Notat om overførselsområdet i basisbudget 2016-2019 Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti indgik i februar 2015 aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet. Aftalen blev fremsat som lovforslag i april 2015, men på grund af folketingsvalget blev lovforslaget ikke vedtaget. Lovforslaget er genfremsat efter folketingsvalget, men er endnu ikke vedtaget. I dette notat, basisbudgettet og økonomiaftalen mellem Regeringen og KL forudsættes lovforslaget at blive godkendt med virkning fra 1. januar 2016. I den nye refusionsmodel erstattes det nuværende kludetæppe af forskellige refusioner på forskellige forsørgelsesydelser med en model, hvor refusionen aftrappes over tid uafhængigt af, hvilken ydelse borgeren modtager. Med den nye refusionsmodel bliver de økonomiske incitamenter for kommunerne til at skabe resultater endnu stærkere end tidligere. Det bliver dyrt at have mange på langvarig offentlig forsørgelse. Trinene i den nye refusionsmodel er: Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. - 26. uge Trin 3: 27. - 52. uge Trin 4: Over 52 uger Refusionssats 80 pct. 40 pct. 30 pct. 20 pct. En borgers anciennitet på refusionstrappen nulstilles, når borgeren sammenlagt har haft 12 måneder uden offentlig forsørgelse inden for de seneste tre år. Den samlede refusionsprocent er efter reformen mindre end hidtil, hvorfor kommunernes andel af forsørgelsesudgifterne stiger. Disse merudgifter kompenseres af Staten for kommunerne under ét. De økonomiske konsekvenser for Viborg Kommune beskrives sidst i notatet. Den nye refusionsmodel træder i kraft 4. januar 2016. Alle borgere, der modtager offentlig forsørgelse, indplaceres på et af de fire refusionstrin på baggrund af borgernes hidtidige varighed i offentlig forsørgelse. Alle forsørgelsesydelser vil som udgangspunkt blive omfattet af de nye refusionsregler. For fleksjob og førtidspension vil de nye regler dog alene omfatte tilkendelser efter 1. juli 2014. Herudover gælder der et særligt fleksbidrag som supplerende finansiering af fleksjob. Fleksbidraget skal sikre, at kommunerne fortsat har et tilstrækkeligt incitament til at oprette fleksjob. 1
Udgifterne på overførselsområdet i basisbudget 2016 2019 Tabel 1 nedenfor viser udgifterne på overførselsområdet i basisbudgettet sammenlignet med regnskab 2014, oprindeligt budget 2015 samt forventet regnskab pr. 30. juni 2015. Tabel 1: Overførselsudgifter (1.000 kr) Regnskab 2014 Kontant- og uddannelseshjælp Kontanthjælp ifm. Integrationsprogrammet Budget 2015 Forventet regnskab 2015 pr. 30/6 Budget 2016 2017 2018 2019 160.411 134.069 154.711 182.244 178.617 175.035 171.320 17.796 15.693 29.079 40.007 40.880 41.719 42.575 Førtidspension 387.404 398.015 396.387 429.345 445.074 461.159 477.610 Ressourceforløbs- og jobafklaringsydelse 16.253 49.359 48.241 69.289 70.292 71.310 72.342 Ledighedsydelse 48.767 44.096 40.469 34.354 34.495 30.130 30.130 Øvrige budgetgaranti 90.805 102.507 96.680 100.321 91.040 94.168 84.473 Budgetgaranti i alt 721.436 743.739 765.567 855.560 860.398 873.521 878.450 Sygedagpenge 139.606 131.910 135.747 144.680 143.882 143.117 142.302 Fleksjob 72.115 83.406 82.945 143.591 144.181 145.043 145.901 Seniorjob 11.759 12.408 10.694 11.788 12.140 12.466 12.800 Øvrige overførsler 83.636 94.799 82.468 88.051 82.051 73.051 67.051 Udenfor budgetgaranti i alt 307.116 322.523 311.854 388.110 382.254 373.677 368.054 Forsikrede ledige 175.939 161.817 165.879 194.004 195.948 198.702 201.496 Overførselsudgifter i alt 1.204.491 1.228.079 1.243.300 1.437.674 1.438.600 1.445.900 1.448.000 Som det fremgår af tabellen, forventes overførselsudgifterne at stige med 209,6 mio. kr. i 2016. Heraf skyldes de 156,5 mio. kr. refusionsomlægningen. Ud over refusionsomlægningen forventes overførselsudgifterne således at stige med 53,1 mio. kr. Det kan også ses i tabellen, at der allerede i 2015 forventes udgiftsstigninger, idet de forventede udgifter i 2015 er 1.243,3 mio. kr., hvilket er 15,2 mio. kr. mere end budget 2015. 2
Overgangsordninger i forbindelse med refusionsomlægningen De foreløbige byrdefordelingsmæssige beregninger viser stor variation mellem de enkelte kommuner nogle ville tabe meget og andre ville vinde meget. Derfor indgår det i reformaftalen, at de byrdefordelingsmæssige konsekvenser begrænses via to overgangsordninger: En initial tilpasning af udligningssystemet i 2016 og 2017. Et overgangstilskud således et af Beskæftigelsesministeriet beregnet tab højst bliver 10 mio. kr. i 2016 og 20 mio. kr. i 2017. Initial tilpasning af udligningssystemet Den initiale tilpasningen af udligningssystemet indebærer følgende ændringer: En forhøjelse af det generelle udligningsniveau i landsudligningen fra 58% til 61% En mindre opjustering af grænsen for overudligning (fra 92% til 93%) En forstærket udligning for kommuner med høj strukturelt underskud, således at grænsen for tilskud nedsættes fra 100% til 95% af landsgennemsnittet. Den initiale ændring af udligningssystemet medfører en ret stor merindtægt på 90,2 mio. kr. for Viborg Kommune. Den initiale tilpasning gælder dog kun i 2016 og 2017. Det er aftalt, at der herefter skal der laves en permanent ændring af udligningssystemet. Hvad denne ændring bliver, og hvilke konsekvenser det får for Viborg er yderst usikkert. Begrænsningen af tab/gevinst til højest 10 mio. kr. i 2016 og 20 mio. kr. i 2017 Beskæftigelsesministeriet har beregnet, at Viborg Kommune umiddelbare opnår en gevinst på refusionsomlægningen på 12,3 mio. kr. i 2016, hvorfor Viborgs bloktilskud reduceres med 2,3 mio. kr. for at begrænse den af ministeriet beregnede gevinst til 10 mio. kr. Det indgår i ministeriets beregning, at refusionsomlægningen forøger Viborg Kommunes udgifter med 93,9 mio. kr., hvor Viborg Kommune selv har beregnet merudgifterne til 156,5 mio. kr. Den store forskel skyldes især usikkerhed med hensyn til, hvor de enkelte borgere placeres på refusionstrappen. Ministeriets beregninger er foreløbige. De bliver beregnet endeligt i foråret 2016 på baggrund af data fra regnskab 2015. Hvis ministeriet i den endelige beregning kommer til samme resultat som Viborg Kommunes aktuelle beregninger, bliver Viborgs bloktilskud for 2016 efterreguleret, så tabet begrænses til 10 mio. kr. Da forventede efterreguleringer er behæftet med stor usikkerhed, er der ikke indarbejdet forventede merindtægter (efterregulering) i basisbudgettet. Reformens samlede økonomiske konsekvenser for Viborg Kommune Refusionsomlægningen medfører for kommunerne under ét merudgifter på 7.653,0 mio. kr. Dette beløb finansieres af Staten via en forøgelse af bloktilskuddet. En del af bloktilskudsstigningen går til finansiering af den initiale ændring af udligningssystemet, hvor Viborg får 90,2 mio. kr. Af den samlede bloktilskudsstigning går 4.644,8 mio. kr. til denne 3
