VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park
|
|
|
- Peter Astrup
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park - Ikke teknisk resumé Gladsaxe Kommune
2 Ikke teknisk resume Gladsaxe Kommune har som et af de vigtigste indsatsområder i spildevandsplanlægningen, at få reduceret tilførslen af regnvand til kommunens kloaksystem så meget som muligt. Det kan bl.a. ske ved lokal håndtering af regnvandet fra bygninger og overfladearealer ved at separere regnvandet, så det ikke opblandes med spildevand i fællessystemer. Regnvandet kan i nogle tilfælde anvendes rekreativt, og andre steder kan det udledes til naturområder. Et af de prioriterede indsatsområder for kommunen vedrører oplandene Høje Gladsaxe, Idrætsparken, Marielyst og Grønnemose kvarteret. Områderne er i dag hovedsageligt separat kloakeret bortset fra Grønnemose kvarteret. Separat kloakering betyder, at regnvand fra tage, gader, pladser m.m. er adskilt fra spildevand. Oversigt over oplande til nye regnvandssøer. Oplandene udgøres af Gladsaxe Idrætspark (grøn ramme), Marielyst (turkis ramme), Grønnemose kvarteret (gul ramme), samt Høje Gladsaxe Øst (rød ramme) og Høje Gladsaxe Vest (blå ramme)
3 Nuværende forhold Regnvandet håndteres i dag forskelligt fra oplandene. Fra Høje Gladsaxe Øst ledes regnvandet til et eksisterende bassin ved Skolesvinget, hvortil der i dag også ledes spildevand. Derfra løber en fællesledning med spildevandet gennem parken og under Hillerødmotorvejen til en større kloakledning syd for Gyngemosen og videre til renseanlæg. Fra Høje Gladsaxe Vest ledes regnvandet i dag gennem en åben kanal/vandløb til vådområderne i Høje Gladsaxe Park. Vandet optages i mosen og løber videre under motorvejen og ind i vådområderne i den centrale del af Gyngemosen. Her fortsætter det gennem overløb til den førnævnte større fælleskloakledning. Denne fællesledning fortsætter gennem Københavns Kommune, hvor den krydser Fæstningskanalen, som er en del af det historiske forsvarsværk for København og har forbindelse til Utterslev Mose. Selv om regnvandet fra Idrætsparken, Marielyst og Grønnemose kvarteret for en stor dels vedkommende er separeret fra spildevandet, ledes det i dag sammen i den førnævnte fælleskloakledning. Figuren viser projektområdet Vandselskabet Nordvand A/S, der står for vandforsyningen og håndteringen af spildevand i Gladsaxe Kommune, ønsker at etablere et system af regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park. Formålet er at mindske belastningen af fællesledningen for regnvand og spildevand og forebygge de overløb af opspædet spildevand, der sker flere gange om året sker ved fællesledningens passage af Fæstningskanalen. En
4 gennemførelse af projektet vil overordnet aflaste kapaciteten i fællessystemet, mindske belastningen af det renseanlæg, spildevandet føres til, reducere antallet af overløb til Fæstningskanalen, øge den rekreative værdi af Høje Gladsaxe Park og skabe en række yderligere levesteder for dyre- og planteliv i tilknytning til vådområderne. Det sidste omfatter blandt andet de strengt beskyttede arter stor vandsalamander og spidssnudet frø. Formålet med regnvandssøerne er at rense vandet for næringsstoffer og andre indholdsstoffer, så det opnår en tilstand, hvor det uden problemer kan ledes ud i naturlige vandsystemer. Der opnås desuden ved projektet en forsinkelseseffekt gennem regnvandets passage af parken, som vil aflaste nedstrøms recipienterne i forbindelse med voldsomme skybrud. Dette vil generelt have en positiv effekt på regnvandshåndteringen i området. Det fraseparerede regnvand vil i det beskrevne projekt blive reduceret ved fordampning og nedsivning under passagen gennem vandløb og regnvandssøer før tilbageføringen i fællesledningen. Beskrivelse af projektet I det færdige projekt vil regnvand fra hovedparten af det beskrevne opland (bortset fra Høje Gladsaxe vest) blive ledt til det eksisterende bassin ved Skolesvinget. Dette bassin ændres og udvides fra at være et fællesbassin til kun at være et regnvandsbassin. Efter bundfældning i flere sektioner løftes vandet til en ny højtliggende regnvandssø i den nordøstlige del af Høje Gladsaxe Park. Herfra etableres et slynget vandløb, som leder vandet ned til en eksisterende grøft og videre ud i moseområdet i parken. Fra Høje Gladsaxe vest ledes vandet til tre nye søer i den lavtliggende del af parken. Her sker en tilsvarende bundfældning inden vandet ledes videre ud i moseområdet. Dette vand ledes i dag urenset ud i mosen.
5 Fra mosen er der forbindelse gennem kanaler og rørføringer til Gyngemosen på den anden side af motorvejen. Hovedparten af vandet forventes at fordampe, nedsive eller blive optaget i mosen, mens overskudsvand vil bliv ledt til det eksisterende overløb til fælleskloakeringen. Overløbet findes i Gyngemosens sydlige del. Overløbet forhindrer, at der sker uønsket vandopstuvning i Gyngemosen. En regulering ved røret under motorvejen kan regulere vandtilførslen til Gyngemosen og forsinke / opstuve vandet i Høje Gladsaxe Parks nedre del. Projektet medfører således udvidelse af et eksisterende bassin, etablering af en række regnvandssøer, og supplering af vandløbene i området. Der vil desuden skulle etableres en række mindre bygværker til styring af vandføringen gennem området, ligesom der vil skulle ske oprensning og forbedring af kanaler og rørføring under motorvejen og forbedring af overløbsbygværket i den sydlige del af Gyngemosen. Alternativer Hvis projektet ikke gennemføres, men den nuværende situation bibeholdes, vil belastningen af fællesledning og renseanlægget fortsætte og medføre de regelmæssige overløb af opspædet spildevand. Den generelle positive gevinst for regnvandshåndtering, den forøgede rekreative værdi i området og sikring af yderligere levesteder for en række arter tilknyttet vådområder, vil heller ikke opnås. I VVM redegørelsen er desuden beskrevet flere alternativer herunder et alternativ, hvor overdækkede bassiner placeres på arealet med boldbaner lige syd for Høje Gladsaxe bebyggelsen, et alternativ hvor en eksisterende sø i den nordlige del af parken anvendes som regnvandsbassin, og en alternativ placering og udformning af regnvandssøerne i den vestlige del af Høje Gladsaxe Park. Alternativet med placering af regnvandsbassiner under boldbanerne syd for Høje Gladsaxe bebyggelsen vurderes at være langt dyrere end det beskrevne projekt. Det vil desuden reducere mulighederne for at rense vandet, og det vil ikke bidrage positivt i forhold til den landskabelige oplevelse og biodiversiteten. Alternativet med anvendelse af en eksisterende sø i den nordlige del af parken som regnvandssø er vurderet at være uhensigtsmæssig, fordi mulighederne for at styre vandføringen gennem området reduceres, og fordi der er tale om en i forvejen beskyttet sø. Søen er kendt levested for spidssnudet frø, hvorfor der bør udvises forsigtighed med påvirkning af forholdene. Alternativet med en anderledes placering og udformning af regnvandssøer i den vestlige del af parken ville indebære at en pumpe installeres. Indgrebet i de beskyttede naturtyper ville være større end den valgte løsning. Det vurderes generelt at løsningen ville virke landskabeligt mindre naturlig, så den landskabelige oplevelse ville være reduceret. Der er som baggrund for vurderingerne foretaget en beskrivelse af lokalisering, historie, planlægningsmæssige bindinger, sociologiske forhold, naturindhold i området og beskrivelse af den myndighedsbehandling, der kræves for gennemførelse af projektet. Påvirkning af naturværdier En stor del af området i Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen, der vil blive påvirket direkte af projektet, er fredet og indeholder naturtyper, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. De beskyttede naturtyper udgøres af søer, moser, enge og overdrev. Der er registreret en længere række arter for området, men de arter der specielt skal tages hensyn til er padderne og flagermusene, der er omfattet af EU
6 naturbeskyttelsesregulering, bilag IV i Habitatdirektivet. Det betyder, at der skal ske særlig hensyntagen til arterne, og at der ikke må ske forringelse af deres levesteder. Fredningen har som hovedformål at sikre de biologiske, landskabelige og rekreative værdier, der findes i området. Der er et stort antal beboere i oplandet til det grønne område, og området bliver i høj grad udnyttet rekreativt eller som færdselsåre. Der er mange publikumsfaciliteter og stianlæg i området. For at imødegå disse interesser, og for at sikre af biodiversiteten, er der udarbejdet en plejeplan for området. Der er i området relativt begrænsede kulturhistoriske interesser og ingen fredede fortidsminder. Disse forhold vurderes detaljeret i en række afsnit i redegørelsen, hvor vurderingerne både vedrører naturforhold, miljøaspekter og menneskelige forhold. Hvor det er relevant er vurderingerne opdelt i anlægsfasen og driftfasen, hvor søer, vandløb, stemmeværker m.m. er på plads. For anlægsfasen kan det fremhæves, at den mindre mængde affald, specielt i form af afgravet jord, vil blive håndteret på en sådan måde at det vurderes ikke at have nogen påvirkning miljø- eller naturmæssigt. For driftsfasen kan det særligt fremhæves, at det vurderes at anlægget landskabeligt vil opleves positivt for de besøgene og vil falde naturligt ind i den mosaik af naturtyper, der i forvejen er i det grønne område. For både driftsfasen og anlægsfasen vurderes det i forhold til en række miljøaspekter, at påvirkningen vil være meget begrænset eller reelt uden betydning. Det gælder for eksempel for støj, støv, lys, jord og grundvand og energianvendelse. Der vil i forhold til naturtyper og biodiversitet ske en reduktion af et eksisterende areal af overdrev og mose. Det areal der ændres udgør omkring 3 % af de samlede overdrevsarealer, og der er ikke tale om tab af naturareal, men alene at der sker en forandring. Det vurderes, at det samlet set ikke har betydning for sikring af arterne i de tørre naturtyper, men tværtimod vil fremme forholdene for nogle af de væsentligste arter, som findes i området, stor vandsalamander og spidssnudet frø. Der er ingen plantearter eller fuglearter, der vurderes at blive påvirket negativt af projektet. Det nærmeste internationale beskyttelsesområde, Gentofte Sø og Brobæk Mose, ligger i relativt stor afstand og vil ikke blive påvirket af projektet. Vurderingerne har ikke vist nogen risiko for katastrofer eller afdækket væsentlige kumulative effekter, det vil sige påvirkninger sammen med andre aktiviteter, der kunne påvirke miljøforholdene i området negativt. Samlet vurdering Samlet er det vurderingen at hovedprojektet, som det er beskrevet, vil fremme formålene omkring regnvandshåndtering, sikring mod overløb af spildevand til Fæstningskanalen, forøgelse af områdets landskabelige værdi og fremme forholdene for paddearter i højere grad end de undersøgte alternativer. Det vurderes, at der vil være marginale negative påvirkninger ved tabet af en mindre del af områdets overdrevsarealer, men det vurderes at projektets miljøpåvirkning generelt vil være neutral eller positiv i forhold til området.
Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe projektering
Gladsae Kommune VVM Redegørelse Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsae projektering Gladsae Kommune 24.10.2012 Ved Byrådets vedtagelse af kommuneplantillæg og VVM-redegørelse blev det besluttet,
Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe projektering
Gladsae Kommune VVM Redegørelse Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsae projektering Gladsae Kommune 24.10.2012 Gladsae Kommune, LAR ved Høje Gladsae - projektering Rekvirent Rådgiver NORDVAND A/S
NOTAT. Baggrund. Herlev. Gladsaxe. København
NOTAT Projekt Reduktion af aflastninger til kagsåen Kunde Herlev Forsyning og Nordvand Notat nr. [xx] Dato 2012-06-21 Til [Navn] Fra Henrik Sønderup, Rambøll Kopi til [Name] Baggrund Kagså er et mindre
Kommunalbestyrelsen har siden 1992 haft kompetencen til at dispensere fra bestemmelserne i byzone og siden 2007 i hele kommunen.
GLADSAXE KOMMUNE Naturteam Forslag til reduktion af naturbeskyttelseslovens skovbyggelinjer og beskyttelseslinjer for søer og åer i Gladsaxe Kommune NOTAT Dato: 3. maj 2011 Af: Lene Madsen Indledning Naturbeskyttelsesloven
FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING
FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN 2014-2020 BILAG 4: MILJØVURDERING GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR MILJØ & PLAN 03-09-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund... 3 2 Scenarier... 3 3 Miljømål... 4 4. Foranstaltninger
Har du forslag og idéer? VVM for Kagsåparkens regnvandsprojekt Idéoplæg og invitation til borgermøde
Har du forslag og idéer? VVM for Kagsåparkens regnvandsprojekt Idéoplæg og invitation til borgermøde 1 Færre oversvømmelser og bedre vandkvalitet Der sker i dag oversvømmelser visse steder langs Kagså
NOTAT. Miljøscreening af ny spildevandsplan for Høje-Taastrup Kommune. Kort beskrivelse af planen
NOTAT Teknik- og Miljøcentret Natur og Miljø 03-02-2015 Miljøscreening af ny spildevandsplan 2017-2021 for Høje-Taastrup Kommune Kort beskrivelse af planen Denne nye digitale spildevandsplan er en overordnet
Tillæg til spildevandsplan 2011-2014
Forslag til Tillæg til spildevandsplan 2011-2014 By- og Miljøforvaltningen Marts 2013 J. nr. 06.00.05P15 1 Lovgrundlag I henhold til lovgivningen skal der udarbejdes et tillæg til en spildevandsplan, når
Kloaksystemets opbygning og funktion
Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen
Natur og Miljø Februar 2018 sag nr Tillæg 3 til Spildevandsplan Svendborg Kommune
Natur og Miljø Februar 2018 sag nr. 17-27344 Tillæg 3 til Spildevandsplan 2013 2024 Svendborg Kommune for boligområde øst for Gambøtvej og syd for Søndervej, Thurø. 1 Indholdsfortegnelse A. Indledning...
Teknisk notat. Rev1 29. august 2012
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Rev1 29. august 2012 Nordvand, Håndtering af vand fra Gladsaxe Idrætspark / Marielyst Forudsætningsnotat
SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?
SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev
Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.
Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.
På den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.
Bilag 8 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds sydlige del - udvidet område Sagsnr. 2017-0393605 Dokumentnr.
VVM Myndighed. Lyngby-Taarbæk Kommune. Basis oplysninger. LAR anlæg i Ermelundskilen. Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen:
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Lyngby-Taarbæk Kommune LAR anlæg i Ermelundskilen Anlægget etableres til forsinkelse
Natur Søer - Vandløb Gennemførte og fremadrettede projekter i Hørsholm Kommune
Natur Søer - Vandløb Gennemførte og fremadrettede projekter i Hørsholm Kommune 29.03.2015 1 Effekten af anstrengelserne Reduktion af udledt spildevand Bedre recipientkvalitet Bedre badevand Reduktion af
Kap Biologiske Interesser
Kap. 3.4. Biologiske Interesser Planmål - Køge Kommune vil: Sikre og forbedre naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder i et sammenhængende Grønt Danmarkskort, hvor i indgår
Fjernelse af spærring i Tange Å ved Kærsholm Mølle. Screenings afsluttet: 9. februar 2015
VVM-screening Vejledning Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre, om der er VVM-pligt. Igennem skemaet skal det via en række spørgsmål vurderes, om projektet medfører en given miljøpåvirkning
Odsherred Kommune & Odsherred Forsyning
Odsherred Kommune & Odsherred Forsyning Introduktion til projektet: Grønnehave Bæk og Regnvandshåndtering Offentligt møde d. 21. april 2018, Pakhuset, Vig. Henrik Lynghus rådgiver og projektleder 1 20
Tilladelse til skovrejsning i et areal udlagt til skovrejsning uønsket Teknik & Økonomi Negativt skovrejsningsområde og skovrejsning Lovgrundlag
Villy Elmer Nielsen Kolstrupvej 64 Grindsted Mk 7200 Grindsted Tilladelse til skovrejsning i et areal udlagt til skovrejsning uønsket Dato: 25-01-2018 Billund Kommune har den 12. december 2018 modtaget
Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017
Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017 Indhold Metode... 3 Screening... 3 Feltarbejde... 3 Registrering af beskyttet natur... 3 Registrering af bilag IV-arter -
Tillæg 5 til Spildevandsplan
Ishøj Kommune Forslag Tillæg 5 til Spildevandsplan 2014-2022 Separatkloakering og klimatilpasning af kloakopland H6 Pilemølle Erhvervsområde Syd Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Planlægningsgrundlag
Medfinansiering Gl. Lyngevej
Forsyningen Allerød Rudersdal Medfinansiering Gl. Lyngevej GENNEMGANG AF BEREGNINGER Rekvirent Forsyningen Allerød Rudersdal Skovlytoften 27 2840 Holte Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde
Klimatilpasning i Odense Kommune
Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger
Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision
Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af
Afgørelse om at klimatilpasning af Mosegårdskvarteret ikke er VVM-pligtigt
Gentofte Kommune, Park og Vej Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Att. Mads Høhne Kromann og Novafos A/S Blokken 9 3469 Birkerød att. Jacob Dyrby Petersen 28. juni 2018 Sagsnr. GEO-2018-00141 Afgørelse
LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel
LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed Søren Gabriel [email protected] LAR i vej hvorfor nu det? Mere vand hurtigere Hverdagsregn Målet er Ingen gener Hvad er hverdagsregn? Hvem har ansvaret? Servicemål
Kloakforhold i sommerhusområderne
Kloakforhold i sommerhusområderne Behov og mulighed for kloakering i sommerhusområderne undersøgt i 2015-2016 Det var en del af de gamle/nuværende spildevandsplan I undersøgelsen har vi kigget på: Badevand
Baggrund for tillægget
TEKNIK OG MILJØ Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8048 [email protected] www.herning.dk Tillæg 19 til Herning Kommunes spildevandsplan 2015 2025 for Vildbjerg (FORSLAG)
HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb
HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 6 Regnbetingede udløb Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Generelt 4 2 Regnvandsudløb fra separatkloakerede oplande 4 2.1 Regnvandsudledning
Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune
Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Dispensation til
Miljøvurdering af tillæg til Randers Spildevandsplan vedr. separering af Linde og Nørbæk
EnviDan Ferskvandscentret Vejlsøvej 23 DK-8600 Silkeborg Tlf.: +45 86 80 63 44 Fax: +45 86 80 63 45 E-mail: [email protected] Miljøvurdering af tillæg til Randers Spildevandsplan 2009-2012 vedr. separering
NOTAT. 1. Baggrund. 2. Beskrivelse af nuværende forhold
NOTAT Projekt Ændret afledning til Gentofterenden fra kommende projekt ved Mosegårdskvarteret Kunde Novafos A/S Notat nr. 2 Dato 22-06-2018 Til Fra Kopi til Jacob Dyrby Petersen, Novafos AOH, Rambøll 1.
VVM-screening af skovrejsning øst for Klokkerholm Hellevadvej 45.
VVM-screening af skovrejsning øst for Klokkerholm Hellevadvej 45. VVM Myndighed Basis oplysninger Brønderslev Kommune Hellevadvej 45, Hjallerup - Høring vedr. skovrejsning Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen:
Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars
Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: [email protected] Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:
