DANSK. Formål for faget Dansk.

DANSK Formål for faget Dansk. Formålet med undervisningen i dansk er at skabe lyst til, udvikle og fremme elevernes forståelse for sproget, som skal styrke barnets identitet i livets mange fællesskaber (personligt, kulturelt, historisk og politisk/socialt.) Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt sammen med andre. Undervisningen skal tale til elevernes fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt. Den skal give lyst, mod og evne til at formulere sig om deres liv, drømme og tanker i samtale og fortælling. At lytte, læse, iagttage, eksperimentere og formulere sig skriftligt, skal give eleverne redskaber til analyse og kommunikation. Undervisningen omfatter både fiktion og fakta, (fantasi, eventyr, mystik, myter, socialrealisme, fakta.) for derigennem at opdage hvor mangfoldigt og omfattende menneskelivet og verden er. Undervisningen skal gennem oplevelse og læsning af fortidens og vor egen tids litteratur styrke elevernes forståelse af sig selv, som en del af en dansk og international sammenhæng. Undervisningen skal bygge på æstetik, etik, kultur og historie og derved medvirke til udvikle elevernes personlighed, både individuelt og i fællesskabet. Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab. Fokuspunkt på Branderup Friskole: læsning. Slutmål for faget Dansk Efter 8. klassetrin Det talte sprog tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form bruge kropssprog og stemme i en form, der passer til situationen bruge hjælpemidler til støtte for mundtlig fremstilling, fx tavle, overheadprojektor og computer lytte aktivt i samtale og være åbne og analytiske, når de vurderer deres egen og andres mundtlige fremstilling lytte til norsk og svensk med forståelse.

Det skrevne sprog - læse læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse bruge forskellige læsemåder, der er afpasset læseformål, genre og medie fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form forholde sig åbent og analytisk til tekster fra forskelligartede medier opnå og vise indsigt i forskelligartede teksters og teksttypers egenart og virkemidler forstå og bruge forskellige trykte og elektroniske kildetyper (tekster, billeder og lyd) målrettet og kritisk, herunder udvælge, bearbejde og sammenfatte det væsentlige i teksten i forhold til læseformål læse norske og svenske tekster med forståelse. Det skrevne sprog - skrive skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst anvende og forholde sig til korrekt sprog, retstavning og tegnsætning i egne og andres tekster anvende layout så tekst og billeder understøtter kommunikationen skrive en læselig, personlig, rytmisk håndskrift med passende hastighed og skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik indgå i dialog om egne og andres skriftlige fremstillinger bruge informationsteknologi til at organisere, tydeliggøre og præsentere information til en bestemt målgruppe fastholde det væsentlige af det, de læser, hører og ser. Sprog, litteratur og kommunikation gøre rede for sproget som handlemulighed og anvende det i en form, der passer til situationen tilegne sig kundskaber om sprog og sprogbrug, bl.a. bevidsthed og viden om sprogformer, om sproglig stil og korrekthed samt om sprogets virkemidler, funktion og opbygning have indsigt i sprog, teksters og forskelligartede mediers æstetik og gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation opleve og lære om dansk litterær og kulturel tradition og udvikling, bl.a. gennem kendskab til folkeviser, Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig,

Steen St. Blicher, H. C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i tekster og andre udtryksformer fortolke, vurdere og perspektivere ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur samt sagprosa og andre udtryksformer på baggrund af såvel umiddelbar oplevelse som analytisk fordybelse gøre rede for litterære genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler og anvende dem i en form, der passer til situationen tilegne sig kundskaber om trykte og elektroniske medier, billedkunst, film og drama og udtryksformernes sprog og æstetik anvende informationsteknologi til lyd- og billedforløb i fiktive og ikke-fiktive udtryksformer og multimedier i en form, der passer til situationen søge forskellig slags information og anvende den bevidst i en form, der passer til situationen. Delmål for faget Dansk Efter 2. klassetrin Det talte sprog bruge talesproget i samtale, samarbejde og fremførelse fortælle, hvad de er optaget af, og udtrykke sig i genrer som referat, fortælling, oplæsning og drama tale med om kropssprog og stemme som udtryksmiddel bruge hjælpemidler, når de fortæller og dramatiserer lytte aktivt og møde fortællingens univers i det store fællesskab Det skrevne sprog - læse læse ukendte, lette og alderssvarende tekster uden hjælp - både fag- og skønlitteratur vise et sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og kombinationer bruge forskellige elementære læsestrategier læse forberedte tekststykker op lytte til andres oplæsning af tekster udtrykke deres egen forståelse af tekster gengive tekster i dramatisk form læse med forståelse og genfortælle handlingen i en tekst.

Det skrevne sprog - skrive skrive i enkle fiktive genrer som historie og eventyr skrive enkle tekster om egne oplevelser samt skrive ud fra fantasi, billeder og læste tekster skrive berettende skrive kronologisk stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster navngive dokument, bruge overskrift og skrive brødtekst skrive de små og store trykbogstaver i håndskrift (Skolens skrivepolitik) skrive på computer lytte til andres tekster og læse egne tekster op i mindre grupper forholde sig skriftligt ved at tegne og skrive logbog og beskeder. Sprog, litteratur og kommunikation bruge sproget som middel til konfliktløsning, underholdning og formidling af viden og være opmærksomme på sprogets poetiske funktion, bl.a. rim og remser tale med om samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation være opmærksomme på sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster kende enkle sproglige virkemidler vide at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklasser, vide at der er forskel på det talte og det skrevne sprog vide at tekster fra gamle dage kan være forskellige fra vores tids tekster forstå at tekster og andre udtryksformer kan udtrykke holdninger og værdier samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra deres umiddelbare oplevelse og forståelse kende forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion tale med om hovedindhold, tid, sted og handling i tekster og andre udtryksformer udtrykke sig i enkle produktioner med billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form finde information i forskellige medier. indledende arbejde med projektopgaven.

Efter 4. klassetrin Det talte sprog bruge talesproget i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar, fortælling, oplæsning, interview og drama og oplyse om fagligt stof give mundtligt udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel bruge visuelle hjælpemidler lytte aktivt og følge op med spørgsmål møde fortællingens univers i det store fællesskab fungere som ordstyrer i en mindre forsamling forstå lette norske og svenske tekster og andre udtryksformer. Det skrevne sprog - læse læse sikkert og med god forståelse læse skønlitteratur og faglitteratur, der er skrevet for aldersgruppen oversigtslæse og punktlæse fastholde hovedindholdet i en tekst ved hjælp af understregning og referat læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form læse lette og korte norske og svenske tekster. Det skrevne sprog - skrive skrive i fiktive og ikke-fiktive genrer skrive sammenhængende om oplevelser, erfaring, fantasi, viden og følelser skrive refererende, beskrivende og berettende skrive kronologisk ud fra indsamlet stof følge lydregler i egen stavning samt bruge substantiver, verber og adjektiver i korrekt bøjningsform i egne tekster bruge ordbog, der angiver bøjningsformer bruge nyt afsnit, sætte punktum og spørgsmålstegn samt markere replikker i egne tekster bruge illustrerende billeder i egne tekster skrive sammenbundet, letlæselig grundskrift (skolens skrivepolitik) skrive på computer med passende hastighed give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster efter vejledende spørgsmål bruge skrivning som hjælpemiddel i andre sammenhænge som logbog og dagbog.

Sprog, litteratur og kommunikation bruge sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning og formidling af viden og kende til sprogets poetiske funktion udtrykke kendskab til samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation forholde sig til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster kende brugen af sproglige virkemidler vide, hvad en sætning er, og kende til forskellige ordklasser, kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog vide at litteratur fra forskellige tider kan afspejle den tid, den er blevet til i vide at tekster og andre udtryksformer kan afspejle forskellige tiders holdninger og værdier, og kunne sammenligne med deres egne værdier samtale om tekster og andre udtryksformer både ud fra umiddelbar oplevelse og forståelse og ud fra elementært kendskab til faglige begreber kende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion kende til og kunne tale med om genre, hovedindhold, tid, sted og handling i tekster og andre udtryksformer i samspil med andre udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i små produktioner samt i dramatisk form søge information på forskellige måder. projektopgave Efter 6. klassetrin Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar, argumentation, debat, information, fortælling, oplæsning, interview, forespørgsel og drama og oplyse om fagligt stof udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende mundtlig form bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, bl.a. stikord og plancher lytte aktivt og følge op med analytiske og vurderende spørgsmål møde fortællingens univers i det store fællesskab være fortæller i en mindre forsamling fungere som mødeleder, der styrer og konkluderer i en mindre forsamling forstå lette norske og svenske tekster og andre udtryksformer og kende til nogle ligheder og forskelle mellem nabosprogene.

Det skrevne sprog - læse læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning bruge forskellige læsemåder - oversigtslæse, punktlæse og nærlæse fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, referat og resumé læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form læse lette norske og svenske tekster. Det skrevne sprog - skrive skrive i fiktive og ikke-fiktive genrer skrive sammenhængende om oplevelser, erfaring, fantasi, viden og følelser i en kronologisk form skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende og argumenterende indsamle stof og disponere et indhold samt skrive fra idé til færdig tekst bruge substantiver, verber, adjektiver og pronominer i korrekt bøjningsform i egne tekster bruge regler for sammensætninger bruge ordbogens opslagsdel samt stavekontrol og autokorrektur på computer bruge nyt afsnit, sætte punktum, spørgsmålstegn og komma samt markere replikker i egne tekster bruge illustrerende billeder i egne tekster, så det passer til tekstens kommunikation skrive en sammenbundet, letlæselig, rytmisk håndskrift med passende hastighed (Skolens skrivepolitik) skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster efter vejledning bruge skrivning bevidst som hjælpemiddel i andre sammenhænge som logbog, hurtigskrivning og notater. Sprog, litteratur og kommunikation bruge sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation, formidling af viden samt manipulation og have viden om sprogets poetiske funktion udtrykke viden om samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation vise indsigt i sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster kende betydningen af sproglige virkemidler skelne mellem hel- og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget, kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog

kende til litteraturens foranderlighed gennem tiderne og til, at litteraturen afspejler den tid, den er blevet til i finde udtryk for værdier både i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer fra forskellige tider fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster samt andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse og begyndende analytisk forståelse i samspil med andre kende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion gøre rede for genre, hovedindhold, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform og temaer i tekster og andre udtryksformer i samspil med andre udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form søge information på forskellige måder samt forholde sig til resultaterne. projektopgave Efter 8. klassetrin Det talte sprog bruge talesproget forståeligt, klart og varieret i samtale, samarbejde og diskussion vælge den mundtlige genre, der passer bedst til situationen fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, og gøre sig fri af manuskript lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling møde fortællingens univers i det store fællesskab være fortæller i en større forsamling fungere som mødeleder, der styrer og konkluderer forstå norsk og svensk i store træk og have kendskab til ligheder og forskelle mellem nabosprogene. Det skrevne sprog - læse læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning benytte varierende læsemåder afpasset efter formålet - oversigtslæse, punktlæse og nærlæse fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, referat, resumé og notater

læse op og gengive egne og andres tekster i fortolkende og dramatisk form læse norske og svenske tekster. Det skrevne sprog - skrive vælge den fiktive eller ikke-fiktive genre, der passer bedst til skriveformålet skrive sammenhængende, klart og forståeligt om fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en form, der passer til situationen skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende, argumenterende og reflekterende. indsamle stof og disponere et indhold på en måde, der fremmer hensigten med kommunikationen styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst forholde sig til formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster bruge regler for sammensætninger og afledninger i egne og andres tekster bruge ordbogens opslagsdel og indholdsdel og bruge stavekontrol og autokorrektur på computer bruge nyt afsnit, sætte tegn og markere replikker i egne tekster anvende layout og bruge billeder i deres egne tekster, så det fremmer tekstens kommunikation skrive en læselig, personlig, rytmisk håndskrift med passende hastighed (Skolens skrivepolitik) skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster bruge skrivning bevidst og reflekterende som hjælpemiddel i andre sammenhænge som logbog, hurtigskrivning og notater. Sprog, litteratur og kommunikation bruge og gøre rede for sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation, manipulation, formidling af viden samt sprogets poetiske funktion gøre rede for samspillet mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster gøre rede for betydningen af sproglige virkemidler og bruge dem kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget. anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne og om, at litteraturen afspejler den tid, den er blevet til i kende til det danske sprogs udvikling og mangfoldighed vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer fra forskellige tider

fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse kende forskellige genrer og deres blandingsformer inden for fiktion og ikke-fiktion gøre rede for genre, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform, tema og motiv, sprog og stil samt meningen i tekster og andre udtryksformer selvstændigt og i samspil med andre udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i såvel enkle som mere komplekse produktioner i en form, der passer til situationen, samt i dramatisk form søge information på forskellige måder og i forskellige medier samt vælge den informationskilde, der er mest hensigtsmæssig. projektopgave MATEMATIK Formål for faget matematik Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og bruge matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne lære, at matematik både er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og forstår matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Med henblik på at kunne tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab, skal eleverne kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse. slutmål for faget Matematik Efter 8. klassetrin Arbejde med tal og algebra - anvende tal i forskellige sammenhænge - arbejde med forskellige skrivemåder for tal - udvikle og benytte regneregler - bestemme størrelser ved måling og beregning - læse og benytte variable samt arbejde med grafiske fremstillinger i koordinatsystem - vælge og bruge hensigtsmæssige metoder og hjælpemidler til beregning.

Arbejde med geometri - benytte geometriske metoder og begreber til beskrivelse af ting fra dagligdagen - arbejde med modeller og fremstille tegninger ud fra givne betingelser - tolke, benytte og vurdere forskellige typer af tegning - undersøge og beskrive egenskaber ved plan- og rumgeometriske figurer. Matematik i anvendelse - vælge hensigtsmæssig regningsart i givne situationer - bruge matematik som et redskab til at beskrive eller forudsige en udvikling eller en begivenhed - arbejde med grafiske fremstillinger - anvende statistik og vurdere statistiske oplysninger - forholde sig til sandsynligheder - erkende matematikkens muligheder og begrænsninger ved anvendelse af matematiske modeller. Kommunikation og problemløsning - erkende, formulere og løse problemer ud fra analyse af data og informationer - argumentere for og give faglige begrundelser for fundne løsninger - vurdere og tage stilling til sammenhængen mellem problemstilling og løsning - overskue og behandle matematiske problemstillinger, der ikke er af rutinemæssig art* - benytte undersøgelser, systematiseringer og ræsonnementer til at løse problemer og erkende generelle sammenhænge - veksle mellem praksis og teori - anvende relevante faglige udtryk og kommunikere om fagets emner med en passende grad af præcision - bruge hverdagssprog i samspil med matematikkens sprog - i form af tal, tegning og andre fagudtryk.

Delmål for faget Matematik - Efter 3. klassetrin Arbejde med tal og algebra - kende til de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølger, tælleremser og titalssystemet - bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater - kende eksempler på praktiske problemstillinger, der løses ved addition og subtraktion - arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division - kende til eksempler på brug af decimaltal, bl.a. i forbindelse med penge og enkle brøker som en halv og en kvart. Arbejde med geometri - tale om dagligdags ting og billeder med brug af det geometriske sprog og udgangspunkt i former, beliggenhed og størrelser - arbejde med enkle, konkrete modeller og gengive træk fra virkeligheden ved tegning undersøge og beskrive mønstre, herunder symmetri - arbejde med enkel måling af afstand, flade, rum og vægt - undersøge og eksperimentere inden for geometri, bl.a. ved anvendelse af computeren. Matematik i anvendelse - vælge og benytte regningsart i forskellige praktiske sammenhænge - kende til, hvordan tal kan forbindes med begivenheder i dagligdagen - indsamle og ordne ting efter antal, form, størrelse og andre egenskaber - behandle data, herunder ved hjælp af lommeregner og computer - opnå erfaringer med "tilfældighed" gennem spil og eksperimenter.

Kommunikation og problemløsning - kende til eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer - arbejde med informationer fra dagligdagen, som indeholder matematikfaglige udtryk - beskrive enkle løsningsmetoder, bl.a. ved hjælp af tegning - kende til problemløsning som et element i arbejdet med matematik - anvende forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber til løsning af matematiske problemer - samarbejde med andre om at løse problemer, hvor matematik benyttes - gennemføre eksperimenter og undersøgelser med sigte på at finde mønstre. Efter 6. klassetrin Arbejde med tal og algebra - kende til de hele tal, decimaltal og brøker - benytte erfaringer fra hverdagen sammen med arbejdet i skolen ved opbygningen af talforståelse - kende tallenes ordning, tallinjen, positionssystemet og de fire regningsarter - benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger - anvende lommeregner og computer ved gennemførelse af beregninger - arbejde med optællinger og eksempler på sammenhænge og regler inden for de fire regningsarter - kende til eksempler på brug af variable, herunder som de indgår i formler, enkle ligninger og funktioner - kende til procentbegrebet og forbinde begrebet med hverdagserfaringer - regne med decimaltal og benytte brøker knyttet til procent og konkrete sammenhænge - arbejde med "forandringer" og strukturer, som de indgår i bl.a. talfølger, figurrækker og mønstre - kende til koordinatsystemet og herunder sammenhængen mellem tal og tegning. Arbejde med geometri - benytte geometriske metoder og begreber i beskrivelse af fysiske objekter fra dagligdagen, herunder figurer og mønstre - undersøge og beskrive enkle figurer tegnet i planen - kende til grundlæggende geometriske begreber som vinkler og parallelitet - arbejde med fysiske modeller og enkle tegninger af disse

