Standardisering af kommuneplandata (kommuneplankataloget jf. planlovens 11 a PlanDK3 ) - registreringsbehov og begrebsdefinitioner. Version 4.0.

Transkript

1 Standardisering af kommuneplandata (kommuneplankataloget jf. planlovens 11 a PlanDK3 ) - registreringsbehov og begrebsdefinitioner Version Miljøministeriet, Naturstyrelsen

2 1 Revisionshistorik Her vil ændringer i dokumentets forskellige versioner fremgå. Visionsnummereringen følger følgende regler: A) Mindre rettelser af fejl og mangler, herunder stavefejl og mindre tilføjelser af forklarende tekst. a. Rettelserne har ingen betydning for registreringsbehov og begrebsnavngivning. b. Foretages løbende. c. Kommunikeres via d. Udgivelseskode B) Større uddybende og præciserende tilføjelser og rettelser. a. Ændringerne har ingen betydning for registreringsbehov og begrebsnavngivning. b. Foretages efter behov. c. Kommunikeres via d. Udgivelseskode C) Ændringer og / eller tilføjelser af registreringsbehov, begreber og navngivning. a. Rettelserne har betydning for registreringsbehov, begrebsnavngivning mm. Ændringerne berører derfor PlansystemDK s database-setup og PlansystemDK s snitflader. b. Foretages kun efter aftale mellem KL og NST (Naturstyrelsen). Ændringer vil blive varslet. c. Kommunikeres via d. Udgivelseskode Versionsnummer Dato Beskrivelse af ændringer april 1. version, udkast juni 1. version, endelig maj 2. version juni 3. version, udkast august Uddybende beskrivelser. Rettet feltnavne i tabel i afsnit april Tilføjelse af Fælles Biogas Anlæg under Tekniske anlæg januar 2014 Revideret i forhold til reglerne i det opdaterede cirkulære nummer XX af DD.MM.2013 vedrørende Det digitale planregister PlansystemDK og om kommunalbestyrelsens indsendelse af planer og planforslag m.v. med tilhørende planoplysninger til registret. Nummereringen af retningslinjerne er ændret i overensstemmelse med Planloven. Retningslinjernes koder (temanumre) i PlanDK3 er dog så vidt muligt bevaret. For de enkelte retningslinjer er der indføjede specifikke registreringsvejledninger. Ændringer af kravene til registrering omfatter retningslinjerne: Detalhandelsstruktur: Ny valgmulighed Enkeltstående butikker er tilføjet kodelisten til feltet type1103. Muligheden har nummer 6 i kodelisten. Se side 22 til 26. Værdiområdet for feltet max_stor er ændret. Se side 22. Trafikanlæg eksisterende: Skal ikke indberettes. Nye objekter og kategorier baseret på FOT. Se side 27. Trafikanlæg planlagte: Nye objekter og kategorier baseret på FOT. Se 2

3 side 30. Tekniske anlæg deles i to: Tekniske anlæg - eksisterende: Skal ikke indberettes. Nye objekter og kategorier baseret på FOT. Se side 34 Tekniske anlæg planlagte: Nye objekter og kategorier baseret på FOT. Se side 38 Store husdyrbrug: Nyt tema. Se side 49. Bevaringsværdige landskaber deles i 2: Bevaringsværdige landskaber: Se side 66. Større sammenhængende landskaber: Nyt tema. Se side 68. Anvendelse af vandløb, søer og kystvande: Nye objekter baseret på FOT. Kategorier ændres ikke. Se side 73. Endvidere er der sket en kvalificering af beskrivelser og forklaringer februar april juni 2014 Mindre rettelser af forklarende tekst og stavefejl. Vær opmærksom på, at cirkulærets nummer først indsættes ved ikrafttrædelse, se side 2, 6 og 19. Rettelse af beskrivelserne i registreringsvejledning for eksisterende og planlagte trafikanlæg. Selve datamodellen er ikke rettet: Felterne eksisterendetrafikanlaegkode og planlagtrafikanlaegkode skal klassificeres således: 1 = Vej 2 = Jernbane 3 = Togstation / rangéranlæg 4 = Sti og stisystem 5 = Havn 6 = Lufthavn 7 = Parkeringsplads 8 = Transportkorridor Endvidere er tabellerne gen-nummererede ift afsnitsnummereringen. Side 11 og 12: Feltet objekt_id er farvet rødt, hvilket indikerer at det bliver udfyldt automatisk. Side 13: datoforl rettet til datoforsl Side 22: max-udvalg rettet til max_udvalg Endvidere er der foretaget mindre layout rettelser. 3

4 2 Indholdsfortegnelse 1 Revisionshistorik Indholdsfortegnelse Indledning Datamodel for Planlovens 11a-retningslinjer (PlanDK3) Lange og korte feltnavne Metadata Generelle registreringer Fælles PlanDK3 registreringer Geografisk registrering Kodelister Temakoder Oprindelseskoder Statuskode Ansvarlig myndighed (CVR kode/cvr_navn) Specifikke registreringer Planloven: 11a, 1: Planlagt byzone og sommerhusområder Specifikke retningslinjer for Planlagt byzone og sommerhusområder Registreringsvejledning Planlagt byzone og sommerhusområder Planloven: 11a, 2: Byformål Planloven: 11a, 3: Detailhandelsstruktur Specifikke retningslinjer for Detailhandelsstruktur Registreringsvejledning for Detailhandelsstruktur Planloven: 11a, 4: Trafikanlæg De eksisterende trafikanlæg Specifikke retningslinjer for Eksisterende trafikanlæg Registreringsvejledning for Eksisterende trafik anlæg De planlagte trafikanlæg Specifikke retningslinjer for Planlagte trafikanlæg Registreringsvejledning for Planlagte trafikanlæg Planloven: 11a, 5: Tekniske anlæg Eksisterende tekniske anlæg Specifikke retningslinjer for Eksisterende tekniske anlæg Registreringsvejledning for Eksisterende tekniske anlæg De planlagte tekniske anlæg Specifikke retningslinjer for Planlagte tekniske anlæg Registreringsvejledning for Planlagte tekniske anlæg Planloven: 11a, 6: Områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav Specifikke retningslinjer for Områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, specifikke registreringsbehov Registreringsvejledning Områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, specifikke registreringsbehov Planloven: 11a, 7: Anlæg omfattet VVM -pligt Planloven: 11a, 8: Støjbelastede arealer Specifikke retningslinjer for Støjbelastede arealer Registreringsvejledning Støjbelastede arealer Planloven: 11a, 9: Fritidsformål Planloven: 11a, 10: Særlig værdifulde landbrugsområder Specifikke retningslinjer for Særlig værdifulde landbrugsområder Registreringsvejledning Særlig værdifulde landbrugsområder Planloven: 11a, 11: Store husdyrbrug Specifikke retningslinjer for Store husdyrbrug Registreringsvejledning Store husdyrbrug Planloven: 11a, 12: Skovrejsningsområder

5 Specifikke retningslinjer for Skovrejsningsområder Registreringsvejledning Skovrejsningsområder Planloven: 11a, 13: Lavbundsarealer Specifikke retningslinjer for Lavbundsarealer Registreringsvejledning Lavbundsarealer Planloven: 11a, 14: Naturbeskyttelsesområder og Økologiske forbindelser Specifikke retningslinjer for Naturbeskyttelsesområder Registreringsvejledning Naturbeskyttelsesområder Specifikke retningslinjer for Økologiske forbindelser Registreringsvejledning Økologiske forbindelser Planloven: 11a, 15: Kulturhistoriske bevaringsværdier og værdifulde kulturmiljøer Specifikke retningslinjer for Kulturhistoriske bevaringsværdier Registreringsvejledning Kulturhistoriske bevaringsværdier Specifikke retningslinjer for Værdifulde kulturmiljøer Registreringsvejledning Værdifulde kulturmiljøer Planloven: 11a, 16: Bevaringsværdige landskaber og større, sammenhængende landskaber Specifikke retningslinjer for Bevaringsværdige landskaber Registreringsvejledning Bevaringsværdige landskaber Specifikke retningslinjer for Større, sammenhængende landskaber Registreringsvejledning Større, sammenhængende landskaber Planloven: 11a, 17: Geologiske bevaringsværdier Specifikke retningslinjer for Geologiske bevaringsværdier Registreringsvejledning Geologiske bevaringsværdier Planloven: 11 a, 18: Oversvømmelsesarealer Planloven: 11a, 19: Anvendelse af vandløb, søer og kystvande Anvendelse af vandløb, søer og kystvande Specifikke retningslinjer for Anvendelse af vandløb, søer og kystvande Registreringsvejledning Anvendelse af vandløb, søer og kystvande Planloven: 11a, 20: Arealanvendelse i kystnærhedszone Planloven: 11a, 21: Landsplanmæssige interesser og Kommuneplanlægningen af Hovedstadsområdet Planloven: 3: Landsplandirektiver Planloven: 3: Kommuneplanlægningen i Hovedstadsområdet Planloven: 5a, stk. 3: Kystnærhedszonen BILAG 1: Planlovens 11a BILAG 2: Konverterings tabel PlansystemDK

6 3 Indledning Dette er 4. version af datamodellen PlanDK3 og dermed en revideret udgave af det dokument, der samler registreringsbehov og begrebsdefinitioner af data, der vedrører Planlovens 11a. I forbindelse med kommunalreformen 2006 / 2007og den tilknyttede revision af planloven overtog kommunerne ansvaret for planlægningen af det åbne land. I planlovens 11a er der indarbejdet en liste eller et katalog over de retningslinjer, som i de kommende generationer af kommuneplaner skal afløse bestemmelserne i regionplanerne 1. For at sikre et fælles overblik over arealplanlægningen i Danmark, er det aftalt, at de kommende kommuneplaner skal indberettes i PlansystemDK. I praksis vil det betyde, at de kommuneplanretningslinjer, som er knyttet til planlovens 11a, skal indberettes sammen med kommuneplanen. Kommunernes forpligtigelse til at indberette retningslinjerne til PlansystemDK fremgår af Cirkulære nummer XX af DD.MM.2014 det digitale planregister PlansystemDK og om kommunalbestyrelsens indsendelse af planer og planforslag m.v. med tilhørende planoplysninger til registret En forudsætning for, at de nye kommuneplanretningslinjer kan indberettes i PlansystemDK og i det hele taget bidrage til fremtidens digitale forvaltning er, at de er standardiserede. Det vil sige, at der er lavet datamodeller for de enkelte kommuneplanretningslinjer, hvor registreringsbehov, begreber og sammenhænge er defineret. Når dette notat omtaler en datamodel for kommuneplanretningslinjerne menes udelukkende registreringsbehov og begrebsdefinitioner og ikke en detaljeret beskrivelse af den samlede datamodel for kommuneplanretningslinjerne og de tekniske spidsfindigheder forbundet med standardiseringen. Datamodellen er udarbejdet i et samarbejde mellem NST, KL og udvalgte kommuner. Endvidere er en række vigtige interessenter blevet hørt i processen. Der er gennemført en offentlig høring, hvor det har været muligt at kommentere modellen. Datamodelarbejdet er koordineret med tilsvarende modelarbejde i Danmarks Miljøportal. Samarbejdet med Miljøportalen sigter mod i fællesskab at udarbejde en skabelon for standardisering af arealrelaterede miljødata. Konkret betyder det, at en række generelle registreringer er de samme uanset hvilken retningslinje, der arbejdes med. Det drejer sig fx om registrering af ansvarlig myndighed, en række datoer m.v., som på denne måde registreres ens, hvad enten data gemmes i Miljøportalen eller i PlansystemDK. Udover sådanne generelle registreringer indeholder datamodellen specifikke men stadig obligatoriske registreringer for de enkelte kommuneplanretningslinjer. Notatet er derfor bygget op således, at de generelle registreringsbehov som altså er obligatoriske og ens for alle kommuneplanretningslinjerne - beskrives først. Derefter beskrives de specifikke registreringsbehov for de enkelte kommuneplanretningslinjer sorteret efter nummereringen i planlovens 11a. Det skal understreges, at det er tilstræbt at gøre datamodellen så dynamisk som muligt. Det vil sige, at kommunerne (eller andre) i egen database kan registrere flere oplysninger end modellen kræver og via modellens unikke nøgler (forskellig entydig nummerering af temaer og objekter) få disse oplysninger til at spille sammen med oplysningerne, der er indberettet til PlansystemDK. Endvidere er det tilstræbt kun at medtage de registreringer, som er nødvendige for at opfylde fælles, generelle behov. Det betyder for det første, at helt specifikke oplysninger vedrørende de enkelte retningslinjer, som kun er relevant for en enkelt institution, ikke medtages. For det andet er det kun de overordnede retningslinjer, som reguleres i planloven, der er standardiserede, og som skal indberettes til PlansystemDK. 1 Amternes regionplanretningslinjer er i forbindelse med kommunalreformen blevet tillagt retsvirkninger som et landsplandirektiv. Dette vil være gældende, indtil der via de nye generationer af kommuneplaner er vedtaget nye retningslinjer. 6

7 Ud over disse retningslinjer kan en kommuneplan bestå af en række andre detaljerede og for kommunen specifikke temaer, som ikke nødvendigvis kan sammenstilles med temaer i andre kommuner. Der kan både være tale om detaljeringer af de overordnede retningslinjer eller helt andre temaer, som den enkelte kommune har valgt at indarbejde i kommuneplanen. Datamodellen for kommuneplanretningslinjerne har arbejdstitlen PlanDK3. Modellen supplerer datamodellen PlanDK2, som omfatter lokalplaner, kommuneplaner, kommuneplanstrategier, -rammer, - tillæg og zonekort m.fl.. Se Ud over 11a er det fundet hensigtsmæssigt at standardisere visse temaer defineret i planloven, som er afgørende forudsætninger for realisering af kommuneplanretningslinjerne under 11a. Det drejer sig om planlovens 3 vedrørende de såkaldte Landsplandirektiver samt 5a, stk. 3 vedrørende Kystnærhedszonen. Naturstyrelsen har ansvaret for disse temaer. Datamodellen PlanDK3 er indarbejdet i PlansystemDK s kernesystem og vil således være en fast standard de kommende år. På denne måde vil der være mulighed og sikkerhed for at kommunikere med PlansystemDK via systemets åbne snitflader. Datamodellen vil løbende blive vurderet og nødvendige ændringer blive gennemført, når behovet er til stede. Ændringer vil dog kræve aftaler mellem kommunerne og staten, og fremtidige revisioner af PlanDK3 og PlansystemDK vil blive varslet i forvejen. 7

8 4 Datamodel for Planlovens 11a-retningslinjer (PlanDK3) Dette dokument beskriver den såkaldte konceptuelle (indholdsmæssige) datamodel. Den fysiske datamodel (den tekniske opbygning) findes på PlansystemDK s hjemmeside: Plansystemdk.dk. I det nedenstående beskrives, hvordan datamodellen PlanDK3 opbygget. For hver kommuneplanretningslinje omfatter datamodellen dels en generel del, dels en del der er fælles for alle kommuneplanretningslinjerne og endelig en dataspecifik del. Dette er skitseret nedenfor. DATAMODEL Generel: -gælder for de fleste data i PlansystemDK og DAI Fælles PlanDK3: -gælder for alle Planlovens 11a-retningslinier Kapitel 5 Fælles for alle PlanDK3 temaer Specifik: -gælder udelukkende for specifikke temaer (datasæt) Kapitel 7 For hver retningslinje er beskrevet en registreringsvejledning, som definerer hvordan de forskellige oplysninger og geografi skal registreres. Registreringsvejledningen er teknisk funderet, men indeholder også planlovens krav til hvad der skal registreres. Formålet med disse registreringsvejledninger er, at data på tværs af administrative skel bliver ensartede. 4.1 Lange og korte feltnavne Navngivning af tabeller og felter er OIO- standardiseret 2. For at sikre dataudveksling mellem PlansystemDK og gængse GIS- programmer, har det været nødvendigt, at supplere feltnavnene med kortere udvekslingsnavne, da der er konstateret problemer med navne længere end 10 karakterer i visse GISprodukter. Ved upload til og download fra PlansystemDK benyttes de korte udvekslingsnavne. De lange feltnavne benyttes i de GML- filer, der benyttes til at kommunikere med PlansystemDK s SOAPservice. Bemærk endvidere at det i tab- og shp- filer kun er muligt at have tekstfelter med maksimalt 256 tegn. 2 Vedrørende OIO- regler for navngivning se: OIOXML/Overhold-reglerne-NDR 8

9 De Lange og korte navne beskrives nærmere i de følgende afsnit, hvor de specifikke registreringer gennemgås. Se endvidere konverteringsliste for lange/korte navne i bilag 2 side Metadata Det skal understreges, at også kommuneplanretningslinjerne ligesom alle andre miljødata er omfattet af de krav, som INSPIRE stiller til registrering af metadata. Disse oplysninger er fælles for alle objekter i den enkelte retningslinje og skal derfor indberettes som metadata i den fælles metadatabase og ikke medtages derfor ved indberetning til PlansystemDK. Registrering af kommuneplanretningslinjernes metadata i Geodatainfo.dk sker fælles for landsdækkende temaer af Miljøministeriet. Kommunerne skal således ikke registrere og vedligeholde metadata for kommuneplanretningslinjer i PlansystemDK. 9

10 5 Generelle registreringer Den generelle del indeholder de fælles elementer for hvert datasæt. Konkret betyder det, at en række generelle registreringer er de samme, uanset hvilket kommuneplanretningslinje, der arbejdes med. Det drejer sig f.eks. om registrering af ansvarlig myndighed og en række datoer m.v., som på denne måde registreres ens. Den generelle del er udarbejdet i samarbejde med Danmarks Miljøportal (DMP), hvor den samme datamodel gælder for Danmarks Arealinformation. Kommunernes Landsforening (KL) og kommunerne har ligeledes udarbejdet datamodeller for en række temaer, hvor den samme opbygning med generelle og specifikke registreringer er benyttet. Tabel viser den generelle datamodel for kommuneplanretningslinjerne. Teknisk taler man om hvilke attributter, som er knyttet til det enkelte tema (retningslinje). Definitionen af disse generelle attributter er koordineret med DMP. DMP arbejder dog med flere felter. Det drejer sig om felterne Offentligkode og Offentlig, som skal angive hvorvidt data er til rådighed for alle eller kun for producenten. I PlansystemDK er alle planer med tilhørende attributter offentlige som følge af lovreglerne (undtaget planer med status kladde ). Derfor er felterne ikke nødvendige. Felterne, der er markeret med rød skrift, udfyldes automatisk af PlansystemDK. Det drejer sig blandt andet om oplysninger, som sikrer historikken, således at det til enhver tid er muligt at oplyse, hvad der var gældende på et bestemt tidspunkt. Alle disse røde felter skal kommunerne således ikke udfylde. De felter, der er markeret med blåt, skal heller ikke udfyldes, idet de kan findes vha. opslagstabeller, som indeholder oversættelser af fx koder til navne. De røde og blå felter skal således ikke uploades, og heller ikke indtastes via indberetningssiden (de tilføjes dog automatisk af systemet i forbindelse med download og visning af data på PlansystemDK). På denne måde er det tilstræbt, at så få oplysninger, som muligt skal indberettes. 10

11 temakode temakode Kode for temanavn/retningslinje 4 cifret heltal O 1103 temanavn temanavn Temanavn/retningslinje Tekststreng tegn O Detailhandelsstruktur objektidentifikator objekt_id Unik ID for objektet. 9-cifret heltal Entydig databasenøgle O unikidentifikator uuid Unik databasenøgle over tid startdatotid systid_fra Start systemtid ISO dato/tid slutdatotid systid_til Slut systemtid ISO dato/tid initieretdatotid oprettet Systemtid for objektets oprettelse 128 bit 16 bytes O ISO dato/tid T23:59: : T23:59: : T23:59: : T23:59: :00 (NULL = stadig gældende) (Udfyldt = historisk) T23:59: : T23:59: :00 O O O Tabel 5.0.1: Generelle registreringer. Felterne svarer til den nye datamodel hos Danmarks Miljøportal (røde felter udfyldes automatisk, blå felter hentes fra andre tabeller, og skal derfor ikke udfyldes) Udvekslingsnavn Obligatorisk / Feltnavn Formål Datatype Værdiområde Eksempel frit {E6AB20EA-67E4-4C11- A051-B50A084788A3} T23:59: : T23:59: : T23:59: :00 oprindelseskode oprindkode Kode for oprindelse for objekt 1 cifret heltal 0-6 O 4 oprindelsestekst oprindelse Oprindelse for objekt Tekststreng 0-30 O FOT/Tekniske kort statuskode statuskode Kode for gældende status 1 cifret heltal 1-4 O 1 statustekst status Gældende status Tekststreng 0-30 O kladde CVR-kode på ansvarlig cvrnumberidentifier cvr_kode 8 cifret heltal O myndighed legalunitname brugeridentifikator cvrname bruger_id CVR-navn på ansvarlig myndighed Brugernavn ved opdatering Tekststreng tegn O Skov- og naturstyrelsen Tekststreng tegn O Viborg1752 webadresseidentifikator link URL-link Tekststreng F Shape shape Geometrisk beskrivelse af objekt Shape (2D) Punkt, linje, flade Se forklaring i nedenstående O Se forklaring i nedenstående 11

12 Forklaring til felter i liste 1, generelle registreringer (røde felter udfyldes automatisk, blå felter hentes fra andre tabeller, og skal derfor ikke udfyldes) Feltnavn Udvekslingsnavn Forklaring Bemærkning temakode temakode Feltet benyttes til at identificere datasættet via en kode. Se tabel side 15 temanavn temanavn Feltet benyttes til at identificere datasættet via et temanavn. Do. objektidentifikator unikidentifikator startdatotid slutdatotid initieretdatotid oprindelseskode objekt_id uuid systid_fra systid_til oprettet oprindkode Entydigt ID for et objekt i et tema. Hvis objekter er opdaterede har de historiske objekter samme Objekt_id som det gældende, men forskellige UUID er (alle har forskellige UUID er, se neden for). Objekt_id en anvendes som generel reference til et objekt i et tema. Bemærk at Objekt_id ikke er unik på tværs af temaer. Et generelt unikt ID for objektet fås ved at sammensætte Tema_kode med Objekt_id. Instansobjekt ID. Unikt objekt ID for den pågældende version af objektet på tværs af datasæt og over tid. Mens et objekt bevarer samme Objekt_id fra fødsel til død, vil UUID ændres ved enhver opdatering af objektet. Dato og tidspunkt for start af objektets systemmæssige gyldighed. Sættes af systemet ved oprettelse af nye objekter, eller ved ændringer, hvor der samtidig oprettes et historisk objekt. Dato og tidspunkt genereres af systemet ved indlægning i databasen. Systemgyldighed må ikke forveksles med forvaltningsmæssig gyldighed se felterne nedenfor angående datoer for offentlighedsperiode. Dato og tidspunkt for slut af objektets systemmæssige gyldighed. Sættes af systemet ved sletning af objekter, eller ved ændringer, hvor der oprettes et historisk objekt. Dato og tidspunkt genereres af systemet ved sletning eller ændring i databasen. Systemgyldighed, må ikke skal forveksles med forvaltningsmæssig gyldighed se felterne nedenfor angående datoer for offentlighedsperiode. Dato og tidspunkt for objektets systemmæssige oprettelse. Svarer til første Systid_fra registreret på et Objekt_id, hvorved oprettelsestidspunktet altid fremgår, uanset hvor mange ændringer et objekt har gennemgået. Dato og tidspunkt genereres af systemet ved indlægning i databasen. Feltet benyttes til at angive en oprindelse (registreringsgrundlag geografisk reference) via en kode. Det er her muligt at registrere hvilken reference, der er blevet brugt ved digitaliseringen af objektet, fx. matrikelkort, 4-cm kort eller anden. Herved fås en angivelse af temaets geografiske nøjagtighed. Genereres automatisk af systemet første gang retningslinjen indberettes. Ønsker man at rette retningslinien/objektet indberettes objekt_id. Svarer til PlanID. Skal ikke indberettes. Genereres automatisk af systemet. Skal ikke indberettes. Genereres automatisk af systemet. Skal ikke indberettes. Genereres automatisk af systemet. Skal ikke indberettes. Genereres automatisk af systemet. Se tabellen i afsnit side 17 oprindelsestekst oprindelse Feltet benyttes til at angive en oprindelse (registreringsgrundlag) for objektet. Se oven for. Do. statuskode statuskode Feltet benyttes til at angive en status via en kode. Se tabellen i afsnit side 17 statustekst status Feltet benyttes til at angive en status for objektet. Do. cvrnumberidentifier cvr_kode Feltet benyttes til at angive CVR-koden for objektets ansvarlige myndighed. Se tabellen i afsnit side 18 legalunitname cvrname Feltet benyttes til at angive navnet på objektets ansvarlige myndighed. Do. brugeridentifikator webadresseidentifik ator Shape bruger_id link shape Brugeridentifikation fra PlansystemDKs Administrationssystem. Registreres automatisk ved oprettelse eller opdatering af objekter. Er der tale om brugeridentifikation af den medarbejder, der via systemets administrations- og brugerstyringssystem har fået tildelt rettigheder til at redigere i data, registreres brugeren automatisk. URL-adresse, der kan anvendes til opslag på objektniveau. Skal være offentlig tilgængelig. PlansystemDK tager en kopi af planen og lægger den i PlansystemDK. Geometrisk registrering af objekt styres af database Koordinatpræcision defineret til 0,001 (millimeter) Skal ikke indberettes. Genereres automatisk af systemet. Link til planen, fx. kommunens hjemmeside. Planens geografi se registreringsvejledning. 12

13 5.1 Fælles PlanDK3 registreringer Ud over de generelle registreringer (Tabel 5.0.1) er der specielt for kommuneplanretningslinjerne en række registreringer, som er ens for alle (Tabel 5.1.1): Tabel 5.1.1: Registreringer som er ens for alle kommuneplanretningslinjer (røde felter udfyldes automatisk, nedarves fra kommuneplan eller - tillæg) Feltnavn Udvekslingsnavn Formål Datatype Værdiområde Obligatorisk / frit Eksempel lovgivningsbeskrivelsestekst lovgivning Angivelse af lovparagraf som stiller krav om registrering kommuneplanidentifikator komplan_id Angivelse af PlanID for overordnet kommuneplan kommuneplantillaegidentifikator komtil_id Angivelse af PlanID for overordnet kommuneplantillæg Tekststreng O Planloven 11a, pkt. 1 9-cifret heltal cifret heltal O (afhængig af om temaet er knyttet til en kommuneplan eller kommuneplantillæg) O (afhængig af om temaet er knyttet til en kommuneplan eller kommuneplantillæg) plannr Plannr Plannummer Tekststreng 0-30 tegn O E33 plangrundlagtekst plangrund Angivelse af plangrundlag, kommuneplan eller kommuneplantillæg. forslagdato datoforsl Dato for planforslagets vedtagelse startdate datostart Dato for start af offentlighedsperiode enddate datoslut Dato for afslutning af offentlighedsperiode vedtagetdato datovedt Dato for den endelige plans vedtagelse ikrafttraedelsedato datoikraft Dato for planens ikrafttrædelse aflystdato datoaflyst Dato for planens aflysning specifikaflystdato Sp_datoafl Dato for aflysning af det specifikke objekt bemaerkningtekst Bem Bemærkning / Valgfri tekst Tekststreng tegn O 8- cifret heltal cifret heltal cifret heltal cifret heltal cifret heltal cifret heltal cifret heltal Tekststreng tegn F O (afhængig af status) O (afhængig af status) O (afhængig af status) O (afhængig af status) O (afhængig af status) O (afhængig af status) O (afhængig af status) Kommuneplan for Århus Kommune 2009 til Fri tekst 13

14 Tabel 5.1.2, Forklaring til tabel 5.1.1: Registreringer som er ens for alle kommuneplanretningslinjer (røde felter udfyldes automatisk) Feltnavn Udvekslingsnavn Forklaring Bemærkning lovgivningbeskrivelsestekst lovgivning Feltet benyttes til at identificere datasættet Udfyldes automatisk på baggrund af valg af tema ved indberetning/upload. kommuneplanidentifikator komplan_id PlanID for overordnet kommuneplan kommuneplantillaegidentifikator komtil_id PlanID for overordnet kommuneplantillæg plannr plannr Entydigt plannummer for et objekt i et tema plangrundlagtekst plangrund Navn på overordnet plan, dvs. PlanNavn for kommuneplan eller kommuneplantillæg. Udfyldes automatisk på baggrund af oplysninger hentet fra overordnet kommuneplan eller kommuneplantillæg. forslagdato datoforl Dato for byrådets vedtagelse af planen. Udfyldes automatisk på baggrund af oplysninger hentet fra overordnet kommuneplan eller kommuneplantillæg. startdate datostart Dato for starten af offentlighedsperioden. Udfyldes automatisk på baggrund af oplysninger hentet fra overordnet kommuneplan eller kommuneplantillæg. enddate datoslut Dato for afslutningen af offentlighedsperioden. Udfyldes automatisk på baggrund af oplysninger hentet fra overordnet kommuneplan eller kommuneplantillæg. vedtagetdato datovedt Dato for byrådets vedtagelse af planen. Udfyldes automatisk på baggrund af oplysninger hentet fra overordnet kommuneplan eller kommuneplantillæg. ikrafttraedelsedato datoikraft Dato for planens ikrafttrædelse. Udfyldes automatisk på baggrund af oplysninger hentet fra overordnet kommuneplan eller kommuneplantillæg. aflystdato datoaflyst Dato for byrådets beslutning om planens aflysning. Udfyldes automatisk på baggrund af oplysninger hentet fra overordnet kommuneplan eller kommuneplantillæg. specifikaflystdato Sp_datoafl Dato for byrådets beslutning om det specifikke objekts aflysning. bemaerkningtekst bem Bemærkning / Valgfri tekst 14

15 5.2 Geografisk registrering Udover almindelige attributter består en kommuneplanretningslinje af den geografiske registrering (digitalisering foretaget i et GIS-program). Den geografiske digitalisering skal ske efter GST s anvisninger i ét landsdækkende koordinatsystem for de geografiske digitaliseringer (UTM zone 32, Euref89). Digitaliseringerne af de geografiske objekter i de enkelte retningslinjer er beskrevet i feltet shape i tabel 1. Det er kun muligt for en kommune at registrere polygoner, der ligger inden for kommunens geografiske afgrænsning. Endvidere er kun medtaget oplysninger, som ikke kan hentes ad anden vej. For eksempel kan en del oplysninger genereres i databasen eller i GIS-system på baggrund af allerede tilgængelige oplysninger. Således vil fx de enkelte objekters arealer og omkreds altid kunne udregnes ved simpel GIS-analyse. 6 Kodelister Værdier i Tema_kode fra 1000 til 1999 er forbeholdt PlansystemDK. Værdier i Tema_kode fra 2000 til 2999 er forbeholdt Danmarks Arealinformation. Koderne 1000 til 1100 er reserveret til en fremtidig omlægning af PlanDK2. PlanDK3 starter således med Temakoder Tema-kode Tematekst Planloven 1101 Planlagte byzoner og sommerhusområder Planloven: 11a, Byformål Planloven: 11a, Detailhandelsstruktur Planloven: 11a, Eksisterende Trafikanlæg Planloven: 11a, Planlagte Trafikanlæg Planloven: 11a, (se 1144) Planlagte Tekniske anlæg, herunder fælles biogasanlæg Planloven: 11a, Områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav Planloven: 11a, Anlæg omfattet af VVM- og SMV-pligt Planloven: 11a, Støjbelastede arealer Planloven: 11a, Fritidsformål Planloven: 11a, Særlig værdifulde landbrugsområder Planloven: 11a, Skovrejsningsområder Planloven: 11a, Lavbundsarealer Planloven: 11a, Naturbeskyttelsesområder Planloven: 11a, Økologiske forbindelser Planloven: 11a, Kulturhistoriske bevaringsværdier Planloven: 11a, Værdifulde kulturmiljøer Planloven: 11a, (se 1145) Bevaringsværdige landskaber Planloven: 11a, Geologiske bevaringsværdier Planloven: 11a, Anvendelse af vandløb, søer og kystvande Planloven: 11a Arealanvendelse i kystnærhedszone Planloven: 11a, Hovedstadsområdet Planloven: 11a, Landsplandirektiver Planloven: Kystnærhedszonen Planloven: 5a, stk Store Husdyrbrug Planloven: 11a, stk Oversvømmelsesarealer Planloven: 11a, stk (se 1106) Eksisterende Tekniske anlæg, herunder fælles Planloven: 11a, 5 biogasanlæg 1145 (se 1118) Større sammenhængende landskaber Planloven: 11a, 16 Andre PlanDK3 temaer, som ikke er knyttet til Planloven (er beskrevet i selvstændige dokumenter): 1201 Kloakopland 15

16 1202 Renseklasse 1203 Forsyningområde 1204 TilslutningspligtOmraade 1205 Forsyningsforbudområde 1206 Udtræden af spildevandsforsyning mulig 16

17 6.1.2 Oprindelseskoder Oprindelseskode Reference type Bemærkning 0 Ikke udfyldt 1 Ortofoto Der skelnes ikke mellem forskellige producenter og forskellige årgange. 2 Matrikelkort Matrikelkort fra KMS (København og Frederiksberg). Det forudsættes, at der benyttes opdaterede matrikelkort for datoen for planens indberetning 3 Opmåling Kan være med GPS, andet instrument el. lign. Det er ikke et udtryk for præcision, men at det er udført i marken. 4 FOT / Tekniske kort FOT, DTK, Danmarks Topografiske kortværk eller andre raster kort samt kommunernes tekniske kort eller andre vektorkort. Indtil FOT er landsdækkende benyttes kort10 (jf. overgangsregler for FOT) 5 Modelberegning GIS analyser eller modellering 6 Tegning Indscannet papirtegning Statuskode Status-kode Statustekst 1 Kladde 2 Forslag 3 Vedtaget 4 Aflyst 17

18 6.1.4 Ansvarlig myndighed (CVR kode/cvr_navn) CVR kode CVR navn CVR kode CVR navn CVR kode CVR navn Albertslund Kommune Holbæk Kommune Region Sjælland Allerød Kommune Holstebro Kommune Region Syddanmark Assens Kommune Horsens Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Ballerup Kommune Hvidovre Kommune Ringsted Kommune Billund Kommune Høje-Taastrup Kommune Roskilde Kommune Bornholms RegionsKommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Brøndby Kommune Ikast-Brande Kommune Rødovre Kommune Brønderslev Kommune Ishøj Kommune Samsø Kommune Danmarks Miljøundersøgelser Jammerbugt Kommune Silkeborg Kommune GEUS Kalundborg Kommune Skanderborg Kommune Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Kerteminde Kommune Skive Kommune Dragør Kommune Kolding Kommune Slagelse Kommune Egedal Kommune Kort- og Matrikelstyrelsen Solrød Kommune Esbjerg Kommune Kulturarvsstyrelsen Sorø Kommune Fanø Kommune Københavns Kommune Stevns Kommune Favrskov Kommune Køge Kommune Struer Kommune Faxe Kommune Langeland Kommune Svendborg Kommune Fredensborg Kommune Lejre Kommune Syddjurs Kommune Fredericia Kommune Lemvig Kommune Sønderborg Kommune Frederiksberg Kommune Lolland Kommune Thisted Kommune Frederikshavn Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Tønder Kommune Frederikssund Kommune Læsø Kommune Tårnby Kommune Furesø Kommune Mariagerfjord Kommune Vallensbæk Kommune FødevareErhverv Middelfart Kommune Varde Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Miljøstyrelsen Vejen Kommune Gentofte Kommune Morsø Kommune Vejle Kommune Gladsaxe Kommune Naturstyrelsen Vesthimmerlands Kommune Glostrup Kommune Norddjurs Kommune Viborg Kommune Greve Kommune Nordfyns Kommune Vordingborg Kommune Gribskov Kommune Nyborg Kommune Ærø Kommune Guldborgsund Kommune Næstved Kommune Aabenraa Kommune Haderslev Kommune Odder Kommune Aalborg Kommune Halsnæs Kommune Odense Kommune Aarhus Kommune Hedensted Kommune Odsherred Kommune Helsingør Kommune Randers Kommune Herlev Kommune Rebild Kommune Herning Kommune Region Hovedstaden Hillerød Kommune Region Midtjylland Hjørring Kommune Region Nordjylland 18

19 7 Specifikke registreringer I det følgende beskrives de registreringer (obligatoriske og frivillige), som er specifikke for de enkelte retningslinjer. Der mindes om, at den enkelte kommune eller andre til enhver tid kan registrere flere faglige oplysninger til de enkelte objekter og gemme disse oplysninger i egne lokale databaser. Ved hjælp af de generelle felter Tema_id og Objekt_id kan sammensættes en unik ID for det enkelte objekt og de lokale oplysninger kan via denne ID sammenkædes med de obligatoriske felter i PlansystemDK. Som det vil fremgå i det følgende er nogle retningslinjer som fastsættes i planlovens 11 a ikke forbundet med krav om specifikke registreringer. Dette hænger sammen med, at lovens krav om, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for de pågældende punkter kan opfyldes på baggrund af andre krævede registreringer. Fx vil nogle retningslinjer kunne beskrives umiddelbart på baggrund af de rammer for lokalplanerne, som kommunen i forvejen skal indberette til PlansystemDK efter lovens 11b samt cirkulære nr. XX af DD. MM Også på denne måde er det forsøgt at sikre, at kun de nødvendige registreringer bliver indberettet, samt at kommunerne ikke belastes af dobbeltregistreringer. Det skal understreges, at det følgende kun omhandler de registreringer og de tilknyttede begreber, som er nødvendige for indberetning til PlansystemDK. Vedrørende det planfaglige indhold af de enkelte retningslinjer henvises til Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013, Miljøministeriet 2011 med tilhørende tilføjelser, se.: Ud over de obligatoriske registreringer beskrives også en registreringsvejledning for hver kommuneplanretningslinje. Disse er beskrevet, således at de kan læse separat for hver retningslinje en del gentagelser på tværs af retningslinjerne kan derfor forekomme. 19

20 7.1 Planloven: 11a, 1: Planlagt byzone og sommerhusområder Lovtekst: Udlægning af arealer til byzoner og sommerhusområder. Temakode: 1101 Retningslinjen efter planlovens 11 a nr. 1 angiver afgrænsning af hvilke landzonearealer, der kan overføres til byzone eller sommerhusområde. Retningslinjen har sammenhæng med de fremtidige zonebestemmelser, der er registreres i kommuneplanernes rammer for lokalplanlægningen, også kaldet kommuneplanrammerne. Retningslinjen omhandler kommuneplanlagte byzoner og sommerhusområder. De eksisterende afgrænsninger af byzone og sommerhusområde indberettes til PlansystemDK efter datamodellen PlanDK2 (se Specifikke retningslinjer for Planlagt byzone og sommerhusområder Tabel Byzone og sommerhusområder, specifikke registreringsbehov: Feltnavn *) Formål Eksempel type1101 Kode for fremtidig planlagt zonestatus: 1 = fremtidig byzone inden for kommuneplanperioden 2 = potentielt fremtidigt område til byzone 3 = fremtidigt sommerhusområde inden for kommuneplanperioden 4 = potentielt fremtidigt sommerhusområde 5 = fremtidig tilbageførelse af byzone til landzone 6 = fremtidig tilbageførelse af sommerhusområde til landzone Obligatoris k/ Frit Datatype Værdiområde Bemærkning 1 O Heltal 1-6 Kommunerne kan kun udlægge nye sommerhusområder uden for kystnærhedszonen. Dog udpeges i landsplandirektiv fra 2005 specielle arealer inden for kystnærhedszonen, hvor visse kommuner ved hjælp af lokalplan kan udlægge sommerhusområder. Vaerdi1101 Tekst for planlagt zonestatus. Læsevenlig udgave af ovenstående. = fremtidig byzone inden for kommunep lanperiode n O Tekst 100 tegn *) Vær opmærksom på lange og korte feltnavne, se afsnit 4.1: Langt feltnavn Kort feltnavn zonestatuskode type1101 Skal ikke indberettes, genereres automatisk af systemet. På baggrund af ovenstående er følgende begreber defineret: Tabel Byzone og sommerhusområder, begrebsspecifikationer: Begreb Fremtidig byzone Potentielt fremtidigt område til byzone Fremtidigt sommerhusområde Begrebsdefinition Områder som planlægges overført til byzone ved lokalplan inden for kommuneplanperioden Områder som på længere sigt (ud over kommuneplanperioden) kan komme i spil som byzone Områder som planlægges overført til sommerhusområde inden for kommuneplanperioden 20

21 Potentielt fremtidigt sommerhusområde Fremtidig tilbageførelse fra byzone til landzone Fremtidig tilbageførelse fra sommerhusområde til landzone Områder som på længere sigt (ud over kommuneplanperioden) kan komme i spil som sommerhusområder Områder som planlægges tilbageført fra byzone til landzone inden for kommuneplanperioden Områder som planlægges tilbageført fra sommerhusområde til landzone inden for kommuneplanperioden Registreringsvejledning Planlagt byzone og sommerhusområder Tabel Emne Registreringsvejledning Beskrivelse Udlægning af arealer til kommuneplanlagte byzoner og sommerhusområder skal ske efter retningslinjerne beskrevet i lovbemærkningerne (bemærkninger til L587, 11a, stk. 1) samt i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen, afsnit 3.1. Datafelter / attributter Feltet zonestatuskode benyttes til at anføre koden for fremtidig planlagt zonestatus (se under Klassificering / tematisering ) Datatypen er heltal. Der skal angives et heltal mellem 1 og 6. Feltet kan fx bruges ved søgning til at udpege områder med bestemt planlagt zonestatus. Feltet er obligatorisk! Tomt felt (værdien null ) accepteres ikke. Klassificering / tematisering Ajourføring Objekterne klassificeres således: 1 = fremtidig byzone inden for kommuneplanperioden 2 = potentielt fremtidigt område til byzone 3 = fremtidigt sommerhusområde inden for kommuneplanperioden 4 = potentielt fremtidigt sommerhusområde 5 = fremtidig tilbageførelse af byzone til landzone 6 = fremtidig tilbageførelse af sommerhusområde til landzone Retningslinjen ajourføres efter reglerne i planloven. Den samlede retningslinje ajourføres i forbindelse med vedtagelse af den samlede kommuneplan (fx ved den løbende firårige revision af kommuneplanen). Enkeltområder kan revurderes, opdateres eller suppleres efter planlovens bestemmelser om kommuneplantillæg. Ajourføring af retningslinjen omfatter opdatering af data i PlansystemDK, hvilket kan betyde både geometriske og attributmæssige ændringer. Lovgivning Temaet / retningslinjen er reguleret i Lov nr. 587 af , 11 a, nr. 1). Minimum areal for objekter Objekttype Entydige objekter mellem objekter Der en ingen specifikke krav til objekternes størrelse. Det er dog hensigten, at der udpeges større, sammenhængende områder. Alle objekter skal være flader. Punkter og linjer accepteres ikke. Det er tilladt at bruge multipartobjekter / multipolygoner (adskilte men grupperede områder), når delområder har samme klassificering. Der må ikke være overlap eller huller mellem tilstødende objekter. Der etableres sammenfaldende grænser (fælles geometri) mellem tilstødende objekter ved brug af snapfunktioner eller lignende. Områder, der støder op til hinanden og har samme klassificering, skal sammenlægges til ét område. Efter den gældende datamodel, PlanDK2, skal såvel nuværende som fremtidig zonestatus registreres i lokalplanerne og kommuneplanrammerne. Retningslinjens geografiske udstrækning vil derfor ofte følge kommuneplanrammerne. Zoneregistreringerne i kommuneplanrammerne indeholder dog ikke altid entydige zoneudpegninger, men ofte en kombination af fx by- og landzone. Derfor vil retningslinjernes registreringer undertiden skære rammerne over. Har retningslinjerne imidlertid et geometrisk sammenfald med kommuneplanrammernes yder grænse (periferi) skal retningslinjernes polygoner være snappet til kommuneplanrammernes geografi. med objekter i andre datasæt Objekternes afgrænsning vil ofte følge grænser fra objekter i fx FOT, matrikelkort eller andet teknisk grundkort. Den primære geografiske reference er FOT. 21

22 Undertiden vil områderne også følge / støde op til andre plan- og miljøtemaer, fx afgrænsningen af andre kommuneplanretningslinjer. Objekter må ikke overlappe med kommunegrænsen, men kan overlappe med andre tematiske temaer, herunder andre kommuneretningslinjer. 7.2 Planloven: 11a, 2: Byformål Lovtekst: beliggenheden af områder til forskellige byformål, f.eks. boligformål, erhvervsformål, blandede byfunktioner, beliggenheden af offentlige institutioner, serviceformål, byomdannelsesområder m.v. Temakode: a, nr..2 indeholder ikke nye registreringer, da byformål registreres i forbindelse med kommuneplanrammerne - som er standardiseret i forbindelse med PlansystemDK (PlanDK2). 7.3 Planloven: 11a, 3: Detailhandelsstruktur Lovtekst: den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsning af bymidter, bydelscentre, lokalcentre, områder til særlig pladskrævende varer og eventuelle aflastningsområder samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformål for det enkelte område og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte områder, herunder også for enkeltstående butikker, jf. Planlovens, jf. 5 l- 5 r. Temakode: Specifikke retningslinjer for Detailhandelsstruktur Tabel Detailhandelsstruktur, specifikke registreringsbehov: Feltnavn** Formål Eksempel Obligatorisk/ Frit Datatype Værdiområde Bemærkning type1103 Kode for detailhandelskategorier: 1 = bymidter 2 = bydelscentre 3 = aflastningsområder 4 = lokalcentre 5 = områder til butikker med særlig pladskrævende varegrupper 6 = enkeltstående butikker 1 O Tal 1 tegn 1-6 Se planlovens kapitel 2 d. vaerdi1103 Tekst for detailhandelskategorier. Læsevenlig udgave af ovenstående. bymidter O Tekst 100 tegn Skal ikke indberettes, genereres automatisk af systemet. max_daglig* max_udvalg* max_plads* Angivelse af den maksimal tilladelige butiksstørrelse (etagemeter) for butikker med dagligvarer. Angivelse af den maksimal tilladelige butiksstørrelse (etagemeter) for butikker med udvalgsvarer. Angivelse af den maksimal tilladelige butiksstørrelse (etagemeter) for butikker med særligt pladskrævende varegrupper O* Tal 4 tegn Se planlovens kapitel 2 d. 500 O* Tal 4 tegn Se planlovens kapitel 2 d O* Tal 6 tegn Se planlovens kapitel 2 d. 22

23 max_stor* max_areal Angivelse af den maksimal tilladelige butiksstørrelse (etagemeter) for butikker for store udvalgsvarebutikker over m2. Angivelse af det samlede tilladelige butiksareal inden for området O* Tal 6 tegn O Tal 7 tegn Se planlovens kapitel 2 d. Se planlovens kapitel 2 d. *) Den maksimal tilladelige butiksstørrelse skal angives for alle butikstyper, der planlægges for. Der kan forekomme flere butikstyper i samme område. Mindst ét af felterne mærket med * skal være udfyldt. **) Vær opmærksom på lange og korte feltnavne, se afsnit 4.1: Langt feltnavn Kort feltnavn detailhandelkode type1103 detailhandeltekst vaerdi1103 dagligmaximummeasure max_daglig udvalgmaximummeasure max_udvalg pladsmaximummeasure max_plads stormaximummeasure max_stor arealmaximummeasure max_areal På baggrund af ovenstående er følgende begreber defineret: Tabel Detailhandelsstruktur, begrebsspecifikationer: Begreb Detailhandelsstruktur Begrebsdefinition Strukturen for afgrænsning af detailhandelsområder opdelt efter 5 kategorier: bymidter, bydelscentre, områder til særlig pladskrævende varer, lokalcentre og områder til butikker med særlig pladskrævende varegrupper. bymidter Den centrale del af en by, jf. planlovens 5 m, stk. 1. bydelscentre aflastningsområder lokalcentre områder til butikker med særlig pladskrævende varegrupper Enkeltstående butikker max_daglig max_udvalg max_plads max_stor max_areal Den centrale del af en bydel uden for bymidten i byer med indbyggere og derover, jf. planlovens 5 m, stk. 1. Områder til aflastning af bymidter og bydelscentre Den centrale del af en mindre bydel Områder til butikker med særlig pladskrævende varegrupper, jf. planlovens 5 n stk. 1 nr. 3 Område til enkeltstående butikker Den maksimal tilladelige butiksstørrelse for butikker med dagligvarer inden for området angivet i etagemeter (m2) Den maksimal tilladelige butiksstørrelse for butikker med udvalgsvarer inden for området angivet i etagemeter (m2) Den maksimal tilladelige butiksstørrelse for butikker med pladskrævende varegrupper for området angivet i etagemeter (m2) Den maksimal tilladelige butiksstørrelse for butikker med store udvalgsvarebutikker over m2 inden for området angivet i etagemeter (m2) Det maksimalt tilladelige samlede butiksareal inden for hvert område angivet i etagemeter (m2) Registreringsvejledning for Detailhandelsstruktur Tabel Registreringsvejledning Emne Beskrivelse Registreringsvejledning Efter planloven skal kommunerne registrere afgrænsninger, som omfatter områdetyperne: bymidter, bydelscentre og aflastningsområder samt lokalcentre og områder til butikker med særlig pladskrævende varer. Områdeafgrænsningerne til detailhandel kan således bestå af de 5 nævnte kategorier. For hvert område skal endvidere oplyses den maksimalt tilladelige butiksstørrelse og det samlede maksimale butiksareal i området. Afgrænsningerne skal ske efter reglerne i planlovens kapitel 2 d og 11 a, stk. 1, nr. 3, 23

