Helhedsorienteret byfornyelse. Eksempelsamling

Transkript

1 b y f o r n y e l s e Eksempelsamling Helhedsorienteret byfornyelse

2 Eksempelsamling Helhedsorienteret byfornyelse Publikationen er udgivet af: Velfærdsministeriet Publikationen er udarbejdet af: Tegnestuen Jens V. Nielsen Fotos: Jens V. Nielsen, hvor intet andet angivet Layout: Tegnestuen Jens V. Nielsen Kort & Matrikelstyrelsen (197) Tryk: Vilhelm Jensen & Partnere ISBN: Velfærdsministeriet, 2008 Publikationen kan rekvireres hos: Velfærdsministeriet Lovekspeditionen Holmens Kanal København K Telefon

3 Helhedsorienteret byfornyelse En eksempelsamling Velfærdsministeriet, 2008

4 Skive 6 2 Middelfart 3 Præstø 4 Nykøbing Mors 5 Fredericia 6 Odder 5 2

5 Helhedsorienteret byfornyelse Sammenfattende erfaringer og 25 udvalgte eksempler Helhedsorienteret byfornyelse indgik som en af flere statslige støtteordninger i byfornyelsen i perioden 1998 til Ordningen blev indført som et supplement og en overbygning til den traditionelle byfornyelse, som typisk havde fokus på den enkelte bygning eller karré. Tankegangen bag og metoderne i den helhedsorienterede byfornyelse er fra 2004 videreført i begrebet og støtteordningen Områdefornyelse. Helhedsorienteret byfornyelse sigter mod en samlet fornyelse af byområder gennem inddragelse af såvel fysiske som boligsociale, kulturelle eller miljømæssige forhold. Indsatsen har rettet sig mod problemfyldte byområder, som ikke kunne løftes alene gennem en indsats i boligmassen, men som krævede løsninger af mere sammenhængende karakter. Et væsentligt sigte med den helhedsorienterede byfornyelse har været at skabe en afsmittende virkning, så indsatsen blev en katalysator for bredere investeringer i byområderne. Der er givet tilsagn til helhedsorienteret byfornyelse i i alt 72 byområder. De 72 byområder spænder over både centrale bydele i de største byer, nyere byområder i storbyernes omegne, center- og blandede byområder i købstæderne og mindre småbyer eller landsbyer. Eksempelsamlingen beskriver i ord og billeder de konkrete resultater og erfaringer med støtteordningen helhedsorienteret byfornyelse. Resultaterne beskrives dels gennem 25 eksempler, dels gennem en kortfattet tematisk opsamling af de temaer, der er indgået i den helhedsorienterede byfornyelse. Skriftlige opsamlinger har en tendens til at fokusere på det konkrete på fysiske forhold og aktiviteter, som kan iagttages og registreres. Mange erfaringer og resultater med helhedsorienteret byfornyelse ligger imidlertid på et andet plan i processen, i nye samarbejder mellem forskellige aktører, i økonomien og i nye oplevelser og følelser hos mennesker i byfornyelsesområderne. Erkendelsen af det er en vigtig nøgle, ikke bare til læsning af denne publikation, men til hele vurderingen af helhedsorienteret byfornyelse som et redskab til at skabe bedre rammer om livet i byerne. Eksempelsamlingen er en af flere publikationer, der samlet evaluerer helhedsorienteret byfornyelse som støtteform og byfornyelsesredskab. Det er ministeriets håb, at eksempelsamlingen kan give konkret inspiration til kommuner og andre parter, som står overfor planlægning af den nugældende ordning Områdefornyelse, eller som på anden vis arbejder med en helhedsorienteret tilgang til byens fornyelse. Velfærdsministeriet 2008

6 Gudhjem Fjerritslev Nørresundby Nørholm Arden Roslev Skive Viborg Rønde Ikast Århus Lem Linå Kokkedal Odder Fredericia Holbæk Albertslund Frederiksberg Odense Svendborg Lohals Præstø Aabenraa Nykøbing F

7 Indhold overblik temaer eksempler Gudhjem Hvad er helhedsorienteret byfornyelse Fornyelse i forskellige typer af byområder Oversigt over alle 72 byområder Plan og proces Sociale aktiviteter Kultur- og aktivitetshuse Fornyelse af gader og byrum Trafikforbedring Byøkologiske initiativer Opsamling storby Frederiksberg Lindevangs kvarteret Odense Rosenbæk kvarteret Aalborg Nørresundby bymidte Århus I Frederiksbjerg Øst nyere byområde Albertslund Albertslund Syd Kokkedal Kokkedal Viborg Søndre bydel købstad Fredericia Sjællandsgade kvarteret Holbæk Holbæk bymidte Nykøbing F Østerbro kvarteret Præstø Præstø bymidte Skive Skive bymidte Svendborg Ørkildsgade kvarteret Aabenraa Aabenraa bymidte mindre by Arden Arden bymidte Fjerritslev Fjerritslev bymidte Gudhjem Gudhjem bymidte Ikast Ikast bymidte Lem Lem by Lohals Lohals bymidte Odder Odder bymidte Roslev Roslev by Rønde Rønde bymidte landsby Linå Linå by Nørholm Nørholm by 5

8

9 overblik

10 hvad er helhedsorienteret byfornyelse Helhedsorienteret byfornyelse var en statslig støtteordning i byfornyelsen i perioden fra 1998 til Helhedsorienteret byfornyelse er rettet mod en samlet fornyelse af byområder gennem såvel fysiske som boligsociale, kulturelle eller miljømæssige initiativer. Mål og metoder i den helhedsorienterede byfornyelse er fra 2004 videreført i begrebet Områdefornyelse. Borgerinddragelse og afsmittende effekt Et nøgleord i den helhedsorienterede byfornyelse er borgerinddragelse. Det har været en vigtig forudsætning for tildeling af støtte, at områdets borgere er inddraget i såvel udpegning af indsatsområder som udarbejdelse af det konkrete program for fornyelsen. Engagerede og involverede borgere er en forudsætning for bredere forankring af en fornyelse, som netop sigter bredt. Et andet nøgleord i den helhedsorienterede byfornyelse er afsmittende effekt. Støttemidlerne har været begrænsede og i nogle byområder stærkt begrænsede i forhold til områdets størrelse og problemernes omfang. Helt afgørende er derfor, at midlerne og hele processen kan virke som en katalysator for bredere investeringer i byområderne. Den afsmittende effekt er både et spørgsmål om at vælge projekter, som kan inspirere og tilskynde til en bredere fornyelse, og om at indgå partnerskaber med aktører, der kan bære udviklingen videre efter støttens ophør. Hvilke områder har kunnet få støtte Støtten til helhedsorienteret byfornyelse er primært tildelt følgende typer af byområder: ældre byområder i større byer med omfattende byfornyelsesproblemer nyere byområder i omegnen af større byer mindre byer eller landsbyer med behov for nye udviklingsmuligheder mindre belastede byområder med behov for en forebyggende indsats. Projekterne er derudover også prioriteret ud fra en såkaldt trediedelsregel, som har skullet sikre en sammenhæng mellem helhedsorienteret byfornyelse og anden offentlig byfornyelse. Højst en trediedel af midlerne er således tildelt byområder, hvor der ikke også gennemføres bygningsfornyelse. Hvordan er støtten givet Midlerne til den helhedsorienterede byfornyelse er disponeret af By- og Boligministeriet/Erhvervsog Boligstyrelsen inden for en samlet årlig investeringsramme. Den samlede ramme til hele landet har udviklet sig fra 100 mio. kr i 1998, over 125 mio. kr i 1999 til 150 mio. kr i årene Investeringsrammen i det enkelte byområde har højst kunnet udgøre i alt 10 mio. kr. Støtten er givet til følgende hovedområder: Aktiviteter med 50% statslig støtte: programudarbejdelse og planlægning borgerinddragelse etablering af kultur- og aktivitetshuse Aktiviteter med 20% statslig støtte: sociale foranstaltninger byrumsfornyelse torve og pladser trafikforbedring byøkologiske initiativer For så at sige at holde tempo har støtten været betinget af, at byfornyelsesprogram blev udarbejdet inden et år efter tilsagn, og at fornyelsen blev afsluttet inden for en periode på fem år derefter. 8

11 væsentlige byfornyelsesmetoder / støtteordninger Sanering Byfornyelse Kvarterløft Aftalt boligforbedring Helhedsorienteret byfornyelse Bygningsfornyelse Friarealforbedring Områdefornyelse Fornyelse af nedslidte boligkarreer i de større byer. Støtte til nedrivning af bygninger, istandsættelse og modernisering af boligejendomme, indretning af fælles friarealer. Fornyelse af boligområder og boligkarreer i såvel større som mindre byer. Støtte til nedrivning af bygninger, istandsættelse og modernisering af boligejendomme, ombygning af erhverv til bolig, indretning af fælles friarealer. Sammenhængende fornyelse af byområder med særlige sociale eller beskæftigelsesmæssige problemer typisk i de større byer. Støtte til borgerinddragelse, sociale og kulturelle aktiviteter, boligforbedring, byrumsfornyelse, trafikforbedring og miljøforbedring. Fornyelse af beboelsesbygninger. Støtte til istandsættelse og modernisering af beboelsesbygninger og egne friarealer. Sammenhængende fornyelse af byområder, som ikke løftes af traditionel byfornyelse i såvel større som mindre byer. Støtte til borgerinddragelse, sociale og kulturelle aktiviteter, kultur- og aktivitetshuse, byrumsfornyelse, trafikforbedring og byøkologiske initiativer. Fornyelse af boliger og bygninger i større såvel som mindre byer. Støtte til istandsættelse og modernisering af beboelsesbygninger og til ombygning af erhverv til bolig. Fornyelse af private friarealer typisk i de større byer. Støtte til indretning af fælles friarealer for flere ejendomme. Fornyelse af nedslidte byområder i større og mindre byer, samt fornyelse af nyere boligområder og ældre havneområder Støtte til sociale og kulturelle aktiviteter, byrumsfornyelse, samt planlægning af erhvervs- og havneomdannelse. 9

12 Fornyelse i forskellige typer af byområder Et af målene med den helhedsorienterede byfornyelse har været at nå bredt ud i landet til forskellige regioner og til forskellige typer af byområder. Midlerne er også blevet anvendt meget bredt. Samtidig er der en klar tendens til, at det især er de mindre byer, som har brugt støtteordningen og måske også fået de mest mærkbare resultater. Typer af byområder Der er mange måder at kategorisere byer og byområder i Danmark og dermed de områder, hvor der er gennemført helhedsorienteret byfornyelse. Uanset vinklen vil mange områder befinde sig i et grænseområde mellem forskellige kategorier. Ud fra den kategorisering, som er valgt i eksempelsamlingen, har anvendelsen af helhedsorienteret byfornyelse fordelt sig således: Storbyer: 10 projekter 14% Nyere byområder: 12 projekter 17% Købstæder: 23 projekter 32% Mindre byer: 22 projekter 30% Landsbyer: 5 projekter 7% I alt 72 projekter 100% Det følgende er en meget kort opsummering af erfaringerne med helhedsorienteret byfornyelse i de forskellige typer af byområder. Storbyen København/Frederiksberg København har kun i ret begrænset omfang anvendt helhedsorienteret byfornyelse og specielt ikke i de centrale byområder. Hvor landets største by i en årrække har brugt cirka 50% af de byfornyelsesmidler, der i hele landet har været til traditionel karréorienteret byfornyelse, er mindre end 5% af de midler, der har været til helhedsorienteret byfornyelse, brugt i de centrale bykvarterer i København. Midlerne er således alene brugt i et enkelt projekt på Ydre Vesterbro. De problemstillinger, som helhedsorienteret byfornyelse kunne rette sig imod i København, er i nogen udstrækning i stedet håndteret gennem de såkaldte kvarterløft, som med langt større ressourcer har kunnet løfte nogle af de tungere bykvarterer. Af de ialt 7 kvarterløft, der er gennemført i Danmark i perioden , ligger de tre således i København: Holmbladsgadekvarteret, Kongens Enghave og Femkanten. Efter at helhedsorienteret byfornyelse i 2004 blev afløst af områdefornyelse og de økonomiske muligheder forbedret arbejdes der nu på den måde helhedsorienteret i København. Områdefornyelser på Indre og Ydre Nørrebro udgør i disse år en vigtig del af den offentligt støttede byfornyelse i København. I Frederiksberg er gennemført helhedsorienteret byfornyelse i tre områder. Indsatsen har primært gået på en form for afrunding af en meget betydelig fornyelsesindsats, som tidligere er gennemført. I Svømmehalskvarteret er en årelang traditionel byfornyelse afrundet med en indsats i byrummet og i Lindevangskvarteret et kvarter domineret af store boligselskabsbyggerier har den helhedsorienterede byfornyelse suppleret en fornyelse, som primært er gennemført i regi af lokale boligselskaber. Storbyerne Århus, Aalborg og Odense I de centrale byområder i landets tre øvrige storbyer er der gennemført i alt seks projekter et i Odense, to i Aalborg og tre i Århus. Bortset fra projektet i Odense er der tale om geografisk store områder med mange indbyggere og komplekse fornyelsesproblemer. Her er midlerne fra den helhedsorienterede byfornyelse ikke tilstrækkelige i sig selv, og der er derfor arbejdet meget med strategier for afsmitning og for synergieffekt mellem forskellige parter og forskellige typer af finansiering. Størst gennemslagskraft har der måske været i de to projekter, som ligger i direkte forlængelse af en større fornyelse, som har kørt i en årrække. Både i havneområdet i Nørresundby og i brokvar 10

13 teret Frederiksbjerg Øst i det sydlige Århus har den helhedsorienterede byfornyelse skabt nye og meget mærkbare kvaliteter i byområderne. Projektet i Rosenbækkvarteret Odense er omvendt gennemført i et geografisk meget overskueligt område. Den geografiske koncentration og et tæt partnerskab med driftige lokale aktører har her resulteret i en meget spændende og sammenhængende forandring af et bykvarter. Rosenbækkvarteret udgør i dag et attraktivt byområde med store kvaliteter i det helt centrale Odense. Nyere byområder forstadsområder Betegnelsen nyere byområder dækker over de forstadsområder og nye bydele, der er opført efter anden verdenskrig typisk i tilknytning til de største byer. De nyere byområder er karakteriseret ved en funktionalistisk byplanlægning med adskillelse af byens funktioner og store enheder af fx boliger, erhverv, institutioner eller grønne områder. Områderne har typisk et uinspirerende fysisk miljø, overdimensionerede trafiksystemer og en overvægt af almene boliger med sociale udfordringer i form af udsatte grupper og danskere med anden etnisk baggrund. Der er gennemført otte projekter i regionen omkring København, et enkelt uden for Århus og tre projekter i nyere bydele i henholdsvis Næstved, Ringsted og Viborg. Flere af de otte byområder har problemer af en karakter, som kræver helt andre redskaber end helhedsorienteret byfornyelse. I de områder er der typisk også andre initiativer i spil med fx midler fra Landsbyggefonden eller fra forskellige sociale puljer. Den helhedsorienterede byfornyelse synes generelt at have to roller at spille i de nyere byområder. For det første et bidrag til nye positive processer gennem hele den dialog og det netværksarbejde, der er knyttet til selve programarbejdet. For det andet en konkret punktvis indsats i form af fx byrumsfornyelse eller små væresteder i de ofte ret store byområder. Fornyelsen i de nyere byområder er karakteriseret ved at tage lang tid også i forhold til de andre typer af byområder og det har været rigtig svært så at sige at komme i jorden inden for den femårige periode, som har været et vilkår for helhedsorienteret byfornyelse. Problemerne er komplekse og der er samtidig en stærk tradition for demokratiske processer, som skal have tid til at komme hele vejen rundt. Et område, hvor tingeme har udviklet sig hurtigt, er Sydbyen i Viborg, hvor et handlekraftigt partnerskab mellem kommune og boligselskaber har sat fart i processen og givet hurtige konkrete resultater. Købstæder bymidter og brokvarterer Der er gennemført 23 projekter med helhedsorienteret byfornyelse i købstadsbyer. Selv om byerne og derfor også fornyelsen er forskellig i sit indhold, tegner der sig to hovedtyper: fornyelse i selve bymidten det historiske bymiljø præget af handelsliv og ældre boligbebyggelse og fornyelse i mere sammensatte brokvarterer i købstædernes periferi. Der er gennemført 19 projekter med fokus på bymidten og 4 projekter i brokvarterer. Fornyelsen i bymidten har typisk udgangspunkt i en samlet bymidteplan eller bymidtestrategi og bygger oftest videre på allerede gennemførte fornyelser af centrale byrum som torvet eller gågaden. Langt den største del af investeringerne i købstæderne og i de øvrige områdetyper er da også gået til byrumsfornyelse. Standarden i det danske byrum er steget betydeligt gennem de seneste årtier og den helhedsorienterede byfornyelse har været med til at give et yderligere løft til bymiljø, byudstyr og bydesign. Der er indrettet nye kultur- eller aktivitetshuse i syv købstads-bymidter. Husene er dels lavet som renovering af eksisterende bygninger eller der er opført nye huse, som i fx Nykøbing Mors og Struer. Den direkte sociale indsat i bymidterne har været meget begrænset. Et byområde, som her skiller sig ud, er det lidt brogede kvarter omkring havnen i Fredericia, hvor der er gennem 11

14 fornyelse i forskellige typer af byområder ført en meget målrettet social indsats med blandt andet nye rammer for psykisk handicappede, misbrugere samt forskellige frivillige sociale organisationer. Fornyelsen i købstædernes yderområder har været noget bredere. Trafikproblematikken har fyldt mere og der er gennemført flere sociale og kulturelle projekter, der har skabt nye tilbud i områderne. Blandt vellykkede eksempler kan nævnes en stor naturlegeplads i Ørkildsgadekvarteret i Svendborg og Kulturfabrikken, et samlingssted for unge i Østerbrokvarteret i Nykøbing F. To byområder skiller sig ud ved en geografisk meget koncentreret anvendelse af midlerne til helhedsorienteret byfornyelse. I Vestbyen i Vejle er omdannelsen af en tidligere spinderifabrik til kulturhus under forberedelse, og i Aabenraa er en lille karré i bymidten indrettet som et samlet kultur- og uddannelsesområde med aktivitetshus, musikskole samt sprog- og ungdomsskole. I begge tilfælde er der tale om at skabe nye faciliteter med rækkevidde langt ud over det byområde, som har været omfattet af den støttede byfornyelse. Projektet i Vejle er samtidig et af de få projekter, som i større skala har taget fat i muligheden for at anvende helhedsorienteret byfornyelse til omdannelse af nedslidte erhvervsområder. Mindre byer bymidter Betegnelsen mindre byer dækker i eksempelsamlingen over meget forskellige bytyper med en bred vifte af fornyelsesbehov og udfordringer. Fælles for byerne er, at de har en så begrænset størrelse, at indsatsen ikke på samme måde som i købstæderne må sættes ind punktvis. Udfordringerne er knyttet til bymidten som i mange tilfælde er hovedgaden med bagland og indsatsen har umiddelbar effekt på hele byen. For en stor del af de mindre byer er udgangspunktet en form for konkurrencesituation med større nærliggende byer. En attraktiv bymidte med et smukt bymiljø og kulturelle tilbud bliver her en vigtig parameter for at fastholde eller tiltrække borgere og arbejdspladser. En samlende overskrift for den helhedsorienterede byfornyelse i de mindre byer er således: ny dynamik i bymidten. Den konkrete indsats har primært bestået i byrumsforbedring, trafikforbedring og i en række nyetablerede aktivitetshuse med nye rammer for kultur og fællesskab. Der er opført nye aktivitetshuse i hele 10 af de 22 mindre byer, som har gennemført helhedsorienteret byfornyelse, og flere huse er under forberedelse. Kultur- og aktivitetshuse er en betydelig forandringskraft i de mindre byer, hvilket tydeligt ses i byer som fx Arden, Lohals, Odder, Kjellerup og Tinglev. Flere mindre byer har haft deres helt særlige udgangspunkt for fornyelsen. Et eksempel er Lohals på Langeland, hvor nedlæggelsen af en færgeforbindelse satte en ny dagsorden for en lille by i et udkantsområde. Den helhedsorienterede byfornyelse har her skabt et aktivitetshus og et nyt attraktivt bymiljø omkring havnen, og der er med nyt boligbyggeri lagt et fundament for en ny udvikling i byen. Et andet særligt eksempel er Gudhjem, som slås med at finde en balance mellem sommerturisme og helårstilværelse i den idylliske men også sårbare bymidte. Det er en udfordring, som kræver flere midler og andre handlemuligheder, end der umiddelbart ligger i helhedsorienteret byfornyelse, men også her er lagt nogle spor for udvikling af et bysamfund i en ny retning. Landsbyer Landsbyer er i eksempelsamlingen defineret som byer med mindre end 1000 indbyggere og beliggenhed i et landområde. Der er ud fra den definition gennemført helhedsorienteret byfornyelse i fem landsbyer, mens et enkelt projekt er opgivet undervejs af økonomiske årsager. Helhedsorienteret byfornyelse har vist sig som et virkningsfuldt, men også ressourcekrævende redskab til fornyelse i landsbyer. Landsbyerne har som regel et godt socialt udgangspunkt og forny 12

15 Frederiksberg 2 Kokkedal 3 Aabenraa 4 Fjerritslev 5 Linå 4 5 elsen har kunnet fokusere på konkrete fysiske initiativer som forsamlingshuset, forskønnelse af gader og stræder eller forbedring af trafikken. I landsbyerne tæller det fælles liv rigtig meget. Hvis landsbyerne skal være mere end små pendlersamfund er det afgørende med fælles faciliteter som skole og forsamlingshus. Helhedsorienteret byfornyelse er et godt redskab til at sikre de faciliteter enten gennem en direkte indsats eller indirekte gennem en bred fornyelse, som fastholder eller udbygger befolkningsunderlaget i byen. Et fælles mønster for de gennemførte projekter er, at der er tale om landsbyer med et gunstigt udgangspunkt i form af naturskønne omgivelser og især kort afstand til større byer. Arbejdspladser og kultur er inden for tæt hold og landsbyerne udgør et godt bosætningstilbud med ro og sammenhold. Den helhedsorienterede byfornyelse er her med til at sikre og videreudvikle nogle stærke værdier. Til gengæld er den helhedsorienterede byfornyelse ikke nået til mere udviklingstruede landsbyer (fx i den såkaldte udviklingsbanan fra Nordjylland over det vestlige og sydlige Jylland til Lolland- Falster og Bornholm). En væsentlig forklaring er, at udviklingsproblemerne i de udsatte regioners landsbyer simpelthen overskrider kommunernes ressourcer. Allerede i de gennemførte projekter i velfungerende landsbyer har der været et betydeligt ressourceforbrug til planlægning og gennemførelse målt pr indbygger, og der er en tendens til at kommunerne her samler kræfterne om i stedet at få de større bysamfund til at fungere. Helhedsorienteret byfornyelse i Danmark Det efterfølgende kapitel rummer en kortfattet beskrivelse af resultater og erfaringer med de seks hovedelementer, som er indgået i helhedsorienteret byfornyelse: borgerinddragelse, sociale aktiviteter, kulturhuse, byrumsfornyelse, trafikforbedring og byøkologiske initiativer. 13

16

17 oversigt alle 72 områder med helhedsorienteret byfornyelse Storby 1 Frederiksberg Finsens Have kvarteret 2 Frederiksberg Lindevangs kvarteret 3 Frederiksberg Svømmehals kvarteret 4 København Ydre Vesterbro 5 Odense Rosenbæk kvarteret 6 Aalborg Nørresundby bymidte 7 Aalborg Østerbro kvarteret 8 Århus Frederiksbjerg Øst 9 Århus Søndervangs kvarteret 10 Århus Trøjborg nyere byområde 11 Albertslund Albertslund Syd 11 Albertslund Albertslund Syd 2 13 Brønshøj Tingbjerg-Utterslevhuse 14 Glostrup Vestervang kvarteret 15 Høje Tåstrup Høje Tåstrup bymidte 16 Kokkedal Kokkedal 17 Lyngby Fortunbyen 18 Næstved Sydbyen 19 Ringsted Ringsted syd 20 Trige Trige 21 Valby Folehave kvarteret 22 Viborg Søndre bydel købstad 23 Ebeltoft Ebeltoft bymidte 24 Esbjerg Torvegade kvarteret 25 Fredericia Sjællandsgade kvarteret 26 Frederikshavn Frederikshavn bymidte 27 Haderslev Gammel Haderslev kvarteret 28 Hobro Skibsgade kvarteret 29 Holbæk Holbæk bymidte 30 Kerteminde Kerteminde bymidte 31 Lemvig Lemvig bymidte 32 Løgstør Løgstør bymidte 33 Maribo Maribo bymidte 34 Middelfart Middelfart bymidte 35 Nykøbing F Hollands Gård 36 Nykøbing F Østerbro kvarteret 37 Nykøbing Mors Nykøbing Mors bymidte 38 Skive Skive bykerne øst 39 Struer Struer bymidte 40 Svendborg Ørkildsgade kvarteret 41 Sønderborg Rådhusgade kvarteret 42 Tønder Tønder bymidte 43 Vejle Vestbyen 44 Præstø Præstø bymidte 45 Aabenraa Aabenraa bymidte mindre by 46 Arden Arden bymidte 47 Brande Brande bymidte 48 Brovst Brovst by 49 Fjerritslev Fjerritslev bymidte 50 Fuglebjerg Fuglebjerg by 51 Gudhjem Gudhjem bymidte 52 Hadsund Hadsund bymidte 53 Hinnerup Hinnerup bymidte 54 Ikast Ikast bymidte 55 Jelling Jelling by 56 Kjellerup Kjellerup bymidte 57 Lem Lem by 58 Lohals Lohals by 59 Nørager Nørager byport 60 Odder Odder bymidte 61 Padborg Padborg by 62 Roslev Roslev by 63 Rønde Rønde bymidte 64 Skørping Skørping by 65 Tinglev Tinglev bymidte 66 Vejen Vejen bymidte 67 Aalestrup Aalestrup bymidte landsby 68 Haverslev Haverslev by 69 Jerslev Jerslev by 70 Linå Linå by 71 Nørholm Nørholm by 72 Skelby Skelby by 15

18 Kommune Byområde Støtteår Program: Sociale aktiviteter Kulturhus Fornyelse af byrum Trafikforbedring Byøkologi Andet Beskrevet side Storby Frederiksberg Finsens Have kvarteret 2001 Frederiksberg Lindevangs kvarteret 1999 Frederiksberg Svømmehals kvarteret 1998 København Ydre Vesterbro 2001 Odense Rosenbæk kvarteret 1998 Aalborg Nørresundby bymidte 1998 Aalborg Østerbro kvarteret 2000 Århus Frederiksbjerg Øst 1998 Århus Søndervangs kvarteret 1999 Århus Trøjborg nyere byområde Albertslund Albertslund Syd 1999 Albertslund Albertslund Syd Glostrup Glostrup bymidte 2000 Fredensborg Kokkedal 2001 Høje Tåstrup Høje Tåstrup bymidte 2002 Lyngby-Tårbæk Fortunbyen 2002 København Valby Folehave kvarteret 2002 København Brønshøj Tingbjerg, Utterslevhuse 2003 Næstved Sydbyen 2002 Ringsted Ringsted bymidte 2001 Viborg Søndre bydel 1999 Århus Trige xxx 66 købstad Esbjerg Torvegade kvarteret 2002 Fredericia Sjællandsgade kvarteret 19xx Frederikshavn Frederikshavn bymidte 2000 Guldborgsund Nykøbing Hollands Gård 1999 Guldborgsund Nykøbing Østerbro kvarteret 2000 Haderslev Gammel Haderslev 1998 Holbæk Holbæk bymidte 2001 Kerteminde Kerteminde bymidte 1999 Lemvig Lemvig bymidte 2003 Lolland Maribo bymidte 2003 Mariagerfjord Hobro Skibsgade kvarteret 2001 Middelfart Middelfart bymidte 2003 Morsø Nykøbing Mors bymidte 2001 Skive Skive bykerne øst x 16

19 Kommune Byområde Støtteår Program: Sociale aktiviteter Kulturhus Fornyelse af byrum Trafikforbedring Byøkologi Andet Beskrevet side Struer Struer bymidte 2001 Svendborg Ørkildsgade kvarteret 1998 Syddjurs Ebeltoft bymidte 2000 Sønderborg Rådhusgade kvarteret 1998 Tønder Tønder bymidte 2003 Vejle Vestbyen 2002 Vesthimmerlands Løgstør bymidte 2001 Vordingborg Præstø bymidte 1998 Aabenraa Aabenraa bymidte 1999 mindre by Bornholm Gudhjem bymidte 2002 Ikast-Brande Brande by 2000 Ikast-Brande Ikast bymidte 2003 Jammerbugt Brovst by 2003 Jammerbugt Fjerritslev bymidte 1999 Langeland Lohals by 2002 Mariagerfjord Arden bymidte 1998 Mariagerfjord Hadsund bymidte 2002 Næstved Fuglebjerg by 2001 Odder Odder bymidte 1999 Rebild Nørager byport 1998 Rebild Skørping by 2000 Ringkøbing-Skjern Lem by 1999 Silkeborg Kjellerup bymidte 2002 Skive Roslev by 1999 Syddjurs Rønde bymidte 2000 Vejen Vejen bymidte 2003 Vejle Jelling by 2002 Vesthimmerlands Aalestrup by 1999 Aabenraa Padborg by 1999 Aabenraa Tinglev bymidte 1999 Århus Hinnerup bymidte xxx landsby Brønderslev-Dr.lund Jerslev by 2003 Næstved Skelby by 2000 Rebild Haverslev by 1998 Silkeborg Linå by 2000 Aalborg Nørholm by

20 18

21 19 temaer

22 plan og proces Helhedsorienteret byfornyelse gennemføres på baggrund af et program for fornyelsen. Programmet forholder sig til problemer og muligheder og udarbejdes af kommunen i samarbejde med borgere og øvrige aktører. Programmet er første skridt i en dialog, der typisk fortsætter til aktiviteterne er gennemført. I mange tilfælde er selve processen omkring planlægning og programudarbejdelse imidlertid også et resultat i sig selv. Gennem processen opbygges netværk og strukturer, som er fundament for en vedvarende fornyelse, der rækker ud over de fem år, hvor de støttede aktiviteter gennemføres. Hvem tager initiativet Initiativet til at indlede en proces med helhedsorienteret byfornyelse kommer i de fleste tilfælde fra kommunen. Områderne udpeges på basis af en samlet kortlægning af kommunens fornyelsesbehov og overordnede strategi for byområdernes udvikling og fornyelse. Men initiativet kan også komme fra andre parter. I nogle tilfælde er det byområdets egne borgere, som tager fat i en problemstilling og henvender sig til kommunen. Det er typisk set i mindre byer som fx Lem, Linå og Nørholm. I andre tilfælde har en privat investor været tæt involveret, typisk med udgangspunkt og interesser i et større fornyelsesprojekt. Den private investor har oftest rødder i byggebranchen og er enten entreprenør, arkitekt eller ejendomsmægler. En tredie aktiv part er byfornyelsesselskaber eller konsulentfirmaer, som ikke alene fungerer som rådgivere i planlægnings- og gennemførelsesprocessen, men ofte også har en udfarende rolle allerede ved kommunerens ansøgning om støtte. Fornyelsen i den overordnede planlægning Den helhedsorienterede byfornyelse indgår i et lovgivent samspil med kommune- og lokalplanlægningen. Specielt i de mindre byer vil der ofte være en meget direkte kobling mellem kommunens planstrategi og den helhedsorienterede by fornyelse. I mange byer er koblingen mellem overordnet planlægning og konkret fornyelse beskrevet i en tematisk plan for bymidten eller fx for udvikling af et havneområde. I enkelte byområder har problemstillingerne været så komplekse, at en betydelig del af midlerne i den helhedsorienterede byfornyelse er gået til planlægning og udarbejdelse af planer og program. Det ses fx i områder som Albertslund og Nørresundby, hvor udarbejdelsen af en samlet helhedsplan, der kan styre mange års fornyelse i området, er en vigtig del af resultatet. Udarbejdelse af byfornyelsesprogrammet Organiseringen af arbejdet med planlægning og programudarbejdelse er langt de fleste steder foregået efter en ret ensartet opskrift: en politisk styregruppe, en tværsektoriel projektgruppe og et antal arbejdsgrupper med deltagelse af interesserede borgere. Helhedsorienteret byfornyelse bygger på en tværsektoriel tilgang og langt de fleste steder har både den teknisk/fysiske, den sociale og den kulturelle forvaltning i kommunen været en del af organiseringen. Erfaringerne viser ret tydeligt, at et godt tværsektorielt klima er en forudsætning for at skabe gode resultater, og det konstateres hurtigt, når det modsatte ikke har været tilfældet. Selve byfornyelsesprogrammet er udformet med stor variation. En del programmer har foretaget en meget omfattende problemudpegning og analyse, mens andre er gået meget kortfattet til de konkrete programforslag. Programmet er i mange tilfælde suppleret af skitseoplæg til fx byrumsfornyelse eller kulturhusindretning. Der kan være stor forskel mellem byfornyelsesprogrammet og det senere realiserede. En del programmer indeholder brede idékataloger og er måske samtidig lidt upræcis eller urealistisk i sin prioritering i forhold til midler og muligheder. En ubalance her kan lægge en tidlig grund til efterfølgende frustrationer hos borgerne i området. 20