BYFORNYELSESPROGRAM FOR SNOGEBÆK

BYFORNYELSESPROGRAM FOR SNOGEBÆK Bornholms Regionskommune 1

2

Indholdsfortegnelse Afsnit 1 - Proces og problemformulering...5. Afsnit 2 - Helhedplan og strategi...8 Afsnit 3 - Indsatsområder...10 01: Branding af Snogebæk fiskerleje...10 02: Kystlandskabet...12 03: Aktivitetslandskabet...14 04: Bylandskabet......16 05: Snogebæk havn...18 06: Byens forbindelser...20 Afsnit 4 - Budget og finansiering...22 Tidsplan og organisation...23 Afsnit 5 - Redegørelse...24 Investeringsredegørelse...24 Snogebæk i dag...25 Byens historie - kort...28 3

Områdets afgrænsning 4

BYFORNYELSESPROGRAM FOR SNOGEBÆK AFSNIT 1 - PROCES, PROBLEMFORMULERING, MÅL- SÆTNING OG OMRÅDET AFGRÆNSNING Den 17. juni 2013 modtog Bornholms Regionskommune tilsagn fra Ministeriet for by, bolig og landdistrikter om reservation af investeringsramme til områdefornyelsesprojekt i Snogebæk - en ramme på i alt 4.400.000,- kr. Kommunalbestyrelsen har på deres møde den xx.xxxx truffet en beslutning om områdeforyelse i Snogebæk Fiskerleje og vedtaget det nærværende byfornyelsesprogram. I efteråret 2012 indkaldte kommunalbestyrelsen forslag til nye områdefornyelsesprojekter. Alle by- og borgerforeninger på Bornholm kunne fremsende forslag til projekter. Der indkom 8 forslag, som blev forelagt politikerne til en afgørelse om, hvilket byområde der skulle arbejdes videre med til en ansøgning om en ramme til områdefornyelse. Kommunalbestyrelsen besluttede på deres møde i december 2012 at pege på Snogebæk Fiskerleje. Ansøgningen til Ministeriet blev udarbejdet i samarbejdede med foreningerne i Snogebæk. Et områdefornyelsesprojekt i Snogebæk vurderes at kunne gøre en forskel og kunne støtte op om de lokale ildsjæles initiativer. Områdefornyelsen kan medvirke til at skabe liv i skuldersæsonen, udvide udbud af arbejdspladser og styrke et levende lokalsamfund. Den relativt store interesse fra by- og borgerforeningernes side skyldes sandsynligvis den omfattende opmærksomhed, og de gode resultater i områdefornyelsesprojekterne i Sandvig og Hasle, og Mulighedernes Lands projekterne/realdania. Erfaringer høstet fra disse projekter vil blive givet videre til Snogebæk. Foreningerne i Snogebæk Snogebæk er organiseret i 4 foreninger, nemlig Borgerforeningen, Snogebæk Havn, Handelstandsforeningen og Idrætsforeningen. Borgerforeningen varetager Snogebæk borgeres interesser. De ejer Folkets Hus, som drives på frivillig basis. Havnens faste brugere er hovedsagelig fritidsfiskere med mindre både og joller. Foreningerne arrangerer i fælleskab forskellige aktiviteter, såsom fælles spisning, kræmmermarked, idrætsaktiviteter og havnefester havnefest nr. 41 blev afholdt i 2013, overskuddet går til den lokale idrætsforening. 5

Workshop og møder I forbindelse med udarbejdelse af byfornyelsesprogrammet har regionskommunen lagt stor vægt på en aktiv borgerinddragelse. For at sikre en lokal forankring, er byens borgere og erhvervsdrivende blevet inddraget i processen på et så tidligt tidspunkt som muligt. Med det formål, at engagere alle interesserede borgere til at deltage i planlægningen af områdefornyelsesprojektet, blev der inviteret til en workshop. Invitationen blev omdelt i området samt annonceret og omtalt i diverse avisartikler. Der deltog ca. 55 borgere og erhvervsdrivende i workshoppen, som blev afholdt over en weekend i september 2013. På workshoppen blev der arbejdet i 4 grupper: 1. 2. 3. 4. Torve og pladser Havneområdet Fritidsaktiviteter Branding Til hver gruppe blev der tilknyttet konsulenter, som faciliterede gruppearbejdet og viderebearbejdede forslag og idéer foreslået af deltagerne. Hele forløbet resulterede i en fremlæggelse af konsulenternes sammenfatning i form af skitser og idékataloger. Som konsulenter deltog: Arkitekt MAA Gunhill Witt Landskabsarkitekt MAA Anne Truelsen Schultz Arkitekt Sean Claxton Proceskonsulent Flemming Torsten Sørensen Proceskonsulent Søren Femmer Jensen Skitser og ideer fra workshoppen har dannet baggrund for det nærværende byfornyelsesprogram, som blev fremlagt og bearbejdet i koordineringsgruppen og senere fremlagt på et offentligt møde inden den politiske behandling i regionskommunen. Problemformulering Snogebæk står overfor strukturelle udfordringer påvirket af faldende indbyggertal på Bornholm og dermed offentlig og privat centralisering. Der har været tilbagegang i arbejdspladser, både kommunale som private i løbet af de sidste år, således er der nu færre erhvervsfiskere tilknyttet havnen, døgnplejen har flyttet sin base fra byen, den lokale skole, SFO og den offentlige børnehave er lukket. Der er således mindre liv i det offentlige rum udenfor højsæsonen. Om sommeren er her en helt speciel stemning, hvor det vrimler med gæster og aktiviteret - en særlig rodet charme, som i høj grad trænger til en kærlig hånd. 6

Overordnet målsætning Den overordende målsætninger er at understøtte og udvikle Snogebæk Fiskerleje som en balanceret arbejds- og boligby med alsidigt kultur- og fritidsliv. Snogebæk skal være et velfungerende, hyggeligt og attraktivt fiskerleje, der tiltrækker gæster fra palmesøndag til og med efterårsferien Snogebæk skal være et aktivt lokalsamfund og et godt sted at bo, både for børn og voksne. Udfordringen er at kende og anderkende byens vilkår og agere på dette. Det kan ikke forventes at byen får en større befolkningstilvækst eller at befolkningssammensætningen ændres radikalt. Udfordringen er at planlægge for dette, og skabe en velfungerende by på trods af dårlige odds. Snogebæk må nødvendigvis satse på arbejdspladser tilknyttet turisme og oplevelsesøkonomien. Der skal skabes rammer for flere arbejdspladser, et mere varieret udbud af arbejdspladser og sæsonen skal udvides. Byens identitet skal udvikles og styrkes i samarbejde med byens borgere og erhvervsliv. Områdets afgrænsning Området er afgrænset som vist på s.4. Det samlede areal er 47 ha. Der søges om områdefornyelse til et delområde i byen. Området afgrænses således, at områdefornyelsen omfatter; Snogebæks ældre bydel, området mellem byen og kysten, Snogebæk havn, og bebyggelsen, der ligger mellem Hovedgaden og Sdr. Landevej. Den geografiske afgrænsning er begrundet i, at koncentrationen af erhvervs- og servicevirksomheder ligger i dette område, og det er det område turister og andre gæster besøger. Det er i dette område der findes udviklingspotentiale, som skal gribes. Resten af Snogebæk omfatter udelukkende lav-åben boligbebyggelse. Udvikling af det afgrænsede område vil gavne hele byen og byens opland. Det er for projektet et væsentligt potentiale, at der inden for området er eksisterende bygninger at bygge videre på - f.eks. den tidligere levertransfabrik ejet af Snogebæk Havn. Planlægningsmæssig sammenhæng Hovedparten af byfornyelsesområdet ligger i byzone. Det ubebyggede areal langs kysten ligger i landzone. En del af området er omfattet af fortidmindebeskyttelse. Projektet tager udgangspunkt i kystlandskabets særlige karakteristika, og landskabelige og naturmæssige hensyn skal varetages i sammenhæng med erhvervs- og friluftsmæssige interesser. 7

AFSNIT 2 - HELHEDSPLAN OG STRATEGI Helhedsplanen fokuserer på havnen, havneområdet og den gamle by, hvor potentialerne findes. Helhedsgrebet tager udgangspunkt i byens eksisterende struktur med Hovedgaden som den langsgående forbindelse, hvor hovedparten af offentligt tilgængelige funktioner findes. Helhedsplanen deler området op i 3 zoner: 1) Kystlandskabet 2) Aktivitetslandskabet 3) Bylandskabet Intentionen med denne opdeling er bl.a. at bevare og styrke områdernes karakter og koncentrere de forskellige aktiviteter indenfor det afgrænsede områder. Forbindelser mellem disse 3 zoner vil blive styrket fysisk og visuelt. Kystlandskabet Det eksisterende kystlandskab bevares og styrkes som attraktivt bynært naturområde med hav, strand, skanser, træbevoksning, stiforløb og en masse fugleliv. Aktivitetslandskabet I området mellem kysten og det bebyggede areal findes i dag ganske få rekreative muligheder. Aktivitetslandskabet er i områdefornyelsen det område, hvor der bliver etableret rammer for kultur og rekreative aktiviteter, hvor bevægelse og oplevelser vil finde sted. Bylandskabet Her er der i dag koncentration af bymæssig funktioner, veje og parkeringspladser mm. I områdefornyelsen vil der blive foretaget funktionsforbedringer, trafikreguleringer og forskønnelse. Succeskriterier Helhedsplanen er viderebearbejdet. Planen er politisk og lokalt forankret, Planen er offentliggjort og debatteret på workshops, offentlige møder mm, Investeringer og indsatser understøtter planen. Strategi Snogebæk har en rodet charme, der skal bevares og styrkes. Ved at løfte de 3 forskellige zoner, og ved at tilføre nye funktioner/aktiviteter og styrke de eksisterende, samt ved at forbinde dem sammen på tværs vil der herved blive inddraget og forbedret et større område til gavn for byens borgere og gæster. 8

9

AFSNIT 3 - INDSATSOMRÅDER 01: BRANDING AF SNOGEBÆK FISKERLEJE Der igangsættes en brandingproces, hvor brand/profil, målgrupper, stedets værdier, og udtryksformer m.m. fastlægges. Processen forankres hos byens erhvervsliv og byens borgere, og der tilknyttes rådgivere i kommunikation og oplevelsesdesign. Snogebæk har mange kvaliteter og muligheder. Den gode historie udspringer af det gode produkt og der skal skabes aktiviteter og rammer dertil, som kan understøtte byens brand og historie. Autenciteten sikres ved at bygge videre på fællesskabet og styrke det aktive engagement i brandet Snogebæk. Naturen i og omkring Snogebæk med havet, stenrevet, de smukke strande og skov samt ø-havnen er fiskerlejets allersørste attraktion og naturen skal både værnes om og inddrages mere i byens liv. På en workshoppen blev der formuleret visison, mål og handlinger, som der skal arbejdes videre med i brandingprocessen: Vision I 2017 er Snogebæk et hyggeligt og attraktivt fiskerleje med gæster fra Palmesøndag til efterårsferiens afslutning. Mål Oplevelser og erhvervsliv udvikles. Byen skal være en hyggelig by at bo i og besøge. Flere turister i længere tid i 2017. Der igangsætte aktiviteter og projekter der kan: Tiltrække og fastholde turister og fastboende Skabe indtægter og arbejdspladser Skabe oplevelser af høj kvalitet Opbygge Snogebæks identitet og kendskab. Begrundelse Snogebæks nuværende brand er noget utydeligt. Fiskeriet har altid betydet meget for byen, men i dag fylder fiskeriet meget lidt. Turisterne har indtaget byen i sommermånederne, de nyder byens liv og autensitet. Men hvilket liv og hvilken autensitet? Dette er byens erhvervsliv, foreninger og borgere absolut ikke synkroniseret omkring, derfor er budskabet noget rodet og usammenhængende. Derfor igangsættes en proces for udvikling af byens eget særkende. Succeskriterier Brandingproces er gennemført Design og brand forankret hos borgere og erhvervsliv. 10

Snogebæk - det gode liv ved havet SNOGBÆK SATSER PÅ DEN SMUKKE NATUR AUTENTISK 11

02: Kystlandskabet Med udgangspunkt i helhedsplanen bevares og synliggøres det bynære naturområde langs kysten. Tiltag skal tage udgangspunkt i kystlandskabets særlige karakteristika og varetage landskabelige og naturmæssige hensyn. Nærheden mellem by og vand er Snogebæks særkende - et potentiale der kan forstærkes og nytænkes. Landskabet skal bevares stort set som det er i dag, men der tilføres området nogle mindre elementer og installationer som f.eks. opholdssteder til stille og fordybende ophold, oplysningstavler og udkigsposter tilpasset landskabet. Den langsgående stiforbindelse og tilgængelighed forbedres, og der foretages naturpleje i området. Der blev på workshoppen ligeledes fremsat ønsker om fuglekiggertårn og fiske- og opholdsplatform ud i vandetlat, og pælehytter på vand (bornholms maldiver). Mulighederne for etablering af lignende installationer vil blive undersøgt. Der dannes en arbejdsgruppe, der viderebearbejder forslag fra workshoppen. Begrundelse Snogebæk by er i sin helhed præget af nærheden til kysten, der fra byen opleves med nogle fine kig til ø-havnen og Østersøen. Kystområdet er et fredeligt og stille område, hvor man for en kort tid kan gemme sig, nyde udsigten og lytte til lyden af hav og fugle. Den nære forbindelse mellem byen og kysten bør udnyttes bedre. Området har særlige geologiske interesser med de ca. 530 mill. år gamle skiferlag i Balka sandsten og et rigt fugleliv (specielt trækfugle, der raster for- og efterår). Oplysninger om områdets særlige karakter ønskes bearbejdet og synliggjort. Området ligger i landzone og er delvis omfattet af fortidsmindebeskyttelse. Der er registreret strandegne i området. Succeskriterier Forskellige elementer og intallationer er etableret og taget i brug af Snogebæks borgere og gæster,. Minimum 3 elementer er etableret. Øget tilgængelighed i området. Naturpleje er foretaget. 12

Idéer fra gruppearbejde på workshoppen 13

03: Aktivitetslandskabet Med udgangspunkt i Helhedsplanen etableres i denne zone rammer for kulturelle, rekreative og oplevelses aktiviteter. Aktiviteterne skal tilpasses områdets karakter. Snogebæk skal rumme flere aktiviteter og oplevelsesmuligheder, som udover at gavne byens borgere, også skal være med til tiltrække gæster til byen og udvide turistsæsonen. Det handler både om aktiviteter for børn og voksne, og især gruppen af unge. Tilgængelighed til strandene ønskes forbedret. På en workshop afholdt den 14-16. september 2013 blev der fremlagt forskellige forslag: Nord for havnen - Bevægelse og action: Diverse vandsport aktiviteter, kajak-, jolle- og surfingfaciliteter, cross løbebane, naturfitness, friluftscene, multibane, legeplads. Syd for havnen - Bløde værdier Vinterbadebro, sauna-hytte, uformelle mødesteder, grille pladser, hængekøjer, mindfullness område mm. Hvilke af de aktiviteter eller anlæg, der gennemføres under områdefornyelsen, bliver bearbejdet og besluttet i processen. Der dannes en arbejdsgruppe, der viderebearbejder forslag fra workshoppen. Begrundelse Aktivitetszonen strækker sig fra Balka strand mod nord og til Snogebæk strand i syd. I dag findes her kun et par grill-pladser og en udslidt fodboldsbane. Foreningerne i Snogebæk arrangerer hver år en del events og aktiviter, men mangler egnede rammer, og et wind- og kitesurfing firma har fungeret fra et telt i flere år. På et af de bedst beliggende områder langs kysten ligger i dag et af kommunens rensningsanlæg. Området er indhegnet og ikke tilgængeligt for uvedkommende. Rensningsanlægget, med de runde åbne bassiner (1,5-2,0 m. dybe), er planlagt udfaset i 2014. Anlægget kan eventuelt danne ramme for rekreative eller kulturelle aktiviteter, f.eks. en friluftscene. Dette kan først afgøres i foråret 2014, når bassinerne bliver tømt. Succeskriterier Børn og unge er inddraget aktivt i processen. Minimum 3 aktivitetsmuligheder er etableret og taget i brug. Tilgængelighed er forbedret. 14

Idéer fra gruppearbejde på workshoppen 15

04: Bylandskabet Byens fysiske struktur, funktioner og trafikstruktur analyseres og der planlægges for området langs Hovedgaden, samt havneområdet mellem Hovedgaden og Aktivitetslandskabet. Bylandskabet omfatter det bebyggede areal på havneområdet, Hovedgaden, bebyggelsen langs Hovedgaden - Snogebæks gamle by Ønsket er at udvikle byens områder tæt på kysten og havnen, så det fremstår autentisk, men også fornyet med velholdte redskabsskure, fabriksbygninger og gamle røgerier, der bruges aktivt. Bygningerne ligger lidt spredt. Der dannes en samlende arkitektur ved dels at danne et torv og dels ved at tilføje nogle torveboder omkring torvet. Den ca. 1500 m² store plads funktionsforbedres og forskønnes, så den bliver anvendlig til skiftende udendørs arrangementer og aktiviteter som f.eks. havnefester, kræmmermarkeder, torvedage, teater og musik, leg og bevægelse etc. Den tidligere levertranfrabrik renoveres og istandsættes til erhvervsudlejning. Området kunne med fordel renoveres og iscenesættes bedre og på den måde tilføre byen en ekstra kvalitet og oplevelse. Området samles bedre visuelt ved hjælp af belægninger, beplantninger og byinventar. Der ønskes en fælles linje for arkitekturen, således at området fremstår harmonsik og med god samklang med det gamle fiskerleje. Hvordan området skal udformes bearbejdes og besluttet i processen. Der dannes en arbejdsgruppe, der viderebearbejder forslag fra workshoppen. Begrundelse De centralt beliggende byrum - Hovedgaden - er præget af kørende trafik og parkerede biler og fremstår nedslidt. Forarealer ved butikker og restauranter, som ofte anvendes til parkerde biler, fremstår rodede og udflydende. Bygningerne på havneområdet ligger lidt spredt, området virker charmerende men uplanlagt og opstramning er tiltrængt. Succeskriterier Et torv med torveboder er etableret. Området er forskønnet og funktionsforbedret. Levertranfabrikken renoveret og taget i brug. 16

Idéer fra gruppearbejde på workshoppen 17

05: SNOGEBÆK HAVN Der etableres mødesteder og aktivitetsormåder på havnen. Aktiviteterne skal skabe liv på havneområdet, også udenfor sæsonen. Havnen er Snogebæks vartegn, som bør styrkes. Ønsket er at udvikle havfrisk fisk konceptet så det lugter lidt mere af fisk på havnen. Havnens udviklingsmuligheder vil dog hovedsagelig være koncentreret omkring turistorienteret erhverv. Der blev på workshoppen peget på forskellige aktiviteter og anlæg der ønskes etableret, f.eks.: Bade- og udspringsmuligheder fra havnen Openwater svømmebane Forbindelse til bølgebryderen og fiskeplatforme Fysiske rammer for salg af fisk/restaurant/café Opholds- og siddepladser. Hvilke aktiviteter eller anlæg der gennemføres under områdefornyelsen bliver besluttet i processen og i sammarbejde med Snogebæk havn. Begrundelse Snogebæk havn er en øhavn bygget i 1889. Den er forbundet med kysten ved en ca. 100 m lang træbro og 65 m lang rampe. Havnen ligger godt beskyttet bag to rev og da indsejlingen vender ind mod kysten, er der sjældent bølgeuro i bassinerne. Havnen er i tidens løb blevet udvidet med plads til joller og gæstesejlere. Havnen har for nylig lavet en slidske, så både hurtigt kan sættes i vandet. Det har givet lidt flere besøgende med trolling og andre motorbåde. Fiskeriet er gået voldsomt tilbage på Bornholm, også i de små fiskerlejer som Snogebæk, hvor der i dag kun er et par erhvervsfiskere tilbage. Havnen bruges mest af fritidsfiskere og små jolleejere.indtjeningen er derfor meget mindre end da der var gang i fiskeriet. Manglende indtægtsgrundlag gør det svært at vedligeholde og udvikle havnen til nye formål. Der er behov for at udvide brugsmulighederne på havnen. Succeskriterier Forskellige elementer og intallationer er etableret og taget i brug af Snogebæks borgere og gæster. Øgede indtægstmuligheder for havnen. 18

Idéer fra gruppearbejde på workshoppen 19

06: BYENS FORBINDELSER Der skabes forbindelser mellem de forskellige attraktioner, der allerede eksisterer i byen, forbindelse mellem de 3 zoner (kystlandskabet, aktiviteteslandskabet og bylandskabet), samt forbindelsen til de omkringliggende natur- og landskabsværdier. Sammenhæng mellem de 3 zoner, havnen, kysten og de 2 strandområder kan forstærkes og synliggøres ved at anlægge stier eller opgradere de eksisterende. Dette kan gøres på forskellig vis f.eks. med ensartet belægning, markering i belægninger, beplantning, belysning, byinventar eller bedre skiltning. Indgange til byen ønskes tydeliggjort ved en slags byporte. Det skal være nemt og en god oplevelse at komme til Snogebæk. Forholdene for bløde trafikanter på Hovedgaden skal forbedres, og forarealer til butikker og restauranter skal defineres. Dette kan gøres f.eks ved hævede flader, markerede zoner, indsnævringer af vejareal, forskellige belægninger eller belysning. På hvilken måde forbindelser markeres, tydeliggøres og trafikforbedres vil blive afklaret og prioriteret i løbet af processen. Begrundelse I dag er der meget uklare og ustrukturerede forbindelser i byen. Selv om området er forholdsvis lille er der behov for at markere forbindelseslinjer bedre og definere diverse arealer. Mange forbindelseslinjer ender i ingenting og skaber en forvirrende oplevelse. De besøgende bør ledes til de forskellige aktiviteter og oplevelser der allerede findes, og dem der bliver skabt i områdefornyelsen. Succeskriterier Forbedrede og tydeliggjorte forbindelser i området Skabt sammenhæng mellem en række nye intiativer i byen og allarede etablerede aktiviteter Indgange til byen tydeliggjort Hovedgaden trafikforbedret Faciliteter for cyklister forbedret. 20

Tværgående forbindelser mellem Bylandskabet og Kystlandskabet Stiforbindelser i Aktivitetslandskabet Stiforbindelser i Kystlandskabet Idéer fra gruppearbejde på workshoppen - 21

AFSNIT 3 - BUDGET OG FINANSIERING Budget forventede udgifter: Aktiviteter Budget Ministeriets andel 01 Projektadministration Borgerinddragelse brandingproces projektkoordinering 02 Anlægsarbejder 02a Kystlandskabet udkigsposter, opholdsrum, oplysningstavler, naturpleje etc 02b Aktivitetslandskabet Friluftsscene, div. kulturellle og rekreative rammer Kommunens andel andet 315.000 66.667 133.333 115.000*** 400.000 100.000 300.000 1.500.000 300.000 500.000 700.000* 02c Bylandskabet torv, torveboder 1.690.000 400.000 600.000 790.000* trafikforbedringer 500.000 166.666 333.334 etablering af lokaler 800.000 166.666 333.334 300.000* 02d Snogebæk havn udsprings- og badefaciliteter, div opholds- og aktivitetsmuligheder etc. 1.100.000 300.000 600.000 200.000** 03 Kulturelle aktivteter 300.000 66.667 133.333 100.000**** I alt 6.630.000 1.466.666 2.933.334 2.090.000 *Ministeriet for Fødevarer landbrug og fiskeri (samfinansiering omr.fornyelse) (ansøgt, LAG Bornholm anbefalet, mangler endelig godkendelse fra ministeriet) ** Snogebæk Havn *** Landdistriktspuljen (125.000 forsøgsprojekt i landdistrikter ansøgt mangler endelig godkendelse, 15.000 foreninger) ***** Lokale fonde Finansiering: Ministeriet 1.466.666 områdefornyelsen BRK 2.933.334 områdefornyelsen LAG 1.790.000 endeligt tilsagn ikke modtaget Ministeriet 125.000 endeligt tilsagn ikke modtaget Lokale fonde 100.000 endnu ikke ansøgt Foreninger i Snogebæk 215.000 I alt 6.630.000 22

TIDSPLAN OG ORGANISATION Tidsplan: PROJEKTPERIODEN 2013 2017 Projektadministration og -koordinering hele perioden Brandingproces 2014 2015 Snogebæk havn 2014 2016 Udarbejdelse af en detaljeret helhedsplan 2014 Etablering af lokaler (levertransfabrikken) 2014 Rekreative områder 2014 2016 Etablering af torv og toveboder 2015 2016 Trafikforbedringer og p-pladser 2015 2017 Organisation: Styregruppens opgave er at træffe overordnede beslutninger indenfor rammerne af områdefornyelsesprogrammet og sikre projektets synlighed og samarbejde på tværs af den kommunale administration. Koordineringsgruppens opgave er at sikre projektet en bred kontaktflade blandt borgere og erhvervsliv i Snogebæk, fremme projektets afsmittende effekt på lokale investeringer og koordinere indsatser og initiativer. 23

AFSNIT 4 - REDEGØRELSE INVESTERINGSREDEGØRELSE Muligheder for private investeringer i området Snogebæk har en handelstandsforening, som aktivt vil arbejde på at tiltrække nyt erhverv, så byen får den profil, der ønskes. Der er kun begrænsede muligheder for at etablere ny bebyggelse i området, og nye aktiviteter skal oftest indpasses i eksisterende bygninger. På havneområdet findes der tomme lokaler, f.eks. en tidligere levertranfabrik og isværk, samt 2 tidligere røgerier. En del andre bygninger står passive hen og bliver brugt som lager og opbevaringslokaler. I områdefornyelsen er der planlagt at ombygge og renovere tidligere fabriksbygninger og derved danne ramme for nye erhverv i området. Private kan her i partnerskab med foreninger i Snogebæk investere i en aktiv udnyttelse af disse bygninger og være med til at skabe liv og økonomi i området. Snogebæk Havn - De lokale erhvervsfiskere er tilknyttet ordningen Havfrisk fisk via sms kan dem, der er tilmeldt ordningen, få besked om, hvornår fiskerne anløber havnen og hvilken fangst de har med til lokalt salg. Havfrisk fisk konceptet kan udvikles og der kan etableres rammer for at støtte op om ordningen. Havnens udviklingsmuligheder vil dog hovedsagelig være koncentreret omkring turistorienteret erhverv, f.eks. plads til flere gæstesejlere og trolling. Erhvervsdrivende i Snogebæk har deltaget i fremtidsværksteder og planlægning af områdefornyelsen. Repræsentanter for erhvervslivet deltager i koordineringsgruppen for områdefornyelsen, og får derved medindflydelse på forløbet og er med til at præge udviklingen. De sidste par år har firmaet Eastwind opereret fra midlertidige rammer på Balka Strands et telt som opstilles i sommermånederne. Eastwind ledes af nogle unge iværksættere, som underviser i wind- og kitesurfing og udlejer udstyr En aktivitet med et stort potentiale, hvis rammerne forbedres. Eastwind vil, sammen med foreningerne i Snogebæk, arbejde på at udvide konceptet. Forbedringer for private investeringer i området Som fremgår af Byfornyelsesprogrammet sider 12-16 bliver der i områdefornyelsen skabt rammer for kulturelle, rekreative og erhvervsmæssige aktiviteter. Desuden bliver der byforskønnet, trafikforbedret og bl.a. etableret et fælles torv. Dette medvirker til, at der bliver mere attraktivt at investere i privat erhverv i Snogebæk. Kommunen tillægger udviklingen i Snogebæk en stor betydning. Snogebæk by ligger klemt mellem sommerhusområder og 2 badestrande med mange besøgende, og det er meget vigtigt for Bornholms turisme, at Snogebæk ikke forfalder og ser trist og forsømt ud. Den kommunale organisering og støttemuligheder Business Center Bornholm er indgangsportalen til virksomhedsrådgivning og den lokale erhvervsservice på Bornholm. Her arbejder en række konsulenter, som giver et godt rådgivningstilbud til de bornholmske virksomheder. Business Center Bornholm har som mål at medvirke til at skabe vækst i det bornholmske erhvervsliv til størst mulig gavn for hele det bornholmske samfund. Business Center Bornholm skal udmønte Regionskommunens og Bornholms Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi i praktisk erhvervsfremme og erhvervsservice. Processen og forventede investering i området Udover de investeringer kommunen foretager i forbindelse med områdefornyelsen er der ikke pt. andre investeringsplaner fra kommunens side. Snogebæks foreninger er i løbende dialog med 24

mulige investorer og iværksættere, men pt. er der ikke konkrete aftaler. Der er størst interesse i investeringer i turisterhvervet og oplevelses events. Investeringsredegørelsens status og videre udvikling Investeringsredegørelsen vil løbende blive opdateret og synliggjort i programperioden. Hvilke muligheder der er for investeringer vil fremgå bl.a. af avisartikler, pressemeddelelser og web-sider. Når de planlagte projekter er gennemført eller godt på vej, vil investeringssituationen blive mere tydelig og investeringsredegørelsen vil herefter blive opdateret med udgangspunkt i konkrete aftaler, partnerskaber mv. SNOGEBÆK I DAG Snogebæk er et lille fiskerleje beliggende på det sydøstlige hjørne af Bornholm omgivet af vand, hvide strande og sommerhusområder. Det lille fiskerleje har tidligere haft et aktivt fiskeri, men udviklingen i Østersøfiskeriet har gjort, at byen nu i høj grad lever af turismen. Det ufrugtbare kystlandskab er i dag blandt øens mest attraktive strandområder. Mellem Balka og Snogebæk og syd for Snogebæk ligger store kystnære sommerhusområder. Bag sommerhusområdet mellem Balka og Snogebæk ligger et stort vådområde, Hundsemyre, der er fredet og indeholder et rigt fugleliv. Foruden Hundsemyre og enkelte boliger præges det lave bagland bag sommerhusområdet af skovbevoksning og smålandbrug. Syd for Snogebæk findes flere gamle gårde og tilhørende landbrugsarealer. Snogebæk indeholder en del ældre bygninger som er registreret som bevaringsværdige. De ældre bydele omfattes af bevarende lokalplan. Fiskeriet er gået voldsomt tilbage på Bornholm, også i de små fiskerlejer som Snogebæk, hvor der i dag kun er et par erhvervsfiskere tilbage. Havnen bruges mest af fritidsfiskere og små jolleejere. Indtjeningen er derfor meget mindre end da der var gang i fiskeriet. Manglende indtægtsgrundlag gør det svært at vedligeholde og udvikle havnen til nye formål. Havnen er foreningsejet. Havnen ejer også området ned ved havnen samt de større hytter og erhvervsejendomme på området. I dag skabes der indtægter via udlejning af arealer, fiskeredskabshytter og bådpladser. Alle indtægter ca. 230.00/år går til vedligeholdelse og drift. Der er 45 pladser til joller, 20 gæstesejler og 15 fastliggere. Der er behov for at styrke havneforeningens muligheder for fortsat at holde liv i havnen. Fiskerlejet har et aktivt erhvervsliv om sommeren, hvor byen summer af liv, men om vinteren er her øde og stille. Sommerbeskæftigelse karakteriserer Snogebæk i 3 måneder om året er der butikker, gallerier, kunsthåndværkervirksomheder, der holder åbent resten af året er der lukket. Der findes nogle få håndværks- og servicevirksomheder, som har åbent hele året: tømrer, scooterservice, VVS, frisør, keramiker mv. typisk er de alle en mands virksomheder. Af lidt større virksomheder findes Kjærstrups fabrikation af chokolade med ca. 10 ansatte og Dagli Brugsen. De fleste borgere i Snogebæk pendler til arbejdspladser i Nexø, Åkirkeby og Rønne. Snogebæk står overfor strukturelle udfordringer påvirket af faldende indbyggertal på Bornholm og dermed offentlig og privat centralisering. Der har været tilbagegang i arbejdspladser, både kommunale som private i løbet af de seneste 10 år, således har man oplevet, at der nu er færre erhvervsfiskere tilknyttet havnen, den kommunale døgnpleje har flyttet sin base fra byen, den lokale skole er lukket, byens offentlige børnehave og SFO er lukket og den offentlige bus kører ikke længere ned om byens centrum ved havnen. Der findes en privat børneinstitution (vuggestue&børnehave) i byen. 25

Fysiske forhold Over tid er byen præget af uplanlagte og selvgroede miljøer, som på gode sommerdage, hvor det vrimler med gæster og aktiviteter, har en særlig rodet charme men trænger i høj grad til kærlig hånd med respekt for det autentiske. Den ældre Snogebæk by, nærmest kysten og havnen, fremstår med åben-lav bebyggelse, der rummer en mangfoldighed af arkitektoniske stilarter, hvor gamle strandgårde ligger mellem forskelligartede villa- og parcelhusbyggerier. Mange huse i den lidt tættere bebyggelse langs Hovedgaden og ved havnen er ombygget og anvendt til forskellige turistorienterede formål, som i kombination med kyst- og havneområdet gør byen til et spændende opholdssted for såvel fastboende som områdets turister. Nogle af de mest spektakulære områder mellem fiskeredskabsskure og røgerier bliver brugt minimalt og kan fremstå øde og forsømte. En stor plads midt på området benyttes således kun til festlige lejligheder et par gange i løbet af sommeren, samt lørdag formiddage til kræmmermarkeder. På markedsdage fyldes pladsen kortvarigt med inventar og liv, men ellers ligger den hen som lost space. Pladsen er en simpel grusplads og omdannelse og bedre udnyttelse af denne plads kan optimeres til glæde for mange. Området langs Hovedgaden domineres af parkerede biler og lidt triste forarealer til butikker og restaurationer. Området trænger til forskønnelse og gøres mere indbydende. Der er ikke blevet foretaget byfornyelse eller byforskønnelse i byen. Manglende offentlige investeringer i byrum medfører forfald, som kan medføre færre turister og heraf manglende indtjeningsmuligheder og nedlæggelse af erhvervs- og arbejdspladser. Snogebæk havn er en øhavn bygget i 1889. Den er forbundet med kysten ved en ca. 100 m lang træbro og 65 m lang rampe. Havnen ligger godt beskyttet bag to rev og da indsejlingen vender ind mod kysten, er der sjældent bølgeuro i bassinerne. Havnen er i tidens løb blevet udvidet med plads til joller og gæstesejlere. Havnen har for nylig lavet en slidske, så både hurtigt kan sættes i vandet. Det har givet lidt flere besøgende med trolling og andre motorbåde. Der er behov for at udvide brugsmulighederne på havnen. Flere af de små fiskeredskabshytter trænger til istandsættelse, og de tidligere fabriksbygninger trænger til ombygning og et par røgerier (et uden skorstene og et andet kun med skorstene) har brug for restaurering og istandsættelse til et andet formål. Disse bygninger kunne få en aktiv udnyttelse og være med til at skabe liv og økonomi i området. Men det kræver en plan for området og for visse bygninger en kraftig renovering og delvis genopbygget Trafik Det overordnede vejnet ledes uden om centerområdet, og er derfor ikke belastet af gennemkørende trafik. Men samtidig er der turister, som ikke opdager det liv der forgår ned ved havneområdet, som kunne gøre, at man stopper op og bliver lidt i byen. Der bør ses på muligheden for at placere et varetegn for Snogebæk ved omfartsvejen. I sommermånederne er der rigtig mange gående på Hovedgaden, hvor der er butikker og restauranter at besøge og kigge på. her er der intet fortov, så de gående fylder nogle gange hele vejen. Der bør ses på noget trafikregulering i området, og der bør ses på trafiksikkerhed for cyklister. Der findes offentlige parkeringspladser i tilknytning til strandene. Pladserne er ikke indrettet eller organiseret og ligger hvor der er den skønneste udsigt over bugten. Der bør ses på omlægning og organisering af p-pladser i byen. 26

Bolig- og Befolkningsudvikling Snogebæk er blandt de 10 største byer på Bornholm. Byen havde i 2013 732 indbyggere med gennemsnits alder på 52,5 år og i det afgrænsede område er der 394 indbyggere med gennemsnits alder på 51,8 år. De sidste 5 år er indbyggertallet i Snogebæk faldet med 57 personer. Ifølge befolkningsprognose 2009-2020 forventes indbyggertallet i Snogebæk at falde yderligere med 10 %. I 2011 var 13,9 % under 18 år, 4,6 % mellem 18 og 25 år 23,7 % mellem 25 og 50 år, 37,9 % mellem 50 og 70 år og 19,9 % over 70 år. Det er generelt den samme tendens på hele Bornholm (udenfor Rønne). Som for andre mindre byer er det hovedsagelig de yngre, der fraflytter og flytter ind til de større byer. Under 30 % af boligmassen er opført før 1950, og en meget stor andel, over 40 %, er opført efter 1970. Af disse nye boliger er en del private andelsboliger. Der er ca. 35 almene boliger i Snogebæk. I 2011 var der 356 husstande i Snogebæk med i gennemsnit 2 personer per husstand. Ubeboede helårsboliger i Snogebæk er i perioden 2005-2011 steget fra 4 % til 6 % af boligmassen. 27

Byen historie - kort Fiskerlejet Snogebæk, som er anlagt på strandvolde aflejret på sandsten, omtales første gang i 1555, men menes at have været beboet tilbage i middelalderen. Oprindeligt har der kun eksisteret en ret spredt bebyggelse, hovedsageligt i form af små avlsbrug, og beboerne har levet af landbrug og fiskeri. 1887 1930 Det første egentlige havneanlæg blev etableret af fiskerne i 1869 og blev bygget helt inde ved kysten, men havnen sandede hurtigt til. I 1889 byggedes en ny ø-havn med en ca. 100 m lang gangbroforbindelse. Havnen er i nyere tid suppleret med jollehavn og dækmole. En større byvækst oplevede Snogebæk først i det 19. århund-rede, hvor nye huse skød op mellem de ellers spredte smågårde. Mod nord mod Balka og mod syd ved Bro begyndte nye sommerhusområder at skyde op fra 1920 erne. Også i nyere tid er såvel byen som sommerhusområderne vokset en del. Samtidig er en hel del turistorienterede forretninger dukket op i havneområdet og langs Hovedgaden. Snogebæk er de seneste årtier udbygget med flere nye parcelhusområder mod vest, så Snogebæk by i dag har knap 800 indbyggere. 1950 28

Luftfoto Snogebæk 29