Turismens økonomiske betydning i Danmark 2016 Udgivet af: VisitDenmark September 2018 ISSN: 2245-7038 ISBN: 978-87-93227-6 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf.: +45 3288 9900 Forfattere: Martin Fonnesbech-Sandberg Økonom E-mail: mfs@visitdenmark.com Robin Rich Seniorøkonom E-mail: robric@visitdenmark.com VisitDenmark, 2018 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse 1
Indholdsfortegnelse 1. Om rapporten... 5 Rapportens struktur... 5 Hvad er turisme?... 5 2. Sammenfatning... 7 3 Turismeforbrug... 9 3.1 Turismeforbrugets størrelse i dansk økonomi... 9 3.2 Turismeforbrug fordelt på nationalitet og formål... 10 3.3 Turismeforbrug efter overnatningsform/turismetype... 12 3.4 Udvikling i turismeforbrug 2015-2016 efter marked, type og overnatningsform... 13 3.5 Turismeforbrug fordelt på produkter... 15 3.6 Turismeandele for forskellige produktkategorier... 16 3.7 Turismeforbruget i regionerne... 17 3.8 Turismeforbruget i kommunerne... 22 4. Turismens samfundsøkonomiske betydning... 25 4.1 Om turismens afledte effekter... 25 4.2 Bruttoværditilvækst... 25 4.3 Beskæftigelse... 28 4.4 Skatteindtægter... 30 5. Bag om rapporten... 33 5.1 Døgnforbrug og overnatninger er centrale tal for turismens økonomiske betydning... 33 5.2 Beskrivelse af turismesatellitregnskabet... 35 5.3 Ændringer i data og metode siden sidste rapport... 37 5.4 Beregning af afledte effekter i LINE-modellen... 38 Appendiks 1. Turismen i kommunerne... 41 Appendiks 2. Samlede antal overnatninger 2016 (1.000)... 46 Appendiks 3. Turisternes opholdslængder (gennemsnitlige antal overnatninger)... 47 Appendiks 4. Antal ankomster 2016 (1.000)... 48 Appendiks 5. Gennemsnitlig gruppestørrelse (økonomisk rejsegruppe, antal personer)... 49 Appendiks 6. Turisternes døgnforbrug (kr., afrundet)... 50 Appendiks 7. Gruppedøgnforbrug (kr., afrundet)... 51 Appendiks 8. Opholdsforbrug per gruppe (kr., afrundet)... 52 2
Appendiks 9. Turisternes døgnforbrug fordelt på produkter (pct. andele)... 53 Appendiks 10. Officielle TSA tabeller... 54 Appendiks 11. Kilder til overnatninger... 58 Appendiks 12. Kilder til døgnforbrug... 59 Appendiks 13. Turismebrancher og -produktafgrænsninger... 60 Appendiks 14. Udenlandsk turismeforbrug sammenlignet med eksportindtægter fra varer og tjenester på betalingsbalancens løbende poster... 64 Appendiks 15. Turismens direkte værditilvækst sammenlignet samlet den danske værditilvækst for branchegrupper... 65 Referencer... 66 3
KAPITEL 1 OM RAPPORTEN 4
1. Om rapporten Denne rapport belyser turismens økonomiske betydning i Danmark i 2016. Rapporten analyserer turisternes samlede forbrug i Danmark, og ser på, hvordan dette forbrug skabes. Hvor meget forskellige typer af turisme bidrager økonomisk. Hvilke produkter turisterne køber. Hvor i landet turisterne bruger penge. Turismens samfundsøkonomiske betydning for værditilvækst, beskæftigelse og skatteprovenu dokumenteres. Rapporten ser også på, hvordan de samfundsøkonomiske effekter fordeler sig på branchegrupper og regioner. Rapporten belyser både turismens direkte og samlede effekter på værditilvækst og beskæftigelse. Rapportens analyser følger de internationale standarder for et turismesatellitregnskab (TSA), og anvender den makroøkonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter. Rapportens struktur Kapital 3 omhandler turismeforbruget. Kapitel 4 ser på de samfundsøkonomiske effekter af turisternes forbrug, og kapitel 5 dokumenterer data og metode. Bagerst i rapporten findes appendiks med nøgletal for turisternes overnatninger, forbrug, ankomster mv. Hvad er turisme? Denne rapport følger den officielle, internationale definition af turisme, som lyder: Turister er en delmængde af rejsende, for hvem rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Denne definition betyder, at turisme i denne rapport defineres og opgøres bredere end man normalt finder i de officielle statistikker. Rapporten medtager således turisme, der normalt ikke indgår i fx Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det drejer sig bl.a. om turisme på små overnatningssteder, krydstogt, endagsturisme, besøg hos familie og venner samt brug af eget eller lånt feriehus. 5
KAPITEL 2 SAMMENFATNING 6
2. Sammenfatning Turisternes forbrug i Danmark Turisters forbrug i Danmark var på 108,1 mia. kr. i 2016. Turismeforbruget steg med 5,7 mia. kr. fra 2015 til 2016, svarende til en vækst på 5,6 pct. Udenlandske turister brugte 40,7 mia. kr., og bidrog således med 38 pct. af det samlede turismeforbrug i Danmark. De udenlandske turisters forbrug svarer til 3,7 pct. af Danmarks eksportindtægter. Ferieturister stod for 73 pct. af forbruget (79,2 mia. kr.), og forretningsrejsende 27 pct. (28,9 mia. kr.). Målt på forbruget er de kommercielle overnatningsformer og den ikke-kommercielle turisme lige store. De største kommercielle overnatningsformer er hoteller og feriehuse. Hotelgæster står for 28 pct. af det samlede turismeforbrug (30,7 mia. kr.), mens gæster i lejet feriehus forbrugte 13,3 mia. kr. For den ikke-kommercielle turisme er endagsbesøg med ferie som formål den største turismeform med et bidrag på 23,4 mia. kr. (22 pct. af det samlede turismeforbrug). Turisternes forbrug af turismeprodukter udgør 52 pct. (56,4 mia. kr.), hvor det især er køb af lokaltransport, overnatning og restaurantbesøg, der fylder meget. Udover de typiske turismeprodukter bruger turisterne 30,2 mia. kr. på detailhandel og 21,5 mia. kr. på andre produkter. Turismen i regioner og kommuner Region Hovedstaden og Region Syddanmark er de to største turismeregioner målt på turismeforbrug. Turismen har relativt størst betydning i Region Nordjylland og Region Sjælland målt på turismeandel. København, Aarhus og Aalborg er de tre største turismekommuner målt på turismeforbrug. På top 10 listen finder man kommuner med nogen af landets største byer og kystdestinationer. Med en turismeandel på knap 24 pct. er Fanø den kommune, hvor turismen fylder relativt mest i den samlede økonomi. På top 10 listen findes en del andre små ø-kommuner. Turismens samfundsøkonomiske betydning Én million kr. i turismeforbrug skaber 1,26 job. Turismens samlede beskæftigelseseffekt er dermed på 136.000 fuldtidsjobs. Det svarer til 4,7 pct. af den samlede beskæftigelse i Danmark. Én million kr. i turismeforbrug skaber en værditilvækst på 0,57 mio. kr. Turismens samlede effekt på værditilvæksten er dermed 62,0 mia. kr. Det svarer til 3,5 pct. af Danmarks samlede værditilvækst. Én million kr. i turismeforbrug skaber et skatteprovenu på 0,38 mio. kr. Turismens samlede effekt på skatteprovenuet er dermed på 40,7 mia. kr. Det svarer til 5 pct. af det samlede skatteprovenu. Opjustering af forbrug i 2014 og 2015 som følge af revision af data Turismeforbruget i 2014 og 2015 er revideret, hvilke har medført en opjustering af niveauet i 2014 på 5,5 mia. kr. (6 pct.) og 4,9 mia. kr. i 2015 (5 pct.). Udvikling i 2016 i forhold til 2015 og 2014 belyses ud fra de reviderede tal for disse år. 7
KAPITEL 3 TURISMEFORBRUG 8
3 Turismeforbrug Turisternes samlede forbrug i Danmark var på 108,1 mia. kr. i 2016. Dette beløb afspejler danske og udenlandske turisters (inkl. forretningsrejsende) direkte omsætning ved køb af varer og tjenester. 3.1 Turismeforbrugets størrelse i dansk økonomi Med 108,1 mia. kr. udgør turismeforbruget 2,1 pct. af det totale udbud af varer og tjenester i Danmark. 1 Turismeforbrugets andel af udbuddet kaldes også turismeandelen, og viser, hvor vigtig turisternes efterspørgsel er for den økonomiske aktivitet. En høj turismeandel indikerer således en høj afhængighed af turismen. Turismeandelen varierer meget for forskellige produkter og brancher 2. Der er også betydelig geografisk variation i turismens relative betydning, hvilket afspejler regionale forskelle i turismeforbruget og erhvervsstruktur. Turismeforbruget steg med 5,7 mia. kr. fra 2015 til 2016, svarende til en vækst på 5,6 pct. Væksten var højere end året før, hvor forbruget kun steg med 2,6 pct. Stigningen betyder, at turismens andel af den samlede danske økonomi voksede. Turismeandelen steg fra 2,0 pct. i 2015 til 2,1 pct. i 2016. Figur 3.1.1 Turismeforbrugets størrelse i Danmark 2015-2016, mio. kr. 102.403 108.109 2015 2016 1 Udbuddet består af den danske produktion tillagt import og skatter. Skatter/afgifter tillægges for at kunne sammenligne udbuddet med turismeforbruget, som inkluderer moms og afgifter. Udbud og efterspørgsel beregnes vha. turismesatellitregnskabet, og fremgår af TSA-tabel 6 i appendiks 10. Udbuddet må ikke forveksles med BNP, som er dansk produktion minus forbrug i produktion (anvendelse af råvarer og inputs i produktionen), og dermed et mindre beløb. TSA-tabel 6 viser også branchefordelt værditilvækst for turismespecifikke brancher, turismeforbundne brancher og andre brancher. Denne rapport anvender ikke disse tal for brancheværditilvækst, da de indeholder hele branchens produktion, uanset om den skabes via turisters eller lokales forbrug. 2 I turismesatellitregnskab defineres turismekarakteristiske produkter ved, at disse næppe ville blive produceret, hvis ikke der var turisme. Og dermed ville grundlaget for de turismespecifikke brancher, som producerer disse produkter, heller ikke eksistere. 9
Det udenlandske turismeforbrugs størrelse i den samlede danske eksport Ud af et samlet forbrug på 108,1 mia. kr. i Danmark tegnede udenlandske turister for 40,7 mia. kr. i 2016. De udenlandske turisters forbrug i Danmark skaber valutaindtægter, og bidrager til landets samlede eksport. Tabel 3.1.2 viser turismens eksportindtægter sammenlignet med de samlede danske eksportindtægter 3. Det udenlandske turismeforbrug svarede til 3,7 pct. af den samlede danske eksport. Det er højere end i 2015, hvor tallet var 3,4 pct. Tabel 3.1.2 Udenlandsk turismeforbrugs størrelse i forhold til den samlede eksport 2016 Vare- eller tjenestegruppe (betalingsbalancens løbende poster) Indtægt på betalingsbalancen mio. kr. Andel af varer og tjenester i alt pct. Varer og tjenester 1.107.027 100,0 Varer 700.667 63,3 Tjenester 406.360 36,7 Turisme 40.660 3,7 Kilde: Danmarks Statistiks betalingsbalancestatistik og VisitDenmarks egne beregninger. De udenlandske turisters forbrug i Danmark indgår som en del af indtægterne på betalingsbalancens rejsepost. Indtægterne på betalingsbalancens rejsepost er dog ikke identisk med VisitDenmarks opgørelse, fordi Danmarks Statistik tillægger indtægter fra udenlandske pendlere, studerende, patienter, trekantshandel mv. Indtægterne på betalingsbalancens rejsepost var på 47,4 mia. kr. i 2016. 3.2 Turismeforbrug fordelt på nationalitet og formål Danskernes turismeforbrug i eget land tegnede sig for 62 pct. af det samlede turismeforbrug i Danmark (67,4 mia. kr.), mens de udenlandske turisters forbrug udgjorde 38 pct. i 2016. Med 11,7 mia. kr. - svarende til 10,8 pct. af det samlede turismeforbrug og 28,7 pct. af det udenlandske turismeforbrug i Danmark - udgjorde Tyskland det største udenlandske marked for dansk turisme i 2016. Herefter følger Sverige og Norge med 6,5 mia. kr. og 6,1 mia. kr., mens Storbritannien, USA og Holland indtager pladserne fire til seks med turismeforbrug på hhv. 2,3 mia. kr., 1,9 mia. kr. og 1,2 mia. kr. Størstedelen af forbruget (79,2 mia. kr.) lægges af ferieturister. Danske og udenlandske ferierejsende stod for 73 pct. af det samlede turismeforbrug, mens forretningsrejsende brugte 28,9 mia. kr. Blandt udenlandske gæster stod feriegæsternes forbrug for 87 pct. af det samlede udenlandske forbrug 4, mod 65 pct. for danskere. 3 Opgjort som værdien af de samlede varer og tjenester på betalingsbalancens løbende poster. 4 Det skal dog bemærkes, at udenlandske forretningsrejsendes forbrug ikke indeholder oplysninger om endagsrejsende, hvilket betyder, at opgørelsen af udenlandsk turisme, herunder især forretningsturismen, undervurderes. 10
Tabel 3.2.1 Turismeforbrug fordelt på bopælsland og formål 2016 I alt Andele (pct.) Ferierejser Forretningsrejser Af mio. kr. Af samlet turisme udenlandsk turisme mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 108.109 100-79.237 100 28.872 100 Danmark 67.449 62,4-43.971 55,5 23.478 81,3 Udlandet i alt 40.660 37,6 100 35.266 44,5 5.394 18,7 Heraf: Tyskland 11.678 10,8 28,7 11.195 14,1 483 1,7 Sverige 6.479 6,0 15,9 5.827 7,4 652 2,3 Norge 6.111 5,7 15,0 5.492 6,9 619 2,1 Storbritannien 2.311 2,1 5,7 1.700 2,1 612 2,1 USA 1.930 1,8 4,7 1.366 1,7 564 2,0 Holland 1.233 1,1 3,0 1.063 1,3 170 0,6 Italien 981 0,9 2,4 775 1,0 206 0,7 Frankrig 829 0,8 2,0 683 0,9 146 0,5 Spanien 618 0,6 1,5 502 0,6 117 0,4 Schweiz 589 0,5 1,4 461 0,6 127 0,4 Belgien og Luxembourg 432 0,4 1,1 329 0,4 102 0,4 Kina 430 0,4 1,1 254 0,3 176 0,6 Polen 363 0,3 0,9 287 0,4 77 0,3 Finland 325 0,3 0,8 196 0,2 129 0,4 Indien 253 0,2 0,6 190 0,2 63 0,2 Canada 240 0,2 0,6 189 0,2 51 0,2 Østrig 171 0,2 0,4 136 0,2 35 0,1 Australien 168 0,2 0,4 121 0,2 47 0,2 Japan 157 0,1 0,4 96 0,1 61 0,2 Rusland 126 0,1 0,3 71 0,1 55 0,2 Portugal 93 0,1 0,2 69 0,1 23 0,1 Irland 90 0,1 0,2 59 0,1 30 0,1 Brasilien 67 0,1 0,2 47 0,1 20 0,1 Grækenland 53 0,0 0,1 34 0,0 19 0,1 Sydkorea 53 0,0 0,1 34 0,0 18 0,1 Østeuropa i øvrigt 391 0,4 1,0 270 0,3 120 0,4 Europa i øvrigt 1.511 1,4 3,7 1.172 1,5 339 1,2 Amerika i øvrigt 828 0,8 2,0 655 0,8 173 0,6 Asien i øvrigt 232 0,2 0,6 171 0,2 61 0,2 Udenlandske forretningsrejsendes forbrug indeholder ikke oplysninger om endagsrejsende. 11
3.3 Turismeforbrug efter overnatningsform/turismetype VisitDenmark opdeler turismen i forskellige typer baseret på overnatningsform. Turismeforbruget opdelt på typer og overnatningsformer viser, hvad gæster på de pågældende overnatningsformer samlet set bruger i Danmark. Beløbet indeholder således ikke kun udgiften til overnatning. Turisme på kommercielle overnatningsformer dækker det turismeforbrug, der skabes af turister, som bor på - og betaler for - overnatning på kommercielle overnatningssteder. I opgørelsen af dette forbrug indgår det samlede forbrug fra turister på disse overnatningssteder, ikke kun forbruget til overnatning. De kommercielle overnatningsformer er; hotel, feriecenter, camping, vandrerhjem, feriehus, lystbådehavn, krydstogtskib, festival og bondegårdsferie 5. Turismen på de fleste kommercielle overnatningsformer er veldokumenteret, og udviklingen kan følges løbende med forholdsvis stor præcision 6. Turisme på ikke-kommercielle overnatningsformer dækker det turismeforbrug, der skabes af turister, som overnatter på private overnatningssteder, og typisk ikke betaler herfor. Desuden indgår endagsturisme. De ikke-kommercielle overnatningsformer er; eget sommerhus, lånt sommerhus, besøg hos familie eller venner samt endagsturisme. Turismen på de ikke-kommercielle overnatningsformer er mindre veldokumenteret, og har som turismeform mindre bevågenhed. Denne turismeform indgår ikke desto mindre i denne rapport, da den er en del af turismen, som den er defineret af UNWTO. Den ikke-kommercielle turisme skal tælles med, hvis Danmark skal sammenligne sig internationalt. Tabel 3.3.1 viser turismeforbruget fordelt på hhv. kommercielle og ikke-kommercielle overnatningsformer. Tabellen viser, at den kommercielle og ikke-kommercielle turisme er nogenlunde lige store målt på turismeforbruget i 2016. Turister på kommercielle overnatningsformer brugte 54,2 mia. kr., mens forbruget for den ikke-kommercielle turisme var på 53,9 mia. kr. Årsagen til det store forbrug for de ikke-kommercielle overnatningsformer er, at de omfatter et meget stort antal overnatninger samt mange endagsturister. Til gengæld er døgnforbruget pr. turist typisk lavere end for den kommercielle turisme. Blandt turister, der overnatter på kommercielle overnatningsformer, står hotelgæster for 30,7 mia. kr. svarende til 28 pct. af det samlede turismeforbrug. 50 pct. af hotelforbruget kan tilskrives ferieturister. Gæster i lejet feriehus skaber med et forbrug på 13,3 mia. kr. det næststørste forbrug blandt de kommercielle overnatningsformer, men også campingturismen er en vigtig turismeform i Danmark med et samlet forbrug på 4,7 mia. kr. 5 Airbnb indgår ikke som en overnatningsform i denne rapport. VisitDenmark har indhentet data fra Airbnb, men har ikke indregnet dem i det samlede turismeforbrug for 2016. VisitDenmark forventer at kunne præsentere turismeforbrugstal, der inkluderer Airbnb, i forbindelse med offentliggørelse af Turismens økonomiske betydning i Danmark i 2017. 6 Danmarks Statistik offentliggør månedlig og årlig overnatningsstatistik for hoteller, feriecentre, camping, vandrerhjem, feriehuse og lystbådehavne. Disse overnatningsformer udgør 97 pct. af forbruget på de kommercielle overnatningsformer. Desuden undersøges turistforbruget på disse overnatningsformer i store turistundersøgelser hvert 3. år. 12
Tabel 3.3.1 Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer og Danmark/udland 2016 I alt Udlændinge Danskere mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 108.109 100 40.660 100 67.449 100 Kommercielle overnatningsformer 54.183 50 27.283 67 26.901 40 Heraf: Hotel-ferie 15.381 14 8.554 21 6.827 10 Hotel-forretning 15.348 14 5.394 13 9.954 15 Feriecenter 1.883 2 835 2 1.047 2 Camping 1 4.699 4 1.613 4 3.086 5 Vandrerhjem 1.400 1 672 2 728 1 Feriehus 13.347 12 9.251 23 4.096 6 Lystbåde 562 1 218 1 344 1 Festival 856 1 153 0 703 1 Bondegårde 133 0 23 0 111 0 Krydstogt 2 574 1 570 1 4 0 Ikke-kommercielle overnatningsformer 53.926 50 13.377 33 40.549 60 Heraf: Eget sommerhus 6.199 6 0 0 6.199 9 Lånt sommerhus 1.089 1 0 0 1.089 2 Familie/venner 9.672 9 7.022 17 2.651 4 Endagsturister ferie 23.441 22 6.355 16 17.085 25 Endagsturister - forretning 13.524 13 0 0 13.524 20 1 Udgifter til køb af campingvogne o. lign. er ikke medtaget i turismeforbruget. 2 Indeholder kun krydstogtgæster, der ikke har overnattet på land i forbindelse med besøget i Danmark. Blandt de ikke-kommercielle overnatningsformer er endagsbesøg med ferie som formål den største turismeform målt i turismeforbrug. De bidrog med 23,4 mia. kr. (22 pct. af det samlede turismeforbrug). Også endagsforretningsturisme, familie/vennebesøg og danskeres brug af eget feriehus fylder en væsentlig del af den samlede turismeomsætning. 3.4 Udvikling i turismeforbrug 2015-2016 efter marked, type og overnatningsform Tabel 3.4.1 sammenligner turisternes forbrug i 2016 med 2015-forbruget pr. marked. Det ses, at forbruget på de kommercielle overnatningsformer i alt steg med 3,2 mia. kr. (6,3 pct.). Udenlandske turisters forbrug steg med 1,9 mia. kr. (7,3 pct.), mens det danske turismeforbrug steg med 1,4 mia. kr. (5,4 pct.). Det er særligt væksten i det tyske turismeforbrug, der står bag den positive udvikling i det udenlandske turismeforbrug. Forbruget fra de tyske gæster var således 1,2 mia. kr. eller 15 pct. højere end i 2015. Pæne stigninger i turismeforbrug fra bl.a. Storbritannien, Holland og Italien bidrog også positivt til væksten. I den anden retning trækker bl.a. et lavere forbrug fra norske turister. 13
Tabel 3.4.1. Udvikling i turismeforbrug 2015-2016 fordelt på bopælsland Mio. kr. Ændring 2015-2016 2015 2016 Mio. kr. Pct. Kommercielle overnatningsformer i alt 50.954 54.183 3.230 6,3% Danmark 25.532 26.901 1.369 5,4% Udlandet i alt 25.422 27.283 1.861 7,3% Heraf: Tyskland 8.083 9.293 1.210 15,0% Norge 3.724 3.610-114 -3,1% Sverige 2.621 2.623 2 0,1% Storbritannien 1.480 1.641 161 10,9% USA 1.269 1.356 87 6,9% Holland 924 1.047 122 13,2% Italien 633 748 116 18,3% Schweiz 489 496 7 1,4% Frankrig 385 447 61 15,9% Kina 387 430 43 11,1% Spanien 327 414 88 26,8% Finland 309 314 6 1,8% Belgien og Luxembourg 236 289 53 22,6% Indien 253 Polen 212 246 34 16,1% Australien 159 168 9 5,7% Japan 145 157 11 7,8% Canada 149 147-2 -1,3% Rusland 132 126-5 -4,1% Østrig 104 113 9 8,7% Portugal 119 93-26 -22,0% Irland 77 90 13 16,3% Brasilien 73 67-6 -7,9% Grækenland 47 53 7 14,3% Sydkorea 45 53 8 16,9% Østeuropa i øvrigt 331 345 14 4,2% Europa i øvrigt 1.151 994-157 -13,6% Amerika i øvrigt 796 643-152 -19,2% Asien i øvrigt 156 179 23 14,6% Andre lande 860 848-12 -1,4% Ikke-kommercielle overnatningsformer i alt 51.449 53.926 2.477 4,8% Danmark 38.357 40.549 2.192 5,7% Udlandet i alt 13.092 13.377 285 2,2% Note: Ikke-kommercielle overnatningsformer indeholder ferie med overnatning i eget eller lånt sommerhus eller hos familie/venner. Desuden indgår endagsturisme. 14
Ser man på overnatningsformerne i den kommercielle turisme fremgår det, at fremgangen fra 2015 til 2016 primært skyldes hotel- og feriehusgæsterne, jf. tabel 3.4.2. Tabel 3.4.2 Udvikling i turismeforbrug 2015-2016 fordelt på overnatningsform Mio. kr. Ændring 2015-2016 2015 2016 Mio. kr. Pct. I alt 102.403 108.109 5.707 5,6 Kommercielle overnatningsformer 50.954 54.183 3.230 6,3 Heraf: Hotel-ferie 14.386 15.381 995 6,9 Hotel-forretning 14.909 15.348 440 2,9 Feriecenter 1.792 1.883 91 5,1 Camping 4.760 4.699-61 -1,3 Vandrerhjem 1.238 1.400 162 13,1 Feriehus 11.884 13.347 1.464 12,3 Lystbåde 525 562 37 7,0 Andre 1.461 1.563 103 7,0 Ikke-kommercielle overnatningsformer 51.449 53.926 2.477 4,8 Note: Ikke-kommercielle overnatningsformer indeholder ferie med overnatning i eget eller lånt sommerhus eller hos familie/venner. Desuden indgår endagsturisme. 3.5 Turismeforbrug fordelt på produkter Turisternes forbrug adskiller sig normalt fra ikke-turisters forbrug. Eksempelvis bruger turister en stor del af budgettet på overnatning, transport og restaurant- og cafébesøg, men de køber også mange andre typer varer og tjenester. VisitDenmarks opgørelse af turismeforbruget følger retningslinjerne i det såkaldte turismesatellitregnskab, der indeholder en opdeling af turismeforbruget i turismeprodukter, turismeforbundne produkter (detailhandel) og ikke-turismespecifikke produkter (andre produkter), jf. kapitel 5.3 og appendiks 10. Tabel 3.5.1. viser turismeforbruget i 2016 fordelt efter denne standardklassificering. Ud af det samlede turismeforbrug på 108,1 mia. kr. blev 52 pct. brugt på turismeprodukter. Overnatning og restaurant fylder meget i regnskabet med hhv. 15,7 mia. kr. og 16,2 mia. kr., men faktisk er forbruget på transport endnu større med 19,5 mia. kr. Turisternes forbrug omfatter også en bred vifte af andre produkter end de typiske turismeprodukter. Detailhandlen udgør 30,2 mia. kr. svarende til 28 pct. af det samlede turismeforbrug. Heraf blev 11,9 mia. kr. brugt på køb af føde- og drikkevarer samt tobak (11 pct.). Kategorien andre produkter udgør 20 pct. af det samlede forbrug. Andre produkter omfatter bl.a. boligbenyttelse og ejendomsmæglere, finans og forsikring, teater, bibliotek og andre kulturelle tjenester. 15
Det fremgår af tabel 3.5.1 at ferieturister og forretningsrejsende har forskellige forbrugsmønstre. En stor andel af forbruget fra forretningsturismen er koncentreret omkring turismeprodukter, hvilket skyldes, at der bruges mange penge på overnatning og transport. Forbruget fra ferieturismen er mere jævnt fordelt. Tabel 3.5.1 Turismeforbrug fordelt på produkter og formål 2016 I alt Ferierejser Forretningsrejser mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 108.109 100 79.237 100 28.872 100 Turismeprodukter 56.401 52 28.793 36 27.608 96 Heraf: Overnatning 15.708 15 8.044 10 7.665 27 Restaurant 16.191 15 13.934 18 2.257 8 Lokal transport 1 19.491 18 3.247 4 16.244 56 Rejseservice 2.849 3 1.547 2 1.302 5 Kultur og forlystelser 1.852 2 1.710 2 141 0 Lystbådehavne 311 0 311 0 0 0 Detailhandel 30.229 28 29.643 37 586 2 Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak 11.904 11 11.841 15 63 0 Benzin og andet brændstof 9.384 9 9.170 12 214 1 Andet 8.942 8 8.632 11 310 1 Andre produkter 21.479 20 20.800 26 678 2 1 Lokaltransport dækker turisters forbrug på transport i Danmark. Det kan være taxa, bus og metro, men også transport over længere distancer som tog, færge og indenrigsfly. Udgifter til broafgifter og billeje indgår også. 3.6 Turismeandele for forskellige produktkategorier Turismeforbruget udgør 2,1 pct. af det totale udbud af varer og tjenester i Danmark. Af tabel 3.6.1 fremgår det, at turismeandelen varierer for de forskellige produktkategorier. Turismen udgør 78 pct. af det samlede overnatningsudbud, 27 pct. af restaurantudbuddet, og 18 pct. af udbuddet af rejseservices. Det er ikke overraskende, at turister tegner sig for den største del af efterspørgslen efter disse produkter 7. Samlet set udgør turismeforbruget 1,4 pct. af detailhandelsudbuddet trods det relativt store turismeforbrug i detailhandlen på 30,2 mia. kr. Andelen er større i produktgrupperne benzin og andet brændstof (7,1 pct.) og føde- og drikkevarer samt tobak (3,7 pct.). 7 Afgrænsningen af turismespecifikke produkter går netop på, at disse næppe ville blive produceret, hvis ikke der var turisme. 16
Tabel 3.6.1 Turismeforbrug og andele af samlet udbud 2016 Indenlandsk udbud Turismeforbrug Turismeandel mio. kr. pct. I alt 5.152.616 108.109 2,1 Turismeprodukter 250.318 56.401 22,5 Heraf: Overnatning 20.225 15.708 77,7 Restaurant 60.632 16.191 26,7 Lokal transport 141.302 19.491 13,8 Rejseservice 15.405 2.849 18,5 Kultur og forlystelser 12.341 1.852 15,0 Lystbådehavne 413 311 75,2 Detailhandel 2.193.637 30.229 1,4 Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak 320.419 11.904 3,7 Benzin og andet brændstof 131.845 9.384 7,1 Andet 1.741.373 8.942 0,5 Andre produkter 2.708.661 21.479 0,8 3.7 Turismeforbruget i regionerne 8 Målt på turismeforbruget er Region Hovedstaden størst. I 2016 lagde turisterne 41,7 mia. kr. i Region Hovedstaden, svarende til 39 pct. af det samlede turismeforbrug i Danmark. Region Syddanmark er den næststørste turismeregion med et turismeforbrug på 19,8 mia. kr. (21 pct.) efterfulgt af Midtjylland med 19,8 mia. kr. (18 pct.), Sjælland med 12,6 mia. kr. (12 pct.) og Nordjylland med 11,8 mia. kr. (11 pct.). At regionerne Nordjylland og Sjælland har det laveste turismeforbrug betyder ikke, at turismen er mindre vigtig i disse regioner. Tværtimod udgør turismen i de to områder en relativt større del af udbuddet. Ved at sætte det regionale turismeforbrug i forhold til det samlede regionale udbud, kan turismeforbrugets andel af de respektive regioners økonomi belyses. Som det fremgår af tabel 3.7.1, fylder turismeforbruget relativt mest i Region Nordjylland, hvor 2,5 pct. af det samlede udbud af varer og tjenester købes af turister. I Region Sjælland er den tilsvarende andel 2,4 pct., mens Region Midtjylland med 1,8 pct. trækker landsgennemsnittet på 2,1 pct. ned. 8 I denne rapport fordeles turismeforbruget ud fra, hvilken region overnatningen er foretaget i. Det antages dermed, at turisten placerer alle sine udgifter i forbindelse med sit ophold i samme region som overnatningsstedet. 17
Tabel 3.7.1 Turismeandele af samlet udbud fordelt på regioner 2016 Indenlandsk udbud Turismeforbruget Turismeandel mio. kr. mio. kr. pct. Hele landet 5.152.616 108.109 2,1 Heraf Region Hovedstaden 1.978.191 41.670 2,1 Region Midtjylland 1.109.420 19.836 1,8 Region Nordjylland 465.064 11.760 2,5 Region Sjælland 523.138 12.623 2,4 Region Syddanmark 1.028.126 22.220 2,2 Note: En lille del af det indenlandske udbud kan ikke placeres i én af de fem regioner. Det indenlandske udbud er derfor større end summen af udbuddet i de fem regioner. I alle regioner tegner danske turister sig for størstedelen af turismeforbruget. Den næststørste nationalitet i Region Hovedstaden er Sverige, mens det for Nordjylland er Norge. I de øvrige regioner er Tyskland det næststørste turismemarked. Tyskland, Sverige og Norge er de tre største udenlandske markeder i alle regioner, hvilket vidner om nærmarkedernes store betydning. Herefter følger Storbritannien i fire af regionerne (Hovedstaden, Midtjylland, Nordjylland og Sjælland), mens Holland indtager fjerdepladsen i Syddanmark. Tabel 3.7.2 Top 10 turisme nationalitet målt på omsætning per region 2016 Nr. Hele Danmark Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark 1 Danmark Danmark Danmark Danmark Danmark Danmark 2 Tyskland Sverige Tyskland Norge Tyskland Tyskland 3 Sverige Norge Norge Tyskland Sverige Norge 4 Norge Tyskland Sverige Sverige Norge Sverige 5 Storbritannien Storbritannien Storbritannien Storbritannien Storbritannien Holland 6 USA USA Holland USA Holland Storbritannien 7 Holland Italien Italien Holland USA USA 8 Italien Frankrig Polen Canada Kina Schweiz 9 Frankrig Holland Spanien Schweiz Østrig Frankrig 10 Spanien Spanien USA Frankrig Polen Italien En detaljeret oversigt over turismeforbruget i regionerne fordelt på markeder fremgår af tabel 3.7.3. 18