24 11 b, stk. 1, nr. 7 samt 11 e, stk. 4 til 6. Ønsker kommunen at udvide afgrænsningen af bymidter og bydelscentre, som er over 5000 m², skal dette ske efter en statistisk metode, jf. planlovens 5 m, stk. 2, som udmøntet i bekendtgørelse om afgrænsning af bymidter og bydelscentre nr af 11. september Afgrænsningen skal fremgå af hovedstrukturen jf. 11 a stk. 1, nr. 3. Kommunen skal herudover fastsætte det maksimale butiksareal for enkeltstående butikker uden for center-strukturen (de ovennævnte 5 kategorier). Registreringerne skal ske efter retningslinjerne beskrevet i lovbemærkningerne (bemærkninger til L587, 11a, nr. 3) samt i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen, afsnit 3.3. Datafelter / attributter Feltet detailhandelkode (type1103) benyttes til at anføre koden for detailhandelskategorier. Datatypen er heltal. Der skal angives et heltal mellem 1 og 5 (se Klassificering / tematisering nedenfor. Feltet kan fx bruges ved søgning til at udpege områder med bestemt planlagt detailhandelskategori. Feltet er obligatorisk! Tomt felt (værdien null ) accepteres ikke. Feltet max_areal benyttes til at angive det maksimalt tilladelige samlede butiksareal inden for hvert område angivet i etagemeter. Datatypen er heltal som angiver butiksarealet som etagemater målt i m 2. Der skal angives et heltal med op til 7 cifre. Feltet kan fx bruges ved søgning til at udpege detailhandelskategorier med en bestemt størrelse. Feltet er obligatorisk! Tomt felt (værdien null ) accepteres ikke. Felterne max_daglig, max_udvalg, max_plads, max_stor benyttes til at angive den maksimalt tilladelige butiksstørrelse for butikker med henholdsvis dagligvarer, udvalgsvarer, pladskrævende varegrupper, store udvalgsvarebutikker. Datatypen for alle 4 typer er heltal som angiver butiksarealet som bruttoetageareal målt i m 2. For max_daglig angives et heltal op til (grænse jf. planlovens 5 q og 5 r). For max_udvalg angives et heltal op til (grænse jf. planlovens 5 q og 5 r). For max_plads, angives et heltal med op til 6 cifre. For max_stor angives et heltal >= 2000 med op til 6 cifre Felterne kan fx bruges ved søgning til at udpege detailhandelskategorier med en bestemt størrelse. Mindst ét af felterne skal være udfyldt. (værdien null i alle 4 felter accepteres ikke). Klassificering / tematisering Ajourføring Feltet detailhandelkode klassificeres således: 1 = bymidter 2 = bydelscentre 3 = aflastningsområder 4 = lokalcentre 5 = områder til butikker med særlig pladskrævende varegrupper 6 = Enkeltstående butikker Retningslinjen ajourføres efter reglerne i planloven. Den samlede retningslinje ajourføres i forbindelse med vedtagelse af den samlede kommuneplan (fx ved den løbende firårige revision af kommuneplanen). Enkeltområder kan revurderes, opdateres eller suppleres efter planlovens bestemmelser om kommuneplantillæg. Ajourføring af retningslinjen omfatter opdatering af data i PlansystemDK, hvilket kan betyde både geometriske og attributmæssige ændringer. Lovgivning Temaet / retningslinjen er reguleret i Lov nr. 587 af , 11 a, pkt. 3). Minimum areal for objekter Objekttype Entydige objekter mellem objekter Der en ingen specifikke krav til objekternes størrelse. Det er dog hensigten, at der udpeges sammenhængende områder. Alle objekter skal være flader. punkter og linjer accepteres ikke. Det er tilladt at bruge multipartobjekter / multipolygoner (adskilte men grupperede områder) når delområder har samme klassificering). Der må ikke være overlap eller huller mellem tilstødende objekter. Der etableres sammenfaldende grænser (fælles geometri) mellem tilstødende objekter ved brug af snap-funktioner eller lignende. Områder, der støder op til hinanden og har samme klassificering skal sammenlægges til 24

25 ét område. Afgrænsningen af detailhandelsstrukturen kan have sammenhæng med afgrænsningen af kommuneplanrammerne. Er der et geometrisk sammenfald skal polygonerne være snappet til de geografiske registreringer til kommuneplanrammerne. med objekter i andre datasæt Objekternes afgrænsning vil ofte følge grænser fra objekter i fx FOT, matrikelkort eller andet teknisk grundkort. Den primære geografiske reference er FOT. Undertiden vil områderne også følge / støde op til andre plan- og miljøtemaer, fx afgrænsningen af andre kommuneplanretningslinjer. Objekter må ikke overlappe med kommunegrænsen, men kan overlappe med andre tematiske temaer, herunder andre kommuneretningslinjer. Emne Registreringsvejledning Beskrivelse Efter planloven skal kommunerne registrere afgrænsninger, som omfatter områdetyperne: bymidter, bydelscentre og aflastningsområder. Herudover skal kommunerne afgrænse områder til lokalcentre og områder til butikker med særlig pladskrævende varegrupper. Områdeafgrænsningerne til detailhandel kan således bestå af de 5 nævnte kategorier. For hvert område skal endvidere oplyses den maksimalt tilladelige butiksstørrelse og det samlede maksimale butiksareal på området. Afgrænsningerne skal ske efter reglerne i planlovens kapitel 2 d og 11 e, stk. 4 til 6. Ønsker kommunen at udvide afgrænsningen af bymidter og bydelscentre, som er over 5000 m², skal dette ske efter en bestemt statistisk metode, jf. bekendtgørelse om afgrænsning af bymidter og bydelscentre nr af 11. september Afgrænsningen skal fremgå af hovedstrukturen jf. 11 a stk. 1, nr. 3. Kommunen skal herudover fastsætte det maksimale butiksareal for enkeltstående butikker uden for center-strukturen (de ovennævnte 5 kategorier). Dette sker dog i kommuneplanrammerne. Registreringerne skal ske efter retningslinjerne beskrevet i lovbemærkningerne (bemærkninger til L587, 11a, nr. 3) samt i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen, afsnit 3.3. Datafelter / attributter Feltet detailhandelkode (type1103) benyttes til at anføre koden for detailhandelskategorier. Datatypen er heltal. Der skal angives et heltal mellem 1 og 6 (se Klassificering / tematisering nedenfor. Feltet kan fx bruges ved søgning til at udpege områder med bestemt planlagt detailhandelskategori. Feltet er obligatorisk! Tomt felt (værdien null ) accepteres ikke. Feltet max_areal benyttes til at angive det maksimalt tilladelige samlede butiksareal inden for hvert område angivet i etagemeter. Datatypen er heltal som angiver butiksarealet som etagemater målt i m 2. Der skal angives et heltal med op til 7 cifre. Feltet kan fx bruges ved søgning til at udpege detailhandelskategorier med en bestemt størrelse. Feltet er obligatorisk! Tomt felt (værdien null ) accepteres ikke. Felterne max_daglig, max_udvalg, max_plads, max_stor benyttes til at angive den maksimalt tilladelige butiksstørrelse for butikker med henholdsvis dagligvarer, udvalgsvarer, pladskrævende varegrupper, store udvalgsvarebutikker. Datatypen for alle 4 typer er heltal som angiver butiksarealet som bruttoetageareal målt i m 2. For max_daglig angives et heltal op til (grænse jf. planlovens 5 q og 5 r). For max_udvalg angives et heltal op til (grænse jf. planlovens 5 q og 5 r). For max_plads, angives et heltal med op til 6 cifre. For max_stor angives et heltal >= 2000 med op til 6 cifre Felterne kan fx bruges ved søgning til at udpege detailhandelskategorier med en bestemt størrelse. Mindst ét af felterne skal være udfyldt. (værdien null i alle 4 felter accepteres ikke). 25

26 Klassificering / tematisering Ajourføring Feltet detailhandelkode klassificeres således: 1 = bymidter 2 = bydelscentre 3 = aflastningsområder 4 = lokalcentre 5 = områder til butikker med særlig pladskrævende varegrupper 6 = enkeltstående butikker Retningslinjen ajourføres efter reglerne i planloven. Den samlede retningslinje ajourføres i forbindelse med vedtagelse af den samlede kommuneplan (fx ved den løbende firårige revision af kommuneplanen). Enkeltområder kan revurderes, opdateres eller suppleres efter planlovens bestemmelser om kommuneplantillæg. Ajourføring af retningslinjen omfatter opdatering af data i PlansystemDK, hvilket kan betyde både geometriske og attributmæssige ændringer. Lovgivning Temaet / retningslinjen er reguleret i Lov nr. 587 af , 11 a, pkt. 3). Minimum areal for objekter Objekttype Entydige objekter mellem objekter Der en ingen specifikke krav til objekternes størrelse. Det er dog hensigten, at der udpeges sammenhængende områder. Alle objekter skal være flader. punkter og linjer accepteres ikke. Det er tilladt at bruge multipartobjekter / multipolygoner (adskilte men grupperede områder) når delområder har samme klassificering). Der må ikke være overlap eller huller mellem tilstødende objekter. Der etableres sammenfaldende grænser (fælles geometri) mellem tilstødende objekter ved brug af snap-funktioner eller lignende. Områder, der støder op til hinanden og har samme klassificering skal sammenlægges til ét område. Afgrænsningen af detailhandelsstrukturen kan have sammenhæng med afgrænsningen af kommuneplanrammerne. Er der et geometrisk sammenfald skal polygonerne være snappet til de geografiske registreringer til kommuneplanrammerne. med objekter i andre datasæt Objekternes afgrænsning vil ofte følge grænser fra objekter i fx FOT, matrikelkort eller andet teknisk grundkort. Den primære geografiske reference er FOT. Undertiden vil områderne også følge / støde op til andre plan- og miljøtemaer, fx afgrænsningen af andre kommuneplanretningslinjer. Objekter må ikke overlappe med kommunegrænsen, men kan overlappe med andre tematiske temaer, herunder andre kommuneretningslinjer. 26

27 7.4 Planloven: 11a, 4: Trafikanlæg Lovtekst: beliggenheden af trafikanlæg Retningslinjen omfatter beliggenheden af eksisterende trafikanlæg og af arealreservationer til planlagte trafikanlæg. Retningslinjen deles i to temaer: 4 a Beliggenheden af eksisterende trafikanlæg. Temakode 1104 og 4 b Beliggenheden af planlagte trafikanlæg. Temakode De eksisterende trafikanlæg Da kommunerne i forvejen vedligeholder de eksisterende trafikanlæg i forbindelse med FOT, skal disse ikke indberettes til PlansystemDK. I stedet indrettes PlansystemDK således, at de til enhver tid gældende eksisterende trafik anlæg kan udstilles og stilles til rådighed i Plansystemet via FOT-services. Temaet fastfryses som et statusbillede af de eksisterende trafikanlæg den dag kommunen indberetter en plan. På denne måde vil de eksisterende trafik anlæg kunne vises og stilles til rådighed sammen med den øvrige kommuneplan, herunder de øvrige kommuneplanretningslinjer. Det er således tilstræbt, at PlansystemDK lever op til principperne for den fælles offentlige datainfrastruktur, som blandt andet aftales i Samordningsudvalget herunder at kommunen kun skal indberette data til det fælles offentlige én gang og ét sted. 3 I planlægningsmæssigt sammenhæng samler interessen sig ofte om arealudlæggenes lokalisering og udstrækning. Derfor er det ofte anlæggenes geografiske udstrækning, der er relevant. FOT er skabt til en række andre formål og i enkelte tilfælde er FOT specifikationen ikke optimal set i forhold til planlægningsmæssige formål. Dette gælder fx vurdering af arealudlæg, som kan været begrænses af, at FOT specifikationen ikke kræver registrering af arealer, men linjer. Fx registreres veje i FOT som vejmidter, altså en linje. Et andet eksempel er havne som i FOT registreres som en linje, der sammen med grænsen mellem land og hav kan sammensættes til landets kystlinje. Men det er ikke muligt i FOT at hente det samlede omrids af havneområder, hvilket ville være interessant i den fysiske planlægning. Det er således ikke muligt i FOT at hente det samlede omrids af vej- og havneområder, hvilket ville være interessant i forbindelse med forskellige plananalyser. Vejenes og havnenes samlede geografiske udstrækning kan således ikke hentes i FOT. I kommuneplanernes oversigtskort vil det dog ofte tilstrækkeligt at vise, hvor vejene er lokaliseret. I tabel ses en oversigt over hvilke FOT-temaer, der benyttes i forbindelse med retningslinjen Trafikanlæg. Tabel FOT-data (specifikation 4.1) der benyttes ifm retningslinjen Trafikanlæg : PlanDK - FOT - -Objektklasse FOT - Objekttype FOT klasse / type Afs. i geometritype Trafikanlægstype FOT (4.1) Vej Trafik Vejmidte Trafikveje-Gennemfart Linje Trafikveje-Fordeling Linje Lokalvej Linje Lokalvej-primær Linje Lokalvej-Sekundær Linje Lokalvej-Tertiær Linje Ikke tildelt Linje Sti og stisystemer Trafik Vejmidte Hovedsti, Linje Cykelsti langs vej Linje Sti diverse Linje Jernbane Trafik Jernbane Hovedspor Linje 3 FOT udstiller ikke fuld historik. Det er derfor ikke muligt online at trække FOT-temaer på en given dato. 27

28 Gennemgående spor Linje Øvrige togvejsspor Linje Sidespor Linje Ikke tildelt Linje Togstation/ Teknik Teknisk_areal Togstation/Rangéranlæg, Flade Rangéranlæg omrids Havn Hydro Havn Havn, grænse mellem Linje havn og vand Lufthavn Teknik Teknisk_areal Lufthavn, omrids Flade Parkeringsanlæg Teknik Teknisk_areal Parkering, omrids Flade Specifikke retningslinjer for Eksisterende trafikanlæg Registreringen af de eksisterende trafikanlæg baseres på terminologien fra FOT (specifikation 4.1), jf. tabel Tabel Eksisterende trafikanlæg, specifikke registreringsbehov: Udvekslingsnavn * Formål Eksempel type1104 vaerdi1104 Kode for trafikanlæg: 1 = Vej 2 = Jernbane 3 = Togstation og rangeranlæg 4 = Stisystem 5 = Havn 6 = Lufthavn 7 = Parkeringsplads Tekst for eksisterende trafikanlæg. Læsevenlig udgave af ovenstående. Obligatorisk/ Frit Datatype 1 O Tal 1 tegn 1-6 Veje O Tekst 100 tegn Værdiområde Bemærkning Skal ikke indberettes, genereres automatisk af systemet. *) Vær opmærksom på lange og korte feltnavne, se afsnit 4.1: Langt feltnavn Kort feltnavn eksisterendetrafikanlaegkode type1104 eksisterendetrafikanlaegtekst vaerdi

29 På baggrund af ovenstående er følgende begreber defineret: Tabel Eksisterende trafikanlæg, begrebsspecifikationer: Begreb Begrebsdefinition Eksisterende trafikanlæg Vej Eksisterende trafikanlæg (veje, baner, broer, stier, havne, lufthavne samt parkeringspladser). Bemærk at transportkorridorer betragtes som arealreservationer til planlagte trafikanlæg og skal kun registreres under tema Bemærk at bygninger til trafikanlæg, fx Godsterminaler, kombiterminaler o. lign., registreres under temaet Tekniske Anlæg. Definitionen af en vej følger Specifikation FOT 4.1, afsnit som i objekttypen VEJMIDTE opdeler veje i følgende 12 vejklasser : Trafikveje-Gennemfart, Trafikveje-Fordeling, Lokalvej, Lokalvej-primær, Lokalvej-Sekundær, Lokalvej-Tertiær, Indkørselsvej, Anden vej, Hovedsti, Cykelsti langs vej, Sti diverse, Ikke tildelt. I forbindelse med veje anvendes i Plansystemet og vises kun de seks første klasser, det vil sige veje der knytter til niveauerne trafik- og lokaleveje i FOT. (Se i øvrigt Stier og stisystemer nedenfor). Jernbane Definition af en jernbane følger Specifikation FOT 4.1, afsnit som i objekttypen JERNBANE opdeler jernbanerne i sportyper: Hovedspor, Gennemgående spor, Øvrige togvejsspor, Sidespor, Ikke tildelt Stier og stisystem Definitionen af stier følger Specifikation FOT 4.1, side som i objekttypen VEJMIDTE indeholder kategorierne: Hovedsti (Herunder regionale stier), Cykelsti langs vej (Herunder regionale stier) samt Sti diverse. Togstation / rangéranlæg Definitionen af en havn følger Specifikation FOT 4.1, side som i objekttypen teknisk_anlæg definerer Togstation / rangéranlæg som Omrids af område beregnet for jernbanetrafik i forbindelse med station eller rangéranlæg. Tilhørende bygninger, oplagspladser og ikke offentligt tilgængelige parkeringspladser indgår i området. Havn Definitionen af en havn følger Specifikation FOT 4.1, side som i Objektgruppen HYDRO beskriver objekttypen HAVN som et bygværk på grænsen mellem land og vand udfra deres beliggenhed. FOT specifikationen omfatter havnatypder i forhold til: Sø, Hav, Vandløb, Anløbsbro og ikke tildelt. Lufthavn Definitionen af en havn følger Specifikation FOT 4.1, side som i objekttypen teknisk_anlæg definerer lufthavne som:, Omrids af område tilknyttet en lufthavn. Inkl. terminaler, bygninger, tankanlæg, startbaner, rulleveje, standpladser, flyserviceområder, hangarer, kontroltårne, fragthaller, ikke offentligt tilgængelige parkeringspladser og øvrige relevante indretninger indgår i området.. Parkeringsplads Definitionen af parkering følger Specifikation FOT 4.1, side som i objekttypen teknisk_anlæg definerer parkering som omrids af selvstændigt afgrænset parkeringsområde. Mindstestørrelse m2. Flere mindre områder ved siden af hinanden overskåret af VEJMIDTE medtages dog, hvis de tilsammen er over mindstemålet Registreringsvejledning for Eksisterende trafik anlæg Tabel Emne Beskrivelse Geografisk registrering Beliggenheden af de eksisterende trafikanlæg genereres med udgangspunkt i det til enhver tid gældende fællesoffentlige tema vedrørende trafikanlæg i FOT se Temaet hentes online via FOT-services og sammensættes af udvalgte temaer fra FOT. De udvalgte temaer er: vejmidte, jernbane, parkering, teknisk_areal (kun enkelte undergrupper), havn, startbane og parkering - se tabel Det er intentionen, at PlansystemDK automatisk gemmer 4 en version af temaet på det tidspunkt kommunen opretter kommuneplanen i PlansystemDK (enten i status forslag eller vedtaget ). Retningslinjen vedrørende de eksisterende trafikanlæg vil således give et billede af, hvordan de eksisterende trafikanlæg ser ud på tidspunktet for indberetning af kommuneplanen. 4 Den konkrete tekniske løsning vil afhænge af de muligheder, der er for at trække data online fra FOT s services. 29

30 Kommunen skal således ikke foretage indberetning af eksisterende trafikanlæg. Temaet kan kommunen (og andre) til enhver tid se og downloade fra PlansystemDK. Datafelter / attributter Klassificering / tematisering Ajourføring Feltet eksisterendetrafikanlaegkode benyttes til at anføre typen af de eksisterende trafikanlæg. Datatypen er heltal. Der skal angives et heltal mellem 1 og 6 (se Klassificering / tematisering nedenfor). Feltet kan fx bruges ved søgning til at udvælge bestemte typer af trafikanlæg. Feltet er obligatorisk! Tomt felt (værdien null ) accepteres ikke. Feltet eksisterendetrafikanlaegkode klassificeres således: 1 = Vej 2 = Jernbane 3 = Togstation / rangéranlæg 4 = Sti og stisystem 5 = Havn 6 = Lufthavn 7 = Parkeringsplads En detaljeret beskrivelse af hvilke objekttyper fra FOT-specifikationen, der indgår i de enkelte klasser fremgår af tabel PlansystemDK står for ajourføringen af de anvendte data til de eksisterende trafikanlæg, som trækkes direkte fra FOT. Ved indberetning (såvel status forslag som vedtaget ) af en ny kommuneplan eller -tillæg foretages i PlansystemDK et automatisk udtræk af eksisterende trafikanlæg fra FOT. Disse oplysninger vil være tilgængelige og synlige i planens levetid. Lovgivning Tabellen berører emner reguleret under Planlovens 11a, pkt. 4. Minimum areal for objekter Objekttype Der en ingen specifikke krav til objektets størrelse. Alle objekttyper følger objekttypen defineret i FOT. Det vil sige, at objekterne til de forskellige kategorier skal registreres således. 1. Vej linje (vejmidte) 2. Jernbane linje (spormidte) 3. Togstation / rangéranlæg - flade 4. Sti og stisystem linje (stimidte) 5. Havn linje ( grænsen mellem land og vand eller fritliggende i vand ) 6. Lufthavn flade 7. Parkeringsplads linje ( Omrids af selvstændigt afgrænset parkeringsområde) Objekttypen Punkter accepteres ikke. Entydige objekter Det er tilladt at bruge multipartobjekter / multipolygoner (adskilte men grupperede områder) når delområder har samme klassificering). mellem objekter med objekter i andre datasæt Der må ikke være overlap eller huller mellem tilstødende objekter. Der etableres sammenfaldende grænser mellem tilstødende objekter ved brug af snap-funktionen (fællesgeometri). Objekter kan i særlige tilfælde overskride kommunegrænsen, f.eks. vejmidter og jernbaner ved broer og tunneller. Som udgangspunkt skæres de eksisterende trafikanlæg ved kommunegrænsen. Objekter kan overlappe med andre objekter, f.eks. andre kommuneplanretningslinjer De planlagte trafikanlæg De planlagte trafikanlæg baseres på vedtagne men ikke etablerede trafikanlæg og vedtagne udbygninger af eksisterende trafikanlæg. Oplysninger om planlagte statslige trafikanlæg og tilhørende arealreservationer hentes hos de relevante myndigheder (fx Vejdirektoratet, Banestyrelsen m.fl.). Det drejer sig om arealreservationer fastsat i forskellige statslige udmeldinger, projekteringslove og anlægslove mm. 30

31 Planlagte statslige trafikanlæg vil blive stillet til rådighed på PlansystemDK, så snart de ansvarshavende myndigheder har etableret services, hvor data kan trækkes. Retningslinjen for planlagte kommunale trafikanlæg skal indberettes til PlansystemDK efter nedenstående retningslinjer. Også registreringen af de planlagte trafikanlæg baseres på terminologien fra FOT, jf. tabel I forhold til de eksisterende trafikanlæg er der tilføjet objekttypen transportkorridorer, som en vigtig planlægningsmæssig arealreservation Specifikke retningslinjer for Planlagte trafikanlæg Tabel Planlagte trafikanlæg, specifikke registreringsbehov: Udvekslingsnavn * Formål Eksempel Type1105 Vaerdi1105 Kode for trafikanlæg: 1 = Vej 2 = Jernbane 3 = Togstation og rangeranlæg 4 = Stisystem 5 = Havn 6 = Lufthavn 7 = Parkeringsplads 8 = Transportkorridor Tekst for planlagte trafikanlæg. Læsevenlig udgave af plantrafikanlægkod e. Obligatorisk/ Frit Datatype 1 O Tal 1 tegn 1-7 Veje O Tekst 100 tegn Værdiområde Bemærkning Skal ikke indberettes, genereres automatisk af systemet. *) Vær opmærksom på lange og korte feltnavne, se afsnit 4.1: Langt feltnavn Kort feltnavn planlagttrafikanlaegkode type1105 planlagttrafikanlaegtekst vaerdi1105 På baggrund af ovenstående er følgende begreber defineret: Tabel Planlagte trafikanlæg, begrebsspecifikationer. Begreb Planlagte trafikanlæg Vej Jernban Stier og stisystemer Begrebsdefinition Planlagte trafikanlæg (veje, baner, broer, stier, havne, lufthavne samt parkeringspladser). Bemærk at bygninger til trafikanlæg, fx Godsterminaler, kombiterminaler o. lign., registreres under temaet Tekniske Anlæg. Definitionen af en vej følger Specifikation FOT 4.1, afsnit som i objekttypen VEJMIDTE opdeler veje i følgende 12 vejklasser : Trafikveje-Gennemfart, Trafikveje-Fordeling, Lokalvej, Lokalvej-primær, Lokalvej-Sekundær, Lokalvej-Tertiær, Indkørselsvej, Anden vej, Hovedsti, Cykelsti langs vej, Sti diverse, Ikke tildelt. I forbindelse med veje anvendes i Plansystemet og vises kun de seks første klasser, det vil sige veje der knytter til niveauerne trafik- og lokaleveje i FOT. (Se i øvrigt Stier og stisystemer nedenfor). Definition af en jernbane følger Specifikation FOT 4.1, afsnit som i objekttypen JERNBANE opdeler jernbanerne i sportyper: Hovedspor, Gennemgående spor, Øvrige togvejsspor, Sidespor, Ikke tildelt Definitionen af stier følger Specifikation FOT 4.1, side som i objekttypen VEJMIDTE indeholder kategorierne: Hovedsti (Herunder regionale stier), Cykelsti langs vej (Herunder regionale stier) samt Sti diverse. Togstation / rangéranlæg Definitionen af en havn følger Specifikation FOT 4.1, side som i objekttypen teknisk_anlæg definerer Togstation / rangéranlæg som Omrids af område beregnet for jernbanetrafik i forbindelse med station eller rangéranlæg. Tilhørende bygninger, oplagspladser 31

32 og ikke offentligt tilgængelige parkeringspladser indgår i området. Havn Definitionen af en havn følger Specifikation FOT 4.1, side som i Objektgruppen HYDRO beskriver objekttypen HAVN som et bygværk på grænsen mellem land og vand udfra deres beliggenhed. FOT specifikationen omfatter havnatypder i forhold til: Sø, Hav, Vandløb, Anløbsbro og ikke tildelt. Lufthavn Definitionen af en havn følger Specifikation FOT 4.1, side som i objekttypen teknisk_anlæg definerer lufthavne som:, Omrids af område tilknyttet en lufthavn. Inkl. terminaler, bygninger, tankanlæg, startbaner, rulleveje, standpladser, flyserviceområder, hangarer, kontroltårne, fragthaller, ikke offentligt tilgængelige parkeringspladser og øvrige relevante indretninger indgår i området.. Parkeringsplads Transportkorridor Definitionen af parkering følger Specifikation FOT 4.1, side som i objekttypen teknisk_anlæg definerer parkering som omrids af selvstændigt afgrænset parkeringsområde. Mindstestørrelse m2. Flere mindre områder ved siden af hinanden overskåret af VEJMIDTE medtages dog, hvis de tilsammen er over mindstemålet. Arealreservation (fx et bånd på 1 km s bredde) som sikrer mulighed for placering af et fremtidigt trafikanlæg eller energiforsyningsanlæg og lignende (veje, baner, højspændingsledninger/kabler, naturgashovedtransmissionsledninger) Registreringsvejledning for Planlagte trafikanlæg Tabel Emne Beskrivelse Geografisk registrering Den geografiske placering af de planlagte trafikanlæg registreres efter samme principper som de eksisterende trafikanlæg. Det vil sige, at der tages udgangspunkt i FOT specifikationen 4.1 se Som en ekstra kategori skal kommune indberette transportkorridorer. Kommunerne skal indberette alle kommunalt planlagte trafikanlæg, herunder transportkorridorer. Statens planlagte trafikanlæg hentes af PlansystemDK online via Vejdirektoratets services og stilles til rådighed for den kommunale planlægning. PlansystemDK gemmer automatisk en version af temaet på det tidspunkt kommunen opretter kommuneplanen i PlansystemDK (enten i status forslag eller vedtaget ). Retningslinjen vedrørende de statens planlagte trafikanlæg vil således give et billede af, hvordan de statslige planlagte trafikanlæg ser ud på tidspunktet for indberetning af kommuneplanen. Datafelter / attributter Klassificering / tematisering Feltet planlagttrafikanlaegkode benyttes til at anføre typen af de planlagte trafikanlæg. Datatypen er heltal. Der skal angives et heltal mellem 1 og 7 (se Klassificering / tematisering nedenfor). Feltet kan fx bruges ved søgning til at udvælge bestemte typer af trafikanlæg. Feltet er obligatorisk! Tomt felt (værdien null ) accepteres ikke. Feltet planlagtrafikanlaegkode klassificeres således: 1 = Vej 2 = Jernbane 3 = Togstation / rangéranlæg 4 = Sti og stisystem 5 = Havn 6 = Lufthavn 7 = Parkeringsplads 8 = Transportkorridor En detaljeret beskrivelse af hvilke objekttyper fra FOT-specifikationen, der indgår i de enkelte klasser fremgår af tabel

33 Ajourføring De planlagte trafikanlæg ajourføres løbende i takt med, at kommunerne indberetter nye kommuneplaner eller forslag hertil, samt nye kommuneplantillæg vedrørende planlagte trafikanlæg. PlansystemDK står for ajourføringen af de anvendte data til de statslige planlagte trafikanlæg, som trækkes direkte fra den statslige dataansvarlige myndighed (fx VD). Ved indberetning (såvel status forslag som vedtaget ) af en ny kommuneplan eller tillæg foretages i PlansystemDK et automatisk udtræk af statslige planlagte trafikanlæg fra FOT. Disse oplysninger vil være tilgængelige og synlige i planens levetid. Ajourføring omfatter opdatering af data i PlansystemDK, hvilket kan betyde både geometriske og attributmæssige ændringer, dog forekommer geometriske ændringer sjældent. Lovgivning Tabellen berører emner reguleret under Planlovens 11a, 4. Minimum areal for objekter Objekttype Der en ingen specifikke krav til objektets størrelse. Alle objekttyper følger objekttypen defineret i FOT. Det vil sige, at objekterne til de forskellige kategorier skal registreres således. 1. Vej linje (vejmidte) 2. Jernbane linje (spormidte) 3. Togstation / rangéranlæg - flade 4. Sti og stisystem linje (stimidte) 5. Havn linje ( grænsen mellem land og vand eller fritliggende i vand ) 6. Lufthavn flade 7. Parkeringsplads linje ( Omrids af selvstændigt afgrænset parkeringsområde) 8. Transportkorridor flade Objekttypen Punkter accepteres ikke. Entydige objekter Det er tilladt at bruge multipartobjekter / multipolygoner (adskilte men grupperede områder) når delområder har samme klassificering). mellem objekter Der må ikke være overlap eller huller mellem tilstødende objekter. Der etableres sammenfaldende grænser mellem tilstødende objekter ved brug af snap-funktionen (fællesgeometri). med objekter i andre datasæt Objekter kan i særlige tilfælde overskride kommunegrænsen, f.eks. ved broer og tunneller. Som udgangspunkt skæres de eksisterende trafikanlæg ved kommunegrænsen. Objekter kan overlappe med andre objekter, f.eks. andre kommuneplanretningslinjer. 33

34 7.5 Planloven: 11a, 5: Tekniske anlæg Lovtekst: beliggenheden af tekniske anlæg Retningslinjen omfatter beliggenheden af større eksisterende tekniske anlæg og af arealreservationer til større planlagte tekniske anlæg. Retningslinjen deles i to temaer: 5a, Beliggenheden af eksisterende tekniske anlæg. Temakode 1144 og 5b, Beliggenheden af planlagte tekniske anlæg. Temakode 1106 (Temaet Tekniske anlæg er ved revision af datamodellen blevet delt i eksisterende og planlagte tekniske anlæg - derfor det store spring i nummereringen mellem 1144 og 1106) Eksisterende tekniske anlæg Da kommunerne i forvejen vedligeholder de eksisterende tekniske anlæg i forbindelse med FOT, skal disse ikke indberettes til PlansystemDK. I stedet indrettes PlansystemDK således, at de til enhver tid gældende eksisterende tekniske anlæg kan udstilles og stilles til rådighed i Plansystemet via FOT-services 5. Temaet fastfryses som et statusbillede af de eksisterende trafikanlæg den dag kommunen indberetter en plan. På denne måde vil de eksisterende tekniske anlæg på indberetningsdagen kunne vises og stilles til rådighed sammen med den øvrige kommuneplan, herunder de øvrige kommuneplanretningslinjer. 6 Det er således tilstræbt, at PlansystemDK lever op til principperne for den fælles offentlige datainfrastruktur, som blandt andet aftales i Samordningsudvalget herunder at kommunen kun skal indberette data til det fælles offentlige én gang og ét sted. I FOT specifikationen 4.1 defineres tekniske anlæg under kapitlet Teknik. I forbindelse med kommuneplanlægning er der i første omgang fokus på arealreservation til tekniske anlæg. Det er derfor ikke alle objekttyper under Teknik i FOT s specifikation, der benyttes. Fx er (punkt-)registrering af fx Højspændingsmastfundament, Nedløbsrist, brønddæksel m.fl. ikke medtaget. Som tidligere nævnt (se beskrivelsen af eksisterende trafikanlæg, afsnit 7.4.1) er FOT specifikationen ikke specifikt skabt til planlægningsformål, hvilke giver visse begrænsninger i forhold til anvendelse af FOT-data til planlægningsformål. I forhold til retningslinjen Tekniske anlæg drejer det sig fx om at vindmølleparker i FOT er defineret som den ydre grænse for områder med 10 møller og derover. I planlægningsmæssig sammenhæng har arealreservationer til mindre grupper af møller også interesse. Sådanne områder kan kommunen dog udpege i forbindelse med den konkrete planlægning af rammerne for lokalplaner og i selve lokalplanerne. FOT specifiketionen kræve dog registrering af alle enkeltmøller. Et andet eksempel er at Teknisk_anlæg kan specificeres som forsyningsanlæg, mens det ikke er muligt at nedbryde kategorien yderligere til fx fælles biogasanlæg, som i planlægningen har stor bevågenhed. Også her kan kommunen i forbindelse med den konkrete planlægning specificere arealer til biogasanlæg i rammerne for lokalplanlægningen. I tabel angives hvilke kategorier, som indgår i PlansystemDK s registrering af eksisterende tekniske anlæg. Vær opmærksom på at trafikanlæg (Togstation / rangéranlæg, Havn, Lufthavn og Parkeringsanlæg) i PlanDK figurerer under retningslinjen Trafikanlæg. Tabel , FOT-data (specifikation 4.1) benyttes ifm. retningslinjen Eksisterende tekniske anlæg PlanDK FOT FOT-objekttype FOT arealtype Afs. i geometritype Tekniske anlægstype objektgruppe FOT (4.1) Militært anlæg Teknik Teknisk_areal Militært anlæg, omrids Flade Sportsanlæg Teknik Teknisk_areal Sportsanlæg, omrids Flade 5 Den konkrete tekniske løsning vil afhænge af de muligheder, der er for at trække data online fra FOT s services. 6 FOT udstiller ikke fuld historik. Det er derfor ikke muligt online at trække FOT-temaer på en given dato. 34

35 Vandværk Teknik Teknisk_areal Vandværk, omrids Flade Vandrensningsanlæg Teknik Teknisk_areal Vandrensningsanlæg, Flade omrids Affaldsanlæg Teknik Teknisk_areal Affaldsanlæg, omrids Flade Genbrugsplads Teknik Teknisk_areal Genbrugsplads, omrids Flade Materielgård Teknik Teknisk_areal Materielgård, omrids Flade Energiforsyningsanlæg Teknik Teknisk_areal Energiforsyningsanlæg, Flade omrids Højspændingsledning Teknik Højspændingsledning Højspændingsledning, Linje linjeføring Telemast Teknik Telemast Telemast, punkt Punkt Vindmølle Teknik Vindmølle Vindmølle, punkt Punkt Vindmøllepark (>= 10 møller) Teknik Teknisk_areal Vindmøllepark, omrids Flade Specifikke retningslinjer for Eksisterende tekniske anlæg Registreringen af de eksisterende tekniske anlæg baseres på terminologien fra FOT, jf. tabel Tabel Eksisterende tekniske anlæg, specifikke registreringsbehov: Feltnavn * Formål Eksempel Type1144 Kode for tekniske anlæg: 1 = Militært anlæg 2 = Sportsanlæg 3 = Kirkegård 4 = Vandværk 5 = Vandrensningsanlæg 6 = Affaldsanlæg 7 = Genbrugsplads 8 = Materielgård 9 = Energiforsyningsanlæg 10 = Højspændingsledning 11 = Telemast 12 = Vindmølle (alle møller) 13 = Vindmøllepark (>=10 møller) Obligatorisk/ Frit Datatype 1 O Tal 1 til 2 tegn Værdiområde 1-13 Bemærkning vaerdi1144 Tekst for eksisterende tekniske anlæg. Læsevenlig udgave af ovenstående. Vandværk O Tekst 100 tegn Skal ikke indberettes, genereres automatisk af systemet. *) Vær opmærksom på lange og korte feltnavne, se afsnit 4.1: Langt feltnavn Kort feltnavn (udvekslingsnavn) eksisterendetekniskanlaegkode type1144 eksisterendetekniskanlaegtekst vaerdi1144 Tabel Eksisterende tekniske anlæg, begrebsspecifikationer (FOT henviser til FOT-specifikation 4.1): Begreb Tekniske anlæg Begrebsdefinition Ifølge FOT s definition omfatter områder til større tekniske anlæg (> 500 m2): Et areal med tekniske funktioner og/eller indretninger som f.eks. militært anlæg, rensningsanlæg, (Se FOT specifikation 4.1, afsnit vedrørende TEKNISK_ANLÆG ). Omfatter ikke trafikanlæg, herunder veje, baner, havne, lufthavne og parkeringspladser, som registreres i retningslinjen trafikanlæg. Militært anlæg Sportsanlæg Definitionen af et militært anlæg følger Specifikation FOT 4.1, side : Omrids af bygninger, plæner, paradepladser, garager, oplagspladser, parkeringspladser, træningsbaner mv. der umiddelbart er knyttet til kasernen. Samt omrids af øvelsesterræner, radarstationer, antenneanlæg mv. Definitionen af et sportsanlæg følger Specifikation FOT 4.1, side : Omrids af 35

36 sportsanlæg der f.eks. indeholder stadion, bygninger, tilskuerfaciliteter og baner (bold-, løbe-, kaste-, skyde-, svømme-, golf-, ride-, motor-mv.) Sportsanlæg omfatter bl.a. - Idrætsanlæg ved skoler medtages - Fritliggende sportshal ved en skole. - Hvis hallen er sammenbygget med øvrige skolebygninger, indgår den ikke i området. - Tilhørende parkeringsanlæg indgår ikke De enkelte indretninger inde på arealet registreres ikke som TEKNISK_AREAL. Mindstestørrelsen er m2 for motorbaner dog m2. Kirkegård Vandværk Definitionen af en kirkegård følger Specifikation FOT 4.1, side Omrids af yderste afgrænsning af et område beregnet for begravelser. Definitionen af et vandværk følger Specifikation FOT 4.1, side : Omrids af vandindvindings og/eller -behandlingsanlæg inkl. bygninger, plæner, oplagspladser, parkeringspladser mv. Vandrensningsanlæg Definitionen af et vandrensningsanlæg følger Specifikation FOT 4.1, side : Omrids af rensningsanlæg, nedsivningsanlæg og pumpestationer inkl. bygninger, bassiner, tanke, oplagsplaser, parkeringspladser mv. Affaldsanlæg Definitionen af et affaldsanlæg følger Specifikation FOT 4.1, side : Omrids af losseplads og forbrændingsanlæg med tilhørende bygninger, skorste ne, oplagspladser, tanke, parkeringspladser mv. Genbrugsplads Definitionen af en genbrugsplads følger Specifikation FOT 4.1, side : Omrids af genbrugsplads inkl. bygninger, tekniske indretninger, parkeringsplads mv. Materielgård Definitionen af en materielgård følger Specifikation FOT 4.1, side : Omrids af plads til opbevaring af f.eks. maskinpark, skilteafmærkning, vejsalt og lignede inkl. bygninger og parkeringspladser. Energiforsyningsanlæg Definitionen af et energiforsyningsanlæg følger Specifikation FOT 4.1, side : Omrids af område med kraftværk, varmeværk, transformatoranlæg, gasregulatorstation eller solfangeranlæg inkl. tilhørende bygninger, kullagre, askelagre, olietanke, oplagspladser, parkeringsanlæg, garager mv. Højspændingsledning Definitionen af en højspændingsledning følger Specifikation FOT 4.1, side : Tracé for højspændingsledning ophængt på stål- eller parvise træmaster Telemast Definitionen af en telemast følger Specifikation FOT 4.1, side : Antennebærende mast/tårn.. Konstruktion i form af et tårn, en gittermast eller en kombination heraf til at bære antenner til kommunikationsformål. F.eks. radio- TV udsendelse, telefoni, fællesantenne, varslingssirene eller lignende. Vindmølle Definitionen af en vindmølle følger Specifikation FOT 4.1, side : Konstruktion i form af et stål- eller beton-tårn, hvorpå der på toppen er monteret en møllehat med en 3-bladet rotor. Enkeltstående vindmølle. Der registreres kun VINDMØLLE, der står på terræn og har en tårnhøjde > 10 m. Ifølge FOT specifikationen skal også alle VINDMØLLER i en vindmøllepark (se nedenfor) registreres hver for sig. Vindmøllepark (>=10 møller) Definitionen af en vindmøllepark følger Specifikation FOT 4.1, side : Ved 10 VINDMØLLER eller mere, som står samlet, registreres TEKNISK_AREAL. Hvis der ikke kan erkendes en fysisk grænse for området, snappes TEKNISK_AREAL til de yderste vindmøller. Hvis møllerne står på én ret linje, snappes til første og sidste mølle og der registreres en skønsmæssig linje parallelt med møllerne i en afstand af minimum 1 meter fra den første linje, hvorefter området lukkes Registreringsvejledning for Eksisterende tekniske anlæg Tabel Emne Beskrivelse Geografisk registrering Beliggenheden af de eksisterende tekniske anlæg genereres med udgangspunkt i det til enhver tid gældende fællesoffentlige tema vedrørende tekniske anlæg i FOT se Temaet hentes online via FOT-services og sammensættes af udvalgte temaer fra FOT. De Militært anlæg 36

37 Sportsanlæg Kirkegård Vandværk Vandrensningsanlæg Affaldsanlæg Genbrugsplads Materielgård Energiforsyningsanlæg Højspændingsledning Telemast Vindmølle Vindmøllepark (>=10 møller) PlansystemDK gemmer automatisk en version af temaet på det tidspunkt kommunen opretter kommuneplanen i PlansystemDK (enten i status forslag eller vedtaget ). Retningslinjen vedrørende de eksisterende tekniske anlæg vil således give et billede af, hvordan de eksisterende tekniske anlæg ser ud på tidspunktet for indberetning af kommuneplanen. Kommunen skal således ikke foretage indberetning af eksisterende tekniske anlæg. Datafelter / attributter Klassificering / tematisering Ajourføring Feltet eksisterendetekniskanlaegkode benyttes til at anføre typen af de eksisterende teknisk anlæg. Datatypen er heltal. Der skal angives et heltal mellem 1 og 7 (se Klassificering / tematisering nedenfor). Feltet kan fx bruges ved søgning til at udvælge bestemte typer af trafikanlæg. Feltet er obligatorisk! Tomt felt (værdien null ) accepteres ikke. Feltet eksisterendetekniskanlaegkode klassificeres således: 1 = Militært anlæg 2 = Sportsanlæg 3 = Kirkegård 4 = Vandværk 5 = Vandrensningsanlæg 6 = Affaldsanlæg 7 = Genbrugsplads 8 = Materielgård 9 = Energiforsyningsanlæg 10 = Højspændingsledning 11 = Telemast 12 = Vindmølle (alle møller) 13 = Vindmøllepark (>10 møller) En detaljeret beskrivelse af objekttypder findes i FOT-specifikationen 4.1. PlansystemDK står for ajourføringen af de anvendte data til de eksisterende tekniske anlæg, som trækkes direkte fra FOT. Ved indberetning (såvel status forslag som vedtaget ) af en ny kommuneplan eller tillæg foretages i PlansystemDK et automatisk udtræk af eksisterende trafikanlæg fra FOT. 7 Disse oplysninger vil være tilgængelige og synlige i planens levetid. Lovgivning Tabellen berører emner reguleret under Planlovens 11a, 4. Minimum areal for objekter Objekttype Mindstestørrelsen for de forskellige areatltyper under Tekniske anlæg fremgår af FOT specifikationen. Alle objekttyper følger objekttypen defineret i FOT. Det vil sige, at objekterne til de forskellige kategorier skal registreres således. 1 = Militært anlæg - flade 2 = Sportsanlæg - flade 3 = Kirkegård - flade 4 = Vandværk - flade 5 = Vandrensningsanlæg flade 6 = Affaldsanlæg - flade 7 = Genbrugsplads - flade 8 = Materielgård - flade 9 = Energiforsyningsanlæg - flade 10 = Højspændingsledning - linje 11 = Telemast - punkt 12 = Vindmølle (alle møller) - punkt 13 = Vindmøllepark (>=10 møller) - flade 7 Den konkrete tekniske løsning vil afhænge af de muligheder, der er for at trække data online fra FOT s services. 37

38 Entydige objekter Det er tilladt at bruge multipartobjekter / multipolygoner (adskilte men grupperede områder) når delområder har samme klassificering). mellem objekter med objekter i andre datasæt Der må ikke være overlap eller huller mellem tilstødende objekter. Der etableres sammenfaldende grænser mellem tilstødende objekter ved brug af snap-funktionen (fællesgeometri). Objekter kan i særlige tilfælde overskride kommunegrænsen, f.eks. ved broer og tunneller. Som udgangspunkt skæres de eksisterende trafikanlæg ved kommunegrænsen. Objekter kan overlappe med andre objekter, f.eks. andre kommuneplanretningslinjer. Der kan være tale om sammenhæng med kommuneplanrammerne. Er der et geometrisk sammenfald skal polygonerne være snappet til de geografiske registreringer til kommuneplanrammerne De planlagte tekniske anlæg De planlagte tekniske anlæg baseres på vedtagne nye men ikke etablerede tekniske anlæg og vedtagne udbygninger af eksisterende tekniske anlæg. Retningslinjen for planlagte kommunale trafikanlæg skal indberettes til PlansystemDK. Også registreringen af de planlagte tekniske anlæg baseres på terminologien fra FOT, jf. tabel Specifikke retningslinjer for Planlagte tekniske anlæg Tabel Planlagte tekniske anlæg, specifikke registreringsbehov: Feltnavn * Formål Eksempel Type1106 vaerdi1106 Kode for planlagte tekniske anlæg: 1 = Militært anlæg 2 = Sportsanlæg 3 = Kirkegård 4 = Vandværk 5 = Vandrensningsanlæg 6 = Affaldsanlæg 7 = Genbrugsplads 8 = Materielgård 9 = Energiforsyningsanlæg 10 = Højspændingsledning 11 = Telemast 12 = Vindmølleområde Tekst for planlagte tekniske anlæg. Læsevenlig udgave af ovenstående. Obligatorisk/ Frit Datatype 1 O Tal 1 til 2 tegn Vandværk O Tekst 100 tegn Værdiområde 1-13 *) Vær opmærksom på lange og korte feltnavne, se afsnit 4.1: Langt feltnavn Kort feltnavn (udvekslingsnavn) planlagttekniskanlaegkode type1106 planlagttekniskanlaegtekst vaerdi1106 Bemærkning Skal ikke indberettes, genereres automatisk af systemet. Tabel Planlagte tekniske anlæg, begrebsspecifikationer: Begreb Tekniske anlæg Begrebsdefinition Ifølge FOT s definition omfatter områder til større tekniske anlæg (> 500 m2): Et areal med tekniske funktioner og/eller indretninger som f.eks. militært anlæg, rensningsanlæg, (Se FOT specifikation 4.1, afsnit vedrørende TEKNISK_ANLÆG ). Omfatter ikke trafikanlæg, herunder veje, baner, havne, lufthavne og parkeringspladser, som registreres i retningslinjen trafikanlæg. 38

39 Militært anlæg Sportsanlæg Definitionen af et militært følger Specifikation FOT 4.1, side : Omrids af bygninger, plæner, paradepladser, garager, oplagspladser, parkeringspladser, træningsbaner mv. der umiddelbart er knyttet til kasernen. Samt omrids af øvelsesterræner, radarstationer, antenneanlæg mv. Definitionen af et sportsanlæg følger Specifikation FOT 4.1, side : Omrids af sportsanlæg der f.eks. indeholder stadion, bygninger, tilskuerfaciliteter og baner (bold-, løbe-, kaste-, skyde-, svømme-, golf-, ride-, motor-mv.) Sportsanlæg omfatter bl.a. - Idrætsanlæg ved skoler medtages - Fritliggende sportshal ved en skole. - Hvis hallen er sammenbygget med øvrige skolebygninger, indgår den ikke i området. - Tilhørende parkeringsanlæg indgår ikke De enkelte indretninger inde på arealet registreres ikke som TEKNISK_AREAL. Mindstestørrelsen er m2 for motorbaner dog m2. Kirkegård Vandværk Definitionen af en kirkegård følger Specifikation FOT 4.1, side Omrids af yderste afgrænsning af et område beregnet for begravelser. Definitionen af et vandværk følger Specifikation FOT 4.1, side : Omrids af vandindvindings og/eller -behandlingsanlæg inkl. bygninger, plæner, oplagspladser, parkeringspladser mv. Vandrensningsanlæg Definitionen af et vandrensningsanlæg følger Specifikation FOT 4.1, side : Omrids af rensningsanlæg, nedsivningsanlæg og pumpestationer inkl. bygninger, bassiner, tanke, oplagsplaser, parkeringspladser mv. Affaldsanlæg Definitionen af et affaldsanlæg følger Specifikation FOT 4.1, side : Omrids af losseplads og forbrændingsanlæg med tilhørende bygninger, skorste ne, oplagspladser, tanke, parkeringspladser mv. Genbrugsplads Definitionen af en genbrugsplads følger Specifikation FOT 4.1, side : Omrids af genbrugsplads inkl. bygninger, tekniske indretninger, parkeringsplads mv. Materielgård Definitionen af en materielgård følger Specifikation FOT 4.1, side : Omrids af plads til opbevaring af f.eks. maskinpark, skilteafmærkning, vejsalt og lignede inkl. bygninger og parkeringspladser. Energiforsyningsanlæg Definitionen af et energiforsyningsanlæg følger Specifikation FOT 4.1, side : Omrids af område med kraftværk, varmeværk, transformatoranlæg, gasregulatorstation eller solfangeranlæg inkl. tilhørende bygninger, kullagre, askelagre, olietanke, oplagspladser, parkeringsanlæg, garager mv. Højspændingsledning Definitionen af en højspændingsledning følger Specifikation FOT 4.1, side : Tracé for højspændingsledning ophængt på stål- eller parvise træmaster Telemast Definitionen af en telemast følger Specifikation FOT 4.1, side : Antennebærende mast/tårn.. Konstruktion i form af et tårn, en gittermast eller en kombination heraf til at bære antenner til kommunikationsformål. F.eks. radio- TV udsendelse, telefoni, fællesantenne, varslingssirene eller lignende. Vindmølleområde Planlagte vindlagte områder til vindmølle(r). Der er tale om områder planlagt til opstilling af en eller flere vindmøller Registreringsvejledning for Planlagte tekniske anlæg Tabel Emne Beskrivelse Geografisk registrering Beliggenheden af de planlagte tekniske anlæg genereres med udgangspunkt i det til enhver tid gældende fællesoffentlige tema vedrørende tekniske anlæg i FOT se Temaet hentes online via FOT-services og sammensættes af udvalgte temaer fra FOT. De Militært anlæg Sportsanlæg Kirkegård Vandværk Vandrensningsanlæg Affaldsanlæg Genbrugsplads 39

40 Materielgård Energiforsyningsanlæg Højspændingsledning Telemast Vindmølleområde Datafelter / attributter Klassificering / tematisering Ajourføring Feltet planlagttekniskanlaegkode benyttes til at anføre typen af de eksisterende teknisk anlæg. Datatypen er heltal. Der skal angives et heltal mellem 1 og 12 (se Klassificering / tematisering nedenfor). Feltet kan fx bruges ved søgning til at udvælge bestemte typer af trafikanlæg. Feltet er obligatorisk! Tomt felt (værdien null ) accepteres ikke. Feltet planlagttekniskanlaegkode klassificeres således: 1 = Militært anlæg 2 = Sportsanlæg 3 = Kirkegård 4 = Vandværk 5 = Vandrensningsanlæg 6 = Affaldsanlæg 7 = Genbrugsplads 8 = Materielgård 9 = Energiforsyningsanlæg 10 = Højspændingsledning 11 = Telemast 12 = Vindmølleområde En detaljeret beskrivelse af objekttyper findes i FOT-specifikationen 4.1. De planlagte tekniske anlæg ajourføres løbende i takt med, at kommunerne indberetter nye kommuneplaner eller forslag hertil, samt nye kommuneplantillæg vedrørende planlagte trafikanlæg. Ajourføring omfatter opdatering af data i PlansystemDK, hvilket kan betyde både geometriske og attributmæssige ændringer, dog forekommer geometriske ændringer sjældent. Lovgivning Tabellen berører emner reguleret under Planlovens 11a, 4. Minimum areal for objekter Objekttype Entydige objekter Mindstestørrelsen for de forskellige arealtyper under Tekniske anlæg fremgår af FOT specifikationen. Alle objekttyper følger objekttypen defineret i FOT. Det vil sige, at objekterne til de forskellige kategorier skal registreres således. 1 = Militært anlæg - flade 2 = Sportsanlæg - flade 3 = Kirkegård - flade 4 = Vandværk - flade 5 = Vandrensningsanlæg flade 6 = Affaldsanlæg - flade 7 = Genbrugsplads - flade 8 = Materielgård - flade 9 = Energiforsyningsanlæg - flade 10 = Højspændingsledning - linje 11 = Telemast - punkt 12 = Vindmølleområde - flade Det er tilladt at bruge multipartobjekter / multipolygoner (adskilte men grupperede områder) når delområder har samme klassificering). mellem objekter med objekter i andre datasæt Der må ikke være overlap eller huller mellem tilstødende objekter. Der etableres sammenfaldende grænser mellem tilstødende objekter ved brug af snap-funktionen (fællesgeometri). Objekter kan i særlige tilfælde overskride kommunegrænsen, f.eks. ved broer og tunneller. Som udgangspunkt skæres de eksisterende trafikanlæg ved kommunegrænsen. Objekter kan overlappe med andre objekter, f.eks. andre kommuneplanretningslinjer. Der kan være tale om sammenhæng med kommuneplanrammerne. Er der et geometrisk sammenfald skal polygonerne være snappet til de geografiske registreringer til kommuneplanrammerne. 40

41 7.6 Planloven: 11a, 6: Områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav Lovtekst: beliggenheden af områder til virksomheder m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav Temakode: Specifikke retningslinjer for Områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, specifikke registreringsbehov Tabel Områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, specifikke registreringsbehov: Feltnavn Formål Eksempel Obligatorisk/ Frit Datatype Værdiområde Ingen specifikke registreringer fx ingen typeregistreringer. (dette vil senere fremgå af den konkrete planlægning i form af rammer for indholdet af lokalplaner og lokalplaner) Bemærkning Tabel Områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, begrebsdefinitioner: Begreb Virksomhed med særlig beliggenhedskrav Begrebsdefinition Virksomheder, der som følge af et højt forureningsniveau, risiko for udslip eller forurening, eller med stort spildevandsproduktion eller megen godstransport mv. skal placeres i stor afstand fra boliger og anden miljøfølsom arealanvendelse. Retningslinjerne skal fastlægge lokaliseringen eller kriterierne for lokaliseringen af de særligt forurenende virksomheder på grundlag af de væsentligste forureningsaspekter og beskyttelseshensyn, dvs. støj, grundvandsbeskyttelse, vandforsyning, luftforurening, affaldsbortskaffelse, beskyttelse af overfladevand, spildevandsafledning og trafikale forhold. Der er fx tale om: forurenende industrivirksomheder, rensningsanlæg, affaldsbehandlingsanlæg, motorbaner, knallertbaner, skydebaner og forsvarets øvelsespladser samt skyde- og øvelsesterræner. En del af disse virksomheder er omfattet af miljøbeskyttelseslovens bestemmelser om godkendelse af særligt forurenende virksomhed samt reglerne om vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) Registreringsvejledning Områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, specifikke registreringsbehov Tabel Emne Registreringsvejledning Beskrivelse Udlægning af arealer til områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, specifikke registreringsbehov skal ske efter retningslinjerne beskrevet i lovbemærkningerne (bemærkninger til L587, 11a, stk. 6) samt i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen, afsnit 3.4. Datafelter / attributter Indberetningen af Områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav til PlansystemDK er ikke forbundet med specifikke registreringsbehov. Begrundelsen herfor er at det ikke altid er muligt på forhånd at redegøre for fx hvilke type af virksomhed, der planlægges for. I kommuneplanlægningen reserveres oftest arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav uden det på forhånd vides hvilken type at virksomheder, der på sigt vil lokaliseres på arealerne. Dette specificeres i den efterfølgende planlægning i forbindelse rammer for lokalplanlægningen og lokalplaner. Klassificering / tematisering Ajourføring Ikke relevant. Retningslinjen ajourføres efter reglerne i planloven. Den samlede retningslinje ajourføres i forbindelse med vedtagelse af den samlede kommuneplan (fx ved den løbende firårige revision af kommuneplanen). Enkeltområder kan revurderes, opdateres eller suppleres efter planlovens bestemmelser om kommuneplantillæg. Ajourføring af retningslinjen omfatter opdatering af data i PlansystemDK, hvilket kan betyde både geometriske og attributmæssige ændringer. Lovgivning Temaet / retningslinjen er reguleret i Lov nr. 587 af , 11 a, nr. 6). 41

42 Minimum areal for objekter Objekttype Entydige objekter mellem objekter Der en ingen specifikke krav til objekternes størrelse. Det er dog hensigten, at der udpeges større, sammenhængende områder. Alle objekter skal være flader. Punkter og linjer accepteres ikke. Det er tilladt at bruge multipartobjekter / multipolygoner (adskilte men grupperede områder), når delområder har samme klassificering. Der må ikke være overlap eller huller mellem tilstødende objekter. Der etableres sammenfaldende grænser (fælles geometri) mellem tilstødende objekter ved brug af snapfunktioner eller lignende. Områder, der støder op til hinanden og har samme klassificering skal sammenlægges til ét område. Har retningslinjens udpegede områder et geometrisk sammenfald med områder udpeget af fx andre retningslinjer eller kommuneplanrammer skal polygonerne være snappet til disses geografi. med objekter i andre datasæt Objekternes afgrænsning vil ofte følge grænser fra objekter i fx FOT, matrikelkort eller andet teknisk grundkort. Den primære geografiske reference er FOT. Undertiden vil områderne også følge / støde op til andre plan- og miljøtemaer, fx afgrænsningen af andre kommuneplanretningslinjer. Objekter må ikke overlappe med kommunegrænsen, men kan overlappe med andre tematiske temaer, herunder andre kommuneretningslinjer. 42

43 7.7 Planloven: 11a, 7: Anlæg omfattet VVM -pligt Lovtekst: beliggenheden af de i 11 g nævnte anlæg. Temakode: 1108 Planlovens 11 g omhandler enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt. Der er tale om udarbejdelse af en såkaldt VVM-pligt inden påbegyndelsen af sådanne anlæg. Planloven er med virkning fra 1. januar 2014 blevet ændret således, at der ikke er pligt til at knytte et kommuneplantillæg til en VVM-sag, der påbegyndes efter 1. januar Kommunen kan dog vælge at knytte et kommuneplantillæg til en VVM-sag i lighed med den tidligere gældende ordning. Sådanne kommuneplantillæg er fortsat underlagt en indberetningspligt. I forhold til de selvstændige VVM-redegørelser vil der også være en indberetningspligt. Redegørelserne får deres egen kategori i PlansystemDK. Uanset at VVM-redegørelser, således ikke altid er knyttet til et kommuneplantillæg skal de således indberettes til PlansystemDK efter datamodellen PlanDK2, se vejledning om indberetning af kommuneplantillæg og VVM-redegørelser på Ved indberetningen skal der vælges mellem Selvstændige VVM-redegørelser og Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse. For Selvstændige VVM-redegørelser skal dokumentet vedlægges i pdf-format, mens redegørelser, der er knyttet til et kommuneplantillæg, fortsat skal indarbejdes i tillæggets pdf-dokument. Indberetningstidspunkterne følger i øvrigt indberetningsrytmen, som er gældende, når VVM-redegørelser er knyttet til kommuneplantillæg. Det vil sige, at indberetningen skal ske samtidig med, at VVM-redegørelsen sendes i offentlig høring med oplysning om offentlighedsperiodens længde. Tilsvarende skal offentliggørelsen af afgørelsen om at tillade eller afslå VVM-pligtige anlæg indberettes til PlansystemDK med tilføjelse af VVM-tilladelsen til VVM-redegørelsen i tilfælde af tilladelse og under alle omstændigheder angivelse af datoen for afgørelsen. 43

44 7.8 Planloven: 11a, 8: Støjbelastede arealer Lovtekst: sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener, jf. 15 a Temakode: Specifikke retningslinjer for Støjbelastede arealer Tabel Støjbelastede arealer, specifikke registreringsbehov: Feltnavn Formål Eksempel Obligatorisk/ Frit Datatype Ingen specifikke registreringer fx ingen typeregistreringer. (vil fremgå af den konkrete planlægning i form af rammer for indholdet af lokalplaner og lokalplaner) Værdiområde Bemærkning Tabel Støjkonsekvensområder, begrebsdefinitioner: Begreb Støjbelastede arealer Begrebsdefinition Områder omkring støjende anlæg (fx veje, virksomheder med højt eksternt støjniveau, motorsportsanlæg og skydebaner, lufthavne mv.), som skal holdes fri for støjfølsom arealanvendelse m.v. Et område betragtes som støjbelastet, når støjniveauet af den aktuelle type støj er højere end Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi. Der findes grænseværdier for de fleste typer af støj (vejstøj, togstøj, støj fra virksomheder, skudstøj mv.), og for mange typer af støj er der også separate grænseværdier for forskellige områdetyper, fx blandede områder, erhvervsområder eller boligområder Registreringsvejledning Støjbelastede arealer Tabel Emne Registreringsvejledning Beskrivelse Udlægning af områder til Støjbelastede arealer skal ske efter retningslinjerne beskrevet i lovbemærkningerne (bemærkninger til L587, 11a, stk. 8) samt i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen, afsnit 3.5. Datafelter / attributter Klassificering / tematisering Ajourføring Indberetningen af Støjbelastede arealer til PlansystemDK er ikke forbundet med specifikke registreringsbehov. Begrundelsen herfor er at det ikke altid er muligt på forhånd at redegøre for fx hvilke type af virksomhed, der planlægges for. I kommuneplanlægningen reserveres oftest Støjbelastede arealer uden det på forhånd vides hvilken konkret anvendelse der på sigt vil blive lokaliseret på arealerne. Dette specificeres i den efterfølgende planlægning i forbindelse med kommuneplanrammer og lokalplaner. Ikke relevant. Retningslinjen ajourføres efter reglerne i planloven. Den samlede retningslinje ajourføres i forbindelse med vedtagelse af den samlede kommuneplan (fx ved den løbende firårige revision af kommuneplanen). Enkeltområder kan revurderes, opdateres eller suppleres efter planlovens bestemmelser om kommuneplantillæg. Ajourføring af retningslinjen omfatter opdatering af data i PlansystemDK, hvilket kan betyde både geometriske og attributmæssige ændringer. Lovgivning Temaet / retningslinjen er reguleret i Lov nr. 587 af , 11 a, nr. 8). Minimum areal for objekter Objekttype Entydige objekter Der en ingen specifikke krav til objekternes størrelse. Det er dog hensigten, at der udpeges større, sammenhængende områder. Alle objekter skal være flader. Punkter og linjer accepteres ikke. Det er tilladt at bruge multipartobjekter / multipolygoner (adskilte men grupperede områder), når delområder har samme klassificering. Der må ikke være overlap eller huller mellem tilstødende objekter. Der etableres 44

45 mellem objekter sammenfaldende grænser (fælles geometri) mellem tilstødende objekter ved brug af snapfunktioner eller lignende. Områder, der støder op til hinanden og har samme klassificering skal sammenlægges til ét område. Har retningslinjens udpegede områder et geometrisk sammenfald med områder udpeget af fx andre retningslinjer eller kommuneplanrammer skal polygonerne være snappet til disses geografi. med objekter i andre datasæt Objekternes afgrænsning vil ofte følge grænser fra objekter i fx FOT, matrikelkort eller andet teknisk grundkort. Den primære geografiske reference er FOT. Undertiden vil områderne også følge / støde op til andre plan- og miljøtemaer, fx afgrænsningen af andre kommuneplanretningslinjer. Objekter må ikke overlappe med kommunegrænsen, men kan overlappe med andre tematiske temaer, herunder andre kommuneretningslinjer. 45

46 7.9 Planloven: 11a, 9: Fritidsformål Lovtekst: beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder og andre rekreative områder. Temakode: a, pkt.9 indeholder ikke nye registreringer, da fritidsanlæg registreres i forbindelse med rammerne for lokalplanlægning - som er standardiseret i forbindelse med PlansystemDK (PlanDK2). For at sikre at det til enhver tid er muligt at trække retningslinjen vedrørende fritidsanlæg ud af kommuneplanrammerne, er det vigtigt, at disse er opdaterede og registreret i henhold til datamodellen PlanDK2 (se endvidere registreringsvejledningen). 46

47 7.10 Planloven: 11a, 10: Særlig værdifulde landbrugsområder Lovtekst: varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særlig værdifulde landbrugsområder Temakode: 1111 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særligt værdifulde landbrugsområder. Statsforvaltningen udarbejder i samarbejde med kommunalbestyrelserne en jordbrugsanalyse, der har til formål at danne grundlag for udpegning og sikring af særlige værdifulde landbrugsområder og de jordbrugsmæssige interesser. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at bruge jordbrugsanalysen både i forhold til kommune- og lokalplanlægning Kravene til kommuneplanens planlægning af særlig værdifulde landbrugsområder fremgår af Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Specifikke retningslinjer for Særlig værdifulde landbrugsområder Tabel Særlig værdifulde landbrugsområder, specifikke registreringsbehov: Feltnavn* Formål Eksempel Besk1111 Beskrivelse af området og hvad der danner baggrund for udpegningen Område med stor husdyrtæthed Obligatorisk/ Frit Datatype Værdiområde Bemærkning O Tekststreng 256 tegn Se i øvrigt: Fødevareministeriets cirkulære nr. 18 af 2. februar 2005 om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen mv. angiver rammerne for planlægningen for landbrugets sektorinteresser. *) Vær opmærksom på lange og korte feltnavne, se afsnit 4.1: Langt feltnavn Kort feltnavn (udvekslingsnavn) landbrugsomraadebeskrivelsetekst besk1111 Tabel Særlig værdifulde landbrugsområder, begrebsdefinitioner: Begreb Særligt værdifulde landbrugsområder Begrebsdefinition Arealer af særlig interesse for landbrugserhvervet, udpeget på grundlag af jordbrugsanalyser foretaget af Statsforvaltningen efter regler fastsat af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri Registreringsvejledning Særlig værdifulde landbrugsområder Tabel Emne Registreringsvejledning Beskrivelse Udlægning af arealer til Særlig værdifulde landbrugsområder skal ske efter retningslinjerne beskrevet i lovbemærkningerne (bemærkninger til L587, 11a, stk. 10) samt i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen, afsnit 7.1. Datafelter / attributter Feltet landbrugsomraadebeskrivelsetekst benyttes til at beskrive de udpegede område og baggrunden for udpegningen. Feltet kan fx bruges ved søgning til at udpege områder med bestemt planlagt zonestatus. Feltet er obligatorisk! Tomt felt (værdien null ) accepteres ikke. Klassificering / tematisering Ikke relevant 47

48 Ajourføring Retningslinjen ajourføres efter reglerne i planloven. Den samlede retningslinje ajourføres i forbindelse med vedtagelse af den samlede kommuneplan (fx ved den løbende firårige revision af kommuneplanen). Enkeltområder kan revurderes, opdateres eller suppleres efter planlovens bestemmelser om kommuneplantillæg. Ajourføring af retningslinjen omfatter opdatering af data i PlansystemDK, hvilket kan betyde både geometriske og attributmæssige ændringer. Lovgivning Temaet / retningslinjen er reguleret i Lov nr. 587 af , 11 a, nr. 10). Minimum areal for objekter Objekttype Entydige objekter mellem objekter Der en ingen specifikke krav til objekternes størrelse. Det er dog hensigten, at der udpeges større, sammenhængende områder. Alle objekter skal være flader. Punkter og linjer accepteres ikke. Det er tilladt at bruge multipartobjekter / multipolygoner (adskilte men grupperede områder), når delområder har samme klassificering. Der må ikke være overlap eller huller mellem tilstødende objekter. Der etableres sammenfaldende grænser (fælles geometri) mellem tilstødende objekter ved brug af snapfunktioner eller lignende. Områder, der støder op til hinanden og har samme klassificering skal sammenlægges til ét område. Har retningslinjens udpegede områder et geometrisk sammenfald med områder udpeget af fx andre retningslinjer eller kommuneplanrammer skal polygonerne være snappet til disses geografi. med objekter i andre datasæt Objekternes afgrænsning vil ofte følge grænser fra objekter i fx FOT, matrikelkort eller andet teknisk grundkort. Den primære geografiske reference er FOT. Undertiden vil områderne også følge / støde op til andre plan- og miljøtemaer, fx afgrænsningen af andre kommuneplanretningslinjer. Objekter må ikke overlappe med kommunegrænsen, men kan overlappe med andre tematiske temaer, herunder andre kommuneretningslinjer. 48

49 7.11 Planloven: 11a, 11: Store husdyrbrug Lovtekst: beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug. Temakode: 1142 Formålet med datamodellen er at dække registreringsbehovet vedrørende Store Husdyrbrug. Indholdet af kommuneplanretningslinjen om Store Husdyrbrug fremgår af planloven.: Lov nr (samt L 165 om fælles biogasanlæg og store husdyrbrug (grøn vækst), se 11 a nr. 11). Det fremgår af lovbemærkningerne, at bestemmelsen er indsat som en konsekvens af ændringer i landbrugsloven. Bestemmelsen betyder, at beliggenheden af områder til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug er en integreret del af kommuneplanen ved den revision af kommuneplanen, som skal være afsluttet ved udgangen af Der er tale om en positiv udpegning af områder til lokalisering af store husdyrbrug, der er særligt egnede til placering af større husdyrbrug, og som ejere at husdyrbrug kan vælge at benytte sig af ved placering af driftsbygninger og driftsanlæg. Indberetningspligten til PlansystemDK er fastsat i: Specifikke retningslinjer for Store husdyrbrug Tabel Store husdyrbrug: Feltnavn * Formål Eksempel Obligatorisk/ Frit Datatype (format) Værdiomr åde Bemærkning navn1142 besk1142 Beskrivende navn for Husdyrområdet. Beskrivelse af husdyrområdet, herunder begrundelse for udpegningen Husdyrområde_ 01 Området rummer god infrastruktur og ligger i tilknytning område udpeget til fælles biogasanlæg. Der er indenfor området ikke sammenfald med udpegning af beskyttelsesinter esser. Der kan forventes at blive stillet krav om visualisering, som følge af visuelle sammenhænge set fra de omkringliggende landskaber. O O Tekststren g Tekststren g, notatfelt maks. 128 karakterer Ubegræns et antal karakterer Fri tekststren g, dog uden mellemru m. Kan indeholde både bogstaver og tal. Fri tekst *) Vær opmærksom på lange og korte feltnavne, se afsnit 4.1: Langt feltnavn Kort feltnavn (udvekslingsnavn) HusdyrOmraadeNavn navn1142 HusdyrOmraadeBeskriv besk Registreringsvejledning Store husdyrbrug Tabel , Store husdyrbrug, registreringsvejledning Emne Beskrivelse 49

