Å Bredden September 2017 Nr. 108 Brede å Lystfiskerforening Mølleparken 251 6240 Løgumkloster Tlf.: 74 74 44 36 30 68 70 36 E-mail.: brede-aa@brede-aa.dk Hjemmeside.: www.brede-aa.dk 04-01-2017 Kommende aktiviteter Klubhuset har klubaftner hver onsdag aften fra kl. 19:00 22:00 01-08-2017 Ledig 01-09-2017 Ledig 28-10-2017 Kysttur Gert Jansen Vigtig meddelelse Hjemmesiden: Å-Bredden udkommer 4 gange om året i 2017. Det bliver følgende datoer: 18. december. 19. marts - 2018 18. juni 2018 17. sept.- 2018 Indlæg som I vil have med i bladet skal være redaktionen i hænde senest 14 dage før. Indlæg sendes til: Arne Lorenzen Enghavevej 69, Løgumgårde 6240 Løgumkloster. Tlf.: 74 74 44 36 30 68 70 36 Mail. alo@brede-aa.dk eller aloelo@bbsyd.dk Brede å Lystfiskerforening Side 1 af 32
Formandens side Sæsonen er nu ved at være slut, og der er kun 1½ måned tilbage. Så hvis man ikke har været ved åen, så er det ved at være sidste udkald. Sæsonen 2017 har været utrolig god. I sæsonen i år har der været rigtig meget at glæde sig over. Der er fanget utrolig mange laks og havørreder indtil nu, og sæsonen har været rigtig god. Der har også været mange flere ved åen end der plejer, hvilket jo tyder på at Brede å er et godt sted at fiske, og at foreningen også er et godt sted at være medlem. Så gik den ikke længere. Vi havde igen indbrud i bådhuset, hvor de stjal vores havetraktor og lidt værktøj. Desværre står vi ret uafklaret, da politiet ikke har ressourcer til at opklare indbruddet. Klubhuset er nu blevet tilkoblet det offentlige kloak net. Vi har indtil nu haft et nedsivningsanlæg, som nu er blevet slettet. I klubhuset skal vi have nyt støj dæmpende loft i mødelokalet. Vi forventer det færdigt i løbet af september måned. Vi arbejder desuden på at søge sponsorer til at få lavet en terrasse op mod bådhuset, så vi kan sidde i tørvejr ved diverse udendørs arrangementer. Få fiskene indvejet og få taget et billede samt skælprøve. Foreningen har lavet en konkurrence om månedens fisk. Se inde i bladet. Få indvejet din fisk samt taget en skælprøve, så hjælper du foreningen. Gå ind på hjemmesiden med dit indlæg. Log dig på hjemmesiden og opret dig. Skriv et indlæg om fisketuren, så andre kan få glæde af din oplevelse. Gå ind på den nye hjemmeside og se alle de oplysninger, som ligger her. I kan købe dagkort, ugekort og årskort. Nemmere kan det næsten ikke blive. Har du problemer så kontakt Kurt Beier eller Arne Lorenzen. Bak op om foreningens aktiviteter. Aktivitets udvalget prøver at lave så mange aktiviteter som muligt. Derfor må I gerne henvende Jer til Thomas Feddersen, hvis I har forslag til aktiviteter m.m. Der har været en del aktiviteter i løbet af året, som var godt besøgt. Husk at melde jer til kystturen d. 28.10.2017 til Thomas Feddersen. Fælles spisning ved Fiskekonkurrencen med god opbakning. I år havde foreningen lagt Fællesspisning ind i programmet. Alle måtte tage familien med, så mange bakkede op om spisningen. Menuen var Helstegt gris med tilbehør. Se mere inde i bladet. Vi havde en rigtig god aften med højt humør. Fiskekonkurrencen 2017. Der var tilmeldt 31 personer til årets fiskekonkurrence, hvilket er det antal vi plejer at være. Der blev fanget 1. laks og 5 havørreder. Igen i år blev der fanget flere store laks som vi desværre måtte sætte ud igen idet kvoten er opbrugt. Nu skal vi så tage en evaluering om hvorvidt fiskekonkurrencen skal fortsætte i de nuværende rammer, eller om vi skal lave et nyt koncept. Tak til alle som støttede op om arrangementet. Husk at se på hjemmesiden om der er kommet noget nyt. Brede å Lystfiskerforening Side 2 af 32
Fangster 2017 Brede å Lystfiskerforening Side 3 af 32
Billeder fra fiskekonkurrencen Fiskekonkurrencen 2017, som var en konkurrence over 3 dage, var måske ikke det helt store tilløbsstykke; men fiskeriet fejlede ikke noget. Der var mange laks og havørreder, som viste sig; men bide på krogen ville de ikke. Der blev fanget 1 laks og 5 havørreder. 1. præmie laks blev vundet af Hugo Schmidt med en laks på 58 cm 1800 gram 1. præmie Havørred blev vundet af Conrad Ravn med en havørred på 53 cm 1550 gram 2. præmie Havørred blev vundet af Chresten Henriksen med en havørred på 49 cm 1420 gram. 3. præmie Havørred blev vundet af Michael Wolf Hempler med en havørred på 52 cm 1350 Brede å Lystfiskerforening Side 4 af 32
Fælles spisning ved Fiskekonkurrencen Løgumkloster Teltudlejning havde sat et stort telt op ved klubhuset til Fælles spisning om lørdagen. Her måtte man tage familien med. Børn under 9 år var gratis og børn fra 10 år til 16 år 50,- kr. og voksne 110,- kr. Der var i alt tilmeldt 61 personer. Menuen bestod af Helstegt gris m/ salatbar / 2 slags kartofler / flutes. Efterfølgende var der kaffe og småkager, og til børnene var der popcorn og slush ice. Efter spisningen var der Amerikansk lotteri, som gik til klubhuset. Der blev solgt ud af alle lodderne hvilket gav 3000,- kr. som foreningen siger mange tak for. Der var en god stemning hele aftenen. Brede å Lystfiskerforening Side 5 af 32
Indsamling til juniorer i SuperBrugsen Løgumkloster Hej alle! Juniorafdelingen har fået en kasse i Brugsen i Løgumkloster. Den er til at putte poletter i. Det er støtte til vores Helge å tur. Så næste gang du handler i Brugsen Løgumkloster, så bed om at få poletter, og put dem i vores kasse. Indsamlingen foregår i månederne juli, august og september. Med venlig hilsen Richard Brede å Lystfiskerforening Side 6 af 32
