Nyhedsbrev nr. 05. 2004.



Relaterede dokumenter
MCC-Nordsjælland Bikernyt...

MCC-Nordsjælland Bikernyt...

Nyhedsbrev nr

Helenenyt. Nr. 10 (oktober - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

Nyhedsbrev nr

Nyhedsbrev nr

Nyhedsbrev nr

Klubnyt efterår 2014.

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

Harzen Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove

Helenenyt. Nr. 7 (juli - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

En lille hurtig tur til Sverige/Norge.

Nyhedsbrev nr

Nyhedsbrev nr

TUREN GÅR TIL RENAULT TRÆF I SVERIGE.

Turen til Polen 28. maj 1. juni 2018

Nyhedsbrev nr

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Lørdag den 1. august Kører hjemmefra ved 8-tiden, efter en tankning på Jet-stationen i Nørresundby. Vejret er fint med sol, men nogen blæst.

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

Så er min årlige ferietur med min datter forbi, vi er hjemme igen. Turen gik i år til Tönning som ligger ved Ejderen, Danmarks gamle grænse.

Kajaktur til Tolo. Anne og Jakob, uge

Nyhedsbrev. Bredalsparkens Fritidscenter Sommerferien Praktisk info vedr. sommerferien:

Dansk Cabby Club KR. HIMMELFARTSTRÆF TIL EGESKOV SLOT MAJ 2012.

Nyhedsbrev nr

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Her boede Anna, Anne, Karin, Laila, Line, Maja, Mads og Pernille der fulgtes af Kent O., Helle E., Lena, Gerd og Stig.

Jagttur den 16. maj 2012

Venedig, Gardasøen og Østrig.

Nyhedsbrev nr

September September 2011

Turen til Sverige. Vejen derop var enten op til Frederikshavn og over med færgen til Göteborg eller over med broerne eller bro/færgerne ved Helsingør.

Dagsprogram. Søndag (ca. 4½ t. inkl. pauser)

Velkommen tilbage til skolen!

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine.

Juni - juli - august 2018

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

Sommerens tur til Finland

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Med Rimo på Bornholm 2013.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 8 August årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

Sommerferie Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620.

Sommerferie Sarau

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)

H E L E E Nr. 5 juni ti 2015

Hvor vi dyrker stavgang - gymnastik og bowling

Lejrskole til Svendborg. - Slotte og natur på Sydfyn. Karina, Simon, Janni, Lea, Kasper, Louise og Mette. Sus, Karina, Lisa Ann og Lisbeth

Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist.

Udflugt med dampfærgen Skjelskør og besøg på Jægerspris Slot tirsdag den 19. maj 2015

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Æ AVIS HUSAVIS LEOS PLEJECENTER

Gl. ager Kære Brevduevenner.

Nyhedsbrev nr

Klub Svanen. Kontakt. Åbningstider

Turen til Skagen maj 2019.

S c h a n d t o r p. 1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 25. ÅRGANG NUMMER 5 MAJ 2008

Efter en lang flyvetur ankom vi til Newark, vores billetter til Amtrak var udløbet pga. af forsinkelsen men vi fandt ud af at købe nogle nye.

Sebastian og Skytsånden

Tøserunden Vi var cirka 14 Rimo-tilmeldte - men der var vist et par afbud. 3 toptunede Rimo er klar til afgang.

Sommer tur til Budapest

Nyhedsbrev nr

Formandens beretning

Testcenter Østerild. Landboforeningen Odder Skanderborg. Program

Nyhedsbrev. Vores dejlige tur til Glyngøre og Pinenhus er nu overstået her er lige nogle kommentarer fra

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Juletur til Goslar december 2009

Marts måned og påsken står for døren og her er nyhedsbrevet hvor I kan se hvilke aktiviteter der kommer til at være de næste 2 måneder.

FREDAGSNYT. FJALTRING FRI - OG UDESKOLE FREDAG DEN 17. juni 2016

Hej alle sammen. Her tager søløverne lige en slapper på klipperne

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge

Maj og juni Ta med en tur på BAKKEN - - for nu er foråret kommet. Krumtap Nyt er for medlemmer, personale og andre med interesse for Krumtappen

FORÅRS-OG EFTERÅRSSÆSONEN Løst og fast fra vores færden ombord på det gode skib Freja

INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Tag med til Belgien til løb. 2. Klubmesterskab Absolut sidste chance!!! 2. Klubmesterskab 2014

Denne dagbog tilhører Max

Turen efter solnedgangen - på en kold, klam og tåget dag. Af Allan Kierulff en fotoakrobat.

På Læsø april 2007

Bofællesskabet Stenlille

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Udover det gik de også i genbrug for at finde mere skoletøj til Claudias børn, heldigvis var der meget som var i god stand.

FORÅRSTUR TIL HOLLAND APRIL 2016

Sidste klubaften onsdag d.1. juli 2015

Bofællesskabet Stenlille Nyhedsbrev sommer 2013

3-9. Udsigt fra pladsen

Jule frokost bag tremmer????

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene.

Nyhedsbrev Bredalsparkens Fritidscenter Sommerferien 2014

Turen til Schwerin november -1. december

Arrild Privatskole og Børnehuset

Nyhedsbrev sommer 2015.

Vi holdt en lege pause, i en hule og der blev fisket i et vandhul. Diverse blade, grene og svampe blev samlet, til at tage med hjem.

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Bestyrelsens beretning om 2014 til BS Seniormotions generalforsamling tirsdag d. 17. marts 2015 i Strandens Forsamlingshus. Stavgang generelt:

Herunder På denne første forårstur cykler vi til udsigtstårnet ved Sir/Lyngbjerg, hvor vi nyder vores the og kaffe.

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

OSTEN P FALKE aug ust 2018 Figur 1

De 2-3 årige på grøn stue

Transkript:

Turen til sporvejsmuseet 13-06 Nyhedsbrev nr. 05. 2004. Vi startede 6 maskiner fra Statoil-tanken kl 10.05. En syvende, nemlig Carsten Lund, stødte til os på selve museet. Udturen gik via Niverød, Vejenbrød, Avderød, Karlebo og Kirkelte. Lidt uden for Kirkelte holdt vi vores første pause på en skov-parkeringsplads. Videre gik det til Nymølle, Slangerup og Roskilde, hvor vi holdt pause på havnen. Her var mange andre motorcyklister og stor aktivitet blandt sejlsportsfolk i det dejlige sommervejr. Ved ankomsten til Skjoldenæsholm tog vi en sporvogn fra P-pladsen til selve museet. Efter at have indtaget vores medbragte mad i den gamle Valby remise gik vi rundt og beså de mange sporvogne og busser. Senere tog vi på en sporvognstur ud i skoven. Vi steg af ved vendepunktet og nød en is. Her kunne man også stige om til en anden sporvogn tilbage til museet. Hjemturen, som blev påbegyndt ved 15-tiden, gik over Kirke Hvalsø, Kirke Såby, Kirke Hyllinge, Skibby og Frederikssund. Her holdt vi ind ved kiosken lige efter broen og nød forskellige forfriskninger. Her forlod jeg selskabet, men jeg håber alle fandt godt hjem. Jeg synes vi havde en god tur. Poul Træf på toppen 09-11 juli 2004. Der var træf på toppen her i Weekenden det var en våd oplevelse, men mere om det i næste nyhedsbrev.

En Søndagstur der endte på hospitalet. Vi mødtes på tanken kl. 9,50 der troppede vejviseren, Sussi og Leo, Smiley, Claus, Benny, Kenneth, kim gipsben og Jette, Formanden og undertegnet op. Kim gipsben og Jette på deres split nye mormors røde BMW.er den var rigtig flot (bare en skam den knirkede). Sussi og Leo havde bestemt at vi skulle en tur til Lyngby sø og eventuelt sejle en tur på den, hvis vi altså selv vil paddel. Endelig langt om længe drog vi af sted, for snakken gik livligt så det tog lidt tid. Første stop, 20 minutter efter afgang på en på en parkeringsplads langs strandvejen blev der suget i den første smøg, igen gik snakken livligt, inden vi drog videre ud af strandvejen. Det var dejligt vejr at køre i, og alle kørte pænt, vi nåede alle til Lyngby sø, men leo ville godt op og se slottet som ligger for enden af søen. Det viste sig at Carsten lige nøjagtig kendte vejen men som han sagde da vi stod ved slottet (Næsseslottet) hvis han havde vist vi skulle herop, havde han da taget nøglerne med hjemmefra, så vi også kunne se de kongelige gemakker indefra, (kontorhotel) det viste sig at firmaet han arbejder for, ejer en andel af dette idylliske sted. Vi kørte derefter videre til Bagsvær sø, hvor vi spiste vores medbragte mad, der var nu ingen der havde lyst til at padle rundt så det droppede vi. Nu er det så uheldigt at Virago Bent er kommet på hospitalet med en diskopolaps. Så hvad var mere naturligt end at aflægge ham et besøg og opmuntre ham lidt i den svære og smertefulde tid, og da alle på nær Smiley havde tid drog vi ind på Bispebjerg hospital. Nu har den afdeling Bent ligger på 51.H - ca. 98% ældre liggende, så de gjorde store øjne da der dukkede ti rokkere op på afdelingen, Bent gjorde også store øjne (jeg tror nok han var ved at tage sig en lur), så han måtte se at komme på højkant på sit nye flotte gangstativ, selv om han så ud til at have styr på det nye firhjulet kørestativ, fortalte han at der havde været begynder vanskelig heder, det var gået ud over hans tæer et par gange, AV AV. Men han havde godt greb om styretøjet, og så ud som om han var glad for at se os. Vi håber alle at han kan undgå en operation, og at han snart er på benene igen. Vi kørte en æresrunde til ære for ham, og han hang da også ud af vinduet og vinkede til os samtidig med at han så ud som om han meget gerne ville med. Men Men. Så gik turen hjemad, et enkelt stop ved jorden drejer hvor Leo proklamerede at han godt vidste hvorfor alle dem der kørte på harly`er ikke vinkede, det er fordi de er bange for at slippe gashåndtaget så den går i stå. Alt i alt en rigtig god tur med meget grin, snak og kørsel. NB. Der skal til slut siges at Bent nu er blevet opereret, og har det godt og er på landevejen igen om et par måneder. Tak for turen Britta.

VÄNARN RUNDT PÅ INTRUDER Deltagere Suzuki Intruder, årgang 1994. Mit barnebarn, Morten, årgang 1989. Poul, årgang 1932. Tidsrum 28.juni 3.juli 2004. Formål Overnatning Mandag. At bese den svenske natur samt studere en del af Göta-kanalen og dens slusesystemer. Turens planlagte 5 overnatninger skete på vandrerhjem. Pladserne var forudbestilte hjemmefra. Da vi startede fra Humlebæk småregnede det, men da en HH-færge havde bragt os over sundet og vi kørte i land i Helsingborg skinnede solen. I løbet af dagen fik vi kun to små byger. Vi kørte via Ekeby og Åstorp til vej 21, som vi fulgte til Hässelholm. Spiste frokost i Perstorp. Fra Hässelholm til Växjö ad vej 23. På næsten hele denne strækning kørte vi med skov på begge sider af vejen. Det er utrolig gode veje de har i Sverige, så Intruderen bare spandt derudaf, herligt. Ankom ved 16- tiden til Växjö og vandrerhjemmet, som ligger smukt ud til en større sø med badestrand og en lille lystbådehavn. På landsiden fandtes minigolf, som vi fik afprøvet. Tirsdag Fortsatte nordpå mod Jönköping. Nu blev landskabet mere varieret. Der var stadig megen skov, men nu også mange større og mindre søer på begge sider af vejen. Landskabet blev også mere kuperet. Efter Jönköping fortsatte vi ad vej 198, der løber på vestsiden af Vättern.

Dagens endemål var Tåtorp, en meget lille by, som ligger helt ned til Götakanalen. Under vores søgning efter vandrerhjemmet kom vi ned til en kanalsluse, men så var Intruderen også blevet træt, den lagde sig stille ned under en vending i løse sten. Vi kom imidlertid alle tre op igen, og der var ikke sket nogen skader, heldigvis. På vandrerhjemmet lejede vi en kano og sejlede en tur på Göta-kanalen i det herligste solskinsvejr. I løbet af dagen havde der ellers mest været overskyet, men vi blev kun ramt af 3-4 mindre byger. Onsdag Den eneste fejl ved vandrerhjemmet i Tåtorp var, at de ikke serverede morgenmad, hvilket ellers er almindeligt. Vi måtte derfor på tomme maver køre videre til den nærmeste større by, nemligtöraboda, for at få dette problem løst. Efter at have nydt en svensk frokost, som nogenlunde svarer til breakfast, fortsatte vi til byen Hajtorp, hvor der er et større sluseanlæg to sammenhængende sluser og en løftebro. Vi blev et stykke tid der og betragtede trafikken på kanalen og tog os et slag mini-golf. Videre kørte vi ad småveje, som flere gange krydsede Göta-kanalen, til Sjötorp, der er det sted på Vänarns østkyst hvor kanalen begynder sin færd gennem landskabet til Vättern. Vi fortsatte ad vej 26 til Kristinehamn, som ligger på NØ-siden af Vänarn. Derefter ad vej 18 og 45 til dagens vandrerhjem, som ligger i Åmål på Vänarns vestkyst. Det landskab vi har passeret i dag er stadig megen skov, men også store landområder med korn- og rapsmarker. Vi har også set større klipper, hvor vejen er sprængt igennem. Endelig har vi kørt over mange vandrige elve. Vejret har i dag været pragtfuldt med sol fra en næsten skyfri himmel. Vi fik kun en mindre byge midt på eftermiddagen. Torsdag Fortsatte sydpå mod Trollhättan, hvor vi så Göta-elven og de store sluseanlæg. Herfra fortsatte vi mod dagens endemål Hällekis, der ligger i den sydøstlige ende af Vänarn. Vejret har ikke været spændende i dag. Startede overskyet og fra middagstid begyndte det at regne, og det blev det ved med resten af dagen, ret surt. Fredag Så blev det atter solskin, dejligt. Efter at have indtaget et velsmagende frokostbord drog vi sydpå mod Danmark. Kort efter at vi havde forladt Hällekis kom vi til et højdedrag 306 meter over havets overflade hvor der var en skøn udsigt over det omliggende landskab. Videre kørte vi over Skara, Falköping, Ulricehamn, Tranemo og Gislaved og nød det afvekslende svenske landskab. De sidste 15-20 km kørte vi ad småveje for at komme til vores sidste vandrerhjem i Gnosjö, der ligger NØ for Anderstorp.

Solskinnet varede ikke hele dagen, vi fik en del byger, men heldigvis var der mest sol. Lørdag Efter en udmærket svensk frokost fortsatte vi vores færd hjemad. Det første stykke foregik ad småveje til Bredaryd. Derefter vej 27 til Vernamo. Så igen småveje langs en stor sø. Kort før Lagan steg vi på E 4, som derefter førte os sikkert til Helsingborg og HH-færgerne. Dagens vejr startede gråt i gråt, men senere kom der lidt solstrejf. Ved 10- tiden tog bygerne imidlertid til og de var ret kraftige. Da vi kom til Humlebæk havde vi i alt kørt 1.358 km. En god tur var slut Poul Kommende ture. Om turen til Nyvang (søndag den 18. juli) Nyvang, der ligger ved Holbæk, er en landsby, hvor andelstanken fra perioden 1870 1950 søges bevaret. Der er arbejdende institutioner så som mejeri, husmandssted, brugsforening, smedje, slagterforretning, cykelværksted, radio- og TV forretning, skomagerværksted, hestevognshal, og meget mere. Entréen er 60 kr. Der er en restaurant, som serverer smørrebrød, lune retter og kager. Hertil kan købes vin, øl, vand og kaffe. Der er også steder, hvor medbragt mad og drikke kan nydes. Vi kører fra Statoil-tanken kl 10.00. Udturen foregår via Frederikssund og Munkholmbroen. Hjem via Roskilde og Slangerup. En tur på ca 200 km. Der bliver 3 stop på udturen og 2 på hjemturen. Der ydes rabat til alle som abonnere på politikken og som kan fremvise behørig dokumentation herfor. Poul. Jægerspris slot cafe` Danner (søndag den 25 juli) Vi mødes kl.10.00. på Statoil, der kan købes cafe mad på turen. Keld

Tissø Reersø ( søndag d. 1.august) Madpakke tur til Vestsjælland og Reersø, afgang fra Statoil kl.10.00. Benny Bomstærk Stonehenge i Sverige (søndag den 08 August) Madpakketur til Sverige. Afgang fra statoil kl. 10.00. Suzie og Leo Nyt fra sidste Klubaften onsdag d. 7. juli 2004 Vi nåede i løbet af aftenen op på hele 19 SMCK ere, det er da fint, sådan midt i en ferietid, vi fik kaffe og citronmåne. Snakkede hyggeligt som vi plejer. Keld fortalte om en tur, han havde været på arrangeret af Flemming Noe fra Touring-nyt, man kan godt høre at Keld er gammel sælger, han er en god fortæller, der var flere som ærgrede sig over ikke at have været med til Hartzen, det gl Østtyskland og Østrig sammen med dem. De kommende ture blev annonceret. PCKim gav i anledning af at han er blevet BMW ejer, øl til hele selskabet. Peter dukkede også op på en nyere BMW, Michael racing Bo på sin nye Kawa samt Kenneth på sin nye Dugatti, de sidst nævnte gav ingen indkitning af de nye cykler, så vi har noget til gode. Leo havde nyt undertøj og klubtrøjer med til dem som havde bestilt. Bent Rylander Hansen, Jan Snerle, Jørgen Rasmussen, Anette Sjøgren og Niels Jørgen Christiansen, der er også tøj til jer, det kan afhentes på næste klubaften Onsdag d. 4. august mod betaling. 75kr for t-shirt 150kr for sweet-shirt. Benny bomstærk blev valgt som kagemand til næste klubaften. Formanden har modtaget kommentar på skråt op med turudvalget indlæg i forrige klubblad fra Keld. Vi har på bestyrelsesmødet d. 14. juli behandlet emnet, og været lidt i tvivl om hvorvidt vi skulle trykke det eller ej, vi kan ikke helt overskue konsekvenserne, men har valgt at trykke både Jørgens kommentar og Formandens svar, herunder vil den samlede bestyrelse godt udtrykke at vi støtter op om Formandens besvarelse. Kommentar til Kjeld Det skal lige siges at jeg har talt med Kjeld inden dette skrives og han har ikke noget med mine kommentarer at gøre.

Lige en lille bemærkning til sidste nummer hvor Kjeld Thorsen flejnede noget ud over at "Førerkoen" ikke var kommet til annonceret tur til Sofiero i sverige. Dette var blevet meddelt til de herrer både Benny og Kjeld om onsdagen, ved vores besøg hos maleren at der ikke var nogen der havde vist interesse for turen, og at jeg hellere ville tage til 7'er træf og fulde mig istedet for at stå og glo alene om søndagen, men dette var fesen lige igennem uden at fæste sig noget sted.til gengæld var vi på tanken kl. 14 hvor der kom et nyt og et nyere medlem så var Carsten købmand og jeg ikke kommet havde der ikke været nogen til at tage sig af dem (PINLIGT). Jeg forstår godt Kjeld's frustrationen over at der overhovedet ikke er nogen af ca. 80 medlemmer der kan afse tid eller har lyst til at deltage i tur-udvalgets ture, vi har dog lagt en del arbejde i det ca. 6-8 timer ved hver klubaften vinteren igennem og så er vi lagt på is. Det er måske på tide at skifte vores klublogo med den gamle mand ud fordi han er blevet for gammel og erstattes med en otiumstol med hjul på. Det med en flad struktur er en udslidt floskel der ikke holder i længden. Folk køber dyre motorcykler og tror at de kun vil køre til klubaften 1 gang om måneden og måske en tur på toppen, Gilleleje havn eller Tikøb rundt på 8 måder. Man er nød til at kunne tilbyde medlemmerne et eller andet end kaffe en gang om måneden. Tænk nye tanker og måske ændre lidt på "strukturen" Jørgen ( Tur-udvalget?) Hej Jørgen. 25-06-04 Tak for Kaffe. Det er selvfølgeligt bittert at se at der ikke er større tilslutning til turudvalgets mange og rigtig gode arrangementer, men det må nu være sådan at det enkelte smck medlem selv disponerer over hvad de har tid/lyst og økonomisk formående til, det skal hverken bestyrelsen eller du gøre dig til herre over. Der er mange som har brugt tid og kræfter på at få en god og fornuftig turkalender op at stå, (jeg har selv været en del af det) og jeg synes at det er lykkes til fulde - men det er stadigvæk op til hver enkelt hvor meget man vil arrangere sig i frivillighedens arbejde, eller hvordan man vil bruge sin fritid. Alle er stadigvæk velkommen til vores bestyrelsesmøder. Som sagt skal man kun arrangere ture af egen interesse og stadig nedtone forventningerne til andre. Turkalenderen er et tilbud til vores 64 medlemmer - ikke en forpligtelse, og glæd dig i stedet over selve turen, om du så køre alene eller der er 15 til 20 med. Alle ture bliver annonceret på klubaftner og i nyhedsbrevet, så jeg synes du skyder noget over målet. (bestyrelsen) Og så må det være op til de enkelte SMCK medlemmer hvad og hvor meget de økonomisk vil offer/investere i en MC`er og hvordan den skal bruges, til det skal jeg ikke blande mig i eller afgøre.

Afslutningsvis vil jeg sige jeg synes ikke vi skal gøre grin med den gammel mand og stokken, det er et godt logo som giver nogle gode signaler om hvem vi er og hvad vi står for, og så længe jeg sidder som formand bliver der ikke nævneværdig lavet om på vores klubstruktur. Med smck hilsen Formand Jan. Leos krambod. Pegaso til salg 45.000.kr. henvendelse til Mic tlf. 4917 0783 eller 2268 3820 Nimbus med sidevogn sælges som beset Marts 1953 Pris 60.000.kr. Jørgen Mobil 60616498 Honda VF 1000F er til salg sølvgrå kørt 85.000 km. 40.000 kr. kontakt Michael Bo 4913 1063 Der er også en Yamaha Farzer 600 pris 90.000kr årgang 2002, sølvgrå km. 11.000 Kontakt Kim gipsben tlf. 20134335. SOLGT Suzuki Bandit 600 til salg velholdt - årgang 2000 - blå metal - kørt 16.000 km. Pris 68.000 kr. Kontakt John tlf. 49133049 I ønskes alle en rigtig god ferie og forhåbentlig med bedre vejr.