Gentofte Sø, Gentofte Park og Brobæk Mose. Udviklingsplan 2017

Transkript

1 Gentofte Sø, Gentofte Park og Brobæk Mose Udviklingsplan

2 Forsidefoto: Gentofte Sø og Brobæk Mose set fra østsiden af søen. 2

3 Grøn Strukturplan FORORD Grøn Strukturplan er en rammeplan for den grønne ressource i Gentofte Kommune, der indeholder målsætninger for parker, naturområder og andre grønne områder i Gentofte Kommune. Udviklingsplanen for Gentofte Sø, Park og Brobæk Mose er et led i opfyldelsen af de vedtagne målsætninger i Grøn Strukturplan. Denne udviklingsplan er en opdatering af den forudgående Udviklingsplan for Gentofte Sø og Brobæk Mose 2012 og omhandler beskyttelse og pleje af naturværdierne i området samt udvikling af de rekreative forhold. Udviklingsplanen sendes til godkendelse hos Teknik- og Miljøudvalget. Natura 2000 Oversigtskort over Gentofte Kommune med Gentofte Sø og Brobæk Mose. Gentofte Sø og Brobæk Mose er udpeget som Natura 2000 område, på baggrund af fund af den truede snegl sumpvindelsnegl ogområdets indhold af naturtypersærligt truede naturtyper. Natura 2000-planen for området stiller krav om bevarelse og udvikling af disse naturtyper og dermed også for beskyttelse af sumpvindelsneglens levesteder. Gentofte Kommune har siden 1980 erne plejet Gentofte Sø og Brobæk Mose efter en pleje- eller udviklingsplan, med udgangspunkt i bevarelse og udvikling af de særlige naturtyper. Da området tillige er offentligt ejet, stilles der ikke fra statslig side krav om udarbejdelse af en Natura 2000 handleplan så længe plejen lever op til Natura planen (2016 til 2021). 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Oversigtskort over området 7 SIDE INDLEDNING 8 Generelt (herunder Natura 2000 og driftsplan); Målsætning for området; Interessenter; borgerinddragelse og offentliggørelse 8 PLANMÆSSIG STATUS 10 Natura 2000; Vandplan og vandhandleplan 11 Spildevandsplan; Kommuneplan 2017, rammer for lokalplaner og deklarationsfredninger 12 Beskyttelseslinjer 13 Beskyttede naturtyper 14 OMRÅDETS HISTORISKE UDVIKLING 14 GEOLOGISKE FORHOLD 16 Kort over terrænforhold 16 Oprindelig afvanding og afvanding i dag 17 BESKRIVELSE AF DELOMRÅDERNE 18 Kort over delområderne 18 Generelt for områderne 19 Brobæk Mose, tørvegrave og Vangede Kilde 20 Kort over Brobæk Mose og de nordlige holme 21 Urørt fugtig naturskov 22 Vandhuller, Brobækken og Brogårdsbassinet 22 Gentofte Enge, forsøgsparcel, engarealerne mellem motorvejen og Gentofte Sø 23 Kort over Gentofte Enge og den sydlige del af Gentofte Sø 24 Holmegårdsrendens omgivelser, pilebevoksning, birkebevoksning og vandhuller 25 Rørsump, motorvejs-skråningen, Søbredden på vestsiden af søen og træbeplantning mod syd 26 Gentofte Sø 27 Holmene, De fem nordlige holme, Krageøen 27 Gentofte Park 27 Søbredden på østsiden af søen 28 Lege og aktivitetsområdet 28 GENERELLE RETNINGSLINJER FOR DRIFTEN 29 4

5 Forbud mod gødskning og sprøjtning 29 Bekæmpelse af invasive arter og haveeksoter 29 Døde eller syge træer 29 Dræning og opfyldning 29 MULIGHEDER FOR NYE TILTAG PÅ ENGENE VEST FOR GENTOFTE SØ 29 Fugletårn 29 Kvæggræsning 31 GENTOFTE PARK 34 Eksisterende forhold, målsætning, indgange og græsarealer 34 Målsætning 34 Indgange 34 Græsarealer 34 MULIGHEDER FOR NYE TILTAG I GENTOFTE PARK 36 Plan over området 36 Beplantning ved den store plæne 37 Sammenhæng mellem nord og syd 37 Indgang ved Fiskebakken 37 Græsarealer 38 Frugtlund 39 Stier 39 Grotten 39 STIER OG INVENTAR 40 Belægning på stier 40 Bænke og affaldsbeholdere 40 Skilte 41 LEGEPLADSER 41 Strategi for de offentlige legepladser; Legeplads syd for Gentofte Sø 41 Legeplads syd for Gentofte Sø ved Fuglegårdsvej 41 Plan over indretning af legeplads og aktivitetsområde 42 Legeplads i Gentofte Park 43 5

6 REKREATION OG BEVÆGELSE 44 Stiruter 44 Aktivitetsområde med motionsredskaber 44 Boldspil 45 Ro og fordybelse 45 Sejlads på søen 45 FLORA OG FAUNA 46 Naturovervågning, frivillighed og samskabelse 46 Sjældne plantearter 47 Kæmpebjørneklo og andre invasive arter 48 Fisk 48 Information om fugle 49 MILJØMÆSSIGE FORHOLD OG KLIMATILPASNING 49 Overløb i forbindelse med skybrud; Opstemning af vand, ændringer 49 AFSLUTNING 50 Fremtidige muligheder 50 LITTERATUR 51 KORTBILAG 54 Kortbilag 1 Natura 2000 og fredninger 54 Kortbilag 2 Fredskov, skovbyggelinje samt sø- og åbeskyttelseslinje 55 Kortbilag 3 Beskyttede naturområder 3 56 Kortbilag 4 - Stiruter 57 Kortbilag 5 Novafos ledninger og bassiner 58 Kortbilag 6 invasive arter udbredelse status DOKUMENTBILAG 60 Reglement for sejlads og lystfiskeri på Gentofte Sø 60 Ordensreglement for naturområder 61 6

7 Oversigtskort over området, som er dækket af udviklingsplanen 7

8 Generelt INDLEDNING Gentofte Sø og Brobæk Mose er tilsammen det største kommunalt ejede grønne område i Gentofte Kommune med et areal på 53,3 ha. Området indeholder store biologiske og rekreative værdier, der både værdsættes af lokale brugere og har stor regional betydning. Langs søbredden løber en sti, der bruges til motionsløb, spadsereture m.v., og den udgør endvidere en trafiksikker forbindelse til flere skoler og for pendlere. Udviklingsplanen her beskriver en helhedsplan for hvilken retning området skal udvikles i. Den skal fungere som arbejdsredskab for Park og Vejs arbejde med områderne, således at der kan udvælges delprojekter, som kan gennemføres i tråd med den samlede målsætning for stedet. Det er intentionen, at de forskellige delprojekter skal realiseres over en periode på 5-8 år, afhængigt af økonomi og ressourcer. Natura 2000 Området er udpeget som Natura 2000 område. Udviklingsplanen for Gentofte Sø og Brobæk Mose opfylder de krav, der stilles i Naturplan-2000 ( ) for området. Driftsplan Gentofte Sø og Brobæk Mose plejes efter en driftsplan, som har sin basis i udviklingsplanen for området. Driftsplanen revideres efter behov, så der f.eks. kan tages højde for orkidéernes udbredelse eller variationer i de hydrologiske forhold. Målsætning for området Formålet med naturplejen af Gentofte Sø og Brobæk Mose er en sikring eller genoprettelse naturtilstand og gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper der danner grundlag for Natura 2000-planen samt sikring og forbedring af de rekreative, miljømæssige og æstetiske værdier. Disse værdier må betegnes som enestående i lokal og regional sammenhæng. Som eksempler kan nævnes: Områdets betydning som levested for fugle, vandplanter og orkidéer. Områdets tilgængelighed og varierede udbud af muligheder for friluftsaktiviteter som gåture, cykling, fiskeri, lystsejlads, skøjteløb mm. Områdets varierede landskab og relativt lave forureningsgrad. 8

9 Interessenter og frivillighed Gentofte Kommune ejer søen og arealerne omkring Gentofte Sø samt Brobæk Mose, og har ansvaret for områdets pleje. Forvaltning sker i dialog med de mange interessenter, der udviser stort engagement og interesse i området. Ændringer i plejen, anlægsarbejder eller andre større aktiviteter afklares altid i forhold til interessenterne, hvoraf især kan nævnes: Caretakergruppen, der som frivillige foretager løbende overvågning af flora og fauna, og som er i tæt dialog med Gentofte Kommune herom. Høslætlauget, der som frivillige foretager en årlig afhøstning af et engareal. Gentofte Sogns Grundejerforening, som deltager i et årligt møde med Gentofte Kommune, hvor blandt andet Gentofte Sø og Brobæk Mose er på dagsordenen. Danmarks Naturfredningsforening, som deltager i et årligt møde med Gentofte Kommune, hvor blandt andet Gentofte Sø og Brobæk Mose er på dagsordenen. Dansk Ornitologisk Forening, der som en del af caretakergruppen foretager løbende overvågning af flora og fauna, og som er i tæt dialog med Gentofte Kommune herom. Lystfiskeriforeningen, der udlejer både til brug for lystfiskeri på søen jf. fiskerireglementet. Grønt Råd, der består af formanden for Teknik- og Miljøudvalget samt repræsentanter fra Park og Vej, Natur og Miljø, Gentofte Sogns Grundejerforeningen, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Ornitologiske Forening, Slots og Kulturstyrelsen og Naturstyrelsen Borgerinddragelse og offentliggørelse Den foreliggende udviklingsplan er et resultat af en viderebearbejdelse af udviklingsplanen fra 2012 og tidligere udviklingsplaner. Der er afholdt to offentlige workshops, hvor naboer, institutioner, skoler og interesseforeninger blev inviteret og frit kunne komme med idéer og forslag til planen. Udviklingsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i borgernes kommentarer og input både fra mødet og fra breve, som Gentofte Kommune modtog i forbindelse med det første møde. Den færdige plan blev præsenteret på det andet møde, som blev afholdt inden sommerferien, hvor alle igen havde lejlighed til at kommentere på planen. Derefter kom planen til offentlig høring på Gentofte Kommunes hjemmeside. Planen tilrettes herefter, for at imødekomme så mange ønsker fra borgerne som muligt. Efter den politiske godkendelse af udviklingsplanen i efteråret 2017, kan den endelige version læses og downloades på Gentofte Kommunes hjemmeside. 9

10 PLANMÆSSIG STATUS Natura 2000 Gentofte Sø og Brobæk Mose er udpeget som Natura 2000 område, fordi området indeholder naturtyper, der er særlig truede. Dette gælder følgende: Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Vandløb med vandplanter Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand. Kilder og kildevæld med kalkholdigt (hårdt) vand. Rigkær Skovbevoksede tørvemoser Elle- og askeskov ved vandløb, søer og væld. Derudover indgår sneglearten sumpvindelsnegl i udpegningsgrundlaget Gentofte Sø og Brobæk Mose er omfattet af Natura 2000-plan , som Natura 2000 område nr. 141 og Habitatområde nr Natura 2000-planen indeholder en områdebeskrivelse, målsætninger og et indsatsprogram og udstikker dermed rammerne for, hvordan en gunstig bevaringsstatus sikres eller genoprettes for de arter der indgår i udpegningsgrundlaget for området. Natura 2000-planen indeholder ligeledes en Natura 2000-skovplan efter Skovlovens 14. Natura 2000-planer er bindende for de offentlige myndigheder. Kravene i Natura 2000-planen imødekommes af udviklingsplanen, der træder i stedet for en Natura 2000-handleplan. Der fokuseres på følgende: Fortsat slåning af uønsket opvækst på de engarealer, hvor der bl.a. er observeret eksemplarer af den truede sumpvindelsnegl. Sikring af kildevæld og hængesæk mod tilgroning Bekæmpelse af invasive arter. Blandt andet. kæmpebjørneklo, japansk pileurt, gyldenris og hvid kornel. Vandplan og vandhandleplan Gentofte Sø er målsat med Høj økologisk tilstand på grund af udbredt og varieret undervandsvegetation. Søen levede op til målsætningen ved sidste undersøgelse i Resultat af igangværende undersøgelser forelå ikke på udgivelsestidspunktet. Vandhandleplanen indeholder desuden en målsætning om, at overløb fra Brogårdsbassinet skal mindskes. Vandområdeplan fastsætter miljømålsætningen for Gentofte Sø for Økologisk tilstand til God økologisk tilstand og for Kemisk tilstand til God kemisk tilstand, hvilket er det næsthøjeste miljømål efter Høj økologisk tilstand. 10

11 Med Vandområdeplan er der ikke længere miljømål for Brobækken og Fasanhaverenden. Den fremtidige renovering, pleje og forvaltning af Fasanhaverenden, Brobækken og Holmegårdsrenden vil ske således, at der er overensstemmelse mellem fremtidige vandhandleplaner og Udviklingsplanen for Gentofte Sø og Brobæk Mose. Spildevandsplan Spildevandsplanen indeholder en tabel over overløb fra Brogårdsbassinet og bassinet ved Søbredden til henholdsvis Brobækken og Holmegårdsrenden. Kommuneplan 2017 Gentofte Sø og Brobæk Mose (inklusiv Gentofte Park) er i kommuneplanen fra 2017 udlagt som grønne områder. Det overordnede mål for kommunens grønne områder er at sikre og videreudvikle områdernes kvaliteter, såvel de havekunstneriske som de natur- og miljømæssige. Opgaverne vedr. beskyttelse af fredede områder og naturtyper prioriteres højt, herunder bidrag til genopretning af natur og forbedring af kvaliteten af vandet i kommunens søer, vandløb og kystnære vande. Rammer for lokalplaner Deklarationsfredning af Gentofte Park Arealerne der udgør Gentofte Sø, Brobæk Mose og Gentofte Park er ikke lokalplanlagt. Områderne er udlagt som rekreative grønne områder og må ikke bebygges. Undtaget den nordlige del af Brobæk Mose vest for Brogårdsbassinet med plannummer 5.F8, der er udlagt som særligt lokalplanområde. Evt. bygge- og anlægsaktivitet i dette område må kun ske efter forudgående lokalplanlægning. Gentofte Park (Tidligere kaldt Gentofte Folkepark) blev fredet 22. maj 1962 for at sikre områdets anvendelse som offentligt grønt område. Ændringer af områdets funktion kræver tilladelse fra Fredningsnævnet. Fredningsbestemmelsen lyder: Ejendommen skal i sit fulde omfang bevares som rekreativt, grønt område og være tilgængeligt for offentligheden i det omfang, som den givne parkmæssige udformning forudsætter. Der kan i folkeparken foretages alle sådanne ændringer, som tjener dens opretholdelse og udbygning som rekreativt område. Der må ikke anbringes master og lignende, med mindre de tjener belysnings- eller trafikformål, og der må ikke anbringes reklameskilte eller andre for parken skæmmende indretninger. Det skal være muligt at foretage sådanne mindre ændringer i folkeparkens afgrænsning, som er nødvendig til udvidelse af de tilstødende veje. 11

12 Deklarationsfredning af Brobæk Mose Brobæk Mose blev fredet 30. august Fredningsbestemmelsen lyder: 1. Formål: at bevare de landskabelige værdier, og at sikre og regulere offentlighedens adgang til området. 2.. Bevaring af området: Det fredede område skal bevares i dets nuværende tilstand. Der må således ikke foretages terrænændringer eller ændringer af den hidtidige anvendelse af arealerne, og der må ikke opføres bebyggelse eller foretages yderligere beplantning, medmindre en sådan ændring i områdets nuværende tilstand er tilladt i de følgende bestemmelser eller tillades ved en dispensation efter Begrænsning af fredningsområdet: Den nordvestlige del af fredningsområdet indtil den på fredningskortet angivne linje udgår af fredningen, såfremt Gentofte Kommunalbestyrelse vedtager en lokalplan, der i det mindste omfatter dette areal og det øst derfor liggende ejendomme mellem Brogårdsvej og fredningsområdet til og med matr. nr. 29h, Vangede By, Vangede. 4. Terrænændringer og afvanding: Som anført i 2, må der ikke foretages terrænændringer, herunder afgravning, opfyldning eller planering. Der må heller ikke foretages yderligere afvanding af det fredede område, eller foretages regulering eller rørlægning af vandløb. Fredningen er ikke til hinder for sædvanlig vedligeholdelse af eksisterende dræn, grøfter og vandløb. 5. Yderligere beplantning: Uanset 2 må der plantes løvfældende buske eller træer på et indtil 4 m bredt bælte langs Brogårdsvej. 6. Naturskov: De arealer, der er vist på fredningskortet med signatur for naturskov, skal bevares som naturskov uden indgreb af nogen art, bortset fra foranstaltninger til bekæmpelse af bjørneklo. Anden vegetation må ikke opgraves eller fjernes på anden måde, og de døde træer, grene og stubbe må kun fjernes, hvis de er til ulempe for færdslen på stier. Det pålægges Gentofte at fjerne de eksisterende trådhegn og på den strækning, der er særligt markeret på fredningskortet, opsætte nye lave trådhegn i en højde og udformning, som kan modvirke, at løsgående hunde kommer fra stien ind i skoven. Det pålægges endvidere kommunen at opsætte en eller flere informationstavler med oplysning om formålet med, at arealet henligger uplejet. 7. Sti- og vejanlæg: Der må ikke anlægges veje eller befæstede stier ud over de på fredningskortet viste stier, men fredningen er ikke til hinder for, at der i øvrigt etableres passagemuligheder i området. 8. Bebyggelse og andre faste konstruktioner og anlæg. Som anført i 2 må der ikke opføres bebyggelse (herunder spejderhytter, bådeskure, boder el. lign.), og der må heller ikke etableres andre faste konstruktioner eller anlæg. Eksempelvis må der ikke opstilles master, vindmøller, fugletårne og skydeplatforme, og der må ikke etableres boldbaner, parkerings- eller oplagspladser. Der må heller ikke anbringes campingvogne, telte, ophalede både el. lign. Om hegning henvises til Offentlighedens adgang: Offentligheden har adgang til det fredede område. Der må kun foretages hegning til opfyldelse af påbuddet i 6, og af hensyn til naturvidenskabelige, sikkerhedsmæssige og midlertidige arbejdsmæssige formål. 10. Naturpleje: Det pålægges Gentofte Kommune at foretage naturpleje for at sikre åbne vandflader i tagrørstilgroninger og i øvrigt for at skabe de bedst mulige 12

13 livsbetingelser for områdets flora og fauna i overensstemmelse med fredningens formål, se dog 6 om naturskoven. 11. Dispensation: En dispensation fra bestemmelserne i 2-10 kan meddeles efter reglerne i Naturfredningslovens 34, når det ansøgte ikke vil komme i strid med fredningens formål. Fredningsgrænserne er illustreret i kortbilagene. Beskyttelseslinjer Skovbyggelinje og Søbeskyttelseslinje Bygge- og beskyttelseslinjer er fastsat omkring skove, søer og åer samt fortidsminder i form af gravhøje og fæstningsanlæg med hjemmel i naturbeskyttelsesloven. Som udgangspunkt er det ikke tilladt at opføre nogen form for bebyggelse inden for linjerne. I forbindelse med naturfredningsloven fra 1937 blev det aftalt mellem Fredningsnævnet og Gentofte Kommune, at der kan opføres almindelig villabebyggelse også inden for beskyttelseslinjerne. Beskyttelseslinjen 150 m fra Gentofte Sø har dog fremdeles betydning for arealet nordvest for søen, da der ikke her forefindes bebyggelse. Kommunalbestyrelsen besluttede i 2003 at reducere naturbeskyttelseslovens skovbyggelinjer i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen. Begrundelsen herfor er, at Gentofte Kommune i dag er en i princippet fuldt udbygget kommune, hvorfor en generel skovbyggelinje på 300 m fra skovbrynet er uhensigtsmæssig. Skovbyggelinjerne er som hovedregel reduceret til 15 m ved sydvendte, 20 m ved øst- og vestvendte samt 30 m ved nordvendte skovbryn. Skovarealerne vest for Gentofte Sø samt Gentofte Park er omkranset af en skovbyggelinje. Den kommunale planmyndighed er myndighed for skovbyggelinjen. Selve søen samt tilstødende arealer mod vest og ved Gentofte Park er omkranset af en Søbeskyttelseslinje på 150 meter fra søens kant. Det er dog ved Fredningsnævnets kendelse afgjort at søbeskyttelsenslinjen bestemmes ud fra et botanisk kriterie, der betyder, at Fasanhaverenden medregnes i søarealet. Gentofte Kommunes afdeling fornatur og Miljø er myndighed for søbeskyttelseslinjen. Se kortbilag. 13

14 Beskyttede naturtyper Fredskovspligt Adgangsforbud på holmene En stor del af området er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven 3. Det indebærer, at der ikke må foretages tilstandsændringer inden for det udpegede område uden, at der er indhentet tilladelse fra den kommunale miljømyndighed. Rørhøst kræver dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3. Rørhøst mellem 1. marts og 31. oktober kræver derudover tilladelse fra Naturstyrelsen. Se kortbilag. En del af skovarealerne om Gentofte Sø og Brobæk Mose er fredskovspligtige efter Skovlovens 3. De pågældende arealer skal holdes bevokset med træer, der danner, eller som inden for et rimeligt tidsrum vil danne, sluttet skov af højstammede træer. Se kortbilag. Der er fri adgang til hele området bortset fra rørholmene i Gentofte Sø. Gentofte Kommune har fastsat adgangsforbud for offentligheden til disse holme for at skåne fuglelivet. Historie OMRÅDETS HISTORISKE UDVIKLING Siden yngre stenalder har der været bosættelser ved Gentofte Sø. Men den mest markante udvikling skete, dels da kong Frederik II i 1570 besluttede at anlægge Kongevejen til Frederiksborg Slot, Fredensborg og Kronborg, og dels da København i slutningen af 1500-tallet begyndte at lede drikkevand til byen blandt andet fra Gentofte Sø via Gentofte Rende. Derved blev det tidligere tilløb til søen ændret til et afløb fra søen. Københavns Kommune var ejer af søen frem til 2012, hvor de solgte søen til Gentofte Kommune. I forbindelse med udskiftningen i Gentofte i midten af 1700-tallet blev de matrikelskel, som endnu i dag præger kommunens matrikelkort, en realitet. Omkring Gentofte Sø indebar udskiftningen en omlægning af Kongevejen, som derved fik sit nuværende forløb tæt forbi søen. I forbindelse med udskiftningen ændredes mosens navn fra Rørmosen til Vangede Brogårds Mose. Mosen var i perioden fra 1898 til slutningen af 1900-tallet også kendt som Fiehns Mose efter familien Fiehn der ejede Brogården i Vangede og de omkringliggende jorde, herunder Brobæk Mose. I slutningen af 1700-tallet etablerede Alexander Mitchell en strømpefabrik umiddelbart ved søen for enden af den vej, der i dag hedder Mitchellstræde. Senere udvides fabrikken med et blegeri og vaskeri. Herudover udnyttedes Gentofte Sø til Tuborgs indvinding af is til bryggeriets køleanlæg. Men den store industrielle udnyttelse af søen skete ikke, blandt andet fordi Københavns Kommune havde direkte interesse i vandkvaliteten i søen indtil 1959, hvor anvendelsen af Gentofte Sø som drikkevandsreservoir ophørte. Fra 1941 til 1982 ejede Nordisk Insulinlaboratorium (i dag Novo Nordisk) dele af Brobæk Mose og området kaldtes i folkemunde for Insulinmosen. I 1988 blev fredningssagen der blev rejst i 1973 afgjort med fredning af området for at bevare mosens dyre- og planteliv af naturværdierne og gøre det tilgængeligt for publikum. 14

15 Kort fra På kortet ses de gamle landsbyer og gårde, som stadig kan genkendes i vejnavne og stednavne. F.eks. Brogården vest for mosen.. 15

16 Terrænforhold og naturlig afvanding GEOLOGISKE FORHOLD Gentofte Sø ligger, som det fremgår af terrænkortet, mellem to højderygge mod hhv. øst og vest, og den afvandes i dag mod syd til Gentofte Rende. Der er tilløb til søen dels fra Brobækken og Holmegårdsrenden og dels fra naturlige kildevæld i området. Oprindeligt var der også tilløb til søen i syd fra det, der i dag er Gentofterenden og fra Hulsø, der lå, hvor Ikea ligger i dag. Gentofte Sø blev oprindeligt afvandet til dalstrøget mod nord via Enghave Rende til devådområder, der dengang hed Jægersborg Søndersø og Hundesø eller Hundesømosen (nu Søndersø og Hundesømosen), og som omkransede Jægersborg Slot (senere Jægersborg Kaserne). Herfra ledtes vandet videre til Øresund ad dalstrøget syd for Ermelunden. Det er den strækning, derkaldes Hvidørebækken. Kortet om områdets oprindelige hydrologi viser vandets vej fra Gentofte Rende i syd til Øresund. Terrænkort Høj: 56,58 moh Lav : -3,23 moh 16

17 Oprindelig hydrologi Vandets vej fra Gentofte Rende i syd og Hulsø eller Liden Sø i nordvest til Øresund ca Afvanding i dag I dag afvander søen kun mod syd til Gentofterenden. Det nordlige afløb fra Gentofte Sø er lukket af. I det oprindelige afvandingstracé mod nord forløber en af Gentofte Kommunes største spildevandsledninger, der leder spildevandet til rensning i Lynetten via ledningssystemet langs Hvidørebækken. Hvidørebækken er stadig i funktion som et delvist åbent vandløb med opland i både Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. 17

18 Delområder BESKRIVELSE AF DELOMRÅDERNE 18

19 Området er opdelt i 6 delområder, der udgøres af Brobæk Mose Gentofte Enge Gentofte Sø Holmene Lege og aktivitetsområdet Gentofte Park Flere af delområderne indeholder flere forskellige naturtyper. I dette afsnit gennemgås for alle delområder: Beskrivelse Mål Plejeindsats Generelt for områderne øst for søen - parkpræg Områderne øst for søen ligger tæt på Gentofte By og benyttes intensivt til nærrekreation af mange borgere. Stien langs søkanten fra Brogårdsvej til Fuglegårdsbroen forløber langs de tilstødende baghaver og har karakter af en promenadesti. Øst for søen, i Gentofte Park, findes det landskabelige parkpræg, der har været den oprindelige intension med Gentofte Park, som blev anlagt som de kongelige lysthaver i slutningen af 1800tallet. Samtidig dannes derved en overgang mellem de typisk intensivt plejede villahaver og selve søområdet. Parken skal indrettes, så den landskabelige historie understøttes og med en vis robusthed, så den er resilient overfor et højt slid og mange besøgende. Generelt for områderne vest for søen - naturpræg Krav i Natura planen Områderne vest for Gentofte Sø består af mose- og engarealer samt spredte tørvegrave. I disse områder dominerer naturindholdet, og der er gode muligheder for alsidige naturoplevelser. Anvendelsen af disse områder sker hovedsagelig på stien langs søkanten, hvor rørsumpene og fuglekrattet dominerer. Disse områder plejes generelt med det formål at beskytte naturværdierne. Dermed udgør kontrasten til de parkprægede østlige områder også en værdifuld oplevelse for områdets brugere. Natura 2000-planen stiller krav til plejen af udvalgte områder: Hængesæk, engarealer (rigkær) og kildevæld. Dette indarbejdes i plejen af de delområder, som beskrives i udviklingsplanen. Specifikt kortmateriale og naturdata vedr. udpegningsgrundelaget kan ses på Arealinformation under Danmarks Miljøportal. 19

20 Brobæk Mose Brobæk Mose består hovedsagelig af fugtig, urørt naturskov og anden blandingsskov. Mosen gennemløbes af Brobækken og indeholder gamle tørvegrave, vandhuller og rørsump. I det sydvestlige hjørne af det fredede område findes en askeplantning kaldet Annas Skov fra omkring 1930 med en kraftig underskov. En stor del af asketræerne er ved at være udlevede, og mange træer er døende. I askeskovens nordlige del er bunden dækket af et smukt og varieret, forårsblomstrende urtesamfund. Et areal vest for tørvegravene blev i 1950 indrettet med lodden pil som et solbad til patienterne på det dengang fungerende Niels Steensens Hospital. Der ses nu kun svage spor af dette solbad. Mellem tørvegravene og Gentofte Sø findes et delvist tilgroet og oversvømmet stisystem anlagt i 1930 erne. Stierne, der er vanskelige at spore i terrænet, rummer nu en værdifuld flora og vigtige ynglelokaliteter for frøer. Langs villahaverne mod vest forløber Fasanhaverenden, der leder overfladevand fra det tilstødende terræn til Gentofte Sø og ind i mosen via Svanesøen og tørvegravene. Der er god gennemstrømning i renden, der dog kræver oprensning ved stiunderføringerne. Arealet syd for regnvandsbassinet har været benyttet som losseplads, men er nu tilgroet med krat af især rødel, pil og hvid kornel. Arealet syd øst for Brogårdsbassinet har været benyttet til frugt- og biavl, men er nu vokset til og indgår i naturskovsarealet. I den sydlige del af området er der langs stien mod Gentofte Enge bestande af Skovgøgeurt og Priklæbet gøgeurt Området ved Vangede Kilde Beskrivelse: Tidligere parkanlæg vest for mosen, hvor kun få træer og stentruget ved Vangede Kilde er tilbage. Stien omkring kilden er belagt med chaussésten. Vandet er okkerholdigt. Området er stærkt præget af eleverne fra Vidarskolens brug af arealet. Målsætning: At holde et åbent område omkring kilden, så den kan ses fra stien. Kan dog gøres mere stemningsfuldt med parkkarakter og sløring af hegn og bygninger. Plejebehov: Der er indgået aftale med Vidarskolen om indsamling af affald på området. Beplantning må ikke afvige væsentligt fra moseområdets øvrige plantekarakter. Tørvegrave Beskrivelse: Klarvandede, kalkrige søer med rigt dyre- og planteliv. Målsætning: Ren- og klarvandede søer med rigt dyre- og planteliv, samt gode muligheder for oplevelse heraf i den sydligste tørvegrav. Plejebehov: Oprensning af bundlaget må ikke udføres på grund af sjælden vegetation og igangværende dannelse af naturtypen hængesæk. 20

21 Brobæk Mose og de nordlige holme 21

22 Urørt, fugtig naturskov Beskrivelse: Fugtig naturskov, mange steder domineret af op mod 100-årige rødel, der flere steder mod øst er stævnet. Andre steder dominerer ask, pil eller birk, og indimellem ses mindre rørsumpe i tilgroning med el og pil, og med forekomster af sildig gyldenris. De spredte birkebevoksninger rummer næringsfattige tørvemosepartier. Målsætning: Området bevares som urørt, fugtig naturskov, hvor der dog foretages bekæmpelse af kæmpebjørneklo, hvid kornel, sildig gyldenris og lign. Kildevæld i sumpskoven sikres mod tilgroning. Bestandene af orkidéer bevares og sikres mulighed for videre udbredelse. Fasanhaverenden bør have god økologisk kvalitet. Plejebehov: Udryddelse af kæmpebjørneklo, hvid kornel, sildig gyldenris o. lign. ved rodstikning og bortgravning. I den sydlige del af område 1 afhøstes vegetationen langs stien i 60 cm højde i juni, og efter 1. september klippes rabatten i bund. Der foretages ikke regelmæssige indgreb i Fasanhaverenden, men der fjernes løbende affald m.v. Der sikres dog fortsat gennemstrømning i renden. Vandhuller Brobækken Brogårdsbassinet Beskrivelse: I perioden har Gentofte Kommune og Københavns Amt udgravet vandhuller ved Gentofte Sø, hvoraf to af disse ligger i Brobæk Mose og tre ligger i engene. Målsætning: Vandhullerne skal fungere som ynglesteder for padder og andre vandhulsdyr, og samtidig have en rekreativ og pædagogisk funktion. Af hensyn hertil er vandhullerne i Brobæk Mose placeret i umiddelbar tilknytning til stisystemet. Plejebehov: Den største vandhulsdybde skal holdes på 1-2 m, og bredderne skal holdes jævnt og svagt skrånende af hensyn til dyr, planter og børn. Vandhullerne friholdes løbende for skyggende bevoksning på sydsiden. Beskrivelse: Reguleret bæk med konstant, men lille vandføring. Rørlagt fra udspringet til mosen. Naturligt højt okkerindhold på de første 25 m. Nedstrøms denne strækning tjener bækken til afledning af aflastningsvand fra regnvandsbassinet. Målsætning: Varieret, slynget bæk med naturligt dyre- og planteliv. Bækken bør have god økologisk kvalitet. Okkerbassinet bør fjernes. Plejebehov: Bækken plejes jf. det gældende vandløbsregulativ. Det omfatter slåning af et bælte på hver side af bækken samt skånsom grødeskæring i strømrenden. Beskrivelse: Forsinkelsesbassin mellem Brogårdsvej og Brobæk Mose med bund af kortklippet græs. Novafos A/S har ansvaret for området og udfører plejen. Målsætning: Regnvandsbassinets omgivelser indgår som en del af det fredede moseareal, mens selve bassinet klippes som en plæne, så det kan rengøres efter brug. Plejebehov: Ugentlig græsklipning i bassinet. 22

23 Enge Forsøgsparcel med høslæt på Gentofte Eng Engarealerne mod syd mellem Lyngbyvej og Gentofte Sø Gentofte Enge Gentofte Enge består af en mosaik af forskellige naturtyper, der støder op til hinanden: pilebevoksning, birkebevoksninger, rørsump, blomsterenge, Holmegårdsrenden, vandhuller, samt motorvejsskråningen. Samlet fremstår området som engarealer med spredte grupper af rør og forskellige kratbevoksninger. Beskrivelse: Eng med spredte bevoksninger af pilekrat og tagrør samt forekomster af sildig gyldenris. Målsætning: Åbne engarealer med rig og naturlig engflora der understøtter udpegningsgrundlaget til Natura 2000-området. Plejebehov: Der foretages årlig sommerhøst så vidt muligt i uge i lavest mulig højde. Der bruges ikke slagleklipper. Det afhøstede materiale samles i bunker, hvorefter det hurtigst muligt fjernes (Natura 2000 krav). Ældre og døde vedplanter bevares, mens ny vedopvækst fjernes. Af hensyn til forekomsterne af orkidéer klippes brinkbevoksningen langs stien syd for Brobæk Mose og langs med søens bred i 60 cm højde i juni. Efter 1. september klippes rabatten i bund. Invasive arter i form af især kæmpebjørneklo og sildig gyldenris bekæmpes. Beskrivelse: Rørsump opstået ved tilgroning af engområde siden Siden 1981 har Gentofte Kommune i samarbejde med bl.a. Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk forening og Caretakergruppen drevet en forsøgsparcel med årligt høslæt i samarbejde med et frivilligt høslætlaug, som foretager den årlige afhøstning. Målsætning: Blomstereng med bl.a. orkidéerne kødfarvet gøgeurt, priklæbet gøgeurt, skovgøgeurt, majgøgeurt, purpurgøgeurt og sumphullæbe samt ynglemulighed for vibe og sanglærke. Plejebehov: Der foretages årlig sommerhøst så vidt muligt i uge i lavest mulig højde. Af hensyn til dyrelivet må der ikke benyttes slagleklipper. Det afhøstede materiale samles i bunker, hvorefter det fjernes hurtigst muligt (Natura 2000-krav). Eventuelle forekomster af invasive arter bekæmpes. Beskrivelse: Oprindeligt engområde, som i forbindelse med Lyngbyvejens udvidelse blev fyldt op med lerjord og tilsået med kulturgræsser. Derefter blev området indtil først i 1980 erne vedligeholdt som græsplæne. Drives nu ekstensivt med én årlig græsslåning. På engarealerne vokser Danmarks næststørste bestand af priklæbet gøgeurt, der er Gentofte Kommunes ansvarsart. Der er ligeledes en bestand af halvgræssen enskællet sumpstrå, der ellers normalt findes ved kysterne. Længst mod nord, lige syd for Søbredden ligger et underjordisk regnvandsbassin med aflastning til Holmegårdsrenden og Gentofte Sø. Målsætning: Varieret eng med spredte lysåbne vandhuller. Bestanden af orkidéer skal bevares og have gode muligheder for at udvikle sig. Plejebehov: De åbne arealer afhøstes 1 gang årligt i sensommeren efter 1. august, når orkidéerne er afmodnede. Af hensyn til dyrelivet må der ikke benyttes slagleklipper. Det afhøstede materiale samles i bunker og fjernes hurtigst muligt. 23

24 Gentofte Enge og de sydlige holme 24

25 Holmegårdsrenden med nærmeste omgivelser Beskrivelse: Delvist rørlagt afvandingskanal med meget ringe vandføring, der løber mod Gentofte Sø langs engens sydlige kant. I kraft af sin funktion som overløb fra det underjordiske spildevandsbassin syd for Søbredden, gennemskylles Holmgårdsrenden med spildevand, når der sker aflastninger af kloaksystemet fra spildevandsbassinet. Målsætning: Eng og rende med rekreativ, biologisk og æstetisk værdi. Plejebehov: Der afhøstes et ca. 2 m bredt bælte på hver side af renden en gang årligt som sommerhøst. Der må ikke benyttes slagleklipper af hensyn til dyrelivet. Sumpvegetationen af tagrør m.v. i selve renden lades urørt, så den kan bidrage til omsætning af de næringsstoffer, der tilføres renden ved kloakoverløbene. Forekomst af invasive arter af især kæmpebjørneklo bekæmpes. Pilebevoksning syd for Brobæk Mose Beskrivelse: Pilebevoksning af primært gråpil. Målsætning: Uberørt krat i succession mod naturskov. Plejebehov: Intet, bortset fra udryddelse af kæmpebjørneklo, sildig gyldenris, hvid kornel, japansk pileurt og lign. forvildede haveplanter. Birkebevoksninger syd for Brobæk Mose Vandhuller Beskrivelse: Næringsfattige tørvemosepartier i stærk tilgroning med dunbirk. Fra bevoksningerne høster Gentofte Kommune grene og kviste til brug for fastelavnsris og dekorationer. Målsætning: Lysåbne fattigkær. Plejebehov: Birkene udtyndes, dog bevares de ældste træer. Beskrivelse: I perioden har Gentofte Kommune og Københavns Amt udgravet vandhuller ved Gentofte Sø, hvoraf to af disse ligger i Brobæk Mose og tre ligger på de sydlige engarealer. Det sydligste af vandhullerne på engen kaldes Sydbirkehullet. Vandhullet nordøst derfor kaldes Sortpilehullet efter den relativt sjældne Sort pil, Salix myrsinifolia der står på nordsiden af vandhullet. Det nordvestlige vandhul er omkranset af blandt andet Gråpil, Salix cinerea og har endnu intet navn. Målsætning: Vandhullerne skal fungere som ynglesteder for padder og andre vandhulsdyr, og samtidig have en rekreativ og pædagogisk funktion. Af hensyn hertil er det ene vandhul placeret i umiddelbar tilknytning til stisystemet, mens det andet er placeret mere afsides for at sikre ro til padderne. Desuden skal vandhullerne fungere som voksested for vandplanterne vandrøllike, frøbid og krebseklo. Plejebehov: Den største vandhulsdybde skal holdes på 1-2 m, og bredderne skal holdes jævnt og svagt skrånende af hensyn til dyr, planter og børn. Vandhullerne friholdes for skyggende bevoksning på sydsiden med en afhøstning i juli. Vandhullerne friholdes for sumpvegetation ved oprensning i vinterhalvåret, og det oprensede materiale fjernes fra området. 25

26 Rørsump Beskrivelse: Rørsump bestående af tætte bevoksninger af tagrør mellem engene og søen. Målsætning: Afgrænsede bestande af tagrør med kantvegetation af naturligt forekommende urtesamfund Plejebehov: Tagrørene holdes tilbage ved høslæt, slåning, opgravning og evt. græsning afhængigt af lokaliteten Sildig gyldenris bekæmpes. Motorvejs-skråningen Beskrivelse: Kunstig skrænt, etableret ved Lyngbyvejens udvidelse omkring Skråningen er hovedsagelig tilplantet med hybridasp, som har udviklet sig til tæt stangskov. Målsætning: Tæt beplantningsbælte med skovbrynskarakter til afskærmning mod motorvejen. Plejebehov: Der fældes om de store pil, så de får plads til at udvikle sig. Alle hybridasp fjernes på sigt, og der etableres en ny beplantning, som skærmer mod motorvejen. Søbredden på vestsiden af Gentofte Sø Beskrivelse: Varieret søbred med en naturlig forekomst af bl.a. orkidéerne kødfarvet gøgeurt og priklæbet gøgeurt På vestsiden af stien yngler frøarterne butsnudet frø og spidssnudet frø. Spidssnudet frø er på EF-habitatdirektivets bilag IV, der er em liste over arter der kræver streng beskyttelse. På nogle strækninger er der store forekomster af tagrør, samt spredte gamle pile- og elletræer. Rørvegetationen langs stien vælter ind og lukker stien, hvis ikke denne afklippes på skrå et par gange i vækstsæsonen. Gentofte Kommune oprenser med få års mellemrum kanalen vest for holmene, når tilgroning af kanalen truer med at gøre holmene landfaste. Målsætning: En varieret søbred med et rigt, naturligt blomsterflor samt fine udsigtssteder over Gentofte Sø. Plejebehov: Hvor der er orkidéer, afhøstes bredvegetationen i 60 cm højde i juni og i bund primo august. Hvor der ikke er orkidéer, klippes bræmmen langs søen primo august. Det afhøstede materiale samles i bunker og fjernes hurtigst muligt. På vestsiden udvises der særligt hensyn over for den sjældne skærmplante strandkvan, som overfladisk set kan minde lidt om kæmpebjørneklo. Kanaloprensningen videreføres som hidtil. Træbeplantning mod sydvest mellem Lyngbyvej og Gentofte Sø Beskrivelse: Oprindelige marker, enge, haver og sø, som ved motorvejsudvidelsen blev fyldt op med lerjord og tilsået med kulturgræsser. Indtil sidst i 1980érne holdt som græsplæner. I 1970érne plantedes store grupper af pil, el, ask, hvid kornel og asp, og i 1999 og 2011 etableredes en skovbræmme hovedsagelig ask, eg, rødel og tjørn. Målsætning: Skovbælte af løvfældende, hjemmehørende træarter, der udgør en tæt og frodig afskærmning af søen langs motorvejen. Plejebehov: Der foretages løbende den nødvendige udtynding i bevoksningen, så denne udvikler sig til en egentlig skovbræmme. 26

27 Søen De fem nordlige holme Krageøen Gentofte Sø Gentofte Sø er takket være tilstrømning fra kilderne i Brobæk Mose berømt for sit rene vand. Søen regnes for at være blandt Danmarks 10 reneste søer over 20 ha. Søen ejes af Gentofte Kommune. Beskrivelse: Søen er klarvandet og kalkrig med et rigt dyre- og planteliv af især kransnålalger. Målsætning: Ren- og klarvandet sø med et rigt dyre- og planteliv, samt gode oplevelsesmuligheder heraf. Udbredelse af Tagrør mindskes med regelmæssige indgreb. Plejebehov: Tagrør, som vokser i vandet omkring holme og langs søbredden skæres tilbage, så de ikke breder sig ud i søen. Oprensning af bundlaget bør ikke udføres på grund af den meget sjældne og helt unikke undervandsvegetation. Holmene Langs søens vestside ligger 6 rørholme dannet som hængesæk. Rørholmene er vigtige ynglesteder for fuglelivet, da rederne her er beskyttet mod de fleste rovpattedyr. Beskrivelse: Holme bevokset med rørsump og spredt opvækst af pile- og birketræer. Holmene er opstået som hængesække. Den nordligste holm holdes ryddet for vedplanter. På holmen syd herfor er en del af vedplanterne fjernet. Målsætning: Rørbevoksede, træfrie hængesæk-holme med engpræg om foråret. Plejebehov: Vedplanter fjernes så vidt muligt, vegetationen høstes, og det afhøstede materiale fjernes. Hvis der kan gives tilladelse til afbrænding af holmene i vinterperioden, er dette den plejemetode, der foretrækkes. Beskrivelse: Den sydligste holm i Gentofte Sø er som den eneste bevokset med træer i form af, birk og gamle pil. Oprindeligt til afskærmning mod motorvejen. Målsætning: Holm, bevokset med naturskov. Plejebehov: Intet på selve holmen. Gentofte Park Gentofte Park Gentofte Park er beliggende på østsiden af Gentofte sø i nærhed til Gentofte Bydelscenter og plejehjemmene Salem og Kløckers have samt Gentofte HF. Parken er fredet som rekreativt grønt område. Beskrivelse: Gentofte Park ligger på en vestvendt skråning med flere fine udsigtssteder over søen. Parken er med sine gamle træer af stor værdi for fuglelivet. Slyngede stier forbinder områderne i parken og understreger den landskabelige stil. Legepladsen er indrettet til små børn med redskaber og en lille boldbane. Beplantningen udgøres af fritvoksende hassel og buske, som skjuler trådhegnet. 27

28 I den nordlig ende af parken ses den gamle lindeallé der er anlagt i Målsætning: Park med hovedvægt på en rekreativ og æstetisk funktion men med hensyntagen til de eksisterende kultur- og naturværdier. Parken udvikles, så der skabes bedre sammenhæng mellem den nordlige og den sydlige del. Plejebehov: Parken plejes, så den fremstår som et romantisk parkanlæg med højere plejeniveau end i den øvrige del af Gentofte Sø og Brobæk Mose. Udtrykket som højskov bevares og styrkes. Underskoven ryddes for fremmede buske og småtræer. Søbredden på østsiden af søen Lege og aktivitetsområdet Beskrivelse: Varieret søbred, tidligere befæstet med kampestenssætninger og faskiner. Midt i 1970érne forsynedes østbredden med en række kunstige halvøer for at skjule kloakdæksler fra en stor spildevandsledning, der blev lagt ned under Gentofte Sø. Til og med 1980 blev bredzonen holdt med kortklippet græs. Faskinerne langs søens nordøstlige bred erstattedes primo 1980érne med en flad, let skrånende bred af rullesten, hvorpå en naturlig bredvegetation med bl.a. orkidéerne kødfarvet gøgeurt, skovgøgeurt, purpurgøgeurt og priklæbet gøgeurt har indfundet sig. På lavt vand ud for bredden indfinder der sig ofte bevoksninger af tagrør og dunhammer. Langs søens bred står solitære piletræer, der er meget karakterfulde. Græsset omkring træerne og langs de tilstødende kanter klippes tæt. Målsætning: En flad, let skrånende søbred med et rigt, naturligt blomsterflor og gode fødesøgnings- og rastemuligheder for bl.a. fugle og snog. Bevarelse af en bestand af karaktergivende piletræer på bredden som en naturlig overgang til de tilstødende haver. Plejebehov: Den resterende kampestenssætning erstattes, hvor forholdene giver mulighed for det, med en flad bred af rullesten. Bræmmen langs søkanten klippes hvert år i august. Det afklippede materiale samles i bunker, og fjernes hurtigst muligt. Halvøernes yderste halvdel holdes med lav vegetation til gavn for fuglelivet. Bestanden af piletræer suppleres løbende ved nyplantning af hvidpil og skørpil. Bevoksningerne af tagrør og dunhammer på lavt vand fjernes løbende. Lege og aktivitetsområdet Området er beliggende ved skråningen mod Fuglegårdsvej i søens sydlige ende. Beskrivelse: En kommunal legeplads, indhegnet med trådhegn. Beplantningen består af pilekrat samt en lund af hvidpil i den østlige del og poppel i den vestlige del. Ved siden af legepladsen er der i samarbejde med Idræt og Fritid anlagt et aktivitetsområde (oprindeligt kaldt bevægelsesklart område BKO) med diverse træningsredskaber. Målsætning: Beplantningen skal danne en frodig ramme om legepladsen og være robust nok for at kunne modstå stort slid og voldsom leg. Legepladsen er stor nok til at rumme flere aldersgrupper og kan udbygges yderligere. Plejebehov: Pilekrattet forynges løbende. Rumdannende beplantninger mellem redskaberne tyndes let hver vinter. 28

29 GENERELLE RETNINGSLINJER FOR DRIFTEN Nedenstående punkter udstikker nogle generelle retningslinjer for den løbende drift. Gødskning og sprøjtning Der må ikke benyttes sprøjtemidler og gødskning i området. Dog kan RoundUp være nødvendig ved bekæmpelse af rodskud langs motorvejen, men da skal der indhentes dispensation jævnfør Gentofte Kommunes pesticidafviklingshandlingsplan (2001). Bekæmpelse af invasive arter og aggressive haveeksoter Først og fremmest er bekæmpelsen af kæmpebjørneklo, japansk pileurt, hvid kornel og sildig gyldenris aktuel. Kæmpebjørneklo bekæmpes løbende forår og sommer inden frøsætningen ved spadestikning. NB! Der må udvises varsomhed med at bevare den sjældne planteart strandkvan, der p.t. vokser to steder på søens vestlige bred. Hvid kornel udryddes manuelt. NB! Der må udvises varsomhed med at bevare mosens sårbare bestand af den vilde rød kornel. Sildig gyldenris vil til en vis grad trænges tilbage ved den foreslåede pleje, men bør i øvrigt løbende fjernes manuelt. Døde eller syge træer Beskæring og fjernelse af sådanne træer i naturprægede områder eller del af dem begrænses til, hvad hensynet til publikumssikkerheden kræver. Ved fældning af store træer tilstræbes det at efterlade en ufarlig træruin. Gamle træer kan være hjemsted for flagermus, hvorfor der skal drages omsorg for bevarelse af disse. Hvis det er nødvendigt helt at fælde træet, må det kun ske i perioden september-oktober. Dræning og opfyldning Søges generelt undgået, da det forringer naturværdierne, lige som dræning øger risikoen for udtørring af tilstødende arealer samt okkerforurening. Undtaget herfra er skovtilplantningsområdet langs motorvejen i sydvest, samt foranstaltninger til opretholdelse af stisystemet. Fugletårn Muligheder for nye tiltag på engene vest for Gentofte Sø Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologiske Forening og Gentofte Søs Venner har ønsket opførelse af et fugletårn, hvorfra fuglelivet kan observeres. Park og Vej kan tilslutte sig ønsket. Der skal dog indhentes dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 og tilladelse fra Gentofte Kommunes bygningsmyndighed vedrørende et evt. konkret projekt og udformningen af et kommende fugletårnet bør tage hensyn til det omkringliggende område. Park og Vej råder ikke umiddelbart over midler til etablering af et fugletårn. Det må derfor forventes at finansieringen foregår ad andre kanaler. 29

30 Eksempel på fugletårn 30

31 Kvæggræsning Engene vest for søen har været græsset frem til Kvæggræsning kan bidrage positivt til naturkvaliteten på de græssede arealer. Dels skaber optrædningen af græstørven og køernes gødning levesteder for flere arter af planter og insekter som ellers ikke vil forekomme. Samtidig er græsningen med til at holde uønskede planter nede og den nuværende besværlige og omkostningstunge drift kan neddrosles. Græsning med kvæg af rolige og nøjsomme racer som for eksempel Galloway eller Dexter vil bidrage positivt til områdets rekreative værdi og give mulighed for sjove og lærerige oplevelser for de mange besøgende børn. Græsning på de nedenfor viste arealer vil betyde, at der må sættes klaplåger, hvor stiforløbet passerer hegningen. Hunde forventes, at kunne medtages på stierne inden for hegningen, så længe de er i snor. Græsning vil som udgangspunkt være sommergræsning, hvor dyrene sættes på stald om vinteren. Vintergræsning med racer, der kan gå ude hele året uden krav om læskur, kan være et alternativ. Det vil som hovedregel ikke være tilladt at tilskudsfodre så længe dyrene går på arealet, da det vil give en uønsket næringsstofberigelse af området. Græsning med andre dyr en køer, kan ikke anbefales, da græsning med f.eks. får eller heste ikke vil have den samme gunstige effekt på områdets naturindhold. Samgræsning med f.eks. køer og heste eller køer og får vil dog kunne komme på tale. Park og Vej kan og må ikke drive kvægdrift, men arealet kan stilles til rådighed for kogræsningslaug eller lignende. Inden græsning kan iværksættes skal der indhentes dispensation for naturbeskyttelseslovens 3, da der er tale om en tilstandsændring af naturtypen. Det skal ligeledes afklares, om og i hvilket omfang kvæggræsning vil have konsekvenser for Natura 2000 udpegningsgrundlaget. Eng med kogræsning 31

32 Galloway racen er lille og venlig Dexter er en gammel irsk kvægrace - den mindste herhjemme. 32

33 Areal der eventuelt kan anvendes til græsning med køer og egnet placering til evt. fugletårn 33

34 GENTOFTE PARK Gentofte Park har et parkpræg, der står i kontrast til de nærliggende naturområder. Her findes flere funktioner og parken har en højere detaljering end de øvrige områder. Parken blev anlagt i 1744, hvor Herman Kløcker lod den gamle Gentoftegård nedrive og i stedet opførte en ret anselig lystgård. Samtidig blev haven anlagt som de kongelige hauger. Lystgården er i dag skjult af plejehjemmet Salem, men den gamle lindeallé står endnu tilbage. Eksisterende forhold Parken udgøres i dag af to forskellig områder. I nord en stor åben plæne, med den gamle lindeallé, nogle egetræer og en hæk langs stensætningen ved Mitchellsstræde. Man har et fint kig fra parken og ud til det gamle landsbymiljø under trækronerne. I syd findes en mere beplantet del, hvor mange gamle træer danner tag over legepladsen, grotten fra 1920 erne og løgplænen. Midtfor findes en adgangssti fra Dahlensstræde. Ud for plejehjemmet Salem ses den gamle lindeallé der blev anlagt i Alléen består i dag af gamle træer der er under nedbrydning. De gamle stammer udgør værdifulde levesteder for fugle, flagermus og insekter. Målsætning Gentofte Park skal bevare sit landskabelige præg og fremstå som et velplejet parkområde i kontrast til naturkarakteren i de øvrige områder ved søen. I træbevoksninger skal indgå såvel enkeltstående træer som sammenhængende grupper af træer, med et varieret artsvalg. Modne træer bevares længst muligt med behørigt hensyn til sikkerheden i parken. Indgange Der er adgang til parken via promenadestien langs søbredden eller via de 3 indgange fra vejene Mitchellsstræde, Dahlensstræde og Fiskebakken. Ved indgangene mødes man af en infostander med ordensreglement. Græsarealer Den store plæne holdes i dag kortklippet. Under træerne syd for den midterste sti er der udlagt krokusløg i græsset. Det giver et spektakulært syn hvert forår. 34

35 Krokustæppe under de store træer i parken. 35

36 Plan over muligheder for nye tiltag i Gentofte Park MULIGHEDER FOR NYE TILTAG I GENTOFTE PARK Gentofte Park er i dag et yndet område grundet sin placering mellem handelsstrøg og uddannelsesinstitutioner ved Gentoftegade og søen og de bagvedliggende naturområder på den anden side. Uden at gå på kompromis med områdets nuværende anvendelse til leg eller afslapning på plænen og som samlingssted til Sankt Hans og andre arrangementer, er der her vist en række tiltag, som vil binde parken bedre sammen og styrke de allerede eksisterende kvaliteter. 36