Tabel 3.7.3 Turismeforbrug fordelt på regioner og bopælsland 2016 Hele Danmark Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark mio. kr. I alt 108.109 41.670 19.836 11.760 12.623 22.220 Danmark 67.449 22.160 14.157 6.907 9.286 14.939 Udlandet 40.660 19.510 5.679 4.853 3.337 7.281 Heraf Tyskland 11.678 1.856 2.876 1.639 1.170 4.135 Norge 6.111 2.234 799 1.817 606 655 Sverige 6.479 4.410 326 610 645 489 Storbritannien 2.311 1.538 246 135 166 227 USA 1.930 1.504 105 111 70 140 Holland 1.233 473 228 81 124 326 Italien 981 678 175 16 19 93 Schweiz 589 388 61 30 11 99 Frankrig 829 635 62 24 10 97 Kina 430 315 17 24 43 32 Spanien 618 432 105 9 21 51 Finland 325 201 22 8 16 78 Belgien & Luxembourg 432 307 41 11 11 62 Indien 253 220 16 3 1 13 Polen 363 124 118 13 25 83 Australien 168 148 5 5 1 9 Japan 157 142 5 2 1 6 Canada 240 140 28 57 2 13 Rusland 126 101 5 3 2 14 Østrig 171 96 14 11 39 11 Portugal 93 81 2 1 1 7 Irland 90 75 4 3 2 6 Brasilien 67 60 3 1 1 3 Grækenland 53 46 4 1 1 3 Sydkorea 53 48 1 1 0 3 Østeuropa i øvrigt 391 236 37 15 36 66 Europa i øvrigt 1.511 948 147 79 60 277 Amerika i øvrigt 828 709 41 28 14 36 Asien i øvrigt 232 164 10 5 11 42 Andre lande 1.921 1.202 176 110 226 206 19
Den kommercielle turisme betyder relativt mest i Region Syddanmark, hvor turismeforbruget for denne gruppe udgør 53 pct. - mod et landsgennemsnit på 50 pct. Modsat udgør de ikke-kommercielle turister en stor andel i Region Sjælland (58 pct.), hvilket især skyldes, at danskeres ferie i eget sommerhus og endagsturisme fylder meget. I de øvrige regioner er der en nogenlunde ligelig fordeling mellem det kommercielle og det ikke-kommercielle forbrugs betydning. En detaljeret oversigt over turismeforbruget i regionerne fordelt på overnatningsformer fremgår af tabel 3.7.4. Tabel 3.7.4 Turismeforbrug fordelt på overnatningsform og region 2016 Hele Danmark Hovedstaden mio. kr. Nordjylland Sjælland Midtjylland Syddanmark I alt 108.109 41.670 19.836 11.760 12.623 22.220 Kommercielle overnatningsformer 54.183 20.994 10.174 6.054 5.269 11.692 Andel af turismeforbrug 50% 50% 51% 51% 42% 53% Heraf: Hotel-ferie 15.381 9.195 1.837 1.565 686 2.098 Hotel-forretning 15.348 7.249 2.760 1.084 1.064 3.192 Feriecenter 1.883 240 169 477 332 663 Camping 1 4.699 1.204 1.048 703 464 1.280 Vandrerhjem 1.400 969 139 80 66 146 Feriehus 13.347 1.440 3.840 2.057 2.196 3.814 Lystbåde 562 103 94 45 89 230 Festival 856 0 228 17 364 248 Bondegårde 133 79 20 10 7 17 Krydstogt 2 574 515 37 15 0 6 Ikke-kommercieller overnatningsformer 53.926 20.675 9.662 5.706 7.354 10.528 Andel af turismeforbrug 50% 50% 49% 49% 58% 47% Heraf: Eget sommerhus 6.199 1.749 1.250 1.023 1.315 862 Lånt sommerhus 1.089 132 264 243 269 181 Familie/venner 9.672 3.731 1.772 1.266 1.120 1.783 Endagsturister ferie 23.441 9.735 3.533 2.200 3.613 4.360 Endagsturister forretning 13.524 5.328 2.842 974 1.037 3.343 1 Udgifter til campingvogne o. lign. er ikke medtaget i turismeforbruget. 2 Indeholder kun krydstogtgæster der ikke overnattede på land i forbindelse med deres besøg i Danmark. Alle regioner har oplevet fremgang i turismeforbruget fra 2015 til 2016, jf. tabel 3.7.5. 20
Tabel 3.7.5. Udvikling i turismeforbrug 2015-2016 fordelt på region Mio. kr. Ændring 2015-2016 2015 2016 Mio. kr. Pct. 102.403 108.109 5.707 5,6% Hovedstaden 40.042 41.670 1.628 4,1% Midtjylland 18.484 19.836 1.352 7,3% Nordjylland 11.340 11.760 420 3,7% Sjælland 11.851 12.623 772 6,5% Syddanmark 20.686 22.220 1.534 7,4% Ser man udelukkende på udviklingen i de kommercielle turismeformer fremgår det, at alle regioner også oplevede fremgang, jf. tabel 3.7.6. Region Sjælland og Region Syddanmark har haft relativt størst fremgang på hhv. 8,9 pct. og 8,5 pct. Region Midtjylland har med en vækstrate på 7,7 pct. også haft en pæn fremgang fra 2015 til 2016. Region Nordjylland havde den svageste vækst. Tabel 3.7.6. Udvikling i turismeforbrug 2015-2016 fordelt på region for kommercielle overnatningsformer Mio. kr. Ændring 2015-2016 2015 2016 Mio. kr. Pct. Kommercielle overnatningsformer i alt 50.954 54.183 3.230 6,3% Hovedstaden 20.084 20.994 910 4,5% Midtjylland 9.449 10.174 725 7,7% Nordjylland 5.801 6.054 253 4,4% Sjælland 4.839 5.269 431 8,9% Syddanmark 10.781 11.692 911 8,5% Note: De kommercielle former indeholder bl.a. hotel, feriecenter, camping, vandrerhjem, lystbådehavn og lejet feriehus, som indgår i Danmarks Statistiks overnatningsstatistik på månedlig og årlig basis. I alle regioner var væksten i de kommercielle turismeformer højere end i den samlede turisme. Det fremgår, hvis man sammenligner tabel 3.7.5 og 3.7.6. Der er regional variation i turisternes forbrug af varer og serviceydelser. Det afspejler bl.a. forskelle i turismeformer. I Region Hovedstaden bruges hele 58 pct. af turismeforbruget på turismeprodukter, hvilket er den højeste andel blandt regionerne. Det er især udgifter til restaurant, der trækker op, men turisterne bruger også relativt flere penge på overnatning sammenlignet med resten af landet. Forbrugssammensætningen skal bl.a. ses i lyset af de mange storbyturister og forretningsgæster, der overnatter på hoteller i regionen. Omvendt bliver en relativt stor andel af turismeforbruget i Region Nordjylland lagt i detailhandlen (34 pct.) sammenlignet med et landsgennemsnit på 28 pct. Dette hænger sammen med, at en forholdsvis stor andel af forbruget i regionen stammer fra turister i lejede feriehuse og fra ikke-kommerciel turisme - bl.a. i eget 21
feriehus. I Region Sjælland er turisternes forbrug spredt mere ud på forskellige produkttyper, og turisterne bruger her relativt mange penge på andre produkter. Tabel 3.7.7 Turismeforbrug fordelt på produkter og regioner 2016 Hele Danmark Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark mio. kr. I alt 108.109 41.670 19.836 11.760 12.623 22.220 Turismeprodukter 56.401 24.035 10.436 5.083 5.247 11.599 Andel af turismeforbrug 52% 58% 53% 43% 42% 52% Heraf: Overnatning 15.708 6.564 2.784 1.534 1.427 3.400 Restaurant 16.191 7.327 2.829 1.601 1.701 2.732 Lokal transport 19.491 7.915 3.814 1.569 1.645 4.548 Rejseservice 2.849 1.476 594 181 125 473 Kultur og forlystelser 1.852 699 366 172 300 313 Lystbådehavne 311 54 50 25 49 133 Detailhandel 30.229 11.057 5.060 4.012 3.983 6.119 Andel af turismeforbrug 28% 27% 26% 34% 32% 28% Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak 11.904 4.070 1.816 1.862 1.867 2.289 Benzin og andet brændstof 9.384 2.713 1.927 1.064 1.313 2.366 Andet 8.942 4.274 1.316 1.086 803 1.463 Andre produkter 21.479 6.578 4.340 2.665 3.394 4.503 Andel af turismeforbrug 20% 16% 22% 23% 27% 20% 3.8 Turismeforbruget i kommunerne 9 Turismen og turismeforbruget er spredt i hele landet. En stor andel af turismen er dog samlet på et relativt lille antal kommuner. De 10 største turismekommuner tegner sig for 44 pct. af det samlede turismeforbrug. Tabel 3.8.1 viser de 10 største turistkommuner i Danmark set i forhold til det samlede turismeforbrug og turismedelen, dvs. andelen af det samlede udbud af varer og tjenester i kommunen. Målt i turismeforbrug er de tre største turismekommuner København, Aarhus og Aalborg. De tre kommuner tegner sig for hhv. 22 pct., 5 pct., og 3 pct. af det samlede turismeforbrug. Ikke overraskende optræder kommuner med nogle af de største byer på top 10. Også nogle af Danmarks største kystdestinationer findes på top 10, fx Ringkøbing-Skjern, Varde og Bornholm. 9 Det kommunale turismeforbrug er forbundet med usikkerhed, navnlig fordi de bagvedliggende turistmængder (overnatninger og endagsbesøg) i nogen grad er estimerede, og fordi det antages, at alt turistens forbrug er placeret i overnatningskommunen. 22
Med en turismeandel på knap 24 pct. er Fanø den kommune, hvor turismen fylder relativt mest i den samlede økonomi. På top 10 listen findes en del andre små ø-kommuner, fx Læsø, Samsø og Langeland. Varde og Bornholm ligger i top 10 på begge målepunkter, og er således forholdsvis afhængige af turismen. I appendiks 1 findes tal for turismeforbrug samt for turismeforbrugets andel af udbuddet for alle landets kommuner. Tabel 3.8.1 Turismeforbrug og turismeandele fordelt på kommuner, top 10 2016 Nr. Top 10 kommuner Turismeforbrug Top 10 kommuner Turismeandel mio. kr. pct. 1 København 24.272 Fanø 23,9 2 Aarhus 4.877 Læsø 9,4 3 Aalborg 3.343 Odsherred 8,2 4 Ringkøbing-Skjern 2.939 Samsø 7,9 5 Varde 2.320 Gribskov 7,9 6 Vejle 2.050 Bornholm 6,9 7 Frederikshavn 2.020 Jammerbugt 6,6 8 Odense 2.011 Varde 6,4 9 Bornholm 1.925 Syddjurs 6,1 10 Helsingør 1.674 Langeland 5,7 23
KAPITEL 4 TURISMENS SAMFUNDS- ØKONOMISKE BETYDNING 24
4. Turismens samfundsøkonomiske betydning Turismeforbruget viser den direkte effekt på omsætningen, der følger af turisternes køb i Danmark. Den øgede omsætning sætter gang i en økonomisk kædereaktion, der skaber værdi, og breder sig i samfundsøkonomien. Dette kapitel belyser hvordan turismen påvirker værditilvækst, beskæftigelse og skatteindtægter. Analysen viser den samlede samfundsøkonomiske betydning ved at inddrage de såkaldte afledte effekter. Turismens samlede værditilvækst og beskæftigelse opgøres for branchegrupper, og kan dermed afdække turismens betydning for de pågældende brancher. 4.1 Om turismens afledte effekter Ud over de direkte effekter skaber turismen også indirekte og inducerede effekter. De direkte effekter opstår i forbindelse med turistens forbrug. Den økonomiske aktivitet stopper dog ikke her, men breder sig som ringe i vandet i form af såkaldte indirekte og inducerede effekter. Det sker, fordi den omsætning som en virksomhed, der har solgt en vare eller ydelse til en turist, skaber mere økonomisk aktivitet. Virksomheden bruger en del af sin omsætning på at købe råvarer fra andre virksomheder (indirekte effekter) samt aflønne ansatte, der derefter bruger en del af indkomsten på forbrug (inducerede effekter). Omvendt forsvinder en del af effekten ud af det økonomiske kredsløb i Danmark i form af import fra udlandet og indkomstoverførsel til udlandet (f.eks. når udenlandske ansatte bruger sin løn i sit hjemland). De afledte effekter viser den samlede betydning af de direkte, indirekte og inducerede effekter. De afledte effekter beregnes af Center for Regional og Turismeforskning (CRT) vha. den samfundsøkonomiske model, LINE. Modellen er i stand til at kortlægge denne spredning, og dermed beregne turismens fulde betydning for værditilvækst, beskæftigelse og skatteprovenu. LINE-modellen kan beregne effekter på brancheniveau. Den kan desuden fordele effekterne på både regionalt- og kommunalt niveau. 4.2 Bruttoværditilvækst 10 Turismens betydning for den samfundsøkonomiske aktivitet opgøres i denne rapport vha. værditilvæksten. Værditilvækst benyttes i stedet for bruttonationalprodukt (BNP), der ikke kan fordeles på branche. Det kan værditilvæksten, og denne størrelse kan dermed ses som et mål for de forskellige erhvervs økonomiske betydning i samfundet. Værditilvæksten svarer til BNP i basispriser. 11 Værditilvækst defineres som den del af forbruget, der er tilbage af den samlede omsætning, når råvareforbruget i forbindelse med produktionen af varer og tjenester er fratrukket. 10 Den korrekte nationaløkonomiske betegnelse er 'bruttoværditilvækst', men i denne rapport anvendes blot betegnelsen værditilvækst. 11 Værditilvækst er lig med BNP i markedspriser fratrukket produktskatter og produktsubsidier. Forskellen mellem BNP og værditilvæksten for dansk økonomi var på 276,6 mia. kr. i 2016. BNP var 15 pct. større end værditilvæksten. 25
Turismens direkte værditilvækst Turismeforbruget på 108,1 mia. kr. skabte 35,3 mia. kr. i direkte værditilvækst. De 35,3 mia. kr. er turismens direkte bidrag til produktionen i Danmark, og svarer til 2,0 pct. af den samlede danske værditilvækst. Dette niveau kan approksimativt opfattes som turismens direkte andel af BNP. For hver krone, der blev brugt af en turist i 2016, blev der således skabt en værditilvækst på 33 øre. Dette tal er et gennemsnit for al turisme. Forskellige typer turisme skaber forskellig værdi, fordi forbrugssammensætningen er forskellig. Værditilvæksten for forskellige branchegrupper fremgår af tabel 4.2.1. Tabellen præsenterer også branchernes turismeandel, der viser den direkte turismeskabte værditilvækst i forhold til branchegruppens samlede værditilvækst. Brancherne er opdelt i tre grupper, der følger retningslinjerne i turismesatellitregnskabet; turismespecifikke brancher (turismeerhverv), turismeforbundne brancher (detailhandel) og ikke-turismespecifikke brancher (andre erhverv). Turismeerhvervene er kendetegnet ved at en væsentlig del af deres aktivitet er rettet mod turisme. Dette er særlig tydeligt for overnatningsbranchen, hvor næsten 91 pct. af værditilvæksten skabes af turisme. 12 Tabel 4.2.1 Turismens direkte værditilvækst fordelt på brancher i Danmark 2016 Landets samlede værditilvækst Turismens direkte værditilvækst Turismens andel mio. kr. mio. kr. pct. I alt 1.789.317 35.315 2,0 Turismeerhverv (turismespecifikke brancher) 99.803 23.637 23,7 Heraf: Overnatningssteder 7.311 6.638 90,8 Restauranter og værtshuse 23.202 6.723 29,0 Transportvirksomheder 37.482 5.411 14,4 Rejseservice 3.387 1.724 50,9 Kultur, forlystelser og sport 1 28.421 3.140 11,0 Detailhandel (turismeforbundne brancher) 528.496 4.831 0,9 Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri 23.908 12 0,1 Føde- og drikkevarer samt tobak 27.796 281 1,0 Andre 476.793 4.538 1,0 Andre erhverv (ikke-turismespecifikke brancher) 1.161.018 6.847 0,6 Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 2 180.358 1.512 0,8 Erhvervsservice 3 160.195 1.057 0,7 Andre 820.465 4.278 0,5 Noter: 1 Den lave turismeandel er udtryk for, at mange lokale benytter sig af forlystelser, sportsfaciliteter mm. 2 Branchen producerer bl.a. turismeproduktet 'udlejning af sommerhuse', der indgår i produktkategorien 'overnatning'. 3 Branchen producerer bl.a. turismeproduktet 'biludlejning', der indgår i produktkategorien 'lokal transport' 12 De sidste 9 pct. kan tilskrives lokale indbyggere og virksomheders anvendelse af mødefaciliteter, restauranter mv. på overnatningsstederne. 26
Turismens samlede værditilvækst med afledte effekter Turismens samlede værditilvækst var 62,0 mia. kr., hvilket svarer til 3,5 pct. af Danmarks samlede værditilvækst. For hver brugt turismekrone blev der således skabt værditilvækst for 57 øre. Tabel 4.2.2 viser turismens værdiskabelse i Danmark inklusiv afledte effekter. Tabellen viser også den direkte værditilvækst. Ud af den samlede afledte værditilvækst tilfalder 41 pct. turismeerhvervene, mens 15 pct. tilfalder detailhandelen og det resterende restgruppen af brancher. Som konsekvens af de indirekte og inducerede effekter skaber turismen stor værditilvækst - også uden for turismeerhvervene. Tabel 4.2.2 Værditilvækst afledt af turismen fordelt på brancher i Danmark 2016 Direkte effekter Fordeling Samlede effekter Fordeling mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 35.315 100 61.956 100 Turismeerhverv (turismespecifikke brancher) 23.637 67 25.614 41 Heraf: Overnatningssteder 6.638 19 6.794 11 Restauranter og værtshuse 6.723 19 7.488 12 Transportvirksomheder 5.411 15 6.103 10 Rejseservice 1.724 5 1.784 3 Kultur, forlystelser og sport 3.140 9 3.446 6 Detailhandel (turismeforbundne brancher) 4.831 14 9.455 15 Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri 12 0 40 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 281 1 927 1 Andre 4.538 13 8.487 14 Andre erhverv (ikke-turismespecifikke brancher) 6.847 19 26.887 43 Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 1 1.512 4 6.407 10 Erhvervsservice 2 1.057 3 5.237 8 Andre 4.278 12 15.244 25 Noter: 1 Branchen producerer bl.a. turismeproduktet 'udlejning af sommerhuse', der indgår i produktkategorien 'overnatning'. 2 Branchen producerer bl.a. turismeproduktet 'biludlejning', der indgår i produktkategorien 'lokal transport'. Tabel 4.2.2 viser, at der sker en branchemæssig spredning af turismens effekter via de indirekte og inducerede effekter, når turismevirksomheder foretager indkøb og aflønning af arbejdskraft mv. Disse effekter medfører også en geografisk spredning. 27
Tabel 4.2.3 viser den samlede værditilvækst på regionalt niveau 13. Det fremgår, at turismen skaber mest værditilvækst i Region Hovedstaden efterfulgt af Region Syddanmark. Mens turismens samlede værditilvækst står for 3,5 pct. af landets bruttoværditilvækst, er der nogen forskel regionerne imellem. Turismen fylder relativt mest i Region Nordjylland og Region Sjælland begge med en andel på 4,4 pct. Turismen fylder mindst i Region Midtjylland og Region Hovedstaden med hhv. 3,1 pct. og 3,2 pct. Tabel 4.2.3 Samlet værditilvækst afledt af turismen fordelt på regioner 2016 Samlet værditilvækst afledt af turismen Fordeling Andel af samlet værditilvækst Mio. kr. Pct. Pct. I alt 61.956 100 3,5 Heraf Region Hovedstaden 23.161 37 3,2 Region Midtjylland 11.404 18 3,1 Region Nordjylland 6.774 11 4,4 Region Sjælland 7.911 13 4,4 Region Syddanmark 12.706 21 3,7 Note: Den samlede turismeafledte værditilvækst indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. 4.3 Beskæftigelse Turismeforbrugets direkte effekt svarer til 96.000 fuldtidsbeskæftigede. Man skal være opmærksom på, at dette tal ikke afspejler det faktiske antal beskæftigede indenfor turismeerhverv, men er en modelberegning 14 af, hvor meget beskæftigelse turismeforbruget skaber. Beregningerne viser således, at turismen skaber jobs i mange andre erhverv end de typiske turismeerhverv. Tabel 4.3.1 viser, at 77 pct. af den direkte jobskabelse sker i turismeerhvervene, hvor der især skabes arbejdspladser indenfor restaurations,- overnatnings- og transportbrancherne. Udenfor de typiske turismeerhverv skabes der især jobs indenfor detailhandlen (14 pct. af den samlede direkte beskæftigelse). Medregnes de afledte effekter af turismeaktiviteten, skaber turismeforbruget i alt 136.000 fuldtidsjobs svarende til 4,7 pct. af den samlede beskæftigelse i Danmark. 13 Værditilvæksten i en region er summen af effekter fra egen turisme, som forbliver i regionen (intra-effekt), og den effekt, som regionen modtager fra andre regioners turisme (inter-effekt). Bemærk, at turismen i en given region ikke kun skaber beskæftigelse i samme region, men også i andre regioner via spredningen af de samlede afledte effekter. Det betyder, at man ikke entydigt kan sætte turismeforbruget i en region i forhold til dens værditilvækst. 14 Jf. kapitel 4.1 om LINE-modellen. 28
Godt 79.000 jobs (58 pct. af den samlede turismebeskæftigelse) skabes i turismeerhvervene. Derudover skaber turismen 22.000 job i detailhandlen (16 pct.), og 34.000 job i andre brancher. Forskellen mellem de direkte og afledte effekter illustrerer spredningen af turismeeffekterne, jf. tabel 4.3.1. Tabel 4.3.1 Antal årsværk skabt af turismen fordelt på branchegrupper 2016 Direkte effekter Fordeling Samlede effekter Fordeling antal pct. antal pct. I alt 95.822 100 135.732 100 Turismeerhverv (turismespecifikke brancher) 73.342 77 79.209 58 Heraf: Overnatningssteder 19.140 20 19.601 14 Restauranter og værtshuse 31.916 33 35.415 26 Transportvirksomheder 12.440 13 13.602 10 Rejseservice 3.139 3 3.247 2 Kultur, forlystelser og sport 6.707 7 7.344 5 Detailhandel (turismeforbundne brancher) 13.616 14 22.184 16 Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri 23 0 86 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 453 0 1.501 1 Andre 13.139 14 20.597 15 Andre erhverv (ikke-turismespecifikke brancher) 8.865 9 34.339 25 Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 155 0 1.004 1 Erhvervsservice 901 1 8.867 7 Andre 7.809 8 24.468 18 Tabel 4.3.2 viser den samlede turismebeskæftigelse på regionalt niveau 15. Her fremgår det, at den største del af beskæftigelsen er placeret i Region Hovedstaden, hvor turismen skaber knap 49.000 job (36 pct. af den samlede turismebeskæftigelse), efterfulgt af Region Syddanmark med godt 28.000 job (21 pct.) og Region Midtjylland med knap 27.000 job (20 pct.). 16 I forhold til regionens samlede beskæftigelse fylder den turismeskabte beskæftigelse relativt mest i Region Nordjylland (5,5 pct.), Region Sjælland (5,2 pct.) og Region Syddanmark (4,9 pct.). 15 Beskæftigelseseffekten i en given region er summen af effekter fra egen turisme, som forbliver i regionen (intra-effekt) og den effekt, regionen modtager fra andre regioners turisme (inter-effekt). Bemærk, at turismen i en given region ikke kun skaber beskæftigelse i samme region, men også i andre regioner via spredningen af de samlede afledte effekter. 16 Beskæftigelsen opgøres på arbejdssted og ikke bopæl. 29
Tabel 4.3.2 Samlet beskæftigelse afledt af turismen fordelt på regioner 2016 Samlet beskæftigelse afledt af turismen Fordeling Andel af samlet antal årsværk i regionen Antal årsværk pct. I alt 135.732 100 4,7 Heraf Region Hovedstaden 48.701 36 4,7 Region Midtjylland 26.626 20 4,1 Region Nordjylland 15.251 11 5,5 Region Sjælland 16.797 12 5,2 Region Syddanmark 28.356 21 4,9 Note: Den samlede turismeafledte beskæftigelse indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. 4.4 Skatteindtægter 17 Når turister bruger penge, skaber de et skattegrundlag for den offentlige sektor. Provenuet kommer fra moms og afgifter ved det direkte salg til turisterne, og via de personskatter, som de ansatte i turismeskabte job betaler til stat, region, kommune og kirke. Desuden bidrager virksomhederne via selskabsskatter. Turismeforbruget genererede et samlet provenu på 40,7 mia. kr. i skatter og afgifter, svarende til 5 pct. af det samlede provenu fra disse skatter og afgifter i Danmark i 2016. Med 18,1 mia. kr. tegner moms sig for størstedelen af turismens skatteprovenu (44 pct. af de samlede indtægter). Herefter følger kommuneskatter med 7,5 mia. kr. (18 pct.) samt vare- og punktafgifter med 6,5 mia. kr. (16 pct.). 17 Skatterne inkluderer ikke grundskyld og ejendomsskatter i denne rapport. 30
Figur 4.4.1 Fordeling af skatter og afgifter afledt af turismen 2016 (mio. kr.) Selskabsskatter 1.786 4% Regionsskatter (sundhedsbidrag) 605 2% Kirkeskatter 237 1% Statsskatter 5.963 15% Vareskatter/punktafgifter 6.539 16% Moms/merværdiafgift 18.058 44% Kommuneskatter 7.504 18% Tabel 4.4.1 Samlet skatteprovenu afledt af turismen fordelt på regioner 2016 Fordeling Mio. kr. pct. I alt 40.692 100% Heraf Region Hovedstaden 15.008 37% Region Midtjylland 7.478 18% Region Nordjylland 4.568 11% Region Sjælland 5.228 13% Region Syddanmark 8.409 21% Note: De beregnede provenuer tager ikke højde for kommunal og regional udligning. 31
KAPITEL 5 BAG OM RAPPORTEN 32
5. Bag om rapporten Formålet med Turismens økonomiske betydning 2016 er at beregne det samlede turismeforbrug i Danmark samt afdække, hvilke samfundsøkonomiske effekter i form af bl.a. beskæftigelse, som forbruget forårsager. I dette kapitel gennemgås metoderne mere detaljeret, og der redegøres for brugen af datakilder, usikkerheder mv. Rapporten følger internationale standarder for et turismesatellitregnskab til belysning af turismeforbruget, og anvender den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter 18. Figuren neden for giver et overblik over, hvilke nøgletal rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet og LINE-modellen. 5.1 Døgnforbrug og overnatninger er centrale tal for turismens økonomiske betydning Døgnforbruget og overnatningstallene danner basis for beregning af det samlede turismeforbrug, men der sker en yderligere bearbejdning af data i forbindelse med udarbejdelse af satellitregnskabet. 1. VisitDenmark indhenter detaljerede data om døgnforbrug og overnatninger, der sendes til CRT. 2. På baggrund af data fra nationalregnskabet estimerer CRT det turismeforbrug, der ikke dækkes af VisitDenmarks turistundersøgelser 19. 3. CRT konsoliderer VisitDenmarks resultater med nationalregnskabet 20, og fordeler turismeforbruget på produkter i overensstemmelse med klassifikationen. Disse trin betyder, at VisitDenmarks estimat af turismeforbruget, baseret på de oprindelige data for døgnforbrug og overnatninger, ikke er helt identisk med det, af CRT, beregnede satellitregnskab. 18 Både det regionale turismesatellitregnskab og turismemodulet i LINE er udviklet for VisitDenmark af Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) ved seniorforsker, ph.d. Jie Zhang og professor Bjarne Madsen. 19 Det vedrører forbrug til lokal langdistancetransport (indenrigsflyvning og skibstransport internt i Danmark), betaling for tunneller, broer og biludlejning. Herudover lægges også forbrug fra rejsebureauer, rejsearrangører og turistbureauer i forbindelse med transport til Danmark. 20 Eksempelvis overestimerer turistundersøgelsen forbruget på overnatningsproduktet hoteller i forhold til nationalregnskabets opgørelse. Derfor nedskaleres VisitDenmarks resultater, så de er i overensstemmelse med nationalregnskabets niveau. 33
VisitDenmarks beregning af døgnforbrug Beregningen af døgnforbrug bygger primært på VisitDenmarks Turistundersøgelse 2014. I turistundersøgelsen blev der foretaget ca. 12.000 interview med turister på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem og feriehuse. Af disse var godt 9.000 med udenlandske turister. Interviewstederne blev udtrukket af Danmarks Statistik, og undersøgelsen er repræsentativ for turismen i Danmark på de fem overnatningsformer. I turistundersøgelsen svarer turisterne på, hvor mange penge de bruger, og på hvad. En samlet oversigt over kilder til døgnforbrug kan ses i appendiks 12. Turistundersøgelsen bruges til at beregne døgnforbrug på overnatningsformerne hotel-forretning, hotelferie, camping, vandrerhjem og feriehuse. For hver overnatningsform beregnes døgnforbruget på nationalitet og region. VisitDenmark har dog sat som krav, at der skal være mindst 20 interview, før et døgnforbrug kan accepteres. Dette betyder, at beregning af døgnforbrug på hver overnatningsform sker trinvis på følgende måde: 1. Først beregnes et døgnforbrug for hver region for hver nationalitet. Er der 20 interview inden for regionen for den enkelte nationalitet, haves et døgnforbrug. 2. Hvis kravet om 20 observationer ikke er opfyldt i en bestemt region, deles Danmark op i Region Hovedstaden og resten af landet. Hvis der er 20 eller flere interview på nationaliteten i resten af landet, bliver turisterne tildelt et uden for Region Hovedstaden døgnforbrug. 3. Hvis der stadig eksisterer kombinationer af overnatningsformer og nationaliteter, der ikke har fået tildelt et døgnforbrug, beregnes dette på hele landet. Hvis der er 20 interview på hele landet, bruges dette landsgennemsnit på de regioner, som mangler et døgnbrug. 4. Er der ikke 20 interview på landsplan, bliver døgnforbruget for nationaliteten gennemsnittet for hele udlandet på overnatningsformen. Overstående metode er brugt i TSA-sammenhænge, og disse døgnforbrug er brugt for hver overnatningsform for hver nationalitet. I appendiks 6 er der kun rapporteret døgnforbrug med 20 observationer i hver celle fra turistundersøgelsen. I praksis er de resterende blanke felter i tabellen udfyldt med det gennemsnitlige udenlandske døgnforbrug for en given overnatningsform i en given region som nævnt ovenfor. Supplement til døgnforbrug for feriehuse og erhvervsturisme I turistundersøgelsen spørges til forbruget i går. Derfor fanger den ikke turisternes forbrug på afrejsedagen. For feriehusgæsternes vedkommende betyder dette, at slutafregningen for strøm og vand ikke er indeholdt i døgnforbruget. Vi har sammen med Feriehusudlejernes Brancheforening estimeret dette beløb til at være på 30 kr. i døgnet pr. person i gennemsnit. Disse 30 kr. er således lagt til det rene døgnforbrug fra turistundersøgelsen. Nogle typer af erhvervsturister kender ikke deres eget døgnforbrug præcist, da arbejdsgiveren betaler udgifterne. Dette gælder fx kongres- og konferencegæster, messedeltagere, faglige studierejsende og belønningsrejsende. På baggrund af en tidligere undersøgelse blandt disse MICE-gæster korrigeres denne undervurdering af turistundersøgelsens rene døgnforbrug vha. en MICE-faktor. MICE-faktoren er forskellig segmenterne imellem. 34
5.2 Beskrivelse af turismesatellitregnskabet Analyserne af turismeforbruget i denne rapport er udarbejdet i henhold til retningslinjerne for turismesatellitregnskaber, der knytter turismen til nationalregnskabet. Det danske turismesatellitregnskab følger de internationale anbefalinger til turismesatellitregnskaber fra UNWTO (verdensturismeorganisationen), OECD og Eurostat og opfylder kriterierne for et regionalt turismesatellitregnskab (RTSA). Det officielle turismesatellitregnskab indeholder en række tabeller, hvoraf flere indgår i foreliggende rapport. Tabel 5.3.1 viser de tabeller, der indgår. Tabel 1-6 er de vigtigste. Tabel 5.2.1. Officielle tabeller i et turismesatellitregnskab Tabel Beskrivelse Note Indgår i dansk RTSA 1 Indgående turisme (udlændinge i Danmark) 2 Indenlandsk turisme (danskere i Danmark) 3 Udgående turisme (danskere i udlandet) En del af den samlede efterspørgsel en del af eksporten En del af danskernes private forbrug Ikke knyttet til andre TSA tabeller en del af importen Ja Ja Delvist 4 Internt turismeforbrug Sammenlægning af tabel 1 og 2 og tilføjelse af indenlandske forretningsrejser 5 Produktion af turismevarer Fx produkter og serviceydelser af turismespecifikke brancher, men også andre Ja Ja 6 Internt udbud og turismeforbrug pr. produkt Sammenlægning af tabel 4 og 5 Ja 7 Beskæftigelse Antal beskæftigede i turismespecifikke brancher dvs. set fra udbudssiden 8 Investeringer Investeringer i turismespecifik fast realkapital - fx hoteller, restauranter m.v. 9 Offentligt turismeforbrug Offentligt forbrug til turismespecifikke formål fx markedsføring, turistinformation, markedsresearch o. lign. 10 Ikke-monetære indikatorer Antal ankomster, overnatninger, og overnatningssteder Ja, men offentliggøres ikke i 2016 Nej Ja, men offentliggøres ikke i 2016 Ja, men offentliggøres ikke i 2016 35
Resultaterne fra turismesatellitregnskabet opstillet på denne måde kan ses i appendiks 10. Turismesatellitregnskab kombinerer og konsoliderer de bedst egnede data om efterspørgsel og udbud Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse, vinder oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. Fx må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for højt og vil blive nedjusteret. Efterspørgselssiden På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 typer forskellige overnatningsformer: Hotel (opdelt på forretning og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt på lejet, lånt og eget), feriecenter, lystbådehavn, festival, krydstogt, bondegård, overnatning hos familie/venner og endagsturisme (hvert endagsbesøg tæller som et døgn og dermed én overnatning). Overnatningerne kommer fra en række forskellige kilder. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af døgnforbrug er i overvejende grad indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks Turistundersøgelse i 2014. Der spørges i undersøgelsen til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man danne sig et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge. I appendiks 11 og 12 findes en oversigt over hvilket datagrundlag, der ligger til grund for oplysningerne på efterspørgselssiden (overnatninger og døgnforbrug) for hver overnatningsform. Oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform. Udbudssiden Oplysningerne fra udbudssiden dvs. fra virksomhedernes side stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: (1) turismeprodukter, (2) turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og (3) andet. I appendiks 13 findes en oversigt over, hvilke produkter og brancher der regnes som hhv. turisme og turismerelaterede. I nationalregnskabet udarbejdes en række såkaldte input/output-tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, det private og offentlige erhvervsliv mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet sker på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K, bl.a. med input fra Danmarks Statistik. 36
5.3 Ændringer i data og metode siden sidste rapport Dataændringer og nye resultater i forhold til rapporten om turismens økonomiske betydning 2015 Turismens økonomiske betydning 2016 - er en opdatering af Turismens økonomiske betydning 2015, som VisitDenmark udgav i 2017. Nærværende rapport fokuserer på de nye tal for 2016. I forhold til Turismens økonomiske betydning 2015 er der sket ændringer i metode og data, der gør, at man ikke kan sammenligne resultaterne med Turismens økonomiske betydning 2016. Det er derimod muligt at sammenligne turismen i 2014 og 2015 ud fra Turismens økonomiske betydning 2016, idet turismeforbrug, beskæftigelse, værditilvækst og skatter i 2014 og 2015 er genberegnet og metodemæssigt sammenlignelige med 2016. Ændringerne er kort beskrevet i det følgende. Den vigtigste ændring i forhold til sidste års rapport skyldes, at der i forbindelse med dette års rapport er reviderede tal for antallet af danske endagsturister (både ferie og forretningsrejsende). På baggrund af nye data fra DTU s rejsevaneundersøgelser er der beregnet tal for 2014, 2015 og 2016. De reviderede tal for 2014 og 2015 har medført en betydelig opjustering i antallet af endagsrejser, og de danske endagsturisters forbrug i 2015 er således opjusteret med ca. 19 pct., svarende til et forbrug, der i 2015 var 4,4 mia. kr. højere end tidligere anslået. Herudover er der sket enkelte små ændringer i CRTs model til beregning af satellitregnskab. Efter aftale med VisitDenmark har CRT bl.a. justeret fordelingen af feriehusgæsternes forbrug til overnatning. Forbrugsfordelingen estimeres til 60 pct. til husleje (til feriehusejer), 10 pct. til forbrug (til el, vand varme mv.) og 30 pct. til udlejningsbureau. Samlet set er turismeforbruget opjusteret med 5,5 mia. kr. (6 pct.) i 2014 og 4,9 mia. kr. (5 pct.) i 2015. Ny viden om dansk endagsturisme: Kilde og metode Kilden til dansk endagsturisme - både ferie- og forretningsrelateret - er opdateret vha. DTU's transportvaneundersøgelse. Der arbejdes med forskellige formål, og på den baggrund er besøgene kategoriseret som enten ferie- eller forretningsrelaterede. Formålsopdelingen sker ud fra rejseformål i DTU s undersøgelse. DTU s undersøgelse er en stikprøve, og for visse kommuner er der et begrænset antal interviews pr. år særligt for forretningsrejsende på kommuneniveau. For at sikre soliditet i analysen bruges derfor et femårigt glidende gennemsnit for forretningsrejsende. For ferierejsende er årets overordnede niveau kommunalfordelt ud fra et otteårigt glidende gennemsnit. Dataserien er opdateret tilbage til 2014 og opdateres fremover hvert år. Samlet svarer antallet af endags-ferieture til, at hver dansker i gennemsnit tog 8,6 af disse om året. Definitionen af turisme er, at man opholder sig uden for sit normale miljø. I VisitDenmarks beregning af dansk endagsturisme betyder det, at kun endagsrejser udenfor turistens bopælskommunen indgår. Dog er det for endagsturisme besluttet, at frederiksbergborgere, der tager til Københavns Kommune, ikke er turister og omvendt. Desuden er endagsbesøg defineret som minimum 3 timers varighed inklusiv transport, og med minimum 1 times ophold på destinationen. 37
Usikkerhed i forbindelse med de turismeøkonomiske beregninger De største usikkerheder er knyttet til opgørelsen af turismeeffekter på lokalt niveau, idet en stor del af oplysningerne fra såvel efterspørgsels- som udbudssiden ikke er lokalt fordelte 21. En central antagelse bag beregning af forbruget i kommunerne er, at hele turistens forbrug finder sted i den kommune, hvor turisten overnatter (eller slutdestinationen for endagsrejsende). Dette er naturligvis ikke altid korrekt. En følge af den antagelse er, at kommuner med stor tiltrækningskraft på overnattende turister med bopæl i andre kommuner - i kraft af fx attraktioner - alt andet lige undervurderes i opgørelserne. VisitDenmark og CRT arbejder løbende på at forbedre metoden for at kunne give det mest retvisende billede af turismen. Dette giver ændringer i niveauerne for nøgletallene - især på regionalt og lokalt niveau. 5.4 Beregning af afledte effekter i LINE-modellen Turismens afledte effekter er ikke en del af satellitregnskabet. VisitDenmark beregner de afledte effekter vha. LINE-modellen 22, som bygger på data fra satellitregnskabet. Figur 5.4.1. illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår. Figur 5.4.1 Det turismeøkonomiske flow af effekter 21 At udarbejde et satellitregnskab for turisme samt beregne de afledte effekter af turismen helt ned på kommunalt niveau kræver antagelser, som giver anledning til forbehold. Det danske satellitregnskab på kommuneniveau er en udfordring, idet data fra nationalregnskabet på produktniveau sjældent er opdelt geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT og Danmarks Statistik bl.a. omsætningen på kommuner vha. estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches omsætning. 22 VisitDenmark anvender LINE-modellen, fordi den er kommunalt baseret, og dermed mere anvendelig til analyser på kommunalt og regionalt niveau end andre makroøkonomiske modeller, som fx ADAM-modellen, der er nationalt baseret. 38
Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i forskellige virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, og i hver branche kan en større eller mindre andel af den samlede omsætning tilskrives turismeforbrug. Fx har hoteller en stor del af omsætningen fra turister, mens detailhandlen har en mindre. De virksomheder, som turisten har brugt penge i, køber råvarer og andet i andre virksomheder, som således også påvirkes af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til sine medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. På engelsk kaldes dette leakage lækage. LINE-modellens multiplikatorer Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldte tekniske turismemultiplikator kan beregnes: Teknisk _ multiplikator Direkte indirekte induceret import Direkte Den tekniske turismemultiplikator viser, hvor meget turismeomsætningen bliver ganget op, når den siver ud i økonomien. Til at beregne disse effekter anvendes en økonomisk model 23. Udover den tekniske turismemultiplikator anvender VisitDenmark såkaldte turismemultiplikatorer, der relaterer turismeomsætningen (mio. kr.) til den turismeafledte beskæftigelse (fuldtidsbeskæftigede), værditilvækst (mio. kr.) og skatteprovenu (mio. kr.). VisitDenmarks turismemultiplikatorer er ikke multiplikatorer i gængs forstand, men forholdstal mellem omsætning og afledte effekter. De opgøres således: Multiplikator Samlet _ turismeafledt _ effekt Samlet _ turismeforbrug VisitDenmark anvender bl.a. turismemultiplikatorerne til at analysere, hvordan ændringer i turismeforbruget forplanter sig i samfundet gennem ændringer i jobskabelse, værditilvækst og skatteindtægter. 23 CRT publicerede i 2016 notatet En introduktion til multiplikatorer inden for området turisme og dansk praksis på området, der uddyber anvendelsen af multiplikatorer med udgangspunkt i litteraturen på området, og bl.a. analyserer historiske TSA-multiplikatorer. Herudover analyseres, hvilke faktorer, der påvirker størrelsen af turismemultiplikatorer i danske regioner og kommuner. Notatet egner sig til læsere med interesse i analyse af turismeøkonomiske effekter. 39
APPENDIKS 40
Appendiks 1. Turismen i kommunerne Turismeforbrug og turismeandel, Region Hovedstaden 2016 I alt Turismeforbrug Kommercielle overnatningsformer Ikke-kommercielle overnatningsformer Endagsrejsende Samlet udbud af varer og tjenester Turismeandel af samlet udbud mio. kr. mio. kr. pct. Hele regionen 41.670 20.994 5.612 15.063 1.978.191 2,1 Albertslund 244 53 83 107 26.033 0,9 Allerød 164 3 39 123 24.468 0,7 Ballerup 518 172 142 204 99.173 0,5 Bornholm 1.925 1.275 498 152 27.748 6,9 Brøndby 377 131 101 145 39.074 1,0 Dragør 157 60 42 55 4.552 3,5 Egedal 231 6 79 146 18.969 1,2 Fredensborg 420 61 63 296 24.876 1,7 Frederiksberg 968 504 28 436 61.550 1,6 Frederikssund 818 155 307 356 27.069 3,0 Furesø 347 66 72 209 21.274 1,6 Gentofte 910 271 206 433 103.337 0,9 Gladsaxe 402 6 185 211 102.728 0,4 Glostrup 381 139 66 176 39.284 1,0 Gribskov 1.463 427 660 376 18.551 7,9 Halsnæs 757 158 384 215 17.479 4,3 Helsingør 1.674 633 192 849 36.009 4,6 Herlev 231 44 82 105 28.047 0,8 Hillerød 710 204 86 421 49.131 1,4 Hvidovre 554 176 158 220 46.016 1,2 Høje-Taastrup 536 171 144 221 76.307 0,7 Hørsholm 437 135 40 261 24.809 1,8 Ishøj 185 68 63 54 11.826 1,6 København 24.272 14.818 1.294 8.160 843.829 2,9 Lyngby-Taarbæk 693 202 159 332 69.499 1,0 Rudersdal 610 263 169 178 48.795 1,2 Rødovre 263 48 111 104 20.623 1,3 Tårnby 1.336 745 120 471 60.370 2,2 Vallensbæk 87 1 37 49 6.765 1,3 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hotel, camping, vandrerhjem, feriecenter, lystbådehavn, festival, bondegård, krydstogt og lejet feriehus. Ikke-kommercielle overnatningsformer: Eget sommerhus, lånt sommerhus, familie/vennebesøg og endagsturisme. 41
Turismeforbrug og turismeandel, Region Sjælland 2016 Turismeforbrug I alt Kommercielle overnatningsformer Ikke-kommercielle overnatningsformer Endagsrejsende Samlet udbud af varer og tjenester Turismeandel af samlet udbud mio. kr. mio. kr. pct. Hele regionen 12.623 5.269 2.705 4.649 523.138 2,4 Faxe 319 167 66 86 19.704 1,6 Greve 324 56 61 207 28.107 1,2 Guldborgsund 1.353 840 278 235 34.904 3,9 Holbæk 586 150 184 252 39.637 1,5 Kalundborg 786 272 270 244 66.017 1,2 Køge 643 185 72 386 42.848 1,5 Lejre 268 77 74 118 13.471 2,0 Lolland 1.038 676 143 219 27.969 3,7 Næstved 921 304 146 471 40.872 2,3 Odsherred 1.606 546 638 422 19.626 8,2 Ringsted 412 177 66 169 23.617 1,7 Roskilde 1.564 785 108 670 59.217 2,6 Slagelse 1.148 424 239 484 49.008 2,3 Solrød 142 16 37 89 9.446 1,5 Sorø 342 106 59 176 14.400 2,4 Stevns 371 123 70 179 8.339 4,5 Vordingborg 799 364 192 243 25.957 3,1 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hotel, camping, vandrerhjem, feriecenter, lystbådehavn, festival, bondegård, krydstogt og lejet feriehus. Ikke-kommercielle overnatningsformer: Eget sommerhus, lånt sommerhus, familie/vennebesøg og endagsturisme. 42
Turismeforbrug og turismeandel, Region Syddanmark 2016 I alt Turismeforbrug Kommercielle overnatningsformer Ikke-kommercielle overnatningsformer Endagsrejsende Samlet udbud af varer og tjenester Turismeandel af samlet udbud mio. kr. mio. kr. pct. Hele regionen 22.220 11.692 2.826 7.702 1.028.126 2,2 Assens 410 184 94 132 25.865 1,6 Billund 1.586 1091 7 488 58.744 2,7 Esbjerg 1.401 602 22 777 136.328 1,0 Fanø 471 388 75 8 1.972 23,9 Fredericia 1.038 372 121 545 73.220 1,4 Faaborg-Midtfyn 455 219 124 111 30.690 1,5 Haderslev 1.044 342 156 546 33.265 3,1 Kerteminde 294 138 79 76 18.099 1,6 Kolding 1.620 825 263 532 87.801 1,8 Langeland 548 456 72 21 9.573 5,7 Middelfart 1.040 532 99 408 29.344 3,5 Nordfyns 392 219 112 61 16.393 2,4 Nyborg 758 357 74 326 18.907 4,0 Odense 2.011 835 363 812 144.077 1,4 Svendborg 732 369 129 234 33.815 2,2 Sønderborg 1.516 731 218 567 65.344 2,3 Tønder 1.316 820 162 334 32.153 4,1 Varde 2.320 1867 209 245 36.491 6,4 Vejen 327 108 6 212 34.863 0,9 Vejle 2.050 878 285 887 85.235 2,4 Ærø 158 114 21 23 3.211 4,9 Aabenraa 735 244 133 358 52.738 1,4 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hotel, camping, vandrerhjem, feriecenter, lystbådehavn, festival, bondegård, krydstogt og lejet feriehus. Ikke-kommercielle overnatningsformer: Eget sommerhus, lånt sommerhus, familie/vennebesøg og endagsturisme. 43
Turismeforbrug og turismeandel, Region Midtjylland 2016 Turismeforbrug I alt Kommercielle overnatningsformer Ikke-kommercielle overnatningsformer Endagsrejsende Samlet udbud af varer og tjenester Turismeandel af samlet udbud mio. kr. mio. kr. pct. Hele regionen 19.836 10.174 3.286 6.376 1.109.420 1,8 Favrskov 190 44 69 77 41.549 0,5 Hedensted 657 280 141 235 35.452 1,9 Herning 1.344 562 121 662 72.860 1,8 Holstebro 930 523 150 258 48.511 1,9 Horsens 1.073 426 189 459 74.335 1,4 Ikast-Brande 346 113 57 177 59.376 0,6 Lemvig 652 465 94 92 23.341 2,8 Norddjurs 929 490 230 209 24.198 3,8 Odder 376 191 111 74 10.411 3,6 Randers 578 195 153 230 57.872 1,0 Ringkøbing-Skjern 2.939 2.152 357 430 102.798 2,9 Samsø 201 141 48 12 2.536 7,9 Silkeborg 1.082 527 184 370 61.548 1,8 Skanderborg 699 403 99 198 48.059 1,5 Skive 576 274 163 139 31.773 1,8 Struer 306 125 76 105 17.636 1,7 Syddjurs 1.416 697 409 310 23.385 6,1 Viborg 663 312 101 250 84.460 0,8 Aarhus 4.877 2.253 534 2.090 289.320 1,7 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hotel, camping, vandrerhjem, feriecenter, lystbådehavn, festival, bondegård, krydstogt og lejet feriehus. Ikke-kommercielle overnatningsformer: Eget sommerhus, lånt sommerhus, familie/vennebesøg og endagsturisme. 44
Turismeforbrug og turismeandel, Region Nordjylland 2016 Turismeforbrug I alt Kommercielle overnatningsformer Ikke-kommercielle overnatningsformer Endagsrejsende Samlet udbud af varer og tjenester Turismeandel af samlet udbud mio. kr. mio. kr. pct. Hele regionen 11.760 6.054 2.532 3.174 465.064 2,5 Brønderslev 279 91 92 96 20.963 1,3 Frederikshavn 2.020 1.334 319 367 53.040 3,8 Hjørring 1.670 1.011 383 276 48.137 3,5 Jammerbugt 1.581 908 373 300 23.883 6,6 Læsø 114 56 39 19 1.215 9,4 Mariagerfjord 629 253 201 175 35.858 1,8 Morsø 224 134 44 46 14.995 1,5 Rebild 377 133 70 174 18.655 2,0 Thisted 821 501 193 127 39.828 2,1 Vesthimmerland 703 252 162 289 29.713 2,4 Aalborg 3.343 1.381 657 1.305 178.778 1,9 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hotel, camping, vandrerhjem, feriecenter, lystbådehavn, festival, bondegård, krydstogt og lejet feriehus. Ikke-kommercielle overnatningsformer: Eget sommerhus, lånt sommerhus, familie/vennebesøg og endagsturisme. 45
Appendiks 2. Samlede antal overnatninger 2016 (1.000) I alt Danmark Udlandet i alt Australien Belgien og Luxembourg Brasilien Canada Finland Frankrig Grækenland Holland Irland Italien Japan Kina Norge Alle overnatninger og endagsbesøg 189.207 120.222 68.986 105 473 40 404 234 1.406 31 1.880 55 1.055 83 228 8.253 Alle overnatninger 116.895 65.250 51.645 105 473 40 404 234 1.406 31 1.880 55 1.055 83 228 6.763 (1.000) 55.175 26.824 28.351 90 163 38 71 193 247 31 1.329 53 346 81 226 2.766 Hotel-ferie 8.596 4.583 4.014 44 61 19 33 91 104 15 133 24 161 45 117 570 Hotel-forretning 7.019 4.250 2.770 25 43 11 23 61 69 10 100 16 107 29 91 333 Feriecentre 3.980 2.708 1.271 1 10 0 1 11 4 1 179 1 7 1 2 405 Camping 11.263 8.411 2.852 2 28 0 1 18 31 1 315 3 21 0 1 320 Vandrerhjem 1.825 923 902 17 21 8 13 12 40 5 40 8 51 5 16 72 Lejet feriehus 22.491 5.949 16.542 - - - - - - - 562 - - - - 1.067 Andre/ældre undersøgelser 134.033 93.398 40.635 16 309 2 333 41 1.159 0 551 2 709 2 1 5.487 Lystbåde 917 465 452 0 2-0 2 1-31 - 0 - - 19 Festival 1.051 865 186 - - - - - - - - - - - - 66 Bondegårde 244 199 45-5 - - - - - - - - - - 6 Krydstogt 573 3 570 16 4 2 16 1 7 0 4 2 19 2 1 3 Eget sommerhus 24.814 24.814 - - - - - - - - - - - - - - Lånt sommerhus 3.915 3.915 - - - - - - - - - - - - - - Familie/venner 30.207 8.166 22.041-298 - 317 39 1.151-516 - 690 - - 3.903 Endagsturister - ferie 66.498 49.157 17.340 - - - - - - - - - - - - 1.490 Endagsturister - forretning 5.814 5.814 - - - - - - - - - - - - - - Polen Portugal Rusland Schweiz Spanien Storbritannien Sverige Sydkorea Tyskland USA Østrig Østeuropa i øvrigt Alle overnatninger og endagsbesøg 1.081 54 67 458 755 2.842 11.786 32 26.731 2.090 236 556 2.407 479 726 4.437 Alle overnatninger 1.081 54 67 458 755 2.842 4.214 32 20.089 2.090 236 556 2.407 479 726 2.800 176 53 65 232 232 907 1.887 32 16.555 639 63 218 584 86 215 772 Hotel-ferie 57 15 34 92 111 436 586 14 384 315 25 81 242 42 104 57 Hotel-forretning 48 12 22 57 64 319 375 10 258 248 17 66 196 32 83 46 Feriecentre 21 17 2 6 6 31 311 0 183 12 1 18 29 1 4 5 Camping 33 2 1 55 8 30 208 0 1.695 3 13 30 20 1 2 9 Vandrerhjem 17 6 6 22 43 91 71 8 105 60 6 22 96 10 22 9 Lejet feriehus - - - - - - 337-13.930 - - - - - - 646 Andre/ældre undersøgelser 905 2 2 227 523 1.935 9.898 0 10.176 1.451 173 338 1.823 393 511 3.665 Lystbåde 6-0 3-7 58-315 1 1 0 0 - - 6 Festival - - - - - - 59-18 - - - - - - 43 Bondegårde - - - - - - 6-13 - - - - - - 15 Krydstogt 1 2 2 5 21 108 10 0 221 91 5 3 3 10 5 5 Eget sommerhus - - - - - - - - - - - - - - - - Lånt sommerhus - - - - - - - - - - - - - - - - Familie/venner 898 - - 218 502 1.820 2.194-2.967 1.359 167 335 1.819 383 506 1.959 Endagsturister - ferie 0 - - - - - 7.572-6.641 - - - - - - 1.637 Endagsturister - forretning - - - - - - - - - - - - - - - - Europa i øvrigt Amerika i øvrigt Asien i øvrigt Andre lande 46
Appendiks 3. Turisternes opholdslængder (gennemsnitlige antal overnatninger) I alt Danmark Udlandet i alt Australien Belgien og Luxembourg Brasilien Canada Finland Frankrig Grækenland Holland Irland Italien Japan Kina Norge Alle o.former og endagsbesøg 1,9 1,7 2,5 2,1 3,2 2,4 4,8 2,9 5,1 2,6 4,7 2,6 4,1 3,7 3,9 2,5 Alle overnatningsformer 4,5 4,3 4,8 2,1 3,2 2,4 4,8 2,9 5,1 2,6 4,7 2,6 4,1 3,7 3,9 3,8 Turistundersøgelsen 2014 4,2 3,6 5,1 2,7 2,7 2,6 3,1 2,6 3,0 2,6 5,1 2,8 2,8 4,0 4,0 3,9 Hotel-ferie 2,3 2,1 2,6 2,7 2,6 2,6 3,3 2,7 2,9 2,6 3,1 2,6 2,9 3,8 3,7 2,1 Hotel-forretning 2,4 2,3 2,5 2,5 2,1 2,5 2,8 2,2 2,6 2,5 2,4 2,8 2,5 4,8 4,9 2,3 Feriecentre 3,7 3,6 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 6,8 4,0 4,0 4,0 4,0 3,7 Camping 5,5 6,0 4,3 4,3 4,2 4,3 4,3 4,3 4,3 4,3 4,5 4,3 4,3 4,3 4,3 4,7 Vandrerhjem 2,4 2,3 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 3,2 2,7 2,1 2,7 2,7 2,7 2,7 3,4 Lejet feriehus 9,2 7,1 10,2 10,2 10,6 10,2 10,2 10,2 12,0 10,2 9,0 10,2 10,2 10,2 10,2 10,3 Andre/ældre undersøgelser 1,6 1,5 1,8 1,0 3,6 1,0 5,4 4,9 6,1 1,0 4,0 1,0 5,3 1,0 1,0 2,2 Lystbåde 3,8 3,3 4,6 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 10,6 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 Festival 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 Bondegårde 1,9 1,8 2,4 3,2 1,5 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 2,9 Krydstogt 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Eget sommerhus 6,0 6,0 - - - - - - - - - - - - - - Lånt sommerhus 8,0 8,0 - - - - - - - - - - - - - - Familie/venner 4,3 3,1 5,0 5,0 3,8 5,0 7,0 5,3 6,3 5,0 4,0 5,0 6,0 6,9 5,0 3,8 Endagsturister - ferie 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Endagsturister - forretning 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Polen Portugal Rusland Schweiz Spanien Storbritannien Sverige Sydkorea Tyskland USA Østrig Østeuropa i øvrigt Alle o.former og endagsbesøg 8,6 2,8 3,2 3,0 3,9 3,5 1,3 2,6 2,8 3,9 3,9 4,1 6,4 5,6 4,2 2,2 Alle overnatningsformer 8,6 2,8 3,2 3,0 3,9 3,5 2,9 2,6 6,6 3,9 3,9 4,1 6,4 5,6 4,2 6,8 Turistundersøgelsen 2014 3,0 3,0 3,4 2,7 2,8 2,7 2,5 2,6 7,8 3,4 2,8 3,3 3,5 2,6 3,9 7,5 Hotel-ferie 2,6 2,6 3,7 3,0 3,1 3,0 1,9 2,6 2,3 3,0 2,6 4,2 4,5 2,6 3,6 2,6 Hotel-forretning 2,7 2,5 3,1 2,3 2,3 2,1 1,9 2,5 1,9 4,1 2,5 2,5 2,9 2,5 4,9 4,3 Feriecentre 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 2,9 4,0 5,8 4,0 4,0 4,0 6,9 4,0 4,0 4,0 Camping 4,3 4,3 4,3 2,7 4,3 6,1 3,7 4,3 4,5 4,3 4,3 4,3 4,3 4,3 4,3 4,3 Vandrerhjem 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 3,6 1,6 2,7 2,2 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 Lejet feriehus 10,2 10,2 10,2 13,0 10,2 10,2 9,0 10,2 10,2 10,2 10,2 10,2 10,2 10,2 10,2 10,2 Andre/ældre undersøgelser 13,5 1,0 1,1 3,5 4,7 4,0 1,2 1,0 1,3 4,2 4,5 4,8 8,6 7,4 4,3 1,9 Lystbåde 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 2,0 3,3 6,6 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 Festival 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 Bondegårde 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 2,0 3,2 2,3 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 Krydstogt 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Eget sommerhus - - - - - - - - - - - - - - - - Lånt sommerhus - - - - - - - - - - - - - - - - Familie/venner 14,0 5,0 5,0 3,7 5,6 4,8 3,5 5,0 4,6 5,4 5,1 5,0 8,7 9,0 4,5 6,9 Endagsturister - ferie 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Endagsturister - forretning 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Note: Opholdslængderne beregnet vha. turistundersøgelsen (Hotel, feriecentre, camping, vandrerhjem og lejet feriehus) kræver minimum 20 obs. per nationalitet per overnatningsform. Er dette ikke opfyldt bruges gennemsnittet for udlandet i alt. Europa i øvrigt Amerika i øvrigt Asien i øvrigt Andre lande 47
Appendiks 4. Antal ankomster 2016 (1.000) I alt Danmark Udlandet i alt Australien Belgien og Luxembourg Brasilien Canada Finland Frankrig Grækenland Holland Irland Italien Japan Kina Norge Alle o.former og endagsbesøg 98.308 70.179 28.129 49 147 17 84 81 274 12 399 21 259 22 58 3.257 Alle overnatningsformer 25.996 15.208 10.789 49 147 17 84 81 274 12 399 21 259 22 58 1.767 Turistundersøgelsen 2014 13.089 7.478 5.611 34 60 15 23 73 83 12 263 19 125 20 57 713 Hotel-ferie 3.748 2.214 1.534 17 23 7 10 34 36 6 43 9 56 12 32 266 Hotel-forretning 3.001 1.875 1.126 10 20 4 8 28 26 4 42 6 43 6 19 144 Feriecentre 1.068 746 322 0 3 0 0 3 1 0 26 0 2 0 0 110 Camping 2.047 1.402 645 0 7 0 0 4 7 0 70 1 5 0 0 68 Vandrerhjem 750 402 348 6 8 3 5 4 13 2 19 3 18 2 6 21 Lejet feriehus 2.474 839 1.635 - - - - - - - 62 - - - - 104 Andre/ældre undersøgelser 85.219 62.701 22.518 16 87 2 61 8 190 0 136 2 134 2 1 2.544 Lystbåde 235 141 94 0 1-0 0 0-3 - 0 - - 6 Festival 263 216 47 - - - - - - - - - - - - 17 Bondegårde 129 111 19-4 - - - - - - - - - - 2 Krydstogt 573 3 570 16 4 2 16 1 7 0 4 2 19 2 1 3 Eget sommerhus 4.136 4.136 0 - - - - - - - - - - - - - Lånt sommerhus 489 489 0 - - - - - - - - - - - - - Familie/venner 7.082 2.634 4.448-78 - 45 7 183-129 - 115 - - 1.027 Endagsturister - ferie 66.498 49.157 17.340 - - - - - - - - - - - - 1.490 Endagsturister - forretning 5.814 5.814 - - - - - - - - - - - - - - Polen Portugal Rusland Schweiz Spanien Storbritannien Sverige Sydkorea Tyskland USA Østrig Østeuropa i øvrigt Alle o.former og endagsbesøg 126 19 21 150 193 822 9.004 13 9.689 533 60 135 378 86 173 2.046 Alle overnatningsformer 125 19 21 150 193 822 1.432 13 3.048 533 60 135 378 86 173 409 Turistundersøgelsen 2014 58 18 19 85 82 333 749 12 2.124 190 22 65 165 33 56 103 Hotel-ferie 22 6 9 31 35 146 305 5 170 104 10 19 54 16 29 22 Hotel-forretning 18 5 7 24 28 149 196 4 133 60 7 26 67 13 17 11 Feriecentre 5 4 0 2 2 8 108 0 32 3 0 5 4 0 1 1 Camping 8 1 0 21 2 5 57 0 373 1 3 7 5 0 1 2 Vandrerhjem 6 2 2 8 16 25 45 3 49 22 2 8 35 4 8 3 Lejet feriehus - - - - - - 38-1.368 - - - - - - 64 Andre/ældre undersøgelser 67 2 2 65 110 489 8.255 0 7.566 343 38 70 212 53 118 1.943 Lystbåde 2-0 1-2 29-48 0 0 0 0 - - 2 Festival - - - - - - 15-4 - - - - - - 11 Bondegårde - - - - - - 3-6 - - - - - - 5 Krydstogt 1 2 2 5 21 108 10 0 221 91 5 3 3 10 5 5 Eget sommerhus - - - - - - - - - - - - - - - - Lånt sommerhus - - - - - - - - - - - - - - - - Familie/venner 64 - - 59 90 379 627-645 252 33 67 209 43 113 284 Endagsturister - ferie 0 - - - - - 7.572-6.641 - - - - - - 1.637 Endagsturister - forretning - - - - - - - - - - - - - - - - Note: Opholdslængderne beregnet vha. turistundersøgelsen (Hotel, feriecentre, camping, vandrerhjem og lejet feriehus) kræver minimum 20 obs. per nationalitet per overnatningsform. Er dette ikke opfyldt bruges gennemsnittet for udlandet i alt. 0 = under 500 ankomster. Europa i øvrigt Amerika i øvrigt Asien i øvrigt Andre lande 48
Appendiks 5. Gennemsnitlig gruppestørrelse (økonomisk rejsegruppe, antal personer) I alt Danmark Udlandet i alt Australien Belgien og Luxembourg Brasilien Canada Finland Frankrig Grækenland Holland Irland Italien Japan Kina Norge Alle o.former og endagsbesøg Alle overnatningsformer Turistundersøgelsen 2014 2,2 2,1 2,2 - - - - - - - 2,2 - - - - 2,4 Hotel-ferie 1,8 1,9 1,6 1,9 - - 1,5 2,1 1,4-1,6-1,4 1,8 1,6 1,8 Hotel-forretning 1,1 1,1 1,1-1,0-1,1 1,2 1,1-1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 Feriecentre 2,4 2,4 2,5 - - - - - - - 2,3 - - - - 3,1 Camping 2,2 2,3 2,0-1,7 - - - - - 2,0 - - - - 1,9 Vandrerhjem 1,6 1,7 1,4 - - - - - 1,3-1,4 - - - - 1,4 Lejet feriehus 2,7 2,7 2,6-3,4 - - - 3,6-2,8 - - - - 3,2 Polen Portugal Rusland Schweiz Spanien Storbritannien Sverige Sydkorea Tyskland USA Østrig Østeuropa i øvrigt Alle o.former og endagsbesøg Alle overnatningsformer Turistundersøgelsen 2014 - - - - - - 1,9-2,5 1,2 - - - - - - Hotel-ferie - - 1,5 1,5 1,6 1,7 1,6-1,5 1,6-1,6 1,6-1,7 - Hotel-forretning 1,0-1,1 1,1 1,0 1,0 1,1-1,1 1,1-1,0 1,1-1,0 1,1 Feriecentre - - - - - - 2,4-1,8 - - - 2,4 - - - Camping - - - 2,0-2,0 2,1-2,0 - - - - - - - Vandrerhjem - - - - - 1,2 1,4-1,4 - - - - - - - Lejet feriehus - - - 2,4 - - 2,8-2,6 - - - - - - - Note: Rejsegruppestørrelserne beregnet vha. turistundersøgelsen (Hotel, feriecentre, camping, vandrerhjem og lejet feriehus) kræver minimum 20 obs. per nationalitet per overnatningsform. Kilde: VisitDenmarks Turistundersøgelse 2014. Europa i øvrigt Amerika i øvrigt Asien i øvrigt Andre lande 49
Appendiks 6. Turisternes døgnforbrug (kr., afrundet) I alt Danmark Udlandet i alt Australien Belgien og Luxembourg Brasilien Canada Finland Frankrig Grækenland Holland Irland Italien Japan Kina Norge Alle overnatninger og endagsbesøg Alle overnatninger Turistundersøgelsen 2014 850 800 850 - - - - - - - 700 - - - - 1.150 Hotel-ferie 1.550 1.300 1.800 - - - - 1.150 1.950-1.550-2.150 - - 2.000 Hotel-forretning 1.900 1.750 2.150-2.300-2.300 2.200 2.200-1.850 2.150 2.100 2.350 1.950 1.950 Feriecentre 700 700 800 - - - - - - - 500 - - - - 926 Camping 400 350 450 - - - - - - - 450 - - - - 715 Vandrerhjem 1.000 1.000 1.050 - - - - - 800-1.150 - - - - 787 Lejet feriehus 450 500 450-600 - - - 600-450 - - - - 728 Polen Portugal Rusland Schweiz Spanien Storbritannien Sverige Sydkorea Tyskland USA Østrig Østeuropa i øvrigt Alle overnatninger og endagsbesøg Alle overnatninger Turistundersøgelsen 2014 - - - - - - 1.350-450 - - - - - - - Hotel-ferie - - 1.950 2.550 1.900 1.650 1.950-1.550 1.450 - - 2.050-3.900 - Hotel-forretning 1.600-2.700 2.350 2.000 2.150 1.950-2.000 2.450-1.950 1.850-2.400 2.300 Feriecentre - - - - - - 850-550 - - - - - - - Camping - - - 500-500 600-350 - - - - - - - Vandrerhjem - - - - - 1.750 1.200-950 - - - - - - - Lejet feriehus - - - 600 - - 550-400 - - - - - - - Note: Døgnforbrug kræver minimum 20 obs. per nationalitet per overnatningsform. Læs evt. mere i afsnit 6 om metoden bag de anvendte regionale døgnforbrug til beregning af turismeomsætning. Kilde: VisitDenmarks Turistundersøgelse 2014. Europa i øvrigt Amerika i øvrigt Asien i øvrigt Andre lande 50
Appendiks 7. Gruppedøgnforbrug (kr., afrundet) I alt Danmark Udlandet i alt Australien Belgien og Luxembourg Brasilien Canada Finland Frankrig Grækenland Holland Irland Italien Japan Kina Norge Alle o.former og endagsbesøg Alle overnatningsformer Turistundersøgelsen 2014 1.800 1.750 1.850 - - - - - - - 1.550 - - - - 2.850 Hotel-ferie 2.750 2.450 2.950 - - - - 2.500 2.600-2.400-3.100 - - 3.650 Hotel-forretning 2.100 1.950 2.300-2.400-2.550 2.600 2.400-1.950 2.300 2.350 2.450 2.200 2.100 Feriecentre 1.700 1.650 1.950 - - - - - - - 1.150 - - - - 2.900 Camping 800 800 850 - - - - - - - 850 - - - - 1.350 Vandrerhjem 1.650 1.700 1.400 - - - - - 1.050-1.650 - - - - 1.100 Lejet feriehus 1.250 1.350 1.200-2.050 - - - 2.200-1.250 - - - - 2.300 Polen Portugal Rusland Schweiz Spanien Storbritannien Sverige Sydkorea Tyskland USA Østrig Østeuropa i øvrigt Alle o.former og endagsbesøg Alle overnatningsformer Turistundersøgelsen 2014 - - - - - - 2.500-1.150 - - - - - - - Hotel-ferie - - 2.850 3.950 3.100 2.800 3.100-2.300 2.350 - - 3.300-6.650 - Hotel-forretning 1.650-2.900 2.550 2.050 2.250 2.100-2.150 2.650-2.000 2.000-2.500 2.400 Feriecentre - - - - - - 2.000-1.000 - - - - - - - Camping - - - 1.050-1.000 1.200-700 - - - - - - - Vandrerhjem - - - - - 2.150 1.650-1.350 - - - - - - - Lejet feriehus - - - 1.450 - - 1.550-1.100 - - - - - - - Note: Døgnforbrug og økonomisk rejsegruppe kræver minimum 20 obs. per nationalitet per overnatningsform. Læs evt. mere i afsnit 6 om metoden bag de anvendte regionale døgnforbrug til beregning af turismeomsætning. Kilde: VisitDenmarks Turistundersøgelse 2014. Europa i øvrigt Amerika i øvrigt Asien i øvrigt Andre lande 51
Appendiks 8. Opholdsforbrug per gruppe (kr., afrundet) I alt Danmark Udlandet i alt Australien Belgien og Luxembourg Brasilien Canada Finland Frankrig Grækenland Holland Irland Italien Japan Kina Norge Alle o.former og endagsbesøg Alle overnatningsformer Turistundersøgelsen 2014 7.650 6.300 9.450 - - - - - - - 7.800 - - - - 11.000 Hotel-ferie 6.350 5.100 7.750 - - - - 6.750 7.500-7.450-8.800 - - 7.850 Hotel-forretning 4.950 4.450 5.650-5.050-7.300 5.650 6.300-4.550 6.500 5.750 11.700 10.750 4.850 Feriecentre 6.400 5.950 7.800 - - - - - - - 7.800 - - - - 10.650 Camping 4.500 4.900 3.750 - - - - - - - 3.900 - - - - 6.400 Vandrerhjem 3.950 3.950 3.900 - - - - - 3.300-3.400 - - - - 3.650 Lejet feriehus 11.300 9.700 12.000-21.550 - - - 26.100-11.250 - - - - 23.550 Polen Portugal Rusland Schweiz Spanien Storbritannien Sverige Sydkorea Tyskland USA Østrig Østeuropa i øvrigt Alle o.former og endagsbesøg Alle overnatningsformer Turistundersøgelsen 2014 - - - - - - 6.350-8.900 - - - - - - - Hotel-ferie - - 10.500 11.850 9.650 8.350 5.950-5.200 7.100 - - 14.650-23.550 - Hotel-forretning 4.550-8.900 6.000 4.750 4.850 3.950-4.200 10.850-5.000 5.900-12.150 10.450 Feriecentre - - - - - - 5.750-5.850 - - - - - - - Camping - - - 2.800-6.250 4.500-3.150 - - - - - - - Vandrerhjem - - - - - 7.700 2.600-2.900 - - - - - - - Lejet feriehus - - - 18.950 - - 13.700-10.950 - - - - - - - Europa i øvrigt Amerika i øvrigt Asien i øvrigt Andre lande Note: Døgnforbrug og økonomisk rejsegruppe kræver minimum 20 obs. per nationalitet per overnatningsform. For opholdslængderne er der per overnatningsform brugt et gennemsnit for udlandet i alt, hvis kravet om 20 obs. ikke er opfyldt. Læs evt. mere i afsnit 6 om metoden bag de anvendte regionale døgnforbrug til beregning af turismeomsætning. Kilde: VisitDenmarks Turistundersøgelse 2014. 52
Appendiks 9. Turisternes døgnforbrug fordelt på produkter (pct. andele) Udlandet i alt I alt Hotel - ferie Hotel - forretning Feriecentre Camping Lejet feriehus Lystbåde Festival Vandrerhjem Bondegårde Krydstogt Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/ venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 - - 100 100 - Turismeprodukter 45 65 82 50 59 58 28 68 14 48 45 - - 28 21 - Overnatning 17 24 47 3 42 17 14 0 8 37 0 - - 0 0 - Restaurant 18 24 23 22 11 20 9 12 0 9 35 - - 22 16 - Lokaltransport 7 9 11 14 4 17 4 1 2 2 6 - - 6 4 - Rejseservice 2 7 0 10 2 3 0 0 0 0 0 - - 0 0 - Kultur og forlystelser 1 1 0 1 1 1 1 0 4 0 4 - - 1 1 - Lystbådehavn 0 0 0 0 0 0 0 55 0 0 0 - - 0 0 - Detailhandel 33 26 12 37 31 28 28 25 61 36 15 - - 43 58 - Føde- og drikkevarer samt tobak 15 3 1 16 13 6 13 16 36 13 4 - - 23 39 - Benzin og andet brændstof 4 2 4 9 12 15 6 2 18 15 0 - - 2 2 - Andet 14 20 6 12 6 7 9 7 7 9 11 - - 18 18 - Andre produkter 22 10 6 13 10 14 44 7 25 16 39 - - 29 20 - Danmark I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 Turismeprodukter 57 65 99 34 42 48 31 62 29 81 48 14 21 19 29 98 Overnatning 13 31 48 5 23 14 19 0 9 78 0 0 0 0 0 0 Restaurant 12 19 5 20 12 17 8 8 10 3 41 9 17 12 23 3 Lokaltransport 27 5 43 5 3 14 2 2 1 0 6 3 2 4 1 87 Rejseservice 3 9 3 3 3 2 0 0 0 0 0 0 0 0 0 7 Kultur og forlystelser 2 1 1 1 1 1 1 0 9 0 2 2 2 3 6 0 Lystbådehavn 0 0 0 0 0 0 0 53 0 0 0 0 0 0 0 0 Detailhandel 26 25 0 51 43 39 26 25 23 16 18 62 59 56 39 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 9 3 0 27 23 5 13 13 8 5 5 36 30 19 5 0 Benzin og andet brændstof 12 15 0 15 12 22 6 4 12 11 0 10 15 23 30 0 Andet 5 8 0 9 8 12 7 9 3 1 13 17 13 14 3 0 Andre produkter 17 10 1 16 15 13 44 13 49 3 34 24 20 25 32 2 53
Appendiks 10. Officielle TSA tabeller TSA tabel 1. Indgående turismeforbrug (udlændinge) (2016, mio. kr.) Endagsturister Overnattende turister Turister i alt A. Turismespecifikke produkter 5.095 26.146 31.242 A.1 Turismeprodukter 1.362 16.722 18.084 Overnatning 0 6.620 6.620 Restaurant 1.047 6.422 7.469 Transport 269 2.457 2.725 Rejseservice 0 797 797 Kultur og forlystelser 47 301 348 Lystbådehavne 0 124 124 A.2 Turismeforbundne produkter 3.733 9.425 13.158 Føde- og drikkevarer samt tobak 2.487 3.591 6.078 Benzin og andet brændstof 118 1.384 1.502 Andet 1.128 4.450 5.578 B. Ikke-turismespecifikke produkter 1.260 8.158 9.418 I alt 6.355 34.305 40.660 TSA tabel 2. Indenlandsk turismeforbrug (danskere) (2016, mio. kr.) Endagsturister Overnattende turister Turister i alt A. Turismespecifikke produkter 24.750 30.639 55.389 A.1 Turismeprodukter 18.508 19.809 38.317 Overnatning 0 9.088 9.088 Restaurant 4.658 4.065 8.722 Transport 11.785 4.981 16.766 Rejseservice 1.041 1.010 2.051 Kultur og forlystelser 1.024 479 1.503 Lystbådehavne 0 186 186 A.2 Turismeforbundne produkter 6.242 10.829 17.072 Føde- og drikkevarer samt tobak 960 4.866 5.826 Benzin og andet brændstof 4.723 3.158 7.882 Andet 559 2.805 3.364 B. Ikke-turismespecifikke produkter 5.859 6.201 12.060 I alt 30.609 36.840 67.449 54
TSA tabel 3. Udgående turismeforbrug (2016, mio. kr.) Endagsturister Overnattende turister Turister i alt A. Turismespecifikke produkter - - - A.1 Turismeprodukter - - - Overnatning - - - Restaurant - - - Transport - - - Rejseservice - - - Kultur og forlystelser - - - A.2 Turismeforbundne produkter - - - Føde- og drikkevarer samt tobak - - - Benzin og andet brændstof - - - Andet - - - B. Ikke-turismespecifikke produkter - - - I alt - - 61.663 Kilde: Betalingsbalancens rejsepost, www.statistikbanken.dk/bb3. Danmarks Statistik. TSA tabel 4. Intern turisme (dansk + udenlandsk turismeforbrug i Danmark) (2016, mio. kr.) Indgående turismeforbrug (tabel 1) Indenlandsk turismeforbrug (tabel 2) Intern turisme (tabel1+2) A. Turismespecifikke produkter 31.242 55.389 86.630 A.1 Turismeprodukter 18.084 38.317 56.401 Overnatning 6.620 9.088 15.708 Restaurant 7.469 8.722 16.191 Transport 2.725 16.766 19.491 Rejseservice 797 2.051 2.849 Kultur og forlystelser 348 1.503 1.852 Lystbådehavne 124 186 311 A.2 Turismeforbundne produkter 13.158 17.072 30.229 Føde- og drikkevarer samt tobak 6.078 5.826 11.904 Benzin og andet brændstof 1.502 7.882 9.384 Andet 5.578 3.364 8.942 B. Ikke-turismespecifikke produkter 9.418 12.060 21.479 I alt 40.660 67.449 108.109 55
TSA tabel 5. Produktion i turismespecifikke brancher (2016, mio. kr.) Turisme-specikke brancher Turisme-forbundne brancher Andre brancher Total indenlandsk produktion (i basispriser) A. Turismespecifikke produkter 156.792 1.135.440 75.957 1.368.190 A.1 Turismekarakteristiske produkter 155.570 0 58.650 214.220 Overnatning 14.724 0 1.817 16.541 Restaurant 51.455 0 0 51.455 Transport 62.728 0 56.833 119.561 Rejseservice 15.381 0 0 15.381 Kultur og forlystelser 10.934 0 0 10.934 Lystbådehavn 349 0 0 349 A.2 Turismeforbundne produkter 1.222 1.135.440 17.307 1.153.969 Føde- og drikkevarer samt tobak 0 143.849 77 143.927 Benzin og andet brændstof 0 48.769 666 49.435 Andet 1.222 942.822 16.564 960.608 B. Ikke-turismespecifikke produkter 188.344 15.919 2.025.594 2.229.857 I alt 345.136 1.151.359 2.101.551 3.598.047 - Forbrug i produktion 245.333 622.863 940.533 1.808.729 Bruttoværditilvæksten i basispriser 99.803 528.496 1.161.018 1.789.318 Anm: 1) Andre branchers produktion kan tilskrives udlejning af sommerhuse, der produceres af branchen 'Ejendomsmægler, bolig og husleje'. 2) Andre branchers produktion af lokaltransport kan tilskrives biludleje, der produceres af branchen 'Erhvervsservice'. 56
TSA tabel 6. Udbud og efterspørgsel Turismespecifikke brancher Turismeforbundne brancher Andre brancher Total indenlandsk produktion (i basispriser) Import Skatter og subsidier Total indenlandsk udbud (i markedspriser) Internt turismeforbrug (tabel 4) Turisme-andel af udbuddet (2016 mio. kr.) A. Turismespecifikke produkter 156.792 1.135.440 75.957 1.368.190 612.722 463.043 2.443.955 86.630 3,5% A.1 Turismekarakteristiske produkter 155.570 0 58.650 214.220 28.687 7.410 250.318 56.401 22,5% Overnatning 14.724 0 1.817 16.541 53 3.631 20.225 15.708 77,7% Restaurant 51.455 0 0 51.455 0 9.177 60.632 16.191 26,7% Transport 62.728 0 56.833 119.561 28.540-6.800 141.302 19.491 13,8% Rejseservice 15.381 0 0 15.381 0 24 15.405 2.849 18,5% Kultur og forlystelser 10.934 0 0 10.934 94 1.314 12.341 1.852 15,0% Lystbådehavne 349 0 0 349 0 64 413 311 75,2% A.2 Turismeforbundne produkter 1.222 1.135.440 17.307 1.153.969 584.035 455.632 2.193.637 30.229 1,4% Føde- og drikkevarer samt tobak 0 143.849 77 143.927 79.217 97.275 320.419 11.904 3,7% Benzin og andet brændstof 0 48.769 666 49.435 49.446 32.964 131.845 9.384 7,1% Andet 1.222 942.822 16.564 960.608 455.372 325.393 1.741.373 8.942 0,5% B. Ikke-turismespecifikke produkter 188.344 15.919 2.025.594 2.229.857 329.729 149.076 2.708.661 21.479 0,8% I alt 345.136 1.151.359 2.101.551 3.598.047 942.451 612.119 5.152.616 108.109 2,1% - Forbrug i produktion 245.333 622.863 940.533 1.808.729 Bruttoværditilvæksten i basispriser 99.803 528.496 1.161.018 1.789.318 Anm: 1) Andre branchers produktion kan tilskrives udlejning af sommerhuse, de produceres af branchen 'Ejendomsmægler, bolig og husleje'. 2) Andre branchersproduktion af lokaltransport kan tilskrives biludleje, der produceres af branchen 'Erhvervsservice'. 57
Appendiks 11. Kilder til overnatninger Feriecentre Kommuner Totaltælling min. 40 senge Camping Kommuner Totaltælling min. 75 enheder Vandrerhjem Kommuner Totaltælling af Danhostel medlemmer Lystbådehavne (betalte) Kommuner Totaltælling (frivillig) Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau Landsdele Totaltælling min. 25 disponible huse Overnatning Komplet Geografi Dækning Kilde Producent År Usikkerhed Hotel Kommuner Totaltælling min. 40 senge Overnatningsstatistikken Danmark Statistik* 2016 Lille Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Feriehusstatistikken Danmarks Statistik 2016 Lille Danmarks Statistik* 2016 Lille Danmarks Statistik 2016 Lille Danmarks Statistik 2016 Lille Danmarks Statistik* 2016 Lille Krydstogt Kommuner Totaltælling Havneanløbslister, og CCN s passenger survey 2014 Bondegårds-ferie Amter Totaltælling medl. af DL Indberetninger til Dansk Landboferie Eget feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Lånt feriehus Amter Stikprøve Sommerhusundersøgelsen VisitDenmark, CCN/WOCO, Cruise Baltic 2016 Lille Dansk Landboferie 2003 Medium Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2014 Medium Festival (overnattende) Kommuner Totaltælling Indsamling VisitDenmark 2008 Medium Udenlandske endagsferie-rejsende National Stikprøve Undersøgelse Institut for Grænseregionsforskning 2003 Stor Danske endagsferierejsende Dansk endagsforretningsrejsende Kommuner Stikprøve Transportvaneundersøgelsen Kommuner Stikprøve Transportvaneundersøgelsen DTU 2016 Medium DTU 2016 Medium Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Amter Stikprøve Ferie- og forretningsrejsende Amter Stikprøve Ferie- og Danskeres ophold v. forretningsrejsende familie og venner * VisitDenmark opregner for små enheder Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2004 Medium Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. 58
Appendiks 12. Kilder til døgnforbrug Overnatningsform Komplet Geografi Kilde Producent År* Usikkerhed Hotel Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille Feriecentre Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille Camping Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille Vandrerhjem Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille Lystbådehavne (betalte) Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2008 Lille Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille Krydstogt Krydstogtskommuner CCN s passenger survey 2014 og VisitDenmarks beregninger WOCO/CNN 2014 Medium Bondegårdsferie Amter Turistundersøgelsen Dansk Landboferie 2003 Medium Eget feriehus Amter Ferie- og forretningsrejsende Danmarks Statistik 2006 Medium Lånt feriehus Amter Turistundersøgelsen Danmarks Statistik 2014 Medium Festival (overnattende) Kommuner Indsamling VisitDenmark 2002 Medium Udenlandske Institut for National Undersøgelse endagsferierejsende Grænseforskning 2003 Stor Danske endagsferierejsende forretningsrejsende Ferie- og Amter Danmarks Statistik 2004 Stor Dansk endagsforretningsrejsende National Beregnet fra udbudssiden Danmarks Statistik 2006 Stor Udlændinges ophold hos Ferie- og familie og venner i Amter forretningsrejsende Danmark Danmarks Statistik 2005 Medium Danskeres ophold hos Ferie- og Amter familie og venner forretningsrejsende Danmarks Statistik 2005 Medium *Opregnet til 2016-priser. Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. 59
Appendiks 13. Turismebrancher og -produktafgrænsninger 13.1. Turismeerhverv NACE (rev. 2) DB07 Turismeerhverv Overnatningssteder 55.10 55.10.10 Hoteller 55.10 55.10.20 Konferencecentre og kursusejendomme 55.20 55.20.00 Ferieboliger og andre indlogeringsfaciliteter til kortvarige ophold 55.30 55.30.00 Campingpladser 55.90 55.90.00 Andre overnatningsfaciliteter 68.31 68.31.20 Boliganvisning, ferieboligudlejning mv. Restauranter m.v. 56.10 56.10.10 Restauranter 56.10 56.10.20 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv. 56.21 56.21.00 Event catering 56.29 56.29.00 Anden restaurationsvirksomhed 56.30 56.30.00 Café, værtshuse, diskoteker mv. Transportvirksomheder 49.10 49.10.00 Passagertransport med regional- eller fjerntog 49.31 49.31.10 Rutebuskørsel, by - og nærtrafik 49.31 49.31.20 S-togstrafik, metro og andre nærbaner 49.32 49.32.00 Taxikørsel 49.39 49.39.20 Turistkørsel og anden landpassagertransport 50.10 50.10.00 Sø - og kysttransport af passagerer 50.30 50.30.00 Transport af passagerer ad indre vandveje 51.10 51.10.10 Ruteflyvning 51.10 51.10.20 Charter/taxiflyvning 52.21 52.21.30 Drift af betalingsveje, - broer og tunneller * 77.11 77.11.00 Udlejning og leasing af biler og lette motorkøretøjer** Rejseservice 79.11 79.11.00 Rejsebureauer 79.12 79.12.00 Rejsearrangører 79.90 79.90.00 Andre reservationstjenesteydelser og tjenesteydelser i forbindelse hermed Forlystelsesparker, museer m.v. 91.02 91.02.00 Museer 91.03 91.03.00 Historiske monumenter og bygninger og lignende attraktioner 91.04 91.04.00 Botaniske og zoologiske haver samt naturreservater 93.11 93.11.00 Drift af sportsanlæg 93.19 93.19.00 Andre sportsaktiviteter 93.21 93.21.00 Forlystelsesparker o.l. 93.29 93.29.90 Andre forlystelser og fritidsaktiviteter 93.29 93.29.10 Lystbådehavne *** 60
Detailhandel og turisme relevante erhverv (aggregerede branchegrupper) 10.11-10.92 Fødevareindustrien 11.01-12.00 Fremstilling af drikkevarer og tobaksprodukter 19.20 19.20.00 Fremstilling af raffinerede mineralolieprodukter 13.00-33.00 Fremstillingsindustrien, for eksempel 14.11.00 14.11.00 beklædningsartikler af læder 15.20.00 15.20.00 fodtøj 26.52.00 26.52.00 ure 46.11-46.90 46.11.00- Alle erhverv i forbindelse med 46.90.00 engroshandel detailhandel 47.11-47.99 47.11.10- Alle erhverv i forbindelse med 47.99.00 engroshandel 82.30 82.30.00 82.30 Organisering af kongresser, messer og udstillinger **** Anm.: NACE: Nomenclature of activity of European Communities. DB07: Dansk Branchekode 2007 * Under 'hjælpevirksomhed i forbindelse med transport. ** Under 'udlejning og leasing'. *** Lystbådehavne var tidligere placeret i 'Rejseservice'. **** Denne branche indgår kun i satellitregnskabet for mødeindustrien. Reference: Danmarks Statistik, Dansk Branchekode 2007 - Kompendium. 61
13.2. Turismeprodukter Kode i NRNR Overnatning: T551010 T551020 T552000 T553000 T559000 T683120 Restaurant: T561000 T562100 T562900 T563000 Transport: T491000 T493110 T493120 T493920 T501000 T503040 T511010 T511020 T522130 T771100 Rejseservice: T791100 T791200 T799000 Kultur og forlystelser: Q910200 S910200 T910200 T910400 T931100 T931900 K930020 Q932100 S932100 T932100 T932910 Turismeprodukter Hoteller Konferencecentre, kursusejendom Ferieboliger og lign. Campingpladser Andre overnatningsfaciliteter Boliganvisning, ferieboligudlejning mv. Restauranter, pizzeriaer mv. Event catering Kantiner, anden restaurantvirksomheder Caféer, værtshuse, diskoteker Jernbaner, passagertransport Rutebuskørsel, by og nærtrafik Bus, S-togstrafik, metro, nærbaner Turistkørsel, landpassage transport Sø - og kysttransport af passagerer Transport ad indre vandveje Ruteflyvning Charter- og taxiflyvning Betalingsvej, - bro og - tunneller Personbiludlejning Rejsebureauer Rejsearrangører Turistbureauer, mv. Museer, offentlige ikke-markedsmæssige Museer, offentlige salgsindtægter Museer, markedsmæssige Botaniske og zoologiske haver Idrætsanlæg, markedsmæssige Andre sportsaktiviteter Drift af egne forlystelser mv. Forlystelsesparker, offentlige ikke-markedsmæssige Forlystelsesparker, offentlige salgsindtægter Forlystelsesparker o.l. Lystbådehavne 62
Detailhandel (aggregerede produkter) 100010-100050 Fødevareindustrien 110000-120000 Drikkevare- og tobaksindustrien 190000 Benzin og andre brændselsprodukter 130000-330000 Fremstillingsindustrien T460000-T470000 Detail- og engroshandelsavance T823000-VAK82meet Kongres- og messeudstilling* Bemærkninger: *Dette produkt indgår kun i satellitregnskabet for mødeindustrien Det skal i øvrigt bemærkes, at ikke alle turismeprodukter bliver produceret i turismebrancherne. Når turismeprodukterne i LINE-modellen bliver aggregeret, bliver fx produktet Udlejning af sommerhuse produceret af branchen Ejendomsmægler, bolig og husleje, der pga. størrelsen af den ikke-turismerelaterede del af branchen er placeret i Andre brancher i tabellerne i rapporten. Tilsvarende indgår produktet biludleje (lokal transport) nu i branchen Erhvervsservice, der ligeledes er placeret i Andre brancher. 63
Appendiks 14. Udenlandsk turismeforbrug sammenlignet med eksportindtægter fra varer og tjenester på betalingsbalancens løbende poster Tabellen viser turismens eksportindtægter sammenlignet med en række andre indtægtskilder på betalingsbalancens løbende poster. Udenlandsk turismeforbrugs størrelse i forhold til samlede eksportindtægter 2016 Vare- eller tjenestegruppe (betalingsbalancens løbende poster) Indtægt på betalingsbalancen mio. kr. Andel af varer og tjenester i alt pct. Varer og tjenester 1.107.027 100,0 Varer 700.667 63,3 Tjenester 406.360 36,7 Turisme 40.660 3,7 5 største varegrupper Næringsmidler, drikkevarer og tobak 95.751 8,6 Elektriske maskiner, apparater og udstyr 51.201 4,6 Beklædning 27.439 2,5 Dele og tilbehør til transportmidler 11.920 1,1 Dele og tilbehør til elektriske maskiner og apparater 11.512 1,0 5 største tjenestegrupper Transport - heraf 167 mia. søtransport 211.866 19,1 Bygge- og anlægstjenester 35.520 3,2 Telekommunikation, computer- og informationstjenester 28.651 2,6 Royalties og licenser 15.096 1,4 Finansielle tjenester 4.929 0,4 Kilde: Danmarks Statistiks betalingsbalancestatistik og VisitDenmarks egne beregninger. Som det fremgår, er de største poster på betalingsbalancen transport inkl. søtransport, næringsmidler, drikkevarer og tobak og elektriske maskiner, apparater og udstyr. Bortset fra disse tre poster er turismen med 40,7 mia. kr. blandt de mest betydningsfulde. Man skal dog være opmærksom på, at sammenligning af turismens eksportindtægter med betalingsbalancens eksport af specifikke varer og tjenester er lidt som at sammenligne æbler og pærer, da turisme ikke er et præcist afgrænset produkt. Man skal også være opmærksom på, at den placering turismen får på ovenstående eksportliste afhænger af, hvordan man grupperer betalingsbalancens løbende poster. Opdeler man vare- og tjenestegrupperne i mere detaljerede undergrupper, bliver turismen relativ stor, mens turismen får en placering længere nede af listen, hvis de øvrige varer og tjenester slås sammen i større grupper. 64
Appendiks 15. Turismens direkte værditilvækst sammenlignet samlet den danske værditilvækst for branchegrupper Tabellen sammenligner den direkte turismeskabte værditilvækst med værditilvæksten i en række erhverv. Sammenligningen er vist for at give et fingerpeg om turismens relative størrelse. Man skal dog være opmærksom på, at sammenligning af den turismeskabte værditilvækst med forskellige branchers værditilvækst er lidt som at sammenligne æbler og pærer, idet turisme ikke er et selvstændigt erhverv. Derudover turismens placering på liste afhængig af, hvor detaljeret an man grupperer brancherne. Turismens værditilvækst sammenlignet med andre branchegrupper (nationalregnskabets 36- gruppering) Værditilvækst Andel mio. kr. pct. I alt 1.789.317 100,0 Turisme 35.315 2,0 Handel 233.420 13,0 Boliger 142.092 7,9 Undervisning 116.330 6,5 Finansiering og forsikring 105.799 5,9 Sociale institutioner 98.136 5,5 Sundhedsvæsen 92.830 5,2 Offentlig administration, forsvar og politi 91.752 5,1 Transport 91.300 5,1 Bygge og anlæg 86.961 4,9 Rådgivning mv. 74.356 4,2 Medicinalindustri 68.344 3,8 Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 58.504 3,3 Maskinindustri 50.788 2,8 Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme 43.710 2,4 It- og informationstjenester 40.234 2,2 Hoteller og restauranter 30.513 1,7 Kultur og fritid 28.421 1,6 Forlag, tv og radio 28.187 1,6 Andre serviceydelser 27.924 1,6 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 27.796 1,6 Møbel- og anden industri mv. 26.685 1,5 Energiforsyning 24.106 1,3 Råstofindvinding 20.930 1,2 Metalindustri 20.857 1,2 Plast-, glas- og betonindustri 18.845 1,1 Elektronikindustri 16.875 0,9 Kemisk industri 16.694 0,9 Landbrug, skovbrug og fiskeri 16.544 0,9 Forskning og udvikling 15.509 0,9 Reklame og øvrige erhvervsservice 15.213 0,9 Vandforsyning og renovation 14.031 0,8 Telekommunikation 13.554 0,8 Kilde: Danmarks Statistiks nationalregnskab (36-grupåpering) og VisitDenmarks egne beregninger. 65
Referencer Ahmt, Tom og Lars Eriksen (1997): Opbygningen af turismedatabank og regionaløkonomisk modellering af turisme. AKF Forlaget. Billing, Peter og Zhang, Jie (2008): Regionalised Tourism Satellite Accounts for Denmark: Methodology and Results. Paper prepared for the conference: Knowledge as value advantage of tourism destination, Malaga, Spain, 29-31 October 2008. Danmarks Statistik (2013): Ferie og forretningsrejser 2012. Statistisk Efterretning 2013:2. Danmarks Statistik (2016): Ferie og forretningsrejser 2015. Statistisk Efterretning 2016:2. Danmarks Statistik (2015): Sommerhusundersøgelsen 2014. Statistisk Efterretning 2015. Eurostat, OECD, WTO og UN (2001): Tourism Satellite Account: Recommended Methodological Framework. Eurostat, OECD, UNWTO og UN (2008): Tourism Satellite Account: Recommended Methodological Framework. Jensen, Camilla og Zhang, Jie (2016): En introduktion til multiplikatorer indenfor området turisme og dansk praksis på området. Notat fra Center for Regional- og Turismeforskning. Bornholm. Madsen, Bjarne og Zhang, Jie (2010): Towards a new framework for accounting and modelling the regional and local impacts of Tourism. Economic Systems Research, 22(4), 313-340. UN og UNWTO (2008): International Recommendations for Tourism Statistics 2008. Wonderful Copenhagen CruiseNetwork (2015): Copenhagen CruiseNetwork Passenger Survey 2014. Zhang, Jie (2005): Documentation on Regional Tourism Satellite Accounts in Denmark. AKF Forlaget. Zhang, Jie, Madsen, Bjarne og Jensen-Butler, C. (2007): The Regional impact of Tourism the Case of Denmark, Regional Studies, 41 (6), 839-853. Zhang, Jie og Hedetoft, Anders. (2011): Tourism Satellite Accounts and Tourist Consumption Patterns in Denmark, Økonomi og Politik, 84 (4), 25-39. Zahle Østergaard, Mads (2015): Turismens økonomiske betydning i Danmark 2013. VisitDenmark. Fonnesbech-Sandberg Martin og Rømer Rassing Charlotte (2016): Turismens økonomiske betydning i Danmark 2014. VisitDenmark. Airbnb: Airbnb i Danmark Et overblik. Airbnb: The Airbnb Community: Denmark. Airbnb: Economic Impact Report: Copenhagen. 66