Energikoncept 2035 Sammenfatning. En analyse af langsigtede tiltag der kan understøtte et konkurrencedygtigt og robust VE-baseret energisystem
|
|
- Jens Hedegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Energikoncept 2035 Sammenfatning En analyse af langsigtede tiltag der kan understøtte et konkurrencedygtigt og robust VE-baseret energisystem
2 Energinet.dk Tonne Kjærsvej Fredericia Tlf Rapporten kan downloades på: December 2014 Dok. 13/ /16
3 Indholdsfortegnelse 1. Resumé Formål med analyse Om analyserne og resultaterne Rammevilkår politisk og markedsmæssigt Den politiske vision for Danmarks energiforsyning De markedsmæssige rammebetingelser Systemdesign der styrker forsyningssikkerhed med energitjenester Danmarks styrkepositioner til at realisere den politiske vision Vindkraft som konkurrencedygtig energiressource Fleksibel produktion af VE-brændstoffer fra bio, affald og vind Konceptløsninger til et effektivt VE-energisystem Generelt Et muligt omstillingsforløb under hensyn til samfundsøkonomi Optimering af systemets energieffektivitet Europæiske 10-års vind-/soltidsserier vurderes i systemdesign Nye principper for drift af elnettet i samspil med det øvrige energisystem Systemydelser fra fleksibelt elforbrug Integration mellem nye lokale VE-gasnet og det overordnede gasnet Perspektiv i øget højtemperatur integration i energisystemet Højtemperatur varmepumper til industri/service Omkostningseffektiv styring af energisystem til nye koncepter Robusthed over for ændringer i omgivelsesbetingelser Fra forskning og udvikling til implementering Dok. 13/ /16
4 1. Resumé 1.1 Formål med analyse Denne rapport er en sammenfatning af rapporten "Energikoncept 2035", der beskriver et arbejde, som Energinet.dk har gennemført med at analysere systemløsninger i et energisystem med store mængder vindkraft. Arbejdet tager afsæt i energiforligsanalyserne, som er udarbejdet af Energistyrelsen med input fra blandt andet Energinet.dk 1. Her er analyseret fire fremtidsscenarier med forskellig mængde vindkraft og biomasse/affald og et fossilt referencescenarie. I alle scenarier forventes markant øgede mængder vindkraft i forhold til i dag. Også i det fossile referencescenarie, hvor hovedfokus er lavest mulige omkostninger, når der også bruges fossile brændsler. I vindscenariet er der udbygget med en mængde vindkraft, således at vind og sol sammen med en mængde biomasse/affald svarende til det nationale potentiale kan forsyne Danmark. Dette scenarie vurderes i energiforligsanalyserne at være den retning, som har den højeste brændselsforsyningssikkerhed. Danmark er placeret i et område (Nordsøregionen), hvor flere omgivende lande har adgang til store vindressourcer, som allerede i dag er ved at blive realiseret. Uanset, om det er en dansk eller europæisk investering med vindkraft i dette område, vil det påvirke elmarkedet i og omkring Danmark. En tilpasning af det danske energisystem til et vindkraftdomineret regionalt elmarked vurderes således hensigtsmæssigt nærmest uanset udbygningsniveauet af dansk vindkraft. Det vurderes i energiforligsanalyserne, at vindscenariet er ca. 8 pct. dyrere end en fossil reference. Vindkraft specielt landvind - vurderes i sig selv at være blandt de mest Figur 1: Øverst, brutto-energiforbrug i Energistyrelsens scenarier. Nederst: VE-styrkepositioner i EU, kilde: EU e-highway, 2014 omkostningseffektive energiressourcer til elproduktion, men ved stigende andele af vindkraft i energisystemet kan integrationen af vindkraften gøre de samlede systemomkostninger dyrere. Særligt er elkapacitet som backup for vindkraften, forstærkning af elinfrastruktur og balancering af elsystemet med meget store mængder vindkraft nogle af de omkostninger, der gør vindscenariet dyrere end et fossilt referencescenarie. Vindkraftscenariet (og brintscenariet) karakteriseres ved at have et meget lavt forbrug af brændselsressourcer og en langt mere fluktuerende forsyning af primær energi. Dette er ny og anderledes måde at drive et samlet energisystem i forhold til både et fossilt- og et biomassebaseret energisystem, som begge er relativt brændselstunge. Jo mere omkostningseffektivt de vedvarende, fluktuerende energires- 1 Energiforligsanalyserne udgør en samling af rapporter fra Energistyrelsen, maj Herunder samlede scenarier for energisystemet og rapporter med analyser af el, gas, varme og biomasse. Ifølge link: Dok. 13/ /16
5 sourcer kan integreres i et samlet forsyningssikkert energisystem, jo billigere bliver de vedvarende, brændselslette energiscenarier. Energinet.dk vurderer, at der stadig er mange potentielle lærings- og effektiviseringsgevinster at forløse i et nyt brændselslet energisystem, baseret på fluktuerende, vedvarende energiressourcer. Denne rapport beskriver derfor et videre arbejde, som Energinet.dk har gennemført, med at analysere systemløsninger i et vindscenarie. Formålet er at vurdere, om forskellige strategiske tiltag i energisystemet kan styrke konkurrencedygtigheden af et scenarie med meget store mængder fluktuerende el fra vindkraft i Danmark og omgivende lande. 1.2 Om analyserne og resultaterne Samlet set vurderes det, at en række systemmæssige tiltag, som nærmere uddybes i rapporten, kan gøre vindscenariet mere omkostningseffektivt. De identificerede tiltag kan i særlig grad reducere omkostninger i et scenarie med store mængder fluktuerende el produceret i eller omkring Danmark. Det vurderes desuden, at indsatserne også er omkostningsreducerende (om end i mindre grad), hvis Danmark vælger en retning med en mere begrænset udbygning af vindkraft og i stedet anvender større mængder af importeret biomasse eller fastholder brugen af en mindre mængde fossile brændsler. Det er således som helhed tale om "no regrets" indsatser, som gør Danmark klar til et muligt senere valg af vindscenariet og klar til en international udvikling med store mængder vindkraft i regionen. Indsatsområderne er kort sammenfattet i nedenstående. Forsyningssikkerhed med energitjenester, til konkurrencedygtige omkostninger Ved et konkurrencedygtigt VE-baseret energisystem forstås i denne sammenhæng, at energisystemet kan levere energitjenester til en omkostning, som er konkurrencedygtig med en fossil reference. Det vil sige, omkostningen for slutbrugeren af energitjenesteydelsen (opvarmning, lys, transport, køling, procesvarme osv.) indgår i en mere overordnet vurdering af "systemets" forsyningssikkerhed. Tiltag, der styrker energisystemets egenskaber i forhold til denne egenskab, introduceres derfor i analysen. Samspillet mellem energisystemerne el, varme, gas og flydende brændstoffer giver en øget fleksibilitet, og valg af løsninger påvirker i høj grad denne robusthed over for markedets fluktuerende ressourcepriser. En øget robusthed reducerer omkostninger til risikoafdækning i forsyningen med energitjenesterne. Energieffektiv system-integration reducerer behov for den dyreste havvind De mest omkostningseffektive vindressourcer både til lands og på havet vil blive udnyttet først, ligesom de billigste biomasse/affalds restprodukter først bliver udnyttet til energiformål. Rapporten peger på tiltag, der potentielt ville kunne reducere det samlede behov for vindenergi med pct. uden at bruge yderligere biomasse. Den reduktion af vindkraft kan komme fra de sidste (og dyreste) af havmølleparkerne. Desuden peger rapporten på, at der kunne være et større potentiale for billig landvind end energiscenariernes grænse ved MW, hvilket kan reducere behovet for havvind yderligere. Bedre international markedsintegration og fleksibelt elforbrug kan reducere behov for spidslastkapacitet Infrastruktur og markedsintegration over længere afstande kan udnytte, at vinden altid blæser et eller andet sted og at spidslastforbruget sjældent forekommer Dok. 13/ /16
6 samtidigt overalt. Der er gennemført en relativt omfattende analyse af 10 års europæiske vind-/soltidsserier samt forbrugstidsserier. Denne viden er sammenkørt med scenarieanalyser for både Danmark og vores nabolande i 2035/2050- scenarierne. Der er analyseret forsyningssikkerhed i kortere og længere perioder med lav produktion af vind/sol, både i Danmark og i Nordeuropa. Analysen peger på, at kombination af fleksibelt elforbrug, der især kan levere spidslast over minutter og timer, mens international markedsintegration over afstande på mere end 500 km også kan levere over halve og hele dage. Disse løsninger har potentiale til at reducere behovet for termisk spidslast kapacitet med pct. i forhold til en klassisk tilgang med spidslastkapacitet. Fleksibelt elforbrug kan forøge udnyttelsesgraden af nettet I eltransmissionssystemet anvendes i dag netreserve (N-1) som design- og driftskriterie. Det vil sige, at der skal være reservekapacitet i nettet, så der kan håndteres et udfald af en enhed (fx en transmissionsforbindelse eller en elproduktionsenhed). Der er analyseret et koncept med fokus på det lange sigt, hvor det fleksible elforbrug anvendes som netreserve, der kan kobles af, når behovet opstår. Nyt fleksibelt elforbrug vil således kunne forøge den samlede udnyttelsesgrad af nettet. Samspil mellem gastransmissionsnettet og underliggende gasnet med lokale gaskvaliteter kan reducere omkostninger til opgradering Energiforligsanalyserne fremhæver, at gassystemet og VE-gas kan være et vigtigt virkemiddel til at sikre forsyningssikkerhed og indpasning af energi fra biomasse og VE-el fra vind/sol. Men det fremhæves også, at netop omkostningen til opgradering af VE-gas til naturgaskvalitet (SNG) kan være forholdsvis bekostelig. Der er derfor overordnet vurderet en række perspektiver for, hvordan lokale gasnet med VE-gas (biogas, syntesegas og H2) og det overordnede gasnet i højere grad kan integreres, så der opnås forsyningssikkerhed, samtidig med at omkostninger til opgradering begrænses. Højtemperatur spildvarme skal udnyttes effektivt En række af de konverteringsprocesser, som potentielt bringes i spil i energisystemet de kommende årtier, afgiver eller kan optage varme ved høj temperatur. Det vedrører Power-to-gas, termisk forgasning, brændstofkatalyse mv. En anvendelse af denne højtemperatur varme direkte til lavtemperatur fjernvarme medfører et markant energispild. Der er analyseret på systemløsninger, hvor højtemperatur Power-to-gas styres optimalt i forhold til markederne for el, gas, og varme. Forskning, udvikling og demonstration (FUD) og implementering Hovedparten af de beskrevne tiltag har fokus på det lidt længere sigte og kræver en indsats med FUD for at være modne til at realisere i energisystemet. Det indgår derfor som forudsætning, at tiltagene gradvist modnes over et antal år, inden de realiseres i større skala. En række teknologier er i dag "modne" til udrulning, og det er tilsvarende vigtigt, at rammerne understøtter realisering af disse teknologiers potentiale. Det gælder særligt for el til varmeteknologier, som er modne. Indretning af markedsrammerne, så disse teknologiers potentiale realiseres, er afgørende for en effektiv omstilling. Dok. 13/ /16
7 DKK/GJ $/barrel Energikoncept Sammenfatningsrapport 2. Rammevilkår politisk og markedsmæssigt 2.1 Den politiske vision for Danmarks energiforsyning Danmark har en politisk bredt forankret vision om at omstille energisystemet til vedvarende energi. Visionen har et langt sigte, hvor en fuldstændig omstilling forventes gennemført frem mod I el- og varmesektoren forventes meget store andele af VE allerede inden for de kommende år. Det er et politisk ønske, at Danmark gennemfører omstillingen omkostningseffektivt, således at der fastholdes en energiforsyning, som tilstræber at være konkurrencedygtig med en fossil reference. I denne rapport evalueres energisystemet både ud fra den samlede systemomkostning, og i hvilket omfang der kan sikres en konkurrencedygtig omkostning på de enkelte typer af energitjenester. Energitjenester defineres her som slutproduktet af energiydelsen, det vil sige opvarmning af bygning, transportarbejde, belysning, procesvarme osv. De centrale ønsker fra politisk prioritering er således: Konkurrencedygtig forsyning med energitjenester. Høj forsyningssikkerhed i energisystemet og sikker adgang til energiressourcer. Uafhængighed af fossile brændsler og omlægning til bæredygtige VE-ressourcer. Energistyrelsen har med input fra blandt andet Energinet.dk opstillet fire langsigtede scenarier for et VE-baseret energisystem og et fossilt referencescenarie. De fire scenarier har forskellige grader af biomasseforbrug, hvor vindscenariet er karakteriseret ved, at der anvendes en mængde biomasse/bioaffald på niveau med de danske ressourcer (i alt ca. 265 PJ). 2.2 De markedsmæssige rammebetingelser Danmark er et lille land med en åben økonomi og en stærk energi-infrastruktur til omgivende lande. Den internationale udvikling er derfor en central forudsætning. I analysen er antaget IEA WEO "New policies" som centralt skøn for brændsels- og CO 2 -priser. Som det fremgår af Figur 2, er realiserede brændselspriser (historisk) typisk relativt fluktuerende. Fremskrivningen skal ses som et centralt middelværdi skøn, og der kan forventes fluktuationer, også i årene fremover. En robusthed over for brændselspris-fluktuationer er således en væsentlig egenskab for det samlede energisystem. Der er gennemført følsomhedsanalyser med alternative brændsels- og CO 2 -priser fra IEA New Policies og Current Policies, jf. figur 2. Tilsvarende er det centralt med robusthed over for forskellige scenarier for den omstilling, som landene omkring Danmark måtte vælge og dermed elprisen i Danmarks nabo-områder. 160, 140, 120, 100, 80, 60, 40, 20, 0, Historisk oliepris Fremskrivning, brændselspris inkl. CO2 Kul + CO2 New Kul + CO2 Current Kul + CO2 450 ppm Gas + CO2 New Gas + CO2 Current Gas + CO2 450 ppm Figur 2: Øverst historiske oliepriser og nederst IEA s forventede brændselspriser (IEA WEO scenarier) Dok. 13/ /16
8 2.3 Systemdesign der styrker forsyningssikkerhed med energitjenester 2 I takt med at el udgør en relativt større andel af energiforsyningen, bliver en helhedsorienteret analyse af forsyningssikkerheden af stigende betydning. Den overordnede forsyningssikkerhed defineres i denne sammenhæng som: "Sandsynligheden for, at der er energitjenester til rådighed til konkurrencedygtige priser, når de efterspørges af forbrugeren uden at Danmark bringes i et uhensigtsmæssigt afhængighedsforhold til andre lande" 3. Som en del af forsyningssikkerhedsberegningen indgår her systemets evne til at udvise robusthed over for variationer i vind/sol, brændsels- og CO 2 -priser, udlandets elpriser, ny teknologi, nye behov for nye brændstoftyper til transport osv. evalueres, jf. figur 3. Ved et traditionelt (fossilt-baseret) energisystem vil ændringer i ressourceprisen slå relativt direkte igennem på omkostningen for energitjenester. Figur 3: Værdikæde fra ressource til energitjeneste. Det vil typisk være muligt at risikoafdække denne usikkerhed ved at prissikre energiressourcen for en længere periode. Den prissikrede omkostning til energitjenesten vil derfor (forenklet) være forventet omkostning på energitjenesten plus tillæg for prissikring (risikoafdækning). I analysen introduceres faktorer (-faktorer), der angiver, i hvilket omfang en ændring i ressourceprisen på inputsiden af energisystemet (jf. figur 3) påvirker omkostningen på energitjenesten på outputsiden (covarians). En -faktor på 0 angiver, at omkostningen til energitjenesten ikke påvirkes af ændringer i ressourceprisen, og en faktor på 1 angiver, at ændringer i omkostningen til energiressourcen slår udæmpet igennem på omkostningen til energitjenesten 4 (et klassisk eksempel på høj -faktor er her Danmarks energisystem før oliekrisen). Ved at sikre en høj dæmpning i energisystemet kan -faktorerne minimeres, hvorved usikkerhedsleddet og dermed den sikrede energipris reduceres. Eksempelvis kombination af (kraftvarme/varmepumpe/varmelager) giver en høj afkobling mellem elpris og produceret varmepris. Analyser viser, at en effektiv infrastruktur og energieffektiv systemintegration mellem energibærere i form af el, varme og gas inklusive adgang til de respektive Begrebet energitjenester defineres her som slutproduktet af det, som energien anvendes til, det vil sige opvarmning, transportarbejde, lys, køling, procesvarme osv. Redegørelse om forsyningssikkerheden i Danmark, Energistyrelsen, EnergitjenesteOmk(Risikoafdækket) = EnergitjenesteOmk(forventet) + n x Tillæg_Prissikring_Ressource Dok. 13/ /16
9 energilagre i energisystemerne i høj grad kan være med til at sikre en sådan robusthed og dæmpning. Det vurderes, at en række systemmæssige tiltag kan styrke denne dæmpning og dermed den overordnede forsyningssikkerhed, hvorved energisystemets evne til at sikre energitjenester til konkurrencedygtige priser styrkes. Tiltagets omkostning skal ses i forhold til alternativ omkostning ved "finansiel" risikoafdækning (hedging). 2.4 Danmarks styrkepositioner til at realisere den politiske vision Danmark har en række styrkepositioner til at realisere et energisystem, som kombinerer omkostningseffektivitet med en fuldstændig omlægning til VE-energiforsyning. Som særligt centrale styrkepositioner kan blandt andet nævnes: Gode vindkraftarealer med relativt lav LCOE 5 (landvind, offshore, kystnære). Store bioaffalds- og residual ressourcer fra landbrug og fødevareindustri. Energisystem med god national og international energi-infrastruktur (el, varme, gas). Samlet set har Danmark en række vigtige komparative fordele for et vind/bioaffald energisystem. Notatet forholder sig ikke til kompetencer på teknologi for så vidt angår valg af systemløsning. Dette område er primært relevant i forhold til strategi for FUD på energiområdet Vindkraft som konkurrencedygtig energiressource Set i forhold til "cost of energy" eksklusive integration og balancering forventes vindkraft på længere sigt at være en relativt konkurrencedygtig ressource til elproduktion 6. Det er samtidig en brændselsfri ressource og dermed en relativt høj sikkerhed om produktionspris. Det vurderes derfor at være afgørende, at integrationsomkostninger til vindkraft bringes ned på et niveau, så vindkraften er konkurrencedygtig inklusive systemindpasning og sikring af stabil/sikker leverance af energitjenester. Figur 4: Langsigtede omkostninger inklusive investering (LRAC) i 2030 for elproduktion. Omkostningsniveau for kul-kondens er angivet for både IEA New/current policy og 450 PPM. Analyser af potentialer for vindkraft på land indikerer, at en væsentlig del af det langsigtede udbygningsbehov vil kunne realiseres på land og til en væsentlig lavere omkostning end offshore vindkraft. Forskellige grader af udbygning er analyseret, herunder både simpel "repowering og sanering" af vindmølleparker og større eller mindre grad af nye anlagte vindmølleparker. Omkostningerne ved produktion af vindkraften vokser markant ved stigende mængder udbygning af vindkraft, jf. Figur 4. En høj energieffektivitet 5 6 LCOE: Levelised Cost Of Energy=Samlede omkostninger for (CAPEX+OPEX) for energiproduktion, men eksklusive integration i energisystemet. Technology data for energy plants, Energistyrelsen og Energinet.dk, maj 2012 med enkelte revisioner oktober 2013 og januar Dok. 13/ /16
10 kombineret med høj fleksibilitet i anvendelsen af el er derfor også afgørende for den samlede konkurrencedygtighed Fleksibel produktion af VE-brændstoffer fra bio, affald og vind Generelt er en effektiv elektrificering af energitjenester et bærende initiativ for at sikre omkostningseffektivitet i vindscenariet. Men en række energitjenester vil fortsat kræve adgang til brændstoffer. Eksempelvis tung transport, fly og søtransport, visse former af højtemperatur industriel procesvarme, spidslast kraftværker mv. Der er adgang til meget store mængder brændstofproduktion fra Power-to-gas, jf. Figur 5. Ved en "tænkt" ekstra udbygning med 22 GW vindkraft og Power-to-gas vil det nuværende forbrug af brændstof kunne produceres. Men den produktion er typisk dyrere end produktionen af brændstoffer fra bioaffaldsressourcer, og de fleste biobrændstoffer kræver adgang til en kulstofkilde (CO 2 - kilde). Danmark har relativt store mængder biomasse og bioaffald, som kan indgå i energiproduktionen. Men set i forhold til det nuværende forbrug Figur 5: Langsigtede omkostninger (LRMC i 2030) og potentiale fra DK ressourcer til VE-gas produktion (potentiale/omkostningskurve). af brændstof rækker de nuværende bioressourcer ikke til biobrændstofproduktion, der tilnærmelsesvis kan dække behovet for flydende brændstoffer i dag, jf. Figur 5. Dertil kommer, at Danmark i dag anvender biomassen til andre formål, herunder varmeproduktion som ikke vedrører brændstofproduktion. Som det fremgår af Figur 5, er der kun en begrænset mængde "billige" bio- og affaldsressourcer til rådighed i Danmark. Det vurderes derfor at være centralt for konkurrencedygtigheden gradvist at få omlagt biomasse og affald, der i dag anvendes til opvarmningsformål (varmekedler med ingen eller lav elproduktion) til brændstofproduktion. Dette er en proces, som involverer affaldshåndtering, og omlægningen skal forventeligt ske over en længere årrække. Tilsvarende er det afgørende at afkoble brændstofforbruget fra energitjenester, der kan elektrificeres. Figur 5 indikerer et bud på en reduktion af brændstofforbruget fra 2013 frem til 2035 og 2050 ved effektiv elektrificering og udnyttelse af overskudsvarme til opvarmning og procesvarme. Med denne omlægning af energiforsyningen bliver de tilbageværende brændstof-afhængige energitjenester i højere grad konkurrencedygtige med fossile løsninger, jf pris for fossile brændstoffer inklusive CO 2 sammenholdt med VE-baserede brændstoffer. Det vurderes at være nødvendigt at tilpasse de nuværende rammebetingelser, for at selskabsøkonomiske rammer i højere grad understøtter denne omstilling. I figuren er omkostningen til VE-gas, som er produceret fra biomasse- og el, angivet. En yderligere konvertering af VE-gassen til flydende brændstoffer i transportsektoren kan være relevant afhængig af transportaktiviteten. Dok. 13/ /16
11 Nu Nu Nu Nu Nu Nu PJ/år Energikoncept Sammenfatningsrapport 3. Konceptløsninger til et effektivt VE-energisystem 3.1 Generelt Scenarieanalyser af et vindscenarie viser, at selv med en høj energieffektivitet vil det være nødvendigt at udbygge vindkraften, således at vindproduktionen bliver 3-5 gange så stor som i dag. Udfordringer i forhold til elinfrastrukturkapacitet, spidslast elkapacitet, elbalancering og indpasning af vindkraft osv. forøges markant i de kommende årtier. Nye typer af løsninger (koncepter), som imødekommer disse udfordringer omkostningseffektivt, er derfor centrale at identificere, både af hensyn til strategi for systemudvikling (FUD) og systemplanlægning af el- og gasinfrastruktur. Koncepterne lægger i særlig grad vægt på at reducere systemomkostningerne: Minimering af omkostninger til spidslast elkapacitet. Øget udnyttelse af elnettet (transmission/distribution). Minimering af omkostninger til el-systembalancering og systemydelser. Integration af biomasse- og VE-el til fleksibel produktion af brændstoffer mv. Integration af energisystemet på tværs af energibærerne så der indbygges stabilitet i hele forsyningskæden over for ressourcepriser (lave -faktorer). Omkostningseffektiv styring af det samlede energisystem. En række koncepter, der er lagt til grund ved systemdesign, er beskrevet i de næste afsnit og nærmere uddybet i rapporten. 3.2 Et muligt omstillingsforløb under hensyn til samfundsøkonomi Der er gennemført en analyse at et muligt omstillingsforløb frem mod 2025, 2035 og 2050, som imødekommer de politiske visioner inklusive regeringens mål for I denne 250 Hele landet Elsystemet Gassystemet samfundsøkonomiske analyse indgår de koncepter til omkostningseffektiv integration af vindkraften som nærmere uddybes af afsnittene Vurderingen er behæftet med stor usikkerhed, men det overordnede billede er, at både vindkraft og fleksibelt elforbrug udbygges, således at der gradvist integreres stigende mængder af vindkraften i opvarmning, procesvarme og transportsektoren, jf. figur 6. Det samlede energisystem i vindscenariet vurderes som Vind, sol, mv. Biomasse/affald Naturgas Olie/kul VE-gas/biofuels Fjern- eller overskudsvarme Figur 6: Et muligt samfundsøkonomisk effektivt omstillingsforløb. helhed på (samlede omkostninger på det lange sigt) at være konkurrencedygtigt med det fossile scenarie. Nogle specifikke energitjenester, som kræver store mængder brændstof (flytransport, tung langdistance vejtransport) er dog fortsat El Fjernvarme produktion (ab værk) Individuel opvarmning (netto) Industriel procesvarme (netto) Transportarbejde (netto) Dok. 13/ /16
12 billigere ved fossil forsyning, hvorimod en række øvrige energitjenester er billigere ved vindscenariet end i det fossile scenarie. Vindscenariet udviser en høj robusthed over for eksterne rammebetingelser som brændselspriser og CO Optimering af systemets energieffektivitet Samlet set viser figur 2 og Figur 5, at både produktion af VE-el og produktion af biobrændstoffer har en stigende omkostningskurve. Det er derfor centralt at energisystemet har en god energieffektivitet i hele værdikæden. En stor del af energitabene (målt som energikvalitet) sker i forbindelse med energikonverteringen, og fokus på energieffektive konverteringsprocesser er centralt for den samlede systemomkostning, jf. Figur 7 der viser energieffektivitet ved konvertering. Ved en stigende andel af teknologier med lav konverteringseffektivitet, se højre side, øges behovet for anvendelse af dyrere vindkraftressourcer i vindscenariet, jf. Figur 4 og Figur 5. I systemdesign er der lagt vægt på at reducere de konverteringer, som har høje energitab, og som samtidig kan realiseres omkostningseffektivt. Tiltag til at øge energieffektiviteten: Omstilling af kedler i opvarmning til varmepumper. Højtemperatur varmepumper i industriprocesvarme. Minimere biomasse- og affald som grundlastvarme og kraftvarme. Forsyningssikkerhed sikres ved spidslastværker og samspil med udlandet. Udnyttelse af højtemperatur procesvarme fra termisk forgasning af biomasse og biofuelproduktion ved Power-to-gas-system. Minimere opgradering af biogas ved at have biogas i lokale net i samspil med gas med naturgaskvalitet i overordnet net. Udvikling i energitab i det samlede system fremgår af Figur 7. Systemets elforbrug bliver herved ved fuld omstilling til vedvarende energi på 62 TWh, hvilket er ca. 20 pct. lavere end et klassisk vindscenarie. Herved ligger behovet for vindkraft Figur 7: Øverst teknologivirkningsgrad (exergi), nederst beregnede exergi-tab i scenarie med høj energieffektivitet (land og offshore) samlet på ca. 50 TWh. Hvis der prioriteres en væsentlig udbygning af landvind, så kan vindkraften realiseres uden at anvende de relativt dyrere arealer på dybt vand, jf. Figur 2. *1) Effektivitet ved varme vist som Carnot virkningsgrad og en enhed fjernvarme er 25 pct. værdi i forhold til El og brændstof. 3.4 Europæiske 10-års vind-/soltidsserier vurderes i systemdesign Vindkraft og sol får en meget central rolle i vindscenariet. Et energisystem, der samlet set er robust (lav -faktor) over for vindkraftens fluktuationer både i normalår og i mere afvigende år, er vigtigt i forhold til den samlede forsyningssikkerhed. Dok. 13/ /16
13 Som grundlag for vurdering af disse forhold er der foretaget en analyse af danske og europæiske vind-/soltidsserier over en 10-årig statistisk periode. Denne analyse er sammenkørt med scenarieanalyser for både Danmark og vores nabolande i 2035/2050- scenarierne. Der er blandt andet analyseret forsyningssikkerhed i kortere og længere perioder med lav produktion af vind/sol, både i Danmark og i Nordeuropa. Analysen peger på, at fleksibelt elforbrug kan være effektivt til at håndtere udfordringer med hurtige ændringer i vindproduktion (ramper) som regulerkraftydelser og som afbrydeligt forbrug i særlige vind-/solsvage perioder i Danmark på op til 12 timer. Men ved vindsvage perioder på mere end 12 timer er adgang til fleksibelt elforbrug minimalt, og der er behov for andre virkemidler, jf. figur 8. Her er adgang til effekt fra kraftværker og udlandsforbindelser centralt for forsyningssikkerheden. Der er analyseret adgang til effekt fra udlandet i perioder, hvor Danmark er særligt presset. Figur 8: Maksimal residual elproduktion for 2035 (Forbrug minusvind/sol produktion midlet over interval) i forskellige periodelængder for 10 års tidsserier. Afbrydeligt forbrug er illustreret. Mørk blå viser resterende ikke afbrydeligt forbrug. Analysen viser, at områder med lidt større afstand til DK (over 500 km) mest effektivt kan bidrage med effekt i disse særlige perioder. Herunder blandt andet N og UK. Analyserne viser, at disse områder har overskud af effekt i de særlige perioder, hvor Danmark er kapacitetsmæssigt under pres. 3.5 Nye principper for drift af elnettet i samspil med det øvrige energisystem I eltransmissionssystemet anvendes i dag netreserve som designkriterie. Det vil sige, at der skal være reservekapacitet i nettet, så der kan håndteres et udfald af største enhed (fx en transmissionsforbindelse eller en elproduktionsenhed). Der er blevet analyseret et koncept, hvor det fleksible elforbrug anvendes som netreserve. Potentiel effektlevering fra V2G 7 på det helt lange sigt. Herved kan udnyttelsen af transmissionsnettet forøges. Netanalyser med en specialudgave af netanalyseværktøjet "PowerWorld" peger foreløbigt på, at dette koncept kan forøge udnyttelsen af eltransmissionssystemet og dermed reducere omkostningerne til udbygning af systemet på det lange sigt. Energinet.dk vil i det videre arbejde med perspektivering af Netudviklingsplanen analysere koncepter for øget udnyttelse af elnettet. Vind+Sol (blå) Samlet elforbrug (rød) Fleksibelt elforbrug (grøn) Figur 9: Det fleksible forbrug pr. time og geografisk placering i stationer analyseres som mulig netreserve i elnettet, hvorved udnyttelsesgraden kan øges. 7 V2G=Vehicle to grid (systemløsning hvor el-køretøj kan reversere ladning og levere effekt til net). Dok. 13/ /16
14 3.6 Systemydelser fra fleksibelt elforbrug Analyser viser, at der ved en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig omstilling vil være relativt store mængder fleksibelt elforbrug frem mod 2025/2035. Der er analyseret behov for regulerkraftydelser i 5-minutters intervaller ved de stigende mængder fluktuerende el fra vind og sol. Disse er sammenholdt med tilgængeligt, hurtigt regulerbart elforbrug. Analysen for 2035 viser, at fleksibelt forbrug i mere end 95 pct. af tiden principielt vil kunne levere en nødvendig regulerkraftkapacitet til balancering inden for driftstimen. Markedsløsninger, der realiserer dele af dette potentiale, vil være centrale i forhold til tilpasning af markedsmodeller til disse ressourcer. 3.7 Integration mellem nye lokale VE-gasnet og det overordnede gasnet Energiforligsanalyserne pointerer, at gassystemet og VE-gas kan være et vigtigt virkemiddel til at sikre forsyningssikkerhed og indpasning af energi fra biomasse og VE-el fra vind/sol. Men det fremhæves også, at netop omkostningen til opgradering af VE-gas til naturgaskvalitet (SNG) kan være forholdsvis bekostelig. Der er derfor vurderet en række perspektiver for, hvordan lokale gasnet med VE-gas (biogas, syntesegas og H2) og det overordnede gasnet i højere grad kan integreres, således at der opnås forsyningssikkerhed ved backup fra det overordnede gasnet, samtidig med at omkostninger til opgradering begrænses, jf. figur 10. Der er behov for et styrket samarbejde mellem gas-tso og -DSO'er for at sammentænke og analysere forskellige typer af løsninger og håndtere krav til gaskvalitet på lokale net. Figur 10: Principper for samspil mellem lokale VEgasnet (biogas, syntesegas, H2) og det overordnede gasnet. 3.8 Perspektiv i øget højtemperatur integration i energisystemet Højtemperatur varmepumper til industri/service En række nye teknologier kan forventes at øge behovet for en effektiv højtemperatur integration i energisystemet. Analyser viser, at højtemperatur integration er væsentligt for den samlede system-effektivitet, jf. endvidere Figur 7. Procesvarme til industri og service produceres i dag primært ved olie- eller naturgas. Enkelte industrier anvender i stigende grad biomassekedler. Teknologi til højtemperatur varmeproduktion fra varmepumper er inden for de senere år blevet kommercielt tilgængelig. Der er analyseret potentiale for højtemperatur varmepumper i industrien. Foreløbige vurderinger indikerer, at en væsentlig del af den industrielle procesvarme kan leveres fra varmepumper, der agerer i et samspil med elsystemet og potentielt også fjernvarmesystemet. Termisk forgasning og brændstof-katalyse producerer overskudsvarme ved temperaturer typisk over 350 grader. Nye typer elektrolyse (SOEC) kan fleksibelt optage/afgive varme, afhængigt af driftstilstand. Herved åbnes for nye muligheder for effektiv brug af højtemperatur varme. En direkte anvendelse af denne højtempera- Dok. 13/ /16
15 Med sektormål. Grøn omverden Med sektormål. Blå omverden Uden sektormål. Grøn omverden Uden sektormål. Blå omverden Med sektormål. Grøn omverden Med sektormål. Blå omverden Uden sektormål. Grøn omverden Uden sektormål. Blå omverden Med sektormål. Grøn omverden Med sektormål. Blå omverden Uden sektormål. Grøn omverden Uden sektormål. Blå omverden Med sektormål. Grøn omverden Med sektormål. Blå omverden Uden sektormål. Grøn omverden Uden sektormål. Blå omverden Med sektormål. Grøn omverden Med sektormål. Blå omverden Uden sektormål. Grøn omverden Uden sektormål. Blå omverden Med sektormål. Grøn omverden Med sektormål. Blå omverden Uden sektormål. Grøn omverden Uden sektormål. Blå omverden PJ/år Energikoncept Sammenfatningsrapport tur varme til fjernvarme vil være forbundet med væsentlige energitab (tab af energikvalitet), og analysen viser, at energiressourcebehovet og den samlede systemomkostning kan reduceres ved effektivt at integrere højtemperatur varme i energisystemet. 3.9 Omkostningseffektiv styring af energisystem til nye koncepter Systemanalyser viser, at energisystemet i samspil med internationale forbindelser samlet set kan lagre den nødvendige energi til at balancere variationer fra både vindkraft og sol for scenarier i både 2025, 2035 og Grundlaget (fysisk) for den nødvendige fleksibilitet i energisystemet vurderes således at være til stede. En forudsætning for at aktivere den fleksibilitet, der er tilgængelig i energisystemet, kan være markedsløsninger hvor både el, varme og gas varierer i pris ned på forbrugerniveau. Markeder med realtidspris kan udgøre en stor styrke, men også en styringsmæssig udfordring i forhold til systemstabilitet. En styrket viden om samspil mellem markedsmodeller for både el, gas og varme og den underliggende dynamik i energisystemet er afgørende for fastholdelse af stabilitet i det samlede energisystem og systemsikkerhed Robusthed over for ændringer i omgivelsesbetingelser Det er analyseret, hvordan ændringer i rammebetingelser påvirker systemudviklingen, givet at markedet sikrer en samfundsøkonomisk effektiv omstilling. Figur 11 viser udviklingsforløb i et "grønt" og et "blåt" omgivelsesscenarie og med/uden sektormål i 2035 omkring fossilfrihed i el- og varmeforsyningen. For udlandet er scenarierne baseret på ENTSO-E visionerne 1 og 4 for Europa. Hele landet, Elsystemet Gassystemet Fjernvarmeproduktion (ab værk) Individuel opvarmning (netto) Industriel procesvarme (netto) Transportarbejde (netto) Vind, sol, mv. Biomasse/affald Naturgas Olie/kul VE-gas/biofuels Fjern- eller overskudsvarme El Figur 11: Et muligt samfundsøkonomisk effektivt omstillingsforløb, med/uden sektormål for el/varme i 2035 og i et grønt/blåt udlandsscenarie. Dok. 13/ /16
16 I alle fire variationer er tendensen en væsentlig øget udbygning med vindkraft og en elektrificering af opvarmning og i noget omfang transport. En væsentligst forskel er, at el- og varmesektoren har et forbrug på ca. 25 PJ naturgas i 2035, hvis sektormål fravælges. De beskrevne tiltag til at gøre energisystemet mere omkostningseffektivt er i særlig grad relevante i vindscenariet. Men de er hensigtsmæssige, uanset om der optimeres med/uden sektormål i 2035 og med grønt/blåt udland. 4. Fra forskning og udvikling til implementering Analyserne peger på, at en høj energieffektivitet og fleksibilitet i energisystemet er centralt for at gøre et energisystem med store mængder vindkraft konkurrencedygtigt med en fossil reference. En af del af de bærende energieffektive løsninger i fremtidens energisystem er i dag markedsmodne og kan implementeres i stort omfang, eksempelvis varmepumper til varmeproduktion. Men en række af de potentielle, fremtidige løsninger kræver en indsats med forskning, udvikling og demonstration (FUD) for at blive modne til udrulning i større skala. Figur 12 illustrerer indikativt modenhed og energieffektivitet i forskellige centrale konverteringsteknologier. Figuren indikerer, hvilke løsninger der er klar til at implementere, eller som alternativt kræver FUD. Som det fremgår af Figur 12, er teknologier til elektrificering af opvarmning i dag relativt markedsmodne. Det er vigtigt, at rammebetingelserne understøtter, at disse teknologier realiseres i det omfang, det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. En forudsætning for at realisere en effektiv drift af teknologierne er styring og marked. De danske forskningsprogrammer understøtter udvikling af nye komponenter og løsninger i et VEenergisystem og udvikling af styringsløsninger. Energinet.dk vil prioritere vidensdeling mellem systemanalyser, der gennemføres i Energinet.dk Figur 12: Indikativ illustration af energiteknologiers modenhed og energieffektivitet. og specifikke forskningsmiljøer på universiteter, og understøtte, at Danmark globalt fastholder en stærk position på området. Dok. 13/ /16
Energikoncept 2030. Sammenfatning
Energikoncept 23 Sammenfatning En analyse af koncepter og udviklingsveje, der kan understøtte et konkurrencedygtigt og robust VE-baseret energisystem Vi forbinder energi og mennesker Indhold 1 Resumé...3
Læs mereFremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk
Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mereSamspil mellem energisystemerne
Samspil mellem energisystemerne Energiforsk konference 2014-06-18 Anders Bavnhøj Hansen (abh@energinet.dk) Energinet.dk Forskning & Miljø 1 Energiforligs-analyserne viser flere retninger Brutto brændsels-forbrug
Læs mereAnalyser af biomasse i energisystemet
Analyser af biomasse i energisystemet BIOMASSE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent E-mail: abh@energinet.dk 1 Hovedbudskaber Energiressourcer Kul, olie, naturgas, Vind,sol, Biomasse
Læs mereSamspillet mellem energisystemerne
Samspillet mellem energisystemerne IDA konference om optimering af fremtidens energisystemer 8. oktober 2014 Solar A/S Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Systemudvikling og elmarked E-mail: abh@energinet.dk
Læs mereScenarier for udvikling i produktion og forbrug
Scenarier for udvikling i produktion og forbrug Net temadag Fremtidens elsystemer Bjarne Brendstrup, Energinet.dk Vejen mod 100 pct. vedvarende energi i 2050 Mål om 100 pct. vedvarende energi i 2050 kan
Læs mereFokus for energianalyser 2016
4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"
Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet
Læs mereØkonomisk/teknisk analyse af power-togas i energisystemet
Økonomisk/teknisk analyse af power-togas i Gastekniske dage 12-13 maj 2015 Anders Bavnhøj Hansen, Chefkonsulent, MSc Energinet.dk, afdeling for energianalyse Energiforligs-analyserne viser flere retninger
Læs mereFremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse
Fremtidens energi Og batteriers mulige rolle i omstillingen Rasmus Munch Sørensen Energianalyse 16-09-2015 18 Energinet.dk? Hvorfor grøn omstilling? 16-09-2015 3 Sygdom World Bank Symptom Kur Kunderne
Læs mereSammentænkning af energisystemerne
Sammentænkning af energisystemerne Konference om energilagring Gigantium Aalborg, 11. oktober 2016 Hanne Storm Edlefsen, Afdelingsleder, Forskning og Udvikling, Energinet.dk Dok: 14/24552-18 11. okt. 2016
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereGassens mulige rolle i fremtidens energisystem
Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Affaldets rolle i fremtidens energisystem 15. maj 2014 Vestforbrænding Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Udvikling, Forskning og miljø abh@energinet.dk
Læs mereNationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark
Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs merePower-to-gas i dansk energiforsyning
Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den
Læs mereGASSENS OG KRAFTVARMENS ROLLE FRA 2020 OG FREM
GASSENS OG KRAFTVARMENS ROLLE FRA 2020 OG FREM 23. maj 2017 Hanne Storm Edlefsen, afdelingsleder i Elsystemansvar VILKÅR: ÆNDRING I PRODUKTION OG MARKED FORBRUGET AF NATURGAS VIGER (IKKE KUN DEN DANSKE
Læs mereEnergiplan Fyn. Strategisk energiplanlægning. Kick-off konference 10. april Jørgen Krarup Systemplanlægning Tlf.
Energiplan Fyn Strategisk energiplanlægning Kick-off konference 10. april 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 Energinet.dk 3 Hvilke hovedudfordringer har vi i fremtidens
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereMIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv
Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med
Læs mereElopgraderet biogas i fremtidens energisystem
Elopgraderet biogas i fremtidens energisystem Biogas2020 KulturCenter Limfjord Skive. 8 november 2017 Hans Henrik Lindboe og Karsten Hedegaard, Ea Energianalyse 1 Formål At undersøge perspektiverne for
Læs mereHvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem
Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem Økonomiseminar 2016 Rune Duban Grandal, rdg@energinet.dk Energianalytiker Afdeling for forskning og udvikling Energinet.dk 2016-11-17 Gasperspektiver
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs mereVE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse
14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december
Læs mereVejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef
Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien
Læs mereHvor godt kender du energisektoren i Danmark?
Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvor stor en del af Danmarks faktiske bruttoenergiforbrug udgjorde
Læs mereOmstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen
Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark
Læs mereEffektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark
Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten
Læs mereEnergikoncept 2030. Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 Rapporten kan downloades på: www.energinet.
Energikoncept 2030 Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 Rapporten kan downloades på: www.energinet.dk April 2015 Dok. 13/81109-30 2/118 Indhold Resumé og læsevejledning... 5
Læs mereFremtiden for el-og gassystemet
Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk
Læs mereBaggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas"
Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas" I det danske naturgasnet er der lagre, som kan indeholde 11 mia. kwh svarende ca. 35 % af det årlige danske el forbrug eller gasforbrug. Gassystemet kan derfor
Læs mereEnergilagringens rolle i Energinet.dk s fremtidsscenarier 2030
Energilagringens rolle i Energinet.dk s fremtidsscenarier 2030 Konference om avanceret energilagring 2016 Teknologisk Institut 2016-12-01 Anders Bavnhøj Hansen, ABH@Energinet.dk Chefingeniør Forskning
Læs mere2. September 2010. Bilag 1. Energi 2050 udviklingsspor for energisystemet. Dok. 42329/10, Sag 10/3378 1/11
Bilag 1 Energi 2050 udviklingsspor for energisystemet 2. September 2010 Dok. 42329/10, Sag 10/3378 1/11 Bilag 1: forudsætning, metode og afgrænsninger... 3 1.1 Forudsætninger og metode... 3 1.1.1 Energitjenester...
Læs mereElbilers rolle i et intelligent elsystem
Elbilers rolle i et intelligent elsystem Vedvarende energi i transportsektoren Aalborg Universitet 25.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail: abh@energinet.dk Elbilers
Læs mereINTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE
INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive
Læs mereNotat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning
Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan
Læs mereAnalyseforudsætninger og scenarier for udvikling af energisystemet
Analyseforudsætninger og scenarier for udvikling af energisystemet Konference om energieffektivitet i industrien Teknologisk Institut 2017-04-04 Anders Bavnhøj Hansen, ABH@Energinet.dk Forskning og udvikling
Læs mereDen grønne omstilling. Loui Algren, ingeniør Energinet.dk / Energianalyse
Den grønne omstilling Loui Algren, ingeniør Energinet.dk / Energianalyse loa@energinet.dk Klimaaftalen er i hus! Klimaet er reddet (?) Agenda 1. Kort om Energinet.dk 2. Energisystemet historisk 3. Status:
Læs mereFremtidens energi er Smart Energy
Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3
Læs mereFremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder
Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier
Læs mereVarmeplan Hovedstaden 3
Varmeplan 3 Hovedkonklusioner og resultater fra 2035- og perspektiv-scenarier 7. oktober 2014 Nina Holmboe, projektleder Formål med projektet Omstillingen til VE under hensyntagen til økonomi og forsyningssikkerhed
Læs mereEt balanceret energisystem
Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:
Læs mereSmart energi - Smart varme
Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i
Læs mereFremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013
Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Hotel Koldingfjord 11 oktober 2013 Danmarks første fjernvarmeanlæg Kilde: Dansk Fjernvarme i 50 år 2 Kommunens lossepladser var ved at være
Læs mereFremtidens energisystem og gassens rolle
Fremtidens energisystem og gassens rolle Seminar om termisk forgasning 2016-04-13 ved HMN Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, MSc Energinet.dk, afd. for Energianalyse Fremtidens energisystem og gassens
Læs mereFremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm
Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november
Læs mereGas til el el til gas
Gas til el el til gas Dansk Gastekniske Dage 2011 6. april 2011 Kim Behnke Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Sammenhængende energiplanlægning for 2050 allerede nu er der visionære mål Energinet.dk
Læs mereKraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk
Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at
Læs mereMuligheder og udfordringer ved overskydende elproduktion. Seniorkonsulent Steen Vestervang, Energinet.dk
Muligheder og udfordringer ved overskydende elproduktion Seniorkonsulent Steen Vestervang, Energinet.dk 1 Oversigt Lidt om Energinet.dk Udfordringerne i fremtidens energisystem Mulige løsninger 2 Om Energinet.dk
Læs merePerspektiver for VE-gas i energisystemet
Perspektiver for VE-gas i energisystemet Temadag om VE-gasser og gasnettet Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Chefkonsulent, Strategisk Planlægning Energinet.dk 5. okt. 2011 5.10.2011 1
Læs mereElsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer
Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025
Læs mereHvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler
Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:
Læs mereStrategisk energiplanlægning i Syddanmark
Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale
Læs mereEnergiscenarier for 2030
Energiscenarier for 2030 Niels Træholt Franck, Forskning og udvikling 30. november 2016. Dok 15/08958-162 1 Agenda Kort introduktion? Hvorfor lave scenarier? Tilblivelse af scenarierne De fire scenarier
Læs mereHvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler
Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:
Læs mereÅrets Energikonference 2015
Årets Energikonference 2015 Naturgasforsyning, grønne gasser og energilagring i et fremtidsperspektiv Thea Larsen, adm. direktør 1 De danske energimålsætninger Fossil uafhængighed i 2050 2015 status i
Læs mereNærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025
Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder
Læs mereStrategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland
Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereFjernvarmens rolle i fremtidens energisystem. Direktør Kim Mortensen
Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem Direktør Kim Mortensen Varme der efterspørges Energi til opvarmning i Danmark (Mangler varme fra konvertering af organisk materiale til VE-gas eller biodiesel)
Læs mereVindkraftens Markedsværdi
Vindkraftens Markedsværdi Divisionsdirektør Torben Glar Nielsen Energinet.dk 1 Agenda Perspektiverne fra energiforliget Vindkraftens markedsværdi - et mål for hvor effektivt vi integrerer vindkraft Hvordan
Læs mereModellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014
Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel
Læs mereBaggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler
Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler 24. november 2016 Energikommissionen har i forbindelse med præsentationen af forløbene i AP2016 stillet
Læs mereFRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST
FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY
Læs mereNotat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland
Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Vedrørende Dato: 24. Aug. 2011 Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan for 50 vedvarende energi i Region
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereGassens rolle i det fremtidige energisystem
Gassens rolle i det fremtidige energisystem Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Energinet.dk er i midten af værdikæden Selvstændig, offentlig virksomhed under Klima-, energi- og bygningsministeriet
Læs mereMere vindkraft hvad så?
Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereKraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014
Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg
Læs mere29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18
29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen
Læs mereDANMARK 2025, 2035 OG 2050
DANMARK 225, 235 OG 25 STATUSNOTAT November 214 1/12 1. Indledning... 3 2. Energinet.dk's hovedkonklusioner... 4 3. Analyseresultater på vindsporet... 7 3.1 Elproduktionen... 8 3.2 Varmeproduktionen...
Læs mereNuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer
Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale
Læs mereVEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016
VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag
Læs mereGassystemets gevinst for samfundet i Indhold. 1. Indledning. 12. november 2015 BDO/DGR. 1. Indledning Resumé af resultater...
Gassystemets gevinst for samfundet i 2035 12. november 2015 BDO/DGR Indhold 1. Indledning... 1 2. Resumé af resultater... 2 3. Beregningssituationer... 3 3.1 Uden gassystemets muligheder... 4 4. Analyseresultater...
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereFREMTIDEN. Energieffektivitet i industrien. Niels Træholt Franck,
FREMTIDEN Energieffektivitet i industrien Niels Træholt Franck, ntf@energinet.dk Temadag om energieffiktivitet 6-4-217 1 HVORFOR SKAL VI GÆTTE PÅ FREMTIDEN? Energinet har ansvaret for, at der er el i stikkontakten
Læs mereEnerginet.dk s analysearbejde. Hanne Storm Edlefsen, afdelingsleder i Energianalyse
Energinet.dk s analysearbejde Hanne Storm Edlefsen, afdelingsleder i Energianalyse Vores strategi Om Energinet.dk Strategiplan 2014 Helhedsorienterede energianalyser Energinet.dk har ansvaret for forsyningssikkerheden
Læs mereNotat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050
Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 225 og 25 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 43 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for
Læs mereFølsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord
Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem
Læs mereVindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007
Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0
Læs mere50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010
50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010 Inger Pihl Byriel Forskningskoordinator Energinet.dk ipb@energinet.dk Uafhængighed h af fossile brændsler Hvad angår
Læs mereUDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund
UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens
Læs mereNaturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser?
Naturgasnettet nu og i fremtiden Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Jan K. Jensen, DGC (jkj@dgc.dk) IDA Energi HMN Naturgas, 9. december 2015 Dansk Gasteknisk Center DGC er en
Læs mereUdviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015
NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser
Læs mereFutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:
Læs mereVision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus
DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens
Læs mereVedvarende energi i erhvervsvirksomheder
Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået
Læs mereEnerginet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker
Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores
Læs mereTeknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem
Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet
Læs mereFremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer
Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst
Læs mereGassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk
Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle
Læs mereNy energi uddannelse på SDU
Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur
Læs mereFremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang
Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder
Læs mereFjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 256 Offentligt Fjernvarme Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks
Læs mereElsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi
Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi Mange åbne ender Bedre integration mellem el-, gas-
Læs mereDen Grønne Omstilling: EUDP s rolle
1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.
Læs mereFremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016
Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning
Læs mereInitiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen
Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Specialkonsulent Jørgen Risom, BSc Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk Ver. 10-09.2015 Den grønne omstilling
Læs mere