Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark
|
|
- Mia Agnete Kirkegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2011 Knud Falk & Søren Møller for Ringmærkningsafdelingen, Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum Indhold 1. Baggrund Feltarbejde Metoder og resultater Udfordringer Foreløbige observationer Ynglesucces og fænologi Konklusioner Tak... 3 Bilag A: Artscaretakerrapport Vandrefalk 2011 (af N.P. Andreasen) Baggrund Da Vandrefalken er genindvandret som ynglefugl i Danmark 1 har Zoologisk Museum, med tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen 2, fra 2009 indledt ringmærkning og basale undersøgelser af den danske bestand, og på basis af erfaringer fra pilotåret 2009 har Skov- og Naturstyrelsen givet tilladelse til mærkning i efterfølgende år. Formålene med mærkning og undersøgelserne er beskrevet i Zoologisk Museums projektbeskrivelse, og resumeret i feltrapportene for 2009 og Feltarbejde 2011 Ifølge Dansk Ornitologisk Forenings Caretaker for Vandrefalk (se Bilag A) har Vandrefalken i 2011 gjort yngleforsøg på mindst fire lokaliteter, men kun produceret udfløjne unger på de to: Stevns Klint (4 unger) og Slotslyngen (nær Hammershus, 3 unger) 3. 1 Se Andreasen, N.P. (2008): Genindvandring af Vandrefalken Falco peregrinus som dansk ynglefugl. DOFT 102, htm 3 ndrefalk_dagbog_2011.htm
2 DOFs frivillige observatører har fulgt parrenes adfærd og identificeret det præcise redested og klækketidspunkt, hvilket har været afgørende for optimal planlægning af ringmærksningsbesøg. Endvidere sørgede DOF s Caretakere, Skovriderne fra respektive skovdistrikter samt Stevns Naturcenter for tilladelse/dispensation til klatring ved rederne Metoder og resultater Ved Stevns forsøgtes redebesøg den 18 maj, men det lykkedes ikke at ringmærke de 4 falkeunger. I vinterens løb er det meste af den gamle redehylde styrtet ned, og reden er nu på den tilbageværende ca 5 cm tynde kridtplade, som stadig rager ud fra klinten (se nedenstående fotos). Den spinkle kalkstens-hylde kan ikke bære vægten af en ringmærker, og grundet det store udhæng (ca 3 meter) kan man ikke hænge i luften i nærheden af hylden for at håndtere fuglene. Efter lange overvejelser om alternativer valgte vi at opgive mærkning af hensyn til ungernes sikkerhed. Redehylden (med klatrer) i 2009: solid platform... og i maj 2011: tynd plade Ungerne ved Slotslyngen på Bornholm blev mærket 2 juni mellem kl 17:20 og 18:59 med forældrefuglene varslende fra 17:49, dvs. forstyrrelse på max 80 minutter. Vejret var yderst gunstigt køligt, sol og let vind. Se genrelle metoder i tidligere feltrapporter. I 2011 er den aftalte ringkombination for Danmark: stor (ca 2,5 cm høj) blå og rød (blå øverst) ring på venstre ben med to bogstaver, og en smal, blank stålring (standard ZM) på højre ben. Ringnumre er indsendt til Zoologisk Museums database, men er udeladt i denne rapport for ikke at risikere at påvirke objektiviteten af fremtidige aflæsninger af mærkede falke. Tabel 1: Data for ringmærkede unger af vandrefalk i Danmark, 2011 Unge Dato Sted Vægt Alder Køn Parasit- No. (g) (dage) M / F check? A Bornholm F B Bornholm F x C Bormholm M 2.2. Udfordringer Bortset fra ovennævnte uoverstigelige hindring for adgang til redehylden på Stevns var der ingen udfordringer for selve mærkningen. Øvrige observationer og særlige 2
3 forhold ved de de enkelte lokaliteter i 2011 er resumeret af N.P. Andreasen i Artscaretakerrapport Vandrefalk 2011 (bilag A) Foreløbige observationer Ynglesucces og fænologi De to succesfulde ynglepar producerede 3,5 unge/succesfuldt par, hvilket er et højt gennemsnit: I var gennemsnittet for de danske par 2,8 unge/succesfuldt par 4, og gennemsnittet for svenske falke har svinget omkring 2,4 unger/succesfuldt par (max. 2,8) i perioden Ved redebesøgene blev ikke fundet nogen golde æg. I reden på Bornholm blev ikke indsamlet ægskal-fragmenter, så der intet nyt at føje til analysen fra sidste år (se 2010 feltraport for målinger). 3. Konklusioner Kun 3 af årets 7 unger fra blot 2 par blev mærket; redehyldens beskaffenhed ved Stevns umuliggjorde adgang i år. Ganske som i foregående år havde observationerne af DOFs Caretakere ved ynglepladserne ret præcist kunnet fastslå klækningstidspunktet, hvorved det optimale tidspunkt for det fysiske redebesøg og ringmærkning kunne bestemmes. Hermed var den lille, potentielle risiko for at forstyrre for store unger elimineret. I kommende år er denne rolle for Caretakerne fortsat uhyre betydningsfuld. De voksne falke reagerede som ventet: varsling under selve den fysiske indtrængen på deres redeområde, men efter at de forstyrrende personer havde trukket sig tilbage de voksne fugle hurtigt ind i den normale ynglepleje-rutine. Klatringen til reden på Stevns måtte i år opgives af sikekrhedshensyn og med mindre falkene vælger en anden redehylde næste år kræves helt specielle (urealistiske?) metoder for at komme til hylden. Der blev ikke fundet nogen efterladte golde æg, men fremover bør denne kilde til miljøprøver indsamles og gemmes i miljøprøvebank; de nødvendige tilladelser hertil bør indhentes i god tid. Fuglekiggere landet over opfordres til at holde øje med mærkede falke. Det bør derfor overvejes at lave et indlæg om mærkningen i et af DOFs medlemsblade. 4. Tak Zoologisk Museum og deres ringmærkningshold takker for støtte og godt samarbejde med: Skov- og Naturstyrelsens repræsentanter både centralt og i de berørte skovdistrikter DOF s caretakere og observatører: Niels Peter Andreasen, Helle Juul Hansen, Lars Adler Krogh, Torben Kure og Christian Lau Geocenter Møns Klint Stevns Naturcenter samt en række enkeltpersoner ingen nævnt, ingen glemt som bidrog med råd eller en praktisk hånd før, under og efter lokalitetsbesøgene. 4 Andreasen, N.P. (2008): Genindvandring af Vandrefalken Falco peregrinus som dansk ynglefugl. DOFT 102, Lindberg, P. 2003: Åtgärdsprogram för bevarande av pilgrimsfalk. Naturvårdsverket. 3
4 BILAG A: ARTSCARETAKERRAPPORT VANDREFALK 2011 (AF N.P. ANDREASEN) Artscaretakerrapport Vandrefalk 2011 Ny vandrefalkehun, Møns Klint juli Status 2011: Danmark total: 4 ynglepar, 9 unger, 7 udfløjne, 2 døde, 3 ringmærket. Generelt: Starten af falkesæsonen 2011 havde meget medieomtale vedrørende overvintrende falke i Københavnsområdet. Der har været mindst 3 forskellige fugle på Radissonhotellet, mest 2 voksne (han og hun) og enkelte gange en 2K fugl. En kasse blev i 85 meters højde opsat på hotellet, og man venter spændt på eventuelt ynglepar næste sæson, hvis der igen holder falke til på stedet. Derudover er falke jævnligt set på Carlsberg og i Valby, samt observationer hele vinteren på Amager. Møns Klint: Fra den 31. marts og fremefter skiftede han og hun regelmæssigt med rugning i dagtimerne på lokaliteten ved Sækkepiben, hvor området som tidligere blev afspærret. Begge mager var uringede, men havde dragtkarakterer som parret fra sidste år. Der kom en af dagene en fremmed vandrefalk forbi, men ynglehannen jog den ud af området under stor alarm. Senere kom en anden han, som lignede den gamle mage, Rød A3, og som ikke blev jaget væk fra ynglestedet, men kredsede roligt sammen med ynglehannen. I april var der også besøg af en 2K falk med hvide tal/bogstaver, som tyder på en dansk fugl, der dog blev jaget bort. 1. maj var flere observatører vidne til, at en gråkrage landede på redehylden og tog et af falkeæggene. To gange senere om formiddagen forsøgte kragen igen, men blev jaget væk. 4