finansiering. Der er således 3.008,2 mio. kr. tilbage til fordeling via den almindelige bloktilskudsnøgle. Af disse 3.008,2 mio. kr. får Viborg 50,2 mio. kr. Det sidste element i finansieringen er beskæftigelsestilskuddet, der for kommunerne under ét finansierer udgifterne til forsikrede ledige. Viborg Kommunes udgifter til forsikrede ledige indgår i tabel 1 ovenfor. På indtægtssiden reduceres Viborgs beskæftigelsestilskud med 17,8 mio. kr. Merudgifterne i forhold til budget 2015 på overførselsområdet og de tilhørende merindtægterne i tilskud og udligning fremgår af tabel 2. Tabel 2: Netto-merudgifter på overførselsområdet ift. budget 2015 (mio. kr.) 2016 2017 2018 2019 Merudgifter i forhold til budget 2015 209,6 210,5 217,8 219,9 Ændret udligning -90,2-90,2-90,2-90,2 Øget bloktilskud -50,1-74,8-72,4-65,4 Reduceret beskæftigelsestilskud 17,8 17,8 17,8 17,8 Netto-merudgifter ift. budget 2015 87,1 63,3 73,0 82,1 En del af refusionsomlægningen vedrører de forsikrede ledige, som finansieres af beskæftigelsestilskuddet. Beskæftigelsestilskuddet fordeles på kommunerne efter en særlig fordelingsnøgle på baggrund af antal ledige fordelt på landsdele og kommuner. Viborg Kommune har større udgifter til forsikrede ledige end Viborgs andel af beskæftigelsestilskuddet. Dette underskud forøges som følge af Viborgs kombination af fordelingsparametre. Ifølge Viborg Kommunes beregninger forøges Viborgs udgifter til forsikrede ledige med 29,8 mio. kr. som følge af refusionsomlægningen, men det er vanskeligt at vurdere, hvor meget refusionsomlægningen betyder for indtægtssiden (Viborgs andel af beskæftigelsestilskuddet). Hvis man bruger Beskæftigelsesministeriets regnemetode og fordelingsnøgler, og hvis merudgifterne på grund af refusionsomlægningen indgår med Viborgs egne beregninger, resulterer refusionsomlægningen isoleret set i et tab på 52,7 mio. kr. jf. tabel 3. Der er dog stor usikkerhed forbundet med denne beregning, bl.a. på grund af samspillet med beskæftigelsestilskuddets fordelingsmekanismer. Tabel 3: Tab og gevinst efter Beskæftigelsesministeriets regnemetode (mio. kr.) VK BM Merudgifter på grund af refusionsomlægningen 156,5 93,9 Ændret udligning -90,2-90,2 Ændret beskæftigelsestilskud iflg ministeriet -13,6-13,6 Tab på refusionsomlægningen (negativ tal = gevinst) 52,7-9,9 Anm: VK er Viborg Kommune og BM er Beskæftigelsesministeriet 4
Konklusion Beskæftigelsesministeriet forventer, at Viborg Kommune opnår en gevinst på 10 mio. kr. på refusionsomlægningen. Viborg Kommune forventer i 2016 merudgifter i forhold til 2015 på 87,1 mio. kr. på overførselsområdet under ét, efter der er taget hensyn til merindtægterne på området. Viborgs egne beregninger viser, at Viborg får et tab på refusionsomlægningen, men det er vanskeligt at beregne den samlede virkning af reformen inkl. afsmittende virkninger for beskæftigelsestilskuddet. Det er derfor vanskeligt at vurdere, hvor stor en del af merudgifterne på 87,7 mio. kr., der skyldes refusionsomlægningen, og hvor stor en del der skyldes andre forhold. Overgangen til det nye refusionssystem betyder øget usikkerhed, og budgetlægningen på overførselsområdet er derfor præget af betydeligt større usikkerhed end normalt. 5