Beredskab og øvelser i elsystemet

Transkript

1 Baggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015 Beredskab og øvelser i elsystemet Beredskab er rettet mod alle former for krisesituationer i freds- og krigstid, forårsaget af naturskabte, menneskeskabte og teknologiske trusler, herunder terrorhandlinger. På energiområdet er beredskabets formål således at sikre opretholdelse og videreførelse af de væsentligste dele af samfundets energiforsyning i krisesituationer. Energiområdet er en del af den kritiske infrastruktur og har væsentlig betydning for de fleste øvrige samfundssektorer. En omfattende og længerevarende krise i f.eks. el- eller oliesektoren kan således indebære en krisesituation for store dele af samfundet. Beredskab adskiller sig dermed fra begrebet forsyningssikkerhed ved ikke at være rettet mod normalsituationen og ved primært at være rettet mod potentielle krisesituationer. Beredskabet omfatter foranstaltninger for at forebygge, reducere konsekvenser af og udbedre forhold i krisesituationer. 1. Organisering af beredskabet i elsektoren Beredskab for elsektoren er baseret på elforsyningslovens 85 b. Efter denne bestemmelse skal de enkelte virksomheder i sektoren have det nødvendige beredskab. Bestemmelsen omfatter produktions-, transmissions- og netvirksomheder samt virksomhed udøvet af Energinet.dk. Dette beredskab skal koordineres af den systemansvarlige virksomhed Energinet.dk. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om beredskabet og om udførelse af tilsyn med virksomhedernes beredskabsarbejde 1. Beredskab i den danske el- og gassektor er organiseret i forhold til sektoransvarsprincippet. Det betyder, at den aktør, der til dagligt har ansvaret for en given sektor, også har det i tilfælde af en krise. Beredskabsarbejdet handler i høj grad om forebyggelse. Forebyggelse gør det muligt at minimere eller helt undgå hændelser, som kan true forsyningssikkerheden. Ved at have et solidt beredskab kan konsekvenserne reduceres og ska- 1 Beredskabet er mere detaljeret beskrevet i bekendtgørelse nr af 21. august 2007 om beredskab for elsektoren, som er trådte i kraft samme dag og var en erstatning for den første bekendtgørelse om beredskab for elsektoren fra /6

2 derne begrænses. Samtidig sikrer vi, at der er ro og overskud til at reetablere til normal tilstand så hurtigt som muligt. Ifølge el- og naturgasforsyningslovene skal alle bevillingspligtige selskaber foretage den fornødne planlægning og træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre forsyningen i beredskabssituationer og andre ekstraordinære situationer. Disse krav er specificeret i Bekendtgørelse nr af 21. august 2007 om beredskab i elsektoren og Bekendtgørelse nr af 21. august 2007 om beredskab i naturgassektoren. Alle net- og transmissionsvirksomheder, samt alle ejere af elproduktionsanlæg med en effekt større end 25 MW er forpligtet til at lave risiko- og sårbarhedsanalyser, til at have beredskabsplaner og til at øve deres beredskab jævnligt 2. Energinet.dk har ansvaret for at koordinere beredskabsarbejdet i elsektoren før, under og efter en krise og har ansvaret for at øve de elementer i krisehåndteringen som går på tværs af sektoren Beredskab er forberedelse på uforudsete situationer Filosofien bag beredskabsarbejdet er at forberede os på de situationer, der kan forudsiges, herunder at forebygge hændelser, hvor det giver mening. Samtidig skal sektoren være robust og trænet nok til at kunne håndtere de situationer, som ikke kan forudsiges, eller som indtræffer, så sjældent at det ikke kan betale sig at forebygge ved f.eks. at bygge flere ledninger. Beredskabshændelser har altid karakter af at være uforudsete, sjældne eller usædvanlige ellers er der bare tale om normale hændelser, som påvirker forsyningssikkerheden og varetages af den normale vagtstruktur og som vi i høj grad har bygget redundans i systemerne til at kunne håndtere. Beredskabshændelser er sjældne men kan få meget store konsekvenser for forsyningssikkerheden især hvis sektoren ikke er hurtig til at reagere og enten forhindre forsyningssvigt, eller hurtigt genetablerer forsyningen efter et nedbrud. Beredskabshændelser er ofte også komplekse og kræver, at flere funktioner og selskaber samarbejder om at få genetablere forsyningen. På samme måde kræver beredskabshændelser ofte samarbejde med aktører uden for sektoren: f.eks. politi, brandvæsen, beredskab. Under større hændelser, som påvirker store dele af samfundet har politiet som koordinerende myndighed et behov for at kunne trække på viden og kompetencer fra alle sektorer - herunder også fra elsektoren. Energinet.dk repræsenterer elsektoren i politiets lokale beredskabsstabe (LBS) under større hændelser, og kan blive bedt om at hjælpe Energistyrelsen med at repræsentere sektoren i den nationale operative stab (NOST), hvis det bliver nødvendigt. For at kunne bemande de tolv LBS er i landet er der indgået aftaler med de øvrige selskaber om, at de kan indtræde på Energinet.dk s vegne. Under en større hændelse kan poltiet have brug for viden fra mange forskellige aktører. Hvis der f.eks ved oversvømmelser er risiko for at elforsyningen bliver påvirket, kan det i 2 Se Bekendtgørelse 1024 af 21. august 2007 om beredskab for elsektoren. 3 Se elsektorens beredskabsplan. 2/6

