GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Relaterede dokumenter
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0853 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG. 29. august 2018

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 230 Offentligt

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer, KOM(2018) 339

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love om markedsføring af radioudstyr, KOM(2012)584

SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG. Indhold

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Skatteudvalget (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Komiténotat til Folketingets Europaudvalg

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0402 Bilag 1 Offentligt

Dette notat oversendes også til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg.

Europaudvalget 2010 Rådsmøde Økofin Bilag 3 Offentligt

Forslag til Direktiv om kreditservicevirksomheder, kreditkøbere og realisering af sikkerhedsstillelse, KOM(2018) 135 final.

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0648 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt

2. Baggrund Kommissionen har ved KOM(2016) 811 af 21. december 2016 fremsat forslag om ændring

Til orientering af Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Den delegerede retsakt vurderes ikke at medføre konsekvenser for Danmark.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår undtagelser for råvarehandlere

Kommissionens meddelelse Imod fastlåsning: Åbne IKT-systemer ved hjælp af bedre udnyttelse af standarder ved offentlige indkøb, KOM(2013) 455

Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 27 Offentligt

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske

Europaudvalget 2017 KOM (2017) 0660 Bilag 1 Offentligt

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Vejledende udtalelse om NEPinstrumenter

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juni 2015 (OR. en)

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0088 Bilag 3 Offentligt

Vejledende udtalelse vedrørende NEPinstrumenter

6353/19 SDM/ipj RELEX.2.A. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. marts 2019 (OR. en) 6353/19. Interinstitutionel sag: 2019/0018 (NLE)

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0547 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt

Dette er et nyt notat. Grund- og nærhedsnotat oversendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg.

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 128 Offentligt

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Grund- og Nærhedsnotat om

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt

11173/17 ikn/top/ikn 1 DGG1B

Supplerende Grund- og Nærhedsnotat

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Den 16. april 2012 Sagsnr.: 99

Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 127 Offentligt

Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543

Mødedokument ADDENDUM. til betænkning

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0491 Bilag 1 Offentligt

Kommissionen har ved KOM(2012) 521 af 27. september 2012 samt ved KOM(2012) 548 af

Europaudvalget økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

ULØ-høring i Folketinget om finansiering af fast ejendom i landdistrikterne

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om gennemsigtighed og sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti,

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt

ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) [ÅÅÅÅ/[XX*]] af [dato måned] 2016

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 232 Offentligt

Fastsættelse af solvenskrav og dispositionsbegrænsende

Europaudvalget transport, tele og energi Bilag 4 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 306 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0852 Bilag 1 Offentligt

Notatet sendes tillige til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg.

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 142 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde alm. anl. Bilag 1 Offentligt

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011.

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 20 Offentligt

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af

Høringsnotat: Tilsynsdiamant for pengeinstitutter justering af pejlemærke for store engagementer

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 4 Offentligt

Grund- og nærhedsnotat

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 371 Offentligt

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt

Fastsættelse af solvenskrav og dispositionsbegrænsende

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 8. marts 2019 Sagsnummer:

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets

KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt

Transkript:

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18 ERU Alm.del Bilag 195 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår krav til minimumsdækning af tab for misligholdte eksponeringer, (KOM(2018) 134) 1. Resumé Kommissionen præsenterede den 14. marts 2018 et forslag til ændring af kapitalkravsforordningen (CRR) for så vidt angår krav til minimumsdækning af tab for misligholdte eksponeringer. Forslaget er en del af en pakke af initiativer rettet mod at styrke den europæiske banksektor og håndtere europæiske bankers beholdning af misligholdte lån. Forslaget blev modtaget i dansk sprogversion den 31. marts 2018. Formålet med forslaget er at medvirke til at begrænse opbygning af misligholdte lån i EU ved at sikre, at banker nedskriver rettidigt og tilstrækkeligt på misligholdte lån. Det vil bl.a. forbedre bankernes muligheder for at afhænde porteføljer af misligholdte lån uden betydelige, negative økonomiske konsekvenser for bankerne, der dermed har mindre risiko for at måtte begrænse udlånskapaciteten eller blive nødlidende som følge af en stor mængde misligholdte lån. Regeringen støtter generelt tiltag, der kan mindske bankernes beholdning af misligholdte lån. Regeringen finder, at den foreslåede fradagsmodel er den bedste vej frem, og vil arbejde for, at forslaget modvirker fremtidig opbygning af store mængder misligholdte lån. 2. Baggrund Misligholdte lån (såkaldte non-performing loans, NPL) har længe været en bekymring i EU, idet kreditinstitutterne i en række EU-lande har en stor andel af lån, som er misligholdte. Når et kreditinstituts andel af misligholdte lån vokser, betyder det færre indtægter og et højere ressourceforbrug for institutterne. Det reducerer bankernes udlånskapacitet og mindsker dermed adgangen til kapital i EU. Rådet (ECOFIN) vedtog den 11. juli 2017 en handlingsplan for håndtering af misligholdte lån (NPL), som fremhæver behov for tiltag vedr. tilsyn, insolvens, sekundære markeder for misligholdte lån (hvor lån videresælges

fra det institut, der har ydet lånet) og restrukturering af kreditinstitutter. Bl.a. opfordrede Rådet Kommissionen til at undersøge muligheden for obligatoriske krav til minimumsdækning af tab for nye misligholdte eksponeringer. Som opfølgning på Rådets handlingsplan præsenterede Kommissionen den 14. marts 2018 en række tiltag, der dels er rettet mod at håndtere de allerede eksisterende misligholdte lån, dels har til formål at forhindre nye ophobninger i misligholdte lån i fremtiden. Kommissionens forslag skal ydermere ses i lyset af arbejdet med det styrkede banksamarbejde, hvor forslaget indgår som led i arbejdet med at reducere risici i den finansielle sektor. Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvilket er samme retsgrundlag som for den eksisterende retsakt, kapitalkravsforordningen (CRR) 1. Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal. 3. Formål og indhold Forslaget har til hensigt fremadrettet at medvirke til at begrænse opbygning af større porteføljer i bankerne af misligholdte lån, misligholdte obligationer og misligholdte aktiver uden for balancen, f.eks. sekuritiseringer (herefter misligholdte lån, der udgør hovedparten af misligholdte eksponeringer). Misligholdte lån defineres som lån, hvor betalingen fra låntager er mere end 90 dage forsinket eller hvor det i øvrigt vurderes, at låntageren ikke er i stand til at tilbage sit lån fuldt ud. Sådanne lån kan begrænse bankernes udlånskapacitet og derved forstærke eller forlænge en lavkonjunktur, ligesom store mængder misligholdte lån i yderste konsekvens kan føre til, at en bank bliver nødlidende. Forslaget indebærer ifølge Kommissionen incitamenter for bankerne til i passende tid at få ned- og afskrevet tilstrækkeligt på misligholdte lån. Det vil bl.a. forbedre bankernes muligheder for at afhænde porteføljer af misligholdte lån uden betydelige, negative økonomiske konsekvenser for bankerne. Forslaget indeholder minimumskrav, jf. tabel 1, til den mængde kapital bankerne skal sætte til side på lån ydet efter fremsættelse af forslaget, som misligholdes (solvensmæssig reservation). Forslaget indeholder en definition af misligholdte lån, jf. ovenfor, og angiver strenge kriterier for, hvornår et kreditinstitut kan ophøre med at behandle en eksponering som misligholdt, som er baseret på Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 om fælles standarder for indberetninger, der bliver anvendt af bankerne i indberetninger til tilsynsmyndighederne. 1 Forordning (EU) nr. 575/2013/EU 2

Minimumskravet omfatter nye eksponeringer fra og med forslagets fremsættelse den 14. marts 2018. Desuden er eksponeringer, som var misligholdt inden denne dato, omfattet af forslaget, hvis banken den 14. marts 2018 eller senere justerer lånevilkårene, så bankens eksponering mod låntageren bliver forøget. Et krav om solvensmæssig reservation fremkommer ved at sammenholde minimumskravet med summen af bankens nedskrivninger og andre fradrag i kapitalen, fx som følge af anvendelsen af IRB-metoden, relateret til de misligholdte eksponeringer. Hvis minimumskravet er størst, skal banken foretage en solvensmæssig reservation i form af fradrag i den egentlige kernekapital (CET1). Minimumskravet fungerer dermed som en bagstopper. Størrelsen af minimumskravet afhænger ifølge forslaget af 1) omfanget af bankens misligholdte lån, 2) hvor længe lånene har været misligholdt, 3) om låntagerne har været mere end 90 dage bagud med at betale sit lån (i restance) og 4) omfanget af sikkerheder. Det er hovedprincippet, at jo længere tid en eksponering har været misligholdt, jo større er risikoen for, at lånet ikke tilbagebetales til banken, og des større er minimumskravet til afdækning af eksponeringen. Erfaringsmæssigt er risikoen for ikke at få tilbagebetalt lånet større for usikrede end for sikrede misligholdte eksponeringer. For eksempel er der større sikkerhed for, at en bank kan inddrive gæld med sikkerhed i fast ejendom end hvis der alene er tale om et forbrugslån. Derfor stiller forslaget større minimumskrav til afdækning af usikrede misligholdte eksponeringer. Hvis låntager ud over at misligholde sit lån er i restance med betalinger i mere end 90 dage, anser forslaget risikoen for manglende tilbagebetaling at være større end hvis låntager ikke er i 90 dages restance, hvorfor minimumskravet er større. Tabel 1: Minimumskrav til afdækning af nødlidende eksponeringer i pct. af hhv. usikrede og sikrede andele af eksponeringerne Nødlidende periode i år Usikret eksponering, restance i antal dage Sikret eksponering, restance i antal dage Under 90 Over 90 Under 90 Over 90 1 28 pct. 35 pct. 4 pct. 5 pct. 2 8 pct. 10 pct. 3 80 pct. 100 pct. 14 pct. 17,5 pct. 4 22 pct. 27,5 pct. 3

5 32 pct. 40 pct. 6 44 pct. 55 pct. 7 60 pct. 75 pct. 8 og Derover 80 pct. 100 pct. For usikrede andele af misligholdte lån foreslås det eksempelvis, at en bank som minimum skal afdække hele den usikrede andel af et udlån, når kunden har misligholdt sit lån i to år eller mere og samtidig er mere end 90 dage i restance. Hvis kunden ikke er 90 dage i restance, er minimumskravet en afdækning på 80 pct. af den usikrede andel. For sikrede andele af misligholdte udlån stiger kravet ifølge forslaget progressivt indtil udlånet har været nødlidende i otte år. Det vil sige, at kravet stiger mindre de første år og mere de sidste år i 8-års perioden. Baggrunden for det er en formodning om, at den reelle værdi af sikkerheder falder betydeligt, når der forløber en længere årrække uden den nødlidende kunde eller banken formår at realisere sikkerhederne. 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslagene. Europa-Parlamentet har endnu ikke vedtaget sin holdning til Kommissionens forslag. 5. Nærhedsprincippet Kommissionen fremfører, at der ikke er en harmoniseret tilgang til behandlingen af misligholdte eksponeringer, hvilket fører til varierende behandling i EU-landene, selv hvis der er tale om de samme underliggende risici. Forslaget skal indføre en harmoniseret minimumsbehandling af misligholdte eksponeringer i alle EU-lande for at undgå fragmentering og ulige konkurrencevilkår i det indre marked. Til det formål foreslår Kommissionen at supplere de eksisterende regler i kapitalkravsforordningen. Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. 6. Gældende dansk ret Danske kreditinstitutters minimumsdækning af tab for misligholdte eksponeringer håndteres i dag ved Finanstilsynets inspektioner på kreditområdet og i tilsynsprocessen knyttet til det pågældende kreditinstitut (Lov om finansiel virksomhed, hhv. 346 og 124). I Danmark er der ikke et tilsvarende fradrag, men der benyttes en kombination af nedskrivninger og tillæg i søjle II. 7. Konsekvenser 4

Lovgivningsmæssige konsekvenser Bestemmelserne i forslaget vil, som følge af, at det er en EU-forordning, være direkte gældende i Danmark. Der forventes derfor ikke at være lovgivningsmæssige konsekvenser for dansk ret. Det vil skulle sikres, at institutterne ikke fradrager på samme eksponering både i søjle I og i søjle II. Sidstnævnte som følge af Finanstilsynets praksis. Hvis fradrag i en eksponering foretages i Søjle I vil der imidlertid kunne toppes op med fradrag i Søjle II, hvis dette under de konkrete omstændigheder vurderes nødvendigt. Økonomiske konsekvenser Statsfinansielle konsekvenser Forslaget ventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser. Samfundsøkonomiske konsekvenser Det kan generelt have positive samfundsøkonomiske effekter at adressere risici i den finansielle sektor, som ikke i tilstrækkeligt omfang måtte være håndteret i den eksisterende regulering. Erhvervsøkonomiske konsekvenser For den samlede danske kreditinstitutsektor er det den umiddelbare vurdering, at forslaget ikke vil have nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser. Forslaget forventes at kunne have begrænsede erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af øgede kapitalkrav for nogle danske kreditinstitutter, i det omfang de måtte få en stor andel af misligholdte lån, og som samtidig er længe om at håndtere disse lån. Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet Forslaget forventes ikke at have konsekvenser for beskæftigelsen, arbejdsmarkedet, ligestilling, miljø eller sundhed i Danmark. I det omfang forslaget fører til en mere modstandsdygtig finansiel sektor, kan det have positive konsekvenser for forbrugerbeskyttelsen. 8. Høring Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for den finansielle sektor med høringsfrist den 3. april 2018. Der er modtaget høringssvar fra Finans Danmark og Landbrug & Fødevarer. Finans Danmark (FiDa) støtter generelt at fremme bedre håndtering af misligholdte lån i EU, men finder imidlertid ikke, at Kommissionens forslag om et minimumsfradrag i kapitalgrundlaget er det rette instrument. Det skyldes ifølge FiDa særligt, at forslaget fokuserer for ensidigt på at skabe incitamenter til at afvikle eller sælge lån, hvor kunder er i vanskeligheder, uden hensyntagen til konkrete forhold, f.eks. sikkerheders faktiske beskaf- 5

fenhed eller tiltag, der mere effektivt kan begrænse tab på eksponeringerne på sigt. Det er FiDa s opfattelse, at tilsynsmyndighederne allerede har tilstrækkelige og mere passende redskaber, der kan anvendes til at forebygge opbyggelsen af store mængder misligholdte lån, herunder redskaber i søjle 2 2, samt mulighed for at stille krav om, at institutter skal anvende en specifik nedskrivningspolitik. I stedet for Kommissionens forslag finder FiDa, at der i højere grad bør fokuseres på at harmonisere tilsynspraksis på disse områder. FiDa finder endvidere, at forslaget såfremt man vil gennemføre et sådan minimumsfradrag bør tilpasses på en række punkter for at undgå særligt uheldige negative effekter. Før det første mener FiDa, at Kommissionen foreslår en meget kort implementeringsfrist (anvendelse af de nye regler dagen efter offentliggørelse), der ikke giver mulighed for at foretage nødvendige systemtilpasninger i kapitalberegningen og stærkere løsninger til ledelsesinformation. Det bør sikres, at institutterne har den fornødne tid til at tilrette IT-systemer. For det andet noterer FiDa, at der i forslaget skelnes mellem misligholdte eksponeringer, som har 90 dages restancer, og dem, som er misligholdt grundet tidligere risikosignaler, hvilket FiDa finder er en forbedring ift. Kommissionens tidligere udmeldinger. FiDa finder imidlertid fortsat, at en sats på 80 pct. virker høj for disse eksponeringer, idet det typisk vil overstige institutternes tabshistorik på sådanne eksponeringer. Det gælder særligt i Danmark, hvor der ifølge FiDa er en praksis med tidlig identifikation af misligholdte eksponeringer i forhold til udenlandske institutter. For det tredje er incitamenterne i forslaget ifølge FiDa ikke i overensstemmelse med markedspraksis i Danmark, hvor der ofte ydes tolagsbelåning med en andel i et kreditinstitut og en andel i et realkreditinstitut. Det betyder, at det ikke vil være muligt for bankerne at reducere den samlede misligholdte eksponering via realisation af sikkerheder, hvis der ikke er tale om misligholdelse på realkreditengagementet. Endelig mener FiDa, at forslaget om, at institutter skal fradrage hele den usikrede del af et misligholdt lån i den egentlige kernekapital (CET1) efter ét år er meget indgribende, særligt ift. større engagementer med komplekse finansieringsstrukturer. I stedet bør fristen være længere, og FiDa finder, at mindst to år vil være bedre i overensstemmelse med mulighederne for at finde løsninger for sådanne eksponeringer. 2 Søjle 2 angår institutspecifikke forhold 6

Landbrug & Fødevarer (L&F) anerkender, at der kan være et behov for at se på nogle virksomheders performance over en længere periode, men påpeger, at misligholdte lån generelt ikke er et problem i Danmark, men i højere grad i andre EU-lande, hvor niveauerne imidlertid også er nedadgående. L&F finder således, at markedet i langt de fleste tilfælde kan nedbringe andelen af misligholdte lån. Kommissionens forslag vil ifølge L&F tvinge banker til at tage et tab på misligholdte engagementer, hvilket muligvis vil betyde, at bankerne vil være mindre forhandlingsvillige ved konkurser blandt SMV er, som der ifølge L&F er tradition for. L&F mener derfor, at den foreslåede ændring vil blive en fordyrende meromkostning for de danske banker, der i sidste ende vil ramme SMV er. Særligt vurderer L&F, at forslaget risikerer at have negative konsekvenser for nystartede SMV er i en lavkonjunktur, hvor kravene kan tvinge banker til at inddrive sikkerheder eller lignende, selvom disse virksomheder potentielt er økonomisk langsigtet levedygtige. Problemet er ifølge L&F særligt stort inden for fødevaresektoren, da prisudviklingen på fødevarer er cyklisk. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger EU-landene ventes generelt at støtte formålet med forslagene. 10. Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringen støtter generelt tiltag, som kan medvirke til at nedbringe omfanget af misligholdte eksponeringer i den europæiske banksektor og dermed reducere risici i den finansielle sektor. Som led i disse tiltag støtter regeringen forslaget om et minimumskrav, der fungerer som bagstopper, men vil samtidig arbejde for, at forslaget ikke medfører utilsigtede konsekvenser for særligt SMV er. Regeringen støtter forslagets fradragsmodel i søjle 1, hvor et krav om solvensmæssig reservation på misligholdte eksponeringer bliver udmøntet som et fradrag i den solvensmæssige opgørelse af den egentlige kernekapital (CET1). Regeringen arbejder for at sikre hensigtsmæssige afdækningssatser og proportionale tidsfrister for, hvornår forslagets bestemmelser træder i kraft. Regeringen finder, at kreditinstitutterne bør have minimum 6 måneder til at tilpasse it-systemer mv. til de nye krav. 11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. 7