Laksekvote i Brede å 2017 Information om laksekvoten og regler for fiskeri Der må maksimalt hjemtages 25 laks på 75 cm eller derunder og 25 laks over 75 cm. Længden på laks måles som total længde. Kvoten gælder for bekendtgørelsens 1, stk. 1, nr. 5 nævnte områder fra den 16. april til og med den 31. oktober. Der må maksimalt hjemtages 5 laks i den øvrige del af Brede Å vandsystem. Disse laks er ikke opdelt i størrelses grupper. Kvoten gælder for bekendtgørelsens 1, stk. 1, nr. 7, litra a, nævnte områder i Brede Å vandsystem fra den 16. april til og med den 31. oktober. Der må højst hjemtages én laks pr. mand inden for kvoten i Brede Å vandsystem. Senest 4 dage efter, at laksen er hjemtaget eller genudsat, skal oplysning om for- og efternavn, adresse, fangstdato, laksens størrelse og køn samt fangststed være Brede-Aa Lystfiskerforening i hænde. Senest 3 dage herefter skal oplysninger om fangstdato samt antal hjemtagne og genudsatte laks være offentligt tilgængelige på www.brede-aa.dk. I forbindelse med registrering af fangsten, skal der for både de hjemtagne og genudsatte laks indrapporteres om laksen havde fedtfinne eller om fedtfinnen manglede. Kvoterne er tildelt definerede områder, som er beskrevet i "Lovbestemte regler for fiskeri i Brede Å". Ovenstående orienterer om de generelle bestemmelser, herunder at antallet af fangede laks fra de enkelte dele af vandsystemet skal indrapporteres løbende gennem sæsonen, så antallet af hjemtagne laks ikke overskrider det tilladte antal. Alle sportsfiskere skal derfor til stadighed holde sig orienteret via www.brede-aa.dk inden en evt. fisketur, idet stop for laksefiskeri kan træde i kraft med øjeblikkelig virkning. Brede å Lystfiskerforening Side 7 af 32
Den nye sæson starter d. 16. april til 31. oktober BREDE Å LYSTFISKERFORENING HAR I ÅR FÅET EN KVOTE PÅ 55 LAKS.Efter de nye regler har Brede å fået en laksekvote på 50 stk. laks som er delt op i 2 grupper á 25 stk. på 75 cm. ellerderunder og 25 stk. over 75 cm. Vi har fået 5 stk. laks fra Lundsgård i den øvrige del i Brede å vandsystem. Stk. 1. Stk. 2. Når kvoten er opbrugt lukkes fiskeriet efter laks I DEN NYE BEKENDTGØRELSE SKAL FØLGENDE REGLER I 2. OVERHOLDES: I de vandløb, der løber ud i Vadehavet, er fiskeri med stang og snørre ikke tilladt i perioden fra 1. november til og med 15. april. I de i 1, stk. 1, nr. 7, litra a og b nævnte områder er fiskeri med stang og snøre ikke tilladt fra den 1. november til og med den 15. april. INFO Naturerhvervstyrelsen`s hjemmeside eller retsinformation. BEKENDTGØRELSEN HAR NR. 1420 AF 12. DECEMBER 2013 BEKENDTGØRELSEN OM SÆRLIGE FISKERIREGLER OG FREDNINGSBÆLTER I VADEHAVET OG VISSE SYDJYDSKE VANDLØB Husk Fisketegn Husk at købe fisketegn (statstegn) inden du påbegynder fiskeriet i Brede å. Stk. 6. Stk. 7. Stk. 8. Det er ikke tilladt at fiske med rejer og rogn som agn. Der må kun anvendes én krog på linen. Krogen må være en enkeltkrog, dobbeltkrog eller trekrog. Det er ikke tilladt at anvende modhager på krogen, jf. dog stk. 9,2 pkt. Kan købes på: www.fisketegn.dk Kan også købes på mobil/smartphone eller på mange turistkontorer & campingpladser, det er dog ikke alle steder hvor der kan købes fisketegn. Stk. 9. Fiskeri med naturligt agn med duftstoffer er kun tilladt på cirkelkroge uden modhager. Dog må der ved anvendelse af agn benyttes andre krogtyper med modhager, når der fiskes med en enkeltkrog i krogstørrelse nr. 12 eller en enkeltkrog, der er mindre. Kroggabet på enkeltklroge med modhager må højst være 6 mm målt fra krogspids vinkelret ind mod krogskaftet. Hvis nogen vil se den nye bekendtgørelse kan den hentes på (se info Brede å Lystfiskerforening Side 8 af 32
Vandpleje udvalget Efteråret står for døren i vandplejen og det betyder udsætning af både ½ års ørred og Laks. Vi skal i september udsætte lige knap 12.000 ½ års ørred, som er afkommet fra de fisk vi fangede under elfiskeriet i november sidste år. De små ørreder udsættes i nogen af de mindre tilløb, hvor de vokser og med tiden vandrer nedstrøms inden de om 1½ år bliver til smolt og vandrer i havet. Til oktober kommer så de 5000 ½ års laks, som udsættes i hovedløbet. Udsætningen er en nødvendighed, så længe vi ikke har de naturlige gydeforhold på plads i Brede Å-systemet. Det arbejder vi dog på i vandplejen at få ændret på, og vi har lagt en langsigtet strategi, som fokuserer på, at vi skal have gennemført rigtig mange projekter med udlægning af gydegrus de kommende år. Sådan at vi kan stoppe med elfiskeri efter moderfisk, og fiskene kan klare sig selv i Brede Å- systemet. Det vil forhåbentlig også give flere havørred, idet den naturligt producerede yngel ofte overlever langt bedre end den udsatte. En lille del af strategien blev allerede sidste efterår gennemført ved at vi udlagde 12 gydebanker med grus i Landeby Bæk. De 12 gydebanker blev også godt modtaget af gydefiskene, idet der i december blev talt ikke mindre end 18 gyde gravninger. Forventningerne var derfor store, da vandplejen, som en anden del af strategien, i august var rundt for at elfiske og undersøge hvor stor den naturlige produktion af yngel var på 7 stationer fordelt på Smedebæk, Landeby Bæk, Friskær bæk, Skallebæk og Fiskbæk. Landeby Bæk skuffede voldsomt, idet der ikke var en eneste yngel på den fiskede strækning. Forklaringen ligger ikke lige for, men en formodning er at der på et eller andet tidspunkt er sket en forurening eller lignende, som har slået årets yngel og større ørred ihjel. Nærmere kommer vi nok ikke en forklaring i denne omgang, men vi følger Landeby Bæk tæt, og håber på at gydningen lykkes næste år. De øvrige 6 stationer opvejede dog skuffelsen i Landeby Bæk, idet der på alle stationer var fremgang. Ikke tilstrækkeligt til, at produktionen af yngel er stor nok på alle stationer, men dog en fremgang. Brede å Lystfiskerforening Side 9 af 32
Vandpleje udvalget Friskær Bæk sprængte dog alle rammerne, idet der på stationen var ikke mindre end 330 yngel pr. 100 m 2, hvilket er helt vildt, og nok det vandløb som producerer allermest yngel i hele Brede Å-systemet. Nedenfor ses et par billeder fra dagen og nogen grafer over udviklingen på enkelte stationer. Elfiskeri og optælling af yngel er en af de ting vi i vandplejen vil fortsætte med fremover, da det giver et godt indblik i hvilken retning fiskebestanden udvikler sig, og hvor vi skal sætte ind med projekter og vandløbsforbedringer. Vi forventer, at vi inden længe får tilladelse til, at udlægge gydegrus i et lille tilløb til Fiskbæk, og hvis alt går vel, skulle det gerne gennemføres i efteråret, sådan at der allerede vil blive gydet på det i den kommende sæson. Der er også et større projekt på vej i Lobæk og Brede Å, hvor der er søgt om at udlægge 14 gydebanker fra broen i Løgumgårde og nedstrøms til renseanlægget i Løgumkloster, samt omdanne et stenstryg til gydestryg. Dette projekt skulle gerne primært forbedre forholdene for laksen, så den får bedre gydemuligheder. Flere projekter er i støbeskeen, men det vil I høre mere om på et senere tidspunkt. Vi kommer i november også igen i år til at skulle elfiske moderfisk. I den forbindelse har vi brug for hjælpere, så hvis du allerede nu har lyst kan du tilmelde dig ved en af vandplejens medlemmer. Der elfiskes den 18. og 19. november, samt måske den 25. og 26. november. Knæk og bræk i efteråret, og håber at se så mange som muligt til elfiskeriet. Torben Hansen Vandplejeformand Brede å Lystfiskerforening Side 10 af 32
Regler for regler for fangst af Pukkellaks i Brede å Hvis man fanger en pukkellaks i Brede skal I meddele det til foreningens formand på mobil 3068 7036. I Danmark er der ikke mindstemål eller fredningstid på pukkellaks og den må derfor fanges efter samme regler som gælder for regnbueørred, som også er en amerikansk art, der ikke er naturligt hjemmehørende i danske vandløb. Vær opmærksom på, at de almindelige regler for fiskeri i de lokale områder stadig gælder. Kendetegn for pukkellaks: Navn: Pukkellaks hedder på latin Oncorhynchus gorbuscha. I Nordamerika bruges normalt navnene pink salmon eller humpback. Navene hentyder til at laksen er pinkfarvet, når den er i gydedragt, hvor hannerne også udvikler en markant pukkel på ryggen. Udseende: Munden hos pukkellaks er hvid, men gummen og tungen er sort og den har ingen tænder på tungen. Halen hos pukkellaks er dækket af store, sorte ovale prikker. Pukkellaks har i øvrigt meget små skæl i forhold til andre laks af samme størrelse. Biologi: Blandt de mange typer af stillehavslaks er pukkellaksen den mindste af de arter som gyder om efteråret. I Finmarken er der observeret gydning i august-september. I staten Washington i USA gyder pukkellaks kun i ulige år ligesom i den canadiske provins British Columbia og i Rusland, mens der er stammer, som gyder i lige år i Alaska. Gydningen forekommer ofte forholdsvis tæt på havet, og når ynglen er klækket, vandrer ynglen til mundingerne, hvor de lever i nogle måneder, inden de svømmer til havs. De lever to år i havet, inden de vender tilbage til vandløbene for at gyde. Alle pukkellaks dør efter gydningen. Størrelse Pukkellaksen er den talrigeste og mindste art af stillehavslaks. De pukkellaks der er fanget i Danmark, er under 3 kg. Udbredelse Pukkellaksen findes naturligt på vestkysten af USA fra Alaska i nord til Californien i syd. Desuden findes de i Japan, Korea og på Kamtjatka-halvøen i Rusland. Bestyrelsen Brede å Brede å Lystfiskerforening Side 11 af 32
Månedens Foto i Juni Nicolai Poulsen Christiansen med juni månedens billede. Præmie: Sponsoreret af Gris og KO Gavekort på 200,- kr. Stort tillykke Kontakt Thomas Feddersen Mobil: 2221 0950 Månedens Foto i Juli Mogens Toft med juli månedens billede. Præmie: Sponsoreret af Løgumkloster Teltudlejning. Fiskeskjorte + loop Beanie. Stort tillykke. Kontakt Thomas Feddersen Mobil: 2221 0950 Brede å Lystfiskerforening Side 12 af 32
Månedens Foto i august Mikkel Hansen med juni månedens billede. Præmie: Sponsoreret af Gris og KO Gavekort på 200,- kr. Stort tillykke Kontakt Thomas Feddersen Mobil: 2221 0950 Husk Fangst indberetning af laks Husk: Manglende indberet af laks bliver meldt til Fiskerikontrollen, samt udelukkelse af fiskeri i Brede å i 2 år. Senest 4 dage efter, at laksen er hjemtaget eller genudsat, skal oplysning om for- og efternavn, adresse, fangstdato, laksens størrelse og køn samt fangststed være Brede-Aa Lystfiskerforening i hænde. Senest 3 dage herefter skal oplysninger om fangstdato samt antal hjemtagne og genudsatte laks være offentligt tilgængelige på www.brede-aa.dk. Brede å Lystfiskerforening Side 13 af 32
Orientering fra skæludvalget (1) Vi går her i 2016 i gang med at analysere skæl fra fisk fanget i Brede å vandløbssystem. Skælanalyserne udføres af en arbejdsgruppe bestående af: Arne Lorenzen, Hugo Schmidt, Leif Jensen og Calle C. Christiansen, samt i samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund. Formål: Formålet er at få bedre indsigt i fiskenes livshistorie og de faktorer, som påvirker bestandens størrelse. Derfor iværksætter Brede å Lystfiskerforening dette projekt, som omfatter analyse af skælprøver udtaget på hjemtagne laks, havørred, og bækørred fanget i Brede å s vandløbssystem. Skælprøverne vil kunne give oplysninger om fiskenes tilvækst år for år. Når disse analyser sammenholdes med tiltag til forbedring af vandløbene, de klimatiske forhold og andre miljøpåvirkninger, kan vi får bedre viden om årsagen til variationer i fiskebestanden. Formålet er at opbygge en database af skælanalyser og en samling af skæl, som på sigt kan anvendes til DNA-test til belysning af genetiske egenskaber hos havørredstammen i Brede å vandløbssystemer. Men vi skal jo have nogle skæl først! Derfor vil I sammen med Jeres nye medlemskort modtaget én vejledning i hvordan man tager en skælprøve, samt to stk. skælposer. Når du har fanget og aflivet fisken - så tager du en skælprøve se vejledningen - og hellere for mange end for få skæl. Skællene lægges i prøveposen, som udfyldes og afleverer på en af indvejnings-stederne, eller hos Arne Lorenzen, Enghavevej 69, Løgumgårde, 6240 Løgumkloster. Husk at følge vejledningen. Sådan tager du en skælprøve Tag skæl mellem rygfinne og sidelinje Brug kniv Skrab først slim af skællene (retning: hoved-hale) Skrab imod skællene (retning: hale-hoved) Tag hellere for mange skæl en for få (ca. 50 stk.) Læg skællene på et stykke mellemlægspapir og lad dem tørre hurtigst muligt (radiator, gulvvarme mv.) Læg dem derefter i en papirpose (skælpose fra foreningen) Brug foreningens skælposer som fås hos indvejningsstedet eller hos skæludvalget Opbevares i papir og aldrig i plastik eller alufolie Afleverer skælposen til skæludvalget eller indvejningssteder. Når du afleveret prøveposen med skællene vil du senere på året modtage en mail med oplysninger om fiskens livscyklus - samt et foto af et af skællene. Se foreningens hjemmeside www.brede aa.dk Her vil du kunne i marts måned kunne se mere om skælprøver. Brede å Lystfiskerforening Side 14 af 32
Orientering fra skæludvalget (2) Ud over fornøjelsen over fangsten får man viden og kendskab til fiskens livshistorie. Desuden bidrager man til viden om de fisk, vi har i Brede Å vandløbssystem. Med tiden kan det blive en god og solid viden! Foreningen håber meget at I vil bakke op om dette arbejde. Har I spørgsmål er I velkommen til at kontakte Skæludvalget som er: Arne Lorenzen 30 68 70 36 Hugo Schmidt 30 59 74 46 Leif Jensen 20 49 81 62 Calle C. Christiansen 60 74 14 97 Med venlig hilsen Arne Lorenzen - Skæludvalget Sådan gør vi i skæludvalget (1) Indlevering - analyse resultat: Vi opfordrer dig til i den kommende sæson at indlevere skælprøver af dine fangster i Brede å. Det er vigtigt at vi får skabt et stort data grundlag. Når du har afleveret skælprøver, kan du forvente, at få en mail med følgende indhold: Medl. Nr. xxx dit navn Vi sender dig en mail med et billede med opmåling af de skæl, du har sendt ind. Det kan være nødvendigt at forstørre/formindske billedet for at kunne se vores aflæsninger Resultat af skælanalyser. (Billede vedlagt mailen) Resultatet for din fisk fremgår af nedenstående skema. (Hvis du har afleveret skælprøver fra flere fisk, får du en mail med resultatet for hver enkel fisk). Art: xxxx Køn: xxxx Fangststed: Brede å - Fangstdato: xx-xx-xxxx Vægt kg: xxxx Længde cm: xxx Skælkode: 2,G,+ JOF-kode: 1 Analyse udført af: alo/hs / lj Dato: xx-xx-xxxx Skælfoto: vedlagt billede. Fødselsår 20xx Længde tilvækst cm Længde cm 0. 1. leveår 8 8 1. 2. leveår 9 17 2. 3- leveår 17 34 3. 4 leveår 12 46 4. 5. leveår x x 5. 6- leveår x x 6. 7. leveår x x Vi sender dig en mail med et billede med opmåling af de skæl, du har sendt ind. Det kan være nødvendigt at forstørre/formindske billedet for at kunne se vores aflæsninger. Brede å Lystfiskerforening Side 15 af 32
Sådan gør vi i skæludvalget (2) Hvad kan man se: Når fisken vokser, afsættes der ringe (scleritter) på skællet. Vi tager et billede af skællet med det indkøbte udstyr, tæller disse ringe og måler på skællet (i pixels). Vi måler fra centrum og ud til et bestemt punkt, hvor der ser ud til at ske ændringer. Dette fortolkes så, og giver oplysninger om fiskens levealder og opvækstvilkår. Fisken stopper med at afsætte ringe (vokse), når vandet er koldt (under ca. 6 ), og når fisken starter på gydevandringen - uanset temperaturen. Fisken tager, som de fleste nok ved, ikke føde til sig, under selve gydevandringen, men vandringen og dermed stoppet i tilvækst kan starte meget før, vi ser fisken i ferskvand. Det er disse tidspunkter for stop i vækst, vi specielt kigger efter på billederne. Man antager fra videnskabelig side, at væksten i fiskens længde passer proportionelt med tilvæksten på skællet. VI kan ud fra billederne se, når der sker tilvækst. Fra centrum tæller vi ringe og måler afstande for at identificere ferskvand fra saltvand og for at finde stop i vinterperioderne (både ferskvand og saltvand). Der afsættes flere ringe i saltvand (mellem 30 40 i normale år) end i ferskvand (mellem 14 22 ringe). Dette betyder, at man kan finde ud af, hvor fisken har opholdt sig, og i hvilken livsfase fisk er (se mere om dette senere). Forklaring til billedet og skælkode: F på skællet betyder ferskvand Tallet 1,2 eller 3 efter betyder: 1. leveår i ferskvand, 2. leveår i ferskvand, 3. leveår i ferskvand. S på skællet betyder saltvand. Efter ophold i ferskvand kommer ophold i saltvand. Havørreden smoltificerer typisk i april måned og vandrer ud i saltvand. Tallet 1,2 eller 3 efter betyder: 1. leveår i saltvand, 2. leveår i saltvand, 3. leveår i saltvand. G på tegningen betyder at fisken har været oppe at gyde. Disse målinger og opmærkninger på skællet betyder at man kan angive en skælkode på fisken. Eksempelvis: 2, 1, + som betyder: 2 år i ferskvand, 1 helt år i saltvand (april til april) og + betyder saltvandsophold fra april til fangst. Havørreden har pr. definition fødselsdag d. 15. marts, som regnes som klækketidspunkt. + i skælkoden betyder at fisken er vandret fra saltvand til ferskvand På denne vandring er fisken så blevet fanget! Inden gydningen det pågældende år. Skælkoden er eksempelvis: 2, 1, g, 1,+ : 2 år i ferskvand, 1 år i saltvand, Gyde vandring 4. leveår 5 leveår tilbringes i saltvand og fisken går ikke på gydevandring, + betyder, at fisken i sit 6. leveår går på gydevandring og fanges. Brede å Lystfiskerforening Side 16 af 32
Sådan gør vi i skæludvalget (3) Gydetype begrebet: Gydetype 1: fisken vandrer i saltvand i april og vender tilbage til ferskvand for at gyde senere samme år. Gydetype 2: vandrer i saltvand i april, men bliver i saltvand til efteråret året efter (altså ca. 1,5 år i saltvand inden gydevandring) Gydetype 3: vandrer i saltvand og lever 2 1/2 år i saltvand inden første gydevandring Gydetype 4: 3 1/2 år i saltvand Gydetype 5: 4 1/2 år i saltvand Hvorfor er dette vigtigt, og hvad er det forklaring på? Fiskens tilvækst i ferskvand er nogenlunde ens (typisk 9 cm/år). Fisken vandrer ud i saltvand med en størrelse mellem 12 30 cm. Typisk 14 21 cm tilvækst i saltvand/år. Antallet af år i saltvand betyder rigtigt meget for størrelsen af fisken, der vender tilbage for at gyde: Tilvæksten i saltvand er typisk 19 cm/år, hvis fisken ikke gyder. Hvis fisken går på gydevandring er tilvæksten mindre afhængigt af tidspunktet for, hvornår vandringen starter, og fisken dermed stopper med at æde. gangsgydere af type 1 starter normalt gydevandringen senere end 2. og 3. gangsgydere og har en tilvækst på op mod de 19 cm/år. Fisk af type 2, 3, 4 og 5 starter gydevandringen tidligere på året end type 1, og tilvæksten i det saltvandsår, hvor gydevandringen starter vil typisk ligge på 14 cm/år Der er stort set samme tilvækst i alle vandløb, og der er ikke forskel på hanner og hunner. En type 1 fisk vil typisk tillægge op til 19 cm til længden, fisken havde ved udvandringen En type 2 fisk vil i saltvand typisk vokse 19 cm det første år i saltvand + 14 cm det andet år i saltvand, hvilket betyder at der bliver lagt 33 cm til den længde, fisken havde ved udvandringen. En type 3 fisk vil tillægge 19 cm + 19 cm +14 cm, hvilket giver 52 cm til længden ved udvandringen. Brede å Lystfiskerforening Side 17 af 32
Her kan det købes dagkort Den gamle kro 74 71 12 09 Brogade 10, Bredebro Klindt Jagt & Outdoor 74 71 17 96 Toosbys Torv 3, Bredebro Arrild Fiskesø 74 83 40 00 Sydmarken 1, Arrild Brøns Jagt & Fiskeri 74 75 12 34 Jernbanegade 10, Skærbæk Rømø Turistbureau 74 75 51 30 Nr. Frankel 1 6792 Rømø Pörksen Angelsport 4661 90 33 45 Ostering 51, Niebüll DS-Angelsport Center 0461 91 514 Ochsenweg 72, Flensburg Arne Lorenzen 30 68 70 36 Enghavevej 69, Løgumgårde Til medlemmerne Medlemmer kan leje klubhuset til mindre sammenkomster. Leje af hele huset 1700,- kr. Nederste del af huset 1100,- kr. I priserne er der medregnet strøm og rengøring. Der vil også være mulighed for udlejning af huset til andre formå (møder og foredrag m.m.). Ved bestilling indbetales depositum på 500,- kr., som modregnes ved betaling af udlejning som sker ved udlevering af nøgle. Foreningens Hjemmeside www.brede-aa.dk Henvendelse skal ske til: Arne Lorenzen 74 74 44 36 eller 30 68 70 36 Mail: alo@brede-aa.dk eller aloelo@bbsyd.dk Klubhuset ligger på adressen Mølleparken 251 6240 Løgumkloster. Brede å Lystfiskerforening Side 18 af 32
Fredningstid & mindstemål FISKEART FREDNINGSTID MINDSTEMÅL LAKS FREDET (KVOTE 55 STK.) 1-11 / 15-4 40 CM HAVØRRED 1-11 / 15-4 40 CM BÆKØRRED 1-11 / 15-4 30 CM GEDDE 1-4 / 30-4 60 CM GUL ÅL INGEN 45 CM STALLING TOTALFREDET TIL D. 15. MAJ 2020 SNÆBEL Senior årskort Junior årskort Dagkort senior Dagkort junior TOTALFREDET Kort priser i 2017 1245,- kr. 375,- kr. 150,- kr. 50,- kr. Foreningen har 2 opsynsmænd. De 3 opsynsmænd er: Arne Lorenzen Mogens Toft Johannes Christensen Ansvarlig for opsyn i Brede å Arne Lorenzen på tlf. 74 74 44 36 eller 30 68 70 36 I samarbejde med Arne Lorenzen kontrollerer foreningens opsynsmænd foreningens lejede fiskevand. Det består bl.a. af kontrol af: Fisketegn (statstegn) Fiskekort til Brede å Ulovlige redskaber (ruser garn mm.) Vejlede gæster ved åen Hjælpe fiskerikontrollen hvis der er brug for det Ugekort senior Ugekort junior Passiv (ikke fiskeri) 650,- kr. 200,- kr. 100,- kr. Mere information kan fås ved henvendelse til Arne Lorenzen. Støt op om foreningen og blev passiv medlem Brede å Lystfiskerforening Side 19 af 32
Er det laks eller havørred Laks Slankere, mere ten-formet. Kort overkæbeben, der sjældent når bag den linie fra pupillens bagrand. Havørred Mere plump. Længere overkæbeben, når oftest bag den lodrette linjen fra øjets bagrand. Halestilken er lavere og slankere Halestilken er højere. Halefinnen er ofte mere indskåret med Halefinnen er mindre inde skåret, oftest slet ikke. spidsere flige især hos unge blanklaks. Skællene er forholdsvis store. I en Skællene er mindre. I nævnte skrårække er der skrårække mellem fedtfinnen og sidelinjen, 14 19 skæl. der kun 11-15 skæl. Gællegitterstavene på første gællebue er Gællegitterstavene på første gællebue er stavformede i midterpartiet; men foroven og alle stavformede. forneden på gællebuen er der nogle, som kun er små knuder. På gællelåget er der, hos de blanke fisk, få eller ingen pletter. På gællelåget er der, hos de blanke fisk, sædvanligvis flere sorte pletter. Tag et billede af