50 Registreringsvejledning Kommuneplanen skal udpege positivområder for lokalisering af store husdyrbrug. Store husdyrbrug er brug som er større end 500 dyrenheder. Positivområder er områder, som af kommunen er vurderet som særligt egnede. Der planlægges både for udvidelse af eksisterende og nye jordløse brug. Formålet med planlægningen er at understøtte en hensigtsmæssig placering af brugenes bygninger i forhold til infrastruktur, adgang til fælles biogasanlæg og i forhold til beskyttelsesinteresserne. Planlægningen skal pege på områder som er særligt egnede og hvor erhvervets udviklingsmuligheder sikres. Ved en planlægning som forholder sig til beskyttelsesinteresserne, infrastruktur og adgang til biogasanlæg forventes en mere effektiv sagsbehandling for husdyrbrug beliggende indenfor de udpegede områder ved godkendelser i henhold til husdyrgodkendelsesloven. Reguleringen af husdyrbrug, herunder reguleringen efter husdyrgodkendelsesloven, er den samme, uanset om husdyrbruget ligger indenfor eller uden for de kommuneplanlagte områder. Det udelukkes således ikke at der kan opnås godkendelse af store brug også udenfor de udpegede områder. De allerede eksisterende store husdyrbrug skal ikke nødvendigvis ligge indenfor det udpegede område og heller ikke udpeges konkret i forbindelse med retningslinjen om de store husdyrbrug. Retningslinjen er et værktøj for både myndigheder, virksomheder (fx landmanden) og borger med information om, hvor der vil være færrest konflikter i forbindelse med etablering af store husdyrbrug, og hvor kommunen vurderer at det vil være mest hensigtsmæssigt at fremtidens store husdyrbrug lokaliseres. Datafelter / attributter Feltet HusdyrOmraadeNavn benyttes til at anføre et specifikt navn for det udpegede positiv område for store husdyrbrug. Navnet kan kommunen selv vælge. Det skal bestå af en samlet tekststreng (uden mellemrum) på maksimalt 128 tegn. Kommunen opfordres til at arbejde med en form for systematik i navngivningen, fx ved at der indgår et nummer (så som Hysdyromåde_01 ) eller et stednavn (fx Husdyr_Norddalen_01 ) i navnet. HusdyrOmraadeNavn skal være unik i den enkelte kommune. To husdyrområder i samme kommune må således ikke have samme navn. Feltet kan fx bruges ved søgning til at udpege det unikke område. Feltet er obligatorisk! Tomt felt (værdien null ) accepteres ikke. Datatypen er en tekststreng på max. 128 tegn Feltet HusdyrOmraadeBeskriv benyttes til at beskrive det konkrete husdyrområde, herunder kommunens begrundelse for at udpege området. I beskrivelsen kan også indgå en sproglig omtale af områdets udstrækning, fx baseret på stednavne mm. Hvis der indenfor det udpegede område er forhold som kan medføre særlige krav til bygningernes beliggenhed, arkitektur eller tekniske indretning bør dette fremgå af beskrivelsen. Beskrivelsens omfang er op til kommunen. Begrundelsen for udpegningen skal som minimum fremgå klart af beskrivelsen, herunder hvorfor der indenfor området forventes færre potentielle konflikter mellem de store husdyrbrug og andre funktioner (fx afstand til boligområder mm.). Hvis der kan forventes særlige krav til byggeriets beliggenhed, arkitektur eller tekniske indretning, som følge af sammenfald med andre interesser, skal dette også fremgå af beskrivelsen. Feltet er et såkaldt notatfelt, det vil sige, at der i princippet ikke er begrænsninger for beskrivelsens omfang. Feltet er obligatorisk! Tomt felt (værdien null ) accepteres ikke. Datatypen er et notatfelt, hvilket betyder at der ikke er begrænsninger for teksten længde. Ajourføring Retningslinjen Store husdyrbrug ajourføres efter reglerne i planloven. Den samlede retningslinje ajourføres i forbindelse med vedtagelse af den samlede kommuneplan (fx ved den løbende firårige revision af kommuneplanen). Enkeltområder kan revurderes, opdateres eller suppleres efter planlovens bestemmelser om kommuneplantillæg. Ajourføring omfatter opdatering af data i PlansystemDK, hvilket kan betyde både geometriske og attributmæssige ændringer. Lovgivning Temaet / retningslinjen er reguleret i Lov nr (L 165 om fælles biogasanlæg og 50

51 store husdyrbrug (grøn vækst), se 11 a, pkt. 11). Klassificering / tematisering Minimum areal for objekter Objekttype Entydige objekter mellem objekter Objekterne klassificeres ikke (områderne tildeles ikke specifikke kodeværdier). Der en ingen specifikke krav til objekternes størrelse. Det er dog hensigten, at der udpeges større, sammenhængende områder. Alle objekter skal være flader. punkter og linjer accepteres ikke. Det er tilladt at bruge multipartobjekter / multipolygoner (adskilte men grupperede områder med samme begrundelse (feltet: HusdyrOmraadeBeskriv). Der må ikke være overlap eller huller mellem tilstødende objekter. Der etableres sammenfaldende grænser (fælles geometri) mellem tilstødende objekter ved brug af snapfunktioner eller lignende. Sådanne områder, der støder op til hinanden, vil normalt sammenlægges til ét område. Der kan dog være forskel i den bagvedliggende begrundelse for, at områderne planlægges til lokalisering af Store Husdyrbrug. I sådanne tilfælde kan det være formålstjenligt at adskille udpegningen i flere områder for derved at kunne angive specifikke begrundelser for de enkelte områder (feltet: HusdyrOmraadeBeskriv). med objekter i andre datasæt Objekternes afgrænsning vil ofte følge grænser fra objekter i andre datasæt som FOT, matrikelkort eller andet teknisk grundkort. Den primære geografiske reference er FOT. Undertiden vil områderne også følge / støde op til andre plan- og miljøtemaer, fx afgrænsningen af andre kommuneplanretningslinjer. Objekter må ikke overlappe med kommunegrænsen, men kan overlappe med andre tematiske temaer, herunder andre kommuneretningslinjer. 51

52 7.12 Planloven: 11a, 12: Skovrejsningsområder Lovtekst: beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket Temakode: Specifikke retningslinjer for Skovrejsningsområder Tabel Skovrejsningsområder Feltnavn * Formål Eksempel type1112 vaerdi1112 Kode for planlagt skovrejsningsområde: 1 = Ønsket 2 = Uønsket Tekst for planlagt skovrejsningsområde. Læsevenlig udgave af ovenstående. Obligatorisk/ Frit Datatype 1 O 1 cifret heltal 1-2 Ønsket O Tekst 100 tegn Værdiområde Bemærkning Skal ikke indberettes, genereres automatisk af systemet. *) Vær opmærksom på lange og korte feltnavne, se afsnit 4.1: Langt feltnavn Kort feltnavn (udvekslingsnavn) skovrejsningskode type1112 skovrejsningstekst vaerdi1112 På baggrund af ovenstående er følgende begreber defineret: Tabel Skovrejsningsområder, begrebsdefinitioner: Begreb Skovrejsning,ønsket Begrebsdefinition Områder, hvor det ud fra en samfundsmæssig helhedsbetragtning, herunder rekreative hensyn og grundvandsbeskyttelse, vil være mest hensigtsmæssigt at plante ny skov. Skovrejsningen skal tjene en række formål, herunder at forøge træproduktionen og tilgodese hensynet til landskab, geologi, natur, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv. Især tre formål med skovrejsningen har betydning. Det er skovrejsning med henblik på at beskytte grundvands- og drikkevandsresurserne, fremme af den biologiske mangfoldighed og fremme af bynære friluftsmuligheder. I udpegede skovrejsningsområder kan der ikke planlægges eller meddeles tilladelser til anvendelse, som hindrer en fremtidig etablering af skov. Områder hvor fremtidig skovrejsning er ønsket markeres som ønsket. Skovrejsning,uønsket Områder hvor fremtidig skovrejsning er uønsket. Fx områder, der rummer natur-, landskabs-, geologiske værdier eller kulturhistoriske værdier, der ikke er forenelige med skovrejsning. Eksempler på sådanne områder er udsigter, kirkeomgivelser, ådale, visse geologiske landskabsformer og lysåbne naturarealer, herunder enge og overdrev. Områder hvor fremtidig skovrejsning er uønsket markeres som uønsket Registreringsvejledning Skovrejsningsområder Tabel , Skovrejsningsområder, registreringsvejledning Emne Beskrivelse Registreringsvejledning Udlægning af arealer til skovrejsning skal ske efter retningslinjerne beskrevet i lovbemærkningerne (bemærkninger til LBK 587, 11a, nr. 12) samt i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen, afsnit 7.2. Datafelter / attributter Feltet skovrejsningkode benyttes til at anføre koden for fremtidig skovrejsningområde (se under Klassificering / tematisering ) Datatypen er heltal. Der skal angives et heltal enten 1 eller 2. 52

53 Feltet kan fx bruges ved søgning til at udpege områder med bestemt status i forhold til skovrejsning. Feltet er obligatorisk! Tomt felt (værdien null ) accepteres ikke. Klassificering / tematisering Ajourføring Objekterne klassificeres således: 1 = Ønsket 2 = Uønsket Retningslinjen ajourføres efter reglerne i planloven. Den samlede retningslinje ajourføres i forbindelse med vedtagelse af den samlede kommuneplan (fx ved den løbende firårige revision af kommuneplanen). Enkeltområder kan revurderes, opdateres eller suppleres efter planlovens bestemmelser om kommuneplantillæg. Ajourføring af retningslinjen omfatter opdatering af data i PlansystemDK, hvilket kan betyde både geometriske og attributmæssige ændringer. Lovgivning Temaet / retningslinjen er reguleret i Lov nr. 587 af , 11 a, nr. 12). Minimum areal for objekter Objekttype Entydige objekter mellem objekter Der en ingen specifikke krav til objekternes størrelse. Det er dog hensigten, at der udpeges større, sammenhængende områder. Alle objekter skal være flader. Punkter og linjer accepteres ikke. Det er tilladt at bruge multipartobjekter / multipolygoner (adskilte men grupperede områder), når delområder har samme klassificering. Der må ikke være overlap eller huller mellem tilstødende objekter. Der etableres sammenfaldende grænser (fælles geometri) mellem tilstødende objekter ved brug af snapfunktioner eller lignende. Områder, der støder op til hinanden og har samme klassificering skal sammenlægges til ét område. Har retningslinjens udpegede områder et geometrisk sammenfald med områder udpeget af fx andre retningslinjer eller kommuneplanrammer skal polygonerne være snappet til disses geografi. med objekter i andre datasæt Objekternes afgrænsning vil ofte følge grænser fra objekter i fx FOT, matrikelkort eller andet teknisk grundkort. Den primære geografiske reference er FOT. Undertiden vil områderne også følge / støde op til andre plan- og miljøtemaer, fx afgrænsningen af andre kommuneplanretningslinjer. Objekter må ikke overlappe med kommunegrænsen, men kan overlappe med andre tematiske temaer, herunder andre kommuneretningslinjer. 53

54 7.13 Planloven: 11a, 13: Lavbundsarealer Lovtekst: lavbundsarealer, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder Temakode: Specifikke retningslinjer for Lavbundsarealer Tabel Lavbundsarealer, specifikke registreringsbehov: Feltnavn Formål Eksempel Type1113 vaerdi1113 Kode for planlagte lavbundsarealer: 1 = Lavbundsareal 2 = Lavbundsareal der kan genoprettes Tekst for planlagt lavbundsarealer. Læsevenlig udgave af ovenstående. Obligatorisk/ Frit Datatype 1 O 1 cifret heltal 1-2 Ønsket O Tekst 100 tegn Værdiområde Bemærkning Skal ikke indberettes, genereres automatisk af systemet. *) Vær opmærksom på lange og korte feltnavne, se afsnit 4.1: Langt feltnavn Kort feltnavn (udvekslingsnavn) lavbundsarealkode type1113 lavbundsarealtekst vaerdi1113 Tabel Lavbundsarealer, begrebsdefinitioner: Begreb Lavbundsarealer Begrebsdefinition 1 = Lavbundsareal Eksisterende lavbundsareal 2 = Lavbundsareal der kan genoprettes Lavbundsarealer er kunstigt afvandede eller drænede arealer beliggende i relativ lav kote, som tidligere var enge, moser, lavvandede søer og fjorde. Nogle lavbundsarealer kan benyttes som oversvømmelsesarealer (forebyggelse af konsekvenser af klimaforandringer). Lavbundsareal, der tidligere har eksisteret og som kan genoprettes Registreringsvejledning Lavbundsarealer Tabel , Lavbundsarealer, registreringsvejledning Emne Beskrivelse Registreringsvejledning Udlægning af arealer til Lavbundsarealer skal ske efter retningslinjerne beskrevet i lovbemærkningerne (bemærkninger til LBK 587, 11a, nr. 13) samt i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen, afsnit 8.4. Datafelter / attributter Feltet lavbundarealkode benyttes til at anføre koden for fremtidige lavbundsarealer (se under Klassificering / tematisering ) Datatypen er heltal. Der skal angives et heltal enten 1 eller 2. Feltet kan fx bruges ved søgning til at udpege områder med bestemt status i forhold til lavbundsarealer. Feltet er obligatorisk! Tomt felt (værdien null ) accepteres ikke. Klassificering / tematisering Ajourføring Objekterne klassificeres således: 1 = Lavbundsareal 2 = Lavbundsareal der kan genoprettes Retningslinjen ajourføres efter reglerne i planloven. Den samlede retningslinje ajourføres i forbindelse med vedtagelse af den samlede kommuneplan (fx ved den løbende firårige revision af kommuneplanen). 54

55 Enkeltområder kan revurderes, opdateres eller suppleres efter planlovens bestemmelser om kommuneplantillæg. Ajourføring af retningslinjen omfatter opdatering af data i PlansystemDK, hvilket kan betyde både geometriske og attributmæssige ændringer. Lovgivning Temaet / retningslinjen er reguleret i Lov nr. 587 af , 11 a, nr. 13). Minimum areal for objekter Objekttype Entydige objekter mellem objekter Der en ingen specifikke krav til objekternes størrelse. Det er dog hensigten, at der udpeges større, sammenhængende områder. Alle objekter skal være flader. Punkter og linjer accepteres ikke. Det er tilladt at bruge multipartobjekter / multipolygoner (adskilte men grupperede områder), når delområder har samme klassificering. Der må ikke være overlap eller huller mellem tilstødende objekter. Der etableres sammenfaldende grænser (fælles geometri) mellem tilstødende objekter ved brug af snapfunktioner eller lignende. Områder, der støder op til hinanden og har samme klassificering skal sammenlægges til ét område. Har retningslinjens udpegede områder et geometrisk sammenfald med områder udpeget af fx andre retningslinjer eller kommuneplanrammer skal polygonerne være snappet til disses geografi. med objekter i andre datasæt Objekternes afgrænsning vil ofte følge grænser fra objekter i fx FOT, matrikelkort eller andet teknisk grundkort. Den primære geografiske reference er FOT. Undertiden vil områderne også følge / støde op til andre plan- og miljøtemaer, fx afgrænsningen af andre kommuneplanretningslinjer. Objekter må ikke overlappe med kommunegrænsen, men kan overlappe med andre tematiske temaer, herunder andre kommuneretningslinjer. 55

56 7.14 Planloven: 11a, 14: Naturbeskyttelsesområder og Økologiske forbindelser Lovtekst: varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, af økologiske forbindelser samt af potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser. Deles i to temaer: 14 a. Naturbeskyttelsesområder. Temakode: 1114 og 14 b. Økologiske forbindelser. Temakode: Specifikke retningslinjer for Naturbeskyttelsesområder Tabel Naturbeskyttelsesområder, specifikke registreringsbehov: Feltnavn * Formål Eksempel Type1114 vaerdi1114 Kode for planlagt naturbeskyttelse: 1 = Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser 2 = Potentielle naturområder Tekst naturbeskyttelse. Læsevenlig udgave af ovenstående. Obligatorisk/ Frit Datatype Værdiområde Bemærkning 1 O 1 cifret heltal 1-2 Udover de af kommunen udpegede arealer er der krav om at Natura2000 arealer skal vises i kommuneplanen. Disse opdateres løbende af NST på Arealinfo. Ønsket O Tekst 100 tegn *) Vær opmærksom på lange og korte feltnavne, se afsnit 4.1: Langt feltnavn Kort feltnavn (udvekslingsnavn) naturbeskyttelsekode type1114 naturbeskyttelsetekst vaerdi1114 Skal ikke indberettes, genereres automatisk af systemet. Tabel Naturbeskyttelsesområder, begrebsdefinitioner: Begreb Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser Potentielle naturområder Begrebsdefinition Områder som huser naturtyper eller levesteder for det naturlige dyre-, plante- og svampeliv. Der er tale om områder af særlig betydning for vilde dyr og planter og deres levesteder, herunder især Natura 2000-områder, beskyttede naturområder efter naturbeskyttelseslovens 3, klitfredede områder, naturfredede områder, mv.. Områder hvor det er muligt at genskabe værdifulde levesteder for vilde dyr og planter samt områder, som kan retableres som natur for at skabe større sammenhængende naturområder eller styrke eksisterende økologiske forbindelser Registreringsvejledning Naturbeskyttelsesområder Tabel Emne Registreringsvejledning Beskrivelse Udlægning af arealer til Naturbeskyttelsesområder skal ske efter retningslinjerne beskrevet i lovbemærkningerne (bemærkninger til LBK 587, 11a, nr. 14) samt i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009 samt Datafelter / attributter Feltet naturbeskyttelsekode benyttes til at anføre koden for fremtidige naturbeskyttelsesarealer (se under Klassificering / tematisering ) Datatypen er heltal. 56

57 Der skal angives et heltal enten 1 eller 2. Feltet kan fx bruges ved søgning til at udpege områder med bestemt status i forhold til lavbundsarealer. Feltet er obligatorisk! Tomt felt (værdien null ) accepteres ikke. Klassificering / tematisering Ajourføring Objekterne klassificeres således: 1 = Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser 2 = Potentielle naturområder Retningslinjen ajourføres efter reglerne i planloven. Den samlede retningslinje ajourføres i forbindelse med vedtagelse af den samlede kommuneplan (fx ved den løbende firårige revision af kommuneplanen). Enkeltområder kan revurderes, opdateres eller suppleres efter planlovens bestemmelser om kommuneplantillæg. Ajourføring af retningslinjen omfatter opdatering af data i PlansystemDK, hvilket kan betyde både geometriske og attributmæssige ændringer. Lovgivning Temaet / retningslinjen er reguleret i Lov nr. 587 af , 11 a, nr. 14). Minimum areal for objekter Objekttype Entydige objekter mellem objekter Der en ingen specifikke krav til objekternes størrelse. Det er dog hensigten, at der udpeges større, sammenhængende områder. Alle objekter skal være flader. Punkter og linjer accepteres ikke. Det er tilladt at bruge multipartobjekter / multipolygoner (adskilte men grupperede områder), når delområder har samme klassificering. Der må ikke være overlap eller huller mellem tilstødende objekter. Der etableres sammenfaldende grænser (fælles geometri) mellem tilstødende objekter ved brug af snapfunktioner eller lignende. Områder, der støder op til hinanden og har samme klassificering skal sammenlægges til ét område. Har retningslinjens udpegede områder et geometrisk sammenfald med områder udpeget af fx andre retningslinjer eller kommuneplanrammer skal polygonerne være snappet til disses geografi. med objekter i andre datasæt Objekternes afgrænsning vil ofte følge grænser fra objekter i fx FOT, matrikelkort eller andet teknisk grundkort. Den primære geografiske reference er FOT. Undertiden vil områderne også følge / støde op til andre plan- og miljøtemaer, fx afgrænsningen af andre kommuneplanretningslinjer. Objekter må ikke overlappe med kommunegrænsen, men kan overlappe med andre tematiske temaer, herunder andre kommuneretningslinjer Specifikke retningslinjer for Økologiske forbindelser Tabel Økologiske forbindelser, specifikke registreringsbehov: Feltnavn Formål Eksempel Type1115 vaerdi1115 Kode for planlagte økologiske forbindelser: 1 = Økologiske forbindelser 2 = Potentielle økologiske forbindelser Tekst for planlagte økologiske forbindelser. Læsevenlig udgave af ovenstående. Obligatorisk/ Frit Datatype 1 O 1 cifret heltal 1-2 Ønsket O Tekst 100 tegn Værdiområde Bemærkning Skal ikke indberettes, genereres automatisk af systemet. 57

58 *) Vær opmærksom på lange og korte feltnavne, se afsnit 4.1: Langt feltnavn Kort feltnavn (udvekslingsnavn) oekologiskforbindelsekode type1115 oekologiskforbindelsetekst vaerdi1115 Tabel Økologiske forbindelser, begrebsdefinitioner: Begreb Økologiske forbindelser Potentielle økologiske forbindelser Begrebsdefinition Eksisterende naturområder eller naturlignende arealer som skaber sammenhæng mellem større naturområder og giver mulighed for, at plante- og dyrearter kan spredes eller vandre mellem disse områder. De økologiske forbindelser kan tage udgangspunkt i fx vandløbssystemer (vandløb, søer, fjorde og bredzoner), våde naturtyper (enge, moser, sumpe og sumpskove), tørre naturtyper (heder, overdrev), træbevoksede naturtyper (skovbryn, løvskov, skræntskove), kystnære naturtyper (klitter, klitheder, strandenge, kystskrænter og lignende), landskabsstrøg med høj tæthed af levesteder for bestemte arter, som fx padder, sommerfugle og sjældne planter, rasteområder (hovedsageligt for trækfugle). Områder som rummer mulighed for, f.eks. gennem ekstensivering af driften, at udvikle sig til en naturtype eller andet naturareal, som kan knytte eksisterende økologiske forbindelser sammen og/eller skabe forbindelse mellem eksisterende naturbeskyttelsesområder Registreringsvejledning Økologiske forbindelser Tabel Emne Registreringsvejledning Beskrivelse Udlægning af arealer til Økologiske forbindelser skal ske efter retningslinjerne beskrevet i lovbemærkningerne (bemærkninger til LBK 587, 11a, nr. 14) samt i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009 samt Datafelter / attributter Feltet oekologiskforbindelsekode benyttes til at anføre koden for fremtidige økologiske forbindelser (se under Klassificering / tematisering ) Datatypen er heltal. Der skal angives et heltal enten 1 eller 2. Feltet kan fx bruges ved søgning til at udpege områder med bestemt status i forhold til lavbundsarealer. Feltet er obligatorisk! Tomt felt (værdien null ) accepteres ikke. Klassificering / tematisering Ajourføring Objekterne klassificeres således: 1 = Økologiske forbindelser 2 = Potentielle økologiske forbindelseer Retningslinjen ajourføres efter reglerne i planloven. Den samlede retningslinje ajourføres i forbindelse med vedtagelse af den samlede kommuneplan (fx ved den løbende firårige revision af kommuneplanen). Enkeltområder kan revurderes, opdateres eller suppleres efter planlovens bestemmelser om kommuneplantillæg. Ajourføring af retningslinjen omfatter opdatering af data i PlansystemDK, hvilket kan betyde både geometriske og attributmæssige ændringer. Lovgivning Temaet / retningslinjen er reguleret i Lov nr. 587 af , 11 a, nr. 14). Minimum areal for objekter Objekttype Entydige objekter mellem objekter Der en ingen specifikke krav til objekternes størrelse. Det er dog hensigten, at der udpeges større, sammenhængende områder. Alle objekter skal være flader. Punkter og linjer accepteres ikke. Det er tilladt at bruge multipartobjekter / multipolygoner (adskilte men grupperede områder), når delområder har samme klassificering. Der må ikke være overlap eller huller mellem tilstødende objekter. Der etableres sammenfaldende grænser (fælles geometri) mellem tilstødende objekter ved brug af snapfunktioner eller lignende. Områder, der støder op til hinanden og har samme klassificering skal sammenlægges til ét område. Har retningslinjens udpegede områder et geometrisk sammenfald med områder udpeget af fx andre retningslinjer eller kommuneplanrammer skal polygonerne være snappet til disses 58

59 geografi. med objekter i andre datasæt Objekternes afgrænsning vil ofte følge grænser fra objekter i fx FOT, matrikelkort eller andet teknisk grundkort. Den primære geografiske reference er FOT. Undertiden vil områderne også følge / støde op til andre plan- og miljøtemaer, fx afgrænsningen af andre kommuneplanretningslinjer. Objekter må ikke overlappe med kommunegrænsen, men kan overlappe med andre tematiske temaer, herunder andre kommuneretningslinjer. 59

