GVR2016 Transformation mellem ASIAQ og GEOID2016 højdesystemer

Relaterede dokumenter
Vandkvalitet Grønland - Lokaliteter og prøvetagningssteder

Prisblad nr. 35. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2019.

Prisblad nr. 35. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2019.

INDHOLDSFORTEGNELSE...1 LEDELSESPÅTEGNING...2 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER...3 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS...5

Bilag 1 Prisblad. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2018.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 24. januar 2008 om valg til kommunalbestyrelser og menighedsrepræsentationer Historisk

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013.

Prisblad nr.21. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2011.

Prisblad nr. 27. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. februar 2015.

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013.

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau

Oqaasileriffik Sprogsekretariatet

Bekendtgørelse om ændring af den fortegnelse over valgkredse, der indeholdes i lov om folketingsvalg i Grønland

Migration mellem de grønlandske bygder,

Takster og betalinger Bilag. Gældende fra 1. januar 2016 Ansvarlig: Svend Christiansen,

Takster og betalinger

Boligstrategi Faktarapport - bygder. Grønlands Selvstyre

Bilag 1. Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ.

2015 statistisk årbog

FORTEGNELSE OVER VALGKREDSE VED KOMMUNEVALG. 2. Frederiksdal Frederiksdal Frederiksdal Frederiksdal loranstation Store nordiske Station

Oqaasileriffik Sprogsekretariatet

Indkomststatistik Gennemsnitsindkomsterne steg med 4,1 pct. Vækst i gennemsnitlig skattepligtig indkomst fordelt på kommuner.

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen

GGeoid14 Ny gravimetrisk geoide for Grønland

Ansvarsområde. Forbrug i % af totalbevillingen. Samlet bev Disponibel i 2005 Forbrug i Akk. forbrug Rest ift.

Status for bosteder i Grønlands kommuner med særlig fokus på bygderne. V Sammenfatning

GGEOID16 Opdateret geoide for Grønland tilpasset havniveau i Nuuk

Indkomster 31. oktober 2017

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN

Indkomster 31. oktober 2014

Projekttyper. Forbrug i % af totalbevillingen. Samlet bev Disponibel i 2005 Forbrug i Akk. forbrug Rest ift.

Drikkevandskvalitet i Grønland. Grønlands Selvstyre. Miljø- og Beredskabsafdelingen Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland

Indkomster 31. oktober 2013

Hoved- Bevilling Total- Akkumulleret Forsinkelse Forbrug BO. i % af totalbevillingen Disponibel i 2004 Forbrug i 2004 Forbrug 2004 fra 2004

Endelig tilpasning af Færø geoiden til GPS og nivellement/vandstand: FOGEOID2011

KOMMUNE KUJALLEQ By/ bygd Selvstyrets anlægsvurdering Selvstyrets kommentarer

Indkomster 2. november 2015

Indkomster 31. oktober 2016

Grønlands Befolkning 1. januar 2003

Prioritet Prioritet Prioritet. Etablering af miljøgodkendt deponi

Qaasuitsup Kommunia. Budget 2011 Budgettal på Hovedområder

Supplerende kort over kritiske lokaliteter

Indkomster 2012:1. Indkomststatistik 2010

KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland Bygder - selvregistrering

Arbejdsmarked. Ledigheden :1. Flere ledige i 2003 end i 2002

Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland

Redegørelse om Tarifstruktur for el, vand og varme

Stedopdelt. Forbrug i % af totalbevillingen. Forsinkelse Bevilling Disponibel i 2005 Forbrug i Akk. forbrug Samlet bev.

Kronologisk oversigt over de af Grønlands Hjemmestyre i perioden 1. januar 2005 til 31. december 2005 udgivne love, bekendtgørelser m.v.

Status for bosteder i Grønland med særlig fokus på bygderne

Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland

: Michael Kortegaard Brandt

Vejledning om valg til Inatsisartut 24. april 2018

NUKISSIORFIITS KOMMENDE ANLÆGSOPGAVER

KOMPETENCEKATALOG OVER ANLÆGSOPGAVER I NUKISSIORFIITS

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik

Redegørelse om kommunerne

J.nr. 152/ maj 2005/SUB Ansøgte STANDAT ændringer ved opdateringen foråret 2005 efter høring

Supplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko

Nye tal i statistikbanken

Nukissiorneq. Energi. Titartagaq 9.1 Nukissiuutinik atuineq. Figur 9.1 Energiforbruget

Vejledning om valg til Inatsisartut 28. november 2014

Grønlands Befolkning 1. januar 2005

Befolkningens bevægelser 2006

Nye tal i Statistikbanken

Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk. Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk.

