Brede å Lystfiskerforening

Transkript

1 Å Bredden September 2016 Nr. 104 Brede å Lystfiskerforening Mølleparken Løgumkloster Tlf.: : Hjemmeside.: Kommende aktiviteter Klubhuset har klubaftner hver onsdag aften fra kl. 19:00 22: Ikke fastlagt Køb årskort for 2017 og fisk gratis i sept. okt Ikke fastlagt x Laksekvote for 2016 Brede å Lystfiskerforening har endnu ikke opfisket foreningens kvote for 2016 / Se side 4 & 5 Vigtig meddelelse Hjemmesiden: Å-Bredden udkommer 4 gange om året i Det bliver følgende datoer: 21. marts 20. juni 19. september 19. december. Indlæg som I vil have med i bladet skal være redaktionen i hænde senest 14 dage før. Indlæg sendes til: Arne Lorenzen Enghavevej 69, Løgumgårde 6240 Løgumkloster. Tlf.: Mail. alo@brede-aa.dk eller aloelo@bbsyd.dk Brede å Lystfiskerforening Side 1 af 32

2 Tilbud til nye medlemmer Betal dit medlemskontingent for 2017 nu og Fisk gratis i september og oktober måned i år. Medlemskontingentet 1195,- kr. er uændret til næste år. Som medlem har du ca. 40 km vandløb at fiske i. Du modtager bladet Sportsfiskeren og du får foreningens eget blad AA-bredden 4 gange om året. Dertil råder foreningen over eget klubhus, hvor man kan deltage i mange forskellige aktiviteter bl.a.: fluebinding, knive, net m.m. Desuden er der mulighed for at leje klubhuset. Brede å Lystfiskeforening fremsætter dette tilbud for at få flere medlemmer i foreningen, og dermed flere til at dyrke sports fiskeri; men også for at nyde naturen langs åen. Så slut op om tilbudet. Lidt om foreningen: Foreningen har ud over bestyrelsen flere udvalg bl.a.: Vandplejeudvalget: Som tager sig af udsætninger, el-befiskning af moderfisk, vandløbsrestaureringer, udlægning af gydegrus m.m. Klubhusudvalget: Junior afd.: Opsynsmænd: Som tager sig af klubhuset m.m. Som tager sig af alt inden for juniorarbejdet. Som tager sig af kontrol af foreningens fiskevand. Foreningens hjemmeside: brede-aa.dk se under blev medlem Vil du vide mere kan du henvende dig kan ske til: Jens Peter Jensen Arne Lorenzen Kurt Beier Brede å Lystfiskerforening Side 2 af 32

3 Signalkrebs er nu fundet i Gram Å Af Søren Berg, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer. Den invasive signalkrebs er nu for første gang fundet i Gram Å, som er en del af Ribe Å-systemet. Lystfisker Robert Horup fra Sønderjysk Sportsfiskerforening gjorde store øjne, da han for nylig ved et tilfælde fangede en krebs under fiskeri i Gram Å. Det er ikke det første man forventer at få på krogen. Et par dage efter fangede han ved mere målrettet fiskeri næsten 50 stk. signalkrebs. Efter kontakt til DTU Aqua stod det klart, at der var tale om signalkrebs. Bestanden i Gram Å har hidtil ikke været kendt og fundet sætter dermed endnu en prik på et i forvejen alt for omfattende kort over udbredelsen af signalkrebs i Danmark. Brinkerne i Gram Å taler deres tydelige sprog, om hvordan det går. Hvor der er plads har signalkrebsene gennemhullet brinkerne med deres huler og de bor helt bogstavligt i et meget tæt etagebyggeri. Selv om emnet er dårligt undersøgt herhjemme, er den udvikling, der er i gang, med en stadig stigende forekomst af signalkrebs i vore vandløb og søer, utvetydigt dårligt nyt for naturen. Den tæthed, som signalkrebs kan opnå under vores forhold, synes skræmmende stor. Opfiskning kan ikke udrydde en bestand af signalkrebs I Alling Å på Djursland blev der i årene gennemført et forsøg på bekæmpelse af signalkrebs på en ca. 9 km lang strækning af åens hovedløb. Det resulterede i en samlet fangst på lidt over signalkrebs, men bestanden var med dette desværre langt fra bekæmpet. Frivillige fortsatte med at opfiske krebs og ved fiskeri med krebseruser årligt, i perioden maj-oktober fangede man i 2012: ca stk., 2013: ca stk., 2014: ca stk. og 2015 ca stk. signalkrebs. Der er fra 2012 og frem dermed en stigende tendens i fangsterne, hvilket klart viser, at bestanden på ingen måde er udryddet. Fiskeriet er fortsat i 2016, det endelige resultat heraf er endnu ikke kendt. Signalkrebsen: Den værste blandt de slemme En helt ny tysk analyse af forholdet mellem naturligt forekommende arter af krebs og de fremmede arter i delstaten Baden-Württemberg konkluderer, at blandt 6 fremmede krebsearter udgør signalkrebsen uden sammenligning den største trussel mod de naturlige hjemmehørende arter. Årsagen er, som også vist i en svensk undersøgelse, at signalkrebsen er meget tilpasningsdygtig og har en bred økologisk niche, som helt overlapper flodkrebsens. Desuden finder det tyske studium, at signalkrebs spreder sig med alarmerende stor hastighed. Det kan til fulde bekræftes af udviklingen i Danmark. Spredningsmønstret herhjemme peger også på, at der ikke kun er tale om naturlig spredning, men at der må være en betydelig komponent af menneskebåren spredning indblandet. Det sker antagelig også i Baden-Württemberg, hvor forfatteren har registreret 14 nye forekomster af signalkrebs i områder, hvor der i forvejen var en bestand af den oprindelige flodkrebs. Brede å Lystfiskerforening Side 3 af 32

4 Signalkrebs er nu fundet i Gram Å Det tyske studie advarer om, at selv om signalkrebsen er den værste blandt de slemme, skal man ikke glemme at de andre invasive krebsearter også udgør en alvorlig trussel mod såvel de hjemmehørende arter som miljøet i bred forstand. Dette bekræftes også af, at der på EU's såkaldte dødsliste over de 37 mest problematiske invasive arter i Europa findes ikke mindre en 4 arter af ferskvandskrebs plus én krabbeart (den kinesiske uldhåndskrabbe), der faktisk også kan leve i ferskvand. Flodkrebsen i fare for at uddø Signalkrebsen udgør i dag utvetydigt den største trussel, der er for den hjemmehørende flodkrebs. Hvis den udvikling, der i dag ses i både udbredelse og tæthed af signalkrebs i danske søer og vandløb, fortsætter vil flodkrebsen med stor sandsynlighed forsvinde fra vore åbne vandsystemer indenfor en årrække. Og det vil ske uanset om signalkrebsene bærer på den frygtede sygdom krebsepest eller ej. Der er kun hastigheden hvormed det vil ske til forskel. Hele åsystemer er påvirket Foruden den trussel signalkrebsen udgør for flodkrebsen, kan signalkrebs også i betydeligt omfang påvirke det økosystem de lever i negativt. Det kan ske direkte gennem det fødeindtag de har. Her er ifølge en svensk undersøgelse især vandløbenes smådyr og planter i farezonen, fx fandt undersøgelsen at bl.a. igler bliver nærmest udryddet samt, at den samlede diversitet blandt smådyrene blev tydeligt reduceret. Men den negative påvirkning kan også være indirekte i form af fysisk ændringer af vandløbet. Den svenske undersøgelse fandt desuden en øget vækst af bundlevende alger. Yderligere kan destabilisering af brinkerne, som følge af, at signalkrebsens graver huler, føre til øget erosion og deraf følgende øget sandvandring. Sandvandringen kan så igen føre til dårligere overlevelse hos de fiskearter, som begraver deres æg i grus, herunder ørred, laks og stalling. Spredning af signalkrebs skal standses Der er således flere alvorlige problemer forbundet med så høje tætheder af en fremmed invasiv art, som det er tilfældet med signalkrebsen. Og der er alt mulig grund til, at der hurtigt og effektivt bliver sat en stopper for yderligere spredning af signalkrebs i Danmark. Foruden fundet i Gram Å, er der i sommer, af borgere, fundet nye bestande af signalkrebs i Sneum Å syd for Esbjerg, i Grejs Å ved Vejle, samt i Hadsten Lilleå og i Gudensø ved Ry, begge i Gudenåsystemet. DTU Aqua har netop afsluttet feltarbejde med elektrofiskeri i hele Varde Å systemet og fandt her en markant øget udbredelse af signalkrebs. Fundene i Gudensø og Grejs Å er særligt bekymrende. To af de få gode bestande af flodkrebs, der stadig findes i Danmark er dermed i overhægende fare. Det er ikke mere i 11. time for de danske flodkrebs, klokken er nu nærmere nogle få minutter i tolv. Brede å Lystfiskerforening Side 4 af 32

5 Laksekvote i Brede å 2016 Information om laksekvoten og regler for fiskeri Der må maksimalt hjemtages 25 laks på 75 cm eller derunder og 25 laks over 75 cm. Længden på laks måles som total længde. Kvoten gælder for bekendtgørelsens 1, stk. 1, nr. 5 nævnte områder fra den 16. april til og med den 31. oktober. Der må maksimalt hjemtages 5 laks i den øvrige del af Brede Å vandsystem. Disse laks er ikke opdelt i størrelses grupper. Kvoten gælder for bekendtgørelsens 1, stk. 1, nr. 7, litra a, nævnte områder i Brede Å vandsystem fra den 16. april til og med den 31. oktober. Der må højst hjemtages én laks pr. mand inden for kvoten i Brede Å vandsystem. Senest 4 dage efter, at laksen er hjemtaget eller genudsat, skal oplysning om for- og efternavn, adresse, fangstdato, laksens størrelse og køn samt fangststed være Brede-Aa Lystfiskerforening i hænde. Senest 3 dage herefter skal oplysninger om fangstdato samt antal hjemtagne og genudsatte laks være offentligt tilgængelige på I forbindelse med registrering af fangsten, skal der for både de hjemtagne og genudsatte laks indrapporteres om laksen havde fedtfinne eller om fedtfinnen manglede. Kvoterne er tildelt definerede områder, som er beskrevet i "Lovbestemte regler for fiskeri i Brede Å". Ovenstående orienterer om de generelle bestemmelser, herunder at antallet af fangede laks fra de enkelte dele af vandsystemet skal indrapporteres løbende gennem sæsonen, så antallet af hjemtagne laks ikke overskrider det tilladte antal. Alle sportsfiskere skal derfor til stadighed holde sig orienteret via inden en evt. fisketur, idet stop for laksefiskeri kan træde i kraft med øjeblikkelig virkning. Brede å Lystfiskerforening Side 5 af 32

6 Den nye sæson starter d. 16. april til 31. oktober BREDE Å LYSTFISKERFORENING HAR I ÅR FÅET EN KVOTE PÅ 55 LAKS.Efter de nye regler har Brede å fået en laksekvote på 50 stk. laks som er delt op i 2 grupper á 25 stk. på 75 cm. ellerderunder og 25 stk. over 75 cm. Vi har fået 5 stk. laks fra Lundsgård i den øvrige del i Brede å vandsystem. Når kvoten er opbrugt lukkes fiskeriet efter laks I DEN NYE BEKENDTGØRELSE SKAL FØLGENDE REGLER I 2. OVERHOLDES: Stk. 1. Stk. 2. Stk. 6. I de vandløb, der løber ud i Vadehavet, er fiskeri med stang og snørre ikke tilladt i perioden fra 1. november til og med 15. april. I de i 1, stk. 1, nr. 7, litra a og b nævnte områder er fiskeri med stang og snøre ikke tilladt fra den 1. november til og med den 15. april. Det er ikke tilladt at fiske med rejer og rogn som agn. Naturerhvervstyrelsen`s hjemmeside eller retsinformation. BEKENDTGØRELSEN HAR NR AF 12. DECEMBER 2013 BEKENDTGØRELSEN OM SÆRLIGE FISKERIREGLER OG FREDNINGSBÆLTER I VADEHAVET OG VISSE SYDJYDSKE VANDLØB Stk. 7. Stk. 8. Stk. 9. Der må kun anvendes én krog på linen. Krogen må være en enkeltkrog, dobbeltkrog eller trekrog. Det er ikke tilladt at anvende modhager på krogen, jf. dog stk. 9,2 pkt. Fiskeri med naturligt agn med duftstoffer er kun tilladt på cirkelkroge uden modhager. Dog må der ved anvendelse af agn benyttes andre krogtyper med modhager, når der fiskes med en enkeltkrog i krogstørrelse nr. 12 eller en enkeltkrog, der er mindre. Kroggabet på enkeltklroge med modhager må højst være 6 mm målt fra krogspids vinkelret ind mod krogskaftet. Husk Fisketegn Husk at købe fisketegn (statstegn) inden du påbegynder fiskeriet i Brede å. Kan købes på: Kan også købes på mobil/smartphone eller på mange turistkontorer & campingpladser, det er dog ikke alle steder hvor der kan købes fisketegn. Hvis nogen vil se den nye bekendtgørelse kan den hentes på se info Brede å Lystfiskerforening Side 6 af 32

7 Sanktioner ved overtrædelse af fiskeregler i Brede å Brede å Lystfiskerforening, er optaget af at alle fiskeregler overholdes. Reglerne er opsat for at sikre ordnede forhold for lystfiskerne, samt at sikre et bæredygtigt fiskeri. I bekendtgørelse nr af om særlige fiskeriregler og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb, tages der udgangspunkt i den overordnede lovgivning, der blandt andet beskriver fredningstider, kvoter og fiskeri regler. Brede å Lystfiskerforening har derudover indført enkelte regler, som kun gælder for Brede å systemet. Dette for at sikre de specielle forhold som er gældende i Brede å. Til at sikre at de gældende regler overholdes, har Brede å Lystfiskerforening opsynsmænd som færdes langs åen dagligt. Samtidigt er fiskerikontrollen jævnligt at finde langs åen. Overtrædelser vil blive behandlet af kontroludvalget, som sanktionerer i henhold til nedenstående regelsæt. I særlige tilfælde vurderes overtrædelsen af bestyrelsen for Brede å Lystfiskerforening. Beskrivelse af Sanktioner Fiskeri uden fisketegn (statstegn) Overtrædelse af LBK 568 af (Fiskeriloven) Overtrædelse af BEK 352 af (Fredningstider / mindstemål Overtrædelse af BEK af (Vadehavsbekendtgørelsen) 2 til 16 & 18. Fiskeri uden medlemskort / fiskekort til Brede å Fiskeri i Brede å uden for sæson (før / efter) Hjemtagelse af undermålsfisk i Brede å Hjemtagelse af laks uden for gældende kvote Fiskeri med modhager på fiskekroge Gebyr / Konsekvens Indberetning til Fiskerikontrollen af Arne Indberetning til Fiskerikontrollen af Arne Indberetning til Fiskerikontrollen af Arne Gebyr på 500,- kr. Indberetning til Fiskerikontrollen af Arne / udelukkelse af foreningen i 1 år Indberetning til Fiskerikontrollen af Arne / Skrivelse om at gentagelse inden for 2 år vil give udelukkelse af fiskeri i Brede å 2 år Indberetning til Fiskerikontrollen af Arne / udelukkelse resten af sæsonen, samt 1 år (efterfølgende sæson) Indberetning til Fiskerikontrollen af Arne / gebyr på 500,- kr. Fortsættes på næste side. Brede å Lystfiskerforening Side 7 af 32

8 Foreningens bestemmelser 1. Generel fredningsperiode for Brede - å med tilstødende vandløb er 1. november til og med 15. april. 2. Der må ikke fiskes med modhager og kun med én krog pr. line, enkelt-, dobbelt- eller trekrog. 3. Fiskeri med naturligt agn eller agn med duftstoffer er kun tilladt på cirkelkroge uden modhager. Dog må der ved anvendelse af agn benyttes andre krogtyper med modhager, når der fiskes med en enkeltkrog i krogstørrelse nr. 12 eller en enkeltkrog, der er mindre. Kroggabet på enkeltkroge med modhager må højst være 6 mm målt fra krogspids og vinkelret ind på krogskaftet. 4. Anvendelse af sættesnøre, ruse og garn er forbudt. Indberetning til Fiskerikontrollen af Arne / udelukkelse af foreningen i 1 år (se side 1) Indberetning til Fiskerikontrollen af Arne / gebyr på 500,- kr. Indberetning til Fiskerikontrollen af Arne / Skrivelse om at gentagelse inden for 2 år vil give udelukkelse af fiskeri i Brede å 2 år Indberetning til Fiskerikontrollen af Arne, samt udelukkelse i 2 år 5. Undermålsfisk skal genudsættes. Indberetning til Fiskerikontrollen af Arne, samt udelukkelse i 2 år 6. Der må dagligt kun hjemtages 5 ørredfisk. Konduite 7. Der må kun fiskes med 1 stang pr. person. Åle Konduite fiskeri med stang kan dog, for det enkelte medlem foregå med op til 3 stænger inden for en strækning af 6 meter. 8. Parkering på marker, eller i markled er forbudt. Henvisning til Arne 9. Beskadigelse af afgrøder, hegn m.v. sker under bødeansvar og erstatningspligt. 10. Vær høflig og hensynsfuld over for lodsejere. Respektér opsatte forbudsskilte. 11. Fiskekortet er personligt, og må ikke overdrages til andre, kortet skal medbringes ved fiskeri i foreningens vand. 12. Man har pligt til at fremvise fangst og fiskekort på forlangende af såvel lodsejere, lystfiskere samt foreningens opsynsmænd. Henvisning til Arne Konduite Skal medbringes under fiskeri. Hvis ikke skal man tjekke foreningens medlemsliste. Står han ikke på medlemslisten (se side 1) og brug jeres konduite Vil man ikke fremvise fiskekort eller fangst henvises til Arne som tager en snak med vedkommende eller sende ham en skrivelse om de bestemmelser der gælder for fiskeri i Brede å. Hvis han stadigvæk ikke vil overholde foreningen bestemmelser vil han Brede å Lystfiskerforening Side 8 af 32

9 blive udelukket af foreningen indtil han accepterer bestemmelserne 13. Hunde må ikke medbringes under fiskeri. Arne sender vedkommende en skrivelse om foreningens bestemmelser 14. Agnfisk, der ikke er fanget i Brede-Aa systemet, må ikke anvendes ved fiskeri i åen, ligeledes må der ikke anvendes hverken rejer eller rogn. 15. Der må kun hjemtages 1 laks pr. person / fisker pr. år, alle yderligere laksefangster skal genudsættes. 16. Fangst af laks (hjemtaget eller genudsat) skal senest 4 dage efter rapporteres til foreningen. Dette kan ske ved brev, eller ved indberetning via foreningens hjemmeside Indberetning til Fiskerikontrollen af Arne / der skal udvises konduite hver gang Indberetning til Fiskerikontrollen af Arne / udelukkelse resten af sæsonen, samt 1 år (efterfølgende sæson) Indberetning til Fiskerikontrollen af Arne / Skrivelse til ham om laksereglerne samt udelukkelse i 2 år Miljøindsats i ørredvandløb kan fordoble lystfiskernes fangst af vilde havørreder Genskabelse af gydebanker og sikring af passage gennem vandløb og vådområder kan øge den danske ørredbestand markant Alle ørreder gyder i vandløb, også de havørreder, der lever langs vore kyster. Men ørredbestandene er små i en del vandløb pga. menneskelig påvirkning. I en ny rapport har DTU Aqua beregnet, at lystfiskerne vil kunne tage mindst dobbelt så mange vilde havørreder med hjem fra fisketuren ved de danske åer og kyster, hvis miljøtilstanden og de vilde ørredbestande forbedres i km ørredvandløb landet over. Disse vandløb var med i de forslag til Vandområdeplaner, som Naturstyrelsen fremlagde i 2015 med forslag til en miljøforbedrende indsats. En miljøforbedrende indsats forventes at kunne tidoble ørredbestanden i de forbedrede vandløb samt antallet af unge havørreder på træk mod havet, de såkaldte smolt. Når smoltene senere er vokset op i havet og blevet til store havørreder, forventes cirka en tredjedel at blive fanget af en lystfisker og hjemtaget til middagsbordet, viser beregninger i rapporten Fiskeribiologisk vurdering af effekterne på ørredbestandene og havørredfiskeriet ved en forventet vandløbsindsats og etablering af vådområder. Brede å Lystfiskerforening Side 9 af 32

10 Miljøindsats i ørredvandløb kan fordoble lystfiskernes fangst af vilde havørreder Miljøindsats giver større havørredbestande Hvis miljøtilstanden forbedres i de km gydevandløb for ørreder, forventes de fremover at kunne producere et årligt fiskeriudbytte af hjembragte havørreder i det rekreative fiskeri på op til cirka: 169 havørreder pr. km vandløb under to meters bredde, dvs. en havørred pr. 6 m vandløb. 265 havørreder pr. km i de større vandløb, dvs. en havørred pr. 4 m vandløb. En miljøindsats forventes derved at øge antallet af hjembragte lystfiskerfangede havørreder i Danmark fra cirka til cirka havørreder, dvs. mindst en fordobling af det nuværende antal. Hertil kommer et øget antal havørreder, der overlever til gydning i vandløbene, så de næste årgange er sikret. Dermed vil vandindsatsen, ud over den generelle positive effekt på plante- og dyrelivet i vandløbene, bidrage væsentligt til udviklingen af det rekreative fiskeri, herunder fisketurisme. En tilsvarende positiv effekt kan forventes for andre arter af bl.a. fisk og lampretter, der ligesom ørreden er tilknyttet strygene i små og store vandløb, f.eks. laks, ål, stalling, helt, snæbel, havlampret, flodlampret, bæklampret og ferskvandsulk. Eksempler på forbedrede fiskebestande efter vandløbsrestaurering Rapporten giver desuden eksempler på restaureringsprojekter, der har forbedret bestandene af blandt andet ørred og laks væsentligt, og på vådområdeprojekter, der kan forbedre eller forringe fiskebestandene meget - afhængigt af den valgte løsning. 29 % af ørredens gydevandløb har en god naturlig ørredbestand Ørreden findes naturligt i vandløb overalt i landet, hvor der er gydemuligheder, og den kræver et relativt upåvirket vandløbsmiljø. Derfor er arten i Danmark udpeget som miljøindikator i ørredens gydevandløb i forhold til EU s Vandrammedirektiv. Den økologiske tilstand af et gydevandløb for ørred kan blandt andet kontrolleres ved anvendelse af et særligt ørredindeks, som er baseret på antallet af naturligt produceret ørredyngel fra gydning. DTU Aquas data fra fiskeundersøgelser i ørredvandløb indgår i de nye Vandområdeplaner , som Miljø- og Fødevareministeriet offentliggjorde den27. juni % af de strækninger, DTU Aqua har undersøgt, levede op til kravene om god økologisk tilstand i forhold til ørredindekset. I disse vandløb var der som gennemsnit 2½ gange så meget ørredyngel, som der kræves for at opnå god økologisk tilstand. Men i 71 % af de undersøgte vandløb var der i gennemsnit kun en femtedel af det antal ørredyngel, der bør være i et gydevandløb for ørred med god økologisk tilstand. For eksempel er havørreden afhængig af at kunne passere frit mellem gydeområderne i vandløb og opvækstområderne i havet. Rapporten beskriver, hvad der skal til for at undgå store tab af ørreder under vandringen ud i havet, fx ved at fjerne opstemninger og ved at anlægge vådområder, så smoltene ikke skal svømme gennem søer direkte i vandløb. Brede å Lystfiskerforening Side 10 af 32

11 Ajourføring og modernisering af vandløbsregulativer Tønder Kommune har sat et arbejde (pilot projekt) i gang med at ajourføre og modernisere de mange gamle vandløbsregulativer. Tønder Kommune oplyser at I den nuværende form er regulativerne svært tilgængelige for lodsejere, andre brugere og os selv. Derfor vil vi gerne modernisere dem, gøre dem digitalt tilgængelige samt sammenskrive regulativerne fra de gamle kommuner. Der er mange krav som skal opfyldes bl.a. skal regulativet udarbejdes med det nødvendige hensyn til vandplaner/vanderammedirektiv hvilket skal fremgå af den redegørelse som skal indgå i regulativet. Det er kompliceret stof og foreningen vil naturligvis bidrage alt hvad vi kan sammen med Danmarks Sportsfiskerforbund. Foreningen har fået Torben Hansen fra vandpleje-udvalget med i udvalget som skal komme med diverse indput og ideer. Det er et kæmpe arbejde der ligger forude, men når det er færdigt er det til stor hjælp for alle som har brug for oplysninger i vandløbssager. Brede å Lystfiskerforening Side 11 af 32

12 Fotokonkurrence om den vestjyske laks På Fiskeri- og Søfartsmuseet har vi skudt gang i en fotokonkurrencen DEN VESTJYSKE LAKS omhandlende den vestjyske laks. Med fotokonkurrencen ønsker vi at skabe opmærksomhed omkring den vestjyske laks og hvad den betyder for lystfiskerne, naturen og lokalsamfundet. Med kameraet eller mobiltelefonen i hånden opfordrer museet alle lystfiskere, fuglekiggere, amatørfotografer og alle andre naturelskere at gå på jagt efter de gode motiver langs de vestjyske vandløb og rette søgeren mod de gode historier om naturen ved de vestjyske vandløb, stemningen, lystfiskeriet og selvfølgelig hovedpersonen selv den vestjyske laks. Konkurrencen løber frem til og med d. 15. oktober 2016 og man deltager ved at uploade billeder på Facebook. Regler for konkurrencen og hvordan man deltager findes på Fiskeri- og Søfartsmuseets Facebook side. Hver måned trækkes lod om flotte præmier og de 10 billeder, der ved konkurrencens afslutning har opnået flest synes godt om går videre til finalen om hovedpræmierne. Sponsorer for konkurrencen er: Geoff Anderson, Abu Garcia, Esbjerg Fiskernes Indkøb, Sportshuset i Horsens, Skjernådalens Lystfiskerforening og Bjarne Laursen Fly Tying. Jeg håber at du vil hjælpe med at sprede budskabet til medlemmerne af Brede Aa Lystfiskerforening. Jeg har vedhæftet konkurrenceplakaten som I er velkomne til at hænge op, hvor I finder det relevant. Med venlig hilsen Lasse Fast Jensen - Fiskeri- og Søfartsmuseet Brede å Lystfiskerforening Side 12 af 32

13 Ørredynglen som miljøvagt Af Jan Nielsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer Ørreder trives kun i vandløb med gode miljøforhold. Derfor bruges ørreden nu som indikator for kvaliteten af de vandløb, hvor den naturligt hører hjemme. En ny film fra DTU Aqua viser, hvordan et godt ørredvandløb ser ud. Ørreden er en slags ulønnet miljøvagt, som kun kan klare sig i vandløb med gode miljøforhold. Derfor blev ørreden i 2015 udpeget som en officiel dansk "miljøindikator", hvor antallet af ørredyngel i et gydevandløb bruges til at vurdere, om naturen har det godt. Nu kan du på 5 minutter se, hvordan vandløbene skal se ud, hvis ørreden skal kunne klare sig. Filmen er tænkt som inspiration til, hvordan man kan efterligne forholdene i vandløb med gode ørredbestande, når andre vandløb skal restaureres og plejes. Ynglen kræver variation og lavt vand Der er naturlige ørredbestande i mange danske vandløb, hvor ørreden gyder på de lavvandede stryg med friskstrømmende vand og en bund, der består af småsten. Der er mest yngel, hvis vandet er rent, og bækken eller åen har et varieret forløb med mange arter af planter og smådyr. Brug 5 minutter på at se de mange ørreder i små og store danske vandløb med naturlige bestande. Hvis man skaber lige så gode forhold for ynglen i andre vandløb, kan bestandene flerdobles de steder, hvor ynglen ikke klarer sig ret godt i dag. Mange havørreder til lystfiskerne I 29 % af de ørredvandløb, som DTU Aqua har undersøgt i perioden , er der gode naturlige bestande af ørredyngel fra gydning. Det skaber så store bestande af havørreder i de danske åer og langs kysterne, at lystfiskerne hvert år fanger og hjemtager en havørred over mindstemålet for hver 4-6 meter gydevandløb med gode ørredbestande. Fangsterne kan øges væsentligt, hvis miljø-forholdene forbedres i de gyde-vandløb, hvor der i dag er for lidt yngel. Brede å Lystfiskerforening Side 13 af 32

14 Fangstjournal fra DTU (1) Fangstjournalen fra DTU - holder styr på dine fisketure og hjælper fiskebestandene DTU Aqua har udviklet en online fangstjournal til computer og smarttelefon med det formål at få mere viden om fiskebestande. Fangstjournalen fra DTU er et tilbud til lystfiskere, som vil gøre en forskel for fiskebestandene. Lystfiskere, som anvender Fangstjournalen til at registre fisketure og fangster, bidrager til at skabe et bæredygtigt og bedre fiskeri. Fangstjournalen giver desuden mange andre fordele for lystfiskeren. Fangstjournalen en fordel for lystfiskeren Få overblik over, hvad du har fanget hvor og hvornår nemt og helt gratis Få automatisk data om vind og vejr tilknyttet fisketuren Tilføj billeder til fisketuren eller fangsten Hjælp DTU Aqua eller din lystfiskerforening med at skabe endnu bedre fiskeri Hent fangststatistik for forskellige fiskevande Følg med i, hvordan du selv fisker sammenlignet med andre Hold dine fangster hemmelige, eller vis dem frem på Fangstjournalens praleside Del nemt dine fangster med dine venner via Facebook eller Twitter Vind præmier Brede å Lystfiskerforening Side 14 af 32

15 Fangstjournal fra DTU (2) Fangstjournalen en fordel for fiskene Fangstjournalen er udviklet af DTU Aqua med det formål at få mere viden om fiskebestandene Lystfiskerens data fra Fangstjournalen gør det muligt at holde øje med ændringer i fiskebestandene Data fra Fangstjournalen hjælper forskerne med at forstå, hvordan fiskebestande bliver påvirket, ved ændringer i klima, levesteder, fiskeri eller fiskens naturlige fjender Kom nemt i gang, og hjælp forskningen Du kan finde Fangstjournalen på fangstjournalen.dtu.dk eller hente den gratis som app til din mobiltelefon. Herefter skal du oprette dig som bruger, og så er du i gang. I første omgang kan app en hentes til iphone fra App Store. En version til Android kommer i løbet af kort tid. Hjælp os med at blive bedre Den version, vi frigiver i første omgang til telefonerne er en såkaldt betaversion, hvilket betyder, at vi stadig udvikler og forbedrer produktet. Det kan også betyde, at der på visse telefoner kan være enkelte funktioner der fungerer mindre godt. Hvis det sker, håber vi, at brugerne vil give os en tilbagemelding, så vi kan rette fejlen og gøre Fangstjournalen så god som mulig. Klik på ikonet for at downloade app`en til iphone - App til Android kommer i løbet af kort tid: Flere oplysninger om Fangstjournalen Her finder du svar på spørgsmål om Fangstjournalen Udviklingen af Fangstjournalen er finansieret af indtægterne fra salg af fisketegn, som administreres af Miljø- og Fødevareministeriet, og har desuden modtaget støtte fra Tips- og Lottomidlerne. Af Christian Skov, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer Man kan finde Fangstjournalen på fangstjournalen.dtu.dk og som app til smartphone. Her er videoer, som viser, hvordan man bruger Fangstjournalen på sin telefon. Husk: Manglende indberet af laks bliver meldt til Fiskerikontrollen, samt udelukkelse af fiskeri i Brede å i 2 år. Husk Fangst indberetning af laks Senest 4 dage efter, at laksen er hjemtaget eller genudsat, skal oplysning om for- og efternavn, adresse, fangstdato, laksens størrelse og køn samt fangststed være Brede-Aa Lystfiskerforening i hænde. Senest 3 dage herefter skal oplysninger om fangstdato samt antal hjemtagne og genudsatte laks være offentligt tilgængelige på Brede å Lystfiskerforening Side 15 af 32

16 Orientering fra skæludvalget (1) Vi går her i 2016 i gang med at analysere skæl fra fisk fanget i Brede å vandløbssystem. Skælanalyserne udføres af en arbejdsgruppe bestående af: Arne Lorenzen, Hugo Schmidt, Leif Jensen, samt i samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund. Formål: Formålet er at få bedre indsigt i fiskenes livshistorie og de faktorer, som påvirker bestandens størrelse. Derfor iværksætter Brede å Lystfiskerforening dette projekt, som omfatter analyse af skælprøver udtaget på hjemtagne laks, havørred, og bækørred fanget i Brede å s vandløbssystem. Skælprøverne vil kunne give oplysninger om fiskenes tilvækst år for år. Når disse analyser sammenholdes med tiltag til forbedring af vandløbene, de klimatiske forhold og andre miljøpåvirkninger, kan vi får bedre viden om årsagen til variationer i fiskebestanden. Formålet er at opbygge en database af skælanalyser og en samling af skæl, som på sigt kan anvendes til DNA-test til belysning af genetiske egenskaber hos havørredstammen i Brede å vandløbssystemer. Men vi skal jo have nogle skæl først! Derfor vil I sammen med Jeres nye medlemskort modtaget én vejledning i hvordan man tager en skælprøve, samt to stk. skælposer. Når du har fanget og aflivet fisken - så tager du en skælprøve se vejledningen - og hellere for mange end for få skæl. Skællene lægges i prøveposen, som udfyldes og afleverer på en af indvejnings-stederne, eller hos Arne Lorenzen, Enghavevej 69, Løgumgårde, 6240 Løgumkloster. Husk at følge vejledningen. Sådan tager du en skælprøve Tag skæl mellem rygfinne og sidelinje Brug kniv Skrab først slim af skællene (retning: hoved-hale) Skrab imod skællene (retning: hale-hoved) Tag hellere for mange skæl en for få (ca. 50 stk.) Læg skællene på et stykke mellemlægspapir og lad dem tørre hurtigst muligt (radiator, gulvvarme mv.) Læg dem derefter i en papirpose (skælpose fra foreningen) Brug foreningens skælposer som fås hos indvejningsstedet eller hos skæludvalget Opbevares i papir og aldrig i plastik eller alufolie Afleverer skælposen til skæludvalget eller indvejningssteder. Når du afleveret prøveposen med skællene vil du senere på året modtage en mail med oplysninger om fiskens livscyklus - samt et foto af et af skællene. Se foreningens hjemmeside aa.dk Her vil du kunne i marts måned kunne se mere om skælprøver. Brede å Lystfiskerforening Side 16 af 32

17 Orientering fra skæludvalget (2) Ud over fornøjelsen over fangsten får man viden og kendskab til fiskens livshistorie. Desuden bidrager man til viden om de fisk, vi har i Brede Å vandløbssystem. Med tiden kan det blive en god og solid viden! Foreningen håber meget at I vil bakke op om dette arbejde. Har I spørgsmål er I velkommen til at kontakte Skæludvalget som er: Arne Lorenzen Hugo Schmidt Leif Jensen Med venlig hilsen Arne Lorenzen Skæludvalget Sådan gør vi i skæludvalget (1) Indlevering - analyse resultat: Vi opfordrer dig til i den kommende sæson at indlevere skælprøver af dine fangster i Brede å. Det er vigtigt at vi får skabt et stort data grundlag. Når du har afleveret skælprøver, kan du forvente, at få en mail med følgende indhold: Medl. Nr. xxx dit navn Resultat af skælanalyser. (Billede vedlagt mailen) Resultatet for din fisk fremgår af nedenstående skema. (Hvis du har afleveret skælprøver fra flere fisk, får du en mail med resultatet for hver enkel fisk). Art: xxxx Køn: xxxx Fangststed: Brede å - Fangstdato: xx-xx-xxxx Vægt kg: xxxx Længde cm: xxx Skælkode: 2,G,+ JOF-kode: 1 Analyse udført af: alo/hs/lj Skælfoto: vedlagt billede. Fødselsår 20xx Dato: xx-xx-xxxx Længde tilvækst cm Længde cm leveår leveår leveår leveår leveår x x leveår x x leveår x x Vi sender dig en mail med et billede med opmåling af de skæl, du har sendt ind. Det kan være nødvendigt at forstørre/formindske billedet for at kunne se vores aflæsninger. Brede å Lystfiskerforening Side 17 af 32

18 Sådan gør vi i skæludvalget (2) Hvad kan man se: Når fisken vokser, afsættes der ringe (scleritter) på skællet. Vi tager et billede af skællet med det indkøbte udstyr, tæller disse ringe og måler på skællet (i pixels). Vi måler fra centrum og ud til et bestemt punkt, hvor der ser ud til at ske ændringer. Dette fortolkes så, og giver oplysninger om fiskens levealder og opvækstvilkår. Fisken stopper med at afsætte ringe (vokse), når vandet er koldt (under ca. 6 ), og når fisken starter på gydevandringen - uanset temperaturen. Fisken tager, som de fleste nok ved, ikke føde til sig, under selve gydevandringen, men vandringen og dermed stoppet i tilvækst kan starte meget før, vi ser fisken i ferskvand. Det er disse tidspunkter for stop i vækst, vi specielt kigger efter på billederne. Man antager fra videnskabelig side, at væksten i fiskens længde passer proportionelt med tilvæksten på skællet. VI kan ud fra billederne se, når der sker tilvækst. Fra centrum tæller vi ringe og måler afstande for at identificere ferskvand fra saltvand og for at finde stop i vinterperioderne (både ferskvand og saltvand). Der afsættes flere ringe i saltvand (mellem i normale år) end i ferskvand (mellem ringe). Dette betyder, at man kan finde ud af, hvor fisken har opholdt sig, og i hvilken livsfase fisk er (se mere om dette senere). Forklaring til billedet og skælkode: F på skællet betyder ferskvand Tallet 1,2 eller 3 efter betyder: 1. leveår i ferskvand, 2. leveår i ferskvand, 3. leveår i ferskvand. S på skællet betyder saltvand. Efter ophold i ferskvand kommer ophold i saltvand. Havørreden smoltificerer typisk i april måned og vandrer ud i saltvand. Tallet 1,2 eller 3 efter betyder: 1. leveår i saltvand, 2. leveår i saltvand, 3. leveår i saltvand. G på tegningen betyder at fisken har været oppe at gyde. Disse målinger og opmærkninger på skællet betyder at man kan angive en skælkode på fisken. Eksempelvis: 2, 1, + som betyder: 2 år i ferskvand, 1 helt år i saltvand (april til april) og + betyder saltvandsophold fra april til fangst. Havørreden har pr. definition fødselsdag d. 15. marts, som regnes som klækketidspunkt. + i skælkoden betyder at fisken er vandret fra saltvand til ferskvand På denne vandring er fisken så blevet fanget! Inden gydningen det pågældende år. Skælkoden er eksempelvis: 2, 1, g, 1,+ : 2 år i ferskvand, 1 år i saltvand, Gyde vandring 4. leveår 5 leveår tilbringes i saltvand og fisken går ikke på gydevandring, + betyder, at fisken i sit 6. leveår går på gydevandring og fanges. Brede å Lystfiskerforening Side 18 af 32

19 Sådan gør vi i skæludvalget (3) Gydetype begrebet: Gydetype 1: fisken vandrer i saltvand i april og vender tilbage til ferskvand for at gyde senere samme år. Gydetype 2: vandrer i saltvand i april, men bliver i saltvand til efteråret året efter (altså ca. 1,5 år i saltvand inden gydevandring) Gydetype 3: vandrer i saltvand og lever 2 1/2 år i saltvand inden første gydevandring Gydetype 4: 3 1/2 år i saltvand Gydetype 5: 4 1/2 år i saltvand Hvorfor er dette vigtigt, og hvad er det forklaring på? Fiskens tilvækst i ferskvand er nogenlunde ens (typisk 9 cm/år). Fisken vandrer ud i saltvand med en størrelse mellem cm. Typisk cm tilvækst i saltvand/år. Antallet af år i saltvand betyder rigtigt meget for størrelsen af fisken, der vender tilbage for at gyde: Tilvæksten i saltvand er typisk 19 cm/år, hvis fisken ikke gyder. Hvis fisken går på gydevandring er tilvæksten mindre afhængigt af tidspunktet for, hvornår vandringen starter, og fisken dermed stopper med at æde. gangsgydere af type 1 starter normalt gydevandringen senere end 2. og 3. gangsgydere og har en tilvækst på op mod de 19 cm/år. Fisk af type 2, 3, 4 og 5 starter gydevandringen tidligere på året end type 1, og tilvæksten i det saltvandsår, hvor gydevandringen starter vil typisk ligge på 14 cm/år Der er stort set samme tilvækst i alle vandløb, og der er ikke forskel på hanner og hunner. En type 1 fisk vil typisk tillægge op til 19 cm til længden, fisken havde ved udvandringen En type 2 fisk vil i saltvand typisk vokse 19 cm det første år i saltvand + 14 cm det andet år i saltvand, hvilket betyder at der bliver lagt 33 cm til den længde, fisken havde ved udvandringen. En type 3 fisk vil tillægge 19 cm + 19 cm +14 cm, hvilket giver 52 cm til længden ved udvandringen. Brede å Lystfiskerforening Side 19 af 32

20 Ulovligt fiskeri i Brede å Fiskerikontrollen har været på besøg i Brede å for at kontrollerer ulovlige redskaber m.m. Desværre blev der igen taget ulovlige redskaber i åen. Det er bare utroligt ærgerligt at der stadigvæk er folk som fisker ulovligt i Brede å. Vi minder om at ulovligt fiskeri bliver straffet med store bøder. Fiskerikontrollens hjemmeside hvorfra anmeldelsen foretages findes på: Brede å Lystfiskerforening Side 20 af 32

21 Her kan det købes dagkort Den gamle kro Brogade 10, Bredebro Klindt Jagt & Outdoor Toosbys Torv 3, Bredebro Ballum Camping Kystvej 37, Ballum Arrild Fiskesø Sydmarken 1, Arrild Til medlemmerne Medlemmer kan leje klubhuset til mindre sammenkomster. Leje af hele huset 1700,- kr. Nederste del af huset 1100,- kr. Brøns Jagt & Fiskeri Jernbanegade 10, Skærbæk I priserne er der medregnet strøm og rengøring. Rømø Turistbureau Nr. Frankel Rømø Foder & Fritid Industrivej 1, Åbenrå Pörksen Angelsport Ostering 51, Niebüll DS-Angelsport Center Ochsenweg 72, Flensburg Der vil også være mulighed for udlejning af huset til andre formå (møder og foredrag m.m.). Ved bestilling indbetales depositum på 500,- kr., som modregnes ved betaling af udlejning som sker ved udlevering af nøgle. Henvendelse skal ske til: Arne Lorenzen eller Arne Lorenzen Enghavevej 69, Løgumgårde Mail: alo@brede-aa.dk eller aloelo@bbsyd.dk Foreningens Hjemmeside Indvejningssteder Klubhuset ligger på adressen Mølleparken Løgumkloster. Klindt Jagt & Outdoor Toosbys Torv 3, Bredebro Hugo Schmidt Allégade 32, Løgumkloster Brede å Lystfiskerforening Side 21 af 32

22 Fredningstid & mindstemål FISKEART FREDNINGSTID MINDSTEMÅL LAKS FREDET (KVOTE 55 STK.) 1-11 / CM (NY) HAVØRRED 1-11 / CM BÆKØRRED 1-11 / CM GEDDE 1-4 / CM (NY) GUL ÅL INGEN 45 CM STALLING TOTALFREDET TIL D. 15. MAJ 2017 SNÆBEL TOTALFREDET Kort priser i 2016 Senior årskort 1195,- kr. Junior årskort 375,- kr. Dagkort senior 130,- kr. Dagkort junior 50,- kr. Foreningen har 2 opsynsmænd. De 2 opsynsmænd er: Arne Lorenzen Mogens Toft Ansvarlig for opsyn i Brede å Arne Lorenzen på tlf eller I samarbejde med Arne Lorenzen kontrollerer foreningens opsynsmænd foreningens lejede fiskevand. Det består bl.a. af kontrol af: Fisketegn (statstegn) Fiskekort til Brede å Ulovlige redskaber (ruser garn mm.) Vejlede gæster ved åen Hjælpe fiskerikontrollen hvis der er brug for det Ugekort senior Ugekort junior Passiv (ikke fiskeri) 550,- kr. 200,- kr. 100,- kr. Mere information kan fås ved henvendelse til Arne Lorenzen. Støt op om foreningen og blev passiv medlem Brede å Lystfiskerforening Side 22 af 32

23 Er det laks eller havørred Laks Slankere, mere ten-formet. Kort overkæbeben, der sjældent når bag den linie fra pupillens bagrand. Halestilken er lavere og slankere Halefinnen er ofte mere indskåret med spidsere flige især hos unge blanklaks. Skællene er forholdsvis store. I en skrårække mellem fedtfinnen og sidelinjen, der kun skæl. Gællegitterstavene på første gællebue er alle stavformede. På gællelåget er der, hos de blanke fisk, få eller ingen pletter. Havørred Mere plump. Længere overkæbeben, når oftest bag den lodrette linjen fra øjets bagrand. Halestilken er højere. Halefinnen er mindre inde skåret, oftest slet ikke. Skællene er mindre. I nævnte skrårække er der skæl. Gællegitterstavene på første gællebue er stavformede i midterpartiet; men foroven og forneden på gællebuen er der nogle, som kun er små knuder. På gællelåget er der, hos de blanke fisk, sædvanligvis flere sorte pletter. Tag et billede af Jeres fangster En lille bøn til dig, der følger vores efterhånden talrige opfordringer til at bruge kameraet, når du er ude med snøren. Det gælder både, når du fanger en flot fisk, men i det hele taget, når der tages billeder. De fleste har i dag et digitalt kamera, og her betyder det ikke noget, om du tager en stor portion billeder, der måske ikke lige er så gode, som du havde håbet på. Du r det ikke, så kan det lynhurtigt slettes. Desværre ser vi alt for ofte ellers flotte fotos, der bare er taget med alt for få pixels, det vil sige i alt for lav opløsning. Gør dig selv den tjeneste at skrue op for opløsningen og få nogle bedre billeder ud af det. Det kan godt være, at der så ikke kan være lige så mange billeder på filmen (memory-kortet), men de allerfleste kameraer kan trods alt præstere en hel del. Og så får du da tømt kameraet lidt oftere og kan huske detaljerne omkring de enkelte billeder. Og prøv så at tage billederne i nogle helt andre vinkler, end du er vant til. Du vil blive overrasket over resultatet. Og prøv ligeledes at gå meget tættere på selve det, du vil fotografere og glem alt om meget af det kedelige uden om selve fisken eller fangerens ansigt. Her på Å-Bredden vil vi meget gerne have billeder i så høj opløsning som muligt, og skulle det også komme på nettet, så vil et højopløseligt billede også bedre kunne tilpasses, så det ser godt ud. HUSK AT SENDE Jeres fangster eller fra fisketuren til alo@brede-aa.dk Brede å Lystfiskerforening Side 23 af 32

24 Aktivitetskalender 2016 Klubhuset har åben hver onsdag fra kl. 19:00 til 22:00 Følgende aktiviteter er der mulighed for at lave på diverse klubaftner. Fluebinding / spinder / stangbygning / knive Brede-a net støbning af pirke Reparation af stænger og hjul m.m. Kortspil Film Foredrag / undervisning Socialt-samvær FORSLAG TIL AKTIVITETER ER MEGET VELKOMMEN Kommende aktiviteter Ingen aktivitet Ingen aktivitet Aktivitetsudvalget har ikke planlagt arrangementer. Info Brede å Lystfiskerforening Side 24 af 32

25 Anbefalinger til skånsomt lystfiskeri Undgå at stresse og skade fisk unødigt. Her er gode råd om, hvordan du skånsomt fanger, håndterer, genudsætter eller afliver fisk. 1. Valg af fiskeudstyr Vælg den krogmontering, -type og -størrelse, som er mest skånsom Vælg fiskestang, hjul, krog og linetykkelse, som matcher den art og fiskestørrelse, du fisker efter 2. Fangst, landing og håndtering Vælg en fisketeknik, som forebygger dyb krogning og gør afkrogning under vand mulig Minimér fight-tiden Håndland fisken, eller brug gumminet Undgå unødig berøring af fisken, og beskyt fiskens slimlag Brug krogløser Håndter, mål, vej og fotografer så vidt mulig fisken i/under vand Understøt fiskens bug, hvis det er nødvendigt at løfte den fri af vandet Ved genudsætning - hjælp fisken på vej Opbevar levende fisk skånsomt 3. Catch & Release Du bør undgå Catch & Release, dvs. fiskeri hvor fangsten hovedsageligt bliver genudsat, når: Vandtemperaturen er høj Fiskeriet foregår i fiskenes gydeperiode, eller hvis arten er fredet De fangede fisk har tegn på dykkersyge, f.eks. udstående øjne, udspilet mave, synlig mavesæk i munden eller synlige tarme ved gattet Der er forøget risiko for, at den genudsatte fisk bliver ædt af andre dyr (fisk, fugle og pattedyr) Det er frostvejr, og det er nødvendigt at tage fisken op af vandet, inden den bliver genudsat 4. Aflivning af fisk Afliv fisken hurtigt, effektivt og skånsomt Brede å Lystfiskerforening Side 25 af 32

26 Bestemmelser for fiskeri i foreningens vand 1. Generel fredningsperiode for Brede - å med tilstødende vandløb er 1. november til og med 15. april. 2. Der må ikke fiskes med modhager og kun med én krog pr. line, enkelt-, dobbelt- eller trekrog. 3. Fiskeri med naturligt agn eller agn med duftstoffer er kun tilladt på cirkelkroge uden modhager. Dog må der ved anvendelse af agn benyttes andre krogtyper med modhager, når der fiskes med en enkeltkrog i krogstørrelse nr. 12 eller en enkeltkrog, der er mindre. Kroggabet på enkeltkroge med modhager må højst være 6 mm målt fra krogspids og vinkelret ind på krogskaftet. 4. Anvendelse af sættesnøre, ruse og garn er forbudt. 5. Undermålsfisk skal genudsættes. 6. Der må dagligt kun hjemtages 5 ørredfisk. 7. Der må kun fiskes med 1 stang pr. person. Åle fiskeri med stang kan dog, for det enkelte medlem foregå med op til 3 stænger inden for en strækning af 6 meter. 8. Parkering på marker, eller i markled er forbudt. 9. Beskadigelse af afgrøder, hegn m.v. sker under bødeansvar og erstatningspligt. 10. Vær høflig og hensynsfuld over for lodsejere. Respektér opsatte forbudsskilte. 11. Fiskekortet er personligt, og må ikke overdrages til andre, kortet skal medbringes ved fiskeri i foreningens vand. 12. Man har pligt til at fremvise fangst og fiskekort på forlangende af såvel lodsejere, lystfiskere samt foreningens opsynsmænd. 13. Hunde må ikke medbringes under fiskeri. 14. Agnfisk, der ikke er fanget i Brede-Aa systemet, må ikke anvendes ved fiskeri i åen, ligeledes må der ikke anvendes hverken rejer eller rogn. 15. Der må kun hjemtages 1 laks pr. person / fisker pr. år, alle yderligere laksefangster skal genudsættes. 16. Fangst af laks (hjemtaget eller genudsat) skal senest 4 dage efter rapporteres til foreningen. Dette kan ske ved brev, eller ved indberetning via foreningens hjemmeside Brede å Lystfiskerforening Side 26 af 32

27 Lidt om cirkelkroge Såkaldt cirkelkroge kan som alternativ til den almindelige J-krogtype øge overlevelsen på genudsatte fisk fanget på orm eller anden naturlig agn. Det skyldes, at cirkelkroge er mere tilbøjelige til at sætte sig fast i fiskens mundvig og derved gøre mindre skade end traditionelt j-formede kroge. Cirkelkroge reducerer på den vis effektivt dybe krogninger, som generelt er forbundet med høj dødelighed. Cirkelkroge er generelt bedst egnet til fiskeri med naturlig agn. Når laks hugger på orm og anden naturlig agn, vil den typisk blive kroget dybere i mund eller svælg, sammenlignet med, når den hugger på blink, spinner, wobler, flue og andre kunstige agn. Den dybere krogning kan resultere i en mere besværlig og tidskrævende afkrogning. En dybt siddende krog er også mere tilbøjelig til at forårsage fatale skader på fiskens gæller og hjerte. En undersøgelse på ørreder viste, at dødeligheden på genudsatte fisk var større, når fisken var blevet fanget på ormekrog end med spinner. I en gennemgang af effektiviteten af cirkelkroge er det fundet, at de reducerede den samlede dødelighed med 50%, men at der var forskel mellem de undersøgte arter Kroge med og uden modhager Lystfiskeren kan vælge agn med enkeltkrog, dobbeltkrog eller trekrog. Krogene kan være Forsynet med modhager, eller man kan købe og anvende modhageløse kroge. Det er også muligt med en tang at klemme krogens modhager ned, så man på den måde får en modhageløs krog. Der er dokumentation for, at kroge uden modhager er nemmere og hurtigere at løsne og fjerne fra fisken, end kroge med modhage. En krog uden modhager reducerer på den måde risikoen for vævsskader, og giver væsentlig mindre blødning. Samlet set betyder det, at fisken i mindre grad udsættes for skadelig påvirkning, hvilket giver større overlevelse på genudsatte fisk. Selvom kroge uden modhager generelt er mindre skadelige for fiskene, bliver kroge med modhager oftest valgt af lystfiskere alene med det formål, at fisken sidder bedre fast på krogen. Baggrunden for anvendelsen af trekroge er således en forventning om effektivt at kunne kroge og dermed lande flere fisk. Uanset om der er tale om enkelt- eller trekroge, er de lettere at fjerne fra fisken, når de er uden modhager. En undersøgelse af vilde bækørreder viste, at dybt krogede ørreder er signifikant mere tilbøjelige til at dø, hvis den anvendte krog har modhager sammenlignet med kroge uden modhager. Brede å Lystfiskerforening Side 27 af 32

28 Anmeldelse af ulovligt fiskeri i Brede å Der findes et stort ulovligt fiskeri i Brede-å. Det vil bestyrelsen bede om medlemmernes hjælp til at stoppe. Derfor opfordres I til at anmelde ulovlige redskaber til bestyrelsen, eller til Fiskerikontrollens nye hjemmeside. Fiskerikontrollens hjemmeside hvorfra anmeldelsen foretages findes på: Du er også velkommen til at kontakte Arne Lorenzen på tlf.: eller hvis I ser noget ulovligt eller noget som ser mistænkeligt ud. Foreningen håber medlemmerne vil være behjælpelige med at komme det ulovlige fiskeri til livs. Lakse fangster 2016 Brede å Lystfiskerforening Side 28 af 32

29 Nye mindstemål for Gedder & Laks i Ferskvand GEDDENS MINDSTEMÅL ER HÆVET TIL 60 CM Laksens mindstemål er sænket til 40 cm Oversigt over laksefangster i Brede å Brede å Lystfiskerforening Side 29 af 32