Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig

Relaterede dokumenter
Rapport: Danskernes forhold til Dannebrog Del 2 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig

Rapport: Danskernes kendskab til og forestillinger om mindretallet Del 1 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Økonomisk analyse. Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg. 2. februar 2016

TNS Gallup. Dansk Ungdoms Fællesråd. Borgmesterundersøgelse. Public

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

Markedsanalyse. 25. maj 2018

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak

Rapport: Det danske mindretals bånd til Danmark 2018

Destination Nordsjælland

Økonomisk analyse. Hver syvende dansker vil reducere julebudgettet

Økonomisk analyse. Danskerne er storforbrugere af naturen

Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en befolkningsundersøgelse om offentligtprivat

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

Undersøgelse om Rejsekortet i den del af befolkningen, der bruger offentlig transport mindst 1 gang i kvartalet

Befolkningsundersøgelse om cabotage-regler. Dansk Transport & Logistik (DTL)

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danmarkspanel uge DIGNITY - Tortur

SURVEY OM NORMERINGER I DAGINSTITUTIONER

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem

Økonomisk analyse. Mejeri rimer på økologi, men også på pris

Seksualiserede medier

DANVA Kunderne i centrum holdningsundersøgelse privatkunder

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Hvor mange bruger Airbnb?

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Kystdirektoratet. Kundetilfredshedsundersøgelse juli respondenter. 13. til 29. juni 2016

Analysenotat fra Dansk Erhverv

Bedre psykiatri. 21. april RESULTATER. Tvang i psykiatrien

Om undersøgelsen Analysevirksomheden Capacent har gennemført en befolkningsundersøgelse for HORESTA af danskernes forhold til i sunde måltider.

Retsforbehold P Retsforbehold TNS

Det fri indland. 23. mar 2015

Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

ANALYTICS & INSIGHT DECEMBER 2017

Borgernes holdning til trafik

Det fri indland. 23. mar 2015

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Rapport Danskernes holdning til biblioteker 2011

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Danmarks Radio. 12. jan 2017

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan

Deleøkonomien er ikke kun for hovedstaden

Sandheden om indkøbskurven

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Notat. Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2015 (LUP) Patientforløb - Patientsikkerhed

Danmarks Radio. 12. jan 2017

Undersøgelse om produktsøgning

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Venteliste oprydning pr. 21. maj 2015 Sagsnr. Beløb Sum Modtagelsesdato Region , , Nordjylland

Rapport Teleindustrien Danmark Telecom Privatkunder - EPSI Rating

Analyse af dagpengesystemet

MARIAGER IMAGEANALYSE

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI post på din måde

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014

Elevundersøgelse

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge?

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BrancheIndex TM Bank 2016

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND


Kendskabet til Nota maj 2013

Lyngallup om unge og uddannelse. Dato: 5. januar 2011

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE

Tables BASE % 100%

Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater

PR-analyse om psykisk sygdom - SUF Københavns Kommune. 11. feb 2016

Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009

AFDÆKNING AF TURISTERNES BEVÆGELSESMØNSTRE I DANMARK

Markedsanalyse. 30. april 2019

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

SST - monitorering af danskernes rygevaner - december 2009

Elevundersøgelse

Delrapport fra DUFs spørgeskemaundersøgelse om demokratiets tilstand med fokus på de årig.

Måling af LGBT-personers oplevelse af åbenhed på arbejdsmarkedet

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN

Notat på baggrund af national repræsentativ survey

Arbejdspladstyverier. Rapport

A B C F l O V Ø Å +/- 2,2 +/- 1,1 +/- 0,8 +/- 1,1 +/- 1,3 +/- 2 +/- 1,9 +/- 1,4 +/- 1,2. Valgresultat ,8 26,3 26,3 21,9

A B C F l O V Ø Å +/- 2,1 +/- 0,9 +/- 0,8 +/- 0,9 +/- 1,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 1. Valgresultat ,5 26,3 21,1 21,0 19,5 19,9

Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Markedsanalyse. 11. juli 2018

DR Flygtninge. Danmarks Radio. 10. sep 2015

BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST

Undersøgelse af visionen At lege er at leve Odense Kommune Juli 2009

EKSPORTBAROMETER 2018

Holdninger til tortur. November 2012 KØBENHAVN EPINION OSLO EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN EPINION MALMÖ EPINION SAIGON