3 forbindelse med prioritering af pumpeindsats være vigtigt at vide, hvilke specifikke områder, som vil kunne blive ramt af strømafbrydelser, hvis vandet ikke bliver pumpet væk fra specifikke stationer. 3. Læring gennem øvelser I en krisesituation er det afgørende, at hver enkelt medarbejder kender beredskabsplanerne og ved, hvordan de skal udføres i praksis. Det gælder især, når hændelsen kommer uden varsel, og der skal handles hurtigt. Derfor skal alle selskaber i elsektoren holde øvelser herunder øvelser, som træner deres samarbejde med lokale samarbejdspartnere, leverandører, lokalt politi m.m. Energinet.dk gennemfører mange gange om året øvelser, der træner forskellige scenarier og instrukser. Vi træner også samarbejdet med resten af det danske beredskab, fx politiet, brandvæsnet og hjemmeværnet. Udover egne øvelser har Energinet.dk også ansvaret for at afholde sektorøvelser og for sektorens deltagelse i nationale og internationale øvelser, der hvor det er relevant. Energinet.dk er et af de større selskaber i elsektoren og afholder flere større el-øvelser hvert år, herunder krisestabsøvelse. Energinet.dk deltager desuden årligt i andre nationale og internationale øvelser. Udover disse større øvelser afholdes en række mindre øvelser, som træner virksomhedens specielle funktioner herunder vagtfunktioner. For at træne procedurer og samarbejde i sektoren afholdes en sektorøvelse ca. hvert andet år. Når der planlægges og afholdes øvelser, er der altid fokus på læring man træner således ikke noget, som man kan. Man træner i stedet det, som man ikke er så gode til, eller som der er brug for genopfriskning af. Dette sker i tråd med den overordnede filosofi om, at vi under alle omstændigheder ikke kan forudsige alt så evnen til at improvisere er vigtigt for medarbejderne i hele sektoren. God grundtræning og stor erfaring med håndtering af forskellige scenarier, øger evnen til at improvisere, og det gør det samlede system mere robust overfor usædvanlige hændelser. Når en beredskabshændelse indtræffer, er den første udfordring ofte om man hurtigt nok erkender, at dette er en usædvanlig hændelse, som kræver ekstra mandskab, ekstra beslutningskraft og ekstra koordinering i forhold til en normal driftssituation. Dette er et af de elementer, der ofte trænes i øvelser. 3.1 Øvelse i 2013 Energinet.dk s krisestabsøvelse i 2013 havde blandt andet som tema at øve effektaflastning (brown out). Scenariet var brown out i Østdanmark samtidig med, at der var eksport til Tyskland fra samme område. Formålet med dette scenarie var at øve procedurer for kommunikation og koordinering med nabo TSO erne i Tyskland i en kritisk forsyningssituation i Danmark. Der var på tidspunktet for afviklingen af øvelsen ikke aftaler om, hvordan en sådan situation skulle håndteres, og det var derfor vigtigt at få øvet og gennem øvelsen gennemtænkt, hvad der skulle til for at få klare og operationelle procedure i sådanne situationer. 3/6

4 Øvelsen afdækkede, som ventet, et dilemma mellem operationelle hensyn og kommunikationsmæssige hensyn og hensynet til overholdelse af aftaler med nabolandene. Øvelsen viste, at for driften af elsystemet er det ikke afgørende om man levere strøm til nabolandene eller til egne forbrugere. Her tæller hensynet om forudsigelighed og de forskellige værktøjers fleksibilitet og robusthed højest. Rent kommunikationsmæssigt blev det anset for et stort problem, at eksportere strøm til Tyskland, samtidig med at afbryde danske forbrugere. Det afdækkede et dilemma mellem elsystemets langsigtede strategiske interesser og kortsigtede strategiske interesser. Mens det på kortsigt gav god mening at afbryde eksporten, kunne det være et problem i forhold til den langsigtede strategi om mere samarbejde og større afhængighed af nabolandene. Øvelsen satte således fokus på præcist den problemstilling, som var forventet og gav anledning til gode overvejelser og input til det efterfølgende arbejde med at lave aftaler med nabolandene om, hvordan denne type situationer håndteres. 4. En hændelse indtræffer - Stormen Allan Stormen Allan var forholdsvis uvarslet. Der var et varsel om storm, men slet ikke med de vindstyrker som blev resultatet under stormen. Energinet.dk havde derfor heller ikke gjort noget ekstraordinært for at forberede elsystemet på det som kom til at ske. Stormen medførte mange hændelser i systemet og mange kortvarige udfald af stationer og ledninger. De kritiske stationer under stormen var de stationer, hvor der er forbindelser mellem landsdelene og til vores nabolande. I takt med at stormen udviklede sig opstod der flere situationer, hvor det ville have været en fordel at have medarbejdere på disse centrale stationer, men hvor det ikke var muligt da flere broer og veje var lukkede. Efter Stormen Allan blev det derfor besluttet, at proceduren fremover er, at eldrift bemander udvalgte stationer, når der er varslet storme. Dette blev aktuelt allerede kort efter Allan, da Bodil ramte landet. Bodil var varslet af DMI og inden stormen satte ind, blev der sendt medarbejdere ud til de kritiske stationer. Under Bodil betød det at elsystemet var mere robust idet disse medarbejdere hurtigt kunne foretage fejlrettelser på stationerne, og der ikke var problemer med at nå frem til kritiske stationer pga. lukkede veje og broer. 4.1 Hændelser i beredskabssammenhæng de sidste 7 år I elsystemet indtræffer der jævnligt hændelser. De fleste af disse håndteres af den normale vagtstruktur og bliver derfor ikke betragtet som beredskabshændelser. Når større dele af beredskabet bliver aktiveret, f.eks. hvis krisestaben er indkaldt, så skal der jf. bekendtgørelsen om beredskab for elsektoren udarbejdes en hændelsesrapport. Ofte er der en flydende overgang mellem, hvad der er almindelige hændelser, og hvad der er beredskabshændelser og oplevelsen af hændelsers alvorlighed kan også flytte sig over tid. F.eks. vil flere forekomster af den samme hændelse medføre, at den ikke i samme grad aktiverer beredskabet, da vagterne vil have lært, hvordan de skal håndtere situationen. 4/6

5 Dette kan også ses af nedenstående liste over hændelser i beredskabssammenhæng, hvor nogle af hændelsestyperne i de tidligste år også indtræffer i dag, men ikke længere giver anledning til aktivering af beredskabet. Af årsrapporterne om beredskab fremgår de hændelser, hvor det er vurderet, at væsentlige dele af beredskabet har været aktiveret, og hvor der er udarbejdet hændelsesrapporter. Disse hændelser er samlet herunder I marts 2014 var der en eksplosion på Energinet.dk s koblingsstation på Amagerværket som betød at ca forbrugere var uden strøm i kort tid December 2012-februar 2013: Søkablet til Bornholm blev revet over af et skib, der slæbte sit anker pa havbunden. Pga. vejrforhold tog det 49 dage, for forbindelsen til Bornholm igen var oppe og køre. August 2013: Elmarkedets fælles it-system, Datahub, blev kompromitteret, da et af selskaberne, der bruger systemet, lagde deres kodeord offentligt tilgængeligt pa nettet og samtidig havde procedurer, der gjorde det muligt at tilgå Datahub via selskabets IP-adresse. Oktober 2013: Stormen Allan fejede hen over store dele af landet og gav problemer for Energinet.dk såvel, som ude i sektorerne. December 2013: Stormen Bodil ramte Danmark December 2012: 25. december blev kablet til Bornholm revet over. Hændelsen strakte sig ind i Og er derfor også beskrevet ovenfor Ingen 2010 Ingen 2009 I 2009 spredte influenza A H1N1 sig i hele verden, og WHO definerede den i juni som en egentlig pandemi. De første tilfælde kom til Danmark i april måned. Sundhedsstyrelsen var ansvarlig for den sundhedsfaglige håndtering af influenzaen, herunder information til offentligheden samt indkøb af vacciner. En del af de indkøbte vacciner blev reserveret til personer, der varetog kritiske nøglefunktioner i samfundet. Dette omfattede naturligvis også personer i energisektoren, og Energinet.dk fik opgaven og ansvaret for at definere de relevante personer i el- og naturgassektoren, samt sørge for den praktiske koordinering i forhold til fordeling af vaccine til disse. Derudover stod Energinet.dk for at viderebringe generel information om sygdommen (primært fra Sundhedsstyrelsen) til sektorerne. I løbet af sommeren og efteråret havde Energinet.dk en løbende dialog med sektorerne om disse emner. Den 26. september 2009 forsøgte aktivister at trænge ind på Amagerværket med det mål at lukke produktionen på det kulfyrede værk ned en enkelt dag. Aktionen var varslet på internettet i nogen tid inden aktionen, og det var derfor muligt at forberede indsatsen. Det var dog længe ikke sikkert, at Ama- 5/6

6 gerværket var fastlagt som mål for aktionen, hvorfor de øvrige værker i Københavnsområdet også de, der ikke fyrede med kul blev inddraget i planlægningen af de forholdsregler, som sektoren, sammen med politiet, forventede at tage i forbindelse med aktionen. Selvom hændelsen ikke berørte hele elsektoren, var flere aspekter af hændelsen, primært planlægningen af modforanstaltninger, af et omfang, sektoren ikke tidligere havde prøvet I juli 2008 blev Skagerrak 3, en af de tre jævnstrømsforbindelser mellem Jylland og Norge, igen sat i drift, efter at den danske transformer i august 2007 blev ramt af et havari, som satte den 500 MW store forbindelse ud af drift. Skagerrak 3 er en central forbindelse for det nordiske elmarked, som flere gange i de senere år har været ramt af langvarige driftsstop. På den baggrund har norske Statnett, som er medejer af forbindelsen, og Energinet.dk besluttet at anskaffe to reservetransformere. Udetiden ved et havari kan derved reduceres fra op mod et år til to måneder. Konti-Skan 1-forbindelsen mellem Jylland og Sverige blev i marts ramt af en fejl i en poltransformer. Forbindelsen var ude af drift i en uges tid, mens transformeren blev repareret. Også i juni var der et kortvarigt udfald på Konti-Skan-forbindelserne, idet et anker blev trukket gennem kabelfeltet med de to søkabler, der ligger mellem Læsø og Sverige. Forbindelserne var ude af drift i et par dage, indtil der var sikkerhed for, at kablerne ikke var beskadigede. Energinet.dk blev den 8. oktober ramt af et IT-nedbrud, der havde betydning for driften af flere centrale IT-systemer. Dette bevirkede blandt andet, at KontrolCenter El i cirka to timer ikke kunne kommunikere elektronisk med omverdenen og således ikke udarbejde planer og handler på NordPool spot som normalt. 5. Nordisk beredskabssamarbejde: NordBER I beredskabsarbejdet indgår en del internationalt samarbejde, især i EU-regi og i Norden. Blandt andet er der etableret et nordisk samarbejde om beredskab for elsektoren (NordBER) omfattende de 5 nordiske el- og energiberedskabsmyndigheder og de 5 nordiske systemansvarlige virksomheder. Samarbejdet har to primære formål, som begge skal bidrage til øget samarbejde omkring beredskabsarbejdet: Sikre regelmæssig udveksling af oplysninger og erfaringer mellem parterne vedrørende spørgsmål af relevans for elsektoren og omkring specifikke opgaver og temaer i fælles arbejdsgrupper, fora og temamøder. Sikre at beredskabsplanlægning også udføres for den samlede nordiske elsektor, som et supplement til det nationale beredskabsarbejde og som en udvidelse af de tidligere og nuværende drift og planlægning samarbejder mellem TSO-selskaber. 6/6