Turismens økonomiske betydning i Danmark 2016

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2016 Udgivet af: VisitDenmark September 2018 ISSN: 2245-7038 ISBN: 978-87-93227-6 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf.: +45 3288 9900 Forfattere: Martin Fonnesbech-Sandberg Økonom E-mail: mfs@visitdenmark.com Robin Rich Seniorøkonom E-mail: robric@visitdenmark.com VisitDenmark, 2018 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse 1

Indholdsfortegnelse 1. Om rapporten... 5 Rapportens struktur... 5 Hvad er turisme?... 5 2. Sammenfatning... 7 3 Turismeforbrug... 9 3.1 Turismeforbrugets størrelse i dansk økonomi... 9 3.2 Turismeforbrug fordelt på nationalitet og formål... 10 3.3 Turismeforbrug efter overnatningsform/turismetype... 12 3.4 Udvikling i turismeforbrug 2015-2016 efter marked, type og overnatningsform... 13 3.5 Turismeforbrug fordelt på produkter... 15 3.6 Turismeandele for forskellige produktkategorier... 16 3.7 Turismeforbruget i regionerne... 17 3.8 Turismeforbruget i kommunerne... 22 4. Turismens samfundsøkonomiske betydning... 25 4.1 Om turismens afledte effekter... 25 4.2 Bruttoværditilvækst... 25 4.3 Beskæftigelse... 28 4.4 Skatteindtægter... 30 5. Bag om rapporten... 33 5.1 Døgnforbrug og overnatninger er centrale tal for turismens økonomiske betydning... 33 5.2 Beskrivelse af turismesatellitregnskabet... 35 5.3 Ændringer i data og metode siden sidste rapport... 37 5.4 Beregning af afledte effekter i LINE-modellen... 38 Appendiks 1. Turismen i kommunerne... 41 Appendiks 2. Samlede antal overnatninger 2016 (1.000)... 46 Appendiks 3. Turisternes opholdslængder (gennemsnitlige antal overnatninger)... 47 Appendiks 4. Antal ankomster 2016 (1.000)... 48 Appendiks 5. Gennemsnitlig gruppestørrelse (økonomisk rejsegruppe, antal personer)... 49 Appendiks 6. Turisternes døgnforbrug (kr., afrundet)... 50 Appendiks 7. Gruppedøgnforbrug (kr., afrundet)... 51 Appendiks 8. Opholdsforbrug per gruppe (kr., afrundet)... 52 2

Appendiks 9. Turisternes døgnforbrug fordelt på produkter (pct. andele)... 53 Appendiks 10. Officielle TSA tabeller... 54 Appendiks 11. Kilder til overnatninger... 58 Appendiks 12. Kilder til døgnforbrug... 59 Appendiks 13. Turismebrancher og -produktafgrænsninger... 60 Appendiks 14. Udenlandsk turismeforbrug sammenlignet med eksportindtægter fra varer og tjenester på betalingsbalancens løbende poster... 64 Appendiks 15. Turismens direkte værditilvækst sammenlignet samlet den danske værditilvækst for branchegrupper... 65 Referencer... 66 3

KAPITEL 1 OM RAPPORTEN 4

1. Om rapporten Denne rapport belyser turismens økonomiske betydning i Danmark i 2016. Rapporten analyserer turisternes samlede forbrug i Danmark, og ser på, hvordan dette forbrug skabes. Hvor meget forskellige typer af turisme bidrager økonomisk. Hvilke produkter turisterne køber. Hvor i landet turisterne bruger penge. Turismens samfundsøkonomiske betydning for værditilvækst, beskæftigelse og skatteprovenu dokumenteres. Rapporten ser også på, hvordan de samfundsøkonomiske effekter fordeler sig på branchegrupper og regioner. Rapporten belyser både turismens direkte og samlede effekter på værditilvækst og beskæftigelse. Rapportens analyser følger de internationale standarder for et turismesatellitregnskab (TSA), og anvender den makroøkonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter. Rapportens struktur Kapital 3 omhandler turismeforbruget. Kapitel 4 ser på de samfundsøkonomiske effekter af turisternes forbrug, og kapitel 5 dokumenterer data og metode. Bagerst i rapporten findes appendiks med nøgletal for turisternes overnatninger, forbrug, ankomster mv. Hvad er turisme? Denne rapport følger den officielle, internationale definition af turisme, som lyder: Turister er en delmængde af rejsende, for hvem rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Denne definition betyder, at turisme i denne rapport defineres og opgøres bredere end man normalt finder i de officielle statistikker. Rapporten medtager således turisme, der normalt ikke indgår i fx Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det drejer sig bl.a. om turisme på små overnatningssteder, krydstogt, endagsturisme, besøg hos familie og venner samt brug af eget eller lånt feriehus. 5

KAPITEL 2 SAMMENFATNING 6

2. Sammenfatning Turisternes forbrug i Danmark Turisters forbrug i Danmark var på 108,1 mia. kr. i 2016. Turismeforbruget steg med 5,7 mia. kr. fra 2015 til 2016, svarende til en vækst på 5,6 pct. Udenlandske turister brugte 40,7 mia. kr., og bidrog således med 38 pct. af det samlede turismeforbrug i Danmark. De udenlandske turisters forbrug svarer til 3,7 pct. af Danmarks eksportindtægter. Ferieturister stod for 73 pct. af forbruget (79,2 mia. kr.), og forretningsrejsende 27 pct. (28,9 mia. kr.). Målt på forbruget er de kommercielle overnatningsformer og den ikke-kommercielle turisme lige store. De største kommercielle overnatningsformer er hoteller og feriehuse. Hotelgæster står for 28 pct. af det samlede turismeforbrug (30,7 mia. kr.), mens gæster i lejet feriehus forbrugte 13,3 mia. kr. For den ikke-kommercielle turisme er endagsbesøg med ferie som formål den største turismeform med et bidrag på 23,4 mia. kr. (22 pct. af det samlede turismeforbrug). Turisternes forbrug af turismeprodukter udgør 52 pct. (56,4 mia. kr.), hvor det især er køb af lokaltransport, overnatning og restaurantbesøg, der fylder meget. Udover de typiske turismeprodukter bruger turisterne 30,2 mia. kr. på detailhandel og 21,5 mia. kr. på andre produkter. Turismen i regioner og kommuner Region Hovedstaden og Region Syddanmark er de to største turismeregioner målt på turismeforbrug. Turismen har relativt størst betydning i Region Nordjylland og Region Sjælland målt på turismeandel. København, Aarhus og Aalborg er de tre største turismekommuner målt på turismeforbrug. På top 10 listen finder man kommuner med nogen af landets største byer og kystdestinationer. Med en turismeandel på knap 24 pct. er Fanø den kommune, hvor turismen fylder relativt mest i den samlede økonomi. På top 10 listen findes en del andre små ø-kommuner. Turismens samfundsøkonomiske betydning Én million kr. i turismeforbrug skaber 1,26 job. Turismens samlede beskæftigelseseffekt er dermed på 136.000 fuldtidsjobs. Det svarer til 4,7 pct. af den samlede beskæftigelse i Danmark. Én million kr. i turismeforbrug skaber en værditilvækst på 0,57 mio. kr. Turismens samlede effekt på værditilvæksten er dermed 62,0 mia. kr. Det svarer til 3,5 pct. af Danmarks samlede værditilvækst. Én million kr. i turismeforbrug skaber et skatteprovenu på 0,38 mio. kr. Turismens samlede effekt på skatteprovenuet er dermed på 40,7 mia. kr. Det svarer til 5 pct. af det samlede skatteprovenu. Opjustering af forbrug i 2014 og 2015 som følge af revision af data Turismeforbruget i 2014 og 2015 er revideret, hvilke har medført en opjustering af niveauet i 2014 på 5,5 mia. kr. (6 pct.) og 4,9 mia. kr. i 2015 (5 pct.). Udvikling i 2016 i forhold til 2015 og 2014 belyses ud fra de reviderede tal for disse år. 7

KAPITEL 3 TURISMEFORBRUG 8

3 Turismeforbrug Turisternes samlede forbrug i Danmark var på 108,1 mia. kr. i 2016. Dette beløb afspejler danske og udenlandske turisters (inkl. forretningsrejsende) direkte omsætning ved køb af varer og tjenester. 3.1 Turismeforbrugets størrelse i dansk økonomi Med 108,1 mia. kr. udgør turismeforbruget 2,1 pct. af det totale udbud af varer og tjenester i Danmark. 1 Turismeforbrugets andel af udbuddet kaldes også turismeandelen, og viser, hvor vigtig turisternes efterspørgsel er for den økonomiske aktivitet. En høj turismeandel indikerer således en høj afhængighed af turismen. Turismeandelen varierer meget for forskellige produkter og brancher 2. Der er også betydelig geografisk variation i turismens relative betydning, hvilket afspejler regionale forskelle i turismeforbruget og erhvervsstruktur. Turismeforbruget steg med 5,7 mia. kr. fra 2015 til 2016, svarende til en vækst på 5,6 pct. Væksten var højere end året før, hvor forbruget kun steg med 2,6 pct. Stigningen betyder, at turismens andel af den samlede danske økonomi voksede. Turismeandelen steg fra 2,0 pct. i 2015 til 2,1 pct. i 2016. Figur 3.1.1 Turismeforbrugets størrelse i Danmark 2015-2016, mio. kr. 102.403 108.109 2015 2016 1 Udbuddet består af den danske produktion tillagt import og skatter. Skatter/afgifter tillægges for at kunne sammenligne udbuddet med turismeforbruget, som inkluderer moms og afgifter. Udbud og efterspørgsel beregnes vha. turismesatellitregnskabet, og fremgår af TSA-tabel 6 i appendiks 10. Udbuddet må ikke forveksles med BNP, som er dansk produktion minus forbrug i produktion (anvendelse af råvarer og inputs i produktionen), og dermed et mindre beløb. TSA-tabel 6 viser også branchefordelt værditilvækst for turismespecifikke brancher, turismeforbundne brancher og andre brancher. Denne rapport anvender ikke disse tal for brancheværditilvækst, da de indeholder hele branchens produktion, uanset om den skabes via turisters eller lokales forbrug. 2 I turismesatellitregnskab defineres turismekarakteristiske produkter ved, at disse næppe ville blive produceret, hvis ikke der var turisme. Og dermed ville grundlaget for de turismespecifikke brancher, som producerer disse produkter, heller ikke eksistere. 9

Det udenlandske turismeforbrugs størrelse i den samlede danske eksport Ud af et samlet forbrug på 108,1 mia. kr. i Danmark tegnede udenlandske turister for 40,7 mia. kr. i 2016. De udenlandske turisters forbrug i Danmark skaber valutaindtægter, og bidrager til landets samlede eksport. Tabel 3.1.2 viser turismens eksportindtægter sammenlignet med de samlede danske eksportindtægter 3. Det udenlandske turismeforbrug svarede til 3,7 pct. af den samlede danske eksport. Det er højere end i 2015, hvor tallet var 3,4 pct. Tabel 3.1.2 Udenlandsk turismeforbrugs størrelse i forhold til den samlede eksport 2016 Vare- eller tjenestegruppe (betalingsbalancens løbende poster) Indtægt på betalingsbalancen mio. kr. Andel af varer og tjenester i alt pct. Varer og tjenester 1.107.027 100,0 Varer 700.667 63,3 Tjenester 406.360 36,7 Turisme 40.660 3,7 Kilde: Danmarks Statistiks betalingsbalancestatistik og VisitDenmarks egne beregninger. De udenlandske turisters forbrug i Danmark indgår som en del af indtægterne på betalingsbalancens rejsepost. Indtægterne på betalingsbalancens rejsepost er dog ikke identisk med VisitDenmarks opgørelse, fordi Danmarks Statistik tillægger indtægter fra udenlandske pendlere, studerende, patienter, trekantshandel mv. Indtægterne på betalingsbalancens rejsepost var på 47,4 mia. kr. i 2016. 3.2 Turismeforbrug fordelt på nationalitet og formål Danskernes turismeforbrug i eget land tegnede sig for 62 pct. af det samlede turismeforbrug i Danmark (67,4 mia. kr.), mens de udenlandske turisters forbrug udgjorde 38 pct. i 2016. Med 11,7 mia. kr. - svarende til 10,8 pct. af det samlede turismeforbrug og 28,7 pct. af det udenlandske turismeforbrug i Danmark - udgjorde Tyskland det største udenlandske marked for dansk turisme i 2016. Herefter følger Sverige og Norge med 6,5 mia. kr. og 6,1 mia. kr., mens Storbritannien, USA og Holland indtager pladserne fire til seks med turismeforbrug på hhv. 2,3 mia. kr., 1,9 mia. kr. og 1,2 mia. kr. Størstedelen af forbruget (79,2 mia. kr.) lægges af ferieturister. Danske og udenlandske ferierejsende stod for 73 pct. af det samlede turismeforbrug, mens forretningsrejsende brugte 28,9 mia. kr. Blandt udenlandske gæster stod feriegæsternes forbrug for 87 pct. af det samlede udenlandske forbrug 4, mod 65 pct. for danskere. 3 Opgjort som værdien af de samlede varer og tjenester på betalingsbalancens løbende poster. 4 Det skal dog bemærkes, at udenlandske forretningsrejsendes forbrug ikke indeholder oplysninger om endagsrejsende, hvilket betyder, at opgørelsen af udenlandsk turisme, herunder især forretningsturismen, undervurderes. 10

Tabel 3.2.1 Turismeforbrug fordelt på bopælsland og formål 2016 I alt Andele (pct.) Ferierejser Forretningsrejser Af mio. kr. Af samlet turisme udenlandsk turisme mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 108.109 100-79.237 100 28.872 100 Danmark 67.449 62,4-43.971 55,5 23.478 81,3 Udlandet i alt 40.660 37,6 100 35.266 44,5 5.394 18,7 Heraf: Tyskland 11.678 10,8 28,7 11.195 14,1 483 1,7 Sverige 6.479 6,0 15,9 5.827 7,4 652 2,3 Norge 6.111 5,7 15,0 5.492 6,9 619 2,1 Storbritannien 2.311 2,1 5,7 1.700 2,1 612 2,1 USA 1.930 1,8 4,7 1.366 1,7 564 2,0 Holland 1.233 1,1 3,0 1.063 1,3 170 0,6 Italien 981 0,9 2,4 775 1,0 206 0,7 Frankrig 829 0,8 2,0 683 0,9 146 0,5 Spanien 618 0,6 1,5 502 0,6 117 0,4 Schweiz 589 0,5 1,4 461 0,6 127 0,4 Belgien og Luxembourg 432 0,4 1,1 329 0,4 102 0,4 Kina 430 0,4 1,1 254 0,3 176 0,6 Polen 363 0,3 0,9 287 0,4 77 0,3 Finland 325 0,3 0,8 196 0,2 129 0,4 Indien 253 0,2 0,6 190 0,2 63 0,2 Canada 240 0,2 0,6 189 0,2 51 0,2 Østrig 171 0,2 0,4 136 0,2 35 0,1 Australien 168 0,2 0,4 121 0,2 47 0,2 Japan 157 0,1 0,4 96 0,1 61 0,2 Rusland 126 0,1 0,3 71 0,1 55 0,2 Portugal 93 0,1 0,2 69 0,1 23 0,1 Irland 90 0,1 0,2 59 0,1 30 0,1 Brasilien 67 0,1 0,2 47 0,1 20 0,1 Grækenland 53 0,0 0,1 34 0,0 19 0,1 Sydkorea 53 0,0 0,1 34 0,0 18 0,1 Østeuropa i øvrigt 391 0,4 1,0 270 0,3 120 0,4 Europa i øvrigt 1.511 1,4 3,7 1.172 1,5 339 1,2 Amerika i øvrigt 828 0,8 2,0 655 0,8 173 0,6 Asien i øvrigt 232 0,2 0,6 171 0,2 61 0,2 Udenlandske forretningsrejsendes forbrug indeholder ikke oplysninger om endagsrejsende. 11

3.3 Turismeforbrug efter overnatningsform/turismetype VisitDenmark opdeler turismen i forskellige typer baseret på overnatningsform. Turismeforbruget opdelt på typer og overnatningsformer viser, hvad gæster på de pågældende overnatningsformer samlet set bruger i Danmark. Beløbet indeholder således ikke kun udgiften til overnatning. Turisme på kommercielle overnatningsformer dækker det turismeforbrug, der skabes af turister, som bor på - og betaler for - overnatning på kommercielle overnatningssteder. I opgørelsen af dette forbrug indgår det samlede forbrug fra turister på disse overnatningssteder, ikke kun forbruget til overnatning. De kommercielle overnatningsformer er; hotel, feriecenter, camping, vandrerhjem, feriehus, lystbådehavn, krydstogtskib, festival og bondegårdsferie 5. Turismen på de fleste kommercielle overnatningsformer er veldokumenteret, og udviklingen kan følges løbende med forholdsvis stor præcision 6. Turisme på ikke-kommercielle overnatningsformer dækker det turismeforbrug, der skabes af turister, som overnatter på private overnatningssteder, og typisk ikke betaler herfor. Desuden indgår endagsturisme. De ikke-kommercielle overnatningsformer er; eget sommerhus, lånt sommerhus, besøg hos familie eller venner samt endagsturisme. Turismen på de ikke-kommercielle overnatningsformer er mindre veldokumenteret, og har som turismeform mindre bevågenhed. Denne turismeform indgår ikke desto mindre i denne rapport, da den er en del af turismen, som den er defineret af UNWTO. Den ikke-kommercielle turisme skal tælles med, hvis Danmark skal sammenligne sig internationalt. Tabel 3.3.1 viser turismeforbruget fordelt på hhv. kommercielle og ikke-kommercielle overnatningsformer. Tabellen viser, at den kommercielle og ikke-kommercielle turisme er nogenlunde lige store målt på turismeforbruget i 2016. Turister på kommercielle overnatningsformer brugte 54,2 mia. kr., mens forbruget for den ikke-kommercielle turisme var på 53,9 mia. kr. Årsagen til det store forbrug for de ikke-kommercielle overnatningsformer er, at de omfatter et meget stort antal overnatninger samt mange endagsturister. Til gengæld er døgnforbruget pr. turist typisk lavere end for den kommercielle turisme. Blandt turister, der overnatter på kommercielle overnatningsformer, står hotelgæster for 30,7 mia. kr. svarende til 28 pct. af det samlede turismeforbrug. 50 pct. af hotelforbruget kan tilskrives ferieturister. Gæster i lejet feriehus skaber med et forbrug på 13,3 mia. kr. det næststørste forbrug blandt de kommercielle overnatningsformer, men også campingturismen er en vigtig turismeform i Danmark med et samlet forbrug på 4,7 mia. kr. 5 Airbnb indgår ikke som en overnatningsform i denne rapport. VisitDenmark har indhentet data fra Airbnb, men har ikke indregnet dem i det samlede turismeforbrug for 2016. VisitDenmark forventer at kunne præsentere turismeforbrugstal, der inkluderer Airbnb, i forbindelse med offentliggørelse af Turismens økonomiske betydning i Danmark i 2017. 6 Danmarks Statistik offentliggør månedlig og årlig overnatningsstatistik for hoteller, feriecentre, camping, vandrerhjem, feriehuse og lystbådehavne. Disse overnatningsformer udgør 97 pct. af forbruget på de kommercielle overnatningsformer. Desuden undersøges turistforbruget på disse overnatningsformer i store turistundersøgelser hvert 3. år. 12

Tabel 3.3.1 Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer og Danmark/udland 2016 I alt Udlændinge Danskere mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 108.109 100 40.660 100 67.449 100 Kommercielle overnatningsformer 54.183 50 27.283 67 26.901 40 Heraf: Hotel-ferie 15.381 14 8.554 21 6.827 10 Hotel-forretning 15.348 14 5.394 13 9.954 15 Feriecenter 1.883 2 835 2 1.047 2 Camping 1 4.699 4 1.613 4 3.086 5 Vandrerhjem 1.400 1 672 2 728 1 Feriehus 13.347 12 9.251 23 4.096 6 Lystbåde 562 1 218 1 344 1 Festival 856 1 153 0 703 1 Bondegårde 133 0 23 0 111 0 Krydstogt 2 574 1 570 1 4 0 Ikke-kommercielle overnatningsformer 53.926 50 13.377 33 40.549 60 Heraf: Eget sommerhus 6.199 6 0 0 6.199 9 Lånt sommerhus 1.089 1 0 0 1.089 2 Familie/venner 9.672 9 7.022 17 2.651 4 Endagsturister ferie 23.441 22 6.355 16 17.085 25 Endagsturister - forretning 13.524 13 0 0 13.524 20 1 Udgifter til køb af campingvogne o. lign. er ikke medtaget i turismeforbruget. 2 Indeholder kun krydstogtgæster, der ikke har overnattet på land i forbindelse med besøget i Danmark. Blandt de ikke-kommercielle overnatningsformer er endagsbesøg med ferie som formål den største turismeform målt i turismeforbrug. De bidrog med 23,4 mia. kr. (22 pct. af det samlede turismeforbrug). Også endagsforretningsturisme, familie/vennebesøg og danskeres brug af eget feriehus fylder en væsentlig del af den samlede turismeomsætning. 3.4 Udvikling i turismeforbrug 2015-2016 efter marked, type og overnatningsform Tabel 3.4.1 sammenligner turisternes forbrug i 2016 med 2015-forbruget pr. marked. Det ses, at forbruget på de kommercielle overnatningsformer i alt steg med 3,2 mia. kr. (6,3 pct.). Udenlandske turisters forbrug steg med 1,9 mia. kr. (7,3 pct.), mens det danske turismeforbrug steg med 1,4 mia. kr. (5,4 pct.). Det er særligt væksten i det tyske turismeforbrug, der står bag den positive udvikling i det udenlandske turismeforbrug. Forbruget fra de tyske gæster var således 1,2 mia. kr. eller 15 pct. højere end i 2015. Pæne stigninger i turismeforbrug fra bl.a. Storbritannien, Holland og Italien bidrog også positivt til væksten. I den anden retning trækker bl.a. et lavere forbrug fra norske turister. 13

Tabel 3.4.1. Udvikling i turismeforbrug 2015-2016 fordelt på bopælsland Mio. kr. Ændring 2015-2016 2015 2016 Mio. kr. Pct. Kommercielle overnatningsformer i alt 50.954 54.183 3.230 6,3% Danmark 25.532 26.901 1.369 5,4% Udlandet i alt 25.422 27.283 1.861 7,3% Heraf: Tyskland 8.083 9.293 1.210 15,0% Norge 3.724 3.610-114 -3,1% Sverige 2.621 2.623 2 0,1% Storbritannien 1.480 1.641 161 10,9% USA 1.269 1.356 87 6,9% Holland 924 1.047 122 13,2% Italien 633 748 116 18,3% Schweiz 489 496 7 1,4% Frankrig 385 447 61 15,9% Kina 387 430 43 11,1% Spanien 327 414 88 26,8% Finland 309 314 6 1,8% Belgien og Luxembourg 236 289 53 22,6% Indien 253 Polen 212 246 34 16,1% Australien 159 168 9 5,7% Japan 145 157 11 7,8% Canada 149 147-2 -1,3% Rusland 132 126-5 -4,1% Østrig 104 113 9 8,7% Portugal 119 93-26 -22,0% Irland 77 90 13 16,3% Brasilien 73 67-6 -7,9% Grækenland 47 53 7 14,3% Sydkorea 45 53 8 16,9% Østeuropa i øvrigt 331 345 14 4,2% Europa i øvrigt 1.151 994-157 -13,6% Amerika i øvrigt 796 643-152 -19,2% Asien i øvrigt 156 179 23 14,6% Andre lande 860 848-12 -1,4% Ikke-kommercielle overnatningsformer i alt 51.449 53.926 2.477 4,8% Danmark 38.357 40.549 2.192 5,7% Udlandet i alt 13.092 13.377 285 2,2% Note: Ikke-kommercielle overnatningsformer indeholder ferie med overnatning i eget eller lånt sommerhus eller hos familie/venner. Desuden indgår endagsturisme. 14

Ser man på overnatningsformerne i den kommercielle turisme fremgår det, at fremgangen fra 2015 til 2016 primært skyldes hotel- og feriehusgæsterne, jf. tabel 3.4.2. Tabel 3.4.2 Udvikling i turismeforbrug 2015-2016 fordelt på overnatningsform Mio. kr. Ændring 2015-2016 2015 2016 Mio. kr. Pct. I alt 102.403 108.109 5.707 5,6 Kommercielle overnatningsformer 50.954 54.183 3.230 6,3 Heraf: Hotel-ferie 14.386 15.381 995 6,9 Hotel-forretning 14.909 15.348 440 2,9 Feriecenter 1.792 1.883 91 5,1 Camping 4.760 4.699-61 -1,3 Vandrerhjem 1.238 1.400 162 13,1 Feriehus 11.884 13.347 1.464 12,3 Lystbåde 525 562 37 7,0 Andre 1.461 1.563 103 7,0 Ikke-kommercielle overnatningsformer 51.449 53.926 2.477 4,8 Note: Ikke-kommercielle overnatningsformer indeholder ferie med overnatning i eget eller lånt sommerhus eller hos familie/venner. Desuden indgår endagsturisme. 3.5 Turismeforbrug fordelt på produkter Turisternes forbrug adskiller sig normalt fra ikke-turisters forbrug. Eksempelvis bruger turister en stor del af budgettet på overnatning, transport og restaurant- og cafébesøg, men de køber også mange andre typer varer og tjenester. VisitDenmarks opgørelse af turismeforbruget følger retningslinjerne i det såkaldte turismesatellitregnskab, der indeholder en opdeling af turismeforbruget i turismeprodukter, turismeforbundne produkter (detailhandel) og ikke-turismespecifikke produkter (andre produkter), jf. kapitel 5.3 og appendiks 10. Tabel 3.5.1. viser turismeforbruget i 2016 fordelt efter denne standardklassificering. Ud af det samlede turismeforbrug på 108,1 mia. kr. blev 52 pct. brugt på turismeprodukter. Overnatning og restaurant fylder meget i regnskabet med hhv. 15,7 mia. kr. og 16,2 mia. kr., men faktisk er forbruget på transport endnu større med 19,5 mia. kr. Turisternes forbrug omfatter også en bred vifte af andre produkter end de typiske turismeprodukter. Detailhandlen udgør 30,2 mia. kr. svarende til 28 pct. af det samlede turismeforbrug. Heraf blev 11,9 mia. kr. brugt på køb af føde- og drikkevarer samt tobak (11 pct.). Kategorien andre produkter udgør 20 pct. af det samlede forbrug. Andre produkter omfatter bl.a. boligbenyttelse og ejendomsmæglere, finans og forsikring, teater, bibliotek og andre kulturelle tjenester. 15

Det fremgår af tabel 3.5.1 at ferieturister og forretningsrejsende har forskellige forbrugsmønstre. En stor andel af forbruget fra forretningsturismen er koncentreret omkring turismeprodukter, hvilket skyldes, at der bruges mange penge på overnatning og transport. Forbruget fra ferieturismen er mere jævnt fordelt. Tabel 3.5.1 Turismeforbrug fordelt på produkter og formål 2016 I alt Ferierejser Forretningsrejser mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 108.109 100 79.237 100 28.872 100 Turismeprodukter 56.401 52 28.793 36 27.608 96 Heraf: Overnatning 15.708 15 8.044 10 7.665 27 Restaurant 16.191 15 13.934 18 2.257 8 Lokal transport 1 19.491 18 3.247 4 16.244 56 Rejseservice 2.849 3 1.547 2 1.302 5 Kultur og forlystelser 1.852 2 1.710 2 141 0 Lystbådehavne 311 0 311 0 0 0 Detailhandel 30.229 28 29.643 37 586 2 Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak 11.904 11 11.841 15 63 0 Benzin og andet brændstof 9.384 9 9.170 12 214 1 Andet 8.942 8 8.632 11 310 1 Andre produkter 21.479 20 20.800 26 678 2 1 Lokaltransport dækker turisters forbrug på transport i Danmark. Det kan være taxa, bus og metro, men også transport over længere distancer som tog, færge og indenrigsfly. Udgifter til broafgifter og billeje indgår også. 3.6 Turismeandele for forskellige produktkategorier Turismeforbruget udgør 2,1 pct. af det totale udbud af varer og tjenester i Danmark. Af tabel 3.6.1 fremgår det, at turismeandelen varierer for de forskellige produktkategorier. Turismen udgør 78 pct. af det samlede overnatningsudbud, 27 pct. af restaurantudbuddet, og 18 pct. af udbuddet af rejseservices. Det er ikke overraskende, at turister tegner sig for den største del af efterspørgslen efter disse produkter 7. Samlet set udgør turismeforbruget 1,4 pct. af detailhandelsudbuddet trods det relativt store turismeforbrug i detailhandlen på 30,2 mia. kr. Andelen er større i produktgrupperne benzin og andet brændstof (7,1 pct.) og føde- og drikkevarer samt tobak (3,7 pct.). 7 Afgrænsningen af turismespecifikke produkter går netop på, at disse næppe ville blive produceret, hvis ikke der var turisme. 16

Tabel 3.6.1 Turismeforbrug og andele af samlet udbud 2016 Indenlandsk udbud Turismeforbrug Turismeandel mio. kr. pct. I alt 5.152.616 108.109 2,1 Turismeprodukter 250.318 56.401 22,5 Heraf: Overnatning 20.225 15.708 77,7 Restaurant 60.632 16.191 26,7 Lokal transport 141.302 19.491 13,8 Rejseservice 15.405 2.849 18,5 Kultur og forlystelser 12.341 1.852 15,0 Lystbådehavne 413 311 75,2 Detailhandel 2.193.637 30.229 1,4 Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak 320.419 11.904 3,7 Benzin og andet brændstof 131.845 9.384 7,1 Andet 1.741.373 8.942 0,5 Andre produkter 2.708.661 21.479 0,8 3.7 Turismeforbruget i regionerne 8 Målt på turismeforbruget er Region Hovedstaden størst. I 2016 lagde turisterne 41,7 mia. kr. i Region Hovedstaden, svarende til 39 pct. af det samlede turismeforbrug i Danmark. Region Syddanmark er den næststørste turismeregion med et turismeforbrug på 19,8 mia. kr. (21 pct.) efterfulgt af Midtjylland med 19,8 mia. kr. (18 pct.), Sjælland med 12,6 mia. kr. (12 pct.) og Nordjylland med 11,8 mia. kr. (11 pct.). At regionerne Nordjylland og Sjælland har det laveste turismeforbrug betyder ikke, at turismen er mindre vigtig i disse regioner. Tværtimod udgør turismen i de to områder en relativt større del af udbuddet. Ved at sætte det regionale turismeforbrug i forhold til det samlede regionale udbud, kan turismeforbrugets andel af de respektive regioners økonomi belyses. Som det fremgår af tabel 3.7.1, fylder turismeforbruget relativt mest i Region Nordjylland, hvor 2,5 pct. af det samlede udbud af varer og tjenester købes af turister. I Region Sjælland er den tilsvarende andel 2,4 pct., mens Region Midtjylland med 1,8 pct. trækker landsgennemsnittet på 2,1 pct. ned. 8 I denne rapport fordeles turismeforbruget ud fra, hvilken region overnatningen er foretaget i. Det antages dermed, at turisten placerer alle sine udgifter i forbindelse med sit ophold i samme region som overnatningsstedet. 17

Tabel 3.7.1 Turismeandele af samlet udbud fordelt på regioner 2016 Indenlandsk udbud Turismeforbruget Turismeandel mio. kr. mio. kr. pct. Hele landet 5.152.616 108.109 2,1 Heraf Region Hovedstaden 1.978.191 41.670 2,1 Region Midtjylland 1.109.420 19.836 1,8 Region Nordjylland 465.064 11.760 2,5 Region Sjælland 523.138 12.623 2,4 Region Syddanmark 1.028.126 22.220 2,2 Note: En lille del af det indenlandske udbud kan ikke placeres i én af de fem regioner. Det indenlandske udbud er derfor større end summen af udbuddet i de fem regioner. I alle regioner tegner danske turister sig for størstedelen af turismeforbruget. Den næststørste nationalitet i Region Hovedstaden er Sverige, mens det for Nordjylland er Norge. I de øvrige regioner er Tyskland det næststørste turismemarked. Tyskland, Sverige og Norge er de tre største udenlandske markeder i alle regioner, hvilket vidner om nærmarkedernes store betydning. Herefter følger Storbritannien i fire af regionerne (Hovedstaden, Midtjylland, Nordjylland og Sjælland), mens Holland indtager fjerdepladsen i Syddanmark. Tabel 3.7.2 Top 10 turisme nationalitet målt på omsætning per region 2016 Nr. Hele Danmark Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark 1 Danmark Danmark Danmark Danmark Danmark Danmark 2 Tyskland Sverige Tyskland Norge Tyskland Tyskland 3 Sverige Norge Norge Tyskland Sverige Norge 4 Norge Tyskland Sverige Sverige Norge Sverige 5 Storbritannien Storbritannien Storbritannien Storbritannien Storbritannien Holland 6 USA USA Holland USA Holland Storbritannien 7 Holland Italien Italien Holland USA USA 8 Italien Frankrig Polen Canada Kina Schweiz 9 Frankrig Holland Spanien Schweiz Østrig Frankrig 10 Spanien Spanien USA Frankrig Polen Italien En detaljeret oversigt over turismeforbruget i regionerne fordelt på markeder fremgår af tabel 3.7.3. 18

Tabel 3.7.3 Turismeforbrug fordelt på regioner og bopælsland 2016 Hele Danmark Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark mio. kr. I alt 108.109 41.670 19.836 11.760 12.623 22.220 Danmark 67.449 22.160 14.157 6.907 9.286 14.939 Udlandet 40.660 19.510 5.679 4.853 3.337 7.281 Heraf Tyskland 11.678 1.856 2.876 1.639 1.170 4.135 Norge 6.111 2.234 799 1.817 606 655 Sverige 6.479 4.410 326 610 645 489 Storbritannien 2.311 1.538 246 135 166 227 USA 1.930 1.504 105 111 70 140 Holland 1.233 473 228 81 124 326 Italien 981 678 175 16 19 93 Schweiz 589 388 61 30 11 99 Frankrig 829 635 62 24 10 97 Kina 430 315 17 24 43 32 Spanien 618 432 105 9 21 51 Finland 325 201 22 8 16 78 Belgien & Luxembourg 432 307 41 11 11 62 Indien 253 220 16 3 1 13 Polen 363 124 118 13 25 83 Australien 168 148 5 5 1 9 Japan 157 142 5 2 1 6 Canada 240 140 28 57 2 13 Rusland 126 101 5 3 2 14 Østrig 171 96 14 11 39 11 Portugal 93 81 2 1 1 7 Irland 90 75 4 3 2 6 Brasilien 67 60 3 1 1 3 Grækenland 53 46 4 1 1 3 Sydkorea 53 48 1 1 0 3 Østeuropa i øvrigt 391 236 37 15 36 66 Europa i øvrigt 1.511 948 147 79 60 277 Amerika i øvrigt 828 709 41 28 14 36 Asien i øvrigt 232 164 10 5 11 42 Andre lande 1.921 1.202 176 110 226 206 19

Den kommercielle turisme betyder relativt mest i Region Syddanmark, hvor turismeforbruget for denne gruppe udgør 53 pct. - mod et landsgennemsnit på 50 pct. Modsat udgør de ikke-kommercielle turister en stor andel i Region Sjælland (58 pct.), hvilket især skyldes, at danskeres ferie i eget sommerhus og endagsturisme fylder meget. I de øvrige regioner er der en nogenlunde ligelig fordeling mellem det kommercielle og det ikke-kommercielle forbrugs betydning. En detaljeret oversigt over turismeforbruget i regionerne fordelt på overnatningsformer fremgår af tabel 3.7.4. Tabel 3.7.4 Turismeforbrug fordelt på overnatningsform og region 2016 Hele Danmark Hovedstaden mio. kr. Nordjylland Sjælland Midtjylland Syddanmark I alt 108.109 41.670 19.836 11.760 12.623 22.220 Kommercielle overnatningsformer 54.183 20.994 10.174 6.054 5.269 11.692 Andel af turismeforbrug 50% 50% 51% 51% 42% 53% Heraf: Hotel-ferie 15.381 9.195 1.837 1.565 686 2.098 Hotel-forretning 15.348 7.249 2.760 1.084 1.064 3.192 Feriecenter 1.883 240 169 477 332 663 Camping 1 4.699 1.204 1.048 703 464 1.280 Vandrerhjem 1.400 969 139 80 66 146 Feriehus 13.347 1.440 3.840 2.057 2.196 3.814 Lystbåde 562 103 94 45 89 230 Festival 856 0 228 17 364 248 Bondegårde 133 79 20 10 7 17 Krydstogt 2 574 515 37 15 0 6 Ikke-kommercieller overnatningsformer 53.926 20.675 9.662 5.706 7.354 10.528 Andel af turismeforbrug 50% 50% 49% 49% 58% 47% Heraf: Eget sommerhus 6.199 1.749 1.250 1.023 1.315 862 Lånt sommerhus 1.089 132 264 243 269 181 Familie/venner 9.672 3.731 1.772 1.266 1.120 1.783 Endagsturister ferie 23.441 9.735 3.533 2.200 3.613 4.360 Endagsturister forretning 13.524 5.328 2.842 974 1.037 3.343 1 Udgifter til campingvogne o. lign. er ikke medtaget i turismeforbruget. 2 Indeholder kun krydstogtgæster der ikke overnattede på land i forbindelse med deres besøg i Danmark. Alle regioner har oplevet fremgang i turismeforbruget fra 2015 til 2016, jf. tabel 3.7.5. 20

Tabel 3.7.5. Udvikling i turismeforbrug 2015-2016 fordelt på region Mio. kr. Ændring 2015-2016 2015 2016 Mio. kr. Pct. 102.403 108.109 5.707 5,6% Hovedstaden 40.042 41.670 1.628 4,1% Midtjylland 18.484 19.836 1.352 7,3% Nordjylland 11.340 11.760 420 3,7% Sjælland 11.851 12.623 772 6,5% Syddanmark 20.686 22.220 1.534 7,4% Ser man udelukkende på udviklingen i de kommercielle turismeformer fremgår det, at alle regioner også oplevede fremgang, jf. tabel 3.7.6. Region Sjælland og Region Syddanmark har haft relativt størst fremgang på hhv. 8,9 pct. og 8,5 pct. Region Midtjylland har med en vækstrate på 7,7 pct. også haft en pæn fremgang fra 2015 til 2016. Region Nordjylland havde den svageste vækst. Tabel 3.7.6. Udvikling i turismeforbrug 2015-2016 fordelt på region for kommercielle overnatningsformer Mio. kr. Ændring 2015-2016 2015 2016 Mio. kr. Pct. Kommercielle overnatningsformer i alt 50.954 54.183 3.230 6,3% Hovedstaden 20.084 20.994 910 4,5% Midtjylland 9.449 10.174 725 7,7% Nordjylland 5.801 6.054 253 4,4% Sjælland 4.839 5.269 431 8,9% Syddanmark 10.781 11.692 911 8,5% Note: De kommercielle former indeholder bl.a. hotel, feriecenter, camping, vandrerhjem, lystbådehavn og lejet feriehus, som indgår i Danmarks Statistiks overnatningsstatistik på månedlig og årlig basis. I alle regioner var væksten i de kommercielle turismeformer højere end i den samlede turisme. Det fremgår, hvis man sammenligner tabel 3.7.5 og 3.7.6. Der er regional variation i turisternes forbrug af varer og serviceydelser. Det afspejler bl.a. forskelle i turismeformer. I Region Hovedstaden bruges hele 58 pct. af turismeforbruget på turismeprodukter, hvilket er den højeste andel blandt regionerne. Det er især udgifter til restaurant, der trækker op, men turisterne bruger også relativt flere penge på overnatning sammenlignet med resten af landet. Forbrugssammensætningen skal bl.a. ses i lyset af de mange storbyturister og forretningsgæster, der overnatter på hoteller i regionen. Omvendt bliver en relativt stor andel af turismeforbruget i Region Nordjylland lagt i detailhandlen (34 pct.) sammenlignet med et landsgennemsnit på 28 pct. Dette hænger sammen med, at en forholdsvis stor andel af forbruget i regionen stammer fra turister i lejede feriehuse og fra ikke-kommerciel turisme - bl.a. i eget 21

feriehus. I Region Sjælland er turisternes forbrug spredt mere ud på forskellige produkttyper, og turisterne bruger her relativt mange penge på andre produkter. Tabel 3.7.7 Turismeforbrug fordelt på produkter og regioner 2016 Hele Danmark Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark mio. kr. I alt 108.109 41.670 19.836 11.760 12.623 22.220 Turismeprodukter 56.401 24.035 10.436 5.083 5.247 11.599 Andel af turismeforbrug 52% 58% 53% 43% 42% 52% Heraf: Overnatning 15.708 6.564 2.784 1.534 1.427 3.400 Restaurant 16.191 7.327 2.829 1.601 1.701 2.732 Lokal transport 19.491 7.915 3.814 1.569 1.645 4.548 Rejseservice 2.849 1.476 594 181 125 473 Kultur og forlystelser 1.852 699 366 172 300 313 Lystbådehavne 311 54 50 25 49 133 Detailhandel 30.229 11.057 5.060 4.012 3.983 6.119 Andel af turismeforbrug 28% 27% 26% 34% 32% 28% Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak 11.904 4.070 1.816 1.862 1.867 2.289 Benzin og andet brændstof 9.384 2.713 1.927 1.064 1.313 2.366 Andet 8.942 4.274 1.316 1.086 803 1.463 Andre produkter 21.479 6.578 4.340 2.665 3.394 4.503 Andel af turismeforbrug 20% 16% 22% 23% 27% 20% 3.8 Turismeforbruget i kommunerne 9 Turismen og turismeforbruget er spredt i hele landet. En stor andel af turismen er dog samlet på et relativt lille antal kommuner. De 10 største turismekommuner tegner sig for 44 pct. af det samlede turismeforbrug. Tabel 3.8.1 viser de 10 største turistkommuner i Danmark set i forhold til det samlede turismeforbrug og turismedelen, dvs. andelen af det samlede udbud af varer og tjenester i kommunen. Målt i turismeforbrug er de tre største turismekommuner København, Aarhus og Aalborg. De tre kommuner tegner sig for hhv. 22 pct., 5 pct., og 3 pct. af det samlede turismeforbrug. Ikke overraskende optræder kommuner med nogle af de største byer på top 10. Også nogle af Danmarks største kystdestinationer findes på top 10, fx Ringkøbing-Skjern, Varde og Bornholm. 9 Det kommunale turismeforbrug er forbundet med usikkerhed, navnlig fordi de bagvedliggende turistmængder (overnatninger og endagsbesøg) i nogen grad er estimerede, og fordi det antages, at alt turistens forbrug er placeret i overnatningskommunen. 22

Med en turismeandel på knap 24 pct. er Fanø den kommune, hvor turismen fylder relativt mest i den samlede økonomi. På top 10 listen findes en del andre små ø-kommuner, fx Læsø, Samsø og Langeland. Varde og Bornholm ligger i top 10 på begge målepunkter, og er således forholdsvis afhængige af turismen. I appendiks 1 findes tal for turismeforbrug samt for turismeforbrugets andel af udbuddet for alle landets kommuner. Tabel 3.8.1 Turismeforbrug og turismeandele fordelt på kommuner, top 10 2016 Nr. Top 10 kommuner Turismeforbrug Top 10 kommuner Turismeandel mio. kr. pct. 1 København 24.272 Fanø 23,9 2 Aarhus 4.877 Læsø 9,4 3 Aalborg 3.343 Odsherred 8,2 4 Ringkøbing-Skjern 2.939 Samsø 7,9 5 Varde 2.320 Gribskov 7,9 6 Vejle 2.050 Bornholm 6,9 7 Frederikshavn 2.020 Jammerbugt 6,6 8 Odense 2.011 Varde 6,4 9 Bornholm 1.925 Syddjurs 6,1 10 Helsingør 1.674 Langeland 5,7 23

KAPITEL 4 TURISMENS SAMFUNDS- ØKONOMISKE BETYDNING 24

4. Turismens samfundsøkonomiske betydning Turismeforbruget viser den direkte effekt på omsætningen, der følger af turisternes køb i Danmark. Den øgede omsætning sætter gang i en økonomisk kædereaktion, der skaber værdi, og breder sig i samfundsøkonomien. Dette kapitel belyser hvordan turismen påvirker værditilvækst, beskæftigelse og skatteindtægter. Analysen viser den samlede samfundsøkonomiske betydning ved at inddrage de såkaldte afledte effekter. Turismens samlede værditilvækst og beskæftigelse opgøres for branchegrupper, og kan dermed afdække turismens betydning for de pågældende brancher. 4.1 Om turismens afledte effekter Ud over de direkte effekter skaber turismen også indirekte og inducerede effekter. De direkte effekter opstår i forbindelse med turistens forbrug. Den økonomiske aktivitet stopper dog ikke her, men breder sig som ringe i vandet i form af såkaldte indirekte og inducerede effekter. Det sker, fordi den omsætning som en virksomhed, der har solgt en vare eller ydelse til en turist, skaber mere økonomisk aktivitet. Virksomheden bruger en del af sin omsætning på at købe råvarer fra andre virksomheder (indirekte effekter) samt aflønne ansatte, der derefter bruger en del af indkomsten på forbrug (inducerede effekter). Omvendt forsvinder en del af effekten ud af det økonomiske kredsløb i Danmark i form af import fra udlandet og indkomstoverførsel til udlandet (f.eks. når udenlandske ansatte bruger sin løn i sit hjemland). De afledte effekter viser den samlede betydning af de direkte, indirekte og inducerede effekter. De afledte effekter beregnes af Center for Regional og Turismeforskning (CRT) vha. den samfundsøkonomiske model, LINE. Modellen er i stand til at kortlægge denne spredning, og dermed beregne turismens fulde betydning for værditilvækst, beskæftigelse og skatteprovenu. LINE-modellen kan beregne effekter på brancheniveau. Den kan desuden fordele effekterne på både regionalt- og kommunalt niveau. 4.2 Bruttoværditilvækst 10 Turismens betydning for den samfundsøkonomiske aktivitet opgøres i denne rapport vha. værditilvæksten. Værditilvækst benyttes i stedet for bruttonationalprodukt (BNP), der ikke kan fordeles på branche. Det kan værditilvæksten, og denne størrelse kan dermed ses som et mål for de forskellige erhvervs økonomiske betydning i samfundet. Værditilvæksten svarer til BNP i basispriser. 11 Værditilvækst defineres som den del af forbruget, der er tilbage af den samlede omsætning, når råvareforbruget i forbindelse med produktionen af varer og tjenester er fratrukket. 10 Den korrekte nationaløkonomiske betegnelse er 'bruttoværditilvækst', men i denne rapport anvendes blot betegnelsen værditilvækst. 11 Værditilvækst er lig med BNP i markedspriser fratrukket produktskatter og produktsubsidier. Forskellen mellem BNP og værditilvæksten for dansk økonomi var på 276,6 mia. kr. i 2016. BNP var 15 pct. større end værditilvæksten. 25

Turismens direkte værditilvækst Turismeforbruget på 108,1 mia. kr. skabte 35,3 mia. kr. i direkte værditilvækst. De 35,3 mia. kr. er turismens direkte bidrag til produktionen i Danmark, og svarer til 2,0 pct. af den samlede danske værditilvækst. Dette niveau kan approksimativt opfattes som turismens direkte andel af BNP. For hver krone, der blev brugt af en turist i 2016, blev der således skabt en værditilvækst på 33 øre. Dette tal er et gennemsnit for al turisme. Forskellige typer turisme skaber forskellig værdi, fordi forbrugssammensætningen er forskellig. Værditilvæksten for forskellige branchegrupper fremgår af tabel 4.2.1. Tabellen præsenterer også branchernes turismeandel, der viser den direkte turismeskabte værditilvækst i forhold til branchegruppens samlede værditilvækst. Brancherne er opdelt i tre grupper, der følger retningslinjerne i turismesatellitregnskabet; turismespecifikke brancher (turismeerhverv), turismeforbundne brancher (detailhandel) og ikke-turismespecifikke brancher (andre erhverv). Turismeerhvervene er kendetegnet ved at en væsentlig del af deres aktivitet er rettet mod turisme. Dette er særlig tydeligt for overnatningsbranchen, hvor næsten 91 pct. af værditilvæksten skabes af turisme. 12 Tabel 4.2.1 Turismens direkte værditilvækst fordelt på brancher i Danmark 2016 Landets samlede værditilvækst Turismens direkte værditilvækst Turismens andel mio. kr. mio. kr. pct. I alt 1.789.317 35.315 2,0 Turismeerhverv (turismespecifikke brancher) 99.803 23.637 23,7 Heraf: Overnatningssteder 7.311 6.638 90,8 Restauranter og værtshuse 23.202 6.723 29,0 Transportvirksomheder 37.482 5.411 14,4 Rejseservice 3.387 1.724 50,9 Kultur, forlystelser og sport 1 28.421 3.140 11,0 Detailhandel (turismeforbundne brancher) 528.496 4.831 0,9 Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri 23.908 12 0,1 Føde- og drikkevarer samt tobak 27.796 281 1,0 Andre 476.793 4.538 1,0 Andre erhverv (ikke-turismespecifikke brancher) 1.161.018 6.847 0,6 Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 2 180.358 1.512 0,8 Erhvervsservice 3 160.195 1.057 0,7 Andre 820.465 4.278 0,5 Noter: 1 Den lave turismeandel er udtryk for, at mange lokale benytter sig af forlystelser, sportsfaciliteter mm. 2 Branchen producerer bl.a. turismeproduktet 'udlejning af sommerhuse', der indgår i produktkategorien 'overnatning'. 3 Branchen producerer bl.a. turismeproduktet 'biludlejning', der indgår i produktkategorien 'lokal transport' 12 De sidste 9 pct. kan tilskrives lokale indbyggere og virksomheders anvendelse af mødefaciliteter, restauranter mv. på overnatningsstederne. 26

Turismens samlede værditilvækst med afledte effekter Turismens samlede værditilvækst var 62,0 mia. kr., hvilket svarer til 3,5 pct. af Danmarks samlede værditilvækst. For hver brugt turismekrone blev der således skabt værditilvækst for 57 øre. Tabel 4.2.2 viser turismens værdiskabelse i Danmark inklusiv afledte effekter. Tabellen viser også den direkte værditilvækst. Ud af den samlede afledte værditilvækst tilfalder 41 pct. turismeerhvervene, mens 15 pct. tilfalder detailhandelen og det resterende restgruppen af brancher. Som konsekvens af de indirekte og inducerede effekter skaber turismen stor værditilvækst - også uden for turismeerhvervene. Tabel 4.2.2 Værditilvækst afledt af turismen fordelt på brancher i Danmark 2016 Direkte effekter Fordeling Samlede effekter Fordeling mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 35.315 100 61.956 100 Turismeerhverv (turismespecifikke brancher) 23.637 67 25.614 41 Heraf: Overnatningssteder 6.638 19 6.794 11 Restauranter og værtshuse 6.723 19 7.488 12 Transportvirksomheder 5.411 15 6.103 10 Rejseservice 1.724 5 1.784 3 Kultur, forlystelser og sport 3.140 9 3.446 6 Detailhandel (turismeforbundne brancher) 4.831 14 9.455 15 Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri 12 0 40 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 281 1 927 1 Andre 4.538 13 8.487 14 Andre erhverv (ikke-turismespecifikke brancher) 6.847 19 26.887 43 Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 1 1.512 4 6.407 10 Erhvervsservice 2 1.057 3 5.237 8 Andre 4.278 12 15.244 25 Noter: 1 Branchen producerer bl.a. turismeproduktet 'udlejning af sommerhuse', der indgår i produktkategorien 'overnatning'. 2 Branchen producerer bl.a. turismeproduktet 'biludlejning', der indgår i produktkategorien 'lokal transport'. Tabel 4.2.2 viser, at der sker en branchemæssig spredning af turismens effekter via de indirekte og inducerede effekter, når turismevirksomheder foretager indkøb og aflønning af arbejdskraft mv. Disse effekter medfører også en geografisk spredning. 27

Tabel 4.2.3 viser den samlede værditilvækst på regionalt niveau 13. Det fremgår, at turismen skaber mest værditilvækst i Region Hovedstaden efterfulgt af Region Syddanmark. Mens turismens samlede værditilvækst står for 3,5 pct. af landets bruttoværditilvækst, er der nogen forskel regionerne imellem. Turismen fylder relativt mest i Region Nordjylland og Region Sjælland begge med en andel på 4,4 pct. Turismen fylder mindst i Region Midtjylland og Region Hovedstaden med hhv. 3,1 pct. og 3,2 pct. Tabel 4.2.3 Samlet værditilvækst afledt af turismen fordelt på regioner 2016 Samlet værditilvækst afledt af turismen Fordeling Andel af samlet værditilvækst Mio. kr. Pct. Pct. I alt 61.956 100 3,5 Heraf Region Hovedstaden 23.161 37 3,2 Region Midtjylland 11.404 18 3,1 Region Nordjylland 6.774 11 4,4 Region Sjælland 7.911 13 4,4 Region Syddanmark 12.706 21 3,7 Note: Den samlede turismeafledte værditilvækst indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. 4.3 Beskæftigelse Turismeforbrugets direkte effekt svarer til 96.000 fuldtidsbeskæftigede. Man skal være opmærksom på, at dette tal ikke afspejler det faktiske antal beskæftigede indenfor turismeerhverv, men er en modelberegning 14 af, hvor meget beskæftigelse turismeforbruget skaber. Beregningerne viser således, at turismen skaber jobs i mange andre erhverv end de typiske turismeerhverv. Tabel 4.3.1 viser, at 77 pct. af den direkte jobskabelse sker i turismeerhvervene, hvor der især skabes arbejdspladser indenfor restaurations,- overnatnings- og transportbrancherne. Udenfor de typiske turismeerhverv skabes der især jobs indenfor detailhandlen (14 pct. af den samlede direkte beskæftigelse). Medregnes de afledte effekter af turismeaktiviteten, skaber turismeforbruget i alt 136.000 fuldtidsjobs svarende til 4,7 pct. af den samlede beskæftigelse i Danmark. 13 Værditilvæksten i en region er summen af effekter fra egen turisme, som forbliver i regionen (intra-effekt), og den effekt, som regionen modtager fra andre regioners turisme (inter-effekt). Bemærk, at turismen i en given region ikke kun skaber beskæftigelse i samme region, men også i andre regioner via spredningen af de samlede afledte effekter. Det betyder, at man ikke entydigt kan sætte turismeforbruget i en region i forhold til dens værditilvækst. 14 Jf. kapitel 4.1 om LINE-modellen. 28

Godt 79.000 jobs (58 pct. af den samlede turismebeskæftigelse) skabes i turismeerhvervene. Derudover skaber turismen 22.000 job i detailhandlen (16 pct.), og 34.000 job i andre brancher. Forskellen mellem de direkte og afledte effekter illustrerer spredningen af turismeeffekterne, jf. tabel 4.3.1. Tabel 4.3.1 Antal årsværk skabt af turismen fordelt på branchegrupper 2016 Direkte effekter Fordeling Samlede effekter Fordeling antal pct. antal pct. I alt 95.822 100 135.732 100 Turismeerhverv (turismespecifikke brancher) 73.342 77 79.209 58 Heraf: Overnatningssteder 19.140 20 19.601 14 Restauranter og værtshuse 31.916 33 35.415 26 Transportvirksomheder 12.440 13 13.602 10 Rejseservice 3.139 3 3.247 2 Kultur, forlystelser og sport 6.707 7 7.344 5 Detailhandel (turismeforbundne brancher) 13.616 14 22.184 16 Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri 23 0 86 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 453 0 1.501 1 Andre 13.139 14 20.597 15 Andre erhverv (ikke-turismespecifikke brancher) 8.865 9 34.339 25 Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 155 0 1.004 1 Erhvervsservice 901 1 8.867 7 Andre 7.809 8 24.468 18 Tabel 4.3.2 viser den samlede turismebeskæftigelse på regionalt niveau 15. Her fremgår det, at den største del af beskæftigelsen er placeret i Region Hovedstaden, hvor turismen skaber knap 49.000 job (36 pct. af den samlede turismebeskæftigelse), efterfulgt af Region Syddanmark med godt 28.000 job (21 pct.) og Region Midtjylland med knap 27.000 job (20 pct.). 16 I forhold til regionens samlede beskæftigelse fylder den turismeskabte beskæftigelse relativt mest i Region Nordjylland (5,5 pct.), Region Sjælland (5,2 pct.) og Region Syddanmark (4,9 pct.). 15 Beskæftigelseseffekten i en given region er summen af effekter fra egen turisme, som forbliver i regionen (intra-effekt) og den effekt, regionen modtager fra andre regioners turisme (inter-effekt). Bemærk, at turismen i en given region ikke kun skaber beskæftigelse i samme region, men også i andre regioner via spredningen af de samlede afledte effekter. 16 Beskæftigelsen opgøres på arbejdssted og ikke bopæl. 29

Tabel 4.3.2 Samlet beskæftigelse afledt af turismen fordelt på regioner 2016 Samlet beskæftigelse afledt af turismen Fordeling Andel af samlet antal årsværk i regionen Antal årsværk pct. I alt 135.732 100 4,7 Heraf Region Hovedstaden 48.701 36 4,7 Region Midtjylland 26.626 20 4,1 Region Nordjylland 15.251 11 5,5 Region Sjælland 16.797 12 5,2 Region Syddanmark 28.356 21 4,9 Note: Den samlede turismeafledte beskæftigelse indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. 4.4 Skatteindtægter 17 Når turister bruger penge, skaber de et skattegrundlag for den offentlige sektor. Provenuet kommer fra moms og afgifter ved det direkte salg til turisterne, og via de personskatter, som de ansatte i turismeskabte job betaler til stat, region, kommune og kirke. Desuden bidrager virksomhederne via selskabsskatter. Turismeforbruget genererede et samlet provenu på 40,7 mia. kr. i skatter og afgifter, svarende til 5 pct. af det samlede provenu fra disse skatter og afgifter i Danmark i 2016. Med 18,1 mia. kr. tegner moms sig for størstedelen af turismens skatteprovenu (44 pct. af de samlede indtægter). Herefter følger kommuneskatter med 7,5 mia. kr. (18 pct.) samt vare- og punktafgifter med 6,5 mia. kr. (16 pct.). 17 Skatterne inkluderer ikke grundskyld og ejendomsskatter i denne rapport. 30

Figur 4.4.1 Fordeling af skatter og afgifter afledt af turismen 2016 (mio. kr.) Selskabsskatter 1.786 4% Regionsskatter (sundhedsbidrag) 605 2% Kirkeskatter 237 1% Statsskatter 5.963 15% Vareskatter/punktafgifter 6.539 16% Moms/merværdiafgift 18.058 44% Kommuneskatter 7.504 18% Tabel 4.4.1 Samlet skatteprovenu afledt af turismen fordelt på regioner 2016 Fordeling Mio. kr. pct. I alt 40.692 100% Heraf Region Hovedstaden 15.008 37% Region Midtjylland 7.478 18% Region Nordjylland 4.568 11% Region Sjælland 5.228 13% Region Syddanmark 8.409 21% Note: De beregnede provenuer tager ikke højde for kommunal og regional udligning. 31

KAPITEL 5 BAG OM RAPPORTEN 32

5. Bag om rapporten Formålet med Turismens økonomiske betydning 2016 er at beregne det samlede turismeforbrug i Danmark samt afdække, hvilke samfundsøkonomiske effekter i form af bl.a. beskæftigelse, som forbruget forårsager. I dette kapitel gennemgås metoderne mere detaljeret, og der redegøres for brugen af datakilder, usikkerheder mv. Rapporten følger internationale standarder for et turismesatellitregnskab til belysning af turismeforbruget, og anvender den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter 18. Figuren neden for giver et overblik over, hvilke nøgletal rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet og LINE-modellen. 5.1 Døgnforbrug og overnatninger er centrale tal for turismens økonomiske betydning Døgnforbruget og overnatningstallene danner basis for beregning af det samlede turismeforbrug, men der sker en yderligere bearbejdning af data i forbindelse med udarbejdelse af satellitregnskabet. 1. VisitDenmark indhenter detaljerede data om døgnforbrug og overnatninger, der sendes til CRT. 2. På baggrund af data fra nationalregnskabet estimerer CRT det turismeforbrug, der ikke dækkes af VisitDenmarks turistundersøgelser 19. 3. CRT konsoliderer VisitDenmarks resultater med nationalregnskabet 20, og fordeler turismeforbruget på produkter i overensstemmelse med klassifikationen. Disse trin betyder, at VisitDenmarks estimat af turismeforbruget, baseret på de oprindelige data for døgnforbrug og overnatninger, ikke er helt identisk med det, af CRT, beregnede satellitregnskab. 18 Både det regionale turismesatellitregnskab og turismemodulet i LINE er udviklet for VisitDenmark af Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) ved seniorforsker, ph.d. Jie Zhang og professor Bjarne Madsen. 19 Det vedrører forbrug til lokal langdistancetransport (indenrigsflyvning og skibstransport internt i Danmark), betaling for tunneller, broer og biludlejning. Herudover lægges også forbrug fra rejsebureauer, rejsearrangører og turistbureauer i forbindelse med transport til Danmark. 20 Eksempelvis overestimerer turistundersøgelsen forbruget på overnatningsproduktet hoteller i forhold til nationalregnskabets opgørelse. Derfor nedskaleres VisitDenmarks resultater, så de er i overensstemmelse med nationalregnskabets niveau. 33

VisitDenmarks beregning af døgnforbrug Beregningen af døgnforbrug bygger primært på VisitDenmarks Turistundersøgelse 2014. I turistundersøgelsen blev der foretaget ca. 12.000 interview med turister på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem og feriehuse. Af disse var godt 9.000 med udenlandske turister. Interviewstederne blev udtrukket af Danmarks Statistik, og undersøgelsen er repræsentativ for turismen i Danmark på de fem overnatningsformer. I turistundersøgelsen svarer turisterne på, hvor mange penge de bruger, og på hvad. En samlet oversigt over kilder til døgnforbrug kan ses i appendiks 12. Turistundersøgelsen bruges til at beregne døgnforbrug på overnatningsformerne hotel-forretning, hotelferie, camping, vandrerhjem og feriehuse. For hver overnatningsform beregnes døgnforbruget på nationalitet og region. VisitDenmark har dog sat som krav, at der skal være mindst 20 interview, før et døgnforbrug kan accepteres. Dette betyder, at beregning af døgnforbrug på hver overnatningsform sker trinvis på følgende måde: 1. Først beregnes et døgnforbrug for hver region for hver nationalitet. Er der 20 interview inden for regionen for den enkelte nationalitet, haves et døgnforbrug. 2. Hvis kravet om 20 observationer ikke er opfyldt i en bestemt region, deles Danmark op i Region Hovedstaden og resten af landet. Hvis der er 20 eller flere interview på nationaliteten i resten af landet, bliver turisterne tildelt et uden for Region Hovedstaden døgnforbrug. 3. Hvis der stadig eksisterer kombinationer af overnatningsformer og nationaliteter, der ikke har fået tildelt et døgnforbrug, beregnes dette på hele landet. Hvis der er 20 interview på hele landet, bruges dette landsgennemsnit på de regioner, som mangler et døgnbrug. 4. Er der ikke 20 interview på landsplan, bliver døgnforbruget for nationaliteten gennemsnittet for hele udlandet på overnatningsformen. Overstående metode er brugt i TSA-sammenhænge, og disse døgnforbrug er brugt for hver overnatningsform for hver nationalitet. I appendiks 6 er der kun rapporteret døgnforbrug med 20 observationer i hver celle fra turistundersøgelsen. I praksis er de resterende blanke felter i tabellen udfyldt med det gennemsnitlige udenlandske døgnforbrug for en given overnatningsform i en given region som nævnt ovenfor. Supplement til døgnforbrug for feriehuse og erhvervsturisme I turistundersøgelsen spørges til forbruget i går. Derfor fanger den ikke turisternes forbrug på afrejsedagen. For feriehusgæsternes vedkommende betyder dette, at slutafregningen for strøm og vand ikke er indeholdt i døgnforbruget. Vi har sammen med Feriehusudlejernes Brancheforening estimeret dette beløb til at være på 30 kr. i døgnet pr. person i gennemsnit. Disse 30 kr. er således lagt til det rene døgnforbrug fra turistundersøgelsen. Nogle typer af erhvervsturister kender ikke deres eget døgnforbrug præcist, da arbejdsgiveren betaler udgifterne. Dette gælder fx kongres- og konferencegæster, messedeltagere, faglige studierejsende og belønningsrejsende. På baggrund af en tidligere undersøgelse blandt disse MICE-gæster korrigeres denne undervurdering af turistundersøgelsens rene døgnforbrug vha. en MICE-faktor. MICE-faktoren er forskellig segmenterne imellem. 34

5.2 Beskrivelse af turismesatellitregnskabet Analyserne af turismeforbruget i denne rapport er udarbejdet i henhold til retningslinjerne for turismesatellitregnskaber, der knytter turismen til nationalregnskabet. Det danske turismesatellitregnskab følger de internationale anbefalinger til turismesatellitregnskaber fra UNWTO (verdensturismeorganisationen), OECD og Eurostat og opfylder kriterierne for et regionalt turismesatellitregnskab (RTSA). Det officielle turismesatellitregnskab indeholder en række tabeller, hvoraf flere indgår i foreliggende rapport. Tabel 5.3.1 viser de tabeller, der indgår. Tabel 1-6 er de vigtigste. Tabel 5.2.1. Officielle tabeller i et turismesatellitregnskab Tabel Beskrivelse Note Indgår i dansk RTSA 1 Indgående turisme (udlændinge i Danmark) 2 Indenlandsk turisme (danskere i Danmark) 3 Udgående turisme (danskere i udlandet) En del af den samlede efterspørgsel en del af eksporten En del af danskernes private forbrug Ikke knyttet til andre TSA tabeller en del af importen Ja Ja Delvist 4 Internt turismeforbrug Sammenlægning af tabel 1 og 2 og tilføjelse af indenlandske forretningsrejser 5 Produktion af turismevarer Fx produkter og serviceydelser af turismespecifikke brancher, men også andre Ja Ja 6 Internt udbud og turismeforbrug pr. produkt Sammenlægning af tabel 4 og 5 Ja 7 Beskæftigelse Antal beskæftigede i turismespecifikke brancher dvs. set fra udbudssiden 8 Investeringer Investeringer i turismespecifik fast realkapital - fx hoteller, restauranter m.v. 9 Offentligt turismeforbrug Offentligt forbrug til turismespecifikke formål fx markedsføring, turistinformation, markedsresearch o. lign. 10 Ikke-monetære indikatorer Antal ankomster, overnatninger, og overnatningssteder Ja, men offentliggøres ikke i 2016 Nej Ja, men offentliggøres ikke i 2016 Ja, men offentliggøres ikke i 2016 35

Resultaterne fra turismesatellitregnskabet opstillet på denne måde kan ses i appendiks 10. Turismesatellitregnskab kombinerer og konsoliderer de bedst egnede data om efterspørgsel og udbud Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse, vinder oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. Fx må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for højt og vil blive nedjusteret. Efterspørgselssiden På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 typer forskellige overnatningsformer: Hotel (opdelt på forretning og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt på lejet, lånt og eget), feriecenter, lystbådehavn, festival, krydstogt, bondegård, overnatning hos familie/venner og endagsturisme (hvert endagsbesøg tæller som et døgn og dermed én overnatning). Overnatningerne kommer fra en række forskellige kilder. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af døgnforbrug er i overvejende grad indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks Turistundersøgelse i 2014. Der spørges i undersøgelsen til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man danne sig et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge. I appendiks 11 og 12 findes en oversigt over hvilket datagrundlag, der ligger til grund for oplysningerne på efterspørgselssiden (overnatninger og døgnforbrug) for hver overnatningsform. Oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform. Udbudssiden Oplysningerne fra udbudssiden dvs. fra virksomhedernes side stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: (1) turismeprodukter, (2) turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og (3) andet. I appendiks 13 findes en oversigt over, hvilke produkter og brancher der regnes som hhv. turisme og turismerelaterede. I nationalregnskabet udarbejdes en række såkaldte input/output-tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, det private og offentlige erhvervsliv mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet sker på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K, bl.a. med input fra Danmarks Statistik. 36

5.3 Ændringer i data og metode siden sidste rapport Dataændringer og nye resultater i forhold til rapporten om turismens økonomiske betydning 2015 Turismens økonomiske betydning 2016 - er en opdatering af Turismens økonomiske betydning 2015, som VisitDenmark udgav i 2017. Nærværende rapport fokuserer på de nye tal for 2016. I forhold til Turismens økonomiske betydning 2015 er der sket ændringer i metode og data, der gør, at man ikke kan sammenligne resultaterne med Turismens økonomiske betydning 2016. Det er derimod muligt at sammenligne turismen i 2014 og 2015 ud fra Turismens økonomiske betydning 2016, idet turismeforbrug, beskæftigelse, værditilvækst og skatter i 2014 og 2015 er genberegnet og metodemæssigt sammenlignelige med 2016. Ændringerne er kort beskrevet i det følgende. Den vigtigste ændring i forhold til sidste års rapport skyldes, at der i forbindelse med dette års rapport er reviderede tal for antallet af danske endagsturister (både ferie og forretningsrejsende). På baggrund af nye data fra DTU s rejsevaneundersøgelser er der beregnet tal for 2014, 2015 og 2016. De reviderede tal for 2014 og 2015 har medført en betydelig opjustering i antallet af endagsrejser, og de danske endagsturisters forbrug i 2015 er således opjusteret med ca. 19 pct., svarende til et forbrug, der i 2015 var 4,4 mia. kr. højere end tidligere anslået. Herudover er der sket enkelte små ændringer i CRTs model til beregning af satellitregnskab. Efter aftale med VisitDenmark har CRT bl.a. justeret fordelingen af feriehusgæsternes forbrug til overnatning. Forbrugsfordelingen estimeres til 60 pct. til husleje (til feriehusejer), 10 pct. til forbrug (til el, vand varme mv.) og 30 pct. til udlejningsbureau. Samlet set er turismeforbruget opjusteret med 5,5 mia. kr. (6 pct.) i 2014 og 4,9 mia. kr. (5 pct.) i 2015. Ny viden om dansk endagsturisme: Kilde og metode Kilden til dansk endagsturisme - både ferie- og forretningsrelateret - er opdateret vha. DTU's transportvaneundersøgelse. Der arbejdes med forskellige formål, og på den baggrund er besøgene kategoriseret som enten ferie- eller forretningsrelaterede. Formålsopdelingen sker ud fra rejseformål i DTU s undersøgelse. DTU s undersøgelse er en stikprøve, og for visse kommuner er der et begrænset antal interviews pr. år særligt for forretningsrejsende på kommuneniveau. For at sikre soliditet i analysen bruges derfor et femårigt glidende gennemsnit for forretningsrejsende. For ferierejsende er årets overordnede niveau kommunalfordelt ud fra et otteårigt glidende gennemsnit. Dataserien er opdateret tilbage til 2014 og opdateres fremover hvert år. Samlet svarer antallet af endags-ferieture til, at hver dansker i gennemsnit tog 8,6 af disse om året. Definitionen af turisme er, at man opholder sig uden for sit normale miljø. I VisitDenmarks beregning af dansk endagsturisme betyder det, at kun endagsrejser udenfor turistens bopælskommunen indgår. Dog er det for endagsturisme besluttet, at frederiksbergborgere, der tager til Københavns Kommune, ikke er turister og omvendt. Desuden er endagsbesøg defineret som minimum 3 timers varighed inklusiv transport, og med minimum 1 times ophold på destinationen. 37

Usikkerhed i forbindelse med de turismeøkonomiske beregninger De største usikkerheder er knyttet til opgørelsen af turismeeffekter på lokalt niveau, idet en stor del af oplysningerne fra såvel efterspørgsels- som udbudssiden ikke er lokalt fordelte 21. En central antagelse bag beregning af forbruget i kommunerne er, at hele turistens forbrug finder sted i den kommune, hvor turisten overnatter (eller slutdestinationen for endagsrejsende). Dette er naturligvis ikke altid korrekt. En følge af den antagelse er, at kommuner med stor tiltrækningskraft på overnattende turister med bopæl i andre kommuner - i kraft af fx attraktioner - alt andet lige undervurderes i opgørelserne. VisitDenmark og CRT arbejder løbende på at forbedre metoden for at kunne give det mest retvisende billede af turismen. Dette giver ændringer i niveauerne for nøgletallene - især på regionalt og lokalt niveau. 5.4 Beregning af afledte effekter i LINE-modellen Turismens afledte effekter er ikke en del af satellitregnskabet. VisitDenmark beregner de afledte effekter vha. LINE-modellen 22, som bygger på data fra satellitregnskabet. Figur 5.4.1. illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår. Figur 5.4.1 Det turismeøkonomiske flow af effekter 21 At udarbejde et satellitregnskab for turisme samt beregne de afledte effekter af turismen helt ned på kommunalt niveau kræver antagelser, som giver anledning til forbehold. Det danske satellitregnskab på kommuneniveau er en udfordring, idet data fra nationalregnskabet på produktniveau sjældent er opdelt geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT og Danmarks Statistik bl.a. omsætningen på kommuner vha. estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches omsætning. 22 VisitDenmark anvender LINE-modellen, fordi den er kommunalt baseret, og dermed mere anvendelig til analyser på kommunalt og regionalt niveau end andre makroøkonomiske modeller, som fx ADAM-modellen, der er nationalt baseret. 38

Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i forskellige virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, og i hver branche kan en større eller mindre andel af den samlede omsætning tilskrives turismeforbrug. Fx har hoteller en stor del af omsætningen fra turister, mens detailhandlen har en mindre. De virksomheder, som turisten har brugt penge i, køber råvarer og andet i andre virksomheder, som således også påvirkes af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til sine medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. På engelsk kaldes dette leakage lækage. LINE-modellens multiplikatorer Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldte tekniske turismemultiplikator kan beregnes: Teknisk _ multiplikator Direkte indirekte induceret import Direkte Den tekniske turismemultiplikator viser, hvor meget turismeomsætningen bliver ganget op, når den siver ud i økonomien. Til at beregne disse effekter anvendes en økonomisk model 23. Udover den tekniske turismemultiplikator anvender VisitDenmark såkaldte turismemultiplikatorer, der relaterer turismeomsætningen (mio. kr.) til den turismeafledte beskæftigelse (fuldtidsbeskæftigede), værditilvækst (mio. kr.) og skatteprovenu (mio. kr.). VisitDenmarks turismemultiplikatorer er ikke multiplikatorer i gængs forstand, men forholdstal mellem omsætning og afledte effekter. De opgøres således: Multiplikator Samlet _ turismeafledt _ effekt Samlet _ turismeforbrug VisitDenmark anvender bl.a. turismemultiplikatorerne til at analysere, hvordan ændringer i turismeforbruget forplanter sig i samfundet gennem ændringer i jobskabelse, værditilvækst og skatteindtægter. 23 CRT publicerede i 2016 notatet En introduktion til multiplikatorer inden for området turisme og dansk praksis på området, der uddyber anvendelsen af multiplikatorer med udgangspunkt i litteraturen på området, og bl.a. analyserer historiske TSA-multiplikatorer. Herudover analyseres, hvilke faktorer, der påvirker størrelsen af turismemultiplikatorer i danske regioner og kommuner. Notatet egner sig til læsere med interesse i analyse af turismeøkonomiske effekter. 39

APPENDIKS 40