Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune. Teknologisk Institut, 6. november 2008. Spildevandspumper. v. Henrik Frier, Århus Kommune



Relaterede dokumenter
Kloaksystemets opbygning og funktion

Om spildevandspumper i Ringsted Side 1 af 6

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

Ordforklaring Bilag 1

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND

Hvidbog Høringssvar. Afsender Resume af høringssvar Bemærkninger

Bilag 1. Ordliste. Separatkloakeret Opland Spildevandskloakeret Opland. Fælleskloakeret Opland

Driftserfaringer med Transportsystemer. Historie

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Grønt regnskab Struer Centralrenseanlæg

Velkommen til borgermøde om spildevandsrensning i det åbne land

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING

Kloakering. Afløbssystemer, formål og indretning.

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

Kloakering. Afløbssystemer, formål og indretning.

Grønt regnskab Hvad er et grønt regnskab

Effektiv rensning af spildevand med SBR

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

TILLÆG NR. 169 TIL SPILDEVANDSPLAN

Rensning af regnvand med nyt produkt HydroSeparator

TILLÆG NR. 196 TIL SPILDEVANDSPLAN

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG

Flygt PumpSmart, PS200. Konceptet der er skræddersyet til at drive pumper

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

Københavns Kommune. Drosling af afløb

Temadag om Pumper. Mød bl.a.: Otto Paulsen Teknologisk Institut. Michael Knudsen AffaldVarme, Århus Kommune

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

Introduktion til LAR-metodekatalog. LAR-metodekatalog

Hvordan slipper man af med spildevandet i områder, hvor der ikke er kloakker? v/ Inge Faldager, Teknologisk Institut, Rørcentret

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner

TILLÆG NR. 190 TIL SPILDEVANDSPLAN

TILLÆG NR. 153 TIL SPILDEVANDSPLAN For et område ved Ulvehavevej, Vinding, Vejle omfattet af Lokalplan 1114

Q&A: Fra Bæk til Bælt

TILLÆG NR. 152 TIL SPILDEVANDSPLAN For et boligområde ved Plantagevej, Jelling, omfattet af Lokalplan 1109

TILLÆG NR. 175 TIL SPILDEVANDSPLAN

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer

KRAVSPECIFIKATION OMRÅDEKRAV

Rensning af tyndt spildevand lokalt ved Mathias Nørlem, projektleder, Krüger A/S. Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid

Hvor begynder den offentlige og hvor slutter din private kloak?

Thyregod Vonge Give Givskud Gadbjerg Jelling Vandel Bredsten Vejle Jerlev Ødsted Brejning Hvidbjerg Skærup BørkopGårslev Egtved Smidstrup Gravens

Ikke væsentlig. Ikke relevant

FORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN

TILLÆG NR. 144 TIL SPILDEVANDSPLAN For et boligområde ved Vinkelgaardsvej, Egtved, omfattet af Lokalplan 1072

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

Mathias Nørlem, Krüger A/S, Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid

Velkommen til. IshØjFORsyning. Vi sikrer dig rent vand i hanerne

Spildevandsplan

TILLÆG NR. 162 TIL SPILDEVANDSPLAN For et bolig og erhversområde ved Dæmningen,Vejle. Delvist omfattet af Lokalplan 1091

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

STRATEGI FOR AFLØBSSYSTEMET PÅ VESTERMARKEN INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Anbefaling og resumé 2. 3 Området 3. 4 Eksisterende forhold 3

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

SAMN FORSYNING ODDER RENSEANLÆG. Samn renser vi dit spildevand og passer på dit drikkevand

Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg

TILLÆG 231 TIL SPILDEVANDSPLAN

TILLÆG NR. 165 TIL SPILDEVANDSPLAN For et område ved Idrættens Hus, Vejle. Delvist omfattet af lokalplan 77 & 1132

Separat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES

TILLÆG NR. 192 TIL SPILDEVANDSPLAN

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg

Separatkloakering af fælleskloakeret opland PK10.01 i Gassum

Målrettet sporing af uvedkommende vand - det betaler sig. Dorte Juul Sørensen, NIRAS

Tillæg nr. 3 til Hørsholm Kommunes Spildevandsplan , separatkloakering i oplandet til Blårenden

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER

Velkommen til informationsmøde omkring kloakering af Stenbæk og Klintegården

TILLÆG NR. 159 TIL SPILDEVANDSPLAN For et offentligt område ved Teknisk Skole, Boulevarden, Vejle, omfattet af Lokalplan 1102

TILLÆG NR. 155 TIL SPILDEVANDSPLAN For et erhvervsområde ved Give Øst, omfattet af Lokalplan 1032

Forslag til ny Spildevandsplan Borgermøde 23. maj 2013

Hybride pumpestationer for spildevandsledninger der har naturligt fald mod hovedkloakken

Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse

TILLÆG NR. 156 TIL SPILDEVANDSPLAN For et boligområde ved Grejsbjergvej og Nr. Bygade, Grejs, omfattet af Lokalplan 1121

TILLÆG 235 TIL SPILDEVANDSPLAN Boligområde ved Fælleshåbvej Brejning syd

Opgaver til Pumpeanlæg.

TILLÆG NR. 204 TIL SPILDEVANDSPLAN

TILLÆG NR. 147 TIL SPILDEVANDSPLAN For et boligområde på Rønshovedvej delvist omfattet af Lokalplan 1103

TILLÆG NR. 179 TIL SPILDEVANDSPLAN

Fremtidens biologiske rensning af spildevand

Københavns Kommune. Olieudskillere

Bilag 3.A. Signatur ændres til. Det er ikke i planperioden planlagt at kloakere området.

Spildevandsplanlægning - Ændring vedrørende projektet for den i 2007 vedtagne separering af Sygehus Syd, Kærlundsmarken m.m..

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT VAND

TILLÆG 191 TIL SPILDEVANDSPLAN

Svovlbrinte i kloakken

STRATEGI FOR AFLØBSSYSTEMET I DEN ØSTLIGE DEL AF BALLERUP BYMIDTE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Anbefaling og resumé 2.

Flowmåling i afløbssystemet

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008

Spildevandsplan for den tidligere Dronninglund Kommune

Miljøvurdering. Varde Kommunes Spildevandsplan Udarbejdet af: Varde Kommune, Carina Lippert Tlf.

Svovlbrinte i kloakken

Tillæg til Spildevandsplaner for tidligere Hjørring Kommune, tidligere Hirtshals Kommune, tidligere Sindal Kommune samt tidligere Løkken-Vrå Kommune

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord,

Individuelle renseanlæg

Grønne flokkulanter kan være fremtiden

TILLÆG NR. 183 TIL SPILDEVANDSPLANEN

Separatkloakering af fælleskloakerede opland PK07.01 i Jennum

TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER

Transkript:

Teknologisk Institut, 6. november 2008 Spildevandspumper v. Henrik Frier, Århus Kommune

INDHOLD 1. Hvad er spildevand? 2. Opbygning af spildevandssystemet 3. Behov for pumpning i spildevandssystemet 4. Behov for pumpning på renseanlægget 5. Valg af og dimensionering af spildevandspumper 6. Den optimale pumpeinstallation 7. Fremtidige udfordringer

Hvad er spildevand? Drikkevand anvendt af husholdninger eller virksomheder, og bortledt via deres interne afløbssystemer til den offentlige kloak Vandet er i mellemtiden forurenet med diverse affaldsstoffer fra mennesker og produktion Spildevandet kan være opspædet med regnvand og drænvand Spildevandet består af vand og forurening, opdelt i: Suspenderet stof (ikke opløst stof), f.eks. sand, fedt og ristestof Opløst organisk stof Næringssalte, f.eks. kvælstof og fosfor Tungmetaller Miljøfremmede stoffer, f.eks. blødgørere og medicinrester Mikroorganismer, f.eks. e.coli, virus og ormeæg

Opbygning af spildevandssystemet Fællessystem Regn- og spildevand i samme ledning Stor forskel på flow i tørvejr og i regnvejr Overløbsbygværker til recipient der træder i funktion under kraftig regn Reduktion af overløb ved etablering af opmagasineringsbassiner Udligning af tilløb til renseanlæg Nogen gange tykt, andre gange tyndt spildevand

Opbygning af spildevandssystemet Separatsystem Regn- og spildevand i hvert sit ledningssystem Spildevandsstrøm varierer primært over døgn og uge Ingen overløb til recipienter Tykt spildevand

Opbygning af spildevandssystemet Gravitationsled ninger Fald i terrænet udnyttes, så spildevandet kan løbe af sig selv fra punkt A til punkt B Ledningerne skal ligge med en vis hældning, for at de er selvrensende Under normale forhold er der kun tale om delvist fyldte ledninger Der er mange terrænmæssige begrænsninger

