Arbejdspladstyverier. Rapport
|
|
- Christen Andreasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arbejdspladstyverier Rapport
2 Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2
3 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen
4 Om undersøgelsen Denne præsentation afrapporterer resultaterne af en større befolkningssurvey, som Capacent Epinion har gennemført for Det Kriminalpræventive Råd. Undersøgelsens datagrundlag består af 1590 gennemførte interview med et repræsentativt udsnit af personer i beskæftigelse mellem 15 og 65 år. Interviewene er indsamlet fra den 29. august til d. 9. september Formålet med undersøgelsen er at afdække omfanget og karakteren af arbejdspladstyverier fra danske arbejdspladser. Derudover er det også formålet at afdække befolkningens holdninger til arbejdspladstyveri. 4
5 Arbejdspladstyverier Resultater
6 Resultater - I 53 % af målgruppen har taget noget med hjem fra arbejdspladsen, mens 46 % tilkendegiver, at de aldrig har taget noget med hjem fra arbejdspladsen. Vil ikke oplyse 1 % Har ikke taget noget med hjem uden at aflevere det igen 46 % Har taget noget med hjem uden at aflevere det igen 53 % n =
7 Resultater - II 86 % af dem, der har taget noget med hjem, har gjort det én eller flere gange indenfor det seneste halve år. Over 20 gange 1 % gange Vil ikke oplyse 1 % 1 % 5-10 gange 10 % 0 gange 13 % 3-4 gange 17 % 1-2 gange 57 % n = 850 7
8 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Resultater - III Det er i meget høj grad kontorartikler, som bliver taget med hjem. 79% 12% 1% 0% 1% 2% 4% 5% 8% 9% 1% 0% n = Møbler Penge Større EDB-udstyr Mindre EDB-udstyr Rengøringsart. Fødevarer Kontorartikler Genstande der indgår i produktionen Restvarer Andet Ved ikke Vil ikke oplyse
9 Resultater - IV 38 % mener, at det er i orden at kolleger tager noget med hjem fra arbejdspladsen engang imellem. Vil ikke oplyse 16 % Mener ikke det er i orden at kollegerne tager noget med hjem engang imellem 46 % Mener det er i orden at kollegerne tager noget med hjem engang imellem 38 % n =
10 Resultater - V Ved de fleste former for genstande er der et stort flertal, der mener, at det er helt forkert at tage genstandene med hjem. Undtagelserne er restvarer, hvor kun 46 % mener, at det er helt forkert, og kontorartikler, hvor kun 31 % mener, at det er helt forkert. Restvarer Genstande, der indgår i Fødevarer Rengøringsartikler Mindre EDB-udstyr Større EDB-udstyr Penge Møbler Kontorartikler 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Helt i orden Overvejende i orden Overvejende forkert Helt forkert 10
11 Resultater - VI Respondenterne er også blevet forelagt forskellige udsagn, der kan begrunde, at man tager noget med hjem. De fleste begrundelser afvises dog (over 70 % er uenige i udsagnene). Hvis man nøjes med at tage små (billige) ting I det store billede synes jeg ikke det betyder noget for arbejdspladsen og arbejdsgiveren Hvis man synes, at ledelsen på arbejdspladsen får en meget høj løn Hvis man synes, at man får en meget lav løn Hvis man oplever, at de andre på arbejdspladsen også gør det Hvis man oplever, at man bliver behandlet uretfærdigt af sin arbejdsgiver Hvis man oplever, at man arbejder hårdt for sin arbejdsgiver 0% 20% 40% 60% 80% 100% Enig Mere enig end uenig Mere uenig end enig Uenig 11
12 Resultater - VII Fortsat fra forrige slide: Undtagelserne er I det store billede synes jeg ikke det betyder noget for arbejdspladsen og arbejdsgiveren, hvis medarbejderne tager noget med hjem engang imellem, hvor 53 % er uenige og Hvis man nøjes med at tage små (billige) ting, synes jeg det er i orden at tage noget med hjem, hvor 45 % er uenige. 12
13 Resultater - VIII I sammenligning med anden kriminalitet vurderes arbejdspladstyverier gennemgående mildere...udføre butikstyveri..købe hælervarer..undlade at betale, når man kører i bus eller tog..modtage dagpenge uden at være til rådighed for arbejdsmarkedet..udføre sort arbejde..få lavet sort arbejde..tage noget fra en anden person 0% 20% 40% 60% 80% 100% Mere forkert Ligeså forkert Mindre forkert 13
14 Arbejdspladstyverier Bivariate sammenhænge
15 Bivariate sammenhænge Køn I 42 % af mændene mener, at det er i orden at tage noget med hjem. Kun 33 % af kvinderne mener det samme. Dette gælder alle typer af genstande undtagen fødevarer, hvor mænd og kvinder anser det for lige forkert. Andel, der synes det er i orden at tage genstande med hjem 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 42% Mand 33% Kvinde 15
16 Bivariate sammenhænge Køn II Mænd er mere tilbøjelige end kvinder til at tage noget med hjem fra arbejdspladsen. 57 % af mændene angiver at have taget noget med hjem, hvorimod kun 49 % af kvinderne har gjort det. Gennemgående er mænd også mere enige i de udsagn, der kan begrunde at man tager noget med hjem forskellene er dog ikke store. Mænd vurderer arbejdspladstyveri mildere end anden kriminalitet i sammenligning med kvinder heller ikke her er forskellene dog store. 16
17 Bivariate sammenhænge Alder I De yngste aldersgrupper (15-17 år og år) har været mindre tilbøjelige til at tage noget med hjem fra arbejdspladsen end de øvrige aldersgrupper. 60% 50% 40% 30% 20% 10% Andel, der har begået arbejdspladstyveri 58% 56% 31% 33% 52% 0% år år år år år 17
18 Bivariate sammenhænge Alder II De unge mener dog i højere grad, at det er i orden, at man tager visse genstande med hjem. Det anses i højere grad for legitimt at hjemtage genstande som kontorartikler, fødevarer, rengøringsartikler og restvarer blandt de årige. De årige er ved alle de udsagn, der kan bruges til at begrunde arbejdspladstyverier mere enige i sammenligning med de øvrige aldersgrupper. Gennemgående vurderer de årige arbejdspladstyveri mildere end anden kriminalitet. 18
19 Bivariate sammenhænge Indkomst I Blandt indkomsterne under kr. er det kun 38 % der har taget noget med hjem fra arbejdspladsen, hvorimod det blandt de øvrige indkomstkategorier er mellem 53 % og 60 % der har taget noget med hjem. Der er dog den omvendte sammenhæng mellem indkomst og i hvor høj grad man erklærer sig uenig i begrundelsesudsagnene. Desto lavere indkomst desto mindre uenighed i udsagnene. 19
20 Bivariate sammenhænge Indkomst II Der er også en større accept, blandt de lavest lønnede, af, at tage fødevarer, restvarer og rengøringsartikler med hjem. 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 12% Andel, der mener det er i orden at tage genstandene 26% 6% 6% 4% 5% 2% 7% 44% 30% 23% Rengøringsartikler Fødevarer Restvarer Indtil kr til kr til kr. Over kr. 21% 20
21 Bivariate sammenhænge Branche I Inden for handelsbranchen er der færre, der har taget noget med hjem fra deres arbejdsplads (49 %) og færre der synes, at det er i orden at tage noget med hjem (31 %). 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Andel, der mener det er i orden at tage noget med hjem engang i mellem 43% Industri 47% Bygge og anlæg 31% Handel 36% Anden branche 21
22 Bivariate sammenhænge Branche II Ved de fleste udsagn, der kan begrunde arbejdspladstyverier, ligger de ansatte i handelsbranchen på linje med de andre brancher. Undtagelsen er dog det er i orden at tage noget med hjem, hvis man oplever, at de andre på arbejdspladsen også gør det, hvor kun 67 % af de ansatte i handelsbranchen er uenige i modsætning til % i de øvrige brancher. 22
23 Bivariate sammenhænge Arbejdstid I Der ses umiddelbart en sammenhæng mellem ugentlig arbejdstid og arbejdspladstyverier. Desto højere arbejdstid desto flere har taget noget med hjem fra arbejdspladsen. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 37% Indtil 20 timer Andel, har begået arbejdspladstyveri 46% 52% 55% 57% 62% timer timer 37 timer timer Over 42 timer 23
24 Bivariate sammenhænge Arbejdstid II Der er dog ikke nogen klar sammenhæng mellem, hvor meget man arbejder og om man synes, at det er i orden at tage noget med hjem. Blandt dem, der arbejder under 20 timer om ugen, er der dog en noget større accept af, at tage fødevarer, restvarer, rengøringsartikler og genstande der indgår i det arbejdspladsen producerer eller sælger med hjem. 24
25 Bivariate sammenhænge Arbejdstid III Der er også en lavere grad af uenighed i begrundelsesudsagnene blandt dem, der arbejder under 20 timer om ugen. Dem der arbejder under 20 timer om ugen synes også i højere grad, at det er mindre forkert at tage noget med hjem fra arbejdspladsen end at udføre butikstyveri, købe hælervarer og tage noget fra en anden person. 25
26 Bivariate sammenhænge Anciennitet Jo længere tid man har været på sin nuværende arbejdsplads desto flere har taget noget med hjem fra arbejdspladsen. 40 % blandt dem, der har været på arbejdspladsen under 1 år i modsætning til 60 % blandt dem, der har været på arbejdspladsen i 10 år eller derover. Der er dog ikke nogen klar sammenhæng mellem, hvor længe man har været på sin arbejdsplads og om man synes, at det er i orden at tage noget med hjem. Jo længere tid man har været på sin nuværende arbejdsplads desto mere uenig er man i de udsagn, der begrunder arbejdspladstyverier. 26
27 Bivariate sammenhænge Ledelse I Der er en sammenhæng mellem grad af ledelsesansvar og om man har taget noget med hjem fra arbejdspladsen. Jo mere ledelsesansvar, desto mere har man taget med hjem. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andel, har taget noget med hjem fra arbejdspladsen 62% 57% 53% Topleder Mellemleder Ingen personaleledelse 27
28 Bivariate sammenhænge Ledelse II Der er også sammenhæng mellem grad af ledelsesansvar og i hvor høj grad man synes, at det er i orden, at man selv tager noget med hjem fra arbejdspladsen. Hvor 51 % af toplederne mener, at det er i orden at de selv tager noget med hjem er det kun 37 % af de menige medarbejdere. 28
29 Bivariate sammenhænge Tilfredshed med ledelsen I Der er en sammenhæng mellem graden af utilfredshed med arbejdspladsens ledelse og om man har taget noget med hjem fra arbejdspladsen. Jo mere utilfreds, desto større sandsynlighed for at man har taget noget med hjem. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andel, der har taget noget med hjem fra arbejdspladsen 46% Meget tilfreds 53% Mere tilfreds end utilfreds 57% 56% Hverken tilfreds eller utilfreds Mere utilfreds end tilfreds 63% Meget utilfreds 29
30 Bivariate sammenhænge Tilfredshed med ledelsen II Accepten af at tage noget med hjem stiger også, når utilfredsheden med arbejdspladsens ledelse stiger. Samtidig stiger uenigheden med begrundelsesudsagnene, når tilfredsheden med arbejdspladsens ledelse stiger. 30
31 Bivariate sammenhænge Studiejob I Personer i studiejob har i mindre grad taget noget med hjem sammenlignet med personer i almindelig beskæftigelse. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andel, der har taget noget med hjem fra arbejdspladsen 34% Studiejob 55% Almindelig beskæftigelse 31
32 Bivariate sammenhænge Studiejob II Der er dog en større accept, blandt personer i studiejob, af, at tage kontorartikler, fødevarer, restvarer, rengøringsartikler og genstande der indgår i det arbejdspladsen producerer eller sælger med hjem. Personer i studiejob er også i mindre grad uenige i de udsagn, der begrunder arbejdspladstyverier. 32
33 Bivariate sammenhænge Paradoks I Når man analyserer sammenhængene mellem på den ene side baggrundsdata på alder, indkomst, arbejdstid, anciennitet og studiejob fremkommer der tilsyneladende et paradoks. På den ene side er de unge, dem med lav indkomst, dem med lav arbejdstid, dem med lav anciennitet og dem med studiejob mindre tilbøjelige til at have taget noget med hjem. På den anden side accepterer de dog i højere grad det at tage noget med hjem generelt eller at tage specifikke typer af genstande med hjem. 33
34 Bivariate sammenhænge Paradoks II Derudover er der i disse grupper en højere grad af enighed med de udsagn, der kan bruges til at begrunde arbejdspladstyverier. Samtidig vurderer mange af grupperne arbejdspladstyverier mildere end andre former for kriminalitet. Meget tyder således på, at det ikke er holdningerne, der får de pågældende grupper til i mindre grad at have taget noget med hjem. Det kan være dårligere adgang til genstande man kan tage med hjem eller en højere grad af overvågning af disse typer af medarbejdere og/eller de arbejdspladser de arbejder på. 34
35 Arbejdspladstyverier Underliggende holdningsdimensioner
36 Underliggende holdningsdimensioner Faktoranalyse er en effektiv metode til at skabe overblik over et omfattende datamateriale med mange variable. Metoden anvendes til at identificere de underliggende dimensioner (faktorer), som variablene har tilfælles. Formået med en faktoranalyse er at skabe overblik over data ved at slå flere spørgsmål, som dækker over den samme dimension, sammen til én faktor. Denne faktor indeholder og samler således information fra de spørgsmål, der indgår. Faktoranalysen viser tre underliggende holdningsdimensioner i datasættet. 36
37 Underliggende holdningsdimensioner Mindre genstande I Den 1. underliggende holdningsdimension omhandler holdningen til at tage mindre genstande/genstande af lav værdi på arbejdspladsen, og er en samling af besvarelserne på følgende spørgsmål: I orden at tage kontorartikler? I orden at tage rengøringsartikler? Holdning til tyveri af mindre genstande fra arbejdspladsen I orden at tage fødevarer? I orden at tage genstande, der indgår i produktionen? I orden at tage restvarer? I det store billede synes jeg ikke det betyder noget for arbejdspladsen og arbejdsgiveren, hvis medarbejderne tager noget med hjem engang imellem 37
38 Underliggende holdningsdimensioner Mindre genstande II Personer, der mener det er i orden at tage fx kontorartikler mener typisk også, at det er i orden at tage andre ting af lav værdi. Personer, der ikke mener det er i orden at tage kontorartikler mener typisk heller ikke, at det er i orden at tage andre ting af lav værdi. Denne første dimension er adskilt fra de to andre dimensioner, hvorfor der kun er en lav sammenhæng mellem at være positiv over for at tage mindre genstande og at være positiv over for at tage større genstande. 38
39 Underliggende holdningsdimensioner Større genstande I Den 2. underliggende holdningsdimension omhandler holdningen til at tage større genstande/genstande af høj værdi på arbejdspladsen, og er en samling af besvarelserne på følgende spørgsmål: I orden at tage møbler? Holdning til tyveri af større genstande fra arbejdspladsen I orden at tage penge? I orden at tage større EDB-udstyr? I orden at tage mindre EDB-udstyr? 39
40 Underliggende holdningsdimensioner Større genstande II Personer, der mener det er i orden at tage fx møbler mener typisk også, at det er i orden at tage andre ting af høj værdi. Personer, der ikke mener det er i orden at tage fx møbler mener typisk heller ikke, at det er i orden at tage andre ting af høj værdi. 40
41 Underliggende holdningsdimensioner - Begrundelser Den 3. underliggende holdningsdimension omhandler holdningen til begrundelserne for at tage genstande på arbejdspladsen. Den er en samling af besvarelserne på følgende spørgsmål: I orden at tage noget, hvis man oplever, at man arbejder hårdt? I orden at taget noget, hvis man oplever, at man bliver behandlet uretfærdigt? Holdning til arbejdspladstyveri i konkrete tilfælde I orden at tage noget, hvis man oplever, at de andre på arbejdspladsen også gør det? I orden at tage noget, hvis man synes, at man får en meget lav løn? I orden at tage noget, hvis man synes, at ledelsen får en meget høj løn? I orden at tage noget, hvis man nøjes med at tage små (billige) ting? 41
42 Underliggende holdningsdimensioner - Begrundelser At faktoranalysen kun finder én underliggende holdningsdimension i gruppen af besvarelserne tyder på, at de forskellige begrundelser ikke appellerer til forskellige mennesker. Hvis en person mener det er i orden at tage noget i et af tilfældene, vil vedkommende typisk også mene at det er i orden i de andre tilfælde. 42
43 Arbejdspladstyverier Multivariate analyser
44 Multivariate analyser - I I dette afsnit undersøges det, hvilke variable der betyder mest for respondenternes holdning til arbejdspladstyverier og om respondenten har begået arbejdspladstyveri. Til dette formål gennemføres to multivariate lineære regressioner. For at sikre valide resultater kontrolleres der for køn, alder, uddannelse og indkomst. 44
45 Multivariate analyser - II Multivariat lineær regression er en effektiv metode til at undersøge hvilke variable, der statistisk set påvirker et givet forhold. Effekterne kontrolleres for alternative forklaringer, så spuriøse (falske) årsagsforklaringer undgås. Effekternes størrelse kan sammenlignes, så man kan se hvad der påvirker mest. I den lineære regression er inddraget faktor-variablene tilfredshed med arbejdsforhold og opfattelse af arbejdspladstyveri som mere eller mindre forkert end andre mindre forbrydelser. Begge er konstrueret som en underliggende holdningsdimension via faktoranalyse (jf. forrige afsnit). 45
46 Multivariate analyser - III Hvad betyder noget for folks holdning til arbejdspladstyverier? Alder Ansat i privat sektor Tilfredshed med arbejdsforhold Holdning til arbejdspladstyveri af mindre genstande Opfattelse af arbejdspladstyveri som mere eller mindre forkert end andre mindre forbrydelser 46
47 Multivariate analyser - IV Fire signifikante faktorer: Alder personer under 35 år er mere positive over for arbejdspladstyveri end personer over 35 år Sektor ansatte i den private sektor er mere positive over for arbejdspladstyverier end ansatte i den offentlige sektor Tilfredshed med arbejdsforhold jo mindre tilfreds en person er med arbejdsforholdene, desto mere positiv er vedkommende over for arbejdspladstyverier I forhold til anden kriminalitet Personer, der opfatter arbejdspladstyveri som mindre forkert end anden kriminalitet har typisk en mere positiv holdning til arbejdspladstyveri. 47
48 Multivariate analyser - V Hvad betyder noget for folks holdning til at begå arbejdspladstyverier? Holdning til arbejdspladstyveri af mindre genstande Opfattelse af arbejdspladstyveri som mere eller mindre forkert end andre mindre forbrydelser Arbejdspladstyveri Tilfredshed med arbejdsforhold 48
49 Multivariate analyser - VI Tre signifikante forklaringsfaktorer: Handling bag ord Jo mere i orden en person synes arbejdspladstyveri er, desto større er sandsynligheden for at vedkommende har begået arbejdspladstyveri Mindre forkert end anden kriminalitet Personer, der opfatter arbejdspladstyveri som mindre forkert end anden kriminalitet har større sandsynlighed for selv at have begået arbejdspladstyveri. Tilfredshed med arbejdsforhold Jo mindre tilfreds en person er med arbejdsforholdene, desto større er sandsynligheden for, at vedkommende selv har begået arbejdspladstyveri 49
50 Arbejdspladstyverier Rapport yderligere analyser
51 Disposition 1. Generelt om data og undersøgelse 2. De forskellige grupper 3. Gruppernes kendetegn 4. Gruppernes holdninger 5. Sammenfatning 2
52 Arbejdspladstyverier Generelt om data og undersøgelse
53 Generelt om data og undersøgelse - I Denne præsentation afrapporterer resultaterne af nogle yderligere analyser, som Det Kriminalpræventive Råd har bedt om at få foretaget på baggrund af en større befolkningssurvey, som Capacent Epinion har gennemført for Det Kriminalpræventive Råd. Befolkningssurveyen blev gennemført fra den 29. august til d. 9. september Analysernes datagrundlag består af 1590 interview, der blev gennemført med et repræsentativt udsnit af personer i beskæftigelse mellem 15 og 65 år. Formålet med befolkningssurveyen er at afdække omfanget og karakteren af arbejdspladstyverier fra danske arbejdspladser. Derudover er det også formålet at afdække befolkningens holdninger til arbejdspladstyveri. 4
54 Generelt om data og undersøgelse - II Undersøgelsesdesign og spørgsmålsformuleringer er grundigt overvejet med hensyn til at afdække et for mange mennesker følsomt emne. For yderligere at øge repræsentativiteten er data efter dataindsamlingen blevet vejet på baggrund af køn, alder, uddannelse og geografi. 5
55 Arbejdspladstyverier De forskellige grupper
56 De forskellige grupper - I På baggrund af den indledende afrapportering har Det Kriminalpræventive Råd bedt om at få foretaget nogle yderligere analyser med henblik på at få indkredset, hvad der nærmere kendetegner den hårde kerne indenfor arbejdspladstyverier. Med det formål for øje er respondenterne blevet inddelt i tre grupper med følgende karakteristiska: 1. Har ikke taget noget består af de respondenter, der angiver, at de aldrig har taget noget med hjem fra deres arbejdsplads. 2. Mellemgruppen består af de respondenter, der kun har taget kontorartikler med hjem. 3. Den hårde kerne består af de respondenter, der har taget andre og større genstande, eventuelt i kombination med kontorartikler, med hjem. 7
57 De forskellige grupper - II 30 respondenter har ikke kunnet placeres i nogen af grupperne, da de enten ikke har villet oplyse, om de har taget noget med hjem, eller ikke har villet oplyse, hvad de i givet fald har taget med hjem. Datagrundlaget er således reduceret fra 1590 til 1560 interview. 8
58 Arbejdspladstyverier Gruppernes kendetegn
59 Gruppernes kendetegn - I De forskellige gruppers karakteristika er blevet analyseret ved at se på forskelle på kendetegn både angående respondenternes personlige baggrund og kendetegn ved deres arbejdsforhold/arbejdsplads. I analysen af respondenternes personlige baggrund indgår oplysninger om køn; alder; indkomst; geografi; uddannelse og civilstatus. Oplysninger om type af job; branche arbejdspladsstørrelse; arbejdstid; anciennitet; ledelsesansvar; tilknytning til arbejdsplads samt tilfredshed med en række forhold ved arbejdspladsen indgår i analysen af respondenternes arbejdsforhold. I det følgende vil kun de kendetegn, der viser substantielle forskelle mellem grupperne blive fremdraget. 10
60 Gruppernes kendetegn - Køn Der er kønsmæssige forskelle mellem de forskellige grupper. Således kan 21 % af mændene betegnes som værende en del af den hårde kerne, mens det kun gælder 16 % af kvinderne. Mænd er også mere tilbøjelige til at havne i mellemgruppen. Det bevirker, at mens 51 % af kvinderne angiver, at de ikke har taget noget, så gælder dette kun for 42 % af mændene. 11
61 Gruppernes kendetegn Uddannelse I Der er en sammenhæng mellem type af uddannelse og placering i grupperne. Personer med erhvervsmæssig uddannelse tilhører den hårde kerne i markant højere grad end resten, mens personer med videregående uddannelse i noget mindre grad tilhører samme gruppe. 12
62 Gruppernes kendetegn Uddannelse II Derimod er der ikke forskel mellem de to ovennævnte uddannelsesgrupper angående, om de har taget noget med hjem eller ej. Deraf følger, at personer med videregående uddannelse i højere grad havner i mellemgruppen 13
63 Gruppernes kendetegn Indkomst Personer med indkomster på under kr. tager i mindre grad noget med hjem. De er dog samtidig også overrepræsenterede i den hårde kerne. Mens 21 % af personerne i denne indkomstkategori tilhører den hårde kerne, gælder det samme kun 16 % personerne med indkomster mellem og kr. Kun 13 % af de personer, der tjener over kr. kan betegnes som værende i den hårde kerne. 14
64 Gruppernes kendetegn Anciennitet I Der er en klar sammenhæng mellem anciennitet og om en person har taget noget eller ej. 60 % af de personer, der kun har været på deres arbejdsplads i under et år, angiver, at de aldrig har taget noget med hjem fra deres nuværende arbejdsplads. Det samme gælder kun 41 % af dem, der har været på deres arbejdsplads i mindst 10 år. 15
65 Gruppernes kendetegn Anciennitet II Denne tendens gør sig, om end i mindre grad, også gældende, når det kommer til den hårde kerne. 16 % af dem med den laveste anciennitet tilhører denne gruppe, mens 20 % af dem med højest anciennitet tilhører gruppen. 16
66 Gruppernes kendetegn Arbejdstid I Der er en klar sammenhæng mellem arbejdstid og om man har taget noget med hjem. 62 % af dem der arbejder indtil 20 timer om ugen har ikke taget noget med hjem, mens det samme kun gælder 38 % af dem der arbejder over 42 timer om ugen. 17
67 Gruppernes kendetegn Arbejdstid II Der er dog tale om et omvendt billede når det kommer til hårde kerne. Der er en svag tendens til, at der er flere i den hårde kerne desto længere ned i arbejdstid man kommer. 18
68 Gruppernes kendetegn Ledelsesansvar Der er tale om nogenlunde den samme forskel, når det kommer til ledelsesansvar. Mens der hos topledere er mange der har taget noget, havner de i mindre grad i den hårde kerne end personer uden ledelsesansvar. Der skal dog tages forbehold, når man inddrager gruppen af topledere, da datagrundlaget for disse kun udgøres af 44 respondenter. 19
69 Gruppernes kendetegn Branche Der er også sammenhæng mellem branche og tilbøjelighed til at havne i den hårde kerne. I bygge- og anlægsbranchen er det således hele 34 % af personerne, der kan siges at tilhøre den hårde kerne. I industrien gælder det 25 % og i handelsbranchen gælder det 20 %. 20
70 Gruppernes kendetegn tilfredshed med arbejdsforhold I Respondenterne er blevet spurgt til deres tilfredshed med kollegerne; jobindholdet; graden af medansvar; lønnen; ledelsen og personalegoderne på deres arbejdsplads. Svarene på spørgsmålene om tilfredshed med graden af medansvar og tilfredshed med ledelsen viser en sammenhæng med i hvor høj grad respondenterne kan siges at tilhøre den hårde kerne. 21
71 Gruppernes kendetegn tilfredshed med arbejdsforhold II Der er en tendens til, at jo mere utilfreds man er med graden af medansvar på ens arbejdsplads, desto højere risiko er der for at havne i den hårde kerne. 17 % af de meget tilfredse havner i denne gruppe, mens det samme gælder 23 % af de meget utilfredse. 22
72 Gruppernes kendetegn tilfredshed med arbejdsforhold III Den førnævnte tendens er til stede i endnu højere grad, når det kommer til tilfredshed med ledelsen på arbejdspladsen. 17 % af de meget tilfredse tilhører den hårde kerne, mens hele 31 % af de meget utilfredse tilhører samme gruppe. 23
73 Arbejdspladstyverier Gruppernes holdninger
74 Gruppernes holdninger - I I denne del af rapporten vil vi vise de sammenhænge, der er mellem de forskellige grupper og deres holdninger til forskellige aspekter ved arbejdspladstyverier. I befolkningssurveyen er respondenterne blevet spurgt til deres generelle holdning til arbejdspladstyverier; deres holdninger til arbejdspladstyveri af forskellige typer af genstande og deres holdninger til forskellige udsagn om begrundelser for arbejdspladstyveri. 25
75 Gruppernes holdninger Generel holdning Respondenterne er både blevet spurgt til deres holdning angående, om det er i orden at de selv tager noget med hjem, og om det er i orden at deres kolleger tager noget med hjem. Ikke overraskende er den hårde kerne mest tilbøjelig til at mene, at det er i orden, men mellemgruppen mener også i overvejende grad, at det er i orden. 26
76 Gruppernes holdninger Forskellige typer af genstande I For, på overskuelig vis, at kunne sammenligne har vi konstrueret et indeks, der på en skala fra 1-4 viser gruppernes holdninger til at tage forskellige typer af genstande med hjem. På denne skala svarer 1 til, at gruppen samlet set har svaret, at det er helt forkert at tage den pågældende genstand, mens 4 svarer til at gruppen har svaret, at det er helt i orden. 27
77 Gruppernes holdninger Forskellige typer af genstande II Angående de større genstande er der ikke markant forskel mellem grupperne. Når det kommer til penge er der ingen forskel, mens den hårde kerne er lidt mere positivt indstillet overfor at tage større EDB-udstyr og møbler. Forskellene forstørres, når vi kommer til mindre EDBudstyr, hvor forskellen mellem mellemgruppen og dem der ikke har taget noget også bliver synlig. Overordnet er alle grupper dog overvejende negative. 28
78 Gruppernes holdninger Forskellige typer af genstande III Tendensen med at forskellene forstørres, ser vi også når vi ser på flere af de mindre genstande. Alle grupper bliver mere positive overfor at tage genstandene, men den hårde kerne bliver markant mere positiv. Den eneste genstand, hvor mellemgruppen er mere positiv end den hårde kerne er kontorartikler. Det er også interessant, at mellemgruppen gennemgående er tættere på dem, der ikke har taget noget, end på den hårde kerne. 29
79 Gruppernes holdninger Begrundelser I For at kunne sammenligne respondenternes svar på udsagnene har vi også her konstrueret et indeks med en skala fra 1-4. På denne skala svarer 1 til at gruppen samlet set har svaret enig i det pågældende udsagn, mens 4 svarer til at gruppen har svaret uenig. Gennemgående er den hårde kerne mere enig i udsagnene. 30
80 Gruppernes holdninger Begrundelser II I den foregående figur er de udsagn samlet, hvor mellemgruppen er tættere på dem, der ikke har taget noget end på den hårde kerne. Det modsatte gør sig gældende for nedenstående figur. Her er placeret de udsagn, hvor mellemgruppen er tættest på den hårde kerne. Et andet kendetegn ved disse udsagn er, at afstanden mellem den hårde kerne og dem, der ikke har taget noget er markant større. 31
81 Arbejdspladstyverier Sammenfatning
82 Sammenfatning - I Den hårde kerne er kendetegnet ved at have en overrepræsentation af mænd, erhvervsfagligt uddannede og personer i de lavere indkomstkategorier. Derudover er der en overrepræsentation af personer uden ledelsesansvar og personer ansat i industrien eller i bygge- og anlægsbranchen. Desuden er der en svag tendens til, at personer med en lavere gennemsnitlig arbejdstid end 37 timer er overrepræsenteret i gruppen. Der er to aspekter ved tilfredsheden med arbejdspladsforholdene, der ser ud til, at have indvirkning på, om personer havner i den hårde kerne : 1) Tilfredshed med graden af medansvar 2) Tilfredshed med ledelsen på arbejdspladsen. 33
83 Sammenfatning - II Den hårde kerne er mere positivt indstillet overfor arbejdspladstyverier generelt og arbejdspladstyveri af de forskellige genstande (undtagen penge og kontorartikler) end de andre grupper. Derudover er de også den gruppe, der udviser størst grad af enighed med de udsagn, der kan bruges som begrundelse. Mellemgruppen lægger sig tættere på den hårde kerne, når det kommer til generel accept af arbejdspladstyverier. Det modsatte er dog tilfældet, når det kommer til de enkelte typer af genstande. Her er de ved alle typer, undtagen kontorartikler, tættere på dem, der ikke har taget noget. Ved udsagnene er mellemgruppen delt. Ved nogle udsagn er de tæt på dem, der ikke har taget noget. Ved andre udsagn er de tættere på den hårde kerne. 34
TYVERIER OG SVIND FRA ARBEJDSPLADSER RAPPORT OKTOBER 2017
TYVERIER OG SVIND FRA ARBEJDSPLADSER RAPPORT OKTOBER 2017 INDHOLD 3 5 7 26 28 OM UNDERSØGELSEN HOVEDKONKLUSIONER RESULTATER KARAKTERISTIK AF DEM, SOM TAGER TING MED HJEM BIVARIATE SAMMENHÆNGE 36 46 MULTIVARIATE
Læs mereDette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.
Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...
Læs mereBorgernes holdning til trafik
Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side
Læs mereDanskernes forestillinger om kriminalitet
Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS
Læs mereE-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde
E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042
Læs mereFaktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016
Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt
Læs mereBrøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008
Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereDet gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017
Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen Analyse, Viden & Strategi Efteråret 207 Baggrund og formål Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i 204 politikken om det gode liv.
Læs mereAktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA
Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende
Læs mereAnalyse af dagpengesystemet
Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger
Læs mereFri og uafhængig Selvstændiges motivation
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For
Læs mereSådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv
Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter
Læs mereØkonomisk analyse. Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg. 2. februar 2016
Økonomisk analyse 2. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg Landbrug & Fødevarer har
Læs mere7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013
7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark
Læs mere- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.
Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3
Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2
Læs mereWork-life balance Lederne Februar 2015
Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereMedarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland
Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske
Læs mereUdviklingssamtaler og dialog
Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt
Læs mereForbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn. Februar 2003
Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn Februar 2003 Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn Februar 2003 Indhold Side Resumé... 1 1. Indledning... 5 1.1.
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om efterlønnen
Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de
Læs mereIkke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa.
Notat Befolkningsundersøgelse om international jobmobilitet Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller
Læs mere&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/
" $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,
Læs mereSelvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...
1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET
Bestyrelsesmøde nr. 66, den 24. januar 2013 Pkt. 6A. Bilag A2 KØBENHAVNS UNIVERSITET APV 2012 PRÆSENTATION I BESTYRELSEN D. 24.1.2013 83% ER TILFREDSE MED DERES JOB SOM HELHED 29% ER MEGET TILFREDSE OG
Læs mereHELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017
HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af
Læs mereVI ER TILFREDSE MED EU, MEN BEKYMREDE FOR AT MISTE SUVERÆNITET
VI ER TILFREDSE MED EU, MEN BEKYMREDE FOR AT MISTE SUVERÆNITET Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME Et stort flertal af danskerne er tilhængere
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der
Læs mereIndledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2
Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Ref. PIL/- 17.02.2016 Indledning I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereDJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse
DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN
BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution
Læs mereRapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig
Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Indhold 1. Konklusioner (side 3) 2. Om undersøgelsen (side 5) 3. Forholdet
Læs mereUndersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater
Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater 30. juni 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 1. Om
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN
BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution
Læs mereForventninger til 2013
Region Syddanmarks Borgerpanel Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel er et repræsentativt panel af mere end 1000 borgere over 15 år i Region Syddanmark. Region Syddanmark gennemfører undersøgelsen
Læs mereGladsaxe Kommune - Vuggestueforældres Betalingsvillighed ift. mad i børnehaverne.
Gladsaxe Kommune - Vuggestueforældres Betalingsvillighed ift. mad i børnehaverne. Epinion Capacent Indhold 1 Indledning...3 1.1 Baggrund og formål... 3 1.2 Karakteristik af respondenter... 3 1.3 Centrale
Læs mereFakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007
KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 92 00 - Fax 11 1 Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 Et stort flertal af de
Læs mereTILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE SUNDHED OG OMSORG
TILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE SUNDHED OG OMSORG HJEMMEPLEJE 2019 INDHOLD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. BAGGRUND OG METODE..... 3 OPSUMMERING OG SAMMENLIGNING AF RESULTATER.... 8 SAMLET TILFREDSHED MED HJEMMEPLEJEN.......
Læs mereLØN BLANDT KOMMUNALT ANSATTE
RESULTATER LØN BLANDT KOMMUNALT ANSATTE 7. januar 2010 KOMMENTERET TABELRAPPORT 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 3. Executive summary 5 4. Holdninger til løn blant kommunalt
Læs mereSundhedsundersøgelse
Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden
Læs mereArbejdstempo, bemanding og stress
19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig
Læs mereInterview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune
Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Udgivelsesmåned: Juli 2017 Undersøgelsesmåned: Juni 2017 Rostra Research A/S Side 1 Indhold Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse... 2 Formål
Læs mereSurvey om ledelseskvalitet
Juni 2014 Survey om ledelseskvalitet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om ledelseskvalitet. Data er indsamlet af Epinion for DeFacto i april 2014. Der er 1.025, der har besvaret undersøgelsen.
Læs mereBeskæftigelsestryghed blandt studerende
Side 1 af 6 Beskæftigelsestryghed blandt studerende TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET JANUAR 2019 Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen af tryghed på arbejdsmarkedet... 3 2. Beskæftigelsestryghed...
Læs mereFædre, barselsorlov og børnepasning
Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website
Læs mereAnalyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet
Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk
Læs mereFaktaark om social kapital 2014
Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,
Læs mereMarkedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017
Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer
Læs mereDanskernes holdninger til barselsorlov opdelt på uddannelse
Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på Januar 2012 Indhold Lovgivningen om lønmodtagernes rettigheder er ude af trit med et moderne arbejdsmarked... 2 Danskerne vil have mere barselsorlov til
Læs mereNotat. Sundhed på arbejdspladsen. Halvdelen har sundhedstiltag. Halvdelen bruger sundhedstilbuddene
Notat Sundhed på arbejdspladsen Sundhed er et tema, der har stor betydning både for den enkelte selv, fra et arbejdsgiversynspunkt virksomhed, og samfundet som helhed. Set fra erhvervslivets synspunkt
Læs mereDet siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd
Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd
Læs mereJobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 2018
Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 18 Lederne September 18 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange respondenter der er jobsøgende eller overvejer at skifte job Deres motiver
Læs mere1. Baggrund for undersøgelsen Side 3 2. Metode Side 3 3. Ubesvarede spørgsmål Side 3 4. Profil af de chauffører, der har deltaget i undersøgelsen
November 2014 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen Side 3 2. Metode Side 3 3. Ubesvarede spørgsmål Side 3 4. Profil af de chauffører, der har deltaget i undersøgelsen Side 4 4.1 Alder Side
Læs mereMeningsmåling om MU-samtalen. Wilke, februar 2018
Meningsmåling om MU-samtalen 2018 Wilke, februar 2018 Konklusioner Konklusioner 1. MU-samtalen På 15% af de danske arbejdspladser afholdes der ikke MU-samtaler. Der er blandede holdninger til MU-samtalen.
Læs mereIndledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier Om analysens metode og datagrundlag...
Marts 2017 Ledelsesgabet blandt samfundsvidenskabeligt uddannede Indledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier... 11 Om analysens metode og datagrundlag... 13 Analysen
Læs mereAffaldVarme Århus. Undersøgelse af ny renovationsløsning Del III
Capacent 9. november 2009 Indhold 1. Indledning 1 2. Metode 2 2.1 Dataindsamling 2 2.2 Analysemetoder 3 3. Sammenfatning 4 4. Den generelle tilfredshed 6 4.1 Anvendelse af de nye nedgravede containere
Læs mereKL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune
Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig
Læs mereHR-målingen 2. runde. Forsvarskommandoen. Rapport November 2013
HR-målingen 2. runde Forsvarskommandoen Rapport November 2013 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt
Læs mere2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse
2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker
Læs mereHvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper?
Håndværkere Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper? Elektriker 1% 3% 15% 46% 24% 11% 4.00 Tømrer 1% 4% 17% 45% 21% 13% 3.92 Snedker 1% 1% 14% 37% 14% 33% 3.92 VVS
Læs mereDANSKERE BEKYMRER SIG MERE OG MERE OVER BREXIT
DANSKERE BEKYMRER SIG MERE OG MERE OVER BREXIT Kontakt: Seniorforsker, Maja Kluger Dionigi +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME Et flertal af danskerne ser Brexit som et dårligt valg for Storbritannien,
Læs mereRapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent
Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering
Læs mereTrafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011
Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...
Læs mereLyngallup om arbejdsdeling i hjemmet. Dato: december 2010
Lyngallup om arbejdsdeling i hjemmet Dato: 7.- 13. december 2010 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om arbejdsdeling i hjemmet Dato: 7.- 13. december 2010 TNS Gallup A/S Kontaktperson
Læs mereAARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG
AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG TRIVSELSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG SAMLET KONKLUSION RESUME: SAMLET KONKLUSION 3518 svar giver en svarprocent på 75% - dog forskel på tværs af
Læs mereTuristmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus
Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus Syddjurs Kommune, Region Midtjylland, Århus Kommune, Visit Århus og Århus Cityforening Rapport Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse:
Læs mereKvinder, mænd og karriere
Kvinder, mænd og karriere Lederne Oktober 17 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til
Læs mereInterview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune
Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Udgivelsesmåned: Juli 2018 Undersøgelsesmåned: Juni 2018 Rostra Research A/S Side 1 Indhold Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse... 2 Formål
Læs mereKvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet
Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort
Læs mereLederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005
Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt
Læs mereMIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE)
MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) INDHOLD 01 02 03 04 05 06 07 08 09 Indledning Dataindsamling Deltagernes baggrundsdata Sammenfatning Læsevejledning
Læs mereMaj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning
Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereKundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande
Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet
Læs mereHR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015
HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE
Læs mereMarkedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017
Markedsanalyse 17. juli 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket Fairtrade-mærket er en af de bedst
Læs mere3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er
Læs mereDANVA Kunderne i centrum holdningsundersøgelse privatkunder
DANVA Kunderne i centrum holdningsundersøgelse privatkunder Maj 2018 INDHOLD Emne Forord Sammenfatning Rent drikkevand Rent vandmiljø Klima Ejerskab Kvalitet og pris Ekstra ydelser Kendskab og tilfredshed
Læs mereAnalyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune
Analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune Resumé Gribskov Kommune har september 2017 fået gennemført en analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i kommunen. Analysen er gennemført
Læs mereRadius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016
Radius Kommunikation // November 2016 Troværdighedsundersøgelsen 2016 1 Indholdsfortegnelse TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN 2016...1 AFSNIT 1: OM TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN...3 AFSNIT 2: FAGGRUPPERNES TROVÆRDIGHED...4
Læs mereInterview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune
Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Udgivelsesmåned: Oktober 2017 Undersøgelsesmåned: September 2017 Rostra Research A/S Side 1 Indhold Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse...
Læs mereTaxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen
April 2010 Taxiundersøgelse for Færdselsstyrelsen Udarbejdet af: Charlotte Egholm Nielsen Majbrit Petersen Baggrund og metode I 2004 blev der på anledning af Færdselsstyrelsen gennemført en undersøgelse
Læs mereDanskerne frygter udenlandsk arbejdskraft
Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige
Læs mereI Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint.
Marts 2017 Der er fortsat store forskelle på kvinder og mænds lederchancer Djøf har på baggrund af Danmarks Statistiks registre foretaget en analyse af kvinder og mænds sandsynlighed for at blive leder.
Læs mereOverblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere
Side 1 af 9 Overblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere Undersøgelse om trend i offentlige karriereveje: Faglige ledere uden personaleansvar Hovedkonklusioner Medlemmerne er overordnet
Læs mereOmdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik
5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt
Læs mereUNDERSØGELSE AF FOR- ÆLDREPERSPEKTIVER PÅ FOLKESKOLEN I
Til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2018 UNDERSØGELSE AF FOR- ÆLDREPERSPEKTIVER PÅ FOLKESKOLEN I 2014-2018 UNDERSØGELSE AF FORÆLDREPERSPEKTIVER
Læs mereHR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014
HR-målingen 3. runde Forsvarskommandoen Rapport Marts 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt
Læs mere- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg
FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA
FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af
Læs mereSammenlignet med december 2008 er der sket en markant positiv udvikling i danskernes villighed til at tage et job i det øvrige Europa.
Analysenotat Krisen har øget danskernes internationale jobmobilitet Sammenlignet med december 2008 er der sket en markant positiv udvikling i danskernes villighed til at tage et job i det øvrige Europa.
Læs mereDet gode liv. En borgerpanelsundersøgelse. Viden & Strategi Efteråret 2015
Det gode liv En borgerpanelsundersøgelse Viden & Strategi Efteråret 2015 1 Baggrund og formål Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i 2014 politikken om det gode liv. Politikken betyder, at Byrådet
Læs mereYNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Læs mereLivskvalitet er forbundne kar
2. oktober 216 Livskvalitet er forbundne kar Støttet af Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Folks oplevelse af livskvalitet afhænger af rigtig mange individuelle faktorer. Faktorer der typisk hænger sammen.
Læs mere