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007

Fiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6

BYGDER. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:1. Tal om Grønlands bygder 1999

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik

Kapitel 6 Personorienteret indkomststatistik baseret på skattepligtig indkomst

Redegørelse om kommunerne - HØRING -

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen

1. Hvornår havde indhandlingsanlægget i Ittoqqortoormiit haft sidst åbent for indhandling?

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1

Atuartitsissutit Ilikkarluarfiusut tunngaviinik atuutsitsileriartorneq

Narhvalsfangst per bestand kvoteår 2016

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling

Befolkningsbevægelser 2000

AVANNAATA KOMMUNIA CENTRALT

Markedsanalyse af turismen Turisterne i gennemsnit brugte ca kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.

Isertitat, atuineq akillu. Indkomster, forbrug og priser

Dokumentationsmanual for produktions- & distributionsanlæg

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december

Overnatningsstatistik 6. februar 2017

Pressemøde 16. juni Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen

Kort og godt om Grønlands Arbejdsgiverforening

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og

Bilag 4 Kommunernes udgifter fordelt på de fire nye storkommuner

beretning og regnskab 2009

Ansøgninger og ansøgere til erhvervsfaglige grunduddannelser årgang 2007

Naalakkersuisuts strategi mod seksuelle overgreb Social-, Indenrigs- og Børneudvalget SOU Alm.del Bilag 43 Offentligt

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken :1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Fiskeri og fangst. Indhandling og slagtning af pattedyr Indhold

Aningaasaqarnermut Akileraartarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Finanser og Skatter. Redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden 2016

Affaldshåndtering i Grønland

Ledigheden i byerne i Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Hotelovernatningsstatistikken 1999

Transkript:

GVR2016 Transformation mellem ASIAQ og GEOID2016 højdesystemer Rene Forsberg DTU Space Oktober 2017 rf@space.dtu.dk Dette notat beskriver forskelle mellem det nye højdesystem i Grønland (GVR2016) og ASIAQs nuværende højdesystem. GVR2016 er baseret på geoidemodelen GGEOID2016, beskrevet i DTU- Space notat GGEOID16 Opdateret geoide for Grønland tilpasset havniveau i Nuuk, November 2016. Baggrunden for etablering af det nye højdesystem er primært problemer med at definere et moderne, GPS-konsistent højdesystem mellem i de øde områder mellem byer og bygder. ASIAQ vedligeholder i princippet ca. 77 forskellige lokale højdesystemer, hvert for sig defineret ved historiske vandstandsmålinger tilbage til 1960 erne af det daværende GTO. En del af disse målinger er behæftede med fejl (op til 80 cm ved Tasiusaq nær Nanortalik), og samtidig er der sket store landhævninger siden 1960 erne på grund af indlandsisens afsmeltning. Der er derfor behov for et nyt, landsdækkende højdesystem, som giver en ensartet kote reference, som umiddelbart er konsistent med det grundlæggende REFGR netværk for GPS målinger i Grønland. Samtidigt giver det nye geoide-baserede system en ensartet reference til remote sensing over hele Grønland, og vil være definitionsmæssigt konsistent med det tilsvarende nye Canadiske CGVD2013 højdesystem; et konsistent højdesystem er også vigtigt for zonering i bygder omkring fremtidig risiko for tsunamier fra fjeldskred. Det nye højdesystem GVR2016 ( Greenland Vertical Reference 2016 ) refererer til geoidemodellen GGEOID16, og er tilpasset til ASIAQs højdeniveau i Nuuk s gamle bydel, dvs i princippet defineret ved havniveau i 1960 erne. GVR2016 koter vil være defineret ved H GVR2016 = h REFGR N GGEOID16 hvor H er højder over havniveau, h højder over reference ellipsoiden (fra GPS), og N geoide modellen. Det skal understreges at det nye system ikke er en afløser for højder i byer og bygder, men alene et supplement; dette notat giver baggrunden for den transformation som er etableret for at kunne skifte mellem de to systemer over hele Grønland.. ASIAQ s grundlæggende referencesystem for højder er defineret ved at antal filer, som indeholder de grundlæggende REFGR-konsistente GPS koordinater (filer: nn_mm_geo.fix ), samt UTM koordinatfiler, som indeholder højder over havniveau ( nn_mm_utm.fix ), hvor nn_mm refererer til by- og bygdenumre, se Tabel 1. ASIAQ s data er baseret på originale filer, modtaget fra Anders Wengel-Hansen, Asiaq, 2015 (som skulle være de gældende koordinater også pr d.d.). Fra disse filer er der lavet en sammenhørende fil af tilsyneladende GPS geoidehøjder, og en fil med forskelle N ASIAQ = h REFGR H ASIAQ N = N GGEOID16 - N ASIAQ Forskelsværdierne i byer og bygder er vist i Figur 1 og Tabel 1, og det ses at der er store afvigelser i en del bygder og mindre byer, langt større end den forventede geoidefejl (omkring 5-10 cm r.m.s. i

de fleste isfrie områder, afhængig af den underliggende dækning af tyngdedata og topografien, specielt uopmålte fjordsystemer). Forskellene N er efterfølgende modelleret som en glat funktion ved hjælp af mindste kvadraters kollokation (variant af Kriging ) til en korrektionsflade N grid, givet i samme geografiske grid som GGEOID16 (d.v.s. 58-85 N, 77-7 W, med 0.02 x 0.05 grid spacing). Der er benyttet en Gauss- Markov covariansfunktion med en korrelationslængde på 5 km, og a-priori standard afvigelse på 1 cm. Alle 1464 geoide punkter med sammenhørende geo.fix og utm.fix højder er benyttet. Dette betyder i praksis at der tilpasses en blød flade henover byer og bygder, og denne bløde flade vil kunne transformere mellem gammelt og nyt højdesystem ved H ASIAQ = H GVR2016 - N grid H GVR2016 = H ASIAQ + N grid Fig. 2 viser denne flade, og Fig. 3 nogle lokale eksempler. Transformationen vil blive implementeret af SDFE i transformationssystemet PROJ4, men det DTU Space simple bruger program grid_int vil også kunne bruges til samme formål (ved at ændre input fil ggeoid16.gri til gvr2016-asiaq.gri ), og så addere eller fratrække interpolationsværdierne, afhængig af den ønskede transformation. Det skal bemærkes at koter i utm.fix filerne stammer fra en kombination af vandstandsmålinger, lokalt nivellement og triangulation, og er senere suppleret med GPS i en fællesudjævning. Det vides ikke i detaljer hvordan denne udjævning er foretaget, og om i hvilket omfang der er taget hensyn til geoidevariationen over de større byer. Derfor er sammenligningen i byerne ikke en uafhængig vurdering af geoidemodellens kvalitet. For Nuuks vedkommende er GVR2016 systemet er baseret på niveau = 0 i den ældre, centrale bydel. Med ASIAQ referencepunkter spredt over et større område, har Nuuk som helhed ikke en middelforskel på nul i Tabel 1, og der er konstateret et tilt på op til 2-3 cm mellem de to højdesystemer hen over Nuuk, specielt for de nye bydele Nussuaq og Qinngorput. Transformationsfladen for Nuuk tager hensyn til dette, og afvigelsen mellem de faktiske ASIAQ koter, og tilsvarende transformerede koter fra GVR2016, er således meget lille (middel på 1 mm og standard afvigelse på 3 mm for 61 referencepunkter). For Grønland som helhed giver transformationsfladen en nøjagtighed på 5 mm r.m.s., med enkelte større outliers op til 5 cm, primært i outlier bygderne i Sydgrønland (vist med gult i Tabel 1, og i Fig. 3.), primært som følge af et 2 km-grid. Tabel 1. Oversigt over middel og spredning af forskellene H GVR2016 - H ASIAQ for alle ASIAQ punkter i lokaliteten. Store afvigelser er markeret med gult. By_bygd nr Lokalitet Antal Middel Sigma 01_00 NAN Nanortalik 29 0.180 0.002 01_02 APL Aappilattoq 10 0.070 0.002 01_03 NKJ Narsaq Kujalleq 15 0.041 0.005 01_04 TAQ Tasiusaq 11-0.817 0.007 01_06 AMS Ammassivik 12 0.258 0.002 01_08 ALP Alluitsup Paa 19 0.177 0.005 02_00 QAQ Qaqortoq 35 0.113 0.004 02_01 SAL Saarloq 10 0.085 0.001

02_02 EQA Eqalugaarsuit 10-0.603 0.006 02_04 QSM Qassimiut 11-0.019 0.003 03_00 NAR Narsaq 67-0.076 0.010 03_02 IGA Igaliku 13 0.077 0.012 03_05 QSK Qassiarsuk 19 0.128 0.019 03_21 NRS Narsarsuaq 34 0.139 0.017 05_00 PAA Paamiut 36-0.129 0.008 05_01 ARS Arsuk 14 0.374 0.008 06_00 NUK Nuuk 61 0.017 0.013 06_01 QTT Qeqertarsuatsiaat 14 0.021 0.006 06_05 KAP Kapisillit 12 0.066 0.007 07_00 MAN Maniitsoq 36-0.133 0.011 07_01 ATA Atammik 15 0.097 0.008 07_02 NAP Napasoq 8 0.045 0.004 07_03 KAM Kangaamiut 14 0.150 0.008 08_00 SIS Sisimiut 48-0.019 0.008 08_01 ITI Itilleq 12 0.020 0.007 08_03 SFN Sarfannguit 12 0.232 0.005 08_20 KAN Kangerlussuaq 40 0.009 0.026 09_00 KAT Kangaatsiaq 13-0.161 0.002 09_02 ATT Attu 13-0.111 0.002 09_05 IGF Iginniarfik 11 0.396 0.002 09_06 NQK Niaqornaarsuk 9 0.147 0.004 09_08 IKS Ikerasaarsuk 10 0.013 0.004 10_00 AAS Aasiaat 37 0.025 0.007 10_03 AKU Akunnaaq 11-0.157 0.005 10_04 KIT Kitsissuarsuit 10-0.143 0.004 11_00 QAS Qasigiannguit 42-0.087 0.004 11_01 IKA Ikamiut 12-0.200 0.004 12_00 ILU Ilulissat 36-0.049 0.022 12_01 OQA Oqaatsut 12 0.345 0.001 12_02 QQT Qeqertaq 9 0.190 0.002 12_03 SQQ Saqqaq 13-0.028 0.003 12_04 ILQ Ilimanaq 12 0.093 0.003 14_00 QEQ Qeqertarsuaq 50-0.037 0.006 14_03 KLK Kangerluk 14 0.078 0.006 15_00 UUM Uummannaq 27-0.050 0.008 15_01 NIA Niaqornat 11-0.431 0.005 15_02 QST Qaarsut 22 0.010 0.011 15_03 IKE Ikerasak 15 0.059 0.002 15_04 SAA Saattut 13-0.060 0.006 15_05 UKK Ukkusissat 12 0.056 0.035 15_06 ILL Illorsuit 13-0.037 0.021 15_07 NUG Nuugaatsiaq 16 0.008 0.013 16_00 UPV Upernavik 19-0.112 0.006 16_01 UPK Upernavik Kujalleq 19-0.099 0.005 16_02 KAQ Kangersuatsiaq 16 0.052 0.003 16_03 AAP Aappilattoq 14-0.016 0.007 16_04 TUS Tussaaq 10 0.013 0.003 16_05 TSS Tasiusaq 13-0.179 0.008 16_06 NUS Nuussuaq 15-0.111 0.001 16_07 KLQ Kullorsuaq 16-0.031 0.006 16_08 NAJ Naajaat 12 0.021 0.003

16_09 INN Innaarsuit 14 0.142 0.003 16_10 NUT Nutaarmiut 12 0.004 0.008 17_00 QNQ Qaanaaq 39 0.576 0.036 17_01 SAV Savissivik 9 0.194 0.000 17_04 SIO Siorapaluk 7-0.187 0.006 17_06 MOR Moriusaq 9 0.034 0.002 18_00 TAS Tasiilaq 42 0.232 0.006 18_02 SML Sermiligaaq 11 0.312 0.003 18_03 ISO Isortoq 13 0.100 0.004 18_04 KUL Kulusuk 28 0.128 0.025 18_05 TIN Tiniteqilaaq 11-0.122 0.011 18_06 KUM Kuummiut 12 0.155 0.014 19_00 ILT Illoqqortoormiut 23 0.505 0.004 19_01 UUN Uunarteq 17 0.182 0.006 19_02 ITR Itterajivit 10 0.028 0.003 19_06 NRI Nerlerit Inaat 13 0.193 0.003 Udover ASIAQs højdesystem, har SDFE og dets forgængere Geodætisk Institut, Kort- og Matrikelstyrelsen, samt Geodatastyrelsen indtil fornyligt også vedligeholdt et Grønlandsk højdesystem for triangulations- og GPS nettene i hele det isfri område. Nulniveau for dette system er i forskellig udstrækning baseret på helt korte eller længere vandstandsmålinger, og har tilsyneladende ikke været koordineret med det daværende GTO s vandstandsmålinger. I et nyligt notat har Karsten Engsager, SDFE, sammenlignet ASIAQ og SDFE aktuelle koteværdier for fælles referencepunkter i byerne, se notat K. Engsager: Niveauforskelle Asiaq mod GST, SDFE 2016. Disse forskelle i koteværdier er vist i Tabel 2, sammen med den afledede forskel til GVRF2016. Data er trukket fra SDFE s Valdemar system. Det ses fra Tabel 2 at højder i SDFE nettet, som stammer fra den seneste landsdækkende udjævning, er væsentligt mere støjende. Det giver derfor ikke mening at lave en højdetransformation også for SDFE nettet. Enkelte værdier understøtter dog antagelser af fejl i ASIAQ koterne, f.eks. for Illoqqortoormiut. Tabel 2. Forskelle mellem ASIAQ, SDFE og GVR2016 højdesystemer i byer m.v. Enhed meter. By/station SDFE GVR16-ASIAQ GVR16-SDFE pkter ASIAQ-SDFE Nanortalik 0.180-0.740 4-0.920 Qaqortoq 0.113-0.233 6-0.346 Narsaq -0.076 0.054 27 0.130 Narsarsuaq 0.139 0.083 13-0.056 Paamiut -0.129-0.881 2-0.752 Nuuk 0.017-0.060 36-0.077 Maniitsoq -0.133 0.009 1 0.142 Sisimiut -0.019 0.262 2 0.281 Kangerlussuaq 0.009-0.286 3-0.295 Kangaatsiaq -0.161-0.159 3 0.002 Aasiaat 0.025 0.360 6 0.335 Qasigiannguit -0.087 0.047 4 0.134 Ilulissat -0.049-0.399 8-0.350 Qeqertarsuaq -0.037 0.104 1 0.141 Uummannaq -0.050 N/A - - Upernavik -0.112-0.961 2-0.849

RF, 10/10 2017 Qaanaaq 0.576 N/A - - Tasiilaq 0.232 1.251 5 1.019 Illoqqortoormiut 0.505 0.166 3-0.339 Mestersvig - 0.144 1 - Station Nord - 0.238 1 - Fig. 1. Forskelsværdier H GVR2016 - H ASIAQ. Der ses store fejl i Qaanaaq og i Illoqqortoormiut, sandsynlige opmålingsfejl da de omkringliggende bygder ikke passer. For Tasiilaq er offset sandsynligvis på grund af havoverfladens topografi (havoverfladens topografi er relativt konstant indenfor 10 cm langs Vestgrønlands kyst, men stiger ca. 20-30 cm langs Østkysten, se Fig. 5 i GGEOID16 notatet, Nov. 2016).

Fig. 2. Interpolationsfladen for transformationen mellem GVR2016 og ASIAQ koter. Fladen er stort set nul, undtagen i nabozoner omkring byer og bygder, ud til en afstand af 5-10 km (repræsenteret ved de farvede røde og blå pletter). Dette svarer til at GVR2016 er defineret som GGEOID16 i det åbne land mellem byer og bygder.

Fig. 3. Interpolationsfladen omkring Nuuk (øverst) og i Sydgrønland (nederst). Bemærk forskel i skala.