Vort foreningsblad har jubilæum Af Uffe Uhler

Vort foreningsblad har jubilæum Af Uffe Uhler I år er det 65 år siden, at Dronningens Livregiments medlemsblad udkom for første gang. Foruden at ønske os selv til lykke med det halvrunde jubilæum, vil redaktionen i dette og i kommende numre af Gyldenløve gribe anledningen til at kaste nogle tilbageblik over store og små begivenheder, som medlemmerne igennem årene har kunnet erkyndige sig om i deres medlemsblad, og som tilsammen fører os igennem såvel foreningens som bladets historie. Vores blad har ikke altid heddet Gyldenløve. Dette navn ser vi for første gang, da Dronningens Livregiment påbegyndte udgivelsen af et tjenestestedsblad med navnet Gyldenløve. Det første nummer udkom i juli 1976 og det sidste nummer af regimentsbladet Gyldenløve blev nr. 5, december 2000. Ikke så underligt, da regimentet som bekendt blev nedlagt med udgangen af år 2000. Soldaterforeningens første blad udkom i april 1951 med denne forside 1

Det første indlæg i foreningsbladet var skrevet af bestyrelsen: Med udsendelsen af første nummer af vort medlemsblad vil vi sende Hds. Majestæt Dronning Ingrid vor aller underdanigste hilsen og tak for den interesse, Hds. Majestæt har vist foreningen fra dens start ved at give sin tilladelse til, at navnet Dronningens Livregiment må benyttes i forbindeise med vort foreningsnavn samt til, at vi i vort emblem må bære den gamle margrethekrone. Hds. Majestæts navn er nu for stedse knyttet til vor gamle, militære afdeling, 17. Bataillon, og det er vort håb, at de mænd, som gennem de skiftende tider vil komme til at lede vor forening, vil bestræbe sig for at gøre det på en sådan måde, at det altid må blive til ære for Dronningens Livregiment. Bestyrelsen. Og man må da sige, at disse manende ord gav bladet en start med stil og maner. Som man bemærker, står der i bladhovedet 17. Bataillons Dronningens Livregiments Soldaterforening. Denne overskrift blev bibeholdt til og med 22. årgang, hvor man så den for sidste gang i blad nr. 4, oktober kvartal 1972. Herefter gled 17. Bataillons ud af sidehovedet. Forsiden på medlemsbladet kom så fra og med nr. 1, januar kvartal 1973 til at se sådan ud (se øverst til højre). I perioden fra starten af 1973 til starten af 1984 udkom soldaterforeningens medlemsblad og regimentsbladet Gyldenløve parallelt, indtil soldaterforeningen med blad nr. 1, januar kvartal 1984 som det sidste ophører med at udgive eget blad. Forside nr. 1, januar kvartal 1973 Herefter overgår soldaterforeningen til at blive medudgiver af regimentsbladet Gyldenløve, som dermed også bliver medlemsorgan for Dronningens Livregiments Soldaterforening. I foreningsbladene fra parallelperioden kan man i øvrigt ud af artiklerne om livet og dagligdagen ved regimentet og af artiklernes opsætning se, at samarbejdet de to bladredaktioner imellem udvikles mere og mere som årene går, så fusionen af de to blade i 1984 forekommer som værende en ganske naturlig konsekvens. Ligeledes virker det jo også logisk, at soldaterforeningen at videreførte Gyldenløve som foreningsblad, da regimentet blev nedlagt med udgangen af 2000. I det efterfølgende tager vi nogle artikler frem fra de tidligste foreningsblade. Disse artikler skulle vise sig at indeholde et mene tekel skriften på væggen - for udviklingen ved soldaterforeningen og sagt i samme åndedrag også ved Dronningens Livregiment. 2

Efter 1. slesvigske krig 1848 50 blev regimenterne nedlagt og hæren blev baseret på en bataljonsstruktur, hvor den nyoprettede 17. bataljon blev ilagt Dronningens Livregiments historie og rødder. Men navnet Dronningens Livregiment var usynligt, indtil bataljonen på Dronning Ingrids fødselsdag den 28. marts 1949 atter fik lov til at bære dette hædersnavn. Få dage senere fik bataljonen overdraget en ny fane, med bataljonens nye mærke, som var margrethekronen, hvorunder et bånd med påskriften DRONNINGENS (vores senere regimentsmærke) oven på 17. bataljons gamle mærke. Nedenstående indlæg kunne læses i medlemsbladets 1. årgang, nr. 8. december 1951: Da 17. Bataillon atter blev Dronningens Livregiment Oberst, Kammerjunker V. L. U. Gyth. Oberst V. L. U. Gyth, som nu er tjenstgørende i general Eisenhowers stab i Paris, var chef for 17. Bataillon, da den fik sit gamle navn tilbage. Navnet har atter i den sidste tid været stærkt fremme, idet det efter den nye ordning knyttes til det regiment, hvori bataillonen indgår. Imidlertid føler vi gamle soldater fra 17. os stadig knyttet til bataillonen og»dronningens Livregiment«, og for vedblivende at have ovenstående, historiske begivenhed i erindring, har vi bedt oberst Gyth om en udtalelse fra denne mærkedag. Vi har haft den glæde at modtage nedenstående beretning, for hvilken vi bringer obersten en hjertelig tak. På Hendes Majestæt Dronning Ingrids fødselsdag den 28. marts 1949 fik 17. Bataillon atter tilladelse til at føre navnet»dronningens Livregiment«- det hædersnavn, der var tildelt afdelingen efter 3

dens indsats i kampene under stormen på København i 1659. Krigsministeriet havde Iænge haft under overvejelse, at give hærens gamle afdelinger tilladelse til igen at bære et afdelingsnavn i forbindelse med afdelingens nummer, og ved krigsministeriets velvilje blev gennemførelsen af dette fremskyndet, således at 17. Bataillon - blandt de første - fik sit gamle navn tilbage pa Hendes Majestæts fødselsdag. Dagen blev en festdag, der Iænge vil blive mindet af de, der på denne dag gjorde tjeneste ved afdelingen. Straks fra morgenstunden blev det nye afdelingsmærke -Margrethe-Kronen med ordet»dronningens«- anlagt. Om formiddagen mod tog Hendes Majestæt på Amalienborg en deputation fra bataillonen bestående af chefen med adjudant og en menig fra hver af bataillonens 5 kompagnier. Med bataillonens bedste ønsker for Hendes Majestæt, overrakte den dronningen afdelingens gave, som hver enkelt mand havde bidraget til, afdelingsmærket i guld med ædelstene. Hendes Majestret takkede afdelingen og har siden vist sin taknemlighed ved at vise bataillonen den ære altid at bære Dronningens Livregiments mærke, når Hendes Majestæt aflagde besøg ved hærens afdelinger. Bataillonen var på denne dag garnisoneret dels i Slagelse og dels i Holbæk, men for dagen var hele afdelingen blevet samlet i Slagelse. Efter en parade for regimentschefen, oberst Harder Rasmussen, marcheredes gennem byen til kasernen. Om eftermiddagen var der gudstjeneste i Sankt Mikkels Kirke, og derefter forberedte man sig til aftenens fest. Denne blev en stor og vellykket oplevelse. 1.200 var til middag, bal og revue på hotel Casino. Blandt gæsterne var repræsentanter for krigsministeriet, andre militrere afdelinger, 4. regiments soldaterforening og byens højeste civile myndigheder med borgmesteren i spidsen. Stemningen var fortræffelig, og dansen gik lystigt til kl. 2 om morgenen. Få dage senere, var det atter festdag for bataillonen. Da Kong Frederik den III bestemte, at 17. bataillon skulle bære navnet»dronningens Livregiment«, bestemte han samtidig, at den regerende dronnings navnetræk altid skulle føres i afdelingens fane. Dette havde også været tilfældet i næsten 200 år, indtil man gik bort fra regimentsnavnene. Når man nu atter genindførte disse, var det naturligt, at også den gamle bestemmelse, at den regerende dronnings navnetræk skulle føres i bataillonens fane, også blev genindført. Dette blev da også bestemt, og Hendes Majestæt Dronningen gav allernådigst tilsagn om personlig ved en parade at overrække fanen til bataillonen. Dette fandt sted i forbindelse med bataillonens afrejse til Tyskland. I strålende solskin var bataillonen med musikkorps opmarcheret på banegårdspladsen i Slagelse. Slagelse by havde udsmykket pladsen med flag, og folk var kommet langvejs fra for at overvære paraden. Forsvarsministeren, den kommanderende general, chefen for sjællandske division og regimentchefen modtog Deres Majestæter Kongen og Dronningen, da de med ekstratog ankom fra København. Efter, at Hans Majestæt Kongen som general og hærens 4

øverste chef havde modtaget melding, modtog bataillonen Hendes Majestæt Dronningen med et»dronningen leve«efterfulgt af 3 hurraråb og fanemarchen. Dronningen, der bar bataillonsmrærket, gik derefter fronten af og holdt derpå følgende tale til bataillon: Hendes Majestæt, og derpå defilerede bataillonen forbi Deres Majestæter og marcherede direkte til det ventende tog, der atter bragte bataillonen til tjeneste udenfor landets grænser for første gang i næsten 150 år. 17. Balaillon fik navnet»dronningens Livregiment«som et hædersnavn for god indsats. Matte den nu, da den atter bærer dette stolte navn, altid vise sig hæderen værdig. En også ganske interessant artikel kunne læses i det foregående blad, nr.7, november 1951. Af denne fremgår, at strukturen i hæren atter engang skulle lægges om, og regimenterne genindføres. Men omlægningen indebar også, at de gamle bataljonsbetegnelser og dermed også 17. Bataillon forsvandt:»soldater! Jeg takker regimentet for det smukke emblem, man har givet mig pa min fødselsdag, den dag da regimentet atter fik lov til at bære sit gamle navn»dronningens Livregiment«. Jeg er stolt over, at der herved er knyttet stærke bånd mellem regimentet og mig, og jeg vil altid følge Dronningens Livregiment med interesse. Det er en stor ære for mig i dag at kunne overrække Dem Deres fane, idet jeg udtrykker ønsket om, at held og lykke altid vil følge Dronningens Livregiment.«Derpå overrakte Hendes Majestæt bataillonen fanen, der nu i det ene hjørne bar dronningens kronede monogram. I en kort tale takkede bataillonschefen En opsigtsvækkende nyordning indenfor fodfolksregimenternes sammensætning. Umiddelbart før dette nummer af bladet går i trykken, er der i dagspressen fremkommen meddelelse om, at der for den hidtidige ordning med de forskellige batailloners tilhørsforhold til de respektive regimenter er sket en gennemgribende forandring. Det, der sker, er, at de 10 regimenter hver får 3 batailloner, som indenfor regimenterne betegnes 1., 2. og 3. bataillon. De 10 ældste fodfolksbatailloner kommer til at danne stammen af et regiment. 5

Som en konsekvens af denne ordning kommer vor gamle 17. bataillon til at danne stammen af 8. regiment, idet bataillonens fane, historie og afdelingsmærke overgår til regimentet, som samtidig får betegnelsen "Dronningens Livregiment". Dette får antagelig hjemsted i Århus, men det er dog ikke endelig fastlagt. Det vil altså sige, at bataillonerne indadtil bevarer deres identitet, medens de udadtil bliver ensprægede, idet der bliver 10 batailloner med betegnelsen 1. bataillon, 10 med 2. og 10 med 3. bataillon. Medens nogle af disse således forsvinder i en forholdsvis ubemærkethed, vil navnet "Dronningens Livregiment" stadig blive ført videre, hvilket vi hilser med glæde. Ved foreningens start gik vi bl.a. ind for, at fremtidens løsen lå i bataillonsforeningerne, men tidens udvikling og indførelsen af den nye ordning, som ikke var til at forudse, har således i nogen grad forandret foreningens virkefelt, idet vi nu for fremtiden må tælle vore medlemmer blandt de gamle årgange af 17. bataillons kammerater, hvoraf vi endnu venter stor tilgang til "Dronningens Livregiment", samt de soldater, der fremtidig uddannes ved "Dronningens Livregiment". Ovenstående må kammeraterne betragte som en fore1øbig orientering, idet vi snarest mulig vil lade høre fra os igen, når forholdene er bleven lidt mere afklarede. red. At man på højeste officielle niveau var klar over, at genindførelsen af regimenterne i hæren og sløjfningen af de gamle bataljonsnumre var af betydning for soldaterforeningsbevægelsen fremgår af, hvad også kunne læses i blad nr. 8, december 1951: Hærordningen. Den nye sammensætning af fodfolksregimenterne, som vi omtalte i vort november-nummer, grunder sig på kundgørelse for hæren af 3. november d. a. At soldaterforeningerne efterhånden indtager en sådan position, så at man indenfor hærens øverste ledelse regner med disse som en faktor, fremgår af følgende passus i kundgørelsen:»hærkommandoen er vel klar over, at den ved ovenstående kundgørelse fastsatte fredsmæssige sammensætning af regimenterne betyder en væsentlig ændring af de bestående forhold, og at den vil forårsage visse beklagelige vanskeligheder for soldaterforeningerne. Hærkommandoen har af sidstnævnte årsag derfor også været betænkelig ved at foreslå en så radikal ændring, men har, når alle forhold tages i betragtning, ment alligevel at burde gå ind for de nu gennemførte ændringer udfra overbevisningen om, at de på længere sigt giver en virkelig rationel ordning og vil vise sig at være til fordel for regimenterne og samtidig betyde bedre muligheder for at styrke korpsånden og dermed være et værdifuldt led i de værnepligtiges psykiske opdragelse. 6

Hærkommandoen har orienteret de danske soldaterforeningers landsråd om ovenstående og skal desuden anmode regimenterne om at være den behjælpelig med at orientere de enkelte soldaterforeninger om enkeltheder i de foretagne ændringer.«man måtte naturligvis forholde sig til konsekvenserne, hvormed den nye hærordning kom til at påvirke soldaterforeningernes vilkår, og der har givetvis været anledning til megen debat rundt om i foreningerne. Således også i 17. Bataillons Dronningens Livregiments Soldaterforening, hvor man skulle forholde sig dels til regimentstanken og dels til, at enhederne i det nydannede Dronningens Livregiment stod for at skulle rykke teltpælene op i de hidtidige bataljoners garnisoner på Sjælland for at flytte med regimentet til dets nye garnison i Århus. Holdningen i 17. Bataillons Dronningens Livregiments Soldaterforening fremgår af en interviewartikel, der er for lang til at gengives her. I artiklen giver foreningens første formand, grosserer Hans Jørgen Nielsen udtryk for sin faste overbevisning om, at bataillonsforeningene stadig er tidens løsen, og at selvfølgelig vil disse (soldaterne (red.)) efter hjemsendelsen ganske naturligt søge i den forening, der hører til deres bataillon, i stedet for at søge foreninger, hvor for dem 3-4 uvedkommende batailloner er repræsenteret. Men det skulle som vi ved i dag komme til at gå ganske anderledes. Herom og om andet i foreningens historie berettes i kommende numre af Gyldenløve. 7