37 Beplantning ved den store plæne Den store plæne holdes fortsat åben for at give oplevelsen af det store åbne rum og den gamle lindeallé samt muligheden for at kælke. For at skabe mere sammenhæng med den øvrige park tilføjes mindre træer i naturprægede grupperinger. Det vil forstærke kontrasten mellem den styrede allé og den omgivende natur, som er et tema fra den klassiske landskabshave. Neden for bakken kan der placeres siddeplinte eller lave buske, således at kælkende børn ikke kan fortsætte ud på den tynde is om vinteren. Den gamle allé er et historisk levn fra den oprindelige park fra 1740 erne. Den har ikke længere nogen arkitektonisk tilknytning, da lystgården ikke længere er synlig fra parken. Alléen har dog kulturel betydning og er værdifuld som levested for fugle, flagermus og insekter. Der skal holdes godt øje med træerne og risikovurderes jævnligt i forhold til sikkerhed. Træerne kan evt. reduceres i højden, hvis det vurderes nødvendigt for sikkerheden. Inde i alléen kan man anlægge en grusplads, hvor der kan spilles petanque og opstilles bænke. Diagonalt over plænen kan anlægges en smal slynget sti i grus. Stien kan lede de besøgende til og fra indgangen ved Dahlensstræde og afgrænse et område med enggræs. Visuelt kan en sådan sti bryde den meget store og ensformige græsflade og give en mere varieret oplevelse. Der er i dag kun en sti tæt op ad plejehjemmets vinduer og terrasser. Sammenhæng mellem nord og syd I dag er parken tydelig delt i to områder. I nord er der meget åbent på den store plæne og i syd er der store gamle træer. Ved at forny beplantningen, kan der skabes bedre sammenhæng mellem den nordlige og sydlige del. Cyklisternes fart på den centrale sti, kan begrænses ved at lægge bånd af brosten ned i belægningen. Indgang fra Fiskebakken Ved Fiskebakken beplantes græsrabatten med et hasselhegn, der tåler den skyggefulde placering og asfaltbelægningen kan forsynes med et lag gule majssten, så den får mere karakter af sti. Det eksisterende fodhegn kan erstattes med et flettet hegn af hasselgærdsel, som kan skæres af hasselbuskene, efterhånden som de vokser til og kræver foryngelse. 37

38 Gærde af hassel Græsarealer Hovedparten af plænerne skal fortsat fremstå kortklippede. Lader man partier stå med højere græs, vil anlægget få et mere varieret udtryk og den vilde flora og fauna styrkes. Engen kan ses som en reminiscens fra fortidens græsningslandskab, der gik igen i den romantiske lysthave. Enggræs i Frederiksborg Slotshave 38

39 Frugtlund I den sydlige ende kan indrettes en frugthave med æbletræer i græs. Frugthave og gartneri var en vigtig del af mange af de historiske haver fra samme tidsperiode. F.eks. Bernstorffs Slotshave som er fra 1760 erne. Her producerede man selv frugt og grønt til eget brug. Hegnet langs skel kan skjules af bærbuske med overstandere af pære og kirsebær, som kan vokse i højden og sløre udsigten til de høje bygninger, når man ser over mod parken fra søens vestside. Frugthaven kan give gode oplevelser for de besøgende, som kan glæde sig over at høste æbler og bær. Æblelund med klippet græssti Stier Parkens historie som landskabshave kan styrkes ved at etablere flere slyngede stier. En gammel sti kan genetableres mellem grotten og den lille udsigtsplads ved søen. I nord kan der anlægges en slynget sti diagonalt hen over græsfladen som alternativ til stien tæt langs ældreboligernes terrasser. Den svungne trappe fra adgangsstien kan spejles og føre op til den nye sti diagonalt hen over græsplænen. Grotten Grotten, der er anlagt i 1920 erne, er et klassisk scenarie fra landskabshaven, hvor man digtede små eventyrlige fortællinger ind i parken, ligesom i Søndermarken i Frederiksberg. Grotten kunne med fordel udstyres med et gitter, udsmykning og et skilt der formidler historien om den mystik der omgærde grotten engang, da man mente her boede feer med helbredende kræfter. I 1700-tallet var grotter og kilder omgærdet af mystik og blev betragtet som hellige steder udsmykket med glitrende krystaller og malmstykker. I den romantiske have var kilden et sted, hvor man søgte hen i ensomhed. Efter lang tids koncentration kunne et mysterium åbenbare sig, og mange kilder blev antaget at have helbredende virkning. 39

40 Belægning på stier STIER OG INVENTAR Beskrivelse: Belægningen på stien omkring Gentofte Sø er udlagt i slotsgrus. Stien øst for søen er ca. 3 m bred, mens stien langs søens vestlige bred er 1,5-2 m bred. Stierne, som forløber gennem Brobæk Mose, er udlagt i ege-vedflis i de fugtige område, og i slotsgrus i de tørre områder. I søens nordvestlige hjørne forløber stien på en pontonbro med et trædæk af ubehandlet eg. Målsætning: Stierne skal være farbare hele året, og skal være sikre at færdes på. Plejebehov: Der udlægges løbende grus / ege-vedflis på stierne, så disse fremstår jævne. Der er desuden behov for løbende at udskifte de kanter, som holder på siderne af de flisbelagte stier. Langs stier gennem tagrørsområder samt langs stien vest for Gentofte Sø foretages klipning af vegetation langs begge sider for at undgå, at rørvegetationen vælter ind over stien. OBS: Nedklipningen mellem stien og søen skal foretages under hensyntagen til gøgeurter m.fl. i dette område, og der skal derfor klippes i 60 cm højde i juni, og først derefter igen må klippes i bund primo august. Stien langs vestsiden af søen kan med fordel udvides til at være 2 m bred, så det forbedrer passagemuligheden på stien. Ved en udvidelse af stien skal anlægsaktivitet undgås i bræmmen på begge sider af stien, da der langs med stien er mange forekomster af gøgeurter samt ynglesteder for bl.a. den beskyttede spidssnudet frø. En eventuel udvidelse af stien kan ske helt eller delvist som plankebroer eller boardwalk. Anlægsarbejdet forudsætter indhentning af tilladelse hos miljømyndigheden. Bænke og affaldsbeholdere Beskrivelse: Der er placeret bænke og affaldsbeholdere langs stierne i område, hvorfra man kan nyde udsigten eller blot tage sig et hvil. Bænkene i park og naturområderne indgår i Gentofte Kommunes inventarkatalog. Affaldsbeholdere er af parktypen jf. Gentofte Kommunes inventarkatalog og placeres primært ved indgange. Målsætning: Bænke og affaldsbeholdere skal være i god stand og dække det daglige behov for gode siddepladser, affaldsspande m.v. Desuden skal det fremstå ensartet og velholdt, så det virker indbydende. Der kan med fordel suppleres med bord-bænkesæt på steder med læ og fine udsigtsforhold. Plejebehov: Bænke og affaldsbeholdere udskiftes, så de er af samme type, og der opsættes supplerende inventar, hvor dette vurderes nødvendigt. Vedligeholdelse af inventaret skal forebygge og afhjælpe hærværk og graffiti. Gentofte bænken og Park affaldsbeholderen 40

41 Skilte Beskrivelse: Sti-ruterne er markeret med skilte, som leder brugeren rundt på stierne. Ved indgange til Brobæk Mose er der placeret skilte, der oplyser om områdets pleje samt om flora og fauna. Dansk Ornitologisk Forenings Caretaker-gruppe har sammen med Lystfiskeriforeningen et informationsskab, der er placeret ved spejderhuset for enden af Fiskebakken. I dette skab informeres der løbende om naturen omkring Gentofte Sø. Målsætning: Skiltene skal fremstå tydelige og ensartede. Plejebehov: Skiltene rengøres og renses løbende for graffiti. Når et skilt er ødelagt udskiftes det med et nyt. Strategi for de offentlige legepladser LEGEPLADSERNE De offentlige legepladser i Gentofte Kommune skal være forskellige fra hinanden i udfoldelsesmuligheder og udtryk. I dag er der f.eks. naturlegepladser, vandlegepladser, legepladser med smart designede redskaber og legepladser, der lægger op til boldspil. Den enkelte legeplads udformes ud fra stedets særlige karakter, og der lægges stor vægt på, at legepladsen får sin særlige identitet. Legeredskaberne skal henvende sig til forskellige primære aldersgrupper og også tilbyde aktiviteter, der normalt ikke indgår i de redskaber, som børnene kender fra institutionerne. Legepladserne tilses ugentligt af sikkerhedshensyn og renoveres løbende. Legeplads syd for Gentofte Sø ved Fuglegårdsvej Beskrivelse: Legepladsen er indrettet med inspiration fra miljøet omkring søen. Her er brugt elementer som sand, vand, drivtømmer og fiskenet for at understrege stedets beliggenhed. Centralt er der en bred rutsjebane med en fin udsigt ud over Gentofte Sø. Neden for rutsjebanen er der et højt klatrenet samt et mindre legelandskab med forskellige legefunktioner. Derudover findes der pilebuske, gynger, overdækkede bænkepladser, et sand-legeområde samt redskaber for småbørn. Målsætning: Legepladsen skal være sikker og inspirere børn til kreativ leg og aktiv bevægelse. Arealet er stort nok til at legepladsen kan rumme flere aldersgruppers leg. Småbørnsaktiviteter lægges primært i øst siden, mens aktiviteter for de større børn lægges ved skråningen og i den vestlige del. Nye potentialer: Samling af redskaberne for småbørn i områdets østlige del. Der findes et fint trædæk, som kan kombineres med mindre legeredskaber til små børn, således at trædækket leder børnene rundt i mellem forskellige legemuligheder. Opløsning af grænsen mellem træningsområdet og legearealet for de store børn. Flere aktiviteter og leg for store børn og unge, f.eks. parkour redskaber og calisthenics. Udnyttelse af skråningen til leg og træning. 41

42 Det kan undersøges om en vandpost kan opstilles. Der kan eventuelt opsættes faciliteter til boldspil og streetbasket i den vestlige del af området. Plan over indretning af legeplads og aktivitetsområde Legeredskaber i naturmaterialer og leg og aktivitet på skråning 42

43 Et boldbur behøver ikke at optage meget plads Legeplads i Gentofte Park Beskrivelse: Legepladsen er opdelt i 3 delområder: En mini-boldbane, der er omkranset af beplantning, en 5-gynge, hvorfra der er fine kig op i henholdsvis trækronerne og ud over Gentofte Sø. Derudover er der en lille karrusel og klatreredskaber for småbørn. Legepladsen er ikke ret stor, og er primært indrettet for små børn. Målsætning: Legepladsen skal være sikker, grøn, sjov og aktiverende for børn fra 0-5 år. Nye potentialer: Ved at plante bærbuske langs med hegnet, får legepladsen en grøn og mere organisk afgrænsning, som passer bedre ind i parkens formsprog. Der har været en hængekøje, som er blevet stjålet gentagende gange, trods ihærdige forsøg på at tyverisikre den. Et nyt redskab til at afløse hængekøjen kunne være en løsning med mere legeværdi for de små. F.eks. legehuse med naturtema og en skulpturel funktion. Legehus i naturmaterialer 43

44 REKREATION OG BEVÆGELSE Gentofte Sø og Brobæk Mose benyttes af rigtig mange borgere til den daglige rekreation og motion. Mange skoler og institutioner benytter desuden områdets stier til motionsdage og arrangementer. Stiruter Aktivitetsområde med motionsredskaber (BKO) Det regionale net af hovedstier, som skaber forbindelser mellem kommunerne i hovedstadsområdet, forløber gennem området på den vestlige side af søen. Denne regionale hovedsti har forbindelse mod syd via Utterslev Mose og mod nord via Ermelunden. Derudover er der etableret tre cykelstiruter i Gentofte Kommune. To af disse ruter, Parkruten og Søruten, passer Gentofte Sø på en del af strækningen. Disse ruter er markeret med et særligt skilt. Gentofte Kommune har udarbejdet en guidebog, som oplyser om seværdigheder langs ruterne. Bogen fås på Gentofte Rådhus og bibliotekerne. Der er udlagt en ca. 4 km lang rute om Gentofte Sø samt gennem Brobæk Mose, som er markeret som en Hjertesti. Park og Vej har udarbejdet en guidebog, som oplyser om stedets historie, geologi, biologi m.v. til denne rute, som er markeret med Hjerteforeningens skilte. Bogen fås i Kommuneservice samt på bibliotekerne. Stien omkring Gentofte Sø er 2,6 km lang, og denne benyttes rekreativt af rigtig mange mennesker. Langs stiruterne kunne der opstilles markeringer til brug for f.eks. løbe-intervaltræning. Ved legepladsen syd for Gentofte Sø er der aktivitetsområde også kaldet et bevægelsesklart område med træningsredskaber er opstillet i et forløb med forbindelse til Dyssegårdsparken via stien langs Gentofte Rende. Redskaberne forventes suppleret/udskiftet med redskaber der henvender sig til en bredere målgruppe, da de eksisterende kun har en meget lav vægt belastning. Redskaber til træning med egen kropsvægt 44

45 Overgangen fra leg og bevægelse for store børn til træning kan blødes op, ved at etablere en ny zone med træningsredskaber til styrketræning i legepladsens vestlig del. Skråningsterrænet har ligeledes et potentiale til leg og træning for de store og voksne. Redskaber på skråningen til aktivitet og træning Boldspil På legepladsen i Gentofte Park er der etableret en lille græsbane med to flytbare mål, som benyttes meget af mindre børn og deres forældre. Der har tidligere været streetbasket i Gentofte Park og denne aktivitet kan med fordel placeres syd for søen, hvor der er bedre plads til de store børns aktiviteter. Ro og fordybelse Bænke og opholdssteder placeres på områder med fine udsigter og ofte også omsluttet af en beskyttende beplantning. Der skal være rolige og trygge opholdssteder, hvorfra man kan iagttage områdets naturværdier. Disse områder skal ligge i passende afstand fra områder med fysisk aktivitet og uro. Sejlads på søen I sommerperioden efter 1. juni kan alle leje en robåd på Gentofte Sø. Der er indgået en aftale mellem Lystfiskeriforeningen, Gentofte Sogns Grundejerforening og Gentofte Kommune om udlejning af robåde på Gentofte Sø. Bådene udlejes fra bådebroen ved Fiskebakken, og udlejningen administreres af Gentofte Sogns Grundejerforening. Reglement for sejlads og fiskeri findes som bilag bagest i denne udviklingsplan. 45

46 Naturovervågning, frivillighed og samskabelse FLORA OG FAUNA Københavns Amt og senere Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen står for naturovervågningen i Natura området. Frivillige overvåger floraen på høslætengen, der også er kendt som forsøgsparcellen. Siden 2004 er overvågningen sket i regi af Caretaker-gruppen. Overvågningen består af en årlig optælling af orkidébestanden på engen. Med jævne mellemrum, når ressourcerne tillader det, foretages Raunkiær-cirkelanalyser. Caretaker-gruppens frivillige foretager derudover supplerende observationer af orkidébestandenes forskellige arter af gøgeurter. Gruppen foretager hvert år i juni måned en fælles besigtigelse med Park og Vej for at klarlægge udbredelsen af orkidéer, så der kan tages hensyn til dette i plejen af områderne. Park og Vej opdaterer i forlængelse heraf kortet over orkidéernes udbredelse i området. En gang om året i maj eller juni arrangerer Gentoftes Grønne Guide i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening Gentofte, Caretakergruppen og Gentofte Kommune høslæt på engen syd for Brobæk Mose. Der udlånes leer og gives kyndig instruktion inden der med en kort spisepause bliver slået tagrør og kærstar så orkidéer og andre lave urter tilgodeses samtidig med at de næringsstoffer der er bundet i de høstede planter fjernes fra arealet. Som noget nyt er der indledt et samarbejde, der betyder, at det afhøstede materiale kan genanvendes i produktionen af bæredygtig jordforbedring til erstatning for sphagnum udvundet fra tørvemoser. Der er et rigt fugleliv ved Gentofte Sø og Brobæk Mose. Caretaker-gruppen foretager jævnligt observationer af det rige fugleliv og udgiver i den anledning en samlet rapport over fuglelivet ved Gentofte Sø. Desuden orienterer gruppen på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside ( løbende om observationer ved Gentofte Sø. I sommeren 2017 er der set flere ynglende viber på Høslætengen. I 2017 blev der i samarbejde mellem Naturstyrelsen og Gentoftes Grønne Guide afholdt Bioblitz, hvor skolebørn og andre frivillige fra hele kommunen brugte et helt døgn på registrering af biodiversiteten omkring Gentofte Sø. I forbindelse med Kultur og Festdagene afholder Gentofte Søs Venner en årlig skallefiskekonkurrence for de mindste. 46

47 Det årlige høslætarrangement på engen er i fuld gang Sjældne plantearter På engarealerne syd for Brobæk Mose samt langs dele af stien såvel øst som vest for Gentofte Sø er der forekomster af de forskellige gøgeurter. Det omfatter blandt andet: kødfarvet gøgeurt, priklæbet gøgeurt, purpurgøgeurt, skovgøgeurt, ægbladet fliglæbe, sumphullæbe og majgøgeurt. Desuden findes vand-brunrod, strudsvinge, vandrøllike, krebseklo samt den sjældne skærmplante strandkvan, som overfladisk set kan minde om kæmpebjørneklo. I selve søen findes bl.a. stjernetråd, skør kransnål, aks-tusindblad, spinkel vandaks, liden vandaks og kredsbladet vandranunkel. Priklæbet gøgeurt, Dactylorhiza praetermissa 47

48 Kæmpebjørneklo og andre invasive arter Sumpvindelsnegl Sumpvindelsnegl, Vertigo moulinsiana Fotograferet af Peter Leth Der er forekomst af kæmpebjørneklo flere steder i området. Park og Vej foretager løbende bekæmpelse af disse i hele vækstsæsonen. Det samme gælder japan pileurt, kæmpepileurt, hvid kornelog sildig gyldenris og fremover også lundgylden. Sumpvindelsnegl, Vertigo moulinsiana som er observeret ved høslætengen og udgør en del af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Sumpvindelsnegl er en lille snegl på kun 2-3 millimeter, der lever på sumpede arealer langs søer og vandløb, hvor vandet er på niveau med jordoverfladen. Den lever hovedsageligt på stængel og blade af star, som findes en del steder i projektområdet. Sneglen græsser mikroorganismer af stængler og blade og kræver mindst starstængler/m2 for at trives. En optimal fugtighedsgrad er vigtig, for at opretholde den rette mikroflora på stængler og blade. Arten findes også på stængel og blade af sødgræs, pindsvineknop, iris, dunhammer og tagrør. Sumpvindelsneglen kan hæfte sig fast til frø fra birketræer og på den måde blive spredt, hvis vinden tager fat i frøet eller hvis det falder ned i et vandløb. Sneglen er følsom over for afgræsning, reduktion af vandstanden og overgroning af sø- eller vandløbsbredden. Artens specielle krav til levested kan være årsag til, at den ikke er almindeligt forekommende i Danmark. Kilde: Naturstyrelsen Fisk I Gentofte Sø er der en stor bestand af rudskalle og gedde samt bestande af karusse, aborre, brasen, hork, skalle og suder. Desuden har der været bestande af ål og karper, men disse er sandsynligvis gået til under de to vintre og , hvor søen var isbelagt i en lang periode. Karperne var udsat i søen gentagne gange inden da, og karperne er ikke naturligt forekommende i søen. Danmark ligger nord for artens naturlige udbredelsesområde, og da karper har brug for 22 grader varmt vand i forsommeren, kan de kun i meget sjældne tilfælde formere sig i Gentofte Sø. Der gives ikke tilladelse til fornyet udsætning af karper, da der er særlige krav til bevarelse og udvikling af Natura 2000-området. Der kan således ikke gives tilladelse til udsætning af arter, der ikke er naturligt forekommende i søen. 48

49 Information om fugle Der kan eventuelt indgås et samarbejde med Fugleværnsfonden eller andre interessenter om informationstavler eller lignende, der kan øge publikums viden om og forståelse for områdets fugleliv. MILJØMÆSSIGE FORHOLD OG KLIMATILPASNING Gentofte Sø er en klarvandet, kalkrig sø med et rigt dyre- og planteliv. Søen er blandt Danmarks 10 reneste søer over 20 ha. Der er naturligt tilløb fra Brobækken i den nordlige del af søen. Vandet herfra er rent, med et stort naturligt indhold af okker. Overløb i forbindelse med skybrud I forbindelse med skybrud kan der være overløb fra Brogårdsbassinet, hvor opblandet regn- og spildevand ledes via Brobækken til Gentofte Sø. Der kan desuden være overløb fra det underjordiske bassin syd for Søbredden, hvorfra opblandet regn- og spildevandet via Holmegårdsrenden ledes til Gentofte Sø. Ifølge Gentofte Kommunes Spildevandsplan må der aflastes med 0,5 overløb årligt, svarende til overløb hvert andet år fra hvert af de to bassiner. I tilfælde af mange skybrud kan der forekomme overløb hyppigere. Ved voldsomme skybrud skyller en del af det opblandede spildevand ind i tørvegravene. I forbindelse med driften sikres det, at der er en vold mellem Brobækken og tørvegravene i Brobæk Mose, men ved særlig høj vandstand er det ikke tilstrækkeligt til at tilbageholde vandet. Ved eventuel udvidelse af kapaciteten i Brogårdsbassinet eller yderligere separatkloakering i vandoplandet, vil antallet af overløb til Brobækken forventeligt blive reduceret markant. Kilde: Spildevandsplan Opstemning af vand Der har været et ønske om midlertidig tilbageholdelse af regnvandet i Gentofte Sø i forbindelse med skybrud, for derved at mindske oversvømmelser i områderne omkring Gentofte Rende. Et eksternt konsulentfirma udarbejdede i 2011 en rapport til Gentofte Kommune, hvor blandt andet en mulig aflastning af Gentofte Rende blev undersøgt. Konklusionerne herfra var blandt andet, at vandafledningen fra Gentofte Sø kun i meget ringe grad 49

50 belaster Gentofte Rende i forbindelse med skybrud. En opstemning af vand vil også påvirke naturtyperne i området og kan have negative konsekvenser for Natura områdets udpegningsgrundlag. Gentofte Kommune har derfor ingen planer om midlertidig opstemning af regnvand i Gentofte Sø. Fremtidige muligheder AFSLUTNING For en fuldt udbygget kommune som Gentofte Kommune er det helt unikt, at have et område som Gentofte Sø Gentofte Park og Brobæk Mose. Området rummer usædvanlig værdifulde biologiske og rekreative kvaliteter til glæde for såvel lokale som regionale borgere. Derudover har området så mange biologiske værdier, at det har stor bevågenhed både nationalt og internationalt. Dette er baggrunden for, at området er udpeget som Natura 2000 område og EU-habitatområde. Gentofte Kommune vil sikre, at rammerne for de mange unikke naturværdier bevares, samt at mulighederne for borgernes oplevelse, motion og afslapning løbende udvikles og forbedres. Med denne udviklingsplan er der sat målsætninger for, hvordan værdierne i Gentofte Sø og Brobæk Mose styrkes. Samtidig er der skabt mål og rammer for fremtidig udvikling og bevaring af Gentofte Park, så det rekreative og æstetiske potentiale i parken udnyttes fuldt ud med respekt for områdets historiske og naturmæssige værdier. Med angivelse af plejeindsatser tilrettelægges den daglige drift af området, så indsatskravene i Natura 2000-planen efterleves. Parallelt hermed er rammerne præciseret for, hvordan borgernes muligheder for rekreation, motion, leg og bevægelse kan integreres under hensyntagen til områdets naturværdier. Hermed understøtter Gentofte Sø og Brobæk Mose borgernes sundhed og trivsel, og imødekommer et udbredt ønske muligheder for bevægelse i grønne omgivelser. 50

51 Kildefortegnelse Litteratur Bjerg, M. & Halberg, K. 2002: Vild natur i Danmark. Gads Forlag. Buchwald, E. (1981): Plejeplansforslag for del af engene vest for Gentofte Sø. - Gentofte Natur og Ungdom. Upubl. Bjerg, M. & Halberg, K. 2002: Vild natur i Danmark. Gads Forlag. Buchwald, E. (1992): Danmarks sidste rene søer. - Vand og Miljø 9, 6: Buchwald, E og S. Søgaard (2000): Danske naturtyper i det europæiske NATURA 2000 netværk. -- Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Buchwald, E og T. Vikstrøm (1999): 10 års pleje af tilgroet eng ved Gentofte Sø. - Urt 15, 3: Carl Bro Energi & Miljø (1998): Tilstand Københavns Amt, Teknisk Forvaltning Christiansen, S. G. & S. Moeslund (1989): Botanisk overvågning i hovedstadsregionen , s Naturovervågning nr. 74. Hovedstadsrådet Fredningsnævnet for Københavns amtsrådskreds (1962): Kendelse om Folkeparken. Udskrift af forhandlingsprotokol Gentofte Kommune (2015): Gentofteplan 2015 Gentofte Kommune (2015): Spildevandsplan Gentofte Kommune (2010): Grøn Strukturplan Gentofte Kommune (2012): Gentofte Sø udviklingsplan Godtfredsen, Leif (1977): Vand finder Vej Grøn, P. N. (2000): Vegetationen i Gentofte Sø Bio/consult for Københavns Amt Gørtz, P. & Jensen, H.J. 2006: Miljøtilstanden i Bagsværd Sø, Lyngby Sø og Gentofte Sø i Københavns Amt En undersøgelse af biologiske og vandkemiske forhold i tre ekstensiv-1 søer, iht. det Nationale Overvågningsprogram (NOVANA) Fiskeøkologisk Laboratorium for Københavns Amt Gørtz, P., Jensen, H.J. & Lindeborgh, N. 2004: Vandmiljøovervågning 2003: Biologiske forhold og miljøtilstand i 10 klausulerede søer og Bøllemosen i Københavns Amt. Fiskeøkologisk Laboratorium for Københavns Amt, Teknisk Forvaltning, Jord- og Vandafdelingen Hansen, N.U.K. (red.) 2005: Vangedes lokalhistorie. Gentofte Journalen Vangede Avis & Lokalhistorisk forening for Gentofte Kommune Høy, T & J. Dahl (1995): Søerne i Roskilde Amt, Københavns Kommune og Københavns Amt. Danmarks Søer, bd. 3. Strandbergs Forlag Københavns Amt ( ): Basisanalyse til Natura 2000-plan for Brobæk 51

52 Mose og Gentofte Sø Københavns Amt, Vegetationsanalyser 2001 Lokalhistorisk Forening for Gentofte Kommune (1998/99): Gentofte-Journalen Madsen, F.N. 2003: Miljøtilstanden i 22 mindre søer i Københavns Amt 2003 Vurderet på baggrund af vandkemiske og biologiske forhold. F.N.Miljø for Københavns Amt, Teknisk Forvaltning Naturstyrelsen(2016): Natura 2000-plan Brobæk Mose og Gentofte Sø Naturstyrelsen(2016): Vejledning om de kommunale handleplaner til opfølgning af Natura 2000-planerne Nielsen, M.S. 2005: Plante- og dyreplankton i Bagsværd Sø, Gentofte Sø, Flinte Sø og Lyngby Sø, august Bio/consult for Københavns Amt, Teknisk Forvaltning. Nielsen, M. & T. Vikstrøm (1998): Fuglelokaliteter i Københavns Amt, - Dansk Ornitologisk Forening Overfredningsnævnets delafgørelse af 12. februar 1981 i sagen om fredning af Insulinmosen ved Gentofte Sø i Gentofte Kommune (sag nr. 2466/80) Overfredningsnævnets afgørelse af 30. august 1988 om fredning af Brobæk Mose Skov og Naturstyrelsen (2007): Natura 2000 Basisanalyse (for skovbevoksede fredskovsarealer), Habitatområde nr. 125, Brobæk Mose og Gentofte Sø Tind, K. 2003: Gentofte Sø og Brobæk Mose. Urt 27, 2: Dansk Botanisk Forening Vikstrøm, T. (1987): Vegetationsundersøgelse Brobæk Mose foretaget juliseptember Gentofte Kommune, Teknisk Forvaltning, Stadsgartnerens kontor Vikstrøm, T.(1992): Naturanvendelsen ved Gentofte Sø. Geografisk Orientering 22, 5: Geografiforbundet Vikstrøm, T. (1997): Kilder i Københavns Amt. Miljøserie nr. 75. Københavns Amt, Teknisk Forvaltning Vikstrøm, T. 1999: Gentofte Sø fra oldtid til nutid. Vikstrøm, T. & Ærenlund Pedersen, H. 2002: Priklæbet Gøgeurt (Dactylorhiza majalis subsp. praetermissa) i Østdanmark forekomst og oprindelse. Flora og Fauna 108, 3: Naturhistorisk Forening for Jylland. Interesseorganisation er og samarbejdspartnere Grønt Råd Gentofte Formand for Teknik og Miljøudvalget, Karen Riis Kjølbye Gentofte Sogns Grundejerforening Birgit Lemvigh Caretakergruppen for caretakerlokalitet nr. 149, Gentofte Sø Thomas Vikstrøm 52

53 Danmarks Naturfredningsforening Grøn Guide Gentofte Lisbeth Boye Jensen Dansk Ornitologisk Forening Gentofte Thomas Vikstrøm Naturstyrelsen Steen Bjarke Hansen Slots og Kulturstyrelsen Liv Oustrup Relevante hjemmesider Gentofte Kommune: Gentofte Sogns Grundejerforening og Caretakergruppen: Grøn Guide Gentofte: Dansk Ornitologisk Forening: Arealinformation: Danmarks Naturfredningsforening: 53

54 KORTBILAG KORTBILAG 1 Natura 2000 og fredninger 54

55 KORTBILAG 2 Fredskov, skovbyggelinjer samt sø og å-beskyttelseslinjer 55

56 KORTBILAG 3 Beskyttede naturtyper 3 56

57 KORTBILAG 4 Stiruter 57

58 KORTBILAG 5 Novafos ledninger og bassiner 58

59 KORTBILAG 6 Invasive arter udbredelses status

60 Dokumentbilag Sejlads og fiskerireglement August 2017 Reglement for lystfiskeri og benyttelse af både på Gentofte Sø. Fiskeri i søen må kun drives sportsmæssigt og i nøje overensstemmelse bekendtgørelse nr af 11/12/2015 om rekreativt fiskeri i salt- og ferskvand samt redskabsfiskeri mv. i ferskvand. Det er forbudt at medtage skydevåben i bådene, at lystre fisk og at benytte selvfiskende redskaber. Det er dog tilladt at udlægge åleliner. Det er forbudt at forfodre inden der fiskes eller at fiske med brød som agn. Det er forbudt at drive handel med de i søen fangede fisk. Det er forbudt at udsætte fisk, der ikke hører naturligt hjemme i Gentofte Sø herunder karper. Under sejlads og manøvrering skal der tages hensyn til andre både og til rugende fugle. Uanset mindstemålsbestemmelser skal gedder under 1 kg s vægt genudsættes. Fiskeri fra land er forbudt. Fiskeri i søen kræver besiddelse af lokalt fisketegn, der kun udstedes til personer over 16 år med fast bopæl i Gentofte Kommune. Fisketegnet, der er gældende fra den 1. juni til 30. november koster 50 kr. og fås ved henvendelse hos Borgerservice på Gentofte Rådhus. Fiskeri er kun tilladt fra båd, og hvis der er indhentet særligt fisketegn til Gentofte Sø. Foruden ovennævnte fisketegn skal personer mellem 18 og 65 år være i besiddelse af lystfisketegn fra Fødevareministeriet, tegnet kan købes via Lystsejlads I henhold til en aftale mellem Gentofte Kommune, Gentofte Sogns Grundejerforening og Lystfiskeriforeningen er sejlads med robåd tilladt på Gentofte Sø i perioden 1. juni til 30. november. Der må kun sejles med robåd, højst 6 i alt. Landgang på søens rørholme må ikke finde sted. Der må ikke opankres ved sivholmene eller ved bredden, landgang på holmene er ikke tilladt. Ligeledes er det ikke tilladt at optage eller landsætte passagerer andre steder end ved bådebroen. Søen stilles under publikums beskyttelse, vær med til at bevare naturen ved ikke at beskadige sivbevoksninger, åkander eller planter i øvrigt. Forstyr ikke de i søen rugende eller svømmende fugle. Søer og moser stilles under publikums beskyttelse. Vær med til at bevare naturen ved ikke at beskadige sivbevoksninger, åkander eller planter i øvrigt. Forstyr ikke rugende eller svømmende fugle. 60

61 Dokumentbilag Ordensreglement Ordensreglement for naturområder For at sikre at alle kan færdes trygt og rart i kommunens naturområder, har vi lavet et ordensreglement, som vi opfordrer til, at man følger. Publikum opfordres til: at værne om områdets udseende at vise hensyn over for andre besøgende Det er ikke tilladt: at beskadige eller fjerne beplantning at misbruge, fjerne, beskadige eller tilsmudse inventar at medtage løsgående hunde husk at bruge hundeposer at cykle, med mindre tilladelse er angivet ved særlig skiltning at tænde bål Opsynets anvisninger skal følges Hvis særlige regler er fastsat for dette anlæg, vil de være anført på undertavle. Dette ordensreglement er udstedt i medfør med bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni Gentofte Kommunalbestyrelse Juni

62 Park og Vej Gentofte Rådhus Bernstorffsvej Charlottenlund Telefon: Internet: 62