Gode råd om forskudsopgørelsen for 2019 Tjener du under 30.000 kr. om måneden, er det bedre at sætte indkomsten lidt for lavt end for højt, hvis du vil undgå restskat. Tjener du over 46.500 kr. om måneden, er det derimod bedre at sætte indkomsten for højt. Af Morten Neumann Jørgensen, mne@bdo.dk Skattestyrelsen har åbnet for adgangen til forskudsopgørelsen for 2019, og i lighed med tidligere år prøver styrelsen i disse dage ihærdigt at overbevise os alle om, at vi bør tjekke den, sådan at årsopgørelsen til sin tid ikke kommer til at udvise en restskat. Baseret på tidligere års erfaringer vil end ikke halvdelen af os dog nok følge opfordringen, og næppe flere end omkring 20 % vil overhovedet indtaste ændringer. Den relativt beskedne interesse for forskudsopgørelsen skyldes flere ting. For det første at de fleste af os rent faktisk ikke har de store ændringer fra år til år i vores indkomst og fradrag. Derfor er der ikke grund til at gøre noget. For det andet fordi en stor gruppe faktisk lever fint med, at forskudsopgørelsen ikke er helt præcis. En del bekymrer sig således ikke spor over udsigten til en restskat, hvis bare de kender den omtrentlige størrelse af denne. Omvendt er der en del af dem, som faktisk ændrer deres forskudsopgørelse, der gør det for at være sikre på, at de til sin tid får en pæn overskydende skat. Ofte via en bevidst krympning af fradragene. Det er ikke ulovligt. Fradragene er vigtigere end indkomsten Når det gælder størrelsen af din personlige indkomst, skal du være opmærksom på følgende: Op til en årsindkomst på 368.317 kr. svarende til en gennemsnitlig månedsløn på omkring 30.700 kr. før arbejdsmarkedsbidrag skal du hellere sætte din indkomst for lavt end for højt, hvis du vil undgå restskat. Kommer din årsindkomst før arbejdsmarkedsbidrag i 2019 til at ligge i intervallet 368.317 kr. til 558.043 kr., altså mellem 30.700 kr. og 46.500 kr. om måneden, er det ligegyldigt, om din forskudsregistrerede indkomst (løn mv.) står for højt eller for lavt. Ligger din indkomst over 558.043 kr., således at du betaler topskat, er det bedre at sætte indkomsten lidt for højt end lidt for lavt, hvis du vil undgå restskat. DEPECHEN NR. 23 14. november 2018 INDHOLD Gode råd om forskudsopgørelsen for 2019 Landsskatteretten sætter foreninger fri af selvangivelsespligten Snart slut med sporadiske lønindberetninger til SKAT Anden rate af acontoskatten for 2018 for selskaber mv. Gevinster ved konkurrencer på Facebook er skattefrie Regnskabsmæssige hensættelser til fremtidige udgifter Sætter du dit befordringsfradrag 10.000 kr. for lavt på forskudsopgørelsen, vil dette - hvis de øvrige tal ellers stemmer sikre dig en overskydende skat på lige over 2.500 kr. Det samme vil være tilfældet, hvis du sætter rentefradraget 10.000 kr. for lavt, og dine nettorenteudgifter (nettokapitalindkomst) ikke ligger over 50.000 kr. Husk, at rentegodtgørelsen for overskydende skat er afskaffet med virkning fra i år. Side 1 af 5
Landsskatteretten sætter foreninger fri af selvangivelsespligten Det forhold, at små foreninger har erhvervsmæssig indkomst i form af sponsor- og salgsindtægter af forskellig art, udelukker ikke, at de kan anses for almennyttige og dermed fritaget for at indsende selvangivelse. Af Steen Mørup, stm@bdo.dk Foreninger er i princippet skattepligtige af indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed. Dette defineres som indtægter ved salg til andre end foreningens medlemmer. Hvis din forening således fx har sponsorindtægter, entreindtægter, indtægter ved salg af kaffe og kage mv. ved forskellige arrangementer eller indtægter ved at bistå ved en af landets mange festivaler, har den som udgangspunkt skattepligtig indkomst. Den omstændighed, at en forening har erhvervsmæssig indkomst, betyder imidlertid ikke nødvendigvis, at den skal indsende selvangivelse. Foreninger med et udelukkende almennyttigt/-velgørende formål er nemlig fritaget herfor, hvis der er tæt sammenhæng mellem den erhvervsmæssige aktivitet og foreningens formål, og foreningens vedtægter rummer en