Forbedring af 70 er huse

Transkript

1 Energirenovering Forbedring af 70 er huse Skrevet af, Peter Smidt Pløk Andersen

2 TITELBLAD RAPPORT TITEL: Energirenovering VEJLEDER: Jacob Strunge FORFATTER: Peter Smidt Pløk Andersen DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: OPLAG: 1 stk SIDETAL (à 2400 anslag): 13,40 sider Sider i alt = 47 GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Denne rapport er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives! 1

3 Forord Denne rapport er skrevet som Speciale, til afgangsprøven på 7. semester for Bygningskonstruktøruddannelsen, VIA UC Campus Horsens. formålet med denne rapport er, at undersøge og vurdere hvordan et parcelhus fra 1970 erne kan energirenoveres så det kommer tættere på kravene i BR10, men samtidig skal kunne oppebærere en rantabel besparelse. Først i rapporten vil der fremgå et teoriafsnit som beskriver de fleste aspekter af tiltag som vil være relevante for at kunne se en fuld energirenovering, samt hvorledes man bærere sig ad før, under og efter tiltagene, da udførslen er en stor ting at tage fat på, er dette naturligvis et emne der fremgår i rapportens teoriafsnit. Der er i rapporten indsamlet data og tegninger fra et parcelhus beliggende på Dolleriesvej 8, 7100 Vejle. hovedparten af de fremgående erfaringer og metoder er fra praktikperioden på 6. semester, hvor jeg var i praktik som energikonsulent ved Søren Anker Andersen i Vejle. Peter Smidt Pløk Andersen Marts

4 Abstract (resume) This report is written as a thesis, to a final examination on the 7th semester for Construction Architecture, VIA UC Campus Horsens. The purpose of this report is to examine and evaluate how a detached house from the 1970s, the energy renovation as it gets closer to the requirements of BR10, but also must be able to receive carriers one rantabel savings. What energy refurbishment measures will be profitable compared to a detached house from the 1970s and how is it performed? There has been reviewed studies in the form of material dispensed from Søren Anker Andersen which forms a theoretical basis in energy consultation. The method which has been used as a basis for the report 's calculation of energy labels in the program, " Energy 10 " and various experiences during the training period. The largest and best energy initiatives for the house on Dolleriesvej 8, 7100 Vejle, in this case will be the renovation of the ceiling, replacement double glazed windows to low-e glazing and insulation of pipes. This is compared to what is most profitable but at the same time delivering the highest yield of the energy label and the owner of the house. See also. Annex " Energy ". 3

5 Indhold Indledning... 7 Problemformulering... 7 Problemformuleringsspørgsmål... 7 Motivation til emnet?... 7 Hovedspørgsmål:... 8 Afgrænsning:... 8 Valg af empiri:... 8 Rapportens struktur og argumentation:... 8 Teoriafsnit... 9 Efterisolering af loft... 9 Anbefaling til isoleringstykkelse... 9 efter efterisolering... 9 Fordele... 9 Forudsætning CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer: Eksempel på energibesparelse Udførelse Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Anbefaling til rørisolering Fordele Energibesparelse CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer Eksempel på energibesparelse Sammenligning mellem forskellige rørskålsprodukter Udførelse Efterisolering af terrændæk Anbefaling til isoleringstykkelse Fordele Energibesparelse CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer: Eksempel på energibesparelse Udførelse

6 Indvendig efterisolering af let ydervæg Anbefaling til isoleringstykkelse efter efterisolering Fordele Energibesparelse Eksempel på energibesparelse CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer: Udførelse Udskiftning af vinduer med termoruder Anbefaling til nye vinduer Fordele Energibesparelse Eksempel på energibesparelse CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer: Udførelse Energiruder Varme kanter Huset på Dolleriesvej 8, 7100 Vejle Placering Konstruktioner Loft Ydervæg Terrændæk Del konklusion Konklusion Kildeliste Billag Nye Energikrav Energi- og klimavenligt byggeri: Mål og udfordringer Energiramme for boliger, kollegier, m.m Eksempel 150 m² parcelhus Lufttæthed Diverse ekspemler: Energimærkning

7 Billedliste Figur 2 isoleringstykkelser... 9 Figur 3 tagkonstruktioner Figur 4 besparelser Figur 5 isolering af rør Figur 6 energibesparelse, rør Figur 7 energibesparelse, rør Figur 8 energibesparelse, rør Figur 9 energibesparelse, rør Figur 10 energibesparelse, rør Figur 11 samling af rørskål Figur 12 ny rørskål Figur 16 efterisolering af terrændæk Figur 17 energibesparelse, terrændæk med gulvvarme Figur 18 energibesparelse, terrændæk uden gulvvarme Figur 19 energibesparelse, gulvvarme Figur 20 efterisolering af terrændæk Figur 21 energibesparelse, let ydervæg Figur 22 efterisolering af ydervæg Figur 23 energibesparelse, let ydervæg Figur 24 efterisolering af let ydervæg, fra det virkelige liv Figur 25 vindueskarm Figur 26 energibesparelse, vinduer Figur 27energibesparelse, vinduer Figur 28 vindue, før og efter Figur 29 plantegning af Dolleriesvej

8 Indledning Denne rapport er skrevet som Speciale, til afgangsprøven på 7. semester for Bygningskonstruktøruddannelsen. Opgaven er at skrive en videnskabelig rapport, om et emne der er relevant for byggebranchen. Energi er et emne, der er rigtig meget fokus på over alt i verden, alle lande forsøger at skrue ned for energimåleren mellem resurser og forbrug. Danmark er bestemt ikke et tilbagestående land, når det angår energibesparelser. Der er lavet masser af energibesparende tiltag, kommet masser af nye energibesparende produkter og generelt arbejdet meget med energibesparelser. Der er selvfølgelig også blevet kigget på boliger, som er en af de helt store energisluger i vores samfund. Her er kravene for, hvor meget energi et hus må forbruge, blevet strammet væsentligt. Et nyt hus må i dag kun have et energiforbrug på 1/10, af hvad et hus bygget efter bygningsreglementet fra 1972 kunne accepteres med. Selvom vi kræver højere, og højere energirigtige krav samt tiltag, vil det stadig være problematisk at få alle med på vognen når vi snakker et fuldblods BR10 energikrav. Det kan eksempelvis skyldes at det rentable besparelsesforslag ikke kan svare sig økonomisk for den enkelte familie i et 70 er parcelhus! I rapporten vil der fremgå hvilke principper der vil give den største energibesparelse, hvorvidt de rent praktisk kan udføres og på det økonomiske aspekt i renoveringen. Problemformulering Rapporten bliver skrevet på et niveau som er let læseligt for alle brugere af rapporten. Den vil blive redigeret og opbygget efter universets niveau med opsætning ifølge Howard University. Jeg Vælger at skrive om Huse i 70 erne, da der på dette tidspunkt blev bygget en stor mængde huse i hele Danmark, men i forhold til nutidens energikrav vil halte noget bag efter. Problemformuleringsspørgsmål Hvilke energirenoveringstiltag vil være rentabel i forhold til et parcelhus fra 1970 erne samt hvordan skal det udføres? Motivation til emnet? Jeg har valgt emnet energiforbedring på grund af de mange aspekter som emnet ligger op til. Jeg interessere mig meget for hvordan energi tiltag kan forbedre varmeforbruget i et givet hus, og ikke mindst hvad det kan gøre for miljøet. Da der er mange forskellige tiltag, vil jeg med denne rapport se på hvilke der er mest relevante i forhold til kroner og øre. Det kunne være interessant at se hvad der vil gøre den store forskel, men også hvor besværeligt eller nemt det måtte være at få et bedre energimærke. 70 er huse ligger pt. Omkring energimærke C til E. 7

9 for at det skal kunne bære energikravet for 2010 krav skal det op på et energimærke der hedder A+ til B. jeg vil derfor se hvordan man bedst mulig kommer på ad stigen og ender med et flot resultat! Hovedspørgsmål: Hvad kan der gøres for at forbedre 70 er huse så de ender med et bedre energimærke som tilsvar, 2010 krav? Afgrænsning: Jeg vil holde mig omkring emnet, 70 er huse, så vil derfor ikke komme ind på lejlighedskomplekser og anden tidsalder. Jeg kommer ligeledes ind på hvordan man udføre diverse tiltag byggeteknisk korrekt. Valg af empiri: Jeg vil samle empiri ved brug af internettet men også gøre brug af diverse bøger der omhandler energiforbedring/krav. Jeg vil ligeledes gøre brug af min kommende chef som også har en stor viden indenfor dette felt da han selv er energikonsulent. Ud fra dette vil jeg lave min konklusion. Rapportens struktur og argumentation: Rapporten består af en 3 delt opbygning, hvor den starter med indledning med problemformulering, derefter kommer hovedafsnittet som indeholder analyser samt del konklusioner og til sidst kommer konklusion som indeholder besvarelse af problemformuleringens spørgsmål. 8

10 Teoriafsnit Efterisolering af loft Denne energiløsning vedrører efterisolering af loft i tilgængeligt ikke udnyttet tagrum fx med gitterspær eller på hanebåndsloft. Hvis loftets isolering er mindre end 250 mm, bør loftet efterisoleres til nedenstående minimumanbefaling eller til et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Hvis tagbelægningen skiftes, bør loftet altid efterisoleres samtidig. Anbefaling til isoleringstykkelse efter efterisolering Minimum: 300 mm isolering Lavenergi: 400 mm isolering Fordele Mindre varmetab gennem taget Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO2-udledning Efterisolering af loftet forøger husets værdi Figur 1 isoleringstykkelser 9

11 Forudsætning Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på mw/m K. 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO2 pr. kwh Fjernvarme: 0,122 kg CO2 pr. KWh El: 0,478 kg CO2 pr. kwh Figur 2 tagkonstruktioner Eksempel på energibesparelse Figur 3 besparelser Udførelse Over ydervæggen mellem spærene og parallelt med taglægterne monteres vindbrædder, som beskytter isoleringen mod gennemluftning og leder ventilationsluften op i tagrummet. Det lodrette vindbræt monteres længst muligt ude over ydervæggen, så kuldebroen begrænses mest muligt. Vindbrædderne udføres af krydsfiner eller lignende og monteres mod lister monteret på 10

12 spærene. Vindbrædderne fuges mod spær og rem eller mur samt i samling mellem lodret og skrå vindbræt. Over vindbrædderne skal der være en ventilationsspalte på minimum 20 mm. Ventilationsspalten må ikke blokeres af fx nedhængende undertag. Vindbrædderne skal stikke mindst 50 mm op over isoleringens overside. Defekte måtter i eksisterende isolering udskiftes. Større spalter udfyldes med afskårne isoleringsstrimler, og mindre spalter og huller fyldes med løsfyld (granulat), så den eksisterende isolering slutter tæt i samlinger og mod konstruktion. Isoleringen må dog ikke trykkes. Hvis den eksisterende isoleringsoverflade er mere end 50 mm under spærfodens overside, isoleres til overside af spærfod med nye isoleringsmåtter. Overfladen på isoleringen afrettes med løsfyld i plan med spærfodens overside. Hen over spærfod og udbedret eksisterende isolering udlægges nye isoleringsmåtter. Den nye isolering udlægges med forskudte samlinger i forhold til det underliggende lag. Hvis der er behov for yderligere et lag nye måtter for at opnå den ønskede isoleringstykkelse, udlægges dette lag også med forskudte samlinger. Isoleringen tilpasses mod konstruktion og vindbrædder. Langs det skrå vindbræt smig skæres isoleringen, så den følger vindbrættets hældning. Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Efterisolering af rør, ventiler m.m. giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser. Hvis rør til radiatorer og/eller varmt brugsvand kun er isoleret med 30 mm isolering eller mindre, bør rørene efterisoleres. Det bør være til nedenstående minimumsanbefaling eller til et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. U isolerede ventiler, snavssamlere m.m. bør ligeledes efterisoleres til nedenstående minimumsanbefaling eller til lavenerginiveau. Anbefaling til rørisolering Minimum: 40 mm isolering Lavenergi: 50 mm isolering Fordele Mindre varmetab fra rør, ventiler m.m. Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO2-udledning Forøgelse af husets værdi 11

13 Figur 4 isolering af rør Energibesparelse Varmeanlæg Figur 5 energibesparelse, rør Der er forudsat en gennemsnitstemperatur på 50 ºC for fremløbs- og returledningen i fyringssæsonen. Omgivelsernes temperatur er sat til 20 ºC. Driftstid h. I beregningerne er endvidere anvendt et isoleringsmateriale med en λ-værdi på 0,038 W/mK (ved en middeltemperatur Tm = 40 ºC). Varmt brugsvand Figur 6 energibesparelse, rør 12

14 Der er forudsat en temperatur på det varme brugsvand på 55 ºC. Omgivelsernes temperatur er sat til 20 ºC. Driftstid h. I beregningerne er endvidere anvendt et isoleringsmateriale med en λværdi på 0,038 W/mK (ved en middeltemperatur Tm = 40 ºC). Ventiler I nedenstående tabel ses varmebesparelser i kwh pr. år ved efterisolering af ventiler ud fra den ydre rørdiameter og temperaturen på vandet i rørene. Figur 7 energibesparelse, rør Der er forudsat en gennemsnitstemperatur på 50 ºC for fremløbs- og returledningen i fyringssæsonen. Omgivelsernes temperatur er sat til 20 ºC. Driftstid h. Der er forudsat en temperatur på det varme brugsvand på 55 ºC. Omgivelsernes temperatur er sat til 20 ºC. Driftstid h. I beregningerne er endvidere anvendt et isoleringsmateriale med en λ-værdi på 0,038 W/mK (ved en middel temperatur Tm = 40 ºC). Der er forudsat, at overfladearealet af en ventil svarer til 0,2 m rør i samme dimension. Cirkulationspumper I nedenstående tabel ses varmebesparelser i kwh pr. år ved efterisolering af cirkulationspumper ud fra den ydre rørdiameter og temperaturen på vandet i rørene. Figur 8 energibesparelse, rør Der er forudsat en gennemsnitstemperatur på 50 ºC for fremløbs- og returledningen i fyringssæsonen. Omgivelsernes temperatur er sat til 20 ºC. Driftstid h. Der er forudsat en temperatur på det varme brugsvand på 55 ºC. Omgivelsernes temperatur er sat til 20 ºC. Driftstid h. 13

15 I beregningerne er endvidere anvendt et isoleringsmateriale med en λ-værdi på 0,038 W/mK (ved en middel temperatur Tm = 40 ºC). Der er forudsat, at overfladearealet af en cirkulationspumpe svarer til 1 m rør i samme dimension. Viden center for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer Naturgas: 0,205 kg CO2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO2 pr. kwh Fjernvarme: 0,130 kg CO2 pr. KWh El: 0,547 kg CO2 pr. kwh Eksempel på energibesparelse Figur 9 energibesparelse, rør Sammenligning mellem forskellige rørskålsprodukter I nedenstående tabel ses en sammenligning mellem forskellige rørskålsprodukter der findes på markedet. Tabellen viser, hvor mange mm af de respektive isoleringsmaterialer, det er nødvendigt at isolere med for at opnå det samme varmetab fra røret. 14

16 Figur 10 samling af rørskål λ-værdierne i ovenstående tabel er angivet ved en middeltemperatur Tm = 40 ºC.. Udførelse Rørføringerne skal muligvis flyttes lidt for at give plads til efterisoleringen. Samlingerne i den eksisterende rørisolering efterses, og evt. utætte samlinger udbedres. De nye rørskåle skal ligge tæt mod de eksisterende rørskåle. Dvs., at det indvendige mål på de nye rørskåle skal svare til det udvendige mål af de eksisterende rørskåle. De nye rørskåle placeres uden på de eksisterende rørskåle. Alle nye samlinger forskydes i forhold til samlingerne i de eksisterende rørskåle. Rørskålene stødes tæt sammen. Alle samlinger lukkes, så de er tætte. Rørskålene skal være forsvarligt fastgjort. Det kan f.eks. gøres med galvaniseret jerntråd eller med kobbertråd, som bindes rundt om rørskålene. Rørskålene kan stå uden beklædning eller afsluttes med en plast-eller metalkappe. Hvis det ikke er muligt at flytte rørene, må man efterisolere en del af røroverfladen med den ønskede isoleringstykkelse mens resten må isoleres med en mindre isoleringstykkelse. Rørskålene må derfor tilskæres efter pladsforholdene. Til isolering af ventiler (typisk afspærrings-og strengreguleringsventiler) og pumpehuse findes præfabrikerede isoleringskapper. Alternativt kan isoleringen udføres med lamelmåtter og pladekapper. Med hensyn til cirkulationspumper er det vigtigt ikke at isolere kontrolboksen og undlade at tildække betjeningspanelet. 15

17 Figur 11 ny rørskål Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis gulvet alligevel skal fjernes fx i forbindelse med installation af gulvvarme, ødelagte gulve efter oversvømmelse eller renovering af badeværelser (jf. BR10). Isoleringen bør være til nedenstående minimumsanbefaling eller til et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Anbefaling til isoleringstykkelse Terrændæk med gulvvarme Minimum: 300 mm isolering Lavenergi: 400 mm isolering Terrændæk uden gulvvarme Minimum: 250 mm isolering Lavenergi: 300 mm isolering Fordele Mindre varmetab gennem gulvet Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og dermed mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO2-udledning Nyt gulv forøger husets værdi 16

18 Figur 12 efterisolering af terrændæk Energibesparelse Figur 13 energibesparelse, terrændæk med gulvvarme Figur 14 energibesparelse, terrændæk uden gulvvarme 17

19 Forudsætning Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda værdi på mw/mk. 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO2 pr. kwh Fjernvarme: 0,122 kg CO2 pr. KWh El: 0,478 kg CO2 pr. kwh Eksempel på energibesparelse Figur 15 energibesparelse, gulvvarme Udførelse De anbefalede isoleringstykkelser kan kun opnås ved at bryde det eksisterende terrændæk op. Ved at udskifte terrændækket nedsættes ikke kun varmetabet; eventuelle problemer med fugt under gulvene kan sandsynligvis også afhjælpes. Fugt i vægge skal dog behandles særskilt. For mere information herom, se punkt 3 i tjeklisten. Alle installationer i det eksisterende terrændæk afinstalleres. Inden opbrydningsarbejdet påbegyndes, udføres en lufttæt afdækning (plastfolie eller lign.) for alle døre og åbninger til rum, der ikke skal renoveres. Det eksisterende terrændæk brydes op, og der udgraves til den ønskede isoleringstykkelse kan opnås. Såfremt indvendige vægge står på det eksisterende terrændæk, undermures disse med 2 skifter letklinkerblokke, der igen understøbes med et betonfundament. Dette skal gøres meget omhyggeligt i små bidder af gangen. Der skal nu udføres et terrændæk - som til et nyt hus. Al muld skal fjernes, og der afrettes med et plant kapillarbrydende lag til underlag for isoleringslaget. Underlaget skal være stabilt (vibreret), så sætningsskader undgås. For at hindre opstigende jordfugt skal der udføres et kapillarbrydende lag på minimum 150 mm. Det kan være i form af letklinker eller sten med min. 18

20 kornstørrelse 4 mm. Isoleringen udlægges i mindst 2 lag med forskudte samlinger. Inden betonpladen støbes, skal der langs fundamentet udføres en kantisolering på mindst 20 mm. Denne mindsker kuldebroen fra fundamentet. Hvis den færdige gulvbelægning er et klinkegulv, udlægges radonsikring under betonpladen. Denne føres langs kantisoleringen og afsluttes ved klæbning bag fodpanel eller med en elastisk fuge langs væg. Skal der indstøbes gulvvarmerør i betonpladen, udføres dette efter producentens montagevejledning. Andre installationer i terrændækket udlægges ligeledes, inden betonpladen støbes. Den støbte betonplade udføres med svindarmering, fx Ø 5 mm rundstål pr. 150 mm i begge retninger. For at reducere udtørringstiden anbefales det at anvende selvudtørrende beton (vand/cement tal 0,4). Dette betyder en øget betonstyrke, hvorved beton- pladens tykkelse kan reduceres til 80 mm. Såfremt den færdige gulvbelægning er et trægulv, placeres fugtspærre/radonspærre på overside af betongulv inden udlægning af trægulv. Denne afsluttes ved klæbning bag fodpanel. Skal der udføres gulvvarme over betonpladen i form af gulvvarmeslanger nedlagt i varmefordelingsplader, udføres dette efter producentens anvisninger. Ved ny gulvbelægning af træ skal der bl.a. tages højde for, at træet skal have tilpasset sig lokalets fugtniveau inden udlægningen. Gulvbelægninger af træ skal derfor udlægges efter producentens anvisninger. Der skal udvises stor omhyggelighed ved tætning omkring gennemføringer i radonspærren. Figur 16 efterisolering af terrændæk 19

21 Indvendig efterisolering af let ydervæg Lette ydervægge er typisk træskeletvægge, der enten er beklædt med brædder/plader eller med en skalmur foran et ventileret hulrum. Træskeletvæggen er normalt bærende. Lette ydervægge bør efterisoleres, hvis isoleringstykkelsen er mindre end 150 mm. Efterisoleringen kan relativt nemt foretages indefra f.eks. i forbindelse med, at der alligevel skal males. Såfremt der af pladshensyn ikke efterisoleres til nedenstående anbefalinger, bør der suppleres med udvendig efterisolering. Se Viden centrets energiløsning: Udvendig efterisolering af let ydervæg. Det sikrer, at nutidige eller fremtidige krav til isoleringstykkelser i lette ydervægge overholdes. Anbefaling til isoleringstykkelse efter efterisolering Minimum: 250 mm Lavenergi: 350 mm Mindre efterisoleringstykkelser kan anvendes, hvis pladsforholdene gør, at større isoleringstykkelser er uhensigtsmæssige. Fordele Mindre varmetab gennem ydervæggene Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO2-udledning Husets værdi forøges Mulighed for at opholde sig i en større del af rummet, idet ydervæggene er varmere. Energibesparelse Figur 17 energibesparelse, let ydervæg Forudsætning Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på mw/m K. 20

22 Figur 18 efterisolering af ydervæg Eksempel på energibesparelse Figur 19 energibesparelse, let ydervæg 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO2 pr. kwh Fjernvarme: 0,122 kg CO2 pr. KWh El: 0,478 kg CO2 pr. kwh Udførelse Efterisolering af ydervæggen indvendig bør foretages under hensyntagen til fornuftig isoleringstykkelse i forhold til energibesparelsen, og den plads den indvendige efterisolering tager i rummet. Radiatorer nedtages, og evt. nødvendig ændring af rørføring udføres før opsætning af væg. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på rørene. Eksisterende 21

23 indvendig vægbeklædning og eksisterende dampspærre fjernes. Der opsættes skelet i form af træstolper eller stålrigler på indersiden af den eksisterende væg. Der isoleres imellem skelettet, således at isoleringen sidder stramt imellem træstolper/stålrigler. Der opsættes dampspærre på indersiden af den indvendige isolering. Hvis der er stikkontakter i den væg, der efterisoleres, skal disse flyttes med indad i rummet. Stikkontakter bør placeres på indersiden af væggen for ikke at ødelægge dampspærren. Hvis de indbygges, skal stikdåserne være lufttætte og samles lufttæt med dampspærren. Der, hvor kablet trækkes gennem dampspærren, skal der også tætnes med en såkaldt kabelkrave. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på kablerne. Kanalen for ude luftventilen skal føres ind til den nye indvendige beklædning. Dampspærren skal være tæt omkring røret. Det kan gøres med en såkaldt rørkrave. Der opsættes dampspærre med tape i alle samlinger og med tæt tilslutning mod tilstødende konstruktioner som vinduer, loft, gulv og tilstødende vægge samt gennembrydende installationer. Den tætte tilslutning er ekstremt vigtig for at undgå, at varm, fugtig luft kommer ind bag isoleringen og kondenserer, hvilket giver risiko for svamp og skimmel inde i væggen. Væggen beklædes med gipsplade. Stikkontakter, radiatorer og ude luftventiler monteres. Dampspærren kan placeres op til en tredjedel inde i den samlede isoleringstykkelse fra den varme side. Det muliggør indbygning af stikdåser mm uden, at dampspærren skal gennembrydes. Figur 20 efterisolering af let ydervæg, fra det virkelige liv 22

24 Udskiftning af vinduer med termoruder Vinduer med termoruder, som er begyndt at rådne eller viser andre tegn på nedbrydning, bør udskiftes til nye vinduer med energiruder. Hvis vinduerne er i god stand anbefales en udskiftning af termoruden se Viden centrets energiløsning: Udskiftning af termoruder. Hvis vinduernes stil ikke er som den, huset oprindeligt blev opført med, bør man overveje at skifte tilbage til den oprindelige stil. Udskiftning af vinduer til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Anbefaling til nye vinduer Minimum: Et energitilskud (Eref) større end -17 kwh/m² pr. år (Energimærke B) Lavenergi: Er energitilskud (Eref) større end 0 kwh/m² pr. år (Energimærke A) Find energimærkede vinduer på: Fordele Mindre varmetab gennem vinduerne Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre risiko for indvendig kondens Mindre træk og kuldenedfald Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO2-udledning Nye vinduer forøger husets værdi Figur 21 vindueskarm 23

25 Energibesparelse Figur 22 energibesparelse, vinduer Forudsætning Energibesparelserne er fundet som forskellen mellem det gamle og det nye vindues energitilskud (Eref). Energitilskuddet er et tal, som viser om et vinduet i referencestørrelsen 1,23 m x 1,48 m i et referencehus bidrager positivt eller negativt til bygningens varmebalance i fyringssæsonen. Energitilskuddet beregnes som: Eref = 196,4 x gw 90,36 x Uw, hvor gw: Total solenergitransmittans for vinduet Uw: Varmetransmissionskoefficient for vinduet Ew er et vindues energitilskud, når vinduet har en anden størrelse end referencevinduet og/eller er opdelt af poster og sprosser. Besparelsen er regnet med referencevinduets størrelse, da det aktuelle vindues størrelse ikke kendes. Hvis vinduet er større end referencestørrelsen, bliver besparelsen større. Hvis vinduet er mindre en referencestørrelsen bliver besparelsen mindre. Eksempel på energibesparelse Figur 23energibesparelse, vinduer 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) 24

26 CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO2 pr. kwh Fjernvarme: 0,122 kg CO2 pr. KWh El: 0,478 kg CO2 pr. kwh Udførelse Først og fremmest er omhyggelig måltagning særdeles vigtig, så vinduerne hverken er for store eller små til vindueshullerne. Ved monteringen af nye vinduer vil det normalt være hensigtsmæssigt at aftage vinduesrammen under første del af karmmontagen. Karmen fastgøres i alle hjørner med kiler til vindueshullet med ensartet fugebredde hele vejen rundt. Den fri afstand (fugebredden) mellem karm og ydervæg bør normalt være 10 til 15 mm. Karmen skal justeres og fastholdes, så der opnås korrekt anslag mellem ramme og karm. Forkant vindue må aldrig placeres længere fremme end forkant ydervæg. Vinduet placeres normalt i samme afstand som det udskiftningsmodne vindue hvilket typisk er mm fra forkant. Vinduerne fastgøres til de omgivende bærende bygningsdele med karmskruer/-dyvler eller beslag. For antal af fastgørelsespunkter og afstand mellem fastgørelsespunkterne henvises til producentens anvisninger. Det samme gælder for eventuel fastgørelse i over- og underkarm samt blivende opklodsning. Det anbefales at udføre en 2-trins fuge. Ved arbejdet med isoleringsmaterialet (stopningen) må der ikke ske komprimering, der medfører krumning af karmdelene, eller nedsætter isoleringsevnen af stopningsmaterialet. Ved udvendig side skal der altid afsluttes med en diffusionsåben beskyttende fuge/afdækning. Den kan bestå af: Mørtelfuge (kræver fugefals udvendig på karmen) En ventileret elastisk fuge Fugebånd (må kun bruges under vinduet med en hældning på sålbænken på maksimalt 7 grader) En liste af træ (fortrinsvis brugt ved træhuse) Bag fugen/afdækningen skal der være et ventileret hulrum. På indvendig side skal der afsluttes med en diffusionstæt fuge dvs. enten en elastisk eller plastisk fuge. Håndværker- og brugervejledning, udgivet af Vinduesindustrien, og vinduesproducentens montagevejledning skal altid følges. 25

27 Figur 24 vindue, før og efter Energiruder I en 2-lags energirude er det inderste af de to glas belagt med en lav-emissionsbelægning, der reducerer varmeudstråling markant. I en 3-lags energirude er det inderste og yderste glas belagt på overfladen, der vender mod det midterste glas. For at mindske varmetabet yderligere, anvendes gasarten argon mellem glassene. Argon er tungere end luft og mindsker derved den cirkulation, der opstår i en rude, som er kold på den ene side og varm på den anden side. Varme kanter Glassene i en energirude holdes adskilt af et afstandsprofil. Tidligere blev disse ofte lavet af aluminium eller galvaniseret stål, som leder varmen/kulden særdeles godt. Derved fik selv nye energiruder en relativ lav overfladetemperatur langs den indvendige rudekant med risiko for kondensdannelse, hvis luften indeholder for meget fugt. Regelmæssig kondens vil i første omgang medføre skimmelsvamp på vinduets rammer/karme. Hvis der ikke gøres noget ved det, kan der ske nedbrydning af overfladebehandlingen, og vinduet kan begynde at rådne. For at minimere dette problem, er der udviklet nye varme kanter af plastmaterialer. Varmebesparelsen for et typisk vindue eller dør med høj glasandel med varme kanter er ca kwh pr. år. Huset på Dolleriesvej 8, 7100 Vejle I det følgene afsnit vil jeg med tegninger og beskrivelser forklare, hvordan huset på Dolleriesvej 8, 7100 Vejle er opbygget, både placering, konstruktioner vil blive gennemgået. 26