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet

Transkript:

Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig

Indhold 1. Konklusioner (side 3) 2. Om undersøgelsen (side 5) 3. Forholdet til Danmarks nabolande (side 9) 4. Opfattelse af Tyskland (side 12) 5. Holdning til landegrænser (side 16) 2

1. Konklusioner 3

Konklusioner: Holdning til Tyskland Tyskland opfattes som den vigtigste samarbejdspartner Tyskland er det land, som flest danskere opfatter som den vigtigste samarbejdspartner blandt nabolandene. 67 pct. af danskerne vurderer således Tyskland som en af de to vigtigste samarbejdspartnere blandt Danmarks nabolande. 46 pct. vurderer, at Sverige er en af vores vigtigste samarbejdspartnere. Geografisk afstand til nabolandet afspejles i vurderingen af vigtigste samarbejdspartner. Folk i Region Syddanmark vurderer i højere grad end andre regioner Tyskland som vigtigste samarbejdspartner, mens en større andel i Region Hovedstaden og Region Sjælland vurderer Sverige som vigtigste samarbejdspartner. Positiv eller neutral opfattelse af Tyskland 55 pct. af danskerne forbinder Tyskland med noget positivt og kun 3 pct. forbinder Tyskland med noget negativt. En meget stor gruppe har dog ikke en klar holdning til Tyskland. 42 % svarer enten ved ikke eller, at de forholder sig neutralt på spørgsmålet om, hvorvidt de forbinder Tyskland med noget positivt. Tendensen gælder alle aldersgrupper omend lidt flere ældre er positive. Resultatet kan virke lidt overraskende set i forhold til anerkendelsen af Tyskland som den vigtigste samarbejdspartner, at Tyskland er det klart største eksportmarked for Danmark og at det sproglige, historiske og kulturelle slægtskab mellem Danmark og Tyskland er stort. Der kan derfor være grund til yderligere opfølgning på regeringens Tysklandsstrategi og kulturministerens dansk-tyske kulturelle venskabsaftale for at påvirke befolkningen til større afklaring og positiv indstilling til Tyskland. 4

Konklusioner: Det internationale perspektiv Positiv holdning til grænseoverskridende samarbejde 75 pct. mener, at arbejde og rejser på tværs af grænser er kulturelt berigende, og hele 85 pct. mener, at samarbejde på tværs af grænser er en økonomisk fordel. Et stort flertal af danskerne vurderer samtidig, at vores nabolande bidrager til Danmark historisk og kulturelt (71 pct.) samt økonomisk (71 pct.). Med danskernes meget delte holdninger til EU in mente, er det en bemærkelsesværdig stor del af danskerne, der i denne undersøgelse udtrykker positive holdninger til samarbejde blandt vores nabolande. Det kan bl.a. ses som udtryk for at nærheden til de lande, der samarbejdes med har betydning. Ligeledes har formen for samarbejde og hvad der samarbejdes om sandsynligvis også stor betydning. Delte holdninger til den fysiske grænsekontrol Foregående vurdering underbygges af, at danskernes holdning til den fysiske grænsekontrol mod Tyskland og Sverige er væsentlig mere delte. Halvdelen af danskerne mener, at grænsekontrollen primært er gavnlig. 24 pct. er uenige i dette. Danskerne er også delte i spørgsmålet, når man ser på forskellige grupper i befolkningen. Der er færre, der bakker op om den fysiske grænsekontrol i Hovedstaden, i yngre aldersgrupper og blandt danskere, der har personer med udenlandsk baggrund i deres omgangskreds. Betydning af at have venner eller bekendte med udenlandsk baggrund Danskere der har personer med udenlandsk baggrund i deres omgangskreds oplever i højere grad, at samarbejde er en berigelse og økonomisk fordel. Ligeledes er der færre blandt denne gruppe, der bakker op om den fysiske grænsekontrol. Der er dog stadig 42 pct., der synes at grænsekontrollen primært er gavnlig blandt dem, der har flere venner eller bekendte med udenlandsk baggrund. 5

