Værdighedspolitikken på Frederiksberg omsat i praksis
Frederiksberg Kommunes værdighedspolitik Kommunalbestyrelsen vedtog i marts 2016 en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje, som beskriver de overordnede værdier og prioriteringer for personlig hjælp, omsorg og pleje med særlig fokus på fem områder: Livskvalitet Selvbestemmelse Mad og ernæring En værdig død. Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
Livskvalitet Det giver livskvalitet at være selvstændig og uafhængig af andre så længe som muligt. Når man får brug for hjælp og omsorg fra andre for at klare hverdagen, kan man opleve, at det bliver svært at holde fast i det liv, man har været vant til at leve. Vi har fokus på støtte til at gøre de ting, der giver glæde i hverdagen, f.eks. indgå i sociale relationer, selv om man har brug for andres hjælp Knytte nye kontakter, så ensomhed og isolation undgås Bevare sine færdigheder og sin uafhængighed af andre så vidt muligt; eventuelt med brug af velfærdsteknologiske løsninger som understøtter selvhjulpenhed Vasketoilet
Selvbestemmelse Behov for hjælp, pleje og omsorg fra andre, må ikke opleves som tab af selvbestemmelse. Planlægningen af plejeforløbet foregår i et samarbejde om hvordan og hvornår hjælpen bliver givet. Vi har fokus på Visitationsbesøg med bisidder, der kender borgerens ønsker Flere leverandører og plejecentre at vælge mellem Døgnets pleje og aftaler, hvor der tages udgangspunkt i borgers ønsker Klippekort til plejebolig-beboere med udgangspunkt i den enkeltes behov
Mad og ernæring Mad og måltider er en vigtig del af tilværelsen for alle, ung som gammel Maden spiller en rolle for at bevare sundhed og sikre den rette ernæring De sociale omstændigheder omkring madlavning og måltider kan have stor betydning for vores livskvalitet Appetitten kan være nedsat f.eks. pga. sygdom eller sorg Vægttab kan medføre tab af muskler, mobilitet og humør Vi har fokus på at sikre god og velsmagende mad at rammerne omkring maden er rare og hyggelige at rette medarbejderkompetencer vedrørende ernæring og måltider er tilstede at der er tilbud til ældre, der bor alene, om spisefællesskaber med andre at inddrage borgerne i et måltidspanel og spørge dem til råds om deres mening
En værdig død Tilstedeværelse af nærvær og omsorg Lindring af angst og smerter Den døendes ønsker respekteres / eget hjem De pårørende skal have mulighed for at tage afsked med den ældre i rolige og trygge omgivelser. Et team af kompetent* personale omkring den ældre og de pårørende, som sikrer koordinationen i plejen og yder støtte til den ældre og de pårørende. * Kompetencerne sikres bl.a. vha. case baseret E- learning
Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen Vi har fokus på At medarbejderne er fagligt kompetente medarbejdere, som er bevidste om, at deres faglige bidrag er en del af en koordineret indsats. Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Sundhedsministeriet og KL står bag projekt I sikre hænder
2013-2016 2017-2018 Tryksår Medicin Fald Infektion Tryksår Medicin
Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen De 4 fagpakker Tryksårspakken. Vi vil minimere og udrydde tryksår Medicinpakken. Vi vil øge antallet af borgere, der får den rigtige medicin hver gang Faldpakken. Vi vil reducere antallet af fald Infektionspakken. Vi vil nedbringe antallet af påførte infektioner
Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen Vi bruger tjeklister til beboere i risiko for tryksår. Brugen sikrer ensartet tilgang og forståelse.
Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen Vi har opsat tavler og holder hver dag tavlemøder, der sikrer videndeling og forbedringskultur
Alle der arbejder i sundhedsvæsenet, har i virkeligheden 2 jobs, når de hver dag kommer på arbejde: 1. at udføre deres arbejde og 2. at forbedre deres arbejde Kilde: Dr. Paul Batalden Senior Fellow, IHI
Vi bruger forbedringsmodellen Hvad vil vi opnå? Hvordan ved vi at en forandring er en forbedring? Hvilke forandringer skal der til? Mål Målinger Ideer til forandringer, der skaber forbedringer (hypoteser ) Her testes ideer, der understøtter målet. F.eks. Hvordan/ hvornår holder vi tavlemøder? Lille skala, dvs. det skal virke hos få, før det bredes ud til alle.
Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen Vi indsamler tidstro data : Eksempel: Vi registrerer det på tavlen, hvis der er kommet et rødt trykmærke hos en beboer. Vi forholder os til den indsamlede data På tavlemødet drøfter vi, hvordan trykmærket kan være opstået og beslutter at tilbyde aflastning af det udsatte område. Vi afprøver forbedringer i lille skala før vi udbreder i større skala Vi iværksætter aflastning i samråd med beboeren og følger tæt op på om forandringen er en forbedring, (forsvinder rødmen?) eller skal der tilbydes yderligere, f.eks. en bedre trykaflastende madras.
Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen Beboer og pårørende involvering Vi skilter med, at vi arbejder med I Sikre Hænder : Månedlige indslag på institutionernes infoskærme Vi inviterer til dialog om vores indsats på beboer- og pårørendemøder Vi laver pjecer til beboere og pårørende om, hvad man selv kan gøre
Det overordnede formål med I sikre hænder: At sikre, at den rette borger får den rette pleje / behandling, til den rette tid, hver gang.
Dage Det går fremad. Der er flere og flere dage mellem opståen af tryksår. 140 Dage mellem tryksår kat. 2-4 for Kastanjehaven 120 100 80 60 40 20 0 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 Tryksår Median
Tak for jeres opmærksomhed