Bevillingsområde Revalidering, genoptræning, sygedagpenge og førtidspension

Transkript

1 REGNSKAB 2004 Udvalg Social- og Sundhedsudvalget Bevillingsområde Revalidering, genoptræning, sygedagpenge og førtidspension Udvalgets sammenfatning og vurdering Det samlede regnskabsresultat for bevillingsområdet blev en nettoudgift på 195,4 mio. kr. Den samlede nettobevilling var i budgettet fastlagt til 199 mio. kr. og der er i årets løb meddelt tillægsbevillinger på -6,1 mio. kr. I alt udviste regnskabet et merforbrug på 2,5 mio. kr., hvilket efter udvalgets opfattelse giver anledning til enkelte bemærkninger. Fleks-, skånejobs og ledighedsydelse Den 1. januar 2003 trådte førtidspensionsreformen i kraft. Hovedindholdet i reformen er at fokusere på den enkeltes ressourcer frem for begrænsninger, så personen så vidt muligt hjælpes til en aktiv tilværelse på arbejdsmarkedet og kun, hvor dette ikke er muligt, tilkendes førtidspension. Sammen med målsætningen om at iværksætte fleksjob såfremt gennemførelse af en revalideringsplan ikke er mulig, har bevirket en stigning i antallet af fleksjobs, som Ballerup Kommune giver tilskud til. Der er 65 nyansættelser i 2004 mod 49 i Udviklingen for fleksjob og ledighedsydelse i de sidste 5 år: Antal Klienter på ledighedsydelse Klienter i fleksjob Denne udvikling resulterede i 2004 i tillægsbevillinger på 4 mio. kr. samt et samlet merforbrug på 1,3 mio. kr. Som følge af at flere er godkendt som berettigede til fleksjob, er udgiften til ledighedsydelsen stigende, da ledighedsydelse gives i visitationsperioden før første fleksjob, mellem fleksjob og under ferie, sygdom og barsel. Førtidspension Det samlede antal pensionister er faldet. I januar 2004 var der personer på førtidspension og i december var antallet faldet til personer (herudover modtog 88 invaliditetsydelse). Der er dog fortsat vækst i antallet af førtidspensionister med kommunal finansiering, selvom der kun er tilkendt 190 nye førtidspensioner i 2004 mod 242 nytilkendte i 2003.

2 At området alligevel, trods tillægsbevilling på 7,5 mio. kr. gav et merforbrug på 1,5 mio. kr. skyldes, dels en forskydning af statens tilskud fra 50 pct. for de pensionister, der nu bliver folkepensionister, til 35 pct. for de nytilkendte førtidspensioner, dels at der nu kun er én førtidspensionsydelse på dagpengeniveau. Den nye førtidspensionsydelse er dog indtægtsreguleret, hvilket gør det vanskeligt at skønne udgiftsniveauet ved budgetlægningen. Sygedagpenge Ved udgangen af 2004 var der 576 personer på sygedagpenge, hvilket er en stigning i forhold til Der kan konstateres en vækst i nye sager, men den gennemsnitlige sygedagpengeperiode er faldet fra 34,4 uger i januar 2004 til 28,0 uger i december Det medførte et mindre overskud på sygedagpenge. I samarbejde med KL blev digital forvaltning på sygedagpengeområdet indført i november KomJob 1. januar 2004 startede KomJob, der er en fælleskommunal jobformidlingsenhed for kommunerne Ballerup, Værløse og Ledøje-Smørum kommuner. KomJob er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen, Det Fælles Koordinationsudvalg, Ballerup Kommune og AF- Storkøbenhavn frem til udgangen af Målet er, at 3 ud af 4 henviste kommer i arbejde. KomJob skal efter bedste evne søge at finde en jobåbning, som både matcher den lediges ønsker og kvalifikationer og er i overensstemmelse med arbejdsmarkedets muligheder. Derfor ligger "sagsansvaret" for den ledige fortsat hos den enkelte sagsbehandler. Der blev i 2004 henvist 438 fra Ballerup Kommune, 61 fra Ledøje-Smørum Kommune og 87 fra Værløse Kommune. Af de 438 fra Ballerup Kommune blev 55 tilbagevisiteret til sagsbehandler, 66 udeblev, 7 flyttede, 140 kom i arbejde, 8 i fleksjob, 18 begyndte uddannelse, 8 kom i arbejdsprøvning og 5 stoppede af andre årsager. Der arbejdes stadig med 128 personer Med de opnåede resultater har udvalget levet op til Kommunalbestyrelsens fastsatte målsætninger. Gennem tættere og mere langvarig opfølgning af tilknytningen til arbejdsmarkedet for de enkelte revalidender er opnået en tættere tilknytning og en formindsket risiko for stigmatisering. Afgrænsning af bevillingsområdet Området omfatter de tilbud om revalideringsforanstaltninger, som de fremgår af Lov om aktiv socialpolitik (Aktivloven) og Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Beskæf-

3 tigelsesloven). Herudover indgår dels de økonomiske ydelser, som ydes i revalideringsforløbet og dels de mere passive økonomiske ydelser, der betragtes som værende afhængig af resultatet af et revalideringsforløb. Resultater og målopfyldelse Forrevalidering/revalidering Borgere, hvis arbejdsevne er begrænset af fysiske, psykiske eller sociale årsager er en bred kreds af personer, som på grund af deres situation kan have svært ved at opnå eller fastholde en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Borgere, som følge af nedsat arbejdsevne, fysiske eller psykiske handicaps, mangel på grundlæggende kulturelle eller sproglige kundskaber, meget lange perioder med ledighed, sygdom m.v. kan tilbydes forrevalidering. Formålet med forrevalidering er at afklare, om der skal være et videre revalideringsforløb i form at formulering af en revalideringsplan, eller om projekterne kan kvalificere den pågældende til at opnå de fornødne færdigheder og kundskaber til at opnå selvforsørgelse gennem enten ordinær eller støttet beskæftigelse. Hvis borgerens arbejdsevne er så begrænset, at endemålet om selvstændig forsørgelse på arbejdsmarkedet er udelukket, vurderes mulighederne for at etablere fleksjob. Hvis alle muligheder er udtømte kan borgeren indstilles til førtidspension. Der var 606 personer, der indgik i et revalideringsforløb i Personerne fordelte sig således: Forrevalidering Forrevalidering på sygedagpenge Løntilskud ved jobtræning og udd Virksomhedspraktik Bruttorevalideringsydelse I alt Herudover er der givet tilskud til uddannelses- eller handicapbetingede udgifter til personer, der forsørges via anden lovgivning, f.eks. sygedagpenge, SU mv. Generelt skal kommunen tilrettelægge en revalidering, herunder en forrevalidering, således at den gennemføres på så kort tid som muligt. Dog skal kommunen samtidig sørge for, at revalidendens behov tilgodeses. Virksomhedsrevalidering er optræning eller uddannelse i private eller offentlige virksomheder. Under virksomhedsrevalidering modtager revalidenden enten overenskomstmæssig løn med refusion af en aftalt del fra kommunen (den såkaldte mindstelønsordning) eller revalideringsydelse udbetalt af arbejdsgiver med refusion fra kommune af en del heraf.

4 Revalideringsydelse ydes til revalidender i et realistisk uddannelsesforløb. Får revalidenden kontanthjælp, skal kommunen foretage opfølgning mindst hver 3. måned. Får revalidenden sygedagpenge, skal opfølgningen ske hver 8. uge. Herudover skal kommunen revidere erhvervsplanen, når individuelle eller generelle betingelser for at gennemføre den ændrer sig. Hjælp til hjælpemidler Der kan gives tilskud til hjælpemidler for at sikre, at kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere, revalidender, personer i skånejob og handicappede personer kan fastholdes/ansættes i jobbet. Tilskuddet til hjælpemidler kan gives i form af arbejdsredskaber og mindre ændringer af arbejdspladsen. Forudsætningen for at give hjælpemidlet er, at udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren forudsættes at afholde, eller at det ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen. Det er en betingelse for at give hjælpen, at udgiften er en nødvendig følge af tilbud om opkvalificering og vejledning eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Erhvervsmodnende og erhvervsintroducerende kurser samt amtskommunal revalideringsindsats Kommunen har i 2004 haft 10 erhvervsmodnende og erhvervsintroducerende kurser/jobindslusningsprojekter efter Beskæftigelsesindsatsansvarsloven 23. Efter denne bestemmelse kan både kommunen og amtet udvikle og styrke indsatsen for at inddrage virksomhederne i indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder revalidering og andre virksomhedsrettede tilbud. Der foregår en forhandling med Ballerup Kommune og Amtet om, hvor mange projektmidler amtet vil medfinansiere. I 2004 var det 4,7 mio. kr. Projekterne på Brydehusvej har fælles indkøb og drift (el, vand og varme) under navnet Projektkompagniet. Deltagerne har fordelt sig på kommunens erhvervsmodnende kurser således: Antal deltagere Connect 1) VIP Monteringsværkstedet Ressourcecentret Regnbuen Grøndalen Cad-House 2) Vokseværket Logonoos/Meterbuen 1) Genplacering/Spor I alt ) nedlagt pr. 1. juli ) formelt nedlagt i 2002

5 Connect er lukket pga. EU-tilskuddet er bortfaldet og Logonoos er integreret i de andre projekter. Grunden til, at deltagerantallet er højere på projekterne end antallet af modtagere af forrevalidering, skyldes, at en person godt kan deltage i flere projekter eller modtager sygedagpenge. I takt med det udvidede samarbejde med private arbejdsgivere i hele Københavnsområdet har flere af projekterne også fået tættere tilknytning til disse. Flere projekter har direkte sammenhæng med private arbejdsgivere med en samarbejdsform efter mentorprincipper. Der er modtaget EU-midler på kr. til Ressourcecentret. Revalideringsinstitutioner 81 personer var i 2004 indskrevet til arbejdsprøvning og genoptræning i amtets revalideringsinstitutioner. Espelunden er den mest benyttede. I forbindelse med den nye førtidspensionsreform skal der foretages en arbejdsprøvning inden der kan træffes beslutning om en førtidspension. Det betyder, at der har været en stigning i antallet af personer i arbejdsprøvning. Udviklingen de sidste 5 år har været således: Arbejdsprøvning på amtets institutioner Virksomhedsservice Kommunes virksomhedsservice har til formål at skabe hurtig kontakt til virksomheder omkring arbejdsfastholdelse og etablering af fleksjob for såvel allerede ansatte som for ledige på overførselsindkomster. I 2004 var der 3 ansatte på dette område. Fleksjob og skånejob Personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager social pension, og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, har mulighed for at blive ansat i fleksjob. Mulighederne for revalidering til beskæftigelse på normale vilkår skal være afprøvede, og personen må ikke modtage førtidspension. Arbejdsgiveren udbetaler lønnen til arbejdstager. Kommunen udbetaler løntilskuddet, der kan udgøre 1/3, 1/2 eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde. Staten finansierer løntilskuddet fuldt ud for jobs oprettet før 1. juli 2001, hvorefter 1/3 ordningen bortfalder og statsrefusionen nedsættes til 65% gældende fra budgetår 2002.

6 Ledighedsydelse i visitationsperioden og ledighedsydelse mellem fleksjob finansieres af staten med 35%. Ledighedsydelse under ferie finansieres af staten med 50%. I årene 2000 til 2004 var udviklingen i udbetalt løntilskud til fleksjobs således: Antal personer Løntilskud på 1/3 af lønnen Løntilskud på 1/2 af lønnen Løntilskud på 2/3 af lønnen I alt Personer, der får førtidspension, og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet, har mulighed for at blive ansat i et skånejob med løntilskud. For ansatte efter 1. juli 1998 giver kommunen et tilskud på 50 % af den løn, som arbejdsgiveren betaler, dog højest 1/6 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde. For ansatte før 1. juli 1998 udgør kommunens tilskud 100 %. For personer, der begynder i et skånejob eller ansøger om et skånejob med løntilskud efter den 1. juli 2003, betalte kommunen i 2004 et løntilskud til arbejdsgiveren på 20,58 kr. pr. time til såvel private som offentlige arbejdsgivere. I særlige tilfælde kan løntilskuddet udgøre 35 kr. pr. time. Et eksempel på et særligt tilfælde er de situationer, hvor arbejdsgiveren til en person, der er ansat i 1/3 ordning (regler gældende før 1. juli 1998) ønsker at modtage tilskud efter de nye regler. I årene 2000 til 2004 var udviklingen således: Antal personer Løntilskud til personer i skånejob Staten yder refusion med 50 % af kommunes udgifter til skånejob. Førtidspension Der er fortsat en vækst i antallet af førtidspensionister med kommunal finansiering. Der har i 2004 været en stigning på 64 pensionister med kommunal finansiering. Ved årets start var der personer stigende til ved udgangen af Det samlede antal førtidspensionister inkl. førtidspensionister uden kommunal finansiering er dog faldet med 96 personer i Det samlede antal førtidspensionister var ved årets start personer faldende til personer ved årets udgang. (antallet af førtidspensionister er opgjort uden modtagere af invaliditetsydelse).

7 35 % statsrefusion Staten betaler 35 pct. af udgiften til førtidspension tilkendt fra 1. januar 1999 indtil 31. december Den 1. januar 2003 trådte den nye førtidspensionsreform i kraft. Med reformen er der sket en forenkling af ydelserne, idet der fremover kun vil være en (skattepligtig) førtidspensionsydelse på dagpengeniveau. Staten betaler 35 pct. af udgiften til førtidspension ydet efter den nye pensionsreform. 50 % statsrefusion Staten betaler 50 % af udgiften til førtidspension: * Tilkendt i perioden 1. januar 1992 til 12. juni 1997 indtil personen fylder 60 år. * Tilkendt i perioden 13. juni 1997 til 31. december 1998 indtil personen fylder 67 år. 100 % statsrefusion Staten betaler hele udgiften til førtidspension: * Tilkendt før den 1. januar 1992 samt * Førtidspension til personer på 60 til 67 år tilkendt indtil 12. juni Udgifter/indtægter vedrørende 100 % refusionsberettiget førtidspension konteres på hovedkonto 08, Økonomiudvalgets ramme. De personer, der har fået tilkendt førtidspension, kommer hovedsagligt fra sygedagpenge. Næst efter er det lønmodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Der er færrest, som har modtaget invaliditetsydelse, au-dagpenge eller andet. Sygedagpenge Sygedagpenge er en korttidsydelse til borgere med tilknytning til arbejdsmarkedet. Staten dækker den fulde udgift de første 8 uger, derefter er der delt finansiering, indtil der har været udbetalt dagpenge i et år, hvorefter kommunen afholder den fulde udgift til sygedagpenge. For at forebygge at borgeren udstødes af arbejdsmarkedet eller får forringet livskvalitet som følge af uafklarede fremtidsudsigter på grund af sin sygdom, er det målet i Ballerup kommune at foretage en tidlig, koordineret og målrettet indsats. Der er iværksat forskellige initiativer til at nedbringe den gennemsnitlige dagpengeperiode, samt at reducere andelen af sygedagpengesager, der forlænges udover 52 uger. Antallet af borgere der har ret til udbetaling af sygedagpenge har i de seneste år været stærkt stigende på landsplan.

8 Denne udvikling ses også i Ballerup Kommune. Antallet af sygemeldte udover otte uger har udviklet sig således: Antal sager Tilgang af nye dagpengesager Det Sociale Nævns ankepraksis har medført længere dagpengeperioder end tidligere. Den gennemsnitlige sygedagpengeperiode er dog faldet fra 32,4 uger i januar 2004 til 28,0 uger i december Kommunen kan fortsætte udbetalingen af sygedagpenge i op til 2 gange 13 uger ud over varighedsgrænsen på 52 uger til personer, hvor det anses for nødvendigt at gennemføre arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger for at skabe klarhed over den sygemeldtes arbejdsevne. Antallet af dagpengemodtagere har udviklet sig således: Gnsn. antal pr. md Sygedagpengemodtagere ud over 52. uge I samarbejde med KL og 9 andre kommuner indførte Ballerup Kommune Digital Forvaltning på sygedagpengeområdet i november 2004, hvilket gerne skulle lette rutiner og arbejdsgange vedr. dagpengeopfølgning samt understøtte god administrativ praksis på området. Bruttoudgifterne til sygedagpenge har udviklet sig således (i mio. kr.): kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 21,4 19,3 17,7 18,9 20,4 19,3 14,8 21,4 Der er en varighedsbegrænsning på modtagelse af sygedagpenge. Begrænsningen gælder, når der inden for de sidste 18 måneder er udbetalt sygedagpenge i 52 uger. Koordinationsudvalg I henhold til Lov om ansvaret for og styringen af beskæftigelsesindsatsen 37 har Kommunalbestyrelsen nedsat et koordinationsudvalg, der skal samordne og udvikle den lokale forebyggende indsat for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Ballerup, Ledøje-Smørum og Værløse kommuner har dannet et fælles koordinationsudvalg. Ballerup Kommune har formandskabet og sekretariatet. For 2004 modtog Ballerup Kommune kr., Ledøje-Smørum Kommune kr. og Værløse Kommune kr.

9 Koordinationsudvalget har brugt den ene halvdel af budgettet på forsøgsordningen med KomJob. Den anden halvdel er øremærket til følgende initiativer: * etablering af integrationsnetværk * tildeling af virksomhedspris til den mest sociale virksomhed * forsøg med jobformidling via privat aktør. * sygedagpengeprojekt KomJob KomJob skal sikre at ledige og job finder hinanden. KomJob var reelt først på plads 1. juni 2004 og er nedsat under Koordinationsudvalget. KomJob finansieres af Arbejdsmarkedsstyrelsen (1,9 mio. kr.), Koordinationsudvalget (1,2 mio. kr.) og Ballerup Kommune (0,6 mio. kr.). KomJob har følgende resultatmål: * Tilgangen af førtidspensionister reduceres med 50 pct. i forhold til 2003 niveau. I stedet øges antallet af aftalebaseret job på særlige vilkår, fleksjob og andre job på særlige vilkår, tilsvarende. I 2004 var der 190 nytilkendte førtidspensioner mod 242 i Dvs. et fald på 21 pct. Samtidig har der været en stigning i fleksjob med 65 nyansættelser i 2004 mod 49 i * Alle der visiteres til fleksjob ansættes i fleksjob indenfor 3 måneder. * Efter 6 måneders ansættelse er 80 pct. fortsat i fleksjob. I 1. halvår 2004 startede 32 personer i fleksjob og efter 6 måneder var 29 stadig i fleksjob dvs. 90 pct. * 75 pct. af borgerne på kontanthjælp, der henvises til KomJob, sikres ansættelse i en virksomhed. * 75 pct. af disse er efter 6 måneder i ordinær ansættelse. Af de 310 kontanthjælpsmodtagere, der mødte op kom 140 i arbejde og efter 6 måneder var mere end 75 pct. stadig selvforsørgende. * Brugen af virksomhedsrevalideringer øges med 50 pct. For kommunerne samlet set havde KomJob en succesrate 48 pct., men i Ballerup Kommune er der ikke kommet flere i virksomhedsrevalidering.

