MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012
DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo begynde med at se lidt på hvem han genetisk var, det vil her sige hvilken Y-DNA gruppe han og alle de mandlige direkte forfædre og mandlige efterkommere tilhører. Min farfars fars, og dermed alle de mandlige leds genetiske slægtsgren går i lige linie tilbage til Nordland i Norge, nærmere betegnet stedet Alvenes og er som man ser på migrationskortet kommet østfra på et eller andet tidspunkt i historien. DNA gruppen mændene i slægtslinien tilhører bliver kaldt de unge skandinaver. DNAgruppen eller med andre ord Haplogruppen, hører til gruppen R1a1a og er en typisk gengruppe i Norge. Undersøgelsen af hvilken gruppe den mandlige linie tilhører genetisk er kommet i stand gennem en undersøgelse som Leif, min bror, har fået foretaget på min foranledning, som kvinde kan jeg jo kun få svar på det der kaldes mitrokondier dvs. den kvindelige DNA gruppe i lige linier fra min mor og bagover. Da jeg er den der står som kontaktledet til undersøgelsen og den videre indsigt i dette, er det viste genbevis her udstedt i mit navn. Og sådan ser beviset for den genetiske bevisbyrde ud: Som sagt, beviset for det genetiske er klart, men udseendet af f.eks. min farfars far kan der kun gættes på intet foto af ham er til dags dato kendt, måske findes det et eller andet sted, men indtil et sådant foto måske dukker op, er det kun muligt at gætte på at han måske har set ud nogenlunde som sin søn min farfar, og har han det, må vi for os se en mørklødet mand med brune øjne, sort hår, firskåret og ikke så frygtelig høj.
Men hvem var og hvordan udformede farfars fars liv sig, det kan vi dog få lidt svar på gennem arkivstudier, og det skal så gives på de følgende sider. OLDEFARS BARNDOMSEGN VED SALTSTRAUMEN DE FØRSTE LEVEÅR Ikke langt fra en af verdens mest voldsomme vandløb - Saltstraumen i Nordland og især stedet Tuv - er området min farfars far, altså min oldefar, Peder Andreas Andersen, har levet de første år af sit liv. Peders dåb blev som vist indført i Bodø kirkebog, som er sognet Tuv hørte under. Beviset på dåben fortæller, at Peder Andreas bliver født den 17. aug. 1840 og at dåben finder stede den 4. oktober. Forældrene er gårdbruger Anders Olsen og hustruen Massie Jocomsdatter. Som faddere ses nævnt Carl Monsen og hans kone, Christopher Isaksen og kone og Jakob Andreasen. Hvem disse vidner til dåben er er ikke helt klart, måske familie - måske naboer? Da moderen bliver kaldt Massie, kunne hun muligvis være af sameslægt det er lidt uvist endnu. Hvordan årene er forløbet inden konfirmationen er uvist, men konfirmationen finder sted den, 13. juli i 1856 og i kirkebogen bogen er nævnt, at Peder er blevet vaccineret den 7. aug.1846 af M. Mortensen. Hjemmet Peder vokser i består af forældrene og 2 søskende og nogle halvsøskende fra faderens tidligere ægteskab. Faderen driver fiskere i større stil og er gårdbesidder og mon ikke Peder har måttet tage meget del i faderens erhverv som fisker så snart han var stor nok til det. Efter konfirmationen må det regnes for mest sandsynlige, at Peder er kommet ud at sejle, måske som fisker? Hans evner til at blive sømand må have været god, opvokset ved verdens vist nok vildelse farvand, det har krævet sin mand, at have en båd under kontrol i disse farvande omkring hans fødested. Om Tuv kan man læse, at det tidligere var et færgested og at de fastboende hovedsagelig har været beskæftiget med fiskeri. Bådene de har anvendt som de mest velegnede i dette vilde farvand var de såkaldte straumbåde. I Straumen bliver der 4 gange i døgnet presset vældige vandmasser igennem sundet med en middelhastighed på 13 km. i timen så uden godt sømandskab er det ekstremt farligt at færdes her vil jeg tro. Om Peder har været indkaldt til f.eks. den norske flåde er uvist men tanken er nærliggende. Nordland - Bodø kirkebog dåb 1840
Nordland - Bodø kirkebog konfirmerede 1856 nr. 7 Peder Andreas Andersen NYT FREMTIDIGT HJEMSTED KJERRINGØY/ALSOS Peders senere liv vil i hvert fald vise, at han får en uddannelse til styrmand og får til dagen og vejen ved livet til søs som både styrmand, fisker og også som jordbruger. Hans skæbnetime kommer, da han som kun 41-årig mister livet til søs, begivenheden bag er desværre ikke kendt. Men inden skæbnen indhenter ham, har han forhåbentlig haft et liv, der har været et god liv et liv med god familie og dagligdag og det er det næste beretningen skal dreje sig om. Vi ved nu hvordan stedet han er vokset op har været men stedet der vil være omdrejningspunkt om hans voksen liv, må vi se nærmere på. Det er ikke et hvilket som helst sted - men STEDET der er kendt for utallige filmoptagelser på grund af sin naturskønhed og stedets historie og kultur nærmere sagt Kjerringøy i Nordland og især handelsstedet, som ejedes af købmand Erasmus Kjerschow Zahl, købmanden som forfatteren Hamsun rejste til for at få penge til at skrive sine romaner og rejse for, en del af Hamsuns romaner er filmede netop her på stedet og Zahl han har brugt i sine romaner som en af hovedpersonerne, og ikke på en så flatterende måde som man kunne ønske sig det udlagt af en mand, der havde fået stillet uhyre summer til rådighed af sin mæcen, som Zahl vel egentlig var. Mange år senere bliver en af Peders børnebørn ved navnet Kjerschow opkaldt efter Zahl, der også bliver fadder til nogle af Peders egne børn. Nu skal vi selvfølgelig kaste blikket på selve handelsstedet med dens hovedhus og sidebygninger i alt har der været 18 bygninger i dag er 15 tilbage fra tiden dette drejer sig om. Og den lille brygge udenfor handelsstedet, som man kan forestille sig Peder mange gange har lagt til da han bliver styrmand på skib eller skibe ejet af Zahl, kan også ses her.
Kjerringøy handelssted - Nordland Her på Kjerringøy og handelsstedet møder Peder sit livs kærlighed i den unge pige Anne Malena Johansdatter, der arbejder på handelsstedet. Anne Malena er enlig mor med en søn født udenfor ægteskab og sønnen følger selvfølgelig med ind i ægteskabet, der tager sin begyndelse i 1869. Anne Malena er vokset op på gården Storli, lidt udenfor Kjerringøy, og gården var i slægtens eje i nogle generationer. Anne Malenas liv bliver beskrevet i en anden opgave. Det går som sagt frygteligt galt og Peder Andreas drukner den 27. juli 1881 og bliver fundet og begravet på Kjerringøy kirkegård den 14. august. Et liv er levet en hustru bliver enke og en flok børn der er mindreårige bliver faderløse. Men livet må gå videre for de tiloversblevne. Døde Kjerringøy 1881 Peder Andreas Andersen
Præstens regnskabsbog nævnt 1 jordpåkastelse - aug. 1881 Denne tekst er oktober opgaven i slægtsbogsgruppen hvor opgaven lød på: skriv om farfars far.