5 Dagen efter var reden tom for æg, og parret forsvandt fra ynglestedet. Afspærringen blev fjernet. Han- og hunfalk blev observeret flere forskellige steder gennem maj og juni, men der var ingen tegn på nyt kuld. Det viste sig, at den løse hun fra første kuld æg ikke var knyttet til nyt ynglested, men at hannen havde dannet par med en ny hun på Storeklint, og i slutningen af juli blev en død unge fundet neden for ynglestedet ved Maglevandspynten. En levende unge viste sig dagen efter i redehulen, men efter nogle få dage, lå også den død i redehulens åbning. Begge døde unger er nu sendt til undersøgelse på Veterinærinstituttet i Århus. Stevns: Falkeparret valgte igen i år sidste uge i marts lokaliteten på Mandehoved, hvor en del af redehylden dog var faldet ned. Rugeforløbet gik planmæssigt, og 4 unger blev klækket og blev flyvefærdige. På grund af redehyldens skrøbelighed blev det besluttet ikke at forsøge ringmærkning denne sæson. Alle 4 unger fløj fra reden i juni. Der er endvidere fundet en ung hanfalk fra sidste sæson død på Stevnskysten. Den havde tilsyneladende ligget i lang tid på stranden og kan godt være omkommet under vinterperioden. Bornholm: Rugning gik i gang omkring 6. april ved Slotslyngen på en anden hylde end sidste år. Endvidere er muligvis et andet par set omkring stenbruddet ved Hammeren. I maj er der observationer af en eller flere unger, der får bragt føde, og det viser sig at være 3 unger denne sæson. Kr. Himmelfartsdag bliver de ringmærket af Knud Falk og Søren Møller uden problemer. I slutningen af juni var ungerne flyveklare, og alt tyder på, at ynglesæsonen er forløbet planmæssigt. Mønbroen: I slutningen af maj blev et par observeret på fast opholdssted under broen, og det viste sig, at der lå 3 æg på en plan stålbjælke, som parret havde valgt, efter at kassen var afspærret på grund af planlagt broarbejde, men æggene forsvandt, antagelig trillet ud over kanten. Som et muligt alternativ til kassen på broen er der nu sat en kasse op på sukkerfabrikken i Stege, hvor falke har holdt til i vinterperioden. Andre lokaliteter: regelmæssige forekomster i hele forårssæsonen på mange lokaliteter har ikke resulteret i dokumenterede yngleforekomster, skønt der er par med tegn på territoriehævdelse. Det er overraskende, at der ikke er etableret et eller flere par i Københavnsområdet med så mange egnede bygninger og så mange observationer gennem foråret, især på Amager. Rapport afsluttet 29. august Niels Peter Andreasen Ulvshalevej 333 A 4780 Stege 5
Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark
Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2012 Knud Falk & Søren Møller for Ringmærkningscentralen, Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum Indhold 1. Baggrund...
Læs mereRingmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark
Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2009 Knud Falk & Søren Møller for Zoologisk Museum, Københavns Universitet Indhold 1. Formål... 2 2. Feltarbejde 2009... 2 3. Metoder
Læs mereRingmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark
Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2013 Knud Falk & Søren Møller for Ringmærkningscentralen, Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum Indhold 1. Baggrund...
Læs mereRingmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark
Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2010 Knud Falk & Søren Møller for Ringmærkningsafdelingen, Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum Indhold 1. Formål... 2
Læs mereRingmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark
Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2010 Knud Falk & Søren Møller for Ringmærkningsafdelingen, Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum Indhold 1. Formål... 2
Læs mereRingmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark
Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2009 Knud Falk & Søren Møller for Zoologisk Museum, Københavns Universitet Indhold 1. Formål... 2 2. Feltarbejde 2009... 2 3. Metoder
Læs mereRingmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2014 Møller, Søren; Falk, Knud
Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2014 Møller, Søren; Falk, Knud Publication date: 2014 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Citation for pulished version
Læs mereRapport marts Stevns og Møn. Falkesæsonen er begyndt. Yngleparrene på Stevns og Møn har lagt sig.
Rapport 2011 25. marts 2011 - Stevns og Møn Falkesæsonen er begyndt. Yngleparrene på Stevns og Møn har lagt sig. På Stevns er det igen i år ved lokaliteten Mandehoved, og på Møn ved Sækkepiben. Begge steder
Læs mereVandrefalk (Falco p. peregrinus) i Danmark 2015
Vandrefalk (Falco p. peregrinus) i Danmark 2015 Niels Peter Andreasen artscaretaker for Vandrefalk i Danmark Rapporten afsluttet 15. august 2015 "Sodfarvet" falk, Enstedværket (foto Jesper Tofft) 21 lokaliteter
Læs mereRapport marts falke i vinters og aktivitet på Stevns og Møn. Så nærmer ynglesæsonen for vandrefalk sig.
Rapport 2012 3. marts 2012 - falke i vinters og aktivitet på Stevns og Møn Så nærmer ynglesæsonen for vandrefalk sig. I vinterperioden har der været mange observationer af vandrefalke og mulige par. Ved
Læs mereRød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt
Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede
Læs mereNATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004
NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten
Læs mereBestandsvurderinger for 2012 Projekt Fokuseret Fugleforvaltning Redigeret af Jørn Dyhrberg Larsen, Lærke Schmedegaard og Heidi Thomsen
Bestandsvurderinger for 2012 Projekt Fokuseret Fugleforvaltning Redigeret af Jørn Dyhrberg Larsen, Lærke Schmedegaard og Heidi Thomsen Stor skallesluger Mergus merganser Af artscaretaker Jan Blichert-Hansen
Læs mereRapport marts 30. marts 1. april
Rapport 2010 22. marts Er kommet hjem fra årsmøde i Sverige om sæson 2009 i Sverige, Norge, Finland og Danmark. Den påbegyndte ringmærkning i Danmark blev hilst med stor glæde. Ringaflæsningerne i de andre
Læs mereProjektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.
Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve
Læs mereRørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009
09-013 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2014
Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereBilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge
Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet
Læs mereBestandsvurderinger for 2014 Projekt Fokuseret Fugleforvaltning
Bestandsvurderinger for 214 Projekt Fokuseret Fugleforvaltning Redigeret af Nathia Brandtberg og Jørn Dyhrberg Larsen Projekt Fokuseret Fugleforvaltning har til formål at stabilisere og øge bestanden for
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereHavørneparret i Det Midtjyske Søhøjland Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 16. august 2015
Havørneparret i Det Midtjyske Søhøjland Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 16. august 2015 For 6. år i træk er er en ny generation af havørne fløjet fra reden i Det Midtjyske Søhøjland. Gammel havørn
Læs mereI 2008 blev de første havørne ringmærket i Danmark som led i et internationalt ringmærkningsprojekt for havørne.
Ringmærkning af havørne-ungen på Tærø 2009. I 2008 blev de første havørne ringmærket i Danmark som led i et internationalt ringmærkningsprojekt for havørne. I år blev parret på Tærø udset til at få ringmærket
Læs mereTitel: Overvågning af vandrefalk Falco peregrinus som ynglefugl
Titel: Overvågning af vandrefalk Falco peregrinus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereYnglefugle på Tipperne 2012
Ynglefugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. oktober 2012 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereTitel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl
Titel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A167 Version: 1 Oprettet: 21.02.2017 Gyldig
Læs mereGenindvandring af Vandrefalk Falco peregrinus som dansk ynglefugl
Genindvandring af Vandrefalk Falco peregrinus som dansk ynglefugl Niels Peter Andreasen (With a summary in English: The return of the Peregrine Falcon Falco peregrinus as a breeding bird in Denmark) Indledning
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2015
Ynglefuglene på Tipperne 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereYnglefugle på Hirsholmene i 2008
Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,
Læs mereRød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen
Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til
Læs mereRapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen
Rapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen I starten af 2009 blev en forbedret onlineversion af DOFbasen taget i brug. Der optræder nu følgende
Læs mereRørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland
09-020 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland Af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse
Læs mereProjekt Hedehøg 2010
Projekt Hedehøg 2010 DOF s arbejdsrapport fra Projekt Hedehøg Lars Maltha Rasmussen & Michael Clausen Jens Peter Bjerrum, hedehøgevært ved Brøns, hjælper til ved ringmærkning af ungerne i reden som blev
Læs mereTårnfalk Falco tinnunculus bestand og produktion i redekasseprojekt
09-006 TÅRNFALK FALCO TINNUNCULUS COMMON KESTREL - TURMFALK Tårnfalk Falco tinnunculus bestand og produktion i redekasseprojekt i Vestsjælland 99-997. Arbejdsgruppen Danmarks Rovfugle Meddelelse Nr. 009-006.
Læs mereARBEJDSGRUPPEN FOR DANMARKS ROVFUGLE.
09-022 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus i Tystrup-Bavelse Naturpark 2002-2009. Arts-census undersøgelse Meddelelse nr. 2009-022 fra Arbejdsgruppen for Danmarks
Læs mereTårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007
Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.
Læs mereUndersøgelse af Vandrefalken i Sydgrønland
Undersøgelse af Vandrefalken i Sydgrønland Feltrapport 2005 Knud Falk 1 og Søren Møller 2 www.vandrefalk.dk 1 Teglstrupvej 6A, 1tv, 2100 København Ø, E-mail: kf@vandrefalk.dk 2 Roskilde Universitetsbibliotek,
Læs mereVÆGTDATA PÅ EDDERFUGLE 2009/2010
FAGRAPPORT Oktober 2011... VÆGTDATA PÅ EDDERFUGLE 2009/2010 Kolofon Forfatter: Claus Lind Christensen Foto: Claus Lind Christensen Udgivelsesår: 2011 Redaktion: Afdelingschef Niels Søndergaard, Uddannelses-
Læs mereYnglefugle på Tipperne 2013
Ynglefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. november 2013 Ole Thorup & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereReferat for rovfuglegruppens møde den 8. november 2008 på Naturhistorisk Museum i Århus
Referat for rovfuglegruppens møde den 8. november 2008 på Naturhistorisk Museum i Århus Start kl.10.00 Johs. Bang bød velkommen og alle 21 deltagere præsenterede sig. Deltagerliste er vedlagt referatet.
Læs mereDe største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.
Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.
Læs mereStatistik for indtastninger af observationer og ynglepar 2012 (pr. 20. Januar 2013)
Ynglefugle-registreringer i DOFbasen et Columbusæg? De fleste fuglekiggere om ikke alle - er efterhånden godt bekendt med DOFbasen, som et unikt indsamlingsværktøj af data om forekomsten af de danske fugle.
Læs mereSkovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.
Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er
Læs mereProjekt Hedehøg 2011
Projekt Hedehøg 2011 DOF s arbejdsrapport fra Projekt Hedehøg Lars Maltha Rasmussen & Michael Clausen Anker Juhl, hedehøgevært ved Ottersbøl nær Skærbæk, hjælper til ved ringmærkning af ungerne i den indhegnede
Læs mereISBN-nr.: ISSN-nr.: Ynglende rovfugle 2005
ISBN-nr.: 87-89095-87-1 ISSN-nr.: 1602-2122 Ynglende rovfugle 2005 Ynglende rovfugle i Storstrøms Amt 2005 Udgivet af: Telefon 54 84 48 00 Telefax 54 84 48 48 E-post stoa@stam.dk Tekst: Storstrøms Amt
Læs mereREGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus
2008-002 RØD GLENTE MILVUS MILVUS RED KITE - ROTMILAN REGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus Nedenstående registreringsmode er anvendt af Rovfuglegruppen
Læs mereDette er en vejledning til hvordan nye skarvkolonier oprettes og hvordan resultater fra optællinger af kolonier indtastes.
Dette er en vejledning til hvordan nye skarvkolonier oprettes og hvordan resultater fra optællinger af kolonier indtastes. De tre trin Trin 1 Opret ny bruger Som optæller af skarvkolonier får du her mulighed
Læs mereTitel: Overvågning af hvid stork Ciconia ciconia som ynglefugl
Titel: Overvågning af hvid stork Ciconia ciconia som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereTitel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl
Titel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A112 Version: 2 Oprettet: 20.02.2018
Læs mereTitel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl
Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: A106
Læs merePedersen, L., E. Ehmsen & I. H. Sørensen (2014): Projekt Ørn Årsrapport 2013. Dansk Ornitologisk Forening
Pesen, L., E. Ehmsen & I. H. Sørensen (2014): Projekt Ørn Årsrapport 2013. Dansk Ornitolisk Forening Projekt Ørn Af redekoordinor Lene Smith Igen i år har parret fået tre unger på vingerne. Det er angiveligt
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat.
Fuglekonge Videnskabeligt navn: (Regulus regulus) Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat Status Fuglekongen som er vor mindste fugl, er en almindelig ynglefugl, udbredt
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk
Læs mereMORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG
MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til
Læs mereProjekt Hedehøg 2014
Projekt Hedehøg 2014 DOF s arbejdsrapport fra Projekt Hedehøg Lars Maltha Rasmussen, Michael B. Clausen & Iben H. Sørensen Projekt Hedehøgs hjemmeside: www.dof.dk/projekthedehoeg Datablad Titel Forfattere
Læs mereData for svaler og mursejler
Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget
Læs mereLæg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.
Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger
Læs mere0 Indhold. Titel: Intensiv 2-overvågning af ynglefugle. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1.1
Titel: Intensiv 2-overvågning af ynglefugle Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A179 Version: 1.1 Oprettet: 31.01.2017 Gyldig fra:
Læs mereGul/blå ara. Beskrivelse:
Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.
Læs mere6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ
6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6 Af +HQQLQJ(WWUXSRUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG OOHU-HQVHQ 6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJYHG%UDEUDQG6. Ved Brabrand Sø har Danmarks Ringmærkerforening i
Læs mereDen røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark
Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet
Læs mereTitel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl
Titel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A111 Version: 1 Oprettet: 15.03.2018
Læs mereTitel: Overvågning af klyde Recurvirostra avosetta som ynglefugl
Titel: Overvågning af klyde Recurvirostra avosetta som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Aarhus Universitet
Læs mereOptællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012
Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereTitel: Overvågning af sydlig blåhals Luscinia svecica cyanecula som ynglefugl
Titel: Overvågning af sydlig blåhals Luscinia svecica cyanecula som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A177 Version: 1 Oprettet:
Læs mereTitel: Overvågning af perleugle Aegolius funereus som ynglefugl
Titel: Overvågning af perleugle Aegolius funereus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereMetoder. Dataindsamling og analyser
Metoder Dataindsamling og analyser Projektet startede 1. februar 2005 og blev endeligt afsluttet i foråret 2009. Således er der indsamlet og analyseret informationer fra 3 fulde ynglesæsoner. Endvidere
Læs mereDet nye fugleatlas - følg med online. Atlas III - Dansk Ornitologisk Forening
Det nye fugleatlas - følg med online Atlas III - Dansk Ornitologisk Forening Fugleatlasset registrerer alle ynglefugle i hele Danmark Det nye fugleatlas (Atlas III) er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF)
Læs mereSTENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger
ktivitetsark 2 af 2 Side 1 af 5 yens måger Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger Måger yngler i kolonier, og deres territorium er ofte begrænset til reden og dens nære omgivelser. et er en stor fordel
Læs mereLærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved.
Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved. Af Jesper Tofft & Klaus Dichmann En dag sidst i juli 2005 kom en af os (JT) lidt tilfældigt til at kigge på en falk som sad i en elmast et
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereÅrsrapport for Projekt Ørn 2006
Årsrapport for Projekt Ørn 2006 Datablad Titel: Årsrapport for Projekt Ørn 2006 Redaktion: Erik Ehmsen og Lennart Pedersen. Udgivelsestidspunkt: December 2006. Bedes citeret: Ehmsen, E & L. Pedersen (2006):
Læs mereGRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 2018
GRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 18 Natura -område nr. 133 Af Per Ekberg, Caretakeransvarlig for Gribskov Figur 1 Rivaliserende sortspætter. Foto Per Ekberg Indholdsfortegnelse Gribskovområdet... 3 Indledning...
Læs mereOPTÆLLINGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN I VINTERHALVÅRENE 1970-75
75-002 VNTERTÆLLNGER OPTÆLLNGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN VNTERHALVÅRENE 1970-75 ACCPTER 1/1975 N. P.Andreasen. FORMÅL: Formålet var fra begyndelsen at danne os et indtryk af områdets værdi som tilholdssted
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb.
Jernspurv En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Videnskabeligt navn: Prunella modularis (L) I Danmark kun en ynglende art, jernspurv, samt en meget sjælden og tilfældig gæst fra de europæiske
Læs mereDe store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark
De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden
Læs mereFAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan
FAKTA ARK Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan Lang og farlig rejse Svalerne er indbegrebet af den danske sommer og deres ankomst i april varsler sommerens komme. Før i tiden troede man,
Læs mereTitel: Overvågning af tinksmed Tringa glareola som ynglefugl
Titel: Overvågning af tinksmed Tringa glareola som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A139 Version: 2 Oprettet:
Læs mereStrandtudserne i Tarup-Davinde 2015 Tekst og fotos Viggo Lind
Strandtudserne i Tarup-Davinde 2015 Tekst og fotos Viggo Lind For 10 år siden regnede man med, at der var maks 170 lokaliteter for strandtudser fordelt over hele landet. Af dem var de 20 såkaldte indlandslokaliteter,
Læs mereYnglefuglene på Sprogø i 2018
Ynglefuglene på Sprogø i 2018 Tekst: Peter Pelle Clausen 2018 Naturkonsulent.dk Udarbejdet for Sund og Bælt A/S 1 Indhold Sammenfatning 3 Ynglepar, kystfugle 4 Oversigt over udviklingen i antallet af kystfugle
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2010
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for
Læs mereDødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle
Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Thomas Eske Holm & Rasmus Due Nielsen Institut
Læs mereTitel: Overvågning af hjejle Pluvialis apricaria som ynglefugl
Titel: Overvågning af hjejle Pluvialis apricaria som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A133 Version: 2
Læs mereAtlas III. Vejledning til feltundersøgelserne. Dansk Ornitologisk Forening 2013 Revideret udgave august 2015
Atlas III Vejledning til feltundersøgelserne Fotograf: Ulrik Bruun Dansk Ornitologisk Forening 2013 Revideret udgave august 2015 Dansk Ornitologisk Forening Vesterbrogade 140 1620 København V Tlf. 33 28
Læs mereBLÅVAND NATURCENTER. Kvalitetsturisme ved Blåvandshuk
BLÅVAND NATURCENTER Kvalitetsturisme ved Blåvandshuk Blåvandshuk, Danmarks vestligste punkt, er kendt for sit karakteristiske fyrtårn, det fantastiske fugletræk, de spændende klit- og hedelandskaber og
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0: ) Gravand. Gravand han, med stor næbknop. Status og udbredelse
Gravand Videnskabeligt navn (Tadorna tadorna) (L) Gravand han, med stor næbknop Status og udbredelse Gravanden er en almindelig ynglefugl i Danmark, hvor den yngler ved vore fjorde, søer og vandløb. Indtil
Læs mereTitel: Overvågning af hedelærke Lullula arborea som ynglefugl
Titel: Overvågning af hedelærke Lullula arborea som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A175 Version: 1 Oprettet: 14.02.2018
Læs mereÅrsrapport for Projekt Ørn 2004
Årsrapport for Projekt Ørn 2004 Af Erik Ehmsen Januar 2005 Dansk Ornitologisk Forening BirdLife Danmark Datablad Titel: Årsrapport for Projekt Ørn 2004 Forfatter: Udgiver: Projektleder: Projektansvarlig:
Læs mereDer er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at
Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes
Læs mere1 IBA. 1.1 Rastefugletællinger Opret en tælling. At oprette en ny totaltælling til bearbejdning består typisk af følgende skridt: 2 Dofbase 3
2 Dofbase 3 1 IBA 1.1 Rastefugletællinger 1.1.1 Opret en tælling At oprette en ny totaltælling til bearbejdning består typisk af følgende skridt: 1. De deltagende personer indtaster efter udførelse af
Læs mereMiljøvurdering. Sammenfattende redegørelse. Lokalplan nr. 071 og Kommuneplantillæg nr. 012 for et besøgscenter. Hammershus
Sammenfattende redegørelse Lokalplan nr. 071 og Kommuneplantillæg nr. 012 for et besøgscenter ved Hammershus Den sammenfattende redegørelse er udarbejdet af Arkitema Architects for Bornholms Regionskommune
Læs mereTitel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl
Titel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A107 Version:
Læs mereRedekasser på Naturstyrelsen Søhøjlandets arealer Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 19. marts 2017
Redekasser på Naturstyrelsen Søhøjlandets arealer Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 19. marts 2017 Perleuglekasse hænges op I 2015 modtog DOF-Østjylland en henvendelse fra Naturstyrelsen, Søhøjlandet
Læs mereStor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004
Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004 Stor Tornskade i Halkær Ådal syd for Vegger den 8. oktober 2008 kl. 11.15. Af Brian Nilsson Indhold Forsiden 1 Indhold 2 Forord 2 Observationerne,
Læs mereAlmindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.
Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid
Læs mereYnglende rovfugle i Sydvestsjælland 1986
87-004 Bestandsundersøgelse Ynglende rovfugle i Sydvestsjælland 1986 af Bent Møller Sørensen og Søren Klarskov Pedersen 1.1 Indledning I 1986 har vi foretaget undersøgelser af rovfuglenes yngleforekomst
Læs mereÅrsrapport for Projekt Ørn 2007
Datablad Titel: Årsrapport for Projekt Ørn 2007 Redaktion: Erik Ehmsen og Lennart Pedersen Udgivelsestidspunkt: December 2007 Bedes citeret: Ehmsen, E. & L. Pedersen (2007): Årsrapport for Projekt Ørn
Læs mere