Naturtilstandssystemet Muligheder og begrænsninger

Transkript

1 Jesper Fredshavn Naturtilstandssystemet Muligheder og begrænsninger FOTO: JESPER FREDSHAVN

2 Gode resultater kræver god planlægning Kortlægning Dokumentation Målopfyldelse Tilstandsvurdering Behovsanalyse Indsats Naturplanlægning Målsætning Prioritering af virkemidler

3 En generel metode til vurdering af naturtilstand Hvor der er behov for en vurdering af tilstand og udvikling i naturindhold Den kommunale naturforvaltning Den statslige naturplanlægning Naturgenopretning VVM-vurderinger Nationalparker Landbrugets naturplaner

4 Kortlægning og tilstandsvurdering af naturkvalitet Den kommunale naturforvaltning Den statslige Natura2000-planlægning Naturgenopretning VVM-vurderinger Nationalparker Landbrugets naturplaner

5 Vejledninger

6 Naturtilstandsklasser 5 kvalitetsklasser for tilstand og målsætning 1 Høj naturtilstand, tæt på det i dag optimale. 2 God naturtilstand 3 Moderat naturtilstand 4 Ringe naturtilstand 5 Dårlig naturtilstand.

7 Indikatorer for naturtilstand Naturtilstanden vurderes udfra naturtypens indikatorer på den pågældende lokalitet. Naturtilstanden vurderes på en skala mellem 0 og 1, hvor 0 er den dårligste tilstand og 1 er den optimale tilstand uden negative påvirkninger. For hver indikator angives en score mellem 0 og 1, og den samlede tilstand findes ved at sammenveje disse indikatorer til en samlet vurdering Tilstandsklasse Værdi 1,0-0,8 0,8-0,6 0,6-0,4 0,4-0,2 0,2-0,0

8 Metodens hovedpunkter 1. Afgræns arealet 2. Bestem naturtypen 3. Vurdér strukturindikatorerne 4. Registrér arterne

9 Metodens hovedpunkter 1. Afgræns arealet 2. Bestem naturtypen 3. Vurdér strukturindikatorerne 4. Registrér arterne

10 Areal: Identifikation og afgrænsning af naturtyper Fersk eng Mose og kær Vandhul Overdrev Hede (Klit) Strandeng (Sumpskov)

11 Stamdata til fersk eng Til mosaikforekomster og arealer, der kun delvist er 3- arealer Metoden giver ikke automatisk en vurdering af om arealet er omfattet af NBL 3

12 Bestemmelse af hovednaturtype og undertyper Naturstyrelsens vejledning samt faglige rapporter 727 og 728 /..12

13 Metodens hovedpunkter 1. Afgræns arealet 2. Bestem naturtypen 3. Vurdér strukturindikatorerne 4. Registrér arterne /..13

14 Strukturindikatorer i lysåbne naturtyper Strukturindikatorerne afspejler påvirkningsfaktorernes effekt på naturtyperne. Alle lysåbne naturtyper bedømmes efter de samme indikatorer, der blot har forskellig betydning i hver enkelt naturtype: Vegetationsstruktur Hydrologi og kystsikring Afgræsning og pleje Påvirkning af eutrofiering og sprøjtning Naturtypekarakteristiske strukturer

15 På lokaliteter hvor struktur- og artsindhold er optimale skal forvaltningen/driften blot opretholdes.

16 Andre lokaliteter kan have et forvaltningsbehov. Op til 10 % krat er fint på overdrev og heder men mere er et problem.

17 Enhver tilstedeværelse af invasive arter er uønsket. Indikatoren vægter forskelligt i de forskellige naturtyper.

18 Vegetationsstruktur Arealandel uden vegetationsdække Vegetationsstruktur (angiv kategori 1-5) 0-5% 5-10% 10-30% 30-75% % Arealandel med græs/urtevegetation under 15 cm 0-5% 5-10% 10-30% 30-75% % Arealandel med græs/urtevegetation cm 0-5% 5-10% 10-30% 30-75% % Arealandel med græs/urtevegetation over 50 cm 0-5% 5-10% 10-30% 30-75% % Arealandel med dværgbuske 0-5% 5-10% 10-30% 30-75% % Arealandel med vedplanter (kronedække) 0% 1-10% 10-25% 25-50% % Arealandel med forekomst af invasive arter 0% 1-10% 10-25% 25-50% %

19 Hydrologi og kystsikring Hydrologi og kystsikring (angiv kategori) Kystsikring Ingen kystsikring Udprægede tegn på zonering og naturlig dynamik Tydelige tegn på zonering og naturlig dynamik. Kun svage tegn på zonering og naturlig dynamik. Ingen tegn på zonering og naturlig dynamik. Hydrologi (angiv kategori) Afvanding og vandindvinding Ingen afvanding. Intakt og veludviklet fugtigbundsvegetation Afvanding forekommer. Dominans af fugtigbundsplanter Afvanding tydelig. Fugtigbundsplanter udbredte. Afvanding udbredt. Fugtigbundsplanter spredt forekommende Fuldstændig afvandet. Fugtigbundsplanter sjældne

20 Afgræsning og landbrugsdrift Afgræsning og drift (angiv kategori 1-5) Arealandel med græsning/høslæt 0-5% 5-10% 10-30% 30-75% % Arealandel med tydelige påvirkninger af landbrugsdrift (gødskning, sprøjteskader) 0% 1-10% 10-25% 25-50% %

21 Naturtypekarakteristiske strukturer for ferskeng

22 Beregning af strukturindeks Vegetationsstruktur (angiv kategori 1-5) Arealandel uden vegetationsdække Kat. Score Vægt 0-5% 5-10% 10-30% 30-75% % 1 Arealandel med græs/urtevegetation under 15 cm 0-5% 5-10% 10-30% 30-75% Arealandel med græs/urtevegetation cm 0-5% 5-10% 10-30% 30-75% % % 3 Arealandel med græs/urtevegetation over 50 cm 0-5% 5-10% 10-30% 30-75% % 2 Arealandel med dværgbuske 0-5% 5-10% 10-30% 30-75% % 2 Arealandel med vedplanter (kronedække) 0% 1-10% 10-25% Arealandel med forekomst af invasive arter 0% 1-10% 10-25% 25-50% 25-50% % % 2

23 Beregning af strukturindeks Vegetationsstruktur (angiv kategori 1-5) Arealandel uden vegetationsdække Kat. Score Vægt Arealandel med græs/urtevegetation under 15 cm Arealandel med græs/urtevegetation cm Arealandel med græs/urtevegetation over 50 cm Arealandel med dværgbuske Arealandel med vedplanter (kronedække) Arealandel med forekomst af invasive arter ,0 0, ,6 0, ,6 0, ,6 0, ,0 0, ,0 0, ,4 0,10

24 Beregning af strukturindeks Vegetationsstruktur (angiv kategori 1-5) Arealandel uden vegetationsdække Kat. Score Vægt Arealandel med græs/urtevegetation under 15 cm Arealandel med græs/urtevegetation cm Arealandel med græs/urtevegetation over 50 cm Arealandel med dværgbuske Arealandel med vedplanter (kronedække) Arealandel med forekomst af invasive arter ,0 0, ,6 0, ,6 0, ,6 0, ,0 0, ,0 0, ,4 0,10

25 Metodens hovedpunkter 1. Afgræns arealet 2. Bestem naturtypen 3. Vurdér strukturindikatorerne 4. Registrér arterne /..25

26 Artsregistrering Basisregistrering: En ikke-systematisk registrering af fx Bilagsarter, rødlistede arter, positiv arter (* og ** arter), problemarter og invasive arter fra hele arealet 5 m Udvidet registrering: En systematisk registrering af alle karplanter og karsporeplanter fra et dokumentationsfelt (cirkel med 5 m radius = 78,5m 2 ) 5 m cirklen lægges i et homogent område, der er karakteristisk for naturtypen (A-arealet)

27 Beregning af artsindeks X X X X X X X X X

28 Beregning af artsindeks Arterne er tildelt en score ml. 1 og 7 efter deres betydning for naturtilstanden - med udgangspunkt i deres påvirkelighed overfor negative påvirkninger stor påvirkelighed scorer højst disse arter forsvinder hurtigst fra arealet Middelscoren beregnes som gennemsnittet af artsscorerne. Er arterne problemarter i naturtypen bidrager de negativt (-1). Hovednaturtype score Navn_Dansk LAT_ART kløver, hvid- Trifolium repens kvik, almindelig Elytrigia repens ssp. repens hundegræs, almindelig Dactylis glomerata kløver, rød- Trifolium pratense gåsemad, almindelig Arabidopsis thaliana gåsepotentil Argentina anserina hønsetarm, storblomstret Cerastium arvense kamgræs, almindelig Cynosurus cristatus enghavre, dunet Helictotrichon pubescens flipkrave Teesdalia nudicaulis djævelsbid Succisa pratensis evighedsblomst, gul Helichrysum arenarium kobjælde, opret Anemone pulsatilla kohvede, blåtoppet Melampyrum nemorosum guldblomme Arnica montana gøgeurt, bakke- Orchis ustulata problem-arter *-arter **-arter

29 Økologisk inerti Artsindeks Forstyrret og ødelagt natur kan i mange år stadig indeholde reminiscenser af det oprindelige natur- 1,00 indhold, men til sidst vil også det forsvinde 0,80 0,60 0,40 0,20 Artsindeks vs strukturindeks Overdrev Nyetableret natur får hurtigt en god struktur, men 6230 først langsomt efter mange år opbygges et artsindhold, der svarer her til 0,00 0,00 0,20 0,40 0,60 0,80 1,00 Strukturindeks

30 1,00 0,80 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Forvaltningsklassernes diagram Arterne er endnu til stede, men kårene er ringe Her får du mest for pengene Artsindeks vs strukturindeks Overdrev Vedligehold den gode tilstand Artsindeks 0,60 0,40 0,20 0,00 Dyrt og langvarigt 0,00 0,20 0,40 0,60 0,80 1,00 Strukturindeks Hav tålmodighed

31 Naturtilstand på lysåbne arealer i Mols bjerge

32 Muligheder og begrænsninger Omsætter erfaring til målbare, konkrete indikatorer Giver en ensartet og sammenlignelig vurdering Fælles udgangspunkt for naturforvaltningen i dialogen mellem myndigheder og lodsejere Ingen automatisk vurdering af 3 - status Begrænset information i basisregistreringens artslister Kun indirekte information om truslerne Vanskeligt at dokumentere eutrofiering og hydrologi

33 Opdatering og videreudvikling Behov for udvikling af beregningsmetoder til sø og skov Behov for opdatering af indikatorer og artslister Behov for 3-dokumentation Behov for lettere adgang til at aflevere data Behov for lettere adgang til at samkøre data Behov for lettere adgang til at hente data Behov for enkle beregningsredskaber

34 Tak for opmærksomheden