Life IP Arbejder med nye kontrolkriterier som skal sikre mere biodiversitet. Mette M. Ragborg, Natur- og projektkonsulent

Transkript

1 Life IP Arbejder med nye kontrolkriterier som skal sikre mere biodiversitet Mette M. Ragborg, Natur- og projektkonsulent

2 Biodiversitetsindikatorer til en effektbaseret naturtilskudsordning Pilotprojekt under tegnebrættet Indtil nu: Rapport med gennemgang af indikatorer til en effektbasseret naturtilskudsordning Udarbejdet af Aarhus Universitet til Landbrugsstyrelsen Beskriver en række forskellige potentielle indikatorer på biodiversitet til test og eventuel efterfølgende anvendelse i en effektbaseret areal-tilskudsordning. Link: 2

3 Biodiversitetsindikatorer 1. Indikatorplanter og rødlistede arter 2. Levesteder, naturlige processer og driftshistorie 3. Areal og vegetation 4. Indikatorer på negativ påvirkning 5. (Nye overvågningsmetoder) 3

4 1. Indikatorplanter og rødlistede arter Planter er oplagt Allerede eksisterende artsindeks og artslister til forskellige naturtyper Er allerede en del af grundlaget for naturtyper og i overvågningen af naturtilstand Kan fortælle om miljøforhold I rapporten er udvalgt letgenkendelige planter som indikatorplanter, et lille udvalg er vist her: Fra venstre mod højre, linje: 1. læge-ærenpris, mosebølle i blomst, mosebølle med bær, 2. hundeviol, trenervet snerre, strand-vejbred, 3. krybende pil (han), revling i blomst, djævelsbid, 4. kødet hindeknæ, revling med bær og bitter mælkeurt. 4

5 1. Indikatorplanter og rødlistede arter Tilstedeværelse af rødlistede og fredede arter Mål for naturtilstand og biodiversitet Sammenhæng mellem forekomsten af rødlistearter og arealets værdi som levested. Mange fredede og rødlistede arter er sjældne, fordi de lever sjældne steder eller har en kompleks livscyklus. Det medfører en hvis forpligtigelse at bevare fredede arter, hvor de forekommer Er meget sårbare over for arealers forvaltning og udvikling, man kan derfor ikke uden videre konkludere, at der er en sammenhæng mellem forsvinden og ophør eller ændring i indsatser Hedepletvinge, kritisk truet, forekommer på arealer med mager jord såsom fugtige heder, tørvemoser og ikke-gødede enge med forekomst af værtsplanten djævelsbid. 5

6 2. Levesteder, naturlige processer og driftshistorie Bar jord Variation i vegetationsstrukturen Forstyrrelser/naturlige processer som fx græsning, oversvømmelser osv Mulighed for kolonisering af planter Levested for mange varmeelskende insekter Spirested for frø Grøn sandspringer, meget varmekrævende Bar jord skal ses som en indikator for græsning og andre naturlige processer. En indikator som ikke kan stå alene i vurderingen af god naturforvaltning. Bar jord både fra slid fra græssende dyr og skred på skranten 6

7 2. Levesteder, naturlige processer og driftshistorie Blomster Bidrager med nektar- og pollenressourcer til insekter Forudsætning for frødannelsen hos arter med kønnede formering Mangel på blomster kan være en indikator for overgræsning, eller for næringsrigt jord, som giver græsserne konkurrencefordelene Der er ikke en umiddelbar sammenhæng mellem mange blomster og plejeindsats, denne indikator skal altså ligeledes kombineres med andre indikatorer Blåhatjordbi indsamler pollen fra blåhat 7

8 2. Levesteder, naturlige processer og driftshistorie Lave urter og rosetblad Gyldent mosdække, jordboende laver og tørvemosser Dværgbuske Buske, lianer, veterantræer og dødt ved Bid og barkskrælning Førnelag Stor lort Tuer og knolde Store fritlæggende sten Fæstier 8

9 4. Indikatorer på negativ påvirkning Eutrofiering Afvanding og vandindvinding Kystsikring Invasive arter Tilskudsfodring 9

10 10