Jeres fangster En lille bøn til dig, der følger vores efterhånden talrige opfordringer til at bruge kameraet, når du er ude med snøren. Det gælder både, når du fanger en flot fisk, men i det hele taget, når der tages billeder. De fleste har i dag et digitalt kamera, og her betyder det ikke noget, om du tager en stor portion billeder, der måske ikke lige er så gode, som du havde håbet på. Desværre ser vi alt for ofte ellers flotte fotos, der bare er taget med alt for få pixels, det vil sige i alt for lav opløsning. Gør dig selv den tjeneste at skrue op for opløsningen og få nogle bedre billeder ud af det. Det kan godt være, at der så ikke kan være lige så mange billeder på filmen (memorykortet), men de allerfleste kameraer kan trods alt præstere en hel del. Og så får du da tømt kameraet lidt oftere og kan huske detaljerne omkring de enkelte billeder. Og prøv så at tage billederne i nogle helt andre vinkler, end du er vant til. Du vil blive overrasket over resultatet. Og prøv ligeledes at gå meget tættere på selve det, du vil fotografere og glem alt om meget af det kedelige uden om selve fisken eller fangerens ansigt. Her på Å-Bredden vil vi meget gerne have billeder i så høj opløsning som muligt, og skulle det også komme på nettet, så vil et højopløseligt billede også bedre kunne tilpasses, så det ser godt ud. Brede å Lystfiskerforening Side 20 af 32
Aktivitetskalender 2017 Klubhuset har åben hver onsdag fra kl. 19:00 til 22:00 Følgende aktiviteter er der mulighed for at lave på diverse klubaftner. Fluebinding / spinder / stangbygning / knive Brede-a net støbning af pirke Reparation af stænger og hjul m.m. Kortspil Film Foredrag / undervisning Socialt-samvær FORSLAG TIL AKTIVITETER ER MEGET VELKOMMEN Kommende aktiviteter 01-08-2017 Ingen aktivitet 01-09-2017 Stor 3 dags fiskekonkurrence Se på side 3 til 5 Aktivitetsudvalget har planlagt arrangementer. 3 Dags stor fiskekonkurrence i Brede å Fra fredag d. 01.09.17 kl. 12:00 til Søndag d. 03.09.17 kl. 16:00 STØT OP OM FISKEKONKURRENCEN INFO Husk at I kan selv tage en skælprøve og sende den til skæludvalget eller afleverer den på indvejningsstederne. Hvis I oplyser Jeres mail adresse får I resultatet af skælprøven når den foreligger. Er der spørgsmål kan du kontakte en fra skæludvalget. Brede å Lystfiskerforening Side 21 af 32
Blev medlem af junior afdelingen Har du lyst til at prøve lystfiskeriets glæder. Og er du mellem 12 18 år. Så vil Brede å juniorafdeling have lov til at invitere dig på fisketur i Brede å ved Løgumkloster. Vi har til Huse på Mølleparken 251, 6240 Løgumkloster. Hver onsdag mødes vi, for enten at fiske eller at lave forskellige gøremål i klubhuset. Bl.a. binder vi fluer. De er til at fiske med. Laver spindere, fiskenet, knive, og bygger din egen fluestang. Sommetider hygger vi også bare, og ser en fiskefilm og får lidt kage. Er dette noget for dig, kan du ringe til mig på tlf. 71752984 eller maile på: Richard.J@ofir.dk. Har du ikke noget fiskeudstyr, så fortvivl ikke, du kan du låne af foreningen Med venlig hilsen Richard Johannsen Juniorafdelingen ved Brede å Brede å Lystfiskerforening Side 22 af 32
Med Juniorerne ved Helge å Vi havde planlagt det længe. I uge 29 skulle vi i juniorafdelingen til Helge å i Sverige. Så d. 15-07-2017 drog vi 4 unge og 4 voksne afsted til Sverige. Vi skulle have været 5 unge, men Lars` mor havde desværre glemt han skulle med, og derfor booket ferie sydpå i samme uge. I stedet for kom Henning så med. Helge å ligger på grænsen mellem Skåne og Småland. Det er en å der veksler med hurtige og langsomme partier. Her sidder vi på terrassen og nyder en velfortjent sodavand efter ankomst. Lørdag gik med at pakke ud og snakke lidt om regler og fiskeriet. Vi blev enige om ikke at have mad hold. Det var måske godt det samme, fordi megen af maden blev lavet ved åen. Søndag blev der fanget 3 ørreder. De lå alle mellem 1½ og 2 kg. Det gjaldt om at finde et sted med strømmende vand og så præsentere fluen fra forskellige vinkler. Vi fik selvfølgelig fisket en hel del, og nogle lærte at der findes andet end overhåndskast. Bl.a. underhåndskastet som var nødvendigt da vi fiskede med en del træer i baggrunden. Desuden foregik noget af fiskeriet også fra den forkerte side såfremt man er højrehåndskaster. Det meste fiskeri foregik med små våd fluer. De fleste fiskede med Skjern å Fancy. Jeg selv prøvede en Mickey Finn, som gav en regnbueørred. Desuden mistede jeg en på en Black Zulu ved skumringsfiskeriet. Den løb med flue og forfang. Brede å Lystfiskerforening Side 23 af 32
Med Juniorerne ved Helge å Mandag lavede vi mad på bål. Vi stegte de fangede regnbueørreder på bål, og var først hjemme i lejligheden ca. 01:30 om natten. Her sidder vi og nyder henholdsvis kaffe og cacao. Onsdag brugte vi sightseeing og tog til Mørrum. Ifølge Torbens telefon var der kun 78 km. derned. Jeg ved ikke hvor han har købt denne. Der var mere end 100 km. Men vi kom da derned, og drengene fik set et hurtigt strømmende vandløb, selv om der var lav sommervandstand. Christian har allerede nu besluttet han vil til Mørrum næste år. Vi havde fået sponseret nogle penge til turen, og dem brugte vi bl.a. i Mørrum, hvor vi var på restaurant og spise. Et af de flotte partier ved Mørrum Selvfølgelig skulle vi også handle lidt i Kronolax Fiskes butik og en tur på deres museum. Efter besøget i Mørrum gik turen nordpå til Svängsta for at besøge ABU s butik. Derefter kørte vi ned til åen, og spiste vores madpakker Torsdag havde vi rigtigt fint vejr. Så nu skulle der prøves lidt tørfluefiskeri. Men træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen. Trods det fine vejr udeblev klækningen. Så der blev ikke landet nogle fisk Brede å Lystfiskerforening Side 24 af 32
Med Juniorerne ved Helge å Fredag kunne vi godt mærke på drengene at de var ved at være trætte. Så vi besluttede at tage ud og fiske til ca. 16:00, og så køre hjemad. Jeg havde fisket lidt på den nakke hvor jeg både havde taget og mistet fisk, da der var en ørred oppe og tage noget i overfladen. Henning kom forbi i det samme, og jeg sagde til ham han skulle forsøge at tage den. Derefter gik jeg ned til vores base for at få en kop kaffe. Lidt efter kom Henning og fortalte at den tog fluen og sprang næsten en hel meter op i luften. Derefter sprang forfanget. Det var det sidste. Alle var trætte, og vi pakkede sammen og startede hjemturen. Vi havde en fantastisk dejlig tur, og jeg vil hermed benytte lejligheden til at takke alle deltagere for deres engagement og væremåde. Alle fik lært at der er forskel på en svensk og en dansk å. I Sverige kræver det en masse specialkast. Til gengæld er man ikke så generet af vinden, som jo hersker meget i vest Danmark. Marc i gang med at forsøge at overliste en ørred Der er ingen tvivl om jeg kan tage på tur med disse mennesker igen. Nu gælder det jo Brede å derhjemme. Så knæk og bræk til jer alle. Richard Johannsen Brede å Lystfiskerforening Side 25 af 32
Bestemmelser for fiskeri i foreningens vand 1. Generel fredningsperiode for Brede - å med tilstødende vandløb er 1. november til og med 15. april. 2. Der må ikke fiskes med modhager og kun med én krog pr. line, enkelt-, dobbelt- eller trekrog. 3. Fiskeri med naturligt agn eller agn med duftstoffer er kun tilladt på cirkelkroge uden modhager. Dog må der ved anvendelse af agn benyttes andre krogtyper med modhager, når der fiskes med en enkeltkrog i krogstørrelse nr. 12 eller en enkeltkrog, der er mindre. Kroggabet på enkeltkroge med modhager må højst være 6 mm målt fra krogspids og vinkelret ind på krogskaftet. 4. Anvendelse af sættesnøre, ruse og garn er forbudt. 5. Undermålsfisk skal genudsættes. 6. Der må dagligt kun hjemtages 5 ørredfisk. 7. Der må kun fiskes med 1 stang pr. person. Åle fiskeri med stang kan dog, for det enkelte medlem foregå med op til 3 stænger inden for en strækning af 6 meter. 8. Parkering på marker, eller i markled er forbudt. 9. Beskadigelse af afgrøder, hegn m.v. sker under bødeansvar og erstatningspligt. 10. Vær høflig og hensynsfuld over for lodsejere. Respektér opsatte forbudsskilte. 11. Fiskekortet er personligt, og må ikke overdrages til andre, kortet skal medbringes ved fiskeri i foreningens vand. 12. Man har pligt til at fremvise fangst og fiskekort på forlangende af såvel lodsejere, lystfiskere samt foreningens opsynsmænd. 13. Hunde må ikke medbringes under fiskeri. 14. Agnfisk, der ikke er fanget i Brede-Aa systemet, må ikke anvendes ved fiskeri i åen, ligeledes må der ikke anvendes hverken rejer eller rogn. 15. Der må kun hjemtages 1 laks pr. person / fisker pr. år, alle yderligere laksefangster skal genudsættes. 16. Der inføres stop for fangst af laks, når Brede å Lystfiskerforening har modtaget oplysninger om, at der er hjemtaget 22 laks på 75 cm eller derunder og 22 laks over 75 cm. For de 5 laks, der er tildelt den øvrige del af Brede å vandsystem indføres stop, når der er fanget 4 laks. 17. Fangst af laks (hjemtaget eller genudsat) skal senest 4 dage efter rapporteres til foreningen. Dette kan ske ved brev, e-mail eller ved indberetning via foreningens hjemmeside www.brede-aa.dk Brede å Lystfiskerforening Side 26 af 32
Lidt om cirkelkroge Såkaldt cirkelkroge kan som alternativ til den almindelige J-krogtype øge overlevelsen på genudsatte fisk fanget på orm eller anden naturlig agn. Det skyldes, at cirkelkroge er mere tilbøjelige til at sætte sig fast i fiskens mundvig og derved gøre mindre skade end traditionelt j-formede kroge. Cirkelkroge reducerer på den vis effektivt dybe krogninger, som generelt er forbundet med høj dødelighed. Cirkelkroge er generelt bedst egnet til fiskeri med naturlig agn. Når laks hugger på orm og anden naturlig agn, vil den typisk blive kroget dybere i mund eller svælg, sammenlignet med, når den hugger på blink, spinner, wobler, flue og andre kunstige agn. Den dybere krogning kan resultere i en mere besværlig og tidskrævende afkrogning. En dybt siddende krog er også mere tilbøjelig til at forårsage fatale skader på fiskens gæller og hjerte. En undersøgelse på ørreder viste, at dødeligheden på genudsatte fisk var større, når fisken var blevet fanget på ormekrog end med spinner. I en gennemgang af effektiviteten af cirkelkroge er det fundet, at de reducerede den samlede dødelighed med 50%, men at der var forskel mellem de undersøgte arter Kroge med og uden modhager Lystfiskeren kan vælge agn med enkeltkrog, dobbeltkrog eller trekrog. Krogene kan være forsynet med modhager, eller man kan købe og anvende modhageløse kroge. Det er også muligt med en tang at klemme krogens modhager ned, så man på den måde får en modhageløs krog. Der er dokumentation for, at kroge uden modhager er nemmere og hurtigere at løsne og fjerne fra fisken, end kroge med modhage. En krog uden modhager reducerer på den måde risikoen for vævsskader, og giver væsentlig mindre blødning. Samlet set betyder det, at fisken i mindre grad udsættes for skadelig påvirkning, hvilket giver større overlevelse på genudsatte fisk. Selvom kroge uden modhager generelt er mindre skadelige for fiskene, bliver kroge med modhager oftest valgt af lystfiskere alene med det formål, at fisken sidder bedre fast på krogen. Baggrunden for anvendelsen af trekroge er således en forventning om effektivt at kunne kroge og dermed lande flere fisk. Uanset om der er tale om enkelt- eller trekroge, er de lettere at fjerne fra fisken, når de er uden modhager. En undersøgelse af vilde bækørreder viste, at dybt krogede ørreder er signifikant mere tilbøjelige til at dø, hvis den anvendte krog har modhager sammenlignet med kroge uden modhager. Brede å Lystfiskerforening Side 27 af 32
Anmeldelse af ulovligt fiskeri i Brede å Der findes et stort ulovligt fiskeri i Brede-å. Det vil bestyrelsen bede om medlemmernes hjælp til at stoppe. Derfor opfordres I til at anmelde ulovlige redskaber til bestyrelsen, eller til Fiskerikontrollens nye hjemmeside. Fiskerikontrollens hjemmeside hvorfra anmeldelsen foretages findes på: www.anmeldelse.fd.dk Du er også velkommen til at kontakte Arne Lorenzen på tlf.: 74 74 44 36 eller 30 68 70 36 hvis I ser noget ulovligt eller noget som ser mistænkeligt ud. Foreningen håber medlemmerne vil være behjælpelige med at komme det ulovlige fiskeri til livs. Ekstra indvejnings muligheder Brede å Lystfiskerforening har udvidet mulighederne for at få fisk indvejet. Udover de faste indvejningssteder er der nu mulighed for at kontakte dem som står under indvejning og aftale tid og sted for indvejning. Det kunne være ved klubhuset som nu er oprettet som mødested for indvejning. Det sker der ved indvejning: Fisken vejes og måles, der tages et billede og en skælprøve. Desuden oplyses navn og adresse samt mail adresse, så fiskeren kan få resultatet af skælprøven. Brede å Lystfiskerforening håber, at så mange som muligt vil gøre brug af de ovennævnte muligheder. Faste indvejningssteder: Hugo Schmidt mobil: 30 59 74 46 Allégade 32, Løgumkloster Klindt Jagt & Outdoor Tlf.: 74 71 17 96 Toosbuys Torv 3, Bredebro ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Indvejning: Hugo Schmidt mobil: 30 59 74 46 Arne Lorenzen mobil: 30 68 70 36 Thomas Feddersen mobil: 22 21 09 50 Gert Jannsen mobil: 30 22 80 65 Brede å Lystfiskerforening Side 28 af 32
Nye mindstemål for Gedder & Laks i Ferskvand GEDDENS MINDSTEMÅL ER HÆVET TIL 60 CM Laksens mindstemål er sænket til 40 cm Oversigt over laksefangster i Brede å 2010 til 2016 30 25 Laksefangster i Brede å fra 2010 til 2016 26 20 15 10 5 0 13 13 12 17 16 15 15 12 10 10 8 8 6 5 5 4 4 3 3 3 2 2 2 2 1 1 0 I alt 2016 I alt 2015 I alt 2014 I alt 2013 I alt 2012 I alt 2011 I alt 2010 Hjemtaget over 75 cm Genudsat over 75 cm Hjemtaget under 75 cm Genudsat under 75 Brede å Lystfiskerforening Side 29 af 32
Indsend oplysninger om mærkede fisk Fisk med mærker bliver udsat som led i videnskabelige undersøgelser. Når du indsender mærket eller oplysninger om mærket, vil du modtage både dusør, godtgørelse af porto og oplysninger om undersøgelsen. Vi vil gerne have oplysninger om: FANGSTDATO STØRRELSE KØN LOKALITET FANGSTREDSKAB Fanger du en undermåler-fisk, kan du aflæse nummeret på mærket og der på forsigtigt genudsætte fisken. Mærkningen bruges for at få informationer om de fisk, der bliver udsat. Særligt interessant er det at finde ud af, hvor de bevæger sig hen, hvor hurtigt de vokser, og hvor mange der overlever og bliver fanget. Det er ikke nødvendigt at sende alle oplysninger for at få dusøren, men jo flere oplysninger vi får, desto bedre bliver vores viden om udsætninger af fisk. Du må gerne angive oplysninger om bank og kontonummer. Så du hurtigt kan modtage din dusør. Der gives en dusør på 30 kr. for mærket, og er der fyldestgørende oplysninger om: længde, vægt, fangststed, tid og redskab så er dusøren 60 kr. Adresse Send fiskemærket eller oplysninger om mærket til: DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Vejlsøvej 39 8600 Silkeborg Spørgsmål Ring til DTU Aqua på tlf. 35 88 31 00, hvis du har spørgsmål om indsendelse af fiskemærker. Brede å Lystfiskerforening Side 30 af 32
Telefon liste over bestyrelse samt diverse udvalg Bestyrelsen Navn Telefon Formand Arne Lorenzen 74 74 44 36 30 68 70 36 Næstformand Johannes Christensen 61 70 82 20 Kasserer Kurt Beier 74 74 44 31 Sekretær Richard Johannsen 74 66 18 69 bestyrelse Torben Hansen 26 59 93 83 bestyrelse Thomas Feddersen 22 21 09 50 bestyrelse René Homann 28 14 21 96 bestyrelse Mogens Toft 27 12 94 01 bestyrelse Gert Jannsen 30 22 80 65 1. suppleant Hugo Schmidt 2. suppleant Peter Schmidt Klubhus-udvalg Formand Arne Lorenzen 74 74 44 36 30 68 70 36 medlem Johannes Christensen 61 70 82 20 medlem Rene Homann 28 14 21 96 medlem Hugo Schmidt 30 59 74 46 medlem Mogens Toft 27 12 94 01 Junior-afd. Formand Richard Johannsen 74 66 18 69 Aktivitets-udvalg Thomas Feddersen 22 21 09 50 Presse ansvarlig Formand Arne Lorenzen 30 68 70 36 Brede å Lystfiskerforening Side 31 af 32
Telefon liste over bestyrelse samt diverse udvalg Vandpleje-udvalg Navn Telefon Formand Torben Hansen 26 59 93 83 medlem Leif Jensen 50 47 62 22 medlem Calle C. Christiansen 60 74 14 97 medlem Lars Koster 22 99 53 73 medlem Gert Jannsen 30 22 80 65 medlem René Holm 29 66 65 84 medlem Richard Johansen 74 66 18 69 Medlem Køb årskort hos Kurt Beier 74 74 44 31 Foreningens adresse Brede å Lystfiskerforening Mølleparken 251 6240 Løgumkloster Tlf.: 74 74 44 36 30 68 70 36 E-mail: brede-aa@brede-aa.dk Hjemmeside: www.brede-aa.dk Udgiver af bladet: Brede-å Lystfiskerforeningen Henvendelse angående bladet rettes til: Arne Lorenzen tlf. 74 74 44 36 30 68 70 36 Der må ikke tages kopi af bladet uden kildeangivelse. Brede å Lystfiskerforening Side 32 af 32