2. Om undersøgelsen 6

Moos-Bjerre har udført undersøgelsen for Grænseforeningen Om Grænseforeningen Grænseforeningen er en folkeoplysende organisation, der har som formål at støtte danskheden i grænselandet under sloganet: For en åben danskhed. Grænseforeningen blev oprettet den 2. november 1920 ved en sammenslutning af lokale sønderjyske foreninger og grænseforeninger fra hele landet. Grænseforeningen står for en række aktiviteter og arrangementer, der alle har til formål at sætte fokus på betydningen af en åben danskhed. Det sker med udgangspunkt i Sydslesvig og det danske mindretals situation i grænselandet. Om Moos-Bjerre Moos-Bjerre er en analyse- og konsulentvirksomhed med stor erfaring med både kvalitative og kvantitative metoder. Moos-Bjerre har gennemført en lang række analyser og evalueringer, for både offentlige og private kunder, samt for institutioner, institutter, velgørende organisationer og foreninger i øvrigt. Herunder har Moos-Bjerre evalueret projekter, der er støttet af fonde, statslige puljer m.m. Moos-Bjerre har tidligere udarbejdet økonomisk analyse af Sydslesvigernes værditilvækst til Danmark samt gennemført en brugerundersøgelse for Dansk Centralbibliotek i Sydslesvig. 7

Statistisk grundlag og dataindsamling Rapportens datagrundlag Datagrundlaget for denne undersøgelse bygger på 3.656 besvarelser af et online spørgeskema. Spørgeskemaet indeholder i alt 39 spørgsmål fra borgere i hele landet. Stikprøven er repræsentativt udvalgt blandt et elektronisk borgerpanel af personer på 15 år og opefter. Data er efterfølgende vejet på køn, alder, uddannelse og region for at sikre et repræsentativt datagrundlag. Dele af spørgeskemaet er udformet, så det er muligt at foretage en sammenligning med Epinions undersøgelse fra 2012. Undersøgelserne er ikke helt sammenlignelige, idet den aktuelle undersøgelse er større, bredere og samtidig omfatter respondenter allerede fra det fyldte 15 år, mens 2012 undersøgelsen kun medtager borgere fra 18 år og opefter. Derudover er der enkelte forskelle i spørgsmålsformuleringerne. Datakilder i nærværende rapport Moos-Bjerre bruger i denne rapport følgende datakilder: Moos-Bjerres undersøgelse i 2018 blandt 3.656 danskere i alderen 15 år og opefter. Epinions undersøgelse i 2012 blandt 1.016 danskere i alderen 18 år og opefter. Besvarelserne er indsamlet mellem den 20. april og den 4. maj 2018. 8

Norge Sverige Danmark 3. Forholdet til Danmarks nabolande England Tyskland 9

De vigtigste samarbejdspartnere blandt nabolande 80% 60% Hvilke af Danmarks nabolande er efter din mening dets vigtigste samarbejdspartnere? (Angiv op til to lande)*. N=3656. 67% 46% Tyskland vurderes som vigtigste samarbejdspartner Blandt Danmarks tætteste nabolande (Tyskland, Sverige, Norge og England) vurderer 67 pct. af danskerne, at Tyskland er en af Danmarks vigtigste samarbejdspartnere. Sverige vurderes hos 46 pct. af danskerne som blandt Danmarks to vigtigste samarbejdspartnere. Det er blot 23 pct. og 22 pct. af danskerne, som vurderer, at henholdsvis England og Norge ud af de tætteste nabolande er blandt Danmarks vigtigste samarbejdspartnere. 23% 22% 12% 0% Tyskland Sverige England Norge Ved ikke *Det har været muligt at angive op til to lande, hvorfor svarværdierne summer til mere end 100 %. 10

De vigtigste samarbejdspartnere blandt nabolande Geografisk afstand til nabolandet afspejles i vurderingen af vigtigste samarbejdspartner Jo mindre afstanden er til nabolandet, jo flere mener, at dét naboland er blandt Danmarks vigtigste samarbejdspartnere. Det er f.eks. 75 pct. af dem fra Region Syddanmark, som mener, at Tyskland er blandt Danmarks vigtigste samarbejdspartnere. Til sammenligning er det 63 pct. fra Hovedstaden og 64 pct. fra Sjælland, som mener dette. Omvendt er der flest fra Region Hovedstaden og Region Sjælland, som mener, at Sverige er blandt Danmarks vigtigste samarbejdspartnere. Ligeledes er det 29 pct. af nordjyderne, som mener, at Norge er blandt Danmarks to vigtigste samarbejdspartnere mod 18 pct. af dem fra Region Syddanmark. 80% 70% 60% 50% 30% Hvilke af Danmarks nabolande er efter din mening dets vigtigste samarbejdspartnere? (Angiv op til to lande)*. Opdelt på region. N=3656. 22% 21% 29% 23% 18% 55% 53% 43% 41% 34% 68% 67% 64% 63% 75% 29% 24% 26% 24% 10% 0% Norge Sverige Tyskland England 11 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark *Det har været muligt at angive op til to lande, hvorfor svarværdierne summer til mere end 100 %.

4. Opfattelse af Tyskland 12

Opfattelse af Tyskland Godt halvdelen forbinder Tyskland med noget positivt Lidt over halvdelen af danskerne (55 pct.) forbinder Tyskland med noget positivt. Kun 3 pct. af danskerne, forbinder Tyskland med noget decideret negativt. En forholdsvis stor andel af danskerne (42 pct.) forholder sig dog enten neutralt eller svarer ved ikke. Resultatet kan virke lidt overraskende set i forhold til anerkendelsen af Tyskland som den vigtigste samarbejdspartner, at Tyskland er det klart største eksportmarked for Danmark og at det sproglige, historiske og kulturelle slægtskab mellem Danmark og Tyskland er stort. Der vurderes her at være et væsentligt forbedringspotentiale, så flere danskere forbinder vores naboland med noget positivt. Vil du samlet set sige, at du forbinder Tyskland med noget negativt, noget positivt eller er du neutral i forhold til Tyskland? N=3656. 36% 3% 6% 55% Positivt Neutralt Negativt Ved ikke Personer der ikke har en klar holdning til et emne eller område, er som hovedregel nemmere at påvirke, hvis de får øget viden. Det vurderes derfor at øget interaktion med og oplysning om Tyskland og de fordele (herunder økonomiske) der er ved samarbejdet og samhandel, vil få flere danskere til at forbinde Tyskland med noget positivt. 13

Opfattelse af Tyskland Vil du samlet set sige, at du forbinder Tyskland med noget negativt, noget positivt eller er du neutral i forhold til Tyskland? Opdelt på alder. N=3656. 15-19 år 53% 34% 5% 8% Positiv eller neutral opfattelse hos alle aldersgrupper Generelt kan det siges, at alle aldersgrupper forbinder Tyskland med noget positivt eller er neutrale. Det er meget få (højst 5 pct.), som forbinder Tyskland med noget negativt. 20-24 år 52% 39% 4% 6% Blandt alle aldersgrupper er der en stor andel, der ikke har nogen 25-34 år 54% 34% 5% 7% klar holdning til Tyskland. De ældre aldersgrupper (65 år og derover) er en smule mere 35-44 år 53% 38% 4% 5% afklarede og positive stemte over for Tyskland end de øvrige 45-54 år 53% 37% 4% 6% aldersgrupper (15-64 år). Samtidig ses det, at de ældre aldersgrupper (denne gang 55 år og op) også er mindre negative 55-64 år 55% 38% 2% 5% overfor Tyskland end dem under 55 år. 65-74 år 61% 33% 2% 4% Årsagen til forskellene kan både være generationsbestemte tendenser eller knytte sig til den livsfase, som man er i. Det kan 75 år eller ældre 63% 33% 1% 3% også være en kombination af begge dele. 0% 60% 80% 100% Positivt Neutralt Negativt Ved ikke 14

Opfattelse af Tyskland Minimal forskel i opfattelsen af Tyskland på tværs af regioner Der ses ikke nogen stor forskel i opfattelsen af Tyskland på tværs af de fem regioner. Så det tyder ikke på at geografisk afstand spiller nogen stor rolle. Det kan her overraske lidt, at holdningen blandt befolkningen i Region Syddanmark ikke afviger mere fra den øvrige danske befolkning. Den tendens vi så til, at nærhed har væsentlig betydning for, hvilket naboland danskerne ser som væsentligste samarbejdspartner, ses således ikke på samme måde, når det gælder ens samlede holdning til Tyskland. 100% 80% 60% Vil du samlet set sige, at du forbinder Tyskland med noget negativt, noget positivt eller er du neutral i forhold til Tyskland? Opdelt på region N=3656. 4% 6% 6% 5% 7% 2% 37% 4% 4% 4% 2% 34% 34% 36% 56% 56% 56% 55% 52% 0% Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Positivt Neutralt Negativt Ved ikke Region Sjælland 15

5. Holdning til landegrænser 16

Kulturelle effekter af samarbejde på tværs af grænser Arbejde og rejser på tværs af grænserne beriger kulturelt 75 pct. af danskerne svarer, at de er helt enige eller enige i, at det er kulturelt berigende, når danskere, svenskere og tyskere arbejder og rejser på tværs af grænserne. Det er kun 3 pct., som er helt uenige eller uenige i dette. Der er en relativ stor andel (24 pct.), som enten svarer ved ikke eller, at de hverken er enige eller uenige i, at det er kulturelt berigende, når danskere, svenskere og tyskere arbejder og rejser på tværs af grænserne. 50% 30% Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? Det er kulturelt berigende, når danskere, svenskere og tyskere arbejder og rejser på tværs af grænserne. N=3656. 45% 30% 10% 19% 0% 2% 1% 5% Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke 17

Kulturelle effekter af samarbejde på tværs af grænser 75 år eller ældre Det er kulturelt berigende, når danskere, svenskere og tyskere arbejder og rejser på tværs af landegrænser. Opdelt på alder. N=3656. 65-74 år 55-64 år 45-54 år 35-44 år 28% 26% 24% 35% 44% 44% 49% 44% 45% 22% 25% 18% 10% 17% 3% 3% 4% 4% 3% 5% Kulturel berigelse opdelt på alder Aldersgrupperne 75 år eller ældre samt 65-74 år er mest enige i, at samarbejde på tværs af grænser er kulturelt berigende (henholdsvis 85 pct. og 79 pct.). De unge følger dog efter med 79 pct. af de 15-19 årige, som er enige i udsagnet. Forskellene på aldersgrupperne ses mest ved, om man er enten positiv eller ikke har nogen klar holdning til om det er kulturelt berigende når danskere, svenskere og tyskere arbejder og rejser på tværs af landegrænser. De midterste aldersgrupper har færrest, der er sikre på at det er positivt. F.eks. svarer 25 % af de 45-54 årige hverken/eller og 4 pct. af dem ved ikke. 25-34 år 35% 38% 17% 8% For alle aldersgrupperne er det en ret lille andel, der er decideret uenige i, at samarbejdet er positivt. Den største uenighed findes i 20-24 år 29% 47% 17% 6% aldersgruppen 35-44 årige, hvor 4 pct. er enten helt uenige eller uenige i, at det er kulturelt berigende når danskere, svenskere og 15-19 år 58% 16% 4% tyskere arbejder og rejser på tværs af landegrænser. 0% 60% 80% 100% 18 Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke

Kulturelle effekter af samarbejde på tværs af grænser 100% 80% Det er kulturelt berigende, når danskere, svenskere og tyskere arbejder og rejser på tværs af landegrænser. Opdelt på omgangskreds. N=3656. 3% 4% 5% 15% 21% Kulturel berigelse opdelt på omgangskreds Der ses en tendens til, at jo flere i ens omgangskreds, som har udenlandsk baggrund, jo større er enigheden i, at det er kulturelt berigende, når danskere, svenskere og tyskere arbejder og rejser på tværs af landegrænser. Der er således 80 pct. af dem, som har flere venner eller personer i 60% 44% 46% 45% deres omgangskreds med udenlandsk baggrund, som er helt enige eller enige i udsagnet. For folk med kun én ven eller person i deres omgangskreds med udenlandsk baggrund er andelen af enige på 74 pct. og for folk med ingen personer med udenlandsk baggrund i deres omgangskreds er andelen af enige 71 pct. 36% 28% 26% 0% Flere af mine venner eller personer i min omgangskreds har udenlandsk baggrund En af mine venner eller personer i min omgangskreds har udenlandsk baggrund Ingen i min omgangskreds har udenlandsk baggrund Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke 19

Økonomiske effekter af samarbejde på tværs af grænser 50% Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? Det er en økonomisk fordel at samarbejde på tværs af landegrænserne. N=3656. Bred anerkendelse af positive økonomiske effekter ved grænseoverskridende samarbejde En meget stor del af danskerne vurderer, at det er en økonomisk fordel at samarbejde på tværs af landegrænserne. Således er 85 pct. helt enige eller enige i, at samarbejde på tværs af landegrænserne er en økonomisk fordel. Det er kun 1 pct. af danskerne, som er uenige i udsagnet. 30% Det er meget interessant, at så stor en del af danskerne er positivt stemt overfor det internationale samarbejde. Særligt når man sammenholder det med danskernes noget mere delte holdning til EU. 42% 43% Eller hvis man tænker på nogen af de nationalistiske og protektionistiske tendenser, der ses i mange lande i disse år. Sammenholdt hermed er det en meget stor del af danskerne, der er 10% positivt stemt i forhold til internationalt samarbejde. Både ved at danskerne mener at samarbejdet med nabolandene er kulturelt 0% 9% 1% 0% 6% berigende (75 pct.) og at der er en økonomisk fordel ved samarbejdet (85 pct.). Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke 20

Økonomiske effekter af samarbejde på tværs af grænser Økonomisk fordel opdelt på omgangskreds Der er en overvejende positiv vurdering af den økonomiske fordel ved samarbejde både blandt danskere med og uden personer med udenlandsk baggrund i deres omgangskreds. Men der er samtidig en tendens til, at de der har venner eller bekendte med udenlandsk baggrund er mest positive i deres vurdering. 90 pct. af dem, der har venner eller bekendte med udenlandsk baggrund, er enige i, at det er en økonomisk fordel at samarbejde på tværs af landegrænser. Andelen af folk, med en omgangskreds, hvor ingen har udenlandsk baggrund, som er enige i udsagnet er lavere (82 pct.). Midt imellem de to andre grupper er gruppen, som har én person i deres omgangskreds med udenlandsk baggrund. Her er 85 pct. helt enige eller enige i, at det er en økonomisk fordel at samarbejde på tværs af grænser. 100% 80% 60% 0% Det er økonomisk en fordel at samarbejde på tværs af grænser. Opdelt på omgangskreds. N=3656. 4% 6% 6% 6% 8% 10% 50% Flere af mine venner eller personer i min omgangskreds har udenlandsk baggrund 46% 45% 39% 37% En af mine venner eller personer i min omgangskreds har udenlandsk baggrund Ingen i min omgangskreds har udenlandsk baggrund Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke 21

Nabolandenes bidrag til Danmark Danmarks nabolande bidrager historisk og kulturelt samt økonomisk til Danmark Hele 71 pct. af danskerne mener, at Danmarks nabolande bidrager historisk og kulturelt til Danmark. En mindre gruppe på 16 pct. mener, at bidraget kun finder sted i mindre grad, og 2 pct. mener slet ikke, at nabolandene bidrager historisk og kulturelt. 100% 80% I hvilken grad mener du, at Danmarks tætteste nabolande bidrager til Danmark på følgende parametre: N=3656. 12% 14% 16% 14% Et lignende billede gælder for vurderingen af nabolandenes økonomiske bidrag til Danmark. Størstedelen mener også her, at Danmarks nabolande i høj grad (27 pct.) eller i nogen grad (44 pct.) bidrager økonomisk til Danmark. 14 pct. mener, at nabolandene i mindre grad bidrager økonomisk mens 2 pct. slet ikke mener, at nabolandene bidrager økonomisk. 60% 46% 44% 25% 27% 0% Historisk og kulturelt Økonomisk I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 22

Holdning til den fysiske grænsekontrol 30% Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? Den fysiske grænsekontrol mellem Danmark og Tyskland samt mellem Danmark og Sverige er primært gavnlig. N=3656. Overvejende positiv holdning til grænsekontrollen Halvdelen (50 pct.) af danskerne er helt enige eller enige i, at den fysiske grænsekontrol mellem Danmark og Tyskland samt mellem Danmark og Sverige primært er gavnlig. Til sammenligning er det 24 pct., som er helt uenige eller uenige i dette. Der er også en relativ stor andel (21 pct.), som hverken er enige eller uenige i, at den fysiske grænsekontrol primært er gavnlig. 28% Det er dog vigtigt at nævne, at man på baggrund af disse besvarelser ikke kan udtale sig om den fysiske grænsekontrol mod Tyskland alene, da respondenterne har skulle forholde sig til begge grænser. 10% 22% 21% 13% 11% 6% 0% Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke 23

Holdning til den fysiske grænsekontrol Blandede holdninger på tværs af aldersgrupper Generelt ses det, at det især er de yngre og de allerældste, som er mindst enige i, at den fysiske grænsekontrol mellem Danmark og Tyskland samt mellem Danmark og Sverige primært er gavnlig. Andelen af enige svinger fra 35 pct. af de 20-24 årige over 58 pct. af de 45-54 årige til 44 pct. af dem over 74 år. 75 år eller ældre Den fysiske grænsekontrol mellem Danmark og Tyskland samt mellem Danmark og Sverige er primært gavnlig. Opdelt på alder. N=3656. 65-74 år 55-64 år 17% 28% 25% 27% 26% 32% 22% 21% 17% 18% 12% 12% 11% 11% 10% 5% 3% 4% Dog ses det, at enigheden i, at den fysiske grænsekontrol primært er gavnlig, næsten er den samme for den alleryngste aldersgruppe 45-54 år 29% 29% 17% 13% 8% 4% (54 pct.) som de midterste aldersgrupper. 35-44 år 25% 27% 23% 10% 11% 5% 25-34 år 17% 23% 19% 14% 18% 9% 20-24 år 11% 24% 28% 15% 9% 12% 15-19 år 14% 25% 9% 4% 8% 0% 60% 80% 100% Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke 24

Holdning til den fysiske grænsekontrol Regionale forskelle i opbakning til den fysiske grænsekontrol På tværs af regionerne ses der også forskelle i holdningen til den fysiske grænsekontrol. Region Sjælland er mest positiv, da det her er 58 pct., som er enige mod kun 16 pct., som er uenige i, at den fysiske grænsekontrol primært er gavnlig. Region Hovedstaden er omvendt mindst positiv, da det her er 45 pct., som er enige mod 30 pct., som er uenige i, at den fysiske grænsekontrol primært er gavnlig. 100% 80% 60% Den fysiske grænsekontrol mellem Danmark og Tyskland samt mellem Danmark og Sverige er primært gavnlig. Opdelt på region. N=3656. 6% 6% 5% 15% 15% 9% 13% 22% 9% 13% 10% 11% 23% 8% 5% 6% 9% 18% 21% 26% 29% 28% 34% 27% 19% 21% 23% 24% 27% 0% Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke 25

Holdning til den fysiske grænsekontrol Jo mere mangfoldig omgangskreds jo mindre positiv over for grænsekontrol Der ses store forskelle i holdningen til den fysiske grænsekontrol alt efter antallet af personer i ens omgangskreds, som har udenlandsk baggrund. Blot 42 pct. af dem, som har flere venner eller personer i deres omgangskreds, som har udenlandsk baggrund, er helt enige eller enige i, at den fysiske grænsekontrol primært er gavnlig. Samtidig er 31 pct. i denne gruppe decideret uenige i dette udsagn. 100% 80% 60% Den fysiske grænsekontrol mellem Danmark og Tyskland samt mellem Danmark og Sverige er primært gavnlig. Opdelt på omgangskreds. N=3656. 6% 7% 4% 7% 16% 9% 12% 11% 15% 22% Til sammenligning er 57 pct. af dem, som ikke har nogen med udenlandsk baggrund i deres omgangskreds, helt enige eller enige i, at 23% 29% 32% den fysiske grænsekontrol primært er gavnlig. Andelen af uenige er for denne gruppe kun på 19 pct. 19% 22% 25% 0% Flere af mine venner eller personer i min omgangskreds har udenlandsk baggrund En af mine venner eller personer i min omgangskreds har udenlandsk baggrund Ingen i min omgangskreds har udenlandsk baggrund 26 Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke