Rejs ud! International rejseguide
World Scout Jamboree 2011, Sweden 56.031896 N, 14.169632 E
Introduktion Internationale spejderoplevelser er fantastiske! Det er oplevelser for livet, som man aldrig vil glemme. Uanset hvor du kommer hen i verden, kan du nok finde en lokal spejdergruppe et sted og det er i disse øjeblikke, at man mærker, at man er del af et stort verdensomspændende fællesskab. På internationale ture lærer man meget om andre kulturer og om spejderarbejdet i andre lande og man får mange nye venner fra hele verden! Men en god forberedelse hjemmefra kan hjælpe dig til at få endnu mere ud af din rejse. Denne guide er tænkt som en praktisk hjælp, når du skal på en international tur i spejderregi. Uanset om du skal på et kursus, en konference eller en international lejr, kan du bruge denne guide som en støtte i forberedelsen. Vi håber, at du vil finde denne guide praktisk og hører gerne fra dig, hvordan den kan blive endnu bedre. Husk, at du altid kan kontakte os, hvis du har flere spørgsmål! God tur! 3
Et hav af muligheder... Hvis du gerne vil ud at rejse som spejder, er der et hav af muligheder for at komme afsted! En verdensjamboree, en Moot eller en Roverway er kun nogle af de internationale events, der findes. Du kan også tage på sommerlejr i udlandet med din trop, couchsurfe hos spejdervenner fra hele verden eller blive frivillig på et spejdercenter. Du kan læse om mulighederne på korpsets hjemmeside, hvor vi løbende lægger forskellige tilbud ud. Læs på hjemmesiden Korpsets hjemmeside kan være en stor hjælp til at få overblik over de muligheder du har. Det Internationale Udvalg har nemlig sin egen side på hjemmesiden. Hvis du går ind under Internationalt på spejder.de, kan du både finde aktuelle invitationer til internationale lejre og en oversigt over de store internationale lejre, som Roverway, World Scout Moot og Verdensjamboreen. Du kan også finde informationer om, hvordan du kan blive frivillig på et internationalt spejdercenter. 4 Spørg os om hjælp! Nogle gange kan alle de mange muligheder virke lidt uoverskueligt. Hvordan kommer jeg bedst i gang? Hvordan skal jeg få råd til en verdensjamboree? Du kan altid tage kontakt til os i det Internationale Udvalg direkte, så skal vi nok hjælpe dig med alt fra forsikringer til fundraising. Tøv ikke med at spørge!
Planlægning af rejsen Så snart du har tilmeldt dig til et internationalt arrangement og booket rejsen, er det vigtigt, at du sender rejsedata og kontaktoplysninger under rejsen til det Internationale Udvalg, så vi kan komme i kontakt med dig. Lande og kulturer kan være meget forskellige, så du kan hurtigt blive overrasket, mens du er ude at rejse. Selvfølgelig kan der altid komme nogle overraskelser undervejs, men god planlægning hjemmefra er vigtig og kan hjælpe dig i mange situationer. Vær derfor altid forberedt inden du tager af sted. En god idé er at forberede dig på landets kultur, sprog og sikkerhed, så du kan undgå tyveri og andre uheldige situationer. Du kan for eksempel søge informationer på rejseinformations-siderne på Udenrigsministeriets hjemmeside. Det tyske Auswärtiges Amt har en tilsvarende side: www.um.dk, se under Rejsevejledninger www.auswaertiges-amt.de, se under Reise und Sicherheit Det er også en god idé at have en liste med telefonnumre, kontaktoplysninger på den lokale ambassadør samt en kopi af dit pas, sygesikringsbevis og flybillet et sikkert sted, hvis din bagage skulle blive stjålet eller gå tabt. 5
Spejderne i Sydslesvig Til en god forberedelse hører også, at du har et overblik over korpsets historie og internationale status. Du kan læse mere om det på de næste to sider. Dansk Spejderkorps Sydslesvig Vores korps, Dansk Spejderkorps Sydslesvig, er et spejderkorps for det danske mindretal syd for den dansk-tyske grænse. Selvom vi bor i Tyskland er vi altså et dansk spejderkorps. Det kan sommetider være lidt svært at forklare til folk fra andre lande, hvorfor vi har danske skoler, biblioteker og spejdere i Tyskland - og ikke bare flytter til Danmark. Men hvis du bruger eksempler fra din hverdag, kan det måske blive nemmere for dem at forstå! På engelsk hedder vores korps i øvrigt: Danish Scouts of Southern Schleswig. Korpsets historie I nogen lande går man rigtig meget op i spejderhistorie. Derfor har vi her samlet de vigtigste årstal: 1909 - Spejderarbejdet i Danmark startes. 1919 - Dansk spejderarbejde i Sydslesvig startes af Svend Johannsen. 6 1969 - Korpsets 50 års-jubilæum fejres med en stor lejr på Tydal. Det blev den første Tydal Jamborette.
Spejderpolitik To verdensorganisationer I dag finder der over 40 millioner spejdere i 216 lande verden over. Disse arbejder internationalt sammen gennem de to verdensorganisationer WAGGGS og WOSM. WAGGGS er pigespejderorganisationen, som udelukkede optager piger, mens WOSM både optager drenge og piger. Du kan læse mere om organisationerne på: www.wagggs.org og www.scout.org Korpsets internationale status Som et dansk spejderkorps i Tyskland har det været svært at blive godkendt i WOSM. Derfor er DSS s drenge er medlem af WOSM gennem Bund der Pfadfinderinnen und Pfadfinder (BdP) i Tyskland, men repræsenteres internationalt af det danske fællesråd. Pigerne er direkte medlem i WAGGGS gennem det danske fællesråd. 7
Pakkeliste og påklædning Når du rejser ud i spejdersammenhæng, er du samtidig en repræsentant for korpset og det danske spejderarbejde. Hvordan spejderuniformen bruges, afhænger af, hvilket land du rejser til og hvem du omgås med. Nogle steder bruges den kun som arbejdstøj, mens man andre steder bruger den til receptioner og finere arrangementer. Sørg derfor for, at uniformen er ren og pæn og at mærkerne på den er aktuelle. Desuden er det en god idé også at have civilt tøj med, hvis du f.eks. skal i teateret under dit ophold. Sandsynligvis vil folk være meget interesseret i vores kultur og spejderarbejde. Medbring derfor mærker og pins til at swoppe, blade og materialer fra korpset og nogle typisk danske ting, som du kan bruge til at fortælle om Danmark eller gaver til værter. 8
En Verdensjamboree, en Moot eller et kursus i udlandet koster tit mange penge. Derfor er det en god idé allerede tidligt at gøre dig tanker om, hvordan du kan få sparet op til rejsen og hvor du evt. kan søge tilskud. Mange fonde og legater vil kunne dække en del af rejsen, men det kræver lidt arbejde og at man er i god tid! Gode råd til fundraising Mange fonde modtager kun ansøgninger én gang om året. Søg derfor i god tid og overhold fondenes ansøgningsfrister. Skriv gode ansøgninger og forklar fondsbestyrelsen, hvad de får ud af at støtte din rejse Vær opmærksom på, at nogle fonde vil kræve, at du holder et kort oplæg om din rejse, efter du er kommet hjem. Søg målrettet! Din ansøgning skal passe til fondens formål. Legathåndbogen, som kan lånes på biblioteket, kan være en rigtig god hjælp til at finde passende fonde og legater. Husk at behandle fondene ordentligt, at holde det, du lover og at give dem et godt billede af spejdere og vores korps, så vi også fremover kan søge tilskud til internationale spejderoplevelser! Finansering 9
16th International Youth2011, Gathering, Oman World Scout Jamboree Sweden 17.074852 56.031896 N, N, 54.236244 14.169632 EE
Sikkerheden i landet Også selvom du kun rejser indenfor Europas grænser, er det vigtigt, at du holder øje med sikkerheden i landet. Hjemmesiderne fra Udenrigsministeriet og Auswärtiges Amt er to gode bud, når du skal have informationer om sikkerheden i dit rejseland. Forsikringer På nuværende tidspunkt kræver korpset, at du selv har en fornuftig rejseforsikring, der dækker omkostninger i forbindelse med sygdom på din rejse. Inden for EU er du normalt dækket gennem din almindelige sygeforsikring. For rejser uden for EU kræves der en ekstra forsikring. Vacciner På nogle rejser kan det være nødvendigt, at du får opdateret dine vacciner, inden du tager afsted. Undersøg derfor på forhånd, om dette er nødvendigt. Spørg evt. din læge. Hvis uheldet er ude... I nødssituationer kan du altid kontakte det Internationale Udvalg, Korpsledelsen eller Korpskontoret, som vil prøve at hjælpe dig hurtigst muligt. Tøv ikke med at tage kontakt til os! Sikkerhed 11
Mens du er afsted... Tag billeder, skriv dagbog Mens du er ude at rejse, vil du opleve mange spændende ting og få oplevelser for livet. At skrive dagbog eller blot nogle enkelte stikord til, hvad du har lavet hver enkelt dag, kan være en god idé. Hvis du tager billeder undervejs og tager brochurer og forskellige materialer med hjem, kan du senere nemt lave et kort oplæg om din rejse og dine oplevelser til din spejdergruppe, en fond eller dine venner og familien. Fortæl andre om din tur Brug gerne sociale medier som Facebook, Twitter og Instagram til at fortælle andre om din oplevelse! Du kan også skrive en artikel til Flensborg Avis eller korpsets hjemmeside. Tag gerne kontakt til Flensborg Avis på forhånd og aftal, hvordan du kan få din artikel bragt i avisen. Det kunne også være, at en anden spejdergruppe i korpset kunne være interesseret i et oplæg om din tur. Det er altid en god idé at fortælle så mange som muligt om din rejse - måske kan du jo inspirere andre til at tage afsted? 12
Internationalt Udvalg Det Internationale Udvalg kan altid hjælpe dig med din rejse både før, under og efter selve turen. Her er kontaktoplysninger på udvalget, korpschefer og Korpskontoret: Stefan R. Hansen International Secretary stefan@spejder.de Tlf: 0045 60 66 22 87 Internationalt Udvalg Medlemmer: Stefan R. Hansen, Janne L. Meyland og Tor-Salve Dalsgaard int@spejder.de Tim Riediger Spejderchef tim@spejder.de Tlf: 0049 4635 292626 Helmut Werth Korpskontoret dss.tydal@t-online.de Tlf: 0049 4609 263 Spejdergården Tydal Tydal 1 D-24852 Eggebek 13
Spejdernes Lejr 2012, Denmark 56.365278 N, 8.620556 E
Denne rejseguide udgives af korpsets Internationale Udvalg. Guiden opdateres løbende med nye informationer, så sørg for, at du altid har den nyeste udgave. Denne udgave er sidst opdateret i oktober 2015. Dansk Spejderkorps Sydslesvig Tydal 1 D-24852 Eggebek Tyskland www.spejder.de Tekst og layout Stefan R. Hansen Foto Stefan R. Hansen, Tim Riediger Kolofon 15
World Scout Jamboree 2011, Sweden 56.031896 N, 14.169632 E