Den kommunale Dagpleje En vigtig brik
Vi byder hermed dig og dit barn hjertelig velkommen til Dagplejen i Vordingborg Kommune For os er det vigtigt at give dit barn tryghed, omsorg og nærvær Med dette lille velkomsthæfte ønsker vi at fortælle lidt om Dagplejen og hvem vi er, samt at give dig som forælder lidt nyttig information i forbindelse med dit barns start. Det er ikke sikkert, at du fi nder svar på alt og husk, at du altid kan kontakte dagplejekontoret, såfremt der er noget, du er i tvivl om. Dagplejen er en del af Vordingborg Kommunes pasningstilbud for børn i alderen 0-3 år. Den kommunale dagpleje fi nder du i dit lokalområde, der hvor du og dit barn er vant til at færdes. For os er det vigtigt at give dit barn tryghed, omsorg og nærvær ved at skabe tætte relationer til få voksne. Dit barns trivsel er en forudsætning for at kunne udvikle sig og lære nyt. I Dagplejen er der tid til fordybelse og til at lære nyt. I Dagplejen er vi 200 dagplejere og dagplejepædagoger. Vi arbejder hver dag på at omsætte visioner og ny faglig viden til praksis og dermed skabe de bedst mulige betingelser for hvert enkelt barn. Gennem samarbejde, videndeling og pædagogisk tilsyn, sikrer vi en høj faglig standard, der skaber arbejdsglæde og faglig stolthed. Vi ønsker at invitere dig som forælder med i det samarbejde, da du har vigtig viden om dit barn, og vores fælles samarbejde er afgørende for dit barns trivsel den tid, det er i Dagplejen. Som kommunal dagpleje indgår vi i et vigtigt samarbejde med de øvrige kommunale aktører herunder: Pladsanvisningen, sundhedsplejen, daginstitutioner, skoler, bibliotekerne, børne- og familierådgivningen. Sammen skaber vi en rød tråd, så der er sammenhæng og genkendelighed for dig og dit barn, når det skal videre til et af kommunens andre dagtilbud. 3 VI BYDER HERMED DIG OG DIT BAR VELKOMMEN
Sådan starter dit barn i Dagplejen Ved indskrivning i Dagplejen kontakter du Pladsanvisningen på tlf. 55 36 20 60. Det er vigtigt, at du kontakter Pladsanvisningen så tidligt som muligt efter fødslen. Er dit barn for tidligt født eller er der andre særlige forhold, der gør sig gældende, er det ligeledes vigtigt, at du kontakter Pladsanvisningen hurtigst muligt efter dit barn er født, så vi kan tilbyde dig den bedste plads for netop dit barn. I samarbejde aftaler vi, hvordan opstarten skal foregå, så du og dit barn er trygge ved alt det nye Når du får tilbudt en plads fra Pladsanvisningen, holdes der efterfølgende et intromøde i dagplejehjemmet, hvor du, dit barn, dagplejeren og dagplejepædagogen deltager. Her får du mulighed for at danne dig et indtryk af dit barns kommende dagplejer, fortælle om dit barn og stille de spørgsmål, du er i tvivl om. Vi taler om løst og fast, om dagligdagen og kulturen i Dagplejen og lærer derved også hinanden at kende. Endelig aftaler vi, hvordan opstarten skal foregå, så du og dit barn er trygge ved alt det nye. SÅDAN STARTER DIT BARN I DAGPLEJEN 5
Samarbejde hjem/dagpleje Et tæt og tillidsfuldt samarbejde er en forudsætning for dit barns trivsel i Dagplejen. Det er derfor vigtigt, at du løbende drøfter dit barns trivsel med din dagplejer og at der i det daglige er tid til at udveksle nyttig information om dit barns søvn, kost, oplevelser eller andet. Dagplejepædagogen og din dagplejer er i løbende kontakt vedrørende dit barns trivsel og børnegruppen som helhed. Er der behov for en uddybende snak i forhold til dit barn eller andet, er der mulighed for at afholde et evalueringsmøde hos din dagplejer, hvor dagplejepædagogen deltager. Et tæt og tillidsfuldt samarbejde er en forudsætning for dit barns trivsel i Dagplejen Det er vigtigt, at du taler med din dagplejer eller dagplejepædagog, såfremt der er noget, du står uforstående over for eller kunne ønske anderledes. Forældrevejledning i Dagplejen I Dagplejen har vi stor erfaring i at stimulere, opdrage, støtte og anerkende børn. Er du som forælder usikker på din forældrerolle, og mangler konkrete redskaber til at skabe et bedre samspil mellem dig og dit barn, vil vi gerne hjælpe. Forskning viser, at gode relationer i trygge og nære samspil er afgørende for dit barns trivsel. Gennem 8 helt konkrete samspilstemaer kan vi hjælpe dig til at bygge videre på de gode samspil. Vi tager udgangspunkt der, hvor du og dit barn har en god kontakt. Kontakt din dagplejer eller dagplejepædagog hvis du vil vide mere. Barnets kuffert en rejse gennem barndommen Dit barn får sin egen kuffert af jeres sundhedsplejerske ved 8 mdr. besøget og skal medbringes, når dit barn starter i dagpleje. Kufferten fl ytter ind i Dagplejen i den periode, dit barn er indskrevet hos os. Kufferten skal indeholde billeder eller genstande, der dukumenterer dit barns færden og opvækst. SAMARBEJDE HJEM/DAGPLEJE PÆDAGOGIK 7
Det kan være billeder eller genstande, der fortæller en vigtig historie eller begivenhed. Det er vigtigt, at de ting, der er kommet i kufferten, bliver der, da de jo altid vil repræsentere noget eller tid, der var vigtigt for dit barn. Tid til at dit barn kan fordybe sig, udforske verden og lære af sine erfaringer Relationer/pædagogik For at sikre dit barns udvikling, trivsel og tryghed er det vigtigt at støtte dit barns relationer både til egen dagplejer og børnene der, samt til de øvrige børn og voksne i gruppen. Dette styrker dit barns sociale og personlige kompetencer og sikrer tryghed og trivsel i andre fællesskaber, herunder gæstedagplejen. Dagplejerne mødes ugentlig med hinanden i deres gruppe samt i ny og næ på tværs af grupperne. Det er lidt med forskel, hvilke rammer der er til rådighed men vi forsøger at gøre det bedst muligt ud fra de lokale muligheder, der er til stede. Dagplejen Det lille nære miljø I samarbejde med dig er det vores mål at give dit barn et trygt, harmonisk og udviklende pasningstilbud. Vi bestræber os blandt andet på følgende: Få voksne med tætte relationer til dig og dit barn. Kendte rammer med udgangspunkt i det hjemlige miljø. Tid til at dit barn kan fordybe sig, udforske verden og lære af sine erfaringer. Alle parter i Dagplejen har tavshedspligt! SAMARBEJDE HJEM/DAGPLEJE PÆDAGOGIK 9
Hvem er vi? Dagplejen er normeret til ca. 800 børn i alderen 0-3 år. Der er ansat ca. 200 dagplejere fordelt på 16 grupper: Køng, Lundby, Bårse, Præstø By, Præstø Næbbet, Præstø Skibinge, Kastrup-Ndr. Vindinge, Vordingborg By 1, Vordingborg By 2, Nyråd, Ørslev, Stensved, Mern, Kalvehave, Bogø/Møn Vest, Møn Øst. For hver dagplejegruppe er tilknyttet et pædagogisk team på 3 dagplejepædagoger, som hver især har det overordnede ansvar for grupperne. Dagplejepædagogerne er tilknyttet dagplejekontoret. Når dit barn er i gæstepleje, er det muligt at bruge de tider, du er vant til hos din faste dagplejer. Dagplejekontoret tlf. 55 36 33 68 Kontorets åbningstid: mandag-torsdag kl. 8.00-15.00 fredag Kl. 8.00-13.00 Det kan forekomme, at kontoret er lukket indenfor åbningstiden. Dagplejens åbningstider: Dagplejen har åbent 48 timer ugentlig i tidsrummet 06.00 og 17.00. Fredag dog til 16.30. Når dit barn skal starte i Dagplejen, aftales bringe- og hentetid med dagplejeren i henhold til dennes åbningstid. Bemærk at dit barn skal være afhentet på det tidspunkt dagplejen lukker! Hos gæstedagplejen Når dit barn er i gæstepleje, er det muligt at bruge de tider, du er vant til hos din faste dagplejer. Hvis behovet for pasning ændres, beder vi dig rette henvendelse til din dagplejer eller dagplejekontoret. HVEM ER VI? PRAKTISK INFORMATION 11
For barnets skyld, er det en god idé at anskaffe tøj, som er nemt at få af og på Giv altid din dagplejer besked når: Dit barn afl everes/afhentes af andre end normalt Dit barn er sygt Dit barn er rask vigtigt at ringe inden kl. 11.00 dagen før barnet kommer! Dit barn holder fri/ferie Bemærk: Grundlovsdag lukkes kl. 12.00. Juleaftensdag holdes lukket. Nytårsaftensdag holdes lukket. Hvad skal dit barn have med? Du skal selv medbringe bleer, creme, solcreme, engangsvaskeklude, samt egnet barnevogn inkl. dyne, pude, sengetøj, sele (DVN godkendt) og ekstra skiftetøj passende til årstiden. Evt. et sovedyr. Husk at dette også skal medbringes i gæsteplejen. For dit barns skyld, og af hensyn til dagplejerens fysiske arbejdsmiljø, er det en god idé, hvis du tænker på at anskaffe tøj, støvler o.l., som er nemt at få af og på. Når dit barn er sygt Hvis dit barn er sygt, må det ikke komme i dagpleje! Det kan sommetider være svært at vurdere, om barnet er sygt. Som hovedregel gælder det, at barnet på en god måde skal kunne deltage i dagplejens aktiviteter både ude og inde. Som forælder kan du derved også være med til at undgå, at de andre børn i Dagplejen bliver smittet. Bliver dit barn syg i løbet af dagen, vil du blive kontaktet så hurtigt som muligt, så dit barn kan komme hjem. 13 HVEM ER VI? PRAKTISK INFORMATION
Gæstedagpleje: Din dagplejer har som udgangspunkt 6 ugers ferie og ca. 1½ uges afspadsering årligt. Herudover kan der være sygdom, kursus med mere. I disse perioder vil du få tilbudt en anden dagplejeplads til dit barn. Vi bestræber os meget på at gøre det så godt som muligt for dit barn dvs. at anvende den samme gæstedagplejer fra gang til gang. Dette er desværre ikke altid muligt. Men grundet det sociale netværk der er i gruppen, hvor din dagplejer hører til, kender dit barn børnene og dagplejerne i gruppen. Vi forsøger altid i dialog med dig som forælder at finde frem til den bedst egnede gæstedagplejer ud fra dit barns behov Morgentelefon Ved akut opstået sygdom hos din dagplejer, vil du blive ringet op tidligt om morgenen fra dagplejekontoret mellem kl. 5.45 og 7.00 og få tilbudt en anden plads til dit barn. Det er vigtigt, at Dagplejen altid har gældende telefonnummer samt at du kan komme til telefonen tidligt om morgenen. Såfremt telefonen ikke bliver taget, ringer vi i alt to gange og lægger om muligt besked på telefonsvarer. Når dagplejeren bliver raskmeldt, får du besked fra dagplejekontoret eller hos din gæstedagplejer. Vi forsøger altid i dialog med dig som forælder at fi nde frem til den bedst egnede gæstedagplejer ud fra dit barns behov gerne i forhold til, hvor dit barn har været sidst eller føler sig mest muligt tryg. Oplysningsseddel til brug i gæstedagpleje Vedlagt dette hæfte er der en oplysningsseddel, som du skal udfylde. Den skal følge dit barn, når det skal i gæstedagpleje. Det er en god idé at have sedlen hængende på opslagstavlen eller lade den ligge i dit barns taske, så den altid er lige ved hånden. HVEM ER VI? PRAKTISK INFORMATION 15
Kost Kommer dit barn før kl. 8.00, får det morgenmad i Dagplejen. Den tid dit barn er i dagpleje, sørger Dagplejen for al kost. Får dit barn modermælkserstatning eller grødprodukter, skal det medbringes færdiglavet hjemmefra. Vi henviser til Dagplejens kostpolitik. Diæt-, allergi- og vegetarkost Hvis dit barn skal have speciel kost, som falder ud over de almindelige fødevarer, skal du selv medbringe maden. Den tid dit barn er i dagpleje, sørger Dagplejen for al kost Fremmede kulturer Dagplejeren forsøger at tage hensyn til fremmede kulturer og religioner, således at det mad, som tilbydes, ikke strider mod forskrifterne. Rygepolitik I Dagplejen ønsker vi et sundt miljø for både børn og voksne! Røg og små børn hører ikke sammen og Dagplejen ønsker at beskytte børnene mest muligt fra den skade, passiv rygning kan forårsage. Derfor er Dagplejen røgfri i åbningstiden. Dog gælder det i henhold til loven om røgfri miljøer L 191 af d. 6. juni 2007, at der må ryges i dagplejerens have. Dog er det indskærpet, at der skal ryges så lidt som muligt og at dette ikke foregår i nærheden af børnene. Som forælder må du ikke ryge i Dagplejen, hverken ude eller inde! Brobygning Brobygning i de enkelte områder er individuelt tilrettelagt ud fra de fysiske forudsætninger og den lokale kultur og traditioner, der gør sig gældende. KOST DAGPLEJENS POLITIK 17
Pædagogiske læreplaner Børn lærer hele tiden. De lærer af deres handlinger, oplevelser, erfaringer. De lærer af hinanden og med hinanden. De lærer af os voksne, vores kultur og det miljø, der omgiver dem. I Dagplejen ønsker vi at stimulere dit barn, ud fra dit barns behov og måde at lære på. Forældrebestyrelsen I forældrebestyrelsen er det muligt at indgå i et tættere samarbejde med andre forældre, dagplejere, pædagoger og ledelsen. Her er det muligt gennem en fælles dialog at præge Dagplejen og være med til at skabe den udvikling, Dagplejen er i. Vi ønsker at stimulere barnet, ud fra dets behov og måde at lære på Har du nogen spørgsmål til bestyrelsen, er du velkommen til at kontakte bestyrelsesmedlemmerne. Der er valg en gang årligt på generalforsamlingen. Udmeldelse Udmeldelse skal ske til Pladsanvisningen til den 1. i måneden. Vær opmærksom på at dit barn ikke automatisk skrives op til børnehave, så du skal kontakte Pladsanvisningen med henblik på at få skrevet dit barn ind til den børnehave, du ønsker. Du kan finde mere information på Dagplejens hjemmeside www.dagplejen.vordingborg.dk KOST DAGPLEJENS POLITIK 19
DAGPLEJEN VORDINGBORG KOMMUNE Dagplejen Vordingborg Kommune Dagplejeleder Christian Barding Præstegårdsvej 16 4760 Vordingborg Tlf.: 55 36 33 65 chba@vordingborg.dk Læs mere på: www.dagplejen.vordingborg.dk Grafisk produktion: Pihl - grafisk design Tryk: Grafikom A/S