TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 19. december 2017 Mødetidspunkt: 16:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 209, Mødelokale Bjarne Thyregod, Anders Krantz, Brian Bruun, Einer Lyduch, Heidi Ladegaard, Liv Gam, Vibeke Rasmussen Ingen

Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden...2 2. Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG...3 3. Meddelelser...4 4. Tværkommunal trepartsaftale om IGU...5 5. Status på flygtninge januar til november 2017...8 6. Eventuelt...9 Bilagsoversigt...10 1

Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d.19-12-2017 1. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 17/30448 Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: Afbud: BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN 19-12- 2017 Tiltrådt. 2

Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d.19-12-2017 2. Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 17/30448 Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: Afbud: 3

Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d.19-12-2017 3. Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 17/30448 Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: Afbud: RESUMÉ Orientering, information og referater til udvalget. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER 1. Almindelig orientering 2. Orientering om udskydelse af udestående regler om supplerende dagpenge. 3. Brev fra Beskæftigelsesministeriet vedr. ledige seniorer udgør en vigtig arbejdskraftreserve 4. Notat vedrørende status på kontanthjælpsloftet ultimo 2017. 5. Nyhedsbrev med orientering om bekendtgørelse om obligatorisk VITAS. 6. Forespørgsel vedrørende lægetjek 7. Notat om afgørelse fra Ankestyrelsen 8. Nøgletal for asyl pr. 3. kvartal INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, 1. at udvalget tager punkterne til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Orientering om udskydelse af udestående regler om supplerende 268953/17 dagpenge 2 Åben Brev fra Bekæftigelsesministeriet vedr. ledige seniorer udgør en 268948/17 vigtig arbejdskraftreserve 3 Åben Kontanthjælpsloftet - Status ultimo 2017 278050/17 4 Åben Nyhedsbrev med orientering om bekendtgørelse om obligatorisk 279487/17 VITAS 5 Åben Forespørgsel vedr. lægetjek 277369/17 6 Lukket 7 Åben Nøgletal for asyl pr. 3. kvartal 286106/17 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN 19-12- 2017 Taget til efterretning. 4

Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d.19-12-2017 4. Tværkommunal trepartsaftale om IGU Åben sag Sagsnr.: 17/22248 Sagsansvarlig: dsp.as Fraværende: Afbud: RESUMÉ Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen har den 4. september 2017 modtaget en henvendelse fra Arbejdsmarkedskontor Øst, som på vegne af LO Hovedstaden inviterer kommunen til at deltage i et samarbejde mellem de kommuner i region hovedstaden der har modtaget flygtninge, relevante brancheorganisationer, virksomheder og LO Hovedstaden. Formålet med samarbejdet er at flygtninge og familiesammenførte til flygtninge gennem en virksomhedsrettet og fælles indsats kommer i ordinær beskæftigelse. Samarbejdet etableres i en projektperiode fra den 1. december 2017-31. december 2020 under overskriften Sammen om virksomhedsrettet integration. Den 26. september 2017 har Tårnby kommune modtaget en lignende henvendelse fra Københavns kommune. Arbejdsmarkeds og Sundhedsforvaltningen anbefaler overfor Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget at tiltræde indstilling om deltagelse i projektet. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Projekt Sammen om en virksomhedsrettet integration er finansieret af regionale vækstmidler fra Region Hovedstaden. Projektet understøtter en regional udmøntning af trepartsaftalen om arbejdsmarkedsrettet integration og har fokus på at sikre faglært arbejdskraft indenfor områder, hvor der forventes mangel på arbejdskraft frem mod 2025 og hvor der derfor er gode beskæftigelsesmuligheder. Projektet fokuserer hovedsaligt på brancherne: bygge-anlæg, anlægsgartner servicebranchen transport og logistik Målgruppen er jobparate flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som er kommet til landet indenfor de seneste 5 år og som har påbegyndt danskuddannelse. Indsatsen er bygget op omkring en virksomhedsrettet indsats, som består af praktikker og løntilskud for faglærte flygtninge eller Integrationsgrunduddannelsesforløb (IGU) for ufaglærte flygtninge, med henblik på opkvalificering til at kunne påbegynde faglært uddannelse på ordinære vilkår. 5

Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d.19-12-2017 Da størstedelen af flygtningene i Tårnby kommune er ufaglærte skønner forvaltningen at den virksomhedsrettede indsats primært bestå af IGU forløb med det formål at kunne påbegynde en ordinær uddannelse indenfor en af ovenstående brancher, hvor der forventes mangel på faglært arbejdskraft. Projektet understøtter kommunens integrationsindsats, som beskrevet i Beskæftigelsesplanen 2017, hvor der netop er fokus på en virksomhedsrettet indsats. Samtidig understøtter projektet det tætte samarbejde med sprogcentret om en koordineret indsats, som både indeholder arbejdsmarkedskendskab suppleret med danskuddannelse. ØKONOMI Deltagelse i projektet har ingen økonomiske konsekvenser ud over de aktiviteter, der er indarbejdet i årsbudgettet. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, 1. at tiltræde kommunens deltagelse i projekt Sammen om virksomhedsrettet integration. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Bilag Indsatsbeskrivelse - sammen om virksomhedsrettet integration.docx 280422/17 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN 28-11- 2017 Udskydes til udvalgsmødet den 19. december med inddragelse af selve aftaleteksten. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget har ved mødet den 28. november 2017 udskudt beslutningen, da udvalget ønsker at se aftaleteksten. Denne er vedlagt som bilag. Som supplement til bilaget kan tilføjes følgende: Det skal præciseres, at projektet er et supplement til de eksisterende indsatser med hovedformålet at få borgeren i beskæftigelse. De flygtninge og familiesammenførte, som er gået i arbejde er hovedsaligt indenfor brancher med ufaglærte job og i midlertidige ansættelser. Flygtninge og familiesammenførte får oftest job indenfor brancher med høj omsætning af medarbejdere såsom produktionsvirksomhed, afrydning og opvask på restauranter, samt rengøring. Det betyder, at flere vender tilbage på offentlig forsørgelse i perioder, som skyldes sæson eller mangel på arbejdsopgaver i forbindelse med produktionsnedgang. 6

Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d.19-12-2017 De langsigtede konsekvenser af den nuværende integrationsindsats kan sammenlignes med de problematikker, som kommunen står overfor i dag i forhold til de ufaglærte ledige, hvoraf en stor del er nedslidte eller har arbejdsområder, som er udflyttet. Ved at indgå i det tværkommunale samarbejde om IGU får flygtninge og familiesammenførte en mulighed for at opkvalificeres til at påbegynde en uddannelse indenfor brancher, hvor der forventes mangel på arbejdskraft. Hvilket på lang sigt betyder, at flygtninge og familiesammenførte for bedre mulighed for at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. De borgere, som er i IGU-forløb, vil som minimum opretholde udbetaling svarende til integrationsydelse, hvorved de ikke vil opleve nedgang i forsørgelsesgrundlaget ved at deltage i projektet. Følgende kommuner har tilkendegivet, at de deltager i projektet Københavns Kommune, Hillerød Kommune, Frederiksberg Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Gentofte Kommune og Dragør Kommune. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget at 1. tiltræde kommunens deltagelse i projekt sammen om virksomhedsrettet integration /MIF BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN 19-12- 2017 Tiltrådt. Brian Bruun (o) afgav dissens og ønskede ikke at støtte indstillingen. 7

Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d.19-12-2017 5. Status på flygtninge januar til november 2017 Åben sag Sagsnr.: 17/3832 Sagsansvarlig: CIV.SF Fraværende: Afbud: RESUMÉ Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen fremlægger status på flygtningeområdet til efterretning i Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Kvoterne opgøres fra den dato flygtningene får opholdstilladelse. Indenfor 2016 kvoten er der modtaget 51 flygtninge. Der er pr. ultimo november modtaget 22 borgere indenfor den reducerede kvote for 2017. Forvaltningen oplever en markant stigning i antallet af familiesammenførte til flygtninge, som skal have samme beskæftigelsesrettede indsats i kombination med danskuddannelse, som flygtninge. Idet antallet af modtagne flygtninge, som kommunen har pligt til at boligplacere, er reduceret kraftigt i 2017, er der ikke længere behov for at have så mange midlertidige boliger til rådighed. Den sidste borger er flyttet fra Haarlem Allé den 15. oktober. Råderetten over Haarlem Alle overgår til Økonomiudvalget. Driften overgår til Økonomiudvalget fra 1. januar 2018. Der henvises til bilag på flygtningeområdet. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller overfor Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, 1. at status på flygtningeområdet tages til efterretning. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Nøgletal på flygtningestatus pr. ultimo november 2017.pdf 281148/17 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN 19-12- 2017 Taget til efterretning. 8

Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d.19-12-2017 6. Eventuelt Åben sag Sagsnr.: 17/30448 Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: Afbud: BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN 19-12- 2017 Der blev foretaget en evaluering af udvalgsarbejdet 2014-2017. 9

Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d.19-12-2017 Bilagsoversigt 3. Meddelelser 1. Orientering om udskydelse af udestående regler om supplerende dagpenge (268953/17) 2. Brev fra Bekæftigelsesministeriet vedr. ledige seniorer udgør en vigtig arbejdskraftreserve (268948/17) 3. Kontanthjælpsloftet - Status ultimo 2017 (278050/17) 4. Nyhedsbrev med orientering om bekendtgørelse om obligatorisk VITAS (279487/17) 5. Forespørgsel vedr. lægetjek (277369/17) 6. (Lukket bilag) 7. Nøgletal for asyl pr. 3. kvartal (286106/17) 4. Tværkommunal trepartsaftale om IGU 1. Bilag Indsatsbeskrivelse - sammen om virksomhedsrettet integration.docx (280422/17) 5. Status på flygtninge januar til november 2017 1. Nøgletal på flygtningestatus pr. ultimo november 2017.pdf (281148/17) 10

Bilag: 3.1. Orientering om udskydelse af udestående regler om supplerende dagpenge Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 19. december 2017 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 268953/17

Til Arbejdsløshedskasserne, jobcentre m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S T +45 72 21 74 00 E star@star.dk www.star.dk CVR 55568510 Orientering om udskydelse af udestående regler om supplerende dagpenge Det følger af 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 272 af 22. marts 2017, at de udestående regler om supplerende dagpenge, jf. 1, nr. 57 og 70, i lov nr. 624 af 8. juni 2016 (del af Aftale om et tryggere dagpengesystem), skal træde i kraft den 1. januar 2018. 15. november 2017 J.nr. 17/13088 Danske A-kasser har på vegne af alle a-kasser anbefalet, at tidspunktet for de udestående regler om supplerende dagpenge udskydes til et senere tidspunkt, fx 1. oktober 2018. Det skal oplyses, at aftalepartierne bag Aftale om et tryggere dagpengesystem har besluttet at udskyde tidspunktet for ikrafttrædelsen af de udestående regler om supplerende dagpenge til 1. oktober 2018. Dermed træder de udestående regler i kraft på samme tidspunkt som de foreslåede regler om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked, jf. lovforslag L 88 af 14. november 2017 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked). Med udskydelsen af ikrafttrædelsestidspunktet gives der dermed yderligere tid til implementeringen af de udestående regler om supplerende dagpenge. Udskydelse af de udestående regler om supplerende dagpenge indebærer, at den midlertidige ordning om, at et medlem, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge, og som i en efterfølgende måned har beskæftigelse, fortsat kan få udbetalt dagpenge for uger med fuldtidsledighed, fortsætter frem til 1. oktober 2018. Som følger heraf vil bekendtgørelse nr. 819 af 23. juni 2017 om udbetaling af dagpenge, blive ophævet i den nærmeste fremtid. Det betyder, at bekendtgørelse nr. 405 af 26. april 2017 (fortsat) vil finde anvendelse efter 1. januar 2018 og frem til den 1. oktober 2018. Venlig hilsen Henrik Loop Chefkonsulent Arbejdsmarkedsydelser T +45 72217508 E HEN@star.dk

Bilag: 3.2. Brev fra Bekæftigelsesministeriet vedr. ledige seniorer udgør en vigtig arbejdskraftreserve Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 19. december 2017 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 268948/17

Til samtlige landets borgmestre og jobcentre Beskæftigelsesministeren Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 Ledige seniorer udgør en vigtig arbejdskraftreserve Som beskæftigelsesminister er jeg meget optaget af, at så mange som muligt bliver en del af det arbejdende fællesskab her i Danmark. Jeg er samtidig optaget af, at vi ikke må komme til at mangle arbejdskraft i de kommende år. 17. november 2017 J.nr. 2017-6710 Det er min opfattelse, at mange seniorer både kan og gerne vil blive på arbejdsmarkedet. Ledige seniorer udgør en vigtig arbejdskraftreserve på det danske arbejdsmarked, og vi har brug for deres arbejdskraft og ikke mindst deres mangeårige erfaring ude på de danske virksomheder. Nogle seniorer har imidlertid, i forhold til andre ledige, sværere ved at komme i beskæftigelse igen, når de bliver ledige. Det bekymrer mig. Det ligger mig derfor meget på sinde at opfordre til, at I i jeres virksomhedsopsøgende arbejde har fokus på også at skabe jobåbninger for ledige seniorer, så de igen kan bidrage på arbejdsmarkedet med de mange kompetencer, de har oparbejdet. I satspuljekredsen (Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Alternativet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti) har vi netop indgået en aftale om udmøntning af satspuljen for 2018 på beskæftigelsesområdet, hvor vi bl.a. har besluttet at videreføre støtten til seniornetværkene. Derfor ligger det mig meget på sinde at gøre opmærksom på styrken ved et solidt og velfungerende samarbejde mellem seniornetværk og jobcentre. Jeg vil gerne opfordre til, at jobcentrene aktivt benytter den erfaring, som de lokale Senior Erhverv-netværk ligger inde med, i forhold til både deres viden om de lokale virksomheder og i forhold til det at være ledig senior med kompetencer, som arbejdsmarkedet har brug for. Fra centralt niveau vil vi også se på, hvordan vi understøtter fastholdelsen af seniorer på arbejdsmarkedet. Erfaringer fra seniorerne selv skal være med til at styrke arbejdet i den kommende tænketank for et længere og godt seniorarbejdsliv. Hvis vi ikke gør noget for at øge kapaciteten på arbejdsmarkedet, risikerer vi at sætte opsvinget i stå. Derfor skal vi bl.a. fokusere på at få flere ledige seniorer i beskæftigelse.

Venlig hilsen Troels Lund Poulsen 2

Bilag: 3.3. Kontanthjælpsloftet - Status ultimo 2017 Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 19. december 2017 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 278050/17

TÅRNBY KOMMUNE NOTAT ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN DATO: 01-12-2017 SAGS NR.: 16/36191 DOK. NR.: 278050/17 SAGSBEH.: FLEMMING LARSEN Kontanthjælpsloftet - Status ultimo 2017 Resumé: Reglerne om kontanthjælpsloftet har været gældende siden 1.10.2016. Der gives nedenfor status på området pr. ultimo 2016 og ultimo 2017. Baggrund: Kontanthjælpsloftet er en grænse for, hvor meget der samlet set kan ydes i særlig støtte, boligstøtte og kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. Hvis de samlede ydelser er over grænsen, vil Udbetaling Danmark reducere i den særlige støtte eller i boligstøtten. Kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse vil forblive den samme. Kontanthjælpsloftet betyder, at man får en større fordel ved at arbejde - selv få timer om ugen. Når man arbejder, er det kun en del af lønnen, der fratrækkes i kontanthjælpen, uddannelseshjælpen eller integrationsydelsen. Samtidig får man lov til at beholde mere af din særlige støtte eller boligstøtte. Det vil sige, at jo mere man arbejder, jo mere kan man få udbetalt i boligstøtte eller særlig støtte, inden man når grænsen. Det giver en højere samlet indtægt. Uddybende bemærkninger: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget er tidligere orienteret om status på området ultimo 2016. Nu har reglerne været gældende i godt et år og til udvalgets orientering fremlægges oplysninger om nuværende status sammenholdt med oplysningerne fra ultimo 2016. Antal borgere berørt af kontanthjælpsloftet Antal borgere omfattet af kontanthjælpsloftet i alt Antal borgere med reduktion i kontanthjælpsloft Andel af borgere med reduktion i kontanthjælpsloft Total reduktionsbeløb Gns. reduceret beløb Dec 2016 963 194 20,1% 226.469 1.167 Dec 2017 852 165 19,4% 176.902 1.072 Berørte borgere efter ydelsestype 1

TÅRNBY KOMMUNE Ydelsestype Antal borgere Summeret beløb pr ydelsestype Gns. beløb pr ydelsestype Dec 2016 Integrationsydelse 20 11.903 595 Dec 2017 Integrationsydelse 21 16.990 809 Dec 2016 Kontanthjælp 159 194.836 1.225 Dec 2017 Kontanthjælp 131 146.009 1.115 Dec 2016 Uddannelseshjælp 15 19.730 1.315 Dec 2017 Uddannelseshjælp 13 13.903 1.069 Konklusion Det ses, at antallet af potentielt berørte borgere er faldet inden for det seneste år, men andelen af faktisk berørte borgere er stort set uændret omkring 20 %. Det ses videre, at faldet i antal berørte primært er sket blandt gruppen af kontanthjælpsmodtagere. Samtidig ses, at for kontanthjælpsmodtagere og modtagere af Uddannelseshjælp, er den gennemsnitlige reduktion faldet en del, mens det for modtagere af Integrationsydelse forholder sig modsat. Selvom det er tydeligt, at en række borgere har et reduceret månedligt rådighedsbeløb, er der siden ikrafttrædelsen ikke konstatere hverken flere eller færre borgere, der søger økonomisk støtte ud over den faste ydelse, end tidligere. Der har siden lovens ikrafttræden ikke været eksempler på borgere, der har måttet fraflytte boliger som en direkte konsekvens af loven og det kan i Socialcentrets Ydelsesteam konstateres, at de mange negative effekter, der på forhånd var en bekymring, ikke har været så fremtrædende, som forventet. 2

Bilag: 3.4. Nyhedsbrev med orientering om bekendtgørelse om obligatorisk VITAS Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 19. december 2017 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 279487/17

Jobcentre, kommuner, a-kasser, KL og AK-Samvirke Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S T +45 72 21 74 00 E star@star.dk www.star.dk CVR 55568510 Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om Obligatorisk VITAS fra 1. januar 2018 Der er udstedt bekendtgørelse nr. 1266 af 24. november 2017 om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor VITAS gøres obligatorisk for alle arbejdsgivere/virksomheder fra den 1. januar 2018. 27. november 2017 J.nr. 17/ Bekendtgørelsen fremgår af Retsinformation: www.retsinfo.dk. Virksomhederne gøres endvidere opmærksomme på bekendtgørelsen via: www.virk.dk. Bekendtgørelsen betyder, at virksomheder med CVR-nummer fremover skal søge om oprettelse af virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, løntilskudsjob og tilskud til voksenlærlinge via VITAS. Virksomheder, som ikke har et CVR-nummer, skal henvises til virk.dk for at få et CVR-nummer. Der vedlægges link til virk.dk: https://startvaekst.virk.dk/opstart/faa-et-cvr-nummer Hvis en virksomhed ikke kan få et CVR-nummer, skal jobcentret tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end via VITAS. Jobcentret kan i disse tilfælde bistå arbejdsgiveren med udarbejdelsen af ansøgningen i VITAS. Virksomhederne har allerede i dag har mulighed for via VITAS at søge om oprettelse af virksomhedspraktik, nytteindsats, løntilskudsjob og tilskud til voksenlærlinge. Virksomhederne har siden august 2017 indgivet 85 pct. af alle sager om virksomhedspraktik og løntilskudsjob via VITAS. VITAS understøtter, at sagsbehandlere fra kommuner kan bistå virksomhederne i forbindelse med ansøgningsprocessen det vil sige, at ansøgningen fx kan udfyldes i et samarbejde mellem håndværksmesteren og en besøgende virksomhedskonsulent fra jobcentret, som tilgår systemet via en bærbar pc eller en tablet. Virksomheden kan i disse tilfælde også anvende en elekronisk pen-funktion, såfremt der er udfordringer med at anvende NemID. Jobcentrene anmodes om særligt i en overgangsperiode efter 1. januar 2018 - at være ekstra opmærksomme og behjælpelige med at bistå og hjælpe virksomheder, som har udfordringer med at bruge VITAS. STAR kan også henvise til vejledningen til virksomhederne på: https://vitas.bm.dk/start/howto og til relevante oplysninger til jobcentre på

http://dfdg.dk/da/vitas.aspx eller direkte i VITAS-jobcentermodulet under fanen Hjælp. Venlig hilsen Annette Schrum Arbejdsmarkedspolitik 2

Bilag: 3.5. Forespørgsel vedr. lægetjek Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 19. december 2017 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 277369/17

TÅRNBY KOMMUNE NOTAT ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN DATO: 30-11-2017 SAGS NR.: 17/23537 DOK. NR.: 277369/17 SAGSBEH.: Dorte Spangsbo Forespørgsel vedrørende lægetjek Resumé: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget har ved mødet den 28. november 2017 forespurgt Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen om følgende: Er der tilbud og lægetjek til flygtninge og familiesammenførte når de ankommer til kommunen? Uddybende bemærkninger: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen tilbyder lægecheck (generel helbredsundersøgelse) efter en konkret individuel vurdering. Ifølge Integrationsloven kan denne tilbydes, hvis det vurderes, at der er behov herfor. Ved 1. samtale i Jobcentret vil flygtningen/den familiesammenførte blive spurgt til, om der er helbredsmæssige udfordringer, som der skal tages hensyn til ved tilrettelæggelsen af integrationsindsatsen. Hvis der svares nej og flygtningen/den familiesammenførte i øvrigt fremstår sund og rask ved samtalen, tilbydes der ikke lægecheck. Hvis Integrationsteamet forud for modtagelsen i kommunen har fået besked om helbredsmæssige udfordringer fra Udlændingestyrelsen, Asylcentret eller andet netværk tilbydes der altid en helbredsmæssig undersøgelse ved egen læge. Hvis flygtningen/den familiesammenførte ikke har fået lægecheck, men ved senere samtale giver udtryk for helbredsmæssige udfordringer og samtidig oplyser, ikke at være i behandling ved egen læge, hospital, psykiater eller lignende tilbydes ligeledes altid lægecheck. 1

Bilag: 3.7. Nøgletal for asyl pr. 3. kvartal Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 19. december 2017 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 286106/17

Nøgletal for asyl 3. kvartal 2017 Tabel 1: Asylansøgninger i perioden januar - september 2017 Nationalitet Januar Februar Marts April Maj Juni Syrien 48 44 74 56 100 89 Marokko 20 35 29 28 34 32 Eritrea 12 14 19 14 35 6 Afghanistan 19 12 13 15 17 24 Iran 10 7 10 15 6 19 Statsløs 20 9 12 3 9 9 Irak 15 8 8 5 9 16 Algeriet 8 8 8 16 6 8 Albanien 2 4 7 7 7 2 Somalia 5 9 2 5 3 6 Øvrige 89 69 92 80 91 96 Alle nationaliteter 248 219 274 244 317 307 Nationalitet Juli August September Oktober November December Syrien 95 101 77 Marokko 26 31 25 Eritrea 28 51 51 Afghanistan 24 10 8 Iran 22 18 13 Statsløs 17 10 24 Irak 10 10 22 Algeriet 4 7 6 Albanien 16 2 13 Somalia 19 10 0 Øvrige 86 81 92 Alle nationaliteter 347 331 331 Data i denne opgørelse er opgjort d. 5. november 2017 og stammer fra politiets sagsbehandlingsstystem Polsas og Udlændingstyrelsens sagsbehandlingssystem EstherH. Alle registreringer er foreløbige og der må forventes efterregistreringer. 1 af 5

Asylansøgninger i perioden januar - september 2017 Tabel 2: Asylansøgninger fordelt på køn Nationalitet a1 Mand kvinde Syrien 43% 57% Marokko 98% 2% Eritrea 46% 54% Afghanistan 83% 17% Iran 61% 39% Statsløs 55% 45% Irak 70% 30% Algeriet 99% 1% Albanien 72% 28% Somalia 76% 24% Øvrige 75% 25% Alle nationaliteter 66% 34% Tabel 3: Asylansøgninger fordelt på om asylansøgeren er indrejst som familie eller enlig Nationalitet a1 Familie Enlig Syrien 50% 50% Marokko 3% 97% Eritrea 56% 44% Afghanistan 15% 85% Iran 35% 65% Statsløs 29% 71% Irak 29% 71% Algeriet 1% 99% Albanien 38% 62% Somalia 29% 71% Øvrige 32% 68% Alle nationaliteter 34% 66% En asylansøger er registreret som indrejse som familie, hvis han eller hun er indrejst sammen med enten en ægtefælle og/eller et eller flere børn i alderen 0-17 år. Tabel 4: Asylansøgninger fordelt på om ansøgeren var voksen, medfølgende barn eller uledsaget mindreårig Nationalitet Voksen Medfølgende barn Uledsaget mindreårig Syrien 63% 32% 5% Marokko 36% 2% 62% Eritrea 53% 40% 8% Afghanistan 55% 8% 37% Iran 84% 13% 3% Statsløs 73% 19% 8% Irak 77% 17% 7% Algeriet 59% 1% 41% Albanien 73% 18% 8% Somalia 46% 22% 32% Øvrige 77% 16% 7% Alle nationaliteter 65% 20% 15% 2 af 5

Tabel 5: Antal verserende asylsager i Udlændingestyrelsen pr. 30. september 2017 Nationalitet a1 Antal Afghanistan 191 Eritrea 130 Irak 163 Iran 163 Marokko 67 Nigeria 33 Somalia 70 Statsløs 93 Syrien 268 Ukraine 30 Øvrige 416 Alle nationaliteter 1.624 Opgørelsen omfatter alle verserende sager i indledende fase og realitetsfase, uanset ansøgningstidspunkt. Tabel 6: Antal asylafgørelser truffet af Udlændingestyrelsen i perioden januar - september 2017 Sagsudfald 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal I alt Afslag 1.483 1.667 567 3.717 Tilladelse 904 618 428 1.950 I alt 2.387 2.285 995 5.667 Antal tilladelser og afslag efter udlændingelovens 7 i spontane asylsager i Udlændingestyrelsen. Tabel 7: Anerkendelsesprocenter for asylsager afgjort i Udlændingestyrelsen i perioen januar - september 2017 Nationaltet 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal I alt Iran 50% 26% 44% 40% Afghanistan 18% 12% 13% 16% Syrien 95% 94% 99% 96% Statsløs 71% 7% 16% 14% Irak 6% 11% 20% 8% Eritrea 98% 93% 97% 96% Øvrige 8% 7% 11% 8% Alle nationaliteter 38% 27% 43% 34% Anerkendelsesprocenten i Udlændingestyrelsen angiver andelen af tilladelser i forhold til det samlede antal tilladelser og afslag i spontane asylsager i Udlændingestyrelsen. Tabel 8: Omgørelsesprocent for asylsager afgjort i Flygtningenævnet i perioden januar - september 2017 2017 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal I alt Omgørelsesprocent 19% 21% 18% 19% 3 af 5

Tabel 9: Antal afgørelser om visiteringer af flygtninge i perioden januar - september 2017 fordelt på kommuner Visiteringskommune 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal I alt Allerød Kommune 2 1 0 3 Assens Kommune 8 0 0 8 Ballerup Kommune 8 5 4 17 Billund Kommune 4 1 2 7 Bornholms Kommune 6 9 0 15 Brønderslev Kommune 4 2 4 10 Dragør Kommune 2 3 1 6 Egedal Kommune 8 9 5 22 Esbjerg Kommune 18 4 6 28 Favrskov Kommune 6 1 1 8 Faxe Kommune 5 0 1 6 Fredensborg Kommune 6 3 6 15 Fredericia Kommune 4 2 4 10 Frederiksberg Kommune 20 24 8 52 Frederikshavn Kommune 19 3 6 28 Frederikssund Kommune 6 1 0 7 Furesø Kommune 4 2 2 8 Faaborg-Midtfyn Kommune 9 4 6 19 Gentofte Kommune 31 16 4 51 Gladsaxe Kommune 6 10 2 18 Glostrup Kommune 1 3 0 4 Greve Kommune 10 6 1 17 Gribskov Kommune 2 2 0 4 Guldborgsund Kommune 9 10 11 30 Haderslev Kommune 10 3 0 13 Halsnæs Kommune 4 1 3 8 Hedensted Kommune 14 8 6 28 Helsingør Kommune 7 4 0 11 Herlev Kommune 1 5 1 7 Herning Kommune 17 17 5 39 Hillerød Kommune 9 1 0 10 Hjørring Kommune 14 10 4 28 Holbæk Kommune 9 7 1 17 Holstebro Kommune 11 6 2 19 Horsens Kommune 9 9 2 20 Hvidovre Kommune 2 6 0 8 Hørsholm Kommune 4 2 4 10 Ikast-Brande Kommune 7 9 5 21 Jammerbugt Kommune 6 4 1 11 Kalundborg Kommune 11 1 0 12 Kerteminde Kommune 1 0 0 1 Kolding Kommune 17 5 1 23 Københavns Kommune 61 57 17 135 Køge Kommune 8 9 0 17 Langeland Kommune 2 1 0 3 Lejre Kommune 5 0 1 6 Lemvig Kommune 2 1 4 7 4 af 5

Tabel 9: Antal afgørelser om visiteringer af flygtninge i perioden januar - september 2017 fordelt på kommuner Visiteringskommune 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal I alt Lolland Kommune 5 8 3 16 Lyngby-Taarbæk Kommune 9 13 3 25 Mariagerfjord Kommune 10 9 3 22 Middelfart Kommune 5 0 1 6 Morsø Kommune 4 1 0 5 Norddjurs Kommune 10 5 5 20 Nordfyns Kommune 2 0 0 2 Nyborg Kommune 1 0 0 1 Næstved Kommune 16 7 3 26 Odder Kommune 1 0 0 1 Odense Kommune 14 5 1 20 Odsherred Kommune 2 0 0 2 Randers Kommune 15 12 8 35 Rebild Kommune 6 5 1 12 Ringkøbing-Skjern Kommune 15 7 3 25 Ringsted Kommune 4 4 1 9 Roskilde Kommune 24 13 4 41 Rudersdal Kommune 9 5 1 15 Rødovre Kommune 1 3 1 5 Silkeborg Kommune 25 13 9 47 Skanderborg Kommune 14 6 1 21 Skive Kommune 8 3 2 13 Slagelse Kommune 9 10 4 23 Solrød Kommune 4 0 0 4 Sorø Kommune 4 4 4 12 Stevns Kommune 3 2 2 7 Struer Kommune 0 0 6 6 Svendborg Kommune 11 8 7 26 Syddjurs Kommune 3 1 0 4 Sønderborg Kommune 12 6 9 27 Thisted Kommune 11 5 6 22 Tønder Kommune 9 2 1 12 Tårnby Kommune 8 4 4 16 Varde Kommune 7 7 0 14 Vejen Kommune 6 2 3 11 Vejle Kommune 16 12 19 47 Vesthimmerlands Kommune 13 1 0 14 Viborg Kommune 29 16 12 57 Vordingborg Kommune 8 1 4 13 Aabenraa Kommune 3 1 0 4 Aalborg Kommune 76 44 42 162 Aarhus Kommune 68 22 11 101 Alle kommuner 929 554 315 1.798 Tabellen viser antallet af afgørelser truffet i Udlændingestyrelsen om visitering af flygtninge til en kommune. Fra afgørelsen om visitering er truffet, går der i gennemsnit 1½ måned før flygtningen ankommer til den pågældende kommune. 5 af 5

Bilag: 4.1. Bilag Indsatsbeskrivelse - sammen om virksomhedsrettet integration.docx Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 19. december 2017 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 280422/17

Indsatsbeskrivelse Indsatsen / projekt Titel Projektets budget Sammen om virksomhedsrettet integration Samlede budget (kr.): Midler fra Region Hovedstaden (kr.): Øvrig finansiering (fordelt på partnere): 4.000.000 Projektperiode Start: December 2017 [måned og årstal] Slut: December 2020 [måned og årstal] Oplysninger om lead-partner (projektholder) Stamoplysninger Navn LO Hovedstaden Adresse Svend Aukens Plads 11, 2300 S Tlf. 33250122 CVR 76268312 Tegningsberettiget Navn og titel Per G. Olsen, formand Adresse Svend Aukens Plads 11, 2300 S Tlf. 33 26 00 53 e-mail per@lohovedstaden.dk Kontaktperson Navn og titel Jesper Tranberg-Hansen, konsulent Adresse Svend Aukens Plads 11, 2300 S Tlf. 33 26 00 50 e-mail jesper@lohovedstaden.dk 1

Oplysninger om partnere i projektet Stamoplysninger på projektpartnere En partner er forpligtet økonomisk i projektet, og har indflydelse på projektets udformning og gennemførsel.. Partner 1 Navn Dansk Byggeri Adresse Nørre Voldgade 106, 1358 København K CVR 26911125 Partner 2 Navn Dansk Håndværk Adresse Islandsbrygge 26, 2300 København S CVR 76065314 Partner 3 Navn Dansk Erhverv Adresse CVR nr. [Indsæt flere hvis relevant] Øvrige deltagere i projektet Liste over øvrige deltagere i projektet (dvs. deltagere som ikke bidrager økonomisk til projektet) Oplysninger om projektet Danske Anlægsgartnere Danske Malermestre Arbejdsmarkedskontor Øst Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Region H Københavns Kommune Hillerød Kommune Frederiksberg Kommune Lyngby-Tårbæk kommune Gentofte kommune Tårnby-Dragør kommune VEU Center Hovedstaden og Bornholm Next TEC ES Nord Sprogcenter Hellerup Nordsjællands Sprogcenter VUF CBSI Projektresumé Kort opsummering af projektets formål, målgruppe, aktiviteter og forventede resultater. Formålet er at etablere et forpligtende samarbejde om en virksomhedsrettet integrationsindsats mellem arbejdsmarkedets parter og jobcentre i de kommuner i Region H der har modtaget flygtninge. Indsatsen skal dels, understøtte det regionale vækstmål Faglært til vækst og målet om at flygtninge integreres på arbejdsmarkedet. Dels, understøtter indsatsen en regional udmøntning af Trepartsaftalen om arbejdsmarkedsrettet integration. 2

Målgruppen er flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som målgruppe for både IGU og anden opkvalificering. Øvrige tosprogede borgere, der ikke har fået tilknytning til arbejdsmarkedet endnu, herunder familiesammenførte til familier med anden etnisk baggrund end dansk som målgruppe for generel opkvalificering. Projektets formål Beskriv hvad projektet skal opnå og hvorfor det er vigtigt Projektet vil udvikle en ramme for samarbejdet mellem parterne, virksomhederne, jobcentre, sprogcentre og erhvervsskoler om den virksomhedsrettede integrationsindsats, der skal sikre flygtninge beskæftigelse på ordinære vilkår på det regionale arbejdsmarked. Frem mod 2025 vil der være et stigende behov for faglært arbejdskraft i regionen, som ikke kan dækkes af nyuddannede med det nuværende optag på erhvervsuddannelserne. Samtidig bliver arbejdsstyrken ældre og tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet tager fart i de kommende år. AE Rådets fremskrivninger peger på at der i 2025 vil mangle 70.000 personer med en faglært uddannelse, 25.000 med en kort videregående uddannelse og 40.000 med en mellemlang videregående uddannelse. Samtidig vil der været et overskud på 65.000 ufaglærte og 45.000 med en gymnasial uddannelse som eneste uddannelse. Der tegner sig med andre ord et billede af et regionalt arbejdsmarked, med risiko for alvorlige strukturproblemer indenfor få år. Allerede nu meldes der om problemer med rekruttering af faglærte inden for en række brancher. En ny analyse fra Danske Regioner 1 viser at der i 2017 mangler en kvart million i den gruppe af yngre faglærte, som skal tage over efter ældre faglærte på vej mod pensionen. En beregning fra AE-Rådet viser, at manglen på faglært arbejdskraft i 2025 vil koste 57 milliarder kroner, hvis ikke vi får flere unge og ufaglærte til at uddanne sig til faglærte. Projektets vil derfor have fokus vil på flygtningegruppen som fremtidig arbejdskraftressource indenfor brancher, hvor der allerede er, eller vil opstå mangel. Projektet har et dobbelt sigte i forhold til det regionale vækstmål Faglært til vækst, og målsætningerne for 1 Danske Regioner på baggrund af Danmarks statistik og AE Rådets beregninger. 3

det Strategiske Rundbord. 1. At understøtte virksomhedernes behov for velkvalificeret arbejdskraft. 2. At bidrage til at flygtninge og familiesammenførte borgere kommer i ordinær beskæftigelse og integreres i det danske samfund. Formålet er at etablere et trepartssamarbejde mellem de kommuner i Region Hovedstaden der har modtaget flygtninge, samt relevante brancheorganisationer 2, virksomheder og LO Hovedstaden. De enkelte hovedstadskommuner har modtaget langt færre flygtninge end antaget da flygtningestrømmen var på sit højeste. Derfor er det nødvendigt at etablere et rekrutteringssamarbejde på tværs af flygtninge-kommunerne i Region H, der gør det muligt at samle flygtningene indenfor de udvalgte brancheområder, så der sikres et tilstrækkeligt deltagervolumen til holddannelser i forbindelse med den sproglige og faglige uddannelses- og opkvalificeringsindsats. Samarbejdet omfatter en koordineret brancherettet indsats på IGU området og de øvrige områder der er omfattet af Trepartsaftalen om virksomhedsrettet integration. En brancherettet indsats IGU forløb og andre virksomhedsrettede aktiviteter etableres indenfor brancher hvor der allerede er, eller forventes mangel på arbejdskraft i de kommende år. For at målrette indsatsen peger parterne derfor på følgende områder/brancher med gode beskæftigelsesmuligheder: Bygge og anlægsområdet (flere faglige områder) Anlægsgartner Servicebranchen Transport og logistik Dette sker for kunne tilrettelægge homogene, sammenhængende uddannelses- og praktikforløb, hvor der efterspørges jobprofiler med ensartede kvalifikationer, med mulighed for etablering af: Hele hold på større virksomheder, fx ISS 2 Dansk Byggeri, Dansk Håndværk, Dansk Erhverv mfl. 4

modellen. Giver mulighed for at oprette hold, tilrettelagt med udgangspunkt i kursisternes behov og virksomhedens efterspørgsel på konkrete kompetencer og medarbejderprofiler. Brancheklynger, hvor flere fx bygge- og anlægs, service-, jern- og metal eller transport og logistikvirksomheder samarbejder om faglig og sproglig opkvalificering, med afsæt i ensartede kvalifikationskrav, på områder med arbejdskraftefterspørgsel. Branchespecifikke kandidatprofiler til IGU forløb og virksomhedsrettede forløb Et tæt samarbejde mellem brancheorganisationerne, virksomhederne og erhvervsskolerne skal sikre, at der udarbejdes profilbeskrivelser, der dels beskriver forventninger til IGU elevens uddannelses- og erhvervserfaringer fra hjemlandet. Dels, beskriver (uddannelsesplanen) praktik- og uddannelsesforløbets indhold og mål, samt beskæftigelsesmuligheder efter afsluttet IGU forløb. Profilerne vil ligge til grund for rekruttering af kandidater til de brancherettede IGU forløb. Hvor det er muligt vil der ligeledes kunne blive etableret virksomhedsrettede forløb for flygtninge med efterspurgte arbejdsmarkeds kompetencer. Målet er her at bringe flygtningene i ordinær beskæftigelse qua virksomhedspraktik og opkvalificering. Rekruttering af IGU elever og flygtninge til virksomhedsrettede forløb Jobcentrene og sprogcentre involveres tæt i rekrutteringen til IGU og virksomhedsrettede forløb. Jobcentrene har en indgående viden om flygtningen fra integrationsplanen og fra asylcentrets vurdering af kursistens kompetencer. Sprogcentrene gennemfører en meget grundig visitation/screening af den udenlandske borger før indplacering i Danskuddannelserne, der giver et indgående overblik vedr. IGU elevens/flygtningens uddannelse og erhvervserfaring fra hjemlandet, sproglige niveau og ønsker om profession. Rekruttering til IGU og virksomhedsrettede forløb kan fx ske ved samtale i jobcentret, ved rekrutteringsarrangementer for interesserede kandidater på sprogcentrene, i virksomhederne, i organisationerne og i jobcentrene. Forankring af samarbejdet 5

Samarbejdet forankres i et partssekretariat, der har til formål at koordinere de forskellige indsatser og aktiviteter på forskellige niveauer: I mellem jobcentrene og sprogcentrene i forbindelse med rekruttering af IGU elever Dialogen med brancher, virksomheder og faglige organisationer om indhold og rammer i IGU forløbene, herunder praktisk forberedelse på virksomheden til at modtage IGU eleven. Koordinering med virksomheder, erhvervsskoler, jobcentre og sprogcentre om indholdsmæssig og logistisk tilrettelæggelse af IGU forløbene, herunder praktisk hjælp til virksomhederne ift. elektronisk kommunikation med det offentlige, planlægning og udarbejdelse af uddannelsesplaner mv. Partssekretariatet placeres efter aftale mellem parterne i LO Hovedstadens projektafdeling. Partssekretariatet bemandes med en (deltids) projektleder og en koordinator på fuld tid. Projektets målgruppe Beskriv projektets målgruppe. Aktiviteter og milepæle Beskriv de centrale projektaktiviteter og milepæle (Vedhæft evt. en uddybende projektplan) Ledige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med relevant erhvervserfaring, der er kommet til regionen indenfor de sidste 5 år og som har påbegyndt deres Danskuddannelse. Sekundært borgere der kan sidestilles hermed, sprogligt og kompetencemæssigt, kan også indgå i projektet. Aktivitet: Dialog mellem parterne om udvælgelse af brancher (december 2017) Etablering af partssekretariat og ansættelse af koordinator (december 2017 til december 2019) Samarbejde med VEU-centre og sprogcentre om udvikling af brancherettede uddannelsesforløb (løbende gennem projektperioden) Arbejdet med udvikling af rekrutteringsmodel og kandidatprofiler udvikles i samarbejde med brancheorganisationer, faglige organisationer og virksomheder igangsættes Koordinator indgår aftaler med virksomheder/brancher om oprettelse af IGU pladser og praktikforløb med henblik på ordinær ansættelse (løbende) Løbende dialog med virksomheder og 6

Projektets organisering Beskriv de forskellige samarbejdsparters rolle i projektet tværgående koordinering indenfor de udvalgte brancher Løbende samarbejde med job- og sprogcentre om rekruttering til virksomhedsrettede forløb Milepæle: Projektets brancher udvælges januar 2018 Koordinator indleder dialog med virksomhederne (løbende) De første brancherettede uddannelsesforløb, hvor AMU og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning kombineres er færdigt udviklede (februar-marts 2018 og løbende) Rekruttering til virksomheds- og IGU forløb påbegyndes (fra april 2017 og løbende) Der etableres IGU forløb og virksomhedsrettede praktikforløb (april/maj 2018 og løbende) Projektafslutning og evaluering december 2019 Styregruppe Projektet organiseres med en styregruppe, der løbende følger og monitorerer projektet, styregruppen vi bestå af repræsentanter fra: LO og arbejdsgiverorganisationerne Samarbejdskommunerne AMK Øst VEU-center Hovedstaden & Bornholm Region H Projektlederen refererer til styregruppen og fungerer som sekretær for denne og varetager den daglige ledelse af partssekretariatet. Koordinerings- og arbejdsgruppe Den løbende projektgennemførelse og opgavevaretagelse udføres af koordinerings- og arbejdsgruppen. Gruppen vil bestå af: Projektlederen Koordinatoren Konsulenter fra brancheorganisationerne Job- og integrationskonsulenter fra jobcentrene Integrationskoordinatoren i AMK Øst AMU-konsulenter fra VEU-Centret/skolerne Vejledere fra sprogcentrene Konsulenter fra brancheorganisationerne Koordinerings- og arbejdsgruppen vil fungere 7

dynamisk og ad hoc inddrage relevante ressourcepersoner fra jobcentre, AMU udbydere, sprogcentre og virksomhederne. Udvælgelseskriterier 1. Bidrag til realisering af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Copenhagen hele Danmarks hovedstad Der lægges vægt på, at initiativets effektkæde tydeligt demonstrerer, at initiativet bidrager til at indfri ét eller flere af strategiens effektmål. Hvilket af strategiens indsatsområde (rammevilkår eller væksttema) falder initiativet indenfor? Projektet falder indenfor den regionale vækst- og udviklingsstrategis rammevilkår 2 Kompetent arbejdskraft og internationalisering. Hovedformålet er at understøtte virksomhedernes efterspørgsmål på kompetent arbejdskraft Hvilket af strategiens effektmål bidrager initiativet til at indfri? En målrettet virksomhedsrettet opkvalificerings- og uddannelsesindsats af flygtninge og familiesammenførte bidrager til at øge udbuddet af arbejdskraft i Region H og hermed til at indfri vækstmålet vedr. Erhvervslivets adgang til kompetent dansk og international arbejdskraft. Gennem forpligtende partssamarbejde etableres praktik og opkvalificeringsforløb på virksomheder indenfor brancher, hvor der forventes mangel, projektet bidrager således til at virksomhederne (i højere grad) kan få den arbejdskraft de har behov for i årene fremover. Positive økonomiske effekter for kommunerne M-ploy har for SIRI udarbejdet en række businesscases for hver enkelt kommune, som viser de økonomiske perspektiver ved at investere i forskellige dele af integrationsindsatsen. For en typisk kommuner viser den udarbejdede businesscase et årligt besparelsespotentiale på kr. 282.223 pr. person der fuldfører er IGU forløb. Businesscasene viser generelt et stort besparelsespotentiale ved at investere i virksomhedsrettet aktivering. 3 Hvordan bidrager initiativet til at indfri effektmålet? Effektmålet indfris ved målgruppen af flygtninge og familiesammenførte opkvalificeres til jobs på mangelområder og bliver en del af arbejdsstyrken i Region H. Målet er et øget arbejdsudbud indenfor brancher/sektorer med mangel på arbejdskraft, der kan modvirke mangel og strukturproblemer. 2. Vækst og/eller jobskabelse Hvor mange jobs forventes initiativet at skabe? Projektet skal bidrage til øge flygtninge og familiesammenførtes arbejdsmarkedstilknytning. Parternes tætte dialog med medlemsvirksomhederne/medlemsorganisationerne, vil åbne op for at virksomhederne bidrager med praktikpladser, IGU pladser og ordinære jobs til flygtningene. Projektets målsætning er at ca. 200 flygtninge og familiesammenførte sikres ordinær beskæftigelse eller kommer i gang med en erhvervsuddannelse, via Integrationsgrunduddannelsen og anden virksomhedsrettet opkvalificering. Hvilke andre vækstskabende effekter har projektet? Et resultat af projektet er at der udvikles samarbejdsstrukturer, ekspertise (viden) og metoder i 3 Økonomiske perspektiver ved investering i integrationsområdet, Mploy for SIRI, maj 2017. 8

forhold til den virksomhedsrettet integration af flygtninge, der i forlængelse af projektet vil bidrage til et tværregionalt samarbejde og en mere smidig opkvalificering og arbejdskraftallokering af flygtninge til det faglærte arbejdsmarked i Region H. 3. Samarbejdskreds med relevante kompetencer og ressourcer Der lægges vægt på, at initiativet gennemføres af en samarbejdskreds, der bidrager med nødvendige kompetencer og ressourcer, faglige såvel som projektledelsesmæssige, til en succesfuld gennemførelse af initiativet. Hvor det vurderes relevant, vil der tillige blive lagt vægt på graden af kontant medfinansiering og/eller bidrag i form af arbejdstimer. Hvilke kompetencer bidrager de enkelte partnere med? De medvirkende kommuner og sprogcentre har stor erfaring med virksomhedsrettet integration og viden om flygtningemålgruppens sproglige niveau, kompetencer og erfaringer fra hjemlandet mv. VEU-Centret og har viden om flygtningemålgruppen i forhold til planlægning og udvikling af arbejdsmarkeds- og virksomhedsrettet faglig og sproglig opkvalificering. VEU-Centrene bidrager til at sikre at relevante skoler inddrages i udviklingsaktiviteter af kurser/forløb og i selve gennemførelse af uddannelse. AMK Øst bidrager dels, med viden om effekter og erfaringer fra regionale virksomhedsrettede integrationsaktiviteter, dels med branchespecifik viden og adgang til en række datakilder, der kan understøtte projektgennemførelsen. Parterne bidrager med specifik viden om brancher og virksomheder og kan understøtte samarbejdet om den virksomhedsrettede integration i virksomhederne. Beskriv relevante erfaringer i forhold til projektets gennemførelse. Parterne har blandt andet i det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden understøttet en række mangel- og opkvalificeringsprojekter i samarbejde med kommunerne. LO og brancheorganisationerne samarbejder endvidere med Hovedstadens og Nordsjællands Rekrutteringsservice om opkvalificering og arbejdskraftallokering til bygge- og anlægsområdet mfl. gennem en række projekter. Hvilke projektledelsesmæssige erfaringer har projektholder fra lignende projekter? LO Hovedstaden har en stor og mangeårig erfaring med gennemførelse af både nationale og transnationale projekter indenfor beskæftigelses- og uddannelsesområdet og følger den regionale udvikling på arbejdsmarkedet, og på det uddannelses og vækstpolitiske område tæt, gennem repræsentation i bl.a. Vækstforum, RAR og VEU centerrådet. 4. Projektstørrelse og levedygtighed Der lægges vægt på, at der er tale om et større initiativ med markante resultater. Hvor det vurderes relevant, vil der tillige blive lagt vægt på, at initiativet er levedygtigt efter støttens ophør. Beskriv hvilke markante resultater initiativet forventes at resultere i. Projektet vil bl.a. bidrage til: At virksomhederne får velkvalificerede medarbejdere At flygtninge og familiesammenførte får øget deres beskæftigelsesgrad At der etableres et permanent samarbejde mellem parterne, kommunerne og skolerne, der også har afledte effekter til andre samarbejdsområder, fx VEU og indsatsen for ledige. At der udvikles fælles metoder og værktøjer, der styrker samarbejde om virksomhedsrettet integration At projektets aktiviteter og resultater i forlængelse af projektet vil blive forankret i et ordinært samarbejde mellem aktørerne. 9

5. Regionale løsninger på regionale udfordringer Der lægges vægt på, at initiativet adresserer regionale udfordringer, og at løsningerne bygger videre på og skaber synergi med eventuelle eksisterende initiativer og med Greater Copenhagen. Hvilke regionale udfordringer adresserer initiativet? Projektet sætter fokus på flygtninge som arbejdskraftressource og bidrager til at imødegå manglen på faglært arbejdskraft i regionen. Hvilke eksisterende indsatser bygger initiativet videre på / skaber synergi til? Projektet skal ses i en sammenhæng med de øvrige initiativer der er for at skabe tilstrækkelig arbejdskraft i Region H, som fx Kompetent arbejdskraft til Greater Copenhagen, Faglært til Fremtiden, RESTART og Projekt Uddannelsesløft. Hvad er initiativets relevans i forhold til Greater Copenhagen? Projektet understøtter Greater Copenhagens målsætning om at styrke væksten ved at bidrage til et øget udbud af faglært arbejdskraft, der er målrettet nuværende og fremtidige mangelområder. EFFEKTKÆDE Udfordring: Frem mod 2025 vil der være et stigende behov for faglært arbejdskraft i regionen, som ikke kan dækkes af nyuddannede med det nuværende optag på erhvervsuddannelserne. Samtidig bliver arbejdsstyrken ældre og tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet tager fart i de kommende år. Et målrettet fokus på flygtninge som fremtidig arbejdskraftresurse skal bidrage til at løse to udfordringer: At indsatsen bidrager til at der sikres tilstrækkelig faglært arbejdskraft til virksomhederne i Region H i årene fremover At en virksomhedsrettet integrationsindsats sikrer at flygtninge bliver opkvalificerede fagligt og sprogligt, får fodfæste på arbejdsmarkedet og bliver selvforsørgende Hvordan skaber vi rammer for samarbejde mellem de regionale aktører på integrationsområdet, der sikrer målopfyldelse? Hvilke strukturer og indsatser skal etableres for at sikre dette. Region H har modtaget færre flygtninge end oprindelig antaget da flygtningestrømmen var på sit højeste, hvordan etableres et samarbejde mellem flygtningekommunerne i regionen, der sikrer rekruttering af et tilstrækkeligt antal flygtninge til IGU pladser og ordinære jobs? Hvordan få vi etableret en rekrutteringspraksis, der sikrer match mellem flygtningens forventninger og kompetencer og virksomhedens ønsker og behov? Hvordan få vi skabt et tæt samspil mellem sprogcentre, erhvervsskoler og virksomheder, der sikrer deltagerne en solid faglig og sproglig ballast til at fungere på arbejdsmarkedet og i civilsamfundet? Hvordan skaber vi motivation hos målgruppen? Aktiviteter: Der etableres en samarbejdsplatform Output: En samarbejdsstruktur, hvor arbejdsmarkedets Effekter/resultater: Flere flygtninge og familiesammenførte får 10