BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

Transkript

1 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

2 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE KØBENHAVN K UDARBEJDET FOR KL FEBRUAR 2014

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og sammenfatning Formål og omfang Sammenfatning Rapportens opbygning Undersøgelsens metode Borgernes vurdering i frikommuner sammenlignet med hele landet Generel tilfredshed Tilfredshed med samtaler Tilfredshed med aktive tilbud Borgernes vurdering i forskellige frikommuner Generel tilfredshed Tilfredshed med samtaler Tilfredshed med aktive tilbud Bilag

4 1. Indledning og sammenfatning Dette er en afrapportering af en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere, der er omfattet af den aktive beskæftigelsesindsats i landets ni frikommuner. 1.1 Formål og omfang Som led i evalueringen af frikommuneforsøget har KL bedt Slotsholm om at gennemføre en brugerundersøgelse blandt borgere omfattet af beskæftigelsesindsatsen i frikommunernes jobcentre. Formålet med undersøgelsen er at skabe viden om tilfredsheden med indsatsen. Undersøgelsen er designet, så resultaterne er sammenlignelige med undersøgelsen Beskæftigelsesindsatsen ifølge borgerne, Slotsholm oktober Dermed er der et referencepunkt for tilfredsheden i frikommunerne nemlig tilfredsheden i hele landet inden frikommuneforsøget blev igangsat. Denne sammenligning skal naturligvis tages med det forbehold, at undersøgelserne er gennemført på forskellige tidspunkter. Undersøgelsen i frikommunerne er direkte sammenlignelig med den tidligere landsundersøgelse med hensyn til spørgsmålene. Der er stillet ti spørgsmål til borgerne i frikommuner, som er identiske med spørgsmålene i den tidligere undersøgelse. Derudover er der stillet yderligere ét spørgsmål efter ønske fra frikommunerne borgere har besvaret spørgsmålene i undersøgelsen, der er gennemført i januar Der er tale om borgere, der modtager a-dagpenge, kontant eller sygedagpenge. 1.2 Sammenfatning I forhold til borgernes vurdering af beskæftigelsesindsatsen i frikommunerne kan hovedkonklusionerne inddeles i to grupper: Forskelle mellem frikommuner og hele landet, hvor der sammenlignes med landsundersøgelsen fra 2011, og Forskel fra den gennemsnitlige frikommune, hvor den enkelte frikommune i undersøgelsen sammenlignes med gennemsnittet. Forskelle mellem frikommuner og hele landet Borgernes vurdering af jobcentrenes indsats i frikommunerne kan overordnet ikke siges at adskille sig bemærkelsesværdigt fra vurderingen i hele landet. Der er imidlertid i forhold til nogle forhold betydelig forskel på borgernes vurdering i frikommunerne og hele landet: Sygedagpengemodtagere i frikommunerne vurderer i højere grad, at samtaler er dem til at komme i job eller ordinær uddannelse. Sygedagpengemodtagere i frikommunerne vurderer i højere grad at aktive tilbud er en til at holde fokus på job end det er tilfældet i hele landet. 1

5 A-dagpengemodtagere i frikommunerne vurderer sig selv klar til at arbejde efter et aktivt tilbud i højere grad end det er tilfældet i landet som helhed. A-dagpengemodtagere i frikommuner vurderer, at de har haft større på deres tilbud end modtagerne på landsplan. Forskel fra den gennemsnitlige frikommune Borgerne i frikommunerne har stort set samme holdninger til jobcentrenes indsats. Nogle kommuner skiller sig ud i forhold til enkelte spørgsmål, men der tegner sig ikke nogen generel tendens. Der er med andre ord ikke kommuner, der generelt skiller sig ud fra de øvrige frikommuner. De kommuner, der skiller sig ud i forhold til de enkelte spørgsmål, er beskrevet i det følgende: Vesthimmerlands borgere giver i større omfang udtryk for, at de kender deres ret og pligt i forhold til jobcenteret sammenlignet med alle frikommunernes borgere. Borgerne i Gentofte lader til i højere grad end borgerne i de øvrige frikommuner at forstå breve fra jobcenteret. I Viborg og Vesthimmerlands Kommuner oplever borgerne i højere grad end borgerne i de øvrige frikommuner, at der følges op på forudgående aftaler ved samtaler i jobcenteret. Borgerne i Odense oplever i højere grad end borgerne i de øvrige frikommuner, at stemningen ved samtaler i jobcenteret er. Ledige i Vesthimmerlands Kommune ser ud til i mindre grad end ledige i de øvrige frikommuner at mene, at samtaler er dem i job eller ordinær uddannelse. Borgere i Gladsaxe angiver i mindre grad end borgere i de øvrige frikommuner, at de har på det aktive tilbud, som de har deltaget i. Udover de ovennævnte forhold, skiller Odsherred sig ud på en række områder. Dette er ikke tillagt vægt i konklusionerne, da Odsherred ikke har benyttet sig af frikommunestatus på beskæftigelsesområdet, og disse afvigelser derfor ikke kan tilskrives frikommuneforsøget. 1.3 Rapportens opbygning Rapporten er i det videre opbygget i tre yderligere kapitler. I kapitel 2 beskrives undersøgelsens metode. I kapitel 3 beskrives borgernes opfattelse af en række generelle forhold i beskæftigelsesindsatsen af samtalerne og af de aktive tilbud. I dette kapitel sammenlignes svarene i frikommunerne med landet som helhed. Det sker ydelse for ydelse samt for alle ydelser under ét. I kapitel 4 sammenlignes borgernes vurdering i de enkelte frikommuner med gennemsnittet i alle frikommuner under ét. Det sker for alle ydelser under ét. 2

6 2. Undersøgelsens metode Dataindsamlingen er gennemført i januar 2014 via en telefonisk spørgeskemaundersøgelse blandt nuværende modtagere af a-dagpenge, kontant eller sygedagpenge. Slotsholm har rekvireret den praktiske gennemførelse af undersøgelsen hos Wilke A/S. Respondenterne er tilfældigt udvalgt blandt personer, der ultimo september 2013 havde modtaget a-dagpenge, kontant eller sygedagpenge i mindst fire måneder. Samlet set lever godt nuværende ydelsesmodtagere op til dette varighedskriterium i de ni frikommuner, efter at adressebeskyttede m.fl. er frasorteret. Formålet med, at respondenterne skal have modtaget ydelse i mindst fire måneder, er at sikre en tilstrækkelig stor gruppe af respondenter, som rent faktisk har været til jobsamtale i jobcentret og har deltaget i aktive tilbud, og som derfor er i stand til at besvare spørgsmål om deres udbytte og oplevelse af indsatsen. Derudover gør kriteriet, at resultaterne fra denne undersøgelse er sammenlignelige med den landsdækkende undersøgelse Beskæftigelsesindsatsen ifølge borgerne, Slotsholm oktober De spørgsmål, respondenterne har fået, afhænger af, hvilken overførselsindkomst de har modtaget, samt hvilke svar de har givet gennem spørgeskemaet. Respondenter, der angiver, at de har været til samtale, har i alt fået 11 spørgsmål personer er kontaktet i forbindelse med undersøgelsen. Heraf har oplyst, at de har været til samtale, og at de dermed falder inden for undersøgelsens målgruppe. Disse personer har fået spørgeskemaet i sin helhed, hvilket har ført til svar en svarprocent på 53,3. De besvarelser er fordelt på ydelser som angivet i tabel 2.1. I kapitel 3 rapporteres resultaterne af undersøgelsen både fordelt på ydelser og for alle ydelser under ét. Tabel 2.1: Besvarelser der indgår i rapporten, fordelt på ydelser Kommune Antal besvarelser A-dagpenge 858 Kontant 872 Sygedagpenge 770 Total

7 De besvarelser er fordelt på kommuner som angivet i tabel 2.2. Tabel 2.2: Besvarelser der indgår i rapporten, fordelt på kommuner Kommune Antal besvarelser Gentofte 196 Gladsaxe 228 Fredensborg 151 Odsherred 192 Odense 502 Fredericia 267 Vejle 350 Viborg 393 Vesthimmerlands 221 Total I de mindre kommuner er hele populationen forsøgt kontaktet, hvorfor de oplyste svarantal er det maksimalt mulige. En frafaldsanalyse i forhold til baggrundsoplysningerne køn og alder viser, at der ikke er systematiske afvigelser, der kompromitterer repræsentativiteten. Køn og alder fordeler sig nogenlunde ens i population, stikprøve og blandt besvarelser. Sammenfattende giver data altså grundlag for at generalisere resultaterne i rapporten til populationen i frikommunerne. Med andre ord kan resultaterne betragtes som repræsentative. Det bør bemærkes, at den landsdækkende undersøgelse er fra maj-juni 2011, og den er således gennemført to et halvt år før den nuværende undersøgelse i frikommunerne. Forskelle mellem frikommuner og landet som helhed kan derfor også være et udtryk for, at målingerne er sket på forskellige tidspunkter. På baggrund heraf skal man være varsom med at drage konklusioner om forskelle i borgernes vurderinger i frikommuner og i hele landet. En yderligere beskrivelse af spørgeskema og metode foreligger i bilag 1. 4

8 3. Borgernes vurdering i frikommuner sammenlignet med hele landet Dette kapitel indeholder en samlet afrapportering af svar på spørgsmål, der er stillet til borgere i frikommunerne og i landet som helhed. Tabellerne i dette kapitel er opgjort for ydelsesmodtagere i alt samt separat for a-dagpengemodtagere, kontantsmodtagere 1 og sygedagpengemodtagere 2. Med tabellerne i dette kapitel kan man på den måde sammenligne borgernes tilfredshed i frikommuner med tilfredsheden i landet som helhed inden for og på tværs af ydelser. Hovedkonklusionen er, at selvom der nogle steder er statistisk signifikante forskelle mellem frikommunerne og landet som helhed, er disse forskelle beskedne. 3.1 Generel tilfredshed Af tabel 3.1a-d fremgår fordelingen af borgernes samlede vurdering af den indsats, som jobcentret har ydet. I frikommunerne angiver 40 pct. af ydelsesmodtagerne, at jobcentrenes indsats er meget god eller god, mens 32 pct. angiver, at den er eller meget. For landet som helhed angiver ligeledes 40 pct. af de samlede ydelsesmodtagere, at jobcenterets indsats er god eller meget god, mens færre mener, at indsatsen er eller meget. Det angiver 28 pct. i hele landet. Borgere i frikommunerne er signifikant mere utilfredse med jobcenterets samlede indsats end i hele landet det gælder, når alle ydelser betragtes under ét såvel som for a-dagpenge- og kontantsmodtagere separat. Det fremgår af tabel 3.1a, 3.1b samt 3.1c, idet signifikant flere borgere i frikommunerne angiver, at jobcentrenes indsat er meget. Det samme er ikke tilfældet for sygedagpengemodtagere, idet der for denne gruppe ikke er forskel på vurderingen af jobcentrenes indsats i frikommunerne og i landet som helhed. Selvom der er statistisk sandsynlige forskelle, er forskellene små. Tilfredsheden må overordnet siges at være på nogenlunde samme niveau i frikommunerne som i den var i hele landet i Kontantsmodtagere omfatter modtagere af ydelsen i matchgruppe 1 og 2. 2 Sygedagpengemodtagere omfatter modtagere af ydelsen med og uden arbejdsgiver. 5

9 Tabel 3.1a: Hvordan vurderer du samlet set den indsats, kommunens jobcenter har gjort for dig? (Alle ydelsesmodtagere) god God Hverken god eller Dårlig Frikommuner 13,9 26,2 26,0 15,5 16,2 2, Hele landet 12,8 27,0 30,4 15,1 13,2 1, Forskel (pct.point) 1,0-0,8 *-4,4 0,4 *2,9 *0,8 - - Tabel 3.1b: Hvordan vurderer du samlet set den indsats, kommunens jobcenter har gjort for dig? (A-dagpengemodtagere) god God Hverken god eller Dårlig Frikommuner 9,7 24,8 31,2 17,1 15,5 1, Hele landet 10,4 25,1 35,3 15,4 12,3 1, Forskel (pct.point) -0,7-0,3 *-4,1 1,7 *3,2 0,2 - - Tabel 3.1c: Hvordan vurderer du samlet set den indsats, kommunens jobcenter har gjort for dig? (Kontantsmodtagere) god God Hverken god eller Dårlig Frikommuner 13,6 25,2 24,6 15,8 18,7 2, Hele landet 13,5 28,0 27,5 15,1 14,4 1, Forskel (pct.point) 0,1-2,8-2,9 0,7 *4,3 0,6 - - Tabel 3.1d: Hvordan vurderer du samlet set den indsats, kommunens jobcenter har gjort for dig? (Sygedagpengemodtagere) god God Hverken god eller Dårlig Frikommuner 20,1 30,7 22,3 12,5 10,8 3, Hele landet 18,2 29,4 25,8 13,7 11,7 1, Forskel 1,9 1,3-3,4-1,2-0,8 *2,2 - - Af tabel 3.2a-d fremgår fordelingen af borgernes svar på, hvorvidt de kan se et klart mål med den indsats, de har fået fra jobcentret. Halvdelen af borgerne i frikommunerne mener, at de i høj grad eller i nogen grad 6

10 kan se et klart mål med den indsats, som de har fået af kommunens jobcenter. I hele landet har denne vurdering samme omfang idet 47 pct. angiver at de i høj grad eller i nogen grad kan se et mål med indsatsen. Borgere i frikommunerne vurderer i signifikant højere grad end borgere i hele landet, at de kan se et klart mål med jobcenterets indsats. Det gælder for alle ydelser under ét såvel som for ydelserne enkeltvis. På tværs af ydelser angiver således 4 procentpoint flere borgere i frikommunerne, at de i høj grad kan se et klart mål med indsatsen. Samtidig angiver 6 procentpoint færre af disse borgere, at de ikke rigtigt kan se et mål med indsatsen. Det fremgår af tabel 3.2a. Det samme billede tegner sig for ydelserne enkeltvis. Det er imidlertid ikke store forskelle, der er tale om, hvorfor hovedkonklusionen må være, at der i forhold til hvorvidt borgerne kan se et klart mål med den indsats, som jobcentrene yder er signifikante men ikke markante forskelle på borgernes oplevelse i frikommunerne og i landet som helhed. Tabel 3.2a: Kan du se et klart mål med den indsats, du har fået fra kommunens jobcenter? (Alle ydelsesmodtagere) I høj grad I nogen grad Ikke rigtigt Slet ikke Frikommuner 20,2 30,9 19,4 24,3 5, Hele landet 16,4 30,6 25,7 24,0 3, Forskel *3,8 0,2 *-6,3 0,2 *2,0 - - Tabel 3.2b: Kan du se et klart mål med den indsats, du har fået fra kommunens jobcenter? (A-dagpengemodtagere) I høj grad I nogen grad Ikke rigtigt Slet ikke Frikommuner 13,5 30,4 22,7 28,9 4, Hele landet 12,5 32,2 27,4 25,8 2, Forskel 1,0-1,8 *-4,7 3,1 *2,3 - - Tabel 3.2c: Kan du se et klart mål med den indsats, du har fået fra kommunens jobcenter? (Kontantsmodtagere) I høj grad I nogen grad Ikke rigtigt Slet ikke Frikommuner 20,4 30,6 18,7 24,8 5, Hele landet 17,7 29,4 25,4 23,2 4, Forskel 2,8 1,2 *-6,7 1,6 1,

11 Tabel 3.2d: Kan du se et klart mål med den indsats, du har fået fra kommunens jobcenter? (Sygedagpengemodtagere) I høj grad I nogen grad Ikke rigtigt Slet ikke Frikommuner 28,8 32,2 16,5 16,6 6, Hele landet 24,6 30,3 21,2 21,4 2, Forskel 4,1 1,8 *-4,7 *-4,8 *3,6 - - Af tabel 3.3a-d fremgår fordelingen af borgernes svar på, hvorvidt de ved, hvad de har ret og pligt til i forhold til jobcentret. I både frikommunerne og i hele landet mener over halvdelen af de samlede ydelsesmodtagere, at de i høj grad eller i nogen grad ved, hvad de har ret og pligt til. Det gælder således for 64 pct. i frikommunerne og 62 pct. i hele landet. Ligesom det er tilfældet for den generelle tilfredshed med jobcentrenes indsats og borgernes fornemmelse af målet for indsatsen, er der heller ikke væsentlige forskelle mellem frikommunerne og hele landet i forhold til, om borgerne kender deres ret og pligt. Selvom borgerne i frikommunerne i signifikant højere grad end borgerne i hele landet mener, at de ved, hvad de har ret og pligt til, er forskellen ikke stor. Således angiver 4 procentpoint flere borgere i frikommunerne for ydelser under ét at de kender deres ret og pligt i høj grad, og samtidig mener 2 procentpoint færre, at de slet ikke kender til deres ret og pligt. Forskellen skal primært tilskrives kontants- og sygedagpengemodtagerne, idet der ikke er nogen forskel mellem a-dagpengemodtagerne i frikommunerne og i hele landet. Kontantsmodtagerne i frikommunerne mener, at de kender deres ret og pligt i høj grad i 8 procentpoint flere af tilfældene end i hele landet. Et tilsvarende billede findes hos sygedagpengemodtagerne omend under en anden svarkategori. I frikommunerne angiver i 5 procentpoint færre af sygedagpengemodtagerne, at de slet ikke kender deres ret og pligt. Tabel 3.3a: Er det din oplevelse, at du ved, hvad du har ret og pligt til i forhold til kommunens jobcenter? (Alle ydelsesmodtagere) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Frikommuner 27,3 36,6 20,7 11,9 3, Hele landet 23,2 38,6 21,4 13,6 3, Forskel *4,1-2,0-0,7 *-1,8 0,

12 Tabel 3.3b: Er det din oplevelse, at du ved, hvad du har ret og pligt til i forhold til kommunens jobcenter? (A-dagpengemodtagere) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Frikommuner 32,5 43,9 15,9 5,7 2, Hele landet 30,0 43,2 17,1 7,8 1, Forskel 2,5 0,7-1,2-2,1 0,1 - - Tabel 3.3c: Er det din oplevelse, at du ved, hvad du har ret og pligt til i forhold til kommunens jobcenter? (Kontantsmodtagere) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Frikommuner 26,4 33,3 20,9 14,8 4, Hele landet 18,7 35,6 23,9 17,4 4, Forskel *7,7-2,3-3,0-2,6 0,3 - - Tabel 3.3d: Er det din oplevelse, at du ved, hvad du har ret og pligt til i forhold til kommunens jobcenter? (Sygedagpengemodtagere) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Frikommuner 22,3 34,8 26,6 13,0 3, Hele landet 19,1 35,4 25,2 17,7 2, Forskel 3,2-0,6 1,4 *-4,7 0,7 - - Af tabel 3.4a-d fremgår fordelingen af borgernes svar på, om skriftlige henvendelser fra jobcentret er forståelige. Borgerne mener på tværs af ydelser, at breve fra jobcentrene er forståelige det gælder frikommuner såvel som hele landet. Således angiver 64 pct. i frikommunerne og 65 pct. i hele landet, at brevene er meget lette eller lette at forstå. Betragtes alle ydelser samlet, er der ingen forskel mellem frikommuner og hele landet i borgernes vurdering af, hvor letlæselige breve fra jobcentrene er. Der er imidlertid signifikante forskelle, når ydelserne betragtes individuelt selvom de ikke er store. A-dagpengemodtagere i frikommunerne finder det lettere end a-dagpengemodtagere i hele landet at læse breve fra jobcentrene. Det fremgår af tabel 3.4b. Flere af frikommunernes a-dagpengemodtagere (5 procentpoint) mener, at brevene er meget lette at forstå, samtidig med at færre (2 procentpoint) mener, at de er svære at forstå. 9

13 Omvendt finder kontants- og sygedagpengemodtagere det sværere at læse breve fra jobcentrene i frikommunerne. For begge disse ydelser mener færre i frikommunerne, at brevene fra jobcentrene er lette at forstå. Det gælder 4 procentpoint for kontantsmodtagerne og 6 procentpoint for sygedagpengemodtagerne. Der er altså ikke et klart billede af, at brevene i frikommuner adskiller sig fra brevene i andre kommuner med hensyn til forståelighed. Tabel 3.4a: Hvordan har det været at læse de breve, du får fra kommunens jobcenter? Fx om regler, indkaldelser til samtaler eller tilbud? (Alle ydelsesmodtagere) De er meget lette at forstå lette at forstå hverken lette eller svære at forstå svære at forstå meget svære at forstå Ved ikke Total Antal Frikommuner 23,5 40,0 17,3 10,4 5,3 3, Hele landet 25,7 39,7 17,8 11,0 4,3 1, Forskel -2,2 0,3-0,5-0,6 1,0 *2,0 - - Tabel 3.4b: Hvordan har det været at læse de breve, du får fra kommunens jobcenter? Fx om regler, indkaldelser til samtaler eller tilbud? (A-dagpengemodtagere) De er meget lette at forstå lette at forstå hverken lette eller svære at forstå svære at forstå meget svære at forstå Ved ikke Total Antal Frikommuner 31,7 42,4 16,0 5,6 2,3 2, Hele landet 26,9 44,3 17,6 7,9 2,2 1, Forskel *4,8-1,9-1,6 *-2,3 0,1 0,8 - - Tabel 3.4c: Hvordan har det været at læse de breve, du får fra kommunens jobcenter? Fx om regler, indkaldelser til samtaler eller tilbud? (Kontantsmodtagere) De er meget lette at forstå lette at forstå hverken lette eller svære at forstå svære at forstå meget svære at forstå Ved ikke Total Antal Frikommuner 20,0 38,3 17,4 13,1 7,1 4, Hele landet 24,3 36,1 18,0 13,6 6,3 1, Forskel *-4,3 2,3-0,6-0,5 0,8 *2,

14 Tabel 3.4d: Hvordan har det været at læse de breve, du får fra kommunens jobcenter? Fx om regler, indkaldelser til samtaler eller tilbud? (Sygedagpengemodtagere) De er meget lette at forstå lette at forstå hverken lette eller svære at forstå svære at forstå meget svære at forstå Ved ikke Total Antal Frikommuner 21,1 41,0 18,9 10,3 5,0 3, Hele landet 27,3 39,8 17,6 10,8 3,3 1, Forskel *-6,2 1,2 1,3-0,5 1,7 *2, Tilfredshed med samtaler Borgerne, der er omfattet af den aktive beskæftigelsesindsats, skal løbende deltage i samtaler i jobcentret som en del af deres individuelle kontaktforløb. Samtalerne skal som hovedregel afholdes mindst hver tredje måned. 3 Ret og pligt til samtaler for kontantsmodtagere er ændret ved kontantsreformen. Personer over 30 år skulle før 2013 have deres samtale senest hver gang, de havde modtaget kontant i sammenhængende tre måneder. Efter 2013 er reglerne ændret, så de skal have mindst to samtaler inden for de første tre måneder. Kontantsmodtagere under 30 år havde før kontantsreformen ret til den første samtale senest én måned efter første henvendelse til kommunen. Dette ændres ved reformen, så den første samtale skal holdes inden for senest én uge. 4 Samtalernes fokus skal være konkrete job og jobsøgning, eller hvis det ikke er muligt være orienteret mod arbejdsmarkedet. I forbindelse med samtalerne skal der desuden tages stilling til, hvilke aktive tilbud der kan fremme borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet, ligesom der under samtalen skal følges op på tidligere indgåede aftaler. 3 Jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og kapitel 6 i lov om sygedagpenge. 4 Jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 11

15 Af tabel 3.5a-d fremgår svarfordelingen på, i hvilken grad borgerne synes, at der ved samtalerne i jobcentret bliver fulgt op på forudgående aftaler. For ydelsesmodtagere i frikommuner såvel som i hele landet mener langt størstedelen, at der følges op på forudgående aftaler. Det angiver 73 pct. i frikommunerne og 70 pct. i hele landet. Borgerne i frikommunerne oplever på tværs af ydelser, at der ved samtalerne følges op på forudgående aftaler i signifikant højere grad end i landet som helhed. Således angiver 6 procentpoint flere i frikommunerne, at der er i høj grad blevet fulgt op på forudgående aftaler. Tilsvarende billede ses af den andel, der angiver at der ikke er fulgt op, da det i frikommunerne angives i 5 procentpoint færre af tilfældene end i hele landet. Samme forskel findes inden for a-dagpenge- og sygedagpengemodtagere, mens der ikke er nogen forskel mellem frikommunerne og hele landet for kontantsmodtagere. Forskellen inden for a-dagpengemodtagerne er i samme størrelsesorden som på tværs af ydelserne. Således angiver 5 procentpoint flere af a-dagpengemodtagerne i frikommunerne, at der i høj grad er blevet fulgt op. Det fremgår af tabel 3.5b. Forskellen inden for sygedagpengemodtagerne er større, idet 9 procentpoint flere angiver, at der i høj grad er blevet fulgt op. Overordnet må der siges at være en tendens til, at borgerne i frikommunerne i større grad end i landet som helhed oplever, at der følges op på forudgående aftaler ved samtalerne i jobcenteret. Forskellen er imidlertid ikke stor. Tabel 3.5a: I hvilken grad synes du, at der ved samtalerne er blevet fulgt op på forudgående aftaler? (Alle ydelsesmodtagere) Der er i høj grad blevet fulgt op i nogen grad fulgt op ikke fulgt op Frikommuner 33,8 39,5 20,0 6, Hele landet 28,3 41,9 24,7 5, Forskel *5,5-2,4 *-4,6 *1,6 - - Tabel 3.5b: I hvilken grad synes du, at der ved samtalerne er blevet fulgt op på forudgående aftaler? (A-dagpengemodtagere) Der er i høj grad blevet fulgt op i nogen grad fulgt op ikke fulgt op Frikommuner 30,5 37,0 25,4 7, Hele landet 25,5 42,2 28,1 4, Forskel *5,0 *-5,2-2,7 *3,

16 Tabel 3.5c: I hvilken grad synes du, at der ved samtalerne er blevet fulgt op på forudgående aftaler? (Kontantsmodtagere) Der er i høj grad blevet fulgt op i nogen grad fulgt op ikke fulgt op Frikommuner 30,0 42,1 20,9 7, Hele landet 28,0 41,8 23,8 6, Forskel 2,0 0,3-2,8 0,5 - - Tabel 3.5d: I hvilken grad synes du, at der ved samtalerne er blevet fulgt op på forudgående aftaler? (Sygedagpengemodtagere) Der er i høj grad blevet fulgt op i nogen grad fulgt op ikke fulgt op Frikommuner 47,5 35,6 11,4 5, Hele landet 38,4 41,5 17,6 2, Forskel *9,1 *-5,8 *-6,2 *2,9 - - Af tabel 3.6a-d fremgår fordelingen af borgernes svar på, hvordan stemningen var til samtalerne i jobcentret. Frikommunerne adskiller sig ikke markant fra hele landet i forhold til borgernes oplevelse af stemningen ved samtalerne i jobcentrene. Omkring tre ud af fire ydelsesmodtagere mener, at stemningen er meget god eller god i både frikommunerne og i hele landet. Der er dog en tendens til, at borgerne i frikommunerne oplever stemningen ere end i hele landet når alle ydelsesmodtagere betragtes. Således angiver 4 procentpoint færre ydelsesmodtagere i frikommunerne, at stemningen ved samtalen er god. Samtidig angiver 3 procentpoint flere, at stemningen er meget. Det fremgår af tabel 3.6a. Det samme gør sig gældende for a-dagpenge- og kontantsmodtagerene, hvor henholdsvis 2 og 5 procentpoint flere finder stemningen meget i frikommunerne sammenlignet med hele landet. Det omvendte er imidlertid tilfældet for sygedagpengemodtagerne. Denne gruppe oplever stemningen mere positiv i frikommunerne end i landet som helhed. Således finder 5 procentpoint flere sygedagpengemodtagere stemningen ved samtaler meget god i frikommunerne. Det fremgår af tabel 3.6d. 13

17 Tabel 3.6a: Hvordan var stemningen ved samtalen? (Alle ydelsesmodtagere) god God Hverken god eller Dårlig Frikommuner 35,5 36,7 15,0 6,3 5,6 1, Hele landet 34,8 40,6 16,4 5,4 2,2 0, Forskel 0,6 *-4,0-1,4 0,9 *3,4 *0,5 - - Tabel 3.6b: Hvordan var stemningen ved samtalen? (A-dagpengemodtagere) god God Hverken god eller Dårlig Frikommuner 39,0 37,3 14,0 5,4 3,5 0, Hele landet 37,9 38,3 16,4 5,4 1,4 0, Forskel 1,1-1,0-2,4 0,0 *2,1 0,2 - - Tabel 3.6c: Hvordan var stemningen ved samtalen? (Kontantsmodtagere) god God Hverken god eller Dårlig Frikommuner 31,5 37,3 16,2 6,3 7,3 1, Hele landet 32,3 42,9 16,6 5,2 2,5 0, Forskel -0,8 *-5,6-0,4 1,0 *4,7 *1,0 - - Tabel 3.6d: Hvordan var stemningen ved samtalen? (Sygedagpengemodtagere) god God Hverken god eller Dårlig Frikommuner 40,4 34,2 13,2 7,7 4,2 0, Hele landet 35,2 38,6 15,2 6,7 3,7 0, Forskel *5,2-4,4-2,1 1,0 0,5-0,2 - - Af tabel 3.7a-d fremgår svarfordelingen på spørgsmålet om, i hvilken grad samtaler er en til at komme i job, i ordinær uddannelse eller for sygedagpengemodtagernes vedkommende til at holde fokus på arbejdsmarkedet 5. 5 Idet spørgsmålenes indhold ikke er det samme på tværs af ydelser, er der for dette spørgsmål ikke lavet en opgørelse for ydelsesmodtagere under ét. 14

18 A-dagpengemodtagerne i frikommunerne oplever i samme omfang som borgere i hele landet, at samtalerne er dem. I frikommunerne angiver 33 pct. at samtaler i høj grad er en det gælder for 34 pct. i hele landet. Der er imidlertid forskelle for kontants- og sygedagpengemodtagerne. Kontantsmodtagere i frikommunerne mener i mindre grad end i hele landet, at samtaler er en. Således angiver 37 pct. i frikommunerne, at samtaler er en i høj grad eller i nogen grad, mens det samme er tilfældet for 43 pct. i hele landet. Signifikant færre (5 procentpoint) angiver i frikommunerne, at samtaler i nogen grad er en. Forskellen mellem frikommunerne og landet som helhed er imidlertid ikke stor. Sygedagpengemodtagere i frikommunerne oplever omvendt i højere grad end i hele landet, at samtaler er dem med at holde fokus på arbejdsmarkedet under deres sygdom. Det mener 51 pct. i frikommunerne og 46 pct. i hele landet. Signifikant færre i frikommunerne mener, at samtaler slet ikke er en. Denne forskel er på 10 procentpoint og er dermed af betydelig størrelse. Overordnet tyder det på, at sygedagpengemodtagere er den eneste ydelsesgruppe, der oplever, at samtaler er dem anderledes i frikommunerne end i landet som helhed. Tabel 3.7a: I hvilken grad er samtaler en til at komme i job eller ordinær uddannelse? (Alle ydelsesmodtagere) Samtaler er i høj grad en i nogen grad en i mindre grad en slet ikke en Frikommuner 14,7 24,2 21,0 31,6 8, Hele landet 13,5 26,2 22,8 34,2 3, Forskel 1,2-2,0-1,8 *-2,7 *5,3 - - Tabel 3.7b: I hvilken grad er samtaler en til at komme i job eller ordinær uddannelse? (A-dagpengemodtagere) Samtaler er i høj grad en i nogen grad en i mindre grad en slet ikke en Frikommuner 9,6 23,3 25,4 37,4 4, Hele landet 10,4 23,5 24,8 39,5 1, Forskel -0,8-0,2 0,6-2,1 *2,

19 Tabel 3.7c: I hvilken grad er samtaler en til at komme i job eller ordinær uddannelse? (Kontantsmodtagere) Samtaler er i høj grad en i nogen grad en i mindre grad en slet ikke en Frikommuner 14,5 22,8 20,0 33,1 9, Hele landet 14,9 28,0 21,5 31,1 4, Forskel -0,4 *-5,2-1,6 2,0 *5,2 - - Tabel 3.7d: I hvilken grad er samtaler en til at holde fokus på arbejdsmarkedet mens du er syg? (Sygedagpengemodtagere) Samtaler er i høj grad en i nogen grad en i mindre grad en slet ikke en Frikommuner 22,4 29,0 17,3 19,8 11, Hele landet 17,7 28,1 21,6 29,5 3, Forskel *4,6 0,9 *-4,2 *-9,8 *8, Tilfredshed med aktive tilbud Borgerne, der er omfattet af den aktive beskæftigelsesindsats, kan og skal deltage i aktive tilbud. Tilbuddene skal have det formål, at borgeren så hurtigt som muligt kan komme i arbejde igen. Tilbuddene skal dels være rettet mod områder, hvor der er behov for arbejdskraft, dels gives ud fra borgerens ønsker og forudsætninger. 6 Af tabel 3.8a-d fremgår borgernes svar på, hvilke aktive tilbud de har deltaget i inden for det seneste halve år. For tre ud af fire tilbudstyper angiver de samlede ydelsesmodtagere i frikommunerne i signifikant mindre grad, at de har deltaget i disse. Således deltager 5 procentpoint, 2 procentpoint og 3 procentpoint færre borgere i frikommunerne i henholdsvis ordinær uddannelse/kursus, tilbud på en privat arbejdsplads og tilbud på en offentlig arbejdsplads. Det fremgår af tabel 3.8a. Ligesom det er tilfældet for hovedparten af de foregående spørgsmål, er forskellene små selvom de er statistisk signifikante. 6 Jf. kapitel 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 16

20 Spørgsmålet siger desuden alene noget om omfanget af afgivne tilbud, og ikke om tilfredsheden. Dermed er forskellene ikke interessante ud fra et tilfredshedsmålingssynspunkt. Tabel 3.8a: Hvilke aktive tilbud har du deltaget i inden for det seneste halve år? (Alle ydelsesmodtagere) Ordinær uddannelse/ kursus Privat arbejdsplads Offentlig arbejdsplads Kommunalt projekt Total Antal Frikommuner 35,5 19,2 15,6 10,4 80, Hele landet 40,9 21,3 19,0 10,9 92, Forskel *-5,3 *-2,1 *-3,3-0,5 - - Note: Det har været muligt at angive flere aktive tilbud samt at angive ved ikke. Derfor summer de aktive tilbud ikke til 100. Tabel 3.8b: Hvilke aktive tilbud har du deltaget i inden for det seneste halve år? (A-dagpengemodtagere) Ordinær uddannelse/ kursus Privat arbejdsplads Offentlig arbejdsplads Kommunalt projekt Total Antal Frikommuner 45,8 15,7 12,8 5,1 79,4 858 Hele landet 52,0 21,4 21,6 4,4 99, Forskel *-6,2 *-5,6 *-8,8 0,7 - - Note: Det har været muligt at angive flere aktive tilbud samt at angive ved ikke. Derfor summer de aktive tilbud ikke til 100. Tabel 3.8c: Hvilke aktive tilbud har du deltaget i inden for det seneste halve år? (Kontantsmodtagere) Ordinær uddannelse/ kursus Privat arbejdsplads Offentlig arbejdsplads Kommunalt projekt Total Antal Frikommuner 35,8 22,0 19,0 13,0 89,7 872 Hele landet 34,1 20,7 17,8 14,7 87, Forskel 1,7 1,3 1,2-1,7 - - Note: Det har været muligt at angive flere aktive tilbud samt at angive ved ikke. Derfor summer de aktive tilbud ikke til

21 Tabel 3.8d: Hvilke aktive tilbud har du deltaget i inden for det seneste halve år? (Sygedagpengemodtagere) Ordinær uddannelse/ kursus Privat arbejdsplads Offentlig arbejdsplads Kommunalt projekt Total Antal Frikommuner 20,8 17,1 11,3 11,2 60,3 770 Hele landet 29,5 24,3 14,3 18,2 86,2 685 Forskel *-8,7 *-7,3-3,0 *-7,0 - - Note: Det har været muligt at angive flere aktive tilbud samt at angive ved ikke. Derfor summer de aktive tilbud ikke til 100. Af tabel 3.9a-d fremgår svarfordelingen på spørgsmålet om, hvilken borgerne har haft på, hvilket aktivt tilbud de har deltaget i. Alene borgere, der oplyser at have været i tilbud, har besvaret spørgsmålet. I både frikommuner og i landet som helhed oplever flertallet af ydelsesmodtagerne, at de har stor eller nogen på deres aktive tilbud. Det gælder for 72 pct. i frikommunerne og 66 pct. i hele landet. På tværs af ydelser vurderer borgerne i signifikant højere grad i frikommunerne end i landet som helhed, at de har haft stor på det aktive tilbud, som de har deltaget i. Det gælder således for 7 procentpoint flere i frikommunerne end i hele landet jf. tabel 3.9a. Det billede går igen, når ydelserne betragtes enkeltvis. Selvom sygedagpengemodtagerne i frikommunerne ikke i signifikant højere grad mener, at de har haft stor på deres aktive tilbud, mener de i signifikant mindre grad, at de ingen har, hvilket leder til samme konklusion: Borgerne i frikommunerne føler altså større med på det aktive tilbud, som de deltager i. Tabel 3.9a: Hvilken har du haft på, hvilket aktivt tilbud du har deltaget i? (Alle ydelsesmodtagere) Jeg har haft stor nogen lille ingen Frikommuner 48,4 23,7 11,5 14,1 2, Hele landet 41,8 24,0 12,6 20,2 1, Forskel *6,6-0,3-1,1 *-6,1 *0,

22 Tabel 3.9b: Hvilken har du haft på, hvilket aktivt tilbud du har deltaget i? (A-dagpengemodtagere) Jeg har haft stor nogen lille ingen Frikommuner 55,1 19,2 8,2 15,8 1, Hele landet 48,2 20,5 11,0 19,4 0, Forskel *6,9-1,3-2,8-3,6 0,9 - - Tabel 3.9c: Hvilken har du haft på, hvilket aktivt tilbud du har deltaget i? (Kontantsmodtagere) Jeg har haft stor nogen lille ingen Frikommuner 44,5 25,8 13,4 13,6 2, Hele landet 35,7 27,2 14,6 20,8 1, Forskel *8,9-1,4-1,2 *-7,2 1,0 - - Tabel 3.9d: Hvilken har du haft på, hvilket aktivt tilbud du har deltaget i? (Sygedagpengemodtagere) Jeg har haft stor nogen lille ingen Frikommuner 49,7 24,7 11,2 13,0 1, Hele landet 43,5 24,3 10,1 21,0 1, Forskel 6,2 0,4 1,1 *-8,0 0,4 - - Af tabel 3.10a-c fremgår fordelingen af borgernes svar på, om det aktive tilbud har gjort dem mere eller mindre klar til at arbejde. For sygedagpengemodtagerne er der svaret på, om tilbuddet er dem til at holde fokus på arbejdsmarkedet. 7 A-dagpengemodtagere i frikommunerne oplever en betydelig forskel i forhold til a-dagpengemodtagere i hele landet. 11 procentpoint flere i frikommunerne end i hele landet angiver, at de er blevet mere klar til arbejde som følge af det aktive tilbud. Omvendt angiver kontantsmodtagerne ikke nogen tydelig forskel i denne vurdering. Sygedagpengemodtagere i frikommunerne mener i højere grad end i resten af landet, at det aktive tilbud i høj grad er en til at holde fokus på arbejdsmarkedet, mens de er syge. Således angiver 13 procentpoint flere 7 Idet dette spørgsmåls indhold ikke er det samme på tværs af ydelser, er der ikke lavet en opgørelse for alle ydelsesmodtagere i forhold til dette spørgsmål. 19

23 sygedagpengemodtagere i frikommunerne, at dette er tilfældet. Imidlertid angiver de sygemeldte i frikommunerne også i 7 procentpoint færre af tilfældene, at det aktive tilbud i nogen grad er en. Derfor kan de 13 procentpoint ikke ses alene. Den samlede vurdering er, at de sygemeldte i frikommunerne i højere grad mener, at det aktive tilbud er dem til at holde fokus på arbejdsmarkedet men forskellen er ikke stor. Tabel 3.10a: Synes du, at det aktive tilbud har gjort dig mere eller mindre klar til at arbejde? (A-dagpengemodtagere) Jeg er blevet mere klar til at arbejde Det har ikke haft nogen betydning Jeg er blevet mindre klar til at arbejde Frikommuner 52,9 40,6 2,2 4, Hele landet 42,2 51,2 4,2 2, Forskel *10,7 *-10,6 *-2,0 *2,1 - - Tabel 3.10b: Synes du, at det aktive tilbud har gjort dig mere eller mindre klar til at arbejde? (Kontantsmodtagere) Jeg er blevet mere klar til at arbejde Det har ikke haft nogen betydning Jeg er blevet mindre klar til at arbejde Frikommuner 42,9 37,7 14,2 5, Hele landet 39,5 44,3 11,1 5, Forskel 3,5 *-6,6 3,1 0,0 - - Tabel 3.10c: I hvilken grad har det aktive tilbud været en til at holde fokus på arbejdsmarkedet, mens du er syg? (Sygedagpengemodtagere) I høj grad en I nogen grad en I mindre grad en Slet ikke en Frikommuner 36,7 24,8 16,2 14,2 8, Hele landet 23,3 31,6 12,4 26,5 6, Forskel *13,4 *-6,9 3,8 *-12,3 2,

24 4. Borgernes vurdering i forskellige frikommuner Dette kapitel indeholder en afrapportering af svar på de samme spørgsmål som i kapitel 3. Men i stedet for en sammenligning med landsundersøgelsen i 2011, sammenlignes de forskellige frikommuner. På grund af stikprøvestørrelsen og den statistiske usikkerhed sammenlignes alene for alle ydelsesmodtagere under et. Udover det beskrevne indgår ét yderligere spørgsmål i kapitel 4, som ikke indgår i kapitel 3, idet det ikke indgik i den landsdækkende undersøgelse fra Eventuelle signifikante forskelle på borgernes vurderinger i frikommunerne er sammenlignet med den gennemsnitlige frikommune. På den måde er det muligt at bestemme, hvorvidt borgerne i nogle frikommuner oplever jobcentrenes indsats anderledes end i frikommunerne under et. Hovedkonklusionen er, at borgerne i frikommunerne har stort set samme holdninger til jobcenterets indsats. Enkelte kommuner skiller sig ud i forhold til samtaler i jobcenteret og aktive tilbud, men der tegner sig ikke nogen generel tendens til, at borgere i enkelte frikommuner er mere eller mindre tilfredse med jobcenterets indsats sammenlignet med i de øvrige frikommuner. 4.1 Generel tilfredshed Af tabel 4.1 fremgår fordelingen af borgernes samlede vurdering af den indsats, som jobcentret har ydet inden for frikommunerne. Ligesom det blev beskrevet i kapitel 3, angiver 40 pct. af ydelsesmodtagerne i frikommunerne, at jobcentrenes indsats er meget god eller god, mens 32 pct. angiver, at den er eller meget. Enkelte kommuner skiller sig i den forbindelse ud. Borgere i Odsherred og Vesthimmerlands er signifikant mere tilfredse med jobcentrenes samlede indsats end i den gennemsnitlige frikommune. Borgerne i Odsherred angiver i 8 pct. af tilfældene, at jobcentrenes indsats er, mens borgerne i alle frikommunerne angiver det samme i 16 pct. af tilfældene. Det giver en forskel på 8 procentpoint. Odsherred Kommune har imidlertid givet udtryk for, at der ikke er ændret på arbejdsgangene i jobcenteret i forbindelse med deres status som frikommune. Derfor kan denne forskel ikke tilskrives frikommuneforsøget. Borgerne i Vesthimmerlands Kommune angiver tilsvarende i 8 procentpoint flere af tilfældene, at de er mere tilfredse med jobcentrenes indsats end i den gennemsnitlige frikommune. Således angiver 35 pct. i Vesthimmerlands Kommune, at jobcentrenes indsats er god, mens det samme angives i 26 pct. af tilfældene for alle frikommunerne. 21

25 Modsat Odsherred og Vesthimmerlands Kommuner, er borgere i Odense signifikant mere utilfredse med jobcentrenes samlede indsats end den gennemsnitlige frikommune. Således angiver 21 pct. i Odense mod 16 pct. i alle frikommunerne, at jobcentrenes indsats er. Borgerne i Fredericia adskiller sig ikke fra den gennemsnitlige frikommune til trods for signifikante forskelle. Borgerne mener i signifikant mindre grad, at jobcentrenes indsats er, idet 4,2 procentpoint færre giver dette svar. Til gengæld mener de i højere grad, at indsatsen er meget, idet 5,7 procentpoint flere angiver dette. Begge disse forskelle er signifikante, men da de er stort set lige store, udligner forskellene hinanden. Overordnet set skiller ingen frikommune sig markant ud fra de øvrige selvom der er signifikante forskelle. Tabel 4.1: Hvordan vurderer du samlet set den indsats, kommunens jobcenter har gjort for dig? god God Hverken god eller Dårlig Gentofte 17,3 26,0 24,9 12,6 14,4 4, Gladsaxe 11,6 27,7 23,8 17,6 15,4 3, Fredensborg 15,2 21,4 30,6 11,0 19,0 2, Odsherred 19,1 30,6 23,7 *8,4 16,1 2, Odense 12,1 22,2 26,3 *20,9 16,2 2, Fredericia 12,2 23,0 30,7 *11,2 *21,9 1, Vejle 13,4 22,7 25,4 18,3 17,4 2, Viborg 14,8 30,9 23,4 16,4 13,3 1, Vesthimmerlands 12,7 *34,6 27,3 12,1 12,7 *0, Total 13,9 26,2 26,0 15,5 16,2 2, Note: Signifikante forskelle fra totalen er angivet med *. Af tabel 4.2 fremgår fordelingen af borgernes svar på, hvorvidt de kan se et klart mål med den indsats, de har fået fra jobcenteret. Halvdelen af borgerne i frikommunerne mener, at de i høj grad eller i nogen grad kan se et klart mål med den indsats, de har fået af kommunens jobcenter det blev ligeledes beskrevet i kapitel 3. To kommuner adskiller sig statistisk signifikant fra denne fordeling. Borgerne i Gladsaxe oplever i mindre grad end borgerne i alle frikommunerne, at de kan se et klart mål med jobcenterets indsats. Det angiver 15 pct. i Gladsaxe, mens 20 pct. angiver det samme i alle frikommunerne. Forskellen på 6 procentpoint er imidlertid ikke markant. Det omvendte gør sig gældende for borgere i Odsherred, der ellers ikke har ageret som frikommune på beskæftigelsesområdet. Her oplever borgerne i signifikant 22

26 højere grad, at de kan se et klart mål med indsatsen. For det første mener 11 procentpoint flere, at de i høj grad kan se et klart mål med indsatsen, og for det andet angiver 6 procentpoint færre, at der ikke rigtig kan se et mål med indsatsen. Dermed ligner frikommunerne også hinanden i forhold til, om borgerne kan se et klart mål med jobcenterets indsats. Tabel 4.2: Kan du se et klart mål med den indsats, du har fået i kommunens jobcenter? I høj grad I nogen grad Ikke rigtigt Slet ikke Gentofte 24,0 27,1 16,8 27,6 4, Gladsaxe *14,6 32,0 23,8 22,5 7, Fredensborg 21,7 28,0 23,8 21,7 4, Odsherred *30,9 27,2 *13,6 24,8 3, Odense 17,0 29,9 20,8 28,0 4, Fredericia 16,2 33,1 24,1 24,0 *2, Vejle 20,1 31,2 17,4 25,1 6, Viborg 22,2 33,3 18,2 20,0 6, Vesthimmerlands 21,3 32,6 15,0 22,8 8, Total 20,2 30,9 19,4 24,3 5, Note: Signifikante forskelle fra totalen er angivet med *. Af tabel 4.3 fremgår fordelingen af borgernes svar på, hvorvidt de ved, hvad de har ret og pligt til i forhold til jobcenteret. Som det blev beskrevet i kapitel 3, mener over halvdelen af ydelsesmodtagere i frikommunerne, at de i høj grad eller i nogen grad ved, hvad de har ret og pligt til. Borgerne i tre kommuner oplever, at de i signifikant højere grad er klar over deres ret og pligt. Borgere i Gladsaxe angiver i 8 pct. af tilfældene, at de slet ikke kender deres ret og pligt, hvilket er 4 procentpoint mindre end alle frikommunerne under ét. Tilsvarende billede tegner sig for borgere i Odsherred, hvor 6 procentpoint færre mener, at de i mindre grad kender deres ret og pligt. Selvom disse to kommuner adskiller sig signifikant fra den gennemsnitlige frikommune, er forskellene små. Større afvigelser er der i Vesthimmerlands Kommune. Således angiver 10 procentpoint flere i Vesthimmerlands Kommune, at de i nogen grad kender deres ret og pligt sammenlignet med alle frikommunerne. Endvidere angiver 5 procentpoint færre i Vesthimmerlands Kommune, at de slet ikke kender deres ret og pligt. Samlet tyder det på, at borgerne i Vesthimmerlands Kommune i højere grad end i de resterende frikommuner føler, at de kender til deres ret og pligt i forhold til jobcenteret. 23

27 Tabel 4.3: Er det din oplevelse, at du ved, hvad du har ret og pligt til i forhold til kommunens jobcenter? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Gentofte 29,5 43,4 17,8 8,5 *0, Gladsaxe 30,2 37,4 20,8 *7,5 4, Fredensborg 31,2 29,4 18,6 15,3 5, Odsherred 32,9 36,1 *15,2 11,4 4, Odense 24,7 32,3 24,2 14,0 4, Fredericia 24,0 39,0 22,3 12,9 *1, Vejle 25,7 36,6 21,0 12,9 3, Viborg 26,9 34,3 21,0 13,3 4, Vesthimmerlands 27,4 *46,1 18,1 *7,3 *1, Total 27,3 36,6 20,7 11,9 3, Note: Signifikante forskelle fra totalen er angivet med *. Af tabel 4.4 fremgår fordelingen af borgernes svar på, om skriftlige henvendelser fra jobcenteret er forståelige. Hovedparten af frikommunernes borgere mener på tværs af ydelser, at breve fra jobcentrene er forståelige. I to kommuner finder borgene det lettere end gennemsnittet, mens borgerne i to kommuner findes det sværere om end forskellene er små. I Gentofte og Fredensborg oplever borgerne i signifikant højere grad end i frikommunerne under ét, at breve fra jobcentrene er lette at forstå. Borgerne i Gentofte angiver i 8 procentpoint flere af tilfældene, at brevene er meget lette at forstå sammenlignet med den gennemsnitlige frikommune. Borgerne i Fredensborg angiver i 4 procentpoint færre af tilfældene, at brevene er svære at forstå. I Odense og Viborg finder borgerne det vanskeligere at læse brevene fra jobcentrene. Borgerne i Odense mener i 4 procentpoint færre af tilfældene, at brevene er meget lette at forstå, og det samme gør sig gældende for 5 procentpoint færre i Viborg. 24

28 Tabel 4.4: Hvordan har det været at læse de breve, du får fra kommunens jobcenter? Fx om regler, indkaldelser til samtaler eller tilbud? De er meget lette at forstå lette at forstå hverken lette eller svære at forstå svære at forstå meget svære at forstå Ved ikke Total Antal Gentofte *31,9 42,4 *11,7 7,5 3,0 3, Gladsaxe 20,3 38,9 19,7 13,9 5,6 *1, Fredensborg 30,8 35,5 17,2 *6,1 5,6 4, Odsherred 25,3 39,8 *10,6 12,7 9,2 2, Odense *19,5 39,9 20,4 10,7 5,7 3, Fredericia 28,0 35,2 18,3 9,1 6,1 3, Vejle 22,5 39,8 17,4 11,2 5,9 3, Viborg *18,4 44,7 17,6 10,8 4,5 4, Vesthimmerlands 27,1 40,9 16,4 9,2 *2,5 3, Total 23,5 40,0 17,3 10,4 5,3 3, Note: Signifikante forskelle fra totalen er angivet med *. I forbindelse med brugerundersøgelsen i frikommunerne er borgerne blevet spurgt, om de har talt med jobcenteret om, hvad de selv kan gøre for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Dette spørgsmål blev ikke stillet til borgerne ved den landsdækkende undersøgelse i 2011, hvorfor sammenligning med landet som helhed ikke er mulig. I stedet sammenlignes frikommunerne med hinanden i forhold til borgernes holdning til dette spørgsmål. Af tabel 4.5 fremgår fordelingen af borgernes svar på, i hvilken grad de har talt med jobcenteret om, hvad de selv kan gøre for at komme i arbejde. Langt størstedelen af borgerne i frikommunerne har talt med jobcenteret om, hvad de selv kan gøre for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. På tværs af frikommunerne angiver 72 pct., at de i høj grad eller i nogen grad har talt om dette. Selvom to kommuner skiller sig statistisk signifikant ud fra de resterende frikommuner, er forskellene små, og det kan ikke generelt konkluderes, at der er betydelige forskelle. 25

29 Tabel 4.5: Har du talt med jobcenteret om, hvad du selv kan gøre for at øge mulighederne for at komme i arbejde? I høj grad I nogen grad Ikke rigtigt Slet ikke Gentofte 42,9 30,1 8,2 13,5 5, Gladsaxe 36,9 38,2 11,0 10,8 3, Fredensborg 42,7 30,1 9,6 11,3 6, Odsherred 43,3 33,7 *6,6 9,2 7, Odense 33,0 34,5 13,1 *16,2 3, Fredericia 38,7 32,7 13,3 12,1 3, Vejle 35,4 33,8 12,3 12,3 6, Viborg 35,4 34,9 13,9 12,7 3, Vesthimmerlands 39,7 37,0 10,3 9,3 3, Total 37,4 34,2 11,6 12,5 4, Note: Signifikante forskelle fra totalen er angivet med *. Borgerne i Odsherred oplever i højere grad end borgerne i alle frikommunerne, at de taler med jobcenteret om deres egen indsats. Således angiver 7 pct., at de ikke rigtigt har talt om det, mens der i alle frikommunerne angives det samme for 12 pct. Som beskrevet tidligere, har Odsherred ikke ændret jobcenterets arbejdsgange, selvom de er frikommune. Derfor er forskelle mellem Odsherred og de øvrige frikommuner ikke et udtryk for en særlig indsats i Odsherred Kommune i forbindelse med frikommuneforsøget. Omvendt mener borgerne i Odense, at de i mindre grad end den gennemsnitlige frikommune taler med jobcenteret om deres egen indsats. I Odense angiver 16 pct., at de slet ikke taler om deres egen indsats med jobcentrene, mens 13 pct. i alle frikommunerne angiver det samme. 4.2 Tilfredshed med samtaler Af tabel 4.6 fremgår svarfordelingen på, i hvilken grad borgerne synes, at der ved samtalerne i jobcentret bliver fulgt op på forudgående aftaler. Blandt ydelsesmodtagere i frikommuner mener langt størstedelen, at der følges op på forudgående aftaler som det blev beskrevet i kapitel 3. Borgerne i Gentofte oplever i signifikant mindre grad, at der følges op på forudgående aftaler ved samtaler i jobcenteret. Således angiver 8 procentpoint færre borgere i Gentofte, at der i nogen grad er fulgt op. Borgerne i Odsherred Kommune har i forhold til to svarkategorier svaret signifikant forskelligt fra borgerne i den gennemsnitlige frikommune. De to signifikante forskelle går imidlertid i modsat retning, hvorfor de udligner hinanden. Det ses af tabel 4.6, hvor 10 procentpoint flere angiver, at der i høj grad er flugt op, mens 26

30 8 procentpoint færre angiver, at der i nogen grad er fulgt op. Odsherred adskiller sig desuden fra de øvrige frikommuner, idet de ikke har benyttet sig af deres frikommunestatus til at ændre jobcenterets indsats. Modsat Gentofte oplever borgerne i Viborg og Vesthimmerlands Kommune i højere grad end den gennemsnitlige frikommune, at der følges op på forudgående aftaler ved samtaler i jobcenteret. Borgerne i Viborg angiver i 7 procentpoint flere af tilfældene, at der i høj grad er fulgt op. Denne forskel går igen for svarkategorien ikke fulgt op, da 8 procentpoint færre i Viborg angiver dette. Vesthimmerlands borgere angiver i 13 procentpoint flere af tilfældene, at der i nogen grad bliver fulgt op. Tabel 4.6: I hvilken grad synes du, at der ved samtalerne er blevet fulgt op på forudgående aftaler? Der er i høj grad blevet fulgt op i nogen grad fulgt op ikke fulgt op Gentofte 36,3 *31,1 23,4 9, Gladsaxe 29,9 45,9 16,3 7, Fredensborg 36,1 32,7 20,5 10, Odsherred *44,8 *30,7 18,1 6, Odense 29,5 41,6 23,8 5, Fredericia 29,0 41,0 25,0 5, Vejle 34,4 39,1 22,5 *4, Viborg *40,3 36,8 *12,5 10, Vesthimmerlands 30,2 *50,2 15,2 4, Total 33,8 39,5 20,0 6, Note: Signifikante forskelle fra totalen er angivet med *. Af tabel 4.7 fremgår fordelingen af borgernes svar på, hvordan stemningen var til samtalerne i jobcentret. Som det er beskrevet i kapitel 3, mener omkring tre ud af fire ydelsesmodtagere, at stemningen er meget god eller god i frikommunerne. Hvor Odsherred og Vesthimmerlands borgere i højere grad synes,at stemningen er god, mener borgerne i Odense i højere grad, at stemningen er. Borgerne i Odsherred mener 16 og 7 procentpoint mere end borgerne i frikommunerne under ét, at stemningen ved samtalen er henholdsvis meget god eller god. Denne forskel er signifikant. Selvom forskellen er markant, kan den ikke tilskrives frikommuneforsøget, idet Odsherred ikke har udnyttet dette i forhold til jobcentrenes indsats. Tilsvarende angiver 7 procentpoint flere af borgerne i Vesthimmerlands Kommune, at stemningen er meget god sammenlignet med borgerne i alle frikommunerne. 27