Trivsel, livsvilkår og livskvalitet under krisen,

Transkript

1 DDA Datamateriale Trivsel, livsvilkår og livskvalitet under krisen, Undersøgelsen blev oprindelig gennemført af Eggert Petersen, Jørgen Goul Andersen, Jørgen Dalberg-Larsen, Knud-Erik Sabroe og Bo Sommerlund PUBLIKATIONSBETINGELSER Dansk Data Arkiv Islandsgade 10, DK-5000 Odense C 1. udgave, Udlevering af datamaterialer til sekundær analyse sker ved henvendelse til Dansk Data Arkiv, som formidler eventuelt nødvendige kontakter til primærundersøgeren. Ved publikation af undersøgelsesresultater på basis af et således udleveret datamateriale bør såvel primærundersøgeren som DDA nævnes. Følgende oplysninger foreslås medtaget, idet parentesernes indhold tilpasses. "Under udarbejdelse af denne (publikation/bog/

2 artikel/opgave) er anvendt datamateriale fra 'Trivsel, livsvilkår og livskvalitet under krisen, 1990', som blev indsamlet af AGB Gallup for Eggert Petersen, Jørgen Goul Andersen, Jørgen Dalberg-Larsen, Knud-Erik Sabroe og Bo Sommerlund. Dette datamateriale blev med tilhørende dokumentation stillet til rådighed gennem Dansk Data Arkiv (arkivnummer DDA-1612). For analyse resultater og fortolkninger i nærværende (publikation/bog/artikel/opgave) indestår alene (forfatteren)." Publikationer bør i tre eksemplarer tilstilles DDA, som viderebefordrer et eksemplar til primærundersøgeren. Dansk Data Arkiv Islandsgade 10, DK-5000 Odense C. Forslag til bibliografisk reference FORORD Datamateriale DDA-1612 Trivsel, livsvilkår og livskvalitet under krisen, Primærundersøger(e): Eggert Petersen, Jørgen Goul Andersen, Jørgen Dalberg-Larsen, Knud-Erik Sabroe og Bo Sommerlund. DDA udgave (ved Birgitte Grønlund Jensen og Søren Hviid Pedersen) Odense, Dansk Data Arkiv datafil (1994 respondenter, 209 variable) med tilhørende maskinlæsbar dokumentation (156 pp.). Nærværende datadokumentationspublikation er udarbejdet på baggrund af et datasæt, der blev indsamlet af AGB Gallup for Eggert Petersen, Jørgen Goul Andersen, Jørgen Dalberg-Larsen, Knud-Erik Sabroe og Bo Sommerlund og som sammen med beskrivende dokumenter, blev afleveret til DDA i oktober 96 med henblik på færdigoparbejdning og videreformidling til sekundær analyse. Færdigoparbejdningen af datamaterialet og udarbejdelsen af denne publikation er gennemført af Birgitte Grønlund Jensen og Søren Hviid Pedersen i DDA, hvor materialet er arkiveret som DDA-1612: Trivsel, livsvilkår og livskvalitet under krisen, 1990.

3 Datadokumentationspublikationen følger så vidt muligt standarder, som er fastlagt i et internationalt samarbejde mellem samfundsvidenskabelige databanker; der er redegjort for publikationens opbygning i den læsevejledning, som følger umiddelbart efter dette forord. Publikationen er - bortset fra det bagest optrykte spørgeskema - fuldstændig maskinlæsbar og foreligger hermed trykt i et mindre oplag. Spørgeskemaet er optrykt i sin oprindelige form for at vise brugere af materialet, hvordan spørgsmålene har været forelagt respondenterne; spørgeskemaets struktur kan af tekniske grunde ikke fuldstændig reproduceres i kodebogen. Publikationen er et teknisk orienteret produkt, hvis oplysninger er nødvendige for analyse af det beskrevne datamateriale; men det skal understreges, at man i reanalysesammenhæng skal være opmærksom på eventuelle repræsentativitetsproblemer og på generaliseringsbetingelser. Da datamaterialets repræsentativitet for et givet univers ikke kan aflæses ud fra kodebogens frekvensfordelinger, bør man ikke publicere med udgangspunkt i kodebogen alene. Alle henvendelser vedrørende publikationen såvel som det tilhørende datasæt rettes til DDA. DANSK DATA ARKIV FEBRUAR 2000 LÆSEVEJLEDNING Dansk Data Arkivs datadokumentationspublikationer består af en studiebeskrivelse, en indledning og en kodebog med variabelbeskrivelser. Læsevejledningens hovedsigte er at forklare betydningen af de mange enkeltoplysninger som er medtaget ved beskrivelsen af hver enkelt variabel i kodebogen. Studiebeskrivelsen Studiebeskrivelsen indledes med nogle få status- og klassifikationsoplysninger og er herudover opdelt i fem hovedafsnit. I første afsnit identificeres så vidt muligt alle de personer og/eller institutioner som har spillet en rolle i forbindelse med undersøgelsen. I andet afsnit findes, foruden en kort beskrivelse af emnet, en række oplysninger om

4 dataindsamlingen: definitioner af univers og observationsenheder, beskrivelse af udvælgelsesprocedure samt eventuel vægtning, karakteristika vedrørende dataindsamlingen og det genererede datasæt. Tredje afsnit indeholder oplysninger som er af betydning for en sekundær analyse af datamaterialet. Der er angivelse af adgangsbetingelserne (der kan forekomme lovgivningsmæssige eller donorspecificerede restriktioner), og der er oplysninger om validering af data foretaget af primærundersøgeren eller i dataarkivet. Studiebeskrivelsens sidste to afsnit indeholder referencer af forskellig art. I afsnit fire findes en litteraturliste med publikationer/rapporter/notater med tilknytning til den oprindelige undersøgelse eller til senere analyser af datasættet; videre er der i dette afsnit referencer til beslægtede studier. Endelig er der i studiebeskrivelsens sidste afsnit en oversigt over datasættets medtagne baggrundsvariable, hovedsageligt socio-demografiske karakteristika for respondenterne. Indledningen Studiebeskrivelsen efterfølges af en indledning med en kort beskrivelse af den behandling (vi kalder det oparbejdning) som datamaterialet har været underkastet i DDA med oparbejderens kommentarer om specielle problemer. Desuden indeholder indledningen forskellige generelle oplysninger om materialet som kan være af interesse for brugere. Kodebogen Herefter følger kodebogen som er en beskrivelse fra første til sidste variabel af hvad der er målt. Kodebogen er søgt udarbejdet så detaljeret, som muligt, med inkorporering af den fuldstændige tekst fra spørgeskemaet samt eventuelle kodevejledninger og instruktioner til interviewerne. DDA's format for variabeldokumentation kaldes OSIRIS-formatet. Det tilhørende datasystem benyttes ikke længere. Grunden til at formatet stadig anvendes af DDA og af en del udenlandske arkiver er at det giver mulighed for en struktureret og meget omfattende maskinlæsbar dokumentation af variablene. Desuden er OSIRIS-formaterede filer nemme at bruge som inddata til andre statistiske programpakker som fx SPSS og SAS. Der er i DDA udviklet et program, OSI-SPC som ud fra datamaterialet i

5 OSIRIS-format laver 'setups' til SPSS og SAS. Variabeldokumentationen Herunder bringes et eksempel på hvorledes en variabel dokumenteres i DDA (eksemplet stammer fra DDA-1077). V0304 ÆGTEFÆLLES ERHVERVSUDD. start 1619, manglende data: = 9 eller >=10 FILTER: V6, V Har Deres ægtefælle/samlever fuldført nogen erhvervsuddannelse? Ja Nej, gå til spørgsmål 98.C (V307) Uoplyst Irrelevant svarprocent: 73 Variablen indledes med et nummer og en etiket. Nummeret (V0304) er en entydig reference så analyseprogrammerne kan finde frem til det ønskede datafelt. Etiketten genfindes i indholdsfortegnelsen. Der angives en startposition i posten (her 1619) samt værdierne for manglende data (missing data). Manglende data er i DDA standardiserede således at uoplystkategorien kodes 9 (99, 999 osv., afhængigt af variablens bredde). Uoplystkategorien angiver at der ikke findes oplysninger for den givne respondent. Irrelevantkategorien kodes 10 (100, 1000 osv.) og anvendes ved filtrerede variable. Variablen her er filtreret, og der er en henvisning til de filtrerende variable (V6 og V295). Der vil derfor være respondenter der ikke skal besvare dette spørgsmål, og som vil være kodet irrelevant. Så følger spørgsmålet med en angivelse af spørgsmålets nummer i spørgeskemaet samt den fuldstændige spørgsmålstekst. Der kan her også være en henvisning til en note bag i kodebogen og en uddybende kommentar fx. en interviewerinstruktion. Svarkategorierne består af en numerisk kode og af en beskrivelse. Ved prækodede spørgsmål er det den tekst der står

6 i spørgeskemaet, for åbne spørgsmåls vedkommende de klassifikationer der er givet i kodenøglen. I visse tilfælde er der slet ikke medtaget information på svarkategori-niveau; dette vil typisk være tilfældet i forbindelse med kontinuerte variable (fx indkomst), eller hvor kategoriernes antal er stort og deres indhold indlysende (fx fødselsår), samt ved alfabetiske variable. Ud for svarkategorierne er der nogle kolonner. Første kolonne er en procent beregnet på grundlag af frekvenser for de enkelte kategorier. En bindestreg ud for en kategori betyder at ingen respondenter faldt i denne klasse. Grundlaget for procentberegningen er anført nederst. Procenterne kan være absolutte ("%") eller vægtede ("v%"). Totalen kan variere en smule fra variabel til variabel hvis der anvendes vægtning. Kolonnen mærket "md%" angiver et procenttal hvor der er set bort fra respondenter, som er kodet for manglende data (typisk "uoplyst" eller "irrelevant"). Den total der er grundlaget for procentberegningen, er anført nederst som den procentdel, dette antal udgør af det totale antal ("svarprocent= "). De udelukkede kategorier er i kolonnen markeret med et punktum, mens bindestregen igen anvendes til at angive at kategorien ikke indeholdt nogen respondenter. Kolonnen viser den procentvise fordeling af 'substantielle' svar. Kolonnen som viser "antal" angiver ud for hver svarkategori det absolutte, uvægtede antal observationsenheder (de faktiske respondenter i datasættet). Summen af denne kolonnes tal angiver det totale antal respondenter og er følgelig den samme i alle variable. En bindestreg anvendes også her til at angive at ingen respondenter faldt i denne kategori. Sekundær analyse Henvendelse vedrørende undersøgelsen skal rettes til Dansk Data Arkiv og ikke til primærundersøgeren. Dette sker for at forstyrre primærundersøgeren (donor) mindst muligt, og fordi DDA har nyeste version af data og dokumentation samt yderligere dokumentation til belysning af eventuelle uklarheder eller fejl. Se også publikationsbetingelserne forrest. Ansvaret for analyseresultater og foretagne konklusioner ligger altid hos den, der foretager den sekundære analyse. STANDARD STUDIEBESKRIVELSE Titel: Trivsel, livsvilkår og livskvalitet under krisen, 1990 Undersøgelsens nuværende og forventede status i DDA: data findes i DDA

7 i OSIRIS format med maskinlæsbar dokumentation (klasse D). Undersøgelsens placering i klynge(r): generel sociologi; velfærd og fritid; mikroøkonomi. Socialpsykologi; politisk psykologi. Relevante nøgleord for undersøgelsen: danske nøgleord: samfundsforhold, oplevede; stress, psykisk; psykisk stress; samfundstrivsel; almentrivsel; tilværelsen, tilfredshed med; udviklingen i 80-erne; velbefindende; livskvalitet; krisebevidsthed; økonomiske forhold; levevilkår; selvopfattelse; fremtidssyn; offervilje; livsstil; resignation, adaptiv, aktiv og passiv; adaptiv resignation; aktiv resignation; passiv resignation; handleformer; ressourcebevidsthed; statens rolle, holdning til; arbejde; arbejdsløshed; selvansvar; skatteniveau; boligforhold; forbrugsmuligheder; kriseårsager. Sprog anvendt i denne undersøgelse: Dansk. IDENTIFIKATIONER OG REFERENCER Bibliografisk reference: Datamateriale DDA-1612: Trivsel, livsvilkår og livskvalitet under krisen, Primærundersøgere: Eggert Petersen, Jørgen Goul Andersen, Jørgen Dalberg-Larsen, Knud-Erik Sabroe og Bo Sommerlund. DDA-1612, 1. udgave (ved Birgitte Grønlund Jensen og Søren Hviid Pedersen). Odense, Dansk Data Arkiv datafil (1994 respondenter, 209 variable) med tilhørende maskinlæsbar dokumentation (156 pp.). Lokalarkiv hvor studiet forefindes: Studienummer (datasæt): Donor (afleverende instans): Petersen, Eggert. AU: Psykologisk Institut. Asylvej 4, DK-8240 Risskov. Primær-undersøgelsesleder (forskningsinstitution): (A) Petersen, Eggert; Sommerlund, Bo; Sabroe, Knud-Erik; (B) Andersen, Jørgen Goul; (C) Dalberg-Larsen, Jørgen; (A) AU: Psykologisk Institut; (B) AU: Institut for Statskundskab; (C) AU: Institut for Retslære; (A) Asylvej 4, DK-8240 Risskov; (B) Bartholins Alle, Bygning , Universitetsparken, DK-8000 Århus C.; (C) Bartholins Alle, Bygning 351, Universitetsparken, DK-8000 Århus C. Dataindsamler: AGB Gallup. Marina Park, Sundkrogsgade 10, DK-2100 København Ø. Økonomisk sponsor: (A) Aarhus Universitets Forskningsfond; (B) Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd; (C) Statens Humanistiske Forskningsråd. (B) Randersgade 60, DK-2100 København Ø.; (C) Holmens Kanal 7, DK-1060 København K. ANALYSEBETINGELSER

8 Undersøgelsens emne (kort beskrivelse): Undersøgelsen er et led i et større projekt, "Danskernes livskvalitet og trivsel under krise og opsving" ("Kriseprojektet"), hvori indgår fem undersøgelser med dataindsamlinger i maj 1982 (DDA-1610, materialet indsamlet i forbindelse med Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, jf. DDA-0558), i april-maj 1986 (DDA-1433, indsamlet af AIM), i november 1988 (DDA-1611, indsamlet af AIM), i november 1990 (DDA-1612, indsamlet af Gallup) og i april-maj 1994 (DDA-1898, indsamlet af I & A Markedsanalyse), samt DDA-4650 indeholdende fællesspørgsmål fra DDA-1610 og DDA Projektets almene formål er på basis af en række psykologiske "krisevariable" at undersøge, om der kan konstateres psykologiske udviklingstendenser i den danske befolkning, hvad angår krisebevidsthed, livskår, livskvalitet, livsstil, handlen og holdninger under krisen for perioden , subsidiært om udviklingstendenserne for perioden og for kan genfindes i perioden De psykologiske krisevariable kan opdeles i følgende fem grupper, der hver har sit psykologiske fællespræg: 1. Befolkningens krisebevidsthed ved variablene: Placering af ansvaret for krisen, internt og eksternt; vurdering af udviklingen i de kommende år (fremtidssyn); samt offervilje med hensyn til afhjælpning af krisen. 2. Befolkningens livsvilkår under krisen ved variablene: Oplevede livsvilkårsændringer i de senere år af økonomiske forhold, boligforhold, arbejdsforhold samt forbrugsmuligheder og "livsvilkår i øvrigt". 3. Befolkningens psykiske eller subjektive livskvalitet ved variablene: Samfundstrivsel, almen trivsel, psykisk stress og oplevelsen af at være kriseramt. 4. Befolkningens livsstil og handlen under krisen ved variablene: Ressourcebevidst livsstil, ydre, offensiv handlen samt aktiv og adaptiv resignation. 5. Befolkningens holdninger under krisen ved variablene: Holdning til statens krisebekæmpende rolle samt holdning til arbejde og arbejdsløshed. Endvidere er en ny variabel medtaget fra 1990-materialet, nemlig: Befolkningens holdning til selvansvarlighed. Undersøgelsesmetoden samt spørgsmålssættet har i alle delundersøgelser været det samme og i alle årene suppleret med specifikke spørgsmål bl.a. vedrørende "kriseårsager", overarbejde, offentlige styringsmidler, befolkningens alkoholforbrug samt retssociologiske og politologiske forhold. Datatype: Spørgeskemaundersøgelse. Observationsenheder: Individer. Antal observationsenheder (respondenter): antal respondenter (uvægtet): Datasættets størrelse: 1994 respondenter; 209 variable pr. respondent. Det arkiverede studies fuldstændighed: 83 spørgeskemaspørgsmål/tests; 93% heraf medtaget i datasættet. Periode dækket af undersøgelsen: Start på periode: Slut på periode:

9 Dimensioner i tid: Tværgående (engangs studie - med delvis replikation). DDA-1433: Trivsel, livsvilkår og livskvalitet under krisen, DDA-1610: Trivsel, livsvilkår og livskvalitet under krisen, DDA-1611: Trivsel, livsvilkår og livskvalitet under krisen, DDA-1898: Trivsel, livsvilkår og livskvalitet under krisen, DDA-4650: Trivsel, livsvilkår og livskvalitet under krisen, 1982 og Definition af det univers hvorfra stikprøven er udtaget: aldersgrænser; boligforhold. Danske statsborgere på 15 år og derover, bosiddende i private husstande. Udvælgelsesprocedurer: Flertrins udvælgelsesmetode. Landet er inddelt i 12 områder, heraf 4 i hovedstadsområdet. Disse områder er igen inddelt i en række primærenheder hver bestående af et eller nogle få sogne. Til brug ved udvælgelsen har Danmarks Statistik for Gallup Markedsanalyse A/S udarbejdet et statistisk materiale, hvor befolkningen inden for en primærenhed er opdelt i klynger på hver 120 personer på 15 år og derover. En klynge vil typisk omfatte flere veje og er alene specificeret ved en start- og slutadresse. En klynge vil således ikke indeholde nogen form for oplysninger om enkeltpersoner. Materialet er desuden renset for adresser, der optages af fælleshusstande. Primærenhederne er grupperet i 114 strata i provinsen og 24 i hovedstadsområdet. I provinsen anvendes som stratifikationsvariable urbaniseringsgrad og dækningsprocent for de større provinsaviser. I hovedstadsområdet stratificeres efter det procentvise antal arbejdere. Respondenterne udvælges ved en proportional udvælgelse i 4 trin: a) Tilfældig udvælgelse af 114 primærenheder i provinsen og 48 i hovedstaden (1 hhv. 2 primærenheder pr. stratum). b) Tilfældig udvælgelse af to klynger inden for hver primærenhed. c) Tilfældig udvælgelse af et segment på 4-6 husstande inden for hver klynge. d) Udvælgelse af personer. Alle medlemmer i de udtrukne husstande på 15 år og derover opføres på udvælgelseskort i fast rækkefølge. På udvælgelseskortene har man i forvejen på tilfældig måde markeret hver anden person som interviewperson. Undersøgelsens geografiske univers: national. DK. Tidsrum for dataindsamling: Start: Slut: Yderligere oplysninger: Indsamlingen af data blev foretaget af Gallup i forbindelse med de omnibusundersøgelser, som analyseinstituttet foretager. For at få et rimeligt stort antal interviews blev der brugt to indsamlingsrunder. Dataindsamlingsmetode: mundtligt interview. Skema/test-type: struktureret spørgeskema. Forholdsregler til imødegåelse af frafald: Op til 3 genbesøg, hvis der ikke opnås kontakt. Dataindsamlingspersonale: instituttets faste personale. Interviewarbejdet gennemføres af ca. 120 interviewere. For hver opgave

10 modtager disse en fortegnelse over de adresser, hvor der skal interviewes, samt en skriftlig instruktion om spørgeskemaet. Medtagne karakteristika fra dataindsamlingssituationen: faktisk antal besøg. Respondentens samarbejdsvilje er angivet indirekte ved at intervieweren angiver om det er første eller andet interview i husstanden. Endvidere angives ugedagen interviewet fandt sted. Vægtning: Vægtningskriterier: Materialet er vægtet for at kompensere for bortfald, dvs. for den skævhed, der måtte hidrøre fra, at de ikke opnåede interviews evt. fordeler sig atypisk i forhold til hele udvalget. Der vægtes med hensyn til urbanisering, køn og alder. Undertiden benyttes dog også supplerende variable, når det skønnes nødvendigt. Vægtningsprocedurer: Datasættet indeholder en personvægt. BETINGELSER VED REANALYSE Nuværende datarepræsentation: enkel hulning (karakter-repræsentation). Sprog anvendt i det skriftlige materiale: Studiebeskrivelse: Dansk og engelsk. Skemaer: Dansk. Kodebog: Dansk. Kontroloperationer udført af primær-undersøger: De udfyldte spørgeskemaer efterkontrolleres ved hjælp af telefonisk og/eller postal kontrol hos svarpersonerne. Yderligere foretages en intern kontrol til sikring af svarenes kvalitet, at tidsfristen for interviewarbejdet er overholdt, at alle spørgsmål er stillet mv. Denne kontrol afspejles ikke i datamaterialet. Adgangsbetingelser: enhver adgang kræver donors skriftlige tilladelse. Adgangstilladelse indhentes hos: Sommerlund, Bo. AU: Psykologisk Institut. Asylvej 4, DK-8240 Risskov. REFERENCER TIL RELEVANTE PUBLIKATIONER/RESULTATER/STUDIER Publikationer/rapporter fra primær-undersøgeren: (1) Petersen, Eggert; Isaksen, Bo; Jensen, Anne Marie; Kristensen, Ole Steen; Olsen, Heidi Francke; Rasmussen, Ove; Sabroe, Knud-Erik og Troelsen, Aase: Danskernes tilværelse under krisen - en socialpsykologisk studie af livsstil, livsvilkår og livskvalitet. Psykologisk Skriftserie, Årg. 8, nr. 3, 273 pp. 1983; (2) Petersen, Eggert; Isaksen, Bo; Kristensen, Ole Steen; Rasmussen, Ove; Sabroe, Knud-Erik og Troelsen Aase: Arbejde og arbejdsløshed under krisen. Psykologisk Skriftserie, Årg. 8, nr. 10, 216 pp. 1983; (3) Petersen, Eggert; Isaksen, Bo; Kristensen, Ole Steen; Rasmussen, Ove; Sabroe, Knud-Erik og Troelsen, Aase: Samtaler om tilværelsen under krisen. Psykologisk Skriftserie, Årg. 9, nr. 1, 98 pp. 1984; (4) Petersen, Eggert; Isaksen, Bo; Kristensen, Ole Steen; Rasmussen, Ove; Sabroe, Knud-Erik og Troelsen, Aase: Krisens psykologiske virkninger. Psykologisk Skriftserie, Årg. 10, nr. 3, 161 pp. 1985; (5) Petersen, Eggert: Træk af resignationens psykologi samt en model af det danske samfund under krisen ud fra livskvalitetskriterier. Psykologisk Skriftserie, Årg. 10, nr. 7, 122 pp. 1985; (6) Petersen, Eggert; Kristensen, Ole Steen og Sabroe, Knud-Erik: Danskernes tilværelse under krisen I. Studier i krisens psykologiske virkninger. Aarhus Universitetsforlag; 227 pp. 1987; (7) Petersen, Eggert; Sabroe, Knud-Erik og Sommerlund, Bo: Danskernes

11 tilværelse under krisen II. Studier i den politisk-psykologiske udvikling Aarhus Universitetsforlag; pp ; 1987; (8) Petersen, Eggert; Andersen, Jørgen Goul; Dalberg-Larsen, Jørgen; Sabroe, Knud-Erik og Sommerlund, Bo: De krisebevidste og offervillige danskere. Træk af den politisk-psykologiske udvikling Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, 125 pp. 1989; (9) Petersen, Eggert; Andersen, Jørgen Goul; Dalberg-Larsen, Jørgen; Sabroe, Knud-Erik og Sommerlund, Bo: De trivsomme og arbejdsomme danskere. Krisen og den politisk-psykologiske udvikling Psykologisk Institut, Aarhus Universitet - I kommission hos Aarhus Universitetsforlag; XIII pp pp. bilag; (10) Petersen, Eggert; Andersen, Jørgen Goul; Dalberg-Larsen, Jørgen; Sabroe, Knud-Erik og Sommerlund, Bo: Livskvalitet og holdninger i det variable nichesamfund - en antologi fra "Kriseprojektet" ved det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet - I kommission hos Aarhus Universitetsforlag; XXII pp. 1994; (11) Petersen, Eggert; Enig, Bent; Nielsen, Thomas; Petersen, Hanne Nødskov; Albeck, Henrik; Sommerlund, Bo: Livskvalitet, resignation og overlevelse. En prospektiv undersøgelse af 292 kræftbehandlede kvinder - beskrevet ud fra Trivselsteorien. Psyko-Onkologisk projektgruppe; Psykologisk Institut, Aarhus Universitet - I kommission hos Aarhus Universitetsforlag; 239 pp. + bilag; 1997; (12) Petersen, Eggert; Albeck, Henrik; Andersen, Jørgen Goul; Dalberg-Larsen, Jørgen; Sabroe, Knud-Erik og Sommerlund, Bo: Danskernes trivsel, holdninger og selvansvarlighed under "opsvinget". træk af den politisk-psykologiske udvikling Psykologisk Institut, Aarhus Universitet - I kommission hos Aarhus Universitetsforlag, 349 pp. 1996; (13) Petersen, Eggert: Sanktioner og trivsel. I et autoritært ledet socialt system. Nyt Nordisk Forlag. Arnold Busck A/S, 371 pp. 1967; (14) Petersen, Eggert: Trivsel og livskvalitet, krise og samfundsudvikling - en antologi. Center for Trivsels- og Krisestudier - til fremme af livskvalitet; Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, 121 pp Referencer til beslægtede studier: trend-studier. DDA-1433: Trivsel, livsvilkår og livskvalitet under krisen, DDA-1610: Trivsel, livsvilkår og livskvalitet under krisen, DDA-1611: Trivsel, livsvilkår og livskvalitet under krisen, DDA-1898: Trivsel, livsvilkår og livskvalitet under krisen, DDA-4650: Trivsel, livsvilkår og livskvalitet under krisen, 1982 og MEDTAGNE BAGGRUNDSVARIABLE Centrale personoplysninger: alder, kategoriseret; køn; civilstand. Bopæl: områdets/statens navn; urbaniseringsgrad. Urbaniseringsgraden har følgende syv kategorier: København indre by, København ydre by, Nordlige forstæder, Syd/vestlige forstæder, provinsbyer med over indbyggere, andre provinsbyer og landdistrikter. Boligforhold: ejendomsforhold til boligen; boligtype. Husstandens karakteristika: respondentens stilling i husstanden; husstandens totale størrelse (antal personer); antal unge (ca år); antal yngre børn (ca. 0-5 år); antal ældre børn (ca år); børnenes alder. Antal personer i husstanden. Eventuelle børns alder angivet som: 0-1 år, 2 år, 3-5 år, 6 år, 7-12 år, år, år.

12 Arbejdssted: Om respondenten er ansat i privat elle offentlig virksomhed. Beskæftigelse: respondent: beskæftigelsesmæssig status. Desuden er husmoderens beskæftigelsesmæssige status angivet som: uden lønnet erhverv; med lønnet erhverv, deltid; med lønnet erhverv, heltid; medhjælpende ægtefælle. Indkomst: respondent: bruttoindkomst; hele husstanden: bruttoindkomst. Uddannelse: respondenten: højest opnåede eksamen. Politik: respondenten: udnyttelse af valgretten, valgdeltagelse; respondenten: valgintention, hvis der var valg nu. INDLEDNING Undersøgelsen "Trivsel, livsvilkår og livskvalitet under krisen, 1990 er indsamlet af AGB Gallup for Eggert Petersen, Jørgen Goul Andersen, Jørgen Dalberg-Larsen, Knud-Erik Sabroe og Bo Sommerlund. Undersøgelsen er gennemført i november 1990, hvor 1994 respondenter blev interviewet. DDA modtog datamaterialet sammen med relevant dokumentationsmateriale fra AGB Gallup med henblik på arkivering, oparbejdning og eventuel videreudlevering for sekundær analyse. Datamaterialet forelå i form af en SPSS systemfil, og oparbejdningen i DDA har kun omfattet mindre tilrettelser primært af kodebogen til OSIRIS format, således at retningslinierne for DDA's arkiveringsstandarder er fulgt, samt udarbejdelsen af nærværende datadokumentationspublikation. DDA har endvidere indlagt DDA's standardvariabel (Variabel 1 og Variabel 2), som indeholder henholdsvis undersøgelsens DDA nummer (1612) og respondentens sekvensnummer indenfor indenfor datafilen. Manglende data I det oprindelige såvel som det oparbejdede datamateriale opereres der med to former for manglende data (MD): Koderne 10, 100,... er anvendt for "irrelevant" (et afgivet svar i et tidligere spørgsmål (filter) har medført, at det forhåndenværende spørgsmål ikke skulle besvares; i kodebogen vil der i beskrivelsen af variable, der er genereret på basis af sådanne filtrerede spørgsmål, være en henvisning til filtervariablen på formen FILTER: Vnnn). Koderne 9, 99,... er anvendt for "uoplyst" (spørgsmålet burde være besvaret, men er ikke blevet det).

13 Det skal understreges, at det oparbejdede materiale ikke er korrigeret for filter-fejl; alle betydende koder i det oprindelige materiale har bibeholdt deres værdi. Referencer KODEBOG I kodebogens beskrivelser af variable, der er genereret på basis af det ved undersøgelsen anvendte spørgeskema, vil spørgsmålsteksten være indledt med en reference til spørgsmålsnummeret. V0001 DDA STUDIENUMMER start 1, bredde 4 DDA's undersøgelsesnr Variablen har værdien 1612 for alle respondenter. V0002 DDA LØBENUMMER start 5, bredde 4 DDA's løbenummer Variablen indeholder en fortløbende nummerering (fra 0001 til 1994) af respondenter. V0003 GALLUP VERSIONSNR. start 9 Spm. 1.1: Versions nr.? % antal kode Version 2??? Version 3?? Version 4?? Version 5??

14 V0004 GALLUP SKEMANR. start 11, bredde 4 Spm. 1.2: Gallupsnummer? Skemanummer kodes. Variablen har værdier i intervallet Holdning til tilværelsen m.v * Til alle * Her følger nogle spørgsmål om Deres holdning til tilværelsen og forskellige andre forhold. V0005 ÆNDRING I ØKO.FORHOLD start 15, manglende data: = 9 Spm. 4.1: Har De og Deres nærmeste familie igennem de senere år mærket en ændring i Deres/jeres...? (Vis kort 1). Spm. 4.1a: Økonomiske forhold Meget bedre Noget bedre Ingen ændring Noget dårligere Meget dårligere Ved ikke / Uoplyst svarprocent: 98 V0006 ÆNDRING I BOLIGFORHOLD start 16, manglende data: = 9 Spm 4.1: Har De og Deres nærmeste familie igennem de senere år mærket en ændring i Deres/jeres...? (Vis kort 1). Spm. 4.1b: Boligforhold Meget bedre Noget bedre Ingen ændring Noget dårligere

15 Meget dårligere Ved ikke / Uoplyst svarprocent: 94 V0007 ÆNDRING I DAGLIGT ARBEJ. start 17, manglende data: = 9 Spm. 4.1: Har De og Deres nærmeste familie igennem de senere år mærket en ændring i Deres/jeres...? (Vis kort 1). Spm. 4.1c: Daglige arbejde ude eller hjemme Meget bedre Noget bedre Ingen ændring Noget dårligere Meget dårligere Ved ikke / Uoplyst svarprocent: 97 V0008 ÆNDRING FORBRUGSGODER start 18, manglende data: = 9 Spm. 4.1: Har De og Deres nærmeste familie igennem de senere år mærket en ændring i Deres/jeres...? (Vis kort 1). Spm. 4.1d: Mulighed for at anskaffe forbrugsgoder Meget bedre Noget bedre Ingen ændring Noget dårligere Meget dårligere Ved ikke / Uoplyst svarprocent: 99 V0009 ÆNDRING I LEVEVILKÅR start 19, manglende data: = 9 Spm. 4.1: Har De og Deres nærmeste familie igennem de senere år mærket en ændring i Deres/jeres...? (Vis kort 1). Spm. 4.1e: Levevilkår i øvrigt.

16 Meget bedre Noget bedre Ingen ændring Noget dårligere Meget dårligere Ved ikke / Uoplyst svarprocent: 99 Tilfredshed med tilværelse m.v V0010 LEVESTANDARD start 20, manglende data: = 9 Spm. 4.2: Hvorledes er De tilfreds med...? (Vis kort 2). Spm. 4.2a: Levestandarden her i landet Udmærket tilfreds Meget tilfreds Godt tilfreds Ikke særlig godt tilfreds Ved ikke/uoplyst svarprocent: 98 V0011 BOLIGFORHOLD start 21, manglende data: = 9 Spm. 4.2: Hvorledes er De tilfreds med...? (Vis kort 2). Spm. 4.2b: Boligforholdene her i landet Udmærket tilfreds Meget tilfreds Godt tilfreds Ikke særlig godt tilfreds Ved ikke/ Uoplyst svarprocent: 97 V0012 INDKOMSTFORDELING

17 start 22, manglende data: = 9 Spm. 4.2: Hvorledes er De tilfreds med...? (Vis kort 2). Spm. 4.2c: Indkomstfordelingen her i landet Udmærket tilfreds Meget tilfreds Godt tilfreds Ikke særlig godt tilfreds Ved ikke/uoplyst svarprocent: 92 V0013 UDDANNELSESMULIGHEDER start 23, manglende data: = 9 Spm. 4.2: Hvorledes er De tilfreds med...? (Vis kort 2). Spm. 4.2d: Uddannelsesmulighederne her i landet Udmærket tilfreds Meget tilfreds Godt tilfreds Ikke særlig godt tilfreds Ved ikke/uoplyst svarprocent: 95 V0014 SOCIALE HJÆLPEORDNINGER start 24, manglende data: = 9 Spm. 4.2: Hvorledes er De tilfreds med...? (Vis kort 2). Spm. 4.2e: De sociale hjælpeordninger her i landet Udmærket tilfreds Meget tilfreds Godt tilfreds Ikke særlig godt tilfreds Ved ikke/uoplyst svarprocent: 95 V0015 HOSPITALSFORHOLD start 25, manglende data: = 9

18 Spm. 4.2: Hvorledes er De tilfreds med...? (Vis kort 2). Spm. 4.2f: Hospitalsforholdene her i landet Udmærket tilfreds Meget tilfreds Godt tilfreds Ikke særlig godt tilfreds Ved ikke/uoplyst svarprocent: 96 Helbred m.v De næste spørgsmål handler om Deres personlige velbefindede. V0016 STÆRK TRÆTHED start 26, manglende data: = 9 Spm. 4.3: Lider De ofte af...? Spm 4.3a: Stærk træthed Ja Nej Ved ikke Vil ikke svare Uoplyst V0017 SØVNLØSHED start 27, manglende data: = 9 Spm. 4.3: Lider De ofte af...? Spm 4.3b: Søvnløshed Ja Nej Ved ikke

19 Vil ikke svare Uoplyst V0018 DÅRLIGE NERVER start 28, manglende data: = 9 Spm. 4.3: Lider De ofte af...? Spm 4.3c: Dårlige nerver Ja Nej Ved ikke Vil ikke svare Uoplyst V0019 ANGSTANFALD start 29, manglende data: = 9 Spm. 4.3: Lider De ofte af...? Spm 4.3d: Angstanfald Ja Nej Ved ikke Vil ikke svare Uoplyst V0020 DÅRLIGT HUMØR start 30 Spm. 4.3: Lider De ofte af...? Spm 4.3e: Er De næsten altid i dårligt humør. % antal kode Ja Nej Ved ikke Vil ikke svare

20 Tilfredshed med økonomi, bolig, arbejde m.v V0021 EGEN ØKONOMISKE FORHOLD start 31 Spm. 4.4: Det følgende handler om, hvordan De er tilfreds med forskellige forhold i Deres liv...(vis kort 2). Spm. 4.4a: Deres økonomiske forhold. % antal kode Udmærket tilfreds Meget tilfreds Godt tilfreds Ikke særlig godt tilfreds Ved ikke V0022 EGEN BOLIGFORHOLD start 32, manglende data: = 9 Spm. 4.4: Det følgende handler om, hvordan De er tilfreds med forskellige forhold i Deres liv...(vis kort 2). Spm. 4.4b: Deres boligforhold Udmærket tilfreds Meget tilfreds Godt tilfreds Ikke særlig godt tilfreds Ved ikke Uoplyst svarprocent: 100 V0023 EGET ARBEJDE start 33, manglende data: = 9 Spm. 4.4: Det følgende handler om, hvordan De er tilfreds med forskellige forhold i Deres liv...(vis kort 2).

21 Spm. 4.4c: Deres daglige arbejde (ude eller hjemme) Udmærket tilfreds Meget tilfreds Godt tilfreds Ikke særlig godt tilfreds Ved ikke Uoplyst svarprocent: 99 V0024 ANSKAFF. FORBRUGSGODER start 34, manglende data: = 9 Spm. 4.4: Det følgende handler om, hvordan De er tilfreds med forskellige forhold i Deres liv...(vis kort 2). Spm. 4.4d: Deres muligheder for at anskaffe forbrugsgoder Udmærket tilfreds Meget tilfreds Godt tilfreds Ikke særlig godt tilfreds Ved ikke Uoplyst V0025 EGNE LEVEVILKÅR start 35, manglende data: = 9 Spm. 4.4: Det følgende handler om, hvordan De er tilfreds med forskellige forhold i Deres liv...(vis kort 2). Spm. 4.4e: Deres levevilkår i øvrigt Udmærket tilfreds Meget tilfreds Godt tilfreds Ikke særlig godt tilfreds Ved ikke Uoplyst svarprocent: 100

22 Forhold omkring dagligdagen V0026 REPARATION/KØBE NYT start 36, manglende data: = 9 Spm. 4.5: De næste spørgsmål handler om forskellige forhold i Deres dagligdag. Spm. 4.5: Når noget går i stykker, får De da oftest tingene repareret, eller køber De i stedet nyt? Får oftest tingene repareret Køber nyt Ved ikke Uoplyst svarprocent: 99 V0027 SPARE PÅ VARMEFORBRUG start 37, manglende data: = 9 Spm. 4.6: De næste spørgsmål handler om forskellige forhold i Deres dagligdag. Spm. 4.6: Gør De noget for at spare på Deres varmeforbrug? Ja Nej Ved ikke Uoplyst V0028 SLIDER/KØBER NYT TØJ start 38, manglende data: = 9 Spm. 4.7: De næste spørgsmål handler om forskellige forhold i Deres dagligdag. Spm. 4.7: Går De i Deres tøj, indtil det er slidt op eller køber de oftest nyt forinden?

23 Slider tøjet op Køber oftest nyt, inden det gamle er slidt op Ved ikke Uoplyst svarprocent: 98 Opfattelse af sig selv og tilværelsen - De næste spørgsmål drejer sig om forskellige opfattelser, man kan have af sig selv og sin tilværelse. V0029 UDFORDRINGER start 39, manglende data: = 9 Spm. 4.8: Passer nogle af de følgende udsagn på Dem og Deres tilværelse? (Vis kort 3). Spm 4.8a: Jeg tager imod de udfordringer, som tilværelsen giver mig Passer godt Passer i nogen grad Passer ikke Ved ikke Uoplyst -- V0030 NOGET UOPNÅELIGT start 40, manglende data: = 9 Spm. 4.8: Passer nogle af de følgende udsagn på Dem og Deres tilværelse? (Vis kort 3). Spm 4.8b: Jeg har accepteret, at der er ting i tilværelsen, som er uopnåelige Passer godt Passer i nogen grad Passer ikke Ved ikke Uoplyst --

24 V0031 GÅR MEGET OP I TINGENE start 41, manglende data: = 9 Spm. 4.8: Passer nogle af de følgende udsagn på Dem og Deres tilværelse? (Vis kort 3). Spm 4.8c: Jeg går meget op i de ting, jeg beskæftiger mig med Passer godt Passer i nogen grad Passer ikke Ved ikke Uoplyst -- V0032 SKUFFELSER start 42, manglende data: = 9 Spm. 4.8: Passer nogle af de følgende udsagn på Dem og Deres tilværelse? (Vis kort 3). Spm 4.8d: Jeg har indset, at skuffelsen er en naturlig del af tilværelsen Passer godt Passer i nogen grad Passer ikke Ved ikke Uoplyst -- V0033 GENNEMFØRER TING start 43, manglende data: = 9 Spm. 4.8: Passer nogle af de følgende udsagn på Dem og Deres tilværelse? (Vis kort 3). Spm 4.8e: Jeg tilstræber, at gennemføre de ting, som jeg går i gang med Passer godt Passer i nogen grad

25 Passer ikke Ved ikke Uoplyst -- V0034 ERKENDT MOGET UOPNÅELIGT start 44, manglende data: = 9 Spm. 4.8: Passer nogle af de følgende udsagn på Dem og Deres tilværelse? (Vis kort 3). Spm 4.8f: Jeg har erkendt, at alting ikke kan blive, som jeg gerne ville have det Passer godt Passer i nogen grad Passer ikke Ved ikke Uoplyst svarprocent: 100 V0035 TING PLEJER AT LYKKES start 45, manglende data: = 9 Spm. 4.8: Passer nogle af de følgende udsagn på Dem og Deres tilværelse? (Vis kort 3). Spm 4.8g: De ting, jeg foretager mig, plejer sædvanligvis at lykkes Passer godt Passer i nogen grad Passer ikke Ved ikke Uoplyst -- V0036 LEVE MED AFSAVN start 46, manglende data: = 9 Spm. 4.8: Passer nogle af de følgende udsagn på Dem og Deres tilværelse? (Vis kort 3). Spm 4.8h: Jeg har lært at leve med, at jeg af og til må lide afsavn.

26 Passer godt Passer i nogen grad Passer ikke Ved ikke Uoplyst -- Holdninger til arbejde og arbejdsløshed --- De næste spørgsmål handler om holdninger til arbejde og arbejdsløshed. V0037 ARBEJDE/LØN start 47, manglende data: = 9 Spm. 4.9: Er de enig eller uenig i følgende påstande? (Vis kort 4). Spm 4.9a: Bare man har et arbejde, er lønnen mindre væsentlig Helt enig Overvejende enig Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst V0038 ARBEJDSLØSE/ARBEJDE start 48, manglende data: = 9 Spm. 4.9: Er de enig eller uenig i følgende påstande? (Vis kort 4). Spm 4.9b: Arbejdsløse bør tage et hvilket som helst arbejde, samfundet tilbyder Helt enig Overvejende enig Overvejende uenig

27 Helt uenig Ved ikke Uoplyst svarprocent: 99 V0039 MERE FRITID start 49, manglende data: = 9 Spm. 4.9: Er de enig eller uenig i følgende påstande? (Vis kort 4). Spm 4.9c: De fleste mennesker vil få svært ved at få tiden til at gå, hvis de fik væsentligt mere fritid Helt enig Overvejende enig Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst svarprocent: 100 V0040 ARBEJDSLØSE HAR DET BEDR start 50, manglende data: = 9 Spm. 4.9: Er de enig eller uenig i følgende påstande? (Vis kort 4). Spm 4.9d: Mange arbejdsløse har det i virkeligheden bedre end mange, der arbejder Helt enig Overvejende enig Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst V0041 GÅ I STÅ start 51, manglende data: = 9 Spm. 4.9: Er de enig eller uenig i følgende påstande? (Vis kort 4). Spm 4.9e: De fleste mennesker vil gå i stå, hvis de ikke

28 havde arbejde Helt enig Overvejende enig Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst svarprocent: 100 V0042 ARBEJDSLØSE TAKNEMMELIGE start 52, manglende data: = 9 Spm. 4.9: Er de enig eller uenig i følgende påstande? (Vis kort 4). Spm 4.9f: Arbejdsløse bør være taknemmelige for den høje understøttelse Helt enig Overvejende enig Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst V0043 UINTERESSANT ARBEJDE start 53, manglende data: = 9 Spm. 4.9: Er de enig eller uenig i følgende påstande? (Vis kort 4). Spm 4.9g: Det er bedre at have et uinteressant arbejde end at gå arbejdsløs Helt enig Overvejende enig Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst V0044 ARBEJDSLØSE ØNSKER IKKE

29 start 54, manglende data: = 9 Spm. 4.9: Er de enig eller uenig i følgende påstande? (Vis kort 4). Spm 4.9h: Mange arbejdsløse ønsker i virkeligheden ikke at arbejde Helt enig Overvejende enig Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst Krise i Danmark Der tales om krise i dagens Danmark. I det følgende vil ordet "krise" forekomme i spørgsmålene, og vi har formuleret spørgsmålene med udgangspunkt i de økonomiske problemer i samfundet. Selvom De måske ikke mener, at der er egentlig krise i Danmark, beder vi Dem tage stilling til spørgsmålene ud fra de økonomiske problemer i samfundet. V0045 MEST OS SELV start 55, manglende data: = 9 Spm. 4.10: Er De enig eller uenig i, at krisen skyldes...? (Vis kort 4). Spm 4.10a: Mest os selv Helt enig Overvejede enig Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst V0046 SVÆRT AT TILPASSE OS

30 start 56, manglende data: = 9 Spm. 4.10: Er De enig eller uenig i, at krisen skyldes...? (Vis kort 4). Spm 4.10b: At vi har haft svært ved at tilpasse os udviklingen Helt enig Overvejede enig Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst V0047 LEVET OVER EVNE start 57, manglende data: = 9 Spm. 4.10: Er De enig eller uenig i, at krisen skyldes...? (Vis kort 4). Spm 4.10c: At vi har levet over evne i 60'erne Helt enig Overvejede enig Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst svarprocent: 100 V0048 TEKNOLOGISKE UDVIKLING start 58, manglende data: = 9 Spm. 4.10: Er De enig eller uenig i, at krisen skyldes...? (Vis kort 4). Spm 4.10d: Den teknologiske udvikling Helt enig Overvejede enig Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst

31 V0049 PROBLEMER PÅFØRT UDEFRA start 59, manglende data: = 9 Spm. 4.10: Er De enig eller uenig i, at krisen skyldes...? (Vis kort 4). Spm 4.10e: Problemer, der er påført os udefra Helt enig Overvejede enig Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst V0050 DANSKE POLITIKER start 60, manglende data: = 9 Spm. 4.10: Er De enig eller uenig i, at krisen skyldes...? (Vis kort 4). Spm 4.10f: At de danske politikere ikke magter deres opgave Helt enig Overvejede enig Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst V0051 KRISERAMT start 61, manglende data: = 9 Spm 4.11: (Vis kort 5) På kortet her er en skala, der udtrykker, hvor meget den økonomiske samfundskrise har ramt den enkelte person. "0" angiver, at krisen ikke har ramt Deres tilværelse, og "5" angiver, at krisen har ramt Dem så meget, at det har resulteret i alvorlige problemer. Hvor på skalaen vil De placere Dem selv? - (Int.: svarpersonen skal placere sig på skalaen).

32 Jeg er slet ikke ramt af krisen Streg markeret ved Streg markeret ved Streg markeret ved Streg markeret ved Jeg er i meget høj grad ramt af krisen Uoplyst I diskussionen om afhjælpning af krisen har været nævnt en række forskellige muligheder, som den enkelte kunne bidrage med. Hvad ville De være villig til af følgende? V0052 LAVERE LEVESTANDARD start 62, manglende data: = 9 Spm. 4.12: Er De villig til...? (Vis kort 6). Spm 4.12a: At acceptere en lavere levestandard I høj grad villig I nogen grad villig Næsten ikke villig Slet ikke villig Ved ikke/uoplyst svarprocent: 98 V0053 NEDSÆTTE PRIVATFORBRUGET start 63, manglende data: = 9 Spm. 4.12: Er De villig til...? (Vis kort 6). Spm 4.12b: At nedsætte privatforbruget I høj grad villig I nogen grad villig Næsten ikke villig Slet ikke villig Ved ikke/uoplyst svarprocent: 98 V0054 KØBE DANSK start 64, manglende data: = 9

33 Spm. 4.12: Er De villig til...? (Vis kort 6). Spm 4.12c: At købe danske varer fremfor udenlandske, selv om de danske varer er dyrere I høj grad villig I nogen grad villig Næsten ikke villig Slet ikke villig Ved ikke/uoplyst svarprocent: 96 V0055 BETALE MERE I SKAT start 65, manglende data: = 9 Spm. 4.12: Er De villig til...? (Vis kort 6). Spm 4.12d: At betale mere i skat I høj grad villig I nogen grad villig Næsten ikke villig Slet ikke villig Ved ikke/uoplyst svarprocent: 98 V0056 ARBEJDE LÆNGERE start 66, manglende data: = 9 Spm. 4.12: Er De villig til...? (Vis kort 6). Spm 4.12e: At arbejde længere for den samme løn I høj grad villig I nogen grad villig Næsten ikke villig Slet ikke villig Ved ikke/uoplyst svarprocent: 84 Hvordan kan staten afhjælpe krisen?

34 De udsagn der kommer nu, drejer sig om, hvad staten kunne gøre ved krisen. V0057 STØTTE VEDVARENDE ENERGI start 67, manglende data: = 9 Spm. 4.13: Er De enig elle uenig i følgende: - (Vis kort 4). Spm 4.13a: Staten bør bruge flere penge til vedvarende energi (sol, vind og lign.) Helt enig Overvejende enig Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke/uoplyst svarprocent: 90 V0058 INDFØRE GENBRUGSORDNING start 68, manglende data: = 9 Spm. 4.13: Er De enig elle uenig i følgende: - (Vis kort 4). Spm 4.13b: Staten bør indføre en kommunal genbrugsordning baseret på udnyttelse af affald fra alle husstande, virksomheder og institutioner Helt enig Overvejende enig Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke/uoplyst svarprocent: 94 V0059 SÆTTE PRODUKTION IGANG start 69, manglende data: = 9 Spm. 4.13: Er De enig elle uenig i følgende: - (Vis kort 4). Spm 4.13c: Staten bør sætte produktion i gang gennem amter og kommuner.

35 Helt enig Overvejende enig Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke/uoplyst svarprocent: 87 V0060 KONTROL INVESTERINGER start 70, manglende data: = 9 Spm. 4.13: Er De enig elle uenig i følgende: - (Vis kort 4). Spm 4.13d: Staten bør have mere kontrol med de private investeringer Helt enig Overvejende enig Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke/uoplyst svarprocent: 88 V0061 BOLIGBYGGERI start 71, manglende data: = 9 Spm. 4.13: Er De enig elle uenig i følgende: - (Vis kort 4). Spm 4.13e: Staten bør bruge flere penge til boligbyggeri Helt enig Overvejende enig Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke/uoplyst svarprocent: 88 Udviklingen de kommende år V0062 REALLØNNEN

36 start 72, manglende data: = 9 Spm. 4.14: Herefter nogle spørgsmål om, hvordan De forestiller Dem udviklingen de kommende år. Spm 4.14: Regner De med, at reallønnen stiger eller falder i løbet af de kommende år? Reallønnen stiger Reallønnen falder Ingen ændring Ved ikke/uoplyst svarprocent: 89 V0063 BESKÆFTIGELSEN start 73, manglende data: = 9 Spm. 4.14: Herefter nogle spørgsmål om, hvordan De forestiller Dem udviklingen de kommende år. Spm 4.15: Regner De med, at beskæftigelsen herhjemme stiger eller falder i de kommende år? Beskæftigelsen stiger Beskæftigelsen falder Ingen ændring Ved ikke/uoplyst svarprocent: 92 V0064 SOCIAL URO start 74, manglende data: = 9 Spm. 4.14: Herefter nogle spørgsmål om, hvordan De forestiller Dem udviklingen de kommende år. Spm 4.16: Regner De med, at vi herhjemme får større eller mindre social uro i de kommende år? Større social uro Mindre social uro Ingen ændring Ved ikke/uoplyst svarprocent: 90

37 Ændringer i samfundet V0065 ANSVAR BEVIDST start 75, manglende data: = 9 Spm. 4.17: Der tales i den offentlige debat om, at der i de kommende år vil ske mange ændringer i samfundet, som også må medføre ændringer på det menneskelige plan. Er De enig eller uenig i følgende udsagn? (Vis kort 4). Spm 4.17a: Den enkelte samfundsborger bør i de kommende år i højere grad end hidtil være sig sit ansvar bevidst Helt enig Overvejende enig Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst svarprocent: 99 V0066 TILRETTELÆG TILVÆRELSE start 76, manglende data: = 9 Spm. 4.17: Der tales i den offentlige debat om, at der i de kommende år vil ske mange ændringer i samfundet, som også må medføre ændringer på det menneskelige plan. Er De enig eller uenig i følgende udsagn? (Vis kort 4). Spm 4.17b: Det enkelte menneske bør i de kommende år i højere grad end hidtil selv tilrettelægge sin tilværelse Helt enig Overvejende enig Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst svarprocent: 100 V0067 BØRN VÆLGE SELV

38 start 77, manglende data: = 9 Spm. 4.17: Der tales i den offentlige debat om, at der i de kommende år vil ske mange ændringer i samfundet, som også må medføre ændringer på det menneskelige plan. Er De enig eller uenig i følgende udsagn? (Vis kort 4). Spm 4.17c: Forældre bør i de kommende år i højere grad end hidtil lære deres børn at vælge selv Helt enig Overvejende enig Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst svarprocent: 100 V0068 FAMILIE VÆLGE LIVSSTIL start 78, manglende data: = 9 Spm. 4.17: Der tales i den offentlige debat om, at der i de kommende år vil ske mange ændringer i samfundet, som også må medføre ændringer på det menneskelige plan. Er De enig eller uenig i følgende udsagn? (Vis kort 4). Spm 4.17d: Familierne bør i de kommende år i højere grad end hidtil vælge en livsstil, der passer netop til dem Helt enig Overvejende enig Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst Straf eller rådgivning/information V0069 ISOLERE AIDSPOSITIVE

39 start 79, manglende data: = 9 Spm. 4.18: Man har ofte diskuteret, hvorvidt man bør anvende straf og andre tvangsmidler for at få folk til at opføre sig hensigtsmæssigt, eller hvorvidt man bør anvende andre midler, som f.eks. information og rådgivning eller afgifter. Vi vil gerne høre, om De er enig eller uenig i følgende? - (Vis kort 4). Spm 4.18a: Der skal være mulighed for at tvangsisolere AIDS-positive i særlige miljøer for at forhindre, at de påfører andre deres sygdom Helt enig Overvejende enig Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst svarprocent: 100 V0070 FRI ABORT start 80, manglende data: = 9 Spm. 4.18: Man har ofte diskuteret, hvorvidt man bør anvende straf og andre tvangsmidler for at få folk til at opføre sig hensigtsmæssigt, eller hvorvidt man bør anvende andre midler, som f.eks. information og rådgivning eller afgifter. Vi vil gerne høre, om De er enig eller uenig i følgende? - (Vis kort 4). Spm 4.18b: Retten til fri abort bør afskaffes Helt enig Overvejende enig Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst svarprocent: 99 V0071 SELV BETALE ABORT start 81, manglende data: = 9 Spm. 4.18: Man har ofte diskuteret, hvorvidt man bør anvende straf og andre tvangsmidler for at få folk til at opføre sig

40 hensigtsmæssigt, eller hvorvidt man bør anvende andre midler, som f.eks. information og rådgivning eller afgifter. Vi vil gerne høre, om De er enig eller uenig i følgende? - (Vis kort 4). Spm 4.18c: Folk bør selv betale, hvis de skal have gennemført abort Helt enig Overvejende enig Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst svarprocent: 100 V0072 HASH LEGALISERES start 82, manglende data: = 9 Spm. 4.18: Man har ofte diskuteret, hvorvidt man bør anvende straf og andre tvangsmidler for at få folk til at opføre sig hensigtsmæssigt, eller hvorvidt man bør anvende andre midler, som f.eks. information og rådgivning eller afgifter. Vi vil gerne høre, om De er enig eller uenig i følgende? - (Vis kort 4). Spm 4.18d: Brug af hash bør legaliseres Helt enig Overvejende enig Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst V0073 ALKOHOL ARBEJDSPLADS start 83, manglende data: = 9 Spm. 4.18: Man har ofte diskuteret, hvorvidt man bør anvende straf og andre tvangsmidler for at få folk til at opføre sig hensigtsmæssigt, eller hvorvidt man bør anvende andre midler, som f.eks. information og rådgivning eller afgifter. Vi vil gerne høre, om De er enig eller uenig i følgende? - (Vis kort 4).

41 Spm 4.18e: Der bør gennemføres forbud mod at drikke på arbejdspladsen Helt enig Overvejende enig Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst V0074 BETALE FOR ALKOHOLSKADE start 84, manglende data: = 9 Spm. 4.18: Man har ofte diskuteret, hvorvidt man bør anvende straf og andre tvangsmidler for at få folk til at opføre sig hensigtsmæssigt, eller hvorvidt man bør anvende andre midler, som f.eks. information og rådgivning eller afgifter. Vi vil gerne høre, om De er enig eller uenig i følgende? - (Vis kort 4). Spm 4.18f: Folk bør selv betale for behandling af sygdomme, de har pådraget sig gennem deres forbrug af alkohol Helt enig Overvejende enig Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst Holdning til hvem skal bestemme V0075 FORÆLDREINDFLYDELSE start 85, manglende data: = 9 Spm. 4.18: Så har vi et par spørgsmål om, hvem der bør bestemme i forskellige spørgsmål: Vi vil gerne høre, om De er enig eller uenig i følgende? -

42 (Vis kort 4). Spm 4.18g: Forældre og ikke staten bør have den afgørende indflydelse på de enkelte skolers virkemåde Helt enig Overvejende enig Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst V0076 KOMMUNE/AFTENSSKOLE start 86, manglende data: = 9 Spm. 4.18: Så har vi et par spørgsmål om, hvem der bør bestemme i forskellige spørgsmål: Vi vil gerne høre, om De er enig eller uenig i følgende? - (Vis kort 4). Spm 4.18h: De enkelte kommuner bør selv bestemme, hvilke former for aftenskoleundervisning, der skal støttes af det offentlige Helt enig Overvejende enig Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst V0077 KOMMUNE/MILJØLØSNING start 87, manglende data: = 9 Spm. 4.18: Så har vi et par spørgsmål om, hvem der bør bestemme i forskellige spørgsmål: Vi vil gerne høre, om De er enig eller uenig i følgende? - (Vis kort 4). Spm 4.18i: De enkelte kommuner bør selv afgøre, hvordan de vil løse miljøproblemerne Helt enig

43 Overvejende enig Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst Alkoholforbrug pr. uge V0078 ANTAL GENSTAND ØL PR UGE start 88, manglende data: = 99 Herefter kommer nogle spørgsmål af en anden karakter vedrørende Deres syn på alkohol. Spm 4.21: Hvor mange genstande drikker De gennemsnitlig pr. uge af følgende: Øl: Se note: Note nr genstand genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande

44 genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande Uoplyst svarprocent: 99 V0079 ANTAL GEST. VIN PR UGE start 90, manglende data: = 99 Herefter kommer nogle spørgsmål af en anden karakter vedrørende Deres syn på alkohol. Spm 4.22: Hvor mange genstande drikker De gennemsnitlig pr. uge af følgende: Vin: Se note: Note nr genstand genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande Uoplyst svarprocent: 99 V0080 ANTAL GEST HEDVIN PR UGE

45 start 92, manglende data: = 99 Herefter kommer nogle spørgsmål af en anden karakter vedrørende Deres syn på alkohol. Spm 4.23: Hvor mange genstande drikker De gennemsnitlig pr. uge af følgende: Hedvin: Se note: Note nr genstand genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande Uoplyst svarprocent: 99 V0081 ANTAL GEST SPIRIT.PR UGE start 94, manglende data: = 99 Herefter kommer nogle spørgsmål af en anden karakter vedrørende Deres syn på alkohol. Spm 4.23: Hvor mange genstande drikker De gennemsnitlig pr. uge af følgende: Spiritus: Se note: Note nr genstand genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande genstande

46 genstande genstande genstande genstande genstande Uoplyst svarprocent: 99 Holdninger til dansk økonomi V0082 UDLANDSGÆLD/ARBEJDSLØSHE start 96, manglende data: = 9 Spm. 4.25: Vi vender nu tilbage til nogle spørgsmål om økonomi. Danmarks betalingsbalance og gæld overfor udlandet er noget, der tit har været fremme i den offentlige debat, er De enig eller uenig i følgende udsagn? - (Vis kort 4). Spm 4.25a: Danmarks gæld til udlandet er nu blevet så stort et problem, at det endog er større end arbejdsløshedsproblemet Helt enig Overvejende enig Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst V0083 UDLANDSGÆLD IKKE PROBLEM start 97, manglende data: = 9 Spm. 4.25: Nu vender vi tilbage til nogle spørgsmål om økonomi. Danmarks betalingsbalance og gæld overfor udlandet er noget, der tit har været fremme i den offentlige debat, er De enig eller uenig i følgende udsagn? - (Vis kort 4). Spm 4.25b: Danmarks gæld til udlandet er ikke noget større problem.

47 Helt enig Overvejende enig Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst V0084 OVERFORBRUG? start 98, manglende data: = 9 Herefter følger to udsagn, som vi beder Dem vælge imellem: Spm 4.26: A siger: Danmarks gæld til udlandet skyldes et overforbrug, som vi bør sætte alt ind på at fjerne. B siger: Danmarks gæld til udlandet opstår, fordi virksomhederne og husholdningerne optager lån i udlandet, og det er folks egen sag, og ikke noget som regeringen skal blande sig i. Er De mest enig med A eller B? Enig med A Enig med B Ved ikke Uoplyst V0085 REGERINGENS POLITIK start 99, manglende data: = 9 Spm 4.27: Når det gælder Deres rent personlige økonomi, vil De så sige, at den politik, regeringen har ført, har forbedret eller forværret Deres personlige økonomiske vilkår? Har forbedret min økonomi en del Har forbedret min økonomi lidt Ingen større betydning Har forværret min økonomi lidt Har forværret min økonomi en del Ved ikke Vil ikke svare Uoplyst svarprocent: 99 V0086 ANDEN REGERING

48 start 100, manglende data: = 9 Spm 4.28: Tror De, det havde set bedre eller værre ud med Deres personlige økonomi, hvis vi havde haft en anden regering? En del bedre Lidt bedre Ingen betydning Lidt værre En del værre Ved ikke Vil ikke svare/uoplyst svarprocent: 99 Holdninger til Danmarks økonomi V0087 NU GÅR DET FREMAD start 101, manglende data: = 9 Spm. 4.29: Så har vi et par spørgsmål mere om dansk økonomi. Jeg vil som i tidligere spørgsmål bede Dem tage stilling ved at svare helt enig, overvejende enig, overvejende uenig eller helt uenig.- (Vis kort 4). Spm 4.29a: Nu går det fremad mod en løsning af Danmarks økonomiske problemer Helt enig Overvejende enig Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst V0088 DK ØKONOMISKE PROBLEM start 102, manglende data: = 9 Spm. 4.29: Så har vi et par spørgsmål mere om dansk økonomi. Jeg vil som i tidligere spørgsmål bede Dem tage stilling ved at svare helt enig, overvejende enig, overvejende uenig

49 eller helt uenig.- (Vis kort 4). Spm 4.29b: Danmarks økonomiske problemer er så store, at De næsten ikke lader sig løse Helt enig Overvejende enig Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst V0089 RÅD TIL LØNSTIGNING start 103, manglende data: = 9 Spm. 4.29: Så har vi et par spørgsmål mere om dansk økonomi. Jeg vil som i tidligere spørgsmål bede Dem tage stilling ved at svare helt enig, overvejende enig, overvejende uenig eller helt uenig.- (Vis kort 4). Spm 4.29c: I den nuværende økonomiske situation er der ikke råd til lønstigninger Helt enig Overvejende enig Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst V0090 RÅD TIL SKATTELETTELSER start 104, manglende data: = 9 Spm. 4.29: Så har vi et par spørgsmål mere om dansk økonomi. Jeg vil som i tidligere spørgsmål bede Dem tage stilling ved at svare helt enig, overvejende enig, overvejende uenig eller helt uenig.- (Vis kort 4). Spm 4.29d: I den nuværende økonomiske situation er der ikke råd til skattelettelser Helt enig Overvejende enig Overvejende uenig Helt uenig

50 Ved ikke Uoplyst V0091 EF BESTEMMER start 105, manglende data: = 9 Spm. 4.29: Så har vi et par spørgsmål mere om dansk økonomi. Jeg vil som i tidligere spørgsmål bede Dem tage stilling ved at svare helt enig, overvejende enig, overvejende uenig eller helt uenig.- (Vis kort 4). Spm 4.29e: Ligemeget hvilken regering vi har, så bliver det fremover EF, der kommer til at bestemme, hvad der skal ske her i landet Helt enig Overvejende enig Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst Holdning til skatteforhøjelser V0092 UDDANNELSE/JOB TIL UNGE start 106, manglende data: = 9 Spm 4.30: Er de villig til at betale en procent mere i skat, hvis det kan sikre tilbud om uddannelse eller job til alle unge, eller mener De kun, det bør gennemføres, hvis det kan ske uden at hæve skatterne? Villig til at betale en procent mere i skat Bør kun gennemføres, hvis det kan ske uden at hæve skatterne Ved ikke Vil ikke svare/uoplyst svarprocent: 98

51 Holdning til overarbejde, extra arbejde m.v V0093 OVERARBEJDE start 107, manglende data: = 9 Spm. 4.31: Har De indenfor det sidste års tid...? (Int: Overarbejde omfatter ikke overarbejde, der afspadseres. Men til gengæld alt andet overarbejde, der betales ekstra for. Bijobs i nr. (92). omfatter ikke sort arbejde, der opføres i nr. (93). Sort arbejde er arbejde for andre mod betaling, der ikke opgives til skattevæsenet). Spm 4.31a: (91). Taget overarbejde for at tjene ekstra Ja Nej Uoplyst svarprocent: 95 V0094 EXTRA ARBEJDE start 108, manglende data: = 9 Spm. 4.31: Har De indenfor det sidste års tid...? (Int: Overarbejde omfatter ikke overarbejde, der afspadseres. Men til gengæld alt andet overarbejde, der betales ekstra for. Bijobs i nr. (92). omfatter ikke sort arbejde, der opføres i nr. (93). Sort arbejde er arbejde for andre mod betaling, der ikke opgives til skattevæsenet). Spm 4.31b: (92). Taget arbejde ved siden af Deres hovedbeskæftigelse - (faste eller løse bijobs) Ja Nej Uoplyst svarprocent: 96 V0095 ARBEJDET SORT

52 start 109, manglende data: = 9 Spm. 4.31: Har De indenfor det sidste års tid...? (Int: Overarbejde omfatter ikke overarbejde, der afspadseres. Men til gengæld alt andet overarbejde, der betales ekstra for. Bijobs i nr. (92). omfatter ikke sort arbejde, der opføres i nr. (93). Sort arbejde er arbejde for andre mod betaling, der ikke opgives til skattevæsenet). Spm 4.31c: (93). Udført såkaldt "sort arbejde" ind imellem Ja Nej Uoplyst svarprocent: 96 V0096 TJENT VED EXTRA ARBEJDE start 110, manglende data: = 9 eller >=10 FILTER: V93, V94, V95 Har De indenfor det sidste års tid...? (Int: Overarbejde omfatter ikke overarbejde, der afspadseres. Men til gengæld alt andet overarbejde, der betales ekstra for. Bijobs i nr. (92). omfatter ikke sort arbejde, der opføres i nr. (93). Sort arbejde er arbejde for andre mod betaling, der ikke opgives til skattevæsenet). Spm 4.32: (Int.; Hvis "Ja" i spm 4.31.) Hvor meget har De rundt regnet kunne tjene ved sådant ekstraarbejde på årsbasis? Under kr kr kr kr kr kr kr eller mere Ved ikke Vil ikke svare/uoplyst Irrelevant svarprocent: 29 V0097 MERE ARBEJDE start 112, manglende data: = 9

53 Spm. 4.33: Hvis De fik det tilbudt, ville De så være interesseret i at...? Spm 4.33a: Tage overarbejde eller bijob for at tjene lidt extra Ja Nej Ved ikke Uoplyst svarprocent: 98 V0098 ARBEJDE > 37 T. PR. UGE start 113, manglende data: = 9 Spm. 4.33: Hvis De fik det tilbudt, ville De så være interesseret i at...? Spm 4.33b: Tage et arbejde, hvor De normalt skulle arbejde mere end 37 timer om ugen, (hvis lønnen svarede til det) Ja Nej Ved ikke Uoplyst svarprocent: 98 V0099 MINDRE ARBEJ/MINDRE LØN start 114, manglende data: = 9 Spm. 4.33: Hvis De fik det tilbudt, ville De så være interesseret i at...? Spm 4.33c: Gå ned i arbejdstid og tilsvarende ned i løn Ja Nej Ved ikke Uoplyst svarprocent: 99 V0100 STARTE SOM SELVSTÆNDIG start 115, manglende data: = 9

54 Spm. 4.33: Hvis De fik det tilbudt, ville De så være interesseret i at...? Spm 4.33d: Kunne De tænke Dem at starte for Dem selv som selvstændig erhvervsdrivende Ja Nej Ved ikke Uoplyst svarprocent: 98 Holdninger til forbrug m.v V0101 KØBER MILJØRIGTIGT IND start 116, manglende data: = 9 Spm. 4.34: Så har vi nogle spørgsmål om forbrug m.v. Spm 4.34a: Når De køber ind, ser De så på, om varerne er såkaldt "miljørigtige" Ja, i reglen Ja ofte Ret sjældent Aldrig/næsten aldrig Ved ikke/ikke relevant Uoplyst V0102 BETALE MILJØRIGTIGE VARE start 117, manglende data: = 9 Spm. 4.34: Så har vi nogle spørgsmål om forbrug m.v. Spm 4.34b: Er De villig til at betale en højere pris for en "miljørigtig" vare, selvom varen i øvrigt hverken er af bedre eller dårligere kvalitet end andre varer Ja, i reglen

55 Ja ofte Ret sjældent Aldrig/næsten aldrig Ved ikke/ikke relevant Uoplyst svarprocent: 99 V0103 KØBE DYRERE HOS LOKALE start 118, manglende data: = 9 Spm. 4.34: Så har vi nogle spørgsmål om forbrug m.v. Spm 4.34c: Køber De ofte dyrere ind end nødvendigt for at støtte lokale handlende Ja, i reglen Ja ofte Ret sjældent Aldrig/næsten aldrig Ved ikke/ikke relevant Uoplyst Holdning til pensionskasser, lønmodtagerfonde V0104 PENSIONSKASSERS POLITIK start 119, manglende data: = 9 Spm. 4.35: Så har vi et spørgsmål om pensionskasserne og andre lønmodtagerfonde, f.eks. lønnmodtagernes dyrtidsfond. Nogle mener, pensionskasserne skal tage vidtgående samfundshensyn, f.eks til miljøet, når de investerer. Andre mener, at pensionskasserne først og fremmest skal koncentrere sig om at skaffe medlemmerne det bedst mulige afkast af deres indskud, fordi hensyntagen til miljøet o.l. er politikernes og ikke lønmodtagerfondenes opgave. Mener De, pensionskasserne først og fremmest bør sigte efter at skaffe medlemmerne det bedst mulige afkast - eller bør pensionskasserne tage bredere samfundshensyn, f.eks. miljøhensyn, også selv om medlemmernes pension herved risikerer at blive mindre.

56 Først og fremmest sikre bedst mulige afkast Først og fremmest tage samfundshensyn Ved ikke Vil ikke svare/uoplyst svarprocent: 98 Årsager til Danmarks økonomi V0105 BORGERLIG REG, SIDEN 82 start 120, manglende data: = 9 Spm. 4.36: Der er megen diskussion om, hvad der er årsag til problemerne i dansk økonomi. Eksperterne er uenig, og det gælder også politikere og almindelige mennesker. Jeg vil gerne spørge om Deres mening, om hvad der er med til at skabe de økonomiske problemer? Jeg vil nu læse nogle påstande op, som af og til nævnes i diskussionen, og jeg vil så gerne høre, om De mener, det er vigtige årsager til Danmarks økonomiske problemer. - (Vis kort 7). Spm 4.36a: Den politik, som den borgerlige regering har ført her i landet siden Meget vigtig årsag Ret vigtig årsag Kun i ringe grad årsag Ikke årsag Ved ikke Uoplyst svarprocent: 99 V0106 SOCIALDEMO. REG FØR 82 start 121, manglende data: = 9 Spm. 4.36: Der er megen diskussion om, hvad der er årsag til problemerne i dansk økonomi. Eksperterne er uenig, og det gælder også politikere og almindelige mennesker. Jeg vil gerne spørge om Deres mening, om hvad der er med til at skabe de økonomiske problemer?

57 Jeg vil nu læse nogle påstande op, som af og til nævnes i diskussionen, og jeg vil så gerne høre, om De mener, det er vigtige årsager til Danmarks økonomiske problemer. - (Vis kort 7). Spm 4.36b: Den politik som den socialdemokratiske regering førte før regeringsskiftet i Meget vigtig årsag Ret vigtig årsag Kun i ringe grad årsag Ikke årsag Ved ikke Uoplyst svarprocent: 99 V0107 FORSKNING/PRODUKTUDVIKL. start 122, manglende data: = 9 Spm. 4.36: Der er megen diskussion om, hvad der er årsag til problemerne i dansk økonomi. Jeg vil gerne spørge om Deres mening, om hvad der er med til at skabe de økonomiske problemer? Jeg vil nu læse nogle påstande op, som af og til nævnes i diskussionen, og jeg vil så gerne høre, om De mener, det er vigtige årsager til Danmarks økonomiske problemer. - (Vis kort 7). Spm 4.36c: For lidt forskning og produktudvikling Meget vigtig årsag Ret vigtig årsag Kun i ringe grad årsag Ikke årsag Ved ikke Uoplyst V0108 STOR OFFENTLIG SEKTOR start 123, manglende data: = 9 Spm. 4.36: Der er megen diskussion om, hvad der er årsag til problemerne i dansk økonomi. Jeg vil gerne spørge om Deres mening, om hvad der er med til at skabe de økonomiske problemer? Jeg vil nu læse nogle påstande op, som af og til nævnes i

58 diskussionen, og jeg vil så gerne høre, om De mener, det er vigtige årsager til Danmarks økonomiske problemer. - (Vis kort 7). Spm 4.36d: For stor offentlig sektor Meget vigtig årsag Ret vigtig årsag Kun i ringe grad årsag Ikke årsag Ved ikke Uoplyst V0109 INDVANDRERE/FLYGTNINGE start 124, manglende data: = 9 Spm. 4.36: Der er megen diskussion om, hvad der er årsag til problemerne i dansk økonomi. Jeg vil gerne spørge om Deres mening, om hvad der er med til at skabe de økonomiske problemer? Jeg vil nu læse nogle påstande op, som af og til nævnes i diskussionen, og jeg vil så gerne høre, om De mener, det er vigtige årsager til Danmarks økonomiske problemer. - (Vis kort 7). Spm 4.36e: For mange indvandrere og flygtninge Meget vigtig årsag Ret vigtig årsag Kun i ringe grad årsag Ikke årsag Ved ikke Uoplyst svarprocent: 100 V0110 MARKEDSØKONOMI start 125, manglende data: = 9 Spm. 4.36: Der er megen diskussion om, hvad der er årsag til problemerne i dansk økonomi. Jeg vil gerne spørge om Deres mening, om hvad der er med til at skabe de økonomiske problemer? Jeg vil nu læse nogle påstande op, som af og til nævnes i diskussionen, og jeg vil så gerne høre, om De mener, det er vigtige årsager til Danmarks økonomiske problemer. - (Vis kort 7).

59 Spm 4.36f: Grundlæggende brist i den kapitalistiske markedsøkonomi Meget vigtig årsag Ret vigtig årsag Kun i ringe grad årsag Ikke årsag Ved ikke Uoplyst svarprocent: 99 V0111 FOR HØJT SKATTETRYK start 126, manglende data: = 9 Spm. 4.36: Der er megen diskussion om, hvad der er årsag til problemerne i dansk økonomi. Jeg vil gerne spørge om Deres mening, om hvad der er med til at skabe de økonomiske problemer? Jeg vil nu læse nogle påstande op, som af og til nævnes i diskussionen, og jeg vil så gerne høre, om De mener, det er vigtige årsager til Danmarks økonomiske problemer. - (Vis kort 7). Spm 4.36g: For højt skattetryk Meget vigtig årsag Ret vigtig årsag Kun i ringe grad årsag Ikke årsag Ved ikke Uoplyst svarprocent: 99 V0112 UDNYTTE MULIGHEDER start 127, manglende data: = 9 Spm. 4.36: Der er megen diskussion om, hvad der er årsag til problemerne i dansk økonomi. Jeg vil gerne spørge om Deres mening, om hvad der er med til at skabe de økonomiske problemer? Jeg vil nu læse nogle påstande op, som af og til nævnes i diskussionen, og jeg vil så gerne høre, om De mener, det er vigtige årsager til Danmarks økonomiske problemer. - (Vis kort 7). Spm 4.36h: Danske virksomheders manglende evne til at

60 udnytte de muligheder, de får Meget vigtig årsag Ret vigtig årsag Kun i ringe grad årsag Ikke årsag Ved ikke Uoplyst svarprocent: 99 V0113 FAGFORENINGERS LØNKRAV start 128, manglende data: = 9 Spm. 4.36: Der er megen diskussion om, hvad der er årsag til problemerne i dansk økonomi. Jeg vil gerne spørge om Deres mening, om hvad der er med til at skabe de økonomiske problemer? Jeg vil nu læse nogle påstande op, som af og til nævnes i diskussionen, og jeg vil så gerne høre, om De mener, det er vigtige årsager til Danmarks økonomiske problemer. - (Vis kort 7). Spm 4.36i: Fagforeningernes lønkrav Meget vigtig årsag Ret vigtig årsag Kun i ringe grad årsag Ikke årsag Ved ikke Uoplyst svarprocent: 100 V0114 INDSATS ARBEJDSLØSHED start 129, manglende data: = 9 Spm. 4.36: Der er megen diskussion om, hvad der er årsag til problemerne i dansk økonomi. Jeg vil gerne spørge om Deres mening, om hvad der er med til at skabe de økonomiske problemer? Jeg vil nu læse nogle påstande op, som af og til nævnes i diskussionen, og jeg vil så gerne høre, om De mener, det er vigtige årsager til Danmarks økonomiske problemer. - (Vis kort 7). Spm 4.36j: Manglende offentlig indsats over for arbejdsløsheden.

61 Meget vigtig årsag Ret vigtig årsag Kun i ringe grad årsag Ikke årsag Ved ikke Uoplyst svarprocent: 99 V0115 DK MEDLEM EF start 130, manglende data: = 9 Spm. 4.36: Der er megen diskussion om, hvad der er årsag til problemerne i dansk økonomi. Jeg vil gerne spørge om Deres mening, om hvad der er med til at skabe de økonomiske problemer? Jeg vil nu læse nogle påstande op, som af og til nævnes i diskussionen, og jeg vil så gerne høre, om De mener, det er vigtige årsager til Danmarks økonomiske problemer. - (Vis kort 7). Spm 4.36k: Danmarks medlemskab af EF Meget vigtig årsag Ret vigtig årsag Kun i ringe grad årsag Ikke årsag Ved ikke Uoplyst svarprocent: 99 Forhold omkring erhverv V0116 ERHVERVSSTATUS start 131, manglende data: = 99 Spm 4.38: Hvad er Deres stilling helt præcis? (Int: Udførlig og nøjagtig angivelse. Ikke "murer", men "murerarbejdsmand", "murersvend", "selvstændig murermester" osv. Ikke "studerende" eller "elev", men "biologistuderende", "gymnasieelev" etc.)

62 I erhverv (angiv stilling), noter: Under uddannelse (angiv hvilken) noter: Ude af erhverv: Folkepensionist Ude af erhverv: På efterløn Ude af erhverv: Førtidspensionist Ude af erhverv: Invalidepensionist Ude af erhverv: Bistandsklient Ude af erhverv: Arbejdsløs Gift kvinde uden selverhverv (husmor) Værnepligtig Ude af erhverv i øvrigt Uoplyst svarprocent: 100 V0117 TIDLIGERE ARBEJDE start 133, manglende data: = 9 Spm 4.39: Har De tidligere haft arbejde? (hvis ja:) - hvad var Deres stilling? Nej Ja (angiv stilling) Uoplyst svarprocent: 42 V0118 ANTAL UNDERORDNEDE start 134, manglende data: = 99 Spm 4.40: Har (havde) De underordnede? Nej, ingen eller derover Ved ikke Vil ikke svare Uoplyst svarprocent: 92

63 Baggrundsspørgsmål V0119 KØN start 136 Spm k.1: Køn % antal kode Mand Kvinde V0120 ALDERGRUPPE start 137 Spm k.2: Alder % antal kode år år år år år år år år år år år år år år år år år eller derover V0121 BOLIGENS ART start 139 Spm k.3: Boligens art. % antal kode En-families hus To-families hus

64 Gård Etageejendom, beboelsesejendom Værelse V0122 EJER/LEJER BOLIG start 140 Spm k.4: Ejes boligen eller lejes boligen? % antal kode Ejerbolig Andelsbolig Lejerbolig V0123 STILLING I HUS start 141 Spm k.5: Svarpersonens stilling i husstanden. % antal kode Husfader Husmoder Anden voksen V0124 HUSMORS ERHVERS start 142 Spm. k.6: Husmoderens erhverv: (Husk eventuelle arbejdsløses erhverv) % antal kode Ingen kvindelig husmoder Husmoder uden selverhverv Husmoder med selverhverv, heltid Husmoder med selverhverv, deltid Medhjælpende ægtefælle V0125 ANTAL PERSON I HUSSTAND start 143

65 Spm k.7: Antal personer i husstanden. % antal kode person personer personer personer personer personer eller flere V0126 ANTAL VOKSNE I HUSSTAND start 144 Spm k.8: Antal personer i husstanden 15 år eller derover. % antal kode voksen voksne voksne voksne voksne voksne eller flere V0127 ANTAL BØRN I HUSSTAND start 145, manglende data: = 9 Spm k.9: Antal personer i husstanden 14 år eller derunder person personer personer personer personer eller flere Ingen personer 14 år eller derunder, gå til spm. k.11 (V136) Uoplyst svarprocent: 100 V0128 INGEN HJEMMEBO. BØRN start 146, manglende data: = 9 Spm k.10a: Er der i husstanden hjemmeboende børn? Ingen børn:

66 Ikke nævnt Nævnt Uoplyst V0129 HJEMMEBO. BØRN 0-1 ÅR start 147, manglende data: = 9 Spm k.10b: Er der i husstanden hjemmeboende børn? Hjemmeboende børn 0-1 år: Ikke nævnt Nævnt Uoplyst V0130 HJEMMEBO. BØRN 2 ÅR start 148, manglende data: = 9 Spm k.10c: Er der i husstanden hjemmeboende børn? Hjemmeboende børn 2 år: Ikke nævnt Nævnt Uoplyst V0131 HJEMMEBO. BØRN 3-5 ÅR start 149, manglende data: = 9 Spm, k.10d: Er der i husstanden hjemmeboende børn? Hjemmeboende børn 3-5 år: Ikke nævnt Nævnt Uoplyst V0132 HJEMMEBO. BØRN 6 ÅR

67 start 150, manglende data: = 9 Spm. k.10e: Er der i husstanden hjemmeboende børn? Hjemmeboende børn 6 år: Ikke nævnt Nævnt Uoplyst V0133 HJEMMEBO. BØRN 7-12 ÅR start 151, manglende data: = 9 Spm k.10f: Er der i husstanden hjemmeboende børn? Hjemmeboende børn 7-12 år: Ikke nævnt Nævnt Uoplyst V0134 HJEMMEBO. BØRN ÅR start 152, manglende data: = 9 Spm k.10g: Er der i husstanden hjemmeboende børn? Unge år: Ikke nævnt Nævnt Uoplyst V0135 HJEMMEBO. BØRN ÅR start 153, manglende data: = 9 Spm k.10h: Er der i husstanden hjemmeboende børn? Unge år: Ikke nævnt Nævnt Uoplyst

68 Uddannelsesmæssige forhold V0136 EGEN SKOLEUDDANNELSE start 154, manglende data: = 9 Spm k.11 Egen skoleuddannelse (Vis kort O) Folkeskole 7 år eller kortere Folkeskole 8 og 9 år Mellemskole-/realeksamen eller 10. klasse Studentereksamen/HF-eksamen Uoplyst svarprocent: 100 V0137 GRUNDLÆG. ERHVERVSUDDANN start 155 Spm k.12a: Egen erhvervsuddannelse/efteruddannelse (Vis kort P). Grundlæggende erhvervsuddannelse: % antal kode Ikke nævnt Nævnt V0138 AFSLUT. ERHVERVSUDDANN. start 156 Spm k.12b: Egen erhvervsuddannelse/efteruddannelse (Vis kort P). Afsluttende erhvervsuddannelse: % antal kode Ikke nævnt Nævnt

69 V0139 KORT HØJERE UDDANNELSE start 157 Spm k.12c: Egen erhvervsuddannelse/efteruddannelse (Vis kort P). Højere uddannelse af kort varighed: % antal kode Ikke nævnt Nævnt V0140 MELLEMLANG HØJERE UDDANN start 158 Spm k.12d: Egen erhvervsuddannelse/efteruddannelse (Vis kort P). Højere uddannelse af mellemlang varighed: % antal kode Ikke nævnt Nævnt V0141 LANG HØJERE UDDANNELSE start 159 Spm k.12e: Egen erhvervsuddannelse/efteruddannelse (Vis kort P). Højere uddannelse af lang varighed: % antal kode Ikke nævnt Nævnt V0142 INGEN UDDANNELSE start 160

70 Spm k.12f: Egen erhvervsuddannelse/efteruddannelse (Vis kort P). Ingen: % antal kode Ikke nævnt Nævnt V0143 VIL IKKE SVARE start 161 Spm k.12g: Egen erhvervsuddannelse/efteruddannelse (Vis kort P). Vil ikke svare: % antal kode Ikke nævnt Nævnt Erhvervsmæsige forhold V0144 SVARPERSONERS ERHVERV start 162, manglende data: = 99 Spm k.13: Svarpersonens erhverv (Hvis svarpersonen er arbejdsløs - husk erhverv) Arbejder, ufaglært (ikke specialarbejder) Arbejder, ufaglært (specialarbejder) Arbejder, faglært Funktionær/tjenestemand, lavere Funktionær/tjenestemand, højere Selvstændig landbruger Selvstændig detailhandler/håndværksmester Selvstændig i øvrigt Lærling/elev/studerende Ude af erhverv (pensionist o.l.) Gift uden selverhverv

71 Medhjælpende ægtefælle Uoplyst svarprocent: 98 Er De for tiden beskæftiget i privat eller offentlig virksomhed. V0145 PRIVAT VIRKSOMHED start 164 Spm k.14: Privat virksonhed. % antal kode Industri og håndværk Handel og transport Serviceerhverv Landbrug, gartneri og fiskeri Ikke beskæftiget i privat virksomhed for tiden Er De for tiden beskæftiget i privat eller offentlig virksomhed. V0146 OFFENTLIG VIRKSOMHED start 165 Spm k.15: Offentlig virksomhed. % antal kode Forsvaret og politi Offentlig administration (stat, amt, kommune) Sundhedsvæsen, socialinstitution Undervisning, kultur, daginstitution Offentlig virksomhed: DSB, post, vejvæsen Offentlig værker Ikke beskæftiget i offentlig virksomhed for tiden Hvis arbejdsløs: <spm k.15> - ring om 5 og <spm k.16> - ring om 7 <spm k.7> - Husmoders erhverv, svar som det ville have været, da hun var i arbejde. <spm k.14> - Svarpersonens erhverv, svar som det ville have været da personen var i arbejde.

72 Forhold omkring indkomst V0147 PERSONLIG INDKOMSTGRUPPE start 166 Spm k.16: Svarpersonens nuværende indkomst? På dette kort har vi anført nogle indtægtsgrupper, og jeg vil bede Dem fortælle mig, hvilke gruppe De befinder Dem i. Det drejer sig om Deres egen indtægt - og vi tænker kun på bruttoindtægten - altså før eventuel skat er trukket fra. De skal blot fortælle mig bogstavet udfor den gruppe, der passer i Deres tilfælde. (Vis kort Q). % antal kode A: Indtil kr B: kr C: kr D: kr E: kr F: kr G: kr H: kr I: kr og derover Ved ikke/vil ikke svare V0148 HUSSTANDENS INDKOMSTGRUP start 168 Spm k.17: Husstandens samlede nuværende indkomst? Og på samme måde vil jeg gerne have det bogstav, der passer, hvis De tænker på husstandens nuværende samlede indtægt. (Vis kort R). % antal kode A: Indtil kr B: kr C: kr D: kr E: kr F: kr G: kr H: kr I: kr J: kr K: kr og derover

73 Ved ikke/vil ikke svare civilstand V0149 CIVILSTAND start 170 Spm k.18: Nuværende civilstand. % antal kode Ugift Gift Samlevende (papirløst) Skilt/separeret/tidl. samlevende Enke/enkemand Forhold omkring interviewet V0150 INTERVIEW NUMMER start 171, manglende data: = 9 Spm k.19: Interview gennemført som: Første interview i husstanden Andet interview i husstanden Uoplyst svarprocent: 98 V0151 INTERVIEW UGEDAG start 172, manglende data: = 9

74 Spm k.20: Interview foretaget på følgende ugedag: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Uoplyst svarprocent: 100 V0152 INTERNT NUMMER start 173, bredde 5 Spm k.21: Internt nummer Interviewers nummer kodes. Variablen er kodet i interval Partipolitiske forhold V0153 STEMTE VED VALG start 178, manglende data: = 99 Spm k.22: Stemte De ved folketingsvalget den 10. maj 1988? - På hvilket parti? A: Socialdemokratiet B: Radikale C: Konservative F: Socialistisk Folkeparti G: De grønne K: Kommunister M: Centrumdemokraterne P: Fælles Kurs Q: Kristelige Folkeparti V: Venstre Y: Venstresocialisterne Z: Fremskridtspartiet Havde ikke stemmeret Husker ikke parti

75 Vil ikke svare om parti Stemte ikke Stemte blankt Andre svar Uoplyst svarprocent: 100 V0154 STEMME VED NÆSTE VALG start 180, manglende data: = 99 Spm k.23: Hvilket parti ville De stemme på, hvis der var folketingsvalg i morgen? A: Socialdemokratiet B: Radikale C: Konservative E: Retsforbundet F: Socialistisk folkeparti G: De grønne K: Kommunister M: Centrumdemokraterne P: Fælles Kurs Q: Kristeligt Folkeparti V: Venstre Y: Venstresocialisterne Z: Fremskridtpartiet Ø: Enhedslisten Andre partier Har ikke stemmeret Ved ikke parti Vil ikke svare om parti Vil ikke stemme Vil stemme blankt Andre svar Uoplyst svarprocent: 99 Forhold omkring amter/urbanisering/regioner V0155 BOPÆLSKOMMUNE start 182 Spm k.29: Amter

76 % antal kode København/Frederiksberg Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vest Sjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Vejle Amt Ribe Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt V0156 URBANISERING 0 start 184 Spm k.31: U0. Urbanisering. % antal kode Hovedstadsområdet Provinsen V0157 URBANISERING 1 start 185 Spm k.32: U1. Urbanisering. % antal kode Hovedstadsområdet Provinsbyer Landdistrikter V0158 URBANISERING 2 start 186 Spm k.33: U2. Urbanisering. % antal kode København/Frederiksberg

77 Københavns Forstæder Provinsbyer Landdistrikter V0159 URBANISERING 3 start 187 Spm k.34: U3. Urbanisering. % antal kode Hovedstadsområdet Provinsbyer over Provinsbyer under Landdistrikter V0160 URBANISERING 4 start 188 Spm k.35: U4. Urbanisering. % antal kode København/Frederiksberg Københavns Forstæder Provinsby over Provinsby under Landdistrikter V0161 REGION 0 start 189 Spm k.36 R0. Regioner. % antal kode Øst for Storebælt Vest for Storebælt V0162 REGION 1 start 190 Spm k.37: R1 Regioner.

78 % antal kode København/Frederiksberg Københavns Forstæder Øerne excl. Hovedstad Jylland V0163 REGION 2 start 191 Spm. k.38: R2. Regioner. % antal kode Hovedstadsområdet Øerne excl. Hovedstad Jylland V0164 REGION 3 start 192 Spm. k.39: R3. Regioner. % antal kode København/Frederiksberg Københavns Forstæder Øst for Storebælt excl. Hovedstaden Fyn Østjylland Nordjylland Vestjylland Sydjylland V0165 REGION 4 start 193 Spm k.40: R4. Regioner. % antal kode Hovedstadsområdet Øst for Storebælt excl. Hovedstaden Fyn Østjylland Nordjylland

79 Vestjylland Sydjylland V0166 REGION 5 start 194 Spm k.41: R5. Regioner. % antal kode København/Frederiksberg Københavns Forstæder Sjælland excl. Hovedsstaden LollandFalster/Bornholm Fyn Østjylland Nordjylland Vestjylland Sydjylland V0167 REGION 6 start 196 Spm k.42: R6 Regioner. % antal kode Hovedstadsområdet Sjælland excl. Hovedstaden LollandFalster/Bornholm Fyn Østjylland Nordjylland Vestjylland Sydjylland V0168 REGION 7 start 197 Spm k.43: R7. Regioner. % antal kode Københavns indre by Københavns ydre by Københavns nordlige forstad Københavns vest/syd forstad

80 Sjælland excl. hovedstaden LollandFalster/Bornholm Fyn Østjylland Nordjylland Vestjylland Sydjylland Variable genereret af AGB Gallup V0169 SOCIALGRUPPE INDEX start 199, bredde 1 Socialgruppe index Variablen er kodet i interval 1-6. V0170 HØJ. EGN ERHVUDDAN INDEX start 200, bredde 1, manglende data: = 9 Høj egen erhvervsuddannelse index Variablen er kodet i interval = Uoplyst (11) V0171 PERS INDKOMST 3DEL INDEX start 201, bredde 1 Personlig indkomst index. Variablen er kodet i interval 1-4. V0172 GSN GENST. PR UGE INDEX start 202, bredde 4, manglende data: = 9999 Gsn. genstand pr uge index. Variablen er kodet i interval = Uoplyst (44) V0173 ALDERSOPD PSY INST INDEX

81 start 206, bredde 1 Aldersopdeling af Psy Inst. Variablen er kodet i interval 1-6. V0174 PSYK ERHVERVSINDD. INDEX start 207, bredde 2 Psykologisk erhvervsinddeling index. Variablen er kodet i interval V0175 LIVSVILKÅRFORB. INDEX start 209, bredde 3, decimaler 2, manglende data: = 9 Livsvilkårfordeling. Variablen er er kodet i interval = Uoplyst (12) V0176 ANT. STRESSYMP 0-5 INDEX start 212, bredde 1 Antal stresssymptomer 0-5 index. Variablen er kodet i interval V0177 LIVSS 3=ØKO 0=FORB INDEX start 213, bredde 1 Livsstil: 3=økologisk, 0=forbrug. Variablen er kodet i interval V0178 KRISPL IN SVAG E A-C INX start 214, bredde 1 Kriseplacering intern: svag enig a-c index. Variablen er kodet i interval V0179 KRISPL EX SVAG E D-E INX start 215, bredde 1 Kriseplacering extern: svag enig d-e index.

82 Variablen er kodet i interval V0180 GL OFFVILJ 1=IN/4=ST INX start 216, bredde 8, decimaler 2, manglende data: = 9 Gammel offervilje 1=ingen 4=stor index. Variablen er kodet i interval = Uoplyst (145) V0181 GL OVLJ U/SK 1=0/4=S INX start 224, bredde 8, decimaler 2, manglende data: = 9 Gammel offervilje uden skat 1=ingen 4=stor index. Variablen er kodet i interval = Uoplyst (124) V0182 STATROL 1=PASS 4 AKT INX start 232, bredde 8, decimaler 2, manglende data: = 9 Statens rolle: 1=passiv 4=direkte aktiv index. Variablen er kodet i interval = Uoplyst (569) V0183 FREMTSYN 1=PES 3=OPT INX start 240, bredde 8, decimaler 2, manglende data: = 9 Fremtidssyn 1 = pessimitisk 3=optimitisk index. Variablen er kodet i interval = Uoplyst (395) V0184 ALKO. FORBRUG.KAT. INDEX start 248, bredde 8, decimaler 2, manglende data: = 9 Alkohol forbrugskatagori index. Variablen er kodet i interval = Uoplyst (44) V0185 VALG I MORG-FLØJOPD. INX start 256, bredde 8, decimaler 2, manglende data: = 9 Valg i morgen - fløjopdeling index

83 Variablen er kodet i interval = Uoplyst (648) V0186 VALG I MORG-Z:FLØJOP INX start 264, bredde 8, decimaler 2, manglende data: = 9 Valg i morgen - Z:fløjopdeling. Variablen er kodet i interval = Uoplyst (648) V0187 INTERN KRISEPLAC INDEX start 272, bredde 8, decimaler 2, manglende data: = 9 Intern kriseplacering index. Variablen er kodet i interval = Uoplyst (15) V0188 EXTERN KRISEPLAC INDEX start 280, bredde 8, decimaler 2, manglende data: = 9 Extern kriseplacering index. Variablen er kodet i interval = Uoplyst (10) V0189 SAMFUNDSTRIVSEL INDEX start 288, bredde 7, decimaler 2, manglende data: = 999 Samfundstrivsel index. Variablen er kodet i interval = Uoplyst (95) V0190 ALMENTRIVSEL INDEX start 295, bredde 7, decimaler 2, manglende data: = 999 Almentrivsel index. Variablen er kodet i interval = Uoplyst (13) V0191 OFFENSIV HAND. INDEX start 302, bredde 7, decimaler 2, manglende data: = 999

84 Offensiv handling index. Variablen er kodet i interval = Uoplyst (20) V0192 ADAPTIV RESIGNATION INX start 309, bredde 7, decimaler 2, manglende data: = 999 Adaptiv resignation index. Variablen er kodet i interval = Uoplyst (19) V0193 HOLD. TIL ARBEJDE INDEX start 316, bredde 7, decimaler 2, manglende data: = 999 Holdning til arbejde index. Variablen er kodet i interval = Uoplyst (67) V0194 HOLD TIL ARB.LØSE INDEX start 323, bredde 7, decimaler 2, manglende data: = 999 Holdning til arbejdsløse index. Variablen er kodet i interval = Uoplyst (91) V0195 GR LIVSVILK.FORBED INDEX start 330, bredde 8, decimaler 2, manglende data: = 9 Grup. livsvilkårforbedring index Variablen er kodet i interval = Uoplyst (12) V0196 GRUPPE STRESS INDEX start 338, bredde 8, decimaler 2 Gruppe stress index. Variablen er kodet i interval 0-1. V0197 GRUPPE LIVSSTIL INDEX start 346, bredde 8, decimaler 2

85 Gruppe livsstil index. Variablen er kodet i interval 1-2. V0198 GR. INT. KRISEPLAC INDEX start 354, bredde 8, decimaler 2 Grup. intern kriseplacering. Variablen er kodet i interval 1-2. V0199 GR. EXT. KRISEPLAC INDEX start 362, bredde 8, decimaler 2 Grup. extern kriseplacering. Variablen er kodet i interval 1-2. V0200 GR. GL. OFF.VILJE INDEX start 370, bredde 8, decimaler 2, manglende data: = 9 Grup. gammel offervilje. Variablen er kodet i interval = Uoplyst (145) V0201 GR. GL, OFF.V.U/SKAT INX start 378, bredde 8, decimaler 2, manglende data: = 9 Grup. gammel offervilje uden skat. Variablen er kodet i interval = Uoplyst (124) V0202 GRUP. STATENS ROL. INDEX start 386, bredde 8, decimaler 2, manglende data: = 9 Grup. statens rolle Variablen er kodet i interval = Uoplyst (569) V0203 GRUP. FREMTIDSSYN INDEX start 394, bredde 8, decimaler 2, manglende data: = 9 Grup. fremtidssyn.

86 Variablen er kodet i interval = Uoplyst (395) V0204 GRUP. SAMFUNDSTRIV INDEX start 402, bredde 8, decimaler 2, manglende data: = 9 Grup. samfundstrivsel. Variablen er kodet i interval = Uoplyst (95) V0205 GRUP ALMEN TRIVSEL INDEX start 410, bredde 8, decimaler 2, manglende data: = 9 Grup. almen trivsel. Variablen er kodet i interval = Uoplyst (13) V0206 GR. OFFENSIV HAND. INDEX start 418, bredde 8, decimaler 2, manglende data: = 9 Grup. offensiv handling. Variablen er kodet i interval = Uoplyst (20) V0207 GR. ADAPTIV RESIGN INDEX start 426, bredde 8, decimaler 2, manglende data: = 9 Grup. adaptiv resignation. Variablen er kodet i interval = Uoplyst (19) V0208 GR HOLD. TIL ARB INDEX start 434, bredde 8, decimaler 2, manglende data: = 9 Grup. holdning til arbejde. Variablen er kodet i interval = Uoplyst (67) V0209 GR HOLD TIL ARB.LØS INX start 442, bredde 8, decimaler 2, manglende data: = 9 Grup. holdning til arbejdsløse.

87 Variablen er kodet i interval = Uoplyst (91) Noter Note: 1 SPØRGESKEMA Til brug ved fastlæggelse af antal genstande: (1). Øl: Lys øl = ½ genstand Almindelig øl = 1 genstand Stærk øl = 1½ genstand (2). Vin: 1 glas = 1 genstand 1 flaske = 6 genstande (3). Hedvin: 1 glas = 1 genstand 1 flaske = 12 genstande (4). Spiritus: 1 glas = 1 genstand 1 flaske = 24 genstande Int.; Hvis svarpersonen ikke drikker, noteres dette. Hvis svarpersonen drikker mindre end een genstand om ugen, skrives: "<1". Hvis svarpersonen ikke vil svare, noteres "ubesvaret".