra oprensning eller uddybning. 4) Den planlagte anvendelse af oprensnings- og uddybningsmaterialerne herunder by-pass, nyttiggørelse eller klapning. 5) Foreliggende oplysninger om oprensnings- og uddybningsmaterialernes indhold af forurenende stoffer, herunder materialets fysiske, kemiske, biokemiske og biologiske egenskaber, jf. bilag 2 i lov om beskyttelse af havet, jf. bilag 1, jf. 4, stk. 1. 6) Angivelse af opgravningsområdet indtegnet på et søkort eller tilsvarende målfast kortmateriale evt. efter Naturstyrelsens eller Kystdirektoratets anvisning. 7) Angivelse af hvor oprensnings- og uddybningsmaterialerne skal placeres herunder vanddybden indtegnet på søkort eller tilsvarende kortmateriale. 8) Ved ansøgning om klapning angives forslag til hvilken klapplads, der ønskes benyttet. Klappladsen skal indtegnes et søkort eller tilsvarende målfast kortmateriale med angivelse af positioner evt. efter Naturstyrelsens eller Kystdirektoratets anvisning. 9) Oplysninger om valg af metode ved optagning af oprensnings- og uddybningsmaterialerne. 10) Oplysninger om valg af metode ved placering af oprensnings- og uddybningsmaterialerne herunder by-pass, nyttiggørelse eller klapning. 4. Naturstyrelsen og Kystdirektoratet kan ved ansøgning efter denne bekendtgørelse forlange, at ansøgeren får foretaget analyser for indhold af forurenende stoffer m.v.. Prøvetagning og analyser skal ske i henhold til bekendtgørelse nr. 231 af 5. marts 2014 om kvalitetskrav til miljømålinger på laboratorium. Prøveudtagningspositionerne skal angives på søkort eller tilsvarende målfast kortmateriale. Stk. 2. Naturstyrelsen og Kystdirektoratet kan forlange, at ansøger udarbejder miljøkonsekvensvurdering og fremkommer med oplysninger om miljømæssige forhold. Procedure 5. Ansøgningen indgives til Naturstyrelsen. Naturstyrelsen kan beslutte, at ansøgning, underretning og indberetning skal ske digitalt på et af Naturstyrelsen fastlagt format. 6. Naturstyrelsen skal inden der træffes afgørelse om klapning sende ansøgningsmaterialet sendes i høring hos Naturerhvervsstyrelsen, Søfartsstyrelsen samt Kulturstyrelsen. 2

3 Stk. 2. Naturstyrelsen kan med de i stk. 1 nævnte myndigheder aftale, at høring kan undlades. Stk. 3. Kystdirektoratet skal inden der træffes afgørelse om by-pass eller nyttiggørelse sende ansøgningsmaterialet i høring hos Naturstyrelsen, Kulturstyrelsen, Søfartsstyrelsen samt relevante kommuner. Stk. 4. Kystdirektoratet kan med de i stk. 3 nævnte myndigheder aftale, at høring kan undlades. Kapitel 2 By-pass og Nyttiggørelse 7. Naturstyrelsen og Kystdirektoratet kan fastsætte vilkår i tilladelse om by-pass og nyttiggørelse, herunder vilkår om: 1) Hvornår tilladelsen udløber. 2) Mængden, som tillades nyttiggjort eller anvendt til by-pass. 3) Hvor og til hvilke formål sedimentet kan anvendes eventuelt angivet på søkort, matrikelkort eller tilsvarende målfast kortmateriale. 4) At tilladelsen ikke må benyttes i dele af tilladelsesperioden. 5) Optagningsmetode. 6) Metode som benyttes ved placering af sedimentet. 7) At der anvendes fartøj med AIS-udstyr. 8) At der skal ske underretning forud for opgravningens påbegyndelse. 9) At der skal ske underretning efter projektets afslutning. 8. Der skal mindst én gang årligt og senest den 1. februar ske indberetning til Naturstyrelsen om mængden af sediment der er indvundet til by-pass eller nyttiggørelse i det forudgående kalenderår. Indberetning skal ske selv om tilladelsen ikke har været udnyttet i det foregående kalenderår. Stk. 2. Indberetningen skal indeholde følgende oplysninger: 1) Tilladelsens journalnummer. 2) Mængden af materialet angivet i m 3 i lastemål. 3) Angivelse af om oprensnings- og uddybningsmaterialerne er anvendt til by-pass eller nyttiggørelse. 4) Opgravningsposition for hver skibslast. 5) Oplysninger om lossestedets kommune. 6) Råstoftypen eller sedimentets kvalitet, jf. bilag 3. 7) Oplysninger om fartøjets navn, kendingsbogstaver, IMO-nummer og MMSI-nummer samt navn, adresse og CVR-nummer for ejer af fartøjet eller for den, som driver det. Stk. 3. Indberetning sker digitalt til Naturstyrelsen i et af styrelsen fastlagt format, jf. dog stk. 2. Stk. 4. Naturstyrelsen kan dog tillade, at indberetning sker på et af Naturstyrelsen udarbejdet skema. 3

4 Kapitel 3 Klapning 9. Naturstyrelsen skal ved behandling af ansøgning om tilladelse til klapning lade de forhold og hensyn, der følger af lov om beskyttelse af havet 26, stk. 1, jf. bilag 1, indgå i vurderingen, jf. bilag Naturstyrelsen skal fastsætte følgende vilkår til tilladelse til klapning: 1) Hvornår tilladelsen udløber. Der kan højest meddeles tilladelse for en periode på5 år. 2) Mængden, som tillades klappet inden for tilladelsens gyldighedsperiode. 3) Hvilken klapplads der kan benyttes, herunder klappladsens placering indtegnet på søkort eller tilsvarende målfast kortmateriale med oplysninger om positioner. Stk. 2. Naturstyrelsen kan fastsætte vilkår i tilladelsen til klapning, herunder vilkår om: 1) Udtagelse af regelmæssige sedimentundersøgelser, hvis en tilladelse gives for mere end tolv måneder. 2) At klappladsen ikke må benyttes i dele af tilladelsesperioden. 3) At tilladelse til by-pass eller nyttiggørelse går forud for udnyttelsen af klaptilladelsen. 4) At ansøger udfører supplerende kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger eller efterfølgende undersøgelser på klappladsen. 5) Optagningsmetode. 6) Klapmetode. 7) Vilkår om mindstedybden på klappladsen. 8) Vilkår vedrørende registrering af de anvendte fartøjers sejllinjer. 11. Senest 8 dage forud for klapningens påbegyndelse skal Naturstyrelsen have modtaget underretning om klapningens påbegyndelse, medmindre Naturstyrelsen ved den konkrete klapning fastsætter andet tidspunkt. Stk. 2. Afbrydes klapningen i mere end tre måneder, skal der indgives ny underretning efter stk. 1. Stk. 3. Senest 14 dage efter klapningens afslutning skal Naturstyrelsen have modtaget underretning om klapningen er afsluttet herunder om mængden af klappet materiale angivet i m 3 i enten lastemål eller fastmål. 12. Der skal mindst én gang årligt og senest den 1. februar ske indberetning til Naturstyrelsen om mængden af klappet materiale angivet i m 3 fra det forudgående kalenderår. Indberetning skal ske selv om tilladelsen ikke har været udnyttet i det foregående kalenderår. 13. Naturstyrelsen kan under de i stk. 2, nævnte forudsætninger og efter Naturstyrelsens vurdering uden forudgående høring, jf. 6, stk.1, forlænge tilladelsens gyldighedsperiode. Stk. 2. Forlængelse af tilladelse i medfør af stk. 1, kan ske under følgende forudsætninger: 1) At tilladelsen forlænges på de vilkår som oprindeligt er fastsat i den gældende tilladelse. 2) At der ikke er kommet væsentlige nye oplysninger i forhold til den gældende tilladelse. 4

5 3) At baggrunden for vurderingerne ved den gældende tilladelsen kan lægges til grund. 4) At den reviderede tilladelse offentliggøres. Stk. 3. Naturstyrelsen kan under de i stk. 4, nævnte forudsætninger og efter Naturstyrelsens vurdering uden forudgående høring, jf. 6, tillade en mindre forøgelse af klapmængden i en gældende tilladelse. Stk. 4. Forøgelse af mængden i medfør af stk. 3, kan ske under følgende forudsætninger: 1) At tilladelsens mængde forøges på de vilkår, der er fastsat i den gældende tilladelse. 2) At der ikke er kommet væsentlige nye oplysninger i forhold til den gældende tilladelse. 3) At baggrunden for vurderingerne ved den gældende tilladelsen kan lægges til grund. 4) At den reviderede tilladelse offentliggøres. Stk. 5. Naturstyrelsen kan ikke meddele tilladelse i medfør af stk. 1 og stk. 3 samtidig. 14. En tilladelse kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes, når hensynet til beskyttelsen af havmiljøet gør dette påkrævet. Kapitel 4 Straf 15. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der: 1) Foretager eller lader foretage by-pass, nyttiggørelse eller klapning uden tilladelse, jfr. 2, 2) Tilsidesætter vilkår for en tilladelse fastsat i medfør af 7 og 10, 3) Undlader at foretage underretning, jf ) Undlader at foretage indberetning, jf. 8 og 12. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse på overtrædelser begået fra udenlandske skibe, medmindre overtrædelsen er begået i indre territorialt farvand. For overtrædelser begået fra udenlandske skibe i ydre territorialt farvand kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år, hvis der er tale om forsætlig og alvorlig forurening af havmiljøet. Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Stk. 2. Ansøgninger om nyttiggørelse i henhold til lov om råstoffer og ansøgninger om klapning i henhold til lov om beskyttelse af havet 26, stk. 1, der er indsendt inden den 1. juli 2015 behandles efter de hidtil gældende regler på tidspunktet for ansøgningens indgivelse. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 32 af 7. januar 2009 om dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning) og bekendtgørelse nr af 3. oktober 2013 bekendtgørelse om ansøgning om 5

6 tilladelse til efterforskning og indvinding af råstoffer fra havbunden samt indberetning af efterforskningsdata og indvundne råstoffer ophæves. 6

7 Bilag 1 Følgende stoffer og materialer må kun forefindes i klapmateriale i uvæsentlige mængder og koncentrationer: 1. Kviksølv og kviksølvforbindelser. 2. Cadmium og cadmiumforbindelser. 3. Antimon, arsen, beryllium, bly, chrom, kobber, molybdæn, nikkel, selen, tin, vanadium, zink og deres forbindelser, samt fosfor. 4. Cyanider og fluorider. 5. Organiske halogenforbindelser (f.eks. PCB, PCT, DDT m.v.) og stoffer, der kan danne sådanne forbindelser i det marine miljø, med undtagelse af stoffer, som er ikketoksiske eller hurtigt i havet omdannes til stoffer, der er biologisk uskadelige. 6. Råolie og råolieaffald, raffinerede olieprodukter, rester, der fremkommer under raffinering af olie, og enhver blanding, der indeholder noget af disse stoffer. 7. Polycycliske aromatiske carbonhydrider (PAH) og deres derivater. 8. henoler og deres derivater. 9. Phthalsyre og dens derivater. 10. Svært nedbrydelige pesticider, begroningshindrende midler og kemiske stoffer til konservering af træ, tømmer, træmasse, cellulose, papir, huder og tekstiler og deres biprodukter, som ikke omfattes af pkt Svært nedbrydelige giftige organiske silicium-forbindelser. 12. Overfladeaktive stoffer. 13. Ligninstoffer. 14. De chelatdannende stoffer EDTA og DTPA. 15. Stoffer med skadelig virkning for smag og/eller lugt i produkter fra havet, der anvendes til menneskelig føde. 16. Stoffer, som - uanset at de er af ikketoksisk art - kan blive skadelige på grund af de mængder, i hvilke de klappes, eller som i alvorlig grad vil kunne forringe rekreative værdier. 17. Unedbrydelige plasticmaterialer og andre unedbrydelige syntetiske materialer samt andre materialer og stoffer, som kan flyde i havet eller forblive i suspension eller synke til bunds, og som kan være til alvorlig ulempe for fiskeri, søfart eller anden retmæssig udnyttelse af havet eller mindske dettes rekreative værdi. 18. Beholdere, metalaffald, tjæreagtige stoffer, der kan synke til bunds, og andet omfangsrigt materiale, som kan frembyde alvorlige ulemper for fiskeri eller søfart. 19. Radioaktivt affald eller andre radioaktive stoffer. 20. Materialer i enhver tilstandsform (fast, flydende, gasformig eller levende tilstand) fremstillet til biologisk og kemisk krigsførelse. 21. De af miljøministeren nærmere specificerede stoffer, som efter klapning i havet antages at kunne være kræftfremkaldende. 7

8 Bilag 2 Forhold, der skal vurderes i forbindelse med behandling af en ansøgning om tilladelse til klapning: A. Beskrivelse af klapmaterialet: 1. Mængde og art af det materiale, hvortil der søges tilladelse til klapning. 2. Indhold af de i bilag 2 anførte stoffer og materialer. 3. Klapmaterialets fysiske, kemiske, biokemiske og biologiske egenskaber. 4. Giftighed. 5. Nedbrydelighed. 6. Ophobning og biotransformation i biologiske materialer eller aflejringer. 7. Kemiske og fysiske ændringer i klapmaterialet efter klapning, herunder eventuel dannelse af nye forbindelser. 8. Sandsynligheden for frembringelse af afsmag eller andre forandringer, der forringer salgbarheden af marine ressourcer (fisk, skaldyr etc.). 9. Generelt skal det overvejes, om der er tilstrækkelig videnskabeligt grundlag med hensyn til karakterisering og sammensætning af klapmaterialet til at kunne vurdere dumpningens påvirkning af livet i havet og over for den menneskelige sundhed. B. Beskrivelse af klapplads og klapmetode: 1. Geografisk position, dybde og afstand fra kyst. 2. Beliggenhed i forhold til andre områder (f.eks. EF-fuglebeskyttelsesområder, Ramsarområder, rekreative områder, ynglepladser, reservater, gyde-, opvækst- og fiskepladser samt råstofressourceområder). 3. Beskrivelse af relevante sedimentforhold. 4. Klapmetode og optagningsmetode. 5. Beskrivelse af relevante vandforhold, herunder spredning (f.eks. strøm, tidevand). 6. Tilstedeværelse og virkninger af igangværende og tidligere udledninger og klapninger i området (herunder ophobede virkninger). 7. Materialet skal i fornødent omfang omfatte fyldestgørende oplysninger om årlige gennemsnitsværdier for og sæsonmæssige afvigelser i de i dette bilag, dette afsnit, omhandlede forhold. 8. Generelt skal det overvejes, om der er tilstrækkelig videnskabeligt grundlag for en vurdering af følgerne af den ansøgte klapning. C. Almindelige overvejelser og betingelser: 1. Mulige indvirkninger på rekreative værdier (f.eks. forekomst af flydende eller strandet materiale, uklarhed, dårlig lugt, misfarvning og skumning). 2. Mulige indvirkninger på livet i havet, vandfugle og deres fourageringsmuligheder, fiske- og skaldyrkulturer, fiskebestande og fiskeri, tangoptagning og -kulturer. 3. Mulige indvirkninger på anden anvendelse af havet (f.eks. forringelse af vandets kvalitet til industrielle formål, herunder mineral- og råstofudvinding, undervandskorrosion af konstruktioner, gene for manøvrering af skibe på grund af flydende materialer, gene for fiskeri eller navigering på grund af ophobning af affald eller faste genstande på havbunden og 8

9 beskyttelse af områder af særlig betydning ud fra videnskabelige eller bevaringsmæssige hensyn). 4. Mulighederne for nyttiggørelse eller den praktiske tilstedeværelse af alternative landbaserede behandlings-, bortskaffelses- eller tilintetgørelsesmuligheder eller mulighederne for at gøre stoffet mindre skadeligt med hensyn til klapning, idet såvel miljømæssige som økonomiske konsekvenser af alternativer til dumpning skal indgå i overvejelserne 9

10 Bilag 3 Råstoftyper, der skal anvendes i forbindelse med indberetning af materialer der er anvendt til by-pass eller nyttiggørelse, jf. 10 Råstoftype Materiale Definition 1 Sand Kornstørrelse på 0-4 mm 2 Grus Kornstørrelse på 0-20 mm 3 Ral Kornstørrelse mm 4 Fyldsand Alle råstoffer, der anvendes til opfyldninger inkl. kystfodring og etablering af strande, uanset at de også opfylder definitionen på en af de øvrige råstoftyper. 5 Grabsten Sten som kan hentes med grab 6 Søsten/dykkersten Sten som er for store til at kunne hentes med grab 7 Skaller Kalkskaller af muslinger og østers 8 Andet F.eks. moræneler, ler, kalk, sedimenter med organisk indhold 10