bestemmelse om, at formuen også i tilfælde af foreningens opløsning skal anvendes til sådanne formål. Dette kan illustreres med to nye landsskatteretsafgørelser. Sangkoret Sagen handlede om et amatørkor organiseret som en forening der var stiftet i 1995 og som havde ca. 50 medlemmer. Koret havde ifølge sine vedtægter det som sit primære formål at være en attraktiv samarbejdspartner for teatre og andre kulturinstitutioner, men opsatte også selv koncerter mv. Koret havde erhvervsmæssige indtægter i forbindelse med optræden for samarbejdspartnere og billetindtægter fra ikke-medlemmer fra egne koncerter. Skattestyrelsen havde med henvisning hertil fastslået, at koret skulle indgive selvangivelse, da det ikke kunne anses for at have et udelukkende almenvelgørende formål. Sagen handlede om et amatørkor organiseret som en forening der var stiftet i 1995 og som havde ca. 50 medlemmer Heri var Landsskatteretten ikke enig. I sin kendelse fastslog retten, at der var så nær en sammenhæng mellem arten af de erhvervsmæssige indtægter og det vedtægtsmæssige formål, at dette ikke udelukkede, at koret kunne anses for almenvelgørende. Teaterforeningen Sagen handlede om en forening, der var stiftet i 2014 og som havde det som sit formål at formidle teaterforestillinger i en provinsby blandt andet ved at købe kvalitetsforestillinger hos turneudbydere. Også i denne sag gjorde Skattestyrelsen gældende, at foreningen ikke kunne anses for almenvelgørende, fordi den havde erhvervsmæssige indkomst i form af indtægter ved salg af billetter til ikke-medlemmer. Ligesom i sagen med sangkoret fastslog Landsskatteretten i sin kendelse, at der også i denne sag var så nær en sammenhæng mellem de erhvervsmæssige indtægter og foreningens formål, at dette ikke udelukkede, at den kunne anses for almenvelgørende. Kommentar Havde sagerne fået det modsatte udfald, ville et meget stort antal foreninger være påført en ikke ubetydelig administrativ byrde. Til ingen verdens nytte ville de fleste nok mene. Alene derfor må man glæde sig over udfaldet. Side 2 af 5
Snart slut med sporadiske lønindberetninger til SKAT Fra nytår skal virksomheder, fonde og foreninger foretage lønindberetning hver måned til SKAT. Også selvom der ikke er udbetalt løn. Muligheden for såkaldt sporadisk indberetning ophører. Af Jesper Larsen, jmu@bdo.dk Arbejdsgivere, der kun udbetaler løn nogle få gange om året, har hidtil kunnet nøjes med at foretage lønindberetning til skattevæsenet for de måneder, hvor de rent faktisk har udbetalt løn. Den mulighed for sporadisk indberetning har ikke mindst en lang række fonde og foreninger, en del holdingselskaber samt visse iværksættere benyttet sig af. Skattestyrelsen har imidlertid nu meldt ud, at denne mulighed ophører fra det nye år. Mere præcist med virkning for lønudbetalinger i januar 2019, der skal indberettes senest den 11/2 2019. Fra dette tidspunkt altså fra februar 2019 skal de berørte arbejdsgivere foretage lønindberetning for alle måneder. Det vil sige en nulindberetning for de måneder, hvor der ikke er udbetalt løn. Sker dette ikke, koster det en afgift på 800 kr. pr. måned. Den afgift kommer desværre nok mange til at betale i en overgangsperiode. I BDO anbefaler vi, at de berørte arbejdsgivere overgår til at bruge et lønbureau til at forestå lønudbetalingen. Vel at mærke et lønbureau, som automatisk foretager nulindberetning i måneder uden lønudbetaling. Det vil ganske vist nok medføre et oprettelsesgebyr og et fast beløb på lønseddel, men det vil ofte være billigere end at skulle betale afgift for glemte indberetninger. Anden rate af acontoskatten for 2018 for selskaber mv. Tirsdag den 20/11 2018 betaler landets mange selskaber, fonde og foreninger anden rate af deres acontoskat for 2018. Mange benytter lejligheden til også at indbetale frivillig acontoskat for at undgå restskat. Af Mette Selmer, sel@bdo.dk Sidste år blev der sammen med anden rate af acontoskatten indbetalt frivillig acontoskat med hele 33,3 mia. kr. Det svarede til 71 % af de samlede frivillige indbetalinger for indkomståret 2017. Hvorvidt frivillig indbetaling kan betale sig, beror på forholdet mellem selskabets lånerente henholdsvis placeringsrente og det restskattetillæg, som skal betales, hvis skatten først betales til november næste år. Størrelsen af restskattetillægget for indkomståret 2018 er endnu ikke fastsat, men udgjorde 3,1 % for indkomståret 2017. Sidste år blev der sammen med anden rate af acontoskatten indbetalt frivillig acontoskat med hele 33,3 mia. kr. Selskaber mv. kan frit vælge, om de vil foretage frivillig indbetaling nu, eller om de vil vente til den 1/2 2019, som er sidste frist for frivillig indbetaling for indkomståret 2018. Ved frivillig indbetaling den 20/11 skal der i princippet betales et endnu ikke fastsat procenttillæg, der dog for indkomståret 2017 udgjorde 0,0 %. Udskydes en frivillig indbetaling til februar, hvor årets indkomst vil være nogenlunde kendt for de fleste selskaber, vil der skulle betales et procenttillæg, beregnet som restskatteprocenten ganget med 70/360. For indkomståret 2017 udgjorde tillægget 0,6 %. Tilbage i februar 2018 blev der indbetalt 5,5 mia. kr. i frivillig acontoskat. Det svarede til 12 % af de samlede indbetalinger af frivillig acontoskat for indkomståret 2017. Side 3 af 5
Gevinster ved konkurrencer på Facebook er skattefrie Mange virksomheder bruger Facebook som platform for konkurrencer for deres kunder og andre interesserede. Gevinsterne er almindeligvis skattefrie for vinderne. Virksomhederne skal til gengæld betale gevinstafgift. Af John Baarup Sørensen, jbs@bdo.dk Antallet af konkurrencer på nettet synes bare at stige og stige. Både store og små virksomheder har løbende konkurrencer på deres hjemmeside eller på Facebook, hvor deltagerne kan vinde præmier af varierende størrelse og art. Ofte præmier i form af virksomhedens egne produkter, men også weekendophold, biografbilletter og den slags. Gevinster ved sådanne konkurrencer er skattefrie for vinderne, hvis konkurrencen er omfattet af reglerne om gevinstafgift. Det gælder også, selvom virksomheden ikke betaler afgiften. Det betyder ikke, at udbyderen bare kan undlade at betale gevinstafgiften. Det kan nemlig i givet fald koste en bøde. Hvornår skal der betales gevinstafgift? En konkurrence er omfattet af gevinstafgiftsreglerne, når følgende betingelser er opfyldt: 1. Det skal være gratis at deltage. Kun konkurrencer uden indsats er omfattet. 2. Konkurrencen skal være offentlig tilgængelig. 3. Der skal være et element af tilfældighed ved konkurrencen. Konkurrencer uden indsats Skatterådet har tidligere bekræftet, at betingelsen er opfyldt, selvom deltagelse kræver download af en gratis app, og hvor deltagelse koster almindelig SMS-takst. Konkurrencer, hvor deltagelse er betinget af køb af varer eller ydelser hos udbyderen, er derimod ikke omfattet, hvis der er sammenhæng mellem købet og gevinstchancen. En offentlig konkurrence At en konkurrence skal være offentlig betyder, at en intern konkurrence på en arbejdsplads, fx blandt sælgere, ikke er omfattet. Gevinster ved sådanne konkurrencer er derfor altid skattepligtige. Derimod kan en konkurrence blandt medlemmer af en forening godt være omfattet, hvis der er tale om en forening af en vis størrelse. Også konkurrencer på Facebook er omfattet. Det gælder også, selvom det kræves, at deltagerne liker eller deler et opslag, eller at de skal svare på lettere spørgsmål. Tilfældighedskravet At en konkurrence skal være offentlig betyder, at en intern konkurrence på en arbejdsplads, fx blandt sælgere, ikke er omfattet Det er et krav, at vinderen findes ved lodtrækning eller under lignende tilfældige omstændigheder, fx ved at gætte, hvor mange bolcher, der er i et glas. I en afgørelse fra tidligere i år afviste Skatterådet, at en model for en konkurrence, hvor tidsforbrug via en gratis app blev kombineret med værdikuponer til deltagerne, kunne være omfattet af gevinstafgiftsreglerne, fordi der var en vis sikkerhed for optjening af point. Afgiftens størrelse og betaling Gevinstafgiften udgør 17,5 % af den del af gevinstens værdi, der overstiger 200 kr. Består gevinsten af naturalier fx af forretningens egne varer beregnes afgiften af salgsprisen for disse. Afgiften skal for virksomheder på månedsafregning betales senest den 15. i måneden efter den måned, hvor resultatet af konkurrencen foreligger. For andre skal afgiften betales senest 15 dage efter, at vinderen er trukket. Side 4 af 5
Regnskabsmæssige hensættelser til fremtidige udgifter I opgangstider kan det være fristende at hensætte til fremtidige anskaffelser eller omkostninger, sådan at der sker en vis udjævning af virksomhedens resultat, men det er som udgangspunkt ikke tilladt. Af Casper Lindemose, cpl@bdo.dk Årsregnskabsloven kræver neutralitet i en virksomheds regnskabspraksis. Det betyder, at regnskabsaflæggelsen ikke må være baseret på ledelsens ønsker til resultatet. I dårlige tider er det derfor ikke muligt at udskyde indregningen af omkostninger for at pynte på resultatet. Og i opgangstider er det ikke tilladt at foretage regnskabsmæssige hensættelser til fremtidige omkostninger for at få overskuddet til at syne af mindre. Kort sagt, så er resultatudjævning ikke en mulighed. Forbuddet mod at foretage regnskabsmæssige hensættelser til fremtidige anskaffelser og omkostninger gælder dog ikke i alle henseender. Der findes undtagelser, ligesom der findes en løsningsmulighed til dem, der i årsregnskabet gerne vil markere, at fremtidige dispositioner vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer. Lovkrævede hensættelser Hvis et bestemt forhold utvivlsomt vil påføre en virksomhed ikke uvæsentlige udgifter i et senere regnskabsår, er virksomheden forpligtet til at foretage regnskabsmæssige hensættelser til disse, hvis de ikke samtidig bibringer virksomheden et aktiv af samme værdi, og hensættelsen i øvrigt beløbsmæssigt kan opgøres nogenlunde pålideligt. Som eksempler på sådanne hensættelser kan nævnes garantihensættelser, hensættelser til tilbagetagelse af solgte varer, omkostninger til oprensning som følge af miljøforurening samt hensættelser til udskudt skat. Ikke-tilladte hensættelser Det er ikke tilladt at foretage regnskabsmæssige hensættelser til fremtidige anskaffelser af fx driftsmateriel, inventar eller bygninger, allerede fordi sådanne køb ikke i sig selv kommer til at belaste egenkapitalen, da anskaffelserne til sin tid skal indregnes i balancen. Det er heller ikke tilladt at foretage hensættelser til fremtidig vedligeholdelse (istandsættelse) af ejendomme eller lejemål. Dette har ellers tidligere været temmelig udbredt. Forbuddet skyldes på den ene side, at de påtænkte arbejder almindeligvis som minimum fastholder eller ligefrem forøger værdien af bygningen og på den anden side, at planerne til enhver tid kan opgives eller ændres. For god ordens skyld bemærkes, at forbuddet mod regnskabsmæssige hensættelser til udskudt vedligeholdelse ikke gælder for mindre andelsboligforeninger omfattet af regnskabsklasse A. For større andelsboligforeninger er det derimod ikke tilladt. En mulig løsning Hvis ledelsen ønsker, at årsregnskabet skal vise, at en del af virksomhedens økonomiske ressourcer tænkes anvendt til bestemte formål i et senere regnskabsår, kan dette ske ved at udskille en del af egenkapitalen i en særskilt linje med teksten henlæggelse til reserve for. Dette kan eventuelt suppleres med en beskrivelse i ledelsesberetningen om planerne for henlæggelsen. Det er blot vigtigt at være opmærksom på, at denne disposition ikke påvirker virksomhedens resultat. BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har over 74.000 medarbejdere i 160 lande. Denne publikation er skrevet i generelle vendinger og skal alene betragtes som generel vejledning. Publikationen dækker ikke specifikke situationer, og du bør ikke handle - eller undlade at handle - uden at have fået professionel rådgivning. Kontakt venligst BDO for at drøfte de specifikke problemstillinger. BDO, vores partnere og medarbejdere påtager os ikke ansvar for tab foranlediget af en handling, der er taget - eller ikke er taget - på baggrund af oplysningerne i denne publikation. Side 5 af 5