Vurdering af naturtilstand på 3-arealer

Transkript

1 Vurdering af naturtilstand på 3-arealer Jesper Fredshavn Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet /..1

2 sklasser 5 kvalitetsklasser for tilstand og målsætning I Høj naturtilstand, tæt på det i dag optimale. II God naturtilstand III Moderat naturtilstand IV Ringe naturtilstand V Dårlig naturtilstand. I tilstandsklasse I og II har naturtypen oftest et tilfredsstillende biologisk indhold, hvor indsatsbehovet er vedligeholdelse af den nuværende tilstand. I tilstandsklasserne III, IV og V er tilstanden utilfredsstillende, og der skal gøres en ekstraordinær indsats for at genoprette tilstanden. Tilstandsklasse I og II svarer til Habitatdirektivets krav til gunstig bevaringsstatus /..2

3 Indikatorer for naturtilstand en vurderes udfra naturtypens indikatorer på den pågældende lokalitet. en vurderes på en skala mellem 0 og 1, hvor 0 er den dårligste tilstand og 1 er referencetilstanden uden negative påvirkninger. For hver indikator angives en score mellem 0 og 1, og den samlede tilstand findes ved at sammenveje disse indikatorer til en samlet vurdering Tilstandsklasse I II III IV V Værdi 1,0-0,8 0,8-0,6 0,6-0,4 0,4-0,2 0,2-0,0 /..3

4 Beregning af strukturindeks Arealandel uden vegetationsdække Vegetationsstruktur (angiv kategori 1-5) (1) 0-5% (2) 5-10% (3) 10-30% (4) 30-75% (5) % 1 Arealandel med græs/urtevegetation under 15 cm (1) 0-5% (2) 5-10% (3) 10-30% (4) 30-75% (5) % 4 Arealandel med græs/urtevegetation cm (1) 0-5% (2) 5-10% (3) 10-30% (4) 30-75% (5) % 2 Arealandel med græs/urtevegetation over 50 cm (1) 0-5% (2) 5-10% (3) 10-30% (4) 30-75% (5) % 1 Arealandel med dværgbuske (1) 0-5% (2) 5-10% (3) 10-30% (4) 30-75% (5) % 1 Arealandel med vedplanter (kronedække) (1) 0% (2) 1-10% (3) 10-25% (4) 25-50% (5) % 2 Arealandel med forekomst af invasive arter (1) 0% (2) 1-10% (3) 10-25% (4) 25-50% (5) % 2 /..4

5 Strukturproblemer: Ingen /..5

6 Strukturproblemer: Vedplantetilgroning Op til 10 % krat er fint på overdrev og heder men mere er et problem. Højmoser, strandenge og rigkær bør ikke have vedplantetilgroning /..6

7 Strukturproblemer: Dække og regeneration af dværgbuske På heder skal mere end 50% af arealet være dækket af dværgbuske. På sure overdrev og mange af de sure naturtyper vil der være mindre arealandele. Hedelyng og klokkelyng skal have en varieret alderssammensætning /..7

8 Strukturproblemer: Invasive arter Kun fravær af invasive arter er acceptabel. Tilstedeværelse vægter forskelligt i de forskellige naturtyper. /..8

9 Strukturproblemer: Udtørring, tilgroning og eutrofiering Udtørring og eutrofiering af næringsfattige kær rammer dobbelt, og accelererer tilgroningen. /..9

10 Hver naturtype er på forhånd tildelt scorer /..10

11 Indikatorerne vægtes efter deres betydning for naturtypen /..11

12 Indikatorernes bidrag til strukturindekset 1,00 0,90 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 Bagved det endelige strukturindeks ligger altså en mængde information om de enkelte indikatorer. Her afgræsning: Fra 0,30 til 0,08 arealandelen med afgræsning (0,25x0,50=0,125) urtevegetationens højde (0,40x0,45=0,18) Den optimale 1 tilstand Den målte 2 tilstand 0,01 0,07 w6_kar_neg w6_kar_pos w5_mis_eut w5_mis_gras w4_hyd_kyst w4_hyd_vand w4_hyd_afv w3_veg_inv w3_veg_ved w3_veg_busk w3_veg_hoj w3_veg_mid w3_veg_lav w3_veg_bar /..12

13 Beregning af artsindeks X X X X X X X X X /..13

14 Beregning af artsindeks Arterne er tildelt en score ml. 1 og 7 efter deres betydning for naturtilstanden - med udgangspunkt i deres påvirkelighed overfor negative påvirkninger stor påvirkelighed scorer højst disse arter forsvinder hurtigst fra arealet Middelscoren beregnes som gennemsnittet af artsscorerne. Er arterne problemarter i naturtypen bidrager de negativt (-1). Navn_Dansk kløver, hvid- Hovednaturtype score -1 LAT_ART Trifolium repens problem-arter -1 kvik, almindelig Elytrigia repens ssp. repens 1 hundegræs, almindelig Dactylis glomerata 1 kløver, rød- Trifolium pratense 2 gåsemad, almindelig Arabidopsis thaliana 2 gåsepotentil Argentina anserina 3 hønsetarm, storblomstret Cerastium arvense 3 kamgræs, almindelig Cynosurus cristatus 4 enghavre, dunet Helictotrichon pubescens 4 5 flipkrave djævelsbid Teesdalia nudicaulis Succisa pratensis *-arter 5 evighedsblomst, gul Helichrysum arenarium 6 kobjælde, opret Anemone pulsatilla 6 7 kohvede, blåtoppet guldblomme Melampyrum nemorosum Arnica montana **-arter 7 gøgeurt, bakke- Orchis ustulata /..14

15 Økologisk inerti Forstyrret og ødelagt natur kan i mange år stadig indeholde reminiscenser 1,00 af det oprindelige naturindhold, men til sidst vil også 0,80 det forsvinde 0,60 0,40 0,20 Artsindeks vs strukturindeks Overdrev Nyetableret natur får hurtigt 6230 en god struktur, men først langsomt efter mange år opbygges et artsindhold, der svarer her til 0,00 0,00 0,20 0,40 0,60 0,80 1,00 /..15

16 Forvaltningsklasser Et højt strukturindeks og et højt artsindeks er udtryk for den mest værdifulde naturtilstand. Forvaltningen bør rette sig mod at bevare den ved at sikre bufferzoner og forøge den til relevante tilstødende områder. Et højt strukturindeks og et lavt artsindeks kan være udtryk for en nylig indsats, der endnu ikke har båret frugt MEN det kan også være udtryk for en skadelig eutrofiering, der ikke kan erkendes i strukturen. Et lavt strukturindeks og et højt artsindeks er udtryk for et akut problem, hvor en hurtig indsats vil kunne bevare den værdifulde biologi der er på stedet. Et lavt strukturindeks og et lavt artsindeks er udtryk for den mindst værdifulde natur. En indsat her vil først efter længere tid bære frugt, og det bør vurderes om naboarealerne vil kunne understøtte en positiv udvikling. /..16

17 Strukturindeks, Rødding, Vejen Kommune /..17

18 Artsindeks, Rødding, Vejen Kommune /..18

19 Strukturindeks, Foldingbro, Vejen Kommune /..19

20 Artsindeks, Foldingbro, Vejen Kommune /..20

21 Hvis man ikke har dokumentationsfelt!? Så får man ikke et artsindeks! Et beregnet og sammenligneligt artsindeks forudsætter at artsdata er indsamlet ved en systematisk og sammenlignelig metode I stedet får man en oversigt over antallet af indikatorarter stjernearter tostjernearter bilagsarter fredede arter 1-2 eller flere indikatorarter giver en høj sandsynlighed for at arealet har et artsindeks på 0,6 eller derover. Metoden er velegnet til at udpege A-arealerne på området og til at vurdere om der bør udlægges et dokumentationsfelt. /..21

22 Er metoden ressourceeffektiv? En enkelt besigtigelse i forbindelse med en konkret sag: Basis besigtigelse: kørsel Afgrænsning og bestemmelse Strukturindikatorer Usystematisk artsbestemmelse Udvidet besigtigelse Dokumentationsfelt Afgrænsning/bestemmelse/10 min usys. art (120 min) Basis/10 min usys. art (130 min) Udvidet/30 min dokfelt (150 min) 90 min. 20 min. 10 min min min. 920 kr. 997 kr kr 50 besigtigelser/år ca kr/år (1 årsværk kr 462 kr/time) Hertil kommer tilsvarende udgifter til forberedelse og indtastning af resultater /..22

23 En kortlægning af kommunens vigtigste arealer Basis besigtigelse: Afgrænsning og bestemmelse Strukturindikatorer 20 min. 10 min. Udvidet besigtigelse på ca halvdelen af arealerne Dokumentationsfelt min. Hvert areal tager ca ½-1½ time, svarende til ca 5-7 lokaliteter pr dag inkl. kørsel med 20 kortlægningsdage/år/medarbejder kortlægges 120 lokaliteter 3 medarbejdere (3 mandemdr) kortlægger i alt 360 lokaliteter ca kr/år (1 årsværk kr 462 kr/time) Hertil kommer tilsvarende udgifter til forberedelse, indtastning og efterbehandling af resultater /..23