Kontrolstruktur for det kollektive elforsyningsnet



Relaterede dokumenter
Indberetningen indeholder en rettelse til selskabets anmeldelse af netkomponenter (antallet af fjernaflæste- og ikke-fjernaflæste målere) for 2011.

Til elnetselskaberne. 2. høring af udkast til afgørelse om Effektiviseringskrav til elnetselskaberne

Elsystemets kontrolstruktur

Summerede besparelser fra indberetningerne Indberetning 2017 vist i MWh

Summerede besparelser fra indberetningerne Indberetning 2017 vist i MWh

Elforsyningens tariffer & elpriser

Elforsyningens tariffer & elpriser

Benchmarking af kvalitet i levering af strøm i 2006

Elforsyningens tariffer & elpriser

HØRING OM VILKÅR OG BETINGELSER FOR AT VÆRE SYSTEMFORSVARSYDELSESLEVERANDØR OG SYSTEMGENOPRETTELSESYDELSESLEVE- RANDØR

KRITERIER FOR INDRØMMELSE AF

Elforsyningens nettariffer & priser

Beredskabsarbejdet i naturgassektoren og på energiområdet i øvrigt. (Supplement til Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2012/13)

Tillæg til Teknisk forskrift for anlæg til og med 11 kw samt Teknisk forskrift for solcelleanlæg

Teknisk forskrift Definition af anlægsstatus. for termiske kraftværker. tilsluttet transmissionsnettet

Figur 1. Kvartalsvis og 4 kvartalers glidende gennemsnitlig vækst i elforbruget, korrigeret for temperatur og kalendervariation.

Tillæg til Teknisk forskrift for anlæg til og med 11 kw

Tillæg til Teknisk forskrift for anlæg til og med 11 kw

Tillæg til Teknisk forskrift for termiske anlæg større end 11 kw

Politistationer i Danmark

Bestemmelser vedrørende driftsledelse og driftsansvar for transmissionsnettet

Nettelegrafen. Teknisk Forskrift TF Procedurer mellem systemansvarets kontrolrum og netregionkontrolrum samt koordinering med netkontrolrum

4. kvartal Figur 1. Kvartalsvis og 4 kvartalers glidende gennemsnitlig vækst i elforbruget, korrigeret for temperatur og kalendervariation.

Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2014

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11 og 12.

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune

Afgørelse om korrektion af netselskabernes effektiviseringskrav

Figur 1. Kvartalsvis og 4 kvartalers glidende gennemsnitlig vækst i elforbruget, korrigeret for temperatur og kalendervariation.

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16.

NVF23 - seminar i Kristiansand, maj Trafikal tilgængelighed. Michael Knørr Skov COWI. Trafikal tilgængelighed Michael Knørr Skov

Teknisk forskrift TF 2.1.2

Effektiviseringskrav til elnetselskaberne for 2012

Tabel 1: Fortsættes:

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Høringsbrev vedr. specifikationer til forbrugsenheder, som leverer efterspørgselsreaktionsydelser

Engrosmodellen. Teknik- og implementeringsgruppen. Møde Februar

Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og solcelleanlæg 1)

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

Dimittendundersøgelse for XXXe. XXXuddannelsen i xxx

Figur 1. Kvartalsvis og 4 kvartalers glidende gennemsnitlig vækst i elforbruget, korrigeret for temperatur og kalendervariation.

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

1-2,5 MWh/år 2 MWh/år 2,5-5 MWh/år 4 MWh/år 5-15 MWh/år 15 MWh/år (elvarmekunde)

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Passivandel kontanthjælp

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013

Høringsnotat. Bekendtgørelse om Pulje til kollektiv trafik i yderområder. 1. Indledning

Privatskoleudvikling på kommuneniveau

Retningslinjer for naturrådene fastættes i bekendtgørelse og vejledning om etablering af lokale naturråd, som forventes udstedt primo august 2017.

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013

Notat ELT Systemdriftsopgaven. Udkast til Teknisk Forskrift - Systemdrift TFD01. Forskriften er foreløbig og ikke endelig godkendt.

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre

BILAG 3 - ENERGINETS SVAR TIL HØRINGSKOMMENTARER

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Forskelle i statslige og kommunale tilskud til folkeskoler og frie grundskoler

VEKS Spildevandscenter Avedøre Albertslund Varmeforsyning. Engholm Varmecentral I/S Nordforbrænding. Spildevandscenter Avedøre

Beredskab og øvelser i elsystemet

Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

HØRINGSNOTAT TEKNISK FORSKRIFT KRAV FOR UDVEKSLING AF REAKTIV EFFEKT (MVAR) I SKILLEFLADEN MELLEM TRANSMISSIONS- OG DISTRIBUTIONSSYSTEMERNE

Engrosmodellen. Statusrapportering på idriftsættelsesparametre til Den Koordinerende Styregruppe for Engrosmodellen og DataHub Drift

ANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT. Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016

Faktaark til RKI analyse

Energistyrelsens afgørelse af 4. juni 2014 stadfæstes.

Fordeling af supportberettigede brugere til teknisk support i Aula. Fælles antal for dagtilbud og skole. Central service desk håndterer fejlmeldinger

Detaljeret uddannelsesplan - skole

Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og solcelleanlæg 1

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Tal for klamydiatilfælde

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter

Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion

Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Udligningsordningen, procedurer og dokumentation. Indhold. 1. Generelt om portalen Overordnet beskrivelse. 14.

Befolkningsudviklingen i Danmark

Resultater fra vingeundersøgelsen 2016/17

Regler for valg af forbrugergruppemedlemmer i PenSam Liv forsikringsaktieselskab

Andel af personer registreret med sager i RKI register

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til?

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2012

Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Klamydiaopgørelse for 2012

Transkript:

Til Netvirksomheder med bevilling til at drive kollektivt distributionsnet Kontrolstruktur for det kollektive elforsyningsnet 1. maj 2014 BJA/IMA Dok. 13/89692-310 1/16

Arbejdsgruppe Notatet er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra netvirksomhederne og Energinet.dk i regi af Netsamarbejdsudvalget (NSU). Repræsentanterne fra netvirksomhederne var udpeget at Dansk Energis Netteknikudvalg. Arbejdsgruppen var sammensat af følgende: John Petterson Birk Andersen Johnny Rusbjerg Jens Ole Nissen Jan H. Schmith Thomas Temløv DONG Energy A/S SEAS-NVE Net A/S FynsNet A/S Nord Energi Net A/S EnergiMidt Net A/S TREFOR Net A/S Lars G. Sørensen Johannes D. Guldbæk Bjarne Andersen Energinet.dk Energinet.dk Energinet.dk (formand/sekretær) Behandling og ikrafttrædelse Notatet blev behandlet på NSU-møde 5. december 2013 med frist for skriftlige kommentarer pr. 19. december 2013. Behandlingen gav ikke anledning til bemærkninger til notatet. Version 1, dateret 27. november 2013 Version 2, dateret 1. maj 2014 Behandlet version Tilføjet side 2 og ikrafttrædelsesdato. Dok. 13/89692-310 2/16

Indhold 1. Formål og anvendelsesområde... 4 1.1 Formål... 4 1.2 Anvendelsesområde... 4 1.3 Ikrafttræden... 4 2. Terminologi og definitioner... 5 3. Energinet.dk's forpligtigelser jf. lovgivning... 6 4. Kontrolstruktur for kollektive elforsyningsnet... 6 5. Kontrolstruktur for elsystemets elproduktion... 7 6. Beredskab... 7 7. Ansvars- og opgavefordelingen mellem kontrolrummene i kontrolstrukturen... 9 7.1 Energinet.dk netkontrolrum (snitflade nr. 1)... 10 7.2 Netkontrolrum underliggende netkontrolrum (snitflade nr. 2). 10 8. Teknik og fælles værktøjer... 11 9. Krav til bemanding af kontrolrum... 12 10. Bilag... 12 Dok. 13/89692-310 3/16

1. Formål og anvendelsesområde 1.1 Formål Formålet med dette notat er at beskrive kontrolstrukturen gældende for det kollektive elforsyningsnet, inklusive præcisering af netvirksomhedernes kontrolrum og fælleskontrolrummenes ansvar. Kontrolstrukturen er tilrettelagt med henblik på i enhver driftssituation at sikre, at: kontrolrumsansvar og ansvar for koordinering med andre kontrolrum er veldefineret intet kontrolrum har ansvar for kontakt med flere samarbejdende kontrolrum, end det er praktisk muligt at overskue også i pressede situationer kontrolrummene modtager og viderebringer nødvendige driftsmæssige informationer. 1.2 Anvendelsesområde Alle elforsyningsvirksomheder i Danmark er omfattet af kontrolstrukturen og skal opfylde gældende tekniske forskrifter og bestemmelser, som refererer hertil. Kontrolstrukturen skal medvirke til at sikre en velfungerende systemdrift igennem en struktureret og præcis kommunikation. 1.3 Ikrafttræden Dette notat er gældende fra 1. maj 2014 og erstatter: Dok. 172610/07 v5, Sag 00/872, notat om Elsystemets kontrolstruktur. Dok. 13/89692-310 4/16

2. Terminologi og definitioner Elforsyningsvirksomheden Elforsyningsvirksomheden er en fælles betegnelse for alle de virksomheder, der ejer og driver distributionsnet og transmissionsnet, som indgår i det kollektive elforsyningsnet. For spændingsniveauer op til 100 kv er det den lokale netvirksomhed, og for spændingsniveauer over 100 kv er det Energinet.dk. Energinet.dk Virksomhed med bevilling til at drive det samlede danske transmissionsnet. I Danmark er denne funktion samlet under ét i Energinet.dk eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af lovbekendtgørelse nr. 516 af 20. maj 2010, 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk der driver transmissionsnet. Energinet.dk's kontrolcenter Kontrolcenteret overvåger og styrer elsystemet over 100 kv. Endvidere varetager kontrolcenteret koordineringen i beredskabssituationer af elsektorens beredskab og drift og varetager den løbende kommunikation med de statslige myndigheder. Kollektivt elforsyningsnet Transmissions- og distributionsnet, som på offentligt regulerede vilkår har til formål at transportere elektricitet fra producenter til elforbrugere. Leveringspunkt Det elektriske punkt i elsystemet, som er aftalt mellem Energinet.dk og netvirksomheden i sammenkoblingsaftalen/driftslederaftalen. Transmissionsnettet Defineres som det kollektive elforsyningsnet med nominel spænding over 100 kv. Distributionsnettet Defineres som det kollektive elforsyningsnet med nominel spænding under 100 kv. Kontrolstrukturen Beskriver roller og ansvarsforhold omkring Energinet.dk, netvirksomheder, producenter og balanceansvarlige vedrørende koordinering, kommunikation og samarbejde i øvrigt i forbindelse med forsyningssikkerheden i det kollektive elforsyningsnet. Netvirksomheden Virksomhed med offentlig bevilling til at drive den kollektive elforsyning på distributionsniveau i et defineret geografisk område. Netregion Netvirksomhed eller et samarbejde mellem netvirksomheder, der som minimum varetager driften af distributionsnet i snitfladen til Energinet.dk på vegne af flere netvirksomheder. En netregion dækker et geografisk (eller elektrisk) defineret forsyningsområde. Dok. 13/89692-310 5/16

Netkontrolrum Et netkontrolrum overvåger og styrer distributionsnet i et geografisk (eller elektrisk) defineret forsyningsområde. 3. Energinet.dk's forpligtigelser jf. lovgivning Energinet.dk er ansvarlig for, at der til enhver tid er et sammenhængende elforsyningsnet og tilstrækkelig produktionskapacitet til rådighed for systemet. Endvidere er Energinet.dk ansvarlig for den overordnede planlægning og styring i elsektoren. Forpligtigelserne er pålagt Energinet.dk i henhold til elforsyningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 516 af 20. maj 2010 med senere ændringer. Energinet.dk skal ligeledes varetage de overordnede, koordinerende planlægningsmæssige og operative opgaver vedrørende beredskabet, jf. "Bekendtgørelse om beredskab for elsektoren" (BEK nr. 1024 af 21. august 2007). 4. Kontrolstruktur for kollektive elforsyningsnet Transmissionsnettet disponeres i daglig drift fra Energinet.dk's kontrolcenter og omfatter alle netanlæg over 100 kv. Anlæg under 100 kv ejes af netvirksomheder, som hver for sig driver distributionsnet i et afgrænset område. Disse netanlæg disponeres primært fra den enkelte netvirksomheds netkontrolrum eller i et samarbejde mellem to eller flere netvirksomheder i en netregion og med et fælles netkontrolrum. Distributionsnettene drives forskelligt fra område til område. I nogle områder ejer og driver netvirksomheden det samlede distributionsnet fra Energinet.dk's leveringspunkt frem til netkunden, som kan være forbrug eller produktion. I andre områder er der en struktur, hvor en netvirksomhed ejer og driver nettet fra Energinet.dk's leveringspunkt og frem til en anden netvirksomhed, som så ejer og driver nettet frem til netkunden. I områder hvor netvirksomheder indgår i en netregion eller forsynes fra anden netvirksomhed, skal det sikres, at de enkelte overordnede netkontrolrum har et tilstrækkeligt samlet overblik over netområdet, som netkontrolrummet dækker. Endvidere er det vigtigt, at disse overordnede netkontrolrum har tilstrækkelige kompetencer og rettigheder fra de enkelte underliggende netvirksomheder, som er nødvendige for at opfylde de krav, der stilles igennem kontrolstrukturen. Det skal ligeledes sikres, at netkontrolrummene har tilstrækkelig adgang til relevante data, bl.a. de onlinedata som er vigtige for overblikket af nettet. I den daglige drift skal der være aftalt veldefinerede driftsgrænser imellem Energinet.dk's kontrolcenter og netkontrolrummene i leveringspunkterne. Disse grænser dokumenteres via sammenkoblingsaftaler, som beskriver ansvarsfordelingen i de driftsmæssige snitflader mellem Energinet.dk og netvirksomhederne. Disse aftaler kan være individuelle for de enkelte anlæg alt efter opbygning og driftsmæssige forhold. I tilfælde hvor en bevillingshavende netvirksomhed outsourcer overvågning og koblingsledelsen i Energinet.dk's leveringspunkt til en anden netvirksomhed eller et driftsselskab, skal det oplyses, hvilken netvirksomhed/hvilket driftsselskab og netkontrolrum der varetager kontrolrumsansvaret for det enkelte anlæg i drifts- Dok. 13/89692-310 6/16

grænsen. Endvidere skal netvirksomheden oplyse driftsleder og koblingsledere for de enkelte anlæg i henhold til stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 5. Energinet.dk's kontrolcenter skal til enhver tid kunne sikre sig, at der kommunikeres med de rette personer, som har de nødvendige beføjelser og kompetencer i forhold til det enkelte kontrolrum. Det sker ved, at der benyttes kommunikation, som udelukkende bemyndiget driftspersonale har adgang til i de enkelte selskaber. Energinet.dk's kontrolcenter skal i alle driftssituationer, og ikke mindst under driftsforstyrrelser, kunne kommunikere individuelt med hver netregion/netvirksomhed, idet den systemansvarlige skal kunne give informationer/ordrer for netregioner og netvirksomheder enkeltvis (eksempelvis vedrørende manuel forbrugsaflastning). I bilag 1 er vist en oversigt over netvirksomheder og de netkontrolrum, som har ansvaret i leveringspunkter fra Energinet.dk. Netkontrolrum med ansvaret for forsyning af underliggende netvirksomheder skal sikre den videre koordinering af driften til de underliggende netkontrolrum. 5. Kontrolstruktur for elsystemets elproduktion Elproduktionsanlæg kan være tilsluttet på alle spændingsniveauer, det vil sige, de kan være tilsluttet på enten transmissionsnettet eller distributionsnettet. Den markedsmæssige struktur for aktiv effektproduktion for alle produktionsanlæg tilsluttet på transmissions- såvel som på distributionsniveau fastlægges i markedsforskrifter, som beskriver, hvordan den daglige aktive effektproduktion skal planlægges og indmeldes til Energinet.dk fra den produktionsbalanceansvarlige. I dette koncept ligger blandt andet sikkerhed for, at en planlagt produktion ikke overstiger forudsete, tilladelige belastninger i transmissionsnettet. Den markedsmæssige struktur sikrer, at der er styr på døgnplanlægning af produktionen, men ikke på produktionsanlæggenes regulering og driftsforhold i nuet. Til driftsformål er markedskonceptet suppleret med en driftsmæssig kontrolstruktur, der tilgodeser, at produktionsanlæg bidrager til at opretholde sikker systemdrift. Procedure og forholdsregler herfor er beskrevet i Teknisk forskrift TF 5.3.4.2 Produktionstelegrafen. 6. Beredskab Ansvaret for koordineringen mellem de enkelte sektorer er i krisesituationer placeret hos politiet og regeringen. Ved større nationale kriser kan Rigspolitiet indkalde den nationale operative stab (NOST), hvis der er behov for koordinering af indsatsen på tværs af de lokale beredskabsstabe. Energistyrelsen har ansvaret for energisektorens deltagelse i NOST og kan anmode Energinet.dk om at deltage i staben. Dok. 13/89692-310 7/16

I krisesituationer kan politidirektøren fra en politikreds indkalde den lokale beredskabsstab i politikredsen (bilag 3). Energinet.dk har ansvaret for elsektorens deltagelse i de lokale beredskabsstabe. Sammensætningen af den lokale beredskabsstab i en beredskabssituation vil afhænge af den konkrete situation. Energinet.dk er ansvarlig for at bemande de lokale beredskabsstabe, når elsektoren bliver indkaldt, men Energinet.dk kan lave aftaler om at være repræsenteret ved medarbejdere fra lokale netvirksomheder. Energinet.dk har, jf. BEK nr. 1024, ansvaret for det overordnede, koordinerende arbejde i elsektoren både hvad angår det planlægningsmæssige og det operative i beredskabssituationerne. I praksis betyder det, at Energinet.dk skal vejlede sektorens virksomheder i beredskabsarbejdet og føre tilsyn med dette. Samtidig har Energinet.dk ansvaret for, at der bliver koordineret mellem virksomhederne, før beredskabshændelsen indtræffer og i beredskabssituationen. I krisesituationen har Energinet.dk ansvaret for at koordinere sektorens håndtering af krisesituationen og genetableringen af forsyningen herunder at udpege repræsentanter til de lokale beredskabsstabe og deltage i NOST, hvis det er relevant. Desuden har Energinet.dk ansvaret for at informere Energistyrelsen og andre centrale myndigheder om situationen i sektoren. Dok. 13/89692-310 8/16

7. Ansvars- og opgavefordelingen mellem kontrolrummene i kontrolstrukturen Figur 1 viser de typiske kommunikationssnitflader imellem de forskellige aktører i elsystemet. Snitflader er illustreret ved de nummererede pile på skitsen. Indholdet i snitfladerne er typisk beskrevet og reguleret af forskellige typer dokumenter, som for eksempel tekniske forskrifter og markedsforskrifter, drifts- /sammenkoblingsaftale, beredskabsplaner, notater m.m. Dette notat har primært fokus på elnettet, illustreret med grønne/lyse felter. De blå/mørke felter vises for at give et indblik i den samlede elsektor på landsplan. 10 Energinet.dk's kontrolcenter 1 3 4 Produktions- Beredskab 11 Netkontrolrum (i leveringspunktet fra Energinet.dk) anlæg tilkoblet transmissionsnettet 7 2 5 Balanceansvarlige Produktionsanlæg tilkoblet distributi- 8 11 onsnettet Netkontrolrum/net- 5 virksomhed (leveringspunkt imellem to netvirksomheder) 6 Forbrug 9 Figur 1 Generelt, og særligt i kontrolrummene, skal driftspersonalet ved samarbejde og koordinering bidrage til sikker drift af det samlede elsystem. Eksempler på de vigtigste aktioner og informationer, der skal udveksles mellem kontrolrummenes personale, beskrives i det følgende. Dok. 13/89692-310 9/16

7.1 Energinet.dk netkontrolrum (snitflade nr. 1) Snitfladen mellem transmission og distribution koordineres drifts- og beredskabsmæssigt imellem Energinet.dk's kontrolcenter og det netkontrolrum, som repræsenterer netvirksomheden i Energinet.dk's leveringspunkt. Hvis to eller flere netvirksomheder er fælles om et netkontrolrum, er det netkontrolrummets ansvar at koordinere drift og beredskab med de underliggende netvirksomheder. Snitfladen reguleres i: Nærværende notat Kontrolstruktur for det kollektive elforsyningsnet Teknisk forskrift TF 5.3.4.1 Nettelegrafen Teknisk forskrift TF 2.1.2 Frekvensaflastning m.m. Teknisk forskrift TF 5.4.1 Revisionsplanlægning Aftaler om sammenkobling af elforsyningsanlæg Driftslederaftaler Elsektorberedskabsplan. Koordinering i snitfladen: Snitfladen skal reguleres og koordineres, således at drifts- og beredskabssituationer kan håndteres præcist og effektivt både med hensyn til aktioner og informationsflow. Nogle af de vigtige informationer og aktiviteter, der skal udveksles mellem kontrolrummenes personale, er: Relevante koblinger i transmissionsnettet, planlagte og uforudsete Identifikation af årsag(er) til fejl og inspektion af anlæg Aktuelt driftsniveau fastlagt af Energinet.dk Aktuelt beredskabsniveau fastlagt af myndighederne og/eller Energinet.dk Koordinering af indsatsen for genopretning af elsystemet ved/efter fejl Information i overensstemmelse med gældende systemdriftsforskrifter og instrukser Anvendelse af kontrolstruktur til at udmelde og indsamle information fra de enkelte netkontrolrum Udveksling af driftsmæssige informationer, fx via nettelegrafen Koordinering af koblinger i net af fælles betydning, planlagte og uforudsete Gensidig orientering om unormale systemtilstande og indtrufne hændelser, eksempelvis utilsigtet manglende forsyning af elforbrugere Udveksling af nettopologi og væsentlige måledata onlinedata. 7.2 Netkontrolrum underliggende netkontrolrum (snitflade nr. 2) I nogle områder er flere netvirksomheder sammen om at drive et overordnet distributionsnet (eksempelvis 60 kv). Det kan være igennem en fællesejet netvirksomhed, som ejer og driver nettet, eller et fælles driftsselskab, som driver nettet på vegne af den enkelte netvirksomhed. I andre områder ejes og drives det overordnede distributionsnet af en netvirksomhed, og andre netvirksomheder er udelukkende tilsluttet i dette net uden noget ejerskab af det overordnede distributionsnet. Dok. 13/89692-310 10/16

Fælles for ovennævnte er, at nogle netvirksomheder driver og har ansvaret for et distributionsnet tilsluttet i Energinet.dk's leveringspunkter og frem til et distributionsnet drevet af en anden netvirksomhed. I disse tilfælde er netvirksomhederne, som er tilsluttet i Energinet.dk's leveringspunkt, ansvarlige for den videre koordinering med netkontrolrummene for de underliggende net i forhold til kontrolstrukturen. Snitfladen reguleres i: Aftaler om sammenkobling af elforsyningsanlæg Driftslederaftaler Aftaler om etablering af og opgaver i et fælles driftsselskab (fælles kontrolrum) Andet. Koordinering i snitfladen: Koordineringen og samarbejdet mellem kontrolrummene er essentielt for en sikker drift og forsyning i områderne. Nogle af de vigtigste informationer og aktiviteter, der skal udveksles mellem kontrolrummenes personale, er: Koordinering af koblinger i net af fælles betydning, planlagte og ved driftsforstyrrelser Identifikation af årsag(er) til fejl og inspektion af anlæg Aktuelt drifts- og beredskabsniveau fastlagt af Energinet.dk Koordinering af indsatsen for genopretning af elsystemet ved/efter fejl (under hensyntagen til personsikkerhed, anlægssikkerhed, systemdrift og markedsbetjening) Anvendelse af kontrolstruktur til at udmelde og indsamle information fra de enkelte netkontrolrum Gensidig orientering om unormale tilstande og indtrufne hændelser, eksempelvis utilsigtet manglende forsyning af elforbrugere Netkontrolrummet skal have tilstrækkeligt overblik over netområdet, herunder nødvendige informationer om lavere spændingsniveauer Udveksling af nettopologi og væsentlige måledata online data. 8. Teknik og fælles værktøjer Kontrolrumssamarbejdet er i høj grad afhængigt af effektive og robuste tekniske systemer og hjælpemidler. Ikke mindst under driftsforstyrrelser er det vitalt, at kontrolrummene kan kommunikere via systemer med høj driftssikkerhed. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der også skal benyttes sikre systemer i forbindelse med vagtordninger, som ikke udføres fra virksomhedens netkontrolrum. Det er typisk hjemmevagtordninger, mobile vagter og lign., hvor vagten varetages fra skiftende adresser. Det er derfor ikke tilstrækkeligt i de situationer at basere sig udelukkende på offentligt internet og mobiltelefoni. Kravene til de tekniske kommunikationssystemer er fastlagt i Teknisk forskrift TF 5.3.4.1. Nettelegrafen. Dok. 13/89692-310 11/16

9. Krav til bemanding af kontrolrum Kontrolstrukturen og kontrolrumsbemandingen skal være tilstrækkelig til en hurtig og effektiv håndtering af driftsforstyrrelser i elsystemet samt til at opfylde krav i henhold til beredskabsbestemmelserne. Mange netregions- og netkontrolrum er kun fysisk bemandet inden for normal arbejdstid. Uden for normal arbejdstid varetages overvågningen typisk af driftsvagterne via hjemmevagtordninger med opkobling til fjernkontrolsystemet. Kommunikationen sker ofte via offentlige mobiltelefoner og/eller en fastnettelefon. Elforsyningssektoren herunder elforsyningsvirksomhederne er overordentlig vigtig for opretholdelse af samfundets infrastruktur. Dette gælder både i de daglige driftssituationer og i mere tilspidsede beredskabssituationer. Det er således en betingelse, at disse vagtordninger ikke må medføre reduceret indsats i forhold til indsatsen fra fysisk bemandede kontrolrum. 10. Bilag Bilag 1: Oversigt over netvirksomheder og netkontrolrum i leveringspunkter fra Energinet.dk. Bilag 2: Kort over netvirksomheder. Bilag 3: Kort over lokale politikredse/lokale beredskabsstabe. Dok. 13/89692-310 12/16

Bilag 1 Oversigt over netvirksomheder og netkontrolrum i leveringspunkter fra Energinet.dk. Geografisk område Jylland Nord Jylland Midt Netvirksomheder Nyfors Net, Brovst (023+032) Øslev-Døstrup Transformerf. (079) Knøsgaard Transformerf. (082) Nord Energi, Hjørring (031) Hirtshals El-Net, Hirtshals (095) Tårs Elenergi, Tårs (096) Læsø Kommune Net, Byrum (085) Thy-Mors El-Net, Thisted (331) HEF Net, Aalborg (044) Nibe Elforsyning (015) Hornum Elforsyning (014) Aars El-net, Aars (084) Kongerslev El-net, Kongerslev (084) Frederikshavn Elnet, Frederikshavn (051) EnergiMidt Net, Skive (131) Hammel Elforsyning, Hammel (141) Kjellerup Elnet, Kjellerup (142) Sunds (396) Kibæk (394) Sdr. Felding (397) Borris (392) Vilbjerg (398) Verdo, Randers (152) Bjerringbro Elværk, Bjerringbro (146) Netkontrolrum med leveringspunkt fra Energinet.dk Nyfors, Brønderslev Nord Energi, Hjørring Thy-Mors El, Thisted HEF, Aalborg FE, Frederikshavn EnergiMidt, Silkeborg Jylland Sydøst Jylland Syd Jylland Vest Energi Viborg Østjysk Energi Net, Odder (232) Brabrand Net, Brabrand (143) Viby Net, Viby (144) GE Net, Galten (145) NRGi Net, Århus (151) TREFOR El-Net, Kolding (244) MES Net, Brande (246) Vejle Oplands Strømforsyning, Vejle (248) Syd Energi Net, Esbjerg (344) Vestjyske Net, Herning GEV Net, Grindsted (341) Ikast Værkerne Net, Ikast (342) NOE, Holstebro (347) RAH Net, Ringkøbing (348+359) Vestforsyning Net, Holstebro (351) Energi Viborg, Viborg ØE, Odder Brabrand Net Viby Net GE Net NRGi, Skejby TREFOR, Kolding MES, Brande VOS, Vejle SE, Esbjerg VN, Herning Dok. 13/89692-310 13/16

Geografisk område Fyn Sjælland Øst Netvirksomheder Struer Fors. Elnet, Struer (357) Skjern Kom. Elværk, Skjern (359) Hurup Elværk, Hurup Thy (381) Tarm Elværk Net, Tarm (384) Videbæk Energifors. (385) FynsNet, Odense Ravdex, Kerteminde (531) LEF Net, Rudkøbing (532) SEF Net, Svendborg (533) Energi Fyn Net, Odense (543) Bårdsø (581) Nørre-Broby (582) Midtfyn (584) Ullerslev (585) Pårup (587) Brenderup (588) Rolfsted (585) Ejby (594) Hasmark-Egense (596) Fåborg Elforsyning Net, Fåborg (552) Nyborg Elnet, Nyborg (553) Odense Energi Net, Odense (554) TREFOR El-Net, Kolding (244) (f.middelfart) DONG Energy Eldistribution (791) Helsingør Elforsyning (757) Verdo Hillerød Elforsyning (755) SEAS-NVE, Roskilde (740) Netkontrolrum med leveringspunkt fra Energinet.dk NOE, Holstebro VN/Thy-Mors El Syd Energi Net VN/RAH, Ringkøbing FynsNet DONG Energy, Virum Sjælland Vest SEAS-NVE Net (740) SK-El Slagelse (860) Vordingborg Elnet (856) Nakskov Elnet (853) Næstved Elforsyning (854) SEAS-NVE, Haslev Bornholm Østkraft Net (911) Christiansø (953) Østkraft Net, Rønne Dok. 13/89692-310 14/16

Bilag 2 Kort over netvirksomheder nummereret med virksomhedernes selskabsnummer. Kilde: Dansk Energi. Dok. 13/89692-310 15/16

Bilag 3 Kort over lokale politikredse/lokale beredskabsstabe. Kilde: Rigspolitiet Dok. 13/89692-310 16/16