Energibesparelser i statens kontorer og slotte

Transkript

1 Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar 2010

2 Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar 2010 Udgivet af: Slots- og Ejendomsstyrelsen Februar 2010 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Slots- og Ejendomsstyrelsen Løngangsstræde København K Telefon [email protected] ISBN: Elektronisk publikation: ISBN: Publikationen kan hentes på Slots- og Ejendomsstyrelsens hjemmeside:

3 Forord Dansk energipolitik skal imødekomme to store globale udfordringer: at imødegå den globale opvarmning og at skabe energisikkerhed. Regeringen har derfor i februar 2008 fremlagt et ambitiøst energiudspil frem mod år 2025, der omfatter en styrket energispareindsats i staten. Et af de helt store potentialer for besparelser ligger i energiforbruget i bygninger. Regeringen har derfor sat sig som mål, at der skal udvikles strategier for reduktion af energiforbruget i både nye og eksisterende bygninger offentlige såvel som private. Og så skal staten gå foran i indsatsen for at nedbringe energiforbruget. Som en del af finanslov 2009 blev det aftalt, at staten skal reducere sit energiforbrug med 10 pct. i 2011 i forhold til Desuden blev der afsat 10 mio. kr. til at synliggøre statens energiforbrug og udvikle generelle informations- og vejledningstiltag. Med virkning fra oktober 2009 er der udarbejdet et cirkulære for, hvordan ministerområderne skal reducere deres energiforbrug. I finanslovsaftalen for 2010 er der afsat 280 mio. kr. til energirenovering og vedligehold af statens kontorejendomme og slotte. Der er dermed et godt afsæt for energispareindsatsen i staten. Slots- og Ejendomsstyrelsen administrerer statens kontorejendomme og slotte og har et særligt ansvar for at gå foran i indsatsen. Som led heri har Slots- og Ejendomsstyrelsen arbejdet med løsninger, som skal forbedre incitamenterne til at foretage energibesparelser i staten, skabe et bedre vidensgrundlag om energibesparelser og et bedre beslutningsgrundlag for at gennemføre energiinvesteringer i staten. Jeg håber, at løsningerne kan være til gavn for en bred skare af ejendomsforvaltere og deres rådgivere i det offentlige såvel som i det private. Arbejdet med at nedbringe energiforbruget er kommet for at blive, og der ligger masser af opgaver forude. Vi vil med denne redegørelse dele vores foreløbige erfaringer og resultater med andre, som også ønsker at gennemføre energibesparende tiltag. Claus Hjort Frederiksen Finansminister

4

5 Indholdsfortegnelse 1. Mål og strategi Energipolitiske målsætninger Finanslovsaftalen for Slots- og Ejendomsstyrelsens energistrategi Nye rammer for energiinvesteringer og nye værktøjer Bedre data om energiforbrug og bedre styring af forbruget Rentabilitet Systematisk identifikation af rentable energiinvesteringer Energiinvesteringer integreres i vedligeholdelsesarbejderne Den teknologiske udvikling og viden om energieffektivitet Energioptimering af kontorejendomme under huslejeordningen Bedre dialog med lejere om energibesparelser Energioptimering af varme- og ventilationssystemer mv Energioptimering af tag og facade En særlig indsats i 2010 og Pilotprojekter Energioptimering af slotte og andre kulturejendomme Særlige forhold for slotte og andre kulturejendomme En særlig indsats i 2010 og Energioptimering af private lejemål og OPP-byggerier Hvad gør Slots- og Ejendomsstyrelsen for at realisere energibesparelser i private lejemål? Energimærker for privatejede bygninger Eksisterende private lejemål energitiltag Nye private lejemål Energioptimering i OPP-projekter Redaktionen er afsluttet februar 2010.

6

7 Kapitel 1. Mål og strategi 1. Mål og strategi Slots- og Ejendomsstyrelsen administrerer statens kontorbygninger og slotte og har et særligt ansvar for, at de statslige mål for energibesparelser nås. Slots- og Ejendomsstyrelsen har derfor med en ny strategi for energiarbejdet sat en række initiativer i værk, der skal muliggøre væsentlige energibesparelser i de kommende år Energipolitiske målsætninger I februar 2008 blev følgende konkrete reduktionsmål for energiforbruget lagt fast på kort og lang sigt 1 : Bruttoenergiforbruget reduceres med 2 pct. i 2011 ift Bruttoenergiforbruget reduceres med 4 pct. i 2020 ift Bruttoenergiforbruget omfatter det samlede energiforbrug i Danmark det vil sige både forbruget i den private sektor og den offentlige sektor, og herunder også både forbruget i stat, regioner og kommuner. Som led i aftalen om Finanslov for 2009 blev det besluttet, at staten skal gå foran og reducere sit energiforbrug med 10 pct. i 2011 i forhold til energiforbruget i Det vil kræve en betydelig indsats at indfri kravet om en reduktion af energiforbruget, da forbruget siden 2006 har været stort set uændret, jf. figur 1.1. Figur 1.1 Krav til reduktion af det nationale energiforbrug MWh/år Samlet energiforbrug i staten Status quo Fremskrivning af energiforbrug med fastlagte besparelsekrav Kilde: EIS energistatistik ( samt egne beregninger 1 Den danske energipolitik i årene , Energistyrelsen Besparelsesmålsætningen omfatter energiforbrug til bygningers drift og energiforbrug til andre aktiviteter, herunder procesenergi (det vil sige energi, der anvendes i produktionsprocessen. Det kan være både køling og opvarmning, energi til computere og servere). Besparelsesmålsætningen omfatter ikke energiforbrug til transportformål. Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar

8 Kapitel 1. Mål og strategi Derfor er der taget en række nye initiativer i staten samt afsat flere midler til energiinvesteringer i de kommende år Finanslovsaftalen for 2010 Finanslovsaftalen for 2010 indebærer blandt andet, at der afsættes 280 mio. kr. i perioden til energirenovering og vedligehold af de bygninger, som Slots- og Ejendomsstyrelsen har ansvaret for. Finanslovsaftalen betyder, at staten gennem energirenoveringer og vedligeholdelsesprojekter kan styrke energispareindsatsen i de kommende år. De 280 mio. kr. fordeles med 180 mio. kr. til statens kontorejendomme og 100 mio. kr. til statens slotte og kulturejendomme. Der afsættes 90 mio. kr. i til at fremrykke vedligehold i statens kontorejendomme. Det vil sige vedligeholdelsesarbejder, som alligevel skulle være udført. Ved at fremrykke vedligeholdelsesarbejdet kan der samtidig gennemføres en række energiinvesteringer, som bliver rentable, når de udføres sammen med vedligeholdelsesarbejdet. Investeringerne i rentable energirenoveringsprojekter forventes at udgøre op mod 40 mio. kr. og finansieres gennem et huslejetillæg fra de statslige lejere, som til gengæld får en lavere energiregning. Desuden afsættes yderligere i alt 40 mio. kr. i til en særlig indsats i de kontorejendomme, som har et meget højt energiforbrug. Det vil sige ejendomme, som har energimærke F eller G. Det forventes, at der samtidig kan gennemføres rentable energiinvesteringer på yderligere op mod 10 mio. kr. Disse investeringer vil kunne finansieres gennem huslejetillæg. Indsatsen forventes at løfte bunden af statens kontorejendomme og reducere antallet af kontorejendomme med et meget højt energiforbrug (ejendomme med energimærke F og G). Endvidere integreres rentable energitiltag så vidt muligt i de vedligeholdelsesarbejder og genopretningssager, som allerede er planlagt gennemført med udgangspunkt i nuværende bygningssyn. Disse energitiltag vil også skulle huslejefinansieres. Endelig afsættes 100 mio. kr. til statens kulturejendomme. Heraf afsættes 50 mio. kr. til energirenovering af primært varme- og ventilationssystemer mv. og 50 mio. kr. til vedligeholdelse af tage og facader, hvor det samtidig er muligt at energiinvestere i fx efterisolering. Investeringerne vil reducere energiforbruget i statens slotte og kulturejendomme. Det er hensigten, at Slots- og Ejendomsstyrelsen også skal indgå aftaler om brugerfinansiering af energiinvesteringer i slotte og andre kulturejendomme, som modsvares af de besparelser, som brugerne får på energiregningen Slots- og Ejendomsstyrelsens energistrategi Slots- og Ejendomsstyrelsen administrerer en stor andel af de bygninger, som staten bruger og skal derfor yde en særlig indsats for, at staten kan nå de fastsatte energisparemål. 8 Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar 2010

9 Kapitel 1. Mål og strategi Boks 1.1 Slots- og Ejendomsstyrelsens ejendomsportefølje Slots- og Ejendomsstyrelsen administrerer på statens vegne ca. 1,1 mio. m 2 kontorejendomme, der udlejes til statslige institutioner. Desuden indlejer Slots- og Ejendomsstyrelsen ca m 2 kontorlejemål hos private bygningsejere på vegne af statsinstitutioner. Slots- og Ejendomsstyrelsen administrerer også ca m 2 slotte og andre kulturejendomme på vegne af staten. Slots- og Ejendomsstyrelsen har fastlagt sin strategi ud fra en erkendelse af, at for at opnå flest mulige energibesparelser inden for de økonomiske rammer, skal indsatsen være baseret på: Dækkende og opdateret viden om energiforbruget i ejendommene Systematisk identifikation af rentable energitiltag, der integreres i vedligeholdelsesarbejder Brugerfinansiering af rentable investeringer samt en særlig indsats for løft af særligt energiineffektive ejendomme Strategien er centreret omkring nedenstående fem fokuspunkter, der samtidig er udtryk for en principiel rækkefølge i udmøntningen af strategien, således at tilvejebringelse af valide data er en principiel forudsætning for de efterfølgende fokuspunkter. Fokuspunkterne gennemgås mere detaljeret i de følgende kapitler. Data og måling af energiforbrug Valide data om ejendommenes el- og varmeforbrug og grundlæggende energimæssige forhold er en forudsætning for en effektiv indsats for energibesparelser både for lejer og Slots- og Ejendomsstyrelsen. Derfor indhentes oplysninger om ejendommenes energiforbrug og der udarbejdes energimærker for styrelsens kontorejendomme, slotte og øvrige kulturejendomme. Endvidere indsamles energimærker for de private lejemål som grundlag for dialogen med de private udlejere om energibesparelser. For at forbedre kvaliteten af energiforbrugsdata etableres timebaseret elektronisk aflæsning af energiforbruget på alle styrelsens større ejendomme. På sigt forventes elektronisk aflæsning også etableret på de private lejemål, som Slots- og Ejendomsstyrelsen administrerer for andre statslige institutioner. Systematisk identifikation af energi tiltag Viden om de tekniske muligheder for at spare på energien er afgørende for at foretage de rigtige investeringer. Slots- og Ejendomsstyrelsen har udviklet og anvender systematisk værktøjer, der giver overblik over de mulige energitiltag for konkrete ejendomme. Værktøjerne kan anvendes for alle ejendomme under hensyntagen til bygningstekniske forhold, arkitektur og fredningsmæssige bestemmelser og findes tilgængelige for alle på Slots- og Ejendomsstyrelsens hjemmeside. For at vurdere, hvilke tiltag, der bedst kan betale sig at gennemføre, det vil sige giver flest energibesparelser for pengene, er det samtidig nødvendigt at beregne rentabiliteten af tiltagene. Derfor anvendes et værktøj med et alment accepteret grundlag for beregning af ren- Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar

10 Kapitel 1. Mål og strategi tabilitet i alle større energiinvesteringer. Dette værktøj er ligeledes tilgængeligt på styrelsens hjemmeside. Gearing gennem integration i vedligeholdelsesarbejderne Mens investeringer i energioptimering af ældre varme- og ventilationssystemer mv. normalt er rentable, er det sjældent, at energirenoveringer af bygningers tag og facade økonomisk kan hænge sammen, hvis de ikke gennemføres samtidig med andre vedligeholdelsesarbejder. Eksempelvis vil efterisolering af en facade normalt kun være rentabel, hvis den sker samtidigt med, at facaden alligevel skal sættes i stand. For at få flest energibesparelser for pengene er det derfor et centralt element i strategien, at energiinvesteringer så vidt muligt integreres i planlagte vedligeholdelsesarbejder. Det gælder både vedligeholdelsesarbejder i kontorejendomme og i slotte og andre kulturejendomme. Hermed opnås en gearing af vedligeholdelsesarbejderne således, at der oveni vedligeholdelsesmidlerne lægges investeringer i rentable energitiltag. I forhold til de private lejemål vil Slots- og Ejendomsstyrelsen også opfordre udlejerne til at gennemføre energitiltag sammen med vedligeholdelsesarbejder. Brugerfinansiering For at skabe sammenhæng mellem besparelsen ved lavere energiforbrug og udgifter til energitiltag, kan energiinvesteringer i statens kontorejendomme nu huslejefinansieres indenfor statens huslejeordning. Ved at huslejefinansiere udgiften til energitiltagene opnås flest mulige energiinvesteringer indenfor de økonomiske rammer, da investeringerne betales af de penge, der spares på energiregningen. Det er hensigten, at Slots- og Ejendomsstyrelsen også skal søge at indgå aftaler om brugerfinansiering af energiinvesteringer i slotte og kulturejendomme, som modsvares af de besparelser, som brugerne får på energiregningen. Også for de private lejemål, er Slots- og Ejendomsstyrelsen indstillet på en dialog med de private udlejere om modeller, der sikrer, at både staten og udlejeren får en fornuftig økonomi ud af energiinvesteringer. Løft af særligt energiineffektive ejendomme En del af statens ældre kontorejendomme er i relativ dårlig energimæssig stand, dvs. har energimærke F eller G. Selv med en målrettet indsats i forhold til varme- og ventilationssystemer mv. og særlig fokus på integration af energitiltag i vedligeholdelsesarbejder, vil det tage mange år at få alle ejendommene løftet energimæssigt. Derfor vil der blive gjort en særlig indsats for at energioptimere disse ejendomme. Indsatsen indebærer, at der gennemføres energiinvesteringer og vedligehold, også selv om der ikke er påtrængende vedligeholdelsesarbejder på de pågældende ejendomme. Herudover vil det ikke være et krav, at alle energiinvesteringerne er rentable. Det forventes, at de afsatte midler i Finanslovsaftalen vil føre til en betydelig reduktion af antallet af ejendomme i dårlig energimæssig stand. 10 Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar 2010

11 Kapitel 1. Mål og strategi Udover de ovenstående fokuspunkter, der vedrører Slots- og Ejendomsstyrelsens ansvarsområder, vil styrelsen styrke dialogen med de statslige institutioner, som er lejere i statens ejendomme, om besparelsesinitiativer, som de statslige institutioner er ansvarlige for (f.eks. optimering af belysning, IT mv.). De statslige institutioners egen indsats er særlig vigtig for at nå målet om en reduktion af energiforbruget på 10 pct. i 2011 i forhold til energiforbruget i Den konkrete udmøntning af strategien er beskrevet i de følgende kapitler. I kapitel 2 gennemgås, hvordan der sikres bedre data, beregnes rentabilitet og hvordan energitiltag identificeres og systematisk indarbejdes i vedligeholdelsesarbejderne. Da der er forskel på, hvordan strategien udmøntes i henholdsvis kontorejendomme under huslejeordningen 3 og slotte og kulturejendomme, beskrives udmøntningen for kontorejendomme i kapitel 3, mens slotte og kulturejendomme behandles i kapitel 4. I kapitel 5 beskrives, hvordan strategien udmøntes i de private lejemål. 3 Slots- og Ejendomsstyrelsen administrer kontorejendommene efter reglerne i Vejledning for administration af den statslige huslejeordning. Vejledningen kan findes på Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar

12 Kapitel 2. Nye rammer for energiinvesteringer og nye værktøjer 2. Nye rammer for energiinvesteringer og nye værktøjer En vigtig forudsætning for en energispareindsats i statens bygninger er, at både lejere og Slots- og Ejendomsstyrelsen får bedre data om energiforbruget for at kunne dokumentere besparelser og identificere besparelsespotentialer. Desuden er det en væsentlig forudsætning for at gennemføre en energispareindsats, at den bygger på rentable energitiltag beregnet på et alment accepteret grundlag og at der er værktøjer til at identificere rentable energitiltag Klima- og Energiministeren har udstedt et cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner. Cirkulæret er udformet efter et rammestyringsprincip, hvor det i vidt omfang er op til det enkelte ministerium at beslutte, hvordan det vil indfri målet om reduktion af ministeriets energiforbrug med 10 pct. Cirkulæret indeholder en række nyskabelser, hvoraf dem, der har betydning for Slots- og Ejendomsstyrelsens indsats, er listet i nedenstående boks. Boks 2.1 Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner Det nye cirkulære rummer blandt andet en række nyskabelser: Hvert ministerområde skal reducere sit energiforbrug målt i kwh med 10 pct. i år 2011 i forhold til år 2006 Alle institutioner skal, hvor det er rentabelt, installere fjernaflæste målere for el, varme og vand Forbrug skal indberettes via fjernaflæste målere eller manuelt mindst en gang om året til en ny database for statens energiforbrug Energibesparelsestiltag og opnåede besparelser skal offentliggøres Statslige bygningsejere skal gennemføre alle rentable energitiltag Statslige institutioner skal stille krav om energieffektiv drift og vedligeholdelse i ejendomme, de lejer af private udlejere Statslige institutioner skal fremover stille krav til energiforbruget, når de lejer ejendomme af private udlejere Cirkulæret er trådt i kraft oktober 2009 og kan læses på: Bedre data om energiforbrug og bedre styring af forbruget Det er ministerierne, der er ansvarlige for at reducere deres energiforbrug målt i kwh med 10 pct. i år 2011 i forhold til år For at blive bedre til at rådgive ministerierne om energibesparelser har Slots- og Ejendomsstyrelsen gennemført en undersøgelse af el- og varmeforbruget blandt lejerne i statslige ejendomme, hvor ejerskabet varetages af Slots- og Ejendomsstyrelsen. Der viste sig betydelige vanskeligheder forbundet med at fremskaffe de ønskede oplysninger. Derfor har Slots- og Ejendomsstyrelsen sat sig som mål, at de statslige in- 12 Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar 2010

13 Kapitel 2. Nye rammer for energiinvesteringer og nye værktøjer stitutioner og Slots- og Ejendomsstyrelsen inden udgangen af 2010 får data om ejendommenes energiforbrug gennem fjernaflæste målere. Fjernaflæsningen omfatter el-, varme- og vandforbrug i alle større statslige ejendomme, dvs. både kontor- og kulturejendomme større end m 2 og på sigt også i de private lejemål, som Slots- og Ejendomsstyrelsen lejer til brug for statsinstitutionerne. Boks 2.2 Fjernaflæsning af energiforbrug Fjernaflæsning af energiforbruget i en ejendom foregår ved, at oplysninger om det forbrugte el, vand og varme indsamles på målere opsat i ejendommen. Umiddelbart efter sendes oplysningerne om det aktuelle forbrug til en centralserver. Serveren er forbundet med en hjemmeside, så ejer og bruger kan følge med i ejendommens aktuelle forbrug på timebasis (eller tilsvarende hyppige tidsintervaller). På den måde giver fjernaflæsning mulighed for at sammenligne det aktuelle energiforbrug med tidligere forbrug i ejendommen, samt hvor meget energi, der bruges i bygningen i forhold til andre bygninger. Energiforbruget vil blive aflæst på timebasis (eller tilsvarende hyppige tidsintervaller), fordi sammenligninger af forbruget på timebasis over døgnet er et væsentligt redskab til, at ejer og lejer kan identificere besparelsesmuligheder eksempelvis ved et meget højt natforbrug. Med fjernaflæsning kan Slots og Ejendomsstyrelsen fremover mere aktivt og med større detaljeringsgrad rådgive de statslige institutioner om besparelser og lejer får selv et bedre grundlag for at styre sit energiforbrug. Timebaseret fjernaflæsning giver også både Slots- og Ejendomsstyrelsen og lejer mulighed for umiddelbart at aflæse effekten af iværksatte energisparetiltag på energiforbruget. Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar

14 Kapitel 2. Nye rammer for energiinvesteringer og nye værktøjer Endelig kan lejer få en administrativ lettelse ved elektronisk aflæsning. For det første ved at den aktuelle acontobetaling erstattes af direkte forbrugsafregning per måned eller per kvartal. For det andet kan de statslige institutioners indrapportering af energiforbruget til forsyningsselskaber og Energistyrelsens databaser fremover foregå elektronisk. De statslige institutioner skal ved indrapportering af deres energiforbrug på Energistyrelsens databaser dokumentere, at ministerierne efterlever reduktionskravet på 10 pct. I øjeblikket sker indrapportering af energiforbruget typisk ved manuel forbrugsaflæsning. Ved fjernaflæsning af forbrugsoplysninger får staten derfor samlet set et bedre overblik over el-, varme og vandforbrug og mere valide data. Boks 2.3 Status for etablering af fjernaflæsning Slots- og Ejendomsstyrelsen gennemfører i januar 2010 et udbud om etablering af fjernaflæsning på ejendomme over m 2. Det forventes, at de første bygninger får etableret fjernaflæsning medio 2010 og at fjernaflæsning er endelig implementeret ultimo Parallelt med dette arbejde indgår Slots- og Ejendomsstyrelsen - så vidt det er muligt - aftaler med de forsyningsselskaber, som allerede kan tilbyde fjernaflæsning om at modtage forbrugsdata for el, vand og varme. Der følger en selvstændig proces for etablering af fjernaflæsning hos statslige institutioner, som er lokaliseret i privatejede kontorejendomme med forventet start i For at adskille de energitiltag, det er lejers ansvar at gennemføre, og de energitiltag, det er ejers ansvar at gennemføre, vil Slots- og Ejendomsstyrelsen gerne adskille måling af lejers elforbrug og bygningens elforbrug. Det er muligt at adskille bygningens og brugerens elforbrug i forbindelse med nybyggeri og OPP-byggeri, samt ved gennemgribende ombygninger. Det foregår ved, at der oprettes én forbrugsmåler for selve ejendommens elektriske installationer (fx pumper, ventilation og grundbelysning), og en anden, som måler brugerens elforbrug (fx computere, lamper og serverrum). En sådan opdeling af forbruget giver mulighed for at afklare, om det er lejer eller ejer, der har ansvaret for at gennemføre energitiltag. I praksis er det kun muligt at opdele elforbruget, når der skal bygges nyt eller laves så store ombygninger i en ejendom, at elinstallationer nyetableres. Det skyldes, at en opdeling kræver, at elkablerne i hele ejendommen konsekvent adskiller bygningens og brugerens (lejerens) elforbrug. En sådan omlægning er så omfattende, at det normalt ikke er rentabelt at udføre i eksisterende bygninger. På længere sigt kan det vise sig muligt at opsplitte bygningens og brugerens elforbrug ved mobile målere, som kan opgøre forbruget hver for sig Rentabilitet For at afklare hvad der forstås ved rentable energitiltag, har Slots- og Ejendomsstyrelsen aftalt en beregningsmetode med Finansministeriet. 14 Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar 2010

15 Kapitel 2. Nye rammer for energiinvesteringer og nye værktøjer Metoden bygger på de samme principper, som anvendes ved beregning af rentable investeringer generelt i omkostningsreformen - eksempelvis for nye it-anlæg. Helt konkret sker beregningen ud fra investeringskalkyler fra Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning (ØAV). Ved denne type beregninger anvendes en diskonteringsfaktor, som er et udtryk for den værdi, en betaling har i dag i forhold til i fremtiden. Finansministeriet har fastsat diskonteringsfaktoren til 5 pct. Desuden tages der højde for, at energipriserne forventes at stige hurtigere end forbrugerpriserne (inflationen) i beregningsformlen. Slots- og Ejendomsstyrelsen har udviklet en rentabilitetsberegner, som ud fra disse forudsætninger kan beregne rentabiliteten af alle energitiltag. De eneste oplysninger, som er nødvendige, er: Levetid (eksempelvis for hulmursisolering) Årlig besparelse i kroner på investeringen (eksempelvis ved hulmursisolering af en ejendom) Initial investering (eksempelvis udgifterne til at gennemføre hulmursisolering) Rentabilitetsberegneren findes på Slots- og Ejendomsstyrelsens hjemmeside: Figur 2.1 Slots- og Ejendomsstyrelsens rentabilitetsberegner Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar

16 Kapitel 2. Nye rammer for energiinvesteringer og nye værktøjer 2.3. Systematisk identifikation af rentable energiinvesteringer Det er ejers ansvar at udføre de bygningsmæssige energitiltag - det vil sige energibesparelser i varme- og ventilationssystem mv. og tag og facade. En af de store udfordringer er at identificere de rentable investeringer. For at kunne prioritere de mest rentable energitiltag anvender Slots- og Ejendomsstyrelsen systematisk energimærkerapporter og værktøjer, der giver overblik over de mulige energitiltag for konkrete ejendomme. Slots- og Ejendomsstyrelsen har fået udarbejdet energimærker for alle kontorejendomme under huslejeordningen og får udarbejdet energimærker for slotte og kulturejendomme, også selvom det ikke er et lovkrav. Endvidere indsamles energimærker 16 Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar 2010

17 Kapitel 2. Nye rammer for energiinvesteringer og nye værktøjer for de private kontorejendomme, som Slots- og Ejendomsstyrelsen lejer på vegne af andre statslige institutioner. Af energimærkerne fremgår typisk anbefalinger om energibesparelser på varme- og ventilationssystem eller andre tekniske anlæg med en tilbagebetalingstid på omkring 5 år eller mindre. Disse tiltag er generelt rentable efter formlen ovenfor. Effekten af anbefalingerne i energimærkerne er imidlertid ofte begrænset. Erfaringen er, at energimærkeanbefalingerne hæver energimærket med ét trin i to tredjedele af ejendommene. På den resterende tredjedel ændres energimærket ikke. Hvis Slots- og Ejendomsstyrelsen skal gennemføre mere ambitiøse energirenoveringer, som flytter ejendommen yderligere trin op på energimærkeskalaen, kræver det derfor en anden tilgang end energimærkerne. For at få et bedre grundlag for at vurdere, hvad der skal til, har Slots- og Ejendomsstyrelsen fået udarbejdet en række forslag til energirenoveringer af konkrete ejendomme. Her beregnes energibesparelserne ved at gennemføre anbefalingerne i energimærkerne, og derefter beregnes hvilke energitiltag, der skal til for, at energimærket flyttes flere trin 1. Figur 2.2 Beregnede energibesparelser på udvalgte ejendomme E kwh/m G G 250 F D E D D D 100 B B B C CC 50 A 0 Hestemøllestræde 4, Kbh (1859) Hestemøllestræde 6, Kbh (1902) Jomfruvejen 1 (1903) Østbanegade 83. Kbh (1930) Otto Mønsteds Gade 2 (1924) Marselis Boulevard 1, Århus (1943) Bygningens energimærke E E E E D C C C B C B B A A A Artillerivej 51, Kbh (1943) Strandgade 29, Kbh (1963) Lerchesgade 35, Odense (1977) Fremtidsvej 1, Søborg (1976) Banegårdspladsen 2, Brøndersl. (1976) Adgangsvejen 3, Esbjerg, (1984) Haderslevvej 45, Åbenrå (1933/1974) Nuværende energiforbrug Efter optimering af varme- og ventilationssystemer mv. Efter optimering af varme- og ventilationssystemer mv. samt energirenoveringer E CC D E E D B C C A B Skivevej 2, Holstebro, (1992) Blandt andet på grundlag af disse vurderinger af konkrete ejendomme har Slots- og Ejendomsstyrelsen fået udviklet en inspirationsliste til energirenovering, som anviser teknisk relevante energitiltag og beregner rentabilitet for de enkelte tiltag efter formlen i figur 2.1. Selvom inspirationslisten er udarbejdet på grundlag af data for kontorejendomme, kan den anvendes bredt under hensyntagen til bygningstekniske forhold, arkitektur og fredningsmæssige bestemmelser. Inspirationslisten er beskrevet i boksen nedenfor og findes desuden på Slots- og Ejendomsstyrelsens hjemmeside: 1 Ejendommene er ikke repræsentative for de ejendomme, som Slots- og Ejendomsstyrelsen administrerer. Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar

18 Kapitel 2. Nye rammer for energiinvesteringer og nye værktøjer Boks 2.4 Nyt værktøj: Inspirationsliste til energirenovering af eksisterende bygninger Inspirationslisten giver overblik over typiske energitekniske tiltag i bygninger. Den ejendom, som ønskes energioptimeret, kategoriseres ud fra fire parametre: Opførelsesår indenfor en byggeperiode, bygningstype (kompakt, spredt), vinduesareal (større eller mindre end 15 pct. af arealet) og ventilation (mekanisk eller naturlig). På grundlag af disse parametre fremkommer en række konkrete forslag til energitiltag, der giver energibesparelser. For hvert forslag til energitiltag giver værktøjet investeringsudgift, energibesparelse, levetid og rentabilitet. Rentabiliteten er beregnet ud fra rentabilitetsformlen anført i figur 2.1. For at gøre værktøjet lettere at bruge, er de rentable tiltag markeret med grøn. Gul baggrundsfarve indikerer, at tiltaget måske er rentabelt. Hvis rentabiliteten ikke er markeret (og tallet er negativt), skyldes det, at tiltaget ikke er rentabelt. Nedenfor vises det billede, som fremkommer, når man bruger beregningsværktøjet på parametrene som er vist ovenfor. Når parametrene er valgt fremkommer de energirenoveringsmuligheder, som er relevante for den pågældende bygningstype. Note: For teknisk isolering og cirkulationspumper er der tale om en stykpris for hele bygningen og ikke en kvadratmeterpris. Slots og Ejendomsstyrelsen anvender værktøjet til at udpege relevante energitiltag, der kan tilføjes til en planlagt byggesag og til dialogen med arkitekt og rådgiver, om hvordan bygningens energiforbrug kan nedbringes. Inspirationslisten giver et hurtigt overblik over hvilke energitiltag, der er rentable for en konkret ejendom og hjælper især til en hurtigere dialog med rådgivere og arkitekter om, hvilke energitiltag, der kan være relevante at bringe i spil i projekteringen af en vedligeholdelsessag. 18 Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar 2010