Opbygning af spildevandssystemet Pumpestationer og trykledninger Benyttes til at løfte spildevandet op til en ny strækning med gravitation Trykledningen er rimeligt fleksibel i forhold til terrænet Der skal etableres udluftninger i højdepunkter og aftapningsmulighed i dybdepunkter Århus Kommune har 130 pumpestationer

Eksempler på kloakpumpestationer Teknikrum over terræn: Bedste adgangsforhold Foretrækkes af driftspersonalet Ikke positivt tilløb til pumper Kuglekontraventiler placeres under pumper for ansugning Kan ikke indpasses i terræn alle steder (fredninger, etc.) Pumper op til ca. 15 kw

Eksempler på kloakpumpestationer

Eksempler på kloakpumpestationer Nedgravet teknikrum ø2.500: Adgangsforhold er acceptable Positivt tilløb til pumper kan opnås i mange tilfælde Ellers placeres kuglekontraventiler under pumper for ansugning Kan indpasses i terræn overalt (også i fredede områder) Pumper op til ca. 15 kw

Eksempler på kloakpumpestationer

Eksempler på kloakpumpestationer Nedgravet teknikrum ø3.000: Adgangsforhold er acceptable 2 niveauer for installationer Positivt tilløb til pumper kan opnås i alle tilfælde Kan indpasses i terræn overalt (også i fredede områder) Pumper op til ca. 45 kw

Eksempler på kloakpumpestationer

Opbygning af spildevandssystemet Opmagasineringsbassiner Har til formål at forsinke opblandet regn- og spildevand i fællessystemer Reducerer mængden af overløb til recipienterne Fyldes oftest ved gravitation Tømmes oftest ved pumpning Renholdes ved automatisk skylning Ved skylning skal pumpes spildevand med stort indhold af sand, etc. til renseanlægget Århus Kommune har p.t. 6 bassiner på i alt 25.000 m 3 På sigt etableres 75.000 m 3

Opbygning af spildevandssystemet Renseanlæg Spildevandet ledes til renseanlægget for behandling, inden udledning til recipienten Suspenderet stof fjernes Organisk stof fjernes Næringssalte fjernes Mikroorganismer reduceres men fjernes ikke helt Restprodukter fra renseanlægget er sand, fedt og slam Sand og fedt deponeres mens slam som oftest nyttiggøres i landbruget Århus Kommune har p.t. 10 renseanlæg

Opbygning af spildevandssystemet Spredt bebyggelse På landet er der langt imellem ejendommene, og derfor er det dyrt at kloakere på traditionel vis Der kan etableres små renseanlæg ved den enkelte ejendom Eller der kan etableres tryksatte systemer, hvor små pumpestationer kobles sammen på et fælles system af trykledninger Meget små spildevandsmængder og tykt spildevand Derfor benyttes som oftest pumper med skæreindsats Århus Kommune har 500 minipumpestationer og 300 minirenseanlæg

Behov for pumpning i spildevandssystemet Hvis afvandingsområdet er fladt eller lavt beliggende Hvis afvandingsområdet er helt omgivet af vandskel, eller uden for de vandskel der begrænser afløbssystemet Hvis terræn eller jordbundsforhold vil medføre kostbare gravitationsløsninger Hvis private afløbsanlæg udføres dybere end den forhåndenværende afløbsledning Hvis tanke, bassiner og lign. ikke kan tømmes ved gravitation Hvis spildevandets hastighed ønskes øget i en ledning, hvor selvrensning ikke er til stede

Behov for pumpning i spildevandssystemet Nuværende afløbssystem er tilpasset gældende niveau i recipienterne Normalt vil man sikre at spildevandet kan gravitere mest muligt Der pumpes kun når det er strengt nødvendigt I fremtiden kan det blive nødvendigt at pumpe mere end i dag Større vandmængder og stigende vandspejl i recipienterne I afløbssystemet som oftest tale om transportpumper dvs. pumper der løfter spildevandet op, og over lange afstande 99 % af pumperne er centrifugalpumper

Behov for pumpning på renseanlægget Tilløbspumper (snekkepumper, centrifugalpumper) Mellempumper (snekkepumper, centrifugalpumper Recirkulationspumper (snekkepumper, centrifugalpumper) Overskudsslampumper (centrifugalpumper, ekscentersnekkepumper) Kemikaliepumper (slangepumper, membranpumper, stempelpumper) Luftpumper (kapselblæsere, kompressorer) Løfter spildevandet op i anlægget fra kloaksystemet Løfter spildevandet fra et procestrin til et andet Recirkulerer aktiv slam fra efterklaring til biologiske procestanke Udtag af overskudsslam, transport af opkoncentreret slam i slambehandling Dosering af fældningskemikalier og polymer til slamafvanding Beluftning af sandfang og biologiske procestanke På renseanlægget benyttes pumper til mange formål, og derfor anvendes mange forskellige pumpetyper Der pumpes over korte afstande, så pumper er typisk løftepumper. Der skal pumpes mange forskellige medier.

Behov for pumpning på renseanlægget

Behov for pumpning på renseanlægget

Valg af og dimensionering af spildevandspumper Valg af pumpetype Pumpemedie? Flow? Løftehøjde? Ansugningsforhold? Høj virkningsgrad! Lav risiko for tilstopning! Servicevenlig Dimensionering Flowvariationer over levetiden? Antal pumper Trykledningstracé Trykstødsberegninger Energiberegninger VFD-drift? Kanalhjul Hvirvelhjul Grinderhjul Halvåbent kanalhjul

Den optimale pumpeinstallation Valg af pumpetype: Tørtopstillet - naturligvis! Min. 2 pumper, hvor 1 pumpe dækker 100 % af max. flow Høj virkningsgrad (kanalhjul) Lav risiko for tilstopning (fristrømshjul) Århus Kommune Flygts N-serie, som kombinerer ovenstående Valg af optimal trykledningstracé: Stadig stigende, for at undgå udluftnings- og aftapningsbrønde (driftspunkter)! Nem adgang til de driftspunkter der er! En afvejning imellem pumpeteknik og logistik/praktik! Husk trykstødsberegninger og evt. beskyttelse (VFD + membranbeholder) Styring, Regulering og Overvågning Optimalt at have on-line opkobling til SRO Automatisk alarmoverførsel til driftspersonale - også ved SRO-nedbrud! Flowmåler!

Den optimale pumpeinstallation Indret pumpestationen med mindst mulig risiko for driftsforstyrrelser!: Dobbeltbestykning Positiv tilløb til pumper! Er dette ikke muligt, så placér kuglekontraventiler under pumper så kan pumperne i de fleste tilfælde placeres over vandspejlet! Anvend kun vacuumsystemer for ansugning af pumper, hvor alle andre løsninger ikke er mulige er erfaringsmæssigt meget problematisk! Indret pumpestationen for nemmest mulig afhjælpning af driftsforstyrrelser: Tilkoblingsstuds for slamsuger på begge sider af pumper Gode adgangs- og arbejdsforhold Anvend om muligt samme pumpetyper og hav evt. ekstra pumpe(r) på lager Brug gerne ressourcer på en god og standardiseret dokumentation

Den optimale pumpeinstallation Minimering af energiforbrug VFD-drift: Spare energi ved mere hensynsfuld pumpning (nødvendig hastighed hele tiden, frem for fuld fart brems strategi) Reduceret antal starter = energi til overvindelse af inerti reduceres Tilpasse pumpeydelsen til tilløbsmængden Holde er givet niveau i pumpesump og regulere pumpeydelsen Kræver et vist energiforbrug pr. år for at være rentabel (> 10.000 kwh/år) I de fleste tilfælde muligt at drosle pumpeydelse til det halve, ikke mere! Renholdelse af trykledning? minimumsflow og gennemskylning min. 1 gang i døgnet med fuldt flow, rensegris for rensning af ledning Svovlbrinteudvikling? erfaringsmæssigt ikke problemer i de afskærende systemer, hvor opholdstiden trods alt er beskeden og den bliver ikke længere af VFD-drift! Muligt at spare 20-40 % af elforbruget (i enkelte tilfælde mere) Størst potentiale ved lange og flade trykledninger (Hgeo/Htot << 1)!

Den optimale pumpeinstallation Besparelsespotentiale ved VFD-drift H geo /H tot :

Fremtidige udfordringer

Fremtidige udfordringer Klimaændringer Stigende regnmængde og regnintensitet Vandspejlsstigning i verdenshavene Pres på fællessystem og separat regnvandssystem Reduktion af regnvand påkrævet i afløbssystemet lokale løsninger Separatkloakering en (dyr) mulighed Pumpning af ekstreme vandmængder Et afløbssystem under havniveau?

Kontakt Århus Vand og Spildevand Bautavej 1 8210 Århus V 8940 1800 vand@aarhus.dk