Heldigvis er vi ikke alene om at synes, at det gik fremad i 2003, idet aktiemarkedet kvitterede for fremgangen med en stigende aktiekurs.

Transkript

1 Generalforsamling, København den 14. april 2004 Formandens beretning Kære aktionærer og gæster, DFDS på ret kurs; det kunne være overskriften for Et år, hvor DFDS blev mere konkurrencedygtigt og fleksibelt gennem væsentlige fremskridt med fornyelsen af flåden. Vi gjorde også fremskridt i forhold til vores økonomiske målsætning, og medarbejderne på hovedkontoret fik et løft med flytningen til nye inspirerende og tidssvarende omgivelser. Heldigvis er vi ikke alene om at synes, at det gik fremad i 2003, idet aktiemarkedet kvitterede for fremgangen med en stigende aktiekurs. Kursen er sat mod en solid platform for den videre udvikling af DFDS, og selvom vi ikke har forventninger om, at træerne vokser ind i himlen i nordeuropæisk liniefart, som det er tilfældet for andre typer af rederier i disse år, så har vi stor tillid til DFDS fremtid, hvilket er baggrunden for, at vi tidligere i dag har besluttet at bestille en sjette ro/ro-nybygning fra Flensborg Værft til levering i Ligesom sidste år har vi inddelt beretningen i tre dele: Indledningsvis vil jeg selv berette om DFDS overordnede strategiske og økonomiske situation, foresiddende direktør Ole Frie vil berette om den kommercielle udvikling i 2003 og økonomidirektør Christian Merrild vil forelægge årsregnskabet for Og der vil - også ligesom sidste år - blive uddelt fribilletter til DFDS Canal Tours efter generalforsamlingen. I 2003 fortsatte arbejdet i DFDS med at implementere rederistrategien og forbedre indtjeningsniveauet, og i takt med at skibe blev solgt, blev organisationen tilpasset både til lands og til søs. For 2003 er de vigtigste overskrifter: - vi holdt, hvad vi lovede omkring den videre implementering af rederistrategien - indtjeningsniveauet blev forbedret - vi opnåede god fremgang inden for fragtområdet - mens det svage rejsemarked reducerede indtjeningen inden for passagerområdet - den igangværende tonnagefornyelse fortsatte i 2003 med o salg af seks fragtskibe og ét passagerskib o levering af én ro/pax-nybygning DANA SIRENA til Esbjerg-Harwich o levering af den første ro/ro-nybygning TOR MAGNOLIA til AngloBridge ud af en serie på fem nu seks skibe DFDS Koncernens omsætning steg med 8% til DKK 5,3 mia. i 2003, og resultatet før skat blev DKK 157 mio., hvilket var noget bedre end forventet pr. 3. kvartal Resultatudviklingen i 2003 var tilfredsstillende i lyset af det vanskelige rejsemarked og de væsentlige strategiske fremskridt, der blev opnået med hensyn til fornyelsen af flåden, styr- 1

2 kelsen af markedspositionen i Norge gennem købet af det norske operatørselskab, Lys-Line, og indgåelsen af flere større, længerevarende industrielle logistikkontrakter. Lad os kaste et hurtigt blik på, hvordan DFDS ser ud i dag: først DFDS Seaways med fire cruise-ferry passagerruter og ro/pax-ruten, Esbjerg-Harwich, hvor DFDS Seaways håndterer passageraktiviteterne. Dernæst DFDS Tor Line med en solid placering på Nordsøen og voksende aktivitet i Østersøen. Så har vi LISCO Baltic Service, hvis linie- og trampaktiviteter har udgangspunkt i Klaipeda i Litauen, og det norske rederi Lys-Line med aktiviteter i Nordsøen samt Irland og Spanien. Og her til sidst har vi så det samlede rutekort for DFDS. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at repetere DFDS vision, strategi og økonomiske målsætning, som tilsammen er styrende for den fremtidige udvikling af DFDS. Det er ledelsens vision for DFDS, at udbygge positionen som et førende passager- og fragtrederi i Nordeuropa. Og at opnå en forrentning af den investerede kapital, der er tilfredsstillende for DFDS aktionærer. Det er det, det i øjeblikket drejer sig om for DFDS: At balancere kontrolleret og profitabel vækst med en løbende forbedring af indtjeningsniveauet, og dermed opnå et solidt grundlag for den videre udvikling af DFDS. DFDS strategi for at opnå visionen er i det store hele uændret i forhold til den rederistrategi vi offentliggjorde i januar 2001: - DFDS forretningsmæssige fokus er søtransport af passagerer og fragt - det geografiske fokus-område er fortsat Nordeuropa - og vi ønsker fortsat at styrke markedspositionen gennem egen vækst og virksomhedskøb/alliancer - de enkelte aktiviteter og tilhørende kundekoncepter skal løbende tilpasses markedsudviklingen (På godt dansk, betyder det, at aktiviteterne skal opfylde DFDS langsigtede afkastkrav for at kunne fortsætte) - tonnagen skal løbende fornyes for at understøtte DFDS markedsposition og sikre et lavt og konkurrencedygtigt omkostningsniveau DFDS økonomiske målsætning indebærer i første omgang opnåelse af en forrentning af den investerede kapital svarende til DFDS beregnede kapitalomkostning på 6,9%. Som det fremgår af ledelsens beretning på side seks i årsrapporten ville et driftsresultat EBITA på DKK 430 mio. have svaret til en forrentning på 6,9% i Det realiserede driftsresultat for 2003 blev DKK 310 mio., og det vil sige, at indtjeningen skal løftes med omkring DKK 120 mio. før vi når den første fase af målsætningen. I forhold til 2001 er indtjeningen frem til 2003 løftet med lidt over DKK 100 mio. når vi ser bort fra ekstraordinære forhold. For at nå målsætningen vil vi i de kommende år fortsætte med en konsekvent implementering af rederistrategien: - vi skal blive ved med at øge flådens produktivitet gennem tonnagefornyelse - og øge kapacitetsudnyttelsen inden for passagerområdet og forbedre overensstemmelsen mellem kundekoncepterne om bord på cruise-ferry ruterne og de enkelte kundemålgruppers behov en sådan tilpasning kan også indebære at tonnage skal udskiftes både med hensyn til alder og type 2

3 - kapacitetsudnyttelse er også et nøgleord inden for fragtområdet, hvor en stigende andel af industrielle logistikaftaler giver bedre muligheder for at optimere sammensætningen af last på hver afgang - der er fortsat behov for fokus på aktiviteter, der ikke lever op til vores mål - og det sidste vigtige indsatsområde, som jeg vil fremhæve her i dag, er vores One Company-strategi, som tager sigte på at forbedre udnyttelsen af ressourcer på tværs af divisioner og aktiviteter. Også her er der fortsat mulighed for at forbedre effektivitet og samarbejdet på tværs En ting er en på papiret sammenhængende strategi, en anden ting er selve udførelsen af strategien, hvilket bringer mig frem til ændringen af koncerndirektionen meddelt i februar i år. Anledningen til ændringen er pensioneringen af passagerdirektør, Thor Johannesen. Thor har været i DFDS siden 1989, hvor han tiltrådte som leder af DFDS Seaways aktiviteter i Norge. Herefter var Thor i flere omgange udstationeret til hovedkontoret på Sankt Annæ Plads, og siden blev denne udstationering permanent. I de sidste to år har Thor som passagerdirektør meget aktivt ledet DFDS Seaways. Jeg vil gerne på vegne af bestyrelsen takke Thor, for den endog meget store, loyale indsats du har ydet for DFDS igennem de 15 år. Og så vil jeg byde Søren Jespersen velkommen til DFDS som ny passagerdirektør og medlem af koncerndirektionen. Søren er 46 år og kommer fra en stilling som Senior Vice President for SAS World Sales. En hovedopgave for Søren Jespersen bliver at accellerere omstillingen af DFDS Seaways til en verden uden toldfrit salg inden for EU, stigende konkurrence fra lavpris-flyrejser og ikke mindst kræsne kunder, der er velinformerede om rejsetilbud gennem internettet. DFDS-aktien steg i 2003 med 33%, hvilket var på niveau med udviklingen i Københavns Fondsbørs totalindeks og en gruppe af sammenlignelige selskaber en såkaldt Peer Group. I begyndelsen af 2004 steg DFDS-aktien yderligere, og kursen var i går noteret til 235, en stigning på 27% alene i Jeg opfatter stigningen i DFDS-aktien som en anerkendelse fra aktiemarkedet om, at DFDS er på ret kurs, og at tiltroen - til DFDS evne og vilje til at nå de opstillede målsætninger - er stigende. I DFDS vil vi i 2004 og i de kommende år have som mål at kvittere for den stigende tillid ved skridt for skridt at fortsætte arbejdet henimod opnåelse af målsætningerne. Til sidst vil jeg gerne takke DFDS ledelse og medarbejdere for en god indsats i 2003, og jeg vil også takke aktionærerne for jeres opbakning til DFDS. DFDS udvikling i 2004 har indtil videre fulgt vores forventninger, og jeg er overbevist om, at vi også i 2004 vil være i stand til at indfri de opstillede forventninger fuldt ud Jeg giver herefter ordet til foresiddende direktør, Ole Frie. 3

4 Ole Fries beretning Jeg vil indlede med kort at kommentere Koncernens resultat for 2003 og herefter resultatudviklingen fordelt på divisionerne DFDS Seaways og DFDS Tor Line. Årsrapporten for 2002 indeholdt en resultatforventning for 2003 på et resultat før skat, ekstraordinære poster og minoritetsinteresser på DKK mio. I forbindelse med salget af passagerskibet PRINCE OF SCANDINAVIA i november 2003 blev resultatforventningen ændret til et resultat før skat, ekstraordinære poster og minoritetsinteresser i den øvre ende af et interval på DKK mio. Årets resultat før skat, ekstraordinære poster og minoritetsinteresser blev DKK 157 mio., hvilket således var bedre end forventet, eftersom aktivitetsniveauet for både passager- og fragtområdet var bedre end forventet i 4. kvartal Derudover indebar salget og tilbagechartringen af to skibe, som regnskabsmæssigt skulle ændres til finansiel leasing i forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskabet, en positiv resultatpåvirkning på DKK 15 mio. Før jeg går videre med resultatet fordelt på divisioner vil jeg kommentere DFDS forretningsmæssige fokus: Søtransport af passager og fragt det er det, vi gør i DFDS. Siden introduktionen af rederistrategien i januar 2001 er DFDS vokset mere sammen. Hvor der før var næsten vandtætte skotter mellem divisionerne, er antallet af fælles aktiviteter i dag stigende. Det er en konsekvens af One Company-strategien, men også af ændringer i markedet. Bortfaldet af det toldfri salg inden for EU og det stigende udbud af lavpris-flyrejser har medført, at det på skibene i højere grad end tidligere er kombinationen af passagerer og fragt som vi i DFDS er meget opmærksomme på. Der er fortsat markedsområder, hvor et cruise ferry-koncept er optimalt. I DFDS er det først og fremmest tilfældet for København/Helsingborg-Oslo-ruten, men den fremtidige generelle vækst vil primært komme inden for ro/pax-segmentet, som vi med succes senest har introduceret på Esbjerg-Harwich-ruten her udnyttes DFDS kommercielle kompetencer optimalt. Denne udvikling er også afspejlet i sammensætningen af flåden vist i denne lagkagegraf. Med købet af LISCO i 2001 blev andelen af ro/pax-skibe udvidet ligesom vi efterfølgende har investeret i to nybyggede ro/pax-skibe. Og med købet af DFDS Lys-Line Rederi blev andelen af lo/lo-tonnage udvidet. Når vi måler flådens sammensætning på kapacitet og ikke på antal som grafen viser er ro/ro-tonnage dog fortsat dominerende i DFDS. Med hensyn til flådens udvikling i forhold til de strategiske målsætninger vi opstillede i januar 2001 har vi gjort ganske store fremskridt. Vi har blandt andet siden januar 2001 solgt 18 fragtskibe og tre passagerskibe. Målet for den gennemsnitlige flådealder for passager- og fragtflåden er på henholdsvis 15 år og 10 år, og målet for ejerandelen af passager- og fragtflåden er henholdsvis 75% og 50%. Vi er således - som det fremgår af tabellen - meget tæt på at opfylde målene for fragtflåden, mens det kniber lidt med passagerflåden. Dette forhold afspejler blandt andet forskellen i markedet for passagerskibe og fragtskibe, hvor markedet for fragtskibe er langt mere likvidt end markedet for passagerskibe, idet denne skibstype i mange tilfælde er skræddersyet til specifikke ruter. I de kommende år vil tonnagefornyelsen fortsætte som et led i den løbende tilpasning af aktiviteter til markedets behov, og som et led i opnåelsen af et lavere omkostningsniveau. Der- 4

5 udover skal DFDS fremover foretage løbende investeringer i tonnage for at fastholde flådens nøgletal på et rimeligt niveau i forhold til målene. Jeg vil herefter berette om resultatudviklingen på divisionsniveau. For DFDS Seaways var 2003 et vanskeligt år på grund af et generelt svagt rejsemarked blandt andet afledt af udbruddet af SARS i Fjernøsten, der prægede den første halvdel af 2003, og Irak-krigen. Selv om disse begivenheder fandt sted langt væk fra Nordeuropas grænser, så påvirkede de mærkbart rejselysten blandt forbrugere i Nordeuropa. Dertil kommer, at de fleste oversøiske passagerer blev væk i Det samlede antal af passagerer i var fornuftigt, men det vanskelige rejsemarked betød at gennemsnitspriserne var lavere end forventet. Dette påvirkede indtjeningsniveauet negativt. På ruteniveau var udviklingen på DFDS Seaways vigtigste rute, København/Helsingborg- Oslo, således ikke på niveau med forventningerne i 2003 blandt andet på grund af fraværet af oversøiske passagerer, som traditionelt benytter denne rute. Endvidere var aktivitetsniveauet på det svenske marked lavt og svækkelsen af NOK i 2003 var heller ikke befordrende for resultatudviklingen. I november 2003 blev passagerskibet PRINCE OF SCANDINAVIA solgt som et led i tonnagestrategien. Herefter blev DUKE OF SCANDINAVIA overført fra Polens-ruten til Amsterdam-Newcastle som erstatningstonnage, og Polens-ruten blev i første omgang midlertidigt indstillet. Efterfølgende blev markedet undersøgt for tonnage til Polens-ruten, som kunne tilfredsstille krav til både økonomi og de fysiske faciliteter om bord. Som bekendt lykkedes det ikke at finde tilfredsstillende erstatningstonnage, hvilket dog ikke betyder, at det polske marked er uinteressant for DFDS. Det er det bestemt ikke, og fremtiden må så vise, om DFDS på et senere tidspunkt igen kan engagere sig på det polske marked med passagertonnage. Jeg kan dog tilføje, at DFDS Tor Line planlægger at åbne en ny fragtrute primo september 2004 i mellem Gdansk, København og Gøteborg så Polen er ikke blevet helt væk. En ting vi kunne glæde os over i 2003 var en vækst på ca. 60% i antallet af bookinger via internettet, således at ca. 10% af alle bookinger foretages via internettet. Vi forventer, at denne udvikling vil fortsætte, hvilket på sigt vil medføre både et lavere omkostningsniveau for DFDS Seaways og imødekomme kundernes forventninger om nem adgang til information og on-line booking. Hovedtallene for DFDS Seaways fremgår af planchen. Omsætningen i 2003 blev DKK mio., hvilket var 8% mindre end i Det svage rejsemarked påvirkede omsætningen negativt, men hovedparten af omsætningsnedgangen skyldes overførelsen af Esbjerg-Harwichruten til DFDS Tor Line. Som ordet ro/pax antyder, er fragten dominerende, mens det modsatte er tilfældet på cruise-ferry-ruter. Driftsresultatet EBITA - for 2003 blev DKK 56 mio. Resultatet indeholder en engangsomkostning til særlige poster på i alt DKK 50 mio. relateret til blandt andet salg af skibe og nedskrivning af ét skibs inventar. Justeret for disse engangsposter blev driftsresultatet DKK 106 mio., hvilket er en nedgang på 19% i forhold til driftsresultatet for

6 I modsætning til passagermarkedet var fragtmarkedet forholdsvis stabilt i 2003, og 2003 blev et år med tilfredsstillende fremgang for DFDS Tor Line. DFDS Tor Lines aktiviteter er groft sagt rettet mod to segmenter i markedet: tidsfølsom transport af trailere for internationale transport- og speditionsvirksomheder og Shipping Logistics, hvor kundegrundlaget er producenter af store mængder industrigods, hvis logistikbehov omfatter et væsentligt element af søtransport. Den nuværende fordeling er ca. 80/20 i favør for speditørlast. Den største enkeltkunde inden for trailersegmentet er DSV eller DFDS Transport Group og 2004 bliver det første år af den treårige fragtaftale, der blev indgået med DFDS Transport Group i Siden introduktionen af rederistrategien i 2001 har vi arbejdet målrettet på at udvide markedsandelen inden for det industrielle segment, hvor de væsentligste satsningsområder er stål, papir, person- og lastbiler samt aluminium og plastråvarer. I andet halvår af 2003 og begyndelsen af 2004 indgik eller forlængede DFDS Tor Line således en række større, længerevarende industrielle logistikaftaler med papirproducenterne StoraEnso og Norske Skog, stålproducenterne Outukumpu og Fundia samt bilproducenterne Volvo og BMW. For at give et indtryk af omfanget af en industriel logistikaftale vil vi vise nogle billeder fra aftalen med StoraEnso. En anden vigtig udvidelse af aktiviteterne i DFDS Tor Line var købet af 66% af aktierne i operatørselskabet Lys-Line. Hermed skete der en væsentlig udbygning af DFDS Tor Lines position på det norske marked, hvilket også var medvirkende til indgåelsen af logistikkontrakten med Norske Skog. For de otte såkaldte - broer i DFDS Tor Lines rutenetværk var aktivitetsniveauet tilfredsstillende i 2003 og flere ruter opnåede god resultatfremgang. Vi forventer fortsat organisk vækst i fragtmarkedet, og derudover vil indførelsen af vejskatter især i Tyskland forventeligt pr. 1. januar også bidrage til vækst i markedet for short sea shipping, hvilket er til fordel for DFDS Tor Line. I Østersøområdet, hvor LISCO er hovedaktiviteten, var aktivitetsniveauet ligeledes stigende, og den vedvarende vækst i den russiske økonomi indebærer, at aktiviteterne løbende bliver mere bredt funderet med hensyn til både lasttyper og de geografiske markedsområder aktiviteterne betjener. En vigtig del af DFDS Tor Lines aktiviteter er havneterminaler, der binder rutenetværket sammen. I maj 2003 åbnedes en ny terminal i Maasvlakte, Rotterdam, som vil betjene både egne ruter og tredjeparts kunder. Og i februar i år indgik vi en aftale med ABP Associated British Ports om en udvidelse af DFDS Nordic Terminal i Immingham, på Englands østkyst, med m 2 i form af et nyt terminalområde uden for slusen, der i dag regulerer og forsinker trafikken til den nuværende terminal. På tonnagesiden tog vi levering fra Flensborg Værft af det første skib i blomsterserien TOR MAGNOLIA. Blomsterserien består af fem ro/ro-nybygninger, hvis kapacitet blandt andet er nødvendig for at opfylde de indgåede logistik-kontrakter. Som formanden nævnte i sin beretning har vi udvidet blomsterserien med en sjette nybygning på grundlag af fremskrivninger af vores kapacitetsbehov 1. 6

7 Derudover solgte vi seks fragtskibe i 2003 og i begyndelsen af 2004 blev yderligere seks mindre fragtskibe afhændet. Tallene for 2003 for DFDS Tor Line afspejler den omtalte ekspansion af aktiviteterne, således steg omsætningen med 21% til DKK mio. Omkring halvdelen af stigningen kan henføres til virksomhedskøb. Dertil kommer overførelsen af Esbjerg-Harwich-ruten og en organisk vækst i de transporterede mængder på 13% opgjort eksklusive Lys-Line. Driftsresultatet EBITA steg med 47% til DKK 286 mio. fra DKK 194 mio. i 2002 justeret for nedskrivningen af ældre fragtskibe. Resultatfremgangen er bredt funderet med afsæt i et højere aktivitetsniveau, højere kapacitetsudnyttelse og et lavere omkostningsniveau for driften af skibe. Afslutningsvis vil jeg i denne beretning takke ledere og medarbejdere i DFDS for en stor indsats i endnu et år med mange forandringer og udfordringer. For medarbejderne på hovedkontoret var 2003 et ganske særligt år, hvor vi forlod domicilet gennem 132 år på Sankt Annæ Plads til fordel for en ny og moderne arbejdsplads i DFDS House på Sundkrogsgade ved Kalkbrænderihavnen. Flytningen gik meget fint og vi har fået en dejlig, lys og tidssvarende arbejdsplads med en god maritim udsigt til begge sider. Jeg giver herefter ordet til økonomidirektør Christian Merrild. 7

8 Chr. Merrilds beretning Vi går herefter over til at behandle regnskabet for 2003 og resultatforventningen til På generalforsamlingen er det i princippet regnskabet for DFDS A/S, der skal behandles, men eftersom en betydelig del af aktiviteterne ligger i datterselskaberne vil jeg koncentrere gennemgangen om koncernregnskabet. Før gennemgangen af regnskabet vil jeg gøre opmærksom på ændringerne i regnskabspraksis vedrørende ydelsesbaserede pensionsordninger, finansiel leasing og valutakursregulering af goodwill og badwill. Ændringerne er nøje beskrevet på side 33 i årsrapporten. I resultatopgørelsen, som findes på side 39 i årsrapporten, er opstillingen ændret på ét punkt i forhold til 2002, idet avance/tab ved salg af skibe, ejendomme og terminaler er taget ud af omsætningen og placeret efter driftsresultatet før afskrivninger, eller EBITDA, idet sådanne avancer og tab typisk er relateret til dels afskrivningsforløbet for aktiver, dels eventuelle omkostninger knyttet til salg af aktiver. Det var lidt om teknikken bag tallene, der udviklede sig som følger i 2003: DFDS Koncernens omsætning for 2003 steg med 8% i forhold til 2002 til DKK 5,265 mio. Som grafen viser, er Koncernens omsætningsstigning sammensat af et omsætningsfald i DFDS Seaways, primært på grund af overførelsen af Esbjerg-Harwich-ruten til DFDS Tor Line, og fremgang i DFDS Tor Line. Driftsresultatet før afskrivninger eller EBITDA som det også kaldes steg med lige under 1% til DKK 794 mio. i Der er hovedsageligt tre grunde til, at EBITDA ikke steg med samme takt som omsætningen i For det første medførte den forholdsvis svage efterspørgsel i rejsemarkedet et prispres, som gjorde at EBITDA-margin for passageraktiviteterne var lavere i 2003 end i For det andet har salg og tilbagechartring af fragtskibe medført en højere andel af charteromkostninger i driftsomkostningerne. Jeg vil godt forklare dette forhold nærmere: Når vi selv ejer skibene, er skibets omkostninger fordelt på rene drifts-omkostninger såsom hyre og vedligehold samt afskrivning og finansiering af skibet. Når vi sælger et skib og samtidig tilbagechartrer det, bliver det, der før var kapitalomkostninger: altså afskrivninger og renteudgifter, til driftsomkostninger. På den måde ændres kapitalomkostninger til driftsomkostninger. Således steg omkostningen til charterhyrer fra DKK 111 mio. i 2002 til DKK 401 mio. i 2003, og i den viste figur kan vi se at andelen af charteromkostninger steg fra 2% i 2002 til 8% i Alt andet lige betyder det, at EBITDA-marginen falder, mens der til gengæld sker en reduktion af afskrivninger og renter. Til trods for dette forhold, så fastholdt DFDS Tor Line sin EBITDA-margin i 2003 på niveau med 2002 på grund af et lavere omkostningsniveau og bedre kapacitetsudnyttelse. Det tredje forhold, der påvirkede EBITDA-marginen negativt i 2003, var en omkostning på DKK 18 mio. i forbindelse med flytningen til det nye domicil. 8

9 Som det fremgår af den viste opstilling faldt afskrivningerne til DKK 469 mio. i 2003 fra DKK 500 mio. i 2002 jævnfør den omtalte effekt af salg og tilbagechartring af skibe. Dermed steg driftsresultatet eller EBITA før avancer/tab til DKK 325 mio. i 2003 og EBITAmargin steg til 6,2%. Det samlede tab ved salg af skibe, ejendomme og terminaler udgjorde i alt DKK 15 mio. i Dette beløb er en sammensat størrelse omfattende tab ved salget af PRINCE OF SCANDINAVIA og fragtskibe i Herudover har vi fået afsluttet salget af ADMIRAL OF SCANDINAVIA og domicilet på Sankt Annæ Plads, hvorved hensættelser vedrørende disse salg kunne opløses. De beløbsmæssige størrelser for disse poster er nærmere beskrevet i Årsrapporten på side 30 under regnskabsberetningen. Finansiering, netto, udgjorde en omkostning på DKK 139 mio. i 2003, hvilket var DKK 7 mio. mere end i Stigningen skyldes udelukkende lavere netto-kursgevinster, idet nettorenteomkostningen faldt med DKK 6 mio. i forhold til Hovedparten af DFDS langfristede gæld er omlagt til fast rente, og selvom vi ikke ramte bunden ved denne omlægning, er vi godt tilfredse med det opnåede renteniveau. Vi har et historisk lavt renteniveau i øjeblikket, og vi føler os dermed godt rustet til at modstå en eventuel rentestigning. Resultatet før skat for 2003 blev således DKK 157 mio. Den afsatte skat på DKK 28 mio. svarer til en skatteprocent på 17,5%, hvilket er noget lavere end den ordinære virksomhedsskatteprocent, idet en væsentlig del af DFDS resultat beskattes i henhold til tonnageskatteordninger i Danmark og Norge. Et vigtigt element i DFDS økonomi er en stærk pengestrøm fra driften. I figuren viser den gule søjle pengestrømmen fra driften før investeringer, som i 2003 og 2002 var DKK mio. I 2003 og 2002 oversteg brutto-investeringerne DKK 800 mio. i hvert af årene, hvilket fremgår af den orange søjle, men i kraft af salg af aktiver primært skibe, vist i den lilla kolonne, var pengestrømmen fra driften efter investeringer den røde kolonne - også positiv i Omkring balancen vil jeg fremhæve udviklingen i den investerede kapital. I de sidste tre år har vi holdt den investerede kapital nogenlunde i ro. På grafen er det den orange kolonne. I samme periode har omsætningen, vist i den røde kolonne, været stigende. Det vil sige, at vi på grundlag af den samme mængde kapital har kunnet generere en højere omsætning. Det afspejler den stigende kapacitetsudnyttelse og dermed forbedrede indtjening, som Ole Frie var inde på i sin beretning. Ligesom i 2002 er der i 2003 foretaget en nedskrivningstest af den bogførte værdi af skibene. Testen viste, at der ikke er behov for nedskrivning af skibe. På passivsiden af balancen medfører den positive pengestrøm fra driften, at den nettorentebærende gæld blev reduceret i 2003, og soliditetsgraden på lige under 40% blev fastholdt. På trods af den positive resultatudvikling i 2003 reduceredes egenkapitalen med DKK 95 mio. til DKK mio. Egenkapitalen var negativt påvirket af fire poster i 2003: Den omtalte ændring i regnskabspraksis vedrørende pensionsordninger reducerede egenkapitalen med DKK 74 mio. relateret til pensionsordningen i Storbritannien. Udloddet udbytte for 2002 udgjorde DKK 53 mio. og valutakursregulering af egenkapitalen i udenlandske datterselskaber 9

10 udgjorde en reduktion på DKK 49 mio. Hertil kommer en værdiregulering af rentesikringsinstrumenter på DKK 33 mio. Den samlede effekt af disse reguleringer var således DKK 209 mio., mens årets resultat efter skat og minoritetsinteresser udgjorde DKK 116 mio. Som afslutning på gennemgangen af regnskabet vil jeg kort kommentere overgangen til IASreglerne, det vil sige de internationale regnskabsstandarder, der træder i kraft for årsrapporten for Den nye lovgivning vil medføre et langt mere detaljeret regnskab som fagfolk sikkert vil glædes over, men hvor opgaven for os bliver fortsat at producere et materiale, som giver et forståeligt og retvisende billede af den økonomiske udvikling i selskabet. Det er ikke nogen let opgave, og jeg håber de mennesker, der arbejder med fremtidens regelsæt, tænker herpå. I 2002 og 2003 er DFDS regnskabspraksis vedrørende væsentlige forhold som afskrivningspraksis og anvendelse af finansiel leasing tilrettet til IAS-reglerne. Der udestår dog fortsat en bearbejdning af en række områder, som kræver en betydelig indsats, men processen er igangsat, og vi forventer at kunne gennemføre overgangen til IAS-reglerne som foreskrevet. Inden jeg beretter om resultatforventningerne til 2004 vil jeg orientere om de finansielle risikofaktorer, der har betydning for DFDS. På grafen er den indekserede udvikling for valutaer med særlig betydning for DFDS, hvilket vil sige SEK, USD, NOK, GBP og EUR, vist for USD er en netto-omkostningsvaluta for DFDS, mens de øvrige valutaer er netto-indtægtsvalutaer for DFDS. Det var således en fordel for DFDS, at USD blev svækket i 2003 i forhold til DKK. Det reducerede omkostningen til blandt andet bunkers samt charterhyrer og løn til udenlandske besætninger, der i vid udstrækning afregnes i USD. På indtægtssiden svækkedes især NOK, hvilket blandt andet reducerede billetindtægterne på København/Helsingborg-Oslo-ruten. Udsving i olieprisen er også en væsentlig risikofaktor for DFDS eftersom den samlede omkostning til bunkers udgør omkring DKK 450 mio. Grafen viser prisudviklingen for olie i 2003, der var præget af en stigning i begyndelsen af året, hvorefter der indtrådte et skarpt fald relateret til Irak-krigen. Herefter var prisniveauet stigende i resten af året. På side 26 og 27 i årsrapporten er DFDS politikker omkring finansiel risikostyring beskrevet. Helt generelt er det vores indstilling, at vi sikrer valutaer, olie og renter, når niveauet er fornuftigt, idet vi prioriterer forudsigelighed og sikkerhed frem for spekulative positioner. Det sidste punkt i min beretning er resultatforventningen til Som følge af forventninger om et højere aktivitetsniveau inden for især fragtområdet og helårseffekten af købet af Lys-Line forventes en omsætningsstigning for Koncernen på omkring 6-8% i De samlede netto-investeringer forventes at udgøre DKK 1,0 mia. i 2004, hvoraf hovedparten består af ro/ro-nybygningerne fra Flensborg Værft. I denne forventning er salget af seks mindre fragtskibe i begyndelsen af 2004 indregnet. Med hensyn til olieprisen og valutakurser med særlig betydning for DFDS - SEK, USD, NOK, GBP og EUR forudsættes det, at de forbliver stabile i den resterende del af

11 På denne baggrund forventes i 2004 et resultat før skat, ekstraordinære poster og minoritetsinteresser i størrelsesordenen DKK 175 mio. Herefter giver jeg ordet til dirigenten. Pkt 3.: Udbytte Som det fremgår af side 28 i årsrapporten, så indstiller bestyrelsen til generalforsamlingen, at der udbetales et udbytte på 5 kroner pr. aktie. Det svarer til et samlet udbytte på DKK 40 mio. Udbyttebetalingen bliver dog DKK 2 mio. mindre, idet der ikke udbetales udbytte på DFDS beholdning af egne aktier. Det foreslåede udbytte opfylder DFDS udbyttepolitik, idet udbyttet udgør mere end 30% af årets resultat. Under forudsætning af at det foreslåede udbytte vedtages vil det være til disposition ved udgangen af måneden - april Den resterende del af årets resultat foreslås overført til næste år. Afsluttende bemærkninger (Ivar Samrén) Jeg vil gerne takke dirigent Oluf Engel for hans meget kompetente ledelse af generalforsamlingen. Også tak til alle aktionærer og gæster for jeres fremmøde her i dag, og den interesse og støtte I hermed har vist for DFDS. Fribilletter til DFDS Canal Tours uddeles ved udgangen. Tak for i dag! 11