Generalforsamling, København d. 1. april 2009. ISA byder velkommen og foretager valg af dirigent. Formandens beretning. Kære aktionærer og gæster,

Generalforsamling, København d. 1. april 2009 ISA byder velkommen og foretager valg af dirigent. Formandens beretning Kære aktionærer og gæster, Sammen med direktionen vil jeg fremlægge beretningen for 2008. Den første del af beretningen fokuserer på DFDS overordnede økonomiske og strategiske situation. Administrerende direktør Niels Smedegaard beretter herefter om udviklingen for Koncernen og de fem forretningsområder, hvorefter økonomidirektør Christian Merrild forelægger årsregnskabet for 2008 og forventningerne til 2009. På trods af krisen uddeler vi også i år fribilletter til DFDS Canal Tours til alle tilstedeværende aktionærer og gæster, når generalforsamlingen er afsluttet! 2008 blev et vanskeligt år for DFDS præget af betydelige ændringer i markedsvilkår, oliepriser og valutakurser samt en tiltagende forværring af konjunkturen igennem året. På grund af konjunkturudviklingen blev resultatet før skat for 2008 reduceret med 58% til DKK 221 mio. Når resultatet sammenholdes med DFDS langsigtede økonomiske målsætning er det ikke tilfredsstillende, men sammenholdt med de ekstraordinært vanskelige og omskiftelige markedsforhold i 2008 er vi tilfredse med det opnåede resultat. Vi er også tilfredse med, at balancen blev yderligere konsolideret i 2008 gennem en forøgelse af egenkapitalandelen til 40% på baggrund af en fri pengestrøm på over DKK 600 mio. Derudover har vi sikret DFDS finansielle beredskab for 2009 gennem indgåelse af en låneaftale i februar 2009 på DKK 1,1 mia., hvilket dækker det planlagte investeringsprogram i 2009. På denne baggrund er jeg ikke bange for at karakterisere DFDS som en solid virksomhed, og det er et vigtigt udgangspunkt for de kommende år. 1

DFDS kan også karakteriseres som en stabil virksomhed, en virksomhed med en retning, som ligger fast. Vores strategi er uændret koncentreret om fire hovedspor: Et søbaseret, europæisk transportnetværk, som skal udvides til at omfatte flere regioner i Nordeuropa for at forbedre konkurrencedygtigheden af transportløsninger og realisere driftsmæssige synergier. Integrerede kundeløsninger for fragt og passagerer, som giver mulighed for at opnå væsentlige markedsandele og udnytte synergier knyttet til transport af fragt og passagerer samt integration af transportsystemer for fragt. Sikring af volumener er afgørende for at opnå en stabil og høj kapacitetsudnyttelse i rutenetværket og dette gøres gennem dels længerevarende samarbejdsaftaler med større produktionsvirksomheder, dels samarbejdsaftaler med vognmænd og speditionsvirksomheder. Kapacitetsudnyttelsen på udvalgte ruter understøttes desuden af egne traileroperatører, som tilbyder transportløsninger ved brug af DFDS netværk. Og sidst men ikke mindst skal vi opretholde fokus på sikker, effektiv drift af fragt- og passagerskibe, som er en central driftsmæssig kompetence i DFDS, en kompetence der til stadighed skal vedligeholdes og videreudvikles. Siden halvåret 2008 er verden forandret på grund af finanskrisen, som er blevet til en global konjunkturnedgang. Det medfører negativ økonomisk vækst i 2009 i DFDS primære markedsområde, Nordeuropa, og stor sandsynlighed for lav økonomisk vækst i nogle år endnu. Denne udvikling giver dog ikke anledning til ændringer i vores strategi, tværtimod. DFDS har gode muligheder for at komme styrket ud af krisen ved forfølge strategien, hvor omdrejningspunktet er at udvide rutenetværket. I den kommende tid vil der for en solid og stabil virksomhed som DFDS opstå muligheder for at konsolidere markedspositionen. Vores udfordring i den sammenhæng er finansiering af investeringer, men gode, værdiskabende projekter skal nok kunne finde finansiering. Foruden en solid balance og en stabil strategi kræver de foranderlige markedsvilkår også fleksibilitet og tilpasningsevne. I DFDS har vi siden halvåret 2008 arbejdet målrettet på at tilpasse vores omkostninger til en generelt lavere efterspørgsel og dette vil Niels Smedegaard berette mere om. Jeg vil blot her fremhæve, at vi har sat denne meget vigtige proces i gang tidligt i forløbet, og derfor er DFDS godt forberedt til et 2009, som er og bliver meget udfordrende. Og hvor er vi så på vej hen nu? Spørgsmålet angiver tildels udfordringen, idet den økonomiske sigtbarhed er exceptionelt lav. Det skaber uro, når vi ikke - og her taler jeg om os alle sammen, ikke bare DFDS - med blot en vis grad af sikkerhed kan forudsige omfanget af den igangværende nedgang. 2

Er vi på vej mod en stabilisering af markederne eller har vi ikke nået bunden endnu? Inden for fragtområdet kan vi konstatere, at mængderne er omkring 25% lavere i årets to første måneder. For passageraktiviteterne ser det bedre ud, idet de indtil videre har vist god modstandskraft over for krisen og er et lyspunkt i 1. kvartal - men vi kan ikke med sikkerhed sige, at det vil vare ved. For DFDS er konsekvensen af den lave sigtbarhed, at vi har forberedt yderligere tilpasninger af aktiviteter og omkostninger, hvis der ikke sker en stabilisering af efterspørgslen henover sommeren. Omvendt udelukker vi heller ikke et scenarie, hvor udviklingen kan blive mere positiv i løbet af året. I den nuværende situation er udfordringen derfor på den ene side at reducere omkostninger i takt med nedgangen i efterspørgslen, og på den anden side at være forberedt på opsvinget, når det kommer. Derudover har det også stor betydning på den lange bane, at vi viser pålidelighed, at vores kunder kan stole på os i nedgangstider. Krisen indebærer derfor også muligheder for at vinde langsigtede markedsandele. På grund af det bratte fald i efterspørgslen, og en forholdsvis høj andel af faste omkostninger, kommer vi dog ikke uden om en betydelig nedgang i DFDS indtjeningsniveau i 2009, ligesom det også er tilfældet i andre linierederier og brancher i øvrigt. Krisen betyder desuden, at flere af de succeskriterier vi normalt måles på midlertidigt har mistet deres relevans. En vigtig målestok for god eller mindre god performance er derfor sammenligning med konkurrenter og sammenlignelige virksomheder og dermed siger jeg, at vores evne til at vinde markedsandele og komme styrket igennem krisen i forhold til vores konkurrenter er en afgørende målestok i 2009. Jeg vil herefter kort kommentere den ændring i DFDS ejerstruktur, der blev meddelt i begyndelsen af 2009. Vesterhavet A/S ejede frem til udgangen af 2008 56% af DFDS aktiekapital og i januar 2009 afhændede Vesterhavet A/S en ejerandel svarende til 25% af DFDS samlede aktiekapital til transportvirksomheden DSV A/S. Der er etableret et fælles ejerskab af DFDS for disse to selskaber gennem Vesterhavet-DSV Holding A/S, således at dette selskab ejer 56% af aktiekapitalen i DFDS A/S. Handlen er betinget af EU's konkurrencemyndigheders godkendelse og medio maj 2009 forventes myndighederne at fremlægge deres beslutning. Indtil denne beslutning foreligger, er det min opfattelse, at det ikke er passende at kommentere på forhold omkring ændringen i ejerstrukturen og eventuelle konsekvenser heraf. 3

I 2008 og begyndelsen af 2009 er koncernledelsen blevet styrket og udvidet. Fra venstre mod højre har vi økonomidirektør Christian Merrild, Peder Gellert Pedersen ansvarlig for forretningsområderne Ro-Ro Shipping og Terminal Services, administrerende direktør Niels Smedegaard, Ole Sehested ansvarlig for forretningsområderne Container Shipping og Trailer Services samt vores HR-direktør Henrik Holck. Nu undlod jeg at præsentere Carsten Jensen og Björn Petrusson, da de blev medlemmer af koncernledelsen i henholdsvis 2008 og 2009 og derfor fortjener en nærmere præsentation. Carsten Jensen blev i april 2008 udnævnt til direktør for forretningsområdet Passenger Shipping og indtrådte samtidig i DFDS koncernledelse. Carsten Jensen har været ansat i DFDS siden 2005 som underdirektør i DFDS Seaways med ansvar for salg og markedsføring. Carsten afløste Niels Smedegaard som midlertidigt var indsat som ansvarlig for Passenger Shipping. Derudover blev koncernledelsens kommercielle fokus på fragt styrket med Björn Petrussons indtræden i januar 2009. Björn Petrusson er ansvarlig for den tværgående salgsorganisation rettet mod fragtkunder, Freight Sales Solutions, med opstart i februar 2008. Björn er samtidig direktør for vores svenske datterselskab DFDS Tor Line AB og det har han været siden 2001. Direktionen er også under forandring, idet vores økonomi- og finansdirektør Christian Merrild gennem 16 år efter eget ønske har besluttet at forlade DFDS med virkning fra april 2009 og denne generalforsamling bliver således Christians sidste for DFDS. Jeg vender tilbage til Christian senere i dag. Der er igangsat en proces for at finde en afløser og vi forventer at kunne meddele mere herom i slutningen af april, begyndelsen af maj. Vi har i 2008 været igennem et år med en ekstraordinær omskiftelighed i markedsvilkårene. På den baggrund vil jeg gerne rette en særlig stor tak til DFDS aktionærer og medarbejdere samt vores kunder og samarbejdspartnere for indsatsen og samarbejdet i 2008. Jeg giver herefter ordet til vores administrerende direktør Niels Smedegaard. 4

DFDS Koncernen og forretningsområder (Niels Smedegaard) Jeg takker for ordet og går videre med beretningen om udviklingen for Koncernen og vores fem forretningsområder. 2008 blev et anderledes år end vi havde forestillet os, da vi var samlet her for ca. et år siden, og det var naturligvis først og fremmest andet halvår af 2008, som blev en del vanskeligere og mere omskifteligt end vi havde forudset. Udviklingen kan illustreres af mængdeudviklingen for vores største forretningsområde Ro-Ro Shipping, hvor vi her ser væksten i mængder pr. kvartal i forhold til 2007. Året begyndte med en mindre tilbagegang, hvilket gav anledning til en vis bekymring, som vi også udtrykte her på generalforsamlingen sidste år. Men derefter oplevede vi et tredje kvartal, hvor opbremsningen blev mere udbredt og begyndte at påvirke stort set alle aktiviteter. Og så kom fjerde kvartal med en mængdenedgang på 14% og dermed var det, der begyndte som en finanskrise, blevet til en egentlig økonomisk krise med en væsentlig nedgang i varestrømme i hele Nordeuropa, der er DFDS primære markedsområde. Når vi betragter udviklingen i bakspejlet er det bemærkelsesværdigt, hvor hurtigt og stejlt vendingen i økonomien indtrådte i fjerde kvartal - det var faktisk først i slutningen af september, det vil sige tredje kvartal, at vi begyndte at kunne forudse mængdefald i niveauet 15%. Et andet forhold som havde stor betydning i 2008 var olieprisens udvikling. Dette forhold er nu gået lidt glemmebogen, fordi olieprisen er faldet til et meget lavt niveau, men frem til udgangen af tredje kvartal var olieprisen et hovedtema i 2008 og den samlede olieregning i 2008 blev da også knap 300 mio. kr. større ned året før. Det stærkt negative konjunkturforløb påvirkede naturligvis også resultatudviklingen negativt i 2008. Ved halvåret blev årets resultatforventning nedjusteret til et resultat før skat i niveauet DKK 325-375 mio. og da markedsvilkårene blev forværret yderligere og mere end forventet i andet halvår, blev resultatforventningen nedjusteret ved udsendelsen af 3. kvartalsmeddelelsen til et resultat før skat i niveauet DKK 250-300 mio. Årets resultat før skat blev DKK 221 millioner og er således umiddelbart lavere end det meddelte interval, men resultatet indeholder tre større poster, som ikke var forudset ved 3. kvartal og derfor ikke indeholdt i forventningen. Det drejer sig blandt andet om: En indtægt fra en momsrefusion fra tidligere år, en hensættelse til offentlige afgifter i England, såkaldte business rates knyttet til havneterminaler, og nedskrivninger af kundeporteføljen. Netto-effekten af disse poster er en omkostning på DKK 42 millioner og justeret for dette beløb var resultatet før skat DKK 263 millioner. Så det driftsmæssige resultat var inden for intervallet opstillet ved 3. kvartal. 5

Årets driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) blev reduceret med 23% til lige over én milliard, hvilket ligeledes var inden for det forventede interval om en reduktion på 20-25%. Omsætningen blev DKK 8,2 mia., hvilket var 1% lavere end i 2007, hvilket kan sammenholdes med en forventet omsætningsvækst pr. 3. kvartal på omkring 0%. Altså lidt lavere end forventet, hvilket skyldes en nedgang i omsætningen på 14% i 4. kvartal, hvilket var mere end vi havde forudset. Som nævnt påvirkede forværringen af konjunkturudviklingen igennem 2008 resultatudviklingen og særligt gennem tre faktorer: For det første vanskelige markedsvilkår, som gav lav markedsvækst, lavere mængder og dermed en forringelse af kapacitetsudnyttelsen, som igen øgede konkurrencepresset i markedet For det andet et meget højt olieprisniveau i 2. og 3. kvartal der medvirkede til at sænke efterspørgslen i markedet Og for det tredje omstruktureringsomkostninger til effektivisering og tilpasning af aktiviteter igennem året, hvilket medførte engangsomkostninger på DKK 43 mio. Jeg berettede indledningsvist om nogle af de eksterne hovedtemaer, som vi måtte navigere i forhold til i 2008. Hvis vi vender blikket ind i virksomheden var et hovedtema i DFDS fra årets begyndelse at fortsætte den forbedrings- og effektiviseringsproces vi satte i gang i 2007. Fra halvåret 2008 satte vi tillige en målrettet proces i gang for at tilpasse vores omkostninger til en forventet lavere efterspørgsel. Denne sidstnævnte proces har haft og har fortsat meget høj prioritet. Vi er nået meget langt med at tilpasse virksomheden, men arbejder videre med nye tilpasningsprojekter indtil vi er overbeviste om, at markedet er stabiliseret. På skærmen vises en opsummering af den tilpasningsproces, vi har været igennem siden april 2008. Den er organiseret i fem områder: En forbedringsplan for DFDS Seaways, reduktion af rutenetværkets kapacitet, reduktion af vores driftsomkostninger, tilpasning af organisationen og mere fokus på salgsaktiviteter. Jeg vil gerne fremhæve de vigtigste tilpasninger, vi har gennemført. I Passenger Shipping har vi lukket Bergen-ruten, gennemført en omfattende omstrukturering og reduktion af landorganisationen og genforhandlet overenskomster samt indført mere fleksible bemandingsprincipper. Vi meddelte i 2008, at disse tiltag ville medføre forbedringer og besparelser på i alt DKK 100 mio. og vi estimerer nu, at omkring 90% af disse forbedringer vil realiseres og få resultateffekt i 2009. 6

Rutenetværkets kapacitet, og det er primært fragtkapacitet, er reduceret gennem tilbagelevering af tonnage og udchartring af overskydende tonnage. Antallet af udchartrede skibe er således steget fra tre ved halvåret 2008 til i dag otte skibe. Driftsomkostninger er reduceret gennem at øge sejltiden på flere ruter og optimere bunkerforbruget, hvilket har givet en reduktion på næsten 4% i 2008. Samarbejdsaftaler er genforhandlet og i marts 2009 indførte vi et lønstop i hele gruppen. Tilpasning af organisationen er et andet vigtigt område og antallet af stillinger er reduceret med i alt 470 i processen. Alle forretningsområder har været omfattet af nedskæringer, og det er således en meget omfattende proces, vi indtil videre har været igennem. Sidst, men ikke mindst, er vi er meget opmærksomme på at bevare et skarpt fokus på at betjene passagerer og fragtkunder effektivt og konkurrencedygtigt. Som omtalt af formanden er det væsentligt at bevare en balance mellem kort og lang sigt. En yderligere tilpasning af DFDS aktiviteter vil blandt andet kunne indebære lukning af ruter, men på den anden side har det stor betydning at være positioneret rigtigt i markedet, når konjunkturene vender og mængderne stiger igen. Parallelt med disse tilpasninger fortsatte vi den grundlæggende forbedrings- og effektiviseringsproces, som er målrettet mod at styrke ledelses- og styringsprocesser samt den driftsmæssige effektivitet. Lad mig her fremhæve nogle af de vigtigste projekter i 2008: Et projekt om prisoptimering i Ro-Ro Shipping kortlagde sammenhænge mellem prissætning, produktmiks og kapacitetsudnyttelse på tværs af rutenetværket for at optimere den enkelte afgangs indtjening gennem understøttelse af rateniveauer Opstart af den tværgående salgsorganisation for fragt, Freight Sales Solutions, primo april 2008. Organisationen har allerede nu sikret en højere grad af koordinering af salgsarbejdet mellem forretningsområder og agenturselskaber samt understøttet netværksstrategien over for større fragtkunder med opgaver, der går på tværs af netværket. Vi har blandt andet opnået nye kontrakter for petrokemiske virksomheder som Borealis og Ineos, papirproducenter som StoraEnso og bilproducenter som Honda, Kia og GM Vores debitoropfølgning er blevet strømlinet og bidrager til at optimere DFDS pengestrøm og en ny model for debitoropfølgning skal implementeres i hele Koncernen. Integrationen af passageraktiviteter er sat i gang for at udnytte Passenger Shippings kompetencer på tværs af rutenetværket og DFDS Seaways bookingsystem er implementeret hos DFDS LISCO i Østersøen, hvor on-line booking-andelen er gået fra nul til 35% på meget kort tid 7

Dette udvalg af forbedringsprojekter skal også ses i sammenhæng med vores ambition og mål om at komme styrket ud af krisen. De fem forretningsområder Herefter går jeg videre med de fem forretningsområder, hvor de tre Shipping-områder Ro-Ro, Container og Passenger er ansvarlige for forskellige dele af rutenetværket, mens Terminal Services og Trailer Services understøtter netværket med havneterminaler og landtransport. Ro-Ro Shipping er det største forretningsområde med en omsætning på DKK 3,8 mia. og samtidig det område, der kom bedst igennem 2008 med en forrentning af den investerede kapital på 12%. Ro-Ro Shippings rutenetværk omfatter Nordsøen og Østersøen. Omkring 55% af de 10 mio. lanemeter, der blev transporteret i 2008, kommer fra vognmands- og speditionsvirksomheder, mens de resterende 45% kommer fra transportløsninger for industrivirksomheder. Derudover blev der transporteret 220 tus. passagerer i Østersøen. Jeg beskrev tidligere markedsudviklingen i 2008 for Ro-Ro Shipping og nedgangen i fjerde kvartal er fortsat ind i de første måneder af 2009 med en mængdenedgang på omkring 25%. Der er dermed meget, der tyder på, at 2009 vil blive et meget udfordrende år for dette forretningsområde. Næste forretningsområde er Container Shipping som blev hårdt ramt af konjunkturnedgangen, ikke mindst på grund af eksponeringen over for det irske marked. Driftsresultatet, EBIT, blev negativt med DKK 29 mio., hvoraf DKK 38 mio. dog skyldes en nedskrivning af kundeporteføljen i DFDS Container Line, som driver containertransport mellem netop Irland og Kontinentet. Områdets mest stabile aktivitet i 2008 var de industrielle logistikaktiviteter med udgangspunkt i Norge og en høj andel af kunder fra papirindustrien med lange samarbejdskontrakter. Indtjeningen for dette område blev kun i mindre grad negativt påvirket i 2008. For containeraktiviteterne blev indtjeningen derimod reduceret betydeligt på grund af dels vanskelige markedsforhold, dels en intensivering af konkurrencen i markedet. Charteringaktiviteterne opretholdt frem til tredje kvartal et pænt indtjeningsniveau, men i fjerde kvartal blev chartermarkedet markant svækket og dette påvirkede tillige indtjeningen. 2008 var således ikke et godt år for Container Shipping, selv om der er lyspunkter og resultater, der peger fremad. I slutningen af året lykkedes det at opnå en ny kontrakt for eksport af papir fra Finland til Spanien ved at kombinere Container Shippings og Ro-Ro Shippings rutenetværk. Denne kontrakt er et godt eksempel på netværksstrategiens potentiale og vores mål om i højere grad at integrere kompetencer og viden på tværs af forretningsområder. Vores tredje Shipping-område er Passenger Shipping, hvor der som tidligere nævnt blev gennemført en omfattende forbedringsplan i 2008. 8

Efter lukningen af Bergen-ruten omfatter området to cruise ferry-ruter, en ro-pax-rute og kanalrundfarten i København. Årets driftsresultat blev DKK 15 mio., hvilket indeholder en engangsomkostning på DKK 35 mio. til omstruktureringer i forbindelse med forbedringsplanen og en engangsindtægt på DKK 28 mio. fra en momsrefusion vedrørende tidligere år. Efter gennemførelse af forbedringsplanen forventes en væsentlig resultatforbedring opnået i 2009, men for at opnå et afkast på niveau med kapitalomkostningen skal først og fremmest Amsterdam-rutens resultat stadig forbedres. Passenger Shipping er kommet godt fra start i 2009 og indtil videre er passagermarkedet mindre påvirket af konjunkturnedgangen end fragtmarkedet. Så er vi fremme ved Terminal Services som driver havneterminaler i Danmark, England, Holland og Norge. Terminalerne betjener i vid udstrækning DFDS egne ruter, men også tredjepartskunder, som udgør omkring 40% af omsætningen. Driftsresultatet, EBIT, blev et minus på DKK 52 mio., hvoraf DKK 25 mio. vedrører en hensættelse til offentlige afgifter, såkaldte business rates, og DKK 8 mio. består af engangsomkostninger til omstruktureringer. Det resterende underskud kan henføres til havneterminalen i Immingham, hvor anden fase af en forbedringsplan for terminalen er under implementering for at rette op på terminalens indtjeningsniveau. Det femte og sidste forretningsområde er Trailer Services, som servicerer det nordeuropæiske marked med transportløsninger ved brug af DFDS rutenetværk og dermed understøtter netværkets kapacitetsudnyttelse. Driftsresultatet, EBIT, blev DKK 7 mio., hvilket var en tilbagegang på DKK 17 mio. i forhold til 2007. Tilbagegangen er udelukkende relateret til vores belgiske traileroperatør på grund af stor afhængighed af automobilindustrien, et forøget omkostningsniveau til ekstern kørsel og ledelsesændringer. Selskabet er kommet godt fra start i 2009 og jeg forventer, at selskabet vil opnå en klar fremgang i 2009. Det var en kort beretning om udviklingen for forretningsområderne. På skærmen vises en oversigt over forventninger og fokusområder for de fem forretningsområder i 2009. Med hensyn til omsætningsudviklingen er forventningen forholdsvis entydig; på grund af den generelle nedgang i efterspørgslen vil omsætningen blive lavere og dette vil især ramme fragtomsætningen. Indtjeningen vil som helhed også blive lavere i 2009 og dette beror især på en forventning om et væsentligt lavere indtjeningsniveau i Ro-Ro Shipping på grund af nedgangen i mængder, som for tiden er på omkring 25%. Passenger Shipping forventes indtjeningsmæssigt at blive et lyspunkt i 2009 på grund af effekten af den gennemførte forbedringsplan. For både Ro-Ro Shipping og Container Shipping er udfordringen i 2009 at tilpasse kapacitet og dermed omkostninger til efterspørgslen, mens udfordringen for de øvrige områder er orienteret omkring opnåelse af mere specifikke forbedringer, men naturligvis også en fortsat tilpasning af omkostninger. 9

Vi har nu overstået tre måneder af 2009, og det bliver et barskt år for DFDS, hvilket også er afspejlet i vores forventning om en reduktion af driftsresultatet, EBITDA, på ca. 20 % til 800 mio. kr. og et nul-resultat før skat. Et sådant resultatniveau er naturligvis ikke tilfredsstillende for DFDS, men i 2009, er det indtil videre min opfattelse, at vi må erkende, at de normer og forventninger, som vi normalt måles efter, er midlertidigt suspenderet. Vores fokus er nu at komme styrket ud af krisen, og det har vi gode forudsætninger for gennem vores kundeorientering, stabile drift, finansielle styrke og en veltrimmet organisation. Ligesom formanden vil jeg også gerne rette en særlig stor tak til alle aktionærer, medarbejdere, kunder og partnere for indsatsen og samarbejdet i 2008. Herefter overlader jeg ordet og regnskabet til økonomidirektør Christian Merrild. 10

Regnskabsberetning (Christian Merrild) Vi går herefter over til at behandle regnskabet for 2008 og resultatforventningen til 2009. Herudover vil jeg berette om vores økonomiske målsætning, DFDS-aktiens kursudvikling og miljøforhold. Men først til Regnskabet. På skærmen har vi et uddrag af Koncernens resultatopgørelse. På generalforsamlingen er det principielt set regnskabet for moderselskabet, altså DFDS A/S, der skal behandles, men da en betydelig del af aktiviteterne ligger i datterselskaberne tager beretningen afsæt i koncernregnskabet. Til højre i opstillingen er væksten mellem 2008 og 2007 markeret med en farvet baggrund og som vist blev Koncernens omsætning reduceret med 1% i 2008 til DKK 8,2 milliarder. Det fremgår også, at driftsresultatet før afskrivninger, EBITDA, blev reduceret med 23% til DKK 1,0 milliard. Udviklingen i de forskellige hovedgrupper af driftsomkostninger fremgår også af opstillingen og både omkostningen til bunker og charter af skibe steg i 2008. Bunkeromkostningen steg med 26% eller DKK 273 millioner til DKK 1,3 milliard. Denne stigning skal dog ses i sammenhæng med en stigning i oliepristillæg, som stort set har dækket stigningen i bunkeromkostningen. Hvis omsætningen justeres for stigningen i oliepristillæg, var omsætningen i 2008 5% lavere end i 2007, hvilket er i overensstemmelse med den tidligere omtalte nedgang i mængder. Stigningen i omkostningen til charter af skibe afspejler højere omkostninger og en kapacitetsforøgelse frem til tredje kvartal, hvorefter det i fjerde kvartal lykkedes at reducere kapaciteten med 5% ved udchartring af overskydende tonnage. I de øvrige omkostninger indgår i øvrigt en netto-engangsomkostning på DKK 36 millioner, som blandt andet består af omstruktureringsomkostninger på DKK 43 millioner, en hensættelse til offentlige afgifter i England på DKK 25 millioner og en indtægt på DKK 28 millioner fra en sag om momsrefusion fra tidligere år. Udover disse poster og ændringer i omkostninger i øvrigt afspejler det lavere driftsresultat, at det på kort sigt, og her taler vi om måneder, er vanskeligt for et linierederi at tilpasse omkostningerne til en lavere efterspørgsel og dermed lavere omsætning. Den tidlige igangsættelse af tilpasningen af omkostningsniveauet betyder dog, at vi er godt rustet til at komme igennem 2009 - også sammenlignet med vores konkurrenter. Den næste opstilling viser resultatudviklingen fra EBITDA til resultat før skat. Af- og nedskrivninger udgjorde DKK 594 millioner i 2008 og var som helhed på niveau med 2007. I 2008 er der dog indeholdt en nedskrivning på DKK 42 millioner, hvoraf DKK 38 millioner vedrører nedskrivning af 11

kundeportefølje knyttet til DFDS Container Line. Der er endvidere indeholdt en indtægt på DKK 20 mio. fra værdiregulering af negativ goodwill. Når vi justerer for disse ikke-sammenlignelige poster, så var der en nedgang i afskrivningerne fra blandt andet salget af forretningsområdet Tramp og salget af et passagerskib i slutningen af 2007. Driftsresultatet efter afskrivninger, EBIT, blev således DKK 456 millioner. Netto-omkostningen til finansiering blev DKK 235 millioner, en stigning på DKK 8 millioner, der er sammensat af blandt andet en nedgang i netto-renteomkostningen som følge af lavere gæld på DKK 33 millioner, hvoraf DKK 8 millioner dog er en indtægt fra momsrefusionen, men en negativ resultatpåvirkning på DKK 36 millioner fra valutakursreguleringer. Sidstnævnte kan henføres til de betydelige udsving i valutakurser i 2008 for primært svenske kroner, norske kroner og engelske pund. Det sidste forhold, der har betydning her, er en nedskrivning af et tilgodehavende fra DFDS Suardiaz Line på DKK 11 millioner. Det bringer os frem til et resultat før skat på DKK 221 millioner. Der har ikke været så mange lyspunkter i årets resultatopgørelse, men skatten er en af dem, da den i 2008 udgjorde en indtægt på DKK 32 millioner. Indtægten opstår på grund af reguleringer af udskudt skat for 2008 og tidligere år på i alt DKK 62 millioner og herfra skal trækkes aktuel skat og andre poster. Dermed blev årets resultat DKK 253 millioner. Herefter går vi videre til investeringer, pengestrøm og balancen. Som det fremgår af grafen var den frie pengestrøm positiv med DKK 638 millioner, hvilket kan henføres til en pengestrøm fra driften på DKK 983 mio. og et forholdsvist lavt investeringsniveau. Investeringer i 2008 udgjorde DKK 515 mio. og salg af aktiver udgjorde DKK 170 mio. med et bidrag på DKK 160 mio. fra salget af forretningsområdet Tramp. Netto-investeringerne udgjorde dermed DKK 345 mio. Investering i skibe udgjorde DKK 363 mio., hvoraf DKK 139 mio. består af forudbetalinger for tonnage til levering i 2009 og det omfatter en ro-pax nybygning samt to nyere ro-ro-skibe. Derudover er DKK 84 mio. forudbetalinger vedrørende forlængelse af tre ro-ro-skibe, som gennemføres her i 2009. De resterende investeringer er knyttet til dokninger, mindre ombygninger og lastbærende materiel. Den betydelige frie pengestrøm medførte en yderligere konsolidering af balancen i 2008. Som vist på grafen var egenkapitalandelen steget til 40% ved årets udgang og den netto-rentebærende gæld de blå søjler - var reduceret med 11% til DKK 3,4 milliarder, idet DKK 580 millioner af den frie pengestrøm blev anvendt til nedbringelse af gæld. Når vi ser på balancen, så blev de samlede aktiver reduceret med 10% i 2008 til DKK 8,6 milliarder svarende til en nedgang på en milliard. Omkring halvdelen af denne nedgang kan henføres til 12

svækkelsen af valutakurser i 2008, idet blandt andet den bogførte værdi af skibe ejet i eksempelvis svenske og norske datterselskaber blev påvirket af svækkelsen af den svenske og norske krone i 2008. Herudover blev de samlede aktiver reduceret af afskrivninger, der oversteg netto-investeringerne, samt mindre pengebinding i omsætningsaktiver og likvider. Jeg vil gerne her tilføje, at de skibstyper, der indgår i DFDS flåde primært handles i EUR og derfor påvirker disse valutakursreguleringer ikke umiddelbart flådens markedsværdi. På passivsiden blev egenkapitalen reduceret med 5% til DKK 3.484 mio. Den samlede egenkapitalbevægelse var negativ med DKK 169 mio. i 2008 blandt andet på grund af valutakursregulering af datterselskabers egenkapital med DKK -167 mio. og værdiregulering af sikringstransaktioner med DKK -84 mio., mens overført resultat til egenkapitalen udgjorde DKK 253 mio. Udbetalt udbytte for 2008 udgjorde DKK 115 mio. opgjort eksklusive udbytte til egne aktier. De rentebærende gældsforpligtelser blev reduceret med 15% til DKK 3,7 mia. ved udgangen af 2008 svarende til en reduktion på DKK 631 mio., hvilket hænger sammen med den positive frie pengestrøm, jeg nævnte tidligere. Ultimo 2008 var andelen af fastforrentet gæld 56% inklusive anvendelse af renteswaps. Økonomisk målsætning Så forlader jeg balancen og går videre med vores økonomiske målsætning. Forrentningen af den investerede kapital (ROIC) blev reduceret til 5,8% i 2008 fra 8,6% i 2007. Forrentningen i 2008 var således lavere end DFDS kapitalomkostning, der primo 2008 var beregnet til 7,0%. Kapitalomkostningen for 2009 er beregnet til 7,0% og er således uændret i forhold til 2008, idet blandt andet et lavere såkaldt risikofrit renteniveau opvejes af en højere lånerente. DFDS langsigtede økonomiske målsætning er uændret at opnå en forrentning, der overstiger kapitalomkostningen med 30-50%. For 2009 svarer dette mål til en forrentning på 9,1-10,5% med udgangspunkt i kapitalomkostningen på 7,0%. Resultatforventningen for 2009 svarer imidlertid til en reduktion af forrentningen af den investerede kapital og dette afspejler vores forventning om meget vanskelige markedsvilkår i 2009. Som omtalt tidligere er sigtbarheden lav, men meget taler for et lav-vækst scenarie i Nordeuropa med en varighed på flere år. Et sådant scenarie vil alt andet lige vanskeliggøre opnåelsen af det langsigtede målinterval, mens opnåelse af en forrentning på niveau med kapitalomkostningen skønnes at være en realistisk ambition i de kommende år. 13

Så er jeg fremme ved DFDS-aktien. På skærmen ser vi DFDS-aktiens kursudvikling i 2008 og frem til slutningen af marts 2009 sammenholdt med totalindekset for børsen i København. DFDS-aktiens kurs faldt med 49% til 399 ved udgangen af 2008 og til sammenligning faldt totalindekset med 43%. Kursen er i dag omkring 285 og det svarer til en markedsværdi af egenkapitalen på DKK 2,3 mia., hvilket kan sammenholdes med den bogførte værdi af egenkapitalen på DKK 3,5 mia. Vi kan således konstatere, at aktiemarkedets nuværende værdiansættelse af DFDS svarer til 65% af den indre værdi. Så går jeg videre med miljøet, som der er stigende fokus på. Arbejdet med at reducere miljøbelastningen fra Koncernens aktiviteter fortsætter i tråd med den vedtagne miljøpolitik. Vi har derudover igangsat en koordinering af miljøarbejdet, så arbejdet med at reducere miljøbelastningen struktureres ens i de forskellige forretningsområder og lande. Flere datterselskaber har desuden egne certificeringer, og målet er gradvist at samle certificeringerne, så vi på koncernplan bedre kan foretage en overordnet måling af vores fremskridt hen imod en stadig mere bæredygtig virksomhed. I miljøarbejdet indgår: - Reduktion af udledning af svovl og kvælstof - Design af skibstyper og skrogform som kræver mindre energi til fremdrivning - Mindre påvirkning af havmiljøet ved brug af nye bundmalinger f.eks. baseret på silikone - Reduktion af energi- og vandforbrug ombord - Mindre påvirkning af havmiljøet ved udledning af spildevand - Og reduktion af støjproblemer under havneophold Jeg vil her fremhæve et element i miljøarbejdet, og det er reduktionen af mængden af svovlpartikler, der udledes fra skibsmotorer. Dette er afhængigt af mængden af forbrugt olie og indholdet af svovl i olien. Som følge af international lovgivning blev den tilladte grænse for svovl i brændselsolie til skibe i Østersøen og Nordsøen, hvor DFDS primært opererer, reduceret til 1,5% i 2006, og FNs søfartsorganisation har nu vedtaget en ny grænse på 0,1% fra 2015. På den baggrund arbejder vi nu med alternative metoder til at reducere udledningen af svovl. En mulighed er at benytte såkaldte scrubbers, som er en teknisk installation, der vasker svovlen ud af røggasserne efter forbrænding. DFDS vil derfor fra sommeren 2009 deltage i et udviklingsprojekt, som indebærer, at skorstenen på et fragtskib på Nordsøen ombygges, så der installeres en testmodel af en nyudviklet scrubber. Metoden har et stort potentiale, ikke mindst i lyset af stor usikkerhed om det fremtidige udbud og dermed forsyningssikkerhed af brændselsolie med max 0,1% svovl. Hertil kommer usikkerhed om prisniveauet for denne type olie. 14

Herefter går jeg videre med det sidste punkt i beretningen og det er resultatforventningerne til 2009. Som nævnt i de tidligere beretninger er den økonomiske sigtbarhed usædvanlig lav for tiden og derfor vil jeg gerne understrege, at resultatforventningen for 2009 er behæftet med en betydelig usikkerhed. Når det er sagt, er det vores vurdering, at Koncernens driftsresultat før afskrivninger, EBITDA, vil blive reduceret med ca. 20% i 2009 og dette vil indebære et nul-resultat før skat. Resultatforventningens forudsætninger er blandt andet en meget begrænset eksponering over for olieprisudsving, som følge af kommerciel og finansiel afdækning, og en afdækning af vores refinansieringsrisiko gennem indgåelse af en låneaftale på DKK 1,1 mia. i februar 2009. De samlede investeringer forventes som udgangspunkt at udgøre omkring DKK 1,3 mia. i 2009, hvilket forventes at øge afskrivningerne med ca. DKK 40 mio. I lyset af forholdene på de finansielle markeder og refinansieringsrisici er det vigtigt at påpege, at der ikke er planlagt større investeringer i anlægsaktiver i hverken 2010 eller 2011. Da refinansieringsrisikoen for 2009 er afdækket, har DFDS dermed - alt andet lige - ingen refinansieringsrisici frem til og med 2011. Det var beretningen om regnskab og miljø for 2008, og jeg giver herefter ordet til dirigenten. 15