10 Økonomi Årets økonomiske resultat ser således ud (kr.): Budget Tillægsbevilling Regnskab Afvigelse Tillægsbevillingerne fordeler sig på kontoområderne således: Kontanthjælp kr Revalidering, beskyttet beskæftigelse kr Løntilskud mv. til pers. i fleksjob og skånejob kr Førtidspension med 50% refusion kr Førtidspension med 35% refusion kr Sygedagpenge kr Øvrige sociale formål kr Koordinationsudvalg kr. I alt Personale kr. I alt 21 personer svarende til 15,853 fuldtidsbeskæftigede har forestået de aktive foranstaltninger. Som tidligere nævnt er 3 personer ansat i kommunens virksomhedsservice. 1 person er ansat til at hjemtage regres fra forsikringsselskaberne, når der er udbetalt dagpenge til personer, som har været udsat for en ulykke. I KomJob er der ansat 7 virksomhedskonsulenter heraf 1 udstationeret AF-konsulent og 1 jobguide, som delvis finansieres af Integrationsministeriet samt 3 administrative medarbejdere, hvoraf 2 er i fleksjob. Derudover har der været et forbrug af sagsbehandlertimer, der skønsmæssigt kan opgøres til 4 fuldtidsbeskæftigede, i forbindelse med foranstaltninger under dette bevillingsområde.

11 Status og udvikling Økonomi Med regnskabsresultatet for 2004 er der sket følgende udvikling de sidste 5 år fordelt på hovedposter: Hele kr Bruttoudgifter Refusioner Andre indtægter Nettoudgifter Nettoudgifterne kan specificeres således på de foranstaltninger og ydelser, der indgår i bevillingsrammen: kr Aktive ydelser Revalideringsforanstaltninger Løntilskud m.v. pers. i fleksjob og skånejob Ydelser under revalidering Tilbud/skoler til sent udviklede unge 30 Øvrige sociale formål Koordinationsudvalg Passive ydelser Førtidspension (personer u/60 år) Sygedagpenge efter 8 uger/4 uger Ramme i alt

12 De seneste 5 år har der været følgende udvikling i antallet af klienter og i udgifterne til de forskellige typer af ydelser og foranstaltninger: kr Ydelser under revalidering: Vederlag til optræning/uddannelse Bruttoudgift (1.000 kr.) Gnsntl. antal klienter pr. md Gnsntl. ydelse pr. år (1.000 kr.) Revalideringsydelse Bruttoudgift (1.000 kr.) Gnsntl. antal klienter pr. md Gnsntl. ydelse pr. år (1.000 kr.) Særlige udgifter og merudgifter til bolig Bruttoudgift (1.000 kr.) Gnsntl. antal klienter pr. md Gnsntl. ydelse pr. år (1.000 kr.) Hjælp til opkvalificering, hjælpemidler og introduktion Gnsntl. antal klienter pr. md 4 35 Gnsntl. ydelse pr. år (1.000 kr.) Løntilskud mv. til personer i fleksjob og skånejob Nettoudgift (1.000 kr.) Klienter i fleksjob Klienter i skånejob Udviklingen i antallet af klienter med "passive" ydelser de seneste 10 år fordeler sig på kategorier som følger: Førtidspension Pr. 1. januar Ny førtidspension Højeste/mellemste Alm. og forhøjet alm

13 Sygedagpenge Antal delsager kvartal kvartal kvartal kvartal Antallet af personer pr. måned, der har modtaget en overførselsindkomst, har udviklet sig således: Gennemsnitligt antal personer pr. md Passiv forsørgelse Forrevalidering Revalidering Aktivering Børnepasningsorlov, kontanthjælpsmodtagere Overgangsydelse Integrationsydelse Sygedagpenge op til 52 uger Sygedagpenge efter 52 uger Førtidspension med 35% refusion Førtidspension med 50% refusion Førtidspension med 100% refusion Tilgang til førtidspension I alt