- undersøge de enkelte tegnemetoders anvendelighed til beskrivelse af form og afstand - måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer - tegne, undersøge og eksperimentere med geometriske figurer, bl.a. ved at benytte computer. Matematik i anvendelse - vælge og benytte regningsarter i forskellige sammenhænge - anvende og forstå enkle informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk - anvende faglige redskaber, herunder tal, grafisk afbildning og statistik, til løsningen af matematiske problemstillinger fra dagligliv, familieliv og det nære samfundsliv - arbejde med enkle procentberegninger, herunder ved rabatkøb - beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer - indsamle og behandle data samt udføre simuleringer, bl.a. ved hjælp af en computer - foretage eksperimenter, hvori tilfældighed og chance indgår. Kommunikation og problemløsning - kende til eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer - beskrive løsningsmetoder gennem samtaler og skriftlige notater - opstille hypoteser, og efterfølgende ved at "gætte og prøve efter" medvirke til at opbygge faglige begreber og indledende generaliseringer - formulere, løse og beskrive problemer og i forbindelse hermed anvende forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber - samarbejde med andre om at anvende matematik ved problemløsning - undersøge, systematisere og begrunde matematisk ud fra arbejde med konkrete materialer.

TYSK Delmål: 1.kl. - 6.klasse. Under hensynstagen til børnenes alder, udvikling og klassetrin skal delmålet for begyndertysk ses i sammenhæng med læseplanens øvrige forløb. Eleverne opbygger igennem hele undervisningsforløbet deres selvtillid som sprogbrugere og deres forståelse af gode arbejds- og samarbejdsformers betydning for sprogtilegnelsen. Der skiftes således mellem forskellige organisationsformer ( individuelt, par, gruppe, klasse ), dog vil hovedvægten i begynderforløbet ligge i klasseundervisning. De sproglige aktiviteter tilrettelægges således, at eleverne møder en mangfoldighed af oplevelser og sanseindtryk. Der lægges i dette forløb særlig vægt på de praktisk- musiske arbejds- og udtryksformer, endvidere er begrebet legende tysk særlig vigtigt. Hovedvægten lægges på det mundtlige tysk. Emneområderne skal være dels konkrete, dagligdags og virkelighedsnære, dels appellere til børnenes fantasi. Tidlig sprogstart er fokuspunkt på Branderup Friskole Kommunikative færdigheder. Eleverne skal arbejde med: Lyttefærdighed Opbygning af et simpelt klasseværelsessprog, indøvelse af faste vendinger Brug af sproget i situationer, hvor sprog og handling knyttes sammen gennem imitation, bevægelse, kommunikationslege, små rollespil, sange, lege, rim og remser. Udvikling af spontan lytte- og talefærdighed ved at kommunikere med andre elever parvis og i små grupper 4.-5. klasse: læsning af korte og sprogligt enkle tekster, ofte med støtte i billeder og lydbånd 4.-5. klasse: At eksperimentere med skriftsproget i meget enkelt form; ordlister, breve, beskrivelser og meddelelser. Sprog og sprogbrug Elevernes nysgerrighed og sproglige opmærksomhed er udgangspunkt for sammenligninger/ ligheder mellem dansk og tysk sprog og sprogbrug. Sprogtilegnelse. Eleverne udvikler deres bevidsthed om, hvordan de tilegner sig tysk. Dette sker ved, at de; afprøver tysk mest muligt. Udnytter mulighederne for at møde tysk udenfor skolen. Gætter kvalificeret i forbindelse med lytning. Kultur- og samfundsforhold. Eleverne skal møde enkelte ting fra kultur og levevilkår, geografi og historie, først og fremmest fra Tyskland. Dog skal de også præsenteres for andre tysktalende lande.

Valg af emner tager udgangspunkt i det nære og genkendelige, såsom familien og dens daglige rutiner, boliger, tøj, mad, indkøb, dyr, interesser, fritid, ferier, højtider og flag. De fleste af emnerne giver umiddelbart mulighed for at drage sammenligninger til egne forhold. Elementer fra tysksproget børne- ungdomskultur inddrages, fx musik og sang, rim og remser, lege, spil, hjemmesider, blade og fortællinger. Efter 7. klassetrin Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og Lytte til og forstå sætninger og udtryk/ dialoger /samtale i forbindelse med nære og genkendelige emner, som interesser, fritid, venner, familien og skolen. Følge med i udvalgte lyd- og billedmedier på tysk om genkendelige emner og danne sig en mening om, hvad det drejer sig om. Udtrykke sig på tysk, føre dialog og samtale om sig selv, familie, fritid og skole i et enkelt sprog med særlig vægt på spørge- og svarteknikker. Gengive hovedindholdet i et enkelt sprog af en kort, let tekst. Præsentere et forberedt emne i et enkelt sprog, bl.a. i form af planche eller rollespil. Læse og forstå hovedindholdet af sprogligt enkle tekster om almindeligt forekommende emner, evt. med støtte i billeder. Uddrage og anvende informationer af enkle teksttyper, som tv-programmer, reklamer og hjemmesider. Skrive ord, udtryk og enkle sætninger inden for kendte emner. Samtalefærdighed i forskellige situationer, fx gennem dramatiseringer, rollespil og andre par- og gruppeaktiviteter. Sprog og sprogbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og Udtrykke sig med en forståelig udtale. Der arbejdes med områder indenfor udtale, rytme, intonation, stavning og grammatik. Iagttage ligheder mellem tysk og dansk, særlig opmærksomhed rettes mod ord og vendinger, der kan give anledning til misforståelser. Anvende et tilstrækkeligt ordforråd til at kunne forstå og tale om nære og genkendelige emner. Anvende grundlæggende tyske høfligheds- og omgangsformer. Arbejde med at udbygge og nuancere ordforrådet. Afgøre, om noget foregår nu, før eller i fremtiden. Kende til ordstilling og ordklasser.

Stave ord og udtryk. Formulere sig skriftlig med bevidsthed om grammatik. Sprogtilegnelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og Turde udtrykke sig på tysk og udnytte muligheder for at opsøge sproget uden for skolen. Anvende kommunikationsstrategier til at udtrykke sig og lade kropssprog og mimik understøtte utilstrækkelig mundtlig kommunikation. Lyttestrategier. Læsestrategier. Anvendelse af ordbøger og andre hjælpemidler. Gætte kvalificeret i forbindelse med lytning. Gætte kvalificeret i forbindelse med læsning. Anvende computeren til tekstbehandling, søgning og kommunikation. Anvende et praktisk-musisk udtryk i forbindelse med en fremlæggelse. Kultur- og samfundsforhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og Kende til eksempler på kultur- og levevilkår i Tyskland og andre tysktalende lande inden for emner, som bygger på elevernes erfaringsverden. Sammenligne eksempler på tysk kultur med egen kultur inden for deres erfaringsverden. Anvende tysk som kommunikationsmiddel, bl.a. i forbindelse med skolekontakt og e-mail. Forskellige teksttyper fra tysksproget ungdomskultur inddrages, fx musik, blade, film og TV-serier. Efter 8. klassetrin Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og Forstå hovedindholdet af talt tysk, som det forekommer i forskellige teksttyper om kendte emner fra dagligdagen. Lyttefærdighed gennem mødet med tysk talt som modersmål i forskellige varianter. Forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier om kendte emner fra dagligdagen. Spørge om og udveksle informationer om kendte emner. Give udtryk for egen mening og holdning. Referere og kommentere i et enkelt sprog inden for kendte emner.

Præsentere et forberedt emne, bl.a. i form af rollespil, planche, lyd- og videoproduktion Læse, forstå, kommentere og vurdere hovedindholdet af tekster inden for forskellige genrer som reklamer, noveller, sangtekster og nyhedstekster. Søge og udnytte enkle informationer fra forskellige medier. Udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og godt sprog. Sprog og sprogbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og Udtale ord og sætninger, så de er forståelige. Sproglig bevidsthed for at kunne benytte sproget relevant i forhold til situationen- i overensstemmelse med gængse sociale omgangsformer / toner. Anvende ligheder mellem tysk og andre sprog. Anvende et centralt ordforråd inden for nære og genkendelige emner. Anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk. Give udtryk for egen mening og holdning/ argumentation. Anvende viden om sprogets opbygning, især ordstilling, ordklasser og verbernes former, når fokus er på den sproglige form. Anvende retstavning så præcist, at meningen bliver tilstrækkelig tydelig. Sprogtilegnelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og Udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk uden for skolen. Anvende kommunikationsstrategier, til at udtrykke sig og bruge andre ord og vendinger. Vælge og anvende lyttestrategier i forhold til en situation, herunder lytte efter hovedindhold eller lytte efter væsentlige detaljer. Vælge og anvende læsestrategier, herunder skimming og skanning. Anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstbehandling, kommunikation og informationssøgning. Anvende ordbøger og grammatiske oversigter hensigtsmæssigt. Anvende viden om skriveprocessens faser. Anvende et praktisk-musisk udtryk i forbindelse med en fremlæggelse. Kultur- og samfundsforhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og Anvende en grundlæggende viden om levevilkår, værdier og normer i tysksprogede lande i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier. Drage sammenligninger mellem tysksproget kultur og egen kultur Anvende tysk som kommunikationsmiddel i mødet med tysktalende i og uden for skolen.

ENGELSK Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at skabe lyst til, udvikle og fremme elevernes forståelse, kundskaber og færdigheder i faget, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk kultur, historie, sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt sammen med andre. Undervisningen skal tale til elevernes fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt. Den skal give lyst, mod og evne til at formulere sig på engelsk i et moderne og internationalt samfund. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. Slutmål for faget Engelsk Efter 8. klassetrin Sprog er et socialt fænomen, situationsafhængigt og med et indhold. Engelskundervisningen rummer derfor såvel en sproglig som en kulturel side, og faget har således både et færdighedsaspekt, et orienteringsaspekt og et holdningsdannende aspekt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at kunne bruge engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel og for at forstå, at sproget er et redskab, som både kan give dem del i værdifulde kundskaber og oplevelser samt muligheder for at udveksle tanker, holdninger, følelser osv. Undervisningen tilrettelægges varieret og alsidigt, således at eleverne, i fællesskab og hver for sig, får muligheder for at nå så langt som muligt inden for de enkelte kundskabs- og færdighedsområder. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er angivelser af undervisningens indhold, og de skal anvendes som pejlemærker både ved planlægningen og ved evalueringen af undervisningsforløb.

Derfor bør de integreres i de enkelte undervisningsforløb og herved støtte hinanden. Kommunikative færdigheder Engelsk skal bruges til mange forskellige formål. Eleverne skal derfor arbejde med: - At forstå talt engelsk af forskellige typer, først og fremmest britisk og amerikansk engelsk, men også andre former, fra eksempelvis lydbånd eller film - såvel samtale som længere sammenhængende fremstillinger - og reagere på det på en måde, der passer til situationen. 2 - At udtrykke sig hensigtsmæssigt både i samtaler og i sammenhængende mundtlige fremstillinger. - Fortælling, både som lytter og fortæller. - At forstå og bearbejde forskellige typer af billedtekster, såvel levende billeder som stills. - At læse tekster, som giver information og oplevelser. - At udtrykke sig hensigtsmæssigt i sammenhængende skriftlige fremstillinger. Sprog og sprogbrug Sprogets brug bestemmes af en række forhold som hensigt, situation, afsender og modtager. Eleverne skal derfor arbejde med: - Sprogets forskellige virkemidler, herunder den betydning, det har at udtrykke sig præcist og varieret. - Hvordan det engelske sprog fungerer og er opbygget, herunder regler om udtale og grammatik. - Ordforrådets afgørende rolle ved brugen af sproget. - Forskelle og ligheder mellem engelsk og dansk. Sprogtilegnelse Det er vigtigt, at man udvikler forståelse af, hvordan man bedst tilegner sig engelsk. Eleverne skal derfor arbejde med: - Strategier, der understøtter forståelsen af sproget og fremmer sprogproduktionen. - Varierede arbejds- og samarbejdsformer. - Såvel færdighedsmæssige som praktiske, musiske og kreative sider af faget. - Forskellige medier. - Grammatikker, ordbøger og andre opslagsværker. - Engelsk i tværfaglige sammenhænge. Kultur- og samfundsforhold Indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande er væsentlig. Eleverne skal derfor arbejde med: - Historisk baggrund, levevilkår, dagligliv, værdier og normer for mennesker i engelsktalende lande. - At orientere sig om verdenen gennem brug af engelsk og derved mere generelt udvikle deres forståelse af andre kulturer. - Forskellige skrevne og talte tekster samt andre kunstformer, der kan give eleverne oplevelser af

de engelsksprogede kulturer. - forskelle og ligheder mellem de engelsktalende landes kulturer og egen kultur. Delmål Delmålene indeholder en angivelse af undervisningens progression i fire forløb. Engelskundervisningen skal dog betragtes som et samlet hele fra børnehaveklasse til 9. klasse uden mærkbare overgange mellem forløbene. Undervisningen bygger på, at eleverne bl.a. fra dansk allerede har en kunnen, viden og erfaring med hensyn til at lære, til sprog og dets brug, til begreber, til forståelse af deres omverden samt til brug af edb. Det er målet, at eleverne igennem hele undervisningsforløbet opbygger deres selvtillid som sprogbrugere og deres forståelse af gode arbejds- og samarbejdsformers betydning for sprogtilegnelsen. Der skiftes således mellem forskellige organisationsformer (individuelt, par, gruppe, klasse) afhængig af aktiviteternes art. De sproglige aktiviteter tilrettelægges således, at eleverne møder en mangfoldighed af oplevelser og sanseindtryk. Praktisk-musiske arbejds- og udtryksformer indgår i de sammenhænge, hvor de kan tilføre undervisningen en yderligere dimension. Delmål 0.kl-3.klasse. Fokuspunkt på Branderup Friskole: Tidlig sprogstart Under hensyntagen til børnenes alder, udvikling og klassetrin skal delmålet for begynderengelsk ses i en sammenhæng med læseplanens øvrige 3 forløb fra 4. kl.- 9. klasse. Eleverne opbygger igennem hele undervisningsforløbet 0.kl- 9. klasse deres selvtillid som sprogbrugere og deres forståelse af gode arbejds- og samarbejdsformers betydning for sprogtilegnelsen. Der skiftes således mellem forskellige organisationsformer (individuelt, par, gruppe, klasse), dog vil hovedvægten i begynderforløbet ligge i klasseundervisning. De sproglige aktiviteter tilrettelægges således, at eleverne møder en mangfoldighed af oplevelser og sanseindtryk. Der lægges i dette forløb særlig vægt på de praktisk- musiske arbejds- og udtryksformer, endvidere er begrebet legende engelsk særlig vigtigt. Hovedvægten lægges på det mundtlige engelsk. Emneområderne skal være dels konkrete, dagligdags og virkelighedsnære, dels appellere til elevernes fantasi.

Kommunikative færdigheder. Eleverne skal arbejde med: Lyttefærdighed Opbygning af et simpelt klasseværelsessprog, indøvelse af faste vendinger Brug af sproget i situationer, hvor sprog og handling knyttes sammen gennem imitation, kommunikationslege, små rollespil, bevægelse, sange, lege, rim og remser. Udvikling af spontan lytte- og talefærdighed ved at kommunikere med andre elever parvis og i smågrupper. 2.-3. klasse: læsning af korte og sprogligt enkle tekster, ofte med støtte i billeder og lydbånd. 2.-3. klasse: At eksperimentere med skriftsproget i meget enkelt form; ordlister, breve, beskrivelser og meddelelser. Sprog og sprogbrug. Elevernes nysgerrighed og sproglige opmærksomhed er udgangspunkt for sammenligninger mellem dansk og engelsk sprog og sprogbrug. Sprogtilegnelse. Eleverne udvikler deres bevidsthed om, hvordan de tilegner sig engelsk. Dette sker ved, at de; Afprøver engelsk mest muligt. Udnytter mulighederne for at møde engelsk udenfor skolen. Gætter kvalificeret i forbindelse med lytning. Kultur- og samfundsforhold. Eleverne skal møde enkelte ting fra kultur og levevilkår, geografi og historie, først og fremmest fra Storbritannien. Valg af emner tager udgangspunkt i det nære og genkendelige, såsom familien og dens daglige rutiner, boliger, tøj, mad, indkøb, dyr, interesser, fritid, ferier, højtider og flag. De fleste af emnerne giver umiddelbart mulighed for at drage sammenligninger til egne forhold. Elementer fra engelsksproget børnekultur inddrages, fx sange, rim og remser, lege, danse, spil, hjemmesider og fortællinger.

Delmål 4.- 5. klasse Hovedvægten lægges stadig på det mundtlige arbejde. Emneområderne skal være dels konkrete, dagligdags og virkelighedsnære, dels appellere til elevernes fantasi. I undervisningen kræver eleverne afveksling og variation og derfor bør de forskellige undervisningsforløb være intensive og fyldte med aktivitet. Eleverne møder nye ord og vendinger i en helhed, med fokus på at lytte, forstå og imitere. Der lægges op til, at eleverne opdager hvad ord og vendinger kan betyde, i forbindelse med, at de handler, synger, laver bevægelser, leger, m.m. Kommunikative færdigheder Eleverne skal arbejde med: - Lyttefærdighed, bl.a. gennem brug af lydbånd, video og lærerens fortælling. - Opbygning af et klasseværelsessprog, fx indøvelse af en række faste vendinger. - Brug af sproget i situationer, hvor sprog og handling knyttes sammen gennem imitation, kommunikationslege, rollespil, sange, rim og remser. - Udvikling af spontan lytte- og talefærdighed ved at kommunikere med andre elever parvis og i smågrupper. - Læsning af korte og sprogligt enkle tekster, ofte med støtte i billeder og lydbånd. - At eksperimentere med skriftsproget (fx i form af billedtekster, ordlister, enkle breve, beskrivelser og meddelelser). Sprog og sprogbrug Elevernes nysgerrighed og sproglige opmærksomhed er udgangspunkt for sammenligninger mellem dansk og engelsk sprog og sprogbrug. Hen imod slutningen af forløbet arbejdes der med de områder inden for udtale, rytme, intonation, stavning, ordforråd og grammatik, som er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed, fx brug af kendeord, flertals-s og hjælpeudsagnsordene i nutid. Sprogtilegnelse Det er målet, at eleverne udvikler deres bevidsthed om, hvordan de tilegner sig engelsk. Dette sker ved, at de: - møder sproget i varieret helheds- og handlingsprægede situationer. - med støtte fra læreren får fæstnet nyt stof gennem forskellige aktiviteter. - viser at de vil og tør anvende sproget på egen hånd og forsøger at gøre sig forståelige, selvom deres sproglige formåen ikke slår til. - er sprog-nysgerrige. - benytter engelsk mest muligt.

- møder engelsk uden for skolen. - forsøger at gøre sig forståelige, selvom deres sproglige formåen ikke slår til. - gætter kvalificeret, fx i forbindelse med lytte- og læsetekster. Kultur- og samfundsforhold Eleverne skal arbejde med kultur og levevilkår, først og fremmest i Storbritannien og USA. Valg af emner tager udgangspunkt i det nære og genkendelige, såsom familien og dens daglige rutiner, boliger, tøj, mad, indkøb, skoler, dyr, interesser, fritid, ferier og højtider. De fleste af emnerne giver umiddelbart mulighed for at drage sammenligninger til egne forhold. Både tekst- og billedmaterialer bør afspejle den engelsktalende verdens kulturer. Elementer fra engelsksproget børnekultur inddrages, fx sange, rim og remser, lege, danse, spil og fortællinger. Delmål 6.-7.klasse Sproget som et anvendeligt kommunikationsmiddel er i centrum. Indholdet bør omfatte en variation af aldersrelevante emner, tekster og aktiviteter. Kommunikative færdigheder Eleverne skal arbejde med: - Lyttefærdighed, bl.a. med forskellige varianter af britisk og amerikansk engelsk. - Aktiv lytning til lærerens fortælling. - Samtalefærdighed i mange forskellig situationer, fx gennem dramatiseringer, rollespil, simulationer og andre par- og gruppeaktiviteter. - Færdighed i at kunne give en sammenhængende mundtlig fremstilling, fx i form af korte redegørelser og referater. - At uddrage informationer fra forskellige typer af billedtekster, fx illustrationer, plakater, collager, tegneserier, video og andre elektroniske medier. - Læsefærdighed ved brug af forskellige teksttyper inden for skønlitteratur og sagprosa, fx fortællinger, sangtekster, drama, annoncer, brochurer og opskrifter. - Skrivefærdighed, så de kan formulere sig mere sammenhængende og give udtryk for fantasi og oplevelser, fx i form af breve, beskrivelser og meddelelser. Sprog og sprogbrug Elevernes nysgerrighed og undren er udgangspunkt for arbejdet med sproglig opmærksomhed. Arbejdet med at udbygge ordforrådet inden for centrale områder er væsentligt. Særlig opmærksomhed

rettes mod ord og vendinger, der ofte giver anledning til misforståelser. Der arbejdes med de områder inden for udtale, rytme, intonation, stavning og grammatik, som har størst betydning for, at kommunikationen lykkes. Inden for grammatikken lægges vægt på navneords og udsagnsords bøjning, herunder især nutid, datid, førnutid og udvidet nutid. Der arbejdes med forholdet mellem sprogets form og dets funktion fortrinsvis i integrerede sammenhænge. Sprogtilegnelse Eleverne skal arbejde med: - Strategier, der fremmer mundtlig kommunikation, fx omskrivning ved hjælp af andre ord. - Lyttestrategier. - Læsestrategier. - Skriveprocessen og dens faser: førskrivning, nedskrivning, bearbejdning og anvendelse, fx ved hjælp af elektronisk tekstbehandling. - Anvendelse af ordbøger og andre hjælpemidler. Eleverne styrker deres sprogtilegnelse ved at opsøge og udnytte de muligheder, der er for at bruge engelsk både i og uden for skolen. Kultur- og samfundsforhold Eleverne skal arbejde med historie, kultur og levevilkår i engelsktalende lande. Hovedvægten lægges fortsat på Storbritannien og USA. Valg af emner udvides fra det nære og genkendelige til også at omfatte fx fritidsliv, natur samt geografiske og historiske forhold i engelsktalende lande. De fleste af emnerne bør give mulighed for at drage sammenligninger til egne forhold. Forskellige teksttyper fra engelsksproget ungdomskultur inddrages, fx musik, blade, film og tv-serier. Der arbejdes med kortere skønlitterære tekster, som kan give eleverne en mere nuanceret forståelse af menneskelige relationer og kulturforhold. Det tilstræbes, at eleverne får mulighed for at komme i kontakt med andre, hvor brugen af engelsk er en reel nødvendighed, fx gennem skolekontakt, elektronisk post, pennevenner eller møde med udlændinge i og uden for skolen. Indholdet bør styre kommunikationen, fx som led i opgaveløsning. Delmål 8.klasse Sproget som et kommunikationsmiddel er i centrum med øgede forventninger til en forholdsvis

præcis og nuanceret brug af og bevidsthed om sproget. Eleverne skal have mulighed for at møde et stort udbud af alderssvarende tekster, emner og aktiviteter. De arbejder efterhånden mere selvstændigt og med større grad af medansvar og medbestemmelse. Kommunikative færdigheder Eleverne skal arbejde med: - Lyttefærdighed gennem mødet med engelsk brugt som modersmål i forskellige regionale og sociale varianter og som internationalt kommunikationsmiddel, eksempelvis fra lydbånd eller film. - At lytte til og bidrage med fortællinger. - Mundtlig sprogfærdighed, fx gennem referater, fremlæggelser og foredrag samt ved at tage del i samtaler, diskussioner og debatter, efterhånden også om mere abstrakte emner. - Læsning og bearbejdning af forskellige typer af tekster såsom nyhedstekster, reklamer, noveller, digte, sangtekster mv.. - Forskellige medier og informationskilder, fx databaser, tidsskrifter og leksika. - At skrive længere sammenhængende tekster, fx i form af redegørelser, fortællinger og debatindlæg, hvor indhold og stil søges afpasset efter læser og formål. - Forskellige præsentationsformer, fx redegørelser og dramatiseringer eller præsentation ved hjælp af plancher, lydbånd, video og computer. Sprog og sprogbrug Det er målet, at eleverne udvikler deres sproglige bevidsthed for at kunne benytte sproget relevant i forhold til situationen, fx i overensstemmelse med gængse sociale omgangsformer i engelsktalende lande. Der arbejdes med forskelle på tale- og skriftsprog. I forbindelse med skrevne tekster arbejdes der med teksternes opbygning, sammenhæng og disponering. Arbejdet med et præcist og varieret ordforråd udvides i takt med de emner og situationer, som undervisningsindholdet kræver. Der arbejdes med de synonymer, faste vendinger og visse kulturbundne udtryk, der oftest giver anledning til misforståelser. Der arbejdes med centrale grammatiske områder, fx ordklasser, kongruens, ordstilling, udsagnsordenes former og funktioner, stedord, biord, retstavning og tegnsætning. Arbejdet med grammatik integreres så vidt muligt i såvel tekstarbejde som i mundtlig og skriftlig fremstilling. Sprogtilegnelse Det er målet, at eleverne styrker deres bevidsthed om, hvordan de tilegner sig engelsk. Dette sker

bl.a. ved, at de opsøger og udnytter de muligheder, der er for at bruge engelsk i og uden for skolen. Elevernes erfaringer fra arbejdet med andre fremmedsprog inddrages. Eleverne skal arbejde med: - Strategier, der fremmer mundtlig kommunikation. - Læse- og lyttestrategier i forbindelse med tekstarbejde og informationssøgning. - Skriveprocessen og dens faser, fx ved hjælp af elektronisk tekstbehandling. - Ordbøger, grammatiske oversigter og andre hjælpemidler. Kultur- og samfundsforhold Det er målet, at eleverne udbygger deres viden om historie, kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. Sammenligninger med danske forhold indgår naturligt i dette arbejde. Emneområderne kan fx være: unges levevilkår, medier, skoleliv, fritidsliv, arbejdsliv, natur og miljø samt aktuelle problemstillinger. I arbejdet inddrages historiske og geografiske perspektiver for at belyse nutidige kultur- og samfundsforhold. Forskellige teksttyper fra engelsksproget ungdomskultur inddrages, fx tidsskrifter, musiktekster, film og tv. Der arbejdes med skønlitteratur, som kan give eleverne indsigt i levevilkår, værdier og normer i engelsktalende lande. Det tilstræbes, at eleverne får mulighed for at komme i kontakt med andre, hvor brugen af engelsk er en reel nødvendighed, fx gennem skolekontakt, elektronisk post, studieture, udvekslingsrejser eller møde med udlændinge i og uden for skolen. Indholdet bør styre kommunikationen, fx som led i opgaveløsning. FORTÆLLING Der arbejdes med fortællingen, dels som selvstændigt fag, men også som en stor del af den øvrige fagkreds, hvor den fortællende undervisning bliver højt prioriteret. Oplevelserne i faget fortælling åbner for livets muligheder, og i fortællingen bruges det poetiske sprog, der henvender sig til menneskers følelser og fantasi. Her behandles områder af virkeligheden som ikke kan analyseres, men som skal opleves, det vil sige: godt-ondt, glæde-sorg, kærlighed-had. Alle børn har hver uge 2 fortælletimer à 30 min. og i ugens fællestime bliver der også ofte fortalt. Formål Formålet med undervisningen i fortælling er, at eleverne stifter bekendtskab med det historisk-poetiske og det mytiske i menneskelivet; det, der er svært at måle, veje og forstå. Det er vigtigt, at børnene forstår, at de er en del af en udvikling præget af generationer, og