60 7.15 Planloven: 11a, 15: Kulturhistoriske bevaringsværdier og værdifulde kulturmiljøer Lovtekst: sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier Deles i to temaer: 15 a. Kulturhistoriske bevaringsværdier. Temakode: 1116 og 15 b. Værdifulde kulturmiljøer. Temakode: 1117 Temaerne skal indberettes som større sammenhængende arealer. Udpegningerne foretages blandt andet på grund af eksisterende registreringer af kulturhistoriske bevaringsværdier og værdifulde kulturmiljøer. Til brug for udpegningerne kan kommunerne blandt andet hente oplysninger i kulturstyrelsens dataservices: Kulturministeriets forpligtelser Ifølge museumslovens 23 skal kulturministeren underrette planmyndighederne om forekomsten af væsentlige bevaringsværdier, der har betydning for planlægningen. Ifølge bygningsfredningslovens 1 stk. 3 skal kulturministeren yde vejledning for at sikre bygningsfrednings- og bevaringsinteresser tilgodeses i administrationen af bl.a. planloven. Kulturministeren skal endvidere udarbejde og ajourføre oversigter over fredninger, jf. bygningsfredningsloven 8a. Kulturhistoriske bevaringsværdier (Temakode 1116) Væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier kan sammenfattes i en række kulturhistoriske og arkitektoniske data, der skal indgå i den kommunale planlægning. Data til herfor udstilles af Kulturstyrelsen via dataservices (se ovennævnte adresse). Fredede bygninger Bygninger fredet i henhold til bygningsfredningslovens 3 og 4. Data vedligeholdes af Kulturstyrelsen og er udstillet via webservices (se ovennævnte adresse). Bevaringsværdige bygninger Bygninger udpeget som bevaringsværdige i henhold til bygningsfredningslovens 17. Kulturstyrelsen giver kommunerne mulighed for at ajourføre de bevaringsværdige bygninger via FBB-databasen ( hvorfra kulturstyrelsen udstiller data via webservices (se ovennævnte adresse). Beskyttede sten- og jorddiger Sten- og jorddiger er beskyttede efter museumslovens 29a-29d. Kulturstyrelsen ajourfører Miljøportalens vejledende datasæt over beskyttede sten- og jorddiger. Datasættet er vejledende og viser ikke nødvendigvis alle diger, som er omfattet af den generelle beskyttelse. Datasættet er udstillet via Miljøportalens webservice. Fredede fortidsminder Fortidsminder er fredede efter museumslovens 29e (med 2 meter bræmme, jf. 29f). Data vedligeholdes af Kulturstyrelsen og er udstillet via webservices (se ovennævnte adresse). Kulturarvsarealer Kulturarvsarealer er områder med væsentlige arkæologiske bevaringsværdier under jorden en konkretisering af museumslovens 23 i forhold til skjulte fortidsminder. Data vedligeholdes af Kulturstyrelsen og er udstillet via webservices (se ovennævnte adresse). Fortidsmindeomgivelser Fortidsmindeomgivelser er 100 meter beskyttelseszoner omkring en række typer af fredede fortidsminder (med og uden beskyttelseslinje er markeret med forskellig signatur), jf. naturbeskyttelseslovens 18. Beskyttelseslinjen er autogenereret som en 110 m buffer omkring det enkelte fortidsminde. Med udgangen af 2012 skulle alle fredede fortidsminder være indmålt, og bufferne dermed kunne genereres mere præcist. Data vedligeholdes af Kulturstyrelsen og er udstillet via webservices (se ovennævnte adresse). Kirkeomgivelser Kirkeomgivelser beskyttelseszoner omkring kirker. Miljøministeriet vedligeholder data om 300 m 60

61 beskyttelseslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens 19. Datasættet er unikt for kommunerne og vedligeholdes af kommunerne, men udstilles via webservice på Danmarks Miljøportal: Dertil kommer de såkaldte Exner-fredninger, som er kirkeomgivelsesfredninger med hjemmel i naturbeskyttelseslovens 33. Kommunen kan desuden opstille retningslinjer for landkirkernes nær- og fjernomgivelser, dvs. forholdet til landsbyen og landskabet. Udpegningen foretages af kommunerne. Buffer om verdensarvssteder Det anbefales, at kommuner med verdenssteder angiver en bufferzone omkring disse i henhold til UNESCOs anbefalinger, og opstiller selvstændige retningslinjer for bufferzonerne. Datasættet er unikt for verdensarvskommunerne og vedligeholdes af de pågældende kommuner. Bufferzoner kan både omfatte verdensarvssteder med kulturarv og natur. Gælder pt. kun tre kommuner: Helsingør (Kronborg), Vejle (Jelling-monumenterne) og Roskilde (Roskilde Domkirke). Andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier Andre væsentlige kulturhistoriske eller arkitektoniske bevaringsværdier omfatter elementer eller helheder som nyder særlig opmærksomhed i den kommunale planlægning. Det kan være enkeltelementer, strukturer, vartegn eller landmarks, der har betydning som arkitektoniske pejlemærker (dominerende bygninger) med en markant visuel fremtoning eller kulturhistoriske steder, der bidrager væsentligt til forståelsen og oplevelsen af byen eller landskabet, fx en silo, en vindmølle, en mindesten eller en skorsten. Det skal også fungere som en opmærksomhedskategori, hvor interessante elementer og strukturer kan udpeges hvis de ikke passer ind i de øvrige kategorier og er beskyttet gennem anden lovgivning. Værdifulde kulturmiljøer (Temakode 1117) Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Der skal både udpeges værdifulde kulturmiljøer i byen og på landet. Værdifuldt kulturmiljø Et kulturmiljø skal opfattes som en helhed (polygon), et område eller en strækning i byen eller på landet med væsentlig kulturhistorisk betydning og helhedspræg. Et kulturmiljø, kan eksempelvis være et landsbyejerlav, et bykvarter, et industriområde, fiskerleje, oldtidsmiljø, en jernbanestrækning med stationer eller et historisk vejforløb. Udpegning af kulturmiljøerne foretages af kommunerne (ofte i samarbejde med museer og arkiver). Sammenfatning Ved udpegning af større områder indeholdende kulturhistoriske bevaringsværdier og værdifulde kulturmiljøer inddrages følgende punkter: Temakode 1116: Bevaringsværdige bygninger via FBB Temakode 1116: Kirkeomgivelser (nær og fjern) Temakode 1116: Buffer om verdensarvssteder Temakode 1116: Andre væsentlige bevaringsværdier Temakode 1117: Værdifulde kulturmiljøer Specifikke retningslinjer for Kulturhistoriske bevaringsværdier Tabel Kulturhistoriske bevaringsværdier, specifikke registreringsbehov: Feltnavn * Formål Eksempel Obligatorisk/ Frit Datatype Værdiområde Bemærkning Besk1116 Beskrivelse af kulturværdien O Tekststreng 1024 tegn Inspiration og eksempler kan hentes i Udpegning af værdifulde kulturmiljøer i regionplanlægningen. Se fodnote 8 8 Udpegning af værdifulde kulturmiljøer i regionplanlægningen, Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen ISBN:

62 *) Vær opmærksom på lange og korte feltnavne, se afsnit 4.1: Langt feltnavn Kort feltnavn (udvekslingsnavn) kulturvaerdibeskrivelsetekst besk1116 Langt feltnavn: kulturvaerdibeskrivelsetekst Tabel Kulturhistoriske bevaringsværdier, begrebsdefinitioner: Begreb Kulturhistoriske bevaringsværdier Begrebsdefinition Kulturhistoriske bevaringsværdier der har en særlig samfundsmæssig værdi og som bør bevares for at sikre et bredt og repræsentativt udsnit af den samfundsmæssige udviklingshistorie. Fx Fortidsminder, bevaringsværdige bygninger, kirker mm Registreringsvejledning Kulturhistoriske bevaringsværdier Tabel Emne Registreringsvejledning Beskrivelse Udlægning af arealer til Kulturhistoriske bevaringsværdier skal ske efter retningslinjerne beskrevet i lovbemærkningerne (bemærkninger til LBK 587, 11a, nr. 15) samt i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen, afsnit 8.3. Datafelter / attributter Feltet kulturvaerdibeskrivelsetekst benyttes til at beskrive de udpegede område og baggrunden for udpegningen. Feltet kan fx bruges ved søgning til at udpege områder med bestemt kulturhistorisk værdi. Feltet er obligatorisk! Tomt felt (værdien null ) accepteres ikke. Klassificering / tematisering Ajourføring Ikke relevant. Retningslinjen ajourføres efter reglerne i planloven. Den samlede retningslinje ajourføres i forbindelse med vedtagelse af den samlede kommuneplan (fx ved den løbende firårige revision af kommuneplanen). Enkeltområder kan revurderes, opdateres eller suppleres efter planlovens bestemmelser om kommuneplantillæg. Ajourføring af retningslinjen omfatter opdatering af data i PlansystemDK, hvilket kan betyde både geometriske og attributmæssige ændringer. Lovgivning Temaet / retningslinjen er reguleret i Lov nr. 587 af , 11 a, nr. 15). Minimum areal for objekter Objekttype Entydige objekter mellem objekter Der en ingen specifikke krav til objekternes størrelse. Det er dog hensigten, at der udpeges større, sammenhængende områder. Alle objekter skal være flader. Punkter og linjer accepteres ikke. Det er tilladt at bruge multipartobjekter / multipolygoner (adskilte men grupperede områder), når delområder har samme klassificering. Der må ikke være overlap eller huller mellem tilstødende objekter. Der etableres sammenfaldende grænser (fælles geometri) mellem tilstødende objekter ved brug af snapfunktioner eller lignende. Områder, der støder op til hinanden og har samme klassificering skal sammenlægges til ét område. Har retningslinjens udpegede områder et geometrisk sammenfald med områder udpeget af fx andre retningslinjer eller kommuneplanrammer skal polygonerne være snappet til disses geografi. med objekter i andre datasæt Objekternes afgrænsning vil ofte følge grænser fra objekter i fx FOT, matrikelkort eller andet teknisk grundkort. Den primære geografiske reference er FOT. Undertiden vil områderne også følge / støde op til andre plan- og miljøtemaer, fx afgrænsningen af andre kommuneplanretningslinjer. Objekter må ikke overlappe med kommunegrænsen, men kan overlappe med andre tematiske temaer, herunder andre kommuneretningslinjer. 62

63 Specifikke retningslinjer for Værdifulde kulturmiljøer Tabel Værdifulde kulturmiljøer, specifikke registreringsbehov: Feltnavn * Formål Eksempel Besk1117 Beskrivelse af kulturmiljøet Området udgør et sjældent, velbevaret og repræsentativt kulturmiljø med stor oplevelsesværdi og æstetiske kvaliteter, og fortæller en spændende historie og områdets blandingsøkonomi, og vurderes som værende af national betydning og prioriteres højt. Obligatorisk/ Frit Datatype Værdiområde Bemærkning O Tekststreng 1024 tegn Inspiration og eksempler kan hentes i Udpegning af værdifulde kulturmiljøer i regionplanlægningen. Se fodnote 8 *) Vær opmærksom på lange og korte feltnavne, se afsnit 4.1: Langt feltnavn Kort feltnavn (udvekslingsnavn) kulturmiljoebeskrivelsetekst besk

64 Tabel Værdifulde kulturmiljøer, begrebsdefinitioner: Begreb Kulturmiljøer Begrebsdefinition Et kulturmiljø er defineret som et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Kulturmiljøer betegner således en helhed i form af landskabet og de kulturhistoriske spor. Eksempler på kulturmiljøer kan bl.a. være: En fiskerihavn med ophalingsplads eller fiskerhuse Et fiskerleje Et landsbyejerlav En husmandsudstykning Et herregårdslandskab Et industrimiljø En stationsby Et bykvarter En ådal med møller Registreringsvejledning Værdifulde kulturmiljøer Tabel Emne Registreringsvejledning Beskrivelse Udlægning af arealer til kulturmiljoebeskrivelsetekst skal ske efter retningslinjerne beskrevet i lovbemærkningerne (bemærkninger til LBK 587, 11a, nr. 15) samt i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen, afsnit 8.3. Datafelter / attributter Feltet kulturvaerdibeskrivelsetekst benyttes til at beskrive de udpegede område og baggrunden for udpegningen. Feltet kan fx bruges ved søgning til at udpege områder med bestemt kulturhistorisk værdi. Feltet er obligatorisk! Tomt felt (værdien null ) accepteres ikke. Klassificering / tematisering Ajourføring Ikke relevant Retningslinjen ajourføres efter reglerne i planloven. Den samlede retningslinje ajourføres i forbindelse med vedtagelse af den samlede kommuneplan (fx ved den løbende firårige revision af kommuneplanen). Enkeltområder kan revurderes, opdateres eller suppleres efter planlovens bestemmelser om kommuneplantillæg. Ajourføring af retningslinjen omfatter opdatering af data i PlansystemDK, hvilket kan betyde både geometriske og attributmæssige ændringer. Lovgivning Temaet / retningslinjen er reguleret i Lov nr. 587 af , 11 a, nr. 15). Minimum areal for objekter Objekttype Entydige objekter mellem objekter Der en ingen specifikke krav til objekternes størrelse. Det er dog hensigten, at der udpeges større, sammenhængende områder. Alle objekter skal være flader. Punkter og linjer accepteres ikke. Det er tilladt at bruge multipartobjekter / multipolygoner (adskilte men grupperede områder), når delområder har samme klassificering. Der må ikke være overlap eller huller mellem tilstødende objekter. Der etableres sammenfaldende grænser (fælles geometri) mellem tilstødende objekter ved brug af snapfunktioner eller lignende. Områder, der støder op til hinanden og har samme klassificering skal sammenlægges til ét område. Har retningslinjens udpegede områder et geometrisk sammenfald med områder udpeget af fx andre retningslinjer eller kommuneplanrammer skal polygonerne være snappet til disses geografi. Kan overlappe med den anden retningslinje under planlovens 11 a, pkt. 16., temaet Større sammenhængende landskaber. med objekter i andre datasæt Objekternes afgrænsning vil ofte følge grænser fra objekter i fx FOT, matrikelkort eller andet teknisk grundkort. Den primære geografiske reference er FOT. Undertiden vil områderne også følge / støde op til andre plan- og miljøtemaer, fx afgrænsningen af andre kommuneplanretningslinjer. 64

65 Objekter må ikke overlappe med kommunegrænsen, men kan overlappe med andre tematiske temaer, herunder andre kommuneretningslinjer. 65

66 7.16 Planloven: 11a, 16: Bevaringsværdige landskaber og større, sammenhængende landskaber Lovtekst: sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi, herunder større, sammenhængende landskaber Deles i to temaer: 16 a. Bevaringsværdige landskaber. Temakode: 1118 og 16 b. Større, sammenhængende landskaber. Temakode: 1145 (Temaet Bevaringsværdige landskaber er ved revision blevet delt i Bevaringsværdige landskaber og (herunder) Større sammenhængende landskaber - derfor det store spring i nummereringen mellem 1118 og 1145). Temaerne Bevaringsværdier landskaber og større sammenhængende landskaber er ofte udpeget ved hjælp af den såkaldte landskabskaraktermetode se f.eks. Miljøministeriets Vejledning om landskabet i kommuneplanlægningen fra Specifikke retningslinjer for Bevaringsværdige landskaber Tabel Bevaringsværdige landskaber, specifikke registreringsbehov: Feltnavn * Formål Eksempel Besk1118 Beskrivelse af landskabet. Området er et kystnært landbrugslandskab i bølget til let bakket terræn med spredtliggende gårde og småskove. Det har en stærk landskabskarakter og god tilstand med intakte karaktergivende landskabstræk. Særlige visuelle oplevelsesmuligheder knytter sig til de åbne højtliggende arealer med udsigt til vandet. Obligatorisk/ Frit Datatype Værdiområde Bemærkning O Tekststreng 1024 tegn Inspiration og eksempler kan hentes i Vejledning om landskabet i kommuneplanlægningen. Se fodnote 9 *) Vær opmærksom på lange og korte feltnavne, se afsnit 4.1: Langt feltnavn Kort feltnavn (udvekslingsnavn) bevarlandskabbeskrivelsetekst besk1118 Tabel Bevaringsværdige landskaber, specifikke registreringsbehov: Begreb Begrebsdefinition 9 Vejledning om landskabet i kommuneplanlægningen, Miljøministeriet ISBN: Det bemærkes, at hele landskabsvurderingsmetoden, som er beskrevet i Vejledning om landskabet i kommuneplanlægningen ikke er standardiseret. Det anbefales dog at benytte metoden til at beskrive landskabernes bevaringsværdi. 66

67 Bevaringsværdige landskaber Landskaber, der er særligt karakteristiske på baggrund af deres naturgrundlag (terræn, jordtype etc.), kulturgrundlag (byggeri, skov, landbrug etc.), og/eller rumlige og visuelle fremtoning Registreringsvejledning Bevaringsværdige landskaber Tabel Emne Registreringsvejledning Beskrivelse Udlægning af arealer til Landskabelig værdi skal ske efter retningslinjerne beskrevet i lovbemærkningerne (bemærkninger til LBK 587, 11a, nr. 16) samt i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen, afsnit 6.3. Datafelter / attributter Feltet bevarlandskabbeskrivelsetekst benyttes til at beskrive de udpegede område og baggrunden for udpegningen. Feltet kan fx bruges ved søgning til at udpege områder med bestemt landskabelige værdi. Feltet er obligatorisk! Tomt felt (værdien null ) accepteres ikke. Klassificering / tematisering Ajourføring Ikke relevant Retningslinjen ajourføres efter reglerne i planloven. Den samlede retningslinje ajourføres i forbindelse med vedtagelse af den samlede kommuneplan (fx ved den løbende firårige revision af kommuneplanen) eller ved udarbejdelse af et temakommuneplantillæg. Enkeltområder kan revurderes, opdateres eller suppleres efter planlovens bestemmelser om kommuneplantillæg. Ajourføring af retningslinjen omfatter opdatering af data i PlansystemDK, hvilket kan betyde både geometriske og attributmæssige ændringer. Lovgivning Temaet / retningslinjen er reguleret i Lov nr. 587 af , 11 a, nr. 16). Minimum areal for objekter Objekttype Entydige objekter mellem objekter Der en ingen specifikke krav til objekternes størrelse. Det er dog hensigten, at der udpeges større, sammenhængende områder. Alle objekter skal være flader. Punkter og linjer accepteres ikke. Det er tilladt at bruge multipartobjekter / multipolygoner (adskilte men grupperede områder), når delområder har samme klassificering. Der må ikke være overlap eller huller mellem tilstødende objekter. Der etableres sammenfaldende grænser (fælles geometri) mellem tilstødende objekter ved brug af snapfunktioner eller lignende. Områder, der støder op til hinanden og har samme klassificering skal sammenlægges til ét område. Har retningslinjens udpegede områder et geometrisk sammenfald med områder udpeget af fx andre retningslinjer eller kommuneplanrammer skal polygonerne være snappet til disses geografi. Kan overlappe med den anden retningslinje under planlovens 11 a, pkt. 16., temaet Bevaringsværdige landskaber. med objekter i andre datasæt Objekternes afgrænsning vil ofte følge grænser fra objekter i fx FOT, matrikelkort eller andet teknisk grundkort. Den primære geografiske reference er FOT. Undertiden vil områderne også følge / støde op til andre plan- og miljøtemaer, fx afgrænsningen af andre kommuneplanretningslinjer. Objekter må ikke overskride kommunegrænsen, men kan overlappe med andre tematiske temaer, herunder andre kommuneretningslinjer. 67

68 Specifikke retningslinjer for Større, sammenhængende landskaber Tabel Landskabelig værdi, specifikke registreringsbehov: Feltnavn Formål Eksempel Besk1145 Beskrivelse af landskabet. Den langstrakte ådal, med vandet som det centrale landskabselement, snor sig gennem kommunen fra nord til syd, og skaber et åbent landskab med mulighed for vidtstrakte udsyn. Dalbunden består af en blanding af enge, rørsump og småplantninger af skov, mens dalsiderne er intensivt dyrkede på markfelter stedvis adskilt af levende hegn. Hvor terrænet flader ud på toppen af dalskråningerne flankeres ådalen af dyrkningsfladen og landsbymiljøer, som afgrænser dette markante landskabsstrøg, og hvor kirketårne fungerer som pejlemærker i landskabet, og en vigtig del af landsbysilhuetten set fra ådalen. Obligatorisk/ Frit Datatype Værdiområde Bemærkning O Tekststreng 1024 tegn Inspiration og eksempler kan hentes i Apropos Større sammenhængende landskaber og landskabskaraktermetoden. Se fodnote 10 *) Vær opmærksom på lange og korte feltnavne, se afsnit 4.1: Langt feltnavn Kort feltnavn (udvekslingsnavn) storsamlandskabbeskrivelsetekst besk1145 Tabel Landskabelig værdi, specifikke registreringsbehov: Begreb bevaringsværdige landskaber Begrebsdefinition Landskaber, der er behov for at beskytte på grund af de fysiske og visuelle sammenhænge mellem de bevaringsværdige landskaber, fordi de er potentielt værdifulde og/eller fordi de er eller ønskes uberørt af byudvikling og tekniske anlæg Registreringsvejledning Større, sammenhængende landskaber Tabel Emne Registreringsvejledning Beskrivelse Udlægning af arealer til Større sammenhængende landskaber skal ske efter retningslinjerne beskrevet i lovbemærkningerne (bemærkninger til LBK 587, 11a, nr. 16) samt i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen, afsnit 6.3. Datafelter / attributter Feltet storsamlandskabbeskrivelsetekst benyttes til at beskrive de udpegede område og baggrunden for udpegningen. 10 Vejledning om landskabet i kommuneplanlægningen, Miljøministeriet ISBN: Det bemærkes, at hele landskabsvurderingsmetoden, som er beskrevet i Vejledning om landskabet i kommuneplanlægningen ikke er standardiseret. Det anbefales dog at benytte metoden til at beskrive landskabernes bevaringsværdi. 68

69 Feltet kan fx bruges ved søgning til at udpege områder med bestemt landskabelige værdi. Feltet er obligatorisk! Tomt felt (værdien null ) accepteres ikke. Klassificering / tematisering Ajourføring Ikke relevant Retningslinjen ajourføres efter reglerne i planloven. Den samlede retningslinje ajourføres i forbindelse med vedtagelse af den samlede kommuneplan (fx ved den løbende firårige revision af kommuneplanen) eller ved udarbejdelse af et temakommuneplantillæg. Enkeltområder kan revurderes, opdateres eller suppleres efter planlovens bestemmelser om kommuneplantillæg. Ajourføring af retningslinjen omfatter opdatering af data i PlansystemDK, hvilket kan betyde både geometriske og attributmæssige ændringer. Lovgivning Temaet / retningslinjen er reguleret i Lov nr. 587 af , 11 a, nr. 16). Minimum areal for objekter Objekttype Entydige objekter mellem objekter Der en ingen specifikke krav til objekternes størrelse. Det er dog hensigten, at der udpeges større, sammenhængende områder. Alle objekter skal være flader. Punkter og linjer accepteres ikke. Det er tilladt at bruge multipartobjekter / multipolygoner (adskilte men grupperede områder), når delområder har samme klassificering. Der må ikke være overlap eller huller mellem tilstødende objekter. Der etableres sammenfaldende grænser (fælles geometri) mellem tilstødende objekter ved brug af snapfunktioner eller lignende. Områder, der støder op til hinanden og har samme klassificering skal sammenlægges til ét område. Har retningslinjens udpegede områder et geometrisk sammenfald med områder udpeget af fx andre retningslinjer eller kommuneplanrammer skal polygonerne være snappet til disses geografi. med objekter i andre datasæt Objekternes afgrænsning vil ofte følge grænser fra objekter i fx FOT, matrikelkort eller andet teknisk grundkort. Den primære geografiske reference er FOT. Undertiden vil områderne også følge / støde op til andre plan- og miljøtemaer, fx afgrænsningen af andre kommuneplanretningslinjer. Objekter må ikke overskride kommunegrænsen, men kan overlappe med andre tematiske temaer, herunder andre kommuneretningslinjer. 69

70 7.17 Planloven: 11a, 17: Geologiske bevaringsværdier Lovtekst: Sikring af geologiske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af områder med særlig geologisk værdi Retningslinjen Geologiske bevaringsværdier består af to dele: 1. Naturstyrelsen har i samarbejde med GEUS udarbejdet data vedr. Geosites (internationale), nationale geologiske interesseområder samt nationale kystlandskaber, disse data opdateres ikke. Data kan findes på: 2. I de tilfælde, hvor kommunen finder det nødvendigt at specificere de geologiske bevaringsværdier med lokale geologiske bevaringsværdier, registreres de i PlanDK3-datamodellen, som specifikke geologiske bevaringsværdier med følgende specifikke registreringer: Specifikke retningslinjer for Geologiske bevaringsværdier Tabel Geologiske bevaringsværdier,begrebsdefinitioner: (Dataansvarlig Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Opdateres ikke) Begreb Geologiske bevaringsværdier Specifikt: Geosites Specifikt: Nationale geologiske interesseområder Specifikt: Nationale kystlandskaber Specifikt: Lokale geologiske bevaringsværdier Begrebsdefinition Landskaber, herunder kystlandskaber, og natur- eller menneskeskabte profiler, hvis geologiske opbygning og fremtræden dokumenterer væsentlige træk af landets geologiske dannelse. Endvidere lokaliteter, som illustrerer de geologiske processer, der fortsat omformer landskabet. Områder af international geologisk og geomorfologisk videnskabelig værdi. Områder af national geologisk og geomorfologisk værdi. Kystlandskaber af national, geologisk, geomorfologisk og kystdynamisk værdi. Ifølge krav til den kommunale planlægning skal kommunerne tage stilling til om der udover allerede udpegede bevaringsværdier findes lokale geologiske bevaringsværdier i kommunen. Tabel Geologiske bevaringsværdier, specifikke registreringsbehov: Feltnavn * Formål Eksempel Besk1119 Beskrivelse af den lokale geografiske bevaringsværdi Obligatorisk/ Frit Datatype Værdiområde Bemærkning O Tekststreng 1024 tegn *) Vær opmærksom på lange og korte feltnavne, se afsnit 4.1: Langt feltnavn Kort feltnavn (udvekslingsnavn) geologiskbevaringsvaerdibeskrivelsetekst Besk Registreringsvejledning Geologiske bevaringsværdier Tabel Emne Registreringsvejledning Beskrivelse Udlægning af arealer til Geologiske bevaringsværdier skal ske efter retningslinjerne beskrevet i lovbemærkningerne (bemærkninger til LBK 587, 11a, nr. 17) samt i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen, afsnit 8.2. Datafelter / attributter Feltet geologiskbevaringsvaerdibeskrivelsetekst benyttes til at beskrive de udpegede område og baggrunden for udpegningen. Feltet kan fx bruges ved søgning til at udpege områder med bestemt landskabelige værdi. Feltet er obligatorisk! Tomt felt (værdien null ) accepteres ikke. Klassificering / tematisering Ajourføring Ikke relevant Retningslinjen ajourføres efter reglerne i planloven. Den samlede retningslinje ajourføres i forbindelse med vedtagelse af den samlede kommuneplan (fx ved den løbende firårige revision 70

71 af kommuneplanen). Enkeltområder kan revurderes, opdateres eller suppleres efter planlovens bestemmelser om kommuneplantillæg. Ajourføring af retningslinjen omfatter opdatering af data i PlansystemDK, hvilket kan betyde både geometriske og attributmæssige ændringer. Lovgivning Temaet / retningslinjen er reguleret i Lov nr. 587 af , 11 a, nr. 17). Minimum areal for objekter Objekttype Entydige objekter mellem objekter Der en ingen specifikke krav til objekternes størrelse. Det er dog hensigten, at der udpeges større, sammenhængende områder. Alle objekter skal være flader. Punkter og linjer accepteres ikke. Det er tilladt at bruge multipartobjekter / multipolygoner (adskilte men grupperede områder), når delområder har samme klassificering. Der må ikke være overlap eller huller mellem tilstødende objekter. Der etableres sammenfaldende grænser (fælles geometri) mellem tilstødende objekter ved brug af snapfunktioner eller lignende. Områder, der støder op til hinanden og har samme klassificering skal sammenlægges til ét område. Har retningslinjens udpegede områder et geometrisk sammenfald med områder udpeget af fx andre retningslinjer eller kommuneplanrammer skal polygonerne være snappet til disses geografi. med objekter i andre datasæt Objekternes afgrænsning vil ofte følge grænser fra objekter i fx FOT, matrikelkort eller andet teknisk grundkort. Den primære geografiske reference er FOT. Undertiden vil områderne også følge / støde op til andre plan- og miljøtemaer, fx afgrænsningen af andre kommuneplanretningslinjer. Objekter må ikke overlappe med kommunegrænsen, men kan overlappe med andre tematiske temaer, herunder andre kommuneretningslinjer. 71

72 7.18 Planloven: 11 a, 18: Oversvømmelsesarealer Lovtekst: friholdelse af arealer for ny bebyggelse eller etablering af foranstaltninger til sikring mod oversvømmelse, når arealet er i væsentlig risiko for oversvømmelse, jf. kapitel 2 i lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet Inden udgangen af 2013 skal samtlige af landets 98 kommuner have lavet en plan for, hvordan de vil håndtere voldsomme regnskyl og et deraf øget pres på kloakkerne. Planerne skal fremgå af kommuneplanen. På findes en vejledning om kommunale klimatilpasningsplaner og kommunale klimalokalplaner. De overordnede regler findes i det såkaldte oversvømmelsesdirektiv (se ). Oversvømmelsesarealer er nævnt under planlovens liste over kommuneplanretningslinjer ( 11 a, pkt. 18). Der er dog ingen krav om indberetning af retningslinjen til PlansystemDK. Kommunerne kan som en del af deres klimatilpasningsplan vælge at lave en retningslinje med tilhørende kort. Sådanne kort skal fremgå af den samlede kommuneplan og indgå i det samlede kommuneplandokument (pdf), som indberettes til PlansystemDK. Kommunerne bestemmer således selv, om der skal udarbejdes en retningslinje som en del af deres klimatilpasningsplan. Derfor er der i datamodellen, PlanDK3, ikke udarbejdet en landsdækkende standard for retningslinjen, og der er ingen krav om indberetning af en sådan klimatilpasningsretningslinje eller oversvømmelsesretningslinje til PlansystemDK. 72

73 7.19 Planloven: 11a, 19: Anvendelse af vandløb, søer og kystvande Lovtekst: anvendelsen af vandløb, søer og kystvande Temakode: 1120 Kommuneplanen skal efter 11a, 19 indeholde retningslinjer for anvendelsen af vandløb, søer og kystvande. Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande omfatter eksempelvis rekreativ anvendelse til badning, sejlads og fiskeri. Vandkvaliteten reguleres derimod gennem vandplanerne, som kommuneplanen ikke må stride imod. Vandplanen fastsætter miljømål for tilstanden i vandløb, søer og kystvande samt grundvand. Kommuneplanen skal redegøre for de i vandplanen fastsatte bestemmelser, der er relevante for planlægningen af arealanvendelsen inden for kommuneplanens geografiske område, jf. planlovens 11e, nr Anvendelse af vandløb, søer og kystvande Kommunerne i forvejen vedligeholder de eksisterende tekniske anlæg i forbindelse med FOT, tages der udgangspunkt i FOT-specifikationen. Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande registreres på baggrund af de på tidspunktet for planudarbejdelsen aktuelle FOT-temaer. Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande registreres i forhold til følgende temaer i FOT specifikationen 4.1, beskrevet i afsnit 3.6 Hydro : Tabel Anvendte data fra FOT, specifikation 4.1 Objektgruppe Objekttype Afs. i FOT (4.1) Geometritype Hydro Sø Flade Vandløbsmidte Linje Havn Linje Kyst Linje Specifikke retningslinjer for Anvendelse af vandløb, søer og kystvande Tabel Anvendelse af vandløb, søer og kystvande, specifikke registreringsbehov: Feltnavn * Formål Eksempel Obligatorisk/ Frit Datatype Værdiområde Bemærkning besk1120a Badeområder: Kommuneplanen skal vise udpegningen af badeområder i henhold til bekendtgørelse om badevand. Dvs. områder, som i kommuneplanen er særligt udlagt til badeformål, samt øvrige områder, hvor der findes badevand. Badestrande, hvor der findes badevand og hvor kommunalbestyrelsen derfor fører tilsyn med badevandskvaliteten i henhold til badevandsbekendtgørelsen. O Tekststreng 256 tegn Badeområderne fremgik tidligere af regionplanerne typisk som markering af strande med badevand. Badevandsstationerne indberettes årligt til NST i henhold til badevandsdirektivet og videresendes til EU. besk1120b Sejlads: Orientering til borgerne om områder med mulighed for rekreativ sejlads. Vandløb og søer reguleret for sejlads samt evt. landgangspladser for både og kanoer. F Tekststreng 256 tegn Lystbådehavne reguleres efter planlovens 11, nr. 9, beliggenheden af arealer til fritidsformål. besk1120c Fritidsfiskeri: Orientering til borgerne om fiskepladser med Udpegede fiskepladser, hvor der mod tilladelse kan dyrkes fritids- og lystfiskeri. F Tekststreng 256 tegn 73

74 besk1120d mulighed for rekreativt fiskeri. Anden: Anden form for anvendelse af vandløb, søer og kystvande F Tekststreng 256 tegn *) Vær opmærksom på lange og korte feltnavne, se afsnit 4.1: Langt feltnavn Kort feltnavn (udvekslingsnavn) badeomraadetekst besk1120a sejladsomraadetekst besk1120b fritidsfiskeritekst besk1120c andenanvendelsebeskrivelsetekst besk1120d Tabel Målsatte vandløb, begrebsdefinitioner: Begreb Anvendelse af vandløb, søer og kystvande Badeområder Sejlads Fritidsfiskeri Anden Begrebsdefinition Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande. Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande - eksempelvis rekreativ anvendelse til badning, sejlads og fiskeri. Badestrande og badeanlæg ved strand og sø (herunder badebroer) Landgangspladser for både, kanoer m.v. samt vandløb og søer der er reguleret for sejlads, dvs. Vandløb og søer hvor der er fastsat diverse former for reguleringer, fx begrænsninger for sejlads med motorbåde, kanoer, vindsurfere mm. Fiskepladser (tilladelse til at fiske), dvs. Udpegede fiskepladser, hvor der mod tilladelse kan dyrkes fritids- og lystfiskeri Anden anvendelse Registreringsvejledning Anvendelse af vandløb, søer og kystvande Tabel Emne Registreringsvejledning Beskrivelse Udlægning af arealer til Anvendelse af vandløb, søer og kystvande skal ske efter retningslinjerne beskrevet i lovbemærkningerne (bemærkninger til LBK 587, 11a, nr. 19) samt i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen, afsnit 6.1. Datafelter / attributter Felterne Badeomraadetekst, Sejladsomraadetekst, Fritidsfiskeritekst og Andenanvendelsebeskrivelsetekst benyttes til at anføre koden for fremtidige anvendelse af vandløb, søer og kystvande. Datatypen er tekst Det maksimal antal tegn er 255. Felterne kan fx bruges til at søge information om lovlig anvendelse af arealerne. Feltet Badeomraadetekst er obligatorisk! Tomt felt (værdien null ) accepteres ikke. De øvrige felter Sejladsomraadetekst, Fritidsfiskeritekst og Andenanvendelsebeskrivelsetekst er frivillige. Objekttyperne Kyst og Havne (se tabel Tabel ) udgør tilsammen afgrænsningen mellem hav og land, hvad enten den er naturligt eller kunstigt anlagt. Anvendelsesbestemmelser for kystvande knyttes til de relevante dele af denne afgrænsning mellem hav og land. Klassificering / tematisering Ajourføring Ikke relevant Retningslinjen ajourføres efter reglerne i planloven. Den samlede retningslinje ajourføres i forbindelse med vedtagelse af den samlede kommuneplan (fx ved den løbende firårige revision af kommuneplanen). Enkeltområder kan revurderes, opdateres eller suppleres efter planlovens bestemmelser om kommuneplantillæg. Ajourføring af retningslinjen omfatter opdatering af data i PlansystemDK, hvilket kan betyde både geometriske og attributmæssige ændringer. Lovgivning Temaet / retningslinjen er reguleret i Lov nr. 587 af , 11 a, nr. 19). 74

75 Minimum areal for objekter Objekttype Der en ingen specifikke krav til objekternes størrelse. Det er dog hensigten, at der udpeges større, sammenhængende områder / linjestykker. Anvendelsen af Vandløb, søer og kyst registreres i forhold til geometritypen defineret i FOT. Det vil sige, at objekterne til de forskellige kategorier skal registreres således. 1. Søer flader 2. Vandløb linjer (vandløbsmidte) 3. Havne linjer 4. Kyst linjer Objekttypen Punkter accepteres ikke. Entydige objekter mellem objekter Det er tilladt at bruge multipartobjekter / multipolygoner (adskilte men grupperede områder), når delområder har samme klassificering. Der må ikke være overlap eller huller mellem tilstødende objekter. Der etableres sammenfaldende grænser (fælles geometri) mellem tilstødende objekter ved brug af snapfunktioner eller lignende. Områder, der støder op til hinanden og har samme klassificering skal sammenlægges til ét område / én linje. Der kan være tale om at sammenlægge flere segmenter af FOT registreringerne og / eller dele af de i FOT registrerede segmenter. Fx vil det ofte være nødvendigt at sammenlægge flere linjesegmenter af vandløbsmidten eller dele heraf - til én samlet vandløbsstrækning, der tilknyttes samme anvendelsesbestemmelse. Har retningslinjens udpegede områder et geometrisk sammenfald med områder udpeget af fx andre retningslinjer eller kommuneplanrammer skal polygonerne være snappet til disses geografi. med objekter i andre datasæt Objekternes afgrænsning vil ofte følge grænser fra objekter i fx FOT, matrikelkort eller andet teknisk grundkort. Den primære geografiske reference er FOT. Undertiden vil områderne også følge / støde op til andre plan- og miljøtemaer, fx afgrænsningen af andre kommuneplanretningslinjer. Objekter må ikke overlappe med kommunegrænsen, men kan overlappe med andre tematiske temaer, herunder andre kommuneretningslinjer. 75

76 7.20 Planloven: 11a, 20: Arealanvendelse i kystnærhedszone Lovtekst: arealanvendelsen i kystnærhedszonen i overensstemmelse med bestemmelserne i 5 a, stk. 1, og 5 b Temakode: 1121 Arealanvendelsen i kystnærhedszonen fremgår umiddelbart af de registreringer kommunerne foretager i forbindelse med de øvrige retningslinjer under 11a samt af kommuneplanrammerne. Der sker derfor ikke selvstændige registreringer i forhold til 11 a, pkt. 20, da retningslinjerne for arealanvendelsen i kystnærhedszonen vil ske på baggrund af registreringerne af de øvrige kommuneplanretningslinjer. 76

77 7.21 Planloven: 11a, 21: Landsplanmæssige interesser og Kommuneplanlægningen af Hovedstadsområdet Lovtekst: realisering af regler eller beslutninger efter lovens 3 og 5 j Bestemmelserne i planlovens 3 og 5j omhandler: 1) 3: Varetagelse af landsplanmæssige interesse i praksis sker det blandt andet gennem udstedelse af i såkaldte Landsplandirektiver 2) 5j: Kommuneplanlægningen i hovedstadsområdet - i praksis sker det gennem udarbejdelse af den såkaldte Fingerplan ) Planloven: 3: Landsplandirektiver Lovtekst: Miljøministeren kan til varetagelse af landsplanmæssige interesser, herunder sikring af kvalitet i planlægningen, fastsætte regler for anvendelsen af lovens beføjelser og for indholdet af planlægningen efter loven Temakode: 1140 Gennem årene har skiftende miljøministre offentliggjort en række såkaldte landsplandirektiver. Landsplandirektivernes meget forskellige karakter gør det vanskeligt at gennemføre generel (fælles) standardisering af alle retningslinjer. Data vedr. landsplandirektiverne kan ses i PlansystemDKs kortvisning. NST har ansvaret for data. Tabel Landsplandirektiv, specifikke registreringsbehov: Feltnavn Formål Eksempel Obligatorisk/ Frit Datatype Værdiområde Bemærkning Besk1140 Beskrivelse af landplandirektivets indhold. Landsplandirektiv med regionplanretningslinier og tilvejebringes en lokalplan for Christiania.. O Tekststreng 256 tegn Tabel Landsplandirektiv, begrebsdefinitioner: Begreb Begrebsdefinition Landsplandirektiv Miljøministeren kan til varetagelse af landsplanmæssige interesser, herunder sikring af kvalitet i planlægningen, fastsætte regler for anvendelsen af lovens beføjelser og for indholdet af planlægningen efter loven Planloven: 3: Kommuneplanlægningen i Hovedstadsområdet. Temakoderne er reserveret til retningslinjer vedrørende Hovedstadsområdet. Planlovens 5j indeholder bestemmelser om at byudvikling og nye byfunktioner skal vurderes i forhold til: 1) byudvikling og byomdannelse i det indre storbyområde sker inden for eksisterende byzone og med hensyntagen til mulighederne for at styrke den kollektive trafikbetjening, 2) byudvikling og nye byfunktioner i det ydre storbyområde (fingerbyen) placeres under hensyntagen til den eksisterende og besluttede infrastruktur og til mulighederne for at styrke den kollektive trafik, 3) de grønne kiler ikke inddrages til byzone eller anvendes til bymæssige fritidsanlæg og 4) byudvikling i det øvrige hovedstadsområde er af lokal karakter og sker i tilknytning til kommunecentre eller som afrunding af andre bysamfund. Samt en opdeling i: 77

78 1) det indre storbyområde, 2) det ydre storbyområde (fingerbyen), 3) de grønne kiler og 4) det øvrige hovedstadsområde. NST har i følge planloven ansvaret for den overordnede planlægning af hovedstadsområdet, herunder en forpligtigelse til at stille oplysninger til rådighed for kommunernes planlægning. Planlovens 11a, pkt. 21 forpligter ikke direkte den enkelte kommune til at udarbejde specifikke kommuneplanretningslinjer i forbindelse med kommuneplanlægningen. NST kan dog forlange, at kommunerne bidrager med oplysninger om planlagte og faktiske forhold til brug for den overordnede planlægning. Resultaterne af NST s analyser m.m. vil løbende bidrage til et samlet overblik over hovedstadsområdet. Resultaterne med tilhørende data stilles til rådighed for kommunernes planlægning. 78

79 7.22 Planloven: 5a, stk. 3: Kystnærhedszonen Lovtekst: Kystnærhedszonen, der omfatter landzonerne og sommerhusområderne i kystområderne, fremgår af kortbilaget til loven Temakode: 1141 NST har ansvaret for data. Tabel Kystnærhedszonen, specifikke registreringsbehov: Feltnavn Formål Eksempel Obligatorisk/ Frit Datatype Værdiområde Bemærkning Type1141 Registrering amt for amt ved angivelse af amtsnummer O 3 cifret heltal Den oprindelige kystnærhedszone er digitaliseret amt for amt. Københavns kommune og Københavns Amt er samlet under 150 og Frederiksberg Kommune har ikke arealer inden for kystnærhedszonen. Detailkort over kystnærhedszonen i målestok 1: er udsendt til kommuner og amter i forbindelse med Miljøministeriets vejledning nr. 76 af 27. april Tabel Kystnærhedszonen, begrebsdefinitioner: Begreb Begrebsdefinition Kystnærhedszone Planlægningszone, der skal sikre at landets kystområder søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed. I daglig tale 3 km zonen. Der er dog tale om en forhandlet afgrænsning med udgangspunkt i 3 km. Visse steder er den dog smallere eller bredere. Afgrænsningen er fastsat ved lov planlovens kapitel 2a. Det oprindelige og juridisk gældende data består af polylines, der markerer kystnærhedszonens afgrænsning. NST vil løbende via PlansystemDK stille data til rådighed, der viser kystnærhedszonen som polygoner. Data opdateres løbende på 79

80 8 BILAG 1: Planlovens 11a LBK nr 587 af 27/05/ a. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for 1) udlægning af arealer til byzoner og sommerhusområder, 2) beliggenheden af områder til forskellige byformål, f.eks. boligformål, erhvervsformål, blandede byfunktioner, beliggenheden af offentlige institutioner, serviceformål, byomdannelsesområder m.v., 3) den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsning af bymidter, bydelscentre, lokalcentre, områder til særlig pladskrævende varer og eventuelle aflastningsområder samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformål for det enkelte område og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte områder, herunder også for enkeltstående butikker, jf. 5 l-5 r, 4) beliggenheden af trafikanlæg, 5) beliggenheden af tekniske anlæg, herunder arealer til fælles biogasanlæg, 6) beliggenheden af områder til virksomheder m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav, 7) beliggenheden af de i 11 g nævnte anlæg, 8) sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener, jf. 15 a, 9) beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder og andre rekreative områder, 10) varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særlig værdifulde landbrugsområder, 11) beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug, 12) beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket, 13) lavbundsarealer, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder, 14) varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, af økologiske forbindelser samt af potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser, 15) sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier, 16) sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi, herunder større, sammenhængende landskaber, 17) sikring af geologiske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af områder med særlig geologisk værdi, 18) friholdelse af arealer for ny bebyggelse eller etablering af foranstaltninger til sikring mod oversvømmelse, når arealet er i væsentlig risiko for oversvømmelse, jf. kapitel 2 i lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet, 19) anvendelsen af vandløb, søer og kystvande, 20) arealanvendelsen i kystnærhedszonen i overensstemmelse med bestemmelserne i 5 a, stk. 1, og 5 b og 21) realisering af regler eller beslutninger efter lovens 3 og 5 j. 80

81 9 BILAG 2: Konverterings tabel PlansystemDK Generelle registeringer Feltnavn temanavn temakode unikidentifikator objektidentifikator oprindelseskode oprindelsestekst statuskode statustekst cvrnumberidentifier legalunitname brugeridentifikator webadresseidentifikator startdatotid slutdatotid initieretdatotid PLANDK3-fælles registreringer Feltnavn lovgivningbeskrivelsestekst kommuneplanidentifikator kommuneplantillaegidentifikator plannr plangrundlagtekst forslagdato startdate enddate vedtagetdato ikrafttraedelsedato aflystdato bemaerkningtekst specifikaflystdato PLANDK3-specifikke registreringer Byzone og sommerhus Feltnavn zonestatuskode zonestatustekst Udvekslingsnavn temanavn temakode uuid objekt_id oprindkode oprindelse statuskode status cvr_kode cvrname bruger_id link systid_fra systid_til oprettet Udvekslingsnavn lovgivning komplan_id komtil_id plannr plangrund datoforsl datostart datoslut datovedt datoikraft datoaflyst bem sp_datoafl Udvekslingsnavn type1101 vaerdi1101 Detailhandelstruktur Feltnavn detailhandelkode Udvekslingsnavn type

82 dagligmaximummeasure udvalgmaximummeasure pladsmaximummeasure stormaximummeasure arealmaximummeasure detailhandeltekst Landbrugsområder Feltnavn landbrugsomraadebeskrivelsetekst Trafikanlæg eksisterende Feltnavn eksisterendetrafikanlaegkode eksisterendetrafikanlaegtekst Trafikanlæg planlagt Feltnavn planlagttrafikanlaegkode planlagttrafikanlaegtekst Tekniske anlæg eksisterende Feltnavn eksisterendetekniskanlaegkode eksisterendetekniskanlaegtekst Tekniske anlæg planlagte Feltnavn planlagttekniskanlaegkode planlagttekniskanlaegtekst Skovrejsningsområder Feltnavn skovrejsningskode skovrejsningstekst Lavbundsarealer Feltnavn lavbundsarealkode lavbundsarealtekst Naturbeskyttelsesområder Feltnavn naturbeskyttelsekode naturbeskyttelsetekst max_daglig max_udvalg max_plads max_stor max_areal vaerdi1103 Udvekslingsnavn besk1111 Udvekslingsnavn type1104 vaerdi1104 Udvekslingsnavn type1105 vaerdi1105 Udvekslingsnavn type1144 vaerdi1144 Udvekslingsnavn type1106 vaerdi1106 Udvekslingsnavn type1112 vaerdi1112 Udvekslingsnavn type1113 vaerdi1113 Udvekslingsnavn type1114 vaerdi1114 Økologiske forbindelser Feltnavn oekologiskforbindelsekode oekologiskforbindelsetekst Udvekslingsnavn type1115 vaerdi1115 Kulturhistorisk bevaringsværdi 82

83 Feltnavn kulturvaerdibeskrivelsetekst Kulturmiljø Feltnavn kulturmiljoebeskrivelsetekst Landskabelig værdi Feltnavn bevarlandskabbeskrivelsetekst Større sammenhængende landskaber Feltnavn storsamlandskabbeskrivelsetekst Store husdyrbrug Feltnavn HusdyrOmraadeBeskriv Specifikke Geologiske bevaringsværdier Feltnavn geologiskbevaringsvaerdibeskrivelsetekst Anvendelse af vandløb,søer og kystvande Feltnavn badeomraadetekst sejladsomraadetekst fritidsfiskeritekst andenanvendelsebeskrivelsetekst Udvekslingsnavn besk1116 Udvekslingsnavn besk1117 Udvekslingsnavn besk1118 Udvekslingsnavn besk1118 Udvekslingsnavn besk1142 Udvekslingsnavn besk1119 Udvekslingsnavn besk1120a besk1120b besk1120c besk1120d 83