19 Kapitel 2. Nye rammer for energiinvesteringer og nye værktøjer Slots- og Ejendomsstyrelsen ser stadig et udviklingspotentiale i bedre planlægningsværktøjer for energirenovering. Slots- og Ejendomsstyrelsen er derfor i samarbejde med Albertslund Kommune og Datea A/S og med økonomisk støtte fra Realdania ved at udvikle et andet it-værktøj, der på grundlag af detaljerede oplysninger om bygningens konstruktionsforhold kan give en mere sikker viden om mulige energirenoveringstiltag i en konkret kontorejendom. Værktøjet vil fx kunne give forslag til energitiltag, der vil kunne bringe en bygning fra en energimærkekarakter til en bedre. Værktøjet forventes færdigt i løbet af foråret 2010 og offentliggøres på Slots- og Ejendomsstyrelsens hjemmeside Energiinvesteringer integreres i vedligeholdelsesarbejderne Der er meget få energirenoveringer af tage og facader, der er rentable, hvis de ikke gennemføres samtidig med andre vedligeholdelsesarbejder. Dette belyses med konkrete eksempler i boks 2.5. Boks 2.5 Beregning af rentabilitet ud fra merpris og totaludgift Rentabiliteten afhænger af, om et energitiltag gennemføres sammen med andre vedligeholdelsesarbejder. Ved hjælp af inspirationslisten kan to eksempler på energirenovering belyses. I den første situation skal der foretages en udskiftning af vindue eller belysningssystem eller lignende som led i det planlagte vedligehold. Udgiften til energitiltaget beregnes som merprisen ved valg af en energioptimeret løsning, frem for at erstatte det eksisterende vindue med et vindue i samme kvalitet, samt arbejdsløn og forlængelse af byggeperioden og de omkostninger, der følger heraf. I den anden situation er der ikke en vedligeholdelsesmæssig grund til at udskifte eksempelvis vinduer eller belysningssystemet. Her er udgiften derfor beregnet som totaludgiften til både indkøb af vindue i samme kvalitet, merudgiften ved en energioptimeret løsning og følgeomkostninger (som er udgifter til arkitekt, rådgiver, stillads, byggeplads mv.). Forskellen på rentabiliteten i de to situationer belyses i nedenstående tabel 2.1. Grøn farve viser, at investeringen er rentabel og rød farve (og et negativt tal), at investeringen ikke er rentabel. Gul baggrundsfarve indikerer, at tiltaget måske er rentabelt. (fortsættes på næste side) Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar

20 Kapitel 2. Nye rammer for energiinvesteringer og nye værktøjer Tabel 2.1 Investering, besparelse og levetid på typiske energitiltag, teknisk beregning Hvis der alligevel skal skiftes Hvis der ikke er planlagt arbejder, så er udgiften til energitil- vinduer, pumper mv., så er udgiften til et energitiltag lig taget lig med totaludgiften med merprisen ved en energioptimeret løsning: ter, energiudgift, følgeomkost- (som er vedligeholdelsesudgifninger) ved en energioptimeret løsning: Investering Besparelse Rentabilitet Investering Besparelse Rentabilitet kr./m 2 kr./m 2 kr. kr./m 2 kr./m 2 kr. Energioptimering af tag og facade Hulmursisolering ( mm isolering) Isolering af brystninger (hulrum under vinduer mv.) Skrå tage, efterisolering (250 mm isolering) Udvendig efterisolering/flade tage ( mm efterisolering) Nye vinduer med energiruder Nye energiruder, 2-lags Energioptimering af varme- og ventilationssystemer mv. Cirkulationspumpe udskiftes til A-mærket pumpe Etablering af energieffektivt belysningssystem Teknisk isolering (50 mm rørisolering, 100 mm isolering af varmtvandsbeholder) Eksemplerne er beregnet på grundlag af data for kontorejendomme, men samme forhold gælder også for slotte og andre kulturejendomme. Slots- og Ejendomsstyrelsen gennemfører løbende bygningssyn, hvor behovet for udskiftning af tag og andre bygningselementer og behovet for maling, reparationer mv. vurderes. På grundlag af bygningssynene planlægges det løbende vedligehold. Her er det oplagt samtidig at integrere efterisolering af tag og facade, energioptimering af vinduer mv. i vedligeholdelsesarbejderne, hvor det er foreneligt med bygningskonstruktion og arkitektur. Det giver flest energibesparelser for pengene. Rådgivere og arkitekter, der projekterer vedligeholdelsesarbejderne, vurderer den konkrete energibesparelse på de enkelte arbejder og udgifterne til energitiltagene inden for det konkrete projekt. Viden om det teknisk beregnede besparelsespotentiale (besparelsen i kwh og investeringen i energioptimering) er afgørende for, at Slots- og Ejendomsstyrelsen kan præsentere konsekvenserne af energiinvesteringerne for lejerne og for at vurdere tiltagenes rentabilitet. Rådgiverne og arkitekterne indarbejder energitiltagene i byggesagen og udarbejder et budget for energibesparelser og gerne en konsekvensvurdering af energimærket for bygningen. På grundlag af de identificerede besparelser og investeringer kan Slots- og Ejendomsstyrelsen indenfor huslejeordningen præsentere lejer for en beregnet energibe- 20 Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar 2010

21 Kapitel 2. Nye rammer for energiinvesteringer og nye værktøjer sparelse og et huslejetillæg. Det er hensigten, at Slots- og Ejendomsstyrelsen også skal indgå aftaler om brugerfinansiering af energiinvesteringer i slotte og andre kulturejendomme, som modsvares af de besparelser, som brugerne får på energiregningen Den teknologiske udvikling og viden om energieffektivitet Regeringen har besluttet, at staten skal være med til at udvikle og fremme markederne for energieffektive produkter og løsninger. Som administrator af en stor andel af statens bygninger indgår det derfor som en del af Slots- og Ejendomsstyrelsens energistrategi at efterspørge nye energibesparende teknologiske produkter og løsninger. Som led heri undersøges blandt andet sammenhængen mellem temperatur og fugt og effekten af temperatursænkninger på kulturbygninger og inventar for at fastlægge hvordan man mest energieffektivt fastholder fugtprocenten på et hensigtsmæssigt niveau. Slots- og Ejendomsstyrelsen arbejder også med alternativ energi for at få erfaringer med blandt andet anvendelse af sol- og jordvarme. Bedre styring af energiforbruget er et område, hvor der er stort potentiale for nye teknologiske løsninger. Især i ældre kontorejendomme er automatisk styring af varme, lys og ventilation ofte begrænset, fx består varmestyringen i nogle bygninger primært af simple radiatortermostater. Slots- og Ejendomsstyrelsen vil derfor afsøge markedet for nye teknologiske løsninger, der kan forbedre styringen af el- og varmeforbruget. Et andet område, hvor Slots- og Ejendomsstyrelsen vurderer, at der er et potentiale for at udvikle viden, er beregning af energibesparelser for konkrete energitiltag (hvad den konkrete kilowatt-besparelse er på de enkelte arbejder) og vurdere konsekvenser af energitiltag på energimærkerne (det vil sige om energitiltagene flytter ejendomme fra et F til eksempelvis et D ). Viden om den beregnede besparelse og investeringsudgiften i de energioptimerende tiltag er afgørende for, at Slots- og Ejendomsstyrelsen kan præsentere konsekvenserne af energiinvesteringerne for lejerne og for at vurdere tiltagenes rentabilitet. Endvidere lægger Slots- og Ejendomsstyrelsen vægt på, at staten får så mange energibesparelser for pengene som muligt. Der kan være et potentiale for et bedre samspil mellem bygherre og rådgivere om at nå flest energibesparelserne indenfor den økonomiske ramme for energirenoveringen. Ved indgåelse af kommende aftaler med rådgivere vil kompetencer indenfor energieffektivisering indgå med særlig vægt blandt udvælgelseskriterierne. Slots- og Ejendomsstyrelsen forsøger i vidt omfang at drage nytte af den viden om energieffektiviseringer, der findes hos rådgivere og arkitekter, der har specialiseret sig indenfor feltet. For at dele denne viden med andre interessenter offentliggøres samtlige analyser på hjemmesiden Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar

22 Kapitel 3. Energioptimering af kontorejendomme under huslejeordningen 3. Energioptimering af kontorejendomme under huslejeordningen Slots- og Ejendomsstyrelsen administrerer på vegne af staten ca. 1,1 mio. m 2 kontorejendomme, der udlejes til statslige institutioner under den statslige huslejeordning. Den statslige huslejeordning indebærer, at Slots- og Ejendomsstyrelsen varetager opgaven som bygningsejer, og at de statslige institutioner som lejere betaler en markedsleje for de lokaler, de bruger. Forholdet mellem Slots- og Ejendomsstyrelsen og lejerne i øvrigt afspejler erhvervslejelovgivningens bestemmelser. Slots- og Ejendomsstyrelsens langsigtede mål er at gennemføre alle rentable energitiltag og at bistå lejerne med at nå deres energisparemål. Nedenstående figur 3.1 viser faserne i Slots- og Ejendomsstyrelsen indsats for at reducere energiforbruget i kontorejendommene på kort og lang sigt: Fase 1: Styrket dialog med lejerne om energibesparelser, der er lejers ansvar Fase 2: Energibesparelser i varme- og ventilationssystemer mv. Fase 3: Langsigtet indsat for at energioptimere tag og facade De nye rammer for energiinvesteringer og nye værktøjer er beskrevet i kapitel 2. Figur 3.1 Slots- og Ejendomsstyrelsens energistrategi Kort sigt Lang sigt Nye rammer og værktøjer Dialog med lejere om adfærdsændringer Energibesparelser ved varme- og ventilationssystemer Langsigtet indsats for at energioptimere tag og facade mv. I 2009 og 2010 gennemfører Slots- og Ejendomsstyrelsen de energitiltag, der kan iværksættes med det samme og får hurtig og mærkbar effekt inden udgangen af Desuden arbejder Slots- og Ejendomsstyrelsen i 2009 og 2010 med at planlægge rentable energitiltag i tag og facade, som vil blive gennemført i de kommende år sammen med vedligeholdelsessager mv. Rammerne for at finansiere energibesparen- 22 Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar 2010

23 Kapitel 3. Energioptimering af kontorejendomme under huslejeordningen de tiltag er opsummeret i nedenstående oversigt på grundlag af reglerne for statens huslejeordning 1. Figur 3.2 Oversigt over finansieringsrammer for energiinvesteringer under den statslige huslejeordning Typer af investeringer Eksempler på tiltag Rentabilitet Udfører Finansiering - hovedregel Besparelser ved energirenovering af tag og facade mv. Besparelser i varme og ventilationssystem mv. Lejers besparelser Efterisolering af tag, facader, kælder, udskiftning til energivinduer Varmesystem, ventilationssystem, fast grundbelysning mv. Belysning, tidsstyring, bevægelsesfølere mv. Større investeringer med lang tilbagebetalingstid på typisk år, hvis de gennemføres samtidig med vedligehold eller genopretning. Mindre investeringer Slots- og Ejendomsstyrelsen Slots- og Ejendomsstyrelsen finansierer energiinvesteringer i tag og facade ved lejerbetalt huslejetillæg Slots- og Lejer finansierer energiinvesteringen i varme- og typisk med tilbagebeta-ejendomslingstid på 1-10 år. styrelsen ventilationssystemer over lejers andel af drift (henlæggelser) Mindre investeringer typisk med tilbagebetalingstid på 1-5 år. Lejer Lejer finansierer energiinvesteringen i særinstallationer ved egne driftsmidler eller egen låneramme 3.1. Bedre dialog med lejere om energibesparelser Alt tyder på, at brugeradfærden har en afgørende betydning for opnåelse af hurtige energibesparelser. Den første fase i Slots- og Ejendomsstyrelsens energistrategi er derfor at styrke dialogen mellem bygningsejer og lejer om energibesparelser. Som led heri har Slots- og Ejendomsstyrelsen i 2009 afholdt møder med alle ministerier. Figur 3.3 Oversigt over gennemførte møder med ministerierne om den statslige energiindsats Februar 2009 Finansministeriet Maj 2009 April 2009 Indenrigs- og Socialministeriet Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Transportministeriet Undervisningsministeriet Kirkeministeriet Juni 2009 Udenrigsministeriet Justitsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Miljøministeriet Skatteministeriet Statsministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Beskæftigelsesministeriet Klima- og Energiministeriet Kulturministeriet Forsvarsministeriet 1 Slots- og Ejendomsstyrelsen administrer kontorejendommene efter reglerne i Vejledning for administration af den statslige huslejeordning kan findes på Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar

24 Kapitel 3. Energioptimering af kontorejendomme under huslejeordningen For at understøtte dialogen med lejerne har Slots- og Ejendomsstyrelsen udarbejdet en pjece, som beskriver ansvarsfordelingen mellem ejer og lejer og Slots- og Ejendomsstyrelsens indsatser for at bistå statens institutioner med energibesparelser. Pjecen kan findes på hjemmesiden Slots- og Ejendomsstyrelsen har fulgt op med møder med en række statslige institutioner. På møderne præsenterer Slots- og Ejendomsstyrelsen egne planlagte energitiltag og drøfter besparelser på elforbruget med lejerne. Mulige besparelser på elforbruget er belyst i boks 3.1. Boks 3.1 Lejers ansvar for at gennemføre energibesparelsestiltag Generelt er det lejers ansvar at gennemføre og finansiere følgende energibesparelser, der især opstår som følge af adfærdsændringer: Købe energieffektivt ind (fx energieffektivt produktionsudstyr (IT), energieffektiv belysning (sparepærer) mv.), Skabe en energieffektiv adfærd blandt ledelse og medarbejdere og energioptimere lejers egne installationer og produktionsudstyr (fx IT, belysning, hårde hvidevarer mv.) Reducere energiforbruget gennem tidsstyring af forbruget på elektriske anlæg, lyd- eller bevægelsesfølere. Ifølge Statens Byggeforskningsinstitut er der et stort potentiale for energibesparelser på lejers elforbrug, hvor investeringen hurtigt bliver betalt tilbage 2. I nedenstående tabel er anført besparelsespotentialer for forskellige konkrete indsatser. Figur 3.4 Elbesparelsespotentialer Emne Tiltag Elbesparelse (sammenlignet med traditionel løsning) Belysning Zoneopdeling, dagslysstyring, bevægelsesfølere, placering af arbejdspladser % Serverrum Højtemperaturudstyr, frikøling % Køling Minimering af kølebehov, optimering af køleløsning % PC Arbejdspladser med central server, udstyr med lav effekt og lav stand-by, slukfunktion udenfor brug (fx strømspareskinne) 5-30 % (minimerer samtidig køleforbrug) Andet (kaffemaskiner, printere, kopimaskiner) Kilde: Grontmij Carl Bro Valg af elbesparende udstyr med lavt stand-by-forbrug, reduktion af udstyr 5-40 % De energibesparende tiltag, som de statslige institutioner gennemfører som lejere eller brugere af statsejendomme, skal finansieres af lejer. Det kan ske over den statslige institutions egen driftsramme eller låneramme. Det samlede elforbrug i en ejendom består dels af elforbruget fra varme- og ventilationssystemer mv. og dels af brugers elforbrugende installationer og anlæg (computere, servere, lys mv.). Eventuelle forbedringer i de bygningsmæssige installationer, 2 SBi 2009:05, Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri. 24 Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar 2010

25 Kapitel 3. Energioptimering af kontorejendomme under huslejeordningen hvor lejer har ansvar for at gennemføre og finansiere energitiltaget, fremgår af ejendommens energimærkerapport. Slots- og Ejendomsstyrelsen orienterer alle lejere om anbefalingerne i energimærkerapporterne også de anbefalinger, som er lejers ansvar. Boks 3.2 Strømtyve fanges på nattur og via adfærdsændringer Kontorudstyr, der altid er tændt, og overflødigt standby-forbrug giver et stort unødvendigt elforbrug. Tal fra Elsparefonden viser, at mellem pct. af elforbruget i gennemsnit bruges uden for normal arbejdstid. En stor del af forbruget skyldes nemlig, at computere, kopimaskiner, lys og meget andet er unødvendigt tændt efter arbejdstid. Man kan komme et langt stykke ad vejen med ændret adfærd og mindre investeringer i elspareskinner og tænd-sluk-ure, som automatisk søger for, at printere og kopimaskiner slukker om natten og i øvrigt ikke har et unødvendigt standby-forbrug. En anden måde at opdage unødvendigt elforbrug er at gå en nattur i ejendommen det vil sige efter arbejdstids ophør for at observere, hvor mange computere, lys, standby-udstyr mv., der ikke er slukket. God hjælp til at få identificeret mulige besparelser og rentable investeringer fås ved, at et rådgivningsfirma anbefaler elbesparelser på grundlag af en gennemgang af de tekniske installationer og produktionsudstyr. For at hjælpe ministerierne har Slots- og Ejendomsstyrelsen tilbudt departementerne rådgivning fra et rådgivningsfirma om konkrete tiltag, jf. boks 3.3. Målet er at nedsætte departementernes elforbrug til lys, computere mv. Boks 3.3 Energiscreening Tilbuddet om rådgivning indebærer, at et rådgivningsfirma går hvert enkelt lejemål igennem og anviser besparelsespotentialer samt informerer om investeringernes tilbagebetalingstider. Med dette tilbud får departementerne samtidig erfaringer med at lokalisere besparelsespotentialer, som kan anvendes i forhold til deres egne institutioner og styrelser. Som en del af rådgivningsydelsen undersøger rådgiveren forbruget i bygningen udenfor almindelig arbejdstid. Desuden undersøges den almindelige brugeradfærd i ejendommen for at finde besparelsespotentialer, som kan realiseres alene ved adfærdsændringer. En stor del af departementerne har allerede udarbejdet energihandlingsplaner, og rådgivningen bygger derfor videre på de elbesparende tiltag, som departementerne allerede har ført ud i livet. Tilbuddet om rådgivning afsluttes i begyndelsen af Energioptimering af varme- og ventilationssystemer mv. For så hurtigt som muligt at realisere besparelser på bygningernes el- og varmeforbrug har Slots- og Ejendomsstyrelsen valgt at gennemføre alle energisparetiltag i varme og ventilationssystemer mv., som er anbefalet ved energimærkning af Slots- og Ejendomsstyrelsens kontorejendomme, og som har en tilbagebetalingstid på under 5 Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar

26 Kapitel 3. Energioptimering af kontorejendomme under huslejeordningen år. Det er besparelser, som kan gennemføres på kort tid og som får effekt inden Boks 3.4 Energibesparelser ved varme- og ventilationssystem mv. med tilbagebetalingstid på under 5 år De energitiltag, som Slots- og Ejendomsstyrelsen gennemfører i varme og ventilationssystemer mv., er de anbefalinger, som er anført i energimærkerapporterne med en tilbagebetalingstid på under 5 år. Slots- og Ejendomsstyrelsen har gennemført 130 energitiltag i 2009, som ifølge energimærkerapporterne samlet set giver en økonomisk besparelse på 0,7 mio.kr. årligt og en besparelse i energiforbruget på knap MWh årligt, jf. nedenstående tabel 3.1. Tabel 3.1 Planlagt energibesparelse ved varme- og ventilationssystemer mv Antal Investering (budget) Energibesparelse Tilbagebetalingstid Energibesparelse (beregnet) kr. kr./år år kwh/år Udskiftning af pumper, varmtvandsbeholdere o.lign , Isolering af rør, veksler, ventiler og dele , Indstilling/regulering af eksisterende anlæg , Udskiftninger/udbedringer på ventilationsanlæg , I alt , Slots- og Ejendomsstyrelsen gennemfører i 2010 de resterende anbefalinger i energimærkerapporterne til energitiltag i varme- og ventilationssystem mv. med en tilbagebetalingstid på under 5 år. Ifølge energimærkerapporterne kan disse energitiltag samlet set give en økonomisk besparelser på over 1,4 mio.kr. årligt og en besparelse i energiforbruget på godt MWh årligt, jf. nedenstående tabel 3.2. Tabel 3.2 Planlagt energibesparelse ved varme- og ventilationssystemer mv Antal Investering (budget) Energibesparelse Tilbagebetalingstid Energibesparelse (beregnet) kr. kr./år år kwh/år Udskiftning af pumper, varmtvandsbeholdere o.lign , Isolering af rør, veksler, ventiler og dele , Indstilling/regulering af eksisterende anlæg , Udskiftninger/udbedringer på ventilationsanlæg , I alt , Energitiltag inden for varme og ventilationssystemer mv. er typisk udskiftning af pumper mv., isolering af rør mv., indstilling/regulering af anlæg og udbedringer af ventilationsanlæg. Andre besparelser kan være forbedret styring af drift på elevatorer, udskiftning til energieffektiv belysning ved vedligeholdelse af grundbelysning mv. Tiltagene finansieres som hovedregel ved de midler, som lejer betaler til drift af ejendommen. Langt størsteparten af de anbefalede investeringer i energimærkerne i varme- og ventilationssystem mv. i de statslige ejendomme vil blive gennemført med denne indsats. 26 Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar 2010

27 Kapitel 3. Energioptimering af kontorejendomme under huslejeordningen På længere sigt er det hensigten, at Slots- og Ejendomsstyrelsen også vil gennemføre en række andre rentable besparelsestiltag indenfor varme- og ventilationssystem mv. det vil sige dem med en længere tilbagebetalingstid end 5 år Energioptimering af tag og facade Energioptimeringerne af tag og facade tager typisk lang tid at planlægge og gennemføre, og er typisk store investeringer. Det er dog også nogle af de investeringer, der giver de største energibesparelser. Energirenovering af tag og facade er derfor det investeringsområde, hvor Slots- og Ejendomsstyrelsen lægger særlig vægt på afklaring af de tekniske besparelsespotentialer og de økonomiske konsekvenser for ejer og lejer. En meget stor del af de ejendomme, som Slots- og Ejendomsstyrelsen administrerer for staten, er ældre bygninger. De er bygget i en tid, hvor der ikke eksisterede moderne isoleringsmaterialer og heller ikke var fokus på energiforbruget. Omkring 30 pct. af kontorejendomsporteføljen er fredet eller erklæret bevaringsværdig. Figur 3.4 EMO-energimærker for kontorejendomme under huslejeordningen Andel af det energimærkede areal 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% A B C D E F G Lavt energiforbrug EMO-energimærke Højt energiforbrug Omkring 19 pct. af arealet i kontorejendommene under den statslige huslejeordning er i dårlig energimæssig stand. Det vil sige, at bygningerne har fået energimærke F eller G, som angiver, at der generelt ikke er efterisoleret, og at vinduespartierne generelt ikke er energieffektive. Omkring 73 pct. af arealet i mærkede bygninger har fået energimærke C, D og E. Det er typisk ejendomme, hvor der kan være nogen isolering, men ikke svarende til nybyggeri. Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar

28 Kapitel 3. Energioptimering af kontorejendomme under huslejeordningen 3.4. En særlig indsats i 2010 og 2011 For at nå en markant reduktion i energiforbruget i statens ejendomme identificerer Slots- og Ejendomsstyrelsen rentable investeringer, der kan gennemføres sammen med vedligeholdelses- og genopretningsarbejder, som allerede er planlagt til gennemførelse i 2010 og fremover. I tillæg hertil er det besluttet i finanslovsaftalen for 2010 at fremrykke vedligeholdelsesarbejder for 90 mio. kr. i samt at afsætte 40 mio. kr. i til en særlig indsats for ejendomme med energimærke F og G. Slots- og Ejendomsstyrelsen identificerer de F og G ejendomme, som ud fra en samlet vurdering af økonomi, rentabilitet, energibesparelsespotentiale og vedligeholdelsesbehov skal energirenoveres i Det forventes, at de ekstra midler til fremrykket vedligehold og ejendomme med energimærke F og G vil afføde rentable energiinvesteringer på i alt 50 mio. kr. i Alle rentable energiinvesteringer huslejefinansieres, jf. principperne for huslejefinansiering af rentable energiinvesteringer i boks 3.5. Da energirenovering af tag og facade giver lejer en økonomisk besparelse, er det fornuftigt at huslejefinansiere energiinvesteringen. Lejer skal acceptere huslejetillægget, før energirenoveringen kan iværksættes. Boks 3.5 Principper for huslejefinansiering af rentable energiinvesteringer Huslejetillægget beregnes som 5 pct. af den rentable energiinvestering. De 5 pct. svarer til den rente, Slots- og Ejendomsstyrelsen skal betale for at lånefinansiere investeringen. Gennemførelse af investeringen forudsætter lejers accept af huslejetillægget. Aftalen formaliseres kontraktmæssigt ved et tillæg til den almindelige lejekontrakt. Huslejetillægget løber i 4-8 år. I statens huslejeordning er det generelt et krav for at lånefinansiere investeringer, at investeringerne fører til en tilsvarende stigning i bygningens værdi. For energiinvesteringer er betingelsen for huslejefinansiering, at investeringen er rentabel. Det betyder, at energiinvesteringer kan huslejefinansieres, selvom der ikke er fuld sikkerhed for, at de på sigt påvirker bygningens værdi. Eksempelvis kan en energirenoveringssag på 10 mio. kr. være sammensat af vedligeholdelsesarbejder for omkring 6 mio.kr. og energirenoveringstiltag for 4 mio. kr. Energirenoveringstiltagene kan eksempelvis give en energibesparelse (fortrinsvis varmebesparelser) på kr. årligt til lejer. Lejer får et tilbud om energirenovering af den ejendom, lejer er lokaliseret i, med et huslejetillæg på kr. årligt, beregnet som 5 pct. af investeringen i energitiltag på 4 mio.kr. Indsatsen forventes at forbedre energitilstanden i statens kontorejendomme væsentligt i 2010 og Pilotprojekter For at få erfaringer med energioptimeringer af tag og facade, har Slots- og Ejendomsstyrelsen udvalgt fire ejendomme til pilotprojekter. Det er ejendomme, hvor der allerede er planlagt vedligeholdelsesarbejder. I tillæg hertil gennemføres en række energitiltag. Energitiltagene er udvalgt på grundlag af rentabilitet og bygningstekniske 28 Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar 2010

29 Kapitel 3. Energioptimering af kontorejendomme under huslejeordningen og arkitektoniske muligheder i ejendommene. Pilotprojekterne er beskrevet i boks 3.6. Boks 3.6 Pilotprojekter for energioptimering Slots- og Ejendomsstyrelsen har udvalgt fire ejendomme, som til daglig fungerer som politistationer i Middelfart, Frederikshavn, København og Rønne. Der er tale om byggesager, hvor der samtidig gennemføres genopretnings- og vedligeholdelsesarbejder. Projekterne udføres i perioden På ejendommen i Middelfart efterisoleres taget med 200 mm og vinduer udskiftes til nye 2-lags energivinduer. På ejendommen i Frederikshavn indbygges et energitag (et tag med et solvarmeanlæg, der fungerer efter samme principper som jordvarme), som det første i Danmark. Desuden efterisoleres taget, og ovenlys udskiftes til energioptimerede ovenlys. På Polititorvet 14 i København efterisoleres tag og loft. Desuden gennemgås samtlige vinduer for at sikre, at tætninger og gummilister er i orden. Der etableres forsatsrammer på vinduer, som ikke i forvejen har forsatsvinduer. Bygningen på Polititorvet er fra 1914 og har en klassisk murstensfacade, som passer ind i bybilledet. Derfor er der valgt energitiltag, som ikke ændrer på facadens udseende. På ejendommen i Rønne forsøges gennemført en energirenovering, der indebærer, at ejendommen kan certificeres til passivstandard. Passivstandard indebærer, at det totale energibehov til rumopvarmning begrænses til 15 kwh/m 2 og det totale primære energiforbrug til varmt brugsvand, rum-opvarmning/køling, ventilation, pumper, husholdningsstrøm, lys mv. begrænses til 120 kwh/m 2. Bygningen i Rønne er et elementbyggeri fra 1979, som samtidig med energirenoveringen tilføres nye arkitektoniske kvaliteter i form af træbeklædning af facaden og pudsede gavle. kwh/m 2 /år 250 Energibesparelser Middelfart Frederikshavn Polititorvet Rønne Nuværende energiforbrug Efter optimering af varme- og ventilationssystemer mv. Efter optimering af varme- og ventilationssystemer mv. samt energirenoveringer Note: For Polititorvet er elforbrug ikke indregnet. Dog er besparelser på el medtaget. I forsøgsprojektet for ejendommen i Rønne er der indgået aftale om, at lejer betaler et huslejetillæg på kr., hvilket omtrent svarer til den forventede energibesparelse. Erfaringerne fra disse pilotprojekter vil indgå i prioriteringen af vedligeholdelsesprojekter i , hvor der samtidig kan integreres rentable energitiltag. Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar

30 Kapitel 4. Energioptimering af slotte og andre kulturejendomme 4. Energioptimering af slotte og andre kulturejendomme Slots- og Ejendomsstyrelsen administrerer omkring m 2 slotte og andre kulturejendomme (inklusiv Christiansborg) 1. I vidt omfang kan denne portefølje sammenlignes med Slots- og Ejendomsstyrelsens fredede kontorejendomme under huslejeordningen. Det langsigtede mål for slotte og fredede kulturejendomme er som for statens ejendomme under huslejeordningen at gennemføre alle rentable energitiltag. Der er dog også væsentlige forskelle. Der stilles særlige krav om godkendelse fra Kulturarvsstyrelsen ved ombygninger af fredede ejendomme. Hertil kommer at forbrugsmønsteret er atypisk i mange slotte og fredede kulturejendomme. Desuden betales typisk ikke en egentlig husleje for brugen af ejendommene. For at gøre en særlig indsats for at nedbringe energiforbruget er der i finansloven for 2010 afsat i alt 100 mio. kr. i til energirenoveringer i statens slotte og kulturejendomme. Heraf afsættes 50 mio. kr. til energirenovering primært af varme og ventilationssystemer mv. og 50 mio. kr. til vedligeholdelse af primært tage og facader, hvor det samtidig er muligt at energiinvestere i eksempelvis efterisolering. I det følgende beskrives, hvordan Slots- og Ejendomsstyrelsen arbejder med energioptimering af fredede ejendomme Særlige forhold for slotte og andre kulturejendomme Ved bygningsmæssige ændringer og ændringer af varme- og ventilationssystemer mv. skal de bevaringsmæssige og kulturhistoriske hensyn tilgodeses. Det betyder i praksis, at alle bygningsændringer skal godkendes af Kulturarvsstyrelsen for at værne om arkitektoniske og kulturhistoriske værdier 2. Det indebærer, at hensynet til bygningens kulturhistoriske og arkitektoniske værdier vejer tungere end energibesparelser, hvis det ikke er muligt at forene de to hensyn. Varmeforbruget i slotte og andre fredede kulturejendomme er generelt højere end for kontorejendommene. Det skyldes dels konstruktionsmæssige forhold (højt til loftet, store rum mv.), men også at der er færre muligheder for forbedringer end i ikkefredede ejendomme. Omvendt er elforbruget lavt som følge af, at der generelt er færre elektriske installationer i slotte og fredede kulturejendomme, og fordi de normalt er underlagt et specielt forbrugsmønster. De fredede ejendomme er ikke omfattet af krav om energimærkning (EMO). Slotsog Ejendomsstyrelsen er imidlertid ved at få foretaget EMO-lignende gennemgange af alle slotte og andre kulturejendomme for at få afdækket det besparelsespotentiale, 1 Rapport om Energioptimering af fredede ejendomme. Slots- og Ejendomsstyrelsen, Arbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger er underlagt Bygningsfrednings- og bevaringsloven. 30 Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar 2010

31 Kapitel 4. Energioptimering af slotte og andre kulturejendomme der er i ejendommene. Da slottene ikke er blevet efterisoleret, har en stor del af ejendommene et højt energiforbrug. Figur 4.1 EMO-light : Energimærker for slotte og kulturejendomme Andel af det EMOlight energimærkede areal 100% 80% 60% 40% 20% 0% A B C D E F G Lavt energiforbrug Højt energiforbrug EMO-light energimærke 4.2. En særlig indsats i 2010 og 2011 Slotte og andre kulturejendomme i Slots- og Ejendomsstyrelsen har været genstand for en række undersøgelser og vurderinger af energibesparelser, som er sammenfattet i rapporten om energioptimering af fredede kulturejendomme fra juli Rapporten rummer en gennemgang af en række mulige energioptimeringstiltag med en vurdering af de enkelte tiltags anvendelighed i fredede ejendomme. Den foreløbige konklusion er, at de væsentligste besparelsesmuligheder ligger i områderne brugeradfærd, varme- og ventilationssystemer mv. og klimaskærm i den nævnte rækkefølge. Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar

32 Kapitel 4. Energioptimering af slotte og andre kulturejendomme Boks 4.1 Teknisk energioptimering af fredede kulturejendomme Oversigt over mulige tekniske besparelsestiltag i fredede ejendomme: Installationer: Elektriske installationer Elinstallationer Varme- og ventilationssystemer mv.: Optimering af vandbåren opvarmningsteknik Varmegenvinding på brugsvand Sænkning af temperaturen på museer (det vil sige den temperatur, som opretholdes af bevaringshensyn) Optimering af luftbåren opvarmningsteknik og/eller klimastyring med ventilationsanlæg Efterisolering af tag, facader af vinduer og gulv mod terræn: Vandret efterisolering mod loft Isolering af skrålofter ved udnyttede tagrum Forsatsvinduer med enkelt lag glas Forsatsvinduer eller vinduer med koblede rammer med energiruder Udvendige døre Isolering mod terræn Du kan læse rapporten om energioptimering af fredede ejendomme på: Slots- og Ejendomsstyrelsen vil (i lighed med praksis for ejendomme under huslejeordningen) gennemføre de anbefalinger til energibesparelser i varme- og ventilationssystem mv. med en tilbagebetalingstid på under 5 år, som er fremkommet ved EMO-light gennemgangene af slotte og andre kulturejendomme i Disse anbefalinger vil blive prioriteret inden for bevillingerne til tekniske basisinstallationer i slotte og kulturejendomme og den nye merbevilling på 50 mio. kr. i til energirenovering af varme og ventilationssystemer mv. Slots- og Ejendomsstyrelsen vil (i lighed med praksis for ejendomme under huslejeordningen) systematisk vurdere hvilke energitiltag, der er relevante at gennemføre sammen med planlagte vedligeholdelsesarbejder i slotte og andre kulturejendomme. Disse energitiltag vil blive prioriteret indenfor bevillingerne til vedligehold i slotte- og kulturejendomme samt merbevillingen fra finanslovsaftalen for 2010 på 50 mio. kr. til at styrke indsatsen for vedligeholdelse af tage og facader, hvor det samtidig er muligt at energiinvestere i eksempelvis efterisolering. Da det overvejende er brugerne, der betaler for forbruget af el og varme i ejendommene, vil hovedparten af besparelserne ved energiinvesteringer tilfalde brugerne, mens det vil være Slots- og Ejendomsstyrelsen, der afholder investeringsudgiften. Det er derfor hensigten, at Slots- og Ejendomsstyrelsen hvor det er relevant skal søge at indgå aftaler om brugerfinansiering af de konkrete energitiltag, der modsvares af den besparelse lejer får på energiregningen. Der skal dog først udvikles en finan- 32 Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar 2010

33 Kapitel 4. Energioptimering af slotte og andre kulturejendomme sieringsmodel, der kan anvendes generelt for kulturejendommene. Det er ikke muligt at skønne, hvor stor en sådan medfinansiering kan blive. Kongehuset har vist stor interesse for energirenoveringsprojekter. I øjeblikket planlægges en række konkrete energibesparelsesprojekter, som er beskrevet nærmere i nedenstående boks 4.2. Boks 4.2 Energioptimering af slotte og andre kulturejendomme udvalgte fokusområder Anvendelsen af slotte og andre kulturejendomme fordeler sig med 35 pct. til kontorformål (eksempelvis Christiansborg og Proviantgården), 37 pct. anvendes som museer, 26 pct. er stillet til rådighed for Kongehuset, som eksempelvis Amalienborg, Fredensborg og Gråsten og endelig udgør 2 pct. slotskirker og lignende. Relevansen af forskellige energitiltag for fx slotte, der anvendes som boliger, kirker og bygninger med museumsfunktion, varierer meget. Eksempelvis anvendes museer dagligt, mens dette ikke nødvendigvis er tilfældet med kirker knyttet til slottene. Hertil kommer at brugerne af kulturejendommene ofte har et atypisk forbrug. Eksempelvis slotte, der anvendes som boliger, står i mange tilfælde ubenyttede en del af året, hvorfor opvarmningsbehovet generelt er atypisk. Energibesparelser i varmesystemet Et af de områder, hvor der er fundet store besparelsesmuligheder, er ved renovering af varmeanlæg, specielt kedelrum og varmecentraler, men også nogle steder distributionssystemerne. Sådanne renoveringer er allerede igangsat, blandt andet på Amalienborg. En samlet konvertering af varmeanlæg og hoveddistribution på Amalienborg viste sig at rumme et meget stort besparelsespotentiale. Den kombinerede el- og varmebesparelse forventes at medføre en samlet besparelse på MWh årligt for alle palæerne. Omlægningerne er igangsat, men ikke afsluttet, og derfor kan besparelserne ikke verificeres endnu. Styring af fugt og temperatur Slots- og Ejendomsstyrelsen forventer at opnå fondsstøtte fra Realdania til at gennemføre et fuldskalaforsøg omkring styring af fugt og temperatur i slotte og andre kulturejendomme i de perioder, hvor en bygning står ubenyttet. Ældre bygninger, der står ubenyttet, må opvarmes for at holde et stabilt fugtniveau. I forsøget undersøges det, hvor meget temperaturen kan sænkes uden at det får negative effekter for bevaring af de værdifulde bygninger og inventardele. Endvidere testes besparelsespotentialet ved sænkning af temperaturen til 5 grader ved samtidig styring af luftfugtigheden. Besparelsespotentialet ser ud til at være stort. Som eksempel kan nævnes, at det forventes at energiforbruget på Fredensborg Slot kan reduceres med op til MWh årligt. Forsøget forventes gennemført som et pilotforløb på Gråsten Slot i og et fuldskalaforsøg på Fredensborg i Det forventes, at forsøgets resultater kan anvendes på andre slotte og kirker. Resultaterne vil derfor senere blive offentliggjort på Slots- og Ejendomsstyrelsens hjemmeside Solvarme For at opnå et tilskud til varmt brugsvand og rumopvarmning i bygninger og for at afprøve et solvarmeanlæg i samspil med det specielle forbrugsmønster, der karakteriserer mange kulturejendomme, arbejder Slots- og Ejendomsstyrelsen på at etablere et solvarmeanlæg på 575 m 2 på Fredensborg Slot. Solvarmeanlægget forventes at give et betragteligt energitilskud (omkring 260 MWh på årsbasis). Projektet er stadig under udvikling, og tilladelse til etablering af solfangeranlægget er i øjeblikket under behandling i Fredensborg Kommune. Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar

34 Kapitel 4. Energioptimering af slotte og andre kulturejendomme Renovering af Frederik 8 s Palæ Ved restaureringen og nyindretningen af Frederik d. 8 s Palæ er der foretaget efterisoleringer de steder, hvor det har været muligt, og hvor det har været totaløkonomisk fordelagtigt. Vinduesbrystninger, skunkrum og loftet i mellembygninger er blevet isoleret. I palæets sydlige del har man indblæst granulat over hvælvet. Brugsvands- og varmerør er blevet isoleret. Samtlige vinduer i palæet er istandsat, således at de er fuldt funktionsduelige og slutter tæt, hvilket reducerer trækgener og energitab væsentligt. Ydermere er der monteret forsatsruder, de steder, hvor det har manglet. Palæet er desuden blevet forsynet med et CTS-anlæg (Central Tilstandskontrol og Styring). Styringen foregår via en webbrugerflade, som gør det muligt for brugerne at detailstyre varmen i palæet, således at palæet alene er helt eller delvist opvarmet, når det er i brug. 34 Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar 2010

35 Kapitel 5. Energioptimering af private lejemål og OPP-byggerier 5. Energioptimering af private lejemål og OPP-byggerier Slots- og Ejendomsstyrelsen indgår på statens vegne lejekontrakter med private udlejere af kontorejendomme med henblik på genudlejning til andre statslige institutioner, som herefter bliver brugere af lokalerne. Aktuelt administrerer Slots- og Ejendomsstyrelsen knap 200 private lejemål 1 med et samlet etageareal på ca m 2. Hertil kommer, at Slots- og Ejendomsstyrelsen på vegne af andre statslige institutioner har indgået kontrakter om opførelse og drift af kontor- og arkivlokaler i Offentlige-Private partnerskaber (OPP), svarende til m 2. Statslige institutioners energiforbrug i alle lejemål uanset om udlejer er en statslig styrelse eller en privat udlejer regnes med i det samlede forbrug, ministerierne skal reducere med 10 pct Hvad gør Slots- og Ejendomsstyrelsen for at realisere energibesparelser i private lejemål? Slots- og Ejendomsstyrelsen har iværksat en dialog med de private udlejere på energiområdet. Første trin i dialogen er indsamling af energimærker for at få kendskab til energistanden og viden om mulige besparelser, der er i de ejendomme, hvor Slots- og Ejendomsstyrelsens private lejemål er beliggende. Andet trin i dialogen er at drøfte mulighederne for at realisere besparelserne i samspil med den private udlejer og den statslige bruger. I 2010 vil Slots- og Ejendomsstyrelsen indlede drøftelser med de fem største udlejere om muligheden for igangsætning af konkrete og rentable energioptimeringstiltag. På baggrund af erfaringerne med disse udlejere vil Slots- og Ejendomsstyrelsen udbrede dialogen til også at omfatte øvrige private lejemål, hvor der foreligger et energimærke. Det vil ske i løbet af 2010 og frem. Som led i dialogen med de private udlejere vil Slots- og Ejendomsstyrelsen drøfte, hvordan det kan sikres, at drift og vedligeholdelse sker på en energieffektiv måde under hensyntagen til investeringer og driftsomkostninger. Endvidere drøftes hvordan energiforbruget i de privatejede lejemål, Slots- og Ejendomsstyrelsen indgår, genforhandler eller forlænger kan leve op til kravene i Energistyrelsens nye cirkulære. 1 Det anførte areal for de private lejemål er et øjebliksbillede. Arealet ændres løbende ved nye lejeaftalers ikrafttrædelse og opsigelse af andre private lejemål. Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar

36 Kapitel 5. Energioptimering af private lejemål og OPP-byggerier Energimærker for privatejede bygninger Alle ejere - også private - af ejendomme med et etageareal på mere end m 2 skal have udarbejdet et EMO-mærke senest i Inden denne lovgivning trådte i kraft skulle alle bygningsejere udarbejde et ELO-mærke. Slots- og Ejendomsstyrelsen har kontaktet samtlige private udlejere, som Slots- og Ejendomsstyrelsen har lejeaftaler med, for at få tilsendt seneste energimærke (EMOmærke) eller alternativt seneste ELO-rapport. Formålet er at få adgang til oplysninger om energitilstanden og til eventuelle anbefalinger til energibesparelser i de private lejemål. Fredede ejendomme er undtaget fra kravet om, at der skal udarbejdes et energimærke. Slots- og Ejendomsstyrelsen vil dog tilstræbe at få aftaler i stand med udlejerne af de fredede kontorejendomme om også at få udarbejdet energimærke for disse ejendomme. Slots- og Ejendomsstyrelsen har modtaget 42 ELO-mærker fra private udlejere, svarende til knap m 2. Fordelingen af energiforbruget i de mærkede ejendomme er vist i figur 5.1. Figur 5.1 ELO-energimærker for private lejemål (varme) Andel af det ELOenergimærkede areal 50% 40% 30% 20% 10% 0% A, B C, D E, F G, H I, J K, L, M Lavt varmeforbrug Højt varmeforbrug ELO-energimærke (varme) Figuren med ELO-mærkerne viser det aflæste varmeforbrug, mens EMO-mærket er et beregnet bygningsmæssigt varmeforbrug. De kan således ikke sammenlignes. 2 I forbindelse med salg eller udleje af ejendom skal der dog altid foreligge et energimærke, der er maksimalt 5 år gammelt. 36 Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar 2010

37 Kapitel 5. Energioptimering af private lejemål og OPP-byggerier Slots- og Ejendomsstyrelsen har foreløbigt modtaget 50 EMO-mærker fra private udlejere. Det svarer til m 2. Fordelingen af energiforbrug i de mærkede ejendomme er vist i figur 5.2. Figur 5.2 EMO-energimærker for private lejemål Andel af det EM O-energimærkede areal 50% 40% 30% 20% 10% 0% A B C D E F G Lavt energiforbrug EMO-energimærke Højt energiforbrug Samlet set har Slots- og Ejendomsstyrelsen således pr. januar 2010 energimærker på omkring 84 pct. af det lejede areal hos private udlejere, som skal energimærkes. Der arbejdes fortsat på at få indsamlet energimærker for de resterende ejendomme, hvor udarbejdelse af energimærke er et krav Eksisterende private lejemål energitiltag Det har i forbindelse med gennemgangen af energimærkerne vist sig, at de fleste af de eksisterende lejemål, som Slots- og Ejendomsstyrelsen har indgået, opfylder de krav, der stilles ved indgåelse af nye kontrakter, jf. boks 5.1. Viser det sig imidlertid, at et allerede indgået lejemål ikke lever op til kravene i det nye cirkulære, vil Slots- og Ejendomsstyrelsen vurdere, hvilke tiltag, der skal til for at nå en energiklasse svarende til det nye cirkulære, og om der med fordel kan gennemføres yderligere rentable energitiltag i de enkelte lejemål eller i bygninger. Slots- og Ejendomsstyrelsen vil på den baggrund drøfte muligheden for at opgradere energistanden i lejemålet med den private udlejer, således at lejemålet lever op til kravene i cirkulæret. Gennemførelse af energibesparelsestiltag i de eksisterende private lejemål er afhængig af, hvilke tiltag udlejer kan og vil gennemføre. Derudover er det en forudsætning, at den statslige bruger er indforstået med at betale for tiltagene over husleje og drift og til gengæld opnå besparelser på udgifterne til energi. Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar

38 Kapitel 5. Energioptimering af private lejemål og OPP-byggerier Slots- og Ejendomsstyrelsen vil i den løbende dialog med private udlejere og eventuelle medlejere drøfte mulighederne for at integrere energitiltag i ejendommens drifts- og vedligeholdelsesarbejder, så staten får flest mulige energibesparelser for pengene, også i de private lejemål. Slots- og Ejendomsstyrelsen vil også drøfte mulighederne for at optimere energiforbruget på varme- og ventilationssystemer mv. som led i ejendommens løbende drift Nye private lejemål I det nye energicirkulære stilles nye krav om, at staten fremadrettet kun må leje ejendomme, der opfylder bestemte krav til energiforbruget, jf. boks 5.1. Boks 5.1 Krav til energieffektivitet i private lejemål Inden staten indgår lejeaftale med en privat udlejer, skal det sikres, at ejendommen lever op til : Ejendomme opført i 1960 eller tidligere skal have energimærke E eller bedre Ejendomme opført efter 1960, men før 2006 skal have energimærke C eller bedre Ejendomme opført i 2006 eller senere skal have energimærke B eller bedre Hvis lejemålet ikke opfylder ovennævnte energikrav på tidspunktet for indgåelse af lejeaftalen, skal det i kontrakten sikres, at lejemålet indenfor 2 år bringes til at opfylde ovenstående krav. Ved genforhandling eller forlængelse af et eksisterende privat lejemål skal der ligeledes stilles krav om, at lejemålet opfylder energikravene. I forbindelse med at Slots- og Ejendomsstyrelsen indgår, genforhandler eller forlænger lejeaftaler med private udlejere, vil Slots- og Ejendomsstyrelsen i videst muligt omfang sikre, at lejemålet opfylder kravet til energiforbrug på tidspunktet for kontraktens underskrift. Boks 5.2 Pilotprojekt om grønne lejekontrakter Slots- og Ejendomsstyrelsen er i dialog med udlejere om et nyt paradigme for såkaldte grønne lejekontrakter. Det vil sige lejekontrakter, hvor der i endnu højere grad end sædvanligt som standard lægges vægt på energioptimering, således at der allerede ved indgåelsen af kontrakten er taget stilling til, hvorledes energibesparelsestiltag identificeres, implementeres og finansieres. Det samme gør sig gældende i forhold til at søge at sikre en energieffektiv løbende drift og vedligeholdelse af lejemålene under hensyntagen til investeringer og driftsomkostninger. Slots- og Ejendomsstyrelsens udgangspunkt for ovenstående drøftelser er blandt andet anbefalingerne og incitamentsmodellerne for de private lejemål i rapporten Incitamenter til energibesparelser i statens bygninger. Rapporten er udarbejdet af Slots- og Ejendomsstyrelsen i samarbejde med rådgivningsfirmaet Pöyry og kan læses på Herudover inddrager Slots- og Ejendomsstyrelsen hidtidige erfaringer i arbejdet. Arbejdet skal ses som et grundlag for Slots- og Ejendomsstyrelsens videre dialog med udlejere både med hensyn til genforhandlinger af eksisterende lejemål og indgåelse af nye. 38 Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar 2010

39 Kapitel 5. Energioptimering af private lejemål og OPP-byggerier 5.2. Energioptimering i OPP-projekter Offentlig-Privat Partnerskab (OPP) er en nyere form for udlicitering af offentlige bygge- og anlægsopgaver. Kernen i OPP er, at den offentlige part bestiller en ydelse hos en privat leverandør, hvor ikke blot byggeprojektet, men også det efterfølgende ejerskab, driften samt vedligeholdelsen af bygningen tænkes sammen i ét og samme udbud. Det giver den private leverandør et stort incitament til at sammentænke anlæg, vedligehold, bygningsdrift og finansiering med henblik på at optimere totaløkonomien og sikre innovative og effektive løsninger. Herunder også løsninger for energioptimering, da leverandøren helt eller delvist betaler for energiforbruget i bygningen. 3 Boks 5.3 Energieffektivitet i OPP-projekt for fire retsbygninger For at sikre, at OPP-projekterne generelt bliver mere energieffektive, har Slots- og Ejendomsstyrelsen udviklet en incitamentsmodel, der nu søges afprøvet i det samlede OPP-udbud af fire retsbygninger i hhv. Herning, Holbæk, Holstebro og Kolding. Modellen er baseret på et bod/bonus-system, der belønner OPP-leverandøren, hvis bygningen bruger mindre energi end aftalt, og straffer leverandøren, hvis bygningen bruger mere energi end aftalt. Slots- og Ejendomsstyrelsen stiller i forbindelse med opførelsen af disse fire retsbygninger skærpede energikrav i forhold til Bygningsreglement 08 s bestemmelser. Retsbygningerne skal således som minimum godkendes som byggeri i lavenergiklasse 2. Et af elementerne i incitamentsmodellen er, at OPP-leverandøren skal dokumentere den enkelte retsbygnings energiforbrug et år efter ibrugtagning. Slots- og Ejendomsstyrelsen er i øjeblikket ved at klarlægge, hvordan dette skal foregå i praksis og såfremt der viser sig at være store praktiske problemer/udgifter forbundet med dette, forventer Slots- og Ejendomsstyrelsen ikke at gennemføre dette delelement. Incitamentsmodellen indebærer, at OPP-leverandøren bærer risikoen for udviklingen i bygningens energiforbrug, mens Slots- og Ejendomsstyrelsen har risikoen for prisudviklingen. Derfor kompenseres OPP leverandøren ikke for evt. merforbrug, idet forbruget er låst fast i kontrakten. OPPleverandøren kompenseres dog for stigning i energipriser. Hvis det dokumenterede forbrug efter et år overstiger det, der er aftalt i henhold til kravene i lavenergiklasse 2 med en margin, reduceres tilsvarende den del af lejen, som brugeren betaler til OPP-leverandøren for energi. Hvis OPP-leverandøren derimod opfører eller optimerer en retsbygning, så bygningens forbrug er mindre end det forudsatte i kontrakten, får OPP-leverandøren en økonomisk gevinst, da Slots- og Ejendomsstyrelsen fortsat betaler for det forbrug, som er fastlagt i kontrakten. Ved hjælp af separate målere opgøres retsbygningernes elforbrug i henholdsvis bygningens elforbrug, som er alt elforbrug relateret til ventilation, grundbelysning mv., og det brugerbestemte elforbrug, som er elforbrug til IT, bordlamper og øvrige brugerinstallationer (dvs. det, der sættes i stikkontakter). Varmeforbruget er en del af bygningens forbrug. Modellen indebærer, at bygningens bruger betaler for det brugerbestemte elforbrug, mens OPP-leverandøren skal betale for bygningens el- og varmeforbrug. Baggrundsrapporten for den nye OPP incitamentsmodel kan findes på 3 OPP er nærmere beskrevet på Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar

40 Slots- og Ejendomsstyrelsen Løngangstræde København K Tlf.: [email protected] Hjemmeside: