De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/ , 6/ og 1/ alle Skagen og 20/ Dueodde.

Transkript

1 Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove. Igen af dem har nogensinde været på SUlisten og oplysninger om førsteforekomster fortaber sig derfor mere eller mindre i forhistorisk tid i alt fald ud fra en ornitologisk betragtning. Lærkefalk Salomonsen (1963) angiver arten som fåtallig yngletrækfugl og fåtallig trækgæst. Var tidligere almindelig, men aftog fra 1880 erne til kun par først i 1960 erne. I atlasundersøgelserne blev ligeledes registreret yderst få par, I den første blev der registreret 3 sikre og 5 sandsynlige ynglepar (Dybbro 1976), mens der i den 4-årige undersøgelsesperiode rapporteredes 3 sikre og 1 sandsynligt ynglepar (Grell 1998) ingen af disse var fra Vestsjælland men arten blev dog fundet i Nordøstsjælland. Eneste konkrete ældre yngleoplysninger fra Vestsjælland jeg har kendskab til, er formodninger om nogenlunde fast forekomst langs Odsherreds nordkyst tilbage i 1950 erne. I den seneste oversigt (Olsen 1992) er ynglebestanden angivet til 10 par. Endvidere oplyses, at Lærkefalken er en fåtalligt trækgæst (med. april/med. juni og pri. aug/med. okt) og meget sjælden sommergæst (ult. juni juli). Forårstrækket i Østdanmark kulminerer pri. med. maj og der ses fugle pr. sæson. Flest optræder i forbindelse med varmefrembrud og østenvinde, hvor dagscifre på er registreret i Nordsjælland og Skagen. Dagsmaks. angives til 38 9/ Skagen. Efterårstrækket er størst i Østdanmark med på Sjælland pr. sæson. Ved Stigsnæs pr. sæson. I DOFbasen er der 1706 registreringer fra Vestsjælland. Af disse er 55 fra juni og blot 18 fra juli. I et par tilfælde drejer det sig om observationer, der muligvis kan relateres til ynglefugle. Her skal siges, at ynglefund af Lærkefalk ofte bliver hemmeligholdt så man skal aldrig sige aldrig, men egne erfaringer fra ynglepladser i Sverige er, at hvis arten er til stede, så vil man relativt let kunne konstatere, at den er der så en yngleforekomst på en velbesøgt lokalitet i Vestsjælland vil antagelig relativt hurtigt blive kendt af en større kreds aktive feltornitologer. Med mindre velbesøgte lokaliteter er det en helt anden snak her kan ynglefund meget lettere hemmeligholdes af enkelte få personer. I modsætning til de to andre arter i denne redegørelse ses relativt mange Lærkefalke på træk, så her følger lidt oplysninger vedrørende tilgængelige trækdata for arten. De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/ , 6/ og 1/ alle Skagen og 20/ Dueodde. Fra Vestsjælland er der 19 registreringer med mindst 10 individer (heraf flere er fra samme dag på en lokalitet). De bedste trækdage skulle være:

2 8/ , 9/ , 6/ , 7/ , 8/ , 5/ , 9/ , 7/ , 30/ og 22/ alle fra Rørvig og som den eneste fra efteråret 16/ Klarskov. Ifølge oplysninger fra Rørvig Fuglestation er de bedste trækdage: 7/ , 7/ , 6/ , 9/ , 8/ , 9/ , 5/ , 7/ , 8/ , 9/ , 29/ , 8/ , 10/ og 9/ Ud fra dette ses, at gode vejrbetingelser i perioden 5/5 10/5 skulle give de største chancer for store tal disse kan dog også undtagelsesvis opleves allerede sidst i april et fænomen, der antagelig vil blive mere almindeligt i de kommende år. Ved Rørvig har forårssæsontotalerne varieret mellem 4 (1973) og 161 (2006) fugle. Bedre viden og mere stabil indsats fra de lokale ornitologer har medført, at set over hele perioden er arten registreret i stigende antal. Hvis analyseperioden begrænses til de seneste årtier fås et mere stabilt billede. Lærkefalk foårtotaler Rørvig 180 f(x) = 0, x + 49, R² = 0, Det ses, at enkelte supergode år har stor betydning for hældningen af tendenslinien. I de senere år er der sket en markant forskydning af forårstrækkets tidspunkt. Andelen af trækkende fugle i april ved Rørvig ses af figuren nedenfor. Lærkefalk Rørvig - andel april fugle f(x) = 2,6725x + 4,58 R² = 0, Der kan næppe siges, at der er tale om en glidende overgang. Fra 2004 og frem er det pludselig mere end 1/3 af fuglene, der bliver set i april. Eneste undtagelser er katastrofeåret 2010 og rekordåret Det meget store træk dette skyldtes åbenbart ikke blot ideal vejr, men også at hovedtrækket var forsinket i forhold til det, der kunne forventes ifølge ovenstående figur.

3 Hvis du skal finde en ynglende Lærkefalk, skal du nok ikke ind i skovens mest tætte dele. Gode fourageringsområder har antagelig også stor betydning. Store lysninger eller skovkanter ud mod søer eller moser kunne være et godt bud på en egnet ynglebiotop. Natravn Salomonsen (1963) angiver: Ret spredt yngletrækfugl, hyppigst i Midt- og Vestjylland, fåtallig Nordsjælland og Bornholm, ret fåtallig trækgæst. Tilbage først i 60 erne skulle arten have ynglet langs nordkysten af Odsherred, derudover foreligger der stort set ingen ældre oplysninger om yngleforekomster fra Vestsjælland. I atlasundersøgelserne blev det til i alt 9 prikker i Vestsjælland: 2 fra Rørvigområdet, 1 ved Reersø, 2 omkring Ringsted og 4 fra området mellem Sorø og Skælskør. Der var ikke nogen kvadrater, hvor arten blev fundet i begge undersøgelsesperioder og ingen sikre ynglefund. Eneste faste lokalitet på Sjælland med registreringer i begge perioder var Tisvilde Hegn. I den seneste oversigt (Olsen 1992) benævnes arten stadig som fåtallig både som ynglefugl og som trækgæst. Registreringerne i DOFbasen viser helt klart, at Natravnen er en sjældent observeret art i Vestsjælland i alt er der blot 52 registreringer fra perioden En del registreringer gælder de samme fugle, så reelt er kun bogført 40 individer. Årlig fordeling af Natravne registreret i DOFbasen pr kommune: I alt Odsherred Kalundborg Holbæk Slagelse Sorø Ringsted Vestsjælland DOFbasen anses som dækkende fra 2006 og i sidste 6 år er der glædelig nok større geografisk spredning på fuglene, dog ingen observationer fra Ringsted kommune. To fund drejer sig om dødfundne fugle. Årstidsmæssig fordeling af fugle registreret i DOFbasen pr. kommune: M A J J U N J U L A U G S E P pri med ult pri med ult pri med ult pri med ult pri med ult I alt Odsherred Kalundborg Holbæk

4 Slagelse Sorø Ringsted Vestsjælland En fugl fra Sorø er registreret i to perioder. Mest bemærkelsesværdigt er to sikre ynglefund: 2003 i Gørlev Kommune og 2011 i Lårup Skov. Begge steder er der set 3 fugle Natravnen er derudover registeret i yngletiden (ult maj ult jul) på følgende lokaliteter: Odsherred: Korshage, Dybesø, Nørrevang, Nakke Skov, Hovvig og kysten ved Nykøbing Lyng. Kalundborg: Røsnæsspidsen. Holbæk: Orø og Mårsø enge. Slagelse: Klarskov Skov. Sorø: Bromme Mose. Materialet kan ikke umiddelbart vise noget om langsigtede ændringer i artens forekomst, men det formodes, at den tidligere var mere almindelig. Natravnen er meget svær at registrere med mindre man hører den synge, så det er antagelig kun promiller af de fugle, der passerer landet på træk, der opdages. Natlytning i de Vestsjællandske skove i de kommende år kan forhåbentlig indbringe nogle flere observationer fremover. Fundenes fordeling viser, at det næste ynglefund kan stort set være hvor som helst. Vælg en skov med passende biotoper og dyrk natlytning i maj juni, med lidt held bliver det dig der finder den næste og der skulle jo også være gode muligheder for sidegevinster i form af Skovsneppe, Hedelærke, Locustellaer og måske en Sydlig Nattergal. Pirol Salomonsen betegner Pirolen som fåtallig yngletrækfugl i de sydlige dele af landet, herunder Sydsjællland mod nord til Skælskør Stevns og sporadisk og næppe regelmæssig på det øvrige Sjælland. Arten indvandrede til Sønderjylland ca og Lolland i Herfra bredte den sig til Langeland 1888, Falster 1894, Sydsjælland 1896, Sydfyn 1899 og til Nordsjælland og Nordfyn Hvor Vestsjælland er i dette billede står desværre ikke klar, men det er antagelig ikke helt ved siden af at gætte på, at teoretisk bør det første vestsjællandske fund have omkring 100 år på bagen. Første fundet kan muligvis findes som en notits i en af de første årgange af DOFT. Jeg har ikke gjort noget forsøg på at finde mere konkrete oplysninger. Atlasundersøgelserne bekræfter, at Pirolen er en sjælden ynglefugl i Vestsjælland, der er i tilbagegang. Pirolen blev kun fundet i 4 kvadrater ved begge undersøgelser. Tre omkring Saltbækvig og på Korshage. Saltbækvig er også det eneste område, der kan fremvise et sikkert ynglefund. I den første undersøgelse lå tyngdepunktet ved sydkysten med 7 kvadrater fra Agersø og østpå. Derudover 13 spredte kvadrater, de 4 ved Saltbækvig, 2 ved Korsør, 4 fra Odsherreds kystskove og 3 fra kystegne i Kalundborg kommune. I den anden undersøgelse var arten stor set forsvundet fra alle disse kvadrater. Tyngdepunktet lå nu omkring Salbækvig med 6 kvadrater. Herudover kun registeret i 5 kvadrater: Korshage, Kalundborg, Omø samt 2 steder mod SØ helt ude ved amtsgrænsen.

5 Olsen (1992) angiver fåtallig yngletrækfugl med par sidst i 1980 erne og sjælden trækgæst om foråret og meget sjælden trækgæst om efteråret.. Med kun 88 registreringer fra Vestsjælland i DOFbasen hører Pirolen også hjemme blandt de sjældne arter. På kortet ses, at antallet af lokaliteter er klart mindre ens antallet af fugle. Geografisk er fundene begrænset til tre områder. Tyngdepunkterne fra de to Atlasundersøgelser (helt i syd og omkring Saltbækvig) samt trækfugle helt oppe i nord. Årlig fordeling af Piroler registreret i DOFbasen pr. kommune: Før I alt Odsherred Kalundborg Holbæk 0 Slagelse Sorø 0 Ringsted 0 Vestsjælland Tabellen bekræfter den geografiske fordeling og formodningen om, at tilbagegangen er forsat. Sidste yngleforekomster ligger tilbage i 90 erne. Observationers fordeling pr. 1/3 måned pr. kommune: M a j J u n J u l A u g I alt Odsherred Kalundborg Slagelse

6 Vestsjælland Tidligste forekomst er 6/ Søndervang, Rørvig. I forbindelse med yngel er observationer ult. juni juli særlig interessante. Det forekommer derfor besynderligt, at de eneste juliobservationer efter midt 90 erne er fra henholdsvis Korsør by og Kalundborg by næppe de mest potentielle ynglepladser. De eneste efterårsiagttagelser er 4/ Brændemose, Løgtved Huse og 18/ Allershave enge. Litteratur Dybbro, Tommy 1976: De danske ynglefugles udbredelse. Grell, Michael Borch 1998: Fuglenes Danmark. Olsen, Klaus Malling 1992: Danmarks fugle en oversigt. Salomonsen, Finn 1963: Oversigt over Danmarks Fugle. Fugleåret 2006 (med 2005) Rapportgruppens årsrapport i DOFT: