Møde med afdelinger 2018

Møde med afdelinger 2018

Dagsorden for mødet Deltagernes egne ønsker til dagsorden Persondataforordning og nye regler Lokale aktivitetsgrupper, hvordan kan afdelingerne arbejde med disse Ungdom Lokalafdelinger og sociale medier (Facebook, Instagram og Twitter) Uddannelses- og foredragsplan for 2018 Årets Folkehjælper Danmark Redder Liv Eventuelt

Databeskyttelsesforordningen Ny lovgivning pr. 25. maj 2018 som afløser for den gamle persondatalov, (men der vil stadig være nationale regler). Forordningen gælder for behandling af oplysninger om personer, dvs. fysiske personer, som foretages af offentlige myndigheder, af private virksomheder og foreninger mv. Begrebet fysisk person omfatter ikke kun et menneskeligt individ, men også enkeltmandsvirksomheder. Behandling af personoplysninger med henblik på aktiviteter, der falder uden for EU-retten mv., er ikke omfattet af forordningen. Forordningen omhandler ikke hvordan i håndtere personoplysninger helt personligt og privat, kun når disse håndteres i regi af en forening. Vi er ansvarlig både som data-ansvarlig og data-behandler.

Databeskyttelsesforordningen Forordningen sonderer mellem følsomme og almindelige oplysninger FØLSOMME: Race, etnisk oprindelse, politisk, religiøs el. filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold, genetiske data, biometriske data mhp. entydig identifikation, helbredsoplysninger, seksuelle forhold eller orientering. Straffedomme og lovovertrædelser ALMINDELIGE PERSONOPLYSNING Væsentlige sociale problemer, andre rent private forhold, økonomi, skat, gæld, sygedage, tjenstlige forhold, familieforhold, bolig, bil, eksamen, ansøgning, CV, ansættelsesdato, stilling, arbejdsområde, arbejdstelefon, navn, adresse, fødselsdato.

Eksempler Følsomme personoplysninger Oplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt behandling af genetiske data, biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering. Det er kun de oplysninger, der er nævnt her, der anses for følsomme oplysninger i forordningen. Almindelige personoplysninger De personoplysninger, der ikke falder ind under kategorien følsomme personoplysninger, kan kaldes almindelige personoplysninger. Almindelige personoplysninger kan f.eks. være identifikationsoplysninger som f.eks. navn og adresse, oplysninger om økonomiske forhold, kundeforhold eller andre lignende ikke-følsomme oplysninger. Oplysninger om strafbare forhold Oplysninger om strafbare forhold kan være en oplysning om, at en person har begået en bestemt lovovertrædelse, men det kan også f.eks. være en oplysning om, at en person har adresse i et fængsel. Med andre ord er der tale om en oplysning om strafbare forhold, hvis det ud fra oplysningen kan udledes, at en person har begået noget strafbart. Regler om behandling af oplysninger om strafbare forhold fremgår ikke af forordningen, men vil blive fastsat i de enkelte lande. Oplysninger om CPR-nummer Regler om behandling af nationalt identifikationsnummer (i Danmark CPR-nummer) fremgår ikke af forordningen. Forordningen giver de enkelte lande mulighed for selv at fastsætte regler herom. Klageadgang Hvis man er utilfreds med den måde, ens personlige oplysninger er blevet behandlet på, kan man klage til Datatilsynet, som derefter undersøger sagen og træffer en afgørelse.

Hvad er behandlingen af personoplysninger Begrebet behandling omfatter enhver form for håndtering af personoplysninger. Det er først og fremmest elektronisk behandling af oplysninger, der er omfattet af reglerne. Det kan f.eks. være indsamling, registrering, systematisering, opbevaring, søgning, brug, videregivelse eller sletning af oplysninger. Det betyder bl.a., at en virksomhed, der stiller en server til rådighed, som oplysningerne opbevares på, også foretager en behandling af oplysningerne ved at opbevare dem. Behandling kan også være offentliggørelse af oplysninger på en hjemmeside eller registrering af oplysninger i et elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem. Forordningen indeholder 26 definitioner af en række af forordningens centrale begreber. Visse af begreberne er nyskabelser; andre enten svarer til eller er ændrede i forhold til den indholdsmæssige betydning, de har i dag.

Hvornår må vi behandle personoplysninger Lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed Den dataansvarlige skal overholde reglerne for behandling af oplysninger og skal give let tilgængelig information om behandlingen af oplysninger. Det indebærer bl.a., at den person, der behandles oplysninger om, som udgangspunkt skal have oplyst, hvem der er ansvarlig for behandlingen af oplysninger, og hvad der er formålet med behandlingen. Formålsbegrænsning Når der indsamles oplysninger, skal den dataansvarlige gøre sig klart, hvilke formål oplysningerne indsamles til, og det skal være saglige formål. Man må ikke indsamle oplysninger med den begrundelse, at det måske senere kan vise sig nyttigt at være i besiddelse af oplysningerne. Det er i første omgang den virksomhed eller myndighed mv., der indsamler oplysninger, som skal vurdere, om en bestemt indsamling af oplysninger er saglig. Det kan bl.a. bedømmes ud fra, om indsamlingen sker i forbindelse med løsningen af en opgave, som det er naturligt for virksomheden eller myndigheden at løse. Dataminimering Behandlingen af personoplysninger skal begrænses til det, der er nødvendigt for at opfylde formålet. Rigtighed Oplysningerne skal være rigtige og ajourførte, og hvis oplysningerne viser sig at være urigtige, skal de som udgangspunkt slettes eller berigtiges. Opbevaringsbegrænsning Personoplysninger skal slettes eller gøres anonyme, når det ikke længere er nødvendigt for den dataansvarlige at have oplysningerne. Det er i første omgang op til den enkelte dataansvarlige at vurdere, hvor længe det er nødvendigt at opbevare oplysningerne ud fra det formål, som oplysningerne oprindelig blev indsamlet til.

Samtykke I mange tilfælde vil man kunne give samtykke til behandling af personoplysninger, uanset hvilke oplysninger det drejer sig om. En anmodning om samtykke skal være let tilgængelig og forståelig og være i et klart og enkelt sprog. Der behøver ikke at være tale om et skriftligt samtykke, men den dataansvarlige skal kunne bevise, at der er givet samtykke. Et samtykke kan til enhver tid trækkes tilbage. Herefter må den dataansvarlige ikke længere behandle oplysninger på grundlag af samtykket, men i nogle tilfælde kan der være et andet behandlingsgrundlag, f.eks. myndighedsudøvelse. Inden man giver samtykke, skal man have oplysning om, at samtykket kan trækkes tilbage. Det skal være lige så let at trække samtykket tilbage som at give det. Ved udbud af informationssamfundstjenester til børn gælder der særlige regler om samtykke.

De registreredes rettigheder Ret til at få besked om, at der behandles personoplysninger (oplysningspligt) Den enkelte registrerede skal som udgangspunkt have besked om, at der behandles oplysninger om den pågældende. Man skal bl.a. have besked om, hvem der er dataansvarlig, om formålet med behandlingen, om eventuelle modtagere af oplysningerne, mv. Ret til at se oplysninger (indsigtsret) Den registrerede kan bede om at få at vide, hvilke oplysninger om den pågældende selv, som en myndighed eller virksomhed mv. behandler. Hvis den registrerede beder om det, skal der også gives en udskrift eller kopi af oplysningerne. Ret til at få oplysninger rettet eller slettet (retten til at blive glemt) Hvis der behandles forkerte oplysninger om en person, kan den pågældende bede om at få oplysningerne rettet. Desuden har man i visse tilfælde ret til at få personoplysninger slettet. Det kan f.eks. være, hvis oplysningerne ikke længere er nødvendige til at opfylde de formål, hvortil de blev indsamlet, hvis et samtykke, som er nødvendigt for behandlingen, trækkes tilbage eller hvis behandlingen er ulovlig. Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet) Den registrerede har ret til at modtage personoplysninger om sig selv i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format og har ret til at transmittere oplysningerne til en anden myndighed eller virksomhed. Den registrerede kan også bede om at få oplysningerne sendt direkte fra den dataansvarlige til en anden myndighed eller virksomhed.

Vejledning til afdelinger Der udsendes forud lovens ikrafttræden vejledning til lokalafdelinger fra hovedkontoret. Vigtigt I sætter jeg ind i de nye regler inden forordningen træder i kraft. Kan med fordel behandles på et bestyrelsesmøder, vigtigt at kasserer og aktivitetsledere er bekendt med afdelingens retningslinjer. Der er udmeldt store bødesatser for overtrædelse, her angives helt op til Euro 20 mio. eller 4 procent af foregående års omsætning.

Lokale aktivitetsgrupper Organisation og afdeling kan nedsætte lokale aktivitetsgrupper, hvis formål er foreneligt med organisationens formål. En lokal aktivitetsgruppe sammensættes af frivillige. Lokale aktivitetsgrupper kan med frivillige og medlemmer arbejde for at støtte op om organisationens arbejde indenfor alle de organisatoriske aktivitetsområder, herunder: A. At tilskynde kommune, politikere, foreninger, enkeltpersoner og frivillige til at arbejde for et højt førstehjælpsberedskab i kommunen. B. Via konkrete aktiviteter at yde støtte til udsatte målgrupper, herunder handicappede, socialt udstødte og øvrige, som falder inden for organisationens formål. C. At være fortaler for organisationens formål, for organisationens målgrupper samt aktiviteter. D. Gennem oplysning og samarbejde med kommunens relevante foreninger at bekæmpe enhver form for diskrimination og uretfærdige forskelsbehandlinger. E. I katastrofesituationer selvstændigt eller i samarbejde med kommunale myndigheder at afbøde virkningerne af katastrofen over for befolkningen, nationalt såvel som internationalt. F. At tilskynde til frivilligt arbejde og sikre en konstant beredvillighed blandt aktivitetsgruppens frivillige og yde en solidarisk og medmenneskelig assistance, hvor behovet måtte være. G. At deltage i landsdækkende kampagner, indsamlinger og hvervnings-kampagner til gavn for organisationens formål og målgrupper. H. At arbejde for et højt uddannelsesniveau blandt aktivitetsgruppens frivillige.

Lokale aktivitetsgrupper Stk. 2: Organisering Aktivitetsgrupper som nedsættes under Dansk Folkehjælp, er forpligtiget til at bære organisationens navn i tilknytning til den specifikke aktivitet som gruppen arbejder med, samt anføre gruppens tilknytningsforhold til stednavn. Blandt gruppens frivillige udpeges én lokalkoordinator som ansvarlig for aktivitetsgruppens arbejde og aktiviteter samt én økonomiansvarlig. I kommuner med mere end én aktivitets-gruppe inden for samme kommunegrænse, skal der afholdes et årligt koordineringsmøde mellem aktivitetsgrupperne med henblik på koordinering af fundraising og aktiviteter for de målgrupper, organisationen arbejder for, jævnfør organisationens formål. Stk. 3: Økonomi Regnskabsåret er kalenderåret. Regnskab aflægges efter gældende regnskabspraksis fra tilskudsgiver, overskydende midler anvendes indenfor organisationens formål og indsættes på konto tilhørende aktivitetsgruppen. De nødvendige fuldmagter, aktivitetsgruppen måtte tildele, skal gives kollektivt og mindst til 2 frivillige i aktivitets-gruppen og har kun gyldighed, når de optræder i fællesskab. Dog kan organisation skriftligt fastsætte rammer for hvilke økonomiske dispositioner aktivitetsgruppen kan foretage med én fuldmagt. Såfremt aktivitetskoordinator og økonomiansvarlig er beslægtede, ægtefæller eller samboende, kan disse ikke i fællesskab have fuldmagt på gruppens vegne. For aktivitetsgruppens forpligtelser hæfter alene aktivitetsgruppen for egne midler. Aktivitetsgruppen refererer til afdelingens bestyrelse eller organisationen, og begge organisatoriske led kan kræve fuld indsigt i gruppens virke og forpligtelser.

Lokale aktivitetsgrupper Retter sig mod frivillige, som ønsker at arbejde med en konkret aktivitet. Kun som samarit kræves medlemskab. Der er således tale om alle aktiviteter forenelig med vores formål. Afdelinger har mulighed for at sætte frivillige fri, de vil således også kunne etableres med ansvar for styring af egen aktivitetsøkonomi og selvstændigt kunne fundraise indenfor organisationens bestemmelser. Hovedkontoret kan bruge modellen til at etablere os i kommuner, hvor der i dag ikke er en afdeling, men også i områder med en afdeling, hvor en aktivitet som igangsættes ikke har lokalafdelingens interesse. Etablering af lokalafdeling vil fortsat have organisationens prioritet. Eksempler, Danmark Redder Liv, Økonomisk Rådgivning, Feriehjælp, Julehjælp etc..

Ungdom

Lokalafdelingerne og sociale medier I DAG SKAL MÆRKESAGER VÆRE ONLINE.. Over tre millioner danskere bruger sociale medier som Facebook, Instagram og Twitter. Derfor er det ikke til at komme uden om.. Man når længere ud med vores mærkesager via de sociale medier.

ET AMBASSADØRKORPS DER ALTID ER ONLINE Sociale medier gør det muligt at engagere sig frivilligt på nye måder både i lokalområdet og på landsplan. Det er hurtigt at dele de gode historier og succesoplevelser samt profilere jeres mærkesager.

FUNDRAISE NYE MEDLEMMER OG FRIVILLIGE Facebook er ikke kun til gode historier, konkurrencer og fundraising. Det er også her kan lokalafdelingerne kan rekruttere nye medlemmer og frivillige.

SOCIALE MEDIER I UDDANNELSESKATALOGET For første gang udbyder Hovedkontoret kursus i Sociale Medier med hovedvægt på Facebook.

Sociale medier Er tiden kommet til at nedlægge lokalafdelingerne hjemmesider? Vi har brug for en frivillig case til udvikling af model for hvordan en lokalafdeling kan præsentere sig selv på de sociale medier Når case eksempel er udviklet, indbydes lokalafdelingerne til kursusdag i sociale medier, målet er at alle efter endt kursus har udarbejdet egne ny profil på de sociale medier At deltagerne på kurset samtidig har opnået forståelse for hvordan man aktivt kan arbejde med rekruttering og fundraising på samme platform

Uddannelses- og foredragsplan 2018 NYHEDER, foredrag: Foredrag, afdelingen opfordres til at bruge disse som åbent hus arrangementer, eller brede medlemsarrangementer NYHEDER, uddannelser: Gennemføres som åbne kurser og som tilrettelagte kurser for en eller flere afdelinger i samarbejde Tværgående lederuddannelse Skriv den gode ansøgning Lokalafdelinger og de sociale medier Din forening i bevægelse Få flere unge frivillige i foreningen Samskabelse i praksis Skattekisten, de mange veje til effektiv fundraising Frivilligmentor for udsatte familier Frivillig og omsorgsarbejde for ensomme ældre FIND DET HELE PÅ MEDLEMSSIDERNE

ÅRETS FOLKEHJÆLPER

ÅRETS FOLKEHJÆLPER Bestemmelser Årets Folkehjælper : Prisen ÅRETS FOLKEHJÆLPER kan tildeles en person/personer, en forening/organisation, en virksomhed, en myndighed eller et medie, der har gjort en særlig indsats for de målgrupper, som tilgodeses via Dansk Folkehjælps formål og arbejde. I tilknytning til prisen tildeles modtageren en kunstgenstand/diplom, som tak for den særlige indsats, vedkommende har gjort. I forbindelse med kåringen bør flg. lægges til grund: At prismodtageren igennem et særligt initiativ har gjort en forskel for de mennesker, som Dansk Folkehjælp igennem sit formål understøtter At initiativet har bidraget til hjælp inden for områderne frivilligt socialt arbejde, forebyggelses- og førstehjælps-indsatsen og/eller det internationale katastrofe- og udviklingsarbejde At der er tale om et frivilligt og uegennyttigt initiativ

ÅRETS FOLKEHJÆLPER Hvorfor er det så svært for afdelinger at komme i gang med denne event, er der noget i mangler fra Hovedkontoret? Hvad er vores erfaringer og bedste bud på mulige modtagere af prisen? Hvad er vores erfaringer med opgaven, er den tidskrævende og hvad kræver den helt præcist af afdelingerne? Hvad er vores erfaringer med medierne og denne prisoverrækkelse, er det noget som interessere dem og som de dækker? Hvad er jeres erfaring med modtagerne af prisen, hvordan tages der imod jeres initiativ, og hvad betyder det for modtageren? Andre positive effekter af uddelingen af ÅRETS FOLKEHJÆLPER?

Danmark redder liv Årligt 4.000 hjertestop 72% i eget hjem Antallet af overlevende i eget hjem er steget fra 3 til 8% (2001-2014) Antallet af overlevende i det offentlige rum er steget fra 7 til 24% (2001-2014) Gives HLR overlever 1 ud af 8 Gives HLR ikke overlever 1 ud af 30

Danmark redder liv Baggrund Kun 12,7% overlever hjertestop Afstande til nærmeste hospital Responstider på ambulance Tilgængelige hjertestartere Udfordring At yde kvalificeret førstehjælp ved flest mulige hjertestop At afdække flest mulige lokalområder af Danmark Målgruppe Minimum 1.600 frivillige i regionen

Danmark redder liv Tidlig hjerte-lunge-redning for at vinde tid Overlevelsen falder med 7-10 % for hvert minut der går til første defibrillering. Såfremt HLR pågår falder overlevelsen kun 3-4 % for hvert minut der går til første defibrillering.

Danmark redder liv Samarbejdspartnere/interessenter: Regionerne FirstAED (teknologi leverandør) Dansk Folkehjælp (sekretariat for DRL) Kommuner Førstehjælpsorganisationer

Danmark redder liv Indhold Implementering af SmartPhone APP - Udkaldesystem som pt. fungerer på Langeland gennem Langelands hjertestarterforening og First AED.

Hvordan virker det? Akuthjælpere App på smartphone, inkl. AED positioner, GPS tracking, rollefordeling og team organisering, indsatsjournal (IOS og Android) Modellen er nu en del af EU genoplivnings-guidelines! Alarmcentral Integreret til CAD eller som ipad. Fuldautomatisk alarmering af de nærmeste 3 (eller flere) akuthjælpere. Mulighed for indsatsjournal/rapportering til brug for statistikker, forskning. Server AED Online baseret AED register. (hjertestarter.dk) og APP)

Hvordan virker systemet hos alarmcentralen? Når disponenten slår alarmen, aktiveres APP systemet automatisk. Inden for 20 sekunder finder og alarmerer systemet automatisk de 9 hhv. 3 nærmeste førstehjælpere, og disponenten kan følge udviklingen på skærmen. Disponenten kan se navn og telefonnummer på de 3 udvalgte akuthjælpere og følge deres position, og akuthjælperne kan også kontakte alarmcentralen via kontaktmenu.

Danmark redder liv ERFARINGER FRA LANGELANDSPROJEKTET - (analysebaggrund 2000 alarmudkald). 3 akuthjælpere ankom på indsatssted i 89,1% af alarmerne Median-tid til første akuthjælper fremme: 4:09 minutter (i udkanterne) Ankomst før ambulance i 95% af alarmerne Hjertestarter medbragt i 99% af alarmerne (mod 3,2% nationalt) Median-tid til hjertestarter fremme: 05:47 minutter

Danmark redder liv Indhold Uddannelse af 1.600 førstehjælpere i hver region Identificering af lokale kontaktpersoner Tilknytning til DRL i form af samarbejdsaftale Administration af førstehjælpere og kontaktpersoner Supplerende hvervning af førstehjælpere blandt fagpersoner og førstehjælpskursister (førstehjælpsorganisationerne)

Supplering af frivillige Kurset Førstehjælper med særligt ansvar 12 timer Kurset Medborgerførstehjælp 7 timer FAGPERSONER Eksempelvis Politi, sundhedspersonale, samaritter etc.. Eksisterende frivillige i akutordning FirstAED app

Hvornår og hvor tit kaldes ud? Som udgangspunkt står førstehjælperen til rådighed 24 timer i døgnet, men kan til hver en tid manuelt melde sig ud og ind af systemet. 800 udkald i Region Sjælland (2016 tal) 1.200 udkald i Region Syddanmark (2016 tal)

Hvad kaldes der ud til? Kørsel A udkald: Hjertestop, hvor genoplivning er relevant Bevidstløse, hvor den sundhedsfaglige visitator er i alvorlig tvivl, om der er vejrtrækning, fremmedlegeme i luftvejen og svært påvirket vejrtrækning Anafylaktisk shock Hævelse i luftvejen med svært påvirket vejrtrækning (udløst af allergi, insektstik mm)

Opfølgning på udkald Indsatsjournal (via SmartPhone APP) Samtale med øvrige førstehjælpere, som har været med i udkaldet Evt. samtale med lokal kontaktperson Evt. debriefing

Hvad forpligtiger førstehjælperen sig til at deltage i projektet på frivilligt basis, og der dækkes ikke kørselsomkostninger, hvert andet år at deltage på vedligeholdelseskursus at anvende egen SmartPhone (Android minimum version 4 / IOS minimum version 7) til applikationen samt tillader GPS sporing, at overholde samarbejdsaftale, så vidt muligt at deltage på de møder, som frivillige indkaldes til via lokal kontaktperson.

Forsikringsmæssig dækning Ved egen personskade vil førstehjælperen være omfattet af Dansk Folkehjælps frivilligforsikring, som dækker lovpligtig og frivillig ansvarsforsikring samt erhvervsskade. Ved tingskade på andres ejendele under indsatsen dækker Dansk Folkehjælps forsikring. Ved tingskade på egne ejendele under indsatsen er førstehjælperen/førstehjælperens egen forsikring ansvarlig. Ved personskade på andre, vil førstehjælperen være dækket af patientskadeforsikringen. Førstehjælperen skal ved kørsel til hændelsesstedet køre uden udrykning og overholde færdselsreglerne. Ovenstående er ligeledes gældende ved indsats i arbejdstiden.

Hvilke kriterier er der for optagelse? Medborger førstehjælpskursus (7 timer) Medborgerførstehjælp, maks. 2 år gammelt Uddannelse og ansættelse inden for nedenstående Læge Sygeplejerske Politi Brandfolk Ambulanceredder Forsvar/Hjemmeværn/Beredskab (som har fhj.faglig udd) Akuthjælper (permanent tilknyttet regionen) Samarit (anslået 2.000 i hele Danmark) Førstehjælpsinstruktør under DFR (3.500 i hele Danmark)

Hvordan bliver man førstehjælper? Via tilmeldingsformularen på redderliv.dk

Perspektiver Forskning i præhospital akuthjælp Fordeling af opgaver Responstider (dag/nat, hverdag/weekend, højtider, ferie) Akuthjælpere (antal, tæthed) Prognose ved hjertestop Forskning i AED ere Udlæsnings resultater AED (tæthed/tilgængelighed/synlighed/opbevaring)

DANMARK REDDER LIV Vi har en målsætning om, at der i de deltagende regioner i hver kommune findes 1 primær kontaktperson for de frivillige. Kontaktpersonens opgaver er: Være bindeled mellem DRL lokalt og sekretariat Være ankerperson for alle frivillige tilknyttet ordningen i pågældende kommune Kunne varetage samtaler med frivillige efter en indsats Kunne besvare spørgsmål omkring SmartPhone teknologi Være initiativtager for samling af de frivillige, herunder: Temadage (eksempelvis ny teknologi) Vedligeholdelsesuddannelser for de frivillige Lokal fundraising Lokal kontaktperson for medierne Lokale fortaler for initiativet

EVENTUELT Tegningsregler og lov om hvidvaskning af penge Evalueringsmøde Ferie- og Julehjælp afholdes den 10. marts (Odense) Danmarks Indsamlingen 2018 (den 3. februar) Netværksmøder 2018 (14. april + 8. september) Bestillingsregler for afdelinger og procedureændringer Tilmelding til aktiviteter Afdelinger og hjemmeside Æresmedlemmer og kontingent Procedure børneattester nye medlemmer Varsling af arrangementer (UG) Kommunikation med hovedkontoret

TAK FOR I DAG